puilasoq 17

04 | maj 2015

Mittarfeqarfiits personaleavisMittarfeqarfiup sulisuisa aviisiat

AqutsisoqMittarfeqarfinni unammi-sassat periarfissalu nutaat

Nye udfordringer og mulig-heder for Mittarfeqarfiit

04

MITMIT-mi pujorsiut

MIT-Kompas

16

Hotel KangerlussuaqPilersaarusiaq nutaaq Hotel Kangerlussuarmut tunngasoq

Ny plan på vej for Hotel Kangerlussuaq

22

KOLOFON

Aaqqissuisoq allattorlu:Hans Henrik Lichtenberg

Saqqummersitsisoq:Mittarfeqarfiit

KOLOFON

Redaktion og produktion:Hans Henrik Lichtenberg

Udgivet af:Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne

03MAJ 2015 | PUILASOQ

Imaqanerliornera | Indhold

Imaqanerliornera

04 Aqutsisoq

06 Pujoq aalarlu

08 Piffissamik naalunaarsuivik

12 TV-kut pilerisaarutit

14 Mittarfimmi pisortoq nutaaq

16 MIT-mi pujorsiut

18 Citrix nutaaq

19 Allaaserinninneq kingulleq

20 Paasissutissiivik nutaaq

22 Hotel Kangerlussuaq

26 360 graders feedback

28 Aqutsisunut oqalliffik

30 Inussuk modul 2 aqutsinermullu ilinniarfik

32 Inussuk face 2 ingerlanneqarpoq

Indhold

04 Leder

06 Røg og damp

09 Tidsregistrering

12 Skærmprojekt

14 Ny lufthavnschef

16 MIT-Kompas

18 Ny Citrix

19 Afslutningsopgave i Kang

20 Fed ny infoskærm

22 Hotel Kangerlussuaq

26 360 graders feedback

28 Ledelsesforum

30 Inussuk Modul 2 og ledelsesseminar

32 Inussuk face 2 igangsættes

04 PUILASOQ | MAJ 2015

Aasalernera uagutsinnut isumaqarpoq ulapaarfimmut pulangajalernermik. Takornaris-sat qaammatini tullinnguuttuni tikerarlutik aallartilerput nunaqa-vissullu sulinngiffeqarnerminni angallatingajalerput. Aasaaneralu iluatsillugu illut silataanni sulias-sagut suliarisussaavagut, apute-qarnerani suliarisinnaasimanngisa-gut. Suliassaaleqinassanngeqaaq, neriuppungali ulapaarnerup akunnerani pinngortitarsuaq nuan-nisarfigisinnaajumaarissi.

Maani aamma ulapissaqaagut, pilersaarusiukkanik sammisas-saaloqarpugut, aasaanerani ulap-putaalerumaartussanik. Pilersa-arusiarput, Nalinga politikkikkut aaliangiiffigineqangajalerpoq, tamannalu sioqqulugu piariigassat ulapputigisimalerpagut tamak-kingajallugillu naammassillutigit. Puilasumi saqqummeqqammisumi atuarneqarsinaapput pisortanik piginnaanngorsaanikkut inger-latsisoqartoq, nalunaarsuisarnis-

samik pilersaarusiortoqartoq, akunnittarfeqarnikkut ineriartor-titsisoqartoq allarpassuillu. Tamak-kuninnga suliaqarneq ilutigalugu sulisut akuliutsinneqartartut amerlingaluttuinnarput. 2015-p ingerlanerani pilersaarusiorlugit sammisassat arlaannut sulisut tamakkerlutik arlaatigut akuliut-sinneqartussaapput, neriuppugut akuuffigilerumaagassassinnut ulluinnarni suliassinnut soqutigin-ninnissinnut assigusumik piumas-suseqarlusi akuulluartarumaartusi.

Anguniagaq unaavoq, Mit-tarfeqarfiit suliffeqarfiussasoq qajannaatsoq, piumasaqaatinut niuernikkut, politikkikkut, naalak-kersuinikkullu angummassinna-asoq siunissaq tamaat isigalugu.

Mittarfeqarfiit ilutsinni naqqaniik nutarsaanikkut allannguiniarluta ilungersuusaartugut piumasaqa-atit avataaniik takkussuupput. Tusagassiutini allaaserineqartunut ilaavoq Kalaallit-Nunaanni nas-

siussat timmisartukkoortut piler-saarusiorneqartunngooq. Nutaanik mittarfiliortoqarnissanik allanil matusinissanik siunnersuutit oqallisaalluartunut ilaapput. Sulili aaliangersaaffigineqavinngillat, ilisimavarpulli ukiaanerani inat-siartut ataatsimiilerpata qaqin-neqaqqikkumaartut siunnersuutit tigussaasut mittarfeqarneq tam-akkerlugu. Akuerineqassagalu-arpataluunniit aningaasatigut tulleriissaarisoqalernissaa unam-minartortarpassuaqarumaarpoq pilersaarusiat ataasiakkaat eqqar-saatigalugit.

Inerniliinitsinnilu oqartariaqar-pugut, nalullutigu susoqarumaar-nersoq qaqugorpiarlu suna sumilu piumaarnersoq, ullulli tamaasa sulissutigiuassavarput politikkik-kut aaliangiussat tapersersorlugit sulianik naammassinninniartu-arnissarput Kalaallit-Nunaanni mittarfeqarnikkut ingerlatsinerup iluani. Taannarpiarpiaammammi uagut suliassarput.

Mittarfeqarfinni unammisassat periarfissalu nutaat


Nu kommer sommeren, og med den kommer vores travleste tid. Turisterne kommer i de kommende måneder og lokale skal på som-merferie i udlandet. Samtidig er sommermånederne vores mulig-hed for at få lavet det udendørs arbejde, som sneen har forhindret os i at udføre i løbet af vinteren. Der er nok at gøre, og jeg håber også, at der bliver tid til, at i selv får en god sommerferie og får mulighed for at nyde naturen.

Der er også travlt her hos mig, og der er mange projekter, som presser sig på henover sommeren. Vores strategi, Nalinga, er lige på trapperne til at få politisk accept, og vi er kommet langt med at udføre store dele af forarbejdet. Som i kan læse i denne udgave af

Puilasoq er der fuld gang i kom-petenceudvikling, tidsregistrering, udvikling af hoteller med mere. Det er et arbejde, der involverer flere og flere medarbejdere. I løbet af 2015 vil alle på en eller måde blive inddraget i et eller flere projekter, og jeg håber i vil gå til disse opgaver med samme gejst, som i løser de daglige opgaver med.

Det hele handler om, at Mit-tarfeqarfiit skal være en robust virksomhed, der kan leve op til de krav, som markedet, politikerne og myndigheder i fremtiden stiller til os.

Mens vi fra Mittarfeqarfiit er i fuld gang med at forvandle organisati-onen indefra, så oplever vi allere-

de at omverdenen stiller nye krav til os. I aviserne skrives der meget om planer for luftfart i Grønland. Nye lufthavne foreslås, og lukning af andre debatteres som aldrig før. Intet er vedtaget endnu, men vi ved, at der vil blive fremlagt en konkret handlingsplan for hele området på Inatsisartuts efterårs-samling. Hvis planen bliver vedta-get, så er der stadig udfordringer med prioritering af finansiering af planens enkeltdele.

Konklusionen må være, at vi endnu ikke ved, præcist hvad der kommer til at ske og hvornår, men vi arbejdet dagligt på at blive bedre i stand til at understøtte de kommende politiske beslutninger for lufthavnsdrift i Grønland. Det er jo det, vi er her for.

Nye udfordringer og muligheder for Mittarfeqarfiit

Jens Rechnagel LauridsenManaging Director

Aqutsisoq | Leder


Røg og damp | Pujoq aalarlu

Pujoq aalarlu Pikkorissaatitsineq ”Fire and Smoke”-mik qulequtalik,

timmisartuni saqisunut neqeroorutaavoq, timmisartup iluani ikuallattoqalissagaluarpat isumannaallisaanikkut isuman-naarsagassanut tunngassutilik. Pikkorissarneq akunnernik sisamanik sivisussuseqarpoq, Mittarfeqarfinnit ingerlanne-qarluni akiliilluni peqataaffigineqarsinnaasoq, siullertut Air Greenlandermiunik, mittarfinni arlariinni ingerlanneqarsin-naaneranut periarfissaqarluni, Nuummi, Kangerlussuarmi, Narsarsuarmi Ilulissanilu.

Assimi takuneqarsinnaavoq Ole Mark, Air Greenlandime-ersunik sisamanik pikkorissaatitsisoq. Tamanna Nuummi ingerlanneqarpoq innermik qamitsisinnaaneq, pyroteknik-kimik taaguutilimmik ilitsersorneqarneq kiisalu ikioqqulluni ikumatittakkanik atuisinnaanermuttaaq ilitsersorneqarneq. Pikkorissarneq misilitsinnermik naggaserneqarpoq.

Pikkorissartinneqarnerup nalaani containerimiittoqarpoq, con-tainereq timmisartup iluatuusaq iluarsartuunnikoq. Pujuliortit-sisartoq tassaniippoq, issiaviit baaliarsuarlu innermik ikumatit-siffiusoq, innermik qamitsisinnaanermut sungiusarfigineqartut. Qaammatini tullinnguuttuni containerersuup ilua piviusorpa-laartunngorsarneqassaaq timmisartumi issiaviit asseqqissaavi aqqaneq-marluk eqqunneqassapput iliorarneqarlutik.

Røg og damp Kurset ”Fire and Smoke” er et tilbud til flyselskabers kabine-

personale, der skal lære om brand og sikkerhed ombord på fly. Kurset varer fire timer, og det bliver afholdt af Mittarfeqarfiit for betalende kunder, primært Air Greenland, i flere lufthavne, herunder Nuuk, Kangerlussuaq, Narsarsuaq og Ilulissat.

På billederne ses røgdykkerinstruktør Ole Mark, der har fire kursister fra Air Greenland på kursus. Det foregår i Nuuk, hvor de skal lære praktisk brandslukning, pyroteknik og ting som håndtering af nødlys. Kurset afsluttes med en praktisk prøve.

Kurset foregår til dels i en container, der er opbygget som kabinen i en flyvemaskine. Her er en røgmaskine, sæder og et kar med ild, der bruges til slukningsøvelser. Containeren vil i de kommende måneder blive opgraderet, så der kommer 12 rigtige flysæder i den.


IT på grønlandsk | IT


Tidsregistrering | Piffissamik naalunaarsuivik

Sap.ak. tullinnguuttuni mittarfiit pisortaasa nalunaarsortalernissamillu suleqatigiissitami ilaasor-tat peqatigalugit nassaassarsiussamaarput pitsa-anerpaamik toqqaaniarnerminni. Systemi tamanut atoruminartuussaaq, nikinganngitsumik paasissutis-siisinnaassaaq kiisalu ninngusuujussalluni. Nalu-naarsuinermi mobilit satorneqarsinnaanerat iun-nersuutigineqarsimagaluarpoq tamannali eqqarsaat qimanneqarpoq mobilit nillertumi atorsinnaajunna-artarmata.

Periusaasinnaasut mittarfinni pisortat naapeqatigiin-nerminni eqqartuiffigisimagaluarpaat soorlu chipsit tajallu piukkunneqarlutik kisianni tassa piukkunnar-nerpaatut tikkuarneqarpoq kinaassutsimik takussutis-sat pigeriikkat nalunaarsuinermi atorneqartalissasut. Tanna isuma torrannerpaajugallarpoq massakkumut siunnersuutaasuni.Ilami tamarmik pigereerpaat ullutsinnilu atortorissaarutit atorlugit suliamik aal-lartitsinermi naammassinninnermilu kallerisaarutitut atorneqarsinnaalluarput. Tamanna piviusunngorsin-

naavoq Ipadinik nivinngartuinikkut, suliap suuneranik toqqaanissamut, aallartinnermi naammassinermilu nalunaarsuinermi naggataatigullu piariivinnermi kina-assutsimik allagartaq aqqusaartillu.

Tullinnguuppoq mittarfiit pisortaasa nalunaarsui-nermi atussallugu pilerinartissinnaanerpaasaminnik taasaqarnissaat iluarunartinnerpaasaminnillu. Ta-amaammat pisortat sulisuminnik katersortitsissap-put isumasioqatigiitsitsillutik suna påiffimmi tassani nalnaarsuinermut atussallugu piukkunnerlugu iner-nileeqatigiumallugit. Oqallinneqassaaq eqqarsaqati-giittoqarlunilu. Taamaalereerunillu pilersaarummut suleqatigiissitanut nalunaaruteqassapput aaliangius-saminnik.

”Pingaaruteqarpoq isumassarsiat eqqarsaasersuutil-lutamakkerlugit tusaanissaat, periusissamik aalianger-saatinnata. Taamaattumiguna pingaarutilerujussuusoq mittarfiit aallaqqaataaniilli peqataatinneqarnissaat taakkuummatami ulluinnarni atuisutut oqarsinnaasut

Mittarfiit pisortaat sulisuminnik katersuutsitsillutik workshopertitsigajalerput sulianik nalunaarsuisalernissami periusissaq suna iluarinartinneqarnerunersoq pillugu isumasiuiniarlutik. Periarfissarpassuit takorloorneqareersimapput, piviusorpalaarnerpaatulli isigineqalerpoq massakkut Mittarfeqarfinni atoriikkat kinaassutsimut uppernarsaatit ID-kortit Ipad atortorissaarutigalugu atuinnarneqarsinnaanerat takorloorneqalersimavoq.

Sulinermi nalunaarsuisalernissaq:

Alloriarnissaq tulleq


Piffissamik naalunaarsuivik | Tidsregistrering

periuseq suna iluarunartinnerpaallugu piukkunnartin-nerpaallugulu kiisalu suna atorsinnaanngilluinnartutut isiginerlugu,” aningaasaqarnikkut pisortaq Tine Romby Fencker oqarpoq.

Anguniagaavoq nalunaarsuasalernissaq mittarfinnut tamanut eqqutereersimassasoq ukiaq 2015/upernaaq 2016-p iluani. Periusissaq aaliangiunneqarniariarpat suleqatigiissitami ilaasortat ilaat angalatinneqassapput qulakkeeriartorlugu nalunaarsuisalernissap ikkutivin-nera kiisalu eqqortumik atugaalernera.

Nalunaarsuineq suua Ukiaq 2015/upernaaq 2016 iluani suliatta assigiinn-gitsut piffissamik qanoq atuinartiginerinik naluna-arsuisalersimassaagut. Allaffissornikkut sulisugut nalunaarueriaaseqassapput isernermi anilernermilu nalunaaruteqarnikkut. Terminalilerisut silamilu suli-aqartartut suliaminnik assigiinngitsunik nalunaarsui-sassapput soorlu orsersuereeraangamik imaluunniit allatigut kiffartuussinikkut aallussaminnik piareersiga-

angamik. Nalunaarsuitisisalernermi sulisut marserni-arneqanngillat. Nakkutigerusutaq tassaavoq sulianut kiffartuusserni ataatsiakkaani piffissaq qanoq annertu-tigisoq atorneqartarnersoq.

Air Greenland, Royal Arctic Line og Tele Greenlands bruger i dag tidsregistrering. Taamaattariaqarpugut paasissagutsigu aningaasartuutigut qanoq agguata-arneqarnersut. Suleqatigiinnissamik isumaqatigiis-susiussagutta ilisimmaarittariaqarpagut akit neqeroo-ruteqarnissami aallaavissagut kiisalu qanoq mittarfinni tamaginni orsussaq qanoq annertutigisumik isertitaqa-atiginerlutigu nalunaaruteqarnissatsinnut aammattaaq atortartussaallutigu.

Air Greenland, Royal Arctic Line kiisalu Tele Green-land ullumikkut nalunaarsuinermik atuutsitsilereerni-kuupput.

Pilersaarusiamik suleqatigiissitat Nalunaarsuisalernissaq

Pilersaarusiami suleqatigiissitat Mittarfeqar-finni nalunaarsuititsisalernissamut akisus-saasuupput mittarfinni pisortat peqatigalugit piviusunngortitsiniartussat ukuupput:

Ole Lindhardt Steen Rohde

Malene Broberg Kirsten Mitzfeldt

Birtha Bianco Birgitte K. Dahl

Knud Olsen


Tidsregistrering | Piffissamik naalunaarsuivik

Lufthavnscheferne vil i de kommende uger i sam-arbejde med projektgruppen bag tidsregistreringspro-jektet finde den optimale løsning. Systemet skal være nemt at bruge for alle, præcist og hårdført. Det har været foreslået at bruge mobiltelefoner til at tjekke ind og ud af de forskellige opgaver, men mobilte-lefoner er ikke driftssikre, når det er meget koldt. Forskellige modeller med chips og armbånd har også været diskuteret af lufthavnscheferne på seneste luft-havnschefmøde, men den smarteste løsning ser lige nu ud til at være en, hvor vi bruger ID-kortet. Det har vi nemlig i forvejen, og det er teknisk muligt at bruge det til at registrere at man begynder eller afslutter en opgave. Det kan foregå ved at man på en fastmonte-ret iPad vælger en opgave og swiper sit ID-kort igen-nem. Når man er færdig med opgaven trykker man på ”afslut” og kører kortet igennem.

Det er nu op til lufthavnscheferne at undersøge, om den løsning vil kunne fungere i de enkelte lufthavne. Derfor skal cheferne sammen med personalet afholde

en workshop og tænke modellen igennem og melde tilbage til projektgruppen.

”Det er vigtigt, at vi får hørt alle ideer og afprøvet alle muligheder, inden vi lægger os fast på hvilken teknisk løsning vi skal have. Derfor er det meget vigtigt at lufthavnene er med og tidligt fortæller os hvad der kan lade sig gøre og hvad er ikke kan fungere,” siger økonomidirektør Tine Romby Fencker.

Målet er at tidsregistreringen skal være indført i alle lufthavne efterår 2015/forår 2016. Når den tekniske løsning er fundet, vil en af projektgruppens deltagere besøge hver enkelt lufthavn og sikre at systemet bliver implementeret og brugt korrekt.

Hvad er tidsregistrering? I løbet af efterår 2015/forår 2016 skal vi alle til at registrere, hvor meget tid der går med forskellige opgaver. De administrative medarbejdere skal først og fremmest registrere, hvornår de kommer og går.

Lufthavnscheferne skal snart holde workshop for medarbejderne med henblik på at diskutere hvilket system, der skal bruges til tidsregistrering. Mange muligheder har været overvejet, men det mest oplagte ser ud til at være en løsning, hvor Mittarfeqarfiits eksisterende ID-kort bruges i kombination med iPads.

Tidsregistrering:

Næste skridt


Piffissamik naalunaarsuivik | Tidsregistrering

Terminalarbejdere og marktjeneste skal registrere hvor meget tid der bruges på en række bestemte opgaver, eksempelvis fuel og handling.

Tidsregistrering handler ikke om at overvåge med-arbejderne. Det handler om at overvåge, hvor lang tid vi bruger på nogle bestemte opgaver.

Det skal vi blandt andet gøre for få overblik over, hvordan vores udgifter fordeler sig. Det er vig-tigt når Mittarfeqarfiit giver priser og tilbud på handlings aftaler, og når vi rapporterer, hvor meget vi tjener på fueltjenesten i forskellige lufthavne. Air Greenland, Royal Arctic Line og Tele Greenlands bruger i dag tidsregistrering.

En løsning til tidsregisterring kan være at Mittarfeqarfiits eksisterende ID-kort bruges i kombination med en iPad, der er fastmonteret et

sted i lufthavnen.

Projektgruppen Tidsregistrering

Projektgruppen der har ansvaret for at gennemføre tidsregistrering i Mittarfeqarfiit sammen med lufthavnscheferne består af:

Ole Lindhardt Steen Rohde

Malene Broberg Kirsten Mitzfeldt

Birtha Bianco Birgitte K. Dahl

Knud Olsen

Mittarfeqarfinni nalunaarsuisalernissamut atorneqarlualersinnaasunut ilaavoq kinaassutsimut ilisarnaatit ullumikkut pigeriikkat atuinnarlu-

git Ipad-inut assigiinngitsunut inissititersimasunut nalunaarsuisarnissaq.


Skærmprojekt | TV-kut pilerisaarutit

Mittarfinni skærmitigut ussassaarineq

Mittarfinni ussassaarineq aqqutigalugu aningaasati-gut iluanaarutaasinnaalluarpoq. Allagartarsuit ban-nerillu siornatigut atorneqartarnikuupput, ullutsinnili ineriartornerup nassatarisaanik akikitsunnguarnik skærminik pisisoqarsinnaalernera periarfissanik am-maassisimavoq. Skærmikkut ussassaarutit arlallit kaaviiaartinneqarsinnaapput taamaalilluni inissaq annertuumik atorneqarluarsinnaalluni. Akunnerisigut Mittarfeqarfinniik nalunaarutit ilanngunneqartarsin-naapput, soorlu ass. sillimaniarnikkut piumasaqaatit angallattunullu silap pissusaanik paasissutissiissutit.

Mittarfiit arlallit misileraasareerput ussassaarutinik ingerlassaqarlutik, massakkulliuna niuernikkut immik-koortaqarfik peqatigalugu ussassaarinikkut isertitaqar-lualersinnaanissaq anguniarlugu aaqqissueqqissaarni-alersut. Programmit nutaaliat atorlugit qarasaasiakkut skærmini takutitassat ungasianiik aqunneqarsinnaa-lernikuummata qitiusumiik mittarfinni tamani, soorlu ussassaarerusuttunit pisisoqaraangat mittarfinni tamaginni aaliangersimasumik piffissalersukkamik nittarsaanneqarsinnaalernikuullutik.

”Upperaarput mittarfinni skærmersuartigut ussas-saarutinik aallussaqarneq annertuumik aningaasa-tigut isertitaqaataasinnaasoq. Nunarsuup sinnera qiviaannariarsiuk qanoq skærmersuit atorlugit

ussassaarutinik ingerlassaqartigisut . Qulaqquti-ginngilarput taamaattunik aallartitsigutta qanoq atuisuniit soqutigineqartigissasoq, mittarfinni tama-ginni takutinneqarsinnaasunik pakkenik pisisinna-asoqalerpat paasinarsilerumaarpoq. Assersuutigalugu neqerooruteqarsinnaavugut mittarfinni Atlantiku qulaallugu timmisunik miffigineqarsinnaasuniinnaq takutinneqartartussanik ussassaaruteqartoqarsinna-asoq saniatigut aamma pakke alla mittarfinni tamani takutinneqartartussanik neqerooruteqarsinnaassal-luta,” taamannak Jesper Thomsen Conexiami ussas-saaruteqartoqartitsisalernissamik pilersaarusiamik aqutsisuusoq oqaaseqarpoq.”

Ussassaarutitigut isertitaqaataasussat soorunami mittarfinnut ataasiakkaanut tuttassapput soorunalumi aamma massakkutut allagartarsualiat atorlugit ussas-saarisut periarfissinneqassapput skærmimut ussassa-arinertik nuussinnaagaat.

Suli isumaqatigiissummik Conexiap Mittarfeqarfiillu akunneranni atsiortoqanngilaq, pilersaarutaavorli Conexiap ussassaarusiornerit nittarsaassinerillu aqus-sagai. Mittarfeqarfiillu suliassarissavaat teknikkikkut pissutsit pissusissamisoortumik ingerlanissaat kiisalu skærmit nivinngartornissaat.

Nuummi mittarfiup siuttuulluni ussassaarutinik misileraaleruttorpoq, iluatsittumik ingerlassappat mittarfiit sinneri qaammataaluit ingerlanerini malinnaassapput.


TV-kut pilerisaarutit | Skærmprojekt

Der er penge i at sælge annoncer i lufthavnene. Plakater og bannere har været den traditionelle metode, men med billige storskærme er der kommet nye muligheder. På en skærm kan mange annoncer rotere og dermed bliver pladsen udnyttet bedre. Samtidig kan skærmene bruges til at vise oplysnin-ger fra Mittarfeqarfiit, eksempelvis om sikkerhed og andre forhold for flyrejsende.

Flere lufthavne har eksperimenteret med annonce-salg på skærme, men nu vil salgsafdelingen sammen med Mittarfeqarfiits reklamebureau sætte annon-cesalget i system. Ved hjælp af avanceret software kan storskærmene styres fra centralt hold på tværs af lufthavnene, og når der bliver solgt en annonce, vises den på de aftalte lokationer i en aftalt periode.

”Vi tror på at der er et stort marked for at sælge annoncer til storskærme i lufthavnene. Bare se på hvordan andre lufthavne rundt om i verden har stor-

skærme med annoncer. Det bliver kun mere interes-sant for annoncører, når vi med tiden kan tilbyde annoncepakker, der strækker sig over flere lufthavne. Eksempelvis kan vi sælge en annoncepakke, der viser en annonce i alle internationale lufthavne i Grønland, eller måske i samtlige lufthavne,” siger Jesper Thomsen der er Conexias projektleder på an-nonceprojektet.”

Indtægter fra annoncesalg tilfalder naturligvis de enkelte lufthavne, og eksisterende annoncører skal selvfølgelig have attraktive muligheder for at flytte plakater over på skærmene.

Der er ikke indgået nogen aftale mellem Conexia og Mittarfeqarfiit om annoncesamarbejde endnu, men det er planen at Conexia skal stå for annoncesalg og al styring af annoncevisning. Mittarfeqarfiits opgave er at sørge for at det tekniske fungerer og at skær-mene er sat op.

Reklameskærme i lufthavneneNuuk Lufthavn er i færd med annonce-eksperiment, som gerne skulle brede sig til andre lufthavne de kommende måneder..


Ny lufthavnschef | Mittarfimmi pisortoq nutaaq

Upernavimmi mittarfik nutaamik pisortartaarpoq

Niels Kurt Thorleifsen Uperna-viup Mittarfiani pisortatut nuta-ajuvoq. Taamaakkaluartoq Uper-naviup Mittarfia ilisimalluarpaa oktober 2014-limi ingerlatsinikkut pisortaasimavoq.

”Uannut atorfigiligassara unam-millernartuuvoq qilanaareqaarali atorfinnut ikkunnissara. Ilaquttak-kalu aasaru Qallunaat-Nunaannut feriarnissaraluara taamaatiinnaral-larpara, atorfigiligassanni suliassat aallarnnigassakka annertulaartu-

kasiussagunarmata. ,” Niels Kurt Thorleifsen, 45-leeqqammersoq taama oqarpoq. Suliassan-nut siullernut ilaavoq nutaamik ingerlatsinikkut aqutsisussamik atorfinitsitsinissaq, atorfimmullu ivertinneqaruni suliarisartagas-saminik akisussaaffigiligaangas-saminillu pulatiluarnissaa paasitin-neqarluarnissaalu.

Siornatigut Nukissiorfinni ukiuni tallimani sulisuusimavoq sulif-feqarfinnilu arlariinni assigiinn-

gitsunik privatersortuni sulisu-usarsimalluni. Taakkua saniatigut Upernaviup qatserisartoqarfiani ukiuni 13-nini qatserisartuusi-mavoq, akunnerani Mittarfimmi qatserisartutut paarlattaasarsimal-luni. Niels Kurt Thorleifsen Køben-havnimi inunngorsimavoq, Uper-navimmili peroriartorluni, tassani nulianilu, ilinniartitsisuusoq najugaqatigiipput. Inersimasunn-gortunik marlunnik erneqarput niviarsiaqqamillu qitornarsiaqarlu-tik aappiisussamik.

Ny lufthavnschef i Upernavik

Niels Kurt Thorleifsen er ny lufthavnschef i Upernavik. Han kender lufthavnen, idet han siden oktober 2014 har været driftsleder i Upernavik.

”Det er en stor udfordring for mig, og jeg ser meget frem til at komme i gang med mit nye arbejde. Jeg har aflyst min ferie til Danmark med familien til sommer,

fordi der er så mange ting jeg skal i gang med,” siger Niels Kurt Thorleifsen, der lige er blevet 45 år. En af de første opgaver bliver at finde en ny driftsleder, og så skal han have overblik de opga-ver, han i kraft af sin nye stilling får ansvaret for.

Tidligere har han været formand hos Nukissiorfiit i fem år og han

har haft forskellige stillinger i det private erhvervsliv. Han har des-uden en baggrund som kommunal brandmand gennem 13 år i Uper-navik, hvor han også har afløst i lufthavnen. Niels Kurt Thorleifsen er født i København, men opvokset i Upernavik, hvor han nu bor med sin kone, der er skolelærer. De har sammen to voksne sønner og en adoptivdatter på halvandet år.

Upernavimmi mittarfik nutaamik pisortartaarpoq. Niels Kurt Thorleifsenip majip aallaqqaataani 2015-mi pisortaasimasoq Carsten Rask Thomsen paarlalerpaa.

Mittarfik Upernavik har fået en ny lufthavnschef. Niels Kurt Thorleifsen overtog pr. 1. maj 2015 roret som lufthavnschef efter Carsten Rask Thomsen.



Niels Kurt Thorleifsen Upernavimmi mittarfiup pisortartaassaa.

Niels Kurt Thorleifsen er ny lufthavnschef i Upernavik.


IT | IT på grønlandskMIT-kompas | MIT-mi pujorsiut

Isumalluutinik atuineq

Sullitaq qitiutillugu

Attaveqatigiinneq • Ineriartorneq

Iliuuseqarnertussuseq

Uppernassuseq

Sulisutta atortuttalu atorluarneqarnissaat ineriartortinneqarnissaallu qulakkiissavarput – aamma siunissaq ungasinnerusoq isigalugu

Kiffartuussineq kissaatigineqartoq akimut pitsaassutsimullu eqqortumut tunniutissavarput

Isumannaallisaaneq pisariaqartoq qulakkiissavarput inatsisillu malillugit

Isumannaallisaaneq qaffasissoq

MIT-mi pujorsiuterput pisortatut piginnaanngor-saavimmi INUSSUMMI nutaarsiaritinneqarpoq mas-sakkullu mittarfinni arlalinni nivingatinneqalereerpoq. Ullormut eqqaasitsissutitullusooq nukitta sumut Mit-tarfeqarfitta iluini atussanerigut. Jens Lauridsenilu ima oqaaseqarpoq:

”Pujorsiut sakkussatut takorloorneqassaaq aaliangiis-suteqarniarnerni aqqutissiuussisutut taamaattumiguna pujorsiummik taagipput. Tamatuma nassatarisaanik isumannaallisaanikkut pissutsit siulliunneqartuartassap-put, nukissatigut agguataarineq kiisalu atuisorput mas-sakkorpiaq, taamaasigutta niuerluarsinnaanngussa-agut, unammillernikkut oqimaaqatigiissaarisinnaasoq. Tamatigut iluatsitsisarnavianngilagut, taamaammat pingaaruteqarpoq uppernarsineqareersimasut aallaavi-

gisarnissaat asuli silaannarmit tigusinata, ass. atuisoq naammagittaalliorpat, isumaqatigipallassavarput, aningaasassameeruttali, isumannaallisaaneq utaqqik-kallartariaqassavarput, imaluunniit sulisussaasuagutta auisup pissariassaraluami akileriikkami ”affaannai ”pis-sarsiarisinnaasariaqassavai il.il.”

Taamaammat eqqarsaataavoq pujorsiut sakkutut naliginnaasutut aqutsinermi atugaajartuaalernissaa. Pujorsiutittami ikiortussaaniarpaatigut suliffiutitsinnut iluaqutaasumik eqqortumik kinguneqartitsisartussamik aaliangiussaqartarnissarput. Siornatigut sillimaniarneq, nukissallu isumakuluffigineqartarsimapput, atuisoq eqqarsaammut ilaatinneqarani. Pujorsiutitaatsinnili Mittarfeqarfitsinnik atuisoq annertuumik isiginiarneqa-lersimavoq, naleqarnerungaatsialersimalluni.

MIT-mi pujorsiut


IT på grønlandsk | ITMIT-mi pujorsiut | MIT-kompas

Brug af ressourcer

Sikkerhedeni top

Kunden i fokus

Kommunikation • Udvikling

Handlekraft • Troværdig

Vi sikrer en ordentlig brug og udviklingaf vores medarbejdere og materiel - også på langt sigt

Vi leverer den ønskede service til den rette pris og kvalitet

Vi garanterer den nødvendige sikker-hed og lever op til lovgivninge n

MIT-Kompasset er blevet introduceret på leder-uddannelsen Inussuk og det hænger allerede flere steder i lufthavnene. Det skal bruges som en daglig påmindelse om hvor vi skal lægge vores kræfter i Mittarfeqarfiit. Jens Lauridsen siger:

”Kompasset skal ses som et værktøj til at træffe beslutninger og agere efter, heraf kompas delen. Dette betyder at vi skal forsøge at vægte sikkerhed, ressourcer og kunden lige, på den måde får vi en forretning, som er i markedsmæssig balance. Det kan naturligvis ikke altid lade sig gøre, men så er det vigtigt at man træffer beslutninger på et bevist grundlag og ikke på tilfældigheder, eksempelvis at

kunden klager, så jeg giver ham ret, eller vi har in-gen penge, så sikkerheden må vente, eller vi mang-ler mandskab så kunden får "kun" det halve af, hvad der betales for osv.”

Det er dermed tanken at kompasset bliver et natur-ligt værktøj til at styre efter.

Kompasset skal gerne medvirke til at vi træffer be-slutninger som er rigtige for vores forretningTideligere var det sikkerhed og ressourcer, der altid blev vægtet uden at bekymre sig om kunden. Med det nye kompas har kunden fået en højere betydning for Mittarfeqarfiit.

MIT-Kompas


Ny Citrix | Citrix nutaaq

Ny version af Citrix er på vej med højere stabilitet og større hastighed. Den nye version hedder 7.6 og den vil blandt andet gøre det hurtigere at logge på Citrix. Versionen bliver automatisk installeret på alle computere i Mittarfeqarfiit i løbet af maj og juni 2015.

Ny Citrix undervejs

Citrix nutaaq takkutingajalerpoq aalaakkaanerujussuullunilu sukkanerujussuaq. 7.6 –seq Citriximut sukkanerujussuarmik isersinnaalersitsisussaq. Mittarfeqarfiullu qarasaasiaanut tamanut 2015-mi majip junillu ingerlanerani ikkussorneqarumaarpoq.

Citrix nutaaq takkutilerpoq


Allaaserinninneq kingulleq | Afslutningsopgave i Kang

Mittarfeqarfiits elev Jensine Lassen er ved at skrive sin afslut-tende eksamensopgave, som hun skal til eksamen til juni. Opgaven handler om cafeteriet i Kangerlus-suaq Lufthavn, og netop nu er hun ved at lave en spørgeskemaunder-søgelse om cafeteriet, der vil blive uddelt til gæster i Kangerlussuaq Lufthavn. Her skal hun sammen med Morten Nielsen finde ud af, om tingene kan gøres smartere i cafeteriet, og om indtjeningen i cafeteriet kan blive bedre. Det skal

også undersøges om udbuddet af varer i cafeteriet er godt nok.

Her vil vi nå ud til folk, ved at uddele spørgeskemaer – hvor der spørges om, hvad man synes om cafeteriets udbud, samt hvad der kan gøres bedre, og hvad kunder-ne godt kunne tænke sig, der var mere af. På den måde, kan man få en større forståelse for kunder-nes behov. Der spørges også lidt ind til Cafeen Naapiffik og Cafeen i Isikkivik.

Mittarfeqarfinni ilinniartuuterput Jensine Lassen Junimi misilitsinnis-saminut allaaserisaminut atatillugu apersueqqissaarutinik immersorlu-git akiortugassanik sanasimavoq. Allaaserisimavaa Kangerlussuup mittarfiani cafeteria. Apersuusiani inunnut angalanerminni aqqusaar-tunut agguaattarniarpai.

Tassanilu Morten Nielsen peqati-galugu cafeteria qanoq pitsann-gorsaavigineqarsinnaanersoq paasiniassavaat aammattaaq paasiniassavaat isertitanik qanoq qaffaasinnaanerlutik. Nioqqutis-satigut toqqartorneqarsinnaasut

assigiinngitsut naammannersut aamma apeqqusissavaat.Atuisunut amerlanerpaanut ann-gussiumalluta, apeqqarissaarutinik immersugassanik agguaassis-saagut - apeqqutillu ilaanni ape-qqutigineqarsimapput cafeteriami pisiassat qanoq-igineqarnersut, qanoq pitsannguisoqarsinnaaso-rineqarnersoq, sunillu atuisutut kissaateqarusussinnaanersut. Taamaasinikkut neriuutigineqarpoq atuisut pisariaqartitaasa sorpiaa-nerinik paasissutissanik pissarsiu-maarluta. Saniatigut Café Naapiffik kiisalu Café Isikkivik ilanngullugit apersuutigineqarsimapput.

Kangerlussuup Mittarfianiittoq cafeteria pillugu apersueqqissaarneq

Spørgeskema om cafeteriet i Kangerlussuaq Lufthavn

Jensine Lassen er i gang med en

spørgeskemaundersøgelse om cafeteriet

i Kangerlussuaq.

Jensine Lassen apeqqusiulertuttorpoq

Kangerlussuarmi cafeteria pillugu

misissuinermini.


Fed ny infoskærm | Paasissutissiivik nutaaq

Ny informationsskærm til lufthavnene

Informationsskærmene i lufthavnene skal have et nyt og bedre design. Det nuværende design lever ikke op til vores nye designmanual, der blev indført i 2014, og oplysninger om flyafgange –og ankomster kan præsenteres meget mere brugervenligt.

Mittarfinni skærmerujussuit paasissutissiissutitut

Mittarfinni skærmerujussuit paasissutissiissutitut atorneqartut nutaanik ullutsinnut naleqquttunik taarsersorneqartariaqarput. Massakkut pigisagut 2014-mi ikkussukkagut tulluarunnaareersimapput, timmisartut allarfissaannik tikiffissaannillu takussutissiin-ermi angallattunut pitsaasuusariaqarput atuisutsinnut naleqqussagaallutik.

Kommunikation- og IT-afdelingerne i gang med at finde en mere tidssvarende løsning til vores infoskær-me. Der har været mange diskussioner om sprog, farver og hvilke data der skal vises på skærmene. Det vigtigste er, at vores kunder ude i lufthavnene så hur-tigt som muligt kan få et overblik over deres rejser. Derfor skal der være så få informationer som muligt, men samtidigt skal det være de rigtige informationer. Det skal også være let at læse informationerne på skærmene under alle slags lysforhold – og også på

lang afstand. Derfor er det besluttet, at skærmene fremover skal vise flytiderne med hvid skrift på sort baggrund. Hvid skrift på sort baggrund bruges i de fleste lufthavne verden over af samme grund.

Et andet ønske til de nye skærme er at de kan vise luftfartsselskabernes logoer. De giver den rejsende et hurtigt overblik, og det bliver endnu mere aktuelt hvis Air Greenland og Air Iceland som annonceret får selskab af nye operatører.

Attaveqarnikkut qarasasiaqarnikkullu immikkoor-tortaqarfigut ujaasileruttorput ullutsinnut naleqqus-sakkanik særminik pissarsiornissaminnut. Oqallisa-angaatsiarsimavoq oqaatsit, qalipaatit paasissutissat suunissaat pillugit isummersuuterpassuarnik siun-nersuuteqartoqaluni. Pingaarnerpaavorli piffissaq ungasippallaanngitsoq angallattut aallarfissamik piffissaanik ajornaatsumik ersarissumillu takunnis-sinnaalernissaat. Paasissutissat pisariaqartuinnaat skærmimiissapput paasissutissallu pisariaqartinne-qavissortuinnaasussaapput. Aammattaaq isersimaf-fiup qaamanera taarneraluunniit apeqqutaatinnagit takujuminartuusussaapput – ungasianeeraluarpal-

luunniit. Tamakku tunngavigalugit aalingiuffigineqar-poq paasissutissat qaqortumik allannertaqassasut tunuliaqutaa qernertuulluni. Taanna periuseq silar-suarmi sumiluunniit atugaanersaavoq iluarnersatut isigineqarluni.

Nutaatulli ilanngunneqartalissapput timmisartortitse-qatigiit ilisarnaataat. Angalaniartumut angalanissap naniuminarnerunissaa anguniarlugu, suli pisariaqar-tinneqarnera annertusisussaavoq nutaarsiassani nalunaarutigineqarnikuummat Air Greenland Air Islandilu timmisartortitseqatigiinnik nunani allaneer-sunik sullinneqartalissamaartut.



Skærmit nutaassat isikkussaannut siunnersuutinut makku ilaapput.

Oqaatsit kalaalisuumiik, tuluttuumiik qallunaatuumut paarlakaajaatis-

sasut massakkutut skærmit marluk atorneqassasut: aallarfissanut

tikiffissanullu. Paasissutissat www.mit.gl, www.flyinfo.gl kiisalu

KNR’p tekst-tv qupp. 400 allaqqasut assigeqqissaassavai.

Et af de foreløbige udkast til skærmlayoutet. Skærmene kommer

til at veksle mellem grønlandsk, engelsk og dansk, og der vil som nu

være to skærme: en til afgang og en til ankomster. Informationerne

vil være de samme, som dem der nu bliver vist på www.mit.gl,

www.flyinfo.gl og på KNR’s tekst-tv side 400.


Hotel Kangerlussuaq | Hotel Kangerlussuaq

”Hotel Kangerlussuaq ingerlallualivitsikkusukkaanni anguneqarsinnaalluarpoq, siornatigummi taama inger-lanneqareernikuuvoq. 90-kkut naalerneranni ukiumut 10.000 sinnerlugit pikkorissaasoqartarnikuuvoq. Mas-sakkut tallimaraarterutaa ataallugu inissisimavugut., ”Morten Nielsen oqarpoq.

Pikkorissaatitsitsiartortoqassaapajaarneranut pis-sutaaqaavoq hotelip ussassaarutigineqannginnera. Ussassaarisarneq kiffartuussinerlu arriitsumik alari-artuaarneqarnikuupput naggataatigullu sapangiin-narneqarlutik. Siornatigut init 200-simagaluartut massakkut 70-siinnanngornikuupput. Timmisartuni kiffartuussinerit piiarnikuupput taamaalilluni aninga-asarsiorfiusinnaasut ilanngangaatsiarlutik hotelip aningaasaqarnera eqqugaarujussuarluni aninga-asaqarnikkut annakannajaarnartunngorluni kaaviia-artitsiniarneq eqqarsaatigalugu.

”Qitiusumik ajornartorsiortitsinerpaajusimavoq hotelip aningaasaqarnera immikkoortillugu isigineqarsi-mannginnami, assullu ersernerlussimalluni, inger-latsinikkut suna isertitaqaataanerpaajusimanersoq, suna sunik matussusiisarnersoq, isertitat suminn-

gaanneerpiarnersut nalunarluni. Ataatsimut naliler-suisoqartarsimanngilaq, taamaallaalli ingerlassanik ataasiakkaanik matusisoqaqattaartarsimavoq. Ma-toortuisoqarsimavoq, ineriartortitsisoqarani,” Morten taama oqaluttuarpoq.

Killigatigut kiffartuusinernut annikitsunut aningaas-artuutit tulluarsarneqaratillu iluamik aqunniarneqar-simanngillat. Tamannalu massakkut iliuuseqarfigiler-parput. Mortenip hotelimut pilersaarusiaq tamakkiisoq sanasimavaa ukununnga tunngasoq:

Kallerup innera, kiassarnerlu Atuineq Akissarsiat ISS-mik isumaqateqarneq

Kallerup innera kiassarnerlu aningaasartuutaanga-atsiarput Mortenillu iliuuseqarnermisut siullertut Tuttu matusimavaa, hotelip ilaa. Tuttu inissat tamak-kersimatillugit sillimatitut pigineqarnikuusimavoq. Tassunga paarlaallugu Umimmak atorneqalerpoq, amerikkamiut sakkutooqarnikkut immikkoortortaqar-fianit 109th Airlift Wing-mit attartornilimmut. Tassa-

Sap.ak. kingullerni Morten Nielsenip Hotel Kanger-lussuarmik ingerlatsineq nalilersorsimavaa. Angu-niagaavoq, hotelip nutaamik piginnittoqalernissaa, pissarsiaqaataasumillu ingerlanneqalernissaa. Tunini-arneqalertinnagulu Mittarfeqarfiup isumageqqaartari-aqassavaa ingerlalluarpalaartumik isikkoqartilerlugu pisisussamut pilerinarsaarlugu periarfissarissaar-palaartunngortillugulu. Mortenillu suliassaani pin-gaarnersaavoq amigartoorutaasartut sinneqar-toorutinngortinnissaa, massakkumut anguniagaq piviusunngoqqajaalereerpoq.

Pilersaarusiaq nutaaq Hotel Kangerlussuarmut tunngasoq



niippummi inissat sippullit, hotelip attartorsinnaasai amikkittooriataassagaluarunik. Alloriarnermi tassani hoteli millionip affaanik sipaaruteqareerpoq Tuttumi kiassarnermut kallerullu innerup aningaasartuutigis-arsimagaluakkatik sipaarutigigamikkit.

Nioqqutissanik inniminniisarneq tuniniaaqqittarnerlu immikkut qiviagassat ilagaat. Amerlasuutigut eqqum-affigineqanngilaq suut isertitaqaataanersut suullu nak-kaattoorutaasarnersut. Niuertarfinni tamani tamakku ersarissuusussaapput, akinik inniminnertakkanillu ingerlaavartumik allanngueqattaartarnissat eqqumaf-figisariaasassammata.

”Nioqqutissaatigut eqqortumik akilersortussaavagut aningaasallu isertitagut aniatitagullu nakkutigeqqis-saartussaallutigit. Nerisassatta akia nalunngikkutsigu, akianik eqqortumik aamma soorunami akilissavarput,” Morten oqarpoq.

Mortenip qimerluugaanut ilaapput akissarsiatigut sulisoqarnikkullu aningaasartuutit, pitsanngorsaavigi-neqarnissaminnut periarfissarissaarluartut. Imaann-gilaq sulisut ikilisarniarneqartut, ataatsimut isigalugu pitsutsit piviusut aallaavigalugit pisunut piffissani aa-liangersimasunut tulluarsaasoqarsinnaavoq, sulinermi akunnerit ikilillugit pisariaqartitsineq malillugu inger-lasunngorlugu. Imaassinnaalluarpoq piffissami agger-sumi suliassat annertusisut, ass. aaliangertoqassappat ISS-mik isumaqateqarneq allanngortinneqassasoq, taakkumi massakkorpiaq errorsinermik eqqiaanermillu aallussisuupput. Massakkorpiarmi Mortenip periarfis-sarsiuuppaa hotelip nammineq errorsineq tigoqqissa-gaa, errorsisarfimmi nutaamioriaannaalluni.Nielsen. Mortenip aningaasartuutinik apparsaanis-saannaq suliassarinngilaa. Ingerlassanik annertusisa-

anissaq aamma isumagisassaani ilaavoq. Aammattaaq pilersaarutaanut ilaavoq timmisartortitseqatigiiffinnut Kangerlussuaqquttartunut neqerooruteqarnissani soorlu nerisassatigut kiffartuussinermik aallusseqqis-sinnaalernissamik kinguneqarniartussamik. Siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatugalugu pikkorissartitsi-sarfittut piukkunnaatilittut nittarsaannialersaarpaa. Tamanna aalaakkaasumik isertitaqalernermik ator-neqakulaneqalerneranillu kinguneqarsinnaammat. Massakkorpiaq hotelip atugaanera pisoqarfiusarnerisa aqunneqarnerat akunnasseqqasorujussuuvoq silap al-lanngorarneri tarrasuutitullusooq ingiaqatigipajaagin-nartutut immagu. Kinguaattooqattaarnerit unnuisunik amerlassusiisarput. Tikittartullu amerlanerit aqqusa-aginnartuusarmata unnuisussanik amerlisaaniarneq tassuunatigut ajornakusooruteqarpoq pisariaqartitsi-nerlu assut angujuminaalluni. Taamaattumik Morten isumaqarpoq nutarsaaqqinnikkut allannguinikkullu aalaakkaasumik isertitaqarnikkut nalimmassaasoqar-sinnaanissaanut periarfissarissaartoq.

Kiffartuussinerup iluani allanngorsaanerit saniatigut hoteli nutarsartariaqangaatsiarpoq. Imaammammi ukiuni 20-ni kingullerni init allanngorsarneqarnikuusi-manngillat.

”Hotel Kangerlussuaq aqunneqarluartuuvoq sulisoris-saarlunilu. Tamanna ssortugassaanngilaq. Taamaal-laalliuna amigaataasimasoq killigititanik pilersitsi-nissaq ilorraap tungaanut ingerlatsisoqassappat tassaavorlu taanna uagut massakkut suliariligarput, Morten Nielsen oqarpoq.

Suliaq aallartiinnartoq kusanartumik angusaqarfiore-erpoq. 2015-mi qaammatini siullerni hoteli missinger-suutitigut mio. miss. siuaqqareerpoq.

Hotel Tuttu matullugu periarfissamik allamik atuinikkut aaqqiisoqar-

poq. Tamanna Hotel Kangerlussuarmut assut sipaarfiusimavoq.


Hotel Kangerlussuaq | Hotel Kangerlussuaq

”Hotel Kangerlussuaq kan blive en god forretning, og det har det også været tidligere. Tilbage i begyn-delsen af halvfemserne havde vi over 10.000 kursus-døgn om året. Nu er vi nede på under en femtedel, ”siger Morten Nielsen.

Grunden til at hotellet ikke tiltrækker så mange kursusgæster længere er at man i mange ikke har markedsført hotellet. Både markedsføring og services er langsomt blevet barberet væk. Hvor der tidligere var over 200 værelser, er der nu 70. Gode forretnings-grene som flycatering er lukket, og der er generelt blevet nedjusteret så meget, at det er gået gevaldigt ud over hotellets evne til klare sig økonomisk.

”Et centralt problem er, at hotellets økonomi ikke er blevet målt for sig, og det har ikke været gennemsig-tigt, hvad de enkelte dele af hotellets drift har bidra-get med økonomisk. Man har ikke haft noget at styre efter, og derfor har man haft et ensidigt fokus på at nedjustere aktiviteterne. Der er blevet skåret ned, men man har ikke udviklet,” fortæller han.

Samtidigt har man ikke i tilstrækkelig grad tilpasset omkostningerne til det lavere aktivitetsniveau. Det

bliver der nu ændret på. Morten har lagt en overord-net plan for hotellet, der omfatter:

El, vand og varme Forbrug Løn ISS-kontrakt

El, vand og varme er en stor udgift og et af de første tiltag Morten har iværksat er at lukke Tuttu, en af hotellets bygninger. Tuttu har været brugt som backup i perioder med stor belægning på hotellet. I stedet benyttes nu bygningen Umimmak, der er lejet ud til det amerikanske luftkorps 109th Airlift Wing. Der en nemlig en overkapacitet, som hotellet kan leje sig ind på, når det bliver aktuelt. Dermed sparer hotellet op mod en halv million kroner om året i opvarmning og el i Tuttu-bygninger.

Vareindkøb og salg er et andet fokusområde. Der er i for mange tilfælde ikke overblik over, hvad der tjenes eller tabes på køb og salg. Det er helt centralt i en-hver forretning, at der er en gennemsigtighed i disse tal, så man løbende kan justere priser og indkøb. ”Det handler simpelthen om, at vi skal prissætte vores

Morten Nielsen har de seneste uger arbejdet på at ana-lysere driften af Hotel Kangerlussuaq. Målet er, at hotel-let skal afhændes til en ny ejer, som kan drive det som en sund forretning. Det kræver, at Mittarfeqarfiit kan sætte et hotel til salg, som er veldrevet, og hvor en køber kan se et forretningsmæssigt perspektiv i at investere i det. Mortens opgave er derfor at vende underskuddet til et overskud, og den opgave går allerede rigtigt godt.

Ny plan på vej forHotel Kangerlussuaq



produkter korrekt og have overblik over vores penge-strømme. Vi skal kunne se hvad et måltid koster, så vi kan sætte prisen korrekt,” fortæller Morten.

Løn og personaleudgifter er også et område, hvor Morten ser muligheder for forbedringer. Det betyder ikke nødvendigvis, at der skal spares på antallet af ansatte, men en generel justering af arbejdsopgaver til aktivitetsniveauet er en af de kommende opgaver. Det kan godt tænkes, at der kommer flere arbejds-opgaver til hotellet i den kommende tid, eksempelvis hvis det besluttes at ændre kontrakten med ISS, der i dag står for vask og rengøring. Netop nu kigger Mor-ten på, om der kan være en gevinst i at hotellet igen selv står for at vaske i et eventuelt nyt vaskeri.

Mortens opgaver handler nemlig ikke kun om at skære i omkostningerne. Han arbejder også på at udvide forretningen. Eksempelvis arbejder han nu på igen at kunne tilbyde fly-catering til de flyselska-ber der har rutefly til Kangerlussuaq. På lidt længere sigt vil han også begynde at markedsføre hotellet som et kursussted.

Det vil give nye indtægter og også en mere stabil aktivitet. I øjeblikket er hotellets aktiviteter i høj grad styret af vind og vejr. Forsinkelser resulterer i store udsving i antallet af gæster og så længe transitpassa-gerene udgør så stor en andel af hotellets aktiviteter, ligger der en stor udfordring i at justere kapaciteten til det varierende behov. Nye forretningsgrene vil kunne udjævne aktivisterne og give en større fleksibilitet, mener Morten Nielsen.

Sideløbende med justeringerne af forretningen skal der også ske et generelt kvalitetsløft af hotellet. Der er stort set ikke sket investeringer i forbedring af hotellets værelser i snart 20 år.

”Hotel Kangerlussuaq er et veldrevet hotel, og der en god medarbejderstab. Det er der slet ingen tvivl om. Man har bare ikke fået de optimale rammer til at udvikle forretningen, og det er den opgave vi nu skal løse,” siger Morten Nielsen. De første ind-ledende øvelser har allerede givet resultat. I første kvartal af 2015 har hotellet været foran budget med ca. en mio. kr.

Hotel Tuttu er lukket, i stedet bruges alternativ indkvartering.

Det har sparet Hotel Kangerlussuaq for mange penge.


360 graders feedback | 360 graders feedback

Massakkorpiaq qarasaasiaqarfipput nipaqanngiivippoq. Oqarasuaatit nipaqanngillat taamannallu siarnguttoqartartigisoq. Ikioqqullutik sianertut automatiskimik nuunneqartarput avataaniik ikiuutaasalersunut.

Qarasaasiaqarnikkut ikiuutaasartugut massakkut Københavnip silatinnguaniilerput Ballerup-imi.

Qarasaasiaqarnikkut ikiuisarfik nuunneqarpoq

Qarasaasialerusugut kiisami eqqissillutik suliassatik allat saas-sinnaanngorpaat soorlu piffissami sivisuumi pilersaarusiorlugit sam-misassat piareersaasiorniarsariu-tigalugit ikioqqullutik siarnguttut isumagiutiginikuugamikkit. Ikiui-sarfimmik nuussinermi siunertari-neqarpoq aporfiusartut annikitsut naliginnaasutut taaneqarsinnaasut Atea-mit isumagineqartassasut, aporfiilli annertuut aatsaat taakku qarasaasiaqalerisutsinnik isuma-

gineqartartussanngortassallutik. Massakkuugallartumut misilit-tagarilikkagut unnersiutissaapput. Atea-miik aporfiit Office-pakkemut tunngasut, udskriviniarluni aporfiit passwordimik allannguiniarne-rit isumagineqarsinnaalluarput. Saaffiginnissutiniik ikittuaqqat Atea-mi suliarineqarsinnaanngivis-sut aatsaat qarasaasiaqarfitsinnut isumagisassanngortinneqartarput. Qarasaasiaqarnikkut pisortaq Ole Lindhardt oqarpoq: ”Avataanut

suliakkiussinitsigut nukippassuar-nik sipaagaqarpugut saniatigullu ulloq-unnuarlu kiffartuussinermik eqqussilluta. Taannaannarluunniit namminerisaminik pitsanngu-uterujussuuvoq aningaasartuuti-tigullu annikillisaataalluni. Allann-guinitta plus-ertarujussuarivaa qarasaasialerisutta suliassavitik aallulluarsinnaanngormasigit saaffiginninniararpassuit isumagi-unnaarlugit piffissarujussuarmik tigusisarsimasut.”


360 graders feedback | 360 graders feedback

Mittarfeqarfiits IT-supportere befinder sig nu i denne bygning i Ballerup, lidt uden for København.

Der er meget stille i IT-afdelingen for tiden. Telefonerne ringer ikke, som de plejer at gøre. Alle support-opkald bliver nemlig viderestillet til den nye eksterne support.

IT-supporten er outsourcet

Det skaber arbejdsro i IT-afdelin-gen, der længe har skiftet mellem at arbejde på længerevarende projekter og tage supporttelefonen. Det har gjort, at IT-afdelingens medarbejdere har multi-tasket. Målet med outsourcingen er, at de enkle support-opgaver, og dem er der flest af, skal løses af Atea,

mens de tunge sager skal hånd-teres af IT-afdelingen. De foreløbige erfaringer er positive. Atea’s sup-portfunktion kan afhælpe langt de fleste spørgsmål om Office-pakken, printerproblemer og skift af pass-word. Kun en brøkdel af sagerne kan Atea ikke løse, og de bliver sendt til IT-afdelingen. IT-chef Ole

Lindhardt siger: ”Ved at outsource har vi sparet mange ressourcer, og vi har fået indført 24-timers sup-port. Det er en væsentlig bedre service end vi har tilbudt før, og for færre omkostninger. Men den stør-ste gevinst er nok at vi har fået tid i IT-afdelingen til at koncentrere om projekter fremfor brandslukning.”


Ledelsesforum | Aqutsisunut oqalliffik

MIT tassaavoq aqutsisup sakkuusivia paasissutissanillu aallertarfia, aqutsisup

atuagaa kiisalu skabelonit assigiinngitsorpassuit, ilitsersuutit minnerunngitsumillu

pisortat naapeqatigiinneriniik imaqarniliat piginnaanngorsagaanermilu pilersaaru-

siat malitassallu aanerqarsinnaallutik.

Pisortat ilaasa qujaruppaat iluarnerarlugulu iluaqutaanerarlugulu.

Sulili pisortanit tamanit atugaalinngimmat aqqut suli takilaarpoq, pisortat ulluin-

narminni naliginnaasutut pigiliussimanngimmassuk oqarsinnaagunarpugut aatsaat

iserniaasaalersoq. Taamannallu oqarluta pisortagut kaammattorusuppagut nittar-

tagaq alapernaarsuiffigeqqullugu Nasiffimmut iserussi ”genveje” iserfigalugu nas-

saassaavoq. Pisortanut paasissutissiissutit sakkussaasinnaasullu iliorarneqartarput

ingerlaavartumik soorlu taasinnaavagut pilersaarusiorlugu sammisassamik suli-

aqarnermi immersorneqarsinnaasoq ilinikuuarput kiisalu pilersaarusianut sakkus-

sat, pisortatut naapeqatigiinnermi saqqummiussat aamma Inussuk il.il.

Iluatsitsilluarina.

Aqutsisunut nittartagaq MIT oktoberimi 2014-mi Nasiffik aqquti-galugu pilersinneqarpoq siunnertaalluni sulisunik aqutsisoq ajor-nanngitsumik pisortatut sakkussaminik skemanillu Mittarfeqar-finni pigeriikkatsinnik aallersinnaasarnissaa anguniarneqarluni.

Aqutsisunut nittartagaq MIT periarfissarissaartoq



MIT ledelsesforum blev i oktober 2014 lanceret på Nasiffik med det formål at personalelederen nemt kan navigere rundt i de ledelsesværktøjer og skemaer, som vi har i Mittarfeqarfiit.

Stort potentiale i MIT ledelsesforum

MIT ledelsesforum er lederens værktøjskasse og informationsdatabase, hvor ledelseshåndbogen samt alle re-

levante skabeloner, vejledninger og ikke mindst al info fra lederseminarer og ledelsesudviklingsforløb kan findes.

Nogle ledere har taget i mod det med kyshånd og oplever allerede en stor værdi af brugen.

Der er dog et stykke vej igen, før ledelsesforummet bliver en naturlig del af alle lederes hverdag og kan derfor

siges stadig at være i sin spæde implementering. Lederne opfordres derfor til at udforske siden, som I finder

under genveje på forsiden af Nasiffik. Ledelsesforummet bliver løbende opdateret med nye indslag og redska-

ber, herunder f.eks. en projektmodel, projektværktøjer, præsentationer fra ledelsesseminaret og Inussuk mv.

God fornøjelse.

Ledelsesforum kan findes her: http://nasiffik/ledelsesforum

Nittartagaq pisortat quppernerat uaniippoq: http://nasiffik/lpisortat naapiffiat


Qullersat mittarfiillu pisortaat martsimi aqutsisutut naapeqatigiipput. Ullut sisamaat avillugu pisortatut piginnaanngorsagaanermut naafferarlugu malitassa-tut pilersitaq Inussuk sammitinneqarpoq, ”Aqut-sisutut illit inuttut aqutseriaatsit” qulequtsiullugu ingerlanneqarpoq. Tassani pikkorissaatigitinneqarpoq pisortatut oqaloqateqariaaseq aaliangersimasoq aallaavigalugu oqaloqartalernissamut sungiusarneq, taannalu ulluni taakkunani arlaleriarlutik misilera-avigaat. Oqaloqatiginnittariaatsimi tassani amma-suunissaq alapernaappaluttumillu kiinnertarnissaq soorlu ajornartorsiummik iluarsisassamik oqaloqa-tigiissuteqartilluni isumasiuiutigisarnissaq ajornar-torsiummik aaqqiinissartarpiaannaa kisiat ”ukisif-figinagu”. Misilittakkat massakkumut takutippaat pissusitoqqaniik pissutsinut nutaanut ikaarniarneq aporfeqartoq pissutiginerullugu pisortat indsatsle-derimut ilinniagaqarnerminni ilinniarnikuummassuk ajornartorsiummik aaqqiisarnissartik. Muminganilli aamma paasinarsivoq oqaloqateqarnermi eqaanner-mik nutarsarsinnaallutik paasiartulermassuk tassa suleqatinik sulisunillu oqaloqateqarnerminni ajornar-torsiutip aaqqiiviusussap aaqqiiviginissaanut periar-fissanik arlalinnik toqqagassaqariataarsinnaalerneq pinngortarmat, taava taakku peqataatinneqarlutik. Taanna oqaloqatiginneriaaseq taaguuteqarpoq aqut-sineq sungiusaajutiginertalik, pisortat angerlarunik misilittagaqarfigilernissaanut qilanaarnerarput. Inussummi piginnaanngorsaanissamut amma ilaap-put suulluunniit ingerlassat iluatsilluartut eqqumaf-figisarnissaat siunissami misilittagarilikkatut sak-kugineqarsinnaalersinnaammata. Sungiusaat taanna arlalinnut nuannersutut misiginarsimavoq, amer-lasuut takusinnaalersimammassuk iluatsitsinerisima-

satik iluatsitseqqinnerminni atorluartarsimagaat. Suli siunissami eqqumaffigalugit nangeqqikkaanni nuan-nersumik iluatsittumillu kinguneqarluarsinnaasutut oqaatigineqarput kaammattuutaallunilumi taamatut periuseqarnissaq. Taamaattumik neriuutigaarput siunissami iluatsittumik suliat suli inerneqallattaasa-rumaartut.

Pisortap inuttut aqutsinermini periuserisinnaasarpas-suarminik takunnissinnaalerneranut iluaqutaasi-mavoq 360 feedbackimik taallugu pisortat suliaanniik suleriaasaannillu misissuisimanermi apeqqutit akior-torsimasaat, piginnaanngorsarnerminni annertuumik ullumimut iluaqutigilereersimammasigit sakkutut atugarilersimanerisigut. Kiisalu aqqusaareersimasat tunngaviullutik oqaloqatigiinnermi assersuusiorsin-naanerit allaat pipput ulluinnarnilu qanoq atorneqar-sinnaaneri qaqinneqallattaallutik sulisullu akornini kissaatigigiqarsimavoq annertunerusumik atugaaler-nissaanik kissaateqarrattoqartoq.Inussuk aallaavi-galugu ingerlarsoreernermi pisortat aqutsinerminni annertusisaaniarlutik qilanaarlutik angerlakaapput qaamasumik peqataarusussusermillu isiginnittari-aaseqarlutik.

Piginnaanngorsarnissaq moduli tulleq kingullerlu pisortat naapeqatigeeqqilerpata oktoberimi novem-berimiluunniit piumaartoq oqaatigineqarpoq.Naapeqatigiinnermi aamma pilersaarutit Nalinga aqqutigalugu sammisassatut pilersaarusiaasimasut eqqartuiffigineqarput, pilersaarusiornermilu malin-neqarsinnaasoq aamma ilisaritinneqarpoq. Nagga-taatigut mittarfiit pisortaat pisarnermissut pisortatut ataatsimeersuaqatigiipput.

Aqutsisut naapeqatigiinneranniik Inussuullu modul 2-anik ingerlatsisimanermiik


Chefgruppen og lufthavnscheferne har i marts været på lederseminar. Der blev gennemført 3,5 dag med ledelsesudviklingsforløbet Inussuk, hvor overskriften denne gang var ”Dit personlige leder-skab”. Her fik lederne øjnene op for en ny måde at samtale på, som de af flere gange fik afprøvet i løbet af dagene. Det handlede om at bevare en åbenhed og nysgerrighed i en samtale i stedet for at fixe det problem man evt. snakkede om. Erfaringen var, at det er svært, da mange af Mittarfeqarfiits ledere er skolet til at ”fixe” problemerne i kraft af deres indsatslederuddannelse. Dog oplevede de, at sam-talerne kunne tage en hel anden drejning end først antaget og de derigennem blev opmærksomme på alternative muligheder og løsninger. Samtaleformen kaldes den coachende lederstil, og lederne så frem til at komme hjem og øve sig i den.

En anden del af Inussuk handlede om at være op-mærksom på sine egne successer og udforske disse, så de kan anvende deres erfaringer i fremtidige situationer. Denne øvelse var en positiv oplevelse for mange, da de fleste oplevede, at de faktisk havde et

mønster de fulgte i de situationer, de havde succes. Og ved netop at gøre dette bevidst kan de nu bedre anvende det målrettet fremover. Så vi håber selvføl-gelig på endnu flere succeshistorier.De mange nye måder at gribe sit personlige lederskab an på, blev igennem alle dagene relateret til deres 360 feedback undersøgelse, som stort set også for alle har været et meget givtigt værktøj i deres udviklingsproces. Det gjorde snakken om de forskellige ledelsesmeto-der konkrete og praktisk anvendelige, da de direkte kunne relaterer det til noget de allerede gjorde i dag eller noget som deres medarbejdere, gerne så de gjorde mere af. Lederne gik fra Inussuk dagene med en lyst og et engagement til at arbejde videre med deres ledelsesrolle.

Næste og sidste modul kommer i forbindelse med næste ledelsesseminar til oktober eller november. De øvrige punkter på ledelsesseminaret i år har bl.a. været en gennemgang af de projekter, der sættes i søen i forbindelse med Nalinga samt introduktion til en projektmodel. Derudover havde lufthavnscheferne deres obligatoriske lufthavnschefsmøde.

Lederseminar og modul 2 af Inussuk

Inussuk handler blandt andet om at udveksle erfaringer med personligt lederskab

Inussuk aamma tassaavoq inuttut aqutseriaatsinik misilittagaqarfigilersimasanik tunioraanneq


Inussuk face 2 igangsættes | Inussuk face 2 ingerlanneqarpoq

November 2014-mi qullersat aqutsisutut ineriartorneq aallarnerpaat Inussummik taallugu - aqutsisutut ineriartorneq mittarfiit pisortaannik, akunnittarfiup pisortaanik qullersallu peqataaffigisaat.

Taassumalu immikkoortortaasa aappaat majimi ingerlateqqinneqassaaq, immikk. siul-lermitut ingerlassaaq taamaallaalli pisortat aqutsisullu uani immikkut sammineqas-sallutik kiffartuussivinneersut- katillugit pisortat qulit. Pikkorissaatitsineq piffissami maj 2015 januar 2016 iluani ingerlanneqassaaq sammitinneqartussat makkuussapput, aqutsinermi allannguerusussuseq, sulisunik aqutsineq, oqaloqatigiittarnerit, oqaloqa-teqarnermi naalaarsinnaaneq aqutsitullu inissisimanermi inuttut autsinermi pissusi-lersuutaasinnaasut ilanngunneqassapput.

Pikkorissaatitsinermi siullermi mittarfiit pisortaannik, qullersanillu peqataaffigineqartumi ingerlassami imminut eqqumaffiginerulernissap saniatigut piginnaanngorsarnissaq suliffeqarfissuarmi anguniagassatut siunnerfinnut tulluarsarnissamut tikkuussisut, periusissaq Nalinga-nik taasamut.

Mittarfeqarfinni siunnertarineqartut ilagaat, aningaasartuutit appartin-neqarnissaata killingatigut mit-tarfinni kiffartuussinikkut qaffaate-qartoqarnissaa. Taamaassappallu aqqutit nutaat atortariaqalersimas-sapput, suleriutsit nutaat ajorn-artorsiutitoqqanillu aaqqiisoqas-sappat aaqqiiniarnermi sakkussat nutaat pisariaqartinneqalersimas-sallutik. Pingaarutilerujussuuvoq, kiffartuussivinniittut immikkoor-tortaminni kiffartuussinermik-kut ingerlariutsitigut mittarfinni

pisortaat periusaat assigalugu, ingerlatsinissaat. Modulimi siul-lermi sammineqassaaq aqutsisutut allannguerusussuseqarnissaq. Aqutsisut tassani ilinniassavaat im-minnut allannguiniarnerup nalaani qiviartarnissartik qisuariaatsimin-nik alapernaannissamik saniatigut sulisuminnik suleqatiminnillu qanoq tapersersuilluarsinnaanissa-minnik ilinniartinneqassapputtaaq. Taakku saniatigut aammattaaq sammitinneqassapput Mittarfeqar-finni alloriaataasussatut pilersitat MIT kompas MIT-milu aqutsinikkut periusissat, allannguiniarnermi iluaqusersuutaasussat.

Modul 1 malitseqarumaarpoq 360 graditut taasami aqutsisut misis-suiffigineqarnissaannik imalik, aqutsisut nukittuffii unammil-ligassaallu aqutsisutut immikkut annertusisamik sammineqarlutik.

Jens Lauridsen oqarpoq: ”Aqut-sisutut ineriartornissamik pik-korissartinneqarnerup isumagaa aqutsisut tamarmik ataatsimut aqutsinermikkut periuseqalernis-saat, aqutsinermik eqqartuinermi oqaatsit atorneqartut, aqutsi-nermi eqqartuinermi periuseq minnerunngitsumillu aqutsisutut piginnaanngorsagaaneq, aqutsisut immikkut tamatta aqutatta iluani namminerisatsinnik oqartussaassu-seqalernissarput akisussaasuunis-sarpullu anguniarlugit.”

Pisortatut ineriartornermik pik-korissaatitsinermi ingerlatsisuus-sapput sulisoqarnikkut immikkoor-tortaqarfik peqatigalugu Kristina Kreiner pikkorissaatitsisoralugu pikkorissaatitseqataassaarlu Susanne Gommesen, aqutsinermik ilisimatooq ukiunilu 20-ngortuni pikkorissaasartutut misilittagalik.

Aqutsisutut Ineriartornerup immikkoortortaata aappassaa aallartinneqalerpoq



I november 2014 igangsatte ledelsen Inussuk fase 1 - et ledelsesudviklingsforløb for lufthavnschefer, hotelchefen og chefgruppen. I starten af maj igangsætter vi fase 2, hvor et tilsvarende forløb vil have fokus på chefer og ledere i servicefunktionerne – i alt 10 ledere. Det forløber sig fra maj 2015 til og med januar 2016 og vil bl.a. indeholde oplæring og træning i en lang række ledelsesdiscipliner herunder forandringsledelse, personaleledelse, kommunikation og aktiv lytning såvel som en bevidstgørelse af ledernes egen personlige ledelsesstil.

Ledelsesudvikling Fase 2 igangsættes

Ligesom i processen for luft-havnscheferne og chefgruppen er formålet at opbygge en mere bevidst og målrettet ledelsesstil og kompetence, der matcher de behov organisationen har i hht. at realisere vores strategi Nalinga.

Et af Mittarfeqarfiits mål er, at omkostningsminimere samtidig med, at vi leverer bedre og mere effektive lufthavnsydelser. Dette kræver nye tilgange, nye måder at arbejde på og nye løsninger til gamle problematikker. Og specielt servicefunktionerne får en vigtig rolle i at supportere lufthavnene i dette indenfor hver deres fagom-råde, hvorfor det er vigtigt at vi

kører samme udviklingsproces for dem som for lufthavnscheferne.Første modul vil fokus være på forandringsledelse. Lederne vil her både skulle forholde sig til sine egne reaktionsmønstrer i foran-dringer, såvel hvordan de bedst muligt støtter deres medarbejdere og kollegaer positivt igennem en forandring. Desuden vil der blive arbejdet med Mittarfeqarfiits nye tiltag, nemlig MIT kompas og MIT’s ledelsesprincipper, som begge skal være en støtte i strategiprocessen.

Modul 1 vil blive efterfulgt af en 360 graders feedback undersø-gelse for alle lederne, som vil sætte endnu mere fokus på deres

styrker og udfordringer i deres ledelsesrolle. Jens Lauridsen siger: ”Ledelsesudviklingsforløbet handler om, at vi som ledelse får opbyg-get en fælles retning for, hvordan vi driver ledelse i Mittarfeqarfiit, et fælles sprog for, hvordan vi taler om ledelse og ikke mindst får opbygget en ledelseskompetence, som hver enkelt leder kan udøve og tage et ansvar for.”

Ledelsesudviklingsforløbet bliver gennemført af HR med Kristina Kreiner som underviser i samar-bejde med Susanne Gommesen, der er ekspert indenfor ledelse og har mere end 20 års erfaring som underviser.

HR-konsulent Kristina Kreiner er underviser på Inussuk-uddannelsen

Sulesoqarnikkut-konsulenti Kristina Kreiner Inussuk-ilinniakkami pikkorissaasoq

Qaanaaq ICAO: BGQQJesper Olsen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Aasiaat ICAO: BGAABo Qvist, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]

Paamiut ICAO: BGPTBrian B. Hjortborg, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Nerlerit Inaat ICAO: BGCOPoul-Jan Pedersen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]

Sisimiut ICAO: BGSSBo Olsen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]

Narsarsuaq ICAO: BGBW

Storch Lund, Airport/Area Manager, Regional AirportsTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Qaarsut ICAO: BGUQIb Larsen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Maniitsoq ICAO: BGMQMads Pedersen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Kulusuk ICAO: BGKKTorben Larsen, Area Manager, GravelrunwaysTlf.: +299 [email protected]

Ilulissat ICAO: BGJN

Hans Lyberth, Area Manager, Larger Regional AirportsTlf.: +299 [email protected]

Nuuk ICAO: BGGHJimmy Gudmandsen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Kangerlussuaq ICAO: BGSFRita Müller, Area ManagerTlf.: +299 [email protected]

Heliport

Airport

Town

Ittoqqortoormiit Nerlerit Inaat

Kulusuk

Nanortalik

Qaqortoq

Ivittuut

Paamiut

Nuuk

Maniitsoq

Sisimiut Kangerlussuaq

Kangaatsiaq Aasiaat

Qertarsuaq

Narsaq

Narsarsuaq

Tasiilaq

Qasigiannguit

Ilulissat

Qaarsut

Upernavik

Qaanaaq

Pituffik (Thule Air Base)

Uummannaq

CONNECTINGGreenland!

Don’t hesitate to contact one of our

Airport or Area Managers.

Together, they operate the 13 air-

ports and 46 heliports that make up

the most effective and reliable avia-

tion infrastructure possible.

Upernavik ICAO: BGUKNiels Kurt Thorleifsen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

puilasoq 17

Documents