ringsted kommune · web viewringsted kommune følger på nuværende tidspunkt ikke statens regler...

ReferatØkonomiudvalget

Møde nr.: 11/2016

Dannet den: Tirsdag den 08-11-2016

Mødedato: Mandag den 07-11-2016

Mødetidspunkt: 17:00 - 19:00

Mødested: Harhoff

Medlemmer Henrik Hvidesten (hjhehv) VSadik Topcu (hjsato) AKlaus Hansen (hjkh) VPer Flor (pefl) APer Nørhave (hjpen) ODaniel Nørhave (hjdan) OBritta Nielsen (hjbrni) FTorben Lollike (tlo) BFinn Andersen (hjfian) C

Fraværende

Bemærkninger

Referat for ØkonomiudvalgetMøde nr. 11/2016 - 7. november 2016 - kl. 17:00

Side 85

Indholdsfortegnelse

Punkt nr. Side

1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 7. november 2016...............................................22. Beregning af jubilæumsanciennitet.........................................................................................33. Orientering om antal medarbejdere afskediget pga. sygefravær............................................54. Orientering om fratrådte medarbejderes bopæl og betydning for personaleomsætning........85. Orientering om iværksatte tiltag til forbedring af trivslen.......................................................116. Borgerpanelets fremtid..........................................................................................................147. Orientering om nyt telefonisystem........................................................................................168. Ejerstrategi for Midt- og Sydsjællands Brand og Redning....................................................189. Udsætte udarbejdelse af ny Børne- og Ungepolitik (BUU)...................................................2010. Tilladelse til at benytte Lystanlægget til koncert mv. (KTU, KMU)......................................2211. Helhedsplan for Ringsted Ådal (KMU)................................................................................2512. Helhedsplan for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade samt anlægsbevilling og

rådighedsbeløb til detailprojektering mv. af Dagmarsgade (KMU).....................................2913. Evaluering af forsøg med Flextur i byzonen Ringsted og Benløse (KMU og SAMU).........3414. Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til Genopretning af bygninger 2016 (PBU og BUU).. .3815. Ombygning af køkkenet i Bastionen i forbindelse med madordning (PBU og BUU)..........4116. Anlægsbevilling til om- og nybygning på Vigersted skole (PBU, BUU)...............................4417. Lokalplan 286 - Omdannelse og klimatilpasning af Torvet (PBU)......................................5018. Tilbud på køb af jordstykke (PBU)......................................................................................5619. Tilbud om køb af mindre jordstykke (PBU).........................................................................5720. Orientering om konjunkturer på anlægsområdet (ALLE)....................................................5821. Veteranindsatsen i Ringsted Kommune (SAMU)................................................................6222. Kollektive bofællesskaber i almene familieboliger (SAMU, PBU).......................................6723. Tilbagebetaling af borgerbetalt ledsagelse på ferier og ture (SAMU).................................7224. Udmøntning af tilskud til en mere værdig ældrepleje 2017 (ÆGU, SAMU)........................7725. Faste læger på plejecentre (ÆGU).....................................................................................8026. Orientering fra borgmester og direktion - november 2016..................................................84


Side 85

1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 7. november 2016Åben sagSagsid: 14/330Sagen afgøres i: ØkonomiudvalgetBilag:Beslutning i Økonomiudvalget den 07-11-2016Godkendt med bemærkningen om at punkt 16 er udsat.


Side 85

2. Beregning af jubilæumsanciennitetÅben sagSagsid: 16/18414Sagen afgøres i: ØkonomiudvalgetBilag:IndledningSagsgang

BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU

Orientering

Indstilling

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal Økonomiudvalget træffe beslutning, om Ringsted Kommunes nuværende procedure for beregning af jubilæumsanciennitet skal ændres.

Beskrivelse af sagenI Ringsted Kommune har man valgt at fejre/yde en gave til medarbejderens 10, 25, 40 og 50 års jubilæum. På nuværende tidspunkt beregner Ringsted Kommune jubilæumsancienniteten på uafbrudt ansættelse. Det betyder, at hvis en medarbejder har haft et slip mellem to ansættelser i Ringsted Kommune, beregnes jubilæumsancienniteten på baggrund af den seneste ansættelses startdato. Det har ikke betydning om slippet har været en kortere- eller længerevarende periode. Dernæst regnes ansættelse i en selvejende institution ikke med i jubilæumsancienniteten desuagtet om Ringsted Kommune laver løn for den selvejende institution. Orlov med løn og forældreorlov medregnes i jubilæumsancienniteten. Orlov uden løn anses ikke som et slip, men orlovsperioden tæller ikke med i jubilæumsancienniteten. Det er forskelligt, hvordan andre kommuner beregner jubilæumsancienniteten, herunder om man samler op på tidligere ansættelse eller om man regner med uafbrudt ansættelse. For eksempel samler Hillerød, Faxe og Rudersdal op på tidligere ansættelse i kommunen. Hvorimod Ikast-Brande, Kalundborg og Skanderborg alene medregner den uafbrudte ansættelse. Fælles for de nævnte kommuner er, at man ikke medregner orlov uden løn og ansættelse i selvejende institutioner med i jubilæumsancienniteten. En ændring af kommunens nuværende procedure for beregning af jubilæumsanciennitet vil medføre en marginal merudgift dog indenfor budgettet. Ringsted Kommune følger på nuværende tidspunkt ikke statens regler for beregning af jubilæumsanciennitet. Staten har valgt at fejre medarbejderens 25, 40 og 50 års jubilæum. Staten samler op på samtlige tidligere ansættelser, og staten medregner også ansættelse ved selvejende institutioner i jubilæumsancienniteten, i det omfang ansættelsen ligger i perioden fra 1. april 2011 og fremefter. Det er endvidere en forudsætning, at medarbejderen under ansættelsen ved den selvejende institution har været omfattet af løn- og ansættelsesvilkår, der


Side 85

er aftalt, fastsat eller godkendt af Finansministeriet. Tjenestefrihed, der medregnes i lønancienniteten, medregner staten i jubilæumsancienniteten.

Inddragelse og høringSagen har været til drøftelse i Direktionen den 15. august 2016, hvor Direktionen besluttede, at sagen skulle foreligges HMU og Økonomiudvalget. Sagen var efterfølgende på HMU den 30. september 2016, hvor HMU besluttede, at Ringsted Kommune bør følge de regler, der gælder på statens område. De selvejende institutioner bør ikke medregnes i jubilæumsancienniteten.

ØkonomiSagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

VurderingÆndres Ringsted Kommunes nuværende procedure for beregning af jubilæumsanciennitet til at samle op på tidligere ansættelser, vil det betyde, at en medarbejders jubilæumsanciennitet vil være den samme som medarbejderens samlede ansættelsesperiode i Ringsted Kommune. Ved en ændring vil Ringsted Kommunes procedure være sammenlignelig med et flertal af andre kommuners procedure for beregning af jubilæumsanciennitet. Flertallet af kommuner samler op tidligere ansættelser og medregner ikke ansættelse i selvejende institutioner. I praksis vil opsamling af en medarbejders tidligere ansættelser i kommunen medføre en større administrativ opgave for administrationen, da jubilæumsancienniteten vil være forbundet med en vis usikkerhed. Usikkerheden opstår blandt andet, da der kan være systemudfordringer idet administrationen ikke har samtlige oplysninger pga. anvendelse af skiftende lønsystemer samt opbevaring af data jf. persondataloven.

IndstillingDirektionen indstiller, at Ringsted Kommunes nuværende procedure for beregning af jubilæumsanciennitet ændres, så der fremadrettet samles op på tidligere ansættelse i kommunen, dog skal orlov uden løn og ansættelse i selvejende institutioner fortsat ikke medregnes i jubilæumsancienniteten.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-11-2016Godkendt


Side 85

3. Orientering om antal medarbejdere afskediget pga. sygefraværÅben sagSagsid: 16/26044Sagen afgøres i: ØkonomiudvalgetBilag:IndledningSagsgang


Orientering x

Indstilling

Beslutning

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag orienteres Økonomiudvalget om antallet af medarbejdere afskediget pga. sygefravær.

Beskrivelse af sagenVed økonomiudvalgsmødet den 3. oktober 2016 anmodede Økonomiudvalget om at blive orienteret om antallet af medarbejdere afskediget pga. sygefravær. På baggrund heraf er indeværende sagsfremstilling en orientering om antallet af medarbejdere afskediget pga. sygefravær i Ringsted Kommune i perioden 2011 til 2016. Nedenfor ses en opgørelse over antal medarbejdere afskediget pga. sygefravær. År Antal medarbejder Gennemsnit pr. måned2011 20 1,662012 32 2,662013 32 2,662014 23 1,912015 36 3,002016* 26** 2,88

*Tallene for 2016 er opgjort til og med den 30. september 2016. **Fortsætter indeværende års progression vil antallet ende på 34-35 medarbejdere med et gennemsnit på 2,83-2,91. I 2011 er antallet på 20 medarbejdere, hvilket giver et gennemsnit på 1,66 medarbejdere afskediget pga. sygefravær pr. måned. I 2012 sker der en stigning til 32 medarbejdere og et gennemsnit på 2,66 medarbejdere pr. måned. Antallet forbliver nogenlunde det samme i de efterfølgende år med undtagelse af 2014. Antallet for 2016 tyder på, at der vil blive et mindre fald i forhold til antallet i 2015. Hovedparten af medarbejdere afskediget pga. sygefravær tilhører medarbejdergrupperne social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistenter, pædagoger og pædagogmedhjælper.


Side 85

Det er ikke muligt at sammenligne antallet af medarbejdere afskediget pga. sygefravær i Ringsted Kommune med antallet af medarbejdere afskediget pga. sygefravær i andre kommuner, da kommunen ikke kan trække tal vedrørende afskedigelser pga. sygefravær fra andre kommuner. Det fremgår af kommunens nuværende sygefraværsprocedure, at kommunen ønsker at gøre en aktiv og målrettet indsats for at hjælpe den sygemeldte medarbejder tilbage på arbejde – i det omfang sygdommen tillader det. Leder har allerede kontakt med medarbejder ved første sygefraværsdag, og fortsætter sygefraværet, har leder og medarbejder en sygefraværssamtale efter 8. sygefraværsdag. Bliver sygefraværet af længere varighed har leder og medarbejder fortsat kontakt en gang om ugen. Hensigten med den tætte kontakt mellem leder og medarbejder er at støtte/hjælpe medarbejder, udarbejde en handleplan og afklare om der skal, iværksættes foranstaltninger for, at medarbejderen kan genoptage arbejdet eventuelt delvist. Foranstaltningerne kan eksempelvis være nedsat timeantal over en periode med gradvis optrapning, andre arbejdsopgaver for en periode eller iværksættelse af en rundbordssamtale, hvor andre relevante parter såsom læge og Jobcenter kan deltage. Tidligere kunne enkelte medarbejdere være sygemeldt i en længere periode, hvor der ikke var en god og tæt kontakt, hvilket kan have forlænget sygefraværsperioden.

Inddragelse og høringIngen


VurderingOpdatering af kommunens sygefraværsprocedure har medført en tættere og mere systematisk kontakt til sygmeldte medarbejdere. Den tætte og systematiske kontakt, som kommunens sygefraværsprocedure beskriver, betyder dels, at en medarbejder ikke længere kan være syg uden at være i kontakt med lederen, dels at lederen på et meget tidligere tidspunkt tager stilling til, hvilke initiativer der skal iværksættes i forhold til den konkrete medarbejder. Igennem de seneste par år har der ligeledes været et stort fokus på Ringsted Kommunes generelle sygefraværstal, og i den forbindelse er der blevet iværksat en række initiativer både decentralt og centralt med det formål at nedbringe sygefraværet til et niveau, der svarer til gennemsnittet af sygefravær for alle kommuner. Det øgede fokus på nedbringelse af sygefraværet i Ringsted Kommune kan have medvirket til en mindre stigning i antallet af medarbejdere, der er blevet afskediget pga. sygefravær. Leder forsøger endnu tidligere i et sygeforløbet at udarbejde en handleplan med medarbejder – handleplanen kan bl.a. indebære nedsat arbejdstid for en periode og andre arbejdsopgaver. Den tidlige indsats medvirker til, at leder ofte endnu tidligere i sygeforløbet kan vurdere, om der er positive udsigter for en fortsat ansættelse og hvis ikke tage konsekvensen heraf. For så vidt angår det lille fald i antallet for 2016, kan de tidligere nævnte initiativer såsom den tætte kontakt med medarbejder, de individuelle handleplaner og tæt opfølgning have medvirket til, at sygefraværssagerne sjældnere når til yderpunktet afskedigelse.

Det kan endvidere nævnes, at organisationerne jævnligt indbringer kommunens afskedigelsessager for KL og Ligebehandlingsnævnet. Kommunen taber ikke disse sager, og dette kan ses som et udtryk for, at kommunen ikke har anlagt en hårdere linje i forhold til afsked på grund af sygdom.

IndstillingDirektionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.


Side 85

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-11-2016Taget til efterretning


Side 85

4. Orientering om fratrådte medarbejderes bopæl og betydning for personaleomsætningÅben sagSagsid: 16/23772Sagen afgøres i: ØkonomiudvalgetBilag:IndledningSagsgang


Orientering x

Indstilling

Beslutning

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg På Økonomiudvalgsmødet den 3. oktober 2016 under punkt 6 blev Økonomiudvalget orienteret om personaleomsætningen i Ringsted Kommune. I forlængelse af denne drøftelse har administrationen undersøgt, om den øgede personaleomsætning kunne skyldes, at ansatte med bopæl i hovedstadsområdet forlader Ringsted Kommune for et job tættere på deres bopæl. I denne sag orienteres om fratrådte medarbejderes bopælskommune og dennes betydning i forhold til personaleomsætningen.

Beskrivelse af sagenSom det fremgår af sagen om personaleomsætning på Økonomiudvalgets dagsorden den 3. oktober 2016, har Ringsted Kommune haft en stigende personaleomsætning gennem de seneste to år. Tal for personaleomsætning omfatter både medarbejdere som er afskediget, og medarbejdere som selv har valgt at stoppe/gå på pension. I afdækningen af, om medarbejderens bopæl har betydning for, at ansatte søger væk fra kommunen, er det kun relevant at kigge på de ansatte, som selv har valgt at forlade deres stilling. I figur 1 nedenfor er udviklingen i antallet af medarbejdere, som selv har valgt at forlade deres stilling i Ringsted Kommune.


Side 85

Figur 1. – antal ansatte som selv har valgt at forlade Ringsted Kommune Som det fremgår af figuren har antallet ansatte, som selv har valgt at forlade deres stilling været stigende siden 2012, dvs. de seneste tre år. Da 2016 endnu ikke er gået er der en mulighed for, at denne udvikling fortsætter.

Figur 2 – Region som de fratrådte medarbejdere kommer fra Som det fremgår af figur 2 er antallet af ansatte med bopæl i Region Sjælland, der har selv har valgt at forlade Ringsted Kommune, fordoblet fra 99 personer i 2012 til 197 personer i 2015. Det samme gør sig gældende for ansatte med bopæl i Region Hovedstaden, hvor fordoblingen er sket fra 11 personer i 2012 til 21 personer i 2015. Set i forhold til, hvor mange af kommunens ansatte der bor i henholdsvis Region Hovedstaden og Region Sjælland, er udviklingen imidlertid ikke ens. I 2015 var i alt 87 af kommunens


Side 85

ansatte bosiddende i Region Hovedstaden. De 21 ansatte fra Region Hovedstaden der selv har valgt at forlade deres job i 2015, svarer isoleret til en personaleomsætning på 24 %. Personaleomsætningen blandt medarbejdere er bosiddende i Region Sjælland er i samme periode steget til 9 %. Der er derfor en højere personaleomsætning blandt ansatte med bopæl i Region Hovedstaden end i Region Sjælland.


VurderingDet er administrationens vurdering, at jobmarkedet er tøet op siden finanskrisen, og at det generelt er blevet lettere at finde et nyt job. Arbejdsløsheden er faldet gennem de sidste fire år og det generelle udbud af job er steget og arbejdskraftens mobilitet er øget, hvilket formentlig bærer noget af forklaringen på den øgede personaleomsætning. Omsætningen er således steget både blandt ansatte med bopæl i Region Hovedstaden og ansatte med bopæl i Region Sjælland. Andelen af ansatte med bopæl i Region Hovedstaden udgør imidlertid under 4 % af den samlede medarbejderskare. Den forhøjede personaleomsætning blandt medarbejdere med bopæl i Region Hovedstaden udgør derfor kun noget af forklaringen på den øgede personaleomsætning.




Side 85

5. Orientering om iværksatte tiltag til forbedring af trivslenÅben sagSagsid: 16/4577Sagen afgøres i: ØkonomiudvalgetBilag: 1 Erfaringer fra test af dialogbaseret APV.docx (142607/16)

2 Arbejdsgrupper nedsat under HMU 29-06-16.docx_Dok_93150-16_v1.DOCX (142605/16)

3 bilag coaching.docx_Dok_142101-16_v1.docx (142635/16)4 Invitation og dagsorden for HR-morgenmøde den 7. september

2016 .docx (142129/16)5 Punkt_Orientering om handleplan for _17-10-2016

11_Dok_142098-16_v1(1).docx (144897/16)6 Benchmarkinganalyse vedr. sygefravær (endelig)_Dok_54542-

15_v1(1).docx (142099/16)

IndledningSagsgang


Orientering x

Indstilling

Beslutning

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag orienteres Økonomiudvalget om iværksatte tiltag til forbedring af trivslen i perioden 1. juni til 30. september 2016.

Beskrivelse af sagenFølgende fremgår af budgetaftalen for 2016: For at sikre, at Ringsted Kommune fortsat er en attraktiv arbejdsplads, være kendt som et godt sted at arbejde, og som en fleksibel arbejdsgiver, modtager økonomiudvalget en kvartalsvis opgørelse over personaleomsætning, AT påbud, sygefravær og andre indikatorer på trivslen på kommunens arbejdspladser. Desuden redegøres for iværksatte tiltag til forbedring af trivslen. Dette dagsordenspunkt vedrører orientering om de centralt gennemførte tiltag til forbedring af trivslen i perioden 1. juni til 30. september 2016. Der er efter ønske i HMU igangsat netværksmøder for alle arbejdsmiljørepræsentanter med det formål at sikre kompetenceudvikling og vidensdeling blandt repræsentanterne. Første møde blev afholdt i september og omhandlede forebyggelse af vold på arbejdspladsen. Netværksmøderne afholdes to gange årligt. På HMU-møde 30. september blev der givet udtryk for generel tilfredshed med det første møde i netværket for arbejdsmiljørepræsentanter. I 2017 skal der gennemføres APV og trivselsundersøgelse i kommunen. Hidtil har undersøgelsen foregået som en spørgeskemaundersøgelse til alle medarbejdere, hvor undersøgelsen er fulgt op af handleplaner for elementer i det psykiske arbejdsmiljø.


Side 85

Den kommende undersøgelse planlægges af HMU som en dialog i personalegruppen om emner i relation til trivslen på arbejdspladsen, suppleret af et mindre spørgeskema om emner, der ikke egner sig til en fælles dialog (eks. mobning, chikane, vold m.v.). Dialogen følges op af konkrete handlingsplaner for arbejdspladsen. Når den kommende APV og trivselsundersøgelse er valgt gennemført dialogbaseret, er det fordi HMU vurderer organisationen for at være moden til, at der struktureret og systematisk kan tales om det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne i et fælles forum, således at der umiddelbart kan handles og gøres noget ved de udfordringer, der er på den pågældende arbejdsplads. For at finde den bedste metode til at gennemføre undersøgelsen på, afprøves det nye koncept p.t. på 3 forskellige arbejdspladser. Bilag 1. Der arbejdes kontinuerligt i arbejdsgrupper nedsat under HMU med henblik på udvikling og implementering af indsatser til forbedring af trivslen for medarbejderne i kommunen. Oversigt over aktuelle arbejdsgrupper. Bilag 2. Trivselskoordinatoren arbejder bl.a. med forebyggelse og hjælp til medarbejdere, der er sygemeldte eller på vej tilbage til arbejde efter en længere sygemelding. Der har i perioden været henvist 31 medarbejdere til coaching. Bilag 3. Derudover har trivselskoordinatoren gennemført supervision i et team som følge af udfordringer med en borger. Udover de nævnte indsatser foregår der mange tiltag ude på de enkelte arbejdspladser. Her kan bl.a. nævnes, at der nogle steder er nedsat trivselsgrupper, nogle steder arbejdes der med fokus på det fysiske arbejdsmiljø og andre steder har fokus på kommunikation og hvordan man behandler hinanden som kollega. Der holdes HR-morgenmøde for alle ledere en gang i kvartalet. Formålet med HR-morgenmøderne er at give alle ledere i Ringsted Kommune den sidst nye og aktuelle information om væsentlige personale- og HR-relaterede emner. På mødet var der i september fokus bl.a. på redskaber i forhold til nedbringelse af sygefravær og hvordan den enkelte arbejdsplads aktivt kan arbejde med at skabe et godt arbejdsmiljø for alle medarbejdere også i perioder, hvor det er nødvendigt at afskedige på grund af kommunens forhold. Dagsorden er vedhæftet som Bilag 4. Koncernledelsen følger kontinuerligt op på sygefravær og har drøftet indsatserne i de forskellige centre på et koncernledelsesmøde i september (jf. Koncernledelsens årshjul) for at dele erfaringer og nye idéer til indsatser. Der arbejdes fortsat med nedbringelse af sygefraværet og sygefraværet er faldet fra 13,9 dag pr. medarbejder i juni måned til 13,5 dag pr. medarbejder i september måned. Ledelsescentret har afholdt opfølgende møder med direktører/chefer med henblik på evaluering og planlægning af de fremtidige indsatser i forhold til nedbringelse af sygefraværet på den enkelte arbejdsplads. Bilag 5 og Bilag 6. I perioden 1. juni til 31. september har Ledelsescentret i forhold til indsatser vedrørende arbejdet med sygefravær besøgt 13 arbejdspladser, kørt processer med 2 LMUér og ydet ledelsessparringer til 4 ledere, dertil almindlig rådgivning og sparing over telefonen i konkrete sager.


Side 85

Fra 15. september til 30. september har alene Bengerds Huse haft besøg af Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet gav dem en vejledning om vold og trusler og et påtænkt påbud om at udarbejde en arbejdspladsbrugsanvisning for faremærkede stoffer. Endvidere henvises der til sagerne omkring orientering om arbejdsulykker 2015 og orientering om status på Arbejdstilsynets tilsyn og påbud behandlet på Økonomiudvalgets møde den 3. oktober 2016.


VurderingAdministrationen vurderer, at der arbejdes med tiltag til forbedringer af trivslen i kommunen på mange niveauer, og at alle ledere, arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter og øvrige medarbejdere gør en aktiv indsats for, at Ringsted Kommune er en arbejdsplads, hvor trivslen er i højsæde.

IndstillingDirektionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning



Side 85

6. Borgerpanelets fremtidÅben sagSagsid: 09/25010Sagen afgøres i: ØkonomiudvalgetBilag:IndledningSagsgang


Orientering

Indstilling

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Med denne sag skal Økonomiudvalget tage stilling til, om borgerpanelet skal fastholdes i en model uden fast betaling for Ringsted Kommune.

Beskrivelse af sagenMed budget 2017-2020 er det besluttet, at kommunens borgerpanel skal nedlægges i den model, hvor kommunen har en fast aftale om gennemførelse af undersøgelser til en ramme på kr. 150.000 årligt. Den nuværende aftale med leverandøren af borgerpanelet er derfor opsagt med virkning fra årsskiftet 2016/2017. I forbindelse med opsigelsen af den nuværende aftale har leverandøren Promonitor henvendt sig med forslag om, at Ringsted Kommune fastholder sit borgerpanel uden fast betaling. Modellen vil derimod være, at kommunen selvstændigt kan anvende borgerpanelet til at gennemføre større kvantitative undersøgelser eller løbende kan købe undersøgelser efter behov hos Promonitor i borgerpanelet. Ringsted Kommunes borgerpanel har i dag ca. 1.200 deltagere. Borgerpanelet bruges til en række analyse- og dialogformål, der kan styrke kontakten med borgerne. Borgerpanelet bruges til at indhente viden i forhold til beslutninger, planlægning og udvikling.Byrådet modtager analyserapporter med resultater af undersøgelserne. Resultaterne fra borgerpanelet indgår på samme måde som andre borgerinddragelsestiltag i den politiske proces. Resultaterne formidles ligeledes til deltagerne i undersøgelserne, kommunens medarbejdere, den lokale presse og andre relevante aktører. Undersøgelserne og resultaterne formidles altid på kommunens hjemmeside. Borgerpanelet anvendes for nuværende ca. 2 gange årligt til at gennemføre en kvantitativ undersøgelse. De seneste år har emnerne været 360 grader måling af kommunens service, kommunikation/information, budgetinput og kendskab/brug/vurdering af aktiviteter under Sommer i Ringsted. Borgerpanelet har endnu ikke fået information direkte om fremtiden, og der kan således både formildes information direkte til deltagerne om nedlæggelse af panelet eller videreførelse under nye former.


Side 85


ØkonomiIngen bevillingsmæssige konsekvenser

VurderingMed opsigelsen af den eksisterende faste aftale om driften af borgerpanelet er det ikke muligt at gennemføre større kvantitative undersøgelser med bred repræsentation hos borgerne i kommunen i en fast ramme og et fast koncept – og inputtene herfra vil ikke kunne indgå i det administrative og politiske arbejde. Når sådanne undersøgelser skal gennemføres vil de fremover skulle besluttes og indtænkes fx i konkret projektøkonomi eller driftsøkonomi på enkeltområder. Hvis der indgås en ny aftale om drift af borgerpanelet uden en fast betaling fra kommunen vil der fortsat kunne gennemføres større kvantitative undersøgelser med bred repræsentation hos borgerne i kommunen – både af kommunen selv via egne spørgeskemaer eller via ydelser løbende købt hos leverandøren af borgerpanelet. En udfordring ved modellen her er, om borgerne reelt oplever, at de er med i et borgerpanel med løbende involvering, hvis frekvensen af undersøgelser ikke fastholdes på samme niveau som tidligere.

IndstillingDirektionen indstiller, at borgerpanelet fastholdes i en model uden fast betaling

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-11-2016Indstillingspunkt 2 godkendes.


Side 85

7. Orientering om nyt telefonisystemÅben sagSagsid: 16/3769Sagen afgøres i: ØkonomiudvalgetBilag: 1 Bilag 1 Tastevalg menu (144234/16)

2 Bilag 2 Begrundelse for rækkefølge i tastevalg menu (144233/16)3 Bilag 3 Tidsplan (144230/16)

IndledningIndledning


Orientering x

Indstilling

Beslutning

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag orienteres Økonomiudvalget om implementering af nyt telefonsystem.

Beskrivelse af sagenDer henvises til økonomiudvalgssag af den 1. marts 2016, hvor økonomiudvalget godkendte:

1. at Ringsted Kommune ikke indtræder i Fællessjællandsk callcenter og der arbejdes videre med en teknologisk opdatering af telefoniplatformen.

2. at der etableres en automatiseret central omstillingsfunktion

Administrationen vurderede i marts 2016, at kunne vende tilbage med en sag inden sommerferien vedrørende organisatoriske og servicemæssige konsekvenser decentralt af projektet. Organisationen har arbejdet tværgående med forankringen i forhold til den nye teknologi. Dette arbejde har givet lidt forsinkelser i forhold til fremdriften i projektets gennemførsel og dermed også i forhold til denne sag.Denne sag vedrører ikke telefonkulturen, da dette vil blive behandlet i sagen om kodeks for god borgerbetjening, som besluttet ved Økonomiudvalgsmødet den 5. september 2016De væsentligste ændringer fra den gamle til det nye telefon teknologi er, at det nye system giver mulighed for at optimere ”borgerens vej til rette medarbejder” via en digital tastevalg menu (opsætningen af tastevalg menuen kan ses som bilag 1). Omlægningen betyder, at borgeren der ringer til Ringsted Kommunes hovednummer bliver mødt af en vejledende elektronisk stemme, som opremser de respektive områder. Borgeren kan ved tryk vælge sig direkte til det relevante område, hvorefter borgeren kommer i kontakt med en faglig kompetent medarbejder. Administrationen har arbejdet med de organisatoriske konsekvenser af denne omlægning. Det er således blevet vurderet hvilke typer kald de forskellige centre modtager – og dermed hvorledes organiseringen bedst kan tilrettelægges. Eksempelvis har nogle centre vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt at etablere et mini-callcenter, idet mange ensartede kald kan


Side 85

straks afklares centralt. Et mini call-center er en Front Office funktion i centret som svare borgernes indgående kald i størst muligt omfang med henblik på, at straksafklare flest mulige henvendelser. Andre centre organiserer sig bedst ved at skabe mulighed for, at borgeren hurtigt kan komme i kontakt med en specialist. Der er nu fastlagt en struktur som følger opdelingen i tastevalg menuen, således at organisationen understøtter, at kald besvares hurtigst muligt af en kvalificeret medarbejder. I forhold til de servicemæssige konsekvenser vil ændringen medføre, at borgeren i mødet med kommunen i første omgang mødes af en digital stemme – på samme måde som ved henvendelse til mange private virksomheder og andre offentlige instanser. Der er lagt vægt på, at borgeren hurtigst muligt herefter kommer i kontakt med en kvalificeret medarbejder, således at antallet af omstillinger minimeres. Menu opsætningen (og dermed rækkefølgen for tastevalg) tager udgangspunkt i strukturen på Ringsted Kommunes hjemmeside, således at der er størst mulig genkendelighed i forhold til henvendelseskanalerne til Ringsted kommune. (Begrundelse for rækkefølge i tastevalg menuen kan ses som bilag 2). Det nye telefonisystem, herunder den automatiserede omstillingsfunktion, kan igangsættes pr. 21. november og er på nuværende tidspunkt testet i Omstillingen, Ressourcecentret og Teknik- og Miljøcentret og der foreligger en tidsplan for den resterende implementering (tidsplan kan ses som bilag 3). Telefonisystemet giver mulighed for at trække specifik ledelsesinformation til planlægning af bemanding og optimering af telefonbetjeningen. Det er planlagt, at evaluere opsætningen af tastevalg menuen og den understøttende organisering i de enkelte fagområder i starten af 2017, med henblik på eventuel justering af opsætning og organisering.


ØkonomiIngen bevillingsmæssige konsekvenser.

VurderingDet er vurderingen, at det nye telefonisystem vil give en bedre telefonisk betjening af borgerne og herunder bedre muligheder for at tilrettelægge en hensigtsmæssig organisering. Det forventes, at telefonsystemet vil give færre fejlkald og mindre ventetid for borgerne i forbindelse med besvarelsen af opkaldene. Systemet giver en væsentlig bedre teknologisk platform til at forbedre borgerbetjeningen, herunder forbedret ledelsesinformation. Det er således et element i arbejdet med at forbedre servicekulturen. Systemet giver endvidere mulighed for at understøtte de digitale kanaler til kommunen. Når der foreligger erfaringer med brugen af det nye telefonisystem forelægges der en evaluering for Økonomiudvalget med henblik på eventuel stillingtagen til justering i opsætning mv.

IndstillingDirektionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning



Side 85


Side 85

8. Ejerstrategi for Midt- og Sydsjællands Brand og RedningÅben sagSagsid: 16/26283Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1 - Ejerstrategi for Midt- og Sydsjællands Brand og

Redning.pdf (144951/16)

IndledningSagsgang


Orientering

Indstilling x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Beredskabskommissionen for Midt- og Sydsjællands Brand og Redning (MSBR) har fremsendt en ejerstrategi for MSBR til behandling i ejerkommunerne.

Beskrivelse af sagenDen 4. oktober 2016 har Beredskabskommissionen for Midt- og Sydsjællands Brand og Redning godkendt endeligt forslag til ejerkommunernes ejerstrategi for det fælles beredskab og fremsendt strategien til endelig godkendelse i de fire kommuners byråd/kommunalbestyrelser. Ejerstrategien er vedlagt sagen som bilag. I interessentskabskontrakten for MSBR fremgår det af § 18, at den nye Beredskabskommission senest i 2016 tager initiativ til udarbejdelse af forslag til ejerstrategi, som skal forelægges ejerne. Ejerstrategien skal som minimum indeholde:

Plan for håndtering af uforudsete hændelser som påvirker selskabets drift og økonomi, strategi for opbygning af likviditet og genanskaffelse af materiel herunder i hvilken grad

der skal anvendes leasing, effektiviseringer af driften jf. aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes

økonomi i 2015, plan for udarbejdelse af risikobaserede dimensionering for den enkelte kommune, som

senest skal være gennemført med udgangen af 2016

Den fremsendte ejerstrategi indeholder følgende hovedelementer:

1. Selskabets opgaver2. Det frivillige beredskab3. Tværgående samarbejde med ejerkommunernes myndighedsområder4. Tværgående samarbejde med naboberedskaberne5. Håndtering af uforudsete hændelser som påvirker selskabets drift og økonomi6. Opbygning af likviditet og genanskaffelse af materiel


Side 85

7. Effektivisering af driften8. Udarbejdelse af risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet for den enkelte

kommune9. Udbudsstrategi10. Revision af ejerstrategien

Ejerstrategien er udarbejdet i fællesskab mellem Beredskabskommissionen og ejerkommunerne for at sikre en fælles strategisk ramme for selskabets drift og udvikling.

ØkonomiIngen bevillingsmæssige konsekvenser

VurderingDet vurderes, at den fremsendte ejerstrategi for Midt- og Sydsjællands Brand og Redning lever op til betingelserne som fremgår af interessentskabskontrakten og at den opfylder ejerkommunernes intentioner med det fælles beredskab.

IndstillingDirektionen indstiller, at ejerstrategien for Midt- og Sydsjællands Brand og Redning godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-11-2016Anbefales godkendt med bemærkningen om at det forventes, at der snarest laves en plan der kan håndtere uforudsete hændelser som påvirker selskabets drift og økonomi.


Side 85

9. Udsætte udarbejdelse af ny Børne- og Ungepolitik (BUU)Åben sagSagsid: 16/12778Sagen afgøres i: ByrådetBilag:IndledningSagsgang


Orientering

Indstilling x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal der træffes beslutning om hvorvidt udarbejdelsen af ny Børne- og Ungepolitik skal udsættes.

Beskrivelse af sagenI forbindelse med budgetvedtagelse for 2017 vedtog Byrådet, at der i efteråret 2016 og frem til 28. februar 2017, skal udarbejdes oplæg til ny organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet. Der er udarbejdet en proces med bred involvering af alle områdets aktører, for at skabe de bedste forudsætninger for politisk beslutningsgrundlag. Den brede involvering medfører, at der er arrangeret mange aktiviteter underves i processen. For at skabe gode rammer og meget fokus på denne proces, kan det overvejes at udsætte forløbet med at udarbejde ny Børne- og Ungepolitik ind til 2018. På udvalgsmødet d. 19. september vedtog Børne- og Undervisningsudvalget processen for udarbejdelse af ny Børne- og Ungepolitik. Processen er således planlagt, men der er ikke igangsat aktiviteter endnu. Den nuværende politik er fra 2013. Ved at udsætte udarbejdelsen af den nye politik til 2018, bliver Byrådets beslutning i forbindelse med budgetvedtagelse for 2012 om at der skal udarbejdes nye politikker i hver byrådsperiode ikke efterlevet.

Inddragelse og høringIngen.


VurderingAdministrationen vurderer, at processen med at udarbejde ny Børne- og Ungepolitik med fordel kan udsættes til 2018, da det vil give bedre rammer for processen med at udarbejde forslag til ny organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet. Dette gælder både i forhold til muligheden for at aktørerne, i form af forældre, medarbejdere og ledere,


Side 85

udelukkende kan fokusere på denne proces, og i forhold til, at der tidsmæssigt kan gives bedre muligheder for at udarbejde oplæg til politisk beslutning.

IndstillingDirektionen indstiller, at proces for udarbejdelse af ny Børne- og Ungepolitik udsættes til 2018.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 24-10-2016Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-11-2016Anbefales godkendt


Side 85

10. Tilladelse til at benytte Lystanlægget til koncert mv. (KTU, KMU)Åben sagSagsid: 16/25655Sagen afgøres i: ØkonomiudvalgetBilag: 1 Bilag 1 - Ansøgning om leje af Lystanlæg mv til koncert.pdf

(141448/16)2 Bilag 2 - Retningslinjer for anvendelse af Lystanlæg mv.pdf

(141452/16)

IndledningSagsgang


Orientering

Indstilling x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Ringsted Festival har ansøgt om tilladelse til at benytte Ringsted Anlæg til en koncert fredag den 2. juni 2017. Med denne sag skal der tages stilling til ansøgningen ligesom der fremlægges forslag om at bemyndige administrationen til at foretage udlejning af Lystanlægget til op til tre kommercielle aktiviteter om året.

Beskrivelse af sagenRingsted Festivallen har søgt om tilladelse til at afholde koncert med Kim Larsen fredag den 2. juni 2017 i Lystanlægget (bilag 1) med forventet op imod 10.000 gæster. Forud for koncerten skal koncertområdet opbygges, og efter koncerten skal koncertområdet nedtages, og der skal foretages oprydning. Plænen i Lystanlægget skal således anvendes fra onsdag den 31. maj til søndag den 4. juni 2017 til arrangementet. Ifølge kommunens regelsæt for benyttelse af Klosterhaven, Lystanlægget og Benløse Bypark (bilag 2) kan der opnås tilladelse til kommunale og foreningsmæssige arrangementer i Lystanlægget, mens der ikke kan opnås tilladelse kommercielle aktiviteter i Lystanlægget. Baggrunden for disse retningslinjer er et ønske om at der kan afholdes kulturelle arrangementer i et omfang uden at parken lider unødig overlast. Administrationen varetager udlån efter de foreliggende retningslinjer. Økonomiudvalget har dispenseret fra muligheden for kommerciel aktivitet i Lystanlægget forhold til den årlige afholdelse af Ringsted Festivallen, og festivallen søger nu dispensation for at kunne afholde Kim Larsen-koncerten i 2017. Lejeprisen for Lystanlægget (inkl. Anlægspavillon og Dyrskuepladsen) har Økonomiudvalget fastsat til kr. 10.000 pr. dag med aflukket arrangement i juni 2014. Lejeprisen for Lystanlægget til enkelt-dagskoncert vil således være kr. 10.000. Ringsted Festivalen har ligeledes forespurgt om leje af areal på Kompagniet til parkering. Lejeprisen vurderes at skulle være en tredjedel af lejen for lignende arealer til selve festivallen


Side 85

og vil således udgøre kr. 6.700. Udleje af areal til parkering på Kompagniet vil være betinget af, at der ikke er igangsat byudviklingsaktiviteter på området. Lejeindtægten deles ligeligt mellem Ringsted Sportscenter og Vej- og Ejendomscentret.



VurderingDet er administrationens vurdering, at de gældende retningslinjer for benyttelse af bl.a. Lystanlægget danner et godt grundlag for administration af udlån og aktiviteter i Lystanlægget i forhold til at sikre balance i Anlæggets kulturelle og rekreative formål. Samtidig er det vurderingen, at der løbende gennemføres arrangementer i Anlægget også i foreningsmæssig regi – tidligere fx TV2-Øst-løbet – der omfangsmæssigt kan sidestilles med mere kommercielle aktiviteter såsom en koncert. Administrationen vurderer derfor, at der kan dispenseres fra de gældende retningslinjer i forhold til at afholde koncert i Lystanlægget den 2. juni 2017. Og samtidig vurderer administrationen at det vil lette den administrative praksis, hvis administrationen gives bemyndigelse til at tillade op til tre kommercielle aktiviteter årligt i Lystanlægget efter konkret ansøgning.

IndstillingDirektionen indstiller,

1. at der gives tilladelse til udlån af Lystanlægget til koncert den 2. juni 2017 med opbygning og nedtagning i perioden 31. maj til 4. juni 2017 samt at der gives tilladelse til udlån af areal til parkering på Kompagniet

2. at administrationen bemyndiges til at tillade op til tre kommercielle aktiviteter årligt i Lystanlægget efter konkret ansøgning

Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den 25-10-2016Anbefales godkendt.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 27-10-2016Anbefales godkendt. Ej til stede: Johnny Dahlgaard

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-11-2016Punkt 1 blev enstemmigt godkendt. Punkt 2 blev godkendt efter afstemning

VHenrik

Hvidesten (hjhehv) V

ASadik Topcu

(hjsato) A

VKlaus

Hansen (hjkh) V

APer Flor (pefl)

A

OPer

Nørhave (hjpen)

O

ODaniel

Nørhave (hjdan)

O

FBritta

Nielsen (hjbrni)

F

BTorben Lollike (tlo) B

CFinn

Andersen (hjfian) C

For x x x x x x x xImod xUndlo


Side 85

d Finn Andersen stemte imod med begrundelsen at fremtidige ansøgninger bør udvalgsbehandles.


Side 85

11. Helhedsplan for Ringsted Ådal (KMU)Åben sagSagsid: 15/12347Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1. Helhedsplan for Ringsted Ådal (40694/16)

2 Bilag 2 Behandling af bemærkninger (119894/16)3 Bilag 3 Bemærkninger (115909/16)

IndledningSagsgang


Orientering

Indstilling X X

Beslutning X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Klima- og Miljøudvalget blev i september 2015 orienteret om, at der blev arbejdet på at lave en helhedsplan for Ringsted Ådal, med henblik på at placere en række regnvandsbassiner for byens overfladevand i ådalen og samtidig udnytte disse til at udbygge de rekreative muligheder i ådalen. Der har efterfølgende været en række borgermøder, og borgernes ønsker er blevet til udkast til en helhedsplan.Udvalget blev den 21. april 2016 præsenteret for udkastet for helhedsplanen for Ringsted ådal, og her blev det besluttet at sende det i 8 ugers offentlig høring. Sagen fremlægges nu med henblik på endelig stillingtagen til planen.

Beskrivelse af sagenEn stor del af kloaksystemet i Ringsted midtby planlægges saneret, og regnvandet skal ledes tilbage til det naturlige opland i Ringsted Ådal fremfor at blive ledt til renseanlægget og videre til Høm Lilleå. Saneringen sker med udgangspunkt i tillæg 20 til spildevandsplanen, som fremlægges parallelt med nærværende sag. Baggrunden for helhedsplanen (bilag 1) har været et mål om at opnå en hensigtsmæssig placering af regnvandsbassinerne fra tillæg 20 i helhedsplanen samt forbedre de rekreative muligheder, natur og miljø. Ved ekstreme regnhændelser vil bassinerne løbe over, og helhedsplanen bliver dermed en rammeplan for den fremtidige benyttelse og beskyttelse af Ringsted Ådal. Kortet viser de områder, der planlægges med bassiner og rekreative tiltag i ådalen.


Side 85

Der er i forbindelse med den offentlige høring indkommet en række høringssvar til planen fra borgere, lodsejere og interesseorganisationer. Administrationen har vurderet alle høringssvar og forsøgt at balancere de mange og ofte modsatrettede interesser fra forskellige brugere. Bemærkninger til helhedsplanen og behandling heraf kan ses i bilag 2. Samtlige høringssvar kan ses i deres fulde længde i bilag 3. Høringssvarene har givet anledning til, at der foreslås en række konkrete ændringer af helhedsplanen. Området omkring Høm Mølle (område G) er privat ejet, og de rekreative forslag som opholdsareal med fiskeplads, stier, parkering og toiletforhold her foreslås udtaget af planen. Ligeledes er DOF fremkommet med en bedre placering af fugletårn, og dette foreslås således flyttet nordpå, så der vil være mulighed for udsigt over fugle- og dyreliv i Torpet Mose.


Side 85

På baggrund af flere borgermøder har det været et ønske bedre at kunne bevæge sig på eksisterende stisystemer samt ønske om bedre adgang til Ringsted Å og styrkede muligheder for rundture i området. Der er således i planen lagt op til at lave trampestier på kanterne af regnvandsbassinerne, hvilket er kommenteret i flere høringssvar, som værende forstyrrende for natur- og dyreliv og jagtinteresser. Administrationen er opmærksom på, at trampestier kan være medvirkende til en ændring i dyrelivet i forhold til det eksisterende. Der henvises dog til, at der fortsat vil være uforstyrrede områder langs åen, og dyre- og fugleliv vil med tiden tilpasse sig. Der er i helhedsplanen lagt op til en kobling til planerne om at forbedre de eksisterende stier som følge af Oplevelsesstien. Der er generel konsensus om, at det er vigtigt at have en adskillelse mellem den uberørte natur- og opholdsområder. Det er helhedsplanens intention, at højne oplevelses- og brugsværdien af ådalen under hensyn til de eksisterende naturværdier. Således friholdes den nordlige del af ådalen for betydelige aktiviteter, mens der er udlagt flere rekreative aktiviteter i de mere bolignære områder af ådalen. Endelig stilles i flere høringssvar spørgsmålstegn ved, at det er kommunen, der er myndighed på dispensationer i forhold til beskyttede naturområder (§3), som er en stor del af de berørte områder i ådalen. Administrationen foreslår desuden at præcisere kortmaterialet i projektbeskrivelsens område B med et bassin nord for Havemøllevej i forlængelse af bassin 1 og 2, som beskrevet i teksten s. 6. Bassinet vil sikre forsinkelse og rensning af regnvand fra et eksisterende udløb, som på nuværende tidspunkt løber direkte ud i Ringsted Å. Udbygning af de rekreative elementer i helhedsplanen indgår i budgetprocessen for 2017.

Inddragelse og høringI tæt samarbejde med Ringsted Forsyning har der i 2015 været afholdt en meget intensiv og synlig borgerinddragelse med flere borgermøder/ workshops, idefase, høring m.m., og der har været meget stor opbakning til hele processen. Beskrivelser og resultaterne af borgermøderne/workshops kan ses på kommunens hjemmeside Link. Det er ønskeligt at fortsætte med at inddrage interessenter og borgere i den fremtidige udvikling af ådalen fx i samarbejde med Oplevelsesstien. Helhedsplanen har været i offentlig høring i 8 uger i foråret 2016. Der indkom 6 høringssvar.


VurderingAdministrationen vurderer, at en vedtagelse af Helhedsplanen for Ringsted Ådal vil skabe et godt grundlag for den fremtidige brug af området. Det vurderes, at en helhedsplan kan binde by og ådal bedre sammen, samt bidrage positivt til natur og miljø for planter og dyr i ådalen ved at udnytte regnvandet fra Ringsted By. En helhedsplan kan være med til at give ådalen et rekreativt løft og gøre den mere tilgængelig for borgerne ved at forbedre stisystemerne og øge adgangen til området. Planen skal desuden medvirke til, at regnvandet fra byen ikke gør skade i ådalen ved at indtænke åens naturlige løb og årlige udsving. Rekreative tiltag eller tekniske anlæg i ådalen, som vil kræve en tilladelse (§3-tilladelse) efter naturbeskyttelsesloven, fordi det er beliggende i beskyttet natur, vil blive håndteret efter

http://ringsted.dk/borger/natur-miljoe-trafik/helhedsplan-ringsted-aadal


Side 85

gældende regler på området. Det kan i forbindelse med sagsbehandlingen blive nødvendigt at foretage flere undersøgelser og vurderinger af effekten på naturen. Når Helhedsplanen er vedtaget, er det administrationens vurdering, at der skal udarbejdes detailplaner for særlige områder. Herudover skal der udarbejdes en naturplan, der viser den fremtidige pleje af stier og naturområder, hvilket skal koordineres med arbejdet i relation til Oplevelsesstien. Ringsted Kommune har plejepligt på kommunale naturområder, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven. Det er administrationens vurdering, at helhedsplanen kan medvirke til at forbedre de rekreative muligheder, natur og miljø i respekt for omgivelserne. Ringsted Forsyning får behov for at anlægge regnvandsbassiner i ådalen. Dette gælder, uanset hvorvidt der etableres rekreative elementer i forbindelse hermed eller ej.

IndstillingDirektionen indstiller, at Helhedsplanen for Ringsted Ådal med de omtalte ændringer vedtages.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-09-2016Udsat til oktober-mødet 2016, hvor afgivere af høringssvar inviteres til møde for at give mulighed for uddybning af disse forud for udvalgsbehandlingen af Helhedsplan for Ringsted Ådal. Ej til stede: Britta Nielsen og Johnny Dahlgaard

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 27-10-2016

VKlaus

Hansen (hjkh) V

CFinn

Andersen (hjfian) C

VJohnny Brown

Lundberg Dahlgaard (hjjoda) V

ABenny

Christensen (bsbech) A

OPer

Nørhave (hjpen) O

FBritta

Nielsen (hjbrni)

F

ØJan

Jakobsen (jja) Ø

For X X

Ej til stede

X X XImod XUndlo

d Anbefales godkendt efter afstemning med bemærkning om, at realiseringen af Helhedsplanen skal ske gradvist med løbende fokus på evaluering og borgerinddragelse forud for beslutninger om de enkelte etaper. Udvalget anbefaler endvidere, at hundeskoven anvises en anden placering eller udgår af Helhedsplanen, ligesom shelters anbefales at udgå af Helhedsplanen. Endelig anbefaler udvalget, at bademuligheder i åen skal undersøges, jvf. Hensigtserklæringen i Budget 2017, ligesom stiføring fra Bjergbakken anbefales opgraderet i Helhedsplanen. Jan Jakobsen stemte imod med den begrundelse, at beskyttelsen af naturen ikke tilgodeses i tilstrækkelig grad. Ej til stede: Johnny Dahlgaard

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-11-2016Anbefales godkendt med Klima- og Miljøudvalgets bemærkninger.


Side 85


Side 85

12. Helhedsplan for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade samt anlægsbevilling og rådighedsbeløb til detailprojektering mv. af Dagmarsgade (KMU)Åben sagSagsid: 16/22587Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1 - Skitseprojekt Rambøll.pdf (134126/16)

2 Bilag 2 - Skitseprojekt Orbicon.pdf (134122/16)3 Bilag 3 - Skitseprojekt Schønherr.pdf (134124/16)4 Bilag 4 - Oplæg til helhedsplan for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade

og Pileborggade.pdf (141513/16)5 Bilag 5 - Trafikanalyser i bymidten version 1.0.pdf (134148/16)6 Bilag 6 - Lokalplan 33.pdf (134151/16)7 Bilag 7 - Trafiksikkerhedsplan 2010.pdf (134153/16)8 Bilag 8 - Referat møde med Trafiksikkerhedsrådet 26.04.2016

(134157/16)9 Bilag 9 - Referat møde med Trafiksikkerhedsrådet 29.08.2016.pdf

(134161/16)10 Bilag 10 - Samlede kommentarer til skitseprojekt.pdf (137248/16)

IndledningSagsgang


Orientering

Indstilling X X

Beslutning X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Den 9. maj 2016 gav Byrådet anlægsbevilling til indkøb af skitseprojekter for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade. Denne sag fremlægges med henblik på stillingtagen til en endelig helhedsplan for de tre gader samt anlægsbevilling til detailprojektering og udbud af Dagmarsgade i forbindelse med Ringsted Forsynings ledningsarbejder i 2017 samt til afsættelse af rådighedsbeløb til finansiering af bevillingen.

Beskrivelse af sagenTre virksomheder (Rambøll, Orbicon og Schønherr) er som led i projektet kommet med forslag til den fremtidige indretning af de tre gader. Der var valgt tre forskellige virksomheder for at få forskellige løsningsmuligheder belyst. Fokus var især på forbedring af trafiksikkerheden og udvikling af et byrum af højere kvalitet. De tre skitseprojekter kan ses i Bilag 1, 2 og 3. Orbicon blev valgt til at arbejde videre med projektet og samle de bedste idéer til en helhedsplan for gaderne. Udkast til helhedsplan kan ses i Bilag 4.


Side 85

Da Dagmarsgade og Sct. Knudsgade er centrale i det trafikale system for Ringsted bymidte med både busser og mange bløde trafikanter, herunder en stor mængde skolebørn, foreslås det, at anlægge separate stier til cyklister i begge gader. Herunder følger en beskrivelse af forslaget til ændringer i de enkelte gader. Sct. KnudsgadeFor at skabe bedre forhold for både parkering, bilister, busser og cyklister foreslås det at fælde den eksisterende allé og genplante en ny allé tættere på vejmidten. På den måde kan vejens profil optimeres og cykelstien etableres på indersiden af de parkerede biler. Samtidig får de nye træer mere plads at gro på. I Sct. Knudsgade er der i dag skråparkering i den ene side. Af trafiksikkerhedshensyn foreslås dette erstattet med længdeparkering. Dette, kombineret med mere plads til de enkelte træer i en ny allé, reducerer antallet af parkeringsmuligheder på strækningen mellem Dagmarsgade og Bøllingsvej med ca. 18 (fra 56 til 38). Til gengæld lægges der op til at etablere 9 ekstra parkeringspladser (fra 13 til 22) mellem Bøllingsvej og Torvet i forhold til i dag. Dette giver flere torvenære parkeringsmuligheder. Parkeringsanalysen foretaget af COWI i juni 2015 (Bilag 5) viser, at der er et overskud af parkeringspladser i Sct. Knudsgade på denne strækning i dag. Den nærliggende (ca. 100 m) kommunale parkeringsplads på Schandorphsvej med 26 pladser kan i stedet benyttes. Ved Sankt Knuds Kirke foreslås en ”kiss and ride”-plads til afsætning af elever fra Sct. Joseph Skole. Denne plads vil også kunne bruges i forbindelse med kirkelige handlinger. Busstoppestederne på begge sider af gaden anlægges med perron mellem cykelsti og vejbane, da der ikke vil være plads til buslomme mellem træerne. DagmarsgadeLokalplan 33 (Bilag 6) lægger op til et grønnere udtryk med træer i begge sider af gaden. Derfor er det hensigten at plante træer, hvor det kan indpasses i forhold til parkering langs vejen. Lokalplanen indeholder også krav om hastighedsdæmpende foranstaltninger, hvilket foreslås løst ved strategisk placerede hævede flader. Den nuværende indsnævring ved Anlægsvej fjernes og gøres dobbeltrettet, hvilket var det højest prioriterede tiltag i Trafiksikkerhedsplan 2010 (Bilag 7). Der bliver samlet set ikke nedlagt parkeringsarealer i Dagmarsgade. Vejprofilet dimensioneres til en hastighedsgrænse på 30-40 km/t ligesom den nyligt sanerede del af Dagmarsgade og Valdemarsgade. PileborggadeGaden er snæver og har ikke megen trafik. Derfor foreslås det at lave gaden uden kantstensbegrænsning mellem kørende og gående trafik, men med ledelinjer til blinde og svagtseende. I stedet for asfalt som i dag, lægges granitbrosten fra facade til facade. Der bliver samlet set ikke nedlagt parkeringsarealer i Pileborggade. Planerne for Pileborggade har et mindre klart trafiksikkerhedsmæssigt sigte end de andre to gader. Materialerne i alle tre gader er afstemt i forhold til de øvrige gader i bymidten og i særdeleshed Torveprojektet, så der opnås en genkendelighed i bybilledet. TidsplanFor at give størst synergieffekt lægges der op til, at projekterne udføres samtidigt med Ringsted Forsynings ledningsarbejder. Ringsted Forsynings tidsplan for omlægning af ledninger på nuværende tidspunkt:

Dagmarsgade (mellem Sct. Knudsgade og Hyldegårdsvej) – 2017


Side 85

Sct. Knudsgade (mellem Dagmarsgade og Sankt Knuds Kirke) – 2017 Dagmarsgade (mellem Hyldegårdsvej og Køgevej) – 2018 Sct. Knudsgade (mellem Sankt Knuds Kirke og Torvet) – 2018 Pileborggade – 2019

De to førstnævnte strækninger vil derfor være oplagt til trafiksanering i 2017 samtidig med Forsyningens arbejder. Under hele anlægsperioden forventes der at være en acceptabel trafikafvikling, eventuelt ad alternative nærliggende ruter. Dette skal også ses i forbindelse med Torveprojektet, der også delvis udføres i 2017.

Inddragelse og høringTrafiksikkerhedsrådet fik forelagt idéen om projektet på mødet i april 2016, hvor kommentarerne omhandlede potentielle udfordringer i anlægsperioden (se referat af mødet i Bilag 8). Disse kommentarer bliver taget med i anlægsfasen. Med baggrund i de tre indkomne skitseprojekter fik rådet forelagt sagen igen på mødet i august 2016. Her blev der udtrykt bekymring for alléen i Sct. Knudsgade, som man helst så bevaret. Visse medlemmer havde fokus på at bevare så mange parkeringspladser som muligt. På den baggrund blev der stillet forslag om at lave dobbeltrettet cykelsti og/eller ensretning af Sct. Knudsgade for at give plads til flere parkeringspladser. Se referat fra mødet i Bilag 9. Alléen på Sct. Knudsgade er i kommuneplanramme 1B10 angivet som bevaringsværdig i sin helhed. Da projektforslaget indebærer, at alléen fældes og genplantes, skal det være muligt for interessenter at komme med kommentarer. Derfor har forslaget været i offentlig høring i to uger. Projektforslaget har også i sin helhed været til orientering hos beboere og lodsejere i de tre gader, hvor man har haft mulighed for at kommentere projektet. Der er indkommet seks kommentarer til projektforslaget. Disse kan ses i Bilag 10. Kommentarerne drejer sig primært om parkeringspladser, lige som der både er positive og negative holdninger til genplantning af alléen i Sct. Knudsgade.

ØkonomiDer søges en anlægsbevilling til udgifter på i alt 872.244 kr. til ”Helhedsplan for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade” til detailprojektering og udbudsproces af Dagmarsgade mellem Sct. Knudsgade og Hyldegårdsvej, herunder 100.000 kr. til internt honorar, svarende til 250 timer. Der er ikke afsat rådighedsbeløb til ”Helhedsplan for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade” i budgettet. Anlægsbevillingen foreslås i stedet finansieret ved at overføre et uforbrugt og udisponeret rådighedsbeløb på henholdsvis

472.244 kr. fra ”Trafiksikkerhedsforanstaltninger” (bevillingsprogram 2, herefter 0 kr. tilbage af rådighedsbeløbet)

400.000 kr. fra ”Trafiksikkerhed” (bevillingsprogram 112, herefter 700.000 kr. tilbage af rådighedsbeløbet)

VurderingSct. KnudsgadeAdministrationen vurderer, at alléen i dag er præget af større huller i trærækken, og flere træer vurderes at være i dårlig tilstand. Ved at genplante på en ny placering med bedre


Side 85

vækstforhold kan man sikre en sundere allé og på sigt et bedre helhedsindtryk i gaden. Ændring af den nuværende skråparkering til længdeparkering vurderes også at være afgørende i forhold til at hæve trafiksikkerheden på strækningen. På den baggrund vurderes den samlede nedgang på 9 parkeringsmuligheder i Sct. Knudsgade at være acceptabel. Dette skal også ses i lyset af den nærliggende offentlige parkeringsplads på Schandorphsvej.Alternativet, hvis man vælger at bevare de eksisterende træer og skråparkeringen, vil betyde en reduceret trafiksikkerhed. Ønskes en sanering af Sct. Knudsgade fra Sankt Knuds Kirke og frem til Torvet, vurderes det på nuværende tidspunkt, at kræve afsætning af yderligere midler ud over den løbende årlige pulje til trafiksikkerhed. DagmarsgadeAdministrationen vurderer, at projektforslaget er i overensstemmelse med Lokalplan 33 i forhold til grønnere byrum og nedsættelse af hastigheden. Fjernelse af indsnævringen mellem Schandorphsvej og Anlægsvej vurderes at hæve både sikkerhed og fremkommelighed mærkbart. PileborggadeAdministrationen vurderer, at forslaget til ombygning af Pileborggade vil understøtte gadens karakter og den bevaringsværdige bebyggelse. Det vurderes også, at kvaliteten af gaderummet vil blive hævet væsentligt og dermed gøre området mere attraktivt. Sanering af Pileborggade vurderes ikke at have væsentlig trafiksikkerhedsmæssig karakter og kan derfor fravælges eller finansieres ad anden vej senere i processen. Administrationen vurderer endvidere, at der er et meget stort potentiale i at hæve trafiksikkerheden og kvaliteten af byrummene i Dagmarsgade, Sct. Knudsgade og Pileborggade, så de bliver mere attraktive som boligområder og som trygge færdselsårer for bløde trafikanter. Projektet vurderes samlet at være en balanceret løsning i forhold til sikkerhed, tryghed og fremkommelighed i de tre gader. Det vurderes samtidig, at projektet ligger i direkte forlængelse af Byrådets Trafikpolitik (2015). Samtidig er initiativet i god overensstemmelse med Kommunikations- og Borgerinddragelsespolitikken med inddragelse af Trafiksikkerhedsrådet og med mulighed for de lokale beboere og grundejeres mulighed for at kommentere projektet. Administrationen vurderer endeligt, at man med projektet kan udvise rettidig omhu, da de forskellige etaper kan udføres i samarbejde med Ringsted Forsyning, hvorved der opnås store synergieffekter.


1. at Helhedsplan for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade godkendes,2. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 872.244 kr. i 2016 til detailprojektering af

alle tre gader og udbudsproces af Dagmarsgade,3. at anlægsbevillingen finansieres delvis ved at overføre uforbrugt rådighedsbeløb på

472.244 kr. fra anlægsprojektet ”Trafiksikkerhedsforanstaltninger” til anlægsprojektet ”Helhedsplan for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade”

4. at anlægsbevillingen finansieres delvis ved at overføre uforbrugt rådighedsbeløb på 400.000 kr. fra anlægsprojektet ”Trafiksikkerhed” til anlægsprojektet ”Helhedsplan for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade”.


Side 85

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 27-10-2016V, O og F stillede forslag om, at detailprojektering for Pileborggade ikke skal igangsættes.

VKlaus

Hansen (hjkh) V

CFinn

Andersen (hjfian) C

VJohnny Brown


ABenny


OPer

Nørhave (hjpen) O

FBritta

Nielsen (hjbrni)

F

ØJan

Jakobsen (jja) Ø

For X

Ej til stede

X XImod X X XUndlo

d Forslaget faldt. Direktionens indstilling blev herefter anbefalet godkendt efter afstemning.

VKlaus

Hansen (hjkh) V

CFinn

Andersen (hjfian) C

VJohnny Brown


ABenny


OPer

Nørhave (hjpen) O

FBritta

Nielsen (hjbrni)

F

ØJan

Jakobsen (jja) Ø

For X

Ej til stede

X X XImod X XUndlo

d V og O stemte imod med den begrundelse, at de ikke ønsker at låse typen af belægning mv. på Pileborggade på nuværende tidspunkt. Ej til stede: Johnny Dahlgaard

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-11-2016Punkt 1 anbefales godkendt. Punkt 2, 3, 4 anbefales godkendt med bemærkningen om, at detailprojekteringen af Pileborggade afventer indtil videre.


Side 85

13. Evaluering af forsøg med Flextur i byzonen Ringsted og Benløse (KMU og SAMU)Åben sagSagsid: 15/17893Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Evaluering af forsøg med begrænset Flextur i Ringsted og

Benløse (133837/16)

IndledningSagsgang


Orientering X

Indstilling X X

Beslutning X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges med henblik på stillingtagen til forsøgsordningen med begrænset brug af Flextur i Ringsted og Benløse.

Beskrivelse af sagenFlextur er oprindeligt tænkt som et supplement til buskørsel i landområder, hvor der ikke er samme frekvens og tilgængelighed af buskørsel som i Ringsted og Benløse. Imidlertid blev hver fjerde tur med Flextur i 2015 afviklet mellem to adresser indenfor byzonen i Ringsted og Benløse, hvorfor det blev vurderet at være i konkurrence med den kollektive trafik, hvilket ikke understøtter kommunens intentioner med Flextur-ordningen. Byrådet besluttede derfor den 5. oktober 2015 (punkt 18), at der skulle gennemføres en forsøgsordning, hvor Flextur ikke kan bookes til ture med start og ankomst inden for bygrænsen i Ringsted og Benløse. Forsøgsordningen trådte i kraft den 11. februar 2016 og løber frem til årets udgang. I forbindelse med forsøgsordningen har Movia estimeret en forventet besparelse på Flextur på 200.000 kr. i 2016. I forbindelse med beslutningen om at begrænse brugen af Flextur i Ringsted og Benløse, har Handicaprådet og Ældrerådet været hørt. Rådene anbefalede dengang, at kommunen ikke skulle gennemføre begrænsningen. Argumenterne gik bl.a. på hensynet til de gangbesværede og øvrige borgere med begrænsede muligheder for at bruge den almindelige kollektive trafik. Ringsted Kommune har sidenhen modtaget en henvendelse fra Dansk Blindesamfund, der anmodede om at få målgruppen for handicapkørsel udvidet til også at omfatte synshandicappede, idet de ændrede regler for Flextur medførte, at synshandicappede havde fået sværere ved at komme rundt i byen til aktiviteter. Anmodningen blev imødekommet af Byrådet på mødet den 9. maj 2016 (punkt 22), hvor det blev vedtaget, at de synshandicappede fremadrettet hører under målgruppen for handicapkørsel. Evaluering af forsøgsordningen


Side 85

Movia har foretaget en analyse af forsøgsordningen med begrænset Flextur i byzonen Ringsted-Benløse (Bilag 1). Analysen er baseret på kørsel med Flextur i perioden marts – august 2016 sammenlignet med kørslen i samme periode i 2015. Analysen viser, at forsøget har haft en direkte konsekvens for antallet af flexture samt for kommunens udgift til Flextur. Forsøget har desuden haft en række afledte konsekvenser for Flex-ordningerne, Flex Handicap og Flex Kommune. For de 6 måneder (marts-august 2016) ses det, at antallet af flexture er i reduceret med 5 %, svarende til 200 ture i forhold til året før. Kommunens udgift til Flextur er samtidig reduceret med 8 %, svarende til 45.000 kr. på de 6 måneder. Det er specielt de gangbesværede / ældre i byen, der er blevet påvirket af begrænsningen af Flextur. Dette kan ses ved, at andelen af brugere, der har hjælpemidler med på rejsen, er reduceret med 7 procentpoint, og ligeledes at andelen af brugere over 60 år er faldet med 15 procentpoint. Det ses også, at færre tager Flextur til læge, plejehjem og sygehus efter at Flextur ikke længere kan anvendes indenfor Ringsted og Benløse. Ser man på handicapkørslen i samme periode, er andelen af ture steget med 19 %, svarende til 300 ture i forholdt til året før. Alene internt i Ringsted By er antallet af ture steget med 50 %. Antallet af medlemmer i Flexhandicap er steget med 50 %, svarende til 82 personer, og kommunens udgift til Flexhandicap er steget med 6 %, svarende til 22.100 kr. Ligeledes er antallet af ture med Flex Kommune (herunder hører visiteret kørsel til læge og speciallæge for pensionister) steget med 3 %, svarende til 110 ture. Kommunens udgift til Flex Kommune er steget med 1 %, svarende til 8.500 kr. Mulige scenarierForsøgsordningen med begrænset Flextur i byzonen Ringsted-Benløse ophører med udgangen af 2016. Administrationen ser herefter 3 mulige scenarier, som beskrevet herunder:

1. Såfremt Ringsted Kommune ikke foretager sig yderligere, ophører forsøgsordningen med årets udgang. Herefter vil man igen kunne foretage kørsler med Flextur internt i Ringsted og Benløse til en grundpris på 24 kr. for de første 10 km.

2. Movia har givet mulighed for, at alle kommuner kan overgå til en forsøgsordning med dobbelttakst i byer, således at grundtaksten for interne rejser i de store byer vil være det dobbelte af øvrige rejser med Flextur. Forsøgsordningen løber frem til medio 2018, hvorefter den vil blive evalueret med henblik på en vurdering af, om ordningen skal gøres permanent.

Lolland Kommune implementerede forsøgsordningen den 1. juni 2016 og Kalundborg den 1. september 2016. De første måneder med forsøgsordningen viser allerede en begrænset brug af Flextur i byområderne. Dobbelttakst i udvalgte byer anses af Movia som den rigtige løsning frem for at lukke helt for Flextur i byområderne, fordi det fortsat gør det muligt at benytte Flextur i den enkelte kommunes samlede geografi. Ringsted Kommune kan vælge at indgå i denne forsøgsordning pr. 1. januar 2017, når nuværende forsøgsordning ophører. Således vil man frem til medio 2018 kunne


Side 85

benytte sig af Flextur til interne rejser i Ringsted og Benløse, dog til en grundtakst på 48 kr. i stedet for 24 kr.

3. Ringsted Kommune kan anmode Movias bestyrelse om at gøre eksisterende forsøgsordning permanent. Alternativt forlænge den frem til medio 2018, hvor man kunne foretage en evaluering af forsøgsordningen parrallet med en evaluering af forsøget med dobbelttakst i byerne. Såfremt dette scenarie vælges, vil Movias bestyrelse skulle behandle Ringsted Kommunes anmodning herom på et møde i december 2016.

Næstved Kommune har en lignende forsøgsordning med begrænsninger på Flextur indenfor deres byområder. Det formodes, at Næstved vil anmode om en forlængelse af forsøgsordningen.

Inddragelse og høringPunktet sendes i høring i Ældrerådet og Handicaprådet.


VurderingAdministrationen vurderer, at forsøgsordningen har haft den ønskede effekt med at begrænse brugen af Flextur i byen. Movias analyse peger dog i retning af, at forsøgsordningen har haft størst konsekvens for de gangbesværede og de ældre i Ringsted. Dette ses både i reduktionen af andelen af brugere, der har hjælpemidler med på rejsen, men også i reduktionen af andelen af brugere over 60 år. Ligeledes ses det i den øgede brug af kommunens visiterede borgerkørsel. På baggrund af Movias analyse vurderer administrationen, at besparelsen på 200.000 kr., som forsøgsordningen forventedes at ville medføre i 2016, med stor sandsynlighed ikke kan nås. Antager man, at en lignende udvikling gør sig gældende for det resterende halvår, vil man med ordningen kunne opnå en årlig besparelse på ca. 90.000 kr. på Flextur. Omvendt vurderes forsøgsordningen at have medført, at udgiften til både handicapkørsel og visiteret borgerkørsel er steget i samme periode. Dette skyldes formentlig, at borgere, der tidligere har benyttet sig af Flextur, nu har måttet finde andre transportmuligheder. Heraf har en andel haft mulighed for i stedet at blive visiteret til enten Flex Kommune eller Flex Handicap. Særligt indenfor Flex Handicap er der sket en stigning i antallet af ture, hvilket kan skyldes, at Flextur for brugeren er en mere økonomisk attraktiv ordning end Flex Handicap. På Flex Handicap er der, foruden en grundtakst på 24 kr. (for de første 5 km), også et årligt medlemsgebyr på 300 kr. Derudover må man maks. køre 104 ture om året. Selvom der har været en besparelse på Flextur, vurderes den reelle kommunale besparelse altså at være begrænset, idet besparelsen på Flextur har medført en merudgift på den visiterede borgerkørsel. Administrationen vurderer derfor, at den økonomiske effekt af forsøgsordningen er relativt begrænset. En genåbning for flexture internt i Ringsted-Benløse vurderes således ikke at have de store økonomiske konsekvenser, men derimod vil det bidrage til, at flere borgere har lettere adgang til byen og dens fritids- og kulturaktiviteter. Her tænkes særligt på den andel, der har svært ved at komme rundt med almindelig kollektiv trafik, men ikke har mulighed for at blive visiteret til enten Flex Kommune eller Flex Handicap.


Side 85

Genindfører man de almindelige takster i byzonen, løser det dog ikke den udfordring, at den høje andel af flexture internt i byen igen kan anses for at være i konkurrence med kommunens indsats på den kollektive trafik, hvilket ikke er i overensstemmelse med kommunens intentioner med Flextur-ordningen. Movia kan endnu ikke sige noget om, hvad man kan forvente af besparelser, hvis man vælger at indføre dobbelttakst i byzonen Ringsted-Benløse, idet forsøgsordningen endnu er så ny. Fordelen ved dobbelttakst i byområdet vil være, at det åbner op for, at alle borgere i kommunen fortsat vil kunne benytte sig af Flextur, dog til en pris som ikke er i skarp konkurrence med den almindelige kollektive rutekørsel.

IndstillingDirektionen indstiller, at der træffes beslutning om de fremtidige muligheder for at anvende Flextur i Ringsted og Benløse.

Beslutning i Handicaprådet den 12-10-2016DH-siden fastholder sit oprindelige høringssvar og anbefaler, at det 1. scenarie, hvor forsøgsordningen ophører, tiltrædes. Flexture internt i Ringsted by øger mobiliteten og mulighederne for personer med handicap, og samtidig ses, at ordningen ikke medfører store udgifter.

Beslutning i Ældrerådet den 24-10-2016Ældrerådet anbefaler scenarie 1, der indebærer, at man igen kan foretage kørsler med Flextur internt i Ringsted og Benløse til en grundpris på 24 kr. for de første 10 km. Ældrerådet fastholder sit høringssvar af 7. august 2015.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 25-10-2016Tages til efterretning.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 27-10-2016Udvalget indstiller, at scenarie 1 godkendes. Ej til stede: Johnny Dahlgaard

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-11-2016Klima- og Miljøudvalgets indstilling om at scenarie 1 godkendes - anbefales godkendt.


Side 85

14. Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til Genopretning af bygninger 2016 (PBU og BUU)Åben sagSagsid: 15/25127Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Status for Genopretning af bygninger 2016 opgaver i 2016

(136340/16)

IndledningSagsgang


Orientering x

Indstilling x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges med henblik på at tage stilling til anlægsbevilling til delprojekter under anlægsprojektet ”Genopretning af bygninger 2016”.

Beskrivelse af sagenByrådet bevilligede på byrådsmødet den 24. juni 2015 punkt 26 og på byrådsmødet den 21. juni 2016 punkt 12 og 19 anlægsbevillinger til konkrete delprojekter til både ”Genopretning af bygninger 2015”, ”Genopretning af bygninger 2016” samt ”Vedligeholdelsesefterslæb skoler 2016”.

Det er konstateret, at der efter færdiggørelse af disse konkrete delprojekter, er uforbrugt og udisponeret anlægsmidler til rådighed. Der søges nu om, at disse midler benyttes til andre konkrete delprojekter under anlægsprojektet ”Genopretning af bygninger 2016”. Følgende konkrete delprojekter, har vist sig at kunne udføres billigere end det fremlagte estimat. Delprojekt Bevilliget i mio.

kr.Uforbrugt i mio. kr.

Status

Nørregade 100* Forsatsrammer på vinduer mod syd facade 2. etape

0,500 0,300 Færdig i uge 45

Prinsensvej 16** Udskiftning af vinduer og brystninger

1,200 0,450 Opstart uge 40

Byskovskolen afd. Benløse***

Renovering af kloak 0,500 0,130 Afsluttet

Uudnyttet i alt: 0,880 Note:


Side 85

*Nørregade 100, der er givet en anlægsbevilling til montering af forsatsrammer over de næste år og erfaringen har vist sig, at en etape koster 0,200 mio. kr. – bevilligede i anlægsprojektet ”Genopretning af bygninger 2016”.**Prinsensvej 16, har været i udbud og resultatet heraf blev et billigere projekt end forventet - bevilligede i anlægsprojektet ”Genopretning af bygninger 2015”.***Byskovskolen afd. Benløse, renovering af kloak i forhold til de områder hvor der skal monteres rottespærre, er der uforbrugte midler- bevilligede i anlægsprojektet ”Vedligeholdelsesefterslæb i skoler 2016”.Nedenstående nye delprojekter er konstateret i løbet af 2016 og foreslås igangsat: Delprojekt: Økonomi i

mio. kr.Vigersted Børnehus Drænledning, der er faldet sammen. 0,180Haraldsted Produktionsskole Råd- og svampeskade i

tagkonstruktion0,300

Valdemarskolen Udskiftning af facadedøre 0,250Kildeskolen Nedbrudt kloak 0,150I alt 0,880

Uddybende forklaring til ovennævnte delprojekter:

Vigersted Børnehus - Drænledningen under legepladsen er faldet sammen og er skyld i, at legepladsen ofte står under vand med op til 25 cm, dette både ved normal og kraftige regnskyl.

Haraldsted Produktionsskole - I forbindelse med oprydningen efter brandskade, er det konstateret, at tagets tilstand er i så dårlig stand, at det er skyld i omfattende råd- og svampeskader på tagkonstruktion.

Valdemarskolen - Udskiftning af 2 stk. nedslidte facadedøre og nøglesystem som skal afhjælpe, at dørene er nemme at skubbe op og derved kan stå ulåst, hvilket medfører at unge mennesker opholder sig på skolen om aftenen.

Kildeskolen - Kloakken er delvist faldet sammen på en strækning. Derudover vil det give mening, at renovere denne strækning for at få fuldt udbytte af en kommende montering af rottesikring.

En opdateret Genopretningsliste for ”Genopretning af bygninger 2016” vedhæftes som bilag hvor de kommende genopretningsopgaver er oplistet i kolonnen ”kommende opgaver”. Listen er ikke udtømmende, men er listen over opgaver som administrationen mener, der skal prioriteres for ikke, at beskadige andre bygningsdele.

Inddragelse og høringDe berørte brugere vil blive inddraget og informeret i forbindelse med, at administrationen udarbejder tidsplaner og gennemfører projekterne.

ØkonomiDer søges om en anlægsbevilling til udgifter på 0,880 mio. kr. til anlægsprojektet ”Genopretning af bygninger 2016” vedrørende konkrete delprojekter på Vigersted Børnehus, Haraldsted Produktionsskole, Valdemarskolen og Kildeskolen. Der er ikke afsat rådighedsbeløb til disse delprojekter i budgettet. Anlægsbevillingen foreslås i stedet finansieret ved at overføre uforbrugt og udisponeret rådighedsbeløb på 0,880 mio. kr. som fordeler på følgende projekter:


Side 85

a) Anlægsprojektet ”Genopretning af bygninger 2015” delprojekt – Udskiftning af vinduer mv. på Prinsensvej 16, med 0,450 mio. kr.

b) Anlægsprojektet ”Genopretning af bygninger 2016” delprojekt – Vinduer mod syd på

Nørregade 100, med 0,300 mio. kr.

c) Anlægsprojektet ”Vedligeholdelsesefterslæb på skoler” delprojekt – Renovering af kloak på Byskovskolen afd. Benløse, med 0,130 mio. kr.

VurderingDet er administrationens vurdering, at hvis der vælges at give bevilling til de foreslåede delprojekter, så vil det fremme brugertilfredsheden og bygningernes levetid. Det forventes, at arbejderne i så fald vil stå klar senest ved udgangen af januar 2017.

IndstillingDirektionen indstiller, 1. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 0,880 mio. kr. til anlægsprojektet

”Genopretning af bygninger 2016” til delprojekterne på Vigersted Børnehus, Haraldsted Produktionsskole, Valdemarskolen og Kildeskolen,

2. at anlægsbevillingen finansieres ved at overføre uforbrugte rådighedsbeløb på 0,880 mio.

kr. fra følgende anlægsbevillinger:a. Anlægsprojektet ”Genopretning af bygninger 2015” delprojekt – Udskiftning af

vinduer m.v. på Prinsensvej 16, med 0,450 mio. kr.b. Anlægsprojektet ”Genopretning af bygninger 2016” delprojekt – Vinduer mod

syd på Nørregade 100, med 0,300 mio. kr. c. Anlægsprojektet ”Vedligeholdelsesefterslæb på skoler” delprojekt –

Renovering af kloak på Byskovskolen afd. Benløse, med 0,130 mio. kr.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 24-10-2016Til efterretning.

Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 31-10-2016Anbefales godkendt Ej til stede: Torben Lollike



Side 85

15. Ombygning af køkkenet i Bastionen i forbindelse med madordning (PBU og BUU)Åben sagSagsid: 16/17244Sagen afgøres i: ByrådetBilag:IndledningSagsgang


Orientering

Indstilling X X X

Beslutning X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I forbindelse med bestyrelsernes til- eller fravalg af madordning blev udvalget ved mødet d. 13. juni 2016 orienteret om, at bestyrelsen i Bastionen ønsker at iværksætte madordningen i institutionen fra 1. januar 2017. Udvalget præsenteres i denne sag for en justeret organisering af madordning i Bastionen og skal tillige beslutte finansiering til ombygning af køkkenet i institutionen.

Beskrivelse af sagenBestyrelsen i Bastionen ønsker, som den første institution i kommunen, at indførefrokost/madordning for alle børn i dagtilbuddet. I 2009/2010 var det jf. Dagtilbudsloven obligatorisk for kommunerne at tilbyde alle børn i daginstitutioner et sundt frokostmåltid. I den periode blev ca. 2/3 af køkkenerne i daginstitutionerne ombygget til enten anretterkøkken eller produktionskøkken. Den sidste 1/3 af institutionerne, hvor i blandt Bastionen er, nåede ikke at få ombygget køkkenet inden loven blev ændret, så det herefter blev op til bestyrelserne i de enkelte institutioner at til-eller fravælge frokost/madordningen hvert 2. år. Institutionernes fysiske rammer og økonomien til ombygning af køkkenerne medførte en kompromisløsning med etablering af produktionskøkkener, hvor det var muligt og anretterkøkkener i de fleste institutioner med Madhuzet Zahles som medleverandør af maden. Den oprindelige model for madordningen, hvor maden som udgangspunkt skulle produceres lokalt i den enkelte institution suppleret med fx varme retter, pålægspakker m.m. fra Madhuzet Zahles er genberegnet. Denne ordning viser sig at være relativ dyr, idet der både skal regnes med køkkenpersonale i Bastionen og i Madhuzet Zahles, udgifter til transport af maden og investeringer i madvogne, ekstra køle- og fryseskabe m.m. Det foreslås derfor, at det nuværende køkken i Bastionen ombygges til produktionskøkken i stedet for et anretterkøkken, sådan at al maden til børnene kan tilberedes i institutionen. I


Side 85

Bastionen er der fysiske rammer til etablering af et produktionskøkken, som dog medfører ekstra udgifter til en ekstra vask, afskærmning til forarbejdning af henholdsvis kød og grøntsager, en konveksionsovn, samt rengøringsvenlig belægning på væg og loft. Den samlede udgift til ombygningen anslås at beløbe sig til 210.000 kr. Med et produktionskøkken kan den fulde produktion af båd kold og varm mad til børnene ske i selve institutionen. Institutionen kan ansætte en køkkenmedarbejder til opgaven, som tillige kan varetage opgaver som varebestilling, energiberegninger, egenkontrol m.m., sådan at fødevarestyrelsens regler overholdes. De opgaver, som det pædagogiske personale hidtil har haft fx i forbindelse med børnenes morgenmad og eftermiddagsmad vil fortsat være de samme. Bestyrelsen er inddraget i udformningen af frokost/madordningen, og de finder ordningen med et produktionskøkken og eget køkkenpersonale mere tilfredsstillende end den oprindelige model. Udvalget har tidligere besluttet at udvide tilbuddet om frokostordning til at omfatte fuld forplejning til børnene i løbet af dagen, dvs. morgenmad, frokost, eftermiddagsmad og eventuelle mellemmåltider. Institutionen afholder udgifter som hidtil dvs. fx til morgenmad, drikkevarer, mellemmåltider m.m., mens den fuldt forældrefinansierede frokostordning skal dække udgifter til råvarer, køkkenpersonale og ekstra udgifter til el og vand. Det foreslås, at forældrebetalingen for madordningen er 680 kr. pr. mdr. pr. barn i 11 mdr. i 2017. Da forældrebetalingen på 680 kr. alt overvejende dækker forældrenes udgift til frokost og mellemmåltider foreslås det, at taksten for madordningen er den sammen uanset om barnet har halvdags – eller fuldtidsplads.

Inddragelse og høringRepræsentanter fra børnecentret og Madhuzet Zahles har været inviteret til møde med bestyrelsen i Bastionen med henblik på organisering og design af indholdet i madordningen. Da udgifterne ved et samarbejde med Madhuzet Zahles vil medføre driftsudgifter ud over dét, der svarer til forældrebetalingen, er forældrebestyrelsen blevet inddraget i forslaget om etablering af en madordning, hvor al maden tilberedes i Bastionen. Forældrebestyrelsen finder denne løsning mere tilfredsstillende end den oprindelige ordning. Bestyrelsen inddrages fortsat i udviklingen og indholdet i madordningen i Bastionen.

ØkonomiDet foreslås, at etableringsudgifterne finansieres af budget i 2017 til madordninger i daginstitutioner under Rammekonto, dagtilbudsområdet. Finansieringen indebærer således en omplacering af budget fra budget 2017 til budget 2016.

VurderingDet er administrationens vurdering, at det på sigt er en billigere og mere hensigtsmæssig løsning at etablere et produktionskøkken i Bastionen, sådan at produktionen af maden kan ske i selve institutionen. Ombygningen af køkkenet skal finde sted inden udgangen af 2016 sådan, at madordningen kan træde i kraft pr. 1. januar 2017. Det er administrationens vurdering, at forældrebetalingen for frokost/madordningen i 2017 bør fastsættes til 680 kr. pr. barn pr. mdr. i 11 mdr.


Side 85

Da Bastionen er den første daginstitution i kommunen, som ønsker at indføre madordningen vil Børnecentret følge etableringen og udformningen af ordningen løbende. Børnecentret vil i samarbejde med bestyrelsen evaluere madordningen.


1. at orienteringen om udformningen af madordningen tages til efterretning2. at ombygningen af Bastionens køkken til et produktionskøkken for 210.000 kr.

finansieres af pulje til madordninger i 2017. 3. at det overføres budget på 210.000 kr. vedrørende madordninger i daginstitutioner fra

2017 til 2016.4. at taksten for madordningen fastsættes i 2017 til 680 kr. pr. barn pr. mdr. 11 måneder.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 24-10-2016Anbefales godkendt.




Side 85

16. Anlægsbevilling til om- og nybygning på Vigersted skole (PBU, BUU)Åben sagSagsid: 16/9232Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1 (138117/16)

2 Bilag 2 (138120/16)3 Bilag 3 (138118/16)4 Bilag 4 (138119/16)

IndledningSagsgang


Orientering

Indstilling x x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2016 besluttede Byrådet, at afsætte 4,8 mio. kr. til ”Nybygning på Vigersted Skole”.Sagen fremlægges med henblik på at tage stilling til anlægsbevilling til om- og nybygning på Vigersted Skole.

Beskrivelse af sagenAdministrationen har arbejdet med at optimere byggeriet, Bilag 1 og har i den forbindelse kvalificeret kalkulationerne i forhold til anlægsomkostninger, Bilag 2. Kalkulationerne viser, at det kan blive ca. 2,6 mio. kr. dyrere end det afsatte rådighedsbeløb på 4,8 mio. kr., hvis en om- og nybygning til Vigersted Skole gennemføres i overensstemmelse med den vedtagne funktionsbeskrivelse. Med baggrund i den førnævnte økonomiske udfordring, har administrationen arbejdet med en reducerede udgave, hvor det oprindelige projekt beskæres. Kalkulationerne viser, at det kan blive ca. 1,3 mio. kr. dyrere end det afsatte rådighedsbeløb på 4,8 mio. kr. at gennemføre en om- og nybygning til Vigersted Skole i den reducerede udgave. Der er tidligere frigivet 0,6 mio. kr. til udgifter til ekstern- og internrådgivning. Der er udarbejdet skitseforslag og afholdt møder i styregruppen. Det er i forbindelse med denne proces, at økonomien er gennembearbejdet, og det formodes, at rådighedsbeløbet overskrides, idet dog, at den endelige økonomi først kendes, når licitationsresultatet foreligger.

Der er indgået kontrakt med rådgiver, kontraktsum 0,4 mio. kr., og der har været arbejdet med at få tilvejebragt skitseforslag, der kan danne grundlag for projektering, udbudsmateriale og prisdannelse. Der har løbende været projektmøder med styregruppen i hele processen. Processen med skitseforslaget er tæt på afslutning.

Der er udarbejdet et ekstra skitseforslag.


Side 85

Derudover er der foretaget jordbundsundersøgelser, så jordbundsforholdende er kendte.

Der er foretaget akustiske beregninger for at imødegå støjgenerne fra musiklokalet til autismecenteret.

Ligeledes er der udført et fladenivellement, så terrænkoter og forhold kendes.

Administrationen foreslår 4 forskellige scenarier til at håndtere den videre proces i anlægsprojektet. Scenarierne skitseres nedenfor, ligesom fordele og ulemper beskrives. Scenarie 1 – Projektet tilføres ekstra midler:Gennemførelse af projektet i henhold til den vedtagne funktionsbeskrivelse, hvor der opføres et nyt musiklokale, eksisterende musiklokale ombygges til køkken og samlingsrum for A-afdelingen, og der udvides med gaderobe, klasselokaler med tilhørende grupperum. Der afsættes yderligere 2,6 mio. kr. til om- og nybygninger.Pengene finansieres via træk på kassebeholdningen. Fordele UlemperDer etableres de bedste rammer for børn med autisme i forhold til deres dagligdag og skolegang fra 0. klasse til og med 10. klasse, med tilhørende SFO i samme lokaler.

Der skal tilføres 2,6 mio. kr. til gennemførelsen af projektet.

Musiklokalet flyttes til nybygget lokale og vil ikke i fremtiden have indvirkning på børnene med autisme og deres trivsel i A-afdelingen.Skolen udvides med de faciliteter, som det hele tiden har været planlagt, og der kan dermed opnås synergieffekter mellem medarbejderfaggrupper og styrkelse af de autistiske børns indlæring.Tidsplanen kan overholdes, og bygningen kan ibrugtages til skolestart august 2017.

Scenarie 2 - Projektet tilføres ekstra midler: Gennemførelse af projektet som planlagt i Bilag 3, med tilhørende økonomi, Bilag 4, hvor det oprindelige projekt beskæres således, at musiklokalet ikke flyttes til en ny selvstændig bygning, væk fra A-afdelingen, men forbliver i det eksisterende musiklokale. Musiklokalet lydisoleres og optimeres akustisk, så lydgener til A-afdelingen minimeres. Der tilbygges med 2 nye klasselokaler med tilhørende grupperum, gaderobe, køkken og fællesrum. Der afsættes 1,3 mio. kr. yderligere til om- og nybygninger.Pengene finansieres via træk på kassebeholdningen. Fordele UlemperDer etableres gode rammer for børn med autisme i forhold til deres dagligdag og skolegang fra 0. klasse til og med 10. klasse, med tilhørende SFO i samme lokaler.

Der skal tilføres 1,3 mio. kr. til gennemførelsen af projektet.


Side 85

Musiklokalet forbliver i det nuværende musiklokale med en optimeret akustik og minimering af støjgener til den tilstødende A-afdeling.

Der etableres ikke et nyt faglokale til musik i en særskilt bygning, og der vil derfor ikke være mulighed for, at lokalområdet benytter lokalet.

Skolen udvides med de faciliteter, som det hele tiden har været planlagt, og der kan dermed opnås synergieffekter mellem medarbejderfaggrupper og styrkelse af børn med autisme indlæring.Tidsplanen kan overholdes, og bygningen kan ibrugtages til skolestart august 2017.

Scenarie 3 – Projektet gennemføres med en omvendt licitation (udbud i totalentreprise). Bilag 3, med tilhørende økonomi, Bilag 4 ligger ligeledes til grund for denne løsning, hvor det reducerede projekt beskæres yderligere. Musiklokalet forbliver urørt og lydisoleres og optimeres ikke akustisk. Der etableres 2 klasselokaler med tilhørende grupperum, gaderobe, køkken og fællesrum. Det kan forventes, at projektet må reduceres i forhold til det skitserede.

Opgørelse over midler til om- og nybygning: mio. kr.Anlægsbevilling 4,8Estimerede og afholdte udgifter til rådgivning 0,36Ikke afholdte udgifter til rådgivning ekstern -og internrådgivning 0,24I alt 4,2Uforudsete udgifter 0,39Til opførelse og ombygning 3,81

Der anvendes omvendt licitation. Dette betyder, at der udbydes et projekt med tilhørende skitseforslag og byggeprogram i totalentreprise med oplysning om den økonomiske ramme, der er til rådighed. Der indgås aftale med en totalentreprenør til et fast beløb for projektering og gennemførelse af byggeriet for 3,8 mio. kr., eksklusiv uforudsete udgifter. Hovedgrebet er, at der aftales med en totalentreprenør et fast beløb for projektering og opførelse. Inden der entreres med en totalentreprenør, skal Ringsted Kommune indgå aftale med en rådgiver, der skal udarbejde et detaljeret skitseforslag, et mere detaljeret byggeprogram og udbudsmateriale til udbud i totalentreprise. Fordele UlemperAnlægssum overskrides ikke, idet prisen ligger fast.

Tidsplanen for denne udbudsform medfører, at byggeprocessen forlænges med ca. 3 måneder. Byggeriet vil derfor kunne tages i brug med udgangen af november 2017.

Der kan etableres rammer for børn med autisme i forhold til deres dagligdag og skolegang fra 0. klasse til og med 10. klasse med tilhørende SFO i samme lokaler.

Ringsted Kommune vil få meget mindre indflydelse på valg af materialer. For at imødegå dette, kræves det, at der udarbejdes et godt projektmateriale til at gennemføre en omvendt licitation. Et projektmateriale, der består af det skitseforslag, som allerede er udarbejdet.


Side 85

Der skal udarbejdes en detaljeret beskrivelse af arbejderne og absolutte minimumskrav. Dette kan skabe udfordring i et byggeri til et specialområde og med mange specifikke krav.

Skolen kan muligvis etableres med de faciliteter, som det hele tiden har været planlagt, og der kan dermed opnås synergieffekter mellem medarbejdere.

Denne udbudsform kan pege mod et byggeri, hvor der vælges billigere materialer og tekniske løsninger, som vil medføre større slidtage og højere driftsomkostninger.Der tænkes ikke i totaløkonomi og fremtidig drift samt de enkelte bygningsdeles levetid.

Musiklokalet forbliver i det nuværende musiklokale uden en optimeret akustik og minimering af støjgener til den tilstødende A-afdeling.

Ved valg af denne model vil det betyde, at den rådgiver, der er på sagen, kan fortsætte dog i en anden rolle. Ved fortsættelse med samme rådgiver opnås der fordele ved, at rådgiveren er inde i projektet og har været med i hele processen med tilvejebringelsen af skitseforslaget og projektøkonomien. Dertil kommer, at rådgiveren vil være nemmere at forhandle opsigelse og genforhandling af rådgiverkontrakt. Den nye kontrakt vil ikke indeholde projektering, denne del er en del af totalentreprenørens ydelse. Den nye kontrakt vil indeholde et mere detaljeret byggeprogram, samt udbudsmateriale til udbud i totalentreprise. Den vil også indeholde projektgranskning af totalentreprenørens projekterede materiale, således at krav til projektet overholdes.

Nuværende kontrakt skal opsiges, og der skal udarbejdes en ny kontrakt tilpasset de nye forhold til rådgivningen.

Ved valg af anden rådgiver skal denne sætte sig ind i projektet, og dette vil medføre øgede udgifter til rådgivning, og udgifter til rådgivning øges.

Scenarie 4 – projektet gennemføres med samme økonomi dog med reduceret udformning:Gennemførelse af projektet i beskåret omfang med udbud i hovedentreprise: Projektet fortsætter med det afsatte rådighedsbeløb på 4,8 mio. kr. Projektet reduceres i forhold til de planlagte m² i Bilag 3, og det vil også her medføre, at musiklokalet ikke lydisoleres og optimeres akustisk. Klasselokaler med tilhørende grupperum, gaderobe, køkken og fællesrum reduceres ligeledes med ca. 35m². Fordele UlemperDer kan etableres mindre rammer for børn med autisme i forhold til deres dagligdag og

Projektet reduceres, og der kan maksimalt udbygges med 160 m² svarende til en


Side 85

skolegang fra 0. klasse til og med 10. klasse. reduktion af arealet på ca. 35m².Musiklokalet vil ikke blive støjisoleret, og støjgener herfra til A-afdelingen vil være forstyrrende, og den ønskede virkning, som en flytning af musiklokalet ville medføre, vil ikke nyde fremme.Klasselokalerne og grupperum vil blive reduceret og beskåret i størrelse til et absolut minimum, og det må forudses, at ikke alle nødvendige grupperum kan etableres, ligesom garderobe, køkken ikke vil være en del af projektet.

A-afdelingen kan etableres i mindre omfang. Dagligdagen for elever og personale vil blive væsentligt forringet i forhold den beskrevne funktionsbeskrivelse.

Tidsplanen kan overholdes og bygningen kan ibrugtages til skolestart august 2017.

Inddragelse og høringStyregruppen er orienteret om sagens udvikling og konsekvenserne heraf.Skoleleder har orienteret skolens bestyrelse.

ØkonomiDer er afsat rådighedsbeløb til udgifter på 4,8 mio. kr. til ”Nybygning på Vigersted Skole”. Der er allerede givet en anlægsbevilling til projektering på 0,6 mio. kr., hvilket betyder, at der er restrådighedsbeløb på 4,2 mio. kr. tilbage. Der søges om en anlægsbevilling på 4,2 mio. til udførsel af projektet ”Nybygning på Vigersted Skole”. Anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til samme formål.

VurderingFormålet med projektet er, at der kan skabes bedre rammer for børn med autisme, idet der kan skabes bedre rammer for tættere samarbejde mellem medarbejdere og derved opnå en bedre udnyttelse af resurserne. Administrationen vurderer, at gennemførelse af omvendt licitation via udbud i totalentreprise, scenarie 3 vil være en metode, der kan anvendes i denne sag. Dette betyder, at der udbydes et projekt med tilhørende skitseforslag og byggeprogram i totalentreprise med oplysning om den økonomiske ramme, der er til rådighed. Der indgås aftale med en totalentreprenør til et fast beløb for projektering og gennemførelse af byggeriet. For at kunne gennemføre projektet inden for den beskrevne økonomiramme vil bl.a. lydisoleringen af musiklokalet ikke indgå i projektet. Det må ligeledes forventes, at projektet evt. vil blive beskåret til den givne økonomi i form af billigere materialevalg og tekniske løsninger, projektet vil derved blive udbudt i omvendt licitation i en reduceret udgave. Der vil ikke være lidt tab i forhold til økonomien ved standsningen af nuværende rådgiver. Administrationen vurderer, at scenarie 1 og 2 med totalrådgivning og udbud i hovedentreprise vil kræve, at der gives en tillægsbevilling på enten 2,6 mio. kr. eller 1,3 mio. kr. til gennemførelsen af det oprindelige projekt. I forhold til den økonomiske politik, vurderes det vanskeligt, at finde en forholdsmæssig større finansiering ved hjælp af træk på kassebeholdningen eller alternativt ved hjælp af andre restrådighedsbeløb på andre anlægsprojekter.


Side 85

I forhold til gennemførelse af scenarie 4, hvor projektet gennemføres i beskåret omfang med udbud i hovedentreprise, så vurderes scenariet, at medføre væsentlige forringelser i forhold til den daglige undervisning og arbejdet med børn med autisme.

IndstillingDirektionen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget,

1. at det fremlagte scenarie 3, som omhandler omvendt licitation i form af udbud i hovedentreprise, vælges.

Direktionen indstiller til Plan- og Boligudvalget,

1. at administrationen arbejder videre med senarie 3, som omhandler omvendt licitation i form af udbud i hovedentreprise,

2. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 4,2 mio. kr. til anlægsprojektet ”Nybygning på Vigersted Skole”,

3. at anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til samme formål.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 24-10-2016Børne- og Undervisningsudvalget anbefaler scenarie 1 med omvendt licitation, men at projektet tilføres 1,8 mio. kr., så den resterende projektsum er på 6 mio. kr. De tilførte midler anbefales taget fra puljen til genopretning af skoler i budget 2017.

Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 31-10-2016Udvalget ønsker et fællesmøde med Børne- og Undervisningsudvalget inden behandlingen i Økonomiudvalget. Ej til stede: Torben Lollike

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 07-11-2016Sagen drøftet og fællesmødet genoptages mandag den 14. november 2016 kl. 16.00 Ej til stede: Johnny Dahlgaard og Kisser Franciska Lehnert

Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 07-11-2016Sagen drøftet og fællesmødet genoptages mandag den 14. november 2016 kl. 16.00 Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-11-2016Udsat


Side 85

17. Lokalplan 286 - Omdannelse og klimatilpasning af Torvet (PBU)Åben sagSagsid: 16/9157Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1 - Lokalplanforslag 286 (71660/16)

2 Bilag 2 - Indsigelser og administrationens bemærkninger (133763/16)

IndledningSagsgang


Orientering

Indstilling x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges for at tage stilling til Forslag til Lokalplan 286 - Omdannelse og klimatilpasning af Tovet (bilag 1).Beskrivelse af sagenLokalplanen udspringer af ønsket om at gennemføre et større torveprojekt, hvor klimatilpasning går hånd i hånd med en aktivitetsskabende omdannelse af Torvet. Forslag til lokalplan 286 blev godkendt Plan- og Boligudvalget den 20. juni 2016.

Lokalplanen giver mulighed for at anlægge en trafikal forbindelse langs Torvets østlige facaderække. Ligeledes giver planen mulighed for at anvende Torvet til klimasikring i form af


Side 85

vandelementer, der også kan fungere rekreativt og indbyde til leg og aktivitet. Endelig åbner lokalplanen op for anvendelse af et delområde til et bygningselementet, men muliggør ikke i sig selv en sådan bygning. Når rammerne for denne bygning er på plads, vil der blive udarbejdet en specifik lokalplan herfor, der præciserer bestemmelserne for delområdet og byggeriet.

Lokalplanområdet er inddelt i fire delområder, hhv. delområde A, A1, B og C.Delområde A omfatter den centrale del af Torvet og må anvendes til forskellige torvefunktioner. Delområde A1 må ligeledes anvendes til torvefunktioner og angiver samtidig anvendelse for en publikumsorienteret bygning, samt intentionerne herfor.Delområde B omfatter Torvets nord- syd- og østlige dele og må anvendes til alle trafikale formål. Det præciseres, at trafikarealer skal indrettes med hastighedsdæmpende foranstaltninger og trafikreducerende tiltag, jf. Byrådets beslutning.Delområde C omfatter det fredede areal i området.


Side 85

Lokalplanområdet er omfattet af Lokalplan nr. 100 for Ringsted Torv, der er endelig vedtaget den 8. marts 1999 samt af Lokalplan 206 for Café- og servicebygning på Torvet, der er endelig vedtaget den 10. september 2007. I forbindelse med den endelige vedtagelse af Lokalplan nr. 286 ophæves Lokalplan nr. 100 for det område, der er omfattet af Lokalplan 286, og Lokalplan 206 ophæves i sin helhed.

Inddragelse og høringPlanforslaget har været udsendt i offentlig høring i 12 uger i perioden 20. juni - 14. september 2016. Forslaget har været annonceret digitalt på kommunens hjemmeside. Naboer og andre med retslig interesse i lokalplanen har desuden været underrettet direkte. I høringsperioden indkom der syv indsigelser. Disse er helt kort opsummeret nedenfor: 1 - Museum Vestsjælland er positivt stemt overfor planerne om at skabe et velfungerende torv. Museet påpeger, at Torvet har et unikt og godt samspil mellem nyt og gammelt og opfordrer til, at en ny bygning vil bidrage hertil i materiale og form, og at bygningen placeres sydligt i område A1. 2 - Roskilde stift har indhentet udtalelser fra Ringsted Sogn og Kgl. Bygningsinspektør. Stiftet opfordrer til at inddrage disse udtalelser (se punkt 3 og 4 nedenfor) i forbindelse med arkitektkonkurrencen vedrørende den nye bygning.


Side 85

3 - Menighedsrådet bekymrer sig om arealet A1, hvor der planlægges en bygning og de frygter, at kirkens synlighed påvirkes. 4 - Camilla Løntoft Nybye, Kgl. Bygningsinspektør er enig i planerne om at placere en bygning i område A1. Hun pointerer, at en sådan bygning kan være med til at skabe to definerede rum, ét roligt omkring kirken og et aktivt på Torvet. Bygningen bør være maksimalt én etage og fremstå stilfærdigt ud mod kirken. 5 - Politiet har en række kommentarer til trafikafviklingen. De har ingen indvendinger mht. flytningen af vejen. Til gengæld påpeger Politiet, at ”shared space” og niveaufri vejbaner kun afmærket med byrumsinventar kan være svært for trafikanterne at forstå, med mindre inventaret står i tydelige linjer med tilpas kort afstand. Derudover har politiet et par tekniske bemærkninger til skiltning og afmærkning. 6 – Movia roser projektet som en kompleks og elegant planløsning, der vil give Ringsted bykerne et løft. Derudover har de nogle tekniske bemærkninger: Stoppesteder skal være 14 meter lange. Der bør kunne holde en bus i begge retninger samtidig. En rundkørsel er ikke en god løsning for busser. Og så bør vejen være min. 6,5 m. bred. 7 – Rigmor Hansen mener, at flytningen af vejen hen foran bankerne og butikkerne vil adskille torvet fra bygningerne, fremfor at samle torvet. Hun påpeger, at der allerede i dag er liv på Torvet, når det er godt vejr. Hun mener ikke, at der er potentiale til mere liv, da de fleste mennesker i Ringsted tager på arbejde og ikke har tid til at hygge sig på Torvet.Rigmor er bange for, at vi kommer til at bruge vores drikkevand til at fylde ”vandlandet” op. Indsigelserne er alle gennemgået i bilag 2 sammen med administrationens bemærkninger til hver enkelt. Indsigerne inviteres til møde med politisk deltagelse lige inden mødet i Plan- og Boligudvalget.


VurderingAdministrationen vurderer, at Lokalplan 286 vil give det nødvendige grundlag for at ændre anvendelsen og opdelingen af det samlede torveområde. Den vestlige del af Torvet kan således fremadrettet få karakter af en stor, samlet plads, der breder sig ud foran Skt. Bendts Kirke, med mulighed for en publikumsorienteret bygning på den vestlige del af pladsen. Den østlige del af Torvet kan derimod i højere grad få karakter af et bredt fortov langs facaderne med plads til de forretningsdrivendes vareudstillinger mm.En ny trafikal forbindelse kan anlægges, så den tager hensyn til fremkommelighed for busser og fodgængere samtidig med, at den generelle biltrafik over torvet dæmpes. De første fire indsigelser fra Museet, Stift, Menighedsråd og Kgl. Bygningsinspektør kredser om en fremtidig bygning. Lokalplan 286 giver ikke byggeret til en bygning, men der skal udarbejdes en særskilt lokalplan for denne. De fire indsigelser sendes videre som input til projektledelsen for arkitektkonkurrencen, så disse kan indgå i overvejelserne ved udpegelsen af vinderprojektet og den videre proces. Desuden opfordres indsigerne til at indgive høringssvar, når der udarbejdes lokalplan for bygningen. Indsigelse nr. 5 og 6 fra hhv. Politi og Movia drejer sig om trafikafviklingen. Lokalplanen udstikker retningslinjerne for i hvilket delområde, der må være trafik. Derudover indeholder planen en række anbefalinger til udformning samt en vejledende, men ikke bindende illustrationsplan.


Side 85

Den mere præcise trafikplanlægning vil først blive foretaget i den kommende detailplanlægning. Politiets og Movias bemærkninger vil blive håndteret i forbindelse hermed, idet et nærmere projektforslag samt en såkaldt trafikrevision (en nærmere detailplanlægning af de trafikale forhold) vil blive sendt i høring hos både Movia og Politiet. Indsigelse nr. 7 fra Rigmor Hansen tages til efterretning. Administrationen vurderer samlet set ikke, at indsigelserne giver anledning til konkrete ændringer af lokalplanen.


1. at Lokalplan 286 – Omdannelse og klimatilpasning af Torvet, vedtages endeligt uden ændringer,

2. at Lokalplan 100 – Ringsted Torv ophæves for det område, der er omfattet af Lokalplan 286,

3. at Lokalplan 206 – Café- og servicebygning på Torvet ophæves i sin helhed.

Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 31-10-2016Indstillingspunkt 1 og 2 anbefales godkendt efter afstemning

VPer Roos (hjpero)

V

ALisbeth

Andersen (hjlika) A

AMette Ahm-

Petersen (hjmeta) A

VTimo

Jensen (tije) V

OAnders Weber

(anwe) O


Kisser Franciska Lehnert (hjkile)

For x x xEj til

stede

xImod x XUndlo

d Socialdemokratiet stemte imod med den begrundelse, at de ikke ønsker vejen flyttet Indstillingspunkt 3 anbefales godkendt Ej til stede: Torben Lollike

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-11-2016Indstillingspunkt 1 og 2 anbefales godkendt efter afstemning.

VHenrik


ASadik Topcu

(hjsato) A

VKlaus

Hansen (hjkh) V

APer Flor (pefl)

A

OPer

Nørhave (hjpen)

O

ODaniel

Nørhave (hjdan)

O

FBritta

Nielsen (hjbrni)

F


CFinn

Andersen (hjfian) C

For x x x x x xImod x x xUndlo

d


Side 85

Socialdemokratiet stemte imod med begrundelsen, at de ikke ønsker vejen flyttet. Indstillingspunkt 3 blev anbefalet godkendt.


Side 85

18. Tilbud på køb af jordstykke (PBU)Lukket sagSagsid: 16/20900Sagen afgøres i: Byrådet


Side 85

19. Tilbud om køb af mindre jordstykke (PBU)Lukket sagSagsid: 16/17360Sagen afgøres i: Byrådet


Side 85

20. Orientering om konjunkturer på anlægsområdet (ALLE)Åben sagSagsid: 16/24145Sagen afgøres i: ØkonomiudvalgetBilag:IndledningSagsgang


Orientering x x x x x x x

Indstilling

Beslutning

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges med henblik på at give en orientering om konjunkturudviklingen i anlægsprojekter indenfor vej- og ejendomsområdet.

Beskrivelse af sagenAnlægsstyring i Ringsted kommune, interne processer: At udregne en pris på et anlægsarbejde består principielt i at nedbryde den givne opgave i et antal mindre og overskuelige arbejdsprocesser, der let kan prissættes. Når et budgetoverslag ønskes udarbejdet, er der typisk en række ting i projektet, der endnu ikke er fastlagt. For at kunne udregne en pris er kalkulatøren derfor nødt til at træffe et antal forudsætninger. Forudsætninger, der på et senere tidspunkt ofte kan vise sig at være behæftet med fejl eller mangler, som betyder, at den faktiske pris for anlægsarbejdet kan variere betragteligt i forhold til budgetoverslaget. Ud over et mangelfuldt grundlag og manglende forudsætninger kan eventuelle prisforskelle i mellem budgetestimatet og det faktiske tilbud fra leverandør også skyldes udefra kommende forhold, så som prisstigninger på materialer og håndværkerydelser. Jo længere tid fra beregning af overslag til udførsel af anlægsarbejdet, jo større vil usikkerheden på prisen blive. Et budgetoverslag udregnet på mangelfuldt grundlag, kan let have en stor usikkerhedsfaktor, dette afhængigt af det enkelte projekts størrelse m.m. Det er vigtigt, at bestilleren af anlægsoverslaget er bevidst om denne usikkerhed og tager usikkerheden med i det videre forløb. Er der tale om kendte processer, altså budgetoverslag på arbejder der tidligere er udført, eller arbejder, der minder meget om opgaver, der tidligere er udført, kan et budgetoverslag udføres ret nøjagtigt ved at fremskive de kendte priser. Travlhed inden for et særligt fagområde eller lignende kan dog medføre uventede prisstigninger. Når der udarbejdes et budgetoverslag for et anlægsprojekt, kan der være en tendens til, at administrationens første bud ”hænger ved” senere hen. Det stiller selvfølgelig krav til, at det første budgetoverslag er udarbejdet på et så sagligt og korrekt grundlag som muligt.


Side 85

Fra et budgetoverslag bliver udarbejdet til, at projektet overgår til den faktiske udførsel går der typisk 1-2 år. I den tid kan konjunkturerne have bevæget sig i en positiv eller negativ udvikling, som kan have betydning for projektets økonomi. Administrationen arbejder løbende på, at optimere denne proces bl.a. igennem at benytte sig af de priser, som V&S Prisdata foreskriver. Udefrakommende faktorer: Udviklingen i omkostningerne til byggeri af bygninger og veje kan ses af nedenstående tabeller fra Danmarks Statistik. Nedenstående tabeller viser udviklingen af nøgletal for anlæg af bygninger og anlæg af veje:

Indekset bruges til at prisregulere byggekontrakter og til at følge inflationsudviklingen inden for boligbyggeriet. Brugere af indeksene er byggeorganisationer, entreprenører, bygherrer, advokater, offentlige institutioner og EU. Ovenstående graf med indekstal vedrørende anlægsomkostninger ved byggeri af boliger, viser udviklingen fra 1. kvartal 2011 frem til 2. kvartal 2016. Udgifterne er stødt stigende både for materialer og arbejdslønninger. I praksis har det betydet øget omkostninger til anlægsarbejdet. Udviklingen for anlæg af veje m.v. ser således ud:


Side 85

Ovenstående graf over indekstallene for anlæg af veje viser en udvikling, som er meget varierende. Det kan betyde, at det kan være svært at forudsige tendenserne/udviklingen i omkostningerne i fremtiden. Den varierende pris skyldes bl.a., at prisen på asfalt er afhængig af olieprisen m.v. Budgetterne (rådighedsbeløbene) til anlægsprojekter bliver ikke reguleret for pris- og lønfremskrivningen. Det er alene de kommunale driftsbudgetter, som årligt bliver pris- og lønfremskrevet efter KL’s udmeldinger herom. Med udgangspunkt i ovenstående bemærkninger omkring udarbejdelse af et anlægsestimat er det vigtigt, at såvel administration som det politiske niveau er bekendt med forudsætningerne og eventuelle usikkerheder i estimatet.

Inddragelse og høringIngen.


VurderingMed henblik på at udarbejde et så realistisk budgetoverslag som muligt, er det vigtigt, at man er bevidst om følgende forhold:

Det skal sikres, at der er afsat tilstrækkeligt tid til at udarbejde et realistisk budget. Være bevidst om, at det første skøn kan være behæftet med usikkerhed, grundet

tidligere nævnte faktorer om blandt andet konjunkturudviklingen. Det skal sikres, at budgettet og tidsplanen er kvalitetssikret. Kommunikere klart om det, såfremt første budgetskøn er forbundet med forbehold og

forudsætninger. Sikre, at der anvendes en velafprøvet budgetmodel. At der anvendes en to-delt bevilling – en til projektering og en til selve anlægget. At der er afsat midler til intern projektstyring og uforudsete udgifter.


Side 85


Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 24-10-2016Til efterretning.

Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den 25-10-2016Til efterretning.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 25-10-2016Tages til efterretning.

Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 26-10-2016Taget til efterretning

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 27-10-2016Taget til efterretning. Ej til stede: Johnny Dahlgaard

Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 31-10-2016Taget til efterretning Ej til stede: Torben Lollike



Side 85

21. Veteranindsatsen i Ringsted Kommune (SAMU)Åben sagSagsid: 16/18512Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Sag til Byrådsmødet (107015/16)

IndledningSagsgang


Orientering

Indstilling X X

Beslutning X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Kisser Franciska Lehnert har på Byrådets møde den 12. september 2016 brugt initiativretten og ønsker en drøftelse af veteranindsatsen i Ringsted Kommune.

Beskrivelse af sagenPå baggrund af beslutningen i Byrådet den 12. september 2016, fremlægges veteranindsatsen i Ringsted Kommune til videre drøftelse samt stillingtagen til, om Ringsted Kommune skal iværksætte indsatser over for veteraner. Indsatsen over for veteranerne hører under Forsvarsministeriet. Regeringen udarbejdede i 2010 en Veteranpolitik, som satte rammerne for, hvordan samfundet anerkender og støtter veteranerne og deres pårørende. Veteranpolitikken er senest redigeret i september 2016. Der er i Danmark i 2011 etableret et Veterancenter, som er én indgang på veteranområdet og tilbyder støtte til soldater, veteraner og pårørende. Veterancentret er placeret i Ringsted, men har tjenestesteder placeret over hele Danmark. Veterancentret tilbyder støtte til veteraner og pårørende med problemer, der er opstået i forbindelse med udsendelse. Tilbud om støtte er livslang - også selv om udfordringerne først viser sig senere. Udover støtte fra Veterancentret kan støtte til fysisk eller psykisk sårede veteraner også involvere regionale og kommunale myndigheder. Der er ingen selvstændig lovhjemmel vedr. kommunernes ansvar over for veteraner, da ansvaret er placeret i Veterancentret, jf. Danmarks Veteranpolitik. MålgruppeEn veteran er en person, som har været udsendt i mindst én international mission. Veterancentret oplyser, at de i juni 2016 har registreret 250 veteraner i Ringsted Kommune. Oplysninger om, hvorvidt borgere har en veteranbaggrund, bliver ikke registreret i kommunens databaser, det vil sige, at oplysningerne ikke kan trækkes automatisk i kommunens systemer. Kommunen har løbende kontakt med enkelte borgere med militær baggrund, men oplysninger


Side 85

om tidligere udsendelse er en privat sag, og en del veteraner ønsker ikke at videregive denne oplysning. Arbejdsmarkedscentret og Socialpsykiatrien (herunder Rådgivningscentret) har hver kendskab til ca. 5-7 borgere med kendt veteranbaggrund. Der kan dog være veteraner i optællingen, som modtager hjælp fra begge steder. Ifølge Danmarks Veteranpolitik er vurderingen, at 5-10 % af de danske veteraner vender hjem med psykiske efterreaktioner, der kræver støtte. De veteraner, som Socialpsykiatrien har været i kontakt med, har haft problemer med misbrug og været hjemløse, og veteranerne har modtaget støtte og misbrugsrådgivning. Socialpsykiatrien oplyser, at alle lider af PTSD. Der har ikke været kontakt med pårørende. Arbejdsmarkedscentret oplyser, at en del veteraner modtager sygedagpenge i en periode, mens andre modtager arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp. Nogle af de veteraner, som Arbejdsmarkedscentret har været i kontakt med, lider af PTSD. Grundet de begrænsede erfaringer med veteraner, kan der ikke udledes noget generelt om veteraners boligsituation eller andre forhold. I forhold til borgere med kendt veteranbaggrund er der som regel kontakt til Veterancenteret allerede ved borgerens første henvendelse. Hvis borgeren ikke i forvejen har kontakt til Veterancenteret, vil sagsbehandleren være understøttende i forhold til at få skabt en kontakt, hvis borgeren ønsker det. Sagsbehandleren vil ligeledes vejlede borgeren til at tage kontakt til andre instanser på baggrund af de konkrete omstændigheder, f.eks. kan der henvises til tilbud i kommunens socialpsykiatri jf. nedenfor. Kommunale indsatser til veteraner Modtagelse af veteraner er som udgangspunkt den samme som for alle andre borgere, uanset hvor i kommunen veteranen henvender sig. Alle borgere får en indsats, som er målrettet deres individuelle situation og tilpasset deres evt. skånebehov inden for lovens rammer og i forhold til den ydelse, borgeren modtager. Veteraner kan være særligt udsat i forhold til psykisk sårbarhed, risiko for hjemløshed og rusmiddelproblematikker. Veteraner kan bl.a. henvende sig følgende steder, hvis de har brug for hjælp:

Bjælken er et tilbud for psykisk sårbare borgere, og det er muligt at møde op i åbningstiderne efter eget behov.

Rusmiddelcentret, hvor der tilbydes rusmiddelrådgivning og -behandling, som kan iværksættes umiddelbart ved henvendelse. I Rådgivningscentret er der tilknyttet overlæger i psykiatri og almenmedicin samt psykolog.

Det opsøgende team yder omsorg til borgere med sindslidelser, et stof- eller alkoholmisbrug og til borgere med særlige sociale problemer, herunder veteraner, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Det opsøgende team iværksætter støtte efter borgernes eget ønske, eller hvis de modtager en henvendelse med bekymring om en borger.

Hvis en veteran har børn, gælder de eksisterende regler om håndtering af underretninger vedrørende bekymring for børns trivsel og udvikling. Det er vigtigt at påpege, at kommunen ikke kan tvinge veteraner til at modtage hjælp, selvom det vurderes, at de har brug for det. En udfordring for kommunen i forhold til at hjælpe veteraner er desuden, at veteranerne i nogle tilfælde ikke ønsker at modtage hjælpen.


Side 85

Desuden er det ikke muligt at samarbejde med pårørende omkring en veteran, med mindre veteranen har givet samtykke til dette. Veterancentrets tilbud Veterancentret er placeret i Ringsted Kommune og tilbyder rådgivning/vejledning og behandling til veteraner og deres pårørende. Veterancentret kan også hjælpe med en række praktiske opgaver. Det kan eksempelvis være ansøgning om kommunale ydelser. Veterancentret har også medarbejdere, der kan deltage på møder som bisidder, fx på møder i jobcenter, læge eller en helt anden aktør. Derudover tager de med borgeren og støtter op om en eventuel behandling, fx hvis det er svært at opsøge egen læge, speciallæge, militærpsykologer eller misbrugscenter. Samarbejdsaftale mellem Veterancentret og Ringsted Kommune Ringsted Kommune og Veterancentret har en samarbejdsaftale, som går ud på, at Veterancentret stiller en beskæftigelseskonsulent til rådighed til at støtte, hjælpe og vejlede sagsbehandlere og veteraner inden for beskæftigelsesområdet. Samarbejdsaftalen betyder, at borgere med veteranbaggrund har mulighed for at inddrage en støtteperson i deres kontakt med kommunen, som kan bidrage til, at borgeren føler sig hørt. Beskæftigelseskonsulenten er både tovholder og bisidder og deltager veteranens i samtaler i Arbejdsmarkedscentret. Desuden kan Veterancentrets konsulent yde en opsøgende indsats over for veteranen. Der er løbende kontakt mellem Veterancentrets koordinator og sagsbehandleren omkring veteranen, og Veterancentrets konsulent kan efter aftale fungere som mentor for veteranen. Samarbejdsaftalen er indtil videre gældende til udgangen af 2017. Veterankoordinatorer Ifølge Veteranalliancen, som er en paraplyorganisation, er der ansat en veterankoordinator i 16 ud af landets 98 kommuner, mens 12 kommuner har udarbejdet en veteranpolitik eller -strategi. Veteranalliancen tilbyder støtte og rådgivning til veteraner, og i Ringsted er de ved at starte en veterancafé, hvor veteraner kan mødes og tale med ligesindede. Administrationen har taget kontakt til 9 af de kommuner, som har ansat en Veterankoordinator, og fået svar fra Slagelse, Vordingborg, Lyngby-Taarbæk og Aabenraa kommuner. I Slagelse og Vordingborg er der ansat en veterankoordinator, mens der i Lyngby-Taarbæk og Aabenraa er udpeget en medarbejder, som ud over deres almindelige arbejdsopgaver også har ansvar for veteraner. Fælles for veterankoordinatorerne i de fire kommuner er, at de hjælper veteranerne med deres møde med kommunen. I følgende tabel vises, hvor mange veteraner der er bosiddende i kommunen, og hvor mange veterankoordinatoren har haft kontakt med. Kommune Antal veteraner Antal veteraner, som

koordinatoren har været i kontakt med

Slagelse 800 150Vordingborg 375 16Aabenraa 300 6-7Lyngby-Taarbæk 200 4-5

Fremtidige indsatser i RingstedIfølge Serviceloven § 79 kan kommunen iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Kommunen fastsætter retningslinjer for, hvilke


Side 85

persongrupper der kan benytte tilbuddene. Der er ikke specielle indsatser målrettet veteraner i Ringsted. Økonomiudvalget har i forbindelse med budgetforslag 2017 indstillet til Byrådet, at der ansættes en medarbejder, som hjælper socialt udsatte borgere med at komme ind i kommunen, så der skabes én indgang. Denne medarbejder vil bl.a. også få ansvar for at hjælpe veteraner.

Inddragelse og høringTil høring i Handicaprådet.


VurderingAdministrationen vurderer, at Ringsted Kommune allerede har tilbud og indsatser inden for Serviceloven og Beskæftigelsesloven, der dækker de behov, som veteranerne i kommunen har i forhold til den kommunale forpligtelse. Det er administrationen vurdering, at antallet af borgere med veteranbaggrund med særlige sociale problemstillinger i Ringsted er forholdsvist lavt, så det er ikke nødvendigt at iværksætte mere omfattende indsatser. Det vurderes, at de nuværende lovgivninger giver mulighed for at yde veteranerne tilstrækkelig hjælp. Hertil kommer, at Folketinget har etableret veterancentret med henblik på at hjælpe og støtte den enkelte veteran bl.a. i relation til kommunerne. Veterancentret har opbygget specifik viden og kompetencer relateret til veteraners situation. Det vurderes, at den indgåede aftale mellem Arbejdsmarkedscentret og Veterancentret sikrer, at der støttes op om den enkelte veteran, og der i fællesskab skabes koordinerede og gode løsninger for den enkelte veteran. Administrationen indgår meget gerne i et tættere samspil med forskellige frivillige foreninger der kan støtte op om indsatsen overfor socialt udsatte f.eks. med en veteran baggrund. Såfremt Byrådet i forbindelse med budgetvedtagelsen vedtager at afsætte midler til en medarbejder, der skal arbejde med socialt udsatte borgere, herunder veteraner, vil det tillige understøtte indsatsen.

IndstillingDirektionen indstiller, at den nuværende indsats over for veteraner i Ringsted Kommune fastholdes jf. herværende sag.

Beslutning i Handicaprådet den 12-10-2016Handicaprådet har ingen bemærkninger til indstillingen.

Supplerende sagsfremstillingDen 10. oktober 2016 vedtog Byrådet budgettet for 2017. Heraf følger, ”at Ringsted Kommune ansætter en medarbejder, som skal være ansvarlig for at hjælpe socialt udsatte borgere med at finde rundt i kommunen og få den rigtige hjælp”. Medarbejderen får også til opgave at hjælpe veteraner.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 25-10-2016Anbefales godkendt med bemærkningen om, at udvalget gerne vil have fremlagt en sag om udmøntningen af Byrådets beslutning om at styrke arbejdet med en indgang for socialt udsatte borgere herunder veteraner. Sagen indeholder forslag til udarbejdelse af stillingsprofil i relation til indsatsen.


Side 85

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-11-2016Anbefales godkendt med Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets bemærkninger


Side 85

22. Kollektive bofællesskaber i almene familieboliger (SAMU, PBU)Åben sagSagsid: 16/8975Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Vejledning om kollektive bofællesskaber i almene

familieboliger.pdf (117642/16)

IndledningSagsgang


Orientering

Indstilling X X X

Beslutning X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Der skal tages stilling til, om der skal oprettes kollektive bofællesskaber i almene familieboliger til flygtninge og studerende. Det er en ny mulighed i lovgivningen, som Byrådet kan beslutte at indføre (Almenboligloven § 3, stk.6).

Beskrivelse af sagenUdlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har gjort det muligt for kommuner og boligorganisationer at oprette kollektive bofællesskaber i almene familieboliger. Formålet er at styrke anvendelsen af kollektive bofællesskaber, bl.a. i forbindelse med bosætning af flygtninge. Det fremgår af vejledningen, at kollektive bofællesskaber kan oprettes ved, at kommunalbestyrelsen beslutter, at bestemte boliger fremover skal udlejes som bofællesskaber. Ministeriets vejledning om kollektive bofællesskaber i almene familieboliger, nr. 9405 af 10. maj 2016, er vedlagt som bilag. Et kollektivt bofællesskab er en bolig, hvor lejerne hver især råder over et værelse i en lejlighed, hvor der deles om køkken, bad samt fælles opholdsrum. Målgruppen er i loven defineret som flygtninge, studerende og kontanthjælpsmodtagere. De er alle boligsøgende med beskedne indkomster. Det indstilles, at der arbejdes videre med at oprette kollektive bofællesskaber til henholdsvis flygtninge og unge studerende. Det forventede behov er følgende:

Kollektive bofællesskaber til flygtninge

Indtil videre er det forventede behov to kollektive bofællesskaber med fire værelser i hver i 2016. Det vil sige, at der skal flytte 3 borgere ind i hver lejlighed.

Kollektive bofællesskaber til unge studerende


Side 85

Det anslåede behov er, at ca. 20 unge vil være interesserede i denne type boform. Der kan maksimalt bo fire unge sammen i hver lejlighed.

Såfremt Byrådet godkender indstillingen om at oprette kollektive bofællesskaber skal der indgås en samarbejdsaftale med boligselskaberne, hvori det bl.a. fremgår, hvordan udlejningen skal finde sted samt vedligeholdelsespligt. Det foreslås, at direktøren for Socialområdet samt Socialcenterchefen får mandat af Byrådet til at indgå en samarbejdsaftale med boligselskaberne, uden at sagen skal forelægges politisk igen. Formålet er at sikre etablering af kollektive bofællesskaber hurtigst muligt efter drøftelser i boligselskabernes bestyrelser for at sikre permanente boliger til borgerne. Mandatet anvendes, såfremt boligselskabernes bestyrelser vil oprette kollektive bofællesskaber på andre vilkår end de, Byrådet beslutter, fx i forhold til anvisningsretten. Dialogmøder med boligselskaberne Administrationen har afholdt dialogmøder med Andelsboligforeningen af 1941, Boligselskabet Sjælland og Ringsted Boligselskab ved DAB. På møderne er der drøftet muligheden for at oprette kollektive bofællesskaber i kommunen. Boligselskaberne er positive over for muligheden for at oprette kollektive bofællesskaber i almene familieboliger både til flygtninge og studerende. De mener, det er realistisk at finde to boliger til flygtninge i 2016. Tidsplan og indgåelse af aftale med boligselskaberne om udlejningUnder forudsætning af, at Byrådet godkender oprettelse af kollektive bofællesskaber i almene familieboliger, skal boligselskaberne efterfølgende godkende sagen på et bestyrelsesmøde. Bestyrelsesmødet i DAB vil blive afholdt 1. december 2016, og Boligselskabet Sjælland vil kunne fremlægge sagen for bestyrelsen i september eller oktober 2016. Herefter skal kommunen finde lejere til de kollektive bofællesskaber, og kommunen og boligselskaberne skal indgå en aftale om udlejning, herunder anvisningsret, hvilken målgruppe der udlejes til, om eksisterende lejere skal have indflydelse på nye lejere, og hvem der har den indvendige vedligeholdelsespligt. Anvisningsret Spørgsmålet om anvisningsretten skal aftales med boligselskaberne. Administrationen foreslår, at kommunen får den fulde anvisningsret til kollektive bofællesskaber til flygtninge. På den måde sikres en hensigtsmæssig beboersammensætning. Anvisningsretten bør være ud over de 25 %, som kommunen anviser i dag. Administrationen foreslår, at boligselskaberne bør have anvisningsretten til kollektive bofællesskaber til unge studerende, da disse forventes at være ressourcestærke. Når kommunen ikke har anvisningsretten, betyder det, at der ikke vil være nogen økonomiske konsekvenser, da kommunen ikke hæfter for udgifter, fx ved fraflytning. Afvikling af et kollektivt bofællesskabHvis bofællesskabet er etableret efter ABL § 3, stk. 6, kan kommunen beslutte, at bofællesskabet igen skal udlejes som almen familiebolig, når der ikke længere er behov for et kollektivt bofællesskab. Boligorganisationen kan i de tilfælde ikke opsige evt. tilbageværende lejere, men kommunen kan fx tilbyde de pågældende lejere en anden bolig.


Side 85

Hvis kommunen betaler flygtningens udgifter til istandsættelse af lejligheden ved fraflytning, skal flygtningen tilbagebetale kommunen i løbet af højst fem år. Kommunen får 100 % refusion af staten til istandsættelse ved fraflytningen. Kommunen skal tilbagebetale de beløb, som fås af flygtningen, til staten. Kommunen vil ikke komme til at hæfte for udgifter til kollektive bofællesskaber til studerende, hvis Byrådet beslutter, at boligselskaberne får anvisningsretten til disse boliger.


VurderingAdministrationen vurderer, at oprettelse af kollektive bofællesskaber i almene familieboliger vil have både fordele og ulemper. Vurderingen er, at det vil være en fordel i forhold til at få boligplaceret flygtninge i permanente boliger. Administrationen vurderer desuden, at det vil styrke kommunens brand, hvis der oprettes kollektive bofællesskaber til unge studerende, da det viser, at der gøres noget aktivt for at understøtte et godt studieliv. Administrationen vurderer, at kommunen bør have anvisningsretten til kollektive bofællesskaber til flygtninge, og at denne bør ligge ud over anvisningsretten på 25 %. Det vurderes, at boligselskaberne selv bør have anvisningsretten til unge studerende, da disse forventes at være ressourcestærke, og boligselskaberne kan styrke beboersammensætningen ved selv at have anvisningsretten til unge studerende. Administrationen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at direktøren for Socialområdet og Socialcenterchefen får mandat af Byrådet til at lave en samarbejdsaftale, da det vil sikre oprettelse af kollektive bofællesskaber hurtigst muligt, efter boligselskabernes bestyrelser har truffet en afgørelse, af hensyn til de flygtninge som mangler en permanent bolig.

IndstillingDirektionen indstiller:

1. at almene familieboliger fremover kan udlejes som kollektive bofællesskaber til flygtninge

2. at Ringsted Kommune får anvisningsretten til kollektive bofællesskaber til flygtninge 3. at almene familieboliger fremover kan udlejes som kollektive bofællesskaber til

studerende 4. at boligselskaberne får anvisningsretten til kollektive bofællesskaber til studerende 5. at Byrådet giver direktøren for Socialområdet og Socialcenterchefen mandat til at

udarbejde en samarbejdsaftale med boligselskaberne

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 20-09-2016Anbefales godkendt med bemærkningen om at konsekvenserne for kommunens bolig ventelister præciseres og at der orienteres fra møderne med boligselskaberne herunder om boligsammensætningen. Ej til stede: Britta Nielsen, Rikke Hedegaard og Timo Jensen

Supplerende sagsfremstillingHermed præciseres det, at hvis der oprettes et kollektivt bofællesskab i en almen familiebolig, så bliver der udarbejdet en individuel lejekontrakt for hver enkelt beboer. Det er undersøgt, hvor mange boliger der er blevet anvist fra DAB og Boligselskabet Sjælland inden for anvisningsretten på 25 %, heraf hvor mange der er afsat til borgere, hvor mange


Side 85

boliger der er sendt retur til boligselskaberne, og hvad fraflytningsprocenterne er hos boligselskaberne. Oplysningerne går tilbage til 2013, og i 2016 er antallet af anviste boliger i perioden fra 1. januar – 21. september. Det fremgår, at der hvert år returneres lejeboliger til boligselskabet. Administrationen vurderer, at dette primært skyldes høje huslejer. DAB Tilbudte boliger

(25 % anvisningsret)

Afsat til borgere Retur til boligselskabet

Fraflytningsprocent

2016 16 14 2 7,42 %2015 35 30 5 10,25 %2014 26 22 4 8,39 %2013 36 31 5 11,92 %

Boligselskabet Sjælland

Tilbudte boliger (25 % anvisningsret)

Afsat til borgere Retur til boligselskabet

Fraflytningsprocent

2016 10 8 2 8,07 %2015 16 11 5 10,03 %2014 22 18 4 11,41 %2013 28 18 10 12,89 %

Der skal gøres opmærksom på, at Boligselskabet Sjælland siden 2014 har planlagt en stor renoveringssag vedrørende Margrethegården, som har betydet genhusning af beboere i deres øvrige afdelinger. Derfor har der været færre boliger til rådighed, hvilket har påvirket antallet af boliger, hvor der var anvisningsret til. Administrationen har været i kontakt med DAB og Boligselskabet Sjælland. Hvorvidt et kollektivt bofælleskab tæller som en eller flere anviste boliger afhænger af den aftale, som indgås mellem boligselskabet og kommunen. Begge dele kendes fra andre aftaler, men DAB oplyser, at tendensen er at lade et kollektivt bofællesskab tælle for flere anvisninger, fx 3 hvis det er det antal borgere, der flytter ind. På den baggrund anbefaler administrationen, at det drøftes, hvorvidt anvisningsretten skal ligge inden- eller uden for de 25 %. Da et kollektivt bofællesskab forventes at tælle som tre anvisninger, er konsekvenserne ved at oprette kollektive bofællesskaber inden for anvisningsretten på 25 %, at kommunen dermed kan anvise færre boliger til borgere, som er på den boligsociale liste.

Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 28-09-2016Anbefales godkendt. Ej til stede: Lisbeth Andersen og Kisser Franciska Lehnert

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-10-2016Sagen sendes tilbage til fagudvalget.

Supplerende sagsfremstillingSagen er sendt tilbage fra Økonomiudvalget på grund af manglende klarhed i indstillingen i forhold til anvisningsretten. Indstillingen er derfor revideret. Direktionen indstiller:


Side 85

1. at almene familieboliger fremover kan udlejes som kollektive bofællesskaber til flygtninge

2. at Ringsted Kommune får anvisningsretten til kollektive bofællesskaber til flygtninge3. at denne anvisningsret skal ligge ud over den nuværende anvisningsret på 25 % af

boligerne4. at almene familieboliger fremover kan udlejes som kollektive bofællesskaber til

studerende 5. at boligselskaberne får anvisningsretten til kollektive bofællesskaber til studerende 6. at Byrådet giver direktøren for Socialområdet og Socialcenterchefen mandat til at

udarbejde en samarbejdsaftale med boligselskaberne

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 25-10-2016Anbefales godkendt




Side 85

23. Tilbagebetaling af borgerbetalt ledsagelse på ferier og ture (SAMU)Åben sagSagsid: 10/6342Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Høringssvar Handicaprådet: Tilbagebetaling af borgerbetalt

ledsagelse på ferier og ture - Høringssvar vedr. ledsagerudgifter.pdf (142389/16)

IndledningSagsgang


Orientering

Indstilling x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Byrådet besluttede den 7. marts 2016 at tilbagebetale penge til de borgere i sociale tilbud, der i en tidligere periode har betalt ledsagerudgifter på ferier og udflugter. I denne sag orienteres om tilbagebetalingen, der er foretaget i juni 2016. Samtidig skal der træffes beslutning om, hvorvidt der skal foretages flere tilbagebetalinger og om anvendelse af uforbrugt budget til ledsagerudgifter.

Beskrivelse af sagenByrådet besluttede den 7. marts 2016 at tilbagebetale penge til de borgere i sociale tilbud, der i 2011-2013 havde betalt for medarbejdernes transport, billetter osv. (ledsagerudgifter) på ferier og udflugter. Baggrunden var en afklaring fra Social- og Indenrigsministeriet fra februar 2016 om, at det ikke var lovligt at opkræve borgerbetaling for disse udgifter. På den baggrund har Ringsted Kommune i juni 2016 tilbagebetalt de ledsagerudgifter, der kan dokumenteres via regnskaber og bilag:

I Støtte- og Aktivitetscentret er der tilbagebetalt 83.000 kr. til 25 borgere. I botilbuddet Bengerds Huse er der tilbagebetalt 137.000 kr. til 28 borgere.

Tilbagebetalingen til Støtte- og Aktivitetscentrets brugere vedrører personalets andel af udgifterne i forbindelse med de tre årlige fælles udflugter og rejser, som de arrangerer. Tilbagebetalingen til Bengerds Huses beboere vedrører ligeledes personalets udgifter ved fælles udflugter og rejser, men også ledsagerudgifter ved borgernes individuelle dagsudflugter såsom cafébesøg i Ringsted. I Bengerds Huse har det vist sig vanskeligt at dokumentere alle udgifter:


Side 85

Blandt de 28 borgere, der har fået tilbagebetaling for dokumenterede ledsagerudgifter, er der 11 borgere, som kun har haft dokumentation for en del af perioden. Dvs. at de ikke har fået fuld tilbagebetaling for de ledsagerudgifter de har dækket i perioden, men kun for den del, de har kunnet dokumentere.

Udover de 28 borgere, er der 6 borgere, for hvem der ingen dokumentation foreligger, dvs. der ikke er gemt bilag og bonner for 2011-2013.

Administrationen har opgjort, at der skal betales i alt yderligere 53.000 kr. tilbage, såfremt Ringsted Kommune vælger at kompensere ovenstående beboere i Bengerds Huse ud fra et estimat. Estimatet er fremkommet med følgende metode:

De borgere, der har dokumenterede udgifter for noget af perioden, får tilbagebetalt et beløb på tilsvarende niveau for resten af perioden.

De borgere, der slet ikke har dokumenterede udgifter, får tilbagebetalt et beløb svarende til de gennemsnitlige ledsagerudgifter for de øvrige beboere, der bor i samme afdeling af botilbuddet. Bengerds Huse vurderer, at det er den mest sammenlignelige gruppe i botilbuddet, som også ofte tager på de samme ture.

Administrationen har anmodet om revisionens tilkendegivelse af, om det er acceptabelt at tilbagebetale penge til borgere ud fra et estimat baseret på ovenstående metode. Revisionen vurderer ikke det er problematisk, såfremt der foreligger en politisk beslutning om det. Hvis det besluttes at tilbagebetale de 53.000 kr. baseret på et estimat, vil tilbagebetalingen beløbe sig til i alt 293.000 kr. Beløbet kan finansieres af det budget, der siden 2014 har været afsat til at dække ledsagerudgifter, når borgerne i Støtte- og Aktivitetscentret og i Bengerds Huse tager på rejser og udflugter. Det årlige budget er på 432.000 kr., og uforbrugte midler overføres til næste år, så borgerne kan ”spare op” til at dække ledsagerudgifter på dyrere ferier. På den baggrund er der 529.000 kr. i uforbrugte midler fra 2014 og 2015. Efter tilbagebetalingen på 293.000 kr., resterer der 236.000 kr. i uforbrugte midler fra tidligere år. De planlagte rejser og udflugter i Bengerds Huse og Støtte- og Aktivitetscentret i 2016 kan afholdes uden at bruge af de overførte midler fra 2014-2015. Det kan derfor overvejes at overføre det uforbrugte budget på 236.000 kr. til det generelle driftsbudget for Bengerds Huse, hvor der er udfordringer med budgetoverholdelse i 2016 på grund af et overført merforbrug fra 2015, jf. halvårsregnskabet. Udgifterne til ledsagerudgifter i 2014-2016 viser, at budgettet er lagt for højt til formålet. Det kan derfor også overvejes at reducere budgettet til ledsagerudgifter fra 2017. En tilpasning af budgettet til udgiftsniveauet i 2016 giver en budgetreduktion på 150.000 kr. årligt.

Inddragelse og høringTil orientering i Handicaprådet.

ØkonomiI 2016 omplaceres budget på 236.000 kr. fra ledsagerudgifter til institutionsrammen for Bengerds Huse. I 2017 og frem reduceres budgettet til ledsagerudgifter med 150.000 kr., og beløbet kan indgå i budgetlægningen, hvis indstillingen tiltrædes.


Side 85

VurderingAdministrationen vurderer, at Ringsted Kommune med tilbagebetaling af 220.000 kr. til 53 berørte borgere i vidt omfang har rettet op på tidligere års uberettigede opkrævninger af borgerbetaling for ledsagerudgifter. Administrationen vurderer desuden, at den bedste måde at sikre tilbagebetaling til alle berørte borgere på, er at foretage tilbagebetaling baseret på et estimat, der hvor der ikke foreligger dokumentation for udgifterne. Administrationen vurderer endvidere, at det er hensigtsmæssigt at anvende de uforbrugte midler til ledsagerudgifter fra tidligere år til at dække øvrige driftsudgifter på Bengerds Huse, idet Bengerds Huse på grund af et overført merforbrug fra 2015 har budgetudfordringer i 2016. Det uforbrugte budget fra tidligere år vil dermed blive anvendt til et lidt andet formål, men vil blive anvendt til personalestøtte mv. til den samme målgruppe, som budgettet oprindeligt blev afsat til. Endelig vurderer administrationen, at der er grundlag for at reducere budgettet til ledsagerudgifter med 150.000 kr. årligt fra 2017, uden at det får konsekvenser for borgernes mulighed for at holde ferie.


1. at der sker tilbagebetaling til de resterende berørte borgere ud fra et estimat beregnet med den metode, der er beskrevet i sagen.

2. at det uforbrugte budget til ledsagerudgifter fra tidligere år på 236.000 kr. omplaceres til institutionsrammen for Bengerds Huse i 2016.

3. at reducere det årlige budget til ledsagerudgifter med 150.000 kr. årligt fra 2017.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 20-09-2016Udsættes med henblik på at sagen kommer til høring i Handicaprådet. Ej til stede: Britta Nielsen, Rikke Hedegaard og Timo Jensen

Beslutning i Handicaprådet den 12-10-2016DH-siden bakker ikke umiddelbart op om indstillingspunktet om at reducere det årlige budget med 150.000 kr. fra 2017 og vil udarbejde høringssvar forud for møde i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 25.10. 2016.

Supplerende sagsfremstillingDH-siden i Handicaprådet har den 16. oktober 2016 sendt høringssvar til sagen, hvor der fremgår følgende: DH-siden støtter beslutningen om tilbagebetaling til de resterende borgere ud fra et estimat, som beskrevet i sagsfremstillingen. Ligeledes støtter DH-siden, at det ubrugte beløb fra budgettet til ledsagerudgifter fra tidligere år omplaceres til institutionsrammen og anvendes til personalestøtte mv. til den samme målgruppe, som budgettet oprindeligt blev afsat til. Dog ønsker DH-siden en nærmere redegørelse for årsagen til mindreforbruget af de afsatte midler til ledsagerudgifter og en beskrivelse af, hvordan personalet sikrer sig, at alle beboerne får tilbud om ferie/ture med ledsagelse tilpasset den enkelte beboers ønsker og behov. DH-


Side 85

siden anser det for vigtigt, at alle beboere får mulighed for ferier/ture ud af huset – samt mulighed for at ”spare op” til en evt. dyrere ferie det kommende år. Redegørelsen ønskes suppleret med en udtalelse fra pårørenderådet i Bengerds Huse. Det betyder samtidigt, at DH-siden på nuværende tidspunkt ikke kan støtte beslutningen om atreducere det årlige budget til ledsagerudgifter med 150.000 kr. En evt. beslutning herom, må afvente ovennævnte redegørelse.” Høringssvaret er vedhæftet som bilag. Efter modtagelse af høringssvaret fra Handicaprådet vurderer administrationen forsat, at det vil være muligt at reducere det årlige budget fremadrettet med 150.000 kr. Vurderingen tager udgangspunkt i forbruget for 2014 og 2015, samt den vedtagne kvalitetsstandard for området. Administrationen har desværre konstateret en regnefejl, den samlede tilbagebetaling udgør ikke 293.000 kr. men 273.000 kr. Det betyder, at der er uforbrugte midler for i alt 256.000 kr. og ikke som oplyst i sagen 236.000 kr. Da indstillingen i sagen oprindeligt blev skrevet forud for vedtagelsen af budget 2017 og der er konstateret en regnefejl, er indstillingen justeret: Direktionen indstiller,

1. at der sker tilbagebetaling til de resterende berørte borgere ud fra et estimat beregnet med den metode, der er beskrevet i sagen.

2. at det uforbrugte budget til ledsagerudgifter fra tidligere år på 256.000 kr. omplaceres til institutionsrammen for Bengerds Huse i 2016.

3. at reducere det årlige budget til ledsagerudgifter med 150.000 kr. årligt fra 2017. Beløbet tilfalder kassen.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 25-10-2016Britta Nielsen ønskede et forslag om at punkt 1 og 2 anbefales godkendt og at punkt 3 ikke anbefales godkendt med bemærkningen om at dette punkt tages op igen i juni 2017, når der er skabt yderligere overblik over det varige behov for midler til ledsageudgifter.

FBritta

Nielsen (hjbrni) F

VRikke

Hedegaard (rho) V

ALisbeth

Andersen (hjlika) A

VTimo

Jensen (tije) V

ODaniel

Nørhave (hjdan) O

APer Flor (pefl)

A

ØJan

Jakobsen (jja) Ø

For x x x xImod x x xUndlo

d Rikke Hedegaard, Timo Jensen og Daniel Nørhave støtter direktionens indstilling med den bemærkning, at vi ikke ser nogen grund til at fastholde midlerne, på et område hvor de ikke forventes brugt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-11-2016Punkt 1 og 2 anbefales godkendt.


Side 85

Britta Nielsen stiller et ændringsforslag om at punkt 3 ikke anbefales godkendt med den begrundelse, at dette punkt tages op igen i juni 2017, når der er skabt yderligere overblik over det varige behov for midler til ledsageudgifter. Ændringsforslaget blev vedtaget efter afstemning.

VHenrik


ASadik Topcu

(hjsato) A

VKlaus

Hansen (hjkh) V

APer Flor (pefl)

A

OPer

Nørhave (hjpen)

O

ODaniel

Nørhave (hjdan)

O

FBritta

Nielsen (hjbrni)

F


CFinn

Andersen (hjfian) C

For x x x x XImod x x x xUndlo

d V og O stemte imod ændringsforslaget med den bemærkning, at man ikke ser nogen grund til at fastholde midler på et område hvor de ikke forventes brugt.


Side 85

24. Udmøntning af tilskud til en mere værdig ældrepleje 2017 (ÆGU, SAMU)Åben sagSagsid: 16/1307Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Forslag til redegørelse for anvendese af midlerne til en mere

værdig ældrepleje i 2017 (135377/16)

IndledningSagsgang


Orientering

Indstilling x x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Med aftale om finanslov 2016 er der afsat 1 milliard kroner i 2016 og frem til en mere værdig ældrepleje. Forudsætningen for at få del i midlerne er at kommunen senest den 15. november 2016 sender en Redegørelse til Sundheds- og Ældreministeriet for forventet anvendelse af midlerne i 2017. Med denne sag fremlægges forslag til anvendelse af midlerne i 2017.

Beskrivelse af sagenRingsteds andel af tilskud til en mere værdig ældrepleje udgør 5,46 millioner kroner årligt. Midlerne udbetales som puljemidler i 2016 til 2019 og overgår herefter til bloktilskud. Byrådet har den 6. juni 2016 godkendt ny Ældre- og værdighedspolitik og den 21. juni 2016 godkendt udmøntning af tilskud til en mere værdig ældrepleje i 2016, som var forudsætningen for at få andel i midlerne i 2016. Udmøntningen af tilskud til en mere værdig ældrepleje i 2016 sker i perioden august til december. Kommunen skal hvert år sende en redegørelse til Sundheds- og Ældreministeriet for forventet brug af midlerne inden den 15. november. Det betyder, at der skal tages stilling til udmøntningen i 2017 på et tidspunkt, hvor der er meget begrænsede erfaringer med de indsatser, der er iværksat for tilskuddet i 2016. Det forventes at Redegørelsen for 2017 (bilag) skal beskrive

1. forventet fordeling af midler inden for de fem temaer, der er et minimumskrav for værdighedspolitikken (Livskvalitet; Selvbestemmelse; Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen; Mad og ernæring; En værdig død) samt ”Andet”,

2. forventet fordeling på overskrifterne: Lønudgifter, Kompetenceudvikling af personale, Anskaffelser, Andre udgifter og Udgift til dialog med interessenter og administration mv. samt


Side 85

3. hvordan den valgte udmøntning af midlerne understøtter kommunens Ældre- og værdighedspolitik samt

4. bekræfter, at midlerne anvendes til initiativer, der ligger udover kommunens allerede vedtagne budget for 2017.

På byrådsmøde den 21. juni 2016 blev det besluttet, at bruge midlerne i 2016 på tolv forskellige indsatser samt afsætte midler i 2017 til ”Mad og ernæring – kvalitetsudvikling af kost til småt spisende og underernærede borgere” (3) og ”Forebyggelse af sygdom og funktionstab hos modtagere af hjemmepleje og beboere på plejecentre” (8). Tabellen nedenfor viser de tolv indsatser som Byrådet har prioriteret i 2016 samt forslag til prioritering af otte indsatser i 2017. Det er indeholdt i alle indsatser, at Byrådet skal tage stilling til en eventuel fortsættelse af indsatserne i 2018 og 2019 samt en eventuel varig udmøntning. Hertil kommer, at Byrådet skal tage stilling til overførte midler, under forudsætning af at de frigives af Sundheds- og Ældreministeriet.

Forslag til udmøntning (1.000 kroner) 2016 2017

Indsatser med et rehabiliterende sigte 4.410 4.4901 Øget livskvalitet for borgere over 65 år, der er

udsatte i forhold til ensomhed 200 2002 Madklub for ældre mænd og kvinder 300 3003 Mad og ernæring – kvalitetsudvikling af kost til

småt spisende og underernærede borgere 300 5504 Rehabiliterende og aktiverende indsats for beboere

på plejecentre 500 05 Styrkelse af den rehabiliterende indsats, herunder

muligheden for rehabpakker 450 06 Styrkelse af den rehabiliterende indsats for

beboere på plejecentre og modtagere af hjemmepleje, herunder muligheden for rehabpakker 0 1.540

7 Styrket faglig viden om erhvervet hjerneskade 1.140 08 Forebyggelse af sygdom og funktionstab hos

modtagere af hjemmepleje og beboere på plejecentre 1.120 1.800

9 Velfærdsteknologiprojekt, virtuel træning for svage og raske 400 100

Øvrige indsatser 1.050 97010 Ledsagelse af beboere på plejecentre til bl.a.

eksterne behandlere 80 25011 Fleksibilitet og nærvær ved terminal pleje 200 65012 Styrkede sygeplejefaglige kompetencer 400 013 Analyse på træningsområdet 300 014 Understøttelse af Ældre- og værdighedspolitik,

dialog og administration 70 70I alt 5.460 5.460


Side 85

Inddragelse og høringSagen sendes til høring i Ældrerådet og Handicaprådet.

ØkonomiDe foreslåede indsatser finansieres af midler afsat på Finanslov 2016 til at styrke en mere værdig ældrepleje. De bevillingsmæssige konsekvenser håndteres formelt i forbindelse med den kommende kvartalsopfølgning, når det endelige beløb kendes.

VurderingDet er administrationens vurdering, at det er for tidligt at evaluere effekten af indsatserne for 2016 midlerne. Administrationen anbefaler at de indsatser der er iværksat i august 2016 på baggrund af Byrådets beslutning den 21. juni 2016 fortsat afprøves i 2017. I 2016 er indsatserne 7,12 og 13 engangsinvesteringer, hvilket giver økonomisk råderum i 2017 til at de øvrige indsatser kan fortsætte med helårsvirkning. Administrationen vurderer, at det vil give større fleksibilitet og mulighed for at bruge midlerne, der hvor borgernes behov er størst, hvis den ”Rehabiliterende og aktiverende indsats for beboere på plejecentre (4) og ”Styrkelse af den rehabiliterende indsats, herunder mulighed for rehabpakker” (5) samles til en styrket rehabiliterende indsats på tværs af målgrupper og institutioner (6). Det er administrationens vurdering, at indsatserne kommer en bred kreds af borgerne i målgruppen til gode og understøtter kommunes Ældre- og værdighedspolitik, herunder at borgere gennem rehabilitering får den nødvendige støtte og hjælp til at kunne klare mest muligt selv. Administrationen vurderer desuden, at indsatserne understøtter nationale strategier og handleplaner (bl.a. i forhold til den ældre medicinske patient) samt fokusområder i Sundhedsaftalen 2015-2018.

IndstillingDirektionen indstiller, at forslag til udmøntning af tilskud i 2017 til en mere værdig ældrepleje godkendes

Beslutning i Handicaprådet den 12-10-2016Handicaprådet har ingen bemærkninger til indstillingen.

Beslutning i Ældrerådet den 24-10-2016Anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 25-10-2016Anbefales godkendt.

Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 26-10-2016Anbefales godkendt



Side 85

25. Faste læger på plejecentre (ÆGU)Åben sagSagsid: 16/23726Sagen afgøres i: ByrådetBilag:IndledningSagsgang


Orientering

Indstilling x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet for 2016 – 2019 er der afsat midler til ”Faste læger på plejecentre og medicingennemgang”. I denne sag skal der træffes beslutning om eventuel implementering af en ordning med fast læge på kommunens plejecentre.

Beskrivelse af sagenRegeringen og partierne bag satspuljeaftalen 2016 – 2019 har valgt at afsætte midler til et overordnet indsatsområde om ”Demens og de svageste ældre”. Faste læger på plejecentre er en af indsatserne under denne overskrift. Indsatsen understøtter desuden Folketingets generelle prioritering af ældreområdet, som afspejles i Finansloven for 2016, hvor der er afsat midler til forskellige indsatser, der styrker pleje og sammenhæng for de svageste ældre herunder demente. Af satspuljeaftalen fremgår, at formålet med faste plejehjemslæger er at forbedre den sundhedsfaglige behandling af beboere på plejecentre blandt andet ved at mindske antallet af forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser og korttidsindlæggelser og forbedre medicinhåndteringen. Aftalen om ordningen er baseret på erfaringer fra et pilotprojekt om ”Fast tilknyttede læger på plejecentre” som er gennemført i perioden 2012 – 2014 på 7 plejecentre. I pilotprojektet har beboerne fået tilbud om skifte læge til plejehjemslægen. Den fast læge har så dels varetaget alle de opgaver som ”egen læge” almindeligvis varetager, dels deltaget i rådgivning og faglig sparring med plejepersonalet herunder medicin- og journalgennemgang. Pilotprojektet er evalueret af SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) med følgende resultater:

Der var meget stor tilslutning til fra beboernes side Andelen af beboere der blev indlagt med forebyggelige diagnoser faldt med 28 % Andelen af beboere der blev genindlagt faldt med 27 % Andelen der blev korttidsindlagt faldt med 14 % Effekterne er længerevarende


Side 85

Kontakt til lægevagten er faldet (samtidig er kontakten til egen læge steget) Forbruget af receptpligtig medicin er faldet Både plejepersonalet og lægerne er begejstrede for samarbejdet:

o fordi beboerne får gennemgået der journaler og medicinforbrugo begge parter føler at kommunikationen er forbedret og mere direkte

Både læger, plejepersonale og pårørende giver udtryk for tilfredshed med ordningen, og de vurderer at beboernes pleje- og behandlingsforløb er forbedret

I evalueringen peger SFI på nogle opmærksomhedspunkter, som de anbefaler, at kommunerne inddrager i planlægning af ordningen lokalt:

Ordningen skal være nem at forstå og ikke kræve oplæring Der er både praktiske og økonomiske udfordringer for de læger der tilknyttes

plejecentre Opstart af ordningen kan være ressourcekrævende for plejecentre og plejepersonale

og lokale tovholdere kan være en nødvendighed for succes

ProcesI ordningen forudsættes, at der ansættes en eller flere faste læger (afhængig af antal beboere) på det enkelte plejecenter. Beboerne på plejecentret skal have tilbud om at skifte til denne læge. Det skal bemærkes, at der fortsat er frit lægevalg. Det betyder, at den enkelte beboer frit kan vælge at beholde sin læge. Det betyder videre, at beboere der har den fast tilknyttede læge, til enhver tid kan vælge at skifte til en anden læge. Lægens almindelige behandling af den enkelt betales som hidtil via sygesikringen. Midlerne fra satspuljen skal bruges til at honorere lægen for rådgivning og supervision af personalet samt til journal- og medicingennemgang. I satspuljen er beskrevet, at det konkrete antal læger tilknyttet de enkelte plejecentre bør drøftes mellem kommunen og de lokale læger i Kommunal Lægeligt Udvalg (KLU). Før ordningen kan implementeres i kommunerne, skal de regionale Praksisplanudvalg lave en rammeaftale, som fastsætter de nærmere kontraktlige vilkår for samarbejdet. Rammeaftalen er dermed udgangspunkt for, at der kan forhandles en lokal aftale. I Region Sjælland har Praksisplanudvalget endnu ikke indgået en rammeaftale om fast tilknyttede læger på plejecentrene, men den 28. september 2016 er det meldt ud, at de pt. er i gang med den afsluttende del af forhandlingen, og at kommunerne kan starte dialogen med lægerne i KLU om de praktiske spørgsmål. ØkonomiDet fremgår af satspuljeaftalen, at der afsættes 100 mio. kr. i perioden fra 2016 – 2019 til indfasning af ordningen med faste plejehjemslæger. Det fremgår videre, at ordningen forudsættes indfaset over en fireårig periode, hvor den indføres på 40 % af plejecentrene det første år og derefter på 20 % af plejecentrene hvert af de følgende år. Finansiering efter 2019 er endnu ikke afklaret. I forbindelse med midtvejsreguleringen er nedenstående beløb aftalt med kommunerne.

År 2016 2017 2018 2019Kr. (1000) 238 121 121 121

Beløbet for 2016 kommer til udbetaling pr. 1. oktober 2016. I forbindelse med den tekniske budgetlægning er beløbet for 2017 – 2019 tilført ældreområdet.


Side 85

Midlerne overføres som bloktilskud, og dermed har kommunen formelt set mulighed for at anvende dem til andre formål hvis byrådet måtte ønske det. Intentionen fra Folketingets side er som det fremgår, at styrke indsatsen overfor de svageste ældre borgere og i forbindelse med dette finansieringstilskud specifikt at styrke lægedækningen på plejehjem. Såfremt Byrådet vurderer, at andre initiativer der er taget på ældreområdet understøtter en bedre kvalitet bl.a. på plejehjemmene kan der argumenteres for at ovenstående midler ikke udmøntes.

Inddragelse og høringSagen sendes i høring i Ældrerådet.

ØkonomiUdgiften til implementering af faste plejehjemslæger foreslås finansieret ved en forøgelse af bevillingen til Ældre- og Genoptræningsudvalget på 238.000 kr., som finansieres af midtvejsreguleringen.

VurderingAdministrationen vurderer, at ordningen med faste læger på plejecentrene vil kunne give samme gode effekter i Ringsted, som dem der er påvist i pilotprojektet. Initiativer i relation til bl.a. bedre medicinhåndtering på plejehjemmene er iværksat, men det har hidtil ikke været muligt at forøge dialogen og koordinationen med de praktiserende læger i relation til plejehjems beboere. Plejecentrene i Ringsted efterspørger blandt andet øget tid til journal- og medicingennemgang samt mere tid til at drøfte eksempelvis behandlingsplan for konkrete beboere. Administrationen vurderer desuden, at muligheden for rådgivning og supervision fra den faste læge vil bidrage til en løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer i forhold til at være opmærksomme på, hvordan de forebygger indlæggelse. Det er administrationens forventning af journal- og medicingennemgang på kommunens plejecentre vil medvirke til at reducere forbruget af receptpligtig medicin, hvilket er et væsentligt element i forhold til øget livskvalitet. Af evalueringsrapporten fremgår, at opstarten har været ressourcekrævende for lægerne. Det er administrationens vurdering, at det også vil være tilfældet i Ringsted. Opstartsfasen kan understøttes ved, at uforbrugte midler for 2016 overføres til 2017. Det vurderes desuden, at dette kan være med til at gøre ordningen attraktiv for lægerne. Administrationen vurderer, at det er usikkert om der afsættes midler til en permanentgørelse af ordningen. Det betyder, at der senest medio 2019 skal tages stilling til om ordningen eventuelt skal fortsætte uden ekstern finansiering. Det kan dog ikke udelukkes, at der i 2019 findes en varig finansiering i forbindelse med kommende forhandlinger om kommunernes økonomi.

IndstillingDirektionen indstiller:

1. at det godkendes, at der forhandles en ordning med faste læger på plejecentrene for perioden frem til og med 2019

2. at der gives en bevilling på 238.000 kr. til Ældre- og Genoptræningsudvalget3. at bevillingen finansieres af midtvejsreguleringen4. at eventuelt uforbrugte midler overføres til 2017


Side 85

Beslutning i Ældrerådet den 24-10-2016Godkendt.

Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 26-10-2016 Anbefales godkendt



Side 85

26. Orientering fra borgmester og direktion - november 2016Åben sagSagsid: 14/332Sagen afgøres i: ØkonomiudvalgetBilag:Beslutning i Økonomiudvalget den 07-11-2016Der blev orienteret om, at Social- og Sundheds- og Omsorgscentret planlægges navngivet som Social- og Sundhedscenter fremadrettet i forbindelse med sammenlægningen af centrene.


Side 85

Underskriftsside

Henrik Hvidesten (hjhehv) V

Sadik Topcu (hjsato) A

Klaus Hansen (hjkh) V

Per Flor (pefl) A

Per Nørhave (hjpen) O

Daniel Nørhave (hjdan) O

Britta Nielsen (hjbrni) F

Torben Lollike (tlo) B

Finn Andersen (hjfian) C

ringsted kommune · web viewringsted kommune følger på nuværende tidspunkt ikke statens regler...

Documents