særnummer

NY-H

EDEN

Hvo

r ind

tryk

kom

mer

til u

dtry

k

Indhold

Indholdsfortegnelse 2Leder 3Rejsegildet begynder 4 Bagom kulisserne 7 Hvilken kage er den bedste til at åbne en fest i munden 8Teatret ved sorte hest var vendepunktet i mit liv 11

Tak for den gode indsats 15Dansegulvet 16Og vinderen er... 17Festcollage 18Tak for denne gang 20

Forsidefoto: Åbning af Hedelund i 1974

NY-HEDEN

Millie Bellina Jacob Schelde Sandra B. Jensen

Kirsten Nobel Bjarne

NY-HEDEN SærnummerMedvirkende i redaktionen:

Jacob Schelde Sandra B. Jensen: GrafikerKirsten NobelBjarne T. Knudsen: FotografMillie Bellina: Kommunikationskonsulent Ekstra udgaver kan fås ved henvendelse i Klub-ben. E-mail adresse er: [email protected]

Ansvarshavende redaktør: Erland Hansen

2

Leder

Café Koglen- åbningstider

Cafeen har åbent:Mandag 13-17

Tirsdag 13-17

Onsdag 15-17

Torsdag 13-17

Fredag 14.30-17

Spisehuset GrydenMorgenmad: mandag til fredag 8:00-9:30Frokost: mandag til fredag 11:30-13:30

Det vil være muligt at bestille portioner til teamet.Aftal nærmere med Grydens personale.

”Fint nok med fester! Al plads for euforien! Lad de tusinde perler boble! Men i hvilken lykke så bagefter at lægge sigi hvilens og i hverdagens seng”.

Efter en mindeværdig festuge med arrangementer lige fra Jeopardy til teaterforestilling, har hverdagen på ny meldt sin ankomst. Men selvom vi har fundet fodfæste efter de far-verige dage i maj, synes vi at dagene fortjener mere end blot at være minder for os hver især. Derfor sidder du nu med et særnummer med fotos af bl.a. kager, collager og dan-sende mennesker. Og billeder af de glade vindere af kagekonkurrencen, af maden, af dj Nanna, af den skinnende diskokugle, af forberedelserne … fortsæt selv listen.Vi indledte denne leder med en del af et af Dan Turèlls digte, Hyldest til hverdagen, og runder af med endnu et afsnit af selvsamme:

”Jeg holder af hverdagenJeg er vild med denHold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen Jeg holder stinkende meget af hverdagen”.

Nu er vi på sin vis tilbage til hverdagen. Den ligner ikke den, vi kendte, idet de første beboere nu er flyttede. Alligevel går hverdagen videre. Med det in mente vil vi ønske dig god fornøjelse med dette nummer. Og god sommer.Venlig hilsen Redaktionen

3

Millie Bellina

Duften af nylavet bacon og kaffe lister sig om hjørnerne som en indianer på jagt. Lyden af fodtrin kastes på samme tid frem og tilbage mellem de mælkehvide vægge, efterhånden som minutterne forsvinder og

onsdagen bliver lidt ældre at se på. Det er blevet tid til at indlede festugen, som skal markere Hedelunds bevæ-gelse til København, og det sker med adskillige borde, placeret på de brede gange. Og selvfølgelig med det, der holder os gående: Mad. Masser af mad i form af bl.a. muffins, røræg, pølser, æg, mælk, juice, franskbrød. Vi sidder på rad og række og stemmene boltrer sig til en sang, som Mie kommer forbi med. Dernæst er det tid til den blå bog, eller rettere den blå ”side”; en side med vores bedste oplevelser på Hedelund. Jacob fra Klubben og Heidi fra team 4 sørger for at der tages billeder til siden. Her ses en række billeder fra festugens første dag.

Rejsegildet begynder

4

Millie BellinaBag kulisserne og collagerne er der søm og skru-er og snore … og en masse, der har knoklet for at få det hele på plads inden festugen blev ind-ledt den 4. maj. Her er billeder af nogle af dem, der arbejdede op til ugen for at få det at køre.

Bagom kulisserne

7

Hvilken kage er den bedste til at åbne en fest i munden?

8

Hvilken kage er den bedste til at åbne en fest i munden?...

10

Af Kirsten Nobel

På et tidspunkt kom jeg til at spille med i en tea-terforestilling på ”Teatret ved Sorte Hest”. Det

var bestemt ikke noget, jeg troede, jeg skulle komme til, fordi jeg har et handicap. Jeg går dårligt og taler med besvær på grund af mine spastiske lammelser fra fødslen. Jeg havde lavet spastikerforeningens 50 års jubilæ-um i 2000, hvor jeg både skrev, lavede scenografi og selv spillede med. Jeg var i det hele taget projektets le-

”Teatret ved Sorte Hest” var vendepunktet i mit liv

Det sætter sine spor, når handicap, tea-terroller, revy, dødsfald og ulykker kom mer tæt ind på livet og krydser hin-anden. Med sin underfundige humor beretter Christian i dette interview om, hvor-dan livets hændelser er opstået, når han mindst af alt ventede det. Den røde tråd i Christians liv har altid været tea-tret. Det har haft en afgørende betyd-ning i hans liv og været en stor udfor-dring, som han ikke kan slippe.

11

der. Efter premieren kom skuespilleren Lotte Arns-bjerg op bag scenen og roste mig til skyerne. Den gang sagde hun: ”Dig må jeg have med i et eller an-det. Du vil høre nærmere”. Først efter 5 år hørte jeg fra hende igen via en sms. Hun havde nogle workshops for unge håbefulde men-nesker, der gerne ville være skuespillere, og hun ville meget gerne have mig til at deltage. Jeg blev igen ner-vøs for at skulle spille sammen med en masse unge mennesker.

Men her skete noget ganske fantastisk. Da vi startede kurset, skulle alle deltagerne sætte sig i rundkreds på gulve og se hinanden dybt i øjnene. Vi skulle samti-dig overveje, hvilken anden person i kredsen, man kunne tænke sig at arbejde med. Da Lotte henvendte sig til hver enkelt, var der en meget und pige, som valgte mig. Det var jeg selvfølgelig beæret over, og mit selvværd steg selvfølgelig et par grader. Vi laver en masse improvisationsøvelser for at få udviklet vores talent. Der var mange på holdet, som

syntes det var synd, at det var ”normale”, der altid spillede handicappede, når der fandtes sådan en som mig. Det blev jeg selvfølgelig stolt over og min selvtil-lid voksede. Men da de andre på holdet skulle til at søge teaterskolerne, følte jeg dog, at min begrænsning var noget. Jeg fik kolde fødder og søgte råd hos Lotte Arnsbjerg, som hele tiden opmuntrede mig og sagde, hun allerede skrev på et stykke til mig.

Efter et halvt år hørte jeg fra hende. Hun havde dan-net et helt hold til et teaterstykke på ”Teatret ved Sor-te Hest”, hvor der også var skrevet en rolle til mig. Det var jeg meget stolt og meget beæret over. På samme tid havde min mor det rigtig dårligt. Det var noget, jeg også skulle tage mig af. Hun blev mere og mere aflastningskrævende og kom på pleje-hjem. Jeg nåede heldigvis at fortælle hende, at jeg havde fået en rolle i et teaterstykke med store navne som fx Baard Owe. Men hun nåede desværre ikke at overvære det, da hun døde kort efter. Det var et hårdt slag midt i det hele, fordi hun altid har stået mig me-


12

get nær. Imidlertid blev selve rolleopbygningen yderligere besværliggjort af, at jeg kørte galt med min nye scoo-ter. På stationen kørte jeg ud over perronen, fordi der var noget galt med bremserne. Jeg landede nede på skinnerne foran toget og knuste heldigvis kun min hæl og fik nogle knubs, men der opstod tvivl om hos folk omkring mig, om det havde været et selvmords-forsøg. Det måtte jeg bruge lang tid på at dementere. Den knuste hæl er bl.a. årsagen til, at jeg nu går med krykker. På hospitalet fik jeg manuskript og rollehæfte ud-leveret. Her lå jeg 12 uger og øvede mig på rollen, men jeg nåede da at være klar til første øvedag på ”Teatret ved Sorte Hest”. Det forbliver en helt fanta-stisk oplevelse. Christian var 25, da han i 1994 indledte sit teaterliv som scenograf i Birkerød Lokal Revy og Lokalteater, hvor han har deltaget 5 gange. Det var bl.a. instruk-tøren her, som var med til at føre Christian videre til

Hørsholm Ungdomsskole med musicalen ”Grease” og til Farum Ungdomsskole med Shakespeare forestillin-gen ”Macbeth”. Som scenograf i Københavns Studenter Revy har Christian desuden deltaget 3 gange, men det var Spa-stikerforeningens 50 års jubilæumsforestilling i 2000, der førte ham videre til det store engagement i ”Tea-tret ved Sorte Hest” under ledelse af Lotte Arnsbjerg. En vidunderlig tid, som Christian kun har gode min-der fra. Og hvem ved, måske kan vi indenfor nærme-ste fremtid få stablet ”Hedelunds Revyen” på benene ved Christians hjælp?

Dette interview blev trykt første gang i Ny-Heden nr. 2 2008. Vi bringer det igen for at vise de spirende tanker, der mundede ud i den teaterforestilling, Christian fik arrangeret til festugen.

13


14

Efter underholdningen fik en forventnings-fuld Mie Nicolaisen stoppet musikken for at

uddele blomster til dem, der havde gjort en eks-tra stor indsats for at få stablet en mindeværdig festuge på benene. Se her, hvem der fik blomster med hjem som ”tak” …

OC ”for at lavet en kæmpe konkurrence” •(Jeopardy om onsdagen)Jens Christian ”for en fantastisk teaterfore-•stilling” (torsdag)Bådværkstedet for at …”nå, de er gået alle •sammen” … (de fik blomsterne senere)Kirsten ”for en flot udstilling (på gangene), •den var smuk og farverig”Team 2 ”for den flotte oppyntning og bord-•dækning i festsalen” Gryden ”for den gode, velsmagende mad”•Jacob ”for at have slidt som et bæst og for at •have haft en finger med i det hele”Jens Michael ”for at have holde alle tråde i •sin hånd”

Tak for den gode indsatsBlomsterbørn

15

Dansegulvet

16

Af Millie Bellina

Sådan kunne overskriften have været på ka-gekonkurrencen, for det gjaldt om at fin-

de den kage, der gav flest mulige fornemmel-se af farver og festivitas inde bag tænderne. De så så fine ud, at man næsten ikke nænnede at stikke en ske i dem. Men der skulle jo kåres en vinder, så derfor måtte vi til det hårde arbejde med at smage os igennem de farverige kager.De glade vindere blev team 2 med hele 328 points.

De resterende pladser blev fordelt således:2. Pladsen: Team 3 277 points3. Pladsen: Team A 262 points4. Pladsen: Gryden 254 points5. Pladsen: Team 4 & 5 252 points6. Pladsen: Team 1 246 points7. Pladsen: Administrationen med 176 points.

Og vinderen er...Kagekonkurrencens vindere

17

Tak

for

denn

e ga

ng

20

særnummer

Documents