Skoleplan20142015

2016

Vesterkærets SkoleSkydebanevej 1

9000 Aalborg

Indhold1. Vesterkærets Skole i det fælles skolevæsen.................................................................................................3

Hvad kendetegner vores skolekultur?............................................................................................................3

Hvordan understøtter vi, at børn og unge udvikler selvstændighed og livsduelighed?..................................3

Hvad skal vore børn og unge lære?................................................................................................................3

Hvad skal vi gøre, for at børnene og de unge kan lære det?..........................................................................4

2. Skoleplansproces...........................................................................................................................................6

3. Daglig praksis.................................................................................................................................................6

Tema 1: Læring og faglig udvikling.................................................................................................................6

Tema 2: Alsidig udvikling................................................................................................................................6

Tema 3: Sundhed og trivsel............................................................................................................................7

Tema 4: Særlig indsats....................................................................................................................................7

Tema 5: Skole-hjem-samarbejdet...................................................................................................................8

Tema 6: Ledelse og medarbejdere.................................................................................................................9

Tema 7: De fysiske rammer............................................................................................................................9

4. Fælles indsatsområder................................................................................................................................10

1. Trivsel...................................................................................................................................................10

2. Inklusion...............................................................................................................................................11

3. Pædagogisk IT.......................................................................................................................................11

4. Ungeindsatsen......................................................................................................................................12

5. Læsning................................................................................................................................................12

5. Lokale indsatsområder................................................................................................................................14

Indsatsen for børn med særlige behov.........................................................................................................14

LP-modellen..................................................................................................................................................15

6. Kvalitetsrapport Vesterkærets Skole 2011 (under opdatering)..................................................................16

7. Bilag..............................................................................................................................................................18

Bilag 1:..........................................................................................................................................................18

Bilag 2...........................................................................................................................................................19

Bilag 3...........................................................................................................................................................20

Bilag 4...........................................................................................................................................................21

2

1. Vesterkærets Skole i det fælles skolevæsen

Hvad kendetegner vores skolekultur?

Vores vision er stadig at skabe ”Byens bedste skole”.Vi er en værdibaseret skole, som i al sin virke tager udgangspunkt i fem værdier:

Trivsel Ansvarlighed Selvværd Udvikling og Kulturel bevidsthed

Disse fem overordnede værdier er uddybet i Bilag 1.

Værdierne omfatter alle i organisationen, både børn og voksne. De voksne er ansvarlige for at værdierne er tydelige i undervisningen og fritidsaktiviteterne, men eleverne og forældrene er også ansvarlige for at leve op til dem. Personalet arbejder i selvstyrende team, og vi arbejder på at blive en ”Lærende Organisation” (DLO). Dette mener vi er en forudsætning for at leve op til folkeskoleloven og vore værdier og vores målsætning. Derfor har vi en forventning om at alle, både som individer og som team, forsøger at leve op til at:

være bevidst om organisationens værdigrundlag forholde sig kritisk reflekterende til sin egen praksis udbrede ”best practice” gennem kollegalæring arbejde med målsætning, handleplaner og evaluering som afsæt for forandringer bryde med tidligere antagelser og udvikle nye og bedre læringsperspektiver skabe rum og give ansvar til alle medarbejdere i organisationen

Udgangspunktet for arbejdet er en anerkendende måde at møde børn og voksne på. Hvordan understøtter vi, at børn og unge udvikler selvstændighed og livsduelighed?

Skolens mål:

Det er Vesterkærets Skoles mål, at vore elever forlader skolen som ansvarlige, livsduelige mennesker med et højt selvværd, en god faglig viden samt en stor forståelse for både den danske og andre kulturer.

For at nå dette mål udarbejder hver afdeling – DUS, indskoling, mellemtrin og udskoling – sine delmål med udgangspunkt i de enkelte elevers modenhed, kompetencer, faglig udvikling m.m. Afdelingernes målsætninger lægger vægt på processen, de bløde værdier og en høj faglighed.

Hvad skal vore børn og unge lære?

Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og tilgang til læring og vi forventer at eleverne selv er med til at sætte mål, at de arbejder engageret på at nå målene og selv er med til at evaluere hvorvidt de når dem.Vi vægter fagligheden højt i alle afdelinger. En høj faglighed forudsætter, at vi møder eleverne, hvor de er. Det gør vi for eksempel ved at tage udgangspunkt i elevernes læringsstile.

3

Personlige og sociale kompetencer skal udvikles så det enkelte barn og unge kan indgå i fællesskaber, udvikler nysgerrighed og social bevidsthed. Kort sagt at de får lyst til livet.

Hvad skal vi gøre, for at børnene og de unge kan lære det?

Faglighed - tværfaglighedVore elevplaner tager afsæt i fagenes trinmål. På denne måde sikrer vi at elever og forældre også har et godt kendskab til disse.Et andet væsentligt aspekt af faglighed er arbejdet med fagenes perspektiver i forbindelse med tværfaglige forløb, hvor eleverne arbejder med temaer eller med udgangspunkt i projektarbejdsformen. Dette gennemføres såvel i hverdagen som i tværsperioder. Vi fastholder vore mindst fire tværsperioder pr. år således at en eller to af perioderne er fælles for hele skolen. De øvrige fastlægges og planlægges i de enkelte afdelinger.I afdelingerne og på årgangene har vi et tæt teamsamarbejde. Dette styrker arbejdet med differentieret undervisning.Med henblik på at understøtte den faglige vidensdeling vil vi gerne oprette fagteam i nogle fag så snart vores timetildeling muliggør dette.For at opnå en høj faglighed er det nødvendigt at sikre trivsel og sundhed. Derfor arbejder vi løbende med disse emner.

Skolebeskrivelse Vesterkærets Skole (www.vesterkaeretsskole.dk) er Aalborgs vestbyskole, placeret mellem store grønne områder og gode idræts- og fritidsfaciliteter.Skolen er tosporet med ca. 360 elever fra børnehavehaveklasse til 9. klasse samt en skolefritidsordning – DUS 1 – med ca. 130 børn. Elevtallet er for tiden ret stabilt.Vesterkærets Skole er opført i årene 1952 til 1955. Vores indskolingsafdeling, som er placeret i underetagen, er for nogle år siden blevet indrettet med fleksible læringsmiljøer. Vi håber at mellemtrin og udskoling kan blive indrettede i denne skoleplansperiode.Personalet på skolen består af 28 lærere og 14 DUS-medarbejdere. Hertil kommer en sekretær, en kontorassistent, en teknisk serviceleder og dennes assistent samt seks rengøringsassistenter. Personalelisten kan ses på skolens hjemmeside. Udover denne faste stab beskæftiger skolen et skiftende antal lærer- og pædagogpraktikanter og vikarer.Vesterkærets Skole rummer siden 1997 et integreret tilbud til elever med astma- eller allergiproblemer fra hele kommunen. Se mere om tilbuddet på skolens hjemmeside.Elevernes uddannelsesvejledning bliver varetaget af UU, Ungdommens Uddannelsesvejledning, i samarbejde med klasselærerne. Elever og forældre kan altid kontakte UU vejlederen.

AfdelingsopdelingSkolen er opdelt i fire selvstyrende afdelinger: Indskoling (Bh.kl. – 3.kl), mellemtrin (4.kl – 6.kl), udskoling (7.kl – 9.kl.) og DUS.

De enkelte lærerteam udarbejder målsætninger for arbejdet i de respektive afdelinger. I afdelingernes målsætninger skal skolens værdier være tydelige. Det er ikke de samme områder der vægtes højest for de forskellige aldersgrupper, men det samlede skoleforløb tilgodeser skolens målsætning. Koordinationsudvalget er med til at sikre kontinuiteten.

Indskoling og DusIndskolingen er kendetegnet ved et tæt samarbejde mellem undervisnings- og fritidsdelen. De fysiske rammer er indrettet så børnene har fælles fleksible lokaler til undervisningen og fritidsaktiviteterne.

1 Vi opfatter skolen som en helhed bestående af en fritidsdel og en undervisningsdel. Skoleplanen omfatter derfor både undervisning og DUS, men visse områder er i sagens natur mest relevant for en af parterne.

4

Vi arbejder ud fra personlige elev- og udviklingsplaner i begge områder. Disse omfatter beskrivelser af børnenes faglige og sociale udvikling. Børnenes potentialer på disse områder er udgangs- og omdrejningspunkt for al vor virksomhed. Der foregår en udveksling omkring de to sæt af planer på de enkelte årgange.Vi har valgt en udsat klassedannelse for børnehaveklasserne således at klasserne først etableres efter efterårsferien. I perioden indtil da observerer børnehaveklasseledere og pædagoger børnene i forskellige grupperinger med henblik på at etablere så gode klasser som muligt.Vi vægter et tæt samarbejde til forældre og distriktets børnehaver højt, så vi sammen med disse kan arbejde for, at børnene får en god, tryg og udviklende skolestart.Til at koordinere undervisningen og fritidsdelen har vi to koordinatorer, en indskolingslærer og DUS afdelingsleder.

MellemtrinPå mellemtrinnet vægter vi et trygt og fleksibelt læringsmiljø højt. Vi tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov og forudsætninger gennem arbejde med elevernes individuelle kompetencer, undervisningsdifferentiering, gruppearbejde, tværfaglig undervisning, fagdage, projektarbejde og ikke fagdelt undervisning.

UdskolingVi lægger vægt på et godt læringsmiljø, hvor den enkelte elev kan føle sig tryg, og hvor alle kan udvikle sig. Vi arbejder med den enkelte elevs kompetencer, der gennem styrkelse skal være med til at danne grundlag for at eleverne tager medansvar for egen læring og eget liv.Vi arbejder på at give eleverne forståelse for, at vi lever i et demokratisk samfund med muligheder og krav om ansvar og deltagelse.

Selvstyrende teamTeamarbejde er stadig et væsentligt indsatsområde for os. Vi har arbejdet meget med udviklingen af vore team og har for nogle år siden indført fuldt selvstyrende team i undervisningsdelen. De enkelte team sætter vidensdeling og kompetenceudvikling samt didaktiske, faglige og tværfaglige diskussioner på dagsordenen. Som led i uddelegeringen forvalter teamene selv økonomi, skemalægning og vikardækning ud fra de rammer og ressourcer der udmeldes. Hvert afdelingsteam har en teamkoordinator, skemalægger, økonomiansvarlig og vikarkoordinator der forestår de uddelegerede arbejdsopgaver.Efter indførelse af skolereformen forventer vi at teamene bliver endnu vigtigere. Det er her den fælles planlægning foregår og her den løbende opfølgning på elevernes læringsmål sker. Teamkoordinatoren får en funktion som ”leder” af teamet og som den der sikrer det løbende samarbejde med skolens ledelse i koordinationsudvalget, som afholder møder cirka en gang om måneden. Her drøftes fælles problemstillinger og udveksles erfaringer og information på tværs af teamene og mellem ledelsen og teamene. Ledelsen deltager i møderne og får med udgangspunkt i rådgivning og høring i koordinationsudvalget et godt beslutningsgrundlag.Ledelsen indkalder til teamudviklingssamtaler (TUS) mindst en gang årligt med henblik på at støtte teamenes udviklingsproces og sparring i forhold til ledelsen.Vi har de seneste år gennemført kursusforløb om relationspædagogik og ikke mindst opstilling af læringsmål, og ønsker fortsat at følge op med nye uddannelsesinitiativer, herunder uddannelse af faglige vejledere og praktikvejledere. Vi har i tre år arbejdet med at implementere LP-modellen på skolen, og dette arbejde vil fortsætte. Herudover afholder de enkelte årgangsteam møder hvor de i fællesskab planlægger undervisningen.

5

2. Skoleplansproces

Hvordan inddrager vi - og hvordan kommunikerer vi med - medarbejdere og forældre om skoleplanens indhold?

Arbejdet med skoleplan.Som indledning blev skoleplansarbejdet drøftet på et koordinationsudvalgsmøde, derefter på et møde i pædagogisk råd sammen med skolebestyrelsen.Tilbagemeldinger fra personale og skolebestyrelse til de temaer fra Fælles Skolebeskrivelse blev sammenskrevet af ledelse/K-udvalg. Efterfølgende blev skoleplanen godkendt skolebestyrelse og pædagogisk råd.

3. Daglig praksis

Tema 1: Læring og faglig udvikling

På Vesterkærets Skole lægger vi vægt på at skabe et godt læringsmiljø, hvor den enkelte elev kan føle sig tryg, og hvor alle kan udvikle sig. Vi skaber afveksling gennem brug af forskellige organisations- og arbejdsformer. I indskolingen er der et integreret samarbejde mellem skole og dus omkring barnets udvikling og mange kompetencer. Samarbejdet synliggøres i de pædagogiske årsplaner.

Vi arbejder med den enkelte elevs mange kompetencer, der gennem styrkelse skal være med til at danne grundlag for, at eleverne tager medansvar for deres læring og eget liv.

Vi vil i højere grad sætte mål for og sammen med den enkelte elev, og derfor arbejder vi med elevernes motivation og lyst til at lære gennem inddragelse i fastsættelse af læringsmål, indholdsbestemmelse og løbende evaluering.

Vi holder elevsamtaler med eleverne, hvor der bl.a. samtales om læringsmålene for kommende periode. Disse beskrives også i elevplanen. Lærernes årsplaner er relateret til de nye fælles mål.

Vi vil gerne sætte fokus på vidensdeling i og på tværs af afdelingerne omkring ovennævnte.

Vi arbejder med at gøre eleverne mere fysisk aktive i undervisningen, da vi oplever elevernes udbytte og glæde øges herved.

Tema 2: Alsidig udvikling

Vi har respekt for elevernes forskellighed og er gode til at skabe rum og forståelse for denne. Vi oplever, at eleverne udviser tolerance og forståelse i den daglige omgang med hinanden.

Gennem undervisningen og andre aktiviteter, giver vi eleverne mulighed for at udvikle deres alsidige personlighed. Vi varierer undervisningen, så der bl.a. er mulighed for at udvikle kreative potentialer og samarbejdsevner.

Vi finder det vigtigt, at eleverne oplever sig selv som værende betydningsfulde i de fællesskaber, de indgår i. Vi arbejder på at give eleverne forståelse for, at vi lever i et demokratisk samfund med muligheder og krav om ansvar og deltagelse.

6

I tilrettelæggelsen af den daglige undervisning tilgodeser vi den enkelte elevs personlige og sociale udvikling samt sætter denne i relation til gruppens udvikling.

Vi vil arbejde for, at eleverne inddrages i planlægning, målfastsættelse og praktiske gøremål.

Vi vil i højere grad arbejde med at udvikle de individuelle udviklings- og elevplaner for at tage højde for det enkelte barns personlige, faglige og sociale udvikling.

Vi vil gerne tilrettelægge skolens hverdag, så der foregår læring eleverne imellem.

Tema 3: Sundhed og trivsel

Vi har udarbejdet en sundhedspolitik for skolen, hvis overordnede formål er at fremme sundheden hos eleverne. Formålet er ligeledes at bidrage til en større bevidsthed hos alle skolens aktører i forhold til sundhed. Sundhed skal være en naturlig del af skolens hverdag i både undervisnings- og fritidsdel, og de voksne skal være gode rollemodeller.

Ydermere er formålet, at den enkelte elev opnår den nødvendige viden og indsigt til selv og i fællesskab at kunne træffe velbegrundede valg i forhold til egen og andres sundhed.

Vi har en anerkendende tilgang til samarbejdet med børnene. Dette udmøntes i vores praksis i forhold til at håndtere mobning. Vi har ligeledes etableret sorg-grupper som et tilbud til skolens elever.

Vi vil integrere skolens sundhedspolitik på alle skolens niveauer for at give såvel elever som personale en bredere forståelse for begrebet sundhed.

Vi vil løbende reflektere over aktiviteter og tiltag på team-, afdelings- og pædagogisk rådsmøder.

Vi vil gerne udvikle elev-elev relationerne, hvilket bl.a. skal ske gennem uddannelse af elever til legepatruljer i frikvartererne.

Tema 4: Særlig indsats

Kompetencecentret (KC) har et tæt samarbejde med skolens team og PPR. Gennem anvendelse af inklusionspuljen arbejder vi på at sikre, at alle børn oplever sig inkluderede i klassesammenhæng. I de forløbne år er der opsamlet en lang række gode erfaringer med tiltag, som direkte eller indirekte har positiv effekt på børns læring og som af personalet opleves som støttende i forhold til det at varetage undervisningen af børn der har vanskeligheder. Det centrale udgangspunkt for indsatsen er de tætte relationer mellem KC og de enkelte team, som opnås ved at der til hvert team er knyttet en primærperson, som opnår god føling med årgangens behov. På to – kulturområdet er tre personer fordelt på alle årgangene. Hertil kommer muligheden for sparring og intervention på A, B og C niveau fra PPR og fra KC’s fagpersoner. Dette omfatter trivsel, AKT, læsning, sprog og matematik. Ressourcen anvendes fleksibelt. Indenfor en tidsramme på fire uger vil der kunne tilføres en ressource til et problemfelt. For at sikre alle børn gode læringsbetingelser i klassesammenhæng indgår KC ressourcen i planlægning og gennemførelse af differentierede kursustiltag, som er rettet imod alle elever i en klasse eller på en årgang. Endelig foregår der også en kursusvirksomhed, som er rettet imod hold, der består af elever med særlige og sammenfaldende behov, som er sammensat på tværs af årgange. Samarbejdet omkring brugen af kompenserende IT-hjælpemidler og udviklingen af børns forståelse og anvendelse af multimodal læsning generelt, er et særligt

7

indsatsområde. KC arbejder fortløbende på at udvikle sin evalueringspraksis indenfor alle indsatsområder med henblik på at effekten af tiltagene synliggøres.

I forbindelse med arbejdet i DUS med den rummelige og inkluderende skole, har vi set et behov for at arbejde specielt med de børn, der har særlige behov. For disse børn laver vi individuelle udviklingsplaner. Vi har Pusterummet (rummer også børn med særlige behov), allergipædagoger, sorggruppe, og uddannede mobbekonsulenter. Vi gennemfører motorisk screening og har faglig sparring med specialteam, PPR, skolepsykolog, sundhedsplejerske, trivselsperson og KC. Desuden har vi et tværfagligt samarbejde i forbindelse med skolestart og ved overgang til klub.

Tema 5: Skole-hjem-samarbejdet.

Vi lægger stor vægt på skole-hjem samarbejdet og arbejder til stadighed på at forbedre og gøre vore informationer så tilgængelige og opdaterede som muligt. Et højt informationsniveau er vigtigt for os og en væsentlig del af samarbejdet foregår digitalt, ikke mindst gennem SkoleIntra som alle informationer sendes via. Derudover anvender vi Infoskærm og SMS beskeder (DUS), månedsbreve og –planer, udviklings/-årsplaner, skole-hjem samtaler og forældremøder.

I DUS er der daglig kontakt med forældre og vi anvender kontaktbøger i allergi og pusterummet.Endelig betragter vi forældreråd og skolebestyrelsen som vigtige samarbejdspartnere.

Vi afholder hvert år to forældremøder, et i efteråret og et i foråret. Derudover er der afsat tid til to skole-hjem-samtaler, dog således at den enkelte klasse kan aftale med forældrene i stedet at afholde en samtale af dobbelt varighed.

Vi har fra skolens side en klar forventning om, at alle forældre, der vælger at deres børn skal gå på Vesterkærets Skole, deltager aktivt i skole-hjem-samarbejdet. Det betyder at alle forældre deltager i møder og samtaler og at alle har et fælles ansvar for sammen med skolen at arbejde med at sikre alle elevers trivsel. I forbindelse med inklusionsindsatsen forventer vi også at alle forældre bakker op om elever der af den ene eller anden grund har et særligt behov for det.

Skolebestyrelsen deltager i arbejdet med at gøre alle forældre til aktive medspillere i forhold til både det enkelte barn som klassens og skolens sociale fællesskab. Skolebestyrelse deltager gerne i forældremøder med de enkelte klasser og altid i forbindelse med det første møde i nye børnehaveklasser og i 1. klasse.

Desuden arbejder vi med konceptet Den gode klasse for at få forældrene til at tage medansvar for at sikre klassernes trivsel.Derfor har vi udarbejdet en handleplan der skal sikre, at forældregruppen omkring de enkelte klasser mindst en gang årligt afholder et forældremøde, der handler om forældrenes betydning for at deres børn går i en god klasse. Indholdet er forældrenes samtale om børnegruppens daglige samspil – livet i klassen – de relationelle forhold som forældrene kender dem gennem deres børn. Planen er udarbejdet i samarbejde med skolebestyrelsen. Det fremgår at arbejdet indledes i starten af skoleforløbet, samt hvordan arbejdet kan understøttes undervejs i skoleforløbet.

Vi udarbejder en individuel plan for samarbejdet med forældre, hvis børn har særlige behov. Planen udarbejdes sammen med forældrene ved indledningen af samarbejdet.

Tema 6: Ledelse og medarbejdere

Vi arbejder værdibaseret på et systemisk grundlag. Det indebærer at alle medarbejdere kender og lever op til skolens værdigrundlag i alt deres arbejde. Dette sker gennem et tæt samarbejde hvor den enkelte

8

medarbejder udfordres og udfordrer kolleger med henblik på en stadig kvalitetsudvikling af undervisnings- og fritidstilbud.

Ledelsen arbejder med at sikre personalets efter- og videreuddannelse så alle har mulighed for at levere en professionel indsats og kvalitet i arbejdet.Med udgangspunkt i den gennemførte Klimamåling arbejder ledelsen med at tilgodese de medarbejderønsker som efter drøftelser blev prioriteret som væsentligste.

Ledelsen deltager løbende i teammøder med henblik på at drøfte pædagogik og være sparringspartner for personalet.

Da de vigtigste råstoffer i udviklingen af en god arbejdsplads er medarbejdere og ledelse, lægger vi vægt på en teambaseret arbejdsform, en anerkendende tilgang til samarbejdet, personaleudvikling, f. eks. gennem udviklingssamtaler, uddannelse og kollegial sparring. Vi har en personaleforening som arrangerer sociale aktiviteter.

Tema 7: De fysiske rammer

Vesterkærets Skole er opført i årene 1952 til 1955. Vores indskolingsafdeling, som er placeret i underetagen, er for nogle år siden blevet indrettet med fleksible læringsmiljøer. I 2014 har vi fået bevilget midler til en renovering af mellemtrin og udskoling så de kan blive indrettet fleksibelt. Processen er startet og selve byggeriet påbegyndes medio 2015. Skolen lægger meget vægt på udfoldelsesmulighederne for alle elever og har derfor foretaget en større investering i et nyt motoriktårn i skolegården. Desuden drager vi nytte af de mange grønne områder omkring skolen.

Skolen har indrettet et multirum med mulighed for at samle mange elever og afholde f.eks. forældremøder. Lokalet er indrettet med multimediefaciliteter, så det kan udnyttes endnu mere i mange sammenhænge.

Der er indrettet otte individuelle arbejdspladser til medarbejderne og der er gode muligheder for fælles planlægning i rum som muliggør teammøder og andet samarbejde.

Skolens allergitilbud er udvidet så der nu er etableret udluftning og allergisikring i alle klasselokaler på skolen. Vi håber på at vi også kan få vore faglokaler indrettet allergivenligt i forbindelse med renoveringen.

IT og udnyttelsen af internettet prioriteres højt på skolen. Det trådløse netværk er nu udbygget så der er god og stabil dækning på hele skolen og der er desuden mulighed for at eleverne kan gå på nettet med deres egne elektroniske apparater. På grund af den øgede belastning af vores net i forbindelse med udbredt anvendelse af iPads på mellemtrinet (og efterhånden i udskolingen) installerer vi flere og hurtigere accesspoints allerede inden renoveringen.

Der arbejdes til stadighed med skolens fysiske rammer hvorfor vedligeholdelse, udskiftning af vinduer, maling mv. og anden renovering og vedligeholdelse står højt på dagsordenen. Skolens dygtige og samvittighedsfulde rengøringspersonale og tekniske serviceleder sørger for at skolen fremstår så velholdt og indbydende som muligt.

Det er vigtigt for os at de fysiske rammer er så fleksible som muligt og giver en mangfoldighed af muligheder, så de kan anvendes såvel i undervisningstiden som i DUS-tiden. Vi betragter også udeområdet og nærmiljøet som et fysisk rum vi gør brug af.I øvrigt henvises til Bilag 4 der beskriver arbejdet med temaerne i DUS.

9

4. Fælles indsatsområder

1. Trivsel

Vores mål på Vesterkærets Skole er at udvikle alle elevers sociale og faglige kompetencer for at give det enkelte barn de bedste betingelser i forhold til at få en ungdomsuddannelse og et godt voksenliv.Det er os magtpåliggende, at der er en god trivsel for alle skolens børn, og at trivsel naturligt er en del af den daglige skolegang.

Forebyggelse af elevfravær: Registrering af elever dagligt, elevsamtaler, undersøgelse af årsag, forældre kontakt,Henvendelse til forældre ved fravær på 10 dage. Forældre indkaldes til møde på skolen, opstilling af nye tiltag i forhold til fravær.

Drop out eleverFor at sikre at eleverne møder til undervisningen, har vi på skolen udarbejdet en fraværsprocedure, som tidligt griber ind og støtter op om elever, der har et bekymrende fravær.I forhold til de elever som har et meget bekymrende fravær har skolens trivselsperson et tæt og bredt samarbejde med klasselærere/kontaktpædagoger, skolens ledelse, UU-vejlederen, sundhedsplejersken, den opsøgende medarbejder på Fritidscenteret, PPR og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Der opstilles mål og/eller tilrettelægges undervisningsforløb, der støtter op om elevens fremmøde og trivsel i et samarbejde med relevante samarbejdspartnere og hjemmet. For at sikre, at der er progression i forhold til elevens fremmøde og trivsel, afholdes der jævnligt møder med eleven og dennes forældre med deltagelse af de fagpersoner, der er relevante for den enkelte problemstilling.

Særlig undervisning:Elever, der i kortere perioder eller i dele af skoledagen har brug for en pause fra klassen, kan tilbydes undervisning uden for denne. I samarbejde med KC udarbejdes der for disse elever et særligt tilrettelagte undervisningsforløb. Skolens tilbud for 0.-3.klasse hedder ”Pusterummet”, her har sårbare elever mulighed for en tættere kontakt til en voksen og mere støtte til deres faglige læring i en periode. For ældre elever tilbydes der undervisning individuelt eller i en mindre grupper i et lokale udenfor klassen afhængig af elevens behov. Tværfagligt samarbejde:På skolen afholdes der klassekonference én gang hvert skoleår med deltagelse af klasse-/og matematiklærer, skolepsykolog, KC-koordinator, skolens ledelse og trivselspersonen. På disse konferencer giver klasselæreren en status på klassens trivsel og elever der giver anledning til bekymring drøftes. Vi har en samarbejdsaftale mellem pædagoger og lærere, SIV-plan (kan ses på skolens hjemmeside). Herudover arbejdes med ABC modellen, der udveksles elev- udviklings- og individuelle undervisningsplaner og vi udnytter vores fleksible læringsmiljø.

Trivselsperson:Trivselspersonen er nøglepersonen i forhold til at støtte klasselærere og pædagoger i at fremme god trivsel i klassen, at fremme den enkelte elevs trivsel og i forhold til at være deltager i svære samtaler med forældre. For at udvikle trivselspersonens funktion som sparringspartner og coach vil vi prioritere efter- og videreuddannelse.Vi vil udvikle trivselspersonens arbejdsområder ud fra de behov og udfordringer der opstår.

10

Gode relationer:For at understøtte udviklingen af gode relationer er det vigtigt for os at samarbejdet er kendetegnet ved en anerkendende tilgang og at skolen opleves som et sted hvor forældre og elever bliver hørt. Ligeledes er det vigtigt at skolen er åben for nye input og nye samarbejdspartnere og at skolen har et spændende og stimulerende undervisnings- og fritidsmiljø. For at understøtte udviklingen af gode relationer mellem eleverne i klassen, på tværs af årgangene og i afdelingen gøres der ofte brug af holddannelse og gruppearbejde såvel i klassen som på tværs af årgangene. I starten af skoleåret udformer hver klasse sammen med klasselæreren samværsregler. Der er et tæt samarbejde mellem skole og fritidscenter samt øvrige institutioner i området.

2. Inklusion

Inklusion er stadig et vigtigt tema.På Vesterkærets Skole opfatter vi os som meget inkluderende. Således har vi yderst få elever som er visiterede til særlige tilbud. Ligeledes har vi med gode resultater modtaget en del elever fra andre skoler og tilbud.Hos os indebærer inklusion at den enkelte elev skal have optimale muligheder for at udvikle sig til et ”livsdueligt menneske med et højt selvværd, en god faglig viden samt en stor forståelse for både den danske og andre kulturer”, som det står i vort mål.At være livsduelig er ikke nødvendigvis noget der udelukkende opnås ved at være inkluderet i en almindelig folkeskole. Vi er bevidste om at enkelte elever kan have nogle problemer der gør, at de bliver mere livsduelige i et særligt tilbud.For alle vore elever lægger vi vægt på social deltagelse og læringsmæssigt udbytte. Det kræver at eleverne trives hvorfor arbejdet med både deres og personalets trivsel er højt prioriteret hos os. Derudover lægger vi vægt på at skolens rammer og elevens netværk tilpasser sig eleven, ligesom vi forventer at eleven tilpasser sig skolens rammer. Sammen med skolebestyrelsen har vi udarbejdet en folder som skal medvirke til at give alle skolens forældre en øget forståelse og accept af inklusionsbegrebet.

3. Pædagogisk IT

Hvordan tilgodeser vi elevernes og personalets IT- og mediekompetencer?PLC (Pædagogisk Læringscenter) er altid åbent så eleverne kan anvende computerne. Det er nemt for lærerne at reservere computere til brug i undervisningen. Der er to Smartboards på hver etage på skolen. Skolen har etableret trådløst internet overalt i bygningerne så eleverne og lærerne kan logge på internettet via deres computer, mobiltelefon og iPad.

Hvordan integrerer vi IT mere i alle fagene?Som udgangspunkt arbejder vi på at få flere computere på skolen. Det kan være i form af flere bærbare eller at eleverne tager deres egne computere med. Derudover er det vigtigt at sikre en løbende ajourføring af lærernes IT-kompetencer.

Hvordan udnytter vi mulighederne for online-tilgang til læremidlerne?De forskellige fag udnytter forskellige online tiltag. Væsentligt er, at eleverne kan logge på overalt på skolen og at de kan bruge deres egen computer til arbejdet. Smartboards anvendes i stigende omfang når der arbejdes med Internettet.

Hvordan videreudvikler vi vores interne og eksterne kommunikation og vidensdeling?Vi anvender SkoleIntra, ForældreIntra og ElevIntra som kommunikationsplatform. MED udvalget har besluttet at al kommunikation internt og eksternt skal foregå elektronisk. Fremover vil vi arbejde på at benytte flere funktioner på Intra, eksempelvis klasselog.

11

Hvordan styrker vi pædagogisk læringscenter?Styrkelsen af PLC handler både om pædagogik og udstyr. Vi vil udvikle elevernes IT-kompetencer ved at give dem mulighed for at møde og afprøve nye teknologier. Dette kan eksempelvis være et Smartboard som eleverne også kan bruge i frikvartererne til at få erfaringer med.

Hvordan tilgodeser vi anvendelsen af IT i vores indretning af de fysiske rammer og vores infrastruktur?Når mellemtrinet og udskoling skal renoveres er det vigtigt at sørge for at der er plads til Smartboards og netværksstik i alle klasserne. Der skal også sørges for god ventilation så varmen fra computerne kan komme væk uden det er ubehageligt. Akustikken skal forbedres i de nye lokaler, så elever ikke bliver forstyrret af støj fra computerne.

4. Ungeindsatsen

Styrkelse af uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA). Samarbejde med UU omkring udarbejdelsen af uddannelsesplaner sker gennem et nært samarbejde med lærerne og gennemfører uddannelsesorientering i klasserne og deltager i forældremøder. Lærerne udarbejder elevplaner som skrives ind i et samlet IT baseret system sammen med uddannelsesplanerne. Det er et mål at hele skolen får større fokus på UEA undervisningen på alle skolens klassetrin.

Skolen arbejder med at udvikle elevplanerne og bruge planerne aktivt i forbindelse med daglig praksis. Eleverne deltager i introkurser og uddannelsesmesse. Der er etableret et samarbejde med handelsskolen vedrørende et udviklingsarbejde i skolen.

Hvordan integrerer vi elev- og uddannelsesplanerSiden skolen –udskolingen- i skoleåret 2010-11 var med i pilotprojektet vedrørende afprøvning og indførelse af integrerede elev- og uddannelsesplaner i Aalborg Kommunale Skolevæsen, har vi brugt systemet i forbindelse med udarbejdelsen af elev- og uddannelsesplaner. Fra skoleåret 2011-12 i alle afdelinger.Ledelse og koordinator har løbende sparring med UU vejlederen så elev – uddannelsesplanerne bliver en naturlig og fuldt integreret del af udskolingen af eleverne. Målet er at der udarbejdes en årsplan hvoraf planlægningen elev- og uddannelsesplanerne tydeligt skal fremgå.

Omsætning af ungeindsatsenVi arbejder i den daglige praksis med at sikre at alle unge bliver uddannelsesparate og kommer i gang med den rette ungdomsuddannelse.

5. Læsning

Skolen har fokus på, at udvikle et tæt samarbejde om læsning i skolens årgangsteam og afdelinger. Dokumentet ”Handleplan for læsning på Vesterkærets Skole”, er tænkt som en hjælp i arbejdet hermed. Dokumentet er udarbejdet af danskfagudvalget og behandlet på et lærermøde. Det syn på læsning, der beskrives og de deraf afledte hensigter og principper, betragtes som et fælles grundlag. Et centralt indsatsområde er at udvikle vores praksis omkring faglig læsning. Målet med den faglige læsning er, at eleven udvikler en bevidsthed om egne læseformål og kendskabet til metoder, hvor denne kan udvælge relevante informationer i forhold til målet. Eleven skal lære at være kritisk og selvstændigt tage stilling til, om han eller hun kan bruge teksten til sit læseformål. Eleven skal være bevidst om, hvad denne ved om emnet i forvejen, og hvad han/hun har brug for at vide mere om. Elevernes fortsatte læseudvikling skal være et fælles anliggende for alle klassens lærere. Dansklæreren er ansvarlig for at undervise eleven i de nødvendige læsefærdigheder og læsestrategier. De øvrige faglærere er ansvarlige for at øge elevernes bevidsthed om fagets teksttyper, genrer, terminologi og metoder. Alle

12

faglærere skal kende til relevante læsefærdigheder og strategier indenfor deres fagområde, og i nogle tilfælde også undervise i disse, så eleverne får mulighed for at nå de nævnte mål. Det skal fremgå af årsplanerne, hvordan teamene samarbejder og arbejder med læsning. Elever med læsevanskeligheder skal kunne deltage i klassens undervisning, og derfor er det nødvendigt, at lærerteamet også samarbejder om at tilgodese disse elevers særlige behov i undervisningen.

Tiltag. Der skal etableres et samarbejde på årgange og i afdelingerne, der har som mål, at der foregår en vidensdeling om undervisning i faglig læsning. Den viden, der formidles skal være baseret på ny forskning på området og på erfaringer, der tager afsæt i samme. Det skal fremgå af årsplanerne, hvordan teamet samarbejder om læsning, og hvilke indholdsområder samarbejdet omfatter. KC og læsevejleder vil indgå i samarbejdet om vidensdeling og i samarbejdet med de enkelte team om planlægning og gennemførelse af differentierede kurser på årgange og i klasser og således medvirke til at sikre eleverne funktionelle færdigheder i læsning. Kursernes indhold og form aftales med de enkelte årgangsteam. Det er et væsentligt element i arbejdet med faglig læsning, at det er synligt for eleven, hvilke færdigheder og mål han/hun skal arbejde frem imod. Måden hvorpå dette sker, skal afklares i de enkelte team og fremgå af årsplanerne.

Andre tiltag på læseområdetI alle skolens afdelinger tilrettelægges et læsebånd. Afklaringen af rammer og indhold for tiltaget samt evaluering af udbyttet afklares i de enkelte afdelinger. Planlægningen af forløbene foregår i hver af de fire årlige planperioder. Vi vil på skolen udarbejde en samlet plan for, hvordan vi formidler viden om læsning til forældrene op igennem hele skoleforløbet, herunder viden om, hvordan de kan understøtte elevernes arbejde med læsning på alle klassetrin. Vi arbejder på at få et samlet overblik over tilgængelige materialer på skolen med henblik på at få opdateret materialesamlingen. Vi vil prioritere undervisningsmaterialer, der understøtter arbejdet med at udvikle eksplicitte læseforståelsesstrategier hos alle elever. Pædagogisk litteratur om faglig læsning skal ligeledes være tilgængelig. PLC er et centralt led i dette.Vi ønsker, at der sker en formidling af viden om og erfaringer med arbejdet multimodallæsning til skolens team. (Ansvar: CB, KA, AS. Punkt i udviklingsprojekt under Aalborg Kommune)Hvert år afholder vi læsekonferencer på følgende årgange: 0.klasse, 3.klasse, 6. klasse og 8. klasse med deltagelse af afgivende og modtagende team. Ved udgangen af skoleåret skal det afklares, om læsekonferencerne skal gennemføres på alle/flere årgange. I forbindelse med læsekonferencerne evalueres både den samlede læseindsats i klassen og den enkelte elevs læseudvikling. Ovennævnte punkter evalueres næste gang med udgangen af skoleåret 2014/15. Ansvarlig: læsevejleder. Se Bilag 2 om læsekonferencen.

5. Lokale indsatsområder

Indsatsen for børn med særlige behov. KC (kompetencecentret) samarbejder gennem sin organisation, et tæt samarbejde til PPR og skolens team og gennem anvendelse af inklusionspuljen på at sikre, at alle børn oplever sig inkluderede i klassesammenhæng.På KC er der i de forløbne år opsamlet en lang række gode erfaringer med tiltag, som har positiv effekt på børns læring og som af personalet opleves som støttende i forhold til det at varetage undervisningen af børn i forskelligartede vanskeligheder. Disse tiltag er beskrevet i et særligt skrift ”Kompetencecentret på

13

Vesterkærets Skole.” Gennemførelsen af disse fortsættes i det næste skoleår. Mål og principper kan ses i Bilag 3.

Nye tiltag:Implementering af ABC intervention i samarbejdet til skolens team og PPR. Status. Afdelingerne er blevet orienterede om de muligheder, der ligger i de tre interventionsformer samt har fået viden om teori og metode bag tiltaget. Der er lagt en ramme for A og B mødet, og i skoleåret 2011- 12 skal samarbejdet på A niveau formaliseres og praktiseres. Arbejdet med ABC intervention vil komme til at ligge i forlængelse af teamenes eget arbejde med at opnå indsigt i LP modellen og i at bruge denne i praksis og i forlængelse af den sparringspraksis der foregår mellem KC og team. Succeskriterier. At man i teamene oplever at den tidlige sparring har positiv effekt på teamets samarbejde med eleverne, og at teamet oplever at råde over nye redskaber i samarbejdet med eleverne. At de problemer der behandles, løses på et tidligt stadium og at de ikke vokser sig store og bliver massive. Evalueringsplan. Effekten af de givne sparring og af de tiltag der iværksættes som en følge heraf, evalueres i teamet, samt af PPR, KC og team i fællesskab. I teamet sikres det at eleven/elevgruppen og forældrene inddrages i samme gennem samtale. Samarbejde om differentierede kursusforløbEn del af KC ressourcen skal i de kommende år anvendes på afholdelse af forskellige og differentierede kursusforløb for alle eleverne på årgangene og til kursusforløb specielt tilrettelagte for elever med særlige vanskeligheder. Tanken er, at disse hold også kan sammensættes på tværs af årgange. I den afsluttende KC evaluering har teamene haft mulighed for at indmelde ønsker til kurser, som man ønsker et samarbejde om. Disse ønsker indgår i KC´s årsplan. Ved i højere grad at arbejde på forebyggende og foregribende niveau, at arbejde med forløb, der inkluderer såvel elevernes faglige læring som deres læringskompetencer og det i mere intensiv form, håber vi, at eleverne oplever at få et faglige og trivselsmæssigt løft og at de herigennem oplever sig inkluderede. KC - personalet forsøger at udvikle såvel brede som mere specielle kompetencer. Som noget nyt vil én KC - person specialisere sig i støtten på matematikområdet op igennem hele skoleforløbet. Succeskriterier. At teamet oplever, at alle elever mødes på deres læringsniveau indenfor et givent område, at eleverne og forældrene ligeledes oplever at der sker fremskridt og udvikling hos alle elever. At teamene oplever det som en lettelse og positivt at samarbejde med KC om planlægning og gennemførelse af tiltag, og at teamet efterfølgende har fået ny viden om gennemførelsen af differentierede tiltag. Evalueringsplan. Effekten af indsatsen på elevens læringsniveau skal evalueres umiddelbart efter tiltag og relateres til målene for de enkelte tiltag. Forud for tiltag besluttes det, hvordan eleverne indgår i evalueringen. Samarbejdet omkring planlægning og gennemførelsen af indsatsen evalueres af team og KC i fællesskab. IT og læsning. At have digitale kompetencer og anvende IT i mange sammenhænge kan betragtes som en kulturteknik på linje med læsning og skrivning i et moderne højteknologisk samfund.For elever i læsevanskeligheder er IT en del af undervisningen enten som kompensation for utilstrækkelige læse- og skrivefærdigheder eller i forbindelse med funktionel og multimodal læsning. IT kan være disse elevers eneste mulighed for selvstændigt at kunne tilegne sig alderssvarende viden og indsigt. Dette skal indgå i skolens læseindsats. Skolen står fortsat med nogle udfordringer i arbejdet med at implementere it – kompenserende redskaber. Udfordringerne findes på flere niveauer.Der er fortsat behov for flere fungerende arbejdspladser. Der er fortsat behov for en udvidelse af mængden af tilgængelige programmer.Der skal fortsat arbejdes på, at der i teamene, i hjemmene og på KC er tilstrækkelig og ny viden - både pædagogisk, didaktisk - og teknisk på området. Der er stadig behov for en holdningsbearbejdning hos børn i vanskeligheder og hos deres omgivelser i forhold til det at anvende kompenserende IT-redskaber.

14

Succeskriterier. At der er arbejdsplader og tilgængelige programmer i tilstrækkeligt omfang. At der er tilstrækkelig viden også pædagogisk på alle niveauer i samarbejdet. At det opleves som uproblematisk at anvende kompenserende redskaber i klassesammenhæng. Evalueringsplan. Gennemføres på flere niveauer. IT vejleder og ledelse er ansvarlig for en evaluering af materialer og materiel. KC gennemfører ved udgangen af året en evaluering af vidensniveau og anvendelsesgrad af brugen af redskaber i klassesammenhæng. Internt på KC og sammen med ledelsen gennemføres en evaluering af kompetenceniveauet på området.

LP-modellen Hele skolen har gennemført LP e-lærings forløb i efteråret 2011. Uddannelsen til at arbejde efter LP-modellen er foregået i LP-læringsgrupper på tværs af teamene de første år, men foregår fra skoleåret 2013-14 i afdelingsteamene. Indlægget i skoleplanen om vores arbejde med LP-modellen vil løbende blive opdateret efterhånden som vi kommer videre i arbejdet med LP-modellen.

15

6. Kvalitetsrapport Vesterkærets Skole 2011 (under opdatering)

RammebetingelserElevtal

Antal elever (ekskl. specialklasser og modtageklasser)

Gennemsnitlig klassekvotient

Antal elever (inkl. specialklasser og modtageklasser)

Antal børn i DUS Dækningsgrad DUS

Total 365 19,2 365 149 99 %

Ressourcer skoleAntal timer Udgift i kr.

Forbrug Matrix skoleåret 2010/2011 inkl. specialklasser og modtageklasser

49.354 11.795.606

Forbrug Matrix skoleåret 2010/2011 ekskl. specialklasser og modtageklasser

49.354 11.795.606

Forbrug ”kronebevilling 2010 1.956.241Forbrug ”serviceleder, sekretær, fleksjob” 899.021Rengøring 1.675.645Refusion af vikarmidler -573.372Samlede udgifter (forbrug Matrix + forbrug i alt + rengøring – refusion af vikarmidler)

15.753.142

Udgift pr. elev inkl. specialklasser og modtageklasser

43.159

Udgift pr. elev ekskl. specialklasser og modtageklasser

43.159

Ressourcer DUSAntal timer Udgift i kr.

Timeforbrug – pædagogtimer 24.379Timeforbrug – medhjælpertimer 4.743Timeressourcer – afsat til DUS2Timer afsat til to-kulturelle børnTimer afsat til børnehavebørnTimeressourcer afsat til special-DUSForbrug ”kronebevilling 2010” 262.442Dagpengerefusion -796.713Samlet udgift DUS 4.361.031Udgift pr. barn i DUS 29.269

PersonaleAntal fuldtidsstillinger til

lærere/bhkl.ledere*Undervisningsprocent** Elever pr. børnehaveklasseleder/lærer Antal børn i DUS pr. ansat

29,5 40,0 12,3 9,8

*Antal fuldtidsstillinger er lig forbrug Matrix divideret med 1669,2**Andel af børnehaveklasselederes og læreres arbejdstid, der anvendes til undervisning (tallet er udregnet ud fra funktionen ”gennemsnitlig undervisning i KMD Matrix”)ComputereAntal undervisningscomputere (højst 5 år gamle) med internetadgang i alt 30Opgørelsestidspunktet er pr. 1. februar 2011.

Elevfravær i skoleåret 2010/2011

Skolenavn

Antal i alt

Sygdom

Ekstraordinær frihed

Ulovligt fravæ

r

Sygdom bekym

rende

Ulovligt fravæ

r bekymrende

Fravær i alt

Gennemsnitligt fravæ

r pr. elev

Fravær i %

2010/2011

Vesterkærets Skole 372 2479 1406 1186 4 0 5075 13,6 6,8 %Gennemførte/aflyste timerHvor mange basistimer (klokketimer i normalklassen) er i alt gennemført? 15.452Hvor mange af disse basistimer er blevet aflyst? 29En aflyst time er defineret som, at eleverne enten har fritime eller er sendt hjem.

16

I hvilket omfang foretages undervisningen af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse fordelt på fag?

Skole

Linjefagspct. - dansk

Linjefagspct. - engelsk

Linjefagspct. - tysk

Linjefagspct. - historie

Linjefagspct. - kristendom

Linjefagspct. - samfundsfag

Linjefagspct. - matem

atik

Linjefagspct. - natur/teknik

Linjefagspct. - geografi

Linjefagspct. - biologi

Linjefagspct. Fysik/kemi

Linjefagspct. - idræt

Linjefagspct. - musik

Linjefagspct. - billedkunst

Linjefagspct. - håndarbejde

Linjefagspct. - sløjd

Linjefagspct. - hjemkundskab

Linjefagspct.- Specialundervisning og

Linjefagspct. - dansk som

andetsprog

Varetagelse af Linjefagsuddannede i alt

Vester-kærets skole 44% 46% 100% 74% 0% 0% 63% 20% 14% 13% 100% 54% 56% 44% 100% 100% 100% 21% 35% 47%

Øvrige oplysninger

Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for skoleåret 2010/2011 Skoleåret 2010/11

Dansk-læsning

Dansk-læsning

Dansk-Retskrivning

Dansk-Retskrivning

Dansk-Skriftlig fremst.

Dansk-Skriftlig fremst.

Dansk-Orden

Dansk-Orden

Dansk-Mundtlig

Dansk-Mundtlig

Matem

atik-Fæ

rdigheder

Matem

atik-Fæ

rdigheder

Matem

atik- Problem.

Matem

atik-Problem.

Matem

atik – mundtlig

Engelsk-Skriftlig

Engelsk-Skriftlig

Engelsk-Mundtlig

Engelsk-Mundtlig

Tysk skriftlig

Tysk-Skriftlig

Tysk-Mundtlig

Tysk-Mundtlig

Afg

Års

Afg

Års

Afg

Års

Afg

Års

Afg

Års

Afg

Års

Afg

Års

Års

Afg

Års

Afg

Års

Afg.

Års

Afg

Års

Vesterkærets Skole 5,9 6,9 6,0 6,0 6,0 5,3 5,8 6,8 6,3 5,4 7,0 7,3 6,4 6,6

5,3 7,4 8,0 5,5 4,8 4,7

Skoleåret 2010/11

Fysik/Kemi

Fysik/Kemi

Biologi

Biologi

Geografi

Geografi

Historie

Historie

Samfundsfag

Samfundsfag

Kristendom

Kristendom

Hjem-kundskab

Hjem-kundskab

Sløjd

Sløjd

Obl. Projetkopgave

Afg

Års

Afg

Års

Afg

Års

Afg

Års

Afg

Års

Afg

Års

Afg

Års

Afg

Års

Års

Vesterkærets Skole 5,5 6,2 7,0 8,5 6,0 7,5 5,3 5,0 7,3 4,2

Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse

9. klasse

Skole

Antal fuldførte elever 9. klasse

Overgang 9.klasse uoplyst

Overgang 9. klasse til 10. klasse

Overgang 9. kl til gymnasial uddannelse

Overgang 9. klasse til erhvervsuddannelse

Overgang 9. klasse til uddannelse i alt

Vesterkærets Skole 23 26 % 39 % 22 % 87 %

17

7. Bilag

Bilag 1:

Skolens værdigrundlag:De værdier vi lægger til grund for Vesterkærets Skole og som skal være tydelige i alt hvad vi foretager os – er:

Trivsel Ansvarlighed Selvværd Udvikling og Kulturel bevidsthed

Skolens personale og skolebestyrelsen er enige om at disse værdier bredt dækker en lang række vigtige begreber som vi mener karakteriserer skolen, både undervisningsdelen og fritidsdelen2.Fælles for begreberne er at de omfatter alle i organisationen, både børn og voksne. De voksne er naturligvis ansvarlige for at værdierne er tydeligt synlige i undervisningen og fritidsaktiviteterne, men eleverne er også ansvarlige for at leve op til dem.

Ved de overordnede værdier forstår vi bl.a.:

Trivsel: humor, respekt for alle, tryghed og glæde.

Ansvarlighed: fælles trivsel og empati, respekt, ansvar for sig selv, sine medmennesker og natur/miljø, ærlighed, samarbejde.

Selvværd: selvtillid, selvstændighed, tolerance, ligeværd.

Udvikling: udfordring, flow, engagement/ejerskab, handlekompetencer.

Kulturel bevidsthed: bevidsthed om forskelligheder, respekt, åbenhed, demokrati og forståelse for andre kulturer.

Vi ønsker at skolens møde med eleven skal foregå gennem anerkendelse.Derfor skal anerkendelse være udgangspunkt for og være synlig i hele skolens virke.Begrebet rummer tre perspektiver. Følelsesmæssig opmærksomhed, kognitiv respekt og social værdsættelse. Det fordrer lydhørhed og åbenhed i dialogen. Det enkelte barn skal have en oplevelse af, at de mål der er gældende for læringen er realistiske og opnåelige, og samtidig optimalt frustrerende i forhold til barnets udvikling – holde barnet i Flow.Barnet skal gradvist inddrages i arbejdet med at sætte mål og kriterier for læringsprojektet, så bevidstheden herom også udvikles.Barnet skal opleve at rammerne omkring arbejde og liv er hensigtsmæssige og klare. Samtidig skal det have mulighed for deltagelse i rammesætningen ligesom det skal have mulighed for deltagelse i og medindflydelse på skolens sociale liv.Eleven vil under disse vilkår kunne udvikle positivt selvværd, en realistisk oplevelse af egne evner og udviklingsmuligheder og se sig selv som en aktiv medspiller i det sociale fællesskab/skolens demokrati.

Bilag 2

2 Ordene anvendes da vi opfatter skolen som en helhed bestående af en undervisningsdel og en fritidsdel

18

LÆSEKONFERENCEN (under opdatering)I skoleåret 2011- 2012 vil vi afholde læsekonferencer på følgende årgange: 0. klasse, 3. klasse og 6. klasse og 8. klasse. Målet er, at der gennemføres læsekonferencer på alle årgange.I dette skoleår vil der i forbindelse med læseprøvningerne på de øvrige årgange og i tilknytning til klassekonferencerne være mulighed for, at der indgås aftaler med læsevejlederen om et møde, hvor resultaterne vurderes og hvor der kan lægges en plan for en opfølgning herpå. Dansklæreren tager så vidt muligt selv læseprøven (evt. i samarbejde med kompetencecentret) og retter herefter elevernes resultater, som efterfølgende afleveres til læsevejlederen. Vejledningen omkring prøverne er inddelt i tre faser:

Før læsekonferencen Teamet drøfter de punkter, der er beskrevet på ”Under læsekonferencen—samtale” Medbring årsplanerne til læsekonferencen Diskuter i teamet om der er noget, der giver anledning til bekymringer der fx elever, der har klaret sig overraskende i prøven—både set i forhold til sidste års prøve, men også ud fra jeres vurdering af eleven i den daglige undervisning. (diskuter evt. om det kan skyldes sociale og eller følelsesmæssige problemer?)

Under læsekonferencen

Fremlæggelse af resultaterne af læseprøverne (læsevejleder)

Hvordan ser udviklingen ud på baggrund af resultaterne fra sidste læsekonference? Hvordan er klassens generelle læsestandpunkt? Hvordan er de enkelte elevers standpunkt

Samtale mellem teamet og læsevejlederen

Hvordan medtænker I læsningen i de forskellige fag i årsplanerne? Hvilke materialer arbejder I med? Hvilke læsetiltag har i arbejdet med? (fx arbejde med læseforståelsesstrategier) Hvordan evaluerer I elevernes læseproces (formative evalueringsprocesser) Er der elever, der har klaret sig overraskende i prøven i forhold til den daglige undervisning? Er der elever, der har brug for særlig støtte eller evt. større udfordringer? Føler I, at der er ressourcer nok hertil? Hvad mener I er de største udfordringer i forhold til elevernes læsekompetencer? Hvilke materialer og arbejdsmetoder, mener I vil kunne fremme de mål, der er sat for eleverne? Andet?

Efter læsekonferencen Dansklæreren sørger for at lægge klassens resultater videreformidles og opbevares mhp. at de kan indgå som grundlag i efterfølgende evalueringer.Læsevejlederen sørger for at viderebringe informationer til kompetencecentret, hvis der er elever, der har behov for ekstra hjælp. Læsevejlederen henvender sig til dansklæreren ca. 1 måned efter konferencen for at samle op på eventuelle spørgsmål, der måtte være opstået efter konferencen og eventuelt hjælpe til med planlægningen af det videre forløb.

Bilag 3

Formålet for KC

19

At give børn med særlige behov udviklingsmuligheder og at sikre at deres læring er i overensstemmelse med de retningslinjer Folkeskoleloven angiver. Målsætningen for det enkelte barns læring er et resultat af et samarbejde mellem skole, elev og forældre. Udgangspunktet for arbejdet er udarbejdelsen af en individuel handleplan. Klasseteam og KC deler ansvaret for at dette sker, og at der løbende foregår evaluering og revidering af handleplanen.

At Kompetencecentret bliver til et center for vidensudvikling, hvor lærere, pædagoger eller det enkelte team kan få sparring vedrørende udvikling af kompetencer hos såvel svage som stærke elever.

Principper

KC´s virksomhed tager udgangspunkt i følgende begreber:

Nærhed, integration, mindste indgreb, effektivitet, rummelighed og helhed.

Ved det forstår vi:

At barnets læring skal tage afsæt i klassens årsplan.

At barnet – så vidt muligt – undervises i sit eget læringsmiljø.

At der lægges stor vægt på den tidlige forebyggende og foregribende indsats.

At intensive og dermed korterevarende tiltag vægtes højt

At organiseringen af støtten er fleksibel og baseret på en kvalificeret viden om behov.

At personalet har blik for barnets styrkesider og samlede ressourcer.

At børns forskellighed opfattes som en ressource.

KC ressourcen skal forvaltes som en inkluderingspulje. Vores udgangspunkt for varetagelsen af opgaven er tre kernebegreber: Ansvarlighed, synlighed og fleksibilitet. Hvordan disse komme til udtryk i rammer, samarbejdsformer og virksomhed skulle gerne fremgå af det følgende.

20

Bilag 4

DUS (under opdatering)

I DUS-Vesterkæret arbejder vi ud fra de i ”Indholdsplan for DUS” udarbejdede retningslinjer. Det betyder, at der udarbejdes pædagogiske årsplaner for den enkelte årgang og individuelle udviklingsplaner for det enkelte barn, hvor man kan se, hvordan man på de enkelte årgange arbejder med punkterne i indholdsplanen (se bilag). Elektroniske skabeloner.Hvert team arbejder med børns personlige udvikling. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og den aktuelle børnegruppe. Emner er blandt andet: tryghed, venskaber, ansvar og respekt for hinandens værdier og barnets selvværd og selvtillid. Ansvarlig: årgangsteamet og de enkelte pædagogerDussen arbejder ud fra barnets interesser. Det vil sige, at fokus er barnets stærke sider. Vi vil styrke barnets selvværd og selvtillid og dermed barnets personlige udvikling. Dussen skal medvirke til, at barnet gennemgår en social udvikling. Børns evne til at have empati, ansvar og tolerance, samt at kunne forstå normer, er vigtige evner for at indgå i sociale fællesskaber. Evnen til at indgå i sociale fællesskaber er en forudsætning, da samfundsudviklingen betyder sammensatte familier, forholden sig til forskellige sociale virkeligheder og etniske tilhørsforhold samt et omskifteligt arbejdsmarked. Ansvarlig: årgangsteamet.Vi skal styrke barnets sprog og kommunikation. Det gør vi bl.a. ved at sætte ord på ukendte begreber. Vi viser barnet sprogets mangfoldighed ved at vise film, læse bøger og se teater. Ved at have forskellige nationaliteter i Dussen, oplever barnet fremmede måder at kommunikere på. Især i konfliktsituationer bruger vi samtlige spektre af kommunikation, såvel verbal som non verbal. Ansvarlig: det enkelte team.Vi styrker barnets sundhed ved at skabe mulighed for, at barnet får alsidige bevægelsesmæssige succesoplevelser samt ved at skabe en bevidsthed/bevidstgørelse af almen sundhed. Det gør vi ud fra en holdning om vigtigheden af en tidlig indsats i forhold til forebyggelse af inaktivitet og dårlige kostvaner. Derfor vil vi nogle gange tilbyde sund mad. Derudover vil vi benytte os af skolens gymnastiksale samt Dussens udenomsarealer. Ansvarlig: det enkelte team.Vi giver barnet indblik i kulturelle udtryksformer og værdier ved at afholde tilbagevendende arrangementer. Desuden bruger vi vores kulturs mærkedage ved at fremhæve aktiviteter, der understøtter disse dage. For at barnet får en følelse af at være en værdifuld deltager i et socialt, kulturelt og demokratisk samfund, vægter vi børnemøder højt. Det enkelte barn bliver her set og hørt af gruppen. Ansvarlig det enkelte team.Vi udvikler børns kendskab til naturen ved at arrangere ture ud i nærmiljøet. Dussens beliggenhed er ideel til at foretage ture ud i såvel dyrket som ikke dyrket land. Nærheden til Limfjorden udnytter vi til kombinerede sejl- og fisketure. Ansvarlig: det enkelte team.Hvert skoleår starter teamet for det enkelte klassetrin med at udarbejde en årsplan, af hvilken årets fokuspunkter for netop denne gruppe børn fremgår. Derudover udarbejdes midt i året en individuel udviklingsplan til hvert barn. Denne udviklingsplan danner grundlag for den årlige forældresamtale vi tilbyder. Derudover har vi i børnehaveklassen og ved modtagelse af nye børn en samtale kort efter skolestart under mottoet: ”Kom og fortæl om dit barn”. Såvel årsplanen som udviklingsplanerne er de enkelte medarbejderes arbejdspapirer og dialog redskab. De anvendes på teamets møder. De er med til at fastholde os i vores pædagogiske hverdag og bruges som grundlag for forældredialog. Derfor er de en garanti for en løbende evaluering. Årsplaner lægges på nettet hvert år. Den enkelte medarbejder er ansvarlig for årsplanerne.

For mere konkret at give et indtryk af Dussens arbejde med Temaerne i fælles skolebeskrivelse 2010 er der lavet følgende beskrivelse:

Tema 1- Læring og faglig udvikling: Dette sker bl.a. i O-timerne, hvor der arbejdes med de to hovedtemaer som er sundhed, social og personlig udvikling. Materialet omkring O-timerne fremgår af årsplaner for de enkelte årgange. De er tilgængelige på skoleportalen.

21

Den daglige praksis i DUS’en er præget af lege - og læringsprocesser, hvor indholdet kan ses i de pædagogiske årsplaner. Eksempler på forskellige lege - og læringsprocesser:

Computerspil og de sociale processer Bevægelse, leg og motorisk udfoldelse Ture i lokalområdet Sprogudvikling ved at fortælle historier, quizzer, skuespil, fremlægninger

Tema 2 – Alsidig udviklingFor at sikre den alsidige udvikling arbejder DUS Vesterkæret med individuelle udviklingsplaner, der tage højde for det enkelte barns personlige og sociale udvikling.Eksempler på hvordan der ellers arbejdes med den alsidige udvikling:

Vi giver børnene frirum til at udvikle deres fantasi og kreativitet Vi hjælper børnene i deres personlige udvikling, så de fortsat vil og har interesse til at

udforske nye områder Vi vil tage udgangspunkt i det enkelte barns niveau og finde deres nærmeste

udviklingszone I den alsidige udvikling bliver der brugt kreative udtryksformer som et arbejdsredskab bl.a.

igennem billedkunst, musik, dans og teater, hvor der arbejdes med de æstetiske læreprocesser

Tema 3 – Sundhed og trivselSundhed og trivsel har været et af DUS Vesterkærets større indsatsområder, som bl.a. har medført at vi har etableret:

Motorikhold Gymnastiksal, sportsturneringer Frugt i stedet for kage Vandautomater Ture ud af huset, vi går i stedet for at tage bussen Vesterkærets skole har udarbejdet en særlig ”Sundhedspolitik” (se skoleportalen) Børneinterview, store og små venner Fri for mobberi, vi arbejder med en anerkendende tilgang til børnene Sorggruppe Pædagogerne er rollemodeller. Børnene lærer om sociale kompetencer ved at se på,

hvordan vi voksne taler og agere sammen. Vi voksne er meget bevidste i vores omgang med hinanden

Tema 4 – særlig indsatsI forbindelse med vores arbejde med den rummelig og inkluderende skole, har vi set et behov for at arbejde specialet med nogle af de børn, der har særlige behov. Derfor har vi lavet følgende tiltag:

Udviklingsplan for det enkelte barn Pusterummet (rummer også børn med særlige behov), allergi, sorggruppe, motorisk screening Tværfagligt samarbejde i forbindelse med skolestart og ved overgang til klub Faglig sparring dels med specialteam PPR, skolepsykolog, sundhedsplejerske, trivselsperson og

KC Uddannede mobbekonsulenter Uddannelse af personalet

Tema 5 – Skole/hjem samarbejde

22

Vi arbejder til stadighed på at forbedre og gøre vores skole/hjem samarbejde så tilgængelig og opdateret som muligt. Eksempler på måder vi p.t. kommunikerer med forældrene. Det er vores mål at arbejde på en yderligere forbedring af den digitale kommunikation.

SkoleIntra (mails og billeder) SMS beskeder Infoskærm Daglig kontakt med forældre Kontaktbøger i allergi og pusterummet Månedsplaner Skolehjemsamtaler/forældremøder Udviklingsplaner/årsplaner Forældreråd Skolebestyrelsen

Tema 6 – ledelse og medarbejdereDe vigtigste råstoffer er medarbejdere og ledelse i udviklingen af en god arbejdsplads, derfor har vi valgt at arbejde med følgende tiltag:

Vi arbejder med en anerkendende tilgang til samarbejdet Personaleudvikling, eks. udviklingssamtaler, uddannelse og coaching Årsplaner fra ledelsen, som er med til at tydeliggøre årets arbejde og indsatsområder Teambaseret arbejdsform Teammøder, stormøder, pædagogisk råd, årlige kursus, pauser (daglig kontakt) Personaleforening, sociale aktiviteter, seniorordning

Tema 7 – De fysiske rammerDet er vigtigt for os, at de fysiske rammer er så fleksible som mulige og giver en mangfoldighed af muligheder, så de kan anvendes såvel i undervisningsdelen som i DUS-tiden. Vi betragter også udeområdet og nærmiljøet som et fysisk rum vi gør brug af:

Fleksibel indretning af rummene Allergivenlige rum Computere og wii kan bruges i alle rum (mobile)

Forandring af rum, der kan indbyde til lege, diverse aktiviteter, læringsrum osv Brug af andre faglokaler på skolens område, gymnastiksal, musikrum osv Legepladsen/motoriktårnet, grønne områder til hulebygning, bålplads, fodboldspil, bevægelse,

leg og udforskning DUS’ens båd, hus i Skurbyen, ture i nærområdet kan være tur til fjorden, marinemuseet,

skrammellegepladsen, Haraldssund, Frejas baner, travbanen, friluftsbadet, biblioteket. Jujitsu klubben, Rideskolen.

Efter- og videreuddannelses behovDa skolen fremover skal arbejde med LP-modellen vil vores uddannelsesbehov ligge indenfor dette område. Andre uddannelsestiltag vil være:

Større inddragelse af psykologer og trivselspersoner Kompetence udvikling omkring inkludering. Førstehjælp (ikke nødvendigt for alle)

Se også Indholdsplan for DUS-ordningerne.

23