soldaten juni nr. 5, 2015

1 SOLDATEN Nr. 5 • 2015

JUNI NR. 5 2015

Brandmænd med speciale i flyhavariTre minutters beredskab!

Finskytter Sådan bliver du en af Forvarets ninjaer

MCMAPMarine Corps Martial Arts Program

Dagens heltLivgarder gør dagens gode gerning

2 SOLDATEN Nr. 5 • 2015

> LEDER

Udgiver:Forsvarets KommunikationssektionDanneskiold-Samsøes Allé 11434 København Ke-mail: [email protected]: 3266 5558

Ansvarshavende redaktør:Vickie Lind

Redaktion:Amanda Niess Maiken Alberte Voigt

Korrektur:Klavs Vedel

Layout og tryk:Rosendahls A/S

Oplag:3.553

Copyright:Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde.

Artikler udtrykker ikke nødven-digvis Kommunikationssektionens eller Værnepligtsrådets holdnin-ger.

KO

LOFO

N

Striber

Til civil, træd af!Er I klar? Nu er der kun en uge tilbage. Har I prøvet alt det, I kunne tænke jer? Er I klar til at komme tilbage ud på den civile side af hegnet? Vi på SOLDATEN er ikke helt klar til at sige farvel og give kuglepennen videre til et nyt hold, ligesom I måske heller ikke er helt klar til at sige farvel til stuen og give den videre til nyt hold værnepligtige, som vil skabe minder på samme måde, som I har gjort. Men vi må bide i det sure æble sammen og indse, at vores tid er forbi. Det har været en fornøjelse at følge jeres hverdag og jeres tilbliven som soldater. Det har været et kæmpe paradigmeskift at komme ind i Forsvaret, men det bliver sandelig også et paradigmeskift at komme ud igen. Og det bliver svært. Folk kommer to minutter for sent til jeres aftale, de siger “tjekker” og de fatter slet ikke, at det hedder kampvogne og ikke tanks!Hvem skulle have troet, at man også kommer til at savne de tidlige morgener med musik og stueeftersyn? Og hvem skulle have troet, at det er en smule sørgeligt, at det er sidste gang, man har overnattet i felten med sløring i hele ægget? Lige om lidt er det noget, man kan se tilbage på og sige: “Dengang jeg var værnepligtig, der havde vi det helt vildt hårdt!”Inden længe vil I stå i snorlige geledder for sidste gang. De geledder, som jeres

sergenter har råbt efter jer i flere timer for at få jer til at lære. I vil blive aftrådt til civil, og jeres skab vil igen ligne pis. Giv den hele armen den sidste uge, nyd sergenternes råben, og giv den fuld gas til afslutningsfesten, men ikke for meget, den skulle nødig slutte før tid grundet bræk.Vi på SOLDATEN vil gerne sige mange tak for jeres gode historier, eminente sergent citater og jeres altid gode humør, når vi har besøgt jer rundt omkring i landet.

Forbliv motiveret!

Med venlig hilsenMaiken og AmandaJournalister på SOLDATEN

SOLDATEN Nr. 5 • 2015 3

04 Værnepligtsrådet Livgarden på CENTA

06 Fra Forsvaret til vildmarken og retur Med gæsteskribent Kristian Jersing

08 Emma Gads tips pg tricks Sådan bliver du en gentleman

09 Side najne-tøsen Mød granatkasteren

10 Dagens helt Sådan viser du dig som et godt

eksempel

12 Kaos og kokkehuer Kan du huske din første dag?

14 En musikalsk værnepligt Søværnets tamburkorps mine

damer og herrer!

16 De danske tropper på øvelse i Nordsverige Med ski på fusserne

18 En profil i Forsvaret Mød Jesper Sørensen som er sek-

tionschef ved AFTC

20 Typerne i delingen Hvilke typer genkender du?

22 MCMAP Marine Corps Martial Arts Program

24 Sådan scorer du i Forsvaret Yes baby!

26 Finskytter Sådan bliver du en af Forsvarets

ninjaer

30 Sergent- og menigcitater

31 Brandmænd med speciale i flyhavari Få et indblik i hverdagen på Flyvestation Karups brandstation

35 Voxpop Glæder du dig til at komme ud på

den anden side af hegnet?

Kan du huske din første dag? 12-13

IND

HO

LD

14-15 En musikalsk værnepligt – mød Tamburkorpset

20-21 Typerne i delingen – Hvem er du?

– og hvordan din baret sejlede?

4 SOLDATEN NR. 5 • 2015

> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET

CENTA for Livgarden

I uge 17 blev der afholdt et tredages CENTAkursus (Centraliseret talsmanduddannelse) på Holmen i København for 12 talsmænd og suppleanter fra Livgarden. Med højt humør og glade rekrutter begyndte dagen med at lære hinanden at kende på tværs af delinger og kompagnier med en præsentation af de enkelte. Derefter begyndte lektionerne med alt det, en talsmand skal bruge i sin dagligdag. På trods af alt den information, der skulle noteres og huskes, var humøret stadig højt, og spørgsmål blev ikke holdt tilbage.

På første kursusdag fik de værnepligtige talsmænd indblik i arbejdsskader, erstatningssager, cirkulæret, talsmandens rolle og information om videreuddannelse i Forsvaret. Her havde rekrutterne fået en case udleveret for netop at kunne bruge fiktive

problemstillinger og dertil at kunne analysere forskellige metoder at konfrontere eventuelle problemer med. På trods af en lang dag med lange

foredrag og selvstændige opgaver var de livlige rekrutter ikke til at smide i seng, og der var stor stemning for at gøre brug af træningslokalet. Derefter blev der sagt godnat!

Anden kursusdag startede blidt med oplæg om den personlige rådgivning og socialrådgiveren, som var sat i talsmandens perspektiv. Efter et par timer med rådgivning var der arrangeret idræt for de sportslige rekrutter. Her blev der fokuseret meget på forebyggelse af arbejdsskader, men også på hvordan man kan bruge idræt som forebyggelse for skader. Som afrunding og sidste lektion på dagen blev der givet indblik i Forsvarets militære straffe og disciplinarlovgivning. Her blev der gjort brug af den udleveret

På CENTA-kurset lærer de værnepligtige, hvordan en talsmand skal kunne fun-gere i det daglige. De får en bred vifte af informatio-ner, der hjælper de valgte talsmænd til at kunne rådgive og hjælpe deres kammerater i delingen. Før CENTA skal delingerne afholde valg, hvor tals-mand og suppleant væl-ges. Valget foregår internt i delingerne og styres af de værnepligtige.

SOLDATEN NR. 5 • 2015 5

> TELEFON: 32 66 55 50

Lars Palasin

Mobil: 32665551Mail: [email protected]

Mia Kleist

Mobil: 32665553Mail: [email protected]

Hvem løb du for? Værnepligtsrådet var repræsenteret ved Hærløbet 2015, som er et løb, der støtter danske veteraner.

Man kunne vælge at løbe 5 kilometer eller 10 kilometer. Løbet startede og sluttede ved Frederiksberg Slot, hvor der var lagt op til hygge med pølser og brød og musik. Det kostede 200 kr at deltage for voksne, 100 kr for børn og 150 kr for værnepligtige og studerende. Alt overskuddet går ubeskåret til veteranarbejdet i Dan-mark. I prisen var inkluderet en sandwich, frugt, soda-vand og en goodiebag, som blandt andet indeholdt en t-shirt. Dog var ikke alle tilfredse med størrelsen. Hærløbet er blevet stablet på benene årligt siden 2012. Ses vi næste år?

Læs mere om Hærløbet på www.haerloebet.dk

case, hvor der skulle sættes fokus på loven.

Som en god afslutning på dagen havde Værnepligtsrådet sørget for et socialt arrangement i det gode vejr, hvor fodbolden blev taget i brug, og grillen blev tændt op. Sidste kursusdag handlede om det praktiske som talsmand, hvor de værnepligtige talsmænd skulle arbejde med de områder, de havde lært på de forrige kursusdage. Dagen gik med selvstændige opgaver og fremlæggelser af problemstillinger, som skulle løses med de værktøjer og materialer, som de havde lært på CENTA. Hen ad eftermiddagen var der arrangeret rundvisning på fregatten Peder Skram, krigsskibet der ligger ved Holmen. På trods af at skibet ikke

har sejlet i over 10 år, kunne de søsyge stadig have en fornemmelse af at skibet sejlede. Derefter havde Værnepligtsrådet nogle sidste ord til de værnepligtige talsmænd, for at takke for tre gode dage sammen og rose for deres interesse som talsmand og ikke mindst deres engagement i samarbejdet på tværs af kompagnierne.

Nu er de værnepligtige talsmænd ud rus tet med værktøjer til at kunne hånd tere og varetage deres delingers eventuelle problemer og konflikter samt til at kunne repræsentere og tale på alle de værnepligtiges vegne.

Forlængelsen er i hus!Værnepligtsrådet kan berette, at vi endelig har fået forlængelsen på plads.Vi har længe arbejdet på en mulighed for, at rådsmedlem-mer kan sidde i Værnepligtsrådet i op til to perioder. Forlængelsen sikrer en bedre kon-tinuitet i rådets arbejde. Forlængelsen gør at rådsmedlemmer kan aftjene en værnepligt på optil 19 måneder, hvilket betyder at værne-pligtige ved ”Hesteskadronen”, Den Kongelige Livgarde og Kongeskibet Dannebrog nu også kan opstille til pladserne i Værnepligtsrådet.Forlængelsen gør sig desuden også gældende for værnepligtige journalister ved magasinet Soldaten. Rådsmedlemmer skal genvælges til anden periode, hvorimod journalisterne skal genansættes. Vi glæder os til den næste periode med et styrket Værnepligtsråd.


Fra Forsvaret til vildmarken og retur igen

Jakob var værnepligtig i Skive i foråret 2014, og tiden bød blandt andet på lange ture i kulden med fuld oppakning, hvor hårdhed og udholdenhed var en nødvendighed. De mange ture i felten gav Jakob en ny interesse: friluftslivet. Værnepligten gav basale redskaber, som kan bruges i naturen, men Jakob ville gerne lære endnu mere for derved at blive i stand til at kunne klare sig i vildmarken. Han bestilte derfor en rejse til Canadas fantastiske vildmark, hvor hele juli måned skulle bruges iført rygsæk og vandrestøvler sammen med 14 andre eventyrlystne unge danskere.

”Jeg tilbragte sommeren i det enestående canadiske landskab, hvor fokus var på at opleve så meget som muligt med så lidt som muligt. Kajakkurser, vandreture i øde områder langt fra civilisationen, kanoture helt tæt på vilde spækhuggere og hvaler i det åbne hav samt undervisning i overlevelses og vildmarksteknikker var en del af det fantastiske eventyr,” siger Jakob Hansen.

”Jeg har oplevet vildmarken, hvor vi slog lejr fra dag til dag, prøvet at fange min egen mad, som blev tilbe

redt over ild lavet efter bushcraftteknikker samt være af sted i 24 timer kun med kort, kompas, kniv, fløjte og bjørnespray. Jeg fandt ud af, hvordan det enkle nogle gange er det bedste.” I vildmarken har Jakob brugt sin krop, sit sind og den friske luft til at rykke ved grænser og opbygge kompetencer, han kan bruge i sin uddannelse (HRU) samt fremtidige karriere i Forsvaret.

Sommeren bød for Jakob på mange uvante situationer og nye udfordringer, hvor der dybt inde i Canadas vildmark ikke var skyggen af civilisation, og hvor han kun havde det med, han selv kunne bære. Oplevelserne gav ham en mulighed for at viderebygge på kompetencer fra værnepligten. Både alene og sammen med de 14 andre deltagere på turen. Han lærte, hvordan hver enkelt person har en central rolle for teamet, for oplevelsen og for opgavens succes. Jakob har stået på en bjergtop og set solopgangen, hvor han har haft mulighed for at nyde stilheden, få ro i sindet og haft tid til eftertanke.

”Rejsen har givet mig en tro på mine egne evner, som jeg kan bruge i min videre karriere. Rejsen har givet mig klarhed over at min fremtid er i Forsvaret, hvor min interesse for friluftslivet og naturen kan dyrkes,” siger Jakob Hansen.

Tiden i Canadas smukke natur har givet Jakob redskaber til at handle på de problemer, han står overfor, og værktøjer til at forebygge kritiske situationer, selvom han er presset både fysisk og psykisk. Oplevelserne i Canadas smukke natur gør, at Jakob står stærkere og føler sig mere klar og rustet til at gå i gang med sin uddannelse. Han opfordrer derfor alle værnepligtige til at gå fra Forsvaret til vildmarken – og hvem ved, måske de ligesom Jakob gribes af friluftslivet og kommer retur til Forsvaret igen!

At turde udfordre og udforske sig selv, rykke ved grænser, afprøve kompetencer opnået i værnepligten og opleve felten på egen hånd, er noget alle burde opleve. I hvert fald hvis du spørger Jakob Hansen, som valgte at gøre netop dette i Canadas vildmark.


KRISTIAN JERSING

Fra Forsvaret til vildmarken og retur igen

Emma Gads tips og tricks

Den Kongelige Livgarde afholder med hvert værnepligtshold en gallafest. Problemet er blot, at mængden af piger er begrænset i Livgarden. Derfor bliver de værnepligtige bedt om at medbrin-ge en date, så overvægten af drenge bliver til ligevægt.Før festen bliver rekrutterne undervist i takt og tone – præcis sådan som Emma Gad ville have det, så hun ikke vender sig i graven over Hendes Majestæts kommende gardere. Men resten af de værnepligtige drenge på de resterende kaserner kan sik-kert også bruge en hånd til afslutningsfesten, som snart render af stablen.Her oversættes nogle gode råd fra etikettebogsforfatterinden til vores nutidige sprog.

- Borddamen sidder altid til højre for herren.Hvis du har planer om at naile en bestemt pige fra kompagniet eller endda delin

gen, sørg da for at få dig sat, så du har hende til højre for dig, da kan dette eventuelt være en ice breaker.

- Man skåler ved at løfte glasset og ser på den person, man ønsker at skåle med. Man kan evt. gøre en hilsende bevægelse med hånden. Der er en tommelfingerregel, der siger, at glasset løftes op i højde med 3. skjorteknap.Skab øjenkontakt, måske et blidt, flirtende blik med øjnene. Bliv med øjne

ne enige om, at I skal skåle. Hvis han/hun ikke forstår en hentydning, kan du måske ty til mere drastiske midler.Samtidig nævner Emma Gad noget, som alle vi soldater kan relatere til. Vi ved præcis, hvor alle knapperne på skjorten sidder. Det skulle helst ikke være et problem.

- Det er ikke velset, at en dame skænker vin til sig selv, så det er mandens pligt at holde øje med både sin borddame og damen til den anden side.Det er dit ansvar, at begge damer på hver din side bliver fulde. Emma Gad sagde det først, håndhæv det!

- Det er ikke korrekt at omtale sin sult, hverken før eller under målti-det. Man bør ikke forsyne sig flere

gange af samme ret, medmindre andre også gør det, da det er bedst, at alle er færdige samtidig.Uanset hvor lang en dag du har haft, hvor jeres befalingsmænd ikke har givet jer tilstrækkelig med tid til at spise, så skal I ikke klage. Men når I så endelig får tid nok til mad, så tag nok første gang, andet er ubehøvlet. Her er gruppepresset essentielt, I skal følges ad, ligesom i spredt orden, vi venter på den sidste, og så fortsætter vi.

- Ved større selskaber behøver man ikke sige farvel til andre end værts-parret, hvis man er de første, som forlader selskabet.Med andre ord: Det er pinligt at være den første til at gå kold.

- Gæster, der bliver ”hængende”, risikerer ikke at blive inviteret of-tere.De, der går kolde og sover under bordet, bliver ikke inviteret igen. Til gengæld: Hvis man kan mærke klimaks, og derfra kan føre den videre til byen, så værtsparret ikke skal hænge på jer, så bliver I inviteret igen. Med garanti. Til gengæld har vi jo også lært ovenover, at man heller ikke skal tage hjem eller videre for tidligt.

- En betænksom vært forhindrer en beruset gæst i at køre bil.Opsøg her gerne de gavmilde MP’ere.


MAIKEN VOIGT


Side -tøsenGranatkaster (GRK) M/03 og M/10Granatkasteren er en dame, som ja, du gættede det, kaster med granater. Faktisk er det noget gear, som du kan påmontere på din kæreste, M/95 eller M/96. Således at du får to lækre damer i én. Granatkasteren anvendes til bekæmpelse af afsiddet personel, upansrede og let pansrede køretøjer. GRK er et enkeltskudsvåben.GRK, som påmonteres på geværets pibe, består af en styreskinne og et bundstykke, hvortil våbnet har egen aftrækkemekanisme. Når GRK er påmonteret, har våbnet altså to aftrækkere, geværets og granatkasterens. På styreskinnen foran bundstykket er der monteret et kammer og en pibe i forlængelse af hinanden.Til GV M/95 og M/96 hedder granatkasteren GRK M/03, og til GV M/10 hedder den GRK M/10. Der er nemlig to versioner, alt efter hvilket gevær du bruger. Man blev nødt til at udvikle en ny granatkaster, da GV M/10 blev indført. GRK M/03 kunne nemlig ikke monteres tilfredsstillende på GV M/10, da denne løsning ville blive for tung og klodset.

Man videreudviklede også lidt på våbnet, således at GRK M/10 kan fungere som et såkaldt “stand alonevåben”. På den måde er man ikke afhængig af, at granatkasteren skal kunne monteres på et gevær. Hvis våbnet fungerer som et stand alonevåben, kan der som sigte anvendes et Spuhr GRKsigte.

Granatkasteren kan anvende forskellige typer granater. Eksempelvis en brisantgranatpatron M/96, som har en skadelig effekt inden for 130 meter og som er dødelig inden for fem meter. Eller brisantgranatpatron DM101A2, som indeholder 650 stål

kugler af 2,25 mm. Det kan også være LLW, Sound & Flash 4Bang, som er en granatpatron, der deler sig i fire separate ledninger, som hver detonerer med 150 dB i 46 meters højde, foran eller over målet. Denne patron har en effektiv rækkevidde på 70100 meter.

Faktaboks:Vægt: 2,0 kg (M/03) og 1,4 kg (M/10)Rækkevidde: 100 m

Kilder: http://www2.forsvaret.dk/viden-om/materiel/udrustning/vaaben/gevaerer/granatkaster/Pages/Granatkaster2.aspxhttp://www2.forsvaret.dk/viden-om/udland/afghanistan/Materiel/vaaben/Pages/default.aspx

MAIKEN VOIGT


Det gode eksempelNår I befinder jer på den anden side af hegnet, kan I føle jer forpligtet til at være det gode eksempel i samfundet. Men hvordan gør man det? Dette er blot nogle få forslag til, hvordan du kan gøre en forskel.

Træd til, når det gælder førstehjælp Der er ikke mange civile, der tør at gribe ind. Tag styringen, så følger de andre med.

Gør plads til andre Din tålmodighed er blevet testet rigeligt i Forsvaret. Derfor er det lettere end nogensinde at træde et skridt tilbage og gøre plads til de andre, der har travlt med at komme ”fremad fremad”.

Tilbyd din hjælp Folk på rejsen til og fra kasernen kan have svært ved at håndtere deres bagage, cykler, barnevogne osv.

Overhold loven Gå ikke over for rødt. Især ikke i uniform! Du er et forbillede for de andre, og de ser op til dig.

Tilbyd din plads i toget eller bussen Børn, ældre og gravide kvinder har altid førsteprioritet, når man slås om siddepladserne i bussen. Du er sund og rask og kan godt holde til at stå op. Hvis du er ekstra nice, kan du tilbyde din plads til hvem som helst. Selv de, der er sunde og raske ligesom dig selv.


AMANDA NIESS

Dagens heltGarderen Kristoffer Justesen fortæller SOLDATEN, hvordan hans gode gerning på rejsen til kasernen resulterede i, at han blev dagens helt og blev takket mange gange af en ældre dame.

Det er en helt almindelig søndag, og garderen Kristoffer Justesen skal tilbage til kasernen. Han stiger på Stoget i Køge og finder en plads. Her falder han i snak med en ældre dame, der er på vej til lufthavnen. Det kan tydeligt høres på hendes syngende accent, at hun er fra Bornholm. Hun er forvirret og spørger den unge garder Justesen om, hvornår toget er i København. Kristoffer undersøger det på sin telefon og finder tidspunktet til hende.

Da toget ankommer til næste station, kommer hun i tanke om, at hun har glemt at checke ind. Den pæne ældre dame farer derfor ud af toget i sit fine tøj og rejsekortet i hånden for at checke ind. Det går ret tjep med Stogene, så de holder ikke på stationen særlig længe, inden de kører videre. Efter hun har checket ind, iler hun tilbage mod toget, men dørene lukker, inden hun når ind igen. Hun banker på en af togets ruder og løber efter toget, mens det kører væk fra perronen. Kristoffer signalerer til hende, at de skal få fat i hinanden over telefonen. Men i toget har hun efterladt al sin bagage bestående af kufferter og en fin krokodilleskindtaske med iPad, iPhone, smykker, pengepung og alle mulige andre dyre ting, man nødig vil miste. Det eneste, hun medbragte, da hun skulle checke ind, var rejsekort. Hun står derfor på perronen med ingenting udover et rejsekort.Kristoffer vil hente hjælp, men da der ikke er nogen DSBmedarbejder i syne, ringer Kristoffer til DSB fra sin

mobiltelefon og forklarer situationen.Den ældre dame henter hjælp hos en fremmed mand, da hun ikke selv har sin mobiltelefon på sig. Manden ringer også til DSB og fortæller dem om, hvad der er sket. DSB får telefonnumrene og hjælper Kristoffer og damen med at komme i kontakt med hinanden. De to ender med at tale sammen, men samtalen er kort, for damen har travlt, da hun skal nå et fly. Hurtigt aftaler de at mødes på 7Eleven på Københavns Hovedbanegård.

Den trætte garder kæmper sig op ad rulletrappen med både damens og sin egen bagage. Som et presset pakæsel får han det båret op til 7Eleven, hvor han venter på den ældre dame. I ventetiden står han og tænker på, hvor meget han egentlig bare vil hen til kasernen. Da en halv time er gået, får han øje på den ældre dame, der farer forvirret op ad rulletrappen. Han vin

ker hende hen til sig, og hun kommer lettet mod ham med tårer i øjnene. Hun bryder sammen i gråd af taknemmelighed og vil gerne tale med ham og takke ham, men Kristoffer skynder sig at sende hende af sted, så hun kan nå sit fly. Damen farer videre for at komme til lufthavnen i tide, mens Kristoffer mødes med de andre gardere, der også skal mod kasernen.

Dagen efter ringer damen til Kristoffer, mens han befinder sig på kasernen. Han går op på værelset, da han kan se, at det er et fremmed telefonnummer, der ringer. Hun takker mange gange og vil belønne garderen med en takkegave. Selvom det er pænt af hende, kan han ikke tage imod det. Hun siger derefter, at han skal kigge forbi hende, hvis han kommer til Bornholm, så hun kan takke ham. Derudover fortæller hun, at flyet var forsinket, og hvis ikke det havde været det, havde hun ikke nået flyet. Hun vil også

gerne tale med den anden mand, som hjalp hende på perronen, men hun har ikke hans telefonnummer. Kristoffer siger, at han kan finde det på sin mobiltelefon, da de havde talt sammen, mens hun lånte mandens telefon. Damen får telefonnummeret af Kristoffer og takker ham igen. Herefter afslutter de samtalen.

”DET, SYNES JEG, MAN SKAL GØRE.

HVIS DET SKETE FOR MIG, VILLE JEG SÆTTE PRIS PÅ,

AT NOGEN HJALP MIG.”


Kaos og kokkehuerKan du huske din første dag?Da du startede din værnepligt, løb du forvirret rundt med en misformet baret, mens sergenterne var nogle røvhuller, der råbte af dig hele tiden. Værnepligten blev bedre derfra, og du og din de-ling har udviklet jer meget siden da. Kan du stadig huske din første dag?

OdenseHESKJeg fik svar, under en måned inden jeg skulle starte, da jeg havde søgt i sidste øjeblik. Jeg var så nervøs, men i toget på vej derhen mødte jeg en anden HBU’er, som beroligede mig. Da vi ankom, faldt jeg i snak med en af de andre piger. Jeg var bange for sergenterne, men jeg troede, at de ville bløde op i løbet af dagen. De blev bare ved med at være nogle røvhuller. Jeg tænkte, at det bare var en galeanstalt, det her. Det var lidt ligesom en film til at starte med, men så blev det nice.Vi fik udleveret en sæk med udrustning og tøj. Jeg blev ved med at tænke: ”Jeg taber den! Jeg taber den!” Heldigvis tabte jeg den ikke.Det hele var forvirrende, for man vidste ikke, hvad der var hvad, når vi skulle fremholde vores stumper. Alle løb forvirrede rundt.Om aftenen var jeg smadret. Der var så mange nye indtryk og tanker.

NørrebroHESKJeg var spændt, rigtig spændt! Jeg havde ingen forventninger til det, for jeg kendte ikke nogen, som havde været i militæret og kunne fortælle mig om det. Det var hårdere, end jeg troede.Den første dag var meget forvirrende,

men vi lærte hurtigt, at man først var færdig, når alle var færdige. Efterhånden fik man hurtigt fællesskabet og sammenholdet at mærke.Vi fik hele tiden at vide, at alt skulle være perfekt, og prøvede at blive hurtigt færdige. Jeg var i frygt for befalingsmændene og havde respekt for dem. Man var presset på søvn og greb enhver mulighed for at lægge sig. Efter den første dag var overstået, blev jeg lettet.

NørremarkenHESKFra den første dag husker jeg en masse nervøsitet og spænding. Det var en anspændt situation, for man kendte ingen, og sergenterne råbte og skreg hele tiden. Sergenterne stressede os

meget til at starte med. Vi lærte hurtigt, at den eneste måde, det fungerer på, er ved at hjælpes ad.Det var en lang og spændende dag. Det var også meget sjovt at tale med de andre om, hvilke forventninger de havde, selvom det var akavet i starten. Sergenterne sagde, at kammeratskab var vigtigt. Jeg glædede mig til at komme i seng efter den første dag.

AssensHESKDer var en masse spænding og nervøsitet over for de opgaver, vi fik, og de andre personer, som man ikke kendte. Men vi skulle samarbejde. Det var akavet i starten, men vi faldt hurtigt i snak med hinanden. Selvom jeg var nervøs, blev jeg nødt til at tage initiativ til at tale med de andre.Vi blev nødt til at hjælpe hinanden. Man er ikke selv færdig, hvis delingen ikke er.

IkastHESKDen første dag var med åbent sind og åbent hjerte. Jeg var åben over for opgaverne og de nye mennesker. Jeg prøvede at observere og være opmærksom på, hvordan det hele foregik. Dagen var fuld af spænding og nervøsitet, for man har jo bundet sig til tolv måneder.

Odense

Nørrebro

Nørremarken

Assens


AMANDA NIESS

Der skete meget, og det hele gik så hurtigt. Det var meget struktureret og planlagt til sidste minut. I løbet af kort tid fandt vi ud af, at fællesskab er vigtigt. Det er også vigtigt, at vi har hinanden og hjælper hinanden. Man kommer langt som deling. Ikke som individ.

NørresundbyHESKJeg havde halvandet års ventetid, inden jeg skulle starte, så jeg var spændt. Spændt på at se de andre, som jeg skulle tilbringe det næste år med. Mit første indtryk var: ”Hold da op, der er mange piger herinde!”Man kunne godt mærke, at tonen var anderledes, end man var vant til fra gymnasiet. Det var hårdere, end jeg havde regnet med. De første par uger startede dagene kl. 05:00 og sluttede kl. 23:00. ”Det her bliver et langt år!” tænkte jeg.Jeg var nervøs for at ride, for jeg var bange for heste, inden jeg startede. Jeg valgte Hesteskadronen for udfordringens skyld, og fordi det var 12 måneder, så det passede godt med skole.

ChristianshavnGHR SlagelseJeg var spændt. Under togturen prøvede jeg at lægge mærke til, om der var andre, som også havde store tasker med. Da vi ankom, stod der fem mænd i grønt tøj. Nu starter det! Nu skal vi bare ud at slå ihjel!Der var rigtig lang kø, da vi skulle have udleveret ting. Jeg havde sommerfugle i maven. Og så kan jeg huske, at vi fik vores skema. Jeg blev overrasket over, at vi skulle hedde bynavne. Folk anede ingenting den dag. Man var helt lost. Vi var de største klaphatte den første dag.Da vi blev delt op i delinger, satte jeg mig ved det forkerte kompagni til at starte med. Jeg kiggede meget rundt på de andre. Vi ventede der i ret lang tid. ”Har de glemt os?” tænkte jeg.Jeg var meget nysgerrig. Jeg syntes, det var spændende at se hvor, vi skulle bo.”Hold kæft hvor skal jeg stå meget stille!” tænkte jeg. Vi frøs, da vi stod i geledder. Da vi øvede eksercits, som foregik udenfor, frøs vi også vanvittigt meget. Jeg svømmede rundt i min alt for store jakke. Det var den længste dag i mit liv!

SjælørGHR SlagelseJeg fulgtes med to piger i toget, og vi bondede så godt sammen, men vi endte med at komme i hver vores deling. Vi blev hurtigt vist hen til vores stue, og jeg var helt alene på stuen. Jeg troede, at jeg skulle bo alene, fordi de andre kom senere.Vi øvede eksercits i snevejr. Da de andre kom, skulle vi undervise dem, hvilket vi ikke kunne finde ud af. Det var glat, så vi gled, når vi skulle dreje rundt. Alle havde upraktisk tøj på, så vi glædede os til at få vores uniform, så vi kunne få varmt tøj på. Der blev brugt lang tid på udlevering og eksercits den første dag. Jeg tænkte: ”Det kommer til at føles som lang tid, hvis ikke sneen snart holder op!”Vi kunne ikke huske hinandens bynavne, og folk kunne knap huske deres eget. Jeg kom til at svare sergenterne igen, da jeg hellere ville hedde Valby. Det fandt jeg ud af, at man ikke skulle gøre.

VærløseGHR SlagelseVi følte os som en flok kvæg. Vi fik regler for, hvordan vi skulle se ud og spise i CAF.Da vi fik uniform og et andet navn, var det som at komme til en helt anden verden med ukendte rammer og regler.Vi havde kokkehuer på, men sergenterne var tålmodige og smilende den første dag. Derefter blev de hårdere. En person kom til at kalde premierløjtnanten for korporal. Det blev han sur over!Der var lidt koldt, og man havde ikke set Kasernen uden sne.

Ikast

Nørresundby

Christianshavn

Sjælør

Værløse


En musikalsk værnepligtEn niche i Søværnet er tamburkorpset. Det holder til på Marine-station Holmen, og opgaven er at spille musik. De har absolut ingen erfaring med livet som klam, kold rekrut og det at være fuld af mudder i et øvelsesterræn. Soldaterne i Søværnets Tam-burkorps har to dages rekruttid. Derefter er det fuld fokus på musikken.

Værnepligt i tamburkorpsetI tamburkorpset har de én eneste værnepligtig. Det fungerer nemlig sådan i tamburkorpset, at de fast har 22 musikere. Derfor søger de kun værnepligtige, når de mangler nogen til truppen. Stillingerne bliver slået op på Forsvarets hjemmeside. Det tricky her er, at de søger kun værnepligtige, som behersker lige netop det instrument, som de mangler i korpset. Hvis man bliver udvalgt til samtale, er det ikke en almindelig jobsamtale, man skal forberede sig på. Man skal nemlig spille på sit instrument, og den, som spiller bedst, ”vinder” stillingen. Når man har været værnepligtig i fire måneder, bliver man udnævnt til konstabel og ansat på en K35kontrakt. Efter to og et halvt år bliver man udnævnt til overkonstabel, og

det er den højeste rang, man kan få i tamburkorpset.

Tamburkorpsets opgaverTamburkorpset har forskellige musiske opgaver, som de skal varetage. De skal spille til en række af Forsvarets arrangementer, men de kan også blive booket til at spille til civile arrangementer. Eksempelvis spiller de til nogle af officersskolernes arrangementer, men de spiller også ved årsdagen for slaget ved Sjællands Odde.

Koncertprogram, marchprogram og tattooprogramSoldaterne ved tamburkorpset har som udgangspunkt tre forskellige programmer, som de skal kunne nogenlunde udenad, og musikken på programmerne skifter hvert år. Når

de spiller koncert, er det ligesom, når man er til klassisk koncert, hvor musikerne sidder ned og spiller. Når de spiller deres marchprogram, går de march og spiller samtidig. Tænk, hvor svært jeres deling har ved blot at gå i takt, og så skal der spilles musik samtidig. Det sidste program, tattooprogrammet, er meget specielt. Det er en slags avanceret march, samtidig med at de spiller. De går rundt i forskellige formationer, samtidig med at de spiller musik. “Det er svært i forvejen at huske, hvor man skal gå hen næste gang i formationerne. Når man skal spille musik samtidig, bliver det endnu sværere!” fortæller Mads, som spiller kornet i tamburkorpset.


MAIKEN VOIGT

Mød MadsMads er en af tamburkorpsets nye konstabler, som lige er blevet ud-nævnt i slutningen af december sidste år. Han er en af de fire i tam-burkorpset, som spiller kornet.

Hvad lavede du inden din tid i tam-burkorpset?Efter gymnasiet kom jeg ind på MGK (Musikalsk Grundkursus red.), som varede et år. Jeg så, at stillingen i tamburkorpset som konstabel var blevet slået op. Men inden jeg kunne blive konstabel, skulle jeg være værnepligtig. Jeg kom ind d. 18. august, der havde vi to dage i Frederikshavn, hvor vi var rekrutter. Men vi fik egentlig bare udleveret vores mundering. D. 17. december blev jeg udnævnt konstabel.

Hvorfor søgte du jobbet som kon-stabel ved tamburkorpset?Det var mest lidt for sjov. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle lave. Så nu er jeg herinde for at få erfaring.

Hvordan var værnepligten i tam-burkorpset?Det er lidt en prøvetid som værnepligtig. De skal se en an og se, hvor meget man kan. Man får mere ansvar med tiden.

Til Virginia med tattooprogramTil sommer skal tamburkorpset til Norfolk, Virginia i USA til Virginia International Military Tattoo, som bliver afholdt på en flådebase for at vise andre korps fra forskellige steder i verden deres tattooprogram. Lignende korps kommer til Norfolk for at vise deres tattooprogram.

Kaffepauser er en vigtig del af hverdagenMusikerne i tamburkorpset starter deres hverdag klokken otte, hvor de samles til et lille morgenmøde. Derefter er der individuel opvarmning i cirka en time, hvorefter korpset samles og øver en række numre igennem. Men lad os ikke glemme kaffen! Det er vigtigt med pauser,

og det er vigtigt med kaffe. I pauserne kan man virkelig mærke, at man har med musikere at gøre, når de i en pause ud af ingenting skaber en melodi ved at slå på forskellige ting. Det bliver så filmagtigt, at man til sidst forventer, at de stiller sig op på bordene og synger som i en ægte Bollywoodfilm. Som udgangspunkt er det et ottetilfirejob, men 13:30 får musikerne faktisk fri til at gøre, hvad de vil. Man skal tænke på musikere som sportsfolk, de skal ikke overbelastes. Derfor forventer man kun maksimalt fokus fra 08:00 til 13:30, resten af tiden kan musikerne eksempelvis bruge til at øve sig på bestemte numre, som de føler halter lidt.


150 soldater fra JDR (Jydske Dragonregiment) og GHR (Gardehusarregimentet) har i samarbejde med svenske soldater gennemført en øvelse i Sverige for at udvide deres taktiske kunnen under andre klimabetingelser og derved øge uddannelsesniveauet. SOLDATEN har talt med tre soldater fra JDR om øvelsen i Sverige. Oplevelsen har for soldaterne været et break fra hverdagen. ”Det var en fed oplevelse, da vi var kommet hjem.” fortæller en af soldaterne. Udover at tage på øvelse i Sverige har de blandt andet været i Tyskland og Sydafrika.

En sædvanlig øvelse – bortset fra ski på fusserneØvelsen i Sverige foregik stort set, ligesom det plejer at foregå i Danmark. Dog blev de første par dage brugt på at øve færdigheder på ski. Både erfarne og nybegyndere fandt det udfordrende at stå på ski med den tunge oppakning. Langt de fleste væltede før eller siden i løbet af øvelsen, og nogle af soldaterne var nede at kysse sneen mange gange. Introugen blev beskrevet som en fed oplevelse af de danske soldater. Efter de var blevet instrueret, stod den primært på kamp den sidste halvdel af øvelsen.

Svenskernes fjendeDe danske soldater skulle agere ”fjende” sammen med en svensk kampvognsdeling. Der blev lånt svenske IKK CV 9040 (infanterikampkøre

tøjer) og givet uddannelse på disse forud for øvelsen. Derudover blev danske M113 (pansrede mandskabsvogne) anvendt som kampkøretøjer. Øvelsen varede fra 28 FEB til 19 MAR.Danskerne og den svenske venskabsbataljon hjalp hinanden med at skabe en lærerig øvelse, og udvekslede erfaringer. Soldaterne fortalte, at det var spændende at møde Sveriges hær, da de kunne sammenligne sig selv med dem. De opdagede blandt andet, at deres fokusområder var forskellige. De danske tropper havde mere fokus på førstehjælp end svenskerne.

Husk at gøre det nice for dig selvUnder hele øvelsen var klimaet en udfordring. I Sverige krævede ”manden” ekstra fokus, da kulden og sneen var udfordrende. Soldaterne

lærte hurtigt at lægge ekstra fokus på de mindste detaljer, så de kunne opretholde deres kampkraft. Selvom det hele tog lidt længere tid, blev det prioriteret at pleje sig selv. Man skulle tænke ekstra meget på at få tørret sine handsker og sit våde tøj, så snart der var mulighed for det.Soldaterne fik udleveret varmt tøj og strømper i Sverige, og de blev opfordret til hele tiden at have et par tørre sokker på sig. Når de var i bevægelse, var de iklædt det hvide tøj, som ses på billederne. Når de stod stille, havde de en tyk jakke på for at holde varmen.Udover sokker var der også andre ting, der hele tiden skulle medbringes, så soldaterne var i stand til at klare sig i 24 timer, blandt andet grej til at lave ild. Ilden er utrolig vigtig i et klima som dette. Under øvelsen

De danske tropper på øvelse i Nordsveriges kolde klima


kunne den både bruges til at varme soldaterne og til at smelte sne, så de fik varmt vand at drikke. Det sparede kroppen for energi, så den ikke selv skulle varme det op. Selvom det var koldt, og man hurtigt kunne miste lysten til at åbne sin feltflaske og tage en slurk af det kolde vand, var det stadig vigtigt at få noget at drikke.

Menneskelige slædehundeRygsækkene blev også medbragt hele tiden, når de skulle drage længere væk. Ikke nok med det havde cirka hver fjerde mand en pulk (en slags slæde) efter sig, som var bundet fast om livet. På pulken lå fællesmateriel som blandt andet bestod af telte og større våben. Hvis en soldat skulle blive såret, ville han også blive bragt frem på en pulk.Skønhedssøvnen foregik i store telte, hvor der var plads til 20 mand. Inden de kunne lægge sig til rette i teltene, skulle der skovles sne. Det tog et par timer at slå telte op, da det er et kæmpe besvær sammenlignet med en bivuak. Soldaterne var kun ude om natten få gange sammenlignet med det sædvanlige. Men når de var, havde de endnu sværere ved at stå på ski!

Sne, sne og mere sneØvelsesterrænet, som blev anvendt, var stort og usammenligneligt med dem, vi har i Danmark. Da hele terrænet var dækket af sne, var det svært at orientere sig. Det var tæt på umuligt at navigere efter de markante ting i naturen. Derfor blev højdekurver brugt, når de skulle finde vej med kort og kompas.

De gik på vandetVandpassager foregik oven vande. Ikke så Jesusagtigt, som det lyder, for alle søer var frosset til. Det var en af fordelene ved frostgraderne. På trods af det slap de ikke for en tur i vandet. Isen blev hakket i stykker, så de kunne få en smagsprøve på, hvordan det føles, hvis de risikerer at falde igennem isen senere.Trods den usandsynlige chance for at blive udsendt til et land dækket af sne i øjeblikket var det en lærerig øvelse for soldaterne. De blev især trænet i at fungere som enkeltmand. Og som en af soldaterne sagde: ”Hvis man kan kæmpe her, kan man kæmpe alle steder.”

Du kan læse mere om øvelsen i artiklerne ”Soldater på vintertræning i Nordsverige” eller ”Panserbataljonen kæmper fortsat i Nordsverige” på www.forsvaret.dk

AMANDA NIESS

Fotografer:

Jesper Sundström

Delingsfører Robert Mørck


En Prof l i Forsvaret

Fulde navn: Jesper SørensenAlder: 38 år

Antal aktive år i Forsvaret: 19 årAntal udsendelser: Irak Hold 1, hvor Jesper var panserinfanteridelingsførerNuværende stillling: KN, sektionschef ved grunduddannelsen ved AFTC (Air Force Training Centre)

Var du frivillig som værnepligtig?Ja, det var jeg. Jeg ville gerne være officer. Det har jeg altid vidst, at jeg ville. Dengang kunne man lave et raketforløb til officeren, så man kom hurtigt igennem systemet, men der dumpede jeg til optagelsesprøven. Jeg tog derfor den ”tunge” vej og startede i 1996 ved Danske Livregiment i Vordingborg. Under værnepligten var der sergentudtagelse for dem, der gerne ville, og det ville jeg jo gerne. Dengang blev man værnepligtig sergent. Tre måneder inde i værnepligten kom man på sergentskole i Sønderborg. Efter otte måneder var jeg uddannet værnepligtig sergent. Så i sommeren ’97 kom jeg tilbage til Danske Livregimentet som næstkommanderende i en værnepligtsdeling ved panserinfanterikompagniet. Oprindeligt var det i 10 måneder, jeg skulle være værnepligtig sergent. Men allerede under rekruttiden blev jeg valgt ind i forretningsudvalget for værnepligtige, som det hed dengang, som repræsentant for de værnepligtige sergenter i Hæren. Efter to måneder som NK/DEL kom jeg ind og fik civilt tøj på inde på Svanemøllens Kaserne og sad i det, som vi i dag kender som Værnepligts

rådet. Der sad jeg inde, til min tid som værnepligtig sergent var ovre. Da søgte jeg ind på officersskolen, det var i sommeren ’98. Men de sagde inde på officersskolen, at jeg manglede mere praktisk erfaring. Så jeg kom til Vordingborg og blev instruktør ved Hærens Materielkommandos rekrutskole. I august ’98 startede jeg så på Hærens Officersskole.

Hvordan ser du tilbage på din værnepligt?Jeg synes, at min rekruttid var det fedeste. Det var alt lige fra kammeratskabet, det at bo sammen med andre på en stue, den fysiske træning og udfordringerne. Det var specielt fedt, at der blev stillet krav til en. Man blev mentalt og fysisk udfordret, og man fik rykket sine personlige grænser.

Hvad bed sig så meget fast i dig, at du måtte blive i Forsvaret?Min motivation for at komme ind til Forsvaret startede længe før. En af mine forældres venner var også i Hæren – han var kaptajn dengang, kan jeg huske. Han gik og skruede i biler i sin fritid, der hvor vi boede. Jeg blev mobbet i de første skoleår og kunne ikke rigtig komme ”fri” af det, så det spurgte jeg ham til råds om. Hans svar var: ”Du skal bare tage den største af dem, der mobber dig og give ham en på kassen, så han mister pusten”, eller sådan husker jeg det i hvert fald. Det gjorde jeg så, og fra den ene dag til den anden blev jeg ikke længere mobbet. Derudover, så havde min morfar været i Hjemmeværnet. Noget

Jesper Sørensen


MAIKEN VOIGT

af hans udrustning havde han ikke afleveret, så det legede jeg med som barn. Da jeg var 16 år, kom jeg med i Hjemmeværnet, og det tiltalte mig meget. Min delingsfører var reserveofficer fra Hæren og politimand til daglig. Jeg reflekterede ikke så meget over det dengang. Jeg syntes bare, at han var sej. Nok fordi han udstrålede overhøjde, troværdighed, ansvarlighed og tillid.De to var for mig rollemodeller, der gjorde, at jeg fik smag for Forsvaret. Da jeg senere kom ind, var min kompagnichef og næstkommanderende også en stor inspiration – jeg tror derefter, det var en kombination af, at ”sådan ville jeg også være” og så en motivation for at få mere indflydelse og et ønske om at være ”soldat for fredens skyld”.

Hvad er det fedeste ved dit job i dag?Jeg uddanner folk ved Flyvevåbnets basisuddannelse og leverer soldater videre til Flyvevåbnet, Hæren og totalforsvaret. Det fedeste for mig er at give de værnepligtige, der bliver videreuddannet i systemet, en succesoplevelse. Jeg får lov til at præge og udvikle de her unge mennesker, og det er min besætnings navn og mit eget navn, der står på dem, når de er færdige ved basisuddannelsen.

Hvordan har du udviklet dig som menneske gennem din tid i Forsvaret?Det er nok en kombination af dels mange års skolegang, sergent, of

ficers og kaptajnuddannelse, som giver en større forståelse, og min udsendelse. Den største personlige udvikling var min udsendelse.

Hvad er det mest pressede, du har prøvet i din tid i Forsvaret?Den største fysiske udfordring var den afsluttende øvelse på sergentskolen. Dengang havde jeg rigtig ondt af mig selv. Hold da op, hvor var det hårdt. Det handlede om, at vi skulle vise overskud, når man kom tilbage til de værnepligtige. Jeg har også været udfordret et par gange på officersskolen. Det var mest, fordi officeren er blevet meget akademisk. Da jeg kom tilbage til officersskolen i 2013 for at uddanne mig til kaptajn, var der et helt andet akademisk niveau, end jeg huskede.Det var også en udfordring på Irak Hold 1. Der var nemlig aldrig nogen, der havde sat sine fødder i Irak, udover enkelte FNfolk. Vi vidste ikke rigtig, hvilke opgaver vi skulle løse og hvordan. På Irakmissionen havde jeg den uheldige oplevelse at miste en mand i en blue on blue. Hvor en af vores egne mænd skød en anden af vores mænd.Når man er 27 år gammel og ikke har INTOPSerfaring og erfaring med at miste en soldat, og slet ikke når en af ens egne soldater har skudt ham, er man pludselig på herrens mark. Hvordan håndterer man sådanne situationer? Både professionelt og personligt er det en kæmpe udfordring. Man skal have en professionel distance, eftersom jeg var deres delingsfø

rer, men samtidig havde jeg et stærkt bånd med mine soldater. Samtidig er det også vigtigt, at soldaterne respekterer en, og at man opleves troværdig, så man kan inkludere dem i processen.

Hvad har din udsendelse givet dig?Min udsendelse viste den yderste konsekvens. Den viste, hvor vigtigt det er at være forberedt på opgaven, så uddannelse, organisering og materiel går op i en højere enhed. Derved får opgaven de bedste forudsætninger for at blive løst. Den konkrete situation, hvor vi mistede Preben, var vi ikke trænet til hjemmefra, materiellet og udrustningen var heller ikke tidssvarende, og samtidig var vi stressede af for mange opgaver – så er grundstenen lagt til, at der begås fejl.

Hvordan opretholder du motivationen:Jeg skal sørge for, at der er de rette rammer for mine folk til at løse opgaven. I det arbejde jeg har nu, får jeg lov til at sætte mit præg på de folk, som optages på videreuddannelse i Forsvaret. Det er min motivation. Det handler også om i det daglige at sørge for, at folk har rammerne for, at det er sjovt at gå på arbejde.


Typerne i delingenHvilke typer genkender du?

FlashHan er hurtig som et lyn og løber langt foran de andre i Coopertest. Flash har en superatletlignende kondition og har derfor et kæmpe overskud i felten

til at give sine kammerater et skulderklap, når de er løbet tør for energi.

Snorlax Intet kan forhindre ham i at sove. Han ligger sig til at sove som den første efter aftrædelse og står altid op for at holde sig vågen til teoretisk undervisning. Spasmageren Han kan få alle til at grine. Personen laver fis med alle og tør endda at komme med sjove kommentarer til sergenterne. Nogle spasmagere kan have en tendens til at være sjofle ved at sende frække blikke, komme med sjofle kommentarer og fortælle jokes, der kræver en PEGI 18.

The minion Når denne person tager rygsæk på, kan man slet ikke se personen bagfra, fordi the minion er så lille. Det ser ud, som om rygsækken bare be

væger sig oprejst hen ad jorden af sig selv.

Alfaen Selvom hans rolle i gruppen ikke er at være alfa, vil personen gerne dominere de andre i delingen. Hvis flere alfaer befinder sig på samme tid og samme sted, kan der hurtigt opstå en fight mellem dem. Den sygemeldte Der findes dem, der ikke gider og dem, der ikke kan, selvom viljen er på plads. Ham, der ikke gider, er permanent sygemeldt. Han er så fraværende, at resten af delingen ofte glemmer, at han stadig eksisterer. En af hans hyppigste sygdomme er feltsyge, da han forsøger at deltage så lidt som muligt.

Optimisten og pessimisten Disse to personer har en stor indflydelse på stemningen i delingen. Det er lettere at holde humøret oppe i felten, når den negative

ikke er der til konstant at sprede nederen stemning. Derimod har

optimisten altid en positiv tilgang til tingene og kan holde humøret oppe, uanset hvor mange negative personer der måtte være i nærheden. Personen har overskud og gåpåmod i tjenesten, selvom de andre er nedtrykte.

Den temperamentsfulde Han hidser sig op over småting. Det kan skabe problemer i delingen, hvis folk mister viljen til at samarbejde med denne person grundet

hans temperament.

Personen af anden etnisk herkomst Mangfoldighed er væsentligt i Forsvaret. Derfor er vi glade for dem i delingen, der er lidt mere solbrune end os andre, taler med accent, har lidt skæve øjne eller er opvokset med en anden trosretning. Ædedolken Hans mave er bundløs. Det er udelukkende appetitten, som bestemmer, hvor meget der skænkes på tallerkenen, og ikke længden på spisepausen. Der er bjerg på tallerkenen, og det koster ofte mere end 50 kr. for et måltid i CAF. Gingeren Nogle delinger har en person, der passer lidt mindre ind i FSDOT end de andre. Den blege hud, de mange fregner og det ildrøde hår er ikke til at tage fejl af. Det er delingens ginger.


AMANDA NIESS

Typerne i delingenHvilke typer genkender du?

Blondinen Man kan undre sig over, hvordan hun bestod den skriftlige test til session. Hun kommer med kommentarer eller spørgsmål, der svarer til, hvad Amalie fra Paradise Hotel ville sige. Gentag venligst tingene for hende, så hun også kan følge med. Det behøver ikke at være en blondine. Og det kan også sagtens være en af drengene, der skal have tingene skåret ud i pap.

Festaben Han vil ikke gå glip af torsdagsstrip. Hvis ikke der er gang i den, kommer der gang i den, så snart han trækker de andre med på danse

gulvet. Selv efter feltøvelserne kan du finde festaben på det lokale di

skotek. Nogle festaber kan have en tendens til at tage en tår over tørsten HVER torsdag! Derfor ligner han pis om fredagen og er den, der står og knækker sig, mens de andre løber videre på fredagens løbetur. Den homoseksuelle Ca. 10 % af den danske befolkning er homoseksuelle ifølge www.faktalink.dk. Mon ikke der også er en homoseksuel i din deling? Tudeprinsen Denne person ligner en, der har lyst til at dø. Det skyldes blandt andet de ynkelige, klynkende kommentarer og tårer, der straks triller ned ad kinderne, når personen bliver en lille smule presset. I tilfælde af at denne type findes i jeres deling, bør I medbringe en båre og en feltbedemand. Arnold Schwarzenegger Ham med delingens største overarme, bredeste ryg, sprødeste abs og muskuløse ben, der aldrig har skippet en legday. Med en lidt for lys sløring kan han let forveksles med Hulk. Glæd jer til sommer, damer. Sun's out, guns out!

Nudisten Han har INGEN hæmninger og går ofte ud på gangen i alt for lidt tøj. Samtidig har nudisten intet imod at vise det hele frem. Heller ikke til det modsatte køn. GPS'en Den bedste til at orientere sig. Uanset om der skal navigeres uden for tjenesten eller under orienteringsløb i en mørk skov, vil denne person være den bedste til at navigere. Personen nyder at gå forrest og vise vej, da han altid er sikker i sin sag, når det handler om at finde frem. Rambo Ligesom i skolen findes der også stræbere i Forsvaret. Stræberen er altid på dupperne og deltager i tjenesten, så godt han kan. Der bliver ydet en ekstraordinær indsats, når befalingsmændene er i nærheden. Stræberen udfører

alle ordrer så godt som muligt og siger ”JAVEL” lidt højere end alle andre.

Rambo tør at springe ud i alt, uanset om personen skal igennem ild eller vand, gas eller forhindringsbane, mudder eller pigtråd. Der er

intet, der kan stoppe den frygtløse Rambo.

Drænet Uanset hvor meget kammeraterne prøver at hjælpe denne person, er der ikke noget at gøre. Allerede fra morgenstunden spiller enten skabet, skægget eller uniformen ikke. Delingen gør, hvad de kan, for at han kan følge med i tjenesten. De hjælper ham både med at blive færdig om morgenen inden stuekontrol, med at fedte færdig i geleddet og med at komme fremad fremad i felten. Men når det gælder ikkemilitære ting, har denne person skjulte kompetencer.


Det amerikanske marinekorps har sammensat et pensum i kampsport (Marine Corps Martial Arts Program), der skal hjælpe deres soldater til at klare sig med deres bare næver. Med træ-ning i MCMAP bliver de i stand til at forsvare sig selv og kæmpe i nærkamp både med og uden våben. Marinerne startede med at træne MCMAP i 2001.

En sammensætning af stilarterMCMAP er sammensat af det bedste fra kampsportens verden og indeholder elementer fra brasiliansk jiujitsu, wrestling, boksning, savate, jujitsu, sambo, krav maga, karate, aikido, muay thai, eskrima, hapkido, taekwondo, kung fu og kick boxing.Da MCMAP er sammensat af alle disse, indeholder træningen både slag, spark, greb, kast, selvforsvar og trykpunkter. Udover at udvikle færdigheder med bare næver træner de også

med våben lige fra rifler til bajonetter. Deres motto er "one mind, any weapon". MCMAP kan både anvendes til at få styr på uroligheder i det civile, i krig eller som selvforsvar. Nogle teknikker har til formål at rykke modstanderen lidt rundt uden egentlig at gøre skade, mens andre teknikker er farlige. På grund af den effekt, MCMAP kan have på en modstander, lægger marinerne vægt på moral. Der er ingen grund til at flække en ufarlig person midt over i et hug. Man ser derfor helst, at marinerne skader modstanderen mindst muligt.

RangordenLigesom mange andre kampsportsgrene har MCMAP også sin egen rangorden. Det vises med bælter, på trods af at de bærer kampuniform (Marine Corps Combat Utility Uniform), når

de træner. Bæltet minder derfor lidt mere om et ”normalt bælte” i stedet for et bånd, der bindes om livet. Ligesom med gradueringer i andre kampsporter afholdes der praktiske tests i MCMAP, hvor de har mulighed for at få det næste bælte i rækken. Disse tests kan man blive udtaget til efter at have opfyldt minimumskravet for, hvor mange timers undervisning man har deltaget i. Det første bælte, man har, er sandfarvet. Det er det bælte, man starter med, og her man lærer de mest basale teknikker i MCMAP. Derefter bliver niveauet højere og højere, efterhånden som man får tilegnet sig de forskellige bælter. Det højeste bælte, man kan opnå, er sort bælte op til 6. dan.Efter det grønne bælte kan man komme på instruktørkurser og blive kvalificeret til at undervise andre. Ef

M arine C orps M artial A rts P rogram

AMANDA NIESS


ter et kursus får man en streg på sit bælte, der viser, at man er instruktør. Før man kan komme til graduering til sort bælte (1. dan), skal man have gennemført et instruktørkursus.

Sådan træner deTre kerneværdier danner grundlag for marinernes træning i MCMAP: Karakter, fysik og mentalitet.

Karakter. Som i alle andre kampsporter kræver det selvdisciplin og selvkontrol, for at man kan anvende sin magt ansvarligt. Det er vigtigt for marinerne at skabe soldater, der forstår at handle ud fra etik og respekt. I kampens hede skal krigerne kunne angribe kontrolleret og velovervejet, de ikke agerer som dræbermaskiner. Krigerne skal udvise moral og være idealer for andre. I kampen mod ter

rorisme ønsker man ikke, at marinerne skal blive ligesom de fjender, de møder. Selvom de sagtens kunne nedkæmpe fjenden uden moral og etik, ville de stadig føle et tab, hvis de anvendte uretfærdige og overlegne metoder i krig.Et mål for marinekorpset er også at skabe engagerede udøvere af MCMAP, så de kan uddanne instruktører, der kan videregive det, de selv har lært.

Fysik. Det fysiske er helt basalt for at kunne udføre kampteknikker, både bevæbnet og ubevæbnet. Samtidig skal de kunne mestre både teknikker med høj effektivitet og ufarlige teknikker. Marinerne bliver undervist i hurtigt at kunne vælge den passende teknik til situationen. Teknikken skal være berettiget, og det foretrækkes derfor at anvende mindst mulig

kraft, for at situationen ikke eskalerer og kommer ud af kontrol. Dette er især vigtigt i andre militære operationer end krig.Udover det skal de kunne overkomme udfordringer i alle slags terræn uanset klimaforholdene. Med særlig uddannelse i dette skal det være muligt for krigerne at håndtere enhver situation, de kommer ud for.

Mentalitet. Situationsfornemmelse og korrekt handling på baggrund af de informationer, man har, er afgørende. Man skal have overblik over situationen, være i stand til at tænke taktisk og se muligheder uanset omstændighederne. Man skal kunne træffe en beslutning ud fra situationen i stedet for at handle af ren refleks uden at have hovedet med.

Kilder:www.wikipedia.orgwww.tecom.marines.milwww.au.af.mil


Sådan scorer du i FSVNu er afslutningsfesten nær. Ved du ikke, hvordan du skal tage mod til dig og få scoret hende den smækre soldat fra 2 DEL? Ro på, SOLDATEN har din ryg. Vi på redaktionen har samlet en række smooth moves, som du let kan bruge til at få dit offer til at synke i knæ og give efter. Vores mål er at være for soldater, hvad The Playbook er for Barney Stinson. Vi starter lige så stille, og så bliver scorereplikkerne endnu sværere at komme godt af sted med, men desto større risiko, desto bedre udbytte - hvis det lykkes, vel at mærke.

“Har du dit bundstykke i bukser-ne, eller er du bare glad for at se mig?”Denne virker som en lille, god og cheesy joke. Den skaber smil, og smil er en god icebreaker. Men er den så også i virkeligheden mere end det? Måske skaber den underbevidst en lille følelse af, at du vil mere, og derfor vil det måske skabe en lille situation i hans bukser alligevel.

“Er det mig, der har spist chilisovs på min feltration, eller er du bare ekstrem hot?”At få hende/ham til at smile er den bedste start samt at komplimentere hendes/hans udseende. Du kunne jo se på lang afstand, at hun/han havde en god personlighed. Så handler det bare om at smide brænde på.

“Har du en enkeltmandsforbinding? Jeg fik skrabet mit knæ, da jeg faldt for dig.”Mere brænde, mere brænde.

“Hvis jeg kunne flytte rundt på det fonetiske alfabet, havde jeg sat Romeo og Juliett sam-men.”Ligesom jeg havde sat os to sammen. Nede på pudsestuen.

“Dine øjne skinner ligeså meget som snuden på mine støvler.”Hvis du har været et dræn og ikke pudset dine støvler en eneste gang gennem hele værnepligten, skal du nok finde en anden scorereplik. Men ellers er den vist lige til.

“Vil du med tilbage på værelset og se min sam-ling af peanutbutter?”En vigtig del af “vil du med tilbage på værelset?”filosofien er, at det, man skal vise, skal være så spændende, at hun/han vil med tilbage. Men ikke så spændende, at hun/han går totalt bananas, og du derfor ikke kan lokke hende/ham med i køjesengen eller ned på pudsestuen.

“På din belægningsstue eller min belægnings-stue?”Kort og kontant. Det er sådan, vi arbejder i Forsvaret.

“Undskyld, men du har sløring på tænderne, nu skal jeg slikke det af.”Worth a shot.

“Hvis du var en luder, havde jeg købt dig for alle mine proteinbarer lige på stedet.”Kender I det, at nogen fyrer en scorereplik af, og man står tilbage med en lidt ambivalent følelse. Man ved ikke, om det var et kompliment eller et diss. Derfor er chancerne 50/50 her. Nogen vil fokusere på “hvis du var en luder”, andre vil fokusere på proteinbarerne. Den skal nok prøves af nogle gange på et par forskellige.

“Har du en enkeltmandsforbinding? Jeg fik skrabet mit knæ, da jeg faldt for dig.”


MAIKEN VOIGT

“Jeg har lige købt et nyt ur på Kuffen – det kan både spå og vise, hvad klokken er. Jeg kan fx. se, at du ikke har trusser på!”“Jo, det har jeg da!” “Undskyld, så er mit ur en time foran.”Hvad? Passer det, han/hun siger? Eller skal vi finde ud af det? Nu er jeg nysgerrig.

“Værnepligten uden dig ville være som en vandpas-sage … meningsløst.”Brug denne på hende/ham, du har bagt på hele værnepligten. Den kan være med til at afgøre, om du er friendzoned eller helt inde i varmen.

“Du er bundstykket til mit gevær.”Du skal umiddelbart være temmelig sikker på, at det er jer to på pudsestuen i nat før, du kan fyre denne scorereplik af. Ellers skal ofret være af den støbning, at det er jer to for evigt, men det ved vi jo godt, at det ikke skal (*wink wink*).

“Lægen på infirmeriet siger, at jeg skal dyrke hed sex mindst en gang om dagen, men helst to for at kurere min (indsæt sygdom), hjælp mig!”Ingen ved, hvad de der læger på infirmeriet i virkeligheden siger. Det handler bare om at finde en, der er med på det værste og bekymrer sig om dig. Bare sørg for, at din sygdom ikke er noget, der smitter. Så bliver det nok en endnu større udfordring at finde en venlig sjæl, som vil hjælpe dig.

“Jeg har aldrig vedl’et med gummihand-sker, derfor har jeg kun få dage tilbage at leve i, når vi bliver aftrådt til civil.”Derfor må vi sammen få denne nat til at tælle. Kvinder elsker “live like there’s no tomorrow”princippet. Det skal udnyttes! Dog skal man holde tungen lige i munden; når man er til fest, er idiotraderen enten længere ude end normalt eller ikkeeksisterende. Hvis idiotradaren er ude bliver, du sorteret fra, lige så snart du åbner munden og smiler lidt for skævt. Hvis den er ikkeeksisterende: Gå amok.Enten skal man bruge denne scorereplik med snilde som et lille styk brænde i det store spil, så man til sidst kan få tændt godt op under bålet. Eller også skal man finde en, der er dum nok. Så er det sagt.

“Jeg kunne ikke undgå at lægge mærke til dig. Mest af alt fordi din røv fylder hele baren, og dit ansigt er lige så grimt som min baret på første dag, at selv ikke drænet i min deling ville nærme sig dig. Indse, at jeg er din eneste chance for at få sex. Nogensinde. Hvad siger du, skal vi skride hjem til dig?”Ja. Held og lykke.

“Værnepligten uden dig ville være som en vandpassage … meningsløst.”


FinskytterForsvarets ninjaerFinskytter er soldater, der mestrer snige-snige-færdigheder som få andre. De bliver uddannet på et kursus, hvor de lærer alt, hvad en finskytte skal kunne. Kurset varer syv uger, hvilket skyldes forårets mange helligdage. Som regel varer det kun seks uger. Det finder sted i Oksbøl, hvor SOLDATEN besøgte dem på deres anden kursusdag.På kurset deltog alle lige fra konstabler til sergenter. Både folk fra Hæren, Flyvevåbnet, Frømandskorpset og Jæger-korpset var repræsenteret.

Did you know bro’?

”Finskytter” er en betegnelse

for en af vores egne.

”Snigskytter” er fjenden.

Hverdagen på ninjaskoleDagen starter med en omgang fut, som styres af eleverne selv. De skiftes hver dag til at stå for den sædvanlige morgengymnastik, inden lektionerne starter.I den første lektion skal de lave en øvelse, hvor små genstande (forskellige skriveredskaber og dippedutter) ligger på et bord. Kursusdeltagerne skal gå rundt om bordet og huske genstandene. Ikke blot hvilke genstande, der er, men også deres placering på bordet i forhold til de andre genstande. Herefter skal de tegne det, de husker.Det er blevet tid til at rykke ud i terrænet, hvor lektionen ”stalking” be

gynder. Vejret er godt, hvilket er heldigt for kursusdeltagerne. Det er nok ikke så sjovt at være finskytte i dårligt vejr. Men okay. Vil man helst have, at tøjet bliver vådt udefra eller indefra?Kursusdeltagerne bliver smidt af ca. 1 km fra fjenden. De har til opgave at snige sig hen til dem uden at blive opdaget og ligge i en stabil skydestilling, der i høj grad lever op til FSDOT. Dette skal gøres inden for en bestemt tidsramme. Det gælder om at forblive skjult og finde en god skydestilling. Sommetider må der tages chancer, som enten bærer eller brister. Der er med to flag markeret en højrebegrænsning og venstrebegrænsning,

de skal virke indenfor. Herimellem skal de selvfølgelig kunne beskyde målet fra deres stilling. Imens kursusdeltagerne er snigesnige, bliver der holdt øje med dem. ”Fjenderne” sidder nemlig med kikkerter og gør alt, hvad de kan, for at opdage dem i terrænet.

Hver mand har et bogstav, som han skal reagere på, når det holdes op ved målet. Fjenden skal observere, om der er mundingsglimt, eller om de på andre måder er synlige i deres stillinger. Når første skud er afgivet, tælles ned til andet skud. Her skal fjenden igen observere, om der var noget at se.Imens alt dette sker, går to personer (også kaldet ”walkere”) rundt blandt kursusdeltagerne for at kontrollere deres skydestillinger. Efter opgaven mister de point afhængig af hvor mange fejl, de har. Det kan fx være skydestillingen, der ikke er stabil, mundingen, der glimter, når de sky

Det sagde kuristerne:

”Man får lov at arbejde som mindre enheder i stedet for grupper, hvilket medfølger et større ansvar.”

VåbenFinskytter bruger i øjeblikket to våben. Den ene er en 7,62 mm HK 417, og den anden er en 8,6 mm SAKO TRG 42.


Kunne du være en god finskytte?

Som finskytte kræver det, at du...• Hviler i dig selv og er tålmodig.

Man skal ikke have et rastløst behov for action og spænding hele tiden, da man skal vente utrolig meget og skyde knap så meget.

• Er matematisk, da du hurtigt skal kunne udregne vind og vejr, når det skal gå tjep. Det dutter nemlig ikke, at finskytten ikke rammer, når han endelig får chance for at skyde.

• Har en god fysik. At være finskytte er et hårdt, krævende arbejde. Man kryber, kravler og løber sommetider med tung oppakning og store våben, når man skal snige sig.

• Er udholdende, når du skal ligge i sin skydestilling i laaaang tid.

• Kan tåle alt slags vejr. Hvis man fryser og ryster, rammer man nada. Det kan være en udfordring at forholde sig roligt og forblive fokuseret.

• Er god til orientering, så du ikke farer vild!

• Er grundig og detaljeorienteret i din udregning af vind og vejr.

• Sidst, men ikke mindst er en god skytte.

AMANDA NIESS

der, eller hvis de ikke har frit skud.Tidligere har man set, at folk fandt skydestillinger oppe i træerne. Ulempen er dog manglende flugtmuligheder. For deltagerne på kurset er det også det ultimative mål at kunne ligge i stilling oppe i et træ uden at blive set. Dog er der ingen, der griber muligheden til denne lektion.

Udover faget stalking undervises de primært i observationstjeneste, husketeknik, afstandsbedømmelse, skydning som enkeltmand, skydning i makkerpar og skydning i vind.Hele kurset er én lang kontrolprøve, hvor der bliver stillet høje krav hele tiden. Efter de tre første uger kan man blive sendt hjem, hvis ikke man lever op til minimumskravene, som er 60/100 point i gennemsnit til delprøven. Delprøven består af seks prøver. Den første er en skriftlig prøve i skydeteori. Herefter skal fem skydeprøver bestås med tre ud af fem træf.

Skydeprøver:1. Liggende. 700m. U2/3 3. 2. Mørke. 300. U1/2 4. 3. Knælende. 300m. U2/3 5. 4. Liggende. 200, 300, 400, 500, 600m uden at indstille på kikkertsigtet. U/1/2 6. 5. Ukendt afstand. 3001000m. Træf i senest 2. skud.

Kurset slutter med en firedøgns feltøvelse, hvor de både skal kunne fungere som enkeltmand og makkerpar.

Hvordan bliver jeg finskytte?Først og fremmest skal du have gennemført en af Forsvarets uddannelser. Kurset søges næsten på samme måde som et job. Man kommer til samtaler, men der medfølger en fysisk test. Her skal man kunne bestå coretesten og FFT A, B, C og D, før man kan komme ind på finskytte uddannelsen. Inden udsendelse skal de fysiske tests bestås til niveau 4. Det foretrækkes, at man har erfaring og har været udsendt, inden man søger stillingen som finskytte. På trods af dette er en af kursusdeltagerne på dette hold lige blevet færdig med HRU (Hærens reaktionsstyrkeuddannelse). De yngste kursusdeltagere plejer at være midt i 20'erne.


”Man forbedrer sine færdigheder som enkeltkæmper. Der er ikke hele tiden en gruppefører, der råber: Efter mig!”


Derudover skal du:• Være godkendt til fortroligt• Have præsteret mindst 1 års

tilfredsstillende tjeneste i en kampunderafdeling

• Af indstillende myndighed (CH) være vurderet psykisk egnet til funktionen som FSK/OBS

• Af indstillende myndighed (CH) være vurderet i stand til at træffe rationelle beslutninger under stresspåvirkning

• Besidde normalt farve og mørkesyn. Du bør ikke være afhængig af briller/kontaktlinser. Såfremt du bærer korrigerende briller/kontaktlinser, men besidder kvaliteter, som er ønskværdige, bør du kun godtages i tilfælde, hvor du ikke har brug for briller for at kunne føre et motorkøretøj

• Have bestået følgende fag: 216 SKYT (KA), 218 PIO, 233 VÅB, 236 P, 254 LYS/LASER (DBAL), 392 GPS eller tilsvarende med DAGR

Når der er blevet sagt ”go” for ansøgeren, starter man på en uges prøve

periode, hvor man får en smagsprøve på, hvad det der finskyttehalløj er for noget. Her kan man blive sorteret fra, hvis ikke man bliver anset som egnet til jobbet som finskytte. Der er rigtig mange, som gerne vil være finskytter, og næsten lige så mange, som ikke ved, hvad det indebærer. At være finskytte lyder tiltalende, da det er snigefærdighederne og skydefærdighederne, der skal være på plads. Disse ting bliver også anset som det fedeste ved at være soldat. Alt finskytte halløjet er ikke lige så actionpræget som at løbe rundt ude i feltfarlig. Man kan sammenligne hele molevitten med krigsfilmen American Sniper, hvis de også havde filmatiseret al ventetiden, når hovedpersonen ligger i stilling. 99% af tiden er ventetid, når man fungerer som finskytte.

Når prøveperioden er overstået, skal man på forkursus, hvor man også lærer alt det basale om skjul og sløring. Her bliver det også kontrolleret, at soldaten kan sit kram, inden han sendes videre på det egentlige kursus.Kurset skal vedligeholdes, og færdighederne skal trænes hele tiden. Ellers er man ikke duelig som finskytte. Det kan sammenlignes med, når man ikke har kørt bil længe og sætter sig bag rattet igen. Man glemmer ikke alt, hvad man har lært, men man bliver lidt rusten.


”Det er udfordrende at huske alt, hvad man får at vide.”


AMANDA NIESS

Find finskytten!


En sergent til en rekrut:

“Lad være med at gabe,

det kunne være, at der

fløj en stor, fed pik ind.”

SERGENT: ”ALLE

SAMMEN TAGER

HANDSKER PÅ, SÅ

JERES KLAMME

ONANIGAFLER IKKE

BLIVER SORTE.”

Sergent til nystartede menige:

“Vi vil bruge den næste måned

på at bryde jer ned, og de næste

tre måneder på at bygge jer op.”

Oversergent “.. vi behøves ikke at huske at lukke

støvdækslet, hvis vi er i ildkamp det er nok ikke

det, som får os slået ihjel... OG hvis det gør, så

tager vi selvfølgelig ikke ansvaret.”

Til stuekontrol går sergenten ud på bade

værelset og kalder på stueformanden. Han

peger ind i spejlet og siger: ”Hvad er det der?”

Menig står forvirret, da han ikke kan finde

nogle fejl.

Sergenten fortsætter: ”Det er morgenhår.”

SERGENT:

“VELKOMMEN TIL

DET DANSKE FORSVAR,

I SKVAT!”

> SERGENT OG MENIG

citater

SERGENT TIL MENIG:

“FÅ STYR PÅ DIT LIV,

ELLERS SKAL JEG

FUCKING ØDELÆGGE,

HVAD DU HAR TIL

BAGE.”

EN DELING GÅR INTROT, DE

BEGYNDER SELV AF DREJE VED

ET HJØRNE, SOM KOMMENTAR

TIL DETTE SIGER SERGENTEN:

“HOLD NU OP MED FUCKING

AT TÆNKE SELV!”


Brandmændmed speciale i flybrandeSom brandmand på Flyvestation Karup har du tre minutters beredskab. Det betyder, at de skal kunne gøre sig klar og rykke ud til et flyhavari på startbanen på tre minutter. Brandmændene er specialiseret i flyhavari, men de skal også varetage andre forskellige opgaver på flyvestationen.

Fun facts om firmagear: Sådan ser brandbilen udDenne kæmpe kolos af en brandbil vejer mellem 30 og 35 tons. Brandbilen kan rumme op til 9.000 liter vand. Brandslukningsvandet består af en blanding af vand og skumvæske, således at hydrofobe brænde også kan slukkes. Bilen har to slukningssystemer i fronten af bilen, den har en stor kanon på taget og en mindre kanon under førervinduet. Den store kanon

på taget kan skyde 3000 liter i minuttet. På den måde kan en brandbils tank blive tømt på blot tre minutter, og derfor gælder det om at ramme i første hug.Brandbilen på flyvestationen har ikke de farver, som vi almindeligvis associerer med en brandbil. Brandbilen er skriggul med en rød stribe hele vejen rundt; sådan skal de nemlig se ud, når de har funktion inde på en flyvestation.

Oprindeligt en tysk flyvestationDa tyskerne i anden verdenskrig besatte Danmark den 9. april 1940, rykkede de frem på heden og bestemte, at i Karup skulle der være en flyvestation. Allerede i august måned samme år, blev de første fly forlagt til Fliegerhorst Grove som det hed under besættelsen.

“Man kunne forestille sig, at tyskerne havde haft en plan i forvejen om, at de skulle bygge en flyvestation netop i Karup, inden de besatte Danmark,”

siger leder for brandstationen Svend Aage Madsen (SAM).


Da Danmark i den 5. maj 1945 blev befriet blev flyvepladsen overtaget af Royal Air Force, indtil Hærens Flyvetropper overtog stedet i december 1945 og omdøbte det til Karup Flyveplads.

Sådan ser en arbejdsdag udPå brandstationen har de en responstid på bare tre minutter. Det betyder, at fra alarmen går, til brandholdet er ude på ulykkesstedet, må der højst gå tre minutter. Det påvirker brandmændene på den måde, at de aldrig kan gå længere væk fra brandstationen, fordi de er bundet til beredskabet. Når brandmændene møder på arbejde, giver de alle hånd til hinanden og kigger hinanden i øjnene. Det gør man med det formål, at man lige får set, hvordan de andre har det.Det forrige vagthold overleverer til det nye vagthold, ligesom vi kender det ved vagtskifte i AKP. I løbet af overleveringen kigges køretøjerne også efter, og her bliver det kontrolleret, at udstyret er på sin plads og fungerer. Hele arbejdsdagen er man iklædt indsatsdragt, netop fordi de har en responstid på kun tre minutter. Gennem hele arbejdsdagen er

man i beredskab til, hvis der sker noget, ellers vedligeholder de køretøjer og udstyr. Vagterne er fordelt sådan, at man har en 11timers dagvagt og en 13timers nattevagt.

Ligesom man i værnepligten lærer at udnytte hinandens stærke og svage sider i gruppen, lærer man på brandstationen, at det har sin fordel at lære hinanden rigtig godt at kende. “Sammen kan vi risikere at opleve hårde ting, som kan tage hårdt på psyken,” fortæller SAM, “derfor er det bedre, at man fortæller, hvis man oplever nogle bump i livet. Det er også derfor, at vi giver hinanden hånden om morgenen og ser hinanden i øjnene.”

Det skal fungere første gangI løbet af dagen sikrer brandmændene sig, at alt deres udstyr virker. “Det duer ikke, at vores grej ikke virker første gang,” pointerer SAM, “derfor har man tjekliste, som vi går igennem ved vagtskifte.”

70 udrykninger årligtPå brandstationen kan de få alarmeringer på to forskellige måder. Hvis flyvelederne oppe i tårnet modtager et nødopkald fra et fly med et problem, alarmere de brandmændene til at stå standby i brandbilerne ved landingsbanen, hvor de er klar til øjeblikkelig indsats, hvis der skulle ske et havari.Den anden type alarm modtages fra flyvestationens vagtcentral. Her kan alarmeringen dreje sig om brand, en aktiveret brandalarm fra en bygning eller hangar, brændstofspil, sygdom eller tilskadekomst blandt flyvestationens personel. Også her gælder det om at være hurtig ude, ide vi har nogle vitale bygninger her på flyvestationen bl.a. indkvarteringsbygninger, flyhangarer, våbenkamre, ammunitionsbunkere og lignende, som ved en brand kan få fatale følger fortæller brandlederen.“Årligt har vi cirka 70 udrykninger i alt”, fortæller SAM, “det kan være alt fra katte i træer, falske brandalarmer, nødbehandleropgaver, små ildebrande og større ildebrande, som eksempelvis kan være forårsaget af kanonslag, som bliver kastet i tør lyng om sommeren.”

FØHJ på et helt nyt niveauSom brandmand skal du på nødbehandlerkursus. Det er et kursus, hvor du lærer den førstehjælp, som er nødvendig, indtil civil ambulance kommer. Men deres primære opgave kommer altid først, branden skal slukkes først, derefter kan de gå igang med nødbehandling. Det lærer vi også i BMR (Brand, Miljø og Redning): sluk branden, og først derefter skal man udøve førstehjælp. Kurset i nødbehandling skal genopfriskes hvert år.

TestsBrandmændene har også mange andre tests, som skal opfriskes engang imellem ligesom nødbehandlerkurset. Der er en fysisk brandmandstest, som skal bestås én gang om året og inden man kan kalde sig brandmand. Den fysiske brandmandstest skal bestås med branddragt og røgdykkerudstyr på.“Udover det er der for et stykke tid siden i Forsvaret kommet en ny fysisk test,” fortæller SAM, “det er lidt en udfordring for nogle og må trænes – selv for en brandmand” Det er den test, som man i værnepligten kender som coretesten eller test Bravo. Til sidst skal brandmændene også igennem et lægetjek, primært for at kontrollere, at de egner sig til røgdykkertjeneste.

Passer både den militære og civile lufthavnPå Flyvestation Karup har de en militær lufthavn, men lige ved siden af ligger der også en civil lufthavn. Der er et godt samarbejde mellem Flyvestationen og den civile lufthavn, hvilket betyder at flyvestationens brandmænd også er i beredskab for civile fly som starter og lander. Hvis det er mere omfattende ulykker eller brande tilkalder vi det civile myndigheder. Vi kan også i enkelte tilfælde blive tilkaldt som forstærkning til brande uden for flyvestationen fortæller brandlederen.

Ingen fugle på landingsbanenNogen helt andet er, at brandmændene også har en opgave, som går ud på at holde lufthavnen fri for fugle. Det er risikabelt at have fugle på flyvefeltet, for de kan forstyrre piloten,


MAIKEN VOIGT

og de kan flyve ind i flymotoren og ødelægger den. “Det er faktisk en større problematik end som så, eftersom der er en større sø i nærheden, som svaner elsker at yngle i,” fortæller brandlederen med et smil på læben. “Derfor har vi fået lavet nogle fine svaner af glasfiber, fordi svaner ikke vil yngle samme sted som andre svaner.”Udover svaner er lufthavnen også udfordret af bl.a. rovfugle, stære og viber. Derfor har flyvestationen tilknyttet en vildtkonsulent, som hjælper dem med, hvordan de skal holde fuglene væk fra flyvefeltet. Brandmændene skræmmer fuglene med laser, skræmmepistol og forskellige skræmmelyde. “Vi tilstræber at skræmme fuglene. Men flysikkerheden kommer forud for fuglene, derfor har vi et jagtgevær, som vi kan, som sidste udvej, regulere bestanden med,” pointerer brandleder SAM.

“Udover fugletjansen skal brandmændene også holde flyvefeltet rent. Om vinteren skal det holdes fri for sne og is, om sommeren er det skidt og møg.” fortæller SAM

Flere måder at blive brandmand påDer er flere måder, hvorpå man kan blive brandmand i militæret. Enten kan man være uddannet brandmand i forvejen. For at have en fast militær stilling i Forsvaret skal man have gennemført basisuddannelsen, og derfor skal man som ansat brandmand først prøve kræfter med værnepligten.Man kan også være en soldat, som vil videreuddanne sig indenfor Forsvaret. Da skal man have brandmandsuddannelsen.Fælles for begge ansættelser er, at de skal have en række kurser, inden de er specialiseret i flybrande. De skal bl.a. lære at betjene den specielle brandbil, have et udrykningskursus samt lære at køre rundt på flyvefeltet. “Derudover skal de også have et godt kendskab til fly, de skal blandt andet vide, hvordan katapulten i et fly fungerer, hvordan piloten reddes og hvordan flyet er indrettet etc.,” fortæller SAM, “derefter er man uddannet flybrandmand.”

INTOPS

Eftersom brandmændene er militært ansatte, skal de også være udsendelsesparate. På en base skal alle funktioner også være udfyldt. Der kan risikere at opstå en brand, og derfor skal der være folk til at slukke branden. “Vi har blandt andet været udsendt til Kirgisistan, Litauen, Libanon og Kabul m.m.,” fortæller brandlederen afslutningsvis.


UndskyldningsdigtVi alle var tilbage fra øvelse to,alle ønskede at gå til ro.Men ordren var dog medbring dunk og vand,så alle de menige vedle kan.Sku’ have drukket to til fire liter om dagen,men jeg fik kun det halve for faen.Kontraordre på rens af BSO vi fik,og som 1. deling det hurtigt gik.Hjemvendt efter mission uden dunk komma dræbe,hold nu op jeg har en tør overlæbe.At jeg min dunk dræbe mangler giver ingen mening,men for det kan vi takke korporalen fra 2. deling.Nu står jeg i digt gæld.med min tørre svæld.

O-march på fire kilometer,det var nemt,hov nej, mine handsker jeg har glemt

Ligger de mon på min seng, på stue fire?Menig fortæller en joke,han har altså satire.

Styr på stumperne, løjtnanten hele tiden siger.Det skal man huske,hvis man skal være kriger.

Nu vil jeg passe på mine handsker,som var det kongeligt porcelæn,for det er ikke særligt sjovt at kaldes for et dræn

Et par sorte lammeskindshandsker helt mine egne, min hånd du passer i,det er nemlig størrelse najne!

MAIKEN VOIGT


Glæder du dig til at komme ud på den anden side af hegnet?

< “Ja, det gør jeg. Det har været en oplevelse at være herinde, men jeg skal studere videre herefter.”Husar Lolland Gardehusarregimentet

> “Ja, det gør jeg. For det første er jeg ufrivillig. Jeg er blevet tvunget ind, og jeg har udsat det fem gange før. Jeg har en uddannelse, der venter, når jeg kommer ud. Der er også en masse jobs, jeg har måttet sætte på standby. Det bliver fedt og befriende, jeg glæder mig til at komme ud af det åbne fængsel.”Husar Appenæs Gardehusarregiment

< “Ja, jeg glæder mig. Jeg skal ud og arbejde og tjene flere penge, end jeg kan tjene her. Det har været fedt her. Jeg ville gerne ind og få en oplevelse ud af det. Jeg ville gerne se, hvordan det var. Men jeg kan bedst lide det ude på den anden side.”Husar Falkoner Gardehusarregimentet

> “Nej, jeg glæder mig til at komme i HRU. Jeg er snart færdig med værnepligten, jeg kan ikke vente med at se, hvad der er af flere udfordringer.”Husar Brønshøj Gardehusarregimentet

< “Ja, jeg glæder mig, det bliver pissefedt.”Husar Lyngby Gardehusarregimentet

MAIKEN VOIGT

soldaten juni nr. 5, 2015

Documents