stads & havneingeniøren marts 2004

stads&havneingeniørenfagblad

for teknik

og miljø MARTS 3 � 2004

EU’s miljøpris2003-2004

Lundtofte Slamforbrændingsanlæg

> Pyrofluid® forbrændingskoncept

> Behandler alle faste restprodukter:

Slam, ristestof, sand og fedt

> Reducerer transporten af

reststoffer fra anlægget til et

absolut minimum

> Overholder alle emissionskrav

SøborgTlf: 3969 0222

Fax: 3969 0806

[email protected]

ÅbyhøjTlf: 8746 3300

Fax: 8746 3310

[email protected]

AalborgTlf: 9818 9300

Fax: 9818 9305

[email protected]

> Mølleåværket, Renseanlæg Lundtofte (135.000 PE) og Krüger A/S har fået

EU’s miljøpris i kategorien „Renere teknologi“ for et energieffektivt og

miljøvenligt slambehandlingsanlæg

> Krüger har opført slamforbrændingsanlægget i totalentreprise og stået

for driften af anlægget siden færdiggørelsen

Udgiver:KOMMUNALTEKNISKCHEFFORENINGVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13

Også medlemsblad for Stads- ogKommunegartnerforeningensamt Kommunal Vejteknisk Forening

Redaktion:Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Boserupvej 121, 4000 Roskilde.Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07E-mail: [email protected]

Teknisk chefMogens Norup ThomsenTornevangsvej 74, 3460 BirkerødTlf. 45 81 91 03 - Mobil 40 60 25 55.E-mail: [email protected]

Annoncer:Henning NørsgaardBresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.Tlf. 54 95 08 22Telefax 54 95 08 21E-mail: [email protected]

Abonnement: Kommunalteknisk ChefforeningVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14.E-mail: [email protected]

Hjemmeside:http://www.stadhavn.dk

Sats, reproduktion og tryk:Lollands-Postens BogtrykkeriBrovejen 10-14, 4930 MariboTlf. 54 76 00 41.Telefax 54 76 00 55.E-mail: [email protected]

Abonnementspris:Kr. 460,00 + moms om året for 11 numre

Løssalg:Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse

Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.361 ekspl.I perioden 1. juli 2002 - 30. juni 2003

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling

ISSN 0038-8947 3

Forside:Havnefronten ved Kalvebod Brygge, København, set fra Langebro.

I debatten om konklusionerne i Strukturkommissionens rapport, som Indenrigs-ministeren skød i gang i januar måned, kan man med enkelte undtagelser ledelænge efter de markante udsagn på det tekniske område. Umiddelbart kan vi isektoren måske være fristet til at læne os tilbage, i den forvisning, at den derlever stille også lever godt.

Fremtiden rummer dog så store udfordringer med hensyn til prioritering af deknappe midler, at en sådan holdning i længden kan føre til sammenbrud. Vi harsom sektorens fagligt kompetente repræsentanter et stort ansvar for, at deopgaver vi løser, også i fremtidens offentlige sektor har det fornødne handle-rum.

De opgaver, der løses, er jo alle karakteriseret ved, at de i en eller anden grad ertil gavn for almenheden og at vi langt oftest netop møder vore borgere sompersoner og ikke som klienter. Mange dele af den øvrige offentlige sektor mødersine »kunder« enten i et klientforhold eller i situationer, hvor borgeren ikke harandet valg. Det gælder ikke for vores sektor. Her kommer vi tæt på et ligevær-digt forhold til de almindelige mennesker i helt almindelige dagligdags situatio-ner.

Derfor er det et paradoks, at området synes så usynlig i debatten, når voreopgaver er så gennemgribende og rammer den almindelige borger så ofte, at vimåske ikke engang gør os nogen overvejelse herom. Vi, der arbejder i sektorenved jo, at borgermøder i lokalområder sjældent er mere end 5 minutter gamle,før borgernes spørgsmål til det tekniske område er det dominerende tema. Deter næppe fordi sektoren er uduelig, men snarere fordi vore opgaver ligger tætpå borgerens dagligdag.

Hvordan løses dette paradoks.

Hertil findes næppe et entydigt svar. Blot er det sikkert, at passivitet i sig selvrummer kimen til nederlag. Et bud på et svar kunne dog være at tage udfor-dringen om at gøre området politisk interessant på sig. Vore opgaver er ud overderes nærhed til den almindelige borgers hverdag i høj grad præget af to ele-menter:

• Der er tillagt store handlefriheder og skønsadgange til de politiske beslut-ningstagere.

• De gode løsninger betinger at beslutningerne kan forankres i det lokale sam-fund, hvilket fordrer et solidt lokalkendskab.

Netop disse punkter gør, at de politisk valgte i den tekniske sektor har et megetstort spillerum for at præge beslutningerne. Derfor burde området også kunnebære en væsentligt større politisk interesse, end det ofte er tilfældet.Når dette ikke sker, må vi som chefer også gribe i egen barm. Vi skal huske, atikke alt er teknik. Og at udøvelsen af et skøn er en politisk handling og netopikke kan løses udfra en rationel teknisk beregning.

Populært sagt er udfordringen til de tekniske chefer at give plads til mere politikog mindre teknik. Og det tør vi vel godt!

Direktør Mikael Jentch, Frederikshavn KommuneMedlem af KTC`s bestyrelse

MARTS 2004Nr. 3 • 95. årgang

MERE POLITIK - TAK

LederAf Mikael Jentch . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Kulturmiljøet i planlægningenAf Robert Mogensen, Svend Allan Jensen a/s . . . . . . . . . . . . . . 6

Synspunkt:Vi vil ikke finde os i det!Af Bertel Stenbæk, bestyrelsesformand for KAVO I/S . . . . . . . . 9

I fart fra landet til byenAf Morten Stræde, billedhugger og professor . . . . . . . . . . . . . 10

OmrådefornyelseAf Paul Børling, SBS Byfornyelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Partnerskaber i byudviklingAf Ragnhild Ladegaard Nielsen og Ole Stilling, Hillerød kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Samtale med udvalgsformanden og den tekniske chef:Sæby Kommune – den rigtige størrelse? . . . . . . . . . . . . . . 20

Fremtidens samarbejdsformer for den grønne sektorAf Christian Lindholst og Thomas Barfoed Randrup, KVL, Skov & Landskab . . . . . . . . . . 26

Danmiljø 2004 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

Fra jordbassin til højteknologisk bassin i Århus kommuneAf Søren Madsen, Århus Kommune, Kristian Riis,COWI A/S og Hanne Løkkegaard, Krüger A/S . . . . . . . . . . . . . 34

Affaldsindsamling i Indre ByAf Palle Nissen, fællestillidsmand, R98 og Peter Kirkegaard, SID . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Havne og ekstern støjAf Hugo Lyse Nielsen, Carl Bro Gruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

Sundhed og miljøhensyn i fremtidens byggeriAf Lis Husmer, CASA, Morten Andersson og Anja C. Højen, Moe & Brødsgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

Benchmarking af ejendommeAf Henrik Carlsen, E. Pihl og Søn A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

EU-udbud eller ej?Af Jacob Scharf, KL og Peter Lund Meyer,Advoktafirmaet von Haller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

Kommentar:Strukturkommissionens betænkningAf Anne Kirstine Kjær og Arne P. Kjær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52

Set & Sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64

Leverandør til teknisk forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

INDHOLD

Side 14

Side 22

SIDE 6

SIDE 38

SIDE 42

SIDE 10

SIDE 34

5 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004 5

HVORNÅR ER DU SIDST BLEVETGLÆDELIGT OVERRASKET?Glæden ved at overraske er ofte lige så stor som atblive glædeligt overrasket.Så hvorfor ikke gøre det til en vane?Det kræver kun, at man bruger sin vilje og sine evnerpå at gøre tanker til handling. Og have viljen ogevnerne til, ærligt og åbent, at respektere og opbyggetillid hos de mennesker, der stoler på én.Det skaber forventninger, der får én til at yde sit bedste ... og gerne lidt mere.

Resultaterne er ofte over forventning.Det er sådan, vi hos NCC hver dag møder hinanden– kunder, leverandører og medarbejdere – i et samarbejde, der er både værdifuldt og udviklende for alle parter.Og resultaterne? Jo da, de overgår ofte forventningerne.

www.ncc.dk

Den mest almindelige definition på etkulturmiljø formuleres ofte som et geo-grafisk afgrænset område som ved sinfremtræden afspejler væsentlige træk afsamfundsudviklingen.

Et kulturmiljø omfatter altså ikke kunenkeltstående og traditionelt anerkendtekulturelementer som fx en gravhøj, envandmølle eller en herregård. Kulturmil-jøet udgøres normalt af helheder som fxden sammenhæng, der har været mel-lem vandmøllen, landbruget og detstedlige naturgrundlag.

Alle steder i Danmark er mærket afvores virksomhed. I by og på land fortæl-ler bygninger, anlæg og fysiske spor omvores foretagsomhed. Stort set ingensteder har været overladt til sig selv ognaturens kræfter. Ud fra en sådan hel-hedsbetragtning udgør Danmark på detnærmeste ét stort kulturmiljø.

En så vidt udstrakt afgrænsning erimidlertid uden mening. Den er umuligat håndtere. Det afgørende og menings-fulde bliver at udpege de interessantemiljøer – eller rettere sagt de miljøer som

vi finder er interessante. Altså de kultur-miljøer som vi spejler os i for at forstå osselv, eller de kulturmiljøer og den historiesom vi bruger til at danne os forestillin-ger om, hvordan fremtiden kunne kom-me til at se ud. Det er afgørende, at af-grænsningen og udpegningen af et kul-turmiljø rummer en fortælling, der harværdi for os i nutidens Danmark.

På den baggrund kan det godt være,at de udpegede kulturmiljøer viser sig atvære nogle helt andre end dem, som vitraditionelt har opfattet som interessanteog bevaringsværdige. Nogle steder vil detvære »badeanstalten med dens aflukkerog omklædningsrum, sandstrand, hav-bugt, udspringsbroer og iskiosk«. Andresteder vil det være »cementfabrikken ogkalkgraven med arbejdsskure og kraner«,og atter andre steder vil det være »kirkenmed kirkegård og præstebolig, skole ogfattighus«, som fortæller noget afgørendeom det liv, der er levet på stedet.

Et kulturmiljø er synligtDet er imidlertid helt afgørende at etkulturmiljø er synligt. Der skal værenoget fysisk at se på. Nogle kulturmil-jøer er defineret som et geografiskpunkt i landskabet, som fx et vandtårn.Andre har en lineær udstrækning, somfx et jernbaneanlæg, og andre igen kankun forstås på baggrund af den tids-mæssige udstrækning, fx en bydel elleren hel by for den sags skyld. Nogle kul-turmiljøer har national betydning, somfx Tivoli i København. Andre har regio-nal betydning, som fx brunkulslejerneved Søby, og atter andre igen har alenelokal betydning som fx Lejbølle Mejeripå Nordlangeland.

De kulturmiljøer vi finder væsentlige idag, er ikke nødvendigvis de samme,som vi vil finde væsentlige om 50 år. Fxhar miljøet omkring Dybbøl-skansernemåske en anden betydning i dag, hvorDanmark er medlem af Den europæiske

6 6 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004

DSB-kolonnehus ved Hjerm. Også ydmyge bebyggelser og miljøer har en historie at fortælle. Foto: Kaj Rasmussen

Kulturmiljøet i planlægningen

Af Arkitekt MAA Robert Mogensen, Svend Allan Jensen a/s

Hvad er et kulturmiljø? Hvordan lægger man mærke til det ogkortlægger det? Hvordan udvikler og beskytter man det? Hvor-dan indgår kulturmiljøet på en god måde i region-, kommune-og lokalplanlægningen?Sådanne spørgsmål dukker op med stadig hyppigere mellem-rum. Men en almen anvendt praksis til at håndtere kulturmiljøeti den fysiske planlægning mangler vi stadig at få formuleret.

Union, end det havde i årene lige efter2. Verdenskrig?

Kulturmiljøerne er altså ikke evige ogpermanente, men skifter fra tid til andenog fra generation til generation. Detafgørende kriterium for miljøets værdi erikke alene alder og fysisk tilstand, men denfortællekraft som miljøet er i besiddelse af.

Kulturmiljøets elementerHvilke elementer indgår der i et kultur-miljø? Hvad skal man orientere sig efterfor at kunne beskrive et kulturmiljønogenlunde fyldestgørende?

Med udgangspunkt i ovennævntedefinition af et kulturmiljø som et geo-grafisk afgrænset område som ved sinfremtræden afspejler væsentlige træk afsamfundsudviklingen, kan der peges på ihvert fald tre forhold som væsentligebeskrivelsespunkter. Nemlig »stedeteller naturgrundlaget« svarende til etgeografisk afgrænset område – »det fysi-ske anlæg, de fysiske rester eller spor«svarende til ved sin fremtræden og »kul-turhistorien« svarende til afspejler væsent-lige træk af samfundsudviklingen.

Afgrænsning af et kulturmiljøAfgrænsningen af det enkelte kulturmil-jø bør tage udgangspunkt i en vurde-

ring af miljøets hovedtræk, herunder debærende elementer. Et kulturmiljøshovedtræk kan være et dominerendebebyggelsesmønster i et landskab elleren bydel.

Det kan også være et vejsystemsstrukturgivende figur med dets hierarkiaf hoved- og biveje. Eller det kan væreejerlavets udstykningsform med detsskelmarkeringer i form af diger, gærderog beplantning. Endelig kan en tids-mæssig veldefineret epoke dannegrundlag for kulturmiljøets afgrænsning,fx forstadsbebyggelsen efter 2. verdens-krig.

Uanset hvordan man vægter de for-skellige kriterier for afgrænsningen afkulturmiljøet, så kan vægtningen altidforetages på flere forskellige måder. Deter afgørende for udpegning og afgræns-ning af kulturmiljøet, at de fysiske anlægog spor er i en så tilpas bevaringstil-stand, at deres fortælleværdi er opret-holdt.

Men den endelige afgrænsning af etkulturmiljø vil ofte med fordel kunnefastlægges på baggrund af en aktivoffentlig deltagelse.

Også ved den indbyrdes prioriteringaf kulturmiljøerne vil den offentlige del-tagelse være afgørende. Både fordi derikke altid foreligger klare værdiforskellemiljøerne imellem, og for at fastholderespekten for de udpegede kulturmil-jøer.

Det lokale samarbejdeKulturmiljøet og kulturhistorien har somregel stor bevågenhed hos almindeligemennesker. Mange kan huske den ogden hændelse, og mange kan huske, dader virkelig »foregik noget på fabrikken«eller dengang »de store vådområderude i kæret skulle tørlægges«.

Det forhold, at historien påkalder sigen levende interesse hos folk – og detforhold, at folk selv er medforfattere tilhistorien, gør kulturmiljøet til et vigtigtemne i planlægningen. Både fordi man-ge mennesker interesserer sig for emnet,og fordi megen planlægning med fordelkunne inddrage kulturhistorien langtmere aktivt som en del af grundlaget forde kommunale dispositioner.

Det er afgørende, at den kommunaleforvaltning etablerer et godt samarbejdemed det lokale kulturhistoriske museum,det lokalhistoriske arkiv og eventuelleildsjæle, som på baggrund af mange årsinteresse ofte ligger inde med en storfond af spændende viden. Indsamling afviden suppleret med besigtigelser påstedet danner et godt grundlag for kort-lægningsarbejdet.

Byen, landet ogkulturhistorienArkitekturen og byplanen kan altid knyt-tes sammen med kulturhistorien. De


Hagenskov Gods. Eksempel på et traditionelt anerkendt kulturmiljø. Foto: Britta Schall Holberg

‹

landskabelige forudsætninger for byenslokalisering skal kunne forklares i enstørre sammenhæng. Byerne ligger ikketilfældigt strøet hen over landskabet,men opstod i sin tid i en nøje afstemtsammenhæng mellem transport, for-svarshensyn og produktionsmæssigeforudsætninger.

Byernes organisation og form er ikketilfældig, men et resultat af op- og ned-gangstider, politiske magtforhold, frem-herskende ideer, tilgængeligheden afmaterialer og gældende produktions-form. Parcelhusforstaden står fx i gældtil havebyen, som igen skal ses som enreaktion mod den tidlige industriby’sforurening og overbefolkning - og detsidste igen som et resultat af denbefæstede by’s begrænsede areal.

Også de fritliggende landejendom-mes lokalisering og udseende børbeskrives med udgangspunkt i kulturhi-storien. Den klassiske placering af land-ejendommene ved overgangen mellemmorænebakken og engdraget kan for-klares ud fra simple produktionsmæssigeomstændigheder: agerbruget på denlerede bakke og kvægholdet på degræsrige enge, som samtidig var leve-randør at rør til tagdækning.

Kommuneplanen som værktøjKulturmiljøet er i dag integreret i denregionale planlægning i amtskommu-nerne. Kulturmiljøet beskrives desudenstadig oftere i VVM-redegørelser og lig-nede som en del af det samlede vurde-

ringsgrundlag der skal tilvejebringes, nårstørre projekter skal planlægges ogbesluttes.

Nogle kommuner har allerede i dagoptaget bestemmelser i kommunepla-nens hovedstruktur om kulturmiljøernesbeliggenhed og har ofte tilføjetbemærkninger om, at der i den fremti-dige planlægning vil blive taget vidt-gående hensyn til kulturmiljøernes beva-ring.

Men i de fleste kommuner indgår kul-turmiljøet endnu ikke i den fysiske plan-lægning. Det indgår endnu ikke som etselvfølgeligt element i kommune-planenpå lige fod med de øvrige planlæg-ningstemaer som fx erhverv, boliger,detailhandel eller uddannelse. Kulturmil-jøet har dermed ikke den tyngde i kom-munernes planlægning, som parolenom »kulturmiljøet som miljøpolitikken 3.dimension« kunne give forventning om.

De kommuner, der har udarbejdet etkommuneatlas for bebyggelser og byg-ninger, er i dag forpligtet til at træffebeslutning om udpegning af bevarings-værdige bygninger i kommuneplanen.Det er et skridt på vejen.

Med planstrategien er det imidlertidblevet lettere at diskutere, hvordan kul-turmiljøet spiller mest gunstigt ind påkommunens udvikling. Det er også iplanstrategien, det besluttes, hvordankommuneplanen kan følge temaet op.Det afgørende er, at kulturmiljøet ikkeopfattes som et påklistret vedhæng tilkommuneplanens bestemmelser, menat det opfattes som en uundværlig ogligeværdig del af planlægningen.

n


Voldgade i Skive. Historiske fotos er ofte rige på informationer om den oprindelige arkitektur. Foto: Skive byhistoriske arkiv

Mandag den 26. april 2004 kl. 9.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København

I EU's deponeringsdirektiv opstilles en række krav tilfremtidens deponeringsanlæg og deres drift. Imple-menteringen heraf i dansk lovgivning er i fuld gang,og på konferencen præsenteres status for de berørteområder. I Rådsbeslutning af 19. december 2002 opstilles pro-cedurer og minimums-acceptkriterier for affald, dermå modtages som hhv. inert, ikke-farligt og farligtaffald. Status for implementeringen af rådsbeslutnin-gen fremlægges sammen med et udkast til en ny

deponeringsbekendtgørelse. På baggrund af direkti-vets uddannelseskrav har Miljøstyrelsen udarbejdeten håndbog i deponering, som skal danne grundlagfor det undervisningsmateriale, der skal undervisesefter. Håndbogen præsenteres. Endelig vil forskelligeaspekter og synspunkter om deponering i fremtidenblive præsenteret..

Deltagerpriser (excl. moms):DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . 2.000,-Ikke medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.500,-

Tilmeldingsfrist 19. april 2004

DAKOFA KONFERENCEom Deponering

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk

Vi vil ikke finde os i, at professoralesmagsdommere og andre teoretikeremed sikker sans for akademiske ter-mer får held til at overbevise Christi-ansborgs politikere om, at hele orga-niseringen af den danske affaldssektorskal væltes omkuld – UDEN at manhar sat sig grundigt ind i, hvad mankan opnå, og hvad man kan risikere.Derfor denne lidt krasse indledning.

Talrige sammenligninger viser, atden måde som vi har organiseret voraffaldshåndtering i Danmark kan tålesammenligning med de lande i Euro-pa, som vi på andre måder føler os pålinie med. Vi har meget høje gen-brugsprocenter på affald, vi har laveprocenter på deponering, prisernebåde på forbrænding af affald og pådeponering er i den lave ende. Jeggår ind for konkurrence og liberalise-ring på de steder, hvor det kan væremed til at skabe dynamik, billigerepriser, bedre service o.l., men en libe-ralisering må ikke bare blive et goldtmål i sig selv.

Derfor skal man tænke sig grundigtom, inden man blot hænger affalds-selskaberne ud sammen med deresejere, primærkommunerne.

AKF fremlagde netop i sidste ugepå Reno-Sam’s temadag en under-søgelse fra fem andre lande i Europa,hvor man har erfaringer med en øgetliberalisering. Fra Frankrig kunne derberettes om, at to store selskabertotalt har overtaget den kommunaleopgaveløsning. Er et privat monopolbedre?

I England har liberaliseringen bety-det, at der ikke kan afsættes brænd-bart affald til forbrænding, fordiingen tør investere i forbrændingska-

pacitet. Dermed får man ikke som iDanmark opbygget et system, hvorintet brændbart bliver deponeret.

Forbrænding af affald er et vanske-ligt område at konkurrenceudsætte.Som det blev sagt i Odense: »Hvemhar lyst til at bygge et forbrændings-anlæg ved siden af Vestforbrænding,hvis man hverken har kontrakt på atfå leveret affald eller kontrakt på atkunne afsætte varmen?«

Jeg må medgive, at de indledere,der talte om »et naturligt monopol«på dette område, har sat sig lidt mereind i tingenes sammenhæng, enddem, der blot taler for at give heleområdet frit.

Ligeledes med det hyppigt brugteargument om, at myndighedsopga-ven og driftsopgaven skal adskilles.Det lyder flot og enkelt – i teorien,men som flere eksempler fra den vir-kelige verden viste, så er det kun iteorien, at det er flot og enkelt.

Det betyder naturligvis ikke, at tin-gene ikke kan gøres bedre. Bench-marking viser, at der er forskel påeffektivitet, både når det gælder for-brænding og deponering. Det er ossom politikere, der må tage denneudfordring op, og vi bør gøre detstraks, hvis vi vil bevare initiativretten.

Dannelsen af datterselskaber påtværs af affaldsselskaberne kunnevære en god løsning på f.eks. for-brændings- og deponeringsområder-ne. Gerne selskaber, hvor private kapi-talinteresser kan få plads. Det måvære i alles interesse, at bestyrelsernefor disse selskaber er sammensat såoptimalt som muligt, så ekspertise ogindsigt på alle forretningsområder erså tæt på som muligt.

Dannelsen af disse samarbejder påmeget kapitaltunge områder kunnemåske også afhjælpe noget af detproblem, der lurer i horisonten: Man-ge kommunesammenlægninger viluvægerligt føre til, at kommuner gårud af ét kommunalt affaldsselskab ogover i et andet med massive omkost-ninger til følge.

Vi har et velfungerende system!Det er for godt til at blive ødelagt,fordi nogen vil lave forandringer forenhver pris.

I/S KAVO er fælleskommunalt affaldssel-skab for 12 vestsjællandske kommuner.

Liberalisering af affaldsområdet:

Vi vil ikke finde os i det!Af Bertel Stenbæk (V), bestyrelsesformand for KAVO I/S og

formand for Udvalget for Teknik og Miljø i Høng kommune

Synspunkt • Synspunkt • Synspunkt


Gennem de seneste år har det offentli-ge rum, især det offentlige byrum,

undergået forandringer. Ældre tiders merestatiske og pladsorienterede organiseringaf byerne er blevet afløst af en mere dyna-misk og trafikorienteret rumlighed. Samti-dig er der foregået en udvikling af det vikunne kalde bybevidsthed.

Byrum og for den sags skyld også tra-fikrum generelt ses nu mere i deres

egen ret som potentielt gode rum forophold og mindre som afledte af byens(bygningernes) almindelige livsfunktio-ner, eller som nødvendige onder.

Det nye i dette er, at vi i Danmarkendelig har fået en bykultur og et

byliv, som udfolder sig i de fleste størreog mindre byer. Det bevidsthedsmæssi-ge ryk fra landet til byen sker i disse år,selvom det geografiske ryk fra land til byhovedsagelig skete for ca. 100 år siden.

Byerne udøver en tiltrækning på defleste mennesker, og den gamle

modsætning mellem by og land blødesop. Det stiller krav til byernes rum, bådetil trafikken, til de byrum vi alle færdes i,og ikke mindst til byernes inventar uan-set om der er tale om bænke, lygtepæ-le, broer, viadukter eller skulpturer.

Ien tid lang var det strategien at skilleden »produktive« trafik, det vil sige

den trafik, som sviner og støjer mensom er nødvendig for handel og pro-duktion, fra den rekreative trafik somudfoldede sig mest til fods i gågaderover pladser og på indkøbsstrøg. Proble-merne opstod når de to trafikformerkrydsede hinanden.

Mange kender vel den store irritati-on, når vareleverandørerne dagligt

kører rundt i stort tal på Strøget iKøbenhavn og spærrer for den rekreati-ve trafik af gående. Det virker som omtrafikken nu ses som en nødvendigmedspiller i den dynamik, som kende-tegner det moderne liv.

I alt fald ser man nu mere alsidigeløsninger når det gælder planlægnin-

gen af samvirket mellem byernes mererolige æstetisk velovervejede rum, ogden trafik der skal sikre, at det roligerum til ophold og rekreativitet ikke bloter et passivt og dødt rum. Se blot på demange forskellige måder, hvorpå blødog hård trafik, handel, rekreativitet ogbyhistorie indgår i forbindelser med hin-anden.

Den ændring af vores rumopfattelseman kan fornemme, har konsekven-

ser for hvordan byrummene og tra-fikrummene udformes. For billedhugge-ren, som skal opstille et værk, ellerbidrage med skulpturelle elementer i etrum, betyder det at det traditionelle for-hold mellem figur og plads ændres. Vi


I fart fra landet til byen

Af Morten Stræde, billedhugger & professor

Vejanlæg og broer handler også om byrum, æstetik og kunst.Når Dansk Brodag 2004 afholdes får deltagerne disse dimensi-oner som også er på broer præsenteret i et indlæg af forfatte-ren til denne artikel, professor Morten Stæde.

Kunstnerisk udsmykning af bro.

lever ikke længere i et statisk velordnetrum, hvor pladsen i byen er det naturli-ge centrum for byens liv, og højdepunk-tet i byens geografi. Rent kvadratmeter-mæssigt fylder omfartsveje, veje, gaderog ikke mindst parkeringspladser langtmere i en bys struktur end de traditio-nelle byrum.

Rummet ændrer sig konstant både afpolitiske, af trafikale, og af økonomi-

ske grunde. I en periode var nogle af dekvaliteter ved det traditionelle byrum,som det trods alt er værd at holde fastved, i fare for at forsvinde, presset ud afden stigende trafik og af den konsekven-te adskillelse af trafikformerne. Se påDantes plads i København, som startedesit liv som paradeplads foran det nybyg-gede Ny Carlsberg Glyptotek, men sommed tiden er blevet reduceret til enseks-sporet vej med skulptur i midterra-batten. Disse strømme af forandring må etoffentligt opstillet kunstværk kunneoptage i sig og forholde sig konkret til.Der er langt til den traditionelle opstil-ling af et kunstværk, som i forgangnetider fordrede - og fik - et roligt, ofteklassisk rum som baggrund for sin virk-ning.

Selvom eksemplet ikke tages fra etbyrum, er Storebæltbroens landing

på Sprogø et af de tydeligste eksempler

på at trafik og flow har en kvalitet oggiver en kunstnerisk oplevelse. Oplevelsenaf broen i hele dens stræk løftes af denmeget vellykkede overgang til Vestbroen.

I en lang dæmpet kurve løftes manover på øen. Uden synlig markering er

det alligevel tydeligt hvornår man forla-der broen og får land under hjulene,ligesom det klart mærkes, når man forla-der øen og begiver sig ud på vestbroen.Denne virkning er opnået med enklerumlige virkemidler, som alle træder til-bage, og giver en oplevelse af kunstne-risk skønhed idet man passerer Sprogø.

Den ingeniørmæssige bedrift, som deførste år af broens tilværelse var det

mest dominerende, træder tilbage foren kunstnerisk oplevelse. En sådan ople-velse var nærmest utænkelig for bare fåår siden, hvor trafik hovedsagelig blevidentificeret med forurening, bilkøer ogødelæggelse af landskabskvaliteter. Idette rum er der ikke megen mening iat opstille statiske, faste figurer, for far-ten er høj, og skalaen er særdeles stor.

I byrummet er det anderledes. Her erfart og skala på forhånd tættere på en

menneskelig dimension. Byen er endvi-dere præget af tid. Tid forstået bådesom historie, og som fremtid. Det reneflow er således ikke hverken muligt ellerønskeligt her.

Det er nok en radikalt anden strategi, der skal til for at tumle det kom-

plekse forhold der er mellem forandringog stabilitet, for der er ikke tvivl om, atkunstværkerne hører til i byens rum.

Det moderne kunstværk som svarerpå det rum, det stilles op i, har flere

hensyn at tage. Udover de demokratiskespilleregler, økonomien og andre for bil-ledhuggere kendte parametre, står vi numed et mere komplekst, men ogsåmere dynamisk rum at agere i. Samtidiger der i landets byer en større forståelsefor de kvaliteter offentlige kunstværkerkan bidrage med, og der er interesse i atintensivere og højne kvaliteten af debyrum offentligheden ikke bare støderind i, men efterhånden forventer. Demange hensyn og aktører sætter kunst-værket på spil på en helt anden og mereradikal måde end det var tilfældet meddet klassiske værk, ofte med det til følge

at det moderne værk af beskueren ikkeføles som hørende til sit sted.

Det kunne i mange tilfælde se udsom om det mangler den sammen-

hængsskabende kraft, som kendetegne-de det klassiske værk. Det er ikke kun etresultat af at det nutidige kunstværk haret mere opsplittet udtryk. Det er ogsåfordi vi som billedkunstnere under ind-tryk af byrummets nye karakter må søgeefter former og placeringer af værker,som passer til et mere flow-orienteretrum.

Og samtidig stiller det krav til nyesamarbejdsformer mellem kunst-

nerne og de myndigheder og politikere,som bestiller værkerne. Ligesom udvik-lingen af nye indgrebsformer ogarbejdsfelter for billedkunsten i byensrum er nødvendige så den nye bevidst-hed om byen får et tidssvarende og klartudtryk. n


Broer er ikke blot trafikanlæg, men del af byrummet, hvor vi lever og bor.

Det er stadig muligt for kommunerne atfå støtte til arbejdet med helhedsorien-teret byfornyelse. Navnet er blevet ænd-ret til Områdefornyelse, men indholdeter næsten det samme. Det vil sige, atkommunerne stadig har et virkelig godtredskab til at fremme en positiv udvik-ling i forskellige områder, der er præget

af problemer i større eller mindreomfang.

I bemærkningerne til loven fastslås, atden helhedsorienterede byfornyelse harværet et godt redskab for kommunernetil at revitalisere nedslidte og belastedeområder. Det er gjort med en forholds-vis begrænset offentlig udgift, der man-

ge steder har tiltrukket private investe-ringer. Disse erfaringer ønsker regerin-gen videreført og udbygget, gerne i enform der øger det private og offentligesamarbejde. Så vidt muligt også således,at områdefornyelsen koordineres medbygningsfornyelsen.

Støtte til forskellige områderRegeringen har på finansloven afsat 50mio. kroner til Områdefornyelsen. Stats-støtten kan udgøre op til en tredjedel afden kommunale udgift, dog højst 10mio. kroner pr. beslutning.

Kommunerne kan søge støtte til:• Nedslidte byområder i større og min-

dre byer.• Nyere boligområder med store socia-

le problemer.• Ældre erhvervs- og havneområder,

som er udpeget som byomdannel-sesområder i kommuneplanen.

Større byer defineres som byer med mereend 10.000 indbyggere, og de nedslidteområder der tænkes på, er de traditionel-le byfornyelsesområder. Her er et stortbehov for primært en fysisk genopret-ning på område- og bygningsniveau.

For at sådanne områder kan komme ibetragtning til støtte, skal kommunenprioritere sin bygningsfornyelsesindsats iområdet. Til gengæld vil det væremuligt at få yderligere ramme til byg-ningsfornyelse når en beslutning omOmrådefornyelse er truffet.

Områderne i de mindre byer er karak-teriseret ved et væsentligt behov for enbymæssig udvikling. Også her skal eneventuel bygningsfornyelse prioriteres iområdet, men den primære indsats vilrette sig imod at forbedre områdetsbymæssige kvaliteter. Det vil ofte væreområder, der tidligere nød godt af denhelhedsorienterede byfornyelse. Indsat-sen kunne være løsning af trafikale pro-blemer, etablering af pladser og


OMRÅDEFORNYELSE –Nyt navn til kendt og populært redskab

Af Paul Børling, arkitekt m.a.a., SBS Byfornyelse

En ny byfornyelseslov, »Lov om byfornyelse og udvikling afbyer« er trådt i kraft den 1. januar. Meget er blevet ændretradikalt i forhold til den byfornyelse vi efterhånden havdevænnet os til.

Både vej og huse i Ørkildsgade i Svendborg var noget nedslidt, indtil en helhedsorienteret byfornyelsemedførte en opretning af området. En række små pladser, bedre trafikafvikling og ikke mindst en øgetprivat vedligeholdelsesindsats på husene er nogle af resultaterne.

opholdsarealer eller en styrkelse af detkulturelle liv.

De nyere boligområder vil ofte befin-de sig i de større byers yderkanter ellerforstæder, og være præget af en ensidigbeboer- og ejerstruktur og ensidigebyfunktioner. Altså i stil med de hidtidi-ge kvarterløftområder. Indsatsen i disseområder vil oftest være af social og kul-turel karakter. Det kan f. eks. handle omat styrke områdets indentitet og skabeforsamlingsmuligheder for beboerne. Idisse områder kan en indsats på det tra-fikale område, samt etablering af godeopholdsarealer også være aktuelt.

Støtte til ældre erhvervs- og havne-områder er en ny mulighed. Her kankommunerne søge støtte til en planlæg-ningsmæssig indsats i områder, der ikkeumiddelbart kan omdannes på markeds-vilkår.

Det kan være støtte til afklaring afejerforhold, afdækning af forurening oghensynet til eksisterende erhverv. Altsåforhold, som traditionelt har vanskelig-gjort en målrettet omdannelsesindsats,og som har fået investorerne til at holdesig på afstand. For at få støtte, skalområderne imidlertid i kommuneplanenvære udpeget som byomdannelsesom-råde. Støtten gives kun til planlægnings-arbejde og ikke til konkrete fysiske aktivi-teter som i de andre områder.

Hvad støttesSom anført kan der gives støtte til enbred vifte af indsatser.

Når kommunen har udpeget etområde, der kan komme på tale til enOmrådefornyelse, skal områdets interes-senter inddrages. Et af nøgleordene er

samarbejdet med de lokale kræfter iområdet. Både beboere, erhvervsdri-vende, organisationer og privateinvestorer skal involveres og spille sam-men i og om indsatsen. Denne kan sårette sig bredt imod forbedring af byensrum og særlige trafikale, kulturelle ogsociale foranstaltninger.

Hvordan det skal tilrettelæggesbestemmer kommunen, i samarbejdemed interessenterne, i et byfornyelses-program. I forbindelse med Erhvervs- ogBoligstyrelsens godkendelse af dette,forhandles støttens størrelse. Hvor der iden helhedsorienterede byfornyelse blevydet støtte efter på forhånd fastsatterefusionssatser, skal den konkrete stats-støtte nu forhandles. I en sådan for-handling fastlægges bl.a. det samledebudget for gennemførelse af byfornyel-sesprogrammet.

Den samlede tidsramme til gennem-førelse er fem år efter programmetsgodkendelse. For erhvervs- og havne-områder skal tidsplanen dog forhandles,idet der som udgangspunkt ikke gives sålang tid til arbejdet i disse områder.

ByfornyelsesprogramDer er ikke specielle formkrav til etbyfornyelsesprogram. Det skal blot værehandlingsorienteret og tværsektorielt,og indeholde en bevidst strategi for ind-dragelse af lokale interessenter, samtbeskrive hvad der tænkes udført, hvor,hvordan og indenfor hvilken tids- ogøkonomiramme.

Som noget nyt i forhold til den hel-hedsorienterede byfornyelse, skal pro-grammet tillige indeholde en investe-ringsredegørelse for området. For at til-

skynde den private med- og følgeinve-stering skal oplyses om uudnyttedegrunde, fortætningsmuligheder ogmuligheder for etablering af erhverv,samt en angivelse af de offentlige planeri området.

I erhvervs- og havneområderne skalprogrammet ikke være så omfattende.Da indsatsen i disse områder alene er afafklarende og planlægningsmæssigkarakter, skal programmet blot beskrivede problemer og ressourcer der er iområdet, en handlings- og tidsplan forarbejdet, samt en beskrivelse af hvadder søges støtte til.

En del af kommunensplanlægningOmrådefornyelse er et rigtig godt tilbudtil stort set alle kommuner. Som detfremgår, er det muligt at få støtte til enbred indsats i mange forskellige typerbyområder. Erfaringerne fra den hel-hedsorienterede byfornyelse har vist, atder er gennemført talrige gode projek-ter, der med statsstøtte har medført etløft og en vitalisering i kommunerne.

Både som en selvstændig indsats,eller i forbindelse med bymidteplanlæg-ning, vitalisering af større boligområdereller til forbedringer af livet mellembyfornyelsesejendommene. Og mulig-hederne med Områdefornyelse erbestemt ikke blevet mindre.

Et væsentligt formål med det nye red-skab, er netop at styrke sammenhæn-gen imellem byfornyelsen og kommu-nens øvrige planlægning. Og på denmåde kan begrebet byfornyelse få en såbred mening, som navnet altid har lagtop til. n


��

��

��

��

Området er i kommuneplan 2001 endel af centerområdet med særlig mulig-hed for henholdsvis hotel- og konferen-cecenter på Markedspladsen og byferie-lejligheder ved Fiskertorvet/Posen.

Ønsket om ny bebyggelse ned modsøen beskrives i kommuneplanen, og iPlanstrategi 2003 er området udpegettil byfortætning og byforbedring. I kom-munens borgerbaserede visionsproces,

Vision 2008, er der mange borgerønskerfor projektområdet. Men det er her vistår – alt er endnu åbent.

Det er ikke kun politikerne, der har eninteresse i at få indflydelse på processenmed at forny området. Der er en blan-det skare, der også har hver deres inte-resser i området. At processen er lagtmeget åbent op stiller store krav til atfange alle interessenters signaler ogkommunikere dem mellem alle involve-rede.

Der er et krydsfelt af offentlige,erhvervsmæssige, turist- og handels-mæssige interesser i området. Derfor erpartnerskab en oplagt model at bruge,når ideer skal blive til realitet. Her bliverpartnerne inddraget i et forpligtendesamarbejde. Det giver det en mulighedfor at udnytte al viden, ekspertise ogøkonomisk formåen optimalt.

Byrådet kan ikke alene styre udviklingen.Andre aktører ligger inde med bådeviden og indflydelse og alene af dengrund må de tages alvorligt som partne-re.


Partnerskaber i byudvik-ling – af den »bløde« slags

Af byplanarkitekt Ragnhild Ladegaard Nielsen og direktør Ole Stilling, Hillerød Kommune

Slotssøkarréen er en del af bykernen i Hillerød. Den liggerlangs Slotssøens sydvestlige del med ryggen mod det smukkeFrederiksborg Slot. Området rummer store muligheder for atstyrke bylivet, og byrådspolitikerne i Hillerød har besluttet,at der skal ske en udvikling af området.Udfordringen er nu at finde en balancegang mellem politiker-nes ideer og ønskerne fra de mange andre med interesse iområdet. Løsningen hedder den »bløde« partnerskabsmodel.Det skal sikre, at alle involverede gør deres yderste for at givebydelen et kvalitetsløft.

Slotssøkarréen i Hillerød skal fornyes. Der skal fortættes og skabes liv og aktivitet

FAKTABOKS om partnerskabsmodelDen »hårde« partnerskabsmodel:Bruges ofte ved konkret anlæg ellerbyggeri og betyder indgåelse af enkontrakt med fælles mål for kvalitet,tid og økonomi meget tidligt i for-løbet mellem de involverede parter.

Den »bløde« partnerskabsmodel:Defineres i byudviklingsprojektetsom inddragelse af områdetsaktører i et forpligtende men kuneventuelt økonomisk samarbejde,som er karakteriseret ved tillid ogligeværdighed.

‹

Hvis partnerskabstanken skal realise-res er det vigtigt, at borgerne føler sighørt fra starten af processen, da motiva-tionen til at blande sig falder, hvis der er»slået for mange søm i«. Borgerinvolve-ring er med til at demokratisere planer.Det kan være med til at forene ellerafveje interessemodsætninger, menmest af alt kan det skabe det fornødnenetværk og ansvarliggøre interessenter-ne - de kan få en motivation for at delta-ge i processen konstruktivt.

Nye muligheder i HillerødBymidte

Slotsgade i Hillerød er byens vigtigstehandelsgade. Gaden har et meget varie-ret byggeri fra tre århundreder, oggadens krumning giver et hyggeligtgaderum.

Projektområdet er præget af lange,smalle parceller. Langs søen løber Slots-søstien, hvor haverne før strakte sig heltned til søen.

Stien blev i 2001 udbygget, så dennu går hele vejen rundt om søen.»Posen« er park, og de øvrige store ube-byggede arealer bliver i dag brugt tilparkering.

De private arealer ejes af 34 privateejere. Der er 73 boliger og 26 butikkerog et antal liberale erhverv.

Vi kender kun få af ønskerne til områ-det, men der er dog ingen tvivl om, atder er mange og modsatrettede interes-ser på spil.

Der er eksempelvis »developerne«,der har købt sig ind i karréen, fordi dekan se udviklings- og indtjeningspotenti-alerne i det specifikke område.

Så er der de butiksdrivende, hvor fleretidligere har været talsmænd for en»servicegade« parallelt med Slotsgade.Det er næppe et forslag, der vil nå langti den videre proces, men der er ikke tvivlom, at der bliver nogle heftige diskussio-ner om de fremtidige forhold for parke-ring og varelevering.

Både lejere og ejere i områdets boli-ger vil have et stærkt ønske om at beva-re udsigten til Frederiksborg Slot ogSlotssøen. Det er et sandsynligt konflikt-emne i den videre proces, da mulighe-den for nye byggefelter i væsentlig gradligger mellem Slotssøen og den eksiste-rende bebyggelse.

Derudover er der de mange tusindeborgere og besøgende, der færdes iområdet.

For kommunens planlæggere erbyrummene og bygningsvolumerneselvfølgelig vigtige. Men vi ønsker atfokusere på mere offentlig tilgængelig-hed i området og funktioner og ude-rum, der styrker bylivet.

En ofte overset interessentgruppe erde selskaber, der skal etablere og driveforsyning og øvrig infrastruktur i områ-det. Deres tekniske og økonomiske bin-dinger vil være til hinder for mangegode ideer, hvis de ikke inddrages i heleprocessen.

Partnerskabstanken skal sikre, at inter-essemodsætninger forenes eller afvejes.

Bindinger i vejenDet er ikke kun de forskellige ønsker, dergør en proces som denne til en storudfordring. Der er også mange juridiskebindinger som fx deklarationer om vej-adgang, parkering, anvendelse, bebyg-gelse, hegn osv.

Parken, der kaldes »Posen«, er omfat-tet af en deklaration, der fastholderområdet til ubebygget park. Slottet ogSlotssøen er også omfattet af en fred-ning. Desuden ligger der en beskyttel-seslinie omkring slotsbastionerne indover projektområdet. Der er også områ-


FAKTABOX med forslag fra Vision 2008.

• at der etableres et stort samlingshus med friareal – evt. på Posen, nye kulturste-der fx udstillingshus, større musik/teaterhus, lysthuse rundt om søen, og mulig-hed for roture på søen, caféer og gårdmiljøer langs Slotsgade og søstien

• at der skal arbejdes for en forbedring af hotel- og konferencemulighederne

• at der skal være større sammenhæng mellem slot og by

• at der skal være respekt for købstadsmiljøet, så nye bygninger i indre by ikkebliver høje og truende med strenge krav til opførelse af nye bygninger,

• at der skal satses på udvikling af de grønne dele af byen og gode byrum medmange aktiviteter bag såvel Helsingørsgade som Slotsgade ned mod søen(finansiering af private undersøges)

• at der skal arbejdes mod en miljømæssig bæredygtig udvikling

• at bymidten fredeliggøres for biltrafik

• at der skal være bilfri overgang mellem slot og by (gågadeforlængelse) oggode forhold for fysisk handicappede

• at give mulighed for transport med hestevogn og afsætningsplads for kollektivtransport i centrum (fra parkeringshusene) og mulighed for midlertidig buspar-kering ved Slotsgade/Helsingørsgade for at lede turister gennem byen for mereliv og handel,

• at der skal etableres flere grønne stiforløb

• at der skal etableres hyggelige opholdsarealer langs søstien, opstilles kunst(herunder vandkunst) i gadebilledet

• at gårdrummene åbnes ud mod søen – i samarbejde med borgerne

• at der skal etableres en skøjtebane centralt i byen om vinteren og arbejdesmod at få vandløbene frem i bybilledet.

Slotsgade er en travl forretningsgade.Foto: Stig Nørhall

der udpeget som særligt værdifuldelandskaber.

Regionplanmyndighed, statslige sty-relser og såkaldte påtaleberettigede tildeklarationer og fredninger er derforvæsentlige medspillere. De kan mindskebyrådets mulighed for at imødekommeinteressenterne og borgernes ønsker.

Men derfor vil vi alligevel lægge optil, at der i idéfasen er frit slag.

Vi vil dog gøre meget ud af at oplyse,at kommunen kan komme til kort over-for overordnede instanser såvel somoverfor meget omkostningsfulde løsnin-ger.

Netværk og en »blød«partnerskabsmodel Næste skridt efter valget af partner-skabsmodellen er at finde en metode,der kan sikre målet med borgerinddra-gelsen og partnerskabet.

I fysisk planlægning er den traditio-nelle metode den hierarkiske styring,hvor politikerne igangsætter og define-rer formål mv., planlæggerne laver etforslag til plan, og borgerne laver deresindsigelser og kommentarer til planfor-slaget til politikerne, som derefter beder

planlæggerne justere planerne efter deindsigelser, man ønsker at imødekommeosv. Det er en model, hvor den enkeltefase går fra det ene aktørlag til detandet – altså en hierarkisk styringsmo-del.

Hvis ligeværdigheden og tilliden skalfremmes, skal der en model til, derbaserer sig på, at alle aktører kan meldeind til hinanden på de mest relevantetidspunkter og på en gennemskueligmåde.


Vi fjerner forurenet jord- og gør den sund!

Jordforurening, som følge af industrieltspild, nedgravet affald, henkastede kemi-kalier og udslip fra nedgravede tanke, erdaglige problemer for både kommuner,amter og bygherrer.

Dansk Jordrens modtager, behandler ogslutdisponerer alle former for forurenetjord.

Herudover udføres »on-site« rensningsom entrepriseopgaver overalt i Danmark.

Industrimærsken 24241 Vemmelev

Telefon 58 38 32 94Telefax 58 38 32 98

Kumlehusvej 1, Øm4000 Roskilde

Telefon 46 47 04 00Telefax 46 47 04 01

Luftfoto af Hillerød Midtby. Foto: Arne Magnussen

‹

Det er vigtigt, at der eråbenhed om hinandens hold-ninger. Vi valgte derfor, atder skal etableres et netværkom det, alle har interesse i,nemlig udviklingen af etområde - i vores tilfældeSlotssøkarréen.

Mads Ulldal fra Byplanla-boratoriet har på et mødeinformeret politikere og tek-nikere om den »bløde« part-nerskabsmodel for byudvik-ling, hvor det ikke handler såmeget om nedskrevne kon-trakter og tidsstyring menom, at alle kræfter - privatesom offentlige - sættes ind iet udviklingsområde og at vi,selvom vi ikke er ens medhensyn til indflydelse og øko-nomisk formåen, dog er lige-værdige i processen.

Skulle det så være et »luk-ket netværk«, der er kende-tegnet med et begrænsetantal deltagere, hvor der er regelmæssi-ge møder, og hvor det baserer sig på enfælles forståelse af formålet og de fællesressourcer i projektet?

Alternativet er et »åbent netværk«,hvor der er mange deltagere, hvor for-målet med projektet er en del af detman brydes om, og hvor den enkelteaktør bruger de – meget forskellige –ressourcer, de har.

Vi ved, at vi gerne have vil have yder-ligere byfortætning, byforskønnelse ogbyliv. Men hvordan og hvor meget er

åbent. Vi udarbejder en gennemgang afbindinger for samt analyser af områdetog en første idéskitse som oplæg til denførste dialogrunde.

Vi har ikke valgt den fulde netværks-baserede model. F. eks. er det kommu-nen, der styrer processen. Men vi harvalgt at gennemføre to dialogrundermed mellemliggende muligheder for at»netværke«, hvorefter der laves en juri-disk bindende lokalplan. I første rundefyldes alle gode idéer på idéskitsen ogafvejes mod hinanden. I anden runde

laves en helhedsplan forområdet.

Mange overvejelserHvad med kvaliteten? Bliverdet laveste fællesnævner, ellerbliver planerne bedre, nårman involverer bredt og vilgive indflydelse?

Som i andre byer, har mani Hillerød oplevet en opinionmod politisk besluttede pla-ner. I dette projekt er det etfromt håb, at interessentind-dragelse i en partnerskabs-model vil give opbakning tilde nødvendige politiskebeslutninger.

Som planlæggere skal vilære at være tilbageholdendemed selv at udfolde voreskreative lyster i form af skitserog planforslag. Vi skal fokuse-re på at oversætte eller aflæseandres synspunkter. Vi skal

være dem, der formidler de forskelligeinteressenters ønsker til området ogkombinerer disse ønsker - eller i detmindste skabe forståelse for, hvilke derikke kan kombineres.

Processen kræver åbenhed om hold-ninger og forventninger fra politiskhold, men også fra administrationen ogfra interessenterne. Der er ikke tvivl om,at bløde discipliner i høj grad er og bli-ver en del af det tekniske områdes hver-dag.

n


Dragesejlads på Slotssøen. Foto: Stig Nørhall

Slotssøen med det smukke Frederiksborg Slot i baggrundenFoto: Stig Nørhall

Let vejen til

opdaterede oplysninger

KMD Borgerservice – BBR-tjek

Nu kan borgerne selv kontrollere og ændre

deres BBR-oplysninger via internet. Det

betyder, at det er lettere for dem at opda tere

oplysninger, når der sker ændringer i deres

ejendomsforhold – og kommunen kan drage

fordel af, at et retvisende BBR-register giver

flere penge i ejendomsskat. Når bor gerne

foretager ændringer, valideres disse oplys-

ninger, før de elektronisk videresendes til

sagsbehandleren, som elektronisk kan over-

føre oplysningerne direkte til BBR-ændrings-

registeret. BBR-tjek er integreret med KMD’s

øvrige fagsystemer og løsninger, så du opnår

en helhed af løsninger, der understøtter digi-

tal sagsbehandling og dermed fremmer

effektiviseringer i admini strationen.

Hvis du vil vide mere

Vil du høre mere om BBR-tjek eller vores

øvrige løsninger til teknisk forvaltning,

er du altid velkommen til at kontakte os på

telefon 44 60 10 00.

KMD er et af Danmarks største

software- og driftshuse. Det er

vores mission at effektivisere de

offentlige opgaver til gavn

for borgerne.

Gre

yOd

ense

tlf. 44 60 10 00 www.kmd.dk

Strukturkommissionens rapport er forlængst udkommet og i mange kommu-ner er der konkrete overvejelser og kon-takter i gang til nabokommunerne for atafklare sammenlægningsmu-ligheder.

Sæby Kommune har medden nuværende opgave-mængde en størrelse, hvorsåvel udvalgsformand PerTherkildsen som kommunein-geniør Karsten Thorn ikkemener, at der umiddelbart erbehov for en sammenlæg-ning med andre kommuner.Man vurderer, at et flertal afByrådets medlemmer er ind-stillet på at forblive sig selv. Ijanuar måned afholdt Byrådeten temaaften med deltagelseaf et bestyrelsesmedlem fraKommunernes Landsforeningog dette var for så vidt detførste konkrete initiativ til atgå nærmere på udfordringer-ne i strukturreformen forSæby.

På det tekniske/administra-tive niveau er der generelt etgodt samarbejde med enrække omegenskommuner,men der har ikke været drøf-tet mulige sammenlægninger.

Holdningerne til strukturre-formen beror naturligvis ikkepå manglende vilje til samar-bejde og udvikling, jævnfør

det udmærkede samarbejde med andrenordjyske kommuner – bl.a. Nordkalot-samarbejdet og samarbejdet i det fælle-skommunale affaldsselskab, men beror i

al væsentlighed på en vurdering af, atman med den størrelse kommunen har -med 18.000 indbyggere - har den opti-male størrelse for en løsning af opgaver-ne kompetent, optimalt og effektivt.Oven i dette gør det dog også indtryk iSæby, at mange vurderer, at en sam-menlægningsproces vil være endogmeget kostbar. »Vi har i Sæby en sundog god økonomi og den ønsker vi ikkeat sætte over styr på en kostbar og res-sourcekrævende sammenlægning, somvi dybest set ikke kan se behovet formed de opgaver som vi kender i dag.«fortæller udvalgsformand Per Therkild-sen.

Fin rollefordeling!Udvalgsformanden ogkommuneingeniøren synes athave et godt tillidsforhold ogen fælles opfattelse af hvor-dan rollerne indbyrdes er.Karsten Thorn har væretkommuneingeniør i Sæbysiden 1982, og er bl.a. ogsåberedskabschef. Per Therkild-sen er i gang med sin 2. peri-ode i Byrådet. Parterne harbl.a. sammen deltaget i kur-set »Udvalgsformanden ogden tekniske chef« på COK –Den Kommunale Højskole,hvilket absolut var en positivoplevelse, der har styrketsamarbejdet de 2 imellem.

Decentral og spredt,mensammenhængende!Sæby Kommune har valgt enmeget decentral opbygningaf Teknisk Forvaltning ogydermere er et par af deadministrative områder rent


Sæby Kommune - den rigtige størrelse?

Samspillet mellem politikere og embedsfolk er et vigtigt ele-ment for at opnå en god og balanceret opgaveløsning til gavnfor borgere og virksomheder. Stads- og havneingeniøren hartaget en snak med formanden for Teknik – og miljøudvalget iSæby Kommune, Per Therkildsen (V) og kommuneingeniørKarsten Thorn om samspillet og udfordringerne i en kommu-ne på knap 20.000 indbyggere.

Kommuneingeniør Karsten Thorn (t.v.) og formand for Teknik- og miljøudval-get Per Therkildsen, Sæby Kommune.

fysisk flyttet væk fra rådhuset, idetBeredskabet og Drift- og forsyning erflytte til en lokalitet på Aalborgvej sam-men med Park- og vej og Kloakforsynin-gen er flyttet til rensesanlægget. »Dethar givet os mange fordele, at markper-sonale og administrativ personale er pla-ceret sammen på disse områder. Spred-ningen af organisationen betyder, at jegsom chef skal være meget opmærksompå, at skabe rammerne for et godt til-lidsforhold mellem personalet på rådhu-set og de eksternt placerede medarbej-dere, og vi har derfor fokus på at lavefælles forvaltningsarrangementer, såvelaf faglig som af social karakter, ligesomjeg gør hvad jeg kan for at være »syn-lig« både på rådhuset og på de eksterntplacerede afdelinger« fortæller KarstenThorn.

Effektiv forsyning!Udvalgsformand Per Therkildsen fortæl-ler med en vis tilfredshed om en velfun-gerende forsyningssektor, som er fleksi-bel og veltilpasset og absolut kan mat-che priserne på alle områder - og såle-des er konkurrencedygtig – på trods afkommunens størrelse.

»Ud over velfungerende og veldrev-ne forsyningsvirksomheder samlet set,så er vi i Sæby i den heldige og privile-gerede situation, at vi har en kommunalelforsyning, som forsyner 4.000 forbru-gere i det centrale Sæby. Forsyningsnetog aktiver er nemlig vurderet til at haveen samlet værdi på omkring 100 mill. kr.Dette giver os god økonomisk ballast,selv om vi jo skal afleverer enten 40 %eller 60 % af provenuet afhængigt afanvendelsesformålet, såfremt vi vælgerat sælge elforsyningsaktiverne. Dette harvi dog ingen konkrete planer om pt,men vi følger markedet«, fortællerudvalgsformand Per Therkildsen, der idet civile liv driver el-installationsforret-ning og derfor har en særlig interessefor elforsyningsområdet.

På vandforsyningsområdet er situatio-nen den, at den kommunale vandforsy-ning dækker ca. 50 til 60 % af kommu-nen, men samtidig er der en decentralstruktur med mulighed for back-up ogunderstøtning af de små private vand-værker som er i kommunen. Det giveren god fleksibilitet og nok så vigtigt engod forsyningssikkerhed for borgerne.

På spildevandsområdet er situationenlidt anderledes, idet man her er på vejmod en centralisering af kommunens 5små renseanlæg.

»Da vi byggede vores centralrensean-læg (92.000 P.E.) færdigt i 1994 indbyg-gede vi en mindre overkapacitet, men

på det tidspunkt var det ikke økonomiskattraktivt eller for den sags skyld mil-jømæssigt nødvendigt at tilslutte demindre renseanlæg i vores opland« for-tæller kommuneingeniør Karsten Thorn.

»Nu er det dog blevet attraktivt,paradoksalt nok p.g.a. den statsafgiftsom pålægges afledning af spildevandtil vandløb.

Byrådet har derfor besluttet, at tilslut-te renseanlæggene i oplandet til central-renseanlægget – et projekt til ca. 20mill. kr. som realiseres i 2004 – men viforudsætter dog, at vi kan holde taks-ten, som ligger på 18,70 kr. pr. m3 afledtspildevand excl. moms - meget tæt pålandsgennemsnittet.«

Kan selv – stor set! Et væsentligt element for regeringen er,at strukturreformen skal ende med kom-muner, der er i stand til at løse opgaver-ne inden for egne grænser.

En effektiv og veldreven infrastrukturer selvfølgelig et væsentligt og godt fun-dament for at kunne drive en kommunepå det tekniske område - og Sæby Kom-mune er i den situation, at man i megetstor udstrækning løser opgaverne selvinden for kommunens grænser. Der erselvfølgelig samarbejder – bl.a. påaffaldsområdet.

Ligeledes deltager Sæby Kommune iet uformelt samarbejde i de såkaldte»Nordkalotkommuner«, 9 nordjyskekommuner. Her mødes udvalgsfor-mænd fra teknik- og miljøområdet samtde tekniske chefer et par gange om året– amtet deltager også lejlighedsvis. For-skellige emner af fælles interesse drøftes,men et af de væsentligste konkrete ele-menter i samarbejdet er et fælles udbudaf asfaltarbejder, hvilket har givet goderesultater.

Karsten Thorn fortæller, at man også iSæby - som I de fleste både større ogmindre kommuner - henter juridiskbistand hos private advokater, når det er


I forgrunden Sæby’s gamle rådhus fra 1700-tallet. Bag rådhuset Sæby’s smukke kirke fra1400-tallet.

nødvendigt. Juridisk bistand handler omspecialviden i de konkrete tilfælde ogdet er derfor ikke noget alternativ athave en jurist ansat i forvaltningen. Til-svarende købes rådgivende arkitekt- ogingeniørbistand.

»Men i øvrigt og med de opgaver vikender i dag på teknik- og miljøområ-det, så er det min faste overbevisning, atvi med den størrelse som Sæby Kom-mune har, kan løse opgaverne effektivt

og konkurrencedygtigt« fortæller PerTherkildsen, »men hvis der bliver tillagtkommunen flere og større ressource-krævende opgaver, så må vi vurderesituationen på et nyt grundlag.« Såveludvalgsformand som kommuneingeniørser ligeledes en vanskelighed, såfremtalle andre kommuner via kommunesam-menlægninger ender med at blive størreend Sæby – kan man så fortsat haveindflydelse og gennemslagskraft ?

Miljøet har høj prioritet!

Sæby Kommune havde for 10 år sidenden tvivlsomme fornøjelse, at væreudstillet som en af 24 kommuner somikke løftede miljøtilsynsopgaverne godtnok. Byrådet har siden ifølge KarstenThorn taget budskabet eftertrykkeligt tilefterretning og opnormeret miljø- ogmyndighedsopgaverne i Teknisk Forvalt-ning væsentligt.

»Det er venstrefolk og socialdemokra-ter, der regerer, og miljøet er højt priori-teret!« konstaterer Per Therkildsen.Sæby Kommune er også med i Nordjyl-lands Miljøcenter, hvor man primærtkøber forskellige analyseydelser og juri-disk bistand.

En væsentlig dimension på miljøen-gagementet i Sæby er desuden denbetydning som turismen har – Sæby eren udpræget turistkommune med 4campingpladser, 1500 sommerhuse, tohavne og en meget attraktiv Kattegat-kyst på en strækning af 25 kilometer. »Vier meget afhængige af turismen og der-med af at have et godt miljø – vi vil ger-ne over for alle vores gæster signalerer,at vi har styr på miljøet i bred forstand, -vandløb og havstrækninger har selvsagten helt afgørende betydning«, fortællerPer Therkildsen.

Med til historien hører også, at man iSæby tilbage i starten af 80`erne havdeet badeforbud hængende over hovedet.Dette skyldtes et primitivt renseanlægog et stort fælleskloakeret område iSæby by.

Lærerig planlægning!Sæby Kommune har som mange andrekommuner gjort sig visse erfaringer medhåndteringen af processer og procedu-rer i forbindelse med tilvejebringelse aflokalplaner. En meget central lokalplanhar været planen for omdannelsen afhavneområdet i Sæby – selve projekteter i gang i dag, men forud for denneproces ligger et forløb som startede i1997 med Byrådets vedtagelse af en nylokalplan for området.

Sagen er vel en klassiker i interesse-konflikter og samtidigt et eksempel påkommunernes vanskeligheder med athåndtere procedurerne i en lokalplan-lægning for omdannelsen af havneom-rådet fra gammel havnerelateret anven-delse til en nutidig blanding af lettereerhverv og boliger.

Et element er havneudsigten for enrække eksisterende boliger contra byg-herrens ønske om fra hans synspunktden bedst mulige udnyttelse af områ-det.


Sæby torv der blev renoveret i starten af 90’erne i forbindelse med en omfattende kloakre-novering.

Lille Nytorv i Sæby.

Efter en række langvarige tilretningeraf et projekt fra bygherren – med alle dekomplikationer som denne del af pro-cessen kan have – endte det med etgodt projekt – sådan vurderede Byrådetdet i hvert fald, og endte med at vedta-ge projektet. Forvaltningens rådgivningtil Byrådet var, at de dispensationer dervar i projektet, var af mindre betydning,og at en nabohøring efter planlovenikke var nødvendig.

Påklaget til naturklagenævnetProjektet blev dog påklaget til naturkla-genævnet af beboerforeningen på hav-nen. Naturklagenævnet var ikke enig iforvaltningens - og Byrådets – vurde-ring af, at projektet ikke krævede nabo-høring og kendte projektet ugyldigt.

Det enkle spørgsmål er herefter om,forvaltningen har rådgivet Byrådet godtnok i sagen – og om forvaltningen hav-de den nødvendige indsigt og kompe-tence til at håndtere sagen og de proce-durer og regler, som skal følges i ensådan sag?

På dette punkt er Karsten Thorn ogPer Therkildsen dog enige om, at derikke er behov for at placere et ansvar i

klassisk forstand. »I den konkrete sag –som ofte i den slags sager – er der taleom vurderinger og såvel forvaltningsom Byråd har altså ikke været enigemed Naturklagenævnet«, siger KarstenThorn og Per Therkildsen. »Samtidigt

har vi lært, at formålsparagrafferne i enlokalplan er ukrænkelige.« Man er ogsåenig om, at tillidsforholdet mellem For-valtning og Byråd igennem sagen harværet helt i orden, med en meget stor


Aalborg99 35 16 00

Viborg87 28 10 00

Århus87 38 61 66

Esbjerg36 97 36 36

Odense66 15 46 40

Roskilde46 30 03 10

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S- en aktiv sparringspartner for et bæredygtigt miljø

Vi er 230 engagerede medarbejdere, der gennem tæt samarbejde og vidende-ling med kunden, skaber effektive og kundetilpassede løsninger.

Vi arbejder som rådgiver,

bygherrerådgiver eller på

grundlag af partneringafta-

ler inden for områderne:

• Vandindvinding

• Vandforsyning

• Spildevandsplanlægning

• Kloakfornyelse

• Renseanlæg

• Slamløsninger

• IT-løsninger

Se mere påwww.hedeselskabet.dk

Mød os påDanMiljø

27.-29. april

Stand G5810

Sæby Havn med havnens vartegn »Fruen fra Havet« udført af den norske kunstner MaritBenthe Norhein i 2001, hvor Sæby var udnævnt til amtets kulturkommune.

‹

grad af loyalitet, men at man nok er ble-vet mere forsigtig med dispensationer iforbindelse med lokalplanerne.

Samlet set er udvalgsformand ogkommuneingeniør enige om, at sagenikke kan udlægges som manglendekompetencer og faglighed i forvaltnin-gen, og at parterne – forvaltning ogByråd – har lært, hvor langt man kan»presse hinanden« og at man samlet setsåvel politisk som administrativt stårbedre rustet til at håndtere sager af denaktuelle type.

Borgermøder ogpressemeddelelser

»Det tekniske område er et område,som på mange punkter er meget synligtfor borgerne – og har betydning forborgerne både direkte og indirekte«,fortæller udvalgsformand Per Therkild-sen. »Vi arbejder bevidst med afholdelseaf borgermøder i forbindelse med størreprojekter og renoveringer og læggervægt på at inddrage borgerne førbeslutningerne bliver truffet. Borgerne i

et område får lov til at sætte deres fin-geraftryk på projekterne. Vi holderopstartsmøder og vil i forbindelse medlokalplaner begynde at afholde et midt-vejsmøde, og tror det vil give goderesultater.

Ligeledes har vi god glæde af atudsende pressemeddelelser og på denmåde informere borgerne. Disse tinggiver samlet et godt forhold til borger-ne.

Det er også meget vigtigt for os atundgå de »klassiske fejl« på det tekniskeområde, og derfor sørger vi for at koor-dinere vores områder, således at derf.eks. nedlægges lyslederkabler samti-digt med, at der kloakeres.«

Sæby og vejene!De fleste der har fulgt med i debattenom veje og vejvedligeholdelse, er nokstødt på Karsten Thorn, som er en ivrigdebattør bl.a. i SAMKOM-regi. Engage-mentet tager afsæt i et velorganiseretog velholdt vejnet i Sæby Kommune.

»Vi har ikke haft flere midler til vejom-rådet end så mange andre kommuner,men med ca. 450 km kommuneveje harvi været tvunget til at effektivisere ind-satsen. Vi har fokuseret på planlagterenoveringer - bl.a. med hjælp fra dekendte IT-planlægningsværktøjer - fremfor lappeløsninger – og det har givetresultater også i forhold til det politiskeniveau. Man kan sagtens se, at vi over-vejende har velholdte veje – og der erogså borgertilfredshed med forholde-ne«, siger Karsten Thorn.

»Adskillige tekniske chefer i kommu-nerne er ikke gode nok til at få organise-ret indsatsen på vejområdet, vel bl.a.fordi det ikke er et område der er inter-essant nok politisk.

Det er vigtigt, at man fremover fort-sat fokuserer på, at vejkapitalen opret-holdes, og at der i lighed med andreområder udarbejdes åbningsbalance ogårsregnskab for vejområdet.«

Den rigtige størrelse Sæby Kommune med knap 20.000 ind-byggere har med de opgaver, som pri-mærkommunerne har i dag på det tek-niske område den størrelse, som kom-munen skal have, ifølge udvalgsformandPer Therkildsen og kommuneingeniørKarsten Thorn. Opfattelsen tager afsæt i et velorganise-ret teknisk område med en god økono-mi og økonomistyring i hele forvaltnin-gen.

OJG/MNA


Voerså jollehavn anlagt ved Voerså’s udløb i kattegat.

Fakta om Sæby Kommune

18.000 indbyggere

Antal ansatte i Teknisk Forvaltning

Område Antal medarbejdere

Økonomiudvalget:

Administration 28,0 medarbejdere

Beredskabet 1,4 medarbejdere

Teknisk Udvalg:

Skattefinansieret 43,0 medarbejdere

Brugerfinansieret

Kloakforsyning 7,0 medarbejdere

Elforsyning 5,0 medarbejdere

Vandforsyning 9,0 medarbejdere

Renovation og miljøforanataltninger AVØ- affaldsselskab

I alt 93,4 medarbejdere

Præsentation og diskussion af et nyt servicekoncept foroffentligt-privat samarbejde vedrørende drift af grønneområder

I N D B Y D E L S E T I L

K O N F E R E N C E

5. M A J 2 0 0 4

D E N K O N G E L I G E

V E T E R I N Æ R - O G

L A N D B O H Ø J S K O L E

Konferencen sætter fokus på fremtidens udbud af grønne driftsopgaver

gennem projektet Helhedsorienteret Parkforvaltning – HelPark. HelPark

anviser nye veje til forbedrede samarbejdsformer og optimale faglige løs-

ninger, hvor planternes dynamik, den arkitektoniske helhed, den gartneri-

ske kompetence samt borgernes ønsker er i højsædet.

Konferencen består bl.a. af indlæg vedrørende:

Udliciteringsrådets forventninger til offentligt-privat samspil inden for

det tekniske område set i lyset af Strukturkommissionens betænkning

Erhvervs- og Boligstyrelsens forventninger og prioriteringer til løsning

af fremtidens offentlige serviceopgaver

Præsentation af HelPark konceptet

Kommentarer til HelPark fra bl.a. Kammeradvokaten, Kommunernes

Landsforening og Danske Anlægsgartnere

Håndværksrådets holdning til, om det private erhvervsliv er gearet til

de fremtidige udfordringer inden for offentligt-privat samarbejde

Se hele konferenceprogrammet på www.SL.kvl.dk.

HelhedsorienteretParkforvaltning

Praktiske oplysninger

Tilmelding senest den 16. april 2004 til Karin Gregersen på [email protected] eller tlf. 7588 2211.

Prisen for abonnenter på Skov & Landskabs Videntjeneste er 2.400 kr. og for ikke-abonnenter

3.000 kr. ekskl. moms.

HelPark er et udviklingsprojekt, der gennemføres af Skov & Landskab, Herning Kommune,

NIRAS Rådgivende Ingeniører og Hedeselskabet. Projektet er finansieret af Erhvervs- og

Boligstyrelsen.

Yderligere oplysninger fås hos projektsekretær Karen Sejr, [email protected].

A R R A N G Ø R

Skov & Landskab

Kommunernes forvaltning af offentligegrønne områder har været igennem enturbulent tid de seneste ca. 20 år. Orga-nisationen af forvaltningen af parker ogandre grønne områder er i mange kom-muner ændret fra en ’grøn’ enhedsfor-valtning til en form for opdeling mellemplanlægning og drift, bestilling af opga-ver og udførelse af disse opgaver. Dekommunale organisationsændringer harofte været begrundet med et behov forat tilpasse den offentlige virksomhed tilmarkedslignende vilkår. I disse år ople-ves en fornyet debat vedrørende denfortsatte udvikling af samarbejdet mel-lem offentlige og private virksomheder.Vi vil i denne artikel beskrive hvordan vioplever dette fremtidsscenarium indenfor det grønne område. Samtidig erudviklingen inden for det grønne områ-de sammenhængende med den øvrigeudvikling i den kommunale forvaltning.Udviklingen inden for det grønne områ-de trækker derfor en række perspektiverop, der har relevans for andre kommu-nale forvaltningsområder.

Virksomhedernes deltagelse ide offentlige opgaverI de sidste ca. 10-15 år er der skabt enstadig større enighed vedrørende priva-te virksomheders deltagelse i varetagel-

sen af de samfundsopgaver, den offent-lige sektor almindeligvis har varetaget.Dette afpejles blandt andet i, at diskussi-onen om udlicitering i 1980’erne i dager afløst af en almen accept. I kroner ogører har andelen af kommunale opgaverunder udlicitering således i 1990’erneværet støt stigende, omend ikke i nogeteksplosivt tempo. I forlængelse af detteer der på det seneste introduceret enrække nye måder, at organisere privatevirksomheders deltagelse i den offentli-ge opgavevaretagelse på. Partnerskabs-tanken, byggende på dialog og tillidfremfor regler og kontrol, står helt cen-tralt i dette.

For kommunerne betyder de nyemåder at organisere virksomhedernesdeltagelse på, at der ikke kun skal tagesstilling til spørgsmålet om egenprodukti-on overfor ’rå’ udlicitering. Den offentli-ge egenproduktion har nu følgeskab afen række alternative arrangementer, derbør inddrages i vurderingen af hvordanden offentlige opgavevaretagelse orga-niseres bedst muligt. Spørgsmålet omhvilket alternativ, der sikrer den bedsteopgavevaretagelse til den mest fordel-agtige pris, er ikke givet en gang foralle.

En foreløbig analyse af de kommuna-le driftog vedligeholdelsesopgaverinden for den kommunale parkforvalt-ning peger både på nogle af mulighe-

derne for at foretage et velovervejet valgmellem alternative arrangementer forsamarbejde og for et samtidigt behovfor nytænkning.

Offentlige reformerEt hovedmotiv for at inddrage privatevirksomheder i den kommunale opgave-varetagelse, herunder i opgaver indenfor det grønne område, er ønsket omstørre omkostningseffektivitet. Dettegiver god mening i forhold til det stadi-ge pres den offentlige sektor oplever iforhold til opretholdelsen og forbedrin-gen af de offentlige serviceydelser underbegrænsede økonomiske muligheder.

I en velfungerende offentlig organisa-tion medfører dette en konstant priorite-ring af sammenhængen mellem service


Fremtidens samarbejdsformer forden grønne sektor

Af forskningsassistent Christian Lindholst & professor Thomas Barfoed Randrup, KVL, Skov & Landskab

Markedsorienteringen af den offentlige sektor og mulighederi nye samarbejdsformer har været omdrejningspunktet i pro-jektet HelPark om Helhedsorienteret Parkforvaltning. Denne artikel præsenterer resultaterne fra projektet.

Den 5. maj afholder Erhvervs- ogBoligstyrelsen, samt Skov- og Land-skab i samarbejde med HerningKommune, NIRAS Rådgivendeingeniører og Hedselskabet denafsluttende konference vedr. projek-tet Helhedsorienteret Parkforvalt-ning (HelPark).

Her vil HelPark konceptet blivepræsenteret. HelPark er baseret påen samarbejdsform, der kombinerertraditionel udlicitering og partner-skabsmodellen, herunder fokusererpå øget borgerinddragelse og med-arbejderinvolvering ved driften afgrønne områder.

Se annoncen for arrangement side25 i bladet.

og økonomi. Udlicitering er i denne for-bindelse fremført som en måde til at sik-re en bedre sammenhæng mellem servi-ce og økonomi, Den underliggendeantagelse er, at når et offentligt mono-pol brydes gennem etablering af mar-kedsbaserede konkurrencevilkår opnåesblandt andet større overensstemmelsemellem udbud og efterspørgsel, størreomkostningseffektivitet og sikring af enensartet kvalitet.

I udlandet har antagelsen om fordele-ne ved markedsbaserede konkurrence-vilkår blandt andet været med til atbegrunde forskellige politiske reform-strategier såsom ’New Public Manage-ment’ (NPM) i New Zealand og Englandsamt ’Re-Inventing Government’ i USA.

Den danske reformstrategi for inddra-gelse af private virksomheder i denoffentlige opgavevaretagelse har væretkendetegnet ved en decentral og grad-vis proces. Fremfor større forandringer iforholdet mellem den private og denoffentlige sektor har det altovervejendemål op gennem 1990’erne været for-bedringer af den offentlige organisati-ons funktionsevne.

I forlængelse af dette er det vigtigt, atdet ’kommunale eksperimentarium’løbende afsøger horisonten for alternati-ve måder at varetage de offentligeopgaver på. Dette for at bevare mulig-heden for ved frivillinghedens vej løben-de, at kunne tilpasse og skabe den kom-munale organisation i forhold til denøvrige samfundsudvikling.

Forandringer iparkforvaltningenInden for den kommunale parkforvalt-ning har reformerne blandt andet med-ført introduktionen og udbredelsen afen række standarder for drift og vedlige-holdelse af grønne områder.

Konkret består standarderne af enrække detaljerede tilstands- og udfør-selskrav, der har defineret de enkelte ele-menter i de grønne områder. Standar-derne har sikret et ’fælles sprog’, hvori-gennem private virksomheder og denkommunale organisation har kunnetindgå forretninger vedrørende driftenog vedligeholdelsen af de grønne områ-der.

Det tidligere marked for etablering afgrønne områder er således blevet udvi-det med et marked vedrørende drift ogvedligeholdelse af grønne områder. For-retningerne på markedet for de grønneydelser har indtil nu foregået gennemalmindeligt udbud og efterfølgendeudlicitering.

Udviklingen har medført konsolide-

ring af det man kan kalde en ’grøn sek-tor’, bestående af en række private ogoffentlige aktører, der har det tilfælles, atde deltager i varetagelsen af en rækkeopgaver, der er knyttet til de grønneområder. Det er givet, at aktørerne i dengrønne sektor besidder særinteresser,men ligeså givet er det, at gennemetableringen af et marked inden for driftog vedligeholdelse af grønne områderfindes en række fælles interesser.

Således har både virksomheder ogkommuner interesse i at udvikle og til-passe markedet i relation til de politiskdefinerede behov om service og økono-

mi. Ligesom det hævdes, at der sker enmarkedsorientering af den offentligesektor, kan man hævde, at der sker enpolitisk orientering af markederne. Detgælder også for markedet inden for driftog vedligeholdelse af de grønne områ-der.

Internt i den kommunale organisationer det blevet mere almindeligt med enopsplitning i bestiller- og udførerfunktio-ner. Herved har kommunerne fået enmulighed for at opbygge bestiller-kom-petencer og igangsætte en læringspro-ces i forhold til at handle velovervejet påmarkedet for grønne ydelser. Herigen-


Foto: Jens Balslev Nielsen.

nem gives en mulighed for at kunnevurdere, om egenproduktion eller ind-dragelsen af en privat virksomhed erden mest fordelagtige måde at varetagede kommunale opgaver på.

Oparbejdelsen og vedligeholdelsenafbestiller-kompetencen er en særligudfordring for den kommunale organi-sation. En forudsætning for at kunnehandle velovervejet på markedet erblandt andet besiddelsen af en indgåen-de viden, om den opgave man vil løseog den ydelse man efterspørger.

Gennem opsplitningen i bestiller- ogudførerfunktioner og efterfølgende udli-citering kan man frygte, at denne videnvil glide den kommunale organisation afhænde, fordi den kommunale organisa-tion mister den daglige kontakt meddriften af de grønne områder. Gennem

bestillerens kontrol af de udliciteredeopgaver kan kommunen bevare videnom de grønne områder, men dettekræver omfattende ressourcer og kanderfor være en så stor omkostning, atforventede besparelser udebliver. I for-hold til rå udlicitering indeholderopsplitningen, af den kommunale orga-nisation i bestiller- og udførerfunktioner,derfor i sig selv en række hindringer foryderligere inddragelse af virksomheder iden offentlige opgavevaretagelse.

Er udlicitering det fornuftigevalg?På trods af introduktionen af nye samar-bejdsformer mellem offentlige og priva-te virksomheder, såsom ’partnering’ og

’offentligt privat partnerskab’, er almin-delig udlicitering stadig den mestanvendte metode ved inddragelsen afprivate virksomheder i driften af grønneområder. Det er dog ikke givet, at udlici-tering er det mest hensigtsmæssigearrangement at indgå forretningerunder. Hvilken måde der er mest hen-sigtsmæssig afhænger af, om en rækkeforudsætninger er opfyldt, samt hvilkepolitiske ambitioner og visioner, derforefindes for de grønne områder.

For at kunne opnå det fulde udbytteaf udlicitering, er der en række forud-sætninger der skal være opfyldte. Denvæsentligste forudsætning er forekom-sten af et konkurencedygtigt marked. Etsådant marked fordrer stadige forretnin-ger af upersonlig karakter mellem etstørre antal velinformerede købere ogsælgere af en relativt standardiseret ogenkel ydelse. I forhold til de opgaverden offentlige sektor varetager er forud-sætningen om et konkurrencedygtigtmarked og en standardiseret ydelse ofteikke opfyldt til fulde.

Nogle opgaver kommer dog gansketæt på at opfylde forudsætningerne.Dette gælder særligt opgaver, der reg-nes for enkle og rutineprægede. Det viligen sige, at de ydelser og produkter,der udbydes og efterspørges på marke-det, ikke kræver særlig tilpasning til denenkelte køber. Ved udlicitering af dennetype opgaver er der almindeligvis destørste besparelser at hente. Dette gæl-der eksempelvis opgaver som rengøringog renovation. I relation til drift af grøn-ne områder kan renholdelse, græsslå-ning, hækklipning mv. også anses somrelativt enkle og rutineprægede opga-ver. I praksis er der dog en række pro-blemer ved at betragte varetagelsen afde grønne områder som en enkel opga-ve.

For det første kan de grønne områderindgå i de politiske ambitioner og visio-ner i større eller mindre grad. Grønneområder er normalt ikke så højt oppe påden politiske dagsorden, men grønneområder i og omkring byer har bådesundhedsmæssig, rekreativ, miljømæssigog økonomisk værdi. I mere langsigtedeog ambitiøse politiske visioner kan grøn-ne områder indgå med en anden vægt,end det er tilfældet i dag, hvor der kun ifå tilfælde er formuleret en samlet politikfor grønne områder på det kommunaleniveau.

For det andet indgår de grønneområder i en større fysisk og social sam-menhæng, i form af et byrum, der heletiden forandres og udvikles. De grønneområder er indvævet i borgernes dagli-ge anvendelse og som en del af byrum-met er de grønne områder med til at


Foto: Jens Balslev Nielsen.

definere de omgivelser, størstedelen afos bevæger os rundt i til daglig. Somsådan indgår de grønne områder i enhelhed, der kræver en sammenhængen-de planlægning, hvis denne helhed ikkeskal udvikles til et fragmenteret ogusammenhængende hele.

For det tredje er grønne områder i sigselv dynamiske. Grønne områder bestårfor størstedelen af det man kan kalde for’kultiveret natur’ og som sådan er degrønne områder en del af naturensdynamik og derfor i sig selv i konstantforandring. De nuværende standarderbygger på en høj detaljering af plejefor-anstaltningerne for de forskellige ele-menter, der indgår i de grønne områ-der. De detaljerede beskrivelser af plejengiver ikke plads til grønne områdersdynamiske udvikling og har derfor noglesteder givet de grønne områder et sta-tisk udtryk.

De grønne driftsopgaver er såledesmere komplekse end beskrivelsesværk-tøjerne og den gængse udbudsteknikkan rumme. Alle de nævnte forholdpeger på, at opgaveløsningen på detgrønne område kræver en større tilpas-ning til de enkelte områder, end manindtil nu har antaget. Selvom denuværende standarder for udliciteringpå det grønne område har sikret en for-holdsvis god udvikling i forhold til opga-veløsningen på andre kommunaleområder, er standarderne ikke velegne-de til beskrivelse af de mere komplekseopgaver. Af samme grund kræves derderfor også en udvikling af de standar-der og arrangementer, der definererhvordan inddragelsen af virksomheder ivaretagelsen af de grønne områder, kanforegå på.

Nye alternativer I de senere år er der søgt indarbejdet enrække alternative måder at inddragevirksomhederne på i den offentligeopgavevaretagelse herhjemme. Blandtandet USA og England er langt fremmemed denne udvikling og inspirationenhentes i vid udstrækning herfra.Erhvervs- og Boligstyrelsen har været enaf drivkræfterne bag udviklingen afalternative arrangementer til at organi-sere virksomhedernes inddragelse på ien dansk kontekst.

Her søger man at skelne mellem ’udli-citering’, ’partnerskab’ og ’offentlig-pri-vat partnerskab’ som forskellige arrange-menter for ’offentlig-privatsamarbejde/samspil’. I denne sondringses udlicitering som velegnet til opga-ver, hvor ydelsen tydeligt kan beskrivesog kontrolleres. Dette medfører, at en

opgave skal være forholdsvis enkel. Part-nerskaber udmærker sig ved opgaver,der kræver en højere grad af tilpasning.

Tillid og dialog parterne imellem bli-ver her et vigtigt element i sikringen afydelsen fremfor regler og kontrol. Her-ved opstår der mere personlige og tæt-tere relationer mellem parterne end vedudlicitering. I vellykkede tilfælde giverdette en anden ’atmosfære’ i samarbej-det, hvor parternes særinteresser supple-res af fælles værdier og visioner.

Da partnerskaber kan rumme enløbende tilpasning af ydelsen, forventesdet, at partnerskaber i større grad endudlicitering kan anvendes til mere kom-plekse opgaver. Offentlig-privat partner-skab kombinerer en række mulighederfor sammentænkning af anlæg, drift ogfinansiering af en offentlig opgave pålængere sigt. Et offentlig-privat partner-skab kræver både tillid og dialog, samten række værktøjer, der kan fordelegevinster, ansvar og risici mellem parter-ne. Offentlig-privat partnerskab egnersig derfor til ganske særlige opgaver,hvor kvaliteten af en nyanlæggelse harstor indflydelse på omkostningerne vedden senere drift.

Det kan være vanskeligt at afgøre,hvilket arrangement der er mest hen-sigtsmæssig at anvende. I model 1 angi-ves de forskellige former/arrangementerfor inddragelse af virksomheder i denoffentlige opgavevaretagelse set i for-hold til forskellige markedssituationer.Ved at forholde sig til situationen påmarkedet, herunder ydelsens karakterkan forskellige alternative arrangemen-ter for inddragelse af virksomhederne iden offentlige opgavevaretagelse letteresammenlignes og adskilles. Dette gørdet muligt at foretage velovervejedevalg mellem forskellige alternative arran-gementer.

Udgangspunktet for modellen er for-udsætningen om det konkurrencedygti-ge marked, der i forhold til en offentligegenproduktion sikrer bedre sammen-hæng mellem udbud og efterspørgsel,større omkostningseffektivitet samt enensartet kvalitet.

Den form for udlicitering der er ble-vet almindelig herhjemme op gennem1990’erne, er tænkt i forhold til forud-sætningen om et fuldt ud konkurrence-dygtigt marked. Således har man anta-get, at ydelserne kunne forblive for-holdsvist enkle og situationen på marke-det var uproblematisk.

Problemet er, at det fuldt ud konkur-rencedygtige marked som udliciteringerkræver, ikke eksisterer i forhold til man-ge af de opgaver det offentlige vareta-ger. De offentlige opgaver er ofte sværeat definere i sig selv og ændres løbende

på grund af politiske prioriteringer ellerforandringer i borgernes ønsker ogbehov. Der er ofte kun få kompetenteleverandører af ydelser og i sagens naturer der ikke sjældent kun en køber. Situa-tionen på markedet kan således væremere eller mindre problematisk, hvilketstiller forskellige krav til kompetencernehos virksomheder og de offentlige orga-nisationer, samt det arrangement manindgår forretningerne under. Såledesgiver mere problematiske markedssitua-tioner større udfordringer til parternehvis de fordele, som det konkurrence-dygtige marked lover, skal indfries.

Erhvervs- og Boligstyrelsens ’partner-skab’ og ’offentlig-privat partnerskab’ ereksempler på arrangementer, der søgerat tilpasse inddragelsen af virksomheder-ne i forhold til de særlige markedssituati-oner, den offentlige kontekst giver. Part-nerskaber er eksempelvis mere velegneti situationer, hvor ydelsen ikke kan defi-neres klart på forhånd.

Partnerskaber er derfor mere velegne-de i mere problematiske markedssituati-oner end udlicitering. At anvende udlici-tering i mere problematiske markedssi-tuationer vil medføre en række vanske-ligheder, der ganske givet vil udligneeventuelle fordele. Dette omfatter


BYTRÆSKONSULENTN I E L S HVA S Sn Sundhedsvurdering

n Udbud af træplejeopgaver

n Kontrol afbeskæring m.v.

n Kravsspecifikatio-n e r

n Undervisning ibeskæring og plantning af træer

n Værdisætning aftræer (VAT 03)

n Bygherrerådgivning

Niels Hvass, cand. hort.Skovvej 56, 2750 Ballerup44 65 05 65 l 20 70 29 14

‹

blandt andet en forringet offentlig servi-ce og forhøjede omkostninger til kontrolaf ydelsen. Partnerskabers mere åbne ogdialogbaserede samarbejdsform rummerendvidere muligheden for at inddrageborgere og organiserede interesser i denkommunale forvaltning i langt størregrad end den rå udlicitering tillader.Partnerskaber indeholder derfor en ræk-ke nye muligheder i sammenligningmed udlicitering.

Anvendelsen af de forskellige arrange-

menter kræver både læring og udviklingaf kompetencer hos virksomhederne ogdet offentlige og i et videre perspektivkan andre og nye arrangementer, dersvarer til forskellige markedssituationerudmærket tænkes. Indarbejdningen afudlicitering i forholdsvist uproblematiskemarkedssituationer er her kun et førsteskridt mod en større udnyttelse af mar-kedets fordele i den offentlige opgave-varetagelse.

Partnerskab på det grønneområde

I forhold til varetagelsen af opgaverinden for det grønne område er der endel, der peger på, at det kan væregivende at begynde at arbejde medpartnerskaber i stedet for udlicitering,eventuelt i kombination med hinanden.

Som nævnt er opgaverne inden fordet grønne område ikke altid helt såenkle, som det fordres ved udlicitering.Ydelsen skal tilpasses og det stiller højerekrav til selve det arrangement, der væl-ges at samarbejde under og kompeten-cerne hos både køber og sælger. Indar-bejdningen af partnerskaber i den grøn-ne sektor kan sikre dette. I forhold tilden nuværende markedssituation er derdog kun få, der kan tænkes at væreparate til levere særligt tilpassede ydel-ser. Der kan og bør her findes en fællesinteresse for udvikling i den grønne sek-tor.

Nuværende og kommende leve-randører af ydelser har et ønske om atsikre et marked og kommunerne har etønske om at sikre service og økonomi.Dette kræver, at offentlige og privateparter i den grønne sektor i fællesskabudvikler området.

Samarbejde mellem offentlige og pri-vate inden for det grønne område iform af udlicitering skal ikke afskrives.Det er givet, at en del opgaver på detgrønne område udmærket kan klaresgennem udlicitering, men en fastholdel-se af udlicitering som den eneste mådeat organisere ydelserne på, vil væreudtryk for et lavt politisk og administra-tivt ambitionsniveau.

Dette fordi mulighederne for atudnytte fordelene ved at inddrage virk-somhederne i den offentlige opgaveva-retagelse i så fald ikke udnyttes fuldt ud.Hermed vil grønne ressourcer og sam-fundsmæssige velfærdsgevinster blivetabt på gulvet.

Analysen af det grønnes områdessærlige karakter i forhold til inddragel-sen af private virksomheder, er et enkelt-stående eksempel, der peger på hvor-dan man kan tilrettelægge et fremtidigtsamarbejde inden for et specifikt kom-munalt forvaltningsområde. Pointen er,at den markedsorientering der har fun-det sted i den kommunale sektor i detseneste år, rummer et væld af mulighe-der og løsninger.

Det kommunale samarbejde med pri-vate virksomheder bør derfor tilpassesden enkelte kommunale forvaltningssærlige forudsætninger og ydelsenskarakter i langt højere grad end mantidligere har forestillet sig.

n


www.stadhavn.dkwww.stadhavn.dkwww.stadhavn.dkwww.stadhavn.dkwww.stadhavn.dkwww.stadhavn.dk


Danmiljø 2004I dagene fra d. 27. til 29. april 2004 afholdes DanMiljø 2004 iHerning. Messen er den 11. i rækken siden starten i 1987.Fagmessen NO DIG – om opgravningsfri rørrenoveringsmeto-der – er for første gang en integreret del af DanMiljø. De traditionelle kommunaltekniske områder er fortsat stærkt repræsenteret på messen.

første gang at deltage på DanMiljø-mes-sen i foreningsregi. Ved nu at gøre NoDig til en integreret »messe i messen«giver vi et løft til DanMiljø, samtidigmed at No Dig udstillerne og debesøgende fra det offentlige, fra indu-strien og fra boligsektoren får et perfektforum for dialog og erfaringsudvek-sling« siger Lars Gaarn Jensen, SSTTDanmark.

Årets No Dig ProjektSSTT har udskrevet en konkurrenceblandt landets kommuner for at findefrem til Årets No Dig Projekt. Alle kom-muner, som inden for den seneste tidhar gennemført et opgravningsfrit pro-jekt, kan sammen med den udførendeentreprenør deltage i konkurrencen. Deindsendte projekter præsenteres påmessen, og en uvildig ekspertkomitéudpeger det endelige vinderprojekt.

225 udstillere tilmeldtUd over No Dig består DanMiljø 2004af seks andre sektorer:• Vand • Affald/Genbrug • Luft • Kemi/Procesteknologi

Når DanMiljø 2004 afvikles i dagene frad. 27. til d. 29. april i Messecenter Her-ning, vil ca. 250 udstillere stå klar til atmøde de 8000 besøgende som manhåber på besøger messen. DanMiljøbyder på konferencer, work site besøgog forskellige faglige og sociale aktivite-ter for både udstillere og besøgende.

Den absolutte nyskabelse på DanMil-jø-2004 er, at fagmessen No Dig medfokus på opgravningsfrie renoverings-og installationssystemer er en integreretdel af messen. »De to messer supplererhinanden perfekt, da der er et betyde-ligt målgruppe-sammenfald blandt debesøgende fagfolk« vurderer projektle-der Morten Toftbjerg, Messecenter Her-ning. På No Dig præsenteres i en sepa-rat hal den aktuelle teknik inden foropgravningsfrie renoverings- og installa-tionssystemer.

Spændende samarbejde No Dig messen har i en årrække væretarrangeret af organisationen SSTT(Scandinavian Society for TrenchlessTechnology). Senest i 2002 i Køben-havn. Det er derfor naturligt for arran-gørerne, at de to messer nu forenerkræfterne om fælles tiltag på de områ-der, der kan gavne miljøet i ind- ogudland. »Hos SSTT ser vi frem til for

• Arbejdsmiljø • Miljøkompetence.

Der er på nuværende tidspunkt (1.marts) tilmeldt 225 udstillere, som opta-ger et nettoareal på 9.000 m2. Dermedmangler der kun et par hundrede kva-dratmeter, før DanMiljø 2004 når op påsamme omfang som den forrige messe.Flest udstillere er der i Vand-sektorenmed 80 firmaer. Herefter følgerAffald/Genbrug med godt 50 firmaer,som for første gang udstiller i den nyestore Hal M på 14.000 etage-m2. 30udstillere har indtil videre valgt at væremed i No Dig sektoren.

Konferencer på DanMiljø2004For 3. gang arrangerer MessecenterHerning Åbne Konferencer, hvor mes-sens udstillere har mulighed for at holdekorte indlæg af en halv times varighed.Foredragene vil primært omhandle nyteknologi, nye metoder eller nye syns-vinkler på miljøløsninger inden for enlang række områder.

I No Dig regi er der ligeledes en ræk-ke konferencer, hvor temaerne vil være:• Vandforsyning• Vandsektoren i forandring• Nyt om No Dig• Slam, lugt og hormoner• Spildevand i det åbne land• Nyt fra afløbssektoren

Yderligere oplysningerMan kan finde yderligere oplysningerom DanMiljø 2004 på messens hjem-meside www.danmiljo.dk

n

Vandbehandling. Hvo

or svært kan det være?

Når det regner, kan de fleste af os finde ud af at beskytte os. Men hvad gør du, når der kommer rust i rørene og varmtvandsanlægget? Når kalk stopper for det varme vand i hanerne? Når kalken sætter sig på varmelegemer i beholderen? Eller beskadiger cafeens kostbare kaffe-maskiner? Og hvad med de sundhedsskadelige bakterier i beholder og rør,eller alger i industri og off-shore installationer?

Det kræver viden og respekt for naturen at beskæftige sig med vand-behandling. Hos Guldager kan vi hjælpe dig med en effektiv og miljørigtigløsning. Vore ingeniører og teknikere har gennem generationer udviklet etprogram, som har bevist sin værdi i Danmark og store del af verden.

Wise Water Treatment er fundamentet for vore medarbejdere. Det hele starter med en dialog, med dem der har problemerne, en analyseog forslag til en individuel løsning.

Oplev hvordan Wise Water Treatment fungerer i praksis. Kontakt en af vore rådgivere på tlf. 48134400 eller klik ind påwww.guldager.com og få mere at vide. Det er ikke sværere end at håndtere en paraply.

.

Miljøkontoret i Århus Kommune anven-der hvert år ca. 75 mio. kr. på kloaksa-nering. Heraf bruges ca. en tredjedel tilat reducere de regnvandsbetingedeudledninger primært ved optimering afeksisterende lednings- og bassinanlægsamt etablering af nye bassinanlæg.Samtidig har det høj prioritet for Mil-jøkontoret at optimere driften og for-bedre de hygiejniske forhold for drifts-personalet. Disse overordnede målsæt-ninger har været grundlaget for renove-ring af et jordbassin til opsamling afopspædet spildevand på Harlev Rense-anlæg.

Jordbassinet før renoveringenHarlev Renseanlæg er et biologisk-kemisk renseanlæg med en kapacitet påca. 6000 PE som primært modtagerhusholdningsspildevand fra Harlev by.Harlev ligger i Århus Kommunes vestligedel og består fortrinsvis af fælleskloakke-rede oplande. I forbindelse med rense-anlægget var der etableret et jordbassintil opsamling af opspædet spildevand ide situationer, hvor tilløbet overskredrenseanlæggets kapacitet.

Jordbassinet bestod oprindeligt af to dele:• Et opmagasineringsbassin, der mod-

tog opspædet spildevand, og somvar asfalteret i bunden

• Et sikkerhedsbassin, som kun blevbenyttet når kapaciteten af opmaga-sineringsbassinet blev overskredet,og som var et jordbassin.

De to bassindele var adskilt af en lavjordvold belagt med belægningssten.Ved overløb til sikkerhedsbassinet fore-kom det af og til at volden, der adskiltede to bassiner, blev eroderet.

Valg af teknologiI forbindelse med renovering af bassinetbesluttede Miljøkontoret at etablereautomatisk rengøring i opmagasine-ringsbassinet med henblik på at optime-re driften og forbedre arbejdsmiljøet fordriftspersonalet. Valget stod mellem føl-gende systemer til automatiskrengøring:• Skyllesystem med ejektorsystem• Skyllesystem med hydraulisk klap• Vacuum-skyllesystem

Miljøkontoret foretog i samarbejde medCOWI en levetidsvurdering over 10-15år for maskindelen og 30 år på betonde-len. Der blev foretaget en økonomisksammenstilling af de 3 løsningsforslag,hvor investeringen i forhold til levetid,forrentning og driftsudgifter er vurderetover en periode på 30 år. Resultatet kanses af tabel 1.

Konklusionen på levetidsvurderingenvar at ejektorsystemet er det billigste,men det er nødvendigt at tilse de meka-


Fra jordbassin til højteknologisk bassin iÅrhus Kommune

Af akademiingeniør Søren Madsen, Århus Kommune – projektleder Kristian Riis, COWI A/S – civilingeniør Hanne Løkkegaard, Krüger A/S

Med et højteknologisk bassin til opsamling af regn- og spilde-vand har Århus Kommune optimeret driften, forbedretarbejdsmiljøet for kommunens driftspersonale samt reduceretde regnvandsbetingede udledninger.

Rengøringssystem Afskrivning Afskrivning Drift Årlig Maskinlev. Beton m.v. omkostninger

[kr.]Ejektor 30.000 17.500 2.200 49.700Hydraulisk klap 33.300 22.500 500 56.300Vakuumskyl 28.500 22.500 250 51.200

Tabel 1 Årlige omkostninger for de tre løsninger

Det oprindelige bassinanlæg. Til venstre sesopmagasinerinsbassinet udformet som et jordbas-sin med asfaltbund. Til højre ses sikkerhedsbassi-net som er udformet som et jordbassin.

niske dele i bassinet i forbindelse medservice og smøring og ved eventuelle til-stopninger. Ved vacuum-skyllesystemetkan tilsyn og service foregå uden, at derer behov for at arbejde i selve bassinet.På trods af at de årlige omkostningerved vacuum-skyllesystemet er 1.500 kr.dyrere end ejektorsystemet blev vacu-um-skyllesystemet valgt, da Miljøkonto-ret ligger stor vægt på systemets positi-ve indflydelse på driftspersonaletsarbejdsmiljø.

Miljøkontorets beslutning om etable-ring af automatisk skyllesystem i bassi-net gjorde det nødvendigt at foretageforstærkning af bund og banketter. Detblev derfor besluttet at forstærke bundog banketter med beton i opmagasine-ringsbassinet. Sikkerhedsbassinet blevasfalteret, så det er muligt at foretagerengøring af bassinet med maskiner. Deto bassiner blev adskilt af en betonskille-væg.

Bassinene var oprindeligt åbne bassi-ner, og det er bibeholdt, da bassinerneer placeret på renseanlæggets grundsom er indhegnet. Endvidere er afstan-den til de nærmeste naboer så stor, ateventuelle lugtgener ikke er et problem.

Bassinerne havde oprindeligt et volu-men på 700 m3 for opmagasinerings-bassinet og 2500 m3 for sikkerhedsbassi-

net. Disse voluminer blev i forbindelsemed renoveringen øget til henholdsvis2200 m3 og 4500 m3, hvorved der blevopnået en stor reduktion af overløbenefra sikkerhedsbassinet. Opmagasine-

ringsbassinet er udformet med 3 skylle-baner med dimensioner for hver skylle-bane på 9,5 x 40 m. Sikkerhedsbassineter også et rektangulært bassin meddimensionerne 41 x 45 m.


Bassinanlæg efter renovering. Til venstre ses opmagasineringsbassinet og til højre sikkerhedsbassinet.Opmagasineringsbassinet består af 3 skyllebaner og man er under billedtagningen i gang med at fore-tage skylning på den midterste bane. Højre bane er endnu ikke skyllet.

Rydagervej 272620 AlbertslundTlf.: 43 64 69 39

Svanevej 54400 KalundborgTlf.: 59 51 03 81

Smedevænget 154700 NæstvedTlf.: 55 70 04 84

Ladhavevej 194970 RødbyTlf.: 54 60 16 45

Kløvkærvej 46000 KoldingTlf.: 75 52 43 22

Glyngørevej 207800 SkiveTlf.: 97 52 28 22

ISS Damage Control samler detbedste fra de bedste indenforkloak- og industriservice.

ISS Damage Control samler aktiviteterne fra6 tidligere selvstændige virksomheder, somalle har været en del af ISS i en årrække.

Sammenlægningen har betydet en udvik-ling af de stærkeste kompetencer fra deenkelte virksomheder, indenfor TV-inspek-tion, kloak- og industriservice, der er nogleaf vore kerneområder.

Det lokale nærvær gør det muligt at styrkerelationen til vore kunder, så vi i højeregrad kan tage højde for den enkelte kundesønsker og behov.

‹

Vacuum-skyllesystemetVacuum-skyllesystemet benyttes til auto-matisk renholdelse af bassiner. Princip-pet i rensningen er, at der foretagesskylning af bassinet med opspædet spil-devand. Ved hjælp af vacuum suges vandet op iet skyllekammer. Når bassinet er tømt efter en regn-hændelse frigives en kraftig skyllebølge,der sikrer en effektiv skylning af bassin-bunden. Skyllevandet opsamles i ensump, der er specielt indrettet tilopsamling af skyllevand.

Skyllebølgen udløses med en tilstræk-kelig kraft til at aflejret slam og storegenstande rives med.

Systemet er særdeles enkelt, idet detkun består af en vacuum-pumpe, ventilsamt en styring. Der er nem og sikkeradgang til service og vedligeholdelse, daalle komponenter er tilgængelige fra ter-ræn.

SamarbejdeMiljøkontoret har været bygherre,COWI har været rådgivende ingeniør ogKrüger har leveret vacuum-skyllesyste-met inklusiv funktionsgaranti.

COWI udarbejdede bygningstegnin-ger og på den baggrund udarbejdedeKrüger oplæg til implementeringen afvaccum-skyllesystemet. Under anlægs-processen har Krüger været til rådighedfor tvivlsspørgsmål vedrørende indret-ning af diverse detaljer, som kunne haveindflydelse på skyllesystemet. Samarbej-det har fungeret meget tilfredsstillendefor alle parter og resultatet er blevet etmeget velfungerende bassinanlæg.

Arbejdsmiljømæssige fordeleÅrhus Kommune, Miljøkontoret har ind-ført en arbejdsmiljøpolitik med følgendemålsætning:

»Ingen må blive syge af at gå påarbejde pga. arbejdsmiljøet, hverkenfysisk, psykisk eller via infektioner.« Dettemedfører, at Miljøkontoret har foretagetmange foranstaltninger for at mindskede situationer, hvor driftspersonalet skali kontakt med spildevand.

Opmagasineringsbassinet på HarlevRenseanlæg kan karakteriseres som ved-ligeholdelsesfrit, da det ikke er nødven-digt at komme ned i selve bassinet. Bas-sinet er derfor ikke omfattet af kloakbe-kendtgørelsens regler om adgangsvejeog nedgange, hvorved etablering affaste adgangsveje kan undgås.

Hele projektet omkring arbejdsmiljøer forankret i APV-regi og i sikkerhedsor-ganisationen, hvilket har medført, at sik-kerhedsrepræsentanten var involveret ivalg af teknologi og implementering afbassinløsningen.

Vacuum-skyllesystemet blev bl.a.valgt af hensyn til driftspersonaletsarbejdsmiljø, høj effektivitet og stordriftssikkerhed. Vacuum-skyllesystemeter således med til at opfylde Miljøkonto-rets målsætning på området.

Optimering af driften Før renoveringen blev foretaget var detnødvendigt at foretage rengøring afopmagasineringsbassinet 6 – 7 gangeom året i forbindelse med tørre perio-der. En gummiged skulle skrabe bundenren og 2 medarbejdere foretagerengøring med en skovl. I dag er dissearbejdsrutiner samt transporten af slamtil behandling på slambede blevet elimi-neret.

Antal overløb, antallet af skylningerog om der er vand i bassinerne registre-res via renseanlæggets SRO-anlæg.

Sikkerhedsbassinet er asfalteret, og erikke forsynet med skyllesystem, da sedi-mentation primært forekommer i opma-gasineringsbassinet.

Forventninger til fremtidenDet renoverede bassinanlæg blev taget idrift i december 2003. Miljøkontoret harplanlagt etablering og renovering afyderligere bassiner, hvor der også plan-lægges etableret automatisk skylning.Dermed kan driften optimeres og for-holdene omkring arbejdsmiljø for drifts-personalet forbedres i overensstemmelsemed Miljøkontorets arbejdsmiljøpolitik.Samtidig vil Miljøkontoret fortsættemed at nedbringe de regnvandsbetin-gede udledninger.

n


Nærbillede af skylleprocessen som foretages i den venstre bane. Den højre bane er endnu ikke skylletren.

www.ktcviden.dk


Effektiv spilde-vandsrensning- med markedets bredeste produktprogram

Kemira Miljø A/S er Danmarks eneste producent affældningsmidler og totalleverandør af procesløsnin-ger. Vores samlede produktprogram er din garantifor altid at kunne sætte ind med det rette middel!

Hjørnestenene i produktprogrammet er PIX og PAX,der består af naturlige jern- og aluminiumforbindel-ser. Hertil kommer en lang række specialprodukter.Produktmixet forædles og tilpasses løbende i tætsamspil med vores kunder. Derfor er vi altid i stand tilat tilbyde en løsning, der opfylder de individuellebehov for spilde-vandsrensning.

Kemira’s servicekoncept dækker hele vejen rundt: � leveringssikkerhed� lagertanke � doseringsudstyr og –udrustning� laboratorie� afgiftseftersyn� afholdelse af temadage� sikkerhedskurser � adgang til vores omfattende knowhow

og forsøgsudstyrB

JØR

NS

EN

+ H

AN

SE

N,

Ode

nse

Kemira Miljø A/SMåde Industrivej 19 - DK-6705 Esbjerg ØFax: 75 45 25 75 - Tlf.: 75 45 25 55 - Internet: www.kemira-miljoe.dk

Kemira Miljø er en dansk virksomhed i den internationale, finske Kemira koncern.Som verdens førende producent af fældningsmidler til vandrensning går vi foran iudviklingen af ny miljøteknologi. Kvalitet og miljø styres og fastholdes via ISO 9002og 14001 systemerne.

Årsagen til, at afhentning af dagrenova-tion ofte diskuteres er, at det ofte er for-bundet med beboerklager, at skralde-mændene går rundt i gårde, gader ogstræder, og forårsager en del støj vedderes transport og håndtering af contai-

nere, samt den støj der kommer fraskraldebilen.

Det har ind imellem givet anledningtil kraftige reaktioner fra skraldemænde-ne, hvis der har været tale om at ændreindsamlingstidspunktet.

Denne artikel handler om de forholdder skal tages i betragtning, når man serdet fra skraldemændenes side. Og deforhold synes vi i al beskedenhed er vig-tige at tage med i den samlede vurde-ring af muligheder for affaldsindsam-ling.

Det er det, fordi det er os og voreskolleger der færdes på gader og i gårde-ne, og løber ind i de problemer der op-står, hvis afhentningstidspunktet rykkesfrem til sen morgen eller aftenafhent-ning, hvor andre mennesker også fær-des i byen.

Artiklen tager udgangspunkt i dediskussioner, afprøvninger og erfaringerder er i Indre by, København. Men pro-blematikken er givetvis tilsvarende istørre byer som Århus, Odense og Aal-borg.

Der skal ikke herske tvivl om, at skral-demænd også er mennesker, der kanlide en god nats søvn, også selvom derer tradition for at stå tidligt op i bran-chen. Og vi er også opmærksomme på,at der skal tages hensyn til de borgereder ligger under dynerne sidst på natten– først på morgenen.

Men det er også vigtigt at disse hen-syn balancerer med andre hensyn somfx skraldemændenes arbejdsmiljø, tilret-telæggelse af arbejdet, trafikfremkom-melighed, trafiksikkerhed, hygiejne ogafhentningspriser. I denne artikel kredservi om specielt skraldemændenesarbejdsmiljø, men det involverer ogsåandre af ovennævnte temaer, som der-for også vil blive omtalt.

TrafikfremkommelighedTrafikfremkommeligheden og trafiksik-kerheden er et af de allervigtigste argu-menter for at affaldsindsamling skalforegå på tidspunkter, hvor det er tilmindst gene for så få af de menneskersom færdes i gaderne og til mindst genefor skraldemændene.


Affaldsindsamling i Indre by

Af Palle Nissen, fællestillidsmand, R98 og Peter Kirkegaard, miljøkonsulent, SiD

Afhentning af dagrenovation bliver diskuteret imellem bebo-erne i de indre byer, de politisk valgte, operatørerne i renova-tionsbranchen, skraldemændene og deres fagforening. Oftester det afhentningstidspunktet der er genstand for uenighedog bliver gjort til genstand for diskussionerne.

Problemer med fremkommelighed i forbindelse med afhentning af dagrenovation i city,København.

Vi ved alle hvordan trafikfremkomme-ligheden i Indre by, København harudviklet sig igennem de senere år. IKøbenhavn er trafikken fx steget med17% igennem de seneste 10 år. Der erpå 6 år anskaffet 24.000 flere beboerbi-ler. Der er flere københavnere der harfået arbejde ude af byen, og derfortager bilen på arbejde, fordi den offent-lige transport ikke rækker. Og der erendelig hver dag mange udefra kom-mende biler, som hovedsageligt kørerind til København mellem kl. 7 og 9 ommorgenen og ud igen mellem kl. 15 og18.

Trafikken, (både bil og cykeltrafikken)er mest intens i perioden mellem kl. 7og 9 om morgenen og mellem kl. 15 og17 om eftermiddagen. I nogle områdervil der også være intens trafik om afte-nen, og det er ofte i den indre byomkring teatre, Tivoli, biografer, kon-certsteder og restaurantkvarterer.(Københavns Kommune, Bygge- og tek-nikforvaltningen: Færdselstællinger ogandre trafikundersøgelser 1998-2002).

Der er ingen tvivl om, at jo mere tra-fik der er på de gader, hvor skralde-mændene kører, jo større risiko er derfor ulykker. Det gælder for alle typer aftrafikanter, lige fra fodgængeren på fort-ovet, cyklisten på cykelstien til bilistenpå gaden.

Til daglig oplever skraldemændeneaf og til farlige situationer. Det er fod-gængere eller cyklister som skralde-mændene er tæt på at påkøre eller forcyklisternes vedkommende, ved at blivepåkørt af. Ofte er oversigtsforholdeneud gennem smalle porte og parkeredebiler ikke gode, og jo mere gående ogcyklende trafik der er, jo større er risiko-en for påkørsler eller andre ulykker forsåvel skraldemænd som for øvrige trafi-kanter.

I nogle af de indre byers gader er derintens biltrafik det meste af dagen.Gaderne er tætte, ofte med parkeredebiler, og det er i praksis umuligt at pas-sere en skraldebil i disse gader.

Det afholder dog ikke enkelte bilisterfra at forsøge passage, ofte med ridser ilakken, eller til unødvendig risiko forskraldemændene, der jo i den sammen-hæng færdes som bløde trafikanter påkørebanen.

Jo mere trafik, jo større risiko er derfor kødannelser, og jo tættere på normalarbejdstids begyndelse vi nærmer os, jostørre irritation og aggression vises derfra alle former for trafikkanter, specielthvis der er kødannelser.

Alt dette er nogle af de alvorlige kon-sekvenser for skraldemændenes arbejds-miljø, der vil dukke op, hvis udkørsels-tidspunkterne rykkes frem til fx kl. 7.

Forsøgene i København viser at mor-genleverancer til butikker og restauran-ter, restauranters klargøring, opstart opbygge- og anlægsarbejdspladser og detstore antal cyklister er væsentlige hin-dringer for arbejdets udførelse efter dettidspunkt.

Skraldemændene og deres fagfore-ning SiD vil ikke acceptere en udvikling iden retning. Men vi vil meget gernedeltage i diskussionen, og få afdækket,fx gennem forsøg, den mangfoldighedaf supplerende tekniske og administrati-ve løsninger der er på problemerne. Vihar generelt et synspunkt der hedder, atdet formentlig er en kombination af for-skellige tekniske og administrative/tilret-telæggelsesmæssige tiltag, der fører tilmere holdbare løsninger til glæde for defleste.

Parkerede biler ogstandsningsforbudMed til fremkommelighed hører ogsåmulighederne for at få containere ogposer ud til skraldebilen. Dagligt slås skraldemændene med ulov-ligt parkerede biler, henstillede cykler iporte, passager og gårde som gør attiden på gaden forøges, håndteringen afcontainere bliver besværliggjort og for-længes, når der skal flyttes tre cykler i enport eller man skal gå 25-30 m hen adfortovet for at komme ud på gadenmed containeren på grund af parkeredebiler.

Skraldebiler skal ligesom andremotorkøretøjer overholde færdselsloven.I mange af de snævre gader er derstandsningsforbud, men det er i praksisikke muligt at overholde dette. Dagenfor en skraldemand ville gå med at findelovlige standsningssteder og trille con-tainere kilometer efter kilometer op ogned ad fortovene, hvis loven skulle over-holdes!

Derfor bliver tømningerne ofte udførti et ret hurtigt tempo, for at kommehurtigt gennem gaden og undgå forlange køer. Dette er også en af grunde-ne til, at der ofte er støj i gaden nårskraldemændene kommer.

Vi er i den sammenhæng megetopmærksomme på vores kollegers ogmedlemmers adfærd ved håndtering afmateriellet og beboeres ejendom. Vi harenkelte skraldemænd som mener, at jomere de kan larme, jo bedre laver dederes arbejde.

Den holder ikke, og derfor indskær-per både firma og tillidsfolk med jævnemellemrum, hvordan arbejdet kanudføres uden at der kommer en massestøj ud af det.

39 · Stads- og havneingeniøren 3 · 2004

Frederikshavn

Fredericia

København

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

Det vi kan forstå, er det vi kan se for os. Derfor hjælper du enhver forandringsproces på vej ved at sætte billeder på fremtiden. Det gælder både kommunens visioneri planstrategien og skabelsen af en ny kommune.

Vi er i øjeblikket ved at sættebilleder på fremtiden i Ballerup, Frederikshavn og Hadsund.

Se med på www.tankegang.dk

Sæt billeder på fremtiden

‹

Hygiejne og synlighedDet er ikke kun beboere og andre trafik-kanter der involverer sig i afhentnings-tidspunkterne.

Ved nogle af de forsøg som skralde-mændene har medvirket til, og hvorøvelsen gik ud på at rykke udkørselstids-punkterne 1 og 2 timer frem til hen-holdsvis kl. 6 og 7, viste det sig, at dervar problemer med specielt hygiejne. Inogle tilfælde blev skraldecontainerebragt ud til skraldebilen mens brunch-gæster sad på samme fortov og indtogderes morgen/formiddag måltid –velbe-komme!

Andre steder var frisk grønt og andredagligvarer sat på trappen til butikkerfordi grossisten havde været igennemgaden før skraldemændene kom. Der erikke specielt hygiejnisk at transportereposer med affald igennem trappegange,hvor der er stillet frisk grønt!

Det er også vores indtryk at hverkencafé og restaurantejere og deres kunderer specielt begejstrede for at skraldebi-len kører ned igennem deres gade mel-lem fx kl. 17 og 21, mens der serveresog indtages udsøgte retter ved bordeneudenfor restauranten. Aftenafhentningvil også være forbundet med støj og

synlighedsgener for beboere i Indre by.Forestil jer en stille lun aften omkring kl.20. Der er tændt op i grillen nede igården, de mindste unger har lige fåetlæst godnathistorie og er faldet i søvn.Så kommer vi igennem gaden og skaltømme containere, og så er det ikkeutænkeligt at den hyggelige stemning igården daler en smule når ildelugtendeog støjende containere bliver trukketgennem gårdmiljøet.

Tekniske og administrativeløsningerDer er gennemført flere forsøg medandre måder at håndtere affaldsindsam-lingen på i de indre byer, og der foregårpt. forsøg fra R98s side i Indre by,København. Disse forsøg omhandlerreduktion af afhentningsfrekvensen samtreduktion af de ugentlige gennemkør-sler. Der forsøges med reduktion afarbejdstiden, hvor affald opsamles i sæk-ke, ligesom antallet af anvendte skralde-biler forsøges reduceret. Lykkes dette til-tag vil det betyde en væsentlig redukti-on af antallet af skraldebiler i Indre by.

Andre overvejelser går på at inddelegader i kategorier for trafikintensitet også forsøge at lægge afhentningstids-punkter så sent på morgenen sommuligt afhængig af den pågældendegades trafikintensitet

Endelig gennemføres der mindre for-søg med støjdæmpede containere ogstøjdæmpende konstruktionsændringerpå skraldebilerne. Dette sker i et samar-bejde mellem skraldemændene og fir-maet, hvor der løbende bliver samlet oppå erfaringerne fra de oplevelser der er.

Derudover er der jo hele indsatsenomkring affaldssortering og –minime-ring, som stort set ligger stille, men sommed en effektiv indsats kunne reducerekørslen betragteligt, ændrede teknologi-er omkring indsamling og afhentninggenerelt er også et tema, som vil værerelevant at fokusere på i denne sam-menhæng, fx udbygning af mobilsugog el-drevne skraldebiler

n


Afhentningstidspunkter i løbet af morgenen kan varieres afhængigt af trafikintensiteten.

Afhentning af dagrenovation giver problemer med trafiksikkerheden.

Leverandører

til

Teknisk

Forvaltning

side 59

INFORMERERDanske TV-inspektionsfimaers Kontrolordning

INFORMERERAlbertslund TV Inspektion ApSRydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf.: 43 64 69 39

Bakkegård A/S.Foldingbrovej 42, 6650 Brørup.Tlf.: 75 38 12 22

Bangsminde Maskinstation ApSBangsmindevej 14, 9900 Frederikshavn.Tlf.: 98 48 22 77

Bøgballe TV InspektionFasanvej 5, 7171 Uldum. Tlf.: 75 67 80 04

Dansk Inspektions TVVed Lunden 4, 8230 Åbyhøj. Tlf.: 86 25 09 33

DM Inspektion - TV ApS.Engelsholmvej 21 Sdr. Borup, 8900 Randers. Tlf.: 70 27 23 22

Eriksen Inspektions TVValmuevej 11, 9520 Skørping. Tlf.: 98 39 23 32

FKS A/STværvejen 15, 5580 Nørre-Åby. Tlf.: 64 42 10 82Nordjyllands afd.: Tlf.: 98 46 60 12

Haderslev Slamsugerservice A/SLangkær 29, 6100 Haderslev. Tlf.: 74 52 60 24

Industri & Kloak TVHalagervej 17, Harridslev, 8900 Randers. Tlf.: 86 44 15 44

Leif M. Jensen A/SSydvestvej 70, 2600 Glostrup. Tlf.: 43 96 15 66

S.P. Jensen A/S Kloak & MiljøserviceFlødalsvej 18, 9230 Svenstrup. Tlf.: 98 38 14 66

Kajs TV-inspektion A/SSdr. Jernløsevej 8, 4420 Regstrup. Tlf.: 59 18 33 88

Køster Entreprise A/SYdunsvej 3, 3400 Hillerød. Tlf.: 48 22 02 00

Lyngholm TV-lnspektion ApSAvedøreholmen 58, 2650 Hvidovre. Tlf.: 36 77 00 77

Aut. Kloak- og EntreprenørBirger MadsenRingkøbingvej 179, 7660 Bækmarsbro. Tlf. 97 88 10 09.

Simon Moos TV-Inspektion A/SKallehave 23, 6400 Sønderborg. Tlf.: 74 41 56 80

Johs. Ø. Mortensen A/SKviumvej 2, 7560 Hjerm. Tlf.: 97 46 40 99

Nordjysk Kloak & Industriservice A/SLundeborgvej 12 9220 Aalborg Øst Tlf.: 70 10 80 00

Leon Petersen Kloakservice A/SIndustribuen 19A, 2635 Ishøj. Tlf.: 43 73 41 00

Rico’s TV InspektionHovedgaden 27, 4420 Regstrup. Tlf.: 59 12 10 38

Skanska Danmark A/SSivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf.: 70 13 20 20

Sydjysk Kloak- og Industriservice A/SKløvkærvej 4, 6000 Kolding. Tlf.: 75 52 43 22

Sydjysk Kloak-TV Agerskov Byggeforretning, Engeriis 28, 6534 Agerskov.Tlf.: 74 83 31 83

Syd Slam A/SIndustrivej 46, 4683 Rønnede. Tlf.: 70 20 51 41

Trio Inspektions TVSmedegade 6, Voel, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 57 80 03

Per Aarsleff A/SLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf.: 87 44 22 22Øst for Storebælt: Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf.: 36 79 33 33

Vennelyst Ingeniør- og EntreprenørforretningI/S Frederikshavnsvej 235A, 9800 Hjørring. Tlf.:98 92 16 87.

Orientering omkontrolordningen:TV-inspektionsfirma- er en virksomhed, der udførerTV-inspektionsarbejder i eksiste-rende eller nye rør, ledningerm.v.

Kontrolordningen- er en frivillig kontrolordning op-rettet i 1986. Kontrolordningensformål er at sikre, at udførelsenaf disse TV-inspektionsarbejder,udført af de tilsluttede virksom-heder, opfylder de krævende kva-litetskrav i.h.t. de tilknyttede be-tingelser, standarddefinitioner ogmanualer.

Kontrolordnignens virke be-står i at konstatere, om kravenevedrørende organisation, perso-nel, uddannelse, udstyr og egen-kontrol til stadighed er fulgt op.Dette sker bl.a. ved kontrolbesøgog ved løbende stikprøkontrol afperiodiske indberetninger overudførte TV-inspektionsarbejderfra virksomhederne. DTVK ad-ministreres af et kontrol-udvalg.

Kontroludvalget- har ialt 5 medlemmer, som fortiden er udpeget således: 1 re-præsentant, FRI, 1 repræsen-tant, Kommunalteknisk Cheffor-ening, 1 repræsentant, Teknolo-gisk Institut samt 2 repræsen-tanter for de tilsluttede virksom-heder, som bl.a. har opstillet tek-niske retningslinier og bedøm-melse af optagelser, såvel somrapporter fra kontrolbesøg og afperiodiske indberetninger.

Til at varetage ovennævntefunktioner i det daglige har kon-troludvalget udpeget en uvildigteknisk konsulent som tilsyns-førende. Eksemplarer af regler ogtekniske bestemmelser kanrekvireres fra sekretariatet.

Enhver kunde, der har fåetforetaget TV-inspektion, er beret-tiget til at forelægge kvalitets-spørgsmål for kontroludvalget.

Information- fra DTVK, bl.a. med oversigtover tilsluttede virksomheder,meddeles i annoncer som denne i“Kloaktuelt” og “Stads- og havne-ingeniøren” hvert halve år. Sær-tryk af disse meddelelser kanrekvireres fra sekretariatet.

Kontrolmærket- er registreret og må kun anven-des af tilsluttede virksomheder,hvis rapporter m.v. iøvrigt altidskal være forsynet med kontrol-mærket.

Danske TV-inspektionsfirmaers KontrolordningSekretariat: Nørre Voldgade 106 • Postboks 2125 • 1015 København K • Tlf. 72 16 00 00

Marts 2004

Følgende virksomheder er nu godkendtog optaget i Danske TV-inspektions-

firmaers Kontrolordning

HTJ Miljøteknik ApS er ikke længere tilsluttet DTVK

For at sikre et rimeligt lydmiljø har Mil-jøstyrelsen fastsat vejledende grænse-værdier for støj fra veje, baner og indu-strivirksomheder hver for sig. Der erendnu ikke fastsat grænseværdier forden samlede støj.

Støjkilderne i havneområder kan være: • Virksomheder

• Havneaktiviteter med lastning oglosning på havnearealet

• Havneaktiviteter med godstransportpå havnearealet til og fra virksomhe-derne, vejtrafik, banetrafik og skibs-trafik

• Vej- og banetrafik uden direkte relati-on til havneaktiviteterne

Når et havneområde skal omdannes ogintegreres i den eksisterende by, er detvigtigt så tidligt som muligt at skabe sigoverblik over støjforholdene. Både kom-munen, projektudviklerne, de kommen-de bygherrer og virksomhederne iområdet eller tilstødende områder børdeltage i processen. Der opstår samtidigbehov for viden om de nødvendigeinvesteringer til støjdæmpende foran-staltninger og ændret infrastruktur.

Et første overblik over den eksternestøj kan skaffes ved en besigtigelse afområdet og en vurdering af støjforhol-dene udført af en erfaren tekniker medindsigt i støjforhold.

Omdannelsesområdet skal afgrænsessåledes, at det kun omfatter områder,hvor anvendelsen til miljøbelastende for-mål i langt den overvejende del afområdet er ophørt eller under afvikling.

I forbindelse med omdannelse af hav-nearealer er støjen ofte et af hovedpro-


Havneområder er attraktive arealer, der kan væreinteressante i forbindelse med byomdannelse ogny boligbebyggelse. Selvom havnen skal fortsættesom erhvervshavn, kan delområder omdannes tilspændende boliger.Havne og

ekstern støjHugo Lyse Nielsen, Acoustica – Carl Bro Gruppen

Et af hovedproblemerne ved havneomdannelser er den ekster-ne støj. Det er væsentligt at vurdere støjproblemerne tidligt iplanlægningsprocessen.

blemerne, og detaljerede støjunder-søgelser vil ofte være nødvendige, førden endelige byomdannelsesplanlæg-ning kan falde på plads i lokalplaner, ogny boligbebyggelse m.m. kan gennem-føres.

Støjanalyser efter behovProfessionel akustisk ekspertise børanvendes til afdækning af mulighedernefor udvikling af et byomdannelsesområ-de. Undersøgelserne kan udføres mereeller mindre dybtgående, men det ererfaringen, at processen ofte følger dissetrin:• Besigtigelse og vurdering• Screening med grove støjberegnin-

ger• Screening med detaljerede støjbereg-

ninger og –målinger• Totalundersøgelse, støjkortlægning

og økonomiske konsekvensanalyser

Der vil være behov for styring af projek-tet straks fra starten med klare målsæt-ninger, hvor der foretages vurderingeraf effekter på trafik, miljø og æstetik.Der må også udføres finansielle analyser.

En ny lokalplan må udarbejdes. Projektetrealiseres med projektering, udbudsfor-retning og byggeledelse/tilsyn.

Resultatet skal afspejles i det enkeltemenneskes fremtidige trivsel.

Virksomheder kan komme iklemmeNår der bygges boliger i nærheden afen virksomhed, kommer der mere fokuspå ekstern støj, og der vil derfor kommeet øget pres på virksomheden. Dennehar måske ikke tidligere været udsat forvæsentlige støjkrav, og der har ikkeværet ofret større opmærksomhed påstøjen.

Det vil i den sammenhæng tilstræbes,at en støjdæmpning af virksomhedenkan indgå som et naturligt led i deændringer, udskiftninger og ombygnin-ger, som en virksomhed alligevel foreta-ger.

På den måde kan støjen ofte reduce-res betydeligt over en årrække, uden atvirksomheden påføres væsentlige mer-udgifter.

Med planlovsændringen om byom-dannelsesområder, som trådte i kraft i

juli 2003, kan virksomhederne i en over-gangsperiode få lempeligere støjkravend normalt, så de kan få tid til at tilpas-se sig og nedbringe støjen. Overgangs-periodens længde er ikke defineretpræcist.

Det er blot anført, at den ikke måvære væsentligt længere end 8 år, reg-net fra det tidspunkt, hvor den endeligtvedtagne lokalplan offentliggøres. Mil-jøstyrelsen anbefaler, at de vejledendegrænseværdier lempes med 5 dB i over-gangsperioden.

En spændende fremtidBoligbebyggelse på havnearealer er enudfordring for alle involverede, men nårder tages højde for samtlige faktorer,deriblandt støj, indebærer havnearealer-ne nogle fantastiske muligheder for atskabe spændende boliger. I den procesog i beboernes trivsel spiller støj og ikkemindst en begrænsning af støjen envæsentlig rolle.

n


I de seneste år er der arbejdet med styr-kelse af en offentlige grøn indkøbspoli-tik, som et væsentligt element i at skabeet levedygtig marked for renere produk-ter og derigennem at fremme en bære-dygtig udvikling. Offentlige forvaltnin-ger og institutioner er omfattet af kravtil grønne indkøb, hvilket også gælderfor det offentliges byggeri. Med deskærpede regler for redegørelser forkommunernes og amternes indsats forAgenda 21 er der yderligere sat fokus påden offentlige byggesektor.

For at fremme indsatsen med miljø-hensyn ved nybyggeri og vedligeholdel-se af bygninger har Miljøstyrelsen finan-sieret et pilotkursus, hvor målgruppen erbeslutningstagere, byggesagsbehandle-re, planlægningsmedarbejdere, ind-købere og Agenda 21-medarbejdere ikommuner og amter.

Samarbejde og tværfagligindsigt er udgangspunktetIgangsættelse af en byggeopgave ertypisk en større proces, der involverermange aktører og berører flere forvalt-ninger i en kommuner eller et amt.Fokus er først og fremmest rettet modde funktionelle krav i forbindelse medindretning og drift for det konkrete pro-jekt. Det betyder, at hensynet til sund-hed og miljø i mange tilfælde først kom-mer på banen, når det reelt er for sentat ændre ret meget på projektet.

Hvis en skoleforvaltning fx skal i gangmed renovering eller nybyggeri af enskole, så høres miljøforvaltningen ofteførst, når de faglige krav og planer tilskolen er på plads. Da kan det være forsent at ændre ret meget på projektet –særligt hvis det betyder en forøgelse afanlægsbudgettet, også selvom de ekstra

omkostninger måske hurtigt tjenes ind idriften.

For at sikre hensyn til sundhed ogmiljø ved nybyggeri og renoveringer lig-ger der en udfordring i at øge dentværfaglige indsigt og samarbejde påtværs af forvaltningerne. Tilsvarende vilet tidligt samarbejde med brugernehave stor betydning for resultatet.

Når først et byggeri er gennemført,har det konsekvenser for forholdeneomkring sundhed og miljø i mange årud i fremtiden. Det gælder, både nårdet handler om kommunernes ogamternes egne byggeprojekter, menogså ved rådgivning og godkendelser iforbindelse med private byggeprojekter.

Derfor er det vigtigt, at kommunerog amter tænker langsigtet og helheds-orienteret, så fx kortsigtede budgetterikke bremser de bæredygtige initiativer.

Men hvad er det for virkemidler ogværktøjer, der kan anvendes.

Visioner og mål i Agenda 21redegørelserAgenda 21 redegørelsen er en oplagtmulighed for at stille krav om hensyn tilmiljø og sundhed i forbindelse med deoffentlige byggeprojekter.

Visionerne og mål for byøkologiskeinitiativer vil naturligt kunne indgå i deAgenda 21 redegørelser, som alle kom-muner og amter skal udarbejde indenudgangen af 2003. Redegørelserne skalindeholde beskrivelse af, hvordan der ikommunen henholdsvis amtskommu-nen arbejdes helhedsorienteret, tværfag-lig og langsigtet, samt hvordan andreaktører inddrages i arbejdet.

I Agenda 21 redegørelserne kan såle-des formuleres fælles mål og visioner påtværs af forvaltninger til indsatsen for atsikre bæredygtighed både i egne institu-tioner og i kommunen og amtet somhelhed. Her er det vigtigt, at de opstille-de mål og krav er realistiske og mulige


Sundhed og miljøhensyn ifremtidens byggeri

Af Lis Husmer, Center for Alternativ SamfundsanalyseMorten Andersson og Anja C. Højen, Moe & Brødsgaard.

Kommuner og amter står overfor en stor udfordring med at fåhensynet til miljø og sundhed integreret i fremtidens byggeri.En række amter og kommuner har taget hul på arbejdet, ogdet har ført til spændende resultater. Men det kan virke uover-skueligt at starte processen. Miljøstyrelsen har for at sættegang i processen stået bag afholdelse af et pilotkursus ogudgivelse af pjecen »Sundhed og miljøhensyn i fremtidensbyggeri – hvordan gør man i praksis«. Pjecen giver nogle kon-krete bud på, hvordan kommuner og amter kan arbejde medmiljø og sundhed i byggeri. Pjecen giver ikke alle løsningerne,men den kan være en god inspiration og igangsætter.

at nå. De bør være konkrete og operati-onelle.

Tag hellere små skridt og få succesop-levelser.

Hjælp til grønne indkøbKommuner og amter kan gennem engrøn indkøbspolitik fremme miljøhensyni byggeri. Det kan ske ved formuleringaf en miljø- eller indkøbspolitik, hvor detfastlægges, at der i egne byggeprojekterskal tages hensyn til sundhed og miljøpå lige fod med fx økonomi, funktionali-tet og arkitektur.

Hensyn til ressourceforbruget og valgaf sunde og miljøvenlige materialer børikke kun indgå i overvejelserne ved byg-geriet, men også ved indretning ogdrift. Der findes en række værktøjer somhjælp til at finde de mest miljø- og ener-givenlige produkter, fx Miljøstyrelsensmiljøvejledninger, Grønt Indkøbsnet(www.greennet.dk), miljø- og energi-mærker samt Elsparefondens og A-klub-bens indkøbsvejledninger.

Når det offentlige tager hensyn tilmiljø og sundhed ved indkøb ogudbud, så sikrer det ikke alene renereprodukter i det aktuelle projekt. Det til-skynder også producenter og forhandle-re til at fremme udviklingen af sundereog mere miljø- og energirigtige produk-ter til gavn for mennesker og miljø.

Miljømål skal med ved opstartog udbudI opstarten af et byggeprojekt (program-meringsfasen) er det vigtigt at skabe etoverblik over de væsentlige miljøforholdi det konkrete byggeprojekt. Her kandefineres konkrete miljømål for projek-tet, som dernæst beskrives og indgårved udbudet af opgaven. Det gælderbåde for nybyggeri og renoveringer.

Det anbefales i opstarten af alle byg-geprojekter at inddrage alle relevanteparter til idébrainstorm og opstille fællesmål for projektet. Hvis alle parter – her-under brugerne – er med i hele fasenøger det både effektiviteten i driftsfasenog tilfredsheden hos brugerne.

Kommuner og amter kan ved etudbud lægge op til en mere kvalitetsori-enteret konkurrence fremfor den traditi-onelle priskonkurrence, hvor primærtanlægsomkostningerne er medregnet.

Brug af kommunale planerI bl.a. Herning og Ikast anvender dekommuneplanen som et aktivt styrings-

middel for indsatsen for bæredygtigudvikling. I kommuneplanen kan byøko-logi indgå i forhold til konkrete områderi kommunen. For ikke at lægge for fastebindinger anvendes dog ofte brede for-muleringer, der sjældent giver konkreteretningslinier.

Lokalplaner er mere konkrete, menanvendelse til specifikke byøkologiske til-tag er ofte ret begrænsende. De kananvendes til at tænke bæredygtig for etområdes indretning for de forhold, derkun effektivt kan reguleres før bebyggel-sen er påbegyndt. Det kan fx værebeliggenhed og udformning af bebyg-gelsen, så energiforbruget reduceres fxved udnyttelse af dagslyset og passivsolvarme.

Flere kommuner, bl.a. Stenløse ogFanø, har forsøgt via lokalplaner at stillekrav om miljømål for et område eller etbyggeri, bl.a. gennem lokalplanrede-gørelsen. I lokalplanen kan angivesbestemmelser om de forhold, der ermedtaget i lokalplankataloget i planlo-vens § 15. Bestemmelserne skal væreplanlægningsmæssigt begrundende.

Som reglerne fortolkes i dag, kan pla-stvinduer forbydes i et lokalområde, hvisde ikke passer ind i karakteren af detområde, der ønskes skabt eller bevaret.Derimod kan plastvinduer ikke forbydes,fordi de indeholder PVC. Man kan godtpåbyde en bestemt farve, men ikkekræve, at der fx bruges linoliemaling afhensyn til miljøet.


Jordens bedste valg

i bund og grund

Maglehøjvej 10 · 4400 Kalundborg · Tlf. 59 50 46 68 · www.soilrem.com

• Kartering og jordbehandling

• Vi renser jorden i hele Danmark

• 6 pladser til jordrens over hele landet

• Rensning af jorden on-site

Grav dybere på www.soilrem.com

‹

Brug af servitutter til miljøkravfor byggeri

Servitutter og deklarationer kan være ennemmere vej til at realisere byøkologisketiltag. Ved brug af servitutter er detnæsten kun fantasien, som sættergrænsen for indholdet af miljømål tilbyggeri på grunden.

Ved en servitut eller deklarationbeslutter grundejeren – som kan væreen kommune eller amt – sig for atpålægge sin ejendom visse bindinger,som tinglyses for ejendommen. Det kanfx være forbud mod at bruge sprøjte-midler på området.

I servitutten er det godt også at for-mulere nogle tilsynsbestemmelser, fx atder vil blive foretaget regelmæssigt til-syn med, om grundejerne overholder et»sprøjteforbud« i deres haver.

Man kan også knytte en bestemmelseom bod, hvis servitutten ikke overhol-des.

Kommunalebygherrevejledninger er engod hjælpBrønderslev, Esbjerg, Fredericia, Glo-strup, Herning, Hillerød, Kolding,København, Ringkøbing, Vejle, Århus ogÅlborg hører til en række af kommuner,der har udarbejdet vejledninger medideer og retningslinier for miljøvenligtbyggeri.

Esbjerg Kommunes vejledning »Mil-jørigtige tiltag, når du bygger« givergode råd og inspiration til private byg-herrer.

Mens Københavns Kommunes vejled-ning »Miljøorienteret byfornyelse ognybyggeri« indeholder krav og anbefa-linger i forbindelse med offentligt støttetbyggeri.

Dansk Center for Byøkologi præsente-rer på deres hjemmeside www.dcue.dkde forskellige kommunale vejledninger,så her kan andre kommuner hentehjælp og inspiration.

EfteruddannelseskursusCASA (Center for Alternativ Samfundsa-nalyse) har sammen med Moe & Brøds-gaard A/S i januar 2003 afholdt pilotkur-suset »Sundhed og miljøhensyn i fremti-dens byggeri – hvordan gør man i prak-sis«, hvor medarbejdere fra en rækkekommuner, amter og Agenda 21 Centrehar deltaget.

På kurset blev bl.a. følgende temaerpræsenteret:• hvordan kommer man i gang

• de gældende regler med mulighederog begrænsninger

• organisering og samarbejde på tværs• konkrete eksempler på succeser og

faldgruber• inspiration og mulige hjælpeværk-

tøjer

Der blev også givet en række gode rådtil, hvordan man kan komme videre.Nedenfor er gengivet stikord til inspirati-on.• Start en diskussion omkring miljø og

sundhed i netop din afdeling – forreelt at komme i gang skal der hold-ningsændringer til

• Tag små skridt – og få succesoplevel-ser

• Udarbejd en miljøpolitik og en grønindkøbspolitik

• Opstil konkrete mål og krav, der errealistiske og mulige at nå

• Adskil mål og virkemidler• Udpeg nogle ildsjæle/spydspidser,

som kan tale »miljøets sag« i organi-sationen

• Brug andres erfaringer og arbejdsammen i netværk – kontakt fx nabo-kommunen/-amtet

Pilotkurset var planlagt med et forløbover tre dage, men blev pga. begrænsettilslutning gennemført som et 1-dags-kursus.

En rundspørge blandt 150 kommu-ner viste, at selvom et kursus er aktueltog fagligt relevant har mange kommu-ner ikke ressourcer til at deltage i et læn-gere kursusforløb, da de er presset bådetidsmæssigt og økonomisk.

Erfaringer fra andre kurser om mil-jøhensyn i byggeri viser, at der er størstchance for succes, hvis:• et kursus er mere afgrænset i forhold

til et specifikt tema, fx skoler• det er lokalt eller regionalt forankret• miljø er en del af et bredere kursus

om udviklingstendenser i byggeriet

Som opsamling på pilotkurset og som etled i bestræbelserne på at nå ud til enbredere kreds med informationsindsat-sen er pjecen »Sundhed og miljøhensyni fremtidens byggeri – hvordan gør mani praksis!« udarbejdet.

Pjecen indeholder hovedelementerne frapilotkurset. Pjecen udgives kun elektro-nisk. Den kan findes på www.mst.dk ogwww.casa-analyse.dk.

n


Vi indbyder til seminaret:

Spildevandsrensningi det åbne landNye lavteknologiske løsninger, kommunal udførelse og borgerinddragelse

Den 19. april, Scandic Roskilde eller: Den 20. april, Scandic Horsens

Seminaret præsenterer bl.a. de nyeste erfaringer med en ny type renseanlæg – en hybrid mellem et rodzoneanlæg og et biologisk sandfilter. Derudover retter vi bl.a. fokus mod:

�� Miljøstyrelsens retningslinjer for etablering af beplantede filteranlæg, der publiceres i 2004

�� Hvorfor vælge tryksatte anlæg?

�� Den kommunale udførelse af forbedret rensning i det åbne land

�� Formidling til ikke-fagfolk ved tilsyn, i breve, manualer, rapporter og webtekster

�� Spildevandsrensning på landet – virker det?

Oplægsholdere:

Hans Brix, Lektor, Biologisk Institut, Aarhus Universitet.

Allan Bruus, Biolog, Projektleder, Odense Vandselskab as, Odense Kommune.

Peter Duus, Civilingeniør, Projektleder, Hedeselskabet Miljø & Energi as.

Marie Skødt, Cand.mag i kommunikation, Teknisk Forvaltning, Kolding Kommune.

Peter Wiberg-Larsen,Sektionsleder, Fyns Amt, Natur & Vandmiljø.

Klik ind på: www. seminarer-ak.dkog se program & priser eller rekvirér disse på tlf.: 66 15 90 43

Benchmarking-processen bygger på, atman sammenligner sig med andre pånøgletal, så grundlaget for ændringerog tilpasninger bliver forbedret. Det erderfor vigtigt, at man sammenligner på

samme grundlag og efter samme defini-tioner, niveauer etc.

Et systematisk angreb på udgifternekan være med til at sikre, at fokus bliverrettet direkte mod optimering af driften.Dermed kan der spares penge. Og derer mange penge at hente.

Erfaringer viser, at der kan spares opimod 10 procent, hvis den indsamlede

viden om nøgletallene for ejendomsdriftanvendes rigtigt. Af eksempler på virk-somheder, der har gode erfaringer, kannævnes Novo Nordisk Servicepartnere,Forsøgsstationen RISØ og Slots- og Ejen-domsstyrelsen.

Processen

Benchmarking er en del af en proces,hvor man som resultat kan måle sig opmod de bedste inden for ens virkefelt.


Benchmarking af ejendomme

Af Henrik Carlsen, næstformand i Dansk Facilities Manage-ment, netværks- og projektchef i E. Pihl og Søn A/S.

Udgifterne til de forskellige områder inden for ejendomsdrif-ten i Danmark gøres op på vidt forskellige måder. Der er for-skellige kontosystemer, men fælles for dem alle er, at det ervigtigt at definere, hvor udgifterne skal placeres. Det er vig-tigt, fordi det giver mulighed for at benchmarke ud fra talle-ne. Benchmarking er således et aktivt værktøj til optimering afdriften af ejendomme.

De facto standardDFM - nøgletal har udviklet ende facto standard, som inddelernøgletallene i fire hovedområ-der: Vedligehold, forsyning, ren-hold og fælles drift. Og dermåles både på privat og offent-ligt ejede ejendomme. Nøgletal-lene dækker alle typer ejendom-me inden for dansk ejendoms-drift.

Indberetning af Nøgletal

• Ejer-/brugerforhold

• Alder

• Materialer

• Areal

• Hovedanvendelse

Stamoplysninger:

Driftsudgifter:

• Vedligehold

• Forsyning

• Renhold

F ll d ift

‹Benchmarking kanbeskrives som en

sammenligning med debedste vedrørende produk-ter, processer og ledelsemv. samt gennemførelse afde nødvendige forbedrin-ger for selv at blive blandtde allerbedste,,

,,

Processen starter med, at man analyse-rer sine egne omkostninger eller forbrugpr enhed (kr., medarbejder, m2 ect.) Allebør samle deres nøgletal på ens mådef.eks. i den »de facto standard«, som erudviklet i foreningen DFM-nøgletal.

Ved dette analysearbejde får man etmeget stort kendskab til ens eget for-brug og nøgletal, og ved en efterfølgen-de benchmarking med f.eks. andrekommuner er det muligt at se, hvorman selv gør tingene optimalt, og hvor

andre er bedre. Efterfølgende er detmuligt at optimere sit eget forbrug. Deter processen man skal igennem for atopnå den maximale besparelse – mankan ikke »bare« bruge nøgletallene ogopnå det samme. Ved at arbejde mednøgletal opnås bl.a.:• Et bedre grundlag for erfaringsud-

veksling og sammenligning med enforøget troværdighed og dermed etbedre beslutningsgrundlag

• en bedre mulighed for optimering afdriften ved effektiv styring og kontrolaf økonomi samt af kvalitet udfrafastlagte planer

• en mere gennemsigtig dokumentati-on ved daglig drift, ejendomskøb og

lejevilkår• et stærkt ledelsesværktøj

Foreningen DFM-nøgletalForeningen DFM-nøgletal er stiftet den31.01.96 af interessenter blandt med-lemmerne i DFM-netværk ud fra ønsketom at skabe en selvstændig organisato-risk ramme for arbejdet med og udvik-lingen af nøgletal.

Foreningen DFM-nøgletal har til for-mål at indsamle og udgive nøgletal fordriftsområderne: Vedligehold, forsyning,renhold, fælles drift og faste ejendoms-

udgifter inden for ejendomsvirksomhedog beslægtede virksomheder, således atdisse nøgletal kan danne grundlag forbenchmarking mv. blandt foreningensmedlemmer.

Foreningen drives som en nonprofitvirksomhed for at skabe nytteværdi ogværditilvækst for medlemmerne ogsamfundet i sin helhed.

DFM - nøgletal, søsterorganisation tilDFM - Netværk, har i mange år indsam-let detaljeret viden om dansk ejendoms-drift – i alt nøgletal for 4.5 mio. m2. Derligger altså en guldgrube af informatio-ner til benchmarking gemt i de mangekvadratmeter.

Benchmarking i 10 årI DFM-regi har vi arbejdet med bench-marking af ejendomme i godt 10 år.Vores opfattelse var, at der manglede etledelsesværktøj på området, og derforblev de facto standarderne udviklet.

De facto standarderne gør det nemtat være enige. Enige om hvordan og påhvad, vi måler de nøgletal, der kan iden-tificere, hvor der kan spares på driften.Derfor arbejder vi i DFM-netværk ogNøgletal med disse problemstillinger oghar den nødvendige viden, der gør ben-chmarking af ejendomsdrift til et aktivtværktøj.

Dansk Facilities Management Hos DFM-netværk er medlemmerne eni-ge om, at facilities management er enledelsesdisciplin. Det sikrer den nødven-dige opmærksomhed og dermed enøget fokus på optimering af driften.

Se mere om DFM-netværk påwww.dfm-net.dk

DFM - nøgletal er en søsterorganisati-on, som er tæt tilknyttet DFM - netværk.

Her arbejdes der med nøgletal og ben-chmarking. Alle data bearbejdes elektro-nisk og resultaterne bruger medlemmer-ne i deres daglige arbejde med at opti-mere driften af ejendomme. Se mere påwww.dfm-key.dk

n


Behov for nøgletal

Vigtigt informationsværktøj

– til vurdering af indtjening og

omkostningsniveau

– Til beslutninger vedrørende

• Ejendomskøb

• Lejevilkår

• Den daglige drift

DFM-nøgletalDFM-nøgletal er resultatet af enstatistisk bearbejdning af stam-oplysninger og driftsudgifterindsamlet fra en række forskel-ligartede ejendomme i Dan-mark. Oplysningerne indsamlesog bearbejdes anonymt.

Et systematisk angrebpå udgifterne kan

være med til at sikre, at fokus bliver rettet direkte mod optimering afdriften,,,,

Det er vigtigt, at mansammenligner på

samme grundlag og eftersamme definitioner,niveauer etc. ,,,,

Facilities manage-ment er en ledelses-

disciplin,,,,

Når en kommune skal udbyde tjenestey-delsesopgaver som fx drift af det grønneområde er det afgørende at finde ud af,om man skal følge EU’s udbudsregler –eller nærmere bestemt: Tjenesteydelses-direktivet.

De fleste kommuner kender til despørgsmål, der skal afklares, før manmed sikkerhed kan sige, om man er for-pligtiget til at gå i EU-udbud, eller omman kan gennemføre udbudet som etnationalt udbud, hvor der ikke er såskrappe regler. Mest velkendt er for-mentlig udregningen af kontraktværdi-en med henblik på at vurdere, om manoverskrider tærskelværdien for EU-udbud.

Vores erfaringer er imidlertid, at kunde færreste kender til eller forstår sig påreglerne om de såkaldte bilag 1A og 1Btjenesteydelser. Vores mål i denne artikeler derfor, at give en opskrift på, hvordanman navigerer rundt i reglerne. Der erbestemt ikke let, men vi gør forsøget!

To typer af tjenesteydelserDet er nemlig et rent detektivarbejde atfinde ud af, om et udbud af en tjeneste-

ydelser skal gennemføres som et EU-udbud eller ej. Det skyldes, at Tjenestey-delsesdirektivet – formentlig af rent poli-tiske hensyn – opererer med to grupperaf tjenesteydelser, hvor forskellige reglerer gældende:

For mange vil det være noget af enoverraskelse, hvor mange ikke EU-udbudspligtige 1B ydelser der faktisk fin-des. Der er langt fra kun tale om de»bløde« ydelser!

Det grundlæggende problem er, atman ikke i et snuptag kan slå op i direk-tivets bilag 1A og 1B og se, om enbestemt ydelser tilhører den ene ellerden anden kategori. Det skyldes især, atdet er de såkaldte CPC-koder, der er sty-

rende for, om en opgave tilhører denene eller den anden ydelseskategori.

Afklaring i 5 trinSamlet har man som udbyder brug foren afklaring i fem trin:• Trin 1: Hvilke(n) ydelse(r) omfatter

udbuddet?• Trin 2: Hvordan skal (del-)tjenestey-

delserne klassificeres inden for CPC-nomenklaturen?

• Trin 3: Hvordan fordeler de CPC-klas-sificerede tjenesteydelser sig på A- ogB- ydelser?

• Trin 4: Hvordan kapitaliseres densamlede aftales vare- og tjenesteydel-ser?


EU-udbud eller ej?

Af projektleder Jakob Scharf, KL og advokat Peter Lund Meyer, partner, Advokatfirmaet von Haller

Mange udbydere tror fejlagtigt, at alle tjenesteydelser skal iEU-udbud. Men det er kun de såkaldte bilag 1A ydelser somudløser EU-udbudspligt. Find opskriften i denne artikel på atnavigere rundt i de komplekse regler gennem et konkreteksempel om udbud af vedligehold på det grønne område.

Kategori Krav Eksempel

Bilag 1A Udløser EU-udbudspligt – samtlige Typisk »hårde« ydelser, fxydelser bestemmelser i direktivet om tidsfrister mv. rengøring og

skal overholdes affaldsindsamling

Bilag 1B Kun krav om overholdelse af enkelte Typisk »bløde« ydelser, fx ydelser direktivbestemmelser: Anvendelse af standarder social-, sundheds-,

m.v. (art. 14), samt pligt til, når kontrakten er undervisnings- ogunderskrevet, at offentliggøre resultatet (art. 16). kulturområdet m.v.

Find mere information her…..• www.udbudsportalen.dk: KL’s og

Erhvervs- og Boligstyrelsens hjem-meside om offentligt- privat sam-spil. Læs om ret og regler, andreserfaringer og brug værktøjerne dergør det lettere at udbyde.

• www.ks.dk: Konkurrencestyrelsenshjemmeside, hvor du kan findeinformation og vejledning om EU’sudbudsregler.

• simap.eu.int: EU-Kommissionenshjemmeside hvor du kan finde vej-ledninger, direktiver og nyt påudbudsområdet.

‹

• Trin 5: Konklusion.Artiklen tager i de følgende afsnitudgangspunkt i et konkret eksempel– udbud af vedligehold af det grønneområde.

Trin 1: Hvilke ydelser er omfattet afudbudet?Første trin er at afklare, hvilke ydelser,der skal udbydes. Det er nemlig kunsjældent, at et udbud indeholder énenkelt ydelse.

Opgaven er derfor en helt traditioneloplistning af de enkelte tjenesteydelser –fx græsslåning, ukrudtsbekæmpelse,vedligehold af parker m.v. – og (hvisaktuelt) de enkelte vare- og materielan-skaffelser, fx traktorer, redskaber ogvækstmidler m.v.

Trin 2: Hvordan skal (del-)tjenesteydel-serne klassificeres inden for CPC-nomen-klaturen?Andet trin er at klassificere de afgrænse-

de deltjenesteydelser under CPC-nomenklaturen.

Den såkaldte CPC-nomenklatur (versi-on 1.0 provisional fra 1990) – UnitedNations Provisional Central ProductClassification, Statistical Papers, SeriesM, No. 77 – som var gældende på tids-punktet for vedtagelsen af Tjenesteydel-sesdirektivet er retligt bindende for for-tolkningen af A- og B-ydelserne.

CPC-nomenklaturen er desværre kuntilgængelig i elektronisk form påengelsk. Den kan findes på en FN-hjem-meside, se internetlink og forklaringnederst i artiklen.

CPC-nomenklaturen er opbygget somet nummerhierarki. Man skal derfor »sålangt ned« i nomenklaturen (d.v.s. sålangt ud i cifferrækken) som muligt ogfrem for alt finde den tekst, der passerbedst på den ydelse, som skal udbydes.

Hvis det ikke er muligt at finde enkode, der synes at matche, så bør manvælge den hovedkategori, der logiskpasser bedst.

Nogle vil sikkert spørge til EU’s nyereCPV-nomenklatur (Common Procure-ment Vocabulary), som der bl.a. er hen-vist til i EU-udbudsskabelonerne. Dennekan dog ikke bruges til afklaring af, omen tjenesteydelse er en A- eller en B-ydelse. Forklaringen er, at CPV-nomen-klaturen alene anvendes til statistiskeformål.

For et udbud af park/vej vil CPC-afkla-ringen af ydelserne kunne føre til følgen-de resultat:

Trin 3: Afklaring af om det er bilag 1Aog bilag 1B ydelser Tredje trin handler om at matcheudbuddets CPC-koder med direktivetsbilag 1A og 1B.

Bilag 1A er en slags »positiv-liste«med 16 forskellige kategorier af ydelser.Bilag 1B omfatter kategorierne 17-27,hvor den sidste kategori 27 er enopsamlingskategori for alle de ydelser,som ikke falder under nogle af de andrekategorier.

Udgangspunktet er, at hvis en ydelseikke kan placeres under kategori 1-16,vil den automatisk være en B-ydelseunder en af kategorierne 17-27. Mankan dermed sige, at det i relation tilafklaring af udbudspligten er underord-net, hvor i bilag B en ydelse skal klassifi-ceres, blot man er sikker på, at der ikkeer tale om en A-ydelse, d.v.s. bilag 1Abliver er en »positivliste«.

Konkret sker matchningen ved atkrydschecke CPC-koderne, som eranført i 3. kolonne i bilag 1A og 1B,med de udpegede CPC-koder. Det skalher erindres, at en CPC-kode på 2-cifre(fx CPC-kode 94) som nævnt oven for


Beskrivelse CPC-kode Kategori A- eller Kapitalisering B-ydelse (skøn)

Drift af parker m.v. 96331, 96332, 26. Fritids- og B-ydelse 1,2 mio. kr.(botaniske, zoologiske 6491 sportsaktiviteter og naturparker samt samt kulturelle park- og strandservice) aktiviteter

Fjernelse af ukrudt. 96331, 96332 26. Fritids- og B-ydelse 0,8 mio. kr.96491 sportsaktiviteter

samt kulturelleaktiviteter

Gadefejning 94030 16. Kloakering og A-ydelse 1,3 mio. kr.affaldsbortskaf-felse: rensning og lignende tjenesteydelser

Natur- og 94060 16. Kloakering og A-ydelse 0,3 mio. kr.landskabsbeskyttelse. affaldsbortskaf-

felse: rensningog lignende tjenesteydelser

Anden 94090 16. Kloakering og A-ydelse 0,2 mio. kr.miljøbeskyttelse affaldsbortskaf-

felse: rensningog lignendetjenesteydelser

Eksempel: Vedligehold af parker og ukrudtsbekæmpelse for en 4-årig kontrakt inkl. option på natur- oglandskabsbeskyttelse og anden specificeret miljøbeskyttelse, samt option på løbetidsforlængelse i 2 gan-ge 1 år.

Beskrivelse CPC-kode Kategori A- eller B-ydelse

Drift af parker m.v. 96331, 96332, 26. Fritids- og sportsaktiviteter B-ydelse(botaniske, zoologiske og 96491 samt kulturelle aktiviteternaturparker samt park- og strandservice)

Fjernelse af ukrudt. 96331, 96332, 26. Fritids- og sportsaktiviteter B-ydelse96491 samt kulturelle aktiviteter

Gadefejning 94030 16. Kloakering og A-ydelseaffaldsbortskaffelse: rensning og lignende tjenesteydelser

Natur- og 94060 16. Kloakering og A-ydelselandskabsbeskyttelse affaldsbortskaffelse: rensning

og lignende tjenesteydelser

Anden miljøbeskyttelse 94090 16. Kloakering og A-ydelseaffaldsbortskaffelse: rensning og lignende tjenesteydelser

Eksempel: Udbud på det grønne område

dækker over samtlige koder begynden-de med 94 (fx 94030: Gadefejning).

Trin 4: Hvordan værdifastsættes densamlede aftales vare- og tjenesteydelser? Fjerde trin består i at værdifastsætte deenkelte ydelser, som er blevet kategorise-ret i A- og B-ydelser - og eventuelt varer.

Formålet med værdifastsættelsen er atfinde ud af, om værdien af A-ydelser over-stiger værdien af B-ydelser, eller omvendt.

Hvis et udbud af tjenesteydelseromfatter både A- og B-ydelser, bestem-mer direktivets art. 10, at aftalen skaludbydes i henhold til samtlige procedu-rebestemmelser – altså fuld EU-udbuds-pligt, hvis værdien af A-ydelserne over-stiger værdien af B-ydelserne. I modsatfald skal aftalen udbydes efter de »blø-de« regler der gælder for 1B ydelserne.

Der skal med andre ord foretages enindividuel vurdering af de delydelser,som udbydes samlet, og som hængernaturligt sammen. Vurderingen skalmunde ud i en sammentælling af værdi-en af de enkelte delydelser.

Reglen i art. 10 kan føre til en vis spe-kulation i værdfastsættelsen af ydelserneog sammensætningen af kontraktensydelser. Det er derfor vigtigt at slå fast,at et hvert forsøg på ad denne vej atundgå EU-udbud er i strid med regler-

ne. Tjenesteydelsesdirektivet artikel 7stk. 3 fastsætter således, at der ikke måvælges en beregningsmetode i den hen-sigt at undgå EU-udbud. Omvendt vilen sagligt begrundet kobling af forskelli-ge ydelser være fuldt ud i overensstem-melse med reglerne. Saglighedskravetforudsætter, at der skal være et konkretog rationelt formål med at koble depågældende ydelser.

Den saglige vurdering kan eksempel-vis tage udgangspunkt i kommunensudgiftsstruktur, opgavesammensætning,synergieffekter, markedsforhold, organi-satoriske forhold m.v.

Trin 5: Konklusion. Femte og sidste trin består i at konklu-dere på værdifastsættelsen af de enkelteA- og B-ydelser. Opgørelsen ser i oven-nævnte eksempel således ud:

I det konkrete eksempel er der enovervægt af 1B ydelser. Den samledekonklusion er derfor, at man ikke skal iEU-udbud, men alene anvende Tjene-

steydelsesdirektivets art. 14 og 16,nævnt ovenfor.

Herudover skal man – uanset om derer tale om A- eller B-ydelser – respektereEF-Traktatens bestemmelser, herunderreglerne om fri bevægelighed for varerog tjenesteydelser, samt de EU-retligeprincipper om ligebehandling, gennem-sigtighed og konkurrence.


Beskrivelse CPC-kode

Drift af parker m.v. 96331, 96332,(botaniske, zoologiske og 96491naturparker samt park- og strandservice)

Fjernelse af ukrudt. 96331, 96332,96491

Gadefejning 94030

Natur- og 94060landskabsbeskyttelse.

Anden miljøbeskyttelse 94090

Eksempel: Udbud på det grønne område

Nyhed!

- nu en del af DanMiljø

2 7 . - 2 9 . a p r i l 2 0 0 4

Åbningstider:

Tirsdag 27. april kl. 9.00 - 17.00Onsdag 28. april kl. 9.00 - 17.00Torsdag 29. april kl. 9.00 - 16.00

www.danmiljo.dk

Hent ny viden på Danmarks største miljømesse

• Vand • Affald / genbrug • NO DIG • Luft • Kemi / procesteknologi • Arbejdsmiljø • Miljøkompetence • Konferencer • Faglige aktiviteter

• Work site besøg

Tjenesteydelser/varer Kapitalisering (skøn) Fordeling i %

Bilag 1 A-ydelser 1,8 mio. kr. 47,4%

Bilag 1B-ydelser 2,0 mio. kr. 52,6%

I alt 3,8 mio. kr. 100%


IBF giver dig flere valgmuligheder...Tagsten Belægningssten

Fliser Specialprodukter Rør Brøndgods

Dobbelt-S Vinge Økonomi Vinge Økonomi “PLUS” Vingesten

www.ibf.dk · E-mail: [email protected]

�� IkastLysholt Allé 47430 IkastTlf. 97 15 20 22Fax 97 25 04 12E-mail: [email protected]

�� NørresundbyStigsborgvej 349400 NørresundbyTlf. 98 17 10 55Fax 98 19 10 81E-mail: [email protected]

�� LangåRypevej 38870 LangåTlf. 86 46 19 66Fax 86 46 24 85E-mail: [email protected]

�� HjørringSæbyvej 1069800 HjørringTlf. 98 92 52 22Fax 98 92 25 22E-mail: [email protected]

�� HolstebroHjermvej 37500 HolstebroTlf. 97 42 07 88Fax 97 42 31 51E-mail: [email protected]

�� AalestrupTestrupvej 49620 AalestrupTlf. 98 64 15 66Fax 98 64 30 89E-mail: [email protected]

�� VojensUnionvej 136500 VojensTlf. 74 54 16 88Fax 74 54 08 44E-mail: [email protected]

�� MiddelfartFalstersvej 285500 MiddelfartTlf. 63 41 04 77Fax 64 41 04 42E-mail: [email protected]

�� HarndrupVindebjergvej 16 A5463 HarndrupTlf. 64 88 13 86Fax 64 88 13 37E-mail: [email protected]

�� RingeStegshavevej 305750 RingeTlf. 63 62 01 00Fax 63 62 01 01E-mail: [email protected]

�� RoskildeSdr. Mellemvej 94000 RoskildeTlf. 46 75 77 88Fax 46 75 62 99E-mail: [email protected]

�� HolmegaardLundebakkevej 18 A,Toksværd4684 HolmegaardTlf. 55 56 22 33Fax 55 56 23 03E-mail: [email protected]

�� SterkendeLillemosevej 1, Sterkende2640 HedehuseneTlf. 46 13 88 44Fax 46 13 88 88E-mail: [email protected]

I januarnummeret af Stads- og havneingeniøren var der en interessantartikel om Strukturkommisionens betænkning indenfor teknik- ogmiljøområdet. Imidlertid savnes der nogle oplysninger om hvilkeovervejelser kommissionen har gjort sig vedr. den grønne sektor iforbindelse med kommunalreformen, og vi har i den anledning gjortos nogle tanker og overvejelser.

Landskabet omkring os undergår en stadig forandring, ikkemindst som følge af at vores udnyttelse, krav og forventninger til detændres. Presset på landskabet er i dag steget markant, og hvis vi skalsikre vores efterkommere noget, der kan kaldes et landskab med rignatur, er vi nødt til at fastholde resterne af det nu. Planerne om sam-menlægning af de små kommuner åbner mulighed for at få alle deleaf landet med ind i en bevidst planlægning for at fastholde og udvik-le naturen i det åbne land og, ikke at forglemme, byernes grønneområder.

Behovet for en park- og landskabspolitik er vokset, samtidig medat kravene og ønskerne til indholdet af en sådan har ændret sig i taktmed samfundsudviklingen. Dette forhold har da også bevirket, at defleste større kommuner fører en aktiv og konstruktiv parkpolitik isamklang med visionerne og målsætningerne i de respektive kom-muneplaner for den grønne sektor – ligesom det er her, at der iadministrationen er ansat grøn professionel kompetence.

Vender vi blikket fra de større til de små kommuner er indtrykketikke særlig opmuntrende, især for de små landkommuners vedkom-mende. Disse kommuner har ikke ressourcer til at ansætte den nød-vendige ekspertise, og resultatet er, at der i mange tilfælde savnesdetaljerede retningslinjer og målsætninger for landsbyernes grønneområder og det åbne land i kommuneplanerne.

Dertil kommer, at man ved revisionen af planloven sidste åroverdrog landzonekompetencen fra amterne til kommunerne, ogdenne ændring vil selvsagt medføre forøgede krav til den kommu-nale forvaltning af landskabet. En kommune uden en »grøn« admi-nistration får vanskeligt ved at klare denne opgave på en tilfredsstil-lende måde.

I nutidens kamp om det åbne land er det yderst problematisk atlandkommunernes naturfaglige kompetencer er meget begrænsede,da det indebærer en risiko for at lokale industri- og landbrugsinteres-ser bliver enerådende. Det er derfor på høje tid med en landskabs-politik for det åbne land hos alle landets kommuner.

En sammenlægning af de små kommuner til nye storkommuner,hvilket er et af de emner Strukturkommissionen arbejder med,åbner mulighed for en aktiv park- og landskabspolitik, forudsat at en»grøn« administration indgår i organisationsplanerne. Administrati-onspersonalet skal være gearet til at håndtere forvaltningen af land-skabet.

Med en grøn administration vil man desuden kunne sikre ensmukkere udformning af parker, grønne områder, haveanlæg, m.v.,bedre plantevalg, en professionel drift og vedligeholdelse, og sidst,men ikke mindst, en bedre forvaltning af de økonomiske midler.

Derfor er dette et kraftigt ønske til strukturreformen: Ingen kom-mune uden grøn kompetence efter kommunalreformens gennem-førelse.

Anne Kirstine Kjær og Arne P. Kjær, begge landskabsarkitekter

Kommentar:

Strukturkommissionens betænkning

ALBERTSLUND KOMMUNEALLERØD KOMMUNEARDEN KOMMUNEASSENS KOMMUNEAUGUSTENBORG KOMMUNEAULUM-HADERUP KOMMUNEBALLERUP KOMMUNEBILLUND KOMMUNEBIRKERØD KOMMUNEBJERGSTED KOMMUNEBJERRINGBRO KOMMUNEBLAABJERG KOMMUNEBLÅVANDSHUK KOMMUNEBOGENSE KOMMUNEBORNHOLMS REGIONSKOM-MUNEBOV KOMMUNEBRAMMING KOMMUNEBRAMSNÆS KOMMUNEBRANDE KOMMUNEBREDEBRO KOMMUNEBROAGER KOMMUNEBROBY KOMMUNEBROVST KOMMUNEBRÆDSTRUP KOMMUNEBRØNDBY KOMMUNEBRØNDERSLEV KOMMUNEBRØRUP KOMMUNEBØRKOP KOMMUNECHRISTIANSFELD KOMMUNEDIANALUND KOMMUNEDRAGSHOLM KOMMUNEDRAGØR KOMMUNEDRONNINGLUND KOMMUNEEBELTOFT KOMMUNEEGEBJERG KOMMUNEEGTVED KOMMUNEEGVAD KOMMUNEEJBY KOMMUNEESBJERG KOMMUNEFAKSE KOMMUNEFANØ KOMMUNEFARSØ KOMMUNEFARUM KOMMUNEFJENDS KOMMUNEFJERRITSLEV KOMMUNEFLADSÅ KOMMUNEFREDENSBORG-HUMLEBÆKK O M M U N EFREDERICIA KOMMUNEFREDERIKSBERG KOMMUNEFREDERIKSHAVN KOMMUNEFREDERIKSSUND KOMMUNEFREDERIKSVÆRK KOMMUNEFUGLEBJERG KOMMUNEFAABORG KOMMUNEGALTEN KOMMUNEGEDVED KOMMUNEGENTOFTE KOMMUNEGIVE KOMMUNEGJERN KOMMUNEGLADSAXE KOMMUNEGLAMSBJERG KOMMUNEGLOSTRUP KOMMUNEGRAM KOMMUNEGRENAA KOMMUNEGREVE KOMMUNEGRINDSTED KOMMUNEGRÆSTED-GILLELEJE KOM-MUNEGRÅSTEN KOMMUNEGUDME KOMMUNEGUNDSØ KOMMUNEGØRLEV KOMMUNEHADERSLEV KOMMUNEHADSTEN KOMMUNEHADSUND KOMMUNEHALS KOMMUNEHAMMEL KOMMUNEHANSTHOLM KOMMUNEHASHØJ KOMMUNEHASLEV KOMMUNEHEDENSTED KOMMUNEHELLE KOMMUNEHELSINGE KOMMUNEHELSINGØR KOMMUNEHERLEV KOMMUNEHERNING KOMMUNEHILLERØD KOMMUNEHINNERUP KOMMUNEHIRTSHALS KOMMUNEHJØRRING KOMMUNEHOBRO KOMMUNEHOLBÆK KOMMUNEHOLEBY KOMMUNEHOLMEGAARD KOMMUNEHOLMSLAND KOMMUNEHOLSTEBRO KOMMUNEHOLSTED KOMMUNEHORSENS KOMMUNEHUNDESTED KOMMUNEHVALSØ KOMMUNEHVIDEBÆK KOMMUNEHVIDOVRE KOMMUNEHVORSLEV KOMMUNEHØJE-TAASTRUP KOMMUNEHØJER KOMMUNEH¯JREBY KOMMUNEHØNG KOMMUNEHØRNING KOMMUNEHØRSHOLM KOMMUNEHAARBY KOMMUNEIKAST KOMMUNEISHØJ KOMMUNEJELLING KOMMUNEJERNLØSE KOMMUNEJUELSMINDE KOMMUNEJÆGERSPRIS KOMMUNEKALUNDBORG KOMMUNEKARLEBO KOMMUNEKARUP KOMMUNEKERTEMINDE KOMMUNEKJELLERUP KOMMUNEKOLDING KOMMUNEKORSØR KOMMUNEKØBENHAVNS KOMMUNEKØGE KOMMUNELANGEBÆK KOMMUNELANGESKOV KOMMUNELANGÅ KOMMUNELEDØJE-SMØRUM KOMMUNELEJRE KOMMUNELEMVIG KOMMUNELUNDERSKOV KOMMUNE

LUNDTOFT KOMMUNELYNGBY-TAARBÆK KOMMUNELÆSØ KOMMUNELØGSTØR KOMMUNELØGUMKLOSTER KOMMUNELØKKEN-VRÅ KOMMUNEMARIAGER KOMMUNEMARIBO KOMMUNEMARSTAL KOMMUNEMIDDELFART KOMMUNEMIDTDJURS KOMMUNEMORSØ KOMMUNEMUNKEBO KOMMUNEMØLDRUP KOMMUNEMØN KOMMUNENAKSKOV KOMMUNENIBE KOMMUNENORDBORG KOMMUNENYBORG KOMMUNENYKØBING F. KOMMUNENYKØBING-RØRVIG KOMMUNENYSTED KOMMUNENÆSTVED KOMMUNEN¯RAGER KOMMUNENØRHALD KOMMUNENØRRE ALSLEV KOMMUNENØRRE DJURS KOMMUNENØRRE AABY KOMMUNENØRRE-RANGSTRUP KOM-MUNENØRRE-SNEDE KOMMUNEODDER KOMMUNEODENSE KOMMUNEOTTERUP KOMMUNEPANDRUP KOMMUNEPRÆSTØ KOMMUNEPURHUS KOMMUNERAMSØ KOMMUNERANDERS KOMMUNERAVNSBORG KOMMUNERIBE KOMMUNERINGE KOMMUNERINGKØBING KOMMUNERINGSTED KOMMUNEROSENHOLM KOMMUNEROSKILDE KOMMUNEROUGSØ KOMMUNERUDBJERG KOMMUNERUDKØBING KOMMUNERY KOMMUNERYSLINGE KOMMUNERØDBY KOMMUNERØDDING KOMMUNERØDEKRO KOMMUNERØDOVRE KOMMUNERØNDE KOMMUNERØNNEDE KOMMUNESAKSKØBING KOMMUNESALLINGSUND KOMMUNESAMSØ KOMMUNESEJLFLOD KOMMUNESILKEBORG KOMMUNESINDAL KOMMUNESKAGEN KOMMUNESKANDERBORG KOMMUNESKIBBY KOMMUNESKIVE KOMMUNESKJERN KOMMUNESKOVBO KOMMUNESKÆLSKØR KOMMUNESKÆRBÆK KOMMUNESKÆVINGE KOMMUNESKØRPING KOMMUNESLAGELSE KOMMUNESLANGERUP KOMMUNESOLRØD KOMMUNESORØ KOMMUNESPØTTRUP KOMMUNESTENLILLE KOMMUNESTENLØSE KOMMUNESTEVNS KOMMUNESTRUER KOMMUNESTUBBEKØBING KOMMUNESTØVRING KOMMUNESUNDEVED KOMMUNESUNDSØRE KOMMUNESUSÅ KOMMUNESVENDBORG KOMMUNESVINNINGE KOMMUNESYDALS KOMMUNESYDFALSTER KOMMUNESYDLANGELAND KOMMUNESYDTHY KOMMUNESÆBY KOMMUNESØLLERØD KOMMUNESØNDERBORG KOMMUNESØNDERHALD KOMMUNESØNDERSØ KOMMUNETHEM KOMMUNETHISTED KOMMUNETHYBORØN-HARBOØRE KOM-MUNETHYHOLM KOMMUNETINGLEV KOMMUNETJELE KOMMUNETOMMERUP KOMMUNETORNVED KOMMUNETRANEKÆR KOMMUNETREHØJE KOMMUNETRUNDHOLM KOMMUNETØLLØSE KOMMUNETØNDER KOMMUNETØRRING-ULDUM KOMMUNETÅRNBY KOMMUNEULFBORG-VEMB KOMMUNEULLERSLEV KOMMUNEVALLENSBÆK KOMMUNEVALLØ KOMMUNEVAMDRUP KOMMUNEVARDE KOMMUNEVEJEN KOMMUNEVEJLE KOMMUNEVIBORG KOMMUNEVIDEBÆK KOMMUNEVINDERUP KOMMUNEVISSENBJERG KOMMUNEVOJENS KOMMUNEVORDINGBORG KOMMUNEVÆRLØSE KOMMUNEÆRESKØBING KOMMUNEØLGOD KOMMUNEØLSTYKKE KOMMUNEØRBÆK KOMMUNEAABENRAA KOMMUNEAABYBRO KOMMUNEAALBORG KOMMUNEAALESTRUP KOMMUNEÅRHUS KOMMUNEAARS KOMMUNEÅRSLEV KOMMUNEAARUP KOMMUNE

TORSDAG DEN 29.APRIL OG FREDAG DEN 30.APRIL 2004 I ODENSECONGRESS CENTER

OPBRUDELLER

GENNEM-TEKNIK OG MILJØ I FREMTIDENS

Kommunernes rolle i miljøarbejdetMiljøminister Hans Christian Schmidt

Status på strukturdebatten - Den videre proces og praktisk imple-menteringDepartementchef Ib Valsborg,

Inderigs- og Sundhedsministeriet

Kommunerne og virksomhederne - et godt partnerskab? Direktør Ole Krog, Dansk Industri

Visioner for en reform på teknik og miljø områdetChefkonsulent Erik Lindegaard, PLS Rambøll

Se hele programmet og tilmeld dig på

adressen

Strukturkommissionens anbefalinger for-ventes at få radikale konsekvenser forkommunestyret i Danmark. Med dennekonference ønsker KL og KTC at sættefokus på konsekvenserne på teknik- ogmiljøområdet.

Hvem skal have ansvaret i fremtiden oghvorfor? Hvilke muligheder rummer enkommunalreform, og hvad risikerer at gåtabt? Hvilken position og indflydelse vilteknisk udvalg få i fremtidens kommune?

Kommunale toppolitikere, en minister ogindustrifolk giver deres bud på disse ogandre spændende spørgsmål. Mere infor-mation samt tilmelding kan findes påadressen: www.kl.dk/politiskforum

KL og KTC indbyder landets tekniske udvalg til en 2-dages konference

om fremtidens kommunale strukturer og opgaver den 29. - 30. april

Arrangeret af KL, Teknik ogMiljøog Kommunalteknisk Cheffor-ening

PROGRAM

POLITISKFORUM

Millionkontraktomvejstøjforskning Vejdirektoratet, VejtekniskInstitut, indleder nu et fler-årigt samarbejde med dethollandske vej- og vandbyg-ningsinstitut, DWW, omforskning i støjdæmpendeasfalt. Aftalen er gode nyhe-der for naboer til støjendedanske veje.

Vejdirektoratet vil over denæste tre år, i samarbejdemed hollandske kolleger,gennemføre forskning istøjdæmpende vejbelægnin-ger for 1,2 millioner euro,svarende til ca. 10 millionerdanske kroner. Aftalen er enkonsekvens af den øgedebevågenhed med hensyn til

støjsvage belægninger, somder er i EU.

Vejteknisk Institut har deseneste par år blandt andetværet involveret i prøve-strækningen på Øster Søga-de i København, hvor dræn-asfalt har fået trafikstøjen nedmed 4 dB. Belægningen erspecielt designet på bag-grund af hollandsk teknologi.Fremtidig forskning skal vise,

om drænasfalt kan optimeresyderligere. Samtidig arbejderinstituttet henimod en klassi-ficering af en vejbelægningsstøjegenskaber frem til entypebestemmelsesordning,der kan bruges til at vælgede relevante belægninger,forud for vejarbejder.

»Hollænderne er specieltinteresserede i den danskeforskning i langtidsholdbarasfalt, hvor vi er gode til atudvikle metoder til at testeforskellige materialetypersstyrker og svagheder. I voreslaboratorier kan vi f.eks.udsætte en given belægningfor mange gentagne overkør-sler vha. af den såkaldtesporkøringsmaskine, eller vikan udsætte materialerne fortryk, træk, varme og kulde,der modsvarer mange årsbelastning i virkeligheden.Kunsten består i at finde debedste materialer til den bed-ste pris. I tilfældet medstøjdæmpende belægningergælder det således om at fin-de en asfalttype, der kan hol-de mange år, samtidig medat den nedsætter støjniveauetmærkbart for vejens naboer«,fortæller Hans Jørgen ErtmanLarsen, leder af VejtekniskInstituts Asfaltafdeling.

Kilde.www.vd.dk

Ny strategi fordigital forvaltningDen nye strategi sigter på, atpotentialet ved digital forvalt-ning skal realiseres. Regerin-gen og de kommunale parterlancerede i februar en nystrategi for digital forvaltningfor den offentlige sektor i2004-06, hvor finansministe-ren var vært for Dialogforumfor digital forvaltning.

Dialogforum er et initiativ,hvor de offentlige beslut-ningstagere fra stat, amter ogkommuner drøfter fremdrift

og initiativer med relevansfor digital forvaltning medrepræsentanter fra persona-le, branche- og borgerorga-nisationer.

I strategien fremlæggerregeringen og de kommuna-le parter en vision for digitali-seringens rolle i at skabe eneffektiv og sammenhængen-de offentlig sektor med højservicekvalitet, hvor borgereog virksomheder er i cen-trum. Flere internationaleundersøgelser viser, at Dan-mark er helt i front inden fordigital forvaltning sammen-lignet med andre lande. Der-for har den nye strategi etgodt afsæt for, at potentialetkan realiseres i form af at ska-be bedre service til færreomkostninger.

Finansminister Thor Peder-sen udtaler i forbindelse medlanceringen af strategien: »Viønsker at understøtte og styr-ke digitalisering, der skaberen effektiv og sammenhæn-gende offentlig sektor. Derformå vi også i fællesskab - påtværs af stat, amter og kom-muner - finde nye mulighe-der for at skabe denne sam-menhæng. Den nye strategier et vigtigt skridt i den rigti-ge retning«.

Den nye strategi er udtrykfor et skift i fokus. Tidligerehar det været anvendelsen afnye teknologiske muligheder,der var i højsædet for arbej-det, men nu kastes kræfternei højere grad ind på de orga-nisatoriske og ledelsesmæssi-ge aspekter ved digital for-valtning. Strategien markerer,at digitalisering skal kunnebetale sig i form af synlige ogmålbare forbedringer af servi-cekvalitet og en mere effektivadministration. Samtidigtopstilles en række konkretemål, som stat, amter ogkommuner skal nå i de kom-mende år.

Kilde:www.e-gov.dk


Drift af pumpestationer 1 .......................................................................14.-16. ......apr.Legionella i varmtvandssystemer ..................................................................15. ......apr.Beredskab og indsats ved akutte forureninger.................................19.-20. ......apr.Vandløbsvedligeholdelse, Ringsted...............................................................20. ......apr.Vandløbsvedligeholdelse, Silkeborg .............................................................22. ......apr.Forvaltning og håndtering af forurenet jord ....................................26.-27. ......apr.Akut beredskab på renseanlæg og ledningsnet................................03.-04. ......majSikkerhed og sundhed på genbrugsstationer....................................05.-06. ......majProduktorienteret miljøarbejde - fremtidens miljøarbejde ..........12.-13. ......majProcesteknik 2 .............................................................................................12.-14. ......majTilsyn med anlægsarbejder - afløbssystemer ....................................17.-18. ......majJordforurening, undersøgelsesmetoder og risikovurdering ..........17.-18. ......majRestaurering af mindre vandløb............................................................17.-18. ......majVandhuller, kær og søer ...........................................................................26.-27. ......majProcesteknik 3 .............................................................................................01.-02. ......jun.Overskudsjord og afgiftsforhold....................................................................01. ......jun.Grundkursus for åmænd..........................................................................02.-03. ......jun.

Mil jøkurserSe mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

Mere bøvl ogmindre miljøMed Retssikkerhedskommissi-onens betænkning og detderaf afledte lovforslag er derlagt op til ændringer i kom-munernes udførelse af tilsynmed virksomheder. KL fryg-ter, at de store omkostningerved forslaget vil forringekommunernes tilsyn på mil-jøområdet.

- Lovforslaget vil besværlig-gøre og fordyre tilsynet påmiljøområdet. Med de sam-me ressourcer til rådighed erder en reel risiko for, at forsla-get vil føre til færre tilsynmed forurening fra virksom-heder. Forslaget giver merebøvl og mindre miljø, sigerKurt Hockerup, formand forMiljø- og Forsyningsudvalgeti KL.

KL har skønnet, at merud-gifterne ved lovforslaget forkommuner og amter vil

beløbe sig til omkring 75mio. kr. årligt. Justitsministeri-et har lagt op til, at ændrin-gerne kan gennemføres vedhjælp af rationaliseringer.

- Det vil betyde reduktio-ner i de eksisterende tilsyn ogdermed føre til miljøforringel-ser, siger Kurt Hockerup.

Lovforslaget indebærerkonkret, at myndigheden skalvarsle virksomheder, indende kommer på besøg for atføre tilsyn med overholdelsenaf regler på arbejdsmiljøom-rådet, fødevareområdet ogmiljøområdet. En under-søgelse af mistanke om ulov-lige forhold skal ydermerekræve en politianmeldelse.Hidtil har kommunerne blotkunnet henvende sig på virk-somheden for at finde enløsning på problemet sam-men med virksomheden.

- Justitsministeriets forslagkan føre til forlængede sags-behandlingstider, når selv

mindre sager kræver inddra-gelse af politi og den offentli-ge anklager. Det vil giveulemper for både kommu-nerne og de virksomheder,der kontrolleres, siger KurtHockerup.

Kilde:www.kl.dk

Fjernelse afbundmalingMange kommuner arbejdermed at fastsætte krav tilarbejdet med at fjerne bund-maling fra lystbåde.

Professionelt værktøj medstøvsuger gør det let for sejle-re at fjerne bundmaling – også bliver kobberforureningenfra slibestøv og malingsaf-skrab reduceret med op til99%. Det er budskaberne ien ny kampagne, hvor DanskSejlunion og Miljøministerietanbefaler alle havne og sejle-re at bruge den nye metode.

Bundmaling indeholderkobber, som er skadeligt ogbliver spredt i miljøet, når sej-lere fjerner bundmaling.Samtidig er det et hårdt ogbeskidt arbejde at fjernegammel bundmaling. Menbegge problemer bliver løst,hvis man bruger værktøj medstøvsuger. Faktisk viser erfa-ringer fra Dansk Sejlunions»Projekt Ren Havn«, at kob-berforureningen stort set kanelimineres.

Flere oplyninger på:www.fjernbundmaling.dk

Kilde: www.mst.dk

Mindrevandforbrug ogrenere spildevandfra vaskehallerBiler kan vaskes langt meremiljøvenligt end før. Det viseret netop afsluttet projekt fraMiljøministeriet. I samarbejdemed olieselskaberne og leve-randører af produkter til bilva-skehaller er der udviklet enrække produkter, som ikkeindeholder en lang række mil-jøkritiske stoffer. Det gør detmuligt at vaske bilen medmiljøvenlige vaskemidler.

Samtidig viser test af rense-anlæg til bilvaskehaller, atman kan reducere mængdenaf spildevand fra bilvask medomkring 90%. De nye anlægkan desuden rense spildevan-det, så tungmetaller som bly,cadmium og krom samtphthalaten DEHP og olie pr.bil formindskes. Målt i for-hold til traditionelle vaskehal-ler uden renseanlæg reduce-res indholdet i spildevandettil mellem 10% og 1 promil-le. De fire testede bilvaskehal-ler med renseanlæg levedealle op til kravene for at opnåSvanemærket. Der arbejdesderfor nu på at få de førstemiljømærkede vaskehaller iDanmark.

Den nye hjemmeside ombilvaskehaller, rapporten»Bilvask - reduktion af spilde-vandsbelastningen gennemrenere teknologi« og andetmateriale kan ses på Miljøsty-relsens hjemmesidewww.mst.dk

»DenLandskabeligeKanal« tager formØrestadsselskabet har den20. februar indgået kontraktmed MT Højgaard omudførelsen af Den Landskabe-lige Kanal i Universitetskvar-teret i Ørestad. Det er en 2,5kilometer lang kanal, der somet blåt bånd slynger sig langsØrestads kommende bolig-områder.

Når MT Højgaard primomarts tager fat på kanalpro-jektet, føjes en vigtig brik tilmiljøet i Ørestad. Vand harfra starten været tiltænkt encentral rolle i bydelen og stårhøjt placeret i Ørestadsselska-bets vision for byudviklingeni området. Vandet i detomfattende kanalsystem vilsammen med de omkringlig-gende grønne områder fun-gere som oaser i bydelen ogsamtidig fungere som oplag-te promenade-muligheder.

Den Landskabelige Kanalslynger sig fra KøbenhavnsUniversitet Amager ved Njals-gade i nord forbi Kubens ogFSBs boligbebyggelser samt


Spulebrøndkarme med dækseltil vej eller fortov. Flydende ellerfaste. Runde eller firkantede.

Spulebrøndkarme med dækseltil private haver.

Rendestensriste diagonale ogslynget, med og uden hængsel.

Rendestensrist med 4affasede flanger til pladsarealer

Fast rendestensrist til flisebelægning.

Store brøndkarme, flydende eller faste, lette og svære dæksler eller riste samt

fjernvarmedæksler

Firkantet brøndkarm med rist til flisebelægning.

1 2

3

5

4

PN STØBEGODS-det er os, der er i vejen

2

1

3

3

3

45

•

3

•

2

•

•

•

•

•

•

•

•

•

2

5

BØTKERS

Kvaglundsvej 81 DK-6705 Esbjerg Ø

Telefon 75 14 25 00 Telefax 75 14 09 34

DR Byen for at ende vedGrønjordssøen.

På den måde er Den Land-skabelige Kanal med til atbinde de store naturområderpå Amager Fælled sammenmed byen og udjævnegrænsen mellem natur og by.

Kanalen får en varierendebredde fra 10 meter på detsmalleste sted til 25 meter pådet bredeste, mens vanddyb-den vil være fra 0,5 til 1,5meter. Rundt om kanalenetableres samtidig ca. 50.000m2 bypark med stier ogbeplantning. Desuden byg-ges der stibroer til gående ogcyklister og dæmningsbroertil biler flere steder påstrækningen.

Den Landskabelige Kanalventes at stå færdig ultimo2005.

RottebekæmpelseKL er med støtte fra Miljøsty-relsen og i samarbejde meden række kommuner i gangmed et 2 årigt projekt somskal forsøge at organisere detkommunale rottetilsyn i land-

områder på en mere hen-sigtsmæssig måde.

Projekt vedrørende rotte-bekæmpelse i landzone.

I forbindelse med de sene-re års stigning i antallet afanmeldelser af rotter har KLmodtaget støttte af Miljøsty-relsen til, i samarbejde med 6kommuner, at gennemføre etforsøg, som skal sikre enmere effektiv udnyttelse af dekommunale ressourcer i for-bindelse med tilsyn ogbekæmpelse af rotter ilandzonen.

Kilde og flere oplysninger:www.kl.dk

Svag stigning itrafikuheld Nu foreligger de foreløbigetrafikuheldstal for januar2004. Tallene viser en let stig-ning i forhold til januar sidsteår: 31 dræbte og 603 tilska-dekomne i år - mod hhv. 30og 535 i 2003.

I vintermåneder uden retmeget sne, som tilfældet harværet i januar 2004, sker der

traditionelt flere ulykker medpersonskade end i vinter-måneder med sne på vejene.

Det skyldes, at den mang-lende sne gør, at man kankøre stærkere, samtidig medat flere bevæger sig ude i tra-fikken, når vejrforholdene ergode.

Information omvirksomhedernesmiljøforholdFremover kan naboer tilstørre industrivirksomhederog landbrug selv følge med i,hvad danske virksomhederudleder af forurenende stof-fer til luften og til vandmil-jøet.

Den nye database rummerpt. 158 virksomheder, somalle er miljøgodkendte. Deter de lokale tilsynsmyndighe-der der fører tilsyn med virk-somhederne og sørger for atde lever op til de krav, denskal. Den nye database skal

bidrage til mere synlighed ogåbenhed omkring virksomhe-dernes miljøforhold.

Der er også information tildanske virksomheder omf.eks. speciel lovgivning, vej-ledninger og de såkaldteBAT-noter, der er EU's ret-ningslinjer for, hvordan mankan producere med anven-delse af den mindst forure-nende teknologi.

Parallelt med det danskeregister offentliggør EU et til-svarende register over storevirksomheder i EU.

Eksempler påsommerhus-områderTil brug for debatten omlovforslaget om nye sommer-huse har Landsplanafdelin-gen udsendt en rapport,hvor det på kort og fotos illu-streres, hvordan nye som-merhusområder indvirker pålandskabet. Eksemplerne


Den landskabelige kanal vil blive 2,5 km lang og slynge sig langs Øre-stads kommende boligområder.


tager udgangspunkt i som-merhusområder på Lolland-Falster og Sydfyn.

Rapporten gennemgårogså de økonomiske følger afat forøge sommerhusområ-derne.

Se yderligere påwww.sns.dk

Der sprøjtes alt fortit langs vandløbog søer Der sprøjtes alt for tit langsvandløb og søer. Derfor erdet ikke længere nok at base-re aftaler om dyrkningsfriezoner på frivillighed. Detmener formanden for amter-nes miljøudvalg, Carl Holst.

Af den grund vil amternehave den kommende pestici-dhandlingsplan, som netophar været i høring, strammet.Målet i planen er, at 25.000hektar jord langs vandløb ogsøer inden udgangen af2009 skal være dyrket udenbrug af sprøjtegifte.

Men Carl Holst frygter, atdet bliver meget svært at nådet mål, så længe aftalerne erbaseret på frivillighed.

- Erfaringerne viser, at dersker for lidt ad frivillighedensvej. Derfor er det nødvendigtat stille større krav og gøreordningen obligatorisk.

Tallene taler deres tydeligesprog. Målet i pesticidplan IIvar at opnå et sprøjtefritområde langs søer og vand-løb på 20.000 hektar. Menved årsskiftet blev underhalvdelen - nemlig 8.000

hektar - dyrket uden brug afsprøjtegifte.

Resultaterne af den frivilli-ge indsats har altså vist sigikke at være gode nok. Der-for bør miljøminister HansChristian Schmidt strammesin plan, så ordningen omudlægning af randzoner bli-ver obligatorisk, mener Amts-rådsforeningen.

Pesticider risikerer at foru-rene grundvandet. Måletmed pesticidplanen er netopat imødegå det problem.Men flere organisationer ogmyndigheder, herunderDansk Vand- og Spildevands-forening, DANVA, kritisererplanen for at være for slap.

Endemålet i den hidtidigepesticidplan er, at 50.000hektar jord langs vandløb ogsøer skal dyrkes uden brug afsprøjtegifte.

Hjælp til borgereramt afjordforureningBoligejere, som er kommet iklemme, fordi deres grundeer forurenede, og hvor der erlange udsigter til at få demrenset, skal have hjælp. Deter hovedbudskabet i denredegørelse om lov om foru-renet jord, som miljøministerHans Chr. Schmidt netop harsendt til Folketingets Miljø-og Planlægningsudvalg. Enlåneordning for forurenings-ramte boligejere og nyemuligheder for, at kommu-nerne kan hjælpe boligejer-ne, selvom der er gået mere

end 20 år, er blandt initiati-verne.

Det kan være meget van-skeligt at optage lån i huset,hvis grunden er forurenet.Derfor skal de statsgarantere-de lån tilbydes dem, der stårpå værditabsordningens ven-teliste. Lånene indfries i taktmed, at boligejerne kommeri betragtning på værditab-sordningen. Boligejerne skalkun betale den del af renter-ne, som ikke dækkes af sta-tens delvise rentetilskud,samt etableringsomkostnin-gerne og den sædvanligeegenbetaling efter værditab-sordningen. Ordningen viltræde i kraft i foråret 2004.

Samtidig vil regeringenløse problematikken omkringgrunde, der var ejet af kom-munen for mere end 20 årsiden og allerede dengangvar forurenet. Når det er situ-ationen, kan køber af en for-urenet grund ofte rejse kravmod sælger, men sælger kanikke sende kravet videre tilkommunen, da sagen erforældet. På grund af foræl-delsen er kommunen ikkeforpligtet til at kompensereøkonomisk. Og i dag er detslet ikke muligt for kommu-nen at kompensere. Detlægger regeringens forslagop til, at det nu skal være.

Antallet af forurenedeboliggrunde er 4-doblet i for-hold til det tidligere skøn,fordi der er kommet fokus påandre sagstyper. Der er vold-somt stigende forventningertil det fremtidige arbejdemed at kortlægge de forure-

K O N F E R E N C E R U D S T I L -DAKOFA konferenceOm Vandmiljøplan lll og affaldsprodukter til jordbruget 23.03.2004 www.dakofa.dk

DANMILJØ 200427. - 29.04.04Messecenter Herningwww.damiljoe.dk

Politisk Forum 2004KL og KTC29.- 30. 04.2004

Helhedsorienteret ParkforvaltningDen Kongelige Veterinær- og landbohøjskole 5.05.2004 www.sl.kvl.dk

Via Nordica 2004Nordisk Vejteknisk Forbunds 19. kongres.København 7. – 9.06 2004www.mobilitet.dk

&nede lokaliteter. På den bag-grund har regeringen nedsatto arbejdsgrupper, der i løbetaf det kommende år skal sepå hhv. reguleringssystemetog kriterierne, som anvendesved kortlægning af forurene-de arealer. Kilde:www.mst.dk

Nye medlemmer:27.01 FinansdirektørSvend Glintborg Rasmussen Ikast Kommune

30.01. AfdelingslederThorkil TangeLøgstør Kommune

01.02 AfdelingschefBirgit KaarøeGrenaa Kommune

10.02 Teknisk chefFlemming WieszVarde Kommune

Runde dageI april måned kan følgendefejre:

60 år19.04 KommuneingeniørNiels-Ejnar H. BechSkærbæk Kommune

KTC Viden CenterVed udgangen af januarmåned 04 var der registreret3.973 brugere af KTC VidenCenter, og der er indlagt 743filer og dokumenter. Endvide-re er der tilmeldt 678 til kom-petencenettet.

Høringssager:I perioden 27. januar til 19.februar har faggrupperneafgivet svar i følgendehøringssager:Udkast til vejledning ombrug af nøgletal i det statsli-ge byggeri.

Udkast til bekendtgørelseom adgangen til at modtageoplysninger fra Bygnings- ogBoligregistret (BBR) samtoplysninger sammenstilletmed flere ejendomsdataregi-stre m.v. og digitale kort.

n

KTCnyt

Administrativ databehandlingCarl Bro Gruppen,

find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B,8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax 70 20 20 87.E-mail: [email protected] • www.elbek-vejrup.dkNavision Financials leverandør til den offentligesektor. Løsninger inden for entreprenør/forsynings-virksomheder, ressourcestyring, e-handelsløsning, kautionsløsning til sygehusvæsenet, central økonomiløsning og institutionsløsning. Indscanning af leve-randørfaktura, arbejdssedler m.m.

KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugs-måling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

AffaldsbehandlingAksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.E-mail: [email protected] anlæg, knusere, neddelere, bivi-TEC sigter.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Gemidan A/S, Hjallerupvej 36, 9320 Hjallerup.Tlf. 98 28 30 00. Fax 98 28 30 35.E-mail: [email protected] • www.gemidan.dkMobile anlæg til knusning og sortering samt rund-balle- og firkantpresser til emballering af affald.

M&J Industries A/S, Vejlevej 5, 8700 Horsens. Tlf. 76 26 64 00. Fax 76 26 64 01.E-mail: [email protected] • www.mj-as.comM&J affaldsneddelere.

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S.Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80.E-mail: [email protected] • www.rgs90.dkBehandling af: Bygningsaffald, have- og parkaffald samt spildevandsslam.

Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkRådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

AffaldsindsamlingCarl Bro Gruppen,


Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09.Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.E-mail: [email protected] • www.dsa-as.dkSpecialister i håndtering af miljøfarligt affaldsamt landsdækkende indsamlingsordning.

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.E-mail: [email protected] • www.hew.dkRenovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere,glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter,kompostbeholdere, indsamlingskasser.

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere. Affaldshuse. AT-håndtag. Containervask.

Korsnäs Packaging Nordic A/S, Stigsborgvej 36, 9400 Nørresundby. Tlf. 96 32 32 32. Fax 98 17 02 74.E-mail: [email protected]: www.korsnas-packaging.com Renovationssække.

Nicha Miljøteknik A/S, Industrivej 7, 5492 Vissen-bjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.E-mail: [email protected] • www.nicha.dkVi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde.Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63.E-mail: [email protected] • www.geesinknorbagroup.comRenovationsbiler, satellitvogne, mobile og stationær komprimatorer, affaldscontainer, veje- og kommunika-tionsudstyr, underground affaldssystemer.

Stiholt Hydraulic, Tarmvej 7, 9220 Aalborg Ø.Tlf. 96 35 77 40. Fax 98 15 33 30.NTM renovationsaggregater - renovationsvogne - affaldscomprimatorer - affaldscontainere -DME vejesysteme

Badebroer og badeanlægNBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde

Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: [email protected] • www.nbcmarine.dkBadebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Bådebroer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn

Beton- og stenvarerAndresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7,

6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as

Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dkBetonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materialepladser. Vægge og sandwichfacader.

Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 StenstrupTlf. 62 26 22 43, [email protected], www.fynstegl.dkSlidstærke belægningsklinker med sjæl og stil

Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6,8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01.E-mail: [email protected]

BrandsikringFire Eater A/S, Vølundsvej 17, 3400 Hillerød.

Tlf. 70 22 27 69. Fax 70 23 27 69.E-mail: [email protected] • www.fire-eater.comINERGEN®, effektiv og miljøneutral brandsikring.

Broer og tunnellerCarl Bro Gruppen,


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

MT Højgaard a/s, Knud Højgaards Vej 9, DK - 2860 Søborg. www.mthojgaard.dkAnlæg Øst: Tlf. 39 54 40 00. Fax 39 54 49 00.Anlæg Vest: Tlf. 87 46 88 88. Fax 87 46 88 00.

Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6,8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01.E-mail: [email protected]® betonelement firkant- og buetunneller.

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.E-mail: [email protected] • www.tarco.dkRenovering, brobelægning og ekspansionsfuger.

BygningsvedligeholdelseCarl Bro Gruppen,


Micro Clean A/S, Staktoften 20, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 66 03 99. Fax 45 66 49 22.E-mail: [email protected] • www.microclean.dkMiljørigtig rensning af skimmelsvampeangreb.

Byplanlægning og -fornyelseAGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93.

E-mail: agraf@agraf-byplan • www.agraf-byplan.dk

ContainereTITAN Containers International A/S.

Tlf. 43 71 27 27 / 70 23 17 18 / 86 26 45 45. E-mail: [email protected] Fax 70 23 16 17.Udlejning og salg af skibscontainere, alle typer.Find os på internet http://www.titancontainer.com.

Aasum Smedie ApS, Rågelundvej 121, 5240Odense NØ. Tlf. 65 95 13 05. Fax 65 95 14 05.E-mail: [email protected]: www.aasumsmedie.dkDansk produktion af miljø- og affaldscontaineretil indsamling, transport og opbevaring af alleyper organisk og miljøfarligt affald.

EnergibesparelserB.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af energisparende foranstaltninger tilkommunale bygninger, CTS-anlæg samt over-vågningssystemer.


Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågning af el,vand og varme. Energibesparende og adfærdsre-gulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

Forurenet jordSOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dkKalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 KalundborgTlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14.Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov.Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98.Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg.

Dansk Jordrens A/S, Administration: Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.Behandlingsanlæg: Industrimærsken, 4241 Vemmelev. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.

RGS 90 Jordrens, Selinevej 4, 2300 København S.Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80.E-mail: [email protected] • www.rgs90.dkModtagelse af jord til analysering, sortering ogrensning.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70.Oprensning, in-situ og styret underboring.

Leverandørtiltekniskforvaltning



ForureningsundersøgelserAtkins Danmark A/S, København

Tlf. 823339433. www. atkinsdanmark.dkUndersøgelser og håndtering af forurenet jord

BasconÅboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Undersøgelse af forurenet jord og grundvand.www.bascon.dk


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.

NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Gade- og parkinventarDANFO DANMARK A/S

Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde.Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63.E-mail: [email protected] • www.geesinknorbagroup.com • www.sulo.deAffaldskurve, affaldsstander,underground affaldssyste-mer samt individuelle løsninger til affaldsøer.

SØ-LUND DESIGN APS, Postboks 124, 6600 Vejen. Tlf. 75 36 81 00. Fax 75 36 89 00.E-mail: [email protected] • www.soe.lund.dkCykelparkering, overdækninger, containerinddæknin-ger, bænke, affaldskurve, pullerter, skilte samt individuelle løsninger. Mulighed for montering med jord-ankreingen retablering.

GenbrugAksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.E-mail:[email protected]æg, knuse- og sorteringsanlæg.


TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.E-mail: [email protected] • www.tarco.dkGenbrug af vejmaterialer, bygge- og anlægsaffald samtstålslagger til vejformål.

Uniscrap A/S, Fiskerihavnsgade 6, 2450 KøbenhavnSV. Tlf. 33 42 72 00. Fax 33 12 83 73.E-mail: [email protected] • www.uniscrap.dkLandsdækkende og lokale miljøløsninger for alleaffaldsfraktioner.

Geotekniske undersøgelserAndreasen & Hvidberg K/S,

Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk


COWI ASJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af alle geotek-niske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.

GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01.Enghaven 4, 7500 Holstebro.Tlf. 97 40 42 33. Fax 97 41 30 28.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GlasfiberprodukterFiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88,

6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] • www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Ejbyvej 7, Rye, 4060Kirke Såby. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dkNedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Grafisk databehandling - GISARTOGIS a/s

Tlf. 75 53 73 93 www.artogis.dk Aut. forhandler af ESRI GIS teknologi, med specialei den kommunaltekniske anvendelse. Fagspecifikke standardløsninger, konsulentbistand og uddannelse.

Atkins Danmark A/S, KøbenhavnTlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dkLevenrarandør af GIS-løsninger og rådgivningSpeciale i anvendelse af avanceret ESRI Teknologo

BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] • www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling af digi-tale kort og ortofotos, konvertering, geografiskdatabehandling, rådgivning og konsulentbistandinden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Nygade 25, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden for GIS,WEB, ledningsregistrering, driftog vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Geodata DanmarkEnergivej 3, 4180 Sorø. Tlf. 57 86 04 00. Fax 57 86 04 14.Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding.Tlf. 73 99 11 00. Fax 73 99 11 99.-mail: [email protected] • Internet: www.geodata.dk Uvildig GIS-rådgivning, drift af grundkort, internet/ intranet GIS, miljø-og virksomhedsdatabaser, led-ningsregistrering, konvertering, undervisning.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede syste-mer til digital kort- og ledningsregistrering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informati-onssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, BMPog ESRI. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140.E-mail: [email protected] • www.lifa.dkLIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrela-terede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på depå markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger,konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO,SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- ogafløbsområderne samt til digital forvaltning og bor-gerservice.

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dkRådgivning og konsulentydelser inden for tekniskopmåling, kortlægning, digital billedbehandling,ortofoto og GIS.

GrundvandssænkningCarl Bro Gruppen,


GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

Grønne områder,-vedligeholdelse

Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby.Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92.E-mail: [email protected] • www.sbj.dkPlejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse.

Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale.

C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis -Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandingerefter ønske - Jord til ethvert formål.


Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS,Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkKontrollerede produkter, jordforbedring/vækstlag,SuperMuld, Svær SuperMuld, AllétræsMuld, Skeletjord,Dækbark mv. Maskinydelser: Vertidrain, topdress mv.

Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20,4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.E-mail: [email protected] • www.kansager.dkProjektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, ar-bejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] • www.kold-bark.dk Fald-underlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.

Svenningsens Maskinforretning A/S, Tømmerupvej 13-15,2770 Kastrup. Tlf. 32 50 29 02. Fax 32 46 54 60.www.svenningsens.comRedskabsbærere, Kompakttraktorer, Rotor- og Cylinder-klippere, proff. Græsplejeudstyr, Vinterredskaber, miljøvenlige transportkøretøjer, Saltspredere m.m.

Havnebygning og-vedligeholdelse

BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] beskyttelse.



Brøndberg & Tandrup A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.E-mail: [email protected] • www.b-t.dk og www.bti-as.dkHavne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolan-terner, mole- og havnebelysning.


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] • www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alleformer for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 HirshalsTlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05E-mail [email protected] – www.marinedesign.dkVedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber,marinaer, arbejdsplaforme m.m.

MT Højgaard a/s, Knud Højgaards Vej 9, DK - 2860 Søborg. www.mthojgaard.dkAnlæg Øst: Tlf. 39 54 40 00. Fax 39 54 49 00.Anlæg Vest: Tlf. 87 46 88 88. Fax 87 46 88 00.

NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 EspergærdeTlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: [email protected] • www.nbcmarine.dkBadebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Både-broer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløbog klappladser. Volumenberegninger m.v.

PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K.Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66.Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33.E-mail: [email protected] www.peter-madsen.dkAlt dykkerarbejde udføres.

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected]: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning vedrørendealle aspekter af havneplanlægning, marine anlægog vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVMredegørelser, matematisk modellering, projektering,udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internet-baseret IT-system til havnevedligehold.

Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K.Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.E-mail: [email protected] • www.rohde-nielsen.dkUddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger medminimum sedimentspredning til omgivelserne.

Seijsener Fritidsteknik Danmark A/S, Skansebakken 20,8400 Ebeltoft. Tlf. 86 99 09 66. Fax 86 99 08 66.E-mail: [email protected] rådgivnings-, handels- og installationsfirma.Alt inden for brobelysning, strømstandere, vand-standere, betalingssystemer til strøm og vand, spil-devands-/bundvandspumper og løftegrej (bådlifterog kraner).

Skanska Danmark A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 og Sødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring - samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på www.skanska.dk

IdrætsanlægCarl Bro Gruppen,


Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS,Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkVækstlag, topdress, GreenMix, BoldMix, org. gødning.Topdresning, verti-drain, vertikalskæring, slicening mv.

Kommunikation og designCarl Bro Gruppen,


IInformationsdesign, Østerbrogade 135, 2100København Ø. Tlf. 33 19 30 00. Fax 39 18 30 33.E-mail: [email protected]: www.informationsdesign.dkInformationsdesigns speciale er at organisere ogpræsentere teknisk information, så den bliver tilklar tale for borgere og forbrugere.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tankegang.dkDialog og design om teknik & miljø.

KomposteringAksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.E-mail: [email protected]æg, neddelere m.m.


Gemidan A/S, Hjallerupvej 36, 9320 Hjallerup.Tlf. 98 28 30 00. Fax 98 28 30 35.E-mail: [email protected] • www.gemidan.dkMobile anlæg til sønderdeling af have-/parkaffald.Mobile anlæg til sortering af kompost. Rådgivning.

Maskingården Kærsholm, Kærsholmvej 43, 9280Storvorde. Tlf. 98 31 14 63. Fax 98 31 00 63.E-mail: [email protected] • www.kaersholm.dkMobile anlæg til sønderdeling af have-/parkaffaldog til sortering af kompost. Rådgivning om kom-postering.

Solum Gruppen as,Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkRådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

KortfremstillingBlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.

lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] • www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, konverte-ring, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

Cowi A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer landsdækkende dataindsamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

Kørende materielStenderup Maskiner A/S

Tlf. 70 10 61 91 www.sm-maskiner.dkGummihjulslæssere - skrid- og knækstyrede, mini-gravere, multifunktionsmaskiner og minidumpere.

LaboratorierCarl Bro Gruppen,


ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved.Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dkDrikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøve-tagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser,drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser,landzonesager, Agenda 21.

LuftfotoJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

LugtmålingerCarl Bro Gruppen,


Dk-TEKNIK ENERGI & MiljøTlf. 39 55 59 59 – www. dk-teknik.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivning omlugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Miljømåling, udførelse afAcoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.E-mail: [email protected] • www.acoustica.dkAfdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus.Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.


Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] • Web adr.: www.odegaard.dkAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Miljømåling, udstyr forØrum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600

Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20.E-mail: [email protected] • www.orumjensen.dkPumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, tem-peraturmåling, flowmåling for renseanlæg og vand-værker.

NedrivningGolder Associates, Jagtvej 113 H 2.sal

2200 København N. Tlf. 70 27 47 57. Fax 70 27 44 57.www.golder.comRådgivning i forbindelse med planlægning, udbudog gennemførelse af nedrivningsarbejder.

Preben Hockerup A/S, Finlandsgade 15, 4690 Haslev.Tlf. 56 31 30 89. Fax 56 31 44 07.E-mail: [email protected]ørigtig nedrivning over hele landet. Vi har over 30 års erfaring, og vi løser alle slags nedrivningermed kvalitetsbevidsthed. Yderligere arbejdsopgaver er bl. a. knusning, maskinudlejning, opbrydning afasfalt og beton, oprydning efter brand samt op-rensning af forurenet jord.

Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40,8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38.Knusning og maskinudlejning. Levering af sand,sten og grus.

NedsivningIfö EcoTrap v/ Max sibbern A/S

Marielundvej 18,2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 [email protected] • www.maxsibbern.dk



Landsdækkende BOKN forhandlere:nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00.Sjælland, øerne og Bornholms amter.Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88.Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter.Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99.Vejle og Århus amter.Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33.Fyn, Sønderjylland og Ribe amter.

Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel.Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61.E-mail: [email protected] • www.wavin.dk

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Pavilloner ogmandskabsfaciliteter

Flexator A/S, Industrivej 3, 6230 Rødekro.Tlf. 74 66 28 00. Fax 74 66 28 05.E-mail: [email protected] • www.flexator.dkSkoler - institutioner - kontorer - mandskabsfaciliteter.

Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] • www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

PumperGrundfoss DK, Tlf 87505050

www.grundfoss.com – E-mail info.gdk.grundfoss.com

HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] • www.hidrostal.dk

ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup.Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dkSintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11.Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31.Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01.Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01

LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] • www.lykkegaard-as.dk

Rør og ledninger, kontrol ogrensning af

Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.

Trio Inspektions TV, Smedegade 6, Voel, 8600 Silke-borg. Tlf. 87 57 80 03. Fax 87 57 80 04.E-mail: [email protected] • www.trio-tv.dkTV-inspektion på DVD af alle typer rørledninger.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] • www.vandmand.dk

Rør- og brøndrenoveringSkanska Danmark A/S, Sivmosevænget 4, 5260 Odense

S. Tlf. 70 13 20 20. Fax 63 12 86 99.E-mail: [email protected]ømpeforing, rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering, TV-inspektion incl. deformations- og faldmåling, punktrenovering, stikrenovering,cutterarbejde og styret underboring. Medlem af »Kontrolordning for ledningsrenovering«.

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dkOpgravningsfri renovering af gennemløbsbrønde ogpumpestationer.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkOpgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

RådgivningBascon

Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Kontakt Ole Bech Jensen. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.Tlf. 39 75 70 00. Kontakt Klaus M. Jensen.Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsud-vikling, EU-udbud og udlicitering. www.bascon.dk


Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected] • www.dynatest.dkMåling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkel-ser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejved-ligehold samt implementering af pavement manage-ment systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af alle geotek-niske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.


Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev,4000 Roskilde.Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77.E-mail: [email protected] • www.hartvigplan.dk

NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13,2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20Rekrutering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk

SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 KøbenhavnK. Tlf. 82 32 25 00. Fax 82 32 25 01.E-mail: [email protected] SBS Byfornyelse, Ny Kongens-gade 15, 1472 København K. • www.sbsby.dk

SBS Byfornyelse, Fredensgade 36, 8000 Århus C.Tlf. 82 32 26 50. Fax 82 32 26 51.E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkRådgivning vedr. planlægning og gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring, helhedsplanlægning, bymidteplanlægning, lokalplanudarbejdelse, sektor-planer, udviklingsplaner for havne- og erhvervsområ-der, konceptudvikling.

Vejteknisk Institut, Elisagårdsvej 5, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skander- borg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: [email protected] • www.vd.dkRådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg.Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS.

ViaSys DK, Dusager 8, 8200 Århus N.lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.viasys.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation,installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

ScanningDansk Scanning ApS

Scanning af tegnings- og dokumentarkiver.www.IT-knowhow.com

MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst ogsoftware til arkivering.

Mikro-Tegn ApS, Gl. Kongevej 3-5, 1610 København V.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes ogsåmikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

Slam og slamsugereJ. Hvidtved Larsen A/S, Lillehøjvej 15, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 12 11. Fax 86 80 25 80.E-mail: [email protected] • www.hvidtved.dkSlamsugere og slamafvandingsanlæg.

Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] • www.milieuservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

SpildevandsafledningCarl Bro Gruppen,



LAURIDSEN HANDEL-IMPORT A/S, Ambolten 1, 6800 Varde. Tlf. 75 16 90 29. Fax 75 16 94 05.E-mail: [email protected]. af FENCO fleksible overgange - KESSEL højvands- lukkere - SAWA afspærringsballoner - topringe af gen-brugsplast.

Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] • www.mosbaek.dkAfløbsregulatorer, separatorer, flydende stiger og trap-per, spulekipper m.v.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: [email protected] med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cut-ter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.

Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel. Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61.E-mail: [email protected] • www.wavin.dk

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] • www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70.Kloakrenovering: Rørsprængning, relining og styret underboring.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

SpildevandsrensningAEC aps, Gl. Kongevej 131, 1850 Frederiksberg C.

Tlf. 33 24 71 22. Fax 33 24 72 22.E-mail: [email protected] • www.aec.dkSpildevandsrensning for enkeltejendomme i »detåbne land« og for mindre decentrale rensesteder.

AL-2 Teknik A/S, Krøgebækvej 25, 6682 Hovborg.Tlf. 75 39 65 00. Fax 75 39 65 03.Båndfiltre: Mekanisk/kemisk-mekanisk filtrering.


H. P. Andersen Engineering ApS , Wessels Have 29, 4300 Holbæk. Tlf. 59 43 28 05. Fax 59 44 31 32.E-mail: [email protected] • www.hpa.dkMekanisk risteværk, medstrøms- og modstrømstyper.


B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl.kommunikation til pumpestationer, levering af radio-anlæg samt totale projekter.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doserings-udstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrens-ning. Kridt til røggasrensning.

Inja Trading, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.injatrading.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand. RE grundvandsbassiner og spare-

bassiner.Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.E-mail: [email protected] • www.kemira-miljoe.dkFældningsmidler.

Kongsted Maskinfabrik, Dyssevej 14, 4683 RønnedeTlf. 56720950. Fax.56720951.E-mail: [email protected] – www.kongsted.infoTypegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20,og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE

Chr. Krogh A/S, Hellerupvej 17 A, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 98 08. Fax 39 62 50 88. www.chr-krogh.dkFældningsmidler: EKOFLOCK, FERRIFLOCKPolymerer: EKOPAM

New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen,5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkSpildevandsrensning 5-2000 PE.

NOVADANA/S, Platinvej 21, 6000 KoldingTlf.76 34 84 00 – Fax. 75 50 43 70, www.novadan.dkPolymerer: PRAESTOL. Skumdæmpere: ANTISPUMIN.

Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] · www.janolsson.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6,8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01.E-mail: [email protected], PERSTRUP TANKEN.

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Stjernholm®, Vester Strandsbjerg 4 A, 6950 Ring-købing. Tlf. 70 20 25 05. Fax 97 32 65 11. E-mail:[email protected] • www.stjernholm.dkSandvasker og -anlæg, beluftningsudstyr, tromlesiog afvander, riste til renseanlæg og overløbsbygvær-ker, ristegodsvaskere og transportsystemer, bånd og selvrensende filtre, UV-desinfektionsanlæg.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkBenzin-, olie- og fedtudskillere.

Springvand og bassinerAQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum.

Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper,Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Fokdal Springvand, Tlf. 59 44 05 65www. fokdalspringvand.dkDesign, konstruktion, renovering af springvand tildet offentlige rum, sevice aftaler.

StøjbekæmpelseAtkins Danmark A/S, København

Tlf. 82 33 94 33. www.atkinsdanmark.dkRådgivning inden for støj-og vibrationsbekæmpelseSpecial i planlægning, måling og beregning af trafik-støj.


Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn.

RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: [email protected] • www.rockdelta.comstøjdæmpning og vibrationsisolering.

Tæthedsprøvning af tankeTANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbehol-dere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VandforsyningCarl Bro Gruppen,


B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålingerfor vandforsyninger.

Hasbo A/S,Holmetoften 5, 2970 HørsholmTlf. 45 76 33 88, Fax.46760073E-mail: [email protected] – www.hasbo.dkMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.


Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel. Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61.E-mail: [email protected] • www.wavin.dk

Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6,8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01.www.perstrup.dk • E-mail: [email protected], PESTRUP TANKEN.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70.Styret underboring. Renovering med gravning, rør-sprængning og relining.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] • www.vandmand.dk

Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld.Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69.E-mail: [email protected] • www.vand-schmidt.dk

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

VarmeforsyningCarl Bro Gruppen,


Vedvarende energiCarl Bro Gruppen,


Vejarbejde, materialer forV.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.

Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.E-mail: [email protected] - http://www.Burcharth.dkTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

Franzefoss A/S, Hvidkildevej 6, 7400 Herning.Tlf. 97 26 81 55. Fax 97 26 85 40. www.franzefoss.dk


TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.E-mail: [email protected] • www.tarco.dkAsfaltmaterialer.

Vejarbejde, udførelse afCOLAS DANMARK A/S, Kongevejen 153, 2830 Virum.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, overflade-behandling.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modifice-rede bindemidler.

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.E-mail: [email protected] • www.tarco.dkAsfaltbelægning, overfladebehandling og rådgivning.

Veje- og måleudstyrDanvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] • www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-9, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. E.mail: [email protected] Totalleverandør inden for alle former for vejeudstyr.

VejudstyrCarl Bro Gruppen,


Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

Milewide A/S, Fjordagervej 34-36, 6100 Haderslev.Tlf. 73 22 22 90. Fax 73 22 22 91.Eftergivelige master. Belysning, skilte og støjskærme.

Trafik Produkter A/S, Longelsevej 34, 5900 Rudkøbing. Tlf. 59 30 24 24. Fax 59 30 24 85.www.trafikprodukter.dkViatherm® og Premark® vejstriber i termoplast - reflexperler og revneforsejler. Mercalin® mærke-spray og vejstribemaling. Affaldskurve - cykelsta-tiver - stejler - bomme - bilspærrer - P-vogtere -rækværker - gadespejle og vejsandkasser.

ViaTec A/S, Hagensvej 24, 9530 Støvring.Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.

Vintervedligeholdelse, vejeAkzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.


Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.E-mail: [email protected] • www.epoke.dkSand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejema-skiner og professionelle græsklippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. [email protected] • www.kyndestoft.dkVæskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 liter.

Svenningsens Maskinforretning A/S, Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup. Tlf. 32 50 29 02. Fax 32 46 54 60.www.svenningsens.comSand-, salt-, grus- og væskespredere. Fejemaskiner,Sneplove(kunststof), Fejesugemaskiner, Traktorer m.m

»POSTBESØRGET BLAD. (0900 KHC)«

stads & havneingeniøren marts 2004

Documents