stads & havneingeniøren oktober 2005

stads&havneingeniøren

Oktober 10 � 2005

fagblad

for teknik

og miljø

Akzo Nobel Base Chemicals BVHadsundvej 17P.O. Box 103DK-9550 MariagerTlf.: +45 96 68 78 88Fax: +45 96 68 78 [email protected]

3

Forside:Området ved Køge Havn med Junckers industrier. Læs artiklerne om udbygningen af havnen påside 40 ff. Foto: Køge Havn

Det er vel naturligt, at det i denne turbulente tid, kan være fristende at ønske sig tilba-ge til de gode gamle dage, hvor alt var enklere og man kunne planlægge sine aktivite-ter med en lang tidshorisont. Men det er nok en illusion, dels at tiderne var således, ogisær at de kommer igen. I stedet bør hele sektoren se de muligheder, som situationennu byder.

Det er jo således, at vi står midt i en proces, hvor hele den kommunale verden bliverendevendt. Det gælder fagligheder, organisationsmodeller og ikke mindst politiske pri-oriteringer. Og her er det meget vigtigt at sektoren spiller med af al kraft og med alden viden, vi samlet er i besiddelse af.

Området er fagligt under pres, fordi de traditionelle løsninger sjældent er tilstrækkeli-ge. De opgaver, vi står for at løse, kræver ofte helt nye kombinationer af tekniske oghelt nye kvalifikationer. Derfor må vi hele tiden sørge for, at vi ikke kommer til at ståsom en isoleret loge uden reel indflydelse. Vi skal altså bevidst knytte os til de beslut-ningsbærende netværk udeomkring. Også selvom vi bliver udfordret på vores traditio-nelle faglighed.

Samtidig vil vores traditionelle ledelsesmetoder stå både for skud og sandsynligvis forfald. Det betyder, at den tekniske chef må gøre sig klart, hvad det betyder at væreleder i en ny forvaltning, hvor mange og vidtspændende kvalifikationer skal kunneudfolde sig.

Men ikke mindst skal alle, der er beskæftiget i sektoren – både som embedsmænd ogpolitikere – gøre sig klart, at de store serviceområder i den store harmoniseringsproces,der nu er startet i alle de nye kommuner, har store chancer for at løbe med heleopmærksomheden. Med andre ord, er det netop nu en stor risiko, at de nye sammen-lægningsudvalg vil miste fokus på det tekniske område, fordi udfordringerne på deøvrige områder er kolossal.

Det tekniske område er jo netop ikke synligt, når det fungerer. Men tænk, hvad dersker, når tingene ikke fungerer. Så finder alle ud af, at det jo er en helt grundlæggendeforudsætning for det daglige samfundsvirke, at vores fagområde er på plads og iorden.

Men det sker ikke af sig selv, og den erkendelse skal vi hele tiden holde os for øje.

KTC har en væsentlig rolle at spille i den forbindelse. Foreningen skal bidrage medaktiviteter og informationer, der gør det lettere for den enkelte i sektoren at holde sinfane højt og sit område i orden. Vi skal sikre, at den nødvendige faglige sparring ogindflydelse bliver stillet til rådighed for alle de parter, der er med til at træffe beslutnin-ger af betydning for vort område. Og vi skal for alt i verden være troværdige.

Det kan vi kun være, hvis vi er villige til at se på os selv, og den måde vi fungerer på.Og lejligheden ligger lige for. Vi vil i bestyrelsen bruge efteråret på at forberede etoplæg til de beslutninger, som en kommende generalforsamling vil skulle tage stillingtil. Et udgangspunkt for dette arbejde vil være, at vi skal være en helt uundværlig partfor de, der er med til at sætte de lovgivningsmæssige rammer for vort virke. Og vi skalstille de redskaber til rådighed for det politiske system, der sikrer, at det tekniske områ-de fortsat vil kunne løse sin helt centrale samfundsmæssige opgave på en god vis.

Det er en fælles opgave, som alle, det være sig politikere og embedsmænd i sektoren,kun kan være interesseret i. Ventetiden er forbi – essen er varm – værktøjet ligger klar.Lad os tage fat.

Direktør Mikael Jentsch, FrederikshavnFormand for KTCs bestyrelse

Det er nu, der skalsmedes

m

Udgiver:KOMMUNALTEKNISKCHEFFORENINGVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13

Også medlemsblad for Stads- ogKommunegartnerforeningensamt Kommunal Vejteknisk Forening

Redaktion:Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Boserupvej 121, 4000 Roskilde.Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07E-mail: [email protected]

Teknisk chefMogens Norup ThomsenTornevangsvej 74, 3460 BirkerødMobil 40 60 25 55.E-mail: [email protected]

Annoncer:Henning NørsgaardBresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.Tlf. 54 95 08 22Telefax 54 95 08 21E-mail: [email protected]

Abonnement: Kommunalteknisk ChefforeningVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14.E-mail: [email protected]

Hjemmeside:http://www.stadhavn.dk

Sats:Grafikom A/SC. E. Christiansens Vej 1, 4930 MariboTlf. 54 76 00 41.Telefax 54 76 00 56.E-mail: [email protected]

Tryk:KLS Grafisk Hus A/S

Abonnementspris:Kr. 490,00 + moms om året for 11 numre

Løssalg:Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse

Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.226 ekspl.I perioden 1. juli 2003 - 30. juni 2004

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling

ISSN 0038-8947

OKTOBER 2005Nr. 10 • 96. årgang

LederAf direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Deadline . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Havne har mange funktionerAf sekretariatschef Tom Elmer Christensen, Danske Havne . . . . . . 10

Havnenetværk fortsætter!Af projektleder Kurt Kj. Christensen, sbs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Danske havnes fremtidAf borgmester Uffe Steiner Jensen, Danske Havne . . . . . . . . . . . . 16

Havne og kommunalreformAf sekretariatschef Tom Elmer Christensen, Danske Havne . . . . . . 18

Havnene har fokus på miljøet!Af vicekontorchef Nete Herskind, Danske Havne . . . . . . . . . . . . . 20

Hvide Sande Havn:Havet sletter ikke alle spor!Af havnechef Erik Clausen, Hvide Sande Havn . . . . . . . . . . . . . . . 24

Luftforurening fra krydstogtskibe i havnAf Helge Rørdam Olesen ogRuwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser . . . . . . . . . . . . 28

Danske havne er centrum for moderne logistikløsningerAf konsulent Helle Eckeroth, Danske Havne . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Århus udvider med 335.000 m2!Af Jens Nygaard Larsen, projektleder, Århus Havn . . . . . . . . . . . . 36

Køge udbyggerAf Teddy Jacobsen, Køge Jorddepot . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Mere Køge:Store Projekter løses bedst i partneringAf Teddy Jacobsen, Køge Jorddepot . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

Maritimt boligprojekt på Øster Hurup HavnAf Jacob Jørgensen, Kuben Bygog Anders Bent Sørensen, Plan Consult Aps ogteknisk chef Per Alstrup, Hadsund kommune . . . . . . . . . . . . . . . 45

Kalundborg Havn:Ny krydstogtdestination i DanmarkAf havnechef Bent Rasmussen, Kalundborg havn . . . . . . . . . . . . 48

Århus Å:Komplicerede projekter kan kun løses i partnering!Af Mette Vangkilde Gram, Anne Laustsen ogTina Sølberg Dybbro, Århus Kommune, samt Jørn Kaltoft Nielsenog Henrik Kærgaard, NIRAS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

Hvidovre:Medstyrende grupper i Vej – og park Af Merete Bech Magnussen, Hvidovre Kommune . . . . . . . . . . . . . 56

Miljøvurdering af kommuneplan i AlbertslundAf Sif Enevold og Henriette Lentz, Albertslund Kommunesamt Søren Gabriel, Hedeselskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

Kommunale fællesskaber– en vigtig brik i den nye kommunale struktur!Af Henrik Holst og Sven Rindom, PricewaterhouseCoopers . . . . . 62

Amager Strandpark- et gigantisk sandslot bygget på rekordtidAf Mette Koch Sonnenborg, NIRAS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64

ISO 9001-certificering af rådgivningsvirksomhedAf Claus Larsen og Mikael Nielsen, Dansk Miljørådgivning . . . . . . 67

Mindre projekter og samfundsøkonomiAf Stig V. Jeppesen, Carl Bro og Jens Foller, Vejdirektoratet . . . . . . 69

Set & sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73

Leverandør til teknisk forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

I N D H O L D

Side 24

Side 18

SIDE 10

SIDE 48

SIDE 67

SIDE 28

SIDE 6

SIDE 51

SIDE 59

SIDE 42

SIDE 34

11132_NCC_Byg_210x297.indd 1 27/06/05 14:13:44

DER ER JO IKKE NOGET DER

BYGGER SIG SELVEt godt byggeri er bygget af de rigtige materialer. Af viden og erfaring. Af mennesker der ved hvad de gør og taler om. Og specielt hvornår de gør hvad. For jo tidligere vores kompetencer kommer i spil jo bedre byggeri. Derfor er vi med fra første tanke til sidste spadestik. Det er den eneste måde vi kan sikre at det byggeri vi leverer, er det byggeri vi gerne vil levere.

Kan du gætte hvem vi er?

WWW.NCC.DK

11132_NCC_Byg_210x297.indd 1 27/06/05 14:13:44

6 6 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005

Langeland vil bygge udskibningshavn

Kommunerne på Langelandvil bygge en havn til vind-møllefabrikken Vestas, somhar en fabrik i Rudkøbing. Detre kommuner som i fremti-den bliver Langelands Kom-mune er gået i gang med atplanlægge udskibningshav-nen som skal ligge i Spods-bjerg. Prisen forventes at bli-

ve omkring 75 mill. og kom-munerne håber på støtte fraEU og staten.

Kilde: www.tv2.dk

KTC Viden Center:

Tjele kommune sparer 400.000 kr.

Et spørgsmål på Kompeten-cenettet på KTC Viden Cen-ter vakte opmærksomhed påTeknisk Forvaltning i TjeleKommune - med storebesparelser til følge.

Spørgsmålet på Kompe-tencenettet, der drejede sigom momsudligningsordnin-gen ved kommunal bygge-modning til boligformål, fikTeknisk Chef i Tjele Kommu-ne, Per Christensen til atundersøge sagen nærmere.Sagen blev drøftet med Øko-nomichefen og der blevholdt møde med kommu-nens revisorer, hvor der blevsagt god for en ny procedu-re.

På 3 dage fandt man såle-des, i afsluttede byggemod-

ningssager »momsbesparel-ser« for ca. 400.000 kr. Menikke nok med det, man kan ikommende regnskaber, alle-rede nu reducere eventual-forpligtigelserne med ca. 2.7mio. kr. »Ikke dårligt i enkommune med kun 8.650indbyggere« udtaler Per Chri-stensen.

På KTC Viden Center kandu finde uddybende oplys-ninger om sagen, samt findeen beskrivelse, der redegørfor, hvordan Tjele Kommunefik besparelserne i hus.

Er du ansat i en teknisk for-valtning og bruger du ikkeKompetencenettet, kan duoprette en ny brugerprofil påwww.ktcviden.dk.

Jesper Hedegaard

Forsøg med at inddrageVejle Kommune i et partne-ring samarbejde viser, atder er fordele ved at havekommunen med som enaktiv part ved partnering.Ejeren/bygherren, rådgiver-ne og entreprenøren harværet meget tilfredse medden helhedsorienterede ogdialogbaserede myndig-hedsbehandling, der ergennemført af Vejle Kom-mune.

En repræsentant fra VejleKommune har været med iprojektets styregruppe oghar samtidig koordinerethele byggesagsbehandlin-gen på tværs af afdelinger ikommunen. Det har bety-

det mere smidige arbejds-og informationsgange i for-hold til seperate myndig-hedsbehandlinger, omkringbyggelovgivningen, red-ningsberedskab, planlov-givningen, vej og kloak,miljølovgivningen, støtte-muligheder samt amtsligeforhold.

Samtidig har en tidligkontakt til bygningsmyn-digheden, gjort det muligtfor partnerne at afklare for-hold og minimere misfor-ståelser, aftale dokumenta-tionsniveau og ansøgnings-materialets omfang, førbyggeriet gik i gang.

Kilde: www.ebst.dk

Partnering i byggesagsbehandlingen

Fokus påhavneI dette nummer afStads- og havneinge-niøren har vi samlet enrække indlæg om hav-ne. Bladet er tilrettelagti dialog med havnenesinteresseorganisation»Danske Havne«. Vitakker for samarbejdet.

For længst lukkede butikker,ubeboede ejendomme, ned-lagte børnehaver og skoler -skrækscenariet for landsbyer-ne i de danske udkantsområ-der. Et scenarie, der stillerlandsbyerne og landdistrik-terne overfor en stor udfor-dring. Ny Thisted Kommuneog Fonden Realdania går nusammen i et projekt, der skalgive et offensivt bud på,hvordan landdistrikterne oglandsbyerne i de nye stor-kommuner, placerer sig i for-hold til mulighederne ividens- og oplevelsesøkono-mien.

Projektet vil bl.a. fokuserepå: Kulturarven og kulturmil-jøets betydning for landdi-strikterne og landsbyerne,nybyggeri i landdistrikter oglandsbyer, ændret anvendel-se og istandsættelse af eksi-sterende landbrugsbygningerog »Byer på skrump« -nedrivning af tiloversblevnebygninger.

7 · Stads- og havneingeniøren 10 · 2005 7

I første omgang gennem-føres projektet som et samar-bejde mellem Ny ThistedKommune og Realdania,men overordnet set er pro-jektets målgruppe alleudkantskommuner i Dan-mark. Målet med projekteter, at der anvises udviklings-perspektiver og vises nye vejefor landdistrikterne og lands-byernes fremtid - og at dersættes fokus på landsbyernesrolle i de nye storkommuner.

»Det er mig en stor glæde,at Fonden Realdania vil indgåi dette samarbejdsprojektmed Ny Thisted kommuneder sætter fokus på landdi-strikter og landsbyer«, sigerErik Hove Olesen, borgme-ster i Thisted, »Vi får i den NyThisted kommune et megetstort landområde, hvorudvikling og trivsel i landsby-er og landdistrikter vil havemeget høj prioritet. Vi håber,at de kommende faser i dettesamarbejdsprojekt vil være

Ny Thisted Kommune udvikler landdistrikter

med til at sikre, at de fremti-dige muligheder forankres iet godt og gedigent forarbej-de.«

Direktør i Fonden Realda-nia Hans Peter Svendler udta-ler: »Der er ingen tvivl om, atudkantsområderne presseshårdt i disse år. For at søge atimødegå den negative udvik-ling kræves der både nytænk-ning, tilpasning og nye net-værk og samarbejdsrelationerud over den traditionellebygrænse. Vi håber, at detteprojekt kan være med til atafdække de fremtidige mulig-heder for landsbyerne oglanddistrikterne i Danmark.«

Thisteds Kommunes tekni-ske direktør Torben Juul-Olsen deltager blandt andre iprojektets styregruppe. Seyderligere oplysninger påprojektets hjemmeside:

www.landdistrikterog-landsbyer.dk

De tekniske forvaltninger i denye storkommuner kommertil at mangle mindst 1.000ingeniører inden for de nær-meste år. Det viser en analy-se, som IDA har foretagetblandt de 3.600 ingeniører,der bliver berørt af kommu-nalreformen.

De tomme ingeniørstolemedfører væsentlig længereog dårligere forvaltning afteknik- og miljøopgaver tilstor gene for borgere ogerhvervsliv, når den nye kom-munalreform træder i kraft 1.januar 2007.

39 pct. af de kommunaltansatte ingeniører, 1.200,overvejer at sige op inden forde kommende år. Alene godt400 ingeniører over 60 årovervejer at smutte. Da dekan gå direkte på efterløneller pension, vurderer IDA,at der er stor risiko for, at degør alvor af overvejelserne.Desuden mener IDA, at 200af de 800 ingeniører under60 år rent faktisk forsvinder.

Samtidig har IDA bereg-net, at der bliver behov forekstra 400 ingeniører i denye storkommuner, og der-med lander det samledeunderskud på 1.000 ingen-iører.

IDA's bekymring gør ikkeindtryk på borgmester KjeldHansen (S), Herlev, der er for-mand for Løn- og Personale-udvalget i KommunernesLandsforening. Han mener,at IDAs opgørelse af 400 nyeingeniørjob er forkert.

»Når IDA maksimererantallet af ingeniørjob ud frade nuværende kommune, såhænger det ikke sammenmed, hvordan opgaverneskal løses i de nye storkom-muner. I dag udliciterer man-ge mindre kommuner ingen-iøropgaver, og det kan denye storkommuner ogsågøre,« siger han.

kilde: www.ing.dk


Kommuner nedlæggerrenseanlæg

Storkommunerne vil mangle ingeniører

Der er milliardinvesteringerog miljøforbedringer på vej ikommunerne. Næsten entredjedel af landets kommu-ner forventer at nedlæggerenseanlæg inden for denæste to år. Det viser en nyundersøgelse foretaget afRambøll Management. Kom-munalreformen er en del afforklaringen, fordi en rækkesmå anlæg bliver lagt sam-men i takt med, at kommu-negrænserne ændrer sig.Resultatet vil være nye, storerenseanlæg, vurderer Ram-bøll Danmark.

Større enheder betyder nyteknik og dermed bedre rens-ning til gavn for miljøet. Der eringen tvivl om, at det drejersig om milliardbeløb, men nyeog bedre anlæg er en godinvestering for kommunerne.På længere sigt vil det give enrække driftsmæssige besparel-ser vurderer Rambøll.

I alt 134 kommuner hardeltaget i undersøgelsen, ogaf dem svarer 29,1 % ja til, atde planlægger en lukning afrenseanlæg.

Kilde: pressemeddelelse fraRambøll.

Byggesagsbehandler Ramsø Kommune 23. oktober 2005

Byggesagsbehandler Helsingør Kommune 24. oktober 2005

Bygningschef -genopslag Helsingør Kommune 31. oktober 2005

Arkitekt - byplanlægning Silkeborg Kommune 7. november 2005

Byplanarkitekt Helsingør Kommune 7. november 2005

Ingeniør - bygningsdrift Birch & Krogboe A/S

Ledige stillinger på Teknik- og miljøområdetFind dit næste job på jobdatabasen på www.stadhavn.dk. Stillingerne kan også ses via Kommunalteknisk Chefforenings hjemmeside www.ktc.dk

Stillingsbetegnelse Udbyder Ansøgningsfrist

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S

Aalborg99 30 12 00

Viborg87 28 10 00

Se mere på www.ddh-data.dk eller kontakt DDH-data på tlf. 87 38 61 11

Århus87 38 61 66

Esbjerg36 97 36 36

Odense66 15 46 40

Roskilde46 30 03 10

[email protected]

Mød os på

KORTDAGE

16.- 18. nov.

DasGrafDanmarks mest brugte GIS-system til afl øb

+DAN-DAS

Branchens nye datamodel for afl øbssystemer

=DanDasGraf

Din GIS-løsning til afl øbsområdet !

Erhvervshavnen er envirksomhed

Erhvervshavnen skal betjene skibene,når de kommer. Det skal ske hurtigt ogeffektivt, for tid og faste sejlplaner ervigtige i moderne skibsfart. Det er detogså for de mange færger, der er såafgørende for, at landet bindes sammenog øerne knyttes til fastlandet.

Det betyder også, at eventuelle repa-rationer skal kunne udføres på alle tideraf døgnet, fragtskibe lastes og losseshele døgnet, containerkranen bugserercontainere rundt, fiskere står ud om nat-ten, værfter, smede og tømrere repare-rer skibe, skibe spules og sandblæses,

støj og støv kan høres og ses og færgerkommer og går.

Også de tilknyttede reparations- ogservicevirksomheder har miljøbelastendeaktiviteter i deres værksteder og kræveren vis afstand til boliger. Netop hurtigadgang til reparations- og servicevirk-somheder er stærkt medvirkende til rede-res og transportmægleres valg af havn.

Havnerelaterede virksomheder f.eks.omlastningscentraler, motorfabrikker,fiskemelsfabrikker, fødevareforarbejd-ning, byggefirmaer og grovvareselska-ber påvirker det omgivne miljø, ogderes miljøgodkendelser berettiger til atkommunen sikrer dem en afstand til nyeboliger.

Erhvervshavnen somrekreativt områdeMange havneområder er hjemsted forfritidsaktiviteter, underholdning, sportog turisme. Også vandet er sportspladsfor sejlere, roere, svømmere, lystfiskereog hobbyfolk. Cirkus og tivoli gørophold, gamle træsejlskibe kommer oggår, og kongelige besøg kommer oftevia havnen.

Sådan har det været i årtier. Det vedbefolkningen, og det ved lokalpolitiker-ne.

De mange fritidsaktiviteter er med tilat skabe livet på havnen, og nogle afdisse fritidsaktiviteter støjer, og de vilogså genere hvis boliger bygges for tætved kajen.

Havnen sombyudviklingsområdeBehov for flere boliger og bedre skattey-dere får de kommunale ejere af havnenetil at se på ledige havnearealer til bolig-byggeri.

Efterspørgslen er stærkt stigende,grundpriserne er 2-3 gange så storesom kommunens andre boligområder.Så interessen er stor.

Danske Havne kender mange eksem-pler, hvor havnen sælger gamle havnea-realer og får midler til at renovere ognybygge havnen til moderne krav – læn-gere kaj, ny kran, moderne lagerbygnin-ger, uddybning af sejlrende og bassinertil større skibe og bedre adgangsveje forvej- og passagertransport.

Kommunen får til gengæld mulighedfor byggemodning på gamle havnearea-ler, og udtjente lagerbygninger ogkornsiloer kan fjernes.

Mange fremtidige konflikter kan fore-bygges ved at planlægge havneudbyg-ning og boligbyggeri, så støj, støv ogrøg generer mindst muligt. Kan mangøre det på en måde, så aktiviteterne ierhvervshavnen kan ses og følges, ermeget vundet.

Det kan lade sig gøre. Århus, Køge,København, Aalborg, Hirtshals, Esbjergog Nexø er eksempler, og flere kannævnes. �


Havne har mange funktionerAf sekretariatschef Tom Elmer Christensen, Danske Havne

Havne kan have mange formål og funktioner, men for de kom-munale ejere er der mindst tre funktioner, der er fælles for defleste havne, nemlig erhvervshavn, rekreativt område ogbyudvikling.

Havne handler ikke kun om skibe.

For få år siden var der i Danmark knap100 registrerede havne. Antallet er nunedadgående og prognoser samt mar-kedsforudsigelser fortæller, at kun fådanske havne vil være i stand til at over-leve som moderne havne med tidssva-rende faciliteter og servicering af detransportører, som i vidt omfang påmarkedsvilkår trækker transportliniernesspor gennem Europa og dermed ogsåDanmark. Eksperter siger at kun enhåndfuld vil overleve.

Siden vedtagelsen af den nye havne-lov ved årtusindeskiftet er der igennemde seneste 5 år ved at tegne sig billedeaf hvordan havneområdernes fremtidskal se ud.

Mange kommuner har allerede indsetdet første og med loven i hånden harmange allerede valgt side. Konsekven-sen af dette har betydet at begrebet»havneomdannelse« for alvor har ind-fundet sig som en planlægningsmæssigdisciplin for mange havnekommunerover hele landet.

For de fleste af disse havne har detrummet store byudviklingspotentialer,hvor behovet/ønsket kan være andenanvendelse. Denne nye situation harogså givet havnekommunerne en chan-ce for at stoppe op og spørge, hvorledesde mange velbeliggende m2 oftest medbygninger, miljøer med høje bevarings-værdier kan bringes i anvendelse og

bruges som ny ramme til gavn og glæ-de for hele byen.

Havneomdannelse – enkompleks udfordring. For de store havne var omdannelsenallerede delvis i gang også før den nyehavnelov; men for mange andre især ide mindre og mellemstore havnekom-muner var det midlertidig ikke altid ligelet og ubesværet at foretage denneomdannelsesmanøvre. Afhængig af hav-nestørrelse og det funktionelleindhold/kompleksitet indebar omdan-nelsen mange principielle overvejelserog beslutninger: • De fysiske og miljømæssige forud-

sætninger. Forurening og miljøfor-hold, ejerforhold, eksisterende virk-somheder, lejekontrakter, infrastruk-tur.

• Økonomi og proces. Partnerskaber,borgerinddragelse, investorer, anven-delse af kommunale investeringer.

• Den nye havn og den gamle by. For-bindelser og fysiske barrierer, havne-områdets rekreative betydning, »ny«og »gammel« arkitektur, nye byom-råders indpasning i eksisterendebyhierarki.

• Kommunale virkemidler i havneud-


Havnenetværk fortsætter!

Af projektleder, arkitekt maa Kurt Kj. Christensen, sbs

Siden 2003 har en række kommuner deltaget i havnenetværketableret og drevet af sbs med støtte fra Realdania. Erfaringer-ne er gode og netværket er åbent over for nye deltagere.

– råd du kan regne med

NIRAS Anlæg & ForsyningVestre Havnepromenade 9 • 9000 Aalborg • Tlf 96 30 64 00Åboulevarden 80 • 8100 Århus C • Tlf. 87 32 32 32Sortemosevej 2 • 3450 Allerød • Tlf 48 10 42 00

www.niras.dk

NIRAS er landsdækkende og et af Danmarks største rådgivende ingeniørfirmaer med omkring 900 medarbejdere. NIRAS rådgiverinden for byggeri, industri, anlæg, transport, vand, afløb, miljø, energi, IT, ledelse og organisationsudvikling.

DAS2005 gør registreringen af afløbssy-stemer sikker og enkel, samtidig med atdu opnår større funktionalitet samtplads til langt flere og mere varierededata. En overskuelig brugerflade giverdig hurtigt et overblik, så du nemt kanfinde alle relevante detaljer om brønde,bygværker og ledningsforbindelser.

Overblik og indsigt Den nye GIS-brugerflade i DAS2005 gørdet let at overskue kloaksystemet i stør-re helheder, idet du med GIS meget hur-tigt kan visualisere alle tænkelige for-hold som udvalgte temaer. Læg dertil, atdu fra GIS kan ajourføre data direkte iDAS2005 databasen.

Fuld kontrol over DAS2005-databasen DAS2005 præsenterer mange data på

en overskuelig måde. I DAS2005 er bru-gervenligheden sat i højsædet. Derforhar programmet været afprøvet af eteksternt testpanel.

Sammenlagt fremtid Kommunesammenlægningerne kan bydepå sammenfald af data og forskelligerapporteringsformater. DAS2005 inde-holder værktøjer til enkle tilretninger oghåndtering af forskellige formater.

DAS2005 giver dig flere fordele...• Udviklet af afløbsteknikere til

afløbsteknikere • Skaber overblik• Let at bruge - logisk og intuitivt

opbygget• Hotline og support – responstid inden

for 3 dage

• Kursusvirksomhed – med erfarne undervisere

• Mulighed for at indlæse data gemt i gamle DAS-formater

• 100% DAN-DAS baseret database, naturligvis med udveksling af data i det nye DAN-DAS format

• Håndterer de nye kote- og koordinat-systemer

• Bygger på en MapInfo komponent, men læser også ESRI’s shapefiler

• Et uundværligt værktøj i det digitale afløbskontor

Vidste du for øvrigt...At vi også har udviklet DASxt, der byg-ger på GeoMedia PublicWorks.

Nu er der plads til samtlige afløbsdata

Tiderne skifter...

extern • +

45 98 16 40 00

viklingen: planlægnings- og byforny-elseslov, branding og identitet, tids-følgeplanlægning.

• Identifikation af fokusområder iudviklingen af hver enkelt havn iindre kreds.

Disse er/var bare nogle af de udfordrin-ger som mange kommuner stod overforog hvor erfaringsgrundlaget ikke altider/var en hyldevaremeter som især småog selv mellemstore kommuner ikke ligevar i besiddelse af.

Behov for erfaringsudveksling- netværksdannelseTilbage i 2003 havde sbs en dialog medet antal mindre og mellemstore kom-muner hvor ovennævnte blev drøftet.Behovet for erfaringsudveksling mellemkommuner blev vurderet til at være tilstede. Sbs tog initiativ til at gennemføre2 heldagssceancer, hvor ca. 15 havne-kommuner deltog. Der var positiv tilba-gemeldinger fra de deltagende kommu-ner om at fortsætte disse dialogmøderog ansøge fonden Realdania om midlertil at starter et egentlig netværk somkunne bruges til erfaringsudvekslingmellem kommunerne.

Hovedformålet med netværket varprimært at udveksle og opbygge plan-lægningsmæssig viden blandt de delta-gende kommuner. I ansøgningen blevder gjort rede for en indre- og ydrekreds i erkendelsen af at kommunernehavde forskellig behov – Den indre

kreds bestod af kommuner som først nuskulle gå i gang med planlægningen ogden ydre kreds kom til at bestå af kom-muner med større erfaring eller blotendnu ikke havde taget politisk stillingtil omdannelse.

Fonden var positiv overfor ideen oghar siden foråret 2004 finansieret net-værkets erfaringsudveksling, afholdelseaf heldagsmøder, sekretærbistand tilnetværket etc. Selve netværket væretsamlet ca. 7 gange og antallet af kom-muner er nu oppe på ca. 20.

Møderne er afholdt i kommunernetilhørende havnenetværkets indre kreds.Det har været kommunerne selv – isærværtskommunerne – som har bestemthvilke temaer der har været størst rele-vans.

Temaerne har været følgende: • Kvalitet og byarkitektur i havneom-

dannelsen – med særlig fokus påæstetik og

• Havneplanlægningen i Dragør – medsærlig vægt på bevaring og udviklingaf eksisterende kulturmiljø

• Proces: »Projekter og planer med livs-kraft?« med særlig fokus på havnensmiljø – og forureningsmæssige for-hold

• Havnens fremtidige anvendelse –konkret workshop om den indre delaf havnen og med fokus på idræts-og kulturel brug af de fysiske rum ogvand.

• »Fra plan til virkelighed – metode ogpraktisk købmand« med særlig fokuspå de juridiske rettigheder og pligter

i relation til omdannelse samt part-nerskaber.

• De konkrete kommunale økonomiskevirkemidler til omdannelse af havnen.Partnerskaber, salgs- og købssituatio-ner.

Møderækken har været heldagsmødersom har formet sig med indlæg, rund-visning i de respektive havne, work-shops, erfaringsudveksling i forhold tilde konkrete temaer.

Støtten fra fonden var tidsbegrænsetog derfor har netværket i foråret 2005afholdt en evalueringsseance af forløbetbåde hvad angår proces, indhold ogkonkrete resultater.

Stor tilfredshed medhavnenetværketDer har blandt de deltagende væretmeget stor tilfredshed med både indhol-det, processen og håndteringen af net-værket. Netværket har ikke bare betydetkonkret erfaringsudveksling, men ogsåforstærket relationerne mellem de delta-gende. I dag har det betydet at de del-tagende også mellem møderne trækkerpå hinandens erfaringer og netværkethar dermed bevirket – i mere end enforstand – at højne og udvikle den sam-lede faglig ekspertise vedrørende havne-omdannelse ude i nogle små og mel-lemstore havnekommunerne.

Konklusionen på mødet blev at etflertal af de deltagende kommunerønskede at fortsætte netværket. Enkelteønskede at forlade netværket grundettidsmæssigt forhold men er siden bleveterstattet af nye ude fra. I alt er det altsåfortsat ca. 20 kommuner som ønsker atfortsætte. Indtil videre er der nu aftaltyderligere en møderække frem til som-meren 2006 hvor nye temaer med rele-vans til havneomdannelse vil blive tagetop i Havnenetværket.

Netværket kører videre….Netværket er pr. definition ikke en lukketloge men et åbent fora for de aktive i net-værket. Det eksisterende netværk betrag-ter derfor ikke ind- og udskiftning som etproblem men som en styrke; det vigtig-ste er at de havneomdannelses forholdsom gør sig gældende i den kommunehvor man kommer fra kan blive belyst ogblive genstand for en erfaringsudveksling.

Hvis du vil vide mere om havnenet-værket så kontakt sbs på 82 32 25 00 oghør nærmere om havnenetværket ogbetingelserne for at være med i netvær-ket. �


Netværket ser og drøfter erfaringer fra konkrete havneomdannelser i forskellige danske havne.

»Hvor mange erhvervshavne skalder være i fremtiden«? Det spørgs-mål stilles ofte, og mange har enmening. De fleste mener 5 havne,højst 10 overlever, og forventnin-gen er begrundet i centralisering,stordriftsfordele og ændrede trans-portvaner.

I Danske Havne er vi af en andenopfattelse. Erhvervshavne opfyldermange funktioner og deres udvik-ling er styret af forskellige drivkræf-ter. Især er det vigtigt for havnenesudvikling, hvilke netværk de formårat knytte sig til. For transport orga-niseres i netværk, der består af man-ge formidlere af transport – spedi-tører, skibsmæglere, logistikvirk-somheder, rederier, agenter m.v.,også kaldet transportmæglere.

De største danske havne harevnet at koble sig på globale net-værk for f.eks. bildistribution, olie,containerruter og den nye kryds-togtsindustri.

Andre havne har stærke forbin-delser til europæiske netværk,blandt andet de mange kombinere-de gods- og passagerfærger ogdistribution af fødevarer. Også fiske-rihavne har deres netværk, hvor eje-re af trawlere, rederier og fiskeindu-strien indgår.

De mindre erhvervshavne knyttersig også til netværk, men i sagens

natur er det mere nationale trans-portnetværk.

Det hører også med i vurderin-gen af fremtiden, at transporten afråvarer, halvfabrikata, forbrugsvarerog fødevarer vokser i et omfang, såde store nordeuropæiske havne ikkekan følge med. Der er behov foraflastning, og det er der også af destærkt belastede motorveje, somskal lettes for godstransport. Beggedele giver ekstra muligheder for dedanske havne og søtransporten.

Endelig skal man huske, at detgods, der transporteres internatio-nalt, også skal frem til kunden i Thi-sted, Kolding eller Næstved. Der eren betydelig international udvek-sling af varer også til og fra de min-dre havne. Derfor har de mindre ogmellemstore havne en stor betyd-ning for det lokale og regionaleerhvervsliv.

Men de mange muligheder kanblive spildt, hvis der ikke sættespolitisk vilje bag ved at ligestillehavne og søtransport med den øvri-ge transport på vej, bane og i luf-ten. Statslig planlægning for trans-port foregår sektoropdelt og mangeinitiativer tages uden at vurdereeffekten på andre transportformer.Den politiske prioritering af søtrans-port frem for vejtransport er aldriggennemført i praksis.

Danmark har meget stærke kom-petencer på transport og markedetfor koordinering af transport. Væks-ten er der, og Danmark har de bed-ste forudsætninger for at vindeyderligere andele af transporten iEuropa og globalt.

Der er plads på søen og i havne-ne. Brug den !

�

Danske havnes fremtidAf formanden for Danske Havne,

borgmester Uffe Steiner Jensen, Fredericia

Borgmester Uffe Steiner Jensen, Fredericia

Synspunkt • Synspunkt • Synspunkt



ABC for afløbssystem

Med ABC-anbefalingen ønsker vi at indføre et nyt syn på afløbssystemer, hvor det er kravene til anvendelses-

området, der afgør hvilket rørsystem, du vælger.Denne anbefaling har vi baseret på vor viden om de

store totaløkonomiske og miljømæssiger gevinster, som du kan opnå ved at vælge det rette rør til det rette formål.

Anvender du det rette rør til det rette formål?

- at investere for den bedste totaløkonomi

Hvor vigtig er totaløkonomien for dig?

Uponor A/S - Fabriksvej 6 - 9560 Hadsund - Telefon 99 52 11 22 - [email protected] - www.uponor.dk

Bestil brochuren og læs mere omABC på www.uponor.dkA B C

Er en god totaløkonomi og et system med længere levetid interessant for dig? Så bør du læse brochuren "ABC for afløbssystemer" med en mængde vigtig og brugbar information.

Med kommunalreformen bliver 80 af de98 kommuner havnekommuner. Flere afde nye store kommuner får flereerhvervshavne. Det vil naturligt føre tilovervejelser om den fremtidige havne-udbygning og samdrift af flere havne.

Traditionelt har kystkommuner kunhaft en erhvervshavn, men nu skal denye sammenlægningskommuner over-veje, hvordan de vil bruge den fællesressource, som havnene er for det lokaleog regionale erhvervsliv.

Brug havnenes erfaringDe kommunale aktieselskabshavne ogkommunale selvstyrehavne er nogenlun-

de inddraget i de mange overvejelser,der gøres ved planlægning af de nyestorkommuner og deres erhvervsudvik-ling.

Derimod har mange kommunaleerhvervshavne haft svært ved at bliveinddraget, måske fordi de overordnedeproblemstillinger om kommunens orga-nisering har fyldt så meget.

Men det er vigtigt at erhvervshavnen oghavnens betydning for områdetserhvervsudvikling kommer med i plan-lægningen og de politiske prioriteringer.Det er der en række grunde til, sombeskrives herefter.

Havnens betydning forerhvervslivet er undervurderet

Havnen er meget mere end kajer, kranerog havnebygninger. Havne har enmeget stor direkte og indirekte betyd-ning for det lokale og regionaleerhvervsliv.

En netop offentliggjort undersøgelseaf den »Afledte effekt af aktiviteter påEsbjerg Havn« viser, at Esbjerg Havnbeskæftiger 64 ansatte og omsætter for90 millioner kr.

Den afledte effekt på erhvervsaktivite-ter i regionen viser en beskæftigelse påmindst 7.000 mennesker og en omsæt-ning på mindst 8 milliarder kr.

Esbjerg er Danmarks 4. største havnmålt i godsmængder, men også mindreog små havne har en langt større betyd-ning for erhvervslivet end trafikken ihavnen syner til.

De fleste mindre og mellemstore hav-ne har i dag større godsmængder ogflere passagerer end for 40 år siden,men skibene og de enkelte laster erbetydelig større end dengang. Det ermere, men syner af mindre.


Af sekretariatschef Tom Elmer Christensen, Danske Havne

Skal havnenes samfundsmæssige betydning fastholdes ogstyrkes er det vigtigt, at havnene kommer med i planlægningog politiske prioriteringer. Kommunalreformen er en godanledning til at se nye muligheder.

Havne og kommunalreform

Havnen og de nye regionaleVækstfora

Globalisering af handelen medfører nyetransportbehov og transportmønstre.Eksempelvis omlagde virksomhedenFibertex ved Aalborg sin råvaretilførselfra Belgien, så de 25 lastvognstog hveruge blev erstattet af et skib hver andenuge. Skibet og en lagerbygning på hav-nen fungerer som virksomhedens ekster-ne lager.

Det er Danske Havnes erfaring, at derrundt om i landet findes mange virk-somheder, der på tilsvarende måde kanomlægge transporten, og endda opnåøkonomisk fordel ved det. Det er i densammenhæng opmuntrende, at isærspeditørernes automatiske valg af lastbil-transport nu er afløst af et mere frit valgmellem transportformer. Havne ogsøtransport kan også levere »Just intime« løsninger.

Det må og vil interessere de nyevækstfora at bruge havnenes potentiale iden regionale og lokale erhvervsudvik-ling .

Kommunalreformen givermulighed for samdriftsfordeleTraditionen med kun én erhvervshavn ien kommune er nu i opbrud, men sta-dig er havneloven præget af den gamletradition.

Havneloven skal måske ændres, såden passer til Kommunalreformensmuligheder. Men indtil videre har Dan-ske Havne opnået accept af, at en kom-munal aktieselskabshavn eller selvstyre-havn godt må drive en eller flere andrehavne. Det skal så ske på entreprenørba-sis.

En selvstyrehavn kan nu også bestå afflere selvstyrehavne, der er geografiskadskilt. Samdrift af havne på tværs afkommuneskel sker i dag kun få steder.Havnene Fredericia, Middelfart ogNyborg samarbejder i Associated DanishPorts, Nykøbing Falster og Orehovedsamarbejder og København og Malmøsamarbejder i Copenhagen – MalmøPort.

Desuden må kommunale aktiesel-skabshavne og selvstyrehavne påtagesig drift af færgelejer, men tilsyneladen-de ikke færgedrift. Færgedrift til øerne eret område, hvor Kommunalreformenhar efterladt et hul, hvis de amtskom-munale færgeruter ophører. Kommunenmå selv ansætte personale til færgefar-ten, hvis ruterne skal opretholdes, ogdet virker uheldigt, hvis havnens eksper-tise ikke må bruges.

Der synes at være mange nye mulig-

Havne og opgave- og strukturreform, somer en hjælp til havnebestyrelser og hav-nenes administration i reform proces-sen.

�


heder, som havnebestyrelser og de nyekommunalbestyrelser kan overveje, nårdet nye havnebillede efter kommunalre-formen skal males.

Danske Havne har udgivet pjecen:

Havnenes organisationsform

Danske Havnes medlemmer fordeler sig på alle organisationsformer. Kendeteg-nende er, at de har pligt til at betjene skibsfarten. Der er23 kommunale havne22 kommunale selvstyrehavne8 aktieselskaber og 7 havne med anden organisationsform.

Danske Havne

Danske Havne er brancheorganisation for de danske erhvervshavne. 60 danskehavne samt havne på Færøerne og Grønland er medlemmer. Foreningen af dan-ske Privathavne er associeret medlem.

Dansk havne skal placeres centralt i fremtidens transportløsninger og logistik.»Havn« er mere end et geografisk afgrænset sted. Det er et dynamisk led i kædenfor transport af passagerer, gods og fødevarer”

Medlemmer af Danske Havne

ning for byernes fremtid. Derfor må vifinde en sameksistens, der gør, at havnog by kan trives - og trives godt i hinan-dens selskab.

Hvordan bor vi sammen?

Tilstedeværelsen af erhvervsmulighederog de afledte effekter af arbejdspladserog personstrømme på havnen har sand-synligvis altid en positiv effekt på etområdes udvikling. De virksomheder, som ønsker at etable-re sig på havnen, stiller krav til nærom-rådet. Selv om deres aktiviteter kan have mil-jømæssige påvirkninger på området ogdets øvrige anvendelsesmuligheder,bidrager deres investeringer og lokaleforbrug af varer og arbejdskraft netoptil, at vi får den levende by.

Havnene er som regel placeret cen-tralt i byerne. Det kan være en godgrund til, at havnene prioriterer miljøar-bejdet højt. En anden er, at det er etønske fra kunderne.

En miljøvenlig havn er et naturligt ledi en miljøvenlig transport. Endelig er derkapacitetsproblemerne på vejnettet, dergør, at noget mere gods ønskes til søs.

Det kræver derfor en grundig plan-lægning, dels hos myndigheder og delshos havnen at finde frem til en måde,hvor erhvervsaktiviteterne holdes til-strækkeligt adskilt fra boligaktiviteterneoa., sådan at havnen kan fortsætte den24 timers drift, der er en forudsætningfor dens effektivitet.

Hvis der lægges for snærende båndpå havnens aktiviteter, når byen rykkernærmere på kerneaktiviteterne, vil hav-nen blive mindre konkurrencedygtig iforhold til havne, hvor der ikke læggessamme begrænsninger på støj, støv oglys. Hvis ikke skibene kan ekspedereshurtigt og effektivt, søger de ikke hav-nen.

Havn–by er ikke en udrikkelig cock-tail. Det er ikke havn kontra by, det erhavn og by. Den ene har ikke mere rettil at være der end den anden. Det ernogle valg, havnen og byen træffer. Deter byrådet, der er ansvarlig for udviklin-gen i byen.


Havnene har fokus på miljøet!

Af vicekontorchef Nete Herskind, Danske Havne

Vi ønsker levende byer. Vi ønsker gode erhvervsmuligheder. Viønsker effektiv og miljørigtig transport. Havnen kan være cen-trum for det hele. Det kræver omtanke i planlægningen og idet daglige miljøarbejde. Målet er, at der skal være plads tilalle. Derfor lægges der i havnene også stor vægt på miljøar-bejdet. For det kræver respekt, når ønskerne mellem byen ogkunderne skal afstemmes. I dette krydsfelt står havnen.

Der er et udtalt ønske om velfungeren-de og levende byer. Sådanne byer er envæsentlig forudsætning for erhvervenesudvikling. Omvendt er den erhvervs-mæssige udvikling af afgørende betyd-

Danske havne modtager hvert år store mængder affald – og det giver store omkostninger.

Derfor handler det om planlægning,og det er vigtigt at gøre sig klart, hvor-dan samlokaliseringen kan sikres.

Styrk den bagvedliggendeinfrastrukturHavne er et omdrejningspunkt i trans-portkæden. De er et naturligt omdrej-ningspunkt, når vi tænker søtransport.Men de er også et naturligt omdrej-ningspunkt, hvis vi ønsker at få mindretrafik på det i forvejen hårdt belastedevejnet. Send godset ud at sejle! Det erpolitikerne enige om, er et mål.

Derfor bør der også være fokus på, atder skabes muligheder i havnene, sådanat krav og ønsker fra kunderne, nemligrederierne, kan imødekommes. Detkræver også, at der tages højde for infra-strukturen i forbindelse med havnen,sådan at godset effektivt kan komme tilog fra havnen.

Hvis disse forhold er til stede, er derbedre mulighed for at fastholde og ger-ne øge søtransporten, sådan at der ikkesker en generel forøgelse af trafikbelast-ningen med negative konsekvenser forDanmarks muligheder for at opfylde CO2

målsætningen.

Havnen er ikke i sig selv kildetil miljølastning Havnen er ikke i sig selv en kilde til mil-jøbelastning. Men det kan de aktiviteter,der finder sted være, og dem har hav-nen selvfølgelig også et større eller min-dre ansvar for. Mange virksomheder hartilpasset sig de seneste årtiers pres frablandt andet myndigheder og borgere,og har fokuseret på at mindske miljøbe-lastningen mest mulig. Det gældernaturligvis også havnene. Alle interes-senter på havnen har et medansvar for,at havnen er en moderne og miljøvenligvirksomhed. Det er ikke et ansvar, hav-


OverskudsjordHedeselskabet

Miljø og Energi A/S

Aalborg99 30 12 00

Viborg87 28 10 00

Århus87 38 61 66

Esbjerg36 97 36 36

Odense66 15 46 40

Roskilde46 30 03 10

[email protected]

Vi hjælper store og små. . . så din hverdag ej går i stå.

Vi tilbyder bl. a. :

• Jordklassifi kation

• Bortskaffelse

• Genanvendelse

• Myndighedsbehandling

. . . hvad gør jeg nu ?

Havnene har styr på skidtet

Skibe, der anløber dansk havn, har pligt til at aflevere affald. Danske Havne mod-tager det driftsaffald, der er samlet sammen - uden at det koster skibet særskiltbetaling. Da affaldsordningerne er effektive og gratis for skibene, er det et ekstraincitament til at komme af med det i havn i stedet for at dumpe det på havet.

I fiskerihavnene tages der også imod det affald, som fiskerne fisker op i Nordsøen.Fiskerne bliver ikke »straffet« for at tage affaldet med ind fra havet og aflevere det ihavnen, havnen afholder udgifterne og tager skraldet – at de så også skal betaleaffaldsafgiften kan virke uforståeligt.

nen fralægger sig. Havnene har fokus påmiljøet, og en række havne er også ble-vet ISO-certificeret eller på anden mådemiljøcertificeret. Derved er der konstantfokus på, hvordan havnen selv kan opti-mere sin miljøindsats.

Som eksempel kan det også nævnes,at havnene har effektive affaldssystemertil modtagelse af affald fra de skibe, deranløber havnen. Skibene pålægges ikkesærskilt betaling for aflevering af detaffald, der oparbejdes i løbet af rejsen,det være sig husholdningsaffald ellerolieaffald. Derved har skibene intet incit-ament til at dumpe affald i havet.

�

Et andet eksempel er, at en rækkefiskerihavne har styrket indsatsen modefterladte fiskeriredskaber i havet. Fiske-re, der får sådant affald i nettet, kan kvitog frit aflevere det i havnen. Det påførerhavnen meromkostninger i arbejdslønfor at komme af med det og paradoksaltnok også til betaling af statslig affaldsaf-gift. Men det er også udtryk for, at hav-nen påtager sig et ansvar, der rækker udover dens egne aktiviteter.

Håndtering af havnesedimentDet sker også, at aktiviteter, der tidligerehar fundet sted fuldt lovligt, i mellemti-den er blevet forbudte eller problemati-ske. Men belastningen er ikke nødven-digvis væk. Der kan stadig være rester affortidens synder. Dem støder havneneindimellem på, og så bliver der tagethånd om det.

Et eksempel på dette er havnesedi-mentet. Sedimentet indeholder ofte mil-jøfremmede stoffer i et eller andetomfang. Det kan stamme fra lovligeudledninger. Det kan være udledningerfra virksomheder eller regnvandsover-løb. Det er aktiviteter, der er givet mil-jøgodkendelse til. Det kan også værelovligt påført skibsmaling, der slides afog lejrer sig på bunden. Det er f.eks.den væsentligste kilde til TBT-indholdet isedimentet. Det er altså lovlige aktivite-ter, der har medført en tilførsel af mil-jøfremmede stoffer. Derfor er det utroligvigtigt, at forureningen stoppes ved kil-den. Derfor har havnene godt styr påforureningen med tungmetaller, hvorder foretages en væsentlig kildesporing.

De fleste danske havne har fra tid tilanden behov for at vedligeholde deressejlløb. Derved får havnen fat i sedimen-tet. Det meste sediment har en sådankarakter, at en håndtering til søs kanforegå forholdsvis uproblematisk. Mil-jøstyrelsen har med en netop udsendtklapvejledning gjort op med en uensadministration og manglende retningsli-nier. Det er første skridt.

Nu forestår det næste, hvor der skalfindes en ramme for håndtering af sedi-ment, der lægges på de kystnære depo-ter/spulefelter. Her er det altafgørende,at sedimentet betragtes selvstændigt ogikke skal presses ind i eksisterende regel-sæt for f.eks. affaldsdeponering. Detarbejde tages der nu for alvor fat på iMiljøstyrelsen. For havnene er detafgørende, at det anerkendes, at derskal findes en løsning, der ikke skyderover målet, sådan at havnene påføresstore investeringer, der ikke er begrun-det i et reelt miljømæssigt problem.

�


Det fylder!

Både skibe og gods fylder godt op. Derfor har havnene brug for store arealer bådepå vand og i land.

• Et stort tankskib fylder f.eks. lige så meget i havnebassinet som 25 parcelhus-grunde.

• En typisk dansk bom-trawler losse fisk til en halv million fiskerfileter pr. gang.

• Et typisk mindre kulskib kan transportere lige så meget kul som 650 lastbiler.Der skal 20 lastbiler køres til i timen for, at det kan blive losset effektivt.

Havnene stiller også lagerfaciliteter til rådighed for virksomhederne, hvis de ikkeselv har bygninger på havnen. Havnenære pakhuse og pladser er en forudsætningfor effektiv havnedrift.

Hvide Sande Havn er en af Danmarksstore og moderne fiskerihavne, kendt forat der bliver landet og forarbejdet fisk afhøj kvalitet. De skiftende og usikre vilkår,som fiskerierhvervet i disse år udsættesfor, stiller store krav til havnens fiskereog virksomheder - og til havnen.

Både fiskerne og virksomhederne harværet vant til at skulle omstille sig til nyevilkår. Men også havnen er nu, meddens nye status som selvstyrehavn, gea-ret til at træffe hurtige beslutninger omserviceforbedringer og investeringer tilgavn for fiskerierhvervet. Indenfor detnæste år vil havnen således investere ca.10 mio. kr i en modernisering af hav-nens auktions- og lossefaciliteter.

En ikke uvæsentlig del af havnedriftener affaldsområdet. På dette område bru-

ger havnen mange ressourcer, bådemandskab og penge.

HavnenHavnen blev anlagt i 1931 i forbindelsemed afvandingsslusen, som afvanderRingkøbing fjord, og kammerslusen,som forbinder Ringkøbing fjord medhavet.

Slusen og havnen blev indviet den30. august 1931. Havnen kan såledesnæste år fejre sin 75 års fødselsdag. Derer igennem årene efter 1931 foretagetstørre og mindre udvidelser og renove-ringer af havnen med kajer, auktions-hals- og lossefaciliteter m.v. Det gikstærkt i årene 1970 – 80, hvor bl.a. hele


Hvide Sande Havn:

Havet sletter ikke allespor!Af havnechef Erik Clausen, Hvide Sande Havn

Fiskerne fra Hvide Sande Havn havde 339 tons affald i fiske-nettene i 2004. Affaldet ødelægger fangsterne og medførerbetaling af gebyrer og statsafgift, når det opfiskede affald skalbortskaffes.

Hvide Sande Havn har en bevidst miljøpolitik og har kro-net miljøarbejdet med en ISO 14001-certificering i 2005.

det store Nordhavnsafsnit blev etable-ret.

Havnen består i dag af 2 havneafsnitvest for sluserne: Sydhavnen med aukti-onshallen og konsumvirkosmhederneog Nordhavnen med værft, maskin-værk-steder, vodbinderier og andre ser-vicevirksomheder, og af 2 havneafsnitøst for sluserne: Mamrelunds-områdetmed værft og bedding og Tyskerhavnenfor fjordfiskeriet – og med 6 husbåde.

Alle slags virksomheder, både produk-tions- og servicevirksomheder, med rela-tion til fiskeriet er repræsenteret på hav-nen. Dette er vitalt for havnen og densfremtid. Hvis hele serviceapparatet ikke

Havnechef Erik Clausen

Marint affald 2004. Udgifter i tus. kr.

Mængde Havne Havnen Transp Behandl. Stats- Udgifttons arb.løn materiel til depot udgift afgift i alt

Fiskenet, trawl til genbrug 7 8 2 0 4 0 14

Jern, wirer til genbrug 35 20 5 0 -10 0 15

Småt brændbart 72 80 20 4 24 24 152

Direkte deponi 223 315 72 23 47 84 541

Kemikalier 2 10 1 0 5 16

Marint affald i alt 339 433 100 27 70 108 738

er og holdes intakt, så fiskerne kan fåden service de har brug for døgnetrundt, vil havnen på sigt få problemer.Dette er der ikke fare for.

Havnen var indtil 31. december 2000en statshavn. Pr. 1. januar 2001 overtogHolmsland Kommune havnen, og dendrives nu som en selvstyrehavn, altså somen selvstændig virksomhed, hvis økono-mi er adskilt fra kommunens økonomi.

Havnens ledelse varetages af enbestyrelse, som vælges af kommunalbe-styrelsen. Bestyrelsen består p.t. af kom-munens borgmester, fiskeriforeningensformand og af 3 erhvervsfolk, som kom-mer uden for lokalområdet. Bestyrelsenssammensætning understreger, at hav-nen drives, og skal drives, som en virk-somhed.

Havnens indsejling og densfiskefartøjerHavnens indsejling vender direkte udmod Vesterhavet. Indsejlingen bliverbeskyttet af en 500 m lang læmole.Vanddybden i indsejlingen er på 4,5 –5,0 m. En kuling fra nordvest kan føresand med sig, som lægger sig i indsejlin-gen. En sådan tilsanding bliver hurtigtigen fjernet af den fast stationeredesandpumper S/P Træl. Besejlingsforhol-dene til havnen er derfor i langt denstørste del af året gode og stabile.

Den begrænsede vanddybde i indsej-lingen til havnen afspejler sig i sam-mensætningen af havnens kutterflåde.Den består i dag af ca. 100 fartøjer meden samlet tonnage på ca. 5.000 BT. Destørste fartøjer er på 2 – 300 BT og har

en dybgang på 4,0 – 4,5 m. De megetstore trawlere og notbåde, som kendesfra de nordjyske havne, kan ikke anløbehavnen.

Fiskeriet fra havnen.Der landes hovedsageligt konsumfisk(fladfisk, rundfisk, jomfruhummere ogrejer) i Hvide Sande Havn. I sommer-månederne landes der herudover størremængder industrifisk, som bliver kørt tilfabrikken TripleNine i Esbjerg. (Havneaf-giften udgør 2,4 % af værdien af denfisk, som landes i Hvide Sande.) Hvide

Sande Fiskeauktion får herudover tilførtkonsumfisk fra østkysthavne, bl.a. Søn-derborg, Kerteminde, Nyborg, Køge ogHundested, hvor der ikke findesfiskeauktioner.

10 mio. kr til modernisering afauktionsfaciliteterne.Der er behov for at modernisere hav-nens auktions- og lossefaciliteter pri-mært med henblik på at forbedre »denubrudte kølekæde«, dvs. den kæde som»fra haw til maw« skal sikre at fisken


Tirsdag den 22. november 2005, kl. 09.30-16.00 iIngeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København

Den reviderede affaldsbekendtgørelse, som trådte ikraft 1. september 2005, forudsætter vedtagelse afnye regulativer på emballageaffaldsområdet inden1. februar 2006, ligesom nye ordninger skal være ikraft senest 1. september 2006 (midt i sammen-lægningsfasen).

Den nye elektronikskrotbekendtgørelse træderendeligt i kraft 1. april 2006. WEEE-System over-

våger og Elretur gennemfører producentansvaret ipraksis, mens kommunerne fortsat vil have en ræk-ke forpligtelser.

Der redegøres for de to bekendtgørelser og giveseksempler på løsning af nogle af de nye krav, derindgår i dem.

Deltagerpriser (excl. moms):

DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . 2.050,-

Ikke-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.550,-

Til/frameldingsfrist 15. november 2005

DAKOFA-konferenceom de nye

affalds- og elektronikskrotbekendtgørelser

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk

Sydhavnen med auktionshallen i centrum.

�

håndteres og opbevares skånsomt ogved optimalt lave temperaturer for atsikre fiskens kvalitet.

Der er desuden behov for at forbedrelogistikken omkring auktionshallen og atforny ældre kajstrækninger, som ernedslidte og har en for lille vanddybde.

Dette projekt til 9,6 mio. kr., har hav-nens bestyrelse nu givet grønt lys for ogdet vil blive realiseret i løbet af detnæste år. (Det påregnes, at EU giver ettilskud på 50 % af projektet gennem desåkaldte FIUF-midler, hvis formål det erat udvikle fiskeriet.)

Certificering efter ISO 14001Hvide Sande Havn har gennem 2004arbejdet med at blive miljøcertificeretefter ISO 14001.

Formålet med en miljøcertificeringhar for havnen været, at få et redskab tilat foretage løbende miljøforbedringer tilgavn for miljøet, og til gavn for havnenog havnens økonomi – og at få et certi-fikat på dette.

En miljøcertificering for havnen faldersamtidig fint i tråd med den øgede mil-jøbevidsthed, som opleves blandt hav-nens virksomheder og blandt fiskerne,


som er meget gode til at tage det affald,som de opfisker i havet, med til havnen istedet for at smide det tilbage i havet.De miljøområder som havnen har valgtat koncentrere sin indsats om er:• At nedbringe forbruget af energi, dvs.

el, fjernvarme, dieselolie og vand.• Affaldsindsamling, sortering og bort-

skaffelse.• Oprydningen på havnen.• Øgede miljøhensyn ved aktiviteter i

havnens regi.

I forbindelse med certificeringsproces-sen er der opstillet handlingsplaner tilløbende miljøforbedringer. En af hand-lingsplanerne går ud på over en 2-årigperiode at spare 35 % på el til belysningi auktionshallen, uden at det går ud overden nødvendige belysning til auktions-hallens aktiviteter. Certificeringsprocessen har været be-sværlig, bl.a. fordi det ikke er nok, athavnens aktiviteter og tiltag er fornufti-ge i miljømæssig henseende, det skalogså indpasses i ISO 14001-systemet ogalting skal dokumenteres.

Havnen er kommet igennem dettearbejde og ved en audit den 1. marts2005 har BVQI (Bureau Veritas) god-kendt, at havnen opfylder kravene i ISO14001, og havnen har herefter fået til-delt ISO 14001-certifikatet.

Affald fra havet – statsafgift.Havnen indsamler, sorterer og bortskaf-fer affaldet fra de fartøjer, som benytterhavnen, og en del af det affald, somhavnens virksomheder producerer.

Affaldet bliver indsamlet og sorteret,således at en så stor del af affaldet kangenbruges og så lidt affald skal i »et huli jorden«. Således har havnen fået enaftale med et firma, Frandsen WSC, som

Affaldskasser på havnen i Hvide Sande. Losning af konsumfisk ved den nye kassepier ved auktionshallen.

Havnens driftsresultat 2004 og 2005, i tus. kr.

2004 2005

Værdiafgift, fisk 4.300 4.600

Øvrige driftsindtægter 6.900 7.100

Nettoomsætning 11.200 11.700

Driftsomkostninger 7.900 8.000

Resultat før afskrivninger 3.300 3.700

Afskrivninger 1.700 2.100

Resultat efter afskrivninger 1.600 1.600

Anlægsaktiver, mio. kr 27,7 31,0

Tilførte fiskemængder, 2004 og 2005.

Januar-august 2004 2005 2004 2005

mængde, tus. tons værdi, mio. kr

Konsumfisk til auktionen 4.431 3.906 79 70

Konsumfisk uden om auktionen 589 1.211 10 21

Skaldyr 1.037 1.446 34 41

Konsumfisk i alt 6.057 6.563 123 132

Konsumfisk fra østkysten 2.340 2.638 42 47

Industrifisk 35.163 30.100 26 25

har specialiseret sig i at genbruge trawlog net samt flere forskellige typer wirer.

Affaldshåndteringen betyder storeudgifter for havnen til depotudgifter,statsafgifter m.v., og havnen bruger selvmange ressourcer i form af mandskabog materiel.

Marint affaldEn del af det affald, som havnen håndte-rer, er såkaldt marint affald, dvs. affaldsom fiskerne ved deres fiskeri i Nordsøenfår i deres redskaber. Det kan være itu-revne fiskenet, forvredne metaldele(blandt dem nogle med orlogsfartøjersfarve !), tomme malingstromler, ogandre tromler, som har indeholdt kemi-kalier, olie eller andet giftigt stads, derhar krævet at tromlen mærkes med etdød-ningehoved.. Disse tromler eromhyggeligt gennemhullede, så de syn-ker til bunds.

Fiskerne må oftest kassere den fangst,som har indeholdt en af disse tromler,fordi fisken har fået et snert af maling,olie- eller kemikalierester.

Fiskerne samler affaldet på deres dækog afleverer det til havnen, når de kom-mer i land. Gennem årene har havnen isamarbejde med fiskerne lavet en afleve-

ringsordning, som gør det nemt og hur-tigt for fiskerne at komme af med deresaffald, når de er kommet i havn.

Havnen har igennem 2004 i forbin-delse med et KIMO-projekt (Kommuner-nes Internationale Miljø-Organisation)for 10 af havnens fiskefartøjer registre-ret, hvor meget affald fartøjet havdemed fra hver enkelt rejse, og hvad slagsfiskeri fartøjet havde været på. I enkeltetilfælde bragte fartøjer op til 2,5 tonsaffald med sig. Det svarer til et kiloaffald for hver 4 kilo fisk, fartøjet kom-mer i havn med. For de 10 fartøjer blevdet til 137 tons i 2004.

Det marine affald udgjorde i 2004 ialt 339 tons af en samlet affaldsmæng-de på 548 tons. Sammensætningen ogudgifterne til håndteringen af det mari-ne affald fremgår af tabellen Marintaffald 2004.

Det marine affald betyder således sto-re gener og udgifter for fiskerne i formaf ekstra arbejde og kasserede fangsterog for havnen til arbejdskraft, materielog depotafgifter mv..

At havnen så oven i købet skal betaleen statsafgift af dette affald føles megeturetfærdigt.

�


Rejetrawlere venter på at komme til kaj.

INFOR

MERE

R Danske TV-inspektionsfimaers Kontrolordning

INFOR

MERE

R

Orientering omkontrolordningen:Kontrolordningen er en frivilligordning oprettet i 1986. Dens for-mål er at sikre, at de tilsluttedevirksomheder udfører TV-inspektionsarbejder af høj kva-litet, og at virksomhederne udnyt-ter den teknologiske udvikling.

Kontrolordningen skal sikre, at detilsluttede virksomheders organisa-tion, personel, uddannelse, udstyrog egenkontrol til stadighed er iorden. Dette sker ved bl.a. kontrol-besøg på virksomhederne og ved

løbende stikprøve-kontrol af udførte TV-inspektionsar-bejder.

Kontrollen udføres af uvildige tek-niske konsulenter med reference tilet Kontroludvalg på 8 personermed repræsentanter for Kommu-nalteknisk Chefforening, DANVA,Teknologisk Institut, Forsikring ogPension, Foreningen af rådgivendeingeniører og Dansk Byggeri.

De tilsluttede virksomheder er nuopdelt i 2 grupper:• Trin 1, der inspicerer lednin-ger op til og med Ø 160 mm• Trin 2, der inspicerer lednin-ger i alle dimensioner

Trin 1 gruppen, der består af auto-riserede kloakmestervirksomheder,der udfører TV-inspektion, er ny ogblev oprettet den 1. januar 2005.Gruppen udvides løbende med nye

virksomheder, og en ajourført for-tegnelse vil kunne ses påwww.DTVK.dk

Trin 2 gruppen består hovedsage-ligt af TV-inspektionsfirmaer, dervar medlem af den oprindeligeDTVK-ordning uden trinopdeling.

Information:Kan ske ved henvendelse til sekre-tariatet [email protected] eller påDTVK’s hjemmeside www.DTVK.dk

Kontrolmærketer registreret, og må kun anvendesaf tilsluttede virksomheder, hvisrapporter m.v. i øvrigt altid skalvære forsynet med kontrolmærket.

Danske TV-inspektionsfirmaers KontrolordningSekretariat: Nørre Voldgade 106 • Postboks 2125 • 1015 København K • Tlf. 72 16 00 00

Oktober 2005

Virksomheder der er godkendt og optaget i Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning under Trin 1 og Trin 2

vil kunne ses på DTVK’s hjemmeside www.DTVK.dk

En undersøgelse fra Institut fra Miljøvur-dering (IMV), der tidligere har væretomtalt i Stads- og Havneingeniøren (Saxeog Larsen, 2003), pegede på, at kryd-stogtskibes bidrag til luftforurening i ogomkring Københavns Havn kunne væreså stort, at grænseværdierne for kvæl-

stofdioxid (NO2), som skal være opfyldtfra 2010, ville blive overskredet.

Miljøstyrelsen iværksatte derfor i2004 sammen med Miljøkontrollen,Københavns Havn og CopenhagenMalmø Port en undersøgelse af kryds-togtskibes forurening. Undersøgelsen er

blevet gennemført af Danmarks Mil-jøundersøgelser med bistand fra FORCETechnology. Styregruppen for projektetomfattede de ovennævnte institutionersamt IMV. I forhold til den tidligereundersøgelse er der tale om flere væs-entlige ændringer i detaljeringsgraden.

For det første er beregningerne i dennye undersøgelse udført eksplicit forNO2 – ikke blot for NOX. NO2 er sund-hedsskadeligt, idet det giver nedsat lun-gefunktion og øger risikoen for luftvejsli-delser. Der foreligger således grænse-værdier for NO2. I forbindelse medberegningerne tages der hensyn til bag-grundskoncentrationer af NO og NO2

samt af ozon, som er afgørende for atomdanne NO til NO2. Effekten af atmos-færekemi og baggrundskoncentrationerer dæmpende, når man skal »oversæt-te« NOX-emissioner til koncentrationeraf NO2.

For det andet blev der i den tidligereundersøgelse regnet, som om al emissi-on fra krydstogtskibe var samlet i etpunkt. Det blev i nogle sammenhængeantaget, at skibene udledte stofferneover hele året, og for alle krydstogtskibeantog man, at de havde samme fysiskeudformning og emissionsforhold. Dennye undersøgelse er mere detaljeret påalle disse punkter. Beregningerne er


Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker,ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser

En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe i havnkunne være en alvorlig kilde til luftforurening i de nærliggen-de havnekvarterer. Det var især kvælstofdioxid (NO2), der var isøgelyset. Undersøgelsen er siden blevet fulgt op af en meredetaljeret analyse for København.

Den ny undersøgelse konkluderer, at krydstogtskibenesbidrag til NO2-niveauerne i København er uvæsentligt. Under-søgelsen belyser også forureningen med svovldioxid og partik-ler fra krydstogtskibene; heller ikke disse stoffer giver nogensærlig anledning til bekymring.


foretaget på grundlag af de skibe, derfaktisk anløb havnen i sæsonen 2004.Der er benyttet de bedst tilgængeligeoplysninger om enkelte skibes emissio-ner og fysiske udformning (skorstenshøj-de, bygningshøjde, røggastemperaturmv.), samt om skibenes placering vedkaj, deres opholdstid mv.

I øvrigt er denne undersøgelse i mod-sætning til den tidligere rettet direktemod at studere effekten af krydstogtski-be. Således omfatter den aktuelle under-søgelse ikke andre skibe i havnen.

Beregningerne er foretaget for NO2,svovldioxid og partikler, men kun for sel-ve krydstogtskibene – ikke for den trafikpå land, skibene afstedkommer.

Undersøgelsen er gennemført ved atder er tilvejebragt detaljeret informationom de krydstogtskibe, der anløb Køben-havns Havn i 2004. Denne del af under-søgelsen blev forestået af FORCE Tech-nology. Derpå har Danmarks Miljøun-dersøgelser (DMU) udført sprednings-meteorologiske beregninger med denatmosfæriske spredningsmodel OML-Multi.

Det er sket med udgangspunkt i datafor emissioner, skibenes fysiske udform-ning, meteorologi og baggrundskoncen-trationer. OML-modellen, der er udvikletved DMU, blev ligeledes benyttet veddet oprindelige, overslagsmæssige stu-die. I den ny undersøgelse er der imidler-tid gjort brug af modellens evne til attage hensyn til kemiske omdannelser.

Der er som udgangspunkt udført en»basisberegning« med OML-modellenbaseret på een konkret kombination afdata og forudsætninger. Basisberegnin-gen udgør et fast holdepunkt, men dénalene giver ikke et fyldestgørende bille-de af forholdene, og den er derfor fulgtop af supplerende beregninger ogfølsomhedsanalyser.

Miljøstyrelsen har udgivet en rapport,som mere detaljeret beskriver under-søgelsen og dens resultater (Olesen ogBerkowicz, 2005).

Ozon-knaphed dæmper NO2-niveauet

Skal man forstå forholdene omkringNO2-forurening er det nødvendigt atkende lidt til sammenhængen mellemNO, NO2 og ozon.

Udstødningsgasser fra forbrændings-motorer – f.eks. krydstogtskibe – inde-holder en blanding af kvælstofoxider(NOX). Blandingen består hovedsageligaf NO, men er iblandet en mindre pro-centdel (5-10%) NO2. Summen af de tokomponenter betegnes som NOX. Nårman foretager beregninger, er det let-test at gøre for NOX. Imidlertid får mankun et klart billede af forholdene ved atskelne mellem NO2 og NOX.

Når udstødningsgassen spredes, skerder hurtigt en reaktion, hvor ozon i luf-ten reagerer med NO og danner NO2:

NO + O3 -> NO2 + O2

Reaktionen forudsætter at der er ozontil stede. Koncentrationen af ozon iomgivelserne er derfor afgørende for,hvor meget NO2 der kan dannes. Underforhold, hvor der udsendes meget NOX

– f.eks. i trafikerede gader – vil luftensozon blive »brugt op«. Mængden af til-gængelig ozon i luften sætter således et»loft« over, hvor store NO2-koncentrati-oner man vil opleve i gaden. Dette fæn-omen fremgår tydeligt af måledata fratrafikerede gader. Et eksempel er vist iFigur 1, der afbilder sammenhængenmellem koncentrationer af NO2 og NOX

målt på Jagtvej i København. Af figurenfremgår den vigtige pointe, at man påingen måde kan sætte lighedstegn mel-lem koncentrationen af NOX og kon-centrationen af NO2. Årsagen er ozonenbliver »spist op«, når NOX-niveauerne erhøje.

De foretagne beregninger tager hen-syn til disse forhold. OML-modellenindeholder en facilitet, der inddragerkemi, og som tillader beregning af NO2

ud fra information om baggrundskon-centrationer af NOX, NO2 og ozon.

Figur 1. Sammenhæng mellem målte koncentrationer af NO2 og NOX på Jagtvej i København for samtlige timer i året 1998. Enheden er μg/m3 (regnet somNO2). En-til-en linjen er indtegnet.

Emissioner fra krydstogtskibe

For at opnå en detaljeringsgrad i bereg-ningerne, der afspejler virkeligheden, erder indhentet oplysninger om samtligekrydstogtskibes anløb i sæsonen 2004(april-oktober).

Der er tale om 259 anløb af 62 for-skellige skibe, fordelt på 15 kajpladser(Figur 2). Den gennemsnitlige varighedaf et ophold var 14 timer. Der var 115kombinationer af skib og kajplads; sva-rende hertil er OML-beregningerne gen-nemført for 115 kilder. Det har ganskestor betydning for beregningsresultater-ne, at der ikke findes eet skib som emit-terer konstant, men derimod et varie-rende antal skibe med variende emissio-ner.

For at indhente oplysninger om deenkelte skibes emissionsforhold og fysi-ske data (motorer, skorstene, røgrens-ningsanlæg etc.) har FORCE Technologyi samarbejde med Copenhagen MalmøPort udsendt et spørgeskema til rederi-erne.

Der indkom besvarelser for 24 skibe.Data for de resterende skibe samt øvrigemanglende oplysninger har måttet esti-meres så godt som muligt. En delrap-port beskriver denne del af undersøgel-sen (Boje og Wisman, 2004).

Den totale emission af NOX for som-meren 2004 blev opgjort til 145 ton.Som det fremgår af boksen syner emissi-onen af NOX fra krydstogtskibene ikke afvoldsomt meget i forhold til andre kil-ders emission. Skibenes placering cen-tralt i København gør det dog relevantat undersøge om der er lokale proble-mer.

Bidrag til luftforureningUndersøgelsens formål var at få indsigt ikrydstogtskibenes bidrag til forurening –ikke detaljeret at kortlægge forurenin-

�


gen fra samtlige kilder iKøbenhavn.

Imidlertid er »bidrag tilluftforurening« ikke nogetentydigt, veldefineret begreb.Det er naturligt at vurdere enkildes bidrag til luftforureningved at sammenligne forhol-dene i en situation, hvor kil-den er til stede, med en refe-rencesituation, hvor kildenikke er til stede. Det afføderdog nogle spørgsmål.

Een komplikation er, atman kan vælge mellem flereforskellige parametre sommålestok. Eksempelvis erbåde årsmiddelværdien ogden 19. højeste timeværdiaktuelle i forbindelse medgrænseværdier for NO2. Års-middelværdien er lettere atforholde sig til end den 19.højeste timemiddelværdi.

En anden komplikation er,at man skal vælge en referen-cesituation. Hvis man har etstof, der vekselvirker medandre stoffer - f.eks. netopNO2 - spiller valget af referen-cesituation kraftigt ind påresultaterne. Bl.a. må mangøre sig nogle forudsætningerom koncentrationen af ozon iden luftmasse, krydstogtskibene befindersig i. Hovedudgangspunktet for under-søgelsen har været en luftmasse medsamme sammensætning som den gene-relle baggrundsforurening i byen (måltpå taget af H.C. Ørsted-instituttet).

I undersøgelsen er spørgsmålet ombidrag undersøgt ret alsidigt, idet der erbenyttet flere forskellige slags »måle-stok«, og idet der er fortaget analyser afkonklusionernes følsomhed over for for-skellige valg af forudsætninger. Rappor-ten om undersøgelsen (Olesen og Ber-kowicz, 2005) gør grundigt rede herfor.Der er variation i resultaterne afhængigtaf forudsætningerne, men hovedkonklu-sionen forbliver imidlertid den samme.

BeregningerneDer er som udgangspunkt udført en»basisberegning« med OML-modellenbaseret på een konkret kombination afdata og forudsætninger. Basisberegnin-gen udgør et fast holdepunkt, men dénalene giver ikke et fyldestgørende bille-de af forholdene, og den er derfor fulgtop af supplerende beregninger ogfølsomhedsanalyser. Følgende spørgs-mål er undersøgt:

• Forskellige forudsætninger om bag-grundskoncentrationer;

• Virkningen af at vælge et andet år formeteorologiske data og baggrunds-data;

• Betydningen af forskellige antagelserom, hvor meget NO2 der emitteresdirekte (som andel af NOX-emissio-nen);

• Følsomhed over for den geografiskeopløsning i beregningerne;

• Betydningen af at tidsforskyde kryds-togtskibenes anløb i forhold til øvrigedata.

• Forureningsniveauet i normal måle-højde kontra niveauet oppe i en fle-retagers bygning.

• Betydningen af røggastemperaturen.

KvælstofdioxidHvad angår kvælstofoxider er der i EUfastsat en grænseværdi for NO2, somtager udgangspunkt i den 19. højestetimeværdi på et år; denne må ikke over-stige 200 mg/m3 (grænseværdien skalvære opfyldt senest i 2010). Der findesogså en grænseværdi relateret til års-middelværdien af NO2; årsmiddelværdi-en må ikke overstige 40 μg/m3 (ligele-des senest i 2010).

Figur 3 viser de mest cen-trale resultater fra basisbereg-ningen. Figuren kan sam-menholdes med grænsevær-dien for den 19. højestetimeværdi. Figuren viser dengeografiske fordeling af den19. højeste timeværdi af NO2

i løbet af et år. Der er tagethensyn til krydstogtskibene,overlejret på den generellebaggrundsforurening i byen.Baggrundskoncentrationenantages at være konstantoveralt i området. Dermedegner figuren sig til at give etindtryk af krydstogtskibenesbidrag til forureningen, hvori-mod den ikke giver nogetdetaljeret billede af den tota-le forurening i enkelte gader.Værdierne ligger i intervalletmellem 98 og 101 mg/m3,og de må som nævnt ikkeoverstige 200 mg/m3.Såfremt krydstogtskibeneikke havde været til stede,havde figuren vist et konstantniveau på 98 mg/m3, hvilketer koncentrationen fra bag-grundsforurening i området.

Hvad angår årsmiddelvær-dien for NO2 er der i henholdtil basisberegningen et

niveau på ca. 23 μg/m3, næsten upåvir-ket af om krydstogtskibene er tilstedeeller ej. Krydstogtskibenes bidrag er kunca. 0,8 μg/m3, hvor det er størst. Detteskal sammenholdes med en grænsevær-di på 40 μg/m3.

Der er gennemført en række supple-rende beregninger og følsomhedsanaly-ser, som belyser betydningen af andreforudsætninger end i basisberegningen.Følsomhedsanalyserne rykker ikke veddet generelle billede, der er tegnet afbasisberegningen: At NO2-bidraget frakrydstogtskibene ikke tilnærmelsesvis eri stand til at løfte koncentrationerne op inærheden af grænseværdierne for NO2,hverken lige omkring krydstogtskibeneeller længere væk. Tværtimod er bidra-get fra krydstogtskibene ubetydeligtsammenholdt med baggrundsniveauet.

Svovldioxid I tillæg til beregningerne for NO2 er dergennemført beregninger for forureningmed svovldioxid (SO2) og partikler frakrydstogtskibene. Emissionen af dissestoffer er bestemt på baggrund af emis-sionsfaktorer og driftsdata.

Figur 2. Kajpladser hvor der i 2004 anløb krydstogtskibe.

�


Emissionen med SO2 er overraskendestor, fordi svovlprocenten i krydstogtski-benes brændsel i henhold til det oplystevar mellem 0,19 og 3,2 %. Dette ervæsentligt mere end tidligere under-søgelser har peget på. Beregningernefor koncentrationerne i luften viser, atder tæt ved krydstogtskibene er etbidrag på op til 1,5 μg/m3 regnet somårsmiddelværdi (grænseværdien er 20μg/m3). Det hører imidlertid med til bil-ledet, at der på internationalt plan ervedtaget krav, som inden for de næstefå år vil tvinge svovlprocenten i brænds-let ned.

Partikler

Når man skal sætte beregningsresulta-terne for partikler ind i en sammen-hæng, er det på sin plads med noglekommentarer om øvrige kilders bidragtil partikelforurening.

Som mål for forureningen med par-tikler bruges almindeligvis koncentratio-nen af PM10, dvs. partikler med en dia-meter på mindre end 10 mm. Grænse-værdien for årsgennemsnittet af PM10 ersat til 40 μg/m3.

Det generelle baggrundsniveau iKøbenhavn (målt på taget af H.C.Ørsted Instituttet) er på ca. 24 μg/m3

som årsgennemsnit.En meget stor del af denne bag-

grundsforurening stammer fra andre kil-der end de lokale. Den lokale forurening- f.eks. fra biludstødning - »overdøves« iret stort omfang af forurening udefra,hvis man bruger PM10 som målestok.

Bidraget fra trafik i bybaggrunden erca. 1-2 μg/m3 i årsmiddelværdi. Kun endel heraf skyldes udstødning, mens envæsentlig del stammer fra bremser,vejslid, dækslid samt saltning/grusning.

I henhold til de foretagne beregnin-ger er krydstogtskibenes bidrag til foru-rening med PM10 (regnet som årsmid-delværdi) kraftigst inden for nogle fåhundrede meters afstand fra kajpladser-ne. I disse begrænsede områder beløberbidraget fra krydstogtskibe sig til opimod 0,035 μg/m3, dvs. under 1/1000af grænseværdien. Mængdemæssigt erdette bidrag helt ubetydeligt. For enordens skyld skal dog tilføjes, at den hel-bredsmæssige virkning af partiklerafhænger af andet end partiklernes mas-se, bl.a. deres antal og kemiske sam-mensætning. Vor viden om sundhedsef-fekten af partikler fra skibsmotorer ermangelfuld, så en mulig sundhedsska-delig effekt af skibenes partikulære emis-sion kan ikke totalt afvises.

NOX-emission fra udvalgte kilder:145 ton/år:Krydstogtskibene i Københavnshavn.

Ca. 600 ton/år: Samtlige skibe i Københavns havn.

Ca. 2.500 ton:NOX-emissionen fra Amagerværket i2003.

Ca. 30.000 ton/år: NOX-emissionen fra al trafik i hoved-stadsområdet.

Ca. 67.000 ton/år: Emissionen fra international skibstra-fik i Øresund.

Figur 3. Kortet giver et billede af krydstogtsskibe-nes bidrag til NO2-forureningen i København, nårder som målestok benyttes den 19. højeste time-værdi inden for et år. Det farvede område viserniveauerne af NO2 i henhold til »basisberegnin-gen«. Hver firkant på 200 x 200 m repræsentereret beregningspunkt. De viste værdier skal sammenholdes med grænse-værdien på 200 μg/m3. Bemærk at skalaen blotgår fra 98 til 101. I det mørkegrønne område erværdien 98, og denne værdi vil vedblive at være98, uanset om krydstogtskibene er til stede ellerej.


KonklusionAlt i alt giver de gennemførte beregnin-ger bl.a. svar på følgende centralespørgsmål:• Har krydstogtskibene potentiale til at

påvirke den 19. højeste timeværdi afNO2? Svaret er Ja, men kun ganskelidt, og kun i den umiddelbarenærhed af kajpladserne – jævnførFigur 3.

• Er krydstogtskibenes tilstedeværelse istand til at løfte den 19. højestetimeværdi op over tærsklen på 200μg/m3? Svaret er klart Nej.

• Er krydstogtskibenes bidrag til dengennemsnitlige NO2-forurening påårsbasis væsentligt? Svaret er Nej.

Ud over beregningerne for NO2 er derudført beregninger for forurening medsvovldioxid og partikler fra krydstogtski-bene.

Disse beregninger godtgør, at kryds-togtskibenes bidrag til SO2-forurening erstørre end tidligere antaget – uden dogat være alarmerende – mens bidraget tilforurening med partikler er særdelesbeskedent set i forhold til EU's grænse-værdier.

��

��

��

��

ReferencerBoje, Jørgen og Tom Wisman, 2004: Emissionerfra krydstogtskibe i Københavns havn. Metoderog antagelser. Indgår som bilag i hovedrappor-ten af Olesen og Berkowicz.

Olesen, Helge Rørdam og Ruwim Berkowicz,2005: Vurdering af krydstogtskibes bidrag tilluftforurening. Miljøprojekt nr. 978, Miljøstyrel-sen. Tilgængelig via www.mst.dk, Udgivelser.

Saxe, Henrik og Thommy Larsen, 2003: Luft-forurening fra skibe i danske havne. Stads- oghavneingeniøren 9, 5-12.

�

Krydstogtsskibe ved Langelinie i København.

Havne har altid været omdrejningspunktfor handel og økonomisk vækst i nærmil-jøer. Gennem årtier, ja århundreder, harlogistik- og transportløsninger i de flestelande traditionelt været skarpt opdelt iforskellige sektorer, som opererer og kon-kurrerer hver for sig. Det betyder, at der ilang tid har været mangel på sammen-hængskraft, gode kundeinformationer ogeffektiv fremtidsplanlægning i transport-erhvervene. Resultatet er blevet en opdeltbranche uden væsentlig integration afforskellige transportformer indenrigs såvelsom på tværs af landegrænser.

Ny måde at tænke transport I en globaliseret verden er det forvente-ligt, at et stigende antal transportkøberevil kræve effektive logistikløsninger af højkvalitet. Politisk ser vi derfor en begyn-dende erkendelse af nødvendigheden afat etablere en mere holistisk og tværsek-

toriel tilgang til transport- og trafikplan-lægning, eksempelvis en strategi forgodstransport, der bygger på samspil ogafhængighed mellem transportformerne

Det er en helt ny måde at tænke trans-port på: Havnen som centrum for alletransportformer med lastbil, tog, skib ognu også med fly, som vi ser i Århus Havn,der har indledt et direkte samarbejdemed Billund Lufthavn. Det er kun detførste skridt på vejen til intermodaletransportløsninger.

Hvad er intermodalitet?Ja, hvad er intermodalitet? Lad os forestil-le os et containerskib lægge til kaj i enstørre dansk havn. Containerkranernestår på rad og række parat til at lossecontainerne på det øverste dæk direktened på et transportbånd, f.eks. en jern-banevogn. De mindre kraner på havnentager sig af lettere container- og stykgods

og læsser det på trailere, der står klar pårampen med motorerne i gang. Aktivi-tetsniveauet er enormt. Et andet sted påskibet er broklappen nede og rampernelagt til ved skibets agterstavn. Godset bli-ver læsset direkte ombord på lastbilernepå alle dæk i skibet. Samtidig bliverpapirarbejde og klarering udført, mensskibet bliver losset og kommer ombordpå jernbanetoget, lastbilerne og måskemindre vogne tilknyttet den lokale luft-havn. Det hele har taget et par timer, ogderefter er godset på vej direkte ud tilkunden.

Behovet for transporter medskib stigerSøfarten har i årevis vundet færre mar-kedsandele til lastbilerne. Det betyder nustigende kapacitets- og miljømæssigeproblemer. Den stigende trængsel på deeuropæiske veje er begyndt at få EU’stransportkøbere til at efterspørge alterna-tive transportydelser af høj kvalitet. Atlevere »just in time« er alfa omega imoderne transport- og logistikløsning.Behovet for multimodale transportløsnin-ger vokser derfor dag for dag.

Tidsfaktoren er en af transportsekto-rens største konkurrenceparametre, hvor-for der skal langt flere jernbanespor heltud til havnekajen, hvis det skal væremuligt at løfte gods fra kaj til dør, somdet sker i dag med lastbil. Der er en langrække produkter, som vil være helt oplag-


Af konsulent Helle Eckeroth, Danske Havne

Havnen i dag er et transportcenter, der effektivt kobler skib ogfærge med terminal, jernbane, last- og personbil. Havnen eromdrejningspunktet for moderne transportopgaver og logi-stikløsninger. Det er nødvendigt, fordi søfart udgør et væsent-ligt alternativ til Europas overfyldte motorvejsnet.

Danske havne:Centrum for modernelogistikløsninger

te at transportere ad søvejen. Det kræverinnovation og omstillingsvilje til at tænkei intermodale baner.

Nærsøfarten fravælges ofteTransport- og Energiministeriet har i sam-arbejde med Søfartsstyrelsen og Konkur-rencestyrelsen sendt rapporten »Havne ivækst« i høring. I rapporten har manforetaget en økonomi- og takstanalyse afdanske havne. Konklusionen er blandtandet, at øget vækst i danske havne vilkunne opnås ved, at rammevilkårene sti-mulerer, at havnene vil kunne udnyttestordriftsfordele og udnytte havnenesmuligheder som intermodale transpor-tcentre. Rapporten konkluderer også, atinden intermodalitet for alvor kan gøre sitindtog i Danmark, ligger der flere udfor-dringer forude.

Blandt andet viser analyserne i rappor-ten, at de danske havne fravælges aftransportkøberne til fordel for tæt place-rede geografiske udenlandske havne somSverige og Tyskland, særligt når det gæl-der containertransport, som går til Ham-burg i stedet for Århus eller KøbenhavnsHavn, fordi lastbiltransport er blevet for-

holdsvis billigere med årene i forhold tilfeeder service, men også fordi nærsøfar-ten anses for mindre konkurrencedygtig ide tilfælde, hvor skift i transportformermedfører omladninger af godset. Det erogså kendt fra land med bil og bane.

Derudover er den danske konkurren-ceevne på havneomkostninger påvirketaf det faktum, at de udenlandske havnegenerelt er mindre regulerede end dedanske. Eksempelvis har svenske havneegne stevedore- og slæbebådsvirksomhe-der. De tyske havne har egne havneope-ratører, som opererer som selvstændigeenheder på lige fod med den privateoperatøre i havnen. Det kan danske hav-ne ikke gøre på tilsvarende vis. Hvor storforskellen på omkostningerne reelt ermellem danske og udenlandske havne inærmiljøerne vides dog endnu ikke.

De kommunalt styrede trafikhavne fik i1995 fri takstfastsættelse i havnene. Dan-ske havne handler derfor på forretnings-mæssige betingelser i indbyrdes konkur-rence, men det er ikke nok. Der er behovfor, at danske havne, på lige fod med desvenske og tyske havne, kan involvere siglangt mere økonomisk og driftsmæssigtmed andre aktører i hele transportkæ-den, så nærsøfarten bliver mere konkur-

rencedygtig og et reelt alternativ forafskibere og transportkøbere.

Multimodale transporter erfremtidenTransportministeriet sætter fokus på inter-modalitet i oktober som led i en samletgodstransportpolitik. En udløber kan blive,at rammerne for havnenes virksomhed ogmuligheder for samarbejde med de øvrigehavneaktører opdateres. Det vil styrkenærsøfartens konkurrenceevne væsentligt.Det samme vil en afdækning af de gæl-dende danske og europæiske rammebe-tingelser i transportpolitikken, såsom skatog afgifter, miljøkrav, kontrol, incitaments-struktur, uddannelse og statsstøtte.

Derudover kan man også håbe, at ensamlet transportpolitik vil fjerne de util-sigtede barrierer, der opstår, når forskelli-ge fagministerier og styrelser alle iværk-sætter initiativer og fastsætter nationaleregler fra a til z i transportkæden. Detholder ikke i længden. Der er brug forkonkrete forslag og initiativer til en fællesdansk strategi for godstransport, sombygger på samspil og afhængighed imel-lem alle transportformer. �


HedeselskabetSkov og Landskab A/S- økonomi og kvalitet i

vandløbsvedligeholdelsen.

HedeselskabetSkov og Landskab A/S

BiologRikke Schultz

Tlf. 8738 61 97/2929 4360

ProjektlederFlemming Sønderup

Tlf. 4630 0371/2031 7877

www.hedeselskabet.dk

Trænger jeres

vandløb

til forandring?- så tænk langsigtet og målretjeres vandløbsvedligeholdelse.

Vi tilbyder:

• Vedligeholdelse tilpassetdet enkelte vandløb

• Drift og planlægning,der skaber overblik

• Mest miljø for pengene

• Restaureringer

• Løsninger til målsætningsopfyldelse

• Partneringaftale


Første milepæl var 1. oktober i år, da70.000 m2 terminal blev overdraget tilAPM Terminals, der således fik udvidetsit areal i Containerterminal Øst. Ogallerede om halvandet år – 1. maj 2007– forventes det, at Århus StevedoreKompagni kan tage en helt ny terminalpå 220.000 m2 i brug. De to terminalo-peratører bliver naboer ude i havet modøst, og i løbet af nogle år vil Århus Ste-vedorekompagni flytte samtlige sin akti-viteter fra den nuværende Containerter-minal Nord til det nye område.

Havneudvidelsen skyldes øgede akti-viteter på Århus havn. De seneste år ercontaineromsætningen vokset markantog nåede sidste år op over 500.000

TEUS. Desuden har Århus Byråd beslut-tet at købe den nordlige del af havnen,herunder den nuværende Containerter-minal Nord, således at man kan opfyldesin målsætning om at etablere en nyhavnenær bydel i den nordlige del afhavnen.

Når det gælder havneudvidelsen stårÅrhus Havn selv for projekteringen ogudarbejdelse af udbudsmateriale til deenkelte delarbejder (se faktaboks), ogman forestår selv byggeledelse og tilsynmed udførelsen.

Der er dog visse specialopgaver, somÅrhus Havn ikke har tilstrækkelig videntil at løse, og derfor har rådgivere biståetmed følgende:

• Geotekniske forundersøgelser erudført af GEO

• Dimensionering af spunsvæggen ogaf pælene til kranskinnerne er udførtaf Niras

• Miljøovervågning af indvindingsom-råderne udføres af BioConsult

• Spildovervågning på indvindingsfar-tøjerne udføres af Rambøll

Anlægget er omfattet af EU’s udbuds-regler, og de enkelte delarbejder erudbudt efter Europaparlamentets ogRådets direktiv 2004/17 /EF det såkaldteForsyningsdirektiv. Århus Havn startedeudbudsproceduren i november 2004 ogvalgte udbudsformen »Begrænsetudbud«. På basis af udvælgelseskriterierprækvalificerede man mellem 5 og 7 fir-maer til at give bud på de enkelte delar-bejder.

UddybningOmrådet langs den nye 800 m kaj skulleuddybes fra den eksisterende ca. 12 mvanddybde til 14 m, og det arbejde blevpåbegyndt medio februar 2005.

Århus udvider med335.000 m2!

Af projektleder, Jens Nygaard Larsen, Århus Havn

Udvidelsen af Århus Havn er godt i gang, og når arbejdet erfuldført er 335.000 m2 vand forvandlet til land.

Foto: Hunderup Luftfoto, Hjørring


Firmaet Boskalis Sweden afgav lavestebud, som var tildelingskriteriet, og kon-trakten blev indgået umiddelbart efterlicitationen.

Entreprenøren valgte at foretageuddybningen med en meget stor grave-maskine på en jack-up-flåde og medselvsejlende pramme til at transporteredet opgravede materiale. Gravemaski-nen Rocky, kan udgrave 25 m underhavets overflade, så der var rigelig kapa-citet til at udgrave til 14 m. Gravemaski-nen har en skovl, som rummer 16 m3,og uddybningsarbejdet blev gennem-ført som planlagt med afslutning primoapril 2005.

Uddybningsmaterialerne blev nyttig-gjort som opfyldning i det nye terminal-område og i et serviceområde, somÅrhus Havn er ved at etablere øst foradgangsvejen til terminalen.

Foruden selve uddybningen omhand-lede entreprisen også fjernelse af dæk-sten størrelse 1 til 4 ton på en eksiste-rende mole.

SandopfyldningSideløbende med uddybningsarbejdetblev sandopfyldningen påbegyndt ulti-mo februar 2005. Arbejdet udføres af

Rohde Nielsen, som vandt licitationenpå entreprisen.

Sandet indvindes fra to indvindings-områder Fløjstrup Skov og Wulffs Flak iÅrhus Bugt, hvor Århus Havn af Skov-og Naturstyrelsen har fået tilladelse tilindvinding af råstoffer.

Indvindingstilladelsen er givet påbasis en forudgående VVM undersøgel-se, som dokumenterer, at indvindingenkan gennemføres uden at skade miljøet iÅrhus Bugt. Inden starten af indvindin-gen blev der i januar 2005 gennemførten gennemgang af havbunden i ogomkring indvindingsområderne, så mankender tilstanden inden start. Når ind-vindingen er afsluttet gennemføres entilsvarende undersøgelse, og resultater-ne sammenlignes, men det er vor klareforventning, at der ikke vil ske nævne-værdig ændring af miljøet på havbun-den.

Indvindingen udføres af to skibe Sifog Freja, og tidligere har også Kronborgarbejdet med havneudvidelse. Sandetindvindes ved slæbesugning, hvor skibe-nes sugerør og sugefod sænkes ned påhavbunden. Ved lav sejlhastighed 1 – 2knob slæbes sugefoden henover hav-bunden, som er mellem 15 og 25 munder havoverfladen. Sandet frigøres fra

havbunden ved hjælp af et antal tryk-vandsdyser monteret i sugefoden, ogskibets centrifugalpumpe suger sand ogvand op i skibets lastrum, hvor sandetbundfælder sig, mens det overskydendevand løber ud af et antal overløb ilastrummet.

Skov- og Naturstyrelsen har stilletkrav til spildprocenten, dvs. den mæng-de sediment, som løber med over-løbsvandet ud. Århus Havn gennem-fører en løbende kontrol af spildmæng-den og kan dokumentere, at spildkravetoverholdes.

Når lastrummet er fyldt op, sejler ski-bet til opfyldningsområdet og lossermaterialerne. Losningen foregår entenved udpumpning af sand og vand overskibets stævn eller ved splitning. Skibeneer konstrueret således, at de to skrogde-le kan deles (splittes), og dermed åbneslastrummet, og sandet falder ud og nedpå havbunden.

Herefter er skibet klar til en ny tur tilindvindingsområdet, og en sådan rund-tur tager omkring 5 timer, så ca. femgange i døgnet vil hvert skib komme tilÅrhus havn. Samlet leverer de to skibeknap 20.000 m3 i døgnet.

Indvindingen til terminalområdet erfærdig medio september, mens der


fortsættes frem til februar 2006 medindvinding og opfyldning til kajen.

KajenDe første spunsjern til den 800 m langeforlængelse af kajen, så den samledelængde af kajen i terminalen bliver 1280m, blev leveret i begyndelsen af maj i år,og selve rammearbejdet blev påbegyndtultimo maj.

Arbejdet udføres af MT Højgaard, ogentreprisen omfatter foruden spunsar-bejdet også betonpæle for kranskinne-fundamenter og betonkonstruktionerfor kranskinner og for kajen. Desudenopfyldning med sand fra havbunden ogtil underside af belægningen samt afledninger til afvanding af området. MTHøjgaard vandt entreprisen ved en lici-tation i februar i år.

Arbejdet udføres nærmest på samle-bånd, og først rammes eller vibreresspunsjernene, der er mellem 21 og 30m lange til den beregnede dybde. Dyb-den er beregnet på grundlag af de aktu-elle jordlag, der desværre i flere områderbestår af tertiære jordlag, som har ringebæreevne, og det er derfor, at spunsen idisse områder skal ned til 30 m underhavets overflade.

Umiddelbart efter rammes skråpæle

ge afstivning af spunsen fjernes. Så erspunsen klar til betonoverbygningen,der er den fremtidige kaj. Sandet leveresaf indvindingsskibene og udlægges meden flåde, hvorpå der er monteret et stort»fejeblad«, der kan fordele sandet ogplacere det, som ønsket. Dette er megetvigtigt, da en forkert opfyldning kanresultere i en belastning af spunseninden ankrene er aktive, og der vil såvære risiko for, at spunsen vælter.

Til at forsyne alle disse aktiviteter medspuns, ankre og ankerstænger er deryderligere flåder og slæbebåde involve-ret, så det er et temmelig stort produkti-onsapparat, som entreprenøren har ind-sat til arbejdet med kajen, og derudføres således ca. 40 m spuns i ugen,hvorefter de øvrige aktiviteter skal følgemed.

Når sandet er fyldt op udføres ram-ning af betonpælene, som bærer kran-fundamenterne. Pælene spules ned gen-nem det opfyldte sand til den oprindeli-ge havbund, hvorefter de rammes til 25til 35 m under havoverfladen. Pælene er35 x 35 cm eller 40 x40 cm i tværmålog rammes af en meget stor rammema-skine med en afstand på 120 cm vedsøskinnefundamentet og 240 cm forlandskinnefundamentet. Rammedybdener igen bestemt af de geotekniske for-hold på stedet, og pælene skal opnå en

Oversigtskort, der viser de eksisterende anlæg og bygninger, samt de fremtidige anlæg. De mørkegrønne områder viser havneudvidelsen og de lysegrønneområder viser fremtiden.

til midlertidig afstivning af spunsen,men disse pæle trækkes op igen, nårspunsen er forankret. Rammearbejdetudføres af en mindre rammemaskine,som er monteret på en flåde.

Forankring af spunsen sker i toniveauer. Først lægges et anker, som eren stor betonplade med en 30 til 40 mlang stålstang, som er fastgjort ispunsen. Herefter fyldes sand op bag-ved spunsen til næste ankerniveau, ca. 2m under havoverfladen, og det øversteanker monteres. Det arbejde udføres afen mobilkran, som er monteret på end-nu en flåde.

Til sidst fyldes op med sand til 1,6 mover havets overflade, og den midlertidi-

Havneudvidelsen i Århus eropdelt i en række delarbejder: • Uddybning

• Sandindvinding og -opfyldning

• Spuns-, pæle- og betonarbejder

• Terminalbelægninger

• Veje og spor

• Kraner

• Terminalinstallationer og

bygninger


bæreevne på 1200 kN pr. pæl.Til sidst udføres betonfundamenterne

for kranskinnerne og for kajoverbygnin-gen. Sidstnævnte er bygget sammenmed fundamentet for søskinnen med etsamlet tværsnit på 2 m i højden og 3,45m i bredden. Endelig monteres kranskin-nerne og udstyr som pullerter og fende-re, redningsstiger og belysning, og heleentreprisen skal være færdig i slutningenaf juli 2006.

Terminalbelægninger ogafvandingBelægningsarbejdet i APM terminalenblev påbegyndt primo juni 2005, og detudføres af MJ Eriksson, der afgav lavestepris ved licitationen ultimo april i år.

Belægningen i terminalen opbyggespå den afrettede og komprimerede sandfra opfyldningen, og den består af 20cm stabilt grus SG, 27 cm cementstabili-seret grus CG, 3 cm afretningsgrus ogendelig 9 cm betonbelægningssten.

Det er samme belægningsopbyg-ning, som er anvendt i den nuværendeterminal, og den har vist sig særdelesvelegnet i stakområderne, hvorimodden ikke er egnet i kørselsområderne. Ide områder erstattes afretningsgrus ogbetonbelægningssten derfor af asfalt,som kan udføres mere jævnt end beton-stenene.

Til blanding af den cementstabilisere-de grus har entreprenøren opstillet etmobilt betonblandeværk på pladsen, ogdet værk leverer ligeledes beton tilkajen.

Der udlægges 2.500 m2 CG pr. dag,og belægningsstenene følger umiddel-bart efter. Belægningen i APM termina-len er færdig medio september 2005,mens belægningen i ÅSK terminalen ogpå kajen udføres i 2006.

Afvanding af belægning sker ved etlinieafvandingssystem, der består af etØ250 - 300 mm afløbsrør i jorden. I detrør er der pr. 2 m monteret lodrette PE-rør, som afskæres i højde med belæg-ningen. Regnvandet løber så via de lod-rette linieafvandingsrør til afløbsrøret og-systemet og via olieudskillere ud ihavet. Et sådan system er enkelt atudføre og kræver næsten ingen vedlige-holdelse i modsætning til afløbsrendemed riste, som er væsentlig dyrere ogvanskeligt kan modstå belastninger fratransport med containerne.

Veje og sporDette delarbejde projekteres ultimo2005 til primo 2006 og udføres i sidste

halvdel af 2006, og det omhandleradgangsveje til terminalen og kajen,belægninger i gateområdet samt ensporrist i tilknytning til det nuværendespor til terminalen.

KranerÅrhus Havn forventer at indkøbe to nyecontainerkraner, og modtog tilbud ulti-mo maj 2005 fra mulige kranleve-randører. Evaluering af disse tilbud fore-går i skrivende stund og forventes afslut-tet i september, så en kontrakt kan ind-gås.

Kranerne er noget større end denuværende containerkraner i terminalØst, og kan således matche de helt storecontainerskibe, som bygges nu.

Foruden de to nye kraner forventerÅrhus Havn at flytte den nyeste af kra-nerne i den nuværende terminal Nordtil terminal Øst, så der i alt vil være 6kraner til rådighed i terminal Øst.

Terminalinstallationer ogbygningerForuden installationer til belysning i ter-minalen omfatter delarbejdet ogsåinstallationer til kølecontainere, tiludvekslingsområdet mellem containere

og terminaltransportudstyr og forsyningtil kraner.

Der udføres ligeledes bygninger tilVeterinær grænsekontrol og til Told &Skat samt til vask og til reparation afcontainere, og på kajen et hus til serviceaf udstyret på kranerne. Desudenudføres værksteder for reparation attransportudstyr i terminalen og til gate-funktionen, men disse bygningerudføres af ÅSK.

OrganisationProjektet ledes af en styregruppe, derhar det overordnede tidsmæssige ogøkonomiske ansvar, og som er sammen-sat af lederne ved Århus Havn. Understyregruppen er en lay-out gruppe, derhar ansvaret for det overordnede lay-outog sikrer koordinering mellem de enkel-te delarbejder samt har kontakten til ter-minaloperatørerne.

Til planlægning og projektering af deenkelte delarbejder er der nedsat projek-teringsgrupper, der har ansvaret forudarbejdelse af de enkelte projekter ogudbud af samme.

�

Havneudvidelsen i tal

1. Arealer m.v.Udvidelse af APM terminalen 70.000 m2

Ny ÅSK terminal 220.000 m2

Kajen belægninger 45.000 m2

I alt 335.000 m2

Kaj længde 800 mKaj længde i alt med eksisterende kaj 1.280 mJernbanespor 900 m

2. MængderUddybning til kote -14 110.000 m3

Sand til opfyldning for kajen 950.000 m3

Sand til terminal 3.800.000 m3

Belægningssten 280.000 m2

Asfaltbelægning 55.000 m2

Spunsjern 26.500 m2

Spunsjern dobbeltjern længde i alt 22,0 kmBetonpæle 35 x 35 cm 1.410 stk.Betonpæle samlet længde 45,1 kmBeton til kaj og kranskinner 7.500 m3


Køge Kommune er inde i en rivendeudvikling – ikke mindst på havnefron-ten. I løbet af de næste ti år forventesgodstransporten gennem havnen såle-des at stige cirka 50 procent. Derforønsker kommunen at styrkeerhvervsmulighederne i Køge by ogknytte bykernen sammen med kommu-nens kystområder.

Samtidig ønsker kommunen at bidra-ge til at løse et væsentlig problem forhovedstadsområdet ved at tilbyde atanlægge et depot til opmagasinering aflettere forurenet jord fra byggerier ihovedstadsområdet. Køge Kommuneog Hovedstadens Udviklingsråd har der-for planlagt at etablere en miljømæssigforsvarlig konstruktion, der opfyldt medlettere forurenet jord giver mulighed forat udvide havnearealet med godt 38hektar. De rekreative områder nord og

syd for byen skal ligeledes udvikles,blandt andet bliver strandarealet syd forbyen udvidet kraftigt. Køge Jorddepotsformål er at bidrage til grundlaget for:• En miljømæssig forsvarlig og frem-

tidssikret havn• Forbedret badestrand syd og nord

for byen• Udvide lystbådehavn nord for byen• Ny bydel på havnefronten med boli-

ger, kulturelle tilbud og offentligeinstitutioner.

Borgerne skal inddragesKøge Kommune har fra start ønsket atskabe rammerne for en meget åben oggennemsigtig organisering af arbejdet.Ikke mindst fordi der med mange årsarbejde med anlægsarbejder og opfyld-

ning skal tages hensyn til de mangevirksomheder, organisationer og borge-re, som dagligt har deres gang på hav-nefronten. Derfor forsøger kommunenvia lokalplaner, planarbejde, offentligehøringer og en åben kommunikations-politik at sikre, at alle berørte parter fårde nødvendige oplysninger vedrørendeprojektet.

»Det skal helst være sådan, at naboer,byens borgere og øvrige interessenteropfatter Køge Jorddepot og initiativernepå havnefronten som et godt projekt ogen god proces. Borgerne skal føle sigtrygge ved projektet, tro på det og kun-ne se de store fremtidige muligheder,som udvidelsen af havnefronten får forhele kommunen. Vi skal helst kommedertil, at borgerne bliver en slagsambassadører for projektet, både lokaltog internationalt. Og det mål når vi kunved at spille med helt åbne kort over forborgerne, de berørte virksomheder ogde mange interessegrupper!«, siger Tor-ben Hansen, Borgmester i Køge Kom-mune.

Køge Kommune har for at sikre engod dialog udarbejdet en kommunikati-onspolitik for Køge Jorddepot, og der erafsat personale til at føre politikken ud ipraksis. Fra midten af oktober vil interes-serede kunne finde oplysninger om pro-jektet på www.koegejorddepot.dk

Af Teddy Jacobsen, Køge Jorddepot

Etablering af et jorddepot giver Køge Kommune mulighed forat fremtidssikre Køge Havn. Det bliver muligt at åbne byenmod havet og dermed skabe en bedre sammenhæng mellemby, vand og strand.

Køge Havn udbygger


Køge Jorddepot – en forsyningsvirk-somhed i regi af Køge Kommune – eri fuld gang med at projektere arbej-det med at udvide Køge Havn.

Nord for det eksisterende havnebassin iKøge Havn skal der etableres et nyt hav-neareal på ca. 38 hektar. Det er her jord-depotet skal placeres og over de næstefire til seks år fyldes op med diverse jord-materiale fra byggerier i hovedstadsom-rådet. Jordmaterialet ligger indenforklasserne 1, 2 og 3, dvs. fra rent til lette-re forurenet jord.

De 38 hektar vil efter opfyldningudgøre en tiltrængt udvidelse af KøgeHavn og give mulighed for at tilbydekundene gode fremadrettede arbejdsvil-kår.

Den rene klasse 1 jord og indvundetsand fra havbunden vil fortrinsvis blivebrugt til at etablere nye rekreative area-ler og strande, der giver byens borgereen større og mere direkte adgang til atnyde Køge Bugt.

Det lettere forurenede klasse 2 og3 jord vil blive brugt til selve den fysiskehavneudvidelse. Men inden den førstelastbil kommer trillende med jord, vilder blive etableret en ydre dobbeltspunsvæg, hvor den ene spuns er med helttæt lås, så der ikke sker nogen forure-ning af Køge Bugt. Dobbeltspunsen ind-går senere i den nye bolværkskonstrukti-on.

Hele området vil blive omkranset afnye dækmoler, der skal beskytte det sto-re nye havneareal.

Havnen kan tage større skibeKøge Havn vil med denne udvidelsefremover kunne tage større skibe – ogsåfordi sejlrenden vil blive uddybet fra denuværende godt 7 meter til 8,5 metersdybde.

Efter etablering af jorddepot medkajindfatning vil Køge Havn råde over1200 meter ny kaj og i alt 2500 meterdækmoler En del af de nye moler kon-strueres sådan, at de indgår i det offent-lige rum med stiadgang for byens bor-gere.

Køge Kommune ønsker både at tilgo-dese Køge Havns fremtidige erhvervsin-teresser og borgernes ønsker om stadigbedre adgangsforhold til at opleve KøgeBugt og havet. Derfor har kommunenvalgt at gennemføre projektet i etmeget tæt samarbejde mellem Køge

Jorddepot/Køge Kommune og KøgeHavn, hvor sidstnævnte er ansvarlig foralle havnerelaterede konstruktioner.

Køge Jorddepot er den praktisketovholder i relation til tilrettelæggelseog udførsel af arbejdet og har dermedansvar for at koordinere de store arbej-der.

Der er tale om et meget langsigtetprojekt, hvor de bærende økonomiske

Projekt af international klasse

aftaler rækker 30 år frem i tiden. Tidsho-risonten for de konstruktionsmæssigearbejder rækker også flere år frem. Hvorlang tidshorisonten bliver afhænger istor udstrækning af tid og omfang fortilførsel af fyldmateriale fra de stor-københavnske byggepladser.

�

SØOPMÅLING

Udførelse af havneopmåling samt opmåling afkystnære områder tilbydes.

Udarbejdelse af: � Pejleplaner� Kurveplaner/differensplaner� 3D præsentationsplaner� Volumenberegninger� Side Scan Sonar� Magnetometer

Uafhængigt opmålingsfirma med ca. 45 medarbejdereog ca. 25 års erfaring i udførelse af søopmåling

LANDINSPEKTØRFIRMAET

Nellemann & BjørnkjærSTRANDVEJEN 18 • POSTBOKS 20 • DK-9100 AALBORG

TLF. 98 13 46 55 • www.nb.dk • FAX 98 11 56 26

Spunsning på Køge havn.


Store, krævende anlægsprojekterefterlader mange åbne spørgsmål.Derfor bliver det mere og merealmindeligt, at bygherre inddragerrådgivende ingeniørfirmaer og entre-prenørvirksomheder, så tidligt sommuligt i planlægningsfasen.

Køge Kommune var ikke i tvivl om, atKøge Jorddepot og den store udvidelsepå havnefronten skulle løses i partne-ring. Et projekt der løber op i 300-500millioner kr. sætter man ikke »bare« etenkelt firma til at administrere. Der er altfor mange uafklarede spørgsmål og flereforskelligt tænkende hoveder finder somregel bedre og billigere løsninger enddet, et enkelt firma kan klare. Desudenstår partnering for dialog og fællesskab,hvor alle lægger sig i selen for at skabedet bedste resultat indenfor givne øko-nomiske rammer, hvilket også er i trådmed kommunens ønsker.

Derfor var det helt naturligt, at KøgeKommune udbød de mange opgaveromkring arbejdet i partnering.

Mange kvalificerede firmaer visteinteresse for at deltage i det store pro-jekt. Udfra en række fastlagte kriterierfaldt valget på et samarbejde med detrådgivende ingeniørfirma Carl Bro Grup-

pen og entreprenørvirksomheden PerAarsleff A/S. For de to firmaer er partne-

ring ikke noget nyt. Firmaerne har alle-rede en del erfaring med partnering oger ikke i tvivl om, at partnering er kom-met for at blive.

Partnering sikrer, at alle stenbliver vendt»Det er en stor fordel, at vores entrepre-nørviden og erfaring med store infra-strukturprojekter bliver indarbejdet

Eksisterende forhold Køge by og havn.

Store projekter løsesbedst i partneringAf Teddy Jacobsen, Køge Jorddepot


meget tidligt i projekteringsfasen. Det ermed til at sikre, at tingene senere bliverudført i den rigtige rækkefølge, så viundgår forsinkelser og kan optimereøkonomien i et projekt. Desuden er deten klar fordel for så stort et projekt, atman kan sætte en masse mennesker, derer dygtige – på hvert deres område –sammen og lave en systematisk brain-storming, så flest mulige løsninger ogproblemer bliver tænkt ind i projektet

Ambitiøst Partnering CharterDette »kollektiv« med hver deres rollerog faglighed skal være projektetsambassadører og tovholdere i mange år.Hvad enten det drejer sig om bløde ellerhårde værdier.

Ambitionerne for projektet er foran-kret i et fælles udarbejdet PartneringCharter, der i korte kontante udsagnopgør de fælles mål og værdier.

Blandt målsætningerne kan nævnes:»Vi udviser åbenhed«, »Vi forstår athåndtere information til borgerne«, »Viskaber win-win situationer«, »Vi udviserøkonomisk fleksibilitet og fairness«, »Viskaber et godt psykisk og fysisk arbejds-miljø«, »Vi har godt humør på projek-tet«.

Nogle af succeskriterierne er: »Ingenarbejdsulykker«, »Miljømæssig anerken-delse fra interesseorganisationer«, »Atalle parter opnår tilfredsstillende økono-miske resultater«, »At naboerne opfatterdette som et godt projekt og en godproces«, »At optimere forholdene forborgere og kunder«, »Tilfredse slutbru-gere«.

Møder sætter projektet påskinnerDet fælles arbejde blev sat i gang i marts2005. Ambitionen om at arbejde for etfælles mål har allerede vist gode resulta-ter i projekteringsfasen. På såkaldte»granskningsmøder« mødes parterneog putter mere indhold og kød på mål-sætningerne så man vitterligt sikrer, atman når de opstillede succeskriterier.

fra start«, siger Jan Fogtmann, projektle-der i Per Aarsleff A/S. Det økonomiskeog praktiske ansvar omkring bygherre-rollen er forankret i Køge Jorddepot. Tre-enigheden – Køge Jorddepot, Carl BroGruppen og Per Aarsleff A/S – i tæt sam-arbejde med Køge Havn og Køge Kom-mune er således fælles ansvarlig forplanlægning, projektering og konstrukti-on. Desuden skal de håndtere og mod-tage jordmateriale til opfyldning.

Skitsering af Køge by og havn efter udvidelsen med badestrand syd for havnen.

�


at der hele tiden er fokus på miljø. På samme måde bliver der på møder

arbejdet med andre vigtige punktersåsom; samarbejdspolitik, politik i for-hold til interessenter og kommunikati-onspolitik.

I skrivende stund er de mange over-ordnede ideer på vej ned igennem enstor tragt, hvor de bliver til detailplaner.

Når juletiden nærmer sig er de mangemuligheder bearbejdet. Og næste forårfinder projektet sin endelige ramme, såde fysiske arbejder med drift oganlæggelse af jorddepot med mere kanbegynde først på sommeren.

�

Fotos: Køge Havn.

Inden for eksempelvis sikkerhed ogarbejdsmiljø er listet en lang række kravop, som skal være med til at opfyldesucceskriteriet »ingen arbejdsulykker«.Foruden almindelige arbejdsmiljøkrav -som at have en sikkerhedskoordinatorog en plan for sikkerhed og sundhed -vil der løbende blive holdt introdukti-onskurser og sikkerhedskurser for degodt 30 ansatte, der kommer til atarbejde med selve jorddepotet. Deansatte får også hver deres udstyrskasse.Der bliver sat plancher op omkring sik-kerhedsprocedurer med mere.

Miljørigtig projektering ogmiljøledelseProjektets miljøpolitik er også ved at bli-ve endevendt på granskningsmøder.Der er planer om at arbejde med mil-jørigtig projektering, med anvendelse afde rigtige materialer og værktøjer, såder svines mindst muligt og bruges fær-rest mulige ressourcer. Der arbejdesogså med at etablere en fælles miljøle-delse gennem hele projektforløbet. Detvil blandt andet sige, at der arbejdesudfra et miljøledelsessystem, der sikrer,


I flere lokale og regionale aviser kunneman i slutningen af maj 2005 og startenaf juni 2005 finde annoncer for et bolig-projekt helt ude på molen på Øster Hur-up Havn i Hadsund Kommune. Seere afregionalprogrammer i det nord- ogøstjyske blev heller ikke skånet i reklame-blokkene. Selv bagerposer blev uddeltmed reklame fra det kommende bygge-ri, og interessen viste sig også at værestor. Efter blot fire hektiske dage måtteejendomsmæglerne melde alt udsolgt.

Om projektetØster Hurup er en gammel fiskerby påJyllands østkyst. Der fiskes stadig fra hav-nen, der i sommermånederne bærer

præg af at være en levende lystbåde-havn med alt hvad dertil hører. ØsterHurup, der ligger i Hadsund Kommune,ligger ligeledes tæt på Lille Vildmose,hvor man som et led i udviklingen afområdet er ved at opføre Lille VildmoseCentret som attraktion for lokale og turi-ster. Alt i alt et område, hvor mangekommer for at opleve naturen såvel indei landet som ved kysten – men også etområde, hvor naturen skal beskyttes, ognyt byggeri skal afvejes i forhold til delokaløkonomiske gevinster, det med-fører.

Havnen i Øster Hurup har i nogengrad indtil nu været præget af forfald,og anvendelsen af store dele af havne-området til vinteropbevaring af bådehar bidraget til et rodet indtryk. Trods

gode initiativer fra de lokales side hardet ikke været muligt at højne områdetsgenerelle udtryk til moderne standard.

Hadsund Kommune blev opmærk-somme på dette, da man i 1995 over-tog Øster Hurup Havn. Behovet varenormt, og trods investeringer i kystsik-ring m.v. på 10 millioner kroner varbehovet ikke tilstrækkeligt dækket, hvor-for man samtidig med overtagelsenbesluttede sig for at sælge dele af area-lerne til en privat investor mhp. bolig-byggeri. Salget affødte en del debat, ogadskillige parter har været hørt i sagen.Afslutningen blev, at Hadsund Kommu-ne ved en planlægningstilladelse fra Mil-jøministeren og et offentligt udbudfandt frem til den helt rigtige investor,således at havnens fremtidige arkitekto-niske udtryk blev sikret bedst muligt.

Kuben Byg A/S’ forslag, som var etblandt forslag fra i alt tre konsortier,fremkom gennem et samarbejde medCarl Bro A/S og Arkitema A/S. Projektetblev baseret på en væsentlig ændring afde nuværende forhold på Øster HurupHavn, der umiddelbart virkede for trangtil en samlet ny bebyggelse. Ideerne bagdet nye boligområde blev derfor skabtpå det grundlag, at kystterritoriet nordfor havnen blev inddraget med 5.000m2 udover de 25.000 m2 mod syd jfkommunens udbud. Opfyldningen modsyd vil desuden tjene det formål at

Maritimt boligprojektpå Øster Hurup Havn

Af konsulent Jacob Jørgensen, Kuben Byg og seniorkonsulent Anders Bent Sørensen, Plan Consult Apsog teknisk chef Per Alstrup, Hadsund kommune

Havnen i Øster Hurup i Hadsund Kommune har været prægetaf forfald og har givet et rodet indtryk. Målet for omdannel-sen af havnene har derfor været at skabe en levende havn –byen skulle rykke ud på havnen hele året.


opfylde et lavvandsområde, hvor der idag ikke er tilstrækkelig udskiftning afvandet. Klitlandskabet mod vest skalfortsættes langs den nordlige kyst – hermed en karakter af strandeng markeretaf en stensætning – og danner såledesforgrund for kysthusenes udsigt ud overhavet.

Fra Arkitema A/S’ side blev alt gjortfor at sikre den nye bebyggelse et mari-timt udtryk, der vil være den eneståen-de placering ved vandet værdig. Boli-gerne vil blive opført som henholdsviskysthuse, der sikres en flot udsigt modden nordlige kyststrækning, og kajhuse,der får en flot udsigt over lystbådehav-nen og den sydlige kyststrækning. Kyst-husenes særlige karakter og tilknytningtil havet vil blive understreget af, at klit-landskabet fortsættes ind mellem huse-ne. Kajhusenes mere beskyttede place-

Hadsund Kommune som ejer af havnenvar i flere omgange ved at køre træt.Først da kommunen til sidst allierede sigmed konsulentfirmaet PlanConsult ApS iRanders, lykkedes det at få projektet til-passet, »miljømæssigt beskrevet« ogherefter endeligt godkendt af de over-ordnede myndigheder.

Undersøgelses- og godkendelsesfasenhar strakt sig over en 6 års periode, ogder har i den tid været holdt et stortantal møder med myndighederne. Derhar også været gennemført mangeundersøgelser, projektskitseringer ogbeskrivelser for at dokumentere, at engennemførelse af projektet vil kunne til-passes de mange natur- og kulturhistori-ske interesser, der knytter sig til områ-det, herunder også i forhold til de inter-nationale naturbeskyttelsesinteresser, ogat en gennemførelse af projektet i øvrigt

ring på havneområdet vil blive under-streget af, at der her vil blive etableretgræsarealer mellem husene. Placeringenpå havnen og den unikke udsigt diktere-de til en vis grad det arkitektoniskeudtryk og valg af materialer. Der erbevidst blevet stræbt efter en moderne,miljøbevidst arkitektur med naturligematerialer. Målet har været at skabeoplevelser såvel i boligens indre somydre rum. Boligen skal kunne fungeresom ramme for en komfortabel livsførel-se med fokus på familieliv og nære rela-tioner – i tæt kontakt med naturen.

Den svære vej frem… Det har med de mange lovregler myn-dighedsmæssigt været en lang og sværopgave at få projektet godkendt, og

Animationer af boligbyggeri og havneområde påØster Hurup Havn i Hadsund. Byggeriet forventesat stå færdigt sidst på året 2006.


vil give det eksisterende havneområdeet kvalitetsmæssigt løft, der samtidig ituristmæssig henseende vil være til storfordel for lokalområdet.

Det har også været en del af forbere-delsen at sikre, at der i forbindelse medet udbud af projektet var fastlagt såfaste rammer for den endelige anven-delse af havneområdet og den endeligeprojektudformning, at tilbudsgivernekunne tilgodese de mange særlige for-udsætninger, der ifølge resultatet afmyndighedsforhandlinger skulle respek-teres. Projektforberedelsen har derforogså omfattet udarbejdelsen af etudkast til en lokalplan, der fastlæggerklare rammer for projektudformningen,men som alligevel giver det spillerumfor projekteringen, at arkitekterne ikkepå forhånd var låst fast ned i så mangedetaljer, at forskellige arkitektoniske ide-er og løsningsforslag blev umuliggjort.

Erfaringerne fra projektudviklingen ogsamarbejdet med forskellige firmaersom tilbudsgivere har tydeligt vist, at demange besværligheder kan ende med etmeget tilfredsstillende resultat, menogså at ingen i forbindelse med lignen-de projekter om omdannelse af havne-områder skal forvente, at der under-søgelses- og projekteringsmæssigt fin-des nogen let vej gennem myndigheds-behandlingen.

Baggrunden for valg afprojektHadsund Kommune havde ved bedøm-melsen af de indkomne forslag samtbud haft en række forhold, der skulle til-godeses.


Kommunen har været opmærksom-me på den turistmæssige magnet, ØsterHurup gennem de senere år har udvikletsig til at være. Samtidig har det ogsåværet vigtigt for byrådet at sikre, atØster Hurup fortsat vil være et attraktivtsted at bosætte sig. Man har derfor pri-oriteret højt, at der skulle være tale omen afbalanceret sammenblanding af for-skellige former for beboelse, der vil ska-be liv hele året – og ikke bare om som-meren. Ønsket har været, at byen skullerykke ud på havnen.

Det aktuelle projekt blev valgt, idetdet indeholdt en kvalitet, der ikke var tilstede i de konkurrerende forslag. Med-lemmerne af byrådet har ligeledes væretopmærksomme på, at resultatet skullevære salgbart.

Den kommende byggefaseDen kommende opgave består iomdannelsen af havneområderne, derskal udvikle sig til et attraktivt boligom-råde. Inden udgangen af oktobermåned skal flere tusinde vognlæs renjord flyttes fra Hadsund til Øster HurupHavn. Hadsund Kommune har netopindgået aftale med en entreprenør omarbejdet.

Herefter følger klargøring af områdetog påbegyndelse af byggeriet. Først tilmarts 2006 afsluttes jordarbejdet ende-ligt, hvor området fyldes op med sand,der pumpes ind fra sejlrenden. Såledesvil området blive en naturlig del af deteksisterende miljø langs Kattegat.

Byggeriet forventes at stå færdigtsidst på året 2006.

�

Frederikshavn

København

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

Bureau for offentlig kommunikation

BYLIV

BYLIVUdvikling af byens rum handler om at sætte billeder på fremtiden og om at involvere borgerne på en vedkommende måde. Der skal tænkes information før, under og efter projekterne. Det kan Tankegang!

Tankegang står bag mange projekter – sammen med kommunerne. Vi er gode til at tænke i billeder, researche, møde folk på den lokale café eller ved pølsevognen og høre, hvad der rører sig.

For os handler byudvikling først og fremmest om mennesker – de mennesker, der bor og færdes lokalt.


For få år tilbage blev det besluttet, atKalundborg Havn skulle arbejde på, atblive en af de nye destinationer på detvoksende marked for krydstogtturismeni hele Balticum-området.

Årsagen til interessen for dette nyemarkedssegment er mangesidigt. Af heltindlysende årsager, som kan nævnesher, har alle byer interesse for øgning afturismen og turismeindustrien med degode følger dette har på blandt andethandel og arbejdspladser og PR forbyen.

For Kalundborg Havn er dette en delaf forretningen. Som de fleste andrestørre danske havne er vi forpligtiget tilat drive havnen på forretningsmæssigevilkår med krav til fornuftige årlige resul-

tater på bundlinien. Og efter devisen joflere markedssegmenter desto flereanløb og dette skulle gerne munde ud ihøjere omsætning og indtjening.

Endelig skal man ikke underkendeværdien af, at tage et nyt forretnings-område under behørig markedsanalysemm. Det giver drive og udvikler heleorganisationen, næsten uanset resulta-tet.

Potentiale for anløb Kalundborg Havn har en god beliggen-hed i umiddelbar tilknytning tildybvandsruten i Storebælt og hervedogså i ind- og udsejlingskorridoren til og

fra Østersøen. Dette sammenholdt med, at der er

en meget stor vanddybde i fjorden og ihavnebassinerne (op til 15,0 m). Endvi-dere er Kalundborgs geografiske place-ring på Sjælland rigtig god i relation tilpassagerernes udflugtsture. Udover turetil seværdigheder i lokalområdet er derogså mulighed for guidede busture tilKøbenhavn, Roskilde og Odense, deralle kan nås indenfor en kørselstid mel-lem 1 og 11/2 time.

Endelig så Kalundborg Havn ogsåmuligheden i, at blive »turnaround«havn, da kørselsafstanden til Køben-havns lufthavn ligeledes er indenfor før-nævnte tidszone.

Når rederierne sender deres skibe tilBalticum i sommermånederne udpegesofte en havn, hvor passagerer skiftesefter hver togt. En sådan havn kaldesinternt i branchen »turnaround« havn.

MarkedsføringenMed dette som grundlag påbegyndteKalundborg Havn en intensiv markeds-føring over for krydstogtsbranchen. Det-te arbejde udføres, som alt andet salgs-arbejde, ved deltagelse med en standved messer rundt om i verden, hvordenne branche mødes, og vi anvendte»direct mail« kampagner, telesalg,

Af havnechef Bent Rasmussen, Kalundborg havn

Det er lykkedes Kalundborg Havn, at tiltrække krydstogtsskibei sæsonen 2005. Bagved ligger et massivt og længerevarendemarkedsføringsarbejde og en stor indsats fra kommune ogmange lokale kræfter.

Kalundborg Havn:

Ny krydstogtdestination i Danmark


opsøgende salgsarbejde hos potentiellekunder samt - efterhånden - personligtkendskab til beslutningstagerne.

De havne der er inde - eller har væretinde - i denne markedsføring vil vide, atdet er en lang og trang vej – fyldt medsten – at få bare et lille fodfæste indenfor i denne branche med mindre hav-nen er placeret i en hovedstad eller til-svarende størrelse by. Der er mangehavne/byer i hele Østersøområdet, dergerne vil ind på dette marked og tilby-der sig som ny destination.

Der er mange andre faktorer, der gørdet til en langvarig proces. Eksempelvishar rederierne en flerårig planlægnings-horisont, hvilket vil sige, at deres skibesbesøgsdestinationer er besluttet flere årfrem i tiden.

Premiereåret 2005Trods ovenstående er det lykkes Kalund-borg Havn på ganske få år, at få et vistfodfæste i denne branche. Hen oversommeren i år har vi så haft vores pre-miere år som krydstogtdestination. Altsåhvor skibet kommer på et dagsophold.Vores vision om evt. også, at kunneanvendes som »turnaround« havn erikke på skrivende tidspunkt mundet ud ikonkrete resultater og lader vente lidt påsig.

De 4 anløb i indeværende år startededen 21. maj 2005 med anløb af det ita-lienske krydstogtskib »Costa Marina«.

Krydstogtet var et kort 3 dages togtmed næsten udelukkende tyske passa-gerer.

Skibet ankom kl. 1300 og afgik vedmidnat. Om bord var 800 passagerer ogca. 400 besætningsmedlemmer.

Det var et godt premiereskib for 3dage efter; nemlig den 24. maj 2005,havde vi besøg af P&O`s nybygning»Arcadia«.

Skibet er det største skib vi har haftinde i vores inderste havneafsnit.

Skibets højde og ikke mindst længdepå 290 m. synede betydeligt ikke alene iKalundborg Østhavn, men også i storedele af byen. Skibet ankom med ca.2000 passagerer og ca. 850 besæt-ningsmedlemmer. De fyldte betydeligt ibybilledet denne dag. Her skal manhave in mente, at der i hele Kalundborgkommune bor ca. 20 000 personer.

Den 21. juli var det Swan Hellenic`s»Minerva 2«, der gæstede havnen med838 passagerer og 376 besætningsmed-lemmer.

Sæsonens sidste skib var »Black Watch« fra Fred. Olsen Cruise Line, deranløb 21. august kl. 0800 med afsejling2300 med ca. 1100 passagerer og

Punkt-relining af utætte betonrør med Kempe Manchetten

COBALCH ApS Rørledningstilbehør Bregnerødvej 132 3460 Birkerød

Tel.: 45820533 Fax: 45820118

Mail: [email protected] Homepage: www.cobalch.com

- Punkt-relining af samlinger i betonrør - Store besparelser til jordarbejde, da montering foregår indvendigt fra nedgangsbrønde uden opgravning - Ingen trafikforstyrrelser - Afgreninger og huller kan tætnes - Tillader yderligere sætninger af rørsamlinger - Nedsætter ikke den hydrauliske kapacitet - Står for op til 15 bars tryk indvendigt og op til 1 bars tryk udvendigt - DVGW godkendt efter KTW regler for drikkevand - Udlejning af montageudstyr

besætningsmedlemmer. En søndag medflot sommer og høj temperatur samtbyens forretninger åbnet til begivenhe-den var med til, at gøre Kalundborg tilen dejlig afslutning på disse passagererskrydstogt.

Kalundborg klædt på til at modtage de mangekrydstogtsturister.

Forberedelserne

Alle i Kalundborg – her skal bl.a. næv-nes Turistkontor, Turistforeningensbestyrelse, Handelsstandsforeningen, deenkelte forretningsdrivende, Museumog øvrige seværdigheder samt ikkemindst Kalundborg Kommune harbidraget positivt til og forberedt sig på,at dette nye initiativ skulle blive en suc-ces og give de mange udenlandskegæster det allerbedste indtryk og ople-velse af en dansk provinsby.

Forretningernes udstillingsvinduer fiken ansigtsløftning og byens gader, stræ-der, bænke og grønne områder var ren-gjort og friseret. Marked blev etableret iden gamle Højby osv.

Borgere i byen med kendskab tilbyens seværdigheder og historie stilledesig til rådighed, hvorved vi havde et heltkorps af sprogkyndige guider, der harvist sig som unikke ambassadører til, atsælge vores by overfor turisterne samtagere guider på bedste vis.

Havnen har i premiereåret bl.a. stilletshuttlebusser gratis til rådighed for fritransport mellem skibet og Kalundborgsbymidte. Skibene blev modtaget (ellersendt af sted ) med et entertainment på

�


kajen, der på de forskellige anløb harvekslet fra pigegarde på kajen til opvis-ning fra en lokal folkedanserforening ogfyrværkerishow.

Evaluering efter besøgene Passagererne har givet os meget pænekarakterer som krydstogtdestination.

Vi har bl.a. modtaget mail fra passa-gerer med rosende bemærkninger ogikke mindst har passagernes evaluerings-skemaer, der afleveres til rederiet eftertogtet, været meget pæne vedrørendebesøget i Kalundborg.

Bemærkninger såsom »dejligt at sedet rigtige Danmark«, »godt krydstogt-åndehul mellem bymetropolerne«,»utrolige venlige mennesker og fanta-stisk pæn, ren og velholdt by« har gåetigen i evalueringsskemaerne. På de for-skellige udflugtsture som rederierneudbyder til deres gæster og som de såkan købe sig til på opholdet i Kalund-borg har bl.a. Birkegårdens haver væreten stor succes med mange besøgende.

UdbyttetByens handelsliv havde forventet etstørre salg til de sejlende turister end derent faktisk opnåede. Udskænkningsste-

FremtidenMed de positive tilbagemeldinger Ka-lundborg Havn har fået i premiereårethar vi naturligvis mod på at fortsattevores markedsføring af Kalundborg somny krydstogtdestination og lade dettesegment indgå som et af vore forret-ningsområder.

Skibsanløbene i premiereåret harmedført tyske, men fortrinsvis engelskegæster, men vi glæder os også til, atkunne byde de første amerikanskegæster en forhåbentlig snarlig velkomst.

Kalundborg Havn tror således på, atvi over år har potentiale til, at vi kan øgeantallet af krydstogtanløb og måske påsigt komme op på et tocifret antal iløbet af en sommersæson.

Krydstogtturismen er stærkt voksendepå globalt plan og derved også i Øster-søområdet. Billetpriserne for et kryd-stogt er faldende og sælges nu i visserederier til et prisleje, der svarer til encharterrejse til f.eks. de Canariske øer.

Mange vil hermed få lyst til og mulig-hed for, at besøge en række østersølan-des byer på et uges krydstogt . Derforvil rederierne have en interesse i, at fin-de nye destinationer præcis som vi harset det i den danske rejsebranche.

�

der og beværtningerne havde naturlig-vis mange gæster. Det må derfor væreen udfordring for det almindelige han-delsliv – ligesom i andre turistbyer – athave nøjagtig det på hylderne som turi-sterne absolut MÅ have med hjem.

Til gengæld må man ikke undervur-dere de meget store antal besætnings-medlemmers købekraft og det er heltandre – og almindelige – forbrugsvarerde går efter ved shopping i byen.

Reklamen og omtalen i medierne omanløbene betød imidlertid et betydeligtantal mennesker fra nær og fjern kom tilKalundborg på anløbsdagene, hvorvedet mersalg for forretningerne ofte frem-kommer.

Byens turistkontor og byens sevær-digheder har selvsagt haft succes vedanløbene.

For Kalundborg kommune og byensom helhed har den megen omtale afanløbene i såvel den skrivende pressesom regionalradio og tv givet byenmeget PR, som bl.a. kan få betydningfor den fremtidige turisme i byen.

For Kalundborg Havn betyder ethvertskib en meromsætning. Ikke alene forHavnen, men også for de mange privateog offentlige aktører der medvirker til, athavneforretningen »kører«. Det drejersig bl.a. om lods, bugserbåde, for-tøjningsfirmaer, vagtselskab, serviceleve-randører til skibet og skibsagenturer.

Kalundborg nåede at have besøg af 4 krydstogtsskibe i 2005.


I denne artikel har vi ikke gjort meget udaf at beskrive alle principperne og meto-derne i partnering, da vi mener, at dettenu er gjort før, se f.eks. artiklen omNATURAMA i S&H nr. 1, 2004, hvor der

er fokuseret på partneringprocessen. Istedet har vi her valgt at lægge vægtenpå de vigtigste erfaringer fra brugen afpartnering i den tidligere fase af etmeget kompliceret anlægsprojekt.

Århus Å :

Komplicerede projekterkan kun løses i partnering!

Af projektleder Mette Vangkilde Gram,Vejkontoret, projektleder Anne Laustsen, Miljøkontoret, og afdelingsleder Tina Sølberg Dybbro, alle StadsarkitektensKontor, Århus Kommune, samt bygherrerådgiver Jørn Kaltoft Nielsen og udviklingschef På Tværs, Henrik Kærgaard begge NIRAS

De to første etaper i frilægningen af Århus Å, der blev gen-nemført i 1996 og 1998 har været en meget stor succes forbyen og bylivet, og har givet Århus Midtby en helt andenkarakter. Nu skal næste etape af Århus Å frilægges – der er taleom strækningen fra Immervad Bro til Vester Allé. Her beslutte-des det at gennemføre projektet i partnering for at kunnehåndtere den meget store kompleksitet og de mange vanske-ligt forudselige forhold, som dette projekt rummer. Artiklenbeskriver nogle af de væsentligste udfordringer og erfaringermed dette i den indledende fase.

Læserne af denne artikel er velkomnetil at kontakte forfatterne for yderligereoplysninger.

Århus Å frilægges – og etforsinkelsesbassin iMølleparkenI 1989 besluttede Århus Byråd, at ÅrhusÅ skulle genåbnes på strækningen fraChristians Bro til Århus Havn.

Visionen med projektet er engenåbnet å, som knytter det historiskeådals-landskab sammen med den frem-tidige udvikling af områderne i ÅrhusHavn.

Den første etape, Immervad til Skt.Clemens Bro, blev indviet i 1996. Åretefter påbegyndtes frilægningen afstrækningen mellem Skt. Clemens Broog Mindebrogade, som stod færdig i1998.

Der hersker ingen tvivl om, at deførste etaper af frilægningen har medvir-ket til at skabe et attraktivt og levendebymiljø som supplement til Strøget oggågaderne i Århus Midtby.

Med gennemførelsen af Busgadegen-nembruddet, og derved omlægningenaf busserne fra Frederiksgade til den nye

�


Hvorfor partnering i etanlægsprojekt?

Partneringmodellen – der jo mest anven-des i byggesektoren – er valgt her, fordide to projekter både hver for sig og til-sammen er meget komplicerede og påen række områder også uforudselige.Som eksempler herpå kan nævnes føl-gende forhold: Der er meget lidt plads tilat udføre de omfattende arbejder langsåen, der er ukendte konstruktioner og etutal af ledninger i jorden overalt i områ-

det, der er en del af det gamle Århus, derer vanskelige jordbundsforhold mangesteder og en kompliceret hydrogeologi,der er et utal af interessenter og berørteparter i området, og alt skal kunne funge-re stort set normalt i hele anlægsperio-den, herunder både trafik og forretnings-liv – og så skal logistikken i selve projek-tet, herunder byggepladserne også kun-ne fungere i hverdagen.

Der er således mange forhold, der ikkevil kunne planlægges, men skal håndte-res undervejs når de dukker op – og sam-

tidig skal der være styr på øko-nomien hele vejen. Den sam-lede kompleksitet af projekter-ne er således meget høj – etforhold, der erfaringsmæssigtgør det vanskeligt at udvikle,planlægge og gennemføre etprojektforløb på mere traditio-nel vis. Her kommerpartneringmodellen ind somen positiv mulighed med sinfleksibilitet og dynamik – for-udsat, at den kan bringes til atvirke efter hensigten!

Udfordringen i enkompliceretbygherreorganisationI de indledende overvejelserom organiseringen og udbud-det af projekterne blev dethurtigt klart, at en af de væs-entligste organisatoriskeudfordringer i netop detteprojekt var en relativt kompli-ceret og opdelt organisationpå bygherresiden.

Der er tale om en klassiskforvaltningsorganisation i en

Oversigtsplan over arbejdsområdet for den aktuelle etape af frilægningen af Århus Å

bustunnel er forudsætningen for at fri-lægge åen på strækningen fra Immer-vad til Vester Allé etableret.

Med indstilling af 19. april 2004besluttede et enigt byråd den 24. juni2004 at igangsætte projektet for frilæg-ning af åen mellem Immervad og Grøn-negade samt forskønne de eksisterendeå-sider på strækningen mellem Grønne-gade og Vester Allé, og i tilknytning her-til at forskønne byrummet på helestrækningen mellem Immervad ogVester Allé. Projektet for åen ønskesudført i en høj standard sva-rende til den strækning, derallerede er frilagt. Udførelsenpåbegyndes medio 2005 ogskal være færdig ultimo2007.

Etablering af forsinkelses-bassinet og tilhørende led-ningsanlæg er en del af enhandlingsplan for det over-ordnede kloaksystem i midt-byen. Der fokuseres her pånedsættelse af opstuvningsni-veauet og aflastning til Århuså under regn samt på gene-relle driftshensyn. Der ønskessåledes udført arbejder påkloaksystemet, der optimererfunktionen af det eksisterendekloaksystem i Åboulevarden.

Da projekterne er tidsmæs-sigt sammenfaldende oganlægsteknisk griber ind ihinanden, har Århus Kom-mune valgt at realisere pro-jekterne samtidigt. Miljøkon-toret er ansvarlig for forsin-kelsesbassinprojektet, som ertakstfinansieret, og Vejkonto-ret er ansvarlig for å-projek-tet, som er skattefinansieret. Arbejdsområdet ved Århus Å set fra Immervad.


stor kommune, og der er mange grundetil, at den er, som den er. I en situationsom den foreliggende med et megetkompliceret projekt i partnering, kan denimidlertid godt give problemer. Her erdet nemlig helt afgørende, at projektor-ganisationen er nærmest hensynsløstenkel for at tingene kan fungere – og ker-nen i denne projektorganisation er kom-petencegruppen, hvor alle relevante partermødes hyppigt og løser projektets løben-de opgaver og problemer på møderne.Der er altså en næsten arketypisk konfliktmellem bygherrens basisorganisation ogprojektorganisationen – der jo også erskabt for at løse meget forskellige opga-ver.

I ordet »kompetencegruppe« ligger, atdet er helt afgørende, at medlemmerneer kompetente, både fagligt/professioneltog ikke mindst beslutningsmæssigt – erdette ikke tilfældet, fungerer kompeten-cegruppen ikke, og så fungerer projektor-ganisationen heller ikke. Her er det selv-følgelig særligt vigtigt, at bygherrens toprojektledere kan træffe beslutninger ikompetencegruppen og ikke hele tidenskal »hjem og spørge«.

Der er 3 organisatoriske niveauer fraprojektlederne til det fælles besluttendeniveau for de tre enheder i 2. magistrat,der er involveret i projektet (og så er detpolitiske niveau ikke medregnet) – herud-over er Stadsarkitektens kontor både byg-herre og udførende, og Naturforvaltnin-gen er også tilknyttet projektet via Stads-arkitektens kontor. Endvidere er der detyderligere forhold, at det ene projekt erbrugerfinansieret og det andet skattefi-nansieret, hvilket indebærer at økonomi-en skal holdes adskilt på de to projekter.Så det er ikke svært at se, at det kunneblive en problematisk tjans at være byg-herrens projektleder i denne situation.

Denne problemstilling blev håndterethelt tidligt i forløbet ved at samle heleledergruppen for projektlederne internt iÅrhus Kommune til en fælles workshopog gennemarbejde situationen og krave-ne til arbejdet i projektorganisationen ogkompetencegruppen.

Der var stor interesse for dette, og heleledergruppen deltog i mødet, der forløboverordentligt konstruktivt og produktivt– der var fuld enighed om, at få tingenetil at fungere ved at opretholde en tætdialog mellem lederne i bygherreorgani-sationen, så projektlederne hele tidenkunne have det nødvendige mandat ogalle opståede problemer kunne bliver løsthurtigt og effektivt. Dette er i alt væsent-ligt lykkedes siden – og projektet harogså rykket lidt ved organisationen ipositiv retning!

�

Nyt fra COK Planchefenfor planchefer, ledende medarbejdere i planafdelinger samt ledende stabs-medarbejdere, der arbejder med planlægning/kommuneplanlægningKursusperiode: 24.11. – 25.11.2005

Fusionsledelsefor chefer og ledere med direkte personaleansvarKursusperiode: 07.12. – 09.12.2005

Professionelt lederskabfor chefer og ledere som ønsker at fortsætte egen ledelsesudvikling, harmindst 4-5 års erfaring, måske har anden lederuddannelse bag sig og harselvstændigt personale- og budgetansvarKursusperiode: Der afvikles 2 hold med start i 2006,se www.cok.dk/dkh

Fra sokkel til kipFor ledere og medarbejdere, der har været beskæftiget med byggesagsbe-handling igennem minimum et par årKursusperiode: 11.12. – 14.12.2005

Projektledelsefor administrative medarbejdere og andre, der skal til eller netop erbegyndt at arbejde med projekterKursusperiode: 16.11. – 18.11.2005

Den gode projektansøgning – internationale projekterfor ledere og administrative medarbejdere, der står foran eller allerede hargjort sig de første erfaringer med at lave projektansøgningerKursusperiode: 14.12. – 16.12.2005

Personlig kompetence - selvledelsefor ledere og medarbejdereKursusperiode: 16.11. – 18.11.2005

Værdigrundlag i den nye kommunefor chefer og ledereKursusperiode: 20.11. – 22.11.2005

Forhandlingsteknik og –metoderfor ledere i forvaltningerne og decentrale ledere samt personalekonsulenterKursusperiode: 22.11. - 24.11.2005

Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959


Projektets organisation sammensattesherefter således:• Projektets styregruppe består af direk-

tør- og chefniveauet i Århus Kommu-nes 2. magistrat, dvs. direktør,vejchef, miljøchef og stadsarkitekt,samt en ledelsesrepræsentant frateamentreprenøren og bygherre-rådgiveren; herudover er projektlede-ren fra teamentreprenøren sekretærfor styregruppen og samtidig for-mand for kompetencegruppen ogudgør dermed den daglige forbindel-se mellem de to centrale grupper iprojektet.

• Kompetencegruppen vil variere noget isin sammensætning undervejs i pro-jektet, idet den hele tiden vil rummealle centrale nøglepersoner fra alleparter i den aktuelle fase af projektet.Bygherren er repræsenteret ved sineprojektledere, se diagrammet oven-for, i nødvendigt omfang suppleretmed deres afdelingsledere, og alleøvrige parter med deres øjeblikkeligtaktive nøglepersoner i projektet.Teamentreprenørens projektleder erformand for kompetencegruppen.

Valg af projektteam – medvægt på samarbejde og enkelorganisering!Udbudet gennemførtes som begrænsetudbud efter EU’s bygge- og anlægsdirek-tiv. Projekterne blev udbudt som team-entreprise i henhold til partneringmodel-len. Der er dog ikke tale om en »ren«partneringmodel, idet det er forudsat, atrealiseringsfasen gennemføres som tototalentrepriseaftaler efter udviklingsfasener afsluttet. Dette forhold, samt et valg afat låse priserne allerede i tilbudsfasen gaven del diskussioner med de bydendehold under spørgerunden.

Der er indgået en fælles partneringaf-tale for de to totalentrepriseaftaler, somgælder såvel i udviklingsfasen som i reali-seringsfasen.

IncitamentsmodelDet er en stående og vigtig diskussionindenfor partnering, hvorvidt incita-mentspuljer er vigtige, eller det er mereafgørende at få selve samarbejdsproces-sen til at fungere. Dette udbud indeholdten incitamentsmodel, som var baseret påfølgende to puljer:Bygherrens risikopulje, der rummer følgen-de udgifter:• Udgifter til analyse og bortskaffelse af

forurenet jord, undtagen let forurenetjord;

• Uforudseelige udgifter ved arbejds-standsning på grund af fortidsminder;

• Uforudseelige udgifter tilsikring/standsning af arbejdet ved å-vandstand over kote 1,5;

• Udgifter til bortskaffelse/håndtering afkabler og ledninger, som ikke er vistpå tegninger;

• Udgifter til bortskaffelse/ombygningaf gamle underjordiske bolværker;

• Ekstraudgifter ud over de i udbudsma-terialet anførte til forundersøgelser foren eventuel anden bassinplaceringudenfor det område, som allerede erdækket;

Fælles incitamentspulje, der rummer føl-gende udgifter og som totalentrepre-nøren opfordres til at supplere i tilbud-det:• Udgifter som følge af udvidede vinter-

foranstaltninger og høj vandstand iåen;

• Projektoptimeringer, dvs., besparelserog tillæg som kompetencegruppen ifællesskab finder i udviklingsfasen og irealiseringsfasen, uden at disseændringer berører kvaliteten og funk-tionen;

• Uforudsete og uforudselige udgifter,som totalentreprenøren ikke kunnetage i betragtning på tidspunktet forafgivelse af tilbud, med undtagelse afuforudseelige udgifter, der afholdes afbygherrens risikopulje.

Udgifter til bygherrens eventuelle ønskerom projektændringer i forhold til

udbudsmaterialet var ikke omfattet afpuljerne.

Puljerne indgik i økonomien i tilbuds-bedømmelsen. Ved afleveringen delesden fælles incitamentspulje mellem total-entreprenør, bygherre, totalentrepre-nørens rådgiver og de øvrige deltagere ipartneringsamarbejdet, i et forhold somtilbudsgiveren skal anføre i tilbuddet –dette gælder også ved underskud i pul-jerne

TildelingskriterierKontrakten blev tildelt det økonomiskmest fordelagtige bud ud fra følgendeunderkriterier og vægtning af disse:• Økonomi Vægt40%• Kvalitet og

projektoptimering Vægt 30%• Kompetence og

organisering Vægt 20%• Planlægning Vægt 10%

Det er en betydelig udfordring ved den-ne type af udbud i partnering, at organi-sering, arbejdsprocesser og samarbejdeer så helt afgørende for succes – dettegælder både samarbejdet på det byden-de team og mellem dette og de øvrigeaktører i projekterne. Samtidig er dettehelt reelt meget vanskeligt at vurdere påbaggrund af et skriftligt udbudsmateriale,og udbudsreglerne gør det generelt van-skeligt at komme særligt tæt på dette.

I dette forslag blev det søgt løst ad flereveje. Dels blev der i udbudsmaterialetbedt om specifikke beskrivelser af organi-sering og samarbejde i partneringproces-sen som f.eks.• Beskrivelse af totalentreprenørens

hensyn til omgivelser og interessenterunder udførelsen, herunder forslag tiltilrettelæggelse og afvikling af samar-bejdet med beboere og erhvervsdri-vende i området jf. punkt 9.8.

• Beskrivelse af planlægningsprincipperunder udviklingsfasen og udførelsesfa-sen, f.eks. trimmet byggeri eller tilsva-rende.

• Beskrivelse af projektorganisationen,herunder funktionsbeskrivelser ogprokuraforhold for nøglemedarbejde-re.

• Redegørelse for hvorledes fagligekompetencer, herunder udførelses-kompetence, leverandørkompetenceog fagspecialisters viden, successivtinddrages under projektering ogudførelse, samt i kompetencegrup-pens arbejde.

• Forslag til optimering af partne-ringsamarbejdet, herunder hvorledespartneringprocessen forankres i heleprojektorganisationen og videreførestil byggepladsorganisationen.

Faktaboks, projektets parter:

Bygherre: Århus Kommune, Magistratens 2. afdeling, Vejkontoret og Miljøkontoret;

Teamentreprenør: E. Pihl & Søn A. S.;

Rådgiver, arkitektur: Stadsarkitektens Kontor;

Rådgiver, projektering: Viggo Madsen A/S;

Underrådgivere: Naturforvaltningen og Birk Nielsens Tegnestue;

Underentreprenører: Züblin Scandinavia A/S, Jacobsen og Blindkilde A/S, VMAnlæg A/S

Bygherrerådgiver: NIRAS


Herudover blev alle det enkelte teamsnøglepersoner bedt om at besvare etantal personlige spørgsmål skriftligt somen del af tilbudsmaterialet; disse besvarel-ser indgik i vurderingen under kompe-tence og organisering.

Endelig blev der i forbindelse medudbudsrunden afholdt tekniske afkla-ringsmøder med alle de bydende hold,hvor holdene også blev vurderet samar-bejdsmæssigt, dels på baggrund af til-budsmaterialet og dels ud fra mødernesforløb.

Der blev ved afslutningen af dissemøder stillet kritiske spørgsmål til holde-ne af en konsulent med særligt fokus påde samarbejdsmæssige forhold, både påbaggrund af nøglepersonernes besvarel-ser og af mødernes forløb.

I det konkrete udbud blev prisen denafgørende faktor for udfaldet – og denblev også en væsentlig udfordring fordet videre forløb, idet det vindendeteams pris var ca. 7 millioner DKK højereend den til rådighed værende bevillingtil de to projekter!

Betydningen af et godt kick-off-seminar for hele holdetMange tidligere erfaringer har vist, at etgodt kick-off-seminar for hele gruppenaf aktører i projektet efter valget afentreprenørteam, er en afgørende for-udsætning for et godt partneringforløb;der blev derfor lagt meget vægt på det-te seminar, der blev afholdt over 2 dagei januar måned 2005.

Kick-off-seminaret blev tilrettelagtmed fokus på følgende forhold:• Lære hinanden godt at kende;• Finde frem til fælles værdier og spille-

regler for samarbejdet i projektet;• Håndtere eventuelle konflikter bedst

muligt og skabe en god traditionher;

• Få projektet organiseret og begyndearbejdet med de centrale problem-

stillinger i både kompetencegruppeog styregruppe;

Der var meget fin tilslutning til seminaretfra alle parter – således var både styre-gruppe og kompetencegruppe til stedepå hele seminaret og begge gruppernefik påbegyndt deres arbejde og holdt deførste møder på selve seminaret. Der varen meget positiv og samarbejdsorienteretindstilling fra alle deltagerne på semina-ret, og samarbejdsprocesserne gik sågodt, at der blev nået en del mere endplanlagt. Hele seminaret blev dokumen-teret som grundlag for det videre samar-bejde i projektet.

Det viste sig dog hurtigt på seminaret,at problemstillingen med økonomien (demanglende ca. 7 millioner DKK) heltnaturligt fyldte meget i alles bevidsthed.Derfor blev programmet justeret under-vejs, så denne problemstilling kunne blivehåndteret så effektivt som muligt. Derblev således hurtigt nedsat en gruppe tilat arbejde intensivt med dette forhold;denne gruppe påbegyndte sit arbejdeallerede på seminarets første dag, ognåede de første resultater og planlagdesit arbejde i den følgende måned, hvorøkonomien skulle afklares.

Det lykkedes i denne proces at findebesparelser på ca. 5 millioner DKK ud afet samlet budget i størrelsesorden 70millioner DKK (en yderst imponerendepræstation!), hvorefter de resterende ca.2 millioner DKK blev skaffet via en til-lægsbevilling. Alle var enige om, at det-te resultat var meget flot på baggrundaf det vanskelige udgangspunkt, og det-te forløb blev generelt vurderet som enmeget væsentlig og positiv prøve på detvidere samarbejde i projektet.

…og hvordan holder man sådampen oppe videre frem?Godt begyndt er halvt fuldendt, sigerman jo – og det har meget på sig, også

i partnering. Der er i dag ingen tvivlblandt deltagerne om, at det gode for-beredelsesarbejde for projektet, og etvelgennemført kick-off-seminar, hvor enmuligt hovedkonflikt om økonomienblev håndteret seriøst og professionelt afalle parter, for derefter at munde ud i enrigtigt god og acceptabel løsning i løbetaf den efterfølgende arbejdsperiode, hargivet et godt grundlag for det fremtidi-ge samarbejde videre i projektet.

Der er dog heller ingen tvivl om, atdette ikke er nok til at sikre den videresucces. Dette kræver en konstantopmærksomhed hele vejen igennem,ikke kun på projektet og dets mange oghele tiden skiftende krav til alle deltager-ne, men også på processen mellem del-tagerne – og her er kompetencegrup-pen det afgørende forum, hvor denneopmærksomhed skal praktiseres.

Der er nogen i kompetencegruppen,der skal tage ansvar for dette og sørgefor, at det finder sted, for det er næppenoget, som alle kan gøre hele tiden. Derer med andre ord nogen i gruppen, derskal påtage sig hele tiden at »mærkeefter« om processen er på sporet og sør-ge for at reagere og tage diskussionen,når tvivlen melder sig. Det kunne værebygherrens repræsentanter, da det erbygherren, der har valgt partneringfor-men og derfor har et stærkt fokus på, atden lykkes. Det er også bygherren, dermåske har de største kommunikati-onsmæssige og koordineringsmæssigeudfordringer i sin egen organisation,hvilket yderligere kunne gøre rollen somopfølger på samarbejdsprocessen rele-vant. Det kunne også være bygherre-rådgiveren, eller opgaven kunne gå påomgang i kompetencegruppen – mennogen skal have fokus på processen ogtage ansvaret for at handle på tvivl ogmislyde undervejs!

Det videre forløb af projektet gennemrealiseringsfasen vil vise, hvordan dennefunktion vil blive varetaget og kommertil at fungere… �

Aftenstemning fra den allerede fritlagte del af Århus Å


Stedet er Materielgården i Hvidovre.Den har i mange år været rammen omde ansatte, som vedligeholder veje ogarealer i kommunen. Her er mangehistorier om tidligere tiders »sjove«medarbejdere, og hvordan arbejdet erblevet udført igennem årene. Og her ermange traditioner for, hvem der udførerhvad, og hvordan man plejer at gøretingene. Det står nu for skud. For nyemedstyrende grupper skal gøre op medformandskulturen og ændre hverdagenfor medarbejderne.

For meget fravær og utilfredshedmed ikke selv at få lov til at bestemme,startede det hele. Og fra ledelsens sideville man gerne gøre noget nyt. Denhøje sygeprocent betød både tabte res-sourcer i det daglige, men var jo også ettegn på, at noget ikke var helt i ordenpå arbejdspladserne. Man mente, at dervar en sammenhæng imellem alt formeget fravær og arbejdsmiljøet, så bådei samarbejdsudvalg og hos ledelsen varman enige om, at der skulle gøresnoget. Samtidig stillede nye medarbej-

dere krav om selv at være med til atplanlægge deres arbejde, i stedet for atformanden bestemte.

Direktøren for Teknisk Forvaltning fikderfor lavet en undersøgelse af medar-bejdernes trivsel. Og de gik i gang medat ændre organiseringen af afdelingenog formændenes roller og en ny ledelseblev ansat.

Noget måtte gøres vedsygefraværetUndersøgelsen viste, at der var proble-mer. Medarbejderne var ikke rigtig gla-de for at gå på arbejde, og med denmåde arbejdet blev ledet på. Mange for-talte, at de ikke følte, at de fik lov til atudnytte deres evner eller deltage i forde-lingen af arbejdet. »Der var rigtig man-ge, som følte, at de ting de kunne,jamen de blev bare ikke brugt i det dag-lige. Og folk er altså ikke glade for at gåpå arbejde, når de ikke må tage et initia-tiv« fortæller Carsten. Der var derfor

bred enighed om, at hvis skuden skalvendes, så er det nogle af de helt storeændringer, der er brug for. Ledelsenmeldte ud, at man ville starte en procesmed at indføre medstyrende grupper.Ideen kom dog også fra gulvet. Kurt vardengang tillidsmand for Parkområdetsmedarbejdere, og så muligheden for atindføre en helt ny måde at lede og for-dele arbejdet på. »Men når jeg sagdedet til folk, røg øjenbrynene helt op ipanden, og armene blev krydset foran.Der var mange, som ikke så det som engod ide i starten. Nogle synes, at det varnoget pjat, og vi skulle bare fortsætte,som vi plejede« siger Kurt. Han er i dagblevet driftsassistent som led i ny forde-ling af arbejdet.

Hvorfor kun lave det kedeligearbejde?»Tag f.eks. Park. Kort sagt er der to typeropgaver: Anlæg af nye ting og vedlige-hold. Det første er sjovt, og det andet

Hvidovre:

Medstyrende grupper i Vej – og park

Af informationsmedarbejder Merete Bech Magnussen, Hvidovre Kommune

Om 3 år bliver Vej-og Parkafdelingen i Hvidovre valgt til åretsarbejdsplads!Det mener forhenværende tillidsmand og nuværende driftsas-sistent Kurt Nielsen i hvert fald. Han er nemlig med til at ind-føre medstyrende grupper blandt afdelingens 85 medarbejde-re. Men det har været en lang proces - og der er næsten ligeså langt endnu. Jeg har sat ham stævne sammen med fællestil-lidsmanden Carsten E. Hansen og vej- og parkchef MichaelDaugård til en snak om afdelingens nye medstyrende grupper.

Gården på HøvedstensvejMaterielgården i Hvidovre har siden1954 dannet rammerne om Vej- ogParkafdelingen i Hvidovre Kommu-ne. Den er samtidig en af landetsmest veludstyrede.Trods nedskæringer i kommunensbudget, har man valgt at satse pågodt værktøj og maskiner, der hol-der i mange år. Det gør forvaltnin-gen konkurrencedygtig i forhold tilde private firmaer, som i disse årbyder ind på de opgaver, som ellersaltid har været kommunale.


kedeligt. Altså groft sagt!«siger Kurt. »Hvis vi skullelave ændringer af denmåde arbejdet udføres på,og gøre det mere interes-sant at være her, så var detvigtigt, at tingene ikke skul-le være så opdelte.

Der var ikke nogle, somskulle »hænge« på kun atlave vedligehold og gå ogskuffe bede, mens andre fiklov til at lave det interes-sante med nyanlæg. Forde-lingen af arbejdet skal skepå en anden måde, hvorfolk selv er med til atbestemme« fortæller Kurt,som fra sin tid som tillids-mand havde læst en delom selvstyrende grupper,og har været med til at for-klare om de fordele, detkan give medarbejderne.Det er meget vigtigt, at ledelsen harmeldt klart ud, at ingen skal fyres. Allehar en faglig viden og erfaringer, derkan bruges.

Der skal findes plads til alle, og derskal aftales samarbejdsregler INDENman går i gang med at arbejde i grup-perne. Ellers kan det løbe af sporet.

Uddannelse rustermedarbejderneUddannelsen »Teambuilding« på VUCkører over 16 kursusgange, hvor medar-bejderne er på kursus 1 gang om ugen ihold. Her lærer de om kommunikation,samarbejde, konflikthåndtering, edbm.m. Man har valgt at lægge en under-

visningsdag ad gangen istedet for at sende allepå et langt kursus. Detville skabe problemer,når de daglige opgaverskal løses, og være forstor en mundfuld at rygepå et enkelt langt kursus.Det er bedre at lære lidtaf gangen og langsomtfå det ind i hverdagen.»Vi havde en sjov ople-velse en dag i Park. Vidiskuterede et ellerandet, og pludselig varder en, som spurgte, omvi ikke skulle vælge enordstyrer i stedet for atråbe i munden på hinan-den. Det var altså ikkesket FØR folk kom påkursus!« Det er planen,at alle 90 medarbejdereskal gennemføre et kur-

sus for at lære nye måder at klare deudfordringer, de nu står overfor.

Hvordan gør de det så?Afdelingen er delt op i Vej og Park, somhar hver deres opgaver, og derfor kører

Teambuilding i Hvidovre.

�


to forskellige forløb med at indføregrupperne. I Parkområdet har tillidsfol-kene og ledelsen delt kommunen op itre geografiske områder. Medarbejderneskal arbejde i tre grupper, som skal lavealt arbejde indenfor dette område -både anlæg og drift. De tre områderblev tegnet på kommunekortet, og såfik samtlige medarbejdere et kort, ogskulle skrive 1. og 2. prioritet på. Så kun-ne de selv vælge, hvilken del af byen deville arbejde i. »Ud af 26 mennesker fik21 deres 1. prioritet opfyldt og 5 deres2.prioritet. Så det var da billigt sluppet«fortæller Kurt.

I Vejområdet foregår det lidt anderle-des. Her starter renholdelsesgruppensom pilotprojekt. Gruppen består af 11mand, som har været på kursus på VUCog nu går i gang med at planlægge de

daglige opgaver. Det er planen, at deskal starte i løbet af foråret. Erfaringernefra den første gruppe skal så bruges, nårde andre efterhånden også begynder atarbejde på denne måde, og de alle harværet på kursus. Foreløbig er det dogallerede besluttet at storskrald skalbegynde i løbet af foråret, men der erstadig beslutninger, som skal tages.Hvordan f.eks. med dem, som styrer destore maskiner, som flere bruger? Skalde i en særlig gruppe, hvor de andregrupper så »køber« deres arbejdskraft?Eller hvad skal der ske med dem? »Ja, vier godt klar over, at der stadig er langvej at gå, og mange beslutninger attage, men nogle ting kommer førstundervejs. Dem kan vi simpelthen ikkebeslutte på forhånd, det er jo også endel af det med at være med til atbestemme, hvordan ens arbejde skal til-rettelægges. Så man tager et valg, nårder bliver behov for det. Sådan må detnødvendigvis blive fremover« indskyderMichael »og det er noget, som bådemedarbejdere og vi i ledelsen skal til atlære. Vi kan ikke mere beslutte på dengamle måde, og en chef kan ikke læn-gere slippe af sted med at sige, at sådaner det bare! Han skal til at argumenterefor de valg, der bliver truffet og kunnegive sig, hvis medarbejdere har en bed-re løsning«. Carsten siger »jamen, netopdet har altså også været noget af detsvære ved at indføre grupperne. Folkkunne ikke rigtig se målet i starten - dethar jo ikke været klart undervejs! Vi skul-le selv være med til at skabe målet - ogdet udvikler sig jo hele tiden. Og DET ersvært som medarbejder«.

Bedre rustet til fremtiden

»Alle de her omstillinger med de med-styrende grupper fungerer også somfremtidssikring af kommunens arbejdeog medarbejderes kompetencer« sigerMichael. »Hvidovre Kommune harbesluttet, at i 2009 skal alle institutionerog områder være kontraktstyret. Samti-dig er der loven om udfordringsretten,hvor private firmaer har mulighed for atbyde ind på opgaverne. Ved at indførede medstyrende grupper, og få medar-bejderne til at arbejde på ny måde, trorledelsen jo på, at det vil gøre os langtmere effektive og fleksible. Så bliver viogså langt mere konkurrencedygtige ogmister forhåbentlig ikke opgaverne tilprivate firmaer. På den måde er derogså et perspektiv for medarbejderne idet her. Og fra ledelsens side også - detskal vi ikke være blinde for heller« sigerMichael.

Og hvad bliver så næsteudfordring for Vej og Park?Alle tre er enige om, at nu skal de tregrupper i Park og den ene i Vej startesop i løbet af foråret. Så skal de køres igang, og der skal laves evalueringer pådem. Derefter skal resten af Vej starte opmed deres grupper. Og så vurderer dedet undervejs. »Det er jo klokkeklart, atder skal laves justeringer undervejs, nårproblemerne opstår i grupperne ellermed den praktiske udførelse af arbej-det.« Siger Carsten og de andre nikker.Michael siger afsluttende »ja, vi har sta-dig langt igen, og der er stadig ting,som ikke er afgjort. Men det vigtigste eren fortsat dialog, åbenhed og engage-ment. Og det arbejder alle på - bådeledelse og medarbejdere«

�

Ny organisering af arbejdetAt arbejde i medstyrende grupperhar medført mange ændringer påMaterielgården og i Vej- og Parkaf-delingen. Afdelingen er blevet deltop i to søjler: Vej og Park. De tidlige-re formænd leder ikke længere detdaglige arbejde men er med til at fåde medstyrende grupper til at fun-gere. Og de bruger her deres storeviden om området til at hjælpe kol-legaerne. Desuden er der oprettetto driftsleder- og to driftsassistent-stillinger, som også assisterer grup-perne i det daglige, ligesom der eransat en ny vej- og parkchef.

Vej- og Park skal være årets arbejdsplads om 3 år.

Forbereder sig på øget konkurrenceStadig flere kommuner oplever, atprivate byder ind på opgaver, somellers altid har været kommunens. IHvidovre har man endnu ikke afgi-vet opgaver inden for Vej og Park tilprivate firmaer, men Teknisk Forvalt-ning arbejder på, at kommunenfortsat skal være konkurrencedygtig.Ledelsen lader sig derfor inspirereaf, hvordan en privat virksomheddrives, når de i disse år ændrerorganisationen. Dette sker ved ikkeat gå på kompromis med kvalitetenog medarbejdernes trivsel.


Albertslund Kommune har i augustudsendt et forslag til temarevision afkommuneplanen i offentlig høring.Kommuneplanforslaget omfatterændringer inden for fem temaer: bolig-områder, centerområder, erhvervsområ-der, hovedstinettet samt masteanlæg ogsynligt sendeudstyr.

Kommunen valgte, at miljøvurderekommuneplanen, selvom revisionen afplanen er igangsat i juni 2004, og derforikke formelt er omfattet af lov nr. 316 af5. maj 2004 om miljøvurdering af pla-ner og programmer.

Formålet med miljøvurderingen harværet at sikre, at hensynet til miljøet ividest muligt omfang er integreret ikommuneplanen, at planerne på de femtemaområder ikke er i konflikt med demiljømål, der er opstillet i AlbertslundKommunes Agenda 21 strategi eller stri-

der mod andre nationale eller inter-nationale miljømål, samt at miljøkonse-kvenserne af kommuneplanen er kend-te, og derfor kan indgå i debatten i for-bindelse med beslutningsprocessen.

Miljøvurderingen, som har fokus pådet brede miljøbegreb, blev gennemførtsom en integreret del af planprocessen,hvor både planens forudsætninger ogindhold blev miljøvurderet i den indle-dende fase, og hvor miljøvinklen ogsåblev brugt til at komme med input tilplanlægningen. En særlig udfordringhar været at bringe proportion i de mil-jøproblemer, der relaterer sig til planensenkelte dele, så indsatsen kunne målret-tes de problemer, der har den størstebetydning.

I takt med at planen blev mere af-grænset og konkret, blev miljøvurderin-gen også mere detaljeret og baseret på

lokale forhold og forskelle inden forf.eks. trafik, arealanvendelse, natur ellerforbrug. I denne fase var kommunensgrønne regnskab til nytte, idet det givergodt overblik over miljøets status ogudvikling i kommunen.

Det er dog ikke alle miljøkrav og–hensyn, der kan sikres med en kommu-neplan. Miljøvurderingen har derforogså resulteret i en række »afbødendeforanstaltninger«. De skal sikre, at de mil-jøtiltag, der ikke indgår i selve planen,forankres i andre planer eller myndig-hedsopgaver. Det kan f.eks. være i udar-bejdelsen af lokalplaner eller i miljøtilsy-net med kommunens virksomheder.

For at følge planens effekt på miljøetgennemføres et overvågningsprogram. IAlbertslund Kommune sker dette allere-de med det grønne regnskab, der påbaggrund af miljøvurderingen af kom-muneplanen vil blive udbygget, så detdækker nye områder.

Resultaterne Miljøvurderingens væsentligste resultater, at kommuneplanen er endt som dener - miljøvurderingen har haft reel ind-flydelse på planens tilblivelse og ind-hold. F.eks. er en række mulige boligud-bygningsområder bl.a. fravalgt på bag-grund af miljøvurderingen.

Med miljøvurderingen er miljøhensy-net i planlægningen systematiseret og

Miljøvurdering af kommuneplan i Albertslund

Af byplanlægger Sif Enevold og miljøplanlægger Henriette Lentz, Albertslund Kommune,samt civilingeniør Søren Gabriel, Hedeselskabet

Albertslund Kommunes nye forslag til kommuneplan er blevetmiljøvurderet. Miljøvurderingen bekræfter, at kommunen hid-til har været god til at integrere miljøhensynet i deres planer,men bidrager også med nye elementer, der skal beskytte ogforbedre miljøet i kommunen.

�


Kommuneplanforslaget:Erhverv:

Mål: At omdanne erhvervsområder for at fastholde og udbygge en moderne virk-somhedsstruktur

Vurdering: Muligheder for ændret arealanvendelse indenfor erhvervsområderne

Udslagsgivende miljø og plankriterier: • Stationsnærhed og adgangsforhold (også via stinet)

• Indpasning i bystruktur

• Nærhed til bolig (zonering)

• Virksomhedernes miljøbelastning

• Intensivering af arealanvendelse

Resultat: Indpasning af kontor og service i industriområderne, miljøzoner, arealer tilsærlig pladskrævende varer, omdannelse til bolig

Afbødning i form af: Planer om vejledning i miljørigtigt kontorbyggeri,

Påtænkt overvågning: Grønt regnskab over ressourceforbruget i erhvervsområderne

dokumenteret i en miljørapport. Kom-munen sender herved et signal til bor-gere og medarbejdere om, at hensynettil miljøet skal tænkes med i alle sam-menhænge, og at kommunen sætterhandling bag sine ord om at beskyttemiljøet.

Endelig har miljøvurderingen ført til,at kommuneplanen er udbygget medkrav om overvågning af og indsats pånye områder. Et eksempel på dette er, atnaturkvaliteten på de kommunale friare-aler fremover skal registreres og indgå ikommunens grønne regnskab, så detbliver muligt at optimere plejen ogdokumentere at f.eks. boligudbygnin-gen ikke har en negativ effekt for denlokale natur.

UdfordringerneI arbejdet med kommuneplanen og mil-jøvurderingen har det været en be-grænsning, at miljøvurderingen kunomfattede kommunens område. En mil-

jøvurdering af boligudbygning i Alberts-lund Kommune falder således uvæger-ligt negativt ud. Flere boliger skaber enstørre miljøbelastning end færre – uan-

set at de er fornuftigt placeret i forholdtil arbejdspladser og at de måske etable-res som lavenergibyggeri. Men i detregionale perspektiv – der ikke indgår imiljøvurderingen af kommuneplanen –vil en boligudbygning i Albertslundvære miljømæssigt bedre end enudbygning i andre mere perifere dele afhovedstadsregionen.

De miljøoptimerende virkemidler iplanlægningen er begrænsede. Kom-munen kan således eksempelvis hverkeni kommuneplan eller lokalplaner stillekrav til nybyggeri skal udføres særligtmiljørigtigt – selvom dette reelt er enforudsætning for, at nå de mål der eropstillet i Agenda 21 planen.

Hvad har vi lært? Et positivt politisk og administrativtfokus på miljøet og nogle klare mål formiljøarbejdet er vigtigt for at få et kon-struktivt resultat ud af den obligatoriskemiljøvurdering af planer. Med detudgangspunkt er det erfaringen, at mil-jøvurderingsprocessen sikrer og styrkermiljøhensynet i planlægningsfasen –også i kommuner, der som Albertslundallerede arbejder systematisk med atreducere kommunens miljøbelastning.

Det er vigtigt at sikre, at miljøvurde-ringen integreres i arbejdet fra planpro-cessens start. Det er således ikke bareplanen, men også (eller særligt) alle deforudsætninger og ideer, der ligger tilgrund for planen, der skal miljøvurderes.I arbejdet med miljøvurderingen skalman derfor være fri til at få og vurderenye ideer og ikke være bange for at kriti-sere løsninger, der er miljømæssigt uac-ceptable.

Det er således vigtigt at holde sig forøje, at målet med miljøvurderingen ikke

Miljøvurderingens trinScreening med høring (eller) Vurdering af, om en plan kan have væsentlige mil-

jøkonsekvenser. De berørte myndigheder høres, inden den ansvarlige myndighed træffer endelig afgørelse om, hvorvidt miljøvurderingen skal gen-nemføres.

Scoping med høring Afgrænsning af miljøvurderingen. Planens væsent-lige konsekvenser bestemmes. Eventuelle alterna-tiver (ud over 0-alternativet) opstilles med henblik på en miljøvurdering heraf. De berørte myndighe-der høres, inden den ansvarlige myndighed ende-ligt fastlægger indhold og omfang af miljøvurde-ringen.

Miljøstatus Status for miljøet (inden planen evt. realiseres) herunder vurdering af 0-alternativet. 0-alternativetbeskriver den udvikling, der forventes at ske, hvis planen eller programmet ikke realiseres.

Miljømål Relevante miljømål oplistes og i miljørapporten beskrives det, hvordan planen forholder sig til mil-jømålene.

Miljøvurdering Væsentlige konsekvenser for miljøet vurderes. Hvisder er opstillet alternativer ud over 0-alternativet, vurderes de også. Der gives forslag til afbødende foranstaltninger. Miljøhensyn integreres i planen.

Overvågnigsprogram Der opstilles et overvågningsprogram for væsent-lige miljøkonsekvenser.

Offentlighedsfase (8 uger) Forslag til plan offentliggøres med miljørapporten.

Vedtagelse Forslag til plan vedtages efter eventuelle justerin-ger.

Overvågning Efter vedtagelsen kan overvågningen igangsættes.

Processen i miljøvurdering kan hensigtsmæssigt deles i en række trin. I praksis vil processen ofte værepræget af et tidspres, der gør, at der samtidig arbejdes på flere trin. Miljøvurderingens trin stammer fra»Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer«, der er i høring og kan findes på Skov- ogNaturstyrelsens hjemmeside.


Kommuneplanforslaget:Nye Boligområder:

Mål: At udlægge en del af dekommunale arealer til boligom-råder

Vurdering af: 7 arealer

Udslagsgivende miljø- og plankriterier:• Bystruktur

• Reservearealer til andre kommunale funktioner

• Trafikale forhold og støj

• Beslaglæggelse af natur og fri arealer

• Indpasning i forhold til arki-tektoniske og kulturelle forhold

Resultat: 4 områder udpeget

Afbødning i form af: miljøkrav tilnybyggeri, udbygning af stinet,plan for de grønne områder

Påtænkt overvågning: Grøntregnskab over ressourceforbru-get i de nye boligområder samtplaner om en opgørelse i detgrønne regnskab over kommu-nale arealer til natur og rekreati-ve forhold

Frysning af bjørneklo?

Tegn abonnement påSkov & Landskabs Videntjeneste

for 2006 og få resten af 2005 gratis

Se www.SL.kvl.dk eller ring 3528 1500

begge parter. I samarbejdet kan mil-jøvinklen bruges konstruktivt og genere-re input til planen, og ikke blot påpegeproblemer i de udspil, der kommer fraplanlæggerne. Indenfor projektets øko-nomiske rammer er det vigtigt at deopstillede miljøkrav bliver så konkrete ogdetaljerede som muligt. Samlet betyderdet, at miljøvurdering tager tid – tid, derskal prioriteres, hvis processen skal værekonstruktiv.

Endelig skal man huske, at alle pro-blemer ikke er løst med miljøvurdering

af en kommuneplan. Det er vigtigt, atsikre sammenhæng mellem de forskelli-ge planniveauer, så miljøhensynet påden ene side indarbejdes i planer på etoverordnet niveau og på den andenside udmøntes konkret ved udarbejdelseaf lokalplaner, sektorplaner etc.

Forslag til kommuneplan og den til-hørende miljøvurdering kan downloadesvia kommunens hjemmesidewww.albertslund.dk , eller rekvireres påAlbertslund rådhus.

�

er at legitimere planen, men at bidragekonstruktivt i planlægningsfasen og atanvise overvågningstiltag og afbødendetiltag, så planens miljøeffekt kan følges ogbegrænses og gode og dårlige erfaringerkan bruges i det videre planarbejde.

Arbejdet med miljøvurderinger giveren spændende mulighed for et frugt-bart samarbejde mellem byplanlæggereog miljøfolk, der skaber ny indsigt for


Et af hovedtemaerne på Reno-Sams års-møde tidligere på året var den uafklare-de fremtid for de enkelte kommunalefællesskaber i forbindelse med struktur-reformen.

Emnets aktualitet og vægt blev samti-digt bekræftet gennem en række indlægi det nummer af Stads- og Havneingen-iøren, der udkom i forbindelse medRenoSams årsmøde.

De faglige oplæg på årsmødet omreformens påvirkning af affaldssektorensfremtid var af høj standard, og denopfølgende debat var levende og enga-geret – men også præget af usikkerhe-den omkring den fremtidige lovgivningpå området. Reformen er nu vedtaget,men de nødvendige uddybende admi-nistrative tiltag vil næppe blive offentlig-gjort før hen under jul.

Vi vil i to artikler i dette og efterføl-gende nummer kommentere og beskri-ve et par aspekter ved strukturreformen,som begge har betydning for de fælles-kommunale selskaber. Denne første arti-kel vil omhandle en række generelle for-hold og betragtninger. Den anden arti-kel vil omhandle de økonomiske forholdved ændring af ejerkredsen i de fælle-skommunale selskaber.

Overordnet set er den egentlige bag-grund for fællesskabernes usikkerhed, athverken reformens fædre eller de enkel-te kommunalbestyrelser i forbindelsemed beslutningerne om kommunesam-menlægninger har haft fællesskabernessærlige forhold for øje.

Kommunalt ellerfælleskommunaltKun i de fremtidige tilfælde, hvor fælles-skabet netop vil komme til at dække enhel sammenlagt kommune, eller vilkomme til at dække netop flere sam-menlagte kommuner, vil reformenskommunesammenlægninger alenemedføre relative enkle problemstillingerfor fællesskabet. Et fællesskab, der frem-over falder inden for én kommunesgrænser, vil normalt skulle ophøre, daen kommune ikke kan indgå i et kom-munalt fællesskab med sig selv. De fæl-lesskaber, hvis geografiske afgrænsningnetop kommer til at følge to eller flere afde nye kommunegrænser, vil somnævnt kunne fortsætte uden større for-melle overvejelser. Fællesskabets ved-tægter skal dog i fornødent omfang

ændres i overensstemmelse med denprocedure vedtægterne angiver, f.eks.vedrørende ændringer i ejerkredsen ogejerandelene.

En særlig variant er de fællesskaber,der har amtskommunal deltagelse.Amterne nedlægges pr. 1.januar 2007,og opgaver overføres til andre, herundertil de nye regioner.

Problemet er, at en region ikke vilkunne indtræde i det kommunale fælles-skab – selv om fællesskabets formål måt-te ligge inden for regionens sagligekompetence - idet styrelseslovens § 60ikke finder anvendelse på regionerne.Amtets økonomiske mellemværendemed fællesskabet kan opgøres, men deter pt. lidt usikkert, om dette mellem-værende skal viderefordeles til alle kom-muner i amtet eller alene til de kommu-ner, der indgår i fællesskabet. Det forud-sættes, at det er en primær kommunalaktivitet.

Situationen er lidt mere kompliceret,når én eller flere af de oprindelige parteri fællesskabet fremover bliver en del afen ny »udenforstående« kommune, ellerat der på den anden side kommer nyekommunale enheder til, dvs. kommu-ner, der ikke hidtil er indgået i fællesska-bet, men som nu sammenlægges meden eller flere af de nuværende medlem-mer.

Set fra en kommunes side, er der formelt set intet til hinder for, at kom-munen kan indgå i flere kommunalefællesskaber – f.eks. to affaldsselskaber –beliggende enten i kommunen selv elleri andre kommuner.

Samordning af gebyrer ogtaksterDet er i den forbindelse blevet fremførtsom et problem for fællesskabets kom-muner, at de herved står i en situation,hvor der hos brugerne skal opkrævesuensartede gebyrer/takster for ensartede

Af statsaut. revisor Henrik Holst, PricewaterhouseCoopers,Skive og senior manager Sven Rindom, PricewaterhouseCoopers, København

Hvilke konsekvenser får kommunalreformen for de fælleskom-munale selskaber, når værdier skal opgøres og deles og taksterskal samordnes inden for de nye kommunegrænser. I denneartikel skitseres nogle hovedproblemstillinger.

Kommunale fællesskaber – en vigtig brik i den nye kommunale struktur!


ydelser. Der er blevet henvist til denindenfor offentligt ret gældende ulovbe-stemte lighedsgrundsætning, men atproblemet måske kunne finde en afkla-ring ved anvendelse af den dispensati-onsadgang for ministeren, som følger afdet fremsatte lovforslag.

Udgangspunktet for denne problem-stilling er forkert. Der er intet formeltproblem med hensyn til opkrævning afgebyrer hos brugerne i tilfælde af kom-munalt medlemskab af to forskelligefællesskaber inden for samme forsy-ningssart.

Lighedsgrundsætningen retter sigmod borgerne, og situationen løses påden praktiske og pragmatiske måde, atdet er summen af de samlede regnska-ber for de to fællesskaber, der fordelesud på brugerne efter den sædvanligefordelingsnøgle for de pågældendeydelser i kommunen.

Herved kommer de enkelte brugeretil at betale ensartede takster for ensar-tede ydelse upåvirket af, om ydelsenleveres fra et eller flere fællesskaber.

Opgørelse af værdierStørre og mere reelle problemer opstår,når strukturreformen medfører, at enkommune skal udtræde af det etablere-de kommunale fællesskab, eller en ellerflere nye kommuner skal indtræde.

Umiddelbart skulle man tro, at »hvile-i-sig-selv« princippet nødvendigvis måt-te medføre, at problemet ikke kan op-stå, idet fællesskabet – i hvert fald påsigt – jo netop forudsættes at være stilletneutralt med hensyn til indtægter ogudgifter og dermed også i relation tilaktiver og passiver. Det er dette, der erdet bagvedliggende hensyn med prin-cippet.

I den virkelige verden er situationenen anden. En række fællesskaber, særligtinden for forsyningssektoren, har gen-nem årene – på fuld lovlig vis – oparbej-det en solid kapital bestående af materi-elle anlægsaktiver, for eksempel i form afdeponeringsanlæg eller forbrændings-anlæg.

Når der sker ændring i ejerkredsen iet kommunalt fællesskab, er udgangs-punktet for den retlige og økonomiskestillingtagen fællesskabets vedtægter.

Inden vi går videre, skal man huskepå, at udgangspunktet er, at et kommu-nalt fællesskab, godkendt efter § 60 iden kommunale styrelseslov, er en spe-cialkommune, der indgår som en inte-greret del af den offentlige forvaltning,og dermed er underlagt de principperog hensyn, der gælder for almindeligoffentlig virksomhed. I § 60, stk. 2 og 3,

i den kommunale styrelseslov erstatsamtmandens kompetencer vedr.fællesskabsaftaler beskrevet.

I nogle fællesskabsvedtægter er dertaget stilling til udtræden efter opsigel-se. I andre vedtægter er spørgsmåletikke omtalt.

Vedtægtsbestemmelser om den øko-nomiske opgørelse ved udtræden, her-under bestemmelse om det kommunaletilsyns godkendelse heraf, skal selvsagtrespekteres.

Hovedproblemet er, at en række ved-tægter er udformet på en sådan måde,at de kun vanskeligt kan danne et til-strækkeligt grundlag for de økonomiskesider af udtrædelse.

I nogle tilfælde skal der f.eks. ske en»forholdsmæssig« fordeling. I andretilfælde skal den udtrædende part alenehave refunderet den oprindelige ind-skudskapital. Problemet bunder i, at detvar de færreste, der på tidspunktet foretableringen af fællesskabet, havde enny kommunalreform/strukturreform forøje.

Det har i debatten været fremført, atudtræden/indtræden af et kommunaltfællesskab i mangel af et tilstrækkeligtgrundlag i vedtægterne skulle reguleresud fra udfyldende fortolkningsregler, derfølger af teori og praksis vedrørende(private) interessentskaber.

Dette synspunkt er som udgangs-punkt sandsynligvis korrekt, men manmå samtidigt huske på, at der er tale omændringer af offentlige organer, og atbaggrunden for ændringerne er obliga-torisk lovgivning og ikke en enkeltståen-de beslutning i en utilfreds medlems-kommune. En oprindelig vedtægtsbe-stemmelse om, at en »udbryderkommu-ne« fra et fortsættende fællesskab skullestilles relativt svagt, kunne være legitimt,men anvendt på en tvungen udtrædensom følge af strukturreformen virker ensådan bestemmelse klart uhensigtsmæs-sig.

Dette kan føre til, at det kommunaletilsyn efter sin lovbestemte kompetencei relation til indtræden/udtræden af etkommunalt fællesskab som følge afreformen ikke udelukkende vil føle sigbundet op på de privatretlige regler forinteressentskaber, men at tilsynet – fuldtlovligt – vil anlægge en mere overordnetsamfundsmæssig vurdering, herunderdrage omsorg for, at ingen kommuneeller ingen borger mere eller mindre vil-kårligt vil få en forringet økonomisk stil-ling som følge af en uforudset og utilsig-tet bivirkning af strukturreformen.

Indenrigsministeriet har oplyst, at detikke påtænker at udfærdige nærmereretningslinier i relation til de juridiske ogøkonomiske forhold ved ind/udtrædenaf fællesskaber som følge af reformen.Problemstillingerne bliver herved spilletover på fællesskabernes banehalvdel,men disse kan i givet fald kan søge eks-tern rådgivning, bl.a. hos foreninger,advokater mv..

De kommunale fællesskaber må alle-rede nu gøre sig klart, at problemer –uanset deres kompleksitet - i relation tilselskabets vedtægter kun er en – mindre– del af de udfordringer strukturrefor-men vil kunne medføre.

Ved nye og større enheder vil manforholdsvis hurtigt kunne stå overforproblemstillinger eller opgaver i relationtil bl.a. finansieringsbehov, værdiansæt-telse, behov for effektivisering, risikosty-ring, afgifter, CO2 –emissioner, liberalise-ringstiltag, økonomistyring, omkost-ningsbaserede regnskaber/budgetter,ledelsesrapportering og benchmarking.

Mange velkendte opgaver, som nu skalløses for den ny enhed, og som givet vilstille store krav til såvel den dagligeledelse som bestyrelsen/kommunerne.

�


Den kunstige ø er etableret et par hun-drede meter ud for den eksisterendekyst, så stranden kommer ud på tilstræk-kelig dybt vand og får den bølgepåvirk-ning, der skal til for at vedligeholdestrandens profil. Selve øen er opbyggetaf 1 mio. m3 indpumpet sand, hentet på

Kriegers Flak, og 0,5 mio. m3 uddyb-ningsmateriale fra laguneområdet. Dethar skabt en 34 ha stor ø med enopbygning, som sikrer stabile kystlinier,der fastholdes af tre »strongpoints«:Anløbshavnen i syd, Pynten i midten ogMolehovedet i nord.

Amager Strandpark – et gigantisk sandslot bygget på rekordtid

Af Mette Koch Sonnenborg, seniorrådgiver, civilingeniør ogleder af NIRAS Kystgruppe

Idéen om en strandpark på Amager er stærkt inspireret af detvellykkede projekt Køge Bugt Strandpark, som åbnede i slut-ningen af 70’erne og i dag fremstår som et naturligt elementmed øer og laguner, hvor ingen tænker over, at det er kun-stigt skabt. Amager Strand har alle dage været præget af lave vanddyb-der og ringe badevandskvalitet, som beboerne i området ger-ne så erstattet med et tilsvarende projekt. Så den 18. august2005 blev Amager Strandpark officielt indviet med en kunstigø og en mellemliggende lagune. Det har givet ca. 3 km nystrand med god vandkvalitet og plads til både natur og by.

Den oprindelige kystlinje på land erbevaret som sand- og græsarealer ogmellem kystlinjen og den nye ø er dernu en lagune, der er blevet uddybet til 2m, som sikrer den rigtige vandudskift-ning og en god vandkvalitet i lagunen.

By og natur mødes påstrandenSelve øen er opdelt i to strande, adskiltaf Pyntens gennemskæringslinie. Dennordlige strand fungerer som landskabs-strand uden meget andet end klitter ogstrand. Den sydlige strand er en»bystrand« med bred promenade ibeton, grønninger, vejanlæg og parke-ringspladser. På den måde dækkerområdet flest mulige behov og skaberplads til mange forskellige typer menne-sker og aktiviteter. Man kommer over påøen via i alt 5 broer – 2 betonbroer, 1træbro og 2 stålbroer. På øen er der i altca. 44.000 m2 veje, stier og pladser samtfire »strandstationer« med facilitetersom toiletter, brusere, depotrum, kio-sker m.m - og udsigt over området fratagene.

Handicapadgang blev opprioriteretvæsentligt i forhold til det oprindelige

�


projekt, og det medførte en del ompro-jektering i anlægsfasen: I det færdige pro-jekt kan rullestolsbrugere komme i van-det fra tre handicapbadebroer – og fær-des i hele området, fordi adgangsforhol-dene er sikret med rampeanlæg og køre-faste belægningstyper. For at gøreadgang til taget tilgængeligt for handi-cappede i rullestol fik to strandstationerinstalleret lifte og en strandstation blevudvidet med et omfattende rampesy-stem.

Langt tilløb endte i etlynprojektProjektet har været længe undervejs; alle-rede i midten af 80’erne fik arkitekt DanHasløv til opgave at udvikle en velfunge-rende strandpark. Idé-skitserne blev godtmodtaget på politisk niveau, men førstsmå 20 år senere - i maj 2003 fik NIRAS,Hasløv & Kjærsgaard og DHI til opgaveat udarbejde et konkret projektforslag.Selv om de første planer ikke er helt iden-tiske med den endelige Amager Strand-park, er grundprincipperne de samme.

I september 2003 vandt NIRAS hoved-projekteringen og har stået for projektop-

følgning og fagtilsyn i anlægsfasen frajuni 2004 til åbningen i august 2005.

Projektet har under hele forløbet haften ekstremt stram tidsplan især fordi detvar et klart politisk ønske, at strandparkenskulle åbne i sensommeren 2005 indenkommunalvalget. Derudover var budget-rammen klar – 200 mio. kr. i 2000-priser,hverken mere eller mindre.

Et projekt som Amager Strandpark erikke særlig kompliceret - teknisk set. Mendet er et tværfagligt projekt, som involve-rer mange forskellige fagdiscipliner: Kyst-teknik, vandbygning, brokonstruktioner,vejbygning, installationer, husbygning ogbeplantning.

Der lå store logistiske udfordringer i atfå udarbejdet og gennemført et såomfangsrigt projekt på en så begrænsettidsperiode. Koordineringen af de forskel-lige input og personer har været et heltcentralt element i processen.

Den nye strandpark er placeret i et fre-det område og i april 2004 fastslogNaturklagenævnet, at der ikke som plan-lagt kunne etableres et boligprojekt i dennordlige del af området. Boligprojektetskulle have bidraget med ca. 50 mio. kr.Pengene blev hurtigt fundet et andetsted, og projektet kunne fortsætte med

Amager Strandpark har givet ca. 3 km lækker ny sandstrand med godt badevand midt i storbyen.

ca. tre måneder forsinkelse. Derfor komselve anlægsfasen først i gang i juni 2004i stedet for som antaget i marts 2004 –vel og mærke med fastholdt afleverings-tidspunkt.

Tekniske udfordringerundervejsFor at få de bedst mulige indbygningsfor-hold blev uddybningen af lagunen fore-taget tørt. Arealet blev inddæmmet ogefter ca. 3 ugers konstant pumpning varområdet tørlagt. Tidligt om morgenenden 22. september 2004 gik det imidler-tid galt og dæmningen brød. I løbet af fåtimer var lagunen fyldt op igen og pro-jektet sat 2-3 uger tilbage. En hurtig ind-sats, et lille forspring og rutinen gjordedog, at tilbageslaget blev hentet hurtige-re end forventet.

En indledende geoteknisk undersøgel-se gav et overordnet billede af det mate-riale, der skulle indbygges, men indhol-det af silt var noget større end forventet,og da arbejdet på grund af forsinkelsernei opstartsfasen skulle foregå i løbet af deregnfulde vintermåneder, hvor det er

�


meget svært at opnå den nødvendigeudtørring, blev jordarbejderne i indbyg-ningsfasen på trods af den relativt mildevinterperiode forsinket med to til tremåneder.

Brobyggerne gennemførte geotekni-ske boringer ved bropillerne. Til allesoverraskelse blev der fundet temmelighøjtliggende kalk (kote -4,0 mod forven-tet ca. -10). Det stemte ikke overens medde forudsætninger, brofunderingen varbaseret på, og det var nødvendigt atomprojektere.

De geotekniske boringer indikeredederudover en høj risiko for bundbrud,som dog viste sig ikke at skabe proble-mer.

Vi var ikke de førsteNogle indledende marinarkæologiskeundersøgelser i området havde indikeretinteressante fund. Efter lagunen var ble-vet tørlagt fortsatte disse undersøgelser,hvilket frembragte følgende fund. Enstenalderboplads blev lokaliseret underden fremtidige ø. Af hensyn til projek-tets fremdrift m.m. blev der indgået enaftale om at bevare fundet under øen,men at skåne det mest muligt. Træbro-en blev derfor drejet, stien ført udenomog opfyldningen minimeret over plad-sen, som i dag er markeret med fire sto-re sten. Et middelalderskib blev fundet, gravetop og konserveret, og nogle interessan-te gytjelag i lagunen er blevet bevaretved at man har undladt at uddybe pålokaliteten.

Amarkanernefulgte med i hvertet spadestikUnder hele anlægsperio-den har der været storoffentlig interesse og dethar været overordentligsvært at holde nysgerrigebesøgende væk fra byg-gepladsen.

Der har været flerefaser, hvor det kunne giveproblemer: Da der blevindpumpet sand var derfare for kviksandslignendeforhold, under selve ind-pumpningen var der farefor nedfaldende sten og ivisse områder var der storrisiko for at hænge fast iden meget bløde og van-drige jord. Men hverkendiverse skilte eller presse-

meddelelser kunne holde folk tilbage.Den store interesse gjorde, at man

valgte at åbne dele af strandarealernefor offentligheden. Det viste sig at væreen god løsning.

Stranden blev meget velbesøgt ogmødt med en masse positiv respons,som alt andet lige har haft en afsmitten-de effekt på humøret - også selvomnogen ikke helt holdt sig til de afmærke-de områder.

Så på trods af de store besøgstal hararbejdet stort set foregået uforstyrret,og der har været en gensidig forståelsemellem gæster og de tålmodige entre-prenører fra Hoffmann/Boskalis.

Langt om længe - den 18. august2005 - blev Amager Strandpark åbnetved en officiel indvielse med deltagelseaf bla. Kronprinsparret Frederik og Mary.Dagen bød på en skyfri himmel med 25graders varme og de perfekte rammer tilen strandindvielse. Og vejret holdt heleweekenden, så de efterfølgende dagessportsbegivenheder, musik, events m.m.fik den fortjente tilstrømning af nysgerri-ge og glade københavnere.

Tiden sætter prikken over i'etAmager strandpark er teknisk set færdig.

Tilbage er kun at ladetiden skabe det endeli-ge resultat. Klitfyr,buske, hjelme og græsskal vokse og bide sigfast. Kiosker, spiseste-der og boder skal etab-leres og finde deresform, og bølgerne skalfølge naturens gang ogendeligt regulerestrandprofilerne. Menallerede nu har køben-havnerne taget Ama-ger Strandpark til sigog ser det som et flot,moderne og markantstrandanlæg, de erstolte af.

�

Københavnerne har hurtigt indtaget deres nye Strandpark.

Den sydlige »bystrand« har potentiale til at blive Nordens Copa Cabana.


Dansk Miljørådgivning A/S er et rådgi-vende ingeniørfirma inden for miljø oggeoteknik, der netop er blevet certifice-ret i henhold til kvalitetsstandarden, DSEN ISO 9001: 2000. Baggrunden var, atvi ønskede at stramme op på voresinterne arbejdsgange og procedurer forat sikre kvaliteten af vores arbejde. Desu-den har en række af vores kunder igen-nem de senere år sat stadigt stigendefokus på, at kvaliteten i vores rådgiv-

ningsarbejde er velbeskrevet og veldo-kumenteret.

Selvom det ikke har været et krav fravores kunder, at vi var certificerede,besluttede vi i slutningen af 2004 atigangsætte en gennemgang og revisionaf vores kvalitetshåndbog og har fåetden tilrettet så den i april 2005 er blevetcertificeret i henhold til DS EN ISO9001: 2000. Denne artikel beskrivercertificeringsprocessen, vores erfaringer i

forbindelse med certificeringen og detudbytte vi har fået af certificeringen.

Selve certificeringsprocessenVi startede certificeringsprocessen medat hyre eksterne konsulenter med erfa-ring inden for kvalitetssikring og ISO9001:2000 for, at de med friske øjnekunne foretage en kritisk gennemgangaf vores eksisterende kvalitetssikringssy-stem.

Indledningsvis blev der foretaget engennemgang af vores virksomhed, her-under af vores arbejdsrutiner, for at seom den levede op til kravene i ISO 9001standarden. Desuden blev der foretageten vurdering af den risiko, der kunnevære for fejl/uheld, samt en vurdering afhvilken betydning disse kunne få.

Der blev på baggrund heraf udarbej-det en revideret kvalitetshåndbog ogændringerne i forhold til den tidligerekvalitetshåndbog blev gennemgået foralle medarbejdere. Alle medarbejdereblev herefter anmodet og at gennem-læse kvalitetshåndbogen, således ateventuelle uklarheder, fejl og mangler

Af kvalitetschef Claus Larsen og direktør Mikael Nielsen, Dansk Miljørådgivning

Kunderne efterspørger kvalitet og dokumentation for udførtrådgivningarbejde i stigende grad – og det var en del af bag-grunden for at Dansk Miljørådgivning satte gang i en certifice-ringsproces. Erfaringerne fra certificeringen viste blandtandet, at mange arbejdsgange kunne forenkles.

�

ISO 9001-certificering afrådgivningsvirksomhed

kunne blive tilrettet og eventuelle forslagtil forbedringer kunne blive indarbejdet ikvalitetshåndbogen. Dette blev bl.a.gjort i en erkendelse af, at det i stortomfang er medarbejderne, der skal sikreat kvalitetssikringssystemet kommer til atfungere efter hensigten og at det derfornaturligvis var vigtigt, at medarbejderneblev inddraget i forløbet.

Da medarbejdernes kommentarer varindhentet og indarbejdet, fulgte en eva-luering og kontrol af systemet i form afen intern audit. Der blev således udførten række stikprøvekontroller af sagsruti-ner i form af udfyldelse af standarder,sagsstyrring, arkivering, sporbarhed,prøveidentifikation m.v. Endvidere blevder foretaget interwiev af medarbejder-ne for at undersøge om kvalitetssikrings-systemet fungerede.

På baggrund af den interne auditblev der udarbejdet en auditrapportover fejl og mangler og der blev foreta-get mindre ændringer i kvalitetshåndbo-gen. Herefter blev kvalitetshåndbogm.v. sendt til det internationale certifice-ringsorgan TÜV, som har afdeling i Dan-mark og hvis certifikater er anerkendte idet meste af verden.

Før den endelige certificering kunneopnås blev der dernæst gennemført enekstern audit. Den eksterne audit forgikved at 2 medarbejdere fra TÜV dels gen-nemgik kvalitetshåndbogen og delsforetog virksomhedsbesøg på de enkeltekontorer for at kontrollere, at arbejdetforetages som beskrevet i kvalitetshånd-bogen. I praksis forgik kontrollen påsamme måde som den interne audit vedinterview af medarbejderne og stik-prøvekontrol af arkivering, sporbarhed,prøveidentifikation m.v. Både ledelsenog medarbejderne var således populærtsagt »til eksamen« i anvendelsen af kva-litetssikringssystemet.

Erfaringer fracertificeringsprocessenI forbindelse med opstarten af processenvar der en vis skepsis blandt nogle afvores medarbejdere: hvorfor vi nu skullei gang med det? Hvad var formålet?Hvorfor skulle vi bruge tid på det her,tingene gik jo fint som de gik? osv.

I forbindelse med processen og gen-nemgangen af vores eksisterende kvali-tetshåndbog opdagede vi dog, at dervar nogle mindre forskeligheder påhvordan sagerne blev håndteret og atikke alt blev lavet ens på de enkelte kon-torer. Vi fik under processen drøftethvad årsagen til disse forskelle var, hvil-ket efterfølgende medførte en rækkepræciseringer af vores procedurer. Desu-

• Opstilling af et bedre system tilløbende at vurdere kundetilfredshe-den.

• En større medarbejderinddragelse/-fokus på kvalitetssikringssystemet.

Endvidere er det håbet, at de faste pro-cedurer for arbejdets gennemførelse kanbidrage til at effektivisere nogle arbejds-gange og dermed, sammen med etmindre antal fejl, i sidste ende gøre fir-maet mere konkurrencedygtigt og der-med spare vores kunder for nogleomkostninger.

Løbende intern og eksternopfølgning/audit sikrerløbende udvikling af systemetSom en integreret del af ISO 9001:2000certificeringen vil der løbende ske bådeen intern og en ekstern audit af at arbej-det fremover udføres i henhold til kvali-tetshåndbogen og at kvalitetssikringenudføres som beskrevet. Det er håbet, atdenne løbende opfølgning vil medvirketil, at medarbejderne føler et medejer-skab af kvalitetsprocedurerne og løben-de bidrager til at forbedre arbejdsgan-gene i firmaet, herunder at få beskrevetog fulgt op på de fejl, der uværgeligt vilske, samt at få udarbejdet procedurer tilfremadrettet at hindre, at disse fejl gen-tager sig.

Desuden er der opstillet en rækkemålbare parametre mht. f.eks. kundetil-fredshed, der kan anvendes til løbendeat evaluere vores arbejde. Det er voreshåb, at vores kunder vil benytte bl.a. dekundetilfredshedsskemaer vi udsender tilat give en konstruktiv kritik af voresarbejde, så vi kan anvende disse ekster-ne forslag og kritikpunkter til løbende atforbedre vores arbejde.

Det er således vores håb, at bådevores medarbejdere og kunder vil bidra-ge aktivt til at forbedre kvaliteten afvores arbejde og, at disse bidrag, sam-men med de redskaber, der er indarbej-det i kvalitetshåndbogen vil være medtil løbende at forbedre kvaliteten afvores arbejde.

Vi håber og tror således, at vi kanopnå det overordnede formål medopdateringen af vores kvalitetshåndbogog ISO 9001:2000 certificeringen, nem-lig:• at opnå en øget markedsandel via en

god, ensartet kvalitet.• at minimere vores omkostninger

pga. færre fejl.• at opnå en større kundetilfredshed

og dermed tilfredse og loyale kunder.

�


den opdagede vi, at papirgangen pånogle områder var for omstændelig og,at der kunne foretages effektiviseringeraf visse rutiner og papirgange.

Der er ingen tvivl om, at den eksternegennemgang af vores rutiner, hvor derhele tiden bliver stillet spørgsmålstegnved f.eks. »hvad mener I egentlig med«og »hvad får I ud af at gøre sådan?« harværet en givtig proces. Som en glædeligoverraskelse opdagede vi også, at gen-nemgangen generelt ikke medførte etmere bureaukratisk system, men at dertværtimod, på visse punkter, kunne fore-tages nogle forenklinger.

Endvidere har den aktive inddragelseaf medarbejderne medvirket til en nyttigdiskussion af vores arbejdsgange og kva-litetssystem, så alle har opnået en bedreforståelse for vores sagsgange og kvali-tetssikringsprocedurer, og om de tanker,der ligger bag. Processen har såledesbidraget til, at der er opnået en størrefokus på vores kvalitetssikringssystem.

Der er heller ingen tvivl om at detfaktum at medarbejderne skulle til»eksamen i kvalitetssikringssystemet«både ved den interne og den eksterneaudit har medført en skærpet opmærk-somhed på kvalitetssikringen. En enkeltmedarbejder kunne i princippet væreskyld i, at vi ikke kunne opnå certificerin-gen, hvis vedkommende ikke kunneredegøre de gældende rutiner, ellergjorde tingene på en anden måde endden der er beskrevet. Dette viste sigdog heldigvis ikke at være tilfældet.

Processen er således vigtigere end sel-ve certifikatet, men der er ingen tvivlom, at det at opnå certifikatet, og deneksterne kontrol i form af audit, der eren løbende del af certificeringen er etvigtigt middel til at sikre, at kvalitetssik-ringssystemet ikke bare bliver ord, somer udarbejdet af enkelte medarbejdere,men bliver et system, der er accepteretaf og vedkommende for alle ansatte.

Konkret udbytte afcertificeringenVi kan allerede nu se, at certificeringsfor-løbet har medført en række forbedringeraf vores kvalitetssikringssystem, herun-der: • En bedre beskrivelse af den enkelte

medarbejders ansvar og beføjelser.• En mere entydig beskrivelse af de

enkelte sagsgange, herunder prøve-tagningsprocedurer.

• Større ensartethed og bedre sporbar-hed i vores arbejde.

• Opstilling af et bedre system til at føl-ge op på fejl, der er sket og forebyg-ge fremtidige fejl.

En fuld samfundsøkonomisk vurderingaf et vejprojekt, som f.eks. foretages iforbindelse med Vejdirektoratets VVM-vurderinger, er en ressourcekrævendeproces. Specielt effektvurderinger, medinddragelse af trafikmodeller m.v., kanvære krævende at komme igennem.Når det projekt der skal vurderes er etmindre projekt, vil det derfor ofte væreude af proportioner at gennemføre enfuld samfundsøkonomisk vurdering –som i nogle tilfælde vil koste mere endselve projektet. Bl.a. derfor er det ikkealtid, at samfundsøkonomiske vurderin-ger bliver inddraget i beslutningsproces-sen for mindre vejprojekter. Dette kan inogle tilfælde betyde, at mindre projek-ter bliver overset i en prioritering, fordide ikke har det samme vurderings-grundlag og den samme effekt som sto-re projekter - selv om de kan have enbedre samfundsøkonomisk rentabilitet.

Det er dog muligt at bruge det sam-fundsøkonomiske redskab i forbindelsemed mindre projekter. Som et eksempelpå dette, har Vejdirektoratet i samarbej-de med Carl Bro udviklet et bud på enmetode til samfundsøkonomisk vurde-ring af projekter rettet imod kryds med

fremkommelighedsproblemer. Metodener blevet gjort tilgængelig i form af etnotat (se sidst i artiklen). For at holdeprocessen på et rimeligt omfang formindre projekter, er det nødvendigt atopstille en forholdsvis simpel metode.Det medfører i sagens natur bl.a. en delfravalg og simplificeringer, som beskre-vet nedenfor.

Resultatet af processen vil af sammegrund være påhæftet med en forholds-vis stor usikkerhed, men er dog et bety-deligt bedre vurderingsgrundlag endhelt subjektive vurderinger. Mere kon-kret bliver resultatet dels en vurdering afom der er fremkommelighedsproblemeri et kryds (og hvordan det forventes atvære i fremtiden), og dels et bud på omdet kan betale sig at bruge penge på atudbedre problemerne. Endeligt kanresultaterne bruges til en overordnetsortering mellem flere projekter.

Valg og afgrænsninger:Mest vægt lægges på hovedformåletmed projekterne (fremkommelighed ikryds), så der skitseres en forholdsvis

grundig vurdering af forsinkelser for tra-fikanterne i myldretiderne. Desuden erdet valgt at inkludere hvilken effekt pro-jekterne vurderes at have mht. uheld.Den samfundsøkonomiske vurderingbestår således af at holde disse to effek-ter op imod et anlægsoverslag. Effekter-ne vurderes over en analyseperiode(f.eks. 15 år), så trafikprognoser har endel betydning mht. den samlede vurde-ring af fremkommelighed. Det antagesat selve projektet ikke påvirker trafik-mængderne.

Den anbefalede metode udeladersåledes en del faktorer og effekter, i for-hold til en komplet vurdering. Mange afdisse (f.eks. støj) vil i langt de flestetilfælde stort set ikke blive påvirket.Andre fravalgte effekter kan dog tænkesat have større betydning for et konkretprojekt – det er f.eks. ikke altid atændringen i driftsudgifter er minimal iforhold til anlægsudgiften (f.eks. ved nytsignalanlæg). Hvis det skønnes nødven-digt i en konkret situation, er der ikkenoget i vejen for at inkludere andreeffekter i vurderingen. Man bør dogvære opmærksom på, at det er svært atsammenligne flere projekter, hvis denbrugte metode ikke er den samme.

Bemærk at metoden er indrettet tilvurdering af et enkelt kryds. I nogletilfælde er der så stor sammenhængmellem trafikafviklingen i flere kryds i etområde, at det bør overvejes at udføreen større samlet analyse.

Beskrivelse af metoden:Metoden er rettet imod vejkryds medstørre fremkommelighedsproblemer. Imetoden indgår 4 hovedtrin, der gen-nemføres i rækkefølge frem mod densamfundsøkonomiske vurdering.

I figur 1 er der vist en oversigt over de4 hovedtrin og hver af de aktiviteter,som indgår heri.


Mindre projekter og samfundsøkonomi

Af Stig V. Jeppesen, Carl Bro og Jens Foller Vejdirektoratet

Artiklen omhandler en nyudviklet metode til samfundsøkono-misk vurdering af mindre projekter, rettet imod vejkryds medfremkommelighedsproblemer.

�

Trin 1 - identifikationaf fremkomme-lighedsproblem

Først og fremmest er detvæsentligt at få overblikover, om der kan siges atvære større fremkommelig-hedsproblemer i et vejkryds.Det afhænger naturligvis afde valg af grænser for frem-kommelighedsproblemer,som det er op til den enkeltevejbestyrelse selv at fast-lægge. I notatet gives dernogle bud på sådannegrænser.

Normalt optræder frem-kommelighedsproblemer ién eller begge myldretiderved start og ophør af normalarbejdstid på hverdage. Tids-mæssigt bør større fremkom-melighedsproblemer haveen varighed på mindst 15sammenhængende minutterog optræde dagligt på hver-dage.

Mest iøjnefaldende»symptom« er længerekødannelser i én eller flere afkrydsets tilfarter i spidstimerne, somumiddelbart kan ses ved besigtigelser. Inotatet beskrives en simpel måde til atvurdere, om der måske kan være taleom et større fremkommelighedspro-blem i et vejkryds, inden der gennem-føres egentlige tællinger i krydset. End-videre kan et voksende antal klager ogandre henvendelser være et andet»symptom« på et større fremkommelig-hedsproblem.

Trin 2 - kortlægning aftrafikale forholdNår et fremkommelighedsproblem i etvejkryds er identificeret og der er truffetbeslutning om at analysere det nærme-re, skal der gennemføres en kortlægningaf de trafikale forhold. Kortlægningenbestår i at fremskaffe data og materialeom krydset for at kunne analysere isærbilistforsinkelser og trafiksikkerhed.

Her skal tilvejebringes plantegningermed kørebaneafmærkning over dennuværende krydsudformning i målestok1:500 eller mere detaljeret. Herudoverer det også ønskeligt med andet tilgæn-geligt og brugbart tegningsmateriale.For specielt signalkryds skal desudenfremskaffes nuværende signalplacerings-planer og signalgruppeplaner.

Eventuelle kendte og foreliggende alle-rede vedtagne planer, som er tæt på

gennemførelse og som er af betydningfor krydsets funktion og dets trafikmæng-der, bør også inddrages. Det gælderf.eks. udbygning af naboområder, trafik-

saneringer, nye veje ellervejlukninger.

Det er afgørende, at derer adgang til detaljeretmateriale over trafikken ikrydset. Dette kan opnåsud fra manuelle trafiktæl-linger i spidsbelastningspe-rioderne. De bør være gen-nemført på en »typisk«hverdag, opgjort pr. kvar-ter og pr. køretøjskategori,og opdelt på krydsma-nøvrer for den indkørendetrafik (højre/ligeud/ven-stre). Er tællingerne ikke afnyere dato, bør resultater-ne opregnes til indeværen-de år.

Ud fra tælleresultater fraspidsbelastningsperioderneudpeges spidstimer mor-gen og eftermiddag. Forspidstimerne kan der udar-bejdes et trafikstrømsdia-gram, se eksempel i figur2.

Hvis der ikke kan tilveje-bringes manuelle tællinger,er det dog muligt at skøn-ne brugbare detaljerede

trafikmængder, med udgangspunkt ikendte data for årsdøgntrafikmængden(ÅDT) på hver vejgren i krydset, ud fra


Figur 2. Eksempel på trafikstrømsdiagram udarbejdet udfra tælleresultater i spidsbeslastningperioderne.

Figur 1. De 4 hovedtrin som indgår i metoden.

�

kendskab til de lokale trafikforhold.Fremgangsmåden er nærmere beskreveti notatet.

Herefter skal trafikmængderne gæl-dende for indeværende år fremskrives ianalyseperioden (f.eks. 15 år), idet for-delingen mellem trafikstrømmene somudgangspunkt fastholdes. Til fremskriv-ningen kan benyttes lokale skøn ellergenerelle prognoser.

For at beregne forsinkelser i spidsti-merne inddateres alle spidstimetrafik-mængder i DanKap eller et andet kapa-citetsberegningsprogram, dels for inde-værende år, dels for sidste år i analyse-perioden. De vigtigste resultater frakapacitetsberegningerne er middelfor-sinkelser for hver enkelt trafikstrøm, somsammenvægtes for hele krydset. Deranses for at være påvist fremkommelig-hedsproblemer, såfremt middelforsinkel-sen for mindst ét tilfartsspor i inde-værende år overskrider de fastsattegrænseværdier for forsinkelse i mindstén spidstime. I notatet er grænseværdi-erne fastsat til 80 sekunder i signalkrydsog 50 sekunder i prioriterede vejkrydsog rundkørsler.

En kvalitativ vurdering af forsinkelser ivejkryds kan udtrykkes ved serviceni-veauer, som kan være nemmere at over-skue. Et eksempel herpå er vist i figur 3(A er det bedste og F det værsteniveau).

Desuden fremskaffes uheldsoversigterfra den seneste 5-års periode, som vedegentlige uheldsanalyser. Er der sket fåuheld, bør man i de videre analyser afmulige uheldsbesparelser være opmærk-som på den ganske store usikkerhed,som det spinkle grundlag medfører. Udfra uheldsoversigten kan der udarbejdeset kollisionsdiagram, som skaber over-blik over det nuværende uheldsmønster.

Trin 3 - opstilling afforbedringsforslag oggennemførelse afeffektvurderingerDer opstilles 2-3 idéforslag, hvert be-stående af ét eller flere virkemidler, pri-mært rettet mod at løse de beregnedefremkommelighedsproblemer. Desudener det højt prioriteret, at forslagene ogsågerne må medvirke til at forbedre trafik-sikkerheden og under ingen omstæn-digheder samlet må forringe den.Blandt virkemidlerne kan nævnes tilveje-bringelse af flere kørespor eller ombyg-ning til en krydstype med højere kapaci-tet (f.eks. fra prioriteret vejkryds til rund-kørsel eller signalkryds).

Kriteriet for, om et forbedringsforslaghar tilstrækkelig kapacitet, er, at intet til-

fartsspor i sidste år i analyseperiodenoverskrider grænsen for større fremkom-melighedsproblemer. Hertil anvendesDanKap (eller et andet kapacitetsbereg-ningsprogram) iterativt til at sikre, atovennævnte grænse overholdes i beggespidstimer for alle tilfartsspor.

Hvert forslag bør dokumenteres vedhjælp af en kortfattet beskrivelse af detsvirkemidler, gerne ledsaget af en prin-cipskitse, som illustrerer de geometriskeændringer i forhold til den nuværendekrydsudformning. For hvert forslagudarbejdes et konkret, kvalificeretanlægsskøn, som normalt baseres påerfaring. Da der ikke er foretaget enegentlig projektering af forslagene, erstor usikkerhed på dette skøn ofte uund-gåeligt.

Helt på samme måde som for dennuværende krydsudformning, opgøresfremkommeligheden i indeværende årkvantitativt for hvert forbedringsforslag iform af beregnede bilistforsinkelser forhvert tilfartsspor i morgen- og eftermid-dagsspidstimen.

For hvert forbedringsforslag gennem-føres der for hvert uheld en sikkerheds-mæssig vurdering af, i hvor høj graduheldet formodes at blive påvirket af vir-kemidler i forslaget. En eventuel bespa-relse, opdelt i person- og materielskade-uheld, behøver ikke at være i hele tal,

men kan være f.eks. en forventning om1/2 eller 1/10 sparet uheld i 5-års perio-den. Desuden bør der være fokus på,om virkemidler kan føre til andre uheldend dem der ellers er forekommet. Vur-deringen omsættes til en eventuel sam-let besparelse pr. år i hele analyseperio-den.

Trin 4 - samfundsøkonomiskeopgørelserVed de samfundsøkonomiske opgørelserfølges principperne i Trafikministerietsmanual for samfundsøkonomisk analyse1) og enhedspriser bør tages fra nyesteversion af Trafikministeriets Nøgletalska-talog 2).

Tidsbesparelser opgøres for de for-skellige relevante kategorier af motor-køretøjer i forhold til den nuværendekrydsudformning som forskellen mellemforsinkelserne med og uden hvert for-bedringsforslag. Disse multipliceres medtrafikmængderne og tidsværdien formotorkøretøjskategorierne. Beregnin-gerne udføres, dels for indeværende år,dels for sidste år i analyseperioden, ogopgøres i markedspriser.

Beregningerne gælder alene morgen-og eftermiddagsspidstimen i 220 hver-dage og er således i de flest tilfælde en


Figur 3. En kvalitativ vurdering af forsinkelser i vejkryds udtrykt ved serviceniveauer.A er det bedste og Fdet værste niveau.

undervurdering af tidsbesparelserne. Tilgengæld kan visse forbedringsforslagbetyde at trafikken, i perioder med lavtrafikbelastning, i gennemsnit brugerlængere tid end før til at komme igen-nem krydset - f.eks. som en følge af denødvendige sikkerhedstider i et signalre-guleret kryds.

De beregnede uheldsbesparelser pr.år omregnes til værdier ud fra oven-nævnte nøgletalskatalog, dels sparedematerielomkostninger pr. rapporteretuheld, dels sparede omkostninger pr.rapporteret personskade. Herudfraopgøres de samlede sparede uheldsom-kostninger.

Anlægsskønnet bearbejdes til mar-kedspriser (dvs. inklusive nettoafgiftsfak-tor), og der beregnes skatteforvridnings-tab af anlægsskønnet efter ovennævntemanual.

Ud fra det bearbejdede anlægsskønog de værdisatte tids- og uheldsbespa-relser beregnes følgende 3 samfunds-økonomiske hovedresultater for hvertforbedringsforslag:• Nettonutidsværdi i indeværende år,

samlet for anlæg, forvridningstabsamt effekter af tid og uheld (over de15 år, diskonteret til indeværendeår).

• Benefit-cost forhold (samlet nutids-

værdi i forhold til anlægsskøn).• Intern rente (årligt samfundsøkono-

misk afkast af investeringen til for-bedringsforslaget, som såledesrepræsenterer den rente, hvornutidsværdien er 0).

Det anbefales at præsentere resultaternefor alle forbedringsforslag i en lille tabel.Den kan ledsages af en kortfattet for-tolkning af resultaterne i en sammenlig-ning af forbedringsforslagene med hen-syn til benefit-cost forhold. Umiddelbarter dette den bedste parameter til atbestemme, hvilket forslag der giver mestfor pengene.

Status og det videre arbejde:Som det fremgår, er denne artikel skre-vet på baggrund af et notat, som inde-holder en mere udførlig beskrivelse afmetoden. Desuden findes en eksempel-samling, hvor metoden afprøves på 5konkrete kryds i det danske vejnet (inkl.amts- og kommuneveje). Det førsteeksempel heri er en forholdsvis grundiggennemgang af processen, med deanbefalede illustrationer m.v.. Vedlæsning af notatet anbefales at kiggedette eksempel igennem, for at lette for-ståelsen af metoden. De efterfølgendeeksempler er præsenteret mere skema-tisk.

Bemærk at der i eksemplerne benyt-tes enhedspriser taget fra Trafikministeri-ets Nøgletalskatalog 2001 – der er sidenudkommet et Nøgletalskatalog med2003-priser2).

Notatet3) og tilhørende eksempel-samling4) kan findes og downloades påVejdirektoratets internetsider, bl.a. på»Vejsektoren.dk« underPlanlægning/Samfundsøkonomi.

Det er forfatternes håb at artiklen vilvære til nytte for vejbestyrelserne i Dan-mark, om ikke andet så til inspirationmed hensyn til at bruge det samfunds-økonomiske redskab – også i forbindelsemed mindre projekter.

Kilder og henvisninger:1) »Manual for samfundsøkonomisk analyse« -

Trafikministeriet 20032) »Nøgletalskatalog, til brug for samfundsøko-

nomiske analyser på transportområdet« -Trafikministeriet 2004

3) »Samfundsøkonomi, mindre projekter« –Notat 107 Vejdirektoratet 2005

4) »Eksempelsamling, mindre projekter« –Notat 108 Vejdirektoratet 2005

�


Velkomst: v/ Jane Olesen, formand for Vejforum, formand for Kommunal Vejteknisk ForeningIndlæg:Sociolog Henrik DahlUddeling:Overrækkelse af Asfaltindustriens RejselegatOverrækkelse af VEJ-EU’s jubilæumsprisOverrækkelse af NVF udvalg 34’s miljøpris

Indlæg inden for hovedemnerne: Workshops inden for hovedemnerne:Udfordringerne i vejsektoren (fællessession) Børn og trafikAnlæg – Drift Data og systemer i vejsektorenKommunalreform Fremtidens vejsektorsamarbejdeMiljø VintertjenestePlanlægningMotorringvej 3, Danmarks største anlægsopgaveTrafikledelseTrafiksikkerhedTrængselVejforvaltning

Se hele programmet på www.vejforum.dk

Hold årsmøde eller erfamøde i forbindelse med VEJFORUMEksisterende udvalg, erfagrupper m.v. tilbydes at holde møde i tilknytning til Vejforum.

Betaling for deltagelseAlle skal betale for at deltage i Vejforum –også udstillere og indlægs- og workshophol-dere. Indlægs- og workshopholdere deltagerdog gratis den dag, indlægget/workshoppenholdes.

Tilmelding efter 1 dag kr. 1.800,- 1. oktober 2005: 2 dage kr. 3.400,-

Prisen inkluderer deltagelse i Vejforum, fro-kost og kaffe/te hertil skal evt. lægges prisenfor overnatning og festmiddag.

Overnatning i enkeltværelse kr. 830,- Deles værelse, er prisen pr. seng kr. 540,- Festmiddag kr. 500,-

Ret til ændringer i programmet forbeholdes.

VEJFORUMDen 29. – 30. november 2005

Nyborg StrandHUSK – i år åbner Vejforum kl. 11:00 den 29. november 2005.

Tilmeldingsfrist den 10. november 2005

Yderligere info på www.vejforum.dk

ÅRETS BEGIVENHED

I V E J S E K T O R E NUDSOLGT

Støjskærme påLillebæltsbroen De nærmeste naboer til denny Lillebæltsbro kan se fremtil mindre støj fra trafikken påbroen.

Søndag den 25. septem-ber begyndte Vejdirektoratetarbejdet med at opsætte støj-skærme både ved broensydersider og ved midterauto-værnet.

Hver skærm er ca. 50meter lang, 2 meter høj ogbestår nederst af kassettermed lyddæmpende materialeog foroven af glas. Arbejdetforventes færdigt den 21.november 2005, men da deter meget vejrfølsomt, kan detende med forsinkelse.

For bilisterne betyderarbejdet, at der kun vil væreto kørespor åbne i hver ret-ning og med en hastigheds-begrænsning på 70 km/t. Iseptember/oktober bliver derarbejdet langs begge broensydersider. Her vil de tungespor være lukkede i hele bro-ens længde. Herefter begyn-

der arbejdet ved midterauto-værnet, og det hurtige spor ibegge kørselsretninger vilvære lukket i hele broenslængde.

Både af hensyn til trafiksik-kerheden, men også af hen-syn til arbejdsmiljøet for demedarbejdere, der er beskæf-tiget ved vejarbejdet, skaltrafikanterne respektere denanviste hastighedsbegræns-ning.

www.vd.dk

KommunalVejtekniskForening (KVF).Kommunal Vejteknisk Fore-nings arbejdsgruppe omkringkommunalreformen harafsluttet deres arbejde. Nota-tet Kommunal Vejforvaltning2007 om den fremtidige vej-forvaltning er blevet revideretud fra de kommentarer, derdukkede op på de 2 forårsse-minarer om kommunalrefor-men og dens betydning forvejsektoren. Notatet er isærblevet styrket indenfor emnettrafiksikkerhed. Det revidere-de notat kan ses på forenin-gens hjemmeside underwww.vejsektoren.dk . Desu-den kan man se eksemplerpå sagsgange/procedurer tilinspiration.

Indsats forfremtidensdrikkevand iNyborgFyns Amt har lavet forslag tilen plan for bedre at udnytteog beskytte grundvandet vedNyborg-området.

Planen er udført i samar-bejde med Nyborg, Ørbækog Ullerslev Kommuner,

Nyborg Forsyning og ServiceA/S, Aunslev Vandværk ogrepræsentanter for land-brugsorganisationerne.

Planen er i høring fra den4. oktober til den 1. decem-ber. Som en del af høringenholdes der borgermøde den24. oktober klokken 19.00 påBorgerforeningens Hus,Nørrevoldgade 63 i Nyborg.Alle er velkomne.

Planen indeholder et for-slag til den fremtidige indvin-ding og en lang række initia-tiver til beskyttelse af grund-vandet.

Planen fokuserer især påtre punkter af væsentligbetydning for den fremtidigeindvinding af godt drikke-vand i området.

Kilde: Fyns Amt

Vejdirektoratet pårundtur i amterne Vejdirektoratet har afslutteten omfattende runde iamterne for at indsamle datam.v. til drift, anlæg og plan-lægning af de amtsveje, somovertages pr. 1/1 2007

Alene på driftsområdet harsyv fagpersoner inden forbelægninger, bro, almendrift, trafiksignaler, trafikledel-se, kontraktområdet og myn-dighedsbehandling gennem-ført hver deres runde, hvorde har besøgt deres fagkolle-ga i alle amter. Tilsammen opmod 80 møder i alt.

»Amterne har taget godtimod os. De har været hjælp-somme og positive og inter-esserede i, at den indsats, dehar gjort på dataområdet,ikke skal gå tabt« fortællerafdelingsingeniør Jørn Laurid-sen fra Vejdirektoratets Drifts-område.

Han fortæller også, at de inogle amter kører videre


Prøvetagning af spildevand ....................................................................21.-23. .....nov.Spildevandstilladelser ...............................................................................21.-22. .....nov.Gadekær og branddamme.............................................................................24.- .....nov.Mikrobiologi.................................................................................................28.-29. .....nov.Tilsyn og håndhævelse på miljøområdet ....................................................28. .....nov.Konflikthåndtering på genbrugsstationer ..........................................01.-02.......dec.Procesteknik 3 .............................................................................................05.-06.......dec.Landzoneadministration...................................................................................07.......dec.Atex direktivet ....................................................................................................08.......dec.Slamhydrolyse .............................................................................................12.-13.......dec.Driftslederen 2006 .....................................................................................30.-31. ......jan.Udbud af kloakopgaver............................................................................06.-08. ......feb.Lokal Agenda 21 .................................................................................................09. ......feb.Skimmelsvampe ..................................................................................................21. ......feb.Grundkursus i spildevandsrensning......................................................20.-24. ......feb.Optimering af mekanisk rensning.........................................................27.-28. ......feb.Håndtering af jord .....................................................................................27.-28. ......feb.Administration af lokalplaner ........................................................................27. ......feb.Administration af kloak............................................................................02.-03. .....mar.

Mil jøkurserSe mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

Runde dage.I november måned kan føl-gende fejre:50 år21-11 Adm. direktørMette Lis AndersenKøbenhavns Kommune


med store dataregistrerings-arbejder, selvom amterneskal lukke ned. Det sker såle-des for at kunne overdragedata af høj kvalitet.

Runden på driftsområdeter afsluttet nu med udgan-gen af september 2005. Der-på bliver det samlet gjort op,hvilke og hvor store data-mængder, der skal overføres.

Overdragelsen af data vilske løbende frem til 31/122006. Hver gang en sag/op-gave afsluttes.

Kilde: www.vd.dk

Projekt »rentbadevand« sættesi søenSå er det snart helt slut medde åbne kloakafløb i Køben-havn. Byens sidste åbneafløb, Lersøgrøften på Øster-bro, bliver rørlagt i løbet afde kommende atten måne-der. Samtidig etableres rens-ningsanlæg, som dels givervandet i Svanemøllebugten

badevandskvalitet, dels giveret renere vandmiljø i Svane-møllehavnen, som er nabo tilSvanemøllebugten. Arbejdet,der vil blive udført af Køben-havns Energi, påbegyndes ioktober 2005.

I maj 2007 vil badevandet iSvanemøllebugten være sårent, at københavnerne kanbade i det. Samtidig forsvin-der lugtgenerne fra Lersø-grøften.

NytUdbudsnetværkUdbudsportalen.dk i KL etab-lerer et nyt udbudsnetværk.Målet er at skabe en ny ram-me for kompetenceudvikling,læring og videndeling omoffentligt-privat samspil(OPS) – også for dig som ikkei dag er udbudsekspert!

Det nye udbudsnetværk vilfokusere på de temaer inden-for kvalitets- og effektivitets-udvikling, hvor det offentligeog det private arbejder sam-

men. Helt præcist: Konkur-renceudsættelse, udbud,udlicitering og partnerskaber.

Det er ikke tilfældigt, at deter nu, at Udbudsnetværketstartes op, Når kommunernefra den 1. januar 2007 bliverstørre, må det forventes, atflere kontrakter, som følge afden forøgede kommunestør-relse, skal i EU-udbud. Og erman ikke interesseret i ude-lukkende at basere sin videnom udbud på ekstern konsu-lentbistand, vil det værenærliggende, at sørge for atsikre sig intern kompetencepå udbudsområdet.

Udbudsnetværket er dogikke kun kun relevant forkommunerne - også andremyndigheder, der løbendegennemfører udbud, kan fåopdateret og udbygget videnom udbud gennem deltagel-se i netværket.

Udbudsnetværket vil havetil formål både at give delta-gerne tilstrækkelig indsigt iden juridiske side af udbudog indsigt i hvordan manrent praktisk griber et udbudan.

Der vil være en fast delta-gerbetaling, hvor man beta-ler et årligt abonnement somgiver mulighed for at deltagei 4 møder, en e-konferenceog mulighed for deling afviden med andre om udbud-sproblemstillinger. Prisen foret år vil være 6.000 kr. ekskl.moms, pr. deltager.

60 år09-11 ForvaltningschefKaj BlochAaskov Kommune

27-11 DirektørErik BrinckEsbjerg Kommune

HøringssagerI perioden 21. aug til 27. sep.2005 har faggrupperne afgi-vet svar i følgende høringssa-ger:

Vejledning om anvendelseaf retssikkerhedsloven på mil-jøområdet

Anerkendelsesordningenfor statikere

Økonomisk og faglighøring af risikobekendtgørel-sen

Godkendelse af listevirk-somhed inkl. standardvilkårfor bilag 2-virksomhederne A 205, K 203 og K211

Cirkulære om administrativvejnummerering m.m.

Drikkevandsforsyning ogden nationale beredskabs-plan

Forslag til revision afbrandbestemmelserne i byg-ningsreglement 1995 medtilhørende eksempelsamling

Udkast til forslag til lov omændring af lov om bygnings-og boligregistrering, retsaf-giftsloven og tinglysningslo-ven

Udkast til vejledning omgod byggesagsbehandling

Vejledning om miljøvurde-ring af planer og program-mer

Nye regler om saltvands-baseret fiskeopdræt

Aldersbestemmelse af olie-tanke

Bekendtgørelse omændring af bekendtgørelseom kontrol af elektriskeinstallationer i forsamlings-lokaler

Udkast til vejledning omoplysninger svarende til nøg-letal i statsligt byggeri

KTC Viden CenterVed udgangen af septembermåned er der:Antal brugere: 4137Kompetencepersoner: 1036Antal afsnit: 1224

�

KTCnyt

www.ktc.dk

Administrativ databehandlingCarl Bro Gruppen,

find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B,8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax 70 20 20 87.E-mail: [email protected] • www.elbek-vejrup.dkNavision Financials leverandør til den offentligesektor. Løsninger inden for entreprenør/forsynings-virksomheder, ressourcestyring, e-handelsløsning, kautionsløsning til sygehusvæsenet, central økonomiløsning og institutionsløsning. Indscanning af leve-randørfaktura, arbejdssedler m.m.

KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugs-måling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

AffaldsbehandlingCarl Bro Gruppen,


M&J Industries A/S, Vejlevej 5, 8700 Horsens. Tlf. 76 26 64 00. Fax 76 26 64 01.E-mail: [email protected] • www.mj-as.comM&J affaldsneddelere.

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S.Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80.E-mail: [email protected] • www.rgs90.dkBehandling af: Bygningsaffald, have- og parkaffald samt spildevandsslam.

Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkRådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

AffaldsindsamlingCarl Bro Gruppen,


Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09.Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.E-mail: [email protected] • www.dsa-as.dkSpecialister i håndtering af miljøfarligt affaldsamt landsdækkende indsamlingsordning.

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.E-mail: [email protected] • www.hew.dkRenovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere,glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter,kompostbeholdere, indsamlingskasser.

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere. AT-håndtag.

Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.E-mail: [email protected] • www.nicha.dkVi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde.Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affaldskomprimato-rer. Sulo minicontainere og underground systemer.

ArbejdsmiljøHedeselskabet Miljø og Energi A/S, Center for arbejdsmiljøudvikling

Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10.www.hedeselskabet-me.dk

Badebroer og badeanlægNBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde

Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: [email protected] • www.nbcmarine.dk

Beton- og stenvarerAndresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7,

6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as

Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dkBetonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materialepladser. Vægge og sandwichfacader.

Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 StenstrupTlf. 62 26 22 43, [email protected], www.fynstegl.dkSlidstærke belægningsklinker med sjæl og stil.

Salgskontoret INBYAGRO ApS.Øst. Tlf. 55 72 65 70. Vest. Tlf. 75 73 26 76.L elementer/betontanke/vægelementer.

BrandsikringFire Eater A/S, Vølundsvej 17, 3400 Hillerød.

Tlf. 70 22 27 69. Fax 70 23 27 69.E-mail: [email protected] • www.fire-eater.comINERGEN®, effektiv og miljøneutral brandsikring.

Broer og tunnellerBroconsult

www.broconsult.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

ELTEL NETWORKS A/S, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NVTlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.E-mail: [email protected] • www.kepartner.dk

BygningsvedligeholdelseCarl Bro Gruppen,


Micro Clean A/S, Staktoften 20, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 66 03 99. Fax 45 66 49 22.E-mail: [email protected] • www.microclean.dkMiljørigtig rensning af skimmelsvampeangreb.

Byplanlægning og -fornyelseAGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93.

E-mail: [email protected] www.agraf-byplan.dk

EnergibesparelserB.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af energisparende foranstaltninger tilkommunale bygninger, CTS-anlæg samt over-vågningssystemer.


Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågning af el,vand og varme. Energibesparende og adfærdsre-gulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NVTlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.www.eltelnetworks.dk

ForsyningsteknikHedeselskabet Miljø og Energi A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Forurenet jordSOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dkKalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 KalundborgTlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14.Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov.Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98.Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg.

Dansk Jordrens A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.Vemmelev: Industrimærsken, 4241 Vemmelev. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.Nyborg: Lindholm Havn, Lindholmvej 20, 5800 Nyborg.Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.Glatved: Nymandsvej11, 8444 Balle.Tlf. 86 33 76 87. Fax 86 33 76 88.

K.K. Miljøteknik A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde.Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.Rødby: Østersøvej 20, Rødby havn, 4970 Rødby.Tlf. 54 60 57 77. Fax 54 60 42 11.

ForureningsundersøgelserBascon

Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Undersøgelse af forurenet jord og grundvand.www.bascon.dk


Leverandørtiltekniskforvaltning


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 HøjbjergTlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinge.rFax 87 36 22 23 - www.dge.dk

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Gade- og parkinventarJELTEL NETWORKS,

Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NVTlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.www.eltelnetworks.dk

Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.E-mail: [email protected] • www.tts.dkKontaktperson: Salgschef Ole Lund.

Veksø-Taulov I/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00. Fax 79 21 22 01 • E-mail: [email protected] • www.veksoe.comBænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, trækulsriste, over-dækninger, busstop, miljøstationer, belysning.

GenbrugAksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.E-mail:[email protected]æg, knuse- og sorteringsanlæg, affalds-neddelere.


Uniscrap A/S, Fiskerihavnsgade 6, 2450 KøbenhavnSV. Tlf. 33 42 72 00. Fax 33 12 83 73.E-mail: [email protected] • www.uniscrap.dkLandsdækkende og lokale miljøløsninger for alleaffaldsfraktioner.

Geotekniske undersøgelserAndreasen & Hvidberg K/S,

Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk


COWI ASJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S).Find den lokale rådgiver på www.dmr.as ogwww.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af alle geotek-niske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk

GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.Novem Park 51, 7500 Holstebro.Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GlasfiberprodukterFiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88,

6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] • www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dkNedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Grafisk databehandling - IT-GISAtkins Danmark A/S, København

Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dkLevenrarandør af GIS-løsninger og rådgivningSpeciale i anvendelse af avanceret ESRI Teknologi.

BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] • www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling af digi-tale kort og ortofotos, konvertering, geografiskdatabehandling, rådgivning og konsulentbistandinden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Nygade 25, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden for GIS,WEB, ledningsregistrering, drift- og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Geodata DanmarkEnergivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • [email protected] Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger,også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning ogborgerbetjening samt ledningsregistrering m.m.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede syste-mer til digital kort- og ledningsregistrering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Hedselskabet Miljø og Energi A/S, DDH-dataLeverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web- løsninger.Århus tlf. 87 38 61 11.Esbjerg tlf. 36 97 36 30.Roskilde tlf. 46 30 03 00.

LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informati-onssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, BMPog ESRI. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140.E-mail: [email protected] • www.lifa.dkLIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrela-terede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på depå markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger,konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO,SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- ogafløbsområderne samt til digital forvaltning og bor-gerservice.

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dkRådgivning og konsulentydelser inden for tekniskopmåling, kortlægning, digital billedbehandling,ortofoto og GIS.

GrundvandssænkningCarl Bro Gruppen,


GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk


Grønne områder,-vedligeholdelse

Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby.Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92.E-mail: [email protected] • www.sbj.dkPlejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse.

Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale.

C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis -Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandingerefter ønske - Jord til ethvert formål.


Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS,Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkKontrollerede produkter, jordforbedring/vækstlag,SuperMuld, Svær SuperMuld, AllétræsMuld, Skeletjord,Dækbark mv. Maskinydelser: Vertidrain, topdress mv.

Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20,4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.E-mail: [email protected] • www.kansager.dkProjektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, ar-bejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser.

Leverandørtiltekniskforvaltning


Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] • www.kold-bark.dk Fald-underlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.

Grønne tage/ TagvegetationVeg Tech A/S, Tlf. 39 62 68 69.

www.vegtech • [email protected] tage med minimal højde, vægt og pleje. Også præfab. vegetationsmåtter, vilde urter og frø til regnvandssystemer, veje etc.

ZinCo Danmark I/S, Kildevangs Allé 1, 8260 Viby JTlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: [email protected] til alle former for velfungerende grønne tage med 10 års garanti. Bestil gratis info-mappe.

Havnebygning og-vedligeholdelse

BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.

Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.E-mail: [email protected] • www.b-t.dk og www.bti-as.dkHavne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolan-terner, mole- og havnebelysning.


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] • www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alleformer for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 HirshalsTlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05E-mail [email protected] – www.marinedesign.dkVedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber,marinaer, arbejdsplaforme m.m.

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløbog klappladser. Volumenberegninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32.www.niras.dkProfessionel rådgivning inden for alle former for hav-ne- og vandbygning samt geoteknik.Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling, husbåde,kajanlæg, terminaler, færgehavne, marinaer, kystbe-skyttelse, VVM, masterplaner, hydraulisk modellering, geotekniske bundundersøgelser, sikring, projektering,udbud, projektledelse og fagtilsyn.

PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K.Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66.Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33.E-mail: info@pm-diving • www.pm-diving.comAlt dykkerarbejde udføres.

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected]: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning vedrørendealle aspekter af havneplanlægning, marine anlægog vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVMredegørelser, matematisk modellering, projektering,udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internet-baseret IT-system til havnevedligehold.

Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K.Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.E-mail: [email protected] • www.rohde-nielsen.dkUddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger medminimum sedimentspredning til omgivelserne.

Seijsener Fritidsteknik Danmark A/S, Skansebakken 20,8400 Ebeltoft. Tlf. 86 99 09 66. Fax 86 99 08 66.E-mail: [email protected] rådgivnings-, handels- og installationsfirma.Alt inden for brobelysning, strømstandere, vand-standere, betalingssystemer til strøm og vand, spil-devands-/bundvandspumper og løftegrej (bådlifterog kraner).

SKANSKA DANMARK A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 ogSødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66.Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsar-bejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samtalle andre former for anlægsarbejder.Besøg os på www.skanska.dk

IdrætsanlægCarl Bro Gruppen,


Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS,Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkVækstlag, topdress, GreenMix, BoldMix, org. gødning.Topdresning, verti-drain, vertikalskæring, slicening mv.

Kommunikation og designCarl Bro Gruppen,


SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] • www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentlige Danmark siden1899.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tankegang.dkDialog og design om teknik & miljø.

KomposteringCarl Bro Gruppen,


Solum Gruppen as,Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkRådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

KortfremstillingBlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.

lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] • www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, konverte-ring, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

LaboratorierCarl Bro Gruppen,


ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved.Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dkDrikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøve-tagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser,drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser,landzonesager, Agenda 21.

LuftfotoJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

LugtmålingerCarl Bro Gruppen,


FORCE technology, SøborgTlf. 39 55 59 99 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivning omlugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Jernbanevej 65, 5210 Odense NVTlf. 65 42 5969.Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtge-ner. www.ramboll.dk

Miljømåling, udførelse afAcoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.E-mail: [email protected] • www.acoustica.dkAfdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus.Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.


Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] • Web adr.: www.odegaard.dkAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Miljømåling, udstyr forØrum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600

Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20.E-mail: [email protected] • www.orumjensen.dkPumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, tem-peraturmåling, flowmåling for renseanlæg og vand-værker.

Natur- og VandmiljøHedeselskabet Miljø og Energi A/S


NedrivningGolder Associates, Jagtvej 113 H, 2200 København N.

www.golder.comTlf. 70 27 47 57. Kontaktperson Tom Rydahl.Planlægning, udbud og tilsyn i forbindelse med mil-jøsanering og nedrivningsarbejder.Endvidere kortlægning og sanering af forurenede grunde.

Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40,8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38.Knusning og maskinudlejning. Levering af sand,sten og grus.



LeverandørtiltekniskforvaltningNedsivning

Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/SMarielundvej 18,2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 [email protected] • www.maxsibbern.dk

Landsdækkende BOKN forhandlere:nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00.Sjælland, øerne og Bornholms amter.Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88.Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter.Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99.Vejle og Århus amter.Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33.Fyn, Sønderjylland og Ribe amter.

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

OverdækningerSalgskontoret INBYAGRO ApS.

Øst. Tlf. 55 72 65 70. Vest. Tlf. 75 73 26 76.sceneoverdækning/telte/membraner.

Pavillonere og mandskabs-faciliteter

Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] • www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

PumperGrundfos DK A/S

Telefon 87 50 50 50www.grundfos.com/dkE-mail: [email protected]

HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] • www.hidrostal.dk

ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup.Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dkSintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11.Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31.Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01.Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01

LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] • www.lykkegaard-as.dk

Rør og ledninger, kontrol ogrensning af

Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.


Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling, tørstofsug-ning, kloakrensning.

Trio Inspektions TV, Smedegade 6, Voel, 8600 Silke-borg. Tlf. 87 57 80 03. Fax 87 57 80 04.E-mail: [email protected] • www.trio-tv.dkTV-inspektion på DVD af alle typer rørledninger.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] • www.vandmand.dk

Rør- og brøndrenoveringELTEL NETWORKS,

Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NVTlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.www.eltelnetworks.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkOpgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Skanska Danmark A/S, Sivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax 63 12 86 99.E-mail: [email protected] • www.skanska.dkRørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering, styret underboring samt tryksat kloakering med LPS 2000 systemet. Medlem af »Kontrolordning for led-ningsrenovering«.

RådgivningBascon

Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsud-vikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk


COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected] • www.dynatest.dkMåling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkel-ser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejved-ligehold samt implementering af pavement manage-ment systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af alle geotek-niske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev,4000 Roskilde.Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77.E-mail: [email protected] • www.hartvigplan.dk

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Miljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 35 16 00Viborg tlf. 87 28 10 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 99 30 12 00Roskilde tlf. 46 30 03 10www.hedeselskabet-me.dk

NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13,2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk

SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 KøbenhavnK. Tlf. 82 32 25 00. Fax 82 32 25 01.E-mail: [email protected] SBS Byfornyelse, Ny Kongens-gade 15, 1472 København K. • www.sbsby.dk

SBS Byfornyelse, Fredensgade 36, 8000 Århus C.Tlf. 82 32 26 50. Fax 82 32 26 51.E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkRådgivning vedr. planlægning og gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring, helhedsplanlægning, bymidteplanlægning, lokalplanudarbejdelse, sektor-planer, udviklingsplaner for havne- og erhvervsområ-der, konceptudvikling.

Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skander- borg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: [email protected] • www.vejdirektoratet.dkRådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg.Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS.

ViaSys DK, Dusager 8, 8200 Århus N.lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.viasys.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation,installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

ScanningDansk Scanning A/S

Scanning af byggesagsarkiver.www.IT-knowhow.com

DATA SCANNING A/STlf. 46 55 00 70. wwwdatascanning.dkTolkning og OCE behandling af data, dokument- og arkivscanning, datafangst og registrering, digitaliseringog postscanning.

MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst ogsoftware til arkivering.

Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes ogsåmikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

SlambehandlingHedeselskabet Miljø og Energi A/S


Hedeselskabet Skov og Landskab A/S, Ringstedvej 20,4000 Roskilde.Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69e-mail: [email protected]: www.hedeselskabet.dkAfsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i total-entreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] • www.milieuservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

SpildevandsafledningCarl Bro Gruppen,


ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NVTlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.E-mail: [email protected] • www.kepartner.dk

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] • www.mosbaek.dkAfløbsregulatorer, separatorer, flydende stiger og trap-per, spulekipper m.v.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: [email protected] med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cut-ter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.


Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] • www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70.Kloakrenovering: Rørsprængning, relining og styret underboring.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SpildevandsrensningCarl Bro Gruppen,


H. P. Andersen Engineering ApS , Wessels Have 29, 4300 Holbæk. Tlf. 59 43 28 05. Fax 59 44 31 32.E-mail: [email protected] • www.hpa.dkMekanisk risteværk, medstrøms- og modstrømstyper.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl.kommunikation til pumpestationer, levering af radio-anlæg samt totale projekter.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doserings-udstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrens-ning. Kridt til røgrensning.


Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand. RE grundvandsbassiner og spare-

bassiner.Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.E-mail: [email protected] • www.kemira-miljoe.dkFældningsmidler.

Kongsted Maskinfabrik af 2003 ApS., Dyssevej 14, 4683 Rønnede. Tlf. 56720950. Fax.56720951.E-mail: [email protected] – www.kongsted.infoTypegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20,og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE

Chr. Krogh A/S, Hellerupvej 17 A, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 98 08. Fax 39 62 50 88. www.chr-krogh.dkFældningsmidler: EKOFLOCK, FERRIFLOCKPolymerer: EKOPAM

New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen,5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle rense-klasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] · www.janolsson.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkBenzin-, olie- og fedtudskillere.

Springvand og bassinerAQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum.

Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper,Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Fokdal Springvand, Tlf. 59 44 05 65www. fokdalspringvand.dkDesign, konstruktion, renovering af springvand tildet offentlige rum, sevice aftaler.

StøjbekæmpelseCarl Bro Gruppen,


Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.


PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn.

RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: [email protected] • www.rockdelta.comstøjdæmpning og vibrationsisolering.

Trafiktællinger- og analyserEfterbehandling i Mastrasystemet.

Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: [email protected]

ToiletbygningerDANFO DANMARK A/S

Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

Tæthedsprøvning af tankeTANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbehol-dere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VandforsyningCarl Bro Gruppen,


B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålingerfor vandforsyninger.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk

Hasbo A/S,Holmetoften 5, 2970 HørsholmTlf. 45 76 33 88, Fax.46760073E-mail: [email protected] – www.hasbo.dk



KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] • www.vandmand.dk

Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld.Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69.E-mail: [email protected] • www.vand-schmidt.dk

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

VarmeforsyningCarl Bro Gruppen,


Vedvarende energiCarl Bro Gruppen,


Vejarbejde, materialer forV.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.

Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.E-mail: [email protected] - http://www.Burcharth.dkTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

Franzefoss A/S, Hvidkildevej 6, 7400 Herning.Tlf. 97 26 81 55. Fax 97 26 85 40. www.franzefoss.dk

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Vejarbejde, udførelse afCOLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, overflade-behandling.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modifice-rede bindemidler.

Veje- og måleudstyrDanvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] • www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-9, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. E.mail: [email protected] Totalleverandør inden for alle former for vejeudstyr.

VejudstyrCarl Bro Gruppen,


Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

Milewide A/S, Fjordagervej 34-36, 6100 Haderslev.Tlf. 73 22 22 90. Fax 73 22 22 91.Eftergivelige master. Belysning, skilte og støjskærme.

ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.

Vintervedligeholdelse, vejeAkzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.


Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.E-mail: [email protected] • www.epoke.dkSand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejema-skiner og professionelle græsklippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. [email protected] • www.kyndestoft.dkVæskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 l

Afsender:KLS PortoService ApSHjulmagervej 13,9490 PandrupÆndringer vedr. abonnementring venligst 8921 2113

Maskinel MagasinpostID-nr. 11146

stads & havneingeniøren oktober 2005

Documents