strategiske uddannelsesdata - aau

S t r a t e g i o g K v a l i t e t

STRATEGISKE UDDANNELSESDATA - FOR AAU OG SEKTOREN

Juni 2019

Strategiske Uddannelsesdata – For AAU og sektoren

2

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDHOLDSFORTEGNELSE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

1. INDLEDNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

2. KORT FORTALT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

3. TILGANG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Tilgang t i l bacheloruddannelserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Tilgang t i l kandidatuddannelserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Overgang f ra bacheloruddannelse t i l kandidatuddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Adgangsgivende uddannelse t i l kandidatuddannelserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Tilgang af engelssprogede s tuderede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Status i f t grænseværdier - t i lgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

4. BESTAND . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Igangværende studerende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Status i f t grænseværdier - bestand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

5. PLANLAGTE UNDERVISNINGS- OG VEJLEDNINGSTIMER.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

Udgangssituat ionen i studieåret 2017/18 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

Status i f t grænseværdier – Planlagte undervisnings- og vej ledningst imer . . . . . . . . . . . . . . 23

6. FORSKNINGSDÆKNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Forskningsdækning i AAU’s kval itetssikringssystem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

VIP/DVIP-rat io . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Status i f t grænseværdier - VIP/DVIP-RATIO .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

STÅ/VIP-rat io . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

Status i f t grænseværdier - STÅ/VIP-RATIO... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

UFM’s mål for forskningsdækning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

7. KARAKTERSTATISTIK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

Vægtet karaktergennemsnit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

Andel beståede aktiv iteter og censurform .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Status i f t grænseværdier - karakterstat is t ik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36


3

8. FRAFALD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

Frafald første studieår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

Bacheloruddannelserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

Kandidatuddannelserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

Frafa ld b landt engelsksprogede studerende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

Status i f t grænseværdier – f rafa ld første s tudieår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

Frafald inden for normeret t id plus 1 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

Status i f t grænseværdier – f rafa ld normeret t id + 1 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

Frafa ld inden for første s tudieår vs inden for normeret t id p lus 1 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

Frafa ld e l ler star t på ny uddannelse? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

9. GENNEMFØRELSE OG ANTAL DIMITTENDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

Gennemført på normeret t id og normeret t id + 1 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

Antal dimmittender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57

Dimit tender f ra bacheloruddannelserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57

Dimit tender f ra kandidatuddannelserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

Engelsksprogede dimit tender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60

10. OVERSKRIDELSE AF NORMERET STUDIETID . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

Ministeriets fokus på overskridelse af normeret studietid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

AAU’s opgørelser udelader studerende med merit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65

Status i f t grænseværdier – overskr idelse af normeret studiet id . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68

11. LEDIGHED OG BESKÆFTIGELSE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69

Situationen på arbejdsmarkedet generelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69

Gennemsnitl ig ledighed i 4. -7. kvartal efter dimission . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71

Lavere ledighed b landt professionsbachelorerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76

Status i f t grænseværdier – ledighed.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77

Nyuddannedes overgang t i l beskæft igelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78


4

1. INDLEDNING Dette nota t redegør på sektor , ins t i tu t ions - og fakul te tsn iveau for s ta tus og ud vik l ing i AAU’s

kval i te tssystems nøgleta l for de ord inære uddannelser . No tatet ska l betragtes som ledelses in-

format ion t i l Aa lborg Univers i te ts øvers te ledelse og øvr ige med in te resse for området .

Aalborg Univers i te ts kva l i t e tss ikr ingssystem skal s ik re, a t der løbende og systemat isk arbejdes

med kval i te tss ikr ing og udvik l ing af uddannelsernes kval i te t og re levans.

Notatet ind ledes med e t resume af konk lus ionerne i notate t , j f . næste s ide. Her er der også

fokus på det seneste års udvik l ing i ta l lene. Ef ter fø lgende b l i ver hver t nøgleta l i kva l i te tss ik-

r ingssystemet behandle t i hver t s i t kapi te l . Dermed er det mul ig t a t bruge notatet som e t op-

s lagsværk a l t e f ter hvi lket område, der ønskes in format ion om.

For nøgleta l for f ra fa ld (1 . s tud ieår og normeret t id p lus 1 år) , overskr ide lse af normeret s tud ie-

t id , forskningsdækning , p lan lagte undervisn ings- og ve j ledningst imer samt led ighed er der fas t -

lagt grænseværdier , som nøgleta l for det seneste opgjor te år ska l evalueres i . Det er d ekanerne

for de enkel te fakul te ter , der år l ig t indst i l le r de enkel te grænseværdier baseret på ref leks ioner

over landsgennemsni t , hvor de t er mul ig t og fakul te tsgennemsni t sammenl ignet over f lere å r .

Grænseværdie r for nøgleta l le t p lan lagte undervisn ing - og ve j ledningst imer er dog fastsat cen-

t ra l t . Grænseværdie rne angiver :

Grøn ind ikato r : Ti l f redsst i l lende n iveau i f t . sammenl ign ingsgrundlagene for faku l te ts - og

hovedområdegennemsni t .

Gul ind ika tor : Opmærksomheden skærpes. Der ska l evt . igangsæt tes fo rebyggende kva-

l i te tsarbejde; herunder evt . analyser a f s i tuat ionen på uddannelsen.

Rød ind ikator : Ind ikerer e t u t i l f redsst i l lende e l ler særl ig t forhold, og der ska l fø lges op

på området .

For de nøgleta l , hvor der er opst i l le t grænseværdier , er der – med udgangspunkt i de gældende

grænseværdier - medtaget overs ig ts tabel le r , der angiver hvor mange uddannelser , der l igger

inden for hhv. de røde og gule værdier .

Notatet e r pr imært baseret på AAU’s egne data f ra Ql ikView samt sektordata f ra Danske Univer -

s i te ter . Der indgår endvidere enkel te data f ra Danmarks Stat is t ik samt Uddannelses - og Forsk-

n ingsmin is ter ie t . Notatet v i l som udgangspunkt b l ive opdate ret 2 gange å r l ig t :

• Oktober, når der o f fent l i ggøres nye ta l i Ql ikView for Aalborg Univers i te t

• Februar/Marts , når Danske Univers i te ter o f fent l iggør nye ta l fo r sektoren

Notat er t i lgængel ig t i den seneste udgave på AAU’s h jemmeside for Kval i te tss ikr i ng. Det v i l

endvidere b l ive udsendt t i l dekanaterne å r l ig t i november måned.

Der er i notatets f igu rer anvendt års ta lsre ferencer, som de er angivet i k i lden. Fx opgør AAU

førs te års f ra fa ld på s ta r tåret , hvor Danske Univers i te ter opgør på udgangsåret . Det te va lg e r

foretaget for , a t det er nemt at f inde de bagvedl iggende data, men der er præciseret i anmærk-

n ing t i l hver f igu r , hvi lke per ioder data vedrører . Det bemærkes, a t AAU-data er opgjor t på

fakul te ter , hvor imod data f ra eksterne k i lder er opgjor t på hovedområder. Dog indbere t te r AAU

og ef ter bedste overbev isn ing og så de øvr ige univers i te ter med udgangspunkt i faku l te terne,

når der indberet tes t i l Danske Univers i te ter , hvor for opdel ing her også vi l a fspej le loka le fakul -

te ts inddel inger .


5

2. KORT FORTALT Dette nota t v iser fø lgende:

I 2018 b lev der optage t ca. 4 .300 på en bacheloruddannelse ( ink l . profess ionsbachelor-

uddannelse) og knap 3 .800 på en kandidatuddannelse ved AAU. Det e r hhv. 130 og godt

færre end å ret fø r .

For t i lgangen af bachelo rer har der været fa ld det seneste å r fo r a l le fakul te ter på nær

Det Sundhedsvidenskabel ige. For kandidatoptaget har der være t e t fa ld i 2018 fo r HUM,

SAMF og SUND.

12 pct . a f bacheloroptaget i 2018 er ved campus Esbjerg e l ler København. For kandidat -

optaget gælder det for 24 pct . Fordel inge n er s to r t set uændre t i forho ldt t i l 2017.

AAU stå r fo r 14 pct . a f l andets un ivers i te ters samlede optag på både bachelor - og kan-

d idatuddannelserne.

AAU rekrut terer 54 pct . a f kandidatoptaget f ra egne bacheloruddannelser . 17 pct . har en

bachelor f ra ud lan det . 21 pct . har en profess ionsbachelor f ra e n anden ins t i tu t ion.

AAU er a f min is ter ie t b levet på lagt a t reducere t i l gangen af engelsksprogede s tuderende

med 290 s tuderende i 2019 i forhold t i l t i lgangen i 2016. Ti lgangen i 2018 udgør knap

1.000 engelsksprogede s tuderende. Der er så ledes a l lerede sket en redukt ion i det sam-

lede optag s iden 2016, hvor t i lgangen lå på 1.050 engelsksprogede s tuderende .

Ti lgangen a f engelsksprogede s tuderende udgør , hvad der svarer t i l ca. 12 pct . a f den

samlede t i lgang .

Med en t i lgang på godt 300 engelsksprogede s tuderende, har Det Tekniske Fakul te t for

IT og Design den s tørs te t i lgang af engelsksprogede s tuderende. Dere f ter fø lger De t

Ingeniør - og Natu rvidenskabel ige Fakul te t og Det Samfundsvidenskabel ige Fakul te t .

TECH og SAMF har haf t en redukt ion i t i lgangen af engelsksprogede s tuderende f ra 2016

t i l 2018. For Det Humanis t iske Fakul te t har der været en l i l le s t ign ing over de to å r .

Pr . 1 . Oktober 2018 var der ca. 20.250 o rd inære s tuderende indskrevet ved Aalborg

Univers i te t . De t er knap 500 færre end året før . Det Samfundsvidenskabel ige Fakul te t

har det s tørs te anta l igangværende s tuderende.

AAU har – b l .a . v ia overvågning i kva l i te tssys temet - fokus på omfanget a f t imer de

s tuderende b l i ver t i lbudt på de enkel te t imer og hv orvid t undervisn ingen b l iver foretage t

a f v idenskabel ig t personale.

I s tud ieåret 2017 /18 b lev s tuderende ved AAU i gennemsni t t i lbudt 240 undervisn ings -

og ve j ledningst imer pr . semester på bacheloruddannelserne. Heraf e r 160 p lan lagte

undervisn ingst imer og 80 p lan lagte ve j ledningst imer. På kandidatuddannelserne b l ive r

de s tuderende i gennemsni t t i lbudt knap 210 t imer pr . semester . Her udgør de p lan lagte

undervisn ingst imer 135 t imer .

Nøgleta l for forskningsdækning opgjor t på uddannelsesniveau er i dag t ruk ket f ra en

testudgave i Ql ikview og skal der for to lkes med forbehold. Baseret på data f ra Danske

Univers i te ter l i gger AAU re la t i vt godt i forho ld t i l sektoren, hvad angår fo rholdet mel lem

VIP og DVIP.

F i re ud af 10 s tudenterårsværk (STÅ) ved Aalborg Unive rs i te t er p roduceret a f s tude-

rende på de teknisk - og naturvidenskabel ige uddannelser . Det er 12 pct .po int f lere end

for sektoren genere l t , hvor t i l gengæld de samfundsvidenskabel ige uddannelser fy lder

mest opgjor t i STÅ.

På tværs af AAU’s fakul te ter b l i ve r 85 pct . a f a l le eksamensakt iv i te ter bestået . Andelen

af beståede akt i v i te te r e r lavest b landt eksamensakt iv i te ter med in tern censur.

Andelen af beståede akt iv i te te r er s teget en smu le ved a l le fakul te ter det seneste år og

dermed t i lbage å n iveauet for 4 -5 år s iden.


6

Genere l t har a l le landets un ivers i te ter udfordr inger med f ra fa ld på førs te år – særl ig t på

bacheloruddannelserne , hvor 11-17 pct . fa lder f ra gennemsni t l ig set ( ink l . sk i f te t i l andet

faku l te t , men ikke på tværs af s tud ienævn inden for samme fa kul te t ) .

Hvad angår f ra fa ld 1. s tud ieår har AAU i 2018 p laceret s ig i top med de t højeste f ra fa ld

på bacheloruddannelserne. Denne udvik l ing sky ldes pr imært , a t f ra fa ldet er fa ldet på

bacheloruddannelserne på DTU, RUC, ITU og CBS. For kandida tuddannelserne har der

l ige ledes være t en s t ign ing i f ra fa ldet .

Ca. 20 pct . a f de s tuderende, der s tar tede på en bacheloruddannelser ved AAU i 2017

var fa lde t f ra inden for det førs te år ( ink l . sk i f t mel lem studienævn) . Denne andel er s tor t

set uændret i forho lde t i l årgangen året før . Blandt de kandidats tuderende fa ld te 7 pct .

f ra inden for de t førs te år . Denne andel er s teget ½ pct . po int det seneste år – hvi lke t

dog er e f te r f lere års fa ld .

HUM og TECH har reduceret f ra fa ld 1. s tud ieår på bacheloruddanenlserne det sen este

år . For de øvr ige fakul te ter er andelen s teget . Også for kandidatuddannelserne har HUM

reduceret f ra fa ld førs te s tud ieår , hvi lket e r t red je år i t ræk. SUND og TECH har haf t

re la t iv t høje s t ign inger i f ra fa ld fø rs te s tud ieår fo r kandidatudannelserne de t seneste år .

De engelsksprogede s tuderende har genere l t e t lavere f ra fa ld fø rs te s tud ieår end de

øvr ige s tuderende. Det gælder for både bachelor - og kandidats tudernede. Og det gælder

for a l le fakul te ter på nær Det Humanis t iske Faku l te t , hvor b i l lede t er o mvendt .

Der er også s tuderende, der fa l der f ra ef ter fø rs te s tud ieår . Ét år e f ter normeret t id e r

ca. 38 pct . a f dem, der har s tar te t en bachelo ruddannelse ved AAU, fa ldet f ra . Her har

der været en s t ign ing for HUM og TECH det seneste år .

For kandidatuddannelserne er knap 14 fa ldet f ra ef ter normeret t id p lus et år . Denne

andel er fa ldet det seneste år , hvi lket t rækkes af ENG, HUM og SUND.

Seks ud af t i s tuderende, der påbegyndte en bacheloruddannelse ved AAU i 2014 havde

gennemført uddannelsen ef ter normere t t id p lus e t år . Denne andel har l igget nogenlunde

s tab i l de seneste par å r ; dog ca. 5 pct . po in t lavere end t i lgangen 4 -5 år t id l igere.

For kandidatuddannelserne havde ot te ud af t i a f t i lgangen i 2015 gennemført deres

uddannelse ef ter normeret t id p lus et å r . Denne andel er også s tor t set uændret i forho ld t

t i l t i lgangen åre t før , men har genere l t været s t igende de senere å r .

Ved Det Samfundsvidenskabel ige gennemfører 65 pct . a f de s tuderende deres bachelor-

uddannelse på normeret t id p lus 1 år . For Det Tekniske Fakul te t for IT og Design gælder

det for godt ha lvdelen.

Studerende ved AAU er genere l t hur t ige t i l a t fu ld føre deres uddannelser sammenl ignet

med de øvr ige univers i te ter .

I 2018 havde AAU godt 2 .600 færdiguddannede bachelorer og god t 2 .700 færdiguddan-

nede kandidater med op t jent færd iggøre lsesbonus. Det svarer t i l henholdsvis 93 og 82

pct . a f de færdiguddannede bachelorer og kandidater i a l t . De t er hhv. 3 og 16 pct . po in t

f lere end sektoren genere l t .

Den gennemsni t l ige led ighed for AAU-kandidater udgjorde 15,4 pct . i 4 . -7 . kvar ta l e f te r

d imiss ion for årgang 2014/15 (marg ina l t fa ld i f t . d imi t tendårgang 2013/14, hvor led ig-

hedsgraden var 15 ,8) . Ledigheden b landt færd iguddannede profess ionsbachelorer f ra

samme årgang var 3 ,8 pct . i 4 . -7 . kvar ta l e f te r d imiss ion .

Ledigheden b landt AAU’s kandidater er det seneste år fa ldet for HUM, SAMF og TECH.

ENG har fordoble t s in led ighed det seneste år (d imi t tendårgang 2014/15) , og l igger der -

med over n iveauet for 2 år s iden.

Ledigheden i 4 . -7. kvar ta l b landt AAU’s d imi t tender har de seneste år bevæget s ig op og

ned mel lem 14-17 pct . For f lere af de andre univers i te ter synes der a t være en nedad-

gående tendens i led igheden .


7

3. TILGANG Dette kapi te l v iser fø lgende:

I 2018 b lev der optage t ca. 4 .300 på en bacheloruddannelse ( ink l . profess ionsbachelor-

uddannelse) og knap 3 .800 på en kandidatuddannelse ved AAU. Det e r hhv. 130 og godt

180 færre end året før .

12 pct . a f bachelo roptaget er ved campus Esbjerg e l ler København. For kandidatoptaget

gælder det fo r 24 pct . Fordel ingen er s to r t set uændret i fo rho ldt t i l 2017.

På landsplan b lev der i 2018 optaget knap 30.000 ved en bacheloruddannelse og godt

26.300 på en kandidatuddannelse. AAU’s optag udg ør ca. 14 pct . a f det samlede optag.

AAU er a f min is ter ie t b levet på lagt a t reducere t i l gangen af engelsksprogede s tuderende

med 290 s tuderende i 2019 i forhold t i l t i lgangen i 2016. Ti lgangen i 2018 udgør knap

1.000 engelsksprogede s tuderende. Der er så ledes a l lerede sket en redukt ion i det sam-

lede optag s iden 2016, hvor t i lgangen lå på 1.050 engelsksprogede s tuderende. Ti lgan-

gen af engelsksprogede s tuderende udgør i 2018 , hvad der svarer t i l ca. 12 pct . a f den

samlede t i lgang.

Med en t i lgang på godt 300 engelsksprogede s tuderende, har Det T ekniske Fakul te t for

IT og Design den s tørs te t i lgang af engelsksprogede s tuderende . Dere f ter fø lger De t

Ingeniør - og Natu rvidenskabel ige Fakul te t og Det Samfundsvidenskabel ige Fakul te t .

TILGANG TIL BACHELORUDDANNELSERNE

I 2018 b lev der optaget godt 4 .300 på en bacheloruddannelse ved AAU. Bachelo roptaget er

s tørs t ved Det Samfundsvidenskabel ige Fakul te t , j f . f igur 1 .

F igur 1 . Ti lgang t i l bacheloruddannelserne ved AAU i 2018, pct . a f samlet optag

Anm: Baseret på KOT -optag, som s tad ig e r ak t i ve 1 . ok tobe r i å re t . Vedrører t i l gang a f både ak ademiske

bache lorer og p ro fess ionsbachelo re r . Optag i anta l er ang i vet i parentes ved aks en. Opgjor t på fak u l te te r

og campus . Niveauer fo r optag fo rde l t på faku l te te r f remgår i tabe l 3 .

K i lde: Q l ikV iew ( rappor ten Optag KOT, 1 . 10 ) og egne beregn inger .

I Esbjerg b l i ver der udelukkende optaget s tuderende ved Det Ingeniør - og Naturvidenskabel ige

Fakul te t og i København er 71 pct . a f t i lgangen ved det Tekniske Fakul te t for IT og Design .

Det te ska l ses i lyset a f , a t a l le f i re bacheloruddannelser ved campus Esbjerg, der er åbent for

15

100

15 17

19 1418

34 30

119

21

71

26

0

20

40

60

80

100

Aalborg (3.798) Esbjerg (99) København (419) I alt (4.316)

ENG HUM SAMF SUND TECH


8

optag, er under Det Ingeniør - og Naturvidenskabel ige Fakul te t og seks ud af n i uddannelser ved

campus København er under Det Tekniske Fakul te t for IT og Design , j f . tabel 1 .

Tabel 1 . Anta l uddannelser , der er åbent fo r optag, opgjor t på campus, oktober 2018

Bachelor Kandidat Profess ionsbachelor I a l t

Aalborg 58 99 7 164

Esbjerg 4 8 3 15

- Heraf ENG 4 7 3

- Heraf TECH 1 0

Kbh. 9 23 0 32

- Heraf ENG 2 5

- Heraf HUM 1 5

- Heraf SAMF 2

- Heraf TECH 6 11

I a l t 71 130 10 211

Anm. : Optæl l ingen e r opg jor t på baggrund a f op lysn inge r i AAU’s Uddanne lsesbase p r . 17. ok tobe r

2018. og der i ndgår a lene uddannelse r , de r e r ang ive t som åbent for optag .

K i lde: Aa lborg Univers i te t , Uddannelsesbasen.

I forho ld t i l KOT-op taget året fø r , e r der e t samle t fa ld på 130 optagne i 2018; svarende t i l knap

3 pct . (heraf 106 færre på de akademiske bacheloruddannelser , j f . tabel 3 nedenfor , hvor også

de seneste års udvik l ing opgjor t på fakul te ter f remgår) . De t re la t i ve fa ld udgør ca. 2 pct . på

campus Aalborg, 12 pct . i Esbjerg og 5 pct . i København.

Knap f i re ud af t i optagne ved AAU har taget deres adgangsgivende eksamen i Nord jy l land og

14 pct . på Sjæl land. 7 pc t . har en ikke dansk adgangsgivende eksamen. Fordel ingen var iere r en

del på tværs af campus, og genere l t kommer den s tørs te de l a f optaget f ra reg ionen omk r ing det

enkel te campus, j f . f igur 2 .

F igur 2 . Ti lgang t i l bacheloruddannelserne ved AAU i 2017, fo rdel t på optagsregion

Anm: Region e r fo rde l t e f t er adgangsg i vende ins t i tu t i on . * E r i nk l . ka tegor i en Vej le /Syd jy l land , som den

f remgår i Q l i kV iew. Ink l . t i l gang t i l p ro fess ions bache loruddannelse rne.

K i lde: Q l ikV iew ( rappor ten Optag KOT, 1 . 10 ) og egne beregn inger .

44 39

1312

13

12

10

47

10

8

63

14

5

24

217

0

20

40

60

80

100

Aalborg Esbjerg København AAU i alt

Nordjylland Østjylland Midt-Vestjylland

Sønderjylland* Fyn og øer Øst for Storebælt

Grøndl. Færøerne Ikke Danmark Uoplyst


9

Aalborg Univers i te ts t i lgang t i l bachelor - og p rofess ionsbacheloruddannelserne udgør godt 14

pct . a f den samlede t i lgang på landsplan. I 2018 b lev der optaget knap 30.000 bachelors tude-

rende på landets un ivers i te ter , j f . f igur 3 .

F igur 3 . År l ig t t i lgang t i l bacheloruddannelserne, sektoren og AAU, 1 .000

Anm: Baseret på KOT-optag, som stad ig e r ak t i ve 1 . ok tobe r i å re t . Ink l . p ro fes s ionsbachelo re r .

K i lde : Danske Un ivers i te t e r .

Optaget på bacheloruddannelserne ved AAU var i 201 8 79 pct . s tørre end i 2007. For sektoren

som helhed har væksten i samme per iode være t på 38 pct . Genere l t har der været en kraf t ig

s t ign ing i optaget i per ioden 2008 t i l 2013, hvore f ter det år l ige optag er a f tagende. Det gælder

også det seneste år , hvor der e r optaget næsten 240 færre bachelors tuderende. Opbremsningen

i optaget f ra 2013 gælder også fo r AAU.

St ign ingen i optaget f ra 2008 og de ef te r fø lgende 5 år ska l ses i l yset a f den økonomiske kr ise,

der ramte Danmark i d i sse år . Dår l ige beskæft ige lsesmul igheder kan have fået de unge t i l i

højere grad at søge ind i uddannelsess ystemet , l i gesom der med Ungepakke 2 f ra 2009 (som en

del a f g lobal ise r ingsfor l i get ) b lev i værksat en række in i t ia t ive r , der havde som formål a t s tyrke

indsatsen, så f le re unge kom i job og uddannelse . En pol i t isk målsætning om at 25 pct . a f en

ungdomsårgang skal have en lang videregående uddannelse ( j f . Reger ingsgrundlaget , ok tober

2011), har også understøt te t det s t igende optag.

Udvik l ingen i de senere års optag skal ses i lyset a f indføre lsen af d imensioner ingsmodel len i

forb indelse med Vækstpakke 2014 . Dimensioner ingen betyder, a t uddannelser udtages t i l d i -

mensioner ing, hvis de e r de l a f en uddannelsesgruppe med systemat isk over led ighed e l ler de i

s ig se lv har systemat isk over led ighed. 57 uddannelser ved AAU er under lagt d imensioner ing.

Derudover har f le re uddannelser i ndfør t AAU-adgangsbegrænsning . Adgangsbegrænsningen

skal b l .a . medvi rke t i l a t begrænse f ra fa ldet og hæve beskæft ige lsesgraden for d imi t tender.

Baseret på en optæl l ing i AAU’s Uddannelsesbase i ok tober 2018, er der AAU-adgangsbegræns-

n ing på 51 uddannelser åbne for optag ved Aalborg Univers i te t , j f . tabel 2 .

0

5

10

15

20

25

30

35

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Sektoren i alt AAU


10

Tabel 2 . Dimensionerede og adgangsbegrænsede uddannelser , ok tober 2018

Uddannel -

ser i a l t

Åbne for

optag

Adgangsbe-

grænsede*

Dimensi-

onerede*

ENG Bachelor 25 20 3 1

Kandidat 46 40 5 3

Profess ionsbachelor 10 8 1 0

HUM Bachelor 15 15 2 13

Kandidat 25 25 4 20

SAMF Bachelor 11 11 7 2

Kandidat 18 18 6 3


SUND Bachelor 4 4 2 1

Kandidat 8 8 1 1

TECH Bachelor 23 21 9 4

Kandidat 46 39 11 8


I ALT Bachelor 78 71 23 21

Kandidat 143 130 27 35


Ordinære uddannelser 234 211 51 57

Anm. : * De v is te n iveauer for anta l d imens ione rede og adgangsbegrænsede uddannelser er a lene ud-

dannelse r , de r s tår ang i vet som ”Åben for Optag ” . Optæl l ingen e r opg jo r t på baggrund a f op l ysn inge r i

AAU’s Uddannelsesbas e pr . 17. ok tobe r 2018.

K i lde: Aa lborg Univers i te t , Uddannelsesbasen.

Hert i l kommer, a t der på en række bachelor - og profess ionsbacheloruddannelser er indfør t s tu-

d iestar tsprøver. 1 Ved Det Ingeniør - og Naturvidenskabel ige Fakul te t er der indfør t s tud iestar ts-

prøve ved a l le 28 uddannelser . Ved det Tekniske Fakul te t for IT og Des ign er der indfør t s tu-

d iestar tsprøver på 11 bacheloruddannelser . Der er ikke indfør t s tud iestar tsprøver ved nogen

uddannelser ved de øvr ige t re faku l te ter ved AAU. Formåle t med s tud iestar tsprøverne er a t

k lar lægge, om de s tuderende ree l t har påbegyndt uddannelsen og dermed have mul ighed for a t

udskr ive de s tuderende inden opgøre lsen af optaget pr . 1 . ok tober.

TILGANG TIL KANDIDATUDDANNELSERNE

I 2018 var kandida toptaget ved Aalborg Univers i te t knap 3.800 s tuderende. Heraf b lev 95 s tu-

derende optage t i Esbjerg og 831 i København. Dermed b l i ver knap én ud af f i re kandidats tude-

rende optaget uden fo r Campus Aalborg. I Esbjerg b l i ver der s tor t set udelukkende optaget

kandidats tuderende på uddannelser under Det Ingeniør - og Natu rvidenskabel ige Fakul te t . I Kø-

benhavn b l i ver der re la t i vt t i l det samlede AAU -kandidatoptag optaget f le re kandidats tuderende

ved det Det Tekniske Fakul te t for IT og Design samt ved Det Humanis t iske Fakul te t , j f . f igur 4 .

1 Der e r i kke h jemmel t i l a t ind føre en s tud ies ta r tsprøve på kand idatuddannelser , men dog på erhvervs -

kand idatuddannelser (på AAU er der i kke indfør t en s tud ies ta r tsprøve på e rhve rvskandidatuddannelsen i Rev is ion ) .


11

F igur 4 . Ti lgang t i l kandidatuddannelserne, fo rde l t på fakul te t og campus, pct . 2018

Anm: Optagne på en kand ida tuddannelse i pe r i oden 1 /10 2017 t i l 30 /9 2018 . Optag i anta l s tuderende

er ang i vet i parentes ved aksen. Niveauer f or t i l gang forde l t på fak u l te te r f remgår i tabe l 3 .

K i lde: AAU, Ql ikV iew ( rappor ten kand idatoptaget ) og egne be regn inger .

I forho ld t i l kandidatoptaget i 201 7 er der optage t 184 kandidats tuderende (svarende t i l 5 pct . )

færre i 2018 og dermed er de senere års redukt ion i t i lgang t i l bacheloruddannelserne samt

implementer ing af d imensioner ing og AAU -adgangsbegrænsning på kandidatuddannelserne ved

at s lå igennem på kandidatoptaget .

Ti lgangen t i l kandidatuddannelser ved campus Aalborg e r reduceret med 175 s tudernede det

seneste år . De t svarer t i l knap 6 pct . Ti lgangen t i l kandidatuddannelser ved campus København

er fa ldet med 21 s tuderende (2 ,5 pct . ) , hvor imod der har være t en l i l le f remgang på 12

s tuderende (e l le r knap 15 pct . ) ved campus Esbjerg.

L igesom på bachelo ruddannelserne s tår AAU for godt 14 pct . a f lande ts samlede kandidatoptag.

I 2018 b lev der optage t godt 26.300 på en kandidatuddannelse på et a f landets un ivers i te ter ,

hvi lket e r 90 pct . f lere end i 2007. Optaget på kandidatuddannelserne ved AAU er i samme

per iode s teget med 165 pct . Fra 2017 t i l 2018 har der været e t fa ld på ca . 230 s tuderende i den

samlede t i lgang t i l lande ts kandidatuddannelser , j f . f igur 5 .

17

97

14 18

2232 24

33 19 29

11 8

18

3

34

21

0

20

40

60

80

100

Aalborg (2.861) Esbjerg (95) København (831) I alt (3.787)



12

F igur 5 . År l ig t t i lgang t i l kandidatuddannelserne, sektoren og AAU, 1 .000

Anm: Optagne på en kand idatuddannelse i pe r i oden 1 /10 åre t fø r t i l 30 /9 i opgøre lsesåret .

K i lde: Danske Un ivers i te t e r .

Samlet set s tar tede der i a l t 8 . 100 s tuderende ved en o rd inær uddannelse ved Aalborg Univer -

s i te t i 2018. Det er 450 færre end i 2016, hvor t i l gangen toppede , j f . tabe l 3 .

Tabel 3 . År l ig t t i lgang pr . 1 /10 fordel t på fakul te terne, anta l s tuderende

2015 2016 2017 2018

ENG Bachelor 605 578 560 561

Kandidat 579 689 680 690


HUM Bachelor 868 866 789 765

Kandidat 909 986 953 896

SAMF Bachelor 1 .046 1.152 1 .160 1 .111

Kandidat 1 .081 1.188 1.211 1.090



Kandidat 295 298 333 311

TECH Bachelor 1 .062 1.132 1 .141 1 .082

Kandidat 838 823 794 800


I ALT Bachelor 3975 4139 4 .028 3 .922

Kandidat 3702 3984 3 .971 3 .787


Ordinære uddannelser i a l t 8 .077 8 .556 8 .417 8.103

Anm. : Optaget på bache loruddannelse rne er base ret på KOT -optag, som s tad ig er ak t i ve 1 . ok tobe r i

å re t . Optagne på en kand idatuddannelse i pe r i oden 1 /10 åre t fø r t i l 30 /9 i opgøre lsesåret .

K i lde: AAU, Ql ikV iew ( rappor te rne KOT Optag samt kand idatoptaget ) .

0

5

10

15

20

25

30

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Sektoren i alt AAU


13

OVERGANG FRA BACHELORUDDANNELSE TIL KANDIDATUDDANNELSE

Der er ikke 1:1 sammenhæng mel lem bacheloroptag og kandidatoptag. Næsten t re ud a f f i re

s tuderende, der færdiggør en bachelo ruddannelse ved AAU, fo r tsætter d i rekte p å en

kandidatuddannelse ved AAU. 10 pct . s ta r ter på en kandidatuddannelse ved et ande t un ivers i te t ,

j f . f igur 6 .

F igur 6 . S tatus pr . 1 . ok tober 2016 fo r fu ld før te bachelors tuderende i 2016

Anm: Baseret på Danmarks S ta t is t i ks E levreg is te r , hvor bache loruddannelse r opgøres eksk lus iv pro fes -

s ionsbachelo re r , de r l igge r i g ruppen mel lem lange v ideregående uddannelse.

K i lde: Danmarks S ta t is t i k , S ta t i s t i kbanken ( tabe l FORLOB30) .

AAU l igger i midte r fe l ten med hensyn t i l andelen, der for tsætter d i rekte på en

kandidatuddanenlse ved egen ins t i tu t ion.

Hvis man a lene ser på de s tuderende, som har fu ld før t en bacheloruddannelser og for tsætter

d i rekte på en kandidatuddannelse, er det 88 pct . a f bachelore rne f ra AAU, der for tsæt ter ved en

kandidatuddannelser ved AAU. Godt 5 pct . påbegynder en kandidatuddann else ved Aarhus

Univers i te t , j f . data f ra Danmarks Stat is t ik (Stat is t ikbanken, tabel FORLOB30) .

Andelen af bachelord imi t tender f ra AAU, der fo r tsætter d i rekte på en kandidatuddannelse ved

AAU, var iere r på tværs af faku l te terne . Ved Det Ingeniør - og Naturvidenskabel ige Fakul te t var

det t i l fældet for 85 pct . a f d imi t tenderne i 2015/16. Ved det Tekniske Fakul te t for IT og Design

var de t knap 70 pct . , j f . f igur 7 .

65

83 8490

5564

8173

17

4 12

2014

610

18 14 159

25 2213 16

0

20

40

60

80

100

ITU KU CBS DTU RUC SDU AU AAU

Startet på eget universitet Startet på andet universitet

Ikke kandidat studerende


14

F igur 7 . Overgang f ra AAU-bachelo r t i l AAU-kandidat , opdel t på fakul te t , d imi t tender 2015/16

Anm. : Vedrører overgang f ra akademisk bache lo r ved AAU t i l kand idatuddanne lse ved AAU.

K i lde: Sært ræk f ra ØA og egne beregn inger .

Hvor e t faku l te t udbyder bacheloruddannelser ved f lere campusser, gæ lder det , a t andelen der

overgår t i l en kandidatuddannelser ved AAU, e r s tør s t ved campus Aalborg , j f . f igu r 8 .

F igur 8 . Overgang f ra AAU-bachelo r t i l AAU-kandidat , opdel t på campus og fakul te t , 2015/16

Anm. : Vedrører overgang f ra akademisk bache lo r ved AAU t i l kand idatudda nne lse ved AAU. Dim i t tend -

årgang 2015/16.

K i lde: Sært ræk f ra ØA og egne beregn inger .

Den re la t i vt lave overgang for d imi t tender f ra Det Tekniske Fakul te t for IT og Desing t rækkes

så ledes af det te fakul te ts uddannelser ved campus Esbjerg og campus København .

Det bemærkes, a t udvik l ing i anta l bachelord imi t tender be lyses i kapi te l 9 .

85

71 7177

69 73

12

26 2517

25 23

0

20

40

60

80

100

ENG HUM SAMF SUND TECH I alt

Overgået samme år Overgået 1-3 år efter Ikke overgået til KA ved AAU

81,6

16,7

87,2

45,5

74,5

71,4

77,4

33,3

55,5

78,1

72,7

0

20

40

60

80

100

EN

G E

sb

.

EN

G K

bh

.*

EN

G A

al.

HU

M K

bh

.

HU

M A

al.

SA

MF

Aa

l.

SU

ND

Aa

l.

TE

CH

Esb.

TE

CH

Kb

h.

TE

CH

Aa

l.

Hove

dto

tal

Overgået samme år Overgået 1-3 år efter Ikke overgået til KA ved AAU


15

ADGANGSGIVENDE UDDANNELSE TIL KANDIDATUDDANNELSERNE

Kandidatuddannelserne ved AAU rekrut terede 56 pct . a f optaget b landt egne bachelorer i 2018.

Det e r 3 pct . po int færre end sekto ren genere l t . Omvendt har 17 pct . a f AAU ’ s optag af kandi -

dats tuderende en pro fess ionsbachelor f ra en anden dansk ins t i tu t ion . Det er næsten dobbel t så

s tor en andel , som det e r t i l fældet for sektoren gennemsni t l ig set , j f . f igu r 9 .

F igur 9 . Baggrund fo r op tagne på kandidatuddannelserne, pct . a f det samlede optag, 2018

Anm: Optagne på en kand idatuddannelse i pe r i oden 1 /10 2017 t i l 30 /9 2018.


TILGANG AF ENGELSSPROGEDE STUDEREDE

Reger ingen har i e f te råret 2018 f remlagt e t po l i t isk udspi l om, at den ønsker at reducere t i lgan-

gen t i l engelsksprogede univers i te ts - og d ip lomingeniøruddannelser med 1.000 -1.200 engelsk-

sprogede s tuderende. På samme vis som det skete i 2017 på erhvervsakademi - og profess ions-

bacheloruddannelserne, hvor der b lev reduceret med 1.700 s tud iep ladser .

På baggrund af en s impel model med udgangspunkt i beskæft ige lsesgrader opgjor t på hoved-

områdeniveau er AAU derfor b levet på lagt a t reducere t i lgangen af engelsksprogede s tuderende

med 290 s tuderende i 2019 i forhold t i l t i lgangen i 2016.

Redukt ionen kommer ef ter f lere å rs s t ign ing i t i l gangen af engelsksprogede s tuderende. Ti lgan-

gen l igger p t . på ca. 1 .000 engelsksprogede s tuderende . Heraf e r knap 210 s tuderende påbe-

gyndt en bachelo ruddannelse og knap 760 e r t i lgået en kandidatuddannelse. Der er så ledes

a l lerede sket en redukt ion i de t samlede optag s iden 2016, hvor t i lgangen lå på 1.050 engelsk-

sprogede s tuderende.

Ti lgangen af engelsksprogede s tuderende udgør , hvad der s varer t i l ca. 12 pct . a f den samlede

t i lgang. En redukt ion i underkanten af 300 s tuderende vi l b r inge an ta l le t a f engelsksprogede

s tuderende t i lbage på n iveauet omkr ing 2012 , j f . f igur 10.

56 59

129

10

17 9

16 18

1 1

0

20

40

60

80

100

AAU Sektoren

Andet

Bachelorer fra udlandet

Professionsbach. fraanden dansk institution

Universitetsbach. fra andetdansk universitet

Professionsbach. fra egeninstitution

Universitetsbach. fra egeninstitution


16

F igur 10. Udvik l ing i t i lgang af engelsksprogede s tuderende

Anm: * Ta l fo r 2019 e r mål ta l be regnet som t i lgang i 2016 f ra t rukket mål ta l le t fo r reduk t ion på 290. Der

er – a f data tekn iske årsager - en l i l l e fo rske l mel lem UFM’s og AAU’s a fg rænsning a f enge lsksprogede

s tuderende, j f . boks 1 .

K i lde: Uddannelses - og Fo rskn ingsm in is ter i e t samt spec ia l t ræk f ra ØA.

Ti lgangen af engelsksprogede s tuderende er s tørs t t i l kandidatuddannelserne. Her udgør t i lgan-

gen af engelsksprogede s tuderende ca. 20 pct . a f den samlede t i lgang i 2018. På bachelorud-

dannelserne udgør engelsksprogede s tuderende godt 5 pct . a f den samlede t i lgang, j f . f igur 11.

F igur 11. Ti lgangen af engelsksprogede s tuderende, pct . a f samlet t i lgang, 2018

Anm: Baseret på AAU’s opgøre lse a f enge lsksprogede s tude rende, j f . boks 1 .

K i lde: Spec ia l t ræk f ra Økonomiafde l i ngen ved AAU og egne beregn inger .

0

2

4

6

8

10

12

14

0

200

400

600

800

1000

1200

1400

Ministeriets opgørelse AAU's opgørelse, antal

AAU's opgørelse, andel (højre akse)

0

10

20

30

40

Esbjerg København Aalborg I alt

Bachelor Professionsbachelor Kandidat I alt


17

Andelen af engelsksprogede s tuderende ud a f den samlede t i lgang var ierer endvidere en del på

tværs a f campus. Ved campus Esbjerg er næsten 30 pct . engelsksproget s tuderende. Ved cam-

pus København og campus Aalborg gælder det fo r hhv. 2 5 og knap 10 pct .

Med en t i lgang på godt 300 engelsksprogede s tuderende, har Det Tekniske Fakul te t for IT og

Design den s tørs te t i lgang af engelsksprogede s tuderende (det svarer t i l ca. 1 /3 af den samlede

t i lgang). Deref te r fø lger Det Ingeniør - og Natu rvidenskabel ige Fakul te t og Det Samfundsviden-

skabel ige Fakul te t , j f . f i gur 12.

F igur 12. Udvik l ing i t i lgang af engelsksprogede s tuderende, opdel t på fakul te ter

Anm: Baseret på AAU’s opgøre lse a f enge lsksprogede s tuderende, j f . boks 1 .

K i lde: Spec ia l t ræk f ra Økonomiafde l i ngen ved AAU og egne beregn inger .

Fordel ingen på campus og uddannelsestype (bachelor - hhv. kand idatuddannelser) ska l ses i

lyset a f , der udbydes langt f lere kandidatuddannelser end bacheloruddannelser med engelsk

undervisn ings- og eksamenssprog, j f . tabel 4 .

Tabel 4 Anta l uddannelser åbne for optag ved Aalborg Univers i te t , udbudt på engelsk

Aalborg Esbjerg København I a l t

Bacheloruddannelser 5 2 4 11

Profess ionsbacheloruddannelser

Kandidatuddannelser 47 8 18 73

Engelsksprogede uddannelser i a l t 52 10 22 84

Anta l uddannelser i a l t 161 15 33 209

Andel engelsksprogede uddannelser 32,3 66,7 66,7 40,2

Ki lde: Uddannelsesbasen, 28. august 2018

0

50

100

150

200

250

300

350

400

2013 2014 2015 2016 2017 2018



18

Boks 1. Engelsksprogede studerende – UFM’s afgrænsning vs AAU mulige afgrænsning

Minis ter ie rets mål ta l fo r redukt ion i optag e r baseret på engelsksprogede s tuderende, som de

def inerer som studerende e l ler d imi t tender, som ikke er danske e l ler nord iske s tatsborgere

(F in land, Is land, Norge og Sver ige) , og som ikke t id l igere har gennemfør t en uddannelse

(grundskole e l ler ungdomsuddannelse) i Danmark.

Det er mul ig t for AAU at genskabe afgrænsningen af engelsksprogede bachelors tuderende, da

vi fo r d isse s tuderende har op lysn inger om både adgangsgivende gymnasia l eksamen samt

s tatsborgerskab.

For de kandidats tuderende har v i imid ler t id kun oplysninger om, hvorvid t den adgangsgivende

eksamen (som typ isk er en bacheloreksamen) er udenlandsk e l ler e j . Vi må der for i analyserne

gøre os nogle antagelser i forho ld t i l a t ramme så tæt som mul ig t på UFM’s afgrænsning :

• For optagne med en AAU-bachelor har v i op lysn inger om adgangskrav t i l den t id l igere

bacheloruddannelse og dermed oplysning om, hvorvid t den gymnasia le uddannelse er

dansk e l ler udenlandsk.

• For ikke-nord iske s tatsborgere med ikke -dansk adgangsgivende eksamen t i l kandidat-

uddannelsen, antager v i endvidere , a t d isse er engelsksprogede s tuderende.

• For optagne ved en kandidatuddannelse med en dansk ( ikke -AAU) adgangsgivende ek-

samen ( fx en profess ionsbachelor f ra UCN) har v i antage t , a t d en s tuderende fa lder i

gruppen ”engelsksprogede s tuderende”, såf remt de har e t ikke -nord isk s tatsborgerskab

og søger ind på en kand idatuddannelse, der e r udbudt på engelsk. Med denne af -

grænsning rammer vi 49 kandidatoptagne over m in is ter ie ts ta l på 787 opt agne i 2016.

Derfor b l ive r AAU’s vurderede ef fekter a f fo rskel l ige t i l tag på KA -optaget e t overkants-

skøn. Hvis v i va lg te at undlade a l le med en dansk ( ikke -AAU) adgangsgivende eksa-

men, v i l le v i i vo res analyser have l igget 119 s tuderende under.

Afgrænsningen af engelsksprogede s tuderende afviger f ra den bredere afgrænsning af in te r-

nat ionale studerende, som t id l igere har været i fokus i analyser f ra Uddannelses - og Forsk-

n ingsmin is ter ie t . Her indgår også nord iske s tatsborgere. A l t e f te r datagrundlag og formå l an-

vendes fo rskel l ige afgræsninger af in ternat ionale s tuderende. Uddannelses - og Forskningsmi-

n is ter ie t opgør normal t i n ternat ionale s tuderende med udgangspunkt i , om de er indvandret t i l

Danmark kor t t i d før s tud iestar t . AAU a fgrænser i s tedet ud f ra , a t den adgangsgivende eksa-

men skal være taget i e t andet land end Danmark. Det te svarer t i l den t i l gang OECD typ isk

lægger t i l grund i deres opgøre lser a f in ternat ional s tudentermobi l i te t , j f . anmærkning t i l f igur

2.6 i notatet Opsummering af OECD’s Educat ion a t a Glance i e t dansk perspekt iv (Uddannel -

ses- og Forskningsmin is ter ie t , september 2017). Ef tersom det po l i t iske fokus aktuel t er det

engelsksprogede s tuderende, er det va lg t a lene at medtage data opgjo r t ud f ra denne a fgræs-

n ing i det te å rs udgave af Strategiske Uddannelsesdata – for AAU og sektoren .

STATUS IFT GRÆNSEVÆRDIER - TILGANG

Der er i AAU’s Kval i te tss ikr ingssystem i kke opst i l le t grænseværdier på t i lgangen.


19

4. BESTAND Dette kapi te l v iser fø lgende:

Pr . 1 . ok tober 2018 var der ca. 20.250 o rd inære s tuderende indskrevet ved Aalborg

Univers i te t . Det e r knap 500 s tuderende færre end året fø r .

Pr . 1 . ok tober 2018 var der i a l t godt 150.300 ord inære s tuderende ved landet

un ivers i te ter . Heraf var knap 14 pct . indskrevet ved en bachelor - e l ler

kandidatuddannelse ved Aalborg Univers i te t .

IGANGVÆRENDE STUDERENDE

Pr. 1 . oktober 2018 var der ca. 20.250 o rd inære s tuderende indskrevet ved Aalborg Univers i te t ,

hvoraf Det Samfundsvidenskabel ige Fakul te t har det s tørs te anta l s tuderende . Det Tekniske

Fakul te t for IT og Design har den re la t iv s tørs te andel a f deres s tuderende ved Campus Køben-

havn, j f . f igur 13.

F igur 13. Studerende ved AAU, opdel t på fakul te ter pr . 1 . ok tober 201 8

Anm. : Anta l s tuderende, der e r indsk revet på en uddannelse d . 1 . ok tobe r 201 8 .

K i lde: AAU, Ql ikV iew (Bes tand) .

Campus Esbjerg har i dag a lene uddannelser åbne for optag under Det Ingeniør - og Naturviden-

skabel ige Fakul te t (kand idatuddannelsen i media log i p laceret ved Det Tekniske Fakul te t for IT

og Design er dog under udfasning) .

Anta l le t a f igangværende, ord inærende s tuderende ved AAU er knap 500 s tuderende lavere p r .

1 . ok tober 2018 end ét år t id l igere . Pr . 1 . ok tober 2018 var der i a l t godt 150.300 ord inære

s tuderende ved landet un ivers i te ter . Heraf va r 57 pct . indskrevet ved en bacheloruddannelse.

Knap 14 pct . a f de s tuderende e r indskrevet ved en bachelo r - e l ler kand idatuddannelse ved

Aalborg Univers i te t , j f . f i gur 14.

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000


Aalborg Esbjerg København


20

F igur 14. Udvik l ing i anta l indskrevne ved landets un ivers i te ter pr . 1 . ok tober.

Anm. : Forde l ing a f hhv. godt 120.000 og 150.300 i ndsk revne s tude rende i 2007 og 2018 .

K i lde: Danske Un ivers i te t e r og egne be regn inger .

I 2018 var der godt 30.300 f lere indskrevne s tuderende ved landets un ivers i te te r end i 2007 .

Københavns Univers i te t har s tor t set det samme anta l i 201 8 som i 2007 og dermed er deres

andel a f den samlede bestand fa ldet f ra 32 pct . i 200 7 t i l 25 pct . i 2018. Aalborg Univers i te t har

øget anta l le t a f indskrevne s tuderende re la t i vt mest ov er per ioden, j f . f igur 15.

F igur 15. Fordel ing af i ndskrevne ved lande ts un ivers i te te r pr . 1 . ok tober 201 8, pct .

Anm. : Forde l ing a f hhv. godt 120.000 og 150. 300 i ndsk revne s tude rende i 2007 og 2018.


STATUS IFT GRÆNSEVÆRDIER - BESTAND

Der er i AAU’s Kval i te tss ikr ingssystem i kke opst i l le t grænseværdier på bestanden.

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Sektoren AAU, antal AAU, pct. af samlet bestand (højre akse)

3225

25

22

12

15

65

914

5 8

11 10

0

20

40

60

80

100

2007 2018

KU AU SDU RUC AAU DTU CBS ITU


21

5. PLANLAGTE UNDERVISNINGS- OG VEJLED-

NINGSTIMER Fra 2018 indgår nøgleta l le t Plan lagte undervisn ings - og ve j ledningst imer i AAU’s kval i te tssy-

stem. Der er så ledes b levet fas tsat krav t i l , hvor mange undervisn ings - og ve j ledningst imer

bachelor - /profess ionsbachelo ruddannelserne hhv. kandidatuddannelser som min imum skal t i l -

byde deres igangværende s tuderende, j f . opgøre lser a f bestand i kapi te l 4 .

Det te kapi te l v iser fø lgende:

I s tud ieåret 2017 /18 b lev s tuderende ved AAU i gennemsni t t i lbudt 240 undervisn ings -

og ve j ledningst imer p r . semester på de akademiske bacheloruddannelser og knap 210

t imer pr . semester på kandidatuddannelserne . Heraf er hhv. 160 og 135 p lan lagte under-

visn ingst imer.

Gennemsni t l ig t l igger Det Ingeniør - og Naturvidenskabel ige Fakul te t , Det Sundhedsvi -

denskabel ig Fakul te t og Det Tekniske Fakul te t for IT og Design højest på anta l le t a f

p lan lagte t imer .

UDGANGSSITUATIONEN I STUDIEÅRET 2017/18

I s tud ieåret 2017/18 b lev s tuderende ved AAU i gennemsni t t i lbudt 240 undervisn ings - og ve j -

ledningst imer pr . semester på bacheloruddannelserne (hvor semestre med b l .a . bachelorpro jekt

og obl igator isk ud landsophold er udeladt) . Heraf er 160 p lan lag te underv isn ingst imer og 80

p lan lagte ve j ledningst imer. På kandidatuddannelserne b l iver de s tuderende i gennemsni t t i lbudt

knap 210 t imer pr . semester (hvor semestre med b l .a . spec ia le og prakt ik er udeladt ) . Her udgør

de p lan lagte undervisn ingst imer 135 t imer, j f . f igur 16.

F igur 16. Plan lagte undervisn ings - og ve j ledningst imer, t imer pr . semester , s tud ieåret 2017/18

Anm. : Opgøres som et gennemsni t fo r a l l e semes t re på uddannelsen i s tud ieå re t . Dog ude lades seme-

s t re med prak t ik /pro jek to r i ente rede fo r løb, bache lor -pro jek t - og spec ia l esk r i vn ing samt ob l igator iske

ud landsophold (det gælde r både t imerne i tæ l le r og anta l le t a f s emes t re i nævner) . T imer opgøres i lek -

t ione r a f 45 m inut ter . Datagrund laget er i ns t i tu t ionernes ha l vå r l ige indberetn inge r t i l m in is ter ie ts T ime-

ta lssys tem. In ternat iona le fæ l lesuddannelse r indgår i kke.

K i lde: AAU, Ql ikV iew, P lan lagte underv isn ings - og ve j ledn ings t imer .

160135

174

79

73

93

0

50

100

150

200

250

300

Bachelor Kandidat Professionsbachelor

Undervisningstimer Vejledningstimer


22

Der er s tore fo rskel le på tværs af AAU’s fakul te ter . Genere l t e r det Det Ingeniør - og Naturvi -

denskabel ige Fakul te t , Det Sundhedsvidenskabel ig Fakul te t og Det Tekniske Fakul te t for IT og

Design, der l igger højest på anta l le t a f p lan lagte t imer, j f . f igu r 17.

F igur 17. Plan lagte undervisn ings - og ve j ledningst imer, t imer pr . semester , opdel t på fakul te t

Anm. : Data ved rører s tud ieåre t 2017/18.Se anmærkn ing t i l f igur 16.

K i lde: AAU, Ql ikV iew, P lan lagte underv isn ings - og ve j ledn ings t imer

Der kan endvidere være forskel på tværs af campus for de enkel te fakul te t . Det te b i l lede skal

dog ses i lyset a f uddannelsesportefø l jen ved de enkel te campusser. Ved Det Humanis t iske

Fakul te t b l i ver der t i lbud t færre t imer t i l bachelo rs tuderende i Aalborg end i København, j f . f i -

gur 18.

F igur 18. Plan lagte undervisn ings - og ve j ledningst imer, t imer pr . semester , bachelorudd.

Anm. : Data ved rører s tud ieåre t 2017/18. Se anmærkn ing t i l f igur 16.


173

134 161

176

162

136

117

130

193

132 1

71 203

167

100

39

30

90

103

88

37 25

95

93

101

20

101

0

50

100

150

200

250

300

EN

G

HU

M

SA

MF

SU

ND

TE

CH

EN

G

HU

M

SA

MF

SU

ND

TE

CH

EN

G

SA

MF

TE

CH


Bachelor Kandidat Prof. bachelor

176

167

166

131 1

75

161

176

163

162

100

100

101

37

75

30

90

103

103

0

50

100

150

200

250

300

Aalb. Esbj. Kbh. Aalb. Kbh. Aalb. Aalb. Aalb. Kbh.




23

Ved Det Tekniske Fakul te t for IT og Design b l ive r der omvendt t i lbudt færre t imer t i l kandidat-

s tuderende i København end i Aalborg, j f . f igur 19.

F igur 19. Plan lagte undervisn ings - og ve j ledningst imer, t imer pr . semester , kandidatudd.

Anm. : Data ved rører s tud ieåre t 2017/18. Se anmærkn ing t i l f igur 16.


STATUS IFT GRÆNSEVÆRDIER – PLANLAGTE UNDERVISNINGS- OG VEJLEDNINGSTIMER

Grænseværdie r for nøgleta l le t Plan lagte undervisn ings - og ve j ledningst imer er centra l t fas tsat

og dermed ens for a l le fakul te ter , j f . tabel 5 .

Tabel 5 Grænseværdier for nøgleta l le t Plan lagte undervisn ings - og ve j ledningst imer

Type Rød Grøn

Bachelor- og professionsbachelor

Undervisn ingst imer Under 120 t imer 120 t imer e l ler over

Vej ledningst imer Under 30 t imer 30 t imer e l ler over

Kandidatuddannelser

Undervisn ingst imer Under 90 t imer 90 t imer e l ler over

Vej ledningst imer Under 20 t imer 20 t imer e l ler over

Der er for s tud ieåret 2017/18 indberet te t p lan lagte undervisn ings - og ve j ledningst imer for 206

ord inære uddannelser ved AAU ( fx indberet tes der ikke for Erasmus -uddannelser) . Heraf over-

holdte 30 uddannelser ikke AAU’s fastsat te krav t i l anta l le t a f undervi sn ingst imer, anta l le t a f

ve j ledningst imer e l ler begge. Disse uddannelser er p laceret ved Det Humanis t iske Fakul te t ,

Det Samfundsvidenskabel ige Fakul te t og Det Tekniske Fakul te t for IT og Design, j f . tabel 6 .

137

139

122

117

117

134

114

193

130

88

85

91

36 43 25

26

95

95

0

50

100

150

200

250

300

Aalb. Esbj. Kbh. Aalb. Kbh. Aalb. Aalb. Aalb. Kbh.




24

Tabel 6 Status i f t . g rænseværdier for p lan lagte undervisn ings - og ve j ledningst imer

Grænseværdier Status undervisning Status vejledning Røde I alt

ENG Bachelor 173 100 0 21

Kandidat 136 88 0 40

Prof.bach. 171 101 0 9

I alt 0

HUM Bachelor 134 39 8 15


I alt 14

SAMF Bachelor 161 30 6 10


Prof.bach. 203 20 1 1

I alt 13


Kandidat 193 95 0 7

I alt 0

TECH Bachelor 160 103 0 23


Prof.bach. 174 101 0 1

I alt 3

I alt Bachelor 160 79 14 73

135 73 15 122

174 93 1 11

I alt 30 206

Anm. : Opgjor t på fak u l te tsn iveau. Anta l uddannelser i a l t e r uddannelse r , som der e r indberet te t p lan-

lagte t imer fo r . Der indberet tes i kke for in te rnat iona le fæ l lesuddannelse r .

K i lde: AAU, Ql ikv i ew ( rappor ten P lan lagte underv isn ings - og ve j ledn ings t imer) .


25

6. FORSKNINGSDÆKNING Univers i te tsuddannelser ska l være forskningsbaserede. En færdiguddannet kandidat

skal så ledes ”… inden fo r e t e l ler f lere fagområder have v iden, som på udvalgte

områder e r baseret på højeste in ternat ionale forskning inden fo r e t fagområde ” , j f . Kval i f ikat i -

onsrammen for v ideregående uddannelser 2.


Baseret på data f ra Danske Univers i te ter l igger Aalborg Univers i te t højere end sektoren,

hvad angår fo rholdet mel lem VIP - og DVIP-årsværk forb rugt t i l underv isn ing. Dermed

b l iver en s tørre andel a f t imerne foretaget a f forskere f ra egne mi l jøer ved AAU end

gennemsni t l ig ved univers i te terne.

Det er i dag ikke mul ig t a t opgøre gennemsni t opgjor t på fakul te tsn iveau for nøgleta l for

forskningsdækning baseret på AAU’s egen opgøre lse.

F i re ud af t i STÅ på AAU er produceret på TEKNAT. Det e r 12 pc t . po int f lere end for

sektoren genere l t , hvor t i l gengæld de samfundsv idenskabel ige uddannelser fy lder mest

opgjor t i STÅ.

Baseret på data f ra Uddannelses - og Forskningsmin is ter ie t er det i gennemsni t 93 pct .

a f undervisn ingen ved landets un ivers i te tsudda nnelser , der b l i ver vare taget a f VIP’ere

e l ler DVIP’ere. Heraf er 82 pct .po int fas tansat te VIP’ere. Ved AAU er 88 pct . a f de p lan-

lagte undervisn ings - og ve j ledningst imer foretaget a f VIP -s t i l l inger .

FORSKNINGSDÆKNING I AAU’S KVALITETSSIKRINGSSYSTEM

I AAU’s kval i te tss ikr ingssystem indgår t re ra t ioer t i l a t vu rdere forskningsdækningen for bache-

lor- og kandidatuddannelser 3: VIP/DVIP-rat io , STÅ/VIP-rat io og STUD/VIP-rat io . Sidstnævnte

behandles ikke i det te no tat , da de i dag kun b l i ve r behandlet i forb indelse med se lvevaluer ings-

processen. Siden den seneste opdater ing er k i lden t i l opgøre lse af nøgleta l for forskningsdæk-

ning endvidere sk i f te t f ra at l igge hos fakul te te rne t i l data nu t rækkes f ra en rapport i Ql ikview.

Denne rappor t l igger dog s tad ig i en testve rs ion, da beregningsgrundlag - og t i lgang ikke er fu ld t

ud konsol ideret . Data skal der for tages med fo rbehold. De præsenterede data for VIP/DVIP og

STÅ/VIP e r de data , der f remgår i årets s tud ienævnsrapporter udsendt t i l behandl ing hos s tu-

d ienævnene.

Det bemærkes, a t de t re ind ikatorer for forskningsdækning ikke tager højde for n iveauet a f an ta l

t imer t i lde l t t i l en uddannelse. En uddannelse kan så ledes godt have et lavt VIP/DVIP fo rhold,

se lvom der re la t i vt t i l andre uddannelser b l i ver t i lde l t mange VIP - t imer – men at der samt id ig

også b l iver t i lde l t re la t i vt mange DVIP - t imer. Niveauerne skal der fo r – på t rods af forskel l ige

k i lder og opgøre lsesmetoder - ses sammen med omfanget a f p lan lagte undervisn ings - og ve j -

ledningst imer, som bl i ve r behandlet i forudgående kapi te l .

VIP/DVIP-RATIO

Forholdet mel lem VIP- og DVIP s t i l l inger (opgjor t i årsværk) s iger noget om hvor s to r en andel

a f undervisn ingen, der e r foretaget a f forskere f ra egne fo rskningsmi l jøer . En høj værdi er så-

ledes et udtryk fo r en god forskningsd ækning.

2 ht tp : / /u fm .dk /uddanne lse -og- ins t i tu t ione r /anerkendel se -og -dokumentat ion/dokumentat ion/kva l i f i ka t i -

ons rammer/andre /dk -v i de regaaende 3 Der ska l endv idere redegøres for nøg le ta l fo r fo rskn ingsdækning for mas teruddannelser , men det te nota t be lys er a l ene de ord inære uddannelser .

http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/anerkendelse-og-dokumentation/dokumentation/kvalifikationsrammer/andre/dk-videregaaende

http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/anerkendelse-og-dokumentation/dokumentation/kvalifikationsrammer/andre/dk-videregaaende


26

Ved Aalborg Univers i te t ska l anvendelse af DVIP ske ud f ra uddannelses ledelsens s t ra teg iske

overve je lser , og DVIP skal være nøje udvalg t i forho ld t i l uddannelsens genstandsfe l t , erhvervs-

s ig te m.m., j f . Pol i t ik for bemanding af Aalborg Univers i te t s uddannelser .

I forho ld t i l sektoren samlet set l igger Aalborg Univers i te t høj t , hvad angår forholdet mel lem

VIP- og DVIP-årsværk. Det Samfundsvidenskabel ige Fakul te t ved AAU har et lavere VIP/DVIP -

forhold end de øvr ige fakul te ter , men l igger høje re end de samfundsvidenskabel ige uddannelser

i sektoren genere l t , j f . f i gur 20.

F igur 20. VIP/DVIP-rat io , AAU og sektoren , 2018

Anm. : Vedrører V IP - og DV IP-årsvæ rk t i l underv isn ing . I Danske Uni ve rs i te te rs opgøre lse r indgår s tu-

denterunderv ise re m .m. i DVIP, modsat UFM, hvo r de er en særsk i l t g ruppe. Opg jor t på hovedområder -

dog i ndberet te r AAU og e f t er beds te ove rbev isn ing også de øv r ige un ivers i te t er ) e f ter lok a l faku l te tsop-

de l i ng. Baseret på det fo rmåls forde l te regnskab og der fo r i kke sammenl igne l ig med ta l i tabe l 7 . Se

boks 2 .


Baseret på opgøre lsen på baggrund af indberetn ingerne t i l Danske Univers i te ter , har det

Sundhedsvidenskabel ige Fakul te t i 2018 den højeste VIP/DVIP -ra t io , medens det Samfundsvi -

denskabel ige Fakul te t fo r tsat fas tho lder p lacer ingen med den laveste VIP/DVIP- rat io på AAU,

j f . f igur 21 .

0

2

4

6

8

10

HUM SAMF SUND TEKNAT

Sektoren AAU


27

F igur 21. Udvik l ing i VIP/DVIP-rat ioen, AAU

Anm. : Se anmærkn ing t i l f i gur 20.


Det bemærkes, a t data anvendt i ovenstående to f igurer er basere t på det formåls fordel te regn-

skab, som univers i te terne indberet te r t i l Danske Univers i te te r og der fo r ikke d i rekte sammen-

l igne l ig med de nøgleta l , der indgår i AAU’s kva l i te tss ikr ingssystem, j f . boks 2.

Boks 2. Ki lder t i l opgøre lse af VIP, DVIP m.m.

AAU’s kval i te tssystem

- En opgøre lse over anta l le t a f VIP og DVIP-t imer, der er b levet rekvi rere t t i l uddannelsen

det senest a fs lu t tede s tud ieår . I opgøre lsen indgår den arbejdst id (opgjor t i årsværk)

som omfat ter undervisn ing, ve j ledning, forberedelse, undervisn ingsadmin is t ra t ion og ek-

saminat ion.

- DVIP ink luderer s tudenterundervisere/s tudenter ins t ruktører /h jælpelærere.

- Nøgleta l er f ra oktober 2018 baseret på førs te vers ion af opgøre lser i rapporten ”Forsk-

n ingsdækning” i Ql ikview, der e rs tat te r faku l te te rnes t id l igere, manuel le opgøre lser .

Denne rapport f remgår s tad ig som en testvers ion , da n iveauerne ikke e r fu ld t ud konsol i -

derede for a l le uddannelser . Der er i e f teråre t 2018 b levet nedsat arbejdsgrupper, der

ska l t i l re t te beregningsmodel ler og forbedre reg is t rer ingspraks is i RES mhp. a t få udar-

bejdet en vers ion 2.0 . , der kan f r ig i ves t i l d r i f t .

- Alene mul ig t a t sammenl igne på tværs af uddannelser ved AAU.

Uddannelses- og Forskn ingsmin is ter ie t

- Baseret på ins t i tu t ionernes halvår l ige indberetn inger af p lan lagte konfrontat ions - og ve j -

ledningst imer. Det te er e t mere snævert t imebegreb end i AAU’s opgøre lse, da der f .eks.

i kke indgår t id t i l eksamen og forberedelse.

- DVIP ink luderer i kke s tudenterundervisere/s tudenter ins t ruktører /h jælpelærere. Det l ig-

ger i den t red je kategor i Andre t imer .

- Mul ig t a t sammenl igne på tværs af s ektoren .

Danske Univers i te ter ( tabel C Personaleforb rug) :

0

2

4

6

8

10

12

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018



28

- Baseret på en fordel ing af omkostn inger og årsværk på forskel l ige fo rmå l , ud f ra nogle

nøgler . Man fo rdeler VIP - , DVIP- og TAP-årsværk t i l uddannelse, forskning, v idensfo r-

mid l ing, forskningsbaseret myndighedsbet jen ing, genere l ledelse, admin is t ra t ion og ser -

v ice og bygninger ud f ra nogle normer, der f indes på fakul te tet ( f . eks. en professor bru -

ger ca. 40 pct . a f s in t id på undervisn ing osv. ) .

- I de vis te opgøre lser i det te notat , er a lene VIP - og DVIP-årsværk t i l uddannelse medta-

get .

- DVIP ink luderer s tudenterundervisere/s tudenter ins t ruktører /h jælpelærere.

- Mul ig t a t sammenl igne VIP og DVIP - t imer t i l uddannelse på tværs af sektoren, men med

forbehold for us ikkerhed ved metoden, som er baseret på en skønsfordel ing.

VIP, DVIP og TAP er hhv. v idenskabel ig t personale, de l t idsansat v idenskabel ig t personale samt

teknisk og admin is t ra t i vt personale.

STATUS IFT GRÆNSEVÆRDIER - V IP/DVIP-RATIO

Der e r opgjo r t V IP/DVIP -forhold for 202 uddannelser ved Aalborg Univers i te t . Heraf l igger 57

uddannelser (svarende t i l godt 28 pct . a f uddannelserne med opgjor t nøg leta l ) i det røde in ter-

va l , j f . tabel 7 .

Tabel 7 Status i f t . g rænseværdier for forholdet mel lem VIP - og DVIP-årsværk, 2017 /18

Grænseværdie r Rødt Gul t Grønt Røde Gule I a l t

ENG < 6 ,7 6,7-7,0 > 7,0 29 0 63

HUM < 2 ,7 2,7-3,0 > 3,0 5 1 38

SAMF < 1 ,7 1,7-2,0 > 2,0 6 1 28

SUND 1 1 11

- SUND < 2,9 2,9-3,2 > 3,2 - - -

- TEKNAT < 6,7 6,7-7,0 > 7,0 - - -

TECH < 6,7 6,7-7,0 > 7,0 16 4 62

I ALT 57 7 202

Anm. : A lene bache lor , p ro fess ionsbachelo r - og kand idatuddannelser er medtaget . Opgjor t på faku l te ts -

n iveau. Det e r g rundet opgøre lsesmetode ikke mul ig t a t opgøre gennemsni ts ta l fo r det te nøgle ta l . Røde

og gu le ang i ve r en optæl l i ng a f anta l uddannelse r , der l i gge r i hhv. rød og gu l ka tegor i . I a l t ang i ve r an -

ta l uddannelse r med opg jo r t nøg le ta l .

K i lde: AAU Stud ienævnsrappor te rne base ret på data f ra Ql ikV iew, Forskn ingsdækning_pi lo t .


29

STÅ/VIP-RATIO

Forholdet mel lem anta l producerede s tudente rå rsværk og videnskabel ig t personale (opgjo r t i

årsværk ) s iger noget om, de s tuderende har adgang t i l v idenskabel ig t personale. Et lav t

STÅ/VIP-fo rhold e r så ledes et udt ryk for , a t den s tuderende har god mul ighed for a t komme i

kontakt med en forsker . 4

Det t id l igere års s t igende t i lgang på både bachelor - og kandidatuddannelserne ( j f . kapi t le t herom

t id l igere i notatet ) har været med t i l a t øge STÅ -produkt ionen (dvs. anta l s tudenterårsværk) . For

he le sektoren e r anta l STÅ steget med ca. 60 pc t . f ra 2007 t i l 2016, hvor det udgjo rde 118.000 .

Fra 2016 t i l 2017 fa ld t anta l STÅ med 1 .250, hvi lket va r det førs te fa ld i den samlede STÅ -

produkt ion for sekto ren i t i år . F ra 2017 t i l 2018 er STÅ at ter fa ldet med 1.250, j f . f igu r 22.

F igur 22. STÅ-produkt ion i sektoren fordel t på hovedområde, 1 .000

Anm. : E t s tudenterårsvæ rk (STÅ) er l ig med bes tået eksamensak t iv i te t svarende t i l e t å rs no rmeret s tu-

d ie t id (60 ECTS-po in t ) . I Danske Uni vers i te te rs ta l e r a l le i ndberetn inge r med uanset f inans ier i ngen;

dvs . de r indgår også gæstes tuderende, ak t i ve rede, ude n landske se lvbeta lere , f r ip ladser og fo r TEKNAT

også adgangskursus . Dermed e r Danske Uni vers i te te rs ta l genere l t hø je re end AAU’s ta l fo r o rd inære

s tuderende. Det er mul ig t a t t række ta l med a l le s tuderende i Q l ikV iew.


Samlet set har det sundhedsvidenskabel ige område haf t den s tørs te re la t ive s t ign ing (80 pct . )

s iden 2007.

STÅ-produkt ionen ved Aalborg Univers i te t udgjo rde knap 16.500 i 2018, hvormed AAU står for

14 pct . a f den samlede producerede STÅ i sektoren . For AAU er den samlede STÅ-produkt ion

mere end fordoble t i forho ld t i l 2007.

4 Et lavt STÅ/VIP - forho ld kan dog også fø lge a f en lav e f fek t i v i te t . A l t så hv is den s tuderende e r læn-

gere t id end normeret om at færd iggø re fag (og dermed produc ere s tudenterårs værk ) i fo rho ld t i l a t op -

t jene uddannelsens ECTS -po in t .

0

20

40

60

80

100

120

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

HUM SAMF SUND TEKNAT AAU


30

F i re ud af t i STÅ på AAU er producere t på TEKNAT. Det er 12 pct . po in t f lere end for sektoren

genere l t , hvor t i l gengæld de samfundsvidenskabel ige uddannelser fy lder mest opgjor t i STÅ, j f .

f igur 23.

F igur 23. STÅ-produkt ion ved AAU fordel t på hovedområde, 201 8, pct . a f anta l STÅ i a l t

Anm. : E t s tudenterårsvæ rk (STÅ) er l ig med bes tået eksamensak t iv i te t svarend e t i l e t å rs no rmeret s tu-d ie t id (60 ECTS-po in t ) . Se anmærkn ing t i l f igur 22 . K i lde: Danske Un ivers i te t e r .

Produkt ionen a f s tudenterårsværk h ar betydning for taxameterbevi l l ingerne på Finans loven. I

det nuværende bevi l l ingssystem udgør taxameter t i lskuddet 82 -89 pct . I det nye bevi l l ingssy-

s tem, der t ræder i k raf t i 2019, forventes 67,5 pc t . a t være ren akt i v i te ts t i lskud, j f . f igur 60 .

Fakul te ternes egne opgøre lser a f STÅ/VIP -forhold har v is t , a t d isse ikke matcher de n iveauer,

som det er mul ig t a t beregne på bag grund af da ta for opgøre lser a f STÅ hhv. VIP -årsværk f ra

Danske Univers i te te r . Det er der for vu rder ingen, a t der ikke fore l igger e t va l id t sammenl ign ings-

grundlag på tværs a f sektoren for de t te nøgleta l , og data b l i ver der for ikke vis t i de t te notat .

STATUS IFT GRÆNSEVÆRDIER - STÅ/VIP-RATIO

Der e r opgjor t STÅ/VIP -forhold fo r 204 uddannelser ved AAU. Heraf l igger 17 uddannelser (sva-

rende t i l god t 8 pct . ) i det røde in terva l fas tsa t a f dekanerne ved fak ul te terne. Der e r endvidere

godt 5 pct . , der l igger i de t gu le in terva l , j f . tabe l 8 .

Tabel 8 Status i f t . g rænseværdier for forholdet mel lem studenter - og VIP-årsværk, 2017/18

Grænseværdie r Rødt Gul t Grønt Røde Gule I a l t

ENG > 25 22-25 < 22 1 5 65

HUM > 49 46-49 < 46 3 1 38

SAMF > 58 55-58 < 55 8 0 28

SUND > 30 27-30 < 27 1 0 11

TECH > 28 25-28 < 25 4 5 62

I ALT 17 11 204

21 22

3136

9

13

4028

0

20

40

60

80

100

AAU Sektoren



31

Anm. : A lene bache lor , p ro fess ionsbachelo r - og kand idatuddannelser er medtag et . Opgjor t på faku l te ts -

n iveau. Det e r g rundet opgøre lsesmetode ikke mul ig t a t opgøre gennemsni ts ta l fo r det te nøgle ta l . Røde

og gu le ang i ve r en optæl l i ng a f anta l uddannelse r , der l i gge r i hhv. rød og g u l ka tegor i . I a l t ang i ve r an -

ta l uddannelse r med opg jo r t nøg le ta l .

K i lde: AAU Stud ienævnsrappor te rne base ret på data f ra Ql ikV iew, Forskn ingsdækning_pi lo t .

UFM’S MÅL FOR FORSKN INGSDÆKNING

Uddannelses- og Forskn ingsmin is ter ie t måler forskningsdækning som andelen af de p lan lagte

undervisn ings- og ve j ledningst imer, der b l i ver varetaget a f v idenskabe l ig t personale (VIP) og

del t idsansat v idenskabe l ig t personale (DVIP), j f . Uddannelses - og Forskningsmin is ter ie t , Ud-

dannelses og Forskningspol i t isk Redegøre lse, 20 17. Disse opgøre lser e r baseret på data f ra

ins t i tu t ionernes egne indberetn inger af undervisn ings - og ve j ledningst imer , som også er data -

grundlaget fo r nøgleta l le t Plan lagte undervisn ings - og ve j ledningst imer, j f . kapi te l 5 .

I gennemsni t e r 93 pct . a f unde rvisn ingen på univers i te tsuddannelserne varetaget a f VIP - e l le r

DVIP-st i l l inger . Heraf er godt 80 pct .po int fas tansat te VIP’e re. I fø lge denne opgøre lse er næsten

ni ud af t i undervisn ings - og ve j ledningst imer ved AAU foretaget a f VIP -s t i l l inger , j f . f igur 24 .

F igur 24. Plan lagte undervisn ings - og ve j ledningst imer, e f terå r 2017 og forår 2018

Anm. : Baseret på i ns t i tu t ionernes t imeta ls indberetn inger e f teråre t 2017 samt foråre t 2018. A lene un i -

ve rs i te tsbachelo r - og kand idatuddannelser i ndgår i be regn ingen. DVIP er b l . a . eks terne lek to re r og gæ-

s te fore læsere. Andre t imer er b l .a . s tudenterunderv is ere . Vedrø re r a l ene konf ronta t ions t imer forbundet

med underv isn ing og ve j ledn ing.

K i lde: Uddannelses - og Fo rskn ingsm in is ter i e t ( t imeta l s indberetn inge rne ) og egne be regn inger .

Modsat AAU’s og Danske Univers i te te rs opgøre lser l igger ”andre undervisere ” i min is te r ie ts

opgøre lse i s in egen kategor i og dermed ikke indeholdt i DVIP, j f . boks 2. Sammenl ignet med

de øvr ige univers i te ter har AAU en l i l le andel a f undervi sn ings- og ve j ledningst imer, der foreta -

ges af ikke videnskabel ig t personale, f x s tudente rundervisere. På tværs a f sektoren b l i ver andre

undervisere pr imært brugt på bacheloruddannelserne, j f . f i gur 25.

.

57

76 80 7987

8188

83 82

43 5

2016

11

10

9

7 1118

6 9 10 7

0

20

40

60

80

100

CBS DTU ITU KU RUC SDU AAU AU I alt

VIP-timer DVIP-timer Andre timer


32

F igur 25. Undervisn ings - og ve j ledningst imer fordel t på underviser typer , sektoren, 2017/18

Anm. : BA og KA s tår fo r hhv. bache lo r - og kand idatuddannelse rne. Opg jor t p å hovedområder . Baseret

på ins t i tu t i one rnes t imeta ls indberetn inge r e f te rå re t 2017 og foråre t 2018. A lene un i ve rs i te tsbachelo r -

og kand idatuddannels er i ndgår i be regn ingen. DVIP e r b l .a . eks te rne l ek torer og gæstefore læsere. An-

dre t imer e r b l . a . s tudenterun derv ise re .

K i lde: Uddannelses - og Fo rskn ingsm in is ter i e t ( t imeta l s indberetn inge rne ) og egne be regn inger .

75

90

83 9

4

65

79

73 76 81 9

2

76 8

9

17

8

6

4

23

18

18 2

2

9

4

13

9

0

20

40

60

80

100

BA KA BA KA BA KA BA KA BA KA BA KA

VIP DVIP Andre undervisere

HUM NATUR SAMF SUND TEKNIK I alt


33

7. KARAKTERSTATISTIK Igennem studiet iden pågår løbende evaluer inger a f kursusundervisn ingen, de skr i f t l ige p ro jekter

og opgavebesvare lserne for de s tuderende indskrevet ved Aalborg Univers i te t . AAU bruger både

in terne og eksterne evaluer inger. Ved de in terne er AAU’s egne undervisere censorer . Ved de

eksterne medvi rker censorer f ra andre univers i te ter og erhvervs l i vet .


Karaktergennemsni t te t e r t yp isk højest b landt eksamener med eksterne censur. I denne

gruppe l igger bachelo rpro jekter samt spec ia ler som har højere gennemsni tskarakterer .

På tværs a f AAU’s fakul te ter b l i ver 85 pct . a f a l le eksamensakt iv i te te r bestået . Den hø-

jeste andel ses ved Det Humanis t iske Fakul te tet bestået . Den laveste andel a f beståede

eksamensakt iv i te ter ses ved Det Ingeniør - og Naturvidenskabel ige Fakul te t

Andelen af beståede akt iv i te te r er s teget en smu le ved a l le fakul te ter det seneste år og

dermed t i lbage å n iveauet for 4 -5 år s iden.

VÆGTET KARAKTERGENNEMSNIT

Der er s tor spredning i det gennemsni t l ige karaktern iveau ved eksamensakt iv i te te rne på de en-

ke l te uddannelser ved AAU. Det te afspej les i forskel le opgjor t på fakul te tsn iveau og uddannel -

sestype. Det højeste, vægtede karaktergennemsni t ses for kandida tuddannelser ved Det Sund-

hedsvidenskabel ige Fakul te t , j f . f i gur 26.

F igur 26. ECTS-vægtede karaktergennemsni t fo rdel t p å uddannelses - og censurtype, 17 /18

Anm. : Baseret på godt 88 .000 eksamensak t iv i te te r med ta lka rak te re r i s tud ieåre t 2017/18 . Godt 6 .000

ud a f knap 30.000 ak t iv i t e ter med eks tern censur ved rører bache lorpro jek t og s pec ia l e . For bache lo rud -

dannelse rne ved Det Sundheds v idenskabel ige Faku l t e t er det vægtede ka rak te rgennemsni t s tor t se t

ident isk eksamener med in tern og eks tern censur , hvor fo r d isse l igge r oven i h i nanden i f i gu ren.

K i lde: AAU, Ql ikV iew, Karak ters ta t i s t i k (pr . 19 ok tober 2018) .

Karaktergennemsni t te t e r t yp isk højest b landt eksamener med eksterne censur. Her indgår ba-

chelorpro jekter samt spec ia ler , som har høje re gennemsni tskarakterer , j f . data f ra Ql ikView.

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

EN

G

HU

M

SA

MF

SU

ND

TE

CH

EN

G

SA

MF

TE

CH

EN

G

HU

M

SA

MF

SU

ND

TE

CH

Alle Intern censur Ekstern censur

Bacheloruddannelser Professionsbach. Kandidatuddannelser


34

ANDEL BESTÅEDE AKTIVITETER OG CENSURFORM

På tværs af AAU’s fakul te ter b l ive r 85 pct . a f a l le eksamensakt iv i te ter ved de ord inære uddan-

nelser bestået . I s tud ieåret 2017/18 b lev 89 pc t . a f a l le r eg is t rerede eksamensakt iv i te ter ved

Det Humanis t iske Fakul te tet bestået . Ved Det Ingeniør - og Natu rvidenskabel ige Fakul te t var det

knap 81 pct , j f . f igur 27.

F igur 27. Andel beståede akt iv i te ter , pc t . a f ak t i v i te te r i a l t

Anm. : Andel a f reg is t rerede (og ikke annul l e rede) ek samensak t iv i te ter b landt o rd inære s tude rende, som

indgår i en ramme, der har fået en ka rak ter s tør re end e l le r l ig 02.

K i lde: AAU, Ql ikV iew, Karak ters ta t i s t i k (pr . 18. ok tober 2018) .

Andelen af beståede akt iv i te te r er s teget en smule ved a l le fakul ter det seneste s tud ieår og e r

dermed t i lbage på n iveauet fo r 4 -5 å r s iden. Samlet set for AAU er andelen af beståede

akt iv i te te r s tørs t b landt akt iv i te te r med ekstern censur .

Det te b i l lede t rækkes af Det Ingeniør - og Natu rv idenskabel ige Fakul te t samt det Tekniske Fa-

ku l te t for IT og Design; og i fo rho ld t i l en t i lsvarende opgøre lse baseret på eksamensakt iv i te te r

i s tud ieåret 2016/17, har Det Sundhedsvidenskabel ige Fakul te t nu også en overvægt af beståede

akt iv i te te r b landt akt i v i te terne med ekstern censur. For de øvr ige fakul te ter er andelen s tor t set

den samme, j f . f igur 28.

0

20

40

60

80

100


2013/14 2014/15 2015/16 2016/17 2017/18


35

F igur 28. Andel beståede akt iv i te ter , fo rdel t på censurform, pct . a f ak t i v i te ter i a l t , 2017/18


K i lde: AAU, Ql ikV iew, Karak ters ta t i s t i k (pr . 18. ok tober 2017) .

Ved det Samfundsvidenskabel ige Fakul te t er god t ha lvdelen af eksamensakt iv i te te rne med eks-

tern censur. På Det Ingeniør - og Natu rvidenskabel ige Fakul te t og det Tekniske Fakul te t for IT

og Design er det godt 1 /3, j f . Fej l ! Henvisningski lde ikke fundet .

F igur 29. Andel a f eksamensakt iv i te t med ekste rn censur (ECTS -vægtet ) , 2017/18, pct .

Anm. : Andel a f ak t i v i te te r med eks tern censur er be regnet som anta l bes tåede og ikke bes tåede ak t iv i -

te ter ganget med t i lhørende ECTS og fo rde l t på, om der ha r været eks tern censur . A lene ak t iv i te te r på

bache lor ( ink l . p ro fess ions bachelor ) og kand idatuddannelse r indgår .

K i lde: AAU, Ql i kV iew, Karak ters ta t i s t i k (pr . 25. ok tober 2018 ) og egne beregn inger .

0

20

40

60

80

100


Ekstern censur Intern censur I alt

0

10

20

30

40

50

60



36

Det er centra l t fas tsat , a t mindst en t red jedel a f en uddannelses samlede ECTS -point ska l be-

dømmes ved p røver, hvor der foruden lærer /undervisere medvi rker censorer (ekste rne prøver) .

Disse opgaver ska l dække uddannelsens væsent l igs te områder, herunder de afs lu t tende s to re

opgaver , j f . Eksamensbekendtgøre lsen, §22, s tk . 4 .

STATUS IFT GRÆNSEVÆRDIER - KARAKTERSTATISTIK

Der er ikke opst i l le t grænseværdie r på karakte re r .


37

8. FRAFALD Dette kapi te l v iser fø lgende:

På landets un ivers i te ter rangerer f ra fa ldet førs te s tud ieår f ra 11 -17 pct . på

bacheloruddannelserne samt f ra 4 -8 pct . på kandidatuddanne lserne (eksk l .

s tud ienævnssk i f te , men ink l . f ra fa ld t i l andet faku l te t ) . I denne forb indelse f remgår AAU

med det højeste f ra fa ld på bachelo ruddannelserne samt det t re jde højeste f ra fa ld på

kandidatuddannelserne.

Godt 20 pct . a f de s tuderende , der påbegyndte en bacheloruddannelse ved AAU i 2017,

var fa lde t f ra inden for det førs te år ( ink l . sk i f te t i l andet s tud ienævn) . Denne andel er

uændret i forho ld t i l åre t før . Blandt de kandidats tuderende fa ld t 7 pct . a f t i lgangen f ra

det førs te år . Denne andel er s teget ½ pct . po in t i forho ld t i l å re t fø r – de t te er dog ef te r

f lere års fa ld .

Frafa ld afhænger af en lang række faktorer . Blandt de engelsksprogede s tuderende e r

f ra fa ldet fo r både bachelor - og kandidatuddannelser genere l t lavere end b landt de øvr ige

s tuderende. Det gælder gennemsni t l ig set for a l le fakul te ter pånær Det Humanis t iske

Fakul te t .

Nogle fa lder også f ra senere på s tud iet . På bacheloruddannelserne ved AAU fa lder 38

pct . f ra inden for f i re år e f ter s tar t a f uddannelsen og f ra fa ldet her synes at være

s t igende. På kandidatuddannelserne er knap 14 pct . fa ldet f ra ét år e f te r normeret t id for

uddannelsen. Det er 2 pct .po int færre end årgangen før .

Nogle af de s tuderende, der fa lder f ra , påbegynder en uddannelse ved e t ande t

s tud ienævn e l ler faku l te t ved AAU. På tværs af faku l te ter dre je r det s ig om 5 -10 pct .

(opgjor t é t å r e f ter normeret t id for uddannelse n) e l ler i a l t 8 pct .po int ud af de 38 pct .

a f dem, der fa lder f ra en bacheloruddannelser inden normeret t i d p lus 1 år .

Hert i l kommer, a t nog le påbegynder en uddannelse ved en anden ins t i tu t ion. På

landsplan er godt hver t red je i gang med en ny uddannelse , t re måneder ef te r de har

a fbrudt en bacheloruddannelse (opgjor t på hovedområde) . Knap 40 pct . er i

beskæft ige lse. Ef te r 21 måneder er næsten 60 pct . a f de afb rudte t i lbage i uddannelse.

I AAU’s kval i te tss ikr ingssystem indgår to nøgleta l for f ra fa ld for d e o rd inære uddannelser : F ra-

fa ld førs te s tud ieår og f ra fa ld ef ter normeret t id + 1 år . Sektor ta l er baseret på data f ra Danske

Univers i te ter , hvor a lene f ra fa ld f ra fakul te t og ins t i tu t ionen tæl les som f ra fa ld . I AAU’s

opgøre lse tæl les også s tud ienævnssk i f te med som f ra fa ld , hvor fo r AAU’s opgøre lse af f ra fa ld

typ isk er højere , j f . boks 3.

FRAFALD FØRSTE STUDIEÅR

Frafa ldet førs te s tud ieår på bacheloruddannelserne lå i 2018 (optagne i 2017) på mel lem 11 og

17 pct . for a l le un ivers i te ter . Ef te r a t have ha f t det f jerde laveste f ra fa ld b landt bacheloruddan-

nelserne s idste år (16,6 pct . ) , har AAU nu i 2018 p laceret s ig i top med de t højeste f ra fa ld (17 ,2

pct . ) . Denne udvik l ing skyldes pr imært , a t f ra fa ldet førs te s tud ieår er fa ldet på bachelo ruddan-

nelserne på DTU, RUC, ITU og CBS. Frafa ldet e r t yp isk lavere på kandidatuddannelserne. Her

l igger f ra fa lde t førs te s tud ieår på mel lem 4 og 8 pct . , j f . f igur 30.


38

F igur 30. F rafa ld fø rs te s tud ieår fordel t på univers i te ter , pc t . , 2018

Anm. Sor tere t e f te r f ra f a ld på bache loruddannelse r . Opgøres pr . 1 . ok tobe r 2018 i pc t . a f optag et pr . 1 .

ok tobe r 2017 (v is es dermed på ana l yseåret ) . I Danske Uni ve rs i te te rs opgøre lse bet ragtes a lene faku l -

te tssk i f te e l le r udmeld ing f ra ins t i tu t i onen som f ra fa ld , og a fv i ge r dermed f ra AAU’s opgøre lse, hvor

også s tud ienævnssk i f te tæl ler med . Bachelo ruddanne lser ink lude re r p ro fess ionsbachelorer .


AAU har – e f te r Danske Univers i te ters opgøre lsesmetode - øget f ra fa ldet førs te s tud ieår på

kandidatuddannelserne f ra 5,9 t i l 6 ,3 pct det seneste år . I denne per iode har AU, SDU og ITU

l ige ledes haf t en s t ign ing i f ra fa lde t , medens KU, RUC, DTU har op levet en reducer ing . Endel ig

har CBS fastholdt deres farafa ldsprocent . Det te betyder , a t AAU i 2018 (op tagne i 2017) indtager

en t re jdeplads med det højeste f ra fa ld førs te s tud ieår - kun overgået a f CBS og SDU.

Danske Univers i te ters f ra fa ldsta l opgør f ra fa ld som sk i f te mel lem fakul te ter og udmeld ing f ra

ins t i t ionen. I Aalborg Univers i te ts egne da ta for f ra fa ld tæl ler sk i f t m el lem studienævn endvidere

som f ra fa ld , j f . boks 3 . Dermed l igger f ra f ra ld opgjor t e f te r AAU’s metode genere l t l id t højere.

Boks 3. Ki lder t i l opgøre lse af f ra fa ld 1 . s tud ieår

AAU’s kval i te tssystem

- Bachelor - og profess ionsbacheloruddannelser :

- Frafa ld opgøres som procentandel a f bachelorop tagne gennem KOT, som var indskre -

vet per 1 .10, der ikke er indskrevet p å samme studienævn per 1 .10 å ret e f ter opta -

gelse, enten ford i de har sk i f te t s tud ienævn (herunder fakul te t ) e l ler e r ophørt på

Aalborg Univers i te t .

- Analysen vises på s ta r tå ret .

- Kandidatuddannelser :

- Frafa ld opgøres som procentandel a f kandidats tuderende optaget i februar (og som

var indskreve t per 1 .3) e l ler optaget i sep tember (og som var indskrevet per 1 .10) ,

der ikke er indskrevet på samme studienævn per 1 .3 åre t e f ter ( for februar s tar tere )

e l ler 1 .10 åre t e f te r ( fo r september s tar tere) , enten ford i d e har sk i f te t s tud ienævn

(herunder fakul te t ) e l le r er ophørt på Aalborg Univers i te t .

- Analysen vises på s ta r tå ret .

Danske Univers i te ter

0

5

10

15

20

KU CBS ITU DTU RUC Gns AU SDU AAU

Bacheloruddannelser Kandidatuddannelser


39

- Bacheloruddannelser :

- Hovedområdeta l lene opgøres som procentandel a f s ids te års KOT -op tagne pr . 1 . ok -

tober, der ikke er indskrevet på KOT-optagelsens fag l ige hovedområde p r . 1 . ok to-

ber i år .

- Det samlede f ra fa ld f ra ins t i tu t ionen opgøres som procentandel a f s ids te års KOT -

optagne pr . 1 . ok tober, der ikke er indskrevet på ins t i tu t ionen pr . 1 . ok tober i år .

- 1 . års ophør for v in te rs tar terne skal l ige ledes opgøres et år (1 . mar ts) e f ter s tud ie-

s tar t .

- Ta l le t ink luderer profess ionsbacheloruddannelser .

- Kandidatuddannelserne

- Hovedområdeta l lene opgøres som procentandel a f s ids te års optagne på en kandi -

datuddannelse pr . 1 . ok tober, der ikke e r indskrevet på en kandidatuddannelse på

det fag l ige hovedområde pr . 1 . ok tober i år .

- Det samlede f ra fa ld f ra ins t i tu t ionen opgøres som procentandel a f s ids te års op-

tagne pr . 1 . ok tober, der ikke er indskrevet på ins t i tu t ionen pr . 1 . ok tober i år .

- 1 . års ophør for v in te rs tar terne skal l ige ledes opgøres et år (1 . mar ts) e f ter s tud ie-

s tar t .

Uddannelses- og Forskn ingsmin is ter ie t

- Frafa ldsprocenten den pågældende per iode beregnes som andelen af ind iv ider , som er

t i lgået uddannelsen i per ioden før , og som i nden for e t å r e f te r den fakt iske påbegyndel -

sesdato har a fbrud t uddannelsen. Års ta l le t angiver t i lgangsår. Ved t i lgang fors tås anta l

ind iv ider , som er s tar te t på ins t i tu t ionen/uddanne lsen i per ioden 1. ok tober året før t i l

30. september i å ret . Således måles f ra fa ldet i 2016 for personer, der e r t i lgået uddan-

nelsen i 2016 (1. ok tober 2015 - 30 . september 2016) i per ioden 1. oktober 2015 - 30 .

september 2017 (å rs ta l le t er ændre t i 2018 og refererer nu t i l t i lg angsåret og ikke opgø-

re lsesåret ) .

- Personer, som ef ter f ra fa ld på en uddannelse, påbegynder en anden uddannelse inden

for per ioden, tæl ler med i f ra fa ldsprocenten. Personer, som sk i f ter ins t i tu t ion, men ikke

uddannelse, tæl ler ikke med i f ra fa ldsprocenten, hvis sk i f te t er sket inden for samme pe-

r iode.

- Indt i l e f terå ret 2018 har UFM kun of fent l igg jor t data for bachelo ruddanne lse. Med åbning

af adgang t i l de res datavarehus, er det nu også mul ig t a t hente data for kandidatuddan-

nelser , hvi lket gør det mul ig t a t sammenl igne på hovedområde - og uddannelsesniveau

på tværs af faku l te ter .

BACHELORUDDANNELSERNE

Godt 20 pct . a f de s tuderende på en bacheloruddannelse ved Aalborg Univers i te t fa lder f ra

(herunder sk i f te r s tud ienævn e l ler faku l te t in te rn t på AAU) inden for det førs te år ; for de

akademiske bacheloruddannelser og p rofess ionsbacheloruddannelserne er f ra fa ldet hhv. godt

19 pct . og næsten 1/3 . Syv procent a f dem, der påbegynder en kandidatuddannelse er fa ldet f ra

inden for det førs te år . Frafa ldet på de akademiske bacheloruddannelser er samlet s et fa ldet

med 1 pct . po in t det seneste år , hvor imod det er s teget med ½ pct .po int det seneste år på

kandidatuddannelserne , j f . f igur 31 .


40

F igur 31. F rafa ld fø rs te s tud ieår , AAU, pct . a f s tar tere

Anm: Analysen v ises på s t ar tå re t . F ra fa ld opgøres som procentande l a f optagne , som var i ndsk revet pe r

1 .10, der i kke e r indsk revet på samme s tud ienævn pe r 1 .10 åre t e f te r o ptage lse, enten fo rd i de har sk i f te t

s tud ienæ vn (he runder faku l te t ) e l le r er ophør t på AAU. Data i denne f igur er de rmed ikke fu ld t sammen-

l igne l ig med data i den fo rudgående f i gu r base ret på data f ra Danske Un ivers i te ter .

K i lde : AAU, Ql ikV iew, S tud ienævns rappor ten og egne beregn inger .

Profess ionsbachelorerne udgør knap 10 pct . a f det samlede bachelor t i lgang, og det høje re

f ra fa ld b landt p rofess ionsbachelorerne påvi rker der for kun f ra fa ldet opgjor t fo r a l le

bacheloruddannelser ( ink l . professs ionsbachelorer) i begrænset omfang. De t id l igere å rs

udvik l ing i f ra fa ldet b landt profess ionsbachelorerne skal ses i l yset a f det s tore optag på

soc ia l rådgiveruddannelsen i 2013 på 348 s tuderende. Heraf fa ld t 30 pct . f ra inden for det førs t e

år . Ef te r indføre lsen af adgangsbegrænsning på denne uddannelse f ra 2014, b lev optaget det

e f ter fø lgende år reduceret t i l 165 s tuderende. Heraf fa ld t godt 20 pct . f ra inden fo r det førs te

år . Det seneste år har der dog at ter været en s tor s t ign ing i f ra f a ldet for

Soc ia l rådgiveruddannelsen, hvor mere end 30 pc t . a f dem der s ta r tede på uddannelsen i 2017

er fa ldet f ra et å r senere .

Opgjor t på fakul te tsn iveau er f ra fa ldet førs te s tud ieår lavest ved Det Sundhedsvidenskabel ige

Fakul te t og Det Samdunsvidenskabel ige Fakul te t (begge ca. 18,5 pct . ) og højest ved Det

Ingeniør - og Naturvidenskabel ige fakul te t (knap 26 pct ) . Ved Det Samfundsvidenskabel ige

fakul te t er f ra fa ldet a t te r s teget det seneste år . Dog er det s tad ig lavere end for 2 -3 å r s iden.

Omvendt har Det Human is t iske Fakul te t igen i år e t faæd i f ra fa ldet , j f . f i gur 32.

.

0

5

10

15

20

25

30

35

2012 2013 2014 2015 2016 2017

Bachelor (inkl. prof bach) Akademisk bachelor

Professionsbachelor Kandidat


41

F igur 32. F rafa ld fø rs te s tud ieår , bacheloruddannelserne ved AAU, pct . a f s tar tere

Anm: Analysen v ises på s tar tå re t . F ra fa ld opgøres som procentandel a f bac he loroptagne gennem KOT,

som var indsk revet pe r 1 .10, der i kke er indsk revet på samme s tud ienævn pe r 1 .10 åre t e f ter optage lse,

enten ford i de ha r sk i f te t s tud ienævn (herunder fak u l t e t ) e l l e r er ophør t på AAU .

K i lde: AAU, Ql ikV iew, S tud ienævnsrappor ten .

I AAU’s opgøre lser a f f ra fa ld indgår sk i f te mel lem fakul te ter og s tud ienævn. Ud af det samlede

f ra fa ld fø rs te s tud ieår f ra bacheloruddannelser på 20 pct . , a fb ryder 17 pct .po int he l t a t læse en

uddannnelse ved AAU. Det høje f ra fa ld førs te s tud ieår ved De t Ingeniør - og Natu rvidenskabel ige

Fakul te t kommer b landt andet a f , a t 4 pct .po int sk i f ter t i l en uddannelse ved et andet

s tud ienævn, j f . f igu r 33.

F igur 33. F rafa ld fø rs te s tud ieår opdel t på f ra fa ldstype , bachelo rudd . , pc t . a f s tar tere 2017

Anm: Se anmærkn ing t i l f i gur 32

K i lde : Spec ia l t ræk f ra ØA .

25,8

19,818,8 18,5

19,9

0

5

10

15

20

25

30


2012 2013 2014 2015 2016 2017

21

17 16 1517 17

23

4

12

2 2

0

5

10

15

20

25

30


Ophørt Fakultetsskifte Studienævnsskifte


42

Nogle uddannelser udbydes på mere end é n campus. Og f ra fa lde t fo r samme uddannelse kan

godt var ie re en del på tværs af campus. Samlet set er førs teårs f ra fa ld s tørre b landt bachelor -

s tuderende i København end i Aalborg for Det Humanis t iske Fakul te t samt det Tekniske Fakul te t

for IT og Design. Det omvendte gælder for bachelors tuderende ved Det Ingeniør - og Naturvi -

denskabel ige Fakul te t , hvor førs te å rs f ra fa ld er l avest i København, j f . f i gur 34.

F igur 34. F rafa ld fø rs te s tud ieår fordel t på campus, bacheloruddannelserne på AAU, pct . , 2017

Anm: Se anmærkn ing t i l f igur 32.

K i lde: AAU, Ql ikV iew, S tud ienævnsrappor ten.

KANDIDATUDDANNELSERNE

Frafa ldet fo r kandidatuddannelserne er genere l t lavere end på bacheloruddannelserne.

Gennemsni t l ig set er f ra fa ldet førs te s tud ieår på kandidatuddannelserne s teget for a l le fakul te ter

det seneste år ; pånær fo r Det Humaniskt iske Fakul te t , hvor der igen har været e t fa ld . F rafa ldet

er så ledes halveret over de seneste t re å r for de t te fakul te t , j f . f igu r 35.

0

5

10

15

20

25

30


Aalborg København Esbjerg


43

F igur 35. F rafa ld fø rs te s tud ieår , kandidatuddannelserne på AAU, pct .

Anm. : Ana lysen v ises på s tar tå re t . F ra fa ld opgøres som procentandel a f kand idat s tuderende optaget i

februa r e l l e r september og som var indsk revet pr . 1 / 3 hhv. 1 / 10, der i kke e r indsk revet på samme s tu-

d ienæ vn p r . 1 /3 hhv. 1 /10 åre t e f t er , enten f ord i de har sk i f te t s tud ienæ vn (he runder faku l te t ) e l l e r er

ophør t på Aa lbo rg Uni ve rs i te t .

K i lde: AAU, Ql ikV iew, S tud ienævnsrappor ten.

For Det Sundhedsvidenskabel ige Fakul te t er f ra fa ldet næsten f i redoblet det seneste år . Det te

er b l .a . som fø lge af , a t f ra fa ldet på kandidatuddannelsen Folkesund hedsvidenskab er s teget

f ra nu l t i l knap 16 pct . (ud af en t i lgang på hhv. 56 og 63 s tuderende ).

FRAFALD BLANDT ENGELSKSPROGEDE STUDERENDE

Som nævnt t id l igere er der aktue l t kommet øget fokus på t i lgangen af engelsksprogede s tude-

rende t i l de engelskspro gede uddannelser ved AAU, j f . kapi te l 3 om t i lgang. Når AAU er b levet

på lagt e t lo f t over t i lgangen af engelsksprogede s tuderende, e r v ig t igheden af a t op tage de re t te

s tuderende kun b levet s tørre.

I 2017 b lev der optaget 188 engelsksprogede s tuderende p å en bachelo ruddannelse ved AAU,

j f . boks 1 for def in i t ion af engelsksprogede s tuderende . Ef ter e t å r var ca. hver t iende fa ldet f ra .

Dermed er f ra fa ldet væsent l ig t lavere end for de øvr ige s tuderende. Hvor Det Ingeniør - og Na-

turvidenskabel ige Fakul te t genere l t har det højeste, gennemsni t l ige f ra fa ld førs te s tud ieår på

tværs af AAU’s fakul te ter , har det te fakul te t omvendt det laveste f ra fa ld førs te s tud ieår , når

alene de engelsksprogede s tuderende betragtes . Blot én ud af 38 s tar tere i 2017 var fa ldet f ra

1. oktober 2018; det svarer t i l knap 3 pct . , j f . f igur 36.

7,6

6,06,5

7,8 7,9

0

2

4

6

8

10

12

14


2012 2013 2014 2015 2016 2017


44

F igur 36. F rafa ld 1. s tud ieår , engelsksprogede s tuderende, bachelor , pc t . a f s tar tere 2017

Anm: Ink ludere r a lene akademiske bache lo ruddannel ser . * Ved Det Sundhedsv idenskabel i ge Faku l te t

påbegyndte t re enge lsksprogede s tuderende en bache lo ruddanne lse ved AAU i 2017. A l le t re va r s tad i g

i gang med uddannelsen i ok tobe r 2018. Fo r def in i t i on a f enge lsksprogede s tuderede se Boks 1 . Se i

øvr i g t anmærkn ing t i l f i gu r 32.

K i lde: Spec ia l t ræk f ra ØA.

I 2017 b lev der optaget 786 engelsksprogede s tuderende på en kandida tuddannelse ved AAU,

j f . boks 1 for def in i t ion a f engelsksprogede s tuderende . Godt 6 pct . a f d isse var fa lde t f ra inden

for det fø rs te år , j f . f igur 37.

F igur 37. F rafa ld fø rs te s tud ieår , kandidatuddannelserne ved AAU, pct . a f s tar tere 2017

Anm: For def in i t ion a f enge lsksprogede s tude rede se Boks 1 . Se i øvr ig t anmærkn ing t i l f igur 35.

K i lde: Spec ia l t ræk f ra ØA.

0

5

10

15

20

25

30

ENG HUM SAMF SUND* TECH I alt

Engelskssprogede Øvrige

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9


Engelskssprogede Øvrige


45

Forskel len i f ra fa ld b land t engelsksprogede s tuderende i forhold t i l de øvr ige s tuderende er ikke

hel t så markant på kandidatuddannelserne som på bacheloruddannelserne. F or både bachelor-

uddannelserne og kandidatuddannelserne gælder det , a t Det Humanis t iske Fakul te t som det

eneste fakul te t har e t hø jere f ra fa ld b landt de engelsksprogede s tuderende end b landt de øvr ige

s tuderende,

Ovenstående resul ta t ska l ses i lyset a f , a t f ra fa ldet er opgjor t i pc t . a f de s tuderende, der er

optagne pr . 1 . ok tober. En re la t i v s tørre andel a f de engelsksprogede s tuderende, der få r t i lbudt

en s tud iep lads, takker ne j t i l t i lbuddet , og er dermed udeladt a f populat ionen for f ra fa ldsanaly-

serne.

STATUS IFT GRÆNSEVÆRDIER – FRAFALD FØRSTE STUDIE ÅR

65 ud af 214 uddannelser ved AAU har et f ra fa ld førs te s tud ieår , der l igger i det røde område i

henhold t i l de fastsat te grænseværdier . De t svarer t i l 30 pct . a f uddannelserne. Det er t i l fælde t

for knap halvdelen af bacheloruddannelserne og godt hver femte kandida tuddannelse , tabel 9 .

Tabel 9 Status i f t . g rænseværdier for f ra fa ld førs te s tud ieår , s tar tere 2017

Grænseværdier. ,

pct .

Rødt Gult Grønt Status 3-årig gns. Røde Gule I a l t

ENG Bachelor* > 23 20–23 < 20 25,8 25,0 17 3 30

Kandidat > 13 10–13 < 10 7,6 7,7 10 5 38

HUM Bachelor > 27 24-27 < 24 19,8 22,2 4 2 15

Kandidat > 15 12-15 < 12 6,0 7,4 2 5 25

SAMF Bachelor* > 20 17-20 < 17 18,8 17,8 6 1 12

Kandidat > 13 10-13 < 10 6,5 7,0 4 0 24

SUND Bachelor > 22 18-22 < 18 18,5 17,9 3 0 4

Kandidat > 13 10-13 < 10 7,8 4,7 2 1 7

TECH Bachelor* > 23 20–23 < 20 19,9 20,7 8 3 22

Kandidat > 13 10–13 < 10 7,9 7,2 9 3 37

I a l t Bachelor* 38 9 83

Kandidat 27 14 131

I a l t 65 23 214

Anm. : Opgjor t på faku l t e tsn iveau . * Bachelor ink lude rer pro fess ionsbacheloruddannelser . S ta tus er gen -

nemsni t fo r f ra fa l d førs te s tud ieår fo r optagne i 201 7. 3-å r ig gns . ang iver gennemsni t fo r f ra fa ldet fo r de

senes te t re å r (uvægtet ) . Røde og gu le ang i ver en optæl l ing a f anta l uddannel ser , der l i gge r i hhv. rød

og gu l ka tegor i . I a l t ang i ver anta l uddannelse r med opg jor t nøg le ta l .

K i lde : AAU, Ql ikV iew, S tud ienævnsrappor ten og egne beregn inger .

FRAFALD INDEN FOR NORMERET TID PLUS 1 ÅR

Ca. hver femte, der påbegynder en bacheloruddannelse , fa lder f ra inden for det førs te å r . Nogen

fa lder f ra senere i uddannelsesfor løbet . På bacheloruddannelserne fa ld t 38 pct . a f s tar te rne i

2014 f ra i løbet a f de førs te f i re år – og f ra fa ldet synes at være s t igende . På kandidatuddannel -

serne er ca. knap 14 pct . fa ldet f ra t re år e f ter påbegyndt uddannelse . Her er der ta le om et fa ld

på mere end 2 pct . po int i forho ld t i l året før , j f .


46

f igur 38.


47

F igur 38. Udvik l ing i f ra fa ld normeret t id p lus 1 å r , uddannelser ved AAU.

Anm. : Opgjor t på s ta r tår på uddannelsen. Bachelor f ra fa ld er f ra fa l d inden fo r 4 / 4 ,5 år og kand idat f ra fa ld

er inden for 3 år e f ter påbegyndt uddannelse . Sø j le r med sk raveret f y l d ang i ve r f ra fa ld pr . 1 / 10 2018 og

er i kke endel ige .


På bacheloruddannelserne er det samlet set uddannelserne under Det H umanis t iske og Det

Samfundsvidenskabel ige Fakul te t , der har de laveste andele af s tuderende, der e r fa lde t f ra é t

år e f te r uddannelsen burde være færdigg jor t . Andelen er højest ved Det Tekniske Fakul te t fo r

IT og Design , hvor andelen for optagne i 2014 nu l igger på næsten 50 pct . , j f . f igu r 39.

F igur 39. F rafa ld inden for normeret t id p lus 1 å r , bacheloruddannelserne

Anm. : Opgjor t på s ta r tår på uddannelsen.

K i lde: AAU, Ql ikV iew, S tud ienævnsrappor ten

38,0

13,7

0

10

20

30

40

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Bacheloruddannelserne Kandidatuddannelserne

41,0

36,5

30,7

33,7

47,3

0

10

20

30

40

50


2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014


48

Genere l t er der en s tørre andel , der e r fa lde t f ra ét å r e f ter normeret t i d f ra uddannelserne i

Esbjerg og København end i Aalborg . Andelen e r dog s t igende ved campus Aalborg , j f . f igur 40 .

F igur 40. F rafa ld normeret t id p lus 1 år , bacheloruddannelser , pc t .

Anm. : Opgjor t på s ta r tår på uddannelsen. Bachelor f ra fa ld er inden for 4 /4 ,5 e f t er s tar t .

K i lde : AAU, Ql ikV iew, S tud ienævnsrappor ten

F lere fakul te ter har reduceret f ra fa ldet inden for normeret s tud ie t id p lus 1 år for de

kandidats tuderende det seneste år . Ved Det Sundhedsvidenskabel ige Fakul te t er f ra fa ldet

opgjor t e f te r normre t t id p lus 1 år mere end halveret , j f . f igur 41.

F igur 41. F rafa ld inden for normeret t id p lus 1 å r , kandidatuddannelserne

Anm. : Opgjor t på s ta r tår på uddannelsen.


37,4 40,4 41,9

0

10

20

30

40

50

60


2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

15,1 14,714,3

5,8

13,6

0

5

10

15

20

25

30


2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015


49

Som det f remgik t id l ige re var det 38 pct . a f de s tuderende, der er påbegyndt en bachelo ruddan-

nelse ved AAU i 2014 , der er fa ldet f ra inden normeret t id p lus 1 år . Og andelen var s teget med

godt 1 pct . po int i forho ld t i l t i lgangen i 2013, j f .


50

f igur 38. I denne opgøre lse indgår også sk i f te mel lem studienævn.

Når der ses bor t f ra sk i f te mel lem studienævn (som er t i l fældet i Danske Univers i te ter s opgø-

re lse) , lå f ra fa ldet inden for normeret t id p lus 1 år for t i lgangen t i l bacheloruddannelserne ved

AAU på 36 pct . i 2018 (vedrører s tar te re i 2014). Det er l id t høje re end fo r sektoren samlet set ,

hvor f ra fa ldet f ra bacheloruddannelser udgjo rde 33 pct . i 2018 . På kandidatuddannelserne var

13 pct . a f s tar te rne ved AAU fa ldet f ra , hvi lke t er e t fa ld på 2 pct . po in t i f t . året før . For sektoren

samlet set fa lder 12 pct . a f dem der s tar te r på en kandidatuddannelse f ra inden for normeret t id

p lus 1 år , j f . f igur 42 .

F igur 42. F rafa ld inden for normeret t id p lus 1 å r , AAU og sektoren , 2018

Anm. : Opgjor t på opgøre ls esår . Opgjor t på hovedområder men indberet t e t a f un i ve rs i te te rne på baggrund

a f egne o rgan ise r i nge r a f f aku l te te r . I Danske Univers i te ters f ra fa l dsana lyse r bet ragtes faku l te tssk i f te og

ophør på i ns t i tu t ionen som f ra fa l d (modsat AAU ’ s opgøre lse, hvo r også s tud ienævnssk i f te tæ l ler med) .

Vægtn ing fo r sek toren e r baseret på anta l l e t a f d im i t tender i 201 8.

K i lde: Danske Un ivers i te t e r samt egne be regn inger .

Frafa ld inden for normeret t id p lus 1 år for t i lgangen t i l bacheloruddannelserne ved Det Sund-

hedsvidenskabel ige Fakul te t ved AAU l igger fo r t i lgangen i 2014 (opgjor t i 2018 ) et godt s tykke

over gennemsni t te t for t i lsvarende fo r sektoren. For bacheloruddannelserne er det b landt andet

medic in med indust r ie l spec ia l iser ing , der t rækker f ra fa ld op fo r denne årgang . Hert i l kommer,

a t seks ud af 11 ord inære uddannelser ved Det Sundhedsvidenskabel ige Fakul te t l igger inden

for det natu rvidenskabel ige e l ler tekn iske område, som typ isk har højere f ra fa ld , j f .

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

HUM SAMF SUND TEKNAT I alt HUM SAMF SUND TEKNAT I alt

AAU Sektoren

Bacheloruddannelser Kandidatuddanelser


51

tabel 10.


52

Tabel 10 Optæl l ing af o rd inære uddannelser forde l t på faku l te t og hovedområde, pr imo 2018

ENG HUM SAMF SUND TECH I a l t

Det Humanis t iske hovedområde 0 43 2 0 0 45

Det Samfundsvidenskabel ige hovedområde 0 2 27 0 0 29

Det Sundhedsvidenskabel ige hovedområde 0 0 0 5 0 5

Det Naturvidenskabel ige hovedområde 10 0 0 3 23 36

Det Teknisk v idenskabel ige hovedområde 71 0 0 3 46 120

I a l t 81 45 29 11 69 235

Anm. : Optæl l ingen e r opg jor t på baggrund a f op lysn inge r i AAU’s Uddanne lsesbase p r . 6 . feb ruar 2018.

Vedrø re r o rd inæ re uddannelser . I denne tabe l indgår både uddanne lser der er åbne og lukket fo r optag.

K i lde : Aa lborg Univers i te t , Uddannelsesbasen.

STATUS IFT GRÆNSEVÆRDIER – FRAFALD NORMERET TID + 1 ÅR

Knap to ud af t re bacheloruddannelser ( ink l . p rofess ionsbachelorer) ved AAU har et f ra fa ld op-

g jor t é t år e f te r normere t t id på uddannelsen, der p lacerer uddannelsen i den røde zone i f t . de

af faku l te terne fastsat te grænseværdier . Blandt kandidatuddannelserne er det godt hver t red je,

j f .

tabel 11.

Tabel 11 Status i f t . g rænseværdie r for f ra fa ld inden for normeret t id p lus 1 år

Grænseværdier. , pct . Rødt Gul t Grønt Status 3-årig gns. Røde Gule I a l t

ENG Bachelor* > 36 33–36 < 33 41,0 42,3 20 3 31

Kandidat > 16 13–16 < 13 15,1 17,3 15 4 39

HUM Bachelor > 31 28-31 < 28 36,5 33,9 9 1 15

Kandidat > 18 15-18 < 15 14,7 17,3 9 2 24

SAMF Bachelor* > 30 27-30 < 27 30,7 30,4 9 0 12

Kandidat > 19 16-19 < 16 14,3 15,8 9 2 24

SUND Bachelor > 31 28-31 < 28 33,7 34,9 2 0 4

Kandidat > 13 10-13 < 10 5,8 10,5 2 0 7

TECH Bachelor* > 36 33–36 < 33 47,3 43,5 19 1 24

Kandidat > 16 13–16 < 13 13,6 14,1 13 5 36

I a l t Bachelor* 38,0 36,4 59 5 86

Kandidat 13,8 15,8 48 13 130

I a l t 107 18 216

Anm. : Opgjor t på faku l te tsn iveau. *Bachelo ruddannel ser er ink l . p ro fess ionsbachelo re r . For s ta tusopgø-

re lsen er det 2 013-s tar t ere for pro fess ionsbachelo re r , 2014 -s tar te re fo r un i -bache lo rer og 20 15-s ta r te re

for kand idatuddannelse rne . 3-år i g gns . ang i ve r gennemsni t fo r f ra fa ldet fo r de senes te t re år (uvægtet ) .

Røde og gu le ang iver en op tæl l ing a f anta l uddannelse r , de r l i gger i hhv. rød og gu l ka tegor i . I a l t ang ive r

anta l uddannelse r med opg jor t nøg le ta l .

K i lde : AAU, Ql ikV iew, S tud ienævnsrappor te n.


53

FRAFALD INDEN FOR FØRSTE STUDIEÅR VS INDEN FOR NORMERET TID PLUS 1 ÅR

Som det f remgik af ovenstående fa ld t 3 8 pct . a f de s tuderende, der påbegyndte en bachelorud-

dannelse i 2014 f ra inden for normeret t id p lus e t år ; heraf var 22 pct . fa ldet f ra inden for det

førs te år . 5

Ved Det Humanis t iske og Det Samfundsvidenskabel ige Fakul te t e r f ra fa ldet inden fo r normeret

t id p lus e t å r ca. en halv gang s tør re end f ra fa ldet førs te s tud ieår – det gælder både for bachelor -

og kandidatuddannelserne. Ved Det Ingeniør - og Natu rvidenskabel ige Fakul te t samt Det Tekni -

ske Fakul te t for IT og Design l igger ha lvdelen a f det samlede f ravær ef ter normeret t id p lus ét

år inden for det fø rs te s tud ieår , j f . f igur 43.

F igur 43. F rafa ld fø rs te s tud ieår vs normeret t id p lus 1 år , pc t . a f optagne i 2013

Anm. : Opgjor t på s ta r tår på uddannelsen. Det bemærkes , a t udgangspopu la t ionen e r fo rske l l i g i de to

f ra fa l dsanalyse r , da s tud iesk i f te re og gen indsk r i vn inger behandles forske l l i g t .

K i lde : AAU, Ql ikV iew, S tud ienævnsrappor ten .

FRAFALD ELLER START P Å NY UDDANNELSE?

Nogle af de s tuderende, der fa lder f ra , påbegynder en uddannelse ved et andet s tud ienævn e l ler

e t andet fakul te t . Andre sk i f ter t i l en uddannelse ved en anden uddannelses inst i tu t ion, og nogen

sk i f ter t i l fu ld t idsbeskæf t ige lse e l ler noget he l t andet . Ud af de 38 pct . a f t i lgangen i 2014 , som

er fa ldet f ra inden fo r normeret t id p lus et år , har 30 pct .po int ikke påbegyndt en ny uddannelse

ved AAU. De resterende 8 pct .po int har påbegyndt en uddannelse ved et andet fakul te t e l ler e t

andet s tud ienævn ved samme fakul te t ved AAU.

5 Det gøres opmærksom på, a t udgangs popula t i onen i de to f ra fa lds ana lyse r i kke er he l t den samme, se lvom det e r samme udgangsår . Forske l l en l i gge r i , a t s tud iesk i f te re og gen indsk r ivn inge r behand les forske l l ig t i de to ana l yse r .

0

10

20

30

40

50

BA KA BA KA BA KA BA KA BA KA

Normeret tid plus et år Første studieår



54

Det Sundhedsvidenskabel ige Fakul te t har den s tørs te andel a f s tuderende, der er sk i f te t t i l en

uddannelse ved e t andet faku l te t ved AAU. Det Ingeniør - og Naturvidenskabel ige Fakul te t og

Det Tekniske Fakul te t fo r IT og Design har de s tørs te andele, der e r fa ldet f ra og har påbegyndt

en uddannelse ved et andet s tud ienævn inden fo r samme fakul te t , j f . f igu r 44.

F igur 44. F rafa ld norm t id p lus 1 år , bachelo ruddannelser , pc t . a f s tar tere i 2014, f ra fa ldstype

Anm. : Fra fa ld no rmeret t id p lus 1 å r fo r t i l gang t i l bache lo ruddannelse r i 2014. I nk lude re r bache lors tu -

derende optaget uden om KOT ( forde l i ngen e r s tor t s e t den samme som, hv is a lene optagne gennem

KOT b lev be l ys t ) .

K i lde : AAU, Ql ikV iew, F ra fa ld_bachelo r .

Andelen, der fa lder f ra og påbegynder en uddannelse ved e t nyt s tud ienævn, var ierer på tværs

af s tud ienævnene. Mere end 60 pct . a f de 48 s tuderende, der påbegyndte en bacheloruddan-

nelse ved Studienævn fo r Dansk (her er eneste udbudte bacheloruddanne lse Dansk ) i 2014 var

fa ldet f ra 4 å r senere. Heraf va r godt 8 pct . po in t påbegyndt en anden uddannelse ved AAU. I

den anden ende l igger Studienævn for Psykolog i , hvor knap 14 pct . er fa ldet he l t f ra e f ter 4 å r

og én procent har påbegyndt en uddannelse ved et andet fakul te t ved AAU, j f . f igur 45.

32,729,7

25,1 24,9

37,3

30,3

0

10

20

30

40

50


Frafald AAU Frafald til nyt FAK Frafald til nyt SN


55

F igur 45. Status normeret t id p lus 1 år , bacheloruddan nelser , pc t . a f t i lgang i 2014

Anm. : S tar tede i pe r ioden 1 /10 2013 t i l 30 /9 2014. Res tandelen op t i l 100 pc t . har færd igg jo r t bache lo r -

uddannelsen e l l e r e r s tad ig i gang . Ved sammenl ign ing på tværs a f s tud ienævn , henv ises de r t i l f aku l te -

ternes fas t lagte g ræsevæ rd ie r i tabe l 11.

K i lde : AAU, Ql ikV iew, F ra fa ld_bachelo r .

AAU har se lv kun oplysninger om, hvorvid t dem der fa lder f ra , påbegynder en ny uddannelse

ved Aalborg Univers i te t . I fø lge data f ra Uddannelses - og Forskningsmin is ter ie t va r der i 2017

1.700 s tuderende, der a fbrød en akad emisk bacheloruddannelse ved AAU (her er der ikke taget

højde for , hvor langt den s tuderende er i uddannelsen). 400 (e l le r knap hver f je rde) s ta r tede

d i rekte på en ny uddannelse ved Aalborg Univers i te t . 700 e l ler 40 pct . påbegyndte en uddan-

nelse ved en anden uddannelses inst i tu t ionen. Heraf var der f les t , der påbegyndte en uddannelse

0 10 20 30 40 50 60 70

Psykologi

Musikterapi

Kommunikation og Digitale Medier

Erhvervsøkonomi

Art and Technology

Sundhed, Teknologi og Idræt

Musik

Byggeri og anlæg

Jura

Læring, IT og Organisation

Socialrådgivere

Cand.Oecon

Sociologi

Administration og samf.

Historie

Energi

Medicin

Industri og Global Forretn.udvikl.

Digitalisering

Teknoantropologi, Bæredyg. Design og…

Arkitektur og Design

Planlægning, Geografi og Landinspektør

Engelsk, Tysk Kulturforståelse

Elektronik og IT

Sprog, Internationale studier

Kemi, Miljø og Bioteknologi

Anvendt Filosofi

Datalogi

Internat. virksomhedskom.

Matematik, Fysik og Nanotek.

Medieteknologi

Dansk

Frafald AAU Frafald til nyt FAK Frafald til nyt SN


56

ved Profess ionshøjskolen Univers i ty Col lege Nord jy l land. På anden p ladsen l igger Aarhus Uni -

vers i te t , j f . f i gur 46.

F igur 46. Di rekte overgang ef ter a fb rudt bachelo ruddannelse ved AAU , 2017

Anm. : Hv is en pe rson sk i f te r uddannelse f le re gange i per ioden, tæ l le r vedkommende kun med én

gang. *AH e r Aa lborg Handelssko le , KP er Københavns Profess ionshø jsko le og EEEA er Erhvervsaka -

dem i Aarhus .

K i lde: Uddannelses - og Fo rskn ingsm in is ter i e ts Datavarehus (E levOvergang) .

Godt hver t red je overg ik ikke d i rekte t i l en anden uddannelse. Ud af godt 500 kan didats tude-

rende, der a fb rød deres uddannelse ved AAU i 2016, var det t re ud a f f i re , der ikke g ik d i rekte

i gang med en anden uddannelse, j f . dataudt ræk f ra Uddannelses - og Forskningsmin is ter ie ts

Datavarehus.

Baseret på da ta f ra Danmarks Stat is t ik var de r i 2015 på landsplan godt 7 .050 s tuderende, der

a fbrød en bacheloruddannelse. De t e r godt 600 mere end året før . Tre måneder ef te r va r knap

hver t red je i gang med en ny uddannelse. 41 pc t . var i beskæft ige lse og knap fem procent var

re js t ud af lande t , j f .

610

400

222

53 34 32 31 27 27 26 23 21 19 16 13 12 12

131

0

100

200

300

400

500

600

700


57

f igur 47.


58

F igur 47. Status anta l måneder ef ter a fbrud t uddannelse, 201 5

Anm. : Popula t i onen i a fgangsreg is t re t fo r 201 5 e r de personer , som i sko leåre t 201 4-2015 har a f gang

f ra en uddannelses gruppe i overgangsreg is t re t . I kke i befo lkn ingen dækker over personer , de r e r re js t

ud a f landet e l le r døde.

K i lde: Danmarks S ta t is t i k , F ra uddannelsesg rupper t i l f o r t sa t uddannelse e l le r a rbe jdsmarked.

Ef ter a t have været i beskæft ige lse i en per iode, er der f lere, der vender t i lbage t i l uddannel -

sessystemet . 21 måneder ef ter a fb rudt uddannelse, er det så ledes næsten seks ud af t i , der er

i gang med en uddannelse igen.

32

4653 55

41

3227 26

32 1 1

19 15 13 12

5 5 5 5

0

20

40

60

80

100

3 måneder 9 måneder 15 måneder 21 måneder

Under uddannelse Beskæftigede Arbejdsløs

Udenfor arbejdsstyrken Ikke i befolkningen


59

9. GENNEMFØRELSE OG ANTAL DIMITTENDER De studerende der ikke fa lder f ra i løbet a f s tud iet iden enden med at gennemføre deres uddan-

nelser og d imi t tere f ra Aalborg Univers i te t – de t gælder både for bache lor - og kandidats tude-

rende. Anta l d imi t tender indgår ikke som et nøgleta l i AAU’s kval i te tssy stemet for ord inære

uddannelser , men er dog re levant a t be lyse b l .a . i forho ld t i l to lkn ing af andre nøgleta l .


Seks ud af t i s tuderende, der påbegyndte en bacheloruddannelse ved AAU i 201 4 havde

gennemført uddannelsen ef ter normere t t id p lus e t år . Denne andel har l igget nogenlunde

s tab i l de seneste par å r ; dog ca. 5 pct . po in t lavere end t i lgangen 4 -5 år t id l igere.

For kandidatuddannelserne havde ot te ud af t i a f t i lgangen i 2015 gennemført deres

uddannelse ef ter normeret t id p lus et å r . Denne andel er også s tor t set uændret i forho ld t

t i l t i lgangen åre t før , men har genere l t været s t igende de senere å r .

Ved Det Samfundsvidenskabel ige gennemfører 65 pct . a f de s tuderende deres bachelor-

uddannelse på normeret t id p lus 1 år . For Det Tekniske Fakul te t for IT og Design gælder

det for godt ha lvdelen.

Der er en høje re andel , der gennemfører ved AAU end for sektoren genere l t inden for de

humanis t iske og de samfundsvidenskabel ige uddannelser . Ved de øvr ige uddannelser er

det omvendt .

GENNEMFØRT PÅ NORMERET TID OG NORMERET TID + 1 ÅR

Seks ud af t i s tuderende, der påbegyndte en bacheloruddannelse ved AAU i 2017 havde gen-

nemført uddannelsen e f ter normeret t id p lus et å r . For kandida tuddannelserne g ja ld t det for

o t te ud af t i a f t i lgangen i 2015, j f . f igur 48.

F igur 48. Gennemfør t ved normeret t id p lus 1 år , pc t . a f t i lgang (opgjor t på s tar tår )

Anm. : Andel optagne s tude rende, der har gennemfør t uddannelse i nden for samme s tud ienævn ef t ernor -

meret t id p lus e t å r . Å rs ta l ang i ve r s tar t år på uddanne lsen. Bacheloruddannelse r i nk lude re r p ro fess i -

onsbachelo re r . Modsat opgøre lse r ove rsk r ide lse a f no rmeret s tud ie t i d indgår s tuderende med opnået

mer i t i d isse opgøre lse r .

K i lde: AAU, Ql ikV iew, S tud ienævnsrap por ten.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Bacheloruddannelser Kandidatuddannelser


60

For begge uddannelsestyper har andelen været s tor t set uændre t det seneste år . Andelen for

bacheloruddannelserne l igger dog i dag lavere end for 4 -5 år s iden, hvor imod andelen for kan-

d idatuddannelserne er s t igende.

Som det f remgik i forr ige kapi te l va r det næsten halvdelen af de s tuderende, der påbegyndte en

bacheloruddannelse ved Det Tekniske Fakul te t fo r IT og Design, der var fa ldet f ra f i re år senere.

Dermed har det te fakul te t også en fo rholdsvis lav andel , der har gennemført på det te t idspunkt .

Ved Det Samfundsvidenskabel ige gennemfører seks ud af t i s tuderende deres bacheloruddan-

nelse på normeret t id . Og yder l igere 5 pc t .po int gennemfører de t e f te r fø lgende år . Det te e r den

s tørs te andel opgjor t på fakul te tsn iveau . Det Sundhedsvidenskabel ige Fakul te t har den s tørs te

andel a f bachelors tuderende, der s tad ig er i gang med deres uddannelse ef ter normere t t id p lus

1 år , j f . f igur 49.

F igur 49. Status ved normeret t id p lus 1 å r , bacheloruddannelser AAU, pct . a f t i lgang 2014

Anm. : Andel optagne s tude rende, der har gennemfør t uddannelse i nden for samme s tud ienævn. S ta tus -

opgøre lse r 1 / 10 -2018 fo r s tar te re 2014. Ink luderer p ro fess ionsbac helorer . Mods at opgøre lser oversk r i -

de lse a f normeret s tud ie t i d indgår s tuderende med opnået mer i t i d isse opgøre ls er .

K i lde: AAU, Ql ikV iew, S tud ienævnsrapor ten.

Ved de samfundsvidenskabel ige og de humanis t i ske fakul te ter er der en højere andel , der gen-

nemfører på normeret t i d ved AAU end fo r sekto ren genere l t . Ved Det Sundhedsvidenskabel ige

Fakul te t ved AAU er der færre, der gennemfører ved AAU end for sektoren genere l t . Det te ska l

dog ses i lyset a f de uddannelser , der er p laceret ved det te fakul te t ved de forskel l ige univers i -

te ter . Ved AAU l igger der fx uddannelser inden for det naturvidenskabel ige og tekniske hoved-

område ved Det Sundhedsvidenskabel ige Fakul te t , j f . f igu r 50.

54,260,4 64,8

59,450,4

41,036,5 30,7

33,7 47,3

4,8 3,2 4,5 7,02,3

0

20

40

60

80

100


Gnf, norm tid+1 år Frafald, norm tid+1år Aktiv, norm tid+1år Gnf, norm tid


61

F igur 50. Status ved normeret t id p lus 1 å r , bacheloru ddannelser , sekto ren vs AAU, pct .

Anm. : Andel optagne, der har gennemfør t uddanne lse på samme hovedområde. Opgjor t på opgøre lseså r .

Vægtn ing er f o re taget a f Akk red i te r ings ins t i tu t ionen baseret på anta l l e t a f f u ld før te d im i t tender det på-

gældende år fo r hovedområder /un ivers i te t er .

K i lde: Akk red i te r ings ins t i tu t ionen, Nota t om sammenl ign ingsgrund lag, d iverse årgange (base ret på ta l f ra

Uni ve rs i te te rnes s ta t i s t i ske be redskab) .

ANTAL DIMMITTENDER

Anta l d imi t tender indgår ikke som et nøgleta l i AAU’s kval i te tssystemet for ord inære uddannel -

ser. Udvik l ingen e r dog re levan t a t fø lge i fo rho ld t i l to lkn ing af b l .a . overskr ide lse af normeret

s tud iet id , overgang f ra bachelor - t i l kandidatuddannelser , led igheds- og beskæft ige lsesta l . Hvor

mange der d imi t terer på år l ig bas is er e t resul ta t a f t id l igere års t i lgang på de enkel te uddan-

nelser samt omfanget a f f ra fa ld .

DIMITTENDER FRA BACHELORUDDANNELSERNE

I 2016 toppede anta l le t a f færd iguddannede bachel orer f ra de danske univers i te ter . Her lå an-

ta l le t på god t 21 .000 d im i t tender. Året e f ter fa ld t an ta l le t med ca. 1 .800, men i 2018 s teg anta l le t

a t ter med ca. 130 , hvormed godt 19.700 d imi t te rede f ra bachelo ruddannelserne , j f . f igu r 51.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Sektor AAU Sektor AAU Sektor AAU Sektor AAU

Normeret tid plus 1 år Normeret tid



62

F igur 51. Udvik l ing i anta l færd iguddannede bachelorer , 1 .000, sektoren

Anm. : Anta l færd iguddannede bache lorer ink l . p ro fess ionsbac helore r opg jor t på hovedområde f or de

danske un ivers i t e ter .

K i lde : Danske Un ivers i te t e r .

På AAU dimi t te rede knap 1.200 bachelore r i 2007, j f . data f ra Danske Un ivers i te te r . I 2018 d i -

mi t terede knap 2.800 bachelorer (2 .930 bachelord imi t tender i 2016) . Fa ldet på godt 130 ba-

chelord imi t tender f ra 2016 t i l 2018 t rækkes a lene af Det Humanis t iske Fakul te t , der har 225

færre bachelord imi t tender i 2018 end i 2016 , j f . f igur 52.

F igur 52. Udvik l ing i anta l færd iguddannede bachelorer ved AAU, opdel t på fakul te ter

Anm. :Anta l færd iguddannede bache lorer og p ro fess ionsbache lo rer f o rde l t på faku l te tsn i veau på AAU .

K i lde: AAU, Ql ikv i ew ( rappor ten Dim i t tender ) .

0

5

10

15

20

25

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018


0

100

200

300

400

500

600

700

800

900

ENG HUM SAMF SUND TECH ENG SAMF TECH

2013/14 2014/15 2015/16 2016/17 2017/18

Bachelor Professionsbachelor


63

De seneste års udvik l ing i anta l le t a f bachelord imi t tender ved Det Humanis t iske Fakul te t ska l

ses i lyset a f den af tagende t i lgang s iden 2013 t i l de humanis t iske uddannelser kombineret

med et s t igende f ra fa ld inden for normeret t id p lus 1 år , j f . f igur 39 .

DIMITTENDER FRA KANDIDAT UDDANNELSERNE

Anta l le t a f færd iguddannede kandidater f ra de danske univers i te ter toppede i 2016. Her lå an-

ta l le t på næsten 26 .000 d imi t tender. Året e f ter fa ld t anta l le t med ca. 1 .500, og i 2018 fa ld t an-

ta l le t a t ter med ca. 1 .300, hvorme d godt 23.000 d imi t terede f ra kandidatuddannelserne , j f . f i -

gur 53.

F igur 53. Udvik l ingen i anta l færd iguddannede kandidater , 1 .000 , sektoren

Anm. : Anta l færd iguddannede kand idater opg jo r t på hovedområde fo r de danske un i ve rs i te ter .


I 2007 d imi t terede knap 1.500 kandidater f ra AAU, j f . da ta f ra Danske Univers i te ter . I 2018 lå

anta l le t på knap 3.400, og anta l le t er så ledes at ter s teget i 2018 ef te r i førs te omgang at have

toppet i 2016. Det senes te år har der dog været e t l i l le fa ld på Det Sundhedsvidenskabel ige

Fakul te t og Det Tekniske Fakul te t for IT og Design, j f . f igu r 54.

0

5

10

15

20

25

30

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018



64

F igur 54. Udvik l ingen i anta l færd iguddannende kandidater ved AAU, opdel t på fakul te te r

Anm. : Anta l færd iguddannede kand idater f o rde l t på faku l te tsn iveau på AAU .

K i lde: AAU, Ql ikv i ew ( rappor ten Dim i t tender ) .

ENGELSKSPROGEDE DIMITTENDER

Godt 570 e l ler ca. 17 pct . a f det samlede an ta l d imi t tender f ra AAU’s kandidatuddannelser ud-

gøres af engelsksprogede s tuderende, j f . f igur 55.

F igur 55. Udvik l ingen i engelsksprogede kandida ter ved AAU, opdel t på fakul te ter

Anm. : For def in i t ion a f enge lsksprogede s tude rende s e boks 1 .

K i lde: Sært ræk f ra Økonomiafde l ingen ved AAU og egne beregn inger .

Ud over de 670 engelsksprogede d imi t tender f ra kandidatuddannelser , d imi t terede knap 130

engelsksprogede s tuderende f ra en bachelo ruddannelse ved AAU i 2016/17. I 2011/12 var der

godt 50 bachelord imi t tender f ra AAU.

0

200

400

600

800

1000

1200


2012/13 2013/14 2014/15 2015/16 2016/17 2017/18

0

5

10

15

20

25

30

35

40

0

100

200

300

400

500

600

700

800

2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 2015/16 2016/17 2017/18

ENG HUM SAMF SUND TECH Pct. af total (højre akse)


65

Engelsksprogede d imi t tender der b l i ver i Danmark ef ter fu ld før t uddannelse e r e t poten t ie l t b i -

drag t i l den danske a rbe jdsstyrke. Ud af de 670 engelsksprogede d imi t tender f ra AAU’s kandi -

datuddannelser i 2016 /17 har næsten 60 pct . reg is teret en bopælsadresse i september 2018.

Andelen er forskel l ige på tværs af faku l te terne, j f . f igur 56 .

F igur 56. Andel a f engelsksprogede kandidater med bopæl i Danmark, september 2018

Anm. : For def in i t ion a f enge lsksprogede s tude rende s e boks 1 . Ande l fo r Det Sundhedsv idenskabe l ige

Faku l te t e r base ret på 3 engelsksprogede d im i t tender i 2015/16 og 13 i 2016/17.

K i lde: Sært ræk f ra Økonomiafde l ingen ved AAU og egne beregn inger

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

2015/16 2016/17

ENG HUM SAMF SUND* TECH


66

10. OVERSKRIDELSE AF NORMERET STUDIETID Dette kapi te l v iser fø lgende:

Sammenl ignet med de øvr ige univers i te ter , er de s tuderende f ra AAU hurt ige t i l a t fu ld-

føre deres uddannelse .

Univers i te terne opfylde r kravet f ra Fremdr i f ts refo rmen om at reducere s tud ieoverskr ide l -

sen med 4,3 måneder f rem mod 2020. Den e r i 2017 reduceret med 6,5 måneder .

Med Af ta le om nyt bevi l l ingssystem f ra november 2017, kommer belønningen for hur t ig

færdiggøre lse t i l a t udgøre en mindre andel a f den samlede bevi l l ing f ra 2019, hvor de t

t ræder i k ra f t .

A l le fakul te ter på nær Det Sundhedsvidenskabel ige Fakul te t har reduceret den gennem-

sni t l ige overskr ide lse af normeret s tud iet id på kandidatuddannelserne de senere år (hvor

d imi t tender med mer i t er udeladt) .

Hvor kandidate r f ra Det Humanis t iske og Det Samfundsvi denskabel ige Fakul te t gennem-

sni t l ig l igger re la t i vt høj t for overskredet s tud iet id b landt kandidatuddannelserne, l igger

de re la t i vt lavt på bache loruddannelserne.

MINISTERIETS FOKUS PÅ OVERSKRIDELSE AF NORMERET STUDIETID

Sammenl ignet med de øvr ige univers i te ter , er de s tuderende f ra Aalborg Univers i te t hur t ige t i l

a t fu ld føre deres uddannelse , j f . f igur 57.

F igur 57. Overskr ide lse af normeret s tud iet id , a l le uddannelser , måneder

Anm. : I opgøre lsen a f ove rsk redet s tud ie t i d 2017 tages udgangspunk t i fu ld fø r te i per ioden 1 . ok tobe r

2016 t i l 30 . september i 2017 . Der er i k i lden ikke taget hø jde fo r mer i t f ra andre u ddannelser , hv i l ke t

kan b id rage t i l en ko r te re s tud ie t id , og fo r nog le s tuderende en s tud ie t i d , de r e r kor tere end den no rme-

rede s tud ie t i d . Beregnet som vægtet gennemsni t a f s tud ie t idsove rsk r ide lsen fo r un i ve rs i te tsbachelo re r

og p ro fess ionsbachelo re r t i l l a g t den oversk redne s tud ie t id fo r kand idaterne .

K i lde: T i l syns ta l f ra Underv isn ings - og forskn ingsm in is ter ie t .

I 2011 var overskr ide lsen af s tud iet iden for un ivers i te te rne i gennemsni t 13,2 måneder (her i

indgår a l le un ivers i te ternes uddannelser) . I 2017 var den reduceret t i l 6 ,7 måneder, hvormed

overskr ide lsen er reduceret med 6,5 måneder. Det te ska l ses i lyse t a f F remdr i f ts reformen f ra

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

20

AAU SDU DTU RUC AU ITU CBS KU

2011 2017 Mål 2020


67

2013, som medfør te et k rav om og en økonomisk t i lskyndelse t i l un ivers i te terne t i l a t nedbr inge

den gennemsni t l ige s tud iet id med 4,3 måneder f rem mod 2020. Da AAU l igger lavt er de undtaget

f ra at sku l le reducere s tud iet iden. Univers i te ternes redukt ionskrav er så ledes opfyld t .

Opgøre lsen a f s tud iet idsoverskr ide lse, som univers i te terne b l i ver mål t på i f t . Fremdr i f ts reformen

og som er v is t i ovenstående f igur , omfat te r a l le ord inære uddannelser under Uddannelses- og

Forskningsmin is ter ie ts ressor t . Studieoverskr ide lsen b l ive r bereg net som det vægtede gennem-

sni t for un ivers i te tsbachelorer og pro fess ionsbachelorer t i l lagt den overskredne s tud iet id fo r

kandidaterne.

Den opgjo r te overskr ide lse af normeret s tud ie t id er typ isk højest på kandidatuddannelserne , j f .

f igur 58.

F igur 58. Overskredet s tud iet id opgjor t på type a f UFM, måneder, 2017

Anm: I opgøre lsen a f overs k redet s tud ie t id t ages udgangspunk t i fu ld fø r te i per i oden 1 . ok tober 201 6 t i l

30 . september i 2017. Der er i kke taget hø jde for m er i t f ra andre uddanne lser , hv i l ke t kan b id rage t i l en

kor tere s tud ie t id . Fo r nog le s tude rende kan det betyde en s tud ie t i d , de r e r ko r t ere end den no rmerede

s tud ie t id .

K i lde: T i l syns ta l f ra Uddannelses - og Fo rskn ingsm in is ter ie t .

På Univers i te tsområdet er der i dag en færdiggøre lsespul je , der år l ig t fo rdel es mel lem univer-

s i te terne ef ter anta l færd igg jor te bachelorer og kandidater inden for hhv. normeret t id p lus ét år

og normeret t id p lus t re måneder.

I 2018 havde AAU godt 2 .600 færdiguddannede bachelorer og godt 2 .700 færdiguddannede kan-

d idater med opt jent færd iggøre lsesbonus. Det svarer t i l henholdsvis 93 og 82 pct . a f de færdig-

uddannede bachelore r og kandidater i a l t . For bachelorerne l igger AAU 3. pct . po in t højere en

sektoren samlet set . For kandidaterne har AAU 16 pct . po in t f lere færdiguddannede kandidater ,

der er færd ige hur t ig nok t i l a t opt jene færdiggøre lsesbonus, j f . f igu r 59.

-4

-2

0

2

4

6

8

ITU KU CBS DTU RUC SDU AU AAU

Akademisk bachelor Professionsbachelor Kandidat I alt


68

F igur 59. Andel fu ld før te med opt jent færd iggøre lsesbonus , 2018

Anm. : Beregnet som anta l med ud løsende færd iggø re lsesbonus sat i fo rho ld t i l an ta l færd iguddannede bache lorer hhv. kand idater .


Med Af ta le om nyt bevi l l i ngssystem for v ideregående uddannelser (24. november 2017) , er par-

terne enige om, at den gennemsni t l ige s tud iet id ska l reduceres f rem mod 2020 som forudsat i

Fremdr i f ts refo rmen, men den nuværende ” f remdr i f tspant” og de univers i te tsspec i f ikke mål ( j f .

f igur 57) a fskaf fes ved overgangen t i l det nye bevi l l ingssystem. Færdiggøre lsesparameteren

kommer dog t i l a t f y lde mindre i det nye system, som t ræder i k raf t 1 . januar 2019 . Sammen med

beskæft ige lse for nyuddannede er det en del a f det nye resul ta t t i lskud, j f . f igur 60 .

F igur 60. Grundelementer i nyt bevi l l ingssystem

Anm. : * ”Pant ” i s tud ie t ids model len f rem t i l 2020. * *Forho ldet mel lem resu l ta t t i l skuddet og ak t iv i te ts t i l -

skuddet er f as tho ld t på hhv. 10 og 90 pc t . (p t . opg jo r t a f de 75 pc t . ) . Se i øv r i g t h t tps : / /u fm .dk /uddan-

ne lse/ indsatsomrader /nyt -bev i l l i ngss ys tem -for -de -v i de regaende -uddannelse r .

K i lde: Uddanne lses - og Fo rskn ingsm in is ter ie t , Nyt bev i l l i ngssys tem for de v ide regående uddannel se r , 24.

november 2017.

90

66

93

82

0

20

40

60

80

100

Bachelor Kandidat Bachelor Kandidat

Sektoren Aalborg Universitet

https://ufm.dk/uddannelse/indsatsomrader/nyt-bevillingssystem-for-de-videregaende-uddannelser

https://ufm.dk/uddannelse/indsatsomrader/nyt-bevillingssystem-for-de-videregaende-uddannelser


69

Der b l i ve r endvidere ændret i opgøre lsesmetoden, så den gennemsni t l ige s tud iet id for en ins t i -

tu t ion beregnes som gennemsni t a f a l le uddannelser , så bachelor og kandidatuddannelser op-

gøres hver for s ig . Dermed b l ive r den gennemsni t l ige overskr ide lse a f s tud iet iden reduceret fo r

a l le ins t i tu t ioner . For AAU l igger den på knap 0, 6 måneder for s tuderende, der færdigg jorde

deres uddannelse i 2017 , j f . f igur 58.

Ta l for overskrede t s tud iet id som vis t i f igur 57 og f igur 58 er baseret på opgøre lser f ra Uddan-

nelses- og Forskningsmin is ter ie t . I d isse opgøre lser indgår personer, der har fået s tud iestar ts-

mer i t , hvi lket iso lere t set er med t i l a t reducere den fakt iske gennemføre lsest id , da t iden på at

opt jene mer i t ten ved anden uddannelse e l ler ins t i tu t ion ikke indgår . Og for v isse uddannelser

gør den overskredne s tud iet id negat i v ( fo rs tået som at den fakt iske gennemsni t l ige s tud iet id er

kor tere end den normerede) . Udvik l ingen fo r de enkel te un ivers i te ter i min is ter ie ts opgøre lser

behøver dermed ikke nødvendigvis a fspej le en ændr ing i den fakt iske overskredne s tud iet id ,

men kan også afspej le a t f lere e l ler færre s tuderende har opnået mer i t e l ler har sk i f te t uddan-

nelse, da de i min is ter ie ts opgøre lse får en ny s tar tdato, når de sk i f ter uddannelse.

AAU’S OPGØRELSER UDELADER STUDERENDE MED MERIT

Det e r ikke umiddelbar t mul ig t a t inddrage omfanget a f mer i t i opgøre lsen af s tud iet id en. Der

fore l igger godt nok in format ion om, hvor mange ECTS -point den enkel te s tuderende, har fået

mer i t for , men ikke hvor lang t id , vedkommende har brug t t i l a t opnå d isse point . Ved at be lyse

den overskredne s tud iet id for d imi t tender , der i kke har fået mer i t , har man et ud tryk fo r den

gennemsni t l ige s tud iet id for en typ isk s tuderende, der påbegynder og afs lu t ter en uddannelse

uden at have opnået mer i t f ra anden uddannelse . Denne metode anvender AAU i opgøre lsen af

overskr ide lse a f s tud iet iden i kva l i te t ssystemet .

For AAU som helhed e r overskr ide lsen a f normeret s tud iet id på kandidatuddannelserne en halv

måned længere ef ter AAU’s metode . Forskel len i overskr ide lse af s tud iet iden opgjor t med e l le r

uden s tudernede med mer i t er dog noget højere på bachelo r- og

profess ionsbacheloruddannelserne .

En gennemsni t l ig bachelors tuderende, der ikke har opnået mer i t , e r i gennemsni t godt 2 måneder

ekst ra om at gennemføre uddannelsen end det normerede . Og overskr ide lsen er øget ½ måned

i den per iode, der har været fokus på Fremdr i f ts reformen . Omvendt er overskr ide lsen af

normeret s tud iet id for kandidatuddannelserne nedadgående og særl ig t det seneste år , e r der

sket e t fa ld , j f . f igur 62 .


70

F igur 61. Overskr ide lse af normeret s tud iet id , opgjor t på type a f AAU, AAU-uddannelser , mdr.

Anm: 2017/18 ang i ve r ove rsk redet s tud ie t id fo r d im i t tender i per ioden 1 . ok tobe r 201 7 t i l 30 . september

i 2018 og t i l s va rende fo r øvr i ge å r . T id under or l ov er ink lude ret i den sam lede s tud ie t i d . Personer med

mer i t f ra andre uddannels e r er eksk lude ret f ra t a l lene , hvo r fo r ta l lene v is t i denne f igu r v i l være hø je re

end UFM’s ta l v is t i f igu r 58.

K i lde: AAU, Ql ikV iew, S tud ienævnsrappor ten

Det seneste å rs s t ign ing i overskr ide lsen af s tud iet iden for p rofess ionsbacheloruddannelserne

t rækkes i høj g rad af soc ia l rådgiveruddannelsen , hvor d imi t tenderne i 2016/17 var 0 ,2 måned

fors inket og de seneste d imi t tender f ra 2017/18 var 1 , 6 måneder fors inket .

Det e r pr imært bachelo rs tuderende ved det Tek niske Fakul te t fo r IT og Design, der har været

med t i l a t øge s tud iet iden (opgjor t eksk l . personer med mer i t ) . Her er s tud iet iden øget med ca.

1 måned over de seneste 5 år , j f . f igur 62.

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

Bachelor Kandidat Professionsbachelor

2013/14 2014/15 2015/16 2016/17 2017/18


71

F igur 62. Overskr ide lse af normeret s tud iet id (AAU-t i lgang) , bachelo rudd ved AAU, måneder

Anm: Se anmærkn ing t i l

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5


2012/13 2013/14 2014/15 2015/16 2016/17 2017/18


72

f igur 61 .

K i lde : AAU, Ql ikV iew, S tud ienævnsrappor ten

Bachelors tuderende ved Det Humaniske og Det Samfundsvidenskabel ige Fakul te t har den

laveste overskr ide lse af normeret s tud iet id , j f . f igur 62. Studerende ved d isse to fakul te ter l igg er

omvendt højest på overskr ide lse af normeret s tud iet id på kandidatuddannelserne . De har dog

formået a t reducere overskr ide lsen af s tud ie t iden de sene re år ; det gælder særl ig t for

d imi t tender f ra Det Samfundsvidenskabel ige Fakul te t , j f . f i gur 63.

F igur 63. Overskr ide lse af normeret s tud iet id (AAU-t i lgang) , kandidatudd . ved AAU, måneder

Anm: Se anmærkn ing t i l

0

1

2

3

4

5

6


2012/13 2013/14 2014/15 2015/16 2016/17 2017/18


73

f igur 61 .

K i lde : AAU, Ql ikV iew, S tud ienævnsrappor ten .

Genere l t er der campus forskel le i overskr ide lsen af den normerede s tud iet id . Ved Det Sam-

fundsvidenskabel ige Fakul te t i København var kandidatd imi t tenderne i 2017/18 4,3 måneder

mere end normeret t id om at fu ld føre deres uddannelse. V ed campus Aalborg er de 1,8 måneder

ekst ra om det , j f . data f ra Ql ikView. Og det er på t rods af , a t revisorkandidaterne er med t i l a t

t række s tud iet iden op fo r campus Aalborg . Denne uddannelse er for mange ree l t en del t idsud-

dannelse, hvor de s tuderende har job ved s iden af .

STATUS IFT GRÆNSEVÆRDIER – OVERSKRIDELSE AF NORMERET STUDIETID

45 ud af 213 uddannelser ved AAU har en overskr ide lse af den normerede s tud iet id , der p lacerer

uddannelsen inden for de røde grænseværdier fastsat a f faku l te terne, j f . tabel 12.

Tabel 12 Sta tus i f t . g rænseværdie r for overskr ide lse af normeret s tud iet id , måneder , 2017/18

Grænseværdier Rødt Gul t Grønt Status 3-årig gns. Røde Gule I a l t

ENG Bachelor 7 0 21

- TEK > 2,5 2,2–2,5 < 2,2 3,11 3,13 - - -

- NAT > 4,1 3,8-4,1 < 3,8 1,98 2,15 - - -

Kandidat > 1,8 1,5–1,8 < 1,5 0,84 1,26 5 2 39

Prof .bach. > 4,6 4 ,3-4,6 < 4,3 1,94 2,26 1 0 9

HUM Bachelor > 1,9 1,6-1,9 < 1,6 1,61 1,47 5 1 15

Kandidat > 3,8 3,5-3,8 < 3,5 2,14 2,59 2 0 24

SAMF Bachelor > 2,3 2,0-2,3 < 2,0 1,66 1,57 2 0 10

Kandidat > 4,3 4,0-4,3 < 4,0 2,17 3,06 2 1 23

Prof .bach. > 1,5 1,2-1,5 < 1,2 1,57 0,46 1 0 1

SUND Bachelor > 4,0 3,0-4,0 < 3,0 2,42 2,67 1 0 4

Kandidat > 2,0 1,5-2,0 < 1,5 2,04 1,69 2 1 7

TECH Bachelor 11 1 22

- TEK > 2,5 2,2–2,5 < 2,2 4,42 4,22 - - -

- NAT > 4,1 3,8-4,1 < 3,8 2,40 2,28 - - -

Kandidat > 1,8 1,5–1,8 < 1,5 0,95 1,12 5 4 37

Prof .bach. > 4,6 4 ,3-4,6 < 4,3 4,79 5,63 1 0 1

Alle Bachelor 2 ,17 2,11 26 2 72

Kandidat 1 ,67 2,15 16 8 130

Prof .bach. 1 ,78 0,96 3 0 11

I a l t 45 10 213

Anm. : Opgjor t på fak u l te tsn iveau . Base ret på AAU’s opgøre lse, hvor s tuderende med s tar tmer i t e r ude-

ladt . Røde og gu le ang i ve r en optæl l i ng a f anta l uddannelse r , der l i gge r i hhv. rød og gu l ka tegor i . I a l t ang i ve r anta l uddannelse r med opg jo r t nøg le ta l .


74

11. LEDIGHED OG BESKÆFTIGELSE


Den gennemsni t l ige led ighed for kandidater f ra AAU udgjorde 15,4 pct . i 4 . -7 . kvar ta l

e f ter d imiss ion for årgang 2014/15. Ledigheden b landt færd iguddannede profess ionsba-

chelorer f ra samme årgang var 3 ,8 pct . i 4 . -7 . kvar ta l e f te r d imiss ion

De seneste år har l ed igheden blandt AAU’s d imi t tender l igget mel lem 14-17 pct . For f lere

andre univers i te te r synes der a t være en nedadgående tendens i led igheden

Den re la t i vt høje led ighed b landt AAU’s d imi t tender kan ikke a lene fork lares ud f ra s i tu-

at ionen på de reg ionale arbejdsmarkeder. De seneste par år har led igheden l igget på

nogenlunde samme n iveau for d imi t tender f ra AAU’s t re campusser. Tid l igere var led ig-

heden dog lavere fo r campus København og campus Esbjerg.

De seneste par års fa ld i den gennemsni t l ige led ighed b landt AAU’s d imi t tender synes

pr imært a t være t rukket a f kandidater f ra Det Humanis t iske Fakul te t og Det Samfundsvi -

denskabel ige Fakul te t . Det seneste år har der endvidere været e t fa ld i led igheden b landt

kandidatd imi t tender f ra Det Tekniske Fakul te t fo r I T og Design, hvor imod led igheden fo r

Det Ingeniør - og Natu rvidenskabel ige Fakul te t er fordoblet .

CBS og ITU har de s tørs te andele af beskæft igede med en videregående uddannelse,

som er ansat i den p r iva te sektor . Dernæst fø lger DTU og AAU.

SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET GENERELT

Der er genere l t godt gang i beskæft ige lsesudvik l ingen på det danske arbe jdsmarked. Kandidater

f ra campus Aalborg s tår dog umiddelbar t over fo r e t loka l t jobmarked, der har l id t sværere ved

at komme hel t op i gear sammenl ignet med k andidater , der d imi t tere r f ra campus København ,

j f . f igur 64 .

F igur 64. Udvik l ingen i lønmodtagerbeskæft ige lsen, i ndeks (2008, 1 . kvar ta l=1)

Anm. : Sæsonkorr igerede t a l . Omfat ter a lene lønmodtagere (og de rmed f .eks . i kke se lvs tændige ) .

K i lde: Danmarks S ta t is t i k , S ta t i s t i kbanken ( tabe l LBESK30) .

0,85

0,90

0,95

1,00

1,05

1,10

200

8K

1

200

8K

3

200

9K

1

200

9K

3

201

0K

1

201

0K

3

201

1K

1

201

1K

3

201

2K

1

201

2K

3

201

3K

1

201

3K

3

201

4K

1

201

4K

3

201

5K

1

201

5K

3

201

6K

1

201

6K

3

201

7K

1

201

7K

3

201

8K

1

201

8K

3

201

9K

1

Hele landet Region HovedstadenRegion Sjælland Region SyddanmarkRegion Midtjylland Region Nordjylland


75

Kr isen i s lu t -nu l le rne ramte særl ig t de ufag lær te job. Der har ikke på sammen måde været dyk i

beskæft ige lsen b landt personer med en lang videregående uddannelse. Og det gælder også for

det nord jyske arbejdsmarked. Beskæft ige lsen b landt personer med en lan g videregående ud-

dannelse i Region Hovedstaden var i 201 7 over 50 pct . højere end i 2008. I Region Nord jy l land

er der godt 40 pct . f l ere i beskæft ige lse , j f . f igu r 65.

F igur 65. Udvik l ing i beskæft igede med en lang v ideregående uddannelse , indeks (2008=1)

Anm. : Baserere t på udv ik l i ngen i beskæf t ige lsen ( i nk l . se lvs tændige m .m. ) opg jo r t u l t imo november i

å re t . Der er dermed ikke fu ld sammenl igne l ig med data i f igu r 64.

K i lde: Danmarks S ta t is t i k , tabe l RAS310.

Ser man på beskæft ige lsen i de s tore un ivers i te tsbyer, e r der 53 pct . f l ere beskæft igede med

en lang videregående uddannelse i Aalborg i 2017 end i 2008. København har øge t anta l le t a f

beskæft igede med en lang videregående uddanne lse med 81 pct . i samme per iode. Også Esbjerg

har en pæn f remgang på 49 pct . , hvi lke t l igger på n iveau med landsgennemsni t te t på 48 pct . , j f .

tabel 13.

Tabel 13 Beskæft ige lsen af høj tuddannede i de fem størs te byer i Danmark

2008 2017 Ændr ing, pct .

København A lder i a l t 45.977 83.382 81

30-34-år ige 13.481 20.992 56

Odense A lder i a l t 7 .033 108.881 55

30-34-år ige 1 .443 1.961 36

Aarhus A lder i a l t 19.709 30.912 57

30-34-år ige 3 .907 5.955 52

Aalborg A lder i a l t 8 .419 12.862 53

30-34-år ige 1 .756 2.313 38

Esbjerg A lder i a l t 2 .185 3.261 49

30-34-år ige 331 568 72

Danmark A lder i a l t 218.798 327.631 48

30-34-år ige 40.399 56.496 40

Anm. : Beskæft igede med en lang v ideregående uddannelse, opg jo r t november 2008 hhv. november 201 7.

K i lde: Danmarks S ta t is t i k , S ta t i s t i kbanken ( tabe l RAS310)

1,0

1,1

1,2

1,3

1,4

1,5

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Hele landet Hovedstaden Sjælland

Syddanmark Midtjylland Nordjylland


76

Hvis a lene udvik l ingen i beskæft ige lsen af 30 -34-år ige med en lang videregående belyses, e r

Esbjerg den af de 5 s tørs te byer i Danmark , der har haf t den s tørs te re la t ive f remgang.

Beskæft ige lsesudvik l ingen b idrager t i l , a t led igheden på det danske arb ejdsmarked aktuel t l ig -

ger på ca. 4 pct . , hvi lke t er e t h is tor isk lavt n iveau. Der er dog s tor var ia t ion på tværs af a lders-

grupper og reg ioner. Led igheden er genere l t høj i Region Nord jy l land , hvor imod beskæft ige lses-

mul ighederne synes at være bedre i Hovedstadsområdet , j f . f igur 66.

F igur 66. Ledighed forde l t på a lder og reg ion, pct . a f arbejdsstyrken, 2 . kvt . 2018-1. kvt . 2019

Anm. : Led ige i pc t . a f arbe jdss tyrken (modsat opgøre l se a f led ighedsgrader b landt d im i t tender , de r op -

gøres i pc t . a f a l l e fu l d før t e) . I kke sæsonkorr i ge rede ta l . De r er de r for v is t g l i dende gennemsni t fo r de

senes te 4 kvar t a le r .

K i lde: Danmarks S ta t is t i k , t abe l AULKP01.

GENNEMSNITLIG LEDIGHED I 4.-7. KVARTAL EFTER DIMISSION

Opgørelser a f led ighed b landt kandidater b l iver - f ra f lere s ider og der for også i AAU’s kval i -

te tssystem - anvendt som et mål t i l a t s ige noget om re levansen af de fo rskel l ige uddannels er i

forho ld t i l arbe jdsmarkedets behov. Blandt kandidatd imi t tender f ra AAU i 2015 var 15 pct . led ige

i per ioden 4 .–7. kvar ta l e f ter d im iss ion – det er e t l i l le fa ld i forho ld t i l d imi t tendårgangen året

før . Kun RUC har en højere led ighed ef te r denne mål ing, j f . f igu r 67.

0

2

4

6

8

10

12

I alt 16-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60+

Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland


77

F igur 67. Ledighed 4. -7. kvar ta l , pc t . a f færd iguddannede kandidater

Anm. : Vedrører a lene d im i t tender f ra kand idatuddannelser . Der tages udgangspunk t i fu ld fø r te i pe r i o-

den 1 . ok tobe r å re t fø r t i l 30 . september i å re t . Gennemsni t l ig led ighedsgrad i 4 . -7 . kva r ta l e f ter fu l d fø-

re lse udt rykker den andel a f t iden en person ha r været led ighed i kvar ta l erne. Nævneren indeholde r a l l e

fu ld før t e og så ledes også udvandrede.

K i lde: Uddannelses - og Fo rskn ingsm in is ter i e t s Datavarehus (E levLedighed) .

Som det f remgår i ovenstående f igur er led igheden b landt AAU’s kandidatd imi t tender fa ldet to

år i t ræk, men de t er dog s tad ig ikke en entyd ig tendens, da led igheden b lo t er t i lbage på n iveau

med led igheden for færd iguddannede i 2012. Blan dt f lere andre univers i te ter synes der a t være

en mere genere l t nedadgående tendens i led igheden.

Den re la t i vt høje led ighed b landt AAU’s d imi t tender kan ikke a lene fork la res ud f ra s i tuat ionen

på de reg ionale a rbejdsmarkeder. De seneste par år har led igheden l igget på nogenlunde

samme n iveau for dimi t tender f ra AAU’s t re campusser. Tid l igere var led igheden dog lavere fo r

campus København og campus Esbjerg, j f . f igur 68.

7

5

11 10

18

11

15

10

0

5

10

15

20

25

CBS DTU ITU KU RUC SDU AAU AU

2010 2011 2012 2013 2014 2015


78

F igur 68. Ledighed, pct . a f færd iguddannede AAU -kandidater fordel t på campus


den 1 . ok tobe r å re t fø r t i l 30 . september i å re t . Se anmærkn ing t i l f igu r 67 .

K i lde: Uddannelses - og Fo rskn ingsm in is ter i e ts Datavarehus (E levLedighed) .

De seneste par års fa ld i den gennemsni t l ige led ighed b landt AAU’s d imi t tender synes p r imært

a t være t rukket a f kand idater f ra Det Humanis t i ske Fakul te t og Det Samfundsvidenskabel ige

Fakul te t . Det seneste år har der endvidere været e t fa ld i led igheden b landt kan didatd imi t tender

f ra Det Tekniske Fakul te t for IT og Design, hvor imod led igheden for Det Ingeniør - og Naturvi -

denskabel ige Fakul te t er fordoblet , j f . f igu r 69.

F igur 69. Ledighed, 4 . -7 . kvar ta l , kandidate r f ra AAU, opgjor t på fakul te ter

Anm: Opgjor t på d im i t tendårgange. L i gesom led ighedsgraden opg jor t a f UFM, opgøres den som et gen-

nemsni t ove r pe r ioden og a l le fu l d før t e (med gy ld i g t cpr -nummer) indgår i opgøre lsen.

K i lde: AAU, Ql ikV iew, Led ighedsrappor ten .

15,8 16,415,0

0

5

10

15

20

25

København Esbjerg Aalborg

2010 2011 2012 2013 2014 2015

11,8

20,4

14,0

12,2

14,215,4

0

5

10

15

20

25


2012/13 2013/14 2014/15


79

Det seneste års s t ign ing i led igheden b landt kandidater f ra Det Ingeniør - og Naturvidenskabel ige

Fakul te t t rækkes af faku l te ts uddannelser inden for det Naturvidenskabel ige hovedområde. Om-

vendt er de t seneste års fa ld i led igheden for Det Tekniske Fakul te t fo r IT og Design t rukket a f

uddannelser inden fo r det tekn iske hovedområde, j f . f igur 70.

F igur 70. Ledighed, 4 . -7 . kvar ta l , kandidate r f ra AAU, fakul te t kombinere t med hovedområde

Anm: Det Humanis t i ske og Samfundsv idenskabe l ige Faku l te t e r opg jo r t a len e på faku l te te r . De øvr i ge er

underopdel t på hovedområder . Se anmærkn ing t i l f igu r 69.

K i lde: AAU, Ql ikV iew, Led ighedsrappor ten.

Ved Det Sundhedsvidenskabel ige Fakul te t , har uddannelserne inden fo r det sundhedsvidenska-

bel ige hovedområde den højeste led ighed b landt 2014/15 -d imi t tendårgangen . Det er uddannel -

serne Medic in med industr ie l spec ia l iser ing og Folkesundhedsv idenskab , der l igger i denne

gruppe. I 2015/16 d imi t terede de førs te kandidater f ra medic instud iet ved AAU. Det er ikke

mul ig t a t opgøre led ighed i 4 . -7 . kvar ta l for d isse s tuderende endnu, men med en led ighedsgrad

på 5 pct . i 2 . kvar ta l for d imi t tendårgang 2015/16 (og endnu laver e fo r den nyere årgang f ra å r

2016/17) forventes en lavere led ighedsgrad i 4 . -7 . kvar ta l for De t Sundhedsvidenskabel ige Fa-

ku l te t f remover.

AFGANG FRA LEDIGHED

Ledigheden fa lder genere l t med t iden ef ter d im iss ion, da f lere og f lere f inder job og dermed

for lader led ighedskøen. Aalborg Univers i te ts p lacer ing i forho ld t i l de øvr ige univers i te ter kom-

mer af , a t der gennemsn i t l ig er en meget s to r andel (næsten 50 pct . ) , der er led ige i 1 . kvar ta l .

Og vi formår ikke at indhente de øvr ige univers i te ter i de komme nde 7 kvar ta ler , j f . f igur 71.

22,7

11,1

20,4

14,0

12,0

16,1

4,4

15,613,9

0

5

10

15

20

25

30

ENGNAT

ENGTEK

HUM SAMF SUNDNAT

SUNDSUND

SUNDTEK

TECHNAT

TECHTEK

2010/11 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15


80

F igur 71. Afgang f ra led ighed, pct . a f færd iguddannede kandidater


den 1 . ok tobe r å re t fø r t i l 30 . september i å re t . Se anmærkn ing t i l f igu r 67 .


Som nævnt ovenfo r er ca. ha lvdelen af kandidaterne f ra AAU berør t a f led ighed i det førs te

kvar ta l e f ter d imiss ion. To år e f te r d imiss ion er hhv. 5 -15 procent s tad ig led ige for a l le fakul te ter ,

j f . f igur 72 .

F igur 72. Afgang f ra led igheden, kandidatuddannelser , d imi t tendårgang 201 4/15

Anm. : Led ighedsgrad opg jor t på anta l kva r ta l er e f t er d im iss ion.

K i lde: AAU, Ql ikV iew, Led ighedsrappor ten.

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50


1. kvartal 3. kvartal 5. kvartal 7. kvartal

0

10

20

30

40

50

60

70

1 2 3 4 5 6 7 8



81

Kandidater f ra Det Humanis t iske Fakul te t tager længst t id om at fo r lade led ighed. I fo rho ld t i l

årgang 2013/14 e r kandidater f ra Det Ingeniør - og Naturvidenskabel ige fakul te t b leve t l id t

langsommere om at for lade led ighedskøen

LAVERE LEDIGHED BLAN DT PROFESSIONSBACHEL ORERNE

Ledigheden b landt AAU’s profess ionsbachelorer l igger – modsat for kandidatd imi t tenderne –

lavest b landt un ivers i te terne , j f . tabel 14.

Tabel 14. Ledighed, profess ionsbacheloruddannel ser , årgang 2015, fordel t på univers i te ter

Fuldførte 2015 Ledighed, pct .

Anta l 1 . kvar ta l 4 . kvar ta l 7 . kvar ta l 4 . -7 . kvar ta l

DTU 695 19,4 5,8 4,7 4,9

KU 96 44,7 13,2 6,8 9,2

SDU 206 22,5 6,2 4,6 5,7

AAU 170 16,7 5,0 2,9 4,4

AU 615 20,2 4,8 5,2 4,9



Hvor led igheden b landt AAU’s kandidatd imi t tender er fa ldet l id t det seneste år , er den omvendt

steget b landt færd iguddannede profess ionsbachelorer . Samlet set er led igheden b landt færd ig -

uddannede kandidater og profess ionsbachelorer f ra 2015/2015 14,8 pct . i 4 . -7 . kvar ta l e f te r

d imiss ion , j f . f igur 73 .

F igur 73. Udvik l ing i led ighed, 4 . -7 . kvar ta l , d imi t tendårgang 2014/15

Anm. : Opgøre lsen a f v iger l id t f ra UFM’s opgøre lse ( j f . tabe l 14 ) , hv i l ke t b l .a . kan t i l sk r ives , a t S ta t i s t i k -

enheden ved AAU a lene indhenter data opg jor t på uddannelsesn iveau fo r de uddannelse r , de r er t i l s t ræk-

ke l ig s tore t i l a t indhente data for . UF M’s data er opg jor t fo r he le popu la t ionen.

K i lde : AAU, Ql ikV iew, Led ighedsrappor ten.

17,5

7,4

16,915,8

2,3

15,015,4

3,8

14,8

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

20

Kandidater Professionsbachelorer I alt

2012/13 2013/14 2014/15


82

STATUS IFT GRÆNSEVÆRDIER – LEDIGHED

Baseret på led ighedsgrader for d imi t tendårgang 2014/15 p lacerer de naturvidenskabel ige kan-

d idatuddannelser ved Det Ingeniør - og Natu rv idenskabel ige Fakul te t , de sundhedsvidenskabe-

l ige uddannelser ved Det Sundhedsvidenskabel ige Fakul te t og de tekniske uddannelser ved Det

Tekniske Fakul te t for IT og Design s ig gennemsn i t l ig i det røde in terva l fas tsat a f faku l te te rne .

30 ud af 97 kandidatuddannelser med opgjor t nøgleta l har en led ighedsgrad b landt d imi t ten-

derne, der p lacerer uddannelsen inden fo r de røde grænseværdie r fas tsat a f faku l te terne , j f .

tabel 15.

Tabel 15. Grænseværdie r og s tatus fo r gennemsni t l ig led ighed i 4 . -7 . kvar ta l

Rødt Gul t Grønt Status, 2014/15 Røde Gule I a l t

Pct .

ENG 11,3

Kandidatuddannelser 7 4 26

- TEK > 13 10-13 < 10 11,1 - - -

- NAT > 18 15-18 < 15 22,7 - - -

Profess ionsbachelor 2 0 4

- TEK > 10 7-10 < 7 5,4 - - -

HUM

Kandidatuddannelser > 23 20-23 < 20 20,4 4 6 20

SAMF 12,5

Kandidatuddannelser > 18 15-18 < 15 14,0 6 2 20

Profess ionsbachelor < 8 5-8 < 5 2,5 0 0 1

SUND

Kandidatuddannelser 12,2 2 2 6

- SUND > 10 7-10 < 7 16,1 - - -

- TEK > 13 10-13 < 10 4,4 - - -

- NAT > 18 15-18 < 15 12,0 - - -

TECH 14,2


- TEK > 13 10-13 < 10 13,9 - - -

- NAT > 18 15-18 < 15 15,6 - - -

Profess ionsbachelor 1 0 1

- TEK* > 10 7-10 < 7 17,2 - - -


Profess ionsbachelor 3 ,8 3 0 6

I a l t 14,8 33 15 103

Anm. : Opgjor t på fak u l te tsn iveau. I gennemsni t tene i ndgår a lene de uddannels e r , fo r hv i l ke det har væ-

re t mul ig t a t indhente data (hvo r de r e r mere end 4 d im i t tender) . * Led ighedsdata er base ret på 6 d im i t -

tender f ra å rgang 2014/15.


83

NYUDDANNEDES OVERGANG TIL BESKÆFTIGELSE

I AAU’s kval i te tssystem overvåges udvik l ingen i led igheden. Som t id l ige re omta l t opgøres re-

su l ta t t i lskuddet i De t nye bevi l l ingssystem som t ræder i k raf t i 2019 på baggrund af færd iggø-

re lse og beskæft ige lse, j f . f igur 60 . 86 pct . a f AAU’s 2014-d imi t tender var i beskæft ige lse i

12. -23. måned ef ter d imiss ion. Kun RUC har en lavere beskæft ige lsesgrad ef ter denne opgø-

re lse, j f . f igu r 74.

F igur 74. Nyuddannede kandidaters beskæft ige lsesgrad, opgjor t på univers i te ter

Anm: Bemærk , a t det er va lg t a t lade y -aksen skære i 70 ( i s tedet fo r 0) fo r a t syn l iggø re forske l l e på

tværs a f un i ve rs i te terne. Beskæf t ige lsesgrad e r opg jo r t i 12 . -23. måned e f te r d im iss ion. Års ta l henv ise r

t i l d im i t tendårgang . Opgøre lsen omfat ter nyuddannede , de r s t i l l e r s ig t i l råd ighed fo r arbe jdsmarkedet .

Det betyde r , a t nyuddannede, som er under v idereuddannelse, er udvandret e l le r er uden fo r arbe jdss ty r -

ken, indgår i kke i opgøre l sen . Personer , som ove rgår t i l ph .d -uddannels e, opgøres som beskæf t igede.

Opgøre lsen er base ret på Arbe jdsmarkedsregnskabet i Danmarks S ta t is t i k .

K i lde: Uddannelses - og Fo rskn ingsm in is ter i e t s Datavarehus ( t abe l E levBesk) .

Ef ter fa ld i beskæft ige lsesgraden fo r AAU’s kand idatd imi t tender s iden kr i seårene i 2008, var der

for 2014-d imi t tender fø rs te gang ta le om en f remgang.

I fø lge af ta len om e t nyt bevi l l ingssystem skal nyuddannede med en videregående uddannelse

have en beskæft ige lse (opgjor t i 12. t i l 23. måned), der mindst er på n iveau med den genere l le

beskæft ige lse for befo lkn ingen i den erhvervsakt ive a lder korr igeret for konjunktur (us ikkers ik-

kerhedsfaktor på 0,4 gange led igheden). Hvis beskæft ige lsen er lavere modtager ins t i tu t ionerne

gradvis t e t mindre beløb indt i l beskæft ige lsen l igger 25 pct .po int under den genere l le beskæf t i -

ge lse, hvoref ter ins t i tu t ionen ikke længere modtager et be løb for beskæf t ige lse.

70

75

80

85

90

95

100

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014



84

I fø lge opgøre lser f ra Uddannelses - og Forskningsmin is ter ie t baseret på data f ra 2013, lå den

genere l le beskæft ige lsesgrad i 2013 på 95,4 pct . Med en us ikkerhedsfak tor på 1 ,8 pct . , er mål -

ta l le t baseret på data for 2013 93,6 pct . 6 Her l igger AAU a l tså næsten 10 pct .po int lavere, og vi l

der for kun opnå godt 60 pct . a f det mul ige beskæft ige lsest i lskud.

Som det f remgik t id l igere i det te kapi te l har der s iden 2008 været reg ional e forskel le i udvik l in-

gen i beskæft ige lsen. Fx har Hovedstaden ikke været så hårdt ramt som Nord jy l land. For AAU’s

kandidater f ra 2014 er beskæft ige lsen knap 2. pct . højere b landt kandidater f ra campus Køben-

havn end f ra campus Aa lborg. Det te ska l dog ses i lyset a f , a t beskæft ige lsesgraden for kandi -

dater f ra campus København har svinget en del over de seneste å r , og dermed også har l igget

lavere end for kandidate r f ra campus Aalborg nogle år , j f . f igur 75 .

F igur 75. Nyuddannede AAU-kandidaters beskæf t ige lsesgrad, opgjor t på campus

Anm: Beskæf t ige lsesgrad er opg jor t i 12 . -23. måned e f ter d im iss ion. Se i øv r ig t anmærkn ing t i l f igu r 74.

K i lde: Uddannelses - og Fo rskn ingsm in is ter i e ts Datavarehus ( t abe l E levBesk) .

For campus Aalborg t rækkes beskæft ige lsen ned af b l .a . uddannelser inden for det humanis t iske

hovedområde. De human is t iske kandidatuddannelser har omvendt en re la t iv høj beskæft ige lse ,

hvis der er d imi t te ret f ra cam pus København, j f . f igur 76.

6 Mål ta l = genere l beskæf t ige lsesg rad – us ikkerheds fak tor , hvo r us ikkerheds fak tor = 0 , 4* (1 – beskæf t i -

ge lsesg rad) . Fo r hve r pc t .po in t beskæf t ige lsesgraden l igger under mål ta l le t , reduceres det mul ige be -skæf t ige lses t i l skud med 4 pc t .

85,580,8

87,3 85,8

0

20

40

60

80

100

Aalborg Esbjerg København I alt

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014


85

F igur 76. Nyuddannede AAU-kandidaters beskæf t ige lse, 2014-d imi t tender

Anm: Beskæf t ige lsesgrad er opg jor t i 12 . -23. måned e f ter d im iss ion. Se i øv r ig t anmærkn ing t i l f igu r 74.


Der er s tor fo rskel på tværs af un ivers i te terne i f t . om det typ isk er på det pr i vate e l le r det

o f fent l ige a rbejdsmarked, de nyuddannede f inder job . CBS og ITU har langt de s tørs te andele

af beskæft igede med en videregående uddannelse, som er ansat i den p r ivate sekto r . Dernæst

fø lger DTU og AAU. KU og AU uddanner i højere grad t i l den of fent l ige sektor , j f . f i gur 77.

F igur 77. Andel nyuddannede kandidater ansat i pr ivat sektor , 2014-d imi t tender , pc t .

Anm. : Andel i beskæf t igede er ande l a f fu ld fø r te , de r er i beskæf t ige lse 23 måneder e f ter fu l d før t uddan-

ne lse r . Modsat fo rudgående f igurer med beskæf t ige ls esgrad indgår d im i t tender uden for a rbe jdss ty rken

dermed også i g rund laget .


8285 87

93 92

80 81

89 8986 86

0

20

40

60

80

100

HU

M

NA

TU

R

SA

MF

SU

ND

TE

KN

IK

NA

TU

R

TE

KN

IK

HU

M

NA

TU

R

SA

MF

TE

KN

IK


0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

CBS DTU ITU KU RUC SDU AAU AU I alt

Andel i beskæftigelse Andel af beskæftigede ansat i privat sektor


86

Andelen af de beskæft igede, der er ansat i den p r ivate sektor , var i e rer opgjor t på hovedom-

råde på tværs af un ivers i te terne. AAU har en re la t iv høj andel a f de beskæft igede, der er an-

sat i den pr i vate sekto r b landt d imi t tender inden for det na turvidenskabe l ige og det tekn iske

område, j f . f igu r 78.

F igur 78. Andel nyuddannede kandidater ansat i pr ivat sektor , 2014 -d imi t tender, pc t .

Anm. : Andel a f beskæf t igede 23 måneder e f t er f u ld fø r t uddannelser , de r er ans at i p r i va tsek to r . Der er

her set bor t f ra , hvor s to r en andel , der e r i beskæf t ige lse a f de fu ld fø r te . *For RUC e r ande l b landt

SUND-d im i t tender base ret på 8 d im i t tender f ra uddannelsen Medic ina lb io log i i 2014.


Ovenstående b i l lede skal ses i lyset a f , a t Reger ingen har en målsætning om, at mindst 60 pct .

a f de beskæft igede nyuddannede skal være ansat i den pr i vate sekto r , j f . Uddannelses - og

Forskningsmin is ter ie t , V ideregående uddannelser t i l f remt iden – Nye målsætninger for de vide-

regående uddannelser (marts 2018). AAU har dermed nået denne målsætning for hvad angår

d imi t tender f ra kandidatuddannelserne .

0

20

40

60

80

100

HUM NATUR SAMF SUND TEKNIK

CBS DTU ITU KU RUC* SDU AAU AU

strategiske uddannelsesdata - aau

Documents