oplæg til frederiksbergs strategiske energiplan

Oplæg til Frederiksbergs

strategiske energiplan

Baggrundsrapport

September 2013

Frederiksberg SEP, 2013 – Baggrundsrapport 2

September 2013

Udarbejdet af:

Sirid Sif Bundgaard

Kirsten Dyhr-Mikkelsen

Anders Kofoed-Wiuff

Ea Energianalyse

Frederiksholms Kanal 4, 3. th.

1220 København K

E-mail: [email protected]

Web: www.eaea.dk


Forord

Frederiksbergs kommunalbestyrelse vedtog i september 2012 en overordnet

strategi for kommunens samlede udvikling. Et af de fire indsatsområder i Fre-

deriksbergstrategien er ”Klimabyen for fremtiden”.

Formålet med arbejdet – præsenteret i hovedrapporten og den foreliggende

baggrundsrapport – er at belyse, hvordan Frederiksberg kan understøtte

Danmarks overgang til et fossilfrit energisystem (el, varme/køling og trans-

port) i 2050. Rapporten redegør for sandsynlige fremtidsscenarier og kommu-

nale handlemuligheder og fastlægger på baggrund af dette strategiske pejle-

mærker for forbrugsnedsættelse og mere vedvarende energi på mellemlangt

sigt (2030) og langt sigt (2050). Hensigten er bl.a. at sikre sammenhæng mel-

lem de handlinger, der igangsættes på kort sigt, og de langsigtede mål.

Der er i forbindelse med arbejdet afholdt et internt temamøde i forvaltningen

d. 23. januar 2013 med repræsentanter fra Frederiksberg Forsyning A/S, Vej &

Park samt Bygge, Plan & Miljø for at diskutere, hvilke virkemidler Frederiks-

berg Kommune kan anvende til at påvirke udviklingen aktivt. Desuden er der

givet en teknisk gennemgang for By- og Miljøudvalget d. 4. marts 2013.

Energistyrelsen har i 2012 i forbindelse med udarbejdelsen af en vejledning i

kortlægningsmetoder til brug for strategisk energiplanlægning i de danske

kommuner fremlagt en metode til opgørelse af energi og CO2-regnskaber.

Denne metode er anvendt i de foreliggende analyser. Forskellen mellem den-

ne metode og CO2-beregneren, lanceret i december 2008, vedrører beregnin-

gen af emissioner fra el- og fjernvarmeforbrug og produktion.


Indhold

1 Frederiksberg i dag ................................................................................. 8

1.1 Endeligt energiforbrug ..................................................................... 8

1.2 Fjernvarmeforsyning ..................................................................... 11

1.3 Elforsyning .................................................................................... 13

1.4 Bruttoenergiforbrug ...................................................................... 14

1.5 CO2-balance ................................................................................... 15

2 Frederiksbergs rammer ........................................................................ 18

2.1 Målsætninger i EU og Danmark ..................................................... 18

2.2 Varmeplan Hovedstaden ............................................................... 20

2.3 Frederiksbergstrategien................................................................. 21

3 Referencen for Frederiksberg ............................................................... 23

3.1 Metode ......................................................................................... 25

3.2 Forbrug ......................................................................................... 25

3.3 Forsyning ....................................................................................... 27

3.4 Transport ...................................................................................... 29

3.5 CO2-emissioner .............................................................................. 34

4 Alternative fremtidsscenarier............................................................... 36

FORUDSÆTNINGER: .............................................................................. 36

4.1 Forbrug 2030 ................................................................................. 36

4.2 Forsyning 2030 .............................................................................. 38

4.3 Transport 2030 .............................................................................. 41

RESULTATER ......................................................................................... 45

4.4 Fremtidsbilleder 2030 og 2050 ...................................................... 45

5 Udviklingsmål og virkemidler ............................................................... 51

5.1 El- og varmeforbrug ....................................................................... 52

5.2 Fremtidig fjernvarmeforsyning ...................................................... 62


5.3 Øvrige tiltag inden for el- og varmeforsyning ................................. 71

5.4 Transport ...................................................................................... 75

5.5 Opsamling ..................................................................................... 78

6 Referencer ............................................................................................ 82

Bilag A – Datakilder til opstilling af energibalance for 2011 ......................... 84

Bilag B – Forudsætninger for reference scenariet ........................................ 86

Bilag C – Anvendt metodik ........................................................................... 88

Bilag D – Varmeforbrug i bygninger ............................................................. 91

Enhedsprofil ......................................................................................... 93

Frederiksbergs bygningsmasse .............................................................. 96

Frederiksbergs varmebesparelsespotentiale og investering .................. 97

Samfundsøkonomisk rentabilitet ........................................................ 102

Bilag E: Metoder til energi- og CO2-regnskaber .......................................... 103


1 Frederiksberg i dag

Forståelsen af det energimæssige udgangspunkt er afgørende for at kunne

lægge planer for den fremtidige udvikling og identificere hvilke handlinger,

der skal sættes i værk. I dette kapitel præsenteres energiregnskabet for Fre-

deriksberg Kommune 2011.

Regnskabet tager udgangspunkt i allerede tilgængelige data, såsom kommu-

nens grønne regnskaber og data fra CO2-fremskrivningen. Der er foretaget en

række mindre ændringer og tilføjelser, bl.a. fordi den eksisterende kortlæg-

ning har fokuseret på CO2 og ikke energi. CO2-regnskabet indeholder således

ikke data om anvendelse af biomasse, f.eks. brænde og andet træ anvendt i

pejse og brændeovne. Energiforbruget til opvarmning er desuden klimakorri-

geret, fordi 2011 var ca. 6% varmere (målt på graddage) end et normalt år.

Energiregnskabet er opstillet efter den metode, der er redegjort for i Energi-

styrelsens vejledning i strategisk energiplanlægning (SEP) i kommunerne. SEP-

metoden adskiller sig fra CO2-beregneren, som Frederiksberg Kommune har

brugt i sine CO2-kortlægninger, ved at den i højere grad fokuserer på de sy-

stemmæssige konsekvenser af kommunens energiforbrug. Desuden ser den

bort fra de drivhusgasemissioner som ikke er energirelaterede. Forskellen på

de to metoder er beskrevet i Bilag E.

Energiregnskabet er opstillet ud fra de hovedforbrugskategorier, som Energi-

styrelsens vejledning i kortlægning og datafangst i forbindelse med strategisk

energiplanlægning anvender (Energistyrelsen, 2012b). Forbrug er således op-

delt på produktionserhverv, handel & service, kommunen som virksomhed,

husholdninger og transport. Derudover kortlægges det energiforbrug, der er

medgået til produktion af el- og fjernvarme.

1.1 Endeligt energiforbrug

Det endelige energienergiforbrug – dvs. den energi der leveres til slutbruger-

ne i form af el, fjernvarme og brændsler – udgjorde i 2011 i alt ca. 6.140 TJ. I

de følgende figurer vises det endelige energiforbrug fordelt på sektorer og

energikilder, samt energiforbruget opgjort per indbygger sammenlignet med

det tilsvarende nationale forbrug per indbygger.


Figur 1: Endeligt energiforbrug (TJ) i Frederiksberg Kommune som geografisk enhed.

Som det fremgår af i figur 1, forbruges der mest energi i husholdningerne i

forhold til de øvrige sektorer. Dernæst transportsektoren, handel & service,

industri og kommunen som virksomhed.

Det fremgår desuden af figur 1, at hovedparten af energien anvendes til

transport og opvarmning. Fjernvarme er langt den dominerende energikilde til

opvarmning. Forbruget af vedvarende energi er biobrændstof i transportsek-

toren (ca. 76 TJ) og brændeovne i husholdninger (ca. 12 TJ).

Vejtransportens energiforbrug kommer primært fra personbiler (55%), men

også godstransporten (ca. 25%) og busser (ca. 20%) bidrager væsentligt. Dertil

kommer emissioner forbundet med elforbruget til banetransporten (metro og

S-tog). Det bør nævnes, at vurderingen af vejtransportens energiforbrug er

baseret på trafiktællinger (kørte km i kommunen), som herefter er omregnet

til et energiforbrug ud fra normtal for forskellige typer af køretøjer. Der er

derfor større usikkerhed forbundet med dette energiforbrug end det øvrige

energiforbrug, der (med få undtagelser) er baseret på målte værdier.

Det samlede energiforbrug i Frederiksberg ligger betydeligt under landsgen-

nemsnittet (jævnfør Figur 2, Figur 3 og Figur 4), særligt inden for produktions-

erhverv og transport.

Det forholdsmæssigt lavere energiforbrug kan hænge sammen med, at Frede-

riksberg Kommune har:

Høj befolkningstæthed (lavere transportbehov)


En omfattende offentlig transport,

Begrænset industri og

En fjernvarmedækning på 98,8% (lavt energitab i varmeinstallationer-

ne).

Figur 2: Endeligt energiforbrug per indbygger 2011 (GJ/indb.) i hhv. Frederiksberg Kommune (blå søjler) og Danmark (røde søjler). Bemærk, at kategorien ”Handel og service” for landsgen-nemsnittet (rød søjle) også omfatter statslige enheders energiforbrug.

Figur 3: Endeligt energiforbrug (TJ) i Frederiksberg Kommune per indbygger i 2011.


Figur 4: Endeligt energiforbrug (TJ) i Danmark per indbygger i 2011. Bemærk, at kategorien ”Offentlig service” omfatter både kommunale og statslige enheder.

Fjernvarmeforbruget i husholdninger er forventeligt større i Frederiksberg end

landgennemsnittet, mens der ikke anvendes naturgas til opvarmning. Der

anvendes også væsentligt mindre biomasse i husholdningerne, hvilket hænger

sammen med, at kun meget få husstande i kommunen har brændeovne eller

pejse som primær opvarmningsform. Der anvendes desuden bygas til madlav-

ning i et stort antal husstande, men dette forbrug fylder kun ganske lidt i

energibalancen.

Hos handel og serviceerhvervene domineres energiforbruget af el og fjern-

varme.

Mængden af industri kommunen er stærkt begrænset og udgøres af virksom-

heden Novozymes. Frederiksberg Kommune har antaget, at halvdelen af No-

vozymes energiforbrug registreres i Frederiksberg, da produktionen foregår

både i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

1.2 Fjernvarmeforsyning

Frederiksberg Fjernvarme A/S køber fjernvarmen fra Centralkommunernes

Transmissionsselskab I/S (CTR), som Frederiksberg Kommune er medejer af.

Energitabet i Frederiksberg Fjernvarmes distributionsnet er blot 7%1, hvilket

er blandt de allerlaveste i landet. Det lave tab hænger bl.a. sammen med den

1 Ca. 1-2% i CTR systemet og ca. 5% i Frederiksberg Forsynings distributionsnet.


høje energitæthed i kommunen. Dertil kommer et lille tab i CTR’s fjernvarme-

transmissionsnet, som de seneste par år blot har udgjort ca. 0,5%.

Fjernvarmeproduktionen sker på kraftvarmeværker i hovedstadsområdet og –

i spidslastsituationer eller ved udfald af kraftvarmeværker – på bl.a. Frede-

riksberg Varmeværk på Stæhr Johansens Vej. Brændselssammensætningen på

de store kraftvarmeværker i hovedstadsområdet, herunder Avedøreværket,

Amagerværket, Svanemølleværket og H.C. Ørsted Værket, samt affaldsfor-

brændingsanlæggene er således afgørende for, hvordan Frederiksberg Kom-

munes fjernvarmebalance fordeler sig.

De efterfølgende to figurer viser fjernvarmeproduktionen fordelt på hhv.

brændsler og anlægstyper. Det fremgår, at langt størstedelen af fjernvarmele-

verancen kommer fra kraftvarmeanlæg, mens brændselsmixet fordeler sig

nogenlunde ligeligt mellem kul, gas, biomasse og affald.

Det skal bemærkes, at de opgjorte energibalancer er baseret på en samlet

energimæssig systembetragtning for hovedstadsområdet. Alle fjernvarme-

kunder i det sammenhængende fjernvarmesystem i hovedstadsområdet (om-

fattende CTR, VEKS, HOFOR og Vestforbrændings forsyningsområder) forud-

sættes at modtage samme ”produkt”. Der er således ikke set på, hvilke anlæg

CTR har aftaler om køb af fjernvarme fra, eller at dampsystemet primært for-

syner kunder uden for Frederiksberg Kommune.

Figur 5: Fjernvarmebalance Frederiksberg Kommune. Produktion (TJ) fordelt på energikilde. Data fra 2011.


Figur 6: Fjernvarmebalance Frederiksberg Kommune. Produktion (TJ) fordelt på anlægstype. Data fra 2011.

1.3 Elforsyning

Figur 7 og figur 8 viser balancen mellem elforbrug og elproduktion for Frede-

riksberg Kommune. Elproduktionen på de kraftvarmeanlæg, der forsyner ho-

vedstadsområdet med fjernvarme, indgår i Frederiksbergs balance, svarende

til Frederiksbergs andel af det samlede fjernvarmeforbrug. Brændselssam-

mensætningen på disse kraftvarmeværker har derfor afgørende indflydelse på

elbalancens fordeling.

Hertil kommer et bidrag fra havvindmøller. Havvindmøller står på statens

arealer, og udbygningen er finansieret af alle elforbrugere. Havmøllernes pro-

duktion fordeles derfor i SEP-metoden2 mellem alle kommuner i forhold til

deres elforbrug. Produktionen fra havmøllerne indgår således som et basis-

produktionsbidrag i alle kommunernes regnskab.

I Frederiksberg svarer den elproduktion, der sker på kraftvarmeværkerne i

forbindelse med fjernvarmeproduktion, næsten til kommunens elforbrug – og

når man dertil lægger Frederiksbergs andel i havvindmølleudbygningen over-

stiger elproduktionen faktisk det lokale forbrug.

2 Metode i henhold til vejledning fra Energistyrelsen i strategisk energiplanlægning (SEP) i kommunerne.


Figur 7: Elbalance for Frederiksberg Kommune. Produktion (TJ) fordelt på energikilde. Data fra

2011.

Figur 8: Elbalance for Frederiksberg Kommune. Produktion (TJ) fordelt på anlægstype. Data fra 2011.

1.4 Bruttoenergiforbrug

Figur 9 viser, hvordan bruttoenergiforbruget i Frederiksberg 2011 fordeler sig

på sektorer. Bruttoenergiforbruget udgjorde ca. 7.100 TJ.

Bruttoenergiforbruget ligger ca. 1.000 TJ højere end det endelige energifor-

brug (Figur 1), fordi der i bruttoenergiforbruget også indgår energitab forbun-

det med produktionen af el og fjernvarme.


I figuren indgår brændselsforbruget til produktion af el- og fjernvarme under

posterne ”Fjernvarme og kraftvarme” og ”Elproduktion”. Stort set al brænd-

selsforbrug ligger her og i transportsektoren. Derimod bruges der stort set

ingen brændsler i de øvrige sektorer, da el- og fjernvarme er de dominerende

forsyningsformer.

Figur 9: Frederiksberg Kommunes bruttoenergiforbrug (TJ) 2011.

1.5 CO2-balance

Den samlede CO2-emission er opgjort til ca. 360 kt (kiloton) i 2011, men når

man tager hensyn til, at Frederiksberg er nettoeksportør af el pga. kraftvar-

meværkerne, reduceres emissionen med 25 kt til ca. 335 kt, i det elproduktio-

nen fortrænger CO2 på andre kraftværker.

Til sammenligning er CO2-emissionen opgjort til ca. 375 kt i 2011 med CO2-

beregneren. Tallene er ikke fuldt ud sammenlignelige, fordi emissioner fra el

og varme opgøres forskelligt. Desuden opgøres en række drivhusgasemissio-

ner i CO2-beregneren, som ikke indgår i SEP metoden3. Fraregnes disse emis-

sioner, som udgør ca. 8%, er emissionen fra Frederiksberg ca. 345 kt.

3 Procesemissioner, dvs. kemiske processer, der danner og emitterer CO2 (eksklusiv forbrænding), opløs-

ningsmidler, spildevand (CH4- og N2O-emissioner fra spildevandsbehandling), emissioner fra affaldsdeponi (CH4 og CO2), arealanvendelse.


Figur 11 viser tydeligt, at de netbundne energiformer – el og fjernvarme – er

de største bidragsydere til CO2-udslippet. Dette er knyttet op på anvendelsen

af kul, naturgas og den fossile andel af affald på kraftvarmeværkerne (og i

mindre grad varmekedlerne) i hovedstadsområdet. Dernæst følger transport-

sektoren, som udgør ca. en tredjedel.

Figur 10: Frederiksberg Kommunes CO2-emission (kt) per sektor 2011.


Figur 11: Frederiksberg Kommunes CO2-emission (kt) 2011 per sektor og energikilde. Affald, ikke nedbrydeligt: herved forstås den fossile del af affaldet, f.eks. plastic.


2 Frederiksbergs rammer

Den globale opvarmning bevirker, at Danmark og resten af det globale sam-

fund står overfor store udfordringer i de kommende år. Ressourceforbruget

skal begrænses og energiforsyninger omlægges til vedvarende energi. Samti-

dig ønsker Danmark fortsat at sikre en robust og omkostningseffektiv energi-

forsyning, som kan bidrage til grøn vækst.

Energibesparelser angives af det Internationale Energiagentur, som det aller-

vigtigste virkemiddel, hvis de langsigtede klimamål skal nås. Energibesparelser

er i reglen den billigste metode til at reducere CO2-emissionerne på og begun-

stiger en teknologi- og markedsudvikling i retning af mere energieffektive

apparater, systemer og adfærd (WEO, 2012). Energibesparelser er da også

fortsat et afgørende element i Danmarks energi- og klimapolitik.

Omstruktureringen stiller nye krav til både myndigheder, producenter og for-

brugere. Lokalt har kommunerne en vigtig rolle, da de er (med-)ansvarlige for

planlægning af de fysiske rammer for samfundet samt planlægningen af kol-

lektive og individuelle varmeforsyninger. De lokale valg af forsyningsløsninger

og timingen af disse påvirkes omvendt af nationale og internationale betingel-

ser og målsætninger, såsom udviklingen i brændselspriser, CO2-

kvotemarkedet og krav om indpasning af vedvarende energi.

2.1 Målsætninger i EU og Danmark

EU har i de senere år været en aktiv driver i energi- og klimapolitikken, og den

udvikling må forventes at fortsætte.

EU vedtog med klima- og energipakken i 2008, at EU som helhed forpligter sig

til en reduktion af udledningen af drivhusgasser med 20% i 2020 (i forhold til

1990). EU har desuden tilkendegivet, at man er parat til at hæve den samlede

reduktionsforpligtelse til 30% i 2020, såfremt andre industrialiserede lande

forpligter sig til tilsvarende reduktioner.

Desuden har EU’s stats- og regeringschefer vedtaget en målsætning om, at

den globale opvarmning skal begrænses til maksimalt 2 grader. Som en kon-

sekvens heraf skal udledningen af drivhusgasser i de industrialiserede lande

reduceres med 80-95% i 2050 (i forhold til 1990).

På baggrund af især EU’s klima- og energipolitiske målsætninger har Danmark

følgende internationale forpligtende målsætninger:

EU

Danske målsætninger


30% VE i det endelige energiforbrug og 10% VE i transport i 2020.

20% reduktion i 2020 i ikke-kvoteomfattende drivhusgasudledninger4 i

forhold til 2005.

21% reduktion af drivhusgasudledninger i gennemsnit i perioden

2008-2012 i forhold til 1990 (Kyoto).

Ud over disse forpligtende målsætninger fremlagde den tidligere danske rege-

ring en vision om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i

2050. Visionen blev konkretiseret med udgivelsen af Klimakommissionens

rapport i september 2010 og med den nye regerings udspil ’Vores Energi’ i

november 2011.

Vores Energi indeholder følgende milepæle frem mod 2050:

Halvdelen af det traditionelle elforbrug skal dækkes med vind i 2020,

Kul skal udfases fra danske kraftværker i 2030,

Oliefyr skal udfases i 2030,

El- og varmeforsyningen skal dækkes af vedvarende energi i 2035,

Hele energiforsyningen – el, varme, industri og transport – dækkes af

vedvarende energi i 2050.

For perioden frem til 2020 er rammerne for udviklingen i energisystemet af-

talt i energiaftalen fra marts 2012, som blev indgået af et bredt flertal i Folke-

tinget. Energiaftalen vil sikre, at følgende milepæle nås i 2020:

Mere end 35% af det endelige energiforbrug dækkes af vedvarende

energi.

Vindkraft dækker ca. 50% af elforbruget.

Bruttoenergiforbruget reduceres med 7,6% i forhold til 2010.

Udledningen af drivhusgasser reduceres med 34% i forhold til 1990.

Energieffektiviseringer er et centralt emne i energiaftalen og skal bl.a. imøde-

kommes af energiselskabernes energispareindsats, som øges med 75% sva-

rende til i alt 10,7 PJ per år i perioden 2013-2014 og 100% svarende til i alt

12,2 PJ årligt i perioden 2015-2020 (målt i førsteårsbesparelser). Derudover

målrettes spareindsatsen eksisterende bygninger og erhverv.

Aftalen indebærer desuden, at skift fra kul til biomasse på de centrale kraft-

varmeværker gøres mere attraktivt via en ændring af varmeforsyningsloven,

4 De ikke-kvoteomfattede sektorer udgøres primært af landbrug, transport, boligopvarmning (både indivi-

duel olie- og naturgas samt de mindre fjernvarmeværker) samt andet ikke-kvoteomfattet energiforbrug, herunder affald.


som gør det muligt at fordele den afgiftsmæssige fordel for biomasse mellem

el- og varmesiden.

I energiaftalen er det besluttet at udarbejde en række nationale analyser og

strategiarbejder. Det drejer sig bl.a. om:

Fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning,

Den fremtidige anvendelse af gasinfrastrukturen,

Strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse,

Indpasning af stigende mængder vindkraft i el-systemet,

Strategi for fremme af energieffektive kørertøjer,

Anvendelse af bioenergi i Danmark,

Strategi for etablering af smarte elnet,

Analyse af geotermi, store varmepumper m.v.,

Analyse af overskudsvarme fra industrien,

Biogas taskforce.

Analyserne forventes samlet set at etablere et godt grundlag for at udstikke

rammerne for den kommunale strategiske energiplanlægning. De fleste af

analyserne skal ligge klar ved udgangen af 2013.

Derudover vil Miljøstyrelsen i 2013 publicere en national affaldshåndterings-

plan og affaldsforebyggelsesplan, som vil blive udformet som en national res-

sourcestrategi for affald.

Det er frivilligt, om kommunerne vil udarbejde strategiske energiplaner, men

for at sikre konsistens og kvalitet i den strategiske energiplanlægning kommu-

nerne imellem, er Energistyrelsen i færd med at udarbejde vejledninger og

værktøjer til kommunerne. Energistyrelsen udgav således i april 2012 ”Vejled-

ning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk

energiplanlægning”, og ”Vejledning i analyser af systemændringer og scena-

rieanalyser” er undervejs.

For at understøtte den strategiske energiplanlægning på kommunalt niveau,

er der i energiaftalen af 22. marts 2012 afsat en pulje på 19 mio. kr. for perio-

den 2013-2015 til at fremme partnerskaber om kommunal strategisk energi-

planlægning. Planlægningsprojekterne gennemføres i 2014 og 2015.

2.2 Varmeplan Hovedstaden

Frederiksberg Fjernvarme køber sin varme hos CTR, som har aftale om varme-

køb med producenterne i det sammenhængende fjernvarmesystem i hoved-

Nationale analyser og

strategiarbejder

Strategisk energiplan-

lægning


stadsområdet. De tre varmeselskaber CTR, VEKS og HOFOR har via projektet

Varmeplan Hovedstaden belyst udviklingsmulighederne i Hovedstadens fjern-

varmesystem. Bl.a. via en række scenarieanalyser som er afrapporteret i Var-

meplan Hovedstaden 1 og 2. Bl.a. med udgangspunkt i Varmeplan Hovedsta-

den har varmeselskaberne hver især fastlagt mål for at reducere udledningen

af CO2 og anvendelsen af fossile brændsler. Alle tre varmeselskaberne har

således besluttet, at varmeleverancerne skal være CO2-neutrale inden 2025.

Varmeplan Hovedstaden 2 pegede på, at omstillingen fra kul og gas til bio-

masse vil være det vigtigste virkemiddel mod at opnå CO2-neutralitet i 2025.

I det igangværende Varmeplan Hovedstaden 3 er der særligt fokus på at ana-

lysere mulighederne for samspil mellem fjernvarmesystemet og et fremtidigt

elsystem med stigende mængder vind.

2.3 Frederiksbergstrategien

Frederiksbergs kommunalbestyrelse vedtog i september 2012 en overordnet

strategi for kommunens samlede udvikling. Strategien er baseret på fire te-

maer:

• Klimabyen for fremtiden,

• Vidensbyen,

• Destination hovedstaden og

• Livskvalitet i hverdagen.

Fælles for udviklingsarbejdet i de kommende år inden for de fire temaer er, at

investeringer skal understøtte hinanden og der skal tilstræbes tværgående

sammenhæng og synergi. Dette skal gerne ske i partnerskaber, samarbejder

og dialog, hvor der satses på bæredygtige løsninger, som rummer både mil-

jømæssige, økonomiske og sociale hensyn i en samlet bæredygtig løsning.

Disse principper gælder også den strategiske energiplanlægning og realiserin-

gen af denne. Under temaet ”Klimabyen for fremtiden” ønsker Frederiksberg

at afprøve og demonstrere nye innovative energi- og klimaløsninger, som

skaber bedre livskvalitet for borgerne og som er særligt egnede i tætte byom-

råder som Frederiksberg.

Frederiksberg ønsker som nævnt tidligere at bidrage til Danmarks uafhængig-

hed af fossile brændsler i 2050, og Frederiksbergs indsats vil ifølge Frederiks-

bergstrategien fokusere på energieffektivisering af den eksisterende byg-

ningsmasse og vedvarende energi.

Helt konkret peger Frederiksbergstrategien på følgende handlinger:


”Stille ambitiøse miljøkrav til nybyggeri samt fremme energirenove-

ring og integration af vedvarende energi i den eksisterende bygnings-

masse, herunder gennemføre demonstrationsprojekter om energire-

novering af bevaringsværdige bygninger.

Gennemføre energirenovering af den kommunale bygningsmasse

igennem et målrettet, strategisk energisamarbejde (Frederiksberg ES-

CO).

Fremme vedvarende energi i energiforsyningen via kommunens re-

præsentation i relevante forsyningsselskaber og via samarbejder med

andre kommuner, Region Hovedstaden m.fl.

Styrke rådgivningsindsatsen over for borgere og erhverv om energi-

og klimavenlig adfærd.”

Dertil kommer, at bedre muligheder for gang, cykling og offentlig transport

kan understøtte ”aktivitet, bevægelse og det sociale møde i forbindelse med

både offentlige og private byrum” for både lokale beboere og erhvervsdriven-

de samt udefrakommende gæster. De nye metrostationer byder på en unik

mulighed for at gentænke dele af byrummet og det samlede transportnet-

værk. Det samme gælder klimatilpasningsarbejdet, som i disse år tager fart.

Ifølge strategien ønsker Frederiksberg at udvikle en ny arkitekturpolitik for

Frederiksberg og styrke Frederiksbergs særlige identitet. Dette vil være en

velegnet lejlighed til også at tænke energimæssige aspekter ind i både den

eksisterende og nye bygningsmasse. Ca. en tredjedel af virksomhederne på

Frederiksberg er vidensvirksomheder, og ønsket fra Frederiksbergs side er, at

styrke samspillet mellem kommune, erhverv og uddannelsesinstitutioner,

gerne omkring de konkrete opgaver, som Frederiksberg står overfor.


3 Referencen for Frederiksberg

Scenarieanalyser er her anvendt til at give forskellige bud på Frederiksbergs

udvikling frem til 2030 og 2050. Scenarierne anvendes til at belyse, hvordan

Frederiksberg Kommune kan nå sine fremtidsmål, som bl.a. omfatter følgen-

de:

At understøtte den nationale omstilling til en bæredygtig energi

(Energivision 2050),

At nedbringe CO2-emissionen indenfor kommunegrænsen med 35% i

2020 i forhold til 2005, samt

At sikre velfærd for borgere og erhverv i Frederiksberg Kommune

(som angivet i Frederiksbergstrategien).

Der er til brug for udarbejdelsen af Frederiksbergs strategiske energiplan for-

muleret og analyseret tre fremtidsscenarier for 2030, hvoraf det ene udgør

referencen (se Figur 12) plus et perspektivscenarie for 2050. I Reference 2030

er det forudsat, at ”man gør, som man plejer”. Bio 2030 fokuserer udelukken-

de på en omstilling af forsyningsværker til biobrændsler, mens Flex 2030 om-

fatter en mere gennemgribende ændring af forsyningsstrukturen samtidig

med mindre en reduktion i energiforbruget. Perspektivscenariet for 2050 byg-

ger videre på elementerne i Flex 2030 scenariet og støtter op om det langsig-

tede nationale mål om et el- og transportsystem baseret på vedvarende ener-

gi.

Figur 12: Fire fremtidsscenarier er analyseret.

Balance 2011

Reference 2030

Bio-omstilling 2030

Fleksibilitet 2030

Perspektiv 2050

Fokus for lokal indsats


Figur 13 viser kort hovedantagelserne omkring udviklingen i de fire fremtids-

scenarier.

Scenarie Forbrug Forsyning af

el og fjernvarme

Transport

Reference

2030

Udvikling som lands-

gennemsnit, baseret

på Energistyrelsens

energifremskrivning

2012.

Besluttede omstillinger fra

kul og gas til biomasse ind-

går, men fortsat kulanven-

delse på to kraftvarmevær-

ker. Gradvis omstilling af

elforsyningen mod VE.

Øget efterspørgsel på

transport og gradvist

mere effektive køre-

tøjer. Begrænset

introduktion af nye

teknologier og driv-

midler.

Bio 2030 Som i referencen. De to resterende kraftvar-

meværker i hovedstadsom-

rådet omstilles også til bio-

masse. Gradvis omstilling af

elforsyningen mod VE

Som i referencen.

Flex 2030 Øget lokal indsats for

besparelser, særligt

bygningsrenoveringer

(20% varmebesparel-

ser i eksisterende

byggeri).

Mere strukturel omstilling af

fjernvarmeforsyningen med

væsentlig produktion på bl.a.

varmepumper, solvarme og

geotermi og sæson varme-

lagre.

Trafikdæmpende

foranstaltninger og

mere gang, cyklisme

og kollektiv trans-

port, højere andel af

køretøjer på nye

drivmidler såsom el

(20%) og gas (10%) i

personbiler.

Perspektiv

2050

Markant lokal og nati-

onal indsats for at

reducere energifor-

bruget. Reduktion i

varmeforbruget med

35% i eksisterende

byggeri.

Styrkelse af virkemidlerne i

Flex 2030-scenariet.

Kraftig omstilling til

elbaseret transport-

system (70% i per-

sonbiler) suppleret af

grøn gas og flydende

biobrændstoffer.

Figur 13: Hovedantagelser i hvert af de tre fremtidsscenarier for 2030 samt perspektivscenarie 2050.

Referencescenariet for Frederiksberg er opstillet for at tydeliggøre, hvad der

driver energi- og CO2-udviklingen, samt hvilke udfordringer kommunen vil stå

overfor i fremtiden. Dermed bliver det muligt senere at kunne pege på områ-

der, som Frederiksberg Kommune kan påvirke aktivt, og hvordan disse bedst

prioriteres.


3.1 Metode

Referencescenariet er en fremskrivning af historiske tendenser kombineret

med den forventede effekt af allerede planlagte og vedtagne tiltag, og har

således en ”fugle i hånden” eller ”business-as-usual” tilgang.

Udarbejdelsen af referencescenariet starter med en fremskrivning af behovet

for energitjenester opgjort på forbrugssegment og slutanvendelse, hvorefter

endeligt energiforbrug og bruttoenergiforbrug fastlægges og slutteligt den

relaterede CO2-emission.

Planerne for den fremtidige udvikling i de tværkommunale energisystemer i

hovedstadsområdet præger referencescenariet i væsentlig grad. Her indgår

inspiration fra resultaterne fra Varmeplan Hovedstaden 1 og 2. Det igangvæ-

rende arbejde omkring Varmeplan Hovedstaden 3 afsluttes dog først i marts

2014. Det skal nævnes, at ambitionen for CTRs varmeleverancer er, at de skal

være CO2-neutrale i 2025.

Referencescenariet for 2030 baserer sig på en række nøgleforudsætninger for

forbrug, forsyning og transport:

Fremskrivningen af el- og varmeforbrug i Frederiksberg er baseret på

Energistyrelsens basisfremskrivning, som er justeret for lokal udvik-

ling.

Fremskrivningen af varmeforsyningen er baseret på allerede vedtagne

eller iværksatte ændringer.

Det antages, at der fortsat fremover ikke er nogen lokal elproduktion i

Frederiksberg bortset fra et meget lille bidrag fra solceller.

Bidraget fra havvindmøller opskrives imidlertid som følge af de natio-

nale planer for udbygningen af havvindmølleparker.

Efterspørgslen på transport i Frederiksberg er fremskrevet ud fra data

fra Københavns Kommune/TetraPlan.

Se mere om forudsætningerne for referencescenariet i Bilag B.

3.2 Forbrug

Udviklingen i elforbruget i husholdninger fremgår af figur 14. Fremskrivningen

udviser en svag stigning over tid, drevet af det øgede antal borgere i kommu-

nen. Elforbruget i handel og service stiger lidt kraftigere, mens energiforbru-

get i industri er forudsat konstant. For husholdninger stiger elforbruget med

7,6% frem til 2030, mens det stiger med 18,5% for handel & service i 2030.


Figur 14: Fremskrivning af Frederiksberg Kommunes elforbrug (TJ) 2011-2035.

Figur 14 og figur 15 viser fremskrivninger af netto-opvarmningsbehovet i hhv.

husholdningerne og handel- & servicesektoren. Faldet i husholdningernes

netto-opvarmningsbehov skyldes dels forventede stramninger i bygningsreg-

lementet med virkning fra 2015 og 2020 svarende til lavenergiklasse 2015 og

bygningsklasse 2020 i BR10. Faldet i husholdningernes netto-

opvarmningsbehov frem til 2020 skyldes således overvejende besparelsesind-

satsen målrettet den eksisterende boligmasse som forudsat i Energistyrelsens

basisfremskrivning (Energistyrelsen, 2012a). Efter 2020 er der i Basisfrem-

skrivningen en svag stigning i netto-opvarmningsbehovet (Energistyrelsen,

2012a). Denne stigning vurderes, at kunne tilskrives nybyggeri.

Netto-opvarmningsbehovet i Frederiksberg i nybyggeri er estimeret på bag-

grund af Frederiksbergs egen befolkningsprognose frem til 2025 (Frederiks-

berg Kommune, 2012d). På baggrund af eksisterende prognoser forudsættes

en stor grad af befolkningsfortætning i kommunen. Hver ekstra beboer tilskri-

ves således kun et areal svarende til 15% af de eksisterende beboeres bolig-

areal. Da nybyggeri samtidig skal leve op til bygningsreglementets energikrav

(som forventes at blive skærpet fremadrettet) medfører befolkningstilvæk-

sten kun en meget begrænset forøgelse af det samlede netto-

opvarmningsbehov. Energistyrelsens Basisfremskrivning er baseret på en ”fro-

zen policy” tilgang.

Samlet set falder netto-opvarmningsbehovet i husholdninger med 8,2% frem

til 2030 i referencen.

Opvarmningsbehovet for handel og service fremskrives efter samme princip-

per som husholdningerne. Dette betyder, at netto-opvarmningsbehovet for


handel og service falder med 8,4% frem til 2030, hvilket ligeledes fastholdes

frem til 2050.

Figur 15: Fremskrivning af netto-opvarmningsbehovet (TJ) i husholdninger 2011-2050.

Figur 16: Fremskrivning af netto-opvarmningsbehovet (TJ) i handel & service 2011-2050.

3.3 Forsyning

Fremskrivningen af el- og varmeforsyning er baseret på allerede vedtagne

eller iværksatte ændringer af den nuværende forsyning. Her sker der et mar-

kant skift fra fossile brændsler, herunder specielt kul, til biomasse allerede fra

2010 til 2015, hvilket skyldes den fuldstændige konvertering fra naturgas til

træpiller på Avedøreværkets blok 2. Dermed øges produktionen på AVV2, og

biomasse fortrænger kulproduktion på andre anlæg. Avedøreværkets blok 1

og Amagerværkets blok 3 antages fortsat at anvende kul i referencen, idet der

ikke foreligger konkrete aftaler om udskiftning af kul med biomasse. Dette er


formentlig en konservativ betragtning, idet pris- og afgiftsforhold (begunsti-

gelse af biomasse) kan gøre disse omstillinger fordelagtige5.

Figur 17 viser fremskrivningen af varmeproduktionen for nedslagsåret 2030,

fordelt på anlægstyper. På grund af den forventede lukning af Svanemølle-

værket og H.C. Ørstedværket er kraftvarmeproduktionen på naturgas udfaset,

mens affald og særligt biomasse spiller end større rolle end i dag. Kraftvarme

på H.C. Ørsted Værket og Svanemølleværket udfases, da anlæggene er ned-

slidte og derfor må lukkes, men også pga. konverteringen af dampsystemet til

vand, hvilket muliggør at en stigende del af produktionen kan leveres fra

Amager- og Avedøreværket.

Figur 17: Fremskrivning af fjernvarmeproduktion (PJ) for 2011 (Base) og nedslagsåret 2030 (Frb REF).

Figur 18 viser fremskrivning af elforsyningen i 2030. Det antages i fremskriv-

ningen, at der fortsat frem mod 2030 ikke etableres nogen lokal elproduktion

inden for Frederiksbergs kommunegrænse. Bidraget fra havvindmøller opskri-

ves imidlertid som følge af de nationale planer for udbygningen af havvind-

mølleparker. I 2030 antages således, at 28% af elforbruget i Danmark produ-

ceres på havvindmøller. Samme andel forudsættes at indgå i Frederiksbergs

elforsyning. Udfasningen af gaskraftvarme og den øgede anvendelse af bio-

masse afspejler sig også i fordelingen af elproduktionen. Desuden ses en øget

5 Efter færdiggørelsen af beregningerne i denne rapport har HOFOR købt Amagerværket af Vattenfall.

HOFOR planlægger at omstille værket til biomasse, hvorved referencen vil lægge sig tættere på biomasse-scenariet.


elproduktion fra affaldskraftvarme, hvilket blandt andet hænger sammen med

at ældre anlæg udskiftes med nye med højere elvirkningsgrad.

Figur 18: Fremskrivning af elproduktion (PJ) for 2011 (Base) og nedslagsåret 2030 (Frb REF).

3.4 Transport

Fremskrivningen af energiforbruget i transportsektoren er udfordret af, at det

foreliggende datagrundlag for trafikarbejde er begrænset.

I rapporten ”Fremskrivning af CO2-emissioner for det geografiske område,

2005-2020” (COWI, 2011) indgik en kortlægning af trafikarbejdet på vej for

perioden 2005-2009, baseret på data fra Frederiksberg Kommune, Vej og

Park. Nyere data har ikke været tilgængelige. Personbiler står for lidt over 300

mio. køretøjs km (kkm) årligt, mens varebiler fylder f.eks. 59 mio. kkm i 2009

og busser 22 mio. kkm i 2009.


Figur 19: Udvikling i trafikarbejdet på vej for perioden 2005-2009. Kilde: ”Fremskrivning af CO2-emissioner for det geografiske område, 2005-2020” (COWI, 2011)

Der foreligger ikke en kortlægning af trafikarbejdet på bane, men Bane Dan-

mark og Dong har opgjort elforbruget i 2009 til hhv. 3536 MWh (S-tog) og

9.591 MWh (Metro). Ifølge Metroselskabets Miljørapport 2010 bruger et me-

tro tog ca. 0,16 kWh/pkm (inkl. belysning af stationer mv.) og et S-tog ca. 27%

mere. Omregnes energiforbruget til pkm fås et samlet transportarbejde på ca.

77 mill. pkm på bane. Ved åbningen af Metro Cityringen i 2018 forventes Me-

troens elforbrug at stige med 50%.

MOVIAs busser har en gennemsnitlig belægning på ca. 10 personer6. Dvs. bus-

sernes transportarbejde kan estimeres til i alt ca. 220 mio. pkm (22 mio. km *

10 pers/bus). En del af busserne kan dog være turistbusser, som har højere

belægning, hvilket estimatet ikke tager højde for. Det skal desuden bemær-

kes, at ifølge DTU transportvaneundersøgelsen udgør transporten med bus

kun 33 mio. pkm. Altså meget markant lavere end trafiktællingerne indikerer.

Dette tal adskiller sig dog fra opgørelsen af vejtrafikarbejdet, da vejtrafikar-

bejdet er baseret på trafiktællinger (kørt på kommunens veje af Frederiks-

bergs egne borgere og andre borgere), mens transportvaneundersøgelsen

belyser borgernes transportarbejde (indenfor og udenfor kommunen).

6 Beregnet ud fra CO2 data fra Miljøregnskab og Q&A på Movias hjemmeside (ca. 1200 g CO2/km per delt

med 119 g/pkm).


Data fra DTU transportvaneundersøgelse peger på, at cyklisme og gang til-

sammen fylder ca. 130 mio. km i alt (gennemsnit for perioden 2006-2011).

Ud fra de tilgængelige data estimeres nedenstående fordeling af persontrans-

portarbejdet (mio. pkm) i kommunen. Biler står for godt halvdelen af person-

transportarbejdet, busser knap 25%, tog ca. 10% og gang og cyklisme ca. 15%.

Særligt data for busser vurderes, at være behæftet med væsentlig usikkerhed.

Figur 20: Fordeling af persontransportarbejdet i kommunen

Der foreligger ikke lokale fremskrivninger af trafikarbejdet, hvorfor det et

valgt at tage udgangspunkt i en analyse TetraPlan har lavet for Københavns

Kommune i 2010, jf. figuren nedenfor (2011= indeks 100). Analysen peger på

at person- og lastbiltrafikken vil stige, mens bustrafikken og kørslen med va-

rebiler vil blive reduceret. Formentligt vil væksten i Frederiksberg være lidt

lavere end i København, hvor der forventes en kraftige befolkningstilvækst.

Fremskrivning


Figur 21: Fremskrivningsfaktor for vejtrafikarbejde ift. 2010 niveauet (Ref: modtaget fra Køben-havns Kommune).

Samlet set forudsættes en stigning på 15% i persontransportarbejdet i refe-

rencen frem til 2030. Pga. idriftsættelse af Metro Cityringen forudsættes bus-

trafikken at blive reduceret med 25%. Bustrafikken forventes at blive overta-

get at Metro (tog), som derudover øget sit passagergrundlag lidt på bekost-

ning af biltrafikken. Gang og cyklismes andel af det samlede transportarbejde

forudsættes at være uændret.

Figur 22: Fremskrivning af persontransportarbejdet i Frederiksberg. Egne vurdering pba. af bl.a. Tetraplans analyser for Københavns Kommune.


Nedenfor ses Energistyrelsens forventninger til udviklingen i trafikarbejde for

personbiler på landsplan og til effektivitetsudviklingen. Denne effektivitetsud-

vikling (grøn linje) er også anvendt til fremskrivningerne. Det fremgår, at fra

2005 til 2030 forventes effektiviteten for personbiler at blive forbedret med

25% (det relative forbrug reduceres fra indeks 100 til indeks 75). Desuden

forudsættes i overensstemmelse med Energistyrelsens fremskrivninger, at

iblanding af biobrændstoffer vil stige til 10% i 2020 og vil blive på det niveau

herefter.

Figur 23: Fremskrivning af energiforbrug, trafikarbejde og energieffektivitet for personbiler (2005 = indeks 100) (Ref: Energistyrelsen).

Nedenfor ses energiforbruget i transportsektoren i 2011 og 2030. Der sker et

fald over perioden som følge af effektivitetsudvikling og iblanding af

biobrændstoffer – samt i mindre grad elektrificering – til trods for en stigning i

det samlede transportarbejde.

Frederiksberg borgernes andel i Danmarks flytransport indgår ikke i beregnin-

gerne. Denne afgrænsning er i overensstemmelse med anbefalingerne i Ener-

gistyrelsens vejledning i strategisk energiplanlægning.

Energieffektivitet og

drivmidler


Figur 24: Fremskrivning af brændstofforbruget (PJ) i transportsektoren for 2011 (Base) og ned-slagsåret 2030 (Frb REF).

3.5 CO2-emissioner

Figur 25 viser CO2-emisionerne for Frederiksberg Kommune for 2011 og 2030.

Langt størstedelen af reduktionen fra 2011 til 2030 sker som følge af ændret

brændselssammensætning på kraftvarmeværkerne, som forsyner Frederiks-

berg med fjernvarme.

I overensstemmelse med Energistyrelsens beregningsmetode til energiregn-

skaber indgår Frederiksbergs andel af energiforbrug og emissioner fra de

kraftvarmeværker, der leverer fjernvarme til Frederiksberg. Der sker en væ-

sentligt reduktion i CO2-emissionen, som skyldes dels skiftet til biomasse, dels

at Frederiksberg krediteres for den øgede elproduktion, der sker fra værkerne,

og den CO2-emission, som elproduktionen fortrænger andre stedet i systemet.

Figur 25 viser desuden meget tydeligt, at den største udfordring på længere

sigt udgøres af transportsektoren.


Figur 25: CO2-emissioner (ton) i 2011 og Referencen 2030. Beregnet med CO2-marginal på 800 g/kWh.


4 Alternative fremtidsscenarier

I det følgende introduceres to alternative fremtidsscenarier for Frederiksbergs

udvikling frem til 2030, nemlig:

Bio 2030 – Her sker en udfasning af kul og naturgas på kraftvarme-

værkerne til fordel for biobrændsler.

Flex 2030 – Her finder der en mere radikal omstilling af forbrug, for-

syning og transport sted som led i en gradvis transformation til et

fleksibelt energisystem baseret på en flerstrenget forsyning af vedva-

rende energi.

Først præsenteres forudsætningerne for de to scenarier side-om-side for ud-

viklingen i forbrug, forsyning og transport, hvorefter resultaterne for disse to

scenarier sammenlignes med udgangspunktet 2011 og Referencen for 2030.

Undervejs redegøres også for forudsætningerne i perspektivscenariet for

2050. Perspektivscenariet for 2050 indeholder samme typer af tiltag som i

fleksibilitetsscenariet, men i større skala

FORUDSÆTNINGER:

4.1 Forbrug 2030

Bio 2030

Biomassescenariet fastholdes på forbrugssiden i forhold til referencescenari-

et. Det vil sige fremskrivningen af forbrug, baseret på Energistyrelsens basis-

fremskrivning korrigeret for en øget befolkningsvækst, høj fortætningsgrad og

mængden af nybyggeri fastholdes i scenariet. Dette betyder en reduktion i

varmeforbrug for husholdninger, handel og kontor på 8,3% samt en stigning i

elforbrug på 12,5%.

Flex 2030

Der regnes i fleksibilitetsscenariet med markant flere energibesparelser i den

eksisterende bygningsmasse, og således et markant lavere netto-

opvarmningsbehov. Med udgangspunkt i SBi’s fremskrivninger af varmebe-

sparelser ved løbende bygningsrenovering frem til 2050 (SBi 2013) vælges en

fremskrivningstakt, som ligger mellem business-as-usual og det mest optimi-

stiske kombinationsscenarie med skærpede krav til bygningsmassen jvf.

Tekstboks 1.


SBi’s scenarier for energirenovering af eksisterende bygninger

SBi’s business-as-usual scenarie tager udgangspunkt i de komponentkrav, som findes i Byg-

ningsreglement 2010 (BR10) i forbindelse med renovering/udskiftning af bygningskomponen-

ter. De energibesparende foranstaltninger implementeres i den takt, som bygningskomponen-

terne står over for en renovering/-udskiftning som følge af deres alder, og såfremt det eksiste-

rende isoleringsniveau ikke opfylder kravene i BR10. Desuden forudsættes, at 80% af det berør-

te areal for tag og ydervægge bliver efterisoleret i henhold til BR10s krav. Dette svarer således

omvendt til, at 20% af det berørte areal ikke bliver opgraderet på grund af tekniske, arkitekto-

niske eller økonomisk rentable forbehold.

Det mest optimistiske kombinationsscenarie belyser den samlede effekt ved en stramning af

kravene til klimaskærmen (kombination af skærpede krav til loft/tage, til ydervægge og til

vinduer). Dette er suppleret med installation af mekanisk ventilation med varmegenvinding i

forbindelse med renovering/udskiftning af tagdækning på skrå tage.

Generelt knækker forbruget for alle scenarier omkring 2037, hvilket skyldes, at på dette tids-

punkt er alle vinduer opgraderet svarende til kravene til vinduer i 2020, og at der derfor ikke

opnås yderligere besparelser uden stramninger af kravene eller udvikling af vinduernes energi-

mæssige ydeevne.

Udvikling i netto-energiforbrug til rumopvarmning og varmt brugsvand i SBi’s scenarier for

energirenovering (SBi, 2013). Business-as-usual forudsætter, at 80% af det berørte areal for tag

og ydervægge bliver efterisoleret, når bygningskomponenterne alligevel står over for en renove-

ring/-udskiftning på grund af deres alder. De resterende 20% antages ikke at blive energirenove-

ret pga. tekniske, arkitektoniske eller økonomisk forhold.

Tekstboks 1. Beskrivelse af Scenarie A og det mest optimistiske kombinationsscenarie (kombina-tion af A1, A2, A3 og A4) i SBi, 2013: ”Varmebesparelser ved løbende bygningsrenovering frem til 2050”.

Fremskrivningerne for eksisterende byggeri i den seneste SBi rapport (2013)

angiver en reduktion på mellem 17% og 24% i 2030 og mellem 29% og 41% i

2050. Frederiksberg har en omfattende ældre – og bevaringsværdig byg-


ningsmasse, hvilket ikke taler for en fuldstændig gennemførsel af BR10. Om-

vendt peger analyserne i Bilag D på, at potentialet for at gennemføre varme-

besparelser er større i Frederiksberg end for den gennemsnitlige bygnings-

masse i Danmark.

Der er således argumenter, som taler for både en højere og en lavere renove-

ringstakt på Frederiksberg. For at tage hensyn til dette er der valgt at anvende

et niveau imellem disse to yderpunkter. Dette betyder, at der regnes med en

besparelse på 20% i 2030 og 35% i 2050 (perspektivscenariet) i den samlede

bygningsmasse i forhold til 2011.

4.2 Forsyning 2030

Bio 2030

Hovedændringen i biomassescenariet i forhold til referencescenariet er en

fuldstændig omstilling fra fossile brændsler til biobrændsler på de kraftvar-

meværker, som forsyner hovedstadsområdet med fjernvarme. I referencesce-

nariet er kun medtaget omstilling af værker, som i dag er endeligt besluttet,

hvorimod biomassescenariet også forudsætter omstilling på Avedøreværkets

blok 1 og Amagerværkets blok 3.

Tabellen nedenfor viser forskellen på scenarierne mht. brændselsanvendelsen

på de centrale kraftvarmeværker i hovedstadsområdet. Fordelingen af varme-

forsyningsteknologier og brændsler er fastlagt med inspiration fra resultater-

ne fra Varmeplan Hovedstaden (fase I og II) 7.

7Resultaterne fra Varmeplan Hovedstaden I og II er tilgængelige på www.varmeplanhovedstaden.dk .

Se bl.a. rapporten: Varmeplan Hovedstaden 2 ”Handlemuligheder for en CO2-neutral fjernvarme”, CTR, VEKS og KE September 2011 (s.32 og 34)..

http://www.varmeplanhovedstaden.dk/


Teknologi 2011 Ref

2030

Bio

2030

Flex

2030

Perspektiv

2050

Biomasse KV 26% 44% 65% 56% 35%

Kul KV 21% 21% 0% 0% 0%

Naturgas KV 22%

Affald 23% 29% 29% 24% 24%

Sol Ca. 0% 0% 0% 3% 6%

Geotermi Ca. 0% 1% 1% 9% 18%

Varmepumpe 0% 0% 0% 6% 13%

Elpatron 0% 0% 0% 0% 1%

Spidslastkedel (naturgas) 8% 4% 4% 0% 0%

Spidslastkedel (bio) Ca. 0% 0% 0% 3% 3%

Figur 26: Den procentvise fordeling af produktionsteknologier og brændsler i de centrale kraft-varmeværker i hovedstadsområdet, der er udslagsgivende for forsyningen på Frederiksberg i de forskellige scenarier. KV = Kraftvarme. Fordelingen af varmeforsyningsteknologier og brændsler er fastlagt med inspiration fra resultaterne fra Varmeplan Hovedstaden (fase I og II) 8.

I referencen udgør varmeproduktion fra affaldsanlæggene ca. 10 PJ i 2025 ud

af en samlet produktion på ca. 34 PJ. I fleksibilitetsscenariet antages den sam-

lede produktion fra forbrændingsanlæggene at blive reduceret til 8 PJ- ud fra

en forudsætning om, at der sker en forøget udsortering af plast og biomasse.

Graden af udsortering vil afhænge af de berørte kommuners ressourceplaner,

dvs-de kommuner, der leverer affald til Amager Resurse Center (tidligere

Amagerforbrændingen), Vestforbrænding og KARA Novoren.

Den politiske aftale om etableringen af nye ovn hos Amager Resurse Center

forudsætter en reduktion i mængden af husholdningsaffald til forbrænding

per indbygger med 30% i København, hhv. 20% (øvrige interessent kommuner,

herunder Frederiksberg) frem til 2030. Dette udlignes dog af højere indbyg-

gertal, så de samlede mængder til forbrænding inkl. erhvervsaffald ifølge afta-

len vil ligge stabilt på ca. 400.000 ton årligt frem til 2030. Det er samtidig af-

talt, at der skal ske en markant udsortering af plast fra affaldsstrømmen, hvil-

ket ifølge aftalen skal reducere CO2-udledningen fra værket med 40%9.

I fleksibilitetsscenariet anvendes på den baggrund en CO2-emissionsfaktor for

affald, der er 40% lavere end i dag – dvs. emissionsfaktoren reduceres fra 34

kg/GJ til 20 kg/GJ. Den lave faktor anvendes også i perspektivscenariet.

8Resultaterne fra Varmeplan Hovedstaden I og II er tilgængelige på www.varmeplanhovedstaden.dk .

Se bl.a. rapporten: Varmeplan Hovedstaden 2 ”Handlemuligheder for en CO2-neutral fjernvarme”, CTR, VEKS og KE September 2011 (s.32 og 34).. 9 Kilde: ”Aftale af 31. august 2012 mellem interessentkommunerne om affaldsforbrændingskapacitet og

styrket genanvendelse i I/S Amagerforbrændings opland”. Se: http://www.frederiksberg.dk/~/media/eDoc/1/3/5/1353371-1366927-1-pdf.ashx


http://www.frederiksberg.dk/~/media/eDoc/1/3/5/1353371-1366927-1-pdf.ashx


Fælles for alle tre 2030 scenerier (Ref, Bio og Flex) er, at oliefyr antages at

være udfaset helt i den individuelle opvarmning. Dog er antallet af bygninger

med oliefyr så begrænset, at det ikke påvirker energibalancen væsentligt.

Bioscenariet og Flex-scenariet forudsætter desuden, at halvdelen af det nu-

værende olieforbrug i industrien (Novozymes) konverteres til biomasse.

Lynettefællesskabet indgik i august 2012 en aftale med HOFOR, der vil resul-

tere i mere klimavenlig bygas. Den overskydende mængde biogas fra Lynette-

fællesskabets nye energieffektive slamforbrændingsanlæg, vil fra sommer

2013 blive udnyttet til produktion af bygas i stedet. Biogassen vil erstatte ca.

30% af det nuværende naturgasforbrug til produktion af bygas. Bygas har ikke

været genstand for særlig analyse i scenarierne, men der er potentiale for at

øge produktionen af biogas på Lynetten yderligere samt ved bioforgasning af

den grønne fraktion af husholdningsaffaldet. I både biomasse- og fleksibili-

tetsscenarierne regnes der således med, at bygasproduktionen omstilles, så-

ledes at brændslet vil overgå til 100% biogas.

Flex 2030

Fleksibilitetsscenariet forudsætter en mere strukturel omstilling af energisy-

stemet til lavere ressourceforbrug (dvs. færre brændsler) og større fleksibili-

tet. Der etableres store varmepumper, foretages en væsentlig udbygning med

solfangere, geotermi og varmelagre. Omstillingen sker bl.a. for at reducere

anvendelsen af biomasse, som kan forventes at blive en mere knap ressource i

fremtiden. Der er ikke taget stilling til placeringen af de nye produktionsan-

læg, men disse vil formentligt – som det er tilfældet i dag – primært ligge uden

for kommunen.

I fleksibilitetsscenariet antages desuden, at en mindre del af forsyningen er

baseret på affaldsforbrænding (sammenlignet med Referencen og Biomasse-

scenariet). Den mindre andel skyldes en antagelse om en højere grad af ud-

sortering af plastfraktioner til genbrug samt en større udsortering af biomas-

se.

I fleksibilitetsscenariet forudsættes endvidere omstilling af spidslastanlæg fra

naturgas og olie til bioolie og fast biomasse. Valget mellem bioolie og fast

biomasse vil afhænge af en økonomisk optimering og plads og adgangsforhold

Anlæg til fast biobrændsel er dyrere i investering og mere pladskrævende,

men billigere i drift, sammenlignet med anlæg på bioolie.

Individuel opvarmning

Biogas til bygas


Fordelingen af varmeforsyningsteknologier og brændsler er som nævnt fast-

lagt med inspiration fra resultaterne fra Varmeplan Hovedstaden (fase I og

II)10. Der er ikke inden for dette projekts rammer foretaget systemanalyser af

kraftvarmesystemet i hovedstadsområdet. Der henvises i forbindelse til analy-

searbejdet i forbindelse med Varmeplanhovedstaden, fase III.

4.3 Transport 2030

Bio 2030

I biomassescenariet forudsættes samme udvikling som i referencescenariet.

Flex 2030

I fleksibilitetsscenariet antages personpersontransport i Frederiksberg i højere

grad at ske på cykel (og gang) eller vha. offentlige transportmidler, særligt

banetransport. Samtidig forudsættes en samlet lavere vækst i transportarbej-

det, således at stigningen i 2030 reducerestil 5% mod 15% stigning i referen-

cen.

I alt reduceres biltrafikken med godt 20% sammenlignet med i dag, mens

transportarbejdet udført med cykel/gang øges med 25% i forhold til i dag.

Transportarbejdet udført med bus forudsættes at være lavere end i dag (ca.

15%), fordi passagerne flytter til banetransport, men dog højere end i refe-

rence.

Perspektivscenariet for 2050 forudsætter at det samlede persontransportar-

bejde at være stabiliseret på 2011 niveau. Samtidig øges andelen af bane-

transport yderligere på bekostning af bustransport.

10

Resultaterne fra Varmeplan Hovedstaden I og II er tilgængelige på www.varmeplanhovedstaden.dk

Transportmidler og ud-

vikling i transportarbej-

de



Figur 27: Fordelingen af persontransportarbejdet i scenarierne (mio. pkm).

Med hensyn til drivmidler antages situationen at udvikle sig ens i reference-

og biomassescenarierne. Den grundlæggende antagelse i fleksibilitetsscenari-

et er derimod, at el- og gasdrevne køretøjer har fået et gennembrud inden for

let trafik (primært eldrift) og tung trafik (primært gasdrift). Det skal under-

streges, at en sådan udvikling kan understøttes af lokale tiltag, men at man

formentlig vil være afhængig af, at nationale virkemidler og en positiv interna-

tional udvikling særligt i forhold til elbiler.

Elbiler er den ”ultimative” løsning, fordi elbilerne kan forsynes fra et bredt

spektrum af energikilder, herunder havvind som er en næsten ubegrænset

ressource i Danmark. Derudover har elbiler en betydeligt bedre energiudnyt-

telse, og energilagring kan ske i batterier (eller kemisk via brint eller metanol).

Elbilerne har imidlertid ikke fået det gennembrud, man havde håbet på, hvil-

ket hænger sammen med, at elbilerne stadig er væsentligt dyrere i investering

end konventionelle køretøjer og desuden har en begrænset rækkevidde.

I et ambitiøst fremtidsforløb for Frederiksberg må man dog regne med, at

eldrevne køretøjer vil spille en nøglerolle på den lange bane. Det store gen-

nemslag kan eventuelt komme fra de såkaldte plug-in hybrid, der fungerer

som elbiler ved korte afstande og i bykørsel, men medbringer en benzinmo-

tor, som forlænger rækkevidden. Udbredelsen af plug-in hybrider vil være

mindre følsom over for udviklingen i batteriernes ydeevne og pris.

Drivmidler


Gas som drivmiddel

Økonomi for forskellige transportdrivmidler

Energistyrelsen har belyst den samfundsøkonomiske konkurrencedygtighed af forskellige

alternative drivmidler i rapporten ”Alternative drivmidler”1. Rapporten peger på, at naturgas

(og biogas) er økonomisk set er de mest attraktive alternativer til benzin og diesel på kort sigt.

Det skyldes naturgas er billigere end diesel og benzin og at meromkostningen til f.eks. tryk-

tanke for en gasdrevet bil er begrænset. Elbiler er i dag noget dyrere end benzin og diesel,

hvilket hænger sammen omkostningen til batterier samt det forhold at elbiler produceres i

mindre serier. Forventningen er dog, at der vil ske betydelige reduktioner i omkostningerne

for især elbiler, således at de allerede i 2020 kan være konkurrencedygtige med benzin og

diesel.

Biobrændstoffer (bioethanol og biodiesel) er i dag dyrere end deres fossile modstykker og

forventes at vedblive med at være det fremadrettet selvom differencen mellem bioethanol og

benzin forventes at blive indskrænket over tid.

Figur 28: Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med transport i personbil (kr./km) for forskellige drivmidler: Kilde: Rapport ”Alternative drivmidler vers. 2.1”, Energistyrelsen 2013.

Elbiler er i dag begunstiget ved, at de ikke skal svare registreringsafgift og der gives en meget

betydelig rapport på elafgiften. Ud fra et privatøkonomisk perspektiv kan en større elbil, der-

for allerede i dag være konkurrencedygtig med benzin eller dieselalternativet


Naturgas har potentiale for op til 23% lavere CO2-emission - men med dagens

teknologi reduceres denne gevinst, fordi dieselmotorer har en højere virk-

ningsgrad. På længere sigt vil det være muligt at udnytte den opbyggede in-

frastruktur til distribution af biogas og andre VE-gasser, som forventes at kun-

ne produceres med lavere energitab end flydende biobrændstoffer. Biogas

kan i princippet tilføres ved fysisk opgradering til naturgasnettet eller via certi-

fikatsystemer.

Gasdrift er ikke en ultimativ løsning som elbiler, men til gengæld vil gasdrift

kunne implementeres på kort sigt med ingen eller begrænsede meromkost-

ninger – og samtidigt bidrage til en diversificeringen af vejtransportens energi-

forsyning.

En analyse udført af Ea Energianalyse i 2012 for HMN11 vurderer, at gasdrift er

mest interessant for køretøjer med et forholdsvist stort energiforbrug. Gas-

drevne køretøjer er billigere i drift, men dyrere i investering end diesel- og

benzinalternativerne. På grund af de lavere brændstofpriser og behovet for ny

infrastruktur, giver det mest mening at introducere gas i den tunge transport,

hvor brændstofforbruget udgør en relativt større omkostning, end den gør for

personbiltransporten.

Et overblik over de overordnede antagelser vedrørende transportudviklingen i

de forskellige fremtidsscenarier findes i Figur 29.

11

”Roadmap for anvendelse af gas i transportsektoren” (Ea Energianalyse, 2012)

Overordnede antagelser


Transportkategori

Behov og niveau af alternative drivmiddel

Ref 2030 og

Bio 2030 Flex 2030 Perspektiv 2050

Private personbi-

ler (inkl. taxa)

Biltrafikken stiger med

ca. 20% .

2030: 0,5% el og 0%

gas, 10%

biobrændstof.

Stigningen i biltrafik begræn-

ses til et par procent til fordel

for cyklisme, offentlig trans-

port og gang.

2030: 20% el, 10% gas; 10%

biobrændstof.

Ca. samme niveau som i dag.

2050: 70% el og 15% gas, 15%

biobrændstof.

Tung trafik inkl.

varebiler

Ca. 10% stigning.

2030: 10%

biobrændstof.

Fastholdes på nuværende

niveau.

2030: 10% el, 20% gas, 10%

biobrændstof.

Fastholdes på nuværende ni-

veau.

2050: 40% el og 30% gas, 30%

biodiesel.

Busser

Faldende bustrafik

bl.a. som følge af mere

metro.

Samme niveau som i referen-

ce.

2030: 25% el og 75% gas

(50/50 biogas) (kun offentlige

busser).

Yderligere faldende –

passagerne søger mod bane.

2050: 75% el og 25% gas og

lineært i mellemtiden.

Bane

(metro og S-tog)

(100% el)

Stiger pga. ringmetro-

en.

Yderligere udbygning med

metro i Fasanvejslinjen. Yder-

ligere stigning tager trafik fra

korte personbil- og busture

100% el.

Yderligere udbygning med me-

tro. Yderligere stigning tager

trafik fra korte personbil- og

busture

100% el.

Figur 29: Overordnede antagelser vedrørende transportudviklingen i fremtidsscenarierne.

RESULTATER

4.4 Fremtidsbilleder 2030 og 2050

I det følgende vises hovedresultater fra scenarierne:

Endelige energiforbrug fordelt på brændsler

Fjernvarmeproduktion fordelt på brændsler,

Elproduktion fordelt på brændsler og

Bruttoenergiforbrug fordelt på brændsler og CO2-emission fordelt på

brændsler.

Det endelige energiforbrug betegner den energi, der leveres til forbrugerne i

form f.eks. fjernvarme, el og transportbrændstoffer.

Endelig energiforbrug


Det endelige energiforbrug udgør i udgangspunktet i 2011 lidt over 6 PJ. I re-

ferencen reduceres det til ca. 5,6 PJ bl.a. som følge af de indregnede varme-

besparelser og højere brændstofeffektivitet for køretøjer i transportsektoren.

I Flex-scenariet reduceres det endelige energiforbrug yderligere til ca. 5 PJ,

som konsekvens af de yderligere varmebesparelser (reduktion i fjernvarme-

anvendelsen) og tiltagen i transportsektoren (reduktion i olieforbruget). I per-

spektivscenariet ses en stigning i elforbruget i forhold til i dag, pga. elektrifice-

ring af transportsektoren. Anvendelse af biomasse øges ligeledes, hvilket især

skyldes den øgede anvendelse af biobrændstoffer.

Figur 30: Det endelige energiforbrug i 2011, og de tre scenarier for 2030 samt perspektivscena-riet 2050

Nedenfor ses fjernvarmeproduktion i 2011, og de tre scenarier for 2030 samt

perspektivscenariet 2050. Varmebesparelserne i det eksisterende byggeri

betyder, at fjernvarmeproduktion falder i alle scenarier og mere i fleksibili-

tetsscenariet 2030 og perspektivscenariet 2050, hvor der forudsættes en for-

øget indsats i forhold til varmebesparelser.

Fjernvarmeproduktion


Figur 31: Fjernvarmeproduktion i 2011 og de tre scenarier for 2030 samt perspektivscenariet 2050.

Tilsvarende sammenlignes nedenfor elproduktionen i scenarierne. Desuden

vises elforbruget i de samme scenarier. I både reference- og biomassescenari-

et for 2030 overstiger elproduktionen det lokale elforbrug, hvilket hænger

sammen med at Frederiksberg ”modtager” et større bidrag fra havvindmøller

og samtidigt fastholder høj kraftvarmeandel i forbindelse med fjernvarmepro-

duktion. I fleksibilitetsscenariet matcher produktionen forbruget, som er lidt

højere end i referencen, pga. den begyndende elektrificering af transportsek-

toren og øget anvendelse af el til fjernvarmeproduktion på varmepumper og

geotermianlæg. I perspektivscenariet for 2050 stiger elforbruget yderligere

pga. den betydelige eldrift i transportsektoren kombineret med yderligere

elanvendelse til fjernvarmeproduktion. Scenariet forudsætter, at den nationa-

le havvindudbygning forstærkes yderligere – som forudsat i f.eks. Klimakom-

missionens scenarier – således, at elforbrug og -produktion også her matcher

hinanden.

Elproduktion


Figur 32: Elproduktion fordelt på brændsler i 2011, og de tre scenarier for 2030 samt perspektiv-scenariet 2050. Elforbruget, inkl. nettab, er vist med sort streg.

Det samlede bruttoenergiforbrug i Frederiksberg er i udgangspunktet (2011)

opgjort til ca. 7 PJ. I reference- og biomassescenariet sker der et svagt fald

frem mod 2025, mens reduktion er mere markant i fleksibilitetsscenariet, hvor

bruttoenergiforbruget reduceres til ca. 5,3 PJ svarende til en reduktion på ca.

24%. Reduktion skyldes dels det højere niveau af energibesparelser inden for

særligt opvarmning, men også at transportsektorens energiforbrug reduceres

som følge af en stærkere rolle til den kollektive trafik og cyklisme samt en

større andel elbiler, som er mere energieffektive. I perspektivscenariet redu-

ceres brændselsforbruget yderligere pga. omstilling til eldrift i transportsekto-

ren og den øgede anvendelse af vindkraft til elproduktion og brændselsfri

teknologier til fjernvarmeproduktion (varmepumper, geotermi og solvarme).

Bruttoenergiforbrug


Figur 33: Bruttoenergiforbrug 2030 (PJ) for hvert af de fire scenarier, opgjort på energikilder.

Figur 34 viser CO2-emissionen for de fire scenarier. Allerede i referencen fal-

der emissionen fra ca. ca. 350.000 ton i 2011 til 170.000 t i 2030. Faldet sker

langt overvejende som følge af omlægningen i el- og varmeforsyningen hvor

emissionen falder fra ca. 210.000 ton til 70.000 ton. I både biomasse- og flek-

sibilitetsscenarierne står transportsektoren derfor tilbage som den langt stør-

ste bidragsyder til det energirelaterede CO2-udslip i Frederiksberg. Selv i refe-

rencen forventes transportens emissioner at falde lidt fra i dag til 2030 (2050)

som følge af, at køretøjsparken gradvist udskiftes til mere brændstofeffektive

modeller og pga. tilsætningen af biobrændstof. Effektivitetsudviklingen opve-

jes dog delvist af, at trafikken forventes at stige noget.

I 2050 er det blot el- og varmeforsyningen, som bidrager med CO2, ca. 15.000

ton, som skyldes, at der fortsat regnes med et vist fossilt bidrag fra affald som

brændsel.

Samlet set er der kun moderat forskel på CO2-emissionen i Bio 2030 og Flex

2030. I Bio 2030 bidrager transport med ca. 85.000 ton, men ”netto-eksport”

af el med en høj andel af vedvarende energi kompenserer for transportens

emission, så den samlede emission lander på ca. 50.000 ton. I Flex 2030 bidra-

ger transport kun med knap 50.000 ton. Den samlede emission i Flex 2030

bliver ca. 65.000 t. Beregningen forudsætter, at den marginale el, som for-

trænges i elsystemet, er baseret på kulkraft (800 g/kWh). I 2030, hvor energi-

systemet i højere grad er omstillet til vedvarende energi, kan den forudsæt-

ning diskuteres. Anvendes i stedet en emissionsfaktor på 400 g/kWh for den

marginale el øges CO2-emissionen i referencen og bioscenariet med ca. 40-

CO2-emission


45.000 ton. Flex-scenariet og Perspektiv scenariet er stort set i elmæssig ba-

lance og påvirkes derfor ikke af en ændring i CO2-marginalen for el.

Til sammenligning kan nævnes, at Frederiksbergs 2020-mål for CO2 er at nå

ned på 324.000 ton – bemærk dog, at dette tal er udledt under lidt andre for-

udsætninger for beregning af emissionsniveauet end metoden anvendt i den

viste figur.

Figur 34: CO2-emission (ton) for hvert af de fire scenarier, opgjort på sektor. Kategorierne husholdninger, industri, handel og service samt transport viser emissionen fra individuelle energiforsyninger, mens kategorien el- og fjernvarmeproduktion viser emissionen fra den kol-lektive energiforsyning. Der er anvendt en CO2-marginal på 800 g/kWh i 2011 samt i 2030.


5 Udviklingsmål og virkemidler

Kommunen har flere roller, som er af betydning for mulighederne for aktivt at

påvirke udviklingen på energiområdet. I nogle tilfælde har kommunen direkte

mulighed for at påvirke handlinger, mens kommunen i andre tilfælde må af-

stedkomme, at andre hovedaktører handler i overensstemmelse med kom-

munens visioner og strategier.

Kommunens forskellige roller omfatter kommunen som:

Virksomhed,

Ejer eller medejer af forsyningsselskaber /servicevirksomhed (f.eks.

Frederiksberg Forsyning, CTR, Amager Ressourcecenter, Metroselska-

bet og MOVIA),

Godkendelses- og planmyndighed,

Katalysator/formidler, der faciliterer andres handling,

Oplysning af borgere inklusive erhverv.

Graden af direkte indflydelse varierer afhængigt af rollen. Dette er søgt illu-

streret i Figur 35 nedenfor.

Figur 35: Illustration af kommunens indflydelsessfærer.

Kommunens muligheder for i praksis at påvirke den energimæssige udvikling

er i høj grad afhængige af kommunens profil – ikke bare energimæssigt, men

også en lang vifte af andre forhold såsom befolkningssammensætning, øko-

nomi, erhvervsprofil, ressourcer og tilstødende kommuner.

Statusopgørelsen for 2011 og referencescenariet 2030 for Frederiksberg præ-

senteret i kapitel 1 og 3 giver et indblik i, hvor der skal sættes ind for at påvir-

ke CO2-udslippet og ressourceforbruget i en retning, der er i overensstemmel-

Kommunen som virksomhed

Ejer af forsyningsselskaber

Myndighed

Partnerskaber og facilitering

Oplysning af borgere

Kommunens rolle i stra-

tegisk energiplanlægning


se med visionen for Frederiksbergs samlede udvikling, præsenteret i fleksibili-

tetsscenariet og perspektivscenariet. Næste skridt er at overveje, hvilke vir-

kemidler, der kan tages i brug, og i hvilket tempo.

I det følgende beskrives hovedvirkemidlerne, som kommunen har til rådighed

for at præge udviklingen inden for de tre områder forbrug, forsyning og trans-

port. Hovedvirkemidlerne kategoriseres i forhold til kommunens primære

roller, vel vidende at kommunen også kan have flere sekundære roller.

Virkemiddellisten er bl.a. baseret på resultatet af diskussionerne fra et internt

temamøde i forvaltningen d. 23. januar 2013 med repræsentanter fra Frede-

riksberg Forsyning, Vej & Park samt Bygge, Plan & Miljø. En samlet oversigt

over hovedvirkemidlerne, og hvilken i kapacitet Frederiksberg Kommune kan

agere, findes sidst i kapitlet.

Bemærk, at mulighederne, som virksomheden Frederiksberg Kommune har

for at ”feje for egen dør” i forbindelse med f.eks. indkøb af apparater, trans-

portmidler og renovering af egen bygningsmasse, ikke er eksplicit med på

listen. Dette hænger sammen med, at energiforbruget i virksomheden Frede-

riksberg Kommune udgør en relativt lille procentdel af det samlede energifor-

brug i det geografiske område, og at det er det samlede forbrug i det geografi-

ske område, der er fokus på i den strategiske energiplanlægning.

5.1 El- og varmeforbrug

Udfordringen

Energieffektivisering og energibesparelser er et vigtigt redskab til at under-

støtte et skift fra fossile brændsler i energiforsyningen til vedvarende energi.

El- og varmeforbruget omfatter forbrug til samt elektriske apparater, ude-

/indebelysning, elektriske apparater, køling/ventilation samt rumopvarmning

og varmt brugsvand.12

Energiforbruget til belysning og elektriske apparater bestemmes af valget af

teknologi i indkøbssituationen og den efterfølgende anvendelse. Behovet for

indendørsbelysning påvirkes af bygningernes udformning og indretning. Be-

lysning har udover selve lyset også andre funktioner såsom at bidrage positivt

til det æstetiske visuelle udtryk, sikkerhed og fornemmelse af tryghed. Særlig

interessant er også behovet for køling/ventilation, hvilket påvirkes af andet

elektrisk udstyr samt indretningen og funktionen af den pågældende bygning.

12

Bemærk, at udskiftning af oliefyr behandles som del af forsyningen.


F.eks. er behovet for køling/ventilation af serverrum stærkt afhængigt af val-

get af placering og teknologivalg13.

Bygningsmassen energiforbrug kan påvirkes i valget af de enkelte bygnings-

elementer og den daglige drift og adfærd i bygningerne. Bygningers anvendel-

se – særligt erhvervsbygninger og offentlige bygninger – forbliver langt fra den

samme over tid. Dette har betydning for mulighederne for optimal energi-

mæssig indretning og drift. F.eks. kan ventilationssystemet oprindeligt være

designet til en helt anden anvendelse af bygningen, end den der findes i dag.

Ligeledes sætter arkitektoniske trends deres præg på tidens valg og bliver en

integreret del af byens udtryk. Nye tider byder på nye funktioner og teknolo-

giske muligheder, som ikke nødvendigvis med lethed kan realiseres fuldt ud i

den historiske bygningsmasse.

Elbesparelser

Der er et stort potentiale for at reducere elforbruget til apparater og belysning

i husholdninger og erhvervene. RISØ DTU vurderer at potentialet på kort sigt

udgør i størrelsesordenen 25-50%14. Det er imidlertid vanskeligt at opgøre

omkostningerne ved at indfri potentialet. Energieffektive apparater er ikke

nødvendigvis dyrere end andre apparater, men ofte vælges et nyt apparat

ikke ud fra energiforbruget, men for udseendet og funktionaliteten etc. I Kli-

makommissionens analyse blev ekstra energieffektivisering af elapparaterne

prissat til en gennemsnitspris på 40 øre/kWh sparet i husholdningerne og til

50 øre/kWh for kontorer og offentlige institutioner15.

Elbesparelser i husholdninger og erhverv er især styret af udbuddet (eksistens

og tilgængelighed) af energieffektive apparater, hvilket kommunen kun har

begrænset indflydelse på. Niveauet for elapparaternes energieffektivitet præ-

ges i udstrakt grad af mål og standarder på EU-niveau og nationalt niveau. De

kommunale virkemidler i forhold til elbesparelser er mindre oplagte. Frede-

riksberg Kommune kan rette sin opmærksomhed mod sit eget forbrug som

virksomhed samt oplyse borgere og erhverv om behovet og mulighederne for

effektivisering. Kommunen kan ligeledes samarbejde med f.eks. handelstands-

foreningen til at følge trop og sikre borgerne let adgang til energieffektivt

udstyr og løsninger. Der kan bl.a. hentes inspiration fra de kampagner og pro-

jekter, som er gennemført i regi af andre kommuner såsom Sønderborgs ”Pro-

ject Zero”.

13

Læs mere på http://www.buildvision.dk/pdf/gode_raad_om_elbesparelser_i_serverrum.pdf 14

”Energiforbrug og besparelser i bygninger” (RISØ DTU, 2010). 15

”Baggrundsnotat om referenceforløb A og fremtidsforløb A” (RISØ DTU og Ea Energianalyse, 2010)

Virkemidler til at frem-

me elbesparelser

http://www.buildvision.dk/pdf/gode_raad_om_elbesparelser_i_serverrum.pdf


Varmebesparelser

Varmebesparelser kommer ikke over en nat. Historisk er det relative energi-

forbrug til opvarmning – nettoenergiforbruget per m2 - faldet med 0,63% om

året for perioden 1980-2010 (egen analyse af data i Energistyrelsen, 2011a).

Anvendes de 0,63% som fremskrivningsfaktor fremadrettet, kan energiforbru-

get til opvarmning estimeres til at være reduceret med ca. 13% i 2030 og 25%

i 2050. I en fremskrivningssammenhæng vil man kunne argumentere for både

stærkere og svagere reduktionsforløb end det historiske. Energistyrelsens

basisfremskrivning, som har en ”frozen policy” tilgang, angiver en reduktion

for hele bygningsmassen (og indeholder således også nybyggeri) på 5,3% i

2030 (Energistyrelsen, 2012a), mens de tidligere beskrevne fremskrivninger

for eksisterende byggeri foretaget af Statens Byggeforskningsinstitut (SBi,

2013) angiver en reduktion på mellem 17% og 24% i 2030 og mellem 29% og

41% for 2050.

For et stærkere reduktionsforløb taler, at energipriserne er stigende, og at der

er et stærkt fokus på energibesparelser i dag, som understøttes af en række

virkemidler, bl.a. skrappe krav til nybyggeri og renoveringer og energiselska-

bernes spareforpligtelser. For et svagere forløb taler, at en stor del af de mest

oplagte og billigste besparelsespotentialer formentlig allerede er høstet.

Økonomisk er der meget vundet ved at gennemføre besparelser i forbindelse

med planlagte renoveringer og nybyggeri. Hvis en bygning netop er blevet

renoveret, kan det vare længe, inden der igen investeres i forbedring af f.eks.

bygningens klimaskærm og større installationer. Det er derfor relevant at kob-

le sig på den naturlige renoveringstakt, så muligheder ikke forspildes (kaldet

”lock-in”) og at meromkostningen ved effektiviseringen holdes på et mini-

mum.

Et af de vigtigste nationale virkemidler til at påvirke energiforbruget er ener-

gidistributionsselskabernes energispareforpligtelse, som er ca. 3% om året fra

2015. Frederiksberg Fjernvarme A/S nuværende forpligtelse er 85 TJ (fra 2015

113 TJ), men der er ikke lovmæssige krav om at indfri forpligtelsen lokalt. Fre-

deriksberg Fjernvarme A/S har indgået aftale med en ekstern aktør, som for-

midler besparelser fra større besparelsesprojekter i industrien. Dette sikrer

ifølge Frederiksberg Fjernvarme A/S, at administrationsomkostninger i forbin-

delse med opfyldelsen af forpligtelsen begrænses (idet administrationsom-

kostningerne er højere ved håndtering af mange små besparelser end nogle få

store). Borgere, som selv henvender sig med besparelsesprojekter, kan få

Kommunale virkemidler

til at fremme varmebe-

sparelser


tilskud. Anvendes forpligtelsen til realisering af lokale besparelser, kan den

være en vigtig løftestang for en begrænsning af forbruget i Frederiksberg. Det

kan dog være en udfordring i og med, at de billigste besparelser ofte findes i

industrien, som Frederiksberg ikke har meget af, og ikke i f.eks. renovering af

bygningsmassen.

Indsatsen inden for bygningseffektivisering kunne f.eks. struktureres via en

strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. Strategien

kunne udvikles i dialog med hovedaktørerne inden for området, så der skabes

ejerskab, og selve strategiarbejdet kommer til at udgøre en integreret del af

erfaringsudvekslingen. Ambitionen kunne være at gøre det let at sikre energi-

effektivitetsforbedringer i bygningsdesign og renoveringsprojekter – og at

demonstrationsprojekter via målrettet erfaringsopsamling og erfaringsdeling

– fører til gentagelse og bliver til konventionelle løsninger.

En meget stor del af bygningsmassen i Frederiksberg, ca. 5816%, er bevarings-

værdig, hvilket udgør en særlig udfordring. Disse bygningers energiforbrug er

vigtig for det samlede energiregnskab og en særskilt udredning af det energi-

mæssige besparelsespotentiale ved respektfuld renovering vil kunne give et

mere præcist grundlag for en eventuel udarbejdelse af en samlet renoverings-

strategi.

Mulige elementer i en energirenoveringsstrategi:

Kortlægge det tekniske og økonomiske potentiale, herunder særlig

undersøgelse af energisparemulighederne i bevaringsværdige bygnin-

ger.

Aktivt opsøge energirenoveringsprojekter i forbindelse med bygge-

sagsbehandlingen.

Gøre borgere og erhverv opmærksomme på potentialer og mulighe-

der, samt facilitere særlige projekter f.eks. via fælles udbud.

Gennemføre demonstrationsprojekter

Fremme erfaringsudveksling og

Undersøge muligheder for at finansiere energirenovering via energi-

besparelsesforpligtelser

Det skal nævnes, at netværket for energirenovering – som består af aktører i

byggesektoren –i slutningen af maj 2013 præsenterede et ”Initiativkatalog til

regeringens strategi for energirenovering”. Med inspiration fra kataloget vil

regeringen udarbejde en samlet strategi for energirenoveringen af den eksi-

16

Oplyst af Frederiksberg Kommunen, inkluderer ca. 1,3% fredede bygninger.

Strategi for energireno-

vering af den eksiste-

rende boligmasse

National energirenove-

ringsstrategi


sterende bygningsmasse inden udgangen af 2013. Det anbefales, at udarbej-

delsen af en Frederiksberg strategi afventer regeringens udspil.

Skal alle eksisterende bygninger i Frederiksberg gennemgå en fuld energire-

novering før 2050 (37 år), svarer dette til ca. 160 bygninger per år, forudsat at

der er ca. 6.000 bygninger i Frederiksberg Kommune (baseret på DST, 2011).

Bygningsreglementet inklusive planlagte stramninger vil sikre, at byggeriet

opføres med lavt energiforbrug. Her kan Frederiksberg Kommune sørge for

opfyldelse af kravene og specificere særlige krav for udvalgte områder i lokal-

planen.

Figur 36 præsenterer et overblik over kommunens hovedvirkemidler til på-

virkning af forbrug. Nogle af disse vil indgå som elementer i en egentlig byg-

ningsstrategi.

Virkemiddel – Forbrug MYN FS/SV PF OPL

Spareforpligtelse realiseres i Frederiksberg X

Strategi for effektivisering af den nye og den eksi-

sterende bygningsmasse X

Målrettet erfaringsopsamling og -udveksling X X

Nybyg – skærpede krav X

Eksisterende bygninger – byggesagsbehandling X

Eksisterende bygninger – opmærksomhed X

Målrettet og opsøgende oplysning X

Fælles udbud / stordrift X

Udvikling og demonstration X

Figur 36: Hovedvirkemidler og primære kommunale roller ved påvirkning af forbrug. MYN = Myndighed, FS/SV = Forsyningsselskab/servicevirksomhed, PF = Partnerskaber og facilitering, OPL = Oplysning af borgere og erhverv.

Fokusemne: Økonomi i bygningsrenoveringer

I det følgende præsenteres et overslag over varmebesparelsespotentialet i de

eksisterende bygninger inden for Frederiksbergs kommunegrænse og investe-

ringsomkostningen forbundet med realiseringen af en del af dette potentiale.

Formålet er at tydeliggøre, hvilke bygningstyper og aktører det er vigtigt at

adressere, og antyde hvad der skal tages i brug for at realisere en del af be-

sparelsespotentialet for disse.

Analysen er baseret på oplysninger fra rapporten ”Danske bygningers energi-

behov i 2050”, udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) i 2010.


SBi-rapportens potentialevurdering er baseret på data fra energimærknings-

ordningen, som er ekstrapoleret til den samlede danske bygningsmasse på

baggrund af informationer fra Bolig- og Bygningsregistret (BBR) og Danmarks

Statistik. På baggrund heraf er der opstillet modeller af fem bygningskategori-

er inden for ni tidstypiske byggeperioder, som bygningerne fremgår i dag.

Hver periode repræsenterer en byggeskik eller skærpede energikrav i de gæl-

dende bygningsreglementer. Dernæst er energiforbruget til varme og varmt

vand i bygningerne beregnet. Efterfølgende er der foretaget en beregning af

bygningernes energiforbrug på baggrund af tre forskellige scenarier for gen-

nemførelse af energiforbedringer af klimaskærmen, ventilation med varme-

genvinding og solvarmeanlæg til varmt brugsvand, frem mod 2050. Scenarie A

antager en reduktion af energiforbruget på 52%. For de enkelte bygningsele-

menter, er følgende andel antaget forbedret: Ydervægge 50%, lofter 75%,

gulve 50%, vinduer 75%, varmt brugsvand 50%, ventilation 75/50%17

Her opstilles et antal scenarier for energirenovering af bygningsmassen frem

til 2050 og de relaterede omkostninger. Energiforbrug og besparelsespoten-

tialer er estimeret ud fra kendskabet til hvilke bygningstyper, der er i kommu-

nerne og hvornår bygningerne er opført. Beregningerne er baseret på generel-

le data for Danmark (landsgennemsnit) og ikke den faktiske energimæssige

tilstand af bygningerne i Frederiksberg Kommune, da oplysninger om denne

ikke har været tilgængelige. Se mere om beregningerne i bilag D.

I Figur 37 er det samlede energiforbrug (TJ/år) til opvarmning og varmt vand i

2012 beregnet for Frederiksbergs bygninger. Det ses bl.a., at en meget stor

andel af varmeforbruget findes i etageboliger bygget i perioden 1850-1930,

nemlig 47% (grønne felter).

Energiforbruget er i alt opgjort til ca. 3.040 TJ, hvilket matcher udmærket med

det målte forbrug til opvarmning på i alt ca. 3190 TJ (5% difference).

17

For byggeperioderne 1999-2006 og efter 2007 er der anvendt en lidt lavere forbedringsandel for ventila-tion medvarmegenvinding og solvarmeanlæg, da andelen der allerede har dette installeret antages at være større.


Periode Parcelhuse Rækkehuse Etagebolig Kontor/Handel I alt

Før 1850 24 2

2 3 31

1850-1930 51 39

1.422 152 1.663

1931-1950 31 13

447 90 581

1951-1960 5 1

117 51 175

1961-1972 2 -

134 89 225

1973-1978 1 0

80 14 95

1979-1998 0 0

136 65 202

1999-2006 - 0

15 21 37

2007- 0 0

10 20 31

I alt 114 56

2.364 506 3.040

Figur 37: Beregnet energiforbrug (TJ/år) til opvarmning og varmt brugsvand 2012 i Frederiks-berg Kommune. Bygninger med status som fredet samt bygninger uden varmeinstallation er fratrukket. Kilde: BBR data fra Frederiksberg Kommune samt SBi 2010.

Figur 38 nedenfor viser et overslag over besparelsespotentialet, baseret på

SBi (2010). Etageboliger bygget før 1951 (grønne felter) udgør tilsammen et

potentiale på 1.145 TJ/år, hvilket svarer til 62% af det samlede potentiale.

Samlet set for alle bygninger eksklusiv fredede bygninger samt bygninger

uden varmeinstallation kan der spares 58% i forhold til varmeforbruget i 2012.

Det er lidt højere end det generelle besparelsesniveau i scenarie A. Det hæn-

ger sammen med bygningssammensætningen i Frederiksberg, hvor der er en

forholdsvis stor andel bygninger med højt energiforbrug og dermed et større

besparelsespotentiale.



Før 1850

11

1

1

1 14

1850-1930

23 19

866

91 999

1931-1950

15

7

268

55 346

1951-1960

3

1

71

31 106

1961-1972

1 -

83

51 135

1973-1978

0

0

51

8 59

1979-1998

0

0

84

39 123

1999-2006 -

0

8

10 18

2007-

0

0

6

11 17

I alt

54 27

1.438

298 1.816

Figur 38. Beregnet energisparepotentiale (TJ/år) Frederiksberg Kommune baseret på SBI-scenarie A, ekskl. øget elforbrug til ventilation. Bygninger med status som fredede samt bygnin-ger uden varmeinstallation er fratrukket. Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistik samt SBi 2010.

Betragter man det relative energibesparelsespotentiale er det generelt større

inden for etageboliger og kontor/handel opført mellem 1850 og 1998.


Før 1850 45% 45% 52% 54% 46%

1850-1930 46% 47% 61% 60% 60%

1931-1950 50% 50% 60% 62% 60%

1951-1960 47% 50% 61% 61% 60%

1961-1972 46% - 62% 57% 60%

1973-1978 47% 51% 63% 58% 62%

1979-1998 45% 47% 61% 59% 61%

1999-2006 - 36% 50% 47% 48%

2007- 42% 42% 59% 53% 55%

I alt 47% 48% 61% 59% 60%

Figur 39. Beregnet energisparepotentiale i procent i Frederiksberg baseret på SBI-scenarie A, ekskl. øget elforbrug til ventilation. Bygninger med status som fredet eller bevaringsværdige samt bygninger uden varmeinstallation er fratrukket. Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistik samt SBi 2010.

Figur 40 viser merinvesteringen (de marginale investeringsomkostninger) for-

bundet med realiseringen af varmebesparelsespotentialet i forbindelse med

den almindelige forbedring og vedligeholdelse af bygningerne inden for hver

kategori. De billigste besparelser findes i de nyere bygninger, men de dyreste


generelt findes i parcelhuse opført frem til 1978. Flere forskellige faktorer

spiller ind i forhold til hvilke bygningstyper og opførselsperioder, som er bil-

ligst at renovere. For nyere bygninger er der færre energibesparelser at hente,

og de tiltag som er mulige f.eks. udskiftninger af vinduer er billigere end f.eks.

efterisolering af ydervægge. Opgørelserne skal fortolkes med dette in mente.

Generelt peger beregningerne på, at de billigste potentiale ligger i de nye eta-

geboliger. Disse boliger udgør imidlertid en forholdsvis lille del af bygnings-

massen på Frederiksberg. Her vil de store potentialer kunne hentes i de ældre

etageboliger, hvor omkostningerne er en del højere, men dog lavere end om-

kostningerne i parcelhuse.

Periode Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Kontor/Handel

Før 1850 4.444 2.778 4.167 3.611

1850-1930 4.444 2.778 3.611 3.611

1931-1950 3.889 2.500 3.056 2.500

1951-1960 4.167 2.500 2.778 2.778

1961-1972 5.000 3.056 2.500 2.778

1973-1978 5.556 3.333 2.222 3.056

1979-1998 4.444 2.778 2.222 2.222

1999-2006 2.778 2.222 2.222 2.500

2007- 2.222 2.500 2.222 2.222

Figur 40: Marginal investeringsomkostning ekskl. moms (kr./GJ) i SBI-scenarie A. Kilde: SBi 2010.

Derudover varierer energispareomkostningen for de enkelte energisparetiltag

for de forskellige bygningsanvendelser. For efterisolering af ydervægge skyl-

des dette f.eks., at der er meget forskellige isoleringsniveauer som udgangs-

punkt, og det påvirker varmebesparelsen. Da startomkostningen for efteriso-

lering af ydervæggen er konstant vil energispareomkostningen afspejle, hvor-

dan varmebesparelsen pr. mm isolering falder i takt med at denne øges.

Det opgjorte besparelsespotentiale ovenfor er ikke udtryk for en økonomisk

optimering. I forbindelse med Klimakommissionens analyser blev der opstillet

en omkostningskurve for varmebesparelser baseret på SBi’s data og analyse.

Det ”optimale” varmebesparelsesniveau vil afhænge af prisen på at producere

fjernvarme i fremtiden. Denne omkostning er i efterfølgende kapitel 5.2, be-

regnet til i størrelsesordenen 140 kr./GJ (privatøkonomisk an forbruger), eller

hvad der svarer til ca. 50 øre/kWh. Dette niveau indikerer, at det vil være ren-

tabelt at gennemføre varmebesparelser på 30%. (ca. 60 PJ varmebesparelser

på landsplan). Altså væsentligt mindre besparelse end der indgår i SBI’s scena-

rie A.


Den samfundsøkonomiske varmeproduktionsomkostning er noget lavere og

ligger på ca. 40 øre/kWh afhængigt af scenarie, hvilket peger på et lavere

samfundsøkonomisk besparelsespotentiale på i størrelsesordenen ca. 20%.

Det skal bemærkes, at der kan være en række ”non-energy” benefits ved at

gennemføre varmebesparelser i form af eksempelvis bedre komfort for bru-

gerne af bygningerne, hvilket sammenligningen ikke tager højde for.

Figur 41: Omkostningskurve for varmebesparelser i danske bygninger (annuiseret omkostning ved 5% rente). Det samlede energiforbrug til opvarmning udgør ca. 200 PJ 45% besparelse i bygningsmassen (89 PJ) kan nås ved en marginal omkostning på 1,40 kr./kWh, 35% (70 PJ) ved 0,60 kr./kWh og 15% (30 PJ) ved 0,35 kr./kWh. Omkostningsvurderingen, forudsætter at varme-besparelserne gennemføres som en del af øvrig renovering – ellers vil de være betydeligt dyrere. Kilde: ”Baggrundsnotat om referenceforløb A og fremtidsforløb A”, RISØ DTU og Ea Energiana-lyse, september 2010.

Opsamling på analyse af energirenoveringspotentiale

Analysen peger på, at det relative energirenoveringspotentiale kan

være lidt større i Frederiksberg end i landet som helhed.

Det største potentiale i absolut energi er ikke overraskende idenfor

etageboliger opført mellem 1850 og 1950.

Energirenovering af bevaringsværdige bygningerne kan udgøre en

særlig udfordring.

Det økonomiske potentiale – set fra boligejerens perspektiv ligger på i

størrelsesordenen 30%. Fra et samfundsøkonomisk perspektiv kun på

20%. Beregningen forudsætter, at energibesparelserne gennemføres

som led i den løbende renovering. Beregningen er ikke tillagt værdi af

bedre komfort efter isoleringen.

25% 35% 15%


5.2 Fremtidig fjernvarmeforsyning

Frederiksberg Forsyning køber i dag, som nævnt tidligere, sin fjernvarme fra

CTR, Centralkommunernes Transmissionsselskab.

Den fremadrettede varmepris vil afhænge af en række forhold herunder væ-

sentligst udviklingen i brændselspriser, økonomiske incitamenter (afgifter og

kvoter og tilskud), den fremtidige sammensætning af varmeproduktionsappa-

ratet (teknologivalg) og reguleringen af varmeprisen herunder fordelingen af

kraftvarmefordelen mellem el- og varmesiden.

Produktionsomkostningerne til fjernvarme afhænger af den anvendte tekno-

logi til varmeproduktionen. I den langsigtede varmeproduktionsomkostnings-

pris indgår kapitalomkostninger, drift og vedligeholdelsesomkostninger,

brændselsomkostninger CO2-kvoteomkostninger, afgifter og indtægter fra

elsalg (inkl. eventuelt tilskud).

I forhold til forbrugeren skal der hertil lægges omkostninger til drift af fjern-

varmenettet og dækning af tab i fjernvarmenettet. Dertil kommer kapitalom-

kostninger til udvidelse af fjernvarmenettet.

Nuværende regulering

Fossile brændsler og el, der anvendes til produktion af varme, er afgiftsbelagt,

hvorimod biobrændsler historisk set har været fritaget for afgifter. Værkerne

får dermed et indirekte tilskud for at anvende biomasse. Dertil kommer, at

brændsler, der medgår til produktion af el, ikke er afgiftsbelagt. I stedet er

afgifterne pålagt elforbruget hos slutbrugeren.

Med Energiaftalen fra marts 2012 er dog indført den såkaldte forsyningssik-

kerhedsafgift, bl.a. for at hindre det provenutab, staten ellers ville opleve som

konsekvens af omstillingen fra afgiftsbelagte fossile brændsler til afgiftsfrie

brændsler som biomasse. Forsyningssikkerhedsafgiften træder i kraft i 2013

(for biomasse senest 2014) og pålægges al rumvarme, både fossilt- og bio-

massebaseret. Afgiften stiger gradvist frem mod 2020.

For at fremme elproduktion baseret på vedvarende energikilder gives desu-

den et tilskud på 150 kr./MWh el til biomassekraftvarme og ren elproduktion

på biomasse.

I Energiaftalen blev det desuden besluttet at ændre varmeforsyningsloven, så

centrale kraftvarmeproducenter og fjernvarmeselskaber nu kan aftale, hvor-


dan den afgiftsmæssige fordel ved at skifte fra fossile brændsler til biomasse

fordeles mellem de to parter. Omstillingen fra fossile brændsler til biomasse

på de centrale kraftværker er godt i gang, og der er næppe tvivl om, at bio-

masse i lang tid vil spille en vigtig rolle i den centrale kraftvarmeproduktion i

Danmark. I hovedstadsområdet er Amagerværkets blok 1 allerede omstillet til

biomasse, og der er indgået en aftale om fuldstændig omstilling af Avedøre-

værkets blok 2 til træpiller. Det er sandsynligt, at de resterende blokke på

Amagerværket (blok 3) og Avedøreværket (blok 1) omstilles til biomasse. Der-

udover undersøger HOFOR muligheden for at etablere et nyt biomassekraft-

værk, som formentlig vil basere sig på træflis.

Omkostningerne ved at producere fjernvarme

For at give et indledende overblik over økonomien i de forskellige teknologier,

som indgår i de tre fremtidsscenarier for 2030, er der gennemført en bereg-

ning af varmeproduktionsomkostninger. Der er taget udgangspunkt i Energi-

styrelsens seneste brændselsprisforudsætninger (2030 priser) samt teknologi-

data fra Energistyrelsens Teknologikatalog. I beregningen indgår en kvotepris

på 220 kr./ton18. Det er vigtigt at bemærke, at beregningen forudsætter fuld

kraftvarmefordel til varmesiden, svarende til at varmeselskaberne ejer pro-

duktionsanlæggene.

Figur 42 nedenfor viser en sammenligning af selskabsøkonomien for teknolo-

gierne inklusiv gældende afgifter og tilskud. Varmeproduktionsomkostninger-

ne er blandt andet afhængige af driftstiden på de forskellige anlæg, da

driftstiden, og dermed varmeproduktionen, er afgørende for, hvor stor en

varmemængde de faste omkostninger i form af kapitalomkostninger og faste

drifts- og vedligeholdelsesomkostninger kan fordeles over. Det vil derfor være

de kapitaltunge teknologier med lave variable omkostninger, der leverer

grundlast og omvendt for spidslastteknologier.

Der er som udgangspunkt regnet med en driftstid på 5.000 fuldlasttimer, hvil-

ket er typisk for anlæg, der dimensioneres til grund- og mellemlastdrift i et

fjernvarmesystem. Spidslastanlæggenes økonomi (kedler på gas, flis og bioo-

lie) er vist med 1.000 driftstimer.

Det fremgår bl.a., at kulkraftvarme, ombygning til biomasse, ny fliskraftvarme

og geotermi har omtrent samme omkostninger på hhv. 115 kr./GJ, mens var-

18

Denne ligger i dag omkring 30 kr./ton.


mepumper har lidt højere produktionsomkostning på ca. 125 kr./GJ, hvilket

bl.a. skyldes betaling af afgifter og eltariffer.

Solvarme ser ud til at kunne være et billigt supplement om sommeren, men

hvis solvarme skal etableres med et sæsonvarmelager, så varme kan leveres

mere fleksibelt over året, bliver varmeproduktionsomkostningen forholdsvist

høj, ca. 140 kr./GJ. Sæsonlagring, i et eller andet omfang, vil formentlig blive

nødvendigt i Hovedstadsområdet, da der allerede er meget overskudsvarme-

produktion fra affaldskraftvarmeanlæg i sommermånederne.

Figur 42: Sammenligning af selskabsøkonomiske omkostninger for forskellige varmeprodukti-onsteknologier i 2030. Indtægter i form af elsalg fra kraftvarmeværker er vist som negative værdier (under y-aksen). Den samlede varmeproduktionsomkostning for hver teknologi er vist med sort streg.

Nedenstående Figur 43 sammenligner de selskabsøkonomiske omkostninger

med en beregning af omkostningerne uden afgifter og tilskud, men inklusiv

CO2-kvoteomkostninger (simpel samfundsøkonomi19). Figuren tydeliggør, at

19

Den samfundsøkonomiske omkostning er opgjort i faktorpriser, og skatteforvridningstabet er ikke bereg-net.


afgifter og tilskud er afgørende for, hvilken varmeproduktionsteknologi der er

mest favorabel på lang sigt.

Uden afgifter og tilskud er kulkraftvarme – med en produktionsomkostning på

ca. 35 kr./GJ – lavere end nogen af de øvrige teknologier. Grunden til at kul er

så billig i den samfundsøkonomiske beregning, skyldes de lave omkostninger

til brændsel, selv når der skal købes CO2-kvoter til 220 kr./ton. Træfliskraft-

varme og geotermi har en produktionsomkostning på ca. 100 kr./GJ, mens

varmepumper ligger lidt lavere på knap 90 kr./GJ. Det ombyggede træpille

kraftvarmeværk har en produktionsomkostning på ca. 115 kr./GJ.

Figur 43: Varmeproduktionsomkostninger i 2030 henholdsvis med afgifter og tilskud (blå søjler) og uden afgifter og tilskud (røde søjler). KV = Kraftvarme.

Sammenligning af teknologier

Kulkraftvarme, biokraftvarme (f.eks. på træflis eller træpiller), geotermi, sol-

varme og varmepumper vurderes at være de centrale teknologier, som sam-

men med affaldskraftvarme, vil være centrale i den fremtidige varmeforsy-

ning. I tabellen nedenfor er foretaget en bredere analyse af de fem teknologi-

er, som i tillæg til den rå omkostningsvurdering i Figur 42 og Figur 43, også ser

på hvilken rolle teknologierne kan spille i det fremtidige energisystem, bidra-

get til forsyningssikkerhed, hvilke øvrige fordele og ulemper (herunder risici)


der er forbundet med dem, og hvilken CO2-effekt de kan forventes at have på

kort og mellem lang sigt – og på lang sigt.

CO2-effekten afhænger i høj grad af, hvilken CO2-emission der er forbundet

med en ændring i elforbrug/-produktion. Dette er et metodisk vanskeligt

spørgsmål at svare på, fordi det bl.a. vil afhænge af, hvilke typer elproduktion-

sanlæg der vil blive udbygget med i den danske energisektor fremadrettet. Ea

Energianalyse har i anden sammenhæng (på baggrund af modelberegninger)

vist, at CO2-emisisonsfaktoren på kort/mellemlang sigt (2020-2030) vil være

høj, fordi man i den periode fortsat vil være i gang med at ”fylde op” med

vedvarende energi i energisystemet. Øget VE-udbygning eller elbesparelser vil

derfor fortrænge fossilt baseret elproduktion. Hvis man forudsætter, at Dan-

mark forfølger sit langsigtede mål om at blive fossilfri, vil der imidlertid på et

tidspunkt indfinde sig en balance, hvor elforbrug og VE-baseret elproduktion

matcher hinanden, og så må elforbrug og VE-udbygning følges ad, og CO2-

faktoren vil nærme sig 0 g/kWh. Resultaterne er her vist med både en højt

CO2-emissionsfaktor på ca. 800 g/kWh og en emissionsfaktor på 0 g/kWh.

På kort og mellemlang sigt vil biomassekraftvarme derfor være den teknologi,

der giver det største CO2-reduktionsbidrag, men varmepumperne pga. elfor-

bruget til at drive dem, medfører en øget CO2-emission i det samlede system.

På lang sigt – når (/hvis) den marginale el – er blevet grøn, vil CO2-effekten af

både biokraftvarme og varmepumpe gå i nul.

Forsyningssikkerheden for alle fem teknologier vurderes at være høj, fordi de

enten baserer sig på lokale ressourcer (sol og geotermi) eller på brændsler,

hvor der er mange leverandører (kul og biomasse). Varmepumper anvender

el, og er dermed afhængige af forsyningssikkerheden i elsystemet, som histo-

risk set har været meget høj i Danmark.

Bortset fra den kulbaserede kraftvarme vurderes alle de øvrige teknologier at

have en rolle i et fremtidigt VE-baseret energisystem. Pga. begrænsninger i

biomasseressourcerne må man forvente, at biomassekraftvarme i stigende

grad vil skulle suppleres med teknologier, der ikke anvender brændsler, såsom

solvarme, geotermi og varmepumper. Eldrevne varmepumper vil desuden i

stigende grad kunne basere sig på vindmølleproduceret el (under forudsæt-

ning af fortsat udbygning) og dermed også bidrage til integrationen af vind.

Kraftvarmeproduktion vil fortsat være vigtig for at kunne levere back-up til

vindkraft i elsystemet. Regulerevnen på nye biomassekraftværker kan øges

CO2-effekt

Forsyningssikkerhed og

robusthed

Teknologiernes rolle i

fremtidens energisystem


ved at etablere dem som såkaldte ”udtagsanlæg” (der kan producere både el

og kraftvarme) og med mulighed for by-pass af dampturbinen (så de også kan

producere ren varme). På længere sigt kan man forestille sig, at grøn gas (bio-

gas, forgasset biomasse o. lign.) gradvist vil erstatte anvendelsen af faste bio-

brændsler. Grøn gas vil kunne udnyttes i motoranlæg eller gasturbiner (og på

sigt måske brændselsceller), som er billigere i indkøb og kan drives mere flek-

sibelt.

Figur 44 viser en oversigt over en række øvrige forhold, der kendetegner de

enkelte teknologier.

Blandt andet kan fremhæves spørgsmålet om biobrændslers bæredygtighed. I

de seneste 20-30 år er der international set kommet fokus på at især skov-

brug, men også landbrug skal foregå på bæredygtig vis. Ønsket om bæredyg-

tighed er især fremkommet på baggrund af, at øget efterspørgsel efter land-

brugsjord og tropiske træprodukter har medført gigantiske tab af skovområ-

der i de tropiske egne. I de allerseneste år er der desuden kommet fokus på

biobrændslers konkurrence med fødevarer (særligt flydende biobrændstof) og

produktionens påvirkning af kulstofbalancen. EU-kommissionen søger at

håndtere problemerne ved at fastsætte fælles bæredygtighedskriterier – og

nye kriterier for faste biobrændsler er således på vej. Usikkerheden omkring

udviklingen i prisen på biomasse kan udgøre en anden usikkerhedsparameter

for biomassekraftvarme. Energistyrelsen gennemfører i 2013 en omfattende

analyse af biomassens rolle i den danske energiforsyning, der må forventes at

give bedre viden om muligheder og udfordringer ved anvendelse af biomasse.

I forhold til geotermi har der været eksempler på projekter, som ikke er lykke-

des pga. boretekniske problemer og højere omkostningerne end planlagt (Vi-

borg) og projekter, som er gennemført, men med omkostninger som er blevet

betydeligt højere end oprindeligt planlagt (Sønderborg)20. Selvom der allerede

er positive erfaringer med udnyttelse af geotermi i hovedstadsområdet, må

der også her vurderes at være en ikke uvæsentlig usikkerhed ved investe-

ringsomkostning og ”performance”.

Endelig kan der være en række udfordringer ved at indpasse varmepumper og

solvarme i energisystemet. En varmepumpe fungerer ved at optage varme-

energi fra sine omgivelser ved et lavt temperaturniveau og aflevere energien

20

”Geotermi-anlæg hænger på millionregning efter ubrugelige undersøgelser” Ingeniøren, 12. juli 2013. http://ing.dk/artikel/geotermi-anlaeg-haenger-pa-millionregning-efter-ubrugelige-undersogelser-110397 Se også www.Viborg-fjernvarme.dk

Øvrige ressourceforhold

og bæredygtighed

http://ing.dk/artikel/geotermi-anlaeg-haenger-pa-millionregning-efter-ubrugelige-undersogelser-110397

http://www.viborg-fjernvarme.dk/


igen ved et højere temperaturniveau gennem anvendelse af drivenergi (typisk

el). Afhængigt af temperaturniveauet for den optagede varme og kravet til

temperaturen for den afleverede varme vil varmeleverancen være 2-5 gange

større end den forbrugte el. Dette forhold kaldes varmepumpens COP faktor

(Coefficient of Performance). Hvis temperaturen f.eks. skal hæves fra 35 °C til

85 °C, kan der opnås en COP på 3–4. For en stor varmepumpe, hvor varmekil-

den enten er jordvarme eller havvand, vurderes det, at der kan opnås en COP

på 2-3.

I Frederiksberg Forsyning er fremløbstemperaturen i fjernvarmens distributi-

onsnet ca. 76 °C om sommeren og ca. 85 °C om vinteren – hvilket er accepta-

belt i forhold forsyning fra varmepumpe – men i transmissionsnettet opereres

med temperaturer på 98/110 °C (sommer/vinter)21. Det er således oplagt, at

varmepumperne placeres, så de leverer direkte til distributionsnettene, for-

udsat at der er egnede varmekilder til rådighed. En tilsvarende udfordring

gælder solvarmeanlæg, som ligeledes leverer ved relativt lave temperaturer.

Desuden er omkostningerne ved etablering og drift af store varmepumper,

der leverer varme ved høje temperaturer, stadig forbundet med nogen usik-

kerhed.

21

Temperaturniveauerne fremgår af Dansk Fjernvarmes Årsstatistik (regneark). http://www.danskfjernvarme.dk/Faneblade/HentMaterialerFANE4/Aarsstatistik.aspx

http://www.danskfjernvarme.dk/Faneblade/HentMaterialerFANE4/Aarsstatistik.aspx


Kul kraftvarme Biokraftvarme

(flis/træpiller)

Varmepumpe

(eldrevet)

Geotermi

(eldrevet) Solvarme

Selskabsøkonomisk

omkostning (kr./GJ) Ca. 120 Ca. 115-120 Ca. 125 Ca. 115

Ca. 60 uden

sæsonlager.

Ca.140 med

større sæsonla-

ger

Samfundsøkonomisk

omkostning (kr./GJ)

(eksklusiv afgifter og

tilskud)

Ca. 35 Ca. 100-115 Ca. 90 Ca. 100 Som ovenfor

CO2-emission (kg/GJ)

kort/mellemlang sigt

(faktor 800 g/kWh)

28

-120 (gennem-

snit af træflis og

træpiller)

77 17 0

CO2-emission (kg/GJ)

på lang sigt (faktor 0

g/kWh)

175 0 0 0 0

Forsyningssikkerhed Høj pga. mange

leverandører

Høj pga. mange

leverandører

Høj (som i el-

systemet)

Høj pga. lokal

ressource

Høj pga. lokal

ressource

Rolle i fremtidens VE-

baserede energisy-

stem

Vil skulle udfases.

Regeringens mål

er, at kul udfases

fra el- og varme-

forsyningen i 2030.

Fortsat vigtig

teknologi, men

da biomasseres-

source er be-

grænset, kan det

på sigt blive

nødvendigt at

supplere med

andre teknologi-

er.

Omlægning vil

understøtte

udfasning af

fossile brænds-

ler.

Omlægning vil

understøtte

udfasning af

fossile brændsler

Omlægning vil

understøtte

udfasning af

fossile brændsler

Øvrige fordele og

muligheder -

Bidrager til at

opretholde

effektbalance

(back-up til

vindkraft). Tek-

nologien er

kendt.

Ingen lokale

emissioner.

Agerer som

fleksibelt elfor-

brug, der kan

aftage vindkraft.

Ingen lokale

emissioner.

Ingen lokale

emissioner.

Øvrige ulemper og

risici Lokale emissioner

Lokale emissio-

ner. Vis usikker-

hed om prisen

på biomasse

fremadrettet.

Bæredygtighe-

den af (visse

typer) biomasse

er omdiskuteret

Begrænsede

erfaringer med

storskala varme-

pumper => usik-

kerhed om inve-

stering.

Levering ved

høje tempera-

turniveauer

forringer virk-

ningsgrad.

Stort investe-

ringsbehov, som

er forbundet

med relativ stor

usikkerhed. Dog

er geotermires-

sourcen i hoved-

stadsområdet

bedre afdækket

end mange

andre steder.

Værdien af

varmen er lav,

fordi anlægget

mest producerer

om sommeren.

Sæsonvarmelag-

ring er dyrt.

Det kan blive en

udfordring at

finde placeringer

i hovedstadsom-

rådet.


Figur 44: Oversigt over kendetegn ved forskellige fremtidige fjernvarmeforsyningsteknologier. Omkostninger er beregnet med 5.000 fuldlasttimer for de første 4 teknologier.

På baggrund af de langsigtede marginalomkostninger for de forskellige tekno-

logier præsenteret i Figur 43 er der beregnet et estimat for en gennemsnits-

varmepris i de tre scenarier i 2030 ud fra de forudsatte produktionsfordelin-

ger. Det skal understreges, at der ikke er tale om en systemberegning baseret

på en driftsoptimering time for time, men en forsimplet beregning, hvor spids-

lastanlæg forudsættes at have en driftstid på 1.000 timer og de øvrige anlæg

en driftstid på 5.000 timer. Beregningen kan således alene anvendes som en

indikation for, hvilke gennemsnitlige varmepriser, der kan forventes i 2030 i

de tre scenarier.

Øvrige forudsætninger for beregningen:

Prisen for biokraftvarme er beregnet som et gennemsnit af prisen for

træflis og træpillekraftvarme.

Prisen for affaldskraftvarme indgår ikke i Figur 38, bl.a. fordi prisen

afhænger af omkostningsfordelingen mellem affalds- og varmesiden. I

beregningen forudsættes prisen for affaldskraftvarme i alle tre tilfæl-

de at være 10% under prisen på biomassekraftvarme.

Biomassebaseret spidslast fordeles ligeligt mellem fliskedel og bioo-

liekedel.

Prisen for solvarme er beregnet inklusive lagermulighed svarende til

50% af produktionen.

Beregningerne viser at, den selskabsøkonomiske varmeproduktionsomkost-

ning er omtrent den samme i tre scenarier, nemlig ca. 120 kr./GJ (se Figur 45).

Den samfundsøkonomiske varmepris ligger derimod ca. 15 kr./GJ lavere i refe-

rencen end de to scenarier, hvilket særligt hænger sammen med den lavere

produktionsomkostning for kul kraftvarme.

Selskabsøkonomisk om-

kostning

Samfundsøkonomisk

omkostning*

Reference 2030 116 89

Bio 2030 116 104

Fleks 2030 118 106

Figur 45: Sammenligning af varmeproduktionsomkostninger i de tre scenarier. * = Beregnet som selskabsøkonomi uden afgifter og tilskud, men inklusiv CO2-kvoteomkostninger. Den samfunds-økonomiske omkostning er opgjort i faktorpriser, og skatteforvridningstabet er ikke beregnet.


For at komme frem til prisen for fjernvarmeforbrugerne tilføjes dels nettab

(7% i distributionsnettet og ca. 0,4% i CTRs net22) samt omkostninger til drift

og vedligehold og afskrivninger af transmissionsnettet. For CTRs net ligger

denne omkostning på ca. 10 kr./GJ23. Omkostningerne til drift af distributions-

nettet forudsættes dækket af Fjernvarme A/S forbrugsuafhængige tillæg. Igen

bør det understreges, at beregningerne ikke tager højde for eksisterende (og

kommende) kontraktforhold mellem varmeproducent og varmeaftagere.

CTRs transmissionstarif indgår ligeledes ikke i den samfundsøkonomiske be-

tragtning, da netomkostningerne antages at være uafhængige af forbruget.

På baggrund af ovenstående forudsætninger estimeres følgende fjernvarme-

forbrugerpriser i 2030:

Fjernvarmepris an forbruger (kr./GJ) (ekskl. moms)

Privatøkonomisk betragt-ning

Samfundsøkonomisk betragtning

Reference 2030 136 97

Bio 2030 136 112

Fleks 2030 138 115

Figur 46: Estimerede fjernvarmepriser (kr./GJ) i 2030 an forbruger. Bemærk, forbehold i tekst. Beregningen kan alene anvendes som en indikation.

Til sammenligning var fjernvarmeprisen 109 kr./GJ (394 kr./MWh ekskl.

momsmoms.)24 per 1. januar 2013 hos Frederiksberg Forsyning. Hertil kom-

mer et forbrugsuafhængigt tillæg på 16 kr. pr. m2 etageareal pr. år. For en

typisk lejlighed med et energiforbrug på et enhedsforbrug på 150 kWh/m2

svarer det forbrugsuafhængige tillæg til 30 kr./GJ (107 kr./MWh).

5.3 Øvrige tiltag inden for el- og varmeforsyning

Affald

Affald spiller en central rolle i fjernvarmeforsyningen i dag, idet mere end 25%

af den samlede fjernvarmeleverance i hovedstadsområdet kommer fra af-

faldsforbrændingsanlæg. På landsplan er affaldsmængderne til forbrænding

historisk set steget kraftigt - i takt med den økonomiske udvikling – men

fremadrettet kan denne udvikling ændre sig pga. øget fokus på genbrug og

genanvendelse af affaldsresursen. Regeringen forventes til efteråret 2013 at

22

Ifølge CTRs Årsberetning for 2011 udgjorde varmetabet 44 TJ ud af et samlet varmesalg på 18.720 TJ, hvilket svarer til 0,4%. NB: Varmetabet varierer betydeligt år for år. 23

For en uddybning af beregningen henvises til ”Energistrategi for Gladsaxe Kommune - Baggrundsrapport” (Ea Energianalyse, 2010). 24

http://www.frb-forsyning.dk/Default.aspx?ID=283

Varmeprisen i dag

http://www.frb-forsyning.dk/Default.aspx?ID=283


udgive en resursestrategi for affald, som vil fastlægge mål for kommunernes

indsats.

I en energiforsyningssammenhæng byder affaldsområdet på særligt to udfor-

dringer:

En stor del af kulstofindholdet i affald er fossilt, hvilket betyder at af-

faldsforbrænding fører til en ikke ubetydelig emission af CO2.

Affaldsforbrændingsanlæggene er ikke særligt fleksible energiproduk-

tionsanlæg, dels fordi affaldet skal forbrændes løbende - pga. miljø-

problemerne forbundet med at lagre husholdningsaffald – dels fordi

affaldsforbrændingsanlæg er meget kapitaltunge, hvilket betyder at

anlæggene bør have en meget høj driftstid. Manglen på fleksibilitet

kan blive en større udfordring i fremtidens energisystem, hvor vind-

kraft spiller en endnu større rolle end i dag.

Selv om den nuværende forbrænding af affaldet sikrer en høj energiudnyttel-

se, kan det ud fra et energiperspektiv give god mening at øge genanvendelsen

af affaldet. F.eks. vil genanvendelse af plastic bidrage til at reducere CO2-

emissionsen fra el- og fjernvarmeproduktion og ligesom øget genanvendelse

vil medføre, at olieforbruget til produktion af ny plastic kan reduceres. Tilsva-

rende vil der være væsentlige energimæssige gevinster ved at genanvende

metal fremfor at udvinde nyt metal, da energi- og resurseforbruget forbundet

med udvindingen kan være meget betydeligt. Udsorteringen af den biologiske

del af affaldet – og efterfølgende omsætning til f.eks. biogas – vil kunne sikre

en mere fleksibel udnyttelse af affaldsresursen.

Frederiksberg Kommunes forslag til Affalds og ressourceplan 2014-2018 inde-

holder et overordnet mål om at nedbringe mængden af husholdningsaffald til

forbrænding med 20% per indbygger i 2030. Dette mål tager afsæt i tidligere

nævnte politiske aftaler om Amager Ressourcecenter (ARC). Målet skal bl.a.

nås via en ny indsamlingsordning for organisk affald og ved at øge indsamlin-

gen af bl.a. glas, papir, plast og metal.

Det skal understreges, at affaldsområdet ikke har været genstand for nærme-

re analyser i projektet.

Lokal elproduktion

Solceller udgør den mest oplagte mulighed for at producere lokal vedvarende

energi Frederiksberg. Kommunen kan fremme solceller både ved selv at etab-

lere solceller på egne bygninger og ved sikre en smidig sagsbehandling, når

borgere og virksomheder søger om godkendelse af anlæg.


Prisen på solcelleanlæg er faldet kraftigt gennem de senere år.

Et mellemstort solcelleanlæg til et parcelhus med en effekt på 4,6 kW og en

årlig produktion på op til 4.270 kWh koster ned til ca. 63.000 kr. inklusiv instal-

lation og eksklusiv moms25 (ca. 14.000 kr./kW). Det giver en årlig produktions-

omkostning på 1,3 kr./kWh inklusiv service ved 5% real rente og 25 års leve-

tid26.

Større anlæg – f.eks. til placering på etageboliger eller erhvervsbyggeri er no-

get billigere, idet anlæggene koster ca. 10.000 kr. per kW. Det svarer til en

produktionsomkostning på blot 80 øre/kWh ved 5% real rente og 25 års leve-

tid.

Tagarealet på det eksisterende byggeri i Frederiksberg er groft estimeret til ca.

1,9 mio. m2 ud fra kendskabet til det samlede etageareal27. Forudsætter man,

at 10% af dette areal er egnet til placering af solceller – dette er muligvis højt

sat da en stor del af etagearealet er på bevaringsværdige bygninger - vil solcel-

lerne i alt kunne producere ca. 31.000 MWh eller godt 110 TJ svarende til 9%

af det nuværende elforbrug.

Ea Energianalyse har i et tidligere studie undersøgt erfaringer med mini- og

mikro-vindmøller i Danmark såvel som i udlandet, herunder med henblik på at

belyse bl.a. projekt- og samfundsøkonomi28. I undersøgelsen blev det konklu-

deret, at erfaringer med mini-vindmøller fra Danmark, USA, England og andre

steder viser, at den faktiske elproduktion ofte er væsentligt lavere end den

forventede produktion. Dette skyldes ofte, at forventningerne til middelvin-

den ikke har været realistiske. Produktionsomkostningerne blev i studiet vur-

deret til ca. 3-5 kr. pr. kWh, hvilket er ca. 4 gange mere end produktionsom-

kostningerne for solceller. Dertil kan der væsentlige udfordringer med støj og

arkitektonisk indpasning af mini/mikro vindmøller.

Elproduktion fra vedvarende energi uden for kommunen

Alternativt til lokal VE produktion kan kommunen fremme elproduktion base-

ret på vedvarende energi uden for kommunen. Det kunne f.eks. være land-

vindmøller i andre kommuner eller investeringer i havvindmølleprojekter.

25

Baseret på oplysninger fra Energi Midt. http://www.energimidt.dk/privat/solceller/solceller-og-priser/priser . Omkostning til service estimeret til 1000 kr./år. 26

Beregnet på baggrund af 5% real rente og 25 års levetid. 27

Etagebyggeri antages i gennemsnit at være på 4 etager mens parcel og rækkehuse antages at være 1,5 etage. 28

”Minivindmøller i København” (Ea Energianalyse 2009)

Solcelle økonomi

Solcelle produktionspo-

tentialet

Mini-og mikro-

vindmøller

http://www.energimidt.dk/privat/solceller/solceller-og-priser/priser

http://www.energimidt.dk/privat/solceller/solceller-og-priser/priser


Investeringerne kan f.eks. ske via et særskilt forsyningsselskab. Samfundsøko-

nomisk ville disse investeringer ofte være billigere end f.eks. solceller, og sel-

skabsøkonomisk kan de også være attraktive. Den samfundsøkonomiske pro-

duktionsomkostning for en havvindmølle er således ca. 65 øre/kWh i dag – og

omkostningen forventes at falde til ca. 55 øre/kWh frem mod 2020. For land-

vindmøller er produktionsomkostningen i dag ca. 40 øre/kWh29.

Køb af ”grøn strøm” indebærer, at kommunen betaler en merpris for sit

strømforbrug mod, at andre investerer i ekstraordinær elproduktion baseret

på vedvarende energi. Koblingen til Frederiksberg Kommune er ikke så direk-

te, som ved etablering af lokal elproduktion eller ved investering i konkrete

projekter uden for kommunen. Fordelen kan være, at en ekstern aktør kan

sikre billigere investeringer i vedvarende energi, end hvis kommunen selv

skulle etablere et investeringsselskab.

Frederiksberg Kommune køber allerede i dag en del af sin el, som grøn strøm

(produktet GlobalEnergi fra SEAS/NVE som er udviklet i samarbejde med

Danmarks Naturfredningsforening30). Som handlemulighed er køb af ”grøn

strøm”, da også mest relevant for kommunen som virksomhed, da kommunen

ikke handler el på vegne af sine borgere.

Individuel forsyning

Kun en meget lille del af opvarmningsbehovet i Frederiksberg dækkes af olie-

fyr, hvorfor omlægningen af den individuelle opvarmning ikke har haft fokus i

dette projekt. Generelt vil omlægning fra oliefyr til fjernvarme eller eldrevne

varmepumper være privatøkonomisk attraktivt, pga. den forholdsvist høje pris

på olie. Udfasning af de resterende oliefyr er derfor et tiltag, som bør fortsat

have prioritet.

29

Egne beregninger baseret på Energistyrelsens Teknologikatalog: ”Technology data for energy plants” (Energistyrelsen, 2012). 30

http://www.seas-nve.dk/Offentlige/Selvbetjening/Nyhedsbrev/Mar13/GlobalE.aspx

Køb af ”grøn strøm”

http://www.seas-nve.dk/Offentlige/Selvbetjening/Nyhedsbrev/Mar13/GlobalE.aspx


Virkemiddel – Forsyning MYN FS/SV PF OPL

Affald – bedre sortering X X

Omstilling af kraftvarmeværker i Hovedstadsregio-

nen til vedvarende energi X

Fjernvarme – alternativer til biomasse f.eks. sol,

varmepumper og geotermi X

Ny elproduktion – placeret lokalt X X

Ny elproduktion – placeret uden for kommunen X X

Ny elproduktion – Indkøb af ”grøn strøm” X

Individuel forsyning – Omlægning af oliefyr X X

Figur 47: Hovedvirkemidler og primære kommunale roller ved påvirkning af netbunden og indi-viduel forsyning. MYN = Myndighed, FS/SV = Forsyningsselskab/servicevirksomhed, PF = Part-nerskaber og facilitering, OPL = Oplysning af borgere og erhverv.

5.4 Transport

Ressourceforbruget og CO2-emissionen fra transporttjenester kan reduceres

på fire måder:

Reduktion i transportbehovet med vej- og banekøretøjer som følge af

øget nærhed.

Bedre effektivitet af køretøjerne og energirigtig kørsel.

Skift af transportmiddel (modal skift) og facilitering af kombinationer

af transportmidler.

Skift af drivmiddel.

Frederiksberg Kommunes visioner for mobilitet er ifølge Trafik- og mobilitets-

plan 2018:

Tilgængelighed – Frederiksberg skal være foregangsby i Danmark ift.

tilgængelighed. En by hvor borgere i alle tempi og med forskellige be-

hov kan færdes.

Fremkommelighed – Frederiksberg skal understøtte de sunde og

grønne transportformer ved at skabe en infrastruktur, der giver mu-

lighed for hurtigt og trafiksikkert at komme fra A til B.

Valgfrihed – Frederiksberg skal være et sted, hvor det er muligt frit at

vælge mellem forskellige transportformer, men hvor sunde og grønne

transportformer som gang, cykling og offentlig transport prioriteres

højest.

Spontanitet – Frederiksberg skal understøtte fodgængere og cyklisters

mulighed for at gøre ophold og lave spontane indskydelser i byen på

jagt efter nye oplevelser.

Bæredygtighed – Frederiksberg vil skabe klimabyen for fremtiden ved

at arbejde for et fossilfrit og miljøvenligt transportsystem, hvor bor-

gernes sundhed ikke belastes. Veje og byrum skal tilpasses fremtidens

klimaudvikling.

Eksisterende ud-

viklingsmål


.

Kommunale virkemidler

Bestræbelserne for en mere bæredygtig transport vil først og fremmest hand-

le om at begrænse transportbehovet og især det motoriserede transportbe-

hov, samt facilitering af modal skifte og forbedring af samspillet mellem de

forskellige transportformer. På længere sigt skal der ske et teknologiskift til

andre drivmidler og etableres et anderledes tæt samspil mellem transport-

teknologierne og det øvrige energisystem. Dette er søgt illustreret ved Figur

48 nedenfor. Hensigten med de stiplede linjer mellem de tre bokse er at anty-

de, at forhold ændrer sig med tid, og at der kan opstå muligheder før forven-

tet, som bør udnyttes på de strategisk rigtige tidspunkter. F.eks. er el-

bilsteknologierne i dag endnu så nye, at det ikke er hensigtsmæssigt på nuvæ-

rende tidspunkt at forsøge at presse en storstilet introduktion igennem i Fre-

deriksberg. På den korte bane frem mod 2020 bør fokus derfor være på at

demonstrere og teste nye teknologier.

Figur 48: Udviklingsfokus over tid.

Undersøgelser og planer allerede udarbejdet af Frederiksberg lister tilsammen

en bred portefølje af virkemidler, som også i fremtiden fortsat vil være rele-

vante for transportplanlægningen.

Derudover er det vigtigt, at løsninger og systemer løbende udvikles og testes

og at der skabes et marked for det ønskede miks. Her kan Frederiksberg aktivt

bidrage med viden og produkter ved at skabe rammerne for at uddannelsesin-

stitutioner og entreprenante nytænkende virksomheder kan stå styrket i dette

udviklingsarbejde. Viften er bred og spænder vidt. Frederiksberg Kommune

kan f.eks. identificere problemstillinger, som kræves belyst; efterspørge kon-

krete innovative bæredygtige løsninger (i stil med det svenske ”teknikup-

phandling”s koncept31); eller give interessenter mulighed for at teste deres

31

Teknikupphandling er en proces som har til formål at fremme udvikling af nye teknologi (produkter, systemer eller processer), som i højere grad tilgodeser købernes behov end de teknologier, som allerede findes på markedet. Energimyndigheden i Sverige har brugt dette instrument til at fremme energieffektive

Skift af drivmiddel

Modalskift og bedre samspil

Reduktion af transportbehov

Tid

Udfordringen


løsninger i kommunen. Det kunne være gas- eller eldrevne køretøjsløsninger

til kommunens egen transportflåde, som opererer i begrænsede geografiske

områder, men også infrastruktur til andre offentlige og private køretøjer.

Ligeledes vil en bevidst åbenhed om kreative intelligente løsninger i Frede-

riksberg, der kan inspirere andre uden for kommunegrænsen til bæredygtig

transport, kunne være med til at styrke uddannelsesmiljøet og erhvervslivet i

Frederiksberg.

Behov Modalskift Drivmiddel

Fysisk infra-

struktur

Byfortætning, funkti-

onsintegration, stati-

onsnærhed, fleksible

byrum, begrønning,

flere siddemuligheder,

Bedre vilkår for fod-

gængere, udbygning

af cykelstier, cykelsu-

perstier, busbaner,

signalprioritering,

læssezoner, vejluk-

ning, fremkommelig-

hed, veje med optimal

rullemodstand, mere

kollektiv trafik, udvi-

delse af metro

Krav om energi-

effektivitet og

drivmiddel ved

indkøb af køretø-

jer og ydelser,

elcykler, el-/gas-

ladestationer

Blød infrastruk-

tur og tjenester

Oplysningskampagner,

organisering af varedi-

stribution og tjene-

ster, optimering af

signalregulering

Informationstjenester,

tjenestecykler, bycyk-

ler, samkørselsord-

ninger, takster for

offentlig trafik, diffe-

rentierede parke-

ringspladser, tids-

restriktioner på par-

keringspladser, parke-

ringsafgifter, delebil-

sordninger, træng-

selsafgifter, miljøzo-

ner, hastighedszoner

Oplysnings-

kampagner og

tjenester

Figur 49: Eksempler på virkemidler for transport frem til 2030.

løsninger. Ved at samle grupper af bestillere i et udbud, får disse større tyngde, idet disse samlet udgør et større markedsvolumen. Der stilles specifikke krav, og flere producenter inviteres til at byde ind med en løsning i konkurrence med de øvrige.


Transportsektoren bidrager med et væsentligt CO2-udslip, men samtidig er

mulighederne for en kommune for at påvirke udviklingen typisk enten meget

ressourcekrævende (anlægsprojekter) eller af begrænset ”holdbarhed” (op-

lysning). Hovedvirkemidlerne for Frederiksberg Kommune er:

Reducere transportbehovet:

o Målrettet byplanlægning, der samtænker transportbehov og

bæredygtighed.

Fremme cyklisme via bedre hård og blød infrastruktur og promovering

af cyklisme.

Forbedre den kollektive transport – udvide og forbedre koordinering.

Flere effektive og miljøvenlige offentlige køretøjer: Den teknologiske

udvikling af køretøjer styres i høj grad udefra, men kommunen kan – i

samarbejde med MOVIA med flere – stille krav til udbydere af kollek-

tiv transport vedrørende effektivitet og drivmidler (f.eks. el og gas).

Flere effektive og miljøvenlige private køretøjer ved at give gode vilkår

og faciliteter for miljøvenlige køretøjer i form af ladestandere, fyldein-

frastruktur, miljøzoner, parkeringsforhold, m.m.

De foreslåede virkemidler er kort opsummeret i nedenstående tabel.

Virkemiddel – Transport MYN FS/SV PF OPL

Byplanlægning, infrastruktur X

Fremme cyklisme – bedre hård og blød infrastruktur

og promovering X X X

Forbedre kollektiv transport (udvide, koordinere) X X

Krav til kollektiv transport (effektivitet, drivmidler) X X

Fremme alternative drivmidler i privat transport

(ladestandere, fyldestationer m.m.) X

Udvikling og demonstration X

Figur 50: Hovedvirkemidler og primære kommunale roller ved påvirkning af transport. MYN = Myndighed, FS/SV = Forsyningsselskab/servicevirksomhed, PF = Partnerskaber og facilitering, OPL = Oplysning af borgere og erhverv.

5.5 Opsamling

Denne rapport har til formål at sætte barren for fremtidig forbrug, forsyning

og transport og udstikke retningen for kommunens arbejde i realiseringen af

målene på mellemlangt (2030) og langt sigt (2050).

Gennemgangen af udfordringerne og kommunens mulige virkemidler viser, at

det kritiske er:


At undgå at forspilde muligheder omlægning og effektivisering og

dermed risikere ”lock-in” for mange år frem.

At udnytte eksisterende rammer og rutiner fuldt ud, så de i praksis

fungerer optimalt for Frederiksberg.

At løbende indhente, anvende, skabe og sprede erfaringer og ny viden

og løsninger, når lejlighed byder sig, men også mere pro-aktivt.

De viste scenarier bekræfter, at de største potentialer for ændringer i ressour-

ceforbrug og CO2-emissioner findes i omlægning af fjernvarmeforsyningen til

andre energiformer, energieffektivisering af bygningsmassen og en sammen-

sat vifte af tiltag inden for transportområdet.

Omlægningen af forsyningen er mest ligetil i og med at en beslutning om

brændselsskifte på et fjernvarmeværk har en ”øjeblikkelig” og signifikant ef-

fekt. De to øvrige hovedområder er kendetegnet ved en stor grad af komplek-

sitet og et behov for en langvarig og helhedsorienteret indsats, hvor adskillige

aktører inddrages, og hvor kommunen skal udnytte fleres af sine forskellige

roller for at nå resultater. Der er ikke bare brug for nye teknologiske løsninger

og bedre og bredere anvendelse af eksisterende løsninger, men også et struk-

tureret og målrettet samspil mellem aktører om komplekse emner. Der skal

skabes fora og rutiner for den nødvendige dialog og samarbejde.

Samtidig er det måske netop her at kommunen – måske som den eneste aktør

– er i stand til at træde til som vedholdende drivkraft og facilitere og guide

dette samspil, eftersom kommunen repræsenterer alle lokalsamfundets inte-

resser fra myndighed til borger og erhvervsliv.


Kategori Virkemiddel Myn

dig

hed

(M

YN

)

Med

-(ej

er)

af f

ors

ynin

gsse

lska

b/

serv

ices

elsk

ab (

SV)

Par

tner

skab

er o

g fa

cilit

erin

g (P

F)

Op

lysn

ing

af b

org

ere

og

erhv

erv

(OP

L)

Forbrug Spareforpligtelse realiseres i Frb.K. X

Strategi for effektivisering af den nye og

den eksisterende bygningsmasse X X

Målrettet erfaringsopsamling og -

udveksling X X

Nybyg – skærpede krav X

Eksisterende bygninger – byggesagsbe-

handling X

Eksisterende bygninger – opmærksom-

hed X

Målrettet og opsøgende oplysning X X

Fælles udbud / stordrift X

Netbunden for-

syning Affald – bedre sortering X X

Affald – genanvendelse af plast mv. X

Omstilling af kraftvarmeværker i Hoved-

stadsregionen til vedvarende energi X

Fjernvarme – alternativer til biomasse

f.eks. sol, varmepumper og geotermi X

Ny elproduktion – placeret lokalt X X

Ny elproduktion – placeret nationalt X X

Ny elproduktion – Indkøb af ”grøn

strøm” X

Individuel forsy-

ning Omlægning af oliefyr X X

Transport Byplanlægning X

Fremme cyklisme – bedre hård og blød

infrastruktur og promovering X X X

Forbedre kollektiv transport (udvide,

koordinere) X X

Krav til kollektiv transport (effektivitet,

drivmidler) X X

Fremme alternative drivmidler i privat

transport (ladestandere, fyldestationer

m.m.)

X

Nye løsninger Udvikling og demonstration X

Figur 51: Hovedvirkemidler og primære kommunale roller.


Set i et tidsperspektiv, vil de listede virkemidler til påvirkning af forbrug kunne

i værksættes umiddelbart (og Frederiksberg er i gang med nogle af disse).

Andre tiltag såsom ny produktion og omlægning til andre energiformer har en

længere tidshorisont. Transporttiltagene er en blanding af tiltag der umiddel-

bart kan iværksættes (f.eks. fremme af cyklisme og demonstration af nye

drivmidler), tiltag med mellemlang horisont (f.eks. storskala indfasning af elbi-

ler og ladestandere) og tiltag med en lang tidshorisont (f.eks. ændringer i in-

frastruktur). Nye løsninger kan iværksættes hurtigt, men tidspunktet for aktiv

anvendelse af resultaterne kan variere meget.

Vigtigt er dog en forståelse af, at alle er delelementer af en langsigtet vision,

som bør holdes for øje i implementeringen af tiltagene.


6 Referencer

Energistyrelsen (2013): Vejledning i analyser af systemændringer og scenarie-

analyser, Energistyrelsen, under udarbejdelse, 2013.

SBi (2013): Varmebesparelser ved løbende bygningsrenovering frem til 2050,

SBi, 2013.

Frederiksberg Kommune (2012b): Klimatilpasningsplan – Udkast december

2012, Frederiksberg Kommune, 2012.

Frederiksberg Kommune (2012a): Frederiksbergstrategien 2012, vedtaget af

Kommunalbestyrelsen september 2012.

Frederiksberg Kommune (2012c): Kommunens grønne regnskab 2011, Frede-

riksberg Kommune, 2012.

Frederiksberg Kommune (2012d): Prognose over Frederiksberg kommunes

befolkning 2012, Frederiksberg Kommune, 2012.

Frederiksberg Kommune (2012e): Trafik- & mobilitetsplan 2018 – rammer og

prioriteringer, version 6/9/2012, Frederiksberg Kommune, 2012.

Energistyrelsen (2012c): Energistatistik 2011, Energistyrelsen 2012.

RH (2012): Klimastrategi, Region Hovedstaden, april 2012.

Energistyrelsen (2012b): Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til

brug for kommunal strategisk energiplanlægning, Energistyrelsen, april 2012.

Energistyrelsen (2012a): Danmarks Energifremskrivning 2012, Energistyrelsen,

2012.

IEA (2012): World Energy Outlook 2012, Det Internationale Energiagentur,

2012.

Vores Energi (2011): Vores Energi, Regeringen, november 2011.

Energistyrelsen (2011a): Reduktion af energiforbruget i eksisterende bygnin-

ger – potentialer, omkostninger, barrierer og virkemidler, Energistyrelsen,

2011.

COWI (2011b): Frederiksberg Kommune, Mulige initiativer til reduktion af

drivhusgasser – Idekatalog for det geografiske områder, COWI, juni 2011.

COWI (2011a): Frederiksberg Kommune, Fremskrivning af CO2-emissioner for

det geografiske område, 2005-2020, Teknisk rapport, COWI, maj 2011.


IEA (2011): 25 Energy Efficiency Policy Recommendations 2011 Update, Det

Internationale Energiagentur, 2011.

Klimakommissionen (2010): Grøn energi – vejen mod et dansk energisystem

uden fossile brændsler, Klimakommissionen, september 2010. Sammenfat-

ning, dokumentationsrapport og diverse baggrundsrapporter.

BR10 (2010): Bygningsreglementet (BR10), 2010.

Cykelhandlingsplan 2010-2012, Frederiksberg Kommune.

TetraPlan 2010, Data modtaget per mail fra Københavns Kommune v. Thøger

Lund Sørensen

Cykelpolitik 2008-2011, Frederiksberg Kommune.


Bilag A – Datakilder til opstilling af energiba-lance for 2011

Data om forbrug leveret af Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Forsyning

leverer fjernvarme til Frederiksberg. Forbrugsdata for hhv. 2005 og 2011 er

indhentet herfra. Data for kommunen som virksomhed er hentet i Kommu-

nens grønne regnskab 2011.

Data om forbrug leveret af Frederiksberg Kommune. Frem til midten til mid-

ten af 2008 stod Frederiksberg Forsyning A/S (FF) for leverancen af el på Fre-

deriksberg. Pr. 1. juni 2008 overtog DONG Energy elforsyningen på Frederiks-

berg. Data er herefter indhentet fra DONG Energy. Data for kommunen som

virksomhed er hentet i kommunens grønne regnskab 2011 (kommunens byg-

ninger + gadebelysning).

Data om gassalg er fra Frederiksberg Forsyning. Ved beregningernes er an-

vendt en brændværdi på 21,37 GJ/1.000m3: (Energistyrelsen 2012c). Data for

kommunen som virksomhed er hentet i kommunens grønne regnskab 2011.

Data om forbrug er leveret af Frederiksberg Kommune. På grundlag af bag-

grundsdata for CO2 tons udledt fra kommunens grønne regnskab og CO2-

beregneren er forbruget i husholdninger skønnet til 136,8 TJ forbruget i han-

del og service til 1,3 TJ og forbruget for kommunen som virksomhed til 0,9 TJ.

Der er benyttet følgende værdier for gasolie/dieselolie: Brændværdi 42,7 GJ/t,

Emissionsfaktor 74 ton CO2/TJ og Vægtfylde 0,84 t/m3 (Energistyrelsen 2012c).

For industri er der kun tale om Novozymes. Frederiksberg kommune har anta-

get at halvdelen af Novozymes energiforbrug registreres i Frederiksberg, da

produktionen foregår både i Københavns Kommune og Frederiksbergkommu-

ne. Forbruget i produktionserhverv er således sat til 87,6 TJ.

I 2011 blev der, ifølge Energistyrelsens energistatistik, anvendt 23,8 PJ brænde

i énfamiliehuse (og 9,1 PJ træpiller, men det vurderes ikke at relevant som

supplerende opvarmningsform). I Danmark findes ca. 1,560 mio. énfamiliehu-

se32, hvilket giver et gennemsnit på 15,3 GJ brænde per énfamiliehus. I Frede-

riksberg Kommune antages niveauet at være halvdelen af landsgennemsnit

dvs. 7,6 GJ, da brændeforbruget primært er supplerende. Antallet af énfami-

liehuse i Frederiksberg er ca. 1.500 (parcel, række- og dobbelthus) hvoraf

halvdelen antages at have en brændeovn eller pejs. Ifølge kommunens skor-

32

Kilde: Danmarks Statistik, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2004/NR258.pdf

Fjernvarme

El

Bygas

Olie

Brændeovne og pejse

http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2004/NR258.pdf


stensfejere er der ca. 5.000 brændeovne i kommunen33. De resterende 4.250

brændeovne må antages at være i etagebyggeri. Pga. den store fjernvarme-

dækning i kommunen vurderes disse at være supplerende derfor svarende til

en tiendedel af landsgennemsnittet. Derved fås et estimeret brændeforbrug i

kommunen på 12,2 TJ (750 huse multipliceret med 7,6 GJ/hus og 4.250 lejlig-

heder med 1,5 GJ/lejlighed).

33

Kilde: Frederiksberg kommune, http://www.frederiksberg.dk/PolitikOgDemokrati/DagsordenerOgReferater/By-OgMiljoeudvalget/21-01-2013/622a8f7f-6635-4895-85c7-0ebbd084f7a4/1674b44a-6fca-426b-bbec-5b2a6f586ca0.aspx

http://www.frederiksberg.dk/PolitikOgDemokrati/DagsordenerOgReferater/By-OgMiljoeudvalget/21-01-2013/622a8f7f-6635-4895-85c7-0ebbd084f7a4/1674b44a-6fca-426b-bbec-5b2a6f586ca0.aspx

http://www.frederiksberg.dk/PolitikOgDemokrati/DagsordenerOgReferater/By-OgMiljoeudvalget/21-01-2013/622a8f7f-6635-4895-85c7-0ebbd084f7a4/1674b44a-6fca-426b-bbec-5b2a6f586ca0.aspx


Bilag B – Forudsætninger for reference scena-riet

Fremskrivningen af el- og varmeforsyning er baseret på allerede vedtagne

eller iværksatte ændringer af den nuværende forsyning. Dette inkluderer god-

kendte beslutninger i Varmeplan Hovedstaden samarbejdet for værker der

berører forsyningen til Frederiksberg. . Her sker der et markant skift fra fossile

brændsler, herunder specielt kul, til biomasse allerede fra 2010 til 2015, hvil-

ket skyldes konverteringen fra kul, naturgas, olie, halm og træpiller til træpil-

ler på Avedøreværket kombineret med pris- og afgiftsforhold, der gør netop

denne ombygning fordelagtig. Biomasseanvendelsen falder lidt mellem 2020

og 2030, hvilket skyldes, at varmeforbruget falder og affaldsanlæggenes var-

meproduktion stiger. I 2030 vil affald og biomasse være de mest anvendte

brændsler til varmeproduktion. Flis anvendes på affaldsværkerne, hvis der er

overskydende forbrændingskapacitet.

Det antages i fremskrivningen at der fortsat ikke er nogen lokal elproduktion.

Bidraget fra havvindmøller opskrives imidlertid som følge af de nationale pla-

ner for udbygningen af havvindmølleparker.

Energistyrelsens basisfremskrivning indeholder fremskrivninger af hushold-

ningernes netto-opvarmningsbehov, samt erhvervenes energiforbrug som

opdeles på produktionserhvervene – dvs. landbrug, fremstillingserhverv og

byggeri og anlæg – samt serviceerhverv (både offentlig og privat service).

Det endelige energiforbrug til opvarmning bestemmes af:

1) Nettovarmebehovet, dvs. den varmeenergi, der er nødvendigt at tilfø-

re for at opretholde den ønskede rumtemperatur og levere det varme

brugsvand, og

2) Effektiviteten i de slutteknologier, der leverer varmeenergien, dvs.

fjernvarmeinstallationer, olie-, naturgas- og biomassefyr, varmepum-

per m.m.

Udviklingen i netto-varmebehovet bestemmes af udviklingen i det opvarmede

areal og varmetabet fra dette areal. Dertil kan komme et mindre bidrag fra

ændrede forbrugerønsker i forhold til rumtemperatur og varmt brugsvand –

der er i foreliggende analyse set bort fra dette bidrag. Befolkningsprognoser

El- og varmeforsyning

Netto-

opvarmningsbehov


fra kommunen med antagelse for fremtidig befolkningstal og -tæthed anven-

des til at tilpasse Energistyrelsens basisfremskrivning til lokale forhold.

Kommunens egen befolkningsfremskrivning er brugt frem til 2025, hvorefter

data fra Danmarks Statistik er anvendt. Baggrunden for valget er, at Frede-

riksberg Kommune i højere grad en Danmarks Statistik har forholdt sig til den

aktuelle tendens og hvordan den regionale vækst slår igennem på Frederiks-

berg. Da kommunens prognose ikke rækker længere end 2025 anvendes

Danmarks Statistik til den sidste del.

Det er antaget, at der sker en betydelig befolkningsfortætning i Frederiksberg

som følge af den omfattende befolkningsvækst frem til 2025. Således er bolig-

arealer opskrevet med 10 km2 per ekstra person, som er bosat i kommunen.

Dette svare til 15% af gennemsnits boligarealet for en Frederiksbergborger i

2011.

Nettovarmebehovet for nybyggeri er forventes at falde i årene fremover. Byg-

ningsreglementet fastsætter grænser for varmetabet fra nybygget areal, og

det har historisk vist sig, at disse grænser har været bestemmende for det

faktiske energiforbrug for nybygget areal. Man kan således bruge kravene i

lavenergiklasse 2015 (BR15) energiklasse 2020 (BR20) til at justere fremskriv-

ningen netto-varmebehovet i nybyggeri. Det antages, at alt nybyggeri i Frede-

riksberg vil være fjernvarmeforsynet, hvilket betyder at varmeforbruget for

BR15 og BR20 er sat til hhv. 45,9 kWh/km2 og 33 kWh/km2 jf. Bygningsregle-

mentet § 7.2.

Energiforbruget til opvarmning er graddagekorrigeret, fordi 2011 var ca. 6%

varmere (målt på graddage) end et normalår.

Befolkningstal

Befolkningstæthed

Nybyggeri

Graddagekorrektion


Bilag C – Anvendt metodik

CO2-beregneren blev lanceret i december 2008 som et frivilligt værktøj til

kortlægning og planlægning af kommunernes klimaindsats.

I forbindelse med vejledning i kortlægningsmetoder til brug for strategisk

energiplanlægning fra foråret 2012 har Energistyrelsen fremlagt en ændret

metode til opgørelse af energi og CO2-regnskaber. Forskellen vedrører bereg-

ningen af emissioner fra el- og fjernvarmeforbrug og produktion.

Her beskrives ganske kort forskellen mellem de to metoder.

CO2-beregneren har fokus på emissioner knyttet til forbrug af el og fjernvar-

me. Energinet.dk's generelle miljødeklaration bruges til at opgøre CO2-

emissioner fra el-systemet. For fjernvarme afhænger af emissionen af det

konkrete fjernvarmesystem. På kraftvarmeværker foretages i den forbindelse

en fordeling af emissioner mellem el- og fjernvarmeproduktion.

Metoden har været kritiseret for, at den ikke tager tilstrækkeligt hensyn til

gevinsterne ved samproduktionen af el og varme på et lokalt fjernvarmeværk.

Hvis et naturgaskraftvarmeanlæg f.eks. udskiftes med en biomassevarmeke-

del tager CO2-beregneren ikke højde for, at der i denne situation skal produce-

res mere el på et el-kondensværk et andet sted i energisystemet. Men for

kommunens eget CO2-regnskab er det gunstigt at udskifte gas med biomasse.

CO2-beregneren giver mulighed for at indregne el produceret på vedvarende

energianlæg inden for kommunens geografiske område. Når en kommune

indregner lokal VE produktion, anbefaler CO2-beregneren at Energinet.dks

emissionsfaktor for el justeres tilsvarende, da den resterende strøm, så bliver

mere beskidt. For at metoden skal være konsistent, skal denne justering imid-

lertid ikke kun ske for den kommune, som indregner den lokale VE-el, men for

alle kommuner som indregner VE-elproduktion. Så vidt vides sker dette ikke i

praksis – og det kan også være svært at gennemføre, da det kræver tæt koor-

dinering mellem alle kommuner. Metoden har derfor været kritiseret for, at

kommunernes regnskaber bliver for grønne.

Hvis en kommune har investeret i et VE-anlæg, som fysisk er placeret i en

anden kommune, henstilles i CO2-beregneren til, at den kommune, som har

investeret penge i anlægget, får en CO2-reduktionsgevinst svarende til inve-

CO2-beregneren


steringsandelen. Den aktuelle fordelingsnøgle aftales mellem de involverede

kommuner for at undgå dobbeltkontering.

Ved udviklingen af metoden til brug for kommunernes strategiske energiplan-

lægning (SEP-metoden) har der været lagt vægt på følgende:

Afspejling af konsekvenser på CO2-emissioner og brændselsforbrug ud

over kommunens grænser, dvs. ud fra et systemperspektiv.

Sikring af regnskabsmæssig konsistens og undgå, at der foregår dob-

belttælling, eksempelvis når kommunerne opgør deres vedvarende

energiproduktion. Ideelt set således, at man ved at summere kommu-

nernes energiregnskaber og CO2-emissioner, når frem til det totale

danske energiforbrug og CO2-emisison, som opgjort i Energistyrelsens

energistatistik.

SEP-metoden anvender et geografisk og energisystemmæssigt udgangspunkt.

Der skelnes mellem forskellige typer af energiproduktion, som håndteres

regnskabsmæssigt forskelligt:

Havvindmøllers og kystnære møllers produktion fordeles mellem alle

kommuner i forhold til deres elforbrug, fordi havvindmøller står på

statens arealer, og udbygningen er finansieret af alle elforbrugere;

Landvindmøllers og solcellers produktion indgår i de kommuner, hvor

de er opstillet, dels fordi vindkraftanlæg inden for kommunegrænsen

naturligt indgår i kommunens energibalance, dels fordi kommunerne

har en meget vigtig rolle i forhold til at sikre placeringsmuligheder til

disse anlæg;

CO2-emissioner fra kraftvarmeproduktion og produktion fra rene

fjernvarmeanlæg (varmekedler) inden for kommunegrænsen indgår i

kommunernes energiregnskab. Det samme gør den elproduktion, der

er produceret i sammenhæng med varmeproduktionen. For kraftvar-

meanlæg, der forsyner flere kommuner med fjernvarme er beskrevet

en særlig opgørelsesmetode;

Kondensproduktion bruges til at ”fylde op” med i de kommuner, hvor

den lokale elproduktion er mindre end elforbruget. Tilsvarende vil

kommuner, der producerer mere el end de forbruger, fortrænge kon-

densproduktion.

Modsat CO2-beregneren belønner SEP-metoden kraftvarmeproduktion, og

den sikrer også regnskabsmæssig konsistens, fordi kommunernes regnskaber

ikke påvirker hinanden indbyrdes.

SEP-metoden


I sin nuværende udformning giver SEP-metoden ikke incitament til, at en

kommune etablerer VE-kapacitet i en anden kommune eller til havs f.eks.

kystnære møller.

Systemperspektiv versus ø-perspektiv

Udnyttelse af en kommunes ressourcer inden for kommunens egne grænser

giver ikke nødvendigvis den bedste ressourceudnyttelse og samfundsøkonomi

nationalt set. Den strategiske energiplanlægning skal være med til at sikre at

optimering og effektivisering i den enkelte kommune ikke medfører forringel-

ser for det samlede danske energisystem. Specifikt for Frederiksberg Kommu-

ne betyder det, at bl.a. energisituationen og -planlægningen i hovedstadens

øvrige kommuner bør tages med i betragtningerne. Arbejdet omkring ’Varme-

plan Hovedstaden 3’ er netop startet og forventes afsluttet ultimo 2013. Dette

arbejde kan have væsentlig indflydelse på Frederiksbergs energiforsyning og

bør følges aktivt.

Datagrundlag for opgaveløsning

Der foreligger et godt datagrundlag og en klar ambition fra Frederiksbergs

Kommunes side, hvilket letter opgaven. Vi regner med at få adgang til data

anvendt i blandt andet de grønne regnskaber og CO2-opgørelserne således at

dobbeltarbejde undgås og at der sikres synergi. Kilder på data anvendt i den

strategiske energiplanlægning vil blive nøje angivet, så fremtidig effektvurde-

ring og opdatering lettes.

I tillæg til oplysninger for Frederiksberg vil vi, hvad angår nationale forhold

bygge på Energistyrelsens anbefalinger blandt andet udmøntet i Energifrem-

skrivninger 2012, teknologikataloger (el-/varmeproduktion, transport, indu-

striel opvarmning, …), samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger og

vejledningen i strategisk energiplanlægning i kommunerne.

Opgaveløsningen vil i udgangspunktet følge de metodiske principper angivet i

vejledningen for strategisk energiplanlægning. Vi vil kort kommentere konse-

kvensen af de metodiske forskelle mellem denne og metoden anvendt i CO2-

beregneren (og dens forstående justering).

Aktuelle internationale debatter og EU lovgivning vil indgå i overvejelserne

omkring, hvordan vi i den strategiske energiplanlægning bedst sikrer en bæ-

redygtig udvikling til gavn for Frederiksberg Kommune og dens omverden.


Bilag D – Varmeforbrug i bygninger

I det følgende præsenteres et overslag over varmebesparelsespotentialet i

bygninger inden for Frederiksbergs kommunegrænse.

Overslaget er baseret på oplysninger for scenarie A fra rapporten ”Danske

bygningers energibehov i 2050”, udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut

(SBi) i 2010.

SBi-rapportens potentialevurdering er baseret på data fra energimærknings-

ordningen, som er ekstrapoleret til den samlede danske bygningsmasse på

baggrund af informationer fra Bolig- og Bygningsregistret (BBR) og Danmarks

Statistik.

På baggrund heraf er der opstillet modeller af fem bygningskategorier inden

for ni tidstypiske byggeperioder, som bygningerne fremgår i dag. Hver periode

repræsenterer en byggeskik eller skærpede energikrav i de gældende byg-

ningsreglementer.

Dernæst er energiforbruget til varme og varmt vand i bygningerne beregnet.

Efterfølgende er der foretaget en beregning af bygningernes energiforbrug på

baggrund af tre forskellige scenarier for gennemførelse af energiforbedringer

af klimaskærmen, ventilation med varmegenvinding og solvarmeanlæg til

varmt brugsvand, frem mod 2050:

Scenarie A – en reduktion af energiforbruget på 52%34

Scenarie B – en reduktion af energiforbruget på 65%

Scenarie C – en reduktion af energiforbruget på 72%

I nedenstående tages der udgangspunkt i scenarie A, da det vurderes at være

det mest realistiske, bl.a. set i lyset af den historiske udvikling. I Scenarie A er

der er følgende andel af de enkelte bygningselementer antaget forbedret:

Ydervægge 50%, Lofter 75%, Gulve 50%, Vinduer 75%, Varmt brugsvand 50%,

Ventilation 75/50% (For byggeperioderne 1999-2006 og efter 2007 er der

anvendt en lidt lavere forbedringsandel for ventilation medvarmegenvinding

og solvarmeanlæg, da andelen der allerede har dette installeret antages at

være større.)

34

Hvis solvarme ikke medregnes vurderer Energistyrelsen, at den samlede besparelse bliver 3-5% mindre. Kilde: Energistyrelsen 2011.


I SBi (2010) er der anvendt en række forudsætninger. Dertil er der visse usik-

kerheder ved fremgangsmåden i indeværende rapport. Nedenfor beskrives og

kommenteres der kortfattet på nogle af disse. For en gennemgang af samtlige

forudsætninger henvises til SBi-rapporten.

Til beregningerne er der anvendt en række forudsætninger bl.a. om etagehøj-

der. Der er endvidere regnet med et energiforbrug til varmt ud fra et stan-

dardforbrug på 45 liter pr. person pr. dag, som opvarmes til 45 grader celsius.

For kontor/handel er der anvendt et forbrug af varmt vand på 100 l/m2 pr. år.

Ydermere er der forudsat forskellige niveauer for indetemperatur og varme-

tab ved ventilation mv.

I SBi (2010) ekstrapoleres data fra energimærkningsordningen til den samlede

danske bygningsmasse dels på baggrund af Bolig- og Bygningsregistret (BBR)

og dels på informationer fra Danmarks Statistik. Selvom energimærkningsord-

ningen og BBR indeholder den bedste foreliggende data, har de nogle be-

grænsninger.

Det er muligt, at det energimærkede areal er ikke repræsentativt for den sam-

lede bygningsmasse. I SBi (2010) fremgår det at, 9,4% af parcelhuse, 13,9% af

række-/kædehuse og 7,5% af kontor/handel er energimærket.

Der kan også visse usikkerheder med BBR-data, da validiteten afhænger af, at

f.eks. parcelhusejere indmelder renoveringer og ombygninger mv.

Det er Energistyrelsens vurdering35, at bygningerne inden for kontor/handel er

rimeligt repræsentative for alle bygninger inden for handel- og serviceerhver-

vene, herunder den offentlige sektor. Denne vurdering er der i beregningerne

for Frederiksberg taget udgangspunkt i. Desuden er de af SBi opstillede opfør-

selsperioder og potentialet for energibesparelser samkørt med data for byg-

ningsbestanden i Frederiksberg Kommune. Data vedr. de 9 opførselsperioder

og bygningsbestanden er ikke konsistent, da SBi f.eks. opererer med perioden

”Før 1850”, mens Danmarks Statistik anvender perioden ”Før 1900”.

I denne rapport er det desuden antaget at BBR 320 Kontor/Handel, som udgør

ca. 50% af det samlede areal inden for Handels & Serviceerhverv repræsenta-

tiv for alle øvrige bygningstyper vist i Figur 52.

35

Fagligt notat udarbejdet på baggrund af SBI-rapporten: ”Reduktion af energiforbruget i eksisterende bygninger – potentialer, omkostninger, barrierer og virkemidler”, Energistyrelsen, marts 2011.

SBi-forudsætninger

Denne rapports forud-

sætninger


BBR kode Anvendelse

160 Døgninstitutioner

320 Bygninger til kontor, handel, lager, offentlig administration mv.

330 Bygninger anvendt til hotel, restauration, frisør o.l.

410 Bygninger anvendt til bibliotek, kirke, museum o.l.

420 Bygninger anvendt til undervisning, forskning o.l.

430 Bygninger anvendt til hospital, sygehus o.l.

440 Bygninger anvendt til daginstitutioner

530 Idrætshaller, klubhuse

Figur 52. Bygningsanvendelser inden for Energistyrelses definition af bygningskategorien Han-dels & serviceerhverv som Kontor/handel antages at være repræsentativ for.

En del af de potentielle varmebesparelser opnås ved anvendelse af ventilati-

onsanlæg med varmegenvinding. Besparelsen ved dette tiltag skal dog korri-

geres for et øget elforbrug til drift af ventilatorer, hvis fokus er på bygningens

samlede energiforbrug. Der er i det følgende fokuseres der på varmeforbrug i

bygninger, og øget elforbrug til ventilation er derfor ikke medregnet.

Forfatterne af SBi rapporten er i færd med at udarbejde nye analyser og har i

den forbindelse udgivet rapporten ”Varmebesparelser ved løbende bygnings-

renovering frem til 2050” i 2013. Bilagsrapporten med baggrundsdata er imid-

lertid stadig under udarbejdelse. Detaljerede oplysninger om energisparepo-

tentiale og omkostninger i forbindelse med realiseringen af en del af potentia-

let for forskellige bygningstyper og opførelsesår er således endnu ikke tilgæn-

gelige. Ifølge udsagn fra forfatterne er beregningerne fra 2010 ikke helt retvi-

sende for hvordan udviklingen kan forventes at ske og de modellerede scena-

rier derfor ikke oplagte at bruge til fremskrivninger.

Vi har dog valgt at anvende tallene fra 2010, da de er det bedste, der haves

netop nu. Vi har med udgangspunkt i den nye 2013-rapport fra SBi antaget, at

et mere realistisk energisparepotentiale er ca. 20% lavere og at prisen per

sparet energienhed i gennemsnit er 50% lavere (se diskussion sidst i bilaget).

Derudover har vi anvendt opgørelser fra Danmarks Statistik over opvarmet

areal i Frederiksberg Kommune og mængden af fredede bygninger.

Enhedsprofil

I SBi-rapporten er omkostningerne ved at foretage energirenoveringer opgjort

både som her-og-nu-investeringer og som en del af den almindelige forbed-


ring og vedligeholdelse af bygningerne. I nedenstående tages der udgangs-

punkt i scenarie A.

Figur 53 nedenfor viser det af SBi beregnede enhedsforbrug i kWh/m2 til var-

me og varmt brugsvand i danske bygninger ved rapportens udgivelse.

Det fremgår, at det højeste enhedsforbrug findes i parcelhuse og rækkehuse

bygget i perioderne 1931-50 og 1951-60. Dette er søgt indikeret med den

mørkerøde farve i Figur 53.


Før 1850 0,531 0,519 0,491 0,347

1850-1930 0,557 0,592 0,551 0,370

1931-1950 0,656 0,667 0,567 0,571

1951-1960 0,665 0,641 0,503 0,487

1961-1972 0,491 0,460 0,444 0,442

1973-1978 0,400 0,358 0,419 0,396

1979-1998 0,308 0,273 0,408 0,333

1999-2006 0,245 0,219 0,274 0,253

2007- 0,173 0,159 0,187 0,183

Figur 53: Beregnet enhedsforbrug i danske bygninger (GJ/m²/år) til varme og varmt brugsvand. Enhedsforbruget dækker ikke arealet for fredede bygninger og bygninger uden varmeinstallati-on. Kilde: SBi 2010.

Beregningerne fra SBi-scenarie A viser, at det største besparelsespotentiale

målt i GJ/m2 findes i byggeri fra 1931-50 (Figur 54, mørkegrøn farve).


Før 1850 0,239 0,233 0,257 0,189

1850-1930 0,258 0,281 0,335 0,222

1931-1950 0,327 0,336 0,340 0,352

1951-1960 0,310 0,318 0,306 0,298

1961-1972 0,225 0,224 0,275 0,253

1973-1978 0,190 0,184 0,265 0,228

1979-1998 0,138 0,127 0,251 0,197

1999-2006 0,083 0,079 0,137 0,118

2007- 0,072 0,066 0,110 0,097

Figur 54: Beregnet besparelsespotentiale i danske bygninger (GJ/m2) i SBI-scenarie A, ekskl. øget elforbrug til ventilation. Kilde: SBi 2010.

Omkostningerne ved en løbende forbedring og vedligeholdelse (marginale

omkostninger), er de ekstra omkostninger, som er forbundet med at gennem-

føre besparelsestiltaget i forbindelse med almindelig bygningsvedligeholdelse.


Det betyder f.eks., at der ikke indregnes omkostninger til ny tagdækning i

forbindelse med isolering af tag, men alene udgifter til udlægning af isolering

og eventuel forøgelse af spærhøjden.

De marginale investeringsomkostninger per sparet GJ for at realisere de oven-

for viste potentialer svarende til SBi-scenarie A fremgår af Figur 55. Det ses, at

de laveste besparelsesomkostninger målt i kr. per sparet energienhed (mør-

kegrøn) findes i rækkehuse fra 1931-60, etageboliger fra 1973-78 og kontor-

/handelsbygninger fra 1931-50 og fra 2007 og frem.

Figur 55: Total investeringsomkostning ekskl. moms (kr./GJ) i danske bygninger i SBi-scenarie A. Kilde: SBi 2010.

Omkostningerne ved at gennemføre varmebesparelser afhænger i høj grad af,

om indgrebet i bygningen alene sker af hensyn til at opnå besparelser, eller

om de gennemføres i forbindelse med en renovering, som skal finde sted un-

der alle omstændigheder. I sidstnævnte tilfælde er det kun relevant at betrag-

te meromkostningerne. Forskellen fremgår tydeligt ved en sammenligning af

tallene i Figur 55 og Figur 56. Kan besparelsesarbejdet gennemføres som del

af en almindelig renovering skifter billedet, således at de billigste besparelser

kan findes i de nyere bygninger, herunder specielt i etagebyggeri.


Før 1850 7.778 5.000 6.944 6.667

1850-1930 7.778 4.722 6.111 6.389

1931-1950 6.944 4.167 5.278 4.444

1951-1960 7.222 4.167 4.722 5.000

1961-1972 9.167 5.556 5.000 5.278

1973-1978 10.000 6.111 4.444 5.556

1979-1998 8.333 5.833 4.722 5.278

1999-2006 7.222 6.111 6.111 6.111

2007- 5.556 5.833 5.000 4.444



Før 1850 4.444 2.778 4.167 3.611

1850-1930 4.444 2.778 3.611 3.611

1931-1950 3.889 2.500 3.056 2.500

1951-1960 4.167 2.500 2.778 2.778

1961-1972 5.000 3.056 2.500 2.778

1973-1978 5.556 3.333 2.222 3.056

1979-1998 4.444 2.778 2.222 2.222

1999-2006 2.778 2.222 2.222 2.500

2007- 2.222 2.500 2.222 2.222

Figur 56: Marginal investeringsomkostning ekskl. moms (kr./GJ) i danske bygninger i SBI-scenarie A. Kilde: SBi 2010.

Frederiksbergs bygningsmasse

Der er ifølge Danmarks Statistik i alt 6,8 millioner opvarmede kvadratmeter i

Frederiksberg Kommune, hvoraf godt 70% af det opvarmede areal daterer fra

før 1951 (Figur 57). Tre fjerdedele af det samlede areal udgøres af etageboli-

ger.

Periode Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Kontor/handel Andet I alt

Før 1850 46.742 3.846 1.196.150 94.274 160.985 1.501.997

1850-1930 91.464 66.367 1.584.187 71.381 133.963 1.947.362

1931-1950 47.649 19.661 939.644 41.971 161.541 1.210.466

1951-1960 8.279 1.872 251.356 35.411 80.975 377.893

1961-1972 3.315 244.888 71.769 63.808 383.780

1973-1978 2.246 928 357.603 21.973 116.029 498.779

1979-1998 1.087 1.811 329.517 97.924 145.518 575.857

1999-2006 310 31.917 4.368 74.926 111.521

2007- 329 2.820 85.352 14.773 44.211 147.485

Uoplyst

495 495

I alt 201.111 97.615 5.020.614 453.844 982.451 6.755.635

Figur 57: Opvarmede kvadratmeter i Frederiksberg kommune i 2012, fordelt på opførelsesår og anvendelse. Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistik.

Omkring 1% af Frederiksbergs opvarmede bygningsareal udgøres af fredede

bygninger (Figur 58).


Periode Opvarmede m2 Opvarmede m2 med

fredningsstatus

Andel med fred-

ningsstatus

Før 1850 1.501.997 37.753 2,5%

1850-1930 1.947.362 8.864 0,5%

1931-1950 1.210.466 14.840 1,2%

1951-1960 377.893 9.547 2,5%

1961-1972 383.780 0 0,0%

1973-1978 498.779 0 0,0%

1979-1998 575.857 0 0,0%

1999-2006 111.521 0 0,0%

2007- 147.485 0 0,0%

Uoplyst 495 0 0,0%

I alt 6.755.635 71.004 1,1%

Figur 58: Opvarmede kvadratmeter med fredningsstatus i Frederiksberg. Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistik.

Tabellen nedenfor viser antal opvarmede kvadratmeter i Frederiksberg kom-

mune i 2012 for parcelhuse, rækkehuse og etageboliger og handel & service,

når bygninger med status som fredet eller bevaringsværdige og bygninger

uden varmeinstallation er fratrukket.

Periode Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Kontor/handel Andet I alt

Før 1850 45.567 3.609 1.168.594 220.077 20.376 1.458.222

1850-1930 90.867 66.065 1.578.326 162.975 25.373 1.923.605

1931-1950 47.065 19.420 934.283 161.885 23.866 1.186.518

1951-1960 8.070 1.825 250.307 87.649 9.502 357.353

1961-1972 3.315 0 245.778 112.004 19.321 380.418

1973-1978 2.246 928 357.603 121.457 8.858 491.092

1979-1998 1.087 1.811 333.181 209.682 12.935 558.696

1999-2006 0 310 33.883 62.290 2.133 98.616

2007- 329 2.678 97.286 45.093 538 145.924

Uoplyst 0 0 0 0 63 63

I alt 198.817 96.306 5.001.546 1.181.265 122.843 6.600.777

Figur 59: Opvarmede kvadratmeter i Frederiksberg kommune i 2012, fordelt på opførelsesår og anvendelse. Bygninger med status som fredet og bygninger uden varmeinstallation er fratruk-ket. Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistik.

Bygninger i kategorien ”andet” indgår ikke i de følgende beregninger.

Frederiksbergs varmebesparelsespotentiale og investering

I det følgende kombineres data fra SBi (2010) med oplysningerne om Frede-

riksbergs bygningsareal for derved at danne et indtryk af det samlede varme-


besparelsespotentiale og den nødvendige investering. Bemærk, at der ikke er

inddraget oplysninger om den faktiske energimæssige tilstand af bygningerne

netop i Frederiksberg, men blot anvendt landsgennemsnit. Dertil kommer de

usikkerheder nævnt først i bilaget.

I Figur 60 er det samlede energiforbrug (GJ/år) til opvarmning og varmt vand i

2012 beregnet for Frederiksberg Kommunes bygninger eksklusiv fredede eller

bevaringsværdige bygninger samt bygninger uden varmeinstallation på bag-

grund af Figur 53 og Figur 59. Det ses, at den største andel af varmeforbruget

findes i etageboliger bygget før 1951, nemlig 62% (grøn).

Periode Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Kontor/ handel I alt

Før 1850 24.203 1.877 573.779 76.363 676.222

1850-1930 50.612 39.108 869.648 60.305 1.019.673

1931-1950 30.884 12.951 529.739 92.437 666.011

1951-1960 5.361 1.171 125.906 42.685 175.122

1961-1972 1.628 0 109.128 49.505 160.261

1973-1978 899 332 149.839 48.096 199.166

1979-1998 334 494 135.936 69.824 206.588

1999-2006 0 68 9.282 15.760 25.110

2007- 57 431 18.192 8.254 26.934

I alt 114.143 56.252 2.523.256 462.811 3.156.462

Figur 60: Beregnet energiforbrug (GJ/år) til opvarmning og varmt brugsvand 2012 i Frederiks-berg Kommune. Bygninger med status som fredet samt bygninger uden varmeinstallation er fratrukket. Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistik samt SBi 2010.

Figur 61 nedenfor viser besparelsespotentialet, hvis der tages der udgangs-

punkt i SBi-scenarie A. Tallene viser samme tendens som ovenstående, nemlig

at langt den største andel af det samlede varmebesparelsespotentiale findes i

etageboliger (grøn farve). Etageboliger bygget før 1951 udgør tilsammen et

potentiale på 1.145 TJ/år, hvilket svarer til 62% af det samlede potentiale.

Samlet set for alle bygninger eksklusiv fredede bygninger og bygninger uden

varmeinstallation kan der spares 58% i forhold til varmeforbruget i 2012.


Periode Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Kontor/ handel I alt

Før 1850 10.888 847 300.320 41.595 353.650

1850-1930 23.457 18.546 528.727 36.182 606.912

1931-1950 15.394 6.525 317.659 56.987 396.565

1951-1960 2.503 581 76.590 26.123 105.797

1961-1972 746 0 67.589 28.339 96.674

1973-1978 428 171 94.763 27.692 123.054

1979-1998 150 230 83.632 41.304 125.316

1999-2006 0 24 4.643 7.350 12.017

2007- 23 175 10.703 4.374 15.275

I alt 53.663 27.015 1.484.942 269.702 1.835.322

Figur 61: Beregnet energisparepotentiale (GJ/år) i Frederiksberg Kommune baseret på SBI-scenarie A, ekskl. øget elforbrug til ventilation. Bygninger med status som fredet samt bygninger uden varmeinstallation er fratrukket. Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistik samt SBi 2010.

Ser man på investeringsomkostningerne forbundet med realiseringen af dette

varmebesparelsespotentiale, kan det enten vises som her-og-nu-investeringer

og som en del af den almindelige forbedring og vedligeholdelse af bygninger-

ne. Figur 62 viser de samlede omkostninger i millioner kr. ved en forceret

energirenovering, hvor investeringerne foretages nu. Figur 61 viser de annui-

serede investeringsomkostninger.

Periode Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Kontor/ handel I alt mio. kr.

Før 1850 354 18 8.115 1.467 9.954

1850-1930 707 312 9.645 1.041 11.705

1931-1950 327 81 4.931 719 6.058

1951-1960 58 8 1.182 438 1.686

1961-1972 30 0 1.229 591 1.850

1973-1978 22 6 1.589 675 2.292

1979-1998 9 11 1.573 1.107 2.700

1999-2006 0 2 207 381 590

2007- 2 16 486 200 704

I alt mio. kr. 1.512 451 28.995 6.613 37.570

Figur 62: Samlede investeringsomkostninger i millioner kr. eksklusiv moms i Frederiksberg kom-mune, hvis hele energisparepotentialet fra SBi (2010) scenarie A på 58% realiseres.



Før 1850 18,1 0,9 414,0 74,9 507,9

1850-1930 36,1 15,9 492,1 53,1 597,2

1931-1950 16,7 4,1 251,6 36,7 309,1

1951-1960 3,0 0,4 60,3 22,4 86,0

1961-1972 1,6 0,0 62,7 30,2 94,4

1973-1978 1,1 0,3 81,1 34,4 116,9

1979-1998 0,5 0,5 80,3 56,5 137,7

1999-2006 0,0 0,1 10,6 19,4 30,1

2007- 0,1 0,8 24,8 10,2 35,9

I alt 77,1 23,0 1.479,3 337,4 1.916,8

Figur 63: Annuiserede samlede investeringsomkostninger ekskl. moms (kr./GJ) ved 30 års levetid på renoveringer og 3% i rente, hvis hele energisparepotentialet fra SBi (2010) scenarie A på 58% realiseres i Frederiksberg. Sættes renten i stedet til 5% (som følsomhedsberegning) bliver det totale beløb 2.443 mio. kr.

Det er dog mest realistisk, at realiseringen sker som en del af den almindelige

forbedring og vedligeholdelse af bygningerne. I Figur 64 tages der derfor ud-

gangspunkt de marginale omkostninger i millioner kr. (omkostningerne ved en

løbende forbedring og vedligeholdelse).


Før 1850 203 10 4.870 795 5.877

1850-1930 404 184 5.699 589 6.875

1931-1950 183 49 2.855 405 3.491

1951-1960 34 5 695 243 977

1961-1972 17 0 614 311 942

1973-1978 12 3 795 371 1.181

1979-1998 5 5 740 466 1.216

1999-2006 0 1 75 156 232

2007- 1 7 216 100 324

I alt mio. kr. 859 261 16.589 3.434 21.143

Figur 64: Marginale investeringsomkostninger eksklusiv moms i millioner kr., hvis hele energi-sparepotentialet fra SBi (2010) scenarie A på 58% realiseres ved løbende forbedring og vedlige-holdelse.


Periode Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Kontor/ handel I alt 1000 kr.

Før 1850 10,3 0,5 248,4 40,5 299,8

1850-1930 20,6 9,4 290,8 30,0 350,8

1931-1950 9,3 2,5 145,7 20,6 178,1

1951-1960 1,7 0,2 35,5 12,4 49,8

1961-1972 0,8 0,0 31,3 15,9 48,1

1973-1978 0,6 0,2 40,5 18,9 60,3

1979-1998 0,2 0,3 37,8 23,8 62,0

1999-2006 0,0 0,0 3,8 7,9 11,8

2007- 0,0 0,3 11,0 5,1 16,5

I alt 43,8 13,3 846,4 175,2 1.078,7

Figur 65: Annuiserede marginale investeringsomkostninger ekskl. moms (kr./GJ) ved 30 års levetid på renoveringer og 3% i rente hvis hele energisparepotentialet i Frederiksberg fra SBi (2010) scenarie A på 58% realiseres. Sættes renten i stedet til5%(som følsomhedsberegning) bliver det totale beløb 1.375 mio. kr.

Figur 67 viser et overslag over de marginale omkostninger ved besparelsespo-

tentiale svarende til 35% i 2050 (dvs. ca. 20% lavere potentiale), baseret på at

de gennemsnitlige marginale omkostninger pr. sparet GJ ved dette besparel-

sesniveau er 50% lavere i SBi’s seneste rapport ” Varmebesparelser ved lø-

bende bygningsrenovering frem til 2050” (SBi 2013) end de anvendte data fra

2010 med et besparelsesniveau i scenarie A på 54%. Dette vurderes at give et

mere realistisk niveau for de marginale omkostninger af fuld udnyttelse af

energisparepotentialet ved løbende implementering i forbindelse med almin-

delig renovering og vedligeholdelse.


Før 1850 101 5 2.435 397 2.938

1850-1930 202 92 2.850 294 3.438

1931-1950 92 24 1.428 202 1.746

1951-1960 17 2 348 122 489

1961-1972 8 0 307 156 471

1973-1978 6 2 397 186 591

1979-1998 2 3 370 233 608

1999-2006 0 0 38 78 116

2007- 0 3 108 50 162

I alt mio. kr. 429 131 8.295 1.717 10.571

Figur 66: Justerede marginale investeringsomkostninger eksklusiv moms i millioner kr. baseret på 50% lavere enhedspris for besparelserne, ved besparelsespotentiale svarende til 35% i 2050.



1850-1930 10,3 4,7 145,4 15,0 175,4

1931-1950 4,7 1,2 72,8 10,3 89,1

1951-1960 0,9 0,1 17,7 6,2 24,9

1961-1972 0,4 0,0 15,7 7,9 24,0

1973-1978 0,3 0,1 20,3 9,5 30,1

1979-1998 0,1 0,1 18,9 11,9 31,0

1999-2006 0,0 0,0 1,9 4,0 5,9

2007- 0,0 0,2 5,5 2,6 8,3

Før 1850 5,2 0,3 124,2 20,3 149,9

I alt mio. kr. 21,9 6,7 423,2 87,6 539,3

Figur 67: Justerede annuiserede marginale investeringsomkostninger ekskl. moms (kr./GJ) ved 30 års levetid på renoveringer og 3% i 1000 kr. baseret på 50% lavere enhedspris for besparel-serne, ved besparelsespotentiale svarende til 35% i 2050. Sættes renten i stedet til 5% (som følsomhedsberegning) bliver det totale beløb 688 mio. kr.

Samfundsøkonomisk rentabilitet

Figur 68 viser de annuiserede, marginal energibesparelsespris ekskl. moms

(kr./GJ) ved samlet energibesparelsesindsats ved 30 års levetid på renoverin-

ger og 3% i rente baseret på SBi 2010, Scenarie A. De røde markeringer viser,

hvor det er dyrest og de grønne hvor det er billigst.

Kr./GJ Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Kontor/Handel

Før 1850 227 142 213 184

1850-1930 227 142 184 184

1931-1950 198 128 156 128

1951-1960 213 128 142 142

1961-1972 255 156 128 142

1973-1978 283 170 113 156

1979-1998 227 142 113 113

1999-2006 142 113 113 128

Figur 68: Annuiseret, marginal energibesparelsespris ekskl. moms (kr./GJ) ved samlet energibe-sparelsesindsats ved 30 års levetid på renoveringer og 3% i rente, SBi 2010, Scenarie A.

Set fra et samfundsøkonomisk perspektiv skal omkostningerne være lavere

end omkostningerne ved at producere varmen, de såkaldte langsigtede mar-

ginale produktionsomkostninger.


Bilag E: Metoder til energi- og CO2-regnskaber

Nedenfor gives en oversigt over forskelle og ligheder mellem metodetilgangen

i CO2-beregneren og SEP-kortlægningsvejledningen. Teksten er uddrag fra

notatet ”Oversigt over principielle forskelle og ligheder mellem metodetilgan-

gen i CO2-beregneren og SEP-kortlægningsvejledningen” (Energistyrelsen

2013, bilag til udbuddet ” Analyse af muligheder for videreudvikling af CO2-

beregneren”)

Hovedformålet med at beregne CO2-emissioner i de to metoder er forskelligt.

I CO2-beregneren (CO2-beregnermetoden) er fokus at beregne, hvor meget

CO2, der er udledt som følge af kommunens aktiviteter, dvs. en bagudrettet

regnskabsmæssig opgørelse. Der er derfor taget udgangspunkt i gennemsnits-

betragtninger og gennemsnitsværdier (CO2-emissionsfaktorer) for genereret

CO2 pr. anvendt kWh-el m.v. SEP-kortlægningsvejledningsmetoden (SEP-

metoden) fokuserer på at kunne opgøre, hvad systemændringer medfører i

form af ændret brændselsforbrug, ændring i VE-andel og ændring i CO2-

emission. SEP-metoden tager derfor udgangspunkt i marginalbetragtninger

allerede i kortlægningsfasen.

CO2-beregnerens metode er i korte træk, at emission ved elforbrug ganges

med den gennemsnitlige emissionsfaktor, og desuden justeres for VE-

produktion inden for kommunen, men ikke anden elproduktion. Emissioner

fra fjernvarmeforbrug beregnes efter en fast varmevirkningsgrad (enten

200% eller anlægsspecifikke data). Det betyder, at metoden ser bort fra effek-

ter af lokal elproduktion på f.eks. naturgas KV-værker, da det kun er varmede-

len af værket, der regnes emissioner på. Således vil fortrængning af naturgas-

baseret kraftvarme med eksempelvis solvarme eller geotermisk varme vise en

emissionsreduktion lokalt uden, at der tages højde for, at emissionen uden for

kommunen kan stige, fordi den lokale el-produktion reduceres og skal erstat-

tes med øget elproduktion andetsteds.

I de mere detaljerede niveauer (tiers) i CO2-beregnermetoden inddrages lokal

CO2-neutral VEproduktion. Således anbefales, at den lokale VE-baserede el-

produktion fratrækkes el-produktionen for hele el-systemet, og at emissions-

faktoren for el dermed justeres. For at metoden skal være konsistent, skal

denne justering ikke kun ske for den kommune, som indregner den lokale VE-

el, men for alle kommuner. Dette kan være svært at gennemføre i praksis og

vil i givet fald kræve, at der sker en tæt koordinering mellem alle kommuner

for, at alle tager hensyn til den øgede CO2-emission ved el-produktion, når VE-


el trækkes ud af det fælles system. Også her anvendes i CO2-

beregnermetoden gennemsnitlige CO2-emissionsfaktorer for fortrængt el.

SEP-metoden opgør energiproduktion og VE-produktion, der foregår i kom-

munen - eller kan relateres til kommunens energiforbrug i forbindelse med

fjernvarmeforbruget - metodemæssigt entydigt for at undgå dobbelttælling af

VE-andele i flere kommuner. SEP metoden tager højde for, at el-produktionen

fra anlægget fortrænger anden el-produktion i det samlede elsystem,

hvilket giver en CO2-reduktion.

oplæg til frederiksbergs strategiske energiplan

Documents