Nr. 4December 2017

72. årgang

Stud.Jur.

Stud.Jur. — N

R. 4 • D

ecemb

er 2017

AAKTUELTÅret der gik s. 32Onsdagspostens highlights

Stud.Jur. sætter i denne udgave fokus på forbrydelser i både dansk og internationalt perspektiv. Forbrydelser har i særdeles-hed været i mediernes søgelys på det seneste, og dette blad dækker alt fra det juridiske overblik over ubådssagen til seksuelle krænkelser. Vi har også fået Peter Madsens forsvars-advokat til at knytte et par ord omkring hendes karriere. Rigtig god læselyst!

TEMA FORBRYDELSER

MEDDELELSESORGAN FOR JURASTUDERENDE OG ANSATTE VED DET JURIDISKE FAKULTET – KØBENHAVNS UNIVERSITET

SSTUDIELIVJulen nærmer sig s. 36En stud.jur.’s juleønsker

PPERSPEKTIVUbådssagen s. 42Få det juridiske overblik

Om bladet

Stud.Jur. udsendes af Jurid-

isk Diskussionsklub i sam-

arbejde med Det Juridiske

Fakultet ved Københavns

Universitet til samtlige

stud erende og ansatte.

Citering mv.

Citering og anden gen-

givelse af uddrag fra Stud.

Jur. må gerne ske, blot det

sker i overensstemmelse

med lov om ophavsret og

med tydelig kildeangivelse.

Generelt

Materiale, kommentarer

samt ris og ros kan sendes

til stud.jur@jdku.dk

Afmelding: Send en e-mail

med navn og adresse til

stud.jur@jdku.dk

Tryk & Papir

Stud.Jur. er produceret un-

der miljøvenlige forhold og

trykt efter den inter na tionale

standard for miljøledelse.

Stud.Jur. er trykt på papir,

som er PEFC certificeret.

Stud.Jur.

UDGIVERJuridisk DiskussionsklubKaren Blixens Plads 16DK-2300 København S

E-mail: stud.jur@jdku.dk

REDAKTIONRedaktør: Anna Sofie FrandsenRedaktør: Sofie Lilmose Bech

Ekstern redaktion: Maria Thornby Tholstruphede Niels Frederik Balling Larsen Sara Petrovic Yousif F. N. Al-Saif Rebecca Knutzen Emma Sophie Bruun Tanja Hjorth Hansen Christian Christfort Gormsen

DESIGNAkkurat

TRYKJohnsenOplag: 3500

Er fremtidens advokat en robot?

Teknologi og kunstigt intelligens kommer uden tvivl til at spille en stor rolle for fremtidens jurister.

Ny teknologi giver advokater og deres kunder helt nye muligheder. Robotter – eller computere – kan overtage dele af det juridiske arbejde, så tiden kan bruges fuldt ud på at håndtere den mest komplekse del af juraen.

Det er ikke en fjern fremtidsvision. Udviklingen er i fuld gang netop nu, hvor kunstig intelligens (AI) vinder hastigt frem og mange nye teknologiske løsninger ser dagens lys på verdensplan.

Hos Kammeradvokaten er det vores mål at under-støtte og forbedre juridiske processer ved hjælp af digitalisering.

Vi udvikler derfor løbende nye digitale værk- tøjer til vores kunder i det offentlige og det private erhvervsliv, så de kan komme hurtigere, billigere og nemmere i mål med deres juridiske udford- ringer og behov.

Vi arbejder i det hele taget målrettet med digital innovation og forretningsudvikling – og vi ved, at det er de unge talenter, der skal præge udvik-lingen.

Er du nysgerrig på vores arbejde med at udvikle digitale løsninger – og om det er noget for dig – så følg med på www.kammeradvokaten.dk/legaltech

Du kan også læse om at arbejde hos os på www.kammeradvokaten.dk/karriere

170x240 Er fremtidens advokat en robot.indd 1 20-10-2017 13:36:45

4 — December 2017

DE FASTE SIDERs. 5 Leders. 7 Formandens meddelelsers. 40 Billeder fra studiets. 44 Fakultetets siders. 50 FC Culpas. 52 Stud.Jur. anbefalers. 58 JD informerers. 60 De 10 hurtiges. 61 Støttemedlemmers. 62 Kalenders. 63 JD’s bestyrelse

s. 22 De udsendte s. 36 JD’s Regnskabs­

konferences. 38 En stud.jur.’s

juleønskers. 54 JD’s bestyrelse –

hvem, hvad, hvorfor? s. 57 Hørt på Søndre

Campus

s. 16 Rundt om rettens. 32 Året der gik –

det bedste fra Onsdagsposten 2017

s. 8 Retsmedicinen og retssikkerheden

s. 12 Seksuelle krænkelsers. 18 Forbrydelse –

fra ulovligt til lovligts. 26 5 true crime tipss. 28 ISIL og internationale

forbrydelsers. 42 Ubådssagen

INDHOLDSTUD.JUR. - NR. 4 - DECEMBER 2017

Perspektiv Studieliv AktueltP S A

Kære medstuderende,

Det er desværre blevet tid til årets sidste Stud.Jur.

blad, både for jer studerende og for os som redaktører.

I den forbindelse synes vi derfor, at det er på sin plads

at gøre op med år 2017. År 2017 har været og er et år,

der har været kendetegnet ved både negative nyheder,

som eksempelvis indsættelsen af Trump, forfærdelige

terrorangreb, en uhyggelig drabssag og bandekonflik­

ter. Denne kvikke læser har formentlig allerede set, at

dette blads tema derfor er ”Forbrydelser”. Forbrydel­

ser er både noget, vi som mennesker er enormt skræm­

te af, men samtidig også drages af. Dette ses i den grad

også på både Netflix og diverse podcasts, hvor true cri­

me­genren blomstrer. Læs derfor på s. 25 om de mange

true crime serier og podcasts, som præger mediever­

denen lige nu.

Hvis man skulle kategorisere, hvad årets mest omtalte

nyhedshistorie har været, rent kriminelt set i Danmark,

er der vist ikke nogen tvivl om, at de fleste vil sige:

ubådssagen. Artiklen på s. 42 vil derfor give dig en vifte

af kloge juridiske svar i forbindelse hermed, når fami­

liemiddagen tager en drejning, og alle vender hovedet

på den kære jurastuderende, der skal stå til ansvar for

de juridiske problematikker om Peter Madsen. Tager

familiemiddagen en sådan drejning, at selv lægen ved

bordet ikke kan svare på de retsmedicinske spørgsmål,

så få lige læst ”Retsmedicinen og retssikkerheden” på

s. 8. Som en lille ekstra bonus, kan du i de 10 hurtige

læse et interview med Peter Madsens forsvarsadvokat,

Betina Hald Engmark, på s. 60.

SKREVET AF Anna Sofie Frandsen og Sofie Lilmose Bech

Ydermere har mediebilledet i høj grad været præget

af ubehagelige og ulækre historier i form af seksuelle

krænkelser i Hollywood, hvilket har affødt hashtagget

#metoo. På s. 12 kan du læse et mere nuanceret billede

af, hvad der egentlig ligger bag dette hashtag.

Til sidst kan man stille sig selv spørgsmålet om antallet

af forbrydelser måske egentlig ville mindskes af, at man

legaliserede nogle ting? En diskussion om dette kan du

læse på s. 18.

Selvom det med alle disse forbrydelser næsten virker

som om, at verden er af lave, skal du ikke fortvivle, kære

jurastuderende. Der har altid været forbrydelser i ver­

den, og der er ikke nødvendigvis kommet flere med ti­

den – der er måske bare kommet mere fokus på dem. Vi

håber, at Danmark og verden kommer til at være et bed­

re sted med færre forbrydelser. For er det ikke derfor vi

egentlig startede med at læse jura? For at kæmpe for at

gøre verden til et bedre sted...

Med de dybe ord vil vi ønske jer rigtig god læselyst, og

sige tak for, at vi har måttet levere Danmarks største

studieblad til jer i 2017. Det har været en fornøjelse.

Husk, at hvis du har bidrag eller kommentarer til bladet

eller Stud.Jur. Online, er din mening altid velkommen på

stud.jur@jdku.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

LEDER

LEDER

Stud.Jur. 4 — 5

GOD JUL!Juridisk Diskussionsklub

ønsker alle

GOD JUL!Juridisk Diskussionsklub

ønsker alle

Kære medstuderende og ansatte ved Det Juridiske Fakultet...

Året begynder så småt at gå på hæld, og vi er nået langt

nok ind i november til, at flere af stormagasinerne for

længst har pyntet op til jul. Vi er nået til den tid på året,

hvor det både er mørkt, når man står op og tager mod

studiet eller arbejde, og når man tager hjem igen. Det­

te betyder selvfølgelig også, at dette semester er ved at

runde af, og vi igen står over for jule­/læseferien – og

selvfølgelig den evige kamp mellem at fejre nytår og at

skulle til eksamen.

For den nye årgang som startede i år betyder det selvføl­

gelig også, at de snart har rundet deres første semester

på studiet, selvom det først rigtigt er nu, at den egent­

lige styrkeprøve kommer med sene aftener på læsesal,

forskellige grader af social isolation og store mæng­

der kaffe i håb om at få læst lidt en fredag aften, hvor

man kunne lave mange sjovere ting. Derudover markerer

semestrets ende også, at vi snart har været på Søndre

Campus det første år, hvilket uden tvivl har budt på en

masse udfordringer og en masse muligheder. Hvis man

kigger tilbage på det nu, så er der – selvom det ikke fø­

les sådan – sket en stor udvikling i studiemiljøet. Man­

ge ting har stille og roligt fundet sin plads på Søndre

Campus, og man begynder langsomt at kunne se noget

af studiets liv og sjæl vokse frem.

Semestret har udover studiestart budt på en masse be­

givenheder. Vi har i JD afholdt Jurabarer, studiebesøg og

meget mere. Nyligt afholdte vi også Årsfest, som igen i

år fandt sted på Moltkes Palæ, og interessen for at delta­

ge var da heller ikke blevet mindre siden sidste år. Man­

ge studerende indfandt sig på fakultetet i meget god tid

for at være sikre på at skaffe sig en billet. Aftenen levede

da også fuldt ud op til forgangne årsfester – i hvert fald

efter min vurdering. Aftenen bød først og fremmest på

en masse god mad og vin. Det vigtigste var dog nok, at

den også bød på en masse traditioner, som efterhånden

er gået igen mange år i træk. Vi havde igen i år en toast­

master, som formåede at holde det stramme program,

men samtidig få alle til at føle sig godt tilpas. Vi havde

en henholdsvis Herre­ og Dametaler, som begge levere­

de en skarp, veludført og ikke mindst hyldende tale til

det modsatte køn. Derudover holdte vores Æresmedlem,

Dan Terkildsen, en tale om sine erfaringer som jurist og

advokat, samt hvad der var i vente efter endt studie. Og

slutteligt var der selvfølgelig alle de velklædte og glade

gæster. På JD’s vegne vil vi gerne til jer alle sige tak for

en god aften!

Det, at semestret er ved at nå sin slutning betyder dog

også, at vi i JD begynder at gøre klar til generalforsam­

lingen, som skal afholdes d. 18. januar, hvor der udover

nye medlemmer til bestyrelsen, skal vælges et nyt for­

mandskab, da både Anders og jeg træder af. Og selvom

det bliver vemodigt at sige farvel til JD efter 3 gode år, så

ved jeg, at JD er i trygge hænder hos alle de bestyrelses­

medlemmer, der fortsætter. Det betyder, at der kommer

helt friske øjne på alle de mange muligheder, som ind­

flytningen har ført med sig, så vi forhåbentligt kan få det

maksimale ud af de nye omgivelser. Og jeg glæder mig

til at følge med fra sidelinjen de kommende år.

Så slutteligt vil jeg blot ønske alle rigtigt meget held og

lykke med de kommende eksaminer, og så sige tak for

denne gang!

Med venlig hilsen

Adrian Simonsen

Formand

FORMANDENS MEDDELELSER

Stud.Jur. 4 — 7

Retsmedicinen og retssikkerheden

”Vi sidder nu på Retpatologisk Afdeling, der er en del af

Retsmedicinsk Institut, der også huser Retsgenetisk­ og

Retskemisk Afdeling. På Retspatologisk Afdeling tager

vi os af obduktioner og undersøgelser af levende ofre

for vold, seksualiseret vold og de tilhørende sigtede i sa­

gen. På Retsgenetisk Afdeling udarbejder de DNA­pro­

filanalyser, og på Retskemisk Afdeling laver de kemiske

undersøgelser som alkoholpromiller og brug og mis­

brug af lægeordineret medicin,” fortæller Jytte Banner,

der er professor, statsobducent og leder af Retspatolo­

gisk Afdeling på Retsmedicinsk Institut i København.

Afdelingen har årligt omkring 700 undersøgelser af

henholdsvis døde og levende. Undersøgelser, der alt­

overvejende er rekvireret af politiet.

Overordnet er der to typer af obduktioner, fortæller

Jytte Banner: Hospitalsobduktioner, som er de obduk­

tioner, læger kan få lov til at foretage for at få klarhed

over et dødsfald, hvis en person enten er død på hospi­

talet eller indbragt død til hospitalet. Herudover er der

På Retsmedicinsk Institut i København er de med til at sik-

re, at et umiddelbart fredeligt selvmord ikke er et camouf-

leret drab, og instituttets arbejde er af uhyre stor betydning

for politiets efterforskning og opklaring af forbrydelser. To af

landets mest erfarne retsmedicinere fortæller om retsmedi-

cinens betydning for retssikkerheden.

SKREVET AF Emma Sophie Bruun

PERSPEKTIVRETSMEDICINEN OG RETSSIKKERHEDEN

P

obduktioner begæret af politiet som følge af de ind­

beretningspligtige dødsfald ved pludselige, uventede

dødsulykker, drab eller mistanke herom, selvmord eller

dødsfald, der formodes at være narkotikarelaterede. I

disse situationer beslutter politiet, om dødsfaldet skal

efterforskes, og om afdøde skal retslægeligt obduceres.

Formålet med en obduktion er at afklare dødsmåde og

–årsag. Sagt på en anden måde: at udelukke, at nogen

har ansvaret for dødsfaldet: ”Vi skal kortlægge et muligt

hændelsesforløb og sikre, at det, vi finder, passer med

den forklaring, der er givet. Det kunne jo være et drab

camoufleret som selvmord,” siger Jytte Banner.

Naturlig eller unaturlig død?”Når politiet kontakter os i forbindelse med et mis­

tænksomt dødsfald, tager vi typisk med ud på

findestedet, hvor vi arbejder tæt sammen med kri­

minalteknikere fra Nationalt Kriminalteknisk Center

(NKC). NKC undersøger findestedet, og vi har afdøde.

Vores opgave er at komme med et bud på, hvem afdøde

8 — December 2017

er, om vedkommende er død på findestedet, eller om

gerningsstedet er et andet. Hvor længe har vedkom­

mende været død? Har vi et bud på dødsårsagen? Er

der overhovedet tale om en unaturlig død? Spørgsmå­

lene er uhyre vigtige at få afklaret, da de åbenlyst er

med til at underbygge udgangspunktet for den videre

politimæssige efterforskning,” siger Jytte Banner.

Når afdøde er undersøgt og affotograferet på findeste­

det, fragtes afdøde til Retsmedicinsk Institut, hvor ved­

kommende CT­scannes. CT­scanningen giver et godt

indblik i, om der er knoglebrud, fremmedlegemer, pro­

jektiler eller brud på hudoverflade. Dagen efter mødes

retsmedicinere, kriminalteknikere og politiets efter­

forskningshold: ”Vi begynder med at samle trådene op:

Hvor meget klogere er vi blevet siden i går? Vi gennem­

går resultaterne fra scanningen og påbegynder deref­

ter obduktionen, som politi og kriminalteknikere typisk

overværer og fotodokumenterer. Under obduktionen vil

vi ofte finde ting, der gør, at efterforskningen må kon­

takte de kriminalteknikerne, der fortsat arbejder på

gernings­ eller findestedet. Ser det ud som om, at ved­

kommende er blevet stukket med en skruetrækker, må

man ringe for at høre, om de kan finde sådan en ude på

findestedet. På den måde foregår der en del ping­pong

frem og tilbage mellem retsmedicinerne og efterforsk­

ningsholdet under obduktionen, og obduktionsfundene

har stor betydning for de videre skridt i efterforsknin­

gen”, fortæller Jytte Banner.

En obduktion tager typisk en dag, men kan, alt afhæn­

gig af antal læsioner, også vare langt over en almindelig

arbejdsdag. Når obduktionen er færdig, samles fundene

i en erklæring til politiet. Dertil kommer retsmediciner­

nes arbejde med at sikre biologiske spor. Som efter­

forskningen skrider frem, tager efterforskerne og NKC

stilling til, hvilke af de sikrede spor, der skal sendes til

analyse, og om der skal laves retskemiske undersøgel­

ser. Afdøde kunne jo være død af en forgiftning.

”Men kan du udelukke at…? “Skal Jytte Banner pege på sit hjertebarn inden for

retsmedicin, er hun ikke i tvivl. Det er at huske alt det,

man skal kunne udelukke: ”Vi bliver aldrig mere sikre

end det, vi kan udelukke. Og hvor tit er jeg ikke blevet

spurgt i retten, om jeg kan udelukke det ene og det an­

det. Så før jeg konkluderer, at en mand er dræbt af et

slag med en hammer i hovedet, skal jeg have udeluk­

ket alt sygdomsbetinget. Havde det nogen betydning,

at han var alkoholiker, eller at hans hjerte havde foran­

dringer? Hvis der er noget, jeg ikke kan udelukke, kan

det have betydning for sagens udfald”.

Hun fortæller om en sag, hvor en familie mistede tre

børn på stribe. Det første barns død blev regnet for en

ulykkelig vuggedød, og barnet blev ikke obduceret, da

forældrene nedlagde forbud. Ved det andet barns død

tænkte man, at det måtte dreje sig om noget arveligt.

Barnet blev obduceret, men man fandt ikke noget. Ved

Stud.Jur. 4 — 9

P

det tredje barns død blev man stærkt mistænksom og

tænkte, at det måtte være drab på alle tre børn. Jytte

Banner kom ind i sagen ved det tredje barn: ”Lige præ­

cis i den sag var det uhyre vigtigt at undersøge bredt.

Vi var startet med, at der var tale om vuggedød, der­

næst en arveligt betinget død til slutteligt at have mis­

tanke om drab, og jeg havde kun to obducerede børn

ud af tre. Derfor skulle vi kunne udelukke alt arveligt

og sygdomsbetinget og undersøge, hvordan et eventu­

elt drab kunne have foregået. Vi fandt ikke årsagen til

børnenes død, og det blev ikke en kriminalsag, men fa­

milien blev fulgt tæt, da de fik et fjerde barn,” fortæller

Jytte Banner og fortsætter: ”Vi havde en klar mistan­

ke om, at der kunne være tale om en Münchhausen by

proxy­sag, men vi kunne ikke løfte bevisbyrden. Og her

skal vi huske, at ingen er skyldige, før de er dømt. Så

selvom der er situationer, der kan få en til at glemme

det, er min objektive, neutrale opgave som retsmedici­

ner lige så stor i forhold til den sigtede. Retssikkerhe­

den går begge veje”.

Tungtvejende bevisHans Petter Hougen, professor ved Retsmedicinsk

Institut, fortæller, at det ikke kun er i Danmark, at in­

stituttets arbejde er med til at sikre retssikkerheden.

Instituttets arbejde har betydning langt ud over lan­

dets grænser, herunder bl.a. for menneskerettigheds­

arbejdet. Selv har han mange gange rejst ud i verden

til bl.a. krigszoner og flygtningelejre for at undersøge

torturofre: ”Det begyndte i sin tid med, at jeg kom med

i Amnesty Internationals gruppe af læger, der under­

søgte politiske flygtninge, der kom til Danmark og

havde oplyst, at de havde været udsat for tortur i de­

res hjemland. Siden har jeg rejst ud med bl.a. Amnesty

International, Folkekirkens Nødhjælp, FN og en ræk­

ke lokale NGO’er for at dokumentere, at tortur finder

sted, og besøgt bl.a. Kosovo, Togo, Ghaza, Colombia

og Mexico”.

Formålet med missionerne er først og fremmest at do­

kumentere, at tortur finder sted samt hvor og hvordan.

Men undersøgelserne har også betydning for, at der, på

baggrund af den indsamlede viden, kan sættes ind med

forebyggelse for på sigt at få flere regimer til at stop­

pe brugen af tortur. Herudover har dokumentationen

betydning for historieskrivningen samt ikke mindst for

muligheden for at retsforfølge de ansvarlige.

”Jeg har bl.a. været indkaldt som ekspertvidne i den in­

ternationale menneskerettighedsdomstol i Costa Rica

i en sag, hvor staten Peru var sigtet for at udøve tor­

tur mod nogle mindreårige drenge, som politiet havde

gennembanket, skudt i hænder og ben og til slut i ho­

vedet. Staten blev dømt til bl.a. at betale erstatning,”

fortæller Hans Petter Hougen og understreger, at rets­

medicinske beviser vejer tungt i det internationale

menneskerettighedsarbejde og ved de internationale

menneskerettighedsdomstole.

Alexandra Ai-xian Li

Advokatfuldmægtig

StudJur_Annonce 18x24_Alexandra.indd 1 01-03-2017 14:53:43

Hvem er retsmedicineren?

En retsmediciner er uddannet læge, cand.med.

Efter endt klinisk basisuddannelse à 1 år kan interesserede søge en 1-års introduktionsstilling

inden for retsmedicin.

Herefter skal man søge om et af de 2-3 hovedud-dannelsesforløb, der årligt slås op inden for områ-

det. Sammenlagt med introduktionsstillingen tager det 5 år at specialisere sig indenfor retsmedicin.

10 — December 2017

Alexandra Ai-xian Li

Advokatfuldmægtig

StudJur_Annonce 18x24_Alexandra.indd 1 01-03-2017 14:53:43

P

Seksuelle krænkelser

Filmindustriens seksuelle krænkelser

Den ene Hollywood­skuespillerinde kunne efter den an­

den nikke genkendende til Weinsteins krænkende ad­

færd. Anklagerne mod ham rullede ud i takt med, at flere

historier om seksuelle krænkelser og hverdagssexisme

blev delt via hashtagget MeToo, der er et hashtag, som

tilkendegiver, at man selv har oplevet at blive seksu­

elt krænket. Meningen med hashtagget er samtidig at

bryde det tabu, at der ikke bliver talt nok om seksuelle

krænkelser og dermed opfordre folk til at dele deres op­

levelser på diverse sociale medier.

Kort efter Weinstein­historierne kom frem i lyset, blev

producer og instruktør, Brett Ratner, ligeså beskyldt

for upassende og krænkende adfærd. Skuespillerne

Dustin Hoffman og Kevin Spacey er også blevet mødt

med lignende anklager. Den danske filmindustri er

Det startede, da anklagerne om den amerikanske film-

producent Harvey Weinstein kom frem. De mange hi-

storier om Weinsteins handlinger og adfærd vakte chok

og forargelse og affødte en række hashtags. Siden er

historier om seksuelle krænkelser eksploderet på socia-

le medier og i mange brancher.

SKREVET AF Maria Thornbye Tholstruphede

heller ingen undtagelse. Både Lars von Trier og Peter

Aalbæk fra Zentropa er af flere kendte skuespillerin­

der blevet anklaget for sexchikanerende adfærd.

Ude fra kan det næsten se ud som om, at forskellige for­

mer for seksuelt krænkende adfærd har været en natur­

lig del af filmindustrien. I hvert fald indtil for nylig, hvor

ofrene har turdet tale offentligt om, at deres grænser er

blevet overtrådt.

Definitionen af seksuel krænkelse

Flere steder defineres seksuel krænkelse som handlin­

ger af grænseoverskridende karakter.

De fleste ved nok selv, hvortil deres grænse til seksuel

krænkelse går. Men der er ikke én entydig definition.

PERSPEKTIVSEKSUELLE KRÆNKELSER

12 — December 2017

Det er relativt let at blive enige om, hvilke tilfælde der

uden tvivl kan kategoriseres som seksuelle krænkelser,

men den nedre grænse for at føle sig krænket er meget

individuel. Nogen har en højere tærskel end andre, hvil­

ket kan gøre det svært at tilslutte sig alle historier, der

deles under hashtagget.

Det er ikke kun kvinderne, der oplever at blive sek­

suelt krænket, men det er i høj grad kvindernes op­

levelser, der fylder mest på de sociale medier under

hashtagget. Den store deling af kvinders historier

kan virke som et generelt angreb på mænd. Derfor

er hashtagget #NotAllMen også blevet delt for net­

op at vise, at MeToo­historierne ikke er et udtryk for

generel mandehad.

Udstrækning til andre brancher

Det er selvfølgelig og desværre ikke kun i filmbranchen,

at der begås forskellige former for seksuelle krænkelser.

Det sker dagligt. Det sker på gaden, på arbejdspladser

og ikke mindst i toppolitik.

Donald Trump har som bekendt en lang række anklager

om seksuelle krænkelser bag sig, som var kendt lang tid

før hashtaggenes udbrud. Den svenske udenrigsmini­

ster Margot Wallström har også i forbindelse med Me­

Too­kampagnen delt sin historie. Hun har modsat Trump

været offer for seksuel krænkelse, da hun i sin tid som

EU­kommissær (2004­2010) blev befamlet af sin bord­

herre til en EU­middag, hvor mange EU­ledere deltog.

Og den britiske forsvarsminister, Michael Fallon, måt­

te træde af, efter det kom frem, at han tilbage i 2002 har

rørt en radioværtindes knæ. Den episode lyder ellers gan­

ske uskyldig. Han har egentlig ikke gjort mere, end blot at

lægge sin hånd på en anden persons knæ. Men han har

heller ikke ret til uden videre at placere sin hånd lige net­

op der, hvilket kan insinuere noget mere end blot en hånd,

der hviler på et knæ. Man kan fristes til spørge, om der var

proportionalitet mellem Fallons handling og konsekven­

sen, han har måttet tage. Det er en vurdering, der afhæn­

ger af egne meninger og tærskler. Delingen af de mange

historier har for nogen stillet spørgsmålstegn ved egne

tærskler og medført større kritik over for niveauet.

Stud.Jur. 4 — 13

Egen holdning versus rettens holdning

Det kan være, at man selv føler, at man har været udsat

for seksuelt chikanerende adfærd, men det er ikke nød­

vendigvis ensbetydende med, at retten umiddelbart har

samme holdning. Østre Landsret traf for nylig afgørelse

i en ankesag fra byretten, om en kontorassistent ansat i

en politikreds. Hun var offer for sexchikane fra sin drifts­

chef, der berørte hendes lår, fremkom med grænseover­

skridende udtalelser og stillede seksuelle spørgsmål.

Kontorassistenten tog sagen videre, hvilket resulterede

i, at driftschefen modtog en advarsel for upassende ad­

færd. Kontorassistenten blev sygemeldt og anlagde sag

mod politikredsen med krav om betaling af godtgørelse

i henhold til ligestillingsloven.

Byretten frifandt politikredsen for seksuel chikane,

eftersom driftschefens adfærd kunne anses som en

del af arbejdspladsens jargon og tone. Modsat fandt

landsretten, at kontorassistenten var blevet udsat

for seksuel chikane, men at hun ikke var berettiget til

P

RÆKKER DINE AMBITIONER OGSÅ UD OVER LANDEGRÆNSERNE?

4.200 JURISTER

40 LANDE

I KØBENHAVN OG AARHUS

OG RESTEN AF VERDEN

DLA Piper Denmark er en del af det globale advokatfirma DLA Piper, der driver virksomhed i flere forskellige særskilte juridiske enheder.

FØLG OS PÅ: LinkedIn

Facebook

Instagram

I DLA Piper tilbyder vi dig en spændende karriere og en verden af muligheder. Vi lægger vægt på et stærkt fagligt miljø med faglig og personlig udvikling på alle niveauer. Læs mere om dine karrieremuligheder på dlapiper.com/karriere.

stud_jur_november2017.indd 1 23-10-2017 10:58:36

godtgørelse, da man ikke kunne identificere driftsche­

fen med arbejdsgiveren.

Indholdet i en dom som denne er blot et eksempel på

krænkelser, som nogen kvinder oplever på arbejdsplad­

sen. Byrettens afgørelse understreger også, hvor for­

skellige opfattelser, der er på definitionen af sexchikane.

Hashtaggets effekt

Delingen af historier på de sociale medier har på kort

tid bidraget til åbne diskussioner om, hvad man ikke

skal acceptere at blive udsat for. Flere ofre for forskel­

lige seksuelle krænkelser har turdet at stå frem, hvil­

ket har ført til flere konkrete anklager, hvilket i nogle

tilfælde har resulteret i fyringer, aftrædelser, ophørte

samarbejder og offentlige undskyldninger. Effekten er

vel først fuldkommen, når man helt er fri for seksuelle

krænkelser, men man er indtil da skridtet nærmere ved

at tale åbent om emnet.

#MyHarveyWeinstein

#MeToo

#NotAllMen

#NotOnMyWatch

14 — December 2017

RÆKKER DINE AMBITIONER OGSÅ UD OVER LANDEGRÆNSERNE?

4.200 JURISTER

40 LANDE

I KØBENHAVN OG AARHUS

OG RESTEN AF VERDEN

DLA Piper Denmark er en del af det globale advokatfirma DLA Piper, der driver virksomhed i flere forskellige særskilte juridiske enheder.

FØLG OS PÅ: LinkedIn

Facebook

Instagram

I DLA Piper tilbyder vi dig en spændende karriere og en verden af muligheder. Vi lægger vægt på et stærkt fagligt miljø med faglig og personlig udvikling på alle niveauer. Læs mere om dine karrieremuligheder på dlapiper.com/karriere.

stud_jur_november2017.indd 1 23-10-2017 10:58:36

SKADE OPSTÅET I FORBINDELSEMED LØBETUR VAR EN ”ULYKKE”OMFATTET AF FORSIKRINGSPOLICEN

En aktiv borger havde under en løbetur været uheldig og

pådraget sig en knæskade (mere specifikt var der tale om

en meniskskade). Borgeren havde en privat ulykkesfor­

sikring, og spørgsmålet var derfor, hvorvidt meniskska­

den var omfattet af forsikringspolicens ulykkesbegreb.

I forsikringspolicen var ulykkestilfældet defineret som

en pludselig hændelse, der forårsager personskade. For

den opmærksomme læser, vil denne definition forekom­

me ganske bred. Dette bemærkede Højesteret også ind­

ledningsvist. Højesteret udtalte således, at definitionen

af ulykkestilfælde er bred, samt at den blev indført med

det sigte at yde en bredere dækning for pludseligt op­

ståede helbredsforringelser, herunder med det sigte at

dække sports­ og vridskadetilfælde.

Højesteret fandt herefter, at løb må sidestilles med

sportsaktiviteter, og at det måtte komme forsikringssel­

skaberne til skade, at forsikringspolicernes beskrivelse

af ulykkesbegrebet var uklar.

Højesteret fastslog på den baggrund, at definitionen

af et ulykkestilfælde måtte anses for at omfatte den si­

tuation, hvor der pludselig under løbeaktivitet opstår

personskade.

Rundt om retten giver en kort opdatering på, hvilke cen-trale, juridiske begivenheder, der har været på det seneste.

RUNDTOMRETTENSKREVET AF

Sara Petrovic

AKTUELTRUNDT OM RETTEN

A

Højesteret gav borgeren medhold i, at vedkommende

havde været udsat for et ulykkestilfælde i forsikringsbe­

tingelsernes forstand.

Stud.Jur. bemærker, at uheldige løbere med en privat

ulykkesforsikring nu kan få et økonomisk plaster på såret.

16 — December 2017

DØMT FOR DRAB I SAG UDEN LIGKan man dømmes for drab, hvis der ikke er noget lig?

Dette kunne man umiddelbart foranlediges til at tro, var

plottet i en kriminalroman.

Imidlertid var det netop dette spørgsmål, som Østre

Landsret behandlede i en sag, der for nylig var for retten.

I sagen var en 41­årig mand anklaget for at have dræbt

sin fraseparerede hustru. Politiet havde imidlertid ikke

været i stand til at lokalisere hustruens lig.

Østre Landsret fandt det bevist, at manden havde dræbt den

tidligere ægtefælle og på ukendt vis skaffet sig bort med

hendes lig. Østre Landsret idømte manden 12 års fængsel.

Stud.Jur. bemærker, at Østre Landsret med dommen

fastslår, at retfærdighed kan ske fyldest, selvom at de

fysiske beviser glimrer ved deres fravær.

IKKE PLIGT TIL AT BETALEVED AFSPILNING AF MUSIK PÅDANSE- OG MOTIONSHOLDK

Skal en forening betale Koda et vederlag, når dens in­

struktører afspiller musik fra en streaming­tjeneste på

danse­ og motionshold?

Dette mente Koda var tilfældet. Koda argumenterede

først i Sø­ og Handelsretten og siden i Højesteret for, at

aftenskolen var forpligtet til at betale vederlag i henhold

til ophavsretsloven. Koda mente, at afspilningen af musik

på holdene udgjorde offentlig fremførelse efter ophavs­

retsloven § 2, stk. 3, nr. 3, og at de derfor var berettiget

til vederlaget. Højesteret henviste imidlertid til, at dom­

stolen tidligere har fastslået, at musikafspilning på lokale

gymnastikforeningers træningshold ikke har karakter af

offentlig fremførelse efter ophavsretslovens § 2, stk. 3, nr.

3. Højesteret har bl.a. begrundet resultatet med, at un­

dervisningen på disse hold ikke har et kommercielt sig­

te. Højesteret stadfæstede derfor Sø­ og Handelsrettens

dom. Med sin dom har Højesteret fastslået, at foreninger

er undtaget fra at skulle betale vederlag til Koda ved af­

spilning af musik på deres danse­ og motionshold.

Stud.Jur. sender en tak til Højesteret for at sikre, at mu­

sikken fortsat kvit og frit kan strømme ud af højtalerne,

når motionsglade deltagere møder op til diverse hold i

forskellige foreninger.

Stud.Jur. 4 — 17

EN AFKRIMINALISERINGS RINGE I VANDET Hvilken betydning har det egentlig, når noget går fra at

være ulovligt til lovligt? I princippet sker det jo på dag­

lig basis. Folketinget vedtager nye love, ændrer love samt

ophæver gamle love. Alt sammen for at regulere, hvad

man må, og hvad man ikke må og dermed gøre det ty­

deligt for samfundet, hvad der er tilladt, versus hvad der

ikke er tilladt. Dette skulle gerne resultere i en adfærdsre­

gulerende effekt og blive normdannende… Men hvad hvis

reguleringen ikke får den ønskede effekt, som i fx ingen

effekt eller måske endda resulterer med at give en effekt,

som påvirker samfundet i en mere destruktiv retning.

Ofte tænker vi som samfund, ikke over når noget går fra

at være lovligt til ulovligt eller omvendt, og det er de fær­

reste, som slår op i loven for at vide, hvad man må og ikke

må; for det ved vi allerede. De fleste af os har endda en

form for indbygget kompas, som fortæller os, hvad der er

moralsk og etisk rigtigt. Et kompas, som guider os i den

SKREVET AF Tanja Hjorth Hansen

PERSPEKTIVFORBRYDELSE

P

rigtige retning. Men hvad sker der, når folks etiske kom­

pas guider samfundet i vidt forskellige retninger uden et

fælles mål? Hvordan lovgiver man om det, og hvilke kon­

sekvenser vil lovgivning, som en stor del af samfundet

ikke følger, give? Mit spørgsmål er i bund og grund: ”Hvil­

ke konsekvenser har lovgivning, som forbyder folk at gøre

noget, som de så alligevel gør? Som udgangspunkt ville

man jo bare sige, at det gør lovovertræderne til forbryde­

re, men hvad nu, hvis dét det drejer sig om, er blevet så

almindeligt, at en stor del af Danmarks befolkning ikke

ser dét som en forbrydelse. I den forbindelse er der fle­

re emner, som kan tages op til diskussion. Et emne, som

har været omdiskuteret siden starten af spekulationerne

om, hvorvidt Donald Trump egentlig bruger en toupé, er

legaliseringen af hash. Det siger ikke så lidt – og emnet

er da både aktuelt og brandvarmt. Herudover er det ofte

et emne, folk har en stærk holdning til; enten er man imod

eller for legalisering af hash.

18 — December 2017

Folket har talt: ”Hash skal legaliseres”

Velvilligheden til at legalisere hash har gennem de sene­

ste år vundet en større indpas. En undersøgelse fra sep­

tember 2017, som Epinion har lavet for DR nyheder, viser,

at 53 % af danskerne vil gøre cannabis lovligt, hvorimod

27 % svarer nej til at legalisere cannabis . Selvom godt

halvdelen af Danmarks befolkning er for legalisering af

hash, er der dog ikke flertal i Folketinget til at legalise­

re hash til rekreativt brug… Men det er dog værd at be­

mærke, at velvilligheden til at legalisere hash er stigende,

hvilket Epinions undersøgelse ikke er det eneste eksem­

pel på. Allerede nu er der en igangværende forsøgsord­

ning, som giver alvorligt syge mennesker lov til medicinsk

brug af cannabis.

Staten tjener kassen ved legalisering af hash

Det er derfor super interessant at se på, hvilke konse­

kvenser en total legalisering vil medføre for det danske

samfund. En legalisering vil først og fremmest betyde, at

det ikke kun er syge mennesker, som kan undgå turen til

staden for at købe cannabis. At gøre den ulovlige brug af

hash lovlig vil altså betyde, at raske mennesker på lov­

lig vis kan gå ned i den lokale købmand og købe noget

tjald til weekenden, på samme måde som man kan købe

en ramme øl i dagens Danmark.

Der er allerede flere lande, som har legaliseret hash, her­

under Portugal, som allerede i 2001 afkriminaliserede

køb og brug af al slags stoffer. I Portugal er det gået for­

rygende godt, idet det har vist sig, at færre bruger stoffer

efter afkriminaliseringen samt, at der er mindre krimi­

nalitet… Og førnævnte positive effekter ved en legalise­

ring, er ikke de eneste. Økonomen Niels Wetsy oplyser,

at: ”Når man regner på de direkte omkostninger, som po­

litiet, domstolene og fængselsvæsnet har ved at skulle

Stud.Jur. 4 — 19

P

opretholde forbuddet, samt de indtægter som et hvidt

marked for hash ville generere igennem afgifter, er det

ikke urealistisk, at det hvide marked kan nå en størrelses­

orden på i omegnen 2­3 milliarder kroner pr. år. Tænk hvor

meget behandling man vil kunne tilbyde problembruger­

ne for det beløb”.

Der er derfor, ud fra et samfundshensyn, adskillige gode

argumenter for at ændre brugen af hash fra ulovlig til

lovlig.

Så hvad er problemet?

Når det nu viser sig, at legalisering af

cannabis har så mange positive sideef­

fekter, hvorfor så ikke bare legalisere

cannabis i Danmark? For det første

er det jo ’bare’ hash, og for det an­

det vil der altid eksistere et udbud,

så længe der er en efterspørgsel,

uanset om det så er på det sorte

marked eller i en legitim forretning,

hvor man er sikker på, at man får en

’korrekt’ vare, som ikke er blandet op

eller lignende. Ej at forglemme, er handel

med cannabis ekstremt besværligt at komme til

livs, idet den indeholder to frivillige aktører; pusher og

køber. Man kan derfor spørge sig selv, om man ikke vil­

le beskytte brugere af cannabis bedre ved at sælge hash

under ordentlige forhold, som ikke involverer et narko­ og

bandemiljø og risikoen for farlige opblandinger.

På den anden side må der jo også være en grund til, at fler­

tallet af Folketingets partier er imod at gøre den ulovlige

brug af hash lovlig – og her er det især det sundhedsfagli­

ge aspekt, som vejer tungt i vægtskålen. Sundhedsstyrel­

sen oplyser i en udgivelse om Fakta om Stoffer fra 2015,

at op til 1/5 af de unge, der prøver cannabis, udvikler et

regelmæssigt brug med risiko for udvikling af misbrug

og afhængighed. Dette er en svimlende brøkdel, når man

tænker på, at cannabis kan forårsage både akutte og

varige psykotiske symptomer samt, at bru­

gere kan udvikle sløvhed, koncentrati­

onsbesvær, dårlig indlæring og større

risiko for uddannelsesfrafald. Som

sådan er det nok ikke nogle symp­

tomer, som vil overraske folk, men

vi kan hurtigt konkludere, at må

være svært at læse f.eks. jura med

sådanne symptomer.

Er græsset grønnere

på den anden side

Som alle andre emner, kan man både argu­

mentere for og imod en legalisering. Hvad der er

mest rigtigt, er svært at vide, men én ting er helt sikkert;

vi finder aldrig ud af, om en legalisering vil være til gavn

for samfundet, hvis ikke vi giver det et forsøg.

EN AFKRIMINALISERINGS RINGE I VANDET

20 — December 2017

Så højt er kendskabet til Lassen Ricard ifølgeDanske Advokaters omdømmeanalyse 2017. Du er hermed

optaget i en meget eksklusiv kreds. Velkommen!

af alle jurastuderende

Så højt er kendskabet til Lassen Ricard ifølgeDanske Advokaters omdømmeanalyse 2017. Du er hermed

optaget i en meget eksklusiv kreds. Velkommen!

af alle jurastuderende

Så højt er kendskabet til Lassen Ricard ifølgeDanske Advokaters omdømmeanalyse 2017. Du er hermed

optaget i en meget eksklusiv kreds. Velkommen!

af alle jurastuderende

BERLIN, BERLIN, WIR FAHREN NACH BERLIN!

Ankomst og sprogkursus

Efter en lang sommerferie ankom jeg til Berlin i star­

ten af september. I modsætning til de fleste andre lande

både inden og udenfor Europa, starter vintersemesteret

i Tyskland først i oktober og ender i midten af februar.

At jeg alligevel ankom i september skyldes, at jeg in­

den skolestart skulle deltage i et måneds langt intensivt

tysk sprogkursus arrangeret af Humboldt. Humboldt

stiller høje krav til de studerendes tyskkundskaber, og

da jeg kun har fag på tysk, var det nødvendigt med kur­

set, der bestod af fire timers daglig undervisning i tysk

tale og grammatik. Det lyder måske tungt, men kurset er

enormt effektivt og desuden det sted, hvor man som ud­

vekslingsstuderende i Berlin hurtigt kan skabe sig nogle

gode sociale relationer. Næsten alle internationale stu­

derende på Humboldt deltager i kurset, og det er derfor

en oplagt mulighed for at møde andre studerende, der,

ligesom en selv, er nye i Berlin.

Som mange af mine medstuderende tog jeg i foråret

2017 en beslutning om at ville på udveksling. For mit ved-

kommende faldt valget på en af Europas historisk mest

spændende, kulturelle og open-mindede storbyer: Berlin.

Her tilbringer jeg nu mit 7. semester som studerende på

Humboldt-Universität zu Berlin (Humboldt).

SKREVET AF Ida Nordholm-Carstensen

STUDIELIVDE UDSENDTE

S

Det var således også gennem tyskkurset, at jeg mødte de men­

nesker, som jeg stadig hænger mest ud med i Berlin, og som

hurtigt afhjalp mig med den angstprovokerende følelse, det

er at ankomme i ”sin nye by” i ”sit nye land” uden noget andet

end en overpakket kuffert og en fedtet 20 euro­lap. Nu tænker

du måske ­ ”slap af, det er jo bare Berlin?” – og du har til dels

ret. Jeg havde kun fløjet i en time for at nå mit nye hjem for de

næste seks måneder, og alligevel virkede alt til at starte med

stort og uoverskueligt. Menneskene, sproget, ja selv metroen

var de første dage uoverkommelig – lige indtil man mødte an­

dre, der havde det på samme måde og sammen opdagede, at

det hele er en del af charmen ved Berlin – størrelsen, diversite­

ten, sproget, maden og selvfølgelig technomusikken.

Humboldt-Universität

Selvom Berlin som by tiltrak mig, så var også skolen ­

Humboldt­Universität ­ en af de overvejende grunde til,

22 — December 2017

at mit valg faldt på Berlin. Humboldt er Berlins ældste

universitet (grundlagt i 1810), og store tænkere som Karl

Marx og Albert Einstein har haft deres virke ved universi­

tetet, der gennem tiden har huset i alt 29 nobelprismod­

tagere. At det er et gammelt universitet med en særlig

historie som Østtysklands stolthed mærker man tydeligt,

når man som jurastuderende begår sig på det juridiske fa­

kultet, der er beliggende i nogle af byens smukkeste og

ældste bygninger. Der er en helt speciel atmosfære, og

det er en (mildest talt) anderledes oplevelse end den van­

lige skolegang på KUA.

Fagligt er Humboldts juridiske fakultet også kendt for at

være et af Europas bedste. Udover at kunne boltre sig i

smukke omgivelser, er man som jurastuderende på Hum­

boldt således sikret at blive undervist af folk, der som

minimum har en doktorgrad, og som er enormt enga­

gerede i deres fag. Undervisningen består i højere grad

end i Danmark af forelæsninger, og tilgangen til studiet

er mere akademisk, idet man som studerende selv skal

finde ud af, hvad man bør læse til de enkelte fag. Der

angives således ikke et egentligt pensum, men blot an­

befalet litteratur. Det kan i starten virke som lidt af en

mundfuld at få opgivet 10 bøger som er ”gode at læse”,

når man i Danmark er vant til at blive fodret med præcise

litteraturhenvisninger.

Det høje faglige niveau suppleres desuden af, at næsten

al undervisning foregår på tysk. Som dansk studerende

er det en stor udfordring, men ikke desto mindre en sjov

udfordring, som gør et studieophold i Berlin ekstra in­

teressant, idet man får muligheden for at lære flydende

tysk. Man bliver som udvekslingsstuderende opfordret til

at deltage i timerne og med både mundtlige og skriftlige

eksaminer på tysk, er der ikke andet for, end bare at kaste

sig ud i det så hurtigt som muligt. Et studieophold i Berlin

indebærer dermed ikke kun en rent juridisk faglig dimen­

sion, men også en markant sproglig dimension, som man

helt sikkert kan få gavn af senere hen.

Kultur, øl og techno

Berlin er en fantastisk by – særligt når man er ung. Byen

har en særlig energi og fungerer som Tysklands pulseren­

de, multikulturelle og open­mindede metropol. Berlinerne

er et åbent og frisindet folkefærd, der giver udefrakom­

mende følelsen af, at Berlin er et sted for alle, uanset alder,

Stud.Jur. 4 — 23

Vi søger dygtige fuldmægtige. Læs mere på horten.dk/karriere

Vi arbejder med uddelegering af ansvar og stor medbestemmelse. Som trusted advisor

er du nemlig nødt til at være lige så begavet ud i menneskelige relationer som ud i jura. Så ja, vi har høje ambitioner på kommende

medarbejderes vegne, men en behagelig afledt effekt er, at vi ikke bare tilbyder en karriere;

vi tilbyder også en god arbejdsplads.

DET ER MULIGVIS EN KOLD KALKULE, DER FÅR OS TIL AT

SÆTTE MENNESKELIGE VÆRDIER HØJEST

803754_Horten_Rekrutteringsannoncer_170x240.indd 2 18/08/14 16.07

herkomst, seksualitet og udseende. Når man har boet i

Berlin i lidt tid forstår man derfor virkelig John F. Kenne­

dys ord ”All free men, whereever they may live, are citizens

of Berlin, and, therefor, as a free man, I take pride in the

words; Ich bin ein Berliner” i hans tale fra 1963.

Den mangfoldighed, der karakteriserer Berlin, suppleres

desuden af en overvældende mængde kultur. Udover at have

været centrum for nogle af historiens mest forfærdelige så­

vel som vigtige begivenheder (alt fra Holocaust til Murens

fald), er byen således en kulturhovedstad uden lige. Fritiden

i Berlin kan derfor også let tilbringes på et af byens mange

museer eller gallerier, som ligger, hvor end man går.

Interesserer man sig ikke

for kultur, er der selvfølge­

lig også andre grunde til, at

Berlin kan være det perfek­

te sted at tage på udveksling

som ung studerende. Om

man er til curry wurst, viet­

namesisk eller döner er le­

veomkostningerne generelt

væsentligt billigere i Ber­

lin end i København. Særlig

favorabel er imidlertid pri­

serne på det store tyske øl­

udvalg, og de fleste steder

kan man komme afsted med

at betale så lidt som omkring

2 euro for en øl. En pris, der

er god for pengepungen, men knap så god for levertal og

læsning.

Udover at oplyse om priserne på maden, anser jeg det

desuden som min pligt at anfægte fordommene om, at

man kun spiser wienerschnitzel og bratwurst i Tyskland.

Berlins madudbud er overvældende, og grundet et stort

antal vietnamesiske gæstearbejdere i Berlin, er særligt

det asiatiske køkken – til undertegnedes store glæde ­

særdeles populært.

Ølindtag hænger ofte sammen med fest, og lige netop at

feste er der rig mulighed for i Berlin. Byen har et fanta­

stisk natteliv, og der er noget for enhver smag. Særligt

kendt er Berlin for sine mange technoklubber, som – om

man kan lide techno eller ej – er imponerende i både stør­

relse og gørelse. Technoscenen i Berlin er dominerende,

men kan man ikke fordrage techno, eller lærer man aldrig

at vænne sig til det, er det ikke noget problem. Berlins

bedste kvarterer – Mitte, Friedsrichshain, Kreuzberg og

Prenzlauer Berg – huser et endeløst antal af barer og min­

dre musiksteder, hvor man kan hygge sig med en drink

eller øl uden lyden af hård bas.

Hvor skal vi sove i nat?

Ligesom ølpriserne er boligpriserne i Berlin en del billige­

re end i København. Som studerende kan man derfor også

sagtens finde et værelse i et

såkaldt ”WG” (Wohngemein­

schaft) eller en lejlighed til en

rimelig pris. Som i Danmark

afhænger prisen selvfølgelig

af lokaliteten, og netop hvor

man skal bo i Berlin er for de

fleste det største og vigtig­

ste spørgsmål. Personligt er

jeg endt med at bo i bydelen

Mitte, der byder på god mad,

barer, unge mennesker og en

overkommelig afstand til sko­

len. Berlin er dog en kæmpe

stor by, og hver del af byen har

sine egne kendetegn og sin

egen charme. Inden man ta­

ger til Berlin er det derfor en

god idé at danne sig et indtryk af de forskellige bydele og

beslutte sig for hvilken bydel, man gerne vil være en del af.

For når alt kommer til alt er Berlin (desværre) så stor, at man

formentlig altid vil føle sig som en turist i visse dele af byen.

Er du klar?

Jeg kan anbefale alle, der er klar på et spændende, sjovt

og udfordrende udvekslingsophold, at tage til Berlin. Det

er en fantastisk mulighed for at kunne kalde en af Europas

mest interessante storbyer sit hjem i 6 måneder, og har du

samtidig mod på lidt frisind og tyske tæsk på et af Europas

bedste universiteter, er det bare at komme afsted.

Berlin, Berlin, wir fahren nach Berlin!

S

24 — December 2017

Vi søger dygtige fuldmægtige. Læs mere på horten.dk/karriere

Vi arbejder med uddelegering af ansvar og stor medbestemmelse. Som trusted advisor

er du nemlig nødt til at være lige så begavet ud i menneskelige relationer som ud i jura. Så ja, vi har høje ambitioner på kommende

medarbejderes vegne, men en behagelig afledt effekt er, at vi ikke bare tilbyder en karriere;

vi tilbyder også en god arbejdsplads.

DET ER MULIGVIS EN KOLD KALKULE, DER FÅR OS TIL AT

SÆTTE MENNESKELIGE VÆRDIER HØJEST

803754_Horten_Rekrutteringsannoncer_170x240.indd 2 18/08/14 16.07

5 true crime- tipsVinteren er over os, hvilket betyder mange tilbragte timer indenfor, og

hvad ville være bedre end at varme sig lidt på et par uhyggelige true

crime-historier? I anledning af temaet for denne udgave af Stud.Jur

giver vi dig her fem bud på lidt forbryderisk adspredelse fra eksamen-

slæsningen og juleforberedelserne.

SKREVET AF Niels Frederik Balling Larsen

PERSPEKTIVTRUE CRIME

P

MAKING A MURDERER

Vel nok den mest kendte true crime­se­rie. Dokumentaren i 10 afsnit følger sa­gen om Steven Avery, der sad i fængsel i 18 for voldtægt og drabsforsøg, men blev frifundet i 2003, inden han i 2005 begik overlagt mord på en journalist. Serien har det hele; falske beviser, korruption, magtmisbrug og selvfølgelig mord.

SERIALPodcasten, der startede det hele. Sarah Koenigs podcast om mordet på den 18­årige kvindelige studerende, Hae Min Lee, var med til at starte true crime­bølgen i 2014 og står tilbage som en moderne klassiker inden for genren. Serien

har bl.a. vundet en Peabody Award – radioens svar på the Oscars. Serien har 23 afsnit fordelt på to sæsoner, og en tredje sæson er på vej i 2018.

26 — December 2017

HØR/SE OGSÅ 24 mord – julekalender fra Radio 24syv S­Town – fra skaberne af Serial

American Crime Story: The People v O.J. Simpson En fremmed flytter ind – om Casper Rieper­Holm

DR P1Danmarks Radios program 1 har de seneste år lavet nogle virkelig gode og velproducerede podcasts. I år har de udgivet Dobbeltmordet, der handler om Danmarkshistoriens største uløste mordgåde, dobbelt­mordet på Peter Bangs Vej, samt Det Perfekte Offer, om en kvinde, der bliver seksuelt misbrugt af en nattevagt på et psykiatrisk hospi­tal. Begge podcasts er blevet til i samarbejde med lytterne, der har kunnet ringe ind med oplysninger, som journalisternes arbejde med at opklare forbrydelserne skred frem.

THE JINXMiniserien fra HBO gik viralt, da seriens hovedperson, rigman­den Robert Durst, blev anholdt dagen inden sjette og sidste

episode havde premiere i 2015. Serien dykker ned i tre drabsa­ger, som Durst har været sat i for­bindelse med, men aldrig er dømt for, heriblandt mordet på hans kone i 1982. Seriens sidste afsnit byder i øvrigt på en af de mest uheldige tilståelser nogensinde.

THIRD EARPodcast­kollektivet Third Ear er ofte frem­hævet som det bedste inden for dansk pod­cast. De udgav deres første podcast tilbage i 2006 og var med til at introducere mediet i Danmark. Third Ear laver podcast om alt muligt, men har lavet nogle gedigne true

crime­podcast: Tjek Ringbindsattentatet og Kvinden med den tunge kuffert, samt de to podcast I et forhold med og Rieper Holm­sagen, om storsvindleren Casper Rieper­Holm.

Stud.Jur. 4 — 27

PERSPEKTIVISIL OG INTERNATIONALE FORBRYDELSER

P

INTERNA TIONALE FORBRYD ELSER OG ISLAMISK STAT SKREVET AF

Yousif F. N. Al-Saif

I starten af november 2017 udkom en rapport fra De Forenede Nationers

Assisterende Mission i Irak (UNAMI) og Sekretariatet for FN’s højkommissær

for menneskerettigheder (OHCHR). Rapporten konkluderede, at Islamisk Stat

i Irak og Levanten (ISIL) havde krænket fundamentale menneskerettigheder.

Rapporten betegnede disse krænkelser som seriøse og systematiske forbry-

delser. Det var imidlertid interessant, at disse forbrydelser ikke i selv chokerede

verdenssamfundet. Alle var godt bekendt med, at ISIL forsøgte at etablere deres

såkaldte stat ved at anvende tortur, folkemord og slaveri. Men udstrækningen af

anvendelsen samt deres intensitet var iøjnefaldende.

28 — December 2017

”Internationale forbrydelser”

ISIL’s forbrydelser ­ herunder kidnapninger, voldtægt

og massemord – beskrives af rapporten som uhyrlige

forbrydelser mod menneskeheden. Navnlig behandler

rapporten de mindst 741 civile, der i ISIL’s sidste dage

i Mosul, blev henrettet. FN beskriver ligeledes, hvor­

dan ISIL anvendte flere civile som menneskeskjolde,

bevidst bombet flere hjem og bygninger samt dræbt

personer, der forsøgte at flygte fra Mosul. Rapporten

nævner også, at ISIL brugte højtalere til at gøre folk

opmærksomme på, at alle personer, der befandt sig

på områder, der blev generobret af den irakiske hær,

var legitime mål, idet de ikke havde været i stand til at

kæmpe imod den irakiske hær. Denne udtalelse blev

ledsaget af et vedvarende angreb rettet mod Mosuls

østlige bydel og dens civile indbyggere. Rapporten

nævner, at civile i byen var udsat for talrige menne­

skerettighedskrænkelser og klare forbrydelser mod

humanitær folkeret. Disse forbrydelser og krænkel­

ser kom ikke blot fra ISIL, men ligeledes den irakiske

hær, der ifølge rapporten samt flere udtalelser fra FN

begik adskillige forbrydelser, som efter FN bør under­

gives en grundig undersøgelse.

Internationalt retssamarbejde

Rapporten opfordrer verdenssamfundet til at samar­

bejde med henblik på at stille ISIL­krigere til ansvar

for en domstol, der er kompetent til at vurdere deres

strafansvar i relation til forbrydelser mod menneske­

heden, herunder folkemord, slaveri og krigsforbry­

delser. Denne anbefaling skal ses i lyset af rapportens

kritik af det irakiske retssystem, som FN’s organer

ikke mener, kan prøve ISIL­krigere på betryggende

vis, idet flere processuelle garantier såsom kontra­

diktions­ og retssikkerhedsprincippet ikke udleves.

Stud.Jur. 4 — 29

Kan du mærke eksamensstressen spire og høre kaffekopperne klirreEr pensum det eneste du tænker på dagen lang og er paragrafferne sorteret i rang Er du med på alle numre i UfReller mangler der lige lidt dér

Fortvivl ikke for hjælpen er nær Domsguiden er allerede her

Det er din tutor i lommeformat ingen grund til at gå grassat

Med et resume af de vigtigste domme bliver du klogere inden dagen er omme Du kan imponere alle med din viden

og spare lidt af tidenDommene er nøje valgt ud

og de er vores bedste bud På de vigtigste domme i faget

det er hele eksistensgrundlagetFå tips til hvordan dommene kan bruges til eksamen

mens du tager en pause på divanenNye domme er netop kommet til

kald det en decembergave om du vil Vi ved I elsker jura

og sender ingen faktura Domsguiden koster ikke en klejne

så med os skal du ikke afregne Hent den allerede i dag

så du kan brillere i dit yndlingsfag På både iPhone og Android kan Domsguiden bo

husk at send tippet videre til din nabo Med eksamen I alle ønskes held og lykke må resultatet intet mindre end henrykke!

omsguiden

www.domsguiden.dk

Endvidere er der en fare for, at flere ISIL­krigere ud­

sættes for tortur for at fremtvinge vidneforklaringer.

Rapporten bemærker desuden, at irakisk lovgivning

er utilstrækkelig, og at irakiske domstole ikke har ju­

risdiktion over internationale forbrydelser. Den ira­

kiske anklagemyndighed mangler også kapacitet til

at foretage undersøgelse og afhøre personer, der ar­

bejder ved irakiske myndigheder, herunder navnlig

militæret. Rapporten anbefaler følgelig den irakiske

regering at acceptere Den Internationale Straffedom­

stols jurisdiktion, så ISIL’s grænseoverskridende for­

brydelser kan prøves ved en international domstol, og

processen kan følges af hele verdenssamfundet for at

sikre en retfærdig og betryggende domstolsprøvelse

af ISIL’s handlinger.

Ny udfordring, gammel forbrydelse

Rapporten fandt, at mindst 2.521 mistede livet under

den irakiske hærs generobring af Mosul, og at man si­

den 2014 har udgravet mindst 74 af ISIL’s massegra­

ve. Den irakiske hær har ligeledes fundet resterne fra

1.642 personer under murbrokkerne i Mosul. I alt for­

modes ISIL at være skyld i omkring 33.000 menneskers

død, heraf 1.200 uden for Irak og Syrien i forbindelse

med terrorangreb i eksempelvis Frankrig, Tyskland

og Egypten. Der er således tale om en international

organisation, som har krænket talrige fundamentale

menneskerettighe­

der og internationale

retsnormer over hele

verden. Det er ikke

nyt, at ekstremisti­

ske grupper forbryder

sig mod grundlæggen­

de folkeret. Krig, hær­

gen og massemord er

oldgamle forbrydelser.

Men ISIL præsente­

rer en ny, international

udfordring, idet omfan­

get hvormed ISIL spreder

død og rædsel er hidtil uset.

UNAMI og OHCHR’s opfordring til at give Den In­

ternationale Straffedomstol jurisdiktion over prø­

velsen af ISIL­krigers potentielle forbrydelser er

derfor interessant, idet det følgelig bliver muligt at

undergive ISIL’s internationale forbrydelser en in­

ternational domstolsprøvelse. Dette kunne give god

mening set fra et retligt synspunkt henset til, at fun­

damentale retsprincipper dermed garanteres under

prøvelsen, og det forhold at ISIL’s forbrydelser ikke

blot kan betegnes som et irakisk anliggende, men

at ISIL’s forbrydelser i høj grad er internationale og

grænseoverskridende.

P

30 — December 2017

Kan du mærke eksamensstressen spire og høre kaffekopperne klirreEr pensum det eneste du tænker på dagen lang og er paragrafferne sorteret i rang Er du med på alle numre i UfReller mangler der lige lidt dér

Fortvivl ikke for hjælpen er nær Domsguiden er allerede her

Det er din tutor i lommeformat ingen grund til at gå grassat

Med et resume af de vigtigste domme bliver du klogere inden dagen er omme Du kan imponere alle med din viden

og spare lidt af tidenDommene er nøje valgt ud

og de er vores bedste bud På de vigtigste domme i faget

det er hele eksistensgrundlagetFå tips til hvordan dommene kan bruges til eksamen

mens du tager en pause på divanenNye domme er netop kommet til

kald det en decembergave om du vil Vi ved I elsker jura

og sender ingen faktura Domsguiden koster ikke en klejne

så med os skal du ikke afregne Hent den allerede i dag

så du kan brillere i dit yndlingsfag På både iPhone og Android kan Domsguiden bo

husk at send tippet videre til din nabo Med eksamen I alle ønskes held og lykke må resultatet intet mindre end henrykke!

omsguiden

www.domsguiden.dk

SKREVET AF Anna Sofie Frandsen og Sofie Lilmose Bech

32 — December 2017

ÅRET DER GIK - det bedste fra

Onsdagsposten 2017Et år er ved at være gået, og sikken et år, det har været. Vi

redaktører har i hvert fald nydt, uge for uge, at berige jer

med spændende nyheder om vores storslåede verden.

Mange vil nok associere år 2017 med en del ubehagelige

nyheder på verdensplan. Blandt andet Trumps indsættel-

se som USA’s 45. præsident, en del terror rundt omkring i

verden, nyheden om Prins Henriks demens, at det ikke læn-

gere er muligt at tage Uber til Jurabar, skyderier på Nørre-

bro og hele sagen om Raket Madsen. Dog er det vigtigt at

huske på, at året også har været kendetegnet ved adskil-

lige gode nyheder. Jeg nævner i flæng; Beyoncé har fået

tvillinger, ferieloven er blevet ændret, og Viktor Axelsen

vandt VM i badminton. Derudover er vi jurastuderende

rykket ud på Søndre Campus, hvilket nok har været det, år

2017 har været kendetegnet ved, for os. Noget, der måske i

manges øjne blev anset for at være dårligt, men som er vok-

set mere og mere som en god forandring på os.

Selvom I sikkert troligt har fulgt med i den Onsdagspost,

der udkommer på Stud.Jur. Online hver eneste onsdag, har

vi alligevel samlet et udpluk af årets vigtigste juridiske ny-

heder, som de er formidlet i den ugentlige Onsdagspost,

lige her. Et tilbageblik på de bedste af årets, følger altså her.

JANUARTrump indsættes som præsidentJa, så skete det jo. Donald Trump er nu officielt præsi-dent. Og sikke en måde at indtage Det Ovale Værelse på. De forhåbningsfulde tanker om at Trump nok ikke ville være så skør, når først han sad i Det Hvide Hus, må siges at være bristet allerede. Obama-care er på retræte. Det samme er kvindernes ret til fri abort. Frihandelsaftaler er for Trump en by i Mexico – og det skal han da slet ikke røre! Til gengæld har den hvide løgn fået en plads i Det Hvide Hus. Eller som Trump-lejeren kalder løgne: alternative fakta. Det var i hvert fald to forskellige udgaver af sandheden, der blev lagt for dagen, da antallet af deltager til præsi-dentindsættelsen skulle gøres op. Nuvel, alle har sin måde at håndtere pressen på.

FEBRUARForbud mod ananaspizzaer og Uber i mediernes søgelysVores alle sammens elskede Ubere er kommet frem i medierne igen, og denne gang er det ikke chaufføren-de, der får smæk.. En ansat ”bag skærmen”, dem, der altså står for software-delen, påstår nemlig, at hun har været udsat for flere seksuelle tilnærmelser på arbejdet af sin chef. Uber lover dog fremadrettet, at ”enhver, som opfører sig på denne måde eller tror, at det er i orden, vil blive fyret”. Du kan derfor roligt blive ved med at støtte Uber, og dermed er din flotte ankomst til Jurabar på fredag, også sikret. Når vi nu er ved emnet Jurabar, og tankerne falder hen på weekenden, så tænk lige en ekstra gang over, hvad din tømmermændspizza på lørdag skal fyldes med. Islands Præsident har nemlig udtalt, at hvis han kunne vedtage sine egne love, ville han forbyde ananas på pizza.

AKTUELTÅRET DER GIK

A

Stud.Jur. 4 — 33

APRILTerror i Europa…I en tid, hvor frygt, tårer og frustrationer egentlig kun burde være forbundet med de kommende eksaminer i maj- og juni måned, kan man undres over, at dette langt fra er tilfældet. Verden er af lave, og den seneste måned har det vist sig, at Islamisk Stat desværre ikke giver alt for let op.

Islamisk Stat hævdede tidligere på året at stå bag både angrebet i London og Stockholm. Sidste uge blev endnu et angreb offentliggjort, hvor en politimand blev dræbt og to alvorligt såret under et skyderi i Paris. Det skete på en af Paris’ mest populære boulevarder Champs-Élysées, der i påskedagene forinden havde været lukket for trafik, så både turister og resten af befolkningen kunne slentre og betragte den eksklusive boulevard - inklusiv underteg-nede, der blot en uge inden havde fået en drink på bou-levarden. Islamisk Stat har via sit nyhedsbureau Amaq taget skylden for angrebet, men de franske myndigheder har dog ikke bekræftet dette og mener, at det er for tidligt at tale om et motiv.

MAJUlykke i Københavns Havn og præsidentvalg i FrankrigUdover en forestående hel-ligdag, har denne uge budt på en hel del nyheder. Der er sket en tragisk ulykke i Københavns Havn, hvor 2 unge drenge er tiltalt for uagtsomt manddrab og 6 personer for hensynsløs fareforvoldelse. Derudover har der været et præsi-dentvalg i Frankrig, jeg vel godt kan kalde glædeligt, uden at træde for mange over tæerne. Derudover kan du læse en hel del andre spændende juridiske nyheder for ugen. Men den vigtigste nyhed kommer alligevel til sidst, hvor det afsløres, hvad du skal spise for at score et 12-tal til eksamen! Ja, en rigtig clickbaiter...

JUNISommerferie og RoskildeVi må nok erkende at begrebet ”FOMO” eksisterer på et højt plan i denne uge. En stor tak til Instagram og Snapchat for at gøre det muligt at vise, hvor fedt et liv festivalsgængerne lever. Her må vi nok bare konkludere, at misundelse er en grim ting. Det er dog ikke kun på Snapchat og Instagram, at vi kan følge med i festivitasen på Roskilde. De forskellige nyhedsplatforme har hver især gjort sit for at opdatere om RF17. Her er det særligt seksuelle overgreb, voldtægt, krænkelser og sexisme, der har været overskrifterne på samtlige artikler i ugens løb. Ja, så her kommer mor-kommentaren: ”pas på jer selv”.

JULITragisk hændelse for WafandeTrods fest og glade dage, har denne uge dog også medbragt nogle mere tragiske hændelser. Du kan nemlig i denne uge læse om Wafande, der blev slået ned til ”Musik i Lejet”. Derudover kan du læse om, hvordan tre personer skal fremstilles i grund-lovsforfør i Retten i Næstved, hvor de er sigtet for afpresning og grov vold, fordi de angiveligt har truet en mand til at stjæle penge for dem på en tankstation i Sorø. Ja, desværre er der stadig nogle, der ikke helt kan finde ud af, hvordan man skal agere i et samfund med andre.

Til jer, der skal tage hul på forfat-ningsretten efter sommer, kan I allerede nu tage et lille kig på ”Ge-byr-dommen”. Medierne fokuserer nemlig i høj grad på gebyrer for tiden, da der er store problemer med udlejning af biler på ferie. Her er det desværre oplyst, at såfremt man betaler med et Visa/Dankort, er der stor risiko for, at udlejningsfirmaet pålægger et ekstra gebyr. Og den ekstra udgift kan altså være svær at komme udenom, når man står på fremmed grund med sit danske debetkort.

MARTSLukningen af Uber i DanmarkDerudover kom der i går en af de bre-aking news, der vækker mange split-tede følelser i folk, og som kommer til at ramme rigtig mange mennesker - måske især os studerende; Uber luk-ker ned i Danmark, grundet den nye taxalov. Det betyder, at det fra den 18. april af ikke længere vil være muligt at tage Uber til og fra Jurabar, og at man ikke længere på samme måde kan vågne op efter en aften med ind-tagelse af en halv flaske Karloff Vodka og tænke fuck det, når man opdager, at man har taget 3 x Uber på en aften. De moralske tømmermænd rammer bare lidt hårdere, når regningen lyder på 3 x taxa... Men lad os nu se - som talsmanden fra Uber siger, er det ikke nødvendigvis et endegyldigt farvel til Uber i Danmark...

Hos Accura søger vi løbende dygtige og engagerede studentermedhjælpere, der vil hjælpe os med at rådgive dansk og internationalt erhvervsliv.

Vores 30 studentermedhjælpere er en vigtig del af teamet, når vi skal løse opgaver for vores kunder. Vi har studentermedhjælpere ansat i de fleste af vores afdelinger, f.eks. i M&A (køb og salg af virksomheder), Fast Ejendom og Rekonstruktion & Insolvens. Som studentermedhjælper medvirker du til konkret opgaveløsning sammen med juristerne i den enkelte afdeling, herunder at:

• foretage dybdegående informationssøgninger• besvare juridiske forespørgsler fra vores jurister• udarbejde kortere juridiske notater• udarbejde interne nyhedsbreve• indsamle, systematisere og legalisere dokumenter

Vi tilbyder naturligvis attraktive løn- og ansættelsesvilkår, og som noget helt unikt i branchen har vi overarbejdsbetaling fra første overarbejdstime for alle medarbejdere.

Som studentermedhjælper får du en fast månedsløn, og du har mulighed for at arbejde mere i ferier og eksamensfri perioder og mindre ved eksamenslæsning og skrivning af speciale.

Læs mere på accura.dk eller besøg os på Facebook, LinkedIn eller Instragram, hvis du vil vide mere om, hvordan det er at arbejde på en af Danmarks bedste advokatarbejdspladser.

Brug dinviden hos os.

Bliv studenter-medhjælper.

34 — December 2017

NOVEMBERSexchikane og sugardatersDenne uge har især været kende-tegnet ved indledningen af en ny måned, historier om sexchikane, sugardaters og karaktermord i pressen. Man kan vel næsten ikke have undgået at læse om Anna Mee, og denne uges Onsdagspost vil da heller ikke komme udenom de sid-ste ugers altoverskyggende (måske overeksponerede...) omdrejnings-punkt i medierne. Derudover kan Kevin Spacey nu skrive sig på listen som endnu en fra Hollywood, der er blevet beskyldt for sexchikane, hvilket har resulteret i, at der ikke kommer mere House of Cards. Til gengæld kan du jo glæde dig over, at sæson 2 af Stranger Things netop i denne uge er kommet på Netflix.

SEPTEMBEREt rimelig regnfuldt halvmarathonHvor der er vilje, er der vej! Dette ordsprog er der formentlig en del, der har benyttet sig af i denne uge, hvor den største bekymring har været, om man kunne gennemføre Københavns halvmaraton på under 2 timer. Udover, at der var mere ned 22.000 løbere, der i regn og torden skulle kæmpe sig igennem de 21,0975 km, var der også de kære familier og venner, der fik sig en våd fornøjelse, da de mødte op som supportere. Ja, hvad kan man så lære af det? Mit bedste bud er, at man formentlig er nødt til at se i øjnene, at ideen om at løbe et halvmaraton er direkte overvurderet. Den eneste fornøjelse, du får ud af det, er, at du frem mod løbet og efter løbet kan sige ”jeg skal løbe et halvmaraton”, eller ”jeg har løbet et halvmaraton”, for både op til løbet, under løbet og flere dage efter løbet, er du stadig i vildrede over, hvorfor du egentlig havde brug for at lave state-mentet: ”Jeg har løbet et halvmaraton :)”. I kan nok godt høre på undertegnede, at hun er en smule bitter over at erkende, at tanken om at løbe et halvmaraton aldrig bliver en realitet, og at hun kan skyde en hvid pil efter sit perfekte instagrambillede med en medalje hængende om halsen. SUK.

OKTOBERMere Peter MadsenDenne uge bringer nemlig både nyt om den omtalte Peter Madsen, da hans computer har besiddet vide-oer af fetisch, tortur og drab. Den bliver nok lidt svær at retfærdiggøre i retten, men lad os nu se, for selv millioner af mennesker i USA har udtalt, at trods masseskyderiet i Las Vegas, mener flere, at det stadig medfører mindre kriminalitet at bære våben. Vi kan konstatere, at mennesker har mange forskellige, til tider surrealistiske holdninger, og hvis du vil finde bare en juridisk nyhed, der ikke omhandler blod, drab og tårer, kan du klikke hen på Børsen, der bringer en artikel om pensionskasser i storfusion. Jaja, så så man lige Onsdagsposten redde dine næste samtaler til den næste uge, og måske endda helt til Årsfesten, hvis forfærdelighederne fortsætter.

AUGUSTIndledningen af bandeskyderier + de første nyheder omkring ubådssagenNedenfor kan du altså bl.a. læse om, hvordan det vækker ramaskrig hos danskerne, når en public service-ansat får en højere årsløn end vores stats-minister - og så endda finansieret af danskernes surt betalte licenspenge... Derudover har der endnu en gang i denne weekend været skyderier på Nørrebro, og nu er Loyal to Familias bandeleder da også blevet varetægtsfængslet, så man kan jo krydse fingre for, at det vil dæmpe konflikten lidt. De mange skyderier har bl.a. medført, at politiet har indført en visitationszone på Nørrebro, samt en mobil politistation - nærmest som et real life ”Rejseholdet”.

Apropos Rejseholdet har der været en suspekt sag om en ubåd, der næsten kunne minde om en episode, der kunne have været med i førnævnte serie. Ejeren af den sunkne ubåd er nu tiltalt for uagtsomt manddrab, og Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre.

A

Hos Accura søger vi løbende dygtige og engagerede studentermedhjælpere, der vil hjælpe os med at rådgive dansk og internationalt erhvervsliv.

Vores 30 studentermedhjælpere er en vigtig del af teamet, når vi skal løse opgaver for vores kunder. Vi har studentermedhjælpere ansat i de fleste af vores afdelinger, f.eks. i M&A (køb og salg af virksomheder), Fast Ejendom og Rekonstruktion & Insolvens. Som studentermedhjælper medvirker du til konkret opgaveløsning sammen med juristerne i den enkelte afdeling, herunder at:

• foretage dybdegående informationssøgninger• besvare juridiske forespørgsler fra vores jurister• udarbejde kortere juridiske notater• udarbejde interne nyhedsbreve• indsamle, systematisere og legalisere dokumenter

Vi tilbyder naturligvis attraktive løn- og ansættelsesvilkår, og som noget helt unikt i branchen har vi overarbejdsbetaling fra første overarbejdstime for alle medarbejdere.

Som studentermedhjælper får du en fast månedsløn, og du har mulighed for at arbejde mere i ferier og eksamensfri perioder og mindre ved eksamenslæsning og skrivning af speciale.

Læs mere på accura.dk eller besøg os på Facebook, LinkedIn eller Instragram, hvis du vil vide mere om, hvordan det er at arbejde på en af Danmarks bedste advokatarbejdspladser.

Brug dinviden hos os.

Bliv studenter-medhjælper.

STUDIELIVREGNSKABSKONFERENCE

S

Ordet ”regnskabslæren” giver mig mest af alt koldsved.

Tanken om at skulle sidde til den nu skriftlige eksamen i

faget ”Introduktion til selskabs­ og kapitalmarkedsret” og

skulle løse en opgave i regnskabslæren er næsten værre

end tanken om at skulle genlæse ”Forfatningsret” af Hen­

rik Zahle. Jeg troede egentlig, at jeg var uovervindelig ef­

ter at have gennemgået flere fantastiske obligatoriske fag

på bacheloren. Det var lige indtil, at jeg åbnede den tur­

kis­grønne bog ”Årsregnskaber og virksomhedsanalyse”.

Da jeg så, at JD i samarbejde med Plesner og PwC havde

arrangeret en regnskabskonference var det en chance, jeg

måtte gribe. Muligheden for at udvikle mine faglige kom­

petencer indenfor regnskabslæren og blive undervist af

dygtige medarbejdere fra PwC og Plesner var det, der mo­

tiverede mig til at sende en ansøgning i håb om at blive en

af de heldige deltagere til konferencen.

En regnskabskonference lyder umiddelbart ikke som det

mest eksotiske. Til trods for dette, gik jeg ind med et åbent

sind til at deltage i 16 timers undervisning i regnskabslæ­

ren. Jeg havde høje forventninger til konferencen, hvilket

yderligere blev forstærket af det faktum, at den var pla­

ceret i efterårsferien. Konferencen indfriede dog ikke blot

mine forventninger, men mere til. Mest af alt var jeg over­

rasket over, at oplæggene på ingen måde var så triste og

tørre, som jeg ellers havde forventet.

Det første oplæg på konferencen var en gennemgang af

de grundlæggende regnskabsmæssige begreber. Oplæg­

get var placeret perfekt, da det dannede et godt grundlag

for forståelsen af de efterfølgende oplæg. Oplægget blev

afholdt af statsautoriseret revisor, Morten Wilhelmsen fra

PwC. Med sin brug af sjove kommentarer og relevante ek­

sempler fra praksis, formåede Morten Wilhelmsen at for­

midle oplægget på en livlig og medrivende måde. Allerede

efter første oplæg vidste jeg, at de to dage, som konferen­

cen varede, ville blive sjovere, end jeg havde forventet.

Senere på dagen fik vi lov til selv at prøve kræfter med

at løse opgaver, der havde sit afsæt i det dobbelte bog­

holderi. Vi fik en introduktion i, hvordan korrekt bogføring

udføres, og efterfølgende fik vi lov til selv at bogføre en

række posteringer. Amanda Degn, Senior Associate hos

PwC, gennemfik efterfølgende opgaverne med alle delta­

gerne i plenum. Inden konferencen havde jeg set et hav af

Youtube­videoer i et desperat forsøg på at forstå det dob­

belte bogholderi, så det var opløftende at få en simpel og

SKREVET AF Monja Brink

R E G N S K A B S KONFE R E N C E

2017

JD'S

36 — December 2017

forståelig gennemgang af

systemet. Udbyttet af sær­

ligt dette oplæg har jeg

mærket i undervisningen, og

jeg kan nu debitere og kredi­

tere, som jeg kun havde fore­

stillet mig det i mine vildeste

drømme. Og ja, hvem vil ikke

også gerne kunne imponere

sin underviser med en lille

smart kommentar om aktiver

og passiver?

Første dag af konferencen

blev rundet af med et op­

læg afholdt af advokat Ja­

nus Jepsen, der til dagligt er

tilknyttet Plesners afdeling for Mergers and acquistions.

Oplægget omhandlede regnskabslærens betydning i for­

bindelse med blandt andet virksomhedsoverdragelser og

selskabers notering på børsen. Endvidere fik vi et indblik i,

at årsrapporter ikke blot anvendes af ledelsen i store virk­

somheder, af advokater og revisorer. De anvendes tillige af

investorer og andre markedsaktører, når de eksempelvis

skal vurdere, om de ønsker at erhverve aktier eller obliga­

tioner i et selskab. Jeg kunne pludselig se, hvilken vigtig

rolle årsrapporten havde i relation til at sikre et stærkt og

gennemsigtigt finansielt marked.

Oplægget var rigtig spædende, da vi fik et indblik i

nogle konkrete eksempler fra praksis, hvor regnskabslæ­

ren spiller en vigtigt rolle i relation til erhvervsretlige

problemstillinger.

Dag to startede ligeledes med et oplæg, der omhand­

lede forholdet mellem regnskabslæren og juraen. Dette

oplæg perspektiverede regnskabslæren til insolvensret­

lige problemstillinger og blev afholdt af Michael Schebye

Brandt­Jensen, der til dagligt arbejder som advokat i Ples­

ners afdeling for Rekonstruktion & Insolvens. Vi fik blandt

andet et indblik i, hvordan omstødelige dispositioner kan

opstøves gennem analyser af et årsregnskab, men også

hvordan de kan skjules, hvis skyldner er lidt for kreativ.

Oplægget gav også en god forståelse for regnskabslæ­

rens samfundsmæssige betydning. Almindelige danskere

og erhvervsdrivende handler hver dag med virksomheder

i tillid til, at deres aftaler op­

fyldes. Et regnskab er en af

de få måder, hvorpå en af­

talepart kan undersøge, om

virksomheden er solvent.

Et misvisende årsregnskab

kan derfor få alvorlige kon­

sekvenser for helt alminde­

lige danskere, der kan lide

store tab som følge heraf.

Jeg var overrasket over, at

noget så uinteressant som

regnskabslæren kunne være

så relevant, spændende og

vigtigt, hvis set i den rigtige

sammenhæng.

Efter mange gode, lærerige og inspirerende oplæg blev

hele regnskabskonferencen afsluttet med en velsmagen­

de middag på Pluto, sponsoreret af Plesner, og et besøg

på ginbaren ”The Bird and the Churchkey”, sponsoreret af

PwC. Både oplægsholderne fra PwC og en række advokat­

fuldmægtige fra Plesner deltog. Det var en god mulighed

for at lære de andre deltagere at kende, men også en mulig­

hed for at høre mere om jobbet hos PwC og Plesner i mere

uformelle omgivelser.

Samlet set var regnskabskonferencen en stor succes,

og jeg føler mig langt bedre rustet til min kommende

eksamen. Konferencen indeholdte både fagligt relevan­

te oplæg og oplæg, der bidrog til en dybere forståelse

for regnskabslærens betydning i praksis og i en juridisk

sammenhæng. Vigtigst af alt så føler jeg, at jeg har fået

et langt større udbytte af undervisningen i faget, da jeg

allerede har stiftet bekendtskab med de mere detalje­

rede dele af regnskabslæren og er i stand til at se regn­

skabslæren i et større perspektiv. Nogle undervisere

ville nok beskrive dette som ”helikopterperspektivet”.

Det er netop dette perspektiv, som næsten er umuligt at

opnå ved blot at læse i lærebogen. Det er derfor vigtigt,

at vi som studerende har mulighed for at deltage i arran­

gementer som regnskabskonferencen. Meget kan man

opnå ved at være flittig, tage udførlige noter og læse

pensum utallige gange. Men når alt kommer til alt, så er

der ting, som man bare ikke kan læse sig til.

Stud.Jur. 4 — 37

”JUSTICE: WHAT’S THE RIGHT THING TO DO?”Michael J. Sandel (2009)

Henvender sig til den moderate stud.jur., der ønsker sig en mere farverig læseoplevelse. Spøg til side, så er det her en meget spiselig bestsel-ler blandt studerende i USA, der blandt andet

handler om spørgsmål som: Hvem skal beskat-tes og med hvor meget, er det frie marked

retfærdigt, og må man egentlig gerne lyve? God læselyst!

PENGEMen husk nu, at de skal

øremærkes. Det ser simpelt-hen bedre ud på din ønskeliste. Din økonomi sejler sikkert allere-de – tænk hvis dette ønske gik i opfyldelse, så kunne du i hvert

fald føre dig lidt mere frem i 2018!

OXFORD DICTIONARY OF LAW

Det lyder måske ikke som den op-lagte læsning i juleferien. Og det er da også svært at forestille sig nogen an-den sammenhæng, hvor man ville bli-ve anbefalet dette mesterværk. Ikke

desto mindre kommer den her.

SOKKERKvaliteten er ikke (alt)afgørende.ABONNEMENT PÅ

WEEKENDAVISENBør lidt give sig selv. Hvis det ikke giver sig selv, og/eller hvis du ikke allerede har et, er du nok nødt til

bare at følge det her råd uden videre.

Bemærk: 50 % studierabat!

CASHMEREDen nærmere form

er underordnet. Kvaliteten er afgørende.

KAFFESå slipper du for at

tage højde for en vigtig del af husholdningen (i et godt stykke tid,

formodentlig).

FRIHED FRA FAMILIESAM-

MENKOMSTERJa, den er svær at præsentere for de andre deltagere i julen, men ideelt set rangerer dette ønske højt – det giver mere tid

til de vigtige ting i ferien.

ÅRSKORT TIL SMK

Der er dog en tid efter eksa-mensperioden. Det er blevet

dyrt at være kulturel og dermed en oplagt aktivitet at få dækket igennem julen. Det er – om ikke

andet – et rigtig godt sted til dine dates i 2018.

STUDIELIVJULEØNSKER

S

SKREVET AF Christian Gormsen

EN STUD.JUR.’S ØNSKER, JULEN 2017

38 — December 2017

1. 2. 3. 4. 5.

40 — December 2017

BILLEDERAFTERSKI

Stud.Jur. 4 — 41

BILLEDERÅRSFEST

På dybt vandI anledning af bladets tema dykker vi ned i tidens hotte-

ste mordmysterie; sagen om opfinderen Peter Madsen og

drabet på journalisten Kim Wall. Ubådssagen har choke-

ret hele verden og vil nok gå over som en af de største og

mest makabre sager i dansk kriminalhistorie.

Torsdag den 10. august, kl. 19.00, sejlede 46­årige Peter

Madsen og 30­årige Kim Wall ud fra Refshaleøen i Peter

Madsens hjemmebyggede ubåd, UC3 Nautilus, der er en

af de største privatejede ubåde i verden. Forinden hav­

de Kim Wall og en fotograf interviewet Raket­Madsen,

som han også kaldes, i hans værksted, og for en free­

lance­journalist som Kim Wall, der var kendt for sine

reportager, var der intet underligt i at sejle en tur i Pe­

ter Madsens ubåd. Det, der fulgte, skulle dog vise sig at

være så langt fra normalt, som det kan komme.

Kim Wall kom ikke hjem som forventet, og natten til

fredag meldte hendes kæreste hende savnet hos Kø­

benhavns Politi, og politiet satte straks ind for at finde

ubåden og de to personer.

Ubåden blev pludselig set fredag formiddag i færd med

at synke. Peter Madsen sprang for livet og blev reddet af

nogle forbisejlende, der bragte ham i land, hvor politi­

et holdt og ventede. En fattet Peter Madsen nåede lige

akkurat at svare TV2 News’ udsendte reporter “Jamen,

øhm, der er ikke andre ombord på den tur der.” … “nej,

nej”, inden han blev anholdt kl. 10.36.

SKREVET AF Niels Balling

AKTUELTUBÅDSSAGEN

A

SKIFTENDE FORKLARINGERPolitiet må have fundet Peter Madsens opførsel besyn­

derlig, idet de vælger at anholde ham og tage ham til

søforhør, kun to minutter efter han er kommet i land. Sø­

forhør iværksættes af politiet af egen drift, når der er

mistanke om en forbrydelse, og søforhør foretages un­

der straffeplejens regler.

Peter Madsen forklarer, at han har sat Kim Wall af tors­

dag aften på Refshaleøen, men det kan hverken vidner

eller overvågningskameraer bekræfte. Allerede samme

dag ændrer han således forklaring, og indrømmer nu, at

Kim Wall er død som følge af en ulykke, idet ubådens 70

kg tunge luge er smækket ned i hovedet på hende. Her­

efter havde han efter egen forklaring ”begravet hende til

søs”, som han havde læst, at søfolk gjorde i gamle dage,

når folk omkom på havet.

Ved et lukket grundlovsforhør lørdag den 12. august

blev Peter Madsen sigtet for manddrab efter Straffelo­

vens § 237. Retten mente dog ikke, at bevisgrundlaget

var stærkt nok og valgte at varetægtsfængsle ham for

uagtsomt manddrab. Siden er Peter Madsens forklaring

dog smuldret i takt med at beviserne har hobet sig op,

og han er nu sigtet og varetægtsfængslet for manddrab,

anden kønslig omgang end samleje under særligt skær­

pende omstændigheder og usømmelig omgang med lig.

AT BYGGE EN SAGDa Peter Madsen blev anholdt, havde man intet lig, in­

gen dødsårsag, intet motiv og ingen ubåd. På et sådant

grundlag er det svært at bygge en mordsag mod en mis­

tænkt. Politiet gik i starten primært ud fra det faktum, at

42 — December 2017

Peter Madsen var den sidste, der havde set Kim Wall i live,

og at de havde været alene i en ubåd på bunden af Køge

Bugt. Siden er der dog samlet mange beviser.

Allerede søndag den 13. august bjergede man ubåden og

fik den bragt på land til tekniske undersøgelser. Her kunne

man konkludere, at Kim Walls blod var spredt rundt i ubå­

den, samt at ubåden sank som følge af en bevidst handling.

Peter Madsen fastholdt dog sin forklaring om en ulykke

ved et retsmøde den 21. august. Umiddelbart efter rets­

mødet kunne politiet dog fortælle, at en forbipasseren­

de cyklist havde fundet en kvindetorso i vandet ud fra

Vestamager, og torsoens DNA matchede Kim Walls.

Herefter sendte politiet dykkere og svenske specialtræ­

nede lighunde ind i eftersøgningen på de resterende lig­

dele. Lighundene har arbejdet tæt sammen med Aarhus

Universitets forskningsskib Aurora, meteorologer fra

DMI og Forsvarets Center for Havmiljø. Ved at analyse­

re blandt andet strømforhold og duftmolekyler har man

kunnet lokalisere kropsdelene på bunden af Køge Bugt.

I den følgende tid har politiets dykkere således fundet

Kim Walls hoved, to ben og tøj som lå i plastikposer, der

var forsøgt sunket med blylodder. Retsmedicinere kun­

ne konkludere, at Kim Wall ikke havde fået noget tungt

i hovedet og ikke havde skader fra stump vold i øvrigt.

KAN HAN DØMMES?Forsvarsadvokat Mette Grith Stage mener, at fundet af

Kim Walls hoved er så overvældende et bevis i sagen

mod Peter Madsen, at han bør overveje at tilstå drab.

Hun forklarer, at hun ville forklare Peter Madsen om

fordelene ved at køre sagen som en tilståelsessag, hvis

hun var Peter Madsens forsvarer. I en tilståelsessag vil

Peter Madsen ikke kunne forvente en nedsat straf, men

retssagen vil blive behandlet hurtigere, og Peter Madsen

vil kunne overgå fra varetægtsfængsling til bedre afso­

ningsforhold i et almindeligt fængsel.

Hvorfor vælger Peter Madsen så ikke det – hvis altså han

har gjort det? Måske håber han fortsat at kunne blive fri­

kendt. Et af Peter Madsens sidste håb er det forhold, at

politiet fortsat ikke har fundet dødsårsagen i forbindel­

se med de retstekniske undersøgelser. Og kan man døm­

me nogen, hvis man ikke kan bevise hvordan – eller om

– offeret er blevet myrdet?

Lektor i strafferet ved Københavns Universitet, Trine

Baumbach, fortæller, at ”det, der er strafbart efter straf­

feloven, er, at man dræber en anden. Og hvordan man

så har gjort det, det er sådan set ikke fokus.” Drabschef,

Jens Møller, fra Københavns Politi har desuden udtalt, at

en kendt dødsårsag ikke behøver være afgørende for, om

der kan ske domfældelse.

Peter Madsen har nu tilstået parteringen, men han næg­

ter sig fortsat skyldig i drab og forklarer nu, at Kim Wall

er død ved kulilteforgiftning nede i ubåden, mens han

selv stod på dækket.

Dette er, hvor sagen står lige nu. Efter redaktionens

deadline er der måske kommet nye beviser og (endnu) en

forklaring fra Peter Madsen. Om han bliver dømt finder vi

dog først ud af til næste år, hvor retssagen er forhånds­

berammet til otte retsdage i marts og april. Indtil da kan

vi dog godt konkludere: Peter Madsen er på dybt vand.

Stud.Jur. 4 — 43

FAKULTETETSSIDER

F

44 — December 2017

Det var til en valgkampsfest i november 2015, at idéen

om en frivillige café på Det Juridiske Fakultet blev født.

Betingelserne havde ikke været optimale i Indre By, men

nu hvor fakultetet stod overfor at skulle flytte til Søndre

Campus, var sagen en anden.

”I Indre By gik vi til undervisning og bagefter hjem el-

ler op på læsesalen. Med Parakaffen ville vi skabe et

frirum for de studerende, hvor de kunne hygge sig og

tænke på andet end arbejdsmarked og jura”, fortæller

Bolette Rich, der var med til at starte caféen. Nu fun­

gerer hun som caféens kontakteperson og er blandt

andet bindeled mellem de frivillige og fakultetet.

Den 22­årige jurastuderende har tidligere været

medlem af Forenede Jurister og Studenterrådet, men

har efter Parakaffens tilblivelse dedikeret sig fuldt

ud til café­projektet.

HVAD GØR DU FOR DIT STUDIEMILJØ?Studielivet på Søndre Campus blomstrer. I alle afkroge vokser initiativer frem. Vi har taget en tur på Søndre Campus for at tale med nogle af de studerende, der på forskellig vis har bidraget til at gøre Søndre Campus til et levende og hyggeligt studiested. Hvad har drevet dem, og hvad vil de gerne byde ind med til deres medstuderende?

”I modsætning til andre foreninger herude, så er det so-

ciale omdrejningspunktet i Parakaffen. Både for vores

gæster og de frivillige. Vores overskud går til arrange-

menter for de frivillige, så vi har det rigtig godt med hin-

anden indbyrdes”, fortæller Bolette og fortsætter:

”Det, at være frivillig, har givet mig et andet tilhørsforhold

til mit studie. Jeg har mødt en masse mennesker fra de an-

dre årgange, som jeg ikke ville have mødt uden Parakaffen”.

Parakaffen har ca. 15 kernefrivillige, mens 200 jurastu­

derende er medlem af caféens facebookside for frivil­

lige. Bolette håber og tror på, at Parakaffen lever videre,

når den nuværende bestyrelse engang dimitterer:

”Jeg føler, at folk er rigtig glade for caféen. Men det er også vig-

tigt, at de studerende finder ud af, at caféen udelukkende er her

på grund af de studerende – ingen frivillige, ingen Parakaffen”.

BOLETTE OG PARAKAFFEN

Stud.Jur. 4 — 45

F

Hvor finder man CBS’ere, humanister og jurister i skøn

forening? Det gør man på Søndre Campus, når Forenin­

gen Argument inviterer til debat om blockchain og bit­

coins. Og det er netop noget af det, der driver Markus

Klokhøj, der er en af initiativerne bag Foreningen Argu­

ment. At bringe juraen i samspil med andre discipliner:

”Der er en stor glæde i at give flere studerende adgang til

at lære om noget, som de ikke automatisk bliver introdu-

ceret til på studiet. Give flere studerende indsigt i hvad der

rør sig inden for forskellige juridiske felter som fx tech og

innovation”, siger Markus.

For Markus er det vigtigt at studietiden er en sjov og

lærerig tid, og han håber, at Foreningen Argument kan

være en form for legeplads uden for undervisningen:

”Når man har en jurauddannelse, der er Danmarks største,

så har man også mange forskellige studerende, og vi vil ikke

nødvendigvis alle det samme. Der skal være plads til det

hele. Og vores ide er at byde ind med arrangementer og ini-

tiativer, der er drevet af nysgerrighed. Et sted, hvor man har

lov til at stille de såkaldte dumme spørgsmål, der ikke skal

vurderes af en underviser!”

Personligt har Markus’ motivation til Foreningen Argument

også været, at han gerne ville bryde med det stringente:

”Når man fortæller mig A, kan jeg godt lide at gøre B, og For-

eningen Argument har lidt fuck-finger-attitude. Vi vil gerne

gøre op med det, vi plejer. Jura fortolker på kryds og tværs.

Studiet lægger på den måde op til, at der ikke kun er én sand-

hed, og jeg vil gerne udfordre branchen på de lidt konservative

dogmer, der er fastsat over de sidste 500 år. En studenterorga-

nisation kan måske godt hjælpe med at skubbe folk i en ret-

ning, hvor man tør at springe ud i noget nyt”, slutter Markus.

NYSGERRIGHED OG FUCK-FINGER-ATTITUDE

HVAD GØR DU FOR DIT STUDIEMILJØ?

Fortsat

46 — December 2017

Anna Gardel

Deltog du i studiestartens introfestival lagde du nok mær­

ke til Parakaffens smukke bord af farverige cupcakes. Og

tro det eller lad være. Zaynab Naji havde bagt og pyntet

alle 800 af slagsen.

”Når jeg kan taget et initiativ, der vil være med til at skabe

hygge, vil jeg altid gerne støtte op”, fortæller hun om

initiativet til introfestivalen.

Zaynab har altid været rigtig glad for at bage, så da passio­

nen for bagning og et rarere studiemiljø kunne forenes, var

Zaynab ikke et sekund i tvivl – hun skulle nok sørge for, at

der var kager til de nye studerende. Projektet endte med at

tage over 20 timer fordelt over flere dage.

Den 24­årige studerende har været medlem af Parakaffen

siden caféens begyndelse og ifølge Zaynab, er de stude­

rendes engagement essentielle for et godt studiemiljø:

”Hvis vi ikke investerer tid og energi i vores studiemiljø, så

kan vi ikke forvente, at det nogensinde vil ændre sig” fortæl­

ler hun og uddyber, at flytningen til Sønder Campus allere­

de har gjort meget for studiemiljøet:

”Forudsætninger for at lave ting på tværs af årgange og hold

er meget bedre herude. Initiativerne vælter frem, og flere stu-

derende vil hjælpe med at gøre jura til et rart sted at være”.

For Zaynab handler hendes engagement i studiemiljøet

om prioritering. Med job, frivilligt arbejde og et krævende

studie er det ikke tid, Zaynab har mest af. Men hun føler, at

hendes engagement i Parakaffen er det hele værd:

”Det er et spørgsmål om prioritering. Det er at prioritere sit

velvære. Fem år er lang tid at gå et sted, hvor man ikke synes,

det er rart at være. Så jeg får også det ud af det, at jeg er med

til at gøre studiet til et bedre sted for mig selv”.

HVAD GØR DU FOR DIT STUDIEMILJØ?ZAYNAB OG DE 800 CUPCAKES

Stud.Jur. 4 — 47

Vi søger fuldmægtige med start til september 2018

En karriere hos Bruun & Hjejle åbner døre for dig. Du udvikler dig lynhurtigt fagligt og personligt, fordi du er tæt på og lærer af de dygtigste specialister. Du får krævende opgaver, og vores

målrettede uddannelsesforløb klæder dig på til udfordringerne.

Vi giver dig et solidt fagligt fundament, så du til enhver tid har en karriere med høj markedsværdi.

Læs mere om dine muligheder og søg via www.bruunhjejle.dk

LET’S BRING JOY TO EACH OTHER!

Bruun & Hjejle sætter din karriere i centrum og ønsker dig en rigtig glædelig jul

Earlier this year we attended a conference on the topic of

law and digitalization, hosted by the Faculty of Law at the

University of Helsinki. It was a chance to learn and engage

in debates about the tension between innovation and legi­

slation, as well as the possibility of digitization of legal ser­

vices with a multitude of interesting people, from legislators

to industry leaders and start­up founders. But a ’conferen­

ce’ is not really the best way to descri­

be it. Rather, it has been an opportunity

to network, to be inspired, and to travel.

The trip was sponsored by the manage­

ment at The Faculty of Law, UCPH, or­

ganized together with the innovation

hub at South Campus, KU PLUS.

Inspiration and networking

KU PLUS is a new hub on campus

and a place for developing innovati­

ve ideas. Whether you want to work

on a project or a future company or

just attend events for inspiration

and networking, this is a great place to start.

Actually, plenty of events as the abovementioned can be

attended for free as a student in Copenhagen, e.g. TechB­

BQ (member of DJOEF), the Danish Growth Fund Annual

Meeting, SingularityU Denmark Summit (applied scho­

larship), Digi­Talks at CSS, and much more.

Attendance to these events are also sources of industry in­

sight and the evolution taking place in the legal practice,

i.e. knowledge about the competencies and professiona­

lism required in the future job market.

LEGAL TECH LAB - UNIVERSITY OF HELSINKI

We are also seeing more case competitions, hackathons,

and other workshops as being a part of a recruitment pro­

cess of everything from top tier firms to start­ups. Currently

this is primarily happening in industries such as consulting,

IT and finance; however, more companies are realizing that

such workshops provides a better understanding of the par­

ticipating individuals and how they solve problems.

Curiosity for other fields

Our interest in innovation has been

more a curiosity toward what was going

on in other fields, and how this might in­

teract with what we have learned, than

a specific idea for a start­up. Going to

events, meeting people from different

backgrounds, and seeing how the law

can work as part of an innovative pro­

cess, has for us been an integral part

of our education, and has helped us

shape our ideas of what we want with

our education, which now include a job

in consulting, and a master at London Business School. It

is surprising at first how many opportunities there are to

get inspired and practice the application of legal thinking

in the context of real­world scenarios. For students who

are interested in integrating innovation into their educa­

tion, or students who want to get an idea of how to utilize

legal education in ways other than those most prominent

through out their studies, there are many opportunities.

F

I en konkurrence om at komme med forslag til initiativer, der kunne realiseres i hubben på Søndre Campus bød Tobias Løager Andersen, David Tejs Jørring og Markus Kilsgaard ind. Deres forslag var så gode, at de udløste flybilletter, over-natning og deltagelse i Legal Tech Lab arrangeret af Uni-versity of Helsinki. I artiklen fortæller de om Legal Tech Lab og samarbejdet med KU PLUS.

KU PLUS og DetJuridiske Fakultet arrangerer bl.a. workshops med juridisk vinkel. Hold dig opdateret på

soendrecampus.ku.dk/ku-plus/

48 — December 2017

Vi søger fuldmægtige med start til september 2018

En karriere hos Bruun & Hjejle åbner døre for dig. Du udvikler dig lynhurtigt fagligt og personligt, fordi du er tæt på og lærer af de dygtigste specialister. Du får krævende opgaver, og vores

målrettede uddannelsesforløb klæder dig på til udfordringerne.

Vi giver dig et solidt fagligt fundament, så du til enhver tid har en karriere med høj markedsværdi.

Læs mere om dine muligheder og søg via www.bruunhjejle.dk

LET’S BRING JOY TO EACH OTHER!

Bruun & Hjejle sætter din karriere i centrum og ønsker dig en rigtig glædelig jul

C

2017 har været et begivenhedsrigt fodboldår. Real Madrid

genvandt Champions League pokalen som det første hold

i turneringens historie. PSG sprang alle transferrekorder

med købet af Neymar i Barcelona for intet mindre end

222 millioner euro. FC Culpa kan desværre ikke prale af

Champions League titler eller million transferer, men det

betyder ikke, at det ikke har været et begivenhedsrigt år

for de hvide. Vi kigger tilbage på fodboldåret, der er gået

og kigger samtidig fremad mod næste år.

Herreholdene har i det forgange år set udskiftning på fle­

re af trænerposterne. Kristoffer Saugman overtog i som­

mers den ene af trænerposterne på 2. holdet og udgør

dermed en trænerduo med den græske spilopmager Ale­

xander Papafilippopoulos. Samtidig valgte Asbjørn Reis­

smann at overgive trænergerningen til Emil Svenningsen,

som nu står i spidsen for Culpas 1. hold sammen med Pa­

trick Agbemadon. Det nydannede trænerteam vil også

FC CULPAFodboldåret der gik

SKREVET AF Emil Svenningsen

stå i spidsen for Culpas to bedste herrehold, når forårs­

sæsonen skydes i gang næste år.

FC Culpa er frem for alt et socialt tiltag, som tilbydes de

mange jurastuderende. Derfor vægtes det sociale også

højt. Dette betyder dog ikke, at der ikke er fokus på at ska­

be resultater på banen. Året der er gået må siges at have

været en blandet pose bolsjer resultatmæssigt. 2’eren

endte på dramatisk vis med at rykke ned i serie 5 i foråret

efter at være blevet tildelt et skrivebordsnederlag i sidste

spillerunde. Målsætningen for efteråret var derfor også

oprykning, som desværre glippede akkurat efter en slut­

placering på tredjepladsen for Saugman og Papa’s dren­

ge. 1’eren sluttede i sommers med en midterplacering i

serie 3. Det nye trænerteam var hurtigere til at erklæ­

re oprykning som målsætning for den nye sæson, hvor

1’eren her ved julepausen er med i et tæt felt af mange

bejlere til en af oprykningspladserne – målsætningen er

50 — December 2017

Hovedsponsor for FC Culpa

dermed intakt, og drømmen om oprykning lever. På kvin­

desiden har den i efteråret desværre stået på nedrykning

for begge pigehold, som forventes at skulle revancheres

næste år.

Som altid blev året rundet af med den ene af Culpas halv­

årlige afslutningsfester, der traditionen tro byder på taler

fra trænerne, fællessang, quiz, armlægning, strip og dra­

matik på dansegulvet. Det er i sandhed til Culpa­festerne,

at legender i FC Culpa fødes, og myter om disse opstår.

Dette års vinterfest bød på en særlig hyldest til klubiko­

net Asbjørn Reissmann, der igennem længere tid har ydet

en ekstraordinær indsats for klubben.

Næste år har FC Culpa 25 års jubilæum, som vil blive mar­

keret på særlig vis. Bestyrelsen har i denne forbindelse

flere ting på tegnebrættet, som vi ser frem til at løfte slø­

ret for i det kommende år.

Inden FC Culpa går på julepause vil vi gerne takke for den

interesse, folk har vist for klubben i det forgangne år. Vi

håber at se endnu flere nye ansigter i det kommende år.

Husk, at transfervinduet aldrig lukker i FC Culpa, hvor vi

træner hver onsdag kl. 19 i Valby Idrætspark.

Stud.Jur. 4 — 51

— December 2017

Stud.Jur. anbefaler ST

UD

.JU

R.

AN

BE

FALE

RIKKE

ET LILLE LIV Mangler du en over­springshandling fra paragraffer, love og betænkninger, så er ro­manen ”Et lille liv” af Hanya Yanagihara an­befalelsesværdig. For­

tællingen omhandler fire studie­kammerater i New York, hvoraf hovedpersonen, Jude, er velsig­net med en forbløffende juridisk begavelse. Men Jude bærer også på en grum og dyster fortid, som isolerer ham emotionelt. I roma­nen skildres en ganske filosofisk anvendelse af det juridiske fag i kombination med den psyko­logiske udfoldelse og moralske forståelse af Judes livshistorie, hvilket gør romanen til en helt unik læseoplevelse. Læs den!

3SMAG AF ITALIENSalat til 40 kr. i Fakta.En god og smagfuld sa­lat til pengene. Friske safti­

ge tomater, agurk, salat, pesto­dressing, oliven, kylling og det de kal­der parmesan, men ik­ke er det. På trods af en sådan færdigpakket og to­go salat, er det altså en af de bedre salater, der tilbydes på Amager.

2

STEFANOS MAD & KAFFE BRUNCHPå hjørnet af Ste­fansgade og Hu­sumgade på Nør­

rebro ligger Stefanos Mad & Kaffe. Her finder du et perfekt miks af både køb­mandsbutik, markedsplads og caféhygge. Man kan få en brunchtallerken med klas­sikere som pandekager og yoghurt, men man kan og­så prøve noget helt nyt som f.eks. røræg med Sucuk (tyr­kisk hvidløgspølse), siga­ra börek (fetaruller) samt traditionelle tyrkiske retter med bl.a. sauteret grønt og æg. Absolut et besøg værd.

1

52

SKREVET AF Rebecca Knutzen

3 HURTIGE NEJ’ER TIL LÆSESALSSKIK, MEN…. Det er set og sagt før, men ikke desto mindre er det evigt gyldigt, at der er nogle ting, der bare er et no-go. Dette er blandt andet knasende spiselige genstande, klangen af et par lidt for fancy højhælede eller herresko og spærringen af pladser for den dovne ven. På den anden side skal man jo spise, man skal have et par flotte sko til at fuldende et outfit, og man vil jo helst ses med vennerne og samtidig bruge sin kostbare læsetid bedst muligt.

MAD­KLUBBEN FREDE­RIKSBERGI den gamle vente bygning ved Frederiksberg

station ligger et af Mad­klubbens nyeste hits. Dette er en restaurant, der i bed­ste madklubben­stil serve­rer tre retter til 200, men også ganske utraditionelt har åbnet op for både mor­gen­ og frokost serveringer. Her er det muligt at spise sig mæt i alt fra smørrebrød til bøffer, og det er alt sam­men til forholdsvist studie­venlige priser, så din næste date ikke trækker økonomi­ske efterslæb alt for læn­ge. Restauranten er helt bestemt et besøg værd!

4

STEMMER FRA KOLONIERNE Nationalmusset har den 13. oktober åbnet dø­rene op for en ny per­manent udstilling.I udstillingen mø­der man slavehandler­

en, sæl fangeren, barnepigen og oprøreren. Den nye permanen­te udstilling sætter fokus på den danske kolonitid fortalt af de mennesker, som levede i den. Nationalmuseets nye udstilling om Danmarks kolonihistorie i Vestin­dien, Indien, Vestafrika og Grøn­land handler ikke om handel og ressourcer, men om mennesker. Mennesker, der bærer på spæn­dende historier om afsavn, splitte­de familier og frygt. Men også håb, brudte lænker og oprørstrang.

5BLADE­RUNNER 2049Obs: Husk at se den originale

Blade Runner 2049 er efterfølgeren til sci­fi kultfilmen fra 1982.

Den første Blade Runner foregår i 2019. 30 år efter begivenhederne i den første film, finder en ny Bla­de Runner LAPD Officer K (Ryan Gosling), en længe begravet hem­melighed, der har potentialet til at ødelægge det, der er tilbage af samfundet, til kaos. K’s opdagel­se fører ham ud i en søgen efter at finde Rick Deckard (Harrison Ford), en tidligere LAPD blade lø­ber, der har været savnet i 30 år.

En must-see helaftens-film med spænd ing og over-raskelser fra start til slut.

6

Stud.Jur. 4 — 53

Lad os lige for en kort stund forestille os dette scenarie:

”Der er få dage til, at årets fest skal afholdes. Du går ned

mod kantinen, men på din vej hører du folk snakke i kroge­

ne. Hvad er det lige, alle taler sådan om? Du kan ikke lade

være med at overhøre, hvad dagens gossip omhandler. En

sød dreng fniser til en sød pige, imens han spørger: ”vil du

følges med mig til JD’s årsfest?” Uden du egentlig hører sva­

ret, tænker du ”JD’s årsfest”? Hvad er det, hvem er JD, og

hvad er det for en fest?”. Pointen med dette scenarie er, at

du formentlig i din tid på jura på Københavns Universitet har

stiftet bekendtskab med JD – også kendt som Juridisk Dis­

kussionsklub, men måske har du på et eller andet tidspunkt

undret dig over, hvordan de pågældende arrangementer bli­

ver stablet på benene, og hvem der egentlig står for dem.

Foreningen Juridisk Diskussionsklub blev stiftet i 1903

og lever stadig i bedste velgående. Foreningen er en

apolitisk forening, hvis primære formål er at skabe et

inspirerende og inkluderende studiemiljø på jurastudiet

gennem afholdelse af en række faglige såvel som socia­

le arrangementer. JD’s arrangementer omfatter Jurabar,

JD Cases, studiebesøg, Jazzaften, Karrieredag, Inter­

national Dinner, Regnskabskonference, debatarrange­

menter, Processpil, skitur, USA­tur og fester, herunder

Årsfest og Semesterstartsfest. Herudover står JD bag

Danmarks største studieblad Stud.Jur., som udkommer

fire gange årligt. Bag samtlige arrangementer ligger et

omfattende stykke arbejde og planlægning, som vareta­

ges af den siddende bestyrelse.

JD’s bestyrelse blev til generalforsamlingen i 2017 udvi­

det med 2 yderligere bestyrelsesmedlemmer. I skrivende

stund består bestyrelsen derfor af 15 medlemmer, der væl­

ges hvert år i januar af JD’s medlemmer til generalforsam­

lingen. Alle JD’s medlemmer kan stille op som kandidater.

Det eneste, det kræver, er blot, at kandidaturet meddeles

JD’s siddende formand 7 dage før generalforsamlingen.

Hvert bestyrelsesmedlem har ansvaret for et bestemt an­

svarsområde. Bestyrelsesmedlemmet har herefter til opga­

ve at sikre, at denne del af JD’s arbejde fungerer optimalt, og

bestyrelsesarbejdet er således forskelligt fra bestyrelses­

medlem til bestyrelsesmedlem. Afgørende er dog, at besty­

relsen er sammen om at realisere foreningens mål, hvorfor

der er en forventning om, at alle hjælper alle. Arbejdet er fri­

villigt og en unik chance for at få nye erfaringer, opnå nye

kompetencer og ikke mindst nye og fantastiske venskaber.

Hvis du synes, bestyrelsesarbejdet lyder som noget for

dig, eller er du blot interesseret i JD’s arbejde generelt,

er du altid velkommen til at komme forbi JD’s kontor og

tage en snak med os. Vi har åbent hver mandag, onsdag

og fredag fra kl. 11.30­13.00, og vi holder til på 1. sal i

atriet, på det vi kalder foreningsgangen.

Vi glæder os til at se så mange studerende som muligt til

generalforsamlingen. Hold øje med vores Facebook­si­

de og hjemmeside for den præcise dato! Nedenfor finder

du en mere detaljeret beskrivelse af hver enkelt post.

JD’s bestyrelse

STUDIELIVJD’S BESTYRELSE

S

SKREVET AF Anna Frandsen

54 — December 2017

hvem, hvad og hvorfor?

STUDIEBESØGSANSVARLIG

JD inviterer flere gange årligt til spændende studie­

besøg på diverse advokatkontorer, ministerier, dom­

stole og andre institutioner og erhvervsvirksomheder.

Efter udflytningen til Søndre Campus er denne post

dog blevet udvidet således, at der er to studiebesøgs­

ansvarlige, der deles om ansvaret. Denne udvidelse

har medført, at de to studiebesøgsansvarlige i sam­

arbejde kan videreudvikle nye og spændende arran­

gementer ude, såvel som hjemme, på Søndre Campus.

De studiebesøgsansvarlige skal arrangere med hvem

og om hvad, der skal afholdes studiebesøg. Det er en

vigtig opgave for de ansvarlige at sikre, at deltagerne

ved studiebesøgene får et fagligt udbytte af deres del­

tagelse og en god oplevelse.

JD CASE-ANSVARLIG

Hvert år afholder JD i løbet af eksamensperioden en

række eksamensforberedende JD Cases. JD Cases er

et fagligt arrangement, hvor JD i samarbejde med et

støttemedlem inviterer til gennemgang af en case i et

juridisk fag. Den ansvarlige herfor skal koordinere og ar­

rangere, således at alle cases bliver vellykkede og med

et stort fagligt udbytte.

PRO BONO-ANSVARLIG

JD har haft flere forskellige pro bono tiltag gennem

årene, men kastede sig for et par år siden over projek­

tet Student Volunteer. I et tæt samarbejde med Plesner

FORMAND

Formanden sørger for den overordnede drift i for­

eningen. Han skal have pulsen på alle områder af

JD’s arbejde. Han er derfor involveret i alle beslut­

ninger og besidder det store overblik. Han sikrer, at

JD’s formål realiseres.

NÆSTFORMAND OG KASSERER

Kassereren er ansvarlig for foreningens økonomi og

samarbejder med PWC herom. Det er hans arbejde at

fakturere såvel som at betale foreningens udgifter. Kas­

sereren fungerer samtidig som JD’s næstformand, hvor

han sammen med formanden forsøger at sikre opnåel­

sen af JD’s formål.

STØTTEMEDLEMSANSVARLIG

JD har en række støttemedlemmer, som både øko­

nomisk og moralsk støtter op om foreningens vir­

ke. Det er den støttemedlemsansvarlige, som har al

kontakt til støttemedlemmerne, og som sørger for,

at de er tilfredse med den ordning, som er mellem

dem og JD.

PR-ANSVARLIG

Den PR­ansvarlige står for foreningens ansigt udadtil.

Hver en Facebook­opdatering, hver en plakat og billet

designes, udarbejdes og offentliggøres af den PR­an­

svarlige. JD’s hjemmeside holdes også opdateret af

den PR­ansvarlige.

Stud.Jur. 4 — 55

ansætter JD engagerede frivillige studerende, som får

mulighed for at arbejde for en række hjælpeorganisatio­

ner. Den Pro Bono­ansvarliges opgave er at ansætte nye

studerende til projektet og at opretholde den tætte og

gode kontakt til Plesner.

KLUBMESTER

Klubmesteren er arrangør af alle fester, som JD afholder.

Det er vedkommende alene, som arrangerer de fester, vi alle

kender, husker og altid glæder os til, heriblandt Årsfesten.

STUD.JUR.-REDAKTØR

Som redaktør er man ansvarlig for de fire årlige num­

re af Stud.Jur. Da denne post er forbundet med en tung

arbejdsbyrde i perioder, er der to redaktører, som deles

om ansvaret. Redaktørerne opretholder kontakten til den

eksterne redaktion, fastlægger tema for bladet og ordner

alt redaktionelt. Det er også redaktørerne, som samarbej­

der med den eksterne grafiker om Stud.Jur.’s layout. Hertil

har redaktørerne ansvaret for Stud.Jur.­online, som blev

skudt i luften d. 1. september 2014 og blandt andet byder

på Onsdagsposten såvel som juridisk relevante artikler

om alt fra juridisk abort og ulovlig streaming til portræt­

ter af ministerier og nye former for lovgivning. Alle poster

i JD er fantastiske, men som nuværende redaktør, kan jeg

med et stort smil anbefale denne post.

JURABARANSVARLIG

At være Jurabar­ansvarlig omfatter at bestille vagter,

rengøring og ikke mindst masser af øl til hver Jurabar.

Det er også den Jurabar­ansvarlige, som fastsætter te­

maer og events til barerne. Den ansvarlige skal sørge for,

at Jurabarerne forløber som ønsket, at alle har det sjovt,

og at der altid er et ansvarligt barhold, som hjælper til

under serveringen såvel som oprydningen.

EVENTANSVARLIG

Eventposten blev i forbindelse med udvidelsen af bestyrel­

sen udvidet med en mere. Der er derfor på nuværende tids­

punkt tre eventansvarlige, da nogle af de arrangementer,

som disse står for er meget tidskrævende. De eventansvar­

lige arrangerer og koordinerer alle andre arrangementer

end ovenfor nævnte herunder fodboldturneringen Culpa

Cup, Karrieredag, Jazzaften og International Dinner.

S

JD’s bestyrelse

hvem, hvad og hvorfor?

56 — December 2017

Hørt påSøndre Campus

OVERHØRT AF Charlotte Otken

”Jeg scorede til Jurabar i fredags. Er det for tidligt at ansøge på LinkedIn?”

1. Du snorker!2. ZzzZZzz… Hva?1. DU SNORKER!2. Okay, undskyld, men jeg læser altså også tingsret.

Den studerende til forelæseren: ”Kan du gennemgå forudsætningslæren?”Forelæseren til den studerende: ”Nej. Det kan jeg faktisk ikke”.

Underviseren til holdet: ”Er der nogen af jer, der arbejder i inkasso?”*Larmende tavshed* ”Det var faktisk meningen, at det skulle have været en icebreaker”.

1. Jeg har tænkt meget over at erklære mig selv handicappet for en periode.2. Hvorfor?1. Jeg tror, det ville gøre det lettere at forsvare mine handlinger til Jurabar.2. Jeg tror, der skal mere end et brækket ben til for at forsvare din uegentlige promille.

1. Hvordan kommer man med i det der JD?2. Det kan du ikke. Jeg har hørt, det er sådan en lukket sekt.

1. Hvorfor har du valgt at følge netop dette hold, hvis du er holdsat på et andet? 2. Har du set underviserens røv?

1. Jeg synes godt, de kunne have lagt den nye universitetsbygning tættere på vandet.2. Islands Brygge er da lige nede om hjørnet?1. Ja, men jeg tænker mere sådan noget med havudsigt. Og ikke på Amager. De kunne da lige så godt give én en forsmag på det liv ved Strandvejen, som man tager den her uddannelse for.

STUDIELIVOVERHØRT

S

Stud.Jur. 4 — 57

SKREVET AF Sofie Lilmose Bech

JD-Cases

Et gammelt ordsprog siger, at man skal yde for at kunne

nyde. Vi må dog erkende, at så gammelt er ordsproget

alligevel heller ikke, da vi som jurastuderende stadig er

bekendt med, at ferien først kommer, når eksaminer­

ne er passeret. Det betyder, at vi må smøre ærmerne

op, da vi går en hektisk og til tider ganske rædselsfuldt

eksamensforløb i møde. Du behøver dog ikke have fle­

re urolige nætter end højst nødvendigt, da JD igen i år

afholder en række eksamensrelevante JD­cases i løbet

af maj og juni måned. Der vil blive afholdt cases i både

bachelor­ og kandidatfag af dygtige jurister fra vores

støttemedlemmers advokatkontorer, som vil stå for

gennemgangen af dette semesters vigtigste pensum.

JD Cases har til formål at give et overblik over og hjæl­

pe med at afklare eventuelle tvivlsspørgsmål, som du

må have inden for det givne fag. Hold derfor øje med

vores hjemmeside og Facebook­side, hvor datoerne

for forårets JD­Cases snart vil blive offentliggjort, og

skynd dig at melde dig til.

JD INFORMERER

JD INFORMERER

Generalforsamling

Det er atter blevet tid til JD’s årlige generalforsamling.

Her bliver foreningens årsrapport gennemgået af vores

revisor, og vedtægtsændringer fremlægges til afstem­

ning blandt de fremmødte medlemmer af JD. I forbindel­

se med en række bestyrelsesmedlemmers udtræden af

bestyrelsen, vil der til generalforsamlingen blive valgt

nye medlemmer til bestyrelsen blandt de opstillede kan­

didater. Hvis du kunne tænkte dig at være en del af JD’s

bestyrelse, så kontakt adrian@jdku.dk og hør mere om,

hvad vi egentlig laver. Vi glæder os til at se alle vores

medlemmer til generalforsamlingen, da generalforsam­

lingen er grobunden for foreningens virke og berører alle

JD’s medlemmer. JDs generalforsamling afholdes denne

gang d. 18. januar 2018.

Skitur

Eksaminerne er overstået, bøgerne er lagt på hylden, og

tilbage er kun at skylle ganen med jägerbombs efter en

lang dag på pisten. Derfor får du muligheden for at til­

bringe uge 5 i Alpe D’Huez med resten af alle skiglade

jurastuderende, hvor menuen består af sne, bjerge, øl,

afterski og godt selskab – hvad mere kan man ønske sig?

Som en del af turen bliver alle deltagere desuden invite­

ret til JD’s Barbecue, hvor der serveres god mad og kolde

øl. Alt tyder på, at der er lagt op en storslået tur. Rigtig

god fornøjelse!

JD Gir Kaffe

Når tankerne falder på bøger, paragraffer og lange dage

på læsesalen, kan vi i JD ikke komme i tanke om noget

bedre end en kop kaffe. Dog er december en måned, hvor

vi som SU­studerende må tage os til takke med en min­

dre løn under eksamenslæsningen, men langt flere ud­

gifter pga. vores gavmilde sind juleaften. Til stor fordel

for din pressede økonomi vil JD derfor servere en kop

gratis kaffe for alle jurastuderende udvalgte dage om

ugen i løbet af hele eksamensperioden. Hold derfor øje

med vores hjemmeside og Facebook­side, hvor der vil

blive skrevet ud, når kaffen er varm.

EN DYGTIG

ADVOKAT HAR ALT ...... FOR LIDT POTENTIALE UDEN

DE RETTE KARAKTERTRÆK

Som stud.jur. hos DELACOUR er en førsteplads i karakterræset kun den halve sejr. En plads hosos kræver også de rigtige karaktertræk. Står der arbejdsom, ansvarsbevidst og initiativrig på

dit karakterbevis, får du også lov til mere. Så har du karaktererne, der bringer dig tættere på DELACOUR?

58 — December 2017

EN DYGTIG

ADVOKAT HAR ALT ...... FOR LIDT POTENTIALE UDEN

DE RETTE KARAKTERTRÆK

Som stud.jur. hos DELACOUR er en førsteplads i karakterræset kun den halve sejr. En plads hosos kræver også de rigtige karaktertræk. Står der arbejdsom, ansvarsbevidst og initiativrig på

dit karakterbevis, får du også lov til mere. Så har du karaktererne, der bringer dig tættere på DELACOUR?

DE10HURTIGEFAKTA2017 – Indehaver af Blinkenberg & Engmark Strafferetsadvokater2016 – 2017 Strafferetsadvokat hos Blinkenberg Strafferetsadvokater2015 – Møderet for Landsret2008 – 2016 Senioranklager hos Nordsjællands Politi2007 – 2008 Politifuldmægtig hos Nordsjællands Politi2003 – 2007 Rigsadvokatfuldmægtig hos Rigsadvokaten2000 – 2003 Politifuldmægtig hos Tårnby Politi1999 – 2000 Politifuldmægtig hos Kalundborg Politi1999 Cand.jur. Københavns UniversitetØvrigt:2003 – 2009 Medhjælper/bistående anklager hos Statsadvokaten for Sjælland2001 – 2005 Strafferetsunderviser på Politiskolen

Betina Engmark

1 Hvorfor begyndte du på jura?

Det var ret tilfældigt, jeg begyndte at læse jura tilbage i 1992. Jeg var lige fyldt 19 år og blevet HF­student, og jeg havde ikke ”råd” til et sabbatår. Jeg havde en drøm om at læse til journalist, men jeg ville gerne have en faglig bagage med, ligesom jeg lige skulle have lidt mere styr på, hvad der skete rundt omkring, så jeg også kunne klare optagelsesprøven til journalisthøjskolen. Jeg kom dog til at hænge fast på jurastudiet, da jeg fik en datter på 3. år, hvorfor planerne om at skifte studie og flytte til Jylland blev skrinlagt.

2 Hvilket fag havde du størst passion for under dit studie?

Det var strafferetten.

3 Hvad var din største drøm for din karriere under dit studie?

At blive anklager.

4 Hvordan husker du eksamensperioderne? Det var de sidste år lidt stressende,

da jeg var alene med min lille datter.

5 Tre ord som beskriver din tid på jura?

Venskaber, udvikling og studenterpolitik.

6 Hvornår oplevede du din første professionelle succes?

Da jeg kort før aflevering af specialet fik besked om, jeg havde fået ansættelse som fuldmægtig ved anklagemyndigheden.

7 Hvad husker du som den bedste tid i din karriere?

Da jeg som ung anklagerfuldmægtig (det hed dengang politifuldmægtig) i en lille politikreds (før politikredsreformen) fik lov til at prøve kræfter med alt, herunder agere politimester, når politimesteren og vicepolitimesteren var ude af huset.

8 Hvornår oplevede du dit første professionelle nederlag?

Nederlag findes ikke i min verden. Alt er med til at udvikle min person og styrke mine kompetencer.

9 Hvis du skulle give et godt råd til dig selv som nyuddannet jurist, hvad skulle det så være?

Tro på dig selv og tag nogle chancer. Lad vær med at prøve at passe ind i en kasse, men vær dig selv.

10 Hvem er din juridiske superhelt? Og hvorfor?

Min tidligere chef advokat Peter Martin Blinkenberg, som forlod os alle pludseligt og alt for tidligt i marts i år. Han tog en chance og sprang ud som forsvarer efter en længere ansættelse i anklagemyndigheden. Han kunne se et potentiale i mig, som jeg ikke selv havde set, og han fik mig til at finde modet til at tage det største professionelle spring ­ at gå fra en god fast tjenestemandsstilling som senioranklager ved Nordsjællandspoliti til en stilling som forsvarer. Det er på grund af hans opbakning og mod, at jeg er nået dertil, hvor jeg er i dag.

DE 10 HURTIGE

SKREVET AF Emma Sophie Bruun

60 — December 2017

EEksklusive støttemedlemmer

STØTTEMEDLEMMER

Bemærk:

Kalenderen er udarbejdet med for­

behold for ændringer. Hold øje med

www.jdku.dk for evt. ændringer. Her

finder du også yderligere informati­

on om de enkelte programmer.

12 DECEMBER 1. JURABAR

JD CASE I CIVILPROCES HOS BECH-BRUUN

JD CASE I SELSKABER OG KAPITALMARKED HOS

GORRISSEN FEDERSPIEL (MÅSKE START JANUAR)

JD CASE I TINGRET HOS KROMANN REUMERT

01 JANUAR JD CASE I SKATTERET HOS HORTEN

JD CASE I ARBEJDSRET HOS DELACOUR

(MÅSKE DECEMBER)

18. JD’S GENERALFORSAMLING

KALENDER VINTER 2017/2018

62 — December 2017

JDs BESTYRELSE 2017

Kasserer/næstformand Anders Reckendorff andersreckendorff@jdku.dk

Støtte med lems ansvarlig Charlotte Langer charlottelanger@jdku.dk

PR-ansvarlig Sarah Paustian Sander sarah@jdku.dk

Formand Adrian Simonsen adrian@jdku.dk

Studiebesøgsansvarlig Jakob Klaper jakob@jdku.dk

Jurabaransvarlig Peter Kaltoft peter@jdku.dk

Debat- og Caseansvarlig Rasmus Brødholt rasmus@jdku.dk

Pro Bono-ansvarlig Christian Zander Olsen christian@jdku.dk

Klubmester Simon Lange simon@jdku.dk

Stud.Jur.-redaktør Sofie Lilmose Bech sofie@jdku.dk

Stud.Jur.-redaktør Anna Sofie Frandsen anna@jdku.dk

Studiebesøgsansvarlig Charlotte Otken charlotteotken@jdku.dk

Eventansvarlig Karl Krohn Schaldemose karl@jdku.dk

Eventansvarlig Jeppe Due jeppe@jdku.dk

Eventansvarlig Johanne Fisker johanne@jdku.dk

Hos Gorrissen Federspiel benytter vi vores stærke internationale relationer til at levere værdiska-bende rådgivning. Vi beskæftiger exceptionelt talentfulde jurister og søger løbende dygtige jurastuderende, der tænder på indsigt og udsyn. Vi har altid jurister i udlandet på arbejds- eller studieophold. Vi sender også vores jurastuderende

ud i verden. Som stud.jur. hos os har du nemlig adgang til et rejselegat til brug på studieophold i udlandet, sommerskole eller udlandsophold i forbindelse med specialeskrivning.

På Facebook og Instagram kan du følge livet som jurastuderende eller advokatfuldmægtig hos os.

Mød os på Facebook og Instagram

Stud.Jur. — N

R. 4 • D

ecemb

er 2017

JURIDISK DISKUSSIONSKLUB • KAREN BLIXENS PLADS 16 • DK-2300 KØBENHAVN S