suf magasinet 1 2011

Magasinet

ISSN 1902-9349

Rend mig i restriktionerne

side 11

SUFDen Sociale Udviklingsfond

www.

krea

tivgr

afisk

.dk

· 1

1755

Februar › 2011

2

Udgiver: Den Sociale UdviklingsfondAnsvarshavende redaktør: Michael Hansen

Layout: KreativGrafisk Tryk: Rosendahls A/S

Kontakt redaktionen: [email protected]

www.suf.dk

Læs denne gang om:

Leder s. 3

Da Simon fik ro på s. 4

Kan pædagogiske løsninger være bedre

og billigere på én gang? s. 8

Rend mig i restriktionerne s. 11

Sociale nyheder s. 15

Helle Juul Birn, Bogholder

Hvad har du lavet før?Jeg har arbejdet 19 år i Invensys APV, som laver industri-maskiner – primært til mejerier. Efter det har jeg været i et ingeniørfirma i fire år, indtil jeg fik job som ”køren-de” bogholder i en periode. Det er, hvor man laver bog-holderi for enkeltmandsvirksomheder typisk en eller to dage om måneden hos hver enkelt. Man møder mange mennesker på den måde, men det kan også være noget hektisk med mange forskellige kunder.

Hvorfor kom du til SUF?Jeg havde været kørende bogholder noget tid, og jeg savnede faste kolleger. Som sagt, det var meget spæn-dende og sjovt at møde mange forskellige, men det er også rart med lidt kontinuitet i tingene.

Hvordan har du oplevet at starte her?Jeg er sjældent blevet taget så godt imod. Folk er helt utroligt rare og imødekommende. Der er faktisk en del ting lige at holde styr på med alle de afdelinger og kom-munerne ind over. Men jeg møder stor tålmodighed og hjælpsomhed.

Nu glæder jeg mig bare til at få ansigt på de godt 200 mennesker, der er spredt ud over hele landet.

Ny i SUF

Foto: Emil Ryge Christoffersen.

Forsidefoto: Emil Ryge Christoffersen.

________Kort NytHip hurra

Tillykke til SUF Djurs med 5 års jubilæum i december 2010. Gen-nem fem år har stedet hjulpet cirka 60 unge til et bedre liv og en bedre hverdag. Dagen blev markeret den 9. december, først eksternt for sam-arbejdspartnere, socialrådgivere, sagsbehandlere og andet godtfolk og om aftenen blev dagen fejret internt for nuværende og tidligere tilknyttede med en julemiddag.

Fusion og forbedring

Efter et års arbejde kunne SUF Midt/Vest i efteråret endelig fejre fusionen mellem SUF Holstebro og SUF Her-ning med en reception. Ofte betyder fusioner nedskæringer og mindre personale, men for SUF Midtvest har det betydet det modsatte – nemlig en ekstra ansat og skærpet faglighed.

3

Af Michael Hansen, direktør i Den Sociale Udviklingsfond

Der findes rigtig mange eksempler på, at der ikke nød-vendigvis er ligefrem proportionalitet mellem pris og kvalitet. I dette nummer af SUF-Magasinet beskriver vi endnu et eksempel på, hvordan komplekse sager kan anskues alternativt – med højere kvalitet og lavere om-kostninger til følge.

Hybridmodellen er netop et eksempel på, hvad der sker, når man ikke lader de traditionelle rammer men det udsatte unge menneskes behov være styrende for indsatsen. Så kan der skabes løsninger baseret på et reelt samarbejde med borgeren og de pårørende, og løsninger som både er konkurrencedygtige prismæs-sigt og væsentligt mere udviklende end de traditionelle alternativer.

Men det kræver mod og risikovillighed at skabe ud-vikling og gå nye veje. Regler og rammer er gode i et velfærdssamfund som det danske, og det skaber en høj grad af retssikkerhed og gennemsigtighed for både borgere og de professionelle. Men vi skal samtidig bru-ge reglerne og rammerne tilstrækkelig intelligent til, at kreativitet og udvikling opstår, og gode pædagogiske tilbud opstår i spændet mellem faglig dygtighed, kreati-vitet og modet til at turde bruge begge dele.

I SUF har vi mange eksempler på, at vi sammen med kommuner kan udvikle nye tilbud, der både er billigere og bedre end mange traditionelle alternativer. Men vi har desværre endnu flere eksempler, der viser at kom-munernes modvilje mod at skubbe til de traditionelle rammer ender med at koste samfundet flere penge og giver borgeren et tilbud, der ikke skaber udvikling.

Jeg ved at dette blot kan ses som en påstand. Men jeg tilbyder at underbygge den ved kvit og frit, at invitere en hvilken som helst sagsbehandler eller leder til dialog om løsning af en eller flere af jeres vanskelige opgaver. Ring til mig på tlf. 3084 4501. Jeres indsats er højst et par arbejdstimer, gevinsten kan være flere hundrede tusinde kroner sparret, og en borger der kommer på ret kurs.

DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND

Den Sociale Udviklingsfond har siden 1991 arbejdet med udvikling og drift af individuelle socialpædagogiske løsninger til unge og voksne.

Vi har afdelinger i hele landet, som er organiseret i en fælles non-profit fond. Arbejdsfeltet er bredt og afdelingerne har forskellige målgrupper.

Vi tilbyder blandt andet:

• Botilbud for unge med psykiske og/eller sociale problemer

• Socialpædagogisk behandling i eget hjem• Udredning• Mentor-ordning• Akut-placering• Afvænning

Besøg www.suf.dk og læs meget mere om de enkelte afdelingers tilbud og kompetencer.

Pris og kvalitetLede

r

Februar › 2011

4

www.suf.dk

Efter flere års uro omkring Simon og hans situation kom han til SUF.Her blev hybridmodellen vejen til udvikling; som ikke kunne opnås andre steder.

Da Simon fik ro på

Bjarne og Solveig Jespersen har haft flere plejebørn boende på

minkfarmen, så socialkonsulent Niels Nielsen(forrest) ved at de

unge er i gode hænder.

Foto: Emil Ryge Christoffersen

5

Tekst: Camilla Westersø Olsen

Da 16-årige Simon kom i kontakt med SUF, var det tydeligt at det var tid til, at der skulle ske noget nyt. Hans ophold på en døgninsti-tution havde ikke været den store succes, og hans mor var efterhånden desperat efter, at der skulle komme ro omkring Simon.”Han havde været på døgninstitutionen i godt halvandet år. De var seks drenge, der alle var ret urolige; jeg tænker nogle gange at det var som at sætte Danmark og Al Qaida sammen” fortæller Lone, der er Simons mor. Som pædagog har hun fuld forståelse for, at børn og unge er forskellige. Men som mor var hun efterhånden noget frustreret. Det hele eskalerede, da Simon blev indlagt efter at have sniffet lightergas på døgninsti-tutionen. Heldigvis gik det ikke værre end, at han blev obser-veret nogle dage på hospitalet og blev erklæret rask og ménfri. Men det satte gang i den videre proces. Det var umiddelbart en hård nød at knække; hvor kun-ne Simon få de rette rammer, så han ikke skulle forholde sig til en masse andre unge.

Ro omkring sigNiels Nielsen, der senere blev Simons social-konsulent i SUF, fortæller at Simon havde så meget uro indeni, så det var absolut nødven-digt, at der var ro på de ydre omgivelser. For Simon var det for stor en mundfuld at være på institution med flere unge i lignende van-skeligheder.”Simon har betragtelig ADHD, og ham og hans familie har været et krævende syg-domsforløb igennem med Simons bror, der nu er død af kræft.” fortæller Niels Nielsen.I forlængelse af døgninstitutionen iværksat-te man et midlertidigt enkeltmandsprojekt med Simon og to pædagoger. Det kunne hel-ler ikke skabe udvikling eller tryghed, kun et taxameter der tikkede, og en dreng der ikke trivedes.

Tid til udvikling”Det var sådan set opholdstedet selv, en-keltmandsprojektet, der ikke mente at de kunne skabe udvikling for Simon. Men de

vidste ikke, hvad de skulle stille op”, fortæl-ler Niels Nielsen, der til daglig arbejder under SUF Syd i Kolding.I dag sidder han med ved kaffebordet hos Bjarne og Solveig Jespersen, hvor Simon i halvandet år boede, arbejdede og levede både for sig selv og som en del af familien. Minkfarmen uden for Kolding viste sig nemlig at være de perfekte rammer for en ung mand i hans situation. Simons mor, Lone, var lettet og lidt overvældet da hun blev præsenteret for den pædagogiske løsning.”Vi kaldte det faktisk en Rolls Royce. Der var tydeligvis tænkt på lige præcis min søn, på Simon. Der var både frihed og tryghed, og jeg følte jeg kunne få lov at være mor igen”, siger Lone, der havde været rådvild i nogle år på det tidspunkt.

Eneste rigtigeOgså i Esbjerg Kommune var man begejstrede for det tilbud, som SUF kunne sammensætte til Simon. Helle Iversen er sagsbe-handler og har fulgt Simon i flere år.- På opholdssteder skal den unge jo tilpasse sig stedet og de andre, men Simons

situation var så kompleks, og der var for me-get uro i og omkring ham, til at han kunne det. Det at han kunne få fod under eget bord med faste rammer, var virkelig det helt rig-tige for en i Simons situation, forklarer Helle Iversen.

På minkfarmen tog de imod Simon med de sædvanlige faste rammer. Bjarne og Solveig har før haft plejebørn, så de er vant til at om-gås unge med udfordringer tæt inde på livet. Denne gang var det hele dog lidt anderledes, fordi Simon ikke skulle bo inde i huset. Men rammer og rutiner har Bjarne Jespersen før været mand for at skabe.

Svært at holde fokus”Han var febrilsk og rastløs”, fortæller Bjarne Jespersen, der blev den ene part i Simons såkaldte projektfamilie. Med bolig, familie og arbejdsplads samlet kunne Simon både træne job og samvær, men trække sig

Februar › 2011

Han var febrilsk og rastløs… Han kunne ikke holde fokus ret længe i starten. Bjarne Jespersen.

>>>

tilbage, når han havde brug for det. ”Han kun-ne ikke holde fokus ret længe i starten. Han ar-bejdede måske en time ad gangen, og så skulle han lige hente en Cola i Brugsen eller noget

andet. Men langsomt kunne jeg begynde at sige, vi venter lige med colaen til efter kl. 12 – vi skal lige have det her overstået”, fortæl-ler Bjarne Jespersen, der driver minkfarmen, som kunne beskæftige Simon i de rette do-ser.

Socialkonsulent med overblikDe skulle dog lige lære at navigere i den nye form, hvor Simon havde sin egen pavillon på gårdspladsen med køkken og bad. Der-udover fulgte socialkonsulent Niels Nielsen dagligdagen på tæt hold.”Det var rigtigt fint, at Simon kunne vælge os

til og fra i det omfang, han havde behov for. Vi kunne sagtens fornemme, at han både havde brug for at snakke og eksempelvis hjælp til at købe ind, men han trak sig også tilbage indimellem. Men han blev siddende længere og længere tid ved bordet, når han var herinde”, fortæller Solveig Jespersen. Simon var ikke den eneste, der fik mere ro i sjælen, mens han boede ved Solveig og Bjarne.”SUF og Niels var min forlængede arm. Jeg havde også selv stor glæde af at snakke med Niels, for at forstå hvad der foregik og følge med i min søns udvikling. Helt overord-net kunne jeg få lov til bare at være mor og ikke bekymre mig om de ydre rammer; jeg var tryg ved Solveig og Bjarne, jeg vidste han var i professionelle hænder, der havde fokus kun på Simon, fortæller Lone, Simons mor.

Gradvis holdningsskiftUdover at Simon blev mere afslappet og

6

www.suf.dk

I baggrunden ses pavillonen på gårdspladsen. Her boede Simon i 1,5 år.

Der var tydeligvis tænkt på lige præcis min søn, på Simon. Der var både frihed og tryghed og jeg følte jeg kunne få lov at være mor igen. Simons mor, Lone.

gradvist optrappede til at gennemføre en hel arbejdsdag, skete der også små holdnings-skift hos den unge mand. Han var faldet fra flere uddannelser på grund af for højt fravær, og han har haft svært ved at holde aftaler og møde til tiden. På minkfarmen fortæller Bjarne Jespersen om en af de tydelige foran-dringer han mærkede. Det var en af de histo-rier Simon fortalte om en ven.”Han fortalte om en kammerat, der var kom-met tre timer for sent på arbejde. Simon for-klarede hvordan han simpelthen synes det var for dårligt, og han burde da vist lige et smut herud på minkfarmen”, griner Bjarne Jespersen.

At den pædagogiske løsning kan skabe ud-vikling og forandring, er Helle Iversen ved Es-bjerg Kommune enig i. Er behovet til stede er hun sikker på, at hun vil få opbakning til at bruge den igen, med henblik på at ruste den unge til voksenlivet:

”Hvis jeg oplever en dreng, der er ligeså kom-pleks som Simon, er fleksibiliteten i modellen rigtig god. Man kan kalde det en rugekasse til voksenlivet”, lyder det fra sagsbehandleren.

Hvad skete der bagefter?Simon boede på minkfarmen i lidt under halvandet år, til han blev 18 år. Både Bjarne, Solveig, Simons mor og SUF ville gerne at han kunne have været der lidt længere, men en række omstændigheder gjorde, at Simon flyttede for sig selv i Ribe kort efter, at han var blevet 18.

7

Februar › 2011

Med egen minkfarm kunne Solveig og Bjarne Jespersen give Simon jobtræning i de rette doser.

Fotos: Emil Ryge Christoffersen

Man kan kalde det en rugekasse til voksenlivet. Helle Iversen, sagsbehandler, Esbjerg Kommune

8

www.suf.dk

Vi har anvendt den en række gange og model-len rammer lige ned i det socialpædagogiske behand-lingstomrum der ellers kan være for nogle unge. Thomas Rotne, SUF Syd.

Kan man tænke nyt og skabe bedre kvalitet, uden at sprænge bud-getterne? SUF har opfundet en ny løsning, der samler det bedste fra flere verdener.

Kan pædagogiske løsninger være bedre og billigere på én gang?


Nogle unge har på én gang behov for mas-siv støtte og rum til at udvikle sig. De kan typisk have svært ved at fungere blandt an-dre unge på institution, men også vanskeligt ved at udvikle sig i et enkeltmandsprojekt. Nogenlunde de omstændigheder har været til stede, når SUF har udviklet og brugt den såkaldte hybridmodel.

Ikke to mennesker er ensIkke to livshistorier er som bekendt ens, men ovenstående fællestræk er gået igen, de gange hvor SUF har haft hybridmodellen i anvendelse. ”Som sådan er det pædagogiske indhold i hybridmodellen ikke radikalt anderledes fra andre løsninger. Det er mere måden at organi-sere elementerne på, der adskiller sig”, for-klarer Ole Jensen, der er konsulent i SUF. Han har mange års erfaring på alle sider af bordet, både den pædagogiske dagligdag, den kommu-nale side og nu som udvikler i SUF. Modellen bygger på en række grundpiller, nemlig en projektfamilie, en selvstændig bolig inden for familiens rammer og en socialkonsulent. Derudover tager man hver gang stilling til, om der er behov for en terapeutisk indsats,

og hvilke muligheder der kan være for be-skæftigelse. ”Netop organiseringsformen kan gøre en forskel i sammenhænge, hvor den unge kan være svær at placere i mere gængse pæ-dagogiske rammer. Den kan dog ikke gøre arbejdet alene, det er lige så væsentligt, at elementerne er de rigtige; eksempelvis at fa-milien kan rumme den unge og håndtere den del af samarbejdet”, forklarer Ole Jensen.

Socialkonsulent med overblikDen egentlige idemand bag hybridmodellen er Morten Bruun Pedersen, som er leder i SUF Sydsjælland. I 1998 tog han det første skridt i retning af hybridmodellen, da han bo-satte en ung mand i hans egen families bag-have, fordi familien og den unge ikke kunne

komme overens. ”Vi er et helt andet sted med modellen i dag; der har været meget udvikling siden da. Men tanken om at være selvstændig inden for nogle familiemæssige rammer, blev sået den-gang”, forklarer Morten Bruun Pedersen. Han for-

tæller, at hybridmodellen i sagens natur er et større fagligt puslespil, der skal gå op og tilpasses løbende i processen. ”Den er dynamisk og udvikler sig i takt med, at den unge udvikler sig. Som socialkonsu-lent er det vigtigt at sikre sig, at relationerne

9

mellem konsulent, projektfamilie, eventuel arbejdsplads og den unge fungerer som de skal. Den kræver meget kommunikation, hvilket er naturligt nok i forhold til, at det er krævende unge, som får andre rammer end de typisk gør”, siger Morten Bruun Pe-dersen.

Helskindet ud på den anden side I SUF Sydsjælland har man anvendt model-len en række gange, og Morten Bruun Peder-sen er slet ikke i tvivl om, hvad den specifikt kan.”Modellen har fået de unge helskindede igennem en modningsproces, der ellers ville have været utroligt konfliktfyldt i forhold til at tackle omverdenen. Der er tale om nogle unge, som ikke kan rummes i normale ram-mer. Institution er for snævert, bo-selv er for løst, mens plejefamilie typisk er for sent. Den pædagogiske strategi er at give den

unge ansvar, men træde til når det brænder på”, forklarer Morten Bruun Pedersen, der ikke har været alene om at udvikle modellen. I SUF Syd i Kolding har man også set forde-lene ved modellen, der går på tværs af det hele. ”Vi har anvendt den en række gange, og modellen rammer lige ned i det socialpæda-gogiske behandlingstomrum, der ellers kan være for nogle unge”, lyder det fra Thomas Rotne, der er leder af SUF Syd. Det var ham der igangsatte modellen med Simon, hvis hi-storie bliver fortalt på foregående sider. Tho-mas Rotne har været i gang med en proces med at beskrive modellen mere detaljeret, i håb om at flere kommuner får øjnene op for de muligheder, der ligger i den.

Økonomisk fordelagtigThomas Rotne peger også på økonomien som en væsentlig faktor. Det er primært

Februar › 2011

Morten Bruun Pedersen (tv) og Thomas Rottne (th) diskuterer hybridmodellen.


>>>

Hybridmodellen

som alternativ til dyre enkeltmandsprojekter hybridmodellen bliver brugt. ”Man skal huske, at modellen peger fremad. Den unge kan opleve en betydelig udvikling i forlængelse af behandlingsprocessen, så på den måde er den en brobygger i retning af et mere selvstændigt liv”, forklarer Thomas Rotne. Han understreger dog samtidig, at den ikke altid kan erstatte enkeltmandspro-jekter. Hybridmodellen kræver at den unge er motiveret og parat til andre rammer med mere ansvar hos dem selv.

Fagfolk med modNetop arbejdet mod mere selvstændighed for den unge kræver noget ekstraordinært af fagfolkene omkring den unge.”Det kan lade sig gøre i SUF regi, fordi der er nogle særlige typer socialkonsulenter ansat. Socialkonsulenten skal være lidt en ildsjæl og en iværksætter, fordi det kræver så me-

get overblik, risikovillighed og handlekraft, at få enderne til at hænge sammen”, siger Ole Jensen. Med sine mere end 30 år bag sig i socialt arbejde har han set en hel del forskellige løsninger og modeller. Han ser et stort po-tentiale i hybridmodellen.”Den samler det bedste fra flere løsninger; det er jo også derfor vi kalder den hybrid-modellen. Den rummer nærheden som i en plejefamilie, selvstændigheden fra bo-selv og en socialkonsulent eller fagperson som i institutionsverdenen”, forklarer Ole Jensen. Netop nu har SUF tre unge indskrevet i en hybridmodel og yderligere to er på vej.

Den samler det bedste fra flere løsninger; det er jo også derfor vi kalder den hybridmodellen Ole Jensen, udviklingskonsulent SUF.


10

www.suf.dk

Hybridmodellen er en socialpædago-gisk løsning udviklet i SUF.

Modellen bygger på en række grund-piller, nemlig en projektfamilie, en selvstændig bolig inden for famili-ens rammer og en socialkonsulent. Derudover tager man hver gang stil-ling til, om der er behov for en tera-peutisk indsats og hvilke muligheder der kan være for beskæftigelse.

Morten Bruun Pedersen tog de indledende skridt til hybridmodellen i 1998.


11

Februar › 2011

Rend mig i restriktionerneVi bliver stressede af at kæmpe for at adskille privatliv og arbejde, mener Preben Brandt, der har arbejdet med socialt udsatte i årtier. Vi er nødt til at åbne for sluserne, og det vil også kunne mærkes, når vi har fri, mener han.


Du mener, at vi netop bliver stressede af at forsøge at undgå det. Hvorfor det?Over mange år har vi skabt større og større barrierer mod personlig involvering for at undgå stress, og resultatet er, at vi taler om det, som aldrig før. Måske bliver vi stres-sede, fordi vi kæmper så hårdt for at skille tingene ad – når de i virkeligheden slet ikke kan skilles ad. Det er helt naturligt, at man bliver påvirket af at arbejde med mennesker, så det er kun sundhedstegn, at man ikke kan

lægge det fra sig, når man går hjem. Er det en mulighed, at folk bliver stressede, fordi de involverer sig for lidt? Jeg ved godt det er lidt frækt at spørge på den måde, men det kan jo også nogle gange være et værn, man sætter op – at der er noget galt med jobbet i stedet for, at der er noget galt med vores egne tanker om jobbet.

Hvordan involverer man sig i en travl hver-dag, hvor man kan synes, at man skal ar-bejde med mennesker på samlebånd?I min verden er det en grundpræmis, at man >>>

Vi skal turde gøre det, der skal til for at skabe kontakt. Også hvis det er udenfor de fstsatte rammer, mener Psykiater Preben Brandt.

12

www.suf.dk

Foto

: Em

il R

yge

Chr

isto

ffer

sen.

Preben Brandt

Dr. Med. Speciallæge i PsykiatriLeder af hjemløseprojektet ”Projekt Udenfor”Tidl. formand for De Udsattes Råd.Står bag en hel del artikler, forskning og bøger om hjemløse og udsatte generelt.

13

Februar › 2011

har valgt sit arbejde, fordi man kan lide det menneske, man sidder overfor. Jeg mener ikke, at man skal kunne lide alle mennesker; forstå mig ret, men man skal tænke; Jeg vil dig det bedste, uanset hvem du er. Dét bør være vores grundholdning og drivkraft . Vi skal få de mennesker, vi sidder med til at føle, at vi kan lide dem uanset fejl, mangler eller anderledeshed. Hvis man føler sig an-derledes, er man også i en sværere position. Derfor er vores fineste opgave at minimere den anderledeshed og den ubalance, der er i mellem mennesket, os socialarbejdere og omverdenen i det hele taget.

Men hvor går grænsen for involvering?Man kan ikke tale om grænser. Vi må tale om balance i stedet, og den bliver man nødt til selv at finde. Jeg har svært ved at sige, at der er nogle deciderede grænser – selvfølge-lig er der de etiske og lovmæssige grænser, men overordnet kan man ikke sætte tabeller op for at arbejde med mennesker eller slå

op i en bog. Det er en udfordring, det er der ingen tvivl om.I mange år har det været god tone, at vi skal være professionelle. Vi hører det i uddannel-sessammenhænge og på arbejdspladserne. Eksempelvis skal man ikke give eller mod-tage gaver, men her vil jeg gerne slå et slag for medmenneskeligheden. Og hvis det invol-verer en lille gave, der er naturlig i relatio-nen, så ser jeg ikke nogen hindring i det. Jeg mener restriktionerne er gået alt alt for vidt.

Hvordan skal man så leve et godt og nor-malt liv, hvis man skal involvere sig i andres smerte på den måde, både på arbejde og når man har fri?Det er jo udbredt med frivilligt socialt arbejde

– besøgsvenner, hjemløsecafeer og en mas-se andet. Frivillige strømmer til og vil gerne lave den slags arbejde – og det er jo ren næ-stekærlighed. De gør det ikke professionelt, men vi professionelle kan lære enormt me-get af dem. Frivillige går jo hellere ikke ned med stress i samme omfang som profes-sionelle. Det ville måske netop være sundt hvis vi af-professionaliserede os selv engang i mellem. Vi skal huske at fokusere på de små ting, og på hvorfor vi til at starte med gik ind i det her. Det er de ting, der driver de frivillige, og de ting drev os engang. Det kan jo være svært at finde tid til at gå på hjemmebesøg, forlade skrivebordet eller flokken af unge, man skal se til på en insti-tution?Kunne man forestille sig, at vi gik hjem og besøgte ham, der aldrig dukker op? At vi tog hjem eller ud og så hans omgivelser, i ste-det for at sidde og vente forgæves for tredje gang? Så ville man også få en større forstå-

else for hans liv og tanker. Hvis vi kommer til ham bare een gang, passer det nok tidsmæssigt meget godt med de tre mislykke-de gange, der skal til, før

han føler sig presset til at møde op. I vores verden er tid bare en teknikalitet, men for en socialt udsat er det noget helt andet. Min pointe er, at vi skal turde bryde ram-merne. Vi skal turde gøre det, der skal til for at skabe kontakt. Og nogle gange er det lidt uden for de fastsatte rammer eller restriktio-ner, men vi er her jo for de udsattes skyld. Det er jo derfor, vi har jobbet.

Hvorfor tror du ikke der er flere, der bryder rammerne?Det skal lige siges, at det tror jeg også at nogle gør. Men de siger det ikke højt. Det er ikke velset, fordi det lægger pres på ek-sempelvis tanken om at adskille arbejde og fritid. Fordi vi har så meget fokus på at være

Er det en mulighed, at folk bliver stressede fordi de involverer sig for lidt?

Det er helt naturligt, at man bliver påvirket af at arbejde med mennesker, så det er kun sundhedstegn, at man ikke kan lægge det fra sig, når man går hjem.

Vi har i mange år fokuseret på at være “professionelle”, men måske skal vi til at foksere mere på “at være mennesker på arbejde”, siger Preben Brandt.

______________

14

www.suf.dk

14

professionelle og har jo besluttet os for, at man ikke skal involvere sig personligt for at passe på sig selv. Derfor gør folk det i skjul eller slet ikke. Hvis de gør det, føler de, at de svigter fællesskabet og kollegerne, og at chefen ikke kan tackle den stress, de ople-ver, hvis de involverer sig meget.

Men det er jo ikke utænkeligt, at mange sy-nes, de kæmper med pres udefra; fra chefen kommunen eller politikerne. Er de forkert på den?Nej ikke direkte. Altså overordnet vil jeg mene, at det ikke behøver at tage længere tid at have en samtale på den ene eller den anden måde. Men lad os nu sige, at den in-volverende samtale tager længere tid, og det ikke kan nåes. Så har vi da en faglig pligt til at råbe op. De eneste jeg har hørt råbe højt nok, det er hjemmehjælperne, da de fik

stregkode systemet. Socialarbejdere er for pæne i det. Hvis det virkelig er tiden, der er problemet, så må de på barrikaderne. Men jeg tror, det bunder i noget andet.

Du mener, at medmenneskeligheden næ-sten er vigtigere end fagligheden, hvad me-ner du med det?Man må ikke bare kunne teknikken på det her område, selvom den også er vigtig. En læge skal have sin medicinske faglighed på plads, en socialrådgiver skal kunne paragraf-ferne, og et misbrugscenter skal kende de rette metoder. Men for at tingene skal kunne lykkes, skal en socialarbejder have den med-menneskelige interesse i fokus. Hvis den ikke er der, virker fagligheden slet ikke. Det hjælper ikke bare at give folk en bolig og me-dicin, man er nødt til at forstå et menneske for at kunne rykke et menneske.

Foto: Emil Ryge Christoffersen. Til daglig er Preben Brandt leder af hjemløseprojektet “Projekt Udenfor”.

______________Sociale nyheder

15

Randers sender socialrådgivere i marken

For at hjælpe udsatte børn i deres nærmiljø rykker social-rådgiverne nu ud af kontorerne i forvaltningen, og får træf-fetid på skoler og i daginstitutioner

Det nye projekt hedder ’Fremskudt rådgiver’, og skal styrke samarbejdet mellem skoler, daginstitutioner og socialfor-valtningen til gavn for børnene. Projektet er startet på Vo-rup Skole og i tre daginstitutioner i Vorup og omegn.

Når lærere, pædagoger eller forældre er bekymrede for et barns trivsel på Vorup Skole, behøver de ikke længere ringe til Børn og familiecenter Gudenå for at få fat i en socialrådgiver:

- ”Forvaltningen kan være langt væk i en travl hverdag på en skole. I stedet for at ringe eller skrive kan lærere og pædagoger nu henvende sig hver torsdag og få sparring af vores socialrådgiver,” siger Torben Märcher, skoleleder på Vorup Skole.

Socialrådgiveren kommer også rundt til daginstitutioner to timer hver 14.dag. Forhåbningen er, at man kan få taget hånd om nogle problemstillinger på et tidligt stadie og må-ske helt undgå, at sagerne ender i forvaltningen. Projektet skal indtil videre løbe frem sommerferien, hvor det skal evalueres.

Byen som dagligstue

Det betaler sig at tage de socialt udsatte med på råd, når man ønsker at lave byfornyelse på de pladser i byen, hvor de ofte opholder sig. Det viser en række erfaringer, som er samlet i en ny bog ”Byen som dag-ligstue?”

Bogen, som er udgivet af Socialministeriet, kommer med en række konkrete eksempler på, hvordan ind-dragelse af socialt udsatte kan være frugtbart og mindske konflikter, når man indretter pladser og par-ker i samarbejde med netop de socialt udsatte.

Socialminister Benedikte Kiær (K): ”Ingen bryder sig om at få trukket noget ned over hovedet. Jeg er meget optaget af, at også udsatte borgere spørges og ind-drages. Bogen giver masser af viden og eksempler på, at det kan lykkes”, siger hun.

Rapporten indeholder 17 konkrete anbefalinger, og selv om erfaringerne er indhentet fra større byer som København, Odense og Aalborg, er det intentionen, at anbefalingerne også skal kunne bruges i mindre byer over hele landet.

Tegn og reaktioner på seksuelle overgreb

Videnscentret om Sociale Indsatser ved Sek-suelle Overgreb mod børn (SISO) i Service-styrelsen har udarbejdet nyt vejledningsma-teriale om tegn og reaktioner på seksuelle overgreb mod børn og unge.

I materialet kan man bl.a. læse om:- Børn og unges udvikling af seksualitet- Opsporing af seksuelle overgreb- Mulige tegn og reaktioner på seksuelle

overgreb- Tidlig opsporing af børn og unge med sek-

suelt grænseoverskridende adfærd- Det nødvendige tværfaglige samarbejde

Materialet hedder ”Den professionelle tvivl” og henvender sig til fagpersoner, der arbej-der med børn og unge. Det kan bestilles på Servicestyrelsens hjemmeside.

_Februar › 2011

1

DEN PROFESSIONELLE TVIVLTegn og reaktioner på seksuelle overgreb mod børn og unge

Et fagligt vejledningsmateriale

Vil du modtage SUF Magasinet gratis?

Hovedkontor › Nørregade 49 1. sal th. › 5000 Odense C › Tel: 8619 2800 › [email protected] › www.suf.dk

SUFDen Sociale Udviklingsfond

SUF har mere end 19 års erfaring med opstart og drift af socialpædagogiske projekter. Den erfaring har givet SUF en unik position som en højt kvalificeret samarbejdspartner.

Eller kender du én, der vil? Så send en mail til [email protected] med dit navn og adresse, så mod-tager du magasinet kvit og frit med posten fire gange om året!

www.suf.dk

Mange afdelinger – mange kompetencer

Læs mere på vores hjemmeside:

www.suf.dk

www.

krea

tivgr

afisk

.dk

· 1

1755

suf magasinet 1 2011

Documents