Magasinet

ISSN 1902-9349

Pædagogik i baghaven21-årige Line er endelig kommet hjem

En ny begyndelseFra uledsaget flygtning til ung med egen lejlighed

SUFDen Sociale Udviklingsfond

krea

tivgr

afisk

.dk

· 1

2523

Marts › 2012

2

www.suf.dk

Udgiver: Den Sociale UdviklingsfondAnsvarshavende redaktør: Michael Hansen

Layout: KreativGrafisk Tryk: Rosendahls A/S

Kontakt redaktionen: sfr@suf.dk

Velkommen til Margrethe Langer s. 2 Leder s. 3 Pædagogik i baghaven s. 4 Ledere efterlyser flere socialpædagogiske

kompetencer hos nyuddannede s. 8

Fodbold, forudsigelighed og faste rammer s. 10 Giv udsatte unge en støttende hånd s. 13 Anbringelser og familiepleje set

gennem børnenes øjne s. 14

Velkommen til udviklingskonsulent Margrethe Langer

Forsidefoto: Emil Ryge Christoffersen

Hvad skal du lave hos SUF:Jeg skal være med til at udvikle SUFs so-cialpædagogiske arbejde på flere planer. Udvikling er en central del af SUFs grund-lag, og derfor er SUF et spændende sted for mig. Det socialpædagiske område er trængt, fordi kommunernes økonomi er presset. Derfor skal jeg være med til at styr-ke og udvikle SUFs arbejde med at tilbyde individuelle og fleksible socialpædagogi-ske løsninger, for det bliver der i stigende grad brug for. Hvad har du lavet før?Jeg har en bred erfaring fra det sociale område, senest som socialchef i Assens Kommune. Tidligere har jeg været udvik-lingskonsulent for psykiatriorganisationen i Vejle Amt, og jeg har haft en række ledende stillinger inden for socialpsykiatrien. Der-udover har jeg været med til at starte flere tilbud op inden for området. Derfor kender jeg de udfordringer, der er på det socialpæ-dagogiske felt. Jeg er oprindeligt uddannet sygeplejerske, men bevægede mig hurtigt videre over i det sociale udviklingsarbejde.

Hvorfor vil du gerne være ved SUF?For mig er det utroligt spændende at kom-me over på den anden side af bordet. SUF tager udgangspunkt i borgernes behov, mens jeg selv er vant til at sidde på den anden side af bordet og repræsentere sy-stemet. Derudover er det interessant og udfordrende, at SUF arbejder med sager, der er vanskelige at håndtere i det eksiste-rende system. Og så er det skønt at være en del af en arbejdsplads, der bygger på

nogle stærke værdier, og hvor folk er selv-stændige og veluddannede. Det er meget inspirerende.

Hvad håber du af tilføre og udrette i SUF?Der er mange udfordringer på det social-pædagogiske område lige nu. Ikke mindst fordi den økonomiske krise har fået kom-munerne til at skære ind til benet på det her område. Fra min tid som socialchef kender jeg de overvejelser, kommunerne gør sig, når de skal ud i byen og købe so-cialpædagogiske ydelser. Det er en god erfaring, som jeg kan bruge i mit arbejde i SUF. Jeg tror på, at SUF har et stort poten-tiale, men også at det er vigtigt, at vi vokser nedefra – der, hvor behovet er. Jeg vil gerne sætte fokus på faglighed og kvalitet, og her er SUF allerede godt på vej med målinger og fokus på effekt.

Hvad bliver en udfordring i dit nye job?Den store udfordring, som jeg ser det, bli-ver at få de mål, vi beslutter os for, omsat til praksis, så det giver mening både for de ansatte og brugerne. Og så skal vi blive gode til aktivt at bruge det engagement, der findes blandt de ansatte i SUF, så vi får alle de gode ideer og erfaringer i spil, så vi kan udvikle og styrke vores socialpædago-giske arbejde.

Margrethe Langer er 47 år, gift og bosat i Kol-ding. Hun synger i kor og elsker musik – en passion, hun deler med sine to børn på 16

og 19 år.

Læs denne gang om:

3

Marts › 2012

Lad os dokumentere vores arbejde

Lede

r

Det socialpædagogiske område er fortsat et uland, når det kom-mer til effektmåling og systematisk evaluering – og det til trods for, at vi kan se, at vi har brug for at måle og evaluere på de socialpædagogiske indsatser og resultater. Derfor skriger vi på sammenlignelig dokumentation for, hvilke indsatser der virker og ikke virker.

Fraværet af en fælles national ramme betyder, at der i dag fin-des en myriade af ukoordinerede aktiviteter, som de enkelte aktører, organisationer og regioner har taget initiativ til. Initiati-verne er hver især baseret på vores egne tilgange og metoder. Resultatet er en stor mængde data, som i bedste fald siger no-get kvalificeret om det enkelte tilbud, men som i værste fald er skønne spildte kræfter.

SUFs eget evalueringssystem

Det socialpædagogiske område har brug for fælles metoder og modeller, så vi kan skabe overblik, sammenligne og benchmar-ke vores tilbud i forhold til hinanden.

I SUF er vi medskyldige. Vi har siden 2007 haft vores eget eva-luerings- og effektmålingssystem og har blandt andet opbygget det elektroniske redskab SUi.dk. Dengang mente vi ikke, at der var modeller eller samarbejdspartnere, som kunne tilbyde en fortløbende måling af effekt og udvikling i de personlige fær-digheder.

Selvom vi handlede i god tro og gjorde os umage for at lede efter allerede eksisterende redskaber gennem blandt andet dialog med Socialstyrelsen, har vi brugt rigtig mange timer på at ud-vikle vores eget system. Timer og energi, som ville have været givet bedre ud, hvis vi havde investeret dem i et fælles initiativ, som kunne anvendes af alle aktører på det sociale område.

Ministerens løfte om fælles system

I vinteren 2010/2011 indsamlede daværende socialminister Benedikte Kiær via Socialstyrelsen erfaringer med evaluering og effektmåling blandt alle de tilbud, som var registreret på Tilbudsportalen. Det lå implicit i opdraget til Socialstyrelsen, at målet var at finde ud af, hvordan der kunne laves fælles redska-ber til effektmåling og evaluering.

Desværre strandede det ellers prisværdige initiativ. Det er både fagligt og økonomisk rigtig uheldigt. Et fælles system kunne vise resultater og effektivitet på tværs af både private og offentlige tilbud. Samtidig ville det anspore aktørerne til yderligere at styr-ke kvaliteten af det faglige arbejde, ligesom det ville give kom-munernes bedre mulighed for at anvende de mest kapable og effektive socialpædagogiske tilbud.

Opfordringen til den nye socialminister kan derfor ikke lyde højt nok: Få nu sat skub i din forgængers gode intentioner om et fæl-les effektmålings- og evalueringssystem. Forarbejdet er gjort, og tidspunktet fås ikke bedre. For vi skylder mere end nogensinde både de udsatte børn, unge og voksne og fællesskabet Dan-mark at vise, at vi tager det sociale område alvorligt. Det kan vi gøre ved i fællesskab at måle og dokumentere effekten af og kvalitet i vores arbejde.

Af Michael Hansen, direktør i Den Sociale Udviklingsfond

4

www.suf.dk

Efter 10 år med indlæggelser, ophold på døgnin-stitution, skiftende medicin og mere end 400 for-skellige læger, pædagoger og sygeplejersker er Line Hersted endelig tilbage, hvor hun allerhelst vil være. Tæt på sin familie.

Pædagogik i baghaven

5

Marts › 2012

Tekst: Camilla Westersø Olsen og Suzette Frovin

Foto: Emil Ryge Christoffersen

På trods af sine kun 21 år kender Line Hersted det psykiatriske system bedre end nogen an-den. De seneste ti år har hun været igennem et utal af udredninger, indlæggelser og mulige diagnoser. Nu er hun bogstavelig talt kommet hjem. Sammen med Vesthimmerlands Kom-mune og Lines forældre har SUF Nord tilret-telagt et pædagogisk tilbud til deres datter i ejendommen, hvor de selv bor sammen med Lines lillebror. Tilbuddet kalder de Veggerly.

”I den udviklingsplan, vi har lavet sammen med kommunen og Lines forældre, er det Line, der er i centrum. Det har en positiv be-tydning for Lines udvikling, at det ikke er hen-de, der skal tilpasse sig, men at vi kan justere på vores normering og arbejdsrutiner alt efter, hvordan Line har det,” forklarer Dorthe Drivs-holm, leder af SUF Nord.

I første omgang fik Lines forældre at vide, at hendes psykiske problemer skyldtes Asper-gers Syndrom. Siden fulgte mange ture rundt i det psykiatriske system for at finde en kasse, som Line kunne passe ned i.

I dag er Lines diagnoser ikke længere til dis-kussion. Hun er depressiv, skizofren og selv-skader. Hendes tilstand betyder, at det er nødvendigt med døgnbemanding i den lille lejlighed, som Lines forældre har indrettet til hende i et lille hus i baghaven.

SUF Nords socialpædagoger støtter time for time Line i den daglige kamp med og mod dæmonerne, stemmerne og angsten, som gennem 10 år har styret hendes liv. Den konti-nuerlige støtte og trygheden ved igen at være tæt på sine forældre betyder, at Line nu langt om længe og med bittesmå skridt mærker både forandring og fremgang.

”Om dagen kan Line nu være alene i få minut-ter ad gangen. Samtidig er vi langsomt gået fra vågen nattevagt til, at socialpædagogerne nu kan sove en stor del af natten. Det er meget store fremskridt,” fortæller Dorthe Drivsholm.

Diagnoser, der modarbejderFør Line flyttede tilbage til sine forældre, bo-ede hun på en døgninstution. Her blev hun næsten dagligt fastholdt for at undgå, at hun gjorde skade på sig selv, når angsten over-mandede hende, og desperationen satte ind. Det var tydeligt for både Line og hendes foræl-dre, at hun ikke trivedes eller fik det bedre på institutionen.

”Vi møder Line på hendes præmisser og an-erkender hendes verden. Målet er, at hun kan føle sig tryg sammen med os, så hun har til-lid til, at vi kan hjælpe hende, når hun fortæl-ler os, at hun har det dårligt. Det er ikke let, men det går fremad, og vi bruger stort set ikke fastholdelse,” fortæller Karina Nielsen , der er Lines nærmeste socialpædagog. >>>

SUF Nord har 2 afdelinger i Nordjylland, Veggerly og Enggården.

Veggerly er et §85 døgndækket enkeltmandsprojekt, der har eksisteret siden 2009. Tilbuddet er et eksem-pel på de individuelle løsninger, der kendetegner SUFs arbejde. Målet med SUFs behandlingstilbud er som i Lines tilfælde at øge den enkeltes livskvalitet og udvik-ling, så der gradvist kan skrues ned for den individuelle støtte.

SUF Nord har siden 2002 også drevet Enggården, et socialpsykiatrisk §107 tilbud med få beboere.

SUF Nord tager imod beboere fra hele landet. Visitationen sker gennem afdelingsleder Dorthe Drivsholm på tlf.: 3084 4981 eller på dd@suf.dk

SUF Nord: Individuelle løsninger til personer med multible problemstillinger

6

www.suf.dk

Hjem til tryghed For Line og hendes forældre har de seneste 10 år været præget af stor uvished. I begyn-delse fik Line det tiltagende dårligere, fordi hun blev behandlet for Aspergers Syndrom og ikke for depression og skizofreni. Samtidig var det en svær beslutning at sende sit 11-årige barn på institution.

”Hvis vi kunne se, at Line fik det bedre, havde det været nemmere at give slip på hende. I stedet oplevede vi, at hun i perioder var me-get dårlig, og at behandlinger og medicin ikke hjalp hende. Det er først nu, vi føler, at tingene er ved at falde på plads omkring hende,” siger Lines mor, Jette Hersted.

Line fortæller selv, at hun hver dag ringede til sine forældre og græd. Derhjemme kunne hun om natten holde den værste angst for dø-ren, når hun sov mellem sine forældre i dob-beltsengen. Nu var hun, bare 11 år gammel, blandt fremmede mennesker, hun hverken kendte eller havde tillid til.

”Under sine indlæggelser, behandlinger og ud-redninger har Line været i kontakt med mere end 400 mennesker. Det er hårdt for et barn, der i forvejen er præget af angst og tvangstan-ker. Det ville være hårdt for alle,” siger Jette Hersted.

Derfor var det en stor lettelse for hele fami-lien, da Veggerly blev en realitet. Nu kan de som enhver anden familie være tæt på hinan-den samtidig med, at Line får den nødvendige støtte og opbakning fra SUF Nords socialpæ-dagoger.

”Det giver en stor ro for familien, at Line er flyttet hjem. Vi skal ikke planlægge, hvornår vi kan ses, og hun får den behandling og de ram-mer, hun har brug for. Samtidig giver den her løsning os mulighed for at være forældre for Line igen. Det er en stor lettelse,” siger Jette Hersted.

Line Hersted er depressiv og skizofreni. Efter i årevis at have boet væk fra hjemmet, bor hun nu i sin egen lejlighed med døgnbemanding i et lille hus i forældrenes baghave.

Det unikke behandlingstilbud er blevet til i et samarbejde mellem SUF Nord, Vesthimmerland Komune, Line Hersted og hendes forældre.

Det er et §85 tilbud med syv pædagoger tilknyttet. Derudover er Line i behandling hos en psykiater i Århus.

Det individuelt tilpassede behandlingstilbud betyder blandt andet, at magtanvendelse ikke længere er en del af Line Hersteds hverdag. Magtanvendelse sker nu kun få gange om året og kun som nødværge.

Om sit sygdomsforløb har Line Hersted skrevet bøgerne Lines Historie og Kampen mod eksistensen. Bøgerne kan købes på www.forlagethersted.dk

Line skriver dagbog om sin sygdom på www.linehersted.dk

Veggerly – et tilbud tæt på familien

7

Marts › 2012

Uddrag fra VISO’s rapport om Veggerly til Himmerlands Kommune:

”Projekt Veggerly er et veltilrettelagt og relevant projekt.”

”Der er taget udgangspunkt i Lines særdeles komplicerede problemstillinger og tilbuddet er tilrettelagt i samarbejde mellem Veggerly, forældre og Line, hvilket giver et rigtig godt fundament for succes.”

”Selv om Line er en pige, der har brug for meget støtte lang tid fremover, kan det at sætte massivt ind nu, øge Line nuværende og fremtidige livskvalitet, samt være en god investering for fremtidig støtteordninger i Lines liv.”

VISO roser Veggerly

8

www.suf.dk

Tekst: Camilla Westersø Olsen og Suzette Frovin

Foto: Emil Ryge Christoffersen

Hvorfor er der behov for særskilt at ud-danne socialpædagoger?Det socialpædagogiske arbejdsmarked er vok-set de seneste 10 år, og der er en stigende efterspørgsel efter særlige socialpædagogi-ske kompetencer og viden. Samtidig lavede vi i 2011 en undersøgelse, der viser, at lederne på det socialpædagogiske område efterly-ser specialiseret viden hos de nyuddannede.

Vi ved, at mange nyuddannede pædagoger er presset på arbejdet, fordi de ikke føler sig klædt godt nok på fagligt. Det stresser dem.

Der er sket en enorm udvikling, siden vi fik den pædagogiske generalistuddannelse i 1992. Opgaverne på det sociale område er blevet mere komplekse. Der er flere forskellige grupper af udsatte borgere med nye diagno-ser, opgaverne er tungere, og det sociale om-råde er presset økonomisk.

De nyuddannede pædagoger er ikke klædt godt nok på til at møde de socialt ud-satte og deres verden. Sådan lyder det fra Marie Sonne, uddannelsesansvarlig i Socialpædagogernes Landsforbund, som efterlyser en målrettet socialpædagogisk uddannelse

Ledere: Nyuddannede skal have flere socialpædagogiske kompetencer

9

Marts › 2012

Det brede børneområde er i dag samlet under Dagtilbudsloven. De områder, vi typisk arbej-der med, er samlet under Serviceloven, men vi skal også forholde os til en række andre områder fx Psykiatriloven. Det er et specialise-ret område, der kræver stor socialpædagogisk indsigt, som pædagogerne skal kunne om-sætte til konkret arbejde i hverdagen. Derfor er der i stigende grad brug for, at socialpæ-dagoger har kendskab til ny viden og metoder inden for udviklingspsykologi, kommunikation, diagnoser og lovgivning. Det giver den nuvæ-rende generalistuddannelse ikke mulighed for.

Hvilke nye opgaver møder socialpæda-goger typisk i deres hverdag?Det matrikelløse arbejde fylder mere og mere. Her møder vi truede familier, der har brug for støtte til at få deres familie- og hverdagsliv til at fungere. Også inklusion af flygtninge- og indvandrefamilier i lokalmiljøet og samfundet generelt er blevet en betydelig del af social-pædagogens arbejde. Begge grupper er men-nesker, der har mange og ofte komplicerede problemstillinger med i bagagen. Det siger sig selv, at de har nogle helt andre behov end børn i almindelige dagsinstitutioner. I et helt andet hjørne er fx også demensområdet i kraftig vækst. Vores vurdering er, at den nu-værende pædagoguddannelse ikke ruster ny-uddannede godt nok til at gå ind i den social-pædagogiske indsats, som disse grupper har brug for. Vil I genoplive den gamle socialpæda-gogiske uddannelse?Nej. Vi er ude efter noget helt nyt. En social-uddannelse, der tager højde for den brede vifte af kompetencer, som er nødvendige for, at socialpædagoger i dag kan løse deres op-gaver tilfredsstillende. I England og Canada er der tradition for at uddanne folk specifikt til det sociale område. Vi ser meget gerne, at der kommer en 4-årig uddannelse, som alene har fokus på det sociale område, og som ind-drager praktikstederne aktivt i den løbende udvikling af uddannelsen.

Hvorfor er det ikke nok, at de stude-rende specialiserer sig inden for det socialpædagogiske område undervejs i studiet?Vores ledere efterlyser mere specialiseret vi-den end det, de studerende kan få på to se-mestre. Nyuddannede pædagoger i dag er meget yngre end tidligere, og det kan være en meget stor mundfuld at blive kastet ud i det sociale arbejde, hvis ikke du er klædt fagligt godt på fra starten.

Er det ikke et spørgsmål om, at pæ-dagogerne skal ud og have jord under neglene?Tidligere var der ressourcer til sidemands-oplæring, men området er så presset, at det ikke længere er en realistisk mulighed. Det so-cialpædagogiske område er krævende, fordi dem, vi arbejder med, typisk har det meget svært. Socialpædagoger skal have menneske-lig indsigt, men det er også meget vigtigt med en faglig ballast at trække på. Kommer I ikke til at gå socialrådgivere og psykologer i bedene?Dialogen med netop socialrådgivere og psyko-loger er væsentlig for det socialpædagogiske arbejde, og jeg oplever, at opgavefordelingen er ret klar. Det er jo os, der sammen med borgerne udmønter de planer og mål, som er fastlagt i samarbejde med fx en psykolog, psykiater, sagsbehandler eller socialrådgiver. Det er et samarbejde, som vi ikke ønsker at ændre på.

Er det realistisk, at der kommer mere fokus på det socialpædagogiske om-råde på pædagoguddannelsen?Vi afventer evalueringen af pædagoguddan-nelsen, som er klar i marts 2012. Vores op-levelse er, at flere politiske partier er indstil-let på fagligt at styrke det socialpædagogiske område, så vi er bestemt fortrøstningsfulde og tror på, at der kommer til at ske noget på det socialpædagogiske område, også når vi taler uddannelse.

10

www.suf.dk

Foto: Emil Ryge Christoffersen

Tekst: Suzette Frovin

Foto: Emil Ryge Christoffersen

M gemmer sig i sin sorte hættetrøje. Arrene på venstre arm efter mange år som cutter er der ingen, der kan se, og hætten skygger for det meste af hans ansigt, da han glider ned i sofaen i hans lejlighed i Københavns Nord-vestkvarter. Han er på vagt og åbner sig kun modvilligt for andre. Ord bruger han ikke man-ge af. Han skylder ikke nogen noget. Sådan er M’s virkelighed, efter han som 10-årig mistede sine forældre, flygtede til Frankrig fra Algeriet og levede på gaden, indtil han ad omveje end-te som uledsaget flygtning på et asylcenter i Danmark.

På den anden side af sofabordet i den lille et-værelses lejlighed sidder Arash Skelberg. Han er socialkonsulent i SUF Albertslund og M’s kontaktperson. De to har været sammen stort set hver dag, siden M blev dømt til behandling efter en sag om tricktyverier i København.

Efter fem år som gadebarn i Fran- krig og Italien skal 17-årige M lære at passe ind i hverdagen, som den tager sig ud i Danmark. Socialkon-sulent Arash fra SUF Albertslund er en af de voksne, der guider M vej tilbage til et liv på den rigtige side af loven.

Fodbold, forudsigelighed

og faste rammer

11

Marts › 2012

”M skal lære alting forfra. Sociale kompeten-cer. Konfliktløsning. Tillid. Alt det, vi andre har lært i løbet af vores opvækst. Samtidig er han plaget af tankemylder, og han har alle sympto-mer på posttraumatisk stress syndrom, så det er en proces, der tager tid,” siger Arash Skel-berg om arbejdet med M.

Hverdagen er vigtigUdover Arash Skelberg er M også sammen med Morten Lerdam, der ligeledes er social-konsulent i SUF Albertslund. I januar udpe-gede Statsforvaltningen desuden leder af SUF Albertslund, Margit Schwerdfeger, som foræl-dreværge for M.

I det daglige er det de to socialkonsulenter, der skaber rammerne for en almindelig hverdag, hvor der udover vasketøj og tandlægebesøg også er tid til at spille Playstation, lave mad og spise sammen. Målet er at opbygge tillid og tryghed i relationen mellem Arash Skelberg og Morten Lerdam på den ene side og M på den anden.

”Vi mandsopdækker ham ikke, for meningen er jo, at han skal lære at tage ansvar for sit eget liv. Vi dømmer ham heller ikke, hvis han fortæller os, at han har lavet noget lort, men vi gør meget ud af at forklare ham, at han kan miste både lejlighed og opholdstilladelse, hvis han roder sig ud i noget,” siger Arash Skelberg.

Begge dele betyder meget for M, der selv for-tæller, at han nok ville have taget sig eget liv, hvis ikke han var kommet væk fra asylcentret og det rastløse liv på gaden.

Her i den lille 1-værelses lejlighed kan han luk-ke døren og finde den ro, der ikke er meget af i hans liv. Men selv når han er i lejligheden, kan det være svært at rumme alle de tanker, der kontant fylder hans hoved. Han skærer ikke længere i sig selv. I stedet ringer han til Arash Skelberg, når det bliver for slemt.

”Jeg stoler på Arash. Han og Morten er min nye familie, og de hjælper mig, når jeg er ved at brænde sammen oppe i hovedet,” siger M.

Tre områder er i fokus i det socialpædagogiske ar-bejde med unge flygtninge eller unge med indvan-drerbaggrund.

1. Faste rammer, struktur og ro i dagligdagen er grundsten i indsatsen for at få den unge til at slippe uhensigtsmæssige handlingsmønstre.

2. Omsorg, tætte relationer og stabilitet genskaber den unges tillid til andre. Tilliden er nødvendig for, at den unge kan fungere socialt i skolen, i sportsklubben eller på en arbejdsplads.

3. Sprog, kultur og integration i nærmiljøet. Gen-nem sportsklubber, foreningsliv og kulturelle oplevelser på fx museer får den unge mulighed for at skabe sig et nyt netværk og samtidig få et indblik i den danske kultur. Den unge lærer også at klare besøg på posthuset, i banken eller supermarkedet.

Sådan arbejder SUF med unge med flygtningebaggrund

>>>

12

www.suf.dk

Arash Skelberg fortæller, at det er et stort skridt, at M nu for første gang sætter ord på, hvad det betyder for ham, at der er nogle voks-ne i hans liv. Voksne, som udfordrer ham og har tillid til, at han kan komme på ret køl.

En dag ad gangenUdover algerisk taler M også fransk og itali-ensk, men det danske sprog volder ham sta-dig problemer, og han havde haft svært ved at finde sig til rette på en sprogskole med mange elever i en klasse. Derfor får han nu eneunder-visning en gang om ugen, og måske med tiden skal han også lære at læse og skrive. Lige nu handler det om at tage en dag ad gangen, for M er ikke forvænt med at gøre sig tanker om fremtiden.

Et af målene med M’s behandling er, at han skal lære at begå sig socialt blandt andre mennesker, så han ikke ender i konflikter, som han ikke kan komme ud af igen. Derfor er han begyndt at gå til fodbold i den lokale fod-boldklub. Træning to gange om ugen og kamp i weekenden. Det er både en drøm, der er gået i opfyldelse og en mulighed for at møde andre jævnaldrende.

”Han elsker at spille, men det er stadig svært for ham ikke at komme op og skændes med de andre. Hans sociale kompetencer skal hele tiden trænes, og fodboldklubben er et godt sted at starte, ikke mindst fordi træneren også gør sit til, at M får nogle positive oplevelser,” fortæller Arash Skelberg.

OverlevelsesinstinktArash Skelberg har foræret M et flag fra FC Barcelona, som hænger over sofaen i det, der både er M’s stue og soveværelse. Han er stor fan af fodboldklubben, og Arash Skelberg har lovet ham en tur til det sagnomspundne Camp Nou Stadion i Barcelona, hvis det lykkedes at komme ud på den anden side.

”Når vi arbejder med unge mennesker som M, fokuserer vi hele tiden på mulighederne og kompetencerne. Alene det at overleve på gaden som 10-årig er jo faktisk en temmelig stor præstation. Det er det drive og det over-levelsesinstinkt, vi bygger videre på nu, hvor M skal videre i livet,” fortæller Arash Skelberg.

13

Marts › 2012

Tekst: Susanne Bloch Jespersen

Bestemmelserne om efterværn er fortsat kun et tilbud, og udsatte unge har således ingen krav på at få støtte til at møde voksenlivets mange nye ud-fordringer.

Svenske undersøgelser viser, at støtten i den grad kan betale sig. Et liv på offentlig forsørgelse har store sociale og økonomiske konsekvenser for den enkelte og samfundet. Derfor kan man undre sig over, hvordan kommunerne tænker investeringer – også i sparetider. Barnets Reform bringer os et stykke ad vejen. Så-ledes skal der allerede, når den unge fylder 16, ta-ges stilling til, hvilken handleplan der skal gælde, fra den unge fylder 18 år. Jeg er ret sikker på, at det har stor betydning for den unges situation, hvis der forlods er taget stil-ling til fremtiden ud fra en gedigen handleplan med målrettet støtte i henhold til bestemmelserne om efterværn. Derfor mener jeg, at vi skal arbejde for, at efterværn fremover skal være en støtte, som de udsatte unge har ret til, så de ikke er afhængige af den tidligere opholdskommunes vurdering/skøn af den unges udviklingsmuligheder.

Jeg arbejder organisatorisk såvel som socialpo-litisk på at styrke det, som SUF allerede er gode til, nemlig at inkludere unge i det omkringliggende samfund. Det er vigtigt, fordi det styrker udsatte unge i overgangen mellem barne- og voksenlivet.

Der er alt for mange eksempler på, at professio-nelle opholdssteder udvikler sig til små lukkede reservater. Det er yderst betænkeligt, hvis de voks-ne ikke aktivt involverer de ressourcer og netvær-krelationer, som det omgivende, nære samfund giver mulighed for.

Måske ønsker de voksne at skærme den unge fra at lide nederlag eller blive afvist. Men hvis vi be-skytter den unge for meget, forhindrer vi ham i at træne sin evne og lyst til at tage kontakt til andre, til at møde ligesindede, til at deltage på lige fod og til at bruge andre sider af sig selv, end han har mu-lighed for i de beskyttede rammer, som opholds-stederne også skal være.

Vi slipper ikke vores egne børn som 18-årige. Hvor-for skulle skulle vi gøre det med de børn, der står alene med en skrøbelig opvækst i bagagen? Og når alle tal samtidig peger på, at udsatte unge kan koste samfundet millioner af kroner, kan selv en investeringsrådgiver se fornuften i den støttende hånd et efterværn kan være. Derfor vil jeg arbejde for at forbedre de unges ef-terværnsmuligheder ved at åbne for samarbejdet i det lokale miljø og ved give kommunerne mulig-hed for at organisere indsatsen for unge så hen-sigtsmæssigt som muligt. Barnets Reform var før-ste skridt. Nu skal vi i gang med næste afgørende skridt.

Et trygt møde med voksenliv et kan spare samfundet for mange penge på lang sigt. Susanne Bloch Jes-persen, medlem af SUFs bestyrelse og tidligere leder af afdelingen Fa-miler og Sundhed i Hillerød Kommu-ne skriver her, hvorfor efterværn er et vigtigt redskab for udsatte børn, der flytter for sig selv.

Giv udsatte unge en støttende hånd. Det betaler sig

Fra offentlig leder til selvstændig coachSusanne Bloch Jespersen er medlem af SUFs bestyrelse. Derudover coacher hun topchefer, offentlige ledere og faglige teams. De seneste 20 år har hun været ansat som leder i det offentlige, senest som leder af afdelin-gen Familier og Sundhed i Hillerød Kommune.

DEBAT

14 Filmanmeldelsewww.suf.dk

Tekst: Morten Bruun Pedersen

Pressefotos: René Bo Hansen

”Det er tit, man ikke kan se det udenpå, men indeni kan man altså godt!” Sådan siger et af børnene i Fortællingen om ROSA, og det er netop det kig bag facaden, som filmen giver. Alene derfor bør filmen med sin direkte og usentimentale fortællestil blive fast pensum for kommende plejefamilier.

Fortællingen om ROSA er en film, som med udgangspunkt i fem anbragte børns erfaringer behandler den opvækst og de livsvilkår, der venter børn, der kommer i familiepleje. Ved hjælp af forskellige filmiske virkemidler kom-mer filmen rundt om de centrale problemstil-linger og dilemmaer, som plejebørn oplever i løbet af en anbringelse.

Det er ikke en debatfilm, men mere en film som på en meget direkte facon skildrer en op-vækst, som altid kun er næstbedst.

Vil hjem og væk på én gangOmdrejningspunktet for filmen er, at de fem børn skal hjælpe en tegner med at lave en teg-nefilm om pigen Rosa, som skal anbringes i familiepleje. Gennem interview med hvert en-kelt barn og samtaler mellem børnene følger vi både børnenes tanker om at være anbragt og deres arbejde med filmen.

Der er ingen tvivl om, at børnene er eksperter, og de får derfor også lov til at styre Rosas hi-storie, så den kommer så tæt på virkeligheden som muligt. Tilskuerne følger børnene ind og ud af Rosas fortælling, mens de snakker og laver figurer, landskaber og temaer, som siden får plads i filmen.

Undervejs spørger et barn en af de voksne, om hun kender fornemmelsen af at være to personer: En, der rigtig gerne vil være hjemme hos mor, og en, der har det godt der, hvor hun er nu? Spørgsmålet er det centrale tema for plejebørn og dermed også for filmen.

Min erfaring er, at anbragte børn synes, at netop det dilemma er svært at håndtere, både for dem selv og i forhold til kammerater og voksne. Børnenes bud på, hvordan den indre konflikt løses, er vidt forskellige, og det er fil-mens styrke, at den viser, at både resignation, konfrontation og tålmodighed er mulige ud-veje for børnene.

Klogere på anbragte børnFortællingen om ROSA er en smuk film. Det er befriende, at æstetikken får plads i behandlin-gen af et alvorligt emne, og at der bruges tid på at vise den miljøterapeutiske ramme, som børnene færdes i, mens de forbereder tegne-filmen. Det er også spændende at se, hvordan kreativiteten understøtter temaerne. Det er tydeligt, at den kunstterapeutiske dimension, der er lagt ind i processen, hjælper børnene med at få sagt det, de gerne vil.

Det er en film, der fungerer på flere planer. Børn og plejebørn kan se den og blive klogere på, hvad det vil sige at være i familiepleje. Ple-jeforældre og behandlere kan få nogle kniv-skarpe udsagn fra brugere af familiepleje om familiepleje. Og på den måde er det en rigtig fin film til alle, der har erfaring med eller gerne vil vide mere om anbragte børn og familieple-je.

Fem børn fortæller i ny dokumentarfilm om at blive fjernet fra sin mor og far. Som så mange andre anbragte børn kæmper de med ensomhed og skyldfølelse over for for-ældrene. Afdelingsleder i SUF-Sydsjælland, Morten Bruun Pedersen, der har mange års erfaringer med plejebørn og anbringelser, anmelder filmen for SUF Magasinet

Anbringelser og familiepleje set gennem børnenes øjne

15

Marts › 2012

Om Fortællingen om ROSATitel: Fortællingen om ROSA

– en film med og om plejebørn, 2011Spilletid: 45 min.Pris: 400 kr. for institutioner/kommuner, 150 kr. for privatpersonerBestilling: Filmen kan bestilles på www.fortaellingenomrosa.dk

Hovedkontor › Nørregade 49 1. th. › 5000 Odense C › Tel: 8619 2800 › suf@suf.dk › www.suf.dk

SUFDen Sociale Udviklingsfond

SUF har mere end 20 års erfaring med opstart og drift af socialpædagogiske projekter med specialviden inden for de særligt komplekse sociale sager.

Eller kender du én, der vil? Så send en mail til magasin@suf.dk med dit navn og adresse, så modta-ger du magasinet kvit og frit med posten.

Mange afdelinger – mange kompetencer

Læs mere på vores hjemmeside:www.suf.dk

krea

tivgr

afisk

.dk

· 1

2523

Vil du modtage SUF Magasinet gratis?

www.suf.dk