teknikeren 05.2009
DESCRIPTION
#05 Susanne Bruun Redaktør #06 #04 #05 #03 #07 16. december 2009 14. oktober 2009 12. august 2009 [email protected] 16. april 2009 10. juni 2009 #04 #05 #03 0 kr.TRANSCRIPT
![Page 1: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/1.jpg)
#05
Nogle tager sig en smøg, andre en kop kaffe. Og så er der dem, der helt glemmer at tage en pause.
Teknikeren minder om de vigtige øjeblikke af ro, pauserne på arbejdspladsen – se fotoreportagen
side 14. Og læs her, hvor lang din næste lur henover skrivebordet skal være.
Kilde: videnskab.dk
Kilde: Scansleep, søvnklinik
Kilde: kaffeinfo.dk
Kilde: Gallup
En powernap bør ikke tage mere end
15 til 20 minutter, da der ellers er
risiko for at falde i dyb søvn.
Hver dansker drikker i gennemsnit fire kopper kaffe
om dagen. Kun svenskerne og finnerne overgår vores
kaffetørst.
Meditation betyder bl.a., at
mængden af stresshormonet
kortisol falder i kroppen.
s
ss ss
ssssss ssssssssss sss s s s
sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss ssssssssssssssssssssssssssssssssssssss ssss ssssssss ssssssssssssssssssss sssssssssss
ssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss ssssssssssssssssssssssss sssssssssssssssssssssss sssssssssssssssssssssss ss ssssssss ssssssssssss sssssss ssssssssssssssssss ssssssssssssssssssssssss ssssssss sssssssssssssssss s ssss sssssss
sss sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss sssss s
ssss ssssssss sssssssssssssssssssssssssssssssssssss
ssssss sss sssss ss sssssssssssssssss sssssss sssssssssssss ssssss ssssssssss sssssssssssssssssss sssssssssssssssssss sssssssssssssssssss ssssssssssssssssssssssss sssssss ssssssssssssss
ss sssssssssssssssssssssssssssssssss sss ss
ssssssssssssssss
sssssssssss ssssss
ssssssssssss
sssssssssssssssssss ssssssssss
ssss
s
ss
ssss
ss
s
s
s
s
ss
s
ssssssssss s s sssssssssssss ssssssss
sssss ss
ss ss
s ssss
ss sss sssss ssssssssssssss
sssssss s ssss ssssss sss sss s s s s s
ssssss sssssssssss ssssssss ssss ssssssssssssssssssss ssssssssssss sssss ssssssssssssssss ssssss sssssssssssssssss ssss sssssss ss ssssssssss ssssssssssssss sss ssssss sssssssssssssss
ssssss s ssssssssss sss ss ssssssss sssssssssss sssssss sss ssssssss sss ss
s ssssssssssss sssss ssssss ssssssss
sssssssss ssss ssssssss ssssssssssssssssssssss
ss
ssssssssss ssssssssssss
ssss sssssssssssssssss sssssssssssssssssssssssss ssssssssssss sssss sssssss sssssssssss
ssssssss ssss ssssss sssssssss sss sssss ssssssss ssssssssss
ssss
ss
ssssss ssss
sssss ss
ss
sss s ss
ss
s ssssss ss ssssss sssssssssss sssssssssssss ss ssssssssssssssssssss
sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss ss
sssssssss
ssss
ssssssss
ssssssssssssssssssssssssss ss sssssssssssssssss sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss
sssssssssssssssssssssssssssssssssss
s sssssssss ssssssssssssssssssssssssssssssssssss ssssssssssssssssssssss sssssssssssssssssss
ss ssssss ssss
ssss sssssssssssssssssssssss
ssss
sss ssssss sss ssssssssssss ssssssssssss
sss
ssss
ssss
sssssss
sssssssssss ssssss
ssssss ssssssss sssssssssssssssssssssssssssssssssss ssss sssss ssss ssss sssssssssssssssssssssss s
ssssssssssssssssssssssssss ss
ssssssssssssssssss ssssssssssssssssssssss sssssssssss
ssssss ss
sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss
ssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss sss ssssssss ssssssssssssssssssssssssssss sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss ssssssssssssss
sssssssss
ssss
sssssss sssssssssssssssss sssss
ssssssssss sss
ssssssssssssss
ssssss
ssssssssss
sssss sssssssssssssssssssssssssss
ss
sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss sssssssssssssssssss sssssssssss
ssssssssssssssssssssssssss ssss ss
sssssssssssssssssssss sssssssss ss ssss
ssss ssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss
ssssssssssssssssss
ssss ssssssss sssssss
ssss
sssssssss ssssssssssss ssssssssssssssssssssssss sssssss
s
ssssssssssssssssssssssssss sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss ssssssssssssss ssssssssssssssssssss ssssssssssssss ssssssssssssssssssssssssssssss ssssssssssssss sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss ssssssssssssssssssssssss ssssssssssssssssssssss sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss ssssssssssssssssssss
Over to millioner danskere har en
facebookprofil, hvor mange der bruger
den i arbejdstiden er mere usikkert.
Powernap
![Page 2: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/2.jpg)
Nej, vel?
Pausen er vigtig, men den er truet.
Derfor er Teknikeren i dag med indlagt pause
side 14. Betragt fotoreportagen fra Novozymes og
Kort & Matrikelstyrelsen som en hyldest til pausen
– og en reminder om, at de små frikvarterer er es-
sentielle for dig og din arbejdsplads.
I pausen får du reflekteret, hentet ny energi,
og sammen med gode kollegaer er du måske godt
på vej til at finde løsningen på et problem, som du
har bakset med.
I en tid, hvor presset stiger på de danske ar-
bejdspladser, er det vigtigere end nogensinde at
holde fast i pauserne, hvis vi ikke skal få stress el-
ler i værste fald brænde ud.
Hvor er den helsebringende pause egentlig ble-
vet af? Er der kun frokosten tilbage?
De gammeldags kaffepauser, en om formidda-
gen og en om eftermiddagen, er tit afløst af pau-
ser, som den enkelte selv tilrettelægger.
Hermed er der risiko for, at man springer over
– man er vel en pligtopfyldende og hårdtarbej-
dende medarbejder! - eller at man kommer til at
sidde alene. Det er ikke nemt at stille sig op foran
travle kollegaer og lave ingenting. Der mangler en
undskyldning.
Vi har brug for en ny slags pause på de danske
arbejdspladser, en power pause. En pause som
ikke er ensom, kedelig og lidt flov. Det er en god
lejlighed til at tænke sig om – og hvilken arbejds-
giver kan i øvrigt have noget imod det?
Så læs endelig Teknikeren i en pause!
Susanne Bruun
Redaktør
For første gang har illustrator Thor-
bjørn Stegemejer Eriksen sagt farvel til
en usikker, månedlig indtægt som free-
lancer og goddag til et liv som fastan-
sat underviser i tegning hos AOF i Fre-
derikshavn og Sæby. Og det er der en
helt bestemt grund til.
”Jeg kan godt selv leve fra måned til
måned, men jeg er enlig far til en pige
på to år, så nu det er tid til økonomisk
stabilitet,” fortæller Thorbjørn Stege-
mejer Eriksen.
Stadig tid til at freelance
Når aftenskolernes efterårssæson star-
ter 1. september, vil man derfor kunne
finde Thorbjørn Stegemejer Eriksen i
sin nye rolle som underviser i klassisk
tegning og illustrationsarbejde 30 timer
om ugen. Ved siden af vil han fortsætte
som freelance-illustrator, men drosler
det lidt ned. Og netop samspillet mel-
lem de to verdener ser han frem til.
”Jeg glæder mig til de udfordringer,
der er ved at undervise andre, og det,
at eleverne ikke er mennesker, der nød-
vendigvis vil leve af det. Det bliver også
en udfordring at favne så vidt, som de
spænder over, og at nå alle,” siger Thor-
bjørn Stegemejer Eriksen.
Han har ikke nogen formel undervis-
ningserfaring, men har tidligere haft
privatelever i sin ”praksis” som freelan-
cer. Fagligt har han sin erfaring som
tegner at trække på.
”Jeg vil kunne bruge min erfaring i,
hvad der fungerer, og min viden om bil-
ledsprog. Jeg vil også formidle, at det er
vigtigt at kunne fordybe sig i en tegning
og finde det personlige engagement,”
slår han fast.
Navn: Thorbjørn Stegemejer EriksenAlder: 29 årBopæl: DronninglundUddannelse: Illustrator, Designskolen Kolding 2006Nyt job: 15. august, underviser på AOF Sæby / Frederikshavn
Hvad mener du? [email protected]
#0316. april2009
#0410. juni2009
#0512. august2009
#0614. oktober2009
#0716. december2009
#03 #04 #05
0k
r.
Hvad skal man være god til?
Det er vigtigt at være et nysgerrigt
menneske.
Man skal være kritisk over for egne
ting.
Man skal være opdateret på, hvad
der sker ude i verden.
Og så skal man selvfølgelig kunne
tegne!
Væk med pauserne! Se at få lavet noget!
![Page 3: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/3.jpg)
3
Gitas BLOG
14PausegymnastikFotoreportage fra to
arbejdspladser
7
33Landet RundtNY KALENDER
TL’s arrangementer
og kurser. Find dit
lokalområde, og sæt
kryds i kalenderen
44Gode gerninger… på kontoen. Ny social
andelskasse skabt af studerende
21Sund forsikringVi er vilde med
sundhedsordninger
04 TL Nyt
08 Arbejde
10 Små fejl på lønsedlenkoster dyrt i pension
14 Pausen
21 Ja til sundhedsordninger
26 SWOT på maskinindustrien
28 Gaffa er Gud
33 Landet rundt
42 Studie
44 Finanskrisen set gennemlyserøde briller
48 Sådan slipper du formultimedieskatten
50 Bunkerne der forsvandt
52 Design
54 Byggeri
56 Teknik
59 Nyt job
Vidste du?At du kan få op til
10% rabat i tl.dk/medlemstilbud
5.500
butik
ker
Specialist i oprydning 50
91%
![Page 4: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/4.jpg)
4
Hvad synes du, Teknisk Landsforbund skal prio-
ritere ved forhandlingsbordet, når TL’s topfor-
handlere til foråret 2010 sidder over for bl.a.
industriens og byggeriets arbejdsgivere? Hvad
står højest på din ønskeliste? Mere i løn? Bedre
pensionsopsparing? Mere ferie? Eller noget helt
fjerde? TL’s faglige afdeling er netop nu i færd
med at forberede sig til forårets overenskom-
ster. I alt otte overenskomster skal forhandles
på plads for privatansatte medlemmer. Det dre-
jer sig om overenskomster med DI, Dansk Byggeri,
Dansk Erhverv, DS Håndværk & Industri, Koope-
rationen, Dansk Tekstil & Beklædning, HTS og
TEKNIQ. Er du omfattet af én af disse overens-
komster, kan du sende dine ønsker til TL på
[email protected] senest 23. august 2009.
TL’s lokalafdeling TL Sjælland i
Ringsted afholder ekstraordinær
generalforsamling onsdag den 19.
august. Formålet er at vælge ny
formand, da afdelingens nuværen-
de formand Jørgen V. Jensen (foto
tv.), trækker sig efter syv år på posten.
En enig afdelingsbestyrelse peger på Lene Ertner som ny
formand. Lene Ertner (foto th.), 43 år, er uddannet teknisk assi-
stent i 1985, og har siden 2002 arbejdet som faglig sekretær i
TL’s afdeling i Ringsted. Ved redaktionens afslutning havde in-
gen andre kandidater meldt sig. Medlemmer som hører til TL
Sjælland, Ringsted, opfordres til at møde op og afgive deres
stemme. Af praktiske årsager bedes man tilmelde sig senest
18. august kl. 14 via hjemmesiden.
Hvis du tilmelder dig TL Nyhedsbrevet, får du 10gange om året en email med nyheder fra TekniskLandsforbund. Nyhedsbrevet giver dig nyt omaktuelle sager fra TL’s verden, TL i pressen ogfagrelevante nyheder.
![Page 5: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/5.jpg)
5
Hvis du bliver syg eller allerede er sygemeldt,
kan du finde hjælp og vejledning i forbindelse
med dit sygefravær på hjemmesiden sygeguide.
dk, som er udviklet og redigeret af en række for-
bund under LO. Guiden kan også hjælpe dig, hvis
en af dine kollegaer er blevet syg. Det er nemlig
vigtigt at alle samarbejder, så arbejdsmiljøet kan
blive endnu bedre.
Hidtil har arbejdsgivere kunnet slippe for at betale løn i opsi-
gelsesperioden, hvis de opsagde en nybagt mor efter hendes
første 14 ugers barselsorlov. Men en foreløbig udmelding fra
EF-domstolen betyder, at Teknisk Landsforbund fremover vil
rejse krav om fuld løn ved opsigelse af barslende uanset hvor-
når i barsels- og forældreorloven, den falder. Pt. verserer to
sager, mens der er indgået forlig i en enkelt, hvor TL-medlem-
met har fået godt 600.000
kr. i erstatning og
manglende løn.
af unge under 30 år synes, det er ok, at behandlingsordninger er skattefri, og
dermed delvist betalt af skatteydere, der ikke kan blive omfattet af en sådan
ordning, f.eks. pensionister og arbejdsløse. Det viser en undersøgelse foretaget
af Teknikeren, hvor 3.177 medlemmer har deltaget. 42 procent af de unge synes ikke, at det er i
orden med skattefrihed, mens det er næsten omvendt, når den kommer til folk over 50 år. Her
siger 39 procent god for skattefrihed, mens 61 procent mener nej. Læs mere side 21.
Sygeguide giverdig overblik
![Page 6: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/6.jpg)
6
Tegn dit liv op – så kan du måske få øje på det, du ønsker at
gøre noget ved. Me Map er et simpelt redskab, der bruger
mindmap-teknikken til at se de store sammenhænge. Du kan
lære at bruge Me Map på ét af de i alt 88 kurser, som Teknisk
Landsforbund udbyder i efteråret 2009. Der er lidt for enhver
smag, og hvis du er mere til fagkendskab end til personlig ud-
vikling, kan du få ny viden om bl.a. maskindirektivet, lavenergi-
byggeri, elregler og energiberegninger. Læs mere i TL’s nye
kursuskatalog, som er sendt til dig sammen med dette nummer
af Teknikeren.
og 87 andrenye kurser for dig
I starten af september måned går indsamlingenaf løndata for 2009 i gang. Derfor vil vi gernehave, at du tjekker dine oplysninger på Mit TL.Vi har nemlig brug for korrekte oplysninger omdig, så statistikkortet ender de rigtige steder.Ændringer der blev skrevet på statistikkortetsidste år er ikke blevet registeret. Det er derforvigtigt, at du hurtigst muligt opdaterer dineoplysninger på Mit TL. Du finder indgangen tilMit TL på tl.dk.
Hvor stor ensparegris er du?
Gå ind påwww.beregner.loplus.dkog se hvor meget du kanspare med dit medlemskort.
Dit medlemskort er også etLO Plus rabatkortJo mere du bruger kortet, desto mere sparer du. Bruger dukortet rigtigt, kan du spare dit kontingent til fagforbundet.Med LO Plus Beregneren kan du beregne, hvor meget dukan spare ved at bruge dit kort hos nogle af de steder, hvordu får LO Plus rabat. Prøv dig frem - og se hvor meget dukan spare på www.beregner.loplus.dk
![Page 7: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/7.jpg)
7
Tidligere var pension blot de kroner og øre, du fik udbetalt
den dag, du forlod arbejdsmarkedet. I dag handler pension om
meget mere. Forebyggende ordninger med mulighed for mas-
sage, fysioterapi og indlæggelse på privathospital er for man-
ge blevet en fast del af pensionsordningen. I den store op-
gangsperiode i det nye årtusinde blev det ligefrem et
personalegode i en række større virksomheder. Det er for så
vidt helt i orden, bare det ikke påvirker de udbetalinger der er
til rådighed til den enkeltes alderdom.
Det er muligt at tegne en sundheds- og behandlingsord-
ning for alle medlemmer, men det vil medføre en væsentlig
reduktion i pensionspengene. Og det vil vi ikke være med til.
Medlemmerne skal være sikre på, at de pensionspenge de
måned efter måned indbetaler også vil være der i den sidste
ende.
I TL har vi gennem længere tid politisk drøftet holdninger
til de nye tiltag. Forebyggende ordninger kommer helt sikkert
til at indgå i overenskomstforhandlingerne fremover. Derimod
er der større usikkerhed om behandlingsordninger, der er af-
hængig af et ansættelsesforhold. Det betyder, at hvis man er
under uddannelse, midlertidigt ude af arbejdsmarkedet eller
gået på pension, så er man ikke opfattet af et behandlingstil-
bud.
Desuden er det værd at holde øje med, på hvilke måder
ordningerne skævvrider det offentlige sygehusvæsen, der jo
er garant for at uddanne, drive forskning og sikre behand-
lingsmuligheder til alle uanset alder og status.
Politisk har TL derfor truffet den beslutning, at vi gerne vil
medvirke til, at interesserede medlemmer får tilbuddet. Det
må bare ikke påvirke ens alderspension! Derfor har det enkel-
te medlem her i efteråret mulighed for individuelt at tegne en
helbredssikring i PFA, der så betales særskilt. Dette tilbud
gælder også selv om man ikke har sin pensionsordning i PFA.
Gita Grüning
Forbundsformand
Har du spørgsmål eller kommentarer?Skriv til Gita på [email protected] eller tl.dk - Gitas BLOG
gitas Blog
På cykel, til fods eller med bus? Ellerforetrækker du bil, båd, scooter eller…Er du frisk på så stille op til vores fotorepor-tage om teknikernes transportmidler anno2009, hører vi meget gerne fra dig. Send osen mail på [email protected]. Vi trækker lodom to flasker god rødvin blandt positivebesvarelser. Sidste frist 1. september.
Teknisk Landsforbunds freelancebureau Tek-
nik & Design har fået ny hjemmeside. Det er
Jørgen Møller, Artinfact, der står bag det nye
layout og Creuna Danmark, som har udviklet
hjemmesidens funktionaliteter.
Teknik & Design harfået ny hjemmeside
![Page 8: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/8.jpg)
Det er ikke lang tid siden, at ledige skulle søge fire job
om ugen. Ikke overraskende viser bogen Ledighedspa-
radokset af lektor Christian Albrekt Larsen, at det ikke
er den ideelle måde at få et nyt job på.
Derimod er netværk den bedste måde at skifte arbejde
på eller at komme i job igen som ledig, skriver forfatte-
ren i en analyse i Ugebrevet A4. Hans undersøgelse vi-
ser, at kun 33 procent af de mennesker, som skifter
job, har hørt om jobbet via opslag. Mere overraskende
er det måske, at ledige, som kommer i job igen, i næ-
sten samme grad bruger deres netværk til at finde nye
job. Ifølge Christian Albrekt Larsen viser undersøgel-
sen, at langtidsledige i længden mister deres netværk,
og dermed bliver chancerne for at få et nyt job mindre.
Tre gode råd om netværk og jobsøgning
-
ne meget bredt. Måske kender din tandlæge en, som
kender en.
et job. Men de kan give dig informationer om jobs og
nye forbindelser.
kan evt. give dem dit cv, så de ved, hvad du kan, el-
ler så de kan dele det ud til andre.
Kilde: AS3 Employment
8
31%Mindre fryns31 procent af de danske virksom-
heder har skåret i personalegoder
på grund af den økonomiske krise,
viser en undersøgelse fra Leder-
nes Hovedorganisation.
En arbejdsplads uden konflikter findes næppe, men udgi-
velsen ”En værktøjskasse om konflikthåndtering” kan må-
ske hjælpe til, at konflikterne ikke får lov til at vokse sig for
store. 28 sider, 11,50 kr., fra BAR Service og Tjenesteydelser.
Få styr på konflikterne
Føler du dig også lidt fjollet, når du på dit arbejde står
på en bagtrappe eller i en kedelig gård og trækker frisk
luft igennem en cigaret? Så har du måske brug for et ry-
gestopkursus. Antallet af virksomheder, der tilbyder ryge-
stopkurser til medarbejderne er tredoblet siden 2003, viser
Nu er det muligt at deltage i konkurrencen om at være
Danmarks sundeste virksomhed. Konkurrencen er en del
af en sundhedskampagne, der skal sætte sundhed højere
på dagsordenen. Arbejder du på en sund virksomhed eller
på en arbejdsplads, som godt kunne blive sundere, er det
måske værd at deltage.
en undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation.
Undersøgelsen viser, at 56 procent af virksomhe-
derne tilbyder medarbejderne hjælp til at kvitte
tobakken. Du kan få hjælp til rygestoppet med Sund-
hedsstyrelsens tiltag
![Page 9: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/9.jpg)
9
Har du også en leder, der implemente-
rer luftige ord og begreber i sine sæt-
ninger for at italesætte, hvordan jeres
virksomhed skal performe på den lange
bane?
Af en eller anden årsag begynder
nogle mennesker at tale et særligt
sprog, når de træder ind af døren på
deres arbejdsplads. Sproget bliver ofte
brugt på møder, hvor et menneske –
typisk en leder – skal forklare eller sæt-
te ord på nye arbejdsopgaver, en ny
strategi eller en mission. I gamle dage
ville man betegne det særlige sprog
som varm luft eller at hælde vand ud
af ørerne.
Nu hvor engelsk på mange arbejds-
pladser er ved at overhale dansk, er det
måske mere rammende at bruge beteg-
nelsen buzz words, om de mange op-
pustede modeord, der sniger sig ind i
mødelokaler og ved powerpoint-
præsentationer. Eller slet og ret bull
shit.
Bull shit-sproget har fået nogle
kvikke hoveder til at opfinde spillet bull
shit bingo. Hvis du eller dine kolleger
også har tendens til at blive fjerne i
blikket på møder, kan spillet anbefales.
Tallene på bingopladerne erstattes af
”Bull shit-ord” som samtænke, proces-
orienteret, perfomance, handle af osv.
osv., og ordene krydses af, når de bliver
nævnt. Det kan dog virke upassende at
råbe bingo, når du har pladen fuld, men
I kan aftale et kodeord, som bruges i
stedet – for eksempel commitment …
Søg efter bull shit bingo på google og
find mere inspiration.
Mange medarbejdere i danske virksomheder lider
under et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Sidste år
gav Arbejdstilsynet hele 930 påbud til danske
virksomheder, fordi det psykiske arbejdsmiljø
ikke var godt nok, og det er næsten en fordob-
ling siden 2007, skriver månedsmagasinet
Lederne. Et for stort tidspres kan være en af
årsagerne til, at det psykiske arbejdsmiljø får en
sur smiley fra Arbejdstilsynet.
Alle arbejdspladser skal udarbejde arbejdspladsvur-
deringer (APV), og Arbejdstilsynet har udarbejdet forskellige tjeklister, som
kan være til hjælp for at vurdere om det psykiske arbejdsmiljø er godt.
Hvad vil du for eksempel svare på disse spørgsmål?
Dårligt psykiskarbejs miljøeksploderer
Høretelefonerne Jabra HALO headset kan med blue
tooth teknologi kobles trådløst til computeren eller
musik på mobiltelefonen. Når telefonen ringer, stop-
per musikken, og du besvarer opkaldet via indbygge-
de mikrofoner i høretelefonerne.
Temperaturen bør ikke overstige 25 grader, og er ideel på 20 til 22 grader.
Direkte solstråler igennem vinduer bør undgås
– udvendige solskærme kan være en god idé.
Luft ordentlig ud
– luk vinduerne helt op i kort tid. Vinduer, der står på klem, kan give træk.
Et ventilationsanlæg kan være nødvendigt.
Kilde: Et godt arbejdsmiljø på IT-arbejdspladsen udgivet af Københavns Kommune.
amk.kk.dk/itarbejdspladsen
Undgå dårligt indeklima
Tal i telefon med høretelefoner
![Page 10: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/10.jpg)
Fejlen var bare en enkelt, lille kode på lønsedlen, men i kroner
og øre dækkede den over et stort beløb. For en tekniker hos
Statens Serum Institut i København betød den forkerte kode
nemlig, at han kun fik indbetalt fem procent af sin løn i pensi-
on siden 2003, mens tallet i virkeligheden skulle være ti pro-
cent.
Samtidig var han ikke blevet flyttet over på Ny Løn med
tilhørende nye tillæg, og det betød alt i alt, at han i 2009 stod
med 180.000 kroner for lidt på sin pensionsopsparing. Heldig-
vis blev fejlen opdaget af en vaks tillidsrepræsentant, fordi
han også selv havde fejl på sin lønseddel. I alt viste det sig, at
13 teknikere på Seruminstituttet havde fejl på lønsedlen, som
betød forkerte løn- og pensionsindplaceringer i årevis.
”Vi opdagede, at alle med ens kvalifikationstillæg ikke fik
ens pension. Det gjorde vi personaleafdelingen opmærksom
på, men her kunne man ikke umiddelbart gennemskue, hvad
der var galt,” fortæller kvalitets- og måletekniker Ib Perlblad,
der er tillidsrepræsentant på Statens Serum Institut.
Der gik derfor meget lang tid, hvor sagen blev undersøgt i
lønkontoret, mens de for lave indbetalinger fortsatte. Samti-
dig blev ansvaret for lønudbetaling flyttet mellem to afdelin-
ger på Seruminstituttet, og det trak opklaringen af mysteriet
i yderligere langdrag.
Til sidst bad Ib Perlblad Teknisk Landsforbund om hjælp,
og så kom der for alvor skub i sagen. Derfor er alle nu korrekt
indplaceret på Ny Løn og har fået efterbetalt de manglende
beløb med renters rente. For de 12 øvrige teknikere drejer
det sig om beløb mellem 23.000 og 64.000 kroner.
Risikerede lavere forsikringsudbetaling
For den mest uheldige medarbejder, hvis procentsats for
pensionsindbetaling var for lav, kunne det også have resulte-
ret i en lavere forsikringsudbetaling, hvis der var f.eks. var
sket ham en arbejdsskade, da man er forsikret mod dette i
sin pensionsordning. I så fald ville Seruminstituttet som ar-
bejdsgiver have været nødt til at punge ud i stedet.
Det kan betale sig at holde øje med lønsedlen.
Tillidsrepræsentant Ib Perlblad opdagede, at 13
medarbejdere på Statens Serum Institut pga. en
menneskelig fejl havde fået indbetalt i alt godt
400.000 kroner for lidt på deres pensionsopsparing.
»
10
![Page 11: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/11.jpg)
11
»
![Page 12: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/12.jpg)
12
”Derfor er det også i arbejdsgive-
rens interesse, at indbetalingerne
er korrekte,” påpeger Ib Perlblad.
Hvis fejlene ikke var blevet op-
daget, ville det have betydet en
væsentligt lavere pension, når
den tid kommer. Derfor skal
man virkelig være omhyggelig med at
kontrollere, at der sker korrekte indbe-
talinger til ens pension.
”Når det går galt, er det dæleme af
stor betydning,” advarer Claus Edlev,
faglig konsulent i Teknisk Landsforbund.
Han anbefaler derfor, at man får sin
tillidsrepræsentant eller lokale TL-afde-
ling til at tjekke, at ens løn og pensions-
indbetalinger er korrekte. Samtidig skal
man være meget opmærksom på, at der
kan ske fejl, hver gang der sker ændrin-
ger, f.eks. ved nyt job, ny overenskomst,
omstruktureringer eller nye lønsystemer.
Sagen viser, at det ikke kun er de priva-
te arbejdsgivere, der kan lave fejl ved pen-
sionsindbetalinger.
”At der kan ske den slags fejl, er ikke særligt betryggende,
og derfor skal man være opmærksom på, at sådan noget
også kan ske i en statsvirksomhed,” advarer Ib Perlblad.
Menneskelig fejl bag pensionsbrøler
Hos Statens Serum Institut erkender lederen af lønsektionen,
Christine Sørensen, at der er sket nogle meget beklagelige,
menneskelige fejl, og at det har taget meget lang tid at få
sagerne udredt på grund af kompleksiteten i det.
”Denne sag viser, at selvom procedurerne ved løn- og pen-
sionsberegning er meget omhyggelig, kan der sagtens opstå
fejl – også hvis det er udført af en statslig myndighed,” siger
Christine Sørensen.
Hun oplyser, at alle teknikerne på Seruminstituttet nu er
overført til Ny Løn. Til gengæld vil der stadig – som på enhver
anden virksomhed – kunne ske menneskelige fejl ved indtast-
ning af koder for løntrin og pensionspræmie.
”Men på baggrund af denne sag vil vi fremover selvfølge-
lig være meget opmærksomme og studse ved markant lavere
pensions- eller lønbeløb, som vi løbende får en samlet over-
sigt over. Derfor bør man også selv kontrollere sin lønseddel,
og spørg endelig lønkontoret eller tillidsrepræsentanten, hvis
der er noget, der ser forkert ud,” siger hun.
![Page 13: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/13.jpg)
13
Teknisk Landsforbund har
tænkt på din fremtid.
Og det skal du være glad for.Du aner ikke, hvad der sker i fremtiden. Det gør Teknisk Landsforbund heller ikke.
Men de har tænkt fremad. Og har givet dig mulighed for at spare op i PFA. Har du valgt
det, er du godt stillet. I 2008 gav det nemlig en forrentning på 6,3 % før pensions-
afkastskat. Og den høje forrentning fortsætter. Netop nu er PFA’s depotrente
på 3,5 procent blandt markedets højeste. Det giver mere til pensionen. Til dig.
Til livet.
Brug livet !
![Page 14: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/14.jpg)
skabe bedre trivsel og mindre stress.
Kilde: Teknisk Landsforbund
mindst en time af arbejdsdagen på
private ting som mails, byture, tele-
fonsnak og internettet. Otte procent
bruger ingen tid på private gøremål.
Kilde: Analyse Danmark
-
pladser skal rygepausen foregå uden-
dørs – nogle steder uden for selve ar-
bejdspladsens matrikel.
Kilde: Gallup
En halv time i kantinen. Et kvarter på øjet. Tre minutter på
Facebook. Et minuts eftertænksomhed ved vinduet. Kaffe i
tastaturet. Hvad er en pause? Teknikeren ledte efter svaret
på to arbejdspladser, Novozymes og Kort & Matrikelstyrelsen.
regelmæssigt afbrydes af andet arbej-
de eller af pauser.
Kilde: Arbejdstilsynet
til en halv times daglig frokostpause.
Kilde: Teknisk Landsforbund
-
migt arbejde, skal du ifølge Arbejds-
miljøloven have en pause efter halv-
anden times arbejde. De små pauser
på arbejdspladsen er ikke reguleret af
love eller overenskomster – ofte afta-
les reglerne eller kulturen lokalt.
Kilde: Teknisk Landsforbund
Hvordan kommer du på arbej-
de? På cykel, til fods eller med
båd, bil eller bus? Vil du stille
op til vores fotoreportage om
teknikernes foretrukne trans-
portmidler, så skriv til teknike-
[email protected] og deltag i lodtræk-
ningen om to flasker god vin.
Frist 1. september.
14
![Page 15: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/15.jpg)
Novozymes d. 22. juni 2009, kl. 14.14.
Laboratorietekniker Helene Krarup-
Christensen holder rygepause. Det
foregår altid udendørs.
151515
![Page 16: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/16.jpg)
16
Novozymes d. 22. juni2009, kl. 15.23.LevnedsmiddelteknikerRyan Christensentænker sit – i kontrol-rummet.
Novozymes d. 22. juni2009 kl. 14.33.’Pauserummet’ i Gæ-rings Pilot Plant. Post-kort fra de lange pauser.
![Page 17: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/17.jpg)
17
Novozymes d. 22. juni2009 kl. 11.35.Tekniker Tom Lohmann,Gærings Pilot Plant, ersnart klar til frokost.
Tillidsrepræsentant Lars Bo Køppler: ”Kutymen er to pauser –
en formiddag og en eftermiddag af ca. 5-10 minutters varig-
hed (foruden frokostpausen på en time.) Ledelsen har meldt
ud, at kaffepauser kan holdes, når det passer ind i arbejdet.
Vi sætter kaffe over i pauserummet formiddag og eftermid-
Pausekultur hos Novozymesdag, og så er det op til den enkelte medarbejder at finde et
passende tidspunkt. Det betyder, at man ind imellem kommer
til at sidde alene. Det går jo lidt imod, at det sociale på en ar-
bejdsplads er vigtigt. Vi har lov til at fejre begivenheder, og
det gør vi hver fredag klokken 9.30 med morgenbrød.”
![Page 18: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/18.jpg)
18
Novozymes d. 22. juni2009 kl. 16.35.Elektroniktekniker Hen-ning Fugmann er lidtvæk. Kontrolrummet iGærings Pilot Plant.
![Page 19: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/19.jpg)
19
Kort & Matrikelstyrelsend. 24. juni 2009, kl. 8.32.Kartograf Marianne Møl-ler Nielsens computersover. Kortgruppen i Sø-kortkontoret.
Kort & Matrikelstyrelsend. 24. juni 2009, kl. 9.52.Koncentration hos tek-nisk assistent Trine Hele-ne Rasmussen. Kortgrup-pen i Søkortkontoret.
Tillidsrepræsentant Peter Timmermann Larsen: ”Umiddel-
bart er der ikke regler for pauser, andet end vi har 29 minut-
ters frokost, og vi samles om fredagen og spiser morgenmad
en times tid. Men folk er gode til lige at tage fem minutter
her og der, hvor man snakker over en kop kaffe, og vi rygere
Pausekultur i Kort & Matrikelstyrelsenkan gå ned i gården og ryge. Vi har fået et fint sted dernede
med et glasskur samt borde og bænke. I det hele taget har vi
fokus på pauser, og det er fuldt lovligt at tage en pause fra
arbejdet, om det er for at ryge eller bare hænge lidt og snak-
ke i fem minutter.”
![Page 20: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/20.jpg)
20
![Page 21: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/21.jpg)
21
Vi er vilde med forebyggende sundheds-
ordninger, der giver os adgang til bl.a.
fysioterapi, kiropraktik og psykolog-
hjælp.
Og begejstringen er næsten lige så
stor, når det gælder behandlingsordnin-
ger, der giver adgang til privathospitaler.
Det er konklusionen på en større un-
dersøgelse om sundheds- og behand-
lingsordninger, som 3.177 medlemmer af
Teknisk Landsforbund deltog i. Hele 77
procent vil gerne være omfattet af en
forebyggende sundhedsordning, hvis
de selv kunne vælge. Og af dem, der al-
lerede er omfattet af en ordning, er 91
procent tilfredse.
Stort det samme gør sig gældende
med behandlingsordninger. 72 procent
ville vælge en, hvis de kunne. Og af
dem, der allerede er omfattet, er 89
procent tilfredse. Endnu er det ikke alle,
der har mulighed for at blive dækket af
sundheds- og behandlingsordninger,
men det skal der laves om på, mener
hovedbestyrelsen i Teknisk Landsfor-
bund.
Alle skal have muligheden
”Vi ønsker, at alle får mulighed for at få
en sundheds- og behandlingsordning.
Som det er i dag, har ledige, selvstæn-
dige og de fleste ansatte inden for det
offentlige ikke mulighed for hverken en
forebyggende eller behandlende ord- »
44% 52%
![Page 22: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/22.jpg)
22
Jeg er ikke tilhæn-
ger af sundhedsforsik-
ringer, men mener, at
det er offentligt anliggen-
de. Det betyder jo, at der kun
er sundhedsforsikring til dem,
der har råd til det. Og hvis man
har penge på lommen, så er der jo
masser af privathospitaler, man kan
henvende sig til. Jeg har ingen sundheds-
forsikring og overvejer under ingen
omstændigheder at anskaffe
mig en.
ning. Men det får de nu,” siger Gita Grü-
ning, formand for Teknisk Landsfor-
bund.
Ingen skattefrihed
Til eftåret vil PFA tilbyde en behand-
lingsordning – kaldet PFA Helbredssik-
ring – der giver mulighed for bl.a. be-
handling på privathospital, og man vil
kunne tilvælge en forebyggende ord-
ning med bl.a. fysioterapi, kiropraktor
og psykologhjælp.
Tilbuddet gælder alle medlemmer,
men i modsætning til de ordninger, som
virksomheder tilbyder deres ansatte, er
der ingen skattefidus ved PFAs ordning.
”Jeg så helst, at virksomhederne
ikke kunne trække udgiften fra i skat,
når de tilbyder ordninger til ansatte, for
det skaber ulighed. Det største problem
har dog været, at mange slet ikke har
haft mulighed for at oprette en sund-
heds- eller behandlingsordning, og det
råder vi bod på nu,” siger Gita Grüning.
Tonni Nørgaard, afdelingsformand i
TL MidtVest, Herning, mener ligeledes,
at det vigtigste er, at alle kan tilmelde
sig ordningen.
”Jeg ville da gerne have, at medlem-
mer ikke skulle betale skat af ordnin-
gen, for jeg bryder mig ikke om den
ulighed, at nogen kan få skattefrihed
og andre ikke. Men det er et langt sejt
træk at ændre på skattereglerne, og
jeg vil hellere bruge kræfterne på at
kunne tilbyde en ordentlig ordning til
alle TL-medlemmer,” lyder det fra Tonni
Nørgaard, der også ser en potentiel
fare, hvis man helt fjernede skattefri-
heden fra de arbejdsgiverbetalte ord-
ninger.
Ikke kun for direktionsgangene
”Hvis man fjerner skattefriheden, risi-
kerer man også, at det kun er dem på
direktionsgangene, der får tilbudt en
ordning. Det vil for alvor skabe større
ulighed. Som det er nu, nyder vi glæde
af, at ordningerne skal tilbydes alle an-
satte, og ikke bare dem i de højere luft-
lag,” siger Tonni Nørgaard.
Navn: Hans Dollerup
Alder: 54 år
Uddannelse: Byggetekniker
Arbejdsplads: Arbejdsløs siden maj.
Tidligere Papiruld Danmark
Bopæl: Skanderborg
Egen sundhedsforsikring: Nej
Hvadsynes du om
sundheds-forsikrin-
ger?
59%77%
![Page 23: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/23.jpg)
23
»
Teknikerens undersøgelse viser også,
at selvom vi er positive over for både
sundhedsordninger og behandlingsord-
ninger, så er vi ikke meget for at bytte
en lønstigning eller dele af pensionen
med sådanne ordninger.
Og den holdning falder godt i tråd
med Tonni Nørgaards indstilling til ord-
ningerne:
”Det er fint, at der kommer en mas-
se tilbud til medlemmerne, men det af-
gørende er, at det er frivilligt, og at der
ikke bruges af pensionsmidlerne,” me-
ner Tonni Nørgaard. Tilbuddet fra PFA
går i luften til efteråret, hvor du vil få
nærmere besked.
Hvadsynes du om
sundheds-forsikrin-
ger?Jeg synes, det ville være en god
idé, hvis alle arbejdsgivere tilbød
sundhedsforsikring via lønnen. På den
måde kommer det heller ikke til at ad-
skille folk i dem, der har og dem, der
ikke har. Men generelt synes jeg, det er
en god idé med sundhedsforsikringer.Navn: Suzanne Rijna
Alder: 43 år
Uddannelse: Elektriker
Arbejdsplads: Læser til produk-
tionsteknolog og innovatør på
Skive Tekniske Skole
Bopæl: Viborg
Egen sundhedsforsikring: Nej
50% 91%
![Page 24: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/24.jpg)
24
Jeg har en sund-
hedsforsikring via mit ar-
bejde i Dansk Supermarked, og
jeg synes generelt, at sundhedsfor-
sikringer er helt i orden. Så længe
man bare ikke driver rovdrift på de
samme faciliteter. Men selv om jeg
har en sundhedsforsikring, så har
jeg aldrig brugt den.
Navn: Niels Westphall
Alder: 56 år
Uddannelse: Bygningskonstruktør
Arbejdsplads: Dansk Supermarked,
Højbjerg, teknisk afdeling
Bopæl: Århus N
Egen sundhedsforsikring: Ja
Hvadsynes du om
sundheds-forsikrin-
ger?
59%73%
![Page 25: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/25.jpg)
25
Jeg havde en
sundhedsforsikring
gennem min arbejdsplads,
men den er opsagt nu, hvor jeg
ikke er i firmaet længere. Men
den var rar at have og en god ord-
ning for os medarbejdere. Jeg synes,
det er i orden med sundhedsforsikringer,
for alle dækker sig jo ind. Så for dem,
der har mulighed for det, er det ok.
Man skal jo tage de fordele, man
kan.
Hvorfor skal man oprette en Helbreds-
forsikring?
”Du skal tegne en helbredssikring, fordi
den giver dig mulighed for hurtigt at bli-
ve udredt og behandlet på et privatho-
spital, hvis du bliver syg. Som syg er man i
sagens natur bekymret, og derfor er det
en måde at få afkortet den periode, hvor
man går og er utryg,” siger Anette Dam-
gaard, direktør i PFA Sundhed.
”Ved tilvalgsmuligheden, der dækker
bl.a. kiropraktor, fysioterapi og psykolog,
handler det også om forebyggelse. Hvis
du hurtigt kan blive behandlet for f.eks.
ondt i ryggen, så falder risikoen for, at
man havner i et mere langvarigt sygefra-
vær. Vi plejer at sige, at man skal forebyg-
ge, så man kan blive i ”den grønne zone”,
hvor man er sund, rask og velfungerende”
Hvadsynes du om
sundheds-forsikrin-
ger?
Hvordan fungerer helbredssikringen?
”Som udgangspunkt skal du først have
en lægehenvisning, og derefter kontak-
te PFA Sundhedscenter, hvis noget skal
undersøges eller udredes eller hvis man
skal scannes eller opereres i f.eks. knæ-
et eller ryggen. Ved tilvalgsordningen
med bl.a. fysioterapeut og kiropraktor
skal man som udgangspunkt have en
tid inden for fire dage, og hvis det er
akut, inden for 24 timer,” forklarer Anet-
te Damgaard.
Navn: Niels Jørgen Sandgaard
Alder: 65 år
Uddannelse: Bygningskonstruktør
Arbejdsplads: Gået på efterløn.
Tidligere Dansk Brandteknisk Institut
Bopæl: Mårslet syd for Århus
Egen sundhedsforsikring: Nej
53% 89%
![Page 26: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/26.jpg)
26
Hvilke større forandringer er der sket inden for dit fag og dit job de
seneste år?
Da jeg første gang satte et anlæg i drift for 20 år siden, var jeg i ugevis
overladt til mig selv et sted i Tyrkiet. Nu kan man når som helst være i
kontakt med hvem som helst over alt på kloden, og informationsflowet er
enormt. Det betyder, at arbejdstempoet nu er langt højere, og samtidig er
tilgangen til information fundamentalt ændret. Det er vigtigere at være
god til at finde relevant information end at besidde en stor teknisk viden.
I gamle dage skulle man som tekniker vide, hvordan man fik en maskine til
at køre rundt. I dag kan man ringe til Siemens og spørge, hvilken knap på
maskinen, man skal trykke på. Til gengæld er det en stor og vigtig opgave
at filtrere al den information, der er til rådighed.
Hvor ser du de største udfordringer?
Globaliseringen og udflytning af arbejde ramte først de ufaglærte, men nu
er også teknikere og andre eksperter i farezonen. Det er dyrt at lave ma-
skiner og anlæg på en fabrik i Danmark, så det kan vi kun fortsætte med,
hvis vi er smartere og hurtigere end konkurrenterne i lande med lavere
lønudgifter. Vi er nødt til at være endnu mere fleksible i fremtiden.
1.400 medlemmerUddannelser repræsenteret: Produktionsteknologer/produktions-teknikere/maskinteknikere, tekniske designere/assistenter, it- og elektronikteknologer/elektronikteknikere og installatører.
Per Bjerg NielsenProjektleder GEA Liquid Processing i Skanderborg, der bygger procesanlæg til især mejerier og bryggerier Oprindeligt elektriker, elektroniktekniker, har taget ingeniørernes lederuddannelse47 årBor i Århus
![Page 27: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/27.jpg)
27
Leif TångbergFormand forDansk AutomationsselskabStifter af Tångberg Pro-Consult,der installerer automatiske anlægtil energioptimeringUddannet elektriker,mangeårig tekniker52 årVallensbæk
Hvordan vil du karakterisere maskinindustrien lige nu?
Branchen befinder sig i smult vand. Den er blandt de bedste i
verden til at producere maskiner og maskindele af høj kvali-
tet, og der vil altid være efterspørgsel efter maskiner og an-
læg, der automatiserer og rationaliserer produktionen.
Naturligvis kan den aktuelle krise mærkes, men det
retter sig hurtigt. Vi havde også nedgang for syv-ot-
te år siden, hvor en del opgaver blev flyttet til ud-
landet, men det er for længst vendt, og størstede-
len er trukket hjem igen. De seneste fire-fem år
har det været svært ved at skaffe tilstrækkeligt
med højt kvalificeret personale.
Hvor forudser du
de største forandringer?
Der vil især komme øget efterspørgsel
efter maskiner og anlæg, der sparer
energi, vand og mindsker miljø-
belastningen. Og behovet for ud-
dannelse og opkvalificering vil
vokse endnu mere. Som tekni-
ker og specialist skal man løbe
stærkt for at følge med i ud-
viklingen på det her felt, og ef-
teruddannelse bliver enorm vigtig.
![Page 28: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/28.jpg)
28
Der er tre timer til showtime. Teatertekniker Lya
Lundsagers hjertebarn - lyset - skal sættes helt
perfekt. Hver lampe bliver behandlet med omsorg,
så den kan udfylde sin helt særlige rolle på scenen.
![Page 29: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/29.jpg)
29
En enkelt skarp, hvid lampe skærer
gennem det sorte rum og oplyser dele
af den mørke scene. Der er rækker med
stole. Sorte, firkantede ’flightcases’ på
hjul står tilfældige steder på det sorte,
kvadratiske gulv. En kost læner sig op
ad en metallift, og et hav af lamper i
forskellige størrelser nærmest vælter
ned fra loftet. En stor, sort rulle gaffa-
tape triller fra en flightcase ned på gul-
vet, hvor den fortsætter hen ad gulvet
og rammer en fod. Lya Lundsager ræk-
ker ned efter tapen.
”Hvis alt går galt, kan du køre en
forestilling igennem på en rulle gaffa
og noget molton (sort klæde, red.)”.
Vi er til SpringFestival – en interna-
tional børne- og ungdomsfestival – på
Østerbro i København. Det er onsdag
formiddag. Om seks timer er der åb-
ningsforestilling. Børne- og ungdomste-
atret Corona la Balance lægger ud med
den prisbelønnede forestilling ”Alt om
min mor”, hvor Lya Lundsager arbejder
som teatertekniker.
Vi er all round
”En teatertekniker er den, der skaber
rammerne, så skuespillerne kan gå på
scenen og sige deres replikker. Jeg la-
ver alt fra at feje gulvet og bære rekvi-
sitterne ind til at sætte lyset og indstil-
le lyden,” siger Lya Lundsager, der bøjer
sig ned og hjælper en kollega med at
lægge brede striber af sort ’dansevinyl’
på scenegulvet.
”På den måde er vi til forskel fra
f.eks. lys- og lydmænd væsentligt mere
’allround’. Vi går til hånde på en anden
måde og kan lidt af det hele. Noget der
især er en force på et børne- og ung-
domsteater, der ikke ligefrem vælter sig
i penge,” forklarer Lya Lundsager.
Mit hjerte ligger deroppe
Lya Lundsager og hendes kollega bak-
ser med at få det sorte vinyl til at flugte
ved alle scenekanter. Den berømte gaf-
fa kommer i spil og tvinger vinylen på
plads og sorte stykker molton bliver
hængt op i begge sider og på bagvæg-
gen: En enkel sort, og dermed neutral,
scenografi er skabt. Lya svinger kosten
enkelte gange over gulvet og begynder
at grine.
”At feje er bare en del af jobbet. Mit
hjerte ligger deroppe. Hos lamperne,”
siger Lya Lundsager og peger 10 meter
op i luften.
”Lyset er min store passion. Måske er
det fordi, jeg er god til detaljer. Det er
nok en kvindeting,” reflekterer Lya, der
med sine mange år i branchen har væ-
ret vidende til en mindre revolution in-
denfor faget. Hvor hun før ofte var
eneste kvindelige teatertekniker på en
forestilling, myldrer kvinderne i dag ind
på uddannelsen, og mændene skal ind-
stille sig på at overlade en scene, der
ellers indtil for ganske nyligt var helt og
aldeles fyldt med Y-kromosomer.
”Da jeg startede var der en udpræ- »
![Page 30: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/30.jpg)
30
get holdning om, at kvinderne ikke var
velkomne i faget. Men i dag er det helt
legitimt. I det tekniske team på festiva-
len er tre ud af otte kvinder,” fortæller
Lya Lundsager og afslører, at hun på in-
tet tidspunkt har oplevet diskrimination
fra sine mandlige kolleger. Kun en en-
kelt gang har hendes køn været i vejen.
I Italien. Med Betty Nansens Teatrets
forestilling ”Woyzeck”, som hun turne-
rede verden rundt med i over to år.
”Her ville de mandlige teaterteknike-
re ikke arbejde under en yngre kvinde.
Så de nedlagde arbejdet. Et kort øjeblik,
og så kom vi da i gang igen,” siger Lya
Lundsager
Hun skulle have mødt på arbejde
tidligere i dag, men det blev lavet om i
sidste øjeblik. Ligesom så mange andre
ting. Men det er Lya Lundsager vant til.
Hendes valg af arbejdsliv – som hun
bruger mange af døgnets timer på, og
hvor vagt- og turnéplaner konstant bli-
ver lavet om – er et meget bevidst valg.
”Mit liv som turnerende teatertekni-
ker er alt andet end rutine. Jeg ved al-
drig, hvad der sker i morgen. Men det
er sådan, jeg vil have det. Det er ufor-
udsigeligheden, der driver mig i mit ar-
bejde.”
Måske tiltrækker uforudsigelighe-
den også nogle bestemte mennesker,
for ifølge Lya Lundsager er teatertekni-
kere et helt særligt folkefærd. Især
dem, der som Lya Lundsager, bruger
det meste af deres liv på at turnere.
”Mange af os er freelancere, så der
er altid et nyt crew, en ny forestilling og
et nyt sted at forholde sig til. Og fordi vi
arbejder så sindssygt meget, på alle ti-
der af døgnet, så er vi svære at regne
med for venner og familie. Men selvom
Dansescenen har gode faciliteter til
teaterteknikerne. Her er rigeligt med
kabler, og hver lampe har sin egen
’dæmper’, der gør, at Lya Lundsager
kan styre dem frit og fleksibelt.
![Page 31: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/31.jpg)
31
det er hårdt, så er det det hele værd,”
forklarer Lya Lundsager, der arbejder i
et fag, hvor det tager tid at komme ind
bag facaden.
”Teknikere er svære at komme ind på
livet af. Men er du først inde, så er du en
del af banden, og vi kender hinanden ret
godt, fordi vi lever så tæt sammen. Vi
skal være i stand til at stole på, at de
andre er der, hvis det brænder på.”
Fresnell er som en far
En metallisk lyd skærer pludseligt og
kraftigt gennem luften. Loftet bevæger
sig: Lamperne, som alle hænger på lan-
ge metalskinner, synker taktvist ned
gennem luften. Lyas øjne har låst sig
fast på et punkt midt mellem de godt 30
lamper, der kommer stadigt nærmere.
Lya Lundsagers hænder tager med et
kyndigt greb fat om en af de store Fres-
Om teaterteknikereTeaterteknikere varetager enbred vifte af tekniske og admini-strative opgaver på de dansketeatre og i forhold til kulturelleoplevelser generelt.
Det er bl.a. opgaver som lyssæt-ning, fremstilling af rekvisitter ogkostumer, forestillingsledelse ogproduktion af teaterstykker.
Teaterteknikerforbundet og Tek-nisk Landsforbund fusionerede pr.1. januar 2006.
nell-lamper og bliver pludselig helt poe-
tisk:
”Fresnell er som den store, bløde far,
der lyser alle op. Hvor ’profilen’ (profil-
lampen, red.) er egotripperen, der laver
en skarp aftegning af solisten,” forkla-
rer Lya Lundsager og skruer videre.
Om tre timer skal scenen være klar
til forestilling. Der er kommet flere
mennesker ind i salen. Tungemål fra
lande fjernt fra Danmark blander sig
med lyden af fødder, der tramper på
bagscenen og et par af de andre tekni-
kere, der afprøver en mikrofon.
I dag er det SpringFestival. Det er
det også i morgen. Næste uge er sce-
nerne, opgaverne og samarbejdspart-
nerne nogle andre. Og næste måned?
Ja, det ved Lya Lundsager heldigvis ikke
noget om.
![Page 32: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/32.jpg)
32
Vort gamle Danmark skal bestå, så læn-
ge bøgen spejler sin top i bølgen blå.
Afslutningen på Oehlenschlägers
gamle nationalhymne genlød i moderne
toner, da Teknikeren sammen med 60
medlemmer af det landsdækkende ud-
valg TL Bygge/Anlæg, var på rundtur i
den imponerende arkitektoniske ”Bøl-
gen”, der har taget plads i første parket
ned til Vejle Fjord.
Netop nu er to af de i alt fem bølge-
toppe færdige. De indeholder hver især
20 lejligheder samt en to-etagers pent-
houselejlighed på toppen. Og kort før
sommer var omkring halvdelen solgt.
”Men vi skulle da gerne snart have
afsat nogle flere,” siger bygherre Bertel
Nielsen fra Ejendomsselskabet Bertel
Nielsen A/S, der allerede selv har er-
hvervet sig en af de eftertragtede 252
m2 store penthouselejligheder med tre
altaner på toppen. Pris: 13.595.000 kr.
Luksus ved fjorden
Duften af maling og nyafhøvlet træ
springer i næsen, da følget via den sta-
dig noget ufærdige trappeopgang får
lov til at smugkigge i en af de solgte lej-
ligheder på første sal. Indenfor larmer
boremaskinerne, og håndværkerne ser
ud til at have travlt. Det har de også,
for de første beboere flytter ind fire
dage senere.
”Køkkenerne er specielt udviklet til
lejlighederne,” forklarer Bertel Nielsen,
der ellers er en yderst fåmælt herre.
Køkkerne er ligesom selve bølgen de-
signet af Henning Larsens Tegnestue
og kan bestilles i hvidt, sort eller ege-
træ.
De fem bølgetoppe skal efter planen
rumme i alt 115 lejligheder og skulle
nogen være interesseret, kan det tilfø-
jes, at alle fremtidige beboere tilkobles
en internetservice, der giver mulighed
for at bestille tid på golfbanen, reserve-
re massage, tid til skjortevask eller sim-
pelthen bestille friskbagt morgenmad
leveret til døren.
Velbekomme.
Bølgen115 lejligheder fra 84 – 252 m2
Pris: 3,4-13,6 mio. kr.Ingeniør: Grontmij/Carl BroArkitekt: Henning Larsens Tegnestueboelgenvejle.dk
TL Bygge/AnlægUdvalget er for alle, der er uddannet eller ansat inden for den private del af bygge- og anlægssektoren.
Jesper Himmelstrup Martin Dam Kristensen
![Page 33: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/33.jpg)
![Page 34: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/34.jpg)
34
sundhed job kultur
![Page 35: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/35.jpg)
35
![Page 36: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/36.jpg)
36
![Page 37: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/37.jpg)
37
![Page 38: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/38.jpg)
38
![Page 39: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/39.jpg)
39
Din guide ikarriere og kompetence
Har du lyst til at investere lidt tid i dig selv og dinkarriere? Så prøv Teknisk Landsforbunds nye”Guide i karriere og kompetence”. Du finder denpå tl.dk. under ”Mit TL”.
![Page 40: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/40.jpg)
40
HOTLINE
FORDELE FORMEDLEMMER:
lønforhandling
til jobsøgning
-
udvikling
er medlem af Teknikernes a-kasse.
Du får også:
– målrettet dig
og LO Plus
Teknisk Landsforbunds ni afdelinger
giver dig personlig service og rådgiv-
ning.
Se tl.dk
![Page 41: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/41.jpg)
41
![Page 42: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/42.jpg)
42
?Hvad er det bedste ved dinuddannelse
Der er en enorm afveksling i vores op-
gaver og en stor frihed. Der er virkelig
mulighed for at lave nogle sjove og vil-
de ting. I sidste semester lavede vi
f.eks. en sofa, der kunne køre. Og så
er det suverænt, at vi bruger en del af
forløbet i praktik. Jeg var på Aarhus
Teater, hvor jeg blev sat i gang på lige
fod med de andre. Det er fedt at ar-
bejde i et kunstnerisk miljø og samti-
dig stå for teknikken.
?Hvad er det værsteAt den anden del af Teknisk Skole
ikke ved, at vi eksisterer. Vi er som en
adskilt verden midt i det hele. Jeg tror,
at nogle at dem på håndværkeruddan-
nelserne har lidt svært ved at sætte
sig ind i vores tankegang, fordi vi ikke
arbejder så traditionelt. Man skal også
gøre sig klart, at arbejdstiden ikke
hedder 8-16. Til gengæld har man jo
fri på andre tidspunkter.
Varighed: 4 årUddannelsessted: Statens Teaterskole, Århus TekniskeSkole, Københavns Tekniske Skole og EUC NordAdgangskrav: 9 års uddannelse. På Statens Teaterskolegælder dog, at du skal bestå en prøve og vurderes til ensamtale.Læs mere på
Tommy Jacobsen, 22 årLæser til teatertekniker,4. hovedforløbAarhus tekniske Skole
Studiestart kan være en dyr omgang. Udover eventuelle rusture, står der en anden størreregning og venter: nye bøger. Men du behøver ikke betale fuld pris, hvis du kan leve med, atandre har læst i dem. På pensum.dk kan du søge på 75.000 både nye og brugte studiebøger.Sitet giver desuden et hurtigt overblik over boghandlernes udvalg, priser og leveringstiderog viser, hvor du gør en god handel.
?Hvad har overrasket digmest
Jeg kendte ikke noget til branchen, før
jeg startede, så det var lidt af en om-
væltning. Men det er jo også det, der
gør det sjovt at starte på noget nyt.
?Hvad er dit drømmejobIndtil videre er jeg blevet hyret et
halvt år til en lydtjans på Aarhus Tea-
ter. På længere sigt vil jeg gerne være
producent eller forestillingsleder. Jeg
vil gerne have en koordinerende rolle.
?Hvad laver du i din fritidJeg dyrker sport og laver frivilligt
foreningsarbejde. Og så går der fak-
tisk også en del tid med at bijobbe.
![Page 43: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/43.jpg)
43
vidstedu at...
…for 75 procent af de studerende,
der har svaret på en undersøgelse
om at læse i udlandet, var motiva-
tionen udsigten til bedre karriere-
muligheder i Danmark?
(circusonline.dk)
…forskere på Rigshospitalet har
fundet ud af, at man producerer
hormonet IL 6, når man dyrker
motion? Hormonet forbedrer hjer-
necellernes tilstand og funktion og
er derfor med til at fremme hu-
kommelse og indlæring.
(so.dk)
...92 procent af alle danske firmaer
har færre end ti fuldtidsansatte?
(Danmarks Statistik)
...hvis du bærer hovedtelefoner i
mere end en time, vil du forøge
antallet af bakterier i dine ører
700 gange?
(uhtred.wordpress.com)
Musik til arbejdet var engang bandlyst.
I dag er der mange, som vælger at være
i selskab med deres favoritband, når
der skal terpes. Eller når de skal cykle
til og fra studiet for den sags skyld.
Hvis musikken skal leveres til øregan-
gene med stil og god lyd, er hovedtele-
fonerne Skullcandy et godt bud. Den
nye linje, Big Slick-collection, er blevet
til i samarbejde med sangere og bands
som Snoop Dogg og Metallica. Her et
par ‘Full metal jacket’ med et sejt krani-
um til 449 kr.
Uanset om det er ligninger, design-
historie eller dans, kræver det
hukommelse at få det til at sidde fast
mellem ørerne. Det opdagede
nordmanden Oddbjørn By, fordi han
efterhånden var godt træt af at klare
sig middelmådigt til sine eksamener.
Derfor har han udviklet hukommelses-
programmet Memo og senest ’Memo
Studiehåndbogen’, der er udgivet på
forlaget Bazar.
249,95 kr.
Hvis du mangler penge til studiebøger, materia-
ler eller værktøj, så læs videre. Du har nemlig mulig-
hed for at vinde for 1.000 kr. fagrelevant materiale,
hvis du er studerende og medlem af Teknisk Lands-
forbund. Send os en kort beskrivelse af hvem du er,
hvad du ønsker dig, og hvorfor det netop er de ma-
terialer, det står højt på din ønskeliste. Send an-
søgningen til [email protected] senest den 9. okto-
ber 2009, så deltager du i konkurrencen om
20 x 1.000 kr. TL køber og leverer ma-
terialerne til vinderne.
Et nyt studieår er på trapperne, og der er lang tid til ek-
samen – hvilket kan få de fleste til at ånde lettet op. Til
gengæld er det nu, der er mulighed for at få styr på stu-
dievanerne, hvis du vil lære mere – hurtigere. Teknisk Lands-
forbund afholder en række kurser i henholdsvis studieteknik,
læseteknik, notatteknik og planlægning af dit studie. Eller i team-
work, hvis det handler om at lære at arbejde sammen. Kurserne finder
sted på jeres uddannelsessted og kan bestilles på .
![Page 44: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/44.jpg)
44
![Page 45: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/45.jpg)
45
Bordet er lyserødt, kuglepennene er ly-
serøde, og der er lyserøde bloklys i vin-
duet, som for øvrigt er pyntet med lyse-
røde cirkler. Farven kunne henlede
tankerne på et pigeværelse, men der
hænger ingen plakater med Hannah
Montana. I stedet er der gode tilbud og
ønsker om alt fra handyman-hjælp over
foredrag til bondegårdsferie.
Stedet er et butikslokale i Kolding
midtby, hvor den sociale andelskasse
Comm On har slået midlertidig rod.
Comm On er et eksamensprojekt fra
Designskolen Kolding, som i korte træk
skaber rammerne for, at mennesker
kan mødes og hjælpe hinanden. Og det
er ingen tilfældighed, at de to kvinder
bag projektet har valgt lyserød som den
gennemgående farve.
”Vi vælger at se på verden med lyse-
røde briller. Vi ved godt, at det kan virke
naivt, men finanskrisen behøver ikke
kun være noget dårligt. Det kan måske
være en anledning til at se på priorite-
terne i vores liv og overveje, om vi har
satset på de forkerte heste. Vi vil gerne
inspirere til at investere i mellemmen-
neskelige relationer i stedet for aktier
og obligationer. Mange vil sikkert spør-
ge, hvorfor de dog skulle slå græs gra-
tis for én, de ikke kender, men vi vil ger-
ne vende den om og spørge hvorfor
ikke?” forklarer Laila Grøn Truelsen,
som sammen med Mette Højgaard Jen-
sen står bag Comm On.
De to er afgangsstuderende fra De-
signskolen Kolding, og inspirationen til
projektet er i høj grad hentet i den
gamle andelstanke.
”Fællesskabet i andelsmejerierne og
andelskasserne var til gavn for alle, og
det gav os ideen til at skabe et åbent
netværk baseret på de tanker,” siger
Laila Grøn Truelsen.
Føtex’ opslagstavle
Comm On kan minde om en avanceret
udgave af Føtex’ opslagstavle, og for
udenforstående kan det være svært at
se, hvad det har med design at gøre.
”Vi tager fat i noget, folk kender, og
så lægger vi design i og skaber på den
måde noget nyt. Hvis det blot var en
håndskrevet lap i Føtex, ville folk ikke
bruge det på denne måde, men fordi vi
flytter det ind i et butikslokale og desig-
ner en visuel identitet, så trækker det
folk ind,” fortæller Laila Grøn Truelsen.
”Brugerinddragelse spiller en stor »
Finanskrisen er en oplagt mulighed for at se
vores prioriteter efter i sømmene og overveje,
om vi bør satse mere på menneskelige rela-
tioner end materielle goder, mener Laila Grøn
Truelsen (tv.) og Mette Højgaard Jensen.
![Page 46: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/46.jpg)
46
rolle i design i dag, og her viser vi fak-
tisk en designproces offentligt. Vi mø-
der de mennesker, som skal bruge kon-
ceptet, og retter det løbende til, så det
passer til deres behov,” siger hun.
Comm On-netværket tæller i skri-
vende stund 60 medlemmer, og det an-
tal er Laila Grøn Truelsen og Mette Høj-
gaard Nielsen godt tilfredse med. Det
vigtigste er, at projektet flere gange
har vist sig at gøre det, der var målet,
nemlig at skabe værdi mellem menne-
sker.
”Vi havde nogle teenagepiger, som
var meget opsatte på at hjælpe med et
eller andet og endte med at skrive sig
op som maleassistance. Da der senere
kom en anden pige ind, som gerne ville
have hjælp til at male sin lejlighed, blev
de sat i forbindelse, og i dag er de ble-
vet veninder,” fortæller Laila Grøn Tru-
elsen, som også har haft oplevelser i
den mere alvorlige ende.
”Vi har for eksempel haft en pige
inde, som har haft en psykisk lidelse og
været cutter. Nu tilbyder hun igennem
netværket at snakke med andre unge
om det, og det er en stærk oplevelse
for os, at konceptet kan åbne for at
unge kan få adgang til hjælp, uden at
de behøver melde sig nogen steder og
blive stemplet som syge,” siger Laila
Grøn Truelsen.
Fællesskabet i fokus
Comm On sigter ambitiøst mod at bru-
ge finanskrisen som afsæt til at ændre
vores prioriteter og investere mere i
fællesskabet. Og selv om det ikke sker
på en dag eller med et eksamenspro-
jekt, så tror Laila Grøn Truelsen og
Mette Højgaard Jensen på, at det er
muligt at lægge kursen om.
”Man kan mærke, at fokus gradvist
er flyttet lidt væk fra individet og stør-
relsen af éns fladskærm og over mod
fællesskabet og forholdet til éns nabo.
Vi har også oplevet, at folk begynder at
tænke over de ting, når de kommer her-
ind, så vi håber, at vi kan være med til
at ændre den måde, mennesker møder
hinanden. Det er meget basalt og naivt,
men det gør en forskel,” siger Laila
Grøn Truelsen.
De runde former og den lyserøde farve gennemsyrer hele Comm On-konceptet, og de er
bevidst valgt for at understrege pointen om at fokusere mere på bløde værdier.
![Page 47: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/47.jpg)
47
![Page 48: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/48.jpg)
48
Nu er der ikke længere nogen vej uden
om den forhadte multimedieskat. Troe-
de du.
For hvis du har en arbejdsmobil, så
kan du faktisk undgå at blive beskattet
med 3.000 kroner, når den nye lov om
beskatning af arbejdsgiverbetalte multi-
medier træder i kraft 1. januar 2010.
Det letteste er at lade mobilen blive
på arbejdet, når det er fyraften. Men
det er ikke altid, det kan lade sig gøre.
Nogle job kræver en arbejdsmobil i
hjemmet.
I de tilfælde kan du undgå beskat-
ning, hvis din arbejdsgiver skriver under
på, at du ikke bruger den privat, og at
det er en arbejdsmæssig nødvendig-
hed, at du tager mobilen med hjem.
Men pas på. Fælden klapper første
gang, du sniger mobilen med hjem i
rygsækken og bruger den privat.
En markant stramning
”Tidligere kunne du ringe lidt privat
uden konsekvenser, men nu falder ham-
meren første gang, du ringer privat.
Det er en markant stramning, og der
henvises i lovforslaget til reglerne for
fri bil, som også er meget barske,” for-
tæller Hans Chr. Spies, jurist og ejer af
tax.dk.
For at være på den sikre side, så rå-
der Hans Chr. Spies til, at man får et
bindende svar fra SKAT. For selvom du
selv synes, du og din arbejdsgiver har
lavet en aftale, der overholder alle for-
melle krav, så kan SKAT have en anden
mening.
Bed om bindende svar
”Hvis du er i tvivl, så bed om et binden-
de svar fra SKAT. Det koster kun 300
kroner og så er du altså helt sikker på,
at du ikke efterfølgende får et smæk.
SKAT kan gå tre år tilbage, og det er en
del penge, der så skal betales, hvis de
ikke anerkender din aftale med arbejds-
giveren,” forklarer Hans Chr. Spies,
Du behøver dog ikke at frygte multi-
medieskatten, hvis du tager arbejdsmo-
bilen med på konferencer og kurser.
”Hvis du f.eks. er på kursus en week-
end, så betragtes kursusstedet som
midlertidigt arbejdssted, så det vil ikke
være noget problem. Men hvis du efter-
følgende tager mobilen med hjem og
bruger den privat, så bliver du beskat-
tet,” siger Hans Chr. Spies.
Når det gælder multimedieskat på
den bærbare computer, så er der kun
én nem måde at slippe udenom.
”Det letteste er simpelthen at købe
udstyret fra din arbejdsgiver. Hvis du
selv ejer udstyret, så er det ikke længe-
re noget, der stilles til rådighed af ar-
bejdsgiveren, og dermed falder det
uden for multimediebeskatningen. I
praksis vil SKAT nok acceptere en rime-
lig lav pris på udstyret, for it-udstyr fal-
der typisk ret hurtigt i værdi,” siger
Hans Chr. Spies.
Også her anbefaler Hans Chr. Spies,
at man får et bindende svar fra SKAT,
så værdien af den bærbare computer
fastsættes korrekt og ikke senere bliver
underkendt.
Selvom det er muligt at undgå mul-
timedieskatten på nogle områder, så er
det helt umuligt på andre. Så hvis din
arbejdsgiver betaler for din internetfor-
bindelse eller din fastnettelefon, kan du
lige så godt droppe anstrengelserne. Så
slipper du nemlig ikke udenom multi-
medieskatten.
![Page 49: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/49.jpg)
49
![Page 50: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/50.jpg)
50
En gulerod på 15.000 kr. og en ihærdig indsats fra alle
medarbejdere gjorde, at sagspuklen i byggesagsafdelingen
i Kolding Kommune blev mindre og mindre. Ikke mindst
takket være tillidsrepræsentant Hanne Thomsen.
![Page 51: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/51.jpg)
51
Hvis alle medarbejdere i en periode kun fokuserer på at be-
handle byggetilladelser, neddrosler andre opgaver og ændrer
visse arbejdsrutiner, kan det godt lade sig gøre at komme i
bund med sagerne.
Det viser erfaringer fra Kolding Kommune, hvor medarbej-
derne i byggesagsafdelingen gennem flere år havde været
ved at drukne i sager. Det betød utilfredse borgere i telefo-
nen og negative skriverier i lokalpressen. Alt sammen var
medvirkende til at gøre arbejdet til et stort pres, der blandt
andet gjorde to medarbejdere langtidssygemeldte med
stress.
Sidste sommer sagde byggesagsbehandlernes tillidsre-
præsentant Hanne Thomsen derfor til sig selv, at noget måt-
te gøres. Og det var alle kolleger og ledelsen med på. Hanne
Thomsen havde nemlig fået en god idé, efter at alle hidtidige
forsøg på at komme bunkerne til livs havde vist sig forgæves.
”Man ryddede da op i sine sager af og til hver især, men
jeg tænkte, at hvis vi nu gjorde det samlet alle sammen og fik
en gulerod i den anden ende og satte andre ting til side i en
periode, ville vi virkelig kunne gøre en forskel,” fortæller Han-
ne Thomsen.
15.000 kr. – og intet overarbejde
Guleroden var 15.000 kr. i bonus til hver eneste medarbejder -
uanset jobfunktion – for at få alle til at trække på samme
hammel. Perioden var fire måneder, hvor målet var at reduce-
re sagspuklen på 1.074 sager med 30 procent. Samtidig skulle
sagsbehandlingstiden reduceres fra op til 12 uger til seks
uger i gennemsnit. Allerede efter to måneder var sagsmæng-
den bragt ned med 35 procent til 701 sager, og inden årsskif-
tet var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid nede på seks
uger. I februar 2009 røg den endda helt ned på to-tre uger i
en periode. I dag har sagsbehandlingstiden fundet et mere
stabilt leje på max. tre-fire uger.
Alt arbejdet blev klaret uden ekstra ressourcer og inden
for almindelig arbejdstid, så der var ikke noget med at arbej-
de over. Det var nemlig vigtigt at undgå, at folk blev presset
for hårdt, forklarer Hanne Thomsen.
”Man skal tænke sig rigtig godt om, inden man går i gang,
så man ikke risikerer, at kollegerne bliver ekstremt stressede.
Det ville heller ikke være blevet nogen succes, hvis ikke de
rigtige rammer havde været der,” siger Hanne Thomsen.
For at give arbejdsro blev en række arbejdsrutiner og op-
gaver skåret bort i en periode. Det gjaldt f.eks. sidemandsop-
læring, deltagelse i projekter, behandling af naboklager og
syn af byggeprojekter. Der blev også lukket for borgerkontakt
en dag om ugen, så alle medarbejdere fik arbejdsro fra ki-
mende telefoner udefra.
Motivationen kommer nedefra
Som det allerførste skrev de ud til alle borgere med hængen-
de sager og gav dem en svarfrist på en måned. Det viste sig,
at mange af byggesagerne var droppet af borgerne, uden at
de havde meddelt det til kommunen. Og i de sager, hvor bor-
gerne ikke svarede inden fristen, blev sagerne smidt ud med
hård hånd. Det gjorde i sig selv et stort indhug i bunkerne.
Herefter fik sagsbehandlerne ro til at komme i bund med de
mere komplicerede sager og kan nu bevare overblikket.
”Vi har lært at holde vores sager i styring og ikke at have
hængende sager, der stresser. Dette har vi altid holdt løbende
øje med, men ingen havde tid eller overskud til at få bugt
med dem tidligere,” forklarer Hanne Thomsen.
Hun vil derfor varmt anbefale andre byggesagsafdelinger,
der er plaget af bunker, at gennemføre et lignende projekt.
Men det er vigtigt, at initiativet kommer nedefra, og at alle
medarbejdere deltager i processen.
”Det var en oplagt TR-opgave at komme med en god ide til
at løse dette problem, og det var rent medarbejderstyret.
Hvis ledelsen var kommet med ideen, kunne folk nemt have
følt sig presset af det. Samtidig har det givet et fantastisk
fællesskab, hvor vi løbende fejrede vores midtvejsmål med
champagne og kransekager,” beretter Hanne Thomsen.
![Page 52: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/52.jpg)
52
Cashmere er svært at have noget imod. Det er uld, men det
kradser ikke. Det er blødt, hyggeligt og cool.
I den nye kollektion fra firmaet Fnubbu er materialet fra
cashmere-geden gået fra at optræde i tøj til også at lægge
garn til en såkaldt ’egoplaid’, der krydser grænsen mellem
mode og boliginteriør. For selv om den vil pryde sofaen, kan
den også lægges over skulderen og give outfittet et ekstra
løft.
”Jeg syntes, det var interessant at skabe et stort stykke
tekstil med forskellige frekvenser og striber, som man kan
tage om skuldrene. Mit udgangspunkt var, at det skulle være
luksuriøst, men enkelt,” siger Signe Møller Jensen, designeren
bag brandet Fnubbu, der har eksisteret i et år, og som i dag
sælger sine produkter over hele landet.
Stilen kalder hun ’luksus-loungewear’ til den urbane kvin-
de, og plaiden ligner netop ikke en af dem, der typisk ligger
og flyder i stolen. Den er udstyret med sildebensmønster og
et par enkelte guldtråde.
”Plaiden er ekstravagant nok til, at hun kan trække den
om sig, mens hun træder ned i sine stiletter,” siger Signe Møl-
ler Jensen, som startede med at lave et prøvestrik på en hob-
bymaskine, hun har stående på sit værksted. Senere blev
skitser og prototype sendt til en fabrik i Kina, hvor hun får
produceret sine ting.
Ikke for klassisk
Selve materialet cashmere bliver ofte forbundet med noget
klassisk – både i form og farve. De fleste tænker nok især på
ensfarvede tørklæder og cardigans. Men det har Signe Møller
Jensen gjort op med. De fleste af hendes produkter har hun
givet et twist og et kunstnerisk islæt, så det ikke umiddelbart
ligner noget, man har set før.
”Jeg er selv meget glad for at have cashmere på, og det kan
bruges både om sommeren - til grillaftener i haven - eller om
vinteren. Men jeg forsøger at skabe min egen stil ved at spice
det lidt up med lidt flere farver, striber og mønstre end de fle-
ste andre cashmereprodukter,” konstaterer Signe Møller Jen-
sen, som hidtil har designet tøj og accessories, ofte i silke og
cashmere.
”Det må gerne være skævt, skørt og sjovt med stærke
pangfarver. Guldtråden er for eksempel en detalje, jeg godt
kan lide at tilføje det matte og bløde materiale. Det skal være
understated luksus, poetisk og ejendommeligt,” mener hun.
Navn: Signe Møller JensenUddannelse: Danmarks Designskole, 2007Alder: 30 årArbejdsplads: Indehaver af firmaet Fnubbu
Mennesket Bag
En plaid kan bruges til mere end at ligge i
sofaen. Signe Møller Jensen har opdateret den
klassiske uldform, så den passer til den
moderne storbykvinde. Her fra hendes Autumn
/Winter kollektion 2009.
![Page 53: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/53.jpg)
53
Funky regntøjSelvom det regner året rundt i Danmark, er det de færreste designere,
der kaster sig over netop regntøj. Men der er nye toner på vej fra mode-
studerende ved Designskolen Kolding, Emma Jorn, som har designet en
vandtæt kollektion til storbyboeren. Inspirationen til kollektionen, der
blandt andet består af en regnkappe til tre, en regn-slå-om-nederdel til
den fikse storbykvinde, et ’regn-suit’ i gennemsigtigt plast og en feminin
regnkjole, stammer blandt andet fra en studietur til Japan, hvor regntøj
langt fra kun fungerer som en praktisk foranstaltning, men hvor der fin-
des en hel kultur omkring det at holde regnen ude.
Når Copenhagen Designweek går løs fra den 27. august-3. sep-
tember, er der fokus på nye materialer og designs, som gavner
eller i hvert fald ikke skader miljøet. Det betyder også, at hoved-
staden stifter bekendtskab med ’Tesla Electric Sportscar’, som
er 100 procent eldrevet. Bilen er en del af projektet Co2-Race,
der efteråret igennem sætter fokus på grøn bilisme.
Det danske designfirma Muuto har for nylig vundet to inter-
nationale designpriser. Dels prisen for årets bedste nye pro-
dukt på designmessen i London og dels hovedprisen ’Grand
Prix du Design’ fra Belgrade Design Week, hvor sidste års vin-
der var ingen ringere end det internationale designikon Kon-
stantin Grcic (DE). Muuto står bl.a. bag ’Plus kværnen’, som
gør det lidt mere festligt at krydre sin mad.
Schweizere bag glat træmønster
vinterio.com
Salt med farveHvis du vil vide stort set alt om den tyske designsko-
le Bauhaus, er sitet Bauhaus2009.de det helt rigtige
sted at klikke forbi. Skolen, der blev oprettet i 1919 i
Weimar af arkitekten Walter Gropius, fylder desuden
90 i år, og derfor emmer Tyskland, og ikke mindst
Berlin, resten af 2009 af interessante udstillinger om
de fremsynede arkitekter og designere.
Vil du vide alt om Bauhaus?
![Page 54: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/54.jpg)
54
I begyndelsen af juni var der rejsegilde i det nye lægehus,
som er en del af udvidelsen af Dronning Ingrids Hospital i den
grønlandske hovedstad Nuuk. Som byggetekniker hos arkitekt-
firmaet C. F. Møller har Birthe Fenger først og fremmest be-
skæftiget sig med indretningsdelen.
Og der var nok at se til, da det mere end 1000 m2 stort læ-
gehus med 13 lægekonsultationer og tre sygeplejerskekonsul-
tationer samt et tilhørende apotek skulle indrettes.
Lægehuset og apotekets konstruktion er lavet i limtræs-
drager, som er beklædt med kobber. Og hele huset er tegnet
skråt, hvilket har givet nogle store udfordringer.
”Der er ikke én lige linje i huset, så det har til tider været
svært at få det til at hænge sammen. Der er jo også nogle andre
faktorer, man bliver nødt til at tage hensyn til i Grønland. Der er
f.eks. en vældig snebelastning og nogle andre vejrlig, som vi ikke
har herhjemme,” forklarer Birthe Fenger, der siden april 2008
har arbejdet fuld tid på det grønlandske hospitalsbyggeri.
Falder på plads i hånden
For hende har den store opgave været at indrette lægehuset
og apoteket optimalt i forhold til brugernes ønsker. Hvordan
skal lægekonsultationen f.eks. møbleres, så det er mest hen-
sigtsmæssigt for lægens arbejde? Derfor har Birthe Fenger
siddet og ”møbleret” rummene i AutoCAD med blokke for ska-
be, borde, stole og inventar.
”Nogle gange har jeg skitseret i hånden for at få et rum til
at falde på plads, men ellers foregår det i AutoCAD. Vi laver
rumtegninger af hvert rum, hvor vi beskriver, hvad de enkelte
elementer betyder, og så kan brugerne derudfra vurdere, om
rummet lever op til dets funktion,” fortæller Birthe Fenger.
Hun tilføjer, at afstanden til det grønlandske også har givet
visse komplikationer i arbejdet.
”Det er langt væk, så man kan jo ikke bare tage derhen hver
uge for lige at få nogle ting afklaret. Men der er mailen jo rigtig
god. Og så har vi haft mulighed for at afholde videomøder,” si-
ger hun og glæder sig til – forhåbentlig - at få lov til at beskue
byggeriet indenfor overskuelig fremtid.
”Lægehuset er et spændende byggeri, og jeg tror, det bliver
et rart hus at være i,” siger Birthe Fenger.
Navn: Birthe FengerUddannelse: Byggetekniker 1992 (assistent 1989)Arbejdsplads: Arkitektfirmaet C. F. Møller, Århus,siden 2007Alder: 44 år
Mennesket Bag
Foruden et nyt lægehus får Dronning Ingrids Hospital
også et nyt akutcenter, og der er planer om at bygge
en ny psykiatrisk afdeling og et patienthotel.
Tekst: Jesper Himmelstrup
![Page 55: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/55.jpg)
55
I begyndelsen af juni var der rejsegilde på første etape af et af
Danmarks største byggerier: Copenhagen Towers. Tårnene, som
bliver omkring 85 meter høje, rummer både det fire-stjernede Hotel
Crowne Plaza på 25 etager og kontorhøjhusene South Wing også
med hver 25 etager. Ud over de 180.000 m2 erhverv skal der endvi-
dere bygges 400 parkeringspladser.
Byggeriet udmærker sig ved at leve op til både EU’s krav om ’Green
Building’ og til de danske krav om lavenergiklasse II. F.eks. bliver
facaderne på hotellet bygget af solceller og byggeriet er udstyret
med et airconditionanlæg, der er tilsluttet et grundvandskøleanlæg,
som kan nedkøle bygningerne om sommeren.
Arkitektfirmaet Skidmore, Owings & Merrild,
som har bygget blandt andet Burj Dubai og
Sears Tower i Chicago, opfører en skyskraber i
Guangzhou, Kina. Det 310 meter høje Pearl River
Tower skal være selvforsynende med energi.
(søg på ”Pearl River Tower”)
God til højhuse
Miljørigtigt
Forskere fra University of Michigan, USA, har opfundet en bøje-
lig beton, der kan reparere sig selv. Betonen er udstyret med
mikrofibre og udnytter, at vand og luft danner et hårdt materiale,
der fungerer som fugemasse i revnerne, som opstår ved slid og
stød. Mikrofibrene gør samtidig betonen ekstremt bøjelig.
(søg på ”self-healing concrete”)
Selvreparerende beton
vartegn i København
![Page 56: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/56.jpg)
56
Tekst: Jesper Himmelstrup
Elektronikvirksomheden Terma er i øjeblikket ved at lægge
sidst hånd på strømforsyninger til de fire første satellitter i
det hidtil største europæiske teknologiprojekt, Galileo. Som
teknisk assistent sidder Henrik Toft Larsen med det mekani-
ske overblik.
Terma har fået til opgave at udvikle de strømforsyninger
– eller PCDU’er (Power Conditioning and Distribution Units) –
som skal sidde i de i alt 32 satellitter og som kommer til at
fungere som satellitternes interne kraftværk.
Strømforsyningerne måler 25 x 50 x 15 cm og er bygget
op af 21 moduler. For teknisk assistent, Henrik Toft Larsen,
har de seneste 2 1⁄2 års arbejde handlet om at få skabt over-
blik over mekanikken.
”Min opgave er at få dokumenteret alle de her mekanik-
stumper, få det optegnet i vores CAD-program og få skrevet
det ind i vores dokumentsystem. Jeg tegner enkeltdelene ind
for at tjekke, at de passer over for hinanden, og at det hele
kan samles. Vi skal jo være sikre på, at der er plads til det
hele,” forklarer han.
Mekanik i rummet
Og det er ikke helt normalt at lave mekanik, der skal sendes
23.000 km ud i rummet. Strømforsyningen bliver både chok-
testet og udsat for ekstreme temperaturer, for den skal kun-
ne modstå temperaturændringer fra minus 30 til plus 60 gra-
der, fortæller Henrik Toft Larsen.
”Strømforsyningen indeholder blandt andet nogle såkald-
te heatsink i de 21 moduler. På dem monterer man nogle
komponenter, så man får god mulighed for at transportere
varmen væk fra printpladerne. Denne metode er unik – det er
der ikke andre i verden, der kan. Det er bl.a. den, vi vinder på,”
understreger han.
Og han glæder sig til at skulle opleve, når arbejdet inden
for tre år forhåbentligt bliver skudt langt ud i atmosfæren.
”Jamen, det er da spændende, at det skal ud i rummet.
Det er der jo ikke så mange, der får lov til at arbejde med. Så
det er da lidt af drengedrøm, der går i opfyldelse”, fortæller
Henrik Toft Larsen.
Det fælleseuropæiske satellitprojekt Galileo bliver en pa-
rallel til det amerikanske Global Positioning System (GPS) og
det russiske GLONASS.
Navn: Henrik Toft LarsenUddannelse: Maskintekniker,Nordjyllands Erhvervsakademi 2000Stilling: Teknisk assistent, Terma SpaceAlder: 32 år
Mennesket Bag
Galileo kommer til at bestå af
32 satelitter i tre forskellige
baner 23.000 km over jorden.
For at kunne modstå temperaturændringer, bliver strøm-
forsyningen choktestet og udsat for ekstreme temperaturer.
![Page 57: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/57.jpg)
57
Elbilen oplades på vejenEn ny teknik skal gøre elbiler uafhængige af stikkontakten. I stedet
skal magnetledninger i kørebanen bruges til at lade batterierne i el-
køretøjerne op. Opladeren er altså selve vejbanen, hvor op til hundre-
de meter lange og en halv meter brede magnetiske ledere lægges ned
i asfalten. Teknikken foregår ved hjælp af induktion, hvor elektricite-
ten overføres magnetisk og kontaktløst. Magnetledningerne bliver i
øjeblikket udviklet på Korea Advanced Institute of Science and Tech-
nology i Sydkorea.
(søg på ”electric vehicle project”)
Se verden gennem interaktive databriller
Extech Instruments har udviklet et mini-mikroskop
(120 x 56 x 20 mm) med indbygget digitalkamera.
Resultatet kan ses på en billedskærm på appara-
tet, men hvis du vil have et større billede, kan mi-
kroskopet tilsluttes din computer via USB. Mi-
kroskopet kan forstørre et objekt op til 108
gange og er lige til at stikke i lommen. Uvurder-
ligt for snagelystne.
Digitaltmini-mikroskop
Hvad med en jakke, der kan måle din
hjertefrekvens eller give dig bustiderne?
Måske en god idé, hvis man er oppe i åre-
ne. Flere britiske universiteter med Uni-
versity of Ulster i spidsen arbejder sam-
men om at udvikle tøj, hvor
sensor-teknologi og intelligent data-
analyse skal spille sammen. Tøjet kan
bla. måle temperaturen i hjemmet og
automatisk justere varmen.
Hi-tech-tøjtil ældre
Forskere ved University of Bristol, England, har udviklet en tyggerobot, som kan bruges til at teste
holdbarheden af nye materialer til kroner, kunstige tænder og broer. Robotten, kaldet Dento-Munch,
består af et tandsæt og et par kunstige stålkæber, og er udstyret med seks aktuatorer, som gør det
muligt for robotten at efterligne det menneskelige bid. Dento-Munch er selvfølgelig også udstyret
med en beholder med kunstig spyt og kan fodres med alt fra cornflakes til flæskesvær.
(søg på ”Dento-Munch ”)
Robot med bid i
![Page 58: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/58.jpg)
Hvad er jeg værd?Det er vigtigt, at du sender os dine løndata. Dine
oplysninger er med til at sørge for, at vi igen i år kan
tilbyde dig et godt lønredskab. Med lønstatistikken
i hånden står du stærkere til lønforhandlingen, eller i
forbindelse med lønsamtalen til et nyt job.
Send os dine løndata inden 9. oktoberSidst i september vil du modtage et brev fra os.
Returner brevet med dine løndata, eller indtast dem
på tl.dk under Mit TL senest den 9. oktober 2009.
Du deltager i konkurrencen om 2 x 5.000 kr..
– Så hold øje med posten!
tl.dk
Hvor meget steg lønnen sidste år?Hvad får andre med samme uddannelse som mig i løn?Hvor mange i min branche har pension?Hvad er et realistisk lønkrav for mig?
HVADERJEGVÆRD?
TL LØNSTATISTIK 2009
![Page 59: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/59.jpg)
Nej, vel?
Pausen er vigtig, men den er truet.
Derfor er Teknikeren i dag med indlagt pause
side 14. Betragt fotoreportagen fra Novozymes og
Kort & Matrikelstyrelsen som en hyldest til pausen
– og en reminder om, at de små frikvarterer er es-
sentielle for dig og din arbejdsplads.
I pausen får du reflekteret, hentet ny energi,
og sammen med gode kollegaer er du måske godt
på vej til at finde løsningen på et problem, som du
har bakset med.
I en tid, hvor presset stiger på de danske ar-
bejdspladser, er det vigtigere end nogensinde at
holde fast i pauserne, hvis vi ikke skal få stress el-
ler i værste fald brænde ud.
Hvor er den helsebringende pause egentlig ble-
vet af? Er der kun frokosten tilbage?
De gammeldags kaffepauser, en om formidda-
gen og en om eftermiddagen, er tit afløst af pau-
ser, som den enkelte selv tilrettelægger.
Hermed er der risiko for, at man springer over
– man er vel en pligtopfyldende og hårdtarbej-
dende medarbejder! - eller at man kommer til at
sidde alene. Det er ikke nemt at stille sig op foran
travle kollegaer og lave ingenting. Der mangler en
undskyldning.
Vi har brug for en ny slags pause på de danske
arbejdspladser, en power pause. En pause som
ikke er ensom, kedelig og lidt flov. Det er en god
lejlighed til at tænke sig om – og hvilken arbejds-
giver kan i øvrigt have noget imod det?
Så læs endelig Teknikeren i en pause!
Susanne Bruun
Redaktør
For første gang har illustrator Thor-
bjørn Stegemejer Eriksen sagt farvel til
en usikker, månedlig indtægt som free-
lancer og goddag til et liv som fastan-
sat underviser i tegning hos AOF i Fre-
derikshavn og Sæby. Og det er der en
helt bestemt grund til.
”Jeg kan godt selv leve fra måned til
måned, men jeg er enlig far til en pige
på to år, så nu det er tid til økonomisk
stabilitet,” fortæller Thorbjørn Stege-
mejer Eriksen.
Stadig tid til at freelance
Når aftenskolernes efterårssæson star-
ter 1. september, vil man derfor kunne
finde Thorbjørn Stegemejer Eriksen i
sin nye rolle som underviser i klassisk
tegning og illustrationsarbejde 30 timer
om ugen. Ved siden af vil han fortsætte
som freelance-illustrator, men drosler
det lidt ned. Og netop samspillet mel-
lem de to verdener ser han frem til.
”Jeg glæder mig til de udfordringer,
der er ved at undervise andre, og det,
at eleverne ikke er mennesker, der nød-
vendigvis vil leve af det. Det bliver også
en udfordring at favne så vidt, som de
spænder over, og at nå alle,” siger Thor-
bjørn Stegemejer Eriksen.
Han har ikke nogen formel undervis-
ningserfaring, men har tidligere haft
privatelever i sin ”praksis” som freelan-
cer. Fagligt har han sin erfaring som
tegner at trække på.
”Jeg vil kunne bruge min erfaring i,
hvad der fungerer, og min viden om bil-
ledsprog. Jeg vil også formidle, at det er
vigtigt at kunne fordybe sig i en tegning
og finde det personlige engagement,”
slår han fast.
Navn: Thorbjørn Stegemejer EriksenAlder: 29 årBopæl: DronninglundUddannelse: Illustrator, Designskolen Kolding 2006Nyt job: 15. august, underviser på AOF Sæby / Frederikshavn
Hvad mener du? [email protected]
#0316. april2009
#0410. juni2009
#0512. august2009
#0614. oktober2009
#0716. december2009
#03 #04 #05
0k
r.
Hvad skal man være god til?
Det er vigtigt at være et nysgerrigt
menneske.
Man skal være kritisk over for egne
ting.
Man skal være opdateret på, hvad
der sker ude i verden.
Og så skal man selvfølgelig kunne
tegne!
Væk med pauserne! Se at få lavet noget!
![Page 60: Teknikeren 05.2009](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022081502/568c0dec1a28ab955a8e9774/html5/thumbnails/60.jpg)
#05
Nogle tager sig en smøg, andre en kop kaffe. Og så er der dem, der helt glemmer at tage en pause.
Teknikeren minder om de vigtige øjeblikke af ro, pauserne på arbejdspladsen – se fotoreportagen
side 14. Og læs her, hvor lang din næste lur henover skrivebordet skal være.
Kilde: videnskab.dk
Kilde: Scansleep, søvnklinik
Kilde: kaffeinfo.dk
Kilde: Gallup
En powernap bør ikke tage mere end
15 til 20 minutter, da der ellers er
risiko for at falde i dyb søvn.
Hver dansker drikker i gennemsnit fire kopper kaffe
om dagen. Kun svenskerne og finnerne overgår vores
kaffetørst.
Meditation betyder bl.a., at
mængden af stresshormonet
kortisol falder i kroppen.
s
ss ss
ssssss ssssssssss sss s s s
sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss ssssssssssssssssssssssssssssssssssssss ssss ssssssss ssssssssssssssssssss sssssssssss
ssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss ssssssssssssssssssssssss sssssssssssssssssssssss sssssssssssssssssssssss ss ssssssss ssssssssssss sssssss ssssssssssssssssss ssssssssssssssssssssssss ssssssss sssssssssssssssss s ssss sssssss
sss sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss sssss s
ssss ssssssss sssssssssssssssssssssssssssssssssssss
ssssss sss sssss ss sssssssssssssssss sssssss sssssssssssss ssssss ssssssssss sssssssssssssssssss sssssssssssssssssss sssssssssssssssssss ssssssssssssssssssssssss sssssss ssssssssssssss
ss sssssssssssssssssssssssssssssssss sss ss
ssssssssssssssss
sssssssssss ssssss
ssssssssssss
sssssssssssssssssss ssssssssss
ssss
s
ss
ssss
ss
s
s
s
s
ss
s
ssssssssss s s sssssssssssss ssssssss
sssss ss
ss ss
s ssss
ss sss sssss ssssssssssssss
sssssss s ssss ssssss sss sss s s s s s
ssssss sssssssssss ssssssss ssss ssssssssssssssssssss ssssssssssss sssss ssssssssssssssss ssssss sssssssssssssssss ssss sssssss ss ssssssssss ssssssssssssss sss ssssss sssssssssssssss
ssssss s ssssssssss sss ss ssssssss sssssssssss sssssss sss ssssssss sss ss
s ssssssssssss sssss ssssss ssssssss
sssssssss ssss ssssssss ssssssssssssssssssssss
ss
ssssssssss ssssssssssss
ssss sssssssssssssssss sssssssssssssssssssssssss ssssssssssss sssss sssssss sssssssssss
ssssssss ssss ssssss sssssssss sss sssss ssssssss ssssssssss
ssss
ss
ssssss ssss
sssss ss
ss
sss s ss
sss ssssss ss ssssss sssssssssss sssssssssssss ss ssssssssssssssssssss
sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss ss
sssssssss
ssss
ssssssss
ssssssssssssssssssssssssss ss sssssssssssssssss sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss
sssssssssssssssssssssssssssssssssss
s sssssssss ssssssssssssssssssssssssssssssssssss ssssssssssssssssssssss sssssssssssssssssss
ss ssssss ssss
ssss sssssssssssssssssssssss
ssss
sss ssssss sss ssssssssssss ssssssssssss
sss
ssss
ssss
sssssss
sssssssssss ssssss
ssssss ssssssss sssssssssssssssssssssssssssssssssss ssss sssss ssss ssss sssssssssssssssssssssss s
ssssssssssssssssssssssssss ss
ssssssssssssssssss ssssssssssssssssssssss sssssssssss
ssssss ss
sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss
ssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss sss ssssssss ssssssssssssssssssssssssssss sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss ssssssssssssss
sssssssss
ssss
sssssss sssssssssssssssss sssss
ssssssssss sss
ssssssssssssss
ssssss
ssssssssss
sssss sssssssssssssssssssssssssss
ss
sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss sssssssssssssssssss sssssssssss
ssssssssssssssssssssssssss ssss ss
sssssssssssssssssssss sssssssss ss ssss
ssss ssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss
ssssssssssssssssss
ssss ssssssss sssssss
ssss
sssssssss ssssssssssss ssssssssssssssssssssssss sssssss
s
ssssssssssssssssssssssssss sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss ssssssssssssss ssssssssssssssssssss ssssssssssssss ssssssssssssssssssssssssssssss ssssssssssssss sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss ssssssssssssssssssssssss ssssssssssssssssssssss sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss ssssssssssssssssssss
Over to millioner danskere har en
facebookprofil, hvor mange der bruger
den i arbejdstiden er mere usikkert.
Powernap