TEKNIKEREN10.08 OKTOBER På CHEFSKOLETILLIDSFOLK LÆRER LEDELSE

TEKNIKEREN 10.082

Teknikeren udgives af Teknisk LandsforbundNørre Voldgade 12 1358 København K. tlf. 33436500 E-mail teknikeren@tl.dk

Teknikeren udkommer 10 gange om året. Næste gang den 12. novemberAnnoncedeadline 20. oktober

Ansvarshavende Forbundsformand Gita Grüning

RedaktionSusanne Bruun, redaktør sbr@tl.dkBirte Drejer, redaktionssekretær bdr@tl.dkMorten Terp, journalist mte@tl.dk

Journalister i dette nummerGitte Kvist, Gitte Merrild, Katrine Irminger Sonne, Morten Andersen, Joel Goodstein, Morten Terp.

Fotografer/Illustratorer i dette nummerMikkel Henssel, Jacob Nielsen, Rasmus Juul, Rasmus Baaner, Martin Dam Kristensen.

Layout Jørgen Møller / ArtinfactTryk & repro Datagraf A/SAnnoncer Teknikeren tlf. 33 43 65 00Papir Holmen Ideal Matt 90 g.Miljøkontrol Svanemærket Oplag Samlet distribueret oplag ifølge Fagpressens Medie Kontrol: 31.381

GIV DIN MENING TIL KENDE

’Kreativitet & Mangfoldighed’ er over­

skriften på vores (TL’s) kongres her i

slutningen af oktober måned. Krea tivi­

tet og mangfoldighed, fordi vi mener

det favner alle vores medlemmers kom­

pe tencer og tilgang til arbejdslivet.

I gamle dage sagde vi, at der står en

tekniker bag alt. Nu er det mere dæk­

kende at sige, at der er kreativitet og

mangfoldighed i alt, hvad vores med­

lemmer beskæftiger sig med.

Kreativitet håber jeg, at du som med­

lem kan nikke genkendende til. De

kreative evner er en væsentlig kompe­

tence for at være med i det udviklende

Danmark. Både som ”hard­core” tek­

niker, bygningskonstruktør eller ma ­

skinudvikler eller som formgiver, teks­

tildesigner eller industriel de signer.

Det er hverdagens mange ideer og

forandringer, der er med til at sikre ud­

vikling og skabe værdi i de danske virk­

somheder. Derfor er kreativiteten hos

den enkelte medarbejder noget vi skal

værne om.

Som fagforening vil vi arbejde på at

sikre dig de bedst mulige rammer for

at du kan udvikle din kreativitet og

tekniske kunnen på din arbejdsplads.

Med rammer mener vi tryghed i ansæt­

telsen, et godt arbejdsmiljø, gode mu ­

ligheder for uddannelse / efteruddan­

nelse og netværk. Vi vil aktivt arbejde

for at synliggøre din værdi overfor

omverdenen, og vil støtte dig i at blive

belønnet for din indsats.

Mangfoldigheden i de mange projek­

ter og løsninger, som vi har modtaget

fra medlemmer i forbindelse med TLs

idépris 2008, vidner om, at kreativiteten

lever og vinder genklang på tværs af

vores forskellige medlemsgrupper.

Du kan se de nominerede på TL’s

hjem meside www.tl.dk og du kan nu

være med til at bestemme, hvem der

skal vinde. Afstemningen foregår fra 1.

til 15. oktober.

Giv din mening til kende, og vær med

til at udfolde begrebet ’Kreativitet og

Mangfoldighed’.

Gita Grüning

Forbundsformand

foto: nils rosenvold

TEKNIKEREN 10.08 3

TEKNIKEREN10.08

12

08

17

STRESS SENDER OS I SENGEN 6Psykiske lidelser som stress sender os i stor stil på invalidepension, viser tal fra PFA Pension.

Offentligt ansatte er værst ramt.

LEDERuDDaNNELSE GIVER BONuS VED BORDET 8En tre­årig akademisk lederuddannelse styrker tillidsrepræsentanternes position

på arbejdspladserne. Uddannelsen giver nemlig bonus ved forhandlingsbordet.

SLIP KREaTIVITETEN LøS 12Bliv mere kreativ for din egen skyld. Det er sjovere, giver mere i løn, bedre jobtilbud

og gør dig attraktiv at arbejde sammen med.

KREaTIVITET GIVER BEDRE KORT På HåNDEN 15Konkurrencen fra udlandet gør det til både arbejdspladsens og de ansattes interesse

at give tid og rum til kreativitet.

HuEN DER KaN SPILLE HåRD 17Hvis man får et slag i hovedet eller falder på et skateboard, er det utroligt smart at

have en hue, der kan forvandle sig til en beskyttende skal.

TaG TEMPERaTuREN På DIT EL-SKaB 22Inden for de seneste år er prisen faldet markant på termografi­kameraer, der kan

afsløre skjulte fejl i el­installationerne ud fra komponenternes varme­udstråling.

Det har skabt stor interesse for metoden og nye arbejdspladser for teknikere.

BÆREDyGTIGE BOLIGER aF aFFaLD 28Arkitekten Mike Reynolds etablerede i 1970’erne “Earth Ships”, der siden da

har eksisteret i USA. Jordskibene er nu også kommet til Europa.

FjERNEVaRME BLIVER COOL 30En række virksomheder i det centrale København er på vej til at blive forsynet med fjernkøling,

som er en mere energieffektiv og mindre CO2­udledende teknologi end traditionelle køleanlæg.

uSIKKER FREMTID FOR DaNSK FjERNKøLING 33På grund af regler, som begrænser kommunerne i at låne til fjernkølingsprojekter, kan

udbredelsen af central distribueret køling blive til at overse, mener Dansk Fjernvarme.

I HVERT NuMMERTL NyT 4DESIGN 20Ny TEKNIK 26KaLENDER 34aDRESSER 40

22

TEKNIKEREN 10.084

MåNEDENS TaL

>TLNYT

juRa: Få to kroner mere i timen for at

mø de op på arbejde, eller bliv trukket

med ti kroner, hvis du melder dig syg.

Denne kontante metode anvendes af

en virksomhed i Svendborg, men den

er sandsynligvis ulovlig, vurderer Byrial

Bjørst, advokat i Teknisk Landsforbund.

Flere medier beskrev ordningen, der ifølge

Byrial Bjørst er i strid med ligelønsloven.

”Ordningen stiller kvinder dårligere end

mænd, fordi kvinder statistisk set har

mere sygefravær end mænd. Dog kan der

være to forhold, der gør, at det alligevel

er lovligt. For det første skal der være en

god grund til, at man gør det ­ og det er

der jo, for det er jo godt, at sygefraværet

nedbringes. Men for det andet, må der

ikke være andre muligheder tilbage for

at nedbringe fraværet, og det forhold er

ikke opfyldt,” mener Byrial Bjørst. Endnu

et argument mod ordningen er, at barnets

første sygedag også er omfattet ­ og det

skærper omstændighederne ifølge Byrial

Bjørst, for kvinderne tager 50 procent flere

af de sygedage end mændene gør.

uLOVLIG ORDNING OM SyGEFRaVÆR

KaMP OM STuDIEPLaDSERNE

VIS OS DIT aFGaNGSPROjEKTDet kan være svært at få økonomien

til at hænge sammen på en SU.

Teknisk Lands forbund gav derfor i

juli og august 2008 økonomisk støtte

til otte afgangsprojekter landet over.

På vores hjemmeside under stude­

rende kan du se et af afgangsprojek­

terne, som var fra en nyuuddannet

designteknolog fra BEC Design. Vi vil

også gerne vise dit afgangsprojekt

til inspiration for studerende og

andre som besøger tl.dk.

Så skriv til os og fortæl om dit af­

gangsprojekt på studie@tl.dk.

STuDIESTaRT: Der var igen i år rift om pladserne på

designskolerne i Kolding og Køben havn. 1.660 håbe­

fulde unge havde søgt om optagelse som studerende,

men blot 209 fandt vej gennem nåleøjet. På andre

uddannelser, hvor Teknisk Landsforbund har mange

medlemmer, var der også kamp om pladserne. Især var

det attraktivt at søge ind som designteknolog, hvor kun

godt halvdelen kom ind. Men det tal dækker over store

regionale forskelle. For mens der var 475 ansøgere til 160

pladser hos BEC Øresund, så var der stadig ledige plad­

ser hos EUC Syd og TEKO. Du kan se alle tal for optagne,

fordelt på blandt andet uddannelsesinstitutioner, på Den

Koor dinerede Tilmeldings hjemmeside, www.kot.dk.

Så MaNGE KOM GENNEM NåLEøjET:

Uddannelse Ansøgere Optagne

Designer 1.660 209

Designteknolog 1.182 553

Bygningskonstruktør 1.086 736

Installatør 299 257

It­ og elektronikteknolog 236 120

Produktionsteknolog 228 156

Procesteknolog 134 94

FOT

O: SX

C:H

U

TEKNIKEREN 10.08 5

NETVÆRK: TL Østjylland, Århus har ind­

gået et samarbejde med det kreative værk­

sted Lynfabrikken i Århus. Forbundets

lokalafdeling er her i efteråret bl.a. sponsor

for et foredrag med de schweiziske brødre

Marcus og Daniel Freitag, den 8. oktober.

Siden 1993 har de haft global succes med

salg af tasker fremstillet af gamle presen­

ninger, sikkerhedsseler, airbags og cykel­

slanger.

Lynfabrikken ligger i Vestergade 49b i

Århus, og fungerer i det daglige som kon­

torfællesskab for en række mindre virk­

somheder inden for design, arkitektur og

kommunikation. Fabrikken arrangerer

også workshops, foredrag og andre arran­

gementer, hvor nysgerrige er velkomne.

Dorthe Hindborg, formand for TL Østjyl land,

siger om initiativet:

” I Lynfabrikken kan man netværke og

blive inspireret på kryds og tværs. Miljøet

her er helt unikt, og det er ikke kun for

designere. Derfor vil jeg gerne opfordre

andre medlemmer til at kigge forbi”.

Lynfabrikken står bl.a. også bag det vir­

tuelle netværk www.opennetwork.com,”

hvor designere fra hele verden kan ”mødes”

og udveksle ideer.

Læs mere: www.lynfabrikken.dk/info/

kalender

MaSTERCaRD MED RaBaT TIL MEDLEMMERLO PLuS: Alle medlemmer af Teknisk Landsfor­

bund får nu mulighed for at konvertere deres

med lemskort/LO Plus rabatkort til et Guldkort.

Guldkortet, som er et MasterCard, gør det muligt

at betale i de butikker, der giver LO­Plus rabat,

men også andre steder i Danmark, på internettet

og i udlandet, som modtager MasterCard. Det er

30.000 steder i Danmark og mere end 25 millioner

steder i verden.

LO Plus Guldkortet giver rabat i mere end 1.000

udvalgte butikker og virksomheder. Bl.a. kan du

som medlem af Teknisk Landsforbund få rabat på

benzin, ferierejser, el, IT og telefoni.

Læs mere om LO Plus Guldkortet på www.tl.dk

og www.loplus­guldkort.dk

TL SaMaRBEjDER MED KREaTIVT VÆRKSTED

KuRSuS: Efterår er lig kursustid. Lige nu

bugner kalenderen på Teknisk Lands ­

forbunds hjemmeside af kurser og

ar rangementer over hele landet. Tag

for eksempel kurset ”Syv gode vaner”,

der finder sted 11. november kl. 17 ­ 21.

Det giver dig et overblik over de syv gode

vaner, som Stephen Covey har udviklet

til personlig såvel som professionel

ledelse. Kurset er gratis og finder sted

i Århus. Det henvender sig til alle,

der ønsker inspiration til personlig

udvikling og lederskab. Arrangør er TL

Østjylland, Århus. ”Hvor meget skal jeg

koste?” er en temaaften, der henvender

sig til freelancere. Arrangementet giver

blandt andet nyttige fif til, hvordan du

som freelancer forhandler den rigtige

pris på plads, og du kan høre mere

om, hvordan du kan bruge Freelance­

bureauet Teknik & Design.

Temaaftenen løber af stabelen fra kl. 17­

20, den 10. november hos TL København,

deltagergebyr er 50 kr. for med lemmer

af Teknisk Landsforbund.

Du kan tilmelde dig og finde andre kur-

ser over hele landet på tl.dk/kurser.

FIND DIT EFTERåRSKuRSuS

FOTO: SXC:HU

TEKNIKEREN 10.086

Stress knækker nakken på os. På blot fem

år er antallet af personer på invalidepen­

sion grundet stress og andre psykiske lidel­

ser steget med 231 procent. Det viser tal fra

PFA Pension for perioden 2001­2006.

I 2006 udgjorde psykiske lidelser 19 pro­

cent af alle tilkendelser af invalidepension

– både midlertidige og permanente – blandt

PFAs godt 500.000 kunder. Begrebet ’psyki­

ske lidelser’ dækker over blandt andet

stress, depression, udbrændthed og kro­

nisk træthed.

Årsagen til den eksplosive stigning skal

findes i det voksende krav på arbejdsplad­

serne, mener leder af Center for Stress,

Thomas Milsted.

”Vi er nødt til at vende fokus væk fra den

enkelte person, og i stedet se på rammerne.

Vi bryster os af, at vi kun arbejder 37 timer

om ugen i Danmark, men det er en myte.

Sandheden er, at vi arbejder meget mere,

og at vi har rigtigt travlt,” mener Thomas

Milsted, der har arbejdet med stresshånd­

tering i 12 år.

aRBEjDSGIVERENS aNSVaRThomas Milsted peger på, at arbejdsgi­

verne i langt højere grad bør tage ansvar.

”Vi er nødt til at sætte tempoet ned. For

som det er nu, giver mange op. De håber at

komme på invalidepension, så de kan få

fred. De orker simpelthen ikke mere. Ar ­

bejds giverne forsvarer sig med, at der er

medarbejderne selv, der gerne vil arbejde

hårdt, og at det jo er deres eget valg. Lige­

som det er folks eget valg, hvad de spiser i

kantinen. Men det er en forfejlet indstilling.

Hvorfor ikke sørge for, at der er sund mad

i kantinen i stedet for usund? Og hvorfor

ikke indrette rammerne efter, hvad vi kan

klare? Vi må gøre op med, at det altid er

den enkeltes skyld,” siger Thomas Mil­

sted.

DySTRE TaLNår man ser specifikt på Teknisk Lands ­

f orbunds godt 15.000 medlemmer, der er

forsikret hos PFA Pension, er tallene mindst

lige så dystre som de generelle.

Hos de privatansatte TL­medlemmer

udgør stress og andre psykiske lidelser 22

procent af invalidepensionerne, mens det

hos de offentligt ansatte TL’ere står for hele

42 procent af tilkendelserne.

Tallene punkterer ifølge Thomas Milsted

atter en gang myterne om, at offentligt

ansatte ikke har travlt.

”Det går mindst lige så hurtigt i det

offentlige som i det private. Tilmed prøver

man at gøre det offentlige til et privat fore­

tagende ved at skære ned på ressourcerne,

og så er det klart, at medarbejderne ikke

kan følge med. Samtidig er mulighederne

for kompensationer i form af personalego­

der langt fra lige så gode i det offentlige,”

siger Thomas Milsted.

FÆLLES INDSaTSI Teknisk Landsforbund har man netop

søsat en stressportal på tl.dk. Samtidig vil

man forsøge at få arbejdsgiverne til at rea­

gere, så den dårlige kurve kan knækkes.

”Tallene er alarmerende. Nu må arbejds­

giverne simpelthen sætte stress øverst på

dagsordenen. Vi er nødt til at se, hvordan

rammerne for vores medlemmer kan for­

bedres markant. Både de fysiske og psyki­

ske,” siger Gita Grüning, formand for Teknisk

Landsforbund. Hun frygter også, at de

hastigt voksende udgifter til invalidepen­

sion vil underminere selve idéen med pen­

sionsopsparing.

”Vi er i gang med at bruge pensionerne

på noget helt andet, end det var tiltænkt.

Fagbevægelsen har måttet kæmpe hårdt

for arbejdsmarkedspensionerne. Derfor er

det helt afgørende, at vi for vores alles bed­

ste får styrket indsatsen mod stress,” me ­

ner Gita Grüning.

Det er stadig problemer med bevægeap­

paratet, der udgør den største andel af

invalidepensionerne blandt PFA’s kunder.

Tallet lå i 2006 på 38 procent – og det er en

fordobling siden 2001.

STRESS SENDER OS I SENGENaRBEjDSLIV: Psykiske lidelser som stress sender os i stor

stil på invalidepension, viser tal fra PFA Pension.

Offentligt ansatte er værst ramt

aF MORTEN TERP / ILLuSTRaTION MIKKEL HENSSEL

TILKENDELSE AF INVALIDEPENSIONSå meget er tilkendelserne af invalidepension steget fra 2001 til 2006:

> Psykiske lidelser – f.eks. stress: 231 procent

> Bevægeapparatet: 104 procent

> Nerve- og sansesystem: 41 procent

> Cancer/tumorer: 27 procent

> Lunge, hjerte-karsygdomme: Status quo

Kilde: PFA Pension

STrESSPOrTAL SKAL hJæLPEDu kan finde artikler om stress og teste dig selv på Teknisk Landsforbunds nye

stressportal, som du finder på tl.dk/stress. På portalen kan du også teste din viden

om stress, og læse om hvilke symptomer, du skal være opmærksom på, når det

gælder stress. Portalen er lavet i samarbejde med PFA og StressAkademiet.

TEKNIKEREN 10.08 7

TEKNIKEREN 10.088

Selvom de ikke har umiddelbare planer

om at sætte sig i chefstolen, så har to af

Teknisk Landsforbunds erfarne tillidsre­

præsentanter alligevel valgt at tage en

treårig akademiuddannelse i ledelse. For

uddannelser giver smæk for skillingen,

når tillidsfolkene bevæger sig på direkti­

onsgangene.

”På ledelsesniveau bliver der brugt

mange indforståede termer, og der kræves

et vist indblik i organisationsgange og

strategier for at kunne tale med. Med

uddannelsen står jeg bedre rustet ved for­

handlingsbordet, og jeg kan nemmere

gennemskue, hvad det er, ’tossehoveder­

ne’ på ledelsesgangen egentlig vil. Vi taler

samme sprog,” fortæller Allan Thomsen,

project engineer og tillidsmand gennem

12 år hos SemcoMaritime i Esbjerg. Han

har indtil videre taget to af akademiud­

dannelsens seks moduler.

Det ene modul gav en grundig indsigt i

blandt andet organisationsudvikling, sty­

ringsprocesser og etik og ledelse, mens det

andet modul satte fokus på ledelse i prak­

sis, herunder synlighed, konflikthåndte­

ring og teambuilding.

TVÆRFaGLIG uDDaNNELSEEndnu mangler der fire moduler før

uddannelsen er i hus, men allerede nu har

den givet udbytte.

”Her og nu betyder uddannelsen, at jeg

bedre kan sparre med ledelsen. Ud fra de

teorier, jeg har lært, kan jeg lettere se, hvis

der skulle være problemer i ledelsens

udspil. Så uddannelsen giver mig mulig­

hed for at reagere hurtigere på en bedre

baggrund, og dermed skaffe bedre resul­

tater til mine kolleger,” siger Allan Thom­

sen, der også sætter pris på, at uddannel­

sen er tværfaglig. Der deltager nemlig

studerende fra mange forskellige fagfor­

bund.

Selvom uddannelsen er en lederuddan­

nelse, så betyder det ikke, at de studeren­

de går målrettet efter at blive ledere. Tvært­

imod giver uddannelsen tillidsfolkene de

nødvendige redskaber for at kunne mat­

che ledelsen.

øGER MaRKEDSVÆRDIENJes Berggaard Hermansen er teknisk assi­

stent og tillidsmand for 10 teknikere i Kort

& Matrikelstyrelsen, der hører under

Miljøministeriet. For lidt over et halvt år

siden startede han på akademiuddannel­

sen i ledelse på LO­Skolen i Helsingør.

Ligesom Allan Thomsen ser han uddan­

nelsen som et nyttigt værktøj i jobbet som

tillidsmand, men også som et løft af egne

evner.

”Rent egoistisk, så øger uddannelsen

min markedsværdi. Det er en langtidsin­

vestering, for jeg regner ikke med at blive

leder lige med det samme. Uddannelsen

tog jeg dog først og fremmest, fordi jeg

havde lyst til at prøve mig selv af og få

noget afveksling fra hverdagen. Også selv­

om det er hårdt at sidde på skolebænken

igen, for der er rigtig meget læsestof,” for­

tæller Jes Berggaard Hermansen, der for

kort tid siden afsluttede første modul med

et 12­tal.

Han råder interesserede til at deltage på

en introduktionsdag på LO­Skolen, hvor

man kan høre mere om uddannelsen. For

den kræver en del tid af de studerende. På

et modul på et halvt år skal man nok regne

med to ugers fravær fra arbejdspladsen. >

LEDERuDDaNNELSE GIVER BONuS VED BORDETEFTERuDDaNNELSE: En tre-årig akademisk lederuddannelse styrker tillidsrepræsentanternes position på arbejdspladserne.

Uddannelsen giver nemlig bonus ved forhandlingsbordet aF MORTEN TERP / FOTO jaCOB NIELSEN

TEKNIKEREN 10.08

Akademiuddannelsen i ledelse tager tre år, men det

bekymrer ikke Jes Berggaard Hermansen, der netop har

bestået det første af uddannelsens seks moduler.

TEKNIKEREN 10.0810

> Dertil skal lægges en del hjemmearbejde

og projektskrivning. Men det skal ikke

afskrække folk, mener Jes Berggaard Her­

mansen.

”Du skal bare gøre det, selvom du selv­

følgelig skal have opbakning hjemmefra

og på arbejdet. Og så kan det være, du er

nødt til at sende familien ud af døren en

gang imellem, når du skal være ’på’,” lyder

det fra Jes Berggaard Hermansen, der lige­

som de andre studerende overnatter på

LO­Skolen, når der er undervisning. Det

giver mulighed for at arbejde intensivt

samtidig med, at man lærer de andre på

holdet at kende.

”På det første hold var der folk fra blandt

andet TIB, 3F og Dansk El­forbund. Det er

rart at høre deres erfaringer, og det er en

god måde at opbygge et netværk. Samtidig

er LO­Skolen et perfekt kursussted,” mener

Jes Berggaard Hermansen.

ET GODT TILBuDLigesom Allan Thomsen bruger Jes Berg­

gaard Hermansen erfaringerne fra uddan­

nelsen, når han mødes med ledelsen. Med

bedre styr på begreber og teorier kan han

bidrage med endnu mere end tidligere.

”Jeg kan deltage mere konstruktivt, når

vi skal diskutere større organisationsæn­

dringer, og jeg kan se, at ledelsen prøver

at praktisere mange af de begreber, vi har

arbejdet med på uddannelsen. For nylig

havde vi et HR­seminar, hvor jeg kunne

bruge noget af det, jeg havde lært,” fortæl­

ler Jes Berggaard Hermansen.

Om kort tid går både Allan Thomsen og

Jes Berggaard Hermansen i gang med

deres henholdsvis tredje og andet modul

af den treårige lederuddannelse.

SåDAN BLIVEr DU LEDErUDDANNEThvis du er tillidsrepræsentant med nogle

års erfaring, og gerne vil starte på den

treårige akademiuddannelse i ledelse,

skal du kontakte din lokalafdeling i

Teknisk Landsforbund. Med lederuddan-

nelsen i hånden kan du f.eks. få merit

på diplomuddannelserne.

SåDAN Er UDDANNELSENAkademiuddannelsen i ledelse er bygget

op af seks halvårlige moduler, og det er

op til dig selv, hvornår du vil tage dem.

Du kan f.eks. godt holde et halvt års

pause mellem modulerne, hvis det pas-

ser dig bedst. To af modulerne er hhv. et

speciale og et afgangsprojekt. Læs mere

om modulerne på kortlink.dk/5puc.

Allan Thomsen tog første modul af akademiuddan-

nelsen i ledelse lokalt i Esbjerg. På den måde sparede

han transporttid, og kunne nemt prøve af, om uddan-

nelsen var noget for ham.

Aktuelle nyheder,der gør dig rigere

Det elektroniske nyhedsbrev Den røde tråd er et godt eksempel på, hvordan

du kan få glæde af PFA i hverdagen. Her kan du få gode råd og viden om fx

opsparing, investeringer, relevante lovændringer, sundhed, stress og trivsel.

Tilmeld dig nyhedsbrevet allerede i dag på www.pfa.dk/nyhedsbrev, og mod-

tag det i din mailboks otte gange om året.

Tilmeld dig med det samme på www.pfa.dk/nyhedsbrev

TEKNIKEREN 10.0812

TEKNIKEREN 10.08 13

Klokken har passeret ni, og du har rigeligt

med arbejdsopgaver foran dig. I takt med

at arbejdsdagen starter, tikker flere opga­

ver ind på mail og telefon.

Men prøv alligevel at stoppe op.

Tag en kop kaffe og drik den uden sukker,

hvis du normalt lader to sukkerknalder

falde ned i den sorte mokka. Sæt dig så på

en anden stol end normalt eller stil dig op

ved bordet, hvis der ikke er andre steder

at sætte sig.

Gør bare et eller andet, som er anderle­

des, end hvad du ellers ville have gjort, og

se og mærk, hvordan det føles.

”Det er ikke raket­videnskab at være

kreativ. Kreativitet er evnen til at lade være

med at falde i rutinerne. Evnen til at tænke

anderledes,” siger Hans Christian Andersen,

som er konsulent og forfatter af blandt

andet bogen ”Guide til større kreativitet”.

”Det egoistiske udgangspunkt for at

dyrke sin kreativitet er at det bliver sjo­

vere at gå på arbejde. Når man ændrer

vilkårene, udvikler man sig også fagligt og

det er indlysende, at det er en nødvendig­

hed. Ellers går man nemlig i stå,” forklarer

Hans Christian Andersen og tilføjer, at en

af hans bekendte eksempelvis har gjort

det til sin vigtigste arbejdsregel, at han

aldrig bruger sin første ide.

”Den første idé er rutinen, der taler. Brug

i stedet idé nummer to, og vælg de hurtige

løsninger til de arbejdsopgaver, som for­

tjener det, og tag så de to­tre opgaver, der

indbyder til det, og prøv at tænk anderle­

des der,” foreslår Hans Christian Ander­

sen.

SuNDT aF PRøVE NyTAt give plads til innovative tanker og nye

idéer er netop en disciplin, som teknisk

designer Anette Brinch i produktudviklings­

afdelingen i toiletdivisionen hos Pressalit

i Ry gør en dyd ud af, når hun laver tegnin­

ger til beslagsdele, kontrolvejledninger og

vejledninger til poser, hvor kunderne kan

se og læse, hvordan produktet skal sam­

les.

”At arbejde kreativt er for mig, når jeg

får lov til at lave pæne ting. At få emnet

tegnet op i 3D, med korrekte mål, så det

kan fremstilles uden problemer. Samt at

få tal og bogstaver til at supplere hinan­

den,” forklarer Anette Brinch.

Ud fra de rammer, som hun har, giver

Anette Brinch sig tid til at lave mind map

og research, når hun står overfor en opga­

ve.

”Der er meget selvstændig tænkning i

mit arbejde, og der er hele tiden udvikling

og nye ting bliver puttet på,” fortæller 41­

årige Anette Brinch, som også er uddannet

grafiker.

”Mit råd til andre er at sige ja til nye

opgaver. Det kan virke uoverskueligt, men

det er fedt at finde ud af at løse opgaven

på trods af det. Det er sundt at kom­

me udenfor egen boldgade, siger Anette

Brinch.

GODT FOR BuNDLINjENMens det tidligere blot var i Pressalits

designafdeling, som skulle komme med

nye idéer og indgange, er målet i virksom­

heden nu at få medarbejdere i alle led til

at tænke kreativt.

”Det skulle gerne kunne betale sig for

virksomheden målt på bundlinjen og på

arbejdsglæden. Gevinsten for en medar­

bejder, som arbejder kreativt, er jo person­

lig udvikling og øget salgsværdi, siger pro­

duktudviklingschef Morten Rathke og peger,

at en kreativ indgang til jobbet giver bedre

jobmuligheder i eller udenfor virksomhe­

den.

Fra hans bord er det let at gennemskue,

hvilke medarbejdere som arbejder kreativt

og hvilke der sværger til skuffeløsninger­

ne.

”For os er kreativitet et hav af idéer, og

kreativitet behøver ikke at blive til noget

innovativt. Det er muligheder, man kan

gribe og nogle vil gerne, mens andre vil

holde fast i det gamle,” siger Morten Rathke,

som gerne giver et par fif videre.

”Brænd for det, du laver. Gør det fordi

du ikke kan lade være. Lad dig forundre >

BøGEr, SOM KAN INSPIrErE:- ”Lær at tænke som Leonardo DaVinci” af Michael J. Gelb

- ”The Art of Innovation” fra den amerikanske virksomhed Ideo.

Se www.theartofinnovation.com

- Bøger af amerikanske Julia Cameron

- ”Guide til større kreativetitet” af hans Christian Andersen

SLIP KREaTIVITETEN LøSaRBEjDSLIV: Bliv mere kreativ for din egen skyld. Det er sjovere, giver mere i løn, bedre jobtilbud og gør dig

attraktiv at arbejde sammen med aF GITTE KVIST / ILLuSTRaTION RaSMuS juuL

”Det er ikke raket-videnskab at være kreativ ” Hans Christian Andersen, konsulent og forfatter

TEKNIKEREN 10.0814

> og spørg om det kunne gøres anderledes.

Lær noget nyt hver dag. Bare en lille ting

a la en ny genvej på computeren, som der­

med gør dig hurtigere i arbejdsprocessen,”

foreslår han.

LyKKEFøLELSEKreativitetsekspert fra Institut for Frem­

tidsforskning, Niels Krøjgaard, peger på, at

der ikke findes nogen videnskabelig defi­

nition på det at være kreativ, men at det

handler om at sætte eksisterende ting

sam men på en ny måde og udtænke det

hidtil usete.

”Nogle siger, at det skal være nyt og vær­

diskabende, men personligt synes jeg, at

det ligeså godt bare kan være interessant.

Det gælder om at se kreativitet ud fra ens

egen personlighed. Det er lykkefølelsen af

at være skabende. At udvikle sig og blom­

stre op. Også selvom idéen måske ikke er

nyskabende,” siger Niels Krøjgaard og til­

føjer, at det både gør sig gældende i ar ­

bejdslivet og i privatlivet.

”Det vigtigste er motivationen. Hvis du

gerne vil være kreativ, kan du også blive

det. Alle kan ikke nå det samme høje

niveau, men alle kan flytte sig,” mener

Niels Krøjgaard og peger på, at der findes

meget litteratur, som kan bruges til inspi­

ration.

”Det er vigtigt at være kreativ, hvis man

gerne vil have stærke kort på hånden. Se

bare i jobannoncerne. Det er kreative folk,

der søges,” siger Niels Krøjgaard.

For at få tid til at ideudvikle og tænke

nyt i en travl hverdag skemalægger Niels

Krøjgaard. Han afsætter to timer hver uge

til at tænke vanvittige tanker og til at fun­

dere over, hvordan han kan optimere sit

arbejde såvel som sit privatliv.

”Hvis man ikke afsætter nogle timer til

det, så går tiden bare og man får det ikke

gjort. Både som selvstændig og lønmodta­

ger er de timer givet godt ud. Hvis man er

ansat, så aftal det med chefen. Han eller

hun bør kunne se pointen med det,” mener

Niels Krøjgaard og nævner Google, som en

virksomhed der selv beder medarbejderne

om at afsætte tid til at lade tankerne og

kreativiteten råde.

BRuSEBaD GIVER IDEER”De fleste af os får faktisk flest idéer i bru­

sebadet og færrest på jobbet. Det er nem­

lig, når vi har fri og laver noget andet, at

idéerne opstår. Det skyldes, at tankerne

får friere spil end på arbejdspladsen,” for­

klarer konsulent og forfatter af bogen

”Guide til større kreativitet” Hans Christian

Andersen.

Ifølge ham gælder det nemlig om at

sætte nogle andre rammer og begræns­

ninger for sig selv.

”Løs den næste opgave uden brug af

computer eller på tid. Det vil gøre en for­

skel på de idéer og indfald, som du får,”

siger Hans Christian Andersen og fortsæt­

ter:

”Vigtigst af alt så er det sjovt at bruge

sin kreativitet. Du er selv herre over, om

du vil bruge din kreativitet. Det er ikke

arbejdsgiverens opgave at gøre det sjovt.

Det er ens eget personlige ansvar og sam­

men med sin arbejdsplads kan man op ­

stille nogle rammer”.

SåDaN BLIVER Du MERE KREaTIV I MORGEN:> Lad være med at ty til de vante rutiner.

> Undgå at tale om det færdige produkt, indtil idéudviklingen er slut. At tale om produktet er en fejl, for

det skaber begrænsninger.

> Søg viden. Gå på biblioteket eller boghandlen og find bøger om kreativitet.

> Opsøg de kreative mennesker, som du kender professionelt og privat, og spørg dem, hvordan de arbejder med kreativitet

> Få dig en kreativitetsbuddy. Ligesom med træning, så er det lettere at komme i gang og holde sig i gang, hvis man gør

det sammen med en anden.

> Få en kreativ mentor.

> Sæt tid af til kreativitet i dit arbejdsprogram. Både hvis du er selvstændig og ansat.

Kilder: Hans Chr. Andersen og Niels Krøjgaard

TEKNIKEREN 10.08 15

At bruge sine kreative sider gør det ikke

bare sjovere at gå på arbejde. Som kreativ

medarbejder får du også de bedste opga­

ver, mere i lønningsposen, kollegaerne står

i kø for at komme til at arbejde sammen

med dig og du får interessante jobtilbud

fra andre virksomheder.

”Jeg bliver hele tiden fagligt udfordret.

Det er dejligt i stedet for bare at køre på

rutinen. Jeg kan lide at kunne mange ting,

og det kan jeg også tage med mig i rygsæk­

ken, hvis jeg en dag vil videre til et andet

job. Så er det godt ikke kun at kunne arbej­

de i Solid Edge,” konstaterer Anette Brinch,

som er teknisk designer hos Pressalit i

Ry

Åbenhed overfor nye idéer, skæve tan­

ker og anderledes arbejdsmetoder er en

gevinst for både virksomhed og medarbej­

dere.

”De arbejdspladser, som arbejder videre

som i går og i forgårs, står for fald. Det er

der ingen tvivl om. Derfor vil vi i princip­

pet gerne have alle medarbejdere til at

være kreative og innovative i alle led, vi

arbejder i, fortæller Pressalits udviklings­

chef i toiletdivissionen Morten Rathke.

MERE END INDuSTRILOGIKVirksomheden, som blandt andet er kendt

for det specialdesignede, lyserøde toilet­

sæde til Madonna, som virksomheden

lavede, da popikonet gæstede Jylland sid­

ste år, har derfor startet en proces for at få

kreativiteten til at blomstre. Motivationen

er, at den kreative indsats gerne skulle

kunne mærkes på bundlinjen og ved mere

arbejdsglæde, fordi medarbejderne får

indflydelse på eget arbejde. Det er en kon­

sekvens af den hårde konkurrence fra

blandt andet Asien.

”Hvis jeg skal være lidt hård, så kan de

medarbejdere, som ikke griber chancen og

tænker kreativ, se deres arbejde flytte til

Indien,” spår Morten Rathke.

På Institut for Fremtidsforskning er

kreativitetsekspert Niels Krøjgaard enig.

”Kina og Indien er ikke bare industrilo­

gik. De tænker også kreativt og bare vent

til de bliver rigtig kreative. Så skal vi passe

på, at det ikke er Vesten som bliver u­

lande. Dig og mig bliver også ramt, hvis vi

ikke konstant er kreative nok, konstaterer

han”.

aLT aT VINDEAt udviklingen går skånselsløst stærkt er

formand for Teknisk Landsforbund, Gita

Grüning ikke i tvivl om.

”Arbejdslivet forandrer sig næsten fra

dag til dag. Hvis man vil sikre sig en ordent­

ligt plads på arbejdsmarkedet, er det nød­

vendigt at opdyrke sine kreative sider.

Ellers kan man hurtigt blive siet fra på

trods af manglen på arbejdskraft, vurderer

hun og tilføjer, at det både er til fordel for

arbejdsgiver såvel som medarbejderen at

bruge tid og plads på kreativitet. Ikke kun

i forhold til konkurrencesituationen fra

udlandet men også fordi en arbejdsplads

med et ry for at være stillestående ikke vil

kunne fastholde eller tiltrække kreative

medarbejdere”.

”Der er alt at vinde for virksomhederne

og de ansatte”, siger Gita Grüning.

DEFINITIONkreativ adj. god til at få nye ideer og realisere dem

(på en fantasifuld el. kunstnerisk måde);

­ som viser el. indebærer idérigdom og evne til at

realisere ideerne • om aktivitet e.l.; .

Kilde: Nudansk ordbog

KREaTIVITET GIVER BEDRE KORT På HåNDENaRBEjDSLIV: Konkurrencen fra udlandet gør det til både arbejdspladsens og de ansattes

interesse at give tid og rum til kreativitet aF GITTE KVIST / FOTO RaSMuS BaaNER

Teknisk designer Anette Birch sætter tid af til research og laver mind maps for

at komme frem til nye løsninger på hendes arbejdsopgaver hos virksomheden

Pressalit.

Hemmeligheden bag huen er to stykker

strikket materiale med skum imellem.

Molekylerne i skummet nægter at flytte

sig ved et hårdt slag og danner derved en

hård skal. Resten af tiden er huen blød.

Skummaterialet kan også bruges til knæ­

beskyttere eller til udsatte områder på en

motorcykeldragt.

Her afprøves huen af Naja Thyge Johansen.

TEKNIKEREN 10.0816

TEKNIKEREN 10.08 17

En strikhue fra Ripcap kan i et splitsekund

forvandle sig til en hård, beskyttende skal,

hvis den får et slag. Huen er, hvad bran­

chen kalder intelligent. Den kan reagere

på en speciel måde, når der er brug for

det.

”Flere og flere tekstiler bliver intelligen­

te,” siger tekstildesigner Naja Thyge Johan­

sen fra Videncenter for Intelligente Tek­

stiler i Herning.

Når man kombinerer tekstiler med tek­

nologi, kan man svede i sit tøj uden at det

vil afgive dårlig lugt eller tøjet kan trans­

portere sveden hurtigt væk fra kroppen,

så man ikke føles våd.

Man kan også spilde rødvin på sine buk­

ser uden dette giver pletter, sende bør­

nene ud i sommersolen i uv­beskyttende

soltøj eller sy selvudløsende knæbeskyt­

tere ind i et par arbejdsbukser.

Sådanne nye funktioner og egenskaber

kan opstå, når fagfolk blander tekstiler

med elementer fra fysik, kemi, elektronik,

IT, overfladebehandling, nanoteknologi

m.m.

Hvem der gør det, og hvordan de gør det,

ved Videncenter for Intelligente Tekstiler

(VIT) en hel masse om. VIT indsamler

viden og rådgiver om disse muligheder til

danske virksomheder. Især er sports­ og

arbejdstøjproducenter interesserede i

intelligente features.

Naja Thyge Johansen er virksomheds­

konsulent og underviser på Teko og har en

bred brancheerfaring med uddannelse

som modelkonstruktør, ekspedient i Gera

stofforretning og senest en uddannelse

som tekstiltekniker. Hun blev headhuntet

til TEKO, kom til Videncentret for Intel­

ligente Tekstiler i 2008 og er vild med sit

job.

”Jeg bruger alle mine faglige erfaringer

i dette job og lærer hele tiden nyt. Min

viden om hvordan tøj syes og fremstilles

er vigtig, for jeg ved, bl.a. hvis beklædnin­

gen bør syes op på en bestemt måde og

kan vurdere, om tekstilerne er anvende­

lige til det ønskede formål. Min tekniker­

uddannelse og min sytekniske kunnen

bruger jeg meget,” siger Naja Thyge Johan­

sen.

TEKSTILER TO GODe fleste danske virksomheder er interes­

seret i færdigudviklede tekstiler, som de

kan købe og sy noget op af. Kun ganske få

har givet sig i kast udviklingsarbejde.

Undertøjsvirksomheden Anky i Sunds har

– som en af de få – lavet soltøj til børn med

indbygget uv­beskyttels i en t­shirt og et

par shorts, som også kan bruges som

badetøj.

Viking sikkerhedsbeklædning har i sam­

arbejde med Osram udviklet en brand­

mandsdragt, der måler bærerens krops­

temperatur via en indbygget termo­sensor.

På ærmet og bagpå venstre skulder blinker

et display advarende, hvis temperaturen

omkring kroppen bliver livsfarlig.

”Det er nyt og spændende – og ikke let

– når nogle meget forskellige brancher

mødes for at udvikle nye tekstiler sam­

men. Det er kostbart at udvikle og indar­

bejde nye funktioner som denne. Pro­

dukterne bliver dyre i den første fase,”

siger Naja Thyge Johansen.

TEKNOTEKSTILERBlandt de smarte og intelligente tekstiler

eksperimenteres der med teknologi for at

udvikle specialfibre og tilføje nye funktio­

ner. Syntestiske tekstiler som bl.a. polya­

mid, polyacryl, polyester udvikles der mest

på. Blandt de intelligente funktioner for­

skes i og udvikles meget med coatings, nye

fibertyper og nye vævninger, der f. eks. kan

give stor elasticitet.

Et par bomuldsbukser kan afvise rødvin

med en kemisk coating, der er tilført med

en nanoteknologisk proces, så man slet >

HuEN DER KaN SPILLE HåRDINTELLIGENTE TEKSTILER: hvis man får et slag i hovedet eller falder på et skateboard, er det utroligt smart at

have en hue, der kan forvandle sig til en beskyttede skal. Tekstildesigner Naja Thyge Johansen følger

udviklingen inden for avancerede og intelligente tekstiler aF GITTE MERRILD / FOTO MaRTIN DaM KRISTENSEN

TEKNIKEREN 10.0818

> ikke kan mærke, at en særlig funktion

er indbygget i tekstilet.

”De føles som et helt almindeligt par

cowboybukser. Funktionen træder kun i

kraft, når der er brug for det,” siger Naja

Thyge Johansen.

Det samme gør materialet ’outlast’, der

blev udviklet af NASA til astronautdragter.

Tekstilet kan skifte funktioner efter om ­

stæn dighederne og regulere temperaturen

i f. eks. en dyne eller et par særlige strøm­

per ved at optage overskudsvarme fra

kroppen og siden afgive den. Flere danske

virksomheder anvender outlast.

FOR DyRTNaja mener, at det er for tidligt at tale om

en dansk trend indenfor intelligente tek­

stiler. Interessen fra virksomhederne er

der, men den manglende efterspørgsel fra

forbrugerne, samt det relativt høje prisni­

veau for de intelligente materialer er i

øjeblikket en barriere i forhold til at kunne

kalde det en trend. Inden for fiberområdet

forskes der ikke i Danmark, men enkelte

efterbehandlingsvirksomheder udvikler

på bl.a. coatings og temperaturreguleren­

de materialer, her kan nævnes Danish

Colour Design i Brande. VITs mål er, at

flere danske virksomheder begynder at

arbejde med intelligente materialer.

”Det tager imidlertid lang tid at finde de

nye produkter og viden, så det er der VIT

kommer ind i billedet,” siger Naja Thyge

Johansen, som har talt med virksomheder

om møbelstoffer, gardinmaterialer til

mørklægning, sikkerhedsfunktioner til

arbejdstøj, svedtransporterende undertøj

og nye komfortløsninger til sports­ og fri­

tidstøj.

I sidstnævnte segment er kunderne

villige til at betale mange penge for et

fremragende produkt. Supermicro, micro­

fleece, technostretch, polar stretch, power

stretch, wind pro og polartec er tekstilpro­

dukter, som det vil være godt at kende for

at købe topudstyr til fritid og sport. Under­

kategorier er next­to­skin, weather protec­

tion og insulation. Værsgo´. Det kan være

lige så uigennemskueligt at købe en vind­

jakke som at skifte mobiltelefonleveran­

dør.

NETVærK FOr VIrKSOMhEDEr• Vidensbank for Intelligente Tekstiler (VIT) indsamler viden om og råd-

giver danske virksomheder inden for brugen at intelligente tekstiler.

• VIT bestyrer en netværksgruppe for pt. 16 virksomheder, som delta-

ger i mere dybdegående forløb inden for forskellige områder af intelli-

gente tekstiler.

• Netværket mødes ca. seks gange om året og deltager også i studie-

ture. Næste tur går til Schweiz, som er langt fremme med intelligente

tekstiler. Der er plads til flere deltagere. Læs mere på www.teko.dk

Hvide bomuldsbukser og et glas rødvin - ups!... Men katastrofen er afblæst, for en speciel nano-coating gør at

den røde væske preller af og bukserne blot skal tørres af med en klud, så er de tørre igen forklarer tekstildesigner

Naja Thyge Johansen, videncenter for Intelligente Tekstiler.

TEKNIKEREN 10.08 19

Få MErE AT VIDE OM INTELLIGENTE TEKSTILEr

• Vidensbank: Læs mere om arrangementer, artikler, konferencer, aktører,

ordbog, foredrag og kontakter på VIT’s hjemmeside:

www.intelligentetekstiler.dk

• Kursus: Teko herning afholder kursus i Intelligente tekstiler, tirsdag den 11.

november 2008 kl. 9-16. Tilmeldingsfrist er 28. oktober. www.teko.dk

• Elektronik: Talk2myShirt informerer om, inspirerer og skaber kontakt mel-

lem mennesker, som er interesserede i “wearable electronics”

www.talk2myshirt.com

• Europa: European Technology Platform - Platform for forskning i fremtidens

tekstilindustri i Europa. http://textile-platform.eu/textile-platform/

Intelligens og elektronik er strikket sammen i denne undertrøje fra tyske WarmX.

Tynde sølvtråde indgår i beklædningen (den mørke del) og tilkoblet et batteri

kan tekstilet afgive varme på udsatte eller udvalgte områder. Virksomheden har

også anvendt teknikken i cykeltøj. Se www.warmx.de

HVEM SKaL VINDE TL’S IDéPRIS 2008? Det kan du være med til at bestemme!

Husk at afgive din stemme på en kandidatsom du mener skal vinde Idéprisen.Din stemme skal afgives senest den 15. oktober.

Se de nominerede på www.tl.dk/idepris2008

LøNSTaTISTIKKEN Så ER DET Nu!

at dine lønoplysninger skal indsendes eller indtastes på www.tl.dk.

Når du sender dine lønoplysninger senest den 7. oktober ­ deltager du i konkurrencen om 2 x 1 rejsegavekort, hvert gavekort har en værdi af 5000 kr.

FORBUNDET FOR TEKNIK OG DESIGN

TEKNIKEREN 10.0820

DET SKER

KuNST På 7’ERENDen bliver ikke mere dansk­ og nu er

den blevet beriget af kunst. Det er tolv

kvindelige billedkunstnere, blandt andre

Lise Malinovsky, Doris Bloom og Suzette

Gemzøe, der har udsmykket hver deres

stol fra Fritz Hansen. Stolene kan ses på

Kunstindustrimuseet frem til 26. oktober,

hvorefter de bortauktioneres on­line

på Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

Overskuddet går til Kræftens Bekæmpelses

indsats mod brystkræft.

www.kunst industrimuseet.dk

HIMMEL OG HELVEDE ER LøSFarlige monstre, død og mørke, en livsglad

dæmon eller en syndig engel. Det er blot

et par af de indslag, du kan se, når Desig ­

nerfællesskabet ’Designer Zoo’ på Vester­

brogade 137 i København blænder op for

udstillingen ’Engle og Dæmoner’, hvor

34 danske designere er kommet med

deres bud på stemningen i både himmel

og helvede. Udstillingen åbner under

Kulturnatten 10. oktober klokken 18 med

musik og oplæg fra udvalgte designere,

som vil fortælle om deres værk.

www.designerzoo.dk

BÆREDyGTIGE LINKSI disse år står fair trade og bæredygtighed

højt på dagsordenen hos mange desig­

nere, og nu er det tid at gentænke hele

design­ og produktionsdelen, så møbler

og tøj faktisk bliver direkte gavnlige for

miljøet, når de nedbrydes. Det er den

hollandske bevægelse Cradle to Cradle

(på dansk vugge til vugge), som lige nu

bliver introduceret herhjemme med tv­

udsendelser, konferencer og debatfora for

designere og miljøfolk.

På www.vuggetilvugge.dk kan du læse

mere om det, der kaldes ’den kommende

industrielle revolution’. Se desuden linket

www.fairtradedesigners.dk, hvor du kan

blogge om fair trade og søge nye samar­

bejdspartnere, hvis du har en god idé. Også

smykkedesign findes i en bæredygtig vari­

ant. Se mere på det nye site

www.fairtradejewellers.com.

Det er ik­

ke altid sjovt at

være ven stre hån­

det – specielt ikke når

det kommer til køkken­

redskaber. Men der findes

undtagelser. For selv om Raad­

vads klassiske dåseåbner blev til i

1950erne ­ i en tid, hvor alverdens kon­

servative røster forsøgte at få gode elever

til at bytte om på deres hjernehalvdele,

findes den i to udgaver.

En til højrehåndede, og en til venstrehån­

dede. Oprindeligt var det en svensker, der

fik ideen, men det var Raadvad, som sam­

men med Statens Husholdningsråd udvik­

lede den, og i dag bærer åbneren stadig sit

oprindelige udtryk. Ikke uden grund er

den skarpe genstand, som bor i stort set

alle danskeres køkkenskuffe, blevet udråbt

til at være den danske virksomheds stør­

ste succes ­ hvilket må siges at være en vis

bedrift. Raadvad er netop fyldt 250 år.

>DESIGN

aF KaTRINE IRMINGER SONNE

20

DESIGNCLaSSIC

TEKNIKEREN 10.08 21

har du en god idé, du

synes, vi skal skrive om?

Send en mail til sonneka-

trine@gmail.com

EN GOD IDE

BOLIG TIL By OG VaND hvad er din bedste ide?

Det er helt klart mit afgangsprojekt

Noah+, hvor jeg udviklede et fleksibelt

boligmodul, som kan bruges både på

land og i vand. Noah+ er modulbaseret

og kan laves om efter individuelle behov

og smag. Der skal kun tilsluttes vand og

kloak, mens solceller på taget sørger for

el, opvarmning af boligen og brugsvan­

det.

hvad var dit mål?

Målet var at gøre opmærksom på, at

fremtidens boliger kommer til at se

meget anderledes ud, end de gør i dag,

blandt andet på grund af den globale

opvarmning, den demografiske foran­

dring og et stigende forbrug af råmate­

rialer. Det handler jo også om at udnytte

eksisterende ressourcer bedre, som f.eks.

den danske kystlinie på mere end 7000

kilometer eller tomme byområder, der vil

kunne bruges til midlertidige boliger.

Samtidig ville jeg skabe en bolig, som

kan følge med i vores livscyklus ­ fra stu­

dieværelse til seniorbolig, og undersøge,

om det var muligt at bygge forholdsvis

billigt uden at gå på kompromis med

hverken kvalitet eller design.

hvordan greb du opgaven an?

Efter jeg havde defineret min problem­

stilling, startede jeg med en serie af

interview og brugerundersøgelser for at

finde frem til de kerneværdier, som

udgør en bolig eller et hjem. Det var

meget vigtigt for mig, at brugeren ville

opbygge den samme relation til sin bolig,

som han har til sin mobiltelefon eller et

andet mere personligt produkt. Udover

det skulle boligen give mulighed for at

skabe sit eget individuelle udtryk og per­

sonlige rammer.

hvad fik du ud af projektet?

Jeg har altid været meget begejstret og

fascineret af arkitektur, og derfor var det

en personlig drøm, som gik i opfyldelse

med mit afgangsprojekt. Men ud over det

lærte jeg utrolig meget ved at arbejde

med arkitektur og produktdesign samti­

dig. Som produktdesigner arbejder man

normalt ikke i så stor en skala, og det var

virkelig udfordrende for mig. Det beviste

også, at produktdesign og arkitektur sup­

plerer hinanden perfekt, og skillelinjen

mellem de to fag er mere flydende end

konstant.

hvor er du om fem år?

Hvis kommunerne åbner lidt op for deres

regler og synspunkter, så bor jeg om fem

år med min familie på Noah+. Derudover

er jeg sikker på, at jeg vil arbejde med

forskellige opgaver, lige fra arkitektur til

møbler. Jeg vil altid være åben for nye

udfordringer.

Malte Köhn er oprindeligt

uddannet sejlmager og

afsluttede desuden en

uddannelse som designer

fra Designskolen Kolding i

juni måned. Han arbejder

p.t. sammen med virksom­

heden Growhouse i

Fredericia om at realisere

sit afgangsprojekt, Noah+,

som er en ’modulbolig’,

der kan ændre udtryk alt

afhængig af den enkeltes

behov.

HOLDøjEMED

NyT ByMøBELFor få cykelstativer og eksede hjul efter at

cyklen er væltet i et af de traditionelle af

slagsen. Der er grun de nok til at udtænke

alternative må der at opbevare jernhesten

på. Og måske er der godt nyt på vej ­ i

hvert fald har virksomheden ’Holbech

Design’ skabt et cykelstativ, de kalder et

’skulpturelt bymøbel’. Det fungerer sådan,

at cyklen køres ind på en slags skinne,

hvorefter at den bliver fikseret ved sadlen,

så man undgår, at den vælter. Stativet er

fremstillet i rustfrit stål og er produceret

i Danmark.

Læs mere på www.holbechdesign.dk.

PRIS TIL aFGaNGSKOLLEKTION Maria Louise Suhr så tilbage på 60’ernes

char ter rejser, da hun designede sin af ­

gangskollektion på Designskolen Kold­

ing i sommer. For samme kollektion, der

består af badetøj, sko og tasker, har hun

nu vundet den prestigefyldte ’Designers

Nest’ konkurrence. Konkurencen er en

del af den københavnske modeuge, og

formålet er at give danske og nordiske

studerende og nyuddannede mulighed

for at vise deres talent i et professionelt

og internationalt mode­ og designforum.

”Jeg har hentet inspirationen i nostalgiske

ferieminder og har villet signalere sol,

glæde og ”beach­spirit,” fortæller Maria

Louise Suhr, som fik prisen på 50.000

kroner for sit skrædderarbejde.

TEKNIKEREN 10.0822

”DANGER HIGH VOLTAGE” siger det blå

skilt over rækken af grå stålskabe i et hjør­

ne af produktionshallen hos Dania Plast i

Mariager. Teksten afholder ikke el­instal­

latør Henrik Ovesen fra at åbne de seks

låger, så de mange sikringer og kontakto­

rer i el­tavlerne og fase­kompenserings­

batterierne bliver blotlagt. Umiddelbart et

helt udramatisk sceneri, hvor komponen­

terne sidder velordnet række efter række

og ligner deres sidemænd til forveksling.

Men når teknikeren fra Randers El & Ter­

mografi tager et særligt instrument, et

termografi­kamera, frem, åbenbarer der

sig en anden virkelighed. Kameraet afslø­

rer hver komponents øjeblikkelige tempe­

ratur. På instrumentets lille skærm kan

man simpelthen se temperaturen afbil­

ledet som forskellige farver. De kompo­

nenter, som bliver hvide, er de varmeste.

”En høj temperatur er et advarselssig­

nal. Der kan være tale om en komponent,

som er overbelastet,” siger Henrik Ove­

sen.

Den hvide farve behøver ikke være et

problem. Måske er temperaturen forhøjet,

fordi en bestemt maskine i produktionen

kortvarigt belaster komponenten, eller

fordi, opsætningen af el­systemet natur­

ligt betyder, at denne komponent bliver

udsat for større strømstyrke end de øv­

rige.

”Derfor kan termograferingen ikke stå

alene. Jeg er også nødt til at gennemgå

installationerne med et Ampere­meter.

Derefter kan jeg sige med stor sikkerhed,

om der er skjulte fejl eller overbelastede

komponenter i el­systemet”.

TaG TEMPERaTuREN På DIT EL-SKaB

EL TERMOGRaFI: Inden for de seneste år er prisen faldet markant på termografi-kameraer,

der kan afsløre skjulte fejl i el-installationerne ud fra komponenternes varme-udstråling.

Det har skabt stor interesse for metoden – og nye arbejdspladser for teknikere

aF MORTEN aNDERSEN / FOTO RaSMuS BaaNER

TEKNIKEREN 10.08 23

BETaLER SIG HuRTIGT INDI en anden produktionshal har Henrik

Ovesen glædet sig til at vise et klassisk

eksempel på en fejl, som er afsløret ved

hjælp af termografi. Her sidder tre helt ens

komponenter, som er fæstet i hver deres

såkaldte kobber­laske. Ved den seneste

termografering trådte den ene komponent

meget tydeligt frem som overophedet, og

man kunne se, at netop kobber­lasken var

meget varm og med stor sandsynlighed

defekt. Men da teknikeren vil demonstre­

re fænomenet, udebliver effekten. Årsag:

Dania Plast har i mellemtiden udskiftet

den defekte komponent.

”Vi tager de rapporter, vi får, meget alvor­

ligt. Ikke mindst fordi langt størsteparten af

de materialer, vi har, er plast, pap og papir,

som er brændbare,” siger adm. direktør og

medejer Kaj Støvring, Dania Plast.

Mariager­virksomheden med 15 medar­

bejdere fremstiller sprøjtestøbte emner i

plast. Produktionen er i høj grad automa­

tiseret.

”Nu er jeg selv elektriker af baggrund, så

jeg ved udmærket, hvor let der kan opstå

løse forbindelser i installationerne. Selvom

der er spændt korrekt i udgangspunktet,

vil der uvægerligt opstå ting og sager med

tiden på grund af temperaturskift, vibra­

tioner, slid og så videre. Ud over brandfa­

ren vil fejl også betyde stop i driften, som

kan koste os dyrt. Vi er afhængige af, at

maskinerne kører hele tiden. Ved hjælp af

termografi kan vi se de overbelastninger

og skæve belastninger, som man ikke kan

se med det blotte øje, længe før de udvikler

sig til fejl. Derfor betaler udgiften til ter­

mograferingen sig ind mange gange,” siger

Kaj Støvring.

PERSONLIG CERTIFICERING Termografi udnytter, at alle genstande,

som har en temperatur over det absolutte

nulpunkt – altså i praksis alle genstande

– udsender varmestråling. Strålingen lig­

ger typisk i det infrarøde område. Den har

altså noget længere bølgelængde end syn­

ligt lys. Jo varmere genstandens overflade

er, jo kortere er bølgelængden. Termografi­

kameraet måler bølgelængden af den var­

mestråling, det modtager, og oversætter

den til temperaturer.

Tidligere var metoden så kostbar, at ter­

mografering kun var relevant i forsknings­

verdenen og hos udviklingsafdelinger i

meget store virksomheder. Men inden for

de seneste år er prisen på termografi­

udstyr faldet markant. Dermed begynder

også mindre industrivirksomheder og

større landbrugsbedrifter at optræde på

kundelisterne.

Typisk koster det en mindre industri­

virksomhed mellem 3.000 og 10.000 kr. at

få lavet den første el­termografering.

Afhængigt af virksomhedens karakter vil

man aftale flere senere gennemgange –

normalt en gang om året.

Randers El & Termografi med tre med­

arbejdere gik ind i el­termografi i februar

2008, da el­installatør Henrik Ovesen blev

ansat. Han står alene for at udvikle for­

retningsområdet. Ud over at bygge en kun­

dekreds op skal el­installatøren skaffe sig

det nødvendige grundlag for en certifice­

ring hos Dansk Brand­ og sikringsteknisk

Institut, DBI. Certifikatet er personligt.

”Certificering er næste skridt på dagsor­

denen. Efterhånden som markedet vokser,

og stadig flere virksomheder melder sig

som udbydere, vil det blive afgørende at

være certificeret,” forudser Henrik Ove­

sen.

FIK CHOK VED FøRSTE GENNEMGaNGMed sit nuværende udstyr kan teknikeren

udpege temperaturforskelle ned til 0,1

grad med få millimeters nøjagtighed.

Kaj Støvring erkender, at resultaterne af

den første termografering, som blev fore­

taget hos Dania Plast for fire år siden, over­

raskede ham:

”Vi har altid haft den procedure, at vi

lukkede produktionen hvert år i uge 29, så

vores elektriker kunne gennemgå alt og få

spændt efter. På den måde følte vi selv, at

vi havde rimelig godt styr på tingene.

Derfor kom det som et chok for os, at den

første rapport fandt så mange proble­

mer”.

Det skyldes især, at mange fejl er perio­

diske, tilføjer direktøren:

”En forbindelse, som er brændt fast i

dag, kan være løs i morgen. Derfor er det

svært at se fejlene med øjet. Men den for­

højede varmeudsendelse afslører dem

altid”.

MaNGE FEjLKILDERFor at udbyde termografi er det langt fra

nok at købe sig et termografi­kamera og

gå i gang. Den største fejlkilde er, at for­

skellige overflader har forskellig evne til at

udstråle varme. Det kaldes også em­ >

Tre helt ens komponenter har vidt forskellig temperatur. Kameraret afslører, at komponenten til

venstre er meget varmere end de to andre, hvilket skyldes, at dens kobberfæste er defekt.

TEKNIKEREN 10.0824

> For at opnå certifikatet skal man demon-

strere kendskab til termografi, instrument,

aflæsning af resultater og fortolkning.

> Certifikatet er personligt og gælder for

fem år, betinget af en årlig fornyelse.

> DBI lægger vægt på, at de indsendte ter-

mografi-rapporter er objektive og uvildige.

> hvert år skal man dokumentere at have

arbejdet mindst 100 timer med termogra-

fering, ligesom der skal indsendes rap-

porter, som medarbejderen har udarbej-

det.

> Ca. 40 personer har opnået DBI’s certifikat

siden ordningen trådte i kraft for 6-7år

siden.

> mitans. En helt blank overflade har en

emmitans tæt på nul, mens en sort over­

flade har en emmitans tæt på 1. Derfor

kan en overophedet komponent være

svær at afsløre, hvis den har en blank

overflade. Et trick er at male en sort plet

på overfladen eller beklæde den med sort

tape, mens man udfører målingen. Den

tekniker, der udfører termograferingen,

skal med andre ord have fuldstændigt styr

på, hvilke materialer og overflader, de for­

skellige komponenter har. En anden fejl­

kilde er, at varmestråling fra maskiner i

en produktionshal – eller fra teknikerens

egen krop – kan ramme overfladen af en

komponent og blive reflekteret, så man

får et falsk måleresultat.

”Endelig er det en kunst at fortolke

resultaterne til slut. Det handler grund­

læggende om at vurdere, om en kompo­

nent, der er varm, også er for varm. Der er

jo ingen grund til at forurolige kunden

unødigt og dermed påføre ham en over­

flødig udgift,” siger Henrik Ovesen.

Efter gennemgangen skriver teknikeren

en rapport, hvor kritiske tilstande scores

1, 2 eller 3 efter en klassifikation udviklet

af Teknologisk Institut. Populært sagt

betyder 1 en tilstand, der bør udbedres

øjeblikkeligt, mens 2 er ting, der bør

udbedres snarest belejligt, mens 3 er

noget, man bør holde under opsyn.

Henrik Ovesen understreger, at det er

kundens ansvar at forholde sig til resul­

taterne:

”Vi afleverer en rapport, som kunden kan

vælge at tage mere eller mindre seriøst.

Vores rapport er uvildig. Ganske vist udfø­

rer vi også el­arbejde, men typisk er det

kundens egen el­installatør, der i givet

fald skal udføre reparationerne.”

jySK KøBMaNDSKaBDania Plast oplevede en umiddelbar, eks­

tra gevinst ved termograferingen. Det

krævede blot lidt jysk købmandskab at få

gevinsten i hus:

”Jamen, jeg havde fået et tilbud på for­

sikring fra vores forsikringsselskab. Da jeg

sad til mødet med agenten, kunne jeg

trække rapporten fra termograferingen op

af lommen og dokumentere, at vi havde

udbedret de ting, der stod. Det udløste på

stedet et klækkeligt nedslag i forsikrings­

præmien,” fortæller adm. direktør Kaj

Støvring.

”Det er klart, at for et forsikringsselskab

er det alfa og omega, at de elektriske

installationer er i orden hos en virksom­

hed som vores. Derfor er jeg overbevist

om, at vi vil se om et par år, at forsikrings­

selskaberne stiller krav om termografe­

ring”.

DBI UDByDEr CErTIFIKAT I TErMOGrAFI Termografi-udstyr har beskeden værdi, hvis det betjenes af en ukyndig bruger. Derfor har Dansk

Brand- og sikringsteknisk Institut, DBI, oprettet en certificeringsordning:

Certificering er næste skridt på dagsordenen, for el-installatør Henrik

Ovesen, som står for at udvikle forretningsområdet i den lille virksomhed

Randers El- og Termografi.

STIGENDE EFTErSPørGSEL På CErTIFIKATErDBI (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut) oplyser, at efter-

spørgslen på certifikater er stigende.

”Vi kan se, at nogle forsikringsselskaber begynder at stille

krav om, at de virksomheder, der vil forsikre sig, skal have

deres installationer gennemgået med termografi. Nogle sel-

skaber stiller desuden krav om, at gennemgangen skal være

udført af en certificeret medarbejder,” siger seniorkonsulent

Finn Massesson, DBI.

Foreløbig udsteder DBI kun certifikater inden for el-termo-

grafi. Men på grund af den stigende interesse for termografi

overvejer instituttet at gå ind i certificering i forbindelse med

bygnings-termografi og lignende.

LO Plus har forhandlet endnu en god aftale hjem til fagfor-bundets medlemmer. Nemlig et kort, som du kan bruge til at betale med i både Danmark og udlandet. Vi kalder det et LO Plus Guldkort. Kortet har en masse fordele, som du ikke får med andre kort.

Bestil kortet i dag. Det koster ikke noget at få eller betale med. Men det er rart at have i baghånden, når du er på ferie eller måske får uventede udgifter – og så giver kortet dig rabat i mere end 1.000 butikker i hele Danmark. LO Plus Guldkort knyttes ikke sammen med din lønkonto, og er et godt supple-ment til Dankortet.

Eller send en SMS med LOP og din e-mailadresse til 1231. Så sender vi dig mere information om kortet.(Det koster almindelig SMS takst).

Bestil dit kort på www.loplus-guldkort.dk

Få ret til mere

rabat

kredit

frihed

Vil du have det rette supplement til Dankortet?

Årlige omkostninger i procent er 18,4 %: gælder ved udnyttelsen af kreditten efter den rentefri periode, uanset beløb, f.eks. 1.000, 5.000, eller 10.000 kr.

ww

w.kogp.dk

TEKNIKEREN 10.0826

aF MORTEN aNDERSEN (morten.andersen@journalist.dk)

>Ny TEKNIK

I sidste ende skal der et panel af menne­

skelige smagsdommere til at afgøre, om et

nyt mejeriprodukt har den rigtige smag og

konsistens. Men inden man kommer så

langt, foregår der en lang række test i labo­

ratoriet. De test er nu blevet langt hurti­

gere og billigere ved hjælp af en dansk

udviklet metode.

Ved at belyse et glas med mælk, yoghurt,

majonæse eller for den sags skyld et hvil­

ket som helst halv­gennemsigtigt mate­

riale med laserlys kan man få et billede af,

hvor store partiklerne i prøven er, og hvor

koncentrerede de er. Det afsløres af den

måde, hvorpå laserlyset spredes. På den

måde kan man for eksempel se forskel på

en tynd drikkeyoghurt med lavt protein­

indhold og et luksusprodukt med masser

af mælketørstof. Man kan også se forskel

på, om partiklerne i produktet er store

eller små.

”Vi har alternative metoder til at få de

samme resultater, men de kræver typisk,

at man tager en prøve af materialet og

viderebehandler. Med den nye metode kan

vi få svarene direkte og uden, at vi behøver

røre ved prøven,” siger senior scientist i

Danisco, Flemming Møller, der fik ideen til

metoden og har udviklet den i samarbejde

med Videometer, som markedsfører selve

udstyret.

FILM-OSCaR GaV IDEENInspirationen fik han fra et forskningsar­

bejde udført af en anden dansker i en helt

anden sammenhæng. Henrik Wann Jensen,

som forsker i computergrafik, har gjort

figurer som Gollum i ”Ringenes Herre” og

Dobby fra ”Harry Potter” mulige. I 2004

modtog han en teknisk Oscar ­ der officielt

hedder en Academy Technical Achievement

Award – for sit arbejde.

Hud er delvis transparent. Det vil sige,

at noget af det lys, som rammer hudens

overflade, bliver reflekteret, mens resten

fortsætter ned i huden – hvorfra det bry­

des og spredes under overfladen. Med

andre ord bliver en del af lyset reflekteret

fra et andet punkt end der, hvor lyset har

ramt.

”Lysets spredning i huden var medicinsk

set velforstået, men ingen havde fundet

på at indføre denne viden i computergra­

fik. Vi har så lavet en model, som matema­

tisk redegør for, hvordan fotonerne spre­

des”, siger Henrik Wann Jensen, der leder

en forskningsgruppe for ”Graphics & Vi ­

sion” på University of California i San

Diego, USA.

Flemming Møller fik den tanke, at man

kunne udnytte det samme princip til at

analysere prøver af mejeriprodukter.

”Når man først har fået ideen, er det

egentlig relativt simpelt. Grundlæggende

kræver det bare en håndholdt laser, så i

princippet kan enhver levnedsmiddeltek­

niker selv bruge metoden. Fordelen ved at

bruge udstyret fra Videometer er, at der er

indbygget software til billedbehandling, så

man får sine resultater meget hurtigt,”

siger Flemming Møller.

GRyNET yOGHuRT, NEj TaKDet er vigtigt at kende størrelsen og kon­

centrationen af partikler i et mejeripro­

dukt. For eksempel er det afgørende, at en

drikkeyoghurt opleves blød og flødeagtig.

Hvis partikelstørrelsen er forkert, vil man

i stedet opleve den som grynet eller san­

det. Derfor er det en stor fordel at få stop­

pet eller ændret produktet, inden man

begynder på de mere bekostelige test, hvor

paneler af smagsdommere deltager.

En hvilken som helst laser er tilstræk­

kelig til formålet. Flemming Møller, Video­

meter og forskere ved DTU arbejder imid­

lertid med at videreudvikle metoden.

Tanken er, at hvis man benytter lasere

med bestemte bølgelængder, vil man

kunne få flere informationer ud over par­

tikelstørrelse og ­koncentration.

www.videometer.dk

yOGHuRT uNDER LaSERLySPROCES: En ny dansk udviklet metode inspireret af Gollum-figuren fra ringenes herre gør det

muligt at analysere flydende mejeriprodukter og andre halvt gennemsigtige materialer ved at

sende laserlys igennem dem aF MORTEN aNDERSEN

1

2

ILLUSTRATION: KRISTOF BIEN

TEKNIKEREN 10.08 27

ByGGERI: Det skal være bæredygtigt – men

det skal også være flot. Sådan kan man

sammenfatte filosofien bag et nyt website

med inspiration til alle, der interesserer sig

for at bygge i træ.

”Mange af de bedste arkitekter har i de

senere år vist stor iderigdom og anvist nye

veje for anvendelser af træ i byggeri,” siger

arki tekt og projektleder Dorthe Bech­Niel­

sen.

På hjemmesiden finder man en guide

med ca. 200 udvalgte projekter. Med bil­

leder og korte beskrivelser giver guiden et

overblik over det træbaserede byggeri

hovedsageligt i Danmark, krydret med

enkelte projekter og strømninger fra

udlandet. Det er også muligt at bruge

hjemmesiden til debatter, lige som man

kan få svar på praktiske spørgsmål som

hvilke typer overfladebehandling, der

egner sig bedst til bestemte træsorter.

www.traeinfo.dk

VERDENS MINDSTE HuKOMMELSES-ENHED ELEKTRONIK: Småt er som bekendt godt i

computer­industrien, og med en hukom­

melses­enhed (SRAM bit celle), der blot fyl­

der 1,0 kvadrat­mikrometer, har et ameri­

kansk hold sat ny verdensrekord. En SRAM

bit celle er den enhed, der opbevarer den

enkelte bit – det vil sige enten udgør ”1”

eller ”0” – i harddiskens hukommelse.

Den tidligere verdensrekord lød på 1,43

kvadrat­mikrometer. Både den nye og den

gamle rekord er sat af et hold ledet af IBM

Research. På den nye rekord har IBM sam­

arbejdet med forskere fra University of

Albany, USA.

www.eetimes.com

TRÆHuSES VENNER BLIVER DIGITaLE

SMIL uKRuDT, Du ER PåMILjø: Landbrugets forbrug af pesticider

kan halveres med ét slag med ny dansk

teknologi. Den bom, som landmanden

bruger under sprøjtningen, får monteret

et kamera, der filmer marken lige foran

landbrugsmaskinen. Fidusen er, at dyserne

i bommen kun afleverer pesticid dér, hvor

der faktisk vokser ukrudt.

Et vision­system deler marken op i små

celler på 10 x 10 centimeter. Forsøgene

viser, at landmanden kan spare 50­70 pro­

cent af pesticidforbruget. Hvis man gør cel­

lerne mindre, kan der spares endnu mere.

Teknologien er udviklet af forskere ved

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved

Aarhus Universitet.

www.agrsci.dk

ENERGI: Dagens offshore vindmøller på

typisk 2­3 MW, hvoraf mange er fremstillet

i Danmark, virker gigantiske. Ikke desto

mindre bliver de dværge i sammenligning

med en kommende vindmølle, som

den amerikanske virksomhed Clipper

Windpower har designet til Storbritannien.

Møllen bliver på 7,5 MW.

Foreløbig er der indgået aftale om opstil­

ling af en prototype af kæmpemøllen i den

britiske del af Nordsøen. Aftalen er indgået

med The Crown Estate, der er 100 % ejet af

den britiske stat.

Clipper Windpower blev stiftet i 2001.

Virksomheden er fra starten gået efter at

producere meget store møller. Designet er

blandt andet kendetegnet ved en kort

hovedaksel. Det gør det muligt at holde

nacellen – også kaldet møllehuset – meget

kompakt, hvilket mindsker møllens egen­

belastning.

www.clipperwind.com

DaNSKE VINDMøLLER FåR BaGHjuL

ILLUST

RA

TIO

N: K

RIST

OF B

IEN

TEKNIKEREN 10.0828

i det nordlige New Mexico ligger en mindre

koloni af jordskibe­ Earth ships ­ et selv­

forsynende boligbyggeri uafhængigt af

tilkobling til vand, el­ og varmeforsyning

eller kloaksystem.

Jordskibets mure er 90 til 210 cm meter

tykke og halvt nedgravet i jorden, for at

den store masse kan udnytte jordens

varme termisk – til køling en steghed dag

i New Mexico og til varme, når sneen ligger

tykt på det golde landskab.

” Vores komfortzone indendørs er ca.

21°C, og jorden her er 14°C, så vi lader na ­

turen gøre arbejdet med grundvarmen og

nøjes med at skulle opvarme forskellen.

Vi udnytter de naturlige fænomener,” siger

Mike Reynolds, jordskibenes ophavsmand.

Byggematerialerne er også usædvanlige,

men velkendte. Skrottede bildæk, masser

af stampet jord, cement, flasker, flyveaske,

fladtrykte sodavandsdåser og metalplader

fra køleskabe forenet i runde former og

med farvestrålende indretning.

aFFaLDSKRIGERMike Reynolds kalder sig selv for en

’Garbage Warrior’, en affaldskriger, for de

ting, som andre har kørt på lossepladsen,

samler han ind og bruger i sine byggepro­

jekter. Skraldet kombineres dog med en

indmad af avanceret teknologi til styring

af solarsystemer, termostater, vandbe­

handling, energilagring og cirkulation. Alle

boligerne har el, varme og klimaanlæg,

varmt vand, lækre badeværelser, inter­

netopkobling eller tv via satellit.

”Jeg har udviklet systemer, som forsynes

af naturens ressourcer. Systemerne er

avancerede teknologisk og så brugerven­

lige, at alle kan betjene dem,” siger den

61­årige Michael Reynolds.

Varme og energi samles af vindmøller

og solpaneler på husets store tag, hvor

fotovoltaisk teknologi omdanner lys fra

solen til el – som kendt fra lommeregnere

og parkeringsautomater. Hvert hus er for­

synet med en stor batteribank, som lades

op og lagrer strøm. Brugsvand ”høstes” af

regn og sne fra taget. Vandet varmes med

solceller og genbruges fire gange filtre­

rings­ og pumpesystemer fra bruser, hånd­

vask, toilet og indendørs køkkenhaver, før

det ledes ud til en cisterne.

LaVT FORBRuGEn fjerdedel af byggeprisen går til de syste­

mer der leveres som en samlet teknik­

pakke, og et jordskib koster 15 pct. mere

end et konventionelt byggeri.

”Til gengæld har man stort set nul udgif­

ter til forbrug. En beboer har fortalt os, at

det kostede hende 47 dollar på et år at bo

i sit jordskib Det er godt for pengepungen

og godt for kloden,” siger arkitekten, der

typisk bygger hjem på 500­700 kvadratme­

ter inklusive de overdækkede haveområ­

der, der nærmest fungerer som drivhus.

Udviklingen er med Mike Reynolds. Han

har idag etableret internationale bygge­

hold og har opgaver i Frankrig, Canada,

Norge, Bolivia, Japan, Holland, Mexico,

Ha waii og Belgien.

BÆREDyGTIGE BOLIGER aF aFFaLDByGGERI: Arkitekten Mike reynolds etablerede i 1970’erne ”Earth Ships”, der siden da har eksisteret i USA. Jordskibene

er nu også kommet til Europa aF GITTE MERRILD / FOTO GITTE MERRILD OG EaRTHSHIP

TEKNIKEREN 10.08 29

”Ti af vores byggefolk kan instruere og

træne ti af jeres, så vi får spredt viden og

byggeteknik lokalt og globalt. Affald fin­

des jo overalt. Jeg ser os som foregangs­

mænd, og vores teknologier kan overføres

til almindeligt byggeri efterhånden. Jeg er

ikke en forretningsmand, jeg arbejder

mere på at undervise og forske, for det ser

jeg som vigtigere,” siger Mike Reynolds.

Læs mere om Earthship Biotecture:

www.earthship.net

FAKTA OM EArThShIP BIOTECTUrE

> Etableret af arkitekt Mike reynolds i

1970erne

> Der eksisterer i dag 30 earthships -

dvs. boliger bygget efter Mike

reynolds principper – primært i USA.

> I efteråret 2008 underviser Mike

reynolds på Bergens Arkitekt Skole,

og i samarbejde med studerende og

ledelse er målet at indføre Earthship-

principper på skolen og gøre den

bæredygtig frem til 2018.

Arkitekt Olav Langenkamp er ekspert i lav­

energi­byggeri/passivhuse, har kigget på

Earthship for Teknikeren og siger:

Jeg er helt pragmatisk og ser på, hvad jeg får

for pengene og på om jeg kan sælge huset om

30 år. Som sådan er et Earthship sjovt og

spændende, men for hippieagtigt og usikkert

efter min smag. Man kan godt anvende

Reynolds principper i Danmark, men de er

unødvendige, for vi har moderne teknologi

som er bedre. Man behøver ikke at grave et

hus ned for at udnytte jordvarmen. Jeg kan

heller ikke vurdere u­værdien i hans store

vinduer og i genbrugsmurene. Opfylder huset

de skrappe danske kriterier for lavenergi?

Jeg ville ikke turde bo i det ved første øje­

kast.Jeg ser Earthship som en mulighed for

friland, et alternativt samfund som DR Friland.

Olav Langenkamp tegner og bygger passiv­

huse som industrialiseret byggeri der passer

på millimeter.

Se mere på www.langenkamp.dk

DET MENER EKSPERTEN

TEKNIKEREN 10.0830

FjERNVaRME BLIVER COOLENERGI: En række virksomheder i det centrale København er på vej til at blive forsynet med fjernkøling, som er

en mere energieffektiv og mindre CO2-udledende teknologi end traditionelle køleanlæg aF jOEL GOODSTEIN

FOTO: SCANPIX

TEKNIKEREN 10.08 31

Selv om teknologien har været kendt i åre­

vis og anvendes mange steder i udlandet,

er det først nu, at fjernkøling kommer til

Danmark i stor skala. Og det på trods af at

fjernkøling under de rette omstændigheder

er en mere energieffektiv og mindre CO2­

udledende teknologi end ”traditionel”

køling med eldrevne kompressorer.

Med fjernkøling distribuerer man cen­

tralt produceret køling i form af koldt vand

ud til flere kunder. Men først med en ny

lov banede Folketinget i juni vejen for ind­

førslen af fjernkøling i regi af fjernvarme­

selskaberne, og de første større fjernkø­

lingsprojekter er nu på vej.

”På grund af lovgivningen har de kom­

munalt ejede fjernvarmeselskaber ikke

kunnet komme i gang før nu. Så vi er flere

år bagud i forhold til lande som f.eks.

Sverige og Frankrig,” siger Peter Sonne, pro­

jektleder for fjernvarme og fjernkøling hos

Grontmij| Carl Bro, der rådgiver både dan­

ske og udenlandske kunder.

”Kølebehovet har været stigende i mange

år, og behovet vil formodentlig fortsætte

med at stige på grund af den måde, man

bygger på: kontorbygninger med glasfaca­

der, bygningsreglementer med stigende

krav til varmeisolering og alle de compu­

tere og elektronik, som bidrager til opvarm­

ningen af bygningerne. Så af hensyn til

indeklimaet bliver man mange steder nødt

til at køle rigtig meget,” siger han.

KøLING FRa BILLIGSTE KILDEDet som ifølge Peter Sonne gør fjernkøling

interessant er, at det er køling på baggrund

af integrerede systemer med flere forskel­

lige produktionskilder. I samme fjernkøle­

system kan man få leveret køling fra

mange forskellige kilder. Man kan veksle

mellem traditionel køling fra kompressor­

anlæg, frikøling hvor man bruger koldt

vand fra naturen, og absorptionsteknologi

[se faktaboks næste side, red.] hvor man

anvender fjernvarme. På den måde leverer

man altid køling fra den billigste kilde.

Han påpeger videre, at projekter for

fjernkøling bør sammenlignes med tradi­

tionelle køleanlæg, herunder de meget

almindelige og populære ’split anlæg’, som

man ser hænge udvendigt på facader. Til

sammenligning af anlæggenes virknings­

grad benytter man fabriksinformationerne.

De reelle virkningsgrader af de små split­

units, der har været i drift i en periode, ken­

des dog ikke. Sammenligning mellem de to

typer anlæg og den reelle samfundsmæs­

sige fordel, er derfor langt fra tydelig. Der

er reel og akut basis for et stykke forsk­

ningsarbejde til at belyse dette, mener Peter

Sonne.

Men den stærkt øgede opmærksomhed

på CO2­udledning vil ifølge Peter Sonne

fremme udbredelsen af fjernkøling.

”Netop fordi fjernkøling åbner op for, at

man kan anvende flere typer CO2­neutrale

køleteknologier, vil man i fremtiden formo­

dentlig se langt flere fjernkølingssystemer

både i Danmark og udlandet,” siger han.

STORT aNLÆG I KøBENHaVNI løbet af 2009 idriftsættes det hidtil største

danske fjernkølingsanlæg, som skal distri­

buere køling til flere kunder. Det er

Københavns Energi, som vil levere køling

til en række erhvervskunder i det indre

København, nærmere betegnet kvarteret

omkring Kongens Nytorv. Selve fjernkø­

lingsanlægget kommer til at ligge i en byg­

ning mellem Borgergade og Adelgade, og

herfra håber man på sigt at kunne levere

køling til 15­20 kunder, bl.a. stormagasiner

og banker. Fra det centrale fjernkøleanlæg

distribueres det kolde vand via særlige rør

ud til hver kunde. Det kolde vand sendes

derefter videre i aftagerens eksisterende

varmesystem eller klimaanlæg.

”Som fjernvarmeleverandør er det oplagt

for os at levere fjernkøling. Vi har eksperti­

sen og infrastrukturen og kunderne. Vi ser

en mulighed for at levere køling på en langt

mere effektiv og miljøvenlig måde, end det

foregår i dag, hvor hver enkelt kunde har

egne køleanlæg, som typisk er eldrevne. For

kunderne har det yderlige den fordel, at de

får frigjort plads til andre formål, fordi deres

hidtidige køleanlæg bliver overflødige,”

siger Astrid Birnbaum, direktør i Køben­

havns Fjernkøling A/S, som ejes af Køben­

havns Energi og Randers Energi.

Det kommende københavnske fjernkø­

leanlæg kombinerer tre kølekilder: Et

absorptionsanlæg, frikøling med havne­

vand og eldrevne kølekompressorer. I vin­

terhalvåret forventer man at køle med

vand fra Køben havns Havn. Om som­

meren, hvor havnevandet er for varmt, kan

man til gengæld bruge overskudsvarmen

fra fjernvarmesystemet til absorptionsan­

lægget. I perioder med spidsbelastning kan

man så koble de eldrevne kølekompresso­

rer til.

”Vores forventning er, at hver af kølings­

kilderne vil bidrage med omkring en tred­

jedel hver,” siger Astrid Birnbaum. >

BEhOV FOr KøLING

Selv på vore nordlige breddegrader er der mange steder behov for mere

eller mindre konstant køling - et behov som forstærkes om sommeren.

Behovet for køling skyldes bl.a.

> Edb-udstyr og anden elektronik som afgiver varme.

> Bedre isolerede bygninger.

> Store vinduespartier med solindfald.

> Elektrisk belysning, f.eks. i stormagasiner og butikker, som

afgiver varme.

”Ingen larm, ingen anlæg at passe, en fuldstændig sikker forsyning og suveræn styring af

kølingen - det er de umiddelbare fordele, vi har oplevet igennem 5 år med fjernkøling. ”

Anders Ribenius, Driftsingeniør, Globen, Stockholm

TEKNIKEREN 10.0832

> I et absorptionsanlæg forvandles 250 gra­

der varm damp til fem­seks grader varmt/

koldt vand, når det er i sit yderste fremløb

hos aftageren. Ifølge projektchef Jan Høgh,

Københavns Energi, vil fjernkøling med

både absorptionsanlæg og frikøling med­

føre en elbesparelse for kunderne på måske

90 pct. af den el, man bruger i et køleanlæg,

der alene er drevet af kompressorer. Med

hensyn til om fjernkøling er en mere miljø­

og klimavenlig teknologi end eldrevne

kompressorer, siger Jan Høgh:

”Den slags regnestykker kræver det

næsten en doktorafhandling at vurdere.

Hvis man bruger el fra vindmøller til at

drive kølekompressorer, er der jo tale om

CO2­fri, vedvarende energi, så der er mange

faktorer, man skal tage med, når man prø­

ver at udpege de meste klimavenlige tek­

nologier til køling. Men fjernkøling er en af

måderne, man kan nedbringe behovet for

eldrevne kompressorer, som kører på fos­

sile brændsler,” siger han.

HjøRRING ER I GaNGI Hjørring har man allerede et fjernkølings­

anlæg i drift. Her leverer Hjørring Varme­

forsyning fjernkøling til butikscentret

Metropol. Udover absorptionsteknologi

anvender anlægget også frikøling med luft.

Projektet i Hjørring har kunnet starte før

lovændringen, fordi varmeforsyningen dri­

ves af et andelsselskab.

”Foreløbig er det gået godt, som forventet,

med anlægget i Hjørring, og vi har flere

andre projekter på vej i Danmark,” siger

Lars Toft Hansen, ingeniør hos de rådgi­

vende ingeniører Houe & Olsen A/S, som

både rådgiver om fjernkøling og formidler

salg af absorptionsanlæg. Houe & Olsen har

leveret fjernkølingsteknologi til bl.a. Chr.

Hansen A/S, som i tre år har haft et absorp­

tionsanlæg i drift i Hørsholm. Her er det

Nordforbrænding, som leverer overskuds­

varme. Også i Thisted er der fjernkøling på

vej til foreløbig et butikscenter og på sigt

flere andre aftagere.

”Vi forventer flere projekter de kommende

år. I år laver vi nok 6­7 fjernkølingsprojek­

ter i Danmark og sikkert det samme næste

år, efterhånden som de kommunale sel­

skaber kommer i gang,” siger Lars Toft

Hansen.

Hos direktør Astrid Birnbaum i Køben­

havn er der dog en bekymring for, at lovgiv­

ningen ikke er god nok til at sikre en større

kommunal udbygning af fjernkøling i

Danmark.

”Som reglerne er i dag, bliver det meget

svært for de kommunalt ejede selskaber at

skaffe lånefinansiering til en væsentlig udbyg­

ning af fjernkølingen. Det er ikke muligt for

kommunerne at stille lånegaranti for deres

egne selskaber, og hvis der ikke findes en løs­

ning på de problemer, kan anvendelsen af

kommunal fjernkøling blive ret begrænset, på

trods af den nye lov,” siger hun.

Ved fjernkøling forstår man køling af

bygninger leveret på “distancen”, lige-

som ved fjernvarme.

Fjernkøling reducerer strømforbruget til

nedkøling med ca. 90 pct. i forhold til

traditionel køling med kompressorer.

HVaD ER FjERNKøLING? FjERNKøLING MuLIG MED TRE FORSKELLIGE TEKNOLOGIER

Absorption: Varme fra fjernvarmevand kan i et absorptionsanlæg udnyttes til at nedkøle det

vand, der løber i køleanlægget. Denne proces kræver ingen strøm og teknologien gør det

muligt, at udnytte fjernvareproducenternes overskudsvarme om sommeren.

Frikøling: Køligt havvand eller grundvand, eller kølig luft kan anvendes til nedkøling af det

vand, som løber i et fjernkøleanlæg. Det sker via varme- eller kølevekslere, og er primært

aktuelt om vinteren.

“Traditionel” køling: Eldrevne kompressorer med freon eller ammoniak bruges til at køle

vandet.

FJErNKøLING I KøBENhAVN

I løbet af 2009 forventer Københavns Energi at idriftsætte

deres første anlæg til fjernkøling. Anlægget kommer til at

ligge i en bygning mellem Borgergade og Adelgade og ventes

på sigt at komme til at forsyne 15-20 kunder, bl.a. banker og

stormagasiner, i kvarteret omkring Kongens Nytorv. Tre for-

skellige kilder vil skabe køling: I vintermånederne bruges

vand fra Københavns havn. Om sommeren anvendes over-

skydende fjernvarme i et såkaldt absorptionsanlæg. I spids-

belastningsperioder anvendes ”traditionel” køling fra eldrev-

ne kompressorer. De tre kølingskilder ventes at bidrage til

køleproduktionen med omkring en tredjedel hver.

Energistyrelsen har udarbejdet en rapport om fjernkøling: ”Fjernkøling i Danmark. Potentiale og regulering”, www.ens.dk/sw50643.asp

TEKNIKEREN 10.08 33

Det bliver efter alt at dømme København,

som skal vise vejen, hvis fjernkøling skal

opnå større udbredelse i Danmark. Sådan

lyder vurderingen fra Dansk Fjernvarme,

som er brancheorganisation for fjernvar­

meselskaberne.

”Hvis fjernkølingsprojektet i København

bliver en succes, og det håber vi det gør, så

vil det forhåbentlig være med til at bane

vejen for flere større projekter. Men des­

værre forhindrer reglerne i øjeblikket, at

kommunerne og dermed de kommunalt

ejede fjernvarmeselskaber for alvor kaster

sig ud i fjernkøling,” siger Jørgen G. Jørgensen,

direktør for Dansk Fjernvarme.

Årsagen til at kommunerne får svært

ved at levere fjernkøling, skal findes i den

lovgivning, som omhandler kommuner­

nes mulighed for at drive ”sideordnede”

aktiviteter, der kan skabe urimelig konkur­

rence med private, men som også hindrer

kommunerne i at kaste sig ud i lidt for

dristige forretningseventyr for borgernes

skattekroner.

SNÆVRE GRÆNSER”Fjernvarmeselskaberne, som typisk er

kommunalt ejede, er de mest oplagte til at

levere fjernkøling. Sådan er det bl.a. i Sve­

rige og Finland. Der er en masse sam­

driftsfordele og viden i selskaberne, som

gør det helt naturligt, at det er de selska­

ber, som skal levere fjernkøling i de større

byer, hvor fordelene ved teknologien er

størst. Men som lovgivningen er skruet

sammen i dag, er der ret snævre grænser

for kommunernes mulighed for at optage

lån og stille lånegarantier til aktiviteter

som f.eks. fjernkøling. Kommunerne skal

med andre ord prioritere, og jeg tror ikke,

at man frem mod et kommunalvalg næste

år vil se ret mange kommuner gå ind og

bruge deres låneramme til fjernkøling,

hvis der er nogle velfærdsydelser, som har

større bevågenhed blandt vælgere og poli­

tikere,” siger Jørgen G. Jørgensen.

BEHOV FOR TEKNIKERE I OPSTaRTSFaSENPrivat drevet fjernkøling i stor skala er ikke

noget, han har set hverken i Danmark

eller udlandet.

”I alle de lande, hvor jeg har set fjernkø­

ling, er det enten rent offentligt ejede eller

privat­offentligt ejede selskaber, som leve­

rer fjernkøling. Der er tale om et område,

som dels er lovreguleret af en masse sam­

fundshensyn, dels er der tale om en tek­

nologi, som man ikke kan etablere uden

hensyntagen til anden tung infrastruktur,

der typisk er offentligt drevet. Derfor er der

ikke private investorer, som har kastet sig

ud i store fjernkølingsprojekter uden en

offentlig partner,” siger Jørgen G. Jørgen­

sen.

Alt i alt vurderer han, at der vil være

begrænset med arbejdspladser i fjernkø­

ling.

”De jobs, som kommer i tilknytning til

fjernkøling, vil primært opstå i projekte­

rings­ og anlægsfasen, hvor der er brug for

ingeniører, teknikere, entreprenører osv. I

selve driftsfasen tror jeg, at samdriftsfor­

delene med fjernvarmen er så store, at

antallet af job, der alene er knyttet til

fjernkøling, vil være meget beskedent,”

siger Jørgen G. Jørgensen.

Han er dog ikke i tvivl om fordelene ved

fjernkøling:

”Hvis man skal tro de tal, som er tilgæn­

gelige, tyder alt på, at fjernkøling både er

en fornuftig forretning for leverandøren af

fjernkøling og for fjernkølingskunden, der

opnår store besparelser på grund af et

reduceret elforbrug. Dertil kommer de

samfundsmæssige og miljømæssige for­

dele på grund af et reduceret energifor­

brug”.

uSIKKER FREMTID FOR DaNSK FjERNKøLING

ENERGI: På grund af regler, som begrænser kommunerne i at låne til fjernkølingsprojekter, kan udbre-

delsen af central distribueret køling blive til at overse, mener Dansk Fjernvarme aF jOEL GOODSTEIN

TEKNIKEREN 10.0834

>KaLENDER

TL FyN ODENSE21.10.08: Teamwork og projektarbejde23.10.08: Seniorklubben - Besøg på Wittenborg06.11.08: Temperamenter og samarbejde10.11.08: Lavenergibyggeri26.11.08: Kommunikation og kropssprog..20.11.08: Seniorklubben -Bankospil Teamwork og projektarbejde, hvad er forskellen?Lær at afdække det reelle formål med teamarbej-de. Se nærmere i kursuskataloget eller på TL’s hjemmeside.Tid og sted: Den 21. oktober 2008 kl. 9-16 hos TL Fyn.Tilmelding: Senest den 6. oktober på www.tl.dk/kurser el-ler til afdeling Fyn.

Temperamenter og samarbejdeDu lærer at anvende din viden om temperamenter til at styrke samarbejde og kommunikation. Se nærmere i kursuskataloget eller på TL’s hjem-meside.Tid og sted: Den 6. november kl. 9-16 hos TL Fyn.Tilmelding: Senest den 20. oktober på www.tl.dk/kurser eller til TL Fyn.

LavenergibyggeriLær at designe et lavenergihus. Se nærmere i kur-suskataloget eller på TL’s hjemmeside.Tid og sted: Den 10. november 2008 kl. 17-20 hos TL Fyn.Tilmelding: Senest den 20. oktober på www.tl.dk/kurser eller til TL Fyn.

Kommunikation og kropssprog med NLPLær at skabe god kontakt, positiv dialog og tillid. Se nærmere i kursuskataloget eller på TL’s hjem-meside.Tid og sted: Den 26. november 2008 kl. 9-16 hos TL Fyn.Tilmelding: Senest den 5. november 2008 på www.tl.dk/kurser eller til TL Fyn.

Seniorklubben Besøg på WittenborgKlubben har arrangeret besøg på Wittenborg ApS. Wittenborg fremstiller automater indenfor varme og kolde drikke, snacks og mad. Wittenborg er i dag ejet af N & G Global Vending. Virksomheden havde i 2007 en omsætning på 523 millioner kroner, og et gennemsnit på 351 ansatte.Tid & sted: Torsdag den 23. oktober kl. 13 på Wittenborg ApS, Seebladsgade 1-3, 5000 Odense C.Tilmelding: Senest mandag den 20. oktober til afdeling Fyn Odense.

BankospilVi mødes til seniorklubbens årlige bankospil, med fine gevinster bl.a. vin, kaffe, chokolade m.m. I pausen er der kaffe og kage. Kortpris: 1 stk 10 kr./4 stk. 30 kr.Tid & sted: Torsdag den 20. november, kl. 12.30 i Kron-prinsensgade 19, 5000 Odense C.Tilmelding: Senest mandag den 17. november til Afde-ling Fyn Odense.

TL KøBENHaVN09.10.08: Stress ned, slap af10.10.08: Skuespilhuset23.10.08: Fra tanke til handling29.10.08: Christiania04.11.08: Får du løn som fortjent?18.11.08: Konflikthåndtering med Girafsprog 225.11.08: Dr Byen

Stress ned, slap afEt effektivt kursus mod negativ stress, der frigør di-ne vigtigste ressourcer. Hvis man ofte bliver udsat for negativt pres og ikke kender sine indre alarm-knapper, bevæger man sig ind i en ond spiral. Stress kan opstå både på arbejdet, i familien og blandt venner, og hvis man ikke gør noget ved det, vil man kun gøre det værre for sig selv og andre. Tid og sted: Torsdag den 9. oktober 2008 kl. 9–16 på af-delingskontoret.Pris: Medlemmer gratis / øvrige 750 kr.Tilmelding: Senest 19. september 2008 til afdelingen på www.tlkbh.dk – arrangementer og kurser.

rundvisning i SkuespilhusetDet Kongelige Teaters nye skuespilhus rummer tre scener. Store Scene med plads til 650 tilskuere og en mindre, fleksibel scene: Portscenen med ca. 250 pladser, samt en prøvesal: Lille Scene, der kan ind-rettes til intimscene med ca. 100 pladser. Hertil kommer prøvefaciliteter, montagehal, publikums-foyer og diverse backstage-faciliteter.Tid og sted: Fredag den 10. oktober 2008 kl. 18–19.30 i Skuespilhusets Foyer.Pris: Medlemmer gratis, begrænset plads og kun for medlemmer.Tilmelding: Senest 1. oktober 2008 til afdelingen på www.tlkbh.dk – arrangementer og kurser.

Fra tanke til handlingVi træffer i løbet af dagen tusindvis af beslutninger, men ofte bruger vi meget tid på at gennemtænke vores løsninger. Ofte tænker vi ”for og imod” eller ”hvad nu hvis”. Se mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid og sted: Torsdag den 23. oktober 2008 kl. 9–16 på af-delingskontoret.Pris: Medlemmer gratis / øvrige 750 kr.Tilmelding senest 8. oktober 2008 til afdelingen på www.tlkbh.dk – arrangementer og kurser.

rundvisning på ChristianiaEn rundvisning på Christiania, er din mulighed for at få et indblik i den helt specielle kultur, som ud-folder sig her. Christiania er på godt og ondt, både et spejl af det omgivende samfund og et levende eksempel på, at det er muligt at finde andre, mere kærlige løsninger.Tid og sted: Onsdag den 29. oktober 2008 kl. 17–18:45 i Galloperiet, Christiania.Pris: Medlemmer gratis, begrænset plads – kun for med-lemmer.Tilmelding: Senest 22. oktober 2008 til afdelingen på www.tlkbh.dk – arrangementer og kurser.

Får du løn som fortjent?På kurset får du et solidt grundfundament, så du er klar til lønforhandling. Se mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid og sted: Tirsdag den 4. november 2008 kl. 9–16 på afdelingskontoret.Pris: Medlemmer gratis / øvrige 750 kr.Tilmelding: Senest 20. oktober 2008 til afdelingen på www.tlkbh.dk – arrangementer og kurser

Konflikthåndtering med Girafsprog 2Vi arbejder videre med at øve os i konfliktdæmpen-de kommunikation og øge sandsynligheden for, at vores behov opfyldes. Se mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid og sted: Tirsdag den 18. november 2008 kl. 9–16 på afdelingskontoret.Pris: Medlemmer gratis / øvrige 750 kr.Tilmelding senest 3. november 2008 til afdelingen på www.tlkbh.dk – arrangementer og kurser.

rundvisning i Dr ByenKom på rundvisning i DR Byen og få et indblik i Danmarks største medievirksomhed. Rundvisnin-gen er med guide og varer ca. 75 minutter.Tid og sted: Tirsdag den 25. november 2008 kl. 18.15 i DR Byen.Pris: Medlemmer gratis, begrænset plads – kun for med-lemmer.Tilmelding: Senest 17. november 2008.

Seniorklubben Om seniorklubbenFormand: Ena Vilfort 4448 2254. Kasserer: Kurt Feldborg 4497 8878. Hvis du ønsker at høre mere om Seniorklubben, er du velkommen til at kontak-te Ena eller Kurt.

hjemmesidenTjek vores hjemmeside, www.tlkbh.dk – da der lø-bende sættes kurser og arrangementer på. Du kan også læse mere om de enkelte arrangementer der.

TL MIDTVEST HERNING09.10.08: Den kompetente coach 07.11.08: reception13.11.08: EfterlønEfteråret: Livskvalitet i Fagbevægelsen07.12.08 Seniorklubben / hjerl hede

TL MidtVest – herning flytter Kontoret er lukket mandag den 6. oktober 2008, hvor vi flytter.Tirsdag den 7. oktober 2008, åbner vi på vores nye adr. Østergade 25, 1. sal, 7400 Herning.Telefonnumre samt mail adr. bliver der ikke æn-dret på.Vi glæder os til at kunne byde jeg velkommen i de nye omgivelser.

receptionTL MidtVest indbyder til reception i de ny lokaler, hvor afdelingsbestyrelsen vil være vært ved et traktement. Det vil glæde bestyrelsen at se med-

KaLENDER I kalenderen finder du en oversigt over de arrangementer Teknisk Landsforbunds lokalafdelinger afholder de kommende måneder.

Du kan læse mere om arrangementerne på TL’s hjemmeside: www.tl.dk/kurser. har du ikke internetadgang, og har du spørgsmål til et arrangement, så

kontakt dit afdelingskontor.

Se adresser på bagsiden.

TEKNIKEREN 10.08 35

lemmer og samarbejdspartnere.Tid og sted: Fredag den 7. november 2008 mellem kl. 13-16, hos TL MidtVest, Østergade 25, 1, sal, 7400 Herning.

Den kompetente coach Flere og flere arbejdspladser bliver decentralisere-de. Det betyder, at medarbejderne får større ansvar. Se mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid og sted: Den 9. oktober 2008 kl. 9–17, Østergade 25, 2. sal, Herning.Pris: Medlemmer gratis. Øvrige 750 kr.Tilmelding: Senest den 2. oktober 2008 på www.tlmidt-vest.dk eller til afdelingskontoret 96 26 51 10.

EfterlønHvad kan jeg få i efterløn og hvornår kan det bedst betale sig at vælge efterlønnen? Det er nogle af de spørgsmål du får svar på til dette møde.Se mere i kursuskatalog eller på hjemmesiden.Tid og sted: Torsdag den 13. november 2008, kl. 18–20 på afdelingskontoret, Østergade 25, 2. sal, 7400 Herning. Målgruppe: Alle medlemmer samt evt. ægtefælle.Pris: Gratis. (Der startes med lidt mad)Tilmelding: Senest 6. november på www.tlmidtvest.dk eller til afdelingskontoret 96 26 51 10

Livskvalitet i FagbevægelsenI et samarbejde mellem AOF og LO, udbydes der en række kurser under titlen ”Livskvalitet i Fagbevæ-gelsen”.De mange tilbud kan findes på www.tlmidtvest.dk under aktiviteter.

Seniorklubben Julefrokost/hjerl hedeVi besøger Hjerl Hede og holder derefter julefrokost - sæt kryds i kalenderen. Mere information i næste nummer af Teknikeren. Tid og sted: Den 7. december 2008.

TL NORD AALBORG29.10.08 Seniorklubben: Foredrag 04.11.08 Det nye maskindirektiv

Tilmelding til kurserSådan tilmelder du dig kurser/arrangementer på hjemmesiden:Vælg ’Se kurser’ i venstre margen på forsiden www.tl.dk. Vælg kursus - udfyld tilmeldingsformu-lar og tryk send. Er du i tvivl, så kontakt afdelings-kontoret.

Det nye maskindirektiv 2006/42/EFDen 1. januar 2010 træder det nye Maskindirektiv 2006/42/EF i kraft. Direktivet fastlægger de væsent-lige sikkerheds- og sundhedskrav i forbindelse med maskiner, udskifteligt udstyr, sikkerhedskompo-nenter, delmaskiner m.m. I det nye direktiv er der bl.a. ændringer vedrørende: Anvendelsesområde, undtagelser (ny liste), nye definitioner for maski-ner og delmaskiner, dokumentationskrav blandt andet for delmaskiner, sikkerhedskomponenter, CE-mærkning udførelse og placering, kvalitetssik-ringssystem og ergonomikrav. Se mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Underviser: Kjeld Vestergaard, KV ConsultTid og sted: Tirsdag den 4. november 2008 kl. 17–20, Øl-godvej 7, 9220 Aalborg Øst.

Pris: TL medlemmer gratis, øvrige 250 kr.Tilmelding: Via www.tl.dk/kursus senest tirsdag den 21. oktober 2008.

Seniorklubben Foredrag Klubledelsen indbyder til foredrag med Aalborg Kommunes rådmand for sundhed og bæredygtig udvikling, Thomas Kastrup Larsen. Tid og sted: Onsdag den 29. oktober 2008 kl. 14 i afde-lingens lokaler, Ølgodvej 7, Aalborg Øst.Tilmelding: Til afdelingskontoret 9631 7700 eller tlnord@tl.dk senest den 24. oktober 2008. TL SjÆLLaND HILLERØD

06.10.08: Seniorklubben - roskilde19.10.08: Byvandring roskilde/Vikingeskibsmuseet20/22/27.10.08: Kommunikation23.10.08: Freelancer23.10.08: Besøg Christiansborg28.10.08: De syv intelligenser03.11.08: Besøg DTU05.11.08: Ledelse gennem bevidsthed05/06.11.08: Den moderne leder11.11.08: Lyt til din krop – øg din livskvalitet11.11.08: Efterløn11/18/25.11.08: Coaching12.11.08: Besøg raunstein – mikrobryggeri12.11.08: Lean Constrution – trimmet byggeri17/20/27.11.08: Præsentationsteknik18.11.08: Får du løn som fortjent?

Byvandring i roskilde/VikingeskibsmuseetVi ”følger” kilderne sammen med vores guide Ulla Gram. Efter turen besøger vi Vikingeskibsmuseet, hvor vi ser filmen ”Fem vikingeskibe fra Skuldelev” og får en guidet rundvisning på museet.Tid og sted: Den 19. oktober 2008 kl. 12.30-14.30 ved Roskilde Domkirke.Pris: 50 kr. for medlemmer / 75 kr. for ledsager.Tilmelding: Senest den 10. oktober 2008 på www.tlhil-leroed.dk – kurser/arrangementer.

KommunikationFå grundlæggende kendskab og forståelse for, hvorfor der kan opstå ”støj på linjen” og ”flaskehal-se” i kommunikationen mellem mennesker og hvordan informationer omsættes til beslutninger og handlinger.Læs mere i kursuskataloget side 12 og på afdelin-gens hjemmeside.Tid og sted: Den 20., 22. (hjemmeopgave) og 27.oktober 2008 kl. 8.30-15.30 – Erhversakademiet Nordsjælland, Hillerød.Tilmelding: Senest den 4. oktober 2008 på www.tlhille-roed.dk – kurser/arrangementer.

FreelancerKom og hør hvordan du har både frihed og sikker-hed, når du arbejder som freelancer via Freelance-bureauet Teknik og Design.Tid og sted: Den 23. oktober 2008 kl. 17.30-20 på afde-lingskontoret.Tilmelding: Senest den 4. oktober 2008 på www.tlhille-roed.dk – kurser/arrangementer.

Besøg ChristiansborgDenne dag har du mulighed for at møde Ordfører Mette Gjerskov. Mette vil involvere os i hvordan man som ordfører har indflydelse. Der bliver også mulighed for en rundvisning på ”Borgen”.

Tid og sted: Den 23. oktober 2008 kl. 18.45-20.45 på Christiansborg.Tilmelding: Senest den 4. oktober 2008 på www.tlhille-roed.dk – kurser/arrangementer.

De syv intelligenserLæs mere i kursuskataloget side 18 og på afdelin-gens hjemmeside.Tid og sted: Den 28. oktober 2008 kl. 9-16 på afdelings-kontoret.Tilmelding: Senest den 4. oktober 2008 på www.tl-hilleroed.dk – kurser/arrangementer

Kommende arrangementerSe nærmere beskrivelse på www.tlhilleroed.dk samt i Teknikeren nr. 11/08.

DTU – AquaVirksomhedsbesøg på DTU Aqua, det tidligere Danmarks Fiskeriundersøgelser. Fiskeribiologi i te-ori og praksis. Tid og sted: Den 3. november 2008 kl. 17.30.Tilmelding: Senest den 20. oktober 2008 på www.tlhil-leroed.dk – kurser/arrangementer.

Ledelse gennem bevidsthed- fremtidens ledereDette kursus henvender sig til dig, der enten er le-der eller ønsker at blive det, men føler, at du har brug for værktøjer til at blive den nye tids leder. Tid og sted: Den 5. november 2008 kl. 9–16 på afde-lingskontoret.Tilmelding: Senest den 22. oktober 2008 på www.tlhil-leroed.dk – kurser/arrangementer.

Den moderne lederMedarbejdere er i disse år en mangelvare, samtidig med, at den verden virksomheden navigerer i bli-ver mere kompleks. Tid og sted: Start dato på modul 1: 5.-6. november 2008 kl. 8.30–15.30, Erhvervsakademiet Nordsjælland.Tilmelding: Senest den 21. oktober 2008 på www.tlhil-leroed.dk – kurser/arrangementer.

Lyt til din krop og øg din livskvalitetTag vare på dig selv. Har du svært ved at mærke din krop og kroppens signaler? Så har du muligvis også problemer med at mærke, hvad du har brug for, lyst til - og hvad du vil være med til! Tid og sted: Den 11. november 2008 kl. 9–16. Afdelings-kontoret.Tilmelding: Senest den 27. oktober 2008 på www.tlhil-leroed.dk – kurser/arrangementer.

Efterløn – er det noget for dig?Bør jeg være med i ordningen? Målgruppen denne aften er medlemmer, som er i tvivl om, hvorvidt det er en god ide at være med i efterlønsordningen eller ej. Tid og sted: Den 11. november 2008 kl. 18–20, Grønne-gade 14, Roskilde.Tilmelding: Senest den 1. november 2008 på www.tlhil-leroed.dk – kurser/arrangementer. CoachingFå indsigt i de mange muligheder, som coaching byder på. Tid og sted: Den 11. november + Hjemmeopg. (18.11) + 25.11 kl. 8.30–15.30 på Erhvervsakademiet Nordsjæl-land.Tilmelding: Senest den 1. november 2008 på www.tlhil-leroed.dk – kurser/arrangementer.

SE aLLE KuRSER OG aRRaNGEMENTER På WWW.TL.DK/KuRSER

TEKNIKEREN 10.0836

Besøg raunstein – mikrobryggeriLean Constrution – trimmet byggeri Hvad er Lean Construction? Hvad kan det, og hvor kommer det fra – teori og begreber.Tid og sted: Den 12. november 2008 kl. 9–16 på afde-lingskontoret.Tilmelding: Senest den 29. oktober 2008 på www.tlhil-leroed.dk – kurser/arrangementer.

PræsentationsteknikDu lærer selvstændigt at planlægge, forberede og gennemføre en effektiv præsentation af et konkret emne eller projekt.Tid og sted: Den 17/11 + hjemmeopg. (20/11) + 24. nov. kl. 8.30–15.30, Erhvervsakademiet Nordsjælland.Tilmelding: Senest den 3. november 2008 på www.tlhil-leroed.dk – kurser/arrangementer.

Får du løn som fortjent?Tid og sted: Den 18. november 2008 kl. 9–16 på afde-lingskontoret.Tilmelding: Senest den 3. november 2008 på www.tlhil-leroed.dk – kurser/arrangementer.

SeniorklubberneAlle medlemmer af TL, enten på efterløn eller pen-sionister er velkommen til at deltage i seniorklub-bens arrangementer, gerne med ledsager.

Seniorklubben - hillerødDu kan få mere information om Seniorklubben i Hillerød ved at kontakte sekretær Bendt Møller på tlf. 4717 8335 eller Preben Grim tlf. 4970 3780. Besøg Christiansborg SlotsruinHvis der er opbakning på mødet den 18. september – arrangerer vi en tur til Christiansborg Slotsruin.Tid og sted: Torsdag den 23. oktober 2008.

Seniorklubben - roskildeDu kan få mere information om Seniorklubben i Roskilde ved at kontakte Gunnar Sivertsen, tlf. 46 35 59 44. Møderne holdes hos Blik og Rør, Grønne-gade 14, Roskilde.Dieselhouse (B&W museum)Denne dag skal vi en tur på museum – vi besøger DielselHouse. Museet ligger på Elværksvej 50, 2450 København SV.Tid og sted: Mandag den 6. oktober 2008 kl. 11.30. Vi mødes på ”Fisketorvet”, hvor vi spiser mad. Nærmere oplysninger om spisestedet senere.

Efter- og videreuddannelse på skolerLæs mere i kursuskataloget og afdelingens hjem-meside.

TL SjÆLLaND RINGSTED29-30.10.08: Projektarbejde og –ledelse04.11.08: Bygningsreglement 0811.11.08: Personalegoder19.11.08: Efterløn

Projektarbejde og –ledelse- et værktøj til omstilling og udviklingMange opgaver løses gennem projektarbejde - en stadig mere udbredt arbejdsform, når det gælder om at mobilisere mange og forskelligartede res-sourcer på en gang til en afgrænset opgave. For-målet er at give deltagerne en grundlæggende vi-den om projektarbejdets faser med praktiske an-visninger på, hvorledes projektarbejde tilrettelæg-

ges og udnyttes.Målgruppe: Kurset henvender sig hovedsageligt til bygningskonstruktører.Tid og sted: Den 29. og 30. oktober, kl. 9-16, TL Sjælland Ringsted.Pris: Medlemmer 500 kr /øvrige 1750 kr.Tilmelding: Senest den 8. oktober 2008 på www.tl.dk/kurser.

Bygningsreglementet 08 (Br08)Generel intro til BR08: Baggrunden, hensigten og formålet med at Danmark har fået et nyt byg-ningsreglement. Se mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden. Underviser: Sven Voss, Dansk Brand og Sikrings-teknisk Institut. Målgruppe: Alle medlemmer med interesse for emnetTid og sted: Den 4. november 2008, TL Sjælland, Ring-sted. Hold øje på www.tl.dk/kurser.Pris: Medlemmer er gratis/øvrige 750 kr.Tilmelding: Senest den 20. november 2008 på www.tl.dk/kurser.

PersonalegoderEmnet er bredt – man kan også kalde det frynsego-der. Flere og flere virksomheder gør brug af at ho-norere medarbejderne med andet end løn. Kom og hør om de efterhånden mange slags personalego-der, f.eks. PC-ordninger, medarbejder aktier, kritisk sygdomsforsikring, barnets 1. sygedag, den 6. fe-rieuge og meget meget mere..Underviser: Lene Ert-ner, TL Sjælland. Målgruppe: Alle medlemmerTid og sted: Den 11. november 2008 kl. 17-19, TL Sjæl-land Ringsted.Pris: Medlemmer er gratis/øvrige 250 kr.Tilmelding: senest den 27. oktober 2008 på www.tl.dk/kurser.

EfterlønHvis du er ”kommende efterlønner” eller bare nys-gerrig m.h.t. efterlønsordningen, så er det nu, du skal besøge TL Sjælland.Se mere i kursuskatalog eller på hjemmesiden.Tid og sted: Den 19. november 2008 kl. 17-19, TL Sjæl-land Ringsted.Pris: Medlemmer er gratis/øvrige 250 kr.Tilmelding: Senest den 5. november 2008 på www.tl.dk/kurser.

TL SyDVEST ESBJERG02.10.08: 10 år som tekniker – tid til at se fremad03.10.08: Temperamenter og samarbejde, Gram11.10.08: Biograf: Esbjerg/Aabenraa/Sønderborg15.10.08: hjemsted Oltidspark for seniorer22.10.08: Lønpakker og medarbejderobligationer28.10.08: ”hjerne Madsen”, haderslev28.10.08: Møde om efterløn, Esbjerg31.10.08: Mennesker i forandringsprocesser03.11.08: Foredrag, John Engelbrecht, Tønder05.11.08: Konkurser og betalingsstandsning12.11.08: Agro og Ferm A/s for seniorer12.11.08: Møde om efterløn, Aabenraa13.11.08: Kursus, Styr på tiden, Esbjerg19.11.08: Tr Grønlangkålsmøde, Aabenraa

Juridisk rådgivning Advokatfirmaet Dahl, Koch & Boll og TL SydVest har indgået en aftale om juridisk rådgivning for TL’s medlemmer. Du kan møde en advokat den 1. torsdag i måneden på afdelingskontoret, Exnersga-

de 37, Esbjerg i tidsrummet 15-17. Bestil tid på 76104600 eller 76104606 - tirsdagen før.

Betaling til afdelingsarrangementer: Sydbank, regr. nummer: 7701 – konto nummer: 000 11 98 371.

Tjek løbende ”det sker” på TL SydVest hjem-meside www.tlsydvest.dk

Kontor i SønderborgTL SydVest har nu også ”satellitkontor” hos EUC SYD, Sønderborg. Du kan møde os én fredag om måneden, minus juli. Når du kommer ind ad ho-veddøren, går du til venstre mod administrationen. Du finder os i det 1. kontor på højre hånd (kontor 1312). Tid og sted: Den 24. oktober kl. 9-12 på Grundtvigs Allé 88, 6400 Sønderborg.

10 år som tekniker – tid til at se fremadDu kender det måske? De første 10 år på arbejds-markedet er gået og endda rigtigt hurtigt. Tiden er kommet til at se på, hvad du gerne vil arbejde med fremover. Se mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden. Tid og sted: Den 2. oktober kl. 16.30 til ca. 20 på afde-lingskontoret, Esbjerg.Pris: Gratis for medlemmer.Tilmelding: 76104600 og 76104606 for ledige pladser.

Temperamenter og samarbejdeForstå dig selv og andre. Det er det værktøj, du får i hænderne, når du har arbejdet med at kende de fire klassiske temperamenter.Se mere i kursuskatalog eller på hjemmesiden. Målgruppe: Tillidsvalgte mv.Tid og sted: Den 3.- 4. oktober fra fredag kl. 9 til lørdag kl. 15. Den gamle Kro, Gram.Pris: Gratis for medlemmer af TL.Tilmelding: 76104600 og 76104606 for ledige pladser.

Biograf for hele familienStart efterårsferien med en biograftur med TL Syd-vest. Medlemmer og børn inviteres til afdelingens årlige biograftur, hvor der vil blive vist den nye ”Far til fire – På hjemmebane”. Tid og sted: Lørdag den 11. oktober 2008 kl. 12 følgende steder: Bio City, Esbjerg. Kosmorama, Aabenraa og Kos-morama, SønderborgPris: 25 kr. pr. billet.Tilmelding og betaling: 76104600 og 76104606 for flere billetter.

Fleksible lønpakker/medarbejderobligationerPersonalegoder er med til at fastholde og tiltrække arbejdskraft og opfattes af mange som en naturlig del af lønnen. Se mere i kursuskatalog eller på hjemmesiden.Tid og sted: Den 22. oktober 2008 kl. 15.30 til 17.30 på afdelingskontoret, Esbjerg.Tilmelding: 76104600 og 76104606 senest 7 dage før arrangementet.

Arrangement med ”hjerne Madsen”Nu har du muligheden for at få en anderledes af-ten i selskab med Peter Lund Madsen også kaldet ”Hjerne Madsen”. Arrangør: LO Haderslev.Tid og sted: Den 28. oktober 2008, tidspunkt og sted føl-ger. Pris: Gratis for LO medlemmer.Tilmelding: Ring 76104600 eller 76104606 for ledige bil-letter.

>KaLENDER

SE aLLE KuRSER OG aRRaNGEMENTER På WWW.TL.DK/KuRSER

TEKNIKEREN 10.08 37

>KaLENDER

Efterløn EsbjergEr du kommende efterlønner, eller bare nysgerrig mht efterlønsordningen, så er det nu du skal besø-ge TL SydVest. Ledsager er velkommen. Afdelingen er vært ved et mindre traktement. Begrænset del-tagerplads. Oplægsholder: Afdelingens A-kassele-der Kent Larsen.Se mere i kursuskatalog eller på hjemmesiden.Tid og sted: Den 28. oktober 2008 kl. 17-20 på afdelings-kontoret, Exnersgade 37, EsbjergTilmelding: 76104600 og 76104606 senest 7 dage før arrangementet.

Mennesker i forandringsprocesserSammenlægninger, indførelse af teamarbejde og andre typer af forandringsprojekter, opleves for-skelligt af den enkelte medarbejder. Læs mere på afdelingens hjemmeside www.tlsydvest.dk. Mål-gruppe: Tillidsvalgte mv.ITid og sted: Fredag den 31. oktober kl. 9 til lørdag den 1. november kl. 15, SI Centret, Rødekro.Tilmelding: 76104600 og 76104606 senest 7 dage før arrangementet.

Arrangement med John EngelbrechtHumør som kompetence. Kom og oplev forfatteren og filosoffen, humorens Robin Hood, ”Stjæler fra de vittige og gi´r til de kedelige”. John evner at for-evige filosofi, visdom, gøgl og humor på en måde, så tilhørerne ligger flade af grin. I pausen er LO SydVest vært ved en lille forfriskning. Arrangør: LO SydVest.Tid og sted: Den 3. november 2008 kl. 19 på Hostrups Hotel, Søndergade 30, Tønder.Tilmelding: Ring 76104600 eller 76104606 for ledige bil-letter.

Konkurser og betalingsstandsning På dette gå hjem møde gennemgår Advokatfirmaet Dahl de juridiske sider af at det firma som du er ansat i enten går i betalingsstandsning eller i vær-ste fald går konkurs. Se mere i kursuskatalog eller på hjemmesiden.Tid og sted: Den 5. november 2008 kl. 16.30 til ca. 18.30.Tilmelding: 76104600 og 76104606 senest 7 dage før arrangementet.

Efterløn AabenraaSe beskrivelser af arrangement under Efterløn Es-bjerg.Tid og sted: Den 12. november 2008 kl. 17-20. (obs! – ændret dato, på afdelingskontoret, Reberbanen 1, 1. sal, Aabenraa.Tilmelding:76 10 46 00 og 76 10 46 06 senest 7 dage før arrangementet

Styr på tiden, arbejder du rigtigt?Styrer du tiden eller styrer den dig? Tiden er en ressource, vi har alle lige meget af den. Se mere i kursuskatalog eller på hjemmesiden.Tid og sted: Den 13. november 2008 kl. 9-16 på afde-lingskontoret, Esbjerg.Pris: Gratis for medlemmer af TL.Tilmelding: 76104600 og 76104606 senest 7 dage før arrangementet.

Tr Grønlangkålsmøde i Aabenraa Afdelingen inviterer til en aften for de tillidsvalgte, hvor der vil være nyt fra afdelingen, nye værktøjer i arbejdet som tillidsvalgt samt erfaringsudveks-

ling. Program og indhold for aftenen, vil blive ud-sendt til de tillidsvalgte, men vi er allerede klar til at tage imod din tilmelding. Kl. ca. 19 er afdelingen vært ved sønderjysk grønlangkål. Målgruppe: Til-lidsvalgte Tid og sted: Den 19. november 2008 kl. 17-20, Folke-hjem, Haderslevvej, Aabenraa.Tilmelding: 76104600 og 76104606 senest 7 dage før arrangementet.

Seniorklubben hjemsted Oltidspark og museumAfdelingens seniorudvalg inviterer på besøg hos Hjemsted Oltidspark i Skærbæk. Da det er i efter-årsferien, foregår der mange spændende aktivite-ter i parken. Vi drikker kaffe i restauranten. Tag evt. børnebørn med (for egen regning). Læs mere på www.hjemsted.dkTid og sted: Den 15. oktober 2008 kl. 14, Hjemsted Ol-tidspark, Hjemstedvej 60, 6780 Skærbæk. Pris: 40 kr. pr. deltager.Tilmelding: Senest 13. oktober 2008 på 75 15 33 933 mellem 12-14.

Besøg på Agro og Ferm A/S, Esbjerg.Afdelingens seniorudvalg inviterer på besøg hos Agro og Ferm. Her hører vi om og ser på produktio-nen af aminosyren – Lysin. Et nyt produkt som til-sættes foderet til landbrugets dyr.Tid og sted: Den 12. november 2008 kl. 14, Agro og Ferm A/S, Limfjordsvej 4, 6715 Esbjerg N. Pris: 40 kr. pr. deltager.Tilmelding: senest 29. oktober 2008 på 75 15 33 933 mellem 12-14.

TL SyDøST VEJLE09.10.08: Sølvvarefabrikken i Fredericia13.10.08: Virksomhedsbesøg hos ArLA29.10.08: Spy-ware7-8.11.08: Forbered din lønsamtale10.11.08: Bio-backstage Kolding21-22.11.08: Udvidet lønforhandling Akademiuddannelse i ledelse: Løbende indtag

Fredericia Sølv A/STag med på besøg og oplev en ”skinnende rundvis-ning” på Fredericia Sølv A/S.Fredericia Sølv A/S startede som bestik-produce-rende virksomhed i 1925 og drives i dag af 3. gene-ration. Der er 7 ansatte, som producerer omkring 25.000 stk. sølv- og pletbestik om året.Rundviser: Direktør Peter Thomsen. Målgruppe: Al-le, der gerne vil høre fabrikkens historie og have en rundvisning i produktionen. Maks. 25 deltagere.Tid og sted: Den 9. oktober 2008 kl. 19-ca. 20.30 på Fre-dericia Sølv A/S, Norgesvej 4, Fredericia.Pris: Deltagelse er gratis for medlemmer.Tilmelding: Senest den 1. oktober 2008 på www.tl.dk/kurser eller til TL SydØst.

ArLA/Taulov MejeriKom og se og hør, hvordan din ost bliver lavet – vær med på en rundvisning på Taulov mejeri.Fotografering tilladt undtagen i produktionen. Be-søget vare 2½ time og foregår på børnenes præ-misser.Rundviser: Rita Petersen. Målgruppe: Da turen på besøgsgangen er på ca. 1 km., har vi sat en alders-

grænse på min. 5-6 år. Tid og sted: Den 13. oktober 2008 kl. 14-16.30 på Taulov Mejeri.Pris: Deltagelse er gratis. Maks. 50 deltagere.Tilmelding: Senest den 3. oktober 2008 på www.tl.dk/kurser eller til TL SydØst.

Spyware - beskyt din computerHenvender sig til ganske almindelige mennesker, der som brugere vil beskytte deres computere mod diverse virusangreb. Se mere i kursuskataloget el-ler på hjemmesiden.Tid og sted: Den 27. oktober 2008, kl. 17-21 hos TL Syd-Øst, Sjællandsgade 32, 7100 Vejle. Pris: Uddannelsessøgende 100 kr/Medlemmer 200 kr./Øvrige 750 kr.Tilmelding: Senest den 22. september 2008 på www.tl.dk/kurser eller til TL SydØst.

Forbered dig målrettet til din lønsamtaleHar du fortjent mere i løn og hvordan kommer du videre med din lønudvikling?Har du lyst til at opkvalificere og målrette din for-beredelse af næste lønsamtale?Se mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid og sted: Fredag den 7. november kl. 16-21og lørdag den 8. november kl. 9-15 hos TL SydØst, Sjællandsgade 32, 7100 Vejle.Pris: Medlemmer gratis; Øvrige 2.000 kr.Tilmelding: Senest den 22. oktober 2008 på www.tl.dk/kurser eller til TL SydØst

Backstage på Bio-center, Kolding Vi får mulighed for se nærmere på teknikken, lys og lyd inden filmforevisningen, som formodentlig bliver Niels Malmros’ seneste film. ’Kærestesorger’ – en selvstændig opfølger til ’Kundskabens Træ’, Pris: 60 kr. pr. person alt incl. – dog excl. forplejningTid og sted: Den 10. november 2008 kl. 18.30. Tilmelding: Senest d. 24. oktober 2008 på www.tl.dk/kur-ser eller til TL SydØst.

Udvidet lønforhandlingskursusKurset er en fortsættelse af kurset: Forbered dig målrettet til din lønsamtale og henvender sig ude-lukkende til medlemmer, der har deltaget i dette kursus. Se mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid og sted: Fredag den 21. november kl. 16-21 og lørdag den 22. november kl. 9-15 hos TL SydØst, Sjællandsgade 32, 7100 Vejle.Tilmelding: Senest den 5. november på www.tl.dk/kurser eller til TL SydØst

Seniorklubben BowlingI Kolding spilles der bowling én gang om måneden. Har I lyst til at være med, så kontakt afdelingens-kontoret.

Betaling af arrangementerDu kan betale kontant, på check eller overføre til vores konto i Arbejdernes Landsbank kontonr. 5398 0307443. Husk at angive arrangementets navn samt dit cpr.nr.Se mere om arrangementerne i kursuskataloget ef-terår 2008.

SE aLLE KuRSER OG aRRaNGEMENTER På WWW.TL.DK/KuRSER SE aLLE KuRSER OG aRRaNGEMENTER På WWW.TL.DK/KuRSER

38

TL øSTjyLLaND ÅRHUS04.10.08: rundvisning og koncert i Musikhuset07.10.08: Temaaften for freelancere27.10.08 Temaaften for freelancee03.11.08: Lønforhandling for kvinder11.11.08: Syv gode vaner19.11.08: Selvledelse i en globaliseret verden

rundvisning og koncert i MusikhusetVi tager til koncert fra kl. 12-13 i Symfonisk Sal (det er en gratis koncert vi deltager i, kom derfor præcist da forhåndsreservation ikke er muligt).Efter koncerten samles vi ved trappen igen hvor Jens Fjord Thomsen fra Arkitektfirmaet C.F. Møl-ler vil vise rundt og fortælle om den nye del af Musikhuset. Ca. kl. 14.30 slutter vi af med kaffe/the i restauranten.Tid og sted: Lørdag den 4. oktober kl. 11.30 i Musik-huset Århus; mødested: Foyeen i den nye del af Mu-sikhuset, ved trappen (se evt foto på afdellingens hjemmeside).Pris: Gratis for medlemmer af TL. Ledsagere som ikke er medlem: 50,- (betales ved tilmelding).Tilmelding: Senest den 1. oktober på tl.dk/kurser.

Temaften for freelancereHvor meget skal jeg koste. Se mere i kursuskata-loget eller på hjemmesiden. Tid og sted: 7. oktober 2008 kl. 17-20 hos TL Østjyl-land.Tilmelding på www.tl.dk/kurser

Temaften for freelancereHvordan sælger jeg mig selv. Se mere i kursus-kataloget eller på hjemmesiden. Tid og sted: 27. oktober 2008 kl. 17-20 hos TL Østjyl-land.Tilmelding på www.tl.dk/kurser

Lønforhandling for kvinderHvad er en god forhandling, og hvad er forskel-

len på mænd og kvinders ”indbyggede” forhand-lingsstrategier? Kom og hør svaret og lær for-handlingens 4 grundelementer at kende.Se mere i kursuskataloget eller på hjemmesi-den.Målgruppe: Alle, der vil lære kunsten at for-handle sin egen lønTid og sted: Den 3. november kl. 17-21, TL Østjylland.Pris: Medlemmer gratis. Øvrige 250 kr.Tilmelding: Senest 17. oktober, TL Østjylland.

7 gode vanerArrangementet giver et godt overblik over de ”Syv gode vaner”, Stephen Covey har udviklet til personlig som professionel ledelse. Et af de grundlæggende begreber i ”Syv gode vaner” er princippet om at arbejde indefra og ud. Se mere i kursuskatalog eller på hjemmesiden. Tid og sted: Tirsdag d. 11. november kl. 17-21, TL Østjylland.Pris: Medlemmer gratis. Øvrige 500 kr.Tilmelding: Senest 27. oktober til TL Østjylland.

Selvledelse i en globaliseret verdenMåden at tænke og handle på i moderne organi-sationer er under stigende indflydelse af globali-seringen. Kurset arbejder med de krav denne udvikling stiller til den enkelte medarbejder. Se mere i kursuskatalog eller på hjemmesiden.Tid og sted: Den 19. november kl. 9-16 hos TL Østjyl-land.Pris: Medlemmer 250 kr. Øvrige.750 kr..Tilmelding: Senest 4. november til TL Østjylland.

SeniorklubbenMødes den 1. mandag i måneden kl. 10-12 på af-delingskontoret i Århus. Der er kaffe og rund-stykker.

Senior bowling hver tirsdag fra kl. 11-12For nærmere oplysning og evt. tilmelding, ring til: Jørn Knudsen, tlf.: 86 29 17 84/Orla Sørensen, tlf.: 86 21 49 54.

KONTaKT Lokalafdelinger: Åbent for personlig henvendelse mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag kl. 10-13. Kontakt din afdeling og forhør dig om evt. aftale uden for åbningstiden, hvis du ikke kan komme inden for almindelig åbningstid. Se adresse, telefonnummer m.m. på side 39.

hotline: Udvidet telefontid på telefon 70 11 13 15, mandag-torsdag kl. 8-10, samt 15-17. Fredag 8-10 samt 13-15. Telefonisk vejledning om ansættelsesforhold, løn, kontrakter m.m. Spørgsmål vedrørende arbejdsløshed og dagpenge rettes til A-kassekontoret i åbningstiden.

Forbundskontoret: Nørre Voldgade 12, 1358 København K, Telefon 33 43 65 00, Fax 33 43 66 77, E-mail: tl@tl.dk. Kontortid: Mandag-torsdag 10-15, fredag 10-13

Teknik & Design A/S: Nørre Voldgade 12, 1358 København K., Telefon 33 43 66 11, E-mail: kontakt@teknikogdesign.dk Hjemmeside: www.teknikogdesign.dk

>KaLENDER

FORBUNDET FOR TEKNIK OG DESIGN

NyHEDSBREV FRa TL

VIL Du VÆRE OPDaTERET MED NyHEDER FRa TEKNISK LaNDSFORBuND?

TIlmelD DIg vores nyHeDsbrev, så får Du nyHeDerne senDT DIrekTe TIl DIn maIlboks.

WWW.TL.DK

www.tl.dk

Få svar på spørgsmål i dit arbejdsliv

Hvad skal jeg have i løn Må jeg sige nej til overarbejde Hvordan skriver jeg et CV Hvor meget ferie har jeg krav på Får jeg løn når jeg er syg Hvornår skal jeg fortælle min arbejds-giver at jeg er gravid Hvor meget kan jeg få i dagpenge Hvordan får jeg efterløn og hvad kan jeg få Kan jeg blive i TL’s a-kasse, hvis jeg bliver selvstændig Kan TL hjælpe mig med at få job, når jeg er færdig med min uddannelse Skal jeg have et ansættelsesbevis Skal min arbejdsgi-ver have en grund til at opsige mig Hvad er betingelserne for at få efterløn Må jeg del-tage i kurser og uddannelse når jeg får dagpenge Hvordan får jeg efterløn og hvad kan jeg få Hvad skal der stå i en ansættelseskontrakt.

TEKNIKEREN 10.08

TEKNIKEREN 10.08 39

Som medlem af Teknisk Landsforbund kan du gratis deltage i vores faglige netværk – aktivitetsudvalgene. Her har du mulighed for at høre nyt fra din egen branche, deltage i faglige aktiviteter og landsmøder samt opbygge dit eget netværk af kollegaer og spar­ringspartnere.Udvalgene er opdelt efter branche og uddannelse, og de fungerer som faglige netværk og beskæftiger sig med udvikling af arrangementer, uddannelse, efteruddannelse m.v. Yderligere information finder du på www.tl.dk ­ under aktivitetsudvalg.

BYGGE & ANLÆGaRKITEKTER (aBu)Formand Jette Djørupe­mail: jette.djorup@privat.dk

BRaND OG REDNINGFormand Søren Lydeking Lydestade­mail: SorenLL@Roskilde.dk

TRI-uDVaLGET Formand Berit Nordahl Clausene­mail: berit_nordahl@hotmail.comtlf.arb. 66 13 69 11

TEKNISKE aDT’ERE (TT/Ta)Formand Jacob Harboee­mail: jacobh@roskilde­kom.dk

LaNDINSPEKTøRBRaNCHENFormand Inge Olsene­mail: ingeolsen@pc.dk

TL ByGGE / aNLÆGFormand Lars Ole Raske­mail: rask@oncable.dktlf. 86 61 05 92

KuLTuR & TEKNIKTEF TEaTERTEKNIKERNEFormand Niels Flye­mail: nielsfly@pc.dk

MuSEuMMuSEuMSaNSaTTEFormand Bente Vester Larsentlf. arb. 86 13 61 44

auDIOLOGIauDIOLOGIaSSISTENTERFormand Helle Rosenkviste­mail: helle@2rosenkvist.dk

PROCESPROCESTEKNOLOGERFormand Bo Bjørn Madsene­mail: bo­madsen@get2net.dk

MaSKIN & PRODuKTION PRODuKTIONSTEKNOLOGER Formand Niels Peter Kjeldsene­mail: mull23@webspeed.dk

EL, IT & ELEKTRONIK ELFORSyNINGFormand Hans Bjerre Madsene­mail: hansbm@stofanet.dktlf. 86 24 09 72

LaNDSuDVaLGET FOR IT OGELEKTRONIKFormand Claus Bakmann e­mail: Bakmann@stofanet.dktlf. 86 14 72 97

DESIGN & TEKSTILDaNSKE FORMGIVEREFormand Jon Gustafsone­mail: feelmefeelyou1@ hotmail.com

TExTILBRaNCHENFormand Tanja Hjorte­mail: tanjahjort@hotmail.com

aNDRE uDVaLGTL-uNGDOMFormand June Jensenmy.vega@gmail.com

SENIORERNEFormand Jørgen Rasmussentlf. 74 60 85 06

DIT FaGLIGE NETVÆRK-aKTIVITETSVaLG

ProcesteknologerFødevareudviklingen i et helikopterperspektivgitte gross, der er bromatolog og leder af viffos - nationalt viden-center for fødevarer og sundhed, tager os med en tur op i helikop-teren og ser på udviklingen indenfor fødevareområdet. Hvor går ud-viklingen hen? Hvad betyder de voksende fødevarepriser for vores forbrug? Hvad kan vi forvente af nye trends? Hvor blev de funktio-nelle fødevarer af? Det er gratis at deltage.Tid og sted: Den 13. november kl 18 på Slagteriskolen, Maglegårds-vej 8, Roskilde. Arrangør. Aktivitetsudvalget for Procesteknologerne, Kemotekniker, Levnedsmiddelteknikerne. Tilmelding til umu@tl.dk

TextilbranchenTextilbrancheudvalget holder kursus i eneagram. forøg din sociale intilligens- og bliv bedre til at samarbejde.Tid og sted: Kurset holdes lørdag den 8. november 2008 kl. 9.30-16.30 i Herning.Lørdag den 15. november 2008 kl. 9.30-16.30 i København. Se mere på www.tl.dk/kurser TL-UngdomHolder landsmøde i weekenden den 8. - 9. november 2008.Se mere på www.tl.dk - om TL – aktivitetsudvalg – TL-Ungdom.

Information om aktivitetsudvalgeneDu finder information om de enkelte aktivitetsudvalg på www.tl.dk – Om TL – Aktivitetsudvalg.

FORBUNDET FOR TEKNIK OG DESIGN

aktivitetsudvalg

SE OGSå WWW.TL.DK - OM TL - aKTIVITETSuDVaLG

UDGIVERADRESSERET MASKINEL MAGASINPOST ID­NR.: 42340:

AL HENVENDELSE; TEKNISKLANDSFORBUND, TL@TL.DK; T: 3343 6500

HER FINDER Du TEKNISK

LaNDSFORBuNDS 9

aFDELINGER

AALBORG

HERNING ÅRHUS

ESBJERG VEJLE

ODENSE

RINGSTED

HILLERØD

TEKNISK LANDSFORBUND FORBUNDET FOR TEKNIK & DESIGN

TeknIsk lanDsforbunD har afde-

linger ni steder i landet. alle afdelinger

har åbent for personlig henvendelse

mandag-torsdag kl. 10-15, fredag

kl. 10-13. Du kan altid kontakte din

afdeling for evt. aftale udenfor åbnings-

tiden.

Har du brug for hjælp/vejledning om

ansættelsesforhold, løn, kontrakter

udenfor åbningstiden kan du ringe

til Hotline på 70 11 13 15, mandag-

torsdag 8-10 samt 15-17, fredag 8-10

og 13-15. se på www.tl.dk hvis du er

i tvivl om hvilken afdeling du hører til

eller ring til den afdeling der ligger

tættest på og få hjælp.

TL FYN ODENSEKronprinsensgade 19, 5000 Odense CTlf. 63 11 25 00Fax 63 11 25 11Mail: tlfyn@tl.dkwww.tlfyn.dkAfdelingsformand Lone Engberg Thomsen, tlf. privat 66 10 72 47.

TL KØBENHAVNBogholder Allé 36, Postboks 1616, 2720 VanløseTlf. 38 77 71 40Fax 38 77 71 43Fax A-kassen: 38 77 71 42Mail: tlkbh@tl.dkMail A-kasse: tlkbhakassen@tl.dkwww.tlkbh.dkAfdelingsformand Lena Haraldsson.

TL MIDTVEST HERNINGØstergade 25, 1. sal, 7400 HerningTlf. 96 26 51 10Fax 96 26 51 11Mail: tlmidtvest@tl.dkwww.tlmidtvest.dkAfdelingsformand Tonni Nørgaard, tlf. privat 97 20 91 03.

TL NORD AALBORGØlgodvej 7, 9220 Aalborg ØstTlf. 96 31 77 00Fax 96 31 77 11Mail: tlnord@tl.dkwww.tlnord.dkAfdelingsformand Benny Falk.

TL SJÆLLAND HILLERØDHansensvej 16A, 3400 HillerødTlf. 48 22 26 80Fax 48 22 26 90Mail: tlhilleroed@tl.dkwww.tlhilleroed.dkAfdelingsformand Connie G. Abel, tlf. privat 40 45 11 47.

TL SJÆLLAND RINGSTEDNørregade 8, 4100 RingstedTlf. 58 56 52 10Fax 58 56 52 20Mail: tlringsted@tl.dkwww.tlringsted.dkAfdelingsformand Jørgen Jensen, tlf. privat 29469208.

TL SYDVEST ESBJERGExnersgade 37, 6700 EsbjergTlf. 76 10 46 00Fax 76 10 46 01Reberbanen 1, 1. sal, 6200 AabenraaTlf. 76 10 46 00Mail: tlsydvest@tl.dkwww.tlsydvest.dkAfdelingsformand Johanne Gregersen,tlf. privat 75 13 86 29.

TL SYDØST VEJLESjællandsgade 32, 7100 VejleTlf. 76 43 18 00Fax 76 43 18 10Mail: tlsydoest@tl.dkwww.tlsydoest.dkAfdelingsformand Tove Birk Kjeldsen, tlf. privat 64 41 63 36

TL ØSTJYLLAND ÅRHUSSilkeborgvej 47, Postbox 141, 8100 Århus CTlf. 86 75 46 46Fax 86 75 46 49Mail: tloestjylland@tl.dkwww.tloestjylland.dkAfdelingsformand Dorthe Hindborg, tlf. privat 22 32 33 67

KØBENHAVN