Kroppen skaber sin egen

pacemaker. Det er et fremtids-

scenarie, som måske ikke er

så langt væk, som det kan

lyde. Genterapi er midlet, som

vil skabe store fremskridt

inden for medicinalteknologien i de kommende år. Man tager et gen

ud af et menneske, muterer det og sætter det ind igen, hvor det

for eksempel kan angribe kræftceller eller få kroppen til at ska-

be mere insulin til sukkersygepatienter. Genterapien har alle-

rede skabt en pacemaker til marsvin. Ved hjælp af genterapi

skaber man væv tæt på hjertet, som udløser en kemisk re-

aktion, der giver elektriske stød og holder hjertet i gang.

#04

Printeren printer tre-dimensio-

nelt, og det vil i princippet sige, at

den kan printe sig selv. I stedet

for at nøjes med billeder og tek-

ster på papir, vil printeren skabe

objekter ved at lægge lag på lag

af polymer/plastic. 3D-printeren

kan også skabe polymerbaseret

elektronik, og dermed kan vores

mobiltelefon printes direkte ud

hjemme i stuen. Det vil betyde, at

vi kan få skræddersyede produk-

ter i modsætning til massepro-

duktion af elektronik fra Kina.

Kilde: Klaus Æ. Mogensen, Fremtidsforsker på Instituttet for Fremtidsforskning.

Bilen kører selv på motorvejen, mens vi

sidder og arbejder eller nyder udsigten.

De første robotbiler er udviklet og har del-

taget i konkurrencen for førerløse biler

The DARPA Grand Challenge i Los Ange-

les, USA – dog i meget lav fart. Bosch har

allerede implementeret software i biler,

som kan overtage styringen af bilen i nød-

situationer og styre behændigt uden om

pludselig fare på vejen, og dermed vil ro-

botbilerne øge trafik-

sikkerheden.

Historien begynder her

April 1919. En gruppe teknikere fra otte køben-

havnske virksomheder mødtes i selskabslokalet

Harmonien. I første omgang for at danne en lokal

forening, men de iltre diskussioner udviklede sig,

og kort efter, d. 26. juni, blev Teknisk Landsfor-

bund stiftet.

Læser man referaterne fra de første møder, er

det tydeligt, at de værdier, mål og midler, som blev

diskuteret dengang, stadig er rodfæstede i debat-

ten i dag, 90 år senere. Nytænkning og foran-

dringsvillighed er to af dem.

Vi ser gerne medlemmet Harry Østerdal

(side 4) som et sindbillede på Teknisk Landsfor-

bund. Han fylder også 90 her i sommer og har hele

sit arbejdsliv forandret sig, tilpasset sig og tænkt

nyt for at udvikle sig og få et godt liv som tekniker.

Først var han møbelsnedker, siden blev han

brandmand, og de sidste mange gode år på ar-

bejdsmarkedet fungerede han som byggeteknisk

tilsynsførende i en større kommune.

Som 90-årig er Harry Østerdal stadig på farten

– både bogstaveligt og i overført betydning. Han

kører hver dag en tur på 100 km i sin grønne Opel

Astra.

I dette nummer fejrer vi forbundets jubilæum.

På en tidslinje, der kører gennem hele bladet, kan

du læse om vigtige årstal og begivenheder. Hvad

kostede en ferie f.eks. i 1938? Hvordan så en

branduniform ud i slutningen af 1940’erne?

Kig forbi en af vores syv lokalafdelinger den

26. juni, og vær med til at fejre vores 90 års fød-

selsdag.

Susanne Bruun

Redaktør

59

Hjørnestenen hedder stadig AutoCAD,

når teknisk assistent Lisbet Cederhorn

1. august starter i sit nye job som tek-

nisk assistent hos EnviDan, en ingeniør-

virksomhed indenfor spildevandsområ-

det.

Men hvor det før var som ansat i

byggebranchen, så står der fremover

spildevandsrensning og afløbsteknik på

visitkortet.

”Jeg skal starte op med at tegne af-

løbsteknik i 3D, og her skal jeg bruge

mine kompetencer omkring Det Digitale

Byggeri på tegnedelen, og i høj grad

også på hele programsiden,” siger Lis-

bet Cederhorn.

Hun kommer fra en stilling som tek-

nisk chef hos en rådgivende ingeniør-

virksomhed. Også der var fokus på det

tekniske samarbejde.

”I mit gamle job var jeg ansat som

afdelingschef og var her primus motor i

at nedlægge afdelingen og flytte de

tekniske assistenter ud til ingeniørerne,

så de kunne arbejde bedre og mere

konstruktivt. Det giver mening, fordi

AutoCAD er gået fra at være et tegne-

program til, at det i dag i høj grad fun-

gerer som et projekteringsværktøj,

hvor man arbejder meget tæt sammen

om tingene. Ingeniørerne begynder at

arbejde i AutoCAD, og assistenterne

projekterer i det omfang, de kan,” for-

tæller Lisbet Cederhorn.

Udlært med tuschpen

Da hun blev udlært teknisk assistent i

1985, arbejdede man med tuschpenne,

men siden har fagets brug af IT taget

fart. Til glæde for Lisbet Cederhorn.

”3D-byggerier og Det Digitale Byg-

geri er ved at blive rigtig interessant.

Jeg mener, at ideen og fordelene ved

Det Digitale Byggeri er noget, vi ikke

kan ignorere. Det blev startet op med

optimisme - dog tidligt - og vejen er

lang, men nu er det ved at blive brug-

bart. Når vi alle føler Det Digitale Byg-

geri som hverdagskost, så vil vi begyn-

de at se fordelene, og det vil også

kunne mærkes på økonomien på pro-

jekterne. Det er helt klart fremtiden, og

der skal fokus på Det Digitale Byggeri,”

mener Lisbet Cederhorn, der selv har

arbejdet og holdt foredrag om emnet i

tre år.

Navn: Lisbet CederhornAlder: 44 årBopæl: BirkerødUddannelse: Teknisk assistent, Lyngby Tekniske Skole, 1985Nyt job: 1. august, EnviDan, København

Teknisk forståelse er et must

Du skal kunne lide at gå op idetaljer, og samtidig have blikfor helheden

Interesse og flair for IT, ogtegnesystematik

Hvad mener du? mailteknikeren@tl.dk

#0316. april2009

#0410. juni2009

#0512. august2009

#0614. oktober2009

#0716. december2009

12 august oktober14 december1616 april 1

#03

RejseholdafslørermadsvindelTag med på razzia

Nye tal:

10 juni 1210

#04

0k

r.

3

ANNO 1923

1922 1923

Gitas BLOG

indhold

20Sidder I godt?Til sikkerhedstjek

i Nordisk Tivolipark

7

31Landet RundtNY KALENDER

TL’s arrangementer

og kurser. Find dit

lokalområde, og sæt

kryds i kalenderen

48Ny udstillingTekstilformidler Nauja Fleischer

giver polarforsker nyt liv

28Det ser sødt ud …men elektronisk affald lander

i de forkerte containere

70392_teknikeren_indhold_tryk.indd 31

” Nej til jobdeling”

04 90 år med Harry

07 TL Nyt

10 Arbejde

12 TL sikrer fyret medlem1/2 million kroner

14 Fire sæt tøj på arbejde

20 En sikker tur

24 Økonomisk krise giverfødevarestyrelsen øretæver

26 SWOT på plastindustrien

28 Elektronisk affald

31 Landet rundt

40 Millioner til kurser venter på dig

42 Studie

44 Træning i andre kulturer

48 Tekstilformidler på arbejde

52 Design

54 Byggeri

56 Teknik

475 medlemmer afTeknisk LandsforbundSe ham forfra side 16

TL 90 år

4Te

kn

ike

ren

#0

4 2

009

19251924

Ligesom Teknisk Landsforbund fylder TL-medlem Harry Østerdal 90 år i år. Den tidligere snedker, brand-mand og tilsynsassistent har oplevet en overvælden-de teknologisk udvikling i sit arbejdsliv, og i dag hol-der han farten ved dagligt at lade sin grønne Opel Astra køre de smukke veje omkring Silkeborg tynde.90

år med Harry

19271926 5

Skufferne glider stadig som smurt i det

fine radio- og grammofonskab, som

står i stuen hos Harry Østerdal og hans

kone Inga i deres hjem i Silkeborg. Det

er ellers 69 år siden, Harry Østerdal fik

skabet antaget med bronzemedalje

som sit svendestykke. Godt håndværk

forgår ikke så let.

Harry Østerdal har et langt arbejds-

liv at se tilbage på. Som ung arbejds-

dreng måtte Harry tage handskerne på,

for hans mor var blevet alene med de

fem børn, og derfor afleverede han tre

kroner til moderen, hver gang han selv

tjente fire.

”Jeg var ikke bange for at tage fat,

og det betød, at jeg efter at have været

først bydreng og siden arbejdsdreng fik

mig en læreplads hos byens førende

snedker, Sofus Jørgensen. Faget har

siddet i mig på en eller anden måde, for

det tiltrak mig, og jeg har nok også haft

evner for det,” fortæller Harry Østerdal,

som altid har foretrukket det fine hånd-

værk frem for masseproduktionen.

Efter at have haft job på en trædre-

jerfabrik vendte Harry derfor hjem til

Sofus Jørgensen igen. Det var en bro-

get medarbejderflok, som han blev en

del af. Om vinteren trak landevejens fa-

rende svende inden døre, og det var

knusende dygtige snedkere, selv om de

havde deres særheder. En del fik blandt

Tekst: Brian Stræde Foto: Kåre Viemose

Blå bogHarry Østerdal

sprøjte med plads til seks-syv gange så

meget vand som Chevrolet’en. Den hav-

de mere motorkraft, så vi vandt nogle

vigtige minutter i udrykningen,” siger

han.

I 1960’erne gik det tilbage i snedke-

riet, og Harry Østerdal fik i stedet job

som tilsynsassistent i Silkeborg Kom-

mune. Det var i den forbindelse, at han

blev medlem af Teknisk Landsforbund.

Jobbet bestod i at tage ud og besigtige

kommunens lejligheder, når lejerne kla-

gede over, at komfuret var gået eller al-

tanen slog revner. Det var et job med

en frihed, som Harry Østerdal godt kun-

ne lide.

”Det passede mig godt at ligge og

køre Silkeborg tynd på den måde,” siger

han.

Lysten til at køre bil er i den grad intakt

her 22 år efter, at han er gået på pensi-

andet slukket tørsten i den sprit, der

blev brugt til at polere med.

”Der var én, der hed Napoleon Bona-

parte Svane. Han kunne drikke! Vi ple-

jede at sige, at han bare kunne ånde på

polerlappen, så var den klar til brug,”

fortæller Harry Østerdal.

En snedkerløn var ikke helt nok til at få

økonomien til at hænge sammen, så

derfor tog Harry Østerdal arbejde som

frivillig brandmand.

”Det gav ikke de store penge, men

det var en god hjælp, og jeg kunne godt

lide det. Man vidste aldrig, hvad man

kom ud til, og der var et stærkt sam-

menhold,” fortæller han.

Den første brand slukkede han den

1. august 1950. Der var gået ild i kvæ-

lerslangens bur i den lille zoo ved Hotel

Ludvigslyst, og selv om brandfolkene

fik kvalt ilden, stod slangen ikke til at

redde.

Fra Harry Østerdals første udryk-

ning til den sidste 18 år senere, skete

der en markant udvikling inden for ma-

teriellet.

”Til at starte med havde vi bare en

gammel Chevrolet brandbil fra 1934,

som vi hang uden på, når vi kørte af

sted. Der kom løbende nye vogne, og i

1968 fik vi landets første dieseldrevne »

6Te

kn

ike

ren

#0

4 2

009

TL 90 år1928

on. Den grønne Opel Astra får ikke lov

at samle støv i garagen, for hver for-

middag kører Harry og Inga en tur – ty-

pisk omkring 100 km – på de små veje

omkring Silkeborg.

”Det er vigtigt for mig at holde det

ved lige, for det giver en frihed at kun-

ne køre selv. Vi kører der, hvor der er

smukt. Så kan vi se, hvordan årstiderne

skifter og følge med i, hvad der bliver

bygget rundt omkring,” siger Harry

Østerdal, som har holdt et højt tempo

hele livet.

Det ærgrer ham dog lidt, at han gik

på pension, lige da den teknologiske

udvikling for alvor tog fart med compu-

terens indtog i 1980’erne.

”Pludselig var man lidt ude af det

hele, og jeg har fortrudt, at jeg ikke fik

mig sat ind i det. Det kunne være fint,

hvis man kunne bruge computeren til

at ordne nogle daglige gøremål,” siger

snart 90-årige Harry Østerdal.

” Der var én, der hed Napoleon Bonaparte Svane. Han kunne drikke! Vi plejede at sige, at han bare kunne ånde på polerlappen, så var den klar til brug” Harry Østerdal

1929

TEKNIKEREN”Et Pust af Sensommerdagens solgyldte Friskhed stod omkring ham,da han traadte ind i Tegnestuen.”

Der manglede ikke sproglige ambitioner, da det første nummer afTeknikeren udkom 1. januar 1929. Passagen er hentet i den stolte føl-jeton ’Sølve den rastløse’, der blev bragt side om side med nyt fra skat-tevæsenet og dødsannoncer. Et varieret fagblad.

Før 1929 kommunikerede forbundet med udgivelsen ’Vort medlems-blad’, men titlen blev ændret efter en konkurrence blandt medlemmer-ne i 1928 – og fik disse ord med på vejen:

”Den nye titel synes os overordentlig heldig. Den er særdeles rum-melig og egnet til at være Bannermærke for en faglig organisation.”

I dag – otte årtier senere – holder præmissen stadig.

ANNO 1929

49 medlemmer deltog i konkurrencen om at

lave et jubilæumslogo til Teknisk Landsfor-

bunds 90 års fødselsdag. Vinderen blev Tatia-

na Zorina, der i denne måned færdiggør ud-

dannelsen til multimediedesigner på

Erhvervsakademi MidtVest. Her fik hun den

7. maj overrakt præmien på 5.000 kr. af TL

MidtVest, Hernings formand, Tonni Nørgaard.

Jubilæumssymbolet vil blive brugt i forbindelse

med fejring af jubilæet i de enkelte afdelinger.

Logoet vandt med begrundelsen, at det var

”enkelt, festligt og kreativt”.

19311930

TL

ONE 158C PANTONE 294C

OL GRAY 8PANTONE BLACK

Vinder af designkonkurrence

Teknisk Landsforbunds fylder 90

år den 26. juni, og det bliver

markeret på forskellig vis i for-

bundets ni lokalafdelinger. I

Odense tænder op i gril-

len kl. 14.00 og byder på pølser,

øl og vand, samt underholdning

ved skuespiller Peder Dalgaard

fra Odense Teater. I Vejle invite-

res medlemmerne af TL SydØst

til ”malerworkshop”, hvor målet

er at kreere kunst til væggene i

lokalafdelingen. Og i -

land, Hillerød, inviteres medlem-

merne til at fejre fødselsdagen

på Vikingeskibsmuseet i Roskilde

med sejlads på fjorden. Børn og

familie er velkommne ved alle

arrangementer. Læs mere om

tidspunkt og de øvrige afdelin-

gers fødselsdagsarrangementer

i Landet Rundt side 31.

Et lille udpluk af de øvrige indsendte forslag

Kig forbiog få en pølse…

Jubilæum d. 26. juni

8Te

kn

ike

ren

#0

4 2

009

TL 90 år19331932

Jeg læste på byggeteknikeruddannelse i 2007,

men har ikke gjort den færdig endnu. Uddan-

nelsen bygger videre på min tekniske uddan-

nelse og viden. Da jeg blev uddannet var teg-

ning på computer stadig i sin vorten, så det har

været spændende at lære AutoCAD, og det er

noget, som jeg virkelig kan bruge.

voxpop

Læs mere om dine mulig- heder for at komme på to

ugers selvvalgt uddannelse

side 40

Tekst: Morten Terp Foto: Alex Tran

Det er godt et års tid siden, jeg var på efteruddan-

nelse sidst. Det var et kursus i AutoCAD hos NTI

CADcenter i Vejle. Jeg tog kurset for at komme helt

ud i krogene af AutoCAD. Det var super. Det var

godt at få en opdatering af programmet.Det er cirka fem år siden, jeg var på ef-

teruddannelse sidst. Det var et kursus i

fiber- og lyslederteknik. Lige nu har jeg

ingen planer om efteruddannelse, for

jeg tror ikke, der er penge til det i fir-

maet. Men jeg har heller ikke ledt

efter kurser, så der er ikke noget be-

stemt kursus, jeg vil på.

Hvornårhar du sidst

været påefter-

uddannelse?

19351934

Sig nej til jobdeling!

Et af redskaberne, arbejdsgiverne ønsker at anvende i kri-

setider, er arbejdsfordeling. Det går i korte træk ud på, at

alle ansatte i en virksomhed eller en afdeling siger ja til at

reducere den daglige eller ugentlige arbejdstid, mod en til-

svarende lønnedgang. Men hvis du siger ja til arbejdsforde-

ling, siger du ikke kun ja til en lønnedgang. Du risikerer

også, at dit pensionsbidrag og feriepenge fremover bereg-

nes ud fra din nye lavere løn. Altså både færre penge i hån-

den den 1. i måneden og når sommerferien og pensionsal-

deren banker på døren.

Arbejdsfordeling skal godkendes af det lokale jobcenter,

hvorefter der kan udbetales dagpenge til at supplere den

nedsatte løn. Det lyder umiddelbart tiltrækkende med lidt

ekstra fri, samtidig med at du hjælper virksomhedens

skrantende økonomi. Men der er nogle faldgruber. Dels kan

du kun få supplerende dagpenge i 26 uger, fordi det tæller

for en hel uges dagpenge, uanset om det blot er en eller

flere dage i en uge, arbejdsfordelingen strækker sig over.

Desuden ’spiser’ arbejdsfordelingen af din dagpengeperio-

de. Det betyder, at hvis du efterfølgende alligevel bliver le-

dig, så har du allerede brugt en væsentlig del af din dag-

pengeperiode. Og endnu værre: Såfremt virksomheden

efterfølgende går konkurs, bliver hele din erstatning alene

beregnet på den nedsatte løn.

En arbejdsfordeling kan altså få alvorlige konsekvenser

for din privatøkonomi, hvis din arbejdsplads på trods af

medarbejdernes velvillighed må lukke og slukke. Der er

derfor god grund til at kontakte din lokalafdeling i Teknisk

Landsforbund, hvis samtalen på din arbejdsplads går på at

etablere arbejdsfordeling.

Forbundsformand

Skriv til Gita på eller

gitas Blog

1 ud af 3 vil på efteruddannelse33 procent af Teknisk Landsforbunds medlemmer har

planer om at tage efteruddannelse i 2009. Det viser en

undersøgelse blandt 4.282 medlemmer i arbejde foreta-

get af Teknikeren i første kvartal 2009. Interessen for ef-

teruddannelse er dermed på niveau med de seneste to år,

hvor hhv. 29 procent (2007) og 30 procent (2008) af med-

lemmerne var på efteruddannelse.

Find din repræsentant på nettetTeknisk Landsforbund er en forening. Derfor er der hvert

år valg til bestyrelsen i TL’s ni lokalafdelinger, som ser-

vicerer medlemmer over hele landet. På generalforsam-

lingerne bliver der også valgt delegerede, som har stem-

meret på TL’s kongres - forbundets øverste myndighed.

Er du interesseret i at vide, hvem der blev valgt på for-

årets generalforsamlinger, og som dermed repræsente-

rer dig og din lokalafdeling, kan du læse mere på

WEBPOLL FRA TL.DK

TL anbefaler et nej til lønnedgang

– læs Gitas Blog på

10.000 arbejdsskadesager skal vurderes på nySiden 1. juli 2002 er omkring 10.000 anmodninger om

genoptagelse af en arbejdsskadesag blevet afvist. Nu

skal sagerne vurderes på ny i Arbejdsskadestyrelsen. Det

er resultatet af en dom fra 22. april, hvor Højesteret har

underkendt Ankestyrelsens og dermed Arbejdsskades

tyrelsens praksis omkring genoptagelse af arbejdsskade-

sager. Arbejdsskadestyrelsen vil snarest iværksætte en

informationskampagne for at gøre opmærksom på den

nye praksis. Teknisk Landsforbund følger sagen tæt for

at se, hvilke konsekvenser afgørelsen vil have for med-

lemmerne.

Effektiv projektledelseTLINFO

Te

kn

ike

ren

#0

4 2

009

TL 90 år

10 19371936

Tekst: Johan Rasmussen

arbejde

Mænd siger, de arbejder to timer mere, end

de reelt gør, mens kvinder trækker to timer

fra deres reelle arbejdstid, når de bliver

spurgt. Det viser en rapport fra SFI – Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Ifølge mandeforsker og lektor på Roskilde

Universitetscenter, Kenneth Reinicke, op-

fatter mange mænd det som maskulint at

knokle.

»Mænd vurderer sig selv og andre ud

fra deres præstationer på arbejdsmarke-

det. Det giver prestige at arbejde som en

gal,« siger han til Ugebrevet A4.

Derimod vil de fleste kvinder ikke skilte

med, at de prioriteter karrie-

ren højt, mener

Kenneth

Reinicke.

I øvrigt ar-

bejder fastansatte

mænd i gennemsnit

36,5 time om ugen, mens

kvinder arbejder ca. 34 timer.

Mænd overdriver – kvinder underdriver

Tænder og slukker automatisk

Flere arbejdsgivere indrømmer at de har undladt at ansætte medarbejdere

fordi, de er overvægtige. I en stor spørgeskemaundersøgelse fra Wiinblad

og Partners bragt i Magasinet Arbejdsmiljø svarer over en femtedel at de

har fravalgt en ansøger på grund af en negativ ydre fremtoning, og det

kan bl.a. være overvægt. Tatoveringer, hår eller tøjstil kan også betyde at

ansøgere bliver sorteret fra.

– Jeg kender til flere virksomheder, der fravælger overvægtige ansøge-

re, fordi de forventes at have et dårligere helbred, siger lektor Iben Jensen,

Roskilde Universitetscenter til magasinet.

Sygdom giver ekstra ferieHvis du er syg, når din ferie begynder, så tæller sygedagene

ikke som ferie. Du har med andre ord krav på en ny sammen-

hængende ferie, hvis noget af ferien bliver holdt i sygesengen.

Arbejdsgiveren skal dog have besked, når du er raskmeldt,

også selv om du stadig holder ferie. Du kan læse mere om

feriereglerne på Teknisk Landsforbunds hjemmeside.

Chefen fravælgerovervægtige

1119391938

[bag om sproget]

Jeg er blevet downsizet

Downsizing er bl.a. navnet på det især

amerikanske fænomen, hvor tøjindu-

strien kalder størrelse x-large for large

og large for medium. Ideen er indlysen-

de – der er ingen grund til, at amerika-

nerne skal blive mindet om, at de igen

har taget på og få ødelagt det gode

shoppinghumør, når de er ude at prøve

tøj. En lille omskrivning med en stor

psykologisk effekt.

Ordet downsizing har dog også en hel

anden betydning, og det bliver nu flit-

tigt brugt i Danmark – ikke i tøjbutik-

kernes prøverum, men i kriseramte

virksomheder. På engelsk er down-

sizing nemlig også en eufemisme – en

positiv eller forskønnende omskrivning

– af at afskedige medarbejdere. I Dan-

mark er det ingen nyhed, at de fleste

virksomheder taler business-engelsk,

og at medarbejderne i ste-

det for at ”præstere”, og nu er det også

ved at være outdatet at blive afskedi-

get, fritstillet eller fyret, som det stadig

hedder i folkemunde. Nu bliver man

ramt af downsizing – eller med andre

ord det længste man kan komme fra at

kalde en spade for en spade, ”du skal

ud og søge et nyt job!”. Spørgsmålet er

om ordet downsizing har den samme

psykologiske effekt i den sammen-

hæng, som det har i et amerikansk

prøverum?

Mange mennesker går på ferie trætte og uoplagte, fordi de må arbejde ekstra

hårdt til det sidste for at blive færdige med bunkerne på skrivebordet. Og det

giver en rigtig dårlig start på ferien, mener leder af Center for Arbejds- og

Organisationspsykologi på Aalborg Universitet Einar Baldursson. Så hvis du

vil have en ekstra god sommerferie i år, så var det måske en idé at følge Einar

Baldurssons gode råd.

Hvis du er træt af at holde jul, så er det måske en idé at tage på arbejde

i stedet? De ansatte i Region Skåne i Sverige har nu fået det valg. Regio-

nens politiske ledelse mener ikke, at medarbejderne skal være tvunget til

at følge de kristne helligdage, så nu kan muslimer, jøder, buddhister, atei-

ster og andre selv bestemme hvilke helligdage, de foretrækker at holde fri.

Arbejd i helligdagene

Gå udhvilet på ferie

Kilde: Center for Arbejds- og organisationspsykologi, Einar Baldursson.

Ferie for første gangANNO 1938

Med den første ferielov, der blivervedtaget i oktober 1938, får allelønmodtagere ret til 14 dages ferie– med løn! Mange danskere har al-drig holdt ferie før, og de skal førsttil at lære begrebet at kende. For atskaffe billige feriemuligheder tilfolket, stifter statsministeren Sta-uning andelsselskabet Dansk Fol-keFerie. Snart vil alle på ferie ogallerede året efter, i 1939, er derlange køer foran Dansk FolkeFerieskontorer. Udvalget tæller hotelop-hold, feriebyer og landmandsferie.Prisen for en tur på landet er trekroner om dagen for voksne, og énkrone om dagen for børn.

12Te

kn

ike

ren

#0

4 2

009

TL 90 år19411940

Tekst: Karen Kjærgaard Foto: Jacob Nielsen

Det kan ikke tilrådes stærkt nok at

være medlem af en fagforening. Sådan

lyder rådet fra den fyrede bygningskon-

struktør Peter Ørum Sørensen.

Han har netop fået 493.000 kr. i er-

statning og manglende løn med hjælp

fra Teknisk Landsforbund, efter at han

blev fyret på et usagligt grundlag i fe-

bruar 2008. Peter Ørum Sørensen var

dengang 66 år og mangeårig bygge- og

projektleder i byggefirmaet Danton A/S

i Næstved. Heldigvis var han medlem af

en fagforening.

”Selv om jeg har været medlem i

omkring 40 år, har jeg af og til tænkt, at

kontingentet var mange penge at gå og

betale, men den tanke fortryder jeg i

dag at have haft. Man har ikke en kina-

mands chance alene mod en skruppel-

løs arbejdsgiver, når man ser, hvad det-

te har kostet af tid og penge,” siger

Peter Ørum Sørensen.

Den uretmæssige fyringssag starter

for godt et år siden i slutningen af

2007. Ved juletid spørger Peter Ørum

Sørensen helt uformelt direktøren for

firmaet, om de kan snakke om mulig-

heden for, at han på et tidspunkt i

fremtiden kan gå ned i tid. De aftaler

dog intet konkret, og han fortsætter

med at arbejde på fuld tid som sædvan-

lig – ofte også mere end fuld tid.

Et stykke tid efter bliver Peter Ørum

Sørensen akut syg med meningitis. Ud

af det blå beslutter chefen herefter, at

Peter Ørum Sørensen skal ned på halv

tid og dermed halv løn – og oven i

købet med tilbagevirkende kraft pr. 1.

januar 2008. Dette gør arbejdsgiveren

formentlig, for at han kan spare udgif-

terne til fuld løn under sygdom.

Men Peter Ørum Sørensen står fast på

sin ret – at han aldrig har indgået no-

gen aftale om at gå på nedsat tid eller

arbejdet på nedsat tid – og kontakter

Teknisk Landsforbund, som går ind i

sagen. Som reaktion på dette bliver

Peter Ørum Sørensen fyret.

Teknisk Landsforbund lægger heref-

ter sag an mod Danton A/S, og i april

2009 dømmer byretten i Næstved fir-

maet til at betale 135.000 kr. for usaglig

fyring. Herudover skal de betale

358.000 kr. for manglende løn, feriepen-

ge og ansættelsesbevis. Samtidig skal

TL sikrer fyret medlem

million kroner

Et byggefirma i Næstved blev dømt til at betale 500.000 kr. til bygningskonstruktør Peter Ørum Sørensen for usaglig fyring og manglende løn. ”Uden en fagforening i ryggen havde jeg ikke haft en kinamands chance,” fortæller han.

12⁄

af mobiltelefon eller modtagelse

Kilde: TL’s advokat Byrial Bjørst

19431942

firmaet betale TL’s sagsomkostninger

på 50.000 kr. Det er både Peter Ørum

Sørensen og TL’s advokat Byrial Bjørst

godt tilfredse med:

”Det er en stor sejr for vores med-

lem, og det blev en meget dyr sag for

arbejdsgiveren,” siger Byrial Bjørst.

Ifølge Byrial Bjørst viser sagen, at man

skal stå på sin ret, og at det kan svare

sig, selv om man er 67 år.

”Sagen viser også, at man stadig kan

opleve arbejdsgivere, der manipulerer

virkeligheden og genererer mange sa-

ger, fordi de ikke vil acceptere de spille-

regler, der gælder på arbejdsmarkedet,

og ikke vil overholde aftaler,” siger Byrial

Bjørst.

Samme advarsel giver Peter Ørum

Sørensen.

”Jeg har knoklet, også både weeken-

der og nætter, og alligevel gør han dette

over for mig. Bøje Nielsen er en ren en-

gel i sammenligning med ham,” siger

Peter Ørum Sørensen med henvisning

til en berygtet byggematador fra

1980’erne - også fra Næstved-kanten.

Hvad betyder de 493.000 kr. for dig?

”Det er mange penge, og de betyder

meget, for jeg havde først planlagt at

gå på pension som 70-årig, og derfor

har vi måttet skrue mange ting ned.

Tidligere havde vi f.eks. to biler, men vi

har måttet sælge den ene, så vi nu kun

har én,” fortæller Peter Ørum Sørensen,

som i dag er gået på pension med sin

hustru.

”Jeg er glad for nu at kunne sætte

mig hen og nyde mine gamle dage ved

tanken om, at han er dømt,” siger Peter

Ørum Sørensen med et veltilfreds smil.

Det kan betale sig at stå på sin ret.

Da bygningskonstruktør Peter

Ørum Sørensen blev sat på halv tid

på sit daværende arbejde og siden

fyret, trådte TL til. Resultatet blev

godt en halv million kroner i

erstatning og manglende løn.

TL 90 år

Te

kn

ike

ren

#0

4 2

009

14 1946

UNIkkeFORMER

1945

Viceberedskabschefensvejer 30 kilo med udstyr

Ingeniørassistentenshar 14 lommer

Audiologiassistentens er lidt for varm

Elinstallatørenser jævnt kedelig

Fire sæt tøj på arbejde

Tekst: Morten Terp

Foto: Jasper Carlberg

19481947

TL 90 år

16 19501949

Thomas Emil Hammerum 38 år

Brandmand/ambulancebehandler,København, 1998

Egedal KommuneViceberedskabschef

Frem for alt kan den beskytte mig mod de farer, der er pået skadested. Den er konstrueret til at beskytte mig modmeget kraftig varme og bygget af fire lag specialstof.

Det vil være mere ubehageligt at være uden den… Og ja,den er faktisk behagelig. Der er plads til det meste.

Reflekserne. I forbindelse med færdselsuheld er trafikan-terne som regel meget uopmærksomme. Uniformen skaberautoritet, og folk bliver generelt rolige, når vi kommer frem.To vigtige detaljer i jobbet som redningsmand.

Hydraulikolie er svært at få af.

Som ”gammel” ambulancemand i København/Frederiksberghar jeg nok haft det meste på tøjet. Brug evt. selv fantasien.

Syv lommer til radioer, actioncards, røgdykkerhætte ogmeget mere.

Dragten vejer omkring fire kilo. Dertil kommer forskelligtudstyr som hjelm, røgdykkerapparat, støvler, handsker,lygte, radioer mv. I alt små 30 kilo. Heldigvis er det sjæl-dent, indsatslederen har behov for alt det udstyr. Det erdem, der går ind i ilden, der har brug for mest beskyttelse.Jeg bliver ude og bevarer overblikket.

Mest stolt. Det er en drengedrøm for mange, som det varfor mig selv. Da jeg endelig fik min egen, gik jeg da lidtrundt og kikkede mig i spejlet. Det er jeg dog stoppet medigen.

ANNO 1949 Brandinspektør

Det er brandinspektøren, der leder og forde-ler arbejdet under en brandslukning. Derforskal hans uniform være genkendelig og ud-stråle myndighed. Den gule farve har væretbrandinspektørens farve i flere hundrede år. I1949 havde brandinspektøren en guldstjernepå den forkromede hjelm og gule bånd påkanterne af den sorte uldjakke. Støvlerne varhåndsyede af kalveskind, og de speciellespidsbukser blev brugt helt frem til 1955.FOTO: KØBENHAVNS BRANDVÆSENS MUSEUMSFORENING

Te

kn

ike

ren

#0

4 2

009

1719521951

Benny Krogh53 år

Landmålingstekniker,Horsens Tekniske Skole, 1977

Rådgivende ingeniørfirmaGrontmij | Carl Bro as, Glostrup

Ingeniørassistent

Den kan ses på lang afstand, når jeglaver opmåling på veje og gader og påjernbanen. Den er i fluorescerende far-ver som orange eller gul med refleks-striber på. Jeg bliver også set, når jeggår ind i en butik. Der kommer tit enkommentar som: ”Du bliver da ikke over-set”. Derudover kan den holde regnvej-ret ude tre - fire timer. Derefter må jegfinde regntøjet frem, som er i de sammefarver.

Brystlomme til mobiltelefonen, da jegellers ikke kan høre ringetonen i trafik-ken, selvom volumen er på det højeste.

Ved normalvask: Nej.

på?Maling fra spraydåse. Når jeg markerernoget på vejen, kan jeg få maling påtøjet.

13-14 stykker i den uniform med flestlommer.

Jeg har aldrig vejet den. Uniformen, jegbruger forår/efterår, er lidt lettere endet par cowboybukser med jakke. Af ud-styr har jeg som oftest kun en tomme-stok og nogle markeringspenne.

Nej, ikke i den, som jeg blev fotografereti. Jeg har en vinteruniform, som er bety-delig smartere i designet. Men man vilnok aldrig føle sig rigtig smart i den, dadet er en sikkerhedsuniform, hvor far-verne på forhånd er bestemt ud fra ennorm.

-

Det har jeg ikke tænkt på. Men det forri-ge svar viser, at det kun er en mindre delaf designet, man kan få indflydelse på.Har du en sommeruniform?Jeg har shorts og t-shirt. Selv i shortse-ne er der en del lommer, som hængeruden på shortsene. Jeg har tre forskel-lige typer uniform. En til vinter, en tilforår/efterår og en til sommer. Jeg hardem i både gul og orange.

18Te

kn

ike

ren

#0

4 2

009

TL 90 år

HøreapparatDa transistoren i 1953 for første gang blev brugt i ethøreapparat, gjorde det en enorm forskel for høre-apparatbrugerne. Frem for at være tunge, uhåndterligeog dyre, var de pludselig mindre, mere effektive og billi-gere. Og batteriforbruget var langt mindre end i de tidli-gere store klodsede udgaver. Oticon T3, som kom påmarkedet i 1953, var et af Europas første høreappara-ter med transistorer. Oticon T3 blev også kaldt ModelJensen, da det var konstrueret af ingeniør Jensen.KILDE: OTICON

FOTO: ERIKSHOLM COLLECTION

19541953

Tine Nysum29 år

Audiologiassistent, Syddanskerhvervsskole, dimitterer august 2009

Gentofte HospitalAudiologiassistent

Ikke noget specielt. Den er lavet af renbomuld.

Ja, den er ganske behagelig. Om vinteren varmer den lidt, hvilket er rart, da vi godtkan have det lidt koldt her på hospitalet omvinteren. Hvorimod om sommeren, kan denvære lidt træls.

Det er lommerne, hvor jeg har mine kugle-penne, nøgler osv.

Nu vasker jeg ikke selv mine kitler, men dekommer da altid rene tilbage.

Frugt

Super smart ha, ha, ha... Der skal da ikkevære nogen tvivl om, at jeg har det bedst imit eget tøj.

Så skulle den være figursyet og med noglepænere knapper end den, jeg går med tildagligt.

ANNO 1953

1919561955

Helmer Hansen56 år

Elinstallatør, 1977Eltel Networks

Elinstallatør

Det er almindeligt arbejdstøj afbomuld og polyester.

Det er rimeligt.

Der er ikke nogen.

Nej, ikke olie, maling og den slags.Men almindeligt snavs kan vaskes af.

Syv

Cirka to kilo.

Nej

20TL 90 år

19581957Te

kn

ike

ren

#0

4 2

009

-

19601959

En sikker tur

Tager man en tur i et pariserhjul, er der en god chance for, at det er Anders Møller Hansen, som har sagt god for sikkerheden. Som teknisk inspektør hos FORCE Technology kigger han blandt andet omrejsende forlystelsesparker efter i sømmene. Teknikeren tog med på inspektion hos Nordisk Tivolipark.

Tekst: Brian Stræde Foto: Kåre Viemose

22Te

kn

ike

ren

#0

4 2

009

TL 90 år1962196122T

ek

nik

ere

n#

04

200

9

Anders Møller Hansen rækker en hånd

ned til den trinde bassethund i fletkur-

ven. Den løfter dovent hovedet, så han

kan komme til at klø den bag øret.

Selv om han er her som kontrollant,

bliver Anders Møller Hansen modtaget

som en ven, der har været bortrejst for

længe, da han træder ind i den store,

sølvfarvede husvogn. Der er god stem-

ning, kaffe på kanden og røde Prince på

voksdugen i den mobile lejlighed.

”Nå, hvad skal vi kigge på i dag,”

spørger han pladsformanden hos Nor-

disk Tivolipark, Benny Robertsson, som

tæller på fingrene og med rusten stem-

me remser de forlystelser op, som skal

have et tjek i løbet af dagen.

Anders Møller Hansen trækker sin

lille, sorte notesbog frem fra inderlom-

men og noterer, inden de sammen

træder ud i den lille by af kulørte lam-

per og airbrush-graffiti i pangfarver,

som er skudt op på markedspladsen i

Ribe.

Anders Møller Hansen er teknisk in-

spektør for det akkrediterede inspekti-

onsfirma FORCE Technology – et job,

som blandt andet består i at tage rundt

og sikkerhedsgodkende landets forly-

stelsesparker. Tivolierne er lovmæssigt

forpligtet til at få synet hver enkelt for-

lystelse hvert år, så når en synsperiode

er ved at løbe ud, ringer de efter An-

ders Møller Hansen eller en af hans kol-

leger.

”Generelt er folk åbenhjertige og

glade for, at man kommer. Tivolierne er

interesserede i at få papirer uden an-

mærkninger, så derfor er de oftest me-

get samarbejdsvillige,” siger Anders

Møller Hansen.

Disney Traum Reisen

”Vi skal have power på den,” siger Ivan

og tænder på en kontakt, så de gule,

blå og røde lamper i loftet oplyser tog-

banen Disney Traum Reisen i blinkende

bølger.

Anders Møller Hansen går rundt og

kigger undersøgende på de små deko-

rative vogne, rykker lidt i brandbilens

rat og lader fingrene løbe over svane-

vognens sider. Han tjekker, at der ikke

er steder, hvor små barnefingre kan

komme i klemme.

”Skal vi køre en tur, Ivan?” spørger

han.

Toget sætter i gang, og Anders Møl-

ler Hansen følger toget med øjnene,

mens han lytter efter mislyde. Alt er

som det skal være på Disney-toget.

Når Anders Møller Hansen undersø-

ger forlystelserne, har han hele tiden

tanke på, hvordan publikum kan tænkes

at opføre sig, når de prøver dem.

”Vores opgave er at forsøge at for-

udse det uforudselige, og derfor må vi

nogle gange lægge ryg til, at folk ankla-

ger os for at se spøgelser. Men det er

et spændende og udfordrende arbejde,”

forklarer han.

Anders Møller Hansen er gået videre til

den næste forlystelse, Bekkes Radioba-

ne. Med fjedrende skridt går han rundt

og mærker efter, om de jernplader, der

ligger som underlag langs banens kant,

er stabile. Øjnene løber undersøgende

langs tagkonstruktionen, inden han gi-

1964 19651963 23

ver sig til at kigge nærmere på de lilla

radiobiler. Den lille sorte notesbog kom-

mer frem fra inderlommen. På to af

vognene mangler der ”airbags” – en

slags plasticpuder på rattet, som afbø-

der slaget, når vognene brager ind i

hinanden. I en af vognene er der også

en sele for lidt.

Anders Møller Hansen har arbejdet

med sikkerhedsgodkendelse af forly-

stelsesparker i 15 år, og det kommer

ham til gode. Mange af forlystelserne

har han godkendt flere år i træk.

”Erfaring er meget afgørende. Det

betyder, at man kan gå målrettet efter

at tjekke det, som har betydning. Man

kan gå til opgaven med en anden sinds-

ro, for man ved, hvad det drejer sig om.

Hvis man er ny i faget, er man nødt til

at holde sig til den tjekliste, som vi har

for hver forlystelsestype,” forklarer han.

Vinden kaster bidende støvregn rundt

på pladsen og gør fingrene røde på de

polske og rumænske arbejdere, som

bakser med at få forlystelserne færdi-

ge. Anders Møller Hansen er gået vide-

re til dagens sidste opgave, Musik Ex-

pressen.

Den fine gamle trækarrusel har gi-

vet børn og forældre kildren i maven,

siden den blev taget i brug i Tyskland i

1950’erne. Alpemotiverne på gondol-

vognene er intakte, men på panelerne

er malingen begyndt at skalle af. Da der

er tale om en typisk træforlystelse, kig-

ger Anders Møller Hansen efter råd og

svamp. Han tjekker også gondolvogne-

ne efter, og selv om banen bærer præg

af almindelig slitage, er inspektøren til-

freds.

Når Anders Møller Hansen har sat

sin underskrift på en synsrapport, åb-

ner tivolierne med god samvittighed

forlystelsen for publikum. Hans vurde-

ring har altså afgørende betydning for

gæsternes sikkerhed, og det er et an-

svar, man skal være klar til at tage på

sig.

”Man ved, det følger med, men det

kan da være svært ikke at tage arbej-

det med hjem og tænke videre over

det. Jeg har været udsat for, at der ske-

te en voldsom ulykke på en forlystelse,

jeg havde synet, og selv om det var et

hændeligt uheld, så tog det noget tid at

komme over. Jeg gik længe og tænkte

på, om noget kunne have været lavet

anderledes. Så det kræver nok en spe-

ciel psyke at have det her job,” siger An-

ders Møller Hansen.

I den store sølvgrå husvogn har tivoli-

indehaver Henriette Ohlsen fundet

synsmapperne frem. Anders Møller

Hansen sætter sig ved voksdugen og

begynder at udfylde papirerne. Han

tjekker sine noter i den lille sorte bog.

Kun radiobanen får enkelte bemærk-

ninger, og Anders Møller Hansen ken-

der Nordisk Tivolipark godt nok til at

vide, at de vogne, der ikke var helt i or-

den, bliver fikset, før de får tivoligæster

bag rattet. Han fisker sine stempler

frem fra tasken, og det sorte mærke,

som han efterlader på hver side af rap-

porten, fortæller, at forlystelserne er

godkendt til offentlig brug.

Blå bog

Nordisk Tivoliparks inde-

havere, Lars Winther og

Henriette Ohlsen, bladrer

gennem de mange papirer,

som følger hver forlystelse.

Charlie har været i Nordisk

Tivolipark i 28 år og guider

hjemmevant Anders Møller

Hansen rundt.

24Te

kn

ike

ren

#0

4 2

009

TL 90 år

øretæver

19671966

Tekst: Morten Terp

Når en fødevarevirksomhed får en sur

smiley, skal de selv betale for det efter-

følgende tilsyn. Desværre er langt fra

alle virksomhedsejere lige gode til at få

betalt regningerne, og det kostede sid-

ste år Fødevarestyrelsen 8,7 millioner

kroner i tab på ubetalte gebyrer. Det er

6,2 millioner kroner mere end afsat.

Tabet efter de ubetalte gebyrer skal

Fødevarestyrelsen selv dække, og det

er uacceptabelt, mener Per Clausen (Ø)

fra Folketingets Fødevareudvalg.

”Det er helt urimeligt. Jeg vil derfor

stille spørgsmål til ministeren i sagen.

marts fødevareminister Eva Kjær Han-

sen (V) i samråd på grund af et massivt

underskud på 26,7 millioner kroner i Fø-

devarestyrelsen sidste år. Underskud-

det betød, at 39 ansatte blev fyret.

Hos Teknisk Landsforbund er man for-

tørnet over, at det store tab går ud over

fødevarekontrollørernes arbejde. Værst

selvfølgelig, når det udmønter sig i fy-

ringer, men også fordi det bliver mindre

tid til det, det handler om: fødevaresik-

kerheden.

”Det er grotesk, at medarbejderne i

Fødevarestyrelsen mister deres job på

den her baggrund. Det kan jo ikke være

rigtigt, at fødevaresikkerheden skal af-

hænge af konjunkturer. Man skærer jo

heller ikke ned på politiets budget, fordi

folk ikke betaler deres bøder,” siger Gita

Grüning, formand for Teknisk Landsfor-

bund.

I Fødevarestyrelsen havde man på

forhånd sat 2,5 millioner kroner af til at

dække tab på ubetalte gebyrer, men vir-

keligheden viste sig langt værre end

spået. 8,7 millioner kroner lød det ende-

lig tab på.

”Det er drønærgerligt at tabe de

Økonomisk krise giver Fødevarestyrelsen

Mange fødevarevirksomheder og slagterier betaler ikke for deres tilsyn. Det kostede sidste år Fødevarestyrelsen 8,7 millioner kroner. En helt urimelig udgift, mener flere politikere.

39 fyret efter underskud

--

-

Jeg vil spørge ministeren, om hun me-

ner, at dette er rimeligt og om hvordan

hun vil sikre, at dette ikke går ud over

kvaliteten og omfanget af tilsynsarbej-

det,” siger Per Clausen.

Også hos socialdemokraterne finder

man det mærkeligt, at det er Fødevare-

styrelsen selv, der skal dække tabet.

”Det er noget underligt noget. Med-

arbejderne har jo udført et arbejde,

som de så ikke bliver betalt for. Det er i

mine øjne urimeligt at straffe dem for

det,” siger Bjarne Laustsen (S), ligele-

des medlem af Folketingets Fødevare-

udvalg. Han vil også stille spørgsmål til

ministeren. Bjarne Laustsen kaldte i

19691968

penge. Tabet skyldes formentlig den

økonomiske krise. En masse små virk-

somheder er skudt op under højkon-

junkturen, og nu har de svært ved at få

det til at løbe rundt,” siger Esben Egede

Rasmussen, administrerende direktør

for Fødevarestyrelsen.

I første omgang bliver tabet dækket af

Fødevarestyrelsen selv, men Esben

Egede Rasmussen afviser ikke, at der

kan blive brug for flere penge, hvis de

ekstraordinære store tab fortsætter.

”Det er beløb ikke uden betydning,

og vi tager det op, når vi skal lave en

bevillingsanalyse med Finansministeri-

et,” siger Esben Egede Rasmussen.

Der bliver ikke skåret i politiets

bevillinger, hvis folk ikke betaler deres

bøder. Hvorfor er det så rimeligt, at I

selv skal dække tab, når virksomheder

ikke betaler deres gebyrer?

”Det er som udgangspunkt sundt

nok, at en virksomhed har et ansvar for

økonomien. Det er vores medarbejdere,

der ved, hvor meget tid der bruges på

de enkelte tilsyn, så det er naturligt

nok, at vi har ansvaret,” forklarer Esben

Egede Rasmussen.

Tre skarpe til fødevareminister Eva Kjer Hansen (V)

”Fødevarestyrelsens kontrolbesøg er en ydelse, som virksomhe-

derne betaler for. Og Fødevarestyrelsen budgetterer også med,

at der er virksomheder, som ikke kan betale, hvis de f.eks. går

konkurs eller andet. I år er det beløb desværre ekstraordinært

højt, og det skal findes andre steder i styrelsen. Men besparelser-

ne kommer ikke til at gå ud over fødevaresikkerheden. I øvrigt ry-

ger bøder som politiet udskriver i statskassen.”

”Fødevarestyrelsen påpeger selv, at deres indtægtstab først og

fremmest er et styringsmæssigt problem. Når en virksomhed luk-

ker, skal der ikke længere udføres kontrol det pågældende sted.

Derfor har det konstaterede tab og fødevaresikkerhed ikke noget

med hinanden af gøre.”

”Fødevaresikkerheden er ikke i fare – der er ikke en sammen-

hæng mellem tab på indtægtssiden og sikkerheden. Fødevaresty-

relsen vil i år få gennemført en bevillingsanalyse, som vil medføre

et bedre styringsgrundlag i Fødevarestyrelsen og en større ro-

busthed overfor konjunkturudsving.”

FOTO

: FOLKETIN

GET

Fødevarestyrelsen skal

selv dække deres tab, hvis

det står til fødevareminister

Eva Kjer Hansen (V).

TL 90 år

Te

kn

ike

ren

#0

3 2

009

[MEDLEM]Karen Anker Nielsen

Teknisk designer på Coloplast

Ansvarlig for at virksomhedens tekniske

tegninger er gennemarbejdede og forståelige.

32 år

Snekkersten

-

-

F

-

-

TL-MEDLEMMERI PLASTINDUSTRIEN

Teknisk Landsforbund har i alt 631 medlemmer beskæftiget i plast-

industrien. De største faggrupper er tekniske designere (218), maskin-

og produktionsteknologer (159), procesteknologer, kvalitets- og

måleteknikere (59) samt IT- og elektronikteknologer (46).

S W

O T

STYRKER:Strengths

priser

global førerposition

SVAGHEDER: Weaknesses

MULIGHEDER: Opportunities

omstillingsparathed

TRUSLER:Threats

-

Hver måned sætter Teknikeren fokus på en branche. Hvordan ser fremtiden ud og hvor ligger udfordringerne? Denne gang: PLASTINDUSTRIEN

1971197026

plastindustrien lige nu?

-

-

-

-

at se de største forandringer?

-

-

-

-

-

-

[EKSPERT]Peter Skov

Administrerende direktør i brancheforeningen

Plastindustrien i Danmark

Cand.jur.

61 år

Trørød ved København

Tekst: Marie Preisler Foto: Jasper Carlberg

19731972 27

28Te

kn

ike

ren

#0

4 2

009

TL 90 år19751974

Skal det her i småt brændbart?

Rigtig mange danskere besøger med mellem-

rum den lokale genbrugsstation for at skille sig

af med gamle møbler, aviser, tomme flasker og

haveaffald. Det er der såmænd ikke noget odi-

øst i. Mere alarmerende bliver det, når traileren

bliver fyldt op med sorte sække med affald fra

lofter, flyttekasser og ikke mindst børnevæ-

relser.

Civilingeniør Peter Madsen fra re-

novationsselskabet Reno Djurs på

Jyllands næsespids er en af dem,

der i efteråret tog initiativ til en kortlægning af

affaldet i de sorte sække. Og resultatet var

nedslående. For et to-dages tjek på ni

genbrugsstationer i området viste,

at 80 procent af de sække, man

tog op, var fejlsorterede i en eller

anden grad.

”De var fyldt med elektronik; elek-

tronisk legetøj som små fjernstyrede

Vandpistoler med lys i, løbesko med lysdioder og plastiklegetøj fra McDonalds. Tonsvis af elektronikaffald ender hvert år i den forkerte container på genbrugsstationen på grund af dovenskab og uvidenhed. Konsekvensen er tungmetaller i undergrunden.

-

-

Tekst: Jesper Himmelstrup

1976 291977

biler, dukken som kan snakke, vandpistolen med lys

i, bamser med lys i øjnene og plastiklegetøj fra

McDonalds. Når batteriet er løbet tør, så tænker folk

ikke over det, og så ryger det direkte i skralde-

spanden,” siger Peter Madsen.

Han understreger, at det ofte

ikke er med vilje, at elektro-

nikken ryger af sted til for-

brænding. Det er simpelt-

hen, fordi vi ikke tænker

over det.

”Der kom på et tids-

punkt en mand, som hav-

de tømt det værelse, hvor

hans søn, der nu var flyttet

hjemmefra, havde boet. Han havde

bare stoppet det hele ned i en sort sæk,

og da vi så kom og sagde; Jamen, lad os se, hvad der

er i den, så begyndte sækken at sige sådan nogle

underlige rum-lyde. Der lå altså et stykke legetøj,

der stadig var batteri i. Han anede det ikke,” fortæl-

ler Peter Madsen.

Løbesko med lysdioder i, kuglepenne med radio

og lykønskningskort, der kan spille fødselsdagssan-

ge. I brugsform er der ingen problemer med dem.

Det er først, når tingene bliver til affald, at de

bliver problematiske. For de elektroniske din-

genoter er ofte fyldt med cadmium, kvik-

sølv og ikke mindst bly, der tidligere

blev brugt meget til at lodde på print-

pladerne. Kviksølv og bly kan især på-

virke nervesystemet, mens cadmium

kan ødelægge nyrer og knogler. I store

doser kan de gøre stor skade på mennesker.

En af dem, der for alvor kender vores udsmidnings-

mønstre, er Claus Petersen fra det private selskab

Econet, der rådgiver renovationsselskaber, kommu-

ner og Miljøstyrelsen i spørgsmål om affald og gen-

brug. Han har flere gange været ude at dissekere

skraldesække fra opgange, rækkehuse og parcel-

huskvarterer, og har på den baggrund lavet analyser

af vores affald. Han genkender tydeligt billedet fra

Reno Djurs fra andre genbrugsstationer i landet.

”Man kan ofte se folk, der går

en smule duknakkede rundt på

genbrugsstationen med

sækkene – det gælder

jo om ikke at få

sækkene til at

rasle, så man

kan høre, hvad der er i dem. En gang

imellem får konen også skylden for

at have pakket sækken - det er i hvert

fald den undskyldning, vi ofte hører,”

fortæller Claus Petersen, der dog under-

streger, at vi danskere generelt er gode

til at sortere vores affald sammenlignet

med andre nationer.

Som konsekvens af dette har mange

genbrugsstationer indført regler om, at

kun klare, gennemsigtige plastsække må smides i

småt brændbart. Og denne - i sammenhængen lidt

banale - løsning synes allerede at betyde en hel del

for vores affaldsrutiner.

”Det har allerede vist sig at have en gun-

stig indvirkning, når folk ikke kan skjule de-

res affald,” siger Claus Petersen.

Og Peter Madsen fra Reno Djurs gi-

ver ham ret.

”Det kan i hvert fald virke præven-

tivt over for dem, som godt ved, at de-

res affald ikke skal i småt brandbart,”

siger han.

Claus Petersen fra Econet peger på,

at det kræver både en holdnings- og

en adfærdsændring, hvis vi skal komme

problemet til livs.

”Folk tilrettelægger deres rutiner, så de

ikke skal sortere 20 steder på genbrugsstatio-

nen. Og så siger de til sig

selv: ”Det var ikke lige

den her uge, vi fik sor-

teret. Det gør vi i næ-

ste uge i stedet.”

Den karakteristik

genkender Peter Mad-

sen fra Reno Djurs.

”Problemet med det

skjulte elektronik i lege-

tøj er, at det er nemt at

smide i skraldespanden.

Står man med et fjernsyn, ved

man godt, hvor det skal hen – det

er alle småtingene, der er problemet, og

dem har vi rigtig mange af,” siger han.

Kulørte kuber sorterer affaldlæs næste side

30Te

kn

ike

ren

#0

4 2

009

TL 90 år19791978

Hvis du i øjeblikket kører en tur i den

gamle Sejlflod Kommune, som nu hører

under Aalborg Kommune, vil du flere

steder støde på en sand palet af kuber i

alskens farver. Kuberne har renovati-

onsvæsenet sat op for at gør det nem-

mere for ålborgensere at skille sig af

med deres affald.

”Vi har lige lavet et nyt tiltag med

små, gule kuber til batterier/mobiltele-

foner, blå kuber til småt jern og hvide

små kuber til småt elektronik som

strømfordelere og den elektriske tand-

børste, ” fortæller driftslederassistent

Helle Pedersen.

Som driftslederassistent er det hen-

des opgave at sørge for at lede og for-

dele arbejdet til de omkring 120-130

mand, der kører skraldebiler, henter

storskrald, transporterer farligt affald

fra virksomheder og sørger for kørslen

til genbrugsstationerne.

Helle Pedersen kender derfor særde-

les godt til problematikken omkring

elektronikaffald, der ender i småt

brændbart.

”Det kan egentlig undre lidt, for det

er jo nemt nok at forholde sig til. Alt

med en ledning er elektronikaffald, og

derfor skal det sorteres for sig, ” siger

hun.

Derfor har Aalborg Kommune - udover

de nye, farvede kuber - med billeder for-

søgt at illustrere, hvor det farlige affald

skal hen. Og det er en stor succes.

”Erfaringerne viser, at hvis vi sætter

noget op med billeder, så virker det. Så

er folk bedre til at sortere deres affald,”

understreger Helle Pedersen.

Samtidig har renovationsvæsenet vi-

dereført ’farvepolitikken’ fra kuberne til

genbrugsstationerne for at gøre gen-

kendelsen større – og dermed gøre det

nemmere og mere bekvemt for alle at

skille sig af med affaldet.

”Som udgangspunkt er folk gode til

at sortere. Og størstedelen forsøger

også at pakke efter det, inden de kom-

mer ned på genbrugsstationen. Proble-

merne opstår f.eks., når de kommer

herned i myldretiden søndag formid-

dag: Så forsvinder den gode hensigt,”

lyder det fra Helle Pedersen.

44 årDriftslederassistent i

Renovationsvæsenet i Aalborg KommuneLaborant, 1985 – omskolet på

grund af en arbejdsskade

Kulørte kuber sorterer affaldetFarverige kuber skal gøre det nemmere for aalborgenserne at skille sig af med deres skrald på den rigtige måde. Driftslederassistent Helle Pedersen står bag forsøget.

Farvede kuber, der gør det nemt at se,

hvor affaldet skal hen, er en stor

succes i Aalborg.

ANNO 1978 Miljøbevidstheden blomstrer

Affaldet hober sig op, og der er ikke plads tilnye lossepladser. Det sætter sammen medenergikrisen i begyndelsen af 1970’erne gang ibygningen af flere affaldsforbrændingsanlæg,

hvor affaldet ender som fjernvarme. Samtidigfører en blomstrende miljøbevidsthed og dan-skernes fokus på resursespild i 1978 til en lovom genbrug af papir og flasker.

FOTO

: HELLE PEDERSEN

TL Sjæl-landHill-

TL Østjylland, ÅrhusBESØG NRGi Hør om energioptimering og omhvad der rører sig i branchenSe mere på side 33

TL KøbenhavnLEDIG OG HVAD SÅ? Lær at tackle uvante problemer i forbindelse med ledighedSe mere på side 36

TL Sjælland, RingstedJOBSØGNING Lær metoder der vækker arbejdsgivers interesseSe mere på side 35

TL Nord, Aalborg

TL Sjælland, Hillerød

TL Fyn,Odense

TL MidtVest Herning

TL SydØst Vejle

TL SydVestEsbjerg

LANDET RUNDT

Te

kn

ike

ren

#0

4 2

009

32

jazzRIVERBOAT JAZZFESTIVAL I SILKEBORG

TL MidtVest, HerningSe side 33

videndelingVIDENDELING OG LÆRING

TL SydVest, Esbjerg

Se side 34

rådgivningPFA RÅDGIVNING

TL Sjælland, HillerødSe side 35

TL Nord, Aalborg

26.06.09

90 ÅRS JUBILÆUMTL fylder 90 år i år. TL Nord, Aalborg vil festligholde jubilæet som et familiearrangement. Læs mere på vores hjemmeside. Husk du er velkommen til at tage familien med. Tid og sted: Den 26. juni 2009 kl. 14.30–17.30 hos TL Nord, Aalborg, Ølgodvej 7, 9220 Aalborg Øst.

07.07.09

OPSAGT, OG HVA’ SÅ? Krisen rammer også teknikere, og derfor inviterer vi til fyraftensmøder, hvor dagsorde-nen er opsigelse. Er du opsagt eller forventer du at blive det, giver fyraftensmødet dig svar på mange af dine spørgsmål, såvel faglige som a-kassemæssige. Tid og sted: Den 7. juli kl. 17–19 hos TL Nord, Aalborg. Tilmelding: Senest den 3. juli på ”Mit TL” eller www.tlnord.dk

12.08.09

OPSAGT, OG HVA’ SÅ? Gentagelse af arrangement den 7. juli. Se indhold nederst i forrige spalte. Tid og sted: Den 12. august kl. 17–19 hos TL Nord, Aalborg. Tilmelding: Senest den 7. august på ”Mit TL” eller www.tlnord.dk

22.08.09

BANGSBO FORT OG PALMESTRANDENKør selv tur til Frederikshavn. Madpakke/ picnickurv og drikkevarer bedes medbragt. Først rundvisning i Bangsbo Fort og museumsbunkere. Alle entréer er betalt. Vi følges ad til palmestranden, ishuset, Nordre Strandvej 22, hvor vi spiser vores mad. Målgruppe: TL medlemmer med ledsager. Tid og sted: Den 22. august kl. 10- ? Pris: 25 kr. pr. deltager.Tilmelding: Senest den 7. august på ”Mit TL” eller www.tlnord.dk

29.09.09

STRATEGI FOR DIN FREMTIDKursets mål er, at du får fastlagt en overordnet strategi for fremtiden og at du anvender viden fra kurset i planlægning af din jobsøgning. Tid og sted: Den 29. september 2009 kl. 9–16 hos TL Nord, Aalborg. Pris: Ikke medlemmer 500 kr. Tilmelding: Senest den 15. september på ”Mit TL” eller www.tlnord.dk

07.10.09

JOBSØGNINGDet kræver fokus, strategi og vedholdenhed at søge nyt job. Kursets formål er at øge dine muligheder for at komme i arbejde. Lær at opstille et CV og skrive en god ansøgningTid og sted: Den 7.oktober 2009 kl. 9–16 hos TL Nord, Aalborg. Pris: Ikke medlemmer 500 kr. Tilmelding: Senest den 23. september på ”Mit TL” eller www.tlnord.dk

Redigeret af Birte Drejer

33

særegne arkitektur, og NRGi fortæller om, hvad der rører sig i energibranchen og i virksomheden i øjeblikket. Tid og sted: Den 16. september 2009 kl. 19.30-21 i NRGi’s nye domicil, Dusager 22, 8200 Århus N. Målgruppe: Alle medlemmer med ledsager. Tilmelding: Senest den 4. september på www.tloestjylland.dk eller tlf. 86 75 46 46.

24.09.09

STRESSHÅNDTERING MED NÆRVÆRLæs mere i næste nummer eller på hjemmesiden. Tid og sted: Den 24. septem-ber kl. 9-16 i TL Østjylland, Århus. Tilmelding: Senest den 9. september på www.tloestjyl-land.dk eller tlf. 86 75 46 46.

SENIORKLUBBENDen første mandag i hver måned kl. 10-12 mødes vi på afdelingskontoret i Århus. Der er kaffe og rundstykker.BOWLINGKom og vær med til bowling i klubben af ”gamle TL’ere”. Tid og sted: Hver tirsdag fra kl. 11-12 hos Bowl’n’Fun, Skanderborgvej 226, 8260 Viby J. Tilmelding: Kan ske ved fremmøde i bowlingcentret.

TL MidtVest,

Herning26.06.09

90 ÅRS FØDSELSDAGTeknisk Landsforbund fylder 90 år den 26. juni 2009. Afdelingsbe-styrelsen vil være på gaden denne eftermid-dag, så kik forbi. Yderligere information på vores hjemmeside. Tid og sted: Den 26. juni 2009, TL MidtVest, Herning.

27.06.09

RIVERBOAT JAZZ FESTIVAL I SILKEBORGTL-MidtVest, Herning inviterer afdelingens medlemmer til Silkeborg Jazz Festival. To timers sejlads med jazzorkester, servering af lidt mad og frugt. Drikkevarer købes ombord. Tid og sted: Den 27. juni kl. 18–20. Afgang med ’Turisten’ fra kaj v. Hjejlekiosken. Ombord ca. 20 minutter før afgang. Pris: 175 kr. pr. person, max 2 billetter pr. medlem. Tilmelding: Efter først til mølle princippet. Begrænset antal billetter på tlmidtvest@tl.dk eller tlf. 96 26 51 10.

I Landet Rundt finder du en

oversigt over de arrangementer

der er i TL’s lokalafdelinger de

næste måneder. Se mere om

arrangementerne på

tl.dk/kurser eller på din

afdelings hjemmeside.

TL Østjylland, Århus

26.06.09

90 ÅRS FØDSELSDAGTL fylder 90 år den 26. juni. Det vil afdelingen fejre med et eftermiddagsarrangement. Se mere på vores hjemmeside www.tloestjylland.dk Tid og sted: Den 26. juni 2009 kl. 14-18, Silkeborgvej 47, 8000 Århus C. Tilmelding: Senest den 19. juni på www.tloestjylland.dk eller tlf. 86 75 46 46.

27.08.09

INSPIRATIONSDAG FOR NYLEDIGEFor mange er det at blive ledig en helt ny situation i livet. Hvordan kommer du videre? Hvad er en god ansøgning og CV? Inspirati-onsdagen giver dig redskaber og værktøjer, så du kan styrke dig selv og dine muligheder. Tid og sted: Den 27. august 2009 kl. 9-15.15 hos TL Østjylland, Århus. Tilmelding: Senest den 24. august på www.tloestjylland eller tlf. 86 75 46 46.

30.08.09

MARSELISLØBETLøbstart i Tangkrogen er kl. 11. Vi mødes kl. 10 i LO-teltet. Se yderligere informationer på www.marselislobet.dk Tid og sted: Den 30. august 2009 kl. 10, LO-teltet. Tilmelding: Senest den 3. august 2009 via www.tloestjylland.dk, hvor du også kan læse om priser og løbsmuligheder.

02.09.09

TRÆF INTELLIGENTE BESLUTNINGERDette kursus (Break through thinking) lærer os at benytte nogle specifikke fremgangsmå-der til at bryde de vaner, vi har for at behand-le de data, vi modtager om et emne, så vi kan tænke og handle ud af boksen – kreativt! Tid og sted: Den 2. september 2009 kl. 9-16, Silkeborgvej 47, 8000 Århus C. Pris: Gratis for medlemmer, øvrige 750 kr. Tilmelding: Senest den 18. august 2009 via www.tl.dk/kurser

16.09.09

BESØG HOS NRGIAktivitetsgruppen arrangerer besøg hos NRGi, hvor vi hører mere om, hvordan bygningen er energioptimeret, vi ser på den

17.08.09

DIGITAL FOTOGRAFERINGDu lærer at udføre enkle digitale fotografiske opgaver ved hjælp af et digitalt småbilledka-mera og det tilstedeværende lys. Grundlæg-gende billedkomposition. Klargørring af billeder til videre brug ved produktion af annoncer, kataloger og brochurer samt til digitalt brug. Tid og sted: Start den 17. august, afvikles over 2 dage på Uddannelses-center Herning, Lillelundvej 21, 7400 Herning. Tilmelding: Kursusafdelingen ved Jane Bennetzen, tlf. 72 13 46 02. Pris: Afvikles på AMU-vilkår til 110 kr./dag.

24.08.09

ILLUSTRATIONSTEKNIK-ADOBE ILLUSTRATORDu lærer: At fremstille grafikopgaver ved hjælp af programmets funktioner og værktøjer. At manipulere tekst og grafik, herunder skalering, drejning, ændring af bogstavers form og farve. At anvende farvelægningsteknikker. Tid og sted: Start den 24. august, afvikles over 4 dage på Uddannelsescenter Herning, Lillelundvej 21, 7400 Herning. Tilmelding: Kursusafdelingen ved Jane Bennetzen, tlf. 72 13 46 02. Pris: Afvikles på AMU-vilkår til 110 kr./dag.

31.08.09

BILLEDBEHANDLING MED ADOBE PHOTOSHOPDu lærer: Programmets brugerflade med grundlæggende menuer og funktioner til farvejustering, billedmanipulation og fritlægning. Elektronisk billedretouche, skalering, beskæring samt billedkorrektion. Om filformater til brug i forhold til både trykt og digital kommunikation. Tid og sted: Start den 31. august, afvikles over 3 dage på Uddannelsescenter Herning, Lillelundvej 21, 7400 Herning. Tilmelding: Kursusafdelingen ved Jane Bennetzen, tlf. 72 13 46 02. Pris: Afvikles på AMU-vilkår til 110 kr./dag.

Te

kn

ike

ren

#0

4 2

009

34

14.09.09

LAYOUT OG OMBRYDNING MED ADOBE INDESIGNDu lærer: Programmets brugerflade med grundlæggende menuer og funktionerat arbejde med Layout og ombrydning i forhold til typografiske og æstetiske principper. Håndtering af ombrydning, produktion og udkørsel af enkle grafiske produkter. Tid og sted: Start den 14. september, afvikles over 4 dage på Uddannelsescenter Herning, Lillelundvej 21, 7400 Herning. Tilmelding: Kursusafdelingen ved Jane Bennetzen, tlf. 72 13 46 02. Pris: Afvikles på AMU-vilkår til af 110 kr./dag.

SENIORKLUBBEN01.09.09

UDFLUGT TIL SILKEBORG SØERNE Vi sejler en tur på søerne og spiser vores medbragte mad på båden. Der gøres ophold i Ry eller Laven. Vi vender tilbage til Silkeborg hvor vi afslutter med spisning tæt ved havnen. Tid og sted: Den 1. september 2009. Vi mødes på kajen v. Hjejlekiosken. Tilmel-ding: Senest 17. august til afdelingskontoret 9651 2610 eller tlmidtvest@tl.dk. Yderligere information i næste nummer af Teknikeren.

TL SydØst,

Vejle

26.06.09

90 ÅR – TL FØLGER MED TIDENKom og vær med til at fejre dagen TL’s 90 års fødselsdag. Vær med til at sætte dit personlige præg på afdelingen, vi har pensler, lærred og farver klar! Vi byder på lidt godt til ganen – tag gerne familien med! Tid og sted: Den 26. juni 2009 kl. 14–16 hos Teknisk Landsforbund, Sjællandsgade 32, Vejle.

TL SydVest, EsbjergJURIDISK RÅDGIVNING Advokatfirmaet Dahl, Koch & Boll og TL SydVest har indgået aftale om juridisk rådgivning for TL’s

medlemmer. Tid og sted: Den 1. torsdag i måneden på afdelingskontoret, Exnersgade 37, Esbjerg kl. 15-17. Tilmelding: Bestil tid på 76104600 eller 76104606, tirsdagen før Dahl, Koch & Boll er på kontoret.

26.06.09

90 ÅRS FØDSELSDAGTL fylder 90 år – det skal fejres for medlem-mer og børn. Læs mere på www.tlsydvest.dk. Tid og sted: 26. juni 2009 kl. 13-16 hos TL SydVest, Esbjerg og Aabenraa.

20.08.09

JOBSØGNINGSKURSUSGør din jobsøgning mere målrettet og få ideer og input. Læs mere på www.tlsydvest.dk. Tid og sted: Den 20. august 2009 kl. 10-13 hos TL SydVest, Esbjerg. Tilmelding: Senest 12. august på www.tlsydvest.dk

25.08.09

VIDENDELING OG LÆRINGSidemandsoplæring fordelt på 3 enkeltdage med hjemmeopgaver. Læs mere på www.tlsydvest.dk. Tid og sted: Den 25. august 2009 kl. 9-16 TL SydVest, Esbjerg. Pris: AMU midler. Tilmelding: Senest 17. august på www.tlsydvest.dk

27.08.09

JOBSØGNINGSKURSUSGør din jobsøgning mere målrettet og få ideer og input. Læs mere på www.tlsydvest.dk. Tid og sted: Den 27. august 2009 kl. 10.00-13.00 TL SydVest, Aabenraa. Tilmel-ding: Senest 19. august på www.tlsydvest.dk

28.08.09

TR KURSUSEn spændende dag for afdelingens tillidsvalgte. Læs mere på www.tlsydvest.dk. Tid og sted: Den 28. august 2009 kl. 9-20 i Den Gamle Kro, Gram. Tilmelding: Senest 19. august på www.tlsydvest.dk.

02.09.09

VIRKSOMHEDSBESØGX-Yachts er en virksomhed hvor der bygges spændende bådtyper. Læs mere på www.tlsydvest.dk. Tid og sted: Den 24. august 2009 kl. 18.00, X-Yachts, Fjordagervej, Haderslev. Tilmelding: Senest 17. august på www.tlsydvest.dk

16.09.09

UD OVER RAMPENKursus – mere effektiv præsentationsteknikLæs mere på www.tlsydvest.dk. Tid og sted: Den 16. september 2009 kl. 10-13 i TL SydVest, Aabenraa. Tilmelding: Senest 2. september på www.tlsydvest.dk

21.09.09

KOMMUNIKATION OG KONFLIKTHÅNDTERINGKursusforløb fordelt på 3 enkeltdage med hjemmeopgaver. Læs mere på www.tlsydvest.dk. Tid og sted: Den 21. september 2009 kl. 9-16 i TL SydVest, Esbjerg. Tilmelding: Senest 10. september på www.tlsydvest.dk

24.09.09

TÆTHEDSPRØVNINGFå demonstreret blowerdoor testen og hør om tæthedsprøvning og termografi.Læs mere på www.tlsydvest.dk. Tid og sted: Den 24. september 2009 kl. 16.30-18.30 TL SydVest, Esbjerg. Tilmelding: Senest 15. september på www.tlsydvest.dk

10.10.09

BIOGRAFStart efterårsferien med en biograftur sammen med TL SydVest. Læs mere på www.tlsydvest.dk. Tid og sted: Den 10. oktober 2009 kl. cirka 12 i Biograferne i Sønderborg, Aabenraa og Esbjerg. Tilmelding: Senest 2. oktober på www.tlsydvest.dk

SENIORKLUBBEN03.07.09

VARDE SOMMERSPILForestillingen Skønheden og udyret. Afdelin-gens seniorer kan igen i år komme til sommer-spil. Begrænsede deltagerantal. Læs mere på www.tlsydvest.dk. Målgruppe: Seniorer i TL SydVest. Tid og sted: Den 3. juli 2009 kl. 20, Fri-luftsscenen Arnbjerg, Arnbjergparken, Varde. Gratis for seniorer i TL SydVest/ledsager 140 kr. Tilmelding og betaling: Senest 29. juni på www.tlsydvest.dk

35

TL Fyn, Odense

26.06.09

90 ÅRS FØDSELSDAG Vi fejrer TL’s 90 års fødselsdag. Vi tænder grillen og byder på pølser, øl og vand. Peder Dalgaard, skuespiller ved Odense Teater, sørger for underholdning. Tag familien med til en hyggelig eftermiddag. Vi håber på at se rigtig mange medlemmer. Tid og sted: Den 26. juni 2009 kl. 14-17, TL Fyn, Kronprinsens-gade 19, 5000 Odense C.

EFTERÅRETS KURSER Se mere på vores hjemmeside eller i kursuskataloget der komme med august-nummeret.

08.10.09

STRATEGI FOR DIN FREMTIDMere fokus i en verden med mange muligheder. Få mere gennemslagskraft ved at få gennemtænkt sammenhængen mellem arbejde, familieliv og personlige ambitioner. Tid og sted: Den 8. oktober 2009 kl. 9-16, TL Fyn. Pris: Medlemmer gratis/øvrige 750 kr.Tilmelding: Senest den 24. september på www.tl.dk/kurser.

20.10.09

SELVFORVALTENDE ARBEJDSGRUPPERFå et bedre samarbejde med dine kolleger – del 2. Tid og sted: Den 20. oktober 2009 kl. 9-16, TL Fyn. Pris: Medlemmer gratis/øvrige 750 kr. Tilmelding: Senest den 5. oktober på www.tl.dk/kurser.

TL Sjælland,

Ringsted09.09.09

JOBSØGNINGDu lærer metoder, der sikrer, at du vækker arbejdsgiverens interesse. Der er lagt stor vægt på din ansøgning og dit CV. Gennem forløbet bliver du bevidst om dine kompeten-cer. Tid og sted: Den 9. september 2009, kl. 9-16 på afdelingskontoret, Nørregade 8, 4100 Ringsted. Pris: Medlemmer gratis/Øvrige 500 kr. Tilmelding: Senest 26. august på www.tl.dk/kurser

22.09.09

ØKONOMISTYRING OG BUDGETTERINGForventes det af dig, at du skal forstå økonomi på et rimeligt niveau? Skal du rapportere om økonomi? Skal du kunne hånd-tere problemstillinger, opstille og kontrollere budgetter, så er kurset her noget for dig. Tid og sted: Den 22. september 2009, kl. 9-16 på afdelingskontoret, Nørregade 8, 4100 Ringsted. Pris: Medlemmer gratis/Øvrige 750 kr. Målgruppe: Ledere og medarbejdere der arbejder med økonomi og budget. Tilmel-ding: Senest 7. september på www.tl.dk/kurser.

08.10.09

ENERGIREGLER OG ENERGIBEREGNINGERKurset går i dybden med energireglerne i bygningsreglementet ved nye huse, tilbygninger, ombygninger og sommerhuse. Der undervises i energiberegningsprogram-met fra SBI Be06. Tid og sted: Den 8. oktober 2009 kl. 10-16 på afdelingskontoret, Nørregade 8, 4100 Ringsted. Pris: Medlem-mer gratis/Øvrige 750 kr. Målgruppe: Bygningskonstruktører, byggeteknikere, El- og VVS-installatører. Tilmelding: Senest 23. september på www.tl.dk/kurser.

TL Sjælland,

Hillerød24.06.09

OPSAGT OG HVAD SÅ?Krisen rammer også teknikere, derfor inviterer vi til fyraftensmøde, med emnet opsigelse. Er du opsagt eller forventer du en opsigelse? Du får svar på dine spørgsmål. Information om vilkår for fratræden, jobrådgivning, uddannelsesmuligheder samt rettigheder/pligter i a-kassesystemet, samt orientering om efterløn. Tid og sted: Den 24. juni 2009 kl. 17, afdelingskontoret. Hansensvej 16 A, Hillerød. Tilmelding: Senest den 20. juni på www.tlhilleroed.dk under kurser og arrangementer.

17.08.09

PFA – RÅDGIVNINGSSAMTALERKom og få din pensionsordning gennemgået af en pensionsrådgiver. Din ”bedre” halvdel er også velkommen. Vælg et tidspunkt der passer dig – vi tager dog forbehold for

tidspunktet på dagen – da vi skal have tiderne til at hænge sammen med de øvrige deltageres ønsker. Rådgivning varer ca. 1 time. Tid og sted: Den 17. august 2009 i tidsrummet kl. 9–16, på afdelingskontoret i Hillerød. Tilmelding. Senest 14 dage før, på www.tlhilleroed.dk under kurser og arrangementer.

08.09.09

HVEM STYRER DIG? – DIN SAMTALE – DIT BUDSKAB?Coaching er en konsekvens og følgevirkning af forandringer i samfund og erhvervslivog er i dag blevet en naturlig del af menneskers lærings– og udviklingsprocesser. Din succes som medarbejder afhænger af evnen til at kommunikere, samarbejde og motivere dig selv. Kom til en spændende workshopdag. Tid og sted: Den 8. september 2009 kl. 9-16, på afdelingskontoret i Hillerød. Pris: Medlem-mer gratis/øvrige 750 kr. Tilmelding: Senest den 24. august på www.tlhilleroed.dk under kurser og arrangementer.

10.09.09

YOGA FOR TEKNIKEREVi kender alle til problemer med at sidde ved skærmen for længe ad gangen med bl.a. museskader til følge, og vi kender også til stress i forskellige stadier. Dette kan forsøges forebygget med yogateknikker. Yogaens øvelser smidiggør og styrker kroppen. Ved hjælp af vejrtrækning forebygges og fås en bedre balance. Tid og sted: Hver torsdag kl. 16–17.15. Første gang den 10. september 2009 - i alt 10 gange – på afdelingskontoret i Hillerød. Pris: Medlem-mer gratis/øvrige 1.000 kr. Tilmelding: Senest den 28. august på www.tlhilleroed.dk under kurser og arrangementer.

15.09.09

ALTERNATIV JOBSØGNING For freelancere og nyuddannede designere. Vi gennemgår: Personlig Branding – Kompe-tencer. Forberedelse og afholdelse af præsentationer. Networking er en succesfuld måde at få et job på. Tid og sted: Den 15. september 2009 kl. 9-16, på afdelingskonto-ret i Hillerød. Pris: Medlemmer gratis/øvrige 750 kr. Tilmelding: Senest den 27. august på www.tlhilleroed.dk under kurser og arrangementer.

Te

kn

ike

ren

#0

4 2

009

36

23.09.09

KOMMUNIKATION, KONFLIKTLØSNING OG GIRAFSPROG 1De fleste af os oplever situationer, som vi gerne vil tackle anderledes. Du får værktøjer til at løse potentielle konflikter, før de opstår og du lærer at kommunikere klart uden at skabe fjendtlighed. Tid og sted: Den 23. september 2009 kl. 8.30-15.45, Grønnegade 14, Roskilde. Pris: Medlemmer gratis/øvrige 750 kr. Tilmelding: Senest den 7. september på www.tlhilleroed.dk under kurser og arrangementer.

30.09.09

SIG JA TIL LIVET - og slip glæden løs. Lær om intuition, glæde og valg. Sjov og uhøjtidelig dag, hvor vi sætter fokus på glæden i livet og på hvad energiniveauet betyder for vores tilgang til livet. Vi bruger enkle coachredskaber. En inspirende kursusdag, der giver praktiske værktøjer til at komme videre i dit liv. Tid og sted: Den 30. september 2009 kl. 9-16, på afdelingskontoret i Hillerød. Pris: Medlem-mer gratis/øvrige 750 kr. Tilmelding: Senest den 7. september på www.tlhilleroed.dk under kurser og arrangementer.

SENIORKLUBBERNESENIORKLUBBEN - HILLERØDInformation om Seniorklubben - Hillerød, kontakt Bendt Møller på tlf. 47 17 83 35.

SENIORKLUBBEN - ROSKILDEInformation om Seniorklubben - Roskilde, kontakt Gunnar Sivertsen, tlf. 46 35 59 44 mail: inger@post6.tele.dk

31.08.09

HYGGEMØDEVi starter ud med et hyggemøde, hvor vi snakker om sommerens oplevelser. Vi koordinerer også ønsker og aftaler om efterårsturen. Tid og sted: Den 31. august kl.11.30 - hos Blik og Rør, Grønnegade 14, Roskilde. Til/Afmelding: Hos Paul Kudsk tlf.: 56 14 14 53 – senest kl. 9, fredagen før møderne.08.09.09

EFTERÅRSTUR4 dages efterårstur til Sønderjylland. Vi fordeler os i privatbiler. Der er reserveret værelser til Gendarmophold på Bov Kro, tre overnatninger, kromiddag og morgenkom-plet alle dage. Vi besøger Danfoss Universe, se Højer fremskudte dige, Møgeltønder, Schakenborg Slot. Program under udarbej-delse. Tid og sted: Den 8.-11. september 2009. Pris: 1.625 kr. per person i dobbeltvæ-relse, tillæg for enkeltværelse 175 kr.

TL København

26.06.09

90 ÅRS JUBILÆUMSFESTAfdelingen fejrer TL’s 90 års fødselsdag med sjov og ballade. Kom og vær med. Yderligere information om program osv. i afdelingens lokale blad, der udkommer i uge 24. Tid og sted: Den 26. juni 2009 kl. 15 i TL København. Tilmelding: Senest den 22. juni på www.tlkbh.dk eller til afdelingen.

11.08.09

HAVNERUNDFARTAllan Mylius Thomsen guider os gennem Københavns Havn, hvor han fortæller om de forskellige seværdigheder vi sejler forbi. Tid og sted: Den 11. august kl. 17, Mødested oplyses i bekræftelsesbrev. Tilmelding: Senest den 24. juli 2009 på www.tlkbh.dk eller til afdelingen.

07.09.09

LEDIG OG HVAD SÅ?Mange uvante problemer trænger sig på, når du bliver ledig. Måske har selvværdet fået et knæk. På kurset lærer du at håndtere situationen på en udviklende måde, der tager udgangspunkt i dig som person. Tid og sted: Den 7. september kl. 9, TL København. Tilmelding: Senest den 21. august på www.tlkbh.dk eller til afdelingen

16.09.09

NÅR KVINDER FORHANDLERNår det gælder løn og andre goder, ville det være rart, om alt blev fordelt på den mest retfærdige og rimelige måde – uanset køn. Kurset vil gøre kvinder bevidste om, at også de har stærke sider, der kan bruges. Tid og sted: Den 16. september 2009 kl. 9, TL Køben-havn. Tilmelding: Senest 1. september på www.tlkbh.dk eller til afdelingen.

21.09.09

ANERKENDELSE- At skabe tro på sig selv og andre. Tid og sted: Den 21. september 2009 kl. 9, TL Køben-havn. Tilmelding: Senest den 4. september på www.tlkbh.dk eller til afdelingen.

07.10.09

ALTERNATIV JOBSØGNINGKurset henvender sig til freelancere og nyuddannede designere, og gennemgår personlig branding, præsentationsteknik samt networking. Tid og sted: Den 7. oktober 2009 kl. 9, TL København. Tilmelding: Senest den 22. september på www.tlkbh.dk eller til afdelingen

SENIORKLUBBENFormand: Ena Vilfort 4448 2254. Kasserer: Kurt Feldborg 4497 8878. Hvis du ønsker at høre mere om Seniorklub-ben, er du velkommen til at kontakte Ena eller Kurt.

Fået ny e-mail?TLINFO

37

TL FYN, ODENSEKronprinsensgade 19, 5000 Odense C

Tlf. 63 11 25 00

tlfyn@tl.dk

www.tlfyn.dk

Formand Lone Engberg Thomsen.

Tlf. privat 66 19 01 80.

TL KØBENHAVNBogholder Allé 36, Postboks 1616

2720 Vanløse

Tlf. 38 77 71 40

Fax A-kassen 38 77 71 42

tlkbh@tl.dk

www.tlkbh.dk

Formand Lena Haraldsson

TL MIDTVEST, HERNINGØstergade 25, 1. sal, 7400 Herning

Tlf. 96 26 51 10

tlmidtvest@tl.dk

www.tlmidtvest.dk

Formand Tonni Nøgaard. Tlf. privat 97 20 92 03.

TL NORD, AALBORGØlgodvej 7, 9220 Aalborg Øst

Tlf.: 96 31 77 00

tlnord@tl.dk

www.tlnord.dk

Formand Benny Falk

TL SJÆLLAND, HILLERØDHansensvej 16A, 3400 Hillerød

Tlf. 48 22 26 80

tlhilleroed@tl.dk

www.tlhilleroed.dk

Formand Connie G. Abel. Tlf. privat 40 45 11 47.

TL SJÆLLAND, RINGSTEDNørregade 8, 4100 Ringsted

Tlf. 58 56 52 10

tlringsted@tl.dk

www.tlringsted.dk

Formand Jørgen Jensen. Tlf. privat 29 46 92 08.

TL SYDVEST, ESBJERGExnersgade 37, 6700 Esbjerg

Tlf. 76 10 46 00

Reberbanen 1, 1. sal

6200 Aabenraa

tlsydvest@tl.dk

www.tlsydvest.dk

Formand Johanne Gregersen.

Tlf. privat 75 13 86 29.

TL SYDØST, VEJLESjællandsgade 32, 7100 Vejle

Tlf. 76 43 18 00

tlsydoest@tl.dk

www.tlsydoest.dk

Formand Tove Birk Kjeldsen.

Tlf. privat 64 41 63 36.

TL ØSTJYLLAND, ÅRHUSSilkeborgvej 47, Postboks 141

8100 Århus C

Tlf. 86 75 46 46

tloestjylland@tl.dk

www.tloestjylland.dk

Formand Dorthe Hindborg.

Tlf. privat 22 32 33 67.

FORBUNDSKONTORETNørre Voldgade 12, 1358 København K.

Tlf. 33 43 65 00, fax 33 43 66 77.

Kontortid: Mandag-torsdag 10-15,

fredag 10-13. tl@tl.dk. www.tl.dk

Forbundsformand Gita Grüning.

TEKNIK OG DESIGN A/SNørre Voldgade 12, 1358 København K.

Tlf. 33 43 66 11.

kontakt@teknikogdesign.dk

www.teknikogdesign.dk

Teknisk Landsforbund har ni afdelinger. De har åbent for personlig henveldelse mandag-

torsdag kl. 10-15, fredag kl. 10-13. Kontakt din afdeling for aftale udenfor åbningstiden.

Har du brug for hjælp/vejledning om ansættelsesforhold, løn eller kontrakter uden for

åbningstiden, så ring til Hotline på tlf. 70 11 13 15, mandag-torsdag 8-10 samt 15-17,

fredag 8-10 samt 13-15.

Udvidet telefontid på tlf. 70 11 13 15,

mandag-torsdag kl. 8-10 samt 15-17.

Fredag kl. 8-10 og 13-15.

KONTAKT TL

ER DUNYUDDANNET?

TLINFO

Te

kn

ike

ren

#0

4 2

009

38

TEKNIKERE I LANDINSPEKTØRBRANCHEN

Landsmøde – Ribe

Landsudvalget for teknikere i landinspektør-branchen afholder landsmøde i Ribe.Tid og sted :

Den 2. og 3. oktober 2009 på Danhostel.

Udover landsmødet indeholder arrangemen-

tet blandt andet en guidet tur til Mandø og

Vadehavscentret samt foredraget ’Slip

glæden løs’ v. Susanne Møberg.

Der er også mulighed for byvandring og evt.

sort sol over Ribe.

Tilmelding:

Senest den 28. august 2009 på

www.tl.dk/kurser.

TEKNISKE ADT’ERE

Landsmøde

Landsudvalget for tekniske

assistenter/designere og

tegnere holder

landsmøde for

medlemmer øst for

Lillebælt.

Tid og sted:

Den 24.-25. oktober

2009.

Se mere information i

næste nummer af

Teknikeren.

LANDSDÆKKENDE UDVALGKONTAKTER

Som medlem af TL kan du deltage i Landsdækkende Udvalgs ar-

rangementer. Du får nyheder fra din branche og kan opbygge dit

eget netværk af kollegaer og sparringspartnere. Udvalgene er op-

delt efter branche og uddannelse og fungerer som faglige netværk.

De beskæftiger sig med udvikling af arrangementer, uddannelse og

efteruddannelse.

Se Kontaktinformation for dit udvalg herunder.

www.tl.dk - Om TL - Landsdækkende Udvalg.

LANDSDÆKKENDE UDVALGARRANGEMENTER

Din guidei karriereog kompetence

TLINFO

BYGGE & ANLÆG

Kontaktperson

Birthe Ammitzböll

ba@bascon.dk

Formand Jacob Harboe

jacobharboe@hotmail.com

Formand Lars Ole Rask

rask@oncable.dk

Formand Søren Lydeking

Lydestad

lydestad@mail.tele.dk

Formand Inge Olsen

ingeolsen@pc.dk

EL, IT & ELEKTRONIK

Formand Hans Bjerre Madsen

hansbm@stofanet.dk

og elektronik

Formand Claus Bakmann

Bakmann@stofanet.dk

DESIGN & TEKSTIL

Kontaktpersoner:

Ellen Sølvsteen

es@hm-ark.dk

Ulla Rose Moth

ulla.moth@ofir.dk

DESIGN & TEKSTIL

Formand Tanja Hjorth

tanjahjorth@hotmail.com

KULTUR & TEKNIK

Formand Niels Fly

nielsfly@pc.dk

MUSEUM

Formand Bo Stig Andersen

bsa@blicheregnensmuseum.dk

AUDIOLOGI

Formand Helle Rosenkvist

helle@2rosenkvist.dk

PROCES

Formand Bo Bjørn Madsen

bo-madsen@get2net.dk

MASKIN & PRODUKTION

Formand Niels Peter Kjeldsen

mull23webspeed.dk

ANDRE UDVALG

Formand Jesper Nimgaard

j-nimgaard@hotmail.com

Formand Jørgen Rasmussen

Tlf.: 74 60 85 06.

39

Rundt på gulvetDet var en rundvisning i ordets bogstaveligste forstand, da TL Bygge/Anlæg besøgte plejecenteret Othello i Fredericia. Et topmoderne plejecenter til 230 millioner kroner.

Tekst: Morten Terp Foto: Alex Tran

[PÅ TUR MED TL]

Hvis du kommer i bil, kan du parkere bilen på

den runde parkeringsplads. Cyklen kan du

sætte i det runde cykelskur. Og så kan du

ellers bevæge dig ind på den runde gårds -

plads med runde bænke og et rundt spring-

vand i midten. Der er ikke noget at sige til,

hvis hjernecellerne kører i ring, når man

besøger det nyopførte plejecenter Othello i

Fredericia.

I strålende solskin på årets sidste aprildag

tog Teknikeren med en snes medlemmer af

det landsdækkende udvalg TL Bygge/Anlæg

på rundtur i det utraditionelle byggeri til 230

millioner kroner.

”Othello er et anderledes plejecenter med

119 boliger. Beboerne kan vælge at bo alene

eller sammen med f.eks. en ægtefælle. Idéen

er, at beboerne laver mad sammen med per-

sonalet, og der er således køkkener på hver

af etagerne,” fortæller Christian Zoffmann,

bygherrerådgiver for Fredericia Kommune.

Etagerne er udsmykket med kunst i steden

for skilte. På den måde kan beboerne nem-

mere finde rundt på etagerne, ligesom de

selv kan pynte deres døre. Et opgør med de

ensartede skilte, som nærmest er tradition

for offentlige institutioner.

Boligerne er mellem 60 og 70 kvadratme-

ter, og når beboerne er trætte af at nyde ud-

sigten fra deres egen bolig, kan de gå eller

trille ud på en af de mange altaner og nyde

solen. Og så kan man næsten ikke ønske sig

mere. Det skulle da lige være, som det blev

spurgt under rundvisningen:

”Hvor trykker man på knappen, så det ro-

terer?”

40Te

kn

ike

ren

#0

4 2

009

TL 90 år19811980

Teknikere i det private kan få økonomisk støtte til to ugers selvvalgt uddannelse årligt. Pengene kommer fra de nyoprettede kompetencefonde. Alene på industriens område er støttepuljen hvert år på 50 millioner kroner.

Den største pose penge til selvvalgt ud-

dannelse ligger og venter på industri-

ens område i Industriens Kompetence-

fond, IKUF. Her indbetaler arbejds-

giverne 520 kroner årligt pr. medarbej-

der, og det betyder, at der hvert år vil

være cirka 50 millioner kroner til udde-

ling blandt teknikere i industrien.

Pengene fordeles efter først-til-møl-

le-princippet, og de kursustyper, man

kan få støtte til, finder man på en liste,

der er aftalt mellem arbejdsmarkedets

parter.

Listen ligger på IKUF’s hjemmeside,

og den kan samtidig bruges til inspirati-

on. Har man andre kursusønsker, vil ens

ansøgning blive taget op til en individu-

el vurdering. Støtte til dykkerkurser på

Hawaii eller uddannelse inden for f.eks.

hospitalspleje kan man dog godt glem-

me. Tekst: Karen Kjærgaard

Millioner til kurser venter på dig

Drømmer du om at udvide dine beskæfti-

gelsesmuligheder som tekniker? Så er

chancen der for at komme på kursus to

uger om året og lære nye, relevante kom-

petencer efter eget valg.

Aftalen om selvvalgt uddannelse er

trådt i kraft ved årsskiftet, og den betyder,

at man som tekniker kan få økonomisk

støtte til kurser, der er relevante for en

hvilken som helst jobfunktion på overens-

komstens område. Det eneste krav er, at

ens arbejdsgiver er indforstået med tids-

punktet, man ønsker fri til kurset.

”Selvvalgt uddannelse er et rigtig godt

supplement til den almindelige efteruddan-

nelse. Du får en fremragende chance for at

øge din værdi på arbejdspladsen og sikre et

højt fagligt niveau. Det er guld værd i disse

tider. Netop det, at du selv kan vælge, sik-

rer fleksibilitet og motivation for den enkel-

te medarbejder,” siger Gita Grüning, for-

mand for Teknisk Landsforbund.

”Selvvalgt uddannelse er et rigtig godt

supplement til den almindelige

efteruddannelse” Gita Grüning,

formand for Teknisk Landsforbund

FOTO

: KENN

ET HAVG

AARD

19831982

”Tommelfingerreglen er, at hvis en an-

den medarbejder på industrioverenskom-

sten har emnet for kurset som forudsæt-

ning for at fungere i sit job, vil det

pågældende kursus anses for relevant,” for-

klarer Henrik Kjærgaard, der er souschef i CO-

Industri og medlem af bestyrelsen for IKUF på

vegne af lønmodtagerne.

Foreløbig har 900 medarbejdere i industrien søgt

og fået bevilget økonomisk støtte til selvvalgt

uddannelse, og til sammen er der foreløbig

uddelt 2,5 millioner kroner i støtte. Mange af

pengene er gået til AMU-kurser, men på tekni-

kerområdet er der primært givet støtte til akade-

mikurser på erhvervsuddannelserne. Der er også

givet støtte til en del særkurser i privat regi i spids-

kompetencer, f.eks. programmering, og et kursus på

Syddansk Universitet i biologiske målemetoder.

”Vi tager ikke stillling til, om uddannelsen er god eller

skidt, eller om nogle uddannelser er bedre end andre,” for-

tæller Henrik Kjærgaard.

Det eneste, fondene kan vælge at støtte frem for noget

andet, er kurser og uddannelse i offentligt regi frem for

dyrere kurser i privat regi.

”Det er, for at pengene skal række længst muligt,” ly-

der forklaringen fra Henrik Kjærgaard.

muligheden-

-

tl.dk/selvvalgt

-

ikuf.dk

--

-

--

-

42Te

kn

ike

ren

#0

4 2

009

TL 90 år

Årets gadgetVideospillenes fader, det japanske firma Nintendo Corporati-on, sender spillekonsollen Nintendo Entertainment Systempå gaden i Europa. De populære spil Donkey Kong og SuperMario Bros. gør hurtigt konsollen til en kæmpe succes, og iUSA genopliver Nintendo ligefrem en uddøende spilindustri.

1985 19861984

CV er latin og betyder Curriculum Vitae – på dansk

’livsløbebane’. Det lyder simpelt, men når først man sidder

med annoncen for ønskejobbet foran sig, kan det være

svært at opsummere, hvad man har brugt sit personlige og

– ikke mindst – faglige liv på. Der findes ingen facitliste for

et godt CV, men med et par grundregler, er du hjulpet godt

på vej. Du skal kontakte din lokalafdeling, hvis du vil have

CV eller ansøgning læst igennem. TL afholder også løbende

kurser i jobsøgning og CV-skrivning. Du kan sende en mail

til studie@tl.dk, hvis du har spørgsmål.

Læs mere på

tl.dk/cv

?Det er alle de nye verdener, jeg får indblik i. Jeg er snedker, så jeg kender

materialet træ, men her er det metallets verden, jeg lærer at kende. Samtidig

har vi gode undervisere, der også er fokuserede på bæredygtighed.

?Alle beregningsmetoderne, vi skal igennem. Når vi designer noget, skal der jo

sættes dimensioner på, og det er lidt af et arbejde

?Den måde man er sammen med de andre studerende. Vi starter fra bunden,

når vi skaber et produkt, og vi gør det i fællesskab. Det betyder, at man virkelig

kommer ind i hovederne på hinanden.

?Jeg vil gerne bag om en produktion, men jeg har ikke en bestemt virksomhed

i tankerne. Til gengæld ved jeg, at jeg gerne vil til udlandet og arbejde.

?Jeg kører motocross. Det er vildskaben, jeg er tiltrukket af – det at kunne

kontrollere de kæmpe maskiner.

studie

2 år Erhvervsakademierne

Gymnasial eksamen eller erhvervsuddannelse. En ny bekendtgørelse, der træder i kraft fra septem-

ber, skal gør det nemmere at søge merit til at læse videre tilf.eks. ingeniør efter endt uddannelse.

Læs mere på ug.dk

Linette Pedersen

33 år, bosat i Vinnerup

Produktionsteknologstuderende på

2. semester på Erhvervsakademi

DANIA i Skive (eadania.dk)

MIG OG MIT STUDIE

SPØRGSMÅL

Tekst: Katrine Irminger Sonne

Sådan bliver du produktionsteknolog

ANNO 1986

4319881987

-

-

Er du klar til en en saglig pep-talk om,

hvordan du markedsfører dig selv, når

du har fundet det job, du kan se dig

selv i? Så er bogen ’Jobsøgning’ et

godt bud på litteratur, der kan give dig

det første spark mod målet. Forfatte-

ren bag, Bent Schiødte Jørgensen, har

arbejdet som headhunter og været

chef for personaleadministration i

Nestlé og Brødrene Gram. Her deler

han ud af sine erfaringer. Både hvad

angår skridtet i retning af det første

job, forhandlingsteknik under lønfor-

handlinger og øvelser, der gør det

nemmere at finde ud af, hvilken type

job, du leder efter. 174 sider.

denstoredanske.dk

vidstedu at...

[Månedens BOG]

-

(Kilde: so.dk)

-

men?

(Kilde: Jydske Vestkysten)

-

eringsprogrammet Safeassig-

-

-

sis?

(Kilde: Information)

-

-

-

Uanset om det er sange, billeder eller

studienoter, du skal gemme – eller må-

ske en kombination af alle tre dele, er

det ikke længere pladsen, der bliver et

problem. I hvert fald har TDK Life on

Record lanceret ’Trans-IT Edge’-serien,

hvor den seneste USB-nøgle har en ka-

pacitet på 32GB, svarende til 8.000 san-

ge eller 22.000 af de gamle disketter.

Nøglen, der er udstyret med Blu-Ray,

har en LED-indikator, der lyser, når

USB’en arbejder, og en slider-funktion,

som sikrer, at selve stikket er beskyttet.

På nøglen ligger desuden software til

at beskytte indholdet, så uvedkommen-

de ikke kan få fat i data, hvis du taber

nøglen eller hvis den bliver stjålet.

tdk-media.eu

[DET FEDE LINK]

[Månedens GADGET]

TL 90 år

Te

kn

ike

ren

#0

4 2

009

44 19901989

Tekst: Johan Rasmussen

Vi danskere er uhøjtidelige og siger tin-

gene lige ud, og så taler vi i øvrigt godt

engelsk. Med de karaktertræk og sprog-

lige evner burde det ikke gå helt galt,

når vi rejser ud for at arbejde i den sto-

re verden i et par dage eller år.

Problemet er, at alle kulturer ikke

sætter pris på at høre tingene i en ærlig,

uhøjtidelig dansk tone. Hvad mange

danskere vil betegne som et ærligt svar,

kan af en vietnameser opfattes som en

krænkelse, og hvis danskeren er noget

yngre end den japanske kunde, kan det

opfattes direkte nedladende.

Professor Anne-Marie Søderberg fra In-

stitut for Interkulturel Kommunikation

og Ledelse på Copenhagen Business

School (CBS) opfordrer alle danske virk-

somheder, små som store, til at ruste de

medarbejdere, som i deres hverdag skal

håndtere kulturmøder, hvad enten det

Når ærlighed ikke varer længst

sker i udlandet eller på en dansk ar-

bejdsplads.

”Det er et område, som bør tages

meget seriøst. Problemer kan opstå,

hvis vi tager for givet, at alle andre

mennesker tænker og handler lige som

os danskere. Og det er ikke nødvendig-

vis den danske måde at gøre ting på,

som er den bedste,” siger Anne-Marie

Søderberg, som står i spidsen for et

stort forskningsprojekt om kulturel in-

telligens som strategisk ressource.

Hun mener, at mange virksomheder

allerede er gode til at forberede deres

medarbejdere på mødet med andre kul-

turer. Men hun mener samtidig, at nog-

le tager for let på det.

”I flere store virksomheder får med-

arbejderne blot et tilbud om et kultur-

kursus, hvis de skal til udlandet, men

mange takker nej, fordi de har for

travlt. Mange danskere har også fået

den opfattelse, at fordi verden er blevet

så globaliseret, og de fleste har rejst

meget og taler godt engelsk, så kan vi

godt klare os, men det vil jeg godt ad-

vare imod,” siger hun.

Anne-Marie Søderberg nævner for

eksempel en dansk mellemleder, som

arbejdede i Singapore. Han gav sin tje-

nestechauffør fri og anskaffede sig en

scooter. Problemet var bare, at han

dermed tabte status i kollegernes og

samarbejdspartneres øjne, og det gjor-

de det sværere at være leder. I Dan-

mark havde han været vant til at se

både ministre og erhvervsledere tage

cyklen, men det er uhørt i Singapore.

Anne-Marie Søderberg mener, at hvis

man skal være god til at møde andre

mennesker på tværs af kulturer, hand-

ler det også om at kende sig selv og bli-

ve bevidst om de kulturelle værdier, der

styrer ens måde at tænke og handle på.

Danske virksomheder er blevet langt mere globale i de senere år, og det betyder, at medarbejderne møder mange forskellige kulturer, enten når de rejser ud eller samarbejder med udlændinge i Danmark. Professor fra CBS advarer mod at tro, at et godt engelsk og et åbent sind er nok til at skabe et optimalt samarbejde med udenlandske kunder og kolleger. Der skal mere til.

Kulturtræning:

»

19921991

MULTI-AKTIVE

Spansk AmerikaArgentina, Mexico

Rusland, SlovakietKroatien

Frankrig, PolenUngarn, Litauen

Belgien, Israel

Australien, DanmarkIrland

Østrig, TjekkietHolland, Norge

Slovenien

USA

StorbritannienNordirland

SverigeLetland

FinlandEstland

Canada Singapore TaiwanHong Kong

Japan

TysklandSchweiz

Luxembourg

Italien, Portugal, SpanienGrækenland, Malta, Cypern

BrasilienChile

Saudi-ArabienArabiske lande

BulgarienTyrkiet, Iran

Indonesien, MalaysiaFilippinerne

Kina

SydkoreaThailand

Vietnam

Indien

Subsaharisk Afrika

LINEÆR-AKTIVE REAKTIVE

Varme, følelsesladede,snakkesaglige, utålmodi-ge, blander arbejdsliv ogprivatliv

Høflige, imødekommen-de, tålmodige, undgår attabe ansigt, forbinder ar-bejde med noget socialt

Reserverede, effektive,præcise, planlæggere,arbejde og privatliv ad-skilles.

Kilde: crossculture.com

Kulturelle typer

MULTI-AKTIVE

Spansk AmerikaArgen

ItalieGræk

BrasilienChile

Kilde: crossculture.com

relle typertuK turK

AKnsk Amerika

ntina, Mexico

n, Portuga Spanienland, ypern

Saudi-ArabienArabiske lande

BulgarienTyrkiet, Iran

kaSubsaharisk AfriktugMalta, CypGræ

d Slovakiettien

Malt

Rusland, SlovKroat

nkrig, Polen Litauen

tien

FranFranUngar

lgien, Israel

an

Austral

ael

alien, DanmIrlandmark

and

etge

ØstHo

Tjekkiend, Norg

ovenie

trig, ollan

Slov

USA

Tyskkland INEÆAK

andz LI

A

TysklS

Luxe

ysklanchweiz

mbourgg A

apan

VietnamREAKTIVE

dndkor

ao

epinern

si

Syd

sesenend

a

ltltt re

AKTIVansk Amerika

ent

ka

d Slovtien

tugal,Malt ype

Fran

Græke

ael

al nmand

Tjekkien g

ove

ysklandSchweiz

embourg

IA

tHo

Tysk

-

-

-

Te

kn

ike

ren

#0

4 2

009

TL 90 år

46 19941993

”Det handler ikke kun om, at dan-

skerne skal have et kursus i at lave for-

retning i Kina. Vi skal også lære at re-

flektere over vores egen baggrund og

vores måde at gøre tingene på; dermed

vil vi også få større lydhørhed over for

andre kulturer og ikke bare afvise deres

vaner og tankegang,” siger Anne-Marie

Søderberg.

Hun peger på, at mange danskere i

dag samarbejder i teams med menne-

sker fra forskellige lande og med for-

skellig faglig baggrund, også på danske

arbejdspladser – og dermed er evnen til

at arbejde sammen med andre kulturer

ikke kun noget, der skal udvikles blandt

medarbejdere, som rejser ud.

Det amerikanske firma Aperian Global,

som har en afdeling i Danmark, laver

kulturel træning for store danske virk-

somheder som Lego, Novo Nordisk og

Vestas.

Virksomhedernes medarbejdere læ-

rer bl.a. om kulturen hos forskellige na-

tionaliteter, så de er bedre rustet til at

klare sig i andre lande.

Administrerende direktør Brad Bun-

gum fortæller om en medarbejder, som

troede, han kunne nå at holde et møde

med sine samarbejdspartnere i Spanien

på én dag.

Da han tog hjem om aftenen, havde

han endnu ikke snakket arbejde, for

spanierne mente, at de skulle lære hin-

anden at kende først, og inviterede på

middag frem for at holde møde.

”Han blev nødt til at tage derned

Legoklodser passer altid sammen, men

det gør kulturer nødvendigvis ikke, og

derfor har Tom Thuner Johansen flere

gange modtaget træning i at forstå kul-

turforskelle, inden han har rejst til Mexi-

co, Kina og Ungarn.

Tom Thuner Johansens arbejde be-

står bl.a. i at sørge for, at de legoklodser,

som bliver produceret i Mexico passer

præcis med de legoklodser, som frem-

stilles i Danmark.

I dag forstår han mexicansk kultur og

vaner meget bedre, end før han begynd-

te at samarbejde med mexicanerne.

”I Danmark er vi vant til, at hvis vi skal

mødes klokken 10, så kommer vi klokken

10, men i Mexico kommer man 10.30 til

11, og når du har lært det, så kan du

bare indkalde til møde noget før,” siger

han. En anden kulturforskel på Mexico

og Danmark er, at det er vigtigt at lære

at kende hinanden privat og skabe rela-

tioner for at kunne arbejde sammen.

”Mexicanerne åbner først op, når vi

har været hjemme og spise hos hinan-

den, og jeg har også haft mexicanere

hjemme hos mig, når de har været i

Danmark. Bagefter er det meget nem-

mere at kommunikere om arbejdet,” si-

ger han.

I Kina opdagede Tom Thuner Johan-

sen, at kineserne aldrig siger nej.

”Når jeg spørger, om de har forstået,

hvad jeg har forklaret, siger de aldrig

nej, og derfor må jeg bagefter stå og

kigge på, at de rent faktisk også har for-

stået det tekniske i opgaven,” siger han.

Kulturel træning og mødet med an-

dre kulturer betyder også, at Tom Thu-

ner Johansen reflekter over, den danske

måde at gøre tingene på.

”I Danmark laver vi ofte meget på en

gang, vi har travlt og er stressede. I Me-

xico er de ikke stressede, og de når alli-

gevel tingene, men måske er det først

færdigt tre dage senere,” siger han.

En tortilla fremmer forståelsen

fortsat fra forrige side

19961995

igen, og næste gang bestilte han

også hotelværelse,” siger Brad Bungum.

Han mener, at alle mennesker har et

billede af, hvordan verden er skruet sam-

men, og det er sjældent det samme bille-

de, vi har.

”Vi har et mentalt kort i hovedet, som

viser hvordan en opgave skal løses, hvor-

dan et møde skal holdes og mange andre

ting. Hvis vores modpart ikke kan læse

og forstå vores kort, og vi ikke kan forstå

modpartens kort, så er der stor risiko for

at spilde tiden,” siger han.

” Vi skal også lære at reflektere over vores egen baggrund og vores måde at gøre tingene på”

Anne-Marie Søderberg

”Jeg er på vej til Polen, nej, det er Tjek-

kiet. Det var Polen i sidste uge,” lyder

det fra Henning Bøgelund Kragh fra

Vestas, da Teknikeren får fat i ham kort

tid før, hans fly afgår til Tjekkiet.

Henning Bøgelund Kragh sætter sig

ofte op i en flyvemaskine, når han skal

passe sit arbejde. Turene går til Vestas’

underleverandører i Kina, USA, Mexico,

Italien, Spanien, Polen og mange andre

steder, hvor den tidligere smed skal

hjælpe med at lokalisere tekniske og

operationelle fejl i produktionen. Ofte

er det korte ture på få dage.

Kina er efter hans mening det sted,

hvor kulturen er mest anderledes.

”Kineserne kan godt lide, at tingene

er perfekte, og samtidig kan de ikke lide

at tabe ansigt. Jeg var en gang ude for,

at en kineser havde rettet i dokumenta-

tionen, så han skjulte, at der var blevet

lavet en teknisk fejl. Han ville hellere

have, at tingene så godt ud på papiret

end at indrømme, at han havde lavet en

fejl,” siger Henning Bøgelund Kragh.

Han har ikke gået på kurser i at forstå

andre kulturer, men bortset fra sprog-

barrierer med kineserne, støder han

ikke ind i større kulturelle misforståel-

ser. Men han kan godt blive overrasket

over, hvordan tingene fungerer i andre

lande.

”Jeg var i Louisiana i USA, og jeg

troede, de var foran og No. 1, men det

viste sig, at maskinerne på fabrikken

var forældede og arbejderne var dårligt

lønnet. Holdningen på stedet var, at de

kunne klare det hele, og at de ikke hav-

de behov for at forandre noget, men

det viste sig, at det ikke helt passede.”

Ærekære kinesere

48Te

kn

ike

ren

#0

4 2

009

TL 90 år199819979799771919999

66° 33’39”

” Jeg vil sy mig rundt om polarcirklen”

Når Moesgård Museum ved Århus i denne måned åbner en udstilling om polarforskeren Knud Rasmussen, er det en studerende fra Textiluddannelsen i Viborg, der står bag de håndsyede, traditionelle klædedragter.

Tekst: Jesper Krusell Foto: Kåre Viemose

For det utrænede øje kan jakken ligne

en almindelig sælskindsjakke, der er

købt på en rejse til Grønland, men at

kalde Nauja Fleischers jakke – som i øv-

rigt slet ikke er en jakke, men en kapa-

tak – almindelig ville mildest talt være

et fejlskud.

”Denne kapatak er en kopi af dem,

der blev båret på den femte Thule-eks-

pedition. Man tager den over hovedet

ligesom en anorak, men mens anorak-

ker er lavet af stof, er kapataken lavet

af skind. Denne her er ligesom den ori-

ginale lavet af renskind,” fortæller Nau-

ja Fleischer og lader hånden stryge he-

nover det mørke skind.

1999

Nauja Fleischer er i færd med at for-

berede sit bidrag til en af sommerens

store udstillinger på Moesgård Museum

ved Århus, ’Polarrejsen – fra Grønland

til Stillehavet’, og for Nauja, der er halvt

grønlænder, er arbejdet specielt.

”En af grundene til, at det er så spe-

cielt at arbejde med de traditionelle

klædedragter er, at det i bund og grund

handler om godt håndværk. Eksempel-

vis er der syv forskellige metoder til at

garve skind, og der er specielle meto-

der til at sy skindstykkerne sammen, så

man ikke kan se stingene. Det er et

svært håndværk, men min faster, som

er grønlænder, er stolt af mit arbej- »

Blå bog

-se som tekstilformidler ved Textiluddannel-sen i Viborg.

Danmark.

traditionel polarbeklædning, når hun er fær-diguddannet – gerne på Grønland.

Som alt andet tøj på udstillingen er

rensdyr-kapataken håndsyet. Denne

model er fra Thule.

2000 49

TL 90 år20022001T

ek

nik

ere

n#

04

200

9

50

de, og så er det altså godt nok,” griner

Nauja Fleischer.

De materialer, der bruges til frem-

stilling af beklædningsgenstande i po-

larområdet, varierer meget fra Nordca-

nada i vest til Sibirien i øst. Det hænger

ifølge Nauja Fleischer naturligt sam-

men med, at dyrebestanden og jagttra-

ditionerne er forskellige.

”Nogle steder har der været så man-

ge rener, at man har skudt dyr ud fra

en vurdering af, hvor stort et skind, der

kunne komme ud af det. Andre steder

har man skudt dyr i forbindelse med

Moderne polarrejseSolen skinner, indlandsisen glitrer, og temperaturen når ned på-15 grader. Spænd løbeskoene på, for den moderne polarrejse eret marathon nord for polarcirklen. Albatros Travel stod i 2001bag det første danskarrangerede polarmarathon, The Polar Cir-cle Marathon. Da løbet blev skudt i gang, deltog seks nationerfordelt på 135 deltagere. De 42,195 kølige kilometer gik fra Kan-gerlussuaq, syd for Nuuk, til indlandsisens kant, hvor enorme is-tunger dominerer landskabet.

ANNO 2001

jagt, og så har man måttet bruge det

skind, man nu engang fik med. Det var

jo i øvrigt også Knud Rasmussens til-

gang at undersøge hele polarområdet,

men hvor han rejste rundt, vil jeg sy

mig rundt om polarcirklen,” smiler Nau-

ja Fleischer, som op til udstillingen selv

har arbejdet med ræv, ren og islandsk

uld.

I familie med Knud Rasmussen

På udstillingen kan man se nærmere på

de mange detaljer ved tøjet, som er

fremstillet efter gamle tegninger og bil-

leder af Knud Rasmussen. Eksempelvis

kan man se en tro kopi af en sweater,

som den verdenskendte polarforsker

bar i årene omkring på den Femte Thu-

le-ekspedition, som fandt sted i

1920’erne.

”For folk med interesse for polarom-

råderne er den sweater nem at kende.

Jeg har lavet den med udgangspunkt i

et fotografi, og når jeg viser den til ken-

dere, er de ikke i tvivl. Det er sjovt at

genskabe historien på den måde, ” si-

ger Nauja Fleischer, som måske kunne

finde den originale sweater, hvis hun

ledte længe nok blandt arvestykkerne.

Nauja Fleischer er nemlig i familie med

Knud Rasmussen.

”Knud Rasmussen var min oldefars

fætter, og det er selvfølgelig meget

sjovt, når nu udstillingen handler om

ham og hans ekspedition. Men person-

ligt betyder det egentlig ikke så meget

for mig i forhold til udstillingen. Her

handler det om at få formidlet de hånd-

værksmæssige traditioner og kæle for

de små detaljer,” siger Nauja Fleischer.

Der bruges pels fra mange

forskellige dyr, når der laves tøj i

polaregnene. Eksempelvis ræv,

som her har lagt pels til et

bagstykke på en kvinde-kapatak.

TL 90 år

20042003

Moesgård Museum fra slutningen af juni til december 2009.

polarforsker Knud Rasmussens Femte Thuleekspedition i 1920’erne,samt den ekspedition, som i 2008 fulgte i hans slædespor.

der vil være en aktivitetsvæg og mulighed for at bygge en iglo.

moesmus.dk

51

Knud Rasmussen fanget i et muntert

øjeblik. Det er sweateren på billedet, som

Nauja Fleischer har lavet en tro kopi af.

TL 90 år

52Te

kn

ike

ren

#0

4 2

009

Dune er en af den slags stole, man får lyst til at læne sig til-

bage i. De bløde linjer er formet i glasfiber, og sædet er skabt,

så man kan hoppe op på det fra alle sider. Men faktisk var

den som udgangspunkt slet ikke tænkt til at stå i danske stu-

er, men derimod til at give hvilepauser på en ny metrostation

i Singapore.

Det hele startede som en international konkurrence for

tre år siden, hvor designer Jonas Lyndby Jensen kom med sit

bud på et perronsæde til en ny metrostation i den asiatiske

bystat.

”Ideen var at lave en bølgeform som et billede på det flow,

der er på en metrostation. Der skulle samtidig være plads til

bagage – og det skulle være muligt at sidde på sædets kant

med adgang fra alle sider,” fortæller designeren bag, Jonas

Lyndby Jensen.

Det blev til i alt tre tegninger, der blev sendt til Asien. Dels en,

der var næsten flad, dels en, der var lidt dybere, og dels en,

der var helt dyb, så passagerer med rygproblemer også kun-

ne få glæde af at læne sig tilbage, mens de ventede på toget.

Forslaget gik ikke videre i konkurrencen, men det betød

ikke, at tegningerne blev gemt væk i skuffen.

”Jeg syntes det var synd at en fin form skulle gå til spilde,

så jeg lavede en prototype på en stol,” siger Jonas Lyndby

Jensen. Som regulær stol fik Dune sin debut på Stockholm

Furniture Fair sidste år, hvor prototypen blev vist. Og hvor fir-

maet Skandiform besluttede sig for at sætte den i produktion

i to modeldybder.

”Jeg valgte at tilpasse stolen til den skandinaviske design-

tradition, blandt andet ved at give den et blødere og mere til-

gængeligt præg.

Samtidig skabte jeg et træstel uden kanter,” fortæller Jonas

Lyndby Jensen.

På dette års møbelmesse i den svenske hovedstad var det

ikke kun en prototype, der blev vist frem. I dag kan Dune købes

i to forskellige modeller og i stort set alle farver. Den tredje og

dybeste model er også i støbeskeen, så inden længe er der mu-

lighed for at synke helt ned i de bløde former.

jonaslyndbyjensen.mdd.dk

design

Jonas Lyndby Jensen Tager afgang i denne måned fra

Danmarks Designskole på Linjen for Møbel &Rumdesign.

33 år

Fra metrosæde til loungestol

Mennesket Bag

Tekst: Katrine Irminger Sonne

Det startede med en tegning til et perron-

sæde i Singapore og endte med stolen Dune,

som fik sin debut på Stockholm Furniture

Fair. Skallernes form var et billede på det

flow, der er på en metrostation.

Bag om produktet

20062005

5320082007

Med ’DTP Creative Box 3000 +’ fra det tyske firma

HKS-farben kan du få adgang til 3.520 farver di-

gitalt. Pakken indeholder dels to farvevifter

(HKS 3000 – K og HKS 3000 – N) og dels

softwareprogrammet HKS 3000 +,

som kan anvendes direkte med

Adobe Creative Suite 2 og 3

og Quark Xpress7. Du kan

prøve en demoversion på

hks-colourgeneration.com.

Prisen for pakken, der findes

i en tysk og engelsk version, er

199 euro (ca. 1.500 kr.).

hks-farben.de

kan være en udfordring

for kvinder i alle aldre. Derfor har

det engelske firma Funnelly

Enough, lanceret en såkaldt urinop-

samler. Det var lægen Vincent For-

te, der tog initiativ til det nye stykke

design, efter at han adskillige gan-

ge mødte patienter, som havde pro-

blemer med at ’samle den gyldne,

midterste stråle’, uden at urinen

havnede alle mulige andre steder

også. Peezy, som den hedder, be-

står af tre dele. En tragt, en plade

og en sammenpresset svamp, som

er placeret i den smalleste del af rø-

ret. Den vandt i marts i år prisen for

’Bedste stykke industrielle design’

ved den engelske ’D&AD Design

Award’.

peezy.co.uk

Sidder du med et bæredygtigt produkt på tegnebrættet?

European Economic and Social Commitee (EESC) inviterer i

anledningen af Kreativitetens År alle designere og design-

studerende i EU til at komme med et bud på et innovativt og

bæredygtigt produkt, der henvender sig til ‘en mobil og internatio-

nal målgruppe over 30 år’. Indtil 15. august kan du deltage på

eesc.europa.eu/events/2009-09-design/interface.htm

Majs er som regel en vare, man lægger i indkøbsposen og ikke noget, posen er lavet af. Men det bliver

måske anderledes inden længe. To studerende på TEKO design & business, Sabina Svane og Pernille

Bruun, har vundet en konkurrence udskrevet af Danmarks Naturfredningsforening og Center for

Responsible Design. Målet var at komme med et bud på en bæredygtig indkøbspose som alternativ til

den traditionelle af plastik, og det blev til en majsfiberpose. Majsfibre er netop det nyeste indenfor

naturlige, letnedbrydelige tekstilfibre. Mængden af giftige gasarter fra produktionen af majs er

begrænsede, og så optager majsplanten mere CO2, end den afgiver. Majsposen vil snart figurere i

gadebilledet, da Danmarks Naturfredningsforening har planer om at sætte den i produktion.

”Bedste stykke industrielle design’

ved den engelske ’D&AD Design

Award’

Hvis du er interesseret i ja-

pansk kultur, er der inspira-

tion at hente hos designeren

Peter Machat, som har ud-

viklet 51 forskellige grafiske

figurer, der hver især afspej-

ler dele af det japanske sam-

fund. Fra ninja til forret-

ningsmanden og her ’Cosplay’,

som elsker animationer og

mangategneserier.

japansk Figurer på

51japanesecharacters.com

Sl

ut med spild

TL 90 år201054T

ek

nik

ere

n#

04

200

9

byggeri

Mariann JensenTeknisk assistent, 1971

Teknisk assistent, COWI i Svendborg56 år

Mennesket Bag

Mariann Jensen glæder sig til at se de nye faciliteter, når

entreprenøren til oktober – hvis alt går efter planen – er fær-

dig med byggeriet. Og da der blot er tale om en tur fra Svend-

borg til Nyborg skulle det nok kunne lade sig gøre.

”Det er jo ikke altid man får mulighed for det, men i dette

tilfælde vil jeg gerne se det endelige resultat,” siger Mariann

Jensen. Kommunekemis nye anlæg vil fra 2010 kunn reducere

virksomhedernes energibehov med 60.000 MWh i forhold til

2007.

cowi.dk / kommunekemi.dk

Typen og tykkelsen af den

beton, der bliver brugt til

byggeriet, sikrer at grund-

vandet ikke trænger ind i

modtagestationen, og at

giftige stoffer fra affaldet

ikke siver ud i omgivelserne.

Et hus til affald

Kommunekemi i Nyborg er i øjeblikket ved at få opført både

en ny affaldsstation og en kranbro, så virksomheden frem-

over kan modtage mere end to millioner kilo ekstra affald.

Teknisk assistent Mariann Jensen hos COWI i Svendborg har

siddet med ved tegnebrættet.

Kommunekemi modtager både affald fra Danmark og fra

udlandet. Med en ny modtagestation på ca. 30 gange 20 me-

ter og en tilhørende kranbane på 75 meter kan virksomheden

fremover modtage mere end 2.300 ton ekstra affald, som

f.eks. aktivt kul, tomme malerbøtter og andre typer farligt

industriaffald. Stationen skal modtage og opbevare affaldet,

inden det bliver brændt eller genanvendt.

Mariann Jensen hos COWI i Svendborg har gennem det sene-

ste halve år lavet 3D-tegninger af stålkonstruktionerne til ny-

byggeriet.

”Der er ingen tvivl om, at kranbroen har været den største

udfordring. Den har jeg nok brugt 75 procent af tiden på. Men

derudover har stålkonstruktionerne betydet, at det hele skal

være 100 procent nøjagtigt. Så der har ikke været plads til

slinger i valsen, ” fortæller Mariann Jensen.

Derfor er hun glad for, at det i dag er muligt at lave 3D-teg-

ningerne i CAD.

”Det har været en meget stor hjælp. Jeg ved slet ikke,

hvad jeg skulle have gjort, hvis jeg skulle have lavet alle teg-

ningerne i 2D, ” siger hun.

De 145 ton stål, der skal bruges til de nye faciliteter, bliver

produceret i Vietnam og derefter transporteret til Danmark i

løse dele.

Bag om produktet

Jesper Himmelstrup

2009

20122011

SkiftedagDansk Byggeris vidensportal bygviden.dk er blevet

overdraget til Teknologisk Institut for at ”sikre bran-

chens virksomheder en digital indgang til byggetek-

nisk viden”. Portalen beskriver alt om valg af mørtel

over træteknik til gode råd om energirigtigt byggeri.

bygviden.dk

Studerende fra DTU har i samarbej-

de med studerende fra Technische

Universität München, TUM, udviklet

mobile, bæredygtige hytter, som kan

bruges til at huse det stigende antal

turister, som besøger Grønland. Hyt-

terne er konstrueret i et materiale,

der er så let, at de kan flyttes som

følge af klimaændringer, når f.eks.

indlandsisen trækker sig tilbage el-

ler dyrelivet forsvinder. Desuden er

hytterne miljøvenlige og selvforsy-

nende med energi ved hjælp af sol-

celler og solfangere. Hytterne bliver

ét af de store diskussionsemner, når

Center for Arktisk Teknologi, ARTEK,

under DTU Byg 11.-13. august afhol-

der den årlige internationale konfe-

rence om arktisk teknologi, som

sætter fokus på, hvordan turister-

hvervet i Grønland og de øvrige

nordatlantiske lande kan tilpasse sig

og afværge klimaændringerne.

byg.dtu.dk

SNIT I

SNIT IN

L

K

J

D

C

I

B

H

F

E

G

A

M

315 mm

690 mm

495 mm

2120 mm

2415 mm

1670 mm

1585 mm

3620 mm

O

P

A - Ventileret rude system 6+18+4

B - Luft til luft varmepumpesystem

C - Automatisk spjæld

D - Gasbrænder m. udsugning i væg

E - Trykfast isolering 200mm

F - Sort absorptionsflade + 30mm vacuum isolering

G - Thermorude 4+12+4

H - Vacuum isolering 30mm + brændgipsplade 12mm

I - Glasulds isolering min.150mm

J - Underkonstruktion rørsamlinger Ø40mm

K - Underkonstruktion justerbar fod Ø40mm+Ø60mm

L - Punktfundament beton

M - Klimaskærm glasfiberarmeret polymer ~10mm

N - Indre konstruktion rørsamlinger Ø40mm

O - Vådrumsgipsplader

P - Bundkunstruktion MDF plader + regelkonstruktion

5150 mm

SUNLIGHT

ABSORPTION &PASSIVE

HEAT TRANSFER

Outer ventilation glazingInner ventilation glazing

Thermo glass

Aluminium heat absorption panel

T I

Arkitekter rundt om i verden har taget konsekvensen af

de globale klimaforandringer og er begyndt at udvikle

fremtidssikrede huse, der kan modstå stigende vand-

stande, hyppigere og kraftigere tropiske storme og tør-

ke, som kan føre til skovbrande. I Holland, hvor vandstan-

den bliver den største udfordring, har arkitektfirmaet

Waterstudio konstrueret en flydende moske, der skal op-

føres i Dubai til næste år.

waterstudio.nl

SolfangerPumpevirksomheden

Grundfos har bygget et 30.000

m2 solfangeranlæg til at dække en

stor del af strømforbruget på Grund-

fos’ fabrik i Fresno, Californien. Inden

udgangen af juni måned forventes an-

lægget at have produceret over 1

million kWh.

grundfos.dk

Forskere ved universitetet i Nevada, USA, har konstrueret et halmhus, der kan stå imod selv de værste jordskælv. Huset er bygget af halm, ler og grus og er tiltænkt fattige mennesker i jordskælvsramte områder som f.eks. Paki-stan. Forskerne har blandt andet afprøvet huset i en jord-skælvssimulator med en kraft, der var dobbelt så stor som ved jordskælvet i Californien i 1994 – og resultatet var, at huset ganske vist svajede gevaldigt, men bestod prøven med enkelte sprækker i væggene. Se videoen på:newsroom.blogs.unr.edu

turisthytterpå indlandsisen

Halmhusmod

TL 90 år2014201356T

ek

nik

ere

n#

04

200

9

teknik

Den koster i nærheden af 1 million kr., vejer 450 kilo og er på

103”. B&O’s nye fladskærm er virksomhedens hidtil største og

tungeste, og trods den økonomiske krise må kunderne stille

sig i kø for at få fingre i apparatet.

Det var B&O’s chefdesigner, som for to år siden fostrede

idéen til det nye luksusfjernsyn, og mechanical designer Sø-

ren Kvejborg, som er specialist i linearføringer, blev bedt om

at skitsere nogle mulige løsninger, for apparatet krævede

megen bevægelig mekanik.

Når BeoVision 4-103 tændes, hæves fjernsynet 60 cm op,

mens den integrerede højttaler dukker frem under skærmen.

Samtidig kan skærmen vippes og drejes +/- 30 grader, så man

undgår refleksioner fra lys. Når fjernsynet ikke er tændt, hvi-

ler selve skærmen få centimeter over gulvet, og skjuler alle

de integrerede funktioner.

”En modelbygger i København byggede en designmodel i træ

og plexiglas plader. Da vi fik modellen hjem til fabrikken i

Struer, sank skærmens ophæng imidlertid sammen, lige som

den heller ikke som ønsket kunne bevæge sig dynamisk”, for-

klarer Søren Kvejborg, som herefter tegnede jeg det hele op i

3D. Apparatet blev bygget op i aluminium og stål, så skær-

men kunne stå fast på sin sokkel.

Ydermere skulle fjernsynet forsynes med fire bevægelige

akser. Søren Kvejborg, som er uddannet maskintekniker, fik

lavet stumperne ude i byen, hvorefter han selv samlede stan-

den til skærmen.

I bunden af apparatet, hvor de bærende søjler er placeret,

var der kun lige akkurat plads til at skærmen kunne sænke

sig ned foran højttalerne, og Søren Kvajborg måtte derfor

flytte om på komponenterne samt sætte nogle totrins-førin-

ger på via en slædeføring med en motor i enden.

”Opgaven var både personligt og fagligt givende. Jeg fik

mange kontakter på tværs af vores organisation, lige som jeg

fik stor og nyttig indsigt i design”, siger han.

bang-olufsen.com

Luksusfjernsyn på et halvt ton

Skærmen på BeoVision 4-103 vejer

216 kilo og det stiller krav til

mekanikken i den motordrevne sokkel.

Produktet var to år

undervejs og udvik-

lingsfolkene hos B&O

var i første omgang

meget skeptiske, da

chefdesigneren

fostrede idéen til

virksomhedens hidtil

største og tungeste

fjernsyn.

Søren Kvejborg Lastvognsmekaniker

og maskintekniker Mechanical designer i

Bang & Olufsens metodeafdeling 34 år

Mennesket Bag

Bag om produktet

Jesper Himmelstrup og Peter Jürgensen

20162015

Det danske fyrtårn inden for

skibsmaling, Hempel A/S, har

med skibsmalingen Hempasil

X3 sendt et produkt på marke-

det, der udover at kunne for-

skønne og vedligeholde skibe

samtidig vil kunne reducere

deres brændstofforbrug. Ma-

lingen er udviklet over 10 år ved

hjælp af avanceret materiale-

og bioteknologi og udmærker

sig ved ikke at udskille forure-

nende stoffer samtidig med, at

det holder skroget fri for alger

og krebsdyr. På den måde gli-

der skibene lettere gennem

vandet og kan ifølge virksom-

heden reducere brændstoffor-

bruget med otte procent. Alle-

rede i dag sejler den danske

bornholmerfærge med malin-

gen, som også er solgt til otte

containerrederier i USA, Kina,

Danmark og Frankrig. Endelig

har den engelske flåde købt

malingen til sine hangarskibe.

hempel.dk

Tænk og rulForskere ved universitetet i spanske Zaragoza har udviklet en teknik, der gør det muligt for fysisk handicappede at styre deres rullestol alene ved tankens kraft. Personen i rulle-stolen får 16 elektroder sat på hovedet, og når han eller hun så koncentrerer sit blik på et 3D-kort, kan rullestolen registrere hjernens signaler ved hjælp af såkaldte EEG – elektro-encefalografi – og køre til den ønskede destination. Se video af rullestolen på youtube – søg på “brain-controlled wheelchair”. webdiis.unizar.es/~jminguez/wheelchair/

Den udvendige airbagEt europæisk forskerteam med engelske Cran-field Impact Centre i spidsen har udviklet et udvendigt airbag-system til biler. Når systemet opdager, at bilen er ved at ramme en fodgæn-ger, puster det en kæmpe airbag op foran for-ruden. Omkring 3.400 mennesker mister hver måned livet på de europæiske veje, og man estimerer, at omkring 30 procent af skaderne sker ved kollision med forruden eller rammen. www.cicl.co.uk

Robocop kommerBoston Dynamics, der har specia-

liseret sig i avancerede, dynami-

ske robotter (blandt andre Big-

Dog) skal stå i spidsen for

verdens første menneskelignende

robot PETMAN, der skal bruges til

at teste militærbeklædning, der

kan beskytte soldater i aktion

mod kemisk krigsførelse. Petman

skal kunne gå, kravle, lade sit ge-

vær og i det hele taget opføre sig

som en soldat i en virkelig krigssi-

tuation. Går alt efter planen, vil

Petman vågne op til dåd i 2011.

bostondynamics.com

Big Brother go homeAmerikanske Zoombak har sendt en personlig GPS-søger på gaden. Zoombak’en er ikke meget større

end en tændstikæske og kan derfor let monteres og bruges til at finde forsvundne biler, rygsække, hun-

de eller sågar børn. Men ikke nok med det. Du kan også indstille sladderhanken til at give dig besked –

hvis dit barn f.eks. forlader skolen med zoombak’en i sin rygsæk – via internettet eller mobiltelefonen.

zoombak.com

Teknologiudviklingens højborg,

Massachusetts Institute of Tech-

nology (MIT), publicerer hver dag

seneste nyt fra teknologiens ver-

den. Bliv opdateret og tilmeld dig

et hav af nyhedsbreve. Et eldorado

for tekniknørder og gadgetfreaks.

technologyreview.com

FOTO

: FIAT AUTO

Passerdin pensionsordning til dig?

Ring 70 12 50 00

og book et møde

med en pensionsrådgiver

fra PFA,

så får du råd og vejledning i

at tilpasse din pensionsordning.

Brug livet.nu

Historien begynder her

April 1919. En gruppe teknikere fra otte køben-

havnske virksomheder mødtes i selskabslokalet

Harmonien. I første omgang for at danne en lokal

forening, men de iltre diskussioner udviklede sig,

og kort efter, d. 26. juni, blev Teknisk Landsfor-

bund stiftet.

Læser man referaterne fra de første møder, er

det tydeligt, at de værdier, mål og midler, som blev

diskuteret dengang, stadig er rodfæstede i debat-

ten i dag, 90 år senere. Nytænkning og foran-

dringsvillighed er to af dem.

Vi ser gerne medlemmet Harry Østerdal

(side 4) som et sindbillede på Teknisk Landsfor-

bund. Han fylder også 90 her i sommer og har hele

sit arbejdsliv forandret sig, tilpasset sig og tænkt

nyt for at udvikle sig og få et godt liv som tekniker.

Først var han møbelsnedker, siden blev han

brandmand, og de sidste mange gode år på ar-

bejdsmarkedet fungerede han som byggeteknisk

tilsynsførende i en større kommune.

Som 90-årig er Harry Østerdal stadig på farten

– både bogstaveligt og i overført betydning. Han

kører hver dag en tur på 100 km i sin grønne Opel

Astra.

I dette nummer fejrer vi forbundets jubilæum.

På en tidslinje, der kører gennem hele bladet, kan

du læse om vigtige årstal og begivenheder. Hvad

kostede en ferie f.eks. i 1938? Hvordan så en

branduniform ud i slutningen af 1940’erne?

Kig forbi en af vores syv lokalafdelinger den

26. juni, og vær med til at fejre vores 90 års fød-

selsdag.

Susanne Bruun

Redaktør

59

Hjørnestenen hedder stadig AutoCAD,

når teknisk assistent Lisbet Cederhorn

1. august starter i sit nye job som tek-

nisk assistent hos EnviDan, en ingeniør-

virksomhed indenfor spildevandsområ-

det.

Men hvor det før var som ansat i

byggebranchen, så står der fremover

spildevandsrensning og afløbsteknik på

visitkortet.

”Jeg skal starte op med at tegne af-

løbsteknik i 3D, og her skal jeg bruge

mine kompetencer omkring Det Digitale

Byggeri på tegnedelen, og i høj grad

også på hele programsiden,” siger Lis-

bet Cederhorn.

Hun kommer fra en stilling som tek-

nisk chef hos en rådgivende ingeniør-

virksomhed. Også der var fokus på det

tekniske samarbejde.

”I mit gamle job var jeg ansat som

afdelingschef og var her primus motor i

at nedlægge afdelingen og flytte de

tekniske assistenter ud til ingeniørerne,

så de kunne arbejde bedre og mere

konstruktivt. Det giver mening, fordi

AutoCAD er gået fra at være et tegne-

program til, at det i dag i høj grad fun-

gerer som et projekteringsværktøj,

hvor man arbejder meget tæt sammen

om tingene. Ingeniørerne begynder at

arbejde i AutoCAD, og assistenterne

projekterer i det omfang, de kan,” for-

tæller Lisbet Cederhorn.

Udlært med tuschpen

Da hun blev udlært teknisk assistent i

1985, arbejdede man med tuschpenne,

men siden har fagets brug af IT taget

fart. Til glæde for Lisbet Cederhorn.

”3D-byggerier og Det Digitale Byg-

geri er ved at blive rigtig interessant.

Jeg mener, at ideen og fordelene ved

Det Digitale Byggeri er noget, vi ikke

kan ignorere. Det blev startet op med

optimisme - dog tidligt - og vejen er

lang, men nu er det ved at blive brug-

bart. Når vi alle føler Det Digitale Byg-

geri som hverdagskost, så vil vi begyn-

de at se fordelene, og det vil også

kunne mærkes på økonomien på pro-

jekterne. Det er helt klart fremtiden, og

der skal fokus på Det Digitale Byggeri,”

mener Lisbet Cederhorn, der selv har

arbejdet og holdt foredrag om emnet i

tre år.

Navn: Lisbet CederhornAlder: 44 årBopæl: BirkerødUddannelse: Teknisk assistent, Lyngby Tekniske Skole, 1985Nyt job: 1. august, EnviDan, København

Teknisk forståelse er et must

Du skal kunne lide at gå op idetaljer, og samtidig have blikfor helheden

Interesse og flair for IT, ogtegnesystematik

Hvad mener du? mailteknikeren@tl.dk

#0316. april2009

#0410. juni2009

#0512. august2009

#0614. oktober2009

#0716. december2009

12 august oktober14 december1616 april 1

#03

RejseholdafslørermadsvindelTag med på razzia

Nye tal:

10 juni 1210

#04

0k

r.

Kroppen skaber sin egen

pacemaker. Det er et fremtids-

scenarie, som måske ikke er

så langt væk, som det kan

lyde. Genterapi er midlet, som

vil skabe store fremskridt

inden for medicinalteknologien i de kommende år. Man tager et gen

ud af et menneske, muterer det og sætter det ind igen, hvor det

for eksempel kan angribe kræftceller eller få kroppen til at ska-

be mere insulin til sukkersygepatienter. Genterapien har alle-

rede skabt en pacemaker til marsvin. Ved hjælp af genterapi

skaber man væv tæt på hjertet, som udløser en kemisk re-

aktion, der giver elektriske stød og holder hjertet i gang.

#04

Printeren printer tre-dimensio-

nelt, og det vil i princippet sige, at

den kan printe sig selv. I stedet

for at nøjes med billeder og tek-

ster på papir, vil printeren skabe

objekter ved at lægge lag på lag

af polymer/plastic. 3D-printeren

kan også skabe polymerbaseret

elektronik, og dermed kan vores

mobiltelefon printes direkte ud

hjemme i stuen. Det vil betyde, at

vi kan få skræddersyede produk-

ter i modsætning til massepro-

duktion af elektronik fra Kina.

Kilde: Klaus Æ. Mogensen, Fremtidsforsker på Instituttet for Fremtidsforskning.

Bilen kører selv på motorvejen, mens vi

sidder og arbejder eller nyder udsigten.

De første robotbiler er udviklet og har del-

taget i konkurrencen for førerløse biler

The DARPA Grand Challenge i Los Ange-

les, USA – dog i meget lav fart. Bosch har

allerede implementeret software i biler,

som kan overtage styringen af bilen i nød-

situationer og styre behændigt uden om

pludselig fare på vejen, og dermed vil ro-

botbilerne øge trafik-

sikkerheden.