teknisk tidende
DESCRIPTION
Teknisk Tidende er HTX ved Herningsholm Gymnasiums egen avis omkring Naturvidenskabsfestivalen produceret af eleverne på HTX. God læselyst!TRANSCRIPT
Teknisk Tidende
`Herningsholm Erhversgymnasium HTX Herning
Opsat og redigeret af Anders Skinnerup, Hannah Christensen & Torben Kristensen. Første opslag udgivet d. 01/10-2010
Naturvidenskabs festivalen. En dag
hvor børnene kommer ud og se hvordan videnska-
ben fungerer. Det er en øjenåbner for at videnska-
ben ikke bare er kedelig matematik og fysik, men
sjove eksperimenter som giver anledning til interes-
se og behov for viden. Nu er det 4 år i træk der er
naturvidenskabs festival på Herningsholm Er-
hvervsgymnasium, og indtil videre har det været en
stor succes. Hvert år er der mange skoler der søger
om at få de gode HTX studerende ud for at under-
vise, der er der nogle skoler der bliver afvist hvert
år, grundet den store interesse for festivalen.
Fra 2006 har det været afholdt hvert år lige siden.
Naturvidenskabs festivalen er ikke kun en emne
uge som man arbejder med i Herning og omegn.
Det er nationalt, det er lavet for at skabe opmærk-
somhed omkring naturvidenskaben.
for at give den bedste undervisning kræver det at under-
viseren har styr på det grundlæggende bag det naturvi-
denskabelige. Denne viden kommer ikke gennem 9
klasse eller et grundforløb, plus et halv år. Den sikker-
hed der skal til for at HTX eleven føler sig klar til at
undervise, kommer først efter 2 år. Det første år var det
nyt, på andet år var det kendt men stoffet var så
ukendt. Derfor mener vi at det aldrig skulle være be-
sluttet at 3 års ikke skulle være med i naturvidenskabs-
festivalen.
Da vi startede på HTX for lidt over to år siden blev vi
lovet at man havde meget socialt på skolen, selv på
tværs af alle årgange. Som lille ny elev på en ny skole
var det virkelig betryggende. Tanken om at der blev
gjort så meget for fællesskabet, skolen var en stor sko-
le, der skulle ikke mobbes som på gymnasiet. Nej der
var plads til alle! Inden de første to måneder var over
havde man arbejdet sammen med både 2 års og 3 års.
Der var nogle fra etagen over os vi kendte, man kun-
ne spørge dem og kendte deres navn, for man havde
jo arbejdet sammen med dem!
Vi vil gerne løfte en pegefinger og forklare at naturvi-
denskabeligfestival er noget af det der gør HTX unik,
det gør hele HTX unik ikke kun 1. og 2. års. Er vi på
3 år lige med et ikke en del af htx længere? Må vi ikke
være med i fællesskabet og lære 1 års at kende? Vi
ved godt at vores forgængere er meget skyld i at vi
ikke har naturvidenskabeligfestival, men hvem glemte
at lige at det var deres sidst år! De skulle jo ikke være
der mere! Hvorfor skulle de så bestemme over hvad
vi skulle eller ikke skulle? Måske skulle man have
spurgt os der dengang gik på 2 år i stedet for.
Mange af os på 3 år har snakket om at vi faktisk er
blevet skrevet lidt ud af fællesskabet på HTX, hvilket
vi ikke ser som nogen fordel. Vi vil da gerne lære de
nye elever at kende og støtte de 2 års elever der nu
har skulle stå med hele ansvaret. De råber efter vores
støtte, men vi kan ikke! De mangler vores større bag-
grundsviden som vi gennem tiden har skabt, men vi
kan ikke!
Vi vil gerne være med igen, ikke fordi vi bare elsker
naturvidenskabeligfestival, men fordi vi vil være en
del af fællesskabet!
Hvem var det lige?
Den første naturvidenskabs festival blev afholdt i 1998. der efter
blev det afholdt hver andet år i efterfølgende.
Det er et nationalt forløb som er blevet oprettet fordi man skulle
forøge interessen for de naturvidenskabelige fag.
Naturvidenskabsfestival
Af Torben Kristensen, Anders Skinnderup & Hannah Christensen
Som et led i den årlige Naturvidenskabsfestival på Hernings-
holm Erhvervsskole – HTX – var elever fra Ikast Nordre Sko-
les 6. klasse tirsdag morgen på besøg. Et blandt mange fag var
Tallenes Magi. Der var arrangeret en quiz med forskellige
kategorier og sværhedsgrader (lignende Jeopardy kendt fra
TV). Spørgsmålene var alle indenfor emnet tal, så der var
umiddelbart lagt op til en omgang kedelige regneopgaver.
Sådan gik det heldigvis ikke – der var et twist; inden man
måtte svare skulle man løbe frem og sætte sig på en stol midt i
lokalet.
Dermed var den matematiske quiz med ét forvandlet til en
fysisk konkurrence. I hvert fald blev der kamp om pladsen på
svar-stolen, når der endelig blev stillet et spørgsmål eleverne
kendte hjemmefra. Blandt disse var formlen for en cirkels om-
kreds (indenfor kategorien Geometri), der ganske rigtigt var
”diameter gange pi”.
En mere udfordrende kategori var Talrækker, der indeholdt
spørgsmål lignende dette:
Find næste tal i rækken: 2 4 3 6 5
Det rigtige svar ville her være 10, men da eleverne ikke var
vant til denne slags spørgsmål, skulle de have lidt hjælp til
løsningen. Til gengæld var de lærenemme, så de havde kun
brug for hjælp den ene gang for at løse resten af spørgsmålene i
den kategori. En tredje kategori var Hovedregning. En udfor-
dring eleverne var vant til, men som alligevel voldte problemer
og udløste en del ”nåååeh jaaa”, når regnereglerne blev genop-
frisket.
De sidste to kategorier var Ligninger og Procent. Svarene på
spørgsmålene var her til tider kvalificerede, men ofte også gæt-
teri. Eleverne fra Ikast havde nemlig gennemskuet, at når der
ikke var noget at miste ved at svare, var et gæt både bedre end
ingenting og hurtigere end et kvalificeret svar.
Quiz om tal
af Chris Pedersen og Steffen Balle
En sjetteklasse fra Nordre skole i Ikast er på besøg på Herningsholms
HTX-afdeling. Siden kl. 9 har eleverne været igennem flere naturviden-
skabelige lektioner i matematik, fysik og kemi. Men undervisningen var
en smule anderledes i forhold til det de plejer at have.
”Hvad var det fag, der fangede dig bedst?”
”Det mest interessante var Lys & Farver,” siger Serhet taniz.
”Der fik man lov at se lasere og ild og hvordan lyset var delt op i mange
forskellige farver,” siger Andreas Thorsen
”Det var der vi fik lov at prøve mest, og vi kom helt tæt på ilden og lyse-
ne,” siger Mehmet Cetinkaya.
”Hvad har I lært i dag?”
”I dag har vi lært om syrer, f.eks. svovlsyre, saltsyre og citronsyre. Vi lær-
te at der skal 200 citroner til at få en pære til at lyse,” siger Adam Geil, 6.
klasse.
”Vi har lært om at brint kan eksplodere og om raketter,” siger Andreas
Thorsen.
Den hurtige runde… - 6. klasse fra Nordre skole
Serhat Taniz 6. klasse
Andreas Thorsen 6.
klasse
Adam Geil 6. klasse
Mehmet Cetinkaya 6.
klasse
Arnborg Skole bygger til med hjælp fra de gule
Skrevet af Michael Fuglsang og Emil Jensen.
”HTX? Det er sådan noget hvor vi får lov til at bygge
broer.” lyder det fra en af underviserne fra HTX i første
time hvor eleverne på Arnborg skole skal høre om kon-
struktioner. Billederne bevæger sig hen over skærmen,
mens der bliver fortalt om forskellige broer ude i ver-
den. Og to broer der kun findes i Herning. Underviser-
ne har bygget to forskellige slags broer i modelstørrelse,
og de fortæller hvordan den ene har holdt en hel time
med 16 kg midtpå. Eleverne lærer også at høje tårne
kan bevæge sig fra side til side, og kun kan holde til det
fordi der er armeringsjern i betonen. Nu er det konkur-
rencetid. Underviserne har planlagt en konkurrence
hvor eleverne skal bygge det højeste tårn, og vinderne
får en premie. Efter megen klister med sugerør og små
træpinde er vinderen fundet, og det er hold 3 der løber
med sejeren, tårnet er hele 1,42 meter højt! Som afslut-
ning viser underviserne en film, hvor der er en bro som
går i stykker, fordi der er en konstruktionsfejl så den
svajer meget i vinden.
I anden time kommer
eleverne ind til en time
om mennesker og ma-
skiner, hvor de finder ud
af at hjernen det faktisk
er menneskets compu-
ter, og skal bruge den til
at løse en gåde hvor de
skal få kannibaler og
missonærer over en flod
uden at missionærene
bliver spist. ”Hvorfor
kan vi ikke bare kaste
dem i vandet?” lyder det
komisk fra en af elever-
ne. Eleverne hørte så
lidt om robotter, og
hvordan vores krop er lidt som en ro-
bot. Underviserne fra HTX giver så
eleverne en opgave, hvor de skal bygge
et tårn af spaghetti, tape, tråd og en
skumfidus. ”Højeste skumfidus vin-
der”, går det ud på. I nogle grupper går
det bedre end andre, men da tiden er gået, er der ingen
vinder, fordi alle tårnene brød sammen under vægten af
skumfidusen. Det får eleverne at vide, og de får også at
vide at de skal snakke sammen før de begynder at byg-
ge. Underviserne forklarede eleverne opførte sig lidt
ligesom robotter, fordi ikke arbejdede sammen.
Til den sidste time kommer eleverne ind til en time om
tal, og modsat hvad mange måske vil tro, var eleverne
meget begejstrede for det. Efter at underviserne havde
fortalt en smule om tallenes historie, skulle eleverne
lære lidt om ligninger. De var meget generte, så der
blev ikke sagt så meget fra dem, selvom de ofte blev
spurgt. Der blev så lagt en masse pap plader ud på gul-
vet, og fundet en kæmpe pap-terning frem. Det skulle
bruges til et spil, der resulterede i meget larmende ele-
ver. Spillet gik ud på at kaste terningen på en af plader-
ne, hvorefter pladen blev vendt. På pladen stod der
forskellige spørgsmål og gåder, som eleverne skulle
svare på, alt efter hvad terningen viste. Det gik fint, og
der var også nogle meget kvikke elever imellem, men
da gåden ”To fædre og to sønner var på andejagt, og skød tre
ænder. De fik en and hver. Hvordan kan det lade sig gøre?”
blev stillet, kunne gruppen der fik spørgsmålet ikke sva-
re på det. Kan du? Efter sidste runde stod alle tre hold
lige, så der blev et stillet en sidste gåde, som alle grup-
per havde én chance. På den måde blev vinderholdet
fundet, og præmierne givet.
Succes
Efter er en vellykket fremlæggelse om
kemi og metaller var dagen ovre for
holdet ”L1”. Inden de tog hjem fik vi
en sluttende kommentar og svar på
spørgsmål om dagen generelt.
Kim: Vi har oplevet at de andre hold
havde problemer med tiden, både i forbe-
redelsen og til selve fremlæggelsen. Hvor-
dan føler i at det har været?
Martin Sørensen: Det har været fint,
men det har også været nødvendig at
være seriøs, da andre hold måske har haft
problemer pga. lidt useriøsitet. For at få
mest ud af tiden delte vi os op sådan at vi kunne finde
meget information. L1 siger dog at de har haft tid til at
spise kage, endda flere gange.
Kim: Har i haft brug for noget mere ekspertise, fx at
have 3. års elever med til at kunne guide eller tage le-
derskabet?
Martin: Det gik jo godt for os, så det er ikke fordi det
har haft så stor betydning for os. Dog kan de gode råd
og den viden de har jo nok kommet os til gode hvis de
var her. De har nok også en del inspiration i forhold til
de andre år de har været her og lave naturvidenskabe-
ligfestival og de vil kunne hjælpe os med at få struktur
eller gøre det mere spændende med komplekse forsøg.
Martin: Hvorfor er i stadig her og ikke i København
som de andre 3. års elever?
Kim og Mathias: vi har valgt at lade være af for-
skellige grunde, men hvis i skulle vælge næste år om
i vil være med igen eller tage til København, eller
forskyde det så i kan begge dele, hvad vil i så vælge?
Martin: Vi vil meget gerne deltage næste år og vi
håber da at det ikke bliver som i år med 3. års ele-
verne er væk. Når man synes det er sjovt vil man jo
også gerne deltage igen og fra vores synspunkt har
det været en succes.
Kim: De andre elever har klaget lidt over tilgænge-
ligheden af materialer. Fx har fysik showet ikke fået
nok flydende nitrogen efter deres mening.
Martin: Vi har fået det meste vi har spurgt efter,
dog har vi ikke fået fast natrium, men det er også en
af de mere farlige forsøg. Alt i alt har vi ikke haft de
store problemer under forberedelsen og heller ikke
under fremlæggelserne.
Skrevet af Kim Aakermann
En travl dag for alle på HTX, for nu skal de undervise og
vise det frem de har brugt en masse tid på at forberede.
Klokken cirka 9:00 begyndte de forventningsfulde
børn fra forskellige skoler at dukke op på HTX til den
første dag af Naturvidenskabsfestivalen som bliver
afholdt hvert år.
Det første man møder når man går ind af døren er et
stort gult skilt hvorpå der står Naturvidenskabsfesti-
valen.
Det næste man får øje på er de mange HTX-elever
der render rundt med gule T-shirts, og ser ud som om
de har en smule travlt.
Stemninger er ellers god da eleverne får at vide hvor
de skal hen.
Vores første stop er sammen med 5a fra Tjørring sko-
le, som skulle ind og høre om sæbebobler.
Selvlokalet man kommer ind i, er et større lokale delt
op på midten, sådan at der bliver to rum. Bordene
står på to rækker og der står fem af de gulklædte ele-
ver oppe ved tavlen og snakker sammen.
Efter at de håbefulde elever har sat sig til rette, bekla-
ger den ene af underviserne for at der lige går et par
sekunder inden de kan gå i gang, for der er to syge, så
de skal lige finde en måde at ”afløse” dem på.
I mellem tiden går der lidt snak rundt i lokalet, men
ikke for meget, for alle har stadig blikket vendt op
mod HTX-eleverne.
De vender sig endelig rundt og begynder at præsente-
re sig selv, og deres emne.
De starter ud med et power pointshow, hvor der,
overraskende nok, er sæbebobler som baggrund,
hvor de forklare lidt kort hvordan
en sæbeboble virker.
Herefter blev eleverne delt ud i
nogle grupper, hvor de så vil få
noget mere at vide, imens de selv
står med det i hånden.
Desværre var heldet endnu en gang
ikke med gruppen, og de havde
problemer med deres tøris. De hav-
de hverken vand eller en fla-
ske og vi blev nødt til at hjæl-
pe til, med at finde det, sådan
at de ikke bare smuttede fra
deres elever.
Problemet med tørisen blev nogenlunde løst, men
blev aldrig optimalt. Heldigvis lod det ikke til at
eleverne synes det var så slemt, og de så ud til at
hygge sig. Det endte i hvert fald med at der kom
en masse grøn sæbeboblevand ud på et bord eller
to, og det var nødvendigt med lidt papir til at tørre
op med.
De sidste fem – ti minutter blev brugt til at evalue-
re, og der var generelt kun positive kommentarer
til de fem undervisende Htx-elever.
Da de sidste elever fra Tjørring skole havde for-
ladt lokalet, lage Therese (fra 2.y) sig ned på et
bord og sukkede ”Slå mig ihjel”. Hun var nem-
lig den der havde stået for tørisen, og var vidst
ikke særlig tilfreds med resultatet. Der var enig-
hed fra gruppen at de nok godt kunne have øn-
sket sig lidt tid til at afprøve tørisforsøget og
deres sæbevand.
Vi forlader her 5a fra Tjørring og smutter med 6
klasse fra samme skole.
De skulle høre om metaller og kemi. Ikke at
man kan sige de starter ud med det, nærmere
mere med kage. Det var i hvert fald en af de ting
gruppen mente var en vigtig del af HTX, som de
startede ud med at snakke om. Efter en omgang
”hvad er HTX”, gik det over i det seriøse, hvor
der kort blev snakket omkring hvordan metaller
var opbygget og hvordan atomer så ud.
Efter det, blev der snakket om pH-skalaen, for de
vil arbejde med syrer, så det var vigtigt at elever-
ne fra Tjørring vidste hvad det var.
Chlor dater brint
Af Mathias Bjerregaard
Da al teorien var gennemgået, blev det tid til at
blive delt op i tre grupper. Selvom der tilsynela-
dende blev talt ”1-2-3”, endte det med at halvde-
len af 6. klassen blev toere, så der måtte lidt om-
rokering til, sådan at der vidst blev lige mange i
alle grupper.
De tre ”workshops handlede meget omkring
metals reaktion med syre, hvor der var alt fra
”opløsningskapløb” til ”citronbatterier”, for slet
ikke at snakke om en alternativ måde at forklare
magnesiums reaktion med HCl:
”Saltsyre (HCl), er klassen, og i den går der en
ret smuk pige som hedder chlor
(Cl). Hun kommer sammen med brint (H). Men
magnesium (Mg) fra den anden klasse synes at
hun ser godt ud, og vil derfor gerne komme
sammen med hende. De ender så med at Chlor
(Cl) og Magnesium (Mg) bliver kærester, og
brint (H) bliver ked af det, og vil gerne trøstes af
sine venner, så han går sammen med en anden
brint (H)”.
Så har vi også fået den forklaring jo.
Alle de tre grupper kom jo til at se alt, og blev man
færdig i god tid, ja så kunne man da snakke lidt
om HTX, eller hvis der var spørgsmål blev de selv-
følgelig svaret.
Og som afslutning på det hele, blev der holdt en
lille quiz, hvor eleverne svarede rigtigt på de fleste
spørgsmål.
Der var jo noget med den kage, og den kunne man
da heller ikke undgå her. Sidste spørgsmål hed
simpelthen:
”Hvor mange stykker kage har vi spist imens vi har
forberedt oplæget?” hvortil der var svarmulighe-
derne: ingen, fem eller ti.
Det rigtige svar viste sig at være fem, da der var
nogen der havde glemt at tage kage med.
Kunsten at undervise
Vi var så heldige at fange Christina efter en undervis-
ning og fik heldigvis lov til at snakke med hende
Vi lagde ud med at spørge omkring tiden, både til for-
beredelsen med også til undervisningen, og Christian
havde da også et svar omkring det:
”Vi havde ikke problemer med tiden til at forberede os,
vi havde faktisk alt for meget. De to sidste gange vi
havde til at forberede os, kunne vi godt have undværet”
Så hvis man skal tro Chri-
stina, så var der vidst rige-
ligt med tid til at forbere-
de. Men hvad så med at få
undervisningen til at fylde
45 min, var det mon et
problem?
Vi havde selv set undervis-
ningen, og det så ikke ud
som et problem. Der var
kun cirka fem minutter
tilbage da de var færdige,
og Christina selv gav ud-
tryk for at det heller ikke
var et problem.
Det åbenlyse spørgsmål
var jo så om de havde manglet 3. årseleverne, og det
mente hun bestemt ikke havde:
”Nej egentlig ikke. Vi er kloge nok, og var syv i grup-
pen, så hvad vi ikke vidste, kunne vi jo bare finde på
nettet. De kunne da sikkert have været gode at have,
men de var ikke en nødvendighed.”
Da vi senere snakkede omkring om hun synes at nogle
fik noget ud af det, både HTX-eleverne, men også fol-
keskoleeleverne, så var svaret ret lige til:
”Jeg tror da helt sikkert at de (folkeskoleeleverne) har
fået meget ud af det, og de lære helt sikkert mere end
hvis de bare have været der hjemme, og fået det gen-
nemgået det derhjemme. Og det er jo godt at de får
noget ud af det.
Men jeg føler ikke rigtig jeg får noget ud af et, jeg synes
det er lidt for nemt. Men jeg lære da nok noget af det
alligevel, så helt dumt er det jo nok ikke.”
Skrevet af Michael Fuglsang og Mathias Bjerregaard.
Lys og farveholdet består af:
Daniel 2.z
Ditte 1.z
Bettina 2.y
Rasmus 1.z
Endnu en gang var vi heldige og fik efter en spændende
undervisning lov til at snakke med hele holdet. Vi snak-
kede faktisk lidt om det samme som med Christina,
men vi kom ind på nogle lidt andre ting.
”Vi havde egentlig den tid vi skulle
bruge, men kunne godt have brugt
fem dage ligesom sidste år” starter
Daniel ud, da vi spørg ind til det. De
andre i gruppen er enige.
”Vi var jo så uheldige at et af vores
gruppemedlemmer droppede ud, lige
inden vi skulle fremlægge, så der
skulle laves nye planer, og dem var
der ikke særlig meget tid til. Men nu
er det jo heller ikke normalt at det
sker, så det var nok bare os der var
uheldige”
Hele gruppen var meget enige om at
de ikke manglede 3. år.
”Det kunne være hyggeligt med dem, men de var ikke
nødvendige for at vi kunne lave vores undervisning”
fortæller Bettina, da vi spørg omkring det.
Senere kom vi til at snakke om det var nemt at undervi-
se folkeskoleeleverne, og det havde vidst kun været den
ene del:
”Vi havde problemer med 6. klassen der kom, de var
mange og var meget urolige. Det er selvfølgelig irrite-
rende, men sådan er det jo i den
alder. Heldigvis var 5. klassen vi
lige har haft ret nem at undervi-
se, og se var meget optaget af at
lytte efter” forklare Ditte.
Nu får de lov til at være med
Af Steffen Balle og Emil Jensen
I har lige haft tallenes magi?! Hvad lærte i?
”I den her time havde vi Tallenes Magi. Vi lærte om
tallenes historie og spillede et spil. Vi skulle slå med en
terning, der så valgte et emne vi skulle tage i spillet. De
forskellige emner indeholdt så en række spørgsmål. Vi
måtte selv vælge hvilken pointklasse vi ville tage emnet
i, og det modsatte hold havde chance for at svare på
spørgsmålet, hvis vi svarede forkert. Præmien var cho-
kolade og point.”
Hvad er dit yndlingsfag i folkeskolen?
”Mmm- Jeg elsker projekt og Fysik-Kemi. Det mest
spændende i dag var Lys & Farver, men jeg ku bedst li’
Tallenes Magi, fordi det var rigtig sjovt at spille.”
Hvad synes du om den her undervisningsform? – at i
selv får lov at lave noget, der er relevant for faget?
”Det er godt, tror jeg. Mest fordi jeg selv er mere op-
mærksom, når der er konkurrencer og spil og sådan…
Det virker også godt når vi får lov at se ilden helt tæt
på, og nærmest har hovedet helt nede i det.”
Htx’ernes mening Hvad synes du om den naturvidenskabelige festival?
Daniel Larsen 2.z
”Jo, det er meget simpelt. Den naturvidenskabeli-
ge festival er en hyggelig uge hvor man får mulig-
heden for at være lære for andre elever. Der er
også det sociale i det, da vi er delt op i grupper på
tværs af klasser og årgange. Selve undervisningen
er også selvstændig og derfor har vi haft frie tøjler
til at formidle viden på vores egen måde. Det ene-
ste problem vi har haft var med forberedelses tiden
var for kort. Vores målgruppe var børn
fra folkeskolen, men selvom de måske ikke vidste om det vi fortalte så spurgte de stadig ind til
det og vi fik nogle mærkelige spørgsmål. Jeg har ikke selv lært så meget, men det må man jo
håbe børnene har.”
Htx’ernes mening
Victoria Bramsen 1.x
”Det har været hyggeligt nok, både i forberedelsen
og til undervisning, men vi har også haft nogle
tidspunkter hvor det føltes som spild af tid. Det
bedste ved undervisningen var at man kunne føle
at børnene lærte noget og det lærte mere end jeg
havde forventet til at starte med. Det er gået meget
godt generelt, men vi har ikke haft brug for hele
forberedelses tiden.”
Anders Peter Lund Væsel 2.y
”Den naturvidenskabelige festival er meget god
fordi vi får lov til at være selvstændige. Udvaglet af
emner har været rigtig godt og man lærer meget
om det emne man har valgt fordi man skal gøre
det forståeligt for andre. Tiden til forberedelse og
undervisning har været fin, men vi har haft lidt
problemer med at få de ting der skulle bruges til
vores undervisning. At være lære er en god udfor-
dring og de lære en at improvisere og som en selv-
følge gik det jo også bedst med de sidste undervisninger”
Mette Møller Grout 1.y
”Det er en rigtig god ting her på HTX, det gør
både at man får noget socialt med de andre klas-
ser og så får man noget ny viden inden for sit eget
emne. Formidling er også en stor ting af det og
det har været spændende at planlægget noget
sjovt og interessant som børnene kunne lære og
forstå. Jeg synes også at det er en god ting at fol-
keskolen er vores målgruppe da det skaber fokus
på HTX og naturvidenskaben. Det har været lidt
kaotisk, men det er dejligt at børnene bliver glade for at have undervisningen.”
Ugens sjove kommentarer:
”Er gasserne giftige?” ”Kun hvis du sniffer for meget af
dem”
”Vandet smelter”
”Frost-is er koldere end is!”
”Den spiste rugbrød, så fik den energi”
”Og den her kæmpe flaske, den er sky i lommen”
”Elektronen er en dreng der løber så hurtigt rundt om
en pige at han ikke kan bremse igen”
”Damp er magi”
”Vi brænder vindmøller af”
”Vi laver det der, hvor vi brænder ting af”
”Hvorfor kan man ikke bare kaste dem i vandet?”
”I skal selv hive tapen af bordene og rydde op!”
”Det har vi ikke meldt os til!”
”Det er Eiffeltårnet, det skæve tårn”
”HTX er sådan noget hvor vi får lov til at bygge bro-
er”
”Så behøver de jo slet ikke gå i skole”
”Vi kan da også sætte ild til dig”
Sjove striber