I

Udgrauningen

af Jizteel foilsætlelAf Sanne Bojesen, København

dgravningen på Tel Jizreel kon-centrerede sig i år om områdetomkring korsfarerkirken og et

gammelt arabisk tårn. Det betød, at desenere perioder (fra romertiden og optil i dag) kom mere i fokus.

Jizreel var beboet uden ophør fradet 2. århundrede f.Kr. til 1950 e.Kr.Kirken blev anlagt Iørste gang i det 5.eller 6. århundrede e.Kr., men blevødelagt under den arabiske invasion i

638. Omkring år 1000 blev den genop-bygget af korsfarerne og stod, indtil a-raberne generobrede landet.

lndtil 1948 lå der en arabisk lands-

by med navnet Zerin på stedet. Zerinshistorie er typisk: Mod afslutningen aldet britiske mandat i 1948 blev Zerin etknudepunkt for de arabiske styrker i

Jizreeldalen. De jødiske styrker måtteførst give op over for Zerin, men en natsmå 14 dage efter staten lsraels opret-telse i maj 1948 blev Zerin erobret somled iet omfattende angreb på nogleirakiske styrker syd for byen. Alle ara-biske styrker, såvel som indbyggere,forlod samme nat landsbyen.

Fra 1948-1 950 husede Zerin dennystiftede "Kibbutz Jizreel". I 1967valgte israelerne at ødelægge Zerin.idet de vurderede, at den forladtelandsby så nær ved "den grønne linje"

ISRAELJizreel

a

Jerusalema

Udgravningen alJizreel fortsætler side 1

Jizreel - med rød iordsom veiviser side

Dødehavsrullerneoverrasker stadig side

Boganmeld€lse side

(dvs. våbenstilstandslinjen mellem lsraelog Jordan) udgjorde en fare for landetssikkerhed.

Kirken og voldgravenDa Tel Jizreel-projektet i 1990 tog sinbegyndelse, håbede (og lorventede) aFle. at Zerin lå uden for det område, hvorJizreel lå på Det Gamle Testamentes tid

0ernalderen). [,4en i 1993, hvor manfandt det sydvestlige hjørne, blev det 6ngang lor alle klart, at jernalderborgenstrcekker sig langt ind under landsbyen.Kirken, fandt man, var bygget hen overden voldgrav, som ijernalderen omgavborgen mod syd, øst og vest. Udgrav-ningen af kirken og udgravningen afjernalderborgen, der hidtil har fungerethver for sig, må nu tænkes sammen.

| 1994 var et al spørgsmålene for ud-gravningen, hvorledes kirken og vold-graven forholdt sig til hinanden. Vi villeblandt andet gerne vide, hvor bred vold-graven er på dette sted. Udgravnings-området ved kirken (område E) blev der-for delt i to områder: E1 og E2.

I område E1 fortsatte man med atkoncentrere sig om selve kirken. I år villeman blandt andet søge at datere kirkensgrundlæggelse mere præcist ved atudgrave jordlagene på ydersiden alkorbuen. Derudover fortsatte man medat grave i dybden inde i kirken, det vilsige ned ivoldgraven. Formålet med E2var at udgrave voldgraven lige nord for

-

kirken og "læse" Jizreels historie pådette sted.

Nye områderLige øst for område E1 og E2 blev deråbnet to nye områder: Hl og H2. H2'sopgave var at .fange" det nordvestligetårn og den nordlige bymur, som man udfra beregningerne måtte forvente atfinde her. H1 fortsætter i forlængelse alH2 mod syd i retning al det arabisketårn. som er det eneste af byen Zerin.der endnu er synligt.

Opgaven for H 1 var at undersøgeJizreels historie lige inden for den vest-lige mur. Det, vi fandt, ser imidlertid ud tilat veere selve muren (og ikke områdetinden for den), så ledernes beregningerholdt ikke helt stik.

Områderne A, F og G blev ikke ud-gravet iår. men de vil blive åbnet igen i

1995. Heller ikke udgravningen af denchalkolitiske boplads ved kilden komigang iår. Område B, C og D blev lukketi henholdsvis 1990 og '1992.

Nye opdagelser| 1990-1993 er det kommet frem, atJizreel i kongetiden var 170 x 340 meter.De to østlige tårne blev udgravet i 1990-1992, og byporten i 1993. I 1994 varhovedopgaven at finde anlæggetsnordvestlige hjørne. Vi havde kun vold-graven i område E, hjørnet i område Dog det sydvestlige hjørne af voldgravenat gå udfra i et forsøg på at beregne nor-dvesttårnets placering. Del gav en visusikkerhedsmargin.

| 1993 fandt man kanten af jernal-dervoldgraven lige under muren i kir'kens apsis. I år viste det sig, at voldgrav-en på dette sted pludselig snævres ind.Det er det samme, som vi så i '1993 fo-ran byporten, hvor voldgraven snævresind fra 12 til I meters bredde. Betyderdet måske, at der findes endnu en by-port her på højens vestlige del på højdemed kirken?

Udgravningerne iområde C og Dvisle. at der ikke var nogen voldgrav pa

højens nordside. lår opdagede man i-midlertid i det yderste hul mod nord i

område H2, at man i hullets nordligehalvdel kunne fortsætte ned til 4 metersdybde uden at støde på klippegrunden,som i den sydlige del blev lundet bare 1

Kort over Tel Jizreel med anqivelse af udgravningsområderne.

Korbuen iden flotte kirke, der et byggel på hanlen af voldgaven fra kong Akabs tid. (Foto: sb)

Sanne Bojesen har deltaget i de sidste 5 årsudgevning på Tel Jizreel. flere al aenesom assistant supervisot. I år gravede hun iområde H1. Hun er stud.theol. og medlem afbestyrelsen for Selskab lor Bibelsk Arkæologi.

meter nede. Det mindede til forvekslingom det, man fandt i område A, da vold-graven d6r blev gravet ud. Men da ud-gravningerne i område H2 fortsatte, vistedet sig, at der blot er tale om fyldjord fraen ret sen periode, der er hældt ud overhøjens nordskrænt. Der har altså ikkeværet nogen voldgrav mod nord.

Som nævnt ser det ud til, at områdeH1 "ramte" jernalderbymuren. Vi fandtmange tuærgående mure (øst-vest)

sammen med tegn på en mur, der harløbet nord-syd gennem både H2 og H1 .

Det har været en kasematmur af sammetype som iområde D, B, A og F (dvs. endobbeltmur med tværgående mure, derdanner små rum mellem de tohovedmure).

Billedet ide sydligste huller er dogikke så tydeligt. Her landt man blandtandet en konstruktion. der var pudset.

så den kunne holde væske (vand. vineller olie), men ingen mur. Hvis der, somindsnævringen af voldgraven antyder.Iindes en byport på denne side, må densøges her.

Endnu et tårnI område B og D er bymurens hjørnebygget sammen med tårnet. Beggetårne er 15 x 15 meter og bygget eftersamme grundplan - blot vender de tor-skelligt. lfølge beregningerne skulle vi i

H2 afdække det nordvestlige tårn, somman må forvente er bygget efter sammegrundplan som tårnene i D og B.

SpØrgsmålet er blot, hvordan tårnetvender - som tårnet i B eller tårnet i D?

I sig selv afslørede de fundne mure i

H2 ikke meget. Men hvis man tegnergrundplanen af tårnet i B ind oven på entegning af H2 (se illustrationen), giver defundne mure fin mening. Hvis udgravn-ingslederne har ret i, at tårnet er byggetpå denne måde, skal det meste af det

altså findes vest lor H2. Den brede murmod nord i H2 er så tårnetsnordvesthjørne, og den nordligste mur i

H1 er den nordlige bymur.Udgravningen i 1994 blev altså

starten på noget helt nyt, som det viltage endnu en sæson - eller mere - forhelt at kunne forstå. Den lemte sæsonpå Tel Jizreel lastslog, at jernalderbor-gen - som det måtte forventes -fortsætter her iden nordvestlige del.Nogle spørgsmål fik svar, og nye blevstillet og er ikke besvaret. Der er altsåmeget mere at komme efter i enfremtidig seeson.

Liiteratur

De tidligere års udgravninger er beskreveti de to toreløbige udgravningsrapporter:

Excavations at Tel Jezreel 1990-1991, IelAyly, vol. 18 (1991) pp. 72-92 og vol. 19(1992) pp. 3-70.

Excavations at Tel Jezreel 1992'1993: Se-cond Preliminary Reporl, Levanl vol. XXVI(1994) pp. 1-71 .

Se desuden de danske artikler i:

TEL 1990 nr.2: TEL 1991 nr.3; TEL 1992nr. 3 og TEL 1993 nr. 3

Område H1, hvor der blev fundet rcster af vestmuren lra det gammeltestamentlige JizreelI baggrunden del arabiske tårn. (Foto: sb)

Signåturlorklaring:

Udgravningsfelterne

IFundne mure

Arkæologernes gæt:Hvis tårnet er magen til

lårnel i område B, må detligge på denne måde

Tegning: Sanne Bojesen

il

Af Sanne Bojesen, København

]llillii riiir eg udgravede det byzantinskeiiir.l:il riit Jizreel". Sådan stod der i 1993ili',,.,.,illill på ryssen al en T-shirt, som enaf Jizreels volontører havde lået lavet i

Jerusalem. Budskabet var ment somen vittighed, for på Tel Jizreel retter alopmærksomhed sig mod kong Akabog hans tid omkring 845 f.Kr. - og ikkemod den byzantinske periode omkring400-638 e.Kr.!

Men der var mening i galskaben. I

byzantinsk tid boede der menneskeroveralt på Jizreel: ivoldgraven, på hø-jen, mod vest og langt mod øst. I om-fang overgår den byzantinske bosæl-telse langt kong Akabs borg, der lå hernæsten 1000 år tidligere. Og kong A-kabs borg viste sig ellers sidste år atvære overraskende storl

"Mur-røverne" og deres resterFlere steder har indbyggerne i den by-zantinske periode genanvendt de gamlemure og tårne fra kong Akabs borg. lvlende fleste steder har de kort og godt

"røvet" stenene fra kong Akabs mure,så der næppe er sten på sten tilbage.

Stenene i bymuren tra gammeltestamentllgtid er her blevet "røvet. og genbrugt, menden hvide fyldjord (bag pigen til højre), deroprindeligt Iå op ad murens sten, angiverstadig, hvor murcn engang var. (Foto: BjørnHaman)

Det giver os, arkæologerne, et stortproblem: Hvem byggede hvad, oghvornår? Hvordan kan vi linde ud al,hvor murene lå på kong Akabs tid (ijernalder ll, 900-721 f.Kr.), når stenenefra murene blev ljernet i byzantinsk tid?

De sidste år har der især været enting, der har hjulpet os til kunne afgøre,hvor jernaldermuren har gået, selv omstenene lra muren i dag er (delvist) væk.På øst og sydsiden al tellen (område B,D og F) har det nemlig vist sig, atjernaldermurenes lundamenter harværet "pakket ind" irød fyldjord (kon-struktionsfyld). Da stenene lra muren se-nere blev fjernet, blev den røde jord tilbage. Når vi så i dag linder den rØdejord med et "hul" i midten, ved vi, at herhar der oprindeligt været en jernalder-mur, der senere er blevet "rØvet".

Et eksempel på det landt vi i 1993ved den gamle byport lra jernalderen(område A). Der hvor bymuren i jernal-deren må have stødt op til byporten, varder nu kun et 10 meter langt "hul". Hul-let var fyldt op med jord, der indeholdtpotteskår fra hellenistisk og romersk tid.Men helt nede ved klippegrunden landtvi den røde jord. Den røde jord dannedeen lige linje og viste os altså, hvor murenhavde været, selv om muren selv i dager bofte.

Ny gåde om rød og hvid jordI sommeren 1994 gravede vi på nord-vestsiden af tellen (område H og E). Ogher ventede os en overraskelse. Pådette sted var den røde jord nemlig ikkebrugt som en stØttekonstruktion, mensom bindemateriale i selve murene. I

stedet fandt vi et tykt, hvidt kalklag pak-ket om murenes fundamenter.

Der var mange forslag til, hvordanden hvide jord, den røde og murenehang sammen:

1. Murene var bygget i jernalderenmed rØd fyldjord op af fundamenterne -præcist som i ornåde B, D, A og F.

Kalklaget blev placeret d6r i byzantinsktid, hvor jernaldermurene blev genan-vendt.

2. Murene og kalklaget er anlagt påsamme tid, og begge er sene.

3. Murene og kalklaget er anlagt påsamme tid, og begge er fra jernalderen.

Potteskårene var desværre meget fåi kalklaget, men de, der blev fundet, støtter en tidlig datering af laget. Det erderfor det tredje forslag, der i øjeblikketgiver mest mening.

Det betyder, at vi i år har et helt an-det billede end tidligere år. I år betyderrød jord: mure. Hvid jord betyder: kon-struKionsfyld. Og en lige linle i hvid jordbetyder: 'Her var engang en mur'.

Flere ting kan hjælpe til at bestemmemurenes og fyldets alder. For det førstekan potteskår i den hvide fyldjord t devar desværre meget sjældne!) give en

13 danskere deltog i år i udgravningen på TelJizreel. Her er det Bente Mundbjerg, Køben-havn, der svinger hakken. (Foto: sb)

ide om fyldets alder. Et enkelt sted fandtman en mur, som var bygget oven pålyldjorden - fyldet må altså være ældreend denne mur. For det tredje kan denjord, der har samlet sig i hullerne efterde "røvede" sten, lortælle os noget om,hvornår stenene blev fjernet. Og sidst,men ikke mindst, kan der (formodentlig)findes potteskår mellem stenene idemure, der er tilbage. Alt dette kanhjælpe os med at fastslå, hvornårmurene er fra.

J _tIsfr,iq t lq ft ,JI

Af Ole Andersen. Frederikssund

september 1952 gjorde noglebeduiner et fåntastisk fund i om'rådet ved Det Døde Hav. I en

hule på kanten af den steile oq dybewadi Qumran fandt de en meget storsamling gamle, ødelagte håndskrifter.

Mere end fem år tidligere havdebeduinerne fundet de første dØdehavs-ruller ien klippehule et par kilometerlængere mod nord. Siden var derfundet yderligere to klippehuler medhåndskrifter. men indholdet af hulenpå wadiens skrænt overgik alletidligere fund. Antallet afhåndskriftfragmenter i hulen, der fikbetegnelsen hule 4, løber ifølge nogleforskeres skøn op på omkring 50.000.Blandt disse mange fragmenter var deren lille. uanselig stump læder med envanskelig læselig skrift - men med etsensationelt indhold.

Overset i 38 årSom de fleste af de andre fragmenterendte også den lille leederstump på detarkæologiske museum i Østjerusalem.Her gennemgik en lille gruppe forskerede mange fragmenter og forberedte of-ficielle udgivelser af dem.

Nogle af de mest interessante teks-ter blev ret hurtigt omtalt i artikler ogbøger, men ingen tog notits af den lillelæderstump med betegnelsen 4Q448(dvs. fragment 448 fra hule 4 vedQumran).

I 25 år lå tragmentet upåagtet pa mu-seet i Østjerusalem. I 1977 udkom bind6 iden officielle serie med dødehavsrul-Lerne. En af artik erne i dette bindomtalte fragment 4Q448 som "begyndelsen af en bogrulle med ikke-bibelskesalmer". Artiklen var illustreret med lofotos af fragmentet. men de var af sadarlig kvalitet, at teksten var ulæselig.Hverken artiklen eller fotografierne gav

den mindste antydning af, at fragmen-tets teksi skulle indeholde en sensation.r

fndnu 13 ar grk der. l,4en en dag r

1990 gav Ada Yardeni sig til at kiggenærmere på et fotografi al det lille f rag-ment. Ada Yardeni var ved at skrivedoktorafhandling om hebraisk skrift vedDet Hebraiske Universitet i Jerusalem.Hun var interesseret ifragment 4Q448,fordi dens tekst er skrevet med en sjæl-den og vanskelig læselig, halvkursivskrifttype.

Men da hun begyndte at undersøgeskriften. fik hun en af sit livs overraskels-er. Halvt nede på frågmentet læste hunordene "over kong Jonatan". Og somfor at bortvejre enhver tvivl blev navnetgentagel i f ragmentets næstnederstelin ie.

Historiske personeri dødehavsrullerneDer er to spørgsmål i forbindelse meddødehavsrullerne. der især har vaktvoldsom debat: Hvem skrev rullerne?

Og hvornår blev de skrevet?Den letteste måde at besvare

spørgsmålene på er at finde omtaler afhistoriske personer og begivenheder i

rullerne selv. Og dødehavsrullerne in-deholder faktisk en hel del historisk stofom den menighed, der ejede rullerne.Proolemet er bare. at vrglige personer i

menighedens historie er omtalt med

"dæknavne" og ikke med deres rigtige,historiske navne.

Menighedens leder kaldes for

" Fletfærdighedens Lærer". Og me-nighedens to store modstandereomtales som "Den Onde Præst" og

" Løgneren ". Faktisk havde forskernekun fundet rigtige historiske navne itoud af de omkring 800 dødehavsruller.

Det ene sted er en kommentar tilprofeten Nahums bog i Det GamleTestamente (4QpNah). Kommentarennævner to af de syriske konger: Deme-

Foto bringes med tilladelse fra lsrael Antiquities Authority.

il

trius (dvs. Demetrius lll Eukairos,95-88 f.Kr.) og Antaokus (dvs. entenAntiokus lV Epifanes, 1 75-164, ellerAntiokus Vll Sidetes, 138-129 f.Kr.).'?

Den anden tekst er nogle små frag-menter (4Q323-324), der endnu ikke erudgivet. Fragmenterne omtaler fire histo-riske personer med deres rigtige navne:Shlomzion (dvs. den jødiske dronningAlexandra Salome, der efter sin mandAlexander Jannæus' død regerede 76-67 f .Kr.), Hyrkanus (sandsynligvisAlexandras søn, ypperstepræstenJohannes Hyrkanus ll), Aemilius (dvs.den romerske general Aemilius Scaurus,der var statholder i Syrien 65-62 f.Kr.) ogen Johannes (sikkert Hyrkanus ll).3

Siden midten af 1950'erne har for-skerne troet, at disse to tekster var deeneste al dødehavsrullerne, der inde-holder historiske navne.a Stor var AdaYardenis overraskelse derfor, da hunen dag i 1990 pludselig sad med endødehavstekst i hånden, der to gangenævner en "kong Jonatan".

38 år var der gået, siden fragmentetblev lundet. Alligevel havde ingen af delorskere, der havde adgang til døde-havsrullerne på museet i Østjerusalem,bemærket det sensationelle navn påden lille læderlap.

Allerede tilbage i 1950'erne havdelorskeren John Strugnell fået ansvaretlor at forberede den officielle udgivelseaf lragmentet. Håndskriften var imid-lertid vanskelig at læse, og JohnStrugnell havde tydet bogstaverne i deto vigtige linier som alitzut hamelech,der betyder "kongens lykke", i stedetlor al Jonatan hamelech, "over kongJonatan".

Da Ada Yardeni præsenterede hamlor sin opdagelse, erkendle han straks,at hendes læsning var den rigtige. Og i

efteråret 1990 overlod han ansvaretfor udgivelsen al lragmentet lil AdaYardeni og ægteparret Esther ogHanan Eshel. I foråret 1992 udkomderes offentliggØrelse al f ragmentetmed fotograf i, oversættelse ogkommentar.

TekstenFragment 4Q448 er 9,5 x 17,8 cm stort.Teksten står i tre kolonner: kolonne Aøverst og kolonne B og C ved siden afhinanden forneden.

Fragmentet udgør begyndelsen(dvs. højre ende) af bogrullen, og midtpå højre kant har der været fastgjort enlædersnor, der kunne bindes rundt omrullen, når den var rullet sammen. Teks-ten i kolonne B er komplet, mens detsidste af linierne i kolonne A og Cmangler.

E

Kolonne A indeholder en salme,der begynder med ordet "Halleluja" ogender med .hans bolig [er] på Zion,han vlælger Jerusalem for evigt]". Desidste tre linier svarer til afslutningenaf den apokryfiske salme 154, der erkendt både fra en bogrulle fra Qumran(1 l QPs) og f ra en syrisk oversættelsefra middelalderen.

40448

Kolonne B:

1. Vå9, (du) Hellige,

2. over kong Jonatan

3. og (over) hele forsamlingen

af dit folk

4. lsrael,

5. som er i de lire6. verdenshjørner!

7. Fred være (med) dem allel

8. Og over dit kongerige

9. blive dit navn velsignet!

Kolonne C:

1. I din kærlighed til I2. om dagen og indtil aften I3. at komme nær for at være I4. Husk på dem til velsignelse I5. over dit navn, som er nævnt I6. kongerige blive velsignet I7. lkrig I8. til konlgl Jonatan Iotlv. I .. t

(Oversættelsen følger Eshel, Es-

hel og Yardenis udgave af tek-

sten)

Kolonne B og C indeholder en bøn,der begynder og ender med at nævnekong Jonatan. I bønnen bedes omGuds velsignelse over kong Jonatanog over hele lsraels lolk, uanset hvorpå jorden de er.

Gåden omQumran og kong JonatanDen kong Jonatan, der nævnes i

4Q448, kan kun v€ere den jødiske kon-ge Alexander Jannæus, der regerede103-76 f.Kr. Man ved, at han på hebra-isk blev kaldt Jonatan, fordi der påmønter lra hans tid på den ene side står

"Kong Alexander,, på græsk, og på denanden side "Kong Jonatan" på hebra-isk. Desuden blev der i 1970'erne fundetto seglaftryk med indskrifterne "KongJonatan" og "Ypperstepræsten Jona-lan, Jerusalem".s Ingen anden jødiskkonge hed Jonatan.

Den midterste periode af AlexanderJannæus' regeringstid var præget af in-terne stridigheder og borgerkrig i denjødiske stat. Alexander Jannæus støltede sig til saddukæere og kom i stadigmere åbenlys konflikt med farisaeerne.Konflikten kulminerede iet åbent oprør.Efter seks års kampe lykkedes det A-lexander Jannæus at nedkæmpe oprøret,hvorefter 800 oprørere blev korsfæstet.

En af dødehavsrullerne fortæller omnogle grusomheder, der begås af "Vre-dens Løve". der sandsynligvis er etdæknavn for Alexander Jannæus.6Sammen med en række andre døde-havstekster har dette sted lået de flesteforskere til at antage, at striden i lsraelomkring 90 f.Kr. var et "trekantsdrama".På den ene side stod saddukæerne ogAlexander Jannæus, på den anden sideQumranmenigheden (der nok hørte tilessæernes retning) og farisæerne. Menfarisæerne og Qumranmenigheden varsamtidigt indaedte modstandere afhinanden.

Denne forståelse af lorholdeneomkring år 90 f.Kr. passer fint med denalmindeligt accepterede teori om, atQumranmenigheden opstod omkring150 l.Kr. i protest mod de jødiske lederei Jerusalem (Alexander Jannaeus'Iorgængere).

Tydningen af 4Q448 stiller imidlertiddenne teori over for et alvorligt problem:Hvis Qumranmenigheden var så nega-tivt indstillet til Alexander Jannæus,hvofor indeholdt deres bibliotek sådenne særdeles velvillige bøn for ham?

Et åbent spørgsmålDen kontroversielle amerikanske profes-sor Robert Eisenman hævder, at 4Q448beviser, at hele den almindeligt antagnelorståelse af dødehavsrullerne erlorkeft.7 Eisenmans gengivelse al4Q448 er imidlertid tvivlsom, og hanskommentar er præget af forkerte oplys-ninger, så næppe nogen forsker vil væreenig med ham.

Tyskeren Hartmut Stegemann fast-holder den almindelig forståelse. Men i-lølge ham kan en esseeer iQumran, derreligiøst seI vat modstander af Alexan-der Jannæus, godt polllisk have støttetham mod den lælles ljende larisæerne.Stegemann mener derfor, at 4Q448 eret essæisk lykønskningsdigt, der dogaldrig blev sendt til kongen.3

Bullae of Jonathan, King and High Priest(s.257-259 i H. Geva (red.): AnclentJerusalem Revealed, Jerusalem 1 994).

6 4QpNah I 2-7. Se note 1 .

'R. Eisenman og M. Wise: The Dead SeaScro s... s.273-280.

3 H. Steqemann: Die Essener, Qumran...s. 187-188.

e Det kommer stærkt til udtryk iden megetviqtige dødehavstekst 4QMMT, der netoper udgivet af E. Oimron og J. Strugnell:Qumran Cave 4N (DJD 10, Oxlord 1994),se især s. 1 16-1 17 og 175-177.

Litteratur:

O. Andersen: Dødehavstullerne. Historienom 'verdens største puslespr' (Hinnerup1994)

E. Eshel, H. Eshel og A. Yardeni: A Qum-ran Composition Containing Part of Ps.154 and a Prayer for the Welfare of KongJonathan and his Kingdom (lsrael Explora'tion Journal 42,1-2 (1992) s. 199-229)

A. Rabinovich: A prayer for King YonatanlThe Jerusalem Posl lnternational Edition2. maj 1992 s.9,17)

Også Esther og Hanan Eshel ogAda Yardeni, der har udgivet lragmen-tet. fastholder den almindelige teori omQumranmenighedens negative forholdtil herskerne iJerusalem. De menerderfor, at 4Q448 må være skrevet afen uden for menigheden og senere påen eller anden måde tilfældigt væreendt i menighedens bibliotek.

Det er selvfølgelig umuligt at atgørespørgsmålet med sikkerhed. Men4Q448 gør det endnu engang klart, atforholdet mellem de forskellige religiØseretninger i antik jødedom var megetkompliceret. Selv om farisæerne ogQumranmenigheden på nogle punkterdelte synspunkter, har Qumranmenighe-den på andre punkter stået sad-dukæerne meget nær.e Vi kan derforhverken udelukke, at en essæer på ettidspunkt kan have skrevet denne bønlor Alexander Jannæus, eller at bønnener skrevet af en (saddukæer?) uden lormenigheden men senere har fundet vejind imenighedens bibliotek. Begge mu-ligheder må stå åbne.

l\4en uanset hvilken af disse mu-ligheder, der er rigtig, viser Ada Yarde-nis forbløffende opdagelse i 1990, at dØ-

dehavsrullerne stadig kan overraske!

Noter:

'J. Carswell: Fastenings on the Oumrånmanuscripts, s. 23-28 i; B. de Vaux og J.T. Milik. Qumrån Grotte 4/ll (DJD 6, 1977).Folografierne lindes på planche lVa.40448 beteqnes idette værk med denforeløbiqe beteqnelse 4Q Sl 85.

'z4QpNah I 2-7. Teksten findes iJ. M. Alle-qro oq A. A. Anderson: Qumran Cave 4/l(DJD 5, 1968). En del af 4QpNah lindes i

dansk oversættelse i: E. Nielsen og B. Ot-zen: Dødehavsteksterne (København1959) s. 35-40.

3 40323'324 er omtalt iJ. T. Milik: fenYears ol Discovery in the Wildemess ofJudaea (London 1959) s. 73 og i H. Stege-mann. Die Essener, Qumnn, Johannesder Tåuter und Jesus (Freiburg 1993) s.188-189. Fragmenterne er delvist citeret i

R. Eisenman og M. Wise, The Dead SeaScrolls Uncovered (Dorset 1992) s. 119-127. At fragmenterne også indeholder nav-net Johannes blev lørst opdaget og of-fentliggjort af G. Vermes: Qumran ForumMiscellanea I lJournal of JewÆh Sludies43 (1992) s. 299-305).

1 Dog mente Milik, at udtrykket "Absalomshus" i 4QHab v I skulle opfattes som enhistorisk henvisning til en Absalom i det 2.eller 1 årh. f.Kr. (Ien Years... s.70-71).Defleste andre forskere forstår udtrykket som etdæknavn for en retning i antik jødedom.

Navnet Jonatan kan på hebraisk skrivespå to forskellige mådet. Jehonatan ogJonatan. Pe 4A448 er brugt den korte form,mens begge former er repræsenterel påmønler og seglaftryk. Se N. Avigad: Two

A.><FT SRADIO OG TV

Nørresundby. Tlf. 98 17 31 67.

Dødehavs-rullerne

Historien om"verdens største puslespil"

1994, 120 sider,98 kr.

Kildevangen 8, 8382 Hinnerup

86 98 79 12

ø,llttt,utc

RUNDREJSER 1994

17.9. l3 dg Å + P Weber UDSOLGT

15.10 9 dg T + J Block Jensen 7.295 kr.

3.1i. 1l dq N + P Age Back 8.750 kr.

INDIVIDUELLE REJSER

Flybillet . Hotel

Kibbutz . Billeie

- vi er altid klar med et lrisk tilbud

Rekvi16r vort store speciaFprogram for ISRAEL

TIf. 75 92 20 22

Af Knud Erik Bratiner, sognepræst

nteressen for dødehavsrullerneer forbundet medspørgsmålet om,

hvad dødehavsrullernekan fortælle om kristen-dommens oprindelse. I

de seneste år er diskus-sionen blusset op på ny.Arsagen er denne ganget par populære bøger,der ud fra dødehavs-rullerne vender op ogned på forståelsen afden kristne tro. Dethar vakt stor opsigtog er blevet omtalt i både ny-hedsmedier og dagspresse.

Derfor er det særdeles velgØrendeat læse Ole Andersens bog. Den vidnerom forfatterens store overblik og fortro-lighed med antik jødedom, samt døde-havsrullernes indhold og historie. Frem-stillingen er pædagogisk veltilrettelagt og

letlæselig. Der gives en grundig gen-nemgang af den dramatiske opdagelseshistorie og af de forskellige teorierom de udgravede bygninger og deres

anvendelse.Dødehavsrullerne åb-

ner muligheden lor at få etlø rstehåndsindblik ien reli-giøs retning i antik jødedom.Kendskabet til antik jødedom

er derfor vokset betydeligtmed fundet af rullerne. Men

Ole Andersen påviser, at derikke er noget i dødehavsrul-

lerne, der fører til en revolutioner-ende ny lorståelse af den kristne

tro eller af Det Nye Testamente.Bogen indeholder en række

lotos, kort og skitser over bebyggelseni Oumran. Den afrundes med envaerdifuld årstalsliste, en oversigt overantikke jØdiske grupper og skrifter, etuddrag fra dødehavsrullerne, samt enret så omlattende litteraturliste.

En faglig kompetent og populærfremstilling. Bogen fortjener stor ud-bredelse.

Ole Andersen:DødehavsrullerneHistorien om verdens største puslespil

Ordet og lsrael i samarbejde med Cre-do Forlag, 1994120 sider, kr. 98,-

!rlrrrrrrrrrl

I ruf_qlg nummer It al I EL udKommert

I midt i december...l

ISRAELSMISSIONlsraelsmissionens avis informerer om

mission blandl iøder oo formidlerkendskab lil messianske jøders vilkår.

Bedaktør: Kaj Kjær-Hansen.Avisen kan rekvireres gratis fra:

Den Danske lsraelsmissionBox 35

6070 ChristiansfeldTl1. 74 56 22 33Giro 3 05 45 00

lrrrrrrrrrrrl