"Davids hus" fundeti indskrift på Tel Dan

\:1.:ai--nln

Af Jan Moftensen, Århus

idste års ubestridt største arkæ-ologiske sensation var lundet afet f raqment af et aramæisk

sejrsmonument, en såkaldt stele, påTel Dan. Stelen legemliggør et stykkedramatisk historie fra lsraels bestan-dige stridigheder med sine naboer i

nord. aramæerne - sådan som vi kanlæse om det i Kongebøgerne.

lkke alene de sirlige bogstaver pa

den slebne overflade - med den u-navngivne aramæerkonges pralendeproklamation af sin tilbageerobring afområdet - vidner om, hvor tit dette om-råde i det nordlige Galilæa skiftede

"ejer,, Også stelens nuværende sør-gelige forfatning og ydmyge placeringtaler sit tydelige sprog om endnu et

"ejerskifte". Stelen er nemlig blevetsmadret kort efter dens opsætning oggenbrugt som byggemateriale - udentvivl af lsraels konge.

Den største overraskelse ved fun-det var imidlertid, at stelen refererer tilJuda Rige som "Davids hus"l

"Davids hus" fundeti indskrift på Tel Dan

Slelens teksl

...så man mærkersløvet i næsen

Nyt fra SBA

side 1

side 6

side 7

side 8

:.\- ''' " t:, -tl-

-

r ' -*4 */

,/' ,-'*9,"

Den sensationelle indskrift. der blev fundet pa Tel Dan isommeren 1993. Udtrykket "Davids hus"findes midl ilinie 9. (Foto: Z. Radavan, bringes med lladelse lrc lsrael Antiquities Aulhotity)

inerne på tellen.'? Under dette arbejdeviste det sig, at Tel Dan gemte på end-nu en solid overraskelse - og det måskevigtigste fund, der endnu er gjort på ste-detl

Et af de imponerende fund på TelDan er en brostensbelagt vej, der gårlra den nedre port og hele vejen op påloppen af højen. Vejen stammer lrakong Akabs tid. Allerede under tidligereårs udgravning havde man opdaget, atden så ud til at lortsætte uden lor denyderste port.

Under arbejdet med restaureringengik man derfor igang med at afdække

-

de tilkaldte arkæologer forslgtigt detuvurderlige nyfund fri af jorden.

I løbet af de 25 udgravningssæso-ner havde man kun fundet lidt skrittligtmateriale. Nu - under restaureringsar-bejdet - dukkede der så pludselig dettebudskab lra fortiden frem etter snart3000 års glemsell Alle kunne nu tydeligtse de sirligt indgraverede ord - menhvor gammel var stelen, og hvad stodder på den?

StelenStelen er allerede blevet slået istykker i

antikken og er så blevet genanvendt

Nye fund på Tel DanTel Dan ligger idet nordlige lsrael vedfoden af Hermonbjerget. På kana'anæ-isk tid hed byen "Lajish", men israelit-terne gav den navnet Dan (Dom 18,29).Det var en af de nordligste byer i lsrael,jf. udtrykket "fra Dan til Beersheba" -det vil sige hele landet fra nord til syd(Dom 20,1).

Siden 1966 har der været udgrav-ninger på Tel Dan med Avraham Biran i

spidsen.' Der er gjod mange betyd-ningsfulde fund både fra kana'an€eiskog israelitisk tid.

De to sidste sæsoner (1992 og1993) har arkæologerne været igangmed konservering og restaurering al ru-

de gamle brosten. Udgravningen af-slørede en stor brostensbelagt plads påca. 400 m'?uden for den ydre port. Modøst støder pladsen op til resterne af enmur. lvlod syd er brostenspladsen be-skadiget af senere aktivitet, men harsandsynligvis stødt op til en hidtil u-kendt ekstra ydre port, som blev fundetmed de to dørsokler intakt.

Det var på denne plads, at GilaCook, udgravningens ansvarlige forkortlægning af fundene. den 21. juli1993 lik øje på en usædvanlig basalt-sten iden sydlige mur. Stenen havdeen glat overflade med tydelige gammel-hebraiske (f ønikiske) bogstaver. MedåndelØs spænding lirkede Gila Cook og

som byggesten iden nyfundne sydligemur i portområdet. Stykket er 32 cmhql og22 cm på det bredeste sted,men ud fra indskriften har lorskerneanslået, at den oprindelige stele nok harværet ca. 1 m høj og 50 cm bred.

Hele ponområdet blev ifølge de ar-kæologiske undersøgelser ødelagt i

den sidste halvdel af det 8. årh. f.Kr. -

sandsynligvis af Tiglat Pileser underdennes erobringstogt idet nordlige lsra-el i 733121.Kr. Stelen må altså væreblevet skrevet, sat op, smadret og gen-anvendt i muren et godt stykke tid før733121.Kr.

I lagene under stelen fandt man ikkemange potteskår. De få, der imidlertidblev lundet. var ikke senere end midtenaf det 9. årh. Arkæologerne slutter her-af, at stelen er blevet smadret omkringdenne tid og genanvendt imuren.

Selve teksten er skrevet på tidligaramæisk - et sprog, som israelitternesnordlige naboer, aramæerne (i det nu-værende Syrien) talte, og som er nærtbeslægtet med hebraisk. En undersø-gelse af skriften på stelen ("palæogra-fi.) daterer den til det 9. årh. f.Kr. -nærmere bestemt omkring midten aldet 9. årh. Faktisk har man tidligere påTel Dan fundet en skål med en lille ind-skrift fra det 9. årh.

TekstenDesværre er der kun bevaret 13 linier afteksten på stelen og kun få ord af hverlinie. Det betyder, at teksten er megetsvær at rekonstruere. Biran og Naveh,som har udgivet teksten, har deforværet tilbageholdende med at rekon-struere delvist bevarede ord.

Den følgende danske gengivelse afteksten følger Birans og Navehs over-sættelse. De indklammede ord er gætværk ud lra sammenhængen eller udlra parallelle udtryk iandre inskriptionerog Det Gamle Testamente.

... min far gik op ...

...o9 min far døde, han gik til [sinskæbne ... ls-lrael tidligere imin fars land ...

Jeg lkæmpede med lsrael?] ogHadad gik foran mig ...... min konge. Og [eg] slog ldem,X fodfolk, Y heste-lvogne og to tusinde ryttere ...

kongen af lsrael. Og Uegl slog

[... kon-]9. gen af Davids hus. Og jeg gjorde ...

10. ... deres land ...

11. anden ... [rege-]12. rede over lslrael ...]13. belejring al ...

1.

2.

4.5.

6.

7.

8.

Denne flotte brostensbelagte vej går fra toppen af højen ned til den nedre bypotl (ca. 80 m!).Den dateres til det 9. årh. f.Kr. og er sikkeft bygget af kong Akab (snlg 1 Kong 22,39). Stelenblev fundet ved en forlængelse af vejen lige uden for ponen. (Foto: jm)

ger imod den assyriske kong Salma-nasser lll i slaget ved Qarqar.

Men så holdt freden mellem lsraelog Aram heller ikke længere. Samme arallierede Akab sig nemlig med Joshafataf Juda og gik i krig mod aramæerne forat tage Ramot i Gilead tilbage. Detteslag kostede Akab livet (1 Kong 22]'.

I 2 Kong 6-7 omtales aramæiskestrejftogter ind i lsrael - og en alvorligbelejring af Samaria under Akabs søn,kong Joram af lsrael. Og i 2 Kong 9-10hører vi om endnu en alliance mellemkongen af Juda og kongen af lsraelmod aramæerne ved Ramot i Gilead,denne gang kong Joram af lsrael ogAkazja af Juda mod aramæerkongenHazael (i 841 f.Kr.).

Om samme Hazael fortælles det se-nere, at han "begyndte at hugge styk-ker al lsrael ... øst for Jordan. (2 Kong10,32f), og i2 Kong 12,18ff får vi atvide, at han erobrede Gat helt nede i

Juda, og at Joash af Juda ovenikøbetmåtte betale sig fra en truende belejringaf Jerusalem.

Hazael og hans søn Ben-Hadad lllhærgede hele lsrael, så længe kongJoakaz al lsrael levede (han var konge814-798), hedder det i 2 Kong 13,2211.

Først da Hazael døde. kunne Joash aflsrael (søn af Joakaz) tilbageerobre debyer, Hazael havde erobret fra Joakaz(2 Kong 13,25).

Forfatter søgesBåde den arkæologiske sammenhæng,stelen blev fundet i (portområdet), og

palæograf iske overvejelser (bogstaver-nes form) daterer stelen til midten af det9. årh. f.Kr. Forfatteren af indskriftenskal altsa tindes omkring dette tids-pu nkt.

Den eneste al de ovennævnte be-retninger, der eksplicit nævner Dan, erberetningen fra l Kong 15 om Ben-Hadad I, der på kong Asa af Judas ven-lige overtalelse, udvidede sine territorierpå kong Basha af lsraels bekostning.Begivenheden menes at have fundetsted 886 f.Kr. Under udgravningen afTel Dan fandt man et ødelæggelseslag i

tempelområdet, som kunne dateres net-op til den første halvdel af det 9. årh.,og som arkaeologerne derfor tilskriverBen-Hadad l. Senere er tempelområdetblevet restaureret og befæstet og detmassive portområde bygget - sandsyn-ligvis af Akab. Biran og Naveh overvejermuligheden af, at stelen kunne væreblevet rejst af Ben-Hadad I i denne for-bindelse. Men da stelen synes at forud-sætte, at både kongen af lsrael og kon-gen at Judavat lotlatterens flende - må

løsningen nok tindes et andet sted.Tilbage står to mulige forfattere til

stelen: Enten kong Ben-Hadad ll, somAkab og Joram lå astadig krig med.Eller kong Hazael, som Joram og Aka-zja kæmpede mod i Ramot i Gilead i

841, og som derefter begyndte at "hug-ge stykker af lsrael".

Umiddelbad ser det ikke ud til, atforfatteren kan have været kong Hazaelal Aram. Hazael havde nemlig tilranetsig tronen iAram ved at myrde kong )

Jan Moftensen er studentersekrctær i KFSog medlem af bestyrelsen for SBA.

Den historiske indplaceringStelen rejser nogle spændende spørgs-mål: Hvem er stelens "konge af lsrael"og "konge af Davids hus"? Hvem varforfatteren af teksten på stelen? Oghvilket slag er det, der er tale om?

lnden vi kan forsøge at svare på

disse spørgsmå|, må vi danne os et o-verblik over de gentagne krige mellemlsrael og Aram.

lsrael og Aram i kriglfølge Kongebøgerne var der gentagneslaq mellem Aram og lsrael igennemhele det 9. årh. - og faktisk helt lrem tilJeroboam ll (782-753 f.Kr.), der indtogDamaskus.

Den første større trætning finder vi

beskrevet i 1 Kong 15. Kong Basha aflsrael gik i krig mod kong Asa al Juda,som til gengæld kontaktede den stærkekonge af Aram, Ben-Hadad L Mod atmodtage en stØrre bestikkelse af kongAsa sørgede Ben-Hadad for at beskæf-tige Basla på den nordlige front og ind-tog "lilon, Dan og Abel-Bet-[/a'aka,desuden Kinneret oq hele Naftalisland".

De fleste af kampene mellem Aramog lsrael fandt imidledid sted iØstjor-danlandet. 1 Kong 20 fortæller om Ben-Hadad ll og hans 32 lydkongers mis-lykkede belejring af Akabs hovedstadSamarja og om Akabs sejr over aramæ-erne året efter i Afek. Ben-Hadad slapher kun med livet i behold ved at loveAkab, at "de byer, som min far erobre-de fra din far, giver jeg tilbage, og dukan anlægge dig basargader i Damas-kus. ligesom min far gjorde i Samaria, .

I 1 Kong 22,1 får vi at vide, at dervar {red mellem Akab og Aram i tre år.Fra de assyriske annaler ved vi, atAkab og Ben-Hadad (som assyrernekalder "Adad-idri") i853 f.Kr. deltog i

en alliance bestående af l2lokale kon-

Arams kongers krige mod lsrael

Ben-Hadad I

- Ben-Hadad erobrer bl.a. Dan fra kong Basha af lsrael

Ben-Hadad ll- Ben-Hadad belejrer kong Akab al lslael i Samaria- Akab besejrer Ben-Hadad ved Afek- 3 års fred mellem Ben-Hadad og Akab" Akab og kong Joshafat af Juda angriber Ramot i Gilead- Ben-Hadad angriber kong Joram af lsrael

Hazael- Hazael mod Joram af lsrael og Akazja af Juda om Ramoi 2 Kong 9

- Hazael erobrer dele af lsrael 2 Kong 10,32- Hazael erobrer Gat fra kong Joash af Juda 2 Kong 12,18-19- Hazael og Ben-Hadad lll hærger lsrael under kong Joakaz 2 Kong 13,3+22

Ben-Hadad Ill- Kong Joash af Juda generobler et område fra Ben-Hadad lll 2Kong 13,24-25

Senere erobrer kong Jeroboam llaf lsrael Damaskus m.m. 2 Kong 14,25-28

Viskal ikke rcgne med, at alle stridigheder mellem Aram og lsruel et nævnt iKongebøgeme. Oversigten viset kun de sammenstød, der er nævnt.

1 Kong 15,16-21

1 Kong 20,1-211Kon920,22-431 Kong 22,11 Kong 222Kong 6-7

il

Ben-Hadad ll. Selv var han en "son ofnobody<, dvs. søn af en ukendt (lf. deassynske annaler). Han kunne dedordårligt have skrevet om "min lars land".Men hvis udtrykket "min konge" er kor-rekt, kan stelens forfatter have været envasal under den aramæiske konge - også kan det ikke ud lra teksten udeluk-kes, at stelen hører hjemme på Hazaelstid. Den arkæologiske sammenhæng,stelen er fundet i, peger dog væk frakong Hazael. Portområdet, hvor stelenindgik som byggemateriale, tilskrivesnemlig normalt kong Akab - og hvis deter korrekt, må stelen være skrevet ogsmadret, længe før kong Hazael blevkonge.

Den mest naturlige kandidat til atvære lodatter af stelen er dedor denBen-Hadad ll, der omtales i 1 Kong 20og 22 (eller eventuelt en af hans va-salkonge13).

Vanskeligt synspunktEn del GTJorskere har argumenteretfor, at der slet ikke var nogen krig mel-lem lsrael og Aram på Akabs tid. Omnog Akab skildres både iudenombibel-ske tekster og flere steder i Kongebø-gerne som meget stærke konger - ogdet mener man passer dårligt med detindtryk, beretningerne om aramæerkri-gene tegner al lsrael.

Mange vil derfor sige, at lorfatterneaf Kongebøgerne har placeret kapitel20 og 22 i Akabs regeringstid alene alteologiske grunde (for at tilsværte denugudelige Akab). Beretningerne skulleså egentlig hØre til i 2 Kong 13 - godt ogvel et halvt århundrede senere, daJoash af lsrael lå ikrig med Hazaelssøn, Ben-Hadad lll.

Der kan rejses alvorlige indven-dinger imod denne teori ud lra GT selv,men den aramæiske sejrsstele f ra Tel

Efter rigets deling (ca 930 LKr.) oprettedeJeroboam I to helligdomme med guldkalve:øn i Betel og en i Dan (1 Kong 12,26-33). PåTel Dan er udgravet resterne af Jeroboamshelligdom. Den består af tre dele: 1) et podi-um, hvor guldkalven må have stået (bagmuren i baggrunden af fotoet), 2) en åbengård med hovedalteret (forrest på fotoel), og3) tilstødende rum til administralion og mind-re ofringer (til venstre for gården). (Foto: jm)

Dan gør dette synspunkt endnu van-skeligere at lastholde.

Dans skiftende skæbneHvis vi har ret, når vi giver Ben-Hadad llæren for stelen, må Dan have skiftetejer fire gange inden for bare 30 år.

Først tog Ben-Hadad I byen og heleområdet lra kong Basja (1 Kong15).

Siden må lsraels konge (sandsyn-ligvis Omri) have tilbageerobret byen.

På et tidspunkt (med sikkerhed førslaget i Afek jf. 1 Kong 20) må stelensforfatter, Ben-Hadad ll, have tilbagee-robret Dan og sat sin stele op.

Og endelig har Akab fået Dan tilba-ge, smadret stelen, befæstet byen ogbygget portområdet. Byen har så stået,indtil assyrerne ødelagde den i73312l.Kr. - uden at det dog dermed nødven-digvis er sagt. at den har været på is-raelitiske hænder i hele perioden.

Hvis Akab først fik Dan tilbage ifor-bindelse med slaget iAfek, må det doghave været Ben-Hadad l, som erobredebyen f ra lsrael under Omri, jf. 1 Kong20,344. Men det kan også tænkes, atder i I Kong 20,34 kun er tale om byer i

øst-jordanlandet, og at Akab havde låetDan tilbage inden da. Hvis det er korrekt. kan det udmærket have værelBen-Hadad ll, som iAkabs tidlige rege-ringstid (måske iforbindelse med tron-skiflet) havde erobret Dan og rejst sinstele - for en kort bemærkning ...

En vigtig sidegevinst!Forfatteren til den aramæiske stele harendvidere - ganske uvidende - givet siteget overraskende bidrag til den ståen-de diskussion om kong David.

Nogle lorskere har fornylig satspørgsmålstegn ved Det Gamle Testa-mentes historiske troværdighed i beret-ningerne om kong David. Argumenta-tionen går på, at kong David overhove-det ikke findes omtalt i de samtidigeikke-bibelske kilder, man indtil nu harlundet. Dedor, hævder nogle, er dermeget, der tyder på, at han aldrig hareksisteret. Han er ganske enkelt en

"sagnkonge".lvlen med fundet al denne stele på

Tel Dan er dette synspunkt blevet sær-deies vanskeligt af fastholde. Der erganske vist ikke tale om en samtidig kil-de - men den aramæiske fodatter tilvores stele nedfældede sine ord kun ca.100-150 år efter kong Davrds regerings-ridl

Stelens fofatter kalder Juda Rigefor "Davids hus", dvs. Davids dynasti -

ganske som Nordriget lsrael af assy-rerne blev kaldt for "Omris hus" efterdynastiets grundlægger, kong Omri (1

Kong 16ff). (Faktisk kaldte assyrerne ls-rael for "Omris hus" helt frem til Samarias fald i 722 - længe efter, at Omris dy-nasti faktisk var laldet i 841 f.Kr.)

Med 6t slag har denne stele såledesslået benene vaek under endnu en af deluftige hypoteser og teorier, der omgiverGTJorskningen.

Flere spørgsmål end svar?Den aramæiske stele f ra Tel Dan viseros, hvor tilfældige og fragmentariske deinformationer, som arkæologien kan

lsraels konger

Jeroboam l 931/30 - 910/9Nadab 910/9 - 909/8Basha 909/8 - 886/85Ela 886/85 - 885/84Zimri 885/84Tibni 885/84 - 880Omri 885184 - 874n3Akab 874n3 - 853Aka4a 853 - 852Joram 852 - 841Jehu 841 ' 814113Joakaz 814/13 - 798Joash 798 - 782181Jeroboam ll 782181 - 753

u1

Afek

Ramoti Gilead

Dan o

ISRAEL

Samariaa

Jerusalema

-

bidrage med, er.Var stenen blevet smadret bare lidt

anderledes, havde vi måske haft 10lini-er mere! Havde vi fundet en anden delaf stelen. havde vi måske fået forfatte-rens navnl Men så havde vi måske ikkefået den værdifulde formulering: "kon-gen at Davids hus, . Og havde man i

oldtiden placeret den bare lidt anderle-des i muren, var den aldrig blevet op-daget!

Stelen efterlader mange spørgsmålubesvarede. Og som de mange overve-jelser ovenfor viser, kan der ikke foreta-ges nogen entydig identifikation af ste-lens forfatter og hans samtidige konger i

lsrael og Juda. Dertil er både stelens ogGT's informationer for få og sporadiske.

Alligevel udgør stelen en lille brik i etstoft puslespil - og bidrager med værdi-fulde informationer til forståelsen afdenne voldsomme periode i lsraels his-torie.

Og hvem ved - måske vil arkæolo-gerne få held til at Iinde endnu noglefragmenter af denne fascinerende in-skription blandt ruinerne på Tel Dan?

Noter

'1. Under Department of Antiquities 1966-74og Nelson GIueck School of BiblicalArchae-ology of Hebrew Union College Jewishlnstitute of Religion, Jerusalem, 1974-91.

2. Under lsrael Antiquities Authority og lsra-el Government Tourist Corporation.

3. Biran og Naveh gør en del ud af vasal-løsnrnqen ud fra deres oversættelse minkonge . len længere redegørelse loreslårde en iøvriqt ukendt konqe al enlen Maacaheller Bet Rehob som en mulig torfatter afslelen. Maacah og Belh Behob var småkonqedømmer iområdel omkring Dan, somisin tid blev annekteret al David, men sommåske efter rigets deling i stedet kom underden aramæiske kong Ben-Hadad Is over-herredømme. Denne konge kunne sa haveværet 6n af Ben'Hadad ll's 32 lydkonger,som er nævnt i 1 Kong 20.

4. Belydningen af 1 Kong 20.34 bliver såfølgende: Ben-Hadad ll siger til Akab: "Debyer, som mn lar(Ben-Hadad l) erobredele din lar (Omti), giver jeg tilbage, og dukan anlægge dig basargader i Damaskus,ligesom mn lar(Ben-Hadad l) gjorde i Sa-mana(.

Litteratur

S. Ahituv: Suzerain or Vassal? Notes on theAnmaic lnscription from Tel Dan \ls.aelExploration Journal 43/4 (1993) pp 246-247)

A. Biran og J. Naveh. An Aramaic SteleFragment from Tel Dan (lstael ExplorationJournal 43/2-3 (1993) pp B1-98)

A)r<F-T S;,RADIO OG TV

Nørresundby. Ttf . 98 17 31 67.

ISRAELSMISSIONlsraelsmissionens avis inlormerer om

mission blandt joder og formidler kend-skab til messianske joders vilkar.

Redaktor: Kaj Kjær-Hansen.Avisen kan rekvireres gratis fra:

Den Danske lsraelsmissionBox 35.

6070 Christiansleld1L 74 56 22 33.Giro 3 05 45 00

Z. Kallal The King ot lsrael and the Houseof David (lsrael Exploration Journal 43/4(1ss3) p 248)

A. Mazar. Archaeology ol the Holy Land otlhe Bible (New York 1990)

E. Stern (red.): The New Encyclopedia ofArchaeological Excavations in lhe Holyland (Jerusalem 1993)

"David" Found at Dan (Biblical ArchaeologyReview 2012 (1994) pp 26-39)

Dødehavs-rullerne

Historien om"verdens stø rste puslespil"

1994, 12O sider, 98 kr.

Kildevangen 8, 8382 Hinnerup

86 98 79 12

RUNDREJSER 1994

3.9 14 dg H+JZeulhen 10.595kr

8.9 11 dg 1,4 + V Klit Johansen 8.750 kr

17.9. 13 dg Å + P Weber UDSOLGT

15.10. Sdg T+JBlockJensen 7.295kr

3 11. 11 dg N + P Age Back 8 7s0 kr

INDIVIDUELLE REJSERFlybillet. Hotel . Kibbutz. Billeie- vi er altid klar med et frisk tilbud

Rekvi16r vort store speciaFprogram for ISRAEL

Ttf. 75 92 20 22

il