Da&nkeiberffir#Lakish

Af professor David Ussishkin,Tel Aviv UniversitetOv e rsættel se : Ol e Ande rse n

fra Elam i det vestlige lran i øst til denegyptiske grænse i vest, og lra Baby-lonien isyd til Anatolien inord.

I 705 f.v.t. besteg Sankerib Assyri-ens trone. og straks udbrød der op-stande forskellige steder i riget. Hizkija,der var konge a[ Juda og regerede i

Jerusalem, stod i spidsen for 6n al op-

standene mod Assyrien. Hans allie-rede var den egyptiske konge og kon-gen af Askalon, lilisterbystaten påkystsletten vest for Juda. Det lykkedesdisse tre konger at arrangere et kup i

en anden filisterbystat, Ekron, og lådens proassyriske konge arresteret ogfængslet i Jerusalem.

I 701 f.v.t. indledte Sankerib et felt-tog, der skulle slå oprøret ned. Felt-togets lorløb er genlortalt i Det gamleTestamente og ide assyriske annaler,og selv om mange af detaljerne forbli-ver uklare, kan vi i det store og helerekonstruere begivenhederne. Sanke-rib marcherede med hæren lra hoved-staden Nineve til den fønikiske kyst ogvidere mod syd langs kysten lil Fili-stæa. Han erobrede området og gen-indsatte den proassyriske konge i Ek-ron, efter at Hizkija havde frigivet ham.Derefter besejrede Sankerib en storhær, der var sendt til området af denegyptiske konge.

Efter at have genetableret det as-syriske herredømme over lilistrene ogbeseiret den egyptiske hær, satteSankerib hele sin hær ind mod Hizkija

Da Sankeriberobrede Lahsh

Årets arkæo-logiske nyhed

Kong Hizkiiaskrigsråd

ed udgangen af det ottendeårhundrede f.v.t. var Det as-syriske Rige mellemøstens stor-

magt. Assyrien beherskede et område

Kong Sankerib stdder pa sin trone loran det belejrede Lakish. Udsnit af Lakish+elieffet fraNineve, der nu belindet stg pa B lish Museum iLondon.

side 1

side 2

side 7

\.zF-T SiRADIO OG TVNørresundby. Tlf . 98 17 31 67.

ISRAELSMISSIONlsraelsmissionens avis inlormerer om

mission blandt ioder og formidler kendskab til mess anske iøders vilkår

Redaktor: Kaj KjærHansen.Avisen kan rekvireres gratis fra:

Den Danske lsraelsmissionBox 35.

6070 ChrisliansteldJtf.74562233Giro 3 05 45 00

-

og Juda, der nu stod tilbage uden allie-rede.

Kampen om LakishPå dette tidspunkt var Lakish den vigtig-ste by i Juda efter Jerusalem. Omgivetaf massive bymure og med et staerktbyportkompleks var Lakish den bety-deligste militære fæstning i Juda. Midt i

byen lå et enormt paladskompleks -

residens for den kongelige judæiske gu-vernør og den store garnison.

Da Sankerib invaderede Juda,vendte han sig først mod Lakish, ikkemod Jerusalem. Han erobrede Lakish,oprettede sit hovedkvarter der (som

omtalt flere gange i Det gamle Testa-mente), og sendte derfra en styrke modJerusalem for at belejre Hizkija. Selvom den assyriske hær ikke erobredeJerusalem, måtte Hizkila bøje sig ogblive assyrisk vasal. Ud over Lakish ø-delaqde Sankerib mange andre byer i

Juda. Til sidst vendte Sankerib tilbagetil Assyrien.

Erobringen af Lakish var uden tvivlden vigtigste militære sejr under felltoget. Da Sankerib var vendt tilbage til

Assyrien, byggede han et nyt kongeligtpalads ihovedstaden Nineve og kaldtedet "paladset uden nogen rival.. ldettepalads reiste han en serie store stenre-lieffer. der i delaljer afbilleder erobnn-gen af Lakish.

Disse relieffer er nu udstillet i Britishl\,4useum i London. De er et eneståendedokument, der giver os en slags "fo-

tografi" af byen under belejringen, afkrigsførelse og af det judæiske folk i

den gammeltestamentlige kongetid. Re-liefferne understreger den betydning,Lakish og erobringen af den havde i

Sankeribs øjne.Tel Lakish, stedet for oldtidens La-

kish, ligger sydvest for Jerusalem. Deter et meget stort og imponerende arkee-ologisk område på omkring 12,5 hektar.Stedet blev først udgravet i årene 1932-1938 af en stor britisk ekspedition underledelse af J. L. Starkey. I 1973 blev desystematiske udgravninger genoptagetaf det arkæologiske institut ved Tel AvivLJniversitet under min ledelse.

Udgravningerne gav mange oplys-ninger om den assyriske belejring. Denby, Sankerib angreb, blev identificeret(lag lll) og studeret, og der blev fundetmange levn fra kampen.

Kampen om Lakish er særdelesvigtig lor forskningen. Det er den enestekamp f ra den gammeltestamentlige pe-riode, der er så veldokumenteret. Der erfire forskellige kilder, som udfylder hin-anden og tilsammen giver os et enestå-ende billede af det assyriske angreb:De skrevne kilder (som godt nok ikkedirekte nævner belejringen), de assy-riske stenrelieffer, de arkæologiske fundfra selve byen og de arkæologiske levnfra kampen.

Angrebet på sydvesthjørnetDa Sankerib nåede frem til Lakish, be-høvede han ikke lange overvejelser om,

Prolessot Ussishkin ledte den omfattendeudgravning af Lakish, 1973'1987. Siden 1990har han sammen med John Woodhead ledtudgravningen af Jizreel.

Alle illustrationer er venligt stillet til rådighedaf Ussishkin.

hvor han skulle sætte angrebet på byenind. Byen var omgivet af dybe dale pånæsten alle sider, og kun ved sydvest-hiørnet var hØjen forbundet med nabo-højen. Selv om læstningsværkerne varspecielt stærke her, var sydvesthjørnetog den nærliggende byport det mestsårbare og logiske punkt at angribe. Deter altså ikke underligt, at hovedstyrkenaf det assyriske angreb blev sat ind net-op her.

Efter at den assyriske hær var nåetIrem til Lakish, opslog den sin lejr, somdet var normal praksis under assyriske >

Bekonstruktion af Lakish lige før assyrernes angreb i 7O1 Lv.t. Byen er set fra vest.

il

felttog. Der må have været tale om enstor lejr, der ikke blot skulle tjene somindkvartering lor hærstyrken, men ogsågive plads til kongens følge og hoved-kvader. Assyriske lejre er ofte skema-tisk afbilledet på assyriske relieffer somrunde eller elliptiske områder omgivet alet gærde eller en mur. Lakish-relieffer-ne viser den lejr, der blev opslået vedLakish. og vi han idag med forholdsvisstor sikkerhed fastslå, at den lå på hø-jen sydvest for byen, hvor den moderneisraelske lvloshav Lakish ligger i dag.Denne høj er forholdsvis nær ved byen;den ligger over for det sted, hvor hoved-angrebet skulle sættes ind, og den erforholdsvis flad og stor, så der var pladstil en stor lejr. Desværre er der ikke be-varet noget levn fra lejren, så dens be-liggenhed kan ikke bekræftes arkæolo-gisk.

Arkitekterne bag bymuren havdegjort specielt meget ud af at styrke by-ens sydvesthjørne, fordi de topografiskeforhold qjorde det lettest at angribebyen her, og fordi bymuren her havdeet skarpt hjørne. Den ydre støttemur,der lØber rundt om byen som en ydrebymur midt på skråningen, når hernæsten op til toppen. Et massivt tårneller støttepille stak frem fra den ydrestØttemur. Den nederste del af tårnetvar bygget af sten og den øverste afmursten; det blev fundet i omkrinq 6meters hØjde, men må oprindeligt haveværet lidt hØjere.

På tårnets tag var der bygget enslags balkon beskyttet af et brystværn,hvor byens forsvarere kunne stå i sik-kerhed. Selve bymuren, der løber langshøjens Øverste kant, drejer ien skarpvinkel ved sydvesthjørnet, lige over fortårnet iden ydre støttemur. Selv om by-muren og den ydre støttemur andresteder omkring byen løber parallelt med

hinanden, ser det ud til, at de her vedsydvesthjørnet var bygget sammen, såde dannede et massiv fæstningsværkpå omkring 15 meters tykkelse til be-skyttelse al dette følsomme sted i by-ens forsvarsværker.

AngrebsrampenDen assyriske hærs første opgave varat bygge en mægtig angrebsrampe opmod sydvesthjørnet, så belejringsmas-kinerne kunne komme til at angribehjørnetårnet. Rampen blev for en stordels vedkommende gravet væk af denbritiske ekspedition, som ikke var klarover, hvad det var, men ivores udgrav-ning blev den igen udforsket. Vi kanfastslå, at dette er den eneste assyriskeangrebsrampe, der er fundet, og - hvadder er vigtigere - den ældste angrebs-rampe overhovedet, der er kendt i dag.

Rampen var viftelormet, med spids-en ind mod byen. Desværre er den ne-derste del af den væk i dag, så det ervanskeligl al rekonstruere dens præciseform. Sandsynligvis var den 70-75meter bred ved bunden, 50-60 meterlang (målt langs dens midterlinie) og ca.25 meter bred ved toppen neden for tår-net iden ydre støttemur. Rampen var

lavet af sten, der blev samlet sammen i

omegnen og dynget op ad højens skrå-ning. lfølge vores grove skøn blev derbrugt mellem 13.000 og 1 9.000 tonsmateriale til konstruktionen af rampen.

Oven på rampen blev der lagt enblanding af sten og hård mØrtel i op tilen meters dybde. Dette lag har åben-bart tjent som kompakt vejbelægningoven på de store sten, så soldater, derangreb med angrebsmaskinerne, havdefast grund under fØdderne.

Den øverste del af rampen, derstødte op mod muren, var anlagt somen flad forhØjning, hvorfra angrebs-maskinerne kunne slå løs på muren.Forhøjningen var dækket af et ca. 1

meter tykt lag af kompakt, hård jord, dersikkert er gravet op i de nærliggendedale. Lakish-relieffet viser fem angrebs-maskiner, der er kØrt i stilling på toppenaf angrebsrampen. Hvis vi antager, aten angrebsmaskine var 2-2,5 meterbred, var der plads nok på den 25meter brede forhøjning til fem maskiner.

Lakish-relieffet giver os et præcistbillede al en angrebsmaskine og densanvendelse. l\.4askinen lignede en storboks, sammensat af forskellige dele.[,4urbrækkeren havde sandsyniigvis en

Plan overTel Lakish: 1:ydre bypotl;2: indre bypotl:3:ydre støttemur;4:bymuren;5:judæiskpaladskompleks; 6: judæiske huse: 7: udhugning iklippen;8: brond: 9: den assyriskeangrebsrampe; 10: forsvarsrampen: 11: akropolisen; 12: helligdom lra persisl<./hellenistisktid; 13: kana'anæisk tempel (1500-1200 f.v.t.).

ISRAEL

-. Jerusalemtrkron aAskalon. .a

LAKISH

rT>.s

D-t

skarp metalspids og var ophængt ietreb, så den kunne svinges frem og til-bage af nogle få folk, der sad på huginde i maskinen. Murbrækkeren blevstødt mod brystværnet øverst på mu-ren, der beskyttede forsvarerne.

Angrebsmaskinerne var lavet af træ,læder, rør og lignende materialer, og re-lieffet viser, hvordan forsvarerne kasterbrændende fakler mod dem for sættedem i brand. For at hindre det, står enassyrisk soldat Øverst på maskinen ogøser vand ud over dens forside fra etstort kar.

Levn fra angrebetAssyrerne satte hovedangrebet ind mod

tårnet i den ydre støttemur og selve by-muren bag den. Over hele områdetIandt vi sværtede murbrokker, aske ogandre levn fra kampen.

Der blev fundet pilespidser overalt,men alene loran muren. hvor assyr-ernes angreb blev sat ind, blev der lun-det 850 pilespidser. Pilespidserne sadfast iselve muren eller i murbrokkerne,der var faldet og lå foran muren. De varfor det meste af iern, og mange af demblev fundet bukkede - et vidnesbyrd om,

at de var blevet affyret fra nært hold alde assyriske bueskytter med dereskraftige buer.

Der blev også fundet en del slynge-sten i området ved sydvesthjørnet. Deter runde kugler af flint. ca. 6 cm i dra-meter og med en vægt på omkring 250gram hver. Forholdet mellem antallet afslyngesten og pilehoveder antyder, atangrebet mod muren især blev stØttetaf bueskytter, og ikke af slyngekastere.[,4uhgvis brugte den assyriske hær isærslyngekastere under konstruktionen aframpen, og kun i mindre målestok un-der selve angrebet på muren, hvor deville være mindre effektive. Under ud-gravningerne blev der også fundet smårustningsplader af jern og dele al enhjelm fra en assyrisk soldat.

Ved foden af bymuren blev der gjortnogle usædvanlige fund, der har sam-menhzeng med angrebsmaskinerne.Dels fandt man en jernkæde på om-kring 37 cm. med fire eller fem bevare-de led. Oq dels fandt man nogle "hulle-de sten". store sten med tlad top. ligesider og et hul tværs igennem - nogle afdem kunne minde om cylindre fra ensøjle. De er over 50 cm. i diameter ogvejer skønsmæssigt 100-200 kg. hver. I

hullerne i to af stenene blev der funderrester af brændt, forholdsvis tyndt reb.Rebresterne antyder, at stenene oprind-eligt var bundet i enden af reb.

Tilsyneladende blev både kæden ogde hullede sten brugt at torsvarerne i

raartttaralallalla

! Så er det nu ... :I ...at det er tid for tilmelding til som- :r merens udgravning på Tel Jizreel. Ill. Se programmet rr isidste nummer al TEL (1993 nr.4) II - --

åri"i n"riir Jet hos'sBÅ. ' Itttltllltrlllallllall

kampen mod angrebsmaskinerne. Kæ-den har enten været bundet til en træ-bjælke, der blev stødt mod angrebs-maskinerne, eller været brugt i et forsøgpå at lange murbrækkeren og på denmåde vælte angrebsmaskinen. Stene-ne. der var bundet i lange reb. blev å-

benbart kastet ned fra toppen af muren,hvorefter forsvarerne kunne svinge demfrem og tilbage som et pendul iforsøgetpå at ødelægge angrebsmaskinen ellerslå den ud af balance.

Endelig kan vi naevne, at Lakish-re-lieflet viser tre brændende krigsvogne,der bliver kastet ned på assyrerne ogderes angrebsmaskiner f ra bymuren.Vognene, der sandsynligvis har væretden judæiske garnisons krigsvogne, varikke til megen n)'tte i den belejrede byog blev dedor antændt og kastet nedfra muren i et desperat forsøg lra torsvarerne på at slå fjenden tilbage ogbrænde hans krigsmaskiner.

ForsvarsrampenDa Lakish's forsvarere blev klar over, atassyrerne ville sætte hovedangrebet ind

mod sydvesthjørnet og derfor begyndteopfØrelsen af en angrebsrampe der.

besluttede de åbenbart at dynge storemængder jord op af bymurens inder-side, så der blev skabt en "mod-ram-pe", der kunne tjene som en ekstraIorsvarslinie.

Forsvarsrampens omfang kan umid-delbart ses på overfladen. Den er halv-måneformet med centrum stod set overfor angrebsrampens midterlinie. For-svarsrampen strækker sig omkring 120

meter Iangs bymuren og var tilsynela-dende omkring 35-40 meter bred vedmidten og smallere ved de to ender.Den består af et tykt jordlag - medbrokker og resler tra tidligere lag påhøjen - og indeholder store mængderpotteskår fra forskellige perioder. Jor-den blev hældt ud fra bestemte stederefter et fast system, så lagene af jord

og brokker har en skrå hældning.Hvis vi antager, at bymuren stort set

blev bevaret isin fulde højde, ragedetoppen af forsvarsrampen mindst 3 me-

ter op over bymuren. Det gjorde detmuligt for forsvarerne hunigt at byggeen ny indre forsvarslinie langs rampens

top, hvis bymuren skulle blive erobret alfjenden. Det ser ud, som om det bibel-ske udtryk "at stille sig i murbruddet"(hebraisk: md bpr4 gammel dansk o-versættelse: -stille sig igabet" Ez

22,30: Sal 106.22) beskriver nelop så-

dan en situation, hvor en ny forsvars-linie må rejses for at blokere en del afbymuren, der er faldet ifjendens hæn-der.

Udgravningerne af slø rede ogsåresterne af en anden etape af opførel-sen af angrebsrampen: en udvidelse.Tilsyneladende udvidede den assyriskehær rampen, efter at de havde erobretselve bymuren - for at de kunne angribeden nyopførte forsvarslinie, som vi an-

tager var blevet bygget på toppen afforsvarsrampen.

Denne anden etape af angrebsram-pen var opført af sten, der blev lagt o-ven på den flade forhøjning, der havdeudgjort toppen af angrebsrampen underIØrste etape. Udvidelsen af angrebs-rampen går op over resterne af tårnet i

den ydre støttemur og over de murbrok-ker og levn fra kampen, der lå for fodenaf bymuren, og når frem til facaden afselve bymuren. Toppunktet af udvidels-en ligger i lige linie iforl€engelse af top-punktet at den oprindelige angrebs-rampe.

BegivenhedsforløbetVi kan sammenf atte begivenhedsf orlø-bet på Lakish på følgende måde. Da

>

R e ko n st r u kt i on af assy r is k ang r e bs m aski n e,det qar los pa Lahish s bymut. Tegningen etlavel a! Aed le Gtange pa basis df Lakish'relieffet og udgravningerne.

il

assyrerne var ankommet til Lakish,besluttede de at rette deres hovedan-greb mod sydvesthjørnet, og muligvis etsideangreb mod byponen. Assyrerneslog derfor deres lejr op på højen syd-vest for byen.

Så begyndte de opførelsen af an-grebsrampen, mens slyngekastere ogbueskytter angreb forsvarerne på mure-ne. Tonsvis al store sten blev samlet frade nærliggende marker og dynget opneden for bymurene, sandsynligvis medhjælp af tvangsudskrevet mandskab frahele regionen. Da stenrampen havdenået den krævede højde, blev overfla-den jævnet med en hård blanding afsten og mørtel, og der blev anlagt enflad forhøjning ved loden af bymuren.

Da de judaeiske forsvarere så, at detassyriske angreb ville blive sat ind modsydvesthjØrnet, konstruerede de en nyforsvarslinie. Husene langs med dennedel af bymuren blev evakueret, og derblev anlagt en forsvarsrampe. Bygnin-gen af forsvarsrampen krævede nøjeplanlægning og organisation, og flertal-let al byens indbyggere må sandsyn-ligvis havde deltaget i opførelsen. Jordog brokker blev bragt hen til rampen påvogne, med dyr og i kurve og blevhældt ud fra bestemte steder. Oven pårampen blev der rejst en ny forsvarsliniemed bjælker, planker og skjolde.

Assyrerne førte fem angrebsmaski-ner op på lorhøjningen på toppen af an-grebsrampen. Muligvis var der yderlige-re angrebsmaskiner i brug i portområ-det. Under dække al kraftig beskydninglra bueskytter, der var placeret tæt påmuren og på taget af angrebsmaski-nerne, gik maskinernes murbrækkereløs på de lremskudte brystværn øverstpå muren.

Forsvarerne lorsøgte at vælte ogødelægge angrebsmaskinerne vedhjælp al forskellige tekniske linesser -blandt andet ved at bruge jernkæder ogstore gennemhullede sten. De kastedeogså store sten ned på angrebsmaskin-erne og forsøgte at s€ette dem i brandved at overdynge dem med brændendefakler og vogne. Assyriske soldater fikden specielle opgave at hælde vand udover maskinerne, så der ikke skulle gåild i dem. Oppe på muren stod derbueskytter og slyngekastere, der for-søgte at ramme assyrerne under dem.Ammunitionen blev naesten helt sikkertgenbrugt: soldaterne på begge sidersamlede pile og slyngesten, der var af-skudt af flenden, og skød dem tilbage.Hele kampen var karakteriseret al denkorte afstand mellem angribere og for-svarere.

Under det vedblivende assyriske

E

Sydvesttårnet i den ydre støttemur. Pigen forcven sidder på toppen af tårnet, hvor brystvær-net var. Stenrampen til venstre er 2. etape af den assyriske nmpe. Bemærk de "hulledesten" ved foden af tårnet, som forsvarcrne torgæves brugte nod angrebsmaskinerne.

pres, kollapsede brystværnet på toppenal muren, og de forsvarere, der over-levede, var tvunget til at trække sig til-bage til den nyoplørte forsvarslinielangs toppen af lorsvarsrampen. Dennenye lorsvarslinie var højere end by-muren. Assyrerne måtte dertor udvideangrebsrampen lor at få et nyt ud-gangspunkt for at fortsætte angrebet.Ved at udvide rampen blev assyrerne i

stand til også at bryde igennem den nyeforsvarslinie og trænge ind ibyen.

En kongelig udsigtEn analyse al Lakish-relieffet leder tilden konklusion, at kunstneren forsøgteat give et virkeligt billede al byen, selvom han var begrænset af den skema-tiske, assyriske stil. Tilsyneladende erbyen på relieffet set fra et bestemt stedpå skråningen af en lille høl sydvest forbyhøjen, et sted der lå i lige linie medtoppunktet af de to ramper.

Vi tror, at det netop var på dette stedforan den assyriske lejr, at Sankeribsad på sin trone og kommanderedehæren under angrebet på bymurene (sefotoet lra relieffet på forsiden). Det bety-der, at relieffet efter vores oplattelse af-billeder byen, som den assyriske kongeså den fra sin kommandopost.

rrltrtrrttttaalltaaartttt. Undervisning rttI 1 1 .-13. aoril forelæser .t-...-. Ir ur. Jonn J. umson, tngland,r på Menighedsfakultetet iÅrhus r! om forskellige :. arkæologiske emner. rltr Næmsre oplysning€r hos I: Monighedsfakultetet, :r tll.:8616 6300. .atalalltllallllllllillllr