tt06_2010_glæde

20 10 Kristeligt Forbund for Studerende

Tema: Glæde

På jobmission i Indien » 5

Næste stop - Grønland? » 7

Kristen med naturvidenskab » 11

Vi vil gerne gøre en forskel » 12

17Tema:Glæde

Kultur & Medier

Generalens

her står du

Når følelserne forsvinder

Når glæden løber tør i en

høfligheds-kultur

Tanker om

lykke - og ulykke

Glæd jer iHerren

Smil til livet

Spørgsmål fra discipeltræf

Kristen med naturviden-

skabKFS’eren

Næste stop: Grøndland?

På jobmis-sion i Indien 12

8

14 16

3

242327

35

19

46

Refleksioner:Omvendt

efterfølgelse

Defulgte

stjernen

20

Udgiver

Kristeligt Forbund For StuderendeRibevej 71, Ødsted 7100 VejleTlf: 35 43 82 82Fax: 35 43 48 04E-mail: [email protected] TRO: [email protected]: 405-4954

Abonnement

Det er gratis at modtage Til Tro, men du er velkom-men til at betale et frivilligt abonnement med lige netop det beløb, du har lyst til at give KFS. Et frivil-ligt abonnement er, ligesom alle andre gaver til KFS, fradragsberettiget. Sæt pengene ind på reg. 9541, kontonr. 0004054954

Redaktionen

Generalsekretær Robert Bladt (ansv. red.)Stud.mag. Annie Schjelde Rasmussen (red.sekr.)Stud.hum.inf Mathilde Due PedersenStud.mag. Anders VindumStud.med. Ruben LorentsenStud.polyt Henrik Roager JensenStud. markedsføringsøkon. Mattias SonneStud.ling. Vera Sønderby KristensenStud.theol. Peter BækSygeplejestuderende Liv Braüner Jensen

Layout og illustrationerStud.polyt i arktiktur Johan Kure

Stud.it i iDigitale medier Jakob Askholm

Design

Martin Luckmann & Klaus Juul Jensen

Tryk:Øko Tryk

ISSN:1395-9786

Hjemmeside: www.tiltro.dk

Forsidebillede er taget af D Sharon Pruitt

Indsamlingsfiasko!

Af Daniel Toft,

sekretariatsleder

I 2010 har KFS, sammen med fem andre kristne organisationer, sat

fokus på det ansvar, vi som mennesker har i forhold til hinanden og

den verden, vi lever i. Det er sket igennem projektet ”Giv dig rig”.

Som en (lille) del af projektet har KFS sammen med de øvrige orga-

nisationer sat sig det mål at samle 500.000 kr. ind til Red Barnets

arbejde blandt børn i områder ramt af f.eks. krig og naturkatastrofer.

500.000 kr. svarer ca. til én pct. af det beløb, de seks organisationer

hvert år samler ind til sig selv. Desværre bliver målet langt fra nået.

I skrivende stund er der indkommet ca. 25.000 kr. i gaver til Red

Barnet, og dertil skal lægges ca. 85.000 kr., der blev samlet ind i

september til Red Barnets landsindsamling af indsamlere rekrutteret

gennem Giv dig rig projektet.

Langt færre katastroferamte børn end håbet får altså hjælp via Giv

dig rig projektet. Én af årsagerne er nok, at indsamlingen ikke har

været synlig nok. Men derudover fornemmer vi i styregruppen for

Giv dig rig projektet, at der i dele af vores organisationers baglande

ganske enkelt ikke har været opbakning til at samle penge ind til

Red Barnet og katastroferamte børn. Vi er af og til blevet mødt med

en indvending om, at Red Barnet jo ikke er en kristen organisation,

og at vi som kristne kun skal give penge til kristne organisationer og

kristen forkyndelse. Den holdning finder vi dybt problematisk.

Det er helt i orden, at man vælger ikke at støtte Red Barnet – f.eks.

fordi man mener, at en kristen organisation har endnu mere brug

for pengene. Men det er svært at forstå, hvis nogle mener, at det er

totalt irrelevant eller direkte forkert, når en række kristne organi-

sationer opfordrer til at støtte en humanitær organisation som Red

Barnet.

Hvor mange af vores kristne organisationer rykker ud og redder liv,

når katastrofen rammer i Haiti, Pakistan eller Niger? Det gør Red Bar-

net. Og forudsætningen for, at et barn kan høre om Jesus, er altså, at

det er i live. Hvis det er en udbredt holdning, at det aldrig kan være

relevant for en kristen at støtte andet end kristent arbejde, viser det,

at Giv dig rig projektet i den grad er relevant. For så er der virkelig

grund til at få diskuteret, hvad det indebærer, at vi har et ansvar

overfor vores medmennesker og den verden, som Gud har skabt, og

som vi er sat til at leve i.

Det er stadig muligt at støtte Red Barnet igennem Giv dig rig projektet på

www.redbarnet.dk/givdigrig.

Leder

TIL TRO · # 6 · 2010 · nyheder4

så tit, hvis man ikke

bor i København”,

forklarer han.

Hvilket sprog taler

man mon på sådan

en konference? “Det

interskandinaviske

haltede lidt nogle

gange” fortæller Jacob

“vi slog ret hurtigt

over i engelsk, når

Nordisk studenterkonference

man havde sagt “hva” tre gange hver. Man

kunne ellers nogenlunde forstå hinanden, -

lige undtagen finnerne...”

NOSA mindede på mange måder om en

klassisk KFS-lejr, mener Jacob: Der er

bibeltimer, snak i smågrupper, hygge og dis-

kussioner. Men der var også forskelle: “Når

jeg for eksempel tager på Påskelejr, plejer

jeg at bruge en masse tid på at samle op på

gamle venskaber, her snakker man med en

masse nye mennesker og er sammen med

dem,“ forklarer han.

Der blev også fortalt vittigheder. Særligt

nordmændene og svenskerne havde mange

vittigheder om hinanden. For eksempel

kunne Jacob genfortælle en norsk vittighed

som lyder: “Hvorfor kunne Jesus ikke være

blevet født i Norge? Fordi der ikke kunne være

kommet nogle vismænd fra Østerland...”

Jakob kunne godt

finde på at tage

afsted på NOSA igen;

“Vi havde virkelig

mange ting til fælles,

der er mange ting

i vores kulturer og

måden samfundene

er skruet sammen på,

folks livssyn og reli-

gionssyn, der minder

om hinanden. Det var

fedt at finde ud af, og

fedt at tale om.”

Hvorfor blev Jesus ikke født i Norge? Og hvor godt forstår skandinaver egentlig hinanden? Det, og meget mere, fik Jacob svar på i løbet af NOSA-konferencen d. 23.-26. september 2010.

Af kommunikationsmedarbejder Annie Schjelde Rasmussen

Jacob læser virksomhedsteknologi på

Aalborg Universitet, og var i september på

sin første Nordiske studenterkonference.

Den fandt sted i Göteborg, hvor studerende

fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og

Island var sammen under temaet “United

- in Christ for nordic and global student

mission”

Jakob var taget afsted med 8 andre stude-

rende fra Aalborg, for at blive inspireret og

dele erfaringer med andre skandinaver - og

for at se noget af Sverige, ”det sker jo ikke

”UNITED - in Christ for

nordic and global

student mission!”

MAIN SPEAKER

FEMI ADELEYE - IFES

nyheder · 2010 · # 6 · TIL TRO 5

På jobmission i IndienJobmission har været på besøg i Indien og Nepal. Formålet var dels at undersøge, om job-mission har noget at gøre der og dels at møde og lære af den forfulgte kirke.

Af Nicolaj Wibe, jobmission. [email protected]

Kristne forfølges i stigende omfang i Indien.

Præster fortæller den ene beretning efter

den anden, om hvad der er blevet gjort mod

dem og medlemmer af deres menigheder.

Man tror ikke sine egne ører, men ser på

deres ansigtsudtryk, at det er sandheden.

Presset på de kristne er ikke lige stort alle

steder, men det breder sig. På spørgsmålet

om hvad vi her fra Danmark kan gøre for at

være dem til gavn, gav de tre svar:

”Gør myndighederne opmærksomme på

de uhyrligheder, der sker i Indien”. Vil du

være med i et skriverkorps, der skriver til

relevante myndigheder om nye konkrete

overfald på kristne i Indien, så kontakt

undertegnede. Jobmission får månedligt

tilsendt en pålidelig liste med konkrete

episoder i Indien.

”Kom til Indien og bo og arbejd sammen

med os”. Erfaringen viser, at når der bor ve-

sterlændinge i et nærområde, som også er

med i menighedsarbejdet og gudstjenesten,

så aftager forfølgelsen. Jobmission vil støtte

enhver, der søger job eller studieophold/

studiepraktik i Indien. Kontakt Jobmis-

sion, og sammen kan vi gå i gang med at

undersøge konkrete jobs- og studie/praktik-

muligheder, alt efter hvad du vil og kan.

”Bed for os”. Derfor: Lad jævnligt de for-

fulgte være med i din bøn. Bed Gud styrke

og opretholde de kristne og deres menighe-

der, der hvor de forfølges. Bed Gud om at

stoppe forfølgerne.

Jobmission støtter, hjælper og vejleder

kristne fra Danmark, som vil bosætte sig i

områder af verden, hvor kirker og kristne

er trængt. Denne støtte rækker vi både til

uddannede og studerende. Indien og Nepal

har brug for, at der er kristne, som i kortere

eller længere tid vil bosætte sig der via et

job eller studieforløb. Læs mere om Jobmis-

sion på www.jobmission.dk

Vidste du...At du kan downloade alle tidligere

numre af Til Tro fra 2009 og 2010 på

www.kfs.dk under “kfs’ blad”? Her

kan du også melde adresseændring

eller forære et abonnement til en ven.


Næste stop: Grønland?

Derfor var Frank Kristensen fra LTC og Peter

Rask fra KFS’ bestyrelse i september taget

nordpå for, sammen med Sømandsmissio-

nens generalsekretær Frede Østergaard, at

undersøge, hvilke muligheder der gemte sig

deroppe. “Fra KFS’ side var vi ret interesse-

rede i, om vi skulle til at tænke noget KFS-

arbejde på Grønland. Lige nu er der nemlig

ikke noget KFS på de grønlandske gymna-

sier” fortæller Frank. Tanken om Grønland

er ikke så ny endda, KFS har før tænkt i

satsninger og muligheder på Grønland, men

af forskellige praktiske årsager er de aldrig

nået længere end til tegnebrættet.

Åbenhed og venlighedFrank og Peter talte med skoleledere på

gymnasier og en enkelt HTX-skole i tre for-

skellige grønlandske byer (Nuuk, Sissimut

og Assiat) og oplevelsen var meget ens: “Vi

blev mødt med stor åbenhed og venlighed,

folk ville rigtig gerne fortælle og lukke op

for, hvordan virkeligheden ser ud. Vi fik et

billede af, at der er meget åndelighed på

Grønland, men det er nok ikke kristendom-

men, som får lov at give alle svarene. Der

er meget kulturkristendom på Grønland i

den unge generation, som vi også kender

det i Danmark, og de unge går heller ikke

på Grønland i kirke, udover til livets store

begivenheder som bryllupper, begravelser

og den slags.”

Det kirkelige landskab er anderledes end vi

kender det i Danmark. Grønland har ingen

missionsbevægelser som vi kender dem -

altså græsrodsorganisationer, der er sprun-

get ud af en foreningskultur. Der er nogle

frikirker, men ingen af dem tænker i direkte

studentermission eller andre KFS-lignende

ting. Peter og Frank mødte nogle enkelte

kristne fra disse frikirker og mødtes med en

dansk pige, som gik på gymnasiet i Nuuk:

“Hun savnede det, at have et kristent fæl-

lesskab på gymnasieplan, men kendte kun

én mere fra sin menighed der på skolen,

som hun vidste var kristen.”

Oplagt jobmissionDe tre spejdere prøvede at møde folk på

forskellige platforme, og talte også med

danskere, som havde boet og arbejdet

KFS var af Sømandsmissionen blevet inviteret til Grønland for at se på missionsmuligheder. Så spændende et tilbud må man ikke takke nej til!



læst “Ud og Se

med DSB” igen-

nem otte gange,

og får nu øje på

Til Tro... Hvad det

gør ved ham eller

hende at få et

kig indenfor, når

kristne skriver ar-

tikler om trosfor-

svar, politik, sorg,

penge, kærlighed,

bibelen og meget

mere, det ved kun

Helligånden!

Hvis du synes det lyder som en rigtig god

idé, men gerne vil beholde dit eget blad

i bogreolen eller bankboksen, kan du

henvende dig på KFS-sekretariatet og få

tilsendt nogle flere blade.

Og måske gør du ikke. Hvis dit Til Tro-blad

efter endt tjeneste alligevel er på vej mod

papircontaineren sammen med de andre re-

klamer og aviser, kunne du måske overveje

at tage det med i skole - og lade det ligge

der?

Mange skoler, togstationer og arbejdsplad-

ser har magasinstandere, hvor bunker af

Tjek, Chili, fagblade og reklamer står og

tigger om opmærksomhed. Prøv at lægge

dit aflagte Til Tro blad øverst, og bed en

lille bøn om at Gud må bruge det til noget

fornuftigt.

Måske en gymnasieelev bladrer det igen-

nem over madpakken? Eller en pendler har

nogle år på Grønland. Her tænker Frank job-

mission som en oplagt mulighed: “Hvis en

flok kristne danskere var villige til at rykke

teltpælene op og få en naturlig kontakt-

flade gennem deres almindelige job, så var

der basis for noget græsrodsarbejde, hvad

enten man brænder for f.eks børneklub eller

kollegiemission. Kollegiemission og kristent

ungdomsarbejde er oplagt. En stor del af

gymnasie- og HTX-eleverne bor nemlig på

kollegier, fordi de kommer til de større byer

fra små bygder for at tage en ungdomsud-

dannelse.”

Hvorhen herfra?Herfra er der mange veje at gå. Frank og

Peter skal nu sammenfatte deres oplevelser

til KFS’ bestyrelse og give en melding og en

pose gode forslag til hvordan der kan ar-

bejdes videre med dette. “Selvfølgelig vil vi

Hvad sker der egentlig med dit Til Tro-blad, når du har læst det? Måske putter du det i en lufttæt plasticpose og lægger det i en bankboks - for det kunne jo blive penge værd en dag...


gerne have tændt både KFS-bestyrelsen og

baglandet for Grønland - men sammen med

Sømandsmissionen vil vi også gerne ind-

drage andre, for KFS og Sømandsmissionen

kan ikke bære det her alene. Vi ser nogle

muligheder, men ressource- og pengemæs-

sigt har vi brug for, at andre organisationer

tænker og arbejder med,” fortæller Frank.

Han er heller ikke blind overfor udfordrin-

gerne i et grønlandsk studentermissions-

arbejde: “Vi skal ikke bare tro, at vi kan

komme og plante en dansktalende menig-

hed eller KFS-bevægelse. Der er også brug

for en eller flere, der kan tale grønlandsk, så

det er også en sproglig udfordring. Forstå-

eligt nok klapper grønlænderne ikke bare

i hænderne over at der kommer danskere,

som vil gøre noget - man skal gøre sig for-

tjent til at være der og ville dem noget.”

Svimlende stortLidt tid var der også til at lege turister.

Frank og Peter så blandt andet døde fisk,

døde hvaler og døde sæler - nede i super-

markedet. “Vi var på et par vandreture

udenfor byerne, og var også ude at sejle

en dag med sømandshjemmets bestyrer i

Nuuk, som tog os ud i sin motorbåd. Det

var fascinerende og storslået, man kunne jo

med det samme mærke, at det her land er

voldsomt stort. Bare det at flyve rundt over

indlandsisen er svimlende!“ Men den stør-

ste oplevelse var den hjertevarme og stor

åbenhed vi mødte blandt folk, specielt på

sømandshjemmene, hvor de tog fantastisk

godt imod os,” slutter Frank.

Lad det ligge!


Bed for verden

Folketinget og folkekirken

GUADALUPE: Guadeloupe er en øgruppe

beliggende i den sydøstlige Caribien, med

en befolkning på 400.000 mennesker.

Studenterbevægelsen (GBU) er lille og

uden fuldtidsansatte. Der er i øjeblikket ti

frivillige medarbejdere, flertallet arbejder

på fuldtid selv, så det er ikke let at finde tid

til at mødes med de studerende.

Men Gud er ikke hæmmet af organisatio-

ners størrelse og manglende personale!

En GBU-gruppe blev for nylig startet af

en kvindelig studerende, der havde hjerte

for at nå ud til sine klassekammerater.

Omkring otte personer deltager regelmæs-

sigt i møderne. Når denne og en anden

GBU-gruppe mødes, foregår det i det fri

under et træ, hvor de læser i bibelen, stiller

I foråret fremsatte flere af folketingets par-

tier lovforslag til behandling i Folketinget

som skulle åbne for vielse eller velsignelse

af to af samme køn i folkekirken.

Ingen af disse blev umiddelbart vedtaget,

men Kirkeministeren nedsatte et udvalg,

som skulle repræsentere de forskellige syn

på spørgsmålet. Udvalget skulle udarbejde

en rapport, ”Folkekirken og registreret

spørgsmål og taler om alle mulige emner.

Ofte slutter aftenerne med sang og dans.

Tak Gud for det arbejde der sker i Guada-

lupe og bed ham oprejse en generation

af gudfrygtige, dygtige og entusiastiske

ledere til Guadalupe!

ØSTRIG: “Folk tænker ofte på Østrig som

en stille, kristent land og fokuserer deres

bønner på andre dele af verden, som synes

at have mere presserende behov.” Sådan

skriver, Dani, en studenterleder i OSM,

den kristne studenterorganisation I Østrig.

“Kristne studerende længes efter at nå ud

til deres medstuderende, men kæmper en

konstant kamp mod ligegyldighed overfor

tro. Vi længes efter at se ophedede diskus-

partnerskab”, hvor de bl.a. skulle svare på,

under hvilke former registreret partner-

skab skal kunne indgås ved en kirkelig

handling. Udvalgets rapport blev offentlig-

gjort d. 17. september i år og kan læses på

Kirkeministeriets hjemmeside. Rapporten

er efterfølgende blevet sendt i høring frem

til 17. december i år. Alle har mulighed for

at indsende tilkendegivelser om rapportens

indhold og anbefalinger. I høringsbrevet er

sioner og tårevædede omvendelser, men

oplever rullende øjne og hovedrysten.”

Studenterbevægelsen i Østrig beder Gud

om klarsyn til at gå nye veje. “Et nyt ønske

om at nå udvekslingsstuderende og perifere

grupper inden for universitetet, er ved at

opstå over hele landet” fortæller Dani, “Bed

Gud om at de studerende i Østrig ikke må

blive modløse, og at de må se frugt af deres

arbejde.”

Læs flere nyheder fra IFES (International

Fellowship of Evangelical Students) på

www.ifesworld.org

en række kirkelige organisationer, herunder

KFS, nævnt på en høringsliste.

KFS’ bestyrelse har besluttet at udforme et

høringssvar. Det blev vedtaget på KFS’ be-

styrelsesmøde d. 27. november og kan læses

på KFS’ hjemmeside.

KFS har indgivet et høringssvar til kirkeministeriets rapport om Folkekirken og registreret partnerskab. Læs det på KFS’ hjemmeside.

Af generalsekretær Robert Bladt


Spørgsmål fra DiscipeltræfNår én velforberedt komité, 480 deltagere, 80 frivillige ledere og en treenig Gud sætter hinanden i stævne i Skanderborg, så sker der ting og sager.


Hvilket nummer er du i søskendeflokken?

Hvad ville du sige til Jesus, hvis I sad på

en café sammen? Hvis du synes det er

leverpostej-trist at komme hjem fra lejr,

hvordan tror du så Jesus havde det, da

han forlod Himlen og tog til jorden for at

slå søm i sammen med Josef? Har du talt

med din kæreste idag? Og må man godt

gå til gymnastik, hvis man er kristen? Det

var nogle af de spørgsmål, deltagerne på

KFS’ Discipeltræf kunne tygge på imellem

måltider, lov-

sang, koncert,

seminarer,

debatter, bi-

beltimer, snak

og spil.

Morten, Sara

og Kjerstine

fra KFS på

Tønder gym-

nasium var

alle tre på di-

scipeltræf. Og

de var enige

om, at særligt

bibeltimerne

i år var et hit.

Robert Bladt

talte blandt andet om ældste-

brødre og yngstebrødre ud fra

lignelsen om den fortabte søn,

det var spændende med lidt

søskendepsykologi i KFS-regi!

Hvert tredje år er der på

Discipeltræf en temaef-

termiddag om sex. I år

bød eftermiddagen blandt

andet på et ungt par som

fortalte ærligt om livet først

som kærester og siden gift,

et seminar om seksualitet

med problemer og endnu

et om hvad Gud egentlig

tænkte på, da han skabte

os som seksuelle væsner.

“Det kunne sagtens være

mere end hvert tredje år”

mener Kjerstine, “sådan

en eftermiddag er jo vildt

relevant for vores aldersgruppe, vi bliver

konfronteret med det næsten hver dag i

gymnasiet.”

Sara fremhævede seminaret om skabelse

og evolution, “det er godt hvert år

- men også i år. Kristian Krul havde

taget en hel liste med spørgsmål

med, og så kunne vi selv vælge hvil-

ke vi ville have besvaret.” Seminaret

om “Den lille Gumbas” var Mortens

favorit: “Den lille Gumbas var en vi-

taminindsprøjtning til KFS-gruppen,

om hvad man kan gøre for at få det

endnu bedre og ikke bare ende som

en madpakkeklub. Vores KFS-gruppe

er godt nok fantastisk i forvejen,

men det er godt at få repetaret!”

Du kan downloade og høre talerne

fra årets discipeltræf på www.kfs.dk.


videregående uddannelse - eller færdigud-

dannet, så er der information til dig. Du

kan finde nyttige links til organisationer,

du kan komme ud at rejse med, downloade

ansøgningsprocedurer, lære om legater,

mission trips, jobmission og andre nye

Mission.kfs.dkord, læse om andre volontører og rejsendes

erfaringer og hente inspiration til hvordan

Gud mon kan bruge dig i udlandet.

God rejselyst!

Hvis du går rundt med en lille smule ud-

længsel i maven, men ikke helt ved, hvad

du skal omsætte den til, så besøg KFS’ side

om mission: mission.kfs.dk.

Her har KFS samlet en kæmpe pøl af viden

om det at være

volontør og kri-

sten i udlandet,

eller arbejde

med andre kul-

turer hjemme i

lille Danmark.

Hvad enten

du er på en

ungdoms- eller

mennesker, både korte og lange snakke,

det var rigtig fedt og også en af grundene

til at jeg søgte det her job. Jeg kan lide at

snakke med mennesker og glæder mig

rigtig meget til at komme ud på flere stu-

diesteder og snakke med studerende om

Gud og tro.”

Spørgsmålene, som Jakob interviewer ud

fra, kredser om studerendes forhold til

kristendommen, og den interviewede får

lov at svare på om, og i så fald hvor ofte,

han eller hun beder, hvem Jesus er, hvad

der giver livet mening og hvilket spørgsmål

Gud skulle svare på, hvis den interviewede

kunne stille ham ét.

Goddag og farvel til Jakob

“Det er rigtig spændende at stå i en kantine

med min lille mappe, og så stoppe forbi-

passerende og fortælle at jeg kommer fra

Kristeligt Forbund for Studerende, som

er i gang med en undersøgelse om unges

forhold til kristendommen - om de ikke har

lyst til at deltage? Så siger de allesammen

ja, og så interviewer jeg dem. Det er virkelig

interessant at høre og spørge ind til alle de

forskellige svar, jeg får,” fortæller Jakob.

Resultatet af undersøgelsen foreligger

i januar, og til foråret vil flere af KFS’

sekretærer holde foredrag om nogle af de

spørgsmål, som flest har givet udtryk for, at

de kunne tænke sig at stille Gud.

Jakob fortæller om sin første arbejdsdag på

Frederiksberg seminarium, hvor han også

selv læser: ”Jeg snakkede med omkring 35

Når du læser denne artikel, er Jakob Sejergaard næsten færdig med sit arbejde. Henover efteråret og vinteren er han ansat af KFS til at interviewe studerende på uddannelser øst for Storebælt.


nyheder · 2010 · # 6 · TIL TRO 11

KFS ønsker sig til jul...

Kigger Gud i korteneHenrik læser til civilingeniør i bioteknologi.

“Lige nu arbejder jeg med et protein, som

findes i modermælk, og hvorvidt det har

betydning for spædbørns immunforsvar -

det er super spændende!”

En udfordring for Henrik er, at troen og

de lidt større spørgsmål

fylder utrolig lidt blandt

studiekammeraterne:

“Der er selvfølgelig mas-

ser af anledninger til at

snakke om evolution,

men det kan man altså

ikke køre på i fem år!

Men jeg oplever allige-

vel, at når vi sidder med

ting, der er lidt for vilde

til at man helt kan tro

på at de er tilfældige og

jeg giver udtryk for hvor

kompliceret og fanta-

stisk jeg synes det hele

er skabt, kan det nogle gange godt sætte

lidt tanker igang alligevel.”

Kristen med naturvidenskab

“Det er ikke sådan, at naturvidenskabe-

lige folk har mere brug for Jesus end alle

mulige andre - men de har også brug for

ham. Derfor er det vigtigt at der også er

kristne på uddannelser som min,” pointerer

Henrik. At kunne tage i skole og bruge en

hel dag på at studere hvordan bakteriecel-

ler og menneskeceller fungerer, er noget af

det bedste ved Henriks uddannelse: “Det er

spændende at få lov at kigge Gud i kortene

og se hvor helt vildt komplekst det hele er!”

Jakob Silas og Kasper går på HTX i Hillerød.

“Flertallet i vores klasse er både døbt og

konfirmeret, men de betegner sig selv som

ikke-troende. Alt det med skabelse, jomfru-

fødsel og undere og mirakler, det har det

svært på HTX... Derfor bliver der ikke snak-

ket så meget om tro,” fortæller Jakob.

Både Jakob og Silas oplever, at de som

kristne kan bidrage med noget modspil til

den meget bevis-orienterede kultur.

Hvis de tre skal give et godt råd til en ny-

startet kristen HTX’er, må det være: “Vær

åben! Hvis folk spørger, så lad være med at

pakke det ind at du tror på noget, find dig

i stedet en KFS-gruppe eller andre du kan

snakke med, når det indimellem er hårdt.”

Kasper tilføjer at ”det er også fedt at tage

til HTX-seminar og til seminar om skabelse

og evolution på KFS-lejre, der er rigtig

mange svar og meget god viden at tage

med sig hjem”.

At være kristen i et miljø hvor der dagligt er naturvidenskab på dagsordenen, kan være en udfordring. Til Tro har talt med to HTX’ere og en civilingeniør i bioteknologi.


KFS’eren

På gymnasiet i Vejen ved

Kolding, har der ikke væ-

ret KFS de sidste 4-5 år.

Nu er der en gruppe på

vej - hvordan foregår så-

dan en proces?

Det starter (selvfølgelig,

fristes man til at sige) med

en studerende, som gerne

vil være sammen med an-

dre studerende om Jesus.

Annie var lige startet på

Vejen gymnasium, og kun-

ne godt tænke sig noget

Gud i sin hverdag, også

på skolen: “For mig er det

vigtigt at have et sted at

mødes med andre, der har

det på samme måde, det

er lidt svært at være kristen på et gymnasium. Det ville give en vis

tryghed for mig at komme i KFS”.

Annies storesøster havde en efterskolekammerat, som gik på sam-

me gymnasium, og de to fandt hinanden og snakkede sammen.

Charlotte ville også gerne starte en KFS, og sammen begyndte de

en lille rundspørge blandt andre på gymnasiet de også mente var

kristne, og snart var de tre mere! Men nu begynder de praktiske

spørgsmål også at melde sig: “Vi har kun 20 minutters spisepause,

og hvordan med at få et lokale?” Annie og Charlotte tager det stille

og roligt, de er enige om, at det vigtigste er at gruppen har fundet

hinanden og er ved at arbejde sig frem mod en fælles vision - resten

skal nok komme hen ad vejen.

Undervejs har de to

piger brugt deres vo-

lontør og sekretær, “de

kender alle de gode

tricks, og det er rart

at snakke med en der

ved, hvad det drejer sig

om.” Næste skridt er at

få bestilt noget mate-

riale hjem fra KFS-se-

kretariatet, som de kan

bruge som inspiration

til KFS-samlingerne.

Hvis Charlotte og An-

nie skal opstille et best-

case scenario for deres

KFS-gruppe, kommer

det lidt i etaper: “ Vo-

res første drøm er, at få

det til at køre godt med

de fem som er friske indtil videre. Derefter vil vi gerne have endnu

flere med - måske andre kristne, som vi ikke kender til endnu, og

sidst selvfølgelig resten af gymnasiet! Vi vil gerne gøre en forskel, og

føre KFS-gruppen videre, så nye elever der starter på Vejen gymna-

sium har en KFS-gruppe, de kan komme i.

Hvis du går med tanker om at starte en KFS-gruppe, eller godt kunne

bruge lidt ny inspiration til den du i forvejen kommer i, så gå ind på

www.kfs.dk og søg i alle de gode materialer, der ligger i download-

sektionen. Du kan også bestille folderen “hvad kan KFS gøre for mig”

hos KFS-sekretariatet, eller kontakte din volontør eller sekretær.

Vi vil gerne gøre en forskel

TIL TRO · # 6 · 2010 · Glæde · artikel12

Glæden har mange nuancer.

Den kan være langvarig, den kan være kortvarig. Den kan opleves på mange forskellige måder; ved at hjælpe andre, blive hjulpet, få et skulderklap, en julegave eller et eksa-mensbevis. Vi kan glæde os over Jesu fødsel, over skaber-værket og over troen. Glæden får os til at græde, og den får os til at le. Ingen har patent på glæden. Den kan forsvinde for en tid og komme igen. Vi lever med glæden, og vi lever uden glæden.

Kristne er ikke jubelidioter, som svæver rundt på en lyserød sky hele tiden. De oplever som alle andre mennesker også sorg og svære tider. Derfor er det vores håb, at artiklerne i dette nummer af Til Tro kan være med til at minde om, at der er grund til glæde og vil smitte af på dit og andres liv. Glæd dig også til konkrete råd til, hvordan du hjælper den, som er løbet tør for glæde. Vi håber at læsningen vil opmun-tre og udfordre dig til at glæde dig over livet, over kærlighe-den og over Jesus.

Glædelig jul og god læselyst!

Redaktionen

Tema: Glæde

GLÆD JER I hERRENPaulus oplevede mange ting, der ville have taget

modet fra de fleste. For eksempel blev han sat i fængsel, fordi han var kristen, og han blev svig-

tet af sine venner. Men alligevel formåede han at være glad. Hvad er Paulus’ hemmelighed?

Af sognepræst Peter Søes

[email protected]

»Hvis folk er glade, er det deres egen skyld. For

der er nok at være ked af.«

Det er Storm P, der har skrevet det, og det

er både morsomt og underfundigt. Manden

der siger det, ønsker jo slet ikke at være

glad, og derfor opsøger han grundene til at

være ked af det.

Jeg ved ikke, om læseren af disse linjer

føler sig truffet, men jeg gør. For jeg er én

af dem, der skal opsøge glæden, for at få

noget af den. Den kommer ikke af sig selv.

Og det underfundige ved Storm P’s

selvhøjtidelige alvorsmand er jo, at hans

misforståelse gør, at han ikke kommer til at

opsøge glæden. Han tror, glæden kommer

af sig selv – og den misforståelse gør, at han

ikke bliver glad, selv hvis der lige foran næ-

sen på ham er tusind ting at glæde sig over.

At opsøge glæden

Jeg vil gerne være glad, og det skulle jo

sådan set være nok til at få mig til opsøge

grundene til glæde. Count your blessings,

som man siger. Bibellæsere vil vide, at hvis

det ikke får mig i gang, så er der bibeltek-

ster, der ligefrem formaner til det; Fil 4,4:

”Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter:

Glæd jer!”

Det er en fascinerende tekst; Paulus var

i fængsel, da han skrev, og selvom det var et

mildt fangenskab sammenlignet med det,

der senere kostede ham livet, så har der jo

alligevel været nok at være ked af. Både helt

konkret, som han sad dér i sine lænker, og

med tanke på situationen i en række af de

menigheder, han levede og åndede for. Al-

ligevel formanede Paulus til glæde, og han

levede selv efter sin formaning. Paulus var

en glad mand.

Jeg vil gerne have lidt af hans glæde.

Spørgsmålet er, hvordan jeg får den. Og det

handler igen om, hvad han mener med or-

dene »i Herren«.

Formentlig to ting, måske tre:

Grund til glæde

For det første angiver han tydeligvis en

grund til glæde. »Herren« er Jesus, og det at

glæde sig i ham er at glæde sig over det, han

er og har gjort. Jeg tror, alle kristne kender

til denne glæde. Den kommer, for eksempel

når man i sang, bøn, bibellæsning eller for-

kyndelse bliver mindet om noget ved Jesus.

Min erfaring er, at ”glæden i Herren” på

en underlig måde kommer både indefra og

udefra. I én forstand er den suveræn, så jeg

kan ikke kommandere mig selv til at være

glad, hvis jeg ikke er det. Paulus kan i øvrigt

heller ikke, så jeg bliver ikke gladere af at

læse ordene ”glæd jer”, bare fordi de står i

Bibelen. For glæden kommer indefra, og den

kan ikke presses frem.

Men samtidig kommer den udefra; den

er reaktiv, fordi den er glæde over noget,

som er udenfor mig og uafhængigt af mig,

nemlig Jesus Kristus. Derfor kan man opsø-

ge glæden ved at fokusere på ham, som er

grunden til den. Og det er det, Paulus for-

maner os til.

Dette indefra/udefra-perspektiv gælder

sådan set al glæde, tror jeg. Men fordi glæ-

den i Herren har en dybere grund end fx

glæden over en god film, er det min erfaring,

at den glæde lettere kan være der sammen

med og samtidig med andre, umiddelbart

modstridende følelser. Sorg, frustration,

ærgrelse, skuffelse eller udmattelse udeluk-

ker ikke ”glæden i Herren”, selvom de ofte i

praksis udelukker nogle af de andre former

for glæde.

Derimod er der sindsstemninger, som

glæden i Herren ikke trives ret godt sam-

men med, det kan være selvmedlidenhed,

hovmod, bekymringer eller forurettelse. De

kan ligesom ikke være i stue sammen med

glæden over Jesus, de kan ikke samtidig

fylde mit sind.

Nu er dette jo mine egne erfaringer, og

læseren kan have andre. Der kan også være

ret stor forskel på, hvordan vi hver især ta-

ger vare på og udtrykker glæde – og der-

med også på, hvordan ”glæden i Herren”

kommer til udtryk i vore liv. Alligevel har jeg

fornemmelsen af at være på sporet af, hvad

Paulus mener: Glæden i Herren kommer, når

man fokuserer på Jesus. Og den er en mod-

gift mod både stridbarhed og bekymringer.

Som han fortsætter: Lad jeres mildhed blive

kendt af alle mennesker. Herren er nær. Vær

ikke bekymrede for noget, men bring i alle

At øve sig i glæde – sådan count-your-blessings-agtigt – er faktisk at ære Jesus!


artikel · Glæde · 2010 · # 6 · TIL TRO 15

perbrevet. For om noget sted viser Paulus

her, hvordan glæden i Herren så at sige kan

indoptage andre glæder i sig og gøre dem

større. Glæde i Herren er glæde over Jesus

og det, han har gjort. Men det er også glæde

over det, Gud gør gennem såvel Paulus’ egen

som filippermenighedens tro og tjeneste. Og

det er en ret humoristisk glæde over, at dem,

der hader Paulus, alligevel går Guds ærinde.

Ligesom det er glæde over at møde en god

ven, og glæde over en gave fra menigheden

til Paulus, og det venskab, den er udtryk for.

Alt, hvad der er sandt, godt og værd at elske,

skal man fokusere på, siger Paulus i Fil 4,8.

Alt det kan indoptages i ”glæden i Herren”

som det mindre i det større, så glæden over

Jesus ikke konkurrerer med glæden over de

andre ting, men tværtimod får de andre glæ-

der til at vokse!

Hemmeligheden ved det er, at Jesus er

Herren. Og det er den anden pointe, jeg tror,

der ligger i Paulus’ udtryk: At glæde sig i

Herren er at glæde sig i ham, der har skabt

alting. Som Paulus udtrykker det i et andet

brev: Alt, hvad Gud har skabt, er godt og

skal ikke forkastes, når man tager imod det

med tak. For det helliges ved Guds ord og

ved bøn, 1 Tim 4,4-5.

Jesus var med, da Gud i begyndelsen

skabte verden, og hele virkeligheden bærer

på en måde hans stempel. Derfor indebærer

Jesustroen et stort »ja« til vores konkrete

liv; også til de konkrete glæder, det rummer.

At øve sig i glæde – sådan count-your-bles-

sings-agtigt – er faktisk at ære Jesus! (Dette

er ikke skrevet for at anfægte de ting, Bibe-

len også skriver om at ære Jesus

i lidelse, smerte og savn. Det er

nok en artikel værd, men det bli-

ver ikke denne.) Glæden over alt

det gode i livet – god mad, gode

vittigheder, godt venskab, godt

håndværk, god sex osv. – er for

en kristen en del af glæden i Her-

ren. For i alt det afspejler skaber-

værket, hvor god en Herre, Jesus

er. Og samtidig får det os til at

glæde os til det Paradis, han vil

give os til sidst.

Herrens glæde

Er Gud mon glad? – ja, faktisk.

Paulus har et lidt specielt udtryk

for det i 1 Tim 1,11, hvor han ta-

ler om ”herligheden hos den sa-

lige Gud.” Gud er altså lykkelig!

Det fremgår også af de ord, Jesus

efter eget udsagn vil sige til sine

trofaste tjenere på den yderste

dag: ”Gå ind til din Herres glæ-

de,” Matt 25,21.23.

At glæde sig i Herren er dy-

best set at få del i den treenige

Guds egen glæde. Jeg ved ikke,

om Paulus har tænkt det sådan,

men jeg tror det. Og i alle tilfæl-

de er jeg overbevist om, at det er rigtigt: At

glæde sig i Herren over alt det, han velsig-

ner os med, er at få del i Guds egen glæde

over sit skaberværk, som i Sal 104,31. Og

at glæde sig over det, Jesus har gjort, er at

få del i hans egen glæde. Den, som i følge

Hbr 12,2 fik ham til at udholde korset, fordi

han vidste, at det var skammen og smerten

værd.

forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og

påkaldelse med tak, Fil 4,5f.

Hvad med de andre glæder?

Jeg har altid været fuld af længsel, når jeg

læste om »glæden i Herren«. Den vil jeg

gerne have mere af. Men i mange år jeg var

også lidt skeptisk. Det lød for munke-agtigt

at skulle glæde sig i Herren altid. Det kunne

måske være godt nok for Paulus, som han

sad der i Rom år 60 og gloede ind i en fæng-

selsvæg. Jeg mener: Han havde jo ikke ret

meget andet at glæde sig over. Men det har

jeg. Og selvom jeg oftest ikke er så god til at

glæde mig over det, der gør godt i mit liv, så

vil jeg faktisk gerne være det! Jeg øver mig

bevidst i det og har gjort det i det halve af

mit liv. Og jeg har ikke lyst til at ende som

en kristen udgave af Storm P’s traurige al-

vorsmand: »Der er Jesus at glæde sig over

– men ellers er der nok at være ked af...«

Ved nærmere eftersyn er det en mis-

forståelse af Paulus, ikke mindst af Filip-

At øve sig i glæde – sådan count-your-blessings-agtigt – er faktisk at ære Jesus!

NåR GLÆDEN LøBER TøR I EN høFLIGhEDSKULTUR

Hvad gør vi, når en god vens smil pludselig bleg-ner? Hvordan hjælper vi

andre med at finde glæden, når den er tabt? Det kan vir-ke som et pres og en umulig

opgave at finde de rigtige, trøstende ord. Men gør det

ikke mere kompliceret, end det nødvendigvis er.

Man kan løbe tør for sukker, for

overskud, for ideer og for

energi. Måske kender

du også til at løbe tør

for glæde. Som om

verden har mistet

farve, og livet

er blevet gråt.

Nogle gange

kan den mang-

lende glæde

skyldes en ydre

omstændighed,

så vi godt ken-

der årsagen til

problemet, selv om

den måske ikke lige

står til at ændre. Det

kan være skænderier

med kæresten eller den

komplicerede familie. Når

drømmestudiet/-jobbet gik til

en anden, eller bedstemoren er

død af cancer. At vennen igen har

svigtet – eller skuffelsen over sig selv.

Eller bare følelsen af altid at stå udenfor.

Andre gange er der en lidt diffus, ufor-

klarlig tristhed, en tåge eller et mørke, som

gør, at vi får lyst til at lukke os inde i os selv.

Vi kan knap selv forstå eller forklare det.

Og hvordan skulle vi så forvente, at andre

kunne? Rent bortset fra, at det sjældent er

rart at fremvise de mindre vellykkede sider

af os selv. Du kender det fra dit eget liv. men

denne artikel handler om at stå ved siden af,

når det sker for andre. For hvad kan vi stille

op, når det er en ven, der er nede?

Konkrete råd i en høflighedskultur

Det kan være svært at vide, hvad man skal

gøre, når det er tydeligt, at ens ven har det

svært.

En del af den danske høflighedskultur går

ud på at lade være med at trænge sig på. Og

det er sandt, at et godt råd eller et bibelvers

kan virke malplaceret eller decideret græn-

seoverskridende, på den der har det svært

- særligt når det kommer fra en, der ikke er

tæt på, og derfor ikke har taleret ind i ens liv.

Derfor kan vi, af frygt for at jokke i spinaten

eller komme til at sige noget forkert, somme

tider komme til at isolere den, der har det

svært, i en misforstået hensyntagen.

Men den velmente tavshed og fraværet,

kan bidrage til en oplevelse af, at den svære

situation tabuiseres. På den måde bliver den

ensomme endnu mere stigmatiseret. Og har

man det svært, er det et stort skridt selv at

skulle bede om hjælp. Som hovedregel skal

du derfor ikke regne med, at ’nogle andre’

er der for den lidende, da de sandsynligvis

også tænker, at der da må være andre, der

er tættere på end dem selv.

Af stud. psych. Elli Gørtz Kappelgaard

[email protected]



Mindre snak, mere handling

Der er undtagelser, men som hovedregel er

det bedst at holde sig fra at sige ting, som

”Gud nok har en mening med det” eller ”Det

skal nok blive bedre”. Det er muligt, det er

rigtigt, men lad den lidende selv nå frem

til den eventuelle erkendelse. Der er andre

måde du kan vise at du er der for din ven.

Så hvordan kan man på en respektfuld måde

vise, at man bryder sig om sin ven, sådan at

der stadig er plads til smerten?

Når man har det svært, er der ofte alt

for mange tanker og ord i ens hovede - eller

slet ingen. Såvel store sociale grupper som

intimt samvær kan synes uoverskueligt,

fordi det stiller visse krav om at være so-

cial og bidrage. Nogle gange har man brug

for at tale om, hvordan man har det. Men

andre gange er det en kæmpe befrielse at

kunne være sammen, uden at skulle ende-

vende sine problemer. Her er det godt med

konkrete handlinger frem for en masse ord.

På den måde er der frihed til at tale eller

lade være.

Der er ikke noget i vejen for at du som

ven eller pårørende at sige det, som du

har det. At du ikke helt ved, hvordan du

kan hjælpe, men at

vedkommende bare

skal vide, at du er

der for ham – uan-

set om han har lyst

til at snakke om det

eller ej. Men her-

udover er der en

række praktiske måder, man også kan vise

sin omsorg på:

Den konkrete handling kan være no-

get så enkelt som at invitere din ven til at

gå eller løbe en tur sammen. Her kan man

tale om stort og småt eller ingenting, uden

at tavsheden behøver at være pinlig. Eller

hvad med en fisketur? En fodboldkamp?

Motion og frisk luft virker positivt. Det frigi-

ver de endorfiner i hjernen, som får os til at

føle os glade. Det er derfor ikke tilfældigt,

at man som en del af behandlingen af de-

pressive i højere grad er begyndt at med-

tænke motion.

Praktiske ting er en endnu mere hånd-

gribelig måde at vise sin omsorg på. Det kan

være en buket blomster, en tegneserie, en

gang aftensmad, et stykke musik, en pose

nybagte boller, indkøb, opvask, en lille sed-

del med en hilsen (find selv på bedre ideer).

Der er mange måder at vise, at en person er

set og hørt, på.

Når det er sagt, kan der være situa-

tioner, hvor man føler sig ledt til at komme

med et opmuntrende ord eller et bestemt

bibelvers. Og så kan man bede om visdom

til at dele det på en god måde. Her gælder

det bare om at have lidt sund fornuft og si-

tuationsfornemmelse. Er du i tvivl om det er

på sin plads, kan du evt. vende det med en,

du har tillid til.

Bibelen er fuld af virkelighed

Bibelen er fuld af virkelighed. Af menneske-

skæbner med krøllede historier og krogede

veje. I Jobs Bog og i Jeremias kan man spejle

sig i mennesker, der kender til både tab og

håb. Og Salmernes bog er fuld af glæde,

smerte, venten og råben på Gud og kan

somme tider give en ord, når man selv er

løbet tør for dem.. Salme 17, 18, 34, 42 og

56 er eksempler på det:

”Herren er nær ved dem,

hvis hjerte er sønder-

knust, han frelser dem,

hvis ånd er sønderbrudt”

(Sl. 34,19). Og i fx Esajas

55 kan vi læse om Herren,

der lover vand til den tør-

stige. Det, der giver mest

trøst, er måske spredt i

glimt ud over hele Bibe-

len, nemlig om Gud selv,

der har været forladt i mørket og ensomhe-

den, så vi ikke skulle være der alene.

At le og græde - på en gang

Man kan selv blive enormt trist, når men-

nesker tæt på en er triste. Det er en kunst,

det ene øjeblik at kunne græde med de

grædende for i det næste at le med den

leende. Man kan godt på én gang rumme

intens smerte og en dyb glæde. Men den

triste bliver ikke mindre trist af, at man selv

går rundt og er konstant sympati-trist. Bor

man eksempelvis sammen den triste, er det

vigtigt også at få andre input og selv opsøge

de ting, der gør en glad. Får man ikke selv

fyldt depoterne op, har man heller ikke selv

nogen glæde at dele ud af. Man skal derfor

heller ikke have dårlig samvittighed over at

være glad og have det sjovt. Det er der ikke

noget fromt ved.

Hvor er det fantastisk, hvis kristne og

kristne fællesskaber kan være kendte for,

at her er der plads til virkeligheden. Plads

til at være både når man danser og smiler,

men også når facaden krakelerer, når man

føler sig som en fiasko, og bare kæmper

for at holde stumperne sammen. Hvor der

er plads til at være uperfekt. Hvor man kan

være mindre glansbillede og mere menne-

ske. Som et positivt modstykke fuld

af håbefuld virkelighed, til en lykke-

fokuseret, poleret kultur fuld af en-

somme mennesker med fine facader.

Gud kan skabe smukt af det grå. Og

en gang imellem får vi lov til at se et

glimt af det.

Der er ikke noget i vejen for, som ven eller pårørende, at sige det, som man har det.

NåR GLÆDEN LøBER TøR I EN høFLIGhEDSKULTUR

Jytte og Maja besøger mig i min lejlighed

en sen eftermiddag i september. Sommeren

er netop slut, og det regner udenfor. Kends-

gerninger, der ikke ligefrem tilskynder til at

tale om noget så positivt som glæde. Inde i

varmen breder smilene sig dog hurtigt, og

selvom mine to samtalepartnere kun spo-

radisk har mødt hinanden før, taler de sig

hurtigt ind på hinanden.

Hvad kan gøre jer glade?

Maja: Der er mange ting, der kan gøre mig

glad. Jeg tror, de tidspunkter, hvor jeg er

gladest, er, når jeg er sammen med nogle

mennesker, som jeg holder af. Og så ellers

tidspunkter, hvor der ikke lige er nogen ting,

der presser på., f.eks. i form af for mange

lektier eller ting, jeg bare ved, jeg skal have

gjort. Hvis der slet ikke er sådan nogle ting,

så er jeg glad.

Jytte: Jeg synes også, det er godt at være i

det kristne fællesskab. Det giver sådan en

dejlig varm fornemmelse. Derudover synes

jeg næsten altid, det kan gøre mig glad at

gå en tur. Træer og fugle og blæsten. Jeg sy-

nes, det er så dejligt med naturen omkring

os. Jeg kan også blive vældig glad, når jeg

hører musik. Jeg bruger musik, hvis jeg er

ked af det. For så kan jeg jo høre noget sør-

geligt musik, og gradvist hører jeg noget

andet. Og inden jeg ser mig om, så er jeg

faktisk blevet i godt humør.

Tror I, glæden er en træningssag?

Maja: Jeg tror i hvert fald sagtens, man kan

prøve på at tænke mere positivt, og så tror

jeg helt sikkert, at man bliver gladere. Min

TanKeR OM LyKKe – OG uLyKKe

Hvad sker der, når man sætter en ældre person sam-men med et ungt menneske for at tale om glæde, be-kymringer og prioriteringer i livet? Til Tros udsendte mødtes til en snak med to kendere af livet – den ene mere erfaren end den anden. De involverede er Jytte Hansen, 68 år og pensioneret skolelærer, og Maja Bjerrum på 17, som går i 1. g.

Af cand.mag. Heidi Graugaard Nielsen

[email protected]



Jeg kan også blive vældig glad, når jeg hører musik. Jeg bruger musik, hvis jeg er ked af det.

mor siger hele tiden til mig, at tanken kom-

mer før følelsen, og man skal huske at tæn-

ke positivt, og så bliver det godt. Det virker

faktisk.

Jytte er enig:

- En hændelse har jo tit flere facetter. Og

så vælger man selv, om man fokuserer på

det positive eller på det negative. Samti-

dig tror jeg ikke, at man kan undgå, at li-

vet indimellem føles som en trædemølle.

Hvis tilværelsen pludselig er sådan, så må

man give det den tid, det tager. Og det er

meget almindeligt, at man kan ryge ud i en

depression, hvor man ikke kan se lyspunk-

terne. Men hvis man kommer i sådan en

sindsstemning, så tror jeg kun, det er for

en tid. Efter nogen tid kommer man også

til at fokusere på nogle ting, som alligevel

er positive, og som man måske bare havde

glemt for en tid.

Maja samtykker og tilføjer, at de hårde tids-

punkter i ens liv også giver noget - man skal

nogle gange have det lidt træls, for at man

kan huske på, at man har det godt andre

gange.

- Altså selvfølgelig er det ikke sjovt i situa-

tionen, og det er heller ikke sjovt at tænke

tilbage på. Men jeg tror også, at det er godt,

at det hele ikke altid kører som smurt. Og

når det så er træls, så skal man huske at

give det tid, og så skal det også nok gå over,

påpeger Maja.

Hvad kan tage glæden fra jer?

Jytte: Ondskab. Når noget er decideret ond-

skabsfuldt gjort med vilje, for at skade en

person. Det kan gøre mig ked af det. Hvad

enten det er mig selv, det går ud over, eller

nogle andre. Det bryder jeg mig simpelthen

ikke om.

For Majas vedkommende er det i højere

grad ensomhed, der kan fjerne glæden:

- Det betyder enormt meget for mig, om

jeg har nogle mennesker omkring mig. Og

modsat oplever jeg derfor også, at det vir-

kelig kan tage glæden fra mig, hvis jeg har

været for meget alene.

Jytte fortsætter:

- Ensomhed tror jeg ikke påvirker mig lige

så meget, men det har måske også noget

med alderen at gøre. Jeg har altid naturen

eller musikken i nærheden, og så føler jeg

mig egentlig ikke alene, selvom der ikke er

nogen. Men det kan måske også skyldes, at

jeg er enebarn. Jeg har igennem hele mit liv

været meget alene. Så jeg har vel vænnet

mig til det, vil jeg tro.

Kan I godt føle ren glæde – uden at der er nogen smerte indblan-det?

Jytte: Ja, det tror jeg godt. F.eks. når et nyt

menneske kommer til verden. Hvad enten

man nu selv får et barn eller et barnebarn.

Det synes jeg er en ren glæde uden sorg,

lige idet man oplever det.

Maja: Jeg synes også godt, jeg kan opleve

helt igennem ren glæde. Jeg synes faktisk

ofte, at jeg kan sidde og tænke – nu er jeg

lykkelig. Lige nu er jeg bare glad, og det

fungerer bare.

Glæden er dog af og til blandet med smerte:

- Min yngste søn var engang på skitur og

blev væk i disen, fortæller Jytte. En hel nat

vidste de ikke, om de kunne finde ham og

flokken igen, eller om de var døde. På det

tidspunkt vidste jeg ikke noget om det, og

jeg fik ikke noget at vide om det, før de var

kommet tilbage. Da glædede jeg mig selv-

følgelig over, at han levede. Men jeg synes

også, jeg havde den gru i mig, at hele holdet

kunne være forsvundet. Heldigvis skete det

ikke, men den glæde var ikke ren.

Maja: Det er lidt det samme, når der er syg-

dom indblandet. Man kan f.eks. være glad,

når der er en, der har klaret sig igennem

sygdom, samtidig med at det er enormt

hårdt, at der stadigvæk er bivirkninger. El-


personen har måske haft det meget hårdt,

og det kan stadigvæk godt mærkes.

Jytte: Ja, så på den måde kan du også sige,

at du føler en glæde, men alligevel iblandet

noget andet.

Er I gode til ikke at bekymre jer?

Jytte: Jeg er elendig til det. Det må jeg ind-

rømme. Jeg kan bekymre mig over mange

ting. Selvom jeg ved, at det er dumt og tids-

spilde, så bekymrer jeg mig tit. Når man har

fået børn, bekymrer man sig for, om de nu

overlever det ene eller det andet. Jeg glem-

mer aldrig første gang, de lånte bilen. Jeg

havde det ikke godt, før de var kommet

hjem igen. Og det er jo sikkert unødvendige

bekymringer, man gør sig. Men når man nu

ved, hvor tæt trafikken er, og hvor opmærk-

som man hele tiden skal være i trafikken, så

er det jo en reel fare, de er i. Og hvis det går

galt, så kan man sige; jamen hvorfor lånte

jeg dem dog bilen? Nej, jeg er ikke god til

ikke at bekymre mig. Men de øjeblikke, hvor

man oplever lykke, det er netop der, hvor

man ikke bekymrer sig. Så jeg bekymrer mig

heldigvis ikke hele tiden. Det er også dejligt

at opleve, at man kan være fri for det. Det

kan jeg, hvis jeg går en tur et sted, hvor der

er fredeligt og roligt. Det synes jeg giver en

stor lykkefølelse, og der bekymrer jeg mig

aldeles ikke.

Maja kan også godt lide at gå ture og kan

også synes, det er dejligt med naturen. Men

når det handler om at slippe bekymringer-

ne, har hun det lidt anderledes end Jytte:

- Jeg tror, det er, når jeg er alene, at jeg fak-

tisk bekymrer mig. For det er der, jeg har ro

til at tænke på de ting, som jeg kan bekymre

mig over. Jeg kan nemmere slippe det, hvis

jeg går en tur med en ven. Og det er meget

mere det sociale, der kan få mig væk fra alle

de trælse ting i mit liv, fortæller Maja.

Hun fortsætter:

- Jeg tror, jeg har en lidt anden form for

bekymring, end du har. Dine bekymringer

handler meget om, at der kunne ske no-

get med dine nærmeste. Det tror jeg fak-

tisk ikke, jeg har tænkt så meget over. Jeg

tror måske bare, jeg har taget det lidt som

en selvfølge, at det nok skal gå. Jeg har be-

kymret mig rigtig meget for det at komme

hjem fra efterskole. Hvordan skulle det gå

at starte på gymnasiet? Og hvordan ville det

være, når nu mine venner er rundt over hele

Danmark? Sådan nogle ting kan jeg virkelig

bekymre mig over. Og jeg kan bekymre mig

over ting, jeg skal i morgen, og hvad nu hvis

der sker det og det? På den måde kan jeg

virkelig få det helt skidt over det.

Jytte: Det siger vel også netop noget om, at

der er forskel på bekymringerne, alt efter

hvilket afsnit af livet man er i. For du har jo

andre ting at bekymre dig over. Ting, som jeg

er forbi.

Snakken om bekymringer får både Jytte og

Maja til at le over, hvor dumt det er, at de

bekymrer sig så meget, når det nu ikke hjæl-

per noget som helst. De bliver hurtigt enige

om, at man hellere skal bruge kræfter på at

glæde sig.

- Hvis jeg bekymrer mig meget og synes, jeg

ikke kan lægge det fra mig, så har jeg også

fundet ud af undervejs, at det er en fanta-

stisk ting at bede til Gud, fortæller Jytte. Der

kan man ligesom kaste sine bekymringer fra

sig og sige – jeg kan ikke finde ud af det her.

Du bliver nødt til at ordne det.

Jyttes kommentar får Maja til at supplere:

- Ja, Gud kender en inderst inde, så man be-

høver faktisk kun at sige: Gud, du ved lige

præcis, hvordan jeg har det lige nu. Vil du

ikke godt lige tage hånd om det her? Så det

er rigtigt nok. Det hjælper utrolig meget.

Bare det at vide, at han kender en så godt.

Det synes jeg er en kæmpestor trøst. For

selvom jeg måske ikke lige kan formulere,

hvad jeg tænker, for dem, der nu er i nærhe-

den af mig, så forstår han det alligevel.

I hvor høj grad kan man planlæg-ge sit liv?

Maja: Lige nu er jeg kommet ind på det her

gymnasium, og derfor tænker jeg; nu ved

jeg, hvad jeg skal tre år frem. Så skal resten

nok komme. Jeg tror, at uddannelse og andre

ting langt fremme er for langt væk til, at jeg

sådan rigtig kan bekymre mig om det nu.

Da Jytte var ung, havde hun nogle interes-

ser, som hun så småt var ved at lægge sig

fast på, at hun ville dyrke som erhverv. Og

så ville hun ikke have tid til familie. Det kom

dog ikke til at holde stik, da hun mødte en,

som hun gik hen og forelskede sig i.

- Den slags kan man jo ikke planlægge, for-

tæller Jytte. Så der måtte jeg bare lave alle

mine ideer om. Det syntes jeg faktisk var

meget frustrerende, og jeg forelskede mig

bestemt ikke med vilje. Men sådan var det.

Man kan godt forsøge at planlægge sit liv.

Men om det så går, som man planlægger, det

vil jo først vise sig hen ad vejen. Og så tror

jeg, at vi egentlig hele livet må være indstil-

let på at justere. For der kan sagtens være et

eller andet, som man tror er absolut. Og så

oplever man pludselig noget vise sig – aha,

det var alligevel ikke sådan! Så finjusterer

man hen ad vejen, og finder ud af, at næ-

sten alt har jo flere facetter, end man i første

omgang så. Og det gør jo livet spændende.

Jeg synes, det har været spændende at leve,

afslutter Jytte.

Samtalen er slut, og Maja og Jytte udtrykker

begge glæde over at have mødt hinanden.

Uden for er det holdt op med at regne. Vi

tager afsked – hver især lidt klogere på ung-

dommens og alderdommens bekymringer

og glæder.

Gud kender en inderst inde, så man behøver faktisk kun at sige: Gud, du ved lige præcis, hvordan jeg har det lige nu.



Hvert år til december går du således ud i

menneskevrimlen og køber julegaver. Midt

i dine medmenneskers forvildede kaos, kan

du således blot smile og glædes over at være

i god tid. (NB. Vær opmærksom på at dette

fif kan have uheldige følger i forhold til visse

gaver, såsom hundehvalpe og kød, du lige

har taget op af fryseren. (Kødet!.. ikke hun-

dehvalpene))

Nu sidder du muligvis tilbage med spørgs-

målet: “Men Jakob. Er det ikke bare noget,

du sidder og finder på? Har du overhovedet

noget belæg for, at det skulle virke?” Og

hvor er jeg glad for, at du spørger. Thi som

enhver anden saglig påstand er det hele na-

turligvis underbygget af det pureste empiri,

og det stærkeste bevis for rådenes virkning

er, at du har læst helt hertil – for hvis du skal

være ærlig over for dig selv, så ville du ikke

spilde noget af dit glade liv på at læse råd,

der ikke virker, vel?

Selv om det er jul, og du lige har fået dit største julegaveønske ind med posten, så giver Til Tro dig her et ekstra glædes-boost.

Af gymnasielærer og komiker Jakob Svendsen, [email protected]

At være glad og lykkelig betyder utroligt

meget for os, og vi beskæftiger os meget

med det. Faktisk viser undersøgelser, at der

er lavet alt for mange undersøgelser, som

handler om at opnå det glade liv. Andre

undersøgelser viser, at der bliver brugt for

mange penge på ligegyldige undersøgelser.

At vi derudover er villige til at ofre blod, sved

og tårer for at opnå vores drømme, og der-

med blive lykkelige, ses også i den stadigt

voksende mængde af selvhjælpsbøger, hvis

generelle budskab er, at drømme ikke er no-

get, man kommer sovende til.

Jeg har derfor taget det på mine skuldre

at opsummere samtlige selvhjælpsbøger til

fem simple råd, som sikrer din vej til det

glade liv. Rådene står ikke i prioriteret ræk-

kefølge. Dog er råd nr 1 naturligvis vigtigere

end råd nr 2 osv.

1 Tag kød op af fryseren. Et af de mest es-

sentielle råd, der kan gives omkring det

glade liv, er, at man, i løbet af formiddagen,

tager det kød man skal bruge til aftensma-

den, op af fryseren.

2 Hent dine børn i børnehaven. Dette

punkt sammenfatter i en vis forstand to del-

punkter. Det første delpunkt lægger vægt på

ordet dine. Erfaring viser, at hverken pæda-

goger eller andre forældre er særligt venligt

stemt overfor idéen om at opfatte børneha-

ver som en slags barne-tombola, hvor man

om morgenen indsætter et barn, derefter

ryster posen og om eftermiddagen tager det

barn, man helst vil.

Andet delpunkt lægger vægt på det essen-

tielle i at hente dit barn. Der er mange selv-

følgelige grunde til dette. Den nok vigtigste

er, at du jo allerede har taget kød op af fry-

seren, og du dermed risikerer at stå tilbage

med for meget kød.

3 Strømsvigt. I tilfælde af strømsvigt udgår

punkt 1.

4 Hvis du laver en 5-punkts-liste. Sørg

for at have fem punkter. Idet du ellers vil se

dig nødsaget til at opfinde punkter med det

ene formål at få listen op på de lovede fem

punkter.

5 Julegaveindkøb. Undgå julegaveindkøbs-

stress med følgende lille fif: Undlad at give

nogen gaver ét år. Jojo.. vel vil det umiddel-

bart være et upopulært træk, men ingen har

lovet, at det skal være godt at leve det gode

liv. Det smarte består i at købe gaverne al-

ligevel. Disse gaver gemmer du og bruger

næste jul.

Vejen til det glade liv :) - 5 simple råd


NåR FøLELSERNE FoRSVINDER, STåR TRoFASThEDEN TILBAGE

hvad forbinder du med ægte kærlighed? Mange vil nok svare, at det i hvert fald har noget med følelser at gøre. og helst en følelse af glæde. Selvfølgelig. Men er der andet at sige om kærlighedens karakter?

Af pædagog Kirstine Engell-Kofoed,

[email protected]

Det gør godt at blive elsket og elske tilbage.

Guds kærlighed og glæden over denne er

et konkret tema i Davids salmer. Men læ-

ser man nøje efter, er det ikke følelsen af at

blive elsket som i ”set, hørt og mødt”, som

David skriver om, men nærmere visheden

om, at Guds kærlighed ikke stopper - at

hans trofasthed varer til evig tid. Hvad læ-

rer det os om kærlighedens væsen?

Giddens og kærlighed.

Vi vil starte et andet sted, for at prøve at

forstå hvordan mennesker i dag ser på kær-

lighed og relationer. Den britiske sociolog

Anthony Giddens giver et samtidsbillede af

vores relations- og kærlighedsbegreb, når

det gælder parforhold, venskaber og fæl-

lesskaber. Dette beskriver han med teorien

om ”det rene forhold”.

Med ”rent” mener Giddens, at forholdet

er renset for alle andre motiver end følel-

serne. Det rene forhold er det forhold, hvor

alene kærligheden er drivkraften! I et rent

gjort, at vi som mennesker idag kan have et

større fokus på vores egne behov.

Konstante temperaturtjek

Der er en masse godt i denne udvikling; der

kan kommet en anden dybde i vores for-

hold, fordi vores krav til det følelsesmæs-

sige er blevet større. Det skaber relationer,

som er i kontakt med virkeligheden og med

mulighed for udvikling. Men bagsiden ved

“det rene forhold” er de konstante tempera-

turtjek, det aftvinger. For hvis vi ikke bræn-

der så meget for vores venskab, ægteskab

eller fællesskab, bliver vi nødt til at argu-

mentere for at blive i det. Nogle vil måske

opleve en form for utroskab mod sig selv,

forhold oplever man, at der er balance mel-

lem, hvad man giver, og hvad man får igen.

Man holder af hinanden, fordi man oplever

en meningsfuldhed i relationen. Giddens

påstår, at dette er det nutidige menneskes

motiv for at indgå i en relation: At vi skal

have et personligt, følelsesmæssigt udbytte

af den.

Tidligere holdt man fast i fællesskabet,

fordi man på mange måder var tvunget til

det. Man var for eksempel afhængige af

hinanden til arbejde på marken og i hjem-

met. For ægteskabets vedkommende var

kvinden økonomisk afhængig af manden,

og skilsmisse var derfor en umulighed. Så-

dan er det ikke længere i vores samfund,

og mange forhold i historien har altså

Hvad hvis glæden, tilfredsstillelsen og meningsfuldheden begynder med

trofastheden?



for Gud. Han er trofast i forholdet til os –

selv når vi ikke giver ham så meget igen.

Dette faktum forstår salmisten David at

sætte ord på! I mange af sine salmer takker

han Gud, og hans tak til Gud er begrundet

med Guds trofasthed og godhed. Der er flere

facetter i takken, men ordene ”trofast/tro-

fasthed, troskab og godhed” fremkommer

alene i Davids salmer i alt 110 gange, i be-

tydningen fra Gud til os. Trofasthed og god-

hed igen og igen. David ikke bare takker for

den, men appellerer til den, minder Gud om

den og beskriver Gud i lyset af den. Midt i

dramatiske beskrivelser af livet med Gud, er

trofastheden altoverskyggende.

David siger: ”Min sjæl mættes som af

fede retter,” (sl. 63,6), og det må vel beteg-

nes som et temperaturtjek af følelser! Men

hvad skyldes det, at David føler sig mæt?

Udover Guds hjælp og gode gaver, så skyldes

hans mæthedsfornemmelse visheden om, at

Gud bliver hos ham. ”Din troskab er bedre

end livet.” (sl. 63,4) siger han ligefrem. Men

hvorfor lige trofastheden?

Tilbage til glæden.

Hvad, hvis det hele faktisk starter her? Hvad

hvis glæden, tilfredsstillelsen og menings-

fuldheden begynder med trofastheden? For

Gud ønsker jo at gøre godt imod os, og han

ønsker at velsigne os i vores relationer. Men

hvordan får vi greb om den glæde, og hvor-

for udebliver den så ofte?

Kan det i vores verden give mening at blive

i et forhold, hvis glæden er forsvundet og

fællesskabet er svært at få øje på? Er det an-

svarligt?

Hvis opskriften på kærlighedens væsen

findes hos David, så ser rækkefølgen således

ud: Vi møder vores ven eller kæreste eller

fællesskab, vi træffer en beslutning om at

blive der og vise godhed, og herefter viser

velsignelsen sig. Det vil altså sige, at kær-

ligheden mellem mennesker udmærker sig

ved det, at vi har sikkerhed for dens varig-

hed og ikke nødvendigvis ved en allesteds-

nærværende mærkbar og grundlæggende

harmoni.

Måske er det også hemmeligheden bag

den anden, og kærligheden som begreb, hvis

man fornægter de manglende varme følel-

ser. Hvis forpligtelsen er blevet til noget, der

kun handler om vane eller ydre omstændig-

heder, og ikke længere er forankret i ”den

gode følelse”, er det bedre at forlade/opgive

forholdet eller fællesskabet. Hvis man tilhø-

rer et fællesskab, kun fordi man deler den

samme tro, men i virkeligheden ikke føler at

man får noget vigtigt ud af det, kan det være

bedre at gå. Hvis man er i et parforhold, hvor

kærligheden er forsvundet, og det eneste til-

bageblevne motiv er fælles børn eller øko-

nomi, er det bedst at skilles. Intet er sikkert,

og vi må gøre os fortjent til forhold og fæl-

lesskaber, ligesom den anden part og fælles-

skabet skal gøre sig fortjent til os. Mange af

aspekterne ved “det rene forhold” taler i kor

med bibelens budskab om varm kærlighed,

som ikke er lunken. Alligevel er det værd at

stille sig selv spørgsmålet, om hele essensen

i kærlighedsbegrebet mon kan være blevet

fordrejet, med vores individualistiske mulig-

heder og livsmål?

Gud og David.

Hvor mennesker i dag, ifølge Giddens, kun

indgår i relationer så længe de får et person-

ligt udbytte af det, er det noget helt andet

livet med Gud – at vi kan have garanti for,

at han altid vil være hos os, også selvom

meningen med troen i perioder er usynlig

for os og relationen til ham er følelsesløs; at

han aldrig vil svigte og forlade os. Og måske

er det det forbillede, han ønsker at være for

os, når vi lever vores liv sammen med men-

nesker, vi elsker og som elsker os.

Refleksion eller trofasthed?

Betyder det, at temperaturtjek på forholdet

og arbejdet med egne svage sider ikke er

vigtigt? Nej, men det betyder, at det ikke

er der, hemmeligheden bag det glædes-

fyldte forhold ligger. Det ligger i valget om,

at være trofast sammen med valget om at

være ”god”. Godheden hænger sammen

med trofastheden, hvis vi bruger Davids ka-

rakterbeskrivelse af den Gud, som ”mætter

hans sjæl”. Det er i trofastheden og godhe-

den - på trods af alt - vores primære arbejde

ligger, og af det springer de andre ting må-

ske mere ubesværet frem.

I vores samfund, hvor foranderligheden

er selve drivkraften i tilværelsen, er dette

gode nyheder. Stadig refleksion og genover-

vejelser gør i dag vagtsomhed og tilbage-

holdenhed nødvendig, fordi ingen kan vide,

hvornår kærligheden stopper. Derfor har vi

brug for noget, der er konstant. Denne kon-

stant er Gud den almægtige, som kender

vores følelsesbarometer og vores behov.

Han ved, at lige netop følelser og behov

er foranderlige, og derfor ikke kan vise vej

for relationers duelighed. Fordi vi er men-

nesker, vil vores relationer lide og somme

tider brydes, men med trofasthed som sig-

tepunkt, og med Guds kærligheds væsen

som forbillede, får vores overvejelser et nyt

perspektiv. Selv når vi ved, at vi er svære at

elske, kan vi være trygge. På den måde be-

høver vi ikke frygte, at kærligheden holder

op, og vi kan elske andre, også når vi ikke

selv får noget ud af det.

Læs mere i Anthony Giddens, Modernitet

og selvidentitet, Hans Reitzels Forlag A/S -

og Salmernes bog i bibelen.

Fordi vi er mennesker, vil vores relationer lide og somme tider brydes, men med trofasthed som sigtepunkt, og med Guds kærligheds væ-

sen som forbillede, får vores overvejelser et nyt perspektiv.

Glæden kan præsentere sig selv på mange må-der og i mange former. Den kan hjælpe dig til at

få det rigtige ben ud af sengen og sætte tingene i et nyt perspektiv. Læs videre; lad glæden smit-

te og gøre dig glad!

af socialantropolog-studerende Sandie Lund,

[email protected]

Smil til livet

Katrine Schøler, bor for i Washington DC, hvor hun praktikant på den danske

ambassade. Hun er 26 år og bor normalt i KBH hvor hun læser statskundskab.

• Det gør mig glad at eksistere. At stå op hver morgen, være frisk og rask og starte på en ny dag med en skål havregryn

• Jeg har haft en nabo der bare var helt fantastisk til at komme med en nybagt

bolle eller en frisklavet smoothie, når det var allermest tiltrængt.

• Som kristen har jeg fået det, der gør mig allermest glad af alle ting: frelsen! Jeg er ikke bundet af mine fejl, mine mangler og mine overtrædelser.

• Når livet er svært hjælper det meget at bede og lægge det over til Gud. Det letter for

bekymringer, og det er trygt at vide, at Gud bærer det og mig i sine hænder.

• Tilværelsen er ikke altid bare er i det lyserøde felt,

der er også er plads til det grå, blå og sorte.

• Det er fedt at være med til at lave noget krævende, der lykkes.

• Jeg bliver glad af at høre funk - eller lege selskabslege.

• At parodiere De Nattergale med min søster eller spille whist med mine venner

- også en sikker genvej til glæde!


artikel · Glæde · 2010 · # 6 · TIL TRO 25artikel · Glæde · 2010 · # 6 · TIL TRO 25

Tobias Dirksen, bor på Frederiksberg er 26 år og kandidatstuderende i fysik og nanoteknologi på DTU.

• Nogle gange er jeg bare glad når jeg vågner.

• Jeg bliver glad når jeg er på udflugt - med pølsehorn, selvfølgelig!

• Fødselsdag hos en ven eller en herlig jazzkoncert, det bliver man glad af!

• Jeg er også glad når jeg cykler eller drikker en god øl.

• Vi taler tit om at få det forkerte ben ud af sengen, men man kan altså også få det rigtige ben ud af sengen.

• Glæden er noget dybere en selve følelsen.

• Der er noget fantastisk i at opleve andre mennesker, med en helt anden kultur

og baggrund, og som tror på den samme Gud, som jeg gør.

• Der er ikke mange ting i livet der er bedre end at være glad. Meningen med livet er selvfølgelig også meget andet, men uden glæde er det rigtig svært at gøre en forskel for andre.

• Det er tit jeg ikke kan forklare hvorfor jeg er glad, og nogle gange er der ikke nogen særlig grund.

• Jeg oplever at Gud ofte velsigner mig ved at give mig en glæde.

Marie Munch, bor på Østerbro er 23 år og læser til lærer på Frederiksberg seminarium på 3. År.

• Jeg har oplevet mennesker der ikke havde til dagen og vejen

men alligevel var livsbekræftende og glade.

• At samles i et fedt kristen fællesskab eller at synge lovsang sammen

det giver glæde helt ind i hjertet.

• Glæden kommer når det går op for mig hvem Jesus er, og hvad han har gjort for mig

• På en af de værste øv-dage, midt i tørre madpakker og gråt regnvejr, sad jeg ved siden af en studiekammerat der begyndte at nynne; ”hil dig frelser og forsoner”, det løftede min verden til at se at jeg kan være glad for noget uden for mig selv.

• Glæden er et krydderi på tilværelsen, en livsnødvendig del jeg ikke ville undvære!

• Gud har skabt mine venner og min familie - og en utrolig smuk verden.

• Det gør mig glad, at få lov at udfolde de evner og gaver jeg har.

• Det er vigtigt for mig at have en grundlæggende glæde i livet. Men det er ikke ensbetydende med at jeg altid render rundt og har en boblende glæde indeni mig. Jeg tror, at glæden ligger som noget dybere og som giver sig til kende ved hændelser og aktiviteter.

dom for grov vold, og lærer at begå sig i

fængslet. En dag er der er en af de kristne,

der har spillet fodbold med Mez, som vil

besøge ham. For adspredelsens skyld takker

Mez ja, men undrer sig over hvorfor. Det

vækker en interesse hos Mez, som dog

stadig opfatter de kristne som nogle Jesus-

tosser uden virkelighedsforståelse.

Da han bliver løsladt, tager han med i

kirke, men føler sig virkelig fremmedgjort.

Der bliver kigget skævt til ham, fordi han er

den, han er. Sit gamle liv har han også svært

ved at lægge bag sig, og det bliver en lang

og sej kamp for ham. Efter at have shoppet

lidt rundt, ender han på bibelskole og efter

en svær start finder han til rette dér.

Bogen er grundlæggende et vidnesbyrd.

Et ærligt vidnesbyrd. Mez er ærlig om sin

fortid, men endnu vigtigere, fortæller han

Hvis man igennem hele sit liv har været

udsat for svigt fra venner, familie og myn-

dighederne, kan man komme til at stille sig

selv det meget grundlæggende spørgsmål:

Hader Gud mig også? Det er fra dette

udgangspunkt Mez McConnell har skrevet

”Måske hader Gud mig også”. Han fortæller

om sin hårde opvækst, hvor han lærer ikke

at stole på nogen og hvordan, han glider

længere og længere ud i kriminalitet og

misbrug. På et tidspunkt møder han nogle

kristne, som har det som et projekt at dyrke

noget sport med gadens folk. Havde vi haft

at gøre med et klassisk vidnesbyrd, havde

Mez McConnell mødt en kristen, var kom-

met med til et møde i et kristent fællesskab,

oplevet hvor fantastisk det var og alting

ville være godt.

Han ender i stedet i et fængsel med en

ærligt om den tid, hvor han søger mod det

kristne fællesskab. Der bliver stillet nogle

relevante spørgsmål i forhold til, hvordan

vi som kirke tager imod folk, der kom-

mer fra helt andre sammenhænge. Den er

letlæselig, og selvom det på mange måder

er en trist historie, sidder man til sidst med

en god følelse. For som om Mez McConnell

selv skriver om grunden til det arbejde med

gadebørn han nu står i; ”Deres liv kan blive

forandret for altid gennem verdens sande

håb – Jesus Kristus – og enhver af deres

drømme kan blive opfyldt”. For det har han

selv oplevet!

”Måske hader Gud mig også”

Mez McConnell

170 s.

200,00 kr.

LogosMedia

BØGeR

Lohse har sendt en nyt bibelstudiehæfte på

gaden med titlen ”Luthersk guld”. Umiddel-

bart har jeg ret mange fordomme overfor

bibelstudiehæfter. Ofte synes jeg det er en

omgang søndagsskoleretorik på bogform,

hvor det handler om at få liret nogle gode

(og ret åbenlyse) svar af.

Jón Poulsen skal have ros for ikke at falde i

den grøft.

De syv oplæg tager udgangspunkt i centrale

temaer i den lutherske lære, men samtidig

tager han udgangspunkt i sit eget liv. Dette

gør, at det bliver personligt og vedkom-

mende, og man kan ikke bare springe over,

hvor gærdet er lavest.

Derudover er det også en god indføring

i den lutherske teologi. Det er måske meget

godt lige at blive mindet om, hvad ham

Luther mente, når vi kalder os selv luthera-

nere. >>>

”Luthersk guld”

Jón Poulsen

47 s.

50,00 kr.

Lohse

Af historiestuderende Filip Friis Jakobsen,

[email protected]

”Måske hader Gud mig også”

Af historiestuderende Filip Friis Jakobsen,

[email protected]

”Luthersk guld”

26


Hæftet har et vist niveau og er målrettet

kristne med en vis erfaring. De enkelte op-

læg har en fast form, hvor der er en tjek-ind

runde, tilbedelse, tilegnelse og tjeneste. Det

er en ret klassisk opbygning, hvor bibelstu-

die handler om mere end ”bare” at læse i

Bibelen. Det er et hæfte, jeg ville kunne

finde i en cellegruppe med erfarne kristne.

Hæftet kræver, at man har lidt bibelkund-

skab og har styr på de centrale begreber i

kristendommen. Den er en god udfordring,

hvis man ikke bare ønsker, at ens bibelstu-

die skal handle om at kunne svare på nogle

åbentlyse spørgsmål og så komme videre.

”De fortabte sønners Gud”

Timothy Keller

111 s.

130,00 kr.

Credo Forlag & Logos Media

bøger · 2010 · # 6 · TIL TRO 27

Af stud.theol Michael Agerbo Mørch,

[email protected]

“Hvis ikke du har grebet evangeliet i dets

fylde og dybde, vil du igen og igen vende

tilbage til at være nedladende, fordømmen-

de, frygtsom, usikker, glædesløs og vred. “

(s. 63). Citatet rummer essensen af Timothy

Kellers budskab, i denne lille mesterlige

bog, hvor evangeliets kerne “to-the-bot-

tom” bliver præsenteret.

Lignelsen om den fortabte søn er

grundstammen i Kellers betragtninger, men

han udvider tekstens fokus betydeligt. Hvor

fokus normalt lægges på den yngste bror,

breder Keller nu perspektivet ud, så også

den forurettede ældste bror, og den nådige

far beskrives.

Keller vægtlægger dog den ældste søn,

for, som han flere gange understreger, så er

han i et ligeså stort misforhold til faderen,

som den yngste. Det er bare skjult under

hans lydighed (hvilket kan være et ligeså

stort oprør (s. 40)). Problemet med denne

kristendom er, at den er ligeså langt fra

sand tro som den udskejende yngste-bror:

”Først når du ser denne stræben efter at

blive din egen frelser og Herre - som ligger

under både din synd og din moralske god-

hed - først når du ser den, er du i nærheden

af at forstå evangeliet og blive en sand

kristen” (s. 69).

Det er tydeligt, at Keller har meget på

hjerte. Bogen emmer af energi og fortæl-

lelyst, og med så fantastisk et budskab,

præsenteret i så skarpt et sprog, er det

kort og godt en fryd at være læser. Bogen

er kort, og der kunne sikkert siges meget

mere. Men bogen er samtidig af den stør-

relse, så man helt sikkert vil læse den igen

og igen, fordi man kan mærke, at Keller

er på ens side, og ikke ønsker at dræbe en

med sine nye perspektiver, men opbygge og

grundfæste en hos Jesus. Og det er stærke

sager.

Som fast missionshus- og kirkegænger

føler jeg mig opløftet af den evangeliske

tone, og anfægtet af afsløringer af min

fordømmende natur. Men jeg må lade mig

udfordre af Kellers perspektiver på, hvor

inkluderende det budskab Jesus kom til

verden med egentlig er. Og det som sætter

mig fri til det, er udelukkende at jeg får

øjnene op for hvad det har kostet Gud at

købe mig fri (s. 72-74). For “vi må personligt

tilegne os det [evangeliet], så det bliver

mere og mere fundamentalt for alt det, vi

ser, tænker og føler” (s. 93). Alt dette føles

måske som ekstra dimensioner i vores tros

kamp, men Keller er kun ude på at opmun-

tre os, ved at vise os tilbage til korsets fod:

“Vores problemer opstår i det store og hele,

fordi vi ikke kontinuerligt vender tilbage til

evangeliet for at arbejde det ind og leve det

ud” (s. 96).

Jeg læste bogen i et stræk, og jeg var

fyldt med taknemmelighed, glæde og

forundring bagefter. Jeg vil på det varmeste

anbefale dette lille mesterværk, som vi ikke

må lade gå i glemmebogen, men bruge som

pejlemærke til at leve et frigjort kristenliv

med vores Gud.

”De fortabte sønners Gud”

ReFLeKSIOneR

Jeg tror, at vi har brug for en anden slags

efterfølgelse. Et andet perspektiv på

efterfølgelse, som kan supplere vægtlægt-

ningen på, at jeg efterfølger Jesus. I stedet

for at jeg følger Jesus, så følger Jesus mig.

Hans nåde og kærlighed følger mig hvor

end jeg går. Det er en vigtig kristen tanke,

at jeg ikke kan gemme mig noget sted for

Guds nåde og kærlighed. Ligesom Jonas i

det gamle testamente ikke kunne flygte fra

Gud, så findes der heller ingen hvaler eller

noget fjernt land, hvor vi kan gemme os fra

Guds nåde og kærlighed. De er så essentiel

en del af hans natur, at han umuligt kan

lade være med at efterfølge os med det.

Forfølge os med det.

Det er et frugtbart perspektiv. For

selvom jeg i min vejfinding og i mine valg,

nogle gange kan føle, at jeg er overladt til

mig selv, min egen fornemmelse og min

egen fornuft, så er Gud med mig. Ikke

sådan forstået, at hvis jeg bare tænker

længe nok og mærker godt nok efter, så gør

jeg altid det rigtige. Langt fra. Vi foretager

alle indimellem valg som viser sig at være

forkerte. Men faren for at vælge noget som

ikke er efter Guds vilje, må ikke afholde os

fra at vælge. Gud bruger ikke kun det per-

fekte, og heller ikke kun de perfekte valg.

Vi kristne taler meget om discipelskab og

efterfølgelse. Ligesom disciplene fulgte

efter Jesus, så skal vi som kristne i dag ef-

terfølge Jesus. Være hans disciple. Gå i hans

fodspor, gøre hvad han ville have gjort.

Jesus går foran, jeg følger efter.

Problemer kan dog opstå, hvis man læg-

ger for stor vægt på, at jeg skal efterfølge

Jesus, gå i de gerninger Gud har lagt til

rette, gøre hvad Gud vil, at jeg skal gøre.

Problemet er ikke, at det er usandt, proble-

met er, at det nogle gange kan være svært

at finde ud af, hvad der præcis er Guds

vilje. Det tror jeg de fleste erfarer indimel-

lem. Hvad er det Guds mening at jeg skal

i den her givne situation? Jeg beder, men

oplever ikke at få svar. Jeg tænker på, hvad

Jesus ville have gjort, men det bliver valget

ikke altid særlig meget nemmere af. Der

kan opstå tendenser til, at jeg ikke tør gøre

noget, før jeg er helt sikker på at det jeg gør

er Guds vilje. En slags from handlingslam-

melse, som måske dybt nede skyldes, at

jeg ikke tør tage ansvar for mit eget liv. Jeg

sidder og venter på at Gud skal fortælle mig

klart og tydeligt, hvad jeg skal med mit liv.

Sidder og venter på, at det bliver tydeligt

for mig, hvilke valg jeg skal tage. Det eneste

jeg i den situation efterfølger, er tryghed.

I så fald var der nok ikke meget han kunne

bruge. Vi er uperfekte mennesker, som

ikke kan undgå at fejle og vælge forkert.

Men Gud kan bruge de valg, jeg foretager,

uanset om de er mere eller mindre gode, til

gavn for hans rige og for andre mennesker.

Desuden må jeg stole på at han vil stoppe

mig, hvis jeg foretager valg, som leder mig

alt for meget væk fra ham.

Når jeg står midt i valget, fremtiden

føles tåget, og jeg ikke aner hvad Gud

vil, at jeg skal, så giver det håb, mod og

trøst, at hvorend jeg går, og hvad end jeg

vælger, så efterfølger Gud mig med nåde

og kærlighed. Det sætter mig fri til at følge

de drømme og længsler, som han har lagt

i mig. Det giver mig mod til at forlade den

fromme afventende tryghed og i stedet

tage ansvar for mit liv. Vælge, tage chancer,

og prøve at navigere så godt jeg nu kan.

Uanset om perspektivet er, at jeg skal

efterfølge Jesus eller at Guds nåde og

kærlighed efterfølger mig, så er jeg i godt

følgeskab.

omvendt efterfølgelseAf stud. theol Mikael Kongensholm

[email protected]

28

& MeDIeRKuLTuR

29

ville havde forblevet en handlinng, som kun

de 50 medlemmer af Jones’ kirke kendte til,

hvis ikke det var fordi, det var uimodståeligt

guf for pressen. Historien nåede helt til

Danmark. Den indeholdt jo både religion,

ild og andet der kan sætte folks pis i kog.

Og med dét serverede man en enorm

mængde magt på et sølvfad til Terry Jones.

Pludselig holdt én mand udfaldet af en 9 år

lang krig med Taleban i sin hånd. Om ikke

andet, så de selvmordsbomber et 10 sekun-

ders klip af en gammel gnaven amerikaner,

der brænder koraner af i sin baghave,

kunne havde været årsag til.

Eller sagt med andre ord: kan internettet

give for meget magt til enkeltpersoner?

De fleste af os kender til at skrive en

statusopdatering på Facebook eller Twitter

når et eller andet går os imod, frustrerer

os eller irriterer os. Og et eller andet sted

føler vi vel også en vis magt i at kunne dele

denne frustration. Vi har en platform, og

den benytter vi os af. Og derefter venter vi

spændt på hvad folk har af respons.

Havde det været før internettets indtog,

var der nok ikke ofret meget spalteplads på

præsten Terry Jones. Han havde et ønske

om at brænde adskillelige eksemplarer af

koranen af den 11. september 2010. Og det

Man kan jo hurtigt give skylden til den re-

daktion der valgte at løbe med historien til

at starte med. Men problemet er ikke ene-

stående, og slet ikke afgrænset til pressen.

Med internettet kan enhver radikal tåbe til-

trække sig opmærksomhed, blot ved at råbe

højest eller ved at chokere mest muligt. Så

mens nørderne triumferer over internet-

tets gennembrud og status i samfundet,

tillægges dette medie en magt, som kræver

en særlig påpasselighed fra borgerne, men i

endnu større grad fra pressen, der er i stand

til at forstærke effekten, hvad enten den er

positiv eller negativ.

Af bach.scient i medialogi Morten Keilow,

[email protected]

Kan internettet blive for demokratisk?

afgørende for, at vi griber den virkelighed

Gud ønsker at række os”. Sangene er blevet

til i spændingsfeltet mellem tro og liv, Arvid

bruger sig selv og har desuden hentet in-

spiration i mødet med mennesker, bl.a. i sin

tjeneste som lovsangsleder i Århus Valgme-

nighed. Det skaber en genkendelighed og

en livsnærhed, der gør, at jeg som lytter gør

sangene til mine sange, og jeg kan bruge

dem til selv at udtrykke mig overfor Gud.

Musik og arrangementer er meget

spændende, udtryksfuld og varieret, og jeg

bliver ofte overrasket, hvilket hjælper mig

til ikke bevidstløst at høre musik og tekst.

Grundrytmen i en sangene skifter – ro og

hvile kan afløses af heftighed og energi.

Det er en kunst at skrive tekst og musik,

som ikke stivner i sit udtryk eller er ensidig

i sit sprog. Den kunst synes jeg, Arvid

Asmussen mestrer. Udgivelsen “Hører du

min sang” ligger langt fra den gængse

poplovsangsgenre, og med inspiration fra

den danske rockscene – bl.a. Kashmir og

Carpark North – spænder stilen fra det rå

til det sårbare og nærmest nøgne. Nogle

sange er fællessange, mens andre er bedre

at lytte til.

Arvid fortæller hvordan han har som

mål i hver ny sang at bruge et sprogligt

billede, som ikke før er anvendt i lovsange,

fordi “sprog skaber virkelighed, og jeg tror

en fornyelse af lovsangens sprog er helt

Endvidere er Arvids vokal spændende, idet

den ikke er formfuldendt skønsang, men

personlig og har en inderlighed i sig.

’Hører du min sang’ kan købes på

www.aheadmusic.dk

hører du min sang?Anmeldelse af kontorassistent i KFS

Louise Graversen [email protected]

stjernehimlen og stjernen over Betlehem.

Samtidig har Bibelens omtale af stjerner

og planeter både en lys og en mere dunkel

baggrund. Sådan som Gud brugte stjernen

som et tegn på sin søns fødsel, sådan vil han

også ved historiens afslutning bruge solen,

månen og stjernerne som tegn på sin gen-

komst og den endelige dom.

”En stjerne skinner i nat”

Eyvind Skeies og Tore W. Aas dejlige jule-

sang ”En stjerne skinner i nat” er blevet en

Selv om en stjerne er nærmest uendelig langt væk fra os, kan den pege på noget meget nærvæ-rende. Det skete julenat, da Jesus blev født. Men er det tilfældigt at det lige skulle være en stjerne,

eller er der noget særligt over lige netop dette naturfænomen?

Af diakon i Indre Mission og redaktør af filmogtro.dk

Johan Schmidt Larsen [email protected]

30

De fulgte

stjernen

Stjernerne har fra tider-

nes morgen haft en særlig

tiltrækningskraft på mennesker.

Nogle har tilbedt dem og har gjort

dem til deres religion. Gamle kulturfolk

som Kinesere, Ægyptere, Grækere, Assyrer

og Babyloniere har forsket i og delvis kort-

lagt stjernehimlens mysterier.

Digtere, forfattere, komponister, musikere

og filmfolk har gang på gang ladet sig inspi-

rere af stjernernes vidunderlige og eksoti-

ske verden. En af mest omtalte og beundre-

de stjerner er dog stjernen, der viste sig på

himlen da Jesus blev født i Betlehem. Bibe-

lens omtale af Betlehemsstjernen og andre

stjerner har fascineret og inspireret forfat-

tere og salmedigtere gennem århundreder.

Således findes der i dag er en hel tradition

i litteratur, digtning og forkyndelse, som ta-

ger sit udgangspunkt i Bibelens omtale af



han kommer til os også denne advent og jul - en stjerne skinner i nat!

af mine personlige favoritter, når det

gælder sange omkring advent og jul.

Den norske digter, forfatter og

præst Eyvind Skeie har altid været fa-

scineret af Bibelens beretning om de vise

mænd. Han ser dem som repræsentanter

for den hellige længsel, som Gud har lagt

ned i alle mennesker. Efter at have læst en

norsk bog, som omtalte ”En stjerne Skinner

i nat”, blev jeg nysgerrig, og kontaktede Ey-

vind Skeie for at stille ham et par spørgsmål,

som kunne uddybe hans tolkning af sangen.

Hertil svarede han bl.a.:

“Mennesket bærer på en længsel efter

at nå det hellige. Denne længsel har at gøre

med den fjerne drøm om, at vi engang var

et andet sted, ikke som individer, men som

menneskehed, nemlig i Paradiset, i en ren-

hed og et lys hvor det himmelske og jordiske

flød sammen og var et. Siden uddrivelsen af

Paradis har vi mennesker altid haft som et

af grundvilkårene i vore liv, at vi søger det

hellige. Vi søger tilbage til renhed og lys,

vi er pilgrimme, hvis højeste ønske er at se

det, vi aner findes.

De vise mænd var også pilgrimme i den-

ne forstand. Ifølge den bibelske fortælling

fulgte de deres indre længsel og stjernens

ydre gestalt. Da stjernen viste sig, tolkede

de det som et bud fra himmelen om, at no-

get stort var sket, noget som var afgørende

i forhold til eksistensen. Det er deres gaver

et vidnesbyrd om.

Så langt handlede de tre vise mænd ud

fra natur, længsel, drøm, intuition. I forhold

til religiøsitet fremstår de som moderne. De

er præget af en (post)modernitet som vo-

ver at tage en detalje alvorlig uden at kende

helheden. Derfor bryder de op fra deres

land og religiøse traditioner for at hylde

noget ukendt, som deres intuition har vist

dem.

Men det viser sig, at denne intuition

ikke fører dem helt frem til målet. Stjernen

går foran dem, men i det afgørende øjeblik

finder de ikke frem til Barnet. De kommer

snarere til kong Herodes og kan derved

komme til at forråde Den hellige, som de

søger.”

Religionernes tusmørke

For vismændene fra Babylon var stjernen

i Øst et tegn på, at der var født en konge.

De henvendte sig naturligt nok hos kong

Herodes i Jerusalem og spurgte: ”Hvor er

jødernes nyfødte konge? For vi har set hans

stjerne gå op og er kommet for at tilbede

ham” (Matt 2,2). Vismændene søgte svar

på deres livs store spørgsmål i astrologien,

og det førte de ud på en lang vandring i

astrologiens og religionernes tusmørke.

Stjernerne og planeternes stilling blev vej-

viseren i deres liv. De tilbad det skabte frem

for skaberen. Deres vandring kunne være

endt i totalt mørke og håbløshed, hvis ikke

Gud havde grebet ind. I deres vandring ef-

ter mening og retning, ledte Gud dem ved

stjernen og Gamle Testamentes profetiske

ord til himlens kongesøn og verdens frelser

i Betlehem.

Når nu Bibelen bringer beretningen om

de vise mænd, spørger mange, om det så

ikke et tegn på, at det er i orden at søge

svar på problemer eller få lys over fremti-

den gennem for eksempel kortlæsning eller

astrologi? Nej, ikke hvis vi ønsker at lade os

lede af Bibelens Gud.

Stjernernes, solens og månens vidun-

derlige verden er skabt til Guds ære og pris.

De er sat på himlen for at gøre hans navn

stort. De er sat der for at vi skal se Guds

storhed, ikke for at vi skal tilbede dem. Der-

for advarer 5. Mos 4,19 også mod at tilbede

og dyrke stjernerne: “Løft ikke dit blik mod

himlen, så du ser solen, månen og stjerner-

ne, hele himlens hær, så du lader dig for-

lede til at tilbede og dyrke dem.”

Som vismændene søgte efter Gud, så-

dan søger mennesker også i dag. I stigende

grad ser vi danskerne søge såkaldte helse-

messer med bl.a. håndlæsere, kortlæsere,

auralæsere, clairvoyante, healere, astrologer

m.m. Mange danskere betragter desværre

det som neutral og harmløs underholdning,

hvad det absolut ikke er. Involverer vi os i

disse religiøse fænomener, påvirkes vi af en

tilværelsesforståelse og nogle gudsbilleder,

som har Bibelens Gud imod sig.

Når Gud bliver væk

I ”En stjerne skinner i nat” lader Eyvind Skie

os opleve stjernehimlen en smuk frostklar

juleaften. I fantasien får vi lov at følge i vis-

mændenes fodspor, da de finder barnet i

stalden. Mens vi over vismændenes skuldre

får et glimt af barnet i krybben, peger Skeie

på, at juleevangeliets kerne er, at ”verden

var aldrig helt forladt. En stjerne skinner i

nat.”

Mange mennesker har i deres hvileløse sø-

gen brugt halve eller hele liv på at finde ste-

det, hvor deres urolige hjerte kunne finde

hvile. I vores søgen efter Gud, må vi gribe

om den sandhed, som kirkefaderen Augu-

stin giver udtryk for: ”Mennesket hviler

ikke, før det finder hvile hos Gud”.

Hvad betyder evangeliets glædelige

budskab i denne sammenhæng for dig og

mig? Jo, juleevangeliets glædelige budskab

fortæller, at Gud er kommet til os. Han er

blevet menneske. Han kommer til os også

denne advent og jul - en stjerne skinner i

Som Gud brugte stjernen som et tegn på sin søns fødsel, sådan vil han

også ved historiens afslutning bru-ge solen, månen og stjernerne

som tegn på sin genkomst og den endelige dom

nat! Det betyder, at vi ikke behøver at lede

mere. Vi har fundet, hvad vi søgte. Eller ret-

tere, Gud har opsøgt os, og gennem Bibelen

fortalt os hvem han er. Han har ladet sig

finde. Hjertet må finde hvile hos ham. Bar-

net i krybben og frelseren på korset er hos

os, og vi må tilbede ham som vores Herre

og Konge. Vi må lade vor hvileløse sjæl finde

hvile hos ham.

Nu er Guds himmel nær.

Vor lange vandring er ovre.

Stjernen er standset her.

Tegn i sol og måne

I adventstiden fejer vi, at Jesus kommer til

os, og at han kommer igen på den yderste

dag. Og sådan som Gud brugte stjernen som

et tegn på sin søns fødsel, sådan bruger Je-

sus også solen, månen og stjernerne som

tegn på sin genkomst:

”For som lynet kommer fra øst og lyser

helt om i vest, sådan skal også Menneske-

sønnens komme være. Men straks efter

trængslen i de dage skal solen formørkes og

månen ikke skinne og stjernerne falde ned

fra himlen og himlens kræfter rystes. Og da

skal Menneskesønnens tegn komme til syne

på himlen, og da skal alle jordens folkestam-

mer jamre, og de skal se Menneskesønnens

komme på himlens skyer med magt og me-

gen herlighed. Og han skal sende sine engle

ud med høj basunklang og de skal samle

hans udvalgte fra de fire verdenshjørne, fra

den ene ende af himlen til den anden (Matt

24,27-31)”.

Trods emnets alvor har Grundtvig med

en ubeskrivelig digterisk skønhed formået

at beskrive de sidste tider og Jesu genkomst

i ”Rejs op dit hoved, al kristenhed!” Hele

tankegangen bygger på Mattæus 24, men

Grundtvig har uden tvivl også haft Jesu ord

i Lukas 21,28 i tankerne: ”Men når disse ting

begynder at ske, så ret jer op og løft jeres

hoved, for jeres forløsning nærmer sig.”

Når vi tror på Jesus Kristus, kan vi have

det som den gravide kvinde, der på samme

tid både frygter og glæder sig til, at hun skal

blive forløst. Det er i netop denne betyd-

ning, Jesus bruger ordet ”forløsning”. Nok

kan de sidste tider bringe smerte og kamp,

men først og fremmest må det fylde os med

glæde og forventning, for vores Herre og

mester kommer for at hente sine hjem.

1. Rejs op dit hoved, al kristenhed!

Opløft dit øje, slå ej det ned!

I Himlen du har hjemme,

Dér er dit hjerte, dér er din skat,

derfra han kommer med æren brat,

hvem du kan aldrig glemme.

5. Og når da under hver himmel-egn

du ser din konges det visse tegn,

ja, tegn i sol og måne,

da funkler frydelig øjet dit,

da rejser hoved du kækt og frit,

mens stjerner dø og dåne.

DDS 274

I de sidste tider skal der være mange for-

varsler om, hvad der skal komme.

Der vil være ydre tegn i verden

omkring os og ikke mindst tegn på åndeligt

forfald i menneskers og kirkens liv. Ifølge

Ny Testamente skal der opstå enestående

naturfænomener, som vi i dag ikke forstår

rækkevidden af.

Solen, månen og stjernerne har stået på

himlen siden verdens skabelse. De har været

trofaste og bestandige vidner om Skaberens

storhed og majestæt. Er der noget, vi kunne

regne med, så er det Guds lanterner på him-

len. Men en dag skal de bryde sammen i et

ragnarok. Der skal være krig, hungersnød og

stor trængsel. Kristi ultimative modstander

Antikrist vil træde frem på scenen og med

ham mange falske profeter både i og uden

for kirken. Alle disse ting er forvarsler om

Kristi snarlige komme. Men forvarslerne er

ikke tegn som kan bruges til præcist at be-

regne Kristi genkomst. ”Den dag eller time

er der ingen, der kender, hverken englene

i himlene eller sønnen, men alene Faderen

(Matt 24,36)”. Man at han kommer, skal vi

ikke være i tvivl om.

Friheden er i sigte

For at frygten og angsten for Herrens store

dag ikke skal tager overhånd, fortæller Lu-

ther om en ridder, der sidder som fange i en

stærk befæstet borg. En dag hører han krigs-

larm og borgen angribes under stor larm og

tumult. Borgen rystes og mure styrter sam-

men. Ridderen og de øvrige fanger er ganske

enkelt skrækslagne. Men så opdager ridde-

ren, at det er hans venner, der angriber bor-

gen for at komme dem til undsætning. Med

ét er situationen totalt ændret. For hvert

drøn der lyder, er det et tegn på, at friheden

nærmer sig. Det er den samme fornemmelse

vi må sidde med i tiden før Jesu genkomst.

Derfor skal vi løfte vore hoveder, for vores

forløsning nærmer sig. Han som kommer, er

ikke vor dommer, men vores ven og Frelser.

Læs mere i bøgerne

“En stjerne i Natten” og “De fulgte stjernen”

(forlagsgruppen Lohse) af Johan Schmidt Larsen



JULESALMEDDS 114

hJERTE, LøFT DIN GLÆDES VINGERTEKST: PAUL GERhARDT, cA. 1651

MELoDI: JohANN cRüGER, 1653

Hjerte, løft din glædes vinger!

Over muld

underfuld

englesangen klinger;

hør det og mærk de toner søde,

Himlen lydt

melder nyt:

Kristus lod sig føde!

Gud, vor Fader, gav i nåde

julenat

os en skat,

herlig overmåde;

for at frelse os af nøden

steg herned

kærlighed,

stærkere end døden.

I, som tunge stier træde,

stands og hør:

Her er dør

til den sande glæde;

og i huset inden døre

trøstes ved

slig en fred,

ingen sorg tør røre!

Er I fattige og arme,

ind kun stig,

han er rig

og har hjertevarme!

Fyldt af forråd er hans lade,

og han huld

skifter guld,

som gør hjerter glade.

Nu, så lad til ham os fare,

mange, få,

store, små

i en samlet skare!

Ingen tør ved rejsen gyse,

Jesu navn

som en bavn

vil på vejen lyse.

Priser, brødre! hvor I bygge,

det Guds Ord,

som til jord

kom med liv og lykke!

Genlyd, jul, af toner søde,

som med klang

engle sang:

Kristus lod sig føde!

online shop påwww.prorex.dk tlf. 7456 3343

Stærk livsberetning om 14 år i en ”kristen” svensk menig-hed, om overgreb og magt-misbrug i Guds navn, om livsfarlig loyalitet, om at være både offer og krænker i en og sam-me person.

Som læser få man lov til at komme med ind bag-ved hos et menneske, der er offer for en sekt og en destruktiv leder. Man får indblik både i kernen af magtudøvelsen og i, hvad der sker inde i offeret. Det er både oplysende og overvældende.

Irene Rønn Lind, psykolog296 sider indb.

kr 249,95

Om det så skulle koste mig livet

ProRex KFS 201011 Om det så.indd 1 18-11-2010 14:42:31

Vi søger friske unge mennesker

... som ønsker at tage en tørn i Israel gen-nem Meet The People volontør-program-met. Kontakt Lise Søndergård, Israels-missionens Unges volontørkoordinator, på tlf. 26 744 229 eller [email protected]

Israelsmissionens Unge

Bliv mærket for livet..!

ung.israel.dk

Som volontør i Israel kommer du TÆT PÅ.

- Tæt på mennesker fra hele verden- Tæt på farverig tro og kultur- Tæt på Bibelens arnested- Tæt på dig selv

Du kommer forandret hjem!

Frivillige abonnementerDet er gratis at modtage Til Tro. Men vi tager gerne imod frivillige abonnementer fra dem, der har lyst til at bakke op om bladet rent øko-nomisk. Det koster i gennemsnit ca. 45 kr. pr. modtager at trykke og udsende bladet. Vi har budgetteret med 35.000 kr. i frivillige abonne-menter i 2010.

Frivillige abonnementer er fradrags-berettigede ligesom almindelige gaver. Hvis du vil støtte med et fri-villigt abonnement kan du benytte girokortet på bagsiden eller over-føre pengene til reg. nr. 9541, konto nr. 0004054954. Husk at mærke betalingen ”frivilligt abonnement”.

Her kunne jeg have en annonce!

Få dine annoncer i Til Tro!

Mangler din organisation, virksom-hed eller forening et sted at annon-cere - og har du samtidig lyst til at støtte KFS?

Bliv KFS’ nye sponser og få annon-ceplads i Til Tro. Samtidig får du muligheden for at købe en stand-plads på KFS’ to store landslejre Påskelejr og / eller Discipeltræf.

Kontakt sekretariatsleder Daniel Toft på tlf. 35438282 eller [email protected] og hør mere

FORLAGSGRUPPEN LOHSE TLF.: 75 93 44 55WWW.CREDO.DK

GEORG S. ADA MSEN

JOHANNES’ ÅBENBARINGGeorg S. Adamsen har været optaget af Johannes’ Åbenbaring siden sit teologistudium og har skrevet en doktorafhandling over skriftet.

Forfatteren argumenterer for, at Johannes’ Åbenbaring bør tolkes i lyset af resten af Bibelen. Des-uden er det nødvendigt at være opmærksom på, hvordan Johannes’ Åbenbaring bruger Det gamle Testamentes sprog og billedsprog til at beskrive Kristus, kirken, dom-medag, frelse og fortabelse.

»Blandt Credo-kommentarernes forskellige bidrag vil jeg betegne Georg S. Adamsens kommentar til Johannes’ Åbenbaring som en af seriens absolut bedste!«Nikolai Vig Kaarsholm, stud.theol.

472 sider 349,95 kr.

Credo Kommentar til Bibelens sidste bog

Følg med i hvor langt KFS er fra at opnå deres målsætning 2009-2012.www.kfs.dk

GirokortRibevej 71, Ødsted7100 Vejle

Frivilligt Til Tro abonnementGavebrevFastgiverAlmindelig gaveOplys cpr.nr.

kr. __________kr. __________kr. __________kr. __________

______________________________

UMM • ID-nr. 42728

I år afsluttes det første årti i det 21. århundrede. Der er betydelige

forskelle mellem dette årti og det årti, som afsluttede det 20. år-

hundrede. En vigtig del af disse forskelle har at gøre med religio-

nerne og det kristne evangelium.

”Alt afhænger af øjnene, der ser,” sang Lis Sørensen i 1996. Slut-

ningen af det 20. århundrede var stærkt præget af relativismen. Der-

for var religioner med tro på absolutte sandheder om Gud, menne-

ske og frelse udsat for stærk kritik. Religionskritikken lød dengang:

”Sandheden er relativ, og du er et fjols, fordi du siger, at jeg tager

fejl!”

Det 21. århundrede blev skudt i gang med en manifestation af

den absolutte ondskab i form af terrorangrebet på World Trade Cen-

ter 11. september 2001. Denne ondskab har altid været til stede i

verden, men her blev den eksponeret i den materialistiske verdens

hjertekammer, og derfor var den medvirkende til at sende relativis-

men på førtidspension.

Terrorangrebet blev knyttet sammen med islamisme i særdeles-

hed og religion i almindelighed, og den blev mødt af en antiteistisk

intolerance. Nu lød religionskritikken: ”Du tager fejl, og du er et fjols,

fordi du tager fejl.”

Denne åndsstrømning gav vind i sejlene til en ny form for ate-

isme med folk som Dawkins, Hitchins og Harris som bannerførere.

Den intolerance, de advokerer, levner dybest set ikke plads til reli-

gion under nogen form. Den nye ateisme er lige så overbevist om at

eje sandheden som nogen religion – og lige så missionerende. I fun-

damentalistisk iver for naturalisme, logik, viden og fornuft er ikke

blot religion noget skidt. Respekt for religion er også af det onde. En

tendens, der også skinner igennem i Jyllandspostens Muhammed-

tegninger.

Dette vue over de forgangne to årtier giver masser af grunde til

at frygte et nyt årti. Men ... vi er ikke kaldet til at frygte mennesker.

Vi er kaldet til at frygte Gud. For gudsfrygt driver menneskefrygten

ud og gør os i stand til nøgternt at forholde os til samtidens udfor-

dringer.

Vi skal ikke måle samtiden på dens reaktion på religion, men på

dens behov for evangeliet. Som Kristus kunne blive menneske i en

gudsfjendsk verden, sådan kan evangeliet inkarnere sig i vores sam-

tid. Vi må kende samtiden og f.eks. indse, at apologetik igen giver

mening. Men først og sidst har vi brug for at kende evangeliet og

frimodigt holde det frem i enhver tid og ethvert årti. Der var men-

nesker, som blev frelst i såvel det sidste årti af det 20. århundrede

som det første årti i det 21. århundrede. Ved Helligåndens kraft vil

det også ske i det årti, vi snart går ind i.

Kristeligt Forbund for StuderendeRibevej 71, Ødsted 7100 Vejle

På kanten til et nyt årti Af generalsekretær Robert Bladt,

[email protected]

Generalens

Ribevej 71, Ødsted7100 Vejle

tt06_2010_glæde

Documents