Vis hjælpelinjer som hjælper

Højreklik udenfor slidet og

Sæt kryds ved ’Vis’

tegnehjælpelinjer på

Sæt hak ved ”Fastgør

Vælg OK

UNGE OG ANGSTINKLUSIONSKONFERENCE

28. APRIL 2016CHARLOTTE DIAMANT

DET SUNDE SIND

(Kilde: Erik Simonsen)

10 Bud

At have selvtillid og

udvikle egen

identitet At kunne vise og

have tillid til andre

At vise kærlighed og leve sig ind i

andres situation

At kunne være

spontan og kreativ

At have indre frihed til at tænke og

føleAt have en

moden samvittighed

At kunne tilpasse sig i samliv, under uddannelse og i

arbejde

At kunne reagere hensigtsmæssigt

og fleksibelt under stress og

pres

At kunne mærke og

vise følelser

At fungere selvstændigt og tage ansvar for

sit eget liv

DE DISKRETE PROBLEMBÆRERE

Årsager

• Individualiseringskultur

• Høje krav til unges mestringsevne

• Forventningspres – indre og ydre

• Mange valgmuligheder

• Ansvar for selvrealisering = skyld i egen fiasko

• ”Projekt mig” – må ikke mislykkes!

Resultat

• Usynlige/diskrete problembærere

• Perfektionisme og selvværdsproblemer

• Skam – psykologisk og kulturel

HVAD SER I?

Refleksion rundt om bordet:

Hvor møder I angsten?

Hvad kendetegner de unge som oplever angst, som I møder?

Ser I angsten som primær eller som en følge i den unges liv?

Hvad gør det særlig relevant for jer at høre om angst i dag?

KONSEKVENSERNE AF ANGST

Angst kan nedsætte livskvaliteten betydeligt, i form af:

• Fravalg af uddannelse, arbejde – eller den ønskede karriere

• Fravalg af oplevelser; såsom kulturelle arrangementer eller rejser

• Fravalg af samvær

Dermed medfører angst ofte:

• Social isolation

• Ensomhed

• Træthed

• Selvforagt/vrede og dårlig selvtillid

• Lavt selvværd

• Depression

• Stort forbrug eller misbrug af alkohol og/eller medicin.

HVAD ER STRESS?

Lav spænding

Høj spænding

Lyst Afslapning Glæde

Ulyst Kedsomhed STRESS

TYPISKE REAKTIONER

Adfærdsmæssigt

• Mindre glad og spontan

• Skjuler det for sig selv og andre

• Trang til stimulanser

• Alt går i stå

• Mere stille og inaktiv

• Apatisk, ligeglad

• Negativ, irritabel, aggressiv

• Ændret søvnmønster

• Adfærdsproblemer

• Isolation, tilbagetrækning

• Pludselig tilbagegang i skolen

Psykisk

• Ingen glæde/humor

• Konstant følelse af overbelastning af informationer

• Øget psykisk følsomhed

• Lettere ved at blive ængstelig og depressiv

• Søvnløshed

• Ubeslutsomhed/langsom

• Følelse af hjælpeløshed

• Irritabilitet

• Separationsangst

Fysisk

• Uro, rastløshed

• Træthed, ingen energi

• Ingen sexlyst

• Hovedpine (migræne)

• Muskelspændinger, nakke-/rygsmerter, kæbespændinger

• Rysten på hænder

• Mavepine, kvalme, svigtende appetit

• Urolig søvn, søvnløshed, mareridt

12 INDIKATORER PÅ MISTRIVSEL

1. Ked af det 'næsten hver dag' eller 'mere end en gang om ugen'

2. Irritabel/i dårligt humør 'næsten hver dag' eller 'mere end en gang om ugen'

3. Nervøs 'næsten hver dag' eller 'mere end en gang om ugen'

4. Svært ved at falde i søvn 'næsten hver dag' eller 'mere end en gang om ugen'

5. Føler sig ’altid’ eller ’for det meste’ udenfor

6. Føler sig ’altid’ eller ’for det meste’ hjælpeløs

7. Føler sig ensom ’meget ofte’ eller ’ofte’

8. Svarer 'helt uenig' eller 'uenig' til sætningen: ’Andre elever accepterer mig, som jeg er’

9. Svarer 'jeg kan slet ikke lide den' eller 'jeg kan ikke rigtigt lide den' til spørgsmål om skolen

10. Svarer 'aldrig' eller 'sjældent' til spørgsmålet: ’Hvor tit føler du dig tryg i skolen?’

11. Svarer 'meget' eller 'noget' til spørgsmålet om at føle sig presset af skolearbejdet

12. Svarer fra 0 til 5 til spørgsmålet ’Her er et billede af en stige. Trin 10 betyder ’det bedst

mulige liv’ og trin 0 betyder ’det værst mulige liv’. Hvor på stigen synes du selv, du er for

tiden’?

Inden for de seneste 6 måneder

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, Skolebørnsundersøgelse 2010, 2011

MISTRIVSEL HOS SKOLEBØRN

Antal indikatorer

på psykisk

mistrivsel

Piger Drenge

11-årige 13-årige 15-årige Total 11-årige 13-årige 15-årige Total

0 42 37 31 37 42 42 32 40

1-2 38 36 46 40 42 40 50 43

3-4 15 16 15 15 12 13 13 13

5+ 5 11 8 8 4 5 5 4

Total 100 100 100 100 100 100 100 100

Fordeling af indikatorer i % på psykisk mistrivsel blandt piger og drenge i tre aldersgrupper, 2010

Kilde: Rasmussen M, Due P, red. Skolebørnsundersøgelsen 2010. København: Statens Institut for Folkesundhed 2011

BREDT SPEKTRUM…

• Depression, angst, spiseforstyrrelser, skizofreni

• ADHD, OCD, personlighedsforstyrrelser, PTSD

Psykiske sygdomme

• Selvmordstanker, misbrug, selvskade

• Ensomhed, tristhed, (præstations)angst

Psykiske problemer

• Stress, lavt selvværd, negative tanker

• Usikkerhed, tvivl, utilfredshedMistrivsel

Mistrivsel Psykiske problemer SygRask

Biologiske/arvelige

faktorer

Medfødt sårbarhed

Psykologiske faktorer

Perfektionisme,

Lavt selvværd,

Ekstra sensitive træk,

Negative automatiske

tanker

Sociale faktorer

Tab, nederlag, svigt,

mangel på kærlighed

og tryghed

Livsstil

Samfund

kultur

Sprog

Psykisk

sårbarhed

Separationsangst

Normal angst Sygelig angst

Frygt

Bekymring

NervøsitetUrolig

Usikkerhed

Fobier

Panikangst

OCDPTSD

Generaliseret (GAD)

ANGSTENS KONTINUUM

Hyppighed

Ca. 350.000 mennesker i Danmark

Behandlingskrævende angsttilstand hos unge: 8-9%

Udfordringer

Undvigelsesadfærd, social kontakt, situationer med

fokus på præstationer, generel færden

Støtte

Anerkendelse af angsten, støtte i at udfordre angsten (men ikke

pace), forventningsafstemning, små skridt, evt. (social) træning

HVAD ER GENERALISERET ANGST?Ængstelse og bekymring på flere områder, de fleste dage i mere end 6 måneder:

- Rastløshed og anspændthed, uro i kroppen, muskelspændinger

- Irritabilitet, hyper

- Bekymringstanker om sygdom, død og ulykke hos en selv eller andre

- Ikke alderssvarende bekymringer

- Bekymringer om fremtiden, om småting i dagligdagen

- Trætbarhed og søvnforstyrrelser

- Betydelig ubehag eller funtionsnedsættelse

- Svært ved at koncentrere sig i skolen

Dem, der er ramt, har ofte ikke en genkendelse af tilstanden som angst.

Angsten fylder meget dagligt, men opleves mest som bekymringer og uro.

HVAD ER SOCIALFOBI?Angst for samvær med andre mennesker, der opleves som en følelse af anspændthed eller

uro i kroppen:

- Konkret er man bange for at blive betragtet og vurderet, mens man gør et eller andet,

f.eks. holder oplæg, taler eller drikker et glas vand

- Det socialfobiske dilemma: At gøre et godt indtryk er meget vigtigt, men der er

samtidig en meget begrænset tro på, at det er muligt

- Antennerne ude på kritisk opmærksomhed eller at opføre sig pinligt

- Fokus på egne og andres reaktioner

Angsten er mindre stærk end ved f.eks. et panikanfald. Til gengæld står uroen på i time-

eller dagevis op til de situationer, der udløser angsten og kan ligeledes føre til længere tids

kritisk selvevaluering efter situationerne.

SIGNALER PÅ ANGST

• Udviser nervøs adfærd med tegn på ubehag:

- stammer, mumler, bider negle

• Forbruger beroligende medicin, hash eller alkohol

• Er svær at få øjenkontakt:

- ryger, taler i mobil, læser i en bog, har ipod på etc.

• Er reserveret:

- taler lidt, sætter sig et ubemærket sted, sidder stille

• Er udadreagerende/aggressiv/urolig/hyper

• Prøver at skjule ansigtet – f.eks. hætten oppe eller kasket ned i øjnene

• Prøver at skjule sved via tøjet – løstsiddende tøj, flere lag

• Selvkritiske udsagn – hård ved sig selv

• Har et stort fravær i skolen

• Udebliver fra fødselsdage, fester, ture med skole etc.

• Man kan selv blive anspændt i kroppen, når man har samtaler med personer,

der har angst.

Forudsigelighed

giver

begribelighed

Belastningsbalance

giver

håndterbarhed

Delagtighed

giver

meningsfuldhed

OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG (ANTONOVSKY)

Oplevelse af

sammenhængPsykiatrifonden • Charlotte Diamant

PERSONLIGE EGENSKABER

Alle unge har brug for følgende egenskaber hos lærer/vejleder:

Empatisk/indlevende

Inddragende

Respektfuld

Nærværende

Varm

Anerkendende

Oprigtigt interesseret

Nysgerrig

Positivt accepterende

Mål: at skabe en alliance (et trygt sted at vende tilbage til)

DEN UNGES PERSPEKTIV

Når vi arbejder ud fra den unges perspektiv, er det vigtigt;

• at vi lader den unge være ekspert på sit eget liv• at vi er nysgerrige overfor problemets indflydelse på den unges liv og deres

relationer til andre uden at konkludere på deres vegne

• at vi parkerer vores forforståelser• at vi bruger de unges egne ord for det de oplever frem for at kategorisere eller

diagnosticere

• at vi også lytter efter de alternative historier (”what else is there”)• at vi også er nysgerrige overfor at høre om, der hvor noget lykkedes

• at vi har tid til at lytte• at vi lytter anerkendende til problemet, men arbejder hen imod løsninger.

FØLELSESMÆSSIG KOMPETENCE

• Hvilke følelser oplever jeg?

• Hvorfor har jeg disse følelser?

• Hvordan kan jeg sige det og hvem skal vide det?

• Åbenhed i omgivelserne

- Villighed i omgivelserne til at lytte, forstå og tale om vores følelser.

For at indsætte dato

i menulinjen,

vælg ”Indsæt” >

Indføj ”dato” i feltet for

dato og skriv rette

Forvaltning i Sidefods

Sæt hak i ”vis

ikke på forside”. Vælg

Tekstslide med bullets

Brug ‘Forøge / Formindske

indryk’ for at skifte mellem

de forskellige niveauer

Fed

og vælg en farve

fra den øverste række af

AT UDTRYKKE FØLELSER

• Undersøgelser tyder på, at evnen og muligheden for at udtrykke negative følelser

i forbindelse med negative begivenheder kan have positiv indflydelse på

helbredstilstanden

• Undersøgelser har f.eks. vist, at personer, der skriver ”essays” om traumatiske

begivenheder, udviser forbedret immunfunktion, har færre sygedage, har

færre lægebesøg

• Astmapatienter har efter et sådant forsøg vist sig at have forbedret lungefunktion

sammenlignet med kontrolgruppen.

(Zachariae, 2009)

HVAD HJÆLPER / HJÆLPER IKKE?

Ikke-hjælp:

• At blive frustreret/irriteret

• ”Du må bare tage dig sammen” kommunikation

• At bagatellisere problemet

• Beskytte eleven ved at lade ham/hende undgå situationer, der er knyttet til problemet

Hjælp:

• Alliér dig med eleven mod problemet og ikke med problemet

• Et rummeligt og aftabuiserende miljø

• Anerkende mod og ikke kun succeser

• Fokus på alternative historier

• Langsigtede planer er urealistiske, lav her-og-nu planer for at undgå nederlag.

AT ØGE DEN UNGES RESSOURCER

Dine redskaber i samtalen:

• Sæt ord på ressourcerne (både indre og ydre)

• Dyrk de små sejre (arbejd med succeskriterier)

• Støt personen i at række ud efter hjælp (hvem er der i netværket)

• Få afdækket hvad der virker for den enkelte

• Støt personen i at opsøge glade/gode/rare situationer/mennesker

• Hjælp personen til at sætte ord på sine følelser og dele dem med

(enkelte) andre

• Undersøg hvad personen slapper af ved: lytte til musik, afspænding

eller andet?

ANGSTENS ONDE CIRKEL

Tanker

Kropslige reaktioner

Følelser

Undvigelsesadfærd

Udløsende

begivenhed

Bange Urolig

Ked af det

Ude af sig selv

Ryster, sveder,

hyperventilerer,

ondt i maven,

rastløs mm.

Tale med autoriteter

Kæledyrs død

Skulle et nyt sted hen

Hvad nu, hvis…Katastrofetanker Angsten for

angsten

ANGSTENS GODE CIRKEL

Tanker

Kropslige reaktioner

FølelserOpmærksomhed

Handling – realistisk i forhold til opgaven

Gentagen erfaring

TID TIL REFLEKSION – TO OG TO

Fortæl din sidemand:

Hvad har jeg taget med mig fra i dag?

Hvad vil jeg gøre anderledes fremover eller gøre mere af, som allerede virker?

Opsamling i plenum

LÆS MERE PÅ PSYKIATRIFONDEN.DK

TAK FOR I DAG