Urban Mapping i Hedehusene

CiTyBee

IndholdBaggrund 1.1 Kortlgningen kort fortalt 1.2 Metoder 1.3 Tematisk afgrnsning 1.4 Hedehusene set indefra 1.5 Rapportens opbygning 5 Grupper i Hedehusene 2.1 Hedehusbonden 2.2 Pendlerne 2.3 Brobyggeren 2.4 Landsbyboen 2.5 De unge 2 Temaer i Hedehusene 3.1 Globaliseringen i Hedehusene 3.2 Hedehusenes identiteter Historier om industrikulturarven 4.1 Sporene fra industrikulturarven 4.2 Jernbanerne og Hedehusene 4.3 Skiftet fra jern til gummi 4.4 Kaffesurrogatfabrikken 4.5 Hedelykke Mejeri 4.6 Mejerivej 4.7 Teglvrket og Spncom 4.8 Industribyen Lokale ideer og initiativer 5.1 Frste borgermde 5.2 Andet borgermde 5.3 Muligheder Hedehusenes immaterielle industrikulturarv

2

Baggrund

Kortlgningen kort fortalt

Hovedformlet med den kortlgning af Hedehusenes Immaterielle Industrikulturarv som Supertanker CiTyBee gennemfrte i forret 2012 er denne rapport, der indgr i det videre arbejde med industrikulturarven i Hedehusene. Der er tale om en form for kortlgning der er mere deltagende og udviklende end det traditionelle observerende feltstudie. Derfor er der udover denne rapport ogs ogs tale om en rkke delresultater, der bde har vret med til at inddrage flere mennesker i dette arbejde og gennem forskellige former for mder har det ogs vret muligt at f historier og holdninger frem hos folk, der ikke ndvendigvis havde en mening om fremtiden i Hedehusene. Gennem den opsgende indsats p byens veje, (parkerings)pladser og Hedemarkedet i Hedehusene har vi talt med i alt 60 personer hvoraf en del efterflgende har fulgt forlbet aktivt ved at deltage i f.eks. gture og borgermder. Disse er i de fleste tilflde blevet skrevet op til en database eller CRM (Costumer Relations Manager - der i dette tilflde mere ville vre en database over ressourcer og reltationer), som ogs har vret brugt aktivt med i alt 10 nyhedsbreve i lbet af forlbets tre mneder. En vigtig del af den opsgende indsats var omtale i de lokale medier. Bde for at opn en vis legitimitet og for at f omtale af kommende arrangementer. I alt er der blevet bragt 4 strre artikler med et eller flere billeder, ligesom der ligger et billedgalleri fra de unges byggeri p i haven p Spncom grunden p Lokalavisen. Der har lbende fundet en opdatering sted p projektets Facebookside, som har fungeret parallelt med den ovennvnte database.

For at teste andre mder at bringe kommunikationen ud i det offentlige rum blev en low tech opslagstavle sat op p pladsen foran Hedehusene station og ca 50 klistermrker med QR koder p steder rundt om i Hedehusene hvor hver af QR koderne henviser til sm videoer via et Google kort. De 60 mennesker er blevet interviewet og afhngig af situationen er de blevet interviewet i gennemsnit 20 minutter - ialt ca. 20 timers video. De vigigtste dele som gturene og borgermderne er blevet redigeret til sm korte videoer over 100 i alt der er lagt op p videodelings sitet Vimeo (http://vimeo.com/user11620242). Materialet er endeligt blevet gennemget efterflgende hvor der er udpeget 750 udsagn. Analysen af disse udsagn udgr grundlaget for denne rapport.

Sg efter: spncomgrunden blev taget i brug

4

Konklusion De forskellige metoder og deres resultater har vist at det er en fordel at henvende sig bredt til folk. De traditionelle former som avisartikler, opslag i hovedgadens butikker har stadig deres vrdi, hvorimod det er begrnset hvordan nye medier som Facebook eller brugen af QR koder er slet igennem. Nok den mest effektive mde at n folk p er den som har udgjort kernen i den urbane kortlgning: det personlige mde p vejen eller pladsen. Nsten alle de aktive deltagere i den videre proces har valgt at deltage efter et personligt mde.

Kortlgningen kort

Database/mailingliste

Ca. 20 timers interview

750 udsagn

4 artikler i lokalavisen

Facebookside

QR koder rundt om i HH

Netvrk og projektgrupper 5 grupper og 2 temaer

Sg efter facebookgruppen: Industrikulturarven

5

Metoder for kortlgningen

Baggrunden for kortlgningen er nsket om at gre historierne om byen og dens udvikling mere konkrete ved at mde folk i byens rum. Dette gr bde at man tilfldigt mder mennesker man ellers aldrig var stdt p og det betyder at man har mulighed for at diskutere det konkrete sted det kan vre nr boligen, skolen, indkb osv p en mere direkte og sanselig mde. Stikord fra folks historier noteres p tavler, der ligner byskilte og hnges op p stedet hvor man er stoppet op. Bde for at indtage og forandre det konkrete rum, men ogs lbende dokumentere de forskellige samtaler og gre det muligt for nytilkomne, at kommentere p udsagn fra samtaler tidligere p dagen. Der blev gjort holdt 6 steder i Hedehusene over en periode p 2 mneder og stederne blev valgt p baggrund af udsagn som f.eks. at kvarteret omkring Grshjvej var charmerende og et sted som en kvinde, der var flyttet vk fra Hedehusene skulle tilbage til (for der havde hendes farfar bygget sit eget hus) Denne bne og explorative tilgang blev gradvist mere mlrettet med fokus p Industrikulturarven. Dette var isr tilfldet for de to kuraterede gture , hvor bde steder blev udvalgt og deltagere inviterede, der havde hver deres forskellige vinkel p industrikultur arven. Det kunne vre lederen af veterantogsbanen i Hedeland; hende hvis far arbejdede i grusgraven eller ham, der lejede sig ind p Kaffesurrogatfabrikken. Ud over de inviterede deltagere var der tale om en kollektiv

historiefortlling hvor de menige deltagere ogs delte deres historier eller viden om de forskellige steder. Forlbet for den urbane kortlgning i Hedehusene blev indledt p det mnedlige Hedemarked i begyndelsen af april. Til denne og en del andre lejligheder var der blevet konstrueret et Historiekort - en tavle der gjorde det muligt for flere mennesker p samme tid at st og pege p steder p kortet. Selv for folk som ikke var trnet i at lse kort fungerede dette sammen med serveringen af kaffeerstatning forblffende godt i forhold til at f folk i tale og en diskussion i gang. Sm klistermrker med stikord fra folks udsagn fungerede som en lbende dokumentation af historierne. Det frste borgermde prvede at finde frem til hvad der var for behov og visioner generelt i Hedehusene uden at man fokuserede p industrikulturarven for dermed bedre at kunne gre det videre arbejde med industrikulturarven mere relevant for Hedehusene. Det sidste borgermde opsummerede de mange historier og nsker og mundede ud i flere netvrk af lokale, der ville g videre med f.eks. en bedre forbindelse til Hedeland.

6

Placeringen af det sidste borgermde var ikke fastlagt p forhnd. Dette blev holdt bent s det var muligt at vlge et sted, der var srligt relevant for diskussionen om industrikultuarven. Haven p Spncomgrunden - der var det eneste, der overlevede nedrivningen af bygningerne p Spncom - blev valgt fordi det viste sig at netop dette sted havde en langt strre betydning for Hedehusene generelt end andre dele af industrikulturarven.

Metoder

3. stop Flng

1. stop Grshjvej 6. stop Hovedgaden 5. stop Stationspladsen 1. Borgermde 28. april Gtur 5. maj

2. stop Baldersbrnde

4. stop Charlottekvarteret Hedemarked 5. april, 3. maj, 7. juni 2. Borgermde 9. juni

Gtur 12. maj

7

Kortlgning af den immaterielle industrikulturenarv - et forsg p en afgrnsning

I det oprindelige projektoplg blev det grnselse aspekt omkring industrikulturen i Hedehusene mest betragtet som den flydende overgang mellem land og by, som er karakteristisk for Hedehusene. Dog kan den samme grnselshed findes i forsget p at definere eller afgrnse genstandsfeltet for kortlgningen af Hedehusenes Immaterielle Industrikulrarv. Et forsg p at definere fokus for kortlgningen har vret Unescos intangible cultural heritage, der bedst kan oversttes som den immaterielle kulturarv og peger p vrdien af traditioner, hndvrk, ritualer, kendskab til naturen, universet osv. I Unescos definition lgges der vgt p hvordan den immaterielle kulturarv ikke skal forsts som en statisk bevarelse af fortiden, men i hjere grad se denne i et nutidigt perspektiv hvor traditioner og moderne livsfrelse fungerer side om side. P samme mde understreger Unesco at begrebet ogs har et inkluderende element hvor de forskellige befolkningsgruppers traditioner ogs kommer til udtryk p en mde, hvor der vises respekt for hinandens forskelligheder. I mange tilflde er der ogs i Hedehusene tale om flelsen af, at bde materielle og immaterielle dele af kulturarven er forsvundet og at arven derfor ogs bestr af flelsen af et tab. Tydeligst kommer det til udtryk i de mange bygninger eller spor fra industrien i Hedehusene der i dag ikke er til at f je p, men lever videre i folks fortllinger. P samme mde bliver f.eks. arbejderkulturen - forstet som et bent og solidarisk sammenhold (med plads til alle) tit omtalt som en kultur, der er forsvundet. Man kan hvde at usynlige spor fra industrien i form af forurening fungerer som et billede p en negativ arv. En gld, der er blevet sendt videre til fremtidige generationer. P det immaterielle plan fungerer den negative arv mest som den bitterhed, der ofte spores som reaktion p f.eks. Arlas lukning af det lokale (og velfungerende) mejeri trods forsikringer om det modsatte. 8

Ruhr Et positivt eksempel p hvordan en negativ arv fra industrien er blevet vendt p hovedet, er Ruhr distriktet i Tyskland. Gennem isr byggeudstilling IBA, fik man vendt et billede af omrdet bde udadtil og indadtil fra at vre forurenet og socialt fortabt med store ar i landskabet og gamle forfaldne fabrikker til at omrdet i dag nrmest er get over i den anden grft med en romantisering af de gamle bygninger og industrikulturen. Foto fra udstillingen Feuer und Flamme i Gasometer , Oberhausen i 1996

Konklusion Derfor vil der vre fokus p den immaterielle kulturarv som industrien efterlod i Hedehusene, forstet som de levende historier, traditioner og menneskelige netvrk. Der vil ogs vre fokus p de flelser af tab, fremmedgrelse og afmagt, der ogs er et resultat af den udvikling som Hedehusene er gennemget det sidste 50 r. Mange af disse flelser af f.eks. tab af historien resulterer i nsker og behov, der peger fremad og muliggr initiativer, som vokser ud af lokalsamfundet.

9

Udviklingen i Hedehusene set indefra

I de mange samtaler med lokale i Hedehusene, er det naturligt at snakken falder p de virksomheder, der var i byen men nu er forsvundet. Der er dog stor forskel p hvem, der fortller denne historie: bde hvilken generation som folk tilhrer og isr om de er Hedehusbonde med familie, der har fortalt historierne videre til dem som brn. Det strste skift skete ved overgangen fra en arbejderkultur, hvor mdrene for det meste gik hjemme og brnene legede sammen p vejen eller nede i grusgraven selv om de ikke mtte. Mange historier gr p netop de farlige men ogs strke oplevelser (og sammenhold) der kom ud af dette. Byen var prget af bde strke familinetvrk (som er tydelige den dag i dag som hedehusbnder) men ogs strke netvrk i idrtsforeningerne (isr gymnastik) og naturligvis p arbejdspladserne. Flere fortller, at de mange foreninger den dag i dag er et resultat af byens arbejderkultur. Dette lokale flleskab blev styrket af - eller var til dels et resultat af - isr bestyrerfamilien p teglvrket og senere Spncom, som var engageret i byens liv, som ogs det var tilfldet i Raadvad, med opfrelse (eller hjlp til denne) af boliger, kirke, brneinstitution osv. I Hedehusene ses dette tydeligst med husene langs Reerslevvej til arbejderne p teglvrket, Barnets hus og senest byggeriet af Hedehushallen hvor betonelementerne kom til indkbspris fra Spncom. Der findes den dag i dag et stykke strand ved Kge bugt som oprindeligt var tnkt til folk fra Hedehusene og hvor adgang i dag krver et Sygesikringsbevis der viser at man bor i Hje Taastrup Kommune. Sportshallen, strandgrunden og Barnets hus er i dag overtaget af Hje Taastrup kommune og det peger ogs p et skift vk fra det lokale ejerskab bde konkret og i overfrt betydning. Fra at det var drevet af et lokalt flleskab og tt knyttet til isr teglvrket og senere Spncom blev disse lokalt forankrede flles goder nu til en del af et strre og mere abstrakt velfrdssamfund. Et

eksempel p det samme var flleden i Baldersbrnde som var ejet af landsbylauget (der ogs ejede Kallerupgrusgraven i fllesskab) men hvor ejendomsskatten til sidst blev s stor en byrde, at man valgte at overdrage grunden til kommunen. Parallelt med velfrdsstatens succes kom ogs globaliseringen. Mest tydeligt ses dette i forskellen mellem Rockwool og teglvrket. Begge virksomheder havde internationale forbindelser, men Rockwool var langt mere internationalt orienteret fra starten. Navnet og patentet til fremstillingen af Rockwool var amerikansk og virksomheden har i dag ingen produktion i Hedehusene, men beholdt det internationale hovedkvarter i byen for en produktion af Rockwool verden over. Hvor teglvrket bogstaveligt talt voksede ud af den lokale ler (ogs husene til arbejderne p teglvrket) s blev Rockwool etableret p et tidspunkt hvor arbejdskraften ikke lngere var liges lokal. De fleste i Hedehusene peger p Hovedgaden og isr ndringen i sammenstningen (og ejerskabet) af butikkerne her, som det tydeligste tegn p byens forandring. Dette glder ogs unge selvom de ikke ndvendigvis har sde minder om fest p afholdshotellet eller ture i biografen. Charlottekvarteret, et socialt boligbyggeri der kom til byen under store protester, bliver ogs kaldt den strste omvlting i byens historie. Den davrende borgmesteren fra Hje Taastrup Kommune argumenterede for, at det ville bringe gode skatteborgere til kommunen. Underforstet at hvis man fik de parcelhuse som folk foretrak s ville skatten stige.

10

Forstad og fragmentering Man stder tit p flere forskellige mder at tlle antallet af beboere i Hedehusene p. I flere tilflde tlles Charlottekvarteret ikke med (ligesom Flng). Dette peger p tendensen til fragmentering, der er kendetegner den forstad, som ogs var en del af kobling mellem globaliseringen og veldfrdstaten: en rationel industriel tilgang til byudvikling og boligbyggeri med store ensartede og isolerede bebyggelser og barrierer imod den omgivende by (hvis der var nogen) i form af veje m.m.

SpncomCharlottekvarteret

Rockwool

Spncom vs Rockwool Forskellen i hvor vigtig virksomheden er ellerv har vret for Hedehusene fornemmes ogs i antallet af de historier, der bliver fortalt om lokale virksomheder: Nsten ingen af dem handler om Rockwool. Virksomheden var ikke en del af byen p samme mde som f.eks. Spncom og det ville hjst sandsynligt slet ikke vkke de samme voldsomme flelser hvis Rockwools fabriksanlg blev revet ned som det var tilfldet med Spncom. 11

Rapportens opbygning

Ligesom metoden omkring kortlgningen af Hedehusenes immaterielle industrikulturarv gik fra en ben og explorativ begyndelse til gradvist at fokusere p temaer og steder, s vil denne rapport have en lignende struktur. Rapporten vil frst se p de mennsker, der er blevet talt med undervejs i kortlgningen for derefter at se p nogle gennemgende temaer for deres historier og derefter fokusere p historierne om steder i Hedehusene. Rapporten afsluttes med en beskrivelse af de ideer og initiativer, der kom frem under kortlgningens afsluttende fase og to bud p den immaterielle industrikulturarv i Hedehusene. 5 grupper i Hedehusene Rapporten lgger ud med at fortlle om beboerne i Hedehusene og de historier som er blevet fortalt undervejs i kortlgningen. Generelt forsger rapporten at koble steder og mennesker ud fra den antagelse, at menneskers hverdagsliv er tt knyttet til deres fysiske omgivelser og disse igen har betydning for hvordan et lokalsamfund udvikler sig. 2 Temaer i Hedehusene Med baggrund i de mange historier, var der to temaer, der gik p tvrs af bde sociale baggrunde eller lokalomrde: dels det voldsomme skift som byen har vret i gennem og dels byens identiteter.

Historier om industrikulturarven Fra den mere bne tilgang til kortlgningen s begynder rapporten at give konkrete eksempler p de historier, der blev fortalt om byens industrikulturarv. Hvilke steder har stor betydninger for folk generelt og hvad er det for steder som forskellige mennesker stter pris p? Lokale ideer og initiativer Der blev i kortlgningsforlbet afholdt to borgermder, hvor det frste fokuserede p oplevelsen af byen generelt og det andet mde s p mulighederne for lokale initiativer og netvrk omkring disse. Rapporten beskriver disse mder og tilfjer ogs en vurdering af hvem der faktisk deltog i disse mder (og hvem der ikke gjorde). Hedehusenes Immaterielle industrikulturarv Rapporten afsluttes med to bud p Hedehusenes Immaterielle industrikulturarv. De to bud hnger sammen p den mde, at det frste bud er en negativ arv, der handler om afmagt og flelsen af tab af den fortid, der generelt oplevedes mere dynamisk og prget af lokalt engagement. Det andet bud peger p et begreb, der kan rumme et positivt svar p den negative arv: Knopskydninger. Begrebet gik igen i mange beskrivelser af de positive ting i Hedehusene: Gradvise ombygninger af huse, lokale initiativer eller byggeriet af Industribyen med de lidt skve vinkler og menneskelige proportioner.

12

5 grupper i Hedehusene

13

Hedehusbonden

En gang Hedehusbonde altid Hedehusebonde, var en stning der gik igen i mange samtaler. Allerede ved den frste offentlige optrden p Hedemarkedet i april blev det tydeligt formuleret af den yngre kvinde der var flyttet vk fra byen men nr mand og brn var p plads s skulle hun tilbage. Ikke bare til Hedehusene men til kvarteret omkring Grshjvej for der havde hendes farfar bygget sit eget hus. Dette peger p to ting som karakteriserer Hedehusene: de strke familiemssige bnd p tvrs af generationer og hvordan denne tilknytning forstrkes af f.eks. af farfarens selvbyggede hus. Hvor der tidligere var nogle strke social relationer p arbejdspladsen og dette var mest tydeligt blandt mnd s er familierelationerne fortsat strke. Der var flere eksempler p at det var kvinden, der var hedehusbonden og som havde stiftet familie med en mand udefra og valgt at bostte sig i Hedehusene. Et eksempel p at Hedehusebonden lever i bedste velgende er det et band hrd rock henad Guns n Roses der oprindeligt er opstet i Klub In, fritidsklubben ved Hedehuskolen. Bandets medlemmer bestr stadig med en undtagelse af folk, som bor i Hedehusene p trods af at de sjldent spiller lokalt lngere. Bandet har netop skrevet pladekontrakt og med en gryende international karriere. Ved fejringen af pladekontrakten i Kbenhavn var halvdelen af publikum fra Hedehusene. Forsangeren kunne aldrig forestille sig at flytte vk fra Hedehusene og beskriver en tur til Kbenhavn som en klaustrofobisk oplevelse.

Hedehusbnderne er ret forskellige p tvrs af generationer nr det glder oplevelsen af det skifte som byen har vret igennem. Den ldre generation taler meget om de mange butikker der var rundt om i byen isr p Reerslevvej er de alle forsvundet uden undtagelse og oplever dette som et tab. Samme generation taler om at det er meget fattigt at handle idag uden den personlige betjening hvorimod den yngre generation taler om at her er alt hvad de skal bruge. Den ldre generation taler om at der er mindre sammenhold og mere sladder i dag men nyder dog stadig at stige af toget og mrke freden, roen og genkendeligheden

Industrikulturarven Hedehusbonden har en klar bevidsthed om industrikulturarven omend med ret forskellige vinkler p den afhngig af hvilken generation man tilhrer. Hvor den ldre generation har flelsen af tab af isr en tid, der p afstand oplevedes meget positivt, s har den yngre generation en helt anden og mere afslappet forhold til denne tid. Hos de ldre mnd kan der ofte spores en stor bitterhed overfor tabet af de gamle virksomheder og f.eks. den mde Arla opkbte og lukkede mejeriet p.

14

Konklusion Hedehusbnderne er nok medvirkende til at byen fltes meget indspist da en beboer i Flng flyttede til byen og at man trods 40 r i byen kun mske er blevet integreret som en rigtig Hedehusbonde. De er ikke lige s synlige i det lokale foreningsliv som f.eks. tilflyttere, der har levet et langt liv i Hedehusene.

Her er alt det man skal bruge Kunne ikke forestille mig at ytte vk Fdt og opvokset i HedehuseneForldrene bor lige i nrheden

Folk kommer tilbage igenFarfars hus

Fattigt uden den personlige betjening

Mrke freden og genkendeligheden

Gruppe - Hedehusbonden

Muligheder Hvor den typiske hedehusbonde mske har travlt med at passe brnebrnene og derfor ikke har s meget tid til at engagere sig i byens liv, s ligger der naturligt nok en stor ressource her i form af den viden om historien og de historier de brer p. De har ogs et meget strkt netvrk, der kan mobilisere mange mennesker hvis det skal vre. I tilfldet med hedehusebonden er det afgrende at man nrmer sig med en god portion viden om (og respekt for) den historie som Hedehusene har vret igennem og mske isr de mme punkter.

Hvor Hedehusbnderne bostter sig trods navnet frit i f.eks. Flng for dermed at f den bedste skole for brnene og Undg den store vej - Hovedgaden, der lber forbi Hedehusene skole. Mske af samme grund var et andet yngre gtepar i frd med at starte deres sn op i Charlotteskolen (trods det drlige ry) fordi de boede i den sydlige del af byen, ved Reerslevvej. Her skulle de ogs krydse hovedgaden for at komme til Hedehusene skole.

15

Pendlererne

Muligheden for at komme hurtigt med toget ind til byen er noget som nsten alle i Hedehusene stter pris p. Dog er det for gruppen af pendlere srligt centralt fordi denne forbindelse er en daglig tur p de ca 20 minutter fra stationen til Hovedbanegrden. Vi taler typisk om yngre brnefamilier med gode jobs og en travl hverdag. Hedehusene er ogs attraktiv fordi husene gr til en god pris set i forhold til rejsetiden til Kbenhavn. I et tilflde blev det understreget af en beboer: trods de mange positive ting han havde at sige om kvarteret og nrheden til skolen m.m. ville han alligevel helst bostte sig mere centralt Kbenhavn hvis konomien tillod det. I mange tilflde er det brnefamilier med en travl hverdag uden det store overskud til at engagere sig lokalt. Man frygter at der lukker for meget ned s det hurtige daglige indkb p vejen hjem trues. Dette understreges af, at man med lidt drlig samvittighed mener, at man burde bruge de lokale butikker mere

De fleste taler om at byen fles meget lokal uden der er noget, der hindrer et godt forhold og en hndbajer med naboerne p vejen. Undtagelsen fra denne lidt lse tilknytning til lokalsamfundet (og mske en der peger p nogle muligheder) er den typiske pendler familie med sm brn og jobs i Kbenhavn. Disse involverede sig i det afsluttende borgermde med ideer til hvordan Kaffesurrogatfabrikken kunne bruges til en rugekasse for ivrksttere. De var meget bevidste om Hedehusenes mangel p et godt brand (bde indadtil og udadtil) og hvordan netop Kaffesurrogatfabrikken kunne fungere som et synligt ikon eller port til kommunen der signalerer dynamik og virkelyst. Flere lokale arbejdspladser kunne tiltrkke yngre familier fra Kbenhavn hvilket ogs peger p en drm om at slippe for transporten indtil Kbenhavn.

Industrikulturarven Gruppen af Pendlere har typisk ikke noget forhold til de gamle fabrikker. Hvilket igen kan bde resultere i en mangel p motivation til at engagere sig eller ideer til hvad disse kunne bruges til. Omvendt kan det ogs betyde at der bliver set med friske jne p bygninger og arealer, hvor andre med strre tilknytning til stedet mske i hjere grad er drevet af at bevare noget der var en gang. De to tilsyneladende modsatrettede bevgelser lngslen efter en svunden tid og de friske jne kan med fordel kombineres. 16

Konklusion Der br derfor sttes ind mlrettet for at denne gruppe involveres p en mde som bde passer ind i en travl hverdag og sikre at det virker attraktivt at engagere sig. Isr ved at sikre en benhed for initiativer og ideer der mske til en start rkker ud over den lokale horisont.

Lidt kedelig, men nt nok

Fornemmer at der er meget lokalt God prisBurde bruge forretningerne mere Frygter at der lukker for meget ned

Hurtigt med toget ind til byenIkke noget forhold til de gl fabrikker

Krer til Kbenhavn hver dag

Gruppe - Pendlerne

Muligheder I deres travle hverdag er der ikke mange i pendlergruppen der kan engagere sig p samme mde som ildsjlen, der typisk er pensioneret og derfor har masser af tid. Pendlerne har dog noget der kan vre meget vrdifuldt: bde ideer og netvrk der rkker ud over Hedehusene med muligheden for en frugtbar synergi hvis dette forankres lokalt.

Hvor De fleste bostter sig i de gode huse nord for hovedgaden med hurtig adgang til stationen. I flere tilflde er dette valg (fremfor syd for banen f.eks. p Reerselvvej) ogs drevet af at, man foretrkker at brnene skal g p Hedehusene skole.

17

Brobyggerne

Den typiske brobygger har levet og arbejdet det meste af sit liv i Hedehusene. Brobyggeren er ofte pensioneret og her derfor tid til at engagere sig i foreningslivet og str for aktiviteter som teater, markedsdage, kunstforeninger m.m. De kunne derfor ogs kaldes for ildsjle, men de er samtidig ogs karakteriseret ved at de altid danner netvrk der gr p tvrs af de mange fysiske og sociale skel, der findes i Hedehusene. De kan bo i Flng og arbejde p Charlotteskolen eller bo i Charottekvarteret og vre med til at organisere det lokale Hedemarked. De er alle drevet af nsket om deltage i et fllesskab og derigennem gre noget godt for lokalomrdet.

man selv boede eller hvor ens brn skulle forbi. Eller i fortllingen om arbejdet p Charlotteskolen og de mange fordomme der er knyttet til bde skolen og Charlottekvarteret. Forklaringen p dette findes i mediernes fokus p negative historier og at alle blev dmt over en kam s trist. Brobyggerne har ogs et geografisk fokus tilfldes nemlig hovedgaden, samt stationen og pladsen foran. Der er her hvor man kan eller burde fle byens puls eller Hedemarkedet der giver byen identitet. Bag ved disse nsker ligger der ogs en flelse af manglen p netop et centrum eller en identitet for byen og dette er indirekte drivkraften i f.eks. diskussionen om placeringen af biblioteket: det skal ikke flyttes vk fra centrum og dermed yderlige svkke drmmen om en mere levende by med et centrum og en sprudlende handelsgade

De kan ligesom Hedehusbonden vre triste over det voldsomme skift som Hedehusene har vret igennem, men ser mske mere p muligheden for at engagere sig yderligere i en sag hvis tiden tillader det. Holdningen til Spncom grunden kunne f.eks. vre denne: Det irriterer mig grnselst at det store omrde ligger derovre uden at blive brugt og jeg elsker stationsbygningen over alt andet . En kritisk holdning, der dog peger mod et konstruktivt engagement. En typisk udmelding til et borgermde kunne vre jeg begynder at ringe rundt til foreningerne eller jeg bor i nummer 1 underforstet Industrikulturarven at man kunne komme forbi hvis der var brug for hjlp. Det sociale engagement kommer ogs til udtryk i f.eks. kritikken af den protest mod et behandlingshjem i Flng, som blev betegnet som egoistisk i forhold til, at man bare ikke ville have det lige der, hvor

Som det tydligt fremgr ovenfor s stter de tomme arealer eller bygninger gang i fantasien og virkelysten. Det glder bde den tomme spncomgrund eller Hedeland som mange fler ikke hnger godt nok sammen med Hedehusene. Et eksempel p dette er en af arbejdsgrupperne, der kom ud af det afsluttende borgermde i juni. Gruppen ville arbejde p at forbinde Hedeland og Hedehusene stationen helst sdan at man kunne kre med veterantog direkte fra stationen og ud til Hedeland men mere realistisk at arbejde med en stiforbindelse. Dette viser hvordan nsket om et center ogs gr igen i dette og andre ideer, der blev lagt frem i kortlgningsprocessen. De har altid sgt at styrke eller forbinde byens centrum (spncomgrunden, stationen, stationspladsen eller hovedgaden). 18

Konklusion Brobyggerne er typisk allerede aktive tordenskjolds soldater. Det er dem, der via deres deltagelse i foreningslivet ogs er mest synlige overfor f.eks. de kommunale myndigheder. De er utroligt vigtige i forhold til at modvirke den fragmentering bde socialt og rumligt, som prger Hedehusene. Udover deres mangel p tid (til at engagere sig yderligere) s har denne gruppe p trods af mange gode forsg ikke s nemt ved at inddrage yngre eller unge i deres kreds eller til deres aktiviteter.

Gruppe - BrobyggerneTror jeg er integreret efter 40 r

Elsker stationsbygningen Byens pulsHedemarkedet giver byen identitet Stor forskel mellem Flng og CK skole

Kom forbi - Jeg bor i nr 1 Kunne godt begynde at ringe rundt

Den del af byen elsker jeg

Muligheder Det er ikke svrt at at f kontakt til denne gruppe aktive og engagerede borgere. Den kan styrkes ved at yde en form for projektsttte, der kan udvikle de mange krfter, der lgges i diverse projekter. En god mde kan vre bde at introducere nye ideer. Det kan vre kunstnere, der kommer til byen udefra eller arrangere studieture, der bde fungerer som inspiration og en mde at ryste folk sammen p.

Hvor Brobyggerne bor i sagens natur over alt i Hedehusene og er dem, som er mindst tilbjelig til at bostte sig p en mde, der ger fragmenteringen i Hedehusene. Deres fokus er dertil ogs typisk ud over lokalomrdet hvilket ogs modvirker samme fragmentering.

19

Landsbyboen

Hedehusene bestr af flere former for landsbyer, der ofte ikke har meget at gre de tilstdende omrder. En beboer, der har boet hele sit 70 rige liv Baldersbrnde (en gammel landsby, hvor der stadig findes et landsbylaug, med oldermand og tiendegilde), havde f.eks. aldrig vret i Charlottekvarteret p trods af, at de to steder kun ligger ca. 500 meter fra hinanden. Hvor brobyggerne gr p tvrs af disse grnser mellem landsbyerne s er landsbyboen primrt engageret i sit nromrde. En beboer p Grshjvej udtrykker det lidt p denne mde jeg kender de fleste mennesker der bor her isr fordi han gr tur med sin hund, men Kallerupvej deler kvarterene og p den anden side af vejen kender han ingen mennesker. En beboer i Charlottekvarteret forklarede, at man de seneste r var begyndt at hilse p hinanden ikke bare i kvarteret, men ogs nr man var nede i byen og mdte en anden fra kvarteret. Samme beboere understregede denne flelse af opdeling eller segregering ved at tale om at vi har kmpet for at blive anerkendt og ligestillet med byen (resten af Hedehusene)

Gruppen af landsbyboere kan vre ressourcestrke som en af de aktive i landsbylauget i Flng, der pegede p at (bolig)ejere (som der er flest af i Flng) delagtiggr sig i hjere grad nr hun skulle forklare hvorfor borgere i Flng var bedre til at organisere sig mod f.eks. placeringen af et behandlingshjem for narkomaner. Ressourcesvage landsbyboere holder sig til landsbyen fordi fler sig mere trykke der. Et eksempel p det sidste er de kvinder med minoritetsbaggrund fra Charlottekvarteret, der blev inviteret til at deltage p det mnedlige hedemarked, men afviste det med den begrundelse ,at de ikke nskede at blive udstillet.

Industrikulturarven Landsbyboeren har ikke den store interesse i Industrikulturarven eller i udviklingen i Hedehusene generelt. En beboer i Charlottekvarteret mente (sikkert helt korrekt) at Gammels med krisen sikkert ikke er noget der sker de frste 10 20 r. Interessen ligger klart indenfor kvarterets trygge rammer og den hverdag man har sammen. Derfor bliver det lidt for abstrakt. nr der er tale om noget fremtidigt p et sted, hvor der ikke er mennesker man kender.

20

Konklusion P den positive side giver landsbyboerne et strkt sammenhold inden for landsbyen i Flng havde man i mange r en tirsdagsklub p skolen med fllesspisning, og i dag er der en aktiv seniorklub med 200 medlemmer samme sted. I Charlottekvarteret srger de engagerede beboere for mange positive aktiviteter i Charlottekvarteret. Men i begge tilflde er disse aktiviteter ogs med til at lukke kvarteret mere om sig selv.

Mere lokalsamfund i Flng Seniorklub m 200 medlemmer Ejere delagtiggr sig i hjere grad Den bedste forretning i omrdet

Kallerupvej deler kvartereneKender de este mennesker der bor her

En som Charlottekvarteret

Vi hilser p hinanden nede i byen

Gruppe - Landsbyboen

Muligheder De strste muligheder for at involvere gruppen af landsbyboere er dem, der bor i Charlottekvarter, der har Gammels og Spncom grunden som sin umiddelbare nabo. Netop det konkrete ved at det kan ses p den anden side af jernbanesporene og at engagementet handler om noget der kan bidrage positivt til kvarteret kan vre med til at motivere dette engagement.

Hvor De tre tydeligste landsbyer i Hedehusene er Flng og Baldersbrnde (der oprindeligt var landsbyer) og Charlottekvarteret, der i sin plan mske er tnkt som en landsby. Rumligt forstrkes denne tendens i Hedehusene af de store trafikrer, der skrer Hedehusene op i flere dele. I tilfldet med Charlottekvarteret s ligger denne bebyggelse som en isoleret med veje og parkeringspladser nsten hele vejen rundt.

21

De unge

Hedehusene mangler klart noget mener de fleste unge p tvrs af baggrunde, aldre og hvilken del af Hedehusene de unge kommer. En gruppe drenge, der havde sat taskerne i klubben og var p tur gennem byen, svarede p sprgsmlet om hvad de synes om Hedehusene: tag til Roskilde. Og nr man spurgte dem om hvad det lavede i deres fritid s foregik meget af det fitness, sport, Gocart m.m. - netop i Roskilde. Selv det at mdes med vennerne foregik i centrene i enten Roskilde (Ros torv) eller Taastrup (City2). Det er ogs tydeligt, at det opleves negativt hele tiden at skulle tage et andet sted hen. Det ville sledes vre fedt at slippe for at tage med bus og tog. P samme mde oplevedes det ogs negativt at Hedehusene stadig var prget af trafik og blev kaldt for en gennemkrselsby hvor det var nederen at tjbutikker og Matas var vk. Et sted som ingen rigtigt kender. Som et positivt modeksempel nvnes Flng (der i den sammenhng ikke opfattes som Hedehusene) hvor der er Megahyggeligt for unge mennesker fordi folk mdes udenfor i stedet for at sidde hjemme eller vre i klubben, hvor man hnger ud hvis man ikke kan finde p andet. Flng var det modsatte af en gennemkrselsby med flelsen af et centrum og flere mder at krydse byen p. Ikke en stor gade som i Hedehusene. Et andet positivt modeksempel var Taastrup hovedgade som en af drengene forklarede var med brosten s bilerne ikke susede igennem

P samme mde som mange af de voksne s gik nskerne p at f flere butikker et lille center eller en butik med det hele for at man slap for at tage andre steder hen. Bde for at f bedre indkbsmuligheder (selv drengene efterspurgte tjbutikker) men liges meget for at skabe det modsatte af gennemkrselsbyen med et sted, der fungerede som mdested og centrum. De unge var generelt mindre diplomatiske i mden at omtale Charlottekvarteret p. I flere tilflde havde de skiftet skole fra Charlotteskolen til Hedehusskolen og talte bent om at p den gamle skole blev danskerne moppet. Der var dog ogs mange tilflde, hvor venskaber gik p kryds og tvrs af baggrunde og adresse. En mente at kvarteret havde et drligere ry end det fortjente men at dette stadig var med til at pvirke byens ry.

Industrikulturarven Kaffesurrogatfabrikken ligger uden for byen (for ham der boede i Baldersbrnde) hvorimod spncomgrunden gav anledning til mange ideer som lav noget her, der kan samle byen og igen kredsede tankerne om shopping men ogs andre ideer som en kmpe legeplads eller drive in Bio. Hedeland fltes langt vk og flere havde aldrig prvet veterantogbanen der. Stationen blev flere gange nvnt som et muligt mdested for unge. Selvom bygningen i princippet har vret ben for borgerne i Hedehusene i flere r, s var der ingen af de unge, der havde hrt om dette.

22

Konklusion Gruppen af unge giver mere end nogen anden gruppe udtryk for et behov for et centrum med butikker, mdesteder eller flere ting der sker. De giver udtryk den rumlige fragmentering i Hedehusene: Husene er skubbet ud til siden modsat Flng, hvor skolen fungerer som mdested. Der findes mange fordomme om Charlottekvarteret, men fordi de unge ofte gr i skole og klub sammen, s er det ogs denne gruppe der kan vre med til modarbejde disse fordomme.

Megahyggeligt for unge mennesker

Mder hele tiden HH folk i Ros torvSkulle lave hovedgade som i TaastrupNederen af tjbutikker og matas er vk

Fedt at slippe for at tage bus og tog

Tager til City2 eller Ros torv i stedet

Der mangler et eller andet i den her by

Huse skubbet ud til siden

Gruppe - Unge

Muligheder De unge udgr nok den gruppe, hvor der findes det strste potentiale i forhold til at engagere beboere i Hedehusene. Bde fordi de har store mngder opsparet energi og nske om at f indflydelse (det er det, som ofte ender med hrvrk i stedet) De unge fungerer som det, man kan kalde for kanariefuglen i kulminen med mange af de udfordringer som byen str overfor helt inde p livet og med en hverdag i byens rum. De kan ses som en form for superbrugere af byen og derfor srligt vigtige at involvere. Kunsten er blot at unges tlmodighed er kortere end systemets og derfor skal de involveres p en mde hvor tingene sker hurtigere og have konkrete og synlige resultater

Hvor De unge bor spredt over det hele i Hedehusene, men mange bor i Charlottekvarteret. De som enten ikke gr i klub eller som keder sig der, hnger typisk ud ved stationen p begge sider af jernbanesporene. Der er en klar flelse blandt unge at man enten er fanget hjemme i familiens skd eller ogs skal man ud p en lngere tur for at der sker noget i et af storcentrene.

23

24

2 temaer i Hedehusene

25

Globalisering i Hedehusene

Hedehusene har tydeligt kunne mrke den markante overgang fra et samfund, hvor man boede og arbejdede i byen, hvor betjeningen i butikkerne var personlig og man passede p sine ansatte. I mange beskrivelser fr man den opfattelse, at der ikke lngere er virksomheder tilbage i Hedehusene, men der findes store industriomrder vest og isr st for byen. Disse virksomheder (ligesom de fleste forretninger i byen) har bare ikke lngere nogen strk tilknytning til lokalsamfundet, som det var tilfldet tidligere.

og igen er det mnd, der udtaler sig i strke vendinger: voldtgt. Sprger man kvinder om hvad skiftet i byen betd s er det i hjere grad den voldsomme ndring af butikslivet, der bliver peget p. Isr hvordan Reerslevvej var fyldt med forretninger med tilhrende historier og et levende persongalleri som f.eks. den piklse hvor man kunne kbe cigaretter enkeltvis.

Rockwools indtog i Hedehusene skete senere med et patent og et navn kbt i USA . Virksomheden var fra starten tnkt som en international virksomhed og Den mest markante virksomhed i byen over tid har ekspanderede kort efter anden verdenskrig for alvor til vret teglvrket og senere Spncom. Dette var bde Tyskland og senere Schweiz. Nedlggelsen af produktilfldet rent fysisk, hvor teglvrket nrmest l med tionen i Hedehusene blev beskrevet som Det hele blev byen omkring sig og sendte sine tipvognsspor ud i alle flyttet til Vamdrup trods det, at Rockwools hovedkvartretninger mod de steder hvor leret og senere gruset be- er med administration og udviklingsafdeling blev i byen fandt sig. P det sociale plan var denne virksomhed ogs og stadig findes i Hedehusene. Dette peger p at virkdybt engageret i lokalsamfundet frst med sttten til at somheden ikke lngere eller mske aldrig rigtigt er medarbejderne kunne opfre en billig bolig til sig og sin blevet opfattet som en del af byen p samme mde som familie (de var ogs mere stabile medarbejdere) senere teglvrket og Spncom. Rockwool kan ses som den nye med opfrelsen af institutioner som kirken, skolen, br- type virksomhed, der ikke har nr den samme lokale neinstitution og som det sidste bidrog Spncom (som tilknytning og i dag kunne den ligge hvor som helst i havde samme ejerkreds om teglvrket) med billige verden med administration og udvikling, der er tilknybyggematerialer til Hedehusehallen. ttet et globalt marked og en produktion, der er spredt ud over det meste af verden. Familien Hartmann som i flere generationer var bestyrer p teglvrket og senere p Spncom s sig selv som Hvor Rockwools ambitioner rakte ud i verden s p svensk kaldes en Bruks Patron hvilket ofte indebar, srgede de ogs for at en del af verden kom til Hedeat man engagerede sig i lokalsamfundets ve og vel. Det husene i 60erne, hvor der som konsekvens af mangel samme galdt andre virksomheder i lokalomrdet f.eks. p arbejdskraft blev inviteret arbejdere fra Tyrkiet til kaffesurrogatfabrikken, der udbetalte nsten et rs ln at arbejde p fabrikken. De fleste kom fra den samme til de ansatte, de var ndt til at afskedige. Virksomhed omrde i den kurdiske del af Tyrkiet og produktionen og lokalsamfundet var tt forbundne og basis for ttte var lagt an p en mde s de nye medarbejdere kunne ntvrk, (isr mellem de mandlige ansatte) der supklare sig uden at tale dansk. Dette betd bde at den plerede de strke familiebnd og de venskaber mellem ldre generation af gstearbejdere, der bor i Hedebrnene, der legede p vejene og kunne lbe ud og ind husene taler meget lidt dansk og at de og deres familier hos hinanden. har bevaret en tt forbindelse til omrdet, de oprindeligt kom fra. Hvor der tidligere har vret mange eksemMske kan det forklare at det isr er mnd der kommer pler p, at arbejdskraft fra udlandet kom og f.eks. havde med meget skarpe og negative reaktioner p globalien specialviden om produktionen af mursten, s var seringens konsekvenser som nr Arla lukker det lokale det her som flge af den industrielle produktionsform mejeri selvom deres ost var verdenskendt. Ligesom muligt at have en stor gruppe medarbejdere, der ligesom teglvrket og spncom var mejeriet ogs nsten vok- virksomheden heller ikke havde den samme tilknytset sammen med byen p Mejerivej. Nedrivningen af ning til lokalsamfundet p trods af, at de bosatte sig i bygningerne p Spncom fr samme negative reaktion Hedehusene. 26

Konklusion Globaliseringen betd at virksomheder og forretninger gr fra at vre vvet tt sammen med lokalsamfundet til at have en meget lsere tilknytning. Det betyder, at isr den ldre generation i Hedehusene har en langt strkere tilknytning til teglvrket og Spncom end de f.eks. har til Rockwool.

10 gange s meget sladder i dag

Det var mere lokalt tidligere

Tema- Globalisering

Matas gik konkursFattigt idag uden personlige betjening Arla kbte og lukkede mejeriet

Fr var her forretninger De rev hele lortet ned

Det hele blev yttet til Vamdrup

Muligheder Der er stor forskel p hvordan engagementet lokalt er i forhold til de forskellige dele af industrikulturarven. Hvor rydningen af spncomgrunden har affdt de voldsomste reaktioner og har en betydning p tvrs af generationer, s har Rockwool ikke samme betydning og Kaffesurrogatfabrikken ligger midt i mellem. Det vil sige at de strste muligheder for at skabe et lokalt engagement vil vre p Spncom grunden, med Kaffesurrogatfabrikken som et sted, der frst skal ind p isr den yngre generations mentale landkort.

Hvem Der er stor forskel p ldre og yngre generationer i forhold til hvilke flelser, der er knyttet til de gamle bygninger eller arealer. Det store skift fra lokalt tilknyttede virksomheder til mere globalt orienterede skete allerede med Rockwool som frontlber for lnge siden. Der er ogs stor forskel p det, kvinder og mnd ser som det strste skift: mndene peger for det meste p virksomhederne og kvinderne p butikkerne.

27

Hedehusenes identiteter

Hvor der er en generel holdning til at Hedehusene er en gennemkrselsby s er dette for de unges vedkommende et altoverskyggende minus ved Hedehusene, hvorimod der for den ldre generation er den holdning, at det trods alt ikke er liges slemt som Glostrup. Med dette hentydes der til at Glostrup flyder i et med resten af Storkbenhavns bykage og dermed ikke har den samme afklarede rumlige afgrsning eller identitet. Det betyder derfor meget at man fornemmer koblingen til det bne landskab og at Hedehusene som by har en klar fysisk afgrnsning. Langt strstedelen af de voksne har et ret positivt billede af Hedehusene, der isr peger p, at kombinationen af den rumlige benhed og nrhed til det bne landskab ogs er forbundet med en social benhed. Her kan jeg brede mig og sige hvad jeg har lyst til siger en forholdsvis nytilflyttet mand. En anden der er tilflyttet Hedehusene fra Christiania for kun 10 r siden beskriver stemningen i byen som afslappethed som p Christiania og det oser af byg det selv i Hedehusene. At folk holder af at bo i Hedehusene ses ogs tydeligt nr der bliver talt om Guldbryllupskvarterer hvor folk bliver boende indtil de skal bres ud Denne positive opfattelse glder dog ikke hvis man sprger borgere om deres opfattelse af omverdenens syn p Hedehusene. En lokal politiker siger det indirekte ved i forbindelse med med en diskussion om udviklingen p Gammelsomrdet. Han mener at denne udvikling krver en bedre anseelse (for Hedehusene) og andre er inde p det samme. De unge kobler det ogs sammen med udviklingen nr de siger at flere folk gr ikke den store forskel i forhold til f.eks. at skabe kritisk masse og dermed den bedre shopping, de ellers kraftigt eftersprger. Det afgrende er frst og fremmest, at skabe et andet ry end gennemkrselsbyen

Udover Gennemkrselsbyen som anledning til et drligt ry for byen s peger bde unge og voksne p Charlottekvarteret og at kvarteret pvirker byens ry. En voksen peger p at Hedehusene er lavstatus p grund af Charlottekvarteret og at huskbere afskrkkes af indvandrere i Hedehusene. Det skal understreges at der i begge tilflde er tale om at man samtidig mener at kvarteret har et drligere ry end det burde eller at der er tale fordomme, der gr det nemt at generalisere og at problemet skyldes en uvidenhed om flerkulturelle miljer. Der er et udbredt nske om, at Hedehusene kommer videre og det glder bde konkret om at f en sprudlende handelsgade, men det handler i liges hj grad om, at man opfatter byen som enten usynlig, Folk kender ikke Hedehusene eller med et ufortjent negativt ry. Et yngre nytilflyttet par taler om, at der er behov for en branding af kommunen som et sted, hvor der sker noget koblet med nsket om have en dynamisk by. I samme samtale bliver talt konkret om at bruge kaffesurrogatfabrikken som bde en rugekasse for nye virksomheder, men liges vigtigt at de store bygninger, der bde kan ses fra jernbanen og Hovedgaden fungerer som et synligt tegn p at der sker noget Der bliver fra mange sider peget p, at Hedeland har potentialet til at profilere Hedehusene mere positivt. I argumentationen for at bruge Kaffesurrogatfabrikken med je for at signalere dynamik i Hedehusene peges der ogs p, at den kan bruges til at koble Hedehusene sammen med Hedeland Andre peger p, at der ogs indadtil i Hedehusene br skabes et strre ejerskab til Hedeland at gre Hedeland til Hedehusenes ejendom. Spncom nvnes ogs som en mulighed for at skabe en positiv opmrksomhed om Hedehusene. Her blev der peget p, at man kunne etablere kolonihaver, der tiltrak havehungrende kbenhavnere, der p den mde kunne komme til at kende stedet bedre og mske p sigt vlge at flytte til byen. 28

Konklusion Generelt er holdningen at byen enten er overset eller har et ufortjent drligt ry. Der peges p gennemkrselsbyen og Charlottekvarteret som primre rsager til det drlige ry, og isr nr det glder Charlottekvarteret er dette ry ufortjent. Der peges p Hedeland og Kaffesurrogaten som muligheder for at skabe et bedre ry for byen.

Tema - Hedehusene

Som at bo p landet - bedre forbundet

nske om at HH kommer videre

Skab et andet ry end gennemkrselsby HH er en afgrnset by - ej Glostrup

HH har s mange kulturer idagCharlottekvarteret giver HH lav status

Vil gerne ha at det er en dynamisk by Folk er mere jordbundne herude

Vigtigt at bibeholde historien

Afslappethed som ChristianiaHer kan jeg sige hvad hvad jeg har lyst til

Muligheder Mulighederne for at gre det endnu bedre at bo i Hedehusene, og samtidig forbedre byens anseelse udadtil, er tt knyttet til industrikulturarven. Der er stor lokal interesse omkring at skabe en bedre kobling til Hedeland: bde rent fysisk, men lige s meget for ,at det kan smitte positivt af p Hedehusenes anseelse. Det var isr de unge som havde kig p Spncom grunden som et sted der bde kunne samle byen og kunne skabe et andet ry end en gennemkrselsby

Hvem Indadtil i Hedehusene er der stor forskel p unges syn p byen (som ofte er ret negativt) og s de voksne (der er endda meget glade for at bo i byen). Derimod er der en overordnet enighed blandt bde unge og voksne nr det glder deres opfattelse af omverdenes syn p Hedehusene: overset og med ghetto

29

Historier om industrikulturarven

Er glasset halvt fyldt eller halvt tomt? Industrikulturarven i Hedehusene opleves lidt som glasset med vand i: det kan enten ses som halvt tomt eller halvt fyldt. De mange positive historier om dengang man legede sammen p vejen og hvor der var bent hus og altid plads til en fedtemad er som regel ogs knyttet til tabet denne tid og det er get fra liv og glade dage til en ruin og tomt.

Foto Kia Evon

30

Sporene fra Industrikulturarven

Netop de forsvundne spor fra Industrikulturarven har stor betydning og der er en stor interesse for - blandt dem, der har boet lnge i Hedehusene at gre disse spor tydelige igen. P det frste borgermde der ikke ndvendigvis skulle handle om industrikulturarven var dette et vigtigt punkt p den lokale dagsorden: Det er vigtigt at bibeholde historien fordi det gr Hedehusene til hvad den er i dag. Forslagene gr f.eks. p skilte i byens rum, der peger p de forsvundne spor rettet mod byens skolebrn. Det er vigtigt med historier skolebrn husker og lrer hvor tingene kommer fra

Det er noget, der ogs ses positivt p hos nogle af de unge som uafhngigt af borgermdet ogs foreslog skilte der f.eks. pegede p nogle af de steder i byen, der efter de unges mening bliver overset og derfor ikke brugt eller vrdsat nok. Det galt isr Hedeland, hvor en ny stor legeplads ligger for langt vk eller veterantogbanen (ogs i Hedeland) som samme unge aldrig har prvet Efter hans mening kunne der ske meget mere i et sted som Hedeland.

Materiale medbragt til det frste borgermde

31

Jernbanerne og Hedehusene

Et andet tema p ovennvnte borgermde var de mange tipvognsbaner, der har vret i Hedehusene. Mange gange blev Biblen om Hedehusene: Hedehusene og jernbanerne af Niels Bloch nvnt. Den beskriver industriens udvikling i Hedehusene og understreger betydningen af tipvognsspor og koblingen til jernbanen for fortllingerne om industrikulturarven. Der knytter sig rigtigt mange historier til disse tipvogne isr nr de havde for meget fart p eller ikke kunne bremse p.gr. af blade p sporene. Disse historier er som regel positive historier, hvor det kunne vret get galt, men folk blev reddet i sidste jeblik.

lsse forskellige strrelser grus og skrver af langs to spor p toppen af anlgget og p et spor, der lber under anlgget kunne andre tipvogne lastes med de rigtige strrelser. Man ans dette sorteringsanlg for en lille overset perle i forhold til industrikulturarven.

Et andet tegn p betydningen af de smalsporede tipvognsspor i Hedehusene er Veterantogklubben, hvor remise og starten p deres banenet i Hedeland ligger lige ved siden af Hedehusgrden og ikke langt fra Kaffesurrogatfabrikken. Deres banenet i Hedeland er nyanlagt og ligger kun p et enkelt sted i samme trac som de oprindelige spor. Alligevel er der her tale om, at Et tilbagevendende emne er at spore hvor de tidligere Hedehusenes industrikulturarv bliver dyrket af et hold tipvognsspor er get og hvor der stadig kan ses rester fra frivillige (mest mnd) der bde kommer fra Hedehusedem. Et af de ganske f steder er traceet, som i dag en sti, ne og andre steder fra. P den af de to gture, der startder ligger mellem kvarteret langs Reerslevvej og Stenede netop fra Veterantogklubben kunne man mrke mllen. Et andet eksempel, som ogs kom frem p det hvordan alle, der ikke ndvendigvis havde en passion frste borgermde, er et stort gammelt sorterings anlg, for tog alligevel kunne bidrage til de mange historier, der i dag ligger forfaldent i skoven mellem Rockwools der knytter sig til transporten p skinner i Hedehusene. produktionsanlg og Hedehusegrden. Tipvogne kunne

32

Materiale medbragt til det frste borgermde

Materiale medbragt til det frste borgermde

Skiftet fra jern til gummi Det kan tnkes, at det store skift i mden industrikulturarven opleves - set fra nutiden - kom med overgangen fra transport p skinner til transport p lastbiler. Teglvrksbanen blev nedlagt i 1970 og overgangen til transport p lastbiler var gradvist sket i lbet af 60erne. Det var et helvede med de store lastbiler p Reerslevvej hvor et barn i den konkrete fortlling var krt ihjel kort forinden. Godsbanegrden p den modsatte side af hvor Hedehusene Station ligger blev nu brugt til at Kul til Rockwool blev lsset af og Rockwool lsset p store lastbiler, der inden anlggelsen af diverse omfartsveje krte gennem boligkvarteret ved stationen. Tidligere var den transport foreget med tog direkte ind p Rockwools omrde. Den dag i dag kan man hos unge spore en tilsvarende holdning til de forskellige former for transport: Trafikken gennem hovedgaden opfattes (meget) negativt hvorimod toget er min forbindelse til vennerne

33

Kaffesurrogatfabrikken

P ovennvnte borgermde blev det ogs foreslet at kaffesurrogatfabrikken blev erklret bevaringsvrdig og den m ikke d blev der sagt ved en senere lejlighed. Det blev dog ogs fremhvet at dette var der ikke enighed omkring og andre i byen ans bygningerne for noget man uden de store kvaler kunne rive ned. For unge i byen s stopper deres mentale kort over byen ved tunellen hvor jerbanen fres over Hovedgaden og danner en mental barriere mellem den centrale del af Hedehusene og fabrikken. Som det er nu s ligger den uden for byen. Dette kan naturligvis ndre sig hurtigt hvis der f.eks. etableres velokaler og mske musikar-

rangementer der giver unge anledning til at tage turen ud af byen gennem tunnellen. Alle, der har boet i byen fr produktionen p kaffesurrogatfabrikken ophrte, husker at kaffesurrogaten stank nr vinden kom derfra (fra vest). Dertil kommer historierne om hvordan et familiemedlem smuglede billeder ud til de albums, alle brn i efterkrigstiden samlede p. Selvom der blev fortalt om, at man passede p sine medarbejdere og at der i ssonen arbejdede rigtigt mange mennesker s vkker Kaffesurrogatfabrikken ikke de samme flelser som f.eks. teglvrket eller de smalsporede jernbaner i Hedehusene.

Gtur den 5. maj 2012. Foto Greta Hadley 34

Hedelykke mejeri

Hedelykke mejeri ligger ogs vest for byen ligesom Kaffesurrogatfabrikken og de oprindelige grusgrave. Som nvnt andet sted s vakte lukningen af denne gamle virksomhed (opkbt af Arla og lukket 2 r efter trods forsikringer om det modsatte) stor harme og vidner om den betydning, som virksomheden havde for byen. En detalje som kom frem under en af gturene var de store drtrin af sandsten under drene, hvor man lssede de fyldte mlkejunger af og fik udleveret de tomme mlkejunger. Den dag i dag kan man se, hvordan det frste drtrin er godt slidt af de mange tunge mlkejunger, hvorimod det andet trin ser ud som da bygningen blev bygget i 1931. Mejeriet var ogs stedet hvor man kunne f sig et gratis lift, hvis det passede med at bnderne, der kom med mlk skulle samme vej tilbage.

Gtur den 5. maj 2012. Fotos Greta Hadley

Mejerivej En karakteristisk historie er den om den strenge Mejeribestyrers sn, der hellere ville lege med arbejderbrnene, der boede p Mejerivej. Der var store skel mellem mejeribestyreren og arbejdsmanden, men det var ikke liges sjovt hjemme hos de fine Brnene lb ind og ud mellem hinandens huse og mdre. Der var plads til alle og trods det, at folk til tider havde smt med penge s klarede man sig ved f.eks. at fyre med gamle cykeldk, man fik fra cykelsmeden. Sammenholdet p vejen betd ogs at hele vejen kom med lagkage ved fdsler og der var 10 gange mere sammenhold alle kendte hinanden Her ses igen hvordan en positiv historie bliver set som kontrast til i dag hvor man ikke kommer hinanden s meget ved og der er 10 gange s meget sladder i dag.

35

Teglvrket og Spncom

Axel Hartmann i i barndomshaven, Gtur den 12 maj 2012

Haven efter borgermdet den 9. juni 2012 Af de virksomheder, der er en del af Hedehusenes industrikulturarv er teglvrket og senere Spncom den vigtigste. Isr fordi den l centralt i byen og derfor kan huskes af alle i byen. Bde dem, der er opvokset op i byen med familie, der arbejdede der; dem er flyttet til byen for nylig eller de unge i byen, der mske bare husker det som nogle siloer, der kunne ses fra Hovedgaden. Det var ogs teglvrket der sendte sine tipvognsspor rundt omkring og p tvrs af hovedgaden for at komme op til Marbjerg efter ler eller til Kallerup grusgraven. Dermed er teglvrket tt forbundet med de smalsporede jernbaner, der for mange er symbolet p industrikulturarven i Hedehusene. Endelig og mske vigtigst s havde familien Hartmann, der i flere generationer var bestyrere og medejere af frst teglvrket og siden Spncom et stort engagement i lokalsamfundet. Dette kom bde til udtryk i byggerier som arbejderboligerne p Reerslevvej, Kirken, Barnets hus og Hedehushallen, men ogs i hverdagen hvor der f.eks. blev givet 10 kr til dem, der havde vret s uheldige at deres vasketj var blevet snavset af stvet fra kalksandstensovnene. Eller de farende svende som fik lov til at sove p de lune ovne, hvor der blev brndt mursten. man var aktivt socialt indstillet i forhold til byen og man gjorde noget for byen mske p et lidt hjt plan. Man kan sprge sig selv om en bog om teglvrket ikke i endnu hjere grad ville kunne fortlle historien om Hedehusenes industrihistorie, set i forhold til frnvnte bog om Hedehusene og jerbanerne. Bde p et rumligt, historisk og socialt plan har teglvrket udgjort et centrum i Hedehusene og det er klart, at der fra alle sider ogs unge i byen - tales om et stort tab da fabrikken blev revet ned. Administrationsbygningen blev ikke genbrugt eller der blev ryddet rigtigt grundigt op er de mere diplomatiske ytringer. En af de unge kalder det for et stort areal midt i Hedehusene (til forskel fra Kaffesurrogaten, der l uden for byen)

36

Industribyen

Industribyen er et positivt eksempel p, at man har bevaret nogle bygninger, der oprindeligt var en improviseret fabrik, hvor man producerede sdemiddel under anden verdenskrig og som blev bygget som en knopskydning . Bde fordi bygningerne rumligt tiltaler mennesker med deres menneskelige skala og lidt tilfldige, skve rumforlb mellem bygningerne (knopskydningens og tipvognssporenes skyld). Man kan spore en stor tilfredshed med at en privat arkitekt har overtaget bygningerne og sat sig for at renovere denne samling af bygninger med respekt for deres historie. Den negative arv Dette antyder ogs potentialet ved dette sted som en mulighed for at styrke det centrum i Hedehusene, mange mener er forsvundet bde rumligt og socialt. Lav noget her der kan samle byen foreslr en anden ung. Da det sidste af de to borgermder blev afholdt i den have som viste sig at have overlevet den ellers grundige nedrivning af bygningerne p Spncom grunden s skabte dette ogs en positiv opmrksomhed. Bde fordi det fltes som et plaster p sret i forhold til, at alt ikke var helt vk og fordi de fleste aldrig havde kendt til haven, der hrte til bestyrerboligen, men som de sidste mange r har ligget i et hjrne af det store fabrikskompleks. Haven har sledes en rkke gamle frugttrer og disse trer er ogs en form for industrikulturarv, der referer til den familie som var bestyrere p teglvrket i generationer og som var engageret i forhold til lokalsamfundet i Hedehusene. At haven ogs kunne nydes uden denne historiske indsigt gjorde blot stedet attraktivt for en endnu strre gruppe mennesker. Men Industribyen har ogs bidraget til en negativ arv fra industrihistorien nemlig en omfattende forureningen af flere omgange endda. I forbindelse med produktionen af sdestof opstod Syregrften og faldt man i den, s mtte man regne med at forlade denne verden. Senere blev bygningerne bl.a. brugt til renseri og omrdet er stadig prget af denne forurening. P samme mde dukker der ofte historier op om tilflde af forurening: industrikulturarven som en negativ arv, der stadig betales af p.

37

38

Lokale ideer og initiativer

I forlbet for den kortlgningen af Hedehusenes immaterielle industrikulturarv var det vigtigt til en start at have en ben og explorativ tilgang til folks historier i og om Hedehusene. Dette betd at der p det frste borgermde blev talt om visioner og muligheder uden at der blev fokuseret p industrikulturarven. Frst derefter - f.eks. gennem de to gture - blev der fokuseret p de steder, mennesker og historier, der knytter sig til industrikulturarven og dette indgik s i det afsluttende borgermde. Meningen var, at sikre at arbejdet med industrikulturarven tager udgangspunkt i hvad der i forvejen rrer sig i Hedehusene for at gre dette arbejde s relevant for byen og de borgere der kunne tnke sig at engagere sig i dette arbejde.

Det andet Borgermde den 9. juni 2012. Foto Gretan Hadley

39

Det frste borgermde

Hvem og hvor De fleste deltagere var ldre engagerede eller nysgerrige borgere fra Hedehusene (ingen fra Flng). Mange af dem deltog efter af de var blevet interviewet i Baldersbrnde eller p Grshjvej. P den mde drejede det sig bde om nogle tordenskjolds soldater men suppleret af nye ansigter. Mdet blev afholdt i ventesalen p Hedehusene Station. Strre sammenhng P det frste borgermde handlede langt de fleste nsker og ideer om at gre Hovedgaden mere levende og med flere frirum og mdesteder. Der blev ogs talt om at byen manglede en bedre kommunikation som f.eks. en high tech informationstavle p pladsen foran stationen eller en lokal avis. Begge dele kan tolkes som et behov for skabe en strre sammenhng i byen bde rumligt, organisatorisk og socialt. Hedemarkedet blev fremhvet som vejen frem og et sted hvor man kan mdes uformelt

Sporene fra Industrikulturarven Der blev gs hurtigt talt om hvor vigtigt det var, at bibeholde historien og f.eks.gre den levende med skilte i byen. Et af argumenterne for at bringe den gamle kultur frem var, at Hedehusene har s mange kulturer idag. Historien kunne i den sammenhng fungere som et muligt flles udgangspunkt. Der blev ogs talt om at bevare Kaffesurrogaten ved at f det erklret bevaringsvrdig. Endelig var det p dette mde, at en af deltagerne medbragte et omfattende materiale om et sorteringsanlg i skoven mellem Hedehusegrden og Rockwools gamle produktionsanlg. Klar afgrnsning Som et konkret rumligt eksempel p nsket om en klarere afgrsning af Hedehusene efterspurgtes ogs en markering eller byporte s man bedre fornemmede en start og slutning p byen. Dette kunne foreg ved at de tunneller som Hovedgaden passerer under henholdsvis jernbanen og motorvejen blev dekoreret (de er s grimme) af byens unge. I den sammenhng blev der talt om, at byen var anderledes end f.eks. Glostrup fordi den var en afgrnset by med marker rundt om. 40

Hvad der ikke blev talt om Mdet var ogs ret markant i forhold til isr at omtale industrikulturarven og byens historie som noget der skal bevares og gres levende. I tilfldet med Kaffesurrogatfabrikken og sorteringsanlgget i skoven, s var pointen at bevare disse uden egentlig at have de store ideer til hvad disse bygninger kunne bruges til. Ideerne til at skabe strre sammenhng i byen gennem f.eks. byporte eller bedre kommunikation var vsentligt mere konkrete. Andre dele af Industrikulturarven som f.eks. Rockwool blev slet ikke diskuteret. Det er ogs pfaldende at Spncomgrunden heller ikke blev diskusteret p trods af, at den viste sig at have s stor betydning for Hedehusene senere i kortlgningsforlbet. En mulighed er at den grundige nedrivning af bygningerne p Spncomgrunden har efterladt et stort og de omrde, der virker s overvldende tomt, at det er svrt forestille sig noget der. De unge, som var knyttet til projektet ikke havde samme problem med at komme med ideer til omrdet, men de deltog ikke s aktivt i det frste borgermde.

41

Det andet borgermde

Borgermde den 9. juni 2012. Foto Greta Hadley

Hvem og hvor? I forhold til det frste borgermde deltog et bredere udsnit af borgere i Hedehusene. Der var bde unge (der byggede ls, som deres bidrag) unge pendlerfamilier, brobyggere, Hedehusbnder, men uden at de rigtige landsbyboere deltog (de holder sig til deres eget nabolag). Flles for alle deltagere var, at de fleste var kvinder. Mdet blev denne gang holdt i haven p Spncomgrunden og de forudgende dage med ben Have betd, at mange nysgerrige allerede var kommet forbi for at se stedet og de unge havde vret i fuld gang med at bygge gangbroer, hngekjer, gynger oma. Strre sammenhng Mdet var denne gang fokuseret p mulighederne omkring brugen af industrikulturarven og derfor blev der ikke talt s meget om Hovedgaden, der ellers fylder meget i diskussionerne. Men det er tankevkkende at mange forslag indirekte holder fast i at styrke et centrum i Hedehusene ved f.eks at tale om at forbedre forbindelserne under banen eller isr ud til Hedeland. Der blev denne gang talt mere konkret om at styrke centrum gennem brugen af de mange tomme bygninger p stationsomrdet: Bibliotek, historiske udstillinger og info om bl.a. den fremtidige udvikling p Gammelsomrdet. Mske mest opbakning var der omkring ideen om at bruge stationen som projekthus med skiftende brug af huset en id der ogs har vret diskuteret tidligere.

Sporene fra industrikulturarven Dette tema blev denne gang udvidet til ogs at handle om at bygge en model af Spncom grunden(mens det var i frisk erindring) og opkalde gadenavne i den nye bydel med referencer til byens historier. Der blev stadig talt om at synliggre historien gennem f.eks. udstillinger, foredrag m.m. i et Kulturhus for Hedehusenes historie. Men i forhold til det frste mde var dette tema ikke s altoverskyggende. Fra indadvendt til udadvendt Fra at diskutere hvordan der kunne skabes strre sammenhng internt i Hedehusene gik diskussionen nu ogs p hvordan byen bedre kunne bne sig mod omverdenen. Mske fordi der p mdet deltog flere yngre tilflyttere kom der helt nye ideer p banen. Disse fokuserede p at arbejde strategisk med kaffesurrogatfabrikken som et synligt vartegn ved indkrslen til byen, der signalerede at der sker noget i Hedehusene eller ideen om at nyttehaver p Spncomgrunden kunne bruges til at invitere potentielle tilflyttere til byen for i frste omgang at dyrke en kolonihave. Begreber som Branding kom p banen. Bde internt i forhold til at man kunne vre bedre til at uddele roser til hinanden i Hedehusene men ogs vre bedre ambassadrer for byen udadtil.

42

Borgermde den 9. juni 2012. Foto Greta Hadley Bykultur Der blev talt en del om at udnytte de eksisterende ressourcer bedre, s man ikke altid skal til kommunen for at f mulighed for at realisere nye initiativer. Der blev talt om at f en konomi til Nu og Her projekter der i hjere grad kunne skabe bninger for de virkelystne (og utlmodige) Det kunne ogs bidrage til en skaber og ivrkstterkultur i byen eller en udvikling af bykultur der gr det mere synligt hvad der sker. Dette lyder lidt abstrakt, men blev mere konkret i forhold til at den genopstede diskussion hvor man kunne gre noget ved ideen om Hedehusene Station som projekthus (og udgangspunkt for f.eks. Nu og her projekter). Men der mangler branding af stationen folk skal vide, hvad der foregr Spncom Ved at afholde mdet i haven p Spncomgrunden var denne bogstaveligt talt blevet mere nrliggende og ideerne var denne gang mangfoldige. Fra mere overordnede input til Gammelsudviklingen, hvor der blev efterspurgt flere billige ungdomsboliger eller lkkert seniorbyggeri til den helt konkrete med de unges bidrag i form af deres begejstring for at bygge ls i haven til glde for dem selv og besgende unger fra ungdomsklubberne. Dette frte til ideen om en mere central legeplads og gerne en byggelegeplads p stedet en af drengene foreslog ting som parcour, skateboard og grafittivg til bde store og sm. En central id var de ovennvnte ideer om nyttehaver p midlertidig basis ikke noget med at bygge hegn men Pallehaver ogs gerne til skolerne - s man fik folk herover p forskellig facon. Kaffesurrogatfabrikken Strst dynamik (ogs i brugen af dette ord) var der omkring brugen af Kaffesurrogatfabrikken som rugekasse for ivrksttere, sm designvirksomheder osv. Dette gik godt i spnd med dem, der foreslog at dele af bygningingen egnede sig til at etablere velokaler for unge bands i Hedehusene og Taastrup. Ogs her var der fokus p at bygningsvrket er helt unik der dog krver knofedt for at blive sat i stand. Bygningen ligger synligt ved indfaldsvejen til kommunen og kan bruges til at koble Hedehusene sammen med Hedeland ligesom den kunne blive det ovennvnte vartegn eller port til kommunen. Hedeland Som nvnt ovenfor gik diskussionen p at koble Hedland til Hedehusene p forskellig vis. Dels en mental kobling hvor man gr Hedeland til Hedehusenes ejendom og dels den mere konkrete kobling at komme til Hedeland p skinner. Denne id var der en del dynamik omkring og ligesom det var tilfldet med personerne bag ideerne til Kaffesurrogatfabrikken s er en gruppering get videre med ideen om en fysik kobling mellem stationen og Hedeland. Konkret gr dette p, at skabe en stiforbindelse (og vente med skinnerne) der ligger i forlngelse af tankerne om at lave et stiforlb mellem stationen og Charlottekvarteret.

43

Muligheder

Skab et centrum Det er tydeligt at der er et stort behov for skabe sammenhng bde rumligt, socialt, organisatiorisk m.m. i Hedehusene. Der mangler en strkere flles kommunikationskanal i Hedehusene og der mangler frirum og mdesteder. Det betyder at man br modarbejde de tendenser til at omrder bliver til isolerede (lands)byer i byen. Det krver at man arbejder p en mde hvor virkelig alle har muligheden for at engagere sig, og det krver at man rumligt hele tiden har en kobling til eller styrker et centrum i byen p forskellig vis. Skinnerne i Hedehusene Forbindelsen til jernbanen er strk Hedehusene p mange forskellige mder bde historisk og i hverdagen. Det er et tema der kan koble byen sammen p tvrs af generationer bde ved at forbinde til en flles historie og til en fremtid, hvor alt peger p at mere skal p skinner igen. Dette kunne vre et brag af en udstilling, der bygger videre p veterantogklubbens arbejde og bogen Hedehusene og jernbanerne, og man skal sl et strre brd op som nogen nvnte. Det kunne ligefrem vre at drmmen om at komme til Hedeland p skinner blev koblet med udviklingen af den nye Gammels bydel? Knopskydning Der ligger et stort potientiale i at vende den lidt opgivende og negative stemning, man ofte mder i Hedehusene nr det glder muligheden for at engagere sig og stte sit aftryk p byens udvikling. Byen har i sit brug af begrebet knopskydning mske inddirekte svaret p, hvordan dette kunne gres. Den benhedhvor man kan brede sig og sige hvad jeg har lyst til kunne overfres p den mde, byen udvikler sig p gennem knopskydning. Se mere i afsluttende afsnit med et bud p Hedehusenes imaterielle kulturarv. 44

Hedehusenes immaterielle industrikultuarv

45

Afmagt

Det har flere gange vret nvnt hvordan historierne om industrikulturarven hele tiden flges med en vurdering af tingenes tilstand i Hedehusene i dag. Det drejer sig om fremmedgrelsen ved at handle ind i centrene eller butikkerne p Hovedgaden, der i dag ikke lngere opleves lokale. Det handler om den tiltagende segregering mellem dem, der ejer deres boliger i Flng og og dem der ikke ejer deres bolig i f.eks. Charlottekvarteret og fravret af sammenholdet, som man kendte det. Men det flges ogs ofte med udtrykt for en afmagt overfor systemet, der p mange mder forstrkes af den globalisering, hvor virksomheder lukkes eller flyttes uden hensyn til lokalsamfundet. P den ene side udtrykker folk at det er nemt nok at f indflydelse hvis du er med i foreninger s bliver du inviteret med til hringer m.m. P den anden side bliver der oftere givet udtryk for at der er en kamp mellem Hedehusene og Hje Taastrup Kommune vi fler os forfordelt.

Indtrykket er, at kampen for Hedehusene skole var undtagelsen og de aktive borgere i Flng bliver nvnt som et eksempel p ,at i Flng fungerer det underforstet at det gr det ikke i Hedehusene. Hedehusene er en blindtarm for Taastrup er en udbredt opfattelse (ordet stedbarn blev ogs brugt). Man br f flere lokalpolitikere fra omrdet for at rette op p dette. Det kan dreje sig om sm men symbolske ting som at jeg blev s skuffet da der ikke kom blomster op p Hovedgaden og s glad da de kom op alligevel Men det med blomsterne bliver sat ind i en strre sammenhng, der kritiserer mden man arbejder med Spncom p Man skulle fokusere p, at holde gang i Hovedgaden og at centrum ikke flger med i forhold til det, de vil lave p Spncom. Det konkluderes, at Hedehusene er blevet meget overset et lille samfund der er gemt og glemt.

En anden form for afmagt ses mest tydeligt hos de unge drenge i byen som tilsyneladende ikke enten vil eller Det er allerede nvnt, hvordan man tit oplever, at der i kan deltage i hvad klubberne tilbyder og i stedet keder Flng er mere lokalsamfund og at man der er i stand sig. Fra de er 14 til 18 har de ikke noget at tage sig til at mobilisere borgerne i sager som protesten mod at tileller noget sted at g hen siger en ldre beboer fra placere et behandlingshjem for narkomaner i byen. Et Charlottekvarteret og i stedet hnger de f.eks. ud i omlignende eksempel fra Hedehusene var planerne om at rdet bag Hedehuscentret. Der mangler jobs til de unge nedlgge Hedehusene skolen s brnene istedet skulle Lrepladser, budcykler m.m. I stedet bliver de til g p Charlotteskolen. Men til Charlotteskolen vil de vildbasserne med alt for meget energi og ingen steder dlme ikke og eleverne der i nogen tilflde var flyttet at bruge den og noget af det resulterer i den kriminalitet vk fra netop Charlotteskolen - fortller at de kmsom bl.a. har givet Charottekvarteret et drligt ry. En pede bravt for Hedehusene skole (resultatet er, at samung mor fortller, at hendes sn er rykket langt vk menstningen i nogen af klasserne p Charlotteskolen da han kom i klemme med noget krudt Hun fortller stadig fr en mere skv fordeling af eleverne og at jeg ogs om at nr folk sidder inde s er der ro p i Charhar et barnebarn, der gr i en klasse hvor der kun er to lottekvarteret. Hun understreger at der ogs er mange danske brn) sde mennesker i kvarteret, men at hun vil gerne flytte for at komme nrmere p centrum i Kbenhavn. 46

Knopskydning

Knopskydninger var et af de begreber som i den tre mneder lange kortlgning af Hedehusene gik igen om ret forskellige ting. P den samme dag i kvarteret omkring Grshjvej blev begrebet bde brugt p den mde folk havde bygget videre p deres huse og initiativer i Flng. Isr nogle af kvarterets statslnshuse var over tid blevet transformeret gennem de mange knopskydninger. I en samtale kort efter faldt snakken p Flng og opfattelsen af, at man her var bedre til at st sammen og skabe nye initiativer. Ogs dette blev kaldt for knopskydninger med mange netvrk, der var i stand til at sttte hinanden og kmpe for en sag. En tredje gang var p Kaffesurrogatfabrikken, hvor smeden, der lejede sig ind i lokalerne havde spredt sig op gennem bygningen gennem knopskydning, hvor han lidt efter lidt havde udvidet som behovet meldte sig. Knopskydning blev ogs brugt om Industribyen i to tilflde uafhngigt af hinanden. Her var det bygningernes strrelse og placering i forhold til hinanden, der var underlagt de behov som produktionen af sdemiddel krvede. Der er i alle tilfldene tale om en positiv vurdering af enten bygningerne eller processen, der ledte til initiativerne i Flng. Begrebet dkker over en uplanlagt og selvgroet proces, der kan aflses i bygningernes udtryk. Og det understreger ogs den gr det selv nd, som det oser af i Hedehusene og mske udtryk for en afslappethed som p Christiania . Tilbygningerne giver variation sagde folk om netop kvarteret omkring Grshjvej og kaldte det ogs for charmerende Om de selvbyggede kolonihaver p kanten af Hedeland blev der talt om at hus og have afspejler folks personlighed

og det siger mig meget mere end ensartet betonbyggeri. P en mde er knopskydningen i Hedehusene det modsatte af det industrielle byggeri som isr Spncom leverede elementer til. Knopskydningen befinder sig et sted mellem den magt og (isr) afmagt som prger Hedehusene i dag. Forstet p den mde, at man ved at holde muligheden ben for at bygge videre p huset p samme tid afgiver kontrollen eller magten over hvordan en bygning skal se ud. Den er undervejs frem for at vre frdig, ben for tilfjelser og improvisation. Og dette er bde med til at afspejle folks personlighed som allerede nvnt men mske lige s vigtigt s signalerer det ogs en benhed overfor at folk selv har muligheden eller magten til at bygge videre og stte deres prg p bygningen eller byen. Brugen af begrebet knopskydning om mden bygninger er blevet til (eller brugt) p og den mde lokale initiativer bliver til p peger p nogle principper eller vrdier, det er muligt at bygge videre p i arbejdet med Industrikulturarven og Hedehusene. Det behver som eksemplerne viser ikke kun at handle om den enkelte bygning, men ogs om en konkret, ben og processuel tilgang til nye initiativer og udvikling af byen generelt. Knopskydningen i Hedehusene er et bud p Byens immaterielle kulturarv som den er defineret af Unesco i indledningen.

47

48

49

50