Vejledning til medarbejdere om stress

Identifi kation, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2

3

Fødevareministeriets stresspolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Definition af arbejdsbetinget stress . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

1. Identifikation af stresssymptomer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

1.1. De første gode råd mod stress: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

2. Forebyggelse af stress . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

2.1. Det kan du selv gøre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

2.2. De næste gode råd til en mindre stresset arbejdsdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

2.3. Det kan man gøre på arbejdspladsen for at minimere arbejdsbetinget stress . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

2 .3 .1 . Skab dialog om arbejdsopgaverne og disses indbyrdes prioritering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

2 .3 .2 . Der skal være klare mål for opgaverne og viden om, hvad der forventes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

2 .3 .3 . Du skal have mulighed for indflydelse på egen arbejdssituation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

2 .3 .4 . Skab en hjælpsom og behagelig arbejdskultur, hvor samarbejde er i fokus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

3. De væsentligste risikofaktorer i forbindelse med arbejdsbetinget stress er . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

3.1. Sådan håndterer du arbejdsbetinget stress . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

3.2. Hvad gør du, hvis du er blevet alvorlig ramt af arbejdsbetinget stress . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

3.3. At vende tilbage til arbejdet igen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

3.4. Forslag til hvad der kan indgå i en handlingsplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

3.5. Kolleger til en stressramt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Indholdsfortegnelse:

4

Fødevareministeriets stresspolitikMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri arbejder på at blive

blandt de førende i Danmark på arbejdsmiljøområdet. Vi aner kender

betydningen af at identificere, forebygge og håndtere pro blemer

i forbindelse med arbejdsbetinget stress. Vi er derfor meget

engagerede i at skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø, hvor ingen

medarbejdere oplever arbejdsbetinget stress.

Som en del af ministeriets indsats for at identificere, forebygge og

håndtere problemer i forbindelse med arbejdsbetinget stress er der

udarbejdet en vejledning til ledere med medarbejderansvar og denne

vejledning til medarbejderne.

5

Definition af arbejdsbetinget stressStress defineres som en reaktion

på ydre påvirkninger, der kræver

psykisk og kropslig tilpasning . Stress

ledsages af psykiske og/eller sociale

reaktioner (eller symptomer) .

Stress opstår, når vi skal håndtere

situationer, hvor vi oplever ubalance

mellem kravene til os og vores res­

sourcer . Arbejdsbetinget stress kan

derfor skyldes ubalance mellem den

enkeltes ressourcer og en række fak­

torer, der har at gøre med arbejdets

indhold, omfang, organisering eller

med samarbejdsforholdene .

Der er to former for stress:

1. Akut stress, der opstår som

følge af kortvarige påvirkninger, der

kræver en hurtig eller anstrengende

indsats . Denne form er som hoved­

regel hensigtsmæssig og er med til

at føre os gennem en verden med

udfordringer og ændrede krav .

2. Kronisk stress er et resultat af

en vedvarende påvirkning, som vi

ikke får fjernet eller fjerner os fra .

Kronisk stress fastholder kroppen

i ”alarmberedskab”, og over tid vil

den nedbryde kroppens og psykens

evne til at tilpasse sig og skabe over­

ensstemmelse mellem ydre krav og

indre ressourcer . Kronisk stress kan

derfor skade helbredet .

1 . Identifikation af stresssymptomer

Der er 3 slags symptomer på stress

1. Fysiologiske: De kropslige

stressreaktioner kan fx være hjerte­

banken, hovedpine, mavesmerter,

muskelsmerter, muskelspændinger,

svedeture for højt blodtryk, svim­

melhed m .v .

2. Psykologiske: Psykologiske

stresssymptomer kan vise sig ved

at du fx er nervøs, rastløs, irriteret,

forvirret, har svært ved at huske,

har let til gråd, virker træt, trist og

udmattet .

3. Sociale: Sociale stresssymptomer

kan fx være øget sygefravær og for­

ringet kvalitet i løsning af arbejds­

opgaver, at det tager længere og

længere tid at løse opgaverne, til­

bagetrækning fra fællesskabet samt

øget brug af stimulanser (kaffe,

mad, cigaretter mv .) .

De beskrevne stresssymptomer kan

ikke læses som en facitliste, men er

6

eksempler på nogle kendte reakti­

onsmønstre hos stressramte . Det vil

være en god ide at lære dine egne

stresssymptomer at kende, så du

kan gøre noget ved det, der stresser

dig, inden du bliver syg . Det gælder

om at se signalerne i tide og handle

på dem, og så gælder det i høj grad

om at fi nde ud af, hvordan du skal

indrette dig, så du hele tiden lever

i overensstemmelse med det, der

giver dig høj livskvalitet, glæde og

trivsel . På den måde kan du styrke

din robusthed i forhold til stress .

1.1. De første gode råd mod stress:

Lær dine stresssymptomer at kende og brug din viden til at

handle.

Forsøg at fi nde ud af, hvad der stresser dig.

Overvej hvad du kan gøre.

er det småting, der stresser dig? er de det værd?

Find ud af, hvad du har indfl ydelse på, og hvad du ikke har.

Snak med din leder om din arbejdssituation, så i kan fi nde

en løsning: er det en bedre prioritering af opgaverne, mere

klare mål for opgaveløsningen, færre arbejdsopgaver eller

noget andet, der skal til.

Lad være med at gruble over noget, der kun måske vil ske.

tag imod omsorg – og gør selv opmærksom på dine behov.

Vær realistisk, når du sætter dine mål.

Sæt dig ind i Fødevareministeriets informationsmateriale

om stress og søg yderligere information i Personalekontoret.

Kontakt evt. www.falckhealthcare.dk, hvis du har brug for

ekstern hjælp.

Falck Healthcare kan kontaktes på tlf.: 70 101 102

7

2 . Forebyggelse af stress

Din arbejdsplads og leder har ansva­

ret for at skabe et sundt og sikkert

arbejdsmiljø, hvor ingen medarbej­

dere oplever arbejdsbetinget stress .

Det er imidlertid kun muligt, hvis du

som medarbejder gør opmærksom

på, hvornår du føler dig påvirket af

arbejdsbetinget stress, og selv forsø­

ger at forebygge de situationer, hvor

lige netop du, føler dig påvirket .

Her gives nogle forslag til, hvordan

du selv kan styrke din modstands­

kraft over for stress og til hvordan

man på arbejdspladsen kan mini­

mere de væsentligste risikofaktorer i

forhold til arbejdsbetinget stress .

2.1 Det kan du selv gøre

Der er her tale om en række gene­

relle forhold, der har indflydelse på

de fleste menneskers modstands­

kraft over for stress .

Du kan styrke din modstandskraft

over for stress ved at passe på din

krop .

• Regelmæssig motion hjælper

til at styrke din modstandskraft,

så selvom du synes, det virker helt

umuligt at finde tid til at motionere,

så prøv at finde tiden – det er en

god investering .

Overvej om du kan lægge lidt

motion ind i din dagligdag

­ Kan du cykle hele vejen eller en

del af vejen til arbejde?

­ Kan du gå til stationen eller til

det næste stoppested?

­ Tag trappen i stedet for elevato­

ren

­ Gå en lille tur i frokosten, hvis

det er godt vejr

­ Brug dit hæve­sænkebord og

rejs dig op flere gange i løbet af

dagen

• Spis sundt

­ Hold din frokostpause og spis

frokost (Det er bedre end choko­

lade kl . 14 .00)

­ Drik rigeligt med vand i løbet af

dagen

• Hold pauser

­ Gå helt væk fra skærmen

­ Tag en lille snak med en kollega

­ Lav et par øvelser, der modvirker

spændinger i ryg og skuldre

8

• tank op

Find ud af, hvordan du kan tilføre

dig selv ny energi – er det ved:

­ at have tid helt for dig selv

­ være sammen med andre

­ gå en tur i skoven

­ meditere

­ lytte til musik

­ lave noget kreativt som at male

eller skrive

Uanset hvordan du gør det, så sørg

for at afsætte tid til at tanke op – fx

lidt tid hver dag og mere tid i week­

enden . Brug også ferier og fridage

til at tanke op .

2.2. De næste gode råd til en mindre stresset arbejdsdag:

Start dagen med at få et overblik – gør dig klart, hvad du

skal nå – vær realistisk og indlæg tid til uforudsete opgaver i

din arbejdsplan.

Prioriter og planlæg opgaverne. Læg fx de mest krævende

opgaver på tider på dagen, hvor du ved, du arbejder bedst.

Hvis du synes en bestemt opgave er særlig vanskelig eller

stresser dig, kan det være en god ide at starte med den, så

den ikke skal hænge dig over hovedet hele dagen eller på

anden måde vokse sig til et større problem for dig.

Afrund dagen. Med et overblik – og eventuelt en liste ­ over

næste dags opgaver kan du holde fri med god samvittighed.

Gør en ting ad gangen – og gør gerne opgaven, du er i

gang med færdig, hvis det kan lade sig gøre. Overvej,

hvornår tingene er færdige – måske behøver alt ikke at

være helt perfekt.

Meld ud om problemer og forventninger.

Bed om hjælp, hvis du har brug for det.

Hold fri, når du har fri ­ sluk mobilen og lad være med at

tjekke e­mails i perioder.

Få humor ind i hverdagen.

9

2.3. Det kan man gøre på ar-

bejdspladsen for at minimere

arbejdsbetinget stress

2.3.1. Skab dialog om arbejds­

opgaverne og disses indbyrdes

prioritering

Lederen har ansvaret for, at den

enkelte medarbejder er klar over,

hvorledes arbejdet skal planlægges,

og efter hvilke overordnede princip­

per de forskellige arbejds opgaver

skal prioriteres .

Lederen er ansvarlig for, at tilret­

telæggelsen af arbejdsopgaverne

drøftes løbende med den enkelte

medarbejder .

Lederen er ansvarlig for at skabe et

klima i kontoret, hvor det er mu­

ligt at sige fra, når mængden eller

arten af arbejdsopgaver overstiger

den enkelte medarbejders formåen .

Lederen skal også sikre, at flere

medarbejdere er i stand til at løse

de samme arbejdsopgaver, så alle

personer og funktioner kan aflastes,

når det er nødvendigt .

Tag det op til drøftelse fx på et

møde i din enhed, hvis du føler, der

er problemer med prioritering og

tilrettelæggelse af opgaverne .

2.3.2. Der skal være klare mål for

opgaverne og viden om, hvad

der forventes

For at undgå, at usikkerhed med

hensyn til kravene til opgaveløsnin­

gen bliver en stressudløsende faktor,

skal lederen sikre, at alle medarbej­

dere er klar over, hvilke krav der er

til opgaveløsningen gerne i samråd

med medarbejderne .

Lederne bør give realistiske bud på

kvalitetskravene til opgaveløsningen .

Lederen bør overveje, om det afgø­

rende for kvaliteten for den konkrete

opgave er nul fejl overhovedet, eller

om det er hurtigheden af opgaveløs­

ningen, der er afgørende . Er det vig­

tige fx, at en tekst er gennemlæst,

og rettet og omformuleret af indtil

flere personer for at sikre en særlig

god sproglig eller indholdsmæssig

kvalitet, eller er det et hurtigt svar,

hvor der kan indsnige sig et par

sproglige fejl i teksten .

Lederen skal bidrage til et positivt

arbejdsmiljø, hvor der fokuseres på

10

succeser og ikke på fejl . Lede ren bør

endvidere være opmærksom på at

give medarbejderne tilbagemeldin­

ger om løsningen af arbejdsopga­

verne .

Spørg, hvis du er i tvivl om må­

lene for opgaven og om hvad der

forventes af dig . Hvis du er utilfreds

med dine opgaver, dine kollegaer,

dit skrivebord eller andet, så over­

vej, hvordan du gerne vil have det

i stedet, og stil forslag om, at det

bliver på den måde . Brok løser aldrig

problemerne, og skaber generelt et

dårligt arbejdsklima – både for dig

selv og for dine kolleger .

Overvej, hvordan du selv kan

bidrage til et positivt arbejdsmiljø .

Det er ikke kun din leder, der kan

give positiv feedback . Positive til­

bagemeldinger og gode råd fra

kolleger medvirker også til et rart

arbejdsmiljø .

2.3.3. Du skal have mulighed

for indflydelse på egen arbejds­

situation

Lederen skal være opmærksom på

mulighederne for at give medarbej­

derne varierede arbejdsopgaver og

beslutningsmuligheder vedrørende

opgavernes tilrettelæggelse . Dette

kan modvirke, at medarbejdere

oplever deres arbejdssituation som

fastlåst .

Manglende ro til at løse større eller

sammenhængende arbejdsopgaver,

for eksempel som følge af hyppige

telefoniske henvendelser, eller pla­

cering i storrum, kan også være

en stressfaktor . Lederen kan være

med til at afhjælpe dette, ved for

eksempel at lade telefonbetjenin­

gen gå på skift, etablere stillerum

eller projektgrupperum, eller ved at

rokere medarbejdere mellem stor­

rum og enkeltrum efter opgavernes

karakter .

Lederen bør vise stor imødekom­

menhed for at lade medarbejdere

arbejde hjemme, give mulighed for

særlige komme­ eller gå tider eller

på anden vis være fleksibel overfor

medarbejderens behov for at skabe

balance mellem privatliv og arbejds­

liv, forudsat at det ikke går ud over

opgavevaretagelsen . Hvis de almin­

delige personaleretningslinjer skal

afviges i forbindelse med at indgå

11

en sådan aftale, skal Personalekon­

toret inddrages .

Møder, mails og mobil angives af

mange medarbejdere som stressfak­

torer . Hvis det også gælder for dig,

så lav dine egne regler for, hvornår

du læser mails fx 3 gange om dagen

i stedet for hele tiden, sluk mobil­

telefonen og minimer og effektiviser

din mødeaktivitet .

Husk på, at din leder ikke er tan­

kelæser – sig til, hvis du føler, din

arbejdssituation er utilfredsstillende,

eller hvis du har nogle særlige behov

i forhold til at skabe balance mellem

dit privatliv og arbejdsliv .

2.3.4. Skab en hjælpsom og

behagelig arbejdskultur, hvor

samarbejde er i fokus

Alle medvirker til arbejdskulturen på

arbejdspladsen . Overvej, hvordan du

kan bidrage positivt .

Lederen skal skabe rum for en

ærlig og åben dialog, men alle har

en andel i at udfylde rummet . Når

lejligheden byder sig, så spørg til,

hvordan det går med dine kollegers

arbejdsopgaver, ­mængde og trivsel,

og tag dig tid til at høre svaret .

Vi bør alle være opmærksomme på

at skabe en hjælpsom arbejdskul­

tur, hvor man har mulighed for at

få hjælp fra sin leder eller kolleger .

Opgaver bør, hvor det er muligt og

hensigtsmæssigt, løses i fællesskab

som del af et synligt eller usynligt

team . Medarbejdere, der skal løse

deres opgaver alene og isoleret fra

kollegaerne, har større risiko for at

udvikle arbejdsbetinget stress .

Vær opmærksom på den indbyrdes

omgangstone . Hvis nødvendigt kan

ledelse og medarbejdere i fælles­

skab formulere eller drøfte, hvilken

adfærd der forventes på arbejds­

pladsen, og hvad der ikke tolereres .

Et godt socialt liv på arbejdspladsen

og små pauser i arbejdsdagen er

med til at imødegå arbejdsrelateret

stress . Indfør derfor gerne en fast

frugtpause, kaffepause, morgenmø­

de, fredagskage eller lignende .

12

3.1. Sådan håndterer du

arbejdsbe tinget stress

Snak med din leder om din arbejds­

situation, så I kan fi nde en løsning:

Er det en bedre prioritering af opga­

verne, mere klare mål for opgaveløs­

ningen, færre arbejdsopgaver eller

noget andet, der skal til . Hvis din

stress også har med sammenhæn­

gen mellem dit arbejdsliv og privatliv

at gøre, så prøv at fi nde frem til

løsninger, der kan afhjælpe dette .

Hvis du fi nder det vanskeligt at tale

med din leder om problemet, kan

du i stedet kontakte Personalekon­

toret eller din tillidsrepræsentant .

Kontakt eventuelt Falck Healthcare

og få en snak med en ekstern part,

der kan hjælpe dig med at afdække,

3 . De væsentligste risikofaktorer i forbindelse med arbejdsbetinget stress er:

Dårlig ledelse.

For store eller modstridende jobkrav.

Arbejdspres, arbejdstempo, mange deadlines.

uklarhed om mål, rammer, forventninger

(egne eller andres), ansvarsområde og/eller kompetence.

Rollekonfl ikter.

Modstrid mellem faglige normer/værdier og krav i arbejdet.

ubalance mellem krav og personlige og/eller organisa toriske

ressourcer.

Dårligt samarbejde og kommunikation.

Lille indfl ydelse.

Sociale uoverensstemmelser og konfl ikter

herunder mobning og chikane.

uforudsigelighed.

utrygge ansættelsesforhold.

Skiftende arbejdstider.

13

hvor alvorligt du er ramt af stress .

Måske vil det være en ide, at du

kort varigt sygemeldes helt eller

delvist .

Bemærk at en sygemelding på over

14 dage kræver en lægeerklæring

fra egen læge .

3.2. Hvad gør du, hvis du er

blevet alvorligt ramt af arbejds-

betinget stress

Når du ringer og melder dig syg

med arbejdsbetinget stress under­

bygget af en lægeerklæring gælder

følgende retningslinjer:

Din leder skal først og fremmest

anerkende, at der er tale om stress

og dernæst tage en samtale med

dig om, hvad der har ført til, at du

er havnet i denne situation . Det kan

derefter aftales, at du sygemelder

dig for en længere periode, normalt

ca . 2 måneder hvis omstændighe­

derne taler derfor . Samtidig hen­

vises du til at søge hjælp hos Falck

Health care . Din leder vil herefter

rådføre sig med Personalekonto­

ret om eventuel anden form for

behand ling hos fx Stressklinikken i

Hillerød, Stressklinikken i Hellerup

eller på Arbejdsmedicinsk Klinik i

Skive .

Du kan finde oplysninger om Føde­

vareministeriets aftale med Falck

Healthcare på Intranettet/Medarbej­

derhåndbogen eller på:

www.falckhealthcare.dk

Du kan finde oplysninger om Stress­

klinikken i Hillerød på:

www.sundhed.dk/wps/

portal/_s .155/1921?_ARTIKELGRUP­

PE_ID_=1002031208133114

Du kan finde oplysninger om Stress­

klinikken i Hellerup på:

www.stressklinikken.dk

Du kan finde oplysninger om

Arbejds medicinsk Klinik i Skive på:

www.sygehusviborg.dk

Forløbet koster omkring 10 .000

kr . ­ 15 .000 kr . og indledes med

en evaluering af, hvor syg du er, og

om der er tale om arbejdsbetinget

stress eller om der er tale om anden

sygdom .

Efter denne indledende samtale er

14

det en god ide at aftale betingelser­

ne for, hvordan kontakten mellem

din leder og dig skal være fremover .

Kontakten vil i høj grad afhænge

af, hvordan jeres indbyrdes forhold

i forvejen er . Det må under ingen

omstændigheder komme til at føles

som en kontrol eller et pres, at din

leder henvender sig løbende til dig,

men du skal vide, at du har al den

støtte og opbak ning fra arbejdsgi­

vers side som er nødvendig .

3.3. At vende tilbage til

arbejdet igen

Når du er klar til det og erklæret

”rask nok” fra behandlingsforløbet,

kan du begynde at arbejde igen .

Du skal regne med en indslusnings­

periode, der typisk vil vare mellem

3 og 6 måneder, og i nogle tilfælde

endnu længere . Særligt i starten vil

du kunne føle dig meget skrøbelig

og skal under ingen omstændig­

heder udsættes for pres .

Derfor skal der ved tilbagevenden

foretages en gennemgang af dine

arbejdsopgaver, der inddeles i 3

kategorier efter om de

1) ikke giver anledning til, at du kan

føle dig presset,

2) måske giver anledning til, at du

kan føle dig presset,

3) formentlig vil give anledning til,

at du føler dig presset .

I første omgang tildeles du kun op­

gaver, der falder indenfor kategori

1, ligesom der aftales en væsentlig

nedsat arbejdstid, fx 10­15 timer om

ugen .

Det er dig selv, der skal tilkende­

give i hvilket tempo arbejdstiden

og in ten siteten i arbejdsopgaverne

skal opjusteres, og du vil altid have

mulig hed for at trappe ned igen,

hvis det viser sig, at du er gået for

hurtigt frem .

Når du er tilbage på fuld tid, skal

der laves en handlingsplan for, hvor­

dan du i fremtiden undgår at blive

stresset .

15

3 .4 . Forslag til hvad der kan indgå i en handlings plan: Din leder skal i det efterfølgende år

holde særligt øje med din trivsel på

arbejdspladsen, så der hurtigt kan

gribes ind, hvis der viser sig tegn

på tilbagefald . Der skal også være

en opfølgning ved MUS, men vær

opmærksom på, at du selv bærer

hovedansvaret for at sige fra, hvis

du oplever tilbageskridt .

3.5. Kolleger til en stressramt

Fødevareministeriet forudsætter

åbenhed i håndteringen af proble­

mer relateret til stress, derfor skal

kolleger orienteres om grunden til

fraværet, uden dog at blive inddra­

get i enkeltheder om forløbet .

Lederen bør sikre, at der er tale om

et isoleret tilfælde på arbejdsplad­

sen/ i enheden, ved at tage tempe­

raturen på trivslen blandt medar­

Om de omstændigheder, der udløste stressen, fortsat

er til stede, og i givet fald, hvordan de kan ændres eller

håndteres på en anden måde.

Reduktion af arbejdsopgaver.

er der nogle opgaver, som du ikke kan eller bør varetage

og i hvor lang tid.

Klar prioritering af arbejdsopgaver.

Afholdelse af fl eks, afspadsering, ferie og feriefridage.

er du god nok til at holde fri eller ophobes fl eks og ferie?

Hører du til de medarbejdere, der har tendens til at

arbej de for meget/længe, kan der indgås en aftale om

”overholdelse” af 37­timers ugen.

Personlige relationer på arbejds pladsen ­ er du socialt

integre ret?

Forslag om hjemmearbejdsplads eller andre fl eksible

arbejdsforhold.

tilbud om fortløbende samtaler hos coach, terapeut eller

psykolog.

16

bejderne, ligesom det bør sikres, at

kollegerne har forståelse for, at det

tager lang tid før den stressramte er

på fuld omdrejningshøjde .

Lederen, medarbejderen eller kolle­

gaen er altid velkommen til at rette

henvendelse til Personalekontoret

og få vejledning til håndtering af

stressproblematikken .

Personalekontoret vil, hvis det skøn­

nes nødvendigt, og forløbet må

forventes at blive langvarigt, se på

muligheden for at finde en vikar

eller anden midlertidig løsning, der

gør arbejdspresset mindre for den

stressramtes kolleger .

17

A n V e n D t L i t t e R A t u R : Arbejdstilsynet (2006).

Arbejdsbetinget stress .

København: Arbejdstilsynet .

eller, n. H. (2003).

Præsentation af anstrengelses­belønnings­

modellen (»the effort reward model«): Den

nye stressmodel . Ugeskrift for læger, 165,

40, 3815­3820 .

Karasek, R. og theorell, t. (1990).

Healthy Work .

New York: Basic Books, Inc . Publishers .

netterstrøm, B. (1997).

Klar besked om stress .

København: Aschehoug Dansk Forlag A/S .

netterstrøm, B. (2002).

Stress på arbejdspladsen: Årsager, forebyg­

gelse & håndtering .

København: Hans Reitzels Forlag .

Personalestyrelsen (2006).

Arbejdsrelateret stress ­ En vejledning til

Samarbejdsudvalgene .

København: Personalestyrelsen .

Publikationen er tilgængelig til download fra

bl.a. Personalestyrelsen (www.perst.dk)

18

Stressbarometer

1. Oplever du, at du er nødt til at arbejde ud

over arbejdstiden for at beholde dit job eller

for at blive forfremmet?

2. Anser du arbejdsbetinget stress som et

svagheds tegn?

3. Oplever du et stadigt pres for at yde mere på

kortere tid?

4. Keder dit arbejde dig?

5. er du bekymret over sikkerheden på arbejds­

pladsen?

6. Oplever du, at der er en risiko for, at du

vil kunne udsættes for voldelige overgreb fra

kunder eller lignende?

7. er du udsat for mobning, for eksempel i

form af fornærmelser, forulempning eller

magtmisbrug?

8. Chikaneres du på grund af hudfarve, køn,

etnisk oprindelse, handicap eller lignende?

9. Har du for meget at lave og for lidt tid til det?

10. Synes du, at dit arbejde er for svært?

Der fi ndes mange forskellige stresstests på Internettet. Spørgsmålene

her er et lille udpluk fra nogle af disse test. Prøv fx også testen hos

Center for Stress på www.center-for-stress.dk

19

11. er dit arbejde tilfredsstillende?

12. Værdsættes dit arbejde og dine forslag?

13. er støjniveauet på din arbejdsplads passende

og er indeklima og belysning behageligt?

14. Har du indfl ydelse på den måde, hvorpå

arbej det udføres?

15. inddrages du i beslutningstagningen?

16. er dit forhold til din leder OK?

17. informeres du om ændringer på arbejds­

pladsen?

18. Modtager du støtte i forbindelse med

gennemførelsen af ændringer?

19. Opleves det som om der sker for mange eller

måske for få ændringer?

20. er det klart for dig, hvad dine arbejds­ og

ansvars områder indebærer?

21. Har du et godt forhold til dine kollegaer

(eller personale, hvis du er leder)?

Hvis du i overvejende grad har svaret ja på de

første 10 spørgsmål og nej på de næste 11, er du i

risiko zonen for at få arbejdsbetinget stress.

Par No 1 . 1 . oplag, december 2007

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriSlotsholmsgade 121016 København KTelefon 33 92 33 01Fax 33 14 50 42www .fvm .dk