120 mennesker deltog i idea factory om kulturel ... · 1 . 120 mennesker deltog i idea factory om...

39
1 120 mennesker deltog i Idea Factory om kulturel frivillighed 6. april København - en idékonkurrence på 120 minutter, hvor deltagerne fordelt på hold besvarede otte spørgsmål og producerede 120 idéer, som alle står uredigeret i hæftet her. Vi håber mange af de idéer får liv! Indholdsfortegnelse Spm. 1: Levevenlig storby med lokale kulturoplevelser ............................................................. 2 Spm. 2: Mangfoldighed som en styrke ....................................................................................... 7 Spm. 3: Byen vokser – kulturhusene gør ikke........................................................................... 12 Spm. 4 - Frivillighed for alle ...................................................................................................... 17 Spm. 5 - Midlertidige københavnere ........................................................................................ 22 Spm. 6 - Kulturhusene som ramme for samskabelse ............................................................... 27 Spm. 7 - Kultur som løsning på samfundsudfordring ............................................................... 32 Spm. 8 – Åben kategori ............................................................................................................. 36

Upload: phamtram

Post on 17-Sep-2018

220 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

1

120 mennesker deltog i Idea Factory om kulturel frivillighed 6. april København - en idékonkurrence på

120 minutter, hvor deltagerne fordelt på hold besvarede otte spørgsmål og producerede

120 idéer, som alle står uredigeret i hæftet her. Vi håber mange af de idéer får liv!

Indholdsfortegnelse

Spm. 1: Levevenlig storby med lokale kulturoplevelser ............................................................. 2

Spm. 2: Mangfoldighed som en styrke ....................................................................................... 7

Spm. 3: Byen vokser – kulturhusene gør ikke ........................................................................... 12

Spm. 4 - Frivillighed for alle ...................................................................................................... 17

Spm. 5 - Midlertidige københavnere ........................................................................................ 22

Spm. 6 - Kulturhusene som ramme for samskabelse ............................................................... 27

Spm. 7 - Kultur som løsning på samfundsudfordring ............................................................... 32

Spm. 8 – Åben kategori ............................................................................................................. 36

Spm. 1: Levevenlig storby med lokale kulturoplevelser Baggrund: Byens kulturhuse og biblioteker mm. danner rammer om mange kulturarrangementer lavet af frivillige kulturskabere til gavn for lokalområdernes børn, unge og voksne, fx strikkecaféer, koncerter eller foredrag. Vi mener, at kulturel frivillighed er en afgørende faktor for, at København er en god by at bo i for alle, hvor det er nemt at blive del af et fællesskab som publikum eller frivillig.

Spørgsmål: Kom med et bud på et projekt og forklar, hvorfor det gør byen mere levevenlig.

Gruppe 1 Storytelling, musik og mad i Kbh NV

En event over 1 dag eller længere, hvor lokale beboere fortæller / deler deres historier med hinanden. Det kan foregå i offentlige bygninger, biblioteker, parker, pladser, i en gård eller i en gade. Deltagerne bidrager forskelligt ved at fortælle deres personlige historie gennem ord, billeder, musik/performance, madlavning/kulturudveksling. Målet er:

- At lære hinanden at kende - At opbygge et fællesskab lokalt - At opnå større forståelse på tværs af alder, kulturel baggrund

Uddybelse:

Formatet på begivenheden:

Arrangementet foregår 1 dag årligt i sommerhalvåret (samme uge hvert år).

Hele Kbh. NV er ramme for arrangementets begivenheder, der afholdes forskellige steder simultant i bydelen. Målet er et bredt udbud af forskellige aktiviteter i lokalområdet.

Gruppe 2 Dans med din nabo

Dans på offentlige pladser i København. Dans med din nabo-dag. Pladser og veje tages i brug. Organiseres under dansens dag. Skoler involveres i produktionen – fx på byens skoler. Kulturhusene kunne også være ramme.

Gruppe 3 ”Velkommen i grøn stue – få København til at spire” (bæredygtige fællesskaber skaber en grøn og bæredygtig by).

Vi understøtter en grøn maker-bevægelse, der involverer borgere på tværs af aldre, sociale skel og formåen. Hver enkelt kan byde ind med unikke idéer under temaet ”grøn bæredygtighed” i bred forstand. Det kan være alt fra redesign af affaldsprodukter (tøjdesign, bygge møbler af affaldstræ, design en lampe …..) over større events, DIY-arrangementer, til fælles anlæg af urban farming/parker/”natur” i byen. Skalérbare projekter. KK faciliterer efter behov og stiller faciliteter til rådighed og skaber netværk.

Derudover står KK for at ”brande” og udpege en årlig uge – grøn stue i én uge, hvor aktiviteter/”produkter”/idéer kan præsenteres et relevant sted i byen til gensidig inspiration på tværs. En ”årets grønne idé” pris kunne uddeles etc.

Gruppe 4 Kulturdagen

- Kulturinstitutioner rykker ud af deres vante rammer – flytter deres indhold, laver lokationsspecifikt indhold

- Målgruppe: byens udsatte borgere, der ikke kan bruge kulturnatten - Fx: Den kongelige ballet laver ballet-workshop i botilbud for folk med cerebral parese (spasticisme) - Unikt, personligt, nærværende oplevelse motiverer frivillige

At få kunsten (den etablerede, anerkendte kvalitetskunst) udfri de svages borgeres fysiske rammer (plejehjem, bosteder) gør dem tilgængeligt og skaber fokus > turisme trækplaster: Det bliver samtidigt en udstilling at det danske velfærdsystem (på godt og ondt).

Point 10

Gruppe 5 Byen skal være tilgængelig for alle om du ligger syg eller gerne vil opleve festivaler og har angst.

Brugen af 3D-brillger kan både være en unik oplevelse af byen, men måske en måde at komme psykiske sygdomme til lives.

1. Lån optageudstyr 2. Optag dit København (fx guidet tur gennem Istedgade, Distortion, museumsbesøg) 3. ”Din København-oplevelse udlånes til fx plejehjem, sygehus og asylcentre.

Kan finansieres af den enkelte festival, afdelinger på sygehuse

---

Formål: Kulturoplevelser til borgere som enten er fysisk eller psykisk forhindret i at deltage i kulturoplevelser.

Frivillige optager events, rundvisninger, live events, museer i 3D kvalitet.

Optagelserne kan ses i 3D-briller som lånes af biblioteket.

100 sæt 3D

Gruppe 6 Intet svar

Gruppe 7 Biblioteker skal være medborgerhuse 100 %, vise film og musik… Bringe forskellige grupper sammen. Kirkerne skal også være mere med på at åbne sig.

Potentiale for at bruge bibliotekerne til mere: ja om aftenen og natten? Hmmm. Konkret: Lad brugerne bestemme, åbne op for interessegrupper af alle slags?

Målgruppe i ”yder enderne” – …ældre - de har tid. Derfra kan det vokse.

I kirkerne er der med ældre – der kan de arbejde med musik og kunst.

Point: 12

Gruppe 8 Saml skrald: Lav hver søndag til ”Saml skrald dag”. Lad bydelshusene være organisator og fordele i forhold til indsamling, opsætning af skraldesække. Lær at samle affald. Det skal være frivillige – ikke ansatte. København er en svinesti mange steder.

Gruppe 9 Musik til barnevogne / skabt af folk på barsel til folk på barsel – men åbent for alle.

Ingredienser: 80m2 rullegræs (eller andet underlag). Kulturhus/café, der stiller anlæg til rådighed = identitet for oplevelsen. Minikoncerter á 20 minutter.

4 timers festival.

Non-budget – kunstnere optræder gratis / af interesse.

Mennesker på barsel har god tid, og kulturhuse står tomme i dagtimerne = brug rummet til kulturoplevelser, hvor forældrene, babyerne og andre fx studerende/pensionister.

Gruppe 10 ”Københavnerkroppe”. Udvide uge 6/sex til også at omfatte kulturinst. + biblioteker (pt. er det kun på skoler).

- Udstillinger, film, debat, konkurrencer. - F.eks. croquistegninger med forskellige grader af nøgenhed (hvornår føler du dig nøgen?)(med eller

uden tørklæde?) og forskellige kroppe (fx med handicap) – den ikke-normale krop.

Hvem er de involverede? Borgere udover skolebørn.

Uddyb hvordan? Sundhedsforvaltningen, forebyggende …medarrangører?, Sex & Samfund. Kunstnere og kulturpersonale.

Gruppe 11 Rullende folkekøkken. Folkekøkken forskellige steder i byen. Bus ombygget til folkekøkken. Hvis vejret er til det; udendørs servering. Bus kører rundt til forskellige kulturinstitutioner.

Mål: Fællesskaber omkring mad i dit nærmiljø afføder fællesskaber omkring mad i din kulturinstitution.

Hvordan: En fælles (digital) platform hvorfra borgere kan dele og modtage (overskydende) mad og/eller spise et måltid sammen med sine naboer/borgere i nærmiljøet.

Et initiativ, der forhåbentligt kunne munde ud i et tilbagevendende arrangement i form af ”sammenskudsgilde” i den lokale kulturinstitution. #fællesskab, #undgåmadspild, #spisdinnabo, #levevenligby.

Gruppe 12 Car Free day in Copenhagen

No cars on the streets (no driving) during one day. could be on Sunday.

People/associations/sports clubs/cultural institutions are invited to use the available public space with free activities.

No pollution. No noise. But happy people everywhere

Opfølgning

- Bilfrie dage kan bruges på enkelte gader, så man skånsomt flytter trafikken indenfor samme vejklasser i et lokalområde.

- Hvis politiker tør kan man gøre det i et kvarter. - Involvering af regionen som parter ift. bilfrie miljøer. - Samarbejde med DOT omkring løsninger - Rejseplanen kan få større statistisk grundlag som kan skabe bedre opsalg for Cph's borgere - Produktudvikling af apps mm.

Gruppe 13 Hvad: Byvandring – hvordan ser min by ud i min højde? To gange om året går lokale borgere en runde i området og noterer, hvad der virker levevenligt, og hvad der ikke virker levevenligt. Med afsæt i resultatet udarbejdes en ønskeliste og konkrete tiltag, fordi lokalborgere er de primære brugere af alt lokalt, både det brede kulturelle og det snævre kunst-kulturelle, så ved de bedst, hvad er samfundsmæssigt levevenligt i lokalområdet.

Gruppe 14 Culture App – Your next 48 hours in CPH.

Copenhagen is filled with cultural activities but without any way to navigate them (outside social media). Culture app would increase livability by actually providing an overview to cultural events in Cph for its citizens for the next 48 hours. It can be automatically generated, supply suggestions based on algoritms and filters. And it could be moderated by volunteers and offer volunteering opportunities.

CPH HUNT – reformulation of Q1.

For our group a liveable city is one in which it is easy to access the activities offered in it. As a way to let know what is available in the city ad to encourage people to venture in them (and discover some), we want to porpose the creation of an app or online platform where ”challenges” are posted every month, this challenges are a set of about 10-15 activities that users need to complete within that month. Users log in with a personal account that allows us to track their individual points to get a winner of a ticket for a cultural event (theater-concert and such in CPH) every month.

The activities are chosen from a pool of suggestions and findings that the team in charge of the app (volunteers) make, the idea is that this activities include venues in non-so-popular areas of the city, interacting with locals, interacting with foreigners. Som eof them can include also a treasure hunt where in some places where they are instructed to go they are given clues to the next and so on…. We would foster some new venues & enterprenurial projects in CPH. So lots of people in the city can benefit, not only from doing fun challenges in the city but also from attracting more people to their cafés/bars/cultural houses/sports houses.

7

Spm. 2: Mangfoldighed som en styrke Baggrund: København er en mangfoldig by, der rummer stor diversitet socialt, kulturelt og etnisk. Vi tror på, at diversitet er en kilde til læring og udvikling. Forudsætningen for at samskabe er netop, at vi inddrager personer og grupper med forskellige baggrunde, kulturer og anskuelser – også selvom det kan være vanskeligt.

Spørgsmål: Kom med et bud på et kulturprojekt, der sikrer, at mennesker mødes på tværs af forskelligheder.

Gruppe 1 Contact (Edison Teatret) laver friluftsforestilling på Bellahøj, som involverer alle beboere i roller som skuespillere, teknikere mv. efter frivillige. Vi annoncerer i lokalavisen (Husum-Brønshøj) – 10 point.

Gruppe 2 Generationskultur

Et kulturmøde mellem folk på vej ind på arbejdsmarkedet og folk på vej ud. At lave et værksted eller studie, hvor håndværk og håndelag kan deles mellem generationer. Også kunst og teknik. Kontorfælleskabet for prækariatet møder et oldekolle.

Udfordringen: En stor udfordring for vores kultur og civilisation er kløften mellem generationer. Vi oplever store forskelle i holdninger til fællesskaber, samfund mv. Fx Brexit

Hvem skal lave det? Man flytter et aktivitetscenter og værksteder ind sammen med et kontorfællesskab for unge entreprenører, unge, der er ved at afslutte uddannelse. Huset kunne tillige huse ældreboliger. Det er således et hus, der drives i et offentligt/privat partnerksab. Delvist huslejefinansieret, delvis på en beivilling, der modsvarer den opgave, som man påtager sig.

Hvordan involvere det på tværs af kulturer? Generationskløfter er kulturkløfter. Desuden sker der kulturmøder hver gang genrer og håndværk mødes. At mødes om et fælles tredje er en eksternalisering, der fremmer dialog, respekt og samarbejde.

Gruppe 3 Frivillig kulturven

En platform, hvor alle kan oprette sig & tilbyde sig som frivillig kulturven/guide til en oplevelse, som de selv finder kulturel. Altså kan Edmund fra Sydhavnen stille sig til rådighed som guide på Tippen til eksempel, eller Halima kan være din frivillige kulturven til Pakistansk Fest.

De frivillige opretter en profil på platformen, hvor de beskriver, hvilke aktiviteter/oplevelser de kan tage dig med på. Før man kan klikke ind på profilerne og kontakte en kulturven, skal man afgrænse sin søgning via afkrydsning i nogle emnefelter, med mindre man vælger surprise-løsningen, hvor der popper et lille udvalg af tilfældige profiler op.

Spg 2: Mangfoldighed som en styrke

Gruppe 4 Verdenspicnic

- Frivillige arrangere picnic en gang i kvartalet for lokalsamfundet omkring asylcentret - Fire lokale kulturinstitutioner inviterer lokalsamfund + lokale asylcenter på picnic på skift, så det

bliver ligeværdig udveksling - Forskelligt køkken hver gang, derfor ”verden” - Maden laves og picnic’en arrangeres af frivillige fra lokalsamfund & frivillige fra asylcenteret - Motiverende, nedbryder fordomme, lækker mad - Ambitiøst, innovativt, picnic i galleri og asylcenter, wow - Samfundsværdi: møder, fællesskaber, nuancerer debat - Kræver koordinering og sensibilitet mht. ligeværd - Samarbejde mellem frivillige fra asylcenter & frivillige fra kulturinstitutioner

Gruppe 5 Den store legedag ”Leg jorden rundt”

Børn kender ikke etniske eller sociale rammer. De elsker at lege sammen.

En stor legedag for at lære lege fra forskellige lande. Alle kan være med!

Formålet – for at få mennesker som normalvis ikke mødes til at skabe nye relationer!

Uddybning:

- Midler fra Tuborg Fonden - Frivillige fra Cph Volunteers - Projektledelse: Et lokalt frivilligcenter + DIT:KBH - Etniske forældre rekruteres til at lave mad og trække socialt netværk med - Kommunkiation ud i skoler og institutioner så børnene presser på over for deres forældre - Der laves lege i skoler og institutioner som forberedelse til eventen.

Gruppe 6 Kulturbussen: Alle slags mennesker kører med bus 5A. En særlig 5A forvandles som en rullende diner, som er gratis at køre med. Grupper med forskellige kulturelle baggrunde skiftes til at bestemme det gastronomiske tema/streetfood og indrette bussen efter behov.

Formålet: Alle slags folk tager bussen, men taler ikke sammen. Moden bryder de normale busrutiner og åbner op for kulturmøder.

Point: 9

Bussen/busserne kører i en periode Foreninger og netværksgrupper repræsenterer forskellige kulturer og fylder bussen ud som

busværter med fx mad, musik, samtale, udsmykning, performance etc. Vi ønsker at koble sociale medier for at forstærke oplevelsen og sprede historier Busturerne er også en invitation til en mangfoldgihedsfest, som afholdes som kulmination og

busværterne er medarrangør. Kulturbusserne får andre folk med end normalt. Københavns Kommune fungerer som samarbejdspartner og bidrager med økonomi og rammer. Movia står for en kampagne ”I bussen møder du hele verden”. De får god omtale (har også en

mangfoldig medarbejderstab).

Point: 8

Spg 2: Mangfoldighed som en styrke

Gruppe 7 Spor

En rundvisning i det offentlige rum med udgangspunkt i kultursspor fx Russisk spor. Lenins besøg i 1010 på Vesterbro, de to russiske afdelinger på Assistensen. Dostojevskijs besøg i København hvor han studerede Kierkegaard.

1. At skabe netværk på tværs af lokale minorieteter 2. 3. Samfundsværdi: at skabe kendskab til at KBH er bygget på mangfoldighed og multikulturelle

strømninger igennem tiden. 4. Projketet kan gennemføres uden større finansierings behov. 5. Der kan være samarbejde mellem nytilkomne udlændinge, borgere der har boet i Kbh længe,

turistbranchen, kulturinstitutioner, restaurationsbranhcen, undervisningsinstitutioner

Point: 12

Gruppe 8 Baggrund: Geografisk og social begrænsninger. De unge med anden etnisk baggrund på fx Nørrebro kommer og færdes kun i de samme geografisk og socialt afgrænsede miljøer. Men de kommer som brugere og er frivillige i sportsklubber, lektiecaféer og klubhuse.

Forslag: Man opretter ”udvekslingsordninger” blandt frivilligorganisationer, så de frivillige kan opleve andre geografiske og sociale miljøer.

Eksempelvis: De unge frivillige med anden etnisk baggrund fra Nørrebro kan komme på udveksling i Fødevarefællesskabet, få nye bekendtskaber og udvide deres netværk.

Gruppe 9 Musikmøder for børn.

- Pop-up arrangementer i weekender/ferie - Gratis at deltage – både forældre og børn - Invitation til asylbørn og deres forældre - Frivillige værter/værtinder/chauffører /optrædende/madlavning/danseundervisning

Børn møder hinanden i øjenhøjde og uden fordoms-filter -> Det er grobund for mangfoldighed at starte kulturmøder tidligt og i øjenhøjde.

Gruppe 10 ”Mød de usynlige”:

- En levevenlig by er også en ren by. Ved du, hvem der gør rent og ordner det praktiske på dit bibliotek eller på kulturinstitutionen?

- Vi vil gerne skabe et fællesskab omkring det at holde bibl/kulturinst. rene og rare. - Forslag: Hver måned inviteres der til kaffe i rengørings- og teknikrum på forskellige

kulturinstitutioner. Det giver mulighed for at lære stedet at kende og møde personalet. Den personlige relation gør det mere sandsynligt, at du vil rydde op efter dig selv og passe på stedet.

- I forlængelse heraf kan der være rundvisning backstage, så du føler, at du får en eksklusiv oplevelse/hvad sker der. Der hvor publikum normalt ikke kommer.

Spg 2: Mangfoldighed som en styrke

Gruppe 11 Stem på din etniske borgmester: En feel-good ambassadør, som arbejder for at bygge bro mellem etniciteter og frivillighedsnetværk.

Gruppe 12 Forslag 1: Kulturstafet – Cultural relay

- ”Force” international teams. Every different team member gets a time discount of 5 s. o All Danish -0 sec o 2 Danish, 2 English - 5 sec o 4 different - 20 sec

- Sign up as team or alone and get matched - Teamwork and belonging in a diverse group

Forslag 2: Add ”Maker-spaces” to cultural houses

- Tools - 3D printers - Cheap repairs possible - Great innovation possible - Joins poorer people looking for repair help with innovators - Strengthen resilience and entrepreneurship - Offer helt – get help

Gruppe 13 Play & picnic

Hvert kvartal afholdes play & picnic ved årstidens ændring (fejring af de skiftende årstider).

Alle der har lyst til at deltage medbringer en ret, og når man ankommer bliver man tildelt en gruppe, som man deler maden med.

I løbet af eventet er der forskellige aktiviteter, man tager del i som gruppe. Aktiviteter = lege for alle uanset alder.

Afholdes forskellige offentlige steder f.eks. i forskellige bydele eller:

Sommer: strand

Vinter: picnic on ice (is skate bane/skøjtehal)

Forår: park (se træerne springe ud)

Efterår: Kulturhus, museum, bibliotek…..

Gruppe 14 Cultural festivals

An overall project that supports diverse communities from different cultures to organize festivals originating in their own culture. Under the shared name/brand one-day festivals are organised about once

Spg 2: Mangfoldighed som en styrke

a month to let Copenhagen fully experience one culture at a time. From each organizing group (minorities) ambassedors are agathering to share their experience and collaborate on the overall project.

The Festival focuses on the word ”Playfulness”, games, sports etc. from each culture.

Reformulation: What is new about this project is that it is developed by municipality on a regular and reliable bases (unlike the independent and esporatic activities likecultural festival organised by individuals). So that people of CPH can look forward to THAT date of the month where a new culture can be discovered. Another good point about it is that it is mainly organised by people from the culture that is displayed, this empowers them and hopefully engages them with the volunteering network of the city that they might now know, so they can join some projects of volunteer in CPH. Inside the festival there would be all kind of activities like games, literature, language exchange, food, costumes … But also a section of ”speed dating” – not meant for romantic dating but for getting to meet between the danes/other foreigners and the people from the culture.

12

Spm. 3: Byen vokser – kulturhusene gør ikke Baggrund: Der bliver stadig flere københavnere, og statistikken siger, at vi i 2025 er 100.000 flere. Det betyder ikke nødvendigvis flere kulturinstitutioner. Der er et potentiale i byens rum fx parker og pladser, men måske også i parkeringsanlæg, virksomheder og midlertidige ledige lokaler.

Spørgsmål: Kom med et bud på et initiativ som kulturaktører kan tage allerede i 2017 til at bruge alternative rum i byen til kulturoplevelser

Gruppe 1 Airbn’n for kulturaktører

Oprettelse af en database, hvor frivillige, borgere, virksomheder og offentlige institutioner kan udveksle faciliteter i form af lokaler og udendørsarealer. Fx kan det være en borger, som tilbyder at lægge lejlighed til en event, eller en butiksindehaver, som tilbyder sit butikslokale som ramme for arrangementer. Udøverne/kulturaktørerne kan så byde ind med indhold, der passer til de udbudte rammer – eller omvendt.

Målet er:

- At få nye og alternative lokaliteter i spil - At borgerne byder ind med lokaler/faciliteter og indhold

Gruppe 2 Kulturtrailer

- Forlængelse af benyttelse af uderum, samt midlertige ledige områder - Trailere vil kunne benyttes af alle – uanset samfunds profil

Eksempler

1. Gastronomisk kultur:_ Traileren vil indeholde 4-6 pop-up telte, køkkenudstyr samt borde og stole, 2. Scene-traileren: Selve traileren vil kunne benyttes som scene samt podie til musik, dans, teater og

anden performance. 3. Malerkunst-traileren: Indholdet vil være stativer, pensler, maling mm. 4. Byrums-renoverings-traileren: Indeholde div. værktøj ud fra tema.

Hver forvaltning byder ind med ekspertise. Traileren bookes via allerede eksisterende miljøpunkter og kulturhuse.

Gruppe 3 Potentialet i byens åbne rum og midlertidigt ledige lokaler (herunder haller) – midlertidigt åbne/tilgængelige arealer skal udnyttes.

Forslaget: Vi øger udnyttelsesgraden og skaber muligheder ved at:

Spg. 3: Byen vokser – kulturhusene gør ikke

13

a) Skabe en offentlig tilgængelig og ajourført oversigt/database over midlertidigt ledige arealer, som interessenter kan tilgå. For hvert potentielt ”sted” angives blandt andet navn, m2, tilgængelighed – hvornår (tidspunkt) og hvor længe (år/måneder) og ”egnethed til hvad” parametre (støj, hensyn, faciliteter) + evt. ønsker fra KK’s side. Foreninger, enkeltpersoner, kultur entreprenører kan byde ind.

b) Trække på et nyoprettet korps af kulturkonsulenter (”din kultursagsbehandler”. Deres funktion vil være sammen og på vegne af ”interessenterne” at sørge for nødvendige tilladelser i Københavns Kommune (eks. hvordan får I tilladelse til udeservering i TMF eller KFF, så I kan lave café, hvordan kan I søge penge i diverse puljer etc) – at få det formelle på plads. Og at agere proceskonsulent dvs. hjælpe interessenterne med at etablere, udvikle deres idé og bistå i implementeringen (fra sidelinjen) – (lægge en proces).

Kulturkonsulenterne og den bydækkende database vil gøre mulighederne og ressourcerne synlige for alle på tværs af København.

Gruppe 4 Cph Volunteers’ lokale-bank

- Database på Cph Volunteers’ hjemmeside, hvor institutioner, kulturinstanser, firmaer og privatpersoner kan stille deres lokaler til rådighed for frivilliges aktiviteter

- Unge filmmagere mangler et sted at vise film? Lån Palads-sal! Ældre mangler plads til kreativitet? Lån skoles billedkunst-lokale

- Kriminalitet nedsættes når nabolads lokaler og bygninger bruges - Skaber rum til frivillighed og trængte grupper, der bogstaveligt ”mangler plads”!

Point 9

Gruppe 5 Initaitive; udnytte parkeringspladser i byen til at lave kridt-malerier/visuelle udtryk. En stemme til byens unge.

Metode: Vi vil opstille en kridtautomat ved parkeringspladser, hvor man for 10 kr. kan trække 3 farvekridt.

Automater rundt i byen steder hvor du venter eller bliver inspireret

- Metro stationer, S-tog, Busstop, Parkering - 1 Mal med kridt, 2 løs en gåde, 3 skriv din historie 1. Udsmyk byen alternative steder, for 10 kr. får du fire farvekridt. 2. Udsmyk byen med gåder der holder … i gang. (børn og voksne). Kultur+ naturhistoriske museer fx 3. Byen udsmykkes med små historier. Borgerne færdiggører dem. Send ind via SMS, skriv på postkost

(sponsoreret af bib/kulturhuse). Økonomien indgår i reklame/promoverende materiale. 4. Automaterne er tilknytet kulturhuse, som deles om ansvaret og udviklinge.

Målrettet Superbrugsens parkeringsplader efter lukketid.

Superbrugsen betaler for automat som et led i at støtte lokalområdet.

Superbrugsen laver tegnekonkurrencer som brugerne/kunderne tager billeder af og deler på Superbrugsens Facebook.

Spg. 3: Byen vokser – kulturhusene gør ikke

14

Gruppe 6 Der er stort potentiale i området ”under Bispeengbuen”, det er forholdsvis nemt at få lov til at lave arrangementer der, der er bare rigtig mange begrænsninger på udformningen. Det ville hjælpe rigtig meget hvis embedsværket var mere modtagelige for forslag om installationer af semi-permanent karakter. Mange gode idéer er på forhånd dømt ude.

I stedet for kommunale embedsfolk burde der være et udvalg bestående af lokale beboere, brugere, kunstnere m.fl. som tager hånd om ansøgninger om brug af stedet på flere måder. Af folket – for folket.

Point: 9

Gruppe 7 Vi vil lave små koncerter på havnebusen mens folk transportere sig selv til/fra. Det er frivillige kulturskabere der kan arrangere koncerterne fx have forskellige temaer. Jazz, heavy eller pop. Det vil inddrage forskellige kulturskabere.

Point 11

Gruppe 8 Forslag 1: Mødebusser Bruge gamle busser og gamle kommunale varebiler til mobile møderum for foreninger.

Disse biler kan parkeres rundt i byen og også flyttes efter behov.

Man skal kunne booke bilerne på samme måde som udlejningsbilerne i byen.

Forslag 2: Fritstående klaverer Borgere donerer klaverer til byrummet. Klaverer stilles op i parkeringshus, i parker, på pladser, busstopsteder. Forbipasserende spiller på klaveret og mødes på den måde kulturskabes. Vi tager ved lære af motion i det åbne rum, fx bordtennisborde på Sdr. Boulevard. De fritstående klaverer findes allerede i Montreal.

Gruppe 9

Motion i byrummet.

Sundhedshuset laver yoga i parkeringshuset

International House laver picnic m. kulturelt sammenskudsgilde i parken.

-

Gruppe 10 ”Samtale-startere”.

1) Vi kan blive bedre til at tale med hinanden på tværs af kvarterer og mangfoldighed. Det vil vi gerne

ændre. Da samtale som sagt fremmer forståelse og skaber grobund for at ideer, fællesskaber & kulturudveksling vokser & trives.

Spg. 3: Byen vokser – kulturhusene gør ikke

15

Hvordan?

1) Vi opsætter to typer lydinstallationer rundt om i byen – på togstationer, i køen i Føtex, på parkeringspladser. Lyden starter, når dens sensor aktiveres – og stiller spørgsmål. Nogle steder udvikles installationer, som er usynlige. Når bænken fx aktiveres på begge sider stilles der er spørgsmål, der handler om ens sidemand -> Det skaber en overraskelse, der starter en opmærksomhed på sin sidemand.

2) Der oprettes et frivillig team, der uddannes som snakke-facilitatorer/snakketanter i fx metroen, bussen og andre steder, hvor folk færdes uden for deres eget nabolag.

3) Der udvikles en app ”samtalestarter”, hvor man kan se, hvor disse ”samtale-startere” er i byen. Appen samler også de samtaler, som folk har svaret på (lydinsallation 1) via QR.

4) Økonomi. a. Lydinstallationerne udvikles i samarbejde med designskolen. b. Snakketanterne er en gruppe af frivillige fra fx Cph Volunteers c. Appen skal medfinansieres ad Ældresagen, mod ensomhed, KBH Kommune, dansk

Flygtningehjælp og Røde Kors.

- Skabe nye steder rundt omkring i byen, der overraskende opfordrer til møder og samtaler.

- Fx bænke eller træer, togstationer, caféer med en lydinstallation, der stiller spørgsmål og lægger op til samtaler (hvad fik du til morgenmad? Hvad er din yndlingsfarve? Etc). Mindst 2 personers tryk på bænken udløser spørgsmål. - Samarbejde med fx Emmerys om at trykke ”samtale-startere” bag på bon’erne. - Der skal være et symbol, som viser, at her findes en ”samtale-starter” (ligesom Hjertestartere).

- Mulighed for at opsamle historier via #samtalestarter.

Gruppe 11 Grønne tage på alle tankstationer i KBH. I samarbejde med Q8 bliver 2018 året, hvor x-foreningen omdanner alle tage til grønne oaser.

Gruppe 12 Forslag 1: Food-stortion

- På tværs af kulturer og bydele - Konkurrencer mellem køkkener/kokke/bydele - Tom ambitiøst i forhold til at synliggøre diversitet - Integration i praksis - Offentligt/privat samarbejde - Workshops med restauranter - Smagspræver - Bred folkelig appel (ikke torvehallerne og flere end Politiken-segmentet)

Opfølgning

Madkultur og fussionskøkken-konkuyrrencer er en radikal anderledes form for social og kulturel udveksling. Ydermere vil inddragelsen af private i café- og restaurationsbranchen give mulighed for interkulturel inspiration og ikke mindst rekruttering.

Spg. 3: Byen vokser – kulturhusene gør ikke

16

Roadmap: Idé samarbejdspartnere fælles planlægning af ”venues” KK godkender Det afholdes! (2018

Forslag 2: Offentlig areal til leje

- 27/7 udnyttelse af vores skattekroner - Veje sommerlukkes

o Strategiske partnerskaber giver muligheder o Pop-up events o Film festivaller o Børn i byen

- Skolekøkkener kan lånes? - Andre arealer?

Gruppe 13 Hvad: En webportal, hvor personer, virksomheder, kommune kan udleje rum, lokaler, haver, terrasser, baggårde etc – gratis eller for symbolsk beløb, men det skal være kulturprojekter. Det er unikke kulturprojekter i unikke locations.

Motivation: Lejer: økonomisk gevinst + unikke projekter, mere kultur. Udlejer: privat/personlig: fx unik koncert i baghaven (venner kommer). Virksomhed: PR-værdi (blød værdi, godt image). Kommune: et projekt, som er et supplement til andre projekter – men endnu ubrugt location.

Merværdi: Kunst, virksomhed + privat + nærhed + unikt.

Gruppe 14 ”Conversation Walks” – inspired by Samtalesaloner & Menneskebiblioteket

Organized walk’n’talks with meeting points in the city parks. You will get a subject and team up with a stranger or f.eg. a politician, you get a ”conversation-paper” with ”conversation-rules” and have a 1 hour talk.

Once a week all year around. Just show up!

Motivation: Samtaleemner skal være aktuelle og indledes med kort oplæg fra politiker/filosof/forsker/passioneret specialeskriver/forarget borger.

Innovation: Emnerne summeres op af frivillige på hjemmeside / korte videoer, de samler op -> kæmpe debat-ide-svar-katalog! Som kan bruges politisk.

Gennemførelse: Emnernes aktualitet sørger for interesse. God pr via bibliotekerne/kulturhuse/kommunale kanaler etc.

Samarbejde: Bro mellem forskellige borgere & mellem borgere og beslutningstagere.

Spg. 4 – Frivillighed for alle

17

Spm. 4 - Frivillighed for alle Baggrund: At deltage som frivillig kan give sociale relationer og mange gode oplevelser samtidig med, at man gør noget godt for andre. Hvis man er uden for arbejdsmarkedet kan den frivillige indsats være det vigtigste rum for at deltage i samfundet. Frivillighed er organiseret på mange måder og i forskellige typer af organisationer: Fra faste forpligtende indsatser, hvor den frivillige møder op hver uge til ad hoc baseret frivillighed, hvor den frivillige kun har sagt ja til den enkelte vagt/opgave.

Spørgsmål: Kom med et bud på et initiativ, der vil gøre det nemt for alle at deltage som frivillig.

Gruppe 1 Frivillighed for alle:

Velkomstbrev/folder til alle nytilflyttede i en given bydel med link til/oversigt over alle muligheder for at deltage i frivilligt arbejde lokalt, herunder:

- Info om årlige frivilligdage - Afholdelse af velkomstmøde for alle nytilflyttede i bydelen én gang i kvartalet, hvor frivillige

kommer og fortæller om deres aktiviteter.

Gruppe 2 Frivillig-turisme

Gør det nemmere for tursiter at deltage som frivillig - og for københavnere andre steder.

Man stifter en privat virksomhed der deres penge på at sælge rejser til storbyer og andre steder, hvor man som en del af pakken får mulighed for at opleve byen og dens mennesker som frivillig. Gerne bare en eftermiddag eller et par timer. Dem, der udbyder opgaverne er organisationer, der har en interesse i at formidle deres sag på en interessant måde til byens gæster. Det bliver den fedeste måde at opleve byen og dens mennesker på!

Gruppe 3 To create online platform / or innovate existing ones which connects volunteers and organisations, based on the preference and availability of the volunteers. The innovative element will be that people will be able to register their preference for a day/time/duration when they are available, and then the platform can connect them to different activities, and not the other way around as it is with the more classicvolunteering websites. For example: Annette registers on the platform that she is available on 08 March for ½ day of work. That info is then available to the volunteer organizations and Annette can start receiving notifications with an invitation on her mobile phone profile. It is a form of a database which takes the volunteers’ availability as a starting point. Organized in this way, it can appear attractive to a big segment of the society, which would love to volunteer here and there, but is too busy to spend time browsing and browsing among different events.

That idea fits into the understanding of modern volunteering (as a theory concept) and the so called ”micro-volunteereing” – similar to ad-hoc volunteering.

Spg. 4 – Frivillighed for alle

18

Gruppe 4 De frivillige facere

- Den mest effektive rekruttering? Word by mouth! - Cph Volunteers identificerer åbne arrangementer, der involvere udsatte grupper, der ikke

traditionelt ses i frivilligheden – og prikker til passende organisationer, der kan sende ”facere” ud for at rekrutttere frivillige!

- Fx jobmarked, loppemarked til fordel for psykiatrisk botilbud, Christianias julemarked, mad-marked på Nørrebro Station

- De gode historier og mest effektive rekruttering – direkte og face to face - Fokus på de realistiske matches og ligeværdig samtale

Point 12

Gruppe 5 LinkedIn for frivillige

Hjemmeside hvor du som person kan oprette en frivilligprofil med beskrivelse af sig selv og ens kompetencer.

Foreninger kan herefter søge blandt profilerne og kontakte dem de ser har rette kompetencer.

Frivillige beskriver i deres profiler

Tilgængelighed – postnumnmer, datoer, tidspunkt på dagen, interesser, erfaring.

Organisatiosner: alt fra genbrugsbutikker, lektiecafeer, events, kan søge om der er nogle i det område til den tidspunkt.

Fx Jeg skriver at jeg er fri hver tirsdag og torsdag kl. 18-20.

Lokal lektiecafe eller genbrugsbutik kan se det, skrive til mig og spørge om jeg kan komme og hjælpe.

Lige nu er det selve frivillige som skal opsøge virksomheder. Nogle har ikek personlighed til det.

Denne approach vil hjælpe de mere introverte.

Gruppe 6 Det er super fedt at være frivillig! En del af befolkningen er desværre ikke klar over dette. (måske skyldes det manglende eksponering). Københavns Kommune kunne med fordel påbegynde en reklamekampagne, hvor de forskellige kulturinstitutioner får mulighed for at sætte ord på, hvor fedt det er. Evt. i samspil med en række prominente ambassadører, som sætter ansigt på frivilligheden.

På samme måde som ”højskolerne” har brugt clebrities, for at komme på landkortet.

Point: 6

Gruppe 7 ”Pop-up frivillighed” Vi vil skabe en platform hvor folk kan tilbyde deres hjælp til hinanden. Fx handle , gøre rent, spille spil, lufte hund.

For at det realiseres kræver det en fysisk lokation og vi vil give vores målgruppe frivilligrådgivning og vi når dem via sociale medier på derse sprog eller engelsk.

Point 9.

Spg. 4 – Frivillighed for alle

19

Popop events – frivillig fredag er ofte arrangementer hvor folk fra frivilligverdenen deltager. Vi vil ha popop frivillighed overalt – på togstationen, i brugsen, på borgercentret, i køen i banken, på rulletrappen i Illum… Kun fantasien sætter grænser

Point 13,

DK nationaldag for frivillighed.

En gang om året mødes borgere og brugere deres viden/kompetence til mere fællesskabsfølelse i samfundet.

Point 0

Flere byhaver. Med to deltidsgartnere. Kræver lidt landskab og støtte. Beskæftigelse og Integrationsforvaltningen – samt Teknik- og miljøforvaltningen – skabe muligheder for integration og grønt. Grøn integration.

At det gøres permanent og udvides til flere parker. Det nye er kombinationen og garnere er frivillige. De frivillige skal lære at blive selvkørende – ej adopter – gør det i fællesskab

Point 13

Gruppe 8 Forslag 1: Engagere socialt udsatte borgere fra sociale væresteder i frivilligkorps. Fx et værested har et frivilligkorps, der består af deres brugere og en frivillig leder. Disse ”socialt udsatte frivilligekorps” kan samarbejde med Cph Volunteer, der sender korpsene ud på frivilligopgaver.

Socialt udsatte fx på bosteder og væresteder er ofte modtagere af hjælp. Der er sevlværd ved også at kunne give noget igen den anden vej.

Brugere af værested starter med at få hjælp, derpå at være selvhjulpne i værestedet til at hjælpe andre brugere. Men de kommer sjældent uden for eget miljø. Det vil være trygt at komme med en gruppe af kendte sammen med ressourcestærk leder til event i byen, hvor man så er ude på lige fod med andre frivillige i byen.

Frivilligtrappe: bruger brugerfrivillig gruppefrivillige (projektet her) Alm. frivillig

Forslag 2: Lokale kultur-frivillige

Hvor bydels kulturhus opretter en database for lokale, som gerne vil være frivillige til kulturelle arrangementer, events osv. i lokalområdet.

1. Man kan henvende sig i kulturhuset og tilmelde sig frivilligkorpset 2. Lokale aktører henvender sig til kulturhuset og beder om kontakt til det antal frivillige skal bruge til

arrangementet. 3. De kulturfrivillige får en mail kan tilmelde sig arrangementet hos den ansvarlige. 4. Er man aktiv frivillig inviteres man til en årlig frivilligfest.

Gruppe 9 Anerkend forskellig motivation.

En frivillig platform hvor de frivillige har profiler med kompetencer og interesser + hvor meget de vil bidrage.

Udbyderen lægger sit arrangement på portalen, og de frivillige kan tilmelde sig.

Spg. 4 – Frivillighed for alle

20

**

DIT:KBH – the extreme version-

Spar på administrationsbudgettet og/eller rengøringsbudgettet -> motiver de frivillige aktører til at hjælpe med at løse opgaverne -> flere penge til kultur.

Gruppe 10 Webportal og APP, hvor man kan slå op og skrive sig op til vagter. Både i morgen og om længere tid (a la Cph Volunteers), men alle foreninger med frivilligbehov kan oprette opgaver. Konkrete kategorier som fx ”køre med ting” (flyers, madleveringer mm), ”vise vej”, ”tjekke billetter”, ”lave kaffe og hygge om andre” for de ad hoc. Fx ”Lave SoMe-kommunikation”, ”lave org.udv. o.a. overordnet organisations udvikling”, ”fundraise”.

Gruppe 11 Alle KFF-ansatte skal have mulighed for at allokere 10% af arbejdstiden i en valgfri frivilligforening/-organisation.

Linkedin for frivillige -> head hunting-platform. – Samle alle platforme, der fungerer som frivilligjobdatabaser til 1, hvor frivillige kan lave kompetence profiler, som organisationer kan matche ”jobs” med.

På frivilligjob.dk kan man på nuværende tidspunkt ikke lave profiler (CV/erfaring), som organisationer kan matche – ligesom på linkedin. -> Så forslag: videreudvikling af frivilligjob.dk.

Gruppe 12 Forslag 1: App for volunteering

- Profile with areas of expertise for volunteers - Organizations and initiatives can post a need they have long term or ad hoc and get matched to

volunteers - App makes it very short notice by pushing request to users - Following and networking possible - Crowd-sourced checking of requets - Easy report and rating for reliability of both org. and volunteers (like Uber and eBay)

Forslag 2: Cph Friend

- Her kan du møde og hjælpe en midlertidig københavner - Her kan du hjælpe en ældre medborger hvor kan frivilligt hjælpe - Samarbejde med Couchsurfing, Ældresagen og Wonderfull Cph. MeetUp - For medfølgende spouses - ”Flygtningehjælp”? - Samarbejde mellem en række organisationer, men hvor KK kan være med til at produktudvikle og

styrke på tværs af alder, køn, etnicitet, samfundsklasse.

Gruppe 13 En slags Tinder-app, men for frivillige.

Spg. 4 – Frivillighed for alle

21

Kulturinstitutioner, NGOer, private aktører/firmaer etc. lægger deres tilbud op til brugerne, der så frit kan vælge imellem de forskellige ting i udbud.

Som bruger af app’en skal man først vælge hvilket felt 8ex. Sport, musik osv,), derefter popper alle de forskellige tilbud op på skærmen en efter en, herefter swiper brugeren ”ja el. nej”. Brugeren kan så herefter modtage et ”match”, når udbyderen går ind via deres profil og vælger brugeren. Derefter kan de udveksle informationer og så er de i gang!!

Behov: Mange vil gerne være frivillige, men har svært ved at finde vej til det. Det eneste man skal bruge her er en app. Den er ikke kun for dem, er allerede er frivillige men for alle, der har et ønske om at være frivillige.

Appen findes både på dansk og engelsk. Som bruger kan man tilmelde sig er event sammen med sine venner (f.eks) ved at bruge sin facebook konto / eller anden social media konto til at logge på. Så kan man registrere sig som en gruppe og på den måde swipe ”ja eller nej” til de projekter, der popper op på skærmen (de projekter, som organisationer har lagt op, hvor de skal bruge flere frivillige).

Gruppe 14 Volunteering for all

To make it easy for all to volunteer, the tasks needs to be well described on a portal, including an app.

Tasks could be at events, but also every day-stuff as watering plants, walks with others dogs etc.

It must be a easy layout, where you …. Max 2 clicks… Have found your assignment, with the use a algoritme suggest 5 or 10 possible assignments.

It would benefit the culture, where fx olders get visits from youngsters and between dfferent nationalities.

To follow up the first suggestion have we made the website plan and workflow:

Volunteers

CPH

Social Events Everyday work shifts

Then you get into a underpage where a algoritme picks out 5 possibilities where you can choose.

You are always logged in by facebook, so you do not need type any password or data.

It could revolve the volunteer segment, since you are always accessible on your mobile device where you can get push notification and can accept without going into the app-

From a social point it could make new friendship, might some social events, arranged via the app or between the giver and taker, fx go with the dog together.

There will be a shift possibility where you can walk another dog, while this person water your plants, so it get a cooperation.

22

Spm. 5 - Midlertidige københavnere Baggrund: Mange udenlandske statsborgere kommer til København i en kortere eller længere periode, fx for at studere, arbejde, som medfølgende ægtefælle eller turist. Det kan være svært, når man ikke kan dansk, at deltage aktivt i det københavnske kulturliv.

Spørgsmål: Kom med et bud på et initiativ, der vil gøre det nemt for midlertidige københavnere at deltage som kulturskabere eller frivillige i det københavnske kulturliv.

Gruppe 1 Pilotprojekt med formidling af frivillige aktiviteter til midlertidige københavnere

De kontaktpunkter, hvor udlændige møder København, bruges som afsæt for formidling af frivillige aktiviteter, de kan deltage i.

Vigtige aktører:

1) Udlændingeservice: formidle overblik over arenaer, hvor man kan være frivillig, når borgerne kommer til samtale. Herunder:

o Cph Volunteers o International House/Volunteer Fair o Foreningsliv o Lokale aktiviteter i offentlige kulturhuse, fx biblioteker etc.

2) Frivillige fra Cph Volunteers opsøger udlændige/turister i S-togene og lufthavnen, hvor de byder dem velkommen og fortæller om muligheden for at blive en aktiv del af det kbh’ske kulturliv. De deler flyers ud på engelsk og forskellige andre sprog og fortæller om Cph Volunteers, International House’s volunteer fair + diverse frivilligt baserede aktiviteter i den pågældende bydel + fortæller om nærtstående begivenheder, som man kan deltage i. Skriver folk op på en mailingliste, hvor de får en velkomst mail med det samme med link til blandt andet Cph Volunteers.

Forslaget giver impact ved at:

- De midlertidige københavnere føler sig varmt modtaget og velkomne. - De bliver aktivt opsøgt og præsenteret for aktiviteter, de kan deltage i som frivillige for at styrke

deres netværk, kendskab til dansk kultur etc. De bliver opfordret/motiveret til at signe op på Cph Volunteers eller gå ind i lokale aktiviteter og foreninger.

- De får et oplevelsesrigt ophold i Kbh og bidrager til kulturlivet med hver deres kulturelle særpræg.

Gruppe 2 International House Copenhagen har godt fat i de mange expats i København. Igennem IHC skal der blandt expats inviteres ind til at blive del af en arbejdsgruppe som skal formidle frivilligjobtilbud til andre expat. Arbejdsgruppen af de frivillige expats er i direkte dialog med kulturinstitutionerne

Gruppe 3 My Culture Link

Spg. 5 – Midlertidige københavnere

23

Midlertidge Københavnere skal via app’en My Culture-Link kunne finde matches med kulturskabere & frivillige på det kulturelle område, som har lyst til at tage dem med & inddrage dem i deres aktiviteter & frivillige arbejde. App’en kan også målrettes turister, som har lyst til at opleve Københavns kulturliv på en anderledes måde sammen med Københavnerne.

Gruppe 4 Kultur-concierge

- Plakater i lufthavn og borgerservice - Konsulent der ”visiterer” den nye midlertidig dansker til frivillig organisation - Digital web-chat, så ressourcebesparende - Baseret i International House tæt på målgruppen - Frivillige der brænder for integration, læring om organisation/Uadministrateion og at være

opdaterede om byens tilbyd kan supplere kommunal konsulent som mere loose chat-konsulenter

Point 8

Gruppe 5 Culture lenses

Platform med sociale kanaler som Instragram hvor man skaber et interaktivt vidensdelings- og oplevelsesforum, der kan give relationer på tværs af miljøer (expats, etniciteter, interesser; i samarbejde med eks. AirBnB, Wunderfull Cph, KFF, International House mfl. Laver man ugentlige møder (evt. sponsoreret) mellem en expat og ”native” københavner, hvor de sammen laver en ”takeover” på Instagram ig dette laves også som en reportage i form af interview/anden formidling.

Synlighed + community + co-creation

Uddybning:

I første omgang skulle Culture Lenses faciliteres gennem kommunens netværk og sociale platform, men have sin egen Instagram og Facebook, samt mindre kampagne (mindre budget plakater på kommunens kulturhuse). På sigt kunne AirBnb følge med deres platforme, da de – eksempelvis – også har en stigende interesse i et socialkulturelt brand omkring deres forening (her tænker vi især ift. Formidlingen ml. besøgende/expats og københavnere).

Ift. Synliggørelse af netværket/platformen kan man med fordel skabe en strategisk kommunikationsstrategi hvor B2B og B2C kan give følgere, loyalitet samt nye fællesskaber.

Gruppe 6 Vi ønsker at rekruttere og uddanne expats, som enten er bosat eller lige er kommet til København, som kulturguides for andre exptas. Målet er at inddrage forskellige virksomheder såsom Novo Nordisk, Mærsk mv. som samarbejdspartnere. Samarbejdspartnere kunne bidrage til en kulturpulje, som kan søges af expats.

Spg. 5 – Midlertidige københavnere

24

Vi ønsker også at skabe kontakt og samarbejde med andre kulturskabere, fx Venligboerne og International House.

Point 5

Vi vil motivere expats og deres familier til at være kulturskabere ved at give dem et netværk af kulturskabere.

Vi er ude i at skabe en bæredygtig cirkel af expats, der uddannes som kulturskabere, der så uddanner videre.

Som motivation oprettes en pulje der på ”gammeldags-snabslante-vis” kan søges af expats.

Virksomheder med expats kunne have interesse i at skabe den pulje.

Gruppe 7 Kvartal arrangement der lader små grupper af minoriteter (fx portugisere i DK) mødes til fællesmøde til smag på verden, lyt til verden, mød andre i den situation på tværs af kultur. Arrangement kan ske på rådhuspladsen, parker, biblioteker

Mange kvinder rejser med deres mænd når de får arbejde i Danmark. De er ofte ensommer og finder derfor ind i grupper med ligesindede.

Gruppe 8 Midlertidige københavnere. App eller webportal. Liste over kortvarige frivilligopgaver i nærheden (radius kan indstilles i app).

Kulturhuse og frivillige netværk skal engageres. Det skal være nemt Nyhedsfeed og mængde af tilbud skal kunne tilpasses den enkelte Introduktion omkring det frivillige job/opgave med 30 sek. Video (flere sprog) af udbyder. Liste med ”perks” på hvert enkelt job, som er attraktive for midlertidige københavnere (fx ”social”,

”free food”, ”knowledge”, etc.)

Gruppe 9 Kulturel Velkomstkurv

Invitation til nye/midlertidige danskere personligt overleveret af International House (evt. studenterorganisationer eller arbejdsgivere).

- Hvilke kulturelle muligheder er der i dit område? - Hvordan kan du engagere dig? - Hvad får du ud af det? Fællesskab, oplevelser, direkte kontakt? - Direkte kontakt – info. - Fribilletter til kulturoplevelser de steder, hvor du bagefter selv kan engagere dig.

Gruppe 10 Kontakte ambassaderne eller sende et brev eller e-mail til dem, der er registreret for at invitere samt vise eller forklare, hvad er arbejde som frivillig i forskellige fx sprog og hvad der sker.

Spg. 5 – Midlertidige københavnere

25

Ambassaderne registrerer nytilkomne – alle kunne inviteres til arrangementer på biblioteker & kulturinstitutioner, hvor de præsenteres for muligheder i byen – frivillighed – kultur mv.

Næste skridt: (for de der har lyst) Gåture hvor nytilflyttede fortæller om deres indtryk af byen til en ”gammel-Københavner” eller gruppe. Hvorfor: Fordi man ser byen med friske øjne, når man lige er flyttet til.

Bibliotekerne skal levere info materiale til alle nye og ambassaderne, der mailer ud.

Gruppe 11 Ikke besvaret

Gruppe 12 Forslag 1: Kulturmedie (frivilligt)

- Udvekslingsturende kan drive det? - Flygtninge? - Netværksdannelse plus samarbejde med etablerede netværk - 1 fastboende Kbh og 1 midlertidig som par

Forslag 2: Word Cph

- Engelsksproget frivilligt kulturmedie - Journalist for en dag/måned/etc. Vær frivillig sammen med en fastboende kbh’er. - Innovativt fordi der er samskabelse mellem fastboende og midlertidige - Udefrakommendes syn på Kbh. - ”Citizens journalism” på sociale medier - Integration og interaktion i praksis - Nemt at gennemføre i samarbejde med eksisterende organisationer og mediehuse - Samarbejde mellem ALLE københavnske kulturinstitutioner inkl. private - OPS i sin oprindelige form - Den københavnske version af ”københavneren som fortællinger”

o samarbejde med organisationerne. Hvordan kommer de med? Whats in it for them - Tilføjelse: Umiddelbart leativt let at gennemfører, meget meget lidt finansering, ½ af redaktionen

findes allerede (UP Kultur) - Hvis alle institutionerne tipper redaktionen om events os. Er det nem presse, der vil øge besøgstal

mv.

Opfølgning

Roadmap til medie

- Ansættelse af redaktør (UP) (Stud. Medhjælp.løn) - Etablering af samarbejde med uddannelsesinstitutioner, borgerservice osv. (etablering af kontakt

og uddeling af promovering) (Kommuner + udd.) - Platform etableres på SoMe vha. ’Facebook Instant Articles’ (UP) - Potentielle brugere: turister, udvekslingsstuderende, tilflytter og københavnere - Prof of concept: ’The Hive’ i Bruxelles, stiftet af danske Kristoffer Tjalve - Kan finansieres (lille sum) af WoCo, Innovatinosstøtten (KUM), Kommune eller native/paid content

(fx restauranter mv.).

Spg. 5 – Midlertidige københavnere

26

Gruppe 13 Hvad: En mødecentral, hvor frivillige – fra kulturinstitutioner tager midlertidige kultur-interesserede københavnere med til en event/kulturinstitution og få en oplevelse. De frivillige laver opsøgende arbejde på internationale caféer, og der er flyers i turist-informationen, på uddannelsessteder og internationale arbejdspladser.

Mødecentralen er en bus, så de frivillige kan køre ud og møde midlertidige københavnere.

Gruppe 14 Get Started

www.newtocph.dk (and yes it is the cool CPH version of nyidanmark.dk).

A first access point to become a culture creator in Copenhagen. It provides the first aid kit for new Copenhageners, who want to contribute to the cultural scene. There will be contact people, ressources & possible locations. And the different locations will organise culture labatoriums where foreigners can create teams for new projects and find help.

27

Spm. 6 - Kulturhusene som ramme for samskabelse Baggrund: Tidligere var det den kommunalt ansatte kulturmedarbejders rolle at organisere og lave kulturarrangementer for byens borgere. I dag er opgaven vendt mod at understøtte og gøre det nemt, for at borgeren som kulturskaber selv kan skabe de kulturtilbud, de mener, at byen har brug for.

Spørgsmål: Nævn det vigtigste, der gøres i kulturhusene i 2020 for at gøre det nemt at deltage og skabe egne aktiviteter.

Gruppe 1 Statement: Kulturhusene i 2020 understøtter & faciliterer fællesskaber & diversitet på tværs af kulturelle forskelligheder, seksualitet, handicap & psykisk syge + deres pårørende og udsatte grupper fx hjemløse

Buzzwords: tilgængelighed, rummelighed & fleksibilitet.

En klar tilgængelig ramme for hvilke aktiviteter, der kan skabes af borgerne i de enkelte huse: Kulturhusene skal være brobyggere mellem foreningslivet, så de forskellige foreninger og aktører sammen kan blande deres aktiviteter i større events.

Gruppe 2 Kulturhuset bliver digitaliseret i 2020 – Virtual reality briller sendes ud til alle og man kan 24/7 koble sig op på kultur og finde frivillige til samskabelse og undgå ensomhed.

• Større fokus på indgangen til samskabelse og falicitering o Gode faciliteter (fx sale) o Udstyr til kulturproduktioner (løbende opkvalificeret) o Medarbejdere der er ”klædt på” til at tage imod den kommende frivillige

• 2017-2020: Bedre faciliteter, udstyr, opkvalficerede medarbejdere • Den selvbetjente adgang optimeres i forhold til ikke kun borgeren, men kulturskaberen.

Gruppe 3 Jeg er stolt af Min København

Et site, hvis formål er at borgere som har et kulturelt tilbud, kan oprette et event og invitere andre til det samme. Gøre det muligt for alle i København . Følgende oplyses:

- Arrangørens ekspertise område - Beskrivelse af arrangementet - Varighed med angivelse af start- og sluttidspunkt - Antal deltagere

Kan være

- Dans - Sang - Byens historie

Spg. 6 – Kulturhusene som ramme for samskabelse

28

- Madlavning - Kunst

Gruppe 4 Forslag 1: Kulturmuren!

- Hvert kulturhus matches med nærmest park - Lokale kunstgrupper og borgere bygger mur i park – installationskunst - Hvert kulturhus får A2-størrelse plads på myr - Her skal de hver måned hænge info om, hvilke initiatver man denne måned kan deltage i, og

hvordan man laver egne projekter på pågældende kulturhus. - Info skal opdateres hver mnåned, så kulturmuren fortsat engagerer - ¨synkronisering med Cph Volunteers hjemmeside

Point 7

Forslag 2: Verdens fedeste frivillige

- Hver kommune inviterer deres frivillige på en lørdag til kort konference: Hvad er den lokale frivilligheds udfordringer?

- Frivillig-jobmarked med invitationer til lokale institutioner som fx skoler, ældrecentre - Fest-middag for de frivillige, lavet af lokale folkekøkkener/herberg - Prisuddeling: årets frivillige, organisation, initiativ, sej - Jury: 50% online stemmer, 50% prisjury - Fest for frivilligheden! Støttefest, hvor overskud går til formål, de frivillige vælger under

prisuddeling

Point 10

Gruppe 5 Kulturhuset som facilitator af crowfunding platform

Projekter som godkendes af kulturhus bliver kun støttet delvist og resten af midlerne skal hives hjem på kulturhusets crowdfunding platform.

Projektmagerne tvinges til at engagere andre i deres projekter og lave PR.

Kulturhusene sparer penge da de kun skal betale halvdelen af projekterne.

Alle (kommune, virksomheder, foreninger, private borgere) kan biddrage til crowdfundingkampagnerne.

Kulturhusene skal facilitere platformen. Det kunne inkludere samarbejde med virksomhder omkring sikring af månedlig donation.

Det er kendskab til virksomheder præferencer. Så de kan fortælle/mathce projekter med virksomheder, der har en CSR-profil som passer til projektets formål.

Projektsparring af interesserede virksomheder som er vilde med platformen. Hermed sikres det at projekterne designes fra start til fremtidige støttemuligheder.

Forslag 2: Kulturvaluta

Mulighed for at optjene kultur-valuta via frivillige arbejde.

Kulturvalutaen kan bruges til projekt-rådginving, brug af scene, co-work-space, hjælp til afviklgin af arrangementer.

Spg. 6 – Kulturhusene som ramme for samskabelse

29

Gruppe 6 Vi skal have skabt noget mere kompetence for borgerne, og nogle flere opgaver man kan øve sig på og et netværk gør at hele opgaven bliver bæredygtig og rekrutere sig selv.

Vi arbejder i en trinraket:

1. Kompetenceudvikling: et mini hands-on kursus evt. i samarbejde mellem kulturhuse og regionale spillester der handler om projektrådgivning og produktion.

2. Vi foreslår at kulturinstitutionerne åbner for flere opgaver, som man kan bidrage til en gøre bar klar, opdatere SoMe, bookinggrupper

3. Skabe et netværk af de frivillige, der bidrager til viden, evt. i en digital vidensbank og videreuddannelse af nye frivillige.

Gruppe 7 Støtte naboskab – tanken

Hvad er naboskab – et kulturtilbud. Som mange beboelses ejendomme har brug for. Kulturmedarbejderen har det som kerneopgave – at sætte i gang. Kulturhusene er outgoing.

Vi vil lave et lille kontor i lokalområdet hvor alle, børn som voksne kan melde små/store ideer til kulturelt indhold ind. Dem der vurderer ideerne har en pose penge og kan udvælge indhold. Det vil minimere distancen mellem borger og fx kulturmedarbejderen. Derved kan vi alle have mulighed for at skabe kulturel indhold, fx i vores lokalområde nemt.

Point 10

Gruppe 8 Miniuddannelse til Kulturpilot i kulturhusene til unge

(Konkret brugergruppe fra erfaring er unge fra studenterhuset)

Et forløb udbydes af kulturhuset, hvor faciliteter og miljøet omkring huset introduceres. Efter kursus er ”piloten” selvkørende og får frit lejde til at bruge huset. Man kan søge uddannelsen ved at love , at man skaber noget til byen.

Indgår i uddannelsen:

• Praktisk brug af huset o Tilladelse o Afskaffelse af affald o Strøm o Teknik

• Organisering af kulturevents… Praktisk

Problem: Det hæmmer for kultuskaberne at de skal ”spørge om lov” hos kulturhusene og ikke selv kan organisere eksempelvis en koncert selv.

Gruppe 9 Kulturhuset i 2020 er….

- Synlige og åbne ( de har holdt åbenhus dage samtidigt)

Spg. 6 – Kulturhusene som ramme for samskabelse

30

- Mindre bureaukrati (infrastrukturen er i orden) - Har delekultur (brugere/ansatte flyder sammen og alle føler et ansvar – dynamik hvor man er

fælles).

Så forventningsafstem dog, for pokker!

Problem:

Alt for mange samskabelsesprojekter mellem kulturhuse og borgere løber ud i sandet, fordi rammerne er uklare. Hvad er forventningerne til borgerne? Hvem gør hvad? Folk bliver skræmt væk, fordi de får tildelt for lidt eller for meget ansvar.

Løsning:

Det virker bureaukratisk, men inden et projekt søsættes, skal der skrives en kontrakt/kommisorium, hvor roller og forventninger afklares. For at lette kulturhusenes arbejde kan KFF lave en skabelon, som ”kontrakten” tager udgangspunkt i. Det er obligatorisk, at man drikker øl / rød sodavand, når kontrakten laves, så der er et socialt element. Det koster kun medarbejdertimer og lidt øl.

Derudover:

Mere frihed. Så lidt bureaukrati som muligt. Uddeleger ansvar, så skal københavnerne nok steppe op.

Gruppe 10 I 2010 vil kulturhuse stille lokaler/vægge/montrer til rådighed til borgernes egne initiativer/projekter/kunst frem for selv at booke/arrangere kulturelle ting. Borgere kan ”stemme” på et forslag, som en enkeltperson eller gruppe har (eller går sammen om at udvikle) via crowdfunding, som så finansierer projektet. Så kan man donere fx 5 kroner til et projektforslag via QR-kode, app eller sms. Projektforslag kan udstilles online eller på opslagstavle, hvor borgere også kan efterlyse hjælpere/samarbejdspartnere. Projekternes fysiske rammer er tidsbegrænsede.

Gruppe 11 Der skal være adgang til at låne f.eks. musikgrej og værktøj i biblio/kulturhus uden for åbningstid (med kode/sygesikring) med formålet at lave kultur og bygge ting sammen uden Hr. Bibliotekar ånder dig i nakken.

Skarpere profil i kulturhus/kultusteder – ”hvor kan jeg hvad”.

Medarbejdere der skal stå til rådighed for borger med egne aktiviteter. Råd og vejledning, hjælp med konkrete opgaver.

Fælles platform for lokaler – brug/pris andet.

Skabe større mulighed for at lave aktiviteter selv. Mulighed for vækst i bar og lokaleudlejning.

Gruppe 12 Forslag 1: Absalon Cph

Nedlæg alle kirker og brug dem som medborgerhuse

Forslag 2: Cph Games

- 12 gange om året klan man mødes og være ”et hold” der kæmper om æren i fht. diversitet og enkelt sager.

Spg. 6 – Kulturhusene som ramme for samskabelse

31

- Hvor mødes man? Kunne det være kulturinstitutioner der ligger rum til? - Kan man bruge en platform som ”Absalon” eller ”Ukirke” – kan vi sælge flere kirker som ligger

centralt i fht. borgere/beboerne? - Udfordringer med naber håndteredews ved at annoncere lokalt - Man kan flytte eventet og alle kan bidrage (som Pokemon) hvor deltagerne bidrage ind i spillet som

kan skabe ekstra dimension.

Gruppe 13 Hvad: En gang om ugen afholder kulturhuset en workshop for alle lokalborgere, hvor der laves strategi og afvikling, som skaber et fælles billede af det samfund eller by, som vi gerne vil bo i.

Workshoppen munder ud i aktiviteter, som kommunen og borgerne og lokalmiljøet generelt, som de kan lave samskabelse ud fra.

Nemheden ligger i en fælles ”enretning ???” pga. flad struktur og borgerinddragelse.

Gruppe 14 Overview:

• Sport facilities are not normally open at nighttime. • A lot of young are roaming the street making crime at nighttime. • The main reason for event koordinators and volunteers to engage in creating events is to male a

meaningful difference

Pitch:

The sport facilities opens up at nighttime in the weekends to welcome volunteer trainers to engage troubled youth in games and sports.

32

Spm. 7 - Kultur som løsning på samfundsudfordring Baggrund: Kunst og kultur har en stor værdi i sig selv, men det kan også bruges til at skabe rum for deltagelse, sætte fokus på problemer eller på andre måder være med til at løse samfundsmæssige udfordringer.

Spørgsmål: Beskriv en samfundsudfordring og et kulturprojekt, der er med til at løse udfordringen.

Gruppe 1 Gæsteklummeskriver i landsdækkende avis (Politiken, Berlingeren, JP).

Et-årigt projekt, hvor der hver uge optræder en klummeskribent fra en forening , der arbejder med udsatte fx

Hjemløse

Flygtninge

Psykisk syge

Som i samarbejde med proffe journalister skriver en klumme. I løbet af ugen, sætter avisen fokus på temaet i nyhedsstof, sportsstof, kulturstof osv. Der udarbejdes evt. temaavis til undervisningsbrug.

Gruppe 2 Ledige som frivillige kulturentreprenører

Samarbejde med jobcenter at invitere ledige, som vil, via jobcenter ud på byens kulturplatforme (fx kulturhusene) og lave kulturproduktioner for andre borgere. De får indledningsvis sat en fysisk ramme (faciliteter, udstyr, brug af netværk mv.). Mulighed for sparring med kulturfaglig person. Den ledige opkvalificeres og byen får nye kulturtilbud.

Gruppe 3 Kreativt forum hvor man kan male, skrive, spille musik, spille teater osv på tværs af kulturforskelle, alder, ”problemer i livet” (misbrug, tab, sygdom). Alle dele af København kan forenes på tværs af det hele.

Gruppe 4 Frivilligt fixeklub

- Målgruppe: ensomme ældre/middelaldrende mænd - Værksteds-dage i sløjd-lokaler og naturcentre – måske hver søndag - Lokale kan få fixet deres småting for symbolsk beløb af frivillige - Symbolsk beløb går til materialer og udbredelse - Genbrug, bæredygtighed, godt for mennesker med få midler!

Point 12

Spg. 7 - Kultur som løsning på samfundsudfordring

33

Gruppe 5 Socialøkonomiske partnerskaber

- Tænke socialøkonomsike virksomheder ind i alle led i kulturorganisationen - Fx rengøring og i hele leverandørkæden, indkøb af kontorartikler etc.

Gruppe 6 Forslag 1: Ja, det var da politik som kunne løse en samfundsudfordring… Thump up for frivilligrådet.

Kulturprojektet kunne være projektet til flere kulturprojekter.

• Madprojekt – kontanthjælpsmodtager laver mad sammen med frivillig til frivillige • Sceneteknikprojekt: Kontakthjælpsmodtager laver teknik sammen med frivillige og tekniker osv.

Forslag 2: Samarbejde på tværs af kommunale services og krav.

Kontanthjælpsmodtager må lige nu kun arbejde 4 timer frivilligt arbejde. Kunne man ikke lave en aftale om at man via frivillige at kulturfestivaler faktisk kunne hverve sig kompetencer.

Hvis man ønsker at styre det, så kunne kommunale puljer evt. sætte en ”frivillig-klausul” ind hvor man skulle tage x antal kontakthjælpsmodtagere med i planlægning eller produktion.

Gruppe 7 Mange indvandrer kunstnere med minoritetsbaggrund kommer til Danmark og ikke føler at de kan realiserer sig selv. Vi vil gerne lave et ”værksted” hvor de kan henvende sig og skabe kunst på tværs af kulturer. Kunstlaboratorium. Frivillige kunstnere / studerende kan hjælpe med rådgiving og markedsføring.

Gruppe 8 Forslag 1: Nu-eksisterende projekt: frivillig kulturformidling for borgere med handicap.

Baggrund: I ”Frivillig kulturformidling” skaber vi ligeværdige møder mellem frivillige kunst- og kultur-faglige formidlere og handicappede borgere. Vi benytter den danske kulturarv og samarbejde bl.a. med SMK. Vi formidler til flere brugere/borgere uden sprog, og kulturoplevelser vi skaber er derrfor ”total inklusion” hvor alle kan være med.

Dette projekt kan udvides til også at skabe ligeværdige møder om de danske kulturinstitutioner, -huse, -tilbud og kunstneriske objekter og rum i byen.

Projektet kan udvides, så andre borgere, der ikke normalt bruger kunst- og kulturinstitutioner, for lavet events.

Forslag 2: Studerende fra mange forskellige lande (som frivillig til) ”byg din egen by/land”.

På en stor plads arbejder hvert land på at opbygge og formidle deres land/kultur/udfordringer som en udstilling alle københavnere kan besøge over mindst 2 uger – området passes af de studerende selv. Et møde for folk fra forskellige lande.

Spg. 7 - Kultur som løsning på samfundsudfordring

34

Gruppe 9 Grøn omstilling + lokal selvforsyning.

Kulturhusenes aktiviteter skal tænkes ind i bynatur: flere nyttekvadratmeter.

Byhaver hvor byens udsatte ses som medarbejdere og lokale henter grøntsager.

Boligforeninger kan få nyttehaver på asfalten, hvor naboer kan mødes.

Gruppe 10 Især for unge i skolen/gymnasier.

Kultur og kunst som ramme og baggrund(biblioteker, museer og kulturhuse). For synlighed, information og interaktiv deltagelse i sundhedsfremme. Nye rammer – interessante kulturpersonligheder, der fortæller eller optræder med noget, der handler om eksempelvis rygning – hvordan det var at holde op, hvad det gør ved humøret – i stedet for dommedagsbuldren får man personlige beretninger og underholdning. Deltagerne kunne blive testet – lungekapacitet o.l. Unge kunne få mulighed for at få en ”rygestop-ven” via arrangementet.

Spørgsmål fra jury: kan målgruppen udvides? Ja, det kan den. Men vigtigt at målrette budskabet til modtagerne.

Spørgsmål fra jury: Hvad er planen? Etablere kontakt mellem mulige samarbejdspartnere, kulturforvaltning + sundhedsforvaltning, skoler o.a. institutioner (gymnasier, universiteter)..

Spørgsmål fra jury: Potentiale for samarbejde. Måske finde sponsorer og frivillige, der vil udvikle.

Gruppe 11 Forladte/uberørte byrum (byens huller – glemte steder): utilpassede unge på vej (mod en kriminel løbebane) engageres i arbejdet med at tegne/udforme/skabe uberørte byrum.

Det nye i det er at lave en samlet platform for det. I dag er det ret udbredt på facebook, hvor man kan lede længe. Vi vil skabe noget, der gør det nemt og overskueligt.

Gruppe 12 Sommerlukkede veje

- Trafikregulerende element - Morgensamling - Børn i bybilledet - Beborere kan selv definere brugen af arealerne - Inddragelsen til byhave plantekasser - Fællesareal i fuld offentlighed - Parkelementer ude i det offentlige rum - Kan skabe opmærksomhed - Storskala trængsels- og tilgængelighedsforsøg

Spg. 7 - Kultur som løsning på samfundsudfordring

35

Gruppe 13 Samfundsudfordring: mange hjemløse og illegale mennesker, der har svært ved at være en aktiv del af samfundet.

Kulturprojekt – Byttecentral: Skabe et rum i byen, hvor denne gruppe kan komme og hente tøj/andre ting som borgere i KBH’s kommune har doneret. Man behøver ikke vise ID.

Man kan donere tøj/ting og sager/ hygiejne ting/spil/etc. ved at tage hen og hænge/stille det.

Hjemløse illegale kan så afhente det, de har brug for.

Baseret på tillid/intet personale.

Hver aften (eller andet tidspunkt på dagen) tjekkes ”rummet” af en frivillig (der sørger for, at der ser nogenlunde ud). Hver 14. dag afholdes en krea workshop, hvor de hjemløse/illegale kan komme og f.eks. sy tøj om/lave tasker ud af sko/andet krea i samarbejde med frivillige.

Gruppe 14 Solve two problems in one:

Lonely elderly people and foreigners that need to lears to speak Danish.

The foreigners read something from their original birthplace, in Danish, the elderly learns about another culture and get company and the foreigner get to practise the language.

Motivation: Ældre (ensomhed) og unge udlændinge (lære sprog).

De kan mødes omkring fælles interesser i fx bøger/aviser-politik/poesi/aktiviteter såsom sport/mode/mad.

Forankring. Samarbejde mellem biblioteker og sprogskoler.

36

Spm. 8 – Åben kategori

Gruppe 1 Generationsmøde om folkedans fra forskellige kulturer

Bedsteforældre deltager sammen med deres børnebørn i folkedanse fra forskellige lande i byens kulturhuse en gang om ugen henover vinteren.

Vi samarbejder med Ældre Sagen, børnehaver, folkeskoler og etablerede folkedanseforeninger.

Gruppe 2 Kulturudbud på recept!

Kulturelle tilbud til borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Kombination af kultureelle tilbud, museerer, kulturhuse og lignende som formidling til borgere med sociale – psykiske – kognitive udfordringer i samarbejde med sociale tilbyd og fagfrivillige.

Metoden er benyttet i Sydsverige med stor succes. Det skal skabe bedre tilknytning til arbejdsmarkedet og give større psykisk robusthed og personlig indsigt i kombination med større kulturelt input. Målgruppen er udsatte med stressrelaterede problemer som angst og lettere depressioner.

Point 10

Forbedret Kultur på recept

Hvordan sikres motivationen: Ved at skabe bedre bedre egenforståelse og større sikkerhed for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Sikre sammenhæng mellem de københavnske musser og kulturforvaltningen.

Implementering sker gennem arbejdsformidlingen og egen læge.

Gennem frivilligcentrene i KBH opsøges fagfrivillige som gennem museernes kurser opgraderes til coaches for grupperne samt kan gennemgå uderligere kurser til stresscoaches gennem fx psykiatrifondens friivllige korps.

Økonomien vil sikres gennem forkortelse af dagpengeforløbet og sikre tilbagevending til arbejdsmarkedet.

Samskabelse sker mellem BIF/SOF/SUF samt sociale tilbud såvel kommunale som selvejende.

Gruppe 3 Kulturmesse 1-2 x pr. år.

Frivilligforeninger inviteres til at passe en bod, og her kan alle interesserede komme og møde frivilligrepræsentanter og få inspiration til selv at være aktiv. Eksempler på boder: ”lån en xx?xx”, ”lån en dansker”, ”lån en sofa”, ”spørg oraklet – en kulturpilot” (praktiske spørgsmål)”, international bod med repræsentanter fra folk, der af en eller flere grunde er bosat i Danmark og gerne vil ”dele ud” af deres kompetencer, tanker og idéer og dermed bliver integreret i det danske samfund, så de ikke ender med kun at omgås nogle fra deres eget land

Spg. 8 – Åben kategori

37

Gruppe 4 Intet svar.

Gruppe 5 Movie 8 Musik på fremmed sprog events!

Mange udlændinge oplever pres pat de skal integreres hurtigst muligt og tale dansk og spise frikadeller med det samme. Det vil hjælpe med at skabe trygge, nostalgiske events med film eller koncerter i forskellige sprog. Lige nu sådan events er organiseret af ildsjæle fra forskellige baggrund. Men hvis det organiseres af kommunen, så signalere det, at det er OK at være anderledes.

Man kunne også lave udenlandske børnefilm-visninger til de børn som ikke fik lært sprog endnu.

Kan reklameres gennem ambassader, sprogcentre, jobcentre, osv.

Film skal have danske undertekster.

Gruppe 6 - Op til kulturnatten mindre kulturdage som er mere lokale. Skifter hver dag til en ny bydel. Får flere

med, som ikke flytter sig. - Lokale aktører: Lokaludvalg, kulturhuse, frivilligcentre, helhedsplaner, områdeløft. - Centrale: Kalender- økonomi

Gruppe 7 Væksthus for naboskab – eller en fællesskabsbænk i parken, hvor du kan sætte dig, hvis vil fællesskabet.

Tænk hvis der i dit lokale supermarked var en sofa, hvor du kunne sætte dig med en kop tid og den nabo fra kvarteret du altid hilser på ved mælkedisken. Der kan også være et idétræ med forslag til lokale initiativer. Interviewkort: som kan sætte snakken i gang. PS vi taler om at gøre det i den superbrugs hvor jeg er i bestyrelsen.

Gruppe 8 Udfordringen at ledige og mennesker på ressourceydelser kun må deltaget meget begrænset i frivilligt arbejde.

Vi kan lave en frivilliguddannelse, som består i at man besøger forskellige steder hvor man kan være frivillig og derefter er i praktik 1-2 dage om ugen så længe man er ledig/ på ressourceydelse. Uddannelsen gennemføres selvfølgeligt af frivillige – erfarne frivillige, fx os fra Cph Volunteers. Det er en win/win for alle.

Gruppe 9 Det Pengeløse Kulturhus

Gaveøkonomi møder Københavns Kommune. Her er ingen penge. Vil du til et arrangement, må du give noget i bytte. Fx arbejdskraft. Er du tørstig, må du bytte dig til en øl, fx ved ar bidrage med viden.

Kulturhusets aktører bringes sammen af nødvendighed og lyst. Gennem publikums gaver får aktørerne nye ressourcer.

Måske et kram kan bruges som betalingsmetode

Spg. 8 – Åben kategori

38

Gruppe 10 Klimaforandringer og miljø er en udfordring som kræver ekspertise og samarbejde. Vi foreslår en frivillig indsats, hvor man kan booke en miljøhjælper til sig selv, sin gård, arbejdsplads mm. Vedkommende kommer så ud og guider til eksempelvis bedre sikring mod oversvømmelser i kældre, vandafledning i gårdmiljøer og tips til skraldesortering (el. alternativt anvendelse af skrald, fælles kompostering osv.). Fonde, fx Concito søges om økonomi til oplysningsmateriale og annoncer. Konkret eksempel: Hvad kan du plante på altan for at sikre biodiversitet? Positive historier og erfaringer kan dels på fx facebook-side.

Gruppe 11 ”Distøjfri” som pendant til Distortion. Stillezoner i byen - > folk mødes om at være stille + mobilfri.

Gruppe 12 Forslag 1: Wise CPH

Ældre/singler ressourcestærke oldtuske gamle

- Der er en kæmpegrupper der kan aktiviteter i forhold til at arbejde med dem, der er endnu ældre - Videreudvikling af fælles boliger, så ressourcestærke ældre (”unge gamle”) kan bidrage til

hverdagsliv hos de (”gamle ældre”) i modsætningen til de unge studerende på plejehjem. - Aktive ældre kan hjælpe med ting på nettet mm. ”Ældresagens hjælpere” men i stor skala som

organiseres af Kbh K. ”Cph Volunteers” for ældre medboregere (anden gruppe typiske unge). - Samfundsværdi giver bedre økonomi. Flere ældre bliver selvhjulpne.

Forslag 2: Adopter din gade/plads

1. Motiverende alle der bor ud til arealet. Meget tydeligt ”whats in it for me” tilgang 2. Ambitiøst og innovativt fordi det vil skabe individuelle gaderum og byrum, så man skaber lokal

identitet og diversitet. 3. samfundsværdi fordi man passer bedre på sit lokalområde/sin gade / tager lokalt ejerskab

billigere for kommunen fordi fejl og mangler håndteres (offentlig til private veje) 4. Nemt med forsøgsordninger som kan køres ud i forskellige skala 5. Samarbejde mellem beboere/ejerforeninger/forretninger, foreninger og kommunen

Gruppe 13 Hvad: Genbrugsstation, hvor man kan aflevere, hente og få hjælp til at istandsætte eller gøde det til noget andet, fx kunst eller opfinder ting. Alt kan genbruges og bruges til nyt.

Gruppe 14 There is a huge gap between elderly and young!

It is hard to motivate youth but we elderly people get discounts so if a young person goes with an elderly they get the same discount.

The parts will differ and the xxx would be to get the profiles before and match the youth and elderly in what their interests are. It would also be a learn from each others experience.

Elderly people are getting lonely in todays society. The idea is that we would have a sports club where elderly and young people are members and can sign up for different activities together.

Spg. 8 – Åben kategori

39

Swimming/wexxeeing etc. There would be the same amount of elderly and youth would be able to sign up for the programs, securing that they would pair up and do the activities together.