14 odl magasinet december 2009

4. årgang / 14. udgave / December 2009 / www.odlmagasinet.dk

TIL ALLE

KONTORER OG BUTIKKER

NYRUPS PLAN FOR LINDØ:

energIForSknIngI verdenSklaSSeCONNIE HEDEGA ARD:

det Skal lykkeS

LÆS OGSÅ OM:

EN LYS IDÉ:

SolCeller I lygtepÆlenNAVITAS PARK:

energIteknologI på Havnen

TEMA: KLIM

A

OdL MAGASINETPRODUKTION: Vermø A/SH.N. Andersens vej 3-5 7400 HerningTlf.: 7025 7325Web: www.vermoe.dk

ANSV. REDAKTØR: Kim [email protected]

ART DIRECTOR:Jesper Vorre

ANNONCESALG:Nord AdvertisingAtt.: Kim-René JespersenTlf. 3697 0080

TRYK:ATM

I disse uger fylder klimadebatten rigtig meget. Naturligt nok fordi Danmark i december er midtpunkt for verdens op-mærksomhed på grund af klimatopmø-det i København. Det har været svært for mange at fi nde ud af hvad der er op og ned i den debat, og jeg tror de fl este føler det lidt på samme måde.

Da Connie Hedegaard blev interviewet til artiklen i dette nummer af OdL-ma-gasinet, var hun fuld af optimisme. Men siden har det internationale politiske spil sendt forventningsbarometeret på sling-rekurs. I skrivende stund er optimismen vist nok behersket. Alle er stort set enige om, at der skal gøres noget ved klimaet, men hvem der skal gøre hvad og hvor me-get er det store spørgsmål. Men vi håber for Connie & Co. at det trods alt lykkes at fi nde en slags fælles fodslaw på klima-konferencen.

Så er det meget lettere at forstå dem, der allerede gør noget. For det viser sig nemlig, at der både er arbejdspladser, god økonomi og sund fornuft i klima-hensyn.

Da Lindø-værftet meddelte at de sidste store skibe ville forlade værftet om få år, stod driftige folk hurtigt frem med planer om at skabe nye arbejdsplaner inden for vedvarende energi. Vores tidligere stats-

minister Poul Nyrup Rasmussen har sat sig i spidsen for arbejdet, der tegner helt nye perspektiver for erhvervsudviklingen på Fyn.

I mindre skala udvikler et lille dansk sel-skab fremtidens lygtepæle, der ved hjælp af solcellepaneler sparer miljøet for CO2. Nattebelysningen i vores byer er en af klo-dens største energislugere, hvilket man for alvor kan se på satellitbilleder af vores klode om natten. Tænk hvis alle de lys var drevet af solenergi. Scotia har fundet en håndgribelig løsning på et håndgribeligt problem, og det er fuldt fortjent at de har fået en fremtrædende udstillingsplatform ved Bella Centrets hovedindgang.

En anden drivkraft der fører til energi-besparelser, er de skærpede klimakrav i Bygningsreglementet. Frem mod 2020 bliver de gradvist skærpet, og selv om kra-vene kan opfattes som en pisk, så er der også en stor gulerod at løbe efter i form af store besparelser, både på udgifterne til el og varme, men faktisk også til drift og vedligeholdelse. Ingeniørvirksomheder som Esbensen og Alectia viser vejen, og kan påvise at der endda er særdeles sund fornuft og god økonomi i at tænke energi, klima, miljø og endda bæredygtighed ind i byggeriet. Oven i købet betyder mange af løsningerne en øget komfort for byg-ningens brugere.

OPLAG: 12.500 stk.

Næste nummer udkommer i marts 2010.

Deadline for indhold og annoncer er senest 19. februar 2010.

Alle henvendelser vedrørende redaktionelle spørgsmål bedes stillet

skriftligt til redaktionen. Artiklerne i magasinet er ikke nødvendigvis ud-

tryk for Byggeselskab Olav de Lindes holdninger. Eftertryk og kopiering

af artikler, billeder eller annoncer må kun ske med tydelige angivelse af

OdL Magasinet som kilde, ligesom gængse citatregler skal overholdes.

Det er i mine øjne en god og farbar vej at gå. Hvis der skal gøres noget ved klima-problemet, er vi alle sammen nødt til at starte hos os selv. Men det sker først, når der er håndgribelige løsninger på hånd-gribelige problemer. Og når der er sund fornuft og god økonomi i indsatsen. El-lers bliver det hele lidt for diffust.

Rigtig god fornøjelse med læsningen

Ole ByrielDirektør, udvikling

Byggeselskab Olav de Linde

lederHåndgrIbelIge bIdrag tIl klImalØSnInger

www.odlmagasinet.dk2

V I S K A B E R L I V

Fr ichsparken, Søren Fr i chs Vej 38A • 8230 Åbyhøj • te lefon 8615 4244 • www.olavdelinde.dk


Fra 63 m2 til 204 m2 Årlig leje fra kr. 1.200,- pr. m2 Kan evt. sammenlægges til ét samlet butikslejemål

Lyst og regulært butikslejemål / showroom beliggende i samme ejendom som JYSK og Lis G m.fl . Lokalerne, der i fl ere år har været anvendt til salg af rideudstyr og senere møbler, er ligeledes velegnet til fx. et utraditio-nelt kontorlejemål. Den modernistiske og markante ejendom er beliggende tæt ved krydset Silkeborgvej/Vestre Ringgade. Der er gode tilkørsels- og parkeringsforhold ved lejemålet.

I alt 295 m2 Årlig leje kr. 600,- pr. m2 Rummeligt og velbelyst salgslokale

I alt 918 m2 Årlig leje kr. 900,-/430,- pr. m2 Gode regulære kontor- og lagerlokaler

Lejemålet er i 2 etager, og består af lagerlokaler i stueplan og en første sal indeholdende et fl ot og præsentabelt indgangs-parti, et stort åbent kontor/receptionsområde, div. møderum, cellekontorer, køkken, frokoststue mv.Komplekset er i dag fuldt udlejet til andre gode lejere som MyPlanet, Telia Stofa, Bruun Rasmussen, Unitryk, Hilti m.fl . Ejendommen er med ca. 1,5 km. til Århus C og lette adgang til indre og ydre ringveje meget velbeliggende.

3 spændende butikslejemål i det smukke og atmosfærefyldte miljø midt i hjertet af Århus, tæt på det inspirerende latiner-kvarter ved Århus Domkirke og Havn. Lejemålene består af 3 butikker + baglokale m. tekøkken, der evt. kan benyttes til opbevaring eller kontor. Butikkerne har gode facader ud mod Mejlgade og fremstår i en god og kvalitetspræget stand.Der er mulighed for at sammenlægge de 3 lejemål til én samlet og større butik på 144 m2 + lager på 60 m2.

3 fl otte og velbeliggende butikker i ”latinerkvarteret” • Mejlgade 48 A • Århus C

Velplaceret butik ell. utraditionelt kontor • Silkeborgvej 45 • Århus C

Flot kontor på 424 m2 og større højloftet lager på 494 m2 • Søren Frichs Vej 34 • Åbyhøj

OLAV de LINDE

B Y G G E S E L S K A B

-til leje...

De bedste håndværkere handler i STARK

Klimaforandrin-gerne påvirker alt - også vores sundhed og sik-kerhed, siger EU‘s kommende klima-kommisær Connie Hedegaard, der trods de store kli-maproblemer er fuld af håb. For det er blevet moderne at leve mere klima-venligt.

TE K S T: CH R I S T I N A A L F T H A N

F O TO: C A R S T E N LU N DAG E R

Næste gang du får lyst til at brokke dig over vejret i Danmark så husk lige, at det faktisk er et af de bed-

ste steder, man kan bo i hele verden, hvis man tænker på fremtidens klimaforan-dringer.

”Danmark er et af de lande, der bliver mindst berørt af klimaforandringerne. Men vi går ikke fri. Forandringerne kom-mer snigende, for klimaet påvirker alt. Men det er jo ikke noget, der sker fra dag til dag,” siger ministeren for FM‘s klima-konference Connie Hedegaard, der har arbejdet hårdt på at få en aftale i hus med de 192 deltagende lande på klimakonfe-rencen i København, så verdens klima-problemer kan tackles så hensigtsmæssigt som muligt.

www.odlmagasinet.dk 5

det Skal lykkeS

Og der er rigeligt at tage fat på. Klimafor-andringerne er her allerede: ”Vi har oplevet flere skybrud, storme og oversvømmelser i Danmark. Og det vil der komme mere af. Forskere mener også, at flere vil få allergi, fordi Danmark bliver mere fugtigt og varmt. Vi får også mere gråvejr, og det vil påvirke vores helbred,” siger Connie Hedegaard, og understreger, at vores handlinger i dag er med til at afgøre, hvor store ændringerne bliver.

Vi vil gøre en forskelSelv om politikerne stadig diskuterer, hvad der præcist skal gøres ved klimaet, så er verdens befolkninger i følge Connie He-degaard enige om, at klima er et problem, der skal løses. Befolkningen forventer det simpelthen, og det giver hende håb. ”Der er dem, der siger, at den enkelte ikke kan gøre en forskel. Men sådan kan man ikke stille det op, for det drejer sig ikke om, hvad én gør, men om hvad mange hundreder af millioner mennesker gør,” siger hun.

Politikerne skal sætte nogle rammer, men intet er givet på forhånd, for den politiske opbakning til klimaet er hele tiden i bevæ-gelse, og det kræver taktik og stædighed at sætte en dagsorden. Og det har den for-henværende danske klimaminister. Hun er placeret som en af verdens 100 mest ind-

flydelsesrige personer af Time Magazine, hvilket hun ikke lægger skjul på, at hun er stolt af. Indflydelsen vil ganske givet ikke svækkes når hun tiltræder som klimakom-missær i EU.

Men hun er også stolt af danskernes enga-gement i klimaet, for selv om Danmark er et af de lande i verden, der ikke i første om-gang mærker så meget til klimaforandrin-gerne, så vil vi gerne aktivt tage ansvar.

Danskerne vil lære om CO2”Det er klart, at hvis man sidder hos lægen med lungebetændelse, så er klima nok ikke det, der bekymrer en mest. Man vil selvføl-gelig altid først løse de problemer, man har tæt inde på livet. Men sådan kan man ikke forholde sig til de store spørgsmål. Man må sætte sig lidt ud over sig selv og se frem og tænke på, at det, vi gør i dag, har store kon-sekvenser for vores børn og børnebørn. Og det oplever jeg, danskerne gør. Vi tænker meget på klimaet,” fastslår hun og fortæller begejstret om hverdagens mange positive tilkendegivelser.

”Når jeg er ude og taler med folk, så op-lever jeg, der er en stor interesse for at leve mere klimavenligt. Der bliver for eksempel i hver enkelt familie brugt meget energi, som ingen får glæde af. Det er computeren, der står tændt, når ingen er hjemme, fjernsy-

net, der står på standby, eller et gammelt køleskab, der bruger alt for meget strøm. Det er nemt at ændre på. Der skal bare sæt-tes fokus på det,” fortæller hun.

Connie Hedegaard fremhæver den øko-nomiske besparelse som en gulerod, men hun tror, det er befolkningens ansvarsfø-lelse, der virkelig får dem til at handle. ”Jeg tror ikke kun, det handler om pengene. Det er mindst lige så meget det andet aspekt, at man tager et ansvar for den verden, vi lever i. Jeg tror på det gode i danskerne. Vi vil gerne leve mere klimavenligt, og vi vil gerne vise en anden vej, man kan leve på, uden at gå på kompromis med vores leve-standard,” siger klimaministeren.

Finanskrisen hjælper klimaetDanskernes lyst til at leve mere klimaven-

ligt hænger også sammen med finanskri-sen. Den overophedede økonomi hænger i overført forstand sammen med et overop-hedet klima. Connie Hedegaard ser i hvert fald en rød tråd, og hun er ikke bange for at sige det højt.

”Finanskrisen har været god for klimaet i den forstand, at mange mennesker er ble-vet tvunget til at stille spørgsmålstegn ved de værdier, der har været dominerende de seneste mange år. Hænger vores lykke sam-men med det store forbrug, vi har oparbej-det? Jeg tror, mange mennesker har fået


øjnene op for, at øget forbrug ikke er vejen frem. Vi tænker mere over vores forbrug nu end for et år siden. Vi køber ikke bare nyt, og det, mener jeg, er godt. Skal vi gøre no-get ved klimaet, så skal vi også gøre noget ved vores forbrug,” mener hun.

Og her tror hun på det frie valg som den bedste mekanisme til en bedre verden. Connie Hedegaard er overbevist om, at folk vil vælge det mest klimavenlige, hvis bare de får muligheden for det.

Det skal være nemt”Politikerne skal ikke lave en masse reg-ler og forbud. Vi skal lægge rammerne og sørge for, at folk er informerede, så de kan vælge det klimavenlige. Det tror jeg på. Jeg har en stor tiltro til, at folk vil vælge det, der er bedst for klimaet. Det handler om holdningsbearbejdning. Tænk på da vi satte fokus på vandforbruget, så faldt det væsentligt. Det skal gøres håndgribeligt og let. Når noget er enkelt og til at forstå, så handler folk,” mener hun og fremhæver sin egen familie som et typisk eksempel.

”I mit hjem er det ikke sådan, at man træder ind i en slags grøn zone. Jeg er ikke fanatisk. Men når jeg køber ind, tænker jeg over, hvor varen kommer fra, så det ikke er jordbær fra Chile, der er transporteret med fly. Jeg har lige købt bil med energi-mærke, og da vi for nogle år siden skiftede køleskab, så valgte vi et energivenligt. Men alt går ikke op i, at vi skal gøre det rigtige. Jeg tror, vi som familie er meget typisk for, hvad der sker, når man bliver bevidst,” siger hun.

Millioner af klimaflygtningeMen de fine intentioner ændrer ikke på det faktum, at der kommer store problemer i verden. Om ti til tyve år vil der være man-gel på drikkevand i store dele af verden, når gletsjerne smelter væk. Her er Dan-mark ikke så udsat, for vi er et af de lande i verden med de største drikkevandsres-sourcer. Men ørkenen breder sig, og i 2050 regner man med, at der vil være op til 200 millioner klimaflygtninge, og det vil vi også mærke i Europa.

”Klimaflygtninge vil sætte verdens sikker-hed i spil. Vi har ti til femten år at handle i, hvor vi for relativt få midler kan gøre en forskel uden at lægge vores livsstil helt om. Efter den tid er vi nået til et punkt, hvor det vil være meget dyrt at vende udviklingen. Derfor er det så vigtigt, at vi opnår et godt resultat,” siger Connie Hedegaard, der tror på at det vil lykkes.

”Der er lagt så meget pres på verdens re-geringer. Og jeg tror på de demokratiske processer. Verdens befolkning har en for-ventning om, at politikerne løser det her store problem.”


lUFt tIl at

arbeJdeIndeklima er vigtigere end

kvadratmeterprisen viser Alectias

erfaringer. Godt indeklima

er en fornuftig investering der giver

bedre effektivitet.

Prøv at sammenligne kvadrameter-prisen for et kontor med virksom-hedens lønudgifter pr. kvadratme-

ter. Det vil ofte vise sig, at lønnen er mere end 25 gange større pr. kvadratmeter end huslejen.

”Der er så stor fokus på kvadratmeter-prisen i erhvervsbyggeri, men vi ved der er sammenhæng mellem indeklima og effektivitet, og der er så meget man kan gøre. Hvis man kan fl ytte bare en enkelt procent, så er det noget der virkelig bat-ter, hvis man kan få færre sygedage eller undgå uhensigtsmæssige beslutninger på grund af manglende koncentration,” siger forskningschef Lars D. Christoffersen fra rådgivningsvirksomheden Alectia, der sammen med DTU har forsket i sammen-hængen mellem indeklima og effektivitet.

Tager sin egen medicinBåde i virksomhedens nybyggede kontor i Kolding og et kontor i Olav de Lindes nyrenoverede pakhus Sverigesgade 5 på Odense Havn har Alectia stillet høje krav til indeklimaet.

8 www.odlmagasinet.dk

”Det ligger os meget på sinde, at vi ta-ger vores egen medicin. Som certifi ceret arbejdsmiljørådgiver skal vi naturligvis have kontorer uden risiko for påbud. Og når vi kender sammenhængen mellem in-deklima og effektivitet har vi selvfølgelig valgt et indeklimaniveau i klasse 1, for så fås det ikke bedre” siger Lars D. Christof-fersen.

Indeklima klassifi ceres i fi re niveauer, hvor klasse 1 er det absolut bedste. Her er der fuldstændig optimale forhold for luftkvalitet og termiske forhold, herun-der temperatur og træk. Dertil har Alec-tia lagt væk på andre parametre som til-strækkeligt dagslys, blændingsreduktion med mere.

”Vi hører uendelig mange klager over indeklimaet, når vi rådgiver kunder. Typi-ske klager er hovedpine, en tung fornem-melse, tørre slimhinder, træk, kulde, var-me. De klager vil vi selvfølgelig selv være fri for. Det er ikke rimeligt at man skal have det dårligt på sin arbejdsplads, når man kan tage højde for problemerne,” mener Lars D. Christoffersen.

En god forretningMed en lille smule omtanke, er det ifølge Alectias forskningschef endda en god forretning. Rådgivningsfi rmaet laver si-muleringer både på nyt og eksisterende byggeri for at undersøge om bygningen kan levere det ønskede indeklima, dagslys og så videre.

Alectia udførte en livcyklus-analyse af indeklimaets påvirkning på produktivite-ten af medarbejderne. Konservativt esti-meret til 1,2 % i forhold til typisk dansk kontorindeklima. Analysen viste, at ved at sikre sig et optimalt indeklima kunne en tilsvarende investering forrentes med 15-20% p.a. Tilbagebetalingstiden for at investere i det gode indeklima lå på 5-6 år.

God frisk luftDer er forskellige koncepter til at opnå et godt indeklima, og i hvert tilfælde må man vurdere hvad der egner sig bedst.

”I Odense har vi valgt et temmelig tra-ditionelt mekanisk ventilationsanlæg, der giver masser af god frisk luft. Dårligt

indeklima hænger blandt andet sammen med afgasning af materialer, men vi bi-drager også selv som mennesker til for-ureningen gennem udledning af CO2 og lugt og så videre. Så der skal ventileres godt, og så har vi til vores kontorer i øv-rigt valgt materialer der er helt afgasset,” forklarer Lars D. Christoffersen.

Godt indeklima og lavenergi uden ekstra omkostningDer er heller ingen modsætning i at øn-ske godt indeklima og lavt energiforbrug. Kontoret i Kolding er både indeklimak-lasse 1 og lavenergiklasse 1. Og det er op-nået uden ekstra omkostninger i forhold til normalt kontorbyggeri.

”Selvfølgelig kan man lave godt inde-klima med højt energiforbrug, eller lav-energibygninger med elendigt indeklima. Men tingene hænger faktisk rigtig godt sammen. Alle sagde at det nye bygnings-reglement ville blive svært og dyrt at leve op til. Men det kræver bare vilje til samar-bejde, det rigtige værktøj og en lille smule omtanke. Sværere er det ikke.”

9www.odlmagasinet.dk

Indbygget klIma

Der er stadig arkitekter, entreprenør og ejendomsselskaber, der mangler en strategi for hvordan de skal håndtere

fremtidens klima-krav. Det er på trods af, at bygningsreglementet allerede fra næste år stiller nye og

skrappere krav til nybygningers energiforbrug.

11

”Fra 2010 skal alle bygninger være ener-giklasse 2 med et forbrug på 70 kW/m2, og allerede i 2015 er kravet ener-

giklasse 1 med 35 kW/m2. Og i 2020 bliver kravene yderligere skærpet, sandsynligvis til 20-25 kW/m2. Det kan man altså ikke bare isolere sig ud af,” siger civilingeniør Maria Gaardsted, der er gruppeleder for Energi, Bæredygtighed og Indeklima hos Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S.

Energien skal integreresIngeniørfirmaet har i samarbejde med arkitekter udviklet Integreret Energi De-sign (IED), en arbejdsmetode der helt fra starten integrerer energiindsatsen i selve designet af bygningerne. Målet er indivi-duelle helhedsløsninger der kombinerer arkitektur og bæredygtighed. Resultatet er godt indeklima, færre synlige instal-lationer, lavt energiforbrug og fornuftig driftsøkonomi.

”Med IED arbejder vi på at udnytte byg-ningens passive egenskaber maksimalt. Det er ikke hokuspokus, men kendte teknolo-gier. Som eksempel er det vigtigt at udnytte dagslyset rigtigt, så man kan spare på belys-ning. Rent beregningsteknisk tæller elektri-citet mere i regnskabet end opvarmning, så det er vigtigt at tænke på at få tilstrækkeligt dagslys ind i lokalerne,” forklarer Maria Ga-ardsted og tilføjer, at dagslys i øvrigt er det bedste lys for menneskers velbefindende.

Lavere udgifter og mindre forbrugBygningen skal derfor placeres optimalt i forhold til solen. Måske skal man ikke gøre lokalerne for dybe, så dagslyset ikke når helt ind i lokalet. Vinduerne skal også have den rette størrelse, så de giver lys nok, men omvendt skal man tage hensyn til at solly-set ikke gør lokalet for varmt. Eksempelvis ved at designe bygningen til en høj grad af naturlig udluftning eller afskærme varme-indfaldet fra sollyset, så der ikke skal bruges unødig energi på aircondition.

”Vi former bygningen så der bliver min-dre teknik, færre installationer, lavere drift-udgifter og mindre energiforbrug. Bygnin-gen bliver mere robust, og man bliver min-dre påvirket af udsvingene i energipriser og -afgifter,” understreger Maria Gaardsted.

Undgå add-ons på bagkantIngeniørerne oplever alt for ofte at bygher-rerne må ty til ’add-ons’, altså tillægsinstal-lationer der på bagkant skal få energiregn-skabet til at gå op. Men det giver meget bed-re mening at designe en lavenergi-bygning end at klaske et solcelleanlæg op på taget til sidst.

”Vores anbefaling er i stedet at tænke så meget som muligt ind i bygningskroppen, så man kan undvære nogle af installatio-nerne. På sigt sparer man også vedligehol-delse og udskiftning, for selve bygningens levetid er meget længere end de tekniske

installationer ,” supplerer Karsten Winckler Rasmussen, der er leder af Esbensens afde-ling i Århus.

Stigende interesse for energiHos Esbensen oplever de en stigende inte-resse og imødekommenhed fra arkitekter og entreprenører.

”Traditionelt har mange arkitekter nok set ingeniørerne som dem, der bagefter kom-mer og ødelægger det hele med en masse rør. Men når vi arbejder med fra starten, får man jo netop integreret de optimale løsnin-ger i arkitekturen, og det åbner endnu mere for arkitekternes muligheder. Det handler meget om at gøre tingene simplere,” siger Karsten Winckler.

Andre forhold spiller også ind på den sti-gende interesse for energirigtigt og klima-venligt byggeri.

”Der er stadig brandingværdi for virk-somheder i at gå foran og udvise klima-ansvarlighed, og det indgår ofte i større virksomheders lovpligtige CSR-politik. Det vil nok holde sig de næste fem-ti år indtil alt byggeri skal leve op til de nye krav. Men de væsentlige fordele er stadigvæk bedre økonomi i bygningens levetid, og i øvrigt en langt bedre komfort for bygningens bru-gere,” siger Karsten Winckler.


FaktaEsbensen Rådgivende Ingeniører A/S

Etableret for mere end 60 år siden i Sønderborg

Afdelinger i Sønderborg, Århus og Valby

Omkring 50 medarbejdere

Har bl.a. specialiseret sig i lavenergi-bygninger og bæredygtig planlægning, både for private, erhverv, boligselskaber og offentlige instanser.

Har sammen med bl.a. Velfac og aart arkitekter udviklet aktivhus-projektet ”Bolig for livet” – et familiehus i Lystrup der producerer mere energi end det forbruger.


Fr ichsparken, Søren Fr i chs Vej 38A • 8230 Åbyhøj • te lefon 8615 4244 • www.olavdelinde.dk


Balticagade 12, 1. sal • Århus Havn

Kontor • showroom • 788 m2

• Særdeles inspirerende og fl ot rustik lejemål med unik beliggenhed på Århus Havn

• Gennemgribende moderniseret med gedigne kvalitetsmaterialer

• Indeholder showroom, storrumskontor, cellekontorer etc.

• Flotte altaner med fantastisk udsigt over Århusbugten

• Lejemålet er betinget af Århus Havns godkendelse

Årlig leje kr. 900,- pr. m2

OLAV de LINDE


-til leje...

Udmeldingen fra Mærsk i starten af august var vel egentlig ikke så uventet, men sendte alligevel et

chok gennem hele landet og naturligvis især Lindø og resten af Fyn: Når det sidste skib bliver leveret i 2012 er det slut for det sidste af de store skibsværfter i Danmark. Lindø lukker og slukker.

Men midt i virakken og frustrationen meldte nye aktører sig på banen allerede samme dag. Dele af vindmøllebranchen talte om Lindø som en oplagt placering for en ny satsning inden for vedvarende energi. Politikere blandede sig også i koret og stod i kø med forslag, idéer og

gode meninger. Og pludselig er det gået stærkt.

Offshore energi i verdensklasseMindre end to måneder senere blev tidli-gere statsminister Poul Nyrup Rasmussen præsenteret som formand for en ny fond, Lindoe Offshore Renewals Center, der ar-bejder på at etablere et forsknings- og in-novationscenter i verdensklasse. Og han er helt klar i mælet, når han definerer målet for LORC:

”Målet er at lægge os i spidsen for ved-varende energi offshore, altså i havet. Og at gøre det nu, at gøre det med stor be-

slutningskraft, og at gøre det med al den opbakning der er nødvendig. Meningen er at skabe Europas førende innovations- og forskningscenter. Det bliver unikt fordi det har både samfundets, statens og erhvervs-livets opbakning, og det vil stå i direkte forbindelse med Lindøværftets store indu-stripark,” siger Poul Nyrup Rasmussen med stor fasthed i stemmen.

Beslutningen blev truffet og de første pla-ner lagt efter et dybt kig i både det politiske, det teknologiske og det klimamæssige baro-meter. Nyrup og hans bestyrelse har set, at et af de helt store vækstområder i kampen for et bedre klima, ligger på havet.

lIndØS genFØdSelHurtig indsats med Poul Nyrup Rasmussen i spidsen skal gøre Lindøværftet til innovationscenter i verdensklasse. Vedvarende energi på havet er den nye satsning.


”Det er på havet vi kan hente nye store til-skud af vedvarende energi. Danmark er i forvejen verdens førende på området med 95 % af markedsandelen for offshore-energi. De to ting tilsammen gjorde, at vi kunne se, det var der vi skulle ekspandere. Dertil kommer al den viden og knowhow der knytter sig til værftindustrien. Den er jo ikke væk og den kan umiddelbart om-sættes til denne nye produktion,” lyder det logiske argument fra Nyrup.

Ideelle faciliteterPoul Nyrup Rasmussen peger på, at Lind-øværftet har fuldstændig ideelle facilite-

ter. Her er der kompetencer og kapacitet til at afprøve og producere særdeles store stålkonstruktioner.

”Det betyder at vi som ingen andre i Europa er i stand til at afprøve vores forsknings- og produktionsresultater i skala 1:1. Det er helt unikt, for dermed er der kun et skridt til at omsætte ud-vikling til reel produktion. Her kan vi forene produktudvikling med praktisk produktion.”

Der er bestemt ingen jantelov eller på-taget beskedenhed over ambitionsniveau-et. Fonden bag det nye videncenter stiler højt og ambitiøst, når Nyrup sætter ord

på perspektiverne for Lindøs fremtid:”Ambitionen er at blive omdrejnings-

punktet for en ny produktion på Lindø ved at skabe et offshorecenter i verdens-klasse. Vi vil være verdens førende spe-cialister i alt det der ligger under hav-overfladen. Offshore-stålkonstruktioner og bærende konstruktioner til store hav-vindmøller, men også dele af konstruk-tionen vedrørende bølgeenergi. Vi vil være world class og samle ikke blot dan-ske forskere og innovatører, men også internationale.”


Hele FamIlIen SamletHøj kadence er afgørende.

Bag sig i Lindoe Offshore Renewals Center har Poul Nyrup Rasmussen en stærk gruppe bestående af en be-

styrelse med nogle af cleantech-branchens sværvægtere. Blandt andet Jørgen Mads Clausen fra Wave Star, Anders Eldrup fra DONG Energy, Anders Søe-Jensen fra Vestas og Jesper Øhlenschlæger fra Sky-kon, der har været en ihærdig fortaler for Lindø som center for vedvarende energi. Og der er flere aktører i baghånden.

”Vi er næsten færdige med at sammen-sætte vores endelige bestyrelse, og det har

naturligvis været en stor glæde for mig, at både Vestas, Dong, Syddansk Universitet, Region Syd går ind i arbejdet. Jeg håber også snart at se Siemens og forhåbentlig også andre. Men hele ’familien’ er ved at være samlet, og det betyder at vi snart har et fast grundlag for at komplettere og sammensætte den endelige investerings-kapital til dette nye center,” konstaterer han.

Tempoet er højt og beslutningskraften stor, og det er ifølge Nyrup altafgørende for succes.

”Vi kan se allerede nu på det klimaar-bejde der er i gang i Bruxelles, at hvis vi kan holde den her kadence, så kan vi også være blandt de første til at sætte dagsorde-nen i Bruxelles omkring forskningsmidler til centre som vores. På vores stormøde i oktober sagde jeg, at inden jul skulle ka-pitalgrundlaget være i orden, bestyrelsen være på plads og aftalerne med staten på plads, så vi straks i det nye år kan gå i gang med vores aktiviteter. Det er hurtigt, men det skal det også være.”


Han har altid gjort en dyd af sin opvækst i havnebyen Esbjerg, og havet har da også haft betydning

for Poul Nyrup Rasmussens beslutning om at gå ind i arbejdet som formand for LORC.

”Jeg har altid selv været optaget af havet, når jeg nu kommer fra Esbjerg. Samtidig kan jeg se at Danmarks store, store chance ligger på klimaområdet og på vedvarende energi. Vi kan gøre en afgørende forskel. Det gjorde vi jo oprindeligt på vindmøller. Vi har næsten en kulturhistorisk arv her. Det var os der startede det her for mange år siden, i et fl ot samspil mellem samfun-det og driftige privatfolk. Og det er den historie vi skal gentage, bare på havet.”

Måske har opvæksten tæt på Vesterhavet også givet Nyrup styrken og gejsten til at stå op imod vinden, når blæsten er kraf-tigst. Han insisterer i hvert fald på at være med til at tegne et positivt perspektiv midt i den igangværende krise.

”Det er jo ingen kunst at se ned i gulv-plankerne, af bare desperation over hvor hårdt det er. Det kan vi alle sammen. Det der er brug for er, at nogen tager noget initiativ der peger fremad. Og så kunne jeg se, at vi er i stand til at tage den ledende position vi kan opnå, hvis vi er hurtige og hvis vi er beslutningsdygtige. Det har også været en konkret bevæggrund til at kaste kræfter ind i det her.”

Vi kan gøre en forskel.

poUl & Havet


Ingeniørhøjskolen, Maskinmester-skolen og Incuba Science Park er de tre aktører der sammen med Århus

Kommune har sat gang i projektet Navitas Park, der kommer til at rumme omkring 35.000 m2 til en anlægssum i omegnen af 835 millioner.

Med en placering på den kommende nordlige bastion i Århus Havn tæt på Nør-report bliver byggeriet en væsentlig og iøj-nefaldende del af ”De bynære havnemil-jøer” der skyder frem de kommende år.

Men faktisk er det hverken byggeriets størrelse eller pris, der er det mest interes-sante. Det er koblingen mellem uddan-nelse, forskning og erhverv.

”Ideen er oprindeligt opstået i tænke-tank som Århus Kommune nedsatte. Det kunne være interessant at lave et større samlet miljø på havnen, hvor man kunne forene de bygningstekniske uddannelser med erhverv,” fortæller Niels Christian Sidenius der er direktør for INCUBA Science Park og medlem af styregruppen for Navitas Park.

”For 2,5 år siden blev Incuba spurgt om vi ville deltage. Hvis man nu placerede en forskerparkafdeling inden i to teknisk in-geniørorienterede uddannelsesområder, kunne man så se nogle nye muligheder, især inden for energi og byggeri. Det syn-tes vi lød interessant,” siger Niels Christian Sidenius.

Incuba Science Park er dannet for få år siden gennem en fusion af Forskerpark År-hus og IT-byen Katrinebjerg. I dag er der tre afdelinger: den største ligger på Katri-nebjerg, den første afdeling ligger på Gu-stav Wieds Vej ved Universitetsparken, og endelig er der en medicoteknisk afdeling i Skejby lige over for sygehuset. Navitas Park bliver så fjerde afdeling.

”Navitas Park er rigtig interessant set ud fra det overordnede perspektiv vi be-skæftiger os med, nemlig iværksætteri og udvikling af nye små virksomheder. Det vil give Århus noget man aldrig har haft før, nemlig en tæt sammenhæng mellem forskerparkaktivitet og teknisk ingeniørak-tivitet,” siger Niels Christian Sidenius.

Et af målene bliver at få ingeniørerne, de studerende og de ansatte til at spille mere aktivt ind i forhold til at få skabt nye virk-somheder. Både i Aalborg og København har det vist sig, at det gør en forskel på ha-stighed, indhold og aktivitet når et fagom-råde arbejder tæt sammen. Og i Navitas Park bliver samarbejdet endnu tættere.

”Det bliver første gang man i Danmark får lavet et koncept hvor det er så tæt inte-greret. I det samme hus, godt nok med en vis adskillelse, men med den forståelse, at de laboratorier og værksteder de to skoler sætter op, også vil kunne benyttes af de virksomheder der kommer i forskerpar-ken. Det giver nogle synergimuligheder som vi ikke har set før.”

En anden effekt vil være at få skabt en ny kompetenceklynge inden for energi. En meget stor del af produktudviklingen for vedvarende energi er koncentreret i Midt-jylland, og samtidig er landsdelen langt fremme i forhold til intelligent anvendelse af energi gennem ingeniør-, arkitekt- og maskinmesteruddannelserne, især når vi

Et helt nyt videncenter for fremtidens energiteknologi. 35.000 m2 med to uddannelser, forskerpark og virksomhe-der under samme tag. Placeret på en nybygget bastion i År-hus Havn, tæt på byens centrum og midtbyens puls. Navitas Park er et visionært projekt der om bare fem år sætter Århus helt i front på viden om energi og intelligent brug af energi bl.a. i byggeri.

energIteknologI og InnovatIon på Havnen


40 - Angelo_210x144.indd 1 14-04-2009 15:29:50

snakker energi i en bredere forstand, fx fjern-varmeanlæg.

”Der er en kritisk masse for at sådant et mil-jø får den ønskede interaktivitet. I det øjeblik der er 15-20 virksomheder, så begynder det at ligne noget. Forskellige virksomheder tæt sam-men på et afgrænset område i forbindelse med uddannelses- og forskningsområder. Det gør at der simpelthen kan ske noget andet, end der ellers ville kunne ske.”

Niels Christian Sidenius er på alle mulige måder særdeles tilfreds med alle aspekter af planerne. Prikken over i’et er den helt unikke placering i de nye bynære havnearealer.

”Det ser man bare ikke andre steder. Det er fuldstændigt enestående for sådan et center. Helt ude i vandet og tæt på centrum af en storby. Hele projektet med de bynære havne-miljøer skal jo gerne give masser af liv i områ-det. Med uddannelser, erhverv, boliger, kultur som skaber diversitet, så man undgår at lave de fejl andre byer har gjort på havnefronten. Det bliver et trækplaster både for studerende og for de folk, der skal arbejde i parkens virk-somheder.”



Thr ige -F i rkanten, Haubergsvej 1 • 5000 Odense C • te lefon 6544 4244 • w w w.olavdel inde.dk


Utroligt spændende genopført pakhus i 6 etager med en helt enestående beliggenhed på Odense havn.Lejemålsstørrelserne kan varieres fra ca. 400 og op til 1.665 m2. Pakhuset er genopført med smukke genbrugstegl med respekt for ejendommens oprindelige arkitektur og udførsel, og lokalerne kan evt. indrettes til kontor, galleri/udstilling, restaurant/café eller lignende liberalt erhverv. Lokalerne indrettes i samråd mellem lejer og vores tegnestue.

Arealer fra 430 m2 til i alt 1.665 m2 Årlig leje kr. 1.000,- pr. m2 Nyrenoverede lyse lokaler

Gode og velbeliggende lokaler tæt ved Odense Havn og Banegård. Lejemålet er indrettet i Østergårds tidl. produktionsloka-ler/værksted. Det fl otte lysindfald gør lokalerne meget velegnet til kontorer eller lignende formål. Lejemålet er i dag indrettet med 3 selvstændige lejemål, men kan også indrettes til et selvstændigt lejemål på i alt 961 m². Ejendommen totalrenoveres forud for indfl ytning og indretningen aftales i samråd med vores tegnestue.

Arealer fra 297 m2 til i alt 961 m2 Årlig leje fra kr. 525,- pr. m2 Kan indrettes i 1 eller 3 lejemål

Nyrenoveret og inspirerende lejemål i højloftede lokaler med synlige spær og et fantastisk lysindfald. Lokalerne er velbeliggende i det dynamisk erhvervsområde i Pakhusgården, hvor de tidl. Roulunds fabrikker havde til huse. Lejemålet har et stort og fl ot glasfacadeparti ud mod det hyggelige og nyrenoverede gårdmiljø. Lokalerne renoveres forud for indlytning. Indretning aftales nærmere og i samråd med vores tegnestue.

Areal i alt 420 m2 Årlig leje kr. 700,- pr. m2 Nænsom renovering med kvalitet

Fantastisk beliggende kontor eller domicil • Sverigesgade 5 • Odense Havn

Gode kontorer i gennemrenoveret ejendom • Wichmandsgade 8 • Odense C

Atmosfærefyldt kontor eller butik i dynamisk erhvervsområde • Pakhusgården • Odense C

1+2 sal er udlejet!

OLAV de LINDE


-til leje...

Århus var for alvor i opbrud fra omkring 1880. Folk strømmede til byen, og på årets to fl yttedage

var det hele et ragnarok af hestevogne og trækvogne fyldt med fl yttegods og men-nesker.

Indbyggertallet havde nået de 25.000, og en vognmand så pludselig en helt ny mu-lighed: Var der grundlag for et kollektivt trafi ksystem som i udenlandske storbyer? Efterhånden var der ganske langt fra Øst-banen til den nye Skt. Pouls Kirke helt ude på Frederiksbjerg. Hertil kom, at byens nye infrastruktur pludselig var som skabt for et sådant system.

I 1884 blev Skt. Clemens Bro fuldført, og det betød, at der nu var en sammenhæn-gende vejstrækning tværs gennem byen fra det gamle bycenter omkring torvene til banegården, der endnu lå noget ensomt for enden af Ryesgade.

Det var der en kreds af århusianske vognmænd, der havde set. De søgte der-for kommunen om koncession til at drive en sporvognslinie fra banegården til Store Torv under navnet ”Aarhuus Spor-vejsselskab” stavet med både dobbelt ”aa” og dobbelt ”uu”. 31. maj 1884 afgik den

Fra ”Onkel Toms Hytte” til moderne letbane

Alle er enige om, at ordentlige offentlige transportmidler er en del af løsningen både på vores transport- og CO2-problemer i byerne. Århus havde i næsten 100 år stor glæde af sine sporveje, inden de blev afskrevet som umoderne i 70’erne. Nu vender sporvognene tilbage. Sådan da.

TE K S T: HE N R I K FODE, H I S TOR I K E R


Fra ”Onkel Fra ”Onkel Fra ”Onkel Toms Hytte” Toms Hytte” Toms Hytte” til moderne til moderne til moderne Toms Hytte” til moderne Toms Hytte” Toms Hytte” Toms Hytte” til moderne Toms Hytte” til moderne Toms Hytte” til moderne Toms Hytte” Toms Hytte” Toms Hytte” til moderne Toms Hytte”

letbaneletbaneletbane



Det var denne fine bro - Skt. Clemens Bro

- der blev indviet i 1884, der skabte mulighed

for den første kollektive trafik i Århus. Broen

forbandt torvene omkring Domkirken med den

nye hovedgade - Søndergade.

Under broen løb Århus Å fra Brabrand Sø mod

havnen.

Ødelæggelserne af sporvognene natten

mellem 21. og 22. august 1944 var så

omfattende at driften måtte indstilles resten

af krigen.

I 1906 var den elektriske sporvogn endnu

så ny i byen at den også kunne sælges som

postkort. Vi ser byens fine hovedgade -

Søndergade - med sporvognen på det enlige

spor. De fine forretnigner beskyttede deres

vinduer med med store markiser. Her kunne

passagererne dog også søge læ i regnvejr.


ørste sporvogn i regelmæssig drift. Træk-kraften blev almindeligvis leveret af en en-kelt hest. Vognen var indkøbt hos den store maskinfabrik Scandia i Randers. Den var også kendt for at levere materiel til jern-banerne.

Det viste sig hurtigt, at det var svært for vognmændene at få økonomi i projektet. Afstandene var for korte til at operere med halvtimes drift. Mange valgte at gå i ste-det for at vente på næste afgang. Det var næsten umuligt at øge trafikken, da dette første pionerprojekt var enkeltsporet.

Borgerne nød vist nok deres sporvogn, for den var et vidnesbyrd om, at storbyen var på vej. Den fik da også et kælenavn, den kære sporvogn: ”Onkel Toms Hytte” opkaldt efter datidens populære bog af forfatteren Harriet Beecher-Stowe.

Byen eller måske rettere bystyret og vognmændene forstod næppe hvad der var sat i gang, for koncessionen havde krævet at selskabet ikke blot skulle vedligeholde skinnerne, men også dele af vejen omkring anlægget. Det var der slet ikke økonomi til, og det var da også medvirkende til, at sel-skabet gav op i 1895.

Sporvogn uden skinnerSamme år forsøgte endnu en vognmand lykken med offentlig trafik. Han havde et helt andet koncept. Han opgav skin-

nerne og lod i stedet hestevogne bevæge sig gennem byen under navnet ”omnibus-kørsel”. Uden skinner kunne han meget friere bevæge omnibusserne rundt i byen og dermed udvide rutenettet. Han havde succes og i året 1900 var der 12 minutters drift med de såkaldte ”rumlekasser”, som befolkningen nu kaldte vognmand Dyhrs køretøjer, men nu havde byen også rundet de 50.000 indbyggere.

”Aarhuus Elektriske Sporvej”Men, noget helt nyt var på vej. Århus Elek-tricitetsværk var startet i 1901, hvilket igen betød, at et privat aktieselskab ”Aarhuus Elektriske Sporvej” havde set dagens lys og fået koncession for 25 år. Der blev nedlagt flere spor og i Guldsmedgade gik man så vidt, at nedrive hele vestsiden af den gamle gade for at sikre plads til at spor kunne føres igennem frem mod endestationen på Trøjborg. Nu skulle der for alvor ska-bes et kollektivt trafiksystem, der strakte sig gennem hele byen. 12 motorvogne med åbne for- og bagperron er blev indkøbt og sat i drift, igen leveret fra vognfabrikken i Randers. Året efter fandt man ud af, at der også var behov for et antal bivogne.

Frem til 1927 stod selskabet for den kol-lektive trafik i den indre by. Der havde imidlertid været en del kritik af, at private skulle tjene penge på trafik, hvorfor kom-

munen pr. 1. januar 1928 overtog selskabet. Der havde også været utilfredshed med, at det gamle selskab ikke havde udvidet ru-tenettet i takt med byens udvikling. Den opgave kastede det kommunale selskab sig straks ud i, ligesom der også hurtigt blev skabt dobbeltspor på hele strækningen.

Trambusserne kommerSporvogne var måske stilfærdige og smi-dige, men det var samtidig kostbart at an-lægge nye linier og dermed sikre kollektive transport til hele byen. Resultat blev, at der i 1932 blev indkøbt 10 busser af typen Tri-angel. Hermed var der skabt en linie tre, for linierne et og to var forbeholdt spor-vognene. Samtidig blev der skabt et helt nyt ord: De nye køretøjer fra Odense blev som det eneste sted i landet kaldt ”tram-busser”.

I de følgende år blev bussernes antal øget sammen med linienettet, men spor-vogne aldrig fik nye linier. De blev deri-mod genstand for stadig større kritik. De var usmidige og upraktiske sammenholdt med busserne, hvis antal konstant blev øget. Alligevel holdt byens fast ved systemet selv efter at en schalburgtage natten mel-lem 21. og 22. august 1944 havde ødelagt 25 motorvogne og 21 bivogne. Af resterne skabte Scandia nye sporvogne, der genop-tog driften i sommeren 1945.


Sådan forestiller Midttrafik sig, at byen nye letbanetog kan

komme til at se ud. I stedet for de tidligere system med tal på

sporvognslinierne, har man her anvendt bogstaver: A til Skejby.

FaktaEt letbanetog kan køre op til 120 km/t. Typisk er hastigheden uden for byområdet mellem 90 og 120 km/t. Inden for byområdet styres hastighe-den i forhold til den øvrige trafi k. Er der tale om samfærdsel med biltrafi k, må hastigheden ikke overstige den aktuelle hastighed på vejen. Typisk svarer det til 50 km/t. I en gågade er hastigheden omkring 15 km/t, mens den på indfaldsveje ligger på 80 km/t.

Et letbanetog på 37 m kan medtage 230 pas-sagerer. Et letbanetog med én vogn på 37 m. har ca. 90 siddepladser og 140 ståpladser. To togsæt kan kobles sammen, så der i alt er 180 siddeplad-ser og 280 ståpladser. Det svarer til pladserne i 2 ledbusser og 2 almindelige bybusser tilsammen.

Et letbanetog kan køre på strækninger med op til 10 % hældning. Det er langt mere end al-mindelige tog, som normalt kun kan klare en hæld-ning på 2,5 %. Dog anbefales det, at hældningerne ikke overstiger 4-7 % af hensyn til passagererne. I øvrigt kan et letbanetog køre i kurver med en radius ned til 16-25 m, hvilket svarer til kurven i et typisk gadehjørne.

Kilde: Midttrafi k

Kravet om gågader betød at sporvogne-nes tid var forbi. Den sidste ordinære sporvogn kørte gennem byen lørdag den 6. november 1971, og dagen efter tog by-ens borgere endelig afsked med de gule smalle vogne, og dermed forsvandt også for altid den karakteristiske hyletone, som mange århusianere kendte fra sporvogne-nes sving omkring Østbanen.

Kommunalreformer og kollektiv trafi kMed kommunalreformen i 1970 voksede Århus ganske kraftigt. Alt skulle selvføl-gelig bindes sammen af kollektiv trafi k. Private buslinier blev en efter en opkøbt af Århus Sporveje, som selskabet nu hed.

Op gennem 1980erne og 1990erne vok-sede byområdet stærkt. Der blev fra poli-tisk hold argumenteret stærkt for den kol-lektive trafi k, der skulle ses langt bredere end man tidligere havde gjort. Områdets ældre trafi kselskaber skulle inddrages. Her blev der tænkt på de to gamle bane-strækninger Århus Ryomgård-Grenå mod nord og Århus-Odder banen, der nu blev opfattet som naturlige ”nærbanelinier”.

Begge havde historiske rødder tilbage til 1870erne og 1880erne og begge havde på det nærmeste samme ”fader”: storkøb-manden Hans Broge, der så de to baners anlæg som vigtige, hvis Århus skulle til-trække sig den voksende oplandshandel. Banerne snoede sig voldsomt og havde fået mange stoppesteder eller stationer for at dække et så stort opland som mu-ligt – og netop det forhold var og er på mange måde nyttigt for den kollektive nærtrafi k.

Endnu en kommunalreformMed den sidste kommunalreform i 2007 blev der skabt en ny koordinerende trafi kentre-prenør: Midttrafi k. Selskabet arbejder ikke blot med planer om at samtænke de to jern-banestrækninger, men også med planer om et helt nyt trafi ksystem i form af letbaner, der kan opfattes om en moderne sporvogn, der over visse strækninger følger trafi kkens rytme, men over andre strækninger lever sit eget liv på egne skinner. Konkret planlæg-ges en første line mellem Århus Midtby mod Universitetet, Kommunehospitalet, Skejby Sygehus og øvrige arbejdspladser i Århus Nord. For at sikre en så hurtig transport som muligt skal letbanen have egen ”tracé” ligesom man planlægger at den nye letbane også skal køre på både Grenåbanens- så vel som Odderbanens spor.

De nye letbanevogne er teknisk meget forskellige fra byens gamle sporvogne. De kan sammenkobles i forskellige længder og dermed på afgørende vis være med til at erstatte de traditionelle busser.

I Århus er planerne allerede ved at blive realiserede. Langs Randersvej er der i første omgang skabt busbaner, der siden er tænkt omdannet til netop letbanens hurtige tog. Alle har erkendt at vejsystemerne er over-belastede i myldretiden, hvor biler og bus-ser sidder fast i trafi kken. For teknikere er der kun én løsning: en letbane. Som borger kan man kun undre sig over, at der ikke for længst har været taget initiativer til at sikre sig arealer til udvikling af det store nye kol-lektive trafi kprojekt. Hvad sporvognen den-ne gang vil blive kaldt af det lokale folkevid må stå hen. Men mon ikke trafi kselskabet udskriver en navnekonkurrence?



Thr ige -F i rkanten, Haubergsvej 1 • 5000 Odense C • te lefon 6544 4244 • w w w.olavdel inde.dk


Toldboden • Londongade 4, st. • Odense Havn

Kontordomicil • 352 m2

• Eksklusivt beliggende kontor i fredet ejendom med byens bedste udsigt til Odense Havn

• Gennemgår pt. totalrenovering med gedigne kvalitetsmaterialer

• Trafi kalt velbeliggende tæt på banegård og off. transport

• Midt i spændende og dynamisk vækstområde

Årlig leje kr. 995,- pr. m2

OLAV de LINDE


-til leje...

Steven Scott er en engelsk kunstner, der har bosat sig i København, hvor han har skabt sig en karriere med

design af lys og lysskulpturer. Ud af en en-kelt installation voksede idéen til en helt ny og indlysende anvendelse af solenergi. Smukt designede lygtepæle, der om dagen omdannede solens stråler til elektricitet, og om natten oplyste og udsmykkede ga-der og pladser med flotte og intelligente virkemidler.

”Jeg har kendt Steven i mange år gen-nem mit arbejde inden for belysning, se-nest hos Philips i Holland, så da han kon-taktede mig med sin idé kunne jeg straks se potentialet,” fortæller Heine Olsen, der er direktør i Scotia Light, som er dannet for at føre projektet ud i livet.

Lige nu er de første udgaver af lygte-pælen blevet opstillet på et P-område ved Bellacentret, så alverdens energi- og klima-interesserede på Klimakonferencen ved selvsyn kan nyde resultatet af et intenst og komprimeret udviklingsarbejde.

”Vi har fået en meget positiv modtagelse. Dette er en løsning som ingeniører og ar-kitekter har ventet på. De sætter stor pris

på, at vi har lavet en flot og kunstnerisk gennemtænkt design, der samtidig er grid-connected,” forklarer Heine Olsen.

Lygtepælene er modulært opbyggede, så solcellepanelerne kan placeres optimalt på hver enkelt pæl i forhold til solen. Samtidig er det muligt at skifte panelerne senere, når der i løbet af årene kommer billigere paneler med større effekt. Panelerne bry-des i øvrigt af farvede LED-bånd, der giver en flot og dekorativ lyseffekt i aften- og nat-tetimerne.

”Grid-connected vil sige, at lygtepælene er koblet på el-nettet. Det betyder, at lyg-tepælenes produktion af elektricitet fra solcellerne kan sælges til el-selskabet og dermed være med til at betale både lygte-pælene og det lys, der skal oplyse vejen el-ler pladsen om natten. Rigtigt dimensione-ret vil lygtepælene producere mere energi end de bruger og dermed bidrage til den samlede nedbringning af CO2,” fortæller Heine Olsen

I første omgang bliver den primære ind-sats på det tyske marked, fordi der her er lavet 20-årig statsgaranteret afregningsta-rif, så man er sikker på at kunne sælge

el-produktionen fra solcellerne. Det er et tilskud, der skal være med til at sætte skub i solcelleproduktion, så priserne kan komme ned, for solceller er stadig vold-somt dyre.

Og det tyske marked er stort nok til at være interessant i sig selv. Der er 9,1 millio-ner lygtepæle, hvor omkring 30% står for at skulle udskiftes inden for de næste 5 år. Selv med en ret lille andel af det marked er et mål på 200-300.000 lygtepæle slet ikke urealistisk for Scotia.

”Det har været noget af en blåstempling af vores projekt, at Udenrigsministeriet har godkendt at vi sætter demo-modeller op ved klimakonferencen. Aftalen kom egentlig i stand via arkitekterne 3XNiel-sen, der har givet et bud på Bella Hotel, hvor vores lygtepæle også er med, og ad de veje opstod forbindelsen til Bellacen-teret og klimakonferencen. Sammen med Steven Scott skal vi også lave en soldrevet lysskulptur, der bliver en del af Velux-pa-villonen der står ved udgangen af konfe-renceområdet. Så vi får et par rigtigt gode referencer fra klimakonferencen,” siger en tydeligt tilfreds Heine Olsen.

en lyS IdéGodt design kombineret med den bedste solcelle-teknik. CO2-neutrale lygtepæle drevet af solenergi er en indlysende god idé, og ny dansk virksomhed vil være med i forreste række.



odlFagbogenAnlægsgartnere

Jysk Plante- og Anlægsteknik ApS Salonikivej 10, 8530 HjortshøjTlf.: 86 99 91 66 · www.j-p-a.dk

Birkely A/S Åløkkevej 41 · 5800 NyborgTlf.: 65 36 11 63 · www.birkely.dk

Blikkenslagere

Eblings Blikkenslagerforretning Christian X‘s Vej 62 · 8260 Viby J.Tlf.: 86 14 58 58 · www.eblings-blik.dk

CTS

Dominus Energisystemer ØstjyllandKlamsagervej 29 · 8230 ÅbyhøjTlf.: 86 18 52 50 · www.dominus.dk

Diamantboring

Diamantgruppen A/S Marøgelhøj 4 · 8520 LystrupTlf.: 86 74 16 99

Elektrikere

El-installation Schmidt & ØhrnstedtTlf.: 63 76 60 [email protected] · www.sikker-el.dk

Elevatorer

Schindler Elevatorer A/SMarselis Boulevard 175-177 · 8000 Århus C Tlf.: 86 14 97 00

Næsbyvej 78 · 5270 Odense NTlf.: 66 18 33 40www.schindler.dk

Entreprenører

Poul Pedersen A/SGrimhøjvej 12 · 8220 BrabrandTlf.: 86 26 21 44 · www.PP-as.dk

VAM A/SLimevej 5, Vester Alling · 8963 AuningTlf.: 86 49 23 00 · www.vam.dk

Fragt og flytning

AB Flytteforretning ApS Gjellerupvej 88 · 8230 ÅbyhøjTlf.: 80 38 40 40 · www.abflyt.dk

CITY Flyttetransport ApS Viaduktvej 5A · 8260 Viby JTlf.: 86 28 80 55 · www.cityflyttetransport.dk

Gulve og gulvservice

Hummels Guvlservice A/SEskerodvej 18 · 8543 HornsletTlf.: 87 41 09 00www.hummelsgulvservice.dk

Vesla Gulvteknik A/SFabriksvej 12 · 6920 VidebækTlf.: 97 17 32 66 · www.vesla.dk

FA. Ole Surland A/S Borggyden 4, Østrup · 8930 Randers SØTlf.: 86 44 20 81

Indretning

Fischer DanmarkViborgvej 159 · 8210 Århus VTlf.: 70 15 40 55 · www.fischer-denmark.dk

Ingeniørfirmaer

NS rådgivende ingeniører a/s Elverdalsvej 95A · 8270 HøjbjergTlf.: 86 27 24 88 · www.nsing.dk

Rambøll DanmarkOlof Palmes Alle 22 · 8200 Århus NTlf.: 89 44 77 00 · www.ramboll.dk

Henneby Nielsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S Østre Stationsvej 43 · 5000 Odense CTlf.: 63 13 38 00 · www.henneby.dk

IT og hosting

FLC Danmark ApSTrindsøvej 7A · 8000 Århus CTlf.: 70 25 09 55 · www.flc.dk

Klima- og køleanlæg

Angelo Køleteknik A/S Vestermarken 17 · 8260 Viby JTlf.: 86 28 34 99 · www.angelo-cool.dk

Kurser

Cadskolen A/SNiels Jernes Vej 10 · 9220 Aalborg ØTlf.: 72 14 66 33 · www.cadskolen.dk

Kredit, revision og banker

BRFkredit BaunsgaardenNørreport 26 · 8000 Århus CTlf.: 45 26 82 00 · www.brf.dk

JYSK PLANTE- OGANLÆGSTEKNIK ApS

eksperter i køl og klima

Viden der bringer mennesker videre---

Rambøll Danmark indgår i Rambøll Gruppen, der er en førende videnvirksomhed med aktiviteter inden for engineering, management og it. Rambøll Gruppen beskæftiger mere end 6.500 dedi-kerede specialister, der medvirker i projekter over hele verden fra 125 kontorer i Norden og UK samt 28 permanente kontorer i resten af verden. www.ramboll.dk

Z-hu

set,

Årh

us h

avn

Murer- og Entreprenørfirma

Landinspektører

Landinspektørfi rmaet LE34 A/S Ryhavevej 7 · 8210 Århus V Tlf.: 86 15 90 11

Hestehaven 21 J · 5260 Odense STlf.: 77 33 22 44www.le34.dk

Låsesmede

E. T. Låseservice v/Erling Skøtt Granbakken 3 · 8520 LystrupTlf.: 86 22 90 57 . www.et-laaseservice.dk

Malerfi rmaer

Farve X-Perten Cikorievej 15 · 5220 Odense SØTlf.: 66 14 78 82 · www.X-perten.com

Malerfi rma Ernst Hansen A/S Nordlandsvej 76 · 8240 RisskovTlf.: 70 27 12 11post@malerfi rma-ernst-hansen.dk

Jema ColorSkovparken 27 · 5853 ØrbækTlf.: 31 66 86 81 · www.jemacolor.dk

Rengøring

Århus trappe - & erhvervsrengøringHolme Møllevej 37 Kld · 8260 Viby JTlf.: 28 40 69 98 · www.aate.dk

Skilte og eksteriør

Hubert Skilte Design Gunnar Clausens Vej 16 · 8260 VibyTlf.: 86 28 96 11 · www.hubertskilte.dk

Stilladser

Århus Stilladser Aps/City Stilladser ApsJegstrupvej 37 · 8361 HasselagerTlf.: 86 26 16 44 · www.aarhusstilladser.dk PS-Stilladser A/SSandgårdsvej 6 · 8950 ØrstedTlf.: 86 48 99 00 · www.psstilladser.dk

Fyens Stillads Co. A/S Tolderlundsvej 36 · 5000 Odense CTlf.: 66 11 70 18 · www.fyensstillads.dk

Stjerne Stilladser A/S Havnegade 88 · 5100 Odense CTlf.: 66 13 07 08 · www.stjerne-stilladser.dk

Tag og tagdækning

TopTag A/STolderlundsvej 3 · 5000 Odense CEdisonvej 13 · 5000 Odense CTlf.: 23 36 24 27

Bakkekildegård Tagdækning A/SSkovsbovej 351 · 5700 SvendborgTlf.: 62 21 22 49

Tømrere og trælaster

Spørring Tømrer- & snedkerforretning ApSHøjgårdsparken 32B ·DK-8380 TrigeTlf.: 22 25 41 15www.sporringgruppen.dk STARK - Vesterbro TrælasthandelDaugbjergvej 17 · 8100 Århus CTlf.: 87 31 02 55 · www.stark.dk

Byg & Vikar Service ApSVestparken 62 · 6840 OksbølTlf.: 75 94 16 50 · www.b-v-s.dk

IRJ-MontageFuglekjærvej 91 · 8361 HasselagerTlf.: 29 63 88 09 · www.irj-montage.net

LKN BYG ApS Havrekær 38 · 5474 Vefl ingeTlf.: 64 80 15 15 · www.lkn-byg.dk

Vagt og rengøring

VSG – Vagt & Service GruppenSøren Frichs Vej 42 A · 8230 ÅbyhøjTlf.: 86 15 71 81 · [email protected]

Ventilation

GK Ventilationsgruppen A/S Wichmandsgade 5 · 5100 Odense CTlf.: 66 14 24 12 · www.gk.dk

Vognmænd

VVB Vognmandens vikar bureau Terosevej 11F · 8541 SkødstrupTlf.: 86 99 27 01www.vognmandensvikarbureau.dk

VVS-fi rmaer

VVS fi rma P. Hermansen A/S Søren Frichs Vej 40B · 8230 ÅbyhøjTlf.: 87 34 42 44 · www.hermansen-vvs.dk

Aug. Andersen Dybbølgade 16 · 8000 Århus CTlf.: 86 12 30 69 · www.augandersen.dk

TopTag A/SDe bedste håndværkere handler i STARK

Olav de LindeAdm. direktør & indehaverTlf.: 89 39 70 73E-mail: [email protected]

Jytte GramBogholder, debitorstyringTlf.: 89 39 70 72E-mail: [email protected]

kontaktbyggeSelSkabolav de lInde

Byggeselskab Olav de LindeFrichsparkenSøren Frichs Vej 38A8230 ÅbyhøjTlf.: 8615 4244 Fax: 8615 1048

Byggeselskab Olav de LindeThrige-FirkantenEdisonsvej 35000 Odense CTlf.: 6544 4244Fax: 6611 1168

Jens Møller BoeriisKonsulent, udlejningTlf.: 89 39 70 88E-mail: [email protected]

Ole ByrielDirektør, udvikling Tlf.: 89 39 70 71E-mail: [email protected]

Charlotte L. ClausenChefkonsulent, udlejningTlf.: 89 39 70 95E-mail: [email protected]

Kaare Steen PetersenArkitekt, tegnestuechefTlf.: 29 66 03 58E-mail: [email protected]

Gitte JakobsenDebitorstyring, OdenseTlf.: 89 39 70 82E-mail: [email protected]

Jørgen SkovBazarchefTlf.: 2810 6697E-mail: [email protected]

Niels ChristiansenChefkonsulent, udlejningTlf.: 65 44 42 53E-mail: [email protected]

Sten BjerregaardMarketingansvarligTlf.: 89 39 70 92E-mail: [email protected]

Annette S. AndersenAdministrationschefTlf.: 89 39 70 81E-mail: [email protected]

Erik WilhelmsenChefkonsulent, udlejningTlf.: 89 39 70 87E-mail: [email protected]

Jesper VejeServicechefTlf.: 65 44 42 52E-mail: [email protected]

Jeanette NielsenKreditorbogholderTlf.: 89 39 70 84E-mail: [email protected]

Helle StenmannReceptionistTlf: 86 15 42 44E-mail: [email protected]

Lars Friis ChristensenAfdelingsdirektørTlf.: 65 44 42 46E-mail: [email protected]

John SkovbjergDirektør, drift & organisationTlf.: 89 39 70 89E-mail: [email protected]

Michael EgebergLeder, Bazar FynTlf.: 29 69 39 17E-mail: [email protected]

Bent WernerFormandTlf.: 28 10 66 23E-mail: [email protected]

Jens Anker BechFormandTlf.: 29 69 39 22E-mail: [email protected]


kort nyt

Ny lokalplan for SHiPLokalplanen for vinderprojektet SHiP på År-hus Havn er nu en realitet og åbner mulighed for at bygge op til 20.700 m² over jorden og en parkeringskælder på ca. 11.000 m². Betalingen for grundkøbet skal falde omkring årsskiftet og der er byggepligt indenfor to år. Der arbejdes fortsat med projektmateriale til brug for ansøgning om byggetilladelse. Efter mange problemer med at få byggerier i gang på den nye attraktive bydel spores der nu optimisme blandt developere og lejeremner, ikke mindst i kraft af Bestsellers indtog på området, endelig igangsætning af ny stor undervisnings- og vidensbastion, Light House projektets salg m.v.. En unik grund med udsigt til den gamle fi skeri- og lystbådehavn og et smukt og højprofi leret bygningskompleks. Se mere om SHiP på www.olavdelinde.dk.

Højhus på Katrinebjerg er godkendtI Århus nord på Katrinebjerg er nu godkendt lokalplan til højhusbyggeri på 14 etager og et bruttoetageareal på ca. 14.000 m² og en samlet ud-bygning af grunden på op til 23.900 m² tillige med en par-keringskælder i to etager. Pla-ceringen klods op ad IT-byen gør byggeriet særdeles interes-sant for mange virksomheder og der har allerede været vist interesse for lokalerne. Højhuset er designet af arki-tektfi rmaet Schmidt, Hammer og Lassen og vil uden tvivl bli-ve et vartegn for området der i dag er præget af lavt byggeri.

Ny servicechef i OdenseEfter en mindre omrokering i Odense-afdelingen er Jesper Veje blevet ny servicechef. Han har været hos Byggeselskab Olav de Linde i 2,5 år som projektleder på tegnestuen. Det er en nyopret-tet stilling, hvor Jesper Veje får det samlede tekniske ansvar for bygningerne og koordineringen af afdelingens håndværkere og viceværter. Den nye struktur skal optimere servicen overfor afde-lingens kunder.

Statsforvaltningens nye kontorer klar til brugPakhusgården på Mogensens Vej i Odense er nu klar til at tage imod medarbejderne fra Statsforvaltningen, Region Syd Dan-mark, der 1. januar fl ytter ind i de helt nyre-noverede lokaler på 1495 m2. Mellem 45-50 medarbejdere i Odense behandler bl.a. skils-missesager, opholdstilladelser, værgemål og adoption for borgerne på Fyn samt kommu-nerne Vejle og Fredericia. Den nye bygning er indrettet med 35 kontorer, reception, 18 mødelokaler, kantine og køkken.


14 odl magasinet december 2009

Documents