•

•4.

•

a'Ci•

•

•

Til

deu kongelige norske regjerings 1andbrugsdeparternern.

I henhold til stortingets beslutninger afl3de og 16cle april 1901, ta,gne tilfelge vedkongelig resolution af 14de mai næstefter.nedsatte det kongelige landbrugsdeparternentunder 9de juli samme aar en komite, be-staaende af skoginspekter Solem som formandsamt statsadvokat rrbye og handelamand owresom medlemmer med det opdrag :

At afgive forslag om, hvilke strækningeraf statens furuskoge i Finmarkens amtder ber seges fredede for renbeite.At argive udtalelse om udstrækningen ogbetydningen af den ved renbekningen ifarnskogen forvoldte skade, samt hvor-vidt beitningen i furnskogen er tiltageti den senere tid, eller den kun udeves isamme omfang som fra gammel UtI den udstrækning, som forholdene til-lader det, at afgive udtalelse om, hvor-vidt der er lovlig adgang til at forbydebehning i de til fredning foreslaaedestrækninger, samt paa hvilken maade be-stemmelse om fredning i tilfælde maaafgives.At afgive forslag om, hvilke foranstalt.ninger der ber træffes for at modarbeiderenmosens tilbagegang ved for sterktforbrug i enkelte distrikter.Til opfyldelsen af dette hverv sammen-

traadte komiteens med:emmer skoginspekter

Solem og handelsmand owre den 21de august1901 i Kolvik i Porsanger for at paabegyndebefaringen af de i Laxefvdalen staaende furn-skoge. idet statsadvokat Urbye - - hvis :ad-traedelse i komiteen var betinget af, at hankan for en mindre del skulde deltage i be-faringen, men derimod udrede de komiteenvedrerende juridiske spersmaal forhindretved embedsforretninger. havde rneldt forthld

tiden fra 21de august til 27de septemberbefor man furuskogene i Laxelvdalen og Alten.hvorefter den samlede komite efter nogen tidssamvær i Tromse skiltes den 12te okreber1901.

Den 23de juli 1902 &tmmentraadle densamlede komite i Earasjok for at paabegyndebefaringen af funiskogene sammesteds, hvorikomiteens medlem statsadvokat Urbye deltogtil den 27de jali, da han vendte tilbage tilTromse, medens komiteens 2 evrige medlemmerfortsatte befaringen af Karasjoks og Syd-varangers farnskoge og tilendebragte sammeden 30te august 1902.

Samtidig med befaringerne har komiteen,dels gjennem skriftlig henvendelse til de i debetræffende rendistrikter ansatte lensmænd.dels under mondtlig konferenee med dissesant med lokalkjendte mænd, indbentet oplys-ninger saavel om renbestaudens nanærendesterrelse som dens bevmgelighed i de sidste

1

2

20 aar og endelig om forbruget af optagetrenmose saavel til renerne s0111 til de fast-boendes kreaturer.

Med hensyn til de under befanagernegjorte lagttagelser tillader man sig at henvisetil den som bilag t vedlagte adskrift af denunder befaringerne ferte protokol.

Forinden komiteen gaar over til at rede-gjere for de den til bvarelse forelagte spers-maal, skal den til lettere forstaaelse af deforhold. som det her gjælder. tillade sig atgive en skildring af renens naturel samt frem-komme med en del almindelige bemerkningerangaaende aarsagen til og formen for denskade, som tamrenen anretter under beitningeni furnskogen.

Som det er fælles for alle de art,r, somherer til hjortefamilien. at de hver vaar fældernornene, der i lebet at 4 maaneder atter vokserud til fuld sterrelse, saaledes er dette ogsaatilfældet med renen. Den adskiller sig dogvæsentlig grad fra de to evrige her i landethjemmeherende arter af samme familie —elgen og hjorten - derved, at medens lum-dyrene hos de sidste er hornlese ;kollen, bærerhundyret hos renen (simlen) horn. Disse erdog, som ogsaa selve dyret, mindre end hoshandyrene. En undtagelse herfra danner deenkeltvis blandt renerne forekommende sterilehundyr, der Imade med heusyn til krop-sterrelse eg horndannelse nænner sie okse-renen.

Til beskyttelse at renens under frem-veksten bruskagtige horn er disse bedækkedemed en merkegraa laadden bud. Xaar horneneer fuldt adviklede og bar erholdt tilstnekkeligfasthed, har dette hodoverdrag udtyldt sin be-stemmelse og bliver lidt efter lidt fjernetMed andre ord : da begynder dyrene den saa-kaldte hornfeining.

I enhver tamrenhjord lindes der 3 slagsindivider. De egentlige okser og siraler, derer beregnede paa hjordens vedligeholdehm, ogen starre del kastrerede dyr, der dels tærnmesog bruges som arbeidedyr, dels ndelukkendeanvendes som slagtedyr. Og disse kastraterer det der forholdsvis anretter den stersteskade paa furnskogene.

Samtlige okseren og simler begyuder horn-feiningen i slutningen augnst og tilende.bringer samme i forholdsvis kort tid, ligesomde voksne okseren allerede som regel fælderhornene efter udlebet at branstiden i no-vember maaned. De ange okseren indtil 3aars alderen beholder derimod bornene til adi mars maaned.

Kastraterne begynder horn.feiningen nogetsenere — i september og oktober — og fælderhornene temmelig snart, hvis kastreHngen erforetaget etter hornfeiningen. Er denne deri-mod udfert, forinden hornfeiningen har fandetsted, vil i de deste tilfælde dyret beholdehornene til langt ad paa vinteren. Hos dissesidste forekommer imidlertid en tlerhed af til-fælde. hvor dyrene kun delvis opaaar at faafjernet hornhuden, der i saa fald hænger somfiller paa hornene lige til horntældningeo.Ihvorvel dette visselig staar i forbindelse medden abnonne tilstand, hvori dyret ved kastra-tionen bringes over, foreligger der fra tjeld-lapperne forskjellige antagelser herfor, udenat der fra disse kan opstilles bestemte eglerfor den mere eller mindre fuldkomne horn-feining.

For komiteen er jo dette ogsaa uden be-tydning, medens det, efter det foran anferte,ikke er tvilsomt, at den skade, som tilfeiesfuraskogen,absolut maa blive sterre, naar endel af renhjorden fortsætter hornfeiningenhele vinteren igjenneni.

Hunrenen (simlen), der, som fer nævnt,feier hornene temmelig tidlig, beholder disse,til kalvningstiden er over i slatningen af maimaaned.

Det er imidlertid ikke alene hornover-draget, der medferer at renen heskadigeruogfuruen. Det er vistnok saa, at edelæg-gelsen i denne periode er starst ; men renerafortsætter denne horngnidning mod de ungefnrastammer hele vinteren igjennem saalænge,indtil den karter hornene.

Fjeldlapperne, der har den ngmne anled-ning til at felge denne foreteelse, paastaar, atdet imer er under vekslende temperatur frakoldt til mildt veir, at renen er tilbeielig tilat gnide hornene. Dette tar være muligt.

3

tr borntilende.ligmmm

fælderi no-

ndtil 3til ud

nogetfielder

men erle deri-fundet

mholdedisse

af til-at taaer 50111

Le med[astra-fjeld-ticlen

reglerhorn-

m be-

ferte,

ar eningen

lisse, r mai

over-digereheg-unenungemge,

atfra

g tildigt

Men den vmsentligste aarsag til, at renenfortsmuer sit edelmggende arbeide paa ung-fornen i mars og april skriver sig derfra, atder, forinden hornfældningen, foregaar envmdskeafsondring mellem det nye og gamlehorn, der paa denne maade leses fra pande-benet og denne, otn man vil kalde det, vedmmeration i forening med dannelsen at nyhom fremkaldte klee ved hornroden, der ved-varer saalænge, indtil de gamle horn entenved ydre vold eller ved sin egen tyngde falder,er det, renen seger at tilfredsstille ved atgoide langs de unge furustammer.

Af den givue fremstilling fremgaar det,at den skade, som renen anretter i furuskogen,vmsentlig er en felge af, at den er bragtover fra sin vilde naturtilstand til a blive etfor nomadens hestaaen nedvendigt halvuæmmetdyr.

Der skal da heller ikke fra vhdrenen.der udelukkende holder til paa hatjeldet,kunne hentes nogen analogi til statte fur denpaastand, at det. er en nedvendighed for tam•renen at have unge furustammer at friehornene mod.

Efter disse almindelige bemerkninger an-gaaende renens naturel, skal man gaa over tilat omtale de forskjellige former for den skade.som trunrenen anretter i furuskogen.

Den almindeligste form for renskaden er,at furutrmr fra mandshoide og nedover entenhelt eller delvis afgrenes og afbarkes underhomfeiningen. Graden for denne odelæggelseer afhmngig dels af trmets heide og dels afsuenuengden. Det almindelige er, at tramtder efter denne mishandling; men bliver dernederst paa stammen tilbage nogle grene, derhar været skjulte af sneen. vii en af dissesage at danne stamme og ny top, og man taari bedste fald en misdannelse af et furutne.Thi ligesaa emtaalig som furuen er, naar detgjælder dens top, ligesaa naanifer og ud.holdende er den i kampen for tilværelsen,hvor kummerlig den end bliver, saahenge dertindes en gron sidegren. Bliver derintodtramt fuldstmudig atkvistek der det sommerenefter og falder i lebet ai 3 til 4 aar ned.

Dette forklarer, at man, ved at gaaigjamem en al tamren bajet faruakog.

sjelden finder stmende dede smaatrær fralængere tid tilbage end de sidste aar.

Men renskaden er ikke alene indskrænkettil de trmr, der rager op over sneen. Undersit arheide for at naa ned til beitesmarkenedehegger renen i stor udstrmkning de smaafreplanter, der netop er kommet saa langy atde rager ep over mosedækket. Og dette eren edelmggelse, som det er umuligt at kunnefelge i hele dens omfang, hvis man ei harhavt anledning til neie at undersage skog•granden, forinden renen slap ind; thi naarde frosne smaaplanter rammer al renensskarpe klover. vil de feres bort med den sne.som renen kaster tilside for at naa ned tilbeitesmarken.

En tredje form for edelmggelsen er detat sneen, hvor tamren beiter i stort antal og

lmngere tid under vekslende veirforhuld.traakkes saa haardt sammen, at de mindre atsneen helt skjulte trmr tager skade deraf.Man skulde ikke tro, at et saa lidet dyrsom renen skulde kunne Intakke sneen saalast sammen, at den, som ulfmldet ofte er.ikke alene bærer manden men ogsaa hesten.

Disse forskjellige former af renskade harda komiteen havt rig anleduing til at gjere sighekjendt med under dens befaringer af furu•skogene i Fiumarken.

Etter dette fraustiller sig da det spers-.maal :

Er beitning med ren i Finmarkens furu-skoge nogen nadvendig betingelse for renenstrivsel og for fjeldlappernes eksistenee?

ber man hen til, paa hvilke lukalitetervildrenen fmrdes og lever, skal der ikke her-fra kunne bentes nuget forsvar for taturenensindtrmngen i furuskogen. Tvertom! Dennessky naturel tilsiger den at sege op paa hei-fjeldet baade sommer og vinter. Dens i heigrad udvikiede mumer gjer. at den undgaarat opholde sig paa steder, hvor den ikke harfri udsigt. og hvor den kan risikere overumpling. Neutr derfor tanwenen er kommenited i furuskogen Og har anrettet saa store

adelærtelser, da er den tvunget dertil af densvogtere, og det er saa iangt in nogen ned-vendighed for den.

•

Man kan i saa henseende benvise dl saa•vel Kantokeino som en sterre del af Næsseby(Polmaks) fjeldlapper, hvis ren omtrent ikkekommer i furuskogen, og hvor dog renantalleter sterre end i Karasjok og Sydvarange-, hvorrenen delvis beiter i furaskogen.

Komiteen skal nu gaa over til behand-lingen af de den til besvarelse forelagtespersmaal. idet den vil finde det fitigstferst at udtale sig om renskadens omfang ogbetydning og dernrast fremkomme med for-slag til fredning.

I. Om udalrantMagen og betydzIngpn af den - ved renbeltifing I furuskogen fervoldle akade

samt om, hvorvidt denue i de sidste ur er tiltaget

Til lettere forstaselse af dette spersmaalskal komiteen tillade sig at meddele en over-sigt over renbestandens fordeting paa de for-skjellige herreder i Finmarkens amt efter deofficielle opgaver for 1875 og 1891 samtefter specielle indhentede oplysninger for1901 og over antallet af reneiere i 1891og 1901.

Arcal.

Kro!

Folke-

maxagde

1901.

Antal rentiert.

1901.

Antal tra.

1891. 1875. 1891. 1901.

7 527 879 168 163 30 713 44 245 40 000

7 539 536

66 15 307 18 675 15 510

3 240 1 441 45 38 II 000 21 560 18 (00

4 988 1 961 26, 8 7 000 9 771 4 400

23 294 4 817 279 275 64 020 94 251 77 910

Herred.

Kautokein o

Karasjok

Næsseby

Sydvaranger

Tilsammen

Til delvis forklaring af denne bevrage-fighed saavel blandt reneierne som renantalletskal det oplyses. at der i tidsnimmet fra1882-1888 udfiyttede fra Karasjok til Poltnak(Namseby hened) 14 reneiere med tilsammen4 350 ren otr i 90-aarene til Finland 4 ren-eiere med 580 ren. I tiden fra 1886 - 1900indtede der Era Kautokeino til Karasjok22 reneiere med tilsammen 7 150 ren ; mensamtidig indllyttede der til Kantokeino fraKansuanda noget over G 0(X) ren, som eiedesaf Kautokeinolapper. hvis fædre for lang tidulbage tlyttede over til Karesuanda.

Den store hevregelighed i renantallet iNæssebv og Sydvaranger skriver sig dels traden foran nævnte imlyandring rrn. Karasjok,dels derfra, at en sterre del af de i Naesaeby

om sommeren beitende fjeldlapper, der i tid-ligere aar havde betalt skat tft Sydvarangerog var optaget i dettes znandtal, ved heieste-,retadom af 14de december 1892 blev kjendtskattepligtige til Namsetty.

Efter disse oplysninger angaaende ren-bestanden skal komiteen gaa over til atomtale adstnekningen og betydningen af denaf reuen under beitning i furaskogen anret-tede skade.

Idet komiteen til bolysning af dette spersmaal tillader sig at henvise til den sombilag I vedlagte udskrift af den under befa-ringen ferte pmtekol, skal den for at letteoversigten, tillade sig at behandle hven tnra-skugdistrikt for sig.

I Altens herred mationerer der ikke i

•

almindelighed ran . tat. fnraskogen derinInd •ntIhri• tlyth•ved •kr benytuts

briter ddr paa ;;Inrænsncid Kdati kspner. dor dn: nnarnn In'tnr

::: Srf‘c th; : :nrdn.kdndn. dn.son: ed. ds-dnd, : \ n-ndsnn.: ntaar

heddier ds Kauteknuledappernt-n ten nn.itn pae rnivddirli Transidi-

tlytniug ned til storn 11;band kdmmer ned daLnn.

f uruskonnn. Fl,..an d• iar

dindviden- konunrr dni ;›n :uanne ddn ndd hs-ppnd rdid d:

niruskozrn mdef ;Jeld'eppernns meden Hridddrd .dt Konsnd.:

rid.rnrs r-innr L)n fdd darhnt: T !k snn •dy':er ;:FrPp."7-•-

Rosekop marn .dndrndo-n •

divad lyt:inznn Annaer :•• .. • fr:tandantains

Ivnt. a: de rnweer sotcer ned . der anignrc d.d. namme .•/

pjel1M-111 A t ens hterro(i. har 2 almindolign tddrilint med ntfrukninner der linttnr

idyttevtge. d;;;:nasverre Sterndvddtirn ontrd

1.:rn v.•stbst- ..l.vttrd;;; dk-!. t-.

Kantoi:d;:pdaptn-r •:•::- d•npnn dr.E1--:-

nettrn•uktrknrt).- ;Iaa Saint dr paAvrnzu

omkring Oxfjoni, rurnr dels eltnr Hav tdsvai re . Inoldnr og

med dvrnann averst tddbyrialnn -dInt P--FP:La drrnn. -nd sKVi

tdyttdr ;appedue ;ndr: nedddn ke:n2,

.lif;er :urbrnrjokH,irn. ..vrn dnid PU-.1Skur!".. K /21:: -tP nkal nraidn

i')llrhflIeVar!t ILg lLiilriiairIlrh- nt.[11-1 • :„.mprk, landler np:dird

rendvrr didder nin ser. reo-L dd,:ain[tdn •nd ron. •nt. ‘nd mdn. ar 1,

t'ter d'dddene, medrnn dd• ndn •sdr :Prrkt r :drunk,

nekr kold nrn disar. :r-cddme nonrr A: indgrIbendd art er ;211

ned furuskognno dehyd:Uefi, hvor skadE,. .tarntten aLt •Id marlddsndnendrn ren

kvintode afberkedn unnfurutrur dIrn,k f-nn .n.kninn 1-;-nnkod

tydeent merker ofted etediTgnr.nrr

.1P;dy,Lsid-d ddendt- ;"' edr •

manit. ier nar v:Frer skugan,tidur .L: markddn;naiikrn Itckrkopden offentline toinnwrdrift i Altnn ffinkring ;-;41ru for nant imf er le mai keder

40 der teinr tra rtaider,•;; fl :Par" •PP -tt r din

nammektetts. .nan :nntrn nk n.b; .n audik, d.nlaptnr

Andeldt• n4ddln lar :htv; ttdrIennn

skaik, ni renrn dne,

ved rdide dtrnr:In :nn(1 de• .1P1•'

ndatrent r, han dmanor ar d,:enveknt,

uugskon paa Ije ;nidsh; hugstunne I Eidy

dalen vildn tneret ganske anderpnies kernin•

hvan ikkr renen var neippnt :11-1 nkt;; .o.

sd:nd.tnt., drrmed n.en-r

.apprrne: . :ura.,;•E

gtn e sniste 1.0 iddr va•rid

Ii]taei uh

)er statpeler, r AdeVIS: nakrind.

pde ddirs:dr :11;ivddd

dt.sse •int. som kommnr nen I :tilu

skonnn deln vintentifirn under thnnin-

gerne vaar ug aøst.

af den

e skade

e aar

e-smsdi

fl Jvd."

de for

fttn- lt

stunt

LJ

ngftn-

endt

at

den

r r -

, t11111

t'd-

P11

Lidpin . kommer Evnr sk.stlin. nrd

tenkogen Cargla HnIdstan flerfra li!

:; nek ma: k• s: ;.. did ••: Int Ca JP:

\ n no : ier ::nru r

r ‘-n-nutlitts d; •,1 17.

:eige ,endentinn ler p44 mil st.ra:lnung

,IPP:iltr :n:d

mkrInn

I1r

:k vo2ndun

epH.-LV'

I Vebakk,,n ett BTI>. kop

I -; k -:E .app. r

fC.

rver e k krudd.

ndtte: nnte

fut uskilv» ne.

•

km forer gjennem foruskag. hvar fp•freies gult renhabe rstre'd. :

r: bbenIhe; hgn:Inr ggign.

markedssorende ender nedretseo stanserpaa denne stnakrung det dreEre aufald kuu ant nodle liter Inen

relere ned •;] Bosekup. nkornaet 5Nppys autpent samrlude reo hrs

germrs:. jri rnarkedephaisee aggende

funwkoge. t: var der rirldee athe ernabde ligefrem Maa hetragres som dyrplager;

at tore renen derlwn M Pn dette forhindrer:kka. at nmen paa o'dvanig Mitadv :sadham aen faarbunder •ietaarger

ande furntrar. som dea kan faafat i flerna'nte fs:z f itt.rint• subefrdnng td:ver la

al nekilapperne. swasnart kammer

et skogparti, hvor der findes renmose, er nødtledde rast med sine bdhungreae aye :

,angrre rbt :adarden •rade rtdrra.V.:gbeden :f :4.t.trr rph.L1 er no Iflated:gbaada renens arts,idsevne u if farrt:natrt2er der :ned eren erald darr nortmihit veir. hvad Ikkr er uaasivanligt imars nmaned. kan lapperne blive rovit til at

ihrde daddevis fgrodargen og hva i renrrneoaredger tf ungr dar. dr! '4-s4.r2v:-

lapperna seiv ved at nedhugga aradmar far

ekaffe eig et slags harhytre at: beskyttelsemod verret. For mIngs; at hin Ire .iettemrsbrag har skogforvalteren Vestrinmarken

forsagt etahlere et eatrwordinært ,Ipsyn vedjr s:edvanlida: rastesteder. dIen at ier drghar væra: muahr. stans, :eore mak dereaa ritragende den emi har vts: sw: at vade

sidstt 10 aar. deg <inr ixiggr ;gr :nra-

skognn :kke er saa adebaggenae sumskade. •te fra markeaspiadsen hoehipne renanrettrr paa skiirnne .nnkring Idusekrp.

Dts.o skoge der bous vdemordnhodgebe :•,:v:: taa grwar sal voi

eroen der af befoiknindrn szadtd her : •ravmh: rapser: F blavne :ernned:g dhsoe be-

SZ m-re det af tratMe drr

:kke bande: b:g7nr rq.innti)gtigt fro. samtidig

nggi.aii.r :kke gretes saagodtdon, •'nestaraskadr kraethef ,:narra

Itp‘are:sen drss; sh-ge

7ragt.c sow vernskage, ritaa era :drso:

eakke. og le kan iii upbbalpes ved kunktnawg •g derfor gjaddrr bei

:kw rultSiro

ar::: !: besabarreiser. tar dtaras ,,grg.

rearong.I he sel vsage. ar kulturerne hvad

enreo der nr anvendes plantning ellrr saa-ning mat indlimnes rr at fredes ngxi havnekvagets indtrungen Men et grzerde, der antsommeren holder dissP horte 41' 0111 sanderenpaa airmar: strfakkelma at fredefar :en, ag, la :laves Lier :ngen anden odv-iend ved eorbud hoIde renerme borte fradisse skage Og dette er med lidt god vilteroubsrl Formanden. der i :575: ,, ifa7e;

onder lettighed i Alten bestyrede attre ai-strikt, havde da rtg anledning ttl at se. hvordan beireforholdene amkring Bosekop dangang

artede sigMan paatraf vistnek ilgsaa da nogle faa

Iøsret1 skogene ved markedspladsen, men

hovedggis:znn af rgn biev dotr drevet

CeidS, rn!en Skocirlegarge eller Raipas ogder Mab: Inder hevegtntue indtri markedemslutning. I hbfr rnaa fremdeies vare mul:g;mai den :tere masse af ren, samt brig med.at. M:r bor være anledning for de saakaldteleskjorere :ter :kke medforer raide, til at erdeado ggn:g f r rrn beLding for n't kunng

sine rrn bundne ; marheden af markeda-;dadsrn kunnin:en, under behand-

ting, af musespommaaler. senem;tillatte eig atfrem kumme med fonelag.

I Laxrd vens furuskegt, kom aer udenfor

ardin rre rlyttelider elelden ren for t

.L%: z itrE bettesmarker paa furugmernefrtsbaie fredilappeene li iii paa vintsdenhangere rdl :u bagge sig f r der. Forholdattdeb :nardnetet af tensmamien. ler rdlige varekegepsynsbetrent. mien at det :ykkedes atnimire den fortaatte begning, der medforteadrauggptse af I ingfekod paa de i frostilling

Fl!r mder, et:groneror mgen renbyer faetders fordi mosemarkerne

afheitede, dels fordi ved in're LAXe

vand inir drg vet rgurn byrt for at bevar,for sig selv

Lazelv daar Ller 2 reuttyrtevme.daf 1,•!: ane. drr forer fra fjetler

" Lt111-111 1,,V-V.I.SVarre ned gjennem faronskogea ral

øvre Laxevand, har nogen egentlig betydning.forsassidt som det er oplyst, at de renbyer.som fiytter efter denne vei, til skade forskogen udstrækker opholdet i denne langt mlover. hvad der maa ansees nedvendigt. Denanden ilyttevet, der gaar paa vastsiden afevre Laxerand, gaar vistnok delvis gjennemfuruskogen, der imidlertid her er saa glisen,at den ikke særlig beskadiges under fiytningen.

Til yderligere belysning af. hvordan ren-skaden har artet sig saavel i Alten som iLaxelv i tiden fra 1806-1900, tillader komi-teen sig at benvise til det som bilag 2vedlagte uddrag af skogforvalteren i Vest-finmarkens indberetninger for de nmvnte aar,idet det skal oplyses, at Laxelvskogene indtil1885 sorterede under Tanens forvaltnings-distrikt

Naar renskaden i Vestfinmarken ikkesees st have v:pret gjort til gjenstand for

særlig ommle i tidligere indberetninger, synesdette at tyde paa at den ikke. udenfor denærmest ved Bosekop liggende skoge, harvakt særlig opmerksomhed.

Karasjoks distrikt er det, hvis furuskogei sterst udstrmkning har været herjet af renen.

Efter hvad komiteen under befaringen afdette distrikt har seet, findes der neppe enfuraskog, som ikke i mere og mindre gradhar været udsat for Manrenens edelaggelser,hvilke kan felges tilbage gjennem saringerfra de ved elven liggende moer til de everstpaa dalskraaningen staaende faruer. Der,hvor renen gjennem lmngere tid har evet sitedelæggende arbeide, skal der forgjmves segesefter nogen gjenvekst: thi efterhvert som dener vokset til, er den bleven edelagt, og medden stigende alder og delvis henterren af deældre trær, der forlængst har ophert at bærespiredygtigt fre, er furuskogen bleven glisenog har lettet levskogens indtrængen Pasdenne maade forsvinder lidt efter lidt furu-skogen i Karasjok, og paa samme vis har delevklædte lier indsprængt med et og andetgammelt forutræ faaet sin tilblivelse. I furu-skoge, hvor en sterre indtamngen af ren ferstbar fundet sted i de sidste 20-30 aar. vilman knnne felge skogeos sukeessive tilbage-geag dels ved de edelagte endun tilbage-

staaende ungtrer, dels gjennem en fuldstmndigmangel paa aldersklassen fra 20--t0 aar.

Komiteen har til lettere forstaselse atdette forhold havt anledning til ved detsmedlem statsadvokat Urbye at tage en delfotografier saavel af natnren som af skog.partier, der viser forskjellige former af ren-skade, og som den tillader sig at vedlæggesom bilag 3.

Naar forholdet imidlertid ikke er værre,end at der endnn i Karasjok findes furaskog-strmkninger, hvor man kan haabe paa sko-gens foryngelse, da skyldes dette i ferstenekke, at beitesmarkerue har været gode ogvidtstrakte, dernæst at enkelte strækninger,hvorpaa der smar furnskog, i lang tid vedkongelig plakat har været fredede mod beit-ning, og endelig at udstrakt beitning i furu-skogen tilherer en senere tid.

Renskaden er imidlertid ved indflytnin-gerne fra Kautokeino tiltaget paa en saadanmaade i de sidste 10-15 aar, at den truermed at edehegge en sterre del at furnakogeni Karasjoks distrikt.

Allerede i 1876 bley det sf Kautokeino-lapperne med styrke fremholdt at grmnsenmellem vinterbeitesmarkerne tbr Karasjok og

Kantokeino enten helt burde ophævtm ellerialfald rykkes længere rnod est Som stettefor denne paastand blev der fra Kautokeinoanfert, at beitesmarkerne dels var titilstrække-lige, dels manglede skog og havde en ube-skyttet beliggenhed. Ved ihærdig modstandfra Karasjoks fjeldlappers side og under hen-syn til at disse sidste i heiere grad endKautokeino harde lidt under reuses rringeni 1852 fandt den da i virksomhed væren e

-L-

fjeldfl n kom m Lis i on ikke nt kunne tilraade ensaadan forandring. Der er imidlertid grundtil at tro, at denne modstand tra Karasjok-lappernes side mere var begrundet i frygtenfor at ligge under i kampen om beitesmar-kerne med de talrigere og i akonomisk hen-

seende bedre stillede Kautokeinolapper, lige-overfor bvilke forholdet altid bar været mereog mindre flendsk, end i beitesmarkenes util-strækkelighed.

Men da denne grænseudvidelse af vinter-beitesmarkerne ikke lykkedes, sere Katzto.

kunstigdder deti denne

hvadler saa-

havne-der om

lillterenat fredeo advei)rte fraDel vilje; 1876Ate di-e. hvor-engang

gte faaL men

op til-pas, ogrkedetsmuligt

g med,akaldte

at er-ktume

arkeds->ehand-sig at

mlenforr i 80-zoerneeren irholdettge vardes at

l.ferteitilling

fastrne erLaxe-

bevare

teveie, fjeldet gen til

keine fjehilapper at naa l• iatIlir

Vr•!iSrfllt. kdragendsr •:1 Kanasatks

titrrtsiskty-reise •osa at faa tke .ver tti atete

Etrerat itsge andragender dtreatt

tavtie været deitandbe .4; !"KS hererds

styreise: hvor fjetWapperne har eatret

mindrilet og ofte ogsaa ved fravær vtret

forhimiret fra afgive madr. tig th:r ener

antsmheldizhederth• fame sin aulatfaling eller

afvtsninz. v andragt-ndet fervia.21' uvrr

dfd..dre:se :hd ndda,d,

knur ,•p[rzetirn .tf Kal.:sjok: :;t.rr,dssryr.•:sy,

zfiod i Itabenhar strid med titærsegne fjedi-

laupers mteresser ir deres Idevriehe beites-

markernes ntilstrekktdighed. taattr

skjadmrsvanger, .tg• fra den tei taudyndte •nsaa

tjeldtappernes dnitnedgen furnskonen E stor

adstnekifing. San for atevnt indtlytttsle der

fra Itseed J900 tUa Kautokeino tti Karagede

thd renriere med 7 150 ren der, spredtes over

destrikied me:: dor væseetlig.

furusktarene s:k lerm.

ubdrits renaj te ten drent dtk atrv-u-pda att-

krtne t4ontet

Angaaemid dette tMrandrede Hrheld aar

den i værende k)L opsvn bet i el, L Karasjok.

der er Jap. fedt tig opvokset i Karasjok. oplest.

Karastdks t aarent: tatteste fjeldlapper.yns k•:,, .Adak

Nttsee A ett r nr.

Perste: .tax. den .1-7eire jen 1Crt,, '• •

d•hannesen A btj•tg. Anders :..trsen Ttetri.

Pv: ike santtligr havde I, I a utti:

:e:: hver ranteent adenikkende be:P rie "T:r1;

renririte r paa f:ride I4earatt. N;.13-

if:cerru A:mevarre :rneeerra. Sa:I ut

SktIgam mellem Karagjek, Ihautimok :has-

jok h.r mentit sidstmevnte dIv og Anarjek

paa fjeidend, ialmat. G his Gollevarre

sjehien koln hungent rittt'ltd : det holeste

siet.gbaandet i ternsk.esten I tt egendhce.

turask g hverken stattondrede tt ære. tær

tede t• ettede ated stur :'r: J .angs Aur-

jok k:Ut skagepynsberjent. en kun erindre paa

fen tid at have paritrutd red • rorukkaater

ved laottas oa. anie Anarjoks muu-

ding Nagtr fttatthapperne Pdtlighp• leddr sed

paa fjeldet mea sIne reM0order m vinteren

la var det ter hitere ti kuppe htthie btehien

samiet kwane væreat dem beere med u:v

tyrehaand. ider der altid var voztere vdd

sammd Nfed denne paapasselighed ligeoverha-

rrnil;nrin sydes ier i de senere ur at være

gaata: tdhaude, vtattenthg paa zrnmi a: iiiven-

skab tar iigegyldurheti. der har fundet det

Itekvemmere at ligge med telterne i fura

skogen, tah dette er grunden at disse i de

stelste 20 aar er saa sterkt herjede af renen.

I let :k:d endvidere aplyses, at medens det

hrdinatre under lythingerne udlizem var artjeidhspberne eutzte txj trdeu ttavde attn

undtr smeng aeveztrung .tet adatmar-

iigt jr le fteldlapper der har mitet og

tatiter i furuskonene ved Anarjok, under e.yt-

u:ngen htngs sidsinfevnte elv holder til med

s:n hasstand dels hos heboene paa nersk, dels

paa ansk Side, samtidig som renhjordene gaar

uhevontet i furuskegen, 02' ferst da, naar der

deke :aeutere rr auledning til ti ho i hu s .

.tpglatar i sine tdtd i patrheden at- elven.

Kdnateen anser the. trfter the foran ap-

:'eete tam; efter, hvad ien selv har havt anIeti-

mpg .t; se auder behatungerne. :kke tvilsomt.

de:: furkskogene Karagjok tdal rephen

tungen tHetketitt skade vtesemlig er at fare

tilbage til de Senere aar.

Til støtte for deune paastand tinader

komiteen sIg at envise. foruden til den foran

tterede adskrift af attn under befaringen

fttrte protokci . tidire tit en som biiag 4

vedjaar ty--1.1(Zudskr:ft arfomtassistenten

Tanens indberetninger fra 1=6,5 I900. for-

saavidt renskaden Mosemarken delvis an-

datt: Ikke thindre skadelig ter Juruskogen

.Lr ddr:Æ.zs»nde fdr dirnvekdren er een maade.

hverpaa endel Ideldiapper og euthoende

Karagjok med hjemmei af plakat af 2Gde ok

mher Igng i Itennere ted holder ren inden de

ved na:vnte plakat redede stnekninger,

hstrstaaeIsen af jilakaten kan ikke være

anderkaszet mti Naar det. efter .pregutngen

tf sthekrinzer. der er fredede, hrder, at

t,rhux.1. kk det:: være

reasav hvemetai jer skydses. anderveis

konne bete paa de fredede stratkpingerg da

er mheinnen selvfelerbg den at det er an-

ledmug for lapoerni rU ander Ita vIderr-

rrIS '!I ii mivendigt ophuld at beite med deren. der benyttes paa wisen teiler eder deunes

rilendehringelke. eftertrom samme er paa-

..ctlivt-t.11 ..!aa ••li INZ a'ner

dgtnre ned :,tt

-kvdsretit ne neades rciteddyen NOIrkal.1.,.ZP Sverf.ortz Vairkantat

:.ntektra.ku.sger .at' deven-•

:e dedar ged tekenk :v•

rur. t t-

' te ftirt

deKarr-Jek atnit hviikr

, ttSS.e lar v rtera ranaier .ta 2 -arli.a.t. vtlitart

edcfls

t: rantell

de: Ltr hat'; a

var2:2•Isk. 2••!..• trat.; .kt

. tat.- nt. .t: :• -ItT V.trtrafl,r7tirt

. r:

e.2:an,n1,-•.Lr -anue, .ar Iret flålG.tt ant e nicta'.!•:41 irin tat4builrInt..

ttattar :dat

rned da, :1.. nnalferer ti den Ittittkag der:r .mirn t.rrtrknin.i. fast(Jr,K

"R-var pitt ••- ..r•harr-tdere gaar

"nustaa :1,'..” •en 2and. t 1•• •• 11 •••

nSr.1.112's ,iagia2; ania lyns. S".] slisS

alerldku -p! I Infw•kogan Ogtvt

denne tra.dk ute t hrtitalrit atr -torrert• ytisearg.

renbeit1:tt ti :ttst-an int ..intre,:g :-

rurn,kegenk adent K tr•tk!ek

k:rk.sted

Kentak.ett derter koilime 1:11)saa. t :1

.10114, sporainaal, naal ilan rrtankcataller rntal

, oh•Lag til fredning:..bektemmeiker

-z ydvar:flurerk dedrk: er tet •

idet anral r ern Innt•n•n

antenat.en , Iler horer h'enunt. nydvarang. r

I ovednel ngdon 111111N1 ren httna'

lijarnnia Nagseby Ingred, Ilvor LtriiIiis ende

er skatskrevne.nighvnrli nu better fra

.101e aprta til ste paa Vmaitganitta".

Iniitil grenset.perz ingeu ined Handand

Farntnd tandt kted kettlt

!at n tit ;•11.•sisk,oganSkt at-111 ittarkt

fl:ette torklarer deivis :kkt. tenskaddn

Irads de ntl inti›kl•enkedt, Inges

ularker Svdvarantrer ,tt .tattct,

-1.1fr niegra kning r ,ale:skog

r 53.2. •• r r •an Kaa

:g .trIt t Ithitrt-

e. rr at :t,tt. i.rtauk. r! ,Htt• kti a<ty

krItT t!,-;taktf-Sperl-tilti •1

a; 1 var ittudiUf P.ar : eintialtt r7e :tt

' tatto,..r •r. .tata] 'ktk len alont ,ten

J'l:tllSi u,r Is.11.V Lr ndkat i• !'ttadtCatra: rrttnset~rria :)t-tte

tt• it .t-t"

.Nt3r, -narta

t-r.te fra :n-: Na-ssebv •,v-r

Set katre:d nk:nagerre .ed l'anaeiven. nr

:Orelyttga, .1tt anprrri, ved grwukt--, perrIngen :atydeng :nd:-kr.enkede rn se

marker :kke skidde renert, tzatr.

paa sa"—t," ,n.rlinten :n trk-n

anet. :et ved :eakat tn Tde a<2.iorr

s'e alr VarAISS"Pral

naskere gjennem gdurdet den

n.,vetnber Man FiaAbpde paa denne tna4de

hekkytre ‘Htiterhtitesrinirkerne au•

kdone tde renet 'tearresmrtsaa

vere :14.0 andrr parr nztal

:Attier ”attar alsartat

.tt -prerie "ur iver :jeldent. I tet elanntommt-

;Ige ved i Sydvaranger nedende tjeld-

:apper vgret. at forinden de dr•kg ever

vinterbtnn't.markerne :kkd har utikk:It

ed-sk:rtlige renewrek :vr .1:er :tat hyer. Ten

Irrtttpat -ttin;r1. 1a111,,,raSuli tarr drda k•

paa amknng rpnia .Hn ren air Ineci

draea•t iten n i det tnellem Nasseby. Paanak

og Sydvaranger liggende tjeld Inrkeduuddar

Etter negen nds ephold ‘ler Irog t•aa tt-gge

22kker ever eaten trad inta vadernettek

rib•-

I )1`11 anlunnfr." arngt It• deginge

smarker iuitil il Sattnekjavre, MrlitalS

saarre tluk Ifrog syddver og btallaia paa dra.k

ningen Inalban grensa Oa PaS

yiZs.S.+11 Fatatit,n lisse Irli bettede ter .

n.-Ikketrant a atkgrende den ::ts•

.

:•.tt:dtd,:aiatt• latrtrfHrtldairil t• •ni

Sanmu,try: Knalirnant inn paa itritazzniarkarn

draz.,r lii Cmlfilapperaws hina iter

aatinrngig voirterna alnklang, aftertIonn rar

Hailsrle slaner sag ut I-tog nandre ttittl..tartt

:ur "alttlIngan •Idrra riiurnt. .ter inede;-

gaa •-t stradudngIveaa nide

• • ai ::g gtat-lizte. .2vtu,Oaidel

ferkk;eilige ttder denue aden Iet aning,

tHt ,1111• :drhindre ttet i kat

annare hjord rennernan ing hens,Inarkerne

uzta nistde ajunlyr r

tinader

den furan

riatiHn(yen

Hag 4

nenten101!. for-

lalvis an-

ruskogen

11 maade.

dtendt:.2ndr ek-

:ndeu de

er

:ke v:ere

egnangen

teder. ;It

zer • da

g'giere-

nted de

r iennes

paa-

•

•

10

slutningen af april drager tilbage til dre del af disse holdt til paa den vestlige

Varangermesseh sule af Fasartgelven. Det er vistnok sa at

Det er klart, at denne begning stetter de norske fjeldlappers ren endnu delvis seger

sine merker i furuskogen. men mtar skaden over gmensen. men dette er et forhold. som

ikke er sterre. end tillærdet er. og ikke med visselig inden kort Lid vil reguleres. og da

hensyn til intensitet tmar op til. hvad Karasjoks er det at befrygte, at haruskogene i Sydvar-

distrikt har at opvise, da er dette begrundet anger vii lide endnu mere.

i forskjellige omsteendigheder. Sammenfatter man nu, hvad der toran

For det ferste er beitesmarkerue i starre er oplyst aegaaende ndstrækningen og betyd•

ndstrækning — vel temmelig ater til den ningen af den furuskogene i Finmarken ved

halve del bevokset med furuskog i Sydvaran• renbeitniug tilfeiede skade, og er man fuldt

ger, og hornfeiningen fordeles saaledes paa et paa det rene med, at denne i den senere tid

sterre termen; derntest medferer den friere paa grand af forskjellige omstændigheder har

maade, som beitningen udeves paa, at skaden tiltaget i betydelig grad og truer furnakogenes

bliver mindre. Det er foruden varieheden trivsel og gjenvekst, er komiteen ikke i tvil

ugsaa den sammentrængte ttg- under bevugt- om, at det er paskrævet, at der fra det offent-

ning holdte masse af ren, der betinger ad- liges side skrides regulerende ind i dette for-

strækningen af den skade, som tilfoies furu. hold.

skogen. Denne foreteelse er da ikke vanskelig

at felge i skogene paa vestsiden at Langtjord-

dalen, hvor de fastboende reneiere aarlig i lauge 2. Anguende forslag til fredning af visse

tider har beitet med en hjord paa tankring 20 straikninger af statens furuskoge i

dyr — væsentlig kjereren. 1 en udtdaækning af Finmarkan mod renbeitning.omkring 3 km omkring gaardene findes der

endnn tildels ganake god omend ternmetig Ved lesningen at dette spersmaal ælder

glisen furnskog, derimod lidet af ungskog og det for komiteen at veirf de interesser som

neppe et ungfurutne, medmindre teL er be- det her gjtelder, skogens bevarelse ng rjeld

skadiget af reuen. Ott denne tenskade er lappernes existense

udelukkenae at tilskrive de fastbuends ren, I Fitunarken - - hvor en barsk natur har

der hele vinteren holdes her for at kunne he- lagt age yderdistrikter ede samtrdig meg at

nyttes sum trækdyr den har klædt det indre af iandet med en rig

Med de nu bestaaende forbulde i Syd- vegetation, der ikke pmnger ved arternes

varanger. de renen i saa stor udstrik Ling nuengde, men som i yppighed kappes med en

anvendes som trækdyr, har det sin vanskelig- sydligere bredde — ejælder der at bevare.

hed at begrænse den heraf ilydende skade for hvad utuuren med gavmild haand har bygget

funtskogen. op. Den indre del af Finmarken er, udenfor

Man faar haabe. at gden, eftersom tnere de stene skogklædte dale, !idet skikket fnr

eividserede forholde indtraaler, vi; regulere bebyggelse. Det meste af landet ligger saa

forholdet derhen. at renen kun bliver benyttet heit. at det enten er blottet for alt phanerto

af nomaderne. Sperges der nu om. hvorvidt gang planteliv eller kun delvis bevokset med

den skade, som fjeldlappernes ren anretter i fjeld- og dvergbirk, samtidig som renmosen

fatruskogen i Sydvaraeger. i den sidste tid breder sit lysegule teppe over milevide stræk.

har været i gltagende. saa maa dette be- ninger Dette er nomadens land og vil aldrig

svares bejaende. Denne gilagende skade kunne blive noget andet. Her har de faerdes,

stear da nærmeet i forbindelse med grænse- længe for historien ved noget at fortælle:

sperringen. De udstrakte og rtge af de am- men de gamle offersteder og nu mestendels

siske skoltelapper og nybyggere Itinlændere) gjenvoksede dyregrave fortæller om, at noma

lidet udnyttede beitesmarker afgav indtg den i aarbundreder har draget om paa disse

grænsesperringen et saa sturt fei for de vidder pea samme vis som den dag idag. Iuurske ilyttelappers ren, at selveagt en ban- aluttungeu at det Ihde aarhundiede begyudte

vastlina

lok saa. at

aivr: • -rai

V.

laran

ir r:12.

:

uskaa,

kkaI '.raa

irt !tranr-

at vissege

. I

-• "II, I

r ••••••••

; .1.•11 f:11.Str :.hvgg.ji i el narr sOM bar fely udviklingnn Finmarken, vU

ranan Prr.•n aaa id• Pal •U•)2: ,:,./ ,rnha

13.b1„ Ipdr fi>j<111;1!: • Ii •1 :ndrit al ritImar- uanventialia sola hynninzryirka

kan 11 1141V.I.n, Lik /I /eU .1(i •••• larr“r Ikka naaar !lar ninu eagle Jonhaammer men sani-

: unkalin tt nfirdan :ik b :• 2 I. ter ariafl Faliatrt jak •-aa i

tr p. n a -tra r inytnnir \aan • ...:. tana r-F.zrnda rr,ra

ian s .kk:pna ra.a :Arprza :rke r -kraf -aar:

I •i• th • r li•(-1, arfar nzar

vaarkan k.ta !1;“••• .1. • vslen• utIrn ,t14- , !it”.. 111-1 rnrtmistlite 1tt

ft twy !,,!.•aavult !!pr ik,e I a" t nonvandighaa maat :iiIir tI ,ittirjt ba:a.rrt nirli-

i inna..r. II •ntl.iti l.thut•:!! .rr

' ' •

:1:•;;V:•••It ••• 1.;•'. [:..1 Lt paral !a-rkyass -aa in

jen ,corte taturt. .•111,1' :iti; pa.a • :I ,nadd•',•11 ;1.e rk kr•

n rala krr rnivl rana ar III 111 kan amsh.

iL vandenr m :!•! ::!! butiLt•- ••..111 [ .1 It'nut• he'r:utt:wItt •• ' t tt

:? !It.t!Iti ; isa -, na • •:. Pal nyn‘a -an

. ;.• :r rak ama : .• Ira ar

) -• -r vncnrk ra ' :akr rIrlaK t_t-!!:Itren!titt- ! tIttr

1••F ga r la ". n

ttlt f!,:(11,:tputg tIr•: vt:nrx :;..uti 1,1 i b' hariktar hvar : 11:>T1 ;.kk,

t aata saa pirt aaa ' :.• nar rfl Virt”rult 5t1 nyar ler Plif tia kka

:ka lapp • r a,“: • 15>Ir, naavandin nal for aanat komme nta:

kar: ran ai rnir lytninnarairrna vaar

V V.P2arke.. - .!

ap; r :r. sats arksaa F'. arang4. vanske. z-

::aPdk:ppa • • ra-sani •!:- nai .r. ru uskagan la fjelillappt=rm.

1 rks gan k‘kalar is.an a rav tlikarakt fradnun: :kka

skra. Ina »mr r pst !!. t!tt".<1:1 ktun2yr. • V r :•••• '.!:" I s aom•Trt ;,:$11;;K-tilttr fahler Irt ,Irrnnod

:•

•

tr Prna k: • nz.:•:I r haard •.: :1< trarjuk :a azr

.rkt t' arakra.a varp •maatter strrknni

kraazur - :.- ana :1:,1T 11 aar I:nart ..1.a:•11k• jr ranan

vaanrk •L1 Y.T at !!pilia ••11 mrsT aiigt atralt:v

kw-a. -..-t ,r,“.amak ,:nr aj.a ir ba it alva narIningria:teru:

ard: 4 • kar. in' r paraan 4.• aistr knnar ra ranvidt ajeran,

kiaras 11iirl :•t•:1‘ ttt' n.lturlige ;.rri,nrar

,pf ar•r .z •iinFIrnaisarra: 141-.1.,.•L Lt•l Li‘ r 111 i•• 1 ,'11

11.4nd,:n lar lan 1. kular- aladt . ita .1, nrj id int ci 1.1

:.3?•-•:•• . :•,,r • ' -: • ': ;••• !:!rl fl trta tultn. slr:Fkr'nizer kar være

ir r -ann rn.Inn pra aapi nrKr r: • :iza sra dar nuit

mark z Man .:,an inhaun skaiii • i' V!I' iFTTI j LSt ti man

12

ligefrem forbed al beitning med ren i faru-skugen. Komiteen tror licke, at der paa dennemaade vilde unddrages tjeldlapperne en sterrebeiteestrækning, end der efter arealberegningmaatte kanne forlanges fredet. Men det eromtrent selvsagt, at en ssadan fredning, hvadenten den omfattede hele dalen eller afgrren-sede dele al samme. vilde blive ilge ugjesaem-ferlig basde for fjeldlapperne og for opsynet,naar den mellemliggende birkeskog skuldeligge aaben for beitning.

Udstnekningen af fredningsfeltet langshovedvasdraget maa derfor i sterre draguanseet birkeskogen givas en fast og mestmuligt naturlig begrænsning, ug da er man imangel af heideptmkter anvist til at benyttebielve og bmkke som grænsebetegnelser, underbensyn til, at der, uagtet der kan findesfuruskog langs hele vasdraget og paa beggesider af samme. lmgges saa store strækningeraaben for beitning, at fieldlappernes for be-driften nedvendige bevægelighed for renhjor-den ikke vaaskeliggjeres.

Spersmaslet om fredningsfelternes lmngde-begramsning synes derfor let at kunne lesesHvad derimod fredningsfelternes bredde fraelven og op tilf,elds angsar, da stiller for-holdet sig adskillig vanskeligere. Det ret-færcligste, men samtidig prattisk umuligevilde ogsaa her være, at man bestemte. atmellem de og de bielve skal al f u r us k o gvære fredet mod beitning med ren. Der vildepaa denne maade ikke blive unddraget field-lapperne nogen birkeskogstradusing, der vartjenlig som beitesmark ; men det vilde paaden anden side være en umulighed at holderenen udenfor turaskogen.

Saa lidet heldigt, som komiteen maa er-kjende, at det er at begrænse fredningsfel-terne op mod heiden ved at give dem enbentemt bredde, som i mange tilfælde kanvære vanskelig at overholde, er man dogbleven staaende ved samme som den enestemalige maade at leee spersmaalet paa i Karasjoks distrikt Komiteen, der under befarin-gerne antog, at et 3 km. brudt helte burdeforealases for furuskogene langs Karasjok,Jegjok og delvis Azatjok, bar ved nærmereoverveielse traet at kunne indskrænke tred-ningastrækningernes bredde laags Karasjok

og Jesjok til 2 km. paa hver side, idet manpaa denne maade har troet at faa undtagetden mente og under enhver omstendighedværtlifuldeste del af den inden fredningsfeltetstaaende furaskog, samtidig med at eldlap-pernes beitesmark ikke indskrænkes ud overdet Mest nedvendige. Langs Anarjok kankomiteen ogsaa forealaa nogen reduktion atfredningsfelternes bredde, undtagen for Basse-vouvdes vedkommende, hvor man for bevarel-sen af et sterre sammenhængende skog-kompleks har troet at burde fastholde densamme fredning som under befaringen fore-slaaet.

I Sydvaranger. hvor furuskogbeltet paagrand af landskabets beskaftenhed har enbredde fra 15-20 km. og paa strmkaingentra Vagatim baade i sydlig og vestlig retningbreder sig lige bl rigsermasen vil der intetvæsentligt opnaaes ved at foreslas et paa vissestrmkniuger afbrudt fredaingsbelte langsPasvigelven. Dette vilde medde indskrænkedebeitesmarker være lige utjenligt baade for detoffentlige og for fjeldlapperne Komiteen harderfor her troet forelobig st barde foreslaafredet to bestemte strætninger, inden hvftkeder for tiden staar god og reprodaktioesdygtigfurnstrog, for at vinde erfaring for mulighedenog resultaterne af en saadan fredning baadeligeoverfor flytteJapperne og ligeoverfor skogen.

Naar komiteen nedenfor tillader sig atfremkomme med foralag om, hvilke stræknin-ger den tor tiden vil anbefale fredet modbeitning med ren, er det en selvfelge, at dissefredningsbestemmelser kun bliver at betragtesom gjældende indtil videre eller saaindtil gjenvekst er sitret og denne har op-naaet den heide, at reneu ikke længere kanedelægge samme.

Der ber derfor være anledning for ad-ministrationen til efter et vist antal aar atkunne henbegge tredningan til andre sumk-ninger. hvor dette kan ake uden skade forfjeldlapperne-

Efter dette vil komiteens forslag til fred-nieg komme til at omfatte 8 forskjellige slagsskoge :

I. Funiakoge, der til alle tider er trededemod enhver slaga beitning mel ren.

:3

idet man

. andtaget

ramdighed

lingsfeltet

fjeldiajo

u:I nynr

rok kau

uktion if

for Basso

skoz-

mide den

:.11re-

eltet paa

har

okningen

retnine

ier Mtgt

paa mase

? langs

trænkede

lor det

iteeu har

foreslaa

n hvilke

nsdygtig

ligheden

Imadu

skogen.

sig at

nknin.

let mod

at disse

betragte

henge,

har op.

ere kan

for ul-

I aar at

strank-

tade for

fred-

ge ktags

fredetie

2. Furuskor. hvori der ikke :naa ta

tianertes nne, eiirr inatrz.. fot reebv hvgr

tet nose ::d mankekerren beat

fgr kemere tid ,12

Pl. Euras‘mm, Pimorennem drt- amer

damie tvtteveie. sorn det MemdeMs ander vaat-

oe: hostfivtumgen skal vame adgaue iltt be-

nytte uden ti opholde spg der for plt oette

Err .; vrdkommende vPl kompteen

t3lade -id frresitt negende skogvtra-krin

ernr ,n,d.at•

F-T• len prrekropd.•1:- ipt.::: tarete

tider ï:v;r tt trede mmi •nhver b,..11:1111C med

ren figesiaars saadanne grenker

Fra Kjentrueluft daar dramsen under den

athaddning at Ski d.varn '

Kkestene herma •ver ":1 mma-

uge evn; l'eskavarm: kfter under den

estlige haldnind af fjeld

sbikelmah.ekken der kat faides indtil denk

udlel: Altenelv. lanner onse

til :lens wilol i kjeen. saa fahres

dangspunkter IlMumielitft. IJesudrn blinm at

andergive alePolut fredning fununoen iitIltnietore RauPas Altennly sam! Tralklarninnn.

For dmp straPlumng. Plvari fjeldPap-

perne :kke maa :igge med sin• renhjrnier.

men vel beite med reisetou samt„ nvis rlet

absolut melvendigt, t.ilije fltute med ajorden,

aden dog at opholde sig her i lamgere end

den for ilytningen molvendim- e,i. irreetaaes

folgende granser

Fra Kvamvigelvens kjeen miges

elven imover til Storvandet. hvis vestlige og

sydlige bred derefter danner gratise ; herfra

gaar gramsen over il urhmejokdalen,

furtmkomb sunr fmnskogene i Gurnmevouuma,

Garajokdalen :1g Einydalen inItTi Vesterelvenk

sammenad: nbal Eihveiven freates. Fghodalen

faMeS dkl UtKiliver med flgen I i furukkgg un-

der Rafluevano off 1>pskavaiTn under bviiket

sidele linjen beier i dat I g relning medtagende aLtMruskog i torelvdalen (Valma.laten

EastaI Storolvdalen Iler gaar dmensen mert

odm dal lii ute.:etter 11.11

jant- ti: :vd:nden Gosiiauks

hvorefinn r?ra,nsial i hrer ve,Lsiden41 NaNmeas

ruml: earmer :Irjetineni Tverel‘daien

mdtil den forste tek j Tvern11.1 n Her gaar

krærmen •ver iviii rititimnr k:N;

der eita .-fter len kvorate kant flt:skavaem

Kribdd niti lete aktlige aMæidnind hvor-

jra goonsga kaar •vm- listoreiven ogr: :g

retnnte :t: krere 43rmaerjel.i. .nvis

pubætdning foiges indui Itantmm: drr

felges, hverefter terænsen gnar over Neilladom- a

(Naalbugt. til den ntrdvektlige ende ;df

Nmesorvarn- pog herra tvers pt:Pr Fransfar

isemr. I tianmelskares PIV irEf*.er

SO:,ku..t,varn- t:i Itaftsaie

n h:reslaaee dranseem f::r

:urusk9ire ler .Indergavek fredning mod

ning med pon, adenfor "ets y:ranspnre-nn.

Sal Saal 'des :

Fra len nedre :1: -:pdjed rbn:

m ensen orntrent ; N.N. V m: Skodan

varre-L.,vv “"arn.- S dstLyn aflaeidn:ng Namtlinn,

.accn :,tenras lE herma saMnin relnatJ

edallgeokka. li er hmer ::tveu og: gazar en-

trent N.0 mod :-Pkoteulvarre fjeidstue. Pg,ni

kfter urtnsen :aarer lang:+ len astre hred at

evre Laarvand indth Magjr litanUsalarg

bv.a- ,,zrnnsnn fartader vande;

mtar riter ilrflrit9inteP! ;1T 1{,)utravarr,- .frz der-

:taer :angs Dahlre kjavreenkka til norire ende

Gaggalavre. der san forst dauner (Crtffisrn. (n!

derefter Gaggaluohal og Ilaugajavre indal

dettes sendre ende. hvorefter grænsen gaar

astlig rettung over Gaimlgejavreenk kat g

StaarlInhinvvaSyarni, til udrangsnunkte; ved

Cadiegordee

I K arasjo ks distrilem hver reneu

senere aar har l,ei et i kaa sew udstrekniug,

at furuskomme trues med edelægges, vil

komiteen under hensyn livad den herem

har eplyst, mllade stg itt rrirelM foiernM:

strek-ninger videre medePle mod beuning

sted re ileg kaaledek at relee v, mansporlro

underveis har adzang tit at belte samt

rillige rennyer har adgang ;:l at Ilvme gjenneni

1-retlmle ntrafkinnam dpikaavell.

attiviselig nedvendigt. aden log at knholde sig

raa• irn lar rlmouunon nodvelotigt til

Å L'Aa mirdMUr11 ti aftemk

tredt beile regnet int den ut.:,tenit 'Kant

op unal

14

Fra Betsecielgijok til Doibiljok. indtil samme skjærer den fra SkjælvandetFra Notrojok til store Galdojok. lebende bæk, der saa danner gnenee.Fra Raavvejogas til Karasjok og indtil den leber ud i Hasetjernet og

Jecjoks sammenleb og 2 Galgonjarg begnenset mod vest al en retFra Jecjoks munding langs sydsiden linje fra dybeste bugt i Baskrjarre til

af sidstmevnte elv op til Loddevarrejogat hvor Giekkajoks udleb i Pasvigelven.grænsen gaar over Jecjok til Sadejok, derdanner gramsen mod nordvest. Derpfter nedlangs .Jecjok og videre langs Karasjok ogTanaelv Ut Hoarcerjok

Paa sydsiden af Karasjok i samme Til bjælp ved besparelsen af det i departsbredde felgende su ækninger : mentets skrivelse under punkt 3 umvnte spers-

I. Fra Betsecielgijoks ndleb i Karasjok maal har komiteens medlem statsadvokatfølges sidstnævnte eiv indtil nedre ende at Urbye udarbeidet en betmnkning um de fore-Hanasperloubal. Ilertra gaar grmnsen i ret kommende retsspersmaal. I samme betenk-linje over det af Karasjok og Baatejok dannede ning er tillige behandlet de relatige sider vednes til Aamotpergoika i sidstnævnte elv og mosetagningsspersmaalet, og endelig indeboldesvidere i samme retning 2 km. tilfjelds. i betuenkniogens 3dje afsnit et forslag til lovhvorefter den paa estsiden af Bautejok og om de emner. som er overdraget komiteensydsiden af Karasjok staaende furuskog fredes til behandling.indtil Dabmokjok. Idet komiteens 2 evrige medlemmer slatter

2. Fra Cuoigajok til Jecjuks og Karasjoks sig til den af statsadvokat Urbye givne be-sammenleb og videre langs sydsiden af sidst- tænkning, forsaavidt angaar de faktiske grund-nævnte elv og Bidalfere til heiden Ajoeokka i lag, hvorpaa den er bygget, og heller intetest for kirkestedet Karasjok. har at bemerke ved de i samme indeholdte

Langs grænseelven Anarjok og Gors- retslige synsmaader. skal den med hensyn tiljok foreslaaes fredet felgende strmkninger : den lovlige adgang til at indfere en fredning

Fra en nedenfor Iskorasjok lebende som foran foreslaaet bemerke:bmk Suppejogas til en nedenfor Jergastak Hvad fredningen af de syd for Alten-lebende bæk Njalagas fredes et 3 km. bredt fjord og Porsangefflord liggende furuskoge belte og fra sidatnævnte bæk fent langs angsar, saa kan der om dennes lovlighed ikkeA narjok og senere langs Gorsjok et 5 km. reises tvil. forsaavidt de i stataadvokat Ur-bredt belte til bækken Codnjagalib. byes betsenkning fremholdte retslige syns-

Fra Cokkomjogas ved Anarjok inaader holder stikArrmrgi et 5 km. bredt belte og endelig Der handles her dels om fredming for

Fra Gorasjok langs Anarjok til tlyttende renbjorder, aden at denne fredning Tsaskimjoks udleb i samme et 3 km. bredt paa nogen maade vil lmgge hindringer i veienbelte og videre langs sidstnævnte elv 10 km., for lappernes flytninger eller nedvendiggjerhvorfra en ret linje dnges til et 3 km. oppe nogen ændring i de tilvante flytteveie, dels omfra Bassevoutcos adlsb i Anarjok liggende fiedning for reiseren.punkt. Bassevonteo danner saa grmnse indtil Efter komiteens forslag vil der nanseetA uarjok. denne sidste fredning blive tilstrmkkelige mose

I Syd vara n ger foreslaaes felgende marker tilbage, paa hvilke lapperne kanstnekninger helt fredede mod renbeitning, da slippe sine ren, og da disses mose emie vildet nu neppe er paaknevet. at flytningen fore- egas ved de samtidtg foredaaede intisknenk-gear gjennem de fredede strmkninger. ninger i den fantboende befolknings mose-

I. Fra Sametjoks udleb i Pasvigelven felges tagning, antages hverken ret eller billitchedførstnævnte elv indfil Malbrekkens udleb at tale imod, at denne fredning gjennemteres.i samme; herfra i ret linje over heieste lhm i Karasjok foreslaaede fredning om-Malbmkfteld og videre i samme rette linje, fatter, som det vil tremgaa af befalingen,

ejælvadet

r granse.et og

t af en ret

djavre til

i departe,rnte spørs-

dsadvokatde fore-

, betænk.-

sider ved

mdeholdes

ig til lovkomiteen

ter slutter

Hvbe be-

ke gnmd-

dler intet

ndeholdte

mosyn ulfredning

fl Aken-

bruskoge

;11ed ikke

okat 1.1r.

re syns-

ning for

fredning

i veien

mdiggjør

, dels om

uanseet

ge mose-

rne kan

evue vilInnenk

5 00813-odlighedemføres.

ting

ikke ubetydelige strækninger. Efter kurni

teens skjen udgjør de strækninger, som fore-

sleaes freder. antagelig 330 km: Komiteen

skal bemerke. at den i Heilands Skogarnler

i hvert herred i Norge. trykt som manuskript

i 1892, givne opgave over adstrækningen af

skogarealerne i Karasjok er væsentlig ung-

tig. Alene i Karasjokdalen med bidale er deretter et noksaa enkelt regnestykke om daiens

længde og skogbeltets bredde langt mere skogend det. som Helland nævner. og hertil kom-

mer saa skogeue ved Anarjok og Tana. ffele

Karasjoks sterrelse er opgivet til 7 b39 km.2,og heraf antages ca. '/1 eller ca. 01X) km.3

at være beitesmark. Det er altsaa en ikke

saa ubetydelig del at det hele beitesdistrikt,som foff531a1C5 fredet, antagelig mindst

Komiteen antager imidlertid, at der unseet

dette vil være lovlig adgang til at gjennem-

føre fredning i den udstnkning som af ku-

mileen foreslaaet, idet den nar ud fra at der

vil være fuldt tilstrnikelig mosemark igjen

til samtlige i Karasjok nu hjemtnehørende

ren. seiv om de til fredning foreslande stræk-

ninger fratrækkes Det maa ogsaa bemerket

at disse for største delen er saa atheitede. atde for riden spiller en anderordnet rolle ved

undersøgelsen af det hele distrikts moseevne.

Idet derfor komiteen kommer Ul det re-

sultat at den foreslaaede fredning ikke gMr

Karasjoks beitesmorker utdstrekkelige til atafgive tode for samtlige der ett hjemme-

herende ren, og at suiedes tredoingen mgen

økonomisk skade tilføier Ijrldlapperne, antager

den, at der er lovlig adgang til at gjennem-fore fredning af Karasjoks furuskoge i den

udstrækning som af komiteen tbreshutet.

Vistook freder man uoget mere end den

som er nævnt i skoglovens §49, men dadenne bestemmelse — som ogsaa nævnt i

statadvokatens hettenkning ikke direkte

her er anvendelig, staar den ikke i veien foren fredning sum tore:4laaet. near denne iiketilføier tjeldlapperne nogeu okonomisk faude.

Den i skoglovens 13; 49 nævote fredning gaartbrsaavidt viderr aom den tilsteder fredning,sely om derved økonomisk skade voides. VOI-des derimod ikke saadau, og man Pr Ilbandenat positive lovbestemmelser, akjennes ikke an-

det end. at man maa være fuldt berettiget til

at frede i saa vid udstrækning som foreslaaet,

navnlig naar hensenUl. at ogsaa tjeldlapperne

opnaar ikke nvaæentlige fordele ved frednin-

gen. idet mosemarken vil komme sig op,eftersom skogen vokser til, og muliggjøre

forandring eller veksel at de tredede arealer.livad den i Sydvaranger foreslaaede fred-

ning angaar, merkes, at paa grand af mose-

markernes ringe udsunkning i dette distrikt

vil enhver fredning blive foledg. Komiteen

har sum følge beraf kun foreslaaet fredning i

ringe udatrækning — ca. 65 km.2 —, men an-tager paa den anden side, at der maa være

fuld lov!ig adgang til at gjennemføre denne

tredning, der ikke omfatter det nele

heitesdistrikt.Ogsaa her gjælder det, at fredningen vil

medfore vmsentlige fordele for fieldlapperne,

ikke mindst fordi de fredede strækninger med

tiden antages at blive gode beitesmarker.

ligesom ;:niskrænkuingen i de futboendes

musetagning vil gjøre tjeldlappernes nytte af

beitesmarkerue større.

4. Angaaende renmeseforbroget af de fast-

beende i en del distrikter inden Finmrkens anit og ferslag til regulering af samme.

De uplysninger, sum komiteen har anseet

nødvendige til besvarelsen af teL spørsmaal.

som her er forelagt den den kun delvis

persenlig kunnet erhverve sig ved befaring.

Forndsætningen ved deus nedsættelse var, at

dens arbeide skulde ulendebringes i lobet af2 sornre; men sktilde befaring have fundetsted i den ndstnekning, som var nødvendigt,forat den skulde erhverve sig udtømmende

personlig erfaHng om mosetagningsspørsmaalet.

vilde erbeidet taget langt starre tid. Den

har imidlertid saavidt som muligt sagt ledig-

hed dl ogsaa at gjøre personlige erfaringer

om denne sag. Forenigt har den bygget paade med det kongeLlge departereents sbtvelseat 9de juli 1901 oversendte 17 btlag samt

desuden mdhentet oplysninger hos de i moseSpOr51115alet mest interesserede distrikters leas-

mænd Utr. formandens rundskrivelse til lens-mendene i Hautokeino, Karasjok, Polmak og

16

Sydvaranger af 19de november 1901 medclissee besvarelse til pania 6. 7 og 8) og ende-lig konfereret med flere i spersmaalet inter.esserede og prtesumuvt kyndige totend

Indsamlingen eller uptagningen af ren-mose finder sted om hesten i fugtigt veir. daden i tert veir vil smuldre hen Den ældsteog almindeligst bragelige nmade ved indsam-lingen har raret at mosen delvis optagesmed luenderne og efter omatændighederneenten blev sammenlagt i mindre klumper paaca. 0,040 m.3 eller i hestelms paa 1,6-2 m.3.Paa denne maade er al deu lesnede massebleven nyttiggjort, samtidig med at en del dot-vis er bleven susende tilbage, hvilket an-tages at have væsendig betydning for gjen-veksten.

I de senere aar, og da navulig i de di-strikter, hvor optagningen af mose til kreatnr-foder har været almindelig, har derimod entung jernrive været anvendt ved moseind-samlingen. Dette redskab har selvfelgelighafi sine store fordelt idet arbeidet harkunnet udferes i langt kortere tid og medmindre besvær. men det bar medfert, at sterreflader er blevet thldstmudig blottede. samt atikke ubetydelig lesreven masse er bleven lig-gende tilbage og har raadnet paa marken.

Der haves ingen bestemte opgaver over,hvor lang tid der medgaar, forinden en af-beitet eller ved optagning blottet mark atterbliver mosedækket. Dette er formentlig athængigt af forskjellige omstændigheder. Deoplysuiuger, komiteen i saa henseende harkunnet erhverve. stetter sig til brandflader,hvis ælde med sikkerhed kjendes, og hvor dettidligere mosedække har været fuldshendigtedelagt af ilden, og paa disse fiader synes detat ville tnedgaa ca. ôO aar for renmosensgjenvekst. Pna afbeitede eller paa andenmaade benyttede mosemarker synes gjeu-veksten at gaa hurtigere for sig. Man au-

tager derfor, at der som regel vil medgaa fra30-50 aar, fer en edelagt renmosemark attervokcer dl. Imidlertid er meningene ikkedelte om, at den maade, hvorpaa mosen. op-tages, har en væsentlig indllydelse paa detforan nævnte tidsrums hengde, og at saalednen fuldstændig blotlæggelse af marken i gan-ske berydelig grad vil forsinke gjenveksten.

1 saa henseende kan man henvise dl.hvad en paalidelig nu 76 aan munmel mandi Alten berettede. Han havde for cs. 50 aarsiden optaget remnose paa Peskavarre og derander blottet stane strækninger fuldshendigfor mose, uden at disse eudnu var helt til-vonede.

Komiteen har paa sine reiser i Karasjoksdistrikt havt anledning til at undersege enpaa fiask side i en farnmo liggende brand-flade, hvor al mose opbrændte i 1869, og hvorgjenveksten endnu var mangelfuld.

Med disse erfaringer for •ie tror manderfor at kunne udtale, at gjenveksten af ren-mosen for en væsentlig del er betinget af, atmosen ikke fjernes paa sterre flader, og dakan man trygt gaa ud fra, at anvendelse afjernrive eller lignende redakaber ved optagel-sen af renmose maa ansees sotu absolut ska-delig og ber forbydes.

Moseforbruget til kreaturfoder er des-værre, saa lidet forenligt det end er med etordnet fjesstel, sterkt ndbredt i de dele afFinmarken, hvor mosseindsamling er mulig, iforbold tiL hvad der indsamles og bruges tilfoder tbr de ren, der anvendes til skyds- ogtrækdyr forevrigt og i saadant siemed havesfastbundet eller i hegn ved gaardene.

Nedenstaaende sammenstilling vil vise.hvordan forholdet i saa henteende stiller sigi de herreder, hvor iudsamling al mose ersterst, idet et hesteltes er antaget at være ligla-2 tas, et renlres lig 0,4 og I klumplig 0,04 ra3.

medgaa framark atter

;erne ikkemosen op -

se paa detat saaledesten i gan.jenveksten.envisetil, unel mandat. 50 aarTe og der-uldstmndigIr helt til-

Kanajoks lersege en de brand-

og hvor

Harred.Porbrugt moee til

fen.nhamin

m.3

'

•

m.'•

trootuttoder.

4 992

3 363

667

750

130

100

100

102

•

I. Sydvaranger..

Karasjok...

Kautokteino..

Alten ..

Kistrand.. !

Ntesseby (Polmak)

Tanen...

Tilsammen '10

208

177

333

50

30

m.3 5 200

3 540

1 000

800

164)

100

100

Ifelge lensmandens opgaver.

Do.do.do.

Do.do.do.

I henhold til ander befaringerne Md-hentede opgaver.

Do.do.

Ifelge lensmandens opgave, men for-mentlig aJtfor lav.

Skjensmmssig ansat.

m.3 798 m.370 900

tror manen af ren-get at. atler, Og damdelse af

oPtagel-solut ska-

er des-med et

e dele afmulig,

umges til3kyds- oged haves

vil vise.niller sigmose ervære lig1 klump

Af ovenstaaende sammenstilling vil detfrernmaa, at at det aarlige. temmelig betyde-lige moseforbrag, der visselig for enkeltedistrikters vedkommende er for lavt ansat,forbruges der kun 7,3 pct. som renfoder, medensresten anvendes til kreatnrene.

Mosespersmaalet sees ferst at være vakti 1895 i Sydvaranger, da formanden i nær-værende komite som forsanester i Tromse ogFinmarken, for at hindre udfersel at renmose.foreslog at belggge saadan udfersel medafgift. Under behandlingen af denne vag frem"kom lensmanden i Sydvaranger med oplysnin-ger om det enorme forbrug af mose til krea.turene i forhold til, hvad der udferes og mek-gik til renerie. Dette fonmledigede. at amt-manden i Fiumarkens amt begjærede de irenmosesperamaalet interesserede herrederstldtalelse om nedvendigheden af, at dettemasseforbrug indskrænkedes

Uagtet Sydvaranger herredsstyre imededen 12te august 1896 indremmer, •at detstore forbrug af ramose inden herredet aelv

den vasenthgate aamag til reamosens sterkeaftagen og denne mindn• skyldes udferselenaf her samlet mose, kunde herredsstyret afbensyn særlig til den i de ydre fjelddistnkter boende befolkning, hvis smaa jordlapperikke under nogen omstsndighed kan yde til-

stnekkeligt foder. selv til en liden besætning,og til den avilje, en indskrænkning i rettentil at samle mose vil viekke bos den overveiende del at herredets indvaanere, ikkeanbefale uogen fredning af mosemarkernehgeoverfor de fastboendes benyttelse af diasetil vinterfoder for sine kreaturer.,

Karasjoks herredastyre bar i mede unde.22de februar 189)3 enstemmig udtalt, at detantager. at cder for Karaajoks berreds ved-kommende for tiden ikke tiltrænges noget for-bud (helt eller delvis) mod bortsalg eller op-tagning af renmose til kreaturfoder>, og mo-tiveret denne beslutning derved, at optagnin.gen af renmose til kreaturfoder i nogen nerremaalestok kun foregaar paa fjeldet evreDafteroavvi omtrent 10 km. fra kirkestedet,hvilket fjeld ved plakat af 31te august 1892er unddraget fjeldlappernes eller reneiernesdispositionsret.

Kautokæinos herredsstyre har i made den29de december 1898 havt mosespersmaaJetunder behtuadling og ensteminig udtalt, at-mcsetagningen af berredets indvaanere •ikkeer af saadan betydning, at det antagesvendlgt at skride ind mod samme. •

Altens herredestyre har paa anlednmei mede den 21de januar 0‘99 angaaende md-4crwnkoiog i benyttelse af renaose til kreatar•

•

3

foder enstematig bealuttet udtalt: «Spenmaalet

har for tiden ingen praktisk betydning for

Altens herred. hvorfor intet saadant paabud

onskes eller flades paakrævet..

Ntesseby herredsstyre har : mode den

10cle november 1897 med 6 stemmer mod 3

afgivet saadan udtalelse

siferredsstyret tilraader. at brug af ren•

mose til bofæ helt forbydes», medens minori-

teten udtaler. at sudfersel at toose ber for-

brdes. men maa som hidtil kunne henyttes af

distriktets befolkning saavel for bofm som

ren.,

Kistrand og Tanens htrredsstyrer har i

meder under henholdsvis 6te oktober og 22de

juni 1898 udtalt, at mosespersmealet ikke har

nogen praktisk betvdning for disse herreder.

Naar komiteen sammenholder. hvad her-

redsstyrerne i Sydvaranger. Karasjok, Kauto-

kmino og Alten har udtalt om mosespersmaalet,

med de opgaver, som forenigt foreligger om

moseforbruget i de forskjellige herreder, synes

man at være berettiget til at stille sig noksaa

tvilende overfor den enstemmighed. som i

disse herredsstyrer raader om at :ngen ind-

skrænknine er paakrævet. Sydvaranger her-

redsstyre fremholder jo seiv med styrke mose-

markernes tilbagegang ved det naværende

forbrug. men kommer alligevel til det resoltat.

at det fremdeles ber tillades de fastboende at

udnytte mosemarkente til det vderste

resaltat. der overfor fjeidlapperne synes lige

uretfmrdigt som kortsynt: overfor den fuat-

hnende befolkning.

Naar Karasjoks herredsstyre vistnok pea

andre præmisser vil oprethoide dette enorme

moseforbrug til kreaturfoder og til stette

herfor anferer, at fieldlapperne ingensombelst

adkomst har til at beite paa det for field.

lappernes renbeitning fredede evre Datteroavvi,

og heraf vil uddrage den slutning, at samme

skulde være reserveret Karasjoks fastboende

befolkning sout mosemark til sine kresdurer.

svæver den visselig i en betydelig vildfarelse.

Dafteroavvis fredning er jo bestemt ved

piakaten af 20de oktober 1898, j fr dp tidligere

plakater sf 1Mle september 1871 og 3Ite

august 1S92. hvis hensigt det er at skade gode beitesmarker for de reisende I oterlattlea

af le steder, hvor disse raster, jr det skjennes

ikke, med hvilken berettigelse man yll stiile

denne stnekning i en smrstilling og under-

lægge fredningen at den et andet eiemed end

af de evrige stnekninger. som fredes ved disse

plakater.

Lkke mindre stridende mod de foran-

nævnte plakater er da ogsaa den af de fast-

boende i Karasjok delvis evede optagning af

mose i furuskogene omkring kirkestedeL

Naar Kantokmino henedsstyre har op-

naset en enstemmig beslatanng for, at det

ikke er paakrævet at skride mnd mod de fast-

boendes anvendelse af renmose som kreatur-

foder, synes herredastyret ikke at have tillagt

hensynet til distriktets fjeld:apper tilberlig

vegt.

Komiteen skal i denne forbindelse minde

om. at det af Kantokminos fieldlapper allerede

i 1876 stillede forlangende om, enten helt

ophævelse af beitesmarkgrmnsen mod Kara-

sjok eller dennes flytning Lengere mod est,

var bygget paa Kautokmino vinterbeites-

markers udIstrækkelighed. Men under saa-

danne omstændigheder synes det at være lidet

stemmende med det hele distrikts tars. oaar

herredsstyret vil opretholde et forhold. der

dog i væsentlig grad bidnger til rnose-

markernes stadige forringelse.

At Altens herredsstyre ikke har kunnet

se nogen fare i det store moseforbrug Ut

kreaturfoder. kan lettere forklares. idet en

indskrænkning i herredets mosetagning vilde

komme fieldlapperne og ikke herredets egen

befolkning nlgode. Men komiteen, der har

han anledning til personlig at gjere sig

bekjendt med, i hvor stor udstrækning de

fastboendes l stadighed evede moseoptagning

har odelagt beitesmarkerne paa fieldene om-

kring Alten, ser heri en fare for fjeldlapperne.

der paakræver det offentliges indskriden

For Kistrands og Tanens vedkommende

kan man med herredsstyrerne were enig

at de fastboendes optagning at renmose er af

mindre betydning.

Ntsseby herredsstyres onder dissens fat.

tede beslatoing, der visselig har faaet tort

fordi majonteden ikke har havt

interesse af at udnytte mosemarkerne — om

de ievrigt lindes — til fordel for kreatarene.

kan komiteen give sin tilalutning sannidig

som den tkke kan andlade at bege paa, at

minoriteten i berredsstyret visselid har vauet

reprmsenterm tra hyOr smaespdrs-

marget aktaeltVed ant4J:r:

brugere : PaImak nr ed de -Mannder. edm

haves angaaende moseforbrugm til le fast-

boendes kreaturer, er komiteen sterk: Mbeieng

ul at tro, at tie fotmliggende nogaver Inzaa-

ende samme :kke midt har truffet ierehm

torboldEfter det frernstillede torekommer de:

konuteen klart, at en fortsat og saa ube-

grænset adnytning af reumosemarkerne til

fordel for de famboende i sine felzer ael væro

tardz hir f;eldlapperne der aderede ved ten

af komiteen forealaaede delvise fredning af

furaskogene maa maIe negen indskrenkning

af beuesmarkerne. Den synes ogssaa

overfor de fastboende selv at vame bettenkeng

Kommer uaar, og foderned trner. $aa har

det for den fastboeude betblkning betydeng

mteresse. at der tindes renmose : nærhedeu af

deres bopladse. aaa man kan enbe til deune

som en nodhjadp. Men skal mosetagumgen

fortemues i den tutstratkning, som den nn

drives, vil man I naar heller ikke have denne

nedhjtelp at gribe

Efter den af statsadvokat Urbye grvne

adredning angaaende den fastImende hefidk-

nings ret til at optage mose ul brng som

kreaturfoder fremgaar det, at denne brug ikke

kan betragtes som en udsveise if en befelk

ningen tilkommende ret og saaledes at det

oftentlige maa kunue forbodes. Ved afges

relsen at. om der er foie til at forbyde den.

maa man have tor uje, at det ber gjadder at

beskytte fjeldlappernes interesser og deres

brug af de strlekninger, hvor de gjennem

aduMundreder og lamge. for jr tandtes nogen

fastbamende befulkning i det Endre af

marken, har ,evet: thi skai det nuv:erende

forhuld bestaa. eg skal le fastboende frem-

deles have dbegrrenset adgang til at akane

med mosemarkerne efter eget gotitykke oe

skaI det fremdeles vat, adgang for alle ---

uanseet om ban er mendomsbesidder eller aake

til at :ndsamm renmose drd. endog g;enueln

ealg skatle sig en threkte indurgt derad lavii dette i forste Bekke raInnle fieidlapperne,

aa samme rid som der ikke v:, ansgore je

faatbimende hø fot k n n rr tozet arbeide paa

ame oddmendumme

er vstn:k tet v:: bave

vadskendhei ned -d tt forbv faarfnehdd

enhver :ndsa:nitng if 71•)sr ti, kreatuff der

KmMteen tror derfor, at dette spersmaa, kan

sukeessivt ber Ioses •log sardedes. at det

ffentlIge har tdeang til uaorsienhe:st vpaa-

I•yde le ndsknenkn:ug-r, anm det masztd

bude fornodedt

Skai derlor den fastbnende befoltring

fremdeies nistedes t-11 ).gr.enset benettelse li

renmbse, ber der til tbrebyggelse if misbrig

udtertitges regder f•r muligt ot verte

:tiGSCUlarker Ut

djom saadanne reg:er vt. ta komitam

miade sig at henpege paa

Forbud 1110i1

redskab til eptagniug af renmose

Bestemmelse af vIsse av d-

ennver moseoptagnme ..tusuitg ska: ,ern, 5,1"

2,ud!. Det er k,oniteens dmodsattnng at

plakat :?Ode ktober1S. hah rved .11 dei

strarkninger er fredet lor renbeitning. freln-

deles bliver gjmideode. De ved denne piakat

fredede strjekumger annages uince at burde

Sredes tor dnhver :nosetagrung saavei

kreatur- aom t:1 renfoder V:dere antages. at

et belte omkring de store, atunnderige vulter-

terdselaveie totsli ber Itedes. Endelig tindes

en del etrtekninger i AIten totalt at burde

fredes tor mosetagning, forat Iapperne der

kan tinde beite for sine ren under markeds-

tUrene, nemng fjeldene <koddevalre, hlitt OR

store RAlpiLS. LusvarrO, bilferget SaSult SMkkei-

Maffloell.

Bestemmelse om Indsamling co v

mose rentoder.

Renmose maa som l,dti i seivfeigeIhr vddh-

at erholde paa fjeidstuerne g kirkestoderne

dm de reisende

Endvidere har konoteen trenkt sig, der

Alten a,r vrere letvanit adgang dl at faa

paa fonekjdInge etedef fol det

offentli fastsar 0-etahug.

Srinl tcl r ;:v,Ir htLe vren,

at. cier ,,prettedes mosedepoter. nder

komiteen at Imrde tevne Husekim. Blve-

ag. under-

Mmed end

ved iss

de foran-le fast,

agning af

edet.har

az •et

d

kreatur-

ave tillagt

tilbarlig

ranlde

B:eretie

nten bett

od Rara-

mod ost.

nterb:dtes-

nder saa-

anere lidet

aurv. naar

hold, der

mose-

ar kunnet

mbrur tilIdet en

ing viale

aiets egen

der har

gjere sigkning de

optagning

Idene om-

Bapperne,

iden

tommende

mlig i.loSe er af

ssens fat-

taaet sre.

jdar havt

nm neattlrelle

samtadig

•

bakken. Tangen ST urri ta:en ort RomardaiTverelvdaien.

Endehg nyttes. sr,rr. for natont, ren ikke

nortsdedg udntrukning som decklyr enkertedrstrukter Irrt mger sets at Inaadudes ikke uberydrItz •ptagnIng at en

sted blot for at tiMadswille det hernavnte hohov Ognaa denne mosetwzmng berantagelig kentraleres. navnlig farsaadt angaarde paivate reneteres doisamimr Etters vtideUlan mnrkerr. at dsr amrk r'r :111iSanl1ingat æ :471m : zavnct ekrmir brug 'farrenerne. men som : vdkedgked en agtednyttet til kreaturene. Denne kantrol antagesaz nurde udoves paa samme maade som kon-:rolert med mosenagning til kresturfoder

H vad irrirsed jeldn utaraddernes ruesenagnum angaar saa antages dsrmed yderbgere

kontrdl Marnoden end den, rdin reiger si.tstde ei ttiTus iprage mosen med rive — ikke patsfredet stnekning og bba salge 1en til brugfor de reisende

H vad endebg augaar .,ptagningen if

runradm, t I afhandeise part kdsostedirrnepaa •Ie narynte nteder Aden. CI4 vil i teusea:handelne rrod kautimens formag ske vedoffentlig toranstagnIng. statleden at let fornedge ern masens optagnmg kan oestemrnrsved averenskainst med ,tt n. drr skal forennu.afnændelnen

Hvad drplidig anguar :radetagnragkreaturfadra saa dntateer kon.romn. a: der berstilles som maal, ar lenrite hed farhydes Ide distrikter imidlertid, hvor dette vilde vareen ubdlig foranstattning ifahl (Idn med et,slag skukie gjennendores, mita log tlhedlig"ett»,setnningen undergivas kmur

K ,muren bar mukt nig. at derm vilde,rrdnes nast betryggende saairden. st•ten. dernmide amirage aut tilladeine ti at aptage musepaa statens mrund_ derem havde at benvendrs:g nvem aar irstnkrets skeg tad jeut oltar

.and mmt tgavd v -r- avor mangr krea-- tmer g ren han •gtab t vermezet renm se han ansaa AUS.hit nd,"*,.ndjg.

andragender skaide da afejores sf bersredets ordbrer. :ens=and og vedkommendetrstrikta skegiatiend der t higr l'altede hertemunosi, ,,:n. bvor musen skulde •htages.l'aa forlangende .LI MIJ;;!>11 :11CereSSI.rFi

disse beslutninger fortiatesgen ant:nandengalkemdelse r:emiteen er dunlIermi

merksem paa, drtre vilde blive en basade ar de fastboende -te et attembr brydsom

tremgungsmaade Den bar denr "denk1 som rn retvindtere mg nare praktink drdning,at man gav mere almindelige regier og f. eks.foreslog, at hver eier ad brug for hvert kreaturog ver ren, der anydudes som trakdyr.raden optage' rr. bestemt Svanzum mene. rdri. g skai grdskrmnkes med aareur

De zoget uirge Mrheide forsktedrgeiistatkter vfl runitartid medfore. st nkftenetbr benytteisen af mosemarkerue bilver usgatbrskjeilige

I Sydvaranger. h vrn" Sarn tor oavntmdsedorbruget til de fastimendes kreaturerufurholdsmæssig stort ttaade : fJTIIOiLI ul br-forkrUngens smrretse og mosemarkens rakkarbteuned. vii de rilvanm Mrhoid, eitar Ienekildring, der nea,ligger i den Mrao mteredeherredsstyrebeslutning, visselig i Itor gradvansktliggjere speremaalers losning. Man erdnidIrmid her stiget ligeovemer mrhadie, nomradrligen kun kau htsw paa dcii maadr.

mu:zef.nbrug kreaturer maa Mrbydes. Der vii ellers engang komme derrir, at der hverkennmien mose til kreaturene eller renerne, bmikesraste. efter kamiteens mening har den Stdrsteret ii monemarkerne. Her bor derfor den sug-asstve rudakrmuktng ,rg det encedge apner

:nosesamiing ti reaturfdder 5k.korrestInung trd.

1 Karasjok og Kautakaino, hvor mose-markerne haade er surrtm dg beare kan dermuligens være fwe i at tdIstede aptagnung

rt begrænser k v autum mose bil sreaturtodm-indul videre. Dog Msr det ver )gsad hrrkornme uneer •ververelse enderig ennestdermmi.

I Arten synes det 41 være irden ap-mrdrmg t:: at eprethaide mosefordruger z:krraturrne Jordbruget har her smrre tatingemer for az kunne imves renhende drottjeiddL4 rik!rrir .5g 3a maa

huurverstra nemp a steder, hvor irusptagning •r til dkade : • fteldlapperne, raler

deme end mere 101 st tundre den formatte at,tagging Li mose tulenfor hvad der ultrangesVed dr 41 kornileen :nagte

baudyz :11

n bazdysrys.bdr.

ni- fl sbr

uzz;

sr-ktur

zkdvr. -.11-

- rskjzilduz.

.ver uzzer

r

•

devid

-alzrz. r

dzn

de:y

dtz. zrasi

Man •

r nverk, t:

ne

zu -tun-te

drz sure

..r

d,t,talubg

zsz.z.

LL .pnzi

, Lar.1.1

til

rre ,et.ta

Ur

hentzs

ysr dtns

rnz 1aIrr

tarasnzys

tepoter N1,1,11 arrtgrr.r. az,...sttak

IV-vsszby 11y; rzd .arsaa arzattzr

ddiak: u dzzyr 1..: k.d.str.z.z:ky

saagn.itsarn 1kk.. >2 val

tindes : I'dmak hvar ier allzrzzle nu sr.d.

adsz. zazzli azzsy :ra Z.Zusk -21

;:d; zrad ;:aak rrtzet it asservezz

: K dzsb ry .11 rf : .1

rkazilzar :1: rzatar: .dyr der

ydva.rilig,•1' korted

::

I KIstraza 1.kaz Y

1,,rdf -t '1,:rrlfur jr

--a .". : •4 r- :I tz sanzi..•

zden skad.: kaz : z-bsz. s i)rt

aa

:1.La '

: pfyrid is. ndizz

kan

rne 1.,

Erskozz

raz.; vzik Iranyzdy :1‘ yr z sr

opta,rningru, <aaVrnt klilliltern bar

-zuthz -r :::dskrzszazt 'd .1 bzstemt strzz

- M.L%-key:irry . ,Kat,

grund til ;engery .1.' pret bulur alnine

zdzseoptazzunzt L1 f .rp.g:tur paa .t zvdr

idlappyruz eiler mbi:vintyn

Sammenhu:der maz z:1 :;zad man raz

!c mas:

I le buz.kjr:::dz ib.dr:kb sitri

a• 11 rzsps Zziv, hdrtztsstz....r ranit-de

s at

vpi :11 sul

zait

•

razda .111 iradzi inrzr

rszer nr :;: dr. ka::: s

trirlzker zst draa 1.11ver U0111-

lapperaz r lizzrkrz bst:a nna•

le zar • knr.

turekoinuier der Lunitr Ti. it,1u aleer kattat. zaar yrna... r s -n

,:autd:1,1 at rinz

1.1z- .binizitsczttiztlyz :nyn « :, nny -.1 yi;11 ..•-1•1 Fy azzanleaulnd sk• trle ••!.!

refil.er •±:r ren rZeise zizsynzs: hdr.b.sak:find;:.: wr I•le: J11,1, .1, ,`„! 21:ig

1wdyr. ssm S. to;yrnwi :ruer z:vzs

dinznanden an1ed:11:-..; ..:szyns.sry

Eterac kzranyten fdraz bar an,t

:::nz •:1at redt.2:1,44re saand tor adstraekain,i.../1

dyn st rznyn farkarkazele skady

-k:igene snm nd.ivsmdiehzde.. rtf At..".td-nmelSn rar sk zens brvan•Isz

sam. •111:zz zdtalt s:z sm zzdvyndiehryien v

mdszfort.rnan rU krzaturzr indskrazik•zr zazdss datlisr s:z hvad

-1zifsmaals rztalizz szly azzadr, ril dez t:

-sat,adv ..kkt I rhvz

samt 1et i tzrhindyis.

ander Lasrur 'drzs.a.azd..

kad2 v szt tredninz af jeIj taren di

;issr. mir dirusik.zstr bkn.nz 7

2:vil mssolakz:nz paa statztb.

r Fibm.-irken

har soul in ardaker

fbn.slaardz trzzln:nz i rendrunzzz azz

zz.-niznz..arbs ud-n at der foretages en for

izz af a.trti V

indtorzu Iwstemmelszr shrtyndz til at rezajrn

tz'aZ,leby:::Ksi:strkr.

Urn rtt benklle ,.p.

k›,iinhedt.(1 paa

.int.:egur at avn'z b.razdaltumzer • n

kb . 1yrn Irzroud vi zdsz s.;zved :

li4ndIin vtlaz dzt fzrmentlzr vady aradsk ..1Z

. 1: Tly

:appi:r hal rt ,Lar :n,

.;v : is ,1 su:u4,2:

titt rnaakke adrr. de ku pszala-zgzs 14,11SnIttlikur

lappLO.H..'1:k'yrne hvcr lar

I vilde (uil vrr r,r, !!•!..t;,

digeS. Y.11 .tenn, OluillW

nog sentlig grad skyldes erhvervelse af

rinskd •fier svenske ren eller fricbtlytaing fradisse lande. E hvor iverforelse til ndrsk-

terribjrium af ren fra SveMze eller Finiano.enten det sker ved kjob. giftermaal er bdi-

tlytning, burde iin ruartske derfor paaltegges

lensmæridene straks at indberette til amtmanden.

Ogsaa Andet forhold finder komiteen

ar burde heniede opmerk:somheden paa. Naar

tbke ren kommer paa dusk territorium. bfiver

hver lOde ren konfiskeret. I Norge har man

inzen tilsvarende regier. Det er visselig saa

at et ikke ubetydehgt antal finake ren ejor

azikiUig skade paa de norske mosemarker.navnlig ved somrneren at nedtraakke disse

Mtnizens kunde denne skade fonnindskes noget,

hvis man i Norge dk hestemmelser, som tillod

at gribe mere energisk ind overfor de dhske

ren. som antrtires her i landet.

Tronso ilen 22de oktober 1902.

Andr. Solan. Andreas Urbye. N. ghere.

•

-Skng&irtk.tartz

7P3

c2q ,47.

72anted

tdvi. 4t61

iatar f , dt,kvir1fl*

Zzia

c7Z-2.-4„ . ,

/