ungdomsuddannelsen indhold
Post on 22-Feb-2016
234 Views
Preview:
DESCRIPTION
TRANSCRIPT
Ungdomsuddannelsen- indhold
un
gdo
msu
dd
ann
else
n
1
Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov.
På CSV tilbyder vi den tre-årige ungdomsuddannelse
for unge med særlige behov. Formålet med
ungdomsuddannelsen er, at de unge opnår personlige,
faglige og sociale kompetencer til en så selvstændig og
aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og evt. til
videre uddannelse og beskæftigelse.
Ungdomsuddannelsen bygger på følgende
lovgivning:
Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige
behov, lov nr. 564 vedtaget 06.06.2007
Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med
særlige behov, nr. 974 af 19.07.2007
I Kolding Kommune er det samlede årlige timetal på 840.
Heraf er de 560 til undervisning og 280 til praktik.
Målgruppe:
Ungdomsuddannelsen retter sig mod unge, der ikke har
mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse.
Aldersgruppen er unge, der har haft de lovpligtige 9 års
undervisning, og som endnu ikke er fyldt 25 år. Uddannelsen
kan afbrydes og genoptages; men skal være færdiggjort
senest 5 år efter, at den er påbegyndt.
Spændvidden i de unges handicap er meget stor. Eneste
fællesnævner er, at de ikke kan profitere af de eksisterende
tilbud, og at de derfor har behov for særlige vilkår.
2
Optagelse/Visitation:
Ønsker man optagelse på ungdomsuddannelsen rettes der
henvendelse til Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)
som efter samråd med den unge og forældrene indstiller til
kommunalbestyrelsen, om den unge kan optages på
uddannelsen.
Kolding Kommune har nedsat et visitationsudvalg bestående af
repræsentanter fra Ungdommens Uddannelsesvejledning,
Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Socialforvaltningen og
CSV, som behandler de indkomne ansøgninger
Ansøgningsfrist til Ungdommens Uddannelsesvejledning er på
samme tidspunkt som til den koordinerende tilmelding til
andre ungdomsuddannelser medio marts. Ansøgningen skal
indeholde en foreløbig uddannelsesplan, relevante PPR
oplysninger, test, udtalelser, lægelige oplysninger, o.a.
Uddannelsesplan:
Ungdomsuddannelsen skal tilpasses individuelle behov og
tilrettelægges under behørig hensyntagen til elevens forud-
sætninger, kvalifikationer, interesser, modenhed m.m. Med
henblik på at sikre den unge et relevant og brugbart tilbud,
skal der i løbet af afklaringsforløbet på indtil 12 uger udarbej-
des en individuel uddannelsesplan som ligger til grund for den
konkrete udformning af uddannelsen for den enkelte unge.
Uddannelsesplanen skal udarbejdes i et samarbejde mellem
Ungdommens Uddannelsesvejledning, den unge og dennes
forældre. Planen revideres efter behov, dog mindst en gang
om året.
3
Indhold og fokus:
Kernen i vores undervisning er tilgangen til de unge
mennesker. Vi betragter dem som unge på vej til at blive
voksne uanset funktionsniveau. Vi henvender os til de unge
som voksne mennesker og har forventninger til dem som
voksne mennesker, selvfølgelig med det behov for støtte eller
kompensation den enkelte har behov for.
Uddannelsen består af undervisning og praktiske aktiviteter,
der fremmer den unges personlige udvikling og
mulighed for at deltage selvstændigt og aktivt i
samfundslivet
der fremmer den unges evne til at indgå i sociale
sammenhænge og til at få et selvstændigt og aktivt
fritidsliv
der er rettet mod udviklingen af kompetencer til
brug i uddannelses- og/eller beskæftigelses-
situationer.
Endvidere indeholder uddannelsen praktik i virksomheder og
institutioner, der skal bidrage til at opfylde målene i
uddannelsesplanen, ved at bibringe den unge
arbejdserfaring og anden erfaring, der sikrer
kvalifikationer, som er relevante på arbejds-
markedet eller for udviklingen af de personlige
kompetencer
erfaringer med at arbejde og samarbejde, der er
nødvendige for at opnå en fastere tilknytning til
arbejdsmarkedet og for at deltage i et aktivt
voksenliv
indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en
arbejdsplads.
4
På CSV har ungdomsuddannelsen til formål at udvikle den
enkelte elevs identitet, sociale samt personlige kompetencer,
således at elevens muligheder for aktiv deltagelse i
samfundslivet fremmes.
Skolen er et læringssted, og vi tilbyder læring, der udvikler og
vedligeholder elevens personlige, faglige og sociale kompe-
tencer for at mestre livet.
Fællesskab
Eleverne skal have mulighed for at være en aktiv del af et
fællesskab. Et fællesskab, der skaber grundlag for, at eleverne
kan udvikle og videreudvikle sig sprogligt, motorisk, socialt og
kreativt.
Vi lægger vægt på at styrke elevernes identitet og følelse af
selvværd ved, at de oplever sig som selvstændige mennesker,
der tages alvorligt og kan handle og beslutte.
Afklaringsforløb
Uddannelsesforløbet starter med en afklaringsperiode på indtil
12 uger.
Hvor det er relevant afdækkes der med PAS (Pædagogisk
Analyse System).
Afdækningen har til formål at vise/finde elevens strategier,
stærke/svage sider, arbejdsformer og indlæringskanaler/stile.
Hvis der er behov for det, kan eleven screenes i dansk og
matematik.
5
Individuel undervisningsplan:
Efter endt afklaringsforløb udarbejder CSV en individuel
undervisningsplan, der indeholder undervisningsmål indenfor
indholdsdelens stofområder.
De unge vil blive præsenteret for såvel praktiske som
teoretiske tilgange og undervisningens form og indhold
afstemmes i forhold til den enkelte elevs interesser og
formåen.
Indholdsdelens udgangspunkt er derfor:
at fokusere på udvikling af selvværd, selvtillid og
selvforståelse
at arbejde med almendannende værdier
at give mulighed for samvær med andre mennesker
på en positiv, ansvarlig og ligeværdig måde
at formidle viden, indsigt, erfaringer og færdig-
heder, som kan bruges i den unges videre tilværelse
at sikre kommunikativ, social og personlig udvikling
af den enkelte elev
at eleven efter endt ungdomsuddannelse skal kunne
indgå i og tilbydes arbejde, beskæftigelse eller
anden uddannelse på enten det ordinære eller
beskyttede arbejdsmarked.
6
Derfor arbejder vi med læring indenfor følgende
hovedområder:
Personlig udvikling - Social udvikling - Faglig udvikling
Personlig udvikling
at acceptere vilkårene for eget handicap
at få et realistisk billede af egne muligheder
at få en sund og alsidig livsstil med viden om
betydningen af mad og motion
at blive bevidst om egne fritidsinteresser, egen
kreativitet og livsglæde
at kunne klare sig og så vidt muligt selv kunne
vælge bolig, arbejde og fritid
at kunne bevæge sig selvstændigt rundt i
omverdenen
Social udvikling
at videreudvikle sociale færdigheder
at være sammen med andre i forskellige aldre
at udtrykke sig selv og sin mening
at indgå i forpligtende sociale relationer
at lære at acceptere mennesker med andre
handicaps og fra andre kulturer
at forstå betydningen af medindflydelse og
demokrati
7
Faglig udvikling
at arbejde med dansk og matematik til
hverdagsbrug
at arbejde med dansk og matematik til evt.
uddannelsesbrug
at oparbejde en viden om arbejdspladskendskab
at arbejde med IT, multimedier, e-mail, sms, mms
og andre kommunikationsformer
at forstå betydningen for almen- og samtids-
orientering
at sætte fokus på den nuværende eller kommende
bosituation
Undervisningens indhold.
De ovenstående kompetencer/udviklingsområder indarbejdes i
følgende stofområder:
1. Almendannende undervisning
Indenfor den almendannende undervisning bliver der lagt
vægt på almen orientering og tværgående temaer/ projekter,
og på anvendt dansk, regning/matematik og IT.
dansk – læsning – skriftlig fremstilling
kommunikation og sprog
brug af pc – multimedier
idræt – motion –friluftsliv
regning - matematik
samfundsfag
værksteder – håndarbejde - køkken – sløjd –
billedkunst
musik – drama
demokrati – herunder brugen af kursistråd
sundhed – herunder førstehjælp
8
2. Boundervisning
Indenfor boundervisning arbejder vi med forskellige
bomuligheder. En mulig boform vælges og den forberedende
undervisning tilrettelægges gennem
boligens vedligeholdelse og miljø
økonomi – indkøb – budget
forsikringer – post m.m.
ernæring/madlavning – hygiejne – rengøring
transporttræning
relationer – kæreste - seksualundervisning - samliv
indretning af boligen
3. Fritidsundervisning
Indenfor fritidsundervisning arbejdes der med færdigheder i at
indgå i sociale sammenhænge samt en bevidstgørelse om det
at have et aktivt fritidsliv.
orientering om det alsidige foreningstilbud
ferie- og rejseplanlægning – afvikling af ferie
kulturaktiviteter som musik, teater, biograf m.m.
fritidsundervisning i oplysningsforbund o.l.
mødesteder – netcafé – netværksgrupper
”de gratis glæder”
9
4. Arbejds- og beskæftigelsesundervisning
Indenfor arbejds- og beskæftigelsesundervisningen fokuseres
der på egen og andres muligheder på arbejdsmarkedet.
Undervisningen kobles med de planlagte praktikophold.
arbejdsmarkedsorientering
planlægning og udførelse af arbejdsprocesser
arbejdsmiljø – fysisk og psykisk
kendskab til værktøj, maskiner m.m.
skrevne og uskrevne normer og regler på en
arbejdsplads
jobsøgningsteknikker
job- og uddannelsesmuligheder
løn og ansættelsesforhold
Studieture, ekskursioner, temadage, emneuger og
fællesarrangementer indgår i uddannelsen.
10
Praktiske informationer
1. Informationsmøder
Når du har fået brev om, at du er optaget på STU og hvilken
afdeling du skal være på, afholdes der informationsmøde for
alle nye elever og deres forældre / støttepersoner.
Informationsmøde på Depotgården, Lollandsgade 2-4, 7000
Fredericia d. 4.6.2012 kl. 19 – 20
Informationsmøde på Skovvejen 1.b, 6000 Kolding
d. 5.6.2012 kl. 19 – 20
Informationsmøde på Fabriksvej 22, 6000 Kolding
d. 6.6.2012 kl. 19 – 20
2. Skema
Undervisningen foregår primært i følgende tidsrum, men der
må forventes omlægninger fx ved arrangementer.
Depotgården:
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
8.00 –
13.30
8.00 –
13.30
8.00 –
11.30
8.00 –
13.30
8.00 –
13.30
Skovvejen og Fabriksvej:
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
8.30 –
14.00
8.30 –
14.00
8.30 –
12.00
8.30 –
14.00
8.30 –
14.00
3. Transport
Hvis du ikke allerede selv kan transportere dig til og fra
undervisning, vil vi som en del af undervisningen arbejde
med dette.
11
Når du har fået besked om at du skal starte på CSV og er
berettiget til enten periodekort eller taxa, bedes du tage
kontakt til kontoret, så dette kan blive arrangeret.
4. Kontakt
CSV
Skovvejen 1b
6000 Kolding
Tlf.: 51 299 299
Afdelingsleder Gitte Jensen,
Mail: gjen@kolding.dk
Tlf.: 51 40 75 32
Konsulent Lene Graa Rasmussen
Mail: lgra@kolding.dk
Tlf.: 51 40 75 23
Vi glæder os til at møde dig.
August 2011
Center for specialundervisning til unge og voksneSkovvejen 1b og Fabriksvej 22, 6000 KoldingLollandsgade 2-4, 2. sal, 7000 Fredericiatlf. 51 299 299, csv@kolding.dk, www.csv.dk
Det nye sker, når den
der altid er tiltænkt
tilskuerens rolle,
begynder at blande sig
Carl Scharnberg
top related