arv & testamente (tillæg til kristeligt dagblad)

Arv

&Te

stam

ente

Kristeligt DagbladMARTS 2011

TEGNING: MORTEN VOIGT

Hvad skal der ske med vores jordiske gods og

pengene på kontoen, når vi ikke er her længere?

Mange betænker familien, men også de velgørende

organisationer nyder godt af danskernes arv.

Læs her om de mange muligheder for at

gøre en forskel.

��

��

2 Arv&Testamente Kristeligt Dagblad Lørdag 26. marts 2011

Udgivet af Kristeligt Dagblad

Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Karin Dahl Hansen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted

Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K.

Af KArin DAhl hAnsenliv&sjæl-redaktør

For nylig skulle min mand og jeg have ting-lyst et dokument. Det

er ikke hver dag, vi foretager os sådanne ting, så jeg ringe-de til det centrale tinglys-ningskontor – kaldet Person-bogen. Det ligger i Hobro.

Da jeg gik ind på hjemme-siden for at finde nummeret, erfarede jeg, at netop Per-sonbogen endnu ikke er ble-vet digitaliseret.

Hvilket held! tænkte jeg. Digital tinglysning har som bekendt fået en del dårlig presse det seneste år.

Men Personbogen er sta-dig analog – meget analog

skulle det vise sig. Jeg fik nemlig oplyst, at dokumen-tet skulle udskrives på Ju-stitsministeriets genpartspa-pir. Hvad for noget?

Jo, den type papir føres i enhver velassorteret boghan-del, oplyste de i Hobro.

Det er muligt, men i så fald bor jeg ikke i nærheden af boghandlere, der er velassor-terede inden for den type ar-tikler. De boghandlere, jeg omgiver mig med, handler mest med bøger og allehån-de papirvarer lige fra Hello Kitty til Top Model-hårbør-ster.

Nå, tilbage på internettet og den digitale verden erfa-rede jeg, at den særlige type papir kunne købes i Blanket-kiosken.dk.

Ja, det hed den. Jeg over-førte 70 kroner og fik kort ef-

ter tilsendt fem af de dyreba-re ark, som jeg så kunne fod-re min printer med.

Episoden kom jeg til at tæn-ke på igen, da jeg læste artik-lerne i dette tillæg.

Arv og testamente er for mange en ukendt verden, og der er nok af ord og regler at fare vild i.

For eksempel fremgår det af artiklen ”Svært sprog ska-ber arvekonflikter”, at kan-cellisproget og de meget ri-gide vendinger, myndighe-derne anvender, kan være med til at optrappe konflik-ter blandt efterladte, der i forvejen står i en sårbar situ-ation.

Det er ikke så sært, at for-fattere og filminstruktører gennem tiderne har været glade for testamentet som

plot i bøger og film, som det fremgår af artiklen ”Testa-mentet som litterær og fil-misk spændingsopbygger”.

Der er mange ting at tænke på i forbindelse med, at man

udfærdiger et testamente. Noget i øvrigt flere danskere gør og bør gøre.

Hvem skal arve, skal der gives forskud, og skal man betænke velgørende organi-sationer? Skal ens børn be-handles lige – ikke nødven-digvis, lyder rådet fra Ældre-sagen.

Uanset hvad man gør, vil mange have glæde af at drøf-te deres personlige situation og familieforhold igennem med en advokat, for reglerne er mange og indviklede, og det samme er flere danskeres familieforhold med flere kuld børn og ægteskaber.

Testamentet kan være rele-vant, uanset om man er hjemløs og næsten intet ejer, eller man efterlader sig en større formue, men ingen livsarvinger.

Begge historier findes her i tillægget.

Den sidste vilje er også et krav, forsvaret stiller til sol-dater, før de skal udsendes på missioner i udlandet, og det er ikke helt nemt for en ung mand eller kvinde at for-holde sig til sin egen døde-lighed.

Det forstår man. Men for de unge, som måske ikke ef-terlader sig en større opspa-ring, er der andre spørgs-mål, der presser sig på. Hvad skal der eksempelvis ske med profilen på Facebook og alle de andre steder, vi efter-lader os elektroniske spor? Det og meget mere kan man læse om i tillægget Arv&Testamente. Rigtig god læselyst.

[email protected]

Få styr på papirerne

sKe Din vilje Det er nødvendigt at få styr på arvereglerne og udfærdige et testamente, hvis man selv vil have indflydelse på, hvem ens arv skal komme til gode. Og dermed gør man samtidig sine efterkommere en tjeneste

Der er mange ting at tænke på i forbindelse med, at man udfærdiger et testamente. Noget i øvrigt flere danskere gør og bør gøre.

Hunde og katte og andre dyr, der lever på internater, er populære arvinger. Mange mennesker testamenterer deres formuer til dyrene. For nylig har en dansk forretnings-kvinde testamenteret 18 millioner kroner til Dyrenes Beskyttelse.

side 16

Ifølge sognepræst Mogens Ohm Jen-sen skal man give af lyst og også stoppe igen, når lysten er forduftet. For velgø-renhed må aldrig blive et pres.

side 20

Gud elsker en glad giver

Dyrene arver

Mange vælger at få skre-vet testamente, men det i sig selv er ikke nogen nem opgave.

side 12

Det siger reglerne

Soldater står over for en hård konfron-

tation med deres egen dødelighed,

når de udfylder deres sidste vilje

inden udsendelse.

side 11

Soldaternes testamente

På opfordring af diakonipræst Asser Skude laver hjemløse nu testamenter, der forklarer, hvordan de ønsker de-res begravelse. For hjemløse har stort behov for både en præst og en tro.

side 22

Hjemløses testamente

Sygdomsorganisationer får mere i arv end alle andre organisationer. Vi te-stamenterer til det, vi identificerer os med, og som tjener en højere sag, men konkurrencen om arvekronerne er stigende.

side 4

Arv til en vigtig sag

Sproget skaber arvekonflikter

side 8

FOTO: MALENE KORSGAARD LAURITSEN

FOTO: SCANPIX

ARKIVFOTO

videreGiv livet

Livet er en gave, du kan give videre

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

�� Alle børn har ret til at leve - og mere end det. Børn har også ret til omsorg, leg, uddannelse

og til at kunne sove trygt om natten. Når du støtter Red Barnet, sikrer du børns ret til at være børn - i Danmark og resten af verden.

I Red Barnet oplever vi, at flere og flere spørger, om de kan testamentere til fordel for vores arbejde med udsatte børn. Red Barnet er fritaget for at betale boafgift, så hvis du vælger at betænke os i dit testamente, vil hele din gave komme børnene til gode. Du kan bestille vores folder ”Giv livet videre” på 35 36 55 55.

Overvejer du at efterlade Red Barnet en del af din arv, kan du også gratis og uforpligtende få rådgivning hos advokatfirmaet Bech-Bruun, der kan oprette et testamente tilpasset netop dine behov. Du kan kontakte advokat Sys Rovsing på tlf.: 72 27 00 00.

��


Af MAriAnne nygAArd Knudsen

Folkekirkens Nødhjælp, Danmarks Naturfrednings-forening og Røde Kors er blot nogle af de mange orga-nisationer og velgørende for-mål, som danskerne testa-menterer arven til. Men der er stor forskel på, hvor me-get humanitære organisatio-ner, sygdoms- og patientfor-eninger og kirkelige bevæ-gelser årligt modtager i arve-indtægter. Nogle får trecifre-de millionbeløb, mens andre spejder langt efter at nå op på en million.

For flere af organisationer-ne spiller arvekronerne en altafgørende rolle for deres arbejde. Det ser man blandt andet hos Hjerteforeningen, hvor arveindtægterne gen-nemsnitligt udgør 40 pro-cent af de samlede indtæg-ter. Sidste år modtog den 45 millioner kroner, og det be-tyder forskellen mellem liv og død, lyder det fra chefju-rist i Hjerteforeningen Ann Marie Panduro:

”Det betyder alverden for os. Det gør, at vi kan udføre vores arbejde, så der er færre, der dør af hjerte-kar-syg-domme. Hvert beløb er med til at gøre en kæmpe forskel for os, så uanset hvor stort beløbet på arven er, hjælper det os,” siger hun og tilføjer, at de, der testamenterer til foreningen, typisk har haft hjerte-kar-sygdomme tæt in-de på livet. Nogle har mistet et nært familiemedlem eller har selv haft en hjertesyg-dom.

Ifølge Lars Skov Henrik-sen, professor i sociologi ved Aalborg Universitet og for-sker i frivilligt arbejde og so-ciale organisationer, er iden-tifikation og nærhed en af-gørende årsag, når vi testa-menterer penge til organisa-tioner. Årsagen til, at netop sygdomsorganisationer top-per, er, at sygdomme er no-get, de fleste har haft tæt in-de på livet.

”Den helt gennemgående tendens er, at sygdoms- og patientforeninger modtager langt den største del. Det er, fordi man her giver til en or-

ganisation, som er sat i ver-den for at løse et problem, man selv har oplevet og kan identificere sig med. Det kan være kræft eller hjerteproble-mer, og man vil derfor gerne bidrage til, at andre ikke li-der, som man selv eller ens pårørende har gjort,” siger han.

Han peger på flere grunde til, at danskerne testamente-rer deres arv til forskellige ty-per af organisationer. De, der testamenterer til kirkeli-ge bevægelser som KFUM og KFUK eller Indre Mission, har typisk været medlemmer af bevægelserne, og derfor kan de i høj grad identificere sig med arbejdet og føler stor loyalitet over for det. Det er typisk nogle, som har haft et livslangt medlemskab i bevægelsen, og derfor føler de ansvar for at fortsætte op-bakningen til arbejdet, efter de er døde.

De kirkelige organisationer får langt færre penge end nødhjælpsorganisationer og sygdoms- og patientforenin-ger. Det skyldes, ifølge Lars Skov Henriksen, at der er færre, som er aktive inden for kirkeligt arbejde, og det er ikke nær så synligt i of-fentligheden som de større og mere bredt orienterede organisationer.

Lars Skov Henriksen skel-ner mellem to hovedtyper af givere. Der er dem, som er

orienteret mod problemer, de selv har haft, og de testa-menterer hovedsageligt til sygdomsorganisationerne. Den anden gruppe er mere udadrettet og orienteret mod at hjælpe andre. De testa-menterer til humanitære or-ganisationer som Læger uden Grænser, Folkekirkens Nødhjælp og Røde Kors.

”Det drejer sig om solidari-tet og retfærdighedsfølelse. Jeg har levet en så privilege-ret tilværelse, at jeg har en formue, som nu skal komme andre med dårligere mulig-heder til gode. Der er tale om solidaritet og identifikation med en højere sag. De er me-re udadrettede i ønsket om at hjælpe andre uden for deres egen horisont,” siger han.

Alligevel mener han ikke, at det handler om at gøre sig bemærket og høste ros for sin gavmildhed.

I virkeligheden er vi ikke optaget af, hvilket eftermæle vi efterlader over for andre, for det handler i stedet for om at tage herfra med god samvittighed over for sig selv.

”Det særlige ved arv er net-op, at man ikke er her mere, og det er sjældent synligt for andre. Der står ikke ens eget navn, når andre går ind og kigger på for eksempel Læ-ger uden Grænsers årsregn-skab, så vi har ikke mulighed for at sætte ret tydelige fod-aftryk. Vi gør det i stedet over for os selv for at få en god samvittighed,” siger Lars Skov Henriksen.

I de senere år har flere or-ganisationer øget indsatsen ved at reklamere og gøre op-mærksom på muligheden for at testamentere arv. I fjernsynet og i aviser er syn-ligheden omkring arv blevet større, og mange organisati-oner tilbyder rådgivning til folk, der ønsker at skrive te-stamente. Hos Hjertefor-eningen informerer og an-noncerer man løbende om arv. Der afholdes lokale in-formationsmøder med fokus på, hvordan man kan støtte foreningen, hvad pengene går til, og hvordan man helt konkret opretter testamen-ter.

”Konkurrencen er blevet mere skærpet. Organisatio-

nerne er nødt til at reklamere og annoncere, fordi der er blevet mange om arvekro-nerne. De er nødt til at foku-sere på synlighed og profile-ring, og det så vi ikke for 10 til 15 år siden. Det er ikke nok, at man er kirkelig eller har en god sag, for man er nødt til at have klangbund i samfundet, som for eksem-pel Folkekirkens Nødhjælp har,” siger Lars Skov Henrik-sen.

Han forudser, at kirkelige bevægelser i fremtiden fort-sat vil få svært ved at konkur-rere med de store sygdoms- og nødhjælpsorganisationer. Men miljøorganisationerne vil formentlig komme til at

spille en større rolle i dan-skernes bevidsthed og få me-re i arv.

”Det fuldstændigt afgø-rende er, at organisationerne arbejder med liv og død, og derfor er der en nær forbin-delse til arv i kraft af de sa-ger, de arbejder med. Men man kan forestille sig, at miljøorganisationer i fremti-den vil få flere arvekroner i kraft af den status, miljø-spørgsmål har fået på den offentlige dagsorden. Fordi miljøspørgsmål i høj grad handler om mennesker i Den Tredje Verden, føler mange et globalt ansvar for at hjæl-pe,” siger han.

[email protected]

Arven går til en vigtig sag

ArV TiL OrgAnisATiOner Sygdomsorganisationer får mere i arv end alle andre organisationer. Vi testamenterer til det, vi identificerer os med, og som tjener en højere sag, men konkurrencen om arvekronerne er stigende, lyder det fra sociolog

”Hvert beløb er med til at gøre en kæmpe forskel for os, så uanset hvor stort beløbet på arven er, hjælper det os.”Ann MArie PAndurO, chefjurisT i hjerTefOreningen

”Vi gør det i stedet over for os selv for at få en god samvittighed.”LArs sKOV henriKsen, PrOfessOr i sOciOLOgi Ved AALbOrg uniVersiTeT

Små og store arvingerSå meget modtog disse organisationer i arv i 2010:

KFUM og KFUK

Danmarks Naturfredningsforening

Indre Mission

Røde Kors

Læger uden Grænser

Folkekirkens Nødhjælp

Hjerteforeningen

700.000 kr.

3,3 mio. kr.

6,5 mio. kr.

14,5 mio. kr.

18,5 mio. kr.

23 mio. kr.

45 mio. kr.

Kilde: Tal fra organisationerne

0 Danskerne testamenterer i høj grad til formål, de kan identificere sig med. Derfor ligger patientforeningerne højt, idet mange ønsker at betænke forskning, der kan bekæmpe de sygdomme, de selv har haft inde på livet. – Foto: Scanpix.

Min sidste vilje- for ikke at stille mine pårørende i tvivl


Af MAtilde HørMAnd-PAllesen

”Ja, er her ikke flot hvidt? Vi malede både vægge og loft, inden Agnete flyttede ind i lejligheden,” siger social- og sundhedshjælper Lars Beier-holm om lejligheden på Christianshavn i Køben-havn. Boligen hjælper han med et årligt gavebeløb sin datter med at holde.

Ifølge lovgivningen er det muligt at give sine børn en såkaldt gave eller et arvefor-skud afgiftsfrit, hvis beløbet ikke overstiger 58.700 kro-ner årligt.

Lars Beierholm så det for-nuftige i, at hans datter, 24-årige Agnete Beierholm, vil-le investere sin børneopspa-ring i en lejlighed, og han har derfor valgt at give hen-de et årligt gavebeløb på 10.000 kroner. Pengene ud-gør størstedelen af de renter, datteren årligt betaler for lå-net i lejligheden.

”Selvom det er et diskret beløb, er det rigtig rart at kunne give, især når penge-ne går til noget yderst for-nuftigt som et lejligheds-køb. Man vil jo gerne sine børn det bedste, og går det ens børn godt, har man det godt som forælder,” siger 60-årige Lars Beierholm.

Juridisk rådgiver i Ældre Sa-gens rådgivning Poul Wahl oplever, at mange ældre ger-ne vil give deres børn gave-beløb. Dog bliver der ofte ta-get fejl mellem arveforskud og gaver.

”I 9 ud af 10 tilfælde tror de medlemmer, der ringer ind, at de vil give arvefor-skud, men det er i virkelig-heden en gave, de ønsker at give her og nu,” siger Poul Wahl.

Forskellen på gaver og ar-veforskud er, at et arvefor-skud skal trækkes fra den arv, den pågældende får på et senere tidspunkt, og arve-forskud skal derfor doku-menteres i et testamente. En gave derimod skal ikke træk-kes fra i arven, men for beg-ge typer af gaver gælder det samme afgiftsfrie loft på 58.700 kroner.

Når de ældre alligevel væl-ger at give arveforskud, har Poul Wahl erfaret, at det er et udtryk for, at man vil sik-re, at børnene behandles li-ge. Oftest er det de børn, der ikke får noget, der kræver, at beløbet skrives ind i et testa-

mente som arveforskud, har han erfaret fra samtalerne.

”Det er oftest tilfældet, at de andre arvinger gerne vil have beløbet til at fremstå som et arveforskud, for det sikrer, at de får den samme størrelse arv ved dødsfaldet. Det er til gengæld sjældent, at det er giver, der ønsker, det skal være et arvefor-skud,” siger han og fortsæt-ter:

”Oftest er ønsket om at gi-ve en gave kommet af, at man i en børnefolk på tre har et barn, der modsat de andre har haft psykiske pro-blemer eller problemer på arbejdsmarkedet, der gør, at man gerne vil hjælpe ved-kommende og gerne hjælpe mere end de andre,” siger han.

Derfor opfordrer Poul Wahl til, at alle børn ikke nødvendigvis behøver at få lige meget.

”Man kan sagtens hjælpe et af børnene uden at hjælpe de andre, fordi den pågæl-dende har brug for det her og nu. De skal ikke straffes med, at de senere får noget mindre. Søskende bør have den sociale forståelse for hinanden,” siger Poul Wahl.

Lars Beierholm valgte heller ikke at give sine børn arve-forskud, men i stedet giver han dem lige meget. Sønnen Andreas Beierholm på 19 år får samme beløb overført til sin konto som sin søster:

”Jeg synes personligt, at det er mest retfærdigt, at de får lige meget. Der skal ikke opstå splid, ingen fnidder-fnadder eller tvivl om, hvor-vidt de nu får lige meget,” siger han.

Sønnen går i gymnasiet og har i princippet ikke brug for pengene lige nu, som til-fældet er for datteren. Men Lars Beierholm stoler på, at sønnen kan administrere at få pengene. Han vil under ingen omstændigheder bin-de pengene til noget særligt.

”Der er frit slag, jeg kan jo ikke vurdere nu, hvordan de penge bedst vil være givet ud for min søn. Han behøver ikke at bruge pengene på bolig som sin søster. Hvis min søn på et senere tids-punkt for eksempel vælger et erhverv, hvor han skal kunne køre bil, så vil et kø-rekort jo også være en god investering,” siger han.

Hvis medlemmerne af Æl-dre Sagen spørger Poul

Afgiftsfrie gaver glæder både giver og modtager

Gode råd til Giveren Poul Wahl er juridisk rådgiver i Ældre Sagens rådgivning. Han mener, det er vigtigt at gøre sig nogle overvejelser, inden man giver forskud på sin arv. 1. O.k. at forskelsbe-handle børn”Forældre føler sig ofte moralsk forpligtede til at give deres børn lige meget, uanset at børne-ne har forskellige behov. Men det behøver ikke at være uretfærdigt, at give børn forskellige gavebe-løb.”2. Drop bundne gaver”Vi fraråder vores med-lemmer bestemmelser som at båndlægge en gave til uddannelse for eksempel. Hvis modta-geren ikke er i stand til at disponere over den pengegave, han/hun får, skal man overveje, om det er noget andet, man skal gøre. Pengegaver er ikke et egnet instrument til at regulere visse for-hold.”3. Bevidstgør modtager om håndtering af særeje”I dag ser vi mange unge mennesker, der lader sig skille. Derfor er der også et stigende antal forældre, der ønsker, at gaven bliver givet med den klausul, at det skal være et skils-missesæreje. Men det er vigtigt, at modtageren er bevidst om, at særejet ophører, hvis gavebelø-bet for eksempel bliver brugt til at dække ombygningsudgifter ved en ejendom, som er et fælleseje. Bliver man så skilt nogle år senere, er særejet pludselig blevet til fælleseje.”4. Glæd de unge med gave til dig selv”Vi oplever, at yngre i dag værdsætter, at de ældre bruger deres penge på en fornuftig ældretilværelse frem for at spinke og spare, så de kan efterlade deres børn en større arv som før i tiden. De ældre er meget bedre fysisk stillet i dag og kan derfor bedre udnytte deres økonomi-ske velstand.”

4

4

4

4

det siGer reGlerneFor 2011 gælder, at gaver og arveforskud på op til 58.700 kroner årligt er afgiftsfri, hvis de gives til børn, forældre, bedsteforældre og børnebørn.Ægtefæller er to selvstændige gavegivere og kan derfor hver især give 58.700 kroner afgifts-frit.Overstiges de 58.700 kroner, skal der betales en gaveafgift på 15 procent af det overskyden-de beløb.Forskellen på at give et arveforskud og at give en gave er, at arveforskuddet skal modreg-nes i modtagerens arv, når giveren dør – det skal en gave ikke.

Kilde: www.sKAt.dK

4

4

4

4

GAver oG ArveforsKud Lars Beierholm har benyttet sig af det afgiftsfrie gavebeløb og gjort livet sødere for sin datter, der sidder hårdt i det med boliglån

Wahl, om de skal båndlægge gavebeløbet, fraråder han dem det også på det kraftig-ste.

”Hvis man er i tvivl om, at børnene er i stand til at dis-

ponere over den pengegave, de får, skal man overveje, om det er noget andet, man skal gøre. Hvis man ikke har den fornødne tillid, kan pen-gene ikke regulere og lave

om. Pengegaver er ikke et egnet instrument til at regu-lere forholdene,” siger han.

[email protected]

0 ”Det er rart, at al min løn ikke skal gå til at betale renter af på et boliglån, men at jeg har lidt mere at gøre godt med,” siger freelancedanser og cafémedarbejder Agnete Beierholm, som modtager et gavebeløb fra sin 60-årige far, Lars Beierholm. – Foto: Søren Staal.

Arv og gaver forlænger livet

H A U S E R P L A D S 1 0 . 1 1 2 7 K Ø B E N H A V N K

P O S T @ H J E R T E F O R E N I N G E N . D K . T E L 3 3 9 3 1 7 8 8

Hvis du vil vide mere om mulighederne for at støtte Hjerteforeningen gennem arv og gaver,

kan du kontakte chefjurist Ann Marie Panduro på telefon 33 67 00 56 eller advokatsekretær

Helle Christensen på telefon 33 67 00 24

Fra hjertet

Hjerteforeningen siger tak til alle, der gennem arv og gaver har gjort det muligt at støtte forskningen i hjertekarsygdomme og derved vist, at de tror på et længere og bedre liv for os alle.

Igennem de seneste 15 år har Hjerte-foreningen støttet dansk forskning i hjertekarsygdomme med mere end 400 millioner kroner. Det betyder, at mindst halvdelen af den danske hjerte-forskning er økonomisk afhængig af støtte fra Hjerteforeningen.

Hjerteforeningen er en privat organi-

sation, der arbejder for indsamlede midler. Derfor er vi taknemmelige for alle de bidrag, vi modtager gen-nem arv og gaver. Uden disse bidrag er det ikke muligt at støtte forskning i hjertekarsygdomme. Og derved redde liv - også i fremtiden.

Du kan kontakte Hjerteforeningen og få tilsendt engratis brochure, der fortæller mereom vores arbejde,eller bestille den påwww.frahjertettak.dk.


Af Julie HAnsen

”Vi skal bede dig tage stilling til, om du ønsker at give ar-veafkald på den del af forsik-ringssummen, som din far havde tiltænkt dig,” lyder det i februar i et brev fra et for-sikringsselskab til to voksne børn, der netop har mistet deres far. Brevet handler om udbetaling af en livsforsik-ring til deres mor.

Det er en formel sag, der gør, at familien slipper for at betale arveafgift, og børnene siger derfor ja til, at deres mor får udbetalt hele forsik-ringen. Det resulterer i et brev fra skifteretten, der er blevet oplyst om forsikrings-udbetalingen. Retten skriver til de efterladte børn:

”Hvis De overvejer at an-lægge en sag, anbefaler vi, at De retter henvendelse til en advokat eller anden rådgi-ver.”

Og den slags formulerin-ger og kancellisprog i officiel

post til afdødes pårørende vækker hovedrysten hos An-ne Katrine Lund, selvstændig kommunikationskonsulent.

”Den post er en ren kon-fliktskaber. Der skal være stærke familierelationer for ikke at blive uvenner over så-dan noget. Skifterettens in-

tention er sikkert venlig og rådgivende, men formulerin-gerne skaber eller tydeliggør i stedet en mulig konflikt. Børnene kan sagtens tænke: ’Jeg er blevet snydt og bedra-get til at skrive under på no-get, jeg ikke vidste, hvad var’,” siger hun og påpeger,

at den slags skriftlig højtide-lighed i høj grad fører til misforståelser.

Hun bakkes op af advokat Vilhelm Dickmeiss, der blandt andet fører familie-retssager. Han genkender billedet af efterladte familie-medlemmer, der ikke forstår

den post, de modtager, og at det kan bidrage til konflikt. Især fordi mange er kede af det på tidspunktet, hvor de skal afkode et sprog og en begrebsverden, der for de fleste er ukendt.

”Når følelser og penge blandes, så går ting ofte galt.

Man arver fra én, man havde kær, og hvis man så bliver overrasket eller forvirret over, at afdøde har givet nog-le penge til en anden, kan man hurtigt blive lidt følel-sesladet,” siger han.

Anne Katrine Lund mener dog, at kancellisproget i den officielle post lever på lånt tid og efterhånden vil få en ordlyd, der er skaber mindre usikkerhed hos de pårøren-de. Vi lever i et informations-samfund, hvor vi er vant til, at oplysninger er lettilgæn-gelige og forståelige.

”Hermed fremsendes jævnfør aftale og så videre. Nogle vil sige, at det er fag-sprog og nødvendigt, men jeg tror, at det står for fald. Der er for mange, der bliver irriterede og ikke ønsker at blive behandlet på den stive og distancerede måde,” siger hun.

[email protected]

Svært sprog skaber arvekonflikter

RetoRik Vanskeligt sprog i den officielle post, man modtager, når man skal arve, kan bidrage til eller ligefrem skabe arvekonflikter, mener kommunikationsekspert og familieadvokat

”Skifterettens intention er sik-kert venlig og rådgivende, men formule-ringerne skaber eller tydeliggør i stedet en mulig konflikt.”Anne kAtRine lund, kom-munikAtionskonsulent

”I henhold til ...”

”Vi må med rimelig formodning antage, at ...”

”I Deres skrivelse af ...”

Kirkens Korshær afholder i foråret tre møder i hhv. Aarhus, Odense og København, hvor vi vil fortælle om Kirkens Korshærs arbejde, og hvad

man som donor kan forvente pengene vil gå til.

Der vil ved alle møderne være en advokat til stede, som vil fortælle om det praktiske i at testamentere til Kirkens Korshær.

Møderne afholdes:

KØBENHAVN: Torvegade 53, 1400 København K.

Mandag d. 4. April kl. 18-20

ODENSE: Nørregade 48, 5000 OdenseTirsdag d. 5. April kl. 19-21.

AARHUS: Mejlgade 36, 8000 Aarhus COnsdag d. 6. April kl. 18-20

Tilmelding sker til:Jesper Rønn-Simonsen på

[email protected] eller på tlf.: 33121600

OVERVEJER DU AT SKRIVE TESTAMENTE?

Nikolaj Plads 15 � 1067 København K

Telefon 33 12 16 00

Girokonto 540-1429

[email protected]

www.kirkenskorshaer.dk

KIRKENS KORSHÆR


af annE kaTRInE gOTTfRED jEnSEn

Feriebilleder med familien, blogs, Facebookprofilen, mailkorrespondancen og pengeoverførsler på inter-nettet. Alt sammen er noget, der også skal tages stilling til ved et dødsfald.

Flere firmaer har nu spe-cialiseret sig i at håndtere vo-res arv på internettet. Det gør de med tilbud om at oprette virtuelle testamenter, hvor man kan oplyse, hvilke akti-viteter der skal slettes helt, eller om rettighederne til si-derne for eksempel skal gi-ves videre til venner og fami-lie. For mange sider er det uden en adgangskode næ-sten umuligt at slette eller rette. Samme begrundelse bruger firmaerne bag de vir-tuelle testamenter.

”Vi lever en stigende del af vores liv online. De fleste si-der, vi bruger, er beskyttede af et password, og som en følge heraf er der ingen mu-

ligheder for dine efterladte for at få adgang til dine akti-viteter,” skriver firmaet My WebWill på sin hjemmeside.

Selvom det er udenlandske

firmaer, der tilbyder at opret-te testamenter, er det også muligt for danskere at benyt-te sig af det.

Iagttagere mener, at de nye former for testamenter må tilskrives den teknologiske udvikling.

En af dem er professor ved Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organi-sation ved Aalborg Uni-versitet Michael Hviid Ja-cobsen, der blandt andet beskæftiger sig med vo-res opfattelse af døden.

”Min vurdering er, at de teknologiske mulig-heder, som vokser frem via internettet, skaber et muligheds-rum, som mange mennesker ikke hav-

de forestillet sig, at de ville blive engageret i. Det er en form for teknologisk deter-minisme, hvor teknologien bestemmer vores behov,” si-ger han.

Dermed understreger Mi-chael Hviid Jacobsen, at det

formentlig ikke er et ændret syn på døden hos danskerne og det at skrive et testamente som sådan, der har rykket sig.

Anja Cordes, der er advokat med speciale i familieret og formand for Danske Familie-advokater, hvis fagområde blandt andet er arve- og te-stamentesager, ser en klar tendens til, at flere benytter sig af muligheden for at skri-ve et testamente i traditionel forstand.

Hun ser dog ikke en sam-menhæng mellem stignin-gen i antallet af oprettede te-stamenter og så muligheden

for også at gøre det med tra-fikken på internettet.

”Jeg tror ikke, det er på grund af vores forhold til te-stamenter, at man bliver op-mærksom på at lave virtuelle testamenter. For det hører til i to forskellige generationer. Jeg tror ikke, der er mange 30-årige, der tænker på at la-ve et testamente, mens de måske snarere overvejer, hvem der skal varetage deres virtuelle eftermæle,” siger hun.

[email protected]

aRvEn på nETTET Flere skriver et testamente – også et virtuelt et af slagsen, der skal sikre arven på internettet. Forklaringen lyder, at teknologien styrer vores behov

HER kan Du OpRETTE ET vIRTuElT TESTamEnTEwww.entrustet.com, www.legacylocker.com og www.mywebwill.comOgså på det sociale mødested Facebook er det ved døds-fald muligt at få ændret en profil til en mindeside.

kIlDE: BT.Dk

4

4

Behov for testamenter over netaktiviteter

0 Flere udenlandske fir-maer tilbyder, at lave testa-mente om, hvad der efter deres død skal ske med folks elektroniske efterla-denskaber på internettet.

Giv livet videre når du går bortDanmission har mere end 100 års erfaring med at hjælpe verdens fattige til et bedre liv. Hvis du betænker Danmission i dit testamente, er du med til at sikre det arbejde. Din generøsitet vil række ind i fremtidige generationer.

Overvejer du at efterlade Danmission en del af din arv, kan du få rådgivning hos administrationschef Arne Panduro på email [email protected] eller på tlf. 41 999 306

Strandagervej 24 � DK-2900 Hellerup � tlf.: 3962 9911giro: 600-0398 � netbank: reg.nr. 4190 konto 6000398

sms DM til 1277 (100 kr. + normal sms-takst)www.danmission.dk

Arv&TestamenteKristeligt Dagblad Lørdag den 26. marts 2011 11

Af Steffen mcghie

Soldater, der udsendes i in-ternational tjeneste, skal ud-fylde deres såkaldte ”sidste vilje”. Det er et dokument, der skal hjælpe soldaterne på vej i de spørgsmål, der skal afklares inden deres eventu-elle død og omfatter alt fra testamente og afskedsbreve til de mindste detaljer ved begravelsen.

Men mange soldater finder det uhyre vanskeligt at for-holde sig til den lange række af tanker, det sætter i gang at skrive sin sidste vilje.

”Man har ikke lyst til at tænke den tanke, at man må-ske ikke kommer hjem igen. Det er flere tanker, end man har lyst til at have med i ba-gagen,” siger konstabel Jørn Winther Laursen.

Han var udsendt til Afgha-nistan fra februar til maj 2010, hvor han kom såret hjem, efter at hans deling på en patrulje blev angrebet af Taleban.

”Jeg tænkte mange gange,

da jeg var i Afghanistan, at jeg ikke skulle have udfyldt den sidste vilje. For man kunne alligevel ikke gøre sig klart, hvordan man gerne vil-le have alting, da man ud-

fyldte dokumentet. Jeg følte ikke, at det var det sundeste, og der var for mange spørgs-mål, som man ikke havde er-faring nok i livet til at besva-re,” siger han.

Og den oplevelse er han ik-ke alene med. Kaptajn ved Gardehusarregimentet Lars Nordmann fortæller, at mange af de unge soldater bliver hårdt ramt af erken-delsen af deres egen mortali-tet, når de første gang skal udfylde deres sidste vilje.

”Det er benhårdt. Og man-ge af dem udskyder at udfyl-de dokumentet ”sidste vilje” indtil sidste øjeblik og må gøre det på vej i flyvemaski-nen. Specielt forældre. Det er så svært at skulle skrive et af-skedsbrev til sine børn,” si-ger Lars Nordmann.

Han har været i Afghanistan to gange og er den kontakt-officerer, der forbereder sol-daterne i Gardehusarregi-mentet på udsendelse. Han fortæller, at processen med at planlægge efterspillet af sin egen død ned til mindste detalje forandrer de udsend-te soldater som mennesker.

”Man kan næppe forestille sig noget værre end at sidde og planlægge sin egen be-gravelse. Man kommer vir-kelig i kontakt med sine me-get dybe følelser og ofte ta-bubelagte emner. For det er i de fleste familier ikke særlig normalt, at man i en ung al-der udfylder sin sidste vilje,” siger Lars Nordmann.

På den anden side er det af-gørende, at soldaterne sør-ger for at få rede på alle de uafklarede spørgsmål ved deres eventuelle død. Lars Nordmann har som kontakt-officer til opgave at tage ud og underrette de pårørende, når en soldat bliver dræbt i udlandet. Når han senere gennemgår den sidste vilje

med soldaternes familier, er det en lettelse for de fleste, at soldaten i forvejen har be-sluttet, hvad der skal ske.

”Man gør det lidt lettere for familien i den meget svæ-re og prekære situation, for-di man fratager dem nogle beslutninger. Når de sidder og er knugede af dyb sorg over, at man aldrig skal ses igen, og man ikke kan spør-ge, hvad den afdøde gerne ville have, så har den døde soldat taget de beslutninger, som det kan være svært for familien at tage,” siger Lars Nordmann.

Han mener derfor, at alle burde udfylde en sidste vilje.

”Alle fædre, mødre og an-dre, der har et ansvar over for andre mennesker, bør have gjort sig disse tanker. Uheld kan ske for alle. Når man kø-rer på motorvejen eller er ude at lufte hunden. Det sparer de efterladte for mange be-kymringer,” siger Lars Nord-mann.

[email protected]

Den sidste vilje skaber frygt blandt soldater

De ungeS teStAmente Soldater står over for en hård konfrontation med deres egen dødelighed, når de udfylder deres sidste vilje inden udsendelse

2 ”For de fleste familier er det en lettelse, at den afdøde har taget stilling til for eksempel begravelsen,” siger kaptajn Lars Nordman, der her er fotograferet i Camp Bastion i Afghanistan. – Privatfoto.

GIV BIBELEN VIDERE, NÅR DU IKKE ER HER MERE. RING PÅ 3312 7835

OG FÅ SVAR OM TESTAMENTE OG EVT. ADVOKATBISTAND.

LÆS OM BIBELARBEJDET PÅ WWW.BIBELSELSKABET.DK

... Herren velsigne dig og bevare dig ...

e sisigne disigne og være dig nådilsigne dig digHerren løfte sit ansigt modig ge dige dig

og give dig fredare dig ......

Mig er givet al magt i himlen og på jorden.Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine diciple, idet I døber

dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn,og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg

jeg haer med jer alle dage indtil verdens ende.age indtil verden

... jeg er med jer alle dage

indtil verdens ende


AF ANNE KATRINE GOTTFRED JENSEN OG JULIE HANSEN

Omkring 20 mennesker siver stille ind i det lille foredragslokale hos ad-vokatfi rmaet Advodan i Helsingør. Denne aften er der kursus om arv og testamente. En blå reol med Karnovs Lovsamling og andre bøger med pa-ragraf-udsmykning på ryggene fylder hele den ene væg, mens kaffen står klar på bordene til at hjælpe kursi-sterne med at holde fokus.

”De næste to timer skal vi lære alt, hvad jeg har brugt fi re et halvt år på på universitetet,” lægger advokat Lis-sen Bengtsen ud, og publikum griner tøvende.

Lissen Bengtsen tager sig til daglig af arvinger, dødsboer og testamenter i alle afskygninger, og i aften skal hun dele ud af sin viden om arveret til kursisterne – en broget skare af både ældre og yngre mennesker.

Pensionistparret John Larsen og Aase Aagaard Larsen fra Hillerød er blandt de fremmødte. De har både penge i ejendom og som opsparing, og de håber at blive lidt klogere på, hvad der bedst kan betale sig.

”Vi har intet testamente, og nu er der jo kommet en ny arvelov også,” siger John Larsen.

Og hans kone, Aase Aagaard Lar-sen, tilføjer:

”Man ved jo ikke, hvornår det bli-ver for sent at ordne sine sager. Og vi vil jo gerne gøre det så godt som mu-ligt for vores efterkommere.”

De er gift og har fælles børn og er derfor ikke i tvivl om, hvem der skal arve dem, men fl ere af kursets yngre deltagere har netop spørgsmål til, hvad der sker, hvis man har børn fra et tidligere ægteskab, eller hvordan man står arvemæssigt, hvis man lever sammen i et forhold, men ikke er gift.

Og ifølge Lissen Bengtsen er ægte-skab da også første skridt på vejen mod at sikre sig selv, sin partner og sine børn bedst muligt. For hvis man

ikke er gift, og ens samlever dør, får man ingenting. Det gælder også, selvom den overlevende skal tage sig af et fælles barn, for barnets arv er låst, til det bliver 18 år.

”Du kan simpelthen ende på gaden med et barn på armen, hvis du lever papirløst. Jeg bliver kaldt Kirsten Giftekniv, for 90 procent af mine un-ge klienter sender jeg direkte af sted til rådhuset. Hvis jeg kunne, burde jeg have aktier i den vielsesmyndig-hed,” siger hun, og kursisterne kluk-ker endnu en gang.

Når man først er gift, kan man ind-gå forskellige ægtepagter og testa-menter, der giver mulighed for at kontrollere arven i højere grad. Det

kaldes særeje, og her kan man juste-re, hvor mange penge der gives til hvem, og på hvilket tidspunkt.

Men ligegyldigt hvilken ordning man har indgået, og ligegyldigt hvem arvingerne er, begynder og slutter al-le arvesager i skifteretten, hvor et dødsbo opgøres og behandles. Hvis der ikke umiddelbart er nogen arvin-ger, eftersøger advokaten, der tager sig af dødsboet, slægtninge på for-skellig vis, for eksempel i landsarki-vet, CPR-registret, på internettet og i kirkebøger. Hvis jagten ikke lykkes, tilfalder arven statskassen.

”Der er altid en arving. Og den ar-ving hedder staten. Men mange ville nok vende sig i graven, hvis de vidste, at hele deres arv efter et langt liv som skattebetalere endte i statskassen,” siger Lissen Bengtsen.

[email protected]@k.dk

Hvem arver mig, når jeg dør?

AF LOUISE GRAA CHRISTENSEN

Har du skrevet testamente?”Jeg er i gang med at skrive testamente

nu og synes, det er en mægtig vigtig ting at gøre. Der er ingen grund til, at andre skal stå med et værre roderi, når man ikke er her længere. Så jeg ser ganske nøgternt og sagligt på det og vil gerne bringe orden

i det, så der ikke opstår tvivl. Det betyder selvfølgelig, at man skal gøre sig nogle overvejelser og tænke nogle tanker, der har med at gøre, at man på et tidspunkt ikke er her længere, men det er jeg ikke bange for at gøre.”

Hvem har du tilgodeset?”Jeg ejer hverken en Rembrandt, en Pi-

casso eller en stor formue, for jeg lever li-vet og bruger af det, jeg har. Men hvis jeg har noget tilbage af værdi, bliver det nok ikke så svært, for jeg har kun én søn. For mit vedkommende tror jeg, det bliver en helt ukompliceret sag.”

[email protected]

Ghita Nørby, 76 år, skuespiller: Testamente skal forebygge roderi

DET SIGER REGLERNE I takt med at fl ere bliver skilt og har børn fra tidligere ægteskaber, bliver arv en kompliceret affære. Derfor vælger mange at få skrevet testamente,

men det i sig selv er ikke nogen nem opgave

2 Pensionistparret John og Aase Larsen fra Hillerød deltog for nylig i et kursus om arv og testamente. ”Vi vil jo gerne gøre det så godt som muligt for vores efterkommere,” siger hun. – Foto: Julie Hansen.

Testamente

Tre typer arvingerFørste arveklasse: Børn og ægtefælle eller registreret partner. Hvis du er gift,arver din ægtefælle. Det samme gælder for en registreret partner. Hvis du eralene, men har børn, arver dine børn efter dig. Hvis du både er gift og har børn,arver ægtefælle og børn hver en halvdel. Børnebørnene er også i denne klasse,men arver kun, hvis forældrene er døde. Hvis du er alene og ikke har børn, tilfal -der arven personerne i anden arveklasse.

Anden arveklasse: Forældre, søskende og søskendes børn arver i den række-følge. Forældre arver hver en halvdel. Hvis en eller begge forældre er døde, arverdine søskende. Hvis også søskende er døde, går arven til nevøer og niecer.

Tredje arveklasse: Bedsteforældre og far- og morbrødre eller fastre og mostre iden rækkefølge. Her stopper arverækkefølgen. Hvis der ingenarvinger er i de tre kategorier, eller hvis der ikke i et testa-mente er nævnt en arving som for eksempel enorganisation, går arven til staten.

Kort om arv og testamenterTre måder at lave testamente påHos notaren: Personen, der vil testamenterenoget, møder op med testamentet og under-skriver det.

Med vidner: Du kan altid selv oprette et testa-mente, men for at det er juridisk gyldigt, skal detvære skriftligt og underskrives eller godkendesaf personen, der vil testamentere noget. Der skalogså være to vidner.

I nødstilfælde: Testamenter kan også skrives somfor eksempel en sms eller en e-mail i tilfælde afakut sygdom eller lignende omstændigheder. Menhvis nødtestamentet ikke ændres til én af de an-dre testamentetyper i løbet af tre måneder, misterdet gyldigheden.

Et testamente kosterPrisen afhænger af den enkelte advokat. HosAdvodan i Helsingør koster et testamente 4-5000kroner plus moms. Derudover er der en afgift på300 kroner til notaren.

Så megettjener statenVed bo- og arveafgiftfår staten:

2008:4,7 milliarder kroner

2009:3,7 milliarder kroner

Skøn for 2010:3,5 milliarder kroner

Når der ikke ernogen arvinger:

2008:87,6 millioner kroner

2009:82,3 millioner kroner

Skøn for 2010:70 millioner kroner

Kilde: Advodan Helsingør og Skat

Tre typer arvinger Første arveklasse: Børn og ægtefælle eller registreret partner. Hvis du er gift, arver din ægtefælle. Det samme gælder for en registreret partner. Hvis du er alene, men har børn, arver dine børn efter dig. Hvis du både er gift og har børn, arver ægtefælle og børn hver en halvdel. Børnebørnene er også i denne klasse, men arver kun, hvis forældrene er døde. Hvis du er alene og ikke har børn, tilfal-der arven personerne i anden arveklasse. Anden arveklasse: Forældre, søskende og søskendes børn arver i den række-følge. Forældre arver hver en halvdel. Hvis en eller begge forældre er døde, arver dine søskende. Hvis også søskende er døde, går arven til nevøer og niecer. Tredje arveklasse: Bedsteforældre og far- og morbrødre eller fastre og mostre i den rækkefølge. Her stopper arverækkefølgen. Hvis der ingen arvinger er i de tre kategorier, eller hvis der ikke i et testa-mente er nævnt en arving for eksempel en organisation, går arven til staten.

Kort om arv og testamenterTre måder at lave testamente Hos notaren: Hvor personen, der vil testamentere noget møder op med testamentet og under-skriver det. Med vidner: Du kan altid selv oprette et testa-mente, men for at det er juridisk gyldigt, skal det være skriftligt og underskrives eller godkendes af personen, der vil testamentere noget. Der skal også være to vidner. I nødstilfælde: Testamenter kan også skrives som for eksempel en sms eller en email i tilfælde af akut sygdom eller lignede omstændigheder. Men hvis nødtestamentet ikke ændres til én af de an-dre testamentetyper i løbet af tre måneder mister det gyldigheden. Et testamente koster Prisen afhænger af den enkelte advokat. Hos Advodan i Helsingør koster et testamente 4 -5000 kroner plus moms. Derudover er der en afgift på 300 kroner til notaren.

Så meget tjener staten Ved bo- og arvegift får staten:

2008: 4,7 milliarder kroner

2009: 3,7 millia rder kroner

Skøn for 2010: 3,5 milliarder kroner Når der ikke er nogen arvinger

2008: 87,6 millioner kroner

2009: 82,3 millioner kroner

Skøn for 2010: 70 millioner kroner

Kilde: Advodan Helsingør og Skat

EFTERLAD HJÆLP TIL ET NYT LIV

DIT TESTAMENTE KAN GØRE EN FORSKELFor mennesker, der er fattige

For mennesker, der er ramt af misbrug, hjemløshed, psykisk sygdom eller ensomhed

For mennesker, der har brug for omsorg, netværk og fællesskab

H ø j s k o l e v e j 3

5 5 0 0 M i d d e l f a r t

T l f . 6 4 4 0 1 8 8 8

G i r o 6 4 0 0 7 3 6

Bank 3420-0010322928 w w w . k f u m s o c . d k

Marts26Lørdag

I dag rammes 35 mennesker af en blodprop eller blødning i hjernen

Støt vores arbejde for de ramte og deres familier på reg.nr. 3350 kt.nr. 3350130640. Læs mere på www.hjernesagen.dk

En blodprop eller blødning i hjernen kan ændre dit liv på et øjeblik og gøre selv de mest enkle ting svære.

En barndom skal ikke huskes for mobning, en somhed og lavt selvværd.

På de fire danske Julemærke-hjem hjælper vi hvert år ca. 700 børn i alderen 6-14 år til en bedre tilværelse. Betænk børn i Danmark, som har det svært, og hjælp os med at gøre en mærkbar forskel.

Læs mere om vores arbejde på www.julemaerket.dk eller kontakt os på tlf. 33 13 37 45.

JulemærkefondenBrolæggerstræde 141211 København K

Tlf. 33 13 37 45 www.julemaerket.dk

Betænk børnene på de danske Julemærkehjem

Lige værd og lige ret! Kofoeds Skole yder hjælp til selvhjælp til socialt udsatte og arbejdsledige på et kristent og folkeligt grundlag. Det har vi gjort i mere end 80 år, siden kordegn H.C. Kofoed grundlagde Kofoeds Skole i København. Kernen i vores arbejde er en dyb respekt for det enkelte menne-ske. Vi tror på, at alle har lige værd og ret i samfundet.

Håb og livskraftVore elever er udenfor i samfundet. De er udenfor på arbejdsmarkedet og hører til i lavindkomstgrupperne, og lever ofte uden håb om forandring. På Kofoeds Skole arbejder vi på at skabe håb og livskraft i hver enkelt elev gen-nem undervisning, værkstedsarbejde,

rådgivning, praktisk hjælp, botilbud og socialt samvær. Vi kalder det hjælp til selvhjælp.

Stor håndsrækningDet er en stor håndsrækning til de sva-geste i vores samfund at støtte Kofoeds Skole med en testamentarisk gave, en gavebrevsordning eller anden økono-misk hjælp. Vi har stor erfaring med behandling af arvesager og er fritaget for arveafgift. Vi stiller gratis advokatbi-stand til Deres rådighed.

Mere informationKontakt sekretariatsleder Laila Edvard-sen på tlf. 32 68 02 50

Læs mere på www.kofoedsskole.dk

Kofoeds Skole er:> Kofoeds Skole i København, Århus, Ålborg, Esbjerg og Åbenrå> Kofoeds Kælder for hjemløse > Landsdækkende arbejde for socialt ud-satte grønlændere i Danmark > Bofællesskaber for socialt udsatte unge

Det handler om at finde den rette balance mellem varme og omsorg, og professionel og konstruktiv hjælp.

Hjælp til selvhjælp til socialt udsatte

Kofoeds Skole | Nyrnberggade 1 | 2300 København S | Telefon 3268 0200 [email protected],| www.kofoedsskole.dk

Danmarks Naturfredningsforening+ + + 11594 + + +0893 Sjælland UFS B

Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø

Danmarks Naturfredningsforening bruger testamenterede midler til:

Få tilsendt en flot informations-brochure om arv og testamente til fordel for naturen på én af følgende måder:

Naturoplevelser til alle

Rent drikkevand

At modvirke klimaændringer

Mere natur

Naturfredning

Gennem dit testamente kan du være med til at sikre naturen for fremtiden. En arv behøver ikke at være et stort beløb. Alle gaver, store som små, er af stor betydning for naturen i Danmark.

LAD NATUREN ARVE

Navn: ________________________________________________________

Adresse: _____________________________________________________

Postnummer og by: ____________________________________________

Telefon: __________________ e-mail: _____________________________

Ja tak, send mig brochuren “Lad Danmarks natur arve”GRATIS

Bestil informationsmateriale om,

hvordan du opretter testamente

til fordel for naturen.

GRATIS

Indsend kuponen

Ring på tlf.: 39 17 40 40

Tast www.dn.dk/testamente

Arv&TestamenteKristeligt Dagblad Lørdag den 26. marts 2011 15

Af MAtilde HørMAnd-PAllesen

Den 4. januar 2011 modtog Det Danske Bibelselskab et særligt brev. I brevet stod, at en fjerdedel af overlæge Jo-hannes Clemmesens arv skulle gå til missionsformål i Afrika via Bibelselskabet. Samme brev kunne Kræftens Bekæmpelse glæde sig over at åbne, da Johannes Clem-mesens Forskningsfond, som yder støtte til kræft-forskning, ligger under or-ganisationen og var tildelt samme beløb i testamentet.

Johannes Clemmesen var ikke kommet sovende til den arv, han nu har doneret no-get af til velgørenhed. I 1943 grundlagde overlægen Det danske Cancerregister under Kræftens Bekæmpelse, som han ledede, frem til han blev 70 år. Et register, der blev et forbillede verden over, og som gav Danmark en unik position inden for forståel-sen af kræftsygdomme.

Kræftforskningen ledte ham til det daværende Bel-gisk Congo i 1956, hvor han samlede materiale til kræft-statistik på en landbefolk-ning. Tidspunktet og befolk-ningen var interessant, fordi det måske var den sidste mu-lighed for at undersøge fore-komsten af kræft i et folk, som udelukkende levede af egne jordprodukter. Ingen importerede varer og ingen tobak.

Men Congos selvstændig-gørelse i 1960 spolerede pro-jektet, og hans medarbejdere måtte flygte for at redde livet.

Johannes Clemmesen har modtaget flere internationa-le priser, og i 1978 blev han tildelt æresdoktortitlen ved Aarhus Universitet.

International kræftforskning og de deraf nødvendige og

dengang besværlige og lange udlandsrejser fyldte alt i Jo-hannes Clemmesens liv.

”Lige indtil Johannes Clemmesen døde, fik han postkort med julehilsner fra Kina, Afrika, Amerika, Rus-land, Japan, ja, fra hele ver-den,” siger hans 65-årige ne-vø, læge Ivar Clemmesen, som sidder i bestyrelsen for Johannes Clemmesens Forskningsfond.

Ifølge nevøen mente Jo-hannes Clemmesen ikke, at han havde kunnet lave, hvad han lavede, hvis han også skulle stifte familie. Arbejdet begyndte om morgenen og sluttede ved midnat.

På grund af det intensive forskerliv har Johannes Clemmesen ingen livsarvin-ger, og i hans testamente fordeles store beløb mellem Det Danske Bibelselskab til missionsformål i Afrika og hans egen kræftforsknings-fond.

I familien overraskede det ikke, at overlægen ville testa-mentere penge til et kristent formål.

”Clemmesen var et menne-ske med et kristent livssyn, og han gik i kirke hver søn-dag. Hele livet har han givet beløb til forskellige gode for-mål, og det var helt naturligt for ham at gøre noget godt for de mennesker, som han holdt af i Afrika,” siger nevø-en.

Da aids dukkede op først i 1980’erne, spekulerede han meget på, om de mærkelige sygdomsforløb, som han havde set enkelte af i Afrika i 1950’erne, var forløbere for aids.

Det Danske Bibelselskab derimod vidste ikke, at Clemmesen havde haft sel-skabet i tankerne, da han skrev sit testamente.

”Det var en rigtig god start

på det nye år. Vi blev mildest talt meget glade, da vi åbne-de brevet. De cirka 2,5 milli-oner kroner, vi vil få, er jo et ganske stort beløb. Vi får og-så andre arvebeløb, men det-te er klart det største enkelt-beløb, vi har fået i de fem år, jeg har været her. Den sum penge rækker langt i Afrika, så der vil være mange men-nesker, der kommer til at få glæde af de penge,” siger Ta-ge Kleinbeck, som er inter-national chef i Det Danske Bibelselskab.

Af testamentet fremgår det, at pengene skal gå til missionsformål i Afrika. Men der er ikke uddybende kommentarer om, hvad mid-lerne mere specifikt skal gå til.

”Det giver os nogle mulig-heder for at støtte særlige projekter hos bibelselskaber i Afrika. Vi får anmodninger om at støtte projekter i Afri-

ka hvert år, så vi kan uden problemer efterkomme Clemmesens ønske,” siger han.

Bibelselskabet har endnu ikke taget stilling til, hvilke konkrete projekter pengene skal gå til.

”Der er masser af projekter i Afrika, som ikke kun har bibelspredningsindhold,

men også en bredere udvik-lingsdimension, som vi vil kunne bruge de her penge til,” siger han og fortsætter:

”Mange afrikanske bi-belselskaber er gået ind i hiv- og aids-arbejdet og driver et fint program, der hedder ’Where Is The Good Samari-tan Today?’ (Hvor er den barmhjertige samaritaner i dag), som arbejder med op-lysning gennem de afrikan-ske kirker,” forklarer han.

En del af arven er doneret til hans egen fond, Johannes Clemmesens Forsknings-fond.

Den blev oprettet i forbin-delse med, at Clemmesen i en alder af 95 år i 2003 fik til-delt Seniorforskerprisen på 200.000 kroner af Kræftens Bekæmpelse. Han kunne se, at beløbet, med hans eget udtryk, ”ikke battede ordent-ligt”, og derfor supplerede han med egne opsparede midler og dannede fonden, som skal yde støtte til kræft-forskning.

Karakteristisk for Clem-mesens tørre humor og det lidt beskedne, skæve smil på læben så kommenterede han de yderligere 800.000 kro-ner, som han lagde i fonden, med denne bemærkning: ”Så bliver det jo sådan et pænt tal at regne med.”

”Det var bestemt ikke Jo-hannes’ egen idé, at der skulle etableres en fond, som førte ham frem på den måde. Men at forsknings-pengene skulle ryge lige ned i skattevæsenets lomme, hu-ede ham slet ikke, så derfor lod han sig overtale. Han var meget, meget personligt be-skeden. Meget nøjsom,” si-ger Ivar Clemmesen.

Johannes Clemmesen døde den 20. december 2010.

[email protected]

Når arven skal lede gode ambitioner videre

Velgørende ArV Overlæge Johannes Clemmesen døde 102 år gammel efter at have viet sit liv til kræftforskning. Arbejdet betød et fravalg af at stifte familie, og derfor testamenterede han cirka fem millioner kroner til Det Danske Bibelselskab og Johannes Clemmesens Kræftforskningsfond

2 Johannes Clemmesens videnskabelige forsknings-karriere begyndte i 1930’erne hos professor Carl Krebs på Radiumstationen i Aarhus. Han fik hurtigt internationa-le forbindelser, og doktordis-putatsen i 1938 omhandlede indflydelsen af strålebehand-ling på transplanterede kræftsvulster. Her ses Johannes Clemmensen på Rigshospitalet omkring 1946. – Privatfoto.

2 Johannes Clemmesen var en beskeden og nøjsom mand, fortæller hans nevø, Ivar Clemmesen. – Privatfoto.

svær at budgettere med. Det kan svinge en del fra år til år, for det er jo ikke en indtægtskilde, vi selv er herrer over. Men vi må sige, at vi er meget begunstigede af folks velvil-je,” siger han.

Foreningen håndterer hvert år 4000 dyreværnssager og driver 17 hjælpestationer og 17 dyreinterna-ter.

Roskilde Dyreinternat er et af de ældste af slagsen og modtager år-ligt omkring 600 dyr.

Daglig leder Christina Larsen fortæller, at det værste eksempel, hun har modtaget, var en kat, der i en længere periode havde levet i et bur på en gange en meter sammen med liget af en anden kat.

I et andet tilfælde modtog hun to katte, der var blevet konfiskeret fra en stofmisbruger, og som hver ve-jede et kilo, hvor katte af deres race normalt ville veje fire kilo.

”De var faktisk tæt på at blive afli-vet, fordi vi ikke kunne få dem or-dentligt i gang med at spise. Men med lidt hjælp fra dyrlægen og spe-cialkost kom de stille og roligt i gang og blev efter to måneder vide-

reformidlet til et nyt hjem. De har begge fået nogle super familier,” siger Christina Larsen.

Alle katte, der bliver modtaget på internatet, bliver vaccineret, får sundhedstjek af en dyrlæge, orme-kur, loppekur, øremærke og bliver steriliseret eller kastreret.

I en indhegning udenfor står en fireårig hund af racen sibirisk hu-sky, også kendt som slædehunde, som indtil for 14 dage siden levede som hjemløs.

Hunden er chipmærket, men re-gistreret til en pige i Jylland, som er fraflyttet sin adresse, og hvis tele-fonnummer ikke dur længere. Hvis ikke ejeren henvender sig snart, skal hunden aflives, fordi den del-vis består af den ulovlige race Am-staff.

Christina Larsen fortæller, at mange hundeejere sætter deres hunde ud i naturen, når de bliver trætte af dem eller skal flytte, fordi det er dyrt at få en hund aflivet.

Hos Dyrenes Beskyttelse koster det 700 kroner at aflevere sin hund, så betaler foreningen resten af dyr-lægeregningen.

”Det koster rigtig meget at drive

sådan et internat. Hvis vi skulle be-de folk om at betale for at komme af med deres dyr, så ville de ikke komme med dem. Mange af de herreløse hunde og katte, vi får ind, har vi i lang tid. Og det er en stor udgift, for det er nogle gange flere måneders pasning og pleje samt en dyrlægeudgift på hvert enkelt dyr. Så det, vi kan tillade os at tage for de enkelte dyr, når vi sælger dem, dækker på ingen måde prisen for at have dem gående hernede. Hvis det

ikke var for arv og legater, kunne vi ikke eksistere,” fortæller Christina Larsen.

Dyrenes Beskyttelse arvede i 2008 det højeste enkeltbeløb nogensin-de. En selvstændig forretnings-kvinde testamenterede 18 millioner kroner og stillede som krav, at hun fik fuld anonymitet, fortæller vice-direktør Lars Holmgaard Knudsen.

Det er oftest folk uden børn eller andre arvinger, der betænker Dyre-nes Beskyttelse i deres testamenter. Der er en overvægt af kvinder og en svag tendens til, at det er bymenne-sker. Lars Holmgaard Knudsen hæfter sig ved, at der ikke er en sammenhæng mellem, hvem der er medlemmer, og hvem der testa-menterer til foreningen.

”Det er i lige så høj grad folk, der ikke har støttet foreningen, mens de levede. Det, kan man synes, er lidt pudsigt. Det er ofte tilfældet, at vi får en arvesag ind, hvor vi over-hovedet ikke kender til en relation mellem Dyrenes Beskyttelse og den afdøde. Det er så at sige en overra-skelse for os.”

[email protected]


Af Steffen mcghie

En lugt af kattetis og klorin ram-mer én, når man træder ind ad dø-ren til de 13 bure med katte i den store lade på Darupvej uden for Roskilde.

De små lugtfriskere, der er stillet op i de fleste rum, gør ikke meget.

De er også sat på en hård prøve!Roskilde Dyreinternat har netop

modtaget et ukastreret kuld han-katte og huser nu i alt 30 katte.

Internatet er indrettet til 13 katte, så lagerrum, mellemgange og dyr-lægens klinik er inddraget og ind-rettet med kradsebrædder, sove-pladser og madskåle.

På trods af burene og flisegulve-ne virker her næsten hjemligt med billeder på væggene og tæpper overalt. I flere rum står der små ra-dioer og spiller musik fra 1980’er-ne på kommerciel radio for de mange katte.

Det gør de, fordi mange af dyrene har levet en hård tilværelse som hjemløse, og musikken gør dem mere rolige, forklarer den daglige leder, Christina Larsen.

Hun viser rundt på internatet, der ud over 30 katte huser fire hunde, fem kaniner, seks marsvin og to geder.

Internatet i Roskilde er et af de mange steder i landet, hvor donati-oner til Dyrenes Beskyttelse bliver omsat i dyrevelfærd. Arveindtæg-terne udgør næsten halvdelen af det samlede indtægtsgrundlag og har over de sidste fem år ligget på omkring 35 millioner kroner om året, fortæller vicedirektør Lars Holmgaard Knudsen fra forenin-gens hovedkontor på Frederiks-berg i København.

”Det er en indtægtskilde, som er

Dyr er populære arvinger

Af Julie hAnSen

Har du skrevet testamente?”Nej. Jeg har fem børn, som arver ef-

ter mig helt automatisk og efter bogen. Men jeg overvejer faktisk at skrive testa-mente nu af en anden årsag.”

Hvorfor?”Fordi min kæreste og jeg ikke er

samboende længere, og det betyder, som reglerne desværre er nu, at hun ik-ke længere kan blive tilgodeset gennem min livsforsikring. Vi er stadig lige me-get kærester, selvom vi ikke bor sam-men, og vi føler os på alle måder for-pligtet over for hinanden. Derfor vil jeg selvfølgelig gerne kunne tilgodese hen-de. Hvorfor skal man giftes og bo sam-men, når man nu engang har det bedst

med at bo hver for sig? Det burde være ens eget valg og beslutning, hvem man vil inddrage i sin livsforsikring, og man burde kunne disponere frit over sine egne penge. Derfor mener jeg, at det er et politisk og principielt spørgsmål, at jeg ikke kan tilgodese min kæreste.”

[email protected]

Eddie Skoller, 66 år, entertainer: Børnene arver efter bogen

Arvingerne Dyrenes Beskyttelse arver årligt 35 millioner kroner, og arveindtægter udgør næsten halvdelen af foreningens indtægter. Kristeligt Dagblad har besøgt Danmarks største og ældste dyreværnsorganisation

”Hvis vi skulle bede folk om at betale for at komme af med deres dyr, så ville de ikke komme med dem.”chriStinA lArSen, dAglig leder Af dyreinternAt

2 Alle katte, der bliver modtaget på internatet i Roskilde, bliver vacci-neret, får sundhedstjek af en dyrlæge, ormekur, loppekur, øremærke og bliver steriliseret eller kastreret. – Foto: Leif Tuxen.

Gigtforeningen · Gentoftegade 118 · 2820 Gentofte · telefon 39 77 80 00 · [email protected] · www.gigtforeningen.dk

700.000 danskere har gigt i en eller anden form. Gigt er den syg-

dom, der rammer fl est voksne danskere og koster fl est gode leveår.

Den kan betyde et tidligt farvel til arbejdsmarkedet, ubeskrivelige

daglige smerter og problemer med enkle gøremål såsom at tage sit

tøj på, bære en pose eller dreje en nøgle.

Gigtforeningen kæmper for en bedre hverdag for dem, der lever med

gigt og for at færre skal få gigt i fremtiden. Det kræver forskning,

forebyggelse og patientstøtte. Og det koster penge.

Vælger du at skrive testamente, bestemmer du først og fremmest selv,

hvem dine penge skal gå til. Og hvis du tænker på Gigtforeningen i

den sammenhæng, kan du faktisk også gøre det, uden det behøver

at koste dine øvrige arvinger noget.

Det lyder indviklet, men det giver mening, når du læser Gigt-

foreningens brochure ”Arv og testamente”,

som du kan bestille på telefon 39 77 80 00.

Tak for din opmærksomhed.

FOR MANGE GIGTPATIENTER ER SMERTE DET FØRSTE, DE MØDER OM MORGENEN OG DET SIDSTE, DE MÆRKER OM AFTENEN.

DERFOR ER ALLE MIDLER TIL AT BEKÆMPE SYGDOMMEN VELKOMNE.


Af louise grAA christensen

Molière gjorde det. Herman Bang gjorde det. Liza Marklund gør det. Begår litteratur, hvor testamentet spiller en central rolle.

I den virkelige verden er det at skrive testamente måske ikke no-get, vi tænker på med velbehag, men hos forfattere og manuskript-forfattere kribler det i fingrene, når tankerne ledes hen på de mange muligheder, der er for at sætte skub i handlingen med et spændings-fyldt testamente.

I 1995 lod den danske instruktør og dramatiker Nikolaj Cederholm sågar en hel julekalender på 24 af-snit være bygget op omkring et te-stamente. I ”Juletestamentet” på TV 2 bliver tre umage brødre og de-res koner eller kærester tvunget til at tilbringe december måned i en træhytte midt ude i ingenting for at høre deres afdøde fars testamente og få den ukendte arv udbetalt. Dette leder selvsagt til et utal af in-triger, hvor personernes relationer bliver sat grundigt på prøve.

Nikolaj Cederholm fortæller, at der var flere gode grunde til, at han valgte testamentet som historiens katalysator.

”Der er den helt banale ting ved testamentet, at det kan være hem-meligt, og det er dejlig dramatisk. Vi ved fra privatlivets sfære, at folk ikke altid opfører sig ordentligt, når det kommer til arv. Vi oplever grådighed og masser af krig på kni-ven, så det er en god anledning til at belyse menneskets sande natur,” siger Nicolaj Cederholm.

Kim Toft Hansen er cand.mag. i dansk og kultur og medier samt studieadjunkt på Aalborg Universi-tet og har tidligere skrevet om ”Ju-letestamentet”. Han mener, der er adskillige grunde til, at testamentet er så populært i bøgernes og fil-mens verden.

”Testamentet svarer jo lidt til en bombe, når det indgår i litteratur og film. Vi ved, at den vil sprænges, men vi ved ikke hvornår, eller hvil-ke konsekvenser det vil få,” siger han og fortsætter:

”Det er en genial fortællestrategi, fordi det giver anledning til både fi-nansielle og følelsesmæssige kon-flikter, der jo er nyhedsskabende og interessevækkende.”

Endnu et eksempel, hvor testa-mentet er i centrum, er i den sven-ske krimiforfatter Liza Marklunds roman ”Nobels testamente” fra 2006. Her må hovedpersonen, journalisten Annika Bengtzon, væ-re med til at opklare en række my-stiske drab. Og det er Alfred No-bels testamente, hvori han testa-menterede sin enorme formue til

oprettelsen af Nobelpriserne, der får dramaet til at udspille sig .

Kjetil Sandvik, som er lektor i medievidenskab på Københavns Universitet og en del af forsknings-projektet ”Krimi og kriminaljour-nalistik i Skandinavien” fortæller, at testamentet ofte indgår som spændingsskaber i krimigenren:

”Testamentet rummer potentielt skjulte sandheder og hemmelighe-der om den, der har efterladt det. Hemmeligheder om vedkommen-des liv, tanker og relationer, som sammen med fordelingen af arven, betingelserne for fordelingen og så videre kan skabe vidtgående intri-ger og sammensværgelser,” siger han.

Han peger desuden på, at forfat-teren kan bruge testamentet til at organisere roman- eller filmkarak-terernes forhold til hinanden på nye måder.

”Pludselig dukker nye konkur-renceforhold, jalousi, hævngerrig-hed og mistro op, eksempelvis hvis der pludselig viser sig at være et nyt familiemedlem, der betænkes i te-stamentet, og der dukker nye udga-ver af testamentet op. Det er for ek-sempel tilfældet i et afsnit af den britiske tv-serie ’Midsomer Mur-ders’ med den populære kriminal-kommissær Barnaby,” siger han.

Anne Birgitte Richard, som er professor i dansk litteratur på Ros-kilde Universitet, mener også, at testamentet er en god måde at ka-ste lys over en karakter på.

”Det er godt til at demonstrere, hvad karakterernes egentlige inte-resse for den afdøde består i. Er det griskhed eller omsorg, der kom-mer i spil? Generelt er testamentet genialt, fordi der er så mange mu-ligheder, når det indgår i en tekst. Der er så mange motiver bundet til det både før og efter, det er blevet kendt af de pårørende. Først hand-ler det om, hvad der kommer til at stå, og derefter er der hele efter-spillet. På den måde kan det skabe spænding på alle mulige planer og give et fantastisk plot.”

[email protected]

fiktionens verden En lang række bøger og film er enten bygget op omkring testamenter eller lader det indgå som et vigtigt element. Testamentet er nemlig eminent som spændingsopbygger og plotudløser og kan vise menneskers sande natur

eksempler på testAmentet som spændingsopbygger”Den indbildt syge” (1673) af Molière Hypokonderen Argan må se sig snydt noget så grusomt, da det viser sig, at hans nye kone kun har giftet sig med ham for pengenes skyld. Hun presser på, for at han skal få testamenteret sin formue til hende hurtigst muligt, men afsløres i sin løgn, da han spiller død. ”Ravnene” (1903) af Herman BangEn kvinde ligger for døden, og en række familiemedlemmer samles for at finde ud af, hvem der arver. De bliver imidlertid alle snydt, da det viser sig, at ingen af dem arver. Kvinden har nemlig lavet en livrente, der udløber, når hun selv dør. Historien er bygget op omkring personernes forventning til arven. ”Lille rødhætte” (1900) af Henrik PontoppidanEn mand, hvis kone rejser væk med datteren, forelsker sig i en ny kvinde. Han er døende, og den nye kones familie ser sit snit til at få ham til at testamentere en del af sin ejendom til et hvilehjem, som de selv vil admi-nistrere og tage sig godt betalt for. Den tidligere kone og datteren vender imidlertid tilbage og vil også arve, men da har han allerede skrevet testamentet.

4

4

4

”Testamentet svarer jo lidt til en bombe, når det indgår i litte-ratur og film. Vi ved, at den vil sprænges, men vi ved ikke hvornår eller hvilke konsekvenser, det vil få.”kim toft hAnsen, cAnd.mAg. i dAnsk og kultur og medier

Testamentet som litterær og filmisk spændingsopbygger

��

��

1

��

��

��

��


Af Anne KAtrine Gottfred Jensen

Mogens Ohm Jensen er fa-miliefar, sognepræst i Ja-kobskirken i Roskilde, og så går en stor del af hans årsløn til missionsselskabet Dan-mission.

Han vil gerne hjælpe til ud-vikling og fremgang. Derfor har han valgt at tegne et ga-vebrev til Danmission, der løber for 10 år ad gangen. Han har forlænget en enkelt gang og er nu midt i sin an-den periode.

”Den grundlæggende tan-ke bag er ønsket om at give tiende. Dybest set har jeg det, jeg skal bruge, og så må jeg være med til at støtte der, hvor folk ikke har det, de skal bruge,” siger Mogens Ohm Jensen, der er så tak-nemmelig over sit liv, at det giver blanke øjne hos ham.

Derfor mener han også, at den økonomiske hjælp gives både for egen og andres skyld. Andres, fordi han kan se, at han kan hjælpe. Og sin egen, fordi han allerede selv har modtaget en masse. Iføl-ge ham indebærer det en for-pligtelse til at være givende.

Lysten til at give tog form, da han i slutningen af 1980’erne læste et halvt år på den lutherske kirkes præste-seminarium i Tanzania. Op-holdet var til dels sponsore-ret af organisationer, der se-nere fusionerede til Danmis-sion, og det blev starten på et kendskab til organisationen og dens arbejde. Også bag-grunden i Luthersk Mission påvirker ham.

”Den kultur, jeg lærte at

kende i Luthersk Mission, handler om, at hvis man vil noget, skal man også selv være med til at skabe det. Al-le bidrager til det fælles pro-jekt. Nogle mere eller min-dre end andre.”

Hvis Mogens Ohm Jensen skal tegne en profil af en gi-ver, henviser han til ordene i Det Nye Testamente fra Pau-lus om, at Gud elsker en glad giver.

”Det er et godt motto. Man skal give af sit hjerte og også holde op, når man ikke læn-gere giver af sit hjerte,” siger han.

Efter spørgsmålet, om vi har pligt til at give, er der en lang pause.

”Vi har pligt til at være medmenneskelige. Det in-volverer ikke nødvendigvis penge. Nu er jeg så heldig, at jeg altid har haft de penge, jeg skulle bruge, og derfor har jeg kunnet give. Alle skal bidrage efter evne og lyst, for det skal ikke være af tvang,” siger han med en henvisning til beretningen fra Markus-evangeliet kapitel 12.

Her sammenligner Mo-gens Ohm Jensen sig selv med de rige, der giver af de-res overflod, for han har al-drig følt sig som enken, der giver det sidste, hun ejer.

Trods den store del af års-lønnen, der går til Danmissi-on, mangler Mogens Ohm Jensen ikke noget.

”Men andre i min alder havde nok købt en helårsbo-lig. Det er dog ikke et afsavn for mig,” siger han med et skævt smil.

Heller ikke de to børn på

15 og 17 år og deres fremtid spiller ind på måden, Mo-gens Ohm Jensen giver på.

”Jeg er ikke bekymret for, om jeg efterlader meget eller lidt til mine børn. For jeg tror på, at det nok skal gå. Vi har det, vi skal bruge,” lyder forklaringen.

Mogens Ohm Jensen taler heller ikke meget med sine børn om forholdet til at give penge. De ved, at han har et gavebrev, men størrelsen på beløbet ønsker han ikke at oplyse hverken her eller til børnene.

”Jeg har ikke inddraget

dem i min lyst til at give. For mig er det noget privat. Jeg har det godt med, at det er noget, der er mellem mig og min konto,” siger han og til-føjer, at han og hans kone derfor også har valgt at give til forskellige organisatio-ner.

At organisationer har brug for penge, mener han er na-turligt, og derfor medvirker han gerne til at oplyse om det.

Mens hans eget økonomi-ske bidrag er privat for ham. Derfor kunne han aldrig drømme om at bruge kirke-bøssen om søndagen, for det kommer ikke andre ved, hvad han giver til.

Det er også grunden til, at han aldrig bliver, hvad han kalder en kollektambassa-dør.

Han bruger tid på at for-tælle om Danmissions arbej-de, blandt andet indsatsen mod aids i Tanzania, hvor organisationen i samarbejde med den lokale kirke og de lokale sundhedsmyndighe-der vejleder befolkningen.

Men han vil aldrig opfor-dre folk til at give, hvis det kan opfattes, som at han lægger pres på dem. Det er for ham en meget personlig beslutning, som skal træffes ud fra, at folk hører om pro-jekter, de efterfølgende øn-sker at støtte.

Skal giveriet så fortsætte?”Det tænkte jeg nok, du

ville spørge om. Så jeg nåede at overveje det, inden du kom. Men jeg ved det ikke. Det er mere størrelsen af be-løbet, der gør, at jeg overve-jer det, for jeg kan mærke, at økonomien i de her år tryk-ker hos os. Men der er ingen tvivl om, at jeg gerne vil støt-te fortsat.”

[email protected]

Gud elsker en glad giver

Af MAtilde hørMAnd-PAllesen

Har du skrevet testamente?”Det har jeg da. Jeg har været kræft-

patient, fra jeg var 30, så jeg skrev testa-mente for længe siden. Jeg har selvføl-gelig justeret det undervejs. Der er jo forskel på, hvad jeg ejede, da jeg var 30 år, og hvad jeg ejer nu.”

Hvilke overvejelser har du gjort dig om dit testamente?

”Der står alt i mit testamente. Hvad mine børn og børnebørn skal have, og hvad der skal ske med mine hunde, når jeg dør. Det er meget vigtigt for mig, at der også er lavet testamente til mine hunde, så de kommer hen et sted, hvor de kan have det godt, når jeg forsvin-der. Jeg har også betænkt velgørenhed.

I mit testamente står der også, hvordan min begravelse skal forløbe, hvilke sal-mer der skal synges, og hvilket tøj jeg skal have på. Det er planlagt ned til mindste detalje. Det gør man her, hvor jeg bor. Folk er mere bevidste om liv og død i Vestjylland, end de er i en storby. I en storby tror man, at man er udøde-lig.”

[email protected]

Jane Aamund, 74 år, forfatter og journalist: Et detaljeret testamente, hvor også hundene er nævnt

storGiveren Ifølge sognepræst Mogens Ohm Jensen skal man give af lyst og også stoppe igen, når lysten er forduftet. For velgørenhed må aldrig blive et pres

2 Mogens Ohm Jensen giver en pæn del af sin års-løn til velgørenhed. For ham er det naturligt at dele ud af sin overflod. – Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

FOTO: LEIF TUXEN

LAD DIN SIDSTE VILJEVÆRE VILJEN TIL LIV

| Foto: Jacob Holdt |

Når du laver et testamente, kan du lade arveafgiften gå til CARE Danmark.

På den måde støtter du CAREs arbejde, uden at dine pårørende arver mindre.

CARE styrker verdens mest udsatte mennesker gennem langsigtet hjælp til selvhjælp, så de bedre kan stå imod, når katastrofen rammer. Det kalder CARE for rettidig omsorg.

Kontakt CARE Danmark på 35 200 100.

CARE er en af verdens største humanitære organisationer, der i 2010 hjalp næsten 57 millioner mennesker i 70 lande verden over. Organisationen er politisk og religiøst uafhængig.

Bliv klogere - hos Forum Advokater

• Arveloven - nye muligheder• Når du skal rejse: Er dit testamen-

te i orden? Og er du vaccineret?• Få checket dit testamente• Til døden jer skiller• Meditér og undgå retssag

Kr. 4.000,- (ekskl. moms) for et to timers foredrag.

Kontakt advokat (H) Allan Ohms på tlf. 4638 0321 eller advokat (H) Viggo Bækgaard på tlf. 4638 0335.

www.forumadvokater.dk

Bestil et skræddersyet foredrag!

Mødested for løsninger

Havnevej 3 · 4000 Roskilde · T 7022 8850 · forumadvokater.dk

Giv jeres medarbejdere eller foreningsmedlemmer viden, der gør en forskel - for eksempel om:


Hjemløse har ofte særlige ønsker i for-hold til deres egen begravelse, og de bør skrives ned, mens tid er, mener diakoni-præst Asser Skude

Af NANNA Schelde

Hvad skal jeg have med i ki-sten, og hvad skal kisten pyntes med?

Sådan lyder nogle af spørgsmålene i det testa-mente, som sognepræst i Bi-spebjerg-Brønshøj Provsti Asser Skude deler ud til de hjemløse, han møder gen-nem sit arbejde.

Siden 1997 har han været diakonipræst i Københavns Stift, og hver søndag invite-rer han gadens og herberger-nes beboere til Gjaestebud i huset Bethesda Dam på Isra-els Plads i København. Fra klokken 16.30 er der varm mad.

Ud over maden er der gra-tis tøj, frisør, hjælp til syge-pleje, fodterapi, læge- og al-koholbehandling.

Det er blandt andet i den forbindelse, at Asser Skude taler med de hjemløse om døden og om, at det måske er en god idé, at de gør sig nogle tanker om, hvad der skal ske med dem, når de dør.

For eksempel om der er

nogle pårørende, der skal kontaktes.

”Jeg skal fare med lempe og ikke være for anmassen-de. Det kræver lidt arbejde at få sagt det. Men jeg mener, at det er en beskyttelse af deres egne ønsker at sørge for, at der ikke sker ting mod deres vilje. For nogle har det været hårdt at udfylde det, men når det er gjort, er det en lettel-se,” siger Asser Skude og ud-dyber:

”Mange spekulerer på, hvem der skal have deres hund og deres sælgertaske, hvis de har solgt Hus Forbi. Og på, hvem der skal med til begravelsen. Uanset hvem det er, er det rart, at nogen lægger mærke til en. Det

værste, man kan gøre ved hjemløse, er at lade, som om

de ikke er dér. Det er den sid-ste værdighed, man kan give personen, at respektere hans testamente.”

Asser Skude har i løbet af årene begravet en del af rød-derne, som de bliver kaldt. Københavns Domkirke stil-ler sig til rådighed for begra-velseshandlingerne, og der er både blevet hældt guldøl over kisten, og den efterladte hund har siddet ved siden af kisten med sin døde ejer-mand.

”En bisættelse må ikke ha-ve latterlighedens skær, men når de hjemløse lever på kan-ten, er det underligt, hvis ik-ke de har specielle ønsker. Rødderne er mere specielle,

end folk er flest, men har en ærbødighed over for kirke-rummet og vil gerne opføre sig ordentligt. Også selvom de måske er berusede.”

I det hele taget er det Asser Skudes klare fornemmelse, at de hjemløse også har et behov for at kunne komme i kirken.

”Hjemløse er også religiø-se mennesker og har brug for en præst. De lever på samfundets kant. Mange er mere troende, end man skul-le forestille sig. De har sam-vittighed, moral og etik og har gjort sig tanker om liv og død. Selvom de ikke er så glade for at tale om døden,” siger hjemløsepræsten.

[email protected]

Må hunden komme med til min begravelse?

Af NANNA Schelde

En vil gerne have hældt en guldøl ud over kisten, mens en anden øn-sker, at hunden kommer med i kir-ken.

Mange hjemløse gør sig tanker om deres egen død og begravelse, men ender med at blive bisat under helt andre former, fordi hverken de pårørende eller præsten aner, hvad den hjemløse har forestillet sig.

Derfor opfordrer diakonipræst i København Asser Skude nu alle de hjemløse, han møder gennem sit arbejde, til at udfylde et testamente med deres ønsker i forbindelse med deres sidste rejse.

Testamenterne er tilgængelige i forskellige væresteder for hjemløse i København.

”Hvis man har levet et langt liv på

gaden under navnet Papegøjen, er det ikke sikkert, at slægtningene finder ud af, at det er Hans-Jørgen, der er død. Ved at udfylde ’Min sid-ste vilje’ beskytter vi den hjemløse mod at ende med at få en begravel-se imod egne ønsker. Dødelighe-den er langt højere blandt hjemlø-se, og gennemsnitslevealderen er 40 år. De fleste har døden tæt inde på livet og gør sig tanker om den,” siger Asser Skude.

Simon Ankjærgaard, redaktør på de hjemløses blad Hus Forbi kalder testamenterne for ”en fantastisk god idé”.

Hus Forbi-sekretariatet er et af de steder, hvor de hjemløse kan få op-bevaret deres testamenter. Han si-ger:

”Testamenterne tvinger dem til at være mere konkrete i deres ønsker.

Faktum er, at de hjemløse altid sæt-ter pris på de bisættelser, som As-ser Skude forestår. De føler sig me-

re velkomne i kirkerummet, når det er en præst de kender.”

Det er Simon Ankjærgaards klare indtryk, at rødderne, som han kal-der de hjemløse, har et stort behov for at have en præst og en tro.

”Mange siger til hinanden til bi-sættelserne, at ’det er mig næste gang’. Det er sådan, det føles for dem. Jeg oplever, at der er en enorm religiøsitet blandt de hjem-løse. De bliver nødt til at tro på et eller andet og på, at der er et bedre liv på den anden side,” siger Simon Ankjærgaard.

Også Ole Skou, socialjurist i de hjemløses landsorganisation, SAND, vurderer, at det betyder me-get for de hjemløse at komme godt herfra.

”Det er meget vigtigt for de hjem-løse at kunne blive begravet af en

præst, de har et positivt forhold til – sammen med vennerne – og at det sker på en rigtig værdig måde,” siger Ole Skou.

Diakoniekspert og lektor i teolo-gi på Aarhus Universitet Johannes Nissen mener ligeledes, det er vig-tigt, at socialt udsatte også bliver hørt om døden og for eksempel får mulighed for at tale med en præst.

”For mennesker, der måske ikke har så mange pårørende, betyder det noget, at nogen anerkender de-res ønsker om begravelse, og at no-gen viser, at de bryder sig om dem. Det at kunne sætte ord på sine øn-sker og dermed skabe håb, det er vigtigt, når man ellers er ude i tove-ne,” siger Johannes Nissen.

[email protected]

Hjemløse forbereder sig på døden

SAmfuNdetS buNd På opfordring af diakonipræst Asser Skude laver hjemløse nu testamenter, der forklarer, hvordan de ønsker deres begravelse. For hjemløse har stort behov for både en præst og en tro

”Jeg oplever, at der er en enorm religiøsitet blandt de hjemløse. De bliver nødt til at tro på et eller andet og på, at der er et bedre liv på den anden side.”SimoN ANkjærgAArd, redAktør på huS forbi

”En bisættelse må ikke have latterlighedens skær, men når de hjemløse lever på kanten, er det underligt, hvis ikke de har specielle ønsker.”

ASSer Skude, diAkoNipræSt i købeNhAvNS Stift

2 Hjemløse har også brug for kirken, vurderer de hjemløses præst, Asser Skude. Han opfordrer dem til at udfylde testamenter med deres ønsker i forhold til den sidste rejse. Her ses han på Roskilde Festivalen 2010 sammen med Chopper – de hjemløses talsmand. – Foto: Torben Christensen/Scanpix.

HVEM SKAL ARVE TROEN PÅ L IVET EFTER DIG?

Troen på livet er vigtig at give videre. Det oplever vi dagligt i Frelsens Hær. Men selv som kristen kirke må vi erkende, at næstekærlighed ikke altid er nok. Når kroppen er kold, og maven er tom, er der også behov for mad, varme og husly. Derfor har vi brug for bidrag – blandt andet i form af testamenter.

I Frelsens Hær hjælper vi hvert år over 180.000 mennesker i Danmark. Vi formidler Bibelens budskab om Guds kærlighed til alle i ord og handling. Desuden driver vi menig-heder, væresteder, børneinstitutioner, herberg, krisecentre, sommerlejre, bespisning m.m. Vil du høre mere om muligheden for at testamentere, er du velkommen til at kontakte os. Så har du gjort dit til, at næstekærlighed måske går hen og bliver arveligt.

[ Tegn testamente og bestem selv ]

Kontakt os på 33 31 41 92 og få tilsendt en brochure eller gå ind på www.frelsens-haer.dk. Du kan også støtte os økonomisk på giro 700 15 68

F R E L S E N S H Æ R

I mere end 80 år har Folkekirkens Nødhjælp hjulpet mennesker i nød. Overalt i den fattige verden er menneskers liv blevet ændret til det bedre. Sultne har fået mad, børn er kommet i skole, og fattige har fået et liv før døden. Takket være danskere, der har skænket Folkekirkens Nødhjælp en testamentarisk gave. Vi kan sikre at livet går videre, når du er gået bort. Det er en god arv at efterlade sig.

Ring til Folkekirkens Nødhjælp på 3315 2800 og få gratis og uforpligtende vejledning om, hvordan et testamente til Folkekirkens Nødhjælp kan hjælpe mennesker til et liv før døden. Skattefrit. Vi kan hjælpe dig med at skrive et gratis testamente, hvor du bestemmer, at din arv skal få livet til at gå videre, når du er gået bort.

Nørregade 15 ı 1165 København K ı Telefon 3315 2800 ı www.noedhjaelp.dk/arv ı [email protected]

LAD LIVET GÅ VIDERENÅR DU ER GÅET BORT

WWW.NOEDHJAELP.DK/ARV

FO

TO VA

LGE

RD

UR

HV

IDT LA

RS

EN

arv & testamente (tillæg til kristeligt dagblad)

Documents