Nikolaj kørte galt i en brandertog blev lamTrafikliv rekonstruererden tragiske ulykke

Afsløring Dine venner er slet ikke så vilde. Klapjagt Rullefelter fanger bøllerne. Jorden rundtUng mand lever på en cykel. Fartglad Snescooter på glatis. Hovsa Ronaldo smadrer Ferrari.

Foto: Martin Bubandt

trafikliv2009/2010

18 TRAFIKLIV TORSDAG 1. OKTOBER 2009 POLITIKEN...

MARKEN18-årige Nikolaj Rasmussenblev slynget 72 meter ud afbilen, da han en fredag nat forto år siden glemte selen ogkørte galt i en brandert. Hanoverlevede, men er lænket tilen kørestol resten af livet.

Foto: Martin Bubandt

q

TRAFIKLIV 19POLITIKEN TORSDAG 1. OKTOBER 2009...

20 TRAFIKLIV TORSDAG 1. OKTOBER 2009 POLITIKEN...

Marken er høstet flere gange sidenulykken, så man kan ikke længereane hverken ambulancefolkenes

fodspor eller de dybe aftryk, som hanssølvgrå BMW satte i mudderet, da denpludselig skred væk fra vejen og rullederundt på marken.

Alligevel sitrer musklerne i hans under-kæbe hurtigere og mere intenst, jo tætte-re Nikolaj Rasmussen kommer på ulyk-kesstedet. For det var her, hans liv på etøjeblik blev forandret, så intet nogensin-de vil blive som før. Han er kørt forbi i biladskillige gange siden, men det er førstegang, at han er stoppet så tæt på åstedet.

På en rasteplads et lille stykke derfraholder han ind, bakser sig fra førersædetover i kørestolen og glider med liften udaf den nye handikapbil, ned på den vådeasfalt og gennem det disede, grå land-skab. I grøftekanten midt ud for markenstopper han op.

Regnen falder på samme tunge mådesom den aften for snart to år siden og fårham til at se alting helt tydeligt for sig.

Føler sig ikke berusetDet er fredag aften.

Nikolaj har siddet og hyggedrukkethos sin søster og svoger et par timer, dahans kammerat, der også hedder Nikolaj,ringer nede fra byens lokale bodega. Hanvil have Nikolaj til at hente ham og trevenner og køre dem videre på diskotekMain Street i Kjellerup ti kilometer derfra.

Da Nikolaj sætter sig ind i bilen, forsø-ger hans søster at stoppe ham. Nikolajkan se på hendes øjne, at hun er vred.

»Du må ikke køre, du har drukket alt formeget«, siger hun insisterende.

Hun vil have ham til at aflevere bilnøg-lerne og overnatte i lejligheden. Nikolajsynes, hun er fjollet og overreagerer, så

han griner bare ad hende. Han føler sigslet ikke beruset. Han har jo kun drukketen enkelt øl og et par vodkasjusser medcola, så han kan sagtens køre, siger han oggiver hende et knus, inden han sætternøglen i og forsvinder.

»Det her er ingenting«Nede på hovedgaden i Rødkærsbro sam-ler han kammeraten Nikolaj og hans trevenner, Jesper, Mogens og Kenneth, op.

Klokken er snart 23.00, og så starter fad-ølsfesten på Main Street. For 60 kronermå man hælde alle de fadøl ned, man kannå, inden klokken bliver 02.00. De femdrenge køber et stempel hver og stiller sigved et af diskotekets borde.

Ved 01-tiden vil Jesper, Kenneth og Mo-gens tilbage til bodegaen i Rødkærsbro.De spørger Nikolaj, om han gider køredem tilbage, hvis de til gengæld giver enhalv tank benzin nede på tanken. Nikolajhar drukket tre-fire fadøl i løbet af de se-neste par timer, og han kan godt mærke,at han er begyndt at blive beruset. Menhan har kørt meget større sprittere, tæn-ker han.

Fire dage om ugen arbejder han sommurerarbejdsmand på en byggeplads iSkagen, og når han er hjemme i weekend-en, plejer han gerne at brænde en 14-da-ges løn af på tre aftener i byen. Nogle gan-ge har han drukket en hel flaske sprut i lø-bet af en aften og alligevel taget bilen hentil en kammerat for at sove brandertenud. Det her er ingenting.

Tilbage i Rødkærsbro lader NikolajBMW’en stå tændt, mens han følger de an-dre ind på bodegaen. Gennem rudernehar han set et par kammerater, han ligevil hilse på. De tilbyder ham en SmirnoffIce, som han tyller, inden han sætter sigud i bilen igen. Der er stadig næsten en

halv time tilbage af fadølsfesten på MainStreet, og hvis han skynder sig lidt, kanhan lige nå en enkelt fadøl med Nikolaj,mens de stadig er gratis.

Han kører ikke ret meget stærkere, endhan må, da han igen er tilbage på lande-vejen mod Kjellerup. Et sted mellem 80og 90 kilometer i timen.

I et sving strejfer han en modkørendebil og mister sit sidespejl. Han kigger ibakspejlet for at se, om de to fyre i bilenstopper op. Det gør de ikke, så Nikolaj

fortsætter også.Det er jo bare et si-despejl, tænkerhan. Og der er kunet kvarter tilbage affadølsfesten.

Halvvejs modKjellerup hørerhan pludselig ethøjt puf. Bilens høj-

re bagdæk er punkteret, og bagendenskrider over i den modsatte vejbane. Hanforsøger at rette bilen op, men han kan ik-ke få den til at reagere.

Det hele går alt for stærkt for ham, ogden styrer direkte mod marken og nær-mest flyver ud over grøftekanten. Da denlander, begynder bilen at vælte rundt. Ni-kolaj har ikke fået spændt selen, så hanklamrer sig til rattet, mens det hele vælterrundt omkring ham.

Det sidste, han ser, er et vejskilt, der ven-der på hovedet. Han hører splintrende ru-der og metal, der bliver klemt sammen.Så bliver alting sort.

Blod, mudder, mørkeDet er stadig mørkt, da han kommet tilbevidsthed. Regnen hamrer mod hansansigt, og han stirrer lige op i stjernerne.

Han kan smage blod. Det kommer fra

hans underlæbe, den er bidt over. Nikolaj ligger helt alene i mudderet på

marken. 72 meter væk holder bilen, sta-dig med lys i den ene forlygte. Han er ble-vet kastet ud af fordøren, mens bilen rul-lede tværs ind over marken.

Nu ligger han og gisper efter vejret. Denvenstre lunge er klappet sammen, og detføles, som om han har fået en mavepu-ster.

Langsomt forsøger han at rejse sig,men benene følger ikke med. Han blivervred. Der er noget, der ikke fungerer. Hanslår ned i mudderet med knyttede næverog forsøger at råbe efter hjælp. Men der eringen, der kan høre ham herude. Et parenkelte gårde ligger spredt ud over land-skabet, men de er alt for langt væk.

Han bliver bange og begynder at græ-de. Er det her virkelig det sidste, han skalopleve? Mørke, mudder og en mund fyldtmed blod?

Han møver sig om på maven og forsø-ger at gøre det så behageligt for sig selvsom muligt. Hviler hovedet på armene oglukker øjnene. Skal han mon lide? Ellerfalder han bare i søvn?

Han ved ikke, hvor længe han ligger så-dan, men pludselig kan han skimte enlastbil ude på vejen. En mand er på vejover mod bilen. Nikolaj forsøger at råbeom hjælp, men der kommer kun små hæ-se hvæs ud af munden på ham. Han liggerlidt og samler alle sine kræfter, så fangerhan endelig mandens opmærksomhed.

Men lastbilchaufføren forstår ingen-ting. Han er tysker og kan ikke et enesteord dansk. Nikolaj forsøger at forklare, athan skal ringe »ein-ein-zwei«, men tyske-ren er tilsyneladende gået i chok.

Han vandrer bare hvileløst rundt påmarken i forskellige retninger med arme-ne over hovedet og råber »scheisse,

Marken ...HVERDAG. Selvom alting foregårsiddende eller lig-gende for NikolajRasmussen, forsø-ger han at levesom alle andre.Han har fået ensærlig bil medbremse og gas-håndtag fastgjorttil rattet, og hanhåber, at han endag vil få et arbej-de, finde en kære-ste og få børn. Menhelt normalt bliverdet aldrig. Hansavner at kunne gåpå toilettet. Og hanlænges efter etsexliv. Foto: MartinBubandt

Du må ikke køre, du hardrukket alt formegetNikolajs søster

TRAFIKLIV 21POLITIKEN TORSDAG 1. OKTOBER 2009...

scheisse, scheisse«. Imens er Nikolaj begyndt at ryste. Hans

tøj er gennemblødt, og han fryser. Ende-lig lykkes det tyskeren at få stoppet enpersonbil med to unge mænd. Det erdem, Nikolaj kørte ind i for kort tid siden,da han mistede sit sidespejl. De pakkerham ind i en dunjakke og ringer efter enambulance.

En krøbling på slæbNæste gang, Nikolaj vågner, er han på ho-spitalet i Viborg.

Han trækker vejret gennem en iltma-ske, og det første, han ser, er maskiner ogslanger, der pumper morfin ind i hansårer og måler hans blodtryk, puls og hjer-terytme. En læge kommer ind og fortæl-ler, at han har brækket ryggen ved den 9.ryghvirvel lige under brystet. Han skaloverflyttes til Århus Kommunehospitalog opereres i ryggen. Og han skal nok ikkeregne med at komme op at gå igen.

Nikolaj bliver rasende. Slår ud efter ma-skinerne, hiver i slangerne og hamrer næ-verne ind i sengegærdet.

»Jeg skal ikke være lam, jeg skal ikke væ-re lam«, råber han, helt oppustet af arrig-skab, mens han desperat forsøger at be-væge benene.

Det er først, da han vågner op efter ope-rationen, at det virkelig går op for ham, athan aldrig nogensinde kommer til at be-væge sine ben igen. Lægen fortæller ham,at han sagtens kan få et godt liv, hvor hanstadig kan arbejde og få børn.

Nikolaj beder om at være lidt alene.

Hvad med pigerne?I to dage har han haft besøg af venner ogfamilie og forsøgt at virke glad og væresjov. Men det første, han siger, da han sersin søster, er, at han ikke kan mere. Han

har lyst til at rykke alle slangerne ud. Hankan ikke forestille sig et liv i kørestol. Hanvil bare væk herfra. Det hele er alligevelslut.

For hvem vil have en krøbling på slæb?Han vil jo ikke være til andet end besværfor sine venner. Han kan hverken kommeop eller ned ad trapper, og når han skal påtoilettet, skal der være et sted, hvor hankan hænge sit kateter op, så han kan tisse.Det er noget bøvl.

Og hvad med pigerne? De bliver sgu daskræmt væk, når de ser en kørestol. Ogsex. Hvordan skulle det lige foregå?

Om aftenen, da han ligger alene på stu-en, lægger han forsigtigt hånden på detdrop, der sidder fast i hans håndled. Nej,han vil ikke være en grøntsag. Sådan en,der bare sidder derhjemme og kukkelu-rer og er afhængig af andre menneskerfor at leve sit liv. Så kan han lige så godt ba-re forsvinde ind i et langt, kulsort mørke.Hvis han hiver droppet ud og lige så stillelæner sig tilbage i sengen, så er der nok in-gen, der opdager, at han ligger herinde ogforbløder, tænker han.

Men han kan alligevel ikke. Tør ikke. El-ler vil ikke. Og så beslutter han sig for, athan fandeme nok skal få sit liv op at køre iden stol.

Et nyt kapitelI dag to år efter ulykken er hans liv stadigikke kommet helt op at køre, tænker Ni-kolaj, da han vender ryggen til marken ogruller tilbage til bilen. Et sted derude vilder altid ligge noget, som han aldrig fårigen. Noget, han altid vil længes efter.

Det kan godt være, at han sagtens kanspille kørestolsbasket, køre i sin nye OpelVivaro med bremse og gashåndtag fast-gjort til rattet, finde en kæreste og en dagfå et par børn og et arbejde.

Men han savner at kunne gå på toilettethelt normalt. Uden at skulle føre en tubeafføringsgelé op i endetarmen hver an-den dag og bagefter mærke efter med enfinger, om der er mere på vej, eller om haner blevet helt færdig.

Og han længes efter et sexliv. Han kannæsten ikke huske,hvordan det var førulykken. Det er el-lers ikke, fordi hanikke har været sam-men med piger si-den, det kan sag-tens lade sig gøre,hvis bare han bru-ger Viagra. Menhan kan ikke mær-ke ret meget andet

end en lille snurrende fornemmelse ikroppen, og han kommer aldrig til at op-leve en orgasme igen.

Det seneste år har han tilbragt det me-ste af sin tid på sygehuset for at blive be-handlet for de tryksår, han har fået på hu-den, fordi kørestolen har været alt for lilleog klemt hans ben, uden at han kunnemærke det. Derfor har han heller ikke fåetsig et nyt arbejde endnu. Han skulle jo ha-ve været murer, men nu bliver det måskearkitekt eller bygningsingeniør i stedet.

Det, han savner allermest, er nok i virke-ligheden bare at kunne klare sig selv. Denseneste uge har han været alene hjemme,mens familien har været på ferie. Det harværet besværligt, men samtidig også be-friende at opdage, at han endelig efter toår godt kan tage vare på sig selv.

Nu venter han faktisk bare på at få enhandikapvenlig lejlighed, så han kan flyt-te hjemmefra.

For som han siger: »Så kan jeg endeligbegynde på et nyt kapitel i mit liv«.

Jeg skal ikkevære lam, jegskal ikke værelamNikolaj Rasmussen

Hvor meget er en promille?

Grænsen for spirituskørsel er 0,5 promille i Danmark.

En genstand svarer som tommelfingerregel til en øl (33 cl), et glas vin (10 cl), et glas hedvin (8 cl)eller et glas spiritus (4 cl).

Vejer man 70 kg eller derunder, er to genstandesom regel nok til at overskride 0,5 promille.

Det tager en person på 80 kg mellem en og halvanden time at forbrænde en genstand.

Kvinder tåler alkohol dårligere end mænd. Hvisen kvinde på 60 kg og en mand på 100 kg drikkerlige meget, får kvinden en dobbelt så høj promillesom manden.

Alkohol forbrændes med en konstant hastighed ileveren. Kaffe, dans eller frisk luft hjælper ikke.

Sex efter alkohol

Danske unge har et højere alkoholforbrug og begynder at drikke tidligere end unge i de flesteandre europæiske lande.

Næsten en femtedel af unge mænd mellem 16og 20 år har prøvet at være i slagsmål, fordi de har drukket alkohol. 16 procent af pigerne i al-dersgruppen har haft uønsket sex, efter de hardrukket alkohol.

Kilder: Rådet for Større Færdselssikkerhed,Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed.

FAKTA: SPIRITUS

Søndag 7. februar 2010 www.politiken.dkPOLITIKEN 6

Foto: Rune Pedersen

Boller op, boller ned

Fastelavnsbollen var oprindeligt en simpel hvedebolle uden dikkedarer. I dag har de fyld af fløde, creme og tørret frugt. Få James Prices opskrifter. Side 4

mad Det er lovligt at spise en levende hummer. Det har en dansk journalist fået denfærøske domstols ord for. Side 12

Et levende bid

mad vin øl køkkengrej

Tilbuddet gælder fra mandag d. 8. februar til og med lørdag d. 13. februar. 06/1

0. F

orb

eho

ld f

or

tryk

fejl

og

lev

erin

gss

vig

t. ©

2 fl. Diego de Almagro Gran Reserva de Familia 2001 a 75 cl. Spanien. Pr. fl. 99,95 Pr. liter 79,33

2 FL.

119,-

God til både oksekød, kalvekød og oste

Foto: Mik Eskestad

KRISTINE KIERKEGAARD PERMILDOG RUNE PEDERSEN (FOTO)

DANSK DESIGNEGO er et dansk designmærke med moderne køkkengrej. Herfra fås den sorte suppeterrin iblankt porcelæn med en smal top, som sørgerfor, at suppen holdes varm. Terrinen fås også ihvid og har en diameter på 30 centimeter.Suppeterrin Large, vejledende udsalgspris: 599 kroner. Find nærmeste forhandler på www.ego.dk.

RØD OG RUSTIKDet franske mærke Le Creuset har en hel serierødt, rustikt service i stentøj. Heriblandt suppe-terrinen med låg, der rummer 3,8 liter og kantåle ovn, fryser og maskinopvask.Suppeterrin med låg, vejledende udsalgspris: 499,95 kroner.Find nærmeste forhandler på www.lecreuset.dk.

FRANSKE LØVER3,15 liter suppe kan serveres i suppeterrinen frafranske Pillivuyt. Terrinen er i hvidt porcelæn oghar et løvehoved på hver side som håndtag. Isamme stel findes også suppeskåle, der matcherterrinen.Suppeskål nr. 8,vejledende udsalgspris: 1.219 kroner.Find nærmeste forhandler påwww.tj.dk.

I KOP OG KANDEAldente er Kop & Kandes eget mærke, og herfrakommer en termoskål i rustfrit stål. Skålen kanindeholde 1,2 liter og har et sort plastlåg til atholde på varmen. Efter servering kan både låg ogskål gå i opvaskemaskinen.Aldente termoskål, 249,95 kroner i Kop & Kande. Find nærmeste forhandler påwww.kop-kande.dk.

KONGELIG KLASSIKERMusselmalet Riflet er Royal Copenhagens første stel og har været i produktion siden1775. Suppeterrinen kan indeholde to liter suppe og er som resten af stellet hånd-malet. På trods af det gamle design tåler terrinen både mikroovn og maskinvask.Terrin med låg, vejledende udsalgspris: 5.300 kroner. Find nærmeste forhandler på www.royalcopenhagen.dk.

Det er højsæson for varmesupper. Gør noget ekstra udaf serveringen, og hæld suppen i en flot terrin. Her er seks bud på suppe-terriner, der både pynter og holder suppen varm.

En skålfuldvarme

SUPPE MED RENE LINJERVilleroy & Boch har eksisteret siden 1748 og er kendt for romantiske stel med blomsterog blonder. Suppeterrinen er i et mere modernedesign med rene linjer og et låg, der buer ned iskålen og holder på varmen. Der kan serverestre liter suppe i terrinen, som både tåler mikro-ovn og opvaskemaskine.Flow Covered Vegetable, vejledende udsalgspris:499 kroner. Find nærmeste forhandler på www.villeroy-boch.com.

...

MAD 3POLITIKEN SØNDAG 7. FEBRUAR 2010

Godt grej

4 MAD SØNDAG 7. FEBRUAR 2010 POLITIKEN...

Boller

Fastelavn er blevet skubbet lidt ud pået sidespor, efter at halloween blevindført i slutningen af halvfemser-

ne, som endnu et udtryk for den allesteds-nærværende påvirkning fra USA. Og deter måske også lidt vel meget at have tofester om året, som begge handler om atklæde sig ud og gå fra hus til hus og entensige »trick or treat« eller synge »hvis jeg in-gen boller får, så laver jeg ballade«.

Personlig synes jeg, vi bør holde fast i fa-stelavnen, som er en god, gammel nor-disk tradition. Det var oprindelig en he-densk skik, som fejrede vinterens ende ogforårets komme, men efter kristendom-mens indførelse knyttede den sig til faste-tiden, som begynder askeonsdag ogstrækker sig 40 dage op mod påsken.

Der er mange fastelavnstraditioner,bl.a. tøndeslagning, hvor man i gammeltid kom en levende kat i en tønde ogbankede løs på den, hvilket endte medkattens endeligt. I dag er vi mere humaneog fylder tønden med slik og andre god-ter til glæde for børnene. Fastelavnsrisethører også med til de gamle skikke ogsymboliserer frugtbarhed. Og så er dernaturligvis fastelavnsbollerne.

I dag laver vi fastelavnsboller på fleremåder. Der er hjemmekøkkenets nemmeudgave, som bestemt kan smage dejligt,og så er der den lidt mere besværlige, somminder om bagerens udgave. Den laves afsamme dej, som også bruges til mangeforskellige slags wienerbrød, hvorfor densimpelthen hedder wienerdej. Den min-der på mange måder om butterdej, mender er dog væsentlige forskelle.

I modsætning til butterdejen indehol-der wienerdej gær, og grunddejen, somfedtstoffet rulles med, er yderligere beri-get med æg og mælk. Hos bageren fore-går indrulningen med rullemargarine, etprodukt, der dels er elastisk og nemt at ar-

bejde med, dels giver det færdige produkten større volumen. Men smagsmæssigtkan det ikke konkurrere med smør, så dethar jeg valgt at bruge.

Selve indrulningen lyder mere besvær-lig, end den er, og har man først én gangprøvet at lave butterdej eller wienerdej, erdet slet ikke så mystisk. Men skulle det al-ligevel virke som et uoverskueligt pro-jekt, bringer jeg opskriften på Birgits fa-stelavnsboller, som absolut er nemme athave med at gøre og smager skønt.

Kløbenboller er en sønderjysk speciali-tet, som nok egentlig mere hører julen til– men julen varer jo lige til påske, og bol-lerne smager dejligt, når de er nybagte,og man flækker dem og smører dem medlidt smør. Så hvis du vil undgå ballade, nårbørnene står og synger uden for døren, såse at få gang i bagningen! mad@pol.dk

Fastelavn skal fejres med boller, og James Price synesisær godt om bollerne medwienerbrødsdej, som kræverindrulning af masser af usaltet smør. Men mindrekan selvfølgelig gøre det.

JAMES PRICE OGPETER HOVE OLESEN (FOTO)

James PriceKomponist og kapelmester med en mereend almindelig gastronomisk interesse,som blandt andet har resulteret i en man-geårig leverance af artikler og opskrifter tilPolitiken.

Som søn af teatermanden og gastron-omen John Price fulgte James Price sam-men med sin yngre bror Adam i faderensspor i DR’s madserie ’Spise med Price.

Her bliver de gamle opskrifter fundetfrem og tilberedt i en familiær atmosfæreaf fløde, rødvin og anekdoter fra barndom-mens køkkenregioner. Programmerne erfulgt op af bogen ’Spise med Price’, og DRsender en ny serie med brødrene i 2010.

James Price er medlem af Det DanskeGastronomiske Akademi.

Foto: Thomas Borberg

MAD 5POLITIKEN SØNDAG 7. FEBRUAR 2010...

i min mave

WIENERBRØD MED CREME.Det er lettere end man tror at lavewienerbrødsdej selv, og James Price gårhele vejen og fylder bollerne med bådecreme og borgmestermasse.

Cirka 12 stk.

Wienerdej25 g gær2 dl mælk25 g sukker2 g salt2 æg500 g mel50 g blødt smør

Til indrulning300 g usaltet smør

Borgmestermasse50 g rå marcipan50 g smør50 g sukker

Creme4 æggeblommer3 spsk. sukkerkorn fra 1 vaniljestang3 tsk. maizena3 dl sødmælk2 dl fløde

CREME: Pisk æggeblommer, sukker, vanil-jesukker og maizena sammen. Kog mæl-ken op og pisk den i æggemassen. Hældcremen tilbage i gryden og lad den kogeigennem, mens der piskes. Lad cremenkøle af. Pisk fløden til skum og vend den ivaniljecremen.

BORGMESTERMASSE: Riv marcipanen ogrør den grundigt sammen med smør ogsukker.

WIENERDEJ: Opløs gæren i kold mælk, til-sæt sukker, salt og æg og hvedemel og detbløde smør, og ælt dejen sammen. Ælt en-delig ikke for meget, for så bliver dejenelastisk, og det gør den svær at arbejdemed. Sæt dejen i køleskabet i en halv ti-mes tid.

Tag smørret ud af køleskabet en times

tid inden indrulningen. Det er vigtigt foret godt resultat, at smør og dej har nogen-lunde samme konsistens. Bank smørretud til et rektangel på cirka 15x10 cm. Dettegøres nemmest mellem to stykker bage-papir.

Læg dejen som en kugle på et melstrøetbord og bank den let ud med kagerullen,så den er lidt større end smørklumpen.Rul derpå fire ’snipper’ ud, så dejen ligneret kors, der er tykkest på midten. Lægsmørret midt på korset, og fold snipper-ne ind over smørret som en kuvert, såsmørret er helt indpakket i dejen.

Bank forsigtigt pakken lidt fladere medkagerullen og rul derpå dejen ud, til denmåler ca. 40x20 cm. Det er vigtigt, at hjør-nerne er rimeligt skarpe. Skulle der tittelidt smør frem, drysses med mel. Fold nuen tredjedel af dejpladen ind mod midt-en og den sidste tredjedel ind over de toandre, så der er tre lag. Dette kaldes at gi-ve dejen en omgang.

Sæt dejen i køleskabet i 15 minutter oggiv den så endnu en omgang – altså rulden ud til ca. 40x20 og fold den som be-skrevet ovenfor. Så skal dejen på køl igen i15 min. og derefter have en sidste om-gang.

Rul derpå dejen ud i ca. 1/2 cm’s tykkelseog skær firkanter ud på 10x10 cm. Læg enklat borgmestermasse på hver firkant ogfold dejens hjørner ind mod midten ogklem sammen, således at dejen er heltlukket, og borgmestermassen ikke løberud under bagning.

Vend bollerne med sammenføjningennedad, sæt dem på en bageplade og laddem hæve en times tid ved stuetempera-tur. Derpå pensles de med pisket æg ogbages i ca. 15-18 min. ved 180 grader. Nårbollerne er afkølede, flækkes de forsigtigtmed en takket kniv og fyldes med creme.Det er bedst at fylde dem umiddelbart, in-den de skal spises.

Drys med flormelis og server.

Wienerbrødsfastelavns-boller med creme

q

Kunst ogutroskab ikrigens tid»Vi hører ikke mere sammen«, skriver Anne Marie til sin mand, komponisten Carl Nielsen. Det handlerom hans forhold til andre kvinder. Carl Nielsens svarer postet to dage senere og er lige så hjerteskærendelæsning. Anmeldelse af seneste bind af ’Carl NielsenBrevudgaven, 1914-1917’. Side 4.

Illustration: Danesadwork

Lørdag 18. april 2009 www.politiken.dkPOLITIKEN 4

bøger »... En pragtfuld op-visning af, hvad littera-turen kan give os«. PiaJuuls ’Mordet på Hal-land’ anmeldes side 5

Genreudfordring

»Det er ikke altid, at deter det virkelige oprør atlarme mest muligt«.Interview med KatrineMarie Guldager side 8-9

Generationsopgør

Modtryk Eirik Wekre

“Wekre har skrevet en begavet politisk thriller, der både har fart over feltet, stor troværdighed, overbevisende fi gurer samt overraskelser lige til sidste side.”

Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten

“Operation Snehvide er et wake-up call.”Bo Bjørnvig, Weekendavisen

tyveri af den norske oliefondIntens fi nansthriller om

“... mere end just another thriller. Spændende plot, godt tænkt og fortalt så sofalimet driver fra siderne.”

Anne Sophia Hermansen, Fyens Stift stidende

“Det blev først ud på de små timer, at anmelderen slukkede lyset. Og det er vist ikke det værste, man kan sige om en thriller.”

Mette Winge, Politiken.

Intropris

19995Spar 100,-

Indtil 1. maj

DIN GUIDE TIL MUSEER I KØBENHAVN NYHEDER, UDSTILLINGER, ARRANGEMENTER, GODE IDEER, HEMMELIGHEDER - OG MEGET MERE

Fredag 25. september 2009 www.ibyen.dkPOLITIKEN 5

121 ÅR GAMLE FEDTEMADDERSE GUIDEN TIL MUSEERNES SÆRESTE FUND

Foto: Joachim Adrian

museumEN UOPDAGET PLADS I SOLENPOSE MED CHANEL-EFFEKTBLODET FLYDER I ÅRHUSBUNKER AF LEGETØJ

16 højskoleliv LØRDAG 21. NOVEMBER 2009 POLITIKEN...

Først skal vi lege bims.Det står der i programmet, og nu

er vi altså 180 mennesker, voksne ogmedbragte børn, der står parate i enenorm gymnastiksal søndag efter aftens-maden. Klar til bims.

Instruktøren Peter, der er 30 år og tildaglig folkeskolelærer, forklarer os, at så-dan lærer man lettest hinanden at kende.Og erfaringer fra tidligere kurser har lærtinstruktørerne på Oure, at jo hurtigerebåde børn og voksne bliver chok-integre-ret, jo sjovere bliver den familieuge, viskal i gang med.

Tak for aftenkaffe.Efter en uhyre lang udfordrende dag,

hvor vi har pakket, skændtes og kørt tilOure Skolerne syd for Nyborg, var patriar-ken nok mest stemt for et glas kølig char-donnay med kig ud over bølgende syd-fynske kornmarker. Men nej. Vi skal bim-se.

»Ægge, ægge, ægge, ægge«.Vi skal lege evolution. Alle går ned i knæ

og siger som et æg – der jo som bekendt si-ger ’ægge’. Nu bevæger man sig rundtmellem hinanden. Når man møder et li-gesindet æg, giver man hånd, præsente-rer sig og spiller sten-saks-papir. Vinderenudvikler sig nu til kylling, der går rundt,gokkende, med albuerne som vingestum-per.

Kylling bliver til flyveøgle – whoouish –som bliver til T-rex, som bliver til Super-man, der flyver sig en æresrunde på par-ketgulvet i salen. Det lyder bims.

Men jeg, og de øvrige 179, overgiver sig.Vi leger os igennem evolutionens faser,ståtrold og kædefangeleg, og når alle deandre er med på den, er det svært at beva-re en sund medfødt skepsis. Især når manser, at de to medbragte børn på 8 og 10 år i

den grad har købt konceptet. Og slet ikkekan komme hurtigt nok ind i legen.

’Golfkrigen’ og GrundtvigAt bimse er et udtryk, de selv har opfun-det på Oure, Idræt og Performance-skoler-ne, der blev grundlagt i 1987 på en pløje-mark midt mellem Nyborg og Svend-borg.

Oure begyndte som en efterskole medidræt som speciale – hvilket var megetavanceret på den tid, hvor efterskolerneofte blev brugt som en ’glemmekasse’ forde tungnemme.

Oure fik senere en højskole, der opgavfolkeminder og vævning til fordel forkrop, kompetencer og udsyn med en 1-årig instruktøruddannelse i for eksempelski, outdoor-sport eller anden idræt. Ide-en er at skifte Grundtvigs religiøse natio-nalromatik ud med et ønske om at skabemyndige, kompetente verdensborgere.

Det gav røre i højskolekredse.Allermest berygtet blev skolerne i Oure

i 90’erne, da de begyndte med ugekurserom sommeren i sejlads og golf. Det udlø-ste ’Golfkrigen’.

Hvordan kunne man undervise i over-klassesportsgrene – med statstilskud? FraOure spurgte man tilbage, hvordan kanman undervise i pileflet på skatteydernesregning?

Trods en vindmølle på grunden kunneingen dog bevise, at de skulle være en sektpå linje med Tvind. Regnskaber og under-visningsplaner holdt. Skolen bestod. Oger i dag en af de få højskoler, der kan fyldesine kurser. Og kunne udvide med et kost-gymnasium i 2003.

Til hverdag går over 900 elever på efter-skole, gymnasium og højskole. Og henover sommeren er der hver uge 400-500

Bims familieuge på Ugen begynder med at vralte gokkenderundt og lege evolution. Siden bliver det bare vildere. Resultatet er en familie, der en uge senere er godt brugt på krop, lattermuskler og sociale evner.

PER MUNCH OG NIELS CHRISTENSEN (FOTO)

BODY BOWLING. Frederik Emil Ramm suser ned ad presenningen indsmurt i brun sæbe og vand på

Familieugerne i skolernes sommerfe-rie er for voksne med børn i alderen3-13 år. I de smås grupper bliver dermest hygget og leget, mens det blivermere idrætsagtigt for de ældre.

Børnene dyrker blandt andet beach-volley, hockey, battle, hiphop, leger isvømmehal, spiller fodboldcup, tageri troldeskoven. De voksne kan for ek-sempel prøve windsurfing, havsvøm-ning, svømmetræning, mountainbike,adventuresport, afspænding, cha cha,orienteringsløb, havkajak, inlineskøj-ter og beachvolley.

Prisen er cirka 12.000 kroner for enfamilie med to børn – inklusive målti-

der, lån af udstyr og undervisning. Di-verse drikkevarer, is og yderligere for-brug er for egen regning. Indkvarterin-gen sker i huse, hvor der bor firefamilier i hver ende.

Vær opmærksom på, at det er aktivferie, hvor man hele tiden skal følgeet skema og passe klokken. Så der kangodt være brug for egentlig ferie bag-efter. Eller søvn ...

Se mere om familieugerne, kurser iidræt for voksne uden børn samt ung-domskurser for børn mellem 14-16 år,der rejser alene, på WWW oure.dk

FAMILIEN MED PÅ OURE

Fortsættes side 18

højskoleliv 17POLITIKEN LØRDAG 21. NOVEMBER 2009...

sommerhøjskole

børneholdet 7-8 år.

SALOMON JIB JR.Skate-inspirerethjelm med multi-size system, dergør, at man kan regulere størrel-sen, efterhåndensom barnets hovedvokser. Aftageligeørebeskyttere. Vejer 500 gram.Vejl. udsalgspris500 kroner. Nærmeste for-handler oplyses af Amer Sports påtlf. 45 56 55 30.

POC RECEPTORBUGFor at beskytte hovedet optimalt ogsamtidig tillade godventilation benyttes et system med toskaller, der overlap-per hinanden, såspidse genstande ikkekan trænge igennemhjelmen via ventilati-onshullerne ved styrt.Hjelmen vejer 550gram og fås i flerefarver. Kan udbyggesmed et kommunikati-onskit. Vejl. udsalgs-pris 799 kroner. Nærmeste forhandleroplyses af ExtremeSports på tlf. 20 12 80 24.

RASMUS HØRMAND-PALLESENOG PER MUNCH

Salget af skihjelme er stegetmarkant de seneste år. Hvordet førhen var længden afskiene eller farven på ski-dragten, der vandt respektpå pisterne, er det nu hovedtøjet. Rejser har fundeteksempler på hjelme i tre kategorier, der alle giver godbeskyttelse og samtidig serrespektindgydende ud.

REGLER FOR SKILØB

1. Først og fremmest skal du vise respekt for andre skiløbere og ikkeudsætte dem for fare. 2. Dernæst må du aldrig løbe hurtigere,end du har kontrol over din hastighed og kan stoppe. 3. Den langsomme løber har altid rettentil vejen; den hurtige skal give denne løber fortrinsret. 4. Ved overhaling skal man overhalelangt uden om den langsomme og ikkegenere dennes sporvalg. 5. I forbindelse med standsning skal dette altid ske i pistens kant; stands aldrig på snævre eller uoverskueligepartier. 6. Ved start eller krydsning af pisten,skal skiløberen se op ad bakke for at sikre sig, at der ikke er andre skiløberepå vej. 7. Hvis det er nødvendigt at bevæge sig op ad pisten, skal det foregå i pistens kant. 8. Hvis en skiløber krydser pisten, skal han give plads for skiløberne pådenne piste. 9. Med hensyn til vigepligt skal to skiløbere, der passerer hinanden framodsat retning, holde til højre for hinanden. 10. Dernæst skal skiltning i terrænet respekteres – det være sig advarsler eller påbud. 11. Sidst har man ved uheld på pisten pligt til at yde hjælp, hvis det er nødvendigt – uanset om man er involveret eller ej.

Kilde: The International Ski Federation

Spænd skihjelmenHEAD JOKERHjelm med ventilation og inderfor. Den vejer345 gram. Vejl. udsalgspris 500kroner. Nærmeste for-handler oplyses af Cool Sport på tlf. 88 53 77 77.

HEAD REBELFreestyle hjelmmed bløde øre-beskyttere. Godventilation og fuldtdækkende for. Fåsmed og uden ind-byggede højttaleretil mp3 (ekstra udstyr). Vejer 365 gram.Vejl. udsalgspris600 kroner. Nærmeste for-handler oplyses af Cool Sport på tlf. 88 53 77 77.

SCOTT SHA-DOW III YOUTHHjelmen har mange justerings-muligheder og etblødt for, der ogsådækker hage-stroppen. Den vejer 380 gram.Vejl. udsalgspris599 kroner. Nærmeste for-handler oplyses af Vernon Sport påtlf. 39 16 17 40.

FOR BØRN DE LETTE

SCOTT SHA-DOW III SOLIDLet hjelm i sølvmed aftageligeøreklapper og god ventilation.Har flere juste-ringsmuligheder.Foret er vaskbart.Hjelmen vejer 400 gram.Vejl. udsalgspris799 kroner. Nærmeste for-handler oplyses af Vernon Sport påtlf. 39 16 17 40.

12 REJSER SØNDAG 27. SEPTEMBER 2009 POLITIKEN...

Rejsegods

HJELMPÅBUD

Det er ikke lovpligtigt for voksne at køremed skihjelm på pisterne. I enkelte landeer der hjelmpligt for børn: I Italien og Østrig er det lovpligtigt, atalle børn under 15 år kører med hjelm. I Frankrig skal alle børn på skiskole køre med hjelm.

Speciallæge Peter Lyndrup, Ortopæd-kirurgisk på Aabenraa Sygehus er ekspert isportsskader og skiulykker:

»Jeg synes, det er meget positivt, at detbliver gjort obligatorisk. Der sker mangehovedtraumer på ski. Pisten bliver mereog mere trafikeret. Hastighederne bliverstørre. Øvede og uøvede kører på sammebakke, og så er der snowboardere og car-vere, der kører på tværs af bakken – detøger risikoen ganske gevaldigt«.

»De sidste ti år har vi set flere skiskader– og der er dødsulykker hvert år. Selvføl-gelig er en hjelm ikke en livsforsikring,hvis man kører direkte ind i træ med 100km. Men vi ved, at der er en positiv effekt,når man bruger skihjelm eller cykel-hjelm for den sags skyld. Hvis kraniekas-sen pludselig stopper, så fortsætter denøverste del af hjernen. Dermed bliverneuronerne, der laver forbindelsen tilhjernen, revet over, og du ender somgrøntsag, selv ved mindre hastigheder.Hjelmen gør opbremsningen lidt min-dre brat«.

Lægen: Godt medhjelm i trængslen

HEAD PROHjelm med venti-lation og vind-skærm til at slåned i panden. Ørebeskytternei læder er aftageli-ge. Den vejer 365gram. Fås også imodel med ind-byggede højttaleretil mp3.Vejl. udsalgspris800 kroner. Nær-meste forhandleroplyses af CoolSport på tlf. 88 53 77 77.

ROSSIGNOLRADICAL 9Robust hjelm med justerbar ventilation i frontenog to faste i sider-ne. Hjelmen vejer500 gram.Vejl. udsalgspris1.499 kroner. Nærmeste for-handler oplyses af Vernon Sport påtlf. 39 16 17 40.

POC CORTEX DH Fullface hjelm i kulfiber, der indvendigt suppleres af en syntetisk fiberskal, der forhindrer spidse genstande iat penetrere hjelmen vedstyrt. De to forskudte skallergiver en god ventilation. Hjel-men vejer 950 gram i M/Lstørrelse. Vejl. udsalgspris3.199 kroner. Nærmeste forhandler oplyses af ExtremeSports på tlf. 20 12 80 24.

REJSER 13POLITIKEN SØNDAG 27. SEPTEMBER 2009...

Nikolaj Smedegaard, lærer på skilinjen på Oure Idrætshøjskole, har en af verdens hø-jeste skiuddannelser, Euro ski pro, og 300 uger på sneen:»Der er ikke noget godt argument for ikke at køre med hjelm. Men altså: Jeg kø-rer ikke med hjelm. Heller ikke på moun-tainbike, hvor klogt er det? Min holdninger, at man skal køre ski med hjelm. På høj-skolen i Oure anbefaler vi hjelm, på efter-skolen kræver vi det«.Hvorfor gør du det så ikke selv?

»Jeg føler mig mærkeligt indelukket,men jeg gør det i porte. Det er nok nogetmed os mænd. Men det er irrationelt«.

»Hovedskader, rygskader og knæskaderer det mest alvorlige. Så man bør køremed hjelm og med rygskjold – hvis enkommer bagfra og pløjer dig ned. Knæ-ene kan du ikke beskytte, dem sikrer manved at være i fysisk form. Men hjelm skalman bære. Alt andet er hul i hovedet«.

Skiinstruktørenkører aldrig med hjelm

Trine Ørskov, marketingchef i Højmark Rejser, der har specialiseret sig i Østrig:

»Vi er rigtig glade for påbuddet om atkøre med skihjelm i Østrig. Vi har altidanbefalet vores gæster at køre medhjelm, for vores erfaring er, at når mankører med hjelm, er skaderne mindre.Derfor har vi de sidste tre sæsoner mål-rettet arbejdet på at få både børn og voks-ne til at køre med hjelm. Vi sørger for, atdet er muligt for alle at leje hjelme, og defleste steder er det gratis for børn«.

»Når det er sagt, så undrer vi os over, atgrænsen går ved 15 år, for det er lige såfarligt for en på 16 år eller en voksen atblive kørt ned på en skibakke. Vi anbefa-ler vores gæster at gøre det. Ligesom allevores guider kører med hjelm«.

Rejsebureauet:Hvad med devoksne?

DE EKSTREME

Tre meningerom skihjelme

Læs ’Sådan køber du en skihjelm’på næste side