sundhed & senior (tillæg til kristeligt dagblad)

Sund

hed

&Se

nior

Kristeligt DagbladAPRIL 2010

MED SVED PÅ PANDEN: SENIORER ER I FIN FORMside 14 og 22

FOTO: MALENE KORSGAARD LAURITSEN

Sommer 2010 på rySlinge højSkole

Uge 24: Fynsk Forår

Uge 27: Min sidste vilje

Uge 28: Øhop i det sydFynske Øhav

Bestil vores katalog på tlF. 6267-1020

2 Sundhed&Senior Kristeligt Dagblad Lørdag 3. april 2010

Af Dorte remAr

Min farmor blev ikke så gammel. Hun var i 50’erne, da hun pludselig døde af en blodprop i hjertet.

Hun havde haft et hårdt liv, min farmor, der hed Ida. Blev enke i ung alder og alene med min far, som hun forsørgede ved at rulle tøj for folk.

De boede i en fugtig kælderlejlig-hed i en sidegade til det nu hippe Sankt Hans Torv på det indre Nør-rebro i København.

Men så mødte hun Johannes, der blev min fars adoptivfar og min far-far, og de flyttede til Ringsted-eg-nen, hvor han tog arbejde ved går-dene.

Jeg husker hende tydeligt. Hun havde sygekassebriller, hårnet og var lille og tyk med tynde ben i bru-ne strømper under de blomstrede kittelkjoler. Når jeg hver sommer var på en uges ferie hos hende og farfar, var der altid grøn sodavand, og så sad vi på hver side af spise-bordet, hvor hun løste krydsog-tværs, og jeg læste i Det Bedste.

Tur gik vi aldrig. Og den mad, der blev sat på bordet, har nok ikke le-vet op til de otte kostråd. Således erindrer jeg at have hørt hende i en telefonsamtale fortælle, at ”i aften skal vi have sulemad”.

Dengang syntes jeg, at hun var en meget gammel kone.

Det kan jeg så selv være nu, hvor jeg har samme alder, som da far-mor gik bort. Men den går ikke i dag, hvor der er æoner til forskel i levevilkår og syn på alder, sundhed og seniorliv.

Man kan blive ramt af ubarmhjer-tig, uhelbredelig sygdom. Men når det gælder alt andet inden for hel-bred og livsstil, er det jo nu, som om den enkelte selv er herre over, hvor godt man vil have det – ung som ældre.

At alder har sit eget fremadskri-dende tempo, kommer man dog ikke uden om. Det begynder med en løs tand. Så skaber en skulder sig. Og lige pludselig har man fået en behandlingskrævende lidelse og skal have sine piller hver dag. Det kaldes for reparationsalderen.

Når de fleste i dag alligevel entrer seniortilværelsen i nogenlunde god stand, skyldes det selvfølgelig en langt større viden om, hvor stor be-tydning sunde spisevaner, motion og en aktiv hverdag har for, at alde-ren ikke slider for meget på sjæl og legeme. Havde min farmor haft den indsigt, ville hun måske lige som jeg have prioriteret og været glad for den ugentlige time med gymnastikholdet, turen i svømme-hallen med veninder og grønsager, grønsager, grønsager.

om hun ville have fået et længere liv, er nu ikke så sikkert. Det hedder sig, at enhver har ansvar for egen

sundhed, og sjusker man, er det også ens egen skyld, hvis man bli-ver syg og affældig. At synd og skyld er blevet en del af den moder-ne sundhedsbibel, er en uheldig konsekvens af den gode vilje bag de mange råd om kost, motion, alko-hol- og rygevaner til danskerne.

For oven i alvorlige diagnoser, der kan have et genetisk ophav, som ikke er til at påvirke, om man så går stavgang til Skt. Petersborg og tilbage igen, skal mange nu og-så døje med, om de selv har været ude om det. En bivirkning, som psykologer og patientrådgivninger bruger mange kræfter på at få til at gå væk.

Når jeg tænker på min farmor, er den altovervejende grund til, at hun og hendes generation blev gamle i en ung alder, det hårde liv. Og den årsag bliver ofte glemt, når vi beun-drer de friske seniorer, der løber maraton, tager på højskole og ud-vider deres intellekt og rejser Jor-den rundt.

Velfærdssamfundet med dets muligheder for uddannelse, gode boliger og avancerede behand-lingsmetoder bør have den største del af æren for, at levealderen sti-ger, og at ældre mennesker i dag har det langt bedre fysisk og men-talt end på min farmors tid.

Og at en 100-års fødselsdag ikke længere er en sensation, selvom Dronningen stadig er venlig at sen-de en lykønskning på den runde dag.

Min mormor, der var fuld af krudt og kanel og røg sine 20 røde Look om dagen, var 83 år, da hun lukkede sine øjne på en stol i sit køkken.

Men det er en helt anden [email protected]

Dengang min farmor var gammel

Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager

Redaktion: Karin Dahl Hansen ([email protected])

Design og layout: Mie Petersen ([email protected] Tryk: Dagbladet i Ringsted

Udgivet af Kristeligt DagbladRosengården 14, 1174 København K. Tlf.: 33 48 05 00

Gammel før oG nu Når de fleste i dag tager hul på seniortilværelsen i nogenlunde god stand, skyldes det en langt større viden om betydningen af sunde spisevaner, motion og en aktiv hverdag

”At synd og skyld er blevet en del af den moderne sundhedsbibel, er en uheldig konsekvens af den gode vilje bag de mange råd om kost, motion, alkohol- og rygevaner til danskerne.”

Læs i Sundhed&Senior:

0 Hver tirsdag går seks ældre mænd i køkkenet i Pensionisthuset i Birkerød for at tilberede og senere spise et måltid mad sammen. De traditionelle retter er favoritter, men de tilberedes i en sund version. ”madkursus for mænd” er en succes med venteliste.

Siderne 6 og 7

2 På Sanderum Plejehjem i odense har beboerne taget computerspillet Wii til sig. med control-lere i hænderne sty-rer de ældre figurer-ne på en storskærm. Spillet træner ikke bare hænder og arme, men også lat-termusklerne. Kristeligt Dagblad var med, da beboer-ne boksede i den virtuelle verden.

Siderne 10 og 11

0 Ældre i dag har en bedre økonomi end generationerne før dem, og seniorerne er indstillet på at bruge deres penge. De er forbrugere, som lever livsdrømmene ud.

Side 4

0 Seniorerne fylder op i træningsarealet i landets fitnesscentre. for første gang nogensinde er de 60-69-årige mere aktive end de 30-50-årige, og hvor der i 1964 ikke var nogen over 66, som dyrkede sport, så kan over 60 procent svare ja til det spørgsmål i dag, viser en under-søgelse fra Idrættens Analyseinstitut.

Siderne 14 og 22

0 Høreapparater, hejseud-styr og som her en robot til gulvvask. et af Danmarks vækstmarkeder er hjælpe-midler, hvor eksporten er femdoblet siden 1995. I 2008 eksporterede Danmark for omkring seks milliarder kro-ner, og Danmark er i front internationalt. Intet ser ud til at bremse væksten.

Side 8

100 mg Q10 – med høj optagelighed

Oplever du energiløshed og træthed? Så kan det være en fordel at forsyne kroppen med ekstra Q10. Normalt producerer kroppen nok Q10 til at dække cellernes behov, men under særlige omstæn-digheder som f.eks. sygdom kan kroppens egenproduktion af Q10 blive utilstrækkelig.

Bio-Quinone Q10 GOLD – det første produkt på det danske mar-ked med 100 mg Q10 pr. kapsel. Produktet indeholder en unik blanding af vegetabilsk olie og coenzym Q10, der giver en god og dokumenteret optagelighed.

Spørg efter Bio-Quinone Q10 Gold på dit lokale apotek, hos Matas eller i helsekostforretninger. Kan ikke købes i supermarkedet.

Det er aldrig for sent at få... MERE ENERGI!

Pharma Nord er blandt Europas førende producenter af forebyggende lægemidler og kosttilskud, som i dag sælges i mere end 45 lande verden over. I Danmark kan produkterne kun købes i helsekostforretninger, hos Matas og på apoteket.

Prøv Bio-Quinone Q10 GOLD – kroppens egen energikilde.

Naturlig energi

DK_

Q10

_Gol

d_Ad

_Kris

telig

t_D

agbl

ad_0

310_

266x

365


Af ChristinA Agger

Engang lå der nærmest med garan-ti penge i madrassen, når tante Oda forlod denne jord. I dag må børn og børnebørn indstille sig på, at der ikke nødvendigvis er den store sum at arve.

Selvom mange af de nye ældre har supplerende pensioner og der-med en langt bedre økonomi, er de nemlig ikke sparsommelige som fortidens pensionister. Den vok-sende gruppe af økonomisk velstil-lede ældre er tværtimod forbrugere med stort F.

– De seneste 10-15 år med høj-konjunktur har givet en stor mate-riel velstand. Og den levevis vil de kommende ældre føre med sig ind i pensionisttilværelsen. De er vant til at have et pænt forbrug, og det vil de fortsætte med, siger økonom hos Ældre Sagen Jens Højgaard, som blandt andet beskæftiger sig med ældres forbrug.

Til forskel fra tante Oda-genera-tionen har de nye ældre samtidig et helbred, der rækker til andet end at sidde i stuen og sove i en stol. De er fysisk i stand til at være aktive pen-sionister.

– Hvor pensionisttilværelsen tid-ligere var en tid, hvor man slog sig til ro, så bliver det i dag en helt ny livsfase, som man træder ind i. Som pensionist i dag er man be-stemt ikke færdig med at leve – tværtimod er det en fase, der skal udnyttes og opleves, forklarer Jens Højgaard.

Og det smitter af på de nye ældres forbrug.

– De her ældre mellem 50-70 år, de lever og spenderer, de rejser me-

get og gør i det hele taget alle de samme ting, som da de var 40 år. Måske bare i større udstrækning, fordi de nu har råd, oplyser Jesper Kunde, direktør i reklamebureauet Kunde & Co.

– Desuden har de også bedre tid til at bruge pengene, tilføjer han.

Penge, tid og vitalitet i kombinati-on lyder som opskriften på en guldgrube for reklamebranchen og dens kunder.

De nye ældre er da også en attrak-tiv målgruppe. Alligevel har rekla-mebranchen efter Jesper Kundes mening slet ikke fået øjnene nok op for de nye ældre.

Én forklaring er, mener han, at branchen – trods stigende brug af modne modeller – stadig hænger fast i et ungdomssyndrom, hvor fo-kus mest retter sig mod dem under 30 år. En anden er, at de nye ældre slet ikke er så nemme at få tag på.

Helt i tråd med tidsånden bliver de ældre nemlig mere og mere in-dividualistiske, påpeger Jens Høj-gaard.

– Folk lægger megen vægt på de-

res individuelle behov og på at rea-lisere de ting, som lige præcis de synes er vigtige. Den tendens ser vi hos de yngre, og det vil de tage med, når de bliver ældre, siger han.

Det gør det svært at se de nye æl-dre som et ensartet segment i mar-kedsføringen, forklarer Peter Boye, der er kreativ chef hos reklamebu-reauet Wibroe, Duckert & Partners:

– De er lige så forskellige som de-res børn. Derfor kan man ikke læn-gere tage for givet, at den pensio-nerede direktør spiller golf og sej-ler, mens den pensionerede bryg-geriarbejder har et kolonihavehus. Man kan ikke sige noget generelt om dem, andet end at de har guld mellem hænderne, siger han.

en anden hurdle for reklamebran-chen er, at de nye ældre ikke ser sig selv som gamle: De 65-årige identi-ficerer sig mere med friske og røri-ge 45-årige end med stillesiddende gamle.

– Derfor skal man passe meget på med at tale ned til dem som æl-dre, for sådan opfatter de ikke sig selv. Når vi arbejder med tilbud til

Ældre Sagens medlemmer, tænker vi ikke så meget over, at det skal være til en gruppe ældre – det skal bare være produkter, der er interes-sante for dem på 40 år og opefter, oplyser markedskonsulent Søren Høyer fra Ældre Sagen.

Selvom de nye ældre altså på mange måder ligner de 40-45-åri-ge, så er der også forskelle i deres forbrug. For eksempel er begge grupper storforbrugere af rejser. Men de nye ældre har tiden og øko-nomien til at gå efter en luksus, som de yngre ikke har.

– De ældre vil ikke bare ligge på ryggen i en liggestol ved en pool. De ønsker virkelig at opleve noget, og derfor går de ofte efter langtids-rejser på en måned eller mere, for-tæller Søren Høyer og tilføjer, at de nye ældre i det hele taget går efter kvalitet:

– De har i de foregående år købt billigere skrammel, men nu har de råd til noget bedre. Du kan for ek-sempel se, at det er de ældre, der har det fede sportsudstyr. Det er dem, der har de fede carboncykler og de dyre rulleskøjter.

Søren Høyer ser også tendensen, når Ældre Sagen skal finde tilbud til medlemmerne.

– Hvis vi vil tilbyde dem at købe for eksempel en bærbar pc, så skal vi finde noget, der er sindssygt læk-kert. Det er attraktivt for dem. De gider ikke en billig bærbar, fortæl-ler han.

ellers præger de samme tendenser forbruget hos både de nye ældre og de yngre generationer.

Bedre og sundere fødevarer, smart tøj og i det hele taget en sund

livsstil står højt på listen over det, de bruger penge på. Men penge el-ler ej. På et tidspunkt støder selv fremtidens ældre ind i, at helbredet svigter i større eller mindre grad. Det vil de dog forsøge at kompen-sere for, forudser økonom Jens Højgaard fra Ældre Sagen:

– Vi tror, at der kommer en sti-gende efterspørgsel efter ting, som gør det muligt for dem at blive bo-ende i eget hjem. Det handler om intelligente løsninger, der kan ska-be en fremtidssikret bolig – for ek-sempel elektroniske anordninger, der åbner døre, bredere døre og elevationssenge. I det hele taget ting, der letter hverdagen og gør det muligt at blive boende i egen bolig, selvom man er relativt højt oppe i alderen.

Der er dog også en joker med i spillet, som kan påvirke de kom-mende ældres forbrug: finanskri-sen.

For nok viser beregninger, at fler-tallet af fremtidens pensionister økonomisk vil være langt bedre stillet end i dag. Men ingen ved, hvor langvarig eller dyb finanskri-sen bliver.

– Hvis den bliver langvarig og dyb, kan det påvirke levevilkårene for fremtidens pensionister. Dels kan det give sig udslag i pensioner-ne, og dels kan det betyde, at fri-værdierne i boligerne falder mar-kant. Så det med at kunne fortsætte tilværelsen uændret og kaste sig over nye ting, det kan blive ændret af finanskrisen, så pensionisttilvæ-relsen materielt set ikke bliver helt så god, som man havde forestillet sig, påpeger Jens Højgaard.

[email protected]

Fra nøjsomhed til storForbrug Ældre i dag har en bedre økonomi end generationerne før dem, og seniorerne er indstillet på at bruge deres penge. De er forbrugere, som lever livsdrømmene ud

”Hvor pensionisttilværelsen tidligere var en tid, hvor man slog sig til ro, så bliver det i dag en helt ny livsfase, som man træder ind i. Som pensionist i dag er man bestemt ikke færdig med at leve – tværtimod er det en fase, der skal udnyttes og opleves.”Jens høJgAArd, økonom i Ældre sAgen

Haves: sofa Ønskes: oplevelser

GRAFIK: MIE PETERSEN

1

Udvikling og udfordring til fødder og sjæl

Den Danske Klosterrute

Den Danske Klosterrute er en serie spændende guidebøger, der inviterer læseren med på turist- og pilgrimsvandreruter gennem Danmark. Hovedtemaer-ne er kirke, kunst, historie og natur, og ruterne forbin-der de fleste af Danmarks tidligere cistercienserklostre og en del andre middelalderlige klostre. Værkets første bind beskriver ruten fra Sønderjylland til Ribe, og an-det bind beskriver klosterruten mellem Ribe og Viborg.

unitasforlag.dk


Af Line VAAben

– Den er stærk, den creme – det må være dijon’en, siger Peter Hesse.

Han står bøjet over køkkenbordet med pegefingeren i munden og et eftertænksomt udtryk i ansigtet. Bag ham svinger fire andre mænd i forklæder knivene over hvert sit skærebræt, mens en femte vender kyllingebryster på en stegepande.

Det er tirsdag middag i køkkenet på Mantziusgårdens pensionisthus i Birkerød. Her mødes seks herrer i alderen 54 til 79 en gang om ugen for at lave traditionel mad – med et sundt twist. Menuen i dag står på kylling i estragoncreme med æbler og selleri med friskskåret grønt og salater.

Der bliver hyggesnakket i kroge-ne, men stemningen er koncentre-ret, og bunkerne med udskårne grøntsager vokser støt.

– Ja, her bliver som regel helt stil-le, når vi begynder at skære, siger

Henning Illum Jensen, der er enke-mand.

– Det er rart med sådan et kursus her, når man er alene. Min kone døde af lungekræft for seks år si-den, og jeg kunne ikke lave mad, da hun blev syg. Jeg havde ikke set ef-ter, hvordan hun gjorde inden da. Men i dag klarer jeg mig da, siger han.

Holdet er fasttømret – det er de-res anden sæson. De lagde ud på efterårskurset med stegt flæsk med persillesovs, som stadig topper li-sten over de mest populære ind-slag. Men også andre klassikere har været på menuen: flæskesteg, brændende kærlighed, fiskefrika-deller og krebinetter.

– Jeg lægger vægt på, at det skal være traditionelt, men forsøger at lave retterne, så sovsen er fedtfat-tig, kødet magert, og der altid er grøntsager med på en eller anden måde, forklarer holdets lærer, Isak Lund, på 43 år.

– Det er ikke så avanceret. Min ambition er, at vi skal lave noget, kursisterne har lyst til. En af mine vigtigste opgaver er, at alle bliver sat i gang og laver en del af arbej-det, siger han.

– Ja, han er slavepiskeren, men vi sidder ikke med hænderne i skø-det, siger en af mændene. Alle ler.

Ved gryder og pander finder man både en tidligere skolelærer, en fi-skeskipper og en skovhugger. Mændenes motiv for at melde sig til kurset er forskelligt: Nogle kom-mer for at lære at lave mad – andre mest for det sociale samvær.

– Det kan være svært at tage sig sammen til at lave mad, når man er ungkarl, siger Henrik Jan Clauson-Kaas. Han lider af sukkersyge, så han skal helst undgå det søde og fede.

isak Lund er ergoterapeut. Han har ingen kulinarisk uddannelse, men er meget glad for madlavning til konen og de to børn derhjemme.

– Det sociale samvær på holdet er en rigtig vigtig del af det og så det at få et godt måltid mad sammen. Det er ikke alle, der spiser så godt til daglig. Og de har helt klart lært

nogle ting undervejs. For eksempel at man ikke skal fylde gryden helt med vand, når man skal koge grøntsager, og i det hele taget at få mere grønt med i maden, siger han.

Men hvorfor et hold kun for mænd?

– I køkkenet er kvinder på hjem-mebane. Når det kun er seks mænd, er der mere frirum til, at det ikke skal gå så hurtigt og ikke være så perfekt, siger Isak Lund.

Kurset koster 75 kroner for en hel sæson, og kursisterne lægger pen-ge til råvarer hver gang oveni. I dag blev det 60 kroner. Men så er der også rødvin i glasset til dem, der vil have det. Flasken er netop trukket op, og bordet dækket, for nu skal der smages på menuen. Især rød-bedeæblesalaten med appelsin, som Henrik Frederiksen har stået for, bliver rost.

Rigtige mænd har forklæde på

I køkkenet Hver tirsdag går seks ældre mænd i køkkenet i Pensionisthuset i Birkerød for at tilberede og senere spise et sundt måltid mad sammen. ”Madkursus for mænd” er en succes med venteliste

”Det sociale sam- vær på holdet er en rigtig vigtig del af det og så det at få et godt måltid mad sammen. Det er ikke alle, der spiser så godt til daglig.”isAk Lund, kursusLeder

0 så er der serveret: fra venstre om bordet Henrik Jan Clauson-kaas, Thorkild

engberg, holdets lærer isak Lund, Peter Hesse, Henning illum Jensen

og Henrik frederiksen.

1 dagens ret: kylling i estragoncreme med æbler og selleri, friskskå-ret grønt og salater. – begge fotos: Malene korsgaard Lauritsen.

Sundhed&SeniorKristeligt Dagblad Lørdag 3. april 2010 7

Af LAurA ELisAbEth schnAbEL

Alt for mange danskere for-bereder sig ikke på et liv som ældre, når de indretter deres bolig. Huse og lejligheder bør indrettes, så mennesker ikke må flytte, når de med al-deren får ømme knæ, svage fingre eller problemer med hørelsen og synet.

Kun 36 procent af alle boli-ger er indrettet, så de er fremtidssikrede og tilgænge-lige for ældre, selvom ten-densen er, at danskere hol-der op med at skifte bolig, når de har rundet 40 år.

Det viser undersøgelser fra Ældre Sagen, der også send-te bogen ”Alle tiders boliger” på gaden som inspiration til at omdanne danske boliger.

Margrethe Kähler, cand.jur. og ældrepolitisk konsu-lent, står bag bogen. Hun mener, det er et stort pro-blem, at boliger er indrettet til mennesker i fysisk top-form.

– Konsekvensen er, at rig-tig mange må flytte sent i li-vet, når huset virkelig står i vejen for livet. Og den sene flytning af nød og ikke af lyst er altid den farlige. For boli-

gen bliver en del af ens iden-titet, og når man flytter, bli-ver ens rødder derfor revet over, og man har færre kræf-ter til at opbygge nye net-værk, siger Margrethe Käh-ler.

Hun peger på, at boliger skal indrettes, så køkkenet eksempelvis består af modu-ler med hjul og køkkenbor-de, der kan køre op og ned.

Også Ældreboligrådet, der rådgiver de ansvarlige mini-sterier, peger på et behov for bedre ældreboliger i en situ-ation, hvor antallet af folk på 65 år og derover vil stige voldsomt de kommende år. Rådets formand, forhenvæ-rende finansminister Palle Simonsen, er enig i, at der ikke er nok fremtidssikrede boliger.

– Vi er ikke særlig gode til tilgængelighed. I virkelighe-den ville det være bedst, at man sikrede sig, at alle boli-ger er tilgængelige i det øje-blik, man bygger dem. Det ville være langt billigere at tænke det med helt fra star-ten. Nu må vi forbedre boli-gerne ved blandt andet at få elevatorer, siger han.

[email protected]

Ældre bor i utilgængelige boliger

Bolig for alle aldre Mange boliger bygges til mennesker, der ikke har problemer med at komme op ad trapperne eller åbne køkkenskufferne. Rigtig man-ge ældre må derfor bryde med deres netværk og flytte fra deres hjem

”Den sene flytning af nød og ikke af lyst er altid den farlige. For boligen bliver en del af ens identitet, og når man flytter, bliver ens rødder derfor revet over, og man har færre kræfter til at opbygge nye netværk.”MArgrEthE KähLEr, ÆLdrEKOnsuLEnt

– De her grøntsager knaser dejligt i forhold til, når de er kogt eller stegt, konstaterer Peter Hesse, som har lagt godt med friske grøntsager op på tallerkenen.

Thorkild Engberg mener dog, at der snart vokser kaninører ud på hele holdet:

– I mine drengeår spiste vi ikke så mange grøntsager ud over kogte gulerødder og ærter. Jeg foretræk-ker god, gammeldags mad: frika-deller og hakkedrenge, men det her er også rigtig godt. Og det er helt sikkert godt for mig at få noget me-re ordinær, sund mad frem for mad fra grillbaren, som det nogle gange ender med, siger han.

Peter Hesse lægger også vægt på det sunde som en vigtig del af sin motivation for at komme på kurset:

– Mad, motion og samvær er vig-tigt, hvis vi skal leve lige så længe som kvinderne. Og her får vi alle tre ting, siger han.

Ofte stikker andre pensionister hovedet indenfor, når duften siver hen ad gangen, og indimellem har de haft spisende gæster.

– Det er meget populært, og der er folk på venteliste. Men vi kan ik-ke være flere i køkkenet, så jeg over-vejer at lave et ekstra hold. Der er mange her i pensionisthuset, der godt kunne trænge til det. Nogle af de enlige mænd lever jo af frysepiz-zaer, siger Isak Lund.

Nu er den sidste majskerne gledet ned, og der skal vaskes op. Og bag-efter, når alt er ryddet af vejen, er det tid til en anden mandetradition for de seks herrer: et slag billard.

Men næste tirsdag mødes de igen. Denne gang til ristaffel.

[email protected]

2 henrik Jan clauson-Kaas, 63 år:Hvorfor meldte du dig?– For at sørge for altid at få mindst et godt måltid om ugen. Jeg havde svært ved at blive inspireret, når jeg skulle lave mad alene.

Hvad har du lært på kurset?– At følge en opskrift, og jeg kan også nogle flere ret-ter nu.

Hvad er det bedste, I har la-vet?– Tatarbøf – det var godt!

3 henning illum Jensen, 79 år:Hvorfor meldte du dig?– For samværets skyld. For at komme ud af min lejlig-hed. Hvad skal jeg sidde der for?

Hvad har du lært?– Jeg synes, det er svært med sovs. Men jeg synes, det går bedre, hvis man hælder lidt rødvin i. Det har jeg lært.

Hvad er den bedste ret, I har lavet?– Stegt flæsk med persille-sovs.

0 når skavanker som dårlige knæ og hofter sætter ind, kan det være svært at komme op i sin lejlighed, hvis man bor på fjerde sal. hvis den ældre ikke skal tvinges til at flytte fra sit hjem, er det i mange tilfælde nødvendigt med en elevator. – foto. scanpix.


Eksporten af danske hjæl-pemidler er femdoblet si-den 1995. I 2008 ekspor-terede Danmark for om-kring seks milliarder kro-ner, og intet ser ud til at bremse væksten

Af Line VAAben

Høreapparater, hejseudstyr, brille-stel og proteser. Et af Danmarks absolutte vækstmarkeder er hjæl-pemidler, hvor eksporten er fem-doblet siden 1995, så Danmark i dag er i front internationalt.

Og der er ikke noget, der tyder på en afmatning. Tværtimod – den de-mografiske udvikling på verdens-plan med flere ældre og færre yngre gør udvikling af hjælpemidler til en

nødvendighed, hvis fremtidens æl-dre skal blive mere selvhjulpne.

– Hele branchen har vinden i ryg-gen i disse år. Det er lidt ligesom på klimaområdet: Man er nødt til at gøre noget. Og det er ikke bare et dansk eller europæisk problem. Ældrebølgen er et globalt problem, siger Troels Oliver Pedersen, Cen-ter for Robotteknologi under Tek-nologisk Institut.

Det danske boom i eksport af hjælpemidler er godt hjulpet på vej af danske høreapparatvirksomhe-der, der sidder på halvdelen af ver-densmarkedet. Men i disse år myld-rer en underskov af mindre virk-somheder og producenter op med helt nye hjælpemiddelprodukter.

Særligt de teknologiske landvin-dinger giver mulighed for at udvik-le hjælpemidler, som for få år siden kun optrådte i science fiction-film.

For eksempel den ”intelligente” seng, der kan overvåge patientens behov, eller computeren, der kan minde den demente om det, hun skal huske.

Eller det elektroniske plaster, der aflæser patientens blodtryk, mens konsultationen tages direkte over computeren.

Og Danmark har flere fordele i konkurrencen, forklarer sundheds-konsulent i Ældre Sagen Maj Vin-gum Jensen:

– Danmark er kendt som en fø-rende velfærdsnation, som er god til at samarbejde på tværs mellem det offentlige, det private og desig-nere. Og så er danskerne exceptio-nelt gode til at tage nye teknologier til sig, siger hun.

Eksporten af hjælpemidler er og-så drevet af, at de ældre har flere penge mellem hænderne. Jo mere velstillede brugerne af hjælpemid-ler er, desto større krav og forvent-ninger har de til, at deres hjælpe-midler er veldesignede og individu-elt tilpassede.

– Det er den efterspørgsel, dan-ske virksomheder har været gode til at tilfredsstille. De danske høreap-paratproducenter står for en stor del af eksporten og har været gode til at ramme markedets behov med nye og innovative produkter. Det er blevet fremmet af, at vi i Danmark på et tidligt tidspunkt indførte ”frit valg” for borgerne, hvilket stimule-rede konkurrencen og innovatio-nen i branchen, siger vicedirektør i Erhvervs- og Byggestyrelsen Søren Tegen Pedersen, der netop har lavet en rapport om eksporten af danske hjælpemidler.

I 2006 gik cirka 20 procent af den samlede danske eksport af hjælpe-midler til USA og cirka 30 procent til nærmarkederne, hvor Tyskland, Storbritannien, Norge og Sverige spiller en vigtig rolle.

[email protected]

Danmark er blevet storeksportør af hjælpemidler

Af Line VAAben

Hvem skal made fru Jensen anno 2020, når hun selv har mistet evnen til at føre skeen op til munden? Det skal en spiserobot.

Så får hr. Jensen måske tid til en konsultation hos lægen over computeren, der netop har modtaget målinger af Jensens blodsukker via et elektronisk plaster. Imens klarer en lille robot støvsug-ningen.

Fremtidens ældre bliver mindre afhængige af menne-skelig hjælp og i højere grad støttet af computere, robot-ter og anden teknologi.

Og det er ikke science fic-tion eller noget, der ligger langt ude i fremtiden. Spise-robotten My Spoon er allere-de blevet afprøvet af ældre i Odense, computerkonsulta-tioner kører som forsøg på Sydfyn, og robotstøvsugeren er allerede i handlen.

– Morgendagens hjælpe-midler skal ikke længere kun give bedre førlighed eller be-vægelse – på sigt handler det om at give de ældre mulig-hed for at leve et mere selv-stændigt liv, mens man støt-ter og skærper de funktioner, der svigter, siger Christian Graversen, konsulent i sund-hedsteknologi, Dansk Indu-stri.

Og behovet har aldrig væ-ret større. Årsagen er natur-ligvis den globale demogra-fiske udvikling med mange ældre og færre til at tage sig af dem. Hvilket også er grun-den til, at EU-Kommissionen for nylig udpegede hjælpe-middelindustrien som et ”lead market initiative”.

En af årsagerne til, at Dan-mark klarer sig så godt, er vores store offentlige sektor, påpeger Troels Oliver Peder-sen, projektleder på Center for Robotteknologi, Tekno-logisk Institut:

– Det offentlige er indrettet med stort volumen, mange ydelser og faciliteter og man-ge personer med høj profes-sionalisering i forhold til an-dre lande. Og det er krum-tappen i den videre udvikling af det her eksporteventyr. Og så har der været et cashflow fra det offentlige for eksem-pel er det på grund af frit- valgsordningen med høreap-parater, at vores branche har udviklet sig, siger han.

Og netop fordi både forsk-ning og udvikling boomer både herhjemme og interna-tionalt, er hjælpemidler et felt, der de senere år har gen-nemgået en enorm udvik-ling: fra at være mekaniske instrumenter er hjælpemid-ler i stigende grad elektroni-ske og digitale.

Også dér har vi en fordel i Danmark, påpeger Christian Graversen.

– I den forbindelse er det en stor fordel, at danske æl-dre ikke er forskrækkede over at prøve noget nyt. Og mange forventer, at den ge-neration, der går på pension nu, som er meget veluddan-net og har haft god kontakt med det digitale samfund, kommer til at have endnu lettere ved den nye hjælpe-middelteknologi, siger han.

Og så er der stigende efter-spørgsel på løsninger med et lækkert design.

– Mange af de mennesker, der udstyres med hjælpemid-ler, skal leve med dem i rigtig mange år. Hjælpemidlerne skal være i deres synsfelt hele dagen, og derfor ønsker de også, at det er pænt at se på. Og så er de pensionister, der kommer nu, væsentligt mere krævende og den rigeste ge-neration af ældre, vi nogen-sinde har haft, siger han.

Han påpeger, at udviklin-gen af hjælpemidler har æn-dret sig hen imod at være meget mere drevet af bruger-nes behov.

De fleste aftagere af hjæl-pemidler er ældre menne-sker. Tal fra Sverige viser, at 70 procent af alle hjælpemid-delbrugere er over 70 år.

Hjælp og pleje via tryk på en knap

”Hele branchen har vinden i ryggen i disse år. Det er lidt ligesom på klimaområdet: Man er nødt til at gøre noget.”TrOeLs OLiVer Pedersen, CenTer fOr rObOTTeknOLOgi

Maskinerne rykker ind Fremtidens hjælpemidler er robotter og computere, der skal gøre rent, overvåge og betjene de ældre

Uden hjælpemidler ville mange ældre være meget mere begrænsede i deres hverdag, og i en fremtid med færre hænder er værktøjer, der kan gøre borgeren mere selvhjulpen, meget efter-spurgte. Men det skal være nemt at bruge, fortæller Leif Lytken, direktør i Dansk Re-hab Gruppe, brancheorgani-sationen for hjælpemiddel-producenter:

– Det ville jo være en stor hjælp, hvis syge og ældre nemmere selv kunne klare den personlige hygiejne as-sisteret af for eksempel ro-botter. Eller få mulighed for

at bevæge sig mere rundt, selvom de ikke længere er mobile – ikke med rollator, men med mere moderne el-køretøjer. Og i den forbin-delse er det jo uhyre vigtigt, at det, der bliver lavet, kan håndteres enkelt af borge-ren, så man ikke skal være professor for at bruge det, siger Lytken.

ifølge Christian Graversen er udviklingen inden for hjælpemidler en del af en større bevægelse i sundheds-væsnet:

– I mere end 40 år har man sagt til folk: Du er patienten

og jo mere passiv og modta-gende, jo bedre. Nu går hele indsatsen på at styrke pa-tientens egenskab til egen-omsorg: De skal styrkes i at passe sig selv og deres egen familie. Og der kan teknolo-gien være med til at give folk selvtillid og samtidig frem-me trygheden. Men det skal aldrig være sådan, at man fø-ler, man bliver tilsidesat og udstyret med teknologi, un-derstreger han:

– Det skal være en forlæn-get arm for de dygtige folk, der holder øje med en.

[email protected]

TEGNING: PETER HERMANN

Den sunde måde at sidde på®

RING OG AFTAL TID FOR EN AFPRØVNING EVT. I DERES EGET HJEM

Plus

Cantate


�


�

Livskvalitet gennem uafhængighed®

�

Ring og rekvirer brochure

Alle hvilestole kan tilpasses efter dine ønsker, så du får en

perfekt siddekomfort.

Møbler efter mål

Jupiter

Lux

Plus

Lyngby: Jernbanepladsen 19-23 Tlf.: 45 87 54 04Roskilde: Sankt Ols Gade 13 Tlf.: 46 32 32 48Hillerød: Helsingørsgade 10 Tlf.: 48 24 81 61København: Torvegade 55-57 Tlf.: 32 57 28 14

Tag på Danmarks smukkeste højskole!F.eks. fra 7. – 20. juni 2010

Musikkens byggestenePilefl et

Oplev Falster på cykel

På vores værksteder kan du lave smykker, væve, fi lte,fl ette med pil eller blive dus med EDB.

2 uger med fuld pension, udfl ugter og undervisning for kun 4.300, - kr.

Se vores katalog på

www.hojskolenmarielyst.dk eller bestil på tlf.: 5413 6361


Af frejA Bech-jessen

Det er en menneskealder siden, Eigil Gerlach sidst var i kamp. Og dengang var det ikke engang med hans gode vilje. Eigil var rødhåret, og drengene i nabola-get tirrede ham, til han vendte rundt på hælen og stak dem én – og så var den slåskamp i gang.

– De sagde røde svin, og ja, så er man jo nødt til at forsvare sig. Det gik hårdt for sig med knytte-de næver og blå øjne, fortæller Eigil Gerlach.

I dag har den 83-årige mands røde lokker for længst mistet de-res iltre farve, og det er da også en noget anden kamp, Eigil Ger-lach står over for denne morgen på Sanderum Plejehjem i Oden-se. For selvom der er boksning på programmet, er der ingen ri-siko for blå mærker.

Det opsøgende team ”Aktivite-ter i plejeboliger” er rykket ud med storskærm og Wii-spil – et computerspil, der aktiverer spillerne fysisk ved hjælp af et sæt håndholdte controllere, som man skal bevæge for at få figu-rerne på fjernsynsskærmen til at stå på ski, spille tennis, dyrke fit-ness – eller som det er tilfældet i dag: bokse.

Det opsøgende aktivitets-team, der rejser rundt mellem forskellige plejehjem i Odense Kommune for at sætte gang i de ældre, har brugt Wii i snart et år. Og de har ingen planer om at lægge spillekonsollen på hylden. For selvom den lidt utraditionel-le træningsform ikke appellerer til alle plejehjemsbeboere, så er der faktisk en forbløffende stor andel af de ældre, der bliver bidt af spillet.

På Sanderum er de første spil-lere mødt op. Nogle har aldrig prøvet spillet før og kigger nys-gerrigt på den store skærm, hvor to computergenererede mod-standere varmer op i den virtuel-le boksering. Det er bestemt ikke noget for hverken Lillian Lund eller Sonja Malmose. Lillian sid-der i kørestol og har stort set in-gen bevægelse tilbage i sin højre arm. Hun kan slet ikke spille Wii, proklamerer hun.

Men socialpædagog og medar-bejder i aktivitetsteamet Solveigh Petersen har andre planer.

– Det kan virke lidt overrump-lende for mennesker, der aldrig har brugt computerteknologi før, men de fleste vover dog et forsøg, hvis bare de får lidt op-muntring, siger hun.

Og ganske rigtigt. Mindre end fem minutter senere har de to

damer hvinende kastet sig ud i deres første virtuelle bokse-kamp. Lillian får hjælp til at styre den højre controller af Solveigh Petersen, der skraldgrinende op-muntrer de to ældre kvinder til at give den gas.

– Bare slå til hende, gi’ hende en på lampen, hujer hun, mens der fægtes i luften på bedste be-skub.

Det ser måske ikke ud af så meget, når de ældre sidder der foran skærmen og vipper lidt på stolen, mens de virrer med ar-mene. Men man skal ikke tage fejl. De stive led og gamle musk-ler er på overordentligt hårdt ar-bejde.

Mange af de ældre har helt eller delvist mistet deres førlighed og mobilitet. For dem er det helt af-gørende, at armene og hænder-

nes styrke holdes ved lige, så de så længe som muligt selv kan løfte en gaffel op til munden, række ud efter et glas eller holde en bog eller avis. De små slag i luften, der styrer bokserne på skærmen, er altså ikke bare for sjov, men målrettet og vigtig træ-ning. Træning, der derfor også kan mærkes dagen efter.

– Og det får vi også at høre for, når vi dukker op næste gang. De bliver lidt overraskede over, hvor ømme deres muskler faktisk bli-ver. Derfor skal vi passe meget på og være opmærksomme, når det er på tide at holde inde. Nog-le kan jo bare blive ved og ved, si-ger Solveigh Petersen og sender et sigende blik mod Katrine Jør-gensen på 91 år, der sætter alle kræfter ind på at knockoute sin modstander.

Boksekamp uden blå mærker

Computerspil på plejehjemmet Wii er ikke kun for de unge. På et plejehjem i Odense udfordrer tv-spillet også de ældre – såvel fysisk som mentalt

0 socialpædagog solveigh Petersen ser til, mens emil og Katrine udkæm-per en kamp i den virtuelle boksering. Både hjerne og krop skal på arbejde, for det kræver koordination og kon-

centration at få de computer- animerede figurer på skærmen (indsat

til højre) til at bevæge sig, som de skal, ved hjælp af de håndholdte con-

trollere (indsat til venstre). – foto:johnny Anton Wichmann/scanpix.

Kristeligt Dagblad Lørdag 3. april 2010

Katrine Jørgensen har arbejdet hele sit liv, holdt hus, opdraget børn og brugt det meste af sin fritid som be-søgsven for ensomme gamle. Hun har levet et rigt, men travlt liv, og der har ikke været meget plads til leg bare for legens skyld.

Det skal indhentes nu. Den ældre kvinde med de fine hvide krøller og det opvakte blik har al sin koncentra-tion rettet mod spillet, og det er tyde-ligt, at det ikke er hendes første gang i ringen.

– Ja, jeg troede jo ikke lige, at det var mig, men det er virkelig utroligt sjovt, siger hun lidt stakåndet og med et piget drag om munden, da hun – selvfølgelig – kommer sejrrig ud af første runde.

Og sjovt er netop kodeordet for bru-gen af Wii, siger Solveigh Petersen.

– Det er på mange måder et enormt fjollet spil, og vi griner alle sammen helt uhyrligt meget, når vi spiller. Det

er en rigtig god måde at få løsnet op på og more sig, selvom vi så samtidig sniger noget træning ind, siger hun.

Ud over træning af muskler og led kan Wii også hjælpe til at styrke ba-lancen, og så er det et godt redskab til mentaltræning. Plejehjemsbeboere får gjort mange ting for sig. Maden bliver tilberedt og serveret, tøjet va-sket og sengen redt. Det kan være nødvendigt, men det går også ud over de ældres evne til at koordinere og overskue flere ting på samme tid. Med Wii skal man både styre sine control-lere manuelt, holde fokus på skær-men visuelt og lytte til anvisninger fra personalet.

Spilleseancen på Sanderum er ved at være forbi. Eigil Gerlach har moret sig og heppet ihærdigt på de andre spillere, selvom han bare har set på denne gang. I dag var han ikke i hu-mør til at slås. Måske næste gang.

[email protected]

1 Mathias viser Sonja, hvordan hun skal bevæge controllerne for at ned-kæmpe sin modstander på skærmen. Selvom beboerne på Sanderum går op i spillet med liv og sjæl, er der masser af plads til latter og smil. – Foto:Johnny Anton Wichmann/Scanpix.

Højskolen er for alle interesserede - Vi glæder os til at se dig!Læs mere og bestil på www.samsohojskole.dk - ring på tlf. 86590411 for brochure.

Sommer- & livsstilskurser

Samsø Højskole er en moderne livsstilshøjskole, som ligger i flotte omgivelser ved Kolby på den sydlige del af Samsø.

Fra april til august tilbyder vi kortere sommer-kurser med emner, som er oppe i tiden. Fra august til april længere-varende livsstilskurser med fokus på forandring.

Samsø Højskole er et godt sted at starte...

Sommerkurser:Smag på Samsø, Friluftsliv, Styrk hjertet, Ind i stilheden, Mindfulness & stresshåndtering, Ikonmaling, Qi Gong, Digital foto, Malekurser, Scrapbooking og kortmageri, Pileflet, Cykel- og Vandrekurser, Linedance, Stavgang, Korsang, Golf, Havkajak, Fluefiskeri, Styrk din energi og livsglæde, Find din indre Pippi Power, Frie fugle flyver, 2 og 4 ugers livsstilskurser.

Efterårets livsstilskurser:7 eller 14 ugers kurser med fokus på forandring. For dig, der ønsker at forandre dit liv, og for dig der vil vide mere om temaer som overvægt og livsstilssygdomme, vane-brydning og livsstilsændring.

Et godt sted at starte

Over 600.000 danskere læser hele familiens sundhedsblad Helse. Med Helse får du

adgang til den nyeste viden om din krop, psyke og sundhed, leveret af nogle af de

mest kompetente eksperter i et sprog som alle kan forstå.

Klub Helse er en ny aktiv online-klub, der giver dig adgang til særlige

medlemsfordele og aktiviteter. Foredrag, rejser, indkøb med store rabatter og events

er blot et lille udsnit af de aktiviteter, som tilbydes i Klub Helse.

For kun 249 kr. har du garanti for at få bladet bragt lige til døren 10 gange om året

og nyde godt af medlemsfordelene i Klub Helse.

Bliv medlem af Klub Helse og få bladet bragt lige til døren

Kuponen sendes i lukket kuvert med alm. porto til:

Helse - Active Living A/S · Frederiksberg Runddel 1 · 2000 Frederiksberg.

Du kan også ringe på tlf: 35 25 05 25 eller gå ind på www.helse.dk og tilmelde dig.

Ja tak, Jeg vil gerne være medlem af klub Helse:

Navn: _______________________________________________________________

Adresse: ____________________________________________________________

Post nr.: ________ By: _______________________________________________

Tlf.nr.: ______________________________________________________________

Mail: ________________________________________________________________

Underskrift: _________________________________________________________

Klub

nr. 4

Livet går ikke – det kommer

sukkerskaberafhængighedsom narko

Unge kvindertisser i bukserneBørn med handicap får hjæLp afComputerspiL

Line Baun Danielsen om alder:

tisser i bukserneBørn med handicap

Lp af

VrøVl, at tiden

læger alle sår

råd mod

diarréi ferien

Knogle-sKørhed:Mange er syge

uden at vide det

Stille piger

kan have

autisme

13

bukserne

nr. 6

Poul Nyrup Rasmussen om sorg:

Lp afComputerspiL

l, at tiden

læger alle sårl, at tiden

læger alle sårl, at tiden

r. 6r. 6r. 6r. 6

Poul Nyrup Rasmussen om sorg:

ghita nørby:

jeg bliver ved til jeg dør

til at tale om sex med dit barn

Få 25% rabat på opholdet hele 1. halvår 2010

Oplev vores nye eksklusive varmt-

nr. 3

startnumre til Broløbet

Lær at trækkevejretrigtigt

500.000har det psykiskskidt

Radio-gymnastikkenlever endnu

15208_Helse_03_2010_omslag.indd 1

11/03/10

249,-Årsabonnent

ww

w.v

erm

oe.d

k ·

03

-20

10

· 1

57

79


Af LArs Henriksen

Jens Moestrup har ikke svært ved at få sine mandage til at gå. Hele formiddagen går nede i Ølstykke Hallen ved Frederikssund, hvor han er instruktør for 220 motioni-ster. Først en halv times op-varmning, så gymnastik, badminton, håndbold eller tennis. Nogle stopper efter opvarmning, men ikke Jens. Han er kun 70 og i fin form.

Han spiller også badmin-ton hver onsdag. Så er han med på et cykelhold, og han har startet et hold op, der ta-ger ud i skoven og leger en gang om måneden. Både med noget til kroppen i form af gymnastik og vandreture, og noget til hovedet i form af poster med opgaver, der skal løses rundt i skoven.

– Arh, jeg ved ikke, hvor god form jeg egentlig er i, si-ger han.

– Men jeg har intet besvær med at klare en 40 kilome-ters cykeltur. Og en gang håndbold og et par hårde sæt badminton. Men altså, det er jo med jævnaldrende, så tempoet er stille og roligt.

Jens Moestrup er nok lidt mere aktiv end den gennem-snitlige 70-årige, erkender han, men han er også et godt eksempel på, at pensionere-de mænd langtfra altid er de sølle skrog, de ofte gøres til i medierne. Faktisk viser un-dersøgelser, at jo ældre

mænd bliver, jo bedre klarer de sig på konditionen i for-hold til kvinderne. Og i pen-sionistalderen er de i mar-kant bedre form end kvin-derne, selvom der er flere ak-tive kvinder end mænd.

Og det skyldes, at mænde-nes aktiviteter typisk er mere konkurrenceprægede og derfor giver mere sved på panden, forklarer sundheds- og ældrekonsulent i Ældre Sagen Karin Schultz.

– Det er rigtigt nok, at flere mænd end kvinder er stille-siddende, når de når pensio-nistalderen. Flest mænd be-går selvmord og er ensom-me. Men det er kun en lille gruppe. Størstedelen lever sundere end kvinderne, siger hun.

Ældre mænd er i fin form

Maskulin kondi Ældre mænd bliver ofte beskyldt for at være sølle skrog. Men selvom kvinderne dyrker lidt mere motion, er det faktisk mændene, der er i bedst form, viser undersøgelse

DANSKE KVINDERS KONDITALAndel af kvinder i forskellige aldersgruppermed lavt, middel eller højt kondital

18-24 år 25-44 år 45-64 år over 64 år

50%

40%

30%

20%

10%

0%

Kilde: ÆldreSagen

LavtMiddel

Højt

DANSKE mæNDS KONDITALAndel af mænd i forskellige aldersgruppermed lavt, middel eller højt kondital

18-24 år 25-44 år 45-64 år over 64 år

50%

40%

30%

20%

10%

0%

Kilde: ÆldreSagen

LavtMiddel

Højt

de +60-årige Mænds top 10

1. Vandreture2. Gymnastik3. Cykelsport4. svømning5. fiskeri6. Golf7. styrketræning8. Jogging9. Jagt10. Badminton

kiLde: idrættens AnALyseinstitut 2007

4444444444

”Flest mænd begår selvmord og er en-somme. Men det er kun en lille gruppe. Størstedelen lever sundere end kvinderne.”kArin sCHuLz, konsuLent i æLdre sAGen

flere undersøgelser bakker det udsagn op. Statens Insti-tut for Folkesundhed fore-stod i 2009 den såkaldte KRAM-undersøgelse, der vi-ste, at væsentlig flere mænd end kvinder over 65 år dyr-ker konkurrencesport eller motionsidræt. Kvinderne fø-rer til gengæld i kategorien ”lettere motion” – men kun til de bliver 80. Så er det også her mændene, der fører an.

Sådan har det været længe. I 1987 var det hos både mænd og kvinder fire pro-cent, der dyrkede moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden. Men allerede i 1994 var tallet næsten tredoblet

hos mændene, mens kvin-derne stod stille. Og i 2005 var mændene dobbelt så ofte repræsenteret med 17 pro-cent mod kvindernes 8, viser Sundheds- og sygeligheds-undersøgelsen fra samme år.

Forklaringerne er flere. De seneste 10 års motions- og sundhedsbølge har betydet langt flere tilbud til de +65-årige. Og det er gerne aktivi-teter, der kræver mere end tidligere. Det, mændene dyr-ker, er dog stort set det sam-me som altid: Vandring, gymnastik, cykelsport og svømning er stadig de fire mest populære aktiviteter.

Som noget relativt nyt er golf og styrketræning kommet ind på en sjette- og syvende-plads. Men de er altså mere intense i deres træning end kvinderne. Måske fordi det ligger i deres natur.

For det andet er motion blevet en vigtig fællesaktivi-tet for mange ældre, mener idrætsanalytiker Maja Pil- gaard fra Idrættens Analyse-institut. Det betyder i prak-sis, at det i mange tilfælde er kvinderne, der hiver deres mænd med til motion. Når mændene så er der, presser de sig selv lidt ekstra.

Endelig er der den tredje grund til mændenes gode kondition. Nemlig at de i langt højere grad end kvin-derne dyrker konkurrence-idræt i deres unge år. Når de kommer op i alderen, drop-per de ofte deres idrætsgren, fordi de ikke vil gå på kom-promis med den, men efter pensionen vender de tilbage, fordi manglen på tid ikke længere afholder dem. Og

de har en bedre grundform med i bagagen.

i Ølstykke kan Jens Moe-strup nikke genkendende til det hele. Når han kigger ud over forsamlingen til de ugentlige motionsmøder, er der lidt flere kvinder, men mændene holder bedst ud. Eneste problem er de enlige mænd. De er ofte svære at lokke op af lænestolen. Og det er synd.

– Man har det langt bedre, når man er aktiv. Jeg føler det som en vitaminind-sprøjtning, hver gang jeg får sved på panden, og det giver mig et helt andet pensionist-liv end mine forældre. Det var nedslidte, da de endelig holdt op med at arbejde og havde ikke overskuddet til motion. I dag er der bare in-den for Ældre Sagen mindst 20-25 aktiviteter for ældre her i Ølstykke. Så der er in-gen undskyldninger for at sidde og se [email protected]

0 – Jeg føler det som en vitaminindsprøjtning, hver gang jeg får sved på panden, siger Jens Moestrup.

0 Jens Moestrup er 70 og i fin form. Hver mandag formiddag er han instruktør for 220 motionister i Ølstykke Hallen ved frederikssund. – Begge fotos: Malene korsgaard Lauritsen.

Familietele har mobilen

299,-199,- 299,-


Af KArin DAhl hAnsen

Birgitte Vølund og hendes ægte-fælle har en aftale med hinanden. Når en af dem bliver så svækket af fysisk eller psykisk sygdom, at det er en belastning for den anden, er det ud af vagten. Så må den syge på plejehjem.

– Der er vi nok atypiske, men vi har begge arbejdet med ældre og

ved, hvad det handler om, siger sygeplejerske og master i gerontolo-gi Birgitte Vølund.

Hun har udgivet sin egen undersøgelse af livssituationen for æl-dre ægtefæller, der passer en svækket eller syg partner derhjemme – ”At synliggøre det usynlige”, hedder den. Her har hun inter-viewet de pårørende og plejepersonalet, og der er ikke tvivl om, at det slider på den raske, der heller ikke får den nød-vendige aflastning til at klare dagligdagen.

– De befinder sig i en livsfarlig situation, og

vi skal blive meget bedre til at hjælpe dem, siger hun med hen-visning til en amerikansk under-søgelse, der viser, at overdødelig-heden blandt pårørende, som fø-ler sig belastede af situationen, er på 63 procent.

Interessen for de pårørende stammer fra hendes virke som

først hjemmesygeplejerske og si-den leder i hjemmeplejen i Ny-borg.

Her havde hun en oplevelse af, at systemet ikke gjorde det godt nok over for de pårørende.

Siden er hun blevet selvstændig og har her benyttet lejligheden til at dokumentere de ældre ægtefæl-lers situation.

Den kvalitative undersøgelse omfatter ægtepar over 60 år, hvor den ene ægtefælle har en alvorlig sygdom.

Sygdommen har stået på i mindst et halvt år, men i mange af tilfældene har det varet i årevis. Ifølge undersøgelsen vokser de pårørende med den store opgave, som de fleste påtager sig med selv-følgelighed. Med så stor naturlig-hed går de ind i det, at de kun sjæl-dent får spurgt sig selv, om de magter opgaven.

– De føler sig forpligtede mo-ralsk til at påtage sig opgaven. I forhold til deres egen samvittig-hed og forestillingen om, hvad an-dre mener, kan de ikke sige nej, og de går ind i det med den gensidig-hed og kærlighed, som et fælles liv har givet dem, siger Birgitte Vølund.

Ofte opstår der imidlertid proble-mer, for når den ene er blevet syg, er der ikke altid længere tale om et gensidigt, men derimod et ensi-digt forhold, hvor rollerne er æn-dret, og man efterhånden får en forældre-barn-relation.

Dertil kommer, at belastningen

vokser, i takt med at den syge svækkes, og den omsorgsgivende ægtefælle også selv bliver ældre og dermed får færre kræfter.

Ifølge serviceloven har kommu-ner pligt til at tilbyde borgere, der passer langvarigt syge i hjemmet, aflastning eller afløsning, men at det sjældent fungerer i praksis, vidner rapporten om.

De pårørende kender slet ikke til begrebet afløsning, men når de bliver spurgt, hvad det er, de sav-ner, er det netop afløsning i hjem-met, hvor et kompetent menne-ske, de har tillid til, kan komme og passe den syge, mens de selv får et pusterum.

Reelt er det, kommunerne ofte tilbyder, et aflastningsophold på det lokale plejecenter, og det fin-der de færreste af ægtefællerne at-traktivt.

Så i stedet påtager de sig selv op-gaven, uagtet mange af dem ikke har haft en fridag i flere måneder, ja op til et år.

Birgitte Vølund peger på, at fri-villige her kan yde et vigtigt bi-drag, men erfaringen fra hendes undersøgelse er, at kommunerne ikke altid kender til de frivillige or-ganisationers tilbud om afløsning, ligesom de pårørende har behov for at være trygge ved, om de frivil-lige nu er kompetente og husker deres tavshedspligt.

– Det er heller ikke så nemt at få frivillige til at påtage sig opgaven. De vil gerne have noget igen, og der er berøringsangst over for syg-dom, siger hun.

Mange af de pårørende giver ud-tryk for, at de ikke bliver aner-kendt for deres indsats, og flere af dem efterlyser større fleksibilitet. For eksempel savner mange af dem hjælp til rengøring, men det kan de ikke få, fordi en af dem er rask.

– De pårørende oplever, at de yder en stor indsats, men at syste-met er meget ufleksibelt. Hvis ikke den raske ydede den store indsats, skulle den syge i plejebolig eller have betydeligt mere hjælp i hjem-met. Og der kunne man så til gen-gæld godt tilbyde lidt rengørings-hjælp, hvis det kunne aflaste den pårørende, siger Birgitte Vølund.

Hun peger på, at mange kom-muner gør det godt og gerne vil hjælpe, men visitatorerne tænker for ofte i standardiserede kommu-nale normer og rammer.

– De er ikke så flinke til at tænke ud over rammerne og være fleksi-ble. Jeg kunne godt ønske mig, at der var lidt mere fokus på sund-hedsfremme og forebyggelse, si-ger Birgitte Vølund, der heller ikke er i tvivl om, at det kan betale sig at aflaste de pårørende.

– Hvis de pårørende bliver min-dre belastede, kan man forebygge nogle af de akutte indlæggelser, og færre svækkede skal flytte i ple-jebolig. I sidste ende kan det også føre til bedre helbred og højere livskvalitet hos de pårørende.

[email protected]

Belastende at passe syge ægtefæller

SYGDOMSRAMT SAMLIV Sygeplejerske og forsker Birgitte Vølund har undersøgt, hvordan ældre har det, når ægtefællen bliver syg og skal passes i hjemmet. Det er en stor udfordring, som mange tager på sig af kærlighed uden helt at finde ud af, om de selv kan holde til det

”Som pårørende skal man have nogen at snakke med og lægge sine bekymringer hos. Det kan være en nær ven eller familie. Det kan også være hos de professionelle eller i en patient-forening.”Birgitte VølunD,MAster i gerOntOlOgi

2 Birgitte Vølund mener, det kan betale sig at aflaste de pårørende. – hvis de pårørende bliver mindre belastede, kan man forebygge nogle af de akutte indlæggelser, og færre svækkede skal flytte i plejebolig, siger hun. – foto: Mette frandsen.

Sundhed&SeniorKristeligt Dagblad Lørdag 3.april 2010 17

Af KArin DAhl hAnsen

Før Jytte Nielsen blev syg, vidste hendes mand, Orla, knap nok, hvor køkkenet var i parcelhuset i Taastrup ved København.

Hun arbejdede som sygehjælper i 34 år og havde altid aftenvagt. Når hun tog på arbejde, var ma-den lavet klar, ligesom det var hendes ansvar, at huset var rent, og tøjet vasket.

Sådan er det ikke længere. I de sidste 17 år har Jytte Nielsen, der i dag er 70 år, lidt af KOL, også kal-det rygerlunger, der gør, at hun har nedsat lungefunktion og ikke kan holde til megen fysisk aktivi-tet, før hun bliver kortåndet og ik-ke kan få vejret.

I dag er det derfor den 73-årige Orla Nielsen, der står for alt det grove såsom at støvsuge, vaske gulv og vaske tøj.

Dermed har sygdommen vendt op og ned på rollerne i hjemmet, og det var ikke helt nemt i begyn-delsen.

Jytte syntes ikke, at Orla gjorde det rigtigt, og når hun kritiserede hans måde at stille tingene på plads på, blev han irriteret.

”Jeg kan da heller ikke gøre no-get rigtigt”, lød det ofte fra ham. I dag har de lært at leve med det. Orla har fundet ud af, hvor tinge-ne skal stå, og Jytte har affundet sig med, at hun ikke kan blande sig i, hvordan han gør tingene.

Men de største tab i forbindelse med sygdommen er, at de ikke kan have deres børnebørn på be-søg så ofte som tidligere, fordi det bliver for hårdt for Jytte med le-gende unger i huset. Og at de ikke længere kan rejse på ferie med fly, noget, de holdt af før i tiden og havde set frem til at gøre meget mere i den tredje alder.

Men Jyttes lunger magter ikke den dårlige luft i en flyvemaskine.

I stedet bliver det til jævnlige kroophold rundt omkring i Dan-mark, Sverige og Nordtyskland, hvortil de kan komme i bil, lige-som de for et par år siden også var på et krydstogt i Østersøen, hvor de sejlede fra København til de baltiske lande og Rusland og til-bage igen.

Rejserne er dog ikke, hvad de har været.

Jytte kan ikke tage med på spad-

sereture, ligesom hun ofte må bli-ve i bussen, når de er på sight- seeing. Og selvom Orla savner de store rejser rigtig meget, vil han ikke rejse alene. Dels er det ikke det samme uden Jytte, og dels vil han ikke lade hende være alene hjemme. Det er nemlig sket flere gange derhjemme, at Jytte er ble-vet rigtig dårlig om aftenen, når de er kommet i seng, og Orla har måttet ringe 112 – og den skræk sidder i ham. Tænk nu, hvis det skulle ske, uden at han var der til at ringe.

– Jeg har sådan en indre uro og vågner ved den mindste lyd. Jeg er nervøs for, om der nu er et nyt an-fald på vej, hvor hun ikke kan trække vejret. Hvis jeg en aften sidder og ser tv, og hun sidder in-de ved siden af, kan jeg også finde på at komme løbende ind til hen-de, hvis jeg synes, hun stønner, og så når jeg står der, er der slet in-genting. Så sidder hun bare og læ-ser. Jo, jeg spekulerer på det hver dag, siger Orla Nielsen, som tror, at hans usikkerhed også skyldes, at Jytte tidligere har gennemgået et kræftforløb, hvor han også var bange for at miste hende.

Men hans hustru ryster på hove-det.

– Det skal du ikke, for vi kan ik-ke gøre fra eller til. Og får jeg det så dårligt, skal jeg nok fortælle dig, at du skal ringe, siger hun.

Orla kalder sin hustru for ”hård-kogt”, og der skal meget til, før hun vil indlægges – og-så for meget, synes Orla.

– Nogle gange, når vi er kommet på hospitalet, har vi fået skældud og få-et at vide, at vi skul-le være kommet to dage før. Men det ville Jytte ikke, smi-ler han beklagende, mens hun supple-rer:

– Det er, fordi jeg ved, at når vi først er kommet på hospitalet, skal jeg være derinde i flere dage, og det gider jeg ikke. Men jeg kan godt forstå, at Orla gerne vil have det, for så ved han, at jeg er i gode hænder, siger Jytte Nielsen.

[email protected]

Altid i alarmberedskab

SYGDOMSRAMT SAMLIV Jytte Nielsen har lidt af KOL i 17 år og hendes mand, Orla, er i konstant alarmberedskab, i tilfælde af at hun skal få et anfald af åndenød. Sygdommen har også vendt op og ned på arbejdsfordelingen derhjemme

”Jeg har sådan en indre uro og vågner ved den mindste lyd. Jeg er nervøs for, om der nu er et nyt anfald på vej, hvor hun ikke kan trække vejret.”OrlA nielsen, gift MeD Jytte nielsen, Der liDer Af KOl

3 Der blev vendt op og ned på arbejdsfordelingen i hjemmet

hos Jytte og Orla nielsen i taastrup, da hun fik konstateret rygerlunger, også kaldet KOl. i

dag er det Orla nielsen, der står for det grove arbejde i

hjemmet, såsom støvsugning, gulv- og tøjvask.

– foto: leif tuxen.


Af Line VAAben

Woody Allen sagde engang, at det evige liv nok ville blive lidt kedeligt hen imod slutningen. Og det er da heller ikke kilden til evigt liv, der optager forskerne verden over. Men aldringforskning har aldrig været højere prioriteret end i dag – fak-tisk er det et af de mest prestige-fyldte forskningsområder på ver-densplan i øjeblikket.

Årsagen er naturligvis den kom-mende demografi – altså sammen-sætningen af befolkningen.

I hele verden ser man med be-kymring på de kommende kæmpe generationer af ældre, der, uanset at de er sundere end nogensinde før, kommer til at kræve både pleje og sundhedstilbud i en hidtil uset grad.

En af de danske forskere, der har beskæftiget sig med aldringsforsk-ning – også før det kom på mode – er Vilhelm Bohr. Han er ameri-kansk gift og har boet i delstaten Maryland i USA i over 20 år, hvor han er afdelingsleder ved det natio-nale forskningsinstitut for aldring. Han har samtidig et professorat ved Københavns Universitet og er involveret i det nye Center for Sund Aldring samme sted.

– Vi ser jo en enorm stigning i al-dersgennemsnittet i befolkningen på verdensplan. Folk lever længere og får færre børn, og derfor er vi på vej mod et meget ældre samfund, hvor vi bliver langt færre til at tjene penge, men samtidig skal vi tage os af mange flere. Det ser faktisk me-get alvorligt ud. Et eksempel er Ki-na, hvor de som bekendt har haft en politik om at få meget få børn, og der har de virkelig fået øjnene op for problemet nu. Men generelt verden over er man interesseret i , hvordan man skal håndtere udfor-dringen. Og hvem der skal betale de store samfundsmæssige udgif-ter, siger Vilhelm Bohr.

Men det er jo ikke noget nyt, at vi står over for store demografiske ændringer i forhold til antallet af ældre?

– Nej, politikerne har da vidst i mange år, at vi stod over for en enorm samfundsopgave. Men den

bevidsthed falder nu sammen med store landvindinger inden for forskningen. Her har man fået me-get større forståelse for, hvilke pro-cesser aldring drejer sig om, både molekylært og på celleplan – det vil sige, at man har knækket nogle af de biologiske koder, der måske kan føre til behandling, og som kan bremse aldring eller afhjælpe nogle af de sygdomme, der typisk ram-mer ældre. Derfor ser vi lige nu et boom inden for forskningen, hvor man satser på det økonomisk, siger Vilhelm Bohr.

Det er ikke så meget livsforlæn-gende som livskvalitetsforlængen-de forskning, man satser på, for-klarer han.

– Den største risikofaktor i for-hold til kræft er rent faktisk alder. Vi har en stor modtagelighed over for mange sygdomme, også neuro-logiske sygdomme, alene på grund af alder. Formålet med forskningen er at finde ud af, hvorfor alder gør os modtagelige, og hvordan man kan nedsætte frekvensen af syg-domme som alzheimer, sukkersy-ge, hjertelidelser og cancer. Det er de sygdomme, der koster indlæg-gelser og dermed mange penge og nedsat livskvalitet, siger Vilhelm Bohr.

Og det har altså ført til, at ald-ringsforskning er blevet noget af det mest prestigefyldte, man kan kaste sig over netop nu.

– Der er enorm interesse blandt forskere og studerende for det her felt på verdensplan. Det er blevet frontlinjeforskning, hvor det for 10 år siden var andenrangs. Det er alle topforskerne, der går ind i ald-ringsfeltet, fordi de kan se fremti-den i det. Det er ganske enkelt på mode, siger Vilhelm Bohr.

Derfor tiltrækker det de dygtigste

forskere, og der bliver investeret milliarder i feltet på verdensplan.

– Det betyder meget for et felt. For så satser de unge dygtige for-skere på det, og man får dermed de allerdygtigste.

De store fremskridt tiltrækker igen både flere mennesker og mere økonomisk støtte. Man kan også se det på publicering af forskning:

– For 10 år siden blev forsknings-resultater om aldring offentliggjort i mindre tidsskrifter. Men nu er det de allerstørste som Cell, Science og Nature, der tager imod.

I USA helliger Vilhelm Bohr sig molekylærforskning, der er hans primære interesse. Som mangeårig forsker i aldring synes han, at det er opmuntrende og morsomt, at forskningen i feltet pludselig har taget fart. Men:

– Det øger jo konkurrencen bety-deligt. Nogle af de områder, vi ar-bejder på, hvor vi troede, vi havde god tid, viser det sig pludselig, at vi har hård konkurrence fra andre. Det gør det da lidt mere stressende, siger Vilhelm Bohr.

[email protected]

Han for-sker i tidens tand

Fokus på aldring Aldringsforskning er på mode, og forskningspengene strømmer til. Den danske professor Vilhelm Bohr er en af verdens førende forskere og er bosat i USA, hvor han leder USA’s nationale forskningsinstitut om aldring

”Det er alle topforskerne, der går ind i aldringsfeltet, fordi de kan se fremtiden i det. Det er ganske enkelt på mode.”ViLheLm bohr, Læge og professor

0 – folk lever længere og får færre børn, og derfor er vi på vej mod et meget ældre samfund, hvor vi bliver langt færre til at tjene penge, men samtidig skal vi tage os af mange flere. Det ser faktisk meget alvorligt ud, siger pro-fessor Vilhelm bohr. – foto: Leif Tuxen.

Kristeligt Dagblad Lørdag 3. april 2010

Af frejA Bech-jessen

Det er fuglesangen, der for-stummer først. Det sker umærkeligt og lidt efter lidt, men en dag er foråret bare ikke det samme. Syrenen blomstrer, og årets første solstråler varmer jorden op. Men fuglene er tavse.

Det aldersbetingede høre-tab er karakteriseret ved, at de høje toner forsvinder først. Herefter følger de dybe og tonerne midtimellem. Den manglenede lyd går ikke bare ud over evnen til at nyde årstidernes skiften, men lægger i bogstaveligste for-stand en dæmper på hele til-værelsen. Ikke desto mindre anslås det, at godt 300.000 danskere lider under et be-handlingskrævende høretab uden at søge hjælp.

– Det bliver vanskeligt at fungere på arbejdet og i so-ciale sammenhænge, når man ikke hører godt. Man forsøger at bluffe og mund-aflæse, men trækker sig ofte tilbage for at undgå de pinli-ge situationer og misforstå-elserne. Man isolerer sig og bliver hurtigt stemplet som

den lidt sære enspænder ik-ke bare på arbejdet, men og-så til familiesammenkom-ster. Den manglende hørelse ændrer den, man er, siger formanden for Landsfor-eningen for Bedre Hørelse, Søren Dalmark.

Han er ikke i tvivl om, at det er forfængeligheden, der afholder tusindvis af danske-re fra at søge hjælp. Man vil ikke syne svag eller skrøbe-lig, derfor vælger man høre-apparatet fra. Og det gælder i alle aldre.

– Især mange ældre mænd

har vanskeligt ved at ind-rømme over for sig selv og andre, at de er blevet slidte. Det er forbundet med vær-dighed at kunne alting som før og uden hjælpemidler. Derfor ignorerer de til det sidste, at de får stadig svære-re ved at forstå, hvad folk si-ger og følge med i samtaler, siger Søren Dalmark.

Og det er en skam. For jo hurtigere man kommer i gang med at finde det rigtige høreapparat, des bedre. Ap-paratet kan ikke stoppe hø-retabet, men det kan forhin-dre, at man gror fast i den isolation, høretabet har medført.

– Når man har ignoreret sit høretab i flere år og lang-somt er blevet mere og mere isoleret, er det svært at bryde det mønster igen. Derfor er det vigtigt at handle hurtigt, så man ikke glider ud af det sociale liv for længe. Tekno-logien har betydet, at vi i dag har en række fremragende muligheder, så det er bare om at søge hjælp så hurtigt som muligt, siger Søren Dal-mark. [email protected]

Det er fuglesangen, der forstummer først

HvabeHar! Flere hundrede tusinder danskere søger ikke hjælp for deres høretab, selvom den manglende lyd lægger en betydelig dæmper på deres livskvalitet

”Især mange ældre mænd har vanskeligt ved at ind-rømme over for sig selv og andre, at de er blevet slidte.”søren DAlmArk, lAnDsforeningen for BeDre hørelse

Pris kr. 19.850,- inkl. transport, overnatning, morgenmad,6,5 dag med helpension, kursusgebyr og entréer.

KOSMOS CENTER Kurser i åndsvidenskab samt personlig udvikling

KOSMOS CENTERIngelise og Steen Landsy

Tlf. 3582 [email protected]

TILMELDING NU!Få program tilsendt

eller nd det påwww.kosmoscenter.dkunder spirituelle rejser

13 dage fyldt med energi,inspiration og opladning

23. august - 4. september

OPLEVELSESRIG, MEDITATIV OG ANDERLEDES REJSE

MED SPIRITUELLE VINKLER OG SPÆNDENDE DYBDER

ASSISI„The spirit of Assisi“ - energien fyldt med glæde,medfølende kærlighed, broderskab og religiøsitet.Foredrag og indføring i Frans Assisi’s og Clara’s liv ogåndelige tradition.

“ANANDA“Besøg og undervisning i et center inspireret af ParmanhansaYogananda. Vi laver yoga, somalle kan være med til og indføres i deres meditation og spirituelle mantras/sange.3 dage ude i bjergene i dybharmoni og opladning.

ITALIEN

DAMANHUREt spirituelt samfund med over 1000 mennesker, som lever med åndelige principper som grundbase. Meditationstempler med enorme mængder af symbolik. Ni fantastiske huler 50 m under jorden, som alle er udsmykket, så man taber vejret og oplever energier helt ind i kroppen. Vi oplever skoven, hvor træerne synger for os.Undervisning i Damanhur’s eksperimenter,menneskesyn og loso .


Kvinder mellem 45 og 64 år benytter i stigende grad alter-nativ behandling

AF LAURAELISABETH SCHNABEL

Kvinder i alderen 45 til 64 år med en længere uddannelse er blandt superbrugerne af alternativ behandling som massage, zoneterapi og aku-punktur, viser den nyeste undersøgelse fra Statens In-stitut for Folkesundhed.

217.000 kvinder i denne aldersgruppe – svarende til 30 procent af aldersgruppen – har brugt alternativ be-handling i 2005. Kun 116.000 mænd mellem 45 og 64 år har benyttet behand-lingen. Det svarer til 16 pro-cent.

Det hænger sammen med, at kvinder har en anden op-fattelse af sygdom og smer-te, mener Bo Christensen, praktiserende læge og pro-fessor i almen medicin ved Aarhus Universitet.

– Der er en kønsforskel i, hvordan mænd og kvinder ser på symptomer og syg-dom. Mænd vælger ofte at gå til deres læge meget sent, og der er en tendens til, at de bagatelliserer sygdomme. Der er ingen tvivl om, at kvinder søger andre værdier i sundhedsvæsenet end mænd, og de er mere åbne om sygdom og symptomer, siger han.

Ifølge Jens Christian Djur-huus, professor, dr.med. og formand for Videns- og Forskningscenter for Alter-nativ Behandling i Århus, betyder velvære mere for de veluddannede kvinder mel-lem 45 og 64. Og derfor sø-ger de alternativ behandling, mener han.

Helle Johannessen, mag.scient. i antropologi, ph.d. og forsker i alternativ be-handling ved Syddansk Uni-versitet, peger på, at kvinder er mere opsøgende for at få alternativ behandling for mindre skavanker.

– Mændene vil ofte vælge bare at spise piller eller bide smerten i sig. Desuden er kvinder socialiseret til at ta-ge sig af familien og har det store ansvar for børnenes pleje – trods ligestilling. Det er ofte også dem, der opfor-drer mændene til at gå til læ-ge, siger hun.

[email protected]

Kvinder er stor-forbrugere af det alternative

AF LAURA ELISABETH SCHNABEL

En dag for 12 år siden fi k Kate Bil-le smerter i et ar, hun har på det ene bryst. Hun var to år tidligere blevet opereret på grund af foran-dringer i en mælkegang i brystet– noget, som hun i dag ved kan være forstadie til kræft. Men det fi k hun intet at vide om dengang.Smerterne i arvævet viste sig også at skyldes en fem centimeter bred kræftknude under arret, som den dag i dag har kostet hende det venstre bryst.

For Kate Bille var der slet ingen tvivl om, at hun gerne ville have operationen og strålebehandlin-gen, som det etablerede sund-hedsvæsen kunne tilbyde hende. Der var heller ikke tvivl om, at det-te ikke var nok. Slet ikke. Hun op-søgte selv forskellige alternativ behandlere, som gav Kate Bille alt det, som strålebehandlingen, operationen, lægerne og sygehu-set ikke gav hende.

– Det var en selvfølge, at jeg søgte noget andet. Kræften tvang mig til selv at handle. Hvis du står i bushen i Afrika, og der kommer en løve efter dig, så handler du. Her var det bare kræften, der var løven, og mit instinkt sagde mig , at jeg måtte gøre noget. Den alter-native verden kunne give mig hjælp til selvhjælp. Den kunne ik-ke helbrede mig, men den kunne sætte en proces i gang, så jeg blev helbredt, fortæller Kate Bille og knuger ravsmykket, der hænger i en lædersnor om halsen.

Selvom Kate Bille ikke tidligere har været den store forbruger af det alternative behandlingssy-stem, kastede hun sig ud i junglen

af behandlingstilbud. Hun starte-de med zoneterapi og fi k store mængder vitaminer og mineraler og prøvede det efterfølgende år alt lige fra healing og astrologi til kinesiologi, som kombinerer mo-derne vestlig fysiologi, anatomi og bevægelseslære med østlig vi-den om menneskets indre og ydre energisystem.

– Men jeg turde ikke vælge det etablerede sundhedsvæsen fra. Jeg vidste, at det alternative kunne gøre noget godt for min krop. Omvendt ville jeg ikke bare gøre, som jeg plejede. Så jeg brugte det alternative til at styrke min sund-hed og bevidsthed, så kræften ik-ke kom igen. Jeg vidste, at det var det etablerede behandlingssy-stem, som kunne helbrede mig. Men jeg synes ikke, der var noget tilbud om, hvad der kunne gøres for, at kræften ikke kom igen.

Den alternative behandling vi-ste sig også at have positiv effekt på andre af Kate Billes lidelser og skavanker. Efterhånden forsvandt både fordøjelsesproblemerne, hovedpinen og blærebetændel-sen, uden at hun tog piller eller medicin for det.

Men der var stor forskel på de forskellige behandlingsmetoder.

– Da jeg var til healer, var det som at få hældt en spand energi i hovedet. Jeg dansede derfra. Ope-rationen og strålebehandlingen, der varede i 29 dage, gjorde mig simpelthen så træt og uoplagt. Det samme gjorde alle de tanker, der rumsterede i mit hoved. Når du får en kræftdiagnose, tror du, at livet er omme om et år. For dø-den har allerede banket på din dør. Men healingen vendte op og

ned på det hele, fortæller hun.Kate Bille arbejder i dag på Sta-

tens Serum Institut i København, hvor hun er konsulent på institut-tets interne computerprogram-mer og superbruger for medar-bejderne. Det er særligt midald-rende kvinder med mellemlang eller lang uddannelse, der bruger det alternative behandlingssy-stem.

Godt halvdelen af alle kvinder bruger i løbet af et år en eller to behandlingsformer, mens kun 34 procent af mændene bruger det. Knap en million danskere bruger årligt en eller fl ere former for al-ternativ behandling, og der er sta-dig fl ere, der benytter behandlin-gen.

Som mor til to børn på nu 18 og 28 år mener Kate Bille, at kvinder er mere indstillet på at tænke i al-ternativ behandling.

– Vi lægger vægt på de bløde værdier. Vi kvinder fornemmer og føler os mere frem til, hvad der er den rigtige vej for os. Hvor den al-ternative behandlingsverden

handler meget om at fornemme, så handler det om facts på syge-husene. Jeg tror, mænd skal have cool facts og beviser på bordet, si-ger hun med et smil på læben.

Og erfaringen – som kræften og mødet med det alternative be-handlingssystem – har givet hen-de et nyt syn på sygdom og sund-hed. Hun er ikke i tvivl om, at hun i fremtiden vil bruge alternativ be-handling, hvis der kommer andre alvorlige lidelser og sygdomme.

Og når Kate Bille kigger tilbage på hele kræftforløbet og efterbe-handlingen på sygehuset, mener hun, at hun ville handle anderle-des i dag.

– Dengang turde jeg ikke sige stop og vælge behandlingen på sygehuset fra. I dag kan jeg sige, at jeg nok ville vælge en del af ef-terbehandlingen fra, fordi det al-ternative også hjalp mig så meget på det område. Men omvendt, når man har kniven for struben, væl-ger man anderledes, siger hun.

[email protected]

Kræften tvang mig til selv at handle

EN ANDEN VEJ Kate Bille har brugt det alternative behandlingssystem. At få konstateret brystkræft vendte op og ned på hendes syn på sygdomsbehandling

DE TI MEST BRUGTE BEHANDLINGSFORMER

Massage, osteopati: 572.000 personerZoneterapi: 265.000 personerAkupunktur: 234.000 personerHealing/clairvoyance: 104.000 personerKraniosakral terapi: 66.000 personerHomøopati: 48.000 personerErnæringsterapi: 43.000 personerKinesiologi: 30.000 personerBiopati: 9000 personerAndet: 39.000 personer

KILDE: STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDTALLENE VISER ANTALLET AF DANSKERE, DER ÅRLIGT BRUGER ALTERNATIVBEHANDLING.

4444444444

3 Kate Bille brugte det

alternative til at styrke sin

sundhed og bevidsthed, så

kræften ikke kom igen.

– Foto: Leif Tuxen.

www.kskolen.dk

Tilmeld dig og tag kurset online på www.kskolen.dkeller modtag kurset pr. brev. Kurset koster kun et ekspeditionsgebyr på kr. 75,- Send kuponen til: Korrespondanceskolen, Postbox 15, 2850 Nærum

Navn Adresse

Postnr. & By Tlf. / Mobil

KD

03.

2010

• Sundhed er ingen tilfældighed

• God ernæring og velvære

• Den gode motion

• Hygiejne og sikkerhed

• I psykisk og åndelig balance

• Velvære i sjæl og sind

Sundhed og velvære10 spændende kursushæfter med hjælp og inspiration til et sundere liv


Af Tine Bjerre LArsen

Før i tiden var motion for de unge, og så faldt den fysiske aktivitet gradvis, når man kom op i årene. Sådan er det ikke mere. I dag motionerer ældre og seniorer, og de går til aerobic og styr-ketræning i landets mange fitnesscen-tre.

Fitness er i dag danskernes foretruk-ne idrætsgren, og de mange fitness-dyrkere findes i alle aldre, men senio-rerne er inden for de seneste år for al-vor begyndt at fylde godt op i træ-ningslandskabet. Flere steder opretter man ekstra hold, skræddersyr træ-ningsprogrammer og har senioran-svarlige, som tager sig specielt af den nye kundegruppe.

– Vi er glade for de ældre kunder, for de er meget positive og skaber en god stemning. Nogle har aldrig været i et fitnesscenter før, men har hørt, at det er godt at styrketræne for at undgå skader og forebygge sygdomme, og de kan hurtigt forbedre deres kondition og styrke i musklerne. Alle bliver an-befalet styrketræning, men mange er glade for aerobic, ikke mindst kvin-derne, siger Steen Keller, der er admi-nistrerende direktør i fitnesskæden Fitness.dk, som netop har indgået et samarbejde med Ældre Sagen.

De seneste år har seniorerne overha-let de yngre generationer, og kvinder-ne mændene, når det gælder idrætsak-tiviteter. For første gang nogensinde er de 60-69-årige mere aktive end de 30-50-årige, og hvor der i 1964 ikke var nogen over 66, som dyrkede sport, så kan over 60 procent svare ja til det spørgsmål i dag, viser en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut.

– Kvinderne går på hold og kombi-

nerer motionen med det sociale fæl-lesskab, mens mændene i højere grad sidder på de traditionelle og mere kon-kurrenceprægede foreningsaktiviteter, siger idrætsforsker Kasper Lund Kier-kegaard fra Idrættens Analyseinstitut.

Han er ph.d.-studerende og i gang med en undersøgelse af fitnesskun-ders motivation, tilfredshed og hel-bredstilstand.

– Ud over at ville gøre noget for at bevare et godt helbred handler det om at se godt ud, og for fitnesskunderne er det en mere attraktiv fortælling at gå til styrketræning eller aerobic på et fit-nesscenter end at gå til ældregymna-stik på den lokale skole. De ældre går til fitness for at være sammen med yngre og være en del af ungdomskul-turen, men det handler også om, at det generelt er en bedre træningsoplevel-se. Desuden lægger seniorerne lige-som alle andre i samfundet i dag vægt på uafhængighed og fleksibilitet.

seniorerne tilhører en ny generation, der er aktive på alle fronter, og som har tid og råd til at dyrke idræt og mo-tion. De er færdige med deres forplig-telser over for arbejdsmarkedet og er nået til den livsfase, hvor børnene er flyttet hjemmefra, og de kan realisere

sig selv. Og fordi de lever længere og bedre end førhen, hvor de kom tidlige-re på plejehjem, ses de stort set alle vegne med undtagelse af arbejdsplad-serne, mener lektor og ph.d. Tine Fri-strup, der forsker i aldring og alder-dom ved Danmarks Pædagogiske Uni-versitetsskole, Aarhus Universitet.

– De nye ældre vil ikke ligne deres forældre, som havde et arbejdsliv i in-dustrialiseringens opslidende proces-ser og fik tildelt plejehjemsplads og pension for at sørge for, at de ikke dø-de på arbejdet, siger Tine Fristrup.

Lige siden midten af det 20. århund-rede har man inden for lægevidenska-ben fokuseret på forebyggelse af syg-domme, og den nyeste forskning do-kumenterer, at skader og skavanker kan afhjælpes ved at træne og dyrke motion, så vi opnår forøget livskvalitet og forlænget levetid. Sundhedsstyrel-sen anbefaler ældre at ”løfte jern” for at styrke muskler og knogler. Og selv-om man er over de 60, skal pulsen op 30 minutter om dagen.

Antropologen Marie Konge Nielsen, der er lektor og ph.d. ved Aarhus Uni-versitet, har forsket i, hvad et godt liv som ældre er, og det er for de flestes vedkommende et aktivt liv.

– Især de yngre ældre på omkring de

60 fremhævede aktivitet som den vig-tigste værdi. Det er legitimt at slappe af på efterløn, men det var der ingen, der sagde, at de gjorde. At ligge og da-se dagen væk er ikke et ideal for no-gen, når man kommer fra en kultur, der opdrager til, at livet skal have struktur og formål. Max Webers tænk-ning om den protestantiske etiks be-tydning for kapitalismens opkomst og udvikling har indpodet os, at ledig-gang er roden til alt ondt, og at vi bli-ver belønnet af Gud, hvis vi er stræb-somme og flittige.

– Helt op i 70-års-alderen er det vig-tigt at være aktiv, uafhængig og ikke ligge andre til last. De unge ældre er vokset op med velfærdsstaten og har været vant til at bestemme selv. For dem er det ensomme pensionistliv med slumretæppet og uret, der tikker, skræmmebilledet, som de tager af-stand fra, siger Marie Konge Nielsen.

Hun mener, at tidens ungdomsdyr-kelse hænger sammen med vores angst og forestilling om alderdom-mens hjælpeløshed – og døden.

– Det er vigtigt at se godt ud og prøve at udskyde alderdommens forfald, for-di vi dyrker ungdommen som en værdi i sig selv. Kroppen, som vi før brugte i arbejdet, er blevet en statusgivende identitetsmarkør, og det ligger godt i tråd med fortællingen om aktivitet. Det er tragisk, at vi hele tiden vurderer i forhold til status og position og har vanskeligt ved at tillægge alderdom-men værdi, for som ældre har man stor erfaring og livsindsigt. Man kun-ne håbe, at vi blev bedre til at tildele de ældre plads i samfundet, fordi de har meget at byde på.

[email protected]

Med sved på panden

Fitness Seniorerne fylder op i træningsarealet og har været med til at skabe en ny og mere rummelig kultur på de mange fitnesscentre

3 Kroppen er blevet en status-

givende identitets-markør, og derfor

slider også ældre i fitnesscentrene, mener ekspert.

– foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

”De unge ældre er vokset op med velfærds-staten og har været vant til at bestemme selv. For dem er det ensomme pensionistliv med slumretæppet og uret, der tikker, skræm-mebilledet, som de tager afstand fra.”MArie Konge nieLsen, LeKTor og ph.d. ved AArhus universiTeT

VÆRD AT VIDE: I 1909 begyndte Københavns Universitet som det første i verden at uddanne studerende i idræt eller gymnastik, som det hed den-gang.

Temba Safari i Sydafrika– natur møder kirke og kultur

Nu har du chancen for at komme på en rejse til Sydafrika, hvor du møder Afrika helt tæt på.

Vores lokale guide, Francois, tager dig med til gudstjene-ste i sin lokale kirke, på spændende fotosafaris i området, på besøg i den lokale landsby og sørger i det hele taget for, at du får en uforglemmelig Afrika oplevelse.

Temba Safari er en hyggelig, lille oase med plads til 12 gæster. Naturen er lige uden for døren. Her er masser af

vildt, men ingen farlige dyr, så du frit kan bevæge dig på det store, malariafrie område.

Du kan også gøre brug af de mange ekstra udfl ugter vi til-byder, eller simpelthen slappe af ved poolen eller på din egen terrasse.

På hjemrejsen besøger vi Soweto, den sorte bydel af Jo-hannesburg, kendt fra oprøret mod apartheid-styret, og hvor bl.a. Winnie Mandela og Desmond Tutu stadig bor.

25. aug. – 3. sep. eller 25. nov. – 4. dec. 2010 Særpris kr. 13.990,- pr. person for 10 dage/7 nætter

Fire guidede fotosafaris på Temba reservatet:

eller Assisi

8 dage fra kr. 3.695,-

Helserejse til Israel, Det Døde Hav

14 dage fra kr. 11.195,-

Pilgrimsvejen til Santiago de Compostela

8 dage kr. 11.995,-

På egen hånd Med rejselederPå egen hånd

Tilmelding og yderligere oplysninger:

Sekretariatet,Magleås Kursuscenter

Høsterkøbvej 6, 3460 Birkerød

Tlf.: 45810715www.magleaas.dk

MAGLEÅSUGEN 2010Søndag den 27. juni - Lørdag den 3. juli.

En uge for seniorer i dejlige omgivelser. Tema: Kristne LivsskæbnerForedrag om historiske og nutidige livs-skæbnerSamvær i troen men også udflugt, film og grillaften med gæster.

Lederteam: Lisbeth Poulsen og Bent Jensen.Pris kr. 2.785,-

www.magleaas.dk

ParkenDen store park — ca. 80.000 m2 — støder direkte op til Rude Skov. Der er store plæner samt en sø omgivet af pragtfulde rhododendron. I parken findes gamle, sjældne træer, og i det omgivende terræn ses ofte græssende rådyr.

sundhed & senior (tillæg til kristeligt dagblad)

Documents