jule-tillæg til kristeligt dagblad 2010

Jul&Advent 2010 Kristeligt Dagbladnovember 2010

I denne søde juletid ...I morgen er det første søn-dag i advent, og julen står snart for døren. I dette tillæg har vi samlet en række artik-ler om jul herhjemme og i udlandet, om juleudsmyk-ning og julemad og meget andet. Velkommen til 24 si-der om jul og advent!

JUL I PRÆSTE-GÅRDEN

side 4 og 5

JULEGAVERNES HISTORIE

side 6

QUIZ DIN JULSIDE 8

SÅDAN BINDES ADVENTS- KRANSEN

side 12-13

INTERVIEW MED LISE NØRGAARD

SIDE 14

JULENS EGNSRETTER

side 16

JULEMAD I ENGLAND

side 18

JULEHILSEN UDEFRA

side 21

JUL I BETLEHEMside 22

FOTO: LEIF TUXEN

ENEVÆLDEN PÅ FREDERIKSBORG

16. oktober 2010 – 20. februar 2011

3400 Hillerød | Tlf: 48 26 04 39www.frederiksborgslot.dk

DEN FESTLIGSTE & HYGGELIGSTE FAMILIEFORESTILLING!

INSTRUKTØR: JESPER KLEIN · KAPELMESTER: STIG CHRISTENSEN3963 6400/ 7015 6565 / 7020 2096 Billetten.dk · bellevueteatret.dk

SPILLETIDER:13. NOV. – 19. DEC.ONSDAG-FREDAG

KL. 17.00LØRDAG-SØNDAGKL. 13.00 + 16.00

Ingen jul uden Kasper, Jesperog Jonatan ...

Levende tekster fra Nielsens MusikNielsens MusikEt øjeblik—en evighed Cd og bog — rigtig flot sangsamling inspireret af Det Gamle Testamente. Skrevet af Arne Andreasen. Vokal: Janne Wind. Ikoner: Birgit Pathuel. Indspillet af Joachim Hejslet. Cd og bog: 250 kroner + forsendelse.

Tillæg til den danske sangskat Sangbog med 30 sange (med klaversatser) og cd — Musik af Jens Nielsen og Peter L. Toft. Tekster af Jens Rosendal, Ester Bock, Simon Grotrian, Leif Rasmussen, Michael Nielsen og mange flere. Bog med cd: 320 kr./bog uden cd: 180 kr. + forsendelse.

Julens nye toner/Forårsfornemmelser/Sommerregn 3 cd’er med dejlige sange til årstiderne. Cd: 139,- kr.

Bestil på www.nimus.dk eller mobil 6170 3139.Køb gerne flere — forsendelsen koster det samme! (30 kroner pr. bestilling)

Begrundet mistankeaf Anette Broberg Knudsen

“... kan anbefales til krimilæsere, især til

dem, der kan lade sig fange af et moralsk

dilemma”.

Kristeligt Dagblad, 2010

Den Danske Klosterrute – gaven til alle vandreglade danskereaf Jens Kristian Krarup

Guidebøger til en turist- og pilgrimsvandrerute gennem Danmark med vægt på natur, kultur og kirke.

De fire første bind i serien er nu udkommet:– Gennem Sønderjylland til Ribe, 239 kr. – Fra Ribe til Viborg – med hærvej og søhøjland, 299 kr. – Fra Helsingør til Slangerup, 299 kr. – Fra Slangerup til Roskilde, 299 kr.

Nelson og juleevangelietaf Alberte Winding

“...juleevangeliet på en sjov og frisk måde, som nok vil more både børn og voksne.”

Katolsk Orientering, 2010

Mig og bedste – en kreativitets-bog for børnebørn og bedste-forældreaf Pernille Bang, Bolette B. J. Elvstrøm

En hyggelig aktivitetsbog, hvor bedste og barnebarn får mulighed for at udveksler minder, historier, hemmeligheder og meget mere.

29 kr.

119 kr.

149 kr.

299 kr.

No

rmalpris 199 kr.

Køb bøgerne hos din boghandler eller på www.unitasforlag.dk Julepris på udvalgte gavebøger frem til 23. december 2010.

JULEGAVER MED MENING OG INDHOLD

Med bøger fra UNITAS FORLAG giver du

DEN OPLAGTE GAVEIDÉ TIL ALLE BEDSTEFORÆLDRE

SPÆNDING TIL JULEDAGENE HVERDAGSKRIMI FRA UDKANTS DANMARK

ÅRETS JULE-PIXIBOG

299 kr.

239 kr.

299 kr.

299 kr.

Julepris

Julepris

Jul&Advent 2010Kristeligt Dagblad Lørdag den 27. november 2010 3

Udgivet af Kristeligt DagbladRosengården 14, 1174 København K. Tlf.: 33 48 05 00

Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager

Redaktion: Karin Dahl Hansen ([email protected])

Layout: Mie Petersen ([email protected])Tryk: Dagbladet i Ringsted

Af KArin DAhl hAnsen

Det har aldrig været traditionerne, der prægede min ad-

vents- og juletid som barn. For eksempel tror jeg, at jeg var voksen, før jeg smagte risalamande, fordi min fa-milie tilhørte den lille mino-ritet af befolkningen, der ju-leaften spiste noget andet til dessert. Hos os var det typisk citronfromage, fløderand el-ler andre 1970’er og 1980’er klassikere af den simple grund, at ingen i familien brød sig om den traditionel-le juledessert. Men vores jul var nu alligevel fuldt ud så god som de andres, vil jeg mene.

Af nærværende tillæg fremgår det, at også folke-kære Lise Nørgaard har haft en opvækst uden risalaman-de – og helt ærlig – det er da også en pudsig dessert. Ri-sengrød, flødeskum og mandler!

Og risalamande er ikke den eneste specielle spise i julen. I artiklen om egnsret-ter fremgår det, at man visse steder i landet fortsat spiser finker og sylte i julen – gode, gamle retter, der dog for-længst er så godt som uddø-de resten af året. Men jule-stemningen og julehyggen sidder heller ikke i maden.

I Lise Nørgaards familie er der i år seriøse overvejelser om at skifte den traditionelle julemad ud med noget mere nymodens.

Men som hun siger, så er det varmen ved at være sam-

let flere generationer og se alle bænket om bordet, der for alvor tæller.

I præstegården i Ketting på Als i Sønderjylland holder familien Raabjerg

Hvas traditionerne i hævd li-ge fra den stærke drik, rum-topf, der serveres for besø-gende, over julekrybberne, som husets frue samler på, til holdningen til, hvordan julen først begynder den 24. december, men til gengæld får træet lov at stå helt til hel-ligtrekonger.

Og selvom vi tror, at vi al-tid har fejret julen på en be-stemt måde i Danmark, vid-ner artiklerne om julegaver gennem tiderne om, at der er sket store forandringer un-dervejs. Det er et relativt nyt fænomen, at voksne menne-sker giver hinanden gaver –og pakker dem ind – og der er heller ingen tvivl om, at niveauet for gaverne er ste-get i takt med velstandsstig-ningen i samfundet. I dag er der langt til 1950’ernes nyt-tegaver i form af bløde pak-ker.

I udlandet er der mange anderledes måder at fejre jul på, og via korrespondenter på tre kontinenter hører vi i dette tillæg om såvel traditi-oner som særlige retter rundt om i verden.

Glædelig [email protected]

Traditioner og fornyelse

ADvent Ingen tid på året er fyldt med så mange traditioner og for-ventninger som advents- og jule- tiden. Men uanset om det er den ene eller anden ret, der serveres i december, er det godt at huske på, at adventstiden først og fremmest handler om glæde og forventning

Jul på NationalmuseetPå Nationalmuseet er der traditionen tro en lang række arrangementer i ju-len. Der er blandt andet det traditionel-le Nisseversitet hver søndag i decem-ber, hvor man kan løse en række opga-ver og få et nissediplom og en liste på over 10 hemmelige nissedrillerier. Der er også mere almindelige omvisninger – for eksempel Jul i Klunkehjemmet. Der er også mulighed for at høre om Romerriget på Jesu tid og lære om jul i Danmarks middelalder og renæssance. Flere af arrangementerne er gratis, men kræver tilmelding.

Ved julelampens skærHæftet ”Ved julelampens skær” udkom første gang i 1908 – udsendt af Grøn-vald Fynbos Forlag og kommer fortsat. I hæftet er der erindringer, fortællinger og illustrationer af danske forfattere og tegnere. I år er der blandt andet en ny salme af sognepræst og forfatter Ka-thrine Lilleør. Desuden er der flere es-says og noveller. ”Ved julelampens skær 2010” koster 100 kroner.

Jul i UdkantsdanmarkRudme er en lille landsby på Midtfyn, hvor friskolen spiller en central rolle. Skolen har tidligere udgivet ”Den store kagebog”, og nu kommer så ”Den store juledag”, som er en idébog med op-skrifter, lege, traditioner og fortællin-ger om julen i det, folkene bag bogen selv kalder Udkantsdanmark.

Hvor er julemanden?Efterspørgslen på julemænd og nisse-piger, der kan underholde ved alle typer arrangementer i december, er stor, og derfor efterlyser Dansk Skuespillerka-talog julemænd over hele landet. Orga-

nisationens julemandsregister slår ikke til, så har man en julemand i maven, kan man kontakte Dansk Skuespiller-katalog med henblik på at blive optaget i Julemandsarkivet.

Pakkekalender på DR 2Danmark er rigt på monumenter og skulpturer, men de færreste kender hi-storien og værdierne bag de mindes-mærker, der omgiver os i hverdagen. DR 2 har sendt tv-vært Torben Steno og billedhugger Kenn André Stilling rundt til landets monumenter, og hver dag frem til den 24. december præsenterer de et monument og fortæller historien

bag det. På kalenderens hjemmeside dr.dk/stenostilling kan seerne give de-res eget bud på, hvilken personlighed, der fortjener Danmarks næste mindes-mærke.

Til adventskoncert i DRPå onsdag fejrer DR’s koncerthus i Øre-stad i København julens komme med en stemningsfuld adventskoncert med DR VokalEnsemblet. Der er tale om en koncert om adventstidens forvent-ningsfulde overgangstid – hvor nogle af de smukkeste kirkelige tekster kan nydes i musik skrevet gennem 400 år.

[email protected]

Kort nyt om julen Af KArin DAhl hAnsen

Julemærker støtter en god sagIgen i år er der julemærker til salg – for 107. år i en ubrudt årrække. I år er det Sussi Bech, der har tegnet nisser på mærkerne, der er trykt i en halv million ark. Der er gennem de senere år tale om en tilbagegang i julemærkesalget i forhold til tidligere, hvor flere sendte julehilsener med posten, men der er fortsat brug for mærkerne og overskuddet fra salget af dem. Det går som sædvanligt til landets julemærkehjem, hvor børn, der har det svært og vejer for meget, kan komme på ophold. Man kan også støtte det gode formål ved at tage traveskoene på og deltage i en af de mange julemærkemarcher, der arrangeres over hele landet søndag den 5. december.

Jul på Hjerl HedeIgen i år holder frilandsmuseet Hjerl Hede ved Holstebro sit traditionelle julemar-ked i weekenderne op til jul. Her er der mulighed for at opleve smeden og skoma-geren i aktion, se, hvordan konen i præstegården plukker gåsen, og fra bageriet vil der sive duft af julekringler ud. Museet har som sit varemærke at levendegøre hi-storien, så derfor vil man kunne gå direkte ind i mange aktive værksteder.

2 Kunstneren Sussi Bech (tv.) og kronprinsesse Mary afslørede allerede i oktober årets julemærker, hvor nis-serne sætter deres tydelige præg. – Foto: Scanpix.

0 På Hjerl Hede levendegøres historien. Her bages der julekringler i bageriet. – Foto: Scanpix.

Det er et nyt fænomen, at voksne menne-sker giver hinanden gaver

4 Jul i præstegården Kristeligt Dagblad Lørdag 27. november 2010

Af Dorte remAr

Lyset fra en stjerne leder i den mør-ke tid besøgende ad den lange allé op til Ketting Præstegård. I et stald-vindue i en lav, gul sidebygning til det store hvidkalkede hus er et tab-leau stillet op med alle de kendte skikkelser fra juleevangeliet – Jom-fru Maria, Josef, hyrder, engle og de vise mænd fra Østerland. Men krybben er tom, for Jesusbarnet er ikke født endnu. Og oven over det hele stråler en stor julestjerne i fol-det papir.

Julekrybben i staldvinduet er en blandt mange traditioner i advents-tiden i den fredede præstegård fra 1802 i Ketting Sogn på Als i Søn-derjylland.

”For mig er traditioner det, der binder livet sammen. Det giver en rytme mellem hverdag og fest, så man bliver rodfæstet. Det er noget, jeg glæder mig meget til, og også noget, jeg føler tryghed ved. For-ventningens glæde knytter sig til traditionerne,” siger Anne Margre-the Raabjerg Hvas.

Efter en årrække som sognepræst på Amager ved København og i Roskilde flyttede hun og hendes mand, antikvitetshandler Folmer Raabjerg Hvas, med deres to døtre, Johanne på nu 11 og Sara på 9 år, for tre år siden til det sønderjyske. Her er hun sognepræst for godt 2150 folkekirkemedlemmer i de to sogne Ketting og Asserballe på

Midtals og provst for Sønderborg Provsti. Og han, der tidligere har haft antikvitetsforretning i det in-dre København, har flyttet butikken over på nettet og arbejder dertil som præstesekretær for sognene.

Omgivelserne med smuk natur, kirker med aner tilbage til 1100- og 1200-tallet, stedets historie og nær-heden til Tyskland tiltrak parret, der begge er vokset op i Holstebro.

”Vi ville gerne tilbage til Jylland, men til en anden egn. Og jeg havde lyst til at blive landpræst efter man-ge år i store og nye bysogne. Her er præstearbejdet allround,” siger Anne Margrethe Hvas, og Folmer Raabjerg Hvas fortsætter:

”Jeg skulle modnes til ikke at ha-ve butik, for jeg var utrolig glad for både den og livet i København. Men jeg savnede også forandring. Før arbejdede jeg konstant, så det at flytte hertil handlede også om at være mere sammen med vores børn. På den måde er det et privile-gium at kunne gøre noget andet.”

Præstegårdens hovedhus er me-get stort. Familien råder over en mindre del, og det er også indrettet med konfirmandstue og præste-kontor, fordi der ingen sognegård hører til sognene. I staldbygningen bor to katte, der er ansat til at fange mus.

Dertil kommer tre tønder land med mark og skov og en 5000 kva-dratmeter stor have med to flere hundrede år gamle takstræer og en lige så gammel kæmpe blodbøg som hovedattraktionerne. Her er også en køkkenhave, som husets herre dyrker, og frugttræer og bær-buske. De sidste leverer grundlaget til en lokal tradition, som parret

har taget til sig: rumtopf, som be-står af sæsonens jordbær, hindbær, ribs, solbær, stikkelsbær og brom-bær, der efterhånden, som de bliver plukket, kommes ned i en høj gla-seret lerkrukke, tilsættes sukker og overhældes med 54 procent stærk rom. Et mørkt og koldt sted skal drikken stå og lagre, indtil den er klar til servering 1. søndag i advent.

”Når folk kommer her i huset i adventstiden, får de altid et lille glas. Er det koldt udenfor, varmer det godt,” siger Anne Margrethe Hvas.

Og nu kommer hendes mand ind i køkkenet, hvor vi sidder med kaf-fe og hjemmelavede tørrede æble-ringe, med rumtopf-krukken og linder lidt på låget. At dømme efter duften er det stærke sager.

Advent kommer af det latinske ad-ventus, der betyder ankomsten, el-ler han kommer. Den tekst, der skal læses i kirken i år 1. søndag i advent, der også er begyndelsen på det nye kirkeår, er fra Matthæus-evangeliet i Det Nye Testamente: indtoget i Jerusalem. Samme tekst, som bliver læst palmesøndag en uge før påske næste år.

”Det er ren foræring til en præst, fordi den er med til at sætte julen i det rette perspektiv. For før jul kommer påske, der er korsfæstel-sen og fejringen af Jesu opstandel-se. Så når vi fejrer jul, gør vi det i ly-set af påsken. Det giver mulighed

for at få flyttet fokus fra alt for me-gen hyggenygge og få fortalt, hvad det vil sige, at Gud blev menne-ske.”

Adventstidens liturgiske farve er lilla, som symboliserer eftertænk-somhed og bod.

”Ligesom vi synes, at der skal gø-res rent og pyntes ekstra op til jul, er der i teksterne i tiden frem til jul også en opfordring til at tænke: ’Hvordan lever jeg?’ Det er en form for rengøring af ens livsværdier og tanker, så man er klar til igen at modtage, at Gud kommer til mig. På den måde kan man bruge advent til at forberede sig på, at Gud kom-mer ind i ens liv på en ny og anden måde. Derfor bliver mange overra-skede, når de kommer i kirken ad-ventssøndag. Det er overraskende adventstekster. For indtoget i Jeru-salem betyder korsfæstelse, og det er der ikke megen julehygge over.”

”Så for os er advent en forbere-delsestid. Det er advent og ikke jul. Vores jul begynder den 24. decem-ber, og så holder vi jul hele julen, og juletræet står til helligtrekonger den 6. januar,” siger Anne Margre-the Hvas.

Derfor er det også først nu i disse dage, at advent holder sit indtog i præstegården med de traditioner, som holdes i hævd i familien. Som adventskransen, de selv binder. Ly-sene er hvide, og båndene skal være lilla.

Forventningens glæde er knyttet til traditionerne

ADVeNt I DeN GAmLe PrÆSteGÅrD For familien Raabjerg Hvas er advent en tid, hvor de sammen med familie og venner pynter op, tænder lys og holder traditioner i hævd i præstegården i Ketting på Als, mens de forbereder sig på julens budskab om, at Gud blev menneske

”For mig er traditioner det, der binder livet sammen. Det giver en rytme mellem hverdag og fest, så man bliver rodfæstet. Det er noget, jeg glæder mig meget til, og også noget jeg føler tryghed ved.”ANNe mArGrethe rAAbjerG hVAS, SoGNePrÆSt

2 I den idylliske præstegård i Ketting på Als i Sønderjylland fejrer sogne-præst Anne Margrethe Hvas og hendes ægtefælle, Folmer Raabjerg Hvas, hvert år en jul rig på traditioner. På flyglet ses en julekrybbe lavet af præsten selv, da hun i 1980’erne boede i USA. – Foto: Jesper Kristensen.

Jul i præstegårdenKristeligt Dagblad Lørdag den 27. novenber 2010 5

Fortsat Fra Forrige side

Julekrybben i vinduet i stal-den bliver sat op, og jule-stjernen, der hænger over den, bliver tilsluttet en ti-mer, så pæren inde i den automatisk tænder, når mørket sænker sig. Og fra loftet bæres kasser ned med noget af den pynt, der hører advent til. De røde hjerter af stof, der skal op i præstegår-dens vinduer, og alle de an-dre julekrybber, som husets frue samler på.

”Jeg har nok 20 i alt, og nogle af dem bliver altid sat op. Det, der er så fascineren-de, er, at hver krybbe fortæl-ler juleevangeliet via de men-nesker, der har lavet den. Jeg købte engang en i Italien, der var lavet af folk fra Latin-amerika. Den fortæller, at det, at Jesus blev født som menneske ind i verden, også kan omfatte en gris i stal-den. Det er lidt sjovt.”

En anden af krybberne be-står af fingerdukker, som præsten bruger, når hun for-tæller juleevangeliet til børn. Et år fandt hun en legetøjs-krybbe i plastic, som er en af dem, børnene godt må røre ved. Andre må de ikke som den, Anne Margrethe Hvas

købte, da hun i slutningen af 1980’erne var hjælpepræst i Den Danske Sømandskirke i New York. Figurerne er i brændt ler og skabt af en ke-ramiker, der er gift med An-ne Margrethe Hvas’ religi-onspædagogiske vejleder i tiden i USA.

”For mig er krybberne og-så det at få fortalt julehisto-rierne som andet end jule-pynt,” siger hun, der også har indført en tradition med julekrybbespil for børneha-vebørn i kirkerne i Ketting og Asserballe. Her er både præst, graver, organist, me-nighedsrådsformand og an-dre frivillige klædt ud som Jomfru Maria, Josef og Hel-ligtrekonger, der bliver sun-get ”Dejlig er den himmel blå”, og juleevangeliet bliver fortalt.

Blandt andre traditioner i sognet er 1. søndag i advent, hvor byens juletræ tændes klokken 15.15, der bliver sunget julesange og spist æbleskiver, og så er der bør-negudstjeneste, der handler om advent, i Ketting Kirke.

Familien følger også med i de svenske adventstraditio-ner. En weekend i december tilbringer de altid i deres lille sommerhus med koldt vand

og udedas i Ystad. Her har de været med til Lucia-op-tog, været i kirker for at se deres julekrybbeopstilinger og besøgt julemarkeder. Og så finder de mos og kogler og køber sild og rødebede-salat med hjem.

Datoen den 21. december har en særlig betydning, for den dag i 1991 blev parret forlovet – på toppen af Run-detårn i København.

”Før i tiden markerede vi altid dagen med besøg i Rundetårn og middag på en restaurant bagefter. Nu ta-ger vi til Flensborg, kigger på byen og går ud og spiser. I forbindelse med weeken-den i Sverige eller forlovel-sesturen køber vi altid et lille stykke julepynt, som bliver hængt på juletræet det år. Og det bliver pakket ned i en lil-le pose med en seddel, hvor vi har skrevet hvor og hvem, der har købt det,” siger Fol-mer Raabjerg Hvas og fort-sætter:

”Noget af det julepynt, vi har, stammer tilbage fra mi-ne bedsteforældre, andet er helt nyt. Et år fandt vi på at hænge ting på juletræet, der ikke hører til, som børnene skal finde. Engang var det Saras aflagte sut, et andet år hønseringe. Vi har meget

skæg ud af det, men det bli-ver sværere og sværere at finde på, jo ældre børnene bliver.”

Juletræet henter de selv ude i skoven, det kommer ikke ind i huset før den 23. december om eftermidda-gen, og det er Folmers far, der skal sætte foden på.

”Det er vigtigt at give sine børn traditioner som denne, for man ved, at de vil give det videre til deres børn,” siger han.

Andre aktiviteter, der lig-ger fast i adventstiden, er bagning af julekager som pebernødder og honning-hjerter sammen med et ven-nepar. Dertil kommer fa-sters hvide marengskys med chokolade og Tove, som fa-milien har kendt siden årene på Amager, bager finskbrød og sørger for hjemmelavet leverpostej.

”Jeg er vokset op i en stor familie, hvor hver en kvinde havde sin egen opskrift på småkager, der var helt unik-ke. Tit kunne der være 10 forskellige slags småkager til jul,” siger Anne Margre-the Hvas.

Og så er der julebrevet, som parret har sendt til fa-milie og venner hvert år si-den forlovelsen.

”Det er vores årsdagbog, hvor vi med tekst og billeder fortæller, hvad der er sket i årets løb. Vi sender omkring 100 breve af sted, i dag via mail, og også til venner i Po-len, USA og Italien. Nogle af dem ser vi sjældent, men ju-lebrevet betyder, at vi er op-daterede på hinanden, når vi mødes. De julekort og breve, vi selv modtager, læser vi i ro og mag i julen,” siger Fol-mer Raabjerg Hvas.

Juleaften holdes med Tove og den nærmeste familie, og alle får en opgave efter devi-

Anne MArgrethe rAAbjerg hvAsFødt 1962 i Hellerup og vokset op i Holstebro. Cand.theol. fra Aarhus Universitet 1988. Ulønnet hjælpepræst i Den Danske Sømandskirke i New York 1989-1990, sognepræst i Skelgård Sogn, Amager, 1993-1995, Roskilde Søndre 1995-2007 og sognepræst i Ketting og Asserballe og provst i Sønderborg Provsti fra 2007. Gift med Folmer Raabjerg Hvas, der er født 1951 i Vinding og vokset op i Holstebro. Uddannet som kordegn 1983 og 2010. Ansat i computer-virksomheden Ericsson 1975-1983. Antikvitetshandler i København 1987-2008. Har netbutik på www.raabjerg.com. Præstesekretær i Ketting og Asserballe Sogne fra 2010. Parret har to døtre.

4

sen: ”Hvis man får lov at ar-bejde med, får man også en større glæde”. Så selvom der kan være juletravlhed i præ-stegården, ender det ikke med stress.

Julefrokost bliver der også holdt, men ikke før 1. jule-dag sammen med gode ven-ner.

”Jeg synes, at tiden mel-lem jul og nytår, hvor vi er hjemme, er en særlig god tid. Det kan jeg virkelig godt lide,” siger han, og hun sup-plerer:

”For mig er der en særlig god stemning. Der er guds-tjenester, jeg skal holde, men man har resten af da-gen for sig selv. Man kan godt sne inde, uden at der sker noget.”

Den tekst, der læses i kir-ken 2. søndag i advent, er ”Formaning til årvågenhed” fra Lukasevangeliet: ”Tag jer I agt, så jeres hjerte ikke slø-ves af svir og drukkenskab og dagliglivets bekymrin-ger”, lyder de første ord i teksten. Anne Margrethe Hvas:

”Med udgangspunkt i den kan man spørge: Hvad er egentlig det væsentlige i li-vet? Og hvis jeg mener, at noget for mig er væsentligt, er det så det, jeg fokuserer på? En sådan refleksion er en mulighed for at komme tilbage på sporet og få en ny

begyndelse. I adventstiden er der travlt både i kirken og hjemme, men ingen jule-stress. For det væsentlige er nærheden med Gud og hin-anden, og den nærhed er vigtigere end syv forskellige slags hjemmebagte kager. Den dagligdags trummerum kan komme til at fylde me-get, men når det kommer til stykket, er det ikke dér, li-vets mening er. Derfor er ad-vent en oplagt tid til at få pri-oriteringslisten i ens liv på plads. For ofte er det, jeg vil, ikke det, jeg gør.”

”Advents tekster er barske, for de fortæller, at der kom-mer en, der kan sætte os fri og ind i det rigtige. Derfor bliver advent også en festlig-hedens tid, hvor man glæder sig til, at Gud kommer ind i ens liv og til at blive rusket i, så man kan få det, man stræ-ber efter, ind på førsteplad-sen.”

For Anne Margrethe Hvas er det også vigtigt at have med, at traditionerne i ad-vent og julen rækker videre end til samvær i egen fami-lie.

”Det her handler ikke om familieidyl alene og nogle andre, der ikke kan være med. Så har man misforstå-et, hvad julen handler om. Kristendommen er større end vores interessefælleska-ber og familier.”

[email protected]

2 Anne Margrethe Hvas samler på julekrybber. I staldvindu-et (tv.) ses en krybbe fra Bangladesh, og nedenunder er en krybbe i ler med mange figurer og sjove dyr. Den er fremstil-let af ægtefællen til Anne Margrethe Hvas’ religionspædago-giske vejleder i USA. Endelig hænger der året rundt en kryb-be på væggen af træ (herover) lavet af billedhugger Eva Spångberg fra Sverige. – Foto: Jesper Kristensen.

6 Julegaver Kristeligt Dagblad Lørdag 27. november 2010

JULEGAVE HISTORIERJulegaver til børn har været kendt fra middelalderen. Børn fik typisk en portion af julens bagværk som pebbernødder eller æbleskiver. Da juletræet gjorde sit indtog i Danmark i 1800-tallet, var julegaverne ikke indpakkede, men blev hængt på jule-træet. Først i slutningen af det 19. århundrede blev gavepapiret udbredt, og der kom indpakkede gaver under juletræet. Firmajulegaven er den ældste julegave til voksne. Husbonden eller adelsmanden gav sit tyende gave i form af naturalier som juleøl, lys, en halv gris eller et pengebeløb. Det var et slags gratiale, og det lå på forhånd fast, hvad man fik. At ægte-fæller giver hinanden julegaver er en ny skik, som blev udbredt i takt med den borgerlige jul midt i 1800-tallet. Det var typisk gaver med stor nytteværdi som strikkede strømper, en hue eller et par sko. Børn begyndte først at forære deres foræl-dre gaver i det 20. århundrede.

KILdE: MUSEUMSInSpEKTøR METTE SLynGbORG, SydVESTJySKE MUSEER

4

HVAD DU ØNSKER, SKAL DU FÅ

bARndOMSHISTORIE Danske børn har siden 1960’erne fået et stort antal af julegaver. De senere år er gaverne blevet mindre, dyrere og elektroniske. Vi har læst gamle ønskelister

TEKST: ELSE MARIE NYGAARD

1930’ERnEMange almindelige danskere blev ramt af arbejdsløshed, for to tredjedel af landets befolkning var gaverne små, og for hver fjerde dansker var der ingen julegave i de første år af 1930’erne, hvor krisen for alvor kradsede, og niveauet for julegaver nåede et nulpunkt. For de mere velstillede var der ingen smalle ste-der. Drengene ønskede sig trompeter, trommer, faner, geværer af træ og sabler, så de kunne lege krig, mens pigerne skrev dukker og dukkekomfurer på ønskelisterne.

4

1940’ERnEDer var ikke så mange bløde pakker, fordi beklædning var rationeret, men der blev givet meget trælegetøj, og i 1944 var det store hit en påklædningsdukke af den fireårige prin-sesse Margrethe til piger. Drengene legede krig og ønskede sig elastolin-soldater, som var tinsoldatens afløser. Ela- stolin-soldaterne var forholdsvis dyre, men populære.

4

1950’ERnEDe bløde pakker vender tilbage med sokker, vanter og lange underbukser. I 1950’erne har de bløde pak-ker deres storhedstid. Mange hjem har en nøjsom-hedsøkonomi, men i takt med at Danmark begyn-der at komme på foden igen efter krigen, bliver jule-gaveønskerne større: ski, skøjter, guitarer og noder. De første rejsegrammofoner holder deres indtog på børneværelserne, og man ønsker sig 78’er-plader.

4

1960’ERnEPlasticlegetøjet får sit gennembrud, og mængden af julegaver til børn øges kraftigt med ikke særligt store og ikke særligt dyre gaver som matchbox-biler og årshæfter af teg-neserier som ”Rasmus Klump” og ”Knold og Tot”. I midten af 1960’erne kom Tekno-bilerne frem og blev en stor succes hos drenge, som ellers ønsker sig alt, hvad der kan minde om westernkulturen fra knaldhættepistoler til cowboyhatte, mens piger ønsker sig poesibøger og dukkevogne. Men også plader med Beatles er udbredte.

4

1970’ERnEDer bliver generelt givet større, men lidt færre gaver end i 1960’erne. Lego stormer frem som mange drenges foretrukne legetøj. Drenge, som ikke er gamle nok til Lego, ønsker sig togbaner fra sven-ske Brio. Pigerne ønsker sig Barbie-dukker. Kasettebåndoptageren står på mange ønskelister, for så kan man optage musik fra radioen.

4

1980’ERnEDet er fattigfirserne med kartoffelkur og nedgang i købekraften, men samtidig præges perioden af, at EF’s indre marked er en realitet. Flere udenlandske pro-ducenter markedsfører legetøj til danske børn. Pigerne ønsker sig My Little Pony, drengene holder fast ved Lego, mens både piger og drenge ønsker sig smølfer, som findes i mere end 100 varianter. Dreje-terningen, Rubiksterning, er et hit hos begge køn. Walkmen og VHS-maskinen vinder frem, og mange ønsker sig videofilm, men de er dyre. I takt med at der er kommet flere com-putere i flere hjem, ønsker børn sig Pacman-spil.

4

1990’ERnETV-reklamer afsendt af store internationale legetøjskon-cerner præger børnenes ønsker, som spænder fra motor-mus og Ninja Turtles til Lego, som nu også bliver noget, mange piger ønsker sig. Meget af legetøjet er knyttet til historier, som børnene kender fra film som Superman, Batman, Spiderman og figurerne fra Disneys univers. Mange drenge ønsker sig bordfodbold. Spilkon- soller som Playstation og Gameboy vinder frem.

4

2000’ERnEBarbie udfordres af de såkaldte Bratz-dukker, men piger ønsker sig også store dukkehuse, som kan minde om dem, som deres bedstemødre legede med. Drengene ønsker sig spilkonsoller og spil til dem. Til mange af filmene knytter der sig et helt uni-vers af både film og lege-tøj, hvad enten man er vild med Harry Potter eller Indiana Jones. I flere fami-lier vinder et begreb som ”fælles julegaver” frem, hvor en familie for eksem-pel giver hinanden en WII (spilkonsol, red.), hvor alle kan lege på tværs af generationer i den kærlig-hedskult, som familiejulen er blevet i 00’erne.

4

FOTO: SCANPIX

Danmarks største og ældste kæde af vinhandlere • Find nærmeste forhandler på www.skjold-burne.dk • Tlf. 43 45 14 22

I STENTØJSFLASKE

14975

Oskar Davidsen Solbærrom

Her er en symfoni afbrombær, blåbær og silkebløde tanniner.Fylde og god balancemellem fadlagring ogmoden frugt.

3 FL. I TRÆKASSE

27900JULETILBUD 2 FL.

pr. fl.

12000NORMALPRIS 6975

JULETILBUD


Cristobal 1492 Mendoza, Argentina

Ækvator Akvavit har i sin lagringstidpå egetræsfade krydset Ækvatorpå sin rejse fra København til CapeTown og retur. Ækvator Akvavit haren gylden farve, og smagen er behagelig krydret og med stor blødhed.

Pr. fl.NORMALPRIS 8975

6975JULETILBUD

Årets Juleportvin 2010Reserve Ruby PortNiepoort, Portugal

Denne Crémant fremstår flot laksefarvet iglasset. Smagen er forførende med noteraf friske røde kirsebær, jordbær og godfriskhed med en elegant mousse.

2000SPAR

Cremet og lækker dansk solbærrom med klare ogfriske frugtnoter af modnesolbær. Perfekt til foreksempel ris à l’amande ogæbleskiver.

Tilb

udde

ne g

æld

er t

il og

med

d.

24

. de

cem

ber

20

10

. Fo

rbeh

old

for

tryk

fejl

og u

dsol

gte

vare

r.

2500SPAR

JULETILBUD


2008 Bellingham PinotageCoastal Region, Sydafrika

Don Cristobal 1492 er en af kometernepå den sydamerikanske stjernehimmel.

Malbec: Kraft, saft og god tæt frugt. Cabernet Sauvignon: Modne blommer,kirsebær og krydderi.Chardonnay: Fedme, fylde og friske eksotiske frugter.

1950SPAR

Ækvator Akvavit

Fine aromaer af blommer og sol-bær samt en anelse brombær. Endejlig frisk portvin med skøn sødligfylde og flot balance i den langeeftersmag.I original gavekarton.

4000SPAR

B.T.: ��

Sølvmedalje

Louis Bouillot "Perle de Aurore"Crémant de Bourgogne, RoséBourgogne, Frankrig

2000SPAR

Årets gode julevin2009 Viña TarapacáLa CuestaMaipo Valley, ChileCabernet Sauvignon og Shiraz

Clancy’s er med sin flotte balance anmelderneslille yndlings vin fra Peter Lehmann. Vinenhar en mørk farve med funklende rød kant. Iduften fornemmes chokolade, modne blom-mer og violer. Fedme og koncentration fraShiraz kombineres med tanniner og kraft fraCabernet Sauvignon. Merlot-druen samlersmagen, og giver en vin med en blød afrundet eftersmag. Denne vin giver denstyrke, kompleksitet og finesse, som for-ventes af en stor vin fra Barossa Valley!

En vin fremstillet på 2 druetyper fra ViñaTarapacá’s egne marker i Isla de Maipo distrikteti det centrale Chile. Kombinationen af intensitet og kraft fra Cabernet Sauvignon-druen samt fylde og blødhed fra Shiraz-druengiver en flot balanceret vin. Vinen har en dyblilla farve med en herlig ekspressiv duft mednoter af lakrids, kirsebær og lidt krydderi frafadlagringen. Smagen er fyldig med blødefrugttoner af modne brombær og kirsebær iskøn forening med et lidt krydret element.

Årets eksklusive julevin2008 Peter Lehmann Clancy'sBarossa Valley, AustralienShiraz, Cabernet Sauvignon og Merlot

NORMALPRIS 12475

9975JULETILBUD

PR. FLASKE

9975

VinAvisen:

��

Tilmeld digvores nyhedsbrev påwww.skjold-burne.dk

Se flere spændende gaveideer påwww.skjold-burne.dk

8 Quiz din jul Kristeligt Dagblad Lørdag 27. november 2010

Test dig selv og din familie

Gæt med i julequizzen Test din viden om det, der er blevet sagt, skrevet og filmatiseret om julen. Spørgsmålene bliver sværere for hvert trin. Spørgsmål 1 er nemmest, 5 er sværest. Få svarene side 22

jul på tv oG film1. Hvad er titlen på den julekalender for børn, som DR 1 sender i år?2. Dansk film fra 1976 med blandt andre Preben Kaas og Jesper Langberg, genind-spillet i 2009 med blandt andre Thure Lindhardt, Helena Christensen og Kim Bodnia i hovedroller. Hvad hedder den?3. I år fik vi en ny, computeranimeret film med Olsen-banden. Men det er ikke første gang, Olsen-banden optræder i levende billeder uden Ove Sprogøe i hovedrollen. TV 2 lavede en tv-julekalender med Olsen-banden i 1999. Hvad hed den?4. I 1946 kom Frank Capras storladne film ”Det er herligt at leve” (”It’s a Wonderful Life”), som er blevet en rigtig juleklassiker. Hvem spillede rollen som den selvmords-truede George Bailey?5. Fra hvilken amerikansk film med Bing Crosby og Fred Astaire i hovedrollerne stammer sangen ”White Christmas”? (Tip: Den hed ikke ”White Christmas”).

4

4

4

4

4

jul på skrift1. Hvad hedder juleeventy-ret ”Et Julekvad paa Prosa” på engelsk? Den udkom på engelsk i 1843 og på dansk i 1946. 2. Hvad er titlen på et meget berømt skuespil fra 1888 efter en roman af Henrik Scharling fra 1862?3. I hvilket årti udkom ”Peters Jul” af Johan Krohn?4. Hvad hed Halfdans Rasmussens julebog fra 1965?5. Og hvad hedder det lidt mindre julede krybbespil i to akter fra samme år af Jesper Jensen og Klaus Rifbjerg? Også udgivet i bogform.

4

4

4

4

4

jul på forsiden1. 8 ud af 10 danskere synger ”Glade jul”, når de danser rundt om juletræet. Men hele 9 ud af 10 danskere synger en anden, kendt sang. Det viste en undersøgelse foretaget af analyseinsti-tuttet Zapera for to år siden. Hvilken sang er danskernes julefavorit?2. Sidste år måtte H.C. Andersens juletræ se sig slået, kunne Kristeligt Dagblad berette. Rødgranen er blevet brugt alle de 150 år, man har haft juletræer i Danmark, og H.C. Andersens juletræ i eventyret ”Grantræet” siges at være en rødgran. Men hvilken type træ i ædelgran- familien er i dag det suverænt mest solgte i Danmark?3. Den 22. oktober i år skrev Kristeligt Dagblad, at rekordmange fattige danskere søger humani-tære organisationer om økonomisk støtte til at holde jul for familien. Hvad kaldes den slags støtte?4. Den 6. oktober i år kunne Kristeligt Dagblad fortælle, at tyske katolikker har startet en kam-pagne til afskaffelse af hvilket kendt symbol på julen? 5. Finanskrisen indtraf i 2008 og fik danskerne til at spare på julegaveindkøbene. I 2007 lå jule-salget, det vil sige meromsætningen i december, på 10,1 milliard kroner. Hvor mange milliarder kroner faldt det i 2008?

4

4

4

4

4

julen kommenteret1. Hvilken dansk digter (og telegrafdirek-tør) sagde: ”Julen varer længe, koster mange penge.”?2. Hvilken dansk skolebestyrer og børne-bogsforfatter skrev: ”Min far hver dag i byen går, og når han kommer hjem, jeg står og ser hans store lommer.”?3. Hvilken dansk pianist og entertainer sagde: ”Julemanden er inde på noget rig-tigt: Besøg folk én gang om året.”?4. Hvilken amerikansk sanger og skuespil-ler sagde (på engelsk): ”Medmindre vi gør julen til en anledning til at dele vores vel-signelser, vil selv al sneen i Alaska ikke gøre den ’hvid’.”?5. Hvilken amerikansk sanger og skuespil-ler sagde (på engelsk): ”Jeg holdt op med at tro på julemanden, da jeg var seks år. Min mor tog mig med hen for at se ham i et stormagasin, og han bad mig om min autograf.”

4

4

4

4

4

kristendom.dk/quiz

Quiz videre på:4

tekst: kim schou

0 Ifølge Guinness Rekordbog er sangeren Bing Crosbys version af sangen ”White Christmas” den bedst sælgende single gen-nem tiderne. Den menes at være solgt i mere end 50 millioner kopier over hele ver-den. – Arkivfoto.

0 Der bliver sunget, mens børn og voksne går rundt om juletræet. Flere sange er populære, men især én synges i de fleste familier. – Foto: Scanpix.

Årets julegaver

- Gyldendals internetboghandel

JOURNAL 64AF JUSSI ADLER-OLSEN

www.g.dk

Ligenu frilevering

Vi bytterhelejanuar!

”Danmarks krimikonge. Fjerde bog i serien om Afdeling Q er årets bedste danske krimi.”

BIOGRAFIER MAD & VIN

KRIMI & SPÆNDING

- Ekstra Bladet

FREDERIKSBORG AMTS AVIS

DAGBLADENES BUREAU

AMTS AVIVISSSS

Din pris

Kr. 199,-

JYLLANDS-POSTEN

B.T.

JYDSKE VESTKYSTEN

NORDJYSKE STIFTSTIDENDE

Ole SønnichsenMøllehave

Stéphanie SurrugueEnegænger – Portræt af en prins

Jacob Wendt JensenOve Sprogø

Thomas HarderAnders Lassens krig”Ultimativ biografi”

SONY E-BOGSLÆSER MED 3 NYE DANSKE E-BØGER!

KR. 1.995,-

- Jyllands-Posten

g”

Din pris

Kr. 289,-

Stéphanie SurrugueéphEnegænger –E

Din pris

Kr. 229,-

Jacob Wendt JeJOve Sprogø

Din pris

Kr. 260,- Din pris

Kr. 249,-

AarstidernesNye livretter

Thomas IlkjærAmarone og vinene fra Valpolicella

René RedzepiNoma

Thomas IlkjærAmarone og vine

Din pris

Kr. 269,-

Peer KaaeDobbelmordet på Peter Bangs Vej

aaelmordet

Din pris

Kr. 199,-

Anna GrueDen skaldede detektiv

påpAnna GrueDen skaldede

Din pris

Kr. 199,-

Michael KatzKrefeldtProtokollen

Michael KatzKrefeldt

Din pris

Kr. 199,-

eRené RedzepiNoma

Din pris

Kr. 369,-

AarstidernesAarstidernesNye livretterye liv

Din pris

Kr. 239,-

Sonja Bock & Tina ScheftelowitzSuveræne Super Succes

Sonja Bock & Tina Scheftelowitz

Din pris

Kr. 189,-

Møllehave

SERERKE

ens Ole SønnichsenMøllehave

nsen

DobbelPeter B

Peer KaDobbel

DDin pDDKr. 1Kr. 1K

Din pris! 1.995,-

værdi 2.500,-

– Vi læser også Nyheder om dansk arkæologi og historiewww.ska l k .dk

NyNy

Klik ind påwww.skalk.dkog besøg vores e-butik eller ring 86 27 37 11

Abonnement på Skalk koster 278 kr. for et år. Nye abonnenter får

gratis 4 tidligere numre med i købet. Desuden får abonnenter ca. 20% ra-

bat på forlaget Wormianums bøger. Gaveabonnementer kan tegnes.

H.F. Feilberg: Nissens historie. 140 sider. 156 kr. Den hyggelige jule-

nisses historie og slægt-ninge, beskrevet af folke-mindeforskeren Feilberg.

Priserne er inkl. moms, plus porto (undtagen for Skalk).

Skalk forhandler kopier af smykker og andre genstande fra oldtid og mid-

delalder. Dragesmykket er fundet i Roskilde og er fra tidligste middel-alder, men i vikingetidens dyrestil. Af-

støbningen har såvel nål som øsken. Højde ca. 5 cm. Sølv, 552 kr.

Hvad er Skalk? Et populærvidenska-beligt tidsskrift med velillustrerede ar-

tikler om dansk arkæologi, historie og kulturhistorie. Tidsmæssigt spænder

emnerne fra jægerstenalderen og til ca. 1920. Skalk blev grundlagt i 1957.

Musikalske spillekort. Et usæd-vanligt sæt spillekort fra slutningen af 1700-årene. Kortene er forsynet med noder til duetter. 50 kr.

Skalks tidstavle: Plakaten viser Danmarks fortid som en tidsvej befolket med samtidige per-soner. 53 × 88 cm, 50 kr.

��

��

Händels Messias i Marmorkirken (Frederiks Kirke)

Lørdag d. 4. december kl. 16Søndag d. 5. december kl. 16

Aileen Itani, sopranElisabeth Jansson, altNiels Jørgen Riis, tenorPalle Knudsen, bas

Kammerkoret Euphonia og musikere fra Det Kgl. Kapel under ledelse af Ole Reuss Schmidt

Billetter a 185,- plus gebyr hos BILLETnet› På alle posthuse› På tlf. 70 15 65 65› På www.euphonia.dk/messias

K A M M E R K O R E T

E U P H O N I A

www.prorex.dkTelefon 7456 3343

Børnekoret Gospel-Roots’ jule-cd med Laura, Claes Wegener, Julie Lindell og Torben Callesen m.fl. En CD for hele familien!

99,95

Ny roman af forfatteren til LADT TILBAGE-serien. En dømt mand, der intet har at miste, møder en Guds mand, der intet har at vinde, og et lille stykke af himlen invaderer en god del af helvede.

546 sider indb. 299,95

At høre fra Gud er ikke som at få en sms eller læse en e-mail. Bill Hybels beretter konkret og meget personligt om at høre Guds hvisken og kraften deri.


24 meditationer til ad-vent. Jette Dahl tager dig med på en åndelig rejse med englens bud-skab: Frygt ikke!

169,95

Chokerende sandfærdig beretning om en ung mand fra Hamas’ inderkreds. Gennem 10 år som dobbelt-agent mellem israelere og palæstinensere sætter Musab livet på spil i ønsket om at bane en vej til fred.


JOHN ØRUM JØRGENSEN

LIVET BRØD FREM

POUL LØVBORG

FLUGT OG BEFRIELSE

MANDEL-

GAVEN

ANN TAT LOCK

JEG VIL HOLDE ØJE MED MÅNEN

KETTY DAHL

VALGET

John Ørum Jørgensen har bearbejdet en del af sin far Ingemann Jørgensens erindrin-ger, som i en stor del af sit liv var tilknyttet Indenlandsk Sømandsmission. Begivenhe-derne udspiller sig især i årene umiddel-bart før, under og efter 2. Verdenskrig.

Medrivende bibelhistorisk roman om denunge Titus, der pludselig må flygte fraRom, da mægtige kræfter stræber hamefter livet. Men i en fjern romersk provinser der måske håb om et svar ...»Interessant fortælling skrevet i et traditio-nelt, men nuanceret og præcist sprog...«Kristeligt Dagblad

»Det er en velskrevet, stille og rørende ro-man uden at være sentimental. ... Det er en roman om tro og tvivl, om Guds trofasthed trods alle odds, en kærlighedsroman, der udvikler sig meget anderledes, end man forventer.«Udfordringen

Valget er en nøgleroman, hvor vi befinder os i tiden op til Folketingsvalget. Abortspørgs-målet er igen aktuelt og de personlige og po-litiske historier kædes sammen på en måde, så problemstillingerne bliver nærværende og påtrængende. En bog du ikke kan undgå at blive berørt af.

V I L LY SØRENSENJEG FIK DET

LUCY MOOREGUDS FAN-TASTISK FARVERIGE SKABELSE

K IRSTEN OG POUL HOFFMANNPLETSKUD

Erindringer af Villy Sørensen, som har været missionær i Indre Mission i 40 år.»... bogen er et vedkommende vidnesbyrd om, hvad det betyder for et menneske at være i livslang dialog med Gud.«Kristeligt Dagblad

Denne bog er festlig, farverig, fuld af fisk, forunderlige fugle og flotte planeter. Gud skabte os til at leve i denne fantastiske ver-den. Siderne er i kraftigt papir og bagerst er der små flapper, der kan foldes ud. En festlig julegave til de mindste.

»Pletskud er god at have stående. Den vil altid kunne ramme én.«Kristeligt DagbladKirsten og Poul Hoffmann har samlet en lang række visdomsord, som har haft betydning for deres liv. En oplagt mandelgave!

208 sider 149,95 kr.

424 sider 299,95 kr.

368 sider 249,95 kr.

272 sider 249,95 kr.

280 sider 249,95 kr.

22 sider 99,95 kr.

280 sider 249,95 kr.

GI’ DE BEDSTE GAVER TIL JUL

BESTIL PÅ TLF.: 75 93 44 55 ELLER WWW.LOHSE.DK

ROBERT B LADTANNO DOMINIRobert Bladt har skrevet sine refleksioner over kirkeårets tekster, som er samlet i an-dagtsbogen Anno Domini. Refleksionerne begynder 1. søndag i advent og følger hver dag i kirkeåret.

440 sider 299,95 kr.

��

��

��

��

��

��

��

��

��

12 Adventskransen Kristeligt Dagblad Lørdag 27. november 2010

Blomster-binderens bedste adventsråd

Advents krAnsen De fleste har ærgret sig over en mislykket adventskrans, der står skæv og sørgelig til-bage på bordet og allerede efter et par dage i stuetemperatur begynder at fælde og falme. Her følger blomster-binderens bedste tip til en krans, der ikke bare holder formen, men også holder langt ind i december

tekst: FrejA Bech-jessen. Foto: leiF tuxen

Blomsterhandler Louise Moestrup har arbejdet med blomster i mere end 20 år og lancerer hvert år en ny ”kollektion” af adventskranse i sin butik på Øster Fa-rimagsgade i København. Hun understreger, at en adventskrans af klassiske stedsegrønne materialer al-drig holder en hel december ud uden at miste både glans og kraft, men at man kan komme langt med at bruge de rigtige materialer og vælge pynt med længst mulig levetid.

[email protected] 1

Sats på materialer med længst mulig holdbarhed. Her er det: nobilisgran, trol-defyr, pudemos og buxbom. Et generelt tip er at gå efter gran i blå og grå nuan-cer. De holder bedre inden døre, mens

den grønne gran, der måske ser frisk og saftig ud, hurtigt begynder at falme og

fælde, når den kommer indenfor i de varme stuer. Til pynt er der snydt lidt

med hybenranker i plastik og fluesvam-pe i pap. Paradisæblerne og lavgrenene

er ægte nok. Skab overblik over materia-lerne. Skær gran, kviste og mos til, så

de passer til hinanden i størrelse og længde og anret det hele på bordet, så det er nemt at gå til, og du ikke glem-

mer noget.

4

trin 2Begynd med at binde gran, fyr, pudemos, buxbom, hyben og fluesvamp fast til halmkran-sen i en tilfældig rækkefølge. En slavisk fremgangsmåde giver ofte et lidt stift udtryk, mens kransen bliver mere levende og naturlig, hvis man prøver sig frem og ser, hvad der passer sammen. Brug ét langt stykke vindseltråd – tynd ståltråd – frem for flere stykker til at surre materialerne fast og vær ikke bange for at stramme til og vikle tråden flere gange om kran-sen. Drej løbende adventskransen for at holde øje med, at også indersiden dækkes og dekoreres.

4

trin 3 Pynten fæstnes på den

grønne baggrund. Lavgrenene – der kan fin-

des i de fleste danske skove – kan fæstnes med

ståltråd, mens paradisæb-lerne kræver en limpistol,

da ståltråden vil give sorte pletter på æblerne. Afslut

med en bladglans på spray og drys eventuelt med lidt

glimmer. Bladglansen giver ikke bare advents-kransen et friskere look,

men også lidt længere levetid, da glansen forseg-

ler og holder på fugten. Lysene skal sættes på med

lysspyd, så de sidder for-svarligt fast. Alternativt

kan man benytte elefant-tråd, der varmes op over

en flamme og stikkes i bunden af lyset.

4

AdventskransenKristeligt Dagblad Lørdag den 27. november 2010 13

Man kan sagtens finde sin pynt til adventskransen i den danske skovbund, men man skal sørge for at komme ud i god tid, så de hjembragte kogler og kviste kan nå at tørre. Det er nemlig kun de stedsegrønne ingredienser, der skal være så friske som muligt, mens kviste og kogler skal være gennemtørre for at være til at ar-bejde med, siger Louise Moe-strup, der understreger, at lim, glimmer og farve kræver en tør og ren overflade for at binde or-dentligt, og at fugtige grene og kogler hurtigt falder sammen. Men derudover er der ingen grænser for, hvad der kan hen-tes hjem fra naturen, mener Louise Moestrup, der opfordrer alle til at gå en tur i skoven for at lade sig inspirere og ikke mindst tænke i alternativer til traditionelle julematerialer som gran og kogler. Krogede grene, mos og bog gør sig for eksem-pel også særdeles godt i en ad-ventskrans. Og er der ikke tid til at tørre de hjembragte sager, kan skovturen bruges som ren inspiration, da det meste allige-vel kan købes i tørret udgave hos blomsterhandleren.

”De traditionelle grankranse er smukke, og ethvert barn vil sige, at der hører grønt gran til jul. Men man skal gøre sig klart, at de aldrig holder formen helt frem til jul. Uanset hvor meget man pifter dem op med vandforstøveren, vil de altid begynder at miste saft og kraft efter et par uger, og de ser sjældent sær-ligt spændende ud, når man når frem til jul,” siger Louise Moestrup.

Ønsker man sig en mere langtidsholdbar løsning,

kan man derfor med fordel tænke i andre materiale-valg, uden at det dog behøver at betyde, at man må se helt bort fra naturens eget pyntekammer.

”Kogler, bog, tørret mos og tørrede frugter kan holde i flere år, hvis man ’konserverer’ dem rigtigt med en god lakspray og pakker dem ordentligt ned efter sæsonen. Og så giver de nye materialer også nye og anderledes udtryk,” siger Louise Moestrup.

[email protected]

De fleste sværger stadig til grønt gran og røde silke-bånd, når det gælder adventskransen, og det er lidt ærgerligt, mener Louise Moestrup, der peger på, at man ved at turde tænke nyt og eksperimentere lidt sagtens kan skabe helt anderledes stemninger og udtryk, der alligevel emmer af advent og jul.

”Nogle vælger at komme flere end fire lys i kran-sen. Den tradition har jeg ikke selv lyst til at pille ved. For mig hører de fire lys uløseligt sammen med advent, men alt det andet mener jeg godt, man kan udfordre og udvikle,” siger Louise Moestrup.

”En adventskrans må jo gerne være sjov og sprælsk og fuld og farver. Man kan for eksempel skifte glaskugler og kogler ud med nogle af unger-nes kreative kreationer for et personligt og lidt uhøj-tideligt præg, eller farve kogler, grene og kviste i stærke farver for at lave en mere legende og sjov ad-ventskrans. Man kan også gå i den helt anden ret-ning og arbejde med kølige og snehvide nuancer for at skabe et mere stylet udtryk a la isdronning. Det er jo i bund og grund kun ens egen fantasi og smag, der sætter grænser,” siger Louise Moestrup.

Adventskransen er en juletradition, der kom til Danmark fra Tyskland omkring 1. verdenskrig - i første omgang i Søn-derjylland, som på det tidspunkt var tysk. De dansk-sindede pyntede kran-sen med røde og hvide bånd for at mar-kere deres danskhed. De fik støtte fra allerhøjeste sted, Christian den Tien-des hustru Dronning Alexandrine, som oprindelig kom fra Tyskland og derfor kendte til skikken hjemmefra, indførte i 1918 adventskransen i kongehuset.

Adventskransen fik dog først sit sto-re gennembrud under 2. Verdenskrig, hvor det at tænde lys blev et symbol på frihed og håb, forstået både religiøst og politisk. Lysene var naturligvis hvi-de, og kransen var stadig pyntet med røde og hvide bånd for at markere det nationale aspekt.

Adventskransens fire lys symbolise-rer de fire adventssøndage inden jul, og man tænder et lys hver søndag. Først søndag i advent tændes et lys, anden søndag tændes både det første og et nyt og så fremdeles. Ofte samles fami-lien om adventskransen og synger et par salmer. ”Vær velkommen, Herrens år”, er en typisk adventssalme med fire vers.

I nogle familier bruger man lilla bånd eller lilla lys til adventskransen, da det er den liturgiske farve for ad-ventstiden. Tidligere hang advents-kransen i bånd i loftet, men nu står den lige så ofte på bordet.Kilder: Kristendom.dK og WiKipedia.

Kransens historie

Alle farver og former er tilladt

0 Der er knald på farverne i Louise Moestrups egen yndlingskrans. Koglerne er tørret, malet og lakeret og fæstnet til halmkransen med en limpistol.

0 Snedronningkransen i kølige nuancer er bygget op af salatmos fra Sverige og blandet sølvpynt. Mosset, der minder lidt om tang, skal være frisk og blødt, når kransen samles. Det tørrer ind og kan holde hele julen.

0 Syd- og Nordeuropa i fin harmoni. Tørrede antonfrugter fra Italien og tørret bog fra de danske skove går fint i spænd i en spraglet adventskrans, der holder år efter år.

Den klassiske krans holder sjældent helt til jul

Købt eller samlet?

14 Jul med traditioner Kristeligt Dagblad Lørdag 27. november 2010

AF JOHANNE DUUS HORNEMANN

I journalist og forfatter Lise Nørgaards hjem har man al-tid spist risengrød til jul. Og vel at mærke inden selve jule-maden, så sulten ikke var for stor, når anden kom på bor-det. For selvom hun kommer fra en velstillet familie, der nok havde råd til at spise sig mæt i andesteg, var det ikke fint at vise, at man havde me-re råd end andre, heller ikke til jul.

Risalamande var til gen-gæld noget nymodens, sim-pelt pjat, der aldrig fandt vej til det nørgaardske hjem. Li-ge indtil den dag, hvor Lise Nørgaards datters svigermor af sin bedste vilje ankom med en stor skål af den hvide dessert og dertilhørende kir-sebærsovs som sit bidrag til julebordet.

”Jeg havde lovet min datter ikke at skrige og hyle, og jeg holdt mit løfte, men risala-manden vendte sig i munden på mig,” siger Lise Nør- gaard.

Hun griner lystigt, mens hun fortæller historien, for julen er traditionernes hol-deplads, det ved hun, og hun har kæmpet en hård kamp for, at julen holdes nogen-lunde, som man gjorde det i hendes barndomshjem for snart 100 år siden.

”Jeg vil gerne have, det skal være, som det altid har væ-ret. Der er noget med genta-gelsen, som er vigtig. Genta-gelsen kæder erindringen sammen helt tilbage til den-gang, man var barn. Det er en måde at mindes på.”

Lise Nørgaard har sat sig til rette i den lysegrå Wegner-stol i sin lejlighed ved Skods-borg nord for København. Det er let at glemme, at hun rent faktisk er 93 år og har oplevet flere årtier end de fle-ste. Hun rykker frem i læne-stolen, når der er noget, hun forarges over, hun bryder ud i højlydt latter, når hun ironi-serer over sig selv eller an-

dre, og hun fortæller julehi-storier tilbage fra barndom-men med en detaljerigdom, som var det sket i går.

Når hun ser tilbage, er den største forandring ved julen, at den i dag handler om at få og rage til sig. Det forsøger hun ihærdigt at kæmpe imod – også inden for egne ræk-ker.

”I dag er julestemning en materialistisk ting, men den-gang jeg var barn, viste man ikke sin velstand ved at give børnene alt, hvad de pegede på. Det legetøj, vi ikke brugte mere eller ikke havde været gode nok til at passe på, blev sendt til reparation. Det skrammede trælegetøj kom hen til træskomanden på hjørnet og blev malet op og sat ordentligt sammen. Duk-kerne kom på klinik på Østergade i København, og så blev tingene givet videre til børn, der ikke fik så meget. Min søster og jeg skulle også med min mor rundt og dele julekurve ud til de mindre bemidlede. Det gjorde vi hvert år.”

For en del år siden slog hun i en artikel til lyd for en julekalender, hvor børnene fik små pligter hver dag i ste-det for gaver eller chokolade for at nedtone gaveræset lidt og i stedet vække til eftertan-

ke. En dag kunne de eksem-pelvis besøge en gammel barnepige, en anden dag kunne de hjælpe til i køkke-net og så videre.

”Mine læsere og mine bør-nebørn var ved at dø af grin. Aldrig havde de hørt noget så sindssygt, så den idé faldt til jorden med et brag.”

Hvad er julestemning for dig?”Julestemningen er knyttet

tæt sammen med familien. I mange år holdt vi jul med børnene hos mine forældre. Så holdt jeg julen, og nu hol-der mine døtre den. Og når vi sidder samlet rundt om bor-det, bliver jeg varm om hjer-tet.”

Lise Nørgaards familie er stor. Med børn, børnebørn, oldebørn og svigerbørn bli-ver de nemt over 20 til jul, men der er også svigerfami-lier at passe, så hvert år sam-les hele familien lillejuleaf-ten og ønsker god jul til dem, der holder jul et andet sted.

Det er også lillejuleaften, at træet pyntes med nyt og gammelt, som det altid er blevet det, og weekenden in-den er der blevet bagt brun-kager og vaniljekranse, tit ef-ter samme opskrift, som der blev bagt efter i barndoms-hjemmet.

”Juleaften mødes vi så i vo-res pæne tøj, og en af betin-

gelser er, at man kan julesal-merne. I mine forældres hjem var det en selvfølge, og min mor var meget musi-kalsk, så vi sang ofte salmer-ne trestemmigt. Hos os er dansen om juletræet ikke no-get, der skal overstås hurtigt. Vi synger mange salmer, og vi kan dem udenad. Det er en slags adgangsbillet. Ellers bliver det ikke jul.”

Selv holder hun meget af ”Julen har bragt velsignet bud”. Et sted lyder teksten: ”Du fattige spurv, flyv ned fra tag med duen til julegilde.”

Som barn tænkte hun grundigt over sætningen, fordi hun troede, at den lille spurv kom flyvende med ju-ledugen, der jo var stor og tung for sådan en lille fugl. Da hendes mor så fortalte, at det var duen og ikke dugen, som spurven kom med, blev

hun trist til mode. For det måtte da være en fattig fami-lie, der blev sunget om, siden de kun skulle have en due at spise til jul og ikke and, lige-som hende.

”Jeg tror, der er mange, der slet ikke aner, hvorfor vi fej-rer jul, og som slet ikke ken-der de myter, der knytter sig til julen. Ikke fordi folk skal være religiøse, men det er en kultur, som trues af uviden-hed. Man kendte sin historie dengang og baggrunden for de kristne højtider. I dag har man mors dag, fars dag, hal-loween og valentinsdag og andre pengekrævende fjolle-rier fra Amerika i stedet for at holde dem, der er tradition for herhjemme.”

”Bibelens budskab er fre-dens budskab, og det er julen dermed også. Vi har bare ik-ke været så gode til at tage imod det. Det er selvfølgelig

ikke alle, der har et ukriste-ligt forhold til julen. Mange har offervilje, men budska-bet drukner nemt i forlorne grangrene, gaver og den slags.”

I år holder hun jul hos sin datter Anne. Fuldtallige bli-ver de ikke, men 13-15-styk-ker når de i hvert fald op på. De fleste går i kirke om efter-middagen, som familien al-tid har gjort det, men de se-nere år er Lise Nørgaard ble-vet hjemme og ser i stedet gudstjenesten i fjernsynet.

”I år er der seriøs snak om, at vi skal skifte traktementet helt ud med noget mere mo-derne. Og så må jeg sidde og tænke mig til risengrøden, mens jeg måske spiser mari-neret laks, hvis det går så galt. Men jeg glæder mig nu alligevel til jul.”

[email protected]

Ingen jul uden salmer og risengrød

TRADiTiONER Selvom tiderne er skiftet, fejrer forfatter og journalist Lise Nørgaard jul, som hun altid har gjort det. Gentagelsen er en måde at mindes på

LiSE NøRgAARDFødt i 1917 i Roskilde. Uddannet journalist ved Roskilde Dagblad. Har arbejdet som journa-list ved Politiken, Ugebladet Hjemmet, hvor hun var chefredaktør i 1975-77, og Berlingske Tidende. Hendes forfatterskab omfatter blandt andet ”Med mor bag rattet”, ”Volmer, por-træt af en samfundsstøtte” og erindringerne ”Kun en pige” og ”De sendte en dame”. Har været forfatter og medforfatter til en række radiospil og tv-serier, bedst kendt er hun som forfatter til tv-serien ”Matador”. Er blevet tildelt en række priser, deriblandt Publicist-Prisen og De Gyldne Laurbær. Lise Nørgaard var gift med journalist Jens Nørgaard fra 1951 og til hans død i 1984. Har fire børn samt flere børnebørn og oldebørn. Bor i Skodsborg nord for København.

4

”Gentagelsen kæder erindringen sammen helt tilbage til dengang, man var barn. Det er en måde at mindes på.”

0 For Lise Nørgaard er julestemningen knyttet tæt sammen med familien. – Foto: Peter Kristensen.

Billetkontor: Man. - fre. kl. 12-17 · Tlf. 9935 5566 · akkc.dk

Glæd den eller dem du holder af med et gavekort eller billetter til en dejlig kulturoplevelse i 2011.

Hvad giver man til ham eller hende,

der har næsten alt?

Læs om alle forestillingerne på

akkc.dk

DR Nytårskoncert Dansk Slager Parade 2011

Elling i nærkontaktRevyperler

Den Unge Werthers LidelserJohann Strauss Konzert-Gala

Kim Larsen & KjukkenAndré Rieu (Udsolgt)

Thriller LiveMadame ButterflyDen indbildt syge

La BohèmeDen lille havfrueNiels HausgaardMichael I’m Bad

The London West End Musical GalaNu går våren gennem Nyhavn

Hansi HinterseerBarberen i Sevilla

Sort SolTV2

Vi leverer gaven i en flot gaveæske, lige til at lægge under træet.

16 Julens mad Kristeligt Dagblad Lørdag 27. november 2010

Egnsretterne lever i julen

Julemad Mange af de traditionelle, lokale juleretter var før i tiden hverdagskost eller festretter bestemt af årstiden. I dag er egnsretter generelt ikke et stort hit, men nogle af dem får lov at dukke op i julen. De fleste af dem var dog slet ikke lokale retter, men er siden blevet det, da bestemte egne holder fast i bestemte retter. Det handler om nostalgi, mener madhistoriker og middelalderarkæolog Bi Skaarup, der her forklarer, hvor nogle af vores juleretter stammer fra

TEKST: KIRSTINE DALSGAARD LARSEN. TEGNING: PETER M. JENSEN

Grønlangkål i NordjyllandTidligere spiste man grønlangkål over hele landet, og der findes forskellige lokale variationer af retten. I Nordjyl-land holder man dog særlig godt fast i retten, som typisk tilberedes ved en mælke- eller flødestuvning af grøn-kålen. ”Det er sjovt, for i dag kan man næsten kun få frisk grønkål ved juletid, resten af året må man nøjes med den frosne,” siger Bi Skaarup. ”Man regner med, at det er Danmarks ældste kål, man kender den helt tilbage til vikinge- tiden. Især om vinteren var den en vigtig spise, da kålen kan tåle frost,” siger hun.

Surrib i SønderjyllandSurrib er skiver af brystflæsk, der koges og opbevares i en gelelage. I Sønder- jylland, hvor man har holdt fast i retten, serveres den ofte med stuvede kartofler og hjemmesyltede rødbeder. ”Sønderjylland er et af de få steder, hvor mange egnsretter er bevaret, fordi de dansksindede gjorde meget for at bevare deres identitet efter krigen i 1864. Så man har holdt fast i den gamle bonde-kost,” siger Bi Skaarup. Generelt spiste man før i tiden, ligesom i dag, meget svine-kød omkring jul, da slagtningen foregik i november eller december.

Gæs på Lolland-FalsterGæs var der tidligere rigtig mange af på Sjælland og øerne, og de blev ligesom svinene slagtet i november eller december. Derfor blev gås en julespise, ligesom vi kender det fra ”Peters jul”, og gæssene er faktisk i højere grad på vej tilbage til juleaftensbordene, fortæller Bi Skaarup. På Lolland-Falster havde man før i tiden også en særlig helligtrekon-gers-ret, som til Bi Skaarups ærgrelse dog ikke længere er almindelig. ”’Groffenbrad’ smager altså sindssvagt godt! Man kogte ’pillesulet’, der sad mellem svinebenene, med krydderier, tørrede æbler og især pærer,” fortæller Bi Skaarup.

Finker på FynBi Skaarup kalder finker for en ”rigtig slagteret”, som man spiste overalt i landet, men i dag er flere variationer især bevaret på Fyn. Det var før i tiden den eneste måde, man spiste indmaden fra slagtesvine-ne på, men man lod intet gå til spilde. Nyrer, hjerte, lever og nogle steder også tunge blev og bliver hakket og kogt sammen til en ske-madskonsistens. ”Derfor ved vi også, at det er en meget gammel ret, for gaflen kom først til Danmark i 1600-tallet. Før da spiste man alt med kniv eller ske,” siger Bi Skaarup.

Sylte på SjællandSylten findes i flere variationer, nogle steder lægger man den eksempelvis i pres. Men tilbage i 1200-tallet, hvor retten stam-mer fra, lavede man den ved at udbløde saltkød fra sulefadene, hakke det og koge det med andre dele af grisen, så gelatinen blev trukket ud. Generelt spiste man meget svin på Sjælland, mens Jylland var mere domineret af fisk og Fyn af mejeripro-dukter. Og svinene gav dejligt mange kalorier at forbrænde i det hårde landbrugsarbejde. ”Dengang var man jo slet ikke fedtfor-skrækket som i dag, tværtimod. Man brugte alle yderlemmerne på grisen og kogte det med hud og ben,” siger Bi Skaarup.

MUSIK for ALLE

SANGBOGEN SANGBOGEN 4 er netop udkommet. Dette bind sætter fokus på fire hovedkategorier:

DANSK TRADITION dækker den levende, danske sangtradition i underkategorierne: Salmer, Sange samt Viser og evergreens. DANSK BEAT•ROCK•POPpræsenterer en markant samling sange, der gennem folkelig udbredelse har bevist deres levedygtighed. INTERNATIONAL BEAT•ROCK•POPmarkerer begyndelsen og udviklingen af den populære og skelsættende musikstil, der i dag fremstår som en hel verdens sangskat. KIND OF JAZZ viser et udpluk af den nyere vokaljazz set med danske øjne.

Højskolesangbogens MelodibogDen nye to-binds udgave er i butikkerne nu

Du kan købe Wilhelm Hansen Musikforlags udgivelserhos din lokale bog- eller nodeforretning og på nettet

Hjerternes SangeSebastians store produktion af sange fra albums, musicals, teater, ballet, film og tv for første gang samlet i én sangbog.

Sebastiansbørnesangbog32 af Sebastians allermest sprælske, sjove og underfun-dige børnesange knyttetsammen af Jørgen Stamps herlige illustrationer.

De bedste til de mindsteEn broget buket børnesange og -salmer bundet sammen af 100 af de allerbedste gamle og nye klassikere fra den danske sangskat.

JulesangbogenIndholdet i JULESANGBOGEN strækker sig over henved et årtusinde - fra middelalderlige juleviser til nyere og helt nye salmer og sange.

En væsentlig del af repertoiret er forsynet med noter af historisk, faktuel art. Samtlige salmer og sanger er becifret med bastoneangivelser.Melodistemme, becifringer og tekster.

HER KOMMER JESUS, DINE SMÅ.DEJLIGER DENHIMMEL BLÅ. ET BARN E R FØDT. DET KIMER NU. GLADE JUL. JULEN HAR BRAGT. DEN YNDIGSTE ROSE. EN ROSE SÅ JEG SKYDE.KIMER I KLOKKER. JULEN HAR ENGLELYD. DEJLIG ER JORDEN. VÆR VELKOMMEN, HERRENS ÅR. MARY’S BOY CHILD. JINGLE BELLS. SIKKEN VOLDSOM TRÆNGSEL OG ALARM. HØJT FRA TRÆETS GRØNNE TOP. SANG OMKRING JULETRÆET. JULETRÆET MED SIN PYNT. NU ER DET JUL IGEN.SÅ GÅR VI RUNDT OM EN ENEBÆRBUSK. JEG GIK MIG OVER SØ OG LAND. HER KOMMER JESUS, DINE SMÅ. DEJLIG ER DEN HIMMEL BLÅ. ET BARN ER FØDT. DET KIMER NU. GLADE JUL. JULEN HAR BRAGT. DEN YNDIGSTE ROSE. EN ROSE SÅ JEG SKYDE. KIMER I KLOK

KER. JULEN HAR ENGLE

LYD. DEJL

Spil Julen indFor dem, der ikke har spillet så længe.Tilrettelagt og arrangeret af Herbert Møller

EDITION WILHELM HANSEN . KØBENHAVN

HER KOMMER JESUS, DINE SMÅ.DEJLIGER DENHIMMEL BLÅ. ET BARN E R FØDT. DER NU. GLADE JUL. JULEN HAREN YNDIGSTE ROSE. EN ROSE SÅKIMER I KLOKKER. JULEN HAR EJLIG ER JORDEN. VÆR VELKOMMER. MARY’S BOY CHILD. JINGLE BELLDSOM TRÆNGSEL OG ALARM. HTS GRØNNE TOP. SANG OMKRINGULETRÆET MED SIN PYNT. NU ER SÅ GÅR VI RUNDT OM EN ENEBÆIK MIG OVER SØ OG LAND. HER SUS, DINE SMÅ. DEJLIG ER DEL BLÅ. ET BARN ER FØDT. DER NU GLADE JUL JULE

EJLIGDEN

MMELÅ. EØDT. DET KIMJULEN HAR BRAGT. DEN ROSE SÅ JEG SKYDE.LEN HAR ENGLELYD. DEELKOMMEN, HERRENS ÅINGLE BELLS. SIKKEN VOALARM. HØJT FRA TRÆEOMKRING JULETRÆET. JNT. NU ER DET JUL IGEN.N ENEBÆRBUSK. JEG GAND. HER KOMMER JELIG ER DEN HIMMER FØDT. DET KIMUL. JULEN HAR B

R. JULEN HÆR VELKOLD. JINGLEOG ALAR

ANG OMKR

INGLE BELALARM. HOMKRINGNT. NU ER

EN ENEBÆAND HER

OMKN PYNT. NOM EN ENOG LAND. . DEJLIG ERN ER FØD

G JULENU ER DET NEBÆRBUS

HER KOMER DEN HIDT. DET K

R KOMMEREN HIMMEDET KIM

HAR BROS

K

LAND. HERLIG ER DER FØDT. DUL. JULEN NDIGSTE RSÅ

ØDT. DET KULEN HAR

GSTE ROSEG SKY

KLOKH

Y CHILD. JIGSEL OG A

OP. SANG OED SIN PYNNDT OM ER SØ OG L

OP. SAET MED SINVI RUNDT OOVER SØ O

DINE SMÅ.LÅ. ET BAR

R SØ OG LSMÅ. DEJL

ET BARN ERGLADE JU

GT. DEN YNE

ARN ER FØADE JUL. JUEN YNDIG

ROSE SÅ JEKIMER I KER JULEN

MIG OVERSUS, DINE

L BLÅ. EER NU.

RAG

LÅ. ET BAR NU. GLA

RAGT. DEE. EN R

DE. KKE

. EN ROSE DE. KIME

KER. JUAR EN

LYD

SÅ JEG SKER I KLOKULEN HNGLED. D

ER. JULENAR ENGLE

LYD. DEJL

SANGBOGEN 4

SANGBOGEN

SANGBOGEN 2

SANGBOGEN 3

14/04/10 16:04:53

JULEGAVEIDÉ

18 Julemad i England Kristeligt Dagblad Lørdag 27. november 2010

TeksT og FoTos: kåre gade

I Den Danske Kirke i London er kirkens præ-ster og personale hvert år den 24. december værter for en traditionel dansk juleaften med and, rødkål og risalamande og efterfølgende dans og sang om juletræet. Der kommer ty-pisk 30-40 mennesker foruden de ansattes familier, og det er svært hyggeligt.

Men det har den konsekvens, at vi som præstefamilie spiser julemiddag to dage i træk. Gaverne og den private middag er hen-lagt til den 25. december efter juledagsguds-tjenesten.

Det er meget engelsk: Familien samles lidt over middag (one’ish, klokken ét-agtigt,

som de siger herovre), pakker gaver ud og ta-ger bagefter hul på en middag så omfatten-de, at den bliver ved til sent på aftenen – kun afbrudt af dronningens tale klokken 15. Det er en maraton, hvis man er englænder, men en regulær ironman, hvis man har brugt afte-nen før på at smøre sin danske identitet med brun sovs.

Eftersom vi allerede har fået ”the full da-nish”, kan vi eksperimentere med at integre-re vores værtslands madkultur i familiens private julemiddag.

Der er mange ligheder. Ligesom de fleste danskere springer også briterne forretten over (eller erstatter den med små kanapeer og et glas champagne).

Mange har i forvejen været rundt hos nabo-erne, som har budt på portvin og mince pies, små tærter med sødt fyld. Derfor går man li-ge til stegen, the roast, som for de fleste bri-ter er en kalkun med krydret brødkrumme-fyld.

Det store nummer er imidlertid the sides:tilbehøret, som kan give selv en rutineret kok præstationsangst. Jo flere slags, des større succes, men det hele skal være varmt, rigeligt og timet med stegen. Rosenkål er lige så uundværligt som rødkål er det i Danmark. Stegte kartofler ligeså. Dertil mængder af dampede gulerødder og andre grøntsager.

Og til stegen, som ledsages af pigs in blan-kets (pølser i svøb), er der både tranebær-

kompot, brun sovs og bread sauce (brød-sovs), som man skal være indfødt for at sætte pris på.

I teorien kræver det et industrielt køkken med personale. I praksis lykkes alting i en gasovn, og kokken kan ånde lettet op, når den varme christmas pudding er flamberet og serveret. Så er det kun Stilton ost, chutney og portvin, der mangler. Ja, altid ost efter dessert i England!

Opskrifterne her på siden er engelsk jule-middagstilbehør med et twist – og en del mere praktisk. Opskrifterne rækker til 10-12 personer, når de serveres som en del af en omfattende julemenu.

[email protected]

Dansk jul med engelsk inspirationTIMINg Det store nummer i den britiske julemiddag er ”the sides” – tilbehøret, som kan give selv en rutineret kok præstationsangst. Her er nogle opskrifter, som gør det lidt lettere at håndtere

roseNkål Med kasTaNjekruMMer1,5 kilo rosenkål25 gram smøret halvt løg, finthakkettimian4 engelske havrekiks200 gram pillede kastanjer, hakketsalt

Briterne mener, at rosenkål først skal koges, dernæst steges. Det er ikke bare synd, men også umuligt, når ovnen er fyldt med alt muligt andet. I denne opskrift kommer den stegte smag fra kastanjerne. Rens rosenkålen. Smelt smørret i en sauterpande og lad løget tage farve ved svag varme i 6-10 minutter. Knus kiksene til krummer (i en plastpose eller med en foodprocessor). Tilsæt dem sammen med bladene fra timiankvistene og lad dem få farve. Tilsæt kastanjerne. Imens koges rosenkålene i 6-8 minutter i en gryde med rigeligt, saltet vand. Når de lige netop er møre, hældes de i et dørslag. Smag kastanjeblandingen til med salt. Anret rosenkålene på et stort fad og drys med kastanjekrummerne.

4

sprødsTegTe karToFler10-12 store King Edward-kartofler150 gram gåsefedtrosmarin- og timiankvistehavsalt

Hemmeligheden her er rigelige mængder af gåsefedt. Skræl kartofler-ne og del dem i store stykker (cirka 3 x 3 cm). Kog dem i rigeligt vand, til de er knap møre. Kogte King Edward får en ru overflade, som er god til at opsuge gåsefedt, men pas på, de ikke koger ud. Lad dem dryppe af i et dørslag. Hæld gåsefedtet i en bradepande og fordel krydderurtekvistene i den. Sæt den i ovnen og varm op til 180 grader. Fordel kartoflerne i bradepanden og steg i cirka 40 minut-ter. Vend dem nogle gange undervejs og drys sidste gang med havsalt. Kartoflerne kan koges i god tid i forvejen. Hvis man har en varmluftsovn, kan bradepanden komme ind sammen med stegen. Eller hvis stegen er stor, kan den hvile, mens man laver kartoflerne.

4

gulerodsbåNd Med hoNNINg og spIdskoMMeN1 kilo gulerødder50 gram smør2 spsk. honning1 spsk. hel spidskommen1 lille bundt frisk koriander, hakket

Skræl gulerødderne og skær dem derefter i bånd med kartoffelskrælleren. Det kan gøres i god tid – læg dem i koldt vand, til de skal bruges. Lad gulerodsbåndene dryppe af i et dørslag. Smelt smør og honning i en tykbundet gryde. Tilsæt spidskommen og umiddelbart derefter gulerods-båndene. Vend dem i gryden i 4-5 minutter, vend koriander i og anret i en skål.

4

MoseT pasTINak Med seNNepHalvandet kilo pastinaksalt100 gram smør1-2 tsk. dijonsennep1 lille bundt hakket persillepeber

Smager særlig godt til en juleskinke. Skræl pastinakkerne og del dem i grove stykker. Læg dem i en gryde og hæld letsaltet vand på, så det dækker. Kog over jævn varme, til pastinakkerne er møre. Hæld det meste af kogevandet over i en kande. Tilsæt sennep, persille og det meste af smørret og mos rødderne med en kartoffelmoser eller en elpisker. Juster konsistensen med ekstra kogevand. Smag til, anret i en skål og pynt med smørklat og friskkværnet peber.

4

krydreT pIcklesHalvandet kilo æbler, skåret i små tern900 g løg, hakket250 g tomater, finthakket225 g rosiner50 g sennepsfrø6 dl cidereddike4 tsk. salt300 g sukker2 tsk. finthakket rød chili

Læg alle ingredienserne på nær rosinerne i en gryde, bring den i kog og lad den simre i 40 minutter. Tilsæt rosinerne og lad den simre i yderligere 20 minutter. Hæld på skoldede glas. Server som tilbehør til Stilton ost og engelske havrekiks. Eller til de kolde rester af stegen.

Fra Nødde-knækkerenFortæller: Peter Schrøder

KONCERTOPLEVELSER TIL ALLE

Til MessiasSolist bl.a.: Gert Henning-Jensen

Billetsalg: 99 35 55 66 akkc.dk billetnet.dk Køb på dagen-billetter for unge u. 30 år og stud.: 50 kr.

Idé til julegaven:Vi sælger gavekort fra e-shoppense aalborgsymfoni.dk

� � �

��

��

��

��

��

��

��

��

��

Julekalender med flotte præmier Bliv klogere på bolig- og privatøkonomi

Tilmeld dig på brf.dk/julHovedpræmie: Ferierejse (værdi 35.000 kr.)

Deltag også på iPhone/Android-telefon

SMS BRF til 1919* og modtag applikationen.

Deltager du i julekalenderen på din smartphone, er du også med i konkurrencen om et gavekort på 5.000 kr.

(*Koster 0 kr. + alm. SMS-takst)

Julehilsen udefraKristeligt Dagblad Lørdag den 27. novenber 2010 21

Katrine Barslevskriver fra Sverige

Julehygge i Sverige minder på mange måder om julehygge i Danmark. Også i broderlan-det er julefrokoster, gløgg og juletræer på by-ens pladser en fast del af en succesfuld de-cember.

Men hvor danskerne gerne hygger inden-for, trodser svenskerne den kolde tid. Når der rigtig skal hygges, samles svenskerne gerne udenfor.

Skøjtebaner er meget populære, og sven-skerne nyder gerne en kop varm kakao og de allestedsnærværende kanelbullar, mens de fornøjer sig ved isen. Juletræet er også en vigtig del af svensk julehygge, og der går næ-sten konkurrence i at få fat i de smukkeste, mest symmetriske træer. En anden vigtig del

af decembers hyggelige aktiviteter er, når stormagasinet NK i Stockholm fremviser si-ne pyntede vinduer. De er indtil slutningen af november dækket af et rødt klæde, og den traditionsrige afsløring samler stockholmer-ne. Men over hele landet er der faste traditio-ner, der hører julen til. I hver en svensk flæk-ke fejres Lucia den 13. december. Sangen, som vi også kender fra Danmark, synges af byens børn på besøg hos plejehjem, skoler og arbejdspladser.

Dagen fejres med Lusse-boller og varme drikke. Maden er en anden vigtig del af jule-forberedelserne. Sild, peberkager, risengrød og skinke er faste gengangere, men hver egn har også sine egne bud på, præcis hvordan julepølsen skal krydres og hvor meget sa-fran, der skal i safransbrødet.

[email protected]

Traditionsrig jul i Sverige

sidsel nyholmskriver fra USA

I en kulturel smeltedigel er der tusinder af måder at jule-hygge på. Men en gruppe amerikanere i Kristeligt Dag-blads helt uvidenskabelige rundspørge synes at kunne blive enige om én juletraditi-on: indtagelse af ”eggnog” – en punch lavet af sødet mælk og piskede æg, krydret med kanel og muskat og ofte iblandet en likør.

Julehyggen begynder efter thanksgiving-festen sidst i november.

Arbejdspladser samler som regel medarbejderne til et ”holiday party” (feriefest) snarere end en ”julefest” af hensyn til ikke-kristne.

Her er legen ”Secret San-ta” (hemmelig julemand), hvor hver deltager hemme-ligt forærer en anden en lille gave, et populært indslag. Kristeligt Dagblads rund-spørge viser dog også, at mange virksomheder i år dropper festen på grund af den økonomiske krise.

I skolerne klares julehygge typisk med en vinterkoncert, hvor religiøse salmer er bandlyst for at respektere ad-skillelsen af kirke og stat og med klipning af sekulær ju-lepynt.

Nogle familier pynter op derhjemme med eksempel-vis stribede slikstænger, lys-kæder og julemandsfigurer og hygger med julefilm.

Sokker hænges op og fyl-des med små gaver, og på selve julemorgen den 25. de-

cember pakkes der op ved (plastik)træet. En typisk middag denne dag består af ovnstegt kalkun eller skinke med tranebærsauce og kar-tofler.

Ifølge avisens kilder er der desuden mange ”Chrismuk-kah”-fejringer især i New York-regionen, hvor blande-de ægteskaber mellem krist-ne og jøder fører til kreative kombinationer af jul og den jødiske hanukkah.

[email protected]

Julehygge på amerikansk

laura elisaBeth schnaBelskriver fra Argentina

Sne, gløgg og varme dynejakker er skiftet ud med hedebølge, isvafler og shorts i den ar-gentinske julemåned. Men trods varmen kan argentinerne sagtens finde ud af at julehyg-ge. Allerede fra november sælger supermar-kederne juletræer – i plastik. For juletræet sættes frem den 8. december på helligdagen, hvor argentinerne fejrer Jomfru Maria og den ubesmittede undfangelse.

Det er også dagen, hvor familierne hygger sig med at bage småkager, lave konfekt og pynte huset med julekranse, stjerner, engle og julekrybbe. Man lægger ofte gaver under juletræet i løbet af hele december, selvom de først åbnes juleaften. Tit vil man se, at træet er dekoreret i de samme farver som det fod-

boldhold, familien holder med. Argentina er en sand fodboldnation. I løbet af julemåne-den bager man det søde brød, pan dulce, der er fyldt med tørrede frugter, mandler og nødder, og forærer det som en gave til ven-ner, kæresten og familien.

Men mange undgår at bruge ovnen for ik-ke at varme huset mere op, end solen i forve-jen gør, og køber derfor brødet hos bageren. Af samme grund laver argentinerne ofte jule-mad, der ikke skal i ovnen. Typisk kylling, oksebøffer eller fisk med forskellige kolde salater til og is eller flan, en slags crème brulée, til dessert. Juleaften står i familiens tegn. Mange samles om grillen i haven eller på terrassen, og til midnat skåler man i champagne eller cider og åbner gaver til ly-den af fyrværkeri ude i gaderne.

[email protected]

Argentinsk julehygge med grill og isvafler

0 I november åbner byernes skøjtebaner, hvor folk siden 1800-tallet har muntret sig på isen. Her Stockholms største bane ved Kungsträdgården. – Foto: Katrine Barslev.

0 Argentinerne pynter allerede op til jul den 8. december, som er en helligdag, hvor man fej-rer Jomfru Maria. – Foto: Scanpix.

3 I nogle familier hænges julesokken op

og fyldes med gaver. – Arkivfoto.

22 Jul i Betlehem Kristeligt Dagblad Lørdag 27. november 2010

AllAn SørenSenskriver fra Betlehem

Thomas fra Nigeria står med den ene fod på et trin i den lille have i Fødselskirken i Betlehem. Hans øjne er luk-kede, ansigtet vendt opad, og han vipper frem og tilba-ge på sin venstre fod, mens han nynner en salme. Til daglig bærer Thomas titlen gæstearbejder på Tel Avivs grøntsagsmarked. I dag er han taget på sin årlige rejse til Betlehem for, som han si-ger, at ”møde sin frelser”.

”Det er vigtigt for mig at være her fysisk,” siger han og peger på Fødselskirkens mure.

”Jeg føler mig tættere på Jesus både fysisk og ånde-ligt, når jeg står her, hvor Je-sus blev født. Jeg glemmer konflikter, og min tilværelse får de rette proportioner. Det giver mig styrke at stå her 2000 år efter Jesu fødsel, og det gør mig endda i en vis forstand til et bedre og mere komplet menneske,” siger han.

Kirken, der blev bygget af Konstantin i år 333 e.Kr., er fyldt med besøgende. Nogle af dem vandrer rundt iagtta-gende og alene, mens de for-dyber sig i kirkens særlige atmosfære. Mosaikkerne, det høje loft, munkene og duften af salvie.

Andre har travlt med at få taget de typiske ”her har jeg været-billeder”. Fødselskir-ken, der står på den sydlige del af Krybbetorvet, er delt i tre sektioner og bestyres af den katolske kirke, den græsk-ortodokse kirke og den armenske kirke. Hoved-attraktionen for de fleste tu-rister er den underjordiske grotte med sølvstjernen og alteret.

Det er stedet, som kristen tradition siden det 2. år-hundrede har refereret til som Jesu fødested. Uden for kirken er butikkerne pyntet med nisser, lys og dekoratio-

ner. Og på torvet står et højt juletræ, der hver eftermiddag tændes ved en særlig cere-moni.

Israels hellige steder er til-løbsstykke for mange tusin-de kristne pilgrimme hvert år. Nazaret, Galilæa, Ge-nesaret Sø, Jordanfloden, Fristelsernes Bjerg ved Jeriko og naturligvis også Jerusa-lem, hvor Jesus blev dømt og korsfæstet.

Men når stærk tro kombi-neres med dramatiske histo-riske fortællinger og smukke geografiske områder og gri-bende bygninger, er det ikke alle kristne, der formår at holde sig inden for den indre freds rammer.

Mange af de kristne, der kommer til Israel for at ople-ve højdepunkterne i Jesu liv

på nært hold, bliver så over-vældede, at de rammes af det såkaldte Jerusalem-syn-drom.

Det er en slags psykotisk tilstand, hvor personer, der ikke tidligere har haft psyki-ske problemer, pludselig tror, de befinder sig midt i den bibelske historie og end-da anser sig selv for at være blandt hovedpersonerne. Victor Wadhawkar er i dag pensionist, men tidligere ar-bejdede han i den særlige tu-ristenhed, der tager sig af de kristne turister, der rammes af Jerusalem-syndromet.

Han har rig erfaring og er god for nogle af byens mest underlige historier med til-knytning til turistbranchen.

”Jeg har været med til at indlægge en europæisk mand, der troede, han var Je-

sus,” siger Victor Wad-hawkar. Manden gik rundt i Jerusalem og lod sig gribe af de betagende omgivelser.

”Det kan ske for enhver, men når personer begynder at gå i religiøse og historiske personligheders fodspor, kan det godt blive farligt,” si-ger den tidligere betjent.

”Vi kender symptomerne. Det kan starte med en lidt munter stemning, hvorefter personen ønsker at være ale-ne. Herfra er der næsten in-gen grænser,” siger Victor Wadhawkar, der har været med til at jage og arrestere kong David, Jesus, Jomfru Maria og en række andre hi-storiske skikkelser flere gan-ge.

”Det er omgivelserne, der får personerne til at reagere så voldsomt. At stå på de ste-

der, hele det religiøse univers er grundlagt på, er en meget alvorlig sag. For enkelte er det at komme lidt for tæt på historien,” siger han.

Men i Det Hellige Land er Jesus stadig først og frem-mest inspirationskilde for kristne pilgrimme, der kom-mer for at vandre på Via Do-

lorosa, knæle i Gravkirken, eller – som Thomas fra Nige-ria – opnå en indre fred ved blot fysisk at være på steder-ne, som 2000 års kristen tra-dition er vokset ud fra.

[email protected]

Jagten på Jesus

FødSelSkirken Tusinder af kristne strømmer til Israel for at fejre julehøjtiden, men især for at komme Jesus et fysisk og åndeligt skridt nærmere

Jul på tv og Film1. ”Absalons hemmelighed” (sendt første gang i 2006)2. ”Julefrokosten”3. ”Olsen-bandens første kup”4. James Stewart5. ”Den glade kro” (engelsk: ”Holiday Inn”) fra 1946.

4

4444

Svarene på spørgsmålene i julequizzen side 8:Jul på SkriFt1. ”A Christmas Carol” af Charles Dickens2. ”Nøddebo præstegård” (romanen hed ”Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegaard”)3. 1860’erne (1866)4. ”Julekalender for voksne”5. ”Diskret ophold”.

44

444

Jul på ForSiden1. ”Højt fra træets grønne top”2. Normannsgranen3. ”Julehjælp” – uddeles blandt andre af Frelsens Hær og Dansk Folkehjælp4. Julemanden5. Julesalget faldt med over to milliarder kroner (fra 10,1 milliard kroner i 2007 til 7,9 milliarder kroner i december 2008).

444

44

Julen kommenteret1. Peter Faber (sidste linje af ”Højt fra træ-ets grønne top”, 1848)2. ”Peter” i ”Peters Jul” (1866) af Johan Krohn, 3. Victor Borge, 4. Bing Crosby, , som gjorde White Christmas til den bedstsælgende single nogensinde.5. Shirley Temple, tidligere amerikansk bar-nestjerne, skuespillerinde og diplomat.

4

4

44

4

FødSelSkirken SkAl reStAurereSDet Palæstinensiske Selvstyre har for nylig meddelt, at Fødselskirken skal restaureres som et led i det mest omfat-tende projekt siden kirkens grundlæggelse i det 4. århund-rede. Kirkens ventede ansigtsløftning omfatter både taget, mosaikken på gulvet og de store søjler. Projektet vil stræk-ke sig over flere år og ventes at beløbe sig til mere end 60 millioner kroner. Som Betlehems mest kendte seværdighed er Fødselskirken også Det Palæstinensiske Selvstyres bedst besøgte sevær-dighed. Siden intifadaens afslutning i 2005 er turister fra hele verden begyndt at vende tilbage til byen, der årligt huser op imod én million pilgrimme og turister.

4

4

0 Fødselskirken i Betlehem. Betlehem ligger på Vestbreddden, så det er palæstinensiske sikkerhedsvagter, der ses bevogte det hellige sted. – Foto: Scanpix.

DANMARKS MESTPOPULÆRETV-SERIE PÅ DVD– i ny boks til en god pris!

MATADOR

ÅRETS JULEGAVER

KØB DEN HOS

I PAUL HAMMERICHS Danmarkskrønike,GAMLE DANMARK, følger vi Danmarks

forvandling fra landbrugsland til industristat, og får et enestående tidsbillede af generationen

efter krigen 1945 – 1975.

I LEIF DAVIDSENS Danmarkskrønike,DANSKE DRØMME, fortsætter Danmarks

overgang fra at være industristat til at være etinformationssamfund i årene

mellem 1972 – 1998.

Glæd dig til et levende gensyn med danmarkshistorien,i de komplette tv-serier baseret påarkivklip om det moderne Danmark

– en PERFEKT JULEGAVE.

DEN KOMPLETTE SERIEAlle 24 afsnit på 12 discs

– mere end 26 timers kvalitetsunderholdning.

MATADORTIL ALLE!

5-DISC BOX-SÆT I BUTIKKERNE NUwww.danmarkskrønike.dk

DESMOND TUTU : GUDS BØRN BIBELHISTORIER

128 farveill. sider – kr. 189,-

ALFAHos boghandleren eller www.ForlagetAlfa.dk

»Man mærker tydeligt Desmond Tutus glade holdning til verden … En rigtig flot gavebog.« Skolebiblioteket

»En smuk bog, der fortæller om Guds kærlighed til alle mennesker – uanset hvem de er, og hvor de kommer fra.«

Kristeligt Dagblad

Se og hør Desmond Tutu læse højt: www.ForlagetAlfa.dk/Tutu

FRA DESMOND TUTUTIL ALVERDENS BØRN

»Et interessant indblik i, hvordan det kan opleves at være præst i nutidens Danmark«Doris Ottesen, Kristeligt Dagblad

ALFA Hos boghandleren eller www.ForlagetAlfa.dk

Tina Varde:At være det man sigerPræsteportrætter

164 ill. sider – kr. 218,-

Ti erfarne mennesker – ti inspire-rende præster – fortæller om at leve med håb og længsel, sorg og glæde. Om at investere og risikere sig selv. Og især om et liv som medmen-neske, med og uden præstekrave. Det er fortællinger om at gøre sit bedste og yderste for at hjælpe andre – men også om selv at have brug for, at noget større holder hånden over én.

1 pose solgt =2 kopper givet

2 mio. kopper kaffe

Hver gang du køber 1 pose Rød Merrild i november og december, giver Merrild 2 kopper kaffe til Kirkens Korshærs arbejde med so-cialt udsatte mennesker.

Målet er at nå et kaffesalg, der vil give 2 mio. kopper kaffe. Dermed dækkes Kirkens Korshærs samlede forbrug af kaffe i både væresteder og genbrugsbutikker i et helt år.

En god kop kaffe er den bedste start på en god samtale

Kaffen er tit omdrejningspunktet for samværet i varmestuerne og det, som brugere, frivillige og faste medarbejdere mødes over.

Vil du også være med?

Du kan læse mere om vores kampagne og se, hvordan du også kan være med til at gøre noget for andre på www.startsnakken.nu

Merrild gør noget for andre

=

jule-tillæg til kristeligt dagblad 2010

Documents