kristeligt dagblad 26/10-2011
DESCRIPTION
Kristeligt Dagblad 26. oktober 2011TRANSCRIPT
onsdag26. OKTOBER 2011
NR. 21 · 116. ÅRGANG
LØSSALG 23,00 KR.
TELEFON 33 48 05 00
Denne side er redigeret af Rikke Milling
støtte til pavens inansudspilBåde kirkelige og faglige organisationer bakker op om Vatikanets forslag til en regulering af inans-sektoren.
KIRKE&TRO SIDE 4
Islamisk parti vinder Tunesiens valgDet islamiske parti Ennahda er blevet den store sejrherre ved valget i Tunesien, men man skal ikke forvente, at dets am-bition er at indføre rigide religiøse regler.
UDLAND SIDE 5
LEDER SIDE 10
foto: scanpixfoto: scanpix
www.k.dk • www.kristendom.dk • www.religion.dk • www.etik.dk
6240 Løgumkloster · Tlf: 7474 4040
www.lkhojskole.dk · [email protected]
JUL OG NYTÅR i LøgumklosterVær Velkommen - 1 eller 2 uger
I år kan du vælge en anderledes måde at fejre jul og nytår på. På højskole - sammen med andre...
JUL I LØGUMKLOSTER 22.-28. dec. Kursusledere: Vita og Bent Andreasen og Annemarie Morris. En klassisk jul med gode overraskelser, masser af sang, foredrag, tur til Ribe med besøg på Kunstmuseet m.m.
NYTÅRSKURSUS. VÆR VELKOMMEN 29. dec. – 4. jan. Kursusleder Annemarie Morris. Foredrag, musik, litteratur, film og kunst. Tur til Tønder og en stor og flot nytårskoncert.
Kontakt os og få et kursusprogram. Hvis du vælger begge kurser giver vi en rabat.
Det er i år 20 år siden Armenien blev en uafhængig republik
Det markeres lørdag den 29. oktober kl. 14.00 – 18.00 med en fest i Russisk Kultur- og Videnskabscenter, Vester Voldgade 11 i København. Taler og koncert med armenske sangere og musikere bosat i Danmark.
Alle er velkomne. Henvendelse til Dansk-Armensk Forening, Anna Karapetian, 20636898.
Arrangementet er støttet fra KK pulje “Bland dig i byen”
Arrangeres af:
F R E L S E N S H Æ R
HVEM SKAL ARVE TROENPÅ L IVET EFTER DIG?
[ Tegn testamente og bestem selv ]
Hør hvordan du opretter personligt testamente på tlf. 33 31 41 92 eller www.frelsens-haer.dk
100 års mission i Afrika skal fejres– Velkommen til jubilæumsfest i Aalborg
Mission Afrika indbyder alle til at være med den 19. og 20.
november 2011 i Solsidehallerne, Nørresundby. Vi får besøg
fra Afrika – og desuden medvirker biskop Henning Toft Bro,
Uffe Torm (DMR-U), Mogens Kjær (Danmission) m. fl.
GRATIS deltagelse! Tilmelding senest 4. november:
Tlf. 8672 5050 . [email protected] . www.missionafrika.dk
Muhammed vender tilbage til New York-museum
SIDSEL NYHOLM
skriver fra Usa
Otte år efter at kunstmuseet Metropoli-tan Museum of Art i New York fjernede alle afbildninger af den muslimske pro-fet Muhammed fra sine udstillinger, er den kontroversielle kunst nu på vej tilba-ge. Billederne blev angiveligt gemt bort for at undgå at krænke muslimer, men efter længere tids usikkerhed står det nu klart, at de omstridte værker får plads i museets nyrenoverede afdeling for isla-misk kunst, som åbner i næste uge.
Konservative muslimer betragter en-hver afbildning af den hellige profet som blasfemisk og er oprørte over Me-tropolitan Museums beslutning om at-ter at lade billederne fremvise.
”Islamisk sharialovgivning forbyder hans billede. Selv i islamiske museer er dette ikke tilladt,” siger Chernor Sa’ad Jalloh, som er imam ved Islamic Cultu-ral Center i New York, til avisen New York Post.
Metropolitan Museum har op til åb-ningen af den nye afdeling for islamisk kunst konsulteret en række muslimske lærde, organisationer og kunsteksper-ter. Talspersoner for museet betoner over for amerikanske medier, at udstil-lingerne – modsat de 12 tegninger af profeten Muhammed trykt i avisen Jyl-lands-Posten i 2005 – handler om kunst og ikke om religion.
”Vi håber, at det ikke bliver et strids-emne. Disse er ikke moderne tegneseri-er lavet for at udløse kontrovers. De er repræsentative for en stor kunsttraditi-on,” siger museumsdirektør Thomas P. Campbell til avisen New York Times.
Han tilføjer, at museet ikke ønsker at dukke sig for det ømtålelige spørgsmål om, hvorvidt hensynet til muslimer bør veje tungere end ønsket om at dele visse historisk relevante kunstskatte med of-fentligheden.
”Vi kunne vige udenom, men jeg me-ner ikke, at det ville være den ansvarlige ting at gøre. Så ville vi bare blive ankla-get for at vige udenom,” siger han.
Metropolitan Museum anses generelt for at huse en af verdens fornemmeste og vigtigste samlinger af islamisk kunst. Samlingen spænder over 13 århundreder og inkluderer 12.000 værker, hvoraf fem er afbildninger af profeten Muhammed. Den nyrenoverede afdeling, der har ko-stet 50 millioner dollar (cirka 270 milli-oner kroner) at opføre, udvider udstil-lingsområdet med knap 500 kvadratme-ter fordelt på 15 nye rum og inkluderer en gårdhave i maurisk stil.
I forbindelse med renoveringen skifter afdelingen også navn fra ”Islamic Galle-ries” (islamiske billedsamlinger) til det mindre mundrette ”Galleries for the Art of the Arab Lands, Turkey, Iran, Central Asia and Later South Asia” (Billedsam-linger for kunst fra de arabiske lande, Tyrkiet, Iran, Centralasien og sene Syd-asien). Den nye billedsamling åbner for publikum på tirsdag.
BLASFEMISK? Efter otte års pause udstiller Metropolitan-museet i New York atter omstridte afbildninger af muslimernes profet
Når kristne lygtninge nægtes ophold i Dan-mark og sendes hjem, ved hverken myndighe-der eller deres danske kirkelige kontakter, hvordan det går dem
AF JON BØGE GEHLERT
For en måned siden satte Rigs-politiet det irakiske par Jalal Younan og Nirah Oshana og de-res tre børn på et ly med kurs mod Irak.
Siden udvisningen fra Dan-mark har den kristne familie le-vet under jorden i Bagdad. De frygter, at de personer, som tid-ligere har forfulgt dem, inder ud af, at de er vendt tilbage. Jalal og Nirah har gentagne gange henvendt sig til FN, men har endnu ikke modtaget nogen form for hjælp. De bor hos for-skellige bekendte få dage ad gangen.
Familiens skæbne fortæller om det tomrum, som afviste asylsøgere ryger ud i, når de sendes ud af Danmark. Hvad enten de er kristne, muslimer
eller noget tredje eller fjerde. For når asylsøgerne er sat på et ly ud af landet, er de ikke læn-gere under dansk ansvar. Og så ryger kontakten. Blandt andet til Dansk Flygtningehjælp, som bistår asylsøgerne, mens de er i Danmark.
”I det omfang vi bliver kon-taktet af asylsøgere fra deres hjemland, har vi ikke mulighed for at hjælpe dem. Derfor er af-gørelsen hos de danske myn-digheder så vigtig, for når de først er sendt hjem, er det be-grænset, hvad vi kan gøre,” si-ger Eva Singer, asylchef i Dansk
Flygtningehjælp, og uddyber:”Hvis asylsøgerne bliver fri-
hedsberøvet inden hjemsendel-sen, gennemgår vi deres afgø-relse, og hvis vi vurderer, at der ikke er noget at gøre i forhold til de danske myndigheder, opfor-drer vi dem til at tage kontakt til familie eller venner i hjemlan-det. I Irak oplyser vi dem om, hvordan de kan kontakte UN-HCR (FN’s lygtningehøjkom-missariat, red.).”
de udviste asylsøgere kan få et mindre kontantbeløb med til rej-sen mod hjemlandet, hvorefter
de er overladt til egen skæbne. Men mange vælger at gå under jorden, inden de danske myndig-heder sender dem hjem, fortæl-ler indvandrerpræst Niels Ny-mann Eriksen fra København.
”Af de afviste asylsøgere, vi i Apostelkirken har kendskab til, har en håndfuld fået asyl i Nor-ge og en enkelt i Østrig. Derud-over har vi god kontakt med en lille gruppe, som er hjemsendt til Bangladesh, men mange an-dre afviste asylsøgere udvikler alternative overlevelsesstrategi-er, går under jorden og lever skyggeagtige tilværelser i skif-
tende europæiske storbyer.”Samme erfaringer har Hans
Henrik Lund, leder af Kirkernes Integrations Tjeneste, som hjælper kristne lygtninge, mens de er i Danmark.
”Når først asylsøgerne er sendt hjem, mister vi kontak-ten. Vi ved ikke, hvad deres skæbne er, for politiet henter dem på asylcentrene klokken 5 om morgenen, og så forsvinder de,” siger han.
KiRKE&tRo siDE 4
DEBat siDE 11
Afviste kristne asylsøgere overlades til uvisse skæbner
Ikke mindst de ældres pårørende bliver berørt, når plejehjemsbeboere lyttes, konkluderer ny undersøgelse
AF JØRGEN STEENS
”Gamle mennesker kan, som alle andre mennesker, godt tåle stress-belastnin-ger. Det her er mere en etisk diskussion om, hvor meget man kan være bekendt at lytte rundt på de gamle. Hvad er det for en etik, man har i forhold til den ældre generation, som er afhængig af at få hjælp, når en kom-mune af den ene eller anden grund beslutter at lytte dem? For det er jo tvangslyt-ninger, der er tale om.”
Stinne Glasdam fra Vi-denscenter på Ældreområ-det-Gerontologisk Institut, Professionshøjskolen Metro-pol, er ved at lægge sidste hånd på en endnu ikke of-fentliggjort undersøgelse af de menneskelige omkostnin-ger ved lytning af ældre fra plejehjem til plejehjem, som det er sket jævnligt gennem de seneste to årtier i forbin-delse med renovering af for-ældede plejeboliger, eller – som nu i Holstebro Kom-mune – når kommunen skal spare penge og plejehjem overgår til andre formål.
”Det er helt tydeligt, at der er tale om en kæmpe frustra-tionsproces, når gamle men-nesker lyttes, og ikke mindst de pårørende bliver
Når de gamle lyttes rundt, rammer det – også – familien
0 Pernille overø sammen med sin far i hans lejlighed på skredsande. Verner overø, 94 år, lyttede ind for et halvt år siden. nu skal han lytte igen. ”En skandale, at man nu vil lukke vores hjem og bare smide os ud,” siger han. – Foto: Jens Bach.
berørt,” konkluderer Stinne Glasdam. ”For de gamle og de-res pårørende har det ofte været en kaotisk periode op til indlyt-ningen på et plejehjem, og nu
skal de så til det en gang til. Fra de pårørendes side er der stor bekymring over, at de nu skal være med til at udsætte deres gamle for uro i livet igen, når
der endelig er kommet ro. Pro-blemet ved sådanne lytninger er ikke det praktiske, men først og fremmest det mentale.”
Et af formålene med den nye
undersøgelse bliver at viderefø-re nogle erfaringer, som andre kommuner kan bruge i forbin-delse med kommende lytnin-ger, som der kan forudses lere
af, blandt andet når de sidste utidssvarende plejeboliger skal renoveres.
DANMARK SIDE 2
Temperaturer verden rundt i morgenAntalyaBagdad
BangkokBeijing
Buenos AiresHongkong
Istanbul Jerusalem
JohannesburgKabulKairo
Kanariske ØerKangerlussuaq
LagosLos AngelesM ex ic o C ity
M iamiN airobi
N arsarsuaqN ew D elhiN ew Y ork
O ttaw aP huket
R io de JaneiroS antiago
S ydneyS ingapore
TeheranTokyo
V anc ouverW ashington D C
W ellington
Normal
Normal
Nedbør til dato
V ejret i E uropa i morgen
M alaga
Lissabon
N ic e
R om
C agliari
P alermo
V enedig
R eykjavik
Thorshavn
R iga
Trondheim
Helsinki
W ien
BukarestBeograd
P rag W arsz aw a
Kiev
Berlin Amsterdam
S toc kholm
O slo
D ublin
Athen
P arisLux embourg
London
M adrid
Kirkenes
G eneve
M oskva
Budapest
V ejret de næste f em dage
5 10 15 20 25 30
5 10 15 20 25 30
Mest tørt med lidt eller nogen sol de leste steder. Temperaturer mellem 10 og 13 grader, om natten ned mellem 7 og 10 grader. Svag til j ævn vind mest mellem sy d og øst.
Torsdag: Mest tørt med lidt eller nogen sol. 10- 13 grader. Svag til j ævn vind mest mellem sy d og øst. F redag: Mest tørt med lidt eller nogen sol. 10- 15 grader. Svag til j ævn vind mellem sy d og vest. L ørdag: Tørt og lidt eller nogen sol. 10- 15 grader. Svag til j ævn vind f ra sy d og sy dvest. Søndag og mandag: Tørt og lidt eller nogen sol. 10- 15 grader. Svag til j ævn vind f ra sy d og sy dvest.
20
15
10
5
0
F redag SøndagL ørdagTorsdag Mandag
V ej ret i morgentorsdag den 27. ok tober
12
12
12
11
12
11
12
12
12
13
12
Temperaturer i oktober 25
20
15
10
I alt 36 mm
9
89
10
2
9
6
117
1213
12
13
11
9
16
12
18
8
14
16
19
22
19
23
17
22
17
17 5
5
11
N edbør i oktober målt f rem til i går kl. 0 0
12
LETLE
TLE
TLE
TLE
T
LET
LET
JÆVN
JÆVN
JÆV
N
JÆVN
JÆVN
JÆVN
JÆV
N
25 solrigt 27 solrigt 33 regnby ge 17 solrigt 21 solrigt 25 letsk y et 13 inregn 20 letsk y et 27 by ger 18 solrigt 29 solrigt 26 letsk y et - 20 solrigt 28 by ger 18 solrigt 25 solrigt
28 regnby ge 21 by ger - 11 solrigt 31 solrigt 14 regn 5 letsk y et 29 by ger 30 letsk y et 26 solrigt 19 letsk y et 30 by ger 12 by ger 19 solrigt 11 letsk y et 19 regnby ge 13 letsk y et
6 0
5
4 5
30
15
0
12
Danmark2 Kristeligt Dagblad Onsdag 26. oktober 2011
Denne side er redigeret af Michael Sørensen
AdresseVimmelskaftet 47 1161 København K
Telefon 33 48 05 00 Fax 33 48 05 [email protected]
Giro 6 40 01 24
Reg. nr. 1195, ISSN 0904-6054
AbonnementsserviceTelefon: 33 48 05 05 lørdag dog 33 48 05 00Fax: 33 48 05 01 www.k.dk/abonnement
AnnoncerTelefon: 33 48 05 00 Fax: 33 48 05 [email protected]
Ekspeditionmandag til fredag kl. 8.30–16.00lørdag kl. 8.30–12.00
Kristeligt Dagblad på nettetwww.k.dk www.kristendom.dk www.religion.dk www.etik.dk www.kirku.dk www.foredragslisten.dk www.eftertanke.dk www.mindet.dk www.bogbasen.dk www.hjertedating.dk
Kristeligt Dagblad Grundlagt 1896Ansvarshavende chefredaktør og adm. direktør Erik Bjerager
Medredaktør Michael Ehrenreich [email protected]
Nyhedschef Jeppe Duvå[email protected]
Kirkeredaktør Anders Ellebæk [email protected] [email protected]
Udlandsredaktør Henrik [email protected]
Debat- og kronikredaktør Jakob Holm [email protected] [email protected]
Kulturredaktør Michael Bach [email protected]
Rejseredaktør Mie [email protected]
Liv & Sjæl-redaktør Karin Dahl [email protected]@[email protected]
Politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen [email protected]
Navnemedarbejder Søren [email protected]
Internetchef Thomas Bank Mø[email protected]
Salgs- og marketingdirektørJoachim Langagergaard
Abonnementschef Kashmir Christensen
Annoncechef Pernille Gram
Distributionschef Jørgen Schmidt
A/S Kristeligt Dagblad er uafhængig af politiske partier og interesseorganisationer
Kristeligt Dagblad er trykt på FSC- certiiceret papir, der støtter bæredygtigt
skovbrug verden over.
POLITISK SET
AF TIM KNUDSEN
”Spindoktorer”, politikere og jour-nalister er de tre faggrupper, som borgerne ifølge en aktuel menings-måling har mindst tillid til. Da den kom for et par uger siden, fi k DR’s P1 straks indhentet råd fra kommu-nikationseksperter om, hvordan politikerne kunne øge deres tro-værdighed. Der var intet om, hvor-dan journalisterne kunne øge tro-værdigheden. Journalister borer i andre gruppers svagheder. Det kni-ber mere med egne svagheder.
Netop i de dage var der røre om, at regeringen ifølge oppositionen forargeligt ville ansatte over 30 ”spindoktorer”, hvad der ville ko-ste hen ved 30 millioner kroner år-ligt. Det var fl ere ”spindoktorer”,
end VK-regeringen havde. TV-avi-sens Bent Stuckert (DR) gentog kri-tikløst, at den nye regering ansatte en mængde ”spindoktorer”. Men nu hedder de nyansatte faktisk sær-lige rådgivere. Og en del af dem er politiske rådgivere, ikke folk der skal manipulere i medierne med ”spin”. Ved at bruge oppositionens tendentiøse betegnelse dramatise-rede DR historien, men forsømte at give redelig oplysning.
Medierne kunne have gjort det bedre. Som noget nyt har rege-ringsledelsen indført en central kontrol med ansættelsen af særlige rådgivere. Det kunne man have bedt om en forklaring på, men det forsømte medierne. Der er også det underlige, at nogle ministre får to rådgivere, mens andre kun må få en. Hvorfor ikke spørge, hvorfor der gøres denne forskel?
DR fi k dog udstillet, at Socialde-mokraterne under den forrige rege-ring også havde forsøgt at være for-
arget over ansættelser af ”spindok-torer”, men nu havde skiftet me-ning, som V og K skiftede mening i 2001. Dengang havde især Venstre i lang tid sammen med dele af pres-sen talt forarget om, at Poul Nyrup Rasmussen (S) infi cerede central-administrationen med ”politiske embedsmænd”.
VK-regeringen ansatte dog også særlige rådgivere fortrinsvis til at håndtere ministrenes mediekon-takter, idet statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) dog dekrete-rede et loft på en rådgiver pr. mini-ster. Enkelte ville slet ikke have en særlig rådgiver. En af dem var Bir-the Rønn Hornbech (V). Hendes eget forhold til medierne tydede el-lers på, at netop hun havde behov for hjælp.
Endelig var der også det, at de fl e-ste af stillingerne blev besat straks, selvom man også havde skrevet pro forma-stillingsopslag med an-søgningsfrist ultimo oktober. Re-
geringen omgik her klart en regel. Det skal kritiseres. Men det er også en regel, som aldrig burde have væ-ret skabt. Idéen i ordningen med særlige rådgivere er, at ministre skal kunne vælge sig nogle hjælpe-re ud fra partipolitiske kriterier. Og så giver det lige så lidt mening at opslå stillingerne, som det ville gi-ve at opslå stillingsannoncer for ministre.
Når denne åbenlyst tossede regel i sin tid blev indført, kan det skyl-des pres fra departementschefer-nes side. De har interesse i at påvir-ke ansættelserne. Reglen kan dog også skyldes et ønske fra mediever-denen, som forventede, at disse stillinger, der er blevet meget vel-lønnede, i høj grad gik til journali-ster.
De høje lønninger har sikkert skabt misundelse blandt andre journalister. Men al det har journa-listerne aldrig boret i og ladet of-fentligheden få indsigt i. I øvrigt vil regeringen nu sænke lønniveauet.
Den overfl adiskhed, som præger en del politisk journalistik, forkla-rer vel, at borgerne mister tillid til journaliststanden. I længden gen-nemskuer borgerne, at den sensati-onalisme, som både de skiftende oppositionspartier og medierne har skabt omkring ”spindoktorer”, har elementer af hykleri. Ved en se-nere lejlighed vender jeg tilbage til emnet.
Jeg skrev i øvrigt fejlagtigt for et par uger siden, at kongen havde læst regeringens åbningstale i Rigsdagen i 1948, som den norske og britiske regent fortsat gør det. En læser har gjort mig opmærksom på, at kongen kun åbnede Rigs-dagssamlingen, men at statsmini-steren holdt den politiske åbnings-tale. Jeg havde gjort den fejl at tro på en gammel artikel – af en poli-tisk journalist.
Tim Knudsen er tilknyttet Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Overfl adisk journalistik om ”spindoktorer”
MISTILLID Journalister er blandt de faggrupper, som befolkningen har mindst tillid til. En ny sag om ”spindoktorer” illustrerer hvorfor
Beboerne var i åbent oprør, da Holstebro Kom-mune lukkede plejehjem hen over hovedet på dem. Nu skal Mette Jørgensen på 103 år og de andre beboere fl ytte
AF JØRGEN STEENS
”Jeg har grædt, og om natten ligger jeg vågen og tænker på det. Jeg er så skuffet over, at man kunne gøre det.”
Mette Jørgensen kryber sammen i lænestolen. Lille og skrøbelig. Efter et sammenfald i ryggen kniber det nu med at gå. Men hovedet er der ikke noget i vejen med, smiler den gamle sygeplejerske.
Hun har fået at vide, at kommu-nen nok skal hjælpe hende med at pakke og fl ytte.
”Men jeg vil da ikke have en frem-med til at rage i mine sager, i mit undertøj og hvad jeg ellers har ska-bene fyldt op af,” pointerer hun og bliver skarp og fast i mælet.
Mette Jørgensen på 103 år er blandt de 28 ud af 34 gamle, som gjorde åbent oprør og simpelthen nægtede at fl ytte, da Holstebro Kommune lukkede deres plejehjem hen over hovedet på dem i begyn-delsen af oktober.
Skredsande nedlægges ikke, for-di det er gammelt og udtjent. Hjemmet blev renoveret og moder-niseret for syv år siden, men Hol-stebro Kommune skal bruge lejlig-hederne til psykiatriske patienter . Det er der økonomi i, og derfor er der ikke længere plads til gamle Mette og de øvrige plejehjemsbebo-ere. 14 af dem fl yttes samlet over i nye tomme plejeboliger, resten ef-terhånden som der bliver plads her eller på kommunens øvrige pleje-hjem.
De 28 beboere protesterede imod lukningen ved at hævde deres ret til at blive boende ifølge deres leje-kontrakt. Pernille Overø, en af de pårørende, konstaterer dybt skuf-fet, at de 28 underskrifter ikke så meget som blev nævnt på byråds-mødet, og at kommunen ikke har været interesseret i nogen som helst dialog, før beslutningen om at lukke blev truffet.
”Vi kunne måske have hjulpet med at fi nde andre løsninger, så vi havde undgået denne ulykkelige si-tuation,” siger hun.
Pernille Overø har begge sine for-ældre boende på Skredsande, og
det var hende, der tog initiativ til protestaktionen, men aktionen er siden faldet til jorden. Hun erken-der, at slaget er tabt.
”Beboerne kunne formentlig væ-re blevet boende, men vi frygtede, at det så ville gå ud over den pleje, kommunen ville tilbyde. Vores gamle skal ikke tages som gidsler, så vi bøjer os, men det er under protest. Jeg er rasende over den måde, man har behandlet de gamle på. Det ville svare til, at nogen kom og tvangsfl yttede os fra vores hjem og fl yttede vores familie og nære bekendte et helt andet sted hen. Det er lige præcis det, man nu gør her, hvor personalet jo i praksis fungerer som de gamles nærmeste, og hvor et rigtig godt miljø mellem beboerne bliver ødelagt.”
”De gamle græder og er utrygge, og også de demente er meget påvir-kede af situationen,” fortæller Else Kristiansen, en anden af de pårø-rende, der tolker den manglende dialog fra kommunens side som en understregning af, at de gamle ikke vægtes særlig højt.
”Vi har her i kommunen haft po-litiske møder og diskussioner om vores skolestruktur. Modsat drejer det sig her om den svageste sam-fundsgruppe. De har betalt deres skat gennem et langt liv og været med til at opbygge velfærdssam-fundet, men nu er de politisk uinte-ressante.”
Kommunens ældrechef, Tove Sø-gaard, imødegår kritikken ved at tale om en ”god og konstruktiv dia-log med personalet”, men har no-teret, ”at borgere har udtrykt et savn i forhold til den overordnede politiske dialog”.
At oprøret er faldet til jorden, hænger også sammen med en ud-bredt frygt hos de gamle for at komme til at bo dør om dør med psykiatriske patienter. Det vil nu al-ligevel komme til at ske i over-gangsperioden, indtil samtlige be-boere er fl yttet ud.
”Jeg siger ikke, at det er uden problemer, men ser det mere som en positiv udfordring, og så kan der måske blive tale om noget af-skærmning,” siger Tove Søgaard.
”Selvfølgelig skal vi sikre beboer-ne.”
Pernille Overøs far, Verner Overø, arbejdede som privatpraktiserende psykolog til langt op i 80’erne. Nu er han 94 år og var utrolig glad, da han i maj i år fi k mulighed for at fl ytte ind på Skredsande. Han glæ-dede sig over, at nu skulle han ikke fl ytte mere, for det fi k han at vide. Her kunne han blive boende resten af sit liv.
”Det er jo vores hjem, og jeg reg-ner med at blive 100 år og har da set frem til at kunne fejre min fødsels-dag her på Skredsande. Jeg synes, det er en skandale, at man nu vil lukke vores hjem og bare smide os ud,” siger Overø, som i løbet af det halve år er faldet godt til på Skreds-ande.
”De er så overmåde hjælpsomme og elskværdige her,” siger han.
En elskværdighed, der omfatter forståelsen for en ældre gentle-mans specielle særheder, som for eksempel at huske, at gamle Overø i sit halve liv altid er begyndt dagen
med en morgensnaps på fastende hjerte. Den får han serveret på Skredsande.
Mette Jørgensen på 103 år er lige-som Verner Overø fuld af lovord om det lille plejehjem, som nu skal lukkes. Hun er bekymret og urolig for fremtiden, som hun tænker over, når hun ligger vågen om nat-ten.
”Jeg har det slet, slet ikke godt med det,” siger hun.” Jeg troede ik-ke, kommunen kunne fi nde på at gøre sådan noget over for os gam-le.”
Da hun i sin tid fl yttede ind på Skredsande, kunne hun bage boller til beboerne, for Skredsande har sit eget køkken, hvor fl ere af de gamle hjælper til. Der dufter af mad ved spisetiderne, og der er fællesskab omkring spisebordet.
I de nye ledige plejeboliger, hvor 14 af beboerne fl yttes over, har hver beboer mikrobølgeovn til opvarm-ning af maden, som leveres fra ”Det gode Køkken”, kommunens centrale køkken.
Nu tvinges Mette Jørgensen til at fl ytte
0 ”Jeg har det slet, slet ikke godt med det. Jeg troede ikke, kommunen kunne fi nde på at gøre sådan noget over for os gamle,” siger den 103-årige Mette Jørgensen. – Foto: Jens Bach.
3Kristeligt Dagblad Onsdag 26. oktober 2011
DanmarkDenne side er redigeret af Michael Sørensen
Vi forstår at passe på dig
Vi betragter det som en menneskeret at kunne føle sig tryg i sit eget hjem. Med Dansikring Directs alarmsystemer kan du aktivere alar-men, så huset er beskyttet mod indtrængen, samtidig med, at du selv kan bevæge dig frit omkring inde i huset.
Det fungerer ganske enkelt ved, at du aktiverer udvalgte dele af systemet, f.eks. de åbnings-kontakter, der registrerer, om et vindue eller en dør bliver åbnet.
Du ved, at der ikke kan komme nogen ind, uden at alarmen går i gang. Det er der man-ge, der synes, giver en stor følelse af tryg-hed, ikke mindst om natten, når man ligger og sover.
Slå alarmen til - også når I er hjemme
Nu kan du få vores alarmpakke Standard til kun 995 kr. i installationspris.
Få mere at vide på telefon 80 20 50 50 eller www.dansikring-direct.dk
Privatalarm installeret og klar til brug
kun kr. 995,-
Få mere at vide på tlf.
80 20 50 50
RettelseI artiklen ”Kritik af sogn for at dømme konservative præster ude” bragt i mandags hed det, at et menighedsråd frasorte-rer halvdelen af landets præster i forbindelse med en præste-stilling ved på forhånd at afvise ansøgere, der ikke vil velsig-ne homoseksuelle eller vie fraskilte. Den seneste tilgængeli-ge undersøgelse, en rundspørge foretaget af Kristeligt Dag-blad i 2009 blandt 625 præster, viser imidlertid, at 33 procent af præsterne ikke vil velsigne homoseksuelle. Der er dermed ikke belæg for at skrive halvdelen af landets præster. Kriste-ligt Dagblad beklager fejlen.
Ordet løftebrud var blandt de mest brugte på Helle Thorning-Schmidts første ugentlige pressemøde
AF CHRISTIAN BRAAD
PETERSEN OG
ESBEN AGERLIN OLSEN
Med et lille smil og et ønske om et godt, men “kritisk” samarbejde bød Helle Thor-ning-Schmidt (S) i går medi-erne på Christiansborg vel-kommen til sit første ugent-lige pressemøde som stats-minister.
Efter anklager om løfte-brud og en Voxmeter-måling for Ritzau, som viser, at dan-skerne efter blot en måned ønsker Lars Løkke Rasmus-sen (V) tilbage som statsmi-nister, gav pressemødet Hel-le Thorning-Schmidt en chance for at komme i offen-siven.
Men den greb hun ikke, og i stedet udviklede pressemø-det sig til en krydsild om løf-tebrud, siger lere politiske eksperter.
”Der er ved at ske det me-get faretruende for hende, at løftebruds-diskussionen har rodfæstet sig,” siger Thomas Larsen, politisk kommenta-tor på Berlingske.
Han er overrasket over, at statsministeren ikke forsøg-te at bruge pressemødet til at få “sat en ny dagsorden”.
Også politisk kommenta-tor Rasmus Jønsson undrer sig over de manglende initia-tiver fra den nye regering.
Helle Thorning-Schmidt fastslog, at den nye regering inden jul vil fremsætte for-slag om at hæve den krimi-nelle lavalder fra 14 til 15 år og ændre den tidligere VK-regerings udskældte knivlov.
Men begge initiativer har været nævnt før, og det gæl-der også ambitionen om at fjerne VK-regeringens point-system for familiesammen-føringer.
Spørger man Danmarks nye statsminister, så bør pressen dog læse op på hi-storien, inden man anklager S-R-SF-regeringen for at ha-ve fået den værste start for nogen ny regering i 40 år.
”Det er lidt af en myte, at der er en honeymoon-perio-de for en ny regering. Vi op-lever det i hvert fald ikke, og
jeg tror, det er udtryk for hu-kommelsessvigt, at alle rege-ringer i nyere tid har fået en lyvende start,” siger Helle Thorning-Schmidt.
Hun mener tværtimod, at den nye regering har gjort det godt i sin første måned, når man ser på den parla-mentariske og økonomiske situation, som kendetegner Danmark efter valget.
”Jeg synes, vi er kommet godt fra start. Vi har etable-ret et regeringsgrundlag mellem tre partier, som ikke er enige i alt, og vi er i gang med at forberede en rigtig fornuftig inanslov i en over-ordentlig svær økonomisk situation,” siger Helle Thor-ning-Schmidt.
I timerne op til pressemødet måtte hun dog også høre på skarp kritik fra lere fynske topsocialdemokrater, som langer ud efter regeringen for at begå løftebrud ved at trække tæppet væk under akutfunktionen på Svend-borg Sygehus. Også den sag førte til lere kritiske spørgs-mål til statsministeren.
I valgkampen gav den nu-værende minister for by, bo-lig og landdistrikter, social-demokraten Carsten Han-sen, nemlig et skriftligt løfte om, at en S-ledet regering vil bevare akutfunktionen i Svendborg. En udmelding, Thorning støttede.
Men statsministeren afvi-ser, at S-R-SF-regeringen ef-ter valget er forpligtet til at hjælpe fynboerne med at be-vare deres skadestue i Svend-borg.
”Jeg har ikke givet det løf-te. Jeg har hele tiden lagt vægt på, at det er regionerne, som må tage de beslutnin-ger,” siger Helle Thorning-Schmidt.
Ifølge Venstres inansord-fører, Peter Christensen, kan Helle Thorning-Schmidt dog ikke tale sig ud af, at hun har givet en stribe løfter, som ik-ke bliver indfriet efter valget.
”Socialdemokraterne fort-satte med at udstede løfter, selvom de allerede i august ik en redegørelse for økono-mien til næste år,” siger Pe-ter Christensen.
I den seneste Voxmeter-måling er Socialdemokrater-ne helt nede på 20,5 procent af stemmerne mod 24,8 pro-cent ved valget. Det er den la-veste vælgertilslutning til partiet, Voxmeter nogensin-de har registreret. /ritzau/
Anklager om løftebrud klæber til Thorning
0 I går kunne Helle Thorning-Schmidt (S) byde velkommen til sit første ugentlige tirsdags-pressemøde som statsmini-ster. Et møde, hvor hun blev udsat for en krydsild om løfte-brud. – Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix.
Kulturminister fre-der klassisk musikDet Kongelige Teater og lan-dets symfoniorkestre kan foreløbig ånde lettet op. De nedskæringer, som kultur-minister Uffe Elbæk (R) førte valgkamp på, bliver næppe gennemført. Det står klart efter et samråd i Folketingets Kulturudvalg, hvor ministe-ren i stedet opfordrede til brede forlig om den fremti-dige kulturpolitik. Elbæk fremlagde i sin valgkampag-ne for halvanden måned si-den en “Marshall-plan” for kulturen, som blandt andet skulle styrke den rytmiske musik og genetablere Kul-turministeriets Udviklings-fond. Finansieringen skulle blandt andet komme fra en reduktion i antallet af symfo-niorkestre og en lytning af Den Kongelige Ballet fra Gamle Scene til Operaen. Men nu er planen parkeret i skrivebordsskuffen. /ritzau/
KORT NYT
En 60-årig dansk hjælpearbejder er sammen med en amerikansk kvinde og en somalisk mand blevet bortført af pirater i Somalia
Tre af Dansk Flygtninge-hjælps medarbejdere blev i går bortført i det nordlige Somalia. Det bekræfter Dansk Flygtningehjælps chef i Nairobi, Peter Klansø, over for Udenrigsministeriet.
Det drejer sig om en 60-årig dansk mand, en amerikansk kvinde først i trediverne samt en somalisk mand, der blev kidnappet i byen Galkayo i det nordlige Somalia, hvor de arbejdede med at rydde miner for Da-nish Demining Group, DDG.
Indenrigs- og sikkerhedsmi-nister i Galmudug-regionen, Abshir Diini Awale, fortæller til Reuters, at man fra soma-lisk side forsøger at inde de tre medarbejdere, der blev bortført kort efter deres an-komst til byens lufthavn.
”Vi ved ikke, hvem der bortførte dem, men vi har bedt vores sikkerhedsstyrker om at lokalisere gidslerne,” siger han.
Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) ser med stor al-vor på kidnapningen.
”Det er et farligt land, mi-nearbejderne har arbejdet i, og vi ved jo, hvor alvorligt de her kidnapninger kan udvik-le sig, så jeg ser med meget stor alvor på det,” siger han og tilføjer:
”Men det er for tidligt at si-ge mere, så længe vi ikke ved mere.”
Ifølge lokale oplysninger
er de tre blevet bortført af mindst 10 bevæbnede mænd og efterfølgende kørt til Wisil-distriktet mellem byen Galkayo og havnebyen Ho-byo i Mudug-regionen, der er kendt som en højborg for somaliske pirater.
”Udenrigsministeriets Borgerservice er straks gået i gang med at indhente yderli-gere oplysninger, og Uden-rigsministeriets Afrika-kon-tor følger naturligvis sagen minut for minut,” siger Villy Søvndal.
Udenrigsministeren under-streger samtidig, at Dan-mark under ingen omstæn-digheder kommer til at for-handle med kidnapperne.
”Vi går ikke i forhandlin-ger med gidseltagere,” siger Villy Søvndal til TV2 News.
Dansk Flygtningehjælp ar-bejdede i går på at underrette
alle pårørende og har indstil-let aktiviteterne i området som følge af bortførelserne.
Ifølge vicesikkerhedsmini-ster i Galmudug-regionen, Ahmed Mohamed Hassan, blev hjælpearbejderne over-
faldet og bortført af milits-folk i to biler.
”Vi har sendt lere styrker og politifolk til stedet og vil snart fange dem,” siger Ah-med Mohamed Hassan til hjemmesiden Somalia- report.com.
Bortførerne er mistænkt for at være pirater fra Sa’ad-klanen, en underklan til Hawiye-klanen, fortæller en lokal kilde til Somaliareport.
Bortførelserne kommer et par uger efter, at to kvinder, der arbejder for organisatio-nen Læger Uden Grænser i en lygtningelejr i Kenya, blev bortført.
Somalia er et af de farligste steder i verden for hjælpear-bejdere, hvoraf lere tidligere er blevet bortført af somali-ske grupper på jagt efter lø-sepenge.
/ritzau
Dansker bortført i SomaliaDansker kidnappetTre medarbejdere fra Dansk Flygtningehjælp er blevet kidnappet i byen Galkayo i det nordlige Somalia
Kilde: Ritzau gra�[email protected]
SOM
ALIA
KENYA
ETIOPIEN
Mogadishu
Galkayo
Kirke&Tro4 Kristeligt Dagblad Onsdag 26. oktober 2011
Denne side er redigeret af Heidi Højgaard
AF JON BØGE GEHLERT
Tirsdag den 20. september klokken 22.57 modtog Hans Henrik Lund, leder af Kirker-nes Integrations Tjeneste, en mail. Mailen var et råb om hjælp.
”Kære Hans. Den afviste familie er på vej til lufthav-nen. De vil blive sendt af sted i et lille fl y. Jeg tror, at der stadig er to-tre timer, til fl yet letter. Vil du ikke sende nog-le journalister derud?”.
Den omtalte familie er kristne assyrere fra Irak og består af far Jalal Younan, 32 år, mor Nirah Oshana, 32 år, samt børnene Martina, Fadi og Frank på elleve, otte og syv år.
Mailen var fra tolk Therese Isho, som har bistået famili-en gennem dens kamp for asyl i Danmark. Det lykkedes ikke at opnå asyl. Derfor sendte Rigspolitiet en sen tirsdag aften for en god må-ned siden familien med et fl y med kurs mod Bagdad, Iraks hovedstad.
Selv samme by, som fami-lien var fl ygtet fra i slutnin-gen af 2009. I løbet af 2009 fi k kristne minoriteter svæ-rere og sværere levevilkår i det krigshærgede land, så fa-milien fl yttede i skjul hos Nirahs forældre. Forældre-nes hus lå i en del af Bagdad med fl ere statslige bygnin-ger, så oprørsgrupper an-greb jævnligt området. I gen-
tagne tilfælde var der skud-episoder mod både familien og de sikkerhedsstyrker, der vogtede området. Ifølge fa-milien, fordi oprørsgrupper-ne ønskede at fordrive både de udenlandske styrker og de kristne irakere fra landet.
Efterhånden som folk i om-rådet fandt ud af, at Jalal, Nirah og børnene boede hos Nirahs forældre, lagde de pres på for at få dem til at fl ytte. Familien gjorde områ-det usikkert, mente de øvrige beboere. Så familien fl ygte-de. Kort efter måtte også Nirahs forældre fl ygte, da de modtog trusselsbreve efter at have huset familien.
Jalal og Nirahs fl ugt var kulminationen på fem år med spredte tilfælde af ube-hageligheder. I 2004 måtte de lukke en frisørsalon, hvor Jalals søster arbejdede, fordi militsgrupper truede dem på grund af deres kristne til-hørsforhold. I 2006 overfaldt ukendte gerningsmænd Jalal og fem øvrige kristne taxa-chauffører. Og i 2008, lige inden familien fl yttede ind hos Nirahs forældre, forsøg-te islamistiske grupper at tvinge familien til at konver-tere til islam.
Men fl ugten til Danmark førte altså ikke til opholdstil-ladelse. I Flygtningenævnets afslag lyder det, at familien i det seneste år inden udrejsen fra Irak ikke har været per-
sonligt forfulgt og derfor ik-ke kan tildeles asyl i Dan-mark.
På den baggrund har fami-lien nu i lidt over en måned levet i Bagdad. Slægtninge er der ingen tilbage af hverken i hovedstaden eller i resten af Irak, så de har boet hos for-skellige af Jalals bekendte. Endnu en gang i skjul, fordi de frygter, hvad der vil ske, hvis de personer, som tidli-gere har forfulgt dem, fi nder ud af, at de er tilbage.
Børnene kommer sjældent ud, og skolegang ser Jalal og Nirah som umuligt. Det job som taxachauffør, Jalal tidli-gere havde, ønsker han ikke at vende tilbage til, fordi det gør ham synlig i gadebille-det. Og for en uges tid siden detonerede en af de mange bomber, som jævnligt plager Bagdad, lige ved siden af det hus, hvor familien i øjeblik-ket befi nder sig.
Oplysningerne om familiens nuværende situation kom-mer fra Jalals bror, Shamon Younan, som bor med sin fa-milie i Skanderborg.
”De tør ikke gå ud, fordi deres psyke er meget skrøbe-lig. De fi k penge med fra Danmark, 1000 dollars, me-ner jeg, så de kunne bo på hotel, men de kan jo ikke le-ve hele deres liv på et hotel. De har stort set ikke andet tøj end det, de rejste i,” fortæller han.
Shamon er i kontakt med Jalal omtrent hver anden dag via mobiltelefon. Da famili-en ankom til Bagdad, tog en FN-medarbejder imod dem og bad dem vente på, at han kontaktede dem igen. Nu er der gået en måned, og fami-lien har fortsat intet hørt.
”Så de er nødt til at bo hos Jalals venner. De skifter mel-lem forskellige steder, men det er ikke nemt med tre børn. Jeg tænker meget på børnene, de er hele tiden trætte. Jalal siger, at børnene ofte taler dansk sammen,” fortæller Shamon.
Familien praktiserer stadig kristendommen, men altid i det skjulte.
”De har altid været kristne, men de kan ikke gå ud, de kan ikke gå i kirke, og bør-
nene kan ikke gå i skole. Det er for farligt for en kristen familie i Bagdad.”
Tolken Therese Isho, som sendte mailen om familiens udsendelse, har også været i kontakt med Jalal og Nirah efter deres ankomst til Irak. Hun er bekymret over FN’s manglende kontakt til fami-lien.
”Muhammed, som FN-medarbejderen hedder, har fortalt dem, at han har givet deres sag videre til hoved-kontoret, men der sker in-genting. FN skal jo hjælpe dem med, hvordan de kan le-ve i Bagdad, og hvordan de kan få beskyttelse,” siger Therese Isho.
Hun mener, at familiens mulighed for at bo på et ho-tel er utopisk. Også hvis de rent faktisk havde pengene til det.
For ifølge Therese Isho kontrollerer iranere mange af Bagdads hoteller, og her er kristne ikke velkomne.
”Lige nu har familien in-genting. De bor hos Jalals ven, men det kan kun gå i en begrænset periode, for ven-nen er bange for, at andre opdager, at han lader dem bo hos sig. Og hvor længe kan en hel familie bo under de forhold? Det er simpelthen for farligt for dem at være i Irak.
DEBAT SIDE 11
Hjem til et liv under jorden
DET SKREV VI
I de seneste to uger har Kristeligt Dagblad sat fokus på forholdene for kristne asylsøgere i Danmark. Her har vi blandt andet beskrevet, hvordan kristne fl ygtninge chikaneres på 9 af landets 12 asylcentre for voksne, og vi har fortalt historien om den kristne afghanske mand Gholam Habib Karimi, som under-vejs på sin fl ugt fra Afghanistan til Danmark forsøgte at svitse sit fi nger-aftryk bort med rødgløden-de nåle.
Serien indeholder følgende artikler: 410. oktober: Kristne fl ygt-ninge kæmper for asyl i Danmark 410. oktober: Kampen for at overleve med sin tro 412. oktober: Myndigheder fejlvurderer kristne asylsø-gere 412. oktober: Et komplekst kaos om kristne fl ygtninge 414. oktober: Kristne fl ygt-ninge chikaneres på asyl-centre 414. oktober: Regeringen vil til bunds i chikanesag 418. oktober: Kan du bevise din kristne tro? 420. oktober: Chikane og forfølgelse drev Raza ud af to asylcentre 422. oktober: Desperate fl ygtninge benytter kristen-dommen som adgangsbil-let til Danmark 426. oktober: Afviste kristne asylsøgere overlades til uvisse skæbner 426. oktober: Hjem til et liv under jorden
Alle artikler kan læses på
k.dk
Både kirkelige og faglige organi-sationer støtter Vatikanets forslag om en regulering af fi nanssektoren
AF BIRTHE B. PEDERSEN
Vatikanets offentliggørelse af en række forslag til en løs-ning af den internationale fi -nanskrise har vakt opsigt.
Det 18 sider lange doku-ment, som blev præsenteret ved en pressekonference i Vatikanet i går, anbefaler et
globalt organ med myndig-hed til at regulere fi nanssek-toren. Men også en skat på fi nansielle transaktioner og en total adskillelse af almin-delig bankvirksomhed og spekulation. Alt sammen forslag, som får hårene til at rejse sig på tilhængere af to-talt frie, uregulerede fi nans-markeder, ikke mindst i USA.
”Mens konservative ledere og fl ere præsidentkandidater ønsker at tømme den ameri-kanske fi nansreform for substans, har Vatikanet sendt et magtfuldt budskab om, at fornuftig regulering
af vores fi nanssystem er en moralsk prioritet,” siger teo-log ved University of Dayton Vincent J. Miller ifølge Wa-shington Post.
Tilhængerne af reformen har netop grebet den paveli-ge opbakning med kyshånd.
”Nogen bør spørge politi-kere som Newt Gringich og Rick Santorum, som begge er stolte katolikker, om de støtter Vatikanets anbefaling af en mere robust fi nansre-form,” siger John Gehring fra organisationen Faith in Public Life til New York Ti-mes.
Også i Europa modtages
Vatikanets udspil som en vel-kommen støtte.
”Det er ganske enestående at høre Vatikanet støtte kra-vet om vandtætte skotter mellem bankernes alminde-lige bankvirksomhed, som
er en sund og nødvendig økonomisk aktivitet, og så de spekulative fi nansoperati-oner. Det er et af hovedkrave-ne til en regulering af fi nans-sektoren, som nu bakkes op af en moralsk autoritet som Vatikanet,” siger Thierry Phillipponnat, generalsekre-tær for Finance Watch i Bru-xelles, der argumenterer for en styrket kontrol af fi nans-sektoren.
Samme melding kommer fra Den Europæiske Faglige Sammenslutning, ETUC, der repræsenterer fagbevægel-sen i EU.
”Et globalt kontrolorgan er
formentlig ikke realistisk, men vi har længe talt for en skat på fi nanstransaktioner. Vatikanet repræsenterer en vigtig moralsk autoritet, som kan påvirke katolske politi-kere over hele verden,” lyder det fra ETUC’s generalsekre-tær, Bernadette Segol.
I Frankrig er den katolske kirke klar til at argumentere for forslagene, siger Bernard Podvin, talsmand for den franske bispekonference.
”Det gør fl ere af vore hu-manitære organisationer al-lerede. Vi respekterer fuldt ud adskillelsen mellem reli-gion og politik, men kirken
har også en stemme, som skal høres i den offentlige debat,” siger Bernard Pod-vin.
Også i de katolske kirkers europæiske samarbejdsorga-nisation, Comece, bakker man naturligt nok op om-kring Vatikanets udspil. Men med visse nuancer.
”Det kunne have været in-teressant, om teksten også beskæftigede sig med den europæiske gældskrise. For-slaget om en global regule-rende myndighed er ikke ny i sig selv. Men teksten er pro-duceret af Det pavelige råd, hvis tekniske anbefalinger har en begrænset rækkevid-de,” siger Stefan Lunte, øko-nomisk rådgiver i Comece.
Pavens fi nansudspil får begejstret modtagelsePAVENS UDSPIL
4Forslag til et universelt, internationalt organ, for eksempel i FN-regi, der kan regulere fi nanssekto-ren 4Anbefaling om at beskatte fi nanstransaktioner 4Støtte til forbud for banker-ne mod at benytte almin-delige bankkunders opspa-ring til spekulation
”Vi har længe talt for en skat på fi nans-transaktioner.”BERNADETTE SEGOL,
GENERALSEKRETÆR I DEN
EUROPÆISKE FAGLIGE
SAMMENSLUTNING
UDE AF ØJE, UDE AF SIND For en måned siden sendte de danske myndigheder en irakisk familie tilbage til Bagdad. Byen, hvor de i knap et år levede under jorden på grund af deres kristne tro. Nu lever de igen skjult hos forskellige bekendte. I Danmark sidder familiens slægtninge magtesløse tilbage
2 Det har ikke været muligt at skaffe billeder af Jalal og Nirah på grund af deres ophold i Bagdad, og Shamon ønsker ikke at stå frem med billede grundet den usikre situation i Irak. På billedet følger civile politifolk en paki-stansk mor og hendes søn til Kastrup, efter at de har fået afslag på asyl. – Foto: Claus Bjørn Larsen/Scanpix.
”De er nødt til at bo hos Jalals venner. De skifter mellem forskellige steder, men det er ikke nemt med tre børn.”SHAMON, BROR TIL UDVIST ASYLSØGER
KORT NYT
Minister støtter menighedsrådsvalg
KØBENHAVN Kirkeminister Manu Sareen (R) vil sammen med Landsforeningen af Me-nighedsråd forsøge at få fl e-re til at blive medlemmer af de 1900 menighedsråd i fol-kekirken, oplyser Kirkemini-steriet. Der er menigheds-rådsvalg i november 2012. Formand for Menigheds-rådsforeningen Inge Lise Pe-dersen og næstformand provst Godtfred Larsen har været til møde med ministe-ren. Han udtaler efter mø-det: ”Vi har aftalt, at vi vil samle alle gode kræfter om en indsats, der kan gøre fol-kekirkens medlemmer op-mærksomme på de mange spændende opgaver og ud-fordringer, som menigheds-rådene kan arbejde med”.
600 unge deltog i discipeltræfSKANDERBORG I efterårsfe-rien holdt Kristeligt Forbund for Studerende traditionen tro Discipeltræf. Her mødtes fl ere end 600 unge på Skan-derborg Gymnasium til fæl-lesskab om Gud, og der blev budt på bibelundervisning, seminarer, sport og sociale aktiviteter. Cirka 450 havde købt billet, og ved aftenmø-det om tirsdagen besøgte yderligere næsten 200 lejren.
Forsikring mod begravelsesudgiftSØNDERBORG Forbruger-klagenævnet er skeptisk over for et nyt abonnement, man kan tegne hos en bedemand i Sønderborg. Abonnementet indebærer, at man forsikrer sig mod udgiften ved sin egen begravelse. Men der er ingen garanti for pengene. Går fi rmaet konkurs, er pen-
gene væk, siger Forbruger-klagenævnet. Mellem 300 og 400 sydjyder har dog allerede tilmeldt sig, selvom ordnin-gen først er en realitet den 1. december. For et månedligt beløb på 79 kroner sikrer de sig, at børn eller ægtefæller ikke må til lommerne, når begravelsen skal betales. Det oplyser dr.dk/p4.
Ny kirke på vej i SkanderborgSKANDERBORG I december kunne menighedsrådet i Skanderborg indvie et splin-ternyt kirkecenter i Højvan-gen til 16 millioner kroner. Nu arbejder samme menig-hedsråd på at bygge en helt ny kirke ved siden af kirke-centret, skriver Aarhus Stiftstidende. Det fremgår af referatet fra sidste menig-hedsrådsmøde i Skander-borg Sogns menighedsråd. Her kan man læse, at prov-stiudvalget allerede formelt har godkendt, at menigheds-rådet begynder at spare op til kirkebyggeriet i Højvangen. Menighedsrådet er nu i gang med at færdiggøre en ansøg-ning til Kirkeministeriet om principgodkendelse.
Tyve stjal fi gurer fra gravstenESBJERG På lidt over en uge har tyve været på spil på kir-kegårde i Gørding, Holsted og Esbjerg, skriver Jydske-Vestkysten. Her har de ban-ket små bronzefi gurer af gravsten, ribbet kirkegårde-ne for kobberlåger og stjålet kobberplader og metalkæ-der, der afskærmer gravste-derne. Tidligere på året blev mindeplader brækket af gravsten på den tyske fl ygt-ningekirkegård i Oksbøl.
Pinsevækkelse fylder 100 årI oktober fejres 100-året for Dan-marks første pinsekirke. Kristeligt Dagblad fortæller, hvordan en menighed i et villakvarter blev til Danmarks største frikirke, og hvor-for pinsebevægelsen aldrig har formået at få samme succes her-hjemme som i resten af verden.
Læs i morgen
FOTO: SCANPIX
5Kristeligt Dagblad Onsdag 26. oktober 2011
UdlandDenne side er redigeret af Marie Louise Bruun Rasmussen
Når det handler om EU, har den britiske premierminister ikke styr på sit konservati-ve, parlamentariske bagland, som kræver en folkeafstemning
AF BJARNE
NØRUM
korrespondent i Storbritannien
At de britiske konservative har det svært med EU og det europæiske fællesskab blev understreget af en stor mara-tondebat mandag aften. Ef-ter otte timer stod det klart, at hele 71 konservative parla-mentsmedlemmer stemte imod den konservative parti-ledelse i spørgsmålet om en folkeafstemning om EU. An-dre 14 undlod at stemme. Det på trods af at David Ca-meron og resten af ledelsen havde forsøgt at overtale dem til at ændre mening med såvel trusler som gode ord.
Revolten mod Cameron er den hidtil største udfordring af premierministerens auto-ritet. Det er et større oprør end det, John Major opleve-de i en afstemning om Maastricht-traktaten tilbage i 1983.
Debatten handlede om, hvorvidt briterne skal have en folkeafstemning om med-lemskabet af EU, og var ud-løst af en underskriftind-samling på parlamentets hjemmeside. Her kan borge-re oprette sager, og hvis over 100.000 skriver under, vil parlamentet overveje at de-battere spørgsmålet. Af-stemningen var kun vejle-dende og har som sådan ikke nogen direkte praktisk kon-sekvens. Men symbolværdi-en var ikke til at tage fejl af.
David Cameron er kun al for bevidst om de europæiske
ligtorne i de konservative sko. Han fremrykkede debat-ten, så han selv kunne være til stede. Oprindeligt var de-batten programsat til senere på ugen, hvor han er i Australien.
På papiret ik premiermi-nisteren opbakning til sin holdning om, at tiden ikke er til en folkeafstemning. Han talte om, at det var et forkert signal at sende i en tid, hvor det europæiske hus er i brand, og hvor tvivl om bri-ternes europæiske forpligti-gelse blot vil bære ved til bå-let frem for at hjælpe med at slukke det.
Men blandt mange af de menige konservative – de så-kaldte backbenchere – er EU-spørgsmålet og ikke mindst en folkeafstemning om et fortsat britisk med-lemskab et stort spørgsmål. En af dem, Adam Holloway, sagde i debatten, at han hav-de en forpligtigelse over for de mennesker, der havde valgt ham, og at han var gået til valg på det konservative løfte om en folkeafstemning.
Netop baglandet er vigtigt for de utilfredse medlem-mer. Briterne er i gang med en valgreform, og ved næste valg bliver antallet af parla-mentarikere reduceret fra 650 til 600. Grænserne for valgkredsene bliver også lyt-tet, og derfor har mange po-litikere på mere marginale mandater travlt med at proi-lere sig. En EU-kritisk hold-ning er ofte populær blandt de partimedlemmer, som i sidste ende skal afgøre, hvem der bliver opstillet i de nye kredse.
For David Cameron er det første gang, at EU-spøgelset for alvor har vist sig i hans tid som leder. Spørgsmålet er også ekstra kildent, fordi koalitionspartneren De Libe-rale Demokrater går ind for et stærkt europæisk samar-bejde.
Europæisk ligtorn i Camerons sko
I dybeste hemmelig-hed blev liget af Liby-ens diktator og hans søn Motassim tidligt i går kørt ud i ørke-nen, hvor de ik en religiøs begravelse
På et hemmeligt sted i den li-byske Sahara-ørken blev Moammar Gaddai natten til i går begravet, efter at hans lig i dagevis har ligget til skue i et kølehus i byen Mis-rata. Det fortalte et medlem af Misratas militærråd.
Libyens diktator gennem 42 år blev begravet ved en re-ligiøs ceremoni sammen med sin søn Motassim og sin mangeårige rådgiver Abu Bakr Yunis Jaber.
Vagter, der bevogter ind-gangen til markedet i udkan-ten af Misrata, fortalte ny-hedsbureauet AFP’s korre-spondent, at ire eller fem militære køretøjer sent man-dag aften kørte væk med Gaddais lig.
Tre præster, der sympatise-rede med den tidligere dikta-tor, forestod begravelsesritu-alet, fortalte medlemmet af militærrådet.
Sønnen Motassim blev be-gravet sammen med sin far. Han døde i Sirte under om-stændigheder, der stadig er uklare. Han blev taget til fan-ge af soldater og efterfølgen-de videoilmet siddende i en blodig undertrøje, mens han røg på en cigaret. Kort efter var han død.
Motassim Gaddai er i Vesten bedre kendt under navnet Hannibal. Han var berygtet for sin playboytilvæ-relse i Europa. En overgang læste han på Handelshøjsko-len i København.
Om Gaddai selv siger overgangsregeringen, at han
blev “skudt i krydsild”, men mobiloptagelser viser, at han var i live, da oprørerne fandt ham. Libyens midlertidige leder, Mustafa Abdel Jalil, har lovet at nedsætte en un-dersøgelseskommission.
Samtidig med at Gaddais lig var ved at blive kørt ud i ørkenen, eksploderede en el-ler lere tankbiler i Sirte.
”Der var en enorm eksplo-sion og en kæmpemæssig brand. Flere end 100 menne-sker blev dræbt og 50 andre såret,” sagde overgangsrege-ringens militære chef, Leith Mohammed.
Lokale beboere anslår over for nyhedsbureauet Reuters, at dødstallet ligger omkring 50. Det var formentlig en de-fekt generator, der var skyld i eksplosionen.
De dræbte var lokale folk, der stod i kø for at tanke de-res biler. En del af Sirtes op-rindeligt 120.000 indbyggere er de seneste dage vendt til-bage for at se, hvor mange af deres ejendele, der er tilbage i den sønderskudte by.
/ritzau/AFP
Gaddai ik hemmeligt gravsted i Sahara
Nyhedsanalyse
0 Rashid Al-Ghannushi (i midten), lederen af det islamiske Ennahda-parti, efter stemmeafgivningen ved valget i søndags. – Foto: Fethi Belaid/AFP/Scanpix.
Den store vinder ved det tunesiske valg, Ennahda-partiet, henter sit værdisæt i islam, men mærke-sagen er først og fremmest frihed, mener iagttagere
AF MATILDE
HØRMAND-PALLESEN
Det var stærke og veluddan-nede kvindelig kandidater for Ennahda-partiet, der rej-ste rundt i Tunesien under valgkampen. Det populære islamiske parti, som er ble-vet den store sejrherre ved det tunesiske valg, slår sig selv op på at være et islamisk midtersøgende parti, som går ind for religionsfrihed og kvinders ligestilling.
Partiet har været forbudt i Tunesien under præsident Ben Alis autoritære styre, men efter 23 år i eksil i Lon-don vendte partiets leder, Rashid Al-Ghannushi, tilba-ge, da præsidenten blev væl-tet i januar. Dengang prote-sterede nogen imod en isla-misering af jasmin-revoluti-onen.
Rikke Hostrup Haugbølle, ph.d.-stipendiat og Tunesi-en-ekspert ved Københavns Universitet, fulgte i sidste uge Ennahda-partiet i Tune-sien under valgkampen. Hun mødte et politisk parti, der befandt sig social-politisk på midten, og som følger den skandinaviske model. Øko-
nomisk følger partiet en libe-ral ideologi.
Når Rikke Hostrup Haug-bølle spurgte ind til islam i partiets politiske program, var svaret, at det langtfra er sharia-lovgivning, der skal dominere politikken.
”De er et politisk parti, som henter deres værdier i islam. Frihed og værdighed er deres slagord. Frihed står først på deres dagsorden, fordi stort set alle deres kan-didater har været i fængsel på et eller andet tidspunkt. De er åbne over for religiøse forskelligheder. Er der no-gen, der har måttet betale prisen for deres religion, er det dem,” siger hun og fort-sætter:
”Ennahda-partiet er en gammel bevægelse i Tunesi-en. Det blev grundlagt i 1981 og var dengang det eneste al-ternativ, der var til den manglende opposition i Tu-nesien. Partiet havde en mas-se værdisæt, som at man har en social forpligtigelse over for hinanden, som den da-værende regering ikke levede op til. Partiet har haft det imod sig, at islam af forskel-lige grunde er blevet skrevet ud af den tunesiske fælleshi-storie, skrevet af den første præsident, Budhiba. Han var fransk orienteret og ville ger-ne en modernisering af Tu-nesien. For ham var moder-nisering lig med, at religion skulle ud af samfundet.”
Når lere af partiets front-personer i valgkampen var kvinder, fortæller det også,
at partiet støtter ligestilling af kvinder, mener Rikke Ho-strup Haugbølle.
”Tre af de stærkeste kandi-dater i partiet er kvinder, som har høje uddannelser. De har intet ønske om at sen-de kvinderne tilbage til kød-gryderne. Det er kvinder, som har kæmpet for deres ret til at bære tørklæde, fordi de selv har haft lyst til at bæ-re det. Det siger noget om den styrke, de kvinder har. På trods af regimets hårde håndhævelse af tørklædefor-bud,” siger hun.
Kvinderne har historisk set haft frihed i Tunesien. Lige nu er der et lille lertal af kvinder på universiteterne i Tunesien.
Ennahda-partiet sammenlig-ner sig med det tyrkiske, is-lam-orienterede regerings-parti AKP. Det undrer ikke adjunkt ved Københavns Universitet og ekspert i Tyr-kisk politik og kultur Daniel-la Kuzmanovic.
”Sammenligningsgrundla-get udspringer af, at AKP er et parti, der har rødder i pro-islamisk tradition. I Tyrkiet opererer partiet som et reli-giøst konservativt parti in-den for en demokratisk, po-litisk ramme,” siger hun og fortsætter:
”Det er for at dæmme op for dem, som er bange for, at de partier, som har en religi-øs konservativ interesse, vil prøve at undergrave en seku-lær stat. Det er oplagt at bru-ge AKP, fordi de netop har positioneret sig som et parti,
der er en del af et politisk landskab i en sekulær stat in-den for en lerpolitisk ram-me.”
Om Ennahda-partiet får samme funktion som AKP er dog ikke sikkert, eftersom det foregår i forskellige poli-tiske kontekster, påpeger Daniella Kuzmanovic, men fremhæver samtidig, at lan-denes politiske fortid har le-re lighedspunkter.
”Det statsprojekt, der har præget Tunesien, ligner me-get det, der har præget Tyrki-et. Et statsprojekt, som har været stærkt sekulært inspi-reret af Frankrig, og som bå-de har imødekommet vestlig modernisering og religiøs konservatisme.”
Lotte Grauballe, journalist og programkoordinater for Maghreb-landene i organisa-tionen International Media Support, som blandt andet hjælper uafhængige medier i nye demokratier, er i disse dage i hovedstaden Tunis og har fulgt folkestemningen under valget.
”Når Ennahda får så man-ge stemmer, er det, fordi tro betyder meget for folk. Man siger om Tunesien, at det er ’islam light’. Religion lever side om side med et såkaldt moderne liv. På landet tæn-ker folk, at det er et parti, de kender, og som var forbudt under diktatoren. Det står for noget, de tror på,” siger hun.
I Tunesien opfatter de le-ste ikke partiet som ekstre-mistisk, er Lotte Grauballe overbevist om:
”Der har ikke været nogen løftede øjenbryn over, at En-nahda-partiet skulle vinde valget. Det ses ikke som et ekstremistisk parti af de folk, jeg har talt med. Men der er bestemt skeptikere. Tilhængere af de sekulære partier, som ikke tror på, at Ennahda er moderat og vil holde stat og religion ad-skilt, som partiet selv fast-holder,” siger hun.
LEDER SIDE 10
Tunesisk valgvinder vil agere demokratisk
TUNESIENS VIGTIGSTE PARTIER
4Ennahda-partiet, der er islamisk funderet, bliver det største parti efter søndagens valg. Partileder Rached Ghannouchi lover, at partiet vil respektere frihed og demokrati og inde balancen mellem modernitet og islam. 4Det Progressive Demokratiske Parti (PDP) er et sekulært centrum-venstre-parti, som har fremstillet sig selv som hovedalternativ til Ennahda. Partiet vil hæve minimumsløn-nen og lette adgangen for udenlandske investorer. 4Ettakatol, Det Demokratiske Forum for Arbejde og Frihed, er et socialdemokratisk parti. Partiet er et af de få, der går ind for, at arveretten skal være lige for mænd og kvinder. /ritzau/
Offentlige slagsmål mellem Europas ledere er udtryk for krisens alvor. “Det er et farvand uden søkort”, siger en erfaren diplomat
AF MINNA SKAU
Som regel er de europæiske topledere gode til at slå di-plomatiske knuder på tun-gen, når de er uenige. Men sådan er det ikke nu. Når der under forsøget på at håndte-re euroens krise de seneste dage har været åbne slags-mål blandt toplederne, er det ifølge et par erfarne kendere af europæisk politik uden fortilfælde.
”Der er virkelig en spændt atmosfære, fordi situationen er meget alvorlig. Der er en hidtil uset grad af gensidig afhængighed, så hvis de an-dre ikke gør deres hjemme-arbejde, gør det virkelig ondt på alle,” forklarer seniorana-lytiker Janis Emmanouilidis fra tænketanken European Policy Centre.
En erfaren diplomat, der har siddet med til utallige EU-topmøder, kan heller ik-ke huske noget lignende.
”Vi ser noget, vi nok ikke rigtig har oplevet på samme måde tidligere i historien. Det er udtryk for, at vi i euro-krisen og inanskrisen navi-gerer i et farvand uden sø-kort,” siger diplomaten, der ønsker at være anonym.
I den forløbne weekend rottede Tysklands forbunds-kansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, sig ved topmødet i Bruxelles sammen mod den italienske premierminister, Silvio Berlusconi.
De luftede blandt andet åbent deres frygt for, at Itali-en er på vej ud i samme øko-nomiske morads som Græ-kenland. Og de gav Ber-lusconi lektier for. Nu vil de se en troværdig plan for, hvordan han vil få styr på Ita-liens budget og offentlige i-nanser.
Sarkozy og Merkel rullede med øjnene, da de på et fæl-les pressemøde i søndags blev spurgt til Berlusconi. Og i stedet for at udtrykke tillid til ham udtalte Sarkozy tillid til “de italienske myn-digheder generelt”.
Sarkozy gav også den briti-ske premierminister, David Cameron, en ordentlig bred-side. Ifølge britiske aviser skal han direkte have sagt, at han har fået nok af, at Came-ron blander sig i debatten om eurozonens problemer.
Silvio Berlusconi har ikke holdt sig tilbage med at sva-re. Han antydede i mandags, at eurokrisen ikke skyldes italiensk overforbrug, men snarere de franske og tyske bankers grådighed.
Alt det er ifølge topdiplo-maten udtryk for, at de euro-pæiske problemer denne gang er uløseligt forbundet til centrale indenrigspoliti-ske udfordringer. /ritzau/
De store i EU slås
før krisemøde
Redningsfolk kæmper mod tiden
ERCIS Mens dødstallet i går voksede til 432, lykkedes det redningsfolk at redde en ba-by, hendes mor og mormor ud af ruinerne to dage efter jordskælvet i det østlige Tyr-kiet. Jordskælvet, der blev målt til 7,2 på richterskala-en, har fået over 2000 huse til at styrte sammen i det kurdiske område i det østlige Tyrkiet. 1352 menensker er kvæstet. Nogle familier har allerede indstillet sig på at begrave deres kære, mens andre endnu ikke har opgi-vet håbet om at se deres børn, søskende, ægtefæller og forældre igen. De står standhaftigt ved ruinerne og trygler redningsfolkene om at fortsætte eftersøgningen. /ritzau/AP
10.000 lygter i FilippinerneMANILA Omkring 10.000 mennesker er lygtet fra de-res hjem midt i kampe mel-lem muslimske oprørere og regeringsstyrker i det sydlige Filippinerne. Det oplyser en embedsmand fra civilforsva-ret ifølge nyhedsbureauet AFP. De fordrevne indbygge-re tegner sig for en ud af syv beboere i byerne Papao, Ali-cia og Talusan på Filippiner-nes næststørste ø, Minda-nao, som er hjemsted for et årelangt muslimsk oprør, si-ger provinsens chef for over-vågning af katastrofer, Adri-ano Fuego. Regeringen si-ger, at kampene er en udlø-ber af en militær operation mod “lovløse elementer”, som er involveret i kidnap-ninger, men muslimske oprørere påstår, at også deres styrker er blevet an-grebet. /ritzau/AFP
Bomber i Kenya skaber terrorfrygtNAIROBI Mindst én person blev dræbt og 23 såret, da to bomber sent i mandags eks-ploderede i Kenyas hoved-stad, Nairobi. De blodige ak-tioner skaber frygt for, at so-maliske islamister fra grup-pen al-Shabaab har indledt en terroroffensiv mod Kenya som gengæld for, at nabo-landet har sendt sine solda-ter ind i Somalia. Eksperter slår dog koldt vand i blodet og siger, at det er for tidligt at sige noget om, hvem der står bag bombeaktionerne, og hvad deres hensigt er. /ritzau/
Libyen vil holde på Nato lidt endnuBENGHAZI Libyens midler-tidige styre, TNC, ønsker, at Nato opretholder sin missi-on i det nordafrikanske land i “mindst en måned endnu”. Det siger Ali Tarhuni, der fungerer som midlertidig olie- og inansminister. Nato har ellers planer om at ind-stille sin operation i Libyen den 31. oktober. Nato’s ope-rationschef i Libyen, gene-ralløjtnant Charles Bou-chard, sagde i mandags, at Libyen i praksis er fri for trusler om angreb fra Gad-dai-loyalister. TNC er i stand til at håndtere de trus-ler, der måtte være, sagde generalløjtnanten. /ritzau/AFP
Israelsk minister vil have Abbas fjernetJERUSALEM Israels uden-rigsminister har skabt røre over udtalelser, han er kom-met med om den palæsti-nensiske leder, Mahmoud Abbas. Ifølge Avigdor Lie-berman er Abbas en “forhin-dring” for fred, som bør “fjernes”. Liebermans udta-lelser, der faldt i mandags, har straks ført til vrede reak-tioner hos palæstinenserne, som beskylder den israelske udenrigsminister for at op-fordre til en likvidering af deres leder. Palæstinenserne har nu bedt USA og EU om at gribe ind over for den israel-ske udenrigsminister. /ritzau/AP
KORT NYT
Kultur6 Kristeligt Dagblad Onsdag 26. oktober 2011
Denne side er redigeret af Poul Nielsen
AF PETER DÜRRFELD
Papa Haydn serveret af fader WöldikeDet begynder, passende festligt, med smæl-dende trompeter i den indledende allegro fra Haydns 48. symfoni i C-dur, og så fortsætter det ellers derudad med mere end to en halv times Haydn-værker. Det er nemlig, hvad en ny dobbelt-cd fra Danacord byder på, og det mest interessante ved udgivelsen er utvivl-somt, at dirigenten i samtlige værker er Mo-gens Wöldike (1897-1988), der i lere genera-tioner ragede op som et fyrtårn i dansk mu-sikliv og blev en slags faderskikkelse for utal-lige musikere og sangere over det ganske land. Indspilningerne, der er med det davæ-rende radiokammerorkester – musikere, Wöldike i vid udstrækning siges at have håndplukket fra radiosymfonikerne – stam-mer fra årene mellem 1949 og 1956. Men ly-den er alderen taget i betragtning forbavsen-de god og bør ikke holde musikelskere, der sætter pris på Haydn, tilbage fra at investere i dette sæt. Man får unægteligt meget for pen-gene, for ud over symfonierne nr. 43, 44, 48, 50, 61 og 91 bydes der også på en håndfuld tyske danse og – hvad der vejer ulige tungere – en optagelse med Haydns cellokoncert i D-dur. Det er den nyeste af de gamle optagelser, idet den stammer fra 1956 og har en 24-årig Erling Bløndal Bengtsson som en særdeles velspillende solist. Et godt genhør med her-lig musik, hvor ingen kan beskylde Bløndal &
Wöldike for at for-cere tingene. De ta-ger den med næ-sten majestætisk ro i førstesatsens Alle-gro moderato.
Moderato er det for øvrigt hele vejen igennem på disse to skiver – modera-
to forstået som klassisk velafbalanceret må-dehold. Det er papa Haydn, serveret af fader Wöldike med en sikker hånd og et umisken-deligt smil på læben. En af den slags no non-sens-fortolkninger, som det gør godt at høre. De satte standarder, dengang sporvognslinje 2 endnu gled forbi Radioens Koncertsal på Rosenørns Allé, og de lader sig stadig høre.
4 Mogens Wöldike: Complete Danish Recordings of Haydn Symphonies plus Cello Concerto and Six German Dances – Danacord, DACOCD 703 og 704.
Sprøde Mozart-koncerter
Den canadiske pianist Angela Hewitt, der af mange vil være kendt som en eminent Bach-fortolker, har her kastet sig over Mozart. På denne cd, der er indspillet i Dobbiaco (den lille italienske by for foden af Dolomitterne, hvor Mahler komponerede lere af sine sidste værker), præsenterer hun os for Mozarts 6., 8. og 9. klaverkoncert. Hun bliver ledsaget af Orchestra da Camera di Mantova, veloplagt dirigeret fra koncertmesterpulten af Carlo Fabiano.
Der spilles på periodeinstrumenter, og det vil der måske være nogle lyttere, der lige skal vænne sig til. I hvert fald hvis man er vant til klangen på de Barenboim-indspilninger, der i årtier har sat deres præg på markedet, når det gælder cremen af cremen med disse kla-verkoncerter. Mozart skrev jo 27 af slagsen,
idet de første ire er bearbejdelser af æl-dre italienske vær-ker, mens nr. 7 er for to klaverer, og nr. 10 for hele tre af slagsen. De tre, He-witt her tager under kærlig behandling, er alle værker begå-
et i Salzburg-tiden, da Mozart var omkring en snes år og endnu ikke var løjet fra reden. At dømme efter musikken har det været nog-le lykkelige år for det unge geni, hvilken me-lodisk strøm, hvilke salige harmonier!
Hewitt og de dygtige musikere fra Mantova spiller disse “ungdomssynder” med sikkert overblik og in stilfornemmelse. Klangen er sprød, undertiden tangerende det hektiske eller afsnuppede – som man så ofte kan ople-ve det i mange nyere indspilninger. Dette er en ganske anden form for wienerklassicisme end den, vi blev præsenteret for i ovennævnte Haydn-Wöldike-konstellation. Noget af det sangbare kan gå tabt i farten, men denne cd vinder ved genhør, og det gælder ikke mindst de langsomme satser med andantinoen fra 9’eren (der også kaldes ”Jeunehomme” efter den franske mademoiselle, den var skrevet til) som det smukkeste eksempel.
Det bliver spændende at opleve det næste Mozart-udspil fra Angela Hewitts ferme hænder, for det er planlagt, at hun med tiden skal indspille alle 27 med Mantova-ensem-blet – og ifølge jungletrommerne bliver næst-følgende skive med nr. 17 og nr. 27 i perle-rækken – og det bliver straks en mere udfor-drende prøvesten.
4 Mozart Piano Concertos – nr. 6 (KV 238), nr. 8 (KV 246) og nr. 9 (KV 271) – Angela Hewitt, Orchestra da Camera di Mantova – Hyperion CDA67840.
KLASSISK MUSIK
AF BIRGITTE STOKLUND LARSEN
”Det er ikke folkekirken, der er i krise, det er det danske folk”. Sådan lyder den første sætning i Erik A. Nielsens ”Den skjulte gudstjeneste”, der nu genudgi-ves i en let revideret version med et forord af Suzanne Brøg-ger og et efterskrift ved forfat-teren selv. Det er en sætning, der i sin bombasticitet kan tage modet fra selv en entusiastisk læser her i 2011.
Faktisk blev jeg så betænkelig ved ”projekt gensyn” med den skjulte gudstjeneste, at jeg straks bladrede om til det ny-skrevne efterskrift. ”Gen-syn” hedder det, og her lægger for-fatteren afvæbnende en vis af-stand til bogen med ord som ”ikke tænkt færdig, noget end-da forældet” og karakteriserer bogen som ”en nysgerrig pri-vatteologs ungdomsværk”. Så er den på plads. Tilbage til tek-sten.
Bogen udkom første gang i 1987. Dengang med en graisk fantasi over det indre i en go-tisk katedral på forsiden, nu er det M.C. Eschers ”Den drukne-de katedral”, der præger om-slaget. Bogen er en teologisk nyklassiker, den har ikke rigtigt været til at komme udenom med sit særlige blik på gudstje-nesten, en velkommen anfæg-telse for og af fagteologer. Bo-gen udspringer af Erik A. Niel-sens deltagelse i den liturgi-kommission, som blev nedsat i 1970 og kom med sin sidste be-tænkning 1987.
Kommissionens arbejde gik ikke stille af, bl.a. på grund af Erik A. Nielsens opgør med den dominerende historisk-kritiske eksegese. Opgøret udspillede sig bl.a. i den såkaldte Jonas-fej-de om profeten Jonas, hvor den poetiske teologi, Erik A. Nielsen eksponerer, markeres som en tredje vej mellem en historisk-kritisk og en fundamentalistisk læsning. Kapitlet ”Gudstjene-stens liturgi” er direkte hentet fra liturgikommissionens be-tænkning, mens et andet kapitel relekterer et rigtig godt spørgs-mål, Erik A. Nielsen rejste i kommissionen: Hvad forestiller en gudstjeneste?
I sammenhængen var Erik A. Nielsen kontroversiel i sin insi-steren på den rituelle, dramati-ske tilgang, men han forholder sig ganske konservativt til gudstjenesten. Han vil nok æn-dre lidt, lytte en læsning her og opdatere en kollekt der, men grundlæggende vil han ikke la-ve om på formen i den klassi-ske gudstjeneste. Hans projekt er – i dybden – at anskueliggøre
betydningen af gudstjenesten som en fællesskabsstiftende og frelseshistorisk akt, fortælle sløret væk fra vore øjne, så vi opdager, hvilket sanseligt dra-ma vi med Kristus-begivenhe-den som centrum tager del i, hvilket kosmisk krydsfelt guds-
tjenesten repræsenterer.
Den kolossale symbolske op-skrivning af gudstjenesten er nærmest forførende. Så meget mere underligt er det for en læ-ser i dag, at de konkrete kroppe i gudstjenesten forbliver under-
ligt fraværende i Erik A. Niel-sens udlægning af gudstjeneste, hvor der heller ikke er meget, der forbinder det store drama med vores små forkølede liv. Det er her, han er på kant også med nutidens dominerende teologiske ritualteorier, hvor
man har lagt 1970’ernes og 1980’ernes akademisk-teologi-ske ritualteoretiske skepsis bag sig for til gengæld at knytte an til mere adfærdsorienterede teo-rier.
Giver det så mening, at bogen genudgives? Spørgsmålet er,
om ”det danske folk” overhove-det kobler på den store kultiske opladning af gudstjenesten, som Erik A. Nielsen gennem-skriver? Er sansen for det store sakramentale fællesskab intakt, selvom dagligdagens fællesska-ber forvitrer? Kan vi stadig ko-derne? Hvis ikke, så bliver resul-tatet en dyb pessimisme: Uni-versets bedste drama, og folk forstår det ikke. Katedralen er sunket og kan ikke spilles, mes-ses eller tales frem igen.
Man kan ikke klandre Erik A Nielsen for, at vi ikke forstår ko-derne – stort set hele hans for-fatterskab efter ”Den skjulte gudstjeneste” er en udfoldelse af kristendommens poetiske dybdedimensioner, senest med det monumentale lerbinds-værk, som er under udgivelse – om kristendommens retorik, om Kingo og Brorson. En be-drift, der ligger i svøb i ”Den skjulte gudstjeneste”. Man må takke de fremsynede folk, der ik Erik A. Nielsen med i den li-turgikommission, som han endte med at forlade kort før ar-bejdets afslutning på grund af uenighed om kongebønnen. Og man må håbe, at der også, når kommende liturgigrupper skal nedsættes, indkaldes 2-3 yngre humanister med tæft for teolo-gi. I dag går det næppe at lade en kommission sidde i 17 år, men set i retrospektiv giver det ret god mening, at liturgi og ri-tualer til en slidstærk gudstjene-ste ikke ikses over en nat.
Det er uden for enhver diskus-sion ”Den skjulte gudstjeneste” og Erik A. Nielsen, der har bragt det intense arbejde med gudstje-nesten ud til en bredere kreds. Alene derfor er det int, at bogen igen er i omløb. Men også på grund af den tabte eller sårede sans for dét sakramentale dra-ma, som Erik A. Nielsen udfol-der så stort. I medierne bliver kristendom ofte et spørgsmål om meninger – sådan er det ik-ke i gudstjenesten, her er mere på spil. Men hvis fornemmelsen for gudstjenestens særlige rum afvikles, så er der al mulig grund til bekymring. Også i forhold til de aktuelle diskussioner om fol-kekirkeordning og kirkeråd.
4 Erik A. Nielsen: Den skjulte guds- tjeneste. En fantasi. Forord af Suzanne Brøgger. 258 sider. 248 kro-ner. Alfa. Udkommer i dag.
Højmesse i den druknede katedral888888
888888
0 I sammenhængen var Erik A. Nielsen kontroversiel i sin insisteren på den rituelle, dramatiske tilgang, men han forholder sig ganske konservativt til gudstjenesten, skriver Birgitte Stoklund Larsen i sin anmeldelse. Her ses et foto fra en gudstjeneste i Sct. Maria Kirke i Helsingør. – Foto: Morten Thun/Scanpix.
AF CLAUS GRYMER
Maleren Finn Have bad om motiver. Og det ik han.
I sommeren 2010 kom han med et udspil, som han formu-lerer på denne måde: ”Vis mig det sted på Mors, som har en helt særlig betydning for dig. Så vil jeg male det, hvis jeg selv falder for stedet”.
30 med tilknytning til Mors – par og enkeltpersoner – fulg-te opfordringen, der inspirere-de kunstneren til 40 malerier. De kan opleves på udstillingen ”Mors – et særligt sted”, der fra på lørdag og indtil den 20. november kan ses i Palæet i Nykøbing Mors. Udstillingen åbnes af folketingsmedlem Mogens Jensen (S), en forhen-værende morsingbo, der har udvalgt et af de steder, der er blevet til maleri, nemlig Gam-melør Odde. Samtlige værker indgår tillige i en bog, der har samme titel som udstillingen og er udgivet af Morsø Kunst-forening som en alternativ guide til øen.
Bogens indledning er skre-vet af Gyldendals litterære di-rektør, Johannes Riis, der
stammer fra Mors og har øn-sket sig billede af en udsigt fra Lødderup, hvor han havde sin barndom og tidlige ungdom. Bogen har desuden tekster af Finn Have, der ligeledes stam-mer fra Mors – og bidrager med et motiv fra Ejerslev Havn – samt af de personer, på hvis initiativ han har givet sine for-tolkninger af 28 mere eller mindre kendte lokaliteter. Yderligere har en lokal journa-list, Carsten Tolbøll, ud over tekstredaktioner bidraget med detaljer til supplerende beskri-velse.
Johannes Riis fremhæver i sin tekst de store forandringer, der er sket på Mors – ”intet er som før”. Han skriver, at ”ens sentimentale anlæg risikerer
at komme på en hård prøve, hvis der er gået bare lidt tid, si-den man sidst har været på ste-det”. For han ”kan sagtens hu-ske, hvordan der var på Mors, dengang det slet ikke var, som det er nu”. Blandt de to deini-tioner på hjemstavn, som han inder i ”Ordbog over det dan-ske Sprog”, vælger han sig denne: ”det sted, den egn, hvor man er født, hvor ens slægt bor”.
Finn Haves billeder er for-skellige med hensyn til stem-ninger og årstider, men allige-vel nært beslægtede – i kraft af hans brede, farvemættede pen-selstrøg. De umiddelbare og let tilgængelige billeder er ma-let med et engagement, som var motiverne valgt af ham selv.
4 Mors – et særligt sted. 96 sider. 249 kroner. Gen-nemillustre-ret. Udgivet af Morsø Turist-forening.
Mors er et særligt sted
GODT GENSYN Erik A. Nielsens ”Den skjulte gudstjeneste” udkom første gang i 1987 og genudgives i dag. Af gode grunde
LANDSKABSKUNST Finn Have har malet Morsø-motiver på opfordring. Det er blevet til både en bog og en udstilling, der åbner på lørdag
2 Tusbjerg eller Thusbjerg – begge stavemåder anvendes – er blandt motiverne på udstil-lingen. – Foto fra bogen.
7Kristeligt Dagblad Onsdag 26. oktober 2011
BøgerDenne side er redigeret af Heidi Højgaard
AF SARA NØRHOLM
At Torben Weinreich ved alt om dansk børnelitteratur, er ikke en overdrivelse, men en konstatering, man må fore-tage efter at have læst ”For-fattere i nyere dansk børne-litteratur”, der er det seneste værk i en efterhånden impo-nerende række fra den tidli-gere professor.
Ingen anden kan have samme suveræne overblik over dette store felt – et over-blik, der giver mulighed for ubesværet at skifte imellem nærlæsninger, der stiller skarpt på enkeltheder i sprog og fortælling, og perspekti-veringer, der sætter det læste ind i såvel en litterær som en pædagogisk sammenhæng.
Weinreich ved på bedste sokratiske vis også, at der kan være noget, han ikke ved. Og det tager han grun-digt forbehold for ved at op-stille kriterier, formulere kvalitetskrav og begrunde til- og fravalg i et omfang, der er lige så omstændeligt, som det er metodisk rede-ligt. Men sådan må det være, når man vil pege på de vigtig-ste blandt de bedste af de go-de – både blandt forfattere og værker – for at fi nde frem til de bøger, der kan blive de nye klassikere.
På en måde er det skønt at få lov til at fordybe sig i kvali-tetslitteratur for børn, for hvor har de skrevet mange formidable bøger: Bent Hal-ler, Cecilie Eken, Kim Fupz Aakeson og Bjarne Reuter som de fi re, Weinreich ud-nævner til at være de vigtig-ste, og Louis Jensen, Christi-na Hesselholdt, Hanne Kvist og Oskar K, der kommer lige bagefter. Man får også et sti-mulerende indblik i næste generation repræsenteret ved Jesper Wung-Sung, Jakob Martin Strid og en håndfuld af de elever, der er udgået fra Forfatterskolen for Børnelit-teratur. Og alt sammen giver det lyst til at læse og genlæse og spontant begejstres over, hvor stærk en børnelitterær tradition vi har. Det er i sig selv en grund til at anbefale bogen.
Men samtidig er der noget goldt over den hierarkise-ring, der går igennem hele bogen, når der hele tiden skal skelnes imellem det største og det mindre, det
bedste og det kun gode, ho-vedværker og mellembøger. Det kommer til at virke sært småligt og normativt på en kedelig måde, når Weinreich træder op som en slags over-dommer, der mener at kunne forudse, hvilke værker der vil overleve for eftertiden og hvorfor. Så alvidende er det
ellers kun fortællere i en svunden tids børnebøger, der er. Og hvad skal læserne for resten bruge det til?
Påfaldende er det også, at Weinreich ikke gør nærmere rede for det litteratursyn, der ligger bag vurderingerne. Læseren tilbydes et kig ind i fortiden med citatet fra hans
og Søren Vinterbergs ar-bejdspapir til den konkur-rence, Bent Haller i 1976 vandt med den skandaleom-bruste roman ”Katamara-nen”. I papiret stod der blandt andet: ”Gør proble-merne konkrete gennem handling og ikke – udeluk-kende – abstrakte gennem
tale og tænken. Hvis en kapi-talist er en led skid (og det er han sgu nok), så nøjes ikke med at fortælle det. Lad ham handle som en skid, så en-hver kan se det”.
Det er generøst – for ikke at sige selvironisk – at citere fra så tidstypisk et doku-ment, men det får lov til at stå underligt ukommenteret, samtidig med at man i gen-nemgangene af de forskelli-ge forfatterskaber klart for-nemmer, at børnelitteraturen stadig helst skal være: alvor-lig, farlig og grænseoverskri-dende. Det er implicitte kva-litetskriterier, der ikke rede-gøres for, men som man hele tiden aner og for eksempel tydeligt ser i den forskel, der er på fremstillingen af Bent Haller og Bjarne Reuters for-fatterskaber.
Der er ingen tvivl om, at Weinreich foretrækker Bent Haller frem for den tilsynela-dende lidt for humoristisk anlagte Bjarne Reuter, og det er for så vidt i orden – især hvis også de implicitte krite-rier var blevet lagt åbent frem. Men det virker kom-plet usagligt, når Bjarne Reu-ter gentagne gange tillægges gustne økonomiske overlæg, og Weinreich for eksempel kan skrive: ”Man skal ikke tage fejl af Reuter. Han er og-så både målbevidst og ud-spekuleret”.
Haller, der modtager om-trent det samme store beløb i biblioteksafgift og heller ik-ke har holdt sig tilbage fra bestillingsopgaver, frifi ndes derimod, for ”selvfølgelig har Bent Haller ikke skrevet sine bøger for at leve op til et markeds særlige krav til for-tolkningsegnet litteratur”. Hvorfor er det en selvfølge? Fordi den alvidende fortæller ved, hvem der er den grænse-afsøgende helt, og hvem der er den markedsorienterede skurk – kapitalisten, den le-de skid – men tilsyneladende har valgt at glemme, at der altid fortælles et sted fra. Og-så når der skrives litteratur-historie.
4 Torben Weinreich: Forfattere i nyere dansk børnelitte-ratur. 288 sider. 299,95 kroner. Høst & Søn
I godt selskab med Reuter, Fupz og alle de andre
AF ANDERS
JUHL
RASMUSSEN
Når man har fornøjelsen af og ansvaret for at anmelde mange danske debutroma-ner, er det en særlig glæde at genlæse Knut Hamsuns de-butroman, ”Sult”, fra 1890. Det er næsten ubegribeligt, hvordan det lykkedes Ham-sun at skabe en roman, som allerede ved sin fremkomst vakte opsigt, og som i efterti-den regnes for et mesterværk i norsk litteratur og endda li-gefrem en fornyelse af ver-denslitteraturen.
På et tidspunkt, da Henrik Ibsen var den ubestridte me-ster i Norge, dukkede denne unge, fattige mand op og var fræk nok til at kritisere hele den etablerede litteratur. Ifølge Hamsun skulle den
nye litteratur fremstille men-neskets indre kaos af drama-tiske følelser frem for at præ-sentere os for typer og ska-beloner. Derfor lod han sin første roman være fortalt i en gennemført indre monolog hos et enkelt menneske.
Formen var uhørt. Man kunne tidligere i 1800-tallet fi nde brudstykker af indre monolog hos forskellige ka-rakterer med det formål at give fl ere perspektiver på handlingen, men aldrig før var en hel roman skrevet som en indre monolog. I et brev forklarede Hamsun, at han som kunstner kun agtede at spille på én streng, til gen-gæld ville han lade denne streng klinge i hundredvis af toner.
Musikalsk betragtet er ”Sult” en mageløs, varieret komposition, der bevæger sig uforudsigeligt fra hul-kende længsel og afsavn over boblende glæde og opfi nd-somhed til overstadig lykke
og beruselse. Hvor, hvem og hvornår spiller kun en mini-mal rolle. Hans navn er os ubekendt, og det er egentlig uden interesse.
Hovedsagen er, at dette in-divid, denne eksistens, kan give sig til kende for os i al sin nøgenhed. Den indre monolog, kun afbrudt af sporadisk direkte tale, giver læseren det mest intime kendskab til dette menne-ske. Intet i hans tanker er skjult for os, alt blotlægges af den nådesløse forfatter.
Hvis der er nogen handling i ”Sult”, så er den, at jeg-for-tælleren i lang tid går rundt og sulter i Kristiania, det nu-værende Oslo, indtil han en dag rejser væk med et skib. For at holde sulten på af-stand tygger han indimellem på gamle høvlspåner. Mad kan maven efterhånden ikke længere tåle. Han søger uden held tilfældige stillin-ger, og han skriver med be-
grænset held artikler til avi-sen. Redaktøren fortæller ham, at han skriver udmær-ket, men formaner ham om ikke at lade sig sådan ophid-se. Ophidselsen er naturlig-vis et uundgåeligt resultat af sulten.
Midt i denne gåen frem og tilbage efter alt og intet ren-der han en dag på en yngre, meget køn kvinde, som han straks benævner ”Ylajali”. Et navn, han opfi nder til hende. Hun er tiltrukket af den lø-jerlige mand, indtil hun op-dager, at han ikke laver sjov med hende. Han er faktisk et desperat, ludfattigt og drøm-mende menneske. At ham samtidig er ædel, hjælper in-genting. Det bliver for meget for hende, og hun beder ham gå. Da han afvises, bliver han knust, men kort tid efter er alt igen, som det var, før han mødte hende.
Hvem denne mand var, før vi møder ham, og hvad der skal blive af ham, fortælles
ikke. En skæbne har han ik-ke. I stedet fortælles der me-re indgående end nogen an-dre steder, hvorledes han op-lever at være til inden for et begrænset tidsrum. Han er naturligvis et undtagelses-menneske, en kunstnersjæl, om man vil. Alligevel er han ingen fremmed. Man forstår ham umiddelbart, og man genkender sig selv i ham. I alt fald dele af sig selv.
På trods af at Hamsuns ori-ginale antihelt er mere end hundrede år gammel, er han ikke blevet umoderne eller uaktuel. Det er et af de sikre-ste tegn på klassikerstatus, når en bog taler til sin samtid og siger sin eftertid noget.
I klummen ”Genlæst” skriver et fast panel om klassikere fra littera-turens verden. Hvis du har en idé til en klassiker, som panelet kan genlæse, så skriv til [email protected]
Det nøgne menneske
AF CLAUS MECHLENBORG
For snart 100 år siden, nær-mere bestemt den 28. marts 1912, skulle der være fore-drag i Dansk Kvindesam-fund. Man havde inviteret en af tidens absolut førende karrierekvinder: den 30-åri-ge dr.phil. Lis Jacobsen. Som en af de første kvinder med akademisk doktortitel havde hun året inden været med til at stifte Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Hun havde på kort tid gjort sig til en dominerende skikkelse i en ellers mandsdomineret akademisk verden. Arrangø-rerne i Dansk Kvindesam-fund havde derfor nok for-ventet et foredrag om lige muligheder for kønnene. Måske ville Lis Jacobsen oven i købet berøre eller di-rekte støtte kvindernes igangværende kamp for valgret.
Arrangørerne og tilhører-ne blev skuffede. Den char-merende berømthed overra-skede. Kvinder skulle i hen-des optik ikke være på ar-bejdsmarkedet: ”Nej, Kvin-dens store Gerning i Verden er at føde og opdrage Men-nesker, og denne Gerning skal hun røgte ikke i to Aar eller i ti, – den skal være hen-des Liv.” En underlig tale, som også blev modtaget der-efter af kvindesagens for-kæmpere.
Men foredraget er på sin vis ganske typisk for Lis Ja-cobsen. Hun gik imod strømmen, men hun havde i lige så høj grad fornemmelse for, hvad der rørte sig i sam-fundet. Alt dette kan man forvisse sig om i Kristian Hvidt nye bog om Lis Jacob-sen.
Lis – eller Elisabeth – blev set fra en historikers syns-punkt født med en guldske i munden. Hun var datter af Marcus Rubin, direktør for Nationalbanken, men også forfatter til fl ere vægtige hi-
storisk-statistiske afhandlin-ger. I hjemmet kom historie-fagets grand old man, Kri-stian Erslev. Manden, der in-troducerede historisk meto-de, var rektor for universite-tet og ikke mindst formand for Carlsbergfondet. Der var således lagt brænde i kakkel-ovnen til en karriere inden for historie.
Men Lis Jacobsen var egentlig ikke videre begej-stret for faget på Zahles Se-minarium. Det var tørt og kedeligt. En omgang trivielt årstalsrytteri. I stedet for at acceptere tingenes tilstand gjorde hun indvendinger og publicerede en lang artikel med forslag til, hvordan hi-storieundervisningens mate-rialer kunne forbedres. Et par år senere blev hun fanget ind af det med historie be-slægtede fag fi lologien.
Hun strøg til tops, skrev disputats og underviste på universitetet. Et egentligt lektorat blev det aldrig til. Hun var kandidat, men be-dømmelsesudvalget kunne ikke blive enigt og udsatte beslutningen i årevis. Deri-mod kunne hun blive sin egen herre og kom med stif-telsen af litteraturselskabet til at sætte sig tungt på forsk-ningsmidler i millionklas-sen.
Kristian Hvidt har visse ste-der slået automatpiloten til i sin biografi om Lis Jacobsen. Der mangler nogle perspek-tiver på hovedpersonen og hendes stilling som kvinde i en brydningstid. Man kan også indvende, at der er for meget privatliv, og det er jo ikke det, som er interessant ved hende. Da den historiske biografi kom til diskussion i
1990’erne, var en af indven-dingerne netop, at der var en tendens til at koge suppe på ligegyldige detaljer. Hendes position som kvindelig møn-sterbryder er det mest inte-ressante. Derfor burde der have været mere udblik til for eksempel Dansk Kvindesam-fund og dets kamp.
Bedst fremstår kapitlerne, hvor arbejdsgangen i den akademiske verden bliver lagt frem. Personopgørene, udviklingen af videnskaben samt kampene om forsk-ningsprojekter og lærestole-ne på universitetet.
Hvidt skriver med indlevel-se og sjæl. Forfatteren (år-gang 1929) kendte sin ho-vedperson og ikke mindst nogle af historikerne, som bliver nævnt i bogen. Det gi-ver et til tider personligt per-spektiv, uden at det bliver rørstrømsk.
Til gengæld savnes et kri-tisk blik for hovedpersonen. Hvidt ved, hvordan man skri-ver en biografi . Alligevel for-falder han til at gøre bogen til et helteepos, og der er trods alt fl ere handlinger, som kan diskuteres. En væ-sentlig kilde er Jacobsens eg-ne noter og udkast til en selvbiografi . En vigtig kilde, men i sagens natur også en temmelig ensidig kilde. Her ville en diskussion om kil-dernes troværdighed have klædt snarere end de lange citater fra kilderne.
Bogen skal alligevel anbe-fales. Forfatterens næsten gennemgående indlevende skrivestil gør den til en rar kammerat at have ved hån-den fra lænestolen til ar-bejdsværelset og til senge-bordet.
4 Kristian Hvidt: Forsker, furie, frontkæmper. En bog om Lis Jacobsen. 420 sider. 349 kroner. Gyldendal.
En kvinde med klare holdninger
AF MIE PETERSEN
Jo Nesbøs position som en af Skandinaviens i særklasse bedste krimiforfattere bliver endnu en gang slået fast med hans nyeste på dansk, den aktuelle ”Genfærd”.
Scenen er sat i Oslo, og med sædvanlig nerve fører Jo Nesbø læseren gennem den skyggefulde del af hovedsta-dens natteliv. Her, hvor nar-komanerne, pusherne og bagmændene huserer, og hvor liget af en ung narko-man fi ndes i en slumlejlig-hed.
Politiet fi nder den myrde-des gode ven i nærheden af lejligheden. Sagen synes op-lagt, vennen er den skyldige, og politiet og borgerskabet kan ånde lettet op og for en stund fortsætte, som om denne del af virkeligheden er ikke-eksisterende.
Nu er det bare sådan, at vennen er søn af Rakel – den kvinde, som den tidligere kriminalefterforsker i Oslo Politi Harry Hole, Jo Nesbøs hovedperson, stadig elsker og ikke kan glemme.
Oleg er blevet 18 år, og ef-ter tre år i Hongkong vender Harry Hole tilbage til Oslo med det ene formål for øje at redde den papsøn, som blev ladt i stikken, da de to voks-ne i hans liv, moderen og
Harry Hole, ikke kunne fi nde ud af det sammen. Oleg har brug for hjælp, og Harry Ho-le – med sin evige dårlige samvittighed og sit selvhad – er klar til at kæmpe for ham.
Oleg er godt nok blevet narkoman, men han er ikke morder, og Harry Hole tvin-ger sig vej til hvert eneste slumhul i Oslo for at fi nde sandheden. Han kontakter drankerne, narkomanerne, pusherne og de andre krimi-nelle, og langsomt kredser han sig ind på bagmændene bag dem alle, både ham, der fremstiller det nye, farlige stof, violin, som folk er villi-ge til at slå ihjel for, og den bagmand, der står for salget og for at holde alle andre ude af det lukrative marked.
Det er farlige, skrupelløse folk, og hvad værre er, så sy-nes der at være en forbindel-se mellem narkobaronen og politiet og mellem politiet og de lokale byrådspolitikere.
Jo tættere Harry Hole kom-mer på sagens opklaringen, jo farligere bliver det. Han knivoverfaldes, han får bank, han forsøges druknet, og han spreder som sædvanlig selv vold omkring sig.
Harry Hole bevæger sig rundt blandt bærmen, og Jo Nesbøs beskrivelse af narko-maners liv og lod gør i al sin
nøgternhed dybt indtryk. Der er ingen samfundsmo-ralsk kritik af narkomanens valg, ej heller et forsvar, men måske en beklagelse over samfundets passive seen til.
Et underliggende tema er voksnes svigt af børn, svigt, der nogle gange kan få kata-strofale følger, og der er no-get næsten mytisk i fortæl-lingen om faderen, der ven-der hjem fra sit selvvalgte ek-sil for at råde bod på forti-dens svigt og en gang for alle redde sønnen, der til gen-gæld ikke vil reddes, og som måske/måske ikke ender med at blive faderens bane-mand. Selvom der her kan sættes ”pap” foran både far og søn.
”Genfærd” indeholder alt det, der løfter en spændende kriminalroman op til kvali-tetslitteratur. Det er den ni-ende Nesbø-krimi med Har-ry Hole i hovedrollen, og med det niveau, de alle hol-der, er det en præstation langt ud over det sædvanlige. Det er ganske enkelt impo-nerende.
4 Jo Nesbø: Genfærd. Modtryk. Oversat af Allan Hilton Andersen. 456 sider. 299 kroner.
Harry Hole efterforsker Oslos skyggesider
NYT FRA NORGE Jo Nesbøs nyeste krimi, ”Genfærd”, er i særklasse, og Jo Nesbø er i dag toppen af nordisk krimi
FRONTKÆMPER Kristian Hvidt skriver godt om mønsterbryderen Lis Jacobsen, men ser stort på den historiske biografi s første bud
GENLÆST I Knut Hamsuns debutroman, ”Sult; møder man et desperat, ædelt, ludfattigt og drømmende menneske. Det er sjældent skildret bedre
Hvidt skriver med indlevelse og sjæl.
FOR BØRN OG VOKSNE Torben Weinreich har ret i, at vi har en rig litteratur for børn i Danmark. Ærgerligt derfor, at hans nye bog præges af en gold hierarkisering
4 Kim Fupz Aakeson (i mid-ten) og Bjarne Reuter (til højre) er blandt de bedste forfattere af bøger til børn, mener professor Torben Weinreich. Christina Hesselholdt placerer Weinreich i gruppen lige efter de bedste. – Fotos: Scanpix.
DAGENS NAVN: AMANDUS
Til denne dato er knyttet lere helgener ved navn Amandus: den første kendte biskop af Strassbourg, der døde cirka 350, missionsbiskoppen Amandus, der døde i 679, og endelig bar biskoppen af Worms også dette navn.
Mennesker8 Kristeligt Dagblad Onsdag 26. oktober 2011
Denne side er redigeret af Søren Kronholm
DET SKER
SEND NYT OM NAVNE TIL AVISEN
3Kristeligt Dagblad bringer uden beregning omtaler af:Runde fødselsdage, bryllupper (vielser og sølv- og guldbryllup-
per mv), mindeord, ordinationer, jubilæer, ansættelser, fratrædelser, priser, legater, medaljer og andre hædersbevisninger – meget gerne med fotograi. Send materialet til [email protected] eller pr. post til Kristeligt Dagblad, Navneredaktionen, Vimmelskaftet 47, 1161 København K.Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere, herunder forkorte, i alt indsendt materiale. Pladshensyn betyder, at vi ikke kan garantere, at alt bringes.
INDLEVERINGSFRIST FOR DØDSANNONCER
3Der modtages dødsannoncer til morgendagens avis over tele-fon, telefax og e-mail dagligt mandag til fredag 8.30-15.00.
Indlevering af dødsannoncer lørdag, til indrykning mandag, kan kun inde sted telefonisk kl. 9-11.30. Telefon: 3348 0500 Fax: 3348 0501 Mail: [email protected]
LØSNING PÅ DAGENS MINI-KRYDSORD
Vandret: Iliaden. Dansere. Imens. Oppe. Pt. Settere. Yde. Go. Nu. Bech. Ksi. Rev. Rasende. A. EB. Ud. Sårbare. Idealer.Lodret: Idiosynkrasi. Lampedusa. Åd. Inepte. Isere. Asnet. Ebba. Des. Egern. Al. Er. Procedure. Nette. Hveder.
Løsning på dagens sudoku
413586279
792134865
856972413
231857694
974623581
568419327
125398746
347261958
689745132
PORTRÆT
PORTRÆT
AKTUELLE NAVNE
DØDE
RUNDT I DAG
v Forhenværende skibsfører Jørgen Jørgensen, Nyborg, er død, 93 år.
Jørgen Jørgensen blev født i Marstal på Ærø og var hele livet tilknyttet havet. Allerede som 14-årig blev han sendt af sted som dæksdreng på et skib, der sejlede på Atlanten, blandt andet til Newfound-land. Senere læste han til skibsfører på Søfartsskolen i Svendborg, hvor han i en al-der af 21 år blev skibsfører på et af de sidste sejlførende fragtskibe.
I 1947 blev han ansat hos DSB, og her sejlede han som skibsfører på overfarten Ny-borg-Korsør, indtil han blev pensioneret i 1983. Jørgen Jørgensen var desuden en meget populær foredrags-holder, hvor han typisk for-talte om sit spændende liv til søs i gamle dage.
v Lærer John Andersen, Storvorde, er død, 62 år.
John Andersen havde en lang karriere i fodboldklub-ben AaB, hvor han i mere end 30 år var spiller, træner og holdleder. John Andersen var noteret for 302 kampe og syv mål som AaB-divisions-spiller i årene 1968-1978.
John Andersen var des-uden lærer på Mellervang-skolen i Aalborg.
v Forhenværende skolekon-sulent Viggo Hartz, Risskov, er død, 77 år.
Viggo Hartz uddannede sig til lærer på Esbjerg Semi-
narium. Efter endt militær-tjeneste ik han i 1961 en stil-ling som matematiklærer ved Vejlby Skole i Aarhus.
Viggo Hartz var i 1960’erne meget engageret i debatten om den nye matematik og mængdelæren, og han var således en af drivkræfterne bag Matematiklærerforenin-gens blad Matematik. Aar-hus Kommunale Skolevæsen så hans kvaliteter og ansatte ham som skolekonsulent for faget matematik.
Viggo Hartz var efter sin pensionering fortsat aktiv i Danmarks Matematiklærer-forening, ligesom han fort-satte som redaktør for for-eningens tidsskrift.
v Musiker Peter Højgaard Jensen, Kolding, er død, 34 år.
Peter Højgaard Jensen blev født i Christiansfeld, men boede de seneste mange år i Kolding. Han spillede bas i bandet Neighbours med blandt andre sangeren Helge Engelbrecht. Han var autodi-dakt musiker og var et stort talent både som musiker og lydtekniker.
Sammen med bandet Neighbours nåede Peter Høj-gaard Jensen at spille en række koncerter både i Dan-mark og i udlandet og ved store shows i radio og på tv. De seneste tre år optrådte han sammen med bandet i Musik Galleriet i Mariehaven i Ansager, hvor det blev til lere end 200 koncerter.
Logistiker til lygt-ningelejr i Etiopien
Den 39-årige, australskfødte Mal Pantelic er rejst til Etio-
pien, hvor han i seks måne-der skal stå for det praktiske arbejde i en nyetableret lygtningelejr
nær grænsen til Somalia.Mal Pantelic skal ansætte
og træne et logistisk hold, der skal bygge huse og sørge for, at vand, elektricitet og køretøjer fungerer.
Det er femte gang, Mal Pantelic rejser ud med Læger uden Grænser, og lere gan-ge har han været udsendt sammen med sin kæreste, sygeplejerske Helle Lhjung-mann Pedersen, som om kort tid også rejser til Buro-mino-lejren.
Mal Pantelic er født i Mel-bourne i Australien, hvor han er udlært maskintekni-ker hos Ford Motors.
Mads Mikkelsen får europæisk ilmpris
Hele den europæiske ilm-branche hædrer Mads
Mikkelsen, når årets euro-pæiske priser uddeles ved et stort show i Berlin den 3. december.
European Film Academy (EFA), som står bag priser-ne, har besluttet at hædre den danske skuespiller med en særlig pris for den ind-
sats, han har ydet for euro-pæisk ilm over hele verden.“European Achievement in World Cinema 2011” er den oficielle betegnelse for den hæder, som tildeles den 45-årige skuespiller.
Næste år kan prismodta-geren igen ses i en stor dansk ilm, “En kongelig af-fære”, som også er en affære med et europæisk perspek-tiv. Mads Mikkelsen spiller nemlig rollen som den le-gendariske tyske læge og po-litiske reformator Johann Friedrich Struensee.
50Afdelingsdirektør og First Vice President i
Danske Markets Kim Winding Larsen har arbejdet
for Danske Bank koncer-nen siden 1980. Igen-nem 25 år har han været med til at produkt-
udvikle det danske penge-marked, blandt andet via et stort arbejde inden for ban-kernes brancheorganisation. Han har således i mange år været medlem af en række forskellige erhvervs- og for-eningsbestyrelser.
Kim Winding Larsen, der bor i Holte, er også formand for PAF Sportsdanserfor-ening, der har nogle af Dan-marks bedste sportsdansere som medlemmer.
40Sognepræst Johannes Engholm
Gjesing, Gram, blev cand.theol. fra Aarhus Universitet i 2002 og har virket som præst i tre pastorater og hele syv sogne, alle i Haderslev Domprovsti. Siden 2007 har han virket i Gram og Fole Sogne og bor i Gram Præste-gård med sin hustru, Gitte, tre børn og hunden Brorson.
Johannes Gjesing har væ-ret engageret i mange for-skellige sammenhænge. Han er blevet littigt brugt som foredragsholder, han har lavet radioklummer for P4 Syd og er med i det gejst-lige katastrofeberedskab.
For år tilbage blev Johan-nes Gjesing uddannet brandmand og virker nu i Gram Frivillige Brandværn.
MINDEORD
Ved Peder Majlands død skriver CEO, Green Team Group, Peder Østbjerg føl-gende mindeord:
En af de helt store pionerer inden for dansk juletræspro-duktion, Peder Majland, er død som 62-årig. Han var en af grundlæggerne af Brdr. Majland A/S, i dag Majland A/S – Nordeuropas førende planteskole med nord-mannsgran-juletræsplanter.
Peder Majlands historie er beretningen om den dygtige gartner, der med lid, mod og idérigdom krydret med lidt Georg Gearløs-påfund udviklede en virksomhed, der bedst kan betegnes som et erhvervseventyr. Det star-tede allerede, da han som stor dreng hjalp en kamme-rats far med at klippe fyr, som skulle sendes til de kø-benhavnske kirkegårde som pyntegrønt. Belønningen var en tur til pølsevognen.
Peder Majland blev uddan-net gartner og drev Majland Stauder med sin far, der var
fængselsbetjent i Sdr. Om-me. Først i 1980’erne etable-rede han sammen med sin bror Ole Ølgård og John Jen-sen en entreprenørvirksom-hed inden for pyntegrønt.
I løbet af 1980’erne beslut-tede brødrene sig for selv at plante juletræer, og Ole blev sendt til normannsgranens hjemland, Georgien, hvor han købte for en million kro-ner kogler af den ineste sort. Koglerne blev hjemme i planteskolen til otte tons frø, og de såede selv tre tons frø og kunne senere plante 25 hektarer til med juletræs-planter. Vel at mærke uden kunder endnu.
Men kunderne kom, for planterne blev til de lotteste juletræer ikke mindst takket være gartnerens omsorg og et par Georg Gearløs-tiltag så som en ”lugekone” på en cykel, der kørte inde under nettet for at fjerne ukrudt.
I 1990’erne købte brødrene jord op i Skotland og plante-de 400 hektar til med et par
millioner juletræer. I dag har Green Team Group også plantager i Danmark, Polen, Ungarn, Tyskland, Holland og Frankrig.
Peder Majland var meget vellidt og kendt for høj faglig viden og fokus på kvalitet. Hans sidste ord til virksom-hedens ansatte var da også: ”Bevar det høje faglige ni-veau og sørg for altid at være de bedste.” Han planlagde at trække sig tilbage i 2014, blandt andet for at give mere tid til den succesfulde inte-resse for hesteavl på gården nord for Sdr. Omme. Men sådan blev det ikke. I maj blev han ramt af kræft og gennemgik en større opera-tion. Sygdommen havde imidlertid nået at sprede sig, og søndag morgen sov han ind på Vejle Sygehus.
Han efterlader sig sin sam-lever, Dorte, og tre voksne børn, Anne, Nicolai og Ja-cob, hvoraf sidstnævnte er aktiv i irmaet. Æret være Pe-der Majlands minde.
Min kære mand,vor kære far, svigerfar, morfar og farfar
Gert Hansen
R.
* 12. august 1931sov stille ind den 21. oktober 2011
På familiens vegne
Kirsten
Begravelsen finder sted fra Roskilde Domkirkemandag den 31. oktober kl. 13.00med efterfølgende jordfæstelse på
Sct. Jørgensbjerg Kirkegård.
Den tidligere lands-holdsspiller Harald Nielsen, som i dag bliver 70 år, regnes for en af de bedste danske fodboldspille-re nogensinde
Den tidligere topangri-ber Harald Nielsen vil nok altid være mest
husket for sit tilnavn, Guld-Harald. Det tilegnede han sig, da han før og under OL i 1960 troede på olympisk guld til Danmark. Det endte med en lot sølvmedalje, og Harald Nielsen blev topsco-rer i hele turneringen. Året efter blev den daværende Frederikshavn-spiller kåret til årets fodboldspiller i Dan-mark og solgt til italienske Bologna, hvor han blev pro-fessionel.
Skiftet, som i øvrigt var da-tidens dyreste handel, koste-de ham pladsen på landshol-det, og det betød, at han i en
alder af blot 19 år ikke nåede lere end de 14 landskampe,
hvor han i øvrigt scorede 15 mål, i årene 1959-1960. Den-
gang accepterede Dansk Boldspil-Union (DBU) ikke professionelle fodboldspille-re på landsholdet. Til gen-gæld ik Harald Nielsen stor succes i Italien.
Efter den aktive fodbold-karriere oprettede Harald Nielsen et irma, som impor-terede italienske lædervarer til Skandinavien. Senere blev han politisk aktiv i fodbold-miljøet og skubbede på for at indføre professionel fodbold i Danmark. Det skete i 1978.
I begyndelsen af 1990’erne var Harald Nielsen involveret i skabelsen af dette årtusin-des mest dominerede danske klubhold, FC København, hvor han var bestyrelsesfor-mand i årene 1992-1997, in-den han fortsatte som me-nigt medlem frem til 2006.
Harald Nielsen kunne også andet end boldspil; i 1961 medvirkede han i en “Far til ire”-ilm. I 1963 giftede han sig med skuespillerinden Rudi Hansen, der spillede rollen som Mie i alle “Far til ire”-ilmene.
/ritzau/
Guld-Harald fra grønsværen
0 Den tidligere fodboldspiller Harald Nielsen, kaldet Guld-Harald, mellem målstængerne – men han var nu angriber. – Foto: Scanpix.
I DAG
Kirke: MusikandagtMusikandagt ved kirkens præ-ster og organist.København KFrederiks KirkeFrederiksgade 4Kl. 16.30 Koncert: RenæssancekoncertVokalgruppen Concert Cle-mens, som dirigeres af Carsten Seyer-Hansen, hører til blandt landets bedste ensembler in-den for klassisk musik. Ved denne koncert synger de re-næssancemusik af komponi-ster som Byrd, Tallis, Gesualdo og Janequin.Aarhus CAarhus DomkirkeStore TorvKl. 17.00 Foredrag: AfghanistanForedrag ved forfatter Carsten Jensen. Billetter kan mod et ge-byr på 20 kr. bestilles på Billet-lugen.dk.København KDavids SamlingKronprinsessegade 30Kl. 19.00 Foredrag: Livssyn og værdierBiskop Elisabeth Dons Chri-stensen sætter fokus på livsvær-dier.HolstedGrundtvigs Forum HolstedGuldagervej 4Kl. 19.30
I MORGEN
Kunst: Suisme. Islamsk mystiske vejKøbenhavn KDavids SamlingKronprinsessegade 30Kl. 10.00 Kirke: AftensangAftensang med nye salmer.LøgstørLøgstør KirkeRådhusgade 25Kl. 17.00 Kirke: Syng-Dansk-Dagen i Udby KirkeGymnasielærer og tidligere højskolelærer Lars Damkjær holder foredraget ”En rejse gennem de sidste 200 års fæl-lessang”.EjbyUdby KirkeHygindvej 27Kl. 19.00 Foredrag: Den kristne digt-nings billedformerErik A. Nielsen er foredrags-holder. Han er professor emeri-tus og litteraturhistoriker. Foredraget er ud fra hans bog ”Kristendommens retorik.”BrønderslevSognegårdenBredgade 104Kl. 19.30
kirku.dkLæs mere på
Efter et halvt liv i USA og Mellemøsten læser Louise Bokkenheuser nu ”Kongens Fald” af Johs. V. Jensen og er så forel-sket i København, at hun er lige ved at sprænges. I næste uge debuterer hun som redaktør og vært på Radio 24/7’s udlandspro-gram ”Globus”
AF DORTE WASHUUS
Sig navnet Louise Bokkenheu-ser, og de leste danskere vil se spørgende ud. Hendes
manglende kendthed er lidt af en gåde, når man læser hendes curri-culum vitae, for den 38-årige jour-nalist har arbejdet som korrespon-dent i Mellemøsten med base i Bagdad, for avisen Los Angeles Ti-mes, har været nyhedsredaktør på det amerikanske internetmagasin Daily Beast og senest med base i New York været global redaktør på Newsweek.
Lige nu cykler hun rundt i Kø-benhavn, suger til sig af den lavt-hængende efterårssol og synes, at byen er noget af det smukkeste, man kan forestille sig. Hun er med egne ord smaskforelsket i Køben-havn, og selvom forelskelse som regel er en tilstand, der går over,
har hun tænkt sig at blive. ”Jeg er jo ikke bare ankommet med min sovepose,” som hun siger.
Nej, alt indbo er lyttet fra en lej-lighed i det eftertragtede newyor-kerkvarter Brooklyn Heights til en lejlighed på Christianshavn. Det, der har trukket hende hjem til Danmark, efter at hun har taget sin journalistuddannelse og haft hele sin karriere med udgangs-punkt i USA, er en stilling som re-daktør og vært på ”Globus”, som er den nye radiokanal Radio 24/7’s udlandsprogram. Hendes stemme kan høres første gang på tirsdag klokken 12, hvor ”Globus” går i luften.
Ifølge radiokanalens chefredaktør, Suzanne Moll, er det ambitionen, at Louise Bokkenheusers viden, er-faring og personlighed bliver hele programmets udgangspunkt. Den nye radio vil nemlig lave et pro-gram, der er globalt, og som kan levere et koncentrat af Danmarks forhold til udlandet og udlandets forhold til os. Og her er det en klar fordel, at den, der udvælger stoffet, er en, der med stor faglig kompe-tence er vant til at se på os udefra.
Jobtilbuddet kom til Louise Bok-kenheuser på et tidspunkt, hvor hun, i første omgang på det ube-vidste plan, var på vej hjem til Dan-mark. Da hun sidste år udgav bo-gen ”Hvad der ikke slår dig ihjel”, der mest handler om hendes tilvæ-relse som krigreporter, men også
om hendes opvækst i København, skete der nemlig noget. Det at skrive forløste noget i hende, og København, som før havde stået for hende som en spøgelsesby fyldt med gamle skeletter, blev pludselig attraktiv.
Hun er vokset op i Læderstræde i det indre København i en kærlig, men også ustabil familie. I bogen beskriver hun, hvordan moderen en tilfældig dag falder ud fra alta-nen, og hvordan faderen, der også var journalist, drak sig ihjel. Med
en sådan familietragedie var Kø-benhavn for Louise Bokkenheuser i mange år mere skræmmende end en krigszone i Irak.
Hun måtte ud for at inde hjem og tog allerede som nyslået stu-dent til London for at læse journa-listik og derefter videre til Colum-bia University i New York. Sit før-ste job ik hun på Los Angeles Ti-mes, hvor hun skrev under navnet Louise Roug. Hun valgte at bruge sin farmors efternavn, fordi det var nemmere at stave på engelsk, men senere har hun erkendt, at det og-så var for at distancere sig fra sin danske identitet og genopinde sig selv på ny.
I Danmark har hun foreløbig genfundet København og nyder det nye udfordrende radiojob, de gamle venner, teatret, musikken og den friske luft med alle sine sanser. I USA arbejdede hun typisk 100 timer om ugen, og nu funderer hun over, at ordet arbejdsglæde slet ikke indes på engelsk.
Hun holder meget af USA, men har dyb respekt for de danske vær-dier, der blandt andet gør det helt legitimt at gå tidligt, fordi man skal hente sit barn i børnehaven. Selv har hun hverken mand eller børn, men bruger den nyvundne fritid på at være storforbruger af scenekunst og koncerter. Og så er hun ved at læse Johannes V. Jen-sens ”Kongens Fald” og en fagbog med titlen ”Rebranding India”.
Journalisten, der skulle ud for at inde hjem
0 Louise Bokkenheuser holder meget af USA, men har dyb respekt for de danske værdier, der blandt andet gør det helt legitimt at gå tidligt, fordi man skal hente sit barn i børnehaven. – Foto: Scanpix.
9Kristeligt Dagblad Onsdag 26. oktober 2011
BaggrundDenne side er redigeret af Poul Nielsen
Der er både religionsfrihed, kirkevækst og kristenforføl-gelser i verdens folkerigeste land
AF KIM SCHOU
1. KirKevæKst For 40 år siden var der knap 5 millioner kristne i Kina. I dag anslår det aner-kendte uafhængige analyseinstitut Pew Research Center, at tallet er oppe på 80 millioner. Andre sætter tallet til over 100 millioner kristne.
2. religionsfrihedI Kina hersker der ikke fuld religions-frihed, men så længe man afholder sig fra at forkynde sin religion i det of-fentlige rum, sætter styret generelt kikkerten for det blinde øje.
I artikel 36 i den kinesiske forfat-ning står der: ”Borgerne nyder religi-øs frihed. Intet statsligt organ, offent-
lig organisation eller individ må tvin-ge borgerne til at tro på, eller ikke tro på, en hvilken som helst religion.” Men det følges op af artikel 51: ”Ud-øvelsen af borgernes frihed og rettig-heder i Den Kinesiske Folkerepublik må ikke skade staten, samfundet eller kollektivet.”
3. lovlige religionerDer indes kun fem lovlige religioner i Kina – daoisme, buddhisme, islam, protestantisk kristendom og katolsk kristendom. Tilhængere af disse religi-oner har tilladelse til at udøve deres re-ligiøse praksis, hvis de samtidig lover at arbejde for moderlandet og socialis-men.
4. Bureauet for religiøse anliggenderBureauet for Religiøse Anliggender de-inerer og varetager den religiøse poli-tik. Bureauet blev oprettet i 1954, og dets opgave er todelt: dels at genetable-
re de fem legale religiøse institutioner efter kulturrevolutionens ødelæggelser, dels at holde kontrol med den religiøse aktivitet.
5. tre-selv-BevægelsenHvis man er kristen, skal man dyrke sin tro i en af de to godkendte kristne kirkesamfund: Den Katolske Patrioti-ske Tre-selv-bevægelse eller Den Pro-testantiske Patriotiske Tre-selv-bevæ-gelse (også kaldet tre-selv-kirkerne). Tre-selv-princippet går ud på, at kir-ken skal være selvforsynende, selvsty-rende og selvudbredende. Disse stats-kirker opstod i 1950-53 efter Kommu-nistpartiets magtovertagelse. Under kulturrevolutionen (1966-76) blev alle former for kristendomsdyrkelse mid-lertidigt forbudt. I 1982 ik landet sin begrænsede religionsfrihed, og siden har det været tilladt at blive døbt, hvis man er over 18 år og lader sig registre-re som medlem af en af de to Tre-selv-bevægelser. Oficielt er der mellem 18
og 24 millioner i Den Patriotiske Tre-selv-bevægelse og 5,3 millioner i den katolske.
6. undergrundsKirKer og husmenighederUnder en tredjedel af Kinas kristne kommer i Tre-selv-bevægelserne. Re-sten dyrker deres tro i illegale husme-nigheder eller undergrundskirker.
Oftest er det små grupper på 20-30 kristne, der mødes i hjemmene og praktiserer deres tro uden at lade sig registrere for at undgå myndigheder-nes kontrol. Disse undergrundskirker samarbejder i høj grad med hinanden og internationale kirkenetværk uden for landets grænser, men fungerer i ud-gangspunktet autonomt. Man risikerer bøde eller fængsel for at deltage i en husmenighed, men risikoen er reelt ret lille.
Pew Research Center anslår, at der er cirka fem gange så mange protestanter som katolikker i undergrundskirkerne.
7. legaliseringHvis en undergrundskirke vil legalise-res, skal den indlemmes i Tre-selv-be-vægelsen. Undergrundskirken skal i så fald opgive indkomst, mødested og -tidspunkter, navn og adresse på samt-lige medlemmer.
8. BYKristneIndtil 1990’erne skete kirkevæksten især på landet, men i de senere år har væksten været større i byerne. Samtidig er kristendommen blevet ”moderne” og har blandt andet bredt sig til den in-tellektuelle elite.
9. BiBelenBibelen har i mange år været Kinas største bestseller. Den er mere udbredt end ”Maos lille røde”. Engang var bo-gen forbudt, men i dag er hver fjerde bi-bel på kinesisk. Ifølge kinesisk lov må bibler dog kun sælges i de oficielle re-gistrerede kirker i Kina, og derfor smugles der stadig bibler ind i landet.
Den oficielle oversættelse er fra 1919 og beskyldes for at være vanskelig at læ-se.
10. PræstemangelBåde i den oficielle og ulovlige kirke er der akut mangel på uddannede præster og lærere. Interesseorganisationen China Aid kalder manglen på kvaliice-rede undervisere for ”de kristne kinese-res absolut største problem – langt større end forfølgelserne”.
Kilder: Religionsportalen, religion.dk, Pew Research Center, David Aikman: ”Jesus in Beijing”, China Aid med lere
se video, billedserier og læs mere om Kinas kristne på:
k.dk/kina
De 10 vigtigste ting at vide om Kinas kristne
AF KIM SCHOU
Kina forsøger, men kan ikke hol-de styr på sine kristne. Siden 1982 har landet haft begrænset religionsfrihed, og det betyder for landets stadig stigende antal kristne, at de har mulighed for på lovlig vis at forsamles og dyr-ke deres tro i statsgodkendte kir-kebygninger.
Til gengæld registrerer det ki-nesiske styre alle, der døbes, hvor og hvor mange kirkebyg-ninger der må være, og bestem-mer, hvem der kan blive præst.
Styret vil sikre, at kirkerne ikke bliver politiske og modsætter sig statsmagten, ligesom det vil forebygge kultdannelser, som Kina har en lang og uhyggelig tradition for.
Men under en tredjedel af Ki-nas over 80 millioner kristne praktiserer deres tro i landets lovlige såkaldte Tre-selv-bevæ-gelse. Det store lertal kommer i ulovlige undergrundskirker, hvor de risikerer fængsel eller bødestraf. Styrets strategi fejler.
det er der lere gode grunde til.Historisk og teologisk har der
været store skel mellem de lovli-ge og ulovlige kirker. Ulovlige kirker har opfattet de statsgod-kendte kirkegængere som kom-munister først, kristne dernæst, og sådan opfatter nogle illegale kristne stadig statskirken. Om-vendt har lovlige kirker opfattet de ulovlige som både en konkur-rencemæssig trussel og lands-skadelig virksomhed.
”Der ses skævt på uoficielle kirker, fordi de ikke har statens godkendelse. I Kina er staten moralens vogter,” siger den dansk-amerikanske samfunds-forsker Carsten Vala fra Berke-ley-universitetet i Californien.
Og ”moralens vogter” tager sin rolle alvorligt, fortsætter han:
”Ved at registrere grupper af troende og holde kontrol med uddannelsen af de præster, der skal lede dem, håber partiet at kunne gøre indvirkning på kir-kerne og kristnes tro.”
Carsten Vala har i en årrække lavet feltstudier blandt Kinas kristne, og han peger på, at det kinesiske styres plan om at på-virke præsternes teologi og par-tiloyalitet kræver, at der bliver uddannet præster nok fra de statslige præsteseminarer.
Det gør der mildt sagt ikke. For eksempel i kystprovinsen Ji-angsu var der i slutningen af 1995 98 præster i den protestan-tiske kirke til at tage sig af knap en million på kirkebænkene.
I indlandsprovinsen Henan: 111 præster til 5 millioner troen-de i 2003.
I Heilongjiang-provinsen i nordøst i 2003: 34 præster til 600.000 protestanter – eller én præst pr. 17.600 kirkegængere i den registrerede kirke.
Tallene er af ældre dato, fordi troværdig statistik over troende ikke er nogen nem sag at opdrive i Kina, men de taler et tydeligt sprog, der kan opsummeres i et
enkelt ord: Præstemangel. Efter-fulgt af et udråbstegn.
alligevel begrænser staten antal-let af uddannede præster ved for eksempel kun at yde inansiel støtte til 24 protestantiske præ-steseminarer (sammenlignet med 43 præsteseminarer for 60
år siden, da antallet af prote-stanter i Kina var under to pro-cent af, hvad det er i dag). Og budgettet er så stramt, at der stort set kun kan undervises i ret basal kristendom ved siden af re-ligionspolitik.
Optagelsesprøven – eller prø-velserne – er så tung en affære, at
mange end ikke vil gøre forsøget.Både før og efter præsteuddan-
nelsen foretager Kinas Bureau for Religiøse Anliggender et grundigt baggrundstjek af de studerende og vælger de mest politisk loyale kandidater. Med så mange kandidater kan bu-reauet være yderst selektivt.
Nogle vælges fra, fordi de ikke klarer den teologiske optagel-sesprøve, andre, fordi de tidlige-re har været arresteret eller sat i forbindelse med uregistrerede menigheder.
Alder spiller også en rolle: Gennemsnitsalderen blandt kristne er 50 år, men kun
18-24-årige kan optages. Jo yng-re de studerende er, jo lettere på-virkelige er man, er antagelsen, mener Carsten Vala.
”Og præsterne presses ikke kun oppefra. Nogle skal lige-frem have deres prædikener god-kendt, før de kan læse dem op. De presses også nedefra. Fordi de har så kæmpe menigheder. De bliver managere i stedet for præster. Hyrderne kender ikke deres får, fordi der er for mange får,” siger Carsten Vala.
Partiet forsøger nemlig også at styre ved at holde antallet af kir-kebygninger nede.
”Indimellem bygges store, im-ponerende kirker, der skal til-trække turister og give god pres-se. Men for det meste er alt for mange mennesker klemt inde på alt for lidt plads,” siger Carsten Vala. For eksempel i den nord-østlige by Heilun, hvor der i dis-se dage bygges en ny kirke. Den skal huse 3000 hver søndag.
i forsøget på at kontrollere kir-ken knytter Kina næven så stramt om ellers lovlydige kri-stendomsinteresserede, at de glider ud mellem ingrene på statsmagten. Det er den klare konsekvens af strategien.
Fordi styret vil kontrollere hvem og hvordan, man bliver præst, har staten skabt en laske-hals, der får kristne med leder-skabsambitioner til at søge over i ulovlige bibelskoler. Ifølge Da-vid Aikman, ph.d. i kinesisk hi-storie og Østasien-redaktør for Time Magazine igennem 23 år, er der i dag langt lere uregistre-rede bibelskoler, end der er statssanktionerede præstesemi-narer. Han sætter i bogen ”Jesus in Beijing” tallet til mindst 1000 ”hemmelige skoler”. De skoler har i reglen et mere simpelt pen-sum, færre bøger, dårligere ud-dannede lærere og oplærer folk til husmenighedspræster på et år i stedet for de tre år, man skal igennem oficielt.
Og det har konsekvenser for kirkeledernes kunnen. For ek-sempel har Carsten Vala mødt en bondekone med så lidt formel uddannelse, at hun må stave sig igennem Bibelen. Alligevel har hun et netværk på over 200 ulov-lige undergrundskirker og et bi-beltræningscenter.
”Fordi behovet er der,” siger Carsten Vala.
Hollandske Arend Feitsma fra missionsorganisationen China Impact træner i hemmelighed ledere for undergrundkirkerne. Han driver tre skoler og har per-sonligt undervist over 300 kine-sere, som både kommer fra lov-lige og ulovlige kirker.
Han bekræfter, at registerede kirker rækker ud efter de ulovli-ge kirkesamfunds alternative uddannelser og deres dimitten-der – måske bare i mangel på bedre. Og derfor opstår ufor-melle alliancer mellem registre-rede og ikke-registrerede kirker, som i stigende grad bakker hin-anden op og sender hinandens folk i hverandres træningspro-grammer.
mens manglen på veluddannede præster har betydning for kvali-teten af undervisningen i såvel lovlige som ulovlige kirker, har manglen på kirkebygninger og plads betydning for det, mange forbinder med det væsentligste i kristendommen: fællesskabet.
Som kirkegænger i statskirken er man nogle steder henvist til at sidde passivt og lytte i en stor skare. I de ulovlige kirker, deri-mod, er der sjældent lere end 30 mennesker samlet ad gangen, og det giver helt andre muligheder for at ytre sig, spørge og lære hinanden og lederen at kende. Det gør husmenighederne til-trækkende. Derfor gør stadig le-re registrerede kristne det, at de kommer i kirken om søndagen og deltager i en ulovlig husme-nighed i løbet af ugen, siger Car-sten Vala.
De historiske skel mellem lov-lige og ulovlige kirker fastholdes fra styrets side, men på græs-rodsniveau er skellene så småt ved at ophæves, fordi begge kir-ker mangler lærere og åndelig føde. Nogle steder er der stadig splid kirkerne imellem, men i stigende grad er Kinas kristne begyndt at tale sammen.
udviklingen ser endda ud til at fortsætte. Hvert år bliver der mellem 10 og 16 procent lere kristne i Kina, men stadig vil kun en tredjedel af dem vælge statskirken frem for en illegal husmenighed, mener eksperter-ne.
Og det er ikke kun, fordi sty-rets kontrol med statskirkens kristne til tider går over gevind. Det er også, fordi styret i stadig mindre grad forfølger de krist-ne, der vælger at ty til alternati-vet, de ulovlige husmenigheder og undergrundskirker.
Arrestationer (og det, der er værre) af kristne forekommer stadig, men meget sjældnere end for bare 10 eller 20 år siden, siger Arend Feitsma.
Med andre ord: Mens styret bliver ved at klemme grebet om statskirken så meget, at kristne presses ud mellem revnerne, er det i dag nemmere end nogen-sinde før for de kristne at inde alternativer.
Styret har ikke styr på de krist-ne.
Streng kontrol med kristne fejler
KONTROLSTRATEGI MED HUL I Det kinesiske regime vil kontrollere kristne, men strategien har stik modsatte effekt: Præster og kirkegængere i statskirken søger til de ulovlige undergrundskirker
”Der ses skævt på uofficielle kirker, fordi de ikke har statens godkend-else. I Kina er stat-en moralens vogter.”CARSTEN VALA, DANSK-
AMERIKANSK SAMFUNDSFORSKER
FRA BERKELEY-UNIVERSITETET
I CALIFORNIEN
TEGNING: PETER M. JENSEN
ORDET
TEOLOGISK TANKE
KORT SAGT
Leder&Debat
10 Kristeligt Dagblad Onsdag 26. oktober 2011
”Jeg synes, vi er kommet godt fra start. Vi har etableret et regeringsprogram på tværs af tre partier, som på ingen måde er enige om alt. Vi er efterladt i en økonomisk situation, der er værre, end vi har set i rigtig mange år.”HELLE THORNING-SCHMIDT (S), STATSMINISTER, PÅ SIT FØRSTE TIRSDAGPRESSEMØDE, TIL FLERE MEDIER
Denne side er redigeret af Leif Kiil Sørensen
Kristeligt DagbladUdgivet af A/S Kristeligt DagbladGrundlagt 1896
Ansvarshavende chefredaktør: Erik BjeragerMedredaktør: Michael Ehrenreich Tryk: Dagbladet i Ringsted
”Det er tom snak, når Helle Thorning-Schmidt taler om grøn vækst som et led i løsningen af EU’s krise. Sandheden er, at EU’s kriseløsning handler om nedskæringer på velfærden og hjælpepakker til bankerne.”PER CLAUSEN, MEDLEM AF FOLKETINGET FOR ENHEDSLISTEN, PÅ MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTENS BLOG
SÅDAN SKRIVER DU TIL AVISEN
3Kronikker: højst 1200 ord eller 7500 anslag.Kommentarer: højst 600 ord eller 3500 anslag.
Læserbreve: højst 150 ord eller 900 anslag.
Alle indlæg forsynes med navn, adresse og stilling. Medsend gerne portrætfoto. Indlæg, der sendes til Kristeligt Dagblad, må ikke sendes til andre aviser.Henvises der til artikel eller indlæg fra Kristeligt Dagblad, skal datoen oplyses.Kronik- og debatredaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte i indlæg.Alt stof, der bringes i avisen, arkiveres i elektroniske arkiver, herunder Infomedia.
Kommentarer og læserbreve sendes til [email protected] Kronikker sendes til [email protected] Manuskripter kan også sendes til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K.
Det er på høje tid, at kristne i alle farver og baggrunde nu fastholder det, som er det eks-plicit kristne i det demokrati-ske, frie og socialt ansvarlige samfund, vi er en del af. At det netop ikke er guddommelig lov, der dikterer vores gøren og
laden, men guddommelig nå-de, der overlader til vores frie vilje at følge det, som er ret ef-ter vores samvittigheds over-bevisning.
SVEND LØBNER, PRÆST OG JOURNALIST
Friheden. Ingen guddomme-lig lov dikterer, hvad vi skal
FRA DEBATTEN PÅ KRISTENDOM.DK
AF CARSTEN MULNÆS
MED EN AFTENHYMNE af musikeren Poul Krebs i ører-ne efter Danmarks Radios koncerttransmission af en stor hyldest til den danske sang slår det mig, hvor udansk, ufolkeligt og ufor-nuftigt det var, da den tidli-gere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ville ha-ve religion ud af det offentli-ge rum. Poul Krebs sluttede koncerten med en sang om fred: ”Lad (kirke)klokkerne ringe” – med erindringens billeder af dåb af nye liv og bisættelse af gamle. For så-dan er det folkelige liv i Dan-mark.
Det er pinligt at læse de mange forbehold over for Danmarks nye kirkemini-ster. Manu Sareen (R) kan blive en glimrende leder af dette politikområde. Vi ved
det ikke endnu. Vi har fået en farvet kirkeminister med et fremmedklingende navn. Vi kan vælge stolthed over, at globalisering og integration i Danmark er nået så langt, at vi har en kirkeminister med indiske rødder og med et ak-tivt tilvalg af kristendom som relevant religion for en moderne samfundsborger.
I stedet mødes det med mistænksomhed, at Manu Sareen har forstået folkekir-kens opgave og egenart bed-re end mange af dens alt for hjemmevante fortalere, når han har overvejet at melde sig ud, fordi folkekirken frelst har villet lukke sig om sig selv.
Allerede nu har han skullet forsvare sin tro mere indgå-ende end nogen anden kirke-minister før ham. Det ligner
amerikanske forhold og gi-ver en fl ov bismag. Jeg appel-lerer i stedet til den tidligere integrationsmedarbejder og konfl iktmægler, at han nu som erfaren og engageret politiker vil lytte til både teo-loger og folket i almindelig-hed i de kirkelige ligestil-lingsspørgsmål.
KIRKELIG LIGESTILLING af registreret partnerskab vil både folket og mange præ-ster hilse velkommen.
Den 14. september efterly-ste jeg inden folketingsvalget her i avisen den folketings-beslutning, som kirkemini-steren nu håber kommer til foråret. Det vil ske med Fol-ketinget som folkekirkens øverste ledelse. Hvis kirke-ministeren med held bringer spørgsmålet til afgørelse, må
vi formode, at hans egen grund til ønske om udtræ-delse er væk, fordi folkekir-ken er inklusiv.
Så bør det til gengæld også samtidig være godtgjort, at en mere ”tidssvarende ledel-sesstruktur” i folkekirken ik-ke kan bestå i etablering af kirkeråd eller lignende! Tværtimod vil det politiske forløb vise, at den ”åbne kri-stendom”, som er folkekir-kens varemærke, bedst be-skyttes i det, som som tidli-ger kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) med ret-te kalder ”verdens bedste kirkeordning”. Der kan gø-res adskilligt for at gøre fol-kekirkens ledelsesstruktur og -kultur mere tidssvaren-de. Men et kirkeråd er ikke løsningen.
Hvis ”ligestilling” også skal ændre folkekirkens sær-stilling i det danske sam-fund, forholder det sig imid-lertid modsat. Det elitære synspunkt om adskillelse af stat og kirke har hverken folk, historie eller kultur for sig. Men Radikale Venstre
ytrer sig fra tid til anden med mangel på forståelse for den rodfæstethed, evangelisk-lu-thersk kristendom har i lan-det – for eksempel i spørgs-mål om placering eller end-og indhold af konfi rmations-forberedelse.
Det er forstemmende, at forslag om ændring af det økonomiske mellemværende mellem stat og kirke under den tidligere regering ikke blev diskuteret, så den brede befolkning kunne kaldes or-dentligt oplyst om stat og kirkes gensidige støtte af hinanden.
Skal der ændres på forhol-dene, burde det mindst kræ-ve en folkeafstemning blandt folkekirkens medlemmer – efter et ordentligt udred-ningsarbejde og tilsvarende information, som endnu ik-ke har set dagens lys. Vil den nye ligestillings- og kirkemi-nister garantere det?
Carsten Mulnæs, sognepræst,Kirkevænget 1a, Allerød
De Radikale har lovet at lytte. Gælder løftet også teologer?
AF LEIF MUNKSGAARD
”HVORFOR SKAL ALLE med vielsesmyndighed ikke levere den samme vare?”. Sådan blev jeg spurgt af en homo-seksuel bekendt. Videre spurgte han: ”Hvordan kan det være, at ét trossamfund med vielsesmyndighed skal pålægges at vie homoseksu-elle par, mens andre religiø-se samfund med vielsesmyn-dighed ikke skal pålægges det samme krav?”. Og så fø-jede han til: ”Hvorfor kan en religiøst funderet vielses-myndighed forlange, at en vielse indgået hos den på-gældende religiøse instans kun kan ophæves af samme religiøse instans? Er der vir-kelig lovhjemmel for det i Danmark?”.
Jeg forklarede min ven, at p.t. er det sådan, at et ægte-skab indgået ved en såkaldt borgerlig handling er under-lagt de gældende skilsmis-selove. På samme måde er det med en folkekirkelig vi-else. Men sådan er det ikke hos alle trossamfund med vi-elsesmyndighed.
Hvorfor dog denne dob-belte skævhed? Alle med viel-sesmyndighed bør vel være underlagt de samme krav med hensyn til eksempelvis vielse af homoseksuelle eller heteroseksuelle par? På sam-me måde med skilsmisser. Alle vielser – foretaget ved en instans med dansk vielses-myndighed – bør vel pr. ’automatik’ være underlagt gældende dansk skilsmis-selovgivning? Hvis ikke, hvad retfærdiggør så, at nog-
le vielsesmyndigheder kan håndhæve en anden praksis?
Endelig er der også de viel-ser, der er indgået på religiøs vis i Tyrkiet eller andre steder i den muslimske verden. Så-danne ægteskaber vil nor-malt blive anerkendt som ju-ridisk gyldige i Danmark, hvorefter ægteparret får ret til offentlige ydelser. Men hvis den ene part på et tids-punkt ønsker en skilsmisse, så kan det nok lade sig gøre ved en juridisk kendelse i Danmark. Men hvis ægte-manden imidlertid nægter at lade sig skille, så er han ved-blivende – i Tyrkiet eller i Iran – registreret som gift. Og det har ulykkelige konse-kvenser både for kvinden og for hendes eventuelle børn.
Selvfølgelig er det rimeligt at tale om, at folkekirken skal pålægges at vie homo-seksuelle par. Men hvorfor skal andre med vielsesmyn-dighed ikke underlægges samme krav? Der er for me-get uligestilling i den nuvæ-rende lovgivning. Derfor må det være på tide, at hele re-gelsættet omkring vielsese og skilsmisse undergår et gennemgribende ligestil-lingstjek.
Leif Munksgaard,pensioneret præst,Amagerfælledvej 26, 4. tv.,København
Homoseksuelle vielser bør accepteres. Også i andre trossamfund
Det elitære synspunkt om adskillelse af stat og kirke har hverken folk, historie eller kultur for sig.
Selvfølgelig er det rimeligt at tale om, at folkekirken skal pålægges at vie homo-seksuelle par.
Uambitiøst EU-udspilSØREN SØNDERGAARD medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU
EU’s landbrugsstøtte bety-der, at EU kan sælge fødeva-rer i uviklingslandene til dumpingpriser. Priser, som udkonkurrerer de lokale bønder og dermed ødelæg-ger muligheden for en lokal udvikling baseret på land-brugsproduktion. Det er de fl este enige om.
Derfor er det svært at for-stå, hvorfor så mange – fra SF og mod højre – udtrykker begejstring for EU-Kommis-sionens nye forslag til re-form af landbrugsstøtten.
Det netop offentliggjorte udspil er aldeles uambitiøst og ændrer kun lidt. De miljø-krav, som udspillet indehol-der, lever mange landmænd allerede op til, og faldet i støttens størrelse er begræn-set. Og det endda før, den massive lobbyvirksomhed er sat i værk. Man tør slet ikke tænke på, hvordan forslaget ender med at se ud.
En ny landbrugspolitik bør være ambitiøs på klima- og miljøområdet. Og så bør den være langt mere retfærdig i forhold til de fattige lande. Verden er større end EU.
Klassisk kristendomJØRGEN SEJERGAARD sognepræst i Karlebo Sogn, Bygvænget 703, Kokkedal
Det er en misforståelse, at missionsfolk går til præst og ikke i kirke, som sognepræst Torsten Ringgaard hævder den 27. september. Tværti-mod søger de den klassiske forkyndelse af Kristus. Kriti-kere kan med rette spørge, hvad en sådan forkyndelse går ud på, og om det ikke i virkeligheden drejer sig om missionsfolkenes særstand-punkter?
Faktisk foreligger der en skriftlig fremstilling af den-ne klassiske kristendom, og redegørelsen er hverken mis-
sionsk, privat eller ny. Det er biskop Balslevs forklaring til Luthers Lille Katekismus. Den er autoriseret til under-visning i skole og kirke og har været brugt over hele lan-det i fi re generationer, og der lever stadig mange, som er blevet undervist i den.
Derfor skal man ikke un-dre sig over, at mange fortsat ønsker at høre en forkyndel-se, hvor de kan genkende denne tradition. Er man først grebet af den, så søger man den.
I det 20. århundrede har en stor del af kirkens præster søgt at gøre op med teologi-en i Balslevs forklaring. Det giver uro i menighederne, fordi denne forklaring forud har haft en meget langvarig og bred indfl ydelse, og fordi den er rodfæstet i Bibelen. Vil man forstå den del af kir-kegængerne, for hvem for-kyndelsen er vigtigere end både sogn, kirkebygning og præst, så er Balslevs forkla-ring et godt bud. Bibelsel-skabet forhandler den sta-dig.
Halloween og god leg?KAMMA ANKJÆRØ Ny Munkegade 80, Aarhus C
”Den gode leg begynder i Fætter BR.” Sådan står der på forsiden af en halloween-reklame fra Fætter BR. Til-buddene gælder indtil den 29. oktober, og det er ikke småpenge, en familie kan komme til at betale, hvis bå-de voksne og børn skal forsy-nes med dragter, der oven i købet er så hæslige, at de skræmmer små børn.
Har det ikke altid været
elementær pædagogik, at frygt og god leg udelukker hinanden? Det er også misvi-sende, at Fætter BR reklame-rer med dragter ”Kun til voksne”, for eksempel en ”kirkegårdsnatkjole”. Kan det være mere usmageligt? Hvorfor sælger en legetøjs-butik i det hele taget ting, der er ”forbudt for børn”?
Halloween er ren dødskult, som ikke hører hjemme i børnenes verden. Hvornår begynder det at gå op for folk, først og fremmest for-ældrene, at de i bogstavelig-ste forstand bliver ført bag lyset af alt det okkulte, der dyrkes i halloween?
Børn har ikke brug for kult. ”Børn har et umætteligt behov for kærlighed,” sagde en klog præst engang. Det får de ikke opfyldt gennem halloween – tværtimod.
Nej til euroenNIELS HOLGER HANSEN bestyrelsesmedlem i Nødvendigt Forum,Vesterled 59, Brørup
Hvad sidder Morten Løkke-gaard (V) egentlig i Europa-Parlamentet for? Er det kun for navnet og den gode løn? Det ville vel være naturligt at glæde sig lidt over, at Dan-mark har så vågen en befolk-ning, at der indtil fl ere gange er sagt nej til at være med i euroen, det har vi haft glæde af.
Skal vi bare udslettes som nationalstat i integrations-processen, så EU har hånds- og halsret over os? Vi kan endnu selv vælge os ud af bundetheden til eurofælles-skabet. Det kan vi ikke, hvis vi nedlægger vores eget pen-gesystem.
Går Morten Løkkegaard ind for folkestyre i Danmark eller for folkestyring? Dan-mark skal ikke med i euroen. Hvorfor vil han tage demo-kratiet væk fra Danmark? Vil vi have en nationalstat, eller vil vi ikke?
Grænsen er nået. Det er heldigvis ikke statsministe-ren eller Villy Søvndal (SF), der alene skal afgøre Dan-marks fremtid.
”Han (Jesus) sagde til ham: ’Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.’ Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: ’Du skal elske din næste som dig selv.’”
Matt. 22, 37-39
Kan man være kristen uden at tro på Gud?
Spørgsmålet er irriterende og drilagtigt. Men det kan også vendes det om: Er det at tro på Gud det samme som at være kristen? Mange men-nesker tror på Gud. Men det er vel ikke det samme, som at de er kristne? For et men-neske, der tror på Gud, kan også være jøde, muslim, hin-du eller blot almindelig reli-giøs. At tro på Gud er ikke noget, der er forbeholdt de kristne.
Men kan man være kristen uden at tro på Gud? Mange vil nok svare ja og sige, at vi jo lever i et kristent land med kristne værdier og traditio-ner, hvor mange institutio-ner er udsprunget af kristen-dommens holdning til med-mennesket.
Man kan godt være kristen uden at tro på Gud, vil de si-ge. For vi har jo buddet om næstekærlighed som grund-lag for vort samfund.
Udsagnet ”Du skal elske din næste som dig selv” er alment kendt og opfattes som kristendommens ho-vedbudskab. Men samtidig er det en udbredt opfattelse, at det ikke behøver at have noget med Gud at gøre. Hvorfor blande Gud ind i det, når vi taler om næste-kærlighed?
En kristendom uden tro på Gud kalder nogle for kultur-kristendom. Det betyder, at vi så at sige lever af arven og på traditionen uden at give grundværdierne videre til kommende generationer. Vi tærer på dét, vi har fået over-leveret, uden at forny det. Vi nyder afkastet fra arven og de goder, som den har bragt os, uden at kende det testa-mente, som sikrede os den.
Men på et tidspunkt slip-per grundkapitalen op, og der kommer ikke mere ud-bytte eller fl ere renter. Og hvad er der så blevet af den levende kristendom, hvor både Gud og medmennesker elskes?
Leif Vestergaard
Gianni Vattimo (født 1936), forfatter:
”Jeg svarede, at jeg troede, at jeg troede. Siden da har det forekommet mig at være den bedste formulering af mit forhold til religionen.”
Det arabiske forårs første valg lover godt
Tunesien har afviklet det arabiske forårs første demokratiske valg, og skal man
måle demokrati på valgdeltagelse, fred og fri-hed, så har det med en valgdeltagelse på over 90 procent været en stor succes. Ifølge uden-landske observatører er afstemningen foregå-et uden nævneværdige problemer.
Valget kommer ni måneder efter, at det arabiske forår tog sin begyndelse og blom-strede op netop i Tunesien, hvor en folkelig opstand ret hurtigt fi k sat den gamle præsi-dent og diktator, Ben Ali, på porten efter 23 år ved magten.
I første omgang er der tale om valg til en grundlovgivende forsamling, hvor 217 valgte medlemmer skal forberede teksten til en ny grundlov, der om cirka et år skal til afstem-ning. 199 af de valgte medlemmer kommer fra 27 forskellige valgkredse i Tunesien, mens de øvrige 18 taburetter vil blive fyldt med poli-tikere, der er valgt i seks valgkredse uden for landets grænser af eksiltunesere – en fi n demokratisk gestus, der inkluderer og aner-kender, at mange af Ben Alis politiske mod-standere var tvunget til at leve i eksil.
Valgets store sejrherre er det islamiske Ennahda-parti, der tilsyneladende har
fået omkring 40 procent af stemmerne. Partiets værdigrundlag er af historiske grunde naturligvis baseret på islam. Tilhængere mener, at partiet er et eksempel på, at moder-nitet og islam kan gå hånd i hånd, mens modstandere frygter, at valgsejren varsler nye tider, hvor Tunesiens relativt sekulære traditi-on med en (for regionen) stor frihed til kvin-der kan komme under pres.
Partiet blev grundlagt i 1981, og det var i udgangspunktet inspireret af Det Muslimske Broderskab i Egypten. Men partiets frontfi -gur, Rachid Ghannouchi, har fortalt BBC, at inspirationen i dag snarere kommer fra Erdogan og det tyrkiske AK-parti.
Indtil videre er signalerne ret positive, både fra partiet selv og fra udenlandske eksperter. Politikere og talsmænd for partiet har eksem-pelvis bedyret, at de fremover vil respektere civile menneskerettigheder og støtte demo-krati og pluralisme. Og partiet kalder sig nu helt bevidst islamisk inspireret snarere end islamistisk for at berolige både egne ikke-reli-giøse landsmænd og vestlige observatører.
Hvem, der får ret i diskussionen om Ennahdas demokratiske sindelag, må
tiden vise. Bortset fra Tyrkiet og Indonesien er erfaringerne med foreneligheden af islam og demokrati alt andet end imponerende i en vestlig optik. Den politiske islam har på ingen måde virket tolerant i andre arabiske lande med dens forfølgelser af kristne medborgere, som i Tunesien højst udgør en procent af befolkningen. Men lad os nu se og i dag fryde os med de modige tunesere, hvis opstand startede hele det arabiske forår. holm
TRIUMFEN I TUNESIEN
Kronik&Debat
11Kristeligt Dagblad Onsdag 26. oktober 2011
Denne side er redigeret af Leif Kiil Sørensen
”At bevæge sig fremad er ikke altid et fremskridt.”AllAl Al-FAssi (1910-1974), mArokkAnsk politiker
”Selvfølgelig skal salaister ligesom alle andre ekstremister modsiges, og dem, der mest effektivt kan tage et opgør med salaisterne, er det store lertal af demokratiske muslimer.”mogens mogensen, interreligiøs konsulent., ph.d.
på religion.dk
læsernes meninger
Kronik 26. oktober 2011 Af Lone MøLLer og MogenS WiederHoLT
DA MAN I SIN TID udlagde den statsli‑ge særforsorg til de daværende amter, var afspecialisering et af de helt centrale temaer i debatten: Hvordan skulle det gå med den enorme ekspertise, der lå i de store centralinstitutioner, når man decentraliserede indsatsen til amterne?
En helt parallel afspecialiserings‑ diskussion løb med en stor del af dags‑ordenen, da strukturreformen blev rul‑let ud i 2007: Hvordan skulle det gå med den enorme ekspertise, der lå i de amtslige forvaltninger og institutioner, når man decentraliserede indsatsen på handicapområdet til kommunerne?
Bekymringerne var mange og store dengang i 2007. Og man skal da også være mere end almindelig blind, hvis man ikke kan se, at de bekymrede har fået ret et langt stykke hen ad vejen. Overalt oplever vi serviceforringelser, kommuner, som trækker borgere hjem, uvidenhed, dårlig og til tider ulovlig sagsbehandling.
Og nu lover regeringen så i regerings‑grundlaget, at ”regeringen vil foretage en evaluering af kommunalreformen og den nuværende arbejdsdeling mel‑lem kommuner, regioner og stat. Det skal blandt andet ske med særlig fokus på sundhedsområdet, det specialisere‑de socialområde (som også omfatter handicapområdet, red.), miljøområdet og den regionale udvikling”.
En sådan evaluering er mere end vel‑kommen. Men vi tror også, det er helt afgørende vigtigt, at vi som handicap‑organisationer gør os klart, hvad vi vil
svare, hvis vi bliver spurgt om, hvad vi måtte mene om den sag.
Skal strukturreformen rulles tilbage? Mange peger på, at en tilbageførsel af store områder til amternes aløser, regi‑onerne, vil være at foretrække.
DER ER imidlertid god grund til at tæn‑ke sig rigtig grundigt om, inden man forfalder til blot at foreslå en tilbagerul‑ning til ”de gode gamle amts‑dage”. For det første er en tilbagerulning næp‑pe mulig. Dertil er verden alt for foran‑dret. Det, der var, indes ikke mere, så regionerne vil komme til at stå med de samme udfordringer, som kommuner‑ne står med i dag: stram økonomi, hård statslig styring og stigende efterspørg‑sel. De væsentlige udfordringer forsvin‑der ikke, bare fordi vi ”ruller tilbage”.
For det andet var ”de gode gamle da‑ge” måske slet ikke så gode endda. Am‑terne løste mange opgaver godt og dyg‑tigt. Men amterne var også den organi‑satoriske og administrative ramme om et segregeret parallelsystem på handi‑capområdet.
Arbejdsdelingen mellem amterne og kommunerne fremmede en logik, hvor vi ekspederede alt det, vi ikke orkede, alt det, vi syntes var for kompliceret og besværligt, alt det, der ikke lige gik restløst op i normaliteten, videre til et administrativt niveau for det særlige og ubekvemme.
Amterne blev i sidste ende en legiti‑mering af ”normalsystemets” ugidelig‑hed eller dovenskab i forhold til det, der
stikker lidt ud. Arbejdsdelingen mellem amter og kommuner var en direkte medvirkende årsag til, at rammerne for det ”normale” i ”normalsystemet” blev snævrere og snævrere.
Vi skal selvfølgelig sikre, at den spe‑cialviden, som er nødvendig for at kun‑ne forholde sig kompetent og kvaliice‑ret til de komplekse og ofte meget kom‑plicerede vilkår, der gør sig gældende for rigtig mange mennesker med en funktionsnedsættelse, er til stede og til‑gængelig.
Men det skal organiseres på en måde, som fremmer inklusion og ligebehand‑ling. Vi skal ikke acceptere, at der sæt‑tes lighedstegn mellem specialisering og segregering eller mellem inklusion og afspecialisering. Det er en alt for uambitiøs og ligegyldig vision. Derfor skal vi insistere på, at en kvaliiceret og specialiseret indsats som hovedregel og i alt væsentligt skal kunne ske lokalt.
En række funktioner og tilbud forud‑sætter en så specialiseret viden, at den ikke kan være til stede i enhver kommu‑ne. Men så må kommunerne løse opga‑ven på tværs af kommunegrænserne. Kommunernes nuværende ”kan selv vil selv‑politik”, hvor man bevidstløst trækker alle opgaver hjem i blind tiltro til, at man kan gøre alt bedre og billige‑re selv, er i virkeligheden den største trussel mod kommunernes mulighed for fortsat at være hovedaktør på det specialiserede socialområde.
Hvis kommunerne ikke har format til at erkende, at der er opgaver, der er så
svære og komplicerede, at de ikke mag‑ter dem hver især, men kun i fælles‑skab, så tvinger de os til at foreslå opga‑ven tilbageført til regionerne.
Omvendt må vi også som handicap‑organisationer høre op med at italesæt‑te store dele af handicapområdet som så specielt, at det kun kan løses i cen‑traliserede enheder bemandet af eks‑perter fra de forskellige professionskla‑ner.
Begreber som faglig bæredygtighed og tilsvarende misbruges som argu‑ment for at samle mennesker med for‑skellige funktionsnedsættelser i centra‑liserede reservater.
Vi anerkender naturligvis nødvendig‑heden af og behovet for faglig udvik‑ling. Men vi savner kreativitet, idérig‑dom og dynamik i buddene på, hvordan det hensyn kan tilgodeses, uden at mennesker med funktionsnedsættelser nødvendigvis skal bunkes sammen.
Enhver borger skal selvfølgelig tilby‑des præcis de hjælpeforanstaltninger,
den kompensation og den behandling, som knytter sig speciikt til den funkti‑onsnedsættelse, borgeren har. Men det behøver ikke betyde, at vi skal samle al‑le spastikere, alle med rygmarvsbrok og alle udviklingshæmmede hver deres sted for at opnå de størst mulige stor‑driftsfordele.
Alle mennesker med funktionsned‑sættelser er så meget mere og andet end deres funktionsnedsættelse. Og de er i hvert fald meget mere og meget andet end nogle, der skal have behandling. Derfor er det et helt urimeligt kriteri‑um, at de skal sorteres, rubriceres og placeres ud fra det kriterium.
KOMMER MAN på et botilbud for men‑nesker med funktionsnedsættelser, så konstaterer man jo i langt de leste til‑fælde lynhurtigt, at det, der er i fokus hos beboerne, ikke er behandling. Det er jo boliger og hjem – ikke hospitaler. Vi skal derfor arbejde for, at mennesker med funktionsnedsættelser kan få hjælp og støtte til deres liv, der hvor an‑dre også lever.
Vi skal insistere på, at der er plads til mennesker med funktionsnedsættelser i de almindelige tilbud: daginstitutio‑ner, folkeskolen, på arbejdsmarkedet, i vores boligområder og i transportsyste‑met. Og der, hvor det undtagelsesvist ikke er muligt, må det være specialister‑ne og spidskompetencerne, som kom‑mer til borgerne, så vi ikke behøver at sende mennesker med handicap det halve kongerige rundt.
Svaret er derfor ikke at styrke segre‑geringen ved at tilbageføre opgaver til regionerne. Svaret er at styrke inklusio‑nen ved at udvikle kommunerne. Og det første skridt i den retning er at få gennemført en inansieringsreform, som giver kommunerne et incitament til at gøre det rigtige hos dem selv.
Der er behov for en grundlæggende inansieringsreform, som fordeler ud‑gifterne til handicapområdet langt me‑re retfærdigt og solidarisk mellem kommunerne, end tilfældet er i dag. De nuværende regler er ikke gode nok. De dyre sager er stadig alt for dyre for den enkelte kommune. En årlig udgift på 1.720.000 kroner udløser en statsrefu‑sion på 200.000 kroner. Det er selvføl‑gelig bedre end ingenting, men det er ikke nok til at forhindre enhver kom‑mune i at ønske, at handicappede slår sig ned – i nabokommunen.
Derfor skal vi have reformeret inan‑sieringssystemet, så alle kommuner bi‑drager ligeligt og solidarisk til inansie‑ringen af de dyre sager på handicapom‑rådet, uanset hvor det enkelte menne‑ske med et handicap vælger at slå sig ned.
Lone Møller og Mogens Wiederholt er henholdsvis landsformand og direktør i Spastikerforeningen
Handicappede skal inkluderes langt mere i samfundet
hAndiCAppolitik Der bør være langt mere plads til mennesker med funktionsnedsættelser i samfundets almindelige tilbud som for eksempel daginstitutioner, folkeskolen, arbejdsmarkedet, i vores boligområder og det offentlige transportsystem
KRISTELIGT DAGBLADS KRONIK I MORGENJakob Valdemar olsen, adjunkt: Søren Kierkegaard for nutidige læsere
AF torsten ringgArd
I KLUMMEN Kirkeligt set den 21. oktober giver Jens Ole Christensen udtryk for sine tanker omkring en udtalelse, som europaminister Nicolai Wammen (S) kom med i forbin‑delse med et interview den 6. oktober i Kristeligt Dagblad. Nemlig at ”kristendommen ligger i mit dna”. Selv læste jeg interviewet og glædede mig over ministerens måde at tilken‑degive sit forhold til kirke og kristendom på.
Så langt jeg forstår Jens Ole Christensen, så tager han bol‑den op for at skille skidt fra kanel. Han skriver: ”Jeg har ikke kunnet lægge den fra mig (altså ministerens udtalelse om, at kristendommen ligger i mit dna ), for der er noget selvmod‑sigende i den. Det er nemlig selve kristendommens egen på‑stand, at den ikke sidder – og ikke kan sidde – i vores dna. Den er noget, som kommer til os udefra.” Og så kommer han med en redegørelse ud fra Bibelen og understreger, at selv det at søge Gud, ja, heller ikke det ligger i mit dna. Nej, siger Christensen, ingen søger Gud. Det er virkeligheden.
At det er Gud, der kommer til os, kan jeg kun give Chri‑stensen ret i ud fra min trosverden. Så langt så godt. Men jeg har et spørgsmål, som jeg håber, Christensen vil svare på. Han skriver et sted: ”Kulturkristendommen er i Danmark i høj grad det vand, som evangeliets forkyndelse svømmer i. Det har vi missionsfolk gennemgående ikke været særlig vil‑lige til at sætte ord på, selvom vi i høj grad har benyttet os af det”. Skal jeg forstå hans ord (selvom vi i høj grad har benyt‑tet os af det ) således, at missionsfolket har evangeliet, den sande kristendom, mens alt andet, som har navn af kristen‑dom, men blot er kulturkristendom i din forstand, er det re‑ne vand, som missionsfolkets sande kristendom (til forskel fra alle andres såkaldte kristendom ) benytter sig af eller svømmer i, som du skriver?
Hvis det skal forstås sådan, så kan det undre mig, at Gud, der altid kommer til os, åbenbart indtil nu kun har besøgt missionsfolket og åbenbaret dem den sande kristendom. Jeg ved ikke, om jeg skal forstå Jens Ole Christensens ord sådan? For han skriver jo også, at ”evangeliet, der kommer udefra, altid er en overraskelse. Og at missionsfolket, som er opvok‑set med forkyndelse, også har brug for at møde det som en overraskelse. Ellers møder vi det slet ikke”.
En overraskelse er noget, der kommer bag på os. Og nu Christensen efterlyser overraskelser, må jeg så spørge ham om følgende: Ville det være en overraskelse for ham, hvis evangeliet var så stort, at det endda kunne rumme det, han kalder kulturkristendom? Med det mener jeg, at evangeliet, Jesus Kristus, både kan rumme ham med sin tro og ministe‑ren med den tro, ministeren giver udtryk for. Christensen skriver, ”at liv og glade dage venter Jesu venner. I evighed”. Jeg spørger mig selv: Hvem tænker han på her?
Torsten Ringgaard, sognepræst, Stængervej 24, Horsens
røre i det kultur-kristne vand. Nogle isk er åbenbart større end andre
AF CArsten isAksen
I LØBET AF efterårsferieugen har der været debat i Kristeligt Dagblad om for‑holdene for kristne asylsøgere på lan‑dets asylcentre.
I et debatindlæg den 21. oktober be‑skylder sognepræst Ole Buchardt Ole‑sen Røde Kors for at skjule omfanget af de kristne asylsøgeres problemer, angi‑veligt for at beskytte asylsøgere med en anden religiøs baggrund og dårlig op‑førsel.
Det billede er meget langt fra virkelig‑heden. Røde Kors har udtalt, at det kan være problematisk at være kristen asyl‑søger på et asylcenter, men at det skal ses i sammenhæng med, at asylsøgere på centrene i det hele taget har større ri‑siko for chikane, hvis de skiller sig ud fra lertallet.
Røde Kors oplever ikke, at der er me‑get chikane mellem beboerne på cen‑trene, men når det sker, kan det være begrundet i religiøst tilhørsforhold, seksuel orientering, politisk overbevis‑ning eller andet, der får en person til at stikke ud fra mængden.
OLE BUCHARDT OLESEN henviser til et eksempel fra Hanstholm Kommune, hvor kristne asylsøgere skulle være ble‑vet forulempet. Det er ikke en sag, Røde Kors har kendskab til, da asylcentret i Hanstholm drives af Thisted Kommu‑ne. Men vi er naturligvis opmærksom‑me på, at noget sådan ikke må fore‑komme.
Det er helt afgørende for Røde Kors at være med til at give alle beboere et trygt, værdigt og sikkert ophold på vores cen‑tre, og når vi får kendskab til chikane, bliver det taget meget alvorligt, uanset hvem der bliver chikaneret ,og uanset hvem der chikanerer.
Hvis en beboer oplever at blive chika‑neret, vil personalet på centret rådgive
om muligheden for politianmeldelse og andre opfølgende tiltag, som for ek‑sempel kan være lytning til et andet sted på centeret eller eventuelt lytning til et andet center.
Samtidig med denne støtte til den forurettede vil personalet indskærpe over for den anden part, at det er uac‑ceptabelt at chikanere andre, og at det er nødvendigt at udvise respekt for de andre beboere på centret.
Det er en grundlæggende del af Røde Kors’ mandat, at vi skal huse alle på vo‑res centre, og vi forventer af beboerne, at de accepterer den tilgang. Og sådan er det heldigvis langt den største del af tiden.
Når der alligevel er konlikter, skyldes det ofte, at beboerne på centrene lever tæt sammen. Det er vores erfaring, at jo mere privatliv, der er adgang til, jo færre konlikter opstår der omkring deling af køkken, bad og andre fælles faciliteter.
Carsten Isaksen er souschef i Røde Kors Asylafdeling
røde Kors skjuler ikke noget. Chikane på asylcentre er uacceptabelt
Røde Kors oplever ikke, at der er meget chikane mellem beboerne på centrene, men når det sker, kan det være begrundet i religiøst tilhørsforhold, seksuel orientering, politisk overbevisning eller andet, der får en person til at stikke ud fra mængden.
0 Sorg og forTViVLeLSe har ramt mange i Tyrkiet efter et jordskælv i den sydøstlige del af landet. redningsarbejdere ledte i går videre i de mange sammenstyrtede bygninger for at inde overlevende. Andre begravede deres døde som disse to kvinder, der sørger ved en grav ved byen ercis. i går eftermiddag oplyste de tyrkiske myndigheder, at mindst 366 mennesker er døde efter jordskælvet, og titusinder er blevet hjemløse. – foto: Morteza nikoubazl/reuters/Scanpix.
Tyrkiet i sorg
Vi skal insistere på, at der er plads til mennesker med funktions- nedsættelser i de almindelige tilbud.
Udland12 Kristeligt Dagblad Onsdag 26. oktober 2011
Denne side er redigeret af Marie Louise Bruun Rasmussen
Følgende ledige stillinger kan du læse mere om på
www.k.dk/job
Stillinger
Stillingsbetegnelse Arbejdsgiver I avisen 1. gang Ansøgningsfrist
Forstander Kirkens Korshærs herberg i Aarhus 7. oktober 26. oktober 2011
Chefsekretær/PA Danmission 19. oktober 26. oktober 2011
Leder/bestyrer Indenlandsk Sømandsmission 5. oktober 28. oktober 2011
Børne- og Ungdomsmedarbejder Hirtshals Kirkekontor 12. oktober 28. oktober 2011
Organist Østerlars - Gudhjem Pastorat 7. oktober 29. oktober 2011
Provstisekretær Fredericia Provsti 7. oktober 1. november 2011
Kordegnestilling Pederstrup Sogn 21. oktober 10. november 2011
Sognemedhjælper Lemvig Menighedsråd 21. oktober 11. november 2011
www.k.dk/job
PEDERSTRUP SOGN - BALLERUP Ét sogn – to kirker
En fuldtids kordegnestillingbliver ledig den 1. januar 2012.
Vi søger en dygtig og pertentlig kordegn, som sammen med vores anden kordegn kan varetage opgaverne på kirkekontoret, holde sammen på alle trådene og også medvirke ved gudstjenester.
Yderligere information om stillingen kan fås på sognets hjemmeside www.pederstrup-sogn.dk eller ved henvendel-se til menighedsrådets kontaktperson John Wagn Jacobsen på telefon 4497 9313 eller mobil 2277 3181.
Ansøgning mrk. ”kordegn” med relevante bilag kan sendes enten pr. mail til [email protected] eller med post til:
Pederstrup sogn,att. John Wagn JacobsenPlatanbuen 62750 Ballerup.
Vi skal have din ansøgning senest 10. november 2011, kl. 12.VESTKIRKENHEDEGÅRDSKIRKEN
��������������������������������������
������������������������
�������� ���������������
�������������������������������
��������������������������
��������������������������
��������������������������
����������������������������
����� �������������������� �
��������������� �������
������������������
������� �������������
����������������������������
����� ������������
�����������������
����
��� ���� ��
Officielle stillinger Off. bek.gør.
RubrikannoncerI søndags belønnede argentinerne Cristina Kirchner med et historisk mandat, der giver hende noget nær fuld kontrol over landet. Kritikerne er bekymrede
EBBE FISCHER
skriver fra Argentina
Middagssolen oplyser det ly-serøde regeringspalads, Ca-sa Rosada, i hjertet af Buenos Aires, og på Plaza de Mayo svæver duerne omkring, mens en række tv-biler gør sig klar, og turisterne tager billeder.
Midt på pladsen sidder to veteraner fra Falklandskri-gen i 1982. En krig, der blev begyndelsen til enden for Ar-gentinas sidste militærdikta-tur. Siden har demokratiet slået rod, og nu kører en fre-delig demonstration for vete-ranerne. De to sorte baretter forklarer roligt, hvorfor de er blandt de 55 procent af ar-gentinerne, som ved valget i søndags stemte på præsident Cristina Fernández de Kirchner.
”Vi er blevet afkoblet det internationale inansielle sy-stem. Og det var nødvendigt. Regeringen har sagt til kre-ditorerne: ’Vi har haft nogle hårde år, men værsgo! Her er jeres penge!’. Nu gælder det om at holde sig væk fra kre-ditmarkedet,” siger Carlo Gutiérrez, som er glad for, at valget også giver præsiden-ten kontrol over parlamen-tet.
I Argentina skræmmer spo-rene fra fortiden, og regerin-gen holder sig i vidt omfang
fra de internationale valuta-markeder, selvom økonomi-en efterhånden er stærk nok til at låne igen. Regeringens protektionistiske politik er en anden årsag til, at Carlo Gutiérrez støtter præsiden-ten.
”Cristina har styrket den argentinske produktionssek-tor, og det giver bedre mulig-hed for at eksportere,” siger han. Og makkeren Eduardo Ochoa supplerer med et stolt smil:
”Den internationale krise er gået uden om Argentina.”
Sådan ræsonnerer argenti-nerne. Og de er ligeglade med, at de leste økonomer er uenige. Økonomerne me-ner, at den protektionistiske stil giver bagslag for Argenti-na på sigt, men argentinerne bebrejder det neoliberale sy-stem for statsbankerotten i december 2001. Dengang Casa Rosada husede ire præsidenter på en uge, og landet kollapsede i en grad, der efterlod over halvdelen af befolkningen i fattigdom. Det var et chok i Latinameri-ka. Argentina er historisk set regionens duks, og Evitas hjemland var i første halvdel af det 20. århundrede blandt verdens rigeste nationer.
Den tid er forbi. En række økonomiske kriser og ud-bredt korruption har sat Ar-gentina tilbage, og statsban-kerotten var kulminationen på årtiers økonomiske pro-blemer. Men økonomien har rejst sig de seneste 10 år. De stigende verdensmarkeds-priser på råvarer er en afgø-rende faktor, siden Argenti-na er et af verdens største landbrugslande, og de nyrige stormagter Kina og Brasilien er gode kunder i det sydame-rikanske spisekammer.
Nabolandene Chile og Bra-
silien tiltrækker imidlertid langt større udenlandske in-vesteringer, og deres økono-mier hviler på et mere sikkert fundament. Argentina har eksempelvis en af verdens højeste inlationsrater, og den høje grad af protektio-nisme bekymrer landets er-hvervsliv.
På den anden side af Casa Rosada ligger hovedstadens dyreste kvarter – den fashio-nable havnefront Puerto Ma-dero. Her er det velklædte ældre ægtepar Marcelo og Patricia ude at lufte deres hund. De vil ikke have deres efternavn i avisen – heller ik-ke i en dansk avis – af frygt for repressalier fra regerin-gen. Men de vil gerne sige, at de sælger kunst, og at de er stærkt bekymrede for lan-dets fremtid.
”Hvis du er enig med rege-ringen, så er alt o.k., men el-lers forfølger de dig,” siger Patricia, mens hendes mand nikker.
”Alle vores venner er bange for, at Argentina er på vej ud ad samme sti som Hugo Chávez i Venezuela. Der er
en stor frygt for populis-men,” siger Marcelo og hen-viser til den voldsomme eskalering i det offentlige forbrug, der har gjort Cristi-na Kirchner voldsomt popu-lær i underklassen.
”De vil ikke arbejde,” siger han – og lægger sig på linje med en stor del af argenti-nerne i middelklassen.
Mange er nu bange for, hvad ire år mere med en magtfuld Cristina Kirchner vil byde på. Men på gaden i det mere ydmyge San Telmo-kvarter i det historiske cen-trum er de knap så bekymre-de. Den 20-årige Gabriel de Simone står på en klassisk argentinsk grill – en parilla – og steger oksekød over glø-derne. Han har stemt på ”Cristina”, fortæller han, mens kødet syder bag ham, og røgen sætter sig på væg-genes falmede billeder af Diego Maradona og fodbold-klubben Boca Juniors. Øko-nomien vokser hastigt, og det er vigtigst, mener han.
”Hvis jeg har, hvad jeg skal bruge til at betale mine reg-ninger i slutningen af måne-den, så er jeg glad,” fastslår Gabriel de Simone.
På valgaftenen trådte en grådkvalt Cristina Kirchner frem på scenen. Hun virkede overvældet, og hun dedikere-de straks sejren til sin afdøde mand, Néstor Kirchner, der overtog magten i 2003. For ire år siden lod han hende tage over – ved at støtte hen-des kampagne – og for ét år siden døde han af et hjerte-slag. Siden har Cristina mødt en bølge af sympati, og hun har udelukkende optrådt i sort. Dødsfaldet har – sam-men med den voksende øko-nomi – brolagt vejen til det sikre genvalg.
Kirchner har sat sig tungt på magten
ANNA KLITGAARD
skriver fra Liberia
Over 70 procent af de stem-meberettigede liberianere ventede ved første valgrunde for to uger siden i silende regn i timevis for at stemme. Deres krydser var dog ikke i første omgang nok til at in-de en vinder af præsident-valget, og derfor holder det vestafrikanske land vejret til den næste valgrunde i star-ten af november.
Billederne af de to tilbage-værende kandidater, den nu-værende præsident Ellen Johnson-Sirleaf – Afrikas eneste demokratisk valgte kvinde til embedet – og hen-des modstander Winston Tubman, hænger da også endnu rundt om på gaderne i hovedstaden, Monrovia. Kapløbet om liberianernes stemmer er langtfra overstå-et, for kampen ses nemlig af mange som både et spørgs-mål om, hvem der skal lede landet i de næste seks år, og i lige så høj grad og måske vigtigere, om Liberia virkelig – otte år efter borgerkrigens afslutning – er trådt ud af dens skygge.
Fra UN Mission in Liberias (UNMIL) hovedkvarter i Monrovia følger Ellen Mar-grethe Løj derfor situationen tæt. Hun har siden januar 2008 været leder for de freds-bevarende styrker i Liberia og er dermed den højest pla-cerede dansker i FN. Hun be-søgte første gang Liberia til-bage i 2006, da hun var FN-ambassadør for Danmark i New York, og dengang havde hun aldrig set et land så øde-lagt. Men i dag sker der fremskridt, fortæller hun.
”I 2006 var her ingen veje, ingen huse, ingenting. Da jeg lyttede hertil i 2008, var
Tubman Boulevard uden for UNMIL’s bygning en hullet vej uden traik, men i dag er den traikeret og asfalteret, så tingene skrider fremad om end langsomt,” siger El-len Margrethe Løj.
Liberianerne stemte i 2005 i det første demokratiske valg siden borgerkrigens begyn-delse i 1989, men dengang var det det internationale samfund, der stod bag afhol-delsen af valget. I dag er det landets egen valgkommissi-on, der har ansvaret. For vir-kelig at bevise, at Liberia er kommet videre siden krigen, er det derfor vitalt, at valget sker uden snyd og blodsud-gydelser.
Til at overse, at sikkerhe-den er i orden, har Ellen Margrethe Løj 8000 UNMIL-soldater og 1350 politifolk under sig. De kommer ho-vedsagelig fra Pakistan, Bangladesh, Ghana, Nigeria og Kina, men i alt arbejder hun sammen med 100 natio-naliteter i Pan African Plaza-bygningen på Tubman Bou-levard, hvor missionen hol-der til. Fra vinduet på konto-ret er der frit udsyn til havet, men i de seneste uger har der ikke været meget tid til at ny-de udsigten. På trods af no-genlunde ro og orden under valgkampen havde de oprin-delige 16 kandidater samt Monrovias rygtemaskine nemlig travlt, så retorikken var indimellem barsk. Men Ellen Margrethe Løj sagde stop, da en sms med ordly-den ”Monrovia er gravid, det er på tide at sprætte maven op” blev sendt rundt. Kort efter stod UNMIL’s styrker rundt om i hovedstadens ga-der.
”Det var en reference til, hvad der skete under borger-
krigen. Her sprættede solda-ter gravide kvinders maver op. Det var en helt utrolig grusom borgerkrig, hvor op mod 250.000 mennesker omkom, og selvom genop-bygningen er i fuld gang, så er sårene fra dengang langt-fra helet,” siger hun.
Freden i Liberia er nemlig skrøbelig. Imellem de 16 et-niske grupper lurer gamle konlikter stadig, og en af de
mest fremtrædende er mel-lem den oprindelige afrikan-ske befolkning og de tidlige-re slaver fra USA, der kalder sig amerikanske liberianere. Indtil 1980 sad sidstnævnte gruppe solidt på den politi-ske magt i landet, og stadig er mange bedre økonomisk stillede i dag. Tilhørsforhold betyder derfor noget i valg-kampen, for rigtig mange stemmer ud fra etnicitet frem for politisk overbevis-
ning, forklarer Ellen Margre-the Løj. Og fordi der aldrig for alvor er blevet gjort op med borgerkrigens rædsler, vil de blive ved med at plage Liberia i mange år fremover.
Som i nabolandet Sierra Leone etablerede man ellers en Sandhedskommission. Dog er mange af anbefalin-gerne i Liberia endnu ikke fulgt, blandt andet fordi de ville ramme siddende politi-kere. Heriblandt præsident Ellen Johnson-Sirleaf, der på grund af støtte til oprørsle-deren og den senere præsi-dent Charles Taylor ifølge kommissionen ikke burde have ret til at bestride præsi-dentembedet. Højesteret fandt dog i 2011 denne anbe-faling i strid med Liberias
forfatning, men for mange liberianere er det svært at tro på autoriteterne, når så man-ge er sluppet for straf i for-bindelse med krigen.
For mange unge har det og-så været en udfordring at vænne sig til fredstid. Tusin-der er dårligt stillede, fordi de aldrig har været i skole og lider under den enormt høje arbejdsløshed, der plager Li-beria. Andre er tilmed tidli-gere børnesoldater, der fra tiden som kombattanter har lært at administrere straf og disciplin selv, og det gør dem svære at genintegrere i et fre-deligt samfund.
Et af de områder, UNMIL arbejder intensivt med, er derfor at træne politiet samt
opbygge sikkerheden i lan-det. For uden den kommer der ikke nogen bæredygtig udvikling i gang eller reel fred i Liberia, siger Ellen Margrethe Løj.
Dog er det ikke alle situati-oner, UNMIL kan gøre noget ved. Da Elfenbenskysten i starten af 2011 eksploderede i politisk uro, kom 160.000 lygtninge strømmende ind over Liberias grænser. Blandt dem var tidligere rebeller fra Liberias borgerkrig samt an-dre lejesoldater på lugt. Med sig bragte mange af dem vå-ben.
”Afvæbningen her har væ-ret succesfuld, men i dag lig-ger der igen våben gemt i skovene i nord. Hvad de skal bruges til, og om de skal, ved vi ikke, men det er noget, vi holder øje med, for situatio-nen i Liberia skal være stabil. Med alle de ressourcer, det internationale samfund har postet i genopbygningen og sikkerheden, er det vigtigt, at vores mission lykkes,” siger Ellen Margrethe Løj.
Hvem der skal gøre arbejdet i Liberia færdigt, siger hun dog ikke noget om. Men det bliver ikke hende. Hun siger nemlig stop efter ire år i Monrovia til januar 2012, for nu vil hun til at nyde det dan-ske forår og den danske sommer og se kartolerne i sin have gro hjemme i Dan-mark. Efter et langt arbejds-liv i Udenrigsministeriets tje-
neste er det tid til at vende tilbage til familien og ven-nerne, for selvom det har væ-ret nogle spændende år i det vestafrikanske, så har det også været hårdt.
”Jeg bor et par etager over kontoret i den samme byg-ning. Jeg har aldrig fri, har altid en bodyguard uden for min dør og savner min fami-lie og venner hjemme. Libe-ria har været et spændende land at arbejde i, og det har været nyt for mig at prøve kræfter med en militær mis-sion. Men nu vil jeg leve et mere almindeligt liv,” siger hun.
En af de ting, som den danske leder tager med sig hjem, er minder om besøg i UNMIL’s lejre og samtaler med soldaterne samt møder med elever i skolerne. Her har hun hørt, hvordan man-ge piger drømmer om at bli-ve præsidenter, mens dren-gene ser sig selv som fremti-dige forretningsfolk. Dog er det tanken om en aften i sel-skab med 40-årige markeds-kvinder i Monrovias udkant, der synes at have gjort det største indtryk. Her oplevede Ellen Margrethe Løj nemlig, hvordan de efter endt ar-bejdsdag modtog undervis-ning og langsomt, men stæ-digt for første gang i deres liv stavede deres navne på tav-len.
Det er denne stolthed og ambition, som Liberia skal bruge for at komme videre, siger UNMIL’s leder, for ud-fordringerne for landet er store. Forhåbentlig er det nok til at skubbe landet i den rigtige retning og få liberia-nerne igennem valget, så de kan bevise, at freden i det fat-tige og splittede land virkelig er kommet for at blive.
Valget vil vise, om Liberia er på vej mod varig fred
INTERVIEW Ellen Margrethe Løj har i snart ire år ledet FN’s fredsbevarende styrker UNMIL i det vestafrikanske land Liberia. Efter 14 års borgerkrig var landet fuldstændig ødelagt, men genopbygningen skrider i dag støt fremad. Dog er det igangværende valg den virkelige lakmustest på, hvor holdbar freden er, siger den danske leder, der om ire måneder forlader topposten og rejser tilbage til Danmark
2 Til januar vender Ellen Margrethe Løj tilbage til Danmark efter ire år som leder af de fredsbevarende styrker i Liberia. – Foto: Anna Klitgaard.
”Afvæbningen her har været succesfuld, men i dag ligger der igen våben gemt i skovene i nord.”ELLEN MARGRETHE LØJ,
LEDER AF DE FREDSBEVARENDE STYRKER I LIBERIA
0 Cristina Kirchner ik 55 procent af stemmerne ved valget. – Foto: Scanpix.
13Kristeligt Dagblad Onsdag 26. oktober 2011
Radio&Tv
12.00 DR U p d a t e - n y h e d e r o g
v e j r ( 47 15 2) .
12.10 ( G ) Ko n t a n t : S e r i e - s v i n d -
l e r ( 15 7 6 7 9 4) .
12.35 E t r i g t i g t c i r k u s l i v ( 8 : 8 )
( 409 5 10) .
13.05 ( G ) ( T T V ) V o r e s L i v :
S k a t t e j æ g e r n e ( 11: 12)
( 7 40220) .
13.35 ( G ) A f t e n s h o w e t
( 16 4220) .
14.30 ( G ) H a m m e r s l a g ( 9 : 10)
»Hammerslag« er taget til det fynske.( 6 6 8 8 ) .
15 .00 DR U p d a t e - n y h e d e r o g
v e j r ( 9 1317 ) .
15 .10 H i m m e l b l å ( 11: 24)
Norsk dramaserie.( 38 9 6 8 8 1) .
16 .00 Ka s p e r o g L i s e
Tegnefilm for de mindste.( 5 6 220) .
16 .15 H u b e r t
Ferieturen.( 9 08 046 ) .
16 .30 S i g u r d o g O p e r a e n ( 1: 6 )
( 39 30) .
17 .00 H e r c u l e Po i r o t ( 24)
Engelsk krimiserie.( 8 2201) .
17 .5 0 DR U p d a t e - n y h e d e r o g
v e j r ( 4125 8 8 1) .
18 .00 ( T T V ) V o r e s L i v :
H o s L æ g e n ( 11: 12) ( 5 7 7 5 ) .
18 .30 T V A v i s e n m e d S p o r t e n
( 8 0423) .
19 .05 A f t e n s h o w e t ( 9 8 5 7 7 5 ) .
20.00 ( T T V ) B r o e n ( 5 : 10)
Svensk-dansk thrillerserie fra 2011.( 5 5 10) .
21.00 T V A v i s e n ( 1408 4) .
21.25 Pe n g e : M i l l i a r d e r t i l
Da n m a r k ( 28 9 9 7 8 ) .
21.5 0 S p o r t e n ( 3040336 ) .
22.00 Da m a g e s ( 22)
Amr. dramaserie fra 2008.( 439 30) .
22.35 Da m a g e s ( 23)
Amr. dramaserie fra 2008.( 9 8 9 9 442) .
23.20 O n s d a g s L o t t o
( 4138 6 8 8 ) .
23.25 ( T T V ) O B S
( 415 39 9 7 ) .
23.30- 00.30 V e d d u , h v e m d u
e r ? - Da v i d S u c h e t
Engelsk dokumentarserie fra 2008.( 8 9 9 30) .
08 .00 Ra d i o a v i s
08 .09 P1 M o r g e n , f o r t s a t
09 .00 Ra d i o a v i s
09 .09 P1 F o r m i d d a g m e d Po u l
F r i i s
Direkte debat med Poul Friis. Dagens aktuelle gæst: Knud Wentzel, forfatter.Emne: Om tradition.Ring 80 20 80 00 og deltag aktivt i diskussionen eller snak med på www.dr.dk/p1formiddag.10.00 Ra d i o a v i s
10.03 B e s ø g s t i d
Værten er Jens Albinus, gæsten er Karen Secher, og redaktionen bag programmet har til hvert be-søg forberedt en samling overra-skelser og medbringer nogle brikker - mere eller mindre vel-kendte - til det puslespil, der ud-gør et menneske.11.00 Ra d i o a v i s
11.03 De t e k t o r
11.30 V i t a
11.5 5 P1 Q u i z z e n
- vi har det hele på bånd.12.00 Ra d i o a v i s
12.20 P1 De b a t
Programmet sætter hver dag fo-kus på et aktuelt emne og lader to skarpe debattører krydse klin-ger om det.12.43 Re p o r t a g e n : M i t l i v s
a r b e j d e - B o k s e r e n
En dag stopper arbejdslivet. En-ten fordi pensionsalderen nær-mer sig - eller fordi livet tager uventede drejninger. For nogle opstår der et tomrum, for andre opstår der nye muligheder. En række mennesker, der - på godt og ondt - har været inkarnerede udøvere af deres profession, for-tæller om at stoppe eller sadle om. Om det arbejdsliv, der kom før ophøret, og om hvordan de er kommet videre.12.5 8 S p r o g m i n u t t e t
En radioklumme om kærlighed til sproget, nye udtryk og gamle ords historie.13.00 Ra d i o a v i s
13.03 H a r d d i s k e n
Et magasin fra virkelighedens virtuelle verden. Fremtidsvisio-ner, informationssamfund og digitale drømme.
14.00 Ra d i o a v i s
14.03 S k ø n l i t t e r a t u r p å P1
Et aktuelt ugemagasin med nyhe-der, reportager og samtaler om interessante tendenser og nød-vendig litteratur. En time i sel-skab med de vigtigste forfattere og andre bogfolk med noget på hjertet.15 .00 Ra d i o a v i s
15 .03 S u n d h e d p å P1
Hvis man har ondt i ryggen eller lider af f.eks. sclerose, kan man i nogle lande hos lægen få en tilla-delse til at gå på apoteket og kø-be hash mod smerter. Står det til de ungdomspolitiske partier, bør hashkørekortet også indføres herhjemme.15 .30 A p r o p o s - f a t t i g d o m
I ugens tema om fattigdom handler det i dag om fattigdom og vækst.Medvirkende: Birgitte Qvist- Sørensen, international chef, Folkekirkens Nødhjælp.16 .00 Ra d i o a v i s
16 .10 O r i e n t e r i n g
17 .00 Ra d i o a v i s
17 .10 O r i e n t e r i n g , f o r t s a t
18 .00 Ra d i o a v i s
18 .10 F e a t u r e
18 .5 5 N y h e d e r f r a G r ø n l a n d
p å d a n s k
19 .00 Ra d i o a v i s
19 .03 Ku l t u r n y t
Nyheder, anmeldelser, kommen-tarer og reportager fra kunst- og kulturlivet.19 .33 De n s o c i a l e u d f o r d r i n g
Beboernes egen indsats for at skabe fællesskab og trivsel er langt mere værdifuld end de kommunale indsatser mod ghettoproblemer, siger sekretari-atschef Jens Møller, Det Bo-ligsociale Fællessekretariat. Men man kan ikke efterlade beboerne med ansvaret for at løse de tunge problemer i de mest udsatte bo-ligområder. Det kræver en større politisk indsats, end vi hidtil har set, mener han.20.00 Ra d i o a v i s
20.03 V e r d e n i f ø l g e G r a m
21.00 Ra d i o a v i s
21.03 A g e n d a
22.00 Ra d i o a v i s
22.03 Da n s k e r n e s A k a d e m i
p å P1
Dårlige sociale netværk øger vo-res risiko for en tidligere død med 50 procent. De sociale rela-
tioner har nemlig stor betydning for, hvor raske eller syge vi er. Lektor ved Institut for Folke-sundhedsvidenskab ved Køben-havns Universitet Rikke Lund fortæller om sin forskning i sociale relationer og helbred.22.10 O r i e n t e r i n g
23.00 Ra d i o a v i s
23.05 O r i e n t e r i n g , f o r t s a t
23.5 3 P1 Q u i z z e n
00.00 Ra d i o a v i s
00.05 P1 De b a t
00.27 S p r o g m i n u t t e t
00.30 A p r o p o s - f a t t i g d o m
01.00 Ra d i o a v i s
01.03 Kr a u s e p å T v æ r s
02.00 Ra d i o a v i s
02.03 H a r d d i s k e n
03.00 Ra d i o a v i s
03.03 Da n s k e r n e s A k a d e m i
p å P1
03.10 O r i e n t e r i n g
04.00 Ra d i o a v i s
04.03 O r i e n t e r i n g , f o r t s a t
04.5 1 P1 Q u i z z e n
04.5 8 - 05 .00 S p r o g m i n u t t e t
08 .00 Ra d i o a v i s
l 08 .03 M o r g e n a n d a g t e n
Præludium: Johann Seb. Bach: Præludium pro organo pleno. Fra Det Gamle Testamente: Sal-me 124. Salme: 737 »Jeg vil din pris udsjunge«. Fra Det Nye Te-stamente: Efeserbrevet 3, 20 - 4, 11. Korvers: Lys Gud Faders hjer-telag (Anthon Hansen). Slut-ningssalme: 335 »Flammerne er mange«. Postludium: Sigfrid Karg-Elert: Jeg vil din pris ud-sjunge.08 .21 P2 M o r g e n m u s i k , f o r t s a t
09 .00 Ra d i o a v i s
09 .03 P2 F o r m i d d a g
- med dagens værk: Telemanns Koncert, D-dur, for violin og ob-ligat trompet, med Ensemble Stradivaria, Daniel Cuiller, på violin og som dirigent, og Gilles Rapin, trompet.10.00 Ra d i o a v i s
10.03 P2 F o r m i d d a g
- med ugens klassiker.11.00 Ra d i o a v i s
11.03 P2 F o r m i d d a g
- med musikønsker og spørgs-mål fra lytterne.
12.00 Ra d i o a v i s
12.20 Q u i z m e d m e r e
Karin Fich præsenterer klassisk musik med blik på aktuelle P2-programmer. Deltag i quiz-zen og vind en DAB-radio: p2quiz a dr.dk.13.00 Ra d i o a v i s
13.03 Kl a s s i s k u p d a t e
- og klassiske koncertoptagelser.Ca. 14.00 Max Bruch: Violinkon-cert nr. 1. Christina Åstrand. DR SymfoniOrkestret. Dirigent: Lawrence Renes.15 .30 Ku l t u r n y t
Nyheder, anmeldelser, kommen-tarer og reportager fra kunst- og kulturlivet.16 .00 Ra d i o a v i s
16 .10 A m a d e u s
Direkte, aktuel musikradio.17 .00 Ra d i o a v i s
17 .10 A m a d e u s , f o r t s a t
18 .00 Ra d i o a v i s
18 .10 A m a d e u s , f o r t s a t
19 .00 P2 Ko n c e r t e n
19.30 Aalborg Symfoniorkester. Glinka: Ouverture til Ruslan og Ludmilla. Rakhmaninov: Klaverkoncert nr. 2. Sergio Tiempo, klaver. Tjajkovskij: Symfoni nr. 3. Dirigent: Rumon Gamba.22.00 G j e d s t e d s j a z z s a f a r i
Programmet kommer som sædvanlig vidt omkring. Bl.a. til Californien, hvor et tids- skrift mikser blød jazz og god vin, og til Afrika, inspireret af næste uges Womex Festival. Har der overhovedet eksisteret jazz i Afrika? Ligner det den jazz, vi kender? Cafe Bebop mindes den nyligt afdøde komponist og arrangør Pete Rugolo.23.00 Ra d i o a v i s
23.05 G j e d s t e d s j a z z s a f a r i ,
f o r t s a t
00.00 Ra d i o a v i s
00.05 Kl a s s i s k u p d a t e
- og klassiske koncertoptagelser.Ca. 1.00 Max Bruch: Violinkon-cert nr. 1. Christina Åstrand. DR SymfoniOrkestret. Dirigent: Lawrence Renes.02.32 A l l e g r o
De bedste klassikere.03.00- 05 .00 H e l t k l a s s i s k
- med Peter Filtenborg. Musik-ken i sin fulde længde. Se pro-gramoversigt på www.dr.dk/P2/drklassisk.
09 .05 Ra d i o e n s E f t e r r e t n i n g s -
t j e n e s t e - R.E .T .
12.00 P3 N y h e d e r
12.04 P3 S p o r t e n
12.06 S m a g p å P3
15 .03 P3 S p o r t e n
15 .05 Pr e s s e n p å P3
16 .03 P3 S p o r t e n
16 .05 Pr e s s e n p å P3, f o r t s a t
17 .03 P3 S p o r t e n
17 .05 Pr e s s e n p å P3, f o r t s a t
18 .03 P3 m e d A u g u s t a
G l a h n - A b r a h a m s e n
21.03 P3 m e d M i k k e l B a g g e r
00.05 - 05 .00 N a t r a d i o p å P3
11.5 9 A d g a n g s s p ø r g s m å l t i l
Da n m a r k s m e s t e r
12.00 Ra d i o a v i s
12.20 S m u t v e j e n
Din daglige genvej til forbrug, du kan bruge, og Ib Schous tips til en sjovere, bedre, billigere, sun-dere hverdag.12.30 Re g i o n a l e p r o g r a m m e r
12.35 S m u t v e j e n , f o r t s a t
13.03 Da n m a r k s m e s t e r
- en quiz på land og by, i fortid og nutid, fra Skagen til Gedser.14.03 M a d s e n
15 .03 Re g i o n a l e p r o g r a m m e r
16 .5 0 Ra d i o s p o r t e n
16 .5 3 Re g i o n a l e p r o g r a m m e r
18 .03 E l d o r a d o
19 .03 P4 A f t e n
Har du fået nok af tv, eller træn-ger du bare til lidt go’ musik som akkompagnement til din aften - så er P4 svaret. Her får du timevis af blandet underholdning med aktuelle hits og gamle kendinge.21.03 M a d s e n
22.03 Da n s k t i m e n
23.05 P4 A f t e n , f o r t s a t
01.03 P4 N a t r a d i o
03.03 E l d o r a d o
04.03- 05 .00 P4 N a t r a d i o
DR P4 S J Æ L L A N D
12.30- 12.35 N y h e d e r
15 .03 X p r e s
16 .5 3- 18 .03 X p r e s , f o r t s a t
DR P4 B O RN H O L M
12.30- 12.35 Re g i o n a l e n y h e d e r
15 .03 P4 E f t e r m i d d a g
16 .5 3- 18 .03 P4 E f t e r m i d d a g ,
f o r t s a t
DR P4 F Y N
12.30- 12.35 Re g i o n a l e n y h e d e r
15 .03 P4 E f t e r m i d d a g
- med nyheder hver halve time samt opfølgning af dagens vig-tigste nyheder, service, trafik og musik.16 .5 3- 18 .03 P4 E f t e r m i d d a g ,
f o r t s a t
DR P4 T RE KA N T E N
12.30- 12.35 P4 N y h e d e r
T r e k a n t e n
15 .03 P4 E f t e r m i d d a g
16 .5 3- 18 .03 P4 E f t e r m i d d a g ,
f o r t s a t
DR P4 KØ B E N H A V N
12.30- 12.35 Re g i o n a l e n y h e d e r
15 .03 P4 E f t e r m i d d a g
- med nyheder hver halve time. Reportager, musik, trafik og aktuelle begivenheder fra hovedstadsområdet.16 .5 3- 18 .03 P4 E f t e r m i d d a g ,
f o r t s a t
DR P4 M I DT & V E S T
12.30- 12.35 Re g i o n a l n y t
15 .03 X p r e s s
- musik, trafik og service.16 .5 3- 18 .03 X p r e s s , f o r t s a t
DR P4 N O RDJ Y L L A N D
12.30- 12.35 N y h e d e r f r a P4
N o r d j y l l a n d
15 .03 L i g e i ø r e t
Trafik, service, sport og masser af musik - direkte fra studiet i Aalborg. Nyheder hver halve time.16 .5 3- 18 .03 L i g e i ø r e t , f o r t s a t
DR P4 S Y D
12.30- 12.35 P4 N y h e d e r S y d
15 .03 P4 H j e m a d
16 .5 3- 18 .03 P4 H j e m a d , f o r t s a t
DR P4 Ø S T J Y L L A N D
12.30- 12.35 P4 Ø s t j y l l a n d
N y h e d e r
15 .03 P4 E f t e r m i d d a g
P4 Eftermiddag i Østjylland med masser af nyheder, reportager, trafik, vejr, sport og musik.
16 .5 3- 18 .03 P4 E f t e r m i d d a g ,
f o r t s a t
16 .00 P2 Ko n c e r t e n
16.30 Keller Kvartetten. Beetho-ven: Strygekvartet, opus 18 nr. 6. Ligeti: Kvartet nr. 2, Natlige me-tamorfoser. Schubert: Stryge-kvartet nr. 14, Der Tod und das Mädchen. (Mogens Dahl Kon-certsal 24. oktober).19 .00 H e l t k l a s s i s k
- med Stine Rosengren. Musikken i sin fulde længde. Se programoversigt på www.dr.dk/P2/drklassisk.02.00- 05 .00 H e l t k l a s s i s k
- med Mette Greiffenberg. Musikken i sin fulde længde. Se programoversigt på www.dr.dk/P2/drklassisk.
12.00 J a z z l a n d e t
13.00 S R f o r i n d v a n d r e r e
17 .00 S R k l a s s i s k
18 .00 N y h e d e r
18 .04 A d l i b i t u m
19 .19 M i d t i m u s i k k e n
19 .30 J o s e p h M a r t i n Kr a u -
s k v a r t e t t e n
20.30 H u n g a r i e n h e a r t b e a t s
22.01 F r a n z S c h r e k e r
22.30 Ka l e j d o s k o p
00.00- 06 .00 N o t t u r n o
13.00 N y h e d e r o g v e j r e t
13.03 Kl a s s i s k m u s i k a l a c a r t e
14.00 N y h e d e r o g v e j r e t
14.03 Kl a s s i s k m u s i k
- u n d e r v e j s
19 .00 N y h e d e r o g v e j r e t
19 .03 Ku l t u r - o g m u s i k -
j o u r n a l e n
19 .30 M u s i c a
Sibelius: Symfoni nr. 3 C-dur opus 52.20.00 N y h e d e r o g v e j r e t
20.05 Di a n e S a m u e l s :
B ø r n e t r a n s p o r t
21.09 N y m u s i k
22.00 N y h e d e r o g v e j r e t
22.05 A r t h u r S c h n i t z l e r :
L e g i m o r g e n g r y e t
22.35 N o c t u r n e
23.00 Kl a s s i s k m u s i k a l a c a r t e
00.00 N y h e d e r o g v e j r e t
00.05 - 06 .00 N a t k o n c e r t
Bl.a. Fesca: Ouverture C-dur opus 43. Volkmann: Cellokon-cert a-mol opus 33. Haydn: Scena di Berenice Hob. XXIVa. Draese-ke: Serenade D-dur opus 49.
RADIO I M ORGEN
06.00 Radioavis 06.09 P2 Mor-genmusik Klassisk musik med Claus Berthelsen. 07.00 Radio-avis 07.03 P2 Morgenmusik, fortsat 08.00 Radioavis l 08.03 Morgenandagten Præludium: Johann Kuhnau: Af dybsens nød. Fra Det Gamle Testamente: Salme 126. Salme: 496 »Af dyb-sens nød«. Fra Det Nye Testa-mente: Efeserbrevet 4, 14-24. Korvers: Lys Gud Faders hjerte-lag (Anthon Hansen). Slutnings-salme: 314, 1 »Kom, store Gud, o Helligånd«. Postludium: Sigf-rid Karg-Elert: Af dybsens nød. 08.21 P2 Morgenmusik, fortsat 09.00 Radioavis 09.03 P2 For-middag - med dagens værk: P.E. Lange-Müllers Der var engang. DR SymfoniOrkestret dirigeret af Michael Schønwandt. 10.00 Radioavis 10.03 P2 Formiddag - med ugens klassiker. 11.00 Radioavis 11.03 Spil dansk-dag For 11. gang hylder vi den danske musik på »Spil Dansk-dagen«. En fast tradition på dagen er den landsdækkende fællessang. Den bliver i år sendt live fra Musiktea-tret i Vejle. Vært på programmet er Søren Dahl fra »Café Hack«, mens Dicte, Tue West og et kæm-pe kor synger for til akkompag-nement af kapelmester Ronnie Olsens orkester. 11.30 P2 For-middag - med musikønsker og spørgsmål fra lytterne. 12.00 Radioavis
14.00- 16 .10 Da n s k e r n e s a k a -
d e m i : De m o k r a t i o g l e d e l s e i
k l a s s e v æ r e l s e t ( 35 8 05 08 4) .
14.01 ( T T V ) F a g l i g h e d , k l a s s e -
l e d e l s e o g d e m o k r a t i i u n d e r -
v i s n i n g e n ( 1019 8 2249 ) .
14.20 J a g t e n p å d e t d e m o k r a t i -
s k e k l a s s e v æ r e l s e - E k s p e r i -
m e n t g y m n a s i e t ( 6 5 22220) .
14.5 0 ( T T V ) Pr o b l e m b a s e r e t
l æ r i n g ( 7 7 326 9 9 7 ) .
15 .05 ( T T V ) L æ r i n g s s t i l e i
p r a k s i s - F l e r e l æ r e r m e r e
( 8 05 8 7 5 7 2) .
15 .30 ( T T V ) L æ r i n g s l e d e l s e
( 6 7 7 6 35 5 ) .
16 .10 L a n d s b y h o s p i t a l e t ( 42)
Engelsk dramaserie fra 2006.( 47 5 9 45 9 1) .
17 .00 De a d l i n e 17 .00
( 8 0018 8 1) .
17 .30 P1 De b a t p å DR2
( 7 5 9 6 6 8 8 ) .
17 .5 0 T h e Da i l y S h o w
( 25 18 5 7 13) .
18 .10 B o m b e h ø s t i L a o s
Australsk dokumentar fra 2007.( 35 116 5 7 2) .
19 .05 I s t a t e n s t j e n e s t e ( 3: 4)
Italiensk thrillerserie fra 2007.( 9 5 436 07 ) .
20.00 ( T T V ) S k r å p l a n - V e s t f o r
Pa r a d i s ( 1: 8 )
Satireserie med Linda P og Christina Sederqvist.( 8 46 05 9 1) .
20.30 T h e Re a d e r
Amr.-tysk drama fra 2008.Medvirkende: Hanna: Kate Winslet, Michael: Ralph Fiennes og Michael: ung: David Kross.Instruktør: Stephen Daldry.( 8 5 7 4442) .
22.30 De a d l i n e
Nyheder, baggrund, debat og perspektiv.( 8 48 9 6 26 ) .
23.00 ( T T V ) H e l e b a l l a d e n o m
V o r e s Ku n s t ( 3: 3) ( 8 09 2133) .
23.30 T h e Da i l y S h o w
( 48 5 35 10) .
23.5 5 ( G ) ( T T V ) N a k & Æ d - e n
g å s ( 6 : 8 ) ( 7 0205 39 ) .
00.25 ( G ) ( T T V ) S t o r e d a n s k e -
r e - T h o r k i l d H a n s e n
( 28 6 47 37 ) .
00.5 5 S t r ø m e r n e ( 347 38 7 49 ) .
01.5 0 S t r ø m e r n e ( 6 7 7 4419 5 ) .
02.45 - 04.5 5 ( G ) Da n s k e r n e s
a k a d e m i : De m o k r a t i o g l e d e l s e
i k l a s s e v æ r e l s e t ( 7 7 18 5 331) .
12.00 N y h e d e r n e o g S p o r t e n
( 19 8 8 1) .
12.10 Re g i o n a l e n y h e d e r
( 7 0035 7 2) .
12.35 L i e b h a v e r n e ( 8 5 4236 9 ) .
13.10 H v a ’ b r u d e n i k k e v e d
( 3336 9 5 9 ) .
14.00 N y h e d e r n e o g V e j r e t
( 116 8 4) .
14.10 S k a d e s t u e n s h e l t e
( 47 3046 ) .
14.40 M o d e r n F a m i l y ( 8 )
( 6 109 5 9 ) .
15 .05 ( G ) ( ( S ) ) B e v e r l y H i l l s
9 0210 ( 249 ) ( 37 4215 2) .
16 .00 N y h e d e r n e o g S p o r t e n
( 19 201) .
16 .05 Re g i o n a l e n y h e d e r
( 327 9 046 ) .
16 .15 ( ( S ) ) B e v e r l y H i l l s 9 0210
( 25 0) ( 6 9 8 5 38 7 ) .
17 .05 V e n n e r ( 17 6 ) ( 6 7 44220) .
17 .30 V e n n e r ( 17 7 ) ( 8 7 7 5 ) .
18 .00 N y h e d e r n e o g S p o r t e n
( 36 317 ) .
18 .10 Re g i o n a l e n y h e d e r
( 20125 7 2) .
18 .20 G o ’ a f t e n Da n m a r k
( 7 8 7 13) .
18 .5 0 V e j r e t ( 2024317 ) .
19 .00 ( T T V ) N y h e d e r n e ( 108 4) .
19 .30 Re g i o n a l p r o g r a m ( 1305 ) .
20.00 T a k f o r d i d u r e d d e d e m i t
l i v ( 39 6 8 8 ) .
20.35 De s p e r a t e H o u s e w i v e s
( 15 3) ( 5 1008 46 ) .
21.25 ( T T V ) Da g e n s m a n d
( 427 0336 ) .
22.00 N y h e d e r n e o g S p o r t e n
( 37 6 8 4) .
22.20 Re g i o n a l e n y h e d e r
( 6 7 437 9 4) .
22.30 Ka o s i S k a g e n ( 25 046 ) .
23.05 N a t h o l d e t ( 5 09 6 133) .
23.40 V i l d m e d c o m e d y
( 8 36 8 7 9 4) .
00.15 ( G ) V e n n e r ( 8 4114) .
00.40 ( G ) V e n n e r ( 1417 28 2) .
01.05 E t u m a g e p a r ( 6 6 )
( 9 039 114) .
01.30 Ko n g e n a f Q u e e n s ( 18 9 )
( 17 6 5 6 02) .
01.5 5 Ko n g e n a f Q u e e n s ( 19 0)
( 6 9 006 21) .
02.25 Pr o v i d e n c e ( 8 16 5 08 9 ) .
03.10 G r æ n s e p a t r u l j e n
( 2105 8 43) .
03.40 ( G ) N a t h o l d e t ( 39 6 2224) .
04.10- 05 .00 G o ’ a f t e n Da n -
m a r k ( 7 5 6 5 9 7 3) .
12.35 B o n a n z a ( 26 8 )
( 9 8 6 47 9 9 7 ) .
13.25 E t l æ g e h u s p å l a n d e t
( 9 1) ( 7 5 15 5 39 ) .
14.20 ( ( S ) ) L i l l e d o k t o r p å
p r æ r i e n ( 142)
Amr. dramaserie.( 7 7 6 6 7 404) .
15 .10 Ko m m i s s æ r Re x ( 24)
Tysk-østrigsk krimiserie.( 407 45 7 9 4) .
16 .00 L o v o g u o r d e n ( 2208 )
Engelsk politiserie.( 8 9 8 9 201) .
16 .5 0 L o v o g u o r d e n ( 2209 )
Engelsk politiserie.( 6 427 2336 ) .
17 .40 S m å o g s t o r e s y n d e r
( 326 )
Engelsk dramaserie.( 36 8 39 6 48 ) .
18 .35 S m å o g s t o r e s y n d e r
( 327 )
Engelsk dramaserie.( 5 8 39 26 8 ) .
19 .30 A i r p o r t
Velkommen til Heathrow lufthavn.( 38 216 07 ) .
20.00 ( G ) G r i m a s s e r d e r
p a s s e r ( 38 11220) .
20.30 S p ø r g C h a r l i e
Med Dorph-Petersen, Hausga-ard, Højmark og Svendsen.( 38 105 9 1) .
21.00 C a r m e n & C o l o m b o ( 6 )
Varm komedieserie med Dick Kaysø og Ditte Gråbøl.( 8 5 9 6 9 9 7 ) .
21.25 T i v o l i V a r i e t é 2009 ( 2: 2)
Med Søren Østergaard, Peter Frödin og Kirsten Lehfeldt.( 8 7 5 9 5 8 8 1) .
22.20 F i n t s k a l d e t v æ r e ( 34)
Pas på, snobben er løs!( 6 7 5 7 5 7 2) .
22.5 5 S p ø r g C h a r l i e
- med Terkelsen, Højmark, Gaardbo og Jacob Haugaard.( 6 06 38 6 4) .
23.25 T a v s e v i d n e r ( 24)
Engelsk krimiserie.( 5 04025 9 1) .
00.15 N e w Y o r k B l u e s ( 234)
Amr. krimiserie.( 9 5 7 8 17 8 3) .
00.5 5 M a c G y v e r ( 8 )
Amr. actionserie.( 18 7 8 8 26 3) .
01.45 - 02.15 ( G ) S p ø r g C h a r l i e
( 5 7 318 9 11) .
12.45 (G) Helt magisk (1834423). 13.45 (G) Stærke mænd (743317). 14.15 Lush life Engelsk drama fra 1993. (1666355). 16.00 Nyheder (54862). 16.05 Go’mor-gen Sverige (706220). 16.30 (G) Familiejagten (38220). 17.30 Sverige i dag (19152). 17.55 Sportsnyt (8337626). 18.00 Nyheder (80626). 18.10 Regiona-le nyheder (1052355). 18.15 Go’aften (4266084). 19.00 Kul-turnyheder (38626). 19.15 Regio-nale nyheder (9056572). 19.30 Nyheder (864). 20.00 Under- søgende journalistik (9572). 21.00 Broen (19171). 22.00 True Blood (15355). 23.00 Bored to death (38369). 23.25 John Adams (6296404). 00.25 Nyhe-der (2581669). 00.30 (G) Talk-show med Skavlan (7859008). 01.30 (G) Hvad med sovsen? (1803485). 02.00 Nyheder (4747466). 02.05 (G) Dox: The black power mixtape 1967-1975 (7889244). 03.40 Nyheder (44888602). 03.45 (G) Humor-talkshow med Robin Paulsson (8366553). 04.15 (G) Hübinette (2125282). 04.45 Nyheder (24100756). 04.50-05.15 (G) Sverige i dag (8277485).
14.15 (G) Kamikaze Deutsch-land (2717881). 14.22 (G) Kami-kaze Deutschland (202716152). 14.30-15.30 (G) Uledsagede flygtningebørn (44317). 16.05 (G) Nyhedsbureauet (3633959). 16.35 (G) Agenda (4732133). 17.20 Nyheder på tegnsprog (9614133). 17.30 Nyheder på sa-misk (96713). 17.45 Nyheder på finsk (306256). 18.00 Europas vilde hjørner (53881). 18.55 Ra-diosamleren (3371591). 19.00 Hvem ved mest? (3442). 19.30 Magnus og Petski (2713). 20.00 Rejsebureauet (9626). 20.30 Øfolket (8997). 21.00 Nyh. (6238). 21.30 Korrespondenterne (9249). 22.00 Sportsnyt (15862). 22.15 Regionale nyh. (6746881). 22.25 Nyh. (6737133). 22.35 Kul- turnyh. (6736404). 22.45 Født på gaden (7865862). 23.45 (G) Kobra (4072862). 00.15-00.45 (G) Engelske haver (87447).
08.00 Morgen-tv 09.00 Forbrugermagasinet 09.30 Mysterier fra rummet 10.00 It-akade-miet 11.00 Ølrejsen 11.30 Journalistikkens ikon- er 12.00 Kanal Lokal 13.00 Sangerens værk-sted 14.00 Costa del Golf 14.30 Tankens magt 15.00 Uptown TV 16.05 Christina besøger Kir-sten Jørgensen 16.35 For- brugermagasinet 17.05 Et ægte tæppe tak! 17.45 Mig og min hobby 18.00 Rejsemagasinet 18.30 Fjernsyn for voks- ne 19.00 Schlagerbox 2010-5 20.00 Onsdags Bingo 21.00 Nu stiger den 23.00 Korthår 23.30 Danmarks stør-ste P&T-konkurrence 00.00 Kanal Lokal 01.00 Johannes Møllehave med Katrine Marie Guld- ager 01.30-05.00 Nat-tv
12.00 Nyheder 12.15 Sundhedsmagasinet 13.00 Middagsmagasi-net 14.00 Nyh. 14.10 Røde roser 15.00 Nyhe-der 15.10 Stormfuld kærlighed 16.00 Nyhe-der 16.10 Fortællinger fra zoologisk have i Leipzig 17.00 Nyheder 17.15 Brisant 17.50 Fodbold: Tyskland-Sverige (k), direkte 19.55 Finansnyt 20.00 Nyh. 20.15 Holger si-ger ingenting Tysk ko-medie fra 2011. 21.45 Nyheder 21.58 Vejret 22.00 Sportsnyt 23.15 Anne Will 00.30 Nyhe-der 00.50 Cartagena Fransk drama fra 2009. 02.20-05.30 Nat-tv
12.20 Til middag hos .. Linda Andrews 13.15 (G) Masterchef 14.15 Fra skrot til slot 15.15 Top Model 15 16.15 (G) Fristet 17.00 NCIS 1 18.00 Bones 3 19.00 Masterchef 20.00 Paradise tur-retur Dansk dokumentar- serie fra 2011. 21.00 Paris Hiltons verden Amr. reality-serie fra 2011. 22.00 Fristet Dansk reality-serie. 22.50 (G) Masterchef Dansk kokkekonkur-rence. 23.50 Two and a Half Men 1 00.20 Community 1 00.50 Drew Carey 8 01.20 Drew Carey 8 01.50 Med på moden 6 02.15 Burn Notice 03.00 Hvid jæger, sort hjerte Amr. eventyrdrama fra 1990. 04.55-05.20 (G) Med på moden 6
12.00 Nyh. 12.15 Tysk-land rundt 13.00 Mid-dagsmagasinet 14.00 Nyheder 14.15 Kokke-duellen 15.00 Nyheder 15.05 Gang i gryderne 16.00 Nyh. 16.15 Hjer-teflimmer - kærlighed til livet 17.00 Nyheder 17.15 Hallo, Tyskland 17.45 Stjernedrys 18.00 Politistyrke Wismar 18.50 Onsdagslotto 19.00 Nyheder 19.20 Vejret 19.25 Kystvagten 20.15 Borgia 21.55 Nyheder 22.22 Vejret 22.25 Udlandsjourna-len 22.55 Zoom 23.25 Markus Lanz 00.40 Ny-heder 00.55 (G) Borgia 02.35 Nyheder 02.40-05.00 Nat-tv
14.45 The Rolling Sto-nes - Time Is on Our Side 16.10 (G) Faraoer-ne der byggede Egyp-ten 16.55 (G) En by i provinsen 18.00 (G) En by i provinsen 18.55 (G) Gulag 19.55 Da-gens digter - Theresa Salomonsen 20.00 Det græske imperium 21.00 Hele balladen om Vores Kunst 21.30 Dan-skernes Krønike - Mar-git Brandt 22.00 (G) Yamashitas guld 22.50 Den victorianske nø-genhed 23.45 (G) Ra-darens historie 00.40 Rejse gennem det 20. århundredes Europa 01.15 Rejse gennem det 20. århundredes Euro-pa 01.55 Rejse gennem det 20. århundredes Europa 02.50-02.55 (G) Dagens digter - Theresa Salomonsen
RADIO I DAG
Hele ugens radio og tv i Kristeligt Dagblad hver fredag
KIRKElIGE pROGRAM M ER
Radio og tv med kirke- eller trosstof er her på siden markeret med dette tegn: l
12.15 I al venskabelighed 13.00 Tæt på naturen 13.30 Brisant 14.00 Nyt fra Nordtyskland 14.15 Tysklands billedbog 15.00 Nyt fra Nordtysk-land 15.15 Moskva, Jalta, Kiev - en togrejse 16.00 Nyt fra Nordtyskland 16.10 Min eftermiddag 17.10 Panda, gorilla og co. 18.00 Reg. nyh. 18.15 Havnen 18.45 Aftenstu-diet 19.30 Reg. nyh. 20.00 Nyh. 20.15 På opdagel-se i dyreriget 21.00 Min barndom ved Nordsøen 21.45 Nyt fra Nordtysk-land 22.00 Storbydi-striktet 22.50 NDR - ek- stra sjovt 23.20 Zap 23.50 Ludger Stratmann-show 00.50-06.00 Nat-tv
15.25 Exceptionelle fartøjer 16.15 (G) Pla-net Science 17.05 (G) Den vilde eskadrille 18.00 (G) Broen 19.00 DR MAMA: Populær 19.15 DR MAMA: Work of Art 20.00 Broen Svensk-dansk thriller-serie fra 2011. Saga og Martin står nu over for det tredje samfunds-problem - nedskærin-gerne inden for psykia-trien, hvor behandlin-gen ifølge gernings-manden har udviklet sig til »et klap på skul-deren og et glas piller«. 21.00 Sexministeriet 21.30 Blood and Cho-colate 23.00 Mayday: Flykatastrofer 23.50 Ruslands vilde natur 00.40 (G) DR MAMA: Populær 00.55-01.40 (G) DR MAMA: Work of Art
13.00 Off the Map Amr. drama fra 2003. 14.50 The I Inside Amr. thriller fra 2003. 16.15 Welcome to Col-linwood Amr. krimi- komedie fra 2002. 17.40 Perfume Amr. drama fra 2001. 19.20 Man Trouble Amr. komedie fra 1993. 21.00 Ballistic Amr. actionthriller fra 2002. 22.25 Kan du høre hvad jeg ser? Amr. farce fra 1989. 00.05 Celebrity Amr. kome- diedrama fra 1998. 01.55 Blind terror Engelsk gyser fra 1971. 03.20-06.15 Basquiat
Al magt til eleverne
DR 2 14.20 I 1969 startede der i Göteborg et eksperiment, som re-volutionerede skolen. Et gymnasi-um uden rektor, uden terminsprø-ver og uden mødepligt. Eleverne havde magten, kravene var få og friheden stor. I løbet af 1970’erne ændrede dette gymnasie på, hvor-dan en skole kunne se ud. Se ”Jag-ten på det demokratiske klassevæ-relse - Eksperimentgymnasiet”.
Farlig ensomhed
DR P1 22.03 Dårlige sociale net-værk øger vores risiko for en tid-ligere død med 50 procent. De sociale relationer har nemlig stor betydning for, hvor raske eller syge vi er. Lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Kø-benhavns Universitet Rikke Lund fortæller i ”Danskernes Akademi på P1” om sin forskning i sociale relationer og helbred.
Et lige samfund
DR K 20.00 I det fjerde og femte århundrede f.v.t. opbyggede græ-kerne et imperium, der strakte sig over Middelhavet fra Asien til Spanien. Her blev grunden lagt til den moderne videnskab, politik, filosofi og krigsførelse. Athenerne kæmpede mod en række andre bystater, i et forsøg på at skabe et ”samfund af ligemænd”. Se mere i ”Det græske imperium” (1:3).
Gymnasieklasse i 1960’erne Foto: flickrhivemind Ensom? Foto: blogspot.com Illustration af grækernes kamp mod andre bystater Foto: DR
0 00
Kristeligt Dagblads nye kalender for kirke,
kunst og kulturKIRKE + KULTUR + KALENDER = KIRKU.DK
TELEFON 33 48 05 00 ABONNEMENT 33 48 05 05
Denne side er redigeret af Helle Sahl Madsen
HU
ND
EN
FR
ED
DI
E
DAGENS FLUE
DAGEN HISTORISK SET
1863: Internationalt Røde Kors stiftes af Henri Dunant. 1881: Den mest berømte skudduel i det vilde vesten i USA in-der sted nær O.K. Corral i Tombstone, Arizona.1905: Ved Karlstad-konventionen bliver Norge en selvstændig stat.
SOL OG MÅNE
Solen går ned klokken 17.42. Den står op i morgen klokken 08.06. Dagens længde er afta-get med 7 timer og 42 minut-ter siden solhverv. Alle klokke-slæt er i København. Det er årets 299. dag. Månen står op klokken 07.38 og går ned klokken 17.02 Døgnets mid-deltemperatur er 7,6 grader i Karup og 8,2 grader i Kastrup.
”Der holdes skarpt øje med hundene for tiden.”
4 3 5
9 3 6 5
5 2 1
2 1 7
6 2
6 3
2 8 7 6
7 1
9 7 1
SUDOKU Sværhedsgrad
MINI-KRYDSORD Løsningen indes på side 8.
SÅDAN LØSES SUDOKUAlle de tomme felter udfyldes med tal fra 1 til 9, sådan at hver vandret række og lodret kolonne indeholder alle tal fra 1 til 9. Samtidig skal hver af de ni bokse på 3x3 felter også indeholde alle tal fra 1 til 9. Løsningen på dagens sudoku indes nederst på side 8.
5709614392734
00043
53
3 9
22
SKRIV TIL BAGSIDEN
3Send dine ideer og forslag til [email protected] eller med post til Kristeligt Dagblad, Bagsideredaktionen, Vimmelskaftet 47,
1161 København K.
9°-13°VEJRET I DAG
Skyet med regn af og til. I løbet af dagen mest tørt. Frisk vind til kuling omkring sydøst og syd.
Kristeligt DagbladOnsdag 26. oktober 2011
En offentlig bus i New Yorks hasidiske nabolag kræver adskillelse af kønne-ne. Det sætter verdensbyens frisind på prøve
SIDSEL NYHOLMskriver fra USA
Mænd forrest i bussen og kvinder bagerst. Scenariet kan synes usandsynligt i ver-densbyen New York anno 2011, men sådan er virkelig-heden ikke desto mindre på en offentlig bus i Brooklyn-nabolaget, og det har nu ud-løst et kultursammenstød mellem et ortodoks jødisk mindretal og borgerrettig-hedsaktivister.
B110-buslinjen kører gen-nem nabolag domineret af hasidiske jøder, hvis ultraor-todokse religiøse dydigheds-normer kræver skarp adskil-lelse af kønnene. Udefra lig-ner bussen enhver anden of-fentlig bus, men indenfor befaler skilte på både en-gelsk og jiddisch kvinder at betale for deres billetter hos chaufføren foran og derefter stige ind ad den bagerste dør, hvor de er usynlige for mændene foran.
Den påtvungne kønsind-deling har indtil for nylig ik-ke påkaldt sig nogen særlig opmærksomhed i verdens-byen, der er kendt for sin to-lerante smeltedigelkultur.
Men efter at en publikation udgivet af de journaliststude-rende ved Columbia Univer-sity i New York i sidste uge rapporterede om kvindelige passagerer, der af både bus-chauffører og andre passa-gerer blev beordret at lytte sig fra sæder forrest i bussen og tage plads bagerst sam-men med de andre kvinder, har historien om den kønsadskilte offentlige bus spredt sig i lokale nyheds-medier og på internettets blogs, og forargelsen er brudt løs.
New Yorks borgerrettig-hedslove sikrer lige behand-ling af passagererne i offent-lige transportmidler, og New Yorks menneskerettigheds-kommission vil nu gå ind i sagen. Også borgmester Mi-chael Bloomberg truer med sanktioner mod det private
ortodokse jødiske transport-selskab Private Transportati-on Corporation, som siden 1973 har drevet busruten på byens vegne. På et pressemø-de forleden betegnede han situationen som ”skanda-løs”.
”Private mennesker: I kan have en privat bus. Gå ud og lej en bus og gør, som I vil,” sagde han.
Det er langtfra første gang, at New Yorks hasidiske tros-samfund sætter newyorker-nes tålmodighed og toleran-ce på prøve. Tidligere i år ud-løste det overskrifter, da den ortodokse jødiske Brooklyn-avis Die Zeitung efter tilfan-getagelsen af terrorlederen Osama bin Laden bortredi-gerede udenrigsminister Hillary Clinton og en anden kvinde fra et nu ikonisk foto-grai fra Det Hvide Hus’
krigsrum. Og for nylig fjer-nede byens parkmyndighe-der ulovligt opsatte skilte i det hasidiske Brooklyn-na-bolag South Williamsburg, som på jiddisch formanede jødiske piger og kvinder at træde til siden, når de ser en mand nærme sig.
Hasidisme er en jødisk fromheds- og vækkelsesbe-vægelse, som opstod i Øst-europa i 1700-tallet. Adskilli-ge hasidiske dynastier ud-vandrede til USA efter Anden Verdenskrig, og mange bo-satte sig i New York, hvor der i dag er cirka 165.000 hasidi-ske jøder. De leste ameri-kanske hasidiske jøder lever i isolerede minisamfund spredt ud over Brooklyn, hvor de følger strenge religi-øse regler.
New York-bus sætter kvinder bagerst
AF LIS LADEFOGEDsognepræst og rejseleder
Det er svært at inde så autentiske og hyggelige jule-markeder som dem i Buda-pest.
Vi bevæger os i adventsti-den, og mens vi forbereder til julen, hvorfor så ikke tage forskud på glæderne i Buda-pests hyggelige gader og stræder? Budapest viser sig fra sin bedste side ved jule-tid. Over seks millioner turi-ster gæster hvert år Buda-pest, det er der mange gode grunde til – og når du er hjemme igen – ved du hvilke.
Vi bor på et behageligt ire-stjernet hotel centralt i byen, så vi nemt og hurtigt kan komme rundt. Dagene giver os mulighed for i fællesskab og på egen hånd at udforske Budapest. Der er noget for enhver smag, hvad enten man er til shopping, muse-umsbesøg eller begge dele.
Fredag eftermiddag venter os julestemning og ungarsk julekage, når vi besøger jule-markedet. Lørdag tager vi sammen til adventskoncert. Ligesom vi også i samlet lok besøger Sissi Slottet i Godol-lo, det største barokslot i Ungarn med over 17.000 kvadratmeter – bygget til dronning Elisabeth, som var gift med den østrigske kejser i 1800-tallet. Søndag er der mulighed for deltagelse i gudstjeneste eller tid på egen hånd, og naturligvis skal vi
også opleve en enestående adventskoncert.
Budapest er en by med mod-sætninger. På Buda-siden ligger blandt andet det mæg-tige slotskompleks og ba-rokbydelen. På Pest-siden indes blandt andet parla-
mentet, de mange forretnin-ger, det livlige gadeliv og de smukke boulevarder.
Under besøget kunne du overveje at besøge det store Museum of Fine Arts med over 100.000 kunstgenstan-de, Nationalgalleriet, de mange slotte, monumenter eller de smukke kirker – og så er der selvfølgelig tid til shopping. Eller måske kun-ne du blive fristet til at til-bringe et par timer i et af de mange termalbade, som by-en i århundreder har været kendt for.
DAGSPROGRAM 4Dag 1: Afrejse Københavns Lufthavn. Ankomst Budapest. Julemarked. 4Dag 2: Fri formiddag. Eftermiddag besøg på Sissi Slottet. Adventskoncert. 4Dag 3: Gudstjeneste i lokal kirke. Tid på egen hånd. Hjemrejse.
FAKTABOKS 4Læserrejsen til Budapest koster 5395 kr. med over-natning i delt dobbeltvæ-relse. Prisen inkluderer lytransport København- Budapest tur-retur, bus-transport, to gange mor-genmad, en frokost, en aftensmad, udlugt til jule-marked med dansktalende guide, udlugt med dansk-talende guide med bus til Sissi Slottet med efterføl-gende eftermiddagskaffe og adventskoncert. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Unitas Rejser på telefon 87 23 12 40. Unitas Rejser er gerne behjælpelig med diverse forsikringer i sam-arbejde med Gouda.
Julemarked i Budapest
LÆSERREJSE Tag med Kristeligt Dagblad og Unitas Rejser til julemarked i Budapest og oplev fællesskab, hygge og autentisk stemning den 9.-11. december 2011
4 På rejsen er der både mulighed for at nyde jule-stemningen på Budapests julemarkeder og bade i byens mange termalbade. – Foto: Scanpix og Unitas Rejser.
0 B110-buslinjen kører gennem nabolag i New York domineret af hasidiske jøder, hvis religiøse dydighedsnormer kræver skarp adskillelse af kønnene. – Foto: Scanpix.
Det sidste javanæse-horn i Vietnam er fundet dræbt. Der er nu kun 50 javanæse-horn tilbage i verden
Skudt og uden det karakteri-stiske horn i panden. Sådan endte det sidste javanæse-horn i Vietnam sine dage.
Den sjældne art er nu fuld-stændig udryddet i det asiati-ske land, hvor den levede i den beskyttede Cat Tien Na-tionalpark i det sydlige Viet-nam.
”Udryddelsen af javanæse-hornet i Vietnam er en for-færdelig tragedie. Desværre står den som et symbol på hele den krise, kloden står over for, hvor truede arter udryddes af os mennesker,” siger Gitte Seeberg, general-sekretær i WWF Verdensna-turfonden.
I 2010 fandt miljøorganisa-tionen ud af, at der kun var et eneste javanæsehorn tilbage i nationalparken i Vietnam. Det skete ved lere undersø-gelser af den næsehornsaffø-ring, de kunne inde i områ-det, der alt sammen kom fra et og samme dyr.
Og at det nu også er fundet dræbt, er meget trist, mener WWF.
”Udryddelsen af javanæse-
hornet i Vietnam er et direkte resultat af en alt for ineffek-tiv retshåndhævelse, som desværre gør sig gældende lere steder i Vietnam,” siger Gitte Seeberg.
Ifølge WWF Verdensnatur-fonden er næsehornet et af de mest eftertragtede dyr på det sorte marked i blandt an-det lere asiatiske lande. Dy-renes horn bliver solgt for store summer til folk, der tror på, at det kan bruges mod forskellige sygdomme eller som potensmiddel, og er derfor et oplagt mål for krybskytter.
Og de forskellige næse-hornarter er ikke de eneste, der er truede. Også arter som tigeren og den asiatiske ele-fant er populære mål for krybskytter, og der indes i dag kun få hundrede tilbage af dem i Vietnam.
Der er i dag kun 50 javanæ-sehorn tilbage i verden. De lever på øen Java i Indonesi-en. /ritzau/
Sjældent næsehorn tæt på udryddelse
0 De 50 javanæsehorn, der er tilbage i verden, lever i dag på øen Java i Indonesien. – Arkivfoto.
Gps-sko kan redde livSKER DET EN gang imellem, at mormor eller farfar pludse-lig bliver væk? Så er der hjælp at hente fra et amerikansk ir-ma, der netop har sendt sko på markedet med indbygget gps. GTX Corp har sendt de første 3000 par sko med en ind-bygget chip til salg, så pårørende til demente hele tiden kan holde øje med, hvor de gamle beinder sig. Eksperter tror, at gps-skoene kommer til at redde menneskeliv, spare demente for lidelser og pårørende for mange bekymringer. Et par gps-sko koster godt 1600 kroner.