august 1990 e-f /4 - asp.vejtid.dkasp.vejtid.dk/artikler/1990/08/6884.pdf · i. juli 1988 -30, juni...

August 1990

8/90

•/4 E-f

Gennemløb under nedlagt hovedlandevej ved Hjallerup.

årgang 67

2 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 8 • 1990

DanskVejtidsskriftlSSrs 0011-6548

Udeisei af Dansk Vejiidsskrifr \pS. reg. nr. 0279.

Medlemsblad for Dansk Amrss ejingeniorforeniug

Meddelelseshlad for&rrrrskonrmunernes sejsæsener,V ej d irek to ra le I,Tral kininisterietDansk Vejltislorisk Selskab.

RedaktionUs an. Ss-end Tofting anse.)Bygaden 49, 9000 Jborg91) IS 02 22 og 98 80851 lafien) - Fax. 98 1520 09.

Ci’ - ing. A. 0. HaugaardSoidersaneen 104, 3460 Birkerød4287 85’og.l28l l418(afienl.Fas.420’8922.

Redaktionelle medarbejdere:Pressechef Hans Dans. \eldrektorae.Cds iklingschef. is ilokononi H - Flkjær Kaas. ColasCis - ing. Ole Bach, Ccvi iconsultDir. Poul Kjærgaard Brancheforeningen for leverandørerat entreprenørmateriel.Ci’. ing. 0. Christiansen, Dansk Vejhistorisk Selskab.Professor. cix, rig. H. H Rae n.

Oplag:1.200 eksemplarer iflg, Dansk Dplagskoutrol for periodenI. juli 1988 -30, juni 989.

Indlæg i bladet dækker ikke nodseridigsis redaktionensopfattelse.

INDHOLD:Månedens synspunkt:Re’ultatet at en soldtægt? -

2

Traosporthandlingsplan 4

Uheld 1989 9

Færdselssikkerhed i Kobenhaen . .Ifl

Lokal ferdselssikkerhed II

Åbning af SydmolorxejeuRonnede - Udby 15

§4ogaderssikkerhed-del2 10

Dansk \‘ejforening indfører sereiceabonuement 20

Natur- og Råslofprisen 1990 20

Personalia 21

Amt sv ej ingeniør foreninensårsmøde i Roskilde amr 990 22

Planlægningssetttinar i Fuahorg 24

Nrt fra sejdirekiorater\Iotorsrle i Vensyssel .

.. 26

Vejdag 90 26

VD som pleifjcrner 27

Kalenderen 27

Indtryk fra Island - del 2 28

1-ursirietegning.’Erik Hove Sørensen .4 mmiii vej mrsenm’I tsordjvl/ .4 mi.

Den kom til verden i midten af maj.Døbt »Regeringens transporthandlingspian for miljø og udviklingo.Alle andre dele af regeringens Brundtlandpolitik var kommet tidligere. Samlet, i pæn layout, som en fanfare:»ENERGI 200o. Solidt præsenteret imedierne, rimeligt debatteret i Folketinget.Nu kom trafikministeriets bidrag. Deneneste del af energihandlingspianensom et sektorministerium havde ansvarfor. Kom den allersenest mulige dag,med kortest mulig frist til debatten iFolketinget. Bilagene ikke tilgængelige. Debatten lagt sidst en fredag eftermiddag. Og medierne i forvejen medfolketingsforstoppelse på grund af allede love, der endeligt vedtages de sidste14 dage af en folketingssamling.Sjældent har en plan af denne generellekarakter været så belagt med fortrolighedsklausuler i sin tilblivelsesperiode.Skjult graviditet, fødsel i dølgsmål, ogher efter en lang sommerferie måske såmegen glemsel, at baby’en kan forsvinde ubemærket i mosen?Men det ville være synd! Jeg håber, atbl.a. dette nr. af Dansk Vejtidsskriftkan genoplive debatten. Den fortrinlige høring I/S og DIF holdt den 30.maj afslørede, at der er mange interessante ting at diskutere. Meget mere enddet fremgik af folketingsdebatten.Skal man være glad eller skuffet overhandlingsplanen?En handlingsplan bør omfatte 3hovedelementer: Analyse, mål og oplæg til beslutninger. På ingen af de trepunkter lever handlingsplanen op til sitnavn.

Analyserne svigter især på 2 centralepunkter:

1) Der er ingen overvejelser om behov.Både person- og godstransport forudsættes bare at vokse. På andreenergiforbrugsområder har manværet mindre forsigtig med at diskutere vigtige og mindre vigtige behov. Vi ved faktisk ingenting i Danmark om folks behov for (motoriseret) transport. Måske var det enkeltog godt at ændre behovene?

2) Der er ikke antydning af costeffectiveness-overvejelser i de mange forslag. Der er stort og småt, billigt og dyrt mellem hinanden. Mensvi f.eks. i rapporten »Dansk transport 2010« påviste, at en række po-

litikker kunne betale sig for samfundet. At man så at sige fik i poseog sæk.

Målene er på papiret gode nok. Desværre er det ikke dokumenteret ellerblot sandsynliggjort, at de foreslåedevirkemidler fører til opfyldelse af målene.

Beslutningsoplæggene er meget vattede. Dels er de ikke prioriteret, dels erde lidet operationelle. På en rækkepunkter var det - med dagens viden -

muligt at sige, at den og den skal gøredet og det på det og det tidspunkt.

Alt politisk kontroversielt er beskrevetupræcist og ukonkret.»Handlingsplanen« er altså en heltmisvisende betegnelse. Og det er egentlig utroligt, at de andre ministerier accepterer dette alibi for ikke at gøre noget, for at trække tiden ud.Det er heller ikke underligt, at bl.a.Danmarks Naturfredningsforeningforeslog, at Folketinget pålagde regeringen at komme tilbage med en rigtighandlingsplan inden udgangen af1990. Men forbløffende, at Socialdemokratiet ikke delte dette ønske.Alligevel vil jeg anbefale alle trafikinteresserede at få fat på planen og isærdens bilag.For vi er så udsultet på trafikområdet,at selv denne samling af ukvantificeretsund fornuft kan hæve niveauet forden trafikpolitiske debat væsentligt.Og der er enkelte nye spændende undersøgelser (og tegn på, at Trafikministenet omsider vil støtte lidt forskning?).Ros også for at inddrage de 2 store»glemte< energiforbrugsområder: International skibsfart og internationalluftfart. Her trænges virkelig til ethvert initiativ!Der er også godt stof til regionale ogkommunale oplæg og debatter i handlingsplanen med bilag. Måske skalpresset komme udefra? Der hvor dendirekte forurening, støjen og ulykkerne føles mest.Hvis nogen har kræfter til det, kanman så lægge den svenske og den hollandske trafik- og miljøplan ved sidenaf. De er i fuld gang med at realiseredem!

MÅNEDENS SYNSPUNKT:

Resultatet af en voldtægt?Af lektor i trafikpolitik ved TTR,Handelshøjskolen, Uffe Jacobsen

L,okalredaklorer i Amterne:Roskilde . Jørgen ThorsgaardSrorstront Hans Chr. PleidrupRibe. Eigil Kjær SonderhyViborg . Søren Kolster Pedersenljorrvliolnn Hardy Pedersenrlnus Gert OlsenSønderjylland Bent JohnsenFrit . Jens KjergårdFrederiksborg Finn A. OlsenRingkøbing . Fleniming Wennike\ordj Iland .

Sierid Tolrmng

‘elle Jens Erik B. l’edersenVestsælland Frank HagerupKøbenhavn Lars Egehiad

Annoncer, salg og administration:5. 0. Haugaard, 7mlaglehjergsri 6, 2800 Lvngbr4287 85 77084281 1438 (aften) . fax. 42 87 8922

Sals. reproduktion og (ryk:Grat:sk Desnyn. Nørregade 8, 9640 FarsøTelf. 9863 1133 Fax. 986325 IS.

Abonnementspris:Kr 260,- + moms om Orer for II numre.

Løssalg:Kr. 26,. + moms.

Medlem at:

l FåJiesse

MacrosealOverfladebelægning,som er køreklarpå få minutter.

Macroseal®- koldtblandet asfalttil forsegling, afretningog slidicig.Macroseal eren hurtigafbindendekold emulsionsasfaltbeton, der kanklare meget vanskelige forhold.Macroseal fremstilles af udvalgtestenmaterialer og en bitumenemulsion, modificeret medelastomerer. Derved opnåsfølgende egenskaber:

• God vedhæftning• Mindre temperaturafhængighed• Ringetabafstenmaterialer• Gode friktionsegenskaber• Lang holdbarhed.

PHØNIX VEJA/S Phønix ControctorsRegion Syd Tlf. 75 50 76 11Region Nord Tlf. 98 15 96 44Region Sjælland Tlf. 42 94 76 66


Målet med at udarbejdehandlingsplaner for energi-og transportsektoren er naturligvis at sikre overensstemmelse mellem denfaktiske udvikling ogBrundtland Kommissionensvisioner om en bæredygtigudvikling, dvs, en udviklinghvor økonomisk vækst oghensynet til miljø og ressourcer bringes til at harmonere.Men hvorfor betragte netoptransportsektoren?

Hvorfor transporthandlingspianI takt med det stigende transportarbejde har transportsektorens energiforbrug været i næsten uafbrudt vækst,Kun energikriserne i 1973 og1978 synes for en kort periode at have været i stand til atvende denne udvikling. Dadet samlede energiforbrug ien årrække har været konstant, har transportsektorensandel af energiforbruget derfor været stigende. 11987 beslaglagde transportsektorensåledes 20% af det samledeenergiforbrug i Danmark.Den landbaserede transport,som vi fokuserede på i vortprojekt, stod alene for omtrent 18%.Forklaringerne på udviklingen er flere. Forbedringer afbilernes specifikke energiforbrug er blevet overhalet afvæksten i transportarbejdet.Et relativt fald i bilpriserneover de sidste 25 år, kombineret med en stabil benzin-pris målt i faste priser, harydet sit bidrag til udviklingen

i personbiltransportarbejdet.Dette er yderligere blevetforstærket af lokaliseringsmæssige forandringer, der ividt omfang har gjort personbilen til en nødvendighed. Samtidig har ønsket omat øge arbejdskraftens mobilitet gennem skattefradragsreglerne sammen med en løslokaliseringspolitik mindsketincitamentet til at bosætte sigenergimæssigt hensigtsmæssigt i forhold til arbejdspladsen. Dertil kommer naturligvis, at også den økonomiskeudvikling har spillet en rolle.På godstransportsiden harden industrielle udviklingøget behovet for transport.Med indførelsen af »just intime« filosofien i produktionen synes denne tendens atfortsætte. Jernbanerne harikke været i stand til at udbyde tilstrækkeligt fleksibletransportydelser, så konkurrencen har ligget internt ivejtransportbranchen mel-

lem vognmænd, fragtmændog speditører. På trods af eller måske netop som følge afden store efterspørgsel eftertransportydelser, ligger kapacitetsudnyttelsen under50% i den vejbårne godstransport. Dette skal også sesi lyset af refusionen af dieselafgifterne, der i et vist omfang medvirker til at marginalisere energiomkostningerne ved transporten.

Vækst kræver planlægningDet hidtidige udviklingsforløb giver således god grundtil at betragte transportsektoren særskilt. Men hvilke forventninger er det da, der måstilles til den fremtidigeudvikling? Tager manBrundtland Kommissionensanbefalinger for pålydende,og accepterer man, at måleter en 50% reduktion i energiforbruget, kan man få en idéherom.I den traditionelle trafikplan

Forslag til indgreb.

Køretøjer.Fra 1991 indføres:1) Krav om overholdelseaf de specifikke emissioner:CO : 0,60 g/kmHC : 1,12 g/kmNON: 5,2 g/kmPart. : 0,11 g/kmfor nye busser.2) Krav om overholdelseaf et specifikt energiforbrug på 11,1 MJ/km fornye busser.

Fra 1994 indføres:3) California-krav forperson- og varebilers («2t) emissioner:CO : 2,0 g/kmHC : 0,15 g/kmNO : 0,24 g/kmsamt overholdelse af etspecifikt energiforbrug på17 km/l målt ved FTPkørecyklus.4) Krav om at lastbiler » 6

overholder 1), dog kunmed krav om en maksimal partikelemission på0,2 g/km.5) Krav om overholdelseaf følgende specifikkeenergiforbrug:Vare-/lastbiler:2-3 t : 4,3 MJ/km3-6 t : 4,6 MJ/km» 6 t : 9,5 MJ/kmBusser : 9,2 MJ/kmfor nye køretøjer.

Drivmidler.

Fra 1991 indføres:I) Krav om reduktion afsvovlindholdet i dieselolie, der anvendes til køretøjer « 6t. Det maksimalttilladte indhold af svovlvil herefter være 0,03%,svarende til svensk letdiesel.

Fra 1994 indføres:2) Krav om indførelse affordampningsreducerende tankningssystemer vedindretning af nye standere.

Transporthandlingsplanet alternativt oplæg!

At civilingeniorerne Ole Jensen, Helle Huse Pedersen og JytteThomsen.

Artiklens forfattere dimitterede som civilingeniører i planlægning fraAalborg Universitetscenter i juli måned d.å. Som afgangsprojekt udarbejdede de en handlingsplan for transportsektoren, hvori de analyserermulighederne for at realisere Brundtiand Kommissionens mål om en50% reduktion af energiforbruget i løbet af de kommende 40 år indenfor transportsektoren. Her bringes hovedtrækkene i handlingsplanen.

120 Engobrug Energiforbrug

110 —

100 -

90 -

80

70 -

60

1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990

Figur 1.Vejtransportens energiforbrug, 1964-8 7.

DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 8 • 1990 5

lægning accepterer man somregel vækst i trafikmængderne som en given faktor, ogman planlægger ud fra forventede fremtidige trafik-størrelser. Denne metodikfindes også afspejlet i regeringens handlingsplan i formaf det opstillede referencealternativ. Der kan på flereområder rejses kritik moddenne metode; dels er fremskrivningen af de makroøkonomiske faktorer i sig selvtvivlsom, og dels synes sammenhængen mellem transportvæksten og den økonomiske vækst at være brudtidet transporten har fortsatsin vækst til trods for enøkonomisk tilbagegang.I bæredygtighedssammenhæng må kardinalpunktet ikritikken være, at man risikerer at overse mængdeparameteren som et af midlernetil at realisere målene. Denvækst i trafikmængderne,der kan accepteres, hvisBrundtland Kommissionens

mål fastholdes, afhænger af,i hvilket omfang det med andre virkemidler vil lykkes atbringe energiforbruget nedunder dette mål. Det er etstramt kriterium, og det vil igivne tilfælde kunne resultere i, at der ikke er plads tilvækst eller krav om negativvækst.Betingelsen for vækst knytter sig til muligheden for atændre transportteknologierne og ændre vor adfærdimod en mere effektiv energiudnyttelse og en størrehensyntagen til miljøet. Detbetyder, at en aktiv teknologipolitik og en massiv understøtning af incitamentet til atforetage energi- og miljømæssigt rigtige valg, når detgælder transport, må værede grundlæggende elementeri planlægningen.

sætninger skal realiseres inden for transportsektoren?De undersøgelser, vi harforetaget, indikerer, at derbåde må ske en kraftig forbedring af transportteknologierne og iværksættes initiativer til reduktion af transportbehovet og ændring aftrafikantadfærden. I relationtil den løbende debat omhastighedsgrænserne er dettankevækkende, at hvis blot80% af bilisterne overholdthastighedsgrænserne, villeder kunne spares omkring4% af landtransportens samlede energiforbrug.Udgangspunktet for vor analyse, og det må formodes atblive det bærende element imålopfyldelsen, er indførelseaf princippet om anvendelseaf de bedste kendte (ellertænkelige) teknologier. Forder findes faktisk allerede idag transportteknologier,der er langt bedre end gennemsnittet af de, der udbydes på markedet. Problemet

Jernbane.

Fra 1991 indføres:1) Krav om registrering afenergiforbrug for alle tog.

Inden 2002:2) Elektrificeres strækningen København-OdensePadborg.

3) Etableres et kombitransportsystem baseretpå banetrailerprincippet.

4) Indføres krav om overholdelse af en specifikpartikelemission svarendetil 4 g/km.

Inden 2030:5) Elektrificeres hele hovednettet.

Afgifter.

Fra 1991 indføres:1) Omlægning af drivmiddelafgifterne til miljøafgifter.

Ansvarlig teknologipolitikMen hvilke forandringer erdet, vi taler om, hvis Brundtland Kommissionens mål-

Genbrugder sparermillioner

Gronnemosen 9 Tlf. 31 69 79 13DK-2860 Søborg Fax. 31 67 73 77NYFALT

6 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 8 ‘ 1990

er blot, at de med de nuværende konkurrenceforholdmåske ikke er konkurrence-dygtige i pris og ydelser. Vedat skærpe kravene til køretøjernes specifikke energiforbrug og emissioner, til drivmiddeikvaliteten (specieltmht. dieseloliens svovlindhold) mm. vil der ske en ud-jævning af de uligheder, dermodvirker »bæredygtige teknologivalg«.Stærke krav forudsætterimidlertid en ansvarlig teknologipolitik. De krav, der

stilles, må derfor indrettes,så det bliver muligt for producenterne at lægge en langsigtet produktionsstrategi. ICalifornien, hvor denne metode anvendes, tilkendegavmyndighederne således allerede i 1988, hvilke krav bil-producenterne må forventeat skulle opfylde på den anden side af årtusindeskiftet.Anvendelse af princippet omudnyttelse af de bedste teknologier gør det påkrævet, atder sker en løbende revisionaf planlægningen og de krav,

den arbejder med. Med forbehold for de usikkerheder,der altid knytter sig til vurderinger af en fremtidig udvikling, vil det formodentligtvære muligt at nå en 30-40%reduktion i landtransportensenergiforbrug inden 2030målt i forhold til 1987niveauet alene ved anvendelse af bedre teknologier.

AfgifterneEt væsentligt instrument i realiseringen af Brundtlandmålsætningerne vil være afgifterne. Køretøjsafgifternehar været en stærkt medvirkende faktor til det lave bil-ejerskab i Danmark, og sammen med brændstofafgifterne har de direkte eller indirekte medført en begrænsning af bilbrugen. Det vilderfor være i tråd med enbæredygtig udvikling indenfor transportsektoren at bibeholde et højt afgiftsniveau.Der vil imidlertid kunne opstå en konflikt på dette område i forholdet til EF. Deharmoniseringsbestræbelser,der finder sted mhp. realiseringen af det indre marked

2) Differentierede afgifterpå let- og almindelig dieselolie.

3) Tilskud til eftermontering af partikelfiltre påtunge køretøjer.

4) Forhøjede afgifter påbenzindrevne lastbiler.

5) Lovgivning der skabergrundlag for indkrævningaf indkørsels- og vej afgifter.

Fra 1994 indføres:6) En generel forhøjelseaf drivmiddelafgifterne.

7) Afgiftsdifferentieringpå baggrund af køretøjersspecifikke energiforbrug.

8) Fjernelse af udligningsafgiften på dieselkøretøjer.

9) Omlægning af refusionsreglerne for drivmiddelafgifterne for moms-registrerede. For små køretøjer gøres retten afhængig af et dokumenteret behov, og for tungekøretøjer afhængig af kapacitetsudnyttelsen.

Amt og kommune.

Fra 1991:1) Indføres princippet omanvendelse af de bedsteteknologier i de amtsligeog kommunale trafikselskaber.

2) Igangsættes en effektivisering af den kollektive trafik gennem størrefleksibilitet i driften ogevt, en mere varieret bus-park.

3) Tilbageføres en del afoverskuddet af udlagteerhvervs- og boligområder, mhp. at kunne foretage en energimæssigthensigtsmæssig arealanvendelsesplanlægning.

Fra 1994:4) Skal der foreligge enkortlægning af godstransporten i alle amter samtforslag til at sikre en forbedret kapacitetsudnyttel

6 - Energibesparelse 1%]Energibesparelse

50 60 70 80 90 100

Figur 2. Oesrt,oldelse at hastighedsgrænserne [%

Mulig energibesparelse i % af landtransportens endrg,forbrug ved overholdelse af de nuværende hastighedsgrænser.

Energiforbrug med ny teknologiIndeks 1987= 100

10:

60

50

40

30

20

10

0

o Energimæssige mål

I

0

1985

I I I I I I I I

1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030

Figur 3.Forventet effekt af forbedrede transportteknologier ved en uændret trafiksituation.

se.


Figur 4.En sammenstilling

med udgangen af 1992, vil iet vist omfang kunne medføre lavere afgifter.Men da afgifterne er fællesfor alle biltyper, og da derikke er nogen selvstændigdansk bilproduktion, vil ethøjt dansk afgiftsniveaunæppe kunne betragtes somen teknisk handelshindring.Yderligere kan der foretagesen omlægning af afgifterne,således at de gøres miljø-bestemte. Dermed vil de være i tråd med det, en arbejdsgruppe under EF-Kommissionen har foreslåeti en Task Force rapport ommiljøet og det indre marked.Den store fordel ved afgifterne er, at de kan anvendes tilat udligne eventuelle prisdifferencer mellem produkter.De mest miljøvenlige produkter har ofte højere prispga. højere produktionsomkostninger, men afgifternekan da sikre, at forbruger-priserne alligevel bliver lavestpå disse. Dermed kan forbrugerpræferencen styres imiljøvenlig retning, som vedblyfri benzin.

Handel lokaltBetydningen af, at det lykkes

Afgifter og bilejerskab

at kæde fornuftige økonomiske valg sammen med energi-og miljømæssigt rigtige valg,bør ikke undervurderes. Forat bevare motivationen i befolkningen er det vigtigt, aten bæredygtig transport-udvikling ikke blot betyderafsavn og forbud, men ogsågiver en kontant personlig ogen samfundsmæssig gevinst.Amter og kommuner skalogså inddrages i arbejdetmed at vende udviklingen, såBrundtland Kommissionensmål kan blive nået. Det er lokalt, man har de bedste forudsætninger for at kende tilområder, hvor trafikafvikungen, udnyttelsen af transportmidlerne mv. ikke er optimal.Det må derfor sikres, at allerelevante områder for en bæredygtig udvikling også bliver behandlet lokalt. Derskal derfor udvikles etmodelapparat for og en vejledning i, hvordan der sikresoverensstemmelse mellemindgreb, man foretager, ogeffekter, man ønsker. Hensigten skal være at lette indarbejdelsen af bæredygtighedsprincippet i den lokaleplanlægning.

Potentialet for forbedringerpå det lokale plan er stort.En stor del af såvel person-som godstransportarbejdetforegår inden for kommune-eller amtsgrænserne. Samtidig er det især i pendlingstrafikken, på persontransportsiden, og i distributionstrafikken, på godstransportsiden, at kapacitetsudnyttelsener lav. Derfor er det vigtigt,at også de værktøjer, der allerede findes i den amtslige

70

60

50

40

30

10

0

Danmark Norge Holland Sverige V.Tyskland Luxemburg

Land

af afgiftsniveauet og bilejerskabet i en række europæiske lande, 1987.

5) Skal der foreligge forslag til nedbringelse aftrafikken i byer med mereend 20.000 indbyggere.

6) Igangsættes forsøgmed større trafikløsningermed fælles elektroniskstyring af signaler, informationssystemer, betalingssystemer mv.

Diverse.

Inden 1991:1) Opsættes fotofælder el.lign. mhp. at forøge overholdelsen af hastighedsgrænserne.

2) Igangsættes en revisionaf godstransportloven,som skal fjerne forhindringer for en effektiv kapacitetsudnyttelse.

3) Indføres krav om, atder foretages justeringeraf bilers motorer mindst 1gang årligt.

FoU

1) Udvikling af værktøjertil modellering og analyseaf bytrafik mhp. at kunneafdække forskellige indgrebseffekter p. energi-og miljøforhold.

TRAFIKSIKKER MILJØFlytbare og stationære park- og ‘

trafikstejlere, i ædelt træ og stålLev. i flere farver

0

/

/ 0A

//

//

_;_ÇZZJJRekvirer specialbrochure

Postbox 92

tjUti Iii PRODUKTERS Telefon 42 269494A DK-3400 Hillerød

Telefax 42 26 92 93


og kommunale planlægning,tages i anvendelse.I relation til kommune- ogregionplanlægningen drejerdet sig især om at udnytte demuligheder, der knytter sigtil lokalisering af erhverv ogboliger. Selvom udviklingener begrænset i øjeblikketpga. det stagnerende nybyggeri, er det vigtigt at fastholde langsigtede mål. De skalsigte mod placering af transporttungt erhverv i nærheden af tranportterminalerne,samt af boliger i de områder,hvor det vil være realistisk atforvente en erhvervsmæssigudvikling. Kun derigennemkan der sikres en lokaliseringsudvikling, der følgerbæredygtighedsprincippet.

Plads til lav transportvækstBliver der så overhovedetplads til nogen trafikudvikung? Det gør der, omend dener mere beskeden, end devækstrater vi har set de foregående år. Holder vore forudsætninger stik, vil der således kun være plads til envækst på 6% ialt frem til år2030. Er det så en realistiskudvikling?

Det afhænger af, i hvilketomfang man ønsker at tageBrundtiand Kommissionensanbefalinger for pålydendeog arbejde seriøst for at nå

målene. Der er gode muligheder for at nå langt teknologisk, og på det planlægningsmæssige område er mulighederne heller ikke ud-tømte. Vil man således skride til endnu stærkere midlerfor at forøge kapacitetsudnyttelsen i transportmidlerne, gå endnu videre i reguleringen af bosætningen osv.vil der, alt andet lige, bliveplads til en større trafik-vækst.Endelig kan man forestillesig en differentieret vækst,hvor man af hensyn til deøkonomiske interesser, derknytter sig til godstransport,tillader en vækst i dennemens den individuelle persontransport beskæres. Derer således mange mulige variationer, som alle i sidste endeafhænger af, om vi ønsker atnå Brundtiand Kommissionens mål.

ske blive plads til en størretrafikvækst. Men i realitetenvil det jo blot sige, at man ikke ønsker at udnytte alle devirkemidler, der er til rådig

hed for at bremse udviklingen i transportsektorensenergiforbrug.Det er måske et fornuftigtsynspunkt politisk, økonomisk osv., men spørgsmåleter da, om udviklingen så reelt kan betegnes som værende bæredygtig. For jo flereråstoffer vi efterlader kommende generationer, og jomindre vi ødelægger miljøet,jo bedre synes deres mulighed for udvikling og overlevelse at være. Det er vel i sidste ende det, det handler om.

Kilder:Automobilimportorernes Sammenslutning:Vejtransporten i tal og tekst, 1989

Jensen, Pedersen og Thomsen:Handlingsplan for transportsektoren, Aalborg Univesitetscenter 1990.

South California Association ofGovernments:Solution for Southern Californiasair pullution growth and mobility,Choices for action, California. 1988

2) Udvikling af et godstransportinformationssystern baseret på fælles europæiske standarder.

3) Udvikling af trafficmanagement systemer tilbytrafik efter europæiskstandard.

4) Forskning i alternativedrivmidler og motortyper.

5) Forskning i sammenhængen mellem erhvervsudvikling og transportbehov.

Fælles energihandlingsplan?En pragmatisk udvej villevære at betragte flere sektorer under ét, f.eks.transport-og energisektoren,og sigte mod at totalen når50°7o målet. Da ville der må-

110 - Indeks 1987 = 100Trafikvækst

105 -

100 -

95 -

9°-

1/

85

I I I I I I

1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030

Figur 5.Forventet acceptabel trafikvækst hvis Bundt/and kommissionens mcW skal overholdes.

Sådan fjernes trafikfarlige asfaltkanter

• Udlægger lerstabil, genbrugsasfalt, muldjord

• 8 m2 ud lægges pâ 4-10 minutter

• Udlægningen udførs hurtigt og effektivt i bredde40-120 cm

• Mindst 40% materialebesparelse i forhold tilmanuel udlægning

• Undgår vandnedtrængning ved asfaltkanter

• Græs kan eventuelt såes samtidig med udlægningen

Vi har nu oprettet mere end 1.500 km rabatter for amter og kommuner.

Peder Gr.nne Entrp. ApS Sct. Jergensvej 6• 3550 Slangerup. Tlf. 42 33 S6 33


UHELD 1989Af civ.ing. Stig Hemdorff, Vejdirektoratets Traf ikforskningsafdeling,Vejdatalaboratoriet.

Oplysninger om trafikuheldene i 1989 foreliggertørste overordnede statistikker.

nu, og her bringes de

Nu er det atter lykkedes at fåafsluttet et uheldsår.Her omkring 1. juli 1990 varvi så langt, at de sidste oplysninger om trafikuheld for1989 endeligt var kommethelt gennem systemet og blevet kontrolleret færdigt. Detindebar, at den årlige udpegning af de sorte pletter påhovedlandeveje og landevejekunne sættes igang og resultaterne udsendes til amtskommunerne for nærmereanalyse af, hvad der kan gøres de enkelte steder. Samti

dig er grundlaget nu klar tilat udarbejde den årlige rapport fra Vejdirektoratet omtrafikuheld.Da der endnu vil gå et parmåneder før uheldsårsrapporten er færdigbearbejdetog trykt, følger her en kortbeskrivelse af nogle hovedtalsom en appetitvækker til,hvad der kan ventes.Som det ses af figuren overuheldsudviklingen fra 1979til 1989, har uheidstallet iden seneste 10 års periodeværet næsten konstant. For

Frederiksberg kommuner.

uheld på kommuneveje kanman dog se et fald fra 1987,hvilket i nogen grad hængersammen med indførelsen af50 km/ti byzone i slutningenaf 1986.Da både person- og materiel

Ar skadeuheld har holdt signæsten konstant, kræver deten betydelig ekstra indsats afvej forvaitningerne i de kommende år, hvis færdseissikkerhedskommisionens målsætning omkring en halvering af antallet af dræbte ogtilskadekomne inden udgangen af dette århundrede skalnås.Antallet af lette trafikanter,der kommer tilskade ellerbliver dræbt (tilskadekomne)udgjorde også i 1989 omkring 42% af alle tilskade

Ar komne. Antallet af tilskadekomne fodgængere faldtmed 9’o i forhold til 1988,hvorimod antallet af tilskadekomne cyklister steg med8%. Vi må sà håbe for frem-

brug af cykeihjelm kan fåantallet af tilskadekomnecyklister til at falde igen gennem øget brug af hjelmen.Antallet af tilskadekomne ibil og lastbil faldt med 5’o,samtidig steg antallet af tilskadekomne i varebiler med5% i forhold til 1988.

2130UhId fonI.k 1989

224

Fig. iFordelingen af det totale antalperson- og materielskadeuheldi 1989, på de enkelte amtskommuner samt Københavns og

IéIIiIIIIII IIIiiiiiii—

IiiiiI I r rrrdrrrl,r, I

UflAIr P,rrkrdr 0

Fig. 2Uheldsudviklingen i årene 1979-89fordeltpå motorveje, hov-edlandeveje, landeveje og komm uneveje. tiden, at kampagnerne for


I Danmark som helhed hartallene for færdselsdræbte ogpersonskadeulykker stort setværet konstante i perioden1981 til 1987. I samme periode har der været stigende biltrafik, så måler man trafiksikkerheden som ulykker pertilbagelagt km, er der sket enklar forbedring gennem perioden.Desværre haves ikke de storemuligheder for at udtale sigom udviklingen i byer; menKøbenhavn udmærker sigved at have et egentligttrafikindeks.

TaigrundlagetDe foretagne analyser byggerpå ulykkesdata fra Dan

t50 —

______

120

marks Statistik og trafikindekset fra Stadsingeniørensdirektorat. Figur 1, 2 og 3giver for København henholdsvis antallet af dræbte,antal personskadeulykker ogtrafikindekset.

Vi ser her udviklinger, der ernoget anderledes end for landet som helhed, idet ulykkestallene et støt faldende ogtrafikmængden i 1987 liggerunder 1970-niveau.Det ses, at voksende trafik-mængde giver flere ulykker,så en mulig foranstaltningmod ulykkerne er en reduktion i trafikmængden og/elleren overflytning af trafik tilsikrere transportmidler,

f.eks. fra personbil til kollektiv trafik.Af interesse for det forebyggende arbejde er også sikkerheden for fastholdt trafik-mængde, og det er her,drabs- og ulykkesfrekvenser(dvs per tilbagelagt km) ernødvendige. Divideres henholdsvis figur I og 2’s talmed trafikindekset fra figur3, fås figur 4 og 5, som så viser henholdsvis drabsfrekvensen og ulykkesfrekvensen.En nærmere analyse af figur4, drabsfrekvensen, godtgør,at denne er faldet med 59% iperioden 1970-1987. Den generelle hastighedsgrænse fraplet-bekæmpelse, sikker-

hedsseler osv.) har givet etfald på 34%.En lignende analyse for personskadeulykker giver en effekt af den generelle hastighedsgrænse fra 1973 på l4’oog en 9%-effekt af den generelle grænse på 50 km/h indført 1. oktober 1985. Deøvrige foranstaltninger givertilsammen en forbedring affærdseissikkerheden med64%.Eksemplet fra København1973 tegner sig for et fald på38%, mens alle øvrige sikkerhedsforbedringer (sort-antyder, at der er rige muligheder for at reducere antalletaf ulykker i de danske byer.Mindst tre grupper af foranstaltninger kan ses at have envirkning: En begrænsning aftrafikmængden, en overflytning af trafikanter fra farlige(f.eks. personbiler) til mindre farlige transportmidler(f.eks. busser) samt endeligde mange trafiktekniske muligheder, ikke mindst konsekvente, lave hastighedsgræn

Færdseissikkerheden i KøbenhavnAt Ulla Engel og Lars Krogsgård Thomsen.

Det er ikke nogen enkel sag, at undersøge færdseissikkerhedens udvikling i byerne; men for Københavns vedkommende er det dog muligt, ogder er flere muligheder for at forbedre færdselssikkerheden.

Figur I.Færdselsdræbte i København 1970-1987.

90 —

120—j—--

100—

figur 3.Trafikindeks i København 1970-1987 (Stadsingeniørens direktorat, Københavns kommune).

60 -

30

70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 BO 81 82 63 84 85 66 87

3500 ----————----—---—-—- —-—- — -

figur 2.‘2 / Persouskadeulykker i København 1970-1987.

3000 —

2500 —

2000

1500

1000

500

70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 BO 81 82 83 84 85 86 87

1.5—-—— —-——---.——— —

figur 4.Drahsfrekvens (dræbte per trafikindeksenhed) for København 1970-1987.

0.9-

0

DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 8.1990

ser, hvor man undlader athæve hastighederne påstærkt ulykkesbelastede vej-strækninger, hvilket desværre er sket i en række tilfælde.

LitteraturVedr. trafikmængdeændringer:Engel, Hansen og Thomsen(1986):SkadefrekvenserNotat 1/1986, Rådet forTrafiksikkerhedsforskning.Vedr. trafiksaneringTrafiksanering på Østerbro.Sammenfatning.Rapport 25, Rådet for Trafiksikkerhedsforskning

Engel & Thomsen (1989)§ 40 -gaders sikkerhedNotat 2/1989, Rådet forTrafiksikkerhedsforskningVedr. hastighedsgrænserEngel & Thomsen (1988):Hastigheder, hastighedsgrænser og ulykkerRapport 27, Rådet for Trafiksikkerhedsforskning.Engel og Thomsen (1990):Trafiksikkerhedsudviklingeni København med henblik påat analysere hastighedsgrænsenes eventuelle virkning.Arbejdsnotat 41, sag 4.6.3,Rådet for Trafiksikkerhedsforskning.

11

Lokal færdselssikkerhed -

rapport fra seminarAf civilingeniør Svend Tøfting.

Amtsvejingeniørforeningen arrangerede i slutningen af maj måned isamarbejde med FATCH’s vejudvalg et 2-dages seminar om lokale trafiksikkerhedskampagner. Seminaret gav frugtbare erfaringsudvekslinger, som deltagerne tog med hjem til inspiration for det videre arbejdemed trafiksikkerheden.

Seminarets 35 deltagere repræsenterede 12 amter, 5kommuner, 2 politikredse,Vejdirektoratet, Rådet forStørre Trafiksikkerhed, trafiksikkerhedskommissionenog reklamebranchen.

Margrethe Auken, MF ogmedlem af trafiksikkerhedskommissionen indledte seminaret med et debatoplæg,som tog udgangspunkt ikommissionens betænkning.Hun fandt en meget stor af

stand mellem betænkningensmålsætninger og de aktiviteter, der var igangsat. Derskal nu tages anderledes fat,og hun foreslog bl.a., atkommunerne overtager parkeringsvagterne og fartkon

trollen. Det sidste har tyskerne gjort med god effekt.Hun fandt det ligeledes gro-tesk, at forsikringsselskaberne ikke engagerer sig mere iat forbedre trafiksikkerheden, idet selskaberne kan

Nyt system tilmanuel trafiktælling

70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 60 81 82 83 84 85 86 87

• Høj nøjagtighed• 7-10 trafikantkategorier i tre kørselsretninger• Snittællinger, krydstællinger samt nummerpladeanalyser• Automatisk opdatering hvert 5. minut (målested, navn, ur)• Min, fem døgns levetid på genopladelige batterier

VI SES PÅ ISAK - stand nr. 5411!

OLEI 10Ole Thomsen Vejmas9ner Askov A’S

Farmervej 1, DK-6600 VejenS Telefon 753641 66

12 DANSK VEJT1DSSKRIFT NR. 8 • 1990

spare betydelige erstatningsudbetalinger.

H.K. Hansen, Vejdirektoratet opfordrede kraftigt til, atvi nu kommer i gang med atopfylde målsætningen om atreducere uheldstallet med45’o inden år 2000. Vejdirektoratet har gennemførtenkelte forsøg med lokaletrafiksikkerhedskampagnerog vil meget gerne være behjælpelige ved nye kampagner.Han tvivlede lidt på kommunernes vilje til at afsætte ressourcer til trafiksikkerhed,og henviste til den manglende interesse, der blev udvistfor at deltage i en landsdækkende seminarvirksomhed,som Vejdirektoratet havdeprøvet på at gennemføre iforåret med besøg i alle amter. Mange kommuneforefinger havde ikke ønsket atdeltage, og andre steder måtte der aflyses på grund af forfå deltagere.

Jørgen Gram, direktør forRådet for Større Færdelssikkerhed, oplyste, at der nu vilblive etableret en Landsforeningen FærdelssikkerhedensVenner.Han fandt det helt naturligt,at trafiksikkerhedskampagner blev sponseret, oghenviste til den succesrigehjeimkampagne i foråret1990.Han oplyste i øvrigt, at derer planlagt en stor trafik-kongres i Aalborg i oktober1991 - »Europa-Trafik 9l«,hvor der bl.a. vil blive sat fokus på den europæiske trafiksikkerhed.

Lars Christensen, Rådet forStørre Færdselssikkerhed,oplyste, at Rådet er ved atplanlægge en ny strategi forkoordineret indsats i forbindelse med kampagnerne. Deter tanken, at lokale trafiksikkerhedsudvalg skal kobles pålandsdækkende kampagner\‘ed deltagelse i arbejdsgrupper. Herved sikres lokal ind-

flydelse, og der er mulighedfor, at landsdækkende kampagner og lokale kampagnerkan supplere hinanden.

Per Pandrup, Amtsrådsforeningen fandt, at der er nogetgalt med den trafikale mentalitet, når eksempelvis såmange ikke vil overholdehastighedsgrænserne.- En forudsætning for at vore budskaber kan få en virkning er, at »modtagerne« erindstillet på at modtage ogforstå budskabet. De lokalekampagner kan få bedre gennemslagskraft når de sættes irelation til noget lokalt. PerPandrup fandt derfor, at delokale trafiksikkerhedskampagner kan komme til at spille en central rolle.

Erfaringsudveksling.Det primære formål med seminaret var at sikre en udveksling af erfaringer. Detmeste af seminaret foregikderfor i mindre grupper, somskulle skitsere på løsningerinden for følgende to temaer:

Tema 1:Organisation og strategierfor den lokale kampagne-virksomhed.

Tema 2:Udformningkampagne.

Organiseringen.Som oplæg til det første tema beskrev 5 udvalgte deltagere fra henholdsvis Vejlepoliti, Silkeborg kommune,Roskilde Amt, Arhus kommune og Viborg Amt hvorledes trafiksikkerhedsarbejdet var organiseret lokalt.

Steen Steensgård, Silkeborgkommune, oplyste at Silkeborg Trafiksikkerhedsrådblev stiftet helt tilbage i 1948,men første møde blev førstafholdt i 1979.Rådet består af repræsentanter fra kommune og politi.Der er eksempelvis afholdtfig. kampagner:

- Flytbar cyklistkørebane- udsendelser i den lokale

radio- artikler i avisen- informationskampagner- skolevejskampagne med

materiale fra Århus kommune

- sortpletudpegning- skolevejsundersøgelse

Steen Steensgaard mente, atder skal et pres til udefra førkommunerne tager trafiksikkerhedsarbejdet alvorligt, ogforeslog, at amterne laverkampagner, som så kommunerne kan deltage i.

Jørgen Bunde, Århus kommune, oplyste at Trafiksikkerhedsudvalget består af repræsentanter fra kommunen, politiet, bilinspektørerne og universiteter.Det har i årenes løb samarbejdet med ca. 20 parterspændende fra Rådet forStørre Færdselssikkerhed ogbilinspektører til en sponsor.Han fandt iøvrigt det er enstyrke, at udvalget ikke haret politisk islæt.

Hans Chr. Sørensen, Roskilde Amt fortalte, at amtet tilbage i 1978 gennemførte enstor trafiksikkerhedskam

anlægsarbejder med husstandsomdeling af foldere.Amtet er iøvrigt gået over tilat anvende hospitalrapporterede uheld.

WorkshopOplægget til udformning afkampagner var en workshop, hvor deltagerne præsenterede egne kampagnerspændende fra små foldereved åbning af en ny cykelstitil spirituskampagner til 1mio. kroner med videofilmm.m. En meget spændendeog givende måde at udveksleerfaringer på.Herudover fortalte reklamekonsulent Jørgen Jensen,Extern Nord, Aalborg omhvad der skal lægges vægt påved kampagnevirksomhed.Han gennemgik en svenskmodel for gennemførelse afkampagner (Wärneryds kommunikationsmodel).Jørgen Jensen betonede, atman skal være opmærksompå rettigheder og de etiskeregler ved anvendelse af video. Der må her ikke visesspiritus, og der skal tagessærlig hensyn til børn.

Kampagner mod høje hastigheder.Det var planlagt, at de kampagner, som skulle skitseres ide efterfølgende gruppearbejder, skulle være rettetmod spirituskørsel. Men debatten undervejs på seminaret viste langt større interessefor at udforme kampagnerrettet mod hastighedsoverskridelser. Der kom hermange gode ideer på bordet -

ideer som givetvis vil bliveført ud i livet i de kommende

Mødes igen.Der var stor tilfredshed medseminarets form, og iøvrigtbred enighed om at mødesigen. Der vil derfor blive arbejdet hen mod at afholde etlignende seminar i 1991.

af konkret pagne.Trafiksikkerhedsudvalgetblev etableret i 1985, som etled i et forsøg med lokaleråd. Udvalget bestod af 21medlemmer fra de politiskeudvalg i amt og kommune,og det havde et budget på100.000,-. Denne organisationsform duede ikke.Udvalget blev i 1988 erstattetaf et nyt udvalg bestående afamtets udvalg for teknik ogmiljø med et årligt budget på200.000,-. Pengene bevilgespå grundlag af en årlig handlingsplan.Der sker en koordineringmed amtets Forebyggelsesråd og amtet forsøger at aktivere kommunerne.Han oplyste, at amtet konsekvent informerer om de nye

år.


PRESSEMEDDELELSE

Følgende blev udsendt tilpressen umiddelbart efterseminaret:

Mere lokal informationPå et SEMINAR den 22.-23. maj 1990 arrangeretaf Amtsvejingeniørforeningen har teknikere fraamter og kommuner ogrepræsentanter for politiet på Try Landbrugsskolei Vendsyssel drøftet trafik si kkerhedsin formation.

Seminaret finder det vigtigt - for at opnå politikernes mål om en 40-50%reduktion i antallet afdræbte og tilskadekomnei vejtrafikken over de næste 12 år - at amter ogkommuner, mere end deter tilfældet i dag, laver information og kampagner.

Udgangspunktet skal være lokale forhold, forhold, så den enkelte finder budskabet personligtvedkommende. Det drejer sig om at betragte denenkelte trafikant som enpartner med et medansvar- ikke som et problem.

Det er væsentligt med ettæt samarbejde mellemamter, kommuner og politi, men også vigtigt, atcentrale myndighederyder faglig og økonomiskstøtte til det lokale/regionale arbejde medtrafiksikkerhed.

Wårneryds kommunikationsmodel.Modellen blev udviklet itresserne i forbindelse meden række forskningsprojekter, som blev iværksat,da svenskerne gik over fravenstrekørsel til højrekørsel. Forskningsarbejdetskulle sikre, at denne radikale ændring gik så gnidningsløst som muligt.Modellen kan bruges somen checkliste for alle de beslutninger, der tages i forbindelse med udformningaf kommunikation - uansetom sigtet er kommercielteller almennyttigt.

1. ønsket effektOpstilling af konkrete målfor kommunikation er enforudsætning for resultat-vurdering. Den ønskede effekt er det, som vi vil opnåmed kommunikation.

2. MålgrupperMålgruppebeskrivelsenskal være en levende beskrivelse, som ikke alenegiver tørre facts om målgruppen, f.eks. demografiske kriteria, men også oplysninger om vaner, holdninger m.m.I forbindelse med beskrivelsen af målgruppen er detvigtigt at forholde sig til alle i kommunikationsprojektet involverede, f.eks.mellemhandlere, grossister,opinionsledere, pressen etc.Man kan ikke kommunikere til disse på samme måde,som f.eks. til den endeligeforbruger.

3. Indhold (kommunikationsobjekt)Her taler vi om kommunikationens indhold. Det erbudskabet. Her er det vigtigt at kende begrænsningens kunst og udvælge ogprioritere på målgruppensvegne. Ellers drukner budskabet i et overkommunikeret samfund.

4. KommunikationsmiljøUd over den direkte kon

kurrentstøj bør hele kommunikationsmiljøet overvejes; hvad taler for ogimod vor kampagne? Detkan være store begivenheder, politiske og modestrømfinger.

5. MediaHer skal der tages stillingtil, hvilke kanaler, der skalformidle indholdet. Valg afmedia er ikke alene en regneopgave, men i lige så højgrad en kreativ vurderingsopgave, f.eks. hvilke mediaer bedst egnede til at formidle vort budskab.

6. KommunikatorOfte er afsenderen en virksomhed eller institution,men med fordel kan manofte vælge en eller andenkommunikator, f.eks. enkendt person eller en til lejligheden skabt tegneseriefigur enten som kommunika

tor eller hjælpekommunikator.

7. UdformningUdformningsprocessen består i at få oversat de strategiske beslutninger og tanker til en form, der skaberopmærksomhed, troværdighed, interesse og aktivitet i målgruppen. Der findes ikke færdige opskrifterpå god udformning, mengod blanding af viden ogintuition skaber de bedsteløsninger.

8. Opnået effektEnhver kommunikationsplan bør indeholde forslagtil, hvordan vi kontrollererden opnåede effekt. Kontrollen giver os mulighedfor at trænge ned i årsagssammenhængene, lære ogforbedre samt fastsætte nyekommunikationsmål.

Deres leverandør af anlæg tiltrafikregulering

E%ELECTRIC- Gadesignalanlæg- Styre- og overvåg

nin gsan læg- P-plads lede-systemer- Torontoanlæg- Skolepatruljelys- Bom-anlæg

Som samarbejdspartner kan ER-ELECTRICtilbyde Dem

* stor trafikteknisk know-how* fremtidssikre løsninger* kvalitetsprodukter* døgnservice - hvert døgn året rundt

E%ELECTRICER-ELECTRIC A/SVejlevej 1237000 Fredericia

Tlf 75 92 43 11

14 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR.8 • 1990

ønskes til lykke med

det nu fuldendte motorvejsforløb

fra Helsingør til Rødby.

VEJDIREKTORA TET06 ALLE VEJFARENDE

SDLICoIas


Fredag den 22. juni kunneman åbne den længe ventedeaflastning af den farlige hovedlandevejsstrækning mellem Rønnede og Udby. A2,A4, E 47, »dødens landevej«, »Ho Chi Min-stien«for blot at nævne nogle af debetegnelser vejen har haftdels i officielt sprog, dels ifolkemunde. Fremover vilden formentlig være kendtsom »den gamle A2«.Der var lagt op til et festligtarrangement i forbindelsemed åbningen. Hans kongelige Højhed kronprins Frederik skulle klippe snoren. Ca.200 indbudte gæster med trafikminister Knud Østergårdog vejdirektør Per Milnersamt lokale politikere og embedsmænd i spidsen modtogkronprinsen ved en receptioni Fladsåhallen. Strækningenblev besigtiget i busser, hvorefter man samledes på rasteanlæget ved Snesere, hvormotorvejskontoret og amtsvejvæsenet havde markeretklippestedet med flagallé,telt, rød løber og ikke mindstden røde snor, som til lejligheden var hæklet af beboerepå Mogenstrup Plejehjem.Sjællandske Livregimentsorkester spillede, og ca. 600mennesker var mødt op, velnok mest for at se kronprinsFrederik.

som kronprinsen besigtigedemed interesse og kendermine.Efter intenst arbejde fraamtsvejvæsenets folk medassistance fra Næstved Politifik man ryddet strækningen,

fjernet afspærringer i Røn-nede og Udby og efter i timekunne vejen gives fri for denallerede intense trafik i forbindelse med skoleferiensstart.Alle er enige om, at det er et

flot stykke vejteknologi,smukt indføjet i landskabet,men også et smukt stykke»håndværk<, som MagneAasen, Per Sund og deresmedarbejdere ved motorvejskontoret i Næstved, samtrådgivere og entreprenørermed rette kan være stolte af.

G. Båckström Nielsen

Trafikminister Knud Østergård overrakte den forgyldtesaks til kronprins Frederik,som i sin tale fremhævedevejens betydning mellemNorden og det øvrige Europasamt ikke mindst vejens trafiksikkerhedsmæssige betydning.Efter klippet markerede Gardehusarregimentets Trompeterkorps åbningen, festligtog flot, også flot var en præsentation af autoforhandler-nes flagskibe, 8 limousiner,

Åbning af SydmotorvejenRønnede - Udby

Foto: Lene Stor,n.


/ -.

Motorvejens forlængelse syd for Rønnede føjer sig smukt i landskabet.

Der var glæde langs dengamle hovedvej.

-•

Det gik stærkt til sidst.

SPOTFLEX®viser vejen- i lys, mørkeog regn

Superfos Dammann-Luxol alsFrydenlundsvej 30,

2950 VedbækTelefon 42 89 3111Politiet i arbejde.

Foto: G. Bäckström Nielsen.


Vi ønskertillykke medsydmotorvejenRønnede-Udby

Colour Reflex leveredeskiIteentreprisen påden nye motorvejRonnede-Udby.

Færdselstavler

BHRprojekteredeog førte tilsyn

med udførelsen at9 broer på motorvejen

Ronnede-Udby

hrB.Hojlund RasmussenRådgivende Ingeniører A/SNørregade 7A, 1165 København K, Tlf. 33 1421 37Egsagervej 11, 8230 Abyhoj, Tlf. 86 25 01 44

h Foreningen at Rådgivende Ingeniører F.R.I

COLOUR REFLEXStærmosegårdsvej 305230 Odense MTelefon 66159929 Telefax 66157248Àderupvej 81 -83, 4700 NæstvedTelefon 53722611

M. J. ERIKSSON AIS

Alt i jord, vej og kloakTelf. 42730421

18 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 8.1990

§40 gaders sikkerhed - del 2Af Ulla Engel og Lars Krogsgård Thomsen.

Notat 2/1989 fra Rådet for Trafiksikkerhedsforskning er en analyse af

ulykkesfrekvenser på danske gader saneret efter færdselslovens §40.Hovedresultaterne er refereret i denne artikel og det fremgår, at de tra

fiksanerede gader har givet en meget stor sikkerhedsmæssig forbed

ring.

IndledningI Dansk Vejtidsskrift nr 8/89beskrev vi resultaterne af analysen af ulykkerne på i altCa. 233 km gader beståendeaf opholds- og legeområdersamt stilleveje. Karakteristisk for den analyse er, atder ikke foreligger viden omtrafikmængderne, hvorforman ikke kunne sige nogetom i hvor høj grad faldet iantallet af ulykker og tilskadekomne skyldes et fald itrafikken.I denne artikel og mere detaljeret i notat 2/1989 (jf. litteraturlisten) gennemgås derimod trafiksaneringens effektpå ulykkesog skadefrekvenser, dvs, antal ulykker og tilskadekomne per tilbagelagttrafikantkm.Der er tale om en delmængdeaf gaderne, der indgik i ulykkestæthedsstudiet (notat1/1989), og analysen omfatter sammenhørende ulykkesog trafiktal fra 44 forsøgsgader (sanerede gader) og 52kontrolgader, hvor intet erændret fra før- til efter-periode.

Overordnede effekterAf de 44 forsøgsgader er de 5opholds- og legeområder ogde 39 stilleveje. På de femopholds- og legeområder erder tilsammen sket en ulykkei før-perioden og ingen iefter-perioden. Ulykkerne påde 44 gader er derfor behandlet under et.Ved beregning af antal sparede ulykker (hhv. tilskadekomster) i forsøgsgadernekan den totale reduktion opdeles i besparelser, der skyl-

des hhv, en generel udviklingrepræsenteret ved udviklingen i kontrolgadernes ulykkesfrekvens, en udvikling itrafikarbej det i forsøgsgaderne og en effekt af §40 saneringerne.Disse besparelser kan opgøres i absolutte tal. Endeligkan angives den relative reduktion i risikoniveauet udtrykt ved ulykkesfrekvensen(skadefrekvensen).Ovenstående ændringer erudregnet for såvel indre somydre områder i forsøgsgaderne. Ved indre områder forstås de sanerede gadestrækfinger, mens de ydre områder er strækninger og/ellerkryds, der ligger i umiddelbar nærhed af de saneredestrækninger.Tabellerne indeholder, relativt små datamængder; alligevel er der foretaget effektestimationer. Man får herved et indtryk af en størrelsesorden på den enkelte effekt,uanset at der med den givnedatamængde ikke kan påvises ændringer med en signifikanssandsynlighed på 5% eller lavere.I de tilfælde, hvor der ved entest er fundet en udvikling iforsøgsområderne, der ervæsentligt forskellig fra udviklingen i kontrolområderne, er der foretaget en markering med * Denne stjerneangiver en signifikanssandsynlighed på 5% eller lavere.I tabel I ses ændringen iulykkestallet i forsøgsgadernes indre og ydre områder. Itabel 2 ses ændringen i frekvensen af antal ulykker iforsøgsgadernes indre og yd

re områder efter korrektionfor udviklingen på kontrol-gaderne.

dernes indre og ydre områder,gen på kontrolgaderne.

Af tabel i ses, at der på 44forsøgsgader over en tre-årigperiode er sket en samlet reduktion i ulykkestallet på 23.Fire af de 23 ulykker er fjernet af den generelle udvikling. Selv om gaderne ikkevar blevet §40 saneret, villeder således være sket enulykkesreduktion på 4.Ca. 7 af de 23 ulykker erfjernet pga. §40 saneringensforanstaltninger. Ca. 12 afde 23 ulykker er fjernet, fordi der efter §40 saneringen ersket en reduktion i trafikarbejdet.

Anses sidstnævnte besparelseogså for en §40 effekt, kansaneringerne herefter til-

skrives en besparelse på i alt19 ulykker over en 3-årig periode.Ulykkesfrekvensen i de indreområder er ændret med -

22%.Tabel i viser også ulykkesreduktionerne for forsøgsgadens ydre områder.Ulykkesfrekvensen i de ydreområder er ændret med+16% pga. §40 saneringenjvf, tabel 2.

Ændringer i skadestalI tabel 3 ses ændringer i skadestallet og i tabel 4 ses æn

Områdetype indre område ydre område

Ulykker før 59 63

Ulykker efter 36 56

Ændring i alt ÷23 ÷7

Deraf pga. §40 sanering ± 7,44 1,69

Deraf pga. trafikændring ÷ 11,57 ± 14,20

Deraf pga. generel udvikling ÷4,00 5,51

Tabel 1. Ændring i ulykkestallet i forsøgsgadernes indre ogydre områder fordelt på effekt af §40 sanering, effekt afændring i trafikarbejdet og effekt af generel udvikling.

Områdetype indre områder ydre områder

Ulykkesfrekvens*** ÷22% + 16%

*** Målt i antal ulykker per trafikant-km.

Tabel 2. Ændring i frekvensen af antal ulykker i forsøgsgaefter korrektion for udviklin


dringen i frekvensen af antaltilskadekomster. Ændringerne er opgjort for både indreog ydre områder, og der erkorrigeret for udviklingen påkontrolgaderne.Af tabel 3 ses, at der på 44forsøgsgader over en tre-årigperiode er sket en samlet reduktion i antal tilskadekomster på 27.Ca. 16 af de 27 tilskadekomster er fjernet pga. §40saneringernes foranstaltninger og Ca. 3 et fjernet pga.den generelle udvikling.Endelig er knap 8 af de 27 tilskadekomster fjernet, fordider efter §40 saneringen ersket en reduktion i trafikarbejdet.Anses sidstnævnte besparelseogså for en §40 effekt, kansaneringerne herefter tilskrives en besparelse på i alt

24 tilskadekomster over en 3-årig periode.Det fremgår af tabel 4, atskadefrekvensen pga. §40 sa

neringerne i de indre områder er faldet med 72% ogsteget med 96% i de ydreområder.

Specifikke effekter.Ovenfor så vi på de overordnede resultater af §40-saneringerne. De kan selvfølgelig nuanceres meget, ogder er i notatet fremlagt resultaterne af at se specieltpå ændringerne i forbindelse med ulykkessituationer,partskombinationer (bil/bil,bil/fodgænger osv) samt tilskadekomsternes alvorlig-

Der er sket en markant ændring i antallet af ulykkermellem krydsende, ligeudkørende. Der er tale om et signifikant fald på ikke mindreend 72%. Krydsudformninger som vist på figur 1 bidrager formentlig væsentligt tildenne ændring. Endvidere erder tale om et fald i frekvensen for ulykker mellem fodgængere og personbiler på


Tilskadekomster før 40 23

Tilskadekomster efter 13 18

Ændringer i alt ÷ 27 ÷ 5

Deraf pga. §4osanering + 16,16* 4,17

Pga. trafikændring ± 7,44 ÷ 4,52

Pga. generel udvikling + 3,39 ÷ 4,65

hed.

*Ændrjnger ved et signifikansniveau på 5%.

Tabel 3. Ændring i antallet af tilskadekomster i forsøgsgadernes indre og ydre områder fordelt på effekt af §40 sanering, effekt af ændring i trafikarbejdet og effekt af genereludvikling.

20DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 8 • 1990

91%. Endelig er der sket enreduktion i antallet af alvorlige tilskadekomster på 78%.Langt flere specifikke effekter ville kunne fremdrages,og vi tillader os at henvise tilomtalte notat 2/1989, side20-55.

Afslutning.Sammenfattende kan manaltså sige, at færdselslovens

§40 har muliggjort saneringer, som har en tydelig ogstatistisk set sikker effekt påfærdseissikkerheden. Ulykkesfrekvensen (antal materiel- og personskadeulykker per trafikantkm) udviseret fald på 22%Saneringerne har således været mest effektive med hensyn til at forebygge tilskadekomster, idet skadefrekven

sen (antal tilskadekomne perkørt km) er faldet med 72%.Resultaterne harmonerergodt med de meget storefald, der ses i motorkøretøjernes hastigheder. Dette forhold håber vi at belyse nærmere i en kommende artikel iDansk Vejtidsskrift.

Litteraturhenvisninger.Engel, Ulla og Lars Krogsgård Thomsen (1989): §40gaders sikkerhed, Dansk vej-tidsskrift, nr 8/1989, side188-190.

Engel, Ulla og Lars Krogsgård Thomsen (1989): §40gaders sikkerhed - en analyseaf politirapporterede trafikulykker på danske §40 gaderbaseret på ulykkestætheder

før henholdsvis efter ændring af gadestatus. Notat1/1989. Rådet for trafiksikkerhedsforskning, Gentofte.Engel, Ulla og Lars Krogsgård Thomsen (1989): §40gaders sikkerhed - en analyseaf politirapporterede trafikulykker på 44 §40 gader og 52kontrolgader baseret påulykkesfrekvenser før henholdsvis efter ændring af gadestatus. Notat 2/1989, Rådet for Trafiksikkerhedsforskning, Gentofte.Notaterne forhandles af Statens lnformationstjeneste,telefon 33 92 92 28.

Dansk Vejforening indførerserviceabonnementDansk Vej forening afholdtden 18. maj sin første ordinære generalforsamling.Af hovedbestyrelsens beretning fremgik det, at foreningen var kommet godt frastart. Vej foreningen har i sitførste leveår taget meget aktiv del i den trafikpolitiskedebat. Det er bl.a. sket gennem afholdelse af »Den danske Vejdag< i oktober 1989,

deltagelse i den nordiskekonference om vej finansiering og udsendelse af dokumentationsrapporter, hvorafden seneste omhandler vej-broen over Øresund.Interessen for Dansk Vejforening har været stor. Detgælder også uden for kredsen af private virksomhederog organisationer, som tegner foreningen. For at imø

dekomme denne interesse besluttedes det på generalforsamlingen at ændre foreningens vedtægter.Det medfører, at mindre organisationer fremtidigt kanopnå medlemskab på lempeligere kontingentvilkår endgældende for store organisationer.Vedtægtsændringen medfører også indførelse af en ser-

viceabonnementsordning foroffentlige virksomheder ogenkeltpersoner, som ikke harmulighed for at tegne medlemskab. De kan ved at tegneet serviceabonnement fremtidigt benytte sig af DanskVej forenings serviceydelsersamt deltage i foreningensarrangementer.

Kaas

Natur- og Råstofprisen 1990 tilasfaltfirmaer1juni modtog virksomhederne Superfos DammannLuxol a/s og Colas Vej materiale A/S hver »Natur- ogRåstofprisen l990x som anerkendelse for god efterbehandling af grusgrave. Prisen blev indstiftet i 1988 afMiljøministeriet, Skov- ogNaturstyrelsen samt Foreningen af Danske Grus- ogStenindustrier.

Superfos Dammann-Luxola/s modtog prisen som påskonnelse for efterbehandling af grusgravsarealer beliggende ved KlosterhedensStatsskovdistrikt syd forLemvig. Arealerne er efterendt grusgravning udlagt tillandbrugs- og naturformål.Efterbehandlingen omfatterbl.a. beplantning af 2 km læ-bælter med tre rækker løvt

ræer, etablering af småplantfinger, hvor fugle og dyr kanfinde skjul og redepladser.

Colas Vejmateriale A/Smodtog prisen som påskønnelse for efterbehandling afen grusgrav beliggende vedKongsdal Gods i Vestsjælland. Arealet er efterbehandlet til skovbrug og naturformå.! gennem beplantning

samt etablering af et søområde med små øer.De præmierede arealer er

eksempler på, at det er muligt at låne af naturen tilvejbygningsformål- og leverede lånte arealer tilbage i enstand, der passer godt til omgivelserne.


Skadefrekvens*** 72* +92%

(tilskadekomst pr. trafikantkm).

Tabel 4. Ændring i frekvens af antal tilskadekomster i forsøgsgadernes indre og ydre områder efter korrektion for udvikling i kontrolgaderne.


JubilæumAfd.ing. E. Kjemtrup, Viborg amtskommune fejrededen 1. august 1990 45-årsdagen for sin ansættelseved Viborg amts bivejsinspektorat, hvor han i 1945blev ansat som yngste dimitterede ingeniør fra HorsensTeknikum.E. Kjemtrup har siden 1. juli 1970 været leder af vejvæsenets driftsafdeling og har isit virke trods knappe økonomiske midler formået atudbygge amtskommunensvejnet til sit nuværende højestade. E. Kjemtrup gjordesig tidlig til forkæmper forintensiv vej dræning. EjnerKjemtrup går på pension pr.28. februar 1991.

Afdelingsingeniør HenningJensen, Arhus amtskommune har den 1. oktober 1990,25 års jubilæum.

UdnævnelseCivilingeniør Niels OttoAndersen, 38, er udnævnttil direktør i Phønix med detoverordnede ansvar forPhønix Vej Division.

NavneskifteDet rådgivende ingeniørfirma Viggo Michaelsen A/Shar skiftet navn til CONVISOR. Navneskiftet skyldestil dels den stigende internationalisering inden for firmaets arbejdsområder.

DødsfaldCivilingeniør Peter Johansener efter lang tids sygdom dødden 13. juni 1990- kun 49 årgammel.Peter Johansen blev civilingeniør i 1965.Efter ansættelse i AalborgHavnevæsen og i det rådgivende ingeniørfirma Osten-

feld og Jønson, Svendborg,blev han ansat i daværendeSvendborg Amts vejvæsenden 1. september 1967.I forbindelse med amtssammenlægningen flyttede PeterJohansen i 1972 over til FynsAmtskommunes vejvæsen,hvor han blev ansat i kontoret for nyanlæg i Odense.11974 flyttede Peter Johansen over i vejvæsnets planlægningskontor, hvor hanvar, til han i 1976 tiltrådte ennyoprettet stilling som sektionsingeniør i vejvæsnets vedligeholdelseskontor med ansvar for drift og vedligeholdelse af amtets og Vejdirektoratets broer og øvrige byg-værker i Fyns Amt.Med en dygtig og engageretindsats fik Peter Johansensystematiseret brovedligeholdelsen, således at man påFyn hurtigt kom op på ethøjt niveau på dette område.Peter Johansen har da også

siden 1979 været med i Vejregeludvalgets Projektgruppe R vedrørende broteknikog har således været med tilat afstikke linierne for anlæg, drift og vedligeholdelseaf de danske broer.Også i nordisk sammenhænghar Peter Johansen været aktiv, idet han i en årrække harværet med i Nordisk Vejteknisk Forbunds udvalg forbroer og færger.Peter Johansen var meget vidende og kreativ og lige tildet sidste meget engageret isit arbejde. Han tilkaldte således sine kollegaer til sin sygeseng få dage før sin dødfor at gennemgå de synspunkter og tanker omkringsit arbejde, som han følte,han ikke havde fået afleveretog gerne ville give videre.Vor medfølelse samler sigisær om hans kone, søn ogdatter. Bent Andersen

vejchef

_______

TLF. 625010 16

____________ ______________

FAX 62502045

_______

VEJMARKERI NGAIS LANGELANDS KEMISKE FABRIKKER

VEJAFSTRTBNING . VEJSTRIBEMASKINER . STRIBEMATERIALER . REFLEXMATER(ALER


Amtsvejingeniørforeningensårsmøde i Roskilde amt 1990Af Poul Schott, Roskilde amt.

Årsmødet blev afholdt i dagene 17., 18. og 19. juni. Rammerne for mødetvar Scandic Hotel i Roskilde.

store konsekvenser af fejl,projektet er forbundet med,fundet det nødvendigt atlægge betydelig vægt påkvalitetsstyringen hos dedeltagende parter. Foredraget omfattede dette arbejdebåde i planlægningsfasen, iopføringsfasen og i dokumentationsfasen.

GeneralforsamlingenArsmødet startede som sædvanlig om søndagen med denordinære generalforsamling,hvor formanden i grøntrøje(?) lagde ud med, at detgår ufattelig godt for foreningen.Kort refereret følgende referat fra aftenen:Medlemstallet ligger stabiltpå 314.Der har været 4 dødsfald iårets løb.Seminarvirksomhed har givet et overskud på 25.000 kr.Der har været ydet en heltekstraordinær indsats for atændre Dansk Vejtidsskriftsøkonomi. Tidsskriftet er blevet væsentligt styrket ved etgenerationsskifte. Lokalredaktørerne har været flittige.Annoncetegning har resulteret i en fremgang i annonce-salg fra 200-420.000 kr. Påminussiden har foreningenhaft en »rodvinsudgift< tilHotel Kong Frederik II i Slagelse.I bestyrelsen blev GöstaBäckström fra Storstrømsamt erstattet af Klaus Bøn-løkke fra Roskilde amt.Hans Hardy Petersen blevvalgt til revisorsuppleant.Under eventuelt var der enkort debat, hvor der ikkekom nogen egentlig afgørelse, om bl.a. vejbestyrelsesforhold, nye aktiviteter ogom tekniske assistenter kanoptages som medlemmer afforeningen.

ForedrageneMandagens program bestodaf følgende foredrag:Forvaltningschef Ove Eriksen fra Roskilde amt fortalteom nogle seminarer (frem

tidsværksteder), man havdeafholdt for teknisk forvaltning, med henblik på at formulere en målsætning forforvaltningen. Foredragetomhandlede endvidere anlægog drift af amtets Køretekniske Institut KTI.Herefter kom der en orientering fra de 3 AVF-seminarerfra foråret 1990, om »Vejprojektering« ved I. SchiølerAndersen fra Fyns amt, om»Adgangsforhold« ved Jørgen Gildsig og om «LokaleTrafiksikkerhedskampagner« ved Svend Tofting fraNordjyllands amt. Seminarerne vil blive refereret i Vej-tidsskriftet.Sven Petersen fra Sønderjyllands amt talte herefter omkvalitetsstyring af driftsarbejde, vedligeholdelsesniveauer 1-3 og om de 4 s’er, småsikre synlige succeserPhillip Rasmussen og Rigmor Nielsen, Tegnestuen,fortalte dernæst om beplantning på de danske veje.Efter frokosten orienteredeChristian Sørensen fra Roskilde amt om arbejdet omkring det lokale trafiksikkerhedsarbejde i amtet og appellerede til tværgående samarbejde amterne imellem.Anders Helmer fra GræstedSkole fortalte meget levendeom trafiksikkerhedspolitikog de forskellige kampagner,man havde arbejdet med påhans skole.Niels Chr. Johannessen,ER-Electric gennemgik problematikken omkring afslutningen af grønt i trafik-styrede gadesignalanlæg.Denne problematik dannergrundlag for »O<.funktionen i »LHOVRA«

teknikken. De øvrige funktioner blev gennemgået. Enopgørelse af uheld i 8 etablerede anlæg tydede på en godeffekt af trafikstyringen.Johannes Sloth, Vejdirektoratet priste det positive ogspændende samarbejde vejbestyrelserne imellem, oghvilken betydning fællesskabet havde haft for »DanskVejvæsen<. Han så frem til1990’erne som en megetspændende epoke med mereprivatisering og nedgang iden offentlige sektor, højereinvesteringstakt, vej somtransportmulighed, europæisk vejadministration, denintelligente vej, mangel påarbejdskraft, perspektiv-plan, faste forbindelser m.v.Eftermiddagens sidste foredrag blev holdt af JørgenHjorth Jensen fra Storebæltsforbindelsen, som indledte med at orientere om,hvordan dette store projektvar organiseret og administreret. Storebæltsforbindelsen har med baggrund i projektets størrelse og kompleksitet samt de risici for

FestmiddagFestmiddagen, som traditionen tro er mandagens sidstepunkt, har udviklet sig til etvirkeligt festligt og hyggeligtpunkt i årsmødets program.Der blev endnu engang tryllet med mad, rødvin, rebved K.O. og med »Jeg erhavren« ved formanden.

BesigtigelsenBesigtigelsesturen om tirsdagen, var noget ud over detsædvanlige. På køretekniskInstitut KTJ fik de danse-lystne sig endelig en svingom på anlæggets glatførebafler, og yderligere en i rund-kørslen på landevej 512,Gammel Køge Landevej.Forfriskningerne blev indtaget, mens man besigtigede»midi«- og »mini<remixerne på hovedlandevej138, Roskilde Køgevej.Dagen og dermed årsmødet1990 sluttede på bedste vispå de vilde vover med envuggetur på Roskilde Fjord,hvor Roskilde amtsråd varvært ved frokosten på M/SSagafjord.

Vore fortræffelige arrangører Jørgen Thorsgård, AnneMunck, Per Christensen og Klaus Bønløkke.

DANSK VEJTJDSSKRIFT NR. 8 • 1990 23

Billeder fra Årsmødet 1990 i Dansk AmtsvejingeniørforeningRoskilde Amt, 17.-19. juni.

I Ih’


Planlægningsseminar i Faaborgden 29.-30. maj 1990Al akademiingeniør Frank Studstrup, Nordjyllands Amt.

Behovet for dialog og udveksling af erfaringer øges -også inden for vej-området. 55 vejplanlæggere har udvekslet nyt inden for den tekniske

vejplanlægning og -udvikling, der ikke er sat i ståvinde og økonomiske beskæringer.

af skiftende politiske

- Vej regeicirkulæresamung.

I EF-regi arbejdes der ogsåmed bestemmelser for vej-området, hvor Danmark errepræsenteret.

For andet år i træk har Vej-direktoratets planlægningsområde inviteret samarbejdspartnerne i amter ogkommuner til et planlægningsseminar om vej- og trafikplanlægningen for landetsoverordnede vej net.I 1989 foregik seminaret iBrædstrup, - i år var stedethotel Klinten i Faaborg, hvoromgivelser og sommervejrdannede en smuk baggrundfor et vellykket arrangement.Seminarets 55 deltagere -isærplanlægningsmedarbejdere -

repræsenterede Vej direktoratet, 13 amter, 10 kommuner, og COWiconsult.I sin velkomst tog overingeniør Michael Schrøder, Vejdirektoratet, udgangspunkt ivejingeniørens etiske holdning til sit arbejde, et begrebsom nok fortjener større opmærksomhed. Eksempelvis isamarbejdet mellem vejbestyrelserne, som nu et stykketid har måttet leve under detpolitiske røre om vejbestyrelsesforholdene. Der er behovfor - uanset løsning - igen atfå ro over vejområdet. Hanønskede endvidere at den almindelige udbygning af vejnettet snart må få tilført denødvendige midler uanset investeringerne i de store bro-og motorvejsprojekter.Hovedvægten i de mangeindlæg i programmet for deto dage lå naturligt inden forden fælles faglige horisontog samarbejdet herom. Dengode ånd blev holdt højt ogkun med hensyn til bevillingerne til hovedlandevejsanlæg udtrykte flere amter ogkommuner nogen mismod.

TransporthandlingsplanRegeringens transporthandlingsplan for miljø og udvikling blev beskrevet af Flemming Clausen, Vejdirektoratet. Planens baggrund erBrundtlandrapporten og deglobale, regionale og lokaleproblemer for miljøet. Forvej- og trafikområdet er detisær luftforurenings- ogenergiproblemer, der skal løses, og der er opstillet målherfor i perioder frem til år2030.Nye trafikprognoser forud-ser en stigning i vejtrafikkenpå 40Vo i perioden 1989-2010. Prognoserne er anvendt til konsekvensvurdering af de midler, der skal føre til de ønskede mål. Midlerne er teknisk udvikling,fremme af energi- og miljøvenlige transportformer somkollektiv trafik og cykeltrafik i byerne samt støjbekæmpelse og andre initiativer.Indgreb over for privatbilismen kan overvejes, men derer ingen planer om tvungenreduktion af kørslen.

Ole Djuurhus fra vejregelsekretariatet orienterede omvejregelarbejdets stade. Enny samlet udgave for demange bestemmelser for administrationen af hovedlandevej ene forventes udsendtaf aftaleudvalget i løbet afsommeren. For vej reglerneer en ny struktur på vej medtre hovedområder:

- Vej- og trafiktekniske anvisninger

- Udbuds- og anlægsforskrifter

Status i amter og kommunerEn række amters og kommuners indlæg i løbet afde to dage kan opsummeres således:

Bornholms A,nt,B. Møller Pedersen.- Tre omfartsvejspro

jekter udskudt pågrund af Storebæltsforliget.

- Mindre omlægning afhovedlandevej vedAkirkeby.

- Personalereduktion iamtsvejvæsenet 1989-90.

Viborg Amt,Søren Kølster.- Januar 1990 vedtaget

½ års anlægsstop iamtet.

- Sparemål 80 mio. kr.for hele amtet.

- Vedtaget nedklassificering af 100 km landeveje.

- Personalereduktion iamtsvejvæsenet i nystruktur.

- I efteråret 1990 udsendes ny vej- og stiplan.

Roskilde kommune,Flemming K. Jensen.- Kommunen admini

strerer 2,5 km hoved-landevej.

- Samarbejde med amteti kampagne 1989 omnye elever på skolevej-en.

- Trafiksanering i Roskilde midtby planlægges med zoner ellerensretninger.

- østlig ringvej med tilslutning til motorvejudskudt.

Fyns Amt,Jens Kjærgaard.- Modernisering af sig

nalanlæg for 5 mio.kr., heraf 1,2 mio. kr.i 1990.

- I alt 65 anlæg i Odenseområdet, 34 apparater fornyes.

- Mål at forbedre trafiksikkerhed og -

afvikling.- Overvågning p.t. til 7

E.R. Electric anlæg,eventuelt senere fællesstyrecentral medOdense kommune.

- Spirituskampagne i1989 for 800.000 kr.

Storstrøms A mnt,Henning D. Nielsen:- Ny motorvej Røn-

nede-Udby medførernedkiassificering af 50km hovedlandevej tilamtet.

- Plan om nedkiassificering af 50-140 km landevej til kommunerneer p.t. henlagt politisk.

- Ny planlægning for rute 9 Nykøbing-Tårsm .v.

- Nyt cykelrutekort foramtet.

- Nyanlæg følges opmed små kampagnermed foldere.

- Spirituskampagne forunge, 250.000 kr. i1989-90.


Vestsjællands Amt,Frank Hagerup og KjeldHoize Jørgensen.- Projekt for »Hensyns

fart i Svinninge« medstriber og heller på trafikvej. Hverdagsdøgn6500 biler.Pris: 0,6 mio. kr. for1,6 km.Hastighedsreduktionpå Ca. 4 km/t, uheidseffekt vurderes senere.

Frederiksborg Amt,Jørgen Herforth Hansen.- 16 punktsprogram for

bedre trafiksikkerhed.- bl.a. hastighedsdæmp

ning i byer med cirkel-bump.

- Fartdæmpning i Vinderød med reduktion6-9 km/t.

- »Margeritevej« har affødt plan for rastepladsudstyr.

Sønderjyllands Amt,Bent Johnsen og BirgerVilladsen.- Færdselssikkerhedsråd

er oprettet i amtet.- Vej planforslag med

vejnetsplan i tre vejklasser, stiplan og målsætningsplan for nyanlæg.

- Virkemidler afpassesefter vejklassen.

- 600 km nye cykelruterindvies juni 1990.

- Ny cykelrutefoldermed GI-kort1: 100.000.

Blandt de ikke-faglige punkter på programmet var besøget på Fåborg Museum,hvor museets leder underholdt om værkerne af de fynske malere og om den specielle museumsbygnings historie.Og på den videre gåtur i Faaborgs bymidte bød den gamle byport og de smukke gade-

rum på stille inspiration forde moderne vejingeniører ogderes vejbygning i byerne.Mindre stille gik det af, dalektor Uffe Jacobsen i sit aftencauseri hudfiettede regeringens transporthandlingsplan og trafikpolitikken i dethele taget i Danmark. Enplan uden visioner, med vageformuleringer og uden viljetil handling, - og med etpræg af både politisk og administrativ konservatisme,lød kritikken. Debatten gikgodt og længe.

Nye byprojekterDen nyudviklede prioriteringsm ode! for miljøtilpassede byveje blev præsenteret afOle Bach, COWlconsult.Metoden skal anvendes tilsortering af projekter af typesom i de tre forsøgsbyer. Ikke til valg af strategi. Somnoget helt nyt er der opstilleten operationel metode tilvurdering af det visuelle miljø.Otto Schiøtz, Vejdirektoratet, der var formand for arbejdsgruppen bag metoden,oplyste, at samarbejdspartnerne skal inddrages i en udvælgelse af ca. 50 byer til atindgå i den kommende prioritering. Omkring 20 byprojekter ventes herefter udpeget til igangsætning. Mentidhorisonten er af økonomiske grunde i dag desværreusikker.

Ny trafiksikkerhedspianVejdirektoratets nye trafiksikkerhedsplan for hovedlandevejene blev forelagt afOle Rosbach, SSV. Planensudgangspunkt er den færdseissikkerhedspolitiske handlingsplan fra 1988. Et af målene for hovedlandevej ene erinden år 2000 at nedbringeantallet af dræbte fra 250 til150 årligt. Også øvrige skader søges reduceret med ca.40%. En række delstrategierskal anvendes for at nå målet. Blandt andet skal alle byer undersøges og eventueltforbedres, og nye 4-benede

kryds skal undgås -også designalregulerede.Sikkerhedsmæssige problemer i kryds får i øjeblikketstor opmærksomhed. OleBach fortalte om et projektvedrørende signalreguleredekryds, som COWI udførerfor SSV. 348 kryds er undersøgt og 50 udtaget til nærmere analyse. Mogens Sørensen, Fyns Amt, orienteredeom et andet projekt i samarbejde med Vej direktoratetog Viborg Amt, hvor 500ikke-signalregulerede 4-benede kryds vurderes.

Chr. Overgaard Hansen fraØSA orienterede om Vejdirektoratets tællestrategi ogtransportstatistik. Der erforetaget brugerinterview ogefterfølgende vurdering afbehovsdækningen med tællinger. Et nyt projekt for trafikantinformation - TIP - erigangsat for at modernisereindsamlingen af trafiktal ogforberede indførelsen af nyteknologi til trafikantinformation.

Trafikprognose for Storebælt.I et indlæg om trafikprognoser for den faste Storebæltsforbindelse kom Knud ErikAndersen, VejdirektoratetØSA, også ind på transport-politik og -økonomi. Aktiviteterne er i dag fikseret på destore projekter og på bekæmpelse af trafikulykkerog -forurening. Der manglersynliggørelse og argumentation for vej nettets almindelige transportopgave. Denstramme økonomi øger kravene til kvalitetssikring.Prognosemodellen for Storebælt udvikles 1988-90 i etjoint-venture arbejde mellemHoff & Overgaard, COWIconsult og Vejdirektoratet.Grundlaget er en logitmodelmed nytteoptimering for20.000 enkelte individers rejser. Udgiften til udviklingenandrager omkring 11 mio.kr.I et afsluttende indlæg re

degjorde Otto Schiøtz fordet forslag til nationale cykelruter, som Vejdirektoratet har udsendt til høring.Forslaget har baggrund i amternes stiplaner og i vejregelarbejdet for stivejvisning.

OpsummeringMichael Schrøder opsummerede hovedindtrykkene i seminaret og fremhævede, atdet med de økonomisk knebne midler i dag er vigtigt, atinvesteringerne udnyttes optimalt. Herunder for eksempel at opnå sikkerhedsforbedringer i forbindelse medvedligeholdelse s arbejder.Endelig udtrykte han ønsketom, at eventuelle forslag tilforbedring af samarbejdsrutinerne bringes frem i aftaleudvalget.

Focus påasfalti september nummeret afD.V. sætter vi focus påasfaltbelægninger.

MASKINER - ANLÆGOG TILBEHØR TIL

VEJBYGNINGI hundredvis af

informationer er samlet iDanpac kataloget

%l.%%

I-

I

Nyt eller brugt - Rekvirer katalogLandsdækkendesalgog service

IAIW®LYNGE: TELEFON 42189200KOLDING: TELEFON 75505200


*Nyt fra v Vejdirektoratet

Vejdirektoratet VENDSYSSELrVIotorveje i “Vendsyssel v SAMLET LÆNGDE: 108 km

Vejdirektoratet har udsendt ØKONOMI

en pjece i juli 1990 om de I T0TALUDGIFT: 1650 mio. kr

nye, planlagte motorveje i TIDSPLAN

Vendsyssel. Àr 92 93 94 95 96 97 J9Vodakoo —

veje i Vendsyssel. De skal an-

Folketinget har som bekendt J.k. Å 2 60 70 —

vedtaget at anlægge motor- Jyak. Å1 -

Syw.t.fl —

lægges fra Nørresundby til BIngiboltraRd. 9 10 531henholdsvis Frederikshavn Bou.t - I — — — —

og Hirtshals, den såkaldte V- Brinderalev 3 39 105 80 95 — —

løsning. De første etaper om- ‘°“- I

HI.rrlngS I 20 35 79 115 115

kring Sæby og Hjørring åb- HjarrIngS- — — —

nes 1996. Så kommer i 1997 Bj.rgby ii[ 10 58 41 — — — —

Bouet-Brønderslev Syd og i BIergby -

27 27 23Hirtahala

år 2000 Jyske Ås-SyvstenI mio. kr. 20 25 j6 267 235 235 106

samt Hjørring-Hirtshals.ÅBNING — — —

Vejene skal udføres som - VODSKOYJYSKEÅS 15km 1997

sporede motorveje med 4 JYSKEÅS—SYVSTEN 19km 2000

SYVSTEN—BANGSBOSTRAND 13km 1996spor å 3,5 m bredde, 3,0 m

BOUET—BRØNOERSLEV 20km 1997

midterrabat og 2,5 m nød- BRØNDERSLEV-HJØRRINGS 20km 1999

spor. Den totale bredde bli- HJØRRING S - BJERGBY 10 km 1996

BJERGBY - HIRTSHALS 11 km 2000

ver 26,0 m. Frederikshavn- FEBRUAR

motorvejen vil koste ca. 674 vejen ca. 895 mio. kr. udreg- Ca. 33’o af anlægspriserne De første arbejder går i gang

mio. kr. og Hirtshalsmotor- net i prisniveau januar 1989. er udgifter til jordarbejder. i 1992.

VEJDAG 90Vejdirektoratet indbyder politikere og tekniske chefer tilVEJDAG 90.

Vi fortæller om de nyeste resultater inden for forskningog udvikling, der kan væremed til at løse hverdagensproblemer.

Velkommen på Hotel II. C.Andersen i Odense den 30.oktober 1990.

VEJDAG 90 byder på enrække spændende foredragom de problemer og udfordringer, som vejvæsenet stårover for de kommende år.Dagen indledes med et lyd-og diasshow, som fortællerom den teknologiske udvikling i den tekniske forvaltning. Derefter følger 4 parallelle foredrag, hvor eksperterfra Vej direktoratet fortællerom det voksende slid på vejnettet, om anvendelse af edbi vejvedligeholdelsen, ommål og midler i trafiksikker

hedsarbejdet og om fart-dæmpning i byområder.Efter frokost er fhv, trafikminister Arne Melchior gæstetaler. Arne Melchior vilfokusere på vej nettets betydning for aktiviteten i samfundet. Derefter er der igenparallelle foredrag, hvor eksperter fra Vej direktoratetfortæller om genbrug af asfalt, om bedre arbejdsdelingmellem politikere og forvaltning, om anvendelse af edbved uheldsanalyser og omstøj-og luftforurening.Vejdirektør Per Milner afslutter dagen med et kik ind ifremtiden. Transportbilledeti Danmark vil ændre sig i

takt med den europæiske udvikling, men hvordan?Tilmelding senest 15. september 1990 til Vejdatalaboratoriet, Stationsalleen 42,2730 Herlev. Tlf. 42 91 96 33Pris 700 kr. incl, frokost.

91 nye sorte pletter på stats-vej nettet skal gøres mere trafiksikre inden udgangen af1991. Det kommer til at koste ialt Ca. 27 mio. kr. De 91sorte pletter har i de sidste 5år kostet ca. 700 uheld, hvor-

ved 450 personer blev kvæstet.Når de 91 pletter er blevettrafiksikret, har man regnetud, at der vil ske 165 færreuheld og 95 færre personerkommer til skade. Ud af de

91 sorte pletter trafiksikres iår 65 for i alt 8 mio. kr. Deter primært steder med enombygningsudgift på under300.000 kr.

August 1990:

20.-23.: ISAK ‘90, Fredericia.31.: V&B møde. Ekskursiontil statsskove i SvanningeBakker. Fåborg.

September 1990:

3.-4.: IABSE compositeSeel-concrete. Brussel.4.: V&B møde. Virksomhedsbesøg. Glostrup8.-lO.: 6. Internationalesymposium om betonveje iMadrid.10.-14.: PTRC, Summer Annual Meeting, University ofSussex, England.11.-13.: Jordartsbedømmelse i marken, VEJ-FU kursus,Skørping.11.-15-: Herning-Messen,Bygge og anlæg.18.: V&B møde. Statens Bil-inspektion. Rødovre.19.-21.: Enforcement andRewarding International Road Safety Symposium, København.24.: V&B møde. Erfaringerfra de nye byer. København.25.: V&B møde. Overordnede veje i Jylland. Hobro.26.: V&B møde. Kollektivtrafik. Aalborg.

26.-27.: Vintertjeneste, VEJEU kursus, Korsør.27.: V&B møde. Spildevandsrensning. Odense.

Oktober 1990:

1.-4.: Kontrolundersogelser -

jord og grus, VEJ-EU kursus, Roskilde.3.-5.: Retablering af veje efter ledningsarbejder, VEJEU kursus, Tylstrup.9.-Il.: Retablering af vejeefter ledningsarbejder, VEJEU kursus, Tylstrup.8.-lO.: 6th Int. Symposiumon Concrete Roads, Madrid.9.: V&B møde. Rundkørslerog byporte. Arhus.10.: V&B møde. Trafikstøj.København.16.-19.: World of Concrete,Europe 90, Frankfurt.23.: V&B møde. Dansk arkitektur - også i udlandet.Odense.25.-26.: De offentlige veje ogderes naboer, VEJ-FU kursus, Middelfart.29.-30.: New Strategies forEuropean Fright Transport1990. Tfk + VTIkonference, Hamborg.30.: Vejdirektoratets VEJ-DAG. Odense.

November 1990:

6.: V&B møde. Landbrug,transport og veje. København.8.: Afmærkning af vejarbejder, VEJ-EU kursus, Roskilde.12.-15.: Vejdatabanken,VEJ-EU kursus, Skanderborg.

13.: V&B møde. Vejbelysning. København.13.-14.: 90’ernes trafikpolitik, Tfk-konference, Stockholm.14.-16.: Byernes trafikarealer, VEJ-EU kursus, Odense.15.-16.: Vedligeholdelse afvejbelægninger, VEJ-FUkursus, Gentofte.19.: V&B møde. OdenseUniversitet. Odense.20.: V&B møde. Kvalitetsstyring og kvalitetssikring.København.20.-21.: Udbudsmateriale,VEJ-EU kursus, Brædstrup22.: V&B møde. Motorveje iØsteuropa. København.22.: Rundkørsler, VEJ-EUkursus, Roskilde.26.: V&B møde. Ny videnom vejtrafik 1990. København.27.: Hvad er en vej, VEJ-EUkursus, Skanderborg.27.-28.: Asfalt - udbud ogudførelse, VEJ-FU kursus,Middelfart.27.-28.: Trafiktællinger oganalyser, VEJ-EU kursus,Skanderborg.28.: V&B møde. Københavns udvikling fra midelalderby til moderne storby.København.

December 1990:

4.-5.: Digitale kort, VEJ-EUkursus, Odense.10.-12.: Vejafmærkning,VEJ-FU kursus, Hillerød.12.: V&B møde. Fra byggeplads til have. Odense.13.: V&B møde. Transport-teknikkens historie. København.

April 1991:

14.-18.: Tunneling 91,London.

Maj 1991:

19.-23.: Internationalconference on Low-VolumeRoads, Raleigh (NorthCarolina, USA).23.-29.: INTERMAT 91 -

International entreprenør-messe, Paris.

Oktober 1991:

17.-20.: EUROTRAFFIC1991 - Aalborg.22.-28.: 19. Internationalevejkongres, Marakesh, Marokko, PIARC.

Redaktionen påtager sig intet ansvar for fejl, flytningerog aflysninger.

DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 8 • 1990

VD som pletfjerner

27

Sort- plet prioritering 1990

Kalenderen

Annoncemateriale til

DanskVejtidsskriftskal være annonceafdelingen ihænde senest den sidste hverdag i måneden.Bladet udkommer omkringden 20.


Indtryk fra IslandAf professor Bent Thagesen, Danmarks Tekniske Højskole.

I sidste nummer af Dansk Vejtidsskrift bragte professor Thagesen nog

le generelle oplysninger om Island og beskrev ringvejen fra Reykjavik

over Vest- og Nordlandet. I dette nummer fortsættes med en omtale af

ringvejen fra Reykjavik mod øst langs sydkysten samt en kort beskrivel

se af det islandske vejvæsen og de islandske vejstandards.

Ringvejen langs sydkystenHvis man fra Reykjavik følger ringvejen en dagskørselmod øst, passerer man førstlavafeltet Svinahraun. Derefter går det gennem storehårnålesving op over Hellisheidi og videre ned til mejeribyen Selfoss. Den højst beliggende del af denne vej-strækning var lukket fleremåneder sidste vinter p.g.a.sne.Efter Selfoss fører en bro over Islands længste gletscherelv Thjorså. Vejen fortsættergennem et forholdsvis fladtlandskab, der udgør et aflandets vigtigste områder forkvægavl. Hele denne egn harværet beboet siden det førstelandnam, og handlingen i enrække af de gamle sagaer harsit udspring her. Vejen gårtæt forbi det 60 m høje vandfald Skogafoss og fortsætterlangs foden af Myrdalsjøkullover gletscherfloder ogsandsletter dannet af flodernes aflejringer.Efter den lille by Vik krydserringvejen Myrdalssandur, en700 km2 stor ørken af sortsand. Myrdalssandur er dannet ved jøkelløb. UnderMyrdalsjøkull ligger den aktive vulkan Katla. Når Katlaer i udbrud, hvilket normaltsker et par gange i hvert århundrede, smelter isen ogoversvømmer landet mellemgletscheren og havet. De producerede vandmængder kanoverstige vandføringen iAmazonfloden, og et udbrudaf Katla (et populært pigenavn på Island) er en alvorligtrussel mod mennesker, dyrog bygninger i området. Den

løse, sandede underbund erdårligt egnet til vejbygning,men der er langt til bedrematerialer. I kraftig blæstkan Myrdalssandur værevanskelig at passere p.g.a.sandfiugt. I dette område ervejvæsnet undertiden beskæftiget ikke med snerydning, men med rydning afsand.Ringvejen fortsætter gennemlavafeltet Eldhraun, der er

det største lavaområde, som

er dannet på jorden i histo

risk tid. Lavaen stammer fra

et vulkanudbrud i slutningenaf 1700-tallet. Udbruddet

var en katastrofe for befolk

ningen på Island. Mange tusinde mennesker og husdyr

blev dræbt og andre tusinde

døde under den efterfølgen

de hungersnød. Nøden var så

stor, at den danske regering

alvorligt overvejede at flytteden islandske befolkning tilden jyske hede.Efter den lille flække Kirkjubæjarklaustur, hvor der igamle dage lå et nonnekloster, rejser massivet med Vatnajøkull sig i det fjerne. Vejen krydser den enorme Skeidararsandur, som er dannetved jøkelløb fra Vatnajøkull. En vulkan under dennegletscher danner en isbræmmet sø, som tommes forvand med få års mellemrumog forvandler det store deltatil en flere km bred, rivendevandstrøm. Vejen er overlange strækninger bygget pådæmninger forbundet medbroer. Ved Skeidarå kørerman over en bro, der med sine 900 m er Islands længste.Broen er ensporet, men forsynet med flere vigepladser.Ved jøkelløb lukkes vejenover Skeidararsandur.Trafikken på ringvejen ernaturligvis tættest nær Reykjavik, hvor det gennemsnitlige antal biler pr. døgn ligger omkring 10.000 svarendetil biltallet på mange danskelandeveje. Trafikken falderimidlertid hurtigt til omkring2.000 biler i døgnet. Nordfor Borgarnes og øst for Selfoss er årsdøgntrafikken nede på 300-500 biler svarendetil trafikken på enkelte megetlet trafikerede landeveje iVestjylland og på Bornholm.På store strækninger af ring-vejen over østlandet er dengennemsnitlige døgntrafikover hele året nede på 100 biler, men tallet stiger dog tilca. det dobbelte i sommermånederne.

Fig. i Stejl nedkørsel.

. —i—

Fig. 2 Påbudt passage til højre.


samlede vejudgifter i de femamtskommuner på Sjællandog Lolland-Falster. Udgifterne til henholdsvis nyanlægog vedligeholdelse var næsten lige store, jvf, tabel 2.Af vedligeholdelsesudgifterne gik 31 millioner til vinter-foranstaltninger.Det islandske vejvæsen -

Vegagerd Rikisins - har hovedkontor i Reykjavik. Herarbejder halvdelen af vejvæsnets 45 ingeniører. Hovedkontoret er opdelt i 3 afdelinger for henholdsvisPlanlægning og Projektering, Anlæg og Vedligehol

Vejvæsnets civilingeniører eri lighed med andre islandskeakademikere delvis uddanneti udlandet. Dertil kommer,at ingeniørerne hvert 7. årtilbydes et 3-4 månederslangt studieophold i udlandet, hvilket medvirker til etlevende og up to-date tekniskmiljø.Vejprojekteringen foregårmed udstrakt anvendelse afEDB. Hovedkontoret råderover en Univax 750, der gennem et netværk er forbundetmed arbejdsstationer i distrikterne. Ved projekteringbenyttes en række program-

mer, hvor grundstammen eret finsk programsystem medbetegnelsen TEKLA. Dettesystem blev i sin tid vurderetsom værende særlig velegnetfor islandske forhold. Systemet indeholder programmertil beregning af bl.a. linieføring, længdeprofil og afsætning. Det islandske vejvæsenhar selv udviklet supplerendetegneprogrammer og programmer til masseberegning.Ved et nærmere bekendtskabmed de islandske veje kanden tanke let opstå, at detmå være morsommere at være vej ingeniør på Island end iDanmark. Både terræn ogvej materialer kan vekslemeget fra egn til egn. Hvorterrænet er kuperet byder detofte på store tracémæssigeudfordringer for vej bygge-ren. Det islandske vejnet erendnu langt fra færdigudbygget. Efter at en planlagtasfaltering af de vigtigstehovedvej strækninger nærmer sig sin afslutning, forestår nu et større tunnelbygninsprogram.

VejstandardStore dele af det islandskehovedvejnet, herunder ring-vej en, er i dag udbygget til enstandard, der gør det muligtfor bilisterne at holde en hastighed nær de 100 km/h. Pådet sekundære vejnet og påsysselvejene, der ofte kun fører til en enkelt gård, er standarden betydelig lavere.Fjeldvejene har over storestrækninger nærmest karakter af hjulspor, og disse vejeer lukkede hele vinteren. Omsommeren udgiver vej væsnethver uge et revideret vejkort,der oplyser om hvilke fjeld-veje, der er lukkede for trafik, fordi tøbruddet endnuikke er overstået. Kortet isidste nummer viser de områder på Island, hvor fjeld-vejene var lukkede i ugen fraden 22. til den 29. juni 1989.

Ved bygning af nye veje ogved udbygning af eksisterende vejstrækninger benyttes

de norske »Vejnormaler«.Disse regler er som skabt også for islandske forhold.Dimensioneringshastighedenog den deraf afledede minimumsradius i horisontalkurver vælges på basis af denforventede trafikintensitet påvej en samt terrænets beskaffenhed. Eksempelvis benyttes en dimensioneringshastighed på 60-100 km/h forveje med en årsdøgntrafïk på1.500-7.000. En dimensioneringshastighed på 60 km/hsvarer til en radius i horisontalkurver på minimum 125m. Ved en årsdøgntrafik påmindre end 500 kan dimensioneringshastigheden i stærktkuperet terræn reduceres til30 km/h svarende til en minimumsradius på kun 25 m.I henhold til normerne erlængdeprofilets maksimalestigning 9 til 10%. På eksisterende veje ses undertidenkorte strækninger med stigninger på op til 14%, se figur1. På fjeidveje kan man finde stigninger på op til 20%.

TværprofilerFor vejenes tværprofil harIsland udarbejdet egne standards. Ved en årsdøgntrafikpå 1.500-7.000 benyttes envejbredde på 10,0 m opdelt ien 7,0 m bred kørebane og to1,5 m brede rabatter. Nyebroer bygges, så to biler kanpassere hinanden.Ved en årsdøgntrafik på 500reduceres vejbredden til kun6,5 eller 7,5 m, men vejenudvides på bakker med dårlig sigt, og på bakketoppenanbringes i vejens midte entavle med pil, der viser bilisterne ud i højre side, se figur2. Korte broer bygges tosporede, mens lange broer bygges med en bredde på 4,0 m.Et eksempel på en nyere broer vist i figur 3.De fleste eksisterende broer,på såvel tungt som let trafikerede vejstrækninger, er en-sporede, og de er årsag tilmange trafikuheld. En anden hyppig uheldstype ereneuheld, hvor bilisten taber

Hovedveje i landområder 3.812 kmHovedveje i byområder 167 kmSekundære veje 4.460 kmSysselveje 3.122 km

Ialt 11.561km

Tabel I

Islands veje delse samt Broer. HovedIslands vejnet er opdelt i kontoret tager sig af denhovedveje, sekundære veje overordnede administration,og sysselveje med en total budgetlægning m.v. Ogsålængde på næsten 12.000 projektering af broer foregårkm, jvf, tabel 1. i Reykjavik, mens projekteDette svarer til den samlede ring af veje finder sted de-længde af Danmarks hoved- centralt. Island er opdelt i 7landeveje og landeveje. I vejdistrikter, der hver ledesovennævnte tal er ikke med- af en distriktsingeniør medregnet 5 fjeldveje der om en projekteringsingeniør ogsommeren muliggør biltrafik en anlægsingeniør til sin assitværs over øen, samt de af stance. Hvert distrikt er igen,bykommunerne administre- på grund af de store afstanrede bygader. de, opdelt i 3-4 vejmesteromVejbudgettet udgjorde i alt råder, der tager sig af den ru-367 millioner Dkr i 1988, tinemæssige vedligeholdelsehvilket var på højde med de af vejene.

Administration 22 mio. DkrAnlæg af hovedveje og sysselveje 156 mio. DkrVedligeholdelse af do 155 mio. DkrSysselveje 16 mio. DkrFjeldveje 3 mio. DkrForsøgsveje 2 mio. DkrBroer 12 mio. Dkr

Tabel 2

I alt 366 mio. Dkr

30DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 8 • 1990

herredømmet over sin vognog kører ud over en skrænt.Det årlige antal trafikdræbte(25-30) er imidlertid lidtmindre end i Danmark set iforhold til befolkningstallet.

GrusvejeStore dele af Islands vejnet,specielt alle sekundære veje,sysselveje og fjeldveje ergrusveje bygget af og belagtmed lokale grusmaterialer.Materialerne veksler fra egntil egn. Mange steder er detmuligt, inden for en rimeligafstand, at fremskaffe gode,velgraderede materialer, somgiver en fast og stabil køre-bane. Andre steder er manhenvist til at benytte enskornede materialer, som gørvejen ujævn. Derfor er offroaders populære på Island,og selv almindelige personbiler er ofte forsynede med 4-hjulstræk.Grusvej ene kan om sommeren give anledning til støvgener for de vejfarende. På detættest trafikerede grusvejebekæmpes støvgenerne vedudspredning af salt ogvand. Som salt benyttes calciumkiorid eller kogsalt.Kogsalt fås som affald fra fiskeindustrien. På figur 3 anes det, at vejens højre vogn-bane netop er blevet vandetmed saltlage.

AsfaltvejeI den sidste halve snes år harder på Island været anvendtstore ressourcer på asfaltering af den tungest trafikerede del af vejnettet. Målet erat asfaltere alle veje med enårsdøgntrafik, der er størreend 100 d.v.s. byernes ind-ogudfaldsveje samt ringvejenmed undtagelse af den lettesttrafikerede strækning overøstlandet. Asfalteringengennemføres etapevis, således at man først asfalterer devejstrækninger, hvor tracéog bæreevne er tilfredsstillende. De resterende strækninger belægges efterhåndensom de udbygges til den ønskede standard. Også politi-

ske hensyn har spillet ind vedarbejdernes prioritering. Status i 1989 er, at omkring85% af de planlagte belægningsarbejder er gennemført.

Asfalteringen af landevej eneudføres ved dobbelt overfladebehandling med bitumenopløsning og naturgrus (graduerede stenmaterialer). Deter en belægningstype, der erudviklet i Norge under betegnelsen Otta-dæk. Som bitu

menopløsning benyttes en B180 opløst i 13% white spirit,som før udspredningen op-varmes til en temperatur på120° C. Der tilsættes 0,8%diamin som klæbeforbedrer.

Grusmaterialet består normalt af basalt, og der benyttes en maksimal kornstørrelse på 25 mm i nederste lag og19 mm i øverste lag. Resultatet er de fleste steder overra

skende godt, og en almindelig trafikant vil næppe bemærke nogen større forskelpå et islandsk Otta-dæk ogde asfaltbelægninger, der ligger på mange danske landeveje.Belægninger af asfaltbeton

benyttes på gader og veje ibyerne. Kommunalt ejedeblandeanlæg findes i Reykjavik og Akureyri. Desuden råder kommunerne i østlandetog i Nordlandet over to små

transportable anlæg. Kun énentreprenør, et datterselskabaf det danske firma Colas, eri besiddelse af et større, stationært asfaltblandeanlæg.Anlægget, der er placeret sydfor Reykjavik, har vejvæsnetog kommunerne i Sydlandetsom kunder. Den hyppigstudlagte belægning er 5 cmtæt asfaltbeton med 12 mmmaksimal kornstørrelse.For en fuldstændighedsskyld skal nævnes, at en kortstrækning af ringvejen vedReykjavik samt hele denstærkt trafikerede hovedvejtil lufthavnen og den amerikanske base i Keflavik er forsynet med betonbelægning.Denne belægning er udførtaf en amerikansk entreprenør fra basen i begyndelsenaf 60’ erne, hvor man endnukun havde begrænsede erfaringer med asfalt på Island.

AfslutningFor den der har lyst til at stifte nærmere bekendtskabmed det store, smukke Island og øens imponerendevejnet, der er så helt forskelligt, fra det vi kender i Danmark, er der flere muligheder. Lej en bil og kør selv påopdagelse, køb en plads påen af de arrangerede bussafaner eller benyt busruten Island rundt ad ringvejen. Island er velforsynet med sommerhoteller, vandrehjem oglej rpladser. Og selv i de tyndest befolkede dele af landeter der rimelig tæt mellem servicestationer med benzinsalgog supermarkeder. God tur!

Fig. 3 Nyere bro på ringvejen.

Fig. 4 Krydsende fåreflok.

AsfaltudlægningColas Vejmaterlale AISKongevejen 153, 2830 VirumAslaltudlægning, Overfladebehandling, Recycling, Knidlall

Dansk Stebeast altNanervængel 9,4000 RoskildeStøbeaslalt, (Broer ng Induslrigalvel

Inreco AISTaulne Kirkevej 3133,7000 FredericiaFræsning, Remierng, Recycling, Belnnknaseing

Hans Galdmane AstaltSydhaves Plads d, 2450 København SVOla by a 5 Ia II

Kebenhaves Astaltkompagei AISScavdiagade 14, 2d50 København SVSløbeaslalt (Bruer eg lnduslrigvluej OB, Ralumac

Marias Pelarsee AISØrbækuej d9, 5883 Ferrilslev, FynOuerlladebehaedling, astaltvdlægnieg

Nptalt asGrøneemusen 9, 2890 SøborgAslaltadlægnieg, Miniremiv

Paekas AISRendlorbivei 34, 2950 VedbækAsIalt ud læg n ing

Pheeia Cøetracters AISVester Allé 1.8800 VejenAslalludlægnieg, Recycling. KnIdIalt

Supartas Dammaee-Luaol AISFrydentvedsvel 30, 2950 VedbækAslaltudlægeing, Overlladebehandling. Recyclrng, KnIdIalt

Tarce Vej AISRidderslien 38, Flelsted 5560 ÅrupAstailudlægning, Overliadebehandling, Recycling, Kuidaslalt

AsfaltreparationCølas Vejmateriale AISKnngeveien 153,2830 VirumAsIu(treyaratiun, Asiallmuterialer, Celasmiv reunemaslic

Daesk StebeastaltNavernængel 9,4000 RoskildeStøbeaslalt, Broer eg Induslrigulve

lerece AISTaulnu Kirkevej 31-33, 7000 FredericiaFræsning, Remiving, Recycling, Betenknusning

GG Canstreetiee ApSSetiendaisvel 88 A, 9200 AulbergAmepave aslalrlurslærkning

Hans Galdmaen AstaltSydhavns Plads 4, 2d50 Købeehavn SVStøbeasralt

Kebeehaens Astaltkompagni AISScandiagade ld, 2450 Københuvn SVStøbeaslalt, Broer og leduslrrgulue, OB, Ralumac

Marias Patarsen AISØrbækuej 49 5863 Fer’itnleu, FynOB, Plet-OB

Nytall asGrønnemesen 9, 2860 SøbnrgMrnirecyciing, Fræsnrng, Aslaltreparatine

Pankas AISRundlerbivel 34, 2950 VedbækAslultreparalinn, Aslallmalerialer, Pmulsinn

Phanie Csetracters AISVesler Allé 1, 6000 VejenAslallreparatinn, Aslallmaterialer, FugeavlaltBilumenplader, Isuleringspap

Superfos Dammane-Lanel AISFrydenluedsvej 30, 2950 VedbækAslaltreparaliun, Asfullmalerialer, Vrnterpuluer, Fugeanlull

Tarea Vej AISRidderstiee 35, Fielsled, 5560 ÅrupAslaltreparaliun, Anlaltmalerialer, Plet-OB

GlsbetlexFabriksvej 10-12. 9690 FjerritslevPlast an Ia II

Pibertee ApSSvendborgvej 16, 9220 Aalbnrg Ø.Frberlee AM2 Ill aslaltreparalinn

AutoværnDansk Asta-næreTielgensuej 12. 8600 SilkebnrgBeton- ng stdlauluuærn

GG Censtraetise ApSSnliendalsvej 88 A, 9200 AalbnrgSt bla uleværn

Kebenhaaes Astaltkompagel AISScundragade 14,2450 København SVBelonautoværn, stationære eg Ilytbare + plast Ilylbare

Via CøeØstergade 30, 7430 IkastSlblaulnværn

Håndværktøj m.m.Gade Ebbasae AISOlæremosegdrdsvel 44,5230 Odense MHåndværkløj, beklædning, landmdlrngsudslyr

Seae-Vlsas Danmark AISVestergade 24, 5471 SøndersøDiamantværkløj. lugenkæring. boring. træsning

Maskiner VintervedligeholdelseEpekeAskov, 6600 VelenSalt- og grosspredere, sneplnve eg lejemaskiner

Almas AISHelsingtersgade 6.8200 Aarhus N.Largeard salt- eg grassoredere, snepleve eg lelemaskiner

RREGISTERWirmgae AISTavlvv Kirbeve1 31-33, 7000 FredericiaFrænemaskiner, Remiemaskiner, Healeranlæg, Betenknvsere

Partner TeeknieFugiesaegsallé 14, 6600 VejenPartner Oanliee, nneplvve eg lejemaskine

Seeeeingsaes Maskietabrik AISTømmervpve113-15, 2770 KastrupSaitsyredere, traktnrer, Ielemaskiner, snepleve og græsklippere

Skilte og afmærkningsmaterielArmata ApSNnrdlandsvej 70,8240 Risskov

Cslsar RetlevSlæremonegårdnuej 30, 5230 Odense MAdervyvej 91-83, 4700 Nænlued

Gade Ebbesae AISStæremesegdrdsvej 44, 5230 Odense M

Phanie Ceetraeters AISVester Allé 1,8800 Vejen

Serieøl AISLøvegade 67, 4200 Slagelse

PFLUG VejskiltatabrikTreennevej 7, Aalbvrg Øst

Striber, stribemaling og vejmarkeringBrita Maling AISElmeallé 2,4760 VordingborgOlribemaling

Gada Ebbesee AISStæremesegdrdnvej 44. 5230 Odense MFremark Ihermoplantmarkering

Kebeehaens Astaltksmpagni AISScandiagade 14, 2450 København SVSprayplantic

Langalands Kemiska FabrikkerLengelseMalede striber, Ihermeplast striber

Tratik Prødukter AISCarlnbergvej 34, Foslbvkn 92, 3400 HillerødMercalin nyraylvejslribemaling, Mercvlin Prælab. Termoplastmarkering

Phenis CøntraetersVenter Allé 1,6800 VejenMalede striber og Thermnplvnl striber

Raal VejmarkeringRugvænget 5.4200 SlagelseMalede striber, Thermnplvst striber

Superfos Dammann-Løesl AISGrenåvel 746, 8541 SkødslrvySpot 11ev

Marias Pelarsen AISØrbækvel 49. 5863 Ferrilsiev, FynMalede striber, Thermvplast striber

GlobatleaFabrikuvej 10-12, 9690 FjerritslevSt ribemale riv ler

Teknisk udstyrDansk Auto-VærnTielgensvej 12,8600 SilkeboigRendestennelnmenter, Silvelemnnler m.m

DD Canstroetien ApSSnliendalnvel 88 A, 9200 Aalborg SVOneleknt iler

Kebenhaens Astaltkompagni AISScandiagade 14, København SVTherma Jvint Fugekenstruklivn

Trafik Produkter AISCarinbergvej 34, Fvnlbnkn 92,3400 HillerødRækværker, låger, led, nluner eg slniper

Via ConØnlergade 30, 7430 IkastBredæk i stål, geemembrvm. Genlnkntil

Wlrtgen AISTauivv Kirkevn1 31.33, 7000 FredericiaFrænemankiner, Rnmivmaskiner. Hevleranlæg, Belenknusere

Fibertea ApSSvendborgvej 16, 9220 Aalberg ØFibertev Elephant Geeleeliler

Phenia Centraeters AISVester Allé 1.6600 Vejen. VevedIigheldelne system IEDBI

Ole Thomsen Vejmaskiner Asken AISFvrmervel 1, Ankvv, 6600 55151vOLETTO Anlvllcvnrvinere

Jens RanfeltIlderhelm - Berris, 6900 SkjernOREPFIO + Tensar til jord- eg asialtarmering saml erenieesbnskyllnlse

Trafi ktæl I ingOle Thomsen Vajmuskieer Askov AISFarmervej 1, Askev, 6600 SkjernSchuhce hdedtermiealer eg 808 pregrammer.

Tunneller og BroerGO Cenetraetlen ApSSelieedvlnvej 88 A, 9200 Avlberg SVOtållunnelrør

Via CeeØstergade 30, 7430 Ikast Ståltunneirør

Veiafvandinq00 Cunstruetise Ap’SSeliendalsvej 88 A, 9200 Avibvrg SVDrænrør

VejsaltP, Breste AISLundtollngdrdnvej 95. 2800 Lyngby

Dansk Salt lISHadnundvej 17,9550 Mariager

LEVERAN Dø45 83 11 00

46756111

75 56 25 88

3r 224001

312141 11

6598 1078

31697913

d2 891799

75 36 1111

428931 11

64891717

4583 ti 00

46706111

75 55 20 88

98189000

31 22 4001

31 214111

65981078

31 697913

42891799

75361111

42893111

64881717

9821 21 77

98158600

86 82 2900

98 189500

312141 tI

77 250300

66 158039

8484 1488

75 3607 00

861624 dd

75 56 33 22

75 36 30 66

3100290286 5242 11

8821 4044

6615992953 72 26 11

66108039

75 36 1111

0352 1603

98159211

83 77 09 72

66158039

31 21 4111

62501016

42 26 94 94

75361111

53 52 87 55

88 99 21 22

65981078

9821 21 77

56 82 29 00

98 189508

3121 4111

42 26 94 94

97 250308

75 56 33 22

98 158650

75 36 1111

753641 86

973663 10

753641 66

98 189500

97 35 03 00

42 189500

45 93 33 33

98 56 32 22

10 millioner m2 omåret i Vesteuropa, ogreferencestrækn ingeri Danmark, vil kunneoverbevise Dem.Kontakt os og få enbrochurer, et besøg eller tilbud på Deres vej.

2523

00

E3DIRT0T

I BLI 01 BK El

NEG0E 27p0S1

1569

1020ØBEN K

RALUMAC®SYSTEMET - en tak bedredet bedste koldasfaitsystem på markedet

Eneret for Danmark- et led i KAK’s vejvedligeholdelsessystem

[ÇjÇj KØBENHAVNS ASFALTKOMPAGNI AISSCANDIAGADE 14 - 2450 KØBENHAVN SV - TLF. 31 21 4111

august 1990 e-f /4 - asp.vejtid.dkasp.vejtid.dk/artikler/1990/08/6884.pdf · i. juli 1988 -30, juni...

Documents