LEKTION 11

MEDIEANALYSE OG MEDIEKOMMUNIKATION

HOLD BUNDERVISER: Christian Hviid MortensenSyddansk Universitet forår 2012

14-05-2012

DAGSORDEN• Praktisk.• Studenter-oplæg.• En lille mediehistorie.• Nyere tendenser og begreber i

medierne.• Spørgsmål vedr. eksamen.• Slut-evaluering.

PRAKTISK

Pensumopgivelser senest 1. juni.• Eksamensdatoer: Torsdag den 21.

juni og fredag den 22. juni 2012.• Censor• Eksamensspørgsmål.• Hjælpemidler.

STUDENTER-OPLÆG

FØR MASSEMEDIERNE

• Fra 1600-tallet: Personlige medier:– Bogen (ofte solgt i abonnement).– Breve (korrespondance).

• Mere folkelige medier– Markedspjecer.– Skillingetryk (viser).

• Berlingske Tidende (1749->) DKs ældste fungerende avis og nu et bredt mediehus.

• Indhold: Blanding af oplysning og underholdning.

MASSEMEDIERNES GENNEMBRUD

• Fra ca. 1850 (100 år senere end fx England og Frankrig).

• Opdeling i dannelses- og oplysningsmedier (Romanen og aviserne) og underholdende medier (skillingetryk, smudspresse).

• Skel mellem kommercielle og ikke-kommercielle medier.• Pressen som 4. statsmagt (meningspresse).• Indtil WW1: 4-bladssystemet (partipressen).• 1905: Relancering af Politiken som omnibus-avis.• Fra 1925 skel mellem offentlig-retslig medieinstitution

(Statsradiofonien aka DR) og privat-retslige medievirksomheder.

• Pressens Radioavis indtil 1964.

PUBLIC SERVICE

• Ikke-kommerciel.• Offentlig-retslig virksomhed.• Finansieret af licensmidler.• Tjene almenvellet (upartisk).• Programmer skal være kendeteget af:

Universalitet (for alle).Diversitet (alsidighed og mangfoldighed).Kvalitet (fra 1987).

MASSEMEDIERNE MODNES

• 1920erne: Fra ugeblade til dameblade.• 1950erne: Panik over tegneseriernes

skadelige virkning på børn og unge.• Fra 1960erne: Også de ikke-kommercielle

medier eksperimentere med genrer fx P3 (fra 1963) som modspil til piratradioen Merkur 1958-1962).

• Fra 1980erne: DR i skarp konkurrence med satellit tv og fra 1988 TV2.

• Medierne ”invaderer” privatsfæren.

FILM

• 1896: Første filmforevisning i København.• 1906: Nordisk Films Kompagni grundlægges.• 1911-16: Dansk Films ”guldalder”.• Asta Nielsen (1881-1972) bliver den første

europæiske filmdiva.• Lydfilm fra slutningen af 1920erne.• Populære filmserier: De Røde Heste (Morten

Koch), Far til Fire, Soldaterkammerater, Olsen Banden.

• Hård konkurrence fra tv fra slutningen af 1960erne.

DIE ASTA

Afgrunden 1910

FYRTÅRNET OG BIVOGNEN

GØG OG GOKKE

DANSK TV

• Fra 1948. Første udsendelse: http://www.dr.dk/bonanza/search.htm?needle=fjernsyn&type=all&limit=120

• Daglige udsendelser fra 1954.• Indhold: Spørgeprogrammer og

musikudsendelser.• 1957: Underholdning for millioner

(live-tv: indsamling til Ungarn).

MEDIEKONVERGENS

• Netværkskonvergens (distribution).• Terminalkonvergens (brugsplatforme).• Service/tjeneste-konvergens

(produktioner og modaliteter).• Retorisk konvergens (udtryk og

genrer).• Markedskonvergens (brancher).• Reguleringskonvergens (lovgivning).• MEN også divergerende tendenser!

FLERMEDIALITET

• Aka. Cross media, tværmedialitet, mediekonvergens, multiple platform (journalism).

• Inddrager flere (fysiske) medieplatforme i kommunikationen.

• Flermedialitet kommer både til udtryk på produktonssiden og på receptionssiden.

• Tværmedialitet (aka. Intermedialitet, transmedialitet): Kommunikationen er koordineret på tværs af platforme. (fx cross promotion og konceptuniverser).

KONCEPTUNIVERS: LEGO NINJAGO

Carlsberg 1991

MULTIMODALITET

• Multimodal: Medier der henvender sig til flere sanser samtidigt (visuel/synssans, auditiv/høresans, taktil/følesans, kinestetisk/motorisk sans, olfaktorisk/lugtesans, gustatorisk/smagssans).

GLOBALISERING

Colgate 1991

• Udvikling gennem det 20. århundrede frem mod:Et globalt marked.Et globalt kommunikationsrum.

• Ikke en ideologi (fx vestlig liberalisme) men en realitet.

• Globalisering ≠ homogenisering.

GLOBALISERINGS-KRITIK

INTERKULTUREL MEDIEOPLEVELSE

• Forstår vi importerede kulturprodukter?

• Tværkulturel reception.• Forskellig referenceramme hos

producent og modtager.• Fx debat om Amerikanisering.• Modtendens: Nytraditionalisering og

kulturel fundamentalisme.

HVAD ER POINTEN?

SIMPSONS HAR ”SVARET”

• http://www.milkandcookies.com/link/64364/detail/

MANGA

INTERKULTUREL BASTARD?

NÅR VORES KULTUR MISFORSTÅS

SPØRGSMÅL VEDR. EKSAMEN

SLUT-EVALUERING

• Udfyld skemaet.• Diskussion.