dagsorden uddannelsesudvalg for ernærings- og ......kort beskrivelse af projekt mellem vuc og ucsj....

1/8

Dagsorden Uddannelsesudvalg for ernærings- og sundhedsuddannelsen

Mødedato: Tirsdag den 23. oktober 2012

Starttidspunkt: Kl. 13:00

Sluttidspunkt: Kl. 16:00

Mødested: Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø

Mødelokale: Det fælles uddannelsesudvalgsmøde, lokale D002. Oplysning om lokale til mødet om Ernærings- og sundhedsuddannelsen, Anker-hus kommer senere. Dette møde starter kl. 14.00.

Deltagere: Ulla Maria Mortensen, Hanne Pedersen, Helle Wagner Holm, Jette Benn, Jan Petersen, Jeanette Lefevre, Jørgen Kay, Vivi Fryden-dahl, Rikke Kristensen, Thorbjørn Thorbjørnsen, Birthe Petersen, Julie Fabritius, Bjarke Zinkernagel Klein, Ida Husby

Afbud:

Mødesekretær: Annette Qvist

Dagsordenspunkter 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden .................................................................... 2

2. Opfølgning på drøftelse på den fælles del af uddannelsesudvalgsmødet ......................... 3

3. Indhold og profil ................................................................................................... 4

4. Kvalitet ............................................................................................................... 5

5. Relevans og regional uddannelsesdækning ............................................................... 6

6. Meddelelser .......................................................................................................... 7

7. Eventuelt + næste møde ........................................................................................ 8

2/8

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden

1.1 Sagsfremstilling Formanden byder velkommen

1.2 Indstilling Det indstilles, at dagsordenen godkendes

1.3 Beslutningsreferat

3/8

2. Opfølgning på drøftelse på den fælles del af uddannelsesudvalgsmødet

2.1 Sagsfremstilling

2.2 Indstilling Uddannelsesudvalget drøfter efter behov indholdet af den fælles del af uddannelses-udvalgsmødet, men nu ud fra et professionsfagligt perspektiv. Fokus er denne bl.a. på innovation.

Uddannelsesudvalget kommer på baggrund heraf med anbefalinger til selve uddannel-sen


2.4 Bilag Bilag 3.1. http://www.uc-dk.dk/da/images/stories/pdf/rapporter/2012/dea_fra_professionsuddanner_til_innovationspartner.pdf

4/8

3. Indhold og profil

3.1 Sagsfremstilling

Fælles projekt om kompetencer i forhold til samarbejdet mellem de gymnasiale ud-dannelser og professionsbacheloruddannelser (v. Jørgen Kay)

Opsamling på gennemgangen af de tre studieretninger

Social- og Sundhedsuddannelsen som arbejdsområde – hvilke kompetencer er centra-le? Hvad kendetegner jobområdet? (v. Thorbjørn Thorbjørnsen)

Sammenhængende uddannelsessystem

Opsamling på 110 års jubilæet den 27. september 2012

Orientering om forsknings- og udviklingsprojekter

3.2 Indstilling

Til drøftelse og på baggrund heraf kommer uddannelsesudvalget med anbefalinger til uddannelsen


3.4 Bilag Bilag 3.1. Kort beskrivelse af projekt mellem VUC og UCSJ.

Bilag 3.2. Link til redegørelse om sammenhængende uddannelsessystem

http://fivu.dk/publikationer/2012/stoerre-sammenhaeng-i-det-videregaaende-uddannelsessystem

Bilag 3.3. Anbefalinger til ernærings- og sundhedsuddannelsen Ankerhus formuleret ved jubilæumsarrangement den 27. september 2012

5/8

4. Kvalitet

4.1 Sagsfremstilling Intet.

4.2 Indstilling Til drøftelse og på baggrund heraf kommer uddannelsesudvalget med anbefalinger til uddannelsen


6/8

5. Relevans og regional uddannelsesdækning

5.1 Sagsfremstilling Optagelsesstatistik

5.2 Indstilling Til drøftelse og på baggrund heraf kommer uddannelsesudvalget med anbefalinger til uddannelsen


5.4 Bilag Bilag: 5.1. Studenterbestand (Antal studerende på uddannelsen)

7/8

6. Meddelelser

6.1 Sagsfremstilling Evt. meddelelser skal så vidt muligt fremsendes på skrift inden mødet.

PB i sundhed og arbejdsliv

Kort om hverdagen på Ankerhus

6.2 Indstilling Til efterretning


6.4 Bilag Bilag 6.1. FTFs brev vedr. professionsbachelor i arbejdsliv og sundhed

Bilag 6.1. Kort orientering om hverdagen på Ankerhus

8/8

7. Eventuelt + næste møde

7.1 Sagsfremstilling -

7.2 Indstilling Til orientering


7.4 Bilag

Bilag 3.1

Uddannelsesudvalgsmøde den 23. oktober 2012

Pilotprojekt om studiekompetencer

Med reformerne på de gymnasiale uddannelser og de nye studieplaner for pro-fessionsbachelor uddannelserne, der på mange måder kan beskrives som et uddannelsesmæssigt paradigmeskift, er der særligt fokus på studiekompeten-cer i bredeste forstand.

Det er vores oplevelse, at vi både på det gymnasiale niveau og på videregåen-de uddannelsesniveau har behov for afklaring af begreber, behov for afstem-ning af forventninger, behov for udvikling af konkrete didaktiske tilgange til undervisning, hvad angår de uddannelsessøgendes konkrete arbejde med stu-diekompetencer, behov for udvikling af undervisningsmaterialer (i bredeste for-stand) og i al almindelighed behov for at uddybe forståelsen for, hvad hinanden laver.

Formål:

Det langsigtede formål med projektet - med afsæt i uddannelsernes studiefor-beredende målsætning - er at styrke og målrette de gymnasiale uddannelsers arbejde med studiekompetencer i forhold til aftagerinstitutionernes eksplicitte behov, samtidig med at aftagerinstitutionernes fortsatte arbejde med studie-kompetencer kan komme til at bygge videre på de studerendes allerede opnå-ede kompetencer, både af hensyn til de studerenes aktuelle studier og deres mulighed for videregående studier f.eks. på master niveau.

Tanken er, at arbejde på at sikre kontinuitet i arbejdet med studiekompetencer fra stx/HF til og med professionsbacheloruddannelsesniveau.

I projektet deltager undervisere fra både VUC og UCSJ (Ankerhus). Projektet forventes afsluttet primo 2013.

Ankerhus110 års jubilæum

University College SjællandErnæring og sundhed

Ankerhus

Salon 1 - Innovation og fremtidens sunde fødevarer

• Anbefaling 1:

– Større evidensbaseret viden om tilberedningsmetodik

• Anbefaling 2:

– Udbyde valgfag i ”praktisk madlavning”

Ovenstående anbefalinger udspringer alle fra et ønske om større

sikkerhed i den praktiske tilgang til fødevarer.

27.09.2012Ankerhus 110 års jubilæum

Salon 2 – Virker kost- og diætvejledning? Evidens og metoder

• Anbefaling 1:

– Kostvejledning skal fremover fokuserer på opmærksomhed

– Opmærksomhed fra vejleder til borger

– Borgerens opmærksomhed på egen adfærd

• Anbefaling 2:

– Kostvejledning skal fremover i højere grad fokuserer på tværfaglighed


Salon 3 - Hvilke kompetencer og samarbejdsformer fremmer bæredygtig udvikling

og Corporate Social Responsibility?

• Anbefaling 1:

– Videreudvikling af samarbejdet med relevante virksomheder, der

inddrages løbende i undervisningen, i praktikopgaver og BA projekter,

praksisnært og handlingsrettet mod bæredygtig udvikling samt

etablering af Udviklingsseminar som afsæt for modulopgaver og BA

projekter

• Anbefaling 2:

– Integration af bæredygtighed og CSR i alle fagområder og moduler

således, at PBES styrkes i at analysere, kritisk vurdere barrierer og

udvikle muligheder for bæredygtig udvikling


Salon 4 - Et paradigmeskift? Hvordan involverer vi borgerne?

At kunne nå borgeren gennem egen involvering

• Anbefaling 1:

– Mere praksisnært (som eksemplets magt - køkken/haver/dyr)

samtidig med udvidelse med/af visioner

• Anbefaling 2:

– At komme ud med mere baggrundsviden til brug i praksis til at forstå

modtageren. Starte med det enkle.


Salon 5 - Måltidsfællesskaber og kulinarisk kvalitet. Fra ernæring over fødevarer til

måltider – tur/retur

• Anbefaling 1:

– Noget mere sammenhæng (tværfaglighed) til de andre faggrupper,

som har med måltidet at gøre.

• Anbefaling 2:

– Hvordan kan kreativitet, sanselighed og værtsskaber bidrage til glade

måltider og maddannelse gennem tværfaglighed


Salon 6 - Hvad kan en uddannelse som professionsbachelor i ernæring og sundhed

også lede til?

• Anbefaling 1:

– At se ”den manglende titel” som en styrke

• Anbefaling 2:

– At skabe sammenhængskraft mellem uddannelsens enkelte elementer

og efterfølgende muligheder


Salon 7 - Hvordan kommunikerer vi om sundhed, fødevarer og udvikling?

• Anbefaling 1:

– Nye måder at kommunikere ernæring og sundhed på, mere pondus

– Stå fast på fagligheden

• Anbefaling 2:

– Nye måder at italesætte uddannelsen på

– Forstærket fokus på forskellige formidlingsformer f.eks. Journalistisk

og PR


Salon 8 - Professionsbachelor uddannelse i Ernæring og Sundhed –

(stadigvæk) et utraditionelt uddannelsesvalg for en mand!

• Anbefaling 1:

- Flere praktiske elementer i uddannelsen, herunder inddragelse af

motionsrum, større tilknytning til virksomheder, cases i undervisningen og

kvalificering af praktikken.

• Anbefaling 2:

- Titel : sundhedsformidler? Skarpere profil


Salon 9 - Fysisk aktivitet og fysisk inaktivitet – betydning for sundhed,

trivsel, præstation og vægt

• Anbefaling 1:

– Fysisk aktivitet bør indgå i større udstrækning såvel teoretisk som i

praksis.

• Anbefaling 2:

-Viden og indsigt i forskellige idrætsgrene og de specifikke krav,

fysiologisk og energimæssigt, og de relevante udfordringer der

knyttes til sportsgrenen


Ankerhus110 års jubilæum

University College SjællandErnæring og sundhed

Ankerhus

Opgørelse af UCSJ´s studerende på grunduddannelserne pr. 1. oktober 2012

Følgende indeholder en oversigt over samtlige studerende på grunduddannel-serne pr. 1. oktober 2012. De studerende er opdelt på uddannelse, lokation og køn i den første tabel og på uddannelse, undervisningsform, lokation og seme-ster i den anden oversigt.

Gæstestuderende indgår ikke i oversigten.

Data udtrukket fra SIS pr 8. oktober 2012

Undervisningsform (e-læring/tilstedeværelsesundervisning) er kun opdelt gen-nem de sidste 5 semestre. Tidligere semestre kan ikke opdeles og eventuelle e-læringsstuderende er medtalt under tilstædeværelsesundervisning. Dette gæl-der for uddannelserne ernæring og sundhed, sygeplejerske og pædagog.

Ledelsessekretariatet 8. oktober 2012

Antal studerende Uddannelse og lokation Kvinder Mænd I altBioanalytiker 129 44 173

UCSJ, Campus Næstved 129 44 173Ergoterapeut 183 23 206

UCSJ, Campus Næstved 183 23 206Ernæring og sundhed 609 92 701

UCSJ, Campus Slagelse (Sorø) 609 92 701Fysioterapeut 248 187 435

UCSJ, Campus Næstved 134 92 226UCSJ, Campus Roskilde (Trekroner) 114 95 209

Leisure management 234 144 378UCSJ, Campus Roskilde (Bakkesvinget) 141 106 247UCSJ, Campus Storstrøm (Nykøbing) 93 38 131

Lærer 830 455 1.285UCSJ, Campus Roskilde (Holbæk) 153 66 219UCSJ, Campus Roskilde (Trekroner) 394 238 632UCSJ, Campus Storstrøm (Vordingborg) 283 151 434

Pædagog 1.866 536 2.402UCSJ, Campus Roskilde (Trekroner) 791 211 1.002UCSJ, Campus Slagelse (Ingemannsvej 17) 433 146 579UCSJ, Campus Storstrøm (Nykøbing) 299 90 389UCSJ, Campus Storstrøm (Vordingborg) 343 89 432

Socialrådgiver 619 90 709UCSJ, Campus Roskilde (Trekroner) 422 64 486UCSJ, Campus Storstrøm (Nykøbing) 197 26 223

Sygeplejerske 1.161 75 1.236UCSJ, Campus Næstved 205 10 215UCSJ, Campus Roskilde (Trekroner) 392 26 418UCSJ, Campus Slagelse (ingemannsvej 35) 412 30 442UCSJ, Campus Storstrøm (Nykøbing) 152 9 161

Meritlærer 222 101 323UCSJ, Campus Roskilde (Holbæk) 57 34 91UCSJ, Campus Roskilde (Trekroner) 136 49 185UCSJ, Campus Storstrøm (Vordingborg) 29 18 47

Meritpædagog 84 33 117UCSJ, Campus Roskilde (Trekroner) 52 18 70UCSJ, Campus Storstrøm (Nykøbing) 23 11 34UCSJ, Campus Storstrøm (Vordingborg) 9 4 13

I alt 6.185 1.780 7.965

Excl. Gæstestuderende KWE20121008

Studerende på grunduddannelserne pr. 1. oktober 2012

Indskrevne studerende pr. 1. oktober 2012

Uddannelse, undervisningsform og lokation 1 2 3 4 5 6 7orlov pr. 1.

oktober 2012 I alt

Bioanalytiker 53 47 32 38 3 173tilstede

UCSJ, Campus Næstved 42 42 32 38 3 157e-læring

UCSJ, Campus Næstved 11 5 16Ergoterapeut 73 51 50 25 1 6 206

tilstedeUCSJ, Campus Næstved 44 30 29 25 1 4 133

e-læringUCSJ, Campus Næstved 29 21 21 2 73

Ernæring og sundhed 194 67 133 55 85 66 73 9 19 701tilstede

UCSJ, Campus Slagelse (Sorø) 128 33 95 36 51 66 73 9 11 502e-læring

UCSJ, Campus Slagelse (Sorø) 66 34 38 19 34 8 199Fysioterapeut 92 44 78 33 74 34 72 1 7 435

tilstedeUCSJ, Campus Næstved 20 43 9 33 22 34 30 1 2 194UCSJ, Campus Roskilde (Trekroner) 52 1 58 52 42 4 209

e-læringUCSJ, Campus Næstved 20 11 1 32

Leisure management 136 111 67 63 1 378tilstede

UCSJ, Campus Roskilde (Bakkesvinget) 103 71 46 27 247UCSJ, Campus Storstrøm (Nykøbing) 33 40 21 36 1 131

Lærer 420 84 263 258 223 26 11 1.285tilstede

UCSJ, Campus Roskilde (Holbæk) 37 44 51 67 14 6 219UCSJ, Campus Roskilde (Trekroner) 206 56 75 75 57 2 2 473UCSJ, Campus Storstrøm (Vordingborg) 104 28 98 92 99 10 3 434

e-læringUCSJ, Campus Roskilde (Trekroner) 73 46 40 159

Meritlærer 51 1 102 87 51 18 13 323tilstede

UCSJ, Campus Roskilde (Holbæk) 3 10 42 14 18 4 91UCSJ, Campus Roskilde (Trekroner) 40 68 34 34 9 185UCSJ, Campus Storstrøm (Vordingborg) 8 1 24 11 3 47

Meritpædagog 26 35 50 6 117tilstede

UCSJ, Campus Roskilde (Trekroner) 18 27 21 4 70UCSJ, Campus Storstrøm (Nykøbing) 2 1 29 2 34UCSJ, Campus Storstrøm (Vordingborg) 6 7 13

Pædagog 632 172 457 197 330 218 319 3 74 2.402tilstede

UCSJ, Campus Roskilde (Trekroner) 230 34 168 71 111 103 106 2 21 846UCSJ, Campus Slagelse (Ingemannsvej 17) 153 36 119 46 89 45 82 9 579UCSJ, Campus Storstrøm (Nykøbing) 96 38 61 19 64 34 63 14 389UCSJ, Campus Storstrøm (Vordingborg) 99 34 82 32 66 36 68 1 14 432

e-læringUCSJ, Campus Roskilde (Trekroner) 54 30 27 29 16 156

Socialrådgiver 126 115 98 106 96 79 73 16 709tilstede

UCSJ, Campus Roskilde (Trekroner) 87 78 67 82 65 58 40 9 486UCSJ, Campus Storstrøm (Nykøbing) 39 20 31 24 31 21 33 7 206

e-læringUCSJ, Campus Storstrøm (Nykøbing) 17 17

Sygeplejerske 262 136 215 88 217 105 159 3 51 1.236tilstede

UCSJ, Campus Næstved 42 25 34 21 23 34 27 9 215UCSJ, Campus Roskilde (Trekroner) 89 53 80 22 78 29 53 14 418UCSJ, Campus Slagelse (Ingemannsvej 35) 58 26 38 21 46 42 52 1 15 299UCSJ, Campus Storstrøm (Nykøbing) 31 15 33 13 36 27 2 4 161

e-læringUCSJ, Campus Slagelse (Ingemannsvej 35) 42 17 30 11 34 9 143

E-læring er kun registreret separat i de seneste 5 semestre.For 6. og 7. semester er e-læring medtalt sammen med tilstedeværelsesundervisning

Igangværende semester Ikke igang med et

semester

Danmarks Evalueringsinstitut Østbanegade 55,3 2100 København Ø, jopa 7.9.2012 att. Tue Vinter-Jørgensen cc: Christian Moldt

Akkreditering af PB i Arbejdsliv og Sundhed FTF vil i forbindelse med EVA´s akkreditering af PB i ”Arbejdsliv og Sundhed” gøre opmærksom på en række elementer i ansøgningen fra UC Lillebælt, som efter vores opfattelse ikke er tilstrækkeligt belyst i det materia-le, som har været genstand for ministeriets screening. FTF´s henvendelse sker på foranledning af en række FTF-organisationer (Dansk Socialrådgiverforening, Ergo-terapeutforeningen, Kost- og Ernæringsforbundet, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter og Danmarks Lærerforening) som finder, at uddannelsen repræsenterer en kombination af allerede kendte elementer, som findes i deres uddannelser eller efter/videreuddannelser, der også retter sig mod en række fremtidige sam-fundsmæssige udfordringer på beskæftigelses- og sundhedsområdet. FTF henvendelse retter sig mod følgende punkter:

1) Manglende inddragelse af centrale aktører på området gør det svært at vurdere det nationale behov for en ny grunduddannelse

2) Det er uklart, hvordan kompetencebehovene på arbejdsrehabiliteringsområdet bedst dækkes. Skal det

være med en ny grunduddannelse som fx ”Arbejdsliv og Sundhed” eller ved en landsdækkende kon-centreret og hurtig efter- og videreuddannelsesindsats?.

3) Den er uklart, om der er et tilstrækkeligt arbejdsmarked for de nyuddannede i 2016. Den ny uddan-nelse er en specialiseret uddannelse, men består af en kombination af eksisterende uddannelser. Det er tvivlsomt om der er et arbejdsmarked for de nyuddannede, når de første er færdiguddannet, for-modentlig først i 2016.

Ad 1) Manglende inddragelse af nogle af de centrale aktører i screeningsprocessen FTF mener, at grunduddannelser på professionsbachelorniveau skal udvikles til et nationalt arbejdsmarked, ikke kun til et lokalt eller regionalt kompetencebehov. Det stiller nogle krav til de parter, der inddrages i for-bindelse med udvikling af uddannelsen. I screeningsprocessen skal følgende bl.a. undersøges:

Dækker den foreslåede uddannelse et behov, der ikke er tilstrækkelig dækket (se punkt 2)

Forslaget skal være drøftet med centrale aftagere og i samarbejde med andre relevante aktører.

2

I relation til inddragelse af relevante aktører er aftagersiden i begrænset omfang og ret lokalt blevet inddra-get. Det gælder især de offentlige arbejdsgivere. Omvendt er andre relevante aktører ikke blevet inddraget. Det fremgår af UC Lillebælts ansøgning, at den er udarbejdet i samarbejde med en række interessenter, som udgør tre kommuner i Lillebæltsområdet, BILKA, Huset Venture, som er kendt for at ansætte mennesker med nedsat arbejdsevne og PreviaSundhed, som er en virksomhed som udarbejder sundhedsløsninger til private- og offentlige virksomheder, pensions- og forsikringsselskaber og kommuner. Med henblik på en bredere vurdering af arbejdsmarkedsbehovet ville det være naturligt at fx KL og Danske Regioner havde haft lejlighed til at udtale sig direkte om uddannelsen via f.eks. interviews. Det arbejdsmar-kedsbehov, der skal dækkes, er ikke et regionalt, men et nationalt, jf. nedenfor under punkt 2. Det skal her bemærkes, at UC Lillebælt ikke har inddraget de uddannelsesudvalg på professionshøjskolen, som har en særlig ekspertise på de uddannelsesområder og arbejdsmarkedsområder, som den nye uddannel-se grænser op til indenfor beskæftigelses- og sundhedsområdet. Det gælder f.eks. Uddannelsesudvalget for socialrådgiveruddannelsen, uddannelsesudvalget for ergoterapeutuddannelsen, uddannelsesudvalget for sy-geplejerskeuddannelsen og uddannelsesudvalget for fysioterapiuddannelsen.. Det skal dog præciseres, at en sådan inddragelse ikke er en tydelig pligt for højskolen. Det skal bemærkes, at de faglige organisationer indenfor de nævnte områder heller ikke har været inddraget på anden vis. Dette giver en skævhed i repræsentationen, som betyder at uddannelsessiden alene har været dækket af undervisere og konsulenter ansat på UC Lillebælt og ikke den store uddannelsesmæssige ekspertise som er repræsenteret i f.eks. skolens uddannelsesudvalg. En større repræsentation ville have kvalificeret ansøgnin-gen. Ad 2. Kompetencebehovene på rehabiliteringsområdet m.m. I UC Lillebælts ansøgning fremgår det, at ”formålet med uddannelsen er at uddanne professionsbachelorer, som med høj praksisnær, handlingsorienteret kompetence kan løse opgaver knyttet til fastholdelse og inklusi-on af udsatte målgruppers tilknytning til arbejdsmarkedet samt til sundhedsfremmende opgaver med henblik på trivsel og meningsfyldt arbejdsliv i både den private og offentlige sektor”. Eller sagt på en anden måde, de studerende skal opnå kompetencer i at løse opgaver, der er forbundet med at øge og bevare udsatte målgruppers tilknytning til arbejdsmarkedet i et sundhedsfremmende perspektiv. Vi mener, der er to problemer med den foreslåede uddannelse, som bør indgå i de videre overvejelser om akkreditering:

Er der brug for efter-/videreuddannelse eller grunduddannelse for at dække det (ny) kompetencebe-hov?

Kommer den ny grunduddannelse for sent i forhold til de kompetencebehov, som opstår på baggrund af førtidspensions-reformen og en kommende reform på dagpengeområdet?

Det er efter FTF´s opfattelse evident , at der med den politiske aftale om en førtidspensionsreform og med kravene til rehabiliteringsteams i alle kommuner fra 1. januar 2013 er et udækket uddannelsesbehov. Det drejer sig f.eks. om at sikre en koordineret, tværfaglig indsats, der både går på tværs af kommunernes for-valtninger og i forhold til det regionale sundhedsvæsen, og hvor rehabiliteringsteams skal vurdere, koordinere og anbefale en indsats på tværs af beskæftigelsesområdet, socialområdet, uddannelsesområdet og sundheds-området. Da reformen træder i kraft snart er det FTF´s opfattelse, at kompetencebehovene i relation til hele indsatsen bedst opfyldes ved en hurtig og landsdækkende indsats, som mest hensigtsmæssigt løses i efter- og videre-

3

uddannelsessystemet og ikke med en ny specialiseret grunduddannelse, som har de første færdiguddannede i 2016. De fremførte og velkendte organisatoriske udfordringer med at få integreret sundhedsfremme i den aktive beskæftigelsespolitik løses ikke med en ny grunduddannelse. Uddannelsesudbuddet inden for arbejdsrehabilitering favner allerede i dag uddannelser på professionsbache-lorniveau, diplomniveau og kandidatniveau. Øget integration af viden og evidens på tværs af uddannelser både horisontalt og vertikalt præfereres frem for flere uddannelser på samme niveau. Der forventes en generel udvikling af efter- og videreuddannelse på området f.eks. har 4 professionshøjskoler og Dansk Socialrådgiverforening i samarbejde med KL taget initiativ til etablering af et nyt modul i rehabilite-ring til den allerede eksisterende diplomuddannelse i beskæftigelse. Uddannelsesministeren og beskæftigel-sesministeren har bakket op om initiativet, og det forventes, at modulet vil blive udbudt af 4 professionshøj-skoler senest i foråret 2013. Modulet har f.eks. som kernefelt at skabe viden om teorier, begreber og praksis i relation til rehabilitering samt at give kompetencer for at kunne indgå i og udvikle indsatsen i et tværprofessionelt samarbejde. På sundhedsområdet er der også fokus på målrettet kompetenceløft i forhold til arbejdsrehabilitering. Ergoterapeutuddannelsen indførte i 2008 modul 11: Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmil-jø og erhvervsrettet rehabilitering. Det overvejes på flere professionshøjskoler, at udbyde modulet på de sundhedsfaglige diplomuddannelser. Terapeuter indenfor arbejdsfeltet vælger ofte diplomuddannelsen i beskæftigelse for at supplere deres sund-hedsfaglige rehabiliteringskompetencer med viden inden for beskæftigelses- og sociallovgivning. Det kan tilføjes, at de elementer om rehabilitering m.m., der indgår i PB i Ernæring og Sundhed tænkes an-vendt som efteruddannelse for de fagprofessionelle på området. Ad 3. Det er tvivlsomt at der er et arbejdsmarked for nyuddannede fra uddannelsen ”Arbejdsliv og Sundhed” i 2016 og frem Det er altid svært at spå om fremtidige arbejdsmarkedsbehov. Det er FTF´s opfattelse, at den koncentrerede efter- og videreuddannelsesindsats for de erfarne fagprofessionelle indenfor beskæftigelsesområdet, socialom-rådet og sundhedsområdet, som vil finde sted indenfor de næste år, vil stille uddannede med den nye ”Ar-bejdsliv og Sundhedsuddannelse” i en vanskelig arbejdsmarkedssituation. En del af de emner, som den nye uddannelse rummer f.eks. : Social og arbejdsmedicin, social- og arbejds-markedspolitik, sundhedspædagogik og sundspsykologi, individuel sundhed – somatisk sygdomslære og psy-kisk sygdomslære, er i dag emner, der dækkes af fagprofessionelt uddannede f.eks. socialrådgivere, ergo- og fysioterapeuter, sygeplejersker, professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed m.m. En del af disse fagprofessionelle vil i den nærmeste tid tage en efter- og videreuddannelse indenfor de områ-der, som regeringens reform retter sig imod, og hvor indsatsen også har som kernefelt at klæde de uddanne-de på til den koordinerende og tværgående indsats, som kræves for at få reformen til at virke. Af denne grund er det svært at se et nyt arbejdsfelt for de kandidater der kommer ud med en uddannelse i ”Arbejdsliv og Sundhed”. Dertil skal tilføjes at den nye uddannelse rummer faglige elementer indenfor et meget varieret område inden-for beskæftigelse, sundhed og uddannelse m.m. hvilket må betyde, at de færdiguddannede vil besidde en række fagligheder på et niveau under de allerede eksisterende fagprofessionelles uddannelsesmæssige kvalifi-kationer.

4

Hertil skal medtages, at det virker som om uddannelsens egentlige kernefelt er at uddanne kandidater, som skal administrere, koordinere og lede tværgående samarbejder indenfor et meget bredt felt. Det er det arbejdsfelt som formodentlig i 2016 er dækket af en række erfarne fagprofessionelle/ fagprofessi-onelle med erfaring fra forskellige forvaltningsområder, som ud over deres kernefaglighed indenfor sundhed, beskæftigelse, socialområdet m.m. via en systematisk efteruddannelsesindsats også er klædt på til at indgå i tværfaglige samarbejder, der f.eks. går på tværs af kommunernes forvaltninger og det regionale sundheds-væsen. Vi er derfor bekymret for, at der vil være et meget usikkert arbejdsmarked for de færdige kandidater i ”Ar-bejdsliv og Sundhed” FTF og de anførte FTF-organisationer står selvfølgelig til rådighed med uddybende kommentarer. Med venlig hilsen Jørgen Pater, konsulent

Aktivitetsoversigt

efter- og videreuddannelse Ernærings Diplom (ED)

efterår 2012 og forår 2013.

Efteråret 2012

Aktivitet Indhold

Diplommodul: ”Human ernæring og sundheds-fremme

Det obligatoriske modul ”human ernæring og sundhedsfremme” afvikles nu som e- learning med undervisere fra Ankerhus. Vi afventer evalueringen ef-ter modulets afslutning, og fortsætter med at udbyde e- moduler

Deltagelse på valgfags-hold

Arbejder med muligheder for at uddannede, der opfylder adgangskravene, som et led i efter- og videreuddannelse kan deltage i valgfagene på ernæ-rings- og sundhedsuddannelsen

Sammensætte tværfagli-ge ernærings- og sund-heds diplommoduler

I samarbejde med sundhedsfaglig konsulent sammensættes og markedsføre moduler der primært udbydes som e- læring / blended learning.

Start forår 2013

ED- fagudvalgsmøde for alle udbydere

Dagsorden for møde den 28/9:

Ernæringsdiplomen og dens vilkår på de forskellige uddannelsessteder. Tilmelding og oprettelse af hold Hvilke muligheder er der for fremadrettet samarbejde

Markedsføring af nye til-tag

Forår 2012

Aktivitet Indhold

Markedsføring

Afvikling af dipom-moduler

Gennemførsel af moduler med små holdstørrelser og selvstuderende

Nye initiativer

dagsorden uddannelsesudvalg for ernærings- og ......kort beskrivelse af projekt mellem vuc og ucsj....

Documents