Referat

Møde i det lokale uddannelsesudvalg (LUU) Dato og tid: 1. juli 2019 kl. 12.00-15.30 Sted: SOSU H, Skelbækgade, lokale 2.22 Deltagere: Se nedenfor.

SOSU H’s direktør Jeppe Rosengård Poulsen var kort forbi ved opstart af mødet. Han bød velkommen og orienterede om, at der pt. arbejdes på etablering af organisering på SOSU H; en proces, der forsætter henover efteråret.

1. Status på fusionen v/ Gitte Brodersen, uddannelsesdirektør

1.1 Generelt på SOSU H

Der er udpeget fire uddannelseschefer. Jakob Bro (Brøndby, Frederikssund, Herlev), Jens Christensen (Gladsaxe, København), Sanne Goksøyr (Helsingør, Hillerød) og Ulla Pilehøj (AMU og VEU). Se mere her https://sosuh.dk/om-sosu-h/organisation/.

I sidste uge blev der afholdt samtaler vedrørende internt opslåede stillinger som uddannelsesledere, og der kigges på de nuværende koordinatorfunktioner; begge del med virkning fra 1. august 2019.

1.2 Uddannelsesforløb

EUX-forløb omfattende GF 2 og hovedforløb foregår i SOSU H’s afdeling i Brøndby.

Der har været forespurgt, om uddannelsesforløbene på social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse kan samstemmes, ligesom tilfældet er på social- og sundhedsassistentuddannelsen. SOSU H ser på de forskellige aktivitetsplaner i efteråret. Det har også været forespurgt om elever kan flytte skole i et uddannelsesforløb. Det kan de, men undervisningstilrettelæggelsen er forskellig. Det kan have betydning for elevens uddannelsesplan. De administrative systemer er ikke sammenlagt, så det har også betydning for registreringen af elevens uddannelsesaftale.

Der blev spurgt ind til, om GF2-online forsætter. Der er stor interesse for det, og det forsætter.

1.3 Etablering af nyt LUU

Gitte Brodersen orienterede om at der er besat en midlertidig stilling som chefkonsulent for direktionen, bl.a. vedrørende etablering af nyt LUU.

JEM, 08-07-2019

side 2

1.4 Indmeldinger til EPOS om forventninger i aktivitet, udviklingstendenser og behov for nye eller reviderede uddannelser (se 2.2)

Gitte Brodersen indledte med, at der i starten af 2018, som eksempel, blev søgt om udvikling af ”Den akut syge”, et forløb målrettet social- og sundhedsassistenternes handlekompetencer på somatisk hospital.

Herefter var der følgende inputs fra udvalgets medlemmer:

Til SOSU-området • Skolen vil gerne være med til at udvikle kurser, der kan føres over til videre uddannelse, i et

samarbejde mellem AMU og akademiuddannelserne. Der er tidligere udvikletakademiuddannelse på SOSU C, som efterfølgende blev forankret på KEA. Der er ved at bliveudviklet et forløb for social- og sundhedshjælpere inden for velfærdsteknologi, der slutter påakademiniveau. Denne tilgang med at ”bygge oven på” kan føres over i andre sammenhænge. IKøbenhavns kommune er der kigget på velfærdsteknologiuddannelse i forhold til at uddannetil akademiniveau. Det samme med praktikvejlederuddannelsen (PVU), da der stilles flere ogflere krav til praktikvejlederne. PVU på akademiniveau kunne være/blive en mulighed.

• Opgaverne i kommunerne ligner efterhånden dét, som social- og sundhedsassistentelevernelærer på hospitalerne. Så et samarbejde her giver god mening. Kommunerne har behov for, atsocial – og sundhedsassistenternes kompetencer matcher de stigende komplekse opgaver.

• Det er vigtigt at kigge ind i de nye fagmål. Det er nogle af de kompetencer, der efterspørgesviden om. Praktikken kan være i tvivl om, hvordan de skal håndtere elevens læring omkringfx ’Borgerinddragelse’; hvad indebærer det, hvordan faciliteres det i forhold til at inddrageborgere. Så et kig på, hvad der er paradigmet i sundhedssektoren lige nu. Evidens ogevidensbaseret kunne også være et tema.

• Tilrettelæggelse af elevforløb er tidskrævende for praktikvejlederne. Så et forløb med fokus på,hvordan der kan arbejdes ’smart’ samt hvordan, de kan inddrage erfaringer fra tidligere forløb(transfer).

• Et emne som ”komplekse borgere”. Efterhånden er der borgere, der fejler flereting/multisygdomme. I den forbindelse skal social – og sundhedsassistenterne samarbejdetmed mange. Altså, komplicerede forløb og tværsektoriel samarbejde omkring borgeren ogpatienten.

• Kvalitets- og forbedringsarbejde fylder også meget.• Patienter med konkurrerende lidelser – behov for øget handlekompetence i forhold til

borgernes behov og symptomer• Øget viden om senhjerneskader, neurologi – et ønske fra kommunerne.

’Trængslen’ omkring patienterne på hospitalerne er stor med forskellige uddannelsessøgende. Det er en ambition i region H, at der uddannelsesmæssigt i øget grad udvikles og arbejdes med simulation. Der er evidens for, at simulation virker.

Til det pædagogiske område • Neurologi• Inklusion på arbejdspladserne. Der opleves mere vold på arbejdspladserne i forbindelse med

inklusion• Lærerplaner

side 3

I FOA-Nordsjælland er der efterhånden mangel på pædagogiske assistenter. Der starter et hold med 28 EUV1’ere til august, hvilket indikere, at arbejdsgiverne gerne vil have deres medarbejdere på uddannelse.

Der er nye politiske takter i forhold til øget brug af uddannet personale i dagtilbud.

Der ansættes i højere grad pædagogiske assistenter på plejecentre, evt. med efteruddannelse, bl.a. i Århus. Nogle pædagogiske assistenter læser til social- og sundhedsassistenter.

På skolen er der lavet et opsøgende arbejde på det pædagogiske område for at høre, om der er et behov. Men der er ofte få medarbejdere i forhold til SOSU-området, hvor en kommune nemmere kan stille med flere medarbejdere til et kursus.

2. Dialog i grupper talentudvikling og indmeldinger til EPOS v/ Gitte Brodersen

2.1 TalentudviklingJf. de nye uddannelsesordninger for social- og sundhedsuddannelserne (2019) og den pædagogiske assistentuddannelse (2019-2) nedlægges talentspor. Det skal derfor drøftes, hvordan skolen kan tilrettelægge tilbud om undervisning, der udvikler elevens faglige og studiemæssige kompetencer med mulighed for inddragelse af fag på ekspertniveau. Hvordan kan der lokalt arbejdes med talentudvikling i forhold til elevernes og lokale ønsker? Og hvilken betydning får talentudviklingen for praktikuddannelsen? Se uddannelsesordningerne her: https://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/Lovstof/Uddannelsesordninger

Deltagerne drøftede følgende tre spørgsmål i grupper:

1. Hvordan kan talentudvikling komme i spil i praktikken?2. Er der særlige temaer, emner eller praktikmål, hvor talentudvikling kan spille en rolle?3. Hvilke konkrete anbefalinger har I?

Opsamling PAU-gruppe I gruppen havde de drøftet, at der var flere udfordringer med at have talentspor/ Talentudvikling- så hvorfor er det der?

’Ressourcer’ kunne være en måde at italesætte talent på. Eleverne kunne tilbydes praktiske og teoretiske udfordringer.

At der i praktikpladsfordelingen kunne gøres mere ud af, at elever, der har ressourcer inden for f.eks. udeliv, kommer ud i en børnehave, der har det. Det ville tilgodese de unge mennesker, menhvordan skulle det så kunne lade sig gøre i praksis? Elevernes interesse kunne ’leve’ i f.eks.skolevejledningen: ”jeg har rigtig meget interesse inden for det og det”. Det kunne praktikken såinddrage i tilrettelæggelsen.

Tilføjelse fra anden gruppe: Man kan ikke vælge at være talent; det er noget der udvikler sig. Grunden til at talentspor blev nedlagt kan også være fordi, det ikke ’flugtede’ med andre dele af uddannelsessektoren.

side 4

Opsamling SOSU-gruppe 1 Talentudvikling kan komme i spil i praktikken ved at afsøge elevens interessefelter i praksis. Et eksempel fra praksis, hvor de spottede en særlig dygtig elev. Vedkommende blev sat til at undervise elever, der var nået længere i uddannelse. En anden elev, der var i samme praktik 2, blev sat til at undervise elever i 1b.

At man relaterer til de fag, elevene i forvejen kan have på højere niveau (se ’oversigt over fag’).

At eleverne i højere grad inddrages i de faglige diskussioner, f.eks. til frokost.

En opmærksomhed på, at elever med ’flere ressourcer’ kan blive trætte af ’altid’ at skulle hjælpe elever med ’færre ressourcer’.

De skal hjælpes til at være åbne om, at det er OK at lave fejl.

Det er nok bedre, at dygtige elever er sammen.

Opsamling Gruppe SOSU 2 Talentspor eller ej; de elever, der kræver noget andet, har været der hele tiden. Talenter kan være på mange forskellige områder; man kan have talent på et område uden at have det på et andet, f.eks. det kommunikative, god skriftligt, god til demente.

Vi skal være opmærksomme på elever, der skal udvikle talent. Der har vi en opgave i at klæde vores praktikvejledere på til at spotte og udvikle talent. Der blev også talt om, det var noget, man kunne spotte lokalt og håndtere ved at bruge de lokale muligheder.

I Københavns Kommune er der lavet et inspirationshæfte til praktikvejledere vedrørende elever med talent.

I gruppen drøftedes også, om man via aktiviteter/indsatser kunne få øje på elever med særlige talenter inden for nogle områder. En form for ”teasere” inden for forskellige specialiseringsområder ud fra, at hvis man som elev ikke ved, hvad det er man møder derude, så har man ikke en chance for at navigere den vej. Tilføjelse: Eleverne skal på et tispunkt vælge valgfrie uddannelsesspecifikke fag, hvilket også angiver retning. Man kunne her tænke ind, om man kunne gøre noget andet i den valgproces.

Andre kommentarer Elevers manglende evne til refleksion drøftedes. Der arbejdes med det i hele uddannelsen. Det opleves på skolen, at elevernes refleksionsniveau er forskellige, svarende til bredden af karakterskalaen.

Sammenhængen mellem refleksion og dét, at tage en beslutning, drøftedes herefter. Dét med at forstå vigtigheden af at kunne tage den rigtige beslutning på baggrund af overvejelser; der skal arbejdes med at forstå hvad det betyder; at træffe en beslutning. Måske er det dét, der skal stimuleres. Det ligger dog i sygeplejeprocessen, som er i spil tidligt på skoleperioderne. Vi skal være dygtige til at gøre dem nysgerrige og fælles om at spørge ind til elevernes begrundelser.

side 5

2.2 Indmeldinger til EPOS EPOS udvalget skal hvert år i efteråret indsende en arbejdsmarkedspolitisk redegørelse til ministeriet. EPOS skal i redegørelsen vurdere og begrunde forventninger til aktivitetsudviklingen i AMU på grundlag af udviklingen på arbejdsmarkedet inden for EPOS’ jobområder. For at kvalificere udvalgets indmeldelse bruger EPOS de lokale uddannelsesudvalgs indmeldinger om, hvordan I lokalt ser behovene for AMU udvikle sig. Bidragene fra de lokale udvalg giver værdifuld viden og indsigt i den praksis, som AMU skal udfolde sig i, og bidrager til at sikre, at EPOS’ indmeldinger bygger på et realistisk og grundigt grundlag.

Se udvalgets inputs under punkt 1.d.

3. Generel orientering v/Gitte Brodersen

3.1 Orientering om kommende ændringer i lokale undervisningsplaner som følge af nye bekendtgørelser og uddannelsesordninger

Ny hjemmeside er lanceret, sosuh.dk. Der ligger LUP’erne (https://sosuh.dk/praktik/lokale-undervisningsplaner/). I 2020 påbegyndes arbejdet omkring fælles pædagogisk didaktisk grundlag.

Der er kommet ændringer i grundfagsbekendtgørelsen. Det ses der på efter sommerferien.

Der planlægges med førstehjælpsundervisning på skoleperiode 1A for de elever, der påbegynder social -og sundhedsassistentuddannelsen med en social – og sundhedshjælperuddannelse.

4.1 Orientering om PASS-udvalgets og Danske SOSU-skolers projekter om rekruttering og brobygning

Gitte B orienterede om, at, jf. sidste års puljer, søgte Danske SOSU-skoler bredt i forhold til brobygningsprojekter. Der var opstartsseminar i sidste uge, der afsluttes efter sommerferien og herefter kan brobygningsforløbene afprøves i udvalgte kommuner. Det udvikles brobygningsforløb målrettet 5. klasse til og med udskoling og inkluderer, hvordan man får forældrene i tale. Erfaringen er, at brobygning er godt i rekrutteringsøjemed.

Yderligere kommentarer fra udvalget:

SOSU H har lige gennemført brobygningsforløb for 6. klasse, hvor børnene også besøgte en pensionistforeningen, til glæde for begge.

I GRUK er der iværksat erhvervspraktik med det formål at skabe interesse for feltet.

4.2 PASS-dialogmøde med de lokale uddannelsesudvalg i København d. 21/8 2019 kl. 9-12.30. Emner: Nyt fra PASS, øget gennemførsel, grundforløbsprøven og fælles LUU for EUD og AMU.

Der spørges ind til, om der er begrænsninger i forhold til antal deltagere fra dette udvalg. Der svares, at alle fra det lokale uddannelsesudvalg kan melde sig til.

4. Virksomhedstilfredshedsundersøgelse (VTU) v/ kvalitetskonsulent SOSU HKort præsentation og drøftelse af de væsentligste resultater fra SOSU C’s og SOPU’s virksomhedstilfredshedsundersøgelser 2018.

Kvalitatskonsulenten har efterfølgende sendt følgende kommentarer om præsentationen. Se endvidere slides sidste i dette referat:

Formål og baggrund Resultaterne fra VTU 2018 giver skolen en god fornemmelse ift., ”hvordan det går”, og hvordan vi som skole bidrager til et godt samarbejde med praktikken. Tallene i år er interessante, ikke mindst når man sammenligner med resultaterne fra året før. Desuden sammenlignes de to tidl. skolers resultater.

Resultater fra VTU 2018 VTU’en omfatter ét hovedresultat, samlet tilfredshed, samt resultaterne af 3 emneområder med underspørgsmål.

Samlet tilfredshed: Her scorer SOSU C (78), hvilket er 2 point højere end VTU 2017. SOPU scorer (66), hvilket er 9 point højere end VTU 2017.

Elevernes præstation: Spørgsmålene vedrører bl.a. ’Eleverne kan begå sig på arbejdspladsen’. De to skoler resultater er meget ens. SOSU C scorer (68) +4, og SOPU scorer (70) +4.

Samarbejde: Spørgsmålene vedrører bl.a. om ’samarbejdet om elevernes udvikling fungerer godt’. SOSU C scorer (71) +13. SOPU scorer (57) +6.

Information og vejledning: Spørgsmålene vedrører bl.a. hvorvidt ’Virksomhederne har den nødvendige information om regler og mål for praktikperioderne’. SOSU C scorer (75) +1. SOPU scorer (69) +3.

Ud over de obligatoriske spørgsmål blev der vist resultater fra 3 ekstraspørgsmål.

Herefter drøftedes resultaterne:

På forespørgsel svares det, at VTU skal bruges i et samarbejde mellem skole og praktik. F.eks. er den tidligere brugt som foranledning til udarbejdelse af pixi-LUP’er (tidligere SOSU C).

Udvalget havde herefter en opmærksomhed på ’læsning’ af tallene og benchmarking med andre SOSU-skoler. Det er bl.a. forskelligt fra skole til skole hvor mange, og hvem, der spørges. Vi kan godt lærer af de skoler, der scorer bedre, men have det i mente, at respondentprofiler og antal respondenter er forskellige. Endvidere kan nogle spørgsmål være vanskelige at besvare, hvis ikke de er relevante i ens funktion. Det kan f.eks. være spørgsmålet der vedrører, om man ved, hvem man skal kontakte på skolen. Her kan det være, at pågældende respondent ikke har som opgave at have kontakt til skolen men, at det er placeret et andet sted. Et sted går kontakten mellem praktikvejleder og skole f.eks. via en uddannelseskonsulent.

side 6

side 7

Det er interessant at se på udviklingen samt hvor er det, de to tidligere skoler tilsammen kan blive rigtig gode. Det ligger der rigtig meget i.

Der ligger vigtig information i undersøgelsen, da det er ’jeres’ kolleger [i praksis], der svarer.

Der blev udtrykt et ønske om at have modtaget materialet noget før for bedre at kunne kvalificere arbejdet med det.

Hvis man ved, at der er ting, der er ændret, så ville det være fint med en fodnote. F.eks. var det ændret, så kontaktlærer ikke længere står i elevplan. Det ville man svare negativ på, men det vil være fint at have forklaringen.

Til næste år skal der være en opmærksomhed på, i fortolkningen, at der har været en fusionsproces i gang, der kan have indflydelse på resultaterne.

Se mere om VTU På SOSU H’s hjemmeside https://sosuh.dk/om-sosu-h/kvalitet-evaluering-og-politikker/virksomhedsundersoegelse/.

Slutteligt spørges der ind til, hvordan det går med EUX-tiltagene (rekruttering). Det er første runde, hvor de nye adgangskrav til gymnasiet er gældende. Der har været pænt trafik på de sociale medier. Skolen har også annonceret i Politiken for at få fat på forældrene. Men det er for tidligt at sige noget om virkningen. I Vestegnen har man også lavet en kampagne med interview af elever.

Herefter følger en drøftelse om SOSU-fagenes image, der til stadighed skal italesættes. Der er mange gode fortællinger om faget, men nogle gange kommer få negative til at fylde.

5. Eventuelt

Intet.

side 8

Deltagerliste Navn Organisation Status 1. Ida Husby KL Deltager 2. Pia Lykke Bang KL Deltager 3. Malene Balle Ricken Danske Regioner Deltager 4. Suppleant: Jette Hovedskov Nielsen Danske Regioner Deltager 5. Susanne Rasmussen FOA Deltager 6. Birgit Elisabeth Hansen FOA Deltager 7. Sanne Johansen FOA Deltager 8. Maria Kim Konstantinidou FOA Deltager 9. Majbritt Kronbøll FOA Deltager 10. Anne Marie Hestehave (Rie) FOA Deltager 11. Ingrid Thrane FOA Deltager 12. Helle Olesen SOSU H Deltager 13. Mette Bergholdt KL Deltager 14. Susanne Gren SOSU H Deltager 15. Tobias Ethelberg SOSU H Deltager 16. Susanne Lund Christensen SOSU H Deltager 17. Jette Tribler KL Deltager 18. Karina Djurhuus KL Deltager 19. Solveig Østergaard Danske Regioner Deltager 20. Wendy Willum Pedersen KL Deltager 21. Carsten Enevoldsen 3F Deltager 22. Vivi Lone Andersen FOA Deltager 23. Gitte Brodersen SOSU H Deltager 24. Susanne Thygesen SOSU H Deltager 25. Thorbjørn Thygesen SOSU H Deltager 26. Jakob Bro SOSU H Deltager 27. Hanne Marsner KL Deltager evt. sidste time

FOA Deltager

KL Afbud SOSU H Afbud FOA Afbud FOA Afbud SOSU H Afbud FOA Afbud Danske Regioner Afbud SOSU H Afbud SOSU H Afbud FOA Afbud FOA Afbud FOA Afbud SOSU H Afbud SOSU H Deltager eventuelt

SOSU H Sekretariat

29. Anne Mette Nørgaard Linsaa

Lene Ingemann Sørensen Jonas Tofte Maya CramerAnnette Meller Malene Bruun Pedersen Heidi Kelm Jensen Solveig Abrahamsen Jens Christensen Sanne Goksøyr Kate Blumensaadt Flenting Susie Lentz Dorit Dühring Anita Arslan Pernille Lundberg

J. NielsenKvalitatskonsulent SOSU H Punkt 4

VTU 2018resultater fra tidl. SOSU CSOPU

LUU-møde SOSU H, 1. juli 2019

1

2

1. Flere skal vælge en erhvervsuddannelse - direkte efter 9. eller 10. klasse.

- søgning fra 9/10 klasse mindst 25 pct. i 2020, mindst 30 pct. i 2025

2. Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse

- fuldførelse skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og 67 % i 2025

3. Eud skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan

- antal elever der følger talentspor, elever på EUX

- den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes

4. Tilliden til - og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes- elevtrivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020

- ETU i 2015, 2016, 2017, 2018. VTU i 2016, 2017, 2018.

4 KLARE MÅL - EUD-reform 2015

3

Samlet tilfredshed

+2+9

4

5

Om praktik (fra ETU 2018) Elevernes besvarelse

6

+4

+4

7

57[+5]

60[+7]

57[+4]

57[+6]

69[+4]

68[+4]64

[+5]66

[+4]

94

827980

Samarbejde 7. Virksomheden ved, hvad eleverne arbejder med i

skoleperioderne

8. Skoleperioderne supplerer praktikforløbene godt

9. Samarbejdet om elevernes udvikling fungerer godt

Bedste resultat for skole (SOSU)Landsgennemsnit SOSU

SOPU

Samarbejde

+13

+6

8

Information og vejledning

+1

+3

9

10

11