Fyns Politi 2011

Inspirationskatalog

"God dialog med etniske minoriteter"

Fyns Politi - Inspirationskatalog

Introduktion Dette katalog er udviklet i af Institut For Integration i tæt samarbejde med medarbejdere og ledelse hos Fyns Politi i 2010-2011.

Målgruppen Erfaringen viser, at flerkulturelle unge på nogle områder klarer sig dårligere end etnisk danske unge. Det være sig i statistikker over kriminalitet, i forhold til fritidsaktiviteter som kan holde dem fra gaden osv. Set med en vestlig synsvinkel kan deres sociale og demokratiske kompetencer ofte være utilstrækkelige. De flerkulturelle kan godt opnå samme resultater som andre

Det kræver imidlertid at samfundet forstår deres udfordringer og stiller tydelige krav til et medborgerskab som de kan honorere. Hensigten med dette katalog er at give politiet baggrundsviden om de flerkulturelle medborgeres adfærd og hvordan politiet håndterer mødet mest hensigtsmæssigt ud fra et kulturelt perspektiv.

Der vil være situationer, hvor denne vejledning ikke dækker. Omvendt viser al erfaring, at udfordringer med integrationen af flerkulturelle bedst løses når vi erkender, at den kulturelle og evt. sproglige barriere skal bearbejdes.

Bemærk, at mange af katalogets problemstillinger og løsningsforslag også kan bruges på etnisk danske unge.

De beskrevne udfordringer er således ikke bestemt af etnicitet – snarere af graden af social integration - og den er ikke betinget af hudfarve eller race. Den er betinget af socialt overskud, forståelse for det omgivende samfund og af graden af integration.

Om kataloget Du får eksempler fra hverdagen på, hvordan du kan løse problemer i praksis. Der er ikke tale om endegyldige løsninger, men om ideer til inspiration.

For de fleste med anden etnisk baggrund end dansk er vort demokrati, kulturelle normer og traditioner usynlige i lang tid, efter de er kommet til Danmark. For nogle familier tager det generationer at omstille sig fra en kultur til en anden. Det gælder især for de der kommer fra et traditionelt landsbysamfund til et bysamfund i et andet land.

Da det er vanskeligt at dække alle kulturer, som er repræsenteret på Fyn (primært i Vollsmose), har vi valgt en forenklet opdeling:

1. Flygtninge/indvandrere fra landsbysamfund. 2. Flygtninge/indvandrere fra bysamfund.

Årsagen til at flygtninge og indvandrere er slået sammen i en gruppe er, at man ofte har det samme normsæt og værdigrundlag. Det giver sig udslag i deres livsstil og traditioner.

Emnerne er valgt ud fra de eksempler som medarbejderne i Fyns Politi har givet udtryk for. Der er fokus på de udfordringer betjentene står overfor og de situationer der har vakt undren.

Formål Katalogets formål er at være infomationskilde til at tackle situationer som kan være svære at håndtere.

Fokus er kontakten mellem Politi og borgere med udenlandsk baggrund. Der kan være store kulturelle forskelle mellem etniske danskere og borgere fra fx Somalia, Palæstina, Tyrkiet, Pakistan og andre lande. I mødet mellem disse kulturer kan der opstå situationer som er uhensigtsmæssige - og som ofte kan undgås eller nedtones hvis der er den fornødne viden til stede.

Dette katalog har netop til formål at forebygge og nedtone disse uheldige episoder. Midlet til at opnå en bedre dialog er tre hovedområder:

1. Information om målgruppen, herunder kultur, religion, opdragelse mm. 2. Konkrete værktøjer til at opnå optimal kontakt og dialog 3. Cases, checklister og anden relevant information - til inspiration og eftertanke

Manualen er ikke en instruktion i "hvordan du skal gøre". Som nævnt ovenfor er den ment som en kilde til inspiration.

Dog er der konkrete ting som du kan overveje altid at gøre, for at etablere og vedligeholde en god kontakt. Disse ting er tydeligt anført i det følgende - men som sagt: Ingen regler - kun anbefalinger.

Afgrænsning Fokus i denne manual er begrænset til den ene part: Politiet. Da konflikter bedst undgås og nedtrappes fra begge parter, ligger der altså en begrænsning i hvilken effekt der vil være.

På den anden side skal effekten af den ene parts fokus på konfliktnedtrapning ikke underkendes. Det vil tydeligt fremgå af de cases som du finder i manualen.

Viden Du får viden. Noget af den viden der er i manualen er sikkert ny for dig. Du får ikke den endelige udtømmende sandhed, for emnet er bredt, politisk og nuanceret, men vi forsøger at give dig konkret viden som du kan omsætte til gode handling.

Holdninger Alle har holdninger til Politi, indvandrere, religion osv. I denne manual vil du møde en neutral tilgang til emnet.

Adfærd Det er ret enkelt: Kun de to parter i en dialog kan afgøre udfaldet. Vi synes, at begge parter har ansvaret for at dialogen går godt. Vi er også realistiske - derfor tror vi på, at

den der har mest viden, overskud osv. også er den der har størst indflydelse. Som ansat i et af verdens bedste politikorps har du megen indflydelse - og dermed ansvar.

Resultater Vi er konsulenter. Derfor tænker vi meget på resultater - og på at nye handlinger skal føre til bedre resultater. Du vil således opleve at manualen fokuserer ret meget på at du som embedsperson skal opleve forbedrer resultater i hverdagen.

Du vil nok ikke opleve revolutioner i dit arbejde med etniske minoriteter - men kan du spare tid, energi og irritation et par gange om dagen, kan det have stor betydning for dig, når ugen skal gøres op.

Balance Der er et interessant emne som dukker op, når snakken går på borgere med en ikke-dansk baggrund. Vi ved, at der kan være forskelle på adfærden. Der er forskel på måden vi kommunikerer, klæder os etc.

Al logik siger, at kommunikationen skal tilpasses modtageren - og det er det samme som tilpasning.

Men hvem skal tilpasse sig? Skal vi tilpasse os vores nye medborgere? Skal de tilpasse sig os? Det er en diskussion som ikke stopper foreløbig. Vi møder, mennesker der tilpasser sig uden at kny - og vi møder mennesker som siger: "De er kommet her til landet, så de må tilpasse sig..."

Vi tager ikke stilling til, hvad der er rigtigt eller forkert. Dog må vi konstatere, at det kan være ret umuligt at ændre modtagers reaktion uden selv at ændre adfærd.

Sagt på en anden måde: Ønsker du at optimere dialogen med et andet menneske, er du nødt til at overveje, hvad du selv kan ændre i din kommunikation.

Hvis du gør det du plejer, så får du det du plejer, siger man.

Retfærdighed, nultolerance og eskalering Der er mange årsager til at vælge Politiet som levevej. Nye udfordringer hver dag, spændende opgaver, fordi du gør en forskel i samfundet osv. Vi oplever, at mange ansatte i Politiet arbejder med hjertet. Lægger følelser i jobbet - og bliver frustreret når en forbryder må gå fri pga. procedurefejl eller mangel på vidner der har set noget.

Vi har hørt fra mange af vore kursusdeltagere, at det også føles som et nederlag, når man må opgive at afhøre eller anholde en ballademager fordi aktionen vil medføre en eskalering som ikke står mål med forbrydelsen. Et eksemplet er knallertkørsel på fortov, der ikke må ende i stenkast.

Derfor er det vigtigt, at du ser dine enkeltstående opgaver med helikopterblikket: Den lille forseelse som du vælger at lade passere nu og her, kan ofte løses alligevel. Det kræver som regel at du enten venter (til du kan få vedkommende i tale uden grupperinger der vil lave uro) eller at du vælger at gennemføre politiforretningen

andetsteds.

Eksemplerne kan være: Besøge personen i hjemmet samme aften - eller vente med at stoppe en bilist der har kørt råddent ved torvet, til han er uden for området.

Du kan have en oplevelse af at fejle, men det gør du ikke. Der er jo to interessenter i alt politiarbejde: Politiet som institution og den enkelte medarbejder.

Oftest er jeres interesser ens - og med samme prioritet. Men i disse sager, hvor du kan "tabe ansigt" overfor en gruppe uromagere, kan der være forskel i prioriteringen af interesserne.

Kort sagt, kan det være i Politiets interesse, at de griner af dig hvis vi undgår optøjer. Omvendt kan det blive for meget. Som en af dine kolleger sagde under en debat: "Jeg bliver nogle gange så provokeret, at jeg nærmest bliver ligeglad med konsekvensen, bare jeg får lov at stoppe ham..."

Du kan måske leve med at gå på kompromis med nultolerance. Det betyder muligvis, at du "taber ansigt" kortvarigt. Sandheden er bare, at du ender med at blive vinderen, når du anholder en person i hjemmet foran familien. Så har han i øvrigt tabt ansigt overfor familien. Det kan i nogle tilfælde virke bedre end straffen.

Du kan i øvrigt være sikker på, at han ikke synes det er en af de anholdelser, som det er sjovt at prale om på gaden.

Sekulært Politi Politiet er i princippet sekulært og opfatter religion som en privatsag. Det betyder at du, når du "har uniformen på" er ikke-religiøs og behandler alle lige, uanset race, køn eller religion.

Det faktum, at Politiet er sekulært, er en fordel for dig i din omgang med religiøse medborgere, idet du uden at diskriminere kan tillade dig at se bort fra deres religion, ligesom du jo ser bort fra din egen.

Det betyder natuligvis ikke, at du skal ignorere den andens religiøse eller kulturelle baggrund. Tværtimod: Ved at du har sat dig bare en lille smule ind i et "fremmed" sprog, en anden kultur og religion, kan du opnå forspring og momentum i kommunikationen.

Det får du konkret inspiration til her i kataloget.

Netværk De sværeste medborgere har behov for mandsopdækning for at fungere bedst muligt. Denne mandsopdækning har ikke samme effekt alle steder. I teorien er SSP det rette værktøj, men i særlige tilfælde skal der andet og mere til.

Som betjent er der ingen der forlanger af dig, at du skal have styr på alle de interessenter der omgiver borgeren. Omvendt oplever vi, at der en del ildsjæle iblandt dine kolleger - og de skaber fantastiske resulater i samarbejde med de sociale myndigheder, skoler, sundhedsvæsen etc.

Du er simplethen bedre uddannet til at håndtere komplekse og tunge opgaver end så mange andre. Du har en myndighed som få og derfor vil din indsats ofte være guld værd.

Kernen og medløbere Når du arbejder med svære medborgere er du sikkert vant til at skelne imellem dem der kommer til at dumme sig og dem der systematisk overtræder loven. Du vurderer sikkert også hvilken sanktion der vil være passende ud fra din erfaring og ud fra de ressourcer du har til rådighed.

Når det drejer sig om dialog kontra handling er det vigtigt at pointere, at vi ikke anbefaler dialog med mennesker som ikke lytter - eller som ikke kommer til at ændre adfærd. Derfor er det helt ok at handle kontant og neutralt overfor "den hårde kerne" som du alligevel ikke kan opdrage på.

Dialogen har primært værdi, hvor der er tale om mennesker der ønsker at gøre det rigtige, men som ikke har de kulturelle eller vidensmæssige forudsætninger. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at du ikke nødvendigvis kan se på en indvandrer om vedkommende er "mentalt integreret". Med det menes, at man sagtens kan kaldes sig dansk, tale fejlfrit dansk og have en "dansk holdning" samtidig med at man tænker og rationaliserer ud fra en helt anden kultur.

Kommunikation Du siger noget på dansk til en person der umiddelbart virker til at være dansk - og reaktionen er den anerledes end forventet... Hvad skete der lige?

Som det fremgår i kataloget her, er kommunikation nogen gange ulogisk. Du har et vigtigt og nøgternt budskab. De fleste forstår dig - og reagerer som du ønsker. De få der ikke gør, er dem som ofte fylder mest når dagen gøres op.

Derfor omhandler dette katalog praktisk talt udelukkende kommunikation på den ene eller anden måde.

Forebygge eller behandle? Der er stort set ikke noget mere effektivt middel til at spare tid, energi og irritation end forebyggelse. Dit job er på mange måder uforudsigeligt. Det kunne argumentere for at man ikke skal planlægge. Vi oplever det lige omvendt. Jo bedre du planlægger din kommunikation med en svær målgruppe, jo større er sandsynligheden for at du rammer plet når en situation opstår.

Derfor får du en række input der kan "programmere" dig så du på forhånd handler korrekt - ligesom de fleste mennesker gør helt automatisk, når de fx. møder et barn der græder.

Samtalens faser Som "almindelig" betjent er din kontakt med borgeren begrænset til et rutinestop i vejsiden, en snak på gågaden eller måske en konfronterende situation med hunde, knipler og uro i luften. Uanset om dialogen er ukompliceret eller konfliktfyldt, er der mulighed for at have indflydelse på flere elementer i kontakten med borgeren:

1. Eskalerer situationen? 2. Kan jeg opnå det samme på kortere tid? 3. Kan jeg gennemføre dialogen mere positivt? 4. Kan jeg skabe en vind-vind situation?

Efter pilotprojektet på Fyn kan vi konkludere: Ja, du kan opnå alle fire ting i mange situationer. Der er selvfølgelig enkelte situationer hvor der intet er at stille op. De er de tilfælde hvor der "bare skal ro på" via anholdelser og via "show of force". I de situationer - hvor kæden er hoppet af - er der ikke meget at gøre.

Heldigvis er disse svære situationer sjældne - og vi koncentrerer os derfor om der hvor du kan gøre en forskel.

Nogle vil sige, at det ikke er nødvendigt at tænke over normalsituationer. Det går jo fint alligevel og vi kan godt leve med at en borger bliver lidt muggen, for sådan er det jo at være ansat i Politiet.

Måske, men tænk over værdien af at kunne styre alle situationer. Tænk over værdien af at kunne spare et minut eller to på en rutinesag. Tænk hvor fantastisk det er at være med til at bestemme om en situation ender godt er virkelig godt.

Tilbage til pilotprojektet fra Fyn: Mange af kursusdeltagerne måtte ganske enkelt konkludere, at de ikke havde en koordineret plan for simple situationer. De samme kolleger påpegede også at de var blevet bedre til at opnå god kontakt fra starten, blot ved at bruge deres nye viden om medborgerne med en anden kulturel baggrund.

Metoden til at spare tid, undgå eskalering, opnå vind-vind osv. tog udgangspunkt i en iskiosk. Ja, det er rigtigt.

Vi brugte iskiosken som eksempel på de mange, småting der tilsammen kunne være med til at afgøre om en iskiosk har glade kunder - eller om de blot har kunder.

Iskiosken som eksempel En ekspedition i en iskiosk er ret enkel. Den kan sammenlignes (i simplicitet) med en simpel politiforretning, fx rutinestop af køretøj.

Hvis man er iskioskindehaver og vil effektivisere sin forretning, er en af de bedste metoder at kortlægge kundens vej gennem butikken. Når det er gjort, gennemgår du alle faser og finder små, enkle ting der kan justeres og optimeres.

Hvilke faser gennemgår kunden i en iskiosk? Der er en række, faktisk mange flere end man umiddelbart kan identificere som kunde:

1. Kunden passerer kiosken på gaden 2. Kunden går ind 3. Kunden hilser 4. Kunden undersøger menukortet 5. Kunden bestiller 6. Kunden venter 7. Kunden betaler 8. Kunden modtager min is 9. Kunden siger farvel 10. Kunden går ud

Det vil altså sige, at der er 10 såkaldte kontaktpunkter. Dem kan indehaveren enten ignorere eller optimere. Hvad tror du de fleste gør?

Nemlig, de kører på rutinen og synes at det regner for meget - eller også går det "godt nok".

Sandheden er, at alle dialoger - i iskiosker og hos Politiet - kan optimeres, hvis man gør en struktureret og planlagt indsats.

Pointen er, at der er mange små ting som giver store point. En anden pointe er, at det er ret enkelt at instruere sit personale i at gøre disse ting, hvis det er nedskrevet og kommunikeret ud på fx. et møde.

En tredie pointe: I dit daglige politiarbejde er der en række standardsituationer som du kan planlægge god kontakt med etniske minoriteter i. Dine kolleger fra pilotprojektet har gjort noget af arbejdet for dig. Det er inspiration som du kan arbejde videre med, men noget af det kan du sikkert blot kopiere og opleve gode resultater med fra i morgen.

Her får du vores gode til effektiv dialog. Inden vi kommer til de konkrete råd, får du en gennemgang af en metode til at strukturere enhver dialog mellem dig og en borger.

Dialogen sat i system Vi benytter en kendt situation til at opbygge strukturen: Rutinestop af køretøj på hovedvejen.

Vort mål er jo at undgå tidsspilde, irritation og konfrontation. Derfor vurderer vi hvad der kan ske, når vi bringer nogen til standsning:

1. De vil ikke vise id

2. De stiller modspørgsmål 3. De smider kørekortet på jorden 4. De bliver aggressive 5. De bliver voldelige 6. De sms'er til netværket så vi bliver omringet 7. De undlader at stoppe

Hos normale mennesker - og dem er der flest af - er der altid en rationel begrundelse for en handling. Det betyder, at de negative reaktioner du må opleve, udspringer af en følelse som modparten virkelig har.

I pilotprojektet brugte vi den nye viden til at opstille en standard for god dialog. Den er på ingen måde ment som en ny regel for dialog med borgere. Målet er udelukkende at give dig inspiration til at planlægge enhver dialog der kan udvikle sig negativt.

Mål Før du foretager dig en planlagt handling, skal der være et mål. Du skal overveje: "Hvad vil jeg opnå?" Med andre ord: Det er ofte smart at begynde med slutningen - det som du ønsker at opnå.

Derefter kan du tænke over: "Hvilke ressourcer har jeg til rådighed og hvordan vil jeg opnå mit mål?"

Vi talte med flere betjente som fortalte os, at de egentlig ikke koordinerer hvad der skal ske efter en bil er bragt til standsning. Det kan virke ubetydeligt, men virkningen af manglende planlægning, kan være at vi fremstår ukoordineret eller usikre. En anden virkning kan være, at vi ikke arbejder mod samme mål - simpelthen fordi vi ikke præcis har stemt målet af.

Det har ingen eller ringe betydning i normalsituationer med normalt reagerende borgere, men i situationer der kan spidse til, er denne koordination guld værd. Der er ikke tale om en længere drøftelse, blot en simpel aftale mellem to kolleger inden dørene åbnes.

Vi fandt ud af, at planlægningen kunne ske ved at blive enige om disse spørgsmål:

1. Hvad vil vi opnå? 2. Hvem står ud? 3. Hvor langt vil vi gå (prioritering af opgaven)

Den næste hændelse er dialogen med borgeren. Den delte vi ind i seks faser:

1. Indlede dialog 2. Forklare årsag

3. Stille spørgsmål 4. Konkludere 5. Aftale action 6. Afslutte dialog

Disse er gennemgået herunder:

Indlede dialog Dette er den første fase i kontakten. Det er den del af dialogen der begynder med øjenkontakt.

Det er den fase, hvor den anden hurtigt afkoder dig - og gør sig parat til at reagere efter det han observerer.

Langt størsteparten af vor reaktion sker på baggrund af en observation og efterfølgende tolkning.

På godt dansk betyder det, at den du er i dialog med ikke altid ser det som du ønsker at udstråle. Et eksempel kan være, at du kniber øjnene sammen fordi lyst er skarpt - det kan tolkes som at du ser vred ud, koncentreret eller eftertænksom. Du behøver sådan set ikke være nogen af delene - men det kan tolkes sådan, fra en der ikke kender dig.

Målet med introfasen er, i vores definition, at sikre god og positiv kontakt. En god kontakt fra begyndelse medfører ofte en bedre dialog. Hvad kan man så konkret gøre?

Konklusionen fra vort pilotprojet var, at der er flere, vigtige ting at overveje. Du kan fx:

Hilse: "Goddag" + pause der giver mulighed for svar Vise interesse: "Hvordan går det?"

Afslutte dialog

Stille spørgsmål

Indlede dialog

Forklare årsag

Konkludere

Aftale handling

God dialog

Anerkende: "Det er en fin bil..." Hvis du kender borgeren: Giv hånd - evt. også til passagerer der stiger ud ...være fokuseret på at være venlig og høflig: (hilse og fortælle årsagen) undgå at være forudindtaget - ikke vurdere på hudfarve og bilmodel Benytte humor bevidst når det passer i situationen

En anden konklusion var følgende: Når en politibetjent nærmer sig en borger, har betjenten allerede pga uniformen en høj grad af autoritet. Denne autoritet kan populært sagt medføre tre reaktioner:

1. Jeg underkaster mig 2. Jeg går i konstruktiv dialog 3. Jeg lader mig provokere og forsøger at overtage

For at undgå reaktion nr. 3 undersøgte vi hvad der skulle til. Vi talte med en række unge borgere i Vollsmose. De var alle af anden etnisk oprindelse, havde været i kontakt med politiet og havde følgende, interessante udsagn:

"Vi er vant til at en politimand er aggressiv - eller dominerende. Derfor har vi ikke respekt for det danske politi, fordi I er alt for bløde"

Samme gruppe unge sagde:

"I viser ingen respekt. I kommer bare hen og er nedladende og beder om kørekort, skal visitere os osv. Det er ret provokerende..."

Umiddelbart lyder det underligt at sådanne modsat rettede udsagn kommer fra samme gruppe - men der er en god forklaring, som vi kan tage ved lære af:

Enhver dialog har flere faser som hver især skal gennemføres forskelligt. Vi kender nok alle eksemplet med at man møder et fremmed menneske som man gerne vil tale med. I den situation vil de fleste af os begynde med at være lidt ydmyge, høflige og forsigtige.

Vi ville fx. sige: "Undskyld, du har vel ikke et øjeblik?"

Samtidig vil vor kropssprog være afstemt, så vi ikke fylder så meget.

Når kontakten er etableret vil det være relevant at gå i "politi-mode" dvs. være nøgtern, venlig og bestemt. Man kan konkludere, at de unge ovenfor ligefrem foretrak et politi der efterfølgende var bestemt og konkret.

"Der hvor vi kommer fra, er politiet ikke flinke og forstående. Det giver respekt" sagde en af de unge.

En anden af de unge sagde: "Jeg ville have mere respekt for politiet hvis jeg fik bank, når jeg havde gjort noget galt. Det får jeg af min far, og ham har jeg respekt for."

De unge vi interviewede, oplevede at tilspidsede situationer kunne undgås, når betjenten gav sig lidt mere tid til at etablere kontakt - og når man fik en forklaring på årsagen til at man blev standset.

Det er klart, at uniformen og loven i princippet er nok. Men vores erfaringer viste, at i praksis er det meget lidt der skal til, før en modpart føler sig godt behandlet og dermed samarbejder.

Samme erfaring har vi fra fængsler, hvor de indsattes reaktion blev markant, og permanent, bedre når fængselsbetjentene indførte en "god kontakt" politik.

Forklare årsag Nogle af de unge du møder, vil påstå at du er ude efter dem. Nogle vil endda kalde dig racist. Det er svært at ændre denne opfattelse, men ved at overveje de følgende emner, oplever vi at reaktionerne kan dæmpes:

En person der, trods din gode indledning, er oppe i det røde felt, kan du muligvis påvirke ved at komme med indrømmelser:

"Jeg ved at godt at du også blev stoppet i går. Denne gang standser jeg dig altså fordi din højre baglygte ikke virker."

Du kan også overveje en direkte, empatisk dialog:

"Jeg beklager at måtte stoppe dig, men der er en efterlysning ude på en netop en sort BMW der ligner din..."

Du kan være sikker på, at denne kommunikationsstil vil give point. Ikke hver gang - men kombineret med alle de andre muligheder der er for at justere, vil du med tiden opleve færre konflikter og mindre tidsspilde.

Det er stadig nødvendigt at være bestemt og direkte i denne fase - men så længe du indleder "rigtigt" vil de fleste acceptere at blive forsinket nogle minutter.

En af politibetjentene fortalte os følgende: "Jeg har nok været meget politi-agtig tidligere - altså bare bedt om kørekort og så snakket og snakket. Fremover vil jeg give modtageren plads til at ytre sig - altså gå i dialog. Jeg vil dog stadig have styring og kontrol, men det kan jeg jo sagtens, selv om jeg lader ham snakke og spørge..."

En helt generel ting i kommunikationen med nogle etniske minoriteter er: Evnen til at forstå et budskab. Vi møder mange myndighedspersoner, der lader sig overraske over, at en person som går vestligt klædt og som taler et godt dansk, faktisk kan have svært ved at afkode sproget.

Afkodningen sker på to niveauer:

1. Jeg forstår det du siger 2. Jeg forstår det du ikke siger

Da det kan tage mange, mange år at afkode det der ikke bliver sagt, anbefaler vi at du undgår indirekte tale. Vi anbefaler også, at du overvejer om det sagte skal suppleres med et eksempel, med et kontrolspørgsmål eller om du fx skal bede borgeren om at gentage det som I har aftalt.

Stille spørgsmål I denne fase undersøger du det skete. Uanset hvordan du undersøger, kan det virke afvæbnende at forklare: “Jeg skal lige undersøge om du skylder myndighederne penge, så jeg går lige hen og tjekker dig på radioen. Jeg er straks tilbage.”

Det er indlysende, at du ikke skal beklage, undskylde og spørge om lov. Omvendt har vi oplevet gode eksempler på “10% mere forklaring” der har virket beroligende på en borger der er ved at komme op i det røde felt.

Konkludere Når du har undersøgt en situation er der to mulige udfald: Borgeren kan køre videre - eller borgeren skal blive lidt endnu.

Det koster intet at ønske god aften - og det kan give flere point end du måske tror, at takke for hjælpen og tålmodigheden. Igen er det ikke for at underkaste dig borgeren - men fordi du ønsker at han skal fortælle vennerne at: “Panserne standsede mig sgu ude ved IKEA... og de var vildt flinke selvom jeg havde kørt for hurtigt, mand!”

I de tilfælde hvor der er en konsekvens, fx bøde er det igen en god ide at vurdere måden du formulerer dig på. Der skal være vægt på den nøgterne dialog - men ved at kombinere den med omsorg og forståelse, vil du blive opfattet som mere fair og “OK”. Det er også en god historie at komme hjem med: “Jeg fik en bøde, men de var vildt flinke alligevel...”

Aftale handling I nogle situationer skal borgeren og du mødes igen. Det kan fx være, at du beder ham komme ned og vise at han har afmonteret de ulovlige xenon-lygter. Nu skal du - specielt med personer som har en anden kulturel baggrund - være sikker på at I har samme opfattelse af jeres aftale.

Det kan du sikre, ved at bede borgeren gentage jeres aftale. Du kan med fordel bruge humor på “glimt-i-øjet” niveau: “Nå, min ven. Nu er JEG sikker på at vi har en aftale. Hvad synes DU vi har aftalt?”

Der er en hårfin balance mellem arrogance og humor i dette tilfælde - men udnyt det som en af vores interviewede unge fra Vollsmose fortalte os: “Vi indvandrere har meget humor!”

I samme moment kan du - også via humor - fortælle om konsekvensen af at aftalen ikke overholdes.

Afslutte dialog Når forretningen er ovre, kan du overveje hvordan du runder af. Nogle af de betjente vi talte med under pilotprojektet, havde eksperimenteret med at være ganske høflige og enkelte havde prøvet at give hånd hvis situationen passede.

Specielt i lokalpolitiet kan der være god grund til at afslutte pænt - for det er helt sikkert at man møder borgeren senere.

Selv om du er tilknyttet en enhed som opererer bredt - og derfor ikke møder de samme personer så tit - kan du overveje din exit. Vi er overbevist om, at 10.000 politifolk der afslutter en politiforretning mere venligt har en stor effekt på lang sigt.

Kontaktpunkter Der er flere steder hvor du møder medborgere fra målgruppen. Det giver ofte ingen udfordringer, når du møder mennesker med samme baggrund som dig selv. Når du derimod møder en person fra en anden kultur, kan der være forskel på mødet afhængig af tid og sted.

Vi her her listet de steder hvor dialogen typisk sker. Under hver lokation, har vi samlet et par gode råd, som du kan overveje at medtænke.

Politistation Stationen er dit domæne. Du anses for at være herre i huset og din adfærd bør afspejle det. Mange indvandrere er overrasket over de danske myndigheders ligeværdige adfærd. I en situation hvor du er "vært" skal du derfor vurdere din adfærd nøje. Specielt skal du vurdere balancen mellem at være "vært" og "konge".

Hvis du er for medfølende og forstående i en dialog der drejer sig om en lovovertrædelse, risikerer du at blive opfattet som svag.

Er du omvendt for styrende og autoritær, risikerer du at blive opfattet som respektløs og provokerende.

Du kan have en holdning til om du skal lade dig guide af dette - men der vil ofte være tid at spare, ved at have en afbalanceret adfærd.

Hvis det er svært for indvandreren at afkode samfundet på gadeplan, så vil det være endnu sværere i en presset situation på en politistation. Derfor vil en vis grad af forklaring ofte være nødvendig, før politiforretningen sættes i gang.

Kort sagt: På stationen, hvor du er værten, kan du tænke over følgende:

1. Graden af værtskab (tilbyd kaffe, vand etc.) 2. Graden af dominans (du bestemmer og du skal styre) 3. Graden af viden (informer om forretningsgangen)

Hjem Når du skal arbejde i et hjem, der tilhører mennesker med en anden kultur, er der enkelte ting som vil være anderledes end i et traditionelt, dansk hjem.

Rollefordelingen mellem far, mor og børn er anderledes end i den vestlige kultur. I afsnittet “Familiemønstre” kan du læse om de markante, men usynlige, forskelle der kan være.

Arbejdsplads At møde op i uniform på arbejdspladsen er for mange ubehageligt - uanset etnicitet eller religion. Der kan være stor forskel på reaktionen fra kolleger og chef: Ironi, nervøsitet, vrede eller nysgerrighed.

Møder du op i fx et pizzeria eller en kiosk for at tale med indehaveren eller en ansat, er der et par ting der er værd at være opmærksom på. For det første har mange en sladderkultur. Du møder den på arbejdspladser, i landbyer og i andre små samfund. Dog er sladderkulturen særligt fremherskende blandt nogle nydanskere - og derfor kan du lette det efterfølgende pres på den handlende, hvis du overvejer følgende:

1. Du kan undlade at møde op i uniform 2. Du kan parkere lidt væk 3. Du kan sikre at din afsked sker venligt og med et smil - det kan dæmpe sladder

Igen er begrebet respekt og anerkendelse værd at tænke på. Respekt defineres healt anderledes i dansk kultur, så du kan roligt regne med at fx ros af butikkens indretning vil blive opfattet positivt og vil give point.

Dybest set er forskellen således:

"I dansk kultur tænker vi det positive og siger det negative. I fx muslimsk kultur tænker man det negative og siger det positive."

En meget firkantet udlægning - men ikke helt skæv.

Forældresamarbejde Mål: At opnå en kort- og langsigtet kontrol med den unges adfærd

Værd at vide Flerkulturelle forældre har stor indflydelse på de unges liv langt ind i voksenlivet. Mange flerkulturelle er opdraget "omvendt" i forhold til deres danske venner. Det betyder at deres frihed som små er stor og at kontrollen øges med alderen.

Det er stik modsat traditionel vestlig opdragelse, hvor vi styrer børnene fra de er små og giver dem frihed efterhånden som de bliver selvhjulpne.

De flerkulturelle unge har derfor brug for, at myndigheder, skole og andre med en vis indflydelse eller autoritet, hjælper dem med at kommunikere med deres forældre om, hvad det vil sige at være bosat i Danmark, og hvilke forventninger fx Politiet stiller til dem.

Mange flerkulturelle forældre er ikke vant til et tæt forældresamarbejde og anser ikke Politiet som en samarbejdspartner, men som en autoritet, der skal udøve sit arbejde uafhængigt af forældrene. Dog forventer forældrene at blive informeret, hvis der er noget de skal være opmærksom på og meget gerne vejledt om hvad de evt. selv kan gøre for at løse problemet.

Nogle unge har allerede i en ung alder opgivet at få hjælp fra deres forældre, fordi de ikke mener, at de har været i stand til at give dem tilstrækkelig hjælp og støtte i deres liv. De overtager selv ansvaret. Nogle unge ønsker ikke at involvere forældrene i deres fritidsliv, da de ikke anser at forældrene kan hjælpe dem med at skabe harmoni med deres kulturelle baggrund og den danske ungdomskultur.

Mange flerkulturelle familier har ikke en diskussionskultur, som vi kender den i Danmark, og den unge har måske svært ved at formulere eventuelle problemer klart til forældrene. Det kan være faglige, sociale eller ønsket om en bestemt uddannelse. Derfor skal du være opmærksom på, at det kan være nødvendigt at bidrage til at formidle budskabet til forældrene, så de derved kan indgå aktivt ind i et evt. samarbejde.

En politibetjent vil nyde forældrenes respekt, ved at udstråle autoritet i sin fremtoning som fx påklædning, kropssprog og udstråling. Når forældrene ikke taler og forstår dansk vil de være mere fokuseret på at afkode kropssproget. Det udgør ca. 80% af al kommunikation.

De unges pædagogiske og sociale forhold kan virke for abstrakte for forældrene at tale om. En politibetjent vil som nævnt nyde forældrenes respekt, hvis han udstråler autoritet. Når man skal have en samtale med forældrene, er det vigtigt at politibetjenten spørger den unges far direkte om, hvilken løsning han har til at løse problemet.

Denne form for indsats vil få forældrene til at indse at de har et ansvar i forhold til deres barns handlinger. Derved undgås at forældres evt. forsøg på at drage andre til ansvar. Hvis den løsning som forældrene fremsiger ikke er brugbar efter politibetjentens vurdering, forventer forældrene at politibetjenten selv giver familien konkrete råd og vejledning om, hvad forældrene selv kan gøre for deres barn.

Når en politibetjent argumenterer til fordel for et godt sammenhold i familien, efterlader det et godt indtryk af ham hos forældrene. De vil opfatte politibetjenten som en der hjælper dem.

Konfrontation og konsekvens er derfor centrale elementer i denne form for indsats. Det betyder, at familien skal konfronteres med autoritet og regler, når de unge bryder sociale regler eller loven.

Præciser: Hvem siger havd til hvem? Forældrene har brug for at vide, hvad de konkret selv kan gøre. Som myndighedsperson kan man sige til forældrene: "Det er vigtigt, at du taler med din søn hver dag for at få et godt og tillidsfuldt forhold til ham. Sig til ham: ”Sæt dig lige lidt ned, jeg vil gerne tale med dig”.

Spørg ham, hvordan det går i skolen, om han har nogle gode kammerater, om han har nogle problemer, om der er noget du som forældre kan hjælpe ham med… og sig at din søn vil blive glad for den interesse du viser ham og han vil elske, at du tilbringer lidt tid med ham, hvor I kan få nogle oplevelser sammen og kan tale om løst og fast.

Sig også “Når du gør det, vil du bedre finde ud af din søns behov. Din søn vil også nemmere komme til dig, når han har brug for jeres råd og vejledning. Det er vigtigt, at du hele tiden er opmærksom på, at du skal være en god rollemodel for ham. Som forældre, er I stadig de vigtigste personer i hans liv.”

Forældrene vil tage godt imod disse råd, da det understøtter et godt familiesammenhold og den unges og familiens anseelse udadtil.

Disse råd kan forekomme banale, men det er ikke alle forældre, der kommunikerer med deres barn på den måde.

Temadage for forældre Hvis politiet i et lokalområde ønsker at gøre en langsigtet indsats, kan det være en god ide at afholde en temadag med workshops for forældrene.

På en sådan dag, kan du informere om politiets indsats i lokalområdet. Du kan fortælle forældrene, hvad politiet arbejder med, for at forebygge kriminalitet og uro.

Det er også relevant at bede forældrene om selv at komme med input til, hvordan de kan støtte deres barns liv både i skolen og i samfundet.

Det er vigtigt at udvikle ejerskab hos deltagerne fra starten, da det vil give større motivation, mere involvering og større sandsynlighed for succes. Arrangementet bør holdes der, hvor målgruppen er.

Når man afholder temadag er det vigtigt at gøre det med flere ressourcestærke personer og aktører fra målgruppen. Hver person eller aktør kan få ansvaret for at skaffe 5-10 deltagere hver til temadagen. På den måde kan man undgå at der kommer alt for få til arrangementerne.

Temadagene kan afholdes fx hvert kvartal, hvor der også er inviteret forskellige foredragsholdere. Man kan med fordel samarbejde med målgruppens formelle repræsentation som fx med ambassaden ol.

Pigernes begrænsede frihed Mål At tydeliggøre og minimere social kontrol.

Værd at vide Den sociale kontrol er mest møntet på pigerne, da det er dem der er de ærbare. Ofte opfattes social kontrol som omsorgsfuldhed, da man ikke vil risikere at pigerne udstødes og får problemer med deres familier. Det kan have store konsekvenser for hende og hun kan blive stemplet.

Der eksisterer ofte en manglende grundliggende tillid mellem hinanden. Pigerne kan derfor tit være meget alene med deres problemer, idet der sjældent er nogen de kan betro sig til. Årsagen er at det i forhold til fællesskabet er vigtigt at fremstå som den perfekte pige, hvilket alle piger ønsker.

Ofte kan pigen genvinde respekten fx ved at bære tørklæde og opføre sig fromt og ærbart. Pigerne har ikke erfaringen med den individuelle livsform og har derfor ikke lært at manøvrere individuelt i livet. De har svært ved at sige fra overfor den sociale kontrol. Social kontrol også kaldet sladder bruge oftest til at regulere en uønsket adfærd fx når en veninde informerer hjemmet om en venindes tilgang til drenge.

Nogle drenge føler at de har en religiøs og kulturel forpligtelse til at gøre pigerne opmærksom på uhensigtsmæssig adfærd, så som at de bliver kæreste med en etnisk dansk dreng, da de pr. tradition er ansvarlig for familiens ære. Ofte sker det ubevidst.

Situationer Når en pige bliver begrænset i sin frihed til at være den hun ønsker at være. Det kan være i forhold til en fri opdragelse, hvor hun gør op med forældregenerationens opdragelsesidealer eller efterligner et vestligt kvindeideal.

Når drenge føler, at de har et moralsk ansvar for at ”beskytte” piger fra eget miljø.

Løsningsforslag Det er vigtigt at politiet er opmærksom på social kontrol og tale med den unge og forsøg at løse problemet ved dialog. På denne måde er det samtidig muligt at få afdækket eventuelle andre underliggende problemer. I tilfælde af problemer, er det vigtigt i samråd med den unge at finde ud af, hvem der kan inddrages i løsningen af problemet.

Hvis situationen er akut, kan der være tale om at anbringe den unge udenfor hjemmet. Men det kan være meget vanskeligt for den unge at håndtere den nye situation udenfor hjemmet, isoleret fra sin familie. Vedkommende skal så både forholde sig til de nye omgivelser og konflikten med familien, der ikke er afsluttet.

Den unge har ofte brug for hjælp og støtte fra en professionel i denne situation. Som politibetjent er det vigtigt ikke at agere som en slags advokat for den unge ved fx at forklare, hvilke love der gælder i Danmark osv. Det er vigtigt at skabe en god atmosfære, før man begynder at diskutere disse tunge emner. Forsøg at gå ind i familiens univers og spørge ind til, hvordan familien har det med situationen, da familien har et forklaringsproblem overfor resten af storfamilien: hvorfor er deres datter havnet i den situation?

Forældrene skal føle, at deres problemer bliver taget alvorligt. Det er uvant for forældrene at skulle samarbejde med myndighedspersoner eller politi, som de tværtimod føler splitter familien. Det kan tage hul på en diskussion om, hvad der er til den unges »bedste«, at man skal lytte til den unges ønsker og ikke har ejendomsret over sine børn.

Man skal heller ikke lade sig lokke tilbage til familiens løfter, som måske ikke har til hensigt at indfri. Man skal på den ene side have det kulturelle perspektiv med i dialogen og på den anden side håndhæve loven.

Bortforklaringer Mål At undgå, at unge lyver eller kommer med dårlige undskyldninger

Værd at vide Unge med en kollektivistisk familiebaggrund har ofte en adfærd, der er præget af manglende evner til at gå i dialog og løse konflikter og lave aftaler. De har typisk ikke gode erfaringer med at blive lyttet til, fordi hensynet til kollektivet er vigtigere end hensynet til individet. De har ikke fået udbygget evnen til at løse konflikter via dialog. I stedet har de løst konflikter ved at omgås sandheden for at skabe sig et frirum og et selvstændigt liv.

Desværre er det et nedarvet mønster gennem generationer. På et ubevidst plan er usandheder blevet et redskab til at eksistere som individ.

Det er et alvorligt tillidsbrud og skamfuldt at lyve. Det vil give familien anledning til yderligere kontrol og mistro. Dialog er sjældent et redskab, der benyttes til at løse konflikter. Der slås hårdt ned på løgn. På den anden side kender de fleste til at omgå sandheden, hvis man har frygtet for konsekvenserne. Men efterhånden som de unge får en uddannelse bliver de også bedre i stand til at kommunikere egne behov tydeligere for omverdenen. Unge som insisterer på at få sine behov og ønsker igennem med gode argumenter vil i højere grad få lov til det. Familien vil lytte mere til en ung med en uddannelse end en uden, da uddannelse giver høj status og dermed krav på at blive lyttet til.

Situationer Bortforklaringer i forbindelse konfrontation af en situation. Tydelig løgn i fx afhøringssituationer.

Løsningsforslag Du kan fortælle, hvad det gør ved dig når der bliver løjet overfor dig, således at borgeren bliver bevidst om, hvilke reaktioner adfærden medfører.

Du kan også bruge humor og glimt i øjet til at fortælle borgeren at han er gennemskuet. På den måde kan det være nemmere at gøre indrømmelser uden at tabe ansigt.

Positive og anerkendende holdninger

Mål At skabe og vedligeholde gode relationer i dagligdagen

Værd at vide Op til teenagealderen opdrages danske unge ofte restriktivt, forstået på den måde, at de tidligt får sat grænser og får justeret og forklaret deres adfærd. Unge af etniske minoriteter har i den alder ofte meget vide grænser uden egentlige krav om tilpasning. De får ikke rettet deres adfærd og får ikke forklaret, hvad de eventuelt gør forkert.

Det betyder, at en hel del af den opdragelsesproces, som mange danske unge gennemgår, ikke finder sted hos disse familier. Konsekvensen kan blive, at der er en række ting, som de unge måske ikke magter. Det er fx sociale retningslinjer som at forstå og acceptere fælles beskeder, tillært forståelse af hvad der er rigtigt og forkert og indsigt i sociale spilleregler mellem andre. Det kan give ringe selvtillid og forvirring, som bevirker, at de bliver isoleret fra andre unge følelsesmæssigt og socialt.

Denne forvirring og dårligt udviklede selvtillid kan være medvirkende årsag til problemer i puberteten. Det er særligt drengene, som er opdraget meget ”frit”, der prøver at kompensere for dette ved at udvikle et oppustet og urealistisk selvværd, som gør, at de kan reagere mere aggressivt på udfordringer. De bliver lettere krænkede og får svært ved at indgå i sociale relationer.

Det er især vigtig for unge drenge, at de har en god relation til politiet. Hvis politiets personlige engagement ikke er tilstede kan det tolkes som manglende interesse i dem som personer. En tosproget muskuløs dreng sagde: ”Hun er som en mor for os” – underforstået at hun både kan være hård og flink. Hun var altså en autoritet som han så op til. Mange flerkulturelle forventer at en politibetjenten træder i karakter ved at være konsekvent. Ikke på den brutale måde, men at man kan sige tingene venligt, men bestemt.

Situationer Når en unge og politiet ikke føler at de forstår hinanden. Politiet ikke føler sig respekteret. Konflikter mellem politibetjenten og den unge Aftaler ikke bliver overholdt Den unge skaber negativ opmærksomhed hos politibetjenten

Løsningsforslag At politibetjenten i SSP-regi kan tage initiativ til at lave aktiviteter som har til formål at skabe et godt fællesskab. Politibetjenten kan fx sige: ”Jeg prioriterer at vi har et godt

fællesskab og vil derfor gerne lave nogle aktiviteter med jer, hvor vi lærer hinanden bedre at kende. Har I nogle forslag?...ellers jeg har følgende forslag, hvad med en picnic tur i ... med efterfølgende boldspil...”?

Politiet kan også skabe tillid til sine unge ved nogle gange at henvende sig personligt og spørge ind: ”Jeg har lagt mærke til at du er stille eller er for højtråbende, hvad er årsagen til det? Jeg spørger fordi, jeg synes, at du er en god fyr på mange måder og jeg kunne godt tænke mig at du har det godt. Det betyder noget for mig, at du trives og har det godt…”

Drenges konflikter

Mål At minimere drengenes konflikter, således at de kan begå sig på lige fod med andre unge.

Værd at vide Nogle flerkulturelle drenge kommer fra familier, hvor familiens viden om egen kultur er meget begrænset, da man automatisk overtager en adfærd fra tidligere generation. Det betyder, at familien ikke aktivt kan bidrage med indsigt og forståelse i deres egen kultur, og har derfor måske svært ved at bibringe deres barn en brugbar viden og indsigt om hvilken adfærd fra deres opvækst de med fordel kan bruge i forhold til at blive integreret.

Nogle drenge der er vokset op i et parallel samfund med en kollektivistisk baggrund er opdraget til at skulle begå sig i et patriarkalsk samfund, da forældrenes kendskab til det frie danske samfund er begrænset. Drenge der har faglige og sociale problemer kombineret med deres opvækst kan resultere i en machoadfærd. Denne adfærd er ikke accepteret i det danske samfund, hvorfor drengene har en stribe negative oplevelser med at begå sig i det danske samfund. Det er bl.a. årsagen til at de søger sammen med andre flerkulturelle ligesindede og ligestillede drenge. Derved opstår en subkultur. De kan således spille et dobbeltliv, hvor de fungerer som velopdragne overfor familien og ”utilpassede” i andre sammenhænge.

I sociale sammenhænge, kan det være svært for drenge med denne ”machoadfærd” at skulle indrømme, at der er noget man ikke er god til. Det betyder, at de ikke tager de tilbud som fx lektiehjælp til sig så de ikke blotter deres uvidenhed og dermed tab af ansigt. Det kan også komme til udtryk ved, at drengene klarer sig fagligt dårligt i skolen og kompenserer ved at tilhøre en gruppe, hvor de får anerkendelse.

Hvis en af deres kammerater bliver sat på plads eller bliver bedt om at gå et andet sted pga. dårlig opførsel kan de have en simpel forklaring på situationen som fx, at politiet diskriminerer eller er direkte racistisk.

Den massive negative fokus på flerkulturelle unge drenge i samfundet bevirker, at en del drenge føler sig diskrimineret i det danske samfund, hvilket kan føre til, at de vælger parallelsamfundet til, fordi de opgiver at blive accepteret i det danske samfund. Det er en ond cirkel, som er med til at underminere deres selvværd og accept som individer i samfundet. Overfor omverdenens krav og forventninger kan de reagere ved at være i forsvarsposition og forurettet.

Man skal huske på, at mange af disse drenge ville have været sunde og velfungerende unge, hvis de ikke skulle forholde sig til to forskellige kulturer hver dag.

Situationer Drenge der har en voldelig adfærd Når drenge er i en kriminel løbebane Når drenge hopper fra en uddannelse Når en dreng ikke har en god kontakt til hjemmet Når drenge har for meget ansvar på hjemmefronten, som de ikke kan løfte eller når det går ud over deres fag og sociale liv.

Løsningsforslag For at flerkulturelle drenge kan føle sig accepteret og vellidt, er det vigtigt, at andre engagerer sig personligt i dem som personer. De kan spørge ind til dem og vise interesse. Man kan rose deres tøj, bil eller andet som betyder noget. Det vil gøre dem trygge og kan i sidste instans betyde at en en dreng nærmer sig myndighederne - herunder politiet - i stedet for at fjerne sig.

Hvis du oplever, at en tosproget dreng virker aggressiv, respektløs, ikke overholder aftaler eller i det hele taget har en negativ adfærd, er det vigtigt ikke at tage det personligt, men snarere opbygge en tillidsfuld relation til ham. På den måde kan du bedre få afdækket årsagen, som måske bunder i personlige problemer.

Drenge har respekt for en person, der kan træde i karakter og udstikke rammer.

Overvej igen at tage ham til dig i stedet for at skubbe ham væk. Prøv at acceptere, at han den ene dag er "ven" og den anden dag måske råber af dig sammen med gutterne på torvet.

Vor erfaring er, at du ved at lade det negative passere og ved at holde fast, kan opbygge et tillidsforhold som giver værdi. Men det kan tage lang tid...

Nattelivet Uro og slagsmål.

Baggrund I nattelivet kan der opstå problemer på grund af druk, stoffer, jalousi osv. Disse problemer kan være nok så svære at tackle - og ofte oplever du først problemet, når det er i fuld gang.

I tillæg til dette kan der være situationer der udspringer af racisme eller oplevet racisme. Det kan komme fra måden at tiltale piger på osv. Når du så skal dæmpe gemytterne er du dels oppe imod "almindelige" udfordringer - og så de skjulte der kan opstå fordi vi misforstår hinanden.

En klassiker er dørmanden der nægter tre unge indvandrere adgang - og som lige har afvist tre etniske danskere også. Han bliver måske kaldt for "racist". En anden typisk situation er storebror der observerer lillesøster på dansegulvet på et diskotek og som udøver social kontrol.

Her er du oppe imod to kræfter: De velkendte (ballade i nattelivet) og de ikke så velkendte (tolkninger af situationer).

Situation En ung mand er ophidset over at være blevet afvist af dørmanden på det lokale diskotek. Han råber og er truende. Hans venner står i en halvcirkel om dørmanden og siger vredt, at hans skal lukke vennen ind. De råber gentagne gange, at han er racist - og det er er værre.

Løsning Når du som politibetjent ankommer på stedet, kan du afdække, hvad der reelt er sket og forklare de unge, hvad baggrunden er for henvendelsen. Du kan trække de unge lidt til side, så de ikke taber ansigt. Det kan være med til at sikre, at situationen ikke eskalerer og de unge ikke anser det for nødvendigt at tilkalde andre unge til stedet.

Om du skal argumentere for, at du ikke er racist er svært at svare på. Det kan muligvis ende i diskussion. Måske du får bedre resultater ved at fortælle, at du ikke kan lide at blive kaldt racist.

Du kan også overveje at bede den unge om at droppe racist-snakken - og så skifte tilbage til selve politiforretningen.

Skadestuen, færdselsuheld og sms-kæder Familie og venner blander sig når en forurettet bliver indlagt, fx efter uro eller vold. Folk stimler sammen og blander sig i politiforretning der ikke vedrører dem. Venner og medløbere tilkaldes via sms-kæder ved almindelig politiforretning.

Baggrund Hos nogle i det kollektive samfund, og især hos unge fra parallelsamfundet, har man en fælles forståelse af, at man som etnisk minoritet føler mindreværd. Majoriteten (etniske danskere) er pr definition diskriminerende - det er mere reglen end undtagelsen.

Når der sker noget alvorligt forventes det, at andre fra det kollektive samfund reagerer. En reaktion kan være, at man skal hævne sig på den indlagte eller hans kammerater.

De hardcore kriminelle unge anser danske institutioner som værende svage, da der ikke er en konsekvens af deres handlinger. Derfor er det let at true personalet til at gennemføre det de har sat sig for. Det kan skyldes at de unge i deres opvækst i Danmark ikke har lært at afkode den almindelige omgangsform - bl.a. fordi mange unge slet ikke er i kontakt med majoritetsbefolkningen.

Vedrørende sms-kæderne er årsagen til reaktionen den samme som nævnt ovenfor. Her er forskellen blot, at der jo ikke er hverken tilskadekomne eller forurettede parter. Årsagen til at situationen opstår alligevel, kan være den latente “trussel” som visse personer har en interesse i at vise overfor myndighederne.

En anden årsag, som muligvis kan løses delvist på længere sigt, er, at nogle af de unge opfatter det som chikane at blive vinket ind til siden.

Løsning Dette er en almindelig politiforretning, sådan at forstå, at du har svært ved at forebygge. Dog kan du være opmærksom på, at du på fx et ulykkessted eller ved et gerningssted, kan opsøge en modpart eller forurettet og dennes håndlangere.

Dit budskab til dem kan tydeligt og uden omsvøb være, at de har at holde sig fra skadestuen og området omkring den.

Såfremt der er lovhjemmel hertil, kan du oplyse om evt. konsekvenser såfremt de alligevel dukker op. Du kan supplere dit budskab med empatisk adfærd - fx ved at vise forståelse for deres frustration.

Dette kan være med til at mindske antallet af personer der møder op på hospitalet - og det kan lægge en dæmper på dem som møder op.

Slutteligt er det en god ide at varsle personalet på hospitalet såfremt du antager at dine henvisninger ikke vil blive efterkommet.

Vedrørende sms-kæderne, anbefaler vi, at du benytter de retningslinier for god dialog, som beskrevet tidligere. Det kan erfaringsmæssigt dæmpe lysten til at sms’e - netop fordi du via din afvæbnende adfærd ikke er et relevant offer. Se også næste side.

Rutinestop I nogle tilfælde kan en "normal" situation udvikle sig til at blive tidskrævende, ubehagelig og personfarlig. Det kan fx. ske, når du standser en bil og føreren reagerer uhensigtsmæssigt.

En situation er den, hvor du standser en bil for at checke føreren i KR og du pludselig er omringet af 10-20 andre biler tilkaldt via sms.

En anden situation, er den hvor føreren reagerer larmende og truende på en høflig anmodning af at fremvise førerbevis.

De to situationer opstår ikke af ingenting. Det er helt centralt. Det er korrekt, at begge situationer er irriterende, tidskrævende og demotiverende - måske endda farlige - men de opstår af en eller anden årsag.

Det nemmeste er naturligvis at tænke om føreren, at han er tåbelig og ikke fatter spillets regler. Det kan være noget af forklaringen, men vi oplever via vore analyser, at billedet kan være mere nuanceret i visse tilfælde

Årsag Med udgangspunkt i at alle handlinger er styret af erfaring, holdning, viden og ydre faktorer, er det nærliggende at overveje om reaktionen kan have sammenhæng med betjentens adfærd.

Vor analyse, som er baseret på interviews, observationer på jobbet og kursusforløbet i vinteren 2010-2011, afslører at nogle af de negative situationer kunne være undgået.

En betjent fortæller: "Jeg forstår da godt den unge mand, der bliver frustreret over at blive standset ofte. En dag fandt jeg ud af, at den bil jeg havde standset, var blevet checket fem gange på samme dag. Jeg forstår godt at føreren føler sig generet, når der intet er at komme efter. Vi skal nok overveje hvem vi standser - og hvorfor..."

Betjentens fortælling er et godt billede af, at Politiets arbejde kan være medvirkende til at skabe modreaktion - også når betjentene passer deres job.

En anden årsag til negativ reaktion, som vi undersøgte, viste sig også at kunne styres delvist af Politiet. Vi fandt ud af, at mange unge mænd med udenlandsk baggrund, følte sig repektløst behandlet. Den - i dansk sammenhæng - neutralt, høflige sætning: "Det er Politiet, må jeg se dit kørekort" kan blive opfattet som respektløs og nedladende.

Det kan synes underligt for en dansker, men årsagen skal ses i den kommunikationskultur vi kender til. I den vestlige verden, er vi meget konkrete, og direkte i vor kommunikation. Vi benytter ganske få høflighedsfraser og er effektive i vor kommunikation.

I den arabiske verden derimod, er sproget et mix af høflighedsfraser og henstillinger, som bliver afkodet af modtager.

Vor direkte og kontante kommunikation, kan derfor føles stødende, respektløs og nedladende. Det legitimerer naturligvis ikke negativ og farlig adfærd - men forklarer den. Sammenkobler vi gentagne standsninger med "forkert" kommunikation, er der altså en årsag til noget af den reaktion vi mødes med.

Metode Helt konkret kan du selv gøre følgende:

1. Overvej om du er høflig nok set med modtagers øjne. En hilsen, et venligt smil og øjenkontakt og en pause i din tale, kan være med til at sikre en langt bedre dialog.

"God aften (pause + øjenkontakt). Det er Politiet. Jeg stopper dig fordi... Må jeg bede om dit kørekort. Tak - jeg er straks tilbage, så I kan komme videre"

Overvej også at bruge et ekstra minut på forretningen: Ros bilen, hils venligt på evt. passagerer og husk at forklare det indlysende: Jeg stopper dig af ren rutine, fordi vi i denne periode har fokus på...

En banal forklaring, kan underbygge, at du ikke stopper ham pga. etnicitet - men fordi han lige var der hvor du ogå var.

2. Tænk over om den standsede kan have været standset før - og vær parat med en forebyggende sætning som fx.: "Jeg ved at vi standsede dig i går - og årsagen til at jeg igen standser dig er, at..."

Det kan igen virke banalt, men erfaringen siger, at et par ekstra sekunders forklaring, lidt ekstra høflighed og et smil, ka have stor indvirkning på situationen.

Desuden præger du også borgeren positivt, så han bliver mere positivt stemt overfor Politiet generelt.

Spontane uroligheder Stenkast, bilafbrænding etc.

Baggrund Der er mange teorier om hvorfor en almindelig, rolig politiforretning kan udvikle sig til optøjer. Det er ikke realistisk at planlægge sig 100% ud af problemer, men vi har set og hørt om en række årsager der kunne have været undgået.

Hvorfor går det så galt? Blandt andet fordi de unge keder sig, fordi en alfa-han skal vise sig for gruppen eller fordi en person har malet sig op i et hjørne overfor kammeraterne - og derfor ikke ser anden udvej end at angribe. Alternativet er at tabe ansigt - og det ønsker de færreste.

Som beskrevet tidligere, kan disse situationer være meget svære at kontrollere eller forebygge. Men der er mulighed for at aftrappe inden en situation kommer k´helt ud af kontrol

Løsning Kan du identificere lederen - alfa-hannen - og anerkende hans status er du godt i gang.

En simpel sætning som: "Det er jo dig de ser op til, så kunne du ikke se om du kan få lidt ro på dem?"

Det er helt væsentligt, at få ham lidt væk så du ikke taler med hele gruppen. Denne manøvre er nemmest, hvis der i forvejen er tillid begge veje - noget som jo tager tid at opbygge.

Værd at vide... Kataloget har til formål at give den nødvendige baggrundsforståelse og indsigt til at kunne få det optimale udbytte af mødet mellem myndighedspersoner og etniske minoriteter. Hvordan kommer man i dialog med hinanden? Hvordan bliver kommunikationen mere effektiv?

For de fleste med anden etnisk baggrund end dansk er vort demokrati, kulturelle normer og traditioner usynlige i lang tid, efter de er kommet til Danmark.

Da det er vanskeligt at dække alle ikke-vestlige kulturer, som er repræsenteret i Danmark, er der her valgt en forenklet opdeling:

1. Flygtninge/indvandrere fra landsbysamfund. 2. Flygtninge/indvandrere fra bysamfund.

Årsagen til at flygtninge og indvandrere er slået sammen i en gruppe er, at de ofte har det samme normsæt og værdigrundlag. Det giver sig udslag i deres livsstil og traditioner.

Opdelingen mellem land og by skyldes, at bysamfund er individualistiske samfund. Landsbysamfund er derimod kollektive samfund. Det er i mødet med disse anderledes værdier, at der kan opstå konflikter. Den væsentligste forskel mellem disse samfund er, at der er større selvbestemmelse over eget liv i individualistiske samfund.

Det skal understreges, at beskrivelsen af det kollektive samfund er en generel beskrivelse. Det vil sige, at det er grundfilosofien i det kollektive samfund, der her kommer til udtryk. Der er således mange måder, familier og individer kan leve deres liv på i sådanne samfund. Nogle lever traditionelt efter normerne, andre har valgt en mere moderat form.

De konflikter, der opstår ved kulturmødet, forekommer oftest, når folk fra kollektive samfund skal leve deres liv i et individualistisk samfund (f.eks. Danmark) med de forventninger, der er til individet her. Det er derfor denne gruppe, som denne publikation koncentrerer sig om. På trods af alle odds er der en hel del ressourcestærke etniske minoriteter, der er velfungerende, i næsten alle brancher og faggrupper. Men de er ofte usynlige og får sjældent omtale i medierne. De føler sig som en del af samfundet og gør sig ikke specielt bemærket. De har ikke behov for al den debat om integration og kan ikke identificere sig med den.

Således er individer med baggrund i kollektive samfund heller ikke nogen homogen gruppe. Derfor er det vigtigt at forholde sig til det enkelte individ, når man beskæftiger sig med integrationsproblematikker.

I indvandrergrupperne fra de forskellige lande er mange socialgrupper repræsenteret. De største grupper kommer oftest fra landdistrikter, og mindre grupper kommer fra by- og storbysamfund. Indvandrere blander sig ikke så meget indbyrdes mellem socialgrupperne. Det kan skyldes, at de ikke mener, at de har noget tilfælles med hinanden, selvom de kommer fra samme land og har samme religion og sprog. Det er derfor vigtigt igen at pointere, at indvandrere og flygtninge ikke er en homogen gruppe.

Det traditionelle familiemønster under forandring Blandt de forskellige nationaliteter i Danmark er der stor forskel på folks uddannelsesmæssige baggrund, og på om de kommer fra land eller by. Eksempelvis kommer iranske flygtninge fra storbysamfund og har oftest en uddannelse. Der findes ikke statistisk materiale med opdeling efter, om folk kommer fra land eller by, men det er et kvalificeret gæt, at de fleste indvandrer- og flygtningefamilier, som kommer til Danmark fra ikke-vestlige lande, stammer fra landet. På landet lever man typisk i såkaldte kollektivistiske samfund. Et kollektivistisk samfund er, som betegnelsen antyder, baseret på, at man er fælles om hverdagens aktiviteter. Rollefordelingen er fast, og der hersker et hierarkisk system, som alle er indforstået med. Rent praktisk betyder det også, at man i disse samfund trygt overlader sine børn i andres varetægt uden at aftale rammerne for fx opdragelse og ansvar. Således vil man i et kollektivistisk samfund ikke have behov for formaliserede aftaler om børnepasning, idet der altid er nogen i storfamilien, som kan påtage sig denne opgave. Alle hjælper hinanden i familien.

Det er en meget stor kontrast at komme til Danmark fra disse samfund. Her i landet er børneopdragelse og -pasning både lagt i hænderne på barnets egne forældre og på vuggestue, børnehave, skole, SFO og andre institutioner. Det er en af grundene til, at de fleste indvandrere fra disse samfund finder det vanskeligt at tilpasse sig hele strukturen i det danske samfund, da det er et udpræget individualistisk samfund.

Det kollektivistiske samfund er som sagt ofte et landsbysamfund, og her tager man i højere grad hensyn til kollektivets normer og værdier i stedet for egne ønsker og behov. I et sådant samfund spiller alder, status og køn en stor rolle for den pågældendes placering i kollektivet. Tillige er samfundet som regel delt op i en mande- og en kvindeverden. Det er ikke velset, at man blander sig i hinandens verdener, idet mænds og kvinders roller er markant forskellige. Manden tager sig af det udadrettede liv - han er en slags ”stats- og udenrigsminister”. Kvinden tager sig af livet i hjemmet - hun er ”social- og sundhedsminister”.

De fleste familier kommer fra samfund, hvor man er vokset op med en stor autoritetstro og en social kontrol, som gør det svært at håndtere det at leve i et demokratisk samfund, hvor den enkelte har frihed under ansvar. Disse forhold gør det svært for mange etniske minoritetsfamilier at tilpasse sig et individualistisk samfund som vores, hvor der er en høj grad af ligestilling mellem kønnene. Det gør det vanskeligt, især for manden, da man i det danske samfund forventer, at han deler sin ”statsministerpost” i hjemmet med kvinden, og i øvrigt også deler de øvrige funktioner i familien. Der kan hos manden være et ønske om at bevare sin status som ”statsminister”, men det kan også være, at han simpelthen er usikker på, hvordan han deler posten med kvinden. Hele familiestrukturen i et kollektivistisk samfund bliver skæv, når man skal leve i et individualistisk samfund, der har en lang tradition for ligestilling mellem kønnene.

Mange etniske minoritetsfamilier lever i lukkede kollektive samfund i Danmark. Selvom man ikke lever i områder med stor koncentration af etniske minoriteter, lever man ofte efter et kollektivistisk mønster, som beskrevet tidligere. Familierne har svært ved at gennemskue, hvad det vil sige at leve i et individualistisk samfund. De fleste familier har ikke omgang med danske venner privat, hvorfor fordele og ulemper bliver tolket af det, man møder på gaden eller ved mødet med det danske offentlige system og ikke det civile samfund.

Den usikkerhed, der derved opstår, medfører, at man forsøger at fastholde den kollektivistiske livsform, som man kender den. Problemet er imidlertid, at det kan være svært at fastholde den, idet det danske samfund ”blander sig” og fremsætter klare forventninger til, hvordan tingene skal gøres. Der bliver på den måde rokket ved det velkendte. Især manden føler sin position svækket, da han i sin kontakt med systemet konstant bliver mødt med en forventning om, at han praktiserer ligestilling både hjemme og i samfundet generelt.

Det, at manden således kan føle, at han mister sin status i familien, kan gøre ham meget frustreret. Det kan fx føre til en situation med vold og trusler. I de tilfælde, hvor det sker, regner manden med, at kvinden ikke vil angive ham til myndighederne, både af hensyn til kollektivet, og fordi hun ved, at der kan ske endnu værre ting, hvis hun gør det. Kvinder, der udholder en voldelig mand, bliver betragtet som helte i det kollektive samfund. Det kan derfor være svært for kvinden at komme ud af sin rolle som ”helt”. Den udholdende kvinde beskytter på denne måde sin mands ære, selvom han handler i

strid med kollektivets normer og værdier. For manden er der ingen klare konsekvenser af hans voldelige handlinger.

I Danmark er der en stræben efter ligestilling mellem kønnene. Derfor forventer samfundet, at de mennesker, der kommer for at slå sig ned i Danmark, vil efterleve denne grundfilosofi. Kvinder fra etniske minoritetsfamilier vil ofte gerne have mere frihed, men på den anden side kan det være uklart for kvinden, hvordan denne frihed skal praktiseres. I forsøget på at praktisere mere frihed, kan det ofte gå galt, både i forhold til manden og i forhold til børnene. Det kan medføre, at hendes frustrationer vokser, og måske lukker hun sig inde i sig selv. Også hun kan lade det gå ud over børnene. Det traditionelle familiemønster er derfor stillet overfor store udfordringer, som kræver meget af det enkelte individ.

Børnenes opdragelse og opvækst i et kollektivistisk samfund Forældre har sædvanligvis det udgangspunkt, at de vil gøre det bedste for deres børn. Deres handlinger udspringer som regel af den måde, de selv er opdraget på.

I et kollektivistisk samfund er målet med opdragelsen på langt sigt at udvikle individet, så det tilpasses kollektivets behov. Nøgleordene er lydighed og opofrelse. Der lægges vægt på den gensidige afhængighed i familien, så man nærmest bliver betragtet som én organisme.

Det er denne opdragelsesform, der sættes fokus på i dette idékatalog, og som giver mange problemer for de unge indvandrere. Man bliver opdraget til denne livsform, selvom man skal leve i Danmark.

Den nederste trekant viser opdragelsesmodellen i et kollektivistisk samfund. Den illustrerer, at børn, mens de er små, har vide grænser. Efterhånden som barnet bliver ældre og mere bevidst, begynder omgivelserne at sætte grænser. Disse snævres ind, til

man har fundet sin plads i familiehierarkiet. Hele familien er forpligtet til at opdrage på barnet.

Den øverste trekant illustrerer, at grænserne langsomt udvides fra barnets fødsel og videre frem, idet man modtager vejledning og forklaringer fra sine forældre. Man udvikles til at blive et frit og selvstændigt menneske, til man som ung bliver selvstændig og dermed fri. Det medfører frivillighed i familierelationen.

Det er vigtigt at understrege, at familiernes sociale, uddannelsesmæssige og økonomiske situation har en stor indflydelse på, hvordan opdragelsen praktiseres såvel hos minoritetsfamilier som hos etnisk danske familier.

Forældre i et kollektivistisk samfund har den opfattelse, at helt små børn ikke er i stand til at modtage almindelige anvisninger. Efterhånden som barnet bliver ældre, bliver det mere bevidst og vil derfor være i stand til at forstå og rette sig ind efter de uskrevne normer, som fællesskabet lever efter. I disse samfund kan der være omkring ti opdragere af det enkelte barn. Det giver på den ene side en stor tryghed for barnet, men det betyder også, at barnet hele tiden er omgivet mennesker, der har forventninger til dets opførsel. Kropssproget spiller en afgørende rolle i opdragelsen og er i højere grad med til at præge barnet end den egentlige samtalekultur.

Familien regner således med, at barnet i løbet af teenagealderen er blevet en del af det kollektivistiske samfund. Der er derfor fri udfoldelse indenfor de givne rammer, som er defineret af aldershierarkiet og familiehierarkiet. Man stiller forventninger til, at den unge agerer indenfor disse rammer og handler til fordel for kollektivet. De personlige præferencer har ikke altid den højeste prioritet. Det kommer fx til udtryk ved valg af ægtefælle.

Hos de fleste familier er der fællesøkonomi, indtil man flytter hjemmefra. Dette gælder både piger og drenge. Fordelingen af fællesøkonomien giver ofte anledning til konflikter. Specielt hvis de unge gerne vil flytte hjemmefra. Det kan også virke som en manglende tilskyndelse til at tage et arbejde.

Opdragelsen i et individualistisk samfund står i stor udstrækning i modsætning til opdragelsen i et kollektivt samfund. I førstnævnte lægges der vægt på, at det primært er barnets evner til at træffe selvstændige beslutninger, der bliver udviklet. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at relationer med andre mennesker er baseret på frivillighed. Se ovenstående tegning.

Op til teenagealderen opdrages danske børn ofte restriktivt, forstået på den måde, at de tidligt får sat grænser og får justeret og forklaret deres adfærd. Børn af etniske minoriteter har i den alder ofte meget vide grænser uden egentlige krav om tilpasning. De får ikke rettet deres adfærd og får ikke forklaret, hvad de eventuelt gør forkert. Det betyder, at en hel del af den opdragelsesproces, som danske børn gennemgår, ikke finder sted hos disse familier. Konsekvensen kan blive, at der er en række ting, som børnene måske ikke magter. Her tænkes på:

• Sociale retningslinier - fx at forstå og acceptere fællesbeskeder • Tillært forståelse af hvad der er rigtigt og forkert • Indsigt i de sociale spilleregler mellem børnene • Forståelse for grænsen mellem ”mig” og ”andre”

Det viser sig at være særlig problematisk, når etniske minoritetsbørn kommer ud i institutionerne, fordi de ikke altid forstår spillereglerne. De kan have svært ved at tolke andres adfærd og følelser, og dermed have svært ved at agere hensigtsmæssigt i kontakten med andre. Det kan give ringe selvtillid og forvirring, som bevirker, at de bliver isoleret fra andre børn følelsesmæssigt og socialt.

Denne forvirring og dårligt udviklede selvtillid kan være medvirkende årsag til problemer i puberteten. Det er særligt drengene, som er opdraget meget ”frit”, der prøver at kompensere for dette ved at udvikle et oppustet og urealistisk selvværd, som gør, at de kan reagere mere aggressivt på udfordringer. De bliver lettere krænkede og får svært ved at indgå i sociale relationer. Derfor allierer de sig ofte med andre i samme situation.

Drengene kan have nogle friheder og forbud, som står i modsætning til et almindeligt dansk opdragelsesmønster. Familien ville fx forbyde dem at have en kæreste, hvis de havde kendskab til det. Dette er til gengæld almindeligt for danske unge. Omvendt har de unge drenge fra etniske minoritetsfamilier ofte mere frihed til at bevæge sig rundt efter skoletid uden at været bundet af så mange pligter i hjemmet.

Pigerne er ofte opdraget til at være servicerende og ikke stille krav. Derfor vender de en eventuel frustration indad og isolerer sig, eller de arbejder hårdt på at holde balancen mellem kravene i deres etniske kultur og den danske kultur.

I det traditionelle opdragelsesmønster bliver man ofte gift i en tidlig alder og vil typisk flytte ind hos mandens familie. På den måde kommer det nye ægtepar ”i lære” hos

deres familie/svigerfamilie. For kvindens vedkommende bliver det hendes nye familie, og de har en slags ejendomsret over hende. Når hun får børn, tager hun sig udover pasning og pleje af barnet også af den servicerende del af husholdningen. Hun kan styre husholdningen i samarbejde med svigermoren, men det er op til svigermoren, hvor meget hun har lyst til at deltage.

Svigermoren tager sig ofte af at lege med børnene, gå tur og fortælle historier. Men hun kan også have en dominerende rolle omkring opdragelsen af barnet, der kan være i strid med en dansk sundhedsplejerskes anvisninger. Hvis sundhedsplejersken fornemmer en dominerende svigermor, gør hun klogt i at inddrage hende i samtalen. Det er vigtigt, at hun får tilbuddet om inddragelse i samtalen for at forebygge en ubalance mellem mor og svigermor på et senere tidspunkt.

Alle børn i et samfund er til en vis grad følelsesstyret opdraget, da forældre ofte reagerer impulsivt på deres børns handlinger. I et individualistisk samfund tilstræber man en pædagogisk opdragelse af børnene. Børn, der er opdraget i et kollektivistisk samfund, er i højere grad følelsesstyret opdraget, da man ikke har tradition for en pædagogisk opdragelse. Den følelsesstyrede opdragelse står i modsætning til den pædagogiske opdragelse og betyder, at der kan forekomme trusler og falske løfter.

Ære og skam er vigtige begreber i den følelsesstyrede opdragelse hos etniske minoriteter. Hvis barnet fx ikke gør som anvist, kan der følge en repressalie, eller barnet kan få at vide, at det kan være årsag til, at mor bliver syg.

Der kan også være en trussel om, at familien får et dårligt omdømme pga. barnets dårlige adfærd. Det vil sige, at forældrene på alle måder prøver at appellere til barnets følelser for derved at få barnet til at forstå, hvorfor det er uhensigtsmæssigt at foretage sig de pågældende ting. Det vil falde tilbage som en skam på hele familien.

Kommunikation i opdragelsen Samtalekulturen mellem ægtefæller i et kollektivistisk samfund er ofte sådan, at man taler overordnet om tingene, og samtalen handler mest om de daglige gøremål. Der bliver ikke talt så meget med hinanden, men mere til hinanden. Det samme gælder kontakten mellem børn og forældre.

Det betyder, at man ikke er vant til dialog og til at betragte hinanden som ligeværdige samtalepartnere i familien. Når et barn skal irettesættes, vil den voksne tale formanende til barnet, og den voksne vil forvente, at barnet sænker sit blik og lytter samtykkende. Den følgende information, kan give dig gode svar på udfordringer du møder med de unge, når de er fra 12-15 år og op:

I Danmark er man vant til at sige, ”Se på mig, når jeg taler til dig”. Barnet bliver stillet til ansvar for sine handlinger og skal forstå, hvorfor det ikke må gøre sådan en anden gang. I den kollektivistiske opdragelse bliver barnet derfor ikke vant til at debattere,

diskutere, tale i dialogform eller sætte spørgsmålstegn ved ting, det ikke forstår. Formålet med en irettesættelse er at opnå lydighed fra barnet.

Følgende eksempel illustrerer meget tydeligt forskellen mellem de to opdragelsesformer: En far til en treårig pige i en dansk børnehave fortalte følgende: ”Da jeg sagde til min datter: ”Lad være med det”, svarede hun: ”Du skal sige: Det må du ikke – og så skal du sige, hvorfor jeg ikke må. Det gør de i børnehaven”".

I det individualistiske samfund opfordres børn allerede i børnehaven til at have selvstændige holdninger og meninger, så de er i stand til at kunne diskutere med andre mennesker og bl.a. derved forme deres egen identitet. Debatkulturen, som er et vigtigt element i et demokrati, eksisterer ofte ikke hos etniske minoritetsfamilier. Børnene bliver derfor ikke opdraget til at ytre egne holdninger. Det kan betyde, at de bliver passive i en diskussion i institutionen eller i skolen. I konfliktsituationer kan det desuden betyde, at børnene ikke respekterer andres meninger og anvender vold i stedet for at håndtere konflikten verbalt.

I Danmark tages demokratiet for givet, og man er derfor ikke opmærksom på, at mange indvandrere har et stort demokratisk underskud. Demokrati er i følge mange familier noget, som foregår på det overordnede plan og ikke noget, der kan omsættes til familiens hverdag. Der er eksempler på, at selv efterkommere af indvandrere, som er født og opvokset i Danmark, ikke har forstået de grundlæggende demokratiske principper, også selvom de har gennemgået et uddannelsesforløb herhjemme.

Demokrati - set udefra illustrerer, hvordan etniske minoriteter fra autoritære og kollektive samfund kan opfatte demokratiet, sådan som de mener, det kommer til udtryk i det danske samfund.

Demokrati - set indefra illustrerer, hvordan etniske danskere og folk, som er opvokset med demokrati i hverdagen, kan opfatte demokratiet i det danske samfund.

Samtalekulturen i det individualistiske samfund er baseret på dialog. Det tilstræbes, at konfliktløsning skal foregå gennem diskussioner og debatter blandt ligeværdige deltagere. Den demokratiske samtalekultur bruges bevidst til at udvikle samfundet i fællesskab. Man er i dialog med hinanden på møder på fx arbejdspladser og i foreninger, ved gruppearbejder og offentlige høringer. Samfundet tilstræber således, at alle vokser op i den demokratiske tradition og bliver skolet til at finde en løsning ved at indgå i en konstruktiv dialog.

Det er nødvendigt at kombinere den gængse dialogmetode med andre faktorer, når de implicerede ikke har den samme referenceramme. Der kan nemlig opstå problemer, da dialogmetoden ikke altid er anvendelig i konfliktsituationer overfor familier, som ikke er opvokset med denne metode. Danske familier er vant til at sige: ”Hvad synes du?”, underforstået: giv din mening til kende. Denne tradition er man ofte ikke opvokset med hos minoritetsfamilier, da der her hersker andre normer for autoritet og samspil i familien. I en konfliktsituation vil et spørgsmål som ”Hvad synes du selv?” fra de sociale myndigheders side blive opfattet som en svaghed hos myndighedspersonen, fordi det ikke udtrykker den forventede autoritet.

Det kollektive samfunds måde at håndtere konflikter på kan bestå i at konsultere én, der er ældre og dermed pr. definition klogere og har mere erfaring. Desuden kan man søge råd hos imamen eller hos respekterede medlemmer i familien.

En frugtbar dialog kræver, at man har den samme forståelsesramme og et

kendskab til samfundets opbygning. Derved vil man forstå konsekvenserne af et valg eller et fravalg i forhold til alle de tilbud, som samfundet giver.

På grund af denne forskel mellem konflikthåndtering i det kollektive og det individualistiske samfund, er det vigtigt, at myndighedspersonen erkender sit ansvar for, at budskabet går i gennem og bliver forstået. Hvis man som etnisk minoritet har svært ved at forstå sproget og ikke har afkodet samfundet, er det meget afgørende at være tydelig i sit sprog i kommunikationen med hinanden. Det kan gøres ved at tale langsomt, bruge letforståelige ord og formulere sig kort og præcist. Kropssproget og tonefaldet har stor betydning for, om det, myndighedspersonen siger, bliver opfattet som seriøst. Det er af afgørende betydning, at der bliver brugt kvalificeret tolk i videst muligt omfang.

Tit har familierne givet udtryk for, at de har særdeles svært ved at finde ud af, hvor alvorligt danskere mener dét, de siger, fordi betoningen, efter deres mening, ikke har været kraftig nok. De opfatter de professionelle som værende nogle neutrale væsener, som de har svært ved at forholde sig til, da de ikke kan fornemme, hvad danskeren føler. Myndighedspersonerne fremstår som reserverede og mekaniske, idet familierne er vant til en mere direkte form både verbalt, i gestikulation og kropssprog. Det er nemlig de oplevelser, familierne har med faglige autoriteter i hjemlandet. Derfor skal det understreges, at man i både krops- og talesprog skal være klar, tydelig og engageret i kommunikationen med etniske minoriteter.

Vold og trusler Det manglende demokratiske overskud kan også bidrage til anvendelsen af vold og trusler i opdragelsen. Det hænger ofte sammen med en autoritær og følelsesstyret opdragelse og familiens samtalekultur. Brugen af vold kan også være betinget af social og økonomisk marginalisering, som kan bidrage til det manglende overskud i hverdagen.

En far eller mor, der anvender vold og upædagogiske metoder i opdragelsen, vil oftest også bruge trusler overfor barnet. Trusler kan bruges til at begrænse barnets frihed som fx: ”Hvis du taler med den dreng igen, så får du ikke lov til at gå på den skole mere...”, eller ”Jeg har folk, som holder øje med dig, hvis du gør noget forkert igen...” eller ”Du er ikke mit barn, hvis du opfører dig sådan....” Barnet vil i et sådant tilfælde bruge en del energi på at adlyde og gøre, hvad forældrene forlanger, så truslen ikke bliver en realitet. Det er en situation, som kan påvirke barnet alvorligt, fordi det føles som en konstant trussel. Dette kan også gå ud over barnets faglige kunnen.

Børn med indvandrerbaggrund kan således i Danmark komme til at leve under forhold, der er meget vanskeligere end forholdene for deres jævnaldrende børn i oprindelseslandet. Det er en konsekvens af forældrenes angst for, at børnene skal miste deres kultur, religion og opdragelsesmønster. Mange børn vil derfor føle sig i konflikt med sig selv, fordi de føler sig som genstand for et tovtrækkeri mellem hjem og samfund. Begge parter vil tilsyneladende børnenes bedste, men barnet kan opleve det, som om familie og samfund modarbejder hinanden. Det kan skabe en loyalitetskonflikt hos barnet, der oftest vil foretrække familien som sin base frem for samfundet. Det er også muligt, at barnet vil beskylde samfundet for at være årsag til sine konflikter med hjemmet. Det kan bl.a. give sig udslag i kriminalitet.

Forældrenes fastholdelse af kulturelle traditioner fra hjemlandet giver ikke nødvendigvis børnene en grundlæggende forståelse og et fundament for sin oprindelige kultur og religion, når de lever i Danmark. Det skyldes, at kulturen ikke kan leves i sin naturlige sammenhæng og på sit naturlige sted, nemlig i oprindelseslandet. Kulturen og traditionerne vil derfor kun være løsrevne brudstykker, som ikke kan skabe en helhed i barnets bevidsthed.

Denne situation kan sidestilles med vold, da det kan påvirke børnene psykisk. Det er muligt, at børnene oplever en materiel rigdom i Danmark i modsætning til i oprindelseslandet, men deres tidligere problemer er erstattet af en indre splittelse og kulturel rodløshed, som ikke bringer fred i sindet hos børnene. Jævnaldrene børn i hjemlandet skal derimod indgå i hjemlandets naturlige kontekst uden at behøve at forholde sig til to forskellige kulturer.

Endelig er der nogle forældre, som er krigstraumatiserede. Børn af disse forældre kan have en tilbøjelighed til selv at anvende vold som en reaktion på forældrenes og måske deres egne oplevelser. Det kan ligeledes være en reaktion på børnenes afmagtsfølelse

overfor det nye samfund og forældre, der måske ikke er i stand til at støtte dem tilstrækkeligt i det danske samfund.

Det er derfor påkrævet, at familie og myndigheder samarbejder for at give børnene optimale vilkår under deres opvækst. Samarbejdet skal være på en sådan måde, at familierne forstår og føler ansvar for barnets trivsel. For myndighedspersoner gælder det, at de skal være godt rustet til at kommunikere med etniske minoritetsfamilier. God kommunikation kræver indsigt i et kollektivistisk samfund.

Begreberne forældresamarbejde og forældreinddragelse er derfor mere vidtgående, når det gælder samarbejdet med etniske minoriteter, end det vil være i almindelig dansk forstand.

Opdragelse af unge drenge og piger Normalt vil drenge fra etniske minoritetsfamilier før skolealderen blive introduceret til mændenes verden af faren, bedstefaren eller en anden nær mandlig slægtning. Dette gøres ved, at sønnen bliver taget med på arbejde, i klubber, til sportsaktiviteter og lignende steder, hvor mændene færdes. På den måde finder drengen ud af, hvor han hører til. Efter introduktionen til mandeverdenen er det fædrene, der overtager opdragelsen af sønnerne.

I Danmark stræber man efter en høj grad af ligestilling mellem kønnene, hvilket betyder, at der for etnisk danske drenge ikke er en decideret mandeverden at blive introduceret til under opvæksten.

Pigerne har det på sin vis nemmere, da det er moren, der har ansvaret for deres opdragelse hele vejen frem til ægteskab. Moren giver pigen opgaver i hjemmet, og dermed finder hun sin rolle som kvinde. Jo mere hjælp, moderen får af sin datter, jo stoltere er hun af hende. Det viser, at hun er en god datter, der lever op til de foreskrevne normer. Mange forældre støtter også pigerne i at få en ordentlig uddannelse, men det er ikke ensbetydende med selvbestemmelse over eget liv. De unge kvinder forventes stadig at leve efter normerne.

I modsætning til pigerne bliver drengene ikke involveret i gøremål i hjemmet, men bliver opdraget til deres kønsrolle. De to køn bliver derved ikke vant til at samarbejde på lige fod, fordi de lever i to adskilte verdener – den udadvendte og den indadvendte. Det kan være svært for de piger, der har lyst til at være udadvendte. Hvis man lever efter normerne, er det en mere enkel tilværelse, da der kun bliver stillet krav indenfor hjemmets fire vægge.

Piger, som har fået en høj uddannelse, kan stadig være underlagt kollektivets normer. I forhold til kæreste og ægteskab betyder det for nogle piger, at de bliver tvunget til at finde en løsning, som de og deres familie kan leve med. Oftest er løsningen, at hvis pigen finder en dansk kæreste, skal han konvertere til islam, for at familien kan acceptere hendes handling.

Andre er nødt til at bryde forbindelsen med familien, og endelig er der nogle, som skjuler forholdet, indtil det ikke længere kan skjules. Så må de tage konfrontationen eller flygte. Det kan i en vis udstrækning også gælde for drenge, men drengene har dog pga. kønsrollerne i det kollektive samfund lettere ved at leve et dobbeltliv over længere perioder, uden at omgivelserne skrider ind over for det.

Integration, assimilation og medborgerskab Mange etniske minoriteter har et ambivalent forhold til begrebet integration, da det kan opfattes som et krav om assimilation. Nogle tror, at det, at være en fredelig og lovlydig borger og gøre som myndighederne kræver, er ensbetydende med, at man er integreret.

Andre mener, at det at være selvforsørgende og passe sig selv er det samme som at være integreret i samfundet. Den almindelige opfattelse af integration, set med danske øjne, er, at etniske minoriteter skal tale dansk, så vidt muligt være selvforsørgende, og indstillet på at efterleve de demokratiske grundprincipper. Det bliver også forventet, at man deltager i samfundet og ikke isolerer sig i sin egen gruppe.

Nogle kendte etniske minoritetspersoner, der optræder i medierne, er af andre etniske minoriteter blevet kritiseret for at være assimilerede. Det opfattes, som om de har konverteret til at være danske, med alt hvad det indebærer. Man har vendt sin egen kultur ryggen og solgt ud af sine oprindelige værdier. Derfor er denne holdning ofte ikke velset i indvandrerkredse. Det enkelte individ må gøre op med sig selv, hvilken grad af integration/assimilation man ønsker, afhængig af, hvad man gerne vil opnå i eget miljø og i det danske samfund.

Begrebet medborgerskab kan bruges som en mere objektiv og positiv betegnelse i forhold til de mere ladede begreber som integration og assimilation. Medborgerskab opfattes af etniske minoriteter som noget positivt og inkluderende. Det betyder, at man er medborger i et samfund og dermed har rettigheder og pligter. Man har således pligt til at være med til at udvikle samfundet i fællesskab. Det skal foregå indenfor den demokratiske menneskerettighedsforståelse.

Kultur, religion og tradition må således ikke være en hindring for at kunne videreudvikle samfundet. Både samfundet og myndighedspersonerne har ansvaret for, at rammerne er i orden, så medborgerne kan leve op til forventningerne.

Den gode historie Vi bad deltagerne på pilotprojektet om at komme med gode eksempler på ændret kontakt med målgruppen. Historierne skulle belyse atypiske og positive situationer som kunne inspirere andre:

Hundeføreren Efter skudepisode. Søger våben med hund. Der kommer et par knægte. Må vi se din pistol? Hunden springer lige ind til drengene. Drengen klappede hunden, vi fik en god snak og der var en god stemning. Mit arbejde blev nemmere - og alternativet kunne have været at jeg bad dem om at smutte!

SSP Jeg var SSP medarbejder og skulle tale om stoffer i skolen. Jeg forventede kun få deltagere og selv om der var sendt brev til forældrene, så gik jeg rundt og ringede på hos alle forældrene for at invitere dem. De havde ikke set sedlen. Til selve mødet var der forberedt på at der ville komme 15 - men der kom over 100! Jeg havde taget en klump hash med. Jeg tændte den og lod forældrene lugte til den så de kunne identificere den efterfølgende. Det viste sig, at de kendte lugten i forvejen og derfor fandt ud af, at deres børn røg hash.

Tvangsægteskab Vi var ude hos en familie for at hjælpe en 22-årig kvinde. Hun havde været spærret inde i månedsvis. Hun ville gerne med os og kunne ikke få det sagt fordi forældrene overvågede hende. Vi kørte derud igen og førte hende bort. Faderen og broren brokkede sig - men vi forklarede, at vi var nødt til at tale med hende på stationen. Vi fik hende væk - og hun er nu sammen med den kæreste som hun gerne ville have.

Bordfodbold En gang da der var en anspændt situation besøgte vi en af ungdomsklubberne. Normalt kom vi der kun i gruppevognen med skjolde osv. Vi spurgte om det kunne passe at der ikke var nogen i Vollsmose der kunne spille bordfodbold. Det kunne de! Vi spurgte om vi kunne stille vores bil udenfor uden at den blev ødelagt. De satte et par fyre til at passe på vores bil - og vi vandt marginalt over dem i bordfodbold. Efter den dag kunne vi køre derud og tale med dem uden at bil eller vi selv led overlast.

MC Sammen med en Vollsmose-kollega blev vi sendt ud til FU flugt: "MC påkørt af en indvandrer." MC-føreren blev lidt fortørnet over at nogen bare kørte uden at oplyse navn. Jeg var lidt i underskud og generelt lidt negativ da vi fik fat i indvandreren. Min kollega, der er ældre og mere rolig, overtager og får ordnet situationen roligt og uden problemer.

Pragmatisme Jeg var ved at låse en kriminel inde i venterummet. Han ville ikke låses inde og var meget ked af det. Jeg fandt en anden løsning og han faldt til ro. Han blev dømt til 12

måneder. Jeg var derefter sygemeldt i 8 måneder og mødte den nu løsladte fyr. Han kom hen og hilste på mig og sagde: "Du har været væk længe... Har du det godt?" Jeg tænker, at bare fordi han slap på indespærring i et par timer, så syntes han at jeg var flink - selvom han alligevel fik et år i fængsel, hvilket jeg jo sørgede for!

Selvironi Inde i byen observerede jeg at en cafeejer med tyrkisk baggrund parkerede lige foran sin cafe, hvilket han ikke måtte. Han lovede at flytte bilen, men først skulle jeg høre en joke: "Hvad er ligheden mellem en indvandrer og en københavner? De er begge bedst når de er rejst!"

Igen af samme skuffe For nogle år siden var der en ung indvandrer som jeg altid var i konflikt med. Han kom ind i ekspeditionen, hvor han var provokerende og kaldte alle for pansersvin. Jeg blev provokeret og trak ham i kraven op på disken og derefter om i baglokalet. Derefter har han været flink og fornuftig at tale med.

Skjult politimand Jeg var på vej ud fra Frank A i civil og møder to arabiske gutter fra København. Vi talte sammen om alt muligt og hyggede os. På et tidspunkt spurgte de hvad jeg lavede. Efter lang tids drilleri fortalte jeg at jeg var fra Politiet. De var meget overrasket over at jeg var fordomsfri og fordi jeg gad tale med dem!

Gode råd - top ti. De kolleger som deltog i pilotprojektet blev bedt om at komme med "ti bud" for en god dialog mellem politi og borgere af fremmed herkomst. De ti bud skulle være baseret på erfaringer de havde gjort sig i løbet af kursusforløbet (tre måneder).

Ti bud for god dialog

1. Du skal forberede dig. Læg en plan - og afstem - før du handler

2. Du skal være bevidst om din fremtoning. Brug de ni gode vaner

3. Dit budskab skal afsendes direkte

4. Du skal evaluere sammen med din kollega

5. Du skal behandle andre som du selv vil behandles

6. Du skal give dig tid til opgaven

7. Husk at tilpasse budskabet til modtageren

8. Du skal huske at fortælle den gode historie til alle

9. Du skal respektere at alle er forskellige

10. Du skal bruge din kulturelle intelligens

Det virker i fængslet! Et af de fænglser vi samarbejder med havde et problem: Der var uro i en afdeling med svære fanger. I afdelingen var otte indsatte. De syv med udenlandsk baggrund - den ene med dansk.

Afdelingen var urolig. Stemningen var negativ, truende og iskold gennem nogen tid.

Vi interviewede de indsatte: "Vi bliver behandlet som dyr. De gider ikke tale med os. De er racister."

Turen kom til de ansatte: "De er truende. De vil ikke samarbejde. De siger at vi er racister."

Begge parter havde fået nok. De indsatte isolerede sig og ignorerede betjentene. Betjentene følte at de havde givet og givet - og blev mødt med tilråb og den kolde skulder.

Da vi analyserede problemet var det sådan set små ting der havde startet den dårlige stemning:

• En ansat der udleverede hovedpinetabletter uden at se på den indsatte • En indsat der smækkede med døren • Indsatte der blandede sig i en anden indsats dialog med betjentene • En ansat der var midt i noget arbejde og som med en håndbevægelse bad den

indsatte vende tilbage om to minutter

Dybest set var problemet baseret på kommunikation og ikke på sager.

Den korte historie er, at vi lagde planer for god dialog - både med de ansatte og de indsatte.

Et eksempel på en plan kan ses nedenfor:

Med udgangspunkt i at betjentene har mest overskud og viden om den gode dialog, valgte vi at justere adfærden hos begge parter via en ensidig adfærdsændring hos personalet.

Vi gennemført følgende:

Dagen starter

Nå de indsatte ankommer om morgenen er personalet klar. De første dage og uger gav personalet hånd til de indsatte og hjalp dem på plads. De sikrede at alt værktøj var klar - og at de selv var "på".

Dette alene skabte en særdeles positiv stemning på meget kort tid.

Instruktion De indsatte kræver guidelines og støtte. Det er ikke det samme som envejskommunikation og diktatorisk adfærd. Derfor brugte personalet energi på at instruere de indsatte i dagens opgaver. De lyttede til spørgsmål og anerkendte at de indsatte havde udfordringer med simple opgaver.

Arbejde Alle vil gerne have opmærksom og ros. Ikke mindst mennesker der er indsat i et fængsel - eller som er blevet kriminelle fordi de ikke har evnet at finde et solidt job og få et solidt liv.

Derfor aftalte vi med betjentene at de de såvidt muligt brugte tid sammen med de indsatte. Før i tiden havde begge parter passet sig - ofte med en lukket dør mellem sig.

Pauser I pauserne udfordrede betjentene de indsatte i fx. bordtennis. De talte med fangerne og fandt faktisk ud af , at det var langt sjovere end at holde opsyn fra tre meters afstand

Socialt For at støtte den gode kontakt der var skabt, begyndte de ansatte at hjælpe betjentene på afdelingen med at overføre information om den enkelte fanges sociale adfærd. Det betød, at problemer der opstod i den ene afdeling kunne følges op i den anden. Et

Dagen slutter

Arbejde

Dagens starter

Instruktion

Pauser

Socialt

God dialog

andet spin-off var en langt bedre kommunikation og et øget samarbejde betjente imellem.

Dagen slutter For at runde dagen af, besluttede betjentene til at huske at sige ordentligt farvel. På samme måde som dagen startede, valgte de at give hånd, et skulderklap eller et high-five. Små ting som ikke blev opfattet som småting!

Konklusionen på disse justeringer i kommunikationen er, at nu er problemerne væk. Den ensidige adfærdsjustering betød, at fangerne hurtigt måtte opgive at være afstandstagende. De blev ægte glade - en af dem sagde i kådhed: "Det er ligesom at være til fest, når vi er på værkstedet..."

Efter tre måneder er stemningen permanent ændret. Alle er gladere, der er ingen væsentlige konflikter og energien er i top igen.