g@BAvry@ry

rssN 0900 -r832

2

!tr3k Orn laologl!k Foten lng

DOF cr €n landsforenlng for fugleln-teresseredc 08 fuslcbcakyttclae t€dsfdellngcr over hele lsndet. Fo.-enlnSen er Bti.ftet I 1906.

Forenlngens fomåI er åt freftnekcndskabet til og lntcressen. forfugle og at vtrke tll beakyttelaeforst og frenrreGt af den danske fu8-lcfauns. Dette formål sogcs freftoetb.Iendt endet ved åfholdcls. af Boderog ekskulsloncr og udglvelEe 6f etttdlskrtft og and.e publlkatlone.sant ved erb6jde fo. at forbedrellglenes llvsvltkår.

Indh€ldelaa Bker vcd henvendclactil foaanlngcns hovedkontoa alleaved lndbetallng ef kontinSent.t på8lr.okonto 7 0O 08 39, DOF, Vester-brcgadc I4O, I84O Xobenhavn V, tlf.( Or ) 3t 81. 05. Det ordln€.e kontin-gent e. 160 k.. p!., åi, 95 kf. fo.Junlornedlenncr ( under l8 år' ) ogpensionlstc. (over 57 d!) og 50 kr.for ckstraordinrre redl.enner ( Eoo-tåget ikke foreninS€ns publikatlonernen kan deltage l noCer oa akskursi-oncf ) .

fieallemmerne nodtaBer. gratls Daoskornltologiak Fo.enings Tld$krlft(2-4 h.fter pr. å.), og btad€t Fualc(5 h.fter pr. år), trvori neddol.els€.on [ødc. og ekskursloner bringcs.

Lkalafdelfngcn i Århus arnt ståFfor de lokåIe årrong€ncnter.Al]€ DOFtnedlenoer kan frl.t del,tsgc I afdc-lln8ens nodcr og ekskursione..

lokalafalellngen udgiv€r 0g6å blå-alet rtsoravnen,r 4 gång€ å!li8t I €toplag på 9 00 €ks€mplarei. Blåatetsendes gratii ti.I alle DoF-r.rcdlemncrI Arhus ant. lledl€nrner udenfor å,nt€tkan tegne abonnenent på bladet. Detkoster 40 kr. pr. år.

AlIe henvendelscr sker til. lokal-afdelingens adresse: Dansk Ornltolo-gisk Fore ing / Århus Amt, vlboravej29. 80CO Arhus c.

Ahnoncer

l/l-side : kr. 3CO/nr.. kr. l2OOlå.Ll2-slde I kr. rso/nr,. kr. 600/år

søR vt{EN 1985 13. åra.na, n.. 4

Rcdaktion

Jens Erlkaen (ansv. )

Svend lloller Jen6en

.Renakalvning

Hanne Erlksen

Lay..out

Jcna Erlkscn

Tegninger

Jcns Crcge.sen s l?, 19, 21, 25NarAlt Elbek Jenscn s lOJens Låuesen a 20X Iaus llalling Olsen s 4, 5, Illarcel c. nahner B 15, Ia, 20, 2I

Soravnen 19€6

de3dline1.3 I.5 1,9 l.12I.2 r.5 1.,8 r,tr

INDHOLDLeder .......... . ..... .. ... ,

Feltbestenmclse af Storpiberiletop Nu .. ,.. .. . ,, ... .. .. ..Mocso ...,..,....,........,.Natuglen på l'loesgård . .. .. ..Lokalrapportcn 198{/85 . .. . -Ol 1e fua I e t?1l1ngSonda8 den 12. iraj t985 ..,.Ekskursionsreferater . ,... ,.Kcnhende tureKalcnder ...,.........,.....Adresser ..,,........,.,.,..

side

9IO

I4t?1S

24

27

3,

Leder

Ja, så blev det vores tur til at blive for-si.nket. Sidste udgave af SØRAVNEN udkom mednæsten fire ugers forsinkelse og i en nogetdårligere kvalitet end sædvanligt. Disse tinghavde en sammenhæng. For at hjæIpe vor lokal-afdelings clårlige økonomi, havde hoveclforeningentilbudt at trykke to numre af SØRAVNEN gratis- eå tint tilbud, sorn vi naturligvis ikke kunneafslå. Det bevirkede dog både en forsinkelseog en kvalitetsforringelse, men vi er bleveti-ovet en pænere udførelse denne gang.

Iled Ceite, år'eis sidste nummer, takker jegogså af som reclaktør af bladet. Efter to år -og otte numre - må nye kræfter til, og enreclaktionsgruppe på seks personer, nemlig dem,cler refle!<terede på opfordringen i sidstenummer, er blevet nedsat. Jeg ser selv fremtil næste års SØRAVNE og ønsker den nye redak-tion held og lykke

God jul

Jens Eriksen

Storpiber

Feltbestemmelse af StorplberStor?iber, Anthus novaeseelandiae,kan vare vanskelig at bestenme, ogder gås i den gangse litteratur ofteforholdsvis let hen over problemerrrd at kende arten. Denne artikelomhandler artens fel,tkendetegn,specielt i forhold til ung Markpiber(A. carnpestris). Erfaring med artenI felt er komrnenteret, relevant lit-teratur gennemgået, og llgeledessendes en varnr tak til personalet påUnlversitetets Zoologiske lluseur,København for at have glvet mig ad-gang til nuseets samling af fugle-skind. Tak rettes desuden til Alan R.Kitson og tlagnus Ullnan for brev-veksling, sant specielt til SteenChristensen og Lars Svensson for spe-cielt grundig kritik og konmentarer,og for hjæIp ved skindstudierne, TilLars Svensson desuden for tilladelsetil at publlcere dele af hans bog,Identification Guide to EuropeanPasserines, i denne artikel.

Storpiber yngLer i flere former iAfrika, Asien og Australien. Det erden store, mørke forrn A.n. richardi,der som trakfugl fra Sibirien, gæs-ter Vesteuropa, som omhandles i denneartikel. Langere sydpå i Asien findesstationære forner, der er nere llark-piberlignende. Disse er der dog ikkeplads til narnere omtale af i dennesanmenhang.

Tabel Il,låt på store pibere (Svensson 1983),inm

6

Vinge

Hale

Nrb (til pandeskal)

Tarse

Bagklo

Bem.rk overldpning,

Storpiber

(87) 89-102

6&82

16,5-19,2

2442,5

(12,3) 14,S21,5 (24,5)

'Storpiber er blandt de sibiriskestreJfgæster en af de hyppigste. I

: Storbritannien træffes den årligt,sarligt i september-oktober, og iSverige er den sanmenlagt truffet ca1OO gange (Pettersson 1983). De danske,af Sjeldenhedsudvalget godkendte fund,fordeler sig som følger: Jan 1, april2, maj 4, aeptember 10, oktober 5,novenber l, december 2 (Dybbro 1978,Pedersen 1980, 1982).

Størrelse og proportioner

Storpiber 18 cm., som en langhal.et,langbenet og slank Sanglærke - ellerson en kraftig, korthalet Vipstjert.Harkpiber 16,5 - 17,5 cm., slankereend Storpiber, ned generelt kortereben og hale.

I flugten er Storpiber kraftig og lang-halet, og med ved basis brede vinger.Halens langde udgør ca. 60% af afstandrEbrod- halefæste. Flugt tydeligtbølgeformet, som hos Hvid Vipstjert'og også sanmenlignet med Stor Torn-skades. Før landing i høj vegetationhar arten vane for at I'muse" et parsekunder før nedslag, en vane, der hosStorpiber er hyppigere forekominendeend hos andre pibere. Det er nævnt'at arten vipper mindre med halen endtrlarkpiber (Britton 1984).

Markpiber

84-96

65-72

15,8-18,5

23-29

7-L2

isri i hale- og n:unåI. Variatlonen er betydellg!

t

lilarkpibers flugt er cul. VipstJert -Iignende, i fladere buer.

Stående er Storpiber meget opret,næsten Misteldrosselagtig. Denneholdning er særlig! skabt af aptensrneget lange tarse, Markpiber står nereskråt, som Gut Vipstjert, men kan dog,hvis den skrænmes, rejse hoved og havenæb, så holdningen kan synes megetopret. Dog ikke scrn en typisk Stor-piber.

Sterune

Storpibers typiske kald er et eks-plosivt, sprudlende "schriip",vidtlydende og kraftigt, Gråspurve-agtigt. l4an kan beskrive det, somrev man eb sbykke papir hurtigt over.Bogstavering af lyde er ikke altidlet. Her gives såIedes nogle eksernplerpå forskellig opfattelse af kaldet.L. Svensson (in litt.) nævner en aI-ternativ bogstavering: "pschri"eller "pschnrir', lrled tidvis svertcpfatteligt "r[-lyd., bedst sanmen-ligneligt ned Gråspurv. Også "schrryp".S, christenseo (in litb.) angiverI'schreeip'r. Williamson (1980) skriver"a loud, rapid and harsh I'r-r-riup",og Kiinigsteds & Robel (1983) "r-rihp".

Dog forekomner også svagere' merel'larkpiberlignende kald. Uarkpiberstypiske kald er blodt, Gråspurve-IignenCe "tjiirup", og mangler det

.

sprudlende og eksplosive, som karak-teriserer Storpiberens kald. Dettekald kan også sarnmenllgnes med kaldfra Tornirisk (Britton l98a) og Crå-sisken. llarkpiber har endvidere etGut VipstJert-agtigt "tzeep".Sjrldent hores fra arten et kald(atypiske eller hæse fugle?)' dervirker grovere end nort:ralt, og kannrrme sig Storpibers' dog lkke istyrke og længde. Jeg har selv veden lejlighed (Falsterbo sept. l9B4)bogstaveret et sådant kald "schreip'r.

Storpibers sang (den sibiriske race)udfores fra en bueformct sangflugt,og kan lettest beskrives som en serierrzipr'-toner, gentaget 4:12 gange,Engpiberlig, men med grovere toner.En anden sang, optaget af en andenrace i Mall, Afrika, flndes påPalmer & Bost/all: A field guide tothe bird songs of Brltain and Europe.

iDenne sang ninder tnest otn uordentligGråspurvekvidren.

Markpibers sang er et gentaget xtl-u-irludfort fra en bueformet sangflugt ellerfra Jorden.

Storplber og ung Markplber er beggeSanglarkeagtige, med brun' længde-stribet overside, Iys underside med

morke lengdestriben over forbryst,sant en lys øjenbrynsetribe. GammelItlarkpiber er lysere, i reglen sand-farvede uden tydelige mørke længde-striber på ryg og forbryst. Visseex. kan dog have ganske kraftigstribnlng I nørkt, både på ryg ogforbryst.

Nedenfor gennemgås forskelle og tig-heder Storpiber og und t{arkpiber i-nellen.

Nab

Storpibers næb er kraftigt' næstendrosselagtigt. Nabryggen buer kraf-tigere nedad nod spidsen end hostitarkpiber, men variation forekommer.Hos begge arter kan ca halvt ude Påundernabbet set et I'knækr', hvorefternabbet går direkte mod sPidsen -nrsten sotn hos Rodstrubet Lom. Detteknck er generelt mere markeret ogsidder Iidt langere ude på næbbet hosStorpiber (se ill.).

Storplber

lrårkpiber

Fiqur 1. Næb hos store Plbere'--Eenr'ært< forskel i profil' dog

er variatlonen betYdelig'

Variationen er betydelig - vissefugle mangler nesten knækket.

Det er flere steder nævnt, at llark-pibers nebryg ikfe krurnrner nedad ispidsen. Dette er ukorrekt - ja, deter faktisk reglen, at den krunnernedad hos l,larkpiber, sorn regel dog Imindre grad end hos Storpiber.

Strube- og ansigtstegningeF

Begge arter har nørkebrun, lcngde-Btribet lsse, og en bred hvid Eil lystsandfarvet ojenbrynsstrlbe fra nab-fæste til bag i nakken. 8ag øJe ogunder denne ojenbrynsstribå ses ennørk strlbe I kontrast til lysereoredakfJer. ØredakfJerene er son regellysere end denne strite, nen det erhos ung llarkpiber beskreveir at denkan have oredakfJer så ,!ørke sor!stribe bag oJe (Crant 1984). Sonradskillelse fra Storpiber har dettekendetegn dog ingen v.rdi (Christensen& ltlalling olsen I9B4) - i .eglen harogså Markpiber lyse oredakfJer, nåskedog i mindre grad end Storpiber.Angående øJenbrynsstribe nævnerBritton (1984), at llarkplber hartendens til lysere ojenbrynsstribeend Storpiber,

Ojet er sort, omkranset af en lysoJenring, der generelt er bredest hosStor?iber. Storpibers sorte oJe stårtydeltgere freil i ansigtet cnd hosMarkpiber, idet denne har tys tøJle.Hos llar*piber er tøJlen sort ellermork, og selv hos slidte fugle sesDørkere partier her. Onend Storpiberkan have Lldt ilorkere (grå) toJte,er den dog aldrlg så mørk soril hosIt{arkpiber, og dette kendetegn erfaktisk det bedste enkeltkendetegnarterne imellera!

Under oje! en nork stribe. Strubehvidlig. Fra nær undernrbs basis tilnederst på halsen en sort stribe,kaldet nalarstriben. Hos Storpiber erdenne længere end hos t{arkpiber'; cgkan ende i en sort trekani nederst påhalscn, nar vingeforkanten. Dette sesikke hos Markpiber, hvor visse mcr-keret tegnede ungfugle dog kan viseen nork tegnlng, der ligner den hosStorplber.

Unders ide

llvid. over bryst og Iangs kropssidertil underhaledækfjer en varmt, sand-farvet tegning i varierende grad.Hos Storpiber kan den være næsten gul-brun eller i det mindste meget varmttegnet, hos nogle næsten orangebrun.Denne farvning varierer dog betydetigt,hvilket bl.a. ses af denne komrnentar:"Brysttegning fra blegt gråbrun-hvid-lig tiJ. meget varmt orangebrun (hosfrisk faldede ex i juni) (L. Svenssonin lltt.). Varrn farvetone er genereltsvagest hos ungfugle af Storpiber, ognogle fugle kan være nesten HvidVipsEjer!-grå langs kropssider ornefteråret, nok årsunger.

Over forbryst mørk langdestribning.Hos llarkpiber feldes denne forst ult.septenber til oktober, attså nårfuglene normalt bar forladt Skandl-navien. Et ho1landEk ex i førstevinterdragt i december viser kunsvoge rester af bryststribning (Hui-zingo tr van der Uaal 1994), nen 3 exfra Afrika i januar havCe stadiginorkstribet bryst (Svensson 1933).0m foråret kan Storpiber grundet slid(se faldning) vise ;neget svag strib-ning såvet over forbryst sorn på ryg,sant have svage ansigtstegninger.Nogle ganle lilarkpibere kan have markestriber over brysEet.

Overside

8run, ned sorle til sortbrune lengde-striber, der er tydellgst på forryg.Storpiber er varnest brun, l{arkpibermere gråbrun (sorn regel!). Nakke ogbaghals kan vcre mere gråtonet, nedsmallere og kortere striber, og danneet kontrasterende I'sjalrr over nakke.DeEte ses tydeligst hos Storpiber,men er i øvrigt ikke, som påstået(uilliamsson I9BO), specielt begrEnsettil ungfugle.

Aldersbestemrnelse er knapt nuligthos Storpiber i septenber - oktober.Før faldning til torste vintcrdragt(se afsnit om fæIdning) kan ungfilglekendes på de brunsorte rYgfjer, med

en snal og i reglen skarpt sfsat lysrand. Dette gi.rer eE meget skælletudseen,le på o.rersiJen, og kan ogsåses hos helt unge Markpibere.

t

Hale

Storpiber har tnidterste halefJermrkebrune, mens de tllgr"nsende,ydre er brunligt gråsorte. Sanletvil Storpibers hale virlie mørkebrun,apredt mørkere. nen yderste halefJerer lyse. Itarkpibers hale er en kendelysere. Der er en generel forskel Ifarven på ydre halefJer de to arterlndbyrdes. Storpiber har hvlde tllsmudsigt brunhvide halesider (af 28sklnd havde 19 rent hvlde ydre hale-fjer) " tlarkptber har sandfarvet tllsnudsigt hvide halesider (af 15 sktndhavde 12 sandfarvede ydre halefJer).Selv om Storpiber normalt har hvidehalesider, er dette soa kendetegnaltså lkke eå afgørende, som det titer påståett

Vinger

Store og mellenste dakfjer nurktgråbrune med lyse (sandfarvede) kan-ter, der danner 2 lYse vi,ngebånd.Hos garmel Storpiber er vingebåndbrungule (aIIe 33 adulte skind), nensungfugle generelt har mere hvidt ivingebånd (2 ud af 5 ungfugle havdehvide vingebånd). På figur 3 visesforskelle mellen dækfier hos ganunelog ung Storpiber.

^ Eandfan'et

f;i g*.::'tnnsur

stde

Fleur 3. Store og Dellernste drkfjer.Storpiber efterår (Svenson 1983).Idet Storpibere son regel bevarerenkelte ufaldede dakfjer på efter-.årstrækket, er der altså her enLllle nulighed for at alderabestefiDclndividet.

!widsandf,arvet

lniTnellerste

tr

tarkplber har atore dækfjer mørkere'hvorved der fremkocrner et mørkt partiforan de to lyse vlngebånd. Dette sestsar hos ganle fugle, hvor der kon-trasterer tydeligt mod de lyse. gene-relt uatribede omgivelser. Britton(19&4) navner, at de mellemste dæk-fJer er nere kontrastaende mod om-givelserne hos llarkpiber end hos Stor-piber.

Ben

Storpiber har meget lang tarse (setabel I), hvilket gør, at den ståendevirker neg,et langbenet og derved op-reJst. Storplber har en meget langbagklo, nasten uproportioneret. Etgodt, nen desveFe svart iagttagbartkendetegn.

FeldnlrU

Storpibers ganle fugle lndleder nor-nalt faldningen ult juLi - septenber.Den indstilles under efterårstrækket,hvorefter den i vinterkvarteret 8en-optages og firldendes. Om foråret erkropsfjerene hos mange starkt slidte,hvorved detaljer som markeret strib-ning, hovedtegnlng etc kan være megetDindre fremtrtdende end om efteråret.

Årsunger falder generelt aIIe krops-fjer og nogle vingedakfier i august- decenber, men har dog altid nogletiloversbllvende lyespidsede juvenilevingedekfjer (se figur 3). IføIgeSvensson (1983) har nange (Juvenile)atrejfg.ster i vesteuropå ikke - ellernesten ikke - startet faldningen inovenber.

Sar:nrenfattende kan alges, at Storpiberog ilarkpiber kan vere nasten identlskedragtrEasigt, idet Storpiber dog påfølgende ornråder varierer. Tøilen lys,og aldrig så mørk som hos llarkpiber.Italarstrlbe tydeltgere og lengere'ofte aluttende på nederste del afhalsen i en sort trekant. Kropssiderkan vtre vartnt orangebrune, hvor l{ark-piber høJst har sandfarvede krops-sider. Af større vardl er dog stennen'hos Stor?iber typlsk et eksplosivt'vldtlydende "schriipr', hvor llarkpiberskald er blødere og ni,ndre vidtlydende.Segge arters kald er Gråspurvelignende.

t

I flugten er Storpiber kraftig, flug-ten er Hvid Vipstjertlignende' oftei ret dybe buer. Stående virker Stor-piber grundet sine rneget lange benmeget lodret, nasten ltlisteldrossel-agtig. Markpiber står mere skråt, selvon opmærksotilne ex også kan stå tern-mel.igt opret.

Litteratur

Britton. D.J. 1984. Identificationpitfalls and asseament problems9. Richardrs and Tawny Pipit.British Birds 77. 4L2-4L5.

Christensen, S. & K. Malling Olsen1984. Separation of Richardrs andTawny Pipit. Dutch Birding 6,108-109

Dybbro, T. 1978. oversigt over Dan-narks fugle. København

Crant, P.J. I98O. Field identificatlonof Richard's and Tauny Pipit. InSharrock, J.T.R. (ed.) The frontiersof bird identification. London

Grant, P. J. 1984. llystery photographs.Dutch Birding 6' 67-69.

Huizinga, M. & U. van der Uaal 1984.Duinpieper te Amsterdan ln novenberen decenber 1983' Dutch Birding 6'l5-16.

King, 8., E.C. Dlckinson & ll. ll. Uood-cock 1975. A field guide to thebirds of South-east Asia. London.

Kiinigstedt, D. & D. Robel 1983. Uberdie FEldkennzeichen einiger Mongo-lischer Vogelarten, Mitt. Zool. lilus.Berlin 59, 127-149.

Pedårsen, B. Bøggild 1980. Rapportfra Sjaldenhedsudvalget. DOFT 74't27-I40.

Pedersen, B. Bøggild 1982. Rapportfra Sjaldenhedsudval.get for 1979og 1980. DOFT 76, 111-122.

Pettersson, J. 1983. Sållsynta fåglari Sverlge 1982 - en rapport frånSOF's raritetskomltee. Vår Fågel-vårld aZ. 395-406.

Svensson, L. 1983. Identificationguide to European passerines. 3rdedit. Stockholnt

Uill.ianson, K. 1980. The ldentificat-ion of the larger PiPits. InShanock, J.T.R. (ed.) The frontiersof blrd identification. London.

Klaus lilalling OlsenHarsdorffsvej I A'3. thlA74 København v(ol)24 45 96

Netop nu

For nange er det kendt, at der her iefteråret er invasion af Nøddekrigeri Danmark. Ved Stigsnæs er der hid-til trukket over 25O0 individcr, hvor-af vistnok 11OO på en enkelt dag.

også i Århus ant er der observeretNøddekriger flere steder, bl.a. 1

Jeksen Dalen, ved Tilst og KysingNes, så hold godt øje med denne fuglher i vinter f.eks. ved nøddehegn,i nåleskove og ved foderbrættet.

D,er er ligeledes invasion af Skov-skader i år.

Rene flokke af f.eks. 3O-4O Blå-mejser tyder også på invasionsagtigoptraden af nejserne t år.

Der er ligeledes set usædvanligtmange Lille Korsnæb, så det er engod ide at holde øjnene åbne ogsåfor de to andre korsnæb, Stor ogHvidvinget, som kan tænkes at dukkeåp tit vinter og forår.

Jens Eriksen

t0

Mossø - nok engang

af Jens KlrkebY

Århus Antsråds pludselige interessefor at øge friluftlivets trYk Pålrlossøs fugleliv har vist, at uansethvad kllovis af arltets frednings-kontors rapPorter og Pane kort onnaturregistrering o8, frednlngsplanerkonkluderer, er de ikke det Papirvard, de er trykt på. Antets udvalSfor Teknlk og ttiljo vedtager gernegenerelle, nilJobevarende retnlngs-linler - aen bcoerk. k re lr8er, atk kkenderen alttd ontryggellgt stårpå klen. Og den bruges flittlgt'hvad enten dct er tll vands. tillands cller I luftcn.

Dc sldrte lturpcr af OstJyllandsnatur cr f d,a8 f ltort'c fare end.rFgeiratodc fer - entcn bliver de "re-krcatlvf' tratpct ned eller hcltrtoJfet. At lådc ct ooråde v:re Ifrcd --at lade det frrngere rekrea-tiYt for plantcr, {Yr og nenneskerF-I daS utrnt(eltgt. t{aturen gkalåbenbart bruges.

ftnd-Burfer-banen på ilossø er et godteksempel på bnrgen af køkkendoren't,erfor fandt Hans Henrik HoJ og under-tegnede det fornålstJenligt at laveen regfstreringsnrnde I søen igen iår soo I 1983 (se SøRAVNEN l98[l' 2).t lledagen 4. nal 1985 var ned flntveJr og fuglene lå pænt frernne.

I3g!gkg: Ynglebestanden er nu oPPe

nå ca.-æs par, fordelt på 7 tokali-teter I 3 områder I soena vestende:

Dørup, Lindholm Hoved og Embprg OddeReservatet (ned 40O par lfølge HolgerGarner). Kolonien på Oddens spids eratter på plads efter fraflytningen i1983.

Sorthalset Lappedykker: BestandenE6n5ifilFFå._ffie=C[J-Iugle - stadigVesteuropas væsentllgste bestand. Ud-over kolonierne rned Hrttemåger må detentages, at arten yngler spredt søenrqndt.

Undertegnedes angivelse af 39O fugle frajuni-trllingen 1983 er antagelig enbomnert, idet en flok på lOO frrgle erreglstreret bådc på nord- og sYd-bredden. Det har givctvla veret dcnsanne flok, der har bev.Set 318 1-ncllen de t'o Hettcnrågckolonicr. Talletfra 12. Juni l!183 ekulle vare 292fugle.

toooet Lappedykker: Bestandcn er gåcttllbase. Taltingen vlste nedgang fra484 ttl 38I. IfoISe Allan Frandsenblev det btot t1l en vurderet bestand

'på 7O reder. Grunden til denne atørrcdødeliAhed eller nassive udvandrlnS,fra søen er uvig.

Og meget beklagellgt for arnteta rmrlig-hed for at trtffe afgørelse I wind-surfer sagen. Et eksernpel på, at deter urnullgt at klenne den nere ellernindre naturligt pulserende natur indi en presset beslutningsProces.

---

.-+

+- -

tl

N-2(X

Sovthaiaet !..appodyt*er i-1S/S 1983 (JK S" HHfi)

N-3O9

Sorthaleot Lappedyk'trer 4/S 19BS (JK & HHH)

o

g1-2345€9-12

13-18over 18

t2

N-484

foppd l"appcdytdor 1'15/5 1983 (JK & HHH)

Oloo

foppd Leppcdyld<er 4r5 1985 (JK & HHH)

t3

Elbh.nc 4/5 1985 (JK & HHH)

Natuglen på Moesgård

- cn lykkcllg udvlkltnS

Sd rtan8" ved, har cn natuSta hol,dttll ved hovcdlndg.nScn ttl lo€s8årdt flcrc år. Dcn rad t det aodct tr.tll v3nltrc for indgangcn tll !u3cct.oftc i nddt rokkln og klg3cdc ncdpå de nange be:egcn&.

Tr.et var lnldlerttd .kr.b.ll8t vcd

det hul, uglen rad I, og tldll8t Icftcråret knekkedc tnct. tlocagård-folkenc forsogtc at aflrJelpc lkådcnv€d at lav€ en w boltS I dcn ttlbag,€-vercndc tr.stub. I ct par nåncdarhar u3lcn ikkc vrrct lct I hullct'æn nctop her i bcgyndclt"n rf no-vcnbcr cr den kodtct tilbagc. For-ldbcntllSt for at bllve - så vt lScnkan 3lede os ovcr det tvg8,ell8e ayn.

Jens Erlkaen

Lokalrapporten

IOKALRAPPORTEI{ 1984

Lokalrapporten fon 1984 er nu klar.Siden udsendelsen af 83-rapporten Ia(rners har rapportgruppen arbeJdetpå hoJtryk og er blevet fardig indenårsskiftet. Stor ros ttl rapport-gruppen! !

Rapportcn sendes son sadvanlig auto-natisk tll bidragsydernc (prls

LOKÅLRÅPPORTEN 1985

Ilct er nu tid at cpfordre alle nednotater fra observationer i Århus ant1985 til at indsende bidrag til lokal-rapporten for 1,985. rtlan bedes benarke,at indsendelsesfristen udløber alle-rede Cen 2O. januar 1986.

Det er lokalrapportgruppens mål atudsende en aktuel rapport allerede iforåret. Vi tror, at det er L bidrngr-ydernes interesse og håber hermed, atder er forståelse for og accept afden tidlige frist. Itan kunne f.eks.allercde nu begynde at systernatisereårets iagttagelser eller f.eks. an-vende Juleferiens aftener dertil.ltulighederne er legio.

Det er et stort arbejde at lave enlokalrapport. Vores gruppe nå gerneudvides med yderllgere et par skrlve-og nodelystne ornltologer m/k. yder.-ligere forudsrtninger er! en vlssystenatisk arbejdsrnåde, glæde vedat sa.TarbeJde med gruppen i ovrigt,evnc til at overholde tldsfrister,lyst til at arbejde rned fuglenesforekomstmonster. Hvis Cet har inter-esse, så kontakt lokalrapportgruppenpå nedenstående arlresse eller'rlng92 3? 73 til undertegnede og hornarrnere o,n sagen.

Vi kan også bruge illustrationer ---

l1

3O kr). Andre kan bestille ""ppo"tunved at indbetale kr. 40 på

Gtro 5 5l O9 6lDOF - Århus aratViborgvcJ 29&0O lrhus C

lirrk venllgst talonen rrBestilling afLokalrapporten 1984il.

8{/85 - arter

I forbindelse rned årsiagtBagelserneskal der gores cpmlrksom på, at 1Ofuglearter har sarlig interesse i1.984,/1985. Vl beder oa alle observa-tioner af disse arter:

Gråstrubet LappedykkerKlydeSplitterneHul.dueTopncJseUindrosselBynkefuglSivsangerRodrygget Tornskadestir.li ts

Eldrag senCes til:

Lokalrapportgruppen,Viborgvej 29,SOOO Århus C

lnden den 20. Januar 1986.

l{8.: vi satter prts.på en vis syste-|tIT tlsk lndsendelse, artsvls oggruppevis. Det er Lndlysende.

Eigil ?honasen

t5

Lokalrapporten19 84

lfc\

DOF ARHUS AMT

BRUG DIN LOKALE

TøMMERHANDLER

tLl

AABYTøI#E Hå$DELApsAABYVEJ 159 . AABYHøJ . TLF. 1570 0'r. T5 71 11

Åbningsrider: Mandag.Freclag kl. 7.OO . l6.00 . Lordag kl. 8.æ . l2.OO.

ll

OPFORDNING

OLIEFI'CLETÆLLII{C I ÅRHUS AI,IT

- febrrrar/marts 1986

I vinteren 1984/85 påbegyndte DOF,aoliefuglegrsppe et treårigt overvåg-ningsprojekt af oliefugl.e i de danskefarvande.

Onuervågningen har følgende formål:

l. At få kendskab til den geogra-fiske samt arts- og antalsnrssigefordeling af havfugle, som rarmnesaf olie

2. At øge kendskabet til de i dedanske farvande overvintrendehavfugle.

3. At inds&rle oplysninger orn ilanC-drevne ikke-narine arter.

4. At i.ndsanle oplysninger om iland-drevne havpattedyr (l,larsvin,saler n.v").

5. At udb.edo interessen for hav-fuale og havfuglebeskyttelse.

Afhangig af strandens bredde og mæng-den af interesserede opt llere fore-

går tallingerne på kyststrekningerpå op til t2-15 km og med talle-grupper på 1-3 personer. ArbeJdet medkontakt til mulige tæIlere, uddellngog indsanling af skenaer etc. vare-tages af antskoordinatorer.

Desvarre var der i vlnteren 1.984/95stor nangel på tællere bl.a. i Århusant. Personer, der kunne tænke sig atdeltage i tallingerne i Århus amt densidste reekend i februar og narts1986, skal derfor kraftigt opfordrestll at henvende sig til amtskoordina-torerne:

Henrik Æ. Pedersenl,tultebarvej 2847I Sabro(tlf: O6-94 82 O9)

Kim StubbeKarensvej 19

822O Brabrand(tlf: 06-25 28 5a)

Transportudgifter o.I. i forbindelsemed tallingerne forventes dækket afforskellige olieseLskaber.

Henrlk Æ. Pedersen

--r*<,

Søndag den 12. mai 1985- en side i en hitjægers dagbog.

For nogle år siden læste vi i etekskursionsreferat i SøRAVNEN om enen-dags busekskursion til Sønder-Jylland og Nordtyskland. t'langespændende iagttetelser blev be-skrevet, og der blev sluttet af med

folgende oplysning: 11O arter blevset på turen! Det lod som et impo-nerende stort tal. Vi fik derefterden ide, at det, sori et kuriosum,kunne være sjovt at finde ud af, hvornånge fugLearter man ned lidt for-beredelse kunne iagttage på een dagi Danrnark. Hvis du nu, kare læser,synes, at det er det tnest tåbelige,du endnu har hort, så spring hellereresten af artiklen over! Det er i-rnidlertid heidigvis sådar, at hveri.sar kan se på fugle præcis på Cenmåde, man synes bcdst on.

i Vi overtalte Ole Gylling-JorgensenI til at vare med og valgte søndag den.. 12. maj til eksperimentet, seLv omI ./i godt vidste, at en del sangere

endnu ikke var ankcrnnet, isar på' grund af det sene forår. Vi start€de

kI. 5 i Malling Mose syd for Århus.Det var en kold, diset morgen - ikkedet bedste vejr til en rekord-dag.

D,e første arter gik det dog stærktned: Solsort (1), Blåmejse (2), Skov-spurv (3), Gråspurv (4), Musvit (5),

. C.rdesmutte (6), og så sang Natter-Balen (7). I lobet af den førstehalve tirne desudcn Bogfinke (8),Gulspurv (9), Rørspurv (1O), Fasan(ll), Stær (12), Krage (13), Tyrker-due (.14), Grønirisk (15), Husskade(16) og Ringdue (17). Ved Tranbjerg' Dutikscenter fandi vi hurtigt Top-' lerke (18), og, ved østerby Mose' Råge (f9), Gråand (2O), Elishone (21),Hvid Vipstjcrr (221, Troldand (23),

' Sarglærke (2a), g"aaoråge (25),i lludderklire (zo), ViUe (22), Bom_

. larke (28), Storrnnåge (29), Allike(3O)^og efter megcn søgen, Cen fugl

' vi båbede på, t iu.e præstekrave (ål)ved vandverket.

t8

Vi fortsatte hu tl1 Vilhelmsborg-skoven, som gav Lovsanger (32), Gran-sanger (33), Sangdrcssel (34), ttlunk(35), Spætmejse (36), Rødhals (37),D,ompap (38) og Træløber (39). Vedtiloesgård var Natuglen (nO) på plads,og vi fik her i rkoven og ved stran-den dcsuden SortrdeJse (41), Gerde-sanger (42), Strandskade (43), Hul-due (44) og Stor Flagspætte (45). Påvejen nnd Århus sås Sølvnåge (aG) ogLandsvaLe (47). Ved banegården Hus-rodstjert (48) og i Universitetspar-ken Grcnbenet Rorhøne (49). !.lu vardet tid til ncrgenkaffe!

Et kort stop ved Brabrand Sø gavSorthalset (5O) og Toppet Lappedykker(51) sanrt Rorsanger (52), Tornirisk(53) og Knopsvane (54). I og vedLyngby de to vi lravde forventet,Bjergvipstjert (55) og Kirkeugle (56).En Ravn (57) sås på markerne langsvejen, og nær Salten Langso fik viSkovpiber (58), Hedelærke (59), Gron-spætte (6O), Gravand (61), Cog (62),Skovskade (63), Fiskehejre (64) ogFuglekonge (65). I Silkeborg Sønder-skov var det stadig rneget diset ogstille, men Sumpnejse (66) og Sort-spætte (67) sås efter nogen tidssogning. På vejen vestpå kLarede detop, og vi så tre rovfuglearter, ilus-våge {68), Fjeldvåge (os) og Spurve-hog (70)

ff

Vi brugte herefter n€gen tld (og fornegen) på det ganle SkJern I dcltafor at lcde efter Poæranafugl, nenforg.vea. (Vl horte acncre, et deankon tre dage aenere). I Btcdet såsStenpikker (?t), Engptber (72), culVlpstJert (73), Grønsisken (74),Tårnfalk (75), Bysvale (?6) 08 Ror-}:røE (T7l.

'':|--'t-l

På grund af tidmångel oåtte vl opgtveVernengene og kørte til Vest StadilFJord, som gav Kortn.bbct Cå8 (?8)og Snegås (79) sarnt vel nok hrcnsbedste fi.rgl, Sandternc (8O). lo Sarut-terrrer sad på marken nellen 8t!a€ne.Den ene fIøJ kort efter rundt foranos i ren opvlaningsstll og bragtenad tll magen. SeLv o vl havde travtt.råttc vt dog nyde dcttc ltn Gt rtvkkctid. Långs fJorraten også 3yr*ctugl (8llog Grlsteken (82).

Ved Fjand var der son altld et val-digt llv, bl.a. af Havterne (83),Klyde (8a), Rødben (85)', Dvargfålk(86), Splitterne (87), Plbeand (88),Ftanlngo (89), Fjordterne (9O),Svartbag (91). Stor Prestekrave (92),Jernspurv (93). Stor Kobbersneppe(Sa1 o" tillsteldrossel (95). LangsBøvling Klit sås Knortegås (96),Krikand (97), Crågås (98), Skårv (99),turens nr. 1OO Skeand, Brushane (lO1),Alrn. Ryle (tO2) og Toppet Skalle-sluger (103). Harboøre Tange gavAtlingand (loa) og Spldsand (lO5).

vl tog f.rgen over til Agger Tange.UnderveJs sås Ederfugl (fOO) og Stlde-någe (fO7). Agger lange havde ikkenange vadefuglo, nen vi iå dog LllleKobbersneppc (lO8), Bjergand (1O9),rinarand (UO) og Sortand (Iff). Såvar dc 1lO da passeret, nen vt varnåct langt ud på efter:mlddagen.

I Hanstholn sad Rlderne (tl2) sonventet på vcattrolenr og en Stor Regn-spove (lI3) floJ over. Fyrhavernevrlnlede ned RødstJert (Il4) sarntBroget (ll5) og crå Flueanapper(116). De kendte Pomerans-marker gavheller ikke her Pomerangfugle, mendog to andre, Agerhone (ll7) ogBJerglarke (ff8). I Froatrup 1åStorken (II9) på rede, og langs Byg-holm damningen sås Sortklire (l2O),Hvldklire (121), Hvinand (f22), Taffel-and (I23) og Tlnksrned (l2a). vedKerup Holme aås Sortterne (I25), Rør-drum (126) og Drosselrørsanger (I27),son vl ellers lige havde hørt ikkevar ankommet endnu.

fiii'. tri

20

HeIe dagen havde varet kold, og nu

ved aftenstide var der i'kke mange

graders varme. Aftenobsen i Vejlernegav dog yderligere nogle arter' nen-tig S5.ggu. (128), Sivsanger (I29),Vandrikse (f3O)' LiU'e Regnspove(t3r) og HieJle (I32),

Det var nu blevet mørkt' meh vi fort-satte nordpå. Nogle holdt gav ingennatsangere, nen kort før Skagen såsdagens sidste fugl, en Skovhornugle(I33), der fløJ over veien. Klokkenvar da et par mlnutter i midnat!

Det blev atlså til i alt 133 arter.Vi var i sving 19 timer og nåede atkøre 625 km. Mon det nu er en uover-vlndellg rekord? NaPPe. Vi mistedenar\ge arter, som På et lidt seneretidspunkt havde varet nemfie at flnde.Jeg kan blot navne følgende 20 arter'sorn ikke skulle være helt unulige:Gråstrubet og Lille Lappedykker' Ur-firgl, Plettet Rørvagtel' Dobbelt-bekkasln, Dværgterne' HurseJler, Is-fugl, Digesvale, ToPmeJse' HaIe-neJse, Karsanger, Gul'bug' Havesanger'Tornsanger, Skovsanger' RødryggetTornskade, Karnebider' Stlllits ogLille Korsnab.

Vi vil derfor tro, at 15O arter Påeen dag i Danmark nok er det magisketal. Er du den, der når det magisketaI?

Hanne og Jens Eriksen

?l

RAXDERS FJORD

18. august 1985

Til denne deJlige lørdag havde RandersGruppen arrangeret Allan Janniche titat v18e os, hvad Randers FJord kunnepr.8entene af fl,lgle.

Lidt over kl. IO.OO stod vi 10 delta-gene og klggede ud over fJordens ud-nnrndtng ved Sødrlngholm. Her var fintbesat med vadefugle, rnen ved SødringKer var det atørste opbud af fugle.Vl var nok alle noget overaskedeoveF det stor€ antal af forskelligearterJ vi så her.

Sarltgt skal nævnes de 6 Dvergnågerog den vrlnskende Lllle Regnspove.llen derudover var der Jo også Sort-klire 5, Stenvender 2, Islandsk Ryle12, Brushane 9, StrandhJeJle ca 4O,Alnindelig HJeJIe, Almindellg Ryle 6,Stor Regnspove 55, Lille Kobbersneppe,Hvidkllre, Dobbeltbekkasin 6, tiludder-kllre, Strandskade, Stor Pr.stekraveo8 Rødben. Blandt anderne varr repriFsenteret Spldsand 6, Skeand 8, Gråand,Gravand, Pibeand 7, Krikand ca 16O,Ederfugl og Toppet Skallesluger. trndepå narken skal lige navnes Stenpikkerog GuI VipstJert n.n. I alt så vi 49forekelllge arter,

Glade og tilfredse og en deJlig ople-velse rlgere vertdte vi hJemad vedls-tiden. VeJret havde, imod al for-ventning, varet deJligt rned lidt solog nrsten ingen vind.

Mogens Lykkegaard, Randers-Gruppen

TJELE LANGSø - RøDSø - KLEJTRUP Sø

26. oktober 1985

Vi nodtes ved kirken, Tjele cods, kI09.OO. Vl akulle sernen med Gormttrlrge letrrens se på gas, avømneender,skalleslugere og lappedykkere rn.n.

Gaseene, son de fleste af de 17 del-tagere havde set frem tll, brilleredeved deres fuldstandige fravar. Påmarken, hvor gæssene skulle have\raret, stod kun en fugl. Det vistesig til aI overaskelse at vare en BIåK.rhøg hen. Efter nogen tid rned beggeben på Jorden, lettede Kærhøgen ogviste os de karakteristiske kende-tegn i flugten.

Ved godsets bevoksning var der bl.a.Kvakerfinke og Spætmejse.

Rødsø gav os lkke nogen oplevelser,så efter en rnundfuld kaffe kørte vihurtigt vldere til KleJtrup Sø, sonskulle vere vores redning. Ved søehssydende løber veJen tet på søbredden2 steder, og her er gode iagttagelses-forhold. Her Iå også de mange ander.Det var lsar Gråand, Taffeland ogTioldand, nen også Hvinander og enenkelt Skeand var her. Itlange Blishønsgrassede ved søena bred, og ån Skarvvlste os, hvor hurtigt den sluger ensprallevende å1.

Nu var det over nriddag, og tiden varlnde til at køre hJenad. Det var ikkede helt stbre antal arter, vj, så, menvl flk alligevel nogle nye oplevelser.Og tak tll Gorm. Vi fik en godt ind-tr?k af hans gode lokalkendskab.

lloSens Lykkegaard, Randers-Gruppen

$r'-

dr.L

stundende vinte.r ved invasionsagtig' SLETTERI{AGE optraden af lilusvit, Brå- og sortneJse.

29, september 1985 En<lvidere sås 9 trk Skovskader (mange)og turens hit, Noddekrige, peger også

VeJr: SV 2 3-8/A sigt: 30 krn i retning af trange tider nordpå.g_200

For fuldstændighedens sky!.d skal såEn meget smuk morgen gav forhåbninger også nævnes et par sene obs,, nemligoo nogle gode iagttagelser hos de 7, Bysvale 2 og Gul Vipstjert 2.der tog ud. Ved Sletterhage, hvor derofte ses et pant trak, var aktivlteten Efter en herlig gåBur nordpå langsimidlertid terrrnelig beskeden endskont kysten, spiste vi de medbragte ogvejr€t syntes at være ideelt. kørte derefter til Begtrup Vig, hvor

et rineligt sntal fugle rastede. De

Talrigeste arter var Ringdue 52O og nest inberessante obs nrvnes: Alm.BoglKvekerfinke 495, nen nævnes bor Skarv 30O, llusvåge 5, Spurvehog 1,vel olså Landsvale 95, Hvid VipstJert Vibe 1OO, HjeJle 35, StrandhJeJte 29,67 og Tornirisk 134. Hvidklire 4, Dobbeltbekkasin 2, Alm.

Ryle 195, Råge 6OO, Gul VtpstJert 5Bovfuglene overendbe - ellcr rettere og Stær 20O.

. overflsj os lkke, dog sås ilusvåge 4,FJeldvåge 2 og Spurvehog 2. Kl. 13.00 var vl hJemrne igen.

Og så kon der mindelser om den til- Erik Horning

A. IJt,l-nersEilIedservice

se'føLiqt

5t0RE roRv 5 - Åutus c

05-120*tl-

2:|

JEI(SETI DALEN

27. oktober 1985

Fen fuglekiggere havde denne norgensamlet sig ved Pinds l4øIle. Nu stodde utålmodige og forsøgte at stampennrgenkulden ud af kroppen, ivrigeefter at komne i bevegelse, ud og for-søge at fravrisle dalen nogle af denaturindtryk, den til overflod rum-mer. Knap havde vi sat os i bev+-gelse, for 5 forventningsfulde bio-loger sluttede sig til selskabet,stolte som pavef efter den unenneske-lige cykeltur fra storbyen.

I dalen var det overskyet, koligt,men stille vejr, som altid hernede.I'leteorologerne havde dog lovet op-klaring ved niddagstid, så dagen kunnebyde på snart sagt altr hvad hjertetkunne begære.

Elleve nand hoj drog vi så afsted forat få set nogle af de hersens fjer-klædte skabninger, nen som altid, når.man skal se på fugle lige her og nu,var ingen af de sarligt eftertragtedetil sinds ab lade sig skue, hvorimodde blev sel af andre samtidlg, tnen

andre steder i dalen.

Vi fik dog set nogle fugle denne dagog som lovet klarede det op til høi,flct efterårshirunel, der tændte skoveni et festfyrvarkeri af farver. Et pargange rog vi ind i flokke af fourage-rende snåfugle, et af de megt livs-bekEftende indslag i den danske bøge-skov, pludsellg er skovbund og tra-kroner levende og luften fortattet afkald. fl.øJt og skrig. I disse flokkeså vi bl.a. Sptbnejse, Trtløber' StorFlagspætte, Grønsisken, Donpap, Vin-drossel, Sangdrossel, Musvlt, BIå-mejse, Grår:rejse og Fuglekonge. Tregange skræmbe vi en ldusvåge oP fratræernes kroner, nen typisk floj dehver gang længere ind i skovens lY.En enkelt Fiskehejre baskede for-vildet, men mæE oP fra en ørreddamsoverflødighedshorn. Der holder cndnunogle ganie fugle til i kolonien frai soomor.

Spurvehog så vI to gange, førstkredsende over Kollens l|ølle ned enGråkrage, senere fouragerende langs

i.t

et skovbryn. 6on et ekstra krydderivar der på sternmeværkets beton vedKo!,lens liløIle friske ekskrementer,son selvfølgelig straks blev bestemtson Vandstarens efterladenskaber,hvilket senere skulle vise sig atvare neget tet på sandheden.

Sorn et plaster på såret blev derinviteret på kaffe på Bodil MøIle'hvor vi så kunne sidde og filosofereover al.t det, vi ikke havde set og om

livets genvordigheder i al a)'mindelig-hed. ti{ed hjalp fra kaffen, hyggc-snakken og efterårssolen blev vl lang-somt enige om, at deb da havde væreten herlig tur, selv om det havde skor-tet lidt på ftrglene.

T11 alles oplysnlng btev der ved BodilMolte FøR kaffen set Isfug1 I ogBjergvipstJert 2, ved Kollens ttlølleblev set Duehøg l, I DøruP en flol(snåfugle tned bl.a. 20 Kvækerfinker'begge obs før kaffen. Ved Pinds Molleblev vandstaren set for første gang Iår, så sporene ved Kollens lrlølle varnok gode nok. For ovrigt en tidligVandst r, det bliver spændende at se'hvor mange vinteren vil brlnge fradet sydlige Norge. Det får vi muligvisat se på <len næste fugletur i november,hvor alle vintergasterne gerne skulIevære arriveret -

Under alle omstændigheder er der kaffepå aoait lløIle bageften'

Tak for turen

Jens Christensen

A

Kommende ture og møder

Tirsdag den 11, februar 1986,kl. 19.30, Viborgvei 29.

F1JGLE OG. RINGI'IÆRKNING PÅ INNOIT

Anholt ligger som en perle nldt IKattegat. Øen er derfor bindeledmellem Jylland og Sverige for detrakkende fugle. Dette giver mulig-hed for både at se og ringmarkenange fugle på øen - også arter, som

kun sjaldent ses i Darurark.

0m det og naturforholdene meregenerelt, vil der blive fortalt om

på mødet. Foredraget ledsages aflysbilleder.

Henning Ettrup

PROGRAT{ FOR RANDERS CRUPPEN

26. Januar 1986:

vi følges rned Århus-folkene tilllarlager Fjord.llødested: Kulturhuset, Randers'kr. 08.45.(Se i øvrigt Århus! )

19. februar 1986:

"streJftog I Europas fuglereservaterfived Henning Pedersen - Viborg.llødested: Kul.turhuset, Randers'kl. 19.30.I{'SK KATTEN

23. narts 1986:

Tur til Alrø.Mødested: Kulturhuset, Randers'kl, O8.OO eller damningen PåAlro kl. O9.OO.Leder: Ole Gylling Jørgensen(se i øvrigt Århus! )

K.dulFEiooSclvp.n i6lid.lrl6anlbBomgpriq.ILrrrmncd&rrdr&æ b.!h.. R.tutont.lhnblistil6f|mc. tbe q ttd -.d !ri6, i

J4I JYSKEWBANK

...ld,ORMANHARSKIFTETTL

2'

ANNOI{CE:

Dette enestående tilbud galder kuneen gang!

Sondag den 26. januar 1986 arrangeresen tur til Mariager Fjord, hvor dergerne skulle gives muligheder for etnøjere studium af især andefugle.

TiI dette kræves dog en hvld vinter,da der så ved Saltfabrikken i Assenssanles mange svømmefugle, der nydergodt af den våge, som fabrikkens varnespildevand skaber.

Ilet er fortrinsvis svaner, dykænderog Blishøns, der sanles her, og hvisman medbringer en pose brød, vil dervare mulighed for at håndfodre ogklappe svanerne.

I tilfælde af en gron vinter vil nanikke kunne opl.eve ovenstående. TiIgengrld vil vi så koncentrere os om

engarealerne langs fjordens sydsyde,hvor der foruden fouragerende småfugleogså vil vare mulighed for at se rov-,ande- og vadefugle.

AItså:

alt afhængig af vejret denne dag kanturen byde på spændende og uforglenrne-lige oplevelser,

Srt derfor allerede nu kryds i kalen-for til-

Erik Hørning

tlf: 19 06 82

sKÅNE

Sondag den 16.. marts 1986

Vores traditionsrige ørnetur til Syd-sverige er ændret en smule i forholdtil tidligere år, Dets ligger densenere på vinteren med de flere dag-timer, det giver. DeIs prøver vi i åren enkeltdagstur, så de medlemmer,der i.kke vil afse en hel ueek-end påsagen, også får "ørnechancer", Her-ved får vi også mulighed for at gen-nenføne turen i bus, hvad vi vedmange medlemner foretrækker fremforprivatbiler. Det er tit hyggelj.gt atyare rralle i samne båd/bus".

vi tager natfargen Grenå-Helsingborg,bruger hele søndagen på svenske fugleog er via crenå tilbage i Århus lidtover midnat søndag aften.

I Skåne er det planen at besøge detraditionelle Orne-Iokaliteter3 vonb,Siivde, El-testadsjiin og Fyledalen. Men

ruten kan ændres, hvis vi får meldingom spendende fugle ved f.eks. Bijr-ringesjiin.

Udover ørne som Havørn og Kongeørnhåber vi at se gæs (Sæd-' Blis- ogGrågas), Spatter (gerne Sort og LiIIeFl.alispette), måske lidt meiser (hvadrned Fyrremejse?) og Rød Glente, derjo overvintrer i Skåne. Hvis søerneer isfri, ser vi desuden ænder (Storog Lille Skallesluger) og svaner(Sangsvane). Når vejret arter sig,kan vi runde 75 fuglearter på sådanen dag.

Yderligere oplysninger sant evt. be-stilling af køjeplads på færgen hosundertegnede på ttf. 06-12 41 51 (NA).

l{ødetid: Illusikhuset i Århus, l'ørdagden l5l3 kl. 22.00.

Pris: kr 195,-' sorn bedes indbe-talt senest 5/3 PA giro5 51 Og 61, DOF' Viborgvei29, Sooo Århus C

Ledere: Nis Rattenborg og

neldins er den

lliels Aagaard

KalenderDecenber

Sondag 01.12.85 Mosso og Salten Langsø. Ry Station, kI. 9,O5. Jørgen Keis og JensKirkeby.

Sondag 08.12.85 Kysing Fjord. Norsminde Kro, kl. 9.0O. Ole Gylling-Jorgensen

Tirsdag fO.f2.85 Juleafslutning. .'iborgvej 29, kll. 19.3O. Vært: Svend Møller Jensen

Søndag 15.f2.85 Brabrand Sø, Fugletårnet, kl. lO,0O. Torben Bøgeskov, AllanJanniche m.fI.

Januar

Søndag 03.OI.86 Uossø og Salten !.angso. ny SEation, kl. 9.05. Jørgen Keis og JensKirkeby

Søndag 12.01.86 Kysing Fjord. Norsminde Kro. kl. 9.0O. Ole Gylling-Jørgensen

TirsCag 14.01.96 Lokaliteisregisbrering i Århus Ant. Viborgvej 29, kl. 19.30. A. Janniche

Sondae 19.01.66 tsrebrand So. Fugletårnet, kl. l0.OO. Torben Bøgeskov, AllanJanniche rn. fl.

Cnsdag i2.01.80 llennesker cg dyr i Afrika. lfaturhistorisk Museum, kI. 19.30.Jorgen SLubgård

Scid3g 25.O1.E6 Jei.:se;r Dclen, Pin,ls i'!oltc Krc, kl. 9.O0. Jens Christensen cg EiSilTiro;ascn.

SonC:g 25.0i-erl ;.laiii:r:cr Sjord' sc siCe 24-25'

Ti:'s.i1g f3.O1.86 E:(skl:rsicnsntdo. Kcn ned nye iileer! Ole Gylling-Jørgensen cgSve::d ttoilcr Jcnsen

Februar

SoxJag O2.02.85 i4cssc ag Salten La;rgso, Ry Station, kl. 9.05. Jorgen Kei.s og JensKj.rki''b;r

Søndag 09.02.E6 Kysing Fjort!, liorsninde Kro, kl. 9.OO' OLe Gylling-Jorgenscn ogJens Eliksen

Tirsdag 11.O2.86 Ri.ngnerkning på Anholt' Viborg'rcj 29, kl. 19.3O' Henning Ettrup'se sitle 24

Sondag f6.02.0S E:'abranrl So. Fugletårnet, kl. 10-00. Torben Bogeskov, AIIanJirnniche n. i'I .

cnscag 19.02.E5 (icnci'alforsanling, llaturh!.sLorisk iluseum, kl. 19.30. se i øvrigtFtrcLE 5, i995

Scnciag 23.02.86 Jck..;er: Dalen, Pinds HeIle Kro, kl. 9.OO. Jens Christensen cg Eigil'[hcnascn

_ISi!:_l&:!9It.!lScnrlag C2.O3.86 tlosso og Salten Langso. Ry Staticn, kl. 9.05. Jørgen Keis og Jens

E ! rkel:

O;rsdag 05.O3.86 Sortspætter. lJatt:rhistorisk Museurn, kl. 19.30. Bo Ryge Sørensen

Sendag 16.03.s5 ørnetur til Skåne, se side 25

26

27

ADRESSER Kontaktpersoner

BestyrelsenFREDII INCSUDVALCET

Hennlng Ettrup. Se beatYrclaen

LO(ÅLITETSREGISTRERIIICEN

viborawcj 29, SooO Århus CLels 0orupLykkendålsveJ 478220 8.abr.nd26 25 77

Torben Bøgeskov (for'Qånd)EngdalBveJ 71 6t th8220 S.sbrsnd26 14 irr

Jens Eriksen (kassarcrlVesteFvang 2, leJl 2018O0O Arhus C

HennlnE EttrupTrygsvcj 5ez:o Åtytrol1.5 47 56

Ole Gylllng-JoraeneenEahovedveJ 324340 italling93 22 06

Erik HornincGodthåbspade 39eOOo Å.r'u" c19 06 82

Svend iloller J€nscnHoltnelundseej 29Soft€n8382 Hlnnerup9a 65 03

Lars P. Johan;sonMejlgade 92, 3.Sooo Århus c13 38 61 .rat(

\,1,,-

Lals P. Johansson, IcjlSadc 92Sooo Århus c. Ttf: 13 38 6l

NAPPOR?GRUPPEN

lli€ls Aågaard. S€ be3tyrclacn

RAI{DERSGRUPPEN

Clåus Elk:r, Sydtoftcn 7Let!, 89oo Randers. Tlf: 41 45 95

REDEKASSEGRUPPETI

Bjark€ Huus Jensenlølleparkcn 3, 8320 l|åislet

RINGI{ÆNKERGRUPPEH

OIle Heodorff, veste.brogade 24Scoo Århus c. Ttf: l9 l5 63

NOVIUGLEGRUPPEN

Sventl U.Ller Jensen. Sc be5tyael6en

srÅzucLEcnUPPEr{

Sø.en Skrlver, llar3trandsgåde 3 st.thSOOo Århus C. Tlf: 13 17 9I

SORTSPf,TTECRUPPE

Bo Ryge Sorens€n, NattergaleveJ 68600 Silk€borg. Tlf; 81 25 73

søR^VNErl

Erlk Hørning. Se besty.€lsen

GENERALFORSAMLINGENOnsdag den 19. februar I9a5 kI. 19.30llatu.historisk lluseun

?å valt er lliels Aagu.fd, i:s.,r,i!,s Et!up, Svend Mrtle.Jcnsen og Lars P- Johansson (der cr trådt lnd istedet forPer Henriksen). |{ie]s Aagaard ønsker ikke Senvalg ogbestyrelsen foreslåi istedet nyvalg af Jorgen ol.esen.

JorAen OlesenKretavej 5Hå.up pra$O Hjortshoj99 94 93

l{iels Aagaard (ntstfomand)Heibergsgade 27, 3 tv8@O Århus c12 41. 5l

}IEDLEIISREGlSTRER INCEN(ådi€sseånd. i ng.r )

. Lelv€egtskonstruktion

. BaK-4 kvalitetsorismer

. Knivskarpt syn helt ud til kanlen

. Veleqnet til brillebærere

. Fås 6gså med gummiarmering

' ås!:\"Ji'?,.. *1 61 8..

. BaK-4 kvalitetsorismer

. Lysstærk

. Høj opløsningsevne

5:5? ^,1991.-r o x s0..........xr.2333.'

. Den kendte tvske kvalitetskikkert

. Utrolig lav pris i lorhold til yde-gvneF.eks. 10 x 50

Kr... ... 1867..

. Kendl topkvålitet. Vel€gnet som 800 mm lel€linse

. Okularer med forst. lra 15tll 105 x.F. eks. TSN-I. TSN-2Æx77-Kr...................F. eks. TS-125 x 60.

4597..2614.-

DE4 OPTIKEREJessen Lindberg Nisted Paludanfi,:TåtTå',fl"' il;*,'iT{"#",

- ifi3"...r"# gliTå?x??'..8000 Arhus C. B0OO Arhus c. AOoo Årtrui C. eoOO lrrrus C.