hillerød kommune vandforsyningsplan 2006‐2017 for ... · hillerød kommune vandforsyningsplan...

Hillerød Kommune

Vandforsyningsplan 2006‐2017 for ”Skævinge Kommune” Bilag 3 – Ressourcevurdering af almene vandværker

Oktober 2008

2

Indholdsfortegnelse

1 Indledning ......................................................................................... 1 1.1 Formål og omfang .......................................................................... 1 1.2 Indsamlet datamateriale ................................................................. 2 1.3 Generelle vandværksoplysninger ................................................... 2

2 Ressourcevurderingens omfang ..................................................... 4 2.1 Geologiske forhold ......................................................................... 4 2.2 Hydrogeologi - grundvandsstrømning og oplande ......................... 5 2.3 Forurenede lokaliteter .................................................................... 5 2.4 Grundvandskemiske forhold........................................................... 6 2.5 Vurdering af sårbarhed .................................................................. 6

3 Geologiske, hydrogeologiske og forureningsmæssige forhold .... 9 3.1 Geologi og terræn .......................................................................... 9 3.2 Hydrogeologiske forhold .............................................................. 10

4 St. Lyngby Vandværk ..................................................................... 15 4.1 Lokalisering – vandværk og boringer ........................................... 15 4.2 Indvinding – tilladelse og mængder ............................................. 15 4.3 Geologi ......................................................................................... 15 4.4 Hydrogeologi – grundvandsmagasiner og grundvandspejl .......... 17 4.5 Arealanvendelse og forurenede lokaliteter ................................... 17 4.6 Grundvandskemi – vandtype, miljøfremmede stoffer og drikkevandskvalitet ................................................................................. 17

4.6.1 Vandtype ............................................................................... 17 4.6.2 Problematiske naturlige og miljøfremmede stoffer ................ 18 4.6.3 Drikkevandskvalitet ............................................................... 18

4.7 Sårbarhed - opsummering ............................................................ 18

5 Gørløse Vandværk .......................................................................... 19 5.1 Lokalisering – vandværk og boringer ........................................... 19 5.2 Indvinding – tilladelse og mængder ............................................. 19 5.3 Geologi ......................................................................................... 19 5.4 Hydrogeologi – grundvandsmagasiner og grundvandspejl .......... 20 5.5 Arealanvendelse og forurenede lokaliteter ................................... 21 5.6 Grundvandskemi – vandtype, miljøfremmede stoffer og drikkevandskvalitet ................................................................................. 21



6 Meløse Vandværk ........................................................................... 24 6.1 Kappelskov vandbehandlingsanlæg ............................................. 24

6.1.1 Lokalisering – vandbehandlingsanlæg og boringer ............... 24 6.1.2 Indvinding – tilladelse og mængder ....................................... 24

3

6.1.3 Geologi .................................................................................. 25 6.1.4 Hydrogeologi – grundvandsmagasiner og grundvandspejl ... 26 6.1.5 Arealanvendelse og forurenede lokaliteter ............................ 26 6.1.6 Grundvandskemi – vandtype, miljøfremmede stoffer og drikkevandskvalitet ............................................................................. 26 6.1.6.1 Vandtype ............................................................................ 26 6.1.6.2 Problematiske naturlige og miljøfremmede stoffer ............. 27 6.1.6.3 Drikkevandskvalitet ............................................................ 27 6.1.7 Sårbarhed .............................................................................. 27

6.2 Meløse vandbehandlingsanlæg ................................................... 28 6.2.1 Lokalisering – vandbehandlingsanlæg og boringer ............... 28 6.2.2 Indvinding – tilladelse og mængder ....................................... 28 6.2.3 Geologi .................................................................................. 29 6.2.4 Hydrogeologi – grundvandsmagasiner og grundvandspejl ... 30 6.2.5 Arealanvendelse og forurenede lokaliteter ............................ 30 6.2.6 Grundvandskemi – vandtype, miljøfremmede stoffer og drikkevandskvalitet ............................................................................. 30 6.2.6.1 Vandtype ............................................................................ 31 6.2.6.2 Problematiske naturlige og miljøfremmede stoffer ............. 31 6.2.6.3 Drikkevandskvalitet ............................................................ 31 6.2.7 Sårbarhed - opsummering ..................................................... 32

7 Sigerslevøster Vandværk ............................................................... 33 7.1 Lokalisering – vandværk og boring .............................................. 33 7.2 Indvinding – tilladelse og mængder ............................................. 33 7.3 Geologi ......................................................................................... 33 7.4 Hydrogeologi – grundvandsmagasiner og grundvandspejl .......... 34 7.5 Arealanvendelse og forurenede lokaliteter ................................... 35 7.6 Grundvandskemi – vandtype, miljøfremmede stoffer og drikkevandskvalitet ................................................................................. 35



8 Skævinge Vandværk ....................................................................... 37 8.1 Lokalisering – vandværk og boringer ........................................... 37 8.2 Indvinding – tilladelse og mængder ............................................. 37 8.3 Geologi ......................................................................................... 38 8.4 Hydrogeologi – grundvandsmagasiner og grundvandspejl .......... 39 8.5 Arealanvendelse og forurenede lokaliteter ................................... 39 8.6 Grundvandskemi – vandtype, miljøfremmede stoffer og drikkevandskvalitet ................................................................................. 39



4

9 Strø Vandværk ................................................................................ 42 9.1 Lokalisering – vandværk og boring .............................................. 42 9.2 Indvinding – tilladelse og mængder ............................................. 42 9.3 Geologi ......................................................................................... 42 9.4 Hydrogeologi – grundvandsmagasiner og grundvandspejl .......... 44 9.5 Arealanvendelse og forurenede lokaliteter ................................... 44 9.6 Grundvandskemi – vandtype, miljøfremmede stoffer og grundvandskvalitet ................................................................................. 44

9.6.1 Drikkevandskvalitet ............................................................... 45 9.7 Sårbarhed - opsummering ............................................................ 45

10 Strølille Vandværk .......................................................................... 46 10.1 Lokalisering – vandværk og boring ............................................ 46 10.2 Indvinding – tilladelse og mængder ........................................... 46 10.3 Geologi ....................................................................................... 46 10.4 Hydrogeologi – grundvandsmagasiner og grundvandspejl ........ 47 10.5 Arealanvendelse og forurenede lokaliteter ................................. 48 10.6 Grundvandskemi – vandtype, miljøfremmede stoffer og drikkevandskvalitet ................................................................................. 48

10.6.1 Drikkevandskvalitet ............................................................. 49 10.7 Sårbarhed - opsummering .......................................................... 49

11 Strøvang Vandværk ........................................................................ 50 11.1 Lokalisering – vandværk og boring ............................................ 50 11.2 Indvinding – tilladelse og mængder ........................................... 50 11.3 Geologi ....................................................................................... 50 11.4 Hydrogeologi – grundvandsmagasiner og grundvandspejl ........ 52 11.5 Arealanvendelse og forurenede lokaliteter ................................. 52 11.6 Grundvandskemi – vandtype, miljøfremmede stoffer og drikkevandskvalitet ................................................................................. 52

11.6.1 Drikkevandskvalitet ............................................................. 53 11.7 Sårbarhed - opsummering .......................................................... 53

12 Referencer ....................................................................................... 55

1

1 Indledning

1.1 Formål og omfang Formålet med disse ressourcebilag til vandforsyningsplanen er at give en overordnet vurdering af sårbarheden overfor forurening i oplandene til de 8 almene vandværker.

Figur 1-1: Vandværker i ”Skævinge Kommune” Tilhørende indvindingsoplande (markeret med grønt). KEs kildepladser er markeret med lilla.

Vandværkernes placering fremgår af Figur 1-1. Københavns Energi (herefter KE), indvinder betydelige vandmængder i området, og derfor er deres indvindingsboringer også markeret på figuren.

2

KE har følgende kildepladser: • Attemose kildeplads (i øst langs Havelse Å) • Havelse kildeplads (i vest ligeledes langs Havelse Å) • Æbelholt kildeplads (langs Æbelholt Å) • Strø kildeplads (langs Gørløse Å)

Ressourcebilagene indeholder en overordnet gennemgang af geologi, hydrogeologi, grundvandskemi og sårbarhed omkring hvert af de 8 vandværker. Resultaterne af de overordnede sårbarhedsvurderingerne skal indgå som et led i vandforsyningsplanlægningen.

1.2 Indsamlet datamateriale Der er indsamlet en række eksisterende data om de geologiske, hydrogeologiske, grundvandskemiske og forureningsmæssige forhold ved vandværkerne. Der er brugt følgende datamateriale:

• Oversigt over vandværker og indvindingsboringer • Diverse vandværksoplysninger • Diverse relevante rapporter • Nyeste rå- og drikkevandsanalyser • Indvindingsoplande for vandværker • Temakort med placering af forurenede lokaliteter herunder

lokaliteter kortlagt på vidensniveau 1 og 2 (V1- og V2-kortlægninger). Bemærk at datagrundlaget i dette tilfælde hele tiden ændres.

• Diverse relevante rapporter og GIS-temaer. Desuden er der indhentet oplysninger fra KE og Frederiksborg Amts hjemmeside (nu lukket). De udleverede råvandsanalyser er, hvor det har været muligt, suppleret med oplysninger fra GEUS’ Jupiter Database.

1.3 Generelle vandværksoplysninger I ”Skævinge Kommune” findes i alt 8 almene vandværker (se placering af vandværkerne på Figur 1-1). Disse vandværker er anført nedenfor, hvor også antal indvindingsboringer er vist i parentes.

1. St. Lyngby Vandværk (2) 2. Gørløse Vandværk (2) 3. Meløse Vandværk (3) 4. Sigerslevøster Vandværk (1) 5. Skævinge Vandværk (4) 6. Strø Vandværk (1) 7. Strølille Vandværk (1)

3

8. Strøvang Vandværk (1) Alle vandværkerne på nær St. Lyngby Vandværk er private vandværker. St. Lyngby Vandværk er kommunalt. Meløse Vandværk har to vandbehandlingsanlæg, da Meløse Vandværk i 2000 overtog Æbelholt-Kappelskov Vandværk. Indvindingsboringerne er på alle vandværkerne udført som åbentstående kalkboringer. Indvindingstilladelserne fremgår af Tabel 1-1.

Tabel 1-1: Indvindingstilladelser pr. år og aktuel indvinding i år 2006.

Vandværk Aktuel indvinding

2006 [m³] Indvindings-tilladelse [m³]

Udnyttelse af tilladelse [%]

St. Lyngby Vandværk 44.038 110.000 40 Gørløse Vandværk 84.817 90.000 94 Meløse Vandværk 65.288 77.000 85 Sigerslevøster Vandværk 12.449 20.000 62 Skævinge Vandværk 103.496 125.000 83 Strø Vandværk 8.840 1) 15.000 59 Strølille Vandværk 7.473 12.000 62 Strøvang Vandværk 1.983 1) 2.500 79 Sum 328.384 451.500 73

1) Indvindingen er for 2005 Skævinge Vandværk har med en indvindingstilladelse på 125.000 m3/år ”Skævinge Kommune”s største indvindingstilladelse. Den samlede indvinding fra vandværkerne i ”Skævinge Kommune” var i 2006 ca. 330.000 m3. KE indvinder til sammenligning ca. 3,8 mio. m3/år fra kildepladser, hvor en stor del af grundvandet dannes i ”Skævinge Kommune”. I år 2006 blev der indvundet ca. 3,5 mio. m3 på Attemose kildeplads, ca. 0,2 mio. m3 på Strø kildeplads og ca. 0,1 mio. m3 på Æbeltholt kildeplads. Der blev i 2005 og 2006 ikke indvundet vand på Havelse kildeplads. Den samlede indvinding på KEs kildepladser er faldet fra et niveau på ca. 8 mio. m3/år i 1995.

4

2 Ressourcevurderingens omfang Ressourcevurderingerne ved de enkelte vandværker er bygget op omkring vurderinger af følgende elementer:

• De geologiske forhold i oplandet • Grundvandets strømningsbillede • Indvindingsoplandets udbredelse og arealanvendelse • Grundvandskemien i vandværkets indvindingsboringer

Der er ikke udført tilstandsvurderinger på de enkelte indvindingsboringer. Ligeledes skal det bemærkes, at der ikke er opstillet en geologisk eller hydrogeologisk model som led i ressourcevurderingerne. Vurderingerne bygger således udelukkende på data fra vandværkernes indvindingsboringer. Mere detaljerede vurderinger ligger udenfor vandforsyningsplanen, men vil generelt være nødvendige i forbindelse med inddragelse af ressourcegrundlaget som led i f.eks. vandværksrenovering, kildepladsændringer, kildeopsporinger eller stofspecifikke sårbarhedsvurderinger. For at kunne vurdere sårbarheden omkring et vandværk er det nødvendigt at beskrive jordlagenes udbredelse og tykkelse, samt grundvandets strømning og kvalitet i området omkring kildepladsen og det tilhørende opland. I det følgende gennemgås proceduren i bearbejdningen af data.

2.1 Geologiske forhold De geologiske forhold er primært beskrevet ud fra boringsoplysninger fra GEUS’ Jupiter Database. Der er udarbejdet et geologisk profilsnit ved hver kildeplads, som primært har til formål at give overblik over geologien på og omkring kildepladsen samt i de tilhørende indvindingsboringer. Kun de boringer, som bidrager væsentligt med geologiske oplysninger, er medtaget på profilerne af hensyn til overskuelighed. Derfor vil der forekomme boringer i nærheden af profilerne, som ikke kan ses af profilerne – de er altså bevidst fravalgt. Boringerne er projiceret vinkelret ind på profillinien med en maksimal afstand på 100 meter fra linien. På profilerne er der anvendt GEUS’ betegnelser for jordlagene. En mulig sammenhæng mellem jordlagene i de enkelte boringer på profilerne markeres evt. ved en stiplet linie. De anførte tolkningslinier skal tages med forbehold.

5

Signaturforklaring til boringsoplysningerne (geologiske jordlagssymboler): K / BK / KK / ZK: Danien kalk (gul-grøn) DG / G: Smeltevandsgrus / grus (rød) DI: Smeltevandssilt (prikket råhvid) DL: Smeltevandsler (lys brun) DS / S: Smeltevandssand / sand (rød) ML / L: Moræneler / ler (mørk brun prikket / mørk brun) Dette er de mest centrale jordsymboler. Der ses også enkelte steder U (ler, sand, grus), X (oplysninger mangler), O (fyld), I (silt) samt B (brønd). Frederiksborg Amt stillede et kort over områdets lertykkelser til rådighed. Kortet viser den samlede lertykkelse over det primære magasin. Lertykkelseskortet danner sammen med de geologiske profilsnit baggrund for vurderingen af dæklagstykkelsen og dermed den geologiske beskyttelse af grundvandet i forskellige områder. Det bemærkes, at der udelukkende er set på den samlede lertykkelse og dermed ikke er skelnet mellem mættet og umættet ler. Umættet ler er mere opsprækket end mættet ler og iltede forhold bevirker, at der ikke findes nitratreduktionskapacitet.

2.2 Hydrogeologi - grundvandsstrømning og oplande Frederiksborg Amt udleverede et potentialekort, som angiver grundvandsspejlets højde over DNN med en ækvidistance på 1 meter, når det er i ro, se Figur 3-4. Det aktuelle kort viser grundvandsstanden i det primære grundvandsmagasin, der overvejende består af kalk. Potentialekortet repræsenterer ikke trykforholdene i eventuelle sand- og grusmagasiner med undtagelse af de lag, som er i hydraulisk kontakt med kalken. Potentialekortet er baseret på pejlinger af rovandspejl i vandværksboringer fra oktober 1999. Indvindingsoplandet til et vandværk omfatter det område af grundvandsmagasinet, hvor vandet vil bevæge sig hen mod vandværkets indvindingsboringer. Frederiksborg Amt beregnede indvindingsoplandene for vandværkerne på baggrund af indvindingstilladelserne. Oplandene ses som grønne streger på Figur 1-1. For vandværker med lille indvindingstilladelse, er oplandene tegnet som en ellipse, der afspejler den aktuelle indvindingstilladelse og infiltration.

2.3 Forurenede lokaliteter For hvert vandværk er det angivet, om der ligger forurenede lokaliteter inden for vandværkets indvindingsopland. De forurenede lokaliteter er opdelt i V1- og V2-kortlagte lokaliteter (kortlægning på vidensniveau 1 og

6

2). Arealer kan kortlægges på vidensniveau 1, hvis der er kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget forurening på arealet. Kortlægning på vidensniveau 2 forudsætter dokumentation for forurening.

2.4 Grundvandskemiske forhold De grundvandskemiske data fra vandværkernes indvindingsboringer er gennemgået og dets kemiske sammensætning vurderet. For hvert vandværk er der sket en beskrivelse af vandets:

• redoxforhold og vandtype • forvitringsgrad og ionbytning • indhold af miljøfremmede stoffer (oliestoffer, MTBE, pesticider og

chlorerede opløsningsmidler) Grundvandet ved de enkelte vandværker er inddelt i vandtyper, som beskrevet i Miljøstyrelsens zoneringsvejledning 0. Vandtypebetegnelsen er anført i Tabel 2-1.

Tabel 2-1: Vandtyper og tilhørende redoxforhold 0

Vandtype Redoxforhold A (iltzonen) Oxiderende B (Nitratzonen) Svagt reducerende C (Jern- og Sulfatzonen) Reducerende D (Methanzonen) Stærkt reducerende

Herudover er vurderet hvilke stoffer, som kræver vandbehandling. Det ligger ikke indenfor rammerne af vandforsyningsplanen at vurdere den tidslige udvikling i vandkvaliteten, og det pointeres, at det er den seneste boringskontrol, der ligger til grund for vurderingen af grundvandskemien i de enkelte boringer. For tre vandværker har det ikke været muligt at finde råvandsanalyser, hvorfor drikkevandskvaliteten i disse tilfælde ligger til grund for vurderingerne.

2.5 Vurdering af sårbarhed Der er givet en kategorisering af grundvandets generelle sårbarhed overfor nedsivende stoffer i oplandet til hvert vandværk. Denne vurdering er lavet på baggrund af de geologiske, hydrogeologiske og grundvandskemiske forhold. Sårbarheden er sammenholdt med arealanvendelsen og eventuelle fund af miljøfremmede stoffer, hvilket leder til en overordnet sårbarhedsvurdering for indvindingsoplandet. Der er ikke udarbejdet stofspecifikke sårbarhedsvurderinger f.eks. overfor miljøfremmede stoffer som pesticider, chlorerede opløsningsmidler, olie- og benzinstoffer (BTEXN og MTBE). Sådanne vurderinger ligger udenfor arbejdet med vandforsyningsplanen, men anbefales udført i forbindelse

7

med eventuelt ombygnings- eller renoveringsarbejde ved vandværket, kildepladsen samt i forbindelse med indsatsplanlægning. Den generelle sårbarhedsvurdering sammensættes af data vedrørende:

• Lerdæklag (tykkelse, beskaffenhed, redoxgrænse og type af lerlag over grundvandsmagasinet).

• Magasintype (er grundvandsmagasinet spændt eller frit, dvs. om trykniveauet i magasinet står over eller under oversiden af magasinet).

Vandtypen (redoxtilstand, indhold og sammensætning af vandet i grundvandsmagasinet) er et billede af de forhold der er i magasinet, og er derfor ikke en parameter, der kan benyttes til at bestemme magasinets sårbarhed. Som anført i Tabel 2-2 vil der dog typisk være vandtyper, der knytter sig til de forskellige sårbarhedsdefinitioner. Ifølge Zoneringsvejledningen 0 er god beskyttelse overfor nitrat defineret ved ringe nedsivning til magasinet, enten som følge af lavpermeable dæklag i form af mindst 10 m marint ler/smeltevandsler, 30 m moræneler eller på grund af opadrettet gradient i magasinet. Nogen beskyttelse kræver sammenhængende lavpermeable dæklag på 5-10 m, hvis der er tale om smeltevandsler eller marint ler, og 15-30 m, hvis laget består af moræneler. Samtidigt skal trykgradienten ikke være opadrettet. Ringe eller ingen beskyttelse forekommer, hvor der er lavpermeable lag med mægtigheder mindre end 15 m, hvis der er tale om moræneler, eller mindre end 5 m dæklag af smeltevandsler eller marint ler. Desuden er der tale om nedadrettet trykgradient i grundvandsmagasinet. Sårbarhedsdefinitioner er opsummeret i Tabel 2-2.

Tabel 2-2: Kriterier for generel sårbarhed overfor påvirkning fra jordoverfladen 0

God beskyttelse Nogen beskyttelse

Ringe/ingen beskyttelse

Lerlagstykkelse - smeltevandsler/ marint ler - moræneler

> 10 m > 30 m

5-10 m 15-30 m

< 5 m < 15 m

Magasintype Spændt/artesisk Spændt/frit Frit Typisk vandtype C, D B, C A, B

Det ses, at smeltevandsler normalt yder en bedre beskyttelse end moræneler, hvilket hænger sammen med forskellen i de to lertypers

8

sammensætning og struktur. Desuden bemærkes, at terrænære lerlag ofte yder mindre beskyttelse end dybere liggende lerlag. Dette skyldes, at den øverste del af jordlagene ofte er oxideret og placeret i den umættede zone, hvilket normalt gør lerlagene opsprækkede. Arealanvendelse og evt. fund af miljøfremmede stoffer er ikke sårbarhedsparametre, men vigtige i forbindelse med risikovurdering af potentiel forurening.

9

3 Geologiske, hydrogeologiske og forureningsmæssige forhold I det følgende gives en generel beskrivelse af geologiske, hydrogeologiske og forureningsmæssige forhold. I de efterfølgende afsnit om de enkelte vandværker beskrives lokale forhold mere indgående med henvisning til figurer i dette generelle afsnit.

3.1 Geologi og terræn Den sidste istid har formet det landskab man ser i ”Skævinge kommune”. I den østlige og nordlige del af ”Skævinge Kommune” ses morænelandskab, der i nord ved St. Lyngby Vandværk og til dels Meløse Vandværk er overvejende sandbund, mens der i syd ved Gørløse Vandværk er overvejende lerbund. Der løber en nord-syd orienteret højderyg nordøst for Skævinge, som i istiden er blevet dannet af en randmoræne langs en israndslinie. Desuden er området præget af dødisrelief 0. I nord ved Lyngby Mose samt i vest ved Lyngby Skov, Lyngby Å og Havelse Å findes flade, lavtliggende områder med marint forland 0. Den vestlige og centrale del af ”Skævinge Kommune” ved Skævinge og Strø Vandværker ligger i et område præget af overvejende fladt hedeslettelandskab med en del vådområder og vandløb 0. Den sydlige del af ”Skævinge Kommune” - ved Strølille, Strø, Sigerslevøster og Strøvang Vandværker - gennemskæres af Strø Bjerge, der er en NV/SØ orienteret ås 0. Åsen er opstået i isens randzone under afsmeltningen, hvor smeltevand har afsat sand og grus i en tunnel under isen. Ved bortsmeltningen stod det afsatte materiale tilbage som en langstrakt bakke i landskabet. Geologisk hører Strø Bjerge sammen med Danmarks største tunneldalsystem, der strækker sig fra Slangerup og via Buresø, Bastrup Sø, Farum Sø, Furesø, Lyngby Sø, Bagsværd Sø og Mølle Å helt ud til Øresund. Åsen fremstår som et markant landskabselement, hvor terrænet stiger fra kote ca. +10 på den nordlige side af åsen til kote ca. +35 på toppen af åsen og falder til kote ca. +20 på den sydlige side af åsen. Øst for Strø Vandværk er der en skarpt afgrænset lavning i åsen, hvor koten er ca. 0.

10

Figur 3-1: Terrænkort (kote), udsnit af Frederiksborg Amts kort Markering af vandværker og indvindingsoplande med rødt.

Terrænet er generelt højest i den sydlige og østlige del af ”Skævinge Kommune”, hvor koten visse steder er over +40, og hvor landskabet er kuperet. Herfra skråner terrænet mod fladere områder i vest og nord, hvor koten er 0 til +10. I den nordlige del af ”Skævinge Kommune” ved St. Lyngby Vandværk findes en forhøjning med kote omkring +20.

3.2 Hydrogeologiske forhold I grundvandsmæssig sammenhæng er de interessante geologiske lag hhv. den prækvartære kalk, som udgør et sammenhængende lag under de kvartære aflejringer, samt større sammenhængende kvartære sand- og gruslag. Med hensyn til kalken kan specielt den øvre del anvendes til vandindvinding, da den ofte er brudt op i blokke (knoldekalk), som indeholder stærkt vandførende sprækker. Det er isens bevægelser ved sidste istid, der har brudt den øverste del af kalken op.

11

Figur 3-2: Prækvartæroverflade (kote for Danien kalk), udsnit af Frederiksborg Amts kort Markering af vandværker med rødt og indvindingsoplande med grønt.

I ”Skævinge Kommune” hælder kalkoverfladen jævnt fra kote ca. -10 i øst mod kote -30 i vest og nord, og den er ikke præget af prækvartære dalstrukturer. De kvartære aflejringer (istidsaflejringer), som ligger ovenpå kalkoverfladen, består primært af grus, sand og ler. Aflejringerne er dannet ved isens fremstød og tilbagetrækning for ca. 15.000 år siden. Dybden til kalken er lig tykkelsen af disse lag og kan fås ved sammenligning af Figur 3-1 og Figur 3-2. I ”Skævinge Kommune” indvindes der fra kalkmagasinet, men der findes også kvartære grundvandsmagasiner af spredte usammenhængende eller kun delvist sammenhængende sand- og gruslag.

12

Lerlag over grundvandsmagasinet vil ofte sænke nedsivningshastigheden og omdanne/tilbageholde uønskede stoffer. På denne måde betyder lerlag normalt, at der ikke dannes samme mængder grundvand, som hvis lerlaget var erstattet af sand. Lerlag yder dog også en bedre beskyttelse mod forurening af grundvandet. I ”Skævinge Kommune” ses varierende lerlagstykkelser på mellem 0 og 30 meter. I den nordlige og vestlige del er lertykkelsen generelt mellem 15 og 30 meter, mens den i resten af området er meget varierende mellem 0 og 15 meter. Specielt i mindre områder i den sydlige og østlige del findes der ringe lerlagstykkelser.

Figur 3-3: Lertykkelseskort, udsnit af Frederiksborg Amts kort Markering af vandværker med rødt og indvindingsoplande med grønt.

For samtlige indvindinger fra kalken er der tale om spændte magasinforhold, hvilket betyder, at grundvandsspejlet står højere end oversiden af magasinet, men dog under terræn. Potentialet i kalken varierer mellem kote ca. +22 i den sydøstlige del af ”Skævinge Kommune” og kote ca. + 0 til +4 i den vestlige del. I den

13

nordlige del er grundvandsstrømningen i kalken domineret af et vest-øst orienteret grundvandsskel, som betyder at grundvandet strømmer mod nord og syd på hhv. den nordlige og sydlige side af skellet. I den sydlige del er strømningsretningen i kalken vestlig. Som det ses på figur 3-4, er potentialebilledet i høj grad påvirket af KE´s kildepladser.

Figur 3-4: Potentialekort fra 1999, udsnit af Frederiksborg Amts kort Potentialelinierne for det primære magasin markeret med blåt. Markering af vandværker med rødt og indvindingsoplande med grønt.

Der foreligger ikke officielle potentialekort for de kvartære grundvandsmagasiner. Det pointeres at potentialet vist på Figur 3-4 er udarbejdet på regional skala, og derfor kan være misvisende ved anvendelse lokalt. Bemærk desuden at ovenstående oplysninger om lertykkelse, potentialeforhold, beliggenhed af kalkoverfalden m.m. er baseret på en løbende dataindsamling, og de viste kort vil derfor ændre sig efterhånden,

14

som der bliver indsamlet større viden om geologien og grundvandsressourcen. Ligeledes skal det bemærkes, at det viste kort er udarbejdet dels på baggrund af indsamlede data og dels på baggrund af vurderinger. Det er derfor ikke alle steder, at de viste oplysninger er lige sikre, og der må derfor tillægges en vis usikkerhed til oplysningerne. På Figur 3-5 fremgår placeringen af de kortlagte forurenede lokaliteter.

Figur 3-5: Kortlagte forurenede lokaliteter i ”Skævinge Kommune” Gul markering angiver V1-kortlagte lokaliteter. Lilla markering angiver V2-kortlagte lokaliteter.

Der er i ”Skævinge Kommune” 27 V1-kortlagte lokaliteter og 28 V2-kortlagte lokaliteter (juni 2006). Med lokalitet menes her forskellige kortlægninger, der udmærket kan være opdelt i mindre, geografisk adskilte arealer. Bemærk at antallet af lokaliteter ændres løbende efterhånden som kortlægningsarbejdet skrider frem.

15

4 St. Lyngby Vandværk

4.1 Lokalisering – vandværk og boringer St. Lyngby Vandværk er beliggende i den nordlige del af ”Skævinge Kommune” nord for St. Lyngby - se Figur 4-1.

Figur 4-1: St. Lyngby - Beliggenhed af vandværk og boringer Lilla markering er geologisk profil.

Vandværket har to indvindingsboringer med DGU nr. 186.631 og 186.386, der er beliggende ved vandværket. Begge boringer er udført som åbentstående kalkboringer. Boringsdybder, topkoter og indvindingsinterval fremgår af Tabel 4-1.

Tabel 4-1: St. Lyngby - Oplysninger om indvindingsboringer.

DGU nr. Udført [år]

Dybde [m]

Topkote [DNN]

Indvindingsinterval [m.u.t.]

186.631 1978 52,5 18 42,2 – 52,2 186.386 1964 56 17,5 45 – 56

4.2 Indvinding – tilladelse og mængder St. Lyngby Vandværk har en tilladelse til at indvinde 65.000 m3/år. Indvindingsmængden ved vandværket var i 2006 på 44.038 m3.

4.3 Geologi St. Lyngby Vandværk ligger i et område præget af overvejende fladt hedeslettelandskab med en del vådområder og vandløb 0.

16

Terrænet ligger i kote ca. +20 og falder jævnt til kote ca. 0 ved Arresø i nordvest og mod Lyngby Å i sydvest og syd. Mod øst er terrænet kuperet med terrænkote mellem +10 og +20. På Figur 4-2 er vist et NV-SØ orienteret geologisk profilsnit i vandværkets opland. Snittet går fra St. Lyngby Vandværks boring 186.631 i NV over boring 186.54 og 186.219 til boring 192.15 i SØ. Profilets placering ses af Figur 4-1. Profilet dækker en strækning på ca. 3,5 km på langs af indvindingsoplandet.

Figur 4-2: St. Lyngby - Geologisk profil i opland

På Figur 4-2 er den fuldt optrukne sorte linie terræn, mens den stiplede gule linie indikerer kalkoverfladens forventede forløb. De røde stiplede linier viser forventede sand- og grusformationer, mens de brune linier indikerer formodede lerformationer. Hvis toppen af boringerne ikke er sammenfaldende med terrænlinien, skyldes det afstanden mellem boring og profillinie. I oplandet ses kvartære aflejringer i de øverste ca. 35 meter af lagserien. De kvartære aflejringer består af moræne- og smeltevandsler (ML/DL) samt smeltevandssand og -grus (DS/DG). I den øverste del af lagserien træffes fortrinsvis moræneler med en tykkelse på ca. 15 m. I boring 186.631 træffes dog sand og silt i den øverste del af lagserien. Under lerlaget træffes et 5 – 10 meter tykt sandlag, som underlejres af ca. 5 – 15 meter ler, inden Danienkalken træffes omkring kote -20.

17

På baggrund af profilet samt Frederiksborg Amts lertykkelseskort (Figur 3-3) vurderes det, at der er 15-25 meter ler over kalkmagasinet ved boringerne til St. Lyngby Vandværk.

4.4 Hydrogeologi – grundvandsmagasiner og grundvandspejl Potentialet ligger omkring kote +4 i området ved vandværket og indvindingsboringerne, mens kalkoverfladen som nævnt træffes ca. i kote -20. Terrænoverfladen er beliggende omkring kote +20. Der er således tale om spændte forhold i magasinet. Af Figur 3-4 ses at strømningsretningen i det primære magasin generelt er vestlig i området omkring St. Lyngby Vandværk. Der er relativt langt mellem potentialelinierne i området, hvorfor gradienten på potentialet er lille. Den specifikke kapacitet for St. Lyngby Vandværks boringer 186.631 og 186.386 er ved boringernes etablering vurderet til henholdsvis ca. 1,96 og 3,56 m3/t/m, og boringerne er dermed relativt lavtydende. Det skal desuden bemærkes, at den specifikke kapacitet ofte ændres over tid som følge af tilkalkning af boringsindtaget.

4.5 Arealanvendelse og forurenede lokaliteter På Figur 3-5 ses indvindingsoplandet til St. Lyngby Vandværk at strække sig fra boringerne mod sydøst. Oplandet er præget af åbent land og landbrug. Der er registreret én V2-kortlagt lokalitet inden for indvindingsoplandet til St. Lyngby Vandværk ca. 100 meter fra den sydligste indvindingsboring. Lokaliteten er forurenet med lossepladsperkolat. Landbrugsområdet må generelt betragtes som potentiel forureningskilde mht. nitratbelastning og anvendelse af sprøjtegifte (pesticider) – både som punkt- og fladekilde. Bymæssig bebyggelse medfører ikke-registrerede potentielle forureningskilder, herunder privat brug af sprøjtemidler til haven.

4.6 Grundvandskemi – vandtype, miljøfremmede stoffer og drikkevandskvalitet

I det følgende vurderes grundvandskemien på baggrund af boringskontrol fra St. Lyngby Vandværks to indvindingsboringer DGU nr. Analysedato 186.386 01-07-2003 186.631 18-09-2002

4.6.1 Vandtype Råvandet er i begge boringer stærkt reduceret, da der hverken findes opløst ilt eller nitrat i vandet, og der er et lavt indhold af sulfat (7,6 mg/l). Der foreligger ikke råvandsanalyser for hverken. methan eller svovlbrinte.

18

Ionbytningsgraden, dvs. molforholdet mellem natrium og chlorid i grundvandet, ligger på ca. 1 for begge boringer. Ikke-ionbyttet grundvand har normalt en ionbytningsgrad på ca. 0,6-0,9, mens ionbyttet grundvand ligger over 0,9. Vandet er således let ionbyttet, hvilket ofte er tegn på, at der findes ler med ionbytningspotentiale i oplandet, og at vandet dermed er ældre og bedre beskyttet mod forurening fra jordoverfladen. Forvitringsgraden er på 1, hvilket er typisk for grundvand, der ikke i særlig grad er præget af hverken oxidation, udvaskning af nitrat, sulfatreduktion eller ionbytning. Vandtypen betegnes derfor som type D fra methanzonen.

4.6.2 Problematiske naturlige og miljøfremmede stoffer Vandværkets råvand har et behandlingskrævende indhold af ammonium, jern, aggressivt carbondioxid og mangan, men koncentrationsniveauerne bør ikke give anledning til problemer ved normal vandbehandling. Der er i begge boringer analyseret for miljøfremmede stoffer i 2002, men der blev ikke fundet indhold af stofferne.

4.6.3 Drikkevandskvalitet Der er foretaget regelmæssige analyser af drikkevandet, og i en udvidede kontrol fra 14. september 2004, er der alene konstateret overskridelser af grænseværdien for farvetallet 0. De øvrige kontrolparametre i drikkevandet er overholdt, og der er ikke fundet miljøfremmede stoffer.

4.7 Sårbarhed - opsummering St. Lyngby Vandværk indvinder fra to åbentstående kalkboringer. Det primære, regionale, grundvandsmagasin er i området overlejret af ca. 35 meter kvartære aflejringer, hvoraf ca. 15-25 meter er ler. Magasinet er spændt omkring indvindingsboringerne. Vandtypen betegnes som type D, stærkt reducerende. Disse forhold indikerer jf. Tabel 2-2 nogen til god beskyttelse af magasinet. Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i indvindingsboringerne eller i drikkevandet, og de naturlige grundvandsparametre er heller ikke problematiske. Arealanvendelsen i indvindingsoplandet udgøres af landbrugsarealer, og der findes én V2-kortlagt lokalitet i oplandet til vandværkets kildeplads.

19

5 Gørløse Vandværk

5.1 Lokalisering – vandværk og boringer Gørløse Vandværk er beliggende i den sydøstlige del af ”Skævinge Kommune” i Gørløse by - se Figur 5-1.

Figur 5-1: Gørløse - Beliggenhed af vandværk og boringer Lilla markering er geologisk profil.

Vandværket har to indvindingsboringer med DGU nr. 193.1086 og 193.191, der er beliggende ved vandværket. Begge boringer er udført som åbentstående kalkboringer. Boringsdybder, topkoter og indvindingsinterval fremgår af Tabel 5-1.

Tabel 5-1: Gørløse - Oplysninger om indvindingsboringer


Dybde [m]

Topkote [DNN]


193.1086 1970 44,2 17,5 36,4 – 44,2 193.191 1946 43,3 17,5 35 – 43,3

5.2 Indvinding – tilladelse og mængder Gørløse Vandværk har en tilladelse til at indvinde 90.000 m3/år. Indvindingsmængden ved vandværket var i 2006 på 84.817 m3.

5.3 Geologi Gørløse Vandværk ligger i et område, der er dannet som morænelandskab fra Weichsel istiden og overvejende består af lerbund. 0. Terrænet ligger i kote ca. +20 og falder mod nordvest.

20

På Figur 5-2 er vist et NV-SØ orienteret geologisk profilsnit i vandværkets opland. Snittet går fra boring DGU nr. 193.180 i NV over vandværkets boringer 193.1086 og 193.191 til boring DGU nr. 193.759 og videre til boring DGU nr. 193.41 i SØ. Profilets placering ses af Figur 5-1. Profilet dækker en strækning på ca. 5 km på langs af indvindingsoplandet.

Figur 5-2: Gørløse - Geologisk profil i opland

På Figur 5-2 er den fuldt optrukne sorte linie terræn, mens den stiplede gule linie indikerer kalkoverfladens forventede forløb. De røde stiplede linier viser forventede sand- og grusformationer, mens de brune linier indikerer formodede lerformationer. Hvis toppen af boringerne ikke er sammenfaldende med terrænlinien, skyldes det afstanden mellem boring og profillinie. I oplandet ses kvartære aflejringer i de øverste ca. 35 meter af lagserien. De kvartære aflejringer består af moræneler (ML) samt smeltevandssand og –grus (DS/DG). I den øverste del af lagserien træffes fortrinsvis moræneler med en tykkelse på ca. 15-25 m. Under lerlaget træffes et 10 – 15 meter tykt sandlag, som overlejrer Danienkalken. Kalkoverfladen træffes omkring kote -15. På baggrund af profilet samt Frederiksborg Amts lertykkelseskort (Figur 3-3) vurderes at være 15-25 meter ler over kalkmagasinet ved Gørløse Vandværks boringer.

5.4 Hydrogeologi – grundvandsmagasiner og grundvandspejl Potentialet ligger omkring kote +7 i området ved vandværket og indvindingsboringerne, mens kalkoverfladen som nævnt træffes i kote ca. -15. Terrænoverfladen er beliggende omkring kote +20. Der er således tale om spændte forhold i magasinet. Af Figur 3-4 ses at strømningsretningen i det primære magasin generelt er vestlig i området omkring Gørløse Vandværk. Sydøst for vandværket ligger potentialelinjerne tæt, hvorfor gradienten på potentialet er stor. Vest for

21

vandværket er afstanden mellem linjerne relativt stor og potentialet dermed tilsvarende mindre. Den specifikke kapacitet for Gørløse Vandværks boringer 193.1086 og 193.191 er ved boringernes etablering vurderet til henholdsvis ca. 3,55 og 3,39 m3/t/m, og boringerne er dermed relativt lavtydende. Det skal desuden bemærkes, at den specifikke kapacitet ofte ændres over tid som følge af tilkalkning af boringsindtaget.

5.5 Arealanvendelse og forurenede lokaliteter På Figur 3-5 ses vandværkernes indvindingsoplande samt kortlagte lokaliteter. Indvindingsoplandet til Gørløse Vandværk strækker sig fra boringerne mod sydøst, og det ses, at Gørløse by er beliggende i det nære opland, mens der i den resterende del af oplandet primært er åbent land og landbrug. Der er registreret tre V2 kortlagte og to V1 kortlagte lokaliteter inden for det nære indvindingsopland til Gørløse Vandværk. V2 lokaliteterne er registreret som forurenet med hhv. chlorerede opløsningsmidler samt olie- og benzinprodukter. Umiddelbart nord og vest for oplandet er registreret yderligere fem forurenede lokaliteter. Landbrugsområdet må generelt betragtes som potentiel forureningskilde mht. nitratbelastning og anvendelse af sprøjtegifte (pesticider) – både som punkt- og fladekilde. Bymæssig bebyggelse medfører ikke-registrerede potentielle forureningskilder, herunder privat brug af sprøjtemidler til haven.


I det følgende vurderes grundvandskemien på baggrund af nedenstående boringskontroller fra Gørløse Vandværks to indvindingsboringer DGU nr. Analysedato 193.191 05-10-2005 193.1086 05-10-2005

5.6.1 Vandtype Råvandet fra boring 193.1086 er reduceret, da der ikke findes nitrat i vandet, er et lavt indhold af sulfat (19 mg/l) samtidig med et indhold af methan på 0,36 mg/l. Der er et beskedent iltindhold i råvandet, der vurderes at stamme fra prøvetagningsfejl. Råvandet fra boring 193.191 vurderes at være stærkt reducerende, da der er et meget lavt sulfatindhold (1 mg/l) samtidig med fund af methan på 0,35 mg/l. Der er dog også fundet ilt (2,8 mg/l), nitrat (0,023 mg/l) og nitrit (0,0134 mg/l) i vandet, hvilket er i uoverensstemmelse med den reducerede vandtype. Fundet af ilt, nitrat og nitrit indikerer, at der enten er fejl ved prøvetagningen, hvorved ammonium i råvandet er omdannet til

22

nitrat og nitrit i prøveflasken, eller at der indvindes blandingsvand i boringen. Ionbytningsgraden, dvs. molforholdet mellem natrium og chlorid i vandet fra boring 193.1086 ligger på ca. 0,84. Ikke-ionbyttet grundvand har normalt en ionbytningsgrad på ca. 0,6-0,9, mens ionbyttet grundvand ligger over 0,9. Vandet er således ikke ionbyttet, hvilket indikerer, at der ikke findes store mængder ler med ionbytningskapacitet i oplandet til boringen. Råvandet fra boring 193.1086 har en forvitringsgrad på 1,08, hvilket er typisk for grundvand, der ikke i særlig grad er præget af hverken oxidation, udvaskning af nitrat, sulfatreduktion eller ionbytning. Ionbytningsgraden i råvandet fra boring 193.191 ligger på ca. 1,1 og er dermed ionbyttet. Dette indikerer, at der i oplandet til boringen findes ler med ionbytningskapacitet. Råvandet fra boring 193.191 har en forvitringsgrad på 0,93. Vandtypen betegnes derfor som type D fra methanzonen.

5.6.2 Problematiske naturlige og miljøfremmede stoffer Vandværkets råvand har et behandlingskrævende indhold af ammonium, jern, aggressivt carbondioxid, mangan og methan, men koncentrationsniveauerne bør ikke give anledning til problemer ved normal vandbehandling. Indholdet af organisk stof (målt som NVOC) ligger tæt på grænseværdien på 4 mg/l, og da det kan være vanskeligt at behandle NVOC ved normal vandbehandling, skal man være opmærksom på, at denne parameter ikke giver anledning til problemer. I 2004 er der konstateret spor af hexazinon i boring 193.1086, hvilket dog ikke er genfundet ved analyse i 2005. Der er i begge boringer analyseret for miljøfremmede stoffer i 2005, men der blev ikke fundet indhold af stofferne.

5.6.3 Drikkevandskvalitet Der er foretaget regelmæssige analyser af drikkevandskvaliteten, og i en normal kontrol fra 24. august 2004, er der ikke konstateret overskridelser af grænseværdierne 0. I marts 2004 er påvist et indhold af 1,2–dichlorethan i drikkevandet ved afgang fra vandværket på 0,046 µg/l. Der er ikke fundet andre miljøfremmede stoffer.

5.7 Sårbarhed - opsummering Gørløse Vandværk indvinder fra to åbentstående kalkboringer. Det primære, regionale, grundvandsmagasin er i området overlejret af ca. 35 meter kvartære aflejringer, hvoraf ca. 15-25 meter er ler. Magasinet er

23

spændt omkring indvindingsboringerne. Vandtypen betegnes som type D, stærkt reducerende. Disse forhold indikerer jf. Tabel 2-2 nogen til god beskyttelse af magasinet. Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i indvindingsboringerne ved seneste boringskontrol. I drikkevandet er fundet 1,2-dichlorethan i beskedne koncentrationer i 2004. De naturlige vandparametre er ikke problematiske. Arealanvendelsen i indvindingsoplandet udgøres af landbrugsarealer samt bymæssig bebyggelse ved Gørløse. I byområdet er registeret ni V1- og V2-kortlægninger, hvoraf flere ligger indenfor oplandet til kildepladsen. Da der er flere forureningskilder i og nær oplandet, skal der være fokus på, at disse ikke forårsager forurening af kildepladsen.

24

6 Meløse Vandværk Meløse Vandværk består af to vandbehandlingsanlæg – Kappelskov og Meløse

6.1 Kappelskov vandbehandlingsanlæg

6.1.1 Lokalisering – vandbehandlingsanlæg og boringer Kappelskov vandbehandlingsanlæg er beliggende vest for Ullerød by - se Figur 6-1.

Figur 6-1: Kappelskov - Beliggenhed af vandværk og boring Lilla markering af geologisk profil

Vandbehandlingsanlægget har én indvindingsboring med DGU nr. 187.494, der er beliggende ved anlægget. Boringen er udført som åbentstående kalkboring. Boringsdybde, topkote og indvindingsinterval fremgår af Tabel 6-1.

Tabel 6-1: Kappelskov - Oplysninger om indvindingsboring


Dybde [m]

Topkote [DNN]


187.494 1962 58,2 17,5 45 – 58,2

6.1.2 Indvinding – tilladelse og mængder Kappelskov vandbehandlingsanlæg er en del af forsyningsselskabet Meløse Vandværk og har derfor ikke egen indvindingstilladelse. Meløse Vandværk har en tilladelse til at indvinde 77.000 m3/år. Tilladelsen blev givet i 1960. Indvindingsmængden ved vandværket var i 2006 på 65.288 m3, samlet for Kappelskov og Meløse vandbehandlingsanlæg.

25

6.1.3 Geologi Kappelskov vandbehandlingsanlæg ligger i et område, der er dannet som morænelandskab fra Weichsel istiden med dødisrelief 0. Terrænet ligger i kote ca. +15. På Figur 6-2 er vist et V-Ø orienteret geologisk profilsnit igennem indvindingsoplandet - det dækker en strækning på ca. 3 km. Placeringen ses af Figur 6-1.

Figur 6-2: Kappelskov - Geologisk profil i opland

På Figur 6-2 er den fuldt optrukne sorte linie terræn, mens den stiplede gule linie indikerer kalkoverfladens forventede forløb. De røde stiplede linier viser forventede sand- og grusformationer. Hvis toppen af boringerne ikke er sammenfaldende med terrænlinien, skyldes det afstand mellem boring og profillinie, usikkerhed på den anvendte højdemodel eller usikkerhed på boringskoten. I oplandet ses kvartære aflejringer i de øverste ca. 35 meter af lagserien. De kvartære aflejringer består hovedsageligt af moræneler (ML). Vest for kildepladsen træffes et tyndt terrænnært lag af smeltevandssand (DS), som ikke træffes øst for kildepladsen. I indvindingsboringen findes øverst et tyndt lerlag efterfulgt af ca. 20 meter sand. Dette formodes at være en sandlomme, da laget ikke er truffet i de omkringliggende boringer. Sandformationen underlejres af ler til kalkoverfladen træffes i kote ca. -20. På baggrund af profilet samt Frederiksborg Amts lertykkelseskort (Figur 3-3) vurderes der at være 15-30 meter ler over kalkmagasinet ved

26

indvindingsboringen, mens der øst for kildepladsen er op imod 45 meter ler over kalkmagasinet.

6.1.4 Hydrogeologi – grundvandsmagasiner og grundvandspejl Potentialet ligger omkring kote +7 i området ved vandbehandlingsanlægget og indvindingsboringen, mens kalkoverfladen som nævnt træffes i kote ca. -20. Terrænoverfladen er beliggende omkring kote +15. Der er således tale om spændte forhold i magasinet. Af Figur 3-4 ses at strømningsretningen i det primære magasin generelt er vestlig i området omkring vandbehandlingsanlægget. Øst for Kappelskov ligger potentialelinierne tæt, hvorfor gradienten på potentialet er stor. Vest for er afstanden relativt stor og potentialet dermed tilsvarende mindre. Den specifikke kapacitet for indvindingsboringen er ved boringens etablering vurderet til ca. 30 m3/t/m, og boringen er dermed relativt højtydende. Det skal dog bemærkes, at den specifikke kapacitet ofte ændres over tid som følge af tilkalkning af boringsindtaget.

6.1.5 Arealanvendelse og forurenede lokaliteter På Figur 3-5 ses vandværkernes indvindingsoplande samt kortlagte forureningslokaliteter. Indvindingsoplandet til Kappelskov vandbehandlingsanlæg udgøres af åbent land, landbrug og skov. Der er ikke registreret forurenede lokaliteter inden for indvindingsoplandet. Landbrugsområdet må generelt betragtes som potentiel forureningskilde mht. nitratbelastning og anvendelse af sprøjtegifte (pesticider) – både som punkt- og fladekilde. Bymæssig bebyggelse medfører potentielle forureningskilder, herunder privat brug af sprøjtemidler i haven og eventuel punktkilder, der endnu ikke er kortlagt.

6.1.6 Grundvandskemi – vandtype, miljøfremmede stoffer og drikkevandskvalitet

I det følgende vurderes grundvandskemien på baggrund af seneste tilgængelige boringskontrol fra Kappelskov vandbehandlingsanlægs indvindingsboring. Datagrundlaget er meget sparsomt idet der kun foreligger en enkelt, ældre boringskontrol fra boringen. DGU nr. Analysedato 187.494 05-02-1991

6.1.6.1 Vandtype Råvandet er stærkt reducerende, da der ikke findes nitrat i vandet og er et meget lavt indhold af sulfat (1,2 mg/l) samtidig med et højt indhold af methan på 8 mg/l.

27

Ionbytningsgraden, dvs. molforholdet mellem natrium og chlorid i vandet fra boring 187.494 ligger på ca. 1,52. Ikke-ionbyttet grundvand har normalt en ionbytningsgrad på ca. 0,6-0,9, mens ionbyttet grundvand ligger over 0,9. Vandet er således stærkt ionbyttet, hvilket indikerer, at der findes store mængder ler med ionbytningskapacitet i oplandet til boringen. Vandet har en forvitringsgrad på 0,82, hvilket stemmer overens med ionbytningsgraden. Vandtypen betegnes derfor som type D fra methanzonen.

6.1.6.2 Problematiske naturlige og miljøfremmede stoffer Råvandet har et behandlingskrævende indhold af ammonium, jern og methan. Methankoncentrationen var i 1991 så høj, at det kan være nødvendigt med særlig behandling af råvandet i form af udluftning af methan. Koncentrationsniveauerne for de øvrige stoffer bør ikke give anledning til problemer ved almen vandbehandling. Indholdet af organisk stof (målt som permanganattal) er relativt højt, og da det kan være vanskeligt at behandle organisk stof ved normal vandbehandling, skal man være opmærksom på, at denne parameter ikke giver anledning til problemer. Ved boringskontrollen i 1991 er der ikke analyseret for miljøfremmede stoffer.

6.1.6.3 Drikkevandskvalitet I to analyser fra 2003 er der fundet kimtal v. 37 °C og 22 °C på op til hhv. 34 og 210, hvor grænseværdierne er hhv. 5 og 50. Der er ikke analyseret for andre parametre i drikkevandet.

6.1.7 Sårbarhed Kappelskov vandbehandlingsanlæg indvinder fra én åbentstående kalkboring. Det primære, regionale, grundvandsmagasin er i området overlejret af ca. 35 meter kvartære aflejringer, hvoraf ca. 15-30 meter er ler. Magasinet er spændt omkring indvindingsboringen. Vandtypen betegnes som type D, stærkt reducerende. Disse forhold indikerer jf. Tabel 2-2 nogen til god beskyttelse af magasinet. Der er ikke analyseret for miljøfremmede stoffer i indvindingsboringen eller i drikkevandet ved afgang fra vandværket. Det er således på det foreliggende grundlag ikke muligt at udtale sig om vandkvaliteten. Den bakteriologiske kvalitet af drikkevandet bør dog kontrolleres jævnligt, da der har været konstateret for høje kimtal. De naturlige grundvandsparametre er umiddelbart ikke problematiske, indholdet af organisk materiale skal dog holdes under opsyn.

28

Arealanvendelsen i indvindingsoplandet udgøres af landbrugsarealer, og der findes ikke kendte forurenede lokaliteter i oplandet til kildepladsen.

6.2 Meløse vandbehandlingsanlæg

6.2.1 Lokalisering – vandbehandlingsanlæg og boringer Meløse vandbehandlingsanlæg er beliggende i den nordøstlige del af ”Skævinge Kommune” udenfor Meløse by - se Figur 6-3.

Figur 6-3: Meløse - Beliggenhed af vandværk og boringer Lilla markering af geologisk profil.

Vandbehandlingsanlægget har to indvindingsboringer med DGU nr. 186.346 og 186.705, der er beliggende ved anlægget. Begge boringer er udført som åbentstående kalkboring. Boringsdybder, topkoter og filter/indvindingsinterval fremgår af Tabel 6-2.

Tabel 6-2: Meløse - Oplysninger om indvindingsboringer


Dybde [m]

Topkote [DNN]

Filter/indvindingsinterval [m.u.t.]

186.346 1962 46,6 16,5 40,2 – 46,6 186.705 1988 56 12,1 45,5 – 56

6.2.2 Indvinding – tilladelse og mængder Meløse Vandværk har en tilladelse til at indvinde 77.000 m3/år. Tilladelsen blev givet i 1960. Indvindingsmængden ved vandværket var i 2006 på 65.288 m3, samlet for Kappelskov og Meløse vandbehandlingsanlæg.

29

6.2.3 Geologi Meløse vandbehandlingsanlæg ligger i et område, der er dannet som morænelandskab med overvejende sandbund og randmorænelandskab fra Weichsel istiden 0. Terrænet ligger i kote ca. +15 og falder mod Arresø i nordvest. På Figur 6-4 er vist et V-Ø orienteret geologisk profilsnit i vandbehandlingsanlæggets opland. Profilet dækker en strækning på ca. 3,5 km på langs af indvindingsoplandet. Profilets placering ses af Figur 6-3.

Figur 6-4: Meløse - Geologisk profil i opland

På Figur 6-4 er den fuldt optrukne sorte linie terræn, mens den stiplede gule linie indikerer kalkoverfladens forventede forløb. De røde stiplede linier viser forventede sand- og grusformationer, mens de brune linier indikerer formodede lerformationer. Hvis toppen af boringerne ikke er sammenfaldende med terrænlinien, skyldes det afstanden mellem boring og profillinie, usikkerhed på den anvendte højdemodel eller usikkerhed på boringskoten. I oplandet ses kvartære aflejringer i de øverste ca. 35 meter af lagserien. De kvartære aflejringer består af moræneler (ML) og smeltevandssand (DS). Lokalt ved kildepladsen består de kvartære aflejringer af sand/sandet moræneler. Vest for kildepladsen består de kvartære aflejringer hovedsageligt af ler. Danienkalken træffes omkring kote -20 til -30.

30

På baggrund af profilet samt Frederiksborg Amts lertykkelseskort (Figur 3-3) vurderes at være 0-10 meter ler over kalkmagasinet lokalt ved anlæggets boringer, mens der i oplandet mod vest findes lerlag af 15-30 meters tykkelse.

6.2.4 Hydrogeologi – grundvandsmagasiner og grundvandspejl Potentialet ved kildepladsen i Meløse ligger omkring kote +5,5, mens kalkoverfladen som nævnt træffes i kote ca. -20. Terrænoverfladen er beliggende omkring kote +15. Der er således tale om spændte forhold i magasinet. Af Figur 3-4 ses at strømningsretningen i det primære magasin er nordlig og nordvestlig i området omkring Meløse Kildeplads, men potentialet er i høj grad påvirket af Æbelholt Kildeplads i nord. Afstanden mellem potentialelinierne er relativt stor, hvorfor gradienten på grundvandsspejlet er relativt lille. Den specifikke kapacitet for Meløse vandbehandlingsanlægs indvindingsboringer 186.346 og 186.705 er ved boringernes etablering vurderet til henholdsvis ca. 72 og 36 m3/t/m. Boring 186.346 er således meget højtydende, mens boring 186.705, er relativt højtydende. Det skal dog bemærkes, at den specifikke kapacitet ofte ændres over tid som følge af tilkalkning af boringsindtaget.

6.2.5 Arealanvendelse og forurenede lokaliteter På Figur 3-5 ses vandværkernes indvindingsoplande samt kortlagte forureningslokaliteter. Indvindingsoplandet til Meløse vandbehandlingsanlæg strækker sig fra boringerne mod sydvest, og det ses, at oplandet er domineret af bymæssig bebyggelse i form af Meløse by, samt åbent land og landbrug. Der er registreret to V2-kortlagte lokaliteter inden for indvindingsoplandet til Meløse Kildeplads. Lokaliteterne er registreret som forurenet med PAH og olie- og benzinprodukter. Bymæssig bebyggelse medfører potentielle forureningskilder, herunder privat brug af sprøjtemidler i haven og eventuel punktkilder, der endnu ikke er kortlagt. Landbrugsområder må generelt betragtes som potentiel forureningskilde mht. nitratbelastning og anvendelse af sprøjtegifte (pesticider) – både som punkt- og fladekilde.

6.2.6 Grundvandskemi – vandtype, miljøfremmede stoffer og drikkevandskvalitet

I det følgende vurderes grundvandskemien på baggrund af seneste boringskontrol fra den ene af Meløse vandbehandlingsanlægs indvindingsboringer.

31

DGU nr. Analysedato 186.346 29-08-2005

29-10-2003

6.2.6.1 Vandtype Råvandet er reduceret, da der ikke findes ilt eller nitrat i vandet. Ved analysen i 2003 ses et højt indhold af sulfat (80 mg/l) samtidig med et indhold af methan på 0,15 mg/l. De modstridende indhold af sulfat og methan indikerer, at der indvindes blandingsvand. Ionbytningsgraden, dvs. molforholdet mellem natrium og chlorid i råvandet ligger på ca. 0,7. Ikke-ionbyttet grundvand har normalt en ionbytningsgrad på ca. 0,6-0,9, mens ionbyttet grundvand ligger over 0,9. Vandet er således ikke ionbyttet, hvilket tyder på, at der ikke findes store mængder ler med ionbytningspotentiale i oplandet, og at der forekommer pyritoxidation i magasinet. Dette betyder, at beskyttelsen overfor nitrat i magasinet formentlig er begrænset. Råvandet har en forvitringsgrad på 1,3-1,4, hvilket er normalt for vand, der er præget af pyritoxidation og ingen ionbytning. At der foregår pyritoxidation underbygges specielt af det forhøjede sulfatindhold. Det er væsentligt at følge udviklingen i sulfatkoncentrationen og forvitringsgraden i råvandet for at vurdere, hvorvidt nitratreduktionsfronten bevæger sig mod boringerne. På baggrund af analyser fra 1991, 2001, 2002, 2003 og 2005 vurderes sulfatkoncentrationen at være stabil, hvorfor der ikke er tegn på, at der indvindes stadigt yngre grundvand. Vandtypen betegnes som C/D som følge af at der indvindes blandingsvand.

6.2.6.2 Problematiske naturlige og miljøfremmede stoffer Meløse vandbehandlingsanlægs råvand har et behandlingskrævende indhold af ammonium, jern, mangan og methan, men koncentrationsniveauerne bør ikke give anledning til problemer ved normal vandbehandling. Der er analyseret for pesticider i boring 186.346 i 2005, men ikke fundet indhold af stofferne.

6.2.6.3 Drikkevandskvalitet Der er foretaget regelmæssige analyser af drikkevandskvaliteten ved afgang fra Meløse vandbehandlingsanlæg, og der er ikke konstateret overskridelser af grænseværdierne 0. I 2003 er der foretaget udvidet kontrol og kontrol af organiske mikroforureninger ved afgang fra vandværk, men ikke konstateret nogen overskridelser udover farvetal.

32

6.2.7 Sårbarhed - opsummering Meløse vandbehandlingsanlæg indvinder fra to åbentstående kalkboringer. Det primære, regionale, grundvandsmagasin er i området overlejret af ca. 35 meter kvartære aflejringer, hvoraf ca. 0-10 meter er ler. Magasinet er spændt omkring indvindingsboringen. Vandtypen betegnes som type C/D, reducerende til stærkt reducerende, som følge af, at der indvindes blandingsvand. Disse forhold indikerer jf. Tabel 2-2 ringe til nogen beskyttelse af magasinet. Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i råvandet eller i drikkevandet fra vandbehandlingsanlægget. De naturlige vandparametre er ikke problematiske. Arealanvendelsen i indvindingsoplandet udgøres af landbrugsarealer samt bymæssig bebyggelse ved Meløse. Der er i den bymæssige bebyggelse V2-kortlagt to lokaliteter inden for indvindingsoplandet. Der bør være fokus på, at de registrerede forureningskilder ikke giver anledning til forurening af kildepladsen.

33

7 Sigerslevøster Vandværk

7.1 Lokalisering – vandværk og boring Sigerslevøster Vandværk er beliggende i den sydvestlige del af ”Skævinge Kommune” i landsbyen Sigerslevøster - se Figur 7-1.

Figur 7-1: Sigerslevøster - Beliggenhed af vandværk og boring Lilla markering af geologisk profil.

Vandværket har én indvindingsboring med DGU nr. 192.172, der er beliggende ved vandværket. Boringen er udført som åbentstående kalkboring. Boringsdybde, topkote og indvindingsinterval fremgår af Tabel 7-1.

Tabel 7-1: Sigerslevøster - Oplysninger om indvindingsboring


Dybde [m]

Topkote [DNN]


192.172 1956 39,2 17,5 37,2 – 39,2

7.2 Indvinding – tilladelse og mængder Sigerslevøster Vandværk har en tilladelse til at indvinde 20.000 m3/år. Indvindingsmængden ved vandværket var i 2006 på 12.449 m3.

7.3 Geologi Vandværket ved Sigerslevøster ligger i et område, der er dannet som morænelandskab fra Weichsel istiden. Nord for vandværket ligger Strø Bjerge, der er dannet som en ås under istiden0. Terrænet ligger i kote ca. +15 ved kildepladsen og falder jævnt mod vest. Mod nord er terrænet kuperet indtil det stiger kraftigt til kote +35 ved Strø Bjerge.

34

På Figur 7-2 er vist et V-Ø orienteret geologisk profilsnit i vandværkets opland. Profilet skærer vandværkets indvindingsboring og dækker en strækning på ca. 3,5 km. Profilets placering ses af Figur 7-1.

Figur 7-2: Sigerslevøster - Geologisk profil i opland

På Figur 7-2 er den fuldt optrukne sorte linie terræn, mens den stiplede gule linie indikerer kalkoverfladens forventede forløb. De røde stiplede linier viser forventede sand- og grusformationer, mens de brune linier indikerer formodede lerformationer. Hvis toppen af boringerne ikke er sammenfaldende med terrænlinien, skyldes det afstanden mellem boring og profillinie. I det nære opland til kildepladsen ses kvartære aflejringer i de øverste ca. 30 meter af lagserien. De kvartære aflejringer består hovedsageligt af moræneler (ML) med indslag af smeltevandssand og –grus (DS/DG). Danienkalken træffes omkring kote -16. Mod øst krydser profilet Strø Bjerge, og der ses en stigning i terrænet samtidig med, at kalkoverfladen dykker til kote ca. -30. Hermed øges tykkelsen af den kvartære lagserie til ca. 40 meter, hvoraf ca. 20 meter vurderes at være ler. På baggrund af profilet samt Frederiksborg Amts lertykkelseskort (Figur 3-3) vurderes der at være ca. 20-25 meter ler over kalkmagasinet ved Sigerslevøster Vandværks boring.

7.4 Hydrogeologi – grundvandsmagasiner og grundvandspejl Potentialet ligger omkring kote +4-5 i området ved vandværket og indvindingsboringen, mens kalkoverfladen som nævnt træffes i kote

35

ca. -16. Terrænoverfladen er beliggende omkring kote +18. Der er således tale om spændte forhold i magasinet. Af Figur 3-4 ses at strømningsretningen i det primære magasin generelt er vestlig i området omkring Sigerslevøster Vandværk. Der er relativt stor afstand mellem potentialelinierne, og gradienten på grundvandsstrømningen er dermed relativt lille. Potentialebilledet er påvirket af KE´s kildepladser ved Strø og Havelse. Den specifikke kapacitet for Sigerslevøster Vandværks indvindingsboring er ved boringens etablering vurderet til ca. 6,43 m3/t/m, og boringen er dermed relativt lavtydende. Det skal desuden bemærkes, at den specifikke kapacitet ofte ændres over tid som følge af tilkalkning af boringsindtaget.

7.5 Arealanvendelse og forurenede lokaliteter På Figur 3-5 ses vandværkernes indvindingsoplande samt kortlagte forureningslokaliteter. Indvindingsoplandet til Sigerslevøster Vandværk strækker sig fra boringen mod syd, og landsbyen Sigerslevøster er beliggende i det nære opland, mens den resterende del af oplandet primært udgøres af åbent land og landbrug. Der er V2-kortlagt tre lokaliteter inden for indvindingsoplandet til Sigerslevøster Vandværk. Lokaliteterne er forurenet med cadmium, bly, PAH samt olie- og benzinprodukter. Bymæssig bebyggelse medfører desuden potentielle forureningskilder, herunder privat brug af sprøjtemidler i haven og eventuel punktkilder, der endnu ikke er kortlagt. Landbrugsområderne må generelt betragtes som potentiel forureningskilde mht. nitratbelastning og anvendelse af sprøjtegifte (pesticider) – både som punkt- og fladekilde.


I det følgende vurderes grundvandskemien fra Sigerslevøster Vandværks indvindingsboring, baseret på følgende boringskontrol: DGU nr. Analysedato 192.172 08-11-2001

7.6.1 Vandtype Råvandet er stærkt reducerende, da der ikke findes hverken nitrat eller ilt i vandet, er et meget lavt indhold af sulfat (5,7 mg/l) samtidig med et indhold af svovlbrinte på 0,2 mg/l og methan på 2,1 mg/l. Ionbytningsgraden dvs. molforholdet mellem natrium og chlorid i råvandet ligger på ca. 1,59. Ikke-ionbyttet grundvand har normalt en ionbytningsgrad på ca. 0,6-0,9, mens ionbyttet grundvand ligger over 0,9. Vandet er således

36

ionbyttet, hvilket indikerer, at der findes store mængder ler med ionbytningskapacitet i oplandet til boringen. Råvandet har en forvitringsgrad på 0,91, hvilket er typisk for grundvand, der er præget af ionbytning. Vandtypen betegnes derfor som type D fra methanzonen.

7.6.2 Problematiske naturlige og miljøfremmede stoffer Vandværkets råvand har et behandlingskrævende indhold af ammonium, jern og methan, men koncentrationsniveauerne bør ikke give anledning til problemer ved almen vandbehandling. Indholdet af organisk stof (målt som NVOC) ligger over grænseværdien på 4 mg/l, og da det kan være vanskeligt at behandle NVOC ved normal vandbehandling, skal man være opmærksom på, at denne parameter ikke giver anledning til problemer. Der er ved boringskontrollen ikke analyseret for miljøfremmede stoffer.

7.6.3 Drikkevandskvalitet Der er foretaget regelmæssige analyser af drikkevandskvaliteten, og der er ikke konstateret overskridelser af grænseværdierne 0. Der er dog påvist et indhold af trichlormethan på 0,16 µg/l. Der er ikke fundet andre miljøfremmede stoffer.

7.7 Sårbarhed - opsummering Sigerslevøster Vandværk indvinder fra én åbentstående kalkboring. Det primære, regionale, grundvandsmagasin er i området overlejret af ca. 30 meter kvartære aflejringer, hvoraf ca. 20-30 meter er ler. Magasinet er spændt omkring indvindingsboringen, og vandtypen betegnes som type D, stærkt reducerende. Disse forhold indikerer jf. Tabel 2-2 god beskyttelse af magasinet. Der er ikke analyseret for miljøfremmede stoffer i indvindingsboringen ved boringskontrol. I drikkevandet er fundet trichlormethan i beskedne koncentrationer. De naturlige grundvandsparametre er generelt ikke problematiske, der ses dog et indhold af NVOC i både rå- og drikkevand, som ligger tæt på grænseværdien. Arealanvendelsen i indvindingsoplandet udgøres af landsby og landbrugsarealer, og der er registreret tre V2-kortlagte forureninger i oplandet. Der er en risiko forbundet med forureningskilder i oplandet, hvorfor vandet skal kontrolleres for miljøfremmede stoffer. Desuden bør den bakteriologiske kvalitet af drikkevandet ligeledes kontrolleres jævnligt, da der har været konstateret for høje kimtal.

37

8 Skævinge Vandværk

8.1 Lokalisering – vandværk og boringer Skævinge Vandværk er beliggende i den centrale del af ”Skævinge Kommune” i Skævinge by - se Figur 8-1.

Figur 8-1: Skævinge - Beliggenhed af vandværk og boringer Lilla markering af geologisk profil.

Vandværket har fire indvindingsboringer med DGU nr. 192.38, 192.384, 192.972 og 192.1204. Boringerne 192.38, 192.384 og 192.1204 er udført som åbentstående kalkboringer. Der findes kun meget sparsomme oplysninger om boring 192.972, men at dømme ud fra boredybden og den geologiske lagfølge i området vurderes boringen ligeledes at være ført til det primære magasin i kalken. Boringsdybder, topkoter og indvindingsintervaller fremgår af Tabel 8-1.

Tabel 8-1: Skævinge - Oplysninger om indvindingsboringer


Dybde [m]

Topkote [DNN]

indvindingsinterval [m.u.t.]

192.38 1938 45,3 9 Ukendt - 45 192.384 1965 43 11 30 – 43 192.972 1977 36,5 9,8 Ukendt 192.1204 2004 60 21,8 42,5 – 60

8.2 Indvinding – tilladelse og mængder Skævinge Vandværk har en tilladelse til at indvinde 120.000 m3/år. Tilladelsen blev givet i 1990. Indvindingsmængden ved vandværket var i 2006 på 103.496 m3.

38

8.3 Geologi Skævinge Vandværk ligger i et område, der er præget af ismassernes bevægelse og afsmeltning under Weichsel istiden. Vandværket ligger i et område med hedeslette, mens der øst og nordøst for værket findes morænelandskab og randmorænelandskab 0. Vandværket ligger i en lavning med terrænkote ca. +10 stigende mod nord. På Figur 8-2 er vist et N-S orienteret geologisk profilsnit i vandværkets opland. Profilet dækker en strækning på ca. 4,5 km på langs af indvindingsoplandet. Profilets placering ses af Figur 8-1.

Figur 8-2: Skævinge - Geologisk profil i opland

På Figur 8-2 er den fuldt optrukne sorte linie terræn, mens den stiplede gule linie indikerer kalkoverfladens forventede forløb. De røde stiplede linier viser forventede sand- og grusformationer, mens de brune linier indikerer formodede lerformationer. Hvis toppen af boringerne ikke er sammenfaldende med terrænlinien, skyldes det afstanden mellem boring og profillinie. I oplandet ses kvartære aflejringer i de øverste ca. 30 meter af lagserien. De kvartære aflejringer består ved boringerne 192.972, 192.38 og 192.384 hovedsagligt af moræneler (ML). Der synes at være et ca. 5-7 meter tykt sandlag (DS), der deler lerformationen i et øvre og et nedre lerlag. I boring 192.1204, der ligger ca. 1 km nord for de øvrige boringer, er den kvartære lagserie ca. 40 meter tykt, da der er en bakkeformation i terrænet. Den kvartære lagserie veksler her mellem moræneler og smeltevandssand. Danienkalken overlejres af et ca. 10 meter tykt lerlag, der lader til at være forholdsvis gennemgående. Kalkoverfladen træffes omkring kote -20.

39

På baggrund af profilet samt Frederiksborg Amts lertykkelseskort (Figur 3-3) vurderes at være 10-25 meter ler over kalkmagasinet ved Skævinge Vandværks boringer. Mægtigheden af ler er størst ved de sydlige boringer.

8.4 Hydrogeologi – grundvandsmagasiner og grundvandspejl Potentialet ligger omkring kote +4-5 i området ved vandværket og indvindingsboringerne, mens kalkoverfladen som nævnt træffes i kote ca. -20. Terrænoverfladen er beliggende omkring kote +10 ved de sydlige boringer og kote +30 ved boring 192.1204. Der er således tale om spændte forhold i magasinet. Af Figur 3-4 ses at strømningsretningen i det primære magasin generelt er vestlig i området omkring Skævinge Vandværk. Der er relativt langt mellem potentialelinierne, hvorfor gradienten på potentialet er lille. Potentialebilledet er påvirket af KE´s kildepladser specielt ved Strø og Havelse. Den specifikke kapacitet for Skævinge Vandværks indvindingsboringer 192.38, 192.384 og 192.972 er ved boringernes etablering vurderet til ca. 4 m3/t/m og er dermed relativt lavtydende. Boring 192.1204 etableret i 2004 har en specifik kapacitet på 8,5 m3/t/m og er dermed moderat ydende. Det skal bemærkes, at den specifikke kapacitet ofte ændres over tid som følge af tilkalkning af boringsindtaget.

8.5 Arealanvendelse og forurenede lokaliteter På Figur 3-5 ses vandværkernes indvindingsoplande samt kortlagte forureningslokaliteter. Indvindingsoplandet til Skævinge Vandværk strækker sig fra boringerne mod nord, og det ses at boringerne 192.38, 192.384 og 192.972 er beliggende i Skævinge by, mens der i den resterende del af oplandet og ved boring 192.1204 primært er åbent land og landbrug. Der er V2-kortlagt tre forurenede lokaliteter inden for indvindingsoplandet til Skævinge Vandværk. Desuden er der kortlagt 12 V1-lokaliteter i og nær oplandet. De V2-kortlagte lokaliteter er forurenet med hhv. PAH, olieprodukter og tungmetaller. Bymæssig bebyggelse medfører potentielle forureningskilder, herunder privat brug af sprøjtemidler i haven og eventuel punktkilder, der endnu ikke er kortlagt. Landbrugsområder må generelt betragtes som potentiel forureningskilde mht. nitratbelastning og anvendelse af sprøjtegifte (pesticider) – både som punkt- og fladekilde.


I det følgende vurderes grundvandskemien fra Skævinge Vandværks fire indvindingsboringer ved hjælp af følgende boringskontroller:

40

DGU nr. Analysedato 192.38 13-05-1996

21-02-2001 192.384 13-05-1996

21-02-2001 192.972 17-06-1997

21-02-2001 192.1204 27-10-2004

8.6.1 Vandtype Råvandet fra boringerne 192.38, 192.384 og 192.1204 er stærkt reducerende, da der ikke findes nitrat i vandet, er et lavt indhold af sulfat (0,5 – 14 mg/l) samtidig med et indhold af svovlbrinte på 0,03 – 0,15mg/l og methan på 0,53 – 1,0 mg/l. I boring 192.972 findes hverken nitrat eller ilt, og sulfatkoncentrationen er på 17 mg/l. Der er konstateret 0,03 mg/l svovlbrinte, men der findes ikke methan i vandet. Vandet vurderes derfor at være reducerende til stærkt reducerende. Ionbytningsgraden, dvs. molforholdet mellem natrium og chlorid i råvandet fra boring 192.38 og 192.1204 ligger på hhv. 1,59 og 1,29. Ikke-ionbyttet grundvand har normalt en ionbytningsgrad på ca. 0,6-0,9, mens ionbyttet grundvand ligger over 0,9. Vandet er således ionbyttet, hvilket indikerer, at der findes store mængder ler med ionbytningskapacitet i oplandet til boringerne. Ionbytningsgraden i de øvrige to boringer er ca. 0,9 og vandet fra disse boringer er således ikke ionbyttet. Råvandet fra boring 192.38 og 192.1204 har en forvitringsgrad på 0,9, hvilket stemmer fint overens med, at der forekommer ionbytning. Råvandet fra boring 192.384 og 192.972 har en forvitringsgrad på ca. 1, hvilket er typisk for grundvand, der ikke i særlig grad er præget af hverken oxidation, udvaskning af nitrat, sulfatreduktion eller ionbytning. Vandtypen betegnes samlet set som type D fra methanzonen. Dog kan vandet fra boring 192.972, hvor der ikke findes methan, vurderes til at være vandtype C/D.

8.6.2 Problematiske naturlige og miljøfremmede stoffer Vandværkets råvand har et behandlingskrævende indhold af ammonium, jern, svovlbrinte og methan, men koncentrationsniveauerne bør ikke give anledning til problemer ved normal vandbehandling. Indholdet af organisk stof (målt som NVOC) ligger i boring 192.1204 tæt på grænseværdien på 4 mg/l, og da det kan være vanskeligt at behandle NVOC ved normal vandbehandling, skal man være opmærksom på, at denne parameter ikke giver anledning til problemer. Chlorid indholdet i de tre sydligste boringer er 96 mg/l til 128 mg/l og dermed forhøjet.

41

Der er i boring 192.1204 analyseret for pesticider i 2004, men ikke fundet indhold af stofferne. I boring 192.384 er der analyseret for men ikke fundet MTBE i 2001. Råvandet fra de øvrige boringer er ikke analyseret for miljøfremmede stoffer. Der er desuden ved sidste boringskontrol analyseret for coliforme bakterier i alle boringer, men ikke gjort fund.

8.6.3 Drikkevandskvalitet Der er foretaget regelmæssige analyser af drikkevandskvaliteten, og i normalkontrollerne fra 2004, er der ikke konstateret overskridelser af drikkevandskriterierne 0, og der er analyseret for men ikke fundet miljøfremmede stoffer.

8.7 Sårbarhed - opsummering Skævinge Vandværk indvinder fra fire åbentstående kalkboringer. Det primære, regionale, grundvandsmagasin er i området overlejret af ca. 30 meter kvartære aflejringer, hvoraf ca. 10-25 meter er ler. Magasinet er spændt omkring indvindingsboringerne. Vandtypen betegnes generelt som type D, stærkt reducerende. Disse forhold indikerer jf. Tabel 2-2 nogen til god beskyttelse af magasinet. Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i indvindingsboringerne, men det understreges, at der kun er foretaget analyse af grundvandet fra boring 192.1204. I drikkevandet er der analyseret for men ikke fundet miljøfremmede stoffer. De naturlige grundvandsparametre er ikke problematiske, der er dog et forhøjet chloridindhold i de sydligste boringer, som bør holdes under observation. Arealanvendelsen i indvindingsoplandet udgøres dels af bymæssig bebyggelse i form af Skævinge by og dels af landbrugsarealer, og der findes en række V1- og V2-kortlægninger i oplandet til vandværkets kildeplads. De kortlagte forureningskilder i og nær oplandet bør dog give anledning til forsat monitering og opmærksomhed mod miljøfremmede stoffer.

42

9 Strø Vandværk

9.1 Lokalisering – vandværk og boring Strø Vandværk er beliggende i den sydlige del af ”Skævinge Kommune” i landsbyen Strø - se Figur 9-1.

Figur 9-1: Strø - Beliggenhed af vandværk og boring Lilla markering af geologisk profil


Tabel 9-1: Strø - Oplysninger om indvindingsboring


Dybde [m]

Topkote [DNN]

indvindingsinterval [m.u.t.]

192.132 1954 41 13,5 38,8 – 41

9.2 Indvinding – tilladelse og mængder Strø Vandværk har en tilladelse til at indvinde 15.000 m3/år. Indvindingsmængden ved vandværket var i 2005 på 8.840 m3.

9.3 Geologi Strø Vandværk ligger i et område, der er dannet som morænelandskab fra Weichsel istiden. Vandværket er beliggende i et område med hedeslette og syd for vandværket ligger Strø Bjerge, der er dannet som en ås under istiden 0. Terrænet ligger i kote ca. +10 ved kildepladsen.

43

På Figur 9-2 er vist et SV-NØ orienteret geologisk profilsnit i vandværkets opland. Profilet skærer Strø Bjerge og passerer gennem vandværkets indvindingsopland. Profilet dækker en strækning på ca. 2 km, og placeringen ses af Figur 9-1.

Figur 9-2: Strø - Geologisk profil i opland

På Figur 9-2 er den fuldt optrukne sorte linie terræn, mens den stiplede gule linie indikerer kalkoverfladens forventede forløb. De røde stiplede linier viser forventede sand- og grusformationer, mens de brune linier indikerer formodede lerformationer. Hvis toppen af boringerne ikke er sammenfaldende med terrænlinien, skyldes det afstanden mellem boring og profillinie. I det nære opland til kildepladsen ses kvartære aflejringer i de øverste ca. 40 meter af lagserien. De kvartære aflejringer består af moræneler (ML) og morænesand (MS) og smeltevandssand og –grus (DS/DG). Øverst i indvindingsboringen træffes et relativt tyndt lerlag, som underlejres af et gennemgående sandlag med en mægtighed på ca. 10 meter. Her under træffes et gennemgående lerlag med en mægtighed på 10-20 meter. Lerlaget underlejres af sand inden Danienkalken træffes i kote ca. -25. SV for kildepladsen ved Strø Bjerge er terrænet højere og kalken ligger dybere, hvorved den kvartære lagserie har en mægtighed på op imod 50 meter, hvoraf ca. 25 meter vurderes at være ler. På baggrund af profilet samt Frederiksborg Amts lertykkelseskort (Figur 3-3) vurderes at være ca. 20 meter ler over kalkmagasinet i indvindingsoplandet til Strø Vandværks boring.

44

9.4 Hydrogeologi – grundvandsmagasiner og grundvandspejl Potentialet ligger omkring kote +4-5 i området ved vandværket og indvindingsboringen, mens kalkoverfladen som nævnt træffes i kote ca. -25. Terrænoverfladen er beliggende omkring kote +10. Der er således tale om spændte forhold i magasinet. Af Figur 3-4 ses at strømningsretningen i det primære magasin generelt er vestlig i området omkring Strø Vandværk. Der er relativt stor afstand mellem potentialelinierne og gradienten på grundvandsstrømningen er dermed relativt lille. Potentialebilledet er påvirket af KE´s kildepladser ved Strø og Havelse. Den specifikke kapacitet for Strø Vandværks indvindingsboring 192.132 er ved boringens etablering vurderet til ca. 12 m3/t/m, og boringen er dermed moderat ydende. Det skal dog bemærkes, at den specifikke kapacitet ofte ændres over tid som følge af tilkalkning af boringsindtaget.

9.5 Arealanvendelse og forurenede lokaliteter På Figur 3-5 ses vandværkernes indvindingsoplande samt kortlagte forureningslokaliteter. Indvindingsoplandet til Strø Vandværk strækker sig fra boringen mod sydvest. Landsbyen Strø er beliggende i det nære opland, mens den resterende del af oplandet primært udgøres af åbent land og landbrug. Der er ikke registreret forurenede lokaliteter inden for indvindingsoplandet til Strø Vandværk. Bymæssig bebyggelse medfører potentielle forureningskilder, herunder privat brug af sprøjtemidler i haven og eventuel punktkilder, der endnu ikke er kortlagt. Landbrugsområder må generelt betragtes som potentiel forureningskilde mht. nitratbelastning og anvendelse af sprøjtegifte (pesticider) – både som punkt- og fladekilde.

9.6 Grundvandskemi – vandtype, miljøfremmede stoffer og grundvandskvalitet

Der foreligger ingen analyser af råvandet. Kemien i råvandet kan derfor ikke umiddelbart vurderes, men råvandskvaliteten vil afspejles i drikkevandskvaliteten. Da drikkevandet er både iltet og filtreret inden udtagning af vandprøver, kan indholdet af ilt og jern ikke anvendes til bestemmelse af en vandtype. Nitrat kan anvendes i den udstrækning, at nitratindholdet ikke bliver lavere gennem vandbehandling med aerobe forhold, men forøges som følge af omdannelse af ammonium til nitrit og nitrat. At dømme ud fra det lave indhold af sulfat i drikkevandet på 4,2 mg/l, der ikke påvirkes af vandbehandlingen, vurderes der at være tale om en reducerende vandtype, dvs. C eller D. En vejledende ionbytningsgrad og

45

forvitringsgrad under hensyntagen til, at bicarbonat kan ændres under vandbehandlingen, beregnes til hhv. ca. 0,9 og 1,0, hvilket indikerer et vandet hverken er ionbyttet eller forvitret.

9.6.1 Drikkevandskvalitet I den seneste udvidede kontrol af drikkevandet fra den 27. februar 2003, er der ikke konstateret overskridelser af grænseværdierne for naturligt forekommende stoffer eller miljøfremmede stoffer 0.

9.7 Sårbarhed - opsummering Strø Vandværk indvinder fra én åbentstående kalkboring. Det primære, regionale, grundvandsmagasin er i området overlejret af ca. 40 meter kvartære aflejringer, hvoraf ca. 15-25 meter er ler. Magasinet er spændt omkring indvindingsboringen, og der vurderes på baggrund af sulfatindholdet i drikkevandet at være tale om en reducerende vandtype dvs. type C eller D. Disse forhold indikerer jf. Tabel 2-2 nogen til god beskyttelse af magasinet. At dømme ud fra drikkevandskvaliteten er de naturlige grundvandsparametre generelt ikke problematiske. Arealanvendelsen i indvindingsoplandet udgøres af landsby og landbrugsarealer, og der findes ikke kendte forurenede lokaliteter i oplandet til vandværkets kildeplads.

46

10 Strølille Vandværk

10.1 Lokalisering – vandværk og boring Strølille Vandværk er beliggende i den sydvestlige del af ”Skævinge Kommune” i landsbyen Strølille - se Figur 10-1.

Figur 10-1: Strølille - Beliggenhed af vandværk og boring Lilla markering af geologisk profil.


Tabel 10-1: Strølille - Oplysninger om indvindingsboring


Dybde [m]

Topkote [DNN]


192.180 1957 31 7 28 – 31

10.2 Indvinding – tilladelse og mængder Strølille Vandværk har en tilladelse til at indvinde 12.000 m3/år. Indvindingsmængden ved vandværket var i 2006 på 7.473 m3.

10.3 Geologi Strølille Vandværk ligger i et område, der er dannet som morænelandskab med overvejende sandbund fra Weichsel istiden. Nord for vandværket ligger Strø Bjerge, der er dannet som en ås under istiden 0. Terrænet ligger i kote ca. +7 ved kildepladsen.

47

På Figur 10-2 er vist et NV-SØ orienteret geologisk profilsnit i vandværkets opland. Profilet passerer gennem vandværkets indvindingsopland, og dækker en strækning på ca. 3 km. Placeringen ses af Figur 10-1.

Figur 10-2: Strølille - Geologisk profil i opland

På Figur 10-2 er den fuldt optrukne sorte linie terræn, mens den stiplede gule linie indikerer kalkoverfladens forventede forløb. De røde stiplede linier viser forventede sand- og grusformationer, mens de brune linier indikerer formodede lerformationer. Hvis toppen af boringerne ikke er sammenfaldende med terrænlinien, skyldes det afstanden mellem boring og profillinie. I det nære opland til kildepladsen ses kvartære aflejringer i de øverste ca. 25-30 meter af lagserien. De kvartære aflejringer består af moræneler (ML) med indslag af morænesand (MS) og smeltevandssand og –grus (DS/DG). I indvindingsboringen træffes et tykt lag af moræneler, der går fra terræn til ca. 25 meter under terræn. Herunder træffes et ca. 2 meter tykt sandlag, der underlejres af Danienkalken i kote ca. -20. Sandlaget lader til at have en vis udstrækning mod SØ. På baggrund af profilet samt Frederiksborg Amts lertykkelseskort (Figur 3-3) vurderes at være ca. 10-30 meter ler over kalkmagasinet i indvindingsoplandet til Strølille Vandværks boring. Mægtigheden af ler er størst opstrøms indvindingsboringen mod øst.

10.4 Hydrogeologi – grundvandsmagasiner og grundvandspejl Potentialet ligger omkring kote +2 i området ved vandværket og indvindingsboringen, mens kalkoverfladen som nævnt træffes i kote ca. -20. Terrænoverfladen er beliggende omkring kote +5-10. Der er således tale om spændte forhold i magasinet.

48

Af Figur 3-4 ses at strømningsretningen i det primære magasin generelt er vest til sydvestlig i området omkring Strølille Vandværk. Potentialebilledet er påvirket kraftigt af Havelse kildeplads vest for vandværket. Den specifikke kapacitet for Strølille Vandværks boring er ved boringens etablering vurderet til ca. 14,7 m3/t/m, og boringen er dermed relativt velydende. Det skal dog bemærkes, at den specifikke kapacitet ofte ændres over tid som følge af tilkalkning af boringsindtaget.

10.5 Arealanvendelse og forurenede lokaliteter På Figur 3-5 ses vandværkernes indvindingsoplande samt kortlagte forureningslokaliteter. Indvindingsoplandet til Strølille Vandværk strækker sig fra boringen mod øst. Den østligste del af oplandet er dækket af en grusgravssø til sekundært magasin. Landsbyen Strølille er beliggende i det nære opland, mens den resterende del af oplandet primært udgøres af åbent land og landbrug. Der er registreret én V2-kortlagt lokalitet inden for indvindingsoplandet til Strølille Vandværk. Lokaliteten er forurenet med fyringsolie. Bymæssig bebyggelse medfører potentielle forureningskilder, herunder privat brug af sprøjtemidler i haven og eventuel punktkilder, der endnu ikke er kortlagt. Landbrugsområderne må generelt betragtes som potentiel forureningskilde mht. nitratbelastning og anvendelse af sprøjtegifte (pesticider) – både som punkt- og fladekilde.


Der foreligger ingen analyser af råvandskvaliteten. Derfor kan kemien i grundvandet ikke umiddelbart vurderes, men råvandskvaliteten vil afspejles i drikkevandskvaliteten. En vejledende ionbytningsgrad og forvitringsgrad beregnes til hhv. ca. 1,36 og 1,58 under hensyntagen til, at bicarbonat kan ændres under vandbehandlingen. Dette indikerer at vandet både er ionbyttet og forvitret. Dette er i modstrid, da en forvitringsgrad på 1,3-1,4 er normalt for vand, der er præget af pyritoxidation og ingen ionbytning. Da filteret i boringen er kort, vurderes der ikke at være tale om indvinding af blandingsvand. At der foregår pyritoxidation underbygges af de forhøjede sulfatindhold på 93 mg/l, der ikke påvirkes af vandbehandlingen. Det høje sulfatindhold og forvitringsgraden er ikke typisk for området. Sammenholdt med den høje ionbytningsgrad, der indikerer større mængder ler med ionbytningspotentiale, vurderes det, at der kan være tale om særlige forhold ved boringskonstruktionen. Disse forhold kan bevirke, at geologiske lag iltes lokalt ved filteret, og der dermed forekommer pyritoxidation som følge af såkaldt barometereffekt. Det bemærkes, at der ikke er konstateret

49

problemer med indholdet af nikkel i vandet, hvilket kunne være forårsaget af pyritoxidation. Da drikkevandet er både iltet og filtreret inden udtagning af vandprøven, kan indholdet af ilt og jern ikke anvendes til bestemmelse af en vandtype. Nitrat kan anvendes i den udstrækning, at nitratindholdet ikke bliver lavere gennem vandbehandling med aerobe forhold, men forøges som følge af omdannelse af ammonium til nitrit og nitrat. Vandtypen i boringen betegnes som type B eller C grundet det relativt lave nitratindhold sammenholdt med det høje sulfatindhold. Det er muligt, at den kraftige indvinding der har været ved Havelse Kildeplads (KE) påvirker vandkvaliteten i boringen. Det er væsentligt at udtage vandprøver af råvandet for at følge udviklingen i sulfatkoncentrationen og forvitringsgraden. Udviklingen i de to parametre vil vise, hvorvidt der indvindes stadig yngre grundvand og nitratreduktionsfronten bevæger sig mod boringen.

10.6.1 Drikkevandskvalitet Der er ikke konstateret overskridelser af grænseværdierne, for hverken naturligt forekommende stoffer eller miljøfremmede stoffer 0. Der er dog i 2003 konstateret et kimtal 22º C på 75 /ml, hvilket overskrider grænseværdien på 50 /ml ved afgang fra vandværk. Ved en begrænset kontrol af vandet på ledningsnettet i april 2004 er der ingen problemer med kimtal. Problemet med for mange kim i vandet gentager sig i december 2006 og 2007, herefter foretager vandværket en større undersøgelse af kildemuligheder og udfører en renovering omkring rentvandstanken.

10.7 Sårbarhed - opsummering Strølille Vandværk indvinder fra én åbentstående kalkboring. Det primære, regionale, grundvandsmagasin er i området overlejret af ca. 25-30 meter kvartære aflejringer, hvoraf op imod 25 meter er ler. At der forekommer større mængder ler i oplandet, underbygges af en høj ionbytningsgrad. Imidlertid er sulfatkoncentrationen i vandet forhøjet, og der er tegn på, at der forekommer pyritoxidation. Det vurderes dog, at der formentlig er tale om en lokal pyritoxidation, hvilket dog ikke kan verificeres på foreliggende datagrundlag. Magasinet er spændt omkring indvindingsboringen. At dømme ud fra drikkevandskvaliteten er de naturlige vandparametre generelt ikke problematiske, men sulfatindholdet og forvitringsgraden bør kontrolleres jævnligt. Arealanvendelsen i indvindingsoplandet udgøres af landsby og landbrugsarealer, og der findes kun én V2-kortlagt lokalitet i oplandet til vandværkets kildeplads.

50

11 Strøvang Vandværk

11.1 Lokalisering – vandværk og boring Strøvang Vandværk er beliggende i den sydlige del af ”Skævinge Kommune” – se Figur 11-1.

Figur 11-1: Strøvang - Beliggenhed af vandværk og boring Lilla markering af geologisk profil.


Tabel 11-1: Strøvang - Oplysninger om indvindingsboring


Dybde [m]

Topkote [DNN]


192.133 1954 36,9 18 35 – 37

11.2 Indvinding – tilladelse og mængder Strøvang Vandværk har en tilladelse fra 2001 til at indvinde 2.500 m3/år. Indvindingsmængden ved vandværket var i 2005 på 1.983 m3.

11.3 Geologi Strøvang Vandværk ligger i et område, der er dannet som morænelandskab fra Weichsel istiden. Umiddelbart syd for vandværket ligger Strø Bjerge, der er dannet som en ås under istiden 0. Terrænet ligger i kote ca. +20 ved kildepladsen. Terrænet stiger kraftigt mod syd til

51

kote ca. +40 på Strø Bjerge, mens det falder mod nord til kote 0 ved Gørløse Å. På Figur 11-2 er vist et SV-NØ orienteret geologisk profilsnit i vandværkets opland. Profilet skærer Strø Bjerge og passerer gennem vandværkets indvindingsopland. Profilet dækker en strækning på ca. 3 km, og placeringen ses af Figur 11-1.

Figur 11-2: Strøvang - Geologisk profil i opland

På Figur 11-2 er den fuldt optrukne sorte linie terræn, mens den stiplede gule linie indikerer kalkoverfladens forventede forløb. De røde stiplede linier viser forventede sand- og grusformationer, mens de brune linier indikerer formodede lerformationer. Hvis toppen af boringerne ikke er sammenfaldende med terrænlinien, skyldes det afstanden mellem boring og profillinie. I det nære opland til kildepladsen ses kvartære aflejringer i de øverste ca. 30 meter af lagserien. De kvartære aflejringer består øverst af ca. 5-10 meter moræneler (ML). Herunder følger et gennemgående sandlag, der igen underlejres af ca. 10 meter ler inden Danienkalken træffes i kote ca. -13. Ved Strø Bjerge er den kvartære lagserie ca. 50 meter tyk og her formodes den øverste del at bestå af sand- og grusaflejringer. På baggrund af profilet samt Frederiksborg Amts lertykkelseskort (Figur 3-3) vurderes at være ca. 5-10 meter ler over kalkmagasinet i indvindingsoplandet til Strøvang Vandværks boring.

52

11.4 Hydrogeologi – grundvandsmagasiner og grundvandspejl Potentialet ligger omkring kote +6 i området ved vandværket og indvindingsboringen, mens kalkoverfladen som nævnt træffes i kote ca. -13. Terrænoverfladen er beliggende omkring kote +20. Der er således tale om spændte forhold i magasinet. Af Figur 3-4 ses at strømningsretningen i det primære magasin generelt er nordlig i området omkring Strøvang Vandværk. Nord for værket er afstanden mellem potentialelinierne relativt stor, hvorfor gradienten på grundvandsstrømningen er tilsvarende lille. Syd for værket ligger potentialelinierne tættere. Den specifikke kapacitet for Strøvang Vandværks boring er ved boringens etablering vurderet til ca. 8 m3/t/m, og boringen er dermed moderat ydende. Det skal dog bemærkes, at den specifikke kapacitet ofte ændres over tid som følge af tilkalkning af boringsindtaget.

11.5 Arealanvendelse og forurenede lokaliteter På Figur 3-5 ses vandværkernes indvindingsoplande samt kortlagte forureningslokaliteter. Indvindingsoplandet til Strøvang Vandværk strækker sig fra boringen mod syd. I oplandet ligger en enkelt landbrugsejendom, mens Strø Bjerge dækker den resterende del af oplandet. Der er ikke registreret forurenede lokaliteter inden for indvindingsoplandet til Strøvang Vandværk. Landbrugsområderne må generelt betragtes som potentiel forureningskilde mht. nitratbelastning og anvendelse af sprøjtegifte (pesticider) – både som punkt- og fladekilde.


Der er først for nyligt installeret et egentligt prøvetagningssted for råvand på vandværket, hvorfor der alene findes analyser udtaget fra hane på hydrofor, dvs. efter både iltning og filtrering. Der foreligger således ingen egentlige analyser af råvandskvaliteten. Derfor kan grundvandskemien herunder vandtypen ikke umiddelbart vurderes, men den afspejles i drikkevandskvaliteten. På baggrund af prøve udtaget fra hydroforen 7. oktober 2004 beregnes en vejledende ionbytningsgrad og forvitringsgrad til hhv. ca. 0,78 og 1,48 under hensyntagen til, at bicarbonat kan ændres under vandbehandlingen. Ikke-ionbyttet grundvand har normalt en ionbytningsgrad på ca. 0,6-0,9, mens ionbyttet grundvand ligger over 0,9. Vandet er således ikke ionbyttet, hvilket indikerer, at der ikke findes store mængder ler med ionbytningskapacitet i oplandet til boringen. Forvitringsgraden på 1,48 viser, at vandet er forvitret. Sammenholdt med et forhøjet sulfatindhold på 160 mg/l, der ikke ændres under vandbehandlingen, indikerer

53

forvitringsgraden, at der foregår pyritoxidation i magasinet. Ved sammenligning med en vandanalyse fra 1972 ses, at forvitringsgraden er steget fra ca. 1,3, og at sulfatindholdet er fordoblet. Der er således tegn på, at der indvindes stadig yngre grundvand, og at nitratreduktionsfronten nærmer sig boringens indtag. Der er ikke analyseret for nikkel, og det vides derfor ikke, om pyritoxidationen giver anledning til forhøjede nikkelkoncentrationer. Da vandet er både iltet og filtreret inden udtagning af vandprøven, kan indholdet af ilt og jern ikke anvendes til bestemmelse af en vandtype. Nitrat kan anvendes i den udstrækning, at nitratindholdet ikke bliver lavere gennem vandbehandling med aerobe forhold, men forøges som følge af omdannelse af ammonium til nitrit og nitrat. Vandtypen i boringen betegnes som type B eller C grundet det relativt lave nitratindhold sammenholdt med det høje sulfatindhold.

11.6.1 Drikkevandskvalitet Der er i 2003 analyseret for miljøfremmede stoffer og konstateret et indhold af 2,6-dichlorbenzamid på 0,018 µg/l, hvilket er under grænseværdien. I 2004 er der målt et indhold på 0,015 µg/l, og der er således tale om et fald. Der er ikke fundet andre miljøfremmede stoffer. I den seneste udvidede kontrol af drikkevandet fra den 7. oktober 2004, er der konstateret et indhold af aggressiv kulsyre på 3 mg/l, hvilket overstiger grænseværdien på 2 mg/l. Der ikke konstateret overskridelser af drikkevandskriterierne for de øvrige naturligt forekommende stoffer 0, men der er hverken analyseret for nikkel eller arsen.

11.7 Sårbarhed - opsummering Strøvang Vandværk indvinder fra én åbentstående kalkboring. Det primære, regionale, grundvandsmagasin er i området overlejret af ca. 30 meter kvartære aflejringer, hvoraf 5-15 meter er ler. At der ikke findes større mængder ler i oplandet underbygges af, at vandet ikke er ionbyttet. Sulfatkoncentrationen i vandet forhøjet, og der er tegn på, at der forekommer stigende pyritoxidation og dermed indvindes stadig yngre grundvand. På baggrund af drikkevandsanalyser vurderes grundvandet at stamme fra jern- og sulfatzonen dvs. vandtype B eller C. Arealanvendelsen i indvindingsoplandet udgøres af landsby og landbrugsarealer, og der findes ingen kendte forurenede lokalitet i oplandet til vandværkets kildeplads. Der er konstateret problemer med 2,6-dichlorbenzamid (BAM), hvor der senest er målt 0,015 µg/l i drikkevandet. Fundet af BAM skyldes sandsynligvis indsivning fra vand i åben brønd via et tæret borerør.

54

Der er risici forbundet med pesticidforureningen, samt indvinding af stadig yngre grundvand. Det er væsentligt at udtage vandprøver af råvandet og følge udviklingen i sulfatkoncentrationen og forvitringsgraden.

55

12 Referencer Per Smed (1981). Kort over landskabselementer. Blad 4 Sjælland, Lolland,

Falster, Bornholm. Geografforlaget 1981. Miljøstyrelsen (2000). Zonering. Detailkortlægning af arealer til beskyttelse

af grundvandsressourcen. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3 2000. BEK nr. 1664 af 14/12/2006 (Gældende). Bekendtgørelse om vandkvalitet

og tilsyn med vandforsyningsanlæg

hillerød kommune vandforsyningsplan 2006‐2017 for ... · hillerød kommune vandforsyningsplan...

Documents