historisk metode

Historisk metode

Bent Egaa Kristensen

Indhold: oversigt

Historisk metode• Opfatter mit bidrag som:

- at sætte ord på meget som er uudtalt, forudsat- at sætte det ind i en overordnet ramme, der kan

karakterisere faget i forhold til andre fag• Det er et opgør med den erslev’ske tradition:

- afvisning af en korrespondensteori for erkendelsen- afvisning af at skille kildekritik fra metode- afvisning af et absolut sandhedsbegreb

Indhold: oversigt

Historie i flerfaglige forløb• Materiale• Teori• Metode• fokusUndervisningen i faget• Historisk metodes rolle

Historisk metode

metode = fremgangsmåde

historie = fortidens menneskeliv

=> Historisk metode = fremgangsmåde, der må anvendes for at nå til en videnskabelig erkendelse af fortidens menneskeliv

Videnskabsbegrebet

• Et moderne videnskabsbegreb =

videnskaber er defineret ved:

- metoder

- genstandsfelter

Opgør med subjekt-objekt modellen for erkendelsen

subjekt objekt

Opgør med subjekt-objekt modellen

Baserer sig på to udviklinger i det 20. århundrede:

• Den kvantemekaniske revolution

• Den angelsaksiske sprogfilosofi, specielt Wittgenstein

=> Adskillelsen af subjekt og objekt lader sig ikke opretholde

Fælles for videnskaberne

• Videnskabelig erkendelse indebærer at opstille og begrunde teorier om virkeligheden

• Erkendelsen baserer sig ikke kun på observation, men også på vore handlinger

• Teoridannelsen forudsætter en (bevidst eller ubevidst) forestilling eller forhåndsteori om hvilke sammenhænge, der findes eller er interessante for videnskaben

Historisk forskning

Forskningsprocessen forudsætter en forhåndsteori om det objekt historikeren vil studere

Forhåndsteorien afgør:

• hvilke spørgsmål historikeren ønsker svar på

• hvad der kan betragtes som kilder

• forestillingerne om den fortidige virkelighed, kilderne indgår i

Historisk erkendelse

Kernen i historisk metode er at drage slutninger fra kilderne til den fortidige virkelighed

Denne fortidige virkelighed kan være:

• den virkelighed, hvor teksten blev til

• den virkelighed teksten meddeler noget om

Historisk erkendelse

To sluttemåder:

• Slutning fra frembringelse = at slutte tilbage til den handling der frembragte teksten

• Slutning fra beretning = at slutte fra hvad teksten meddeler

=> troværdighedsvurdering = kan vi stole på meddelelsen

Historisk forskningHypotesedannelsen starter samtidig med

forskningsprocessen.• kildens ophavssituation er afgørende for

kildeidentifikationen • fortolkningen af hvad kilden meddeler • De slutninger historikeren drager

Alt dette forudsætter en forestilling om en sammenhæng => analyse kan ikke skilles fra syntese (kildekritik ikke adskilles fra metode)

(kendsgerningsetablering -> helhedsopfattelse = samling af kendsgerningerne)

Bent Egaa Kristensen: Historisk metode, 2007 p. 54

erkendelse = teorier om virkeligheden

• Al empirisk erkendelse indebærer hypotese- og teoridannelse om virkeligheden

• Verdens uendelighed medfører at erkendelsen må indebære at udvælge og ordne for at skabe sammenhæng

• Hvad vi erkender afhænger af hvad vi retter opmærksomheden = erkendelsens rettethed

Erkendelsens rettethedEks: Columbus’ skibsjournal 11.10. 1492

De så stormsvaler og et grønt strå i vandet. Karavellen »Pintas« besætning fik øje på et rør og en stok og endnu en lille stok, som blev samlet op. Den var tilsyneladende forarbejdet med jernværktøj. Et rør og andre græsarter, der vokser tæt på land, gled forbi sammen med et lille bræt. Besætningen på karavellen »Niña« observerede også tegn på land, bl.a. en stok dækket af små muslinger. Ved disse tegn åndede alle lettet op, og der blev stor glæde.

Erkendelsens rettethed

Grundvilkår for erkendelsen:• Ikke blot en passiv betragtning eller

modtagelse af sanseindtryk• Erkendelse er en aktivitet (praksis)• Erkendelsen involverer (forudsætter) vore

muligheder for at handle i kraft af vor fysiske eksistens i verden

• Erkendelsen kan efterprøves ved aktiv handlen

Kildebegrebet

Kilde = enhver genstand herunder tekst, der kan anvendes til at drage slutninger til den virkelighed historikeren søger at erkende

En tekst (genstand) er ikke en kilde i sig selv, det er ikke en egenskab ved kilden

Historikerens erkendelsesinteresse definerer hvad der kan være kilder

= det funktionelle kildebegreb

Kildeidentifikation

Forudsætningen for at drage slutninger er at fastslå kildens ophavssituation, d.v.s. den situation og den sammenhæng, den er blevet til i

Kildeidentifikation:• Hvad er det• Hvem er forfatteren• Hvornår er den blevet til• Hvor er den blevet til

Fortolkningen

• Fortolkning indebærer at fastslå, hvad teksten meddeler

• at meddele noget =kommunikationshandling• Afgørende er kommunikationssituationen:

- hvem (afsender) meddeler- hvad – til- hvem (modtager) – i hvilken- situation

Fortolkningen

Målet med fortolkningen er at forstå forfatterens intenderede mening

Historikeren må have som mål at nå frem til en rigtig forståelse af meddelelsen

Det eneste kriterium herfor er: hvad mente forfatteren

Fortolkningen

Eks: Niels Bohr udkast til brev til Werner Heisenberg (NBA document 5b):

Vi var alle meget interesserede i at høre om den bekræftelse, som de seneste forsøg har givet på dine slutninger om en del elementarpartiklers symmetriproblemer, og vi glæder os til at høre nærmere derom, når du til foråret kommer til København.

Fortolkningen

Eks: Columbus’ skibsjournal d. 12.10.1492

Jeg bemærkede, at nogle af dem havde mærker af sår på kroppen, og spurgte ved hjælp af tegn, hvorledes de havde fået disse. De lod mig forstå, at de havde forsvaret sig mod folk fra andre nærliggende øer, der var kommet for at tage dem til fange. Jeg fik den opfattelse, som jeg stadig vil fastholde, at disse folk kom fra fastlandet for at gøre øens beboere til slaver.

Fortolkningen

P.C. Willesmoes Jørgensen ( De store opdagelser, Kbh. 1974 p.86):

Jeg bemærkede, at nogle af dem havde sår på kroppen, og spurgte ved hjælp af tegn, hvorledes de havde fået disse. De lod mig forstå, at de havde forsvaret sig mod folk fra andre nærliggende øer, der var kommet for at tage dem til fange. Jeg fik den opfattelse, som jeg stadig vil fastholde, at disse folk kom fra fastlandet for at gøre øens beboere til slaver.

Fortolkningen

O. Bohn & H.C. Eskildsen: Møde med historien. 2. Fra opdagelserne til Enevælden, Kbh. 1965:

Nogle af dem, jeg så, havde på kroppen spor af slag, og da jeg ved hjælp af tegn spurgte dem, hvad disse mærker betød, lod de mig forstå, at der fra andre øer i nærheden til deres land kom mænd i den hensigt at fange dem, og de så forsvarede sig. Og jeg fik den tanke og tror, at der fra fastlandet kommer folk hertil for at fange dem og bortføre dem i trældom.

Fortolkningen

Den spanske original:

Yo vide algunos que tenían señales de feridas en sus cuerpos, y les hize señas qué era aquello, y ellos me amostraron cómo allí venían gente de otras islas que estavan açerca y los querían tomar y se defendían. Y yo creí e creo que aquí vienen de tierra firme a tomarlos por captivos.

Slutning fra frembringelse

Det at meddele noget er en handlingUd fra en foreliggende tekst kan der

sluttes tilbage til den handling, der frembragte den

På grund af selve det forhold at teksten eksisterer, kan vi være sikre på at handlingen har fundet sted


Eks: Telefax’en

Påskriften på telefax’en viser at vi med sikkerhed kan slutte, at den er afsendt fra Justitsministeriet


En tekst kan betragtes som en løsning på et problem, der var bestemt af en opgave og de omstændigheder, hvorunder den blev til

Løsningen er kendt – herfra må vi søge at slutte til den bagvedliggende intention

Intentionen er indskrevet i et trekantforhold mellem opgaven, problemet og omstændighederne

Domenico Ghirlandaio:

Adorazione dei Magi, 1488

Spedale degli Innocenti, Firenze

(Kongernes tilbedelse)

Slutning fra frembringelseEks: Domenico Ghirladaio: Adorazione dei Magi, 1488

Opgave: altertavle tilSpedale degli Innocenti

intentionen problem løsningkontrakt maleriet

Omstændigheder:Ghirlandaios: - Værksted- Produktion- Traditionen- Teknik og materialer

Slutning fra beretning

Slutning fra beretning bygger på det teksten meddeler.

Der kan skelnes mellem:• Hvad forfatteren ønsker at meddele• Hvad forfatteren performativt forudsætter• Regulære påstande om sagforhold• Hvad forfatteren ikke nævner


Da vi bygger på det meddelte => en troværdighedsvurdering ≈ at betragte meddelelsen i lyset kommunikationssituationen.

Forfatterens:• muligheder for at skaffe sig viden• evne til at forstå det erfarede• vilje til at gengive sin viden

Hvilken form den originale meddelelse er overleveret


Eks: Uddrag af brev fra Louis Pio til Friedrich Engels 19. 8. 1872

I det forbudte Møde d. 5te Maj deltog omtrent 20000 Personer, men de blev adsplittede af Politiet i Forbindelse med Kavalleriet, dog først efter at over 50 Husarer og c. 20 Politibetjente var blevet saaret med Stenkast. Hele Garnisionen, endog Artilleriet, var rykket ud. Den næste Dag meldte omtrent 1500 Personer sig ind i Foreningen og Abonnenterne paa Bladet steg fra 2000 til 3000.

Er dette ikke bare kildekritik?

Min opfattelse er et opgør med den almindelige opfattelse: at kildekritik= historisk metode

Den er også et opgør med alle udtryk, der funderer kildevurderingen og udnyttelsen til en egenskab ved kilderne selv:

Derfor er min opfordring: Drop ”levning – beretning”, ”kildens udsagnskraft” – ”kildens udsagnsevne”, ”normative og kognitive elementer”!

Hypotese- og teoridannelsen

Forhåndsteorierne spiller en afgørende rolle for hvilke resultater historikeren når frem til

Hvad historikeren søger bestemmer hvad han finder


Teoridannelsen forudsætter en forestilling eller teori om hvilke sammenhænge, der findes i virkeligheden eller hvilke sammenhænge det er væsentligt at beskæftige sig med.

Dette gælder for alle empiriske videnskaber – ja, den naturvidenskabelige metode forudsætter en forhåndsteori om virkeligheden.


Eks.

Galileis

skråplan-

forsøg:

s = k∙t2


Det vi betragter som en kendsgerning er resultatet af en historisk teori – ikke omvendt:

Teori kendsgerninger

Kendsgerninger teori


Eks: Slaget på Fælleden d. 5.5. 1872

Slaget på Fælleden = en kendsgerning

Slag = konfrontation mellem to parter:• Myndighederne – politi og husarer• Den organiserede arbejderbevægelse. Internationale

Dette stemmer ikke med de samtidige kilder:• Avisernes reportage• De afgivne politirapporter• Breve og dagbogsnotater



I følge de samtidige kilder sker der følgende:• En masse nysgerrige på søndagstur trænges på

vejene omkring Fælleden• Læredrenge og dårligt klædte ballademagere

kaster sten efter politi og husarer• Internationales ledere blev overvåget – de

foretog sig intet for at afholde mødet



Historien om Slaget opstår senere. Der er to kilder:• Pios brev til Engels• Justitsministeriets ”aktmæssige

fremstilling”, 1873 = en retfærdiggørelse af dommene over Pio, Brix og Geleff

Alligevel kan den findes i enhver Danmarks historie!

Slaget på Fælleden den 5. maj, 1872. Tegning fra det socialistiske blad Ravnen, 1889, der viser eftertidens udlægning af begivenhederne som et veritabelt slag mellemarbejderbevægelsen og myndighederne.


Menneskelige handlinger er det centrale i al historisk forskning:

• Det er umiddelbart indlysende, når det drejer sig om at udforske enkelte begivenheder

• Også i en længere udvikling spiller menneskelige handlinger en central rolle – en længere udviklingsproces kan betragtes som en serie af situationer, hvor den forrige udgør forudsætningerne for den næste

Derimod kan forskellige sociale og økonomiske processor ofte forklares uden at referere direkte til enkeltindividers handlinger


De historiske teorier vi når frem til afhænger foruden af kilderne også af vore forhåndsteorier. Dette har konsekvenser for sandhedsbegrebet.

Historisk forskning er en proces, der stadigt foregår => resultaterne er principielt foreløbige:

• Historisk forskning betragter den fjerne fortid i lyset af den nærmere fortid og nutiden

• Da nutiden hele tiden forandrer sig er det en proces at forstå fortiden

• En fuldstændig forståelse af fortiden ville kræve at der ikke var nogen fremtid


Komplementaritetsprincippet viser at der ikke er tale om et absolut sandhedsbegreb.

Det er muligt at beskrive et fænomen på to forskellige måder:

• de udelukker hinanden• begge er nødvendige for at forstå

fænomenetEks. Fysik: lysets bølge/partikel dualitet (eks.

en regnbue / fotografisk plade)Historie: Landsbyfællesskabet

Metoder fra andre fag som forhåndsteorier

Metoder fra andre fag fungerer som forhåndsteorier om sammenhænge, der anvendes på det historiske stof :

• Økonomi

• International politik og statskundskab

• Antropologi

• Litteraturfagene


Inddragelse af metoder fra andre fag betyder ikke at disse metoder erstatter den historiske metode, der er tale om et supplement

Blokdiagramover begravelser1617-1626 i Nakskov,Sankt Nikolaj sogn. PåGrundlag af Perlestikkerbogen. Efter Peter Christensen, p. 421.


Eks. Perlestikkerbogen

Statistikken bygger på Anders Pedersens oplysninger => vurdering af pålideligheden af disse oplysninger

Historie i flerfagligt samarbejde

humaniora samfunds-videnskab

naturvidenskab

genstand menneskeskabte betydningsbæ-rende fænomener

menneskelig adfærd

naturlovene

metode fortolkning/analyse anvendelse af modeller (teorier)

anvendelse af matematiske modeller

opstiller teorier som er

individualiserende generaliserende generaliserende

mål er at forstå forklare forklare


som humanistisk fag:• materiale: Enkelte tekster, malerier,

bygninger • forhåndsteori: en opfattelse af den

konkrete ophavssituation• metode: fortolke for at forstå

ophavsmandens intenderede mening• fokus: en bestemt situation eller

begivenhed


som samfundsvidenskabeligt fag:

• materiale: flere tekster, genstande etc.

• forhåndsteori: en model (eks. økonomisk model = matematisk-statistisk),

• metode: forklare sammenhænge v.h.a. generelle teoridannelser

• fokus: en udvikling eller en proces

Undervisningen i faget

Bekendtgørelsen:• meget lidt om hvordan historisk

erkendelse skabes• meget om hvordan historisk bevidsthed

skabes• => eleverne = forbrugere af historie• ingen anvisninger på hvordan elevernes

historiske bevidsthed kvalificeres (et mål)


Mit bud er:• (større) vægt på historisk metode ≈

hvordan historisk erkendelse skabes og at den har status af (foreløbige) teorier

• Det forhold at resultaterne er bestemt af forhåndsteorier kan anvendes i analysen af fremstillinger/synspunkter

• derved bliver det klart, hvad historiefaget står for, og hvad det kan bidrage med i flerfagligt samarbejde


• At udvikle elevernes historiebevidsthed er et dannelsesprojekt, men der er ikke noget præcist om hvad det vil sige eller hvordan

• Min opfordring er: følg eksemplet fra romantikken (det humboldtske dannelsesideal)

• Det er ikke ”kildekritik” jeg foreslår: den er kommet i miskredit p.g.a. uanvendelig formalisme – heller ikke ”death by sources”, men klar vægt på historisk metode

• Der er masser af muligheder i bekendtgørelsen og passer perfekt med den nye eksamensform

historisk metode

Documents