Noget om Historisk metode

– af Leif Calundann Larsen

Hvorfra har vi vor viden om historiske begivenheder ?

• Vor viden om historiske begivenheder har vi fra ”kilder”.

• Hvad er så en ”kilde” ?

• En ”kilde” er enhver ting eller ethvert udsagn fra fortiden, der kan give os oplysning om fortiden.

To hovedtyper af kilder:

Ikke-skriftlige kilder

1. Levn fra fortiden, som ikke giver oplysning eller meddelel-se ved hjælp af skrift:

• Stenøkser• Bygninger• Statuer• Malerier• Skibsvrag • Mønter• Træstykker (dendrokronologi)• o.s.v.

____________________(Slut – her begynder nemlig ærkæologien)

Skriftlige kilder

2. Alle levn fra fortiden, som giver oplysning eller meddelelse ved hjælp af skrift:

• Breve• Dagbøger• Love• Avisartikler• Rejsebeskrivelser• Mønter• (Historie)bøger• o.s.v.

Altså det materiale, som historikeren bruger.

Opdeling af de skriftlige kilder:

Dokument

Det er en retsstiftende kilde. Det fastslår en fremtidig tilstand.Fremadrettet.

• Lov• Dom• Testamente• Ordre• Hensigtserklæring• Budget

Altså: • Noget, der endnu ikke er sket på det tidspunkt, hvor kilden er blevet til.

Beretning

Er en påstand om et hændelsesforløb. Er fortællende i sin form. Ingen sandhedsgaranti (= påstanden!).Bagudrettet.

• Avisartikel• Mødereferat• Rejsebeskrivelse• Dagbog• Rektors velkomsttale• En historiebog (!)

Altså: • Noget, der allerede er sket på det

tidspunkt, hvor kilden allerede er blevet til.

Opdeling af de skriftlige kilder:

Primær kilde: Den bevarede kilde, der ligger tættest på begivenheden.

Sekundær kilde: En kilde, der har sine oplysninger fra en kilde, vi i forvejen kender.

Eksempel 1:

1644 1645 1735 1992

------------x-------------------------------x--------------------------------x--------------------------------x--------Slaget på Kolberger Christian IV beretter Ludvig Holberg om slaget Palle Lauring i Heide 1. Juli 1644. om slaget i breve. i sin Danmarkshistorie. sin historiebog.

• Christian IV er primær, da han er tættest på begivenheden (også øjenvidne).

• Holberg, der er født i 1684 – 40 år efter slaget – kan kun have fået sin viden ved at kigge i Christian IV’s breve.

• Holberg kan umuligt vide mere, end vi selv kan få at vide ved at kigge i de selv-samme breve.

Derved bliver Holberg sekundær.

Eksempel 2:

• Rigsarkiver brænder! Christian IV’s breve og andre øjenvidneberetninger fra slaget går tabt!

• Hvilken betydning har det for vor kildeklassifikation ?

• Holberg rykker op og bliver primær kilde, da han nu er den bevarede kilde, der er tættest på begivenheden – uanset at han først fødes 40 år efter slaget.

Primær = tættest bevarede kilde.

Opdeling af de skriftlige kilder:

1.håndskilde: • Forfatteren har selv oplevet de begivenheder, som han beskriver (øjenvidne).

2.håndskilde:• Forfatteren har ikke selv oplevet de begivenheder, han beskriver, men har hørt

om dem fra andre.

Hvorfor er det vigtigt at skelne imellem disse begreber ?

Konklusion:• Jo flere led, en historie har været igennem, jo større chancer er der for misfor-

ståelser, fordrejninger og tab af detailler undervejs.

• Det er ikke anderledes med historiske kilder. Vi må klassificere og vurdere for at finde frem til dem, der bedst belyser ”sandheden” (= kildekritikken).

Opsummering:

Kan en primær kilde være en 1. håndskilde ?

Kan en primær kilde være en 2. håndskilde ?

Kan en sekundær kilde være en 1. hånds kilde ?

Kan en sekundær kilde være en 2. håndskilde ?

Ja, Christian IV var vidne.

Ja, hvis Holberg bliver primær.

Nej, en sekundær kilde har altidsin viden fra en anden kilde.

Ja, Holberg er begge dele.

Historien som et færdselsuheld:

12

34

5 6

7

En politibetjent kommer for at optage rapport = Historikeren.

1. Så ikke selve ulykken, kikkede i et butiksvindue. Men har læst et teoretisk værk om, hvordan færdselsuheld plejer at opstå.

= Sociologen eller “the political scientist”.

2. Påstår, at grøn bil kørte over for rødt lys. Men har dårligt udsyn grundet lastbilen. Indrømmer desuden senere at være farveblind.

= Dårligt placeret 1. håndsvidne.

3. Taler sammen med 4. Han ser en flot dame og går glip af ulykken. 3 må nu have 4 til at forklare, hvad der skete i krydset.

= 3 er et 2. håndsvidne.

Historien som et færdselsuheld:

12

34

5 6

7

4. Ser ulykken, omend han fører samtale med 3. = 1.håndsvidne i forhold til 3.

5. Ser ulykken direkte. Han er mekaniker og opdager en defekt i det superhy-drauliske bremsesystem på grøn bil. Fagmanden konkluderer, at den grønne bil har skylden for ulykken.

= 1. håndsvidne, der analyserer sig frem til et resultat ud fra en specialviden.

6. En læge, der undersøger begge førere for skader. Opdager, at blå bils fører har en byld ved øjet, der giver ham lejlighedsvise synsforstyrrelser.

Det må have forårsaget uheldet. = 1. håndsvidne, analyserer sig til et nyt resultat ud fra anden specialviden.

Historien som et færdselsuheld:

7. Langhåret pædagog. Overbevist marxist. Når frem til, at en dårlig vejbelæg-ning forårsager uheldet. Kommunen har altså skylden. Byrådet består jo også af grådige kapitalister, der er bestukket af vejbelæg-ningsfirmaet.

En kapitalistisk sammensværgelse er altså årsagen til færdselsuheldet.

= 1. håndsvidne, en samfundkritisk borger analyserer sig frem til et 3. resultat.

12

34

5 6

7

Historien som et færdselsuheld:

Politibetjenten må sortere rækken af udsagn efter pålidelighed, og hans kilder er:

• Tre ser i virkeligheden intet (1+2+3).• En har en teoretisk forklaring på, hvordan ulykker plejer at ske (1). • En ser ulykken, men står i samtale med en anden (4).• En siger tekniske årsager (5). • En påpeger menneskelige faktorer (6).• En taler ud fra en samfundskritisk synsvinkel (7).

12

34

5 6

7

Historien som et færdselsuheld:

Politibetjenten = historikeren skal til at skrive sin rapport.

Hvilke ting kan f.eks komme til at bestemme/påvirke hans udformning af rapporten ?

• Egen personlighed. – er han overbærende ? Hidsig ?

• Livserfaring/livsindstilling. – kan/skal man finde undskyldende momenter for den uheldige ?

• Uddannelse/skoling. – er han en dygtig betjent ? Har han f. eks indsigt i psykologi ?

• Samfundssyn/politisk tilhørsforhold. – er han borgerlig, mens rød bilist er et udskud og grøn bilist er borgmester ?

Historien som et færdselsuheld:

• Antipatier/negative værdier. – kan han f.eks ikke fordrage langhårede pædagoger, tillægger han måske

(ubevidst) dette vidneudsagn mindre værdi.

• Sympatier/positive værdier. – er han selv bilinteresseret, vil han måske tillægge mekanikerens udsagn

større vægt end lægens.

• Politibetjenten bliver således selv (ubevidst) ”en del af” færdselsuheldet.

• En (historie)lærer har også en holdning til stoffet i sin undervisning – en holdning,

der dannes ud fra de samme ting!!!!+!

Disse ting i en kilde kaldes ”tendens”.