humlebæk syd

oden bredygtige bydel i Humlebk Syd

16171

2Byotoperne

3bent land / Projektomrde Tt-lav beboelseLet industriMotorvej Kystbane Patriciervillaer Sletten Havn

Mulig grn rute til Niv station

Mulig grn rute til nationalpark kongernes Nordsjlland


Den lette trafik og offentlig transport Sikre stiforbindelser Mulige grnne ruter

Sikker stiforbindelse skabes

Tilslutning til offentlig transpost eks. ruter

Tilslutning til nye el-bus ruter

Naturstationen

Eng

Flyderne

Mose

Diget

Hegn

Spejder

Baunebjergskolen

Langebjergskolen

Steiner brnehave

NaturstationBrnehuset rklverne

Brnehuset frugthaven

Dagelkkeskov

SEGMENT_HUMLEBK

VELHAVERE SENIORE EKSKLUSIV VILLA, BOLIG 200+ M2 VELETABLERET GIFT FAMILIE - 55 + R - TEENAGEBRN 1-2 MODERNE- FLLESSKABSORIENTEREDE/ MODERNE - HJERE UDDANNELSE - HJERE FUNKTIONRER + SELVSTNDIGE ERHVERVSFOLK TEATER, MALERI, MUSEUM, KLASSISK KONCERT, GOLF, GYMNASTIK LB - KBER MILJVENLIGT OG GODT DESIGN OG BETALER GERNE EKSTRA FOR KVALITET

STUDENERENE ETAGEEJENDOMME OG BOLIGBLOKKE, MINDRE LEJELEJLIGHEDERKBER SAMLEVENDE OG UGIFTE PAR UDEN BRN 18-24 STUDENTER ELL. ERHVERVSUDDANNELSE. MILJVENLIGT OG GODT DESIGN OG BETALER GERNE EKSTRA FOR KVALITET

PENSIONISTER LDRE HUSSTANDE, ETAGEEJENDOMME OG BOLIGBLOKKE, MINDRE LEJELEJLIGHEDER LDRE GTEPARMANGE SAMLEVENDE OG UGIFTE PAR UDEN BRN FLEST 75+ SEGMENTET ER TRADITIONELLE-INDIVIDORIENTEREDE/TRADITIONELLE UNDER LANDSGENNEMSNITTET FOR SAMTLIGE IDRTSGRENE

VELETABLEREDE FAMILIER LDRE HUSSTANDE EKSKLUSIVE VILLAER OG STORE EJERBOLIGER 1-2 STRRE BRN - 50-75+ R SEGMENTET ER MODERNE-FLLESSKABSORIENTEREDE, MODERNE, INDIVIDORIENTEREDE INTERESSERET I HAVEN, KUNST, MALERI, UDSTILLINGER, TEATER GOLF OG LB - KVALITETSORIEN-TERET - BETALER GERNE FOR KVALITET OG DESIGN

MIDDELKLASSE FAMILIEN RKKEHUSE OG LEJEBOLIGER GENNEMSNITL. REPRSENTA-TION AF ALDERSGRUPPER OG GNM.SN ANTAL BRN OVERREPRSENTATION SAMLEVENDE, SKILT OG UGIFT CIVILSTATUS SEGMENTET ER TRADITIONELLE-INDIVIDORIENTEREDE, TRADITIONELLE OG TRADITIONELLE FLLESSKABSORIENTEREDE UDDANNELSESNIVEAU MATCHER LANDSGEN-NEMSNITTET - - KULTURELT OG SPORTSLIGT - MARKANT MINDRE TILSLUTNING IFT. LANDSGEN-NEMSNITTET

BRNEFAMILIEN HUSSTANDSINDKOMST ER LANDSGEN-NEMSNITLIG - STORE EJERBOLIGER, VILLAER 100-200 M2, MODERNISERET BOLIG 40+ R- MANGE DER HAR 3+ BRN - GIFT ELLER ENKE/ENKEMAND INDIVIDORIENTEREDE, TRADITIONELLE - INDIVIDORIENTEREDE, TRADITIONELLE - INTERESSERET I HAVEN OG GR-DET-SELV, CYKLEN SOM TRANSPORTMIDDEL - IKKE S MANGE INTERESSER "UDE AF HUSET", IKKE MANGE SPORTSINTER-ESSEREDE

MIDDELKLASSEN RKKEHUS, KLYNGE-KDEHUSKKEHUSE 60-100 M2, ANDEL-LEJEBOLIG 65+ R - SKILT, SEPERERET, ENKE/ENKEMANDUDE AF ERHVERV/PENSIONERET TRADITIONELLE-INDIVIDORIENTEREDE, TRADITIONELLE, TRADITIONELLE-FLLESSKABSORIENTEREDE PENSIONISTER HAVEN, CYKLING OG GYMNASTIK

MELLEM DE 4 BYOTOPER TILBYDES OFFENTLIGE RUMLIGHEDER, DER FORANLEDIGER MDER MELLEM FORSKELLIGE REPRSENTANTER FRA NRMILJET OG AKTIVITETERNE LANGS STIBNDENE OPFORDRE TIL TILFLDIGE MDER.IFLGE POST DANMARK ER DER CA 4500 POSTADRESSER I HUMLEBKSTATISTIKKEN VISER CA 300 IKKE REGISTREREDE POSTADRESSER, HVILKET OFTEST UDGR VIRKSOMHEDER(VIRKSOMHEDERNE ER IKKE INTERESSANTE I DENNE ANALYSE)

40+VELSTENDE STRRE VILLAER P LANDET, MINDRE REPRSENTATION AF RKKEHUSE, EJERBLIGER, ENKELTHUSE 120-200 M2 3+ BRN I HUSSTANDEN, GIFT MODERNE-INDIVIDORIENTEREDE, INDIVIDORIENTEREDE HAVEINTERESSEREDE - MINDRE KULTURELLE END LANDSGENNEMSNITTET - GOLF OG BADMINTON

FAMILIER OG STUDERENDE LILLE BOLIG 60-80 M2 - RKKE-KLYNGE-KDEHUS, ETAGEEJENDOM, - ANDELSBOLIG, LEJERBOLIG MED BEGRNSEDE MIDLER FLEST18-35 R OG 75+ FLLESSKABSORIENTEREDE IKKE STOR INTERESSE FOR SPORT OG KULTUR

FORSTADS RKKE

ENLIG SENIORER TRADITIONELLE BOLIGBLOKKE

KERNEFAMILIEN

KARRIERE FAMILIEN

FAMILIE OG STUDERENDE

KULTUR FAMILIEN

Kollektiver og rkkehuse

Det nye centrumEtageboliger

RkkehuseKde klyngehuse

Rkkehuseko huse

Moderne villako husePilotprojekter

LIVSNYDERNE

DE NYE BORGERE

DE VELKENDTE BORGERE

MODERNE KOFAMILIE

FIRSTMOVER

SAMMENBRAGT FLLESSKAB

KERNE SUND FAMILIE

UTRADITIONEL PENSIONIST

IVRKSTTEREN

EKSKLUSIV RKKE LIEBHAVERNE

Vi tager ind imellem venner fra andre byer med over til byotoperne. Det er ikke lige vores type huse, men brnene bruger omrdet. Den nye multibane bruger vi til at spille squas i og brnene benytter bde de inden og udendrs faciliteter.

Vi elsker den nye skulpturpark og lgger ofte lbeturen forbi Byotoperne. Nr Nicoline flytter hjemmefra overvejer at flytte i en af natur villaerne.

Vi elsker den nye skulpturpark. En af vores arkitekt venner er ved at kigge p tegninger til en svilla, det ville ogs gre det nemmere for Sren at komme p arbejde nr han kan kre direkte ud til motorvejen.

Jeg kunne godt tnke mig at flytte i bofl-lesskab nr jeg engang stifter familie, det med at man kigger lidt efter hinandens unger s man ogs kan f tid til andet er den bedste ide jeg lnge har hrt om

Ungerne bruger de nye udearealer i Byotoperne flere gange om ugen. Vi har flere venner fra andre byer der overvejer at flytte derhen, det er jo lkkert at komme til at bo i noget nyt og s med alt det grnne omkring. Vi har da ogs kigget p nogle af de huse med have og skig.

Vi kan godt lide der er lys p stierne i Byotoperne, det skaber trykhed om aftenen nr vi gr tur.

Det er sknt med noget nybyggeri, Jrgen har fet arbejde p noget rkkehus opfrsel. Vi tager jvnligt over og kigger i flagermu-setrnet

Vi synes kollegiebo-ligerne i det nye centrum ser super sprde ud, s lnge de ikke er vildt meget dyrere end det vi har nu s er det lige os

Bibber er virkelig begejstret for det nye omrde, vi kommer der flere gange om ugen. Jeg kunne godt tnke mig sdan en underetage med niveaufri indgang og flles have hvor jeg kan snakke med naboerne og ikke skal holde haven. Jeg spiller kort i Humlehu-set hveranden torsdag

23457

Robinie Trbroer

Japansk kirsebr

GrsBeton

Beton RobinieGummibelgning Grs

Klubhus

Beton

Beton

Beton

Beton

Beton

Beton

BetonGrdrum

Beton

Beton

Bnk Gummibelgning

Gummibelgning Basket ball Grs

Grs

Grus Grs

Gummibelgning

Trdk

Grs

Leg og bevgelse Robinie

Trbro KanalGrdrum til boliger

Bedkasser

RobinieGummibelgning

Kunstgrs

Siddembler Grus

Robinie

Grs

Trdk Robinie Petanquegrus Grs

Tilskuerhj

Grus Gummipletter

Beach volleyTrampolin

GrsHegnet bane

Robinie Trbroer

Japansk kirsebr

GrsBeton


Klubhus

Beton

Beton

Beton

Beton

Beton

Beton

BetonGrdrum

Beton

Beton

Bnk Gummibelgning


Grs

Grus Grs

Gummibelgning

Trdk

Grs



Bedkasser


Kunstgrs

Siddembler Grus

Robinie

Grs


Tilskuerhj

Grus Gummipletter


GrsHegnet bane

Robinie Trbroer

Japansk kirsebr

GrsBeton


Klubhus

Beton

Beton

Beton

Beton

Beton

Beton

BetonGrdrum

Beton

Beton

Bnk Gummibelgning


Grs

Grus Grs

Gummibelgning

Trdk

Grs



Bedkasser


Kunstgrs

Siddembler Grus

Robinie

Grs


Tilskuerhj

Grus Gummipletter


GrsHegnet bane

11

Eksempler p udformning af promenade

Kig over byens trne fra aktivitetspromenade

Beskyttet Forstyrret

Kligt klima

Kligt vand

Lunt

Lunt vand

N

S

INDLEDNING OG DE SM FORTLLINGER ...

Jeg bor midt i Byotoperne

KULTURANALYSERVAND JORDFORHOLD TERRNCATCHMENT AREA

LANDARTLANDARTLANDARTLANDART

BEBYGGELSESPROCENTERSTRUKTUR

4byotoperne

Laveskov og put and take

Nationalpark kongernes Nordsjlland6 km

Grnne omrder

Nationalpark kongernes Nordsjlland4 km Krogerup

skovene

Humlebk Syd, den moderne og bredygtige by.

Humlebk Syd er et ambitist bredygtigt byudvikling-sprojekt. Her fletter de grnne kvaliteter sig med moderne arkitektonisk bebyggelse, og skaber en ny bydel, hvor de planlgningsmssige strategier bygger p viden, kvalitet og rum til natur, kultur og det gode liv i nr kontakt til det berigende landskab.

HumlebkDen nye bydel placerer sig mellem en velfungerende parcelby og det bne land. Der nskes svar der rk-ker visionrt ud i fremtiden, med bredygtige tiltag, s byen str grn og indbydende til det travle menneske og vores behov for social kontakt, langsomme oplevelser og nrhed til det danske landskabs diversitet og rigdom.

Humlebk syd bliver et sted som p eksperimenter-ende vis kombinere traditionelle bytypologier, infra-struktur og stedspecifikke landskabelige kvaliteter med krav om nye samlivsformer, bredygtighed, kul-turhistorisk bevidsthed, social robusthed og kulturel benhed. Resultatet bliver en visionr bydel som vil bliver toneangivende for nye mder at tnke by p. Forslagets strategiske udgangspunkt, sikre at der peges p potentialer og muligheder frem for fastlste lsninger. I kombination med den faseinddelte borgerinddragelse skaber det en optimal ramme for en tilpasningsdygtig byudvikling som er i stand til at optage og respondere p fremtidige forandringer og behov.Her fr du en bolig, hvor baghaven er formet af is-tidens massive voluminer mens forhaven defineres af flles brugshaver, legepladser og styrede vandlb. Lsningen indeholder vekslende bymssige tthed

5bent land / Projektomrde Tt-lav beboelseLet industriMotorvej Kystbane Patriciervillaer Sletten Havn

som danner rammen om sociale og kulturelle aktiviteter i bofllesskaber, kollektiver, offentlige og semi-offentlige fllesarealer, beboerhuse, spisehuse og kulturhuse. Det tidligere landbrugslandskab transformeres til en landsk-abspark hvor kunst, kultur, poesi, motion og natur danner en mosaik af oplevelsesmuligheder. Forslaget forsger at bne op for en alternativ byudvikling ved at ligge sig i grnselandet mellem traditionelle dikotomier som land og by, natur og kultur, det fysiske og det mentale. Byen og landet, Fingerplanen og kommunens visioner.Humlebk er beliggende ved resundskysten i kystfin-geren i 1940ernes fingerplan for Kbenhavn og omegn. Byen er attraktivt beliggende mellem Esrum s i vest og resund i st. Nrheden til de parallelle infrastruktur-bnd - Helsingrmotorvejen, Hrsholmvej, Strandvejen og kystbanen er kendetegnende for Humlebk og sikrer god tilgngelighed til isr Helsingr, Hillerd, Hrsholm og Kbenhavn.

Byen vidner om en mangfoldighed af beboertyper og et milj med srlige rekreative muligheder. Med Kom-muneplan 2009 styrkes en sammenhngende grn struktur p tvrs af landomrdet fra resundskysten i st til Esrum s i vest.Visionerne i programmet om blandt andet social bredygtighed og interaktion, samt bredygtig arkitek-tur og planlgning, vil sammen skabe en spndende hybrid mellem landskab og borgere i det nye Humle-bk.

Konkurrenceforslaget har taget udgangspunkt i ste-dets srprg og den eksisterende landskabelige og bymssige identitet. Samtidigt forholder forslaget sig til Fredensborg Kommunes visioner fra Kommuneplan 2009, Strategi 2008, fingerplanen samt planer, der p sigt ved realisering vil pvirke det nye boligom-rde i Humlebk, fx ambitionerne om nationalparken

Kongernes Nordsjlland. Som pointeret i Kommuneplan 2009 er nrheden til naturen og det bne land en vigtig del af kommunens identitet. Boliger og boligomrder i kommunen skal have hj kvalitet og en klar identitet. Det har vret en vigtig mlstning, at ovennvnte planer ses i kontekst sammen med Humlebks stedlige identitet, nu-vrende og fremtidige beboere samt oplandet, der kom-mer til at bruge omrdet. Ambitionen med planforslaget er en interessant vinkel p bredygtig bostning i et mod-erne samfund, fremtidsskuende infrastrukturlsninger og respekt for eksisterende naturkvalitet. OLV- Overordnet landskabelig vision. I Humlebk syd er landskabets eksisterende herligheder en stor attraktion i den nye bosttelse af omrdet. Landsk-abets srlige karakter bevares og forstrkes flere steder. Bydelen fletter sig ind i et mangfoldigt, rekreativt landskab-srum, der fungerer som samlingspunkt for vidt forskellige brugere med boligerne placerede som flettede bndbyer i

6Institutioner

Idrts aktiviteter

det bne landskab. De overordnede landskabelige visioner bliver platform for behandlingen af naturen i Humlebk Syd. Der opstilles ni bud, som er med til at fremme betingelserne for bde biodiversitet og dyreliv, og som skaber en unik herlighedsvrdi for hele Humlebk.

Beliggenhed og arkitektonisk koncept. Den nye bydel er placeret i det relativt flade land-skab syd for Humlebks store parcelhusomrder, der strkker sig fra st til vest, som et bredt blte mellem nabovejnettet og vandet. Mod vest stder omrdet mod let industri, mod nord den tttere og urbane del af byen. Med dette udgangspunkt, vil forslagets arkitektoniske, urbane hovedid tilfre Humlebk en rkke karakteristiske bydele, med hver deres kompakthed, byrum, grde og haver.

Mellem de fire fligede og afgrnsede bydele er redefinerede naturomrder, der gennem deres srlige jordbundsforhold og specielle biodiversitet friholdes for bebyggelse. Dette greb giver den nordlige veletablerede parcelhus by, kontakt og adgang til naturen, gennem mulige urbane kor-ridorer. De fire nye byer fastholdes i et indbyrdes flleskab med naturstregen der lber fra st mod vest, begyndende ved de store ddishuller og videre i en mere kultiveret naturstreng .

7Tunge trafikanter ud af omrdet

Let trafik siver ud......................

Trafik og pendlingPendlertrafik efter strrelse

Mulige nye veje

Veje der ikke kan benyttes fra vkonkurrenceomrdet

Mulig grn rute til Niv station



Den lette trafik og offentlig transport Sikre stiforbindelser Mulige grnne ruter

Sikker stiforbindelse skabes

Tilslutning til offentlig transpost eks. ruter

Tilslutning til nye el-bus ruter

byotoperne

8byotoperne

9Landskabelig platform

Den grnne kile - der skal skabes sammenhng fra bent land til bent vand

Ddislandskabets topografi skal bevares som et srtrk for omrdet

Landskabelig Platform - de 9 bud

landskabselementer, Naturvrdierne og de kulturhistoriske elementer, skal sammentnkes med livet i bydelen.

Naturvrdierne - i omrdet skal bevares

De kulturhistoriske vrdier - i omrdet skal bevares

Dyreliv - vilkr for eksisterende arter skal styrkes

Biodiversiteten skal ges.

lokalmiljet Omrdet skal ogs fungere som rekreativt omrde for resten af Humlebk

Landskabet - skal udvikles med den naturlige succession som drivkraft

Her vandrede Gorm den Grumme

byotoperne

10

Projektomrdet er en kompleks sammenstning af flere na-turtyper.

Den tidlige landbrugsjord/agerjord, der stadig dkker store dele af arealet, suppleres af flere rige naturtyper, herunder flere vandhuller, vdomrder og mindre ser, skov og trbe-plantninger, grsningsskrning og grsplner. Den tidligere landbrugsjord er prget af tidlige tiders dyrk-ning, og fremstr i dag i det frste trin i den naturlige succes-sionsproces, hvor enkelte pionerarter allerede har gjort sit

NATUR

GRN

Naturruten

Friluftsliv og naturoplevelser midt i Byotoperne.....

indtog. Vandhullerne og omrdets sm ser og moser lig-ger som spredte blink i landskabet, og vidner om istidens ddislandskab. Serne og vandhullerne har en rig biodiver-sitet, og ligger hovedsagelig i projektomrdets vestlige del. P grnsen op mod bebyggelsen nord for omrdet ligger to strre plejede grsplner. Centralt og syd for omrdet ligger en grsset skrning med et meget strkt sklfor-met terrn. Skrningen er bestemt som karaktergivende landskabstrk i LKM, og skal derfor bevares.

Skov og trbeplantninger

Vdomrder

Agerland

Grsningsskrning

Ser og vandhuller

Grsplner

11

Sumkortet er lavet p baggrund af omrdes naturtyper, rumligheder, kulturhistoriske elementer og hensyn til vigtige habitater og flagermusflyvelinjer. Gennem en kvalitativ vurdering af disse er omrdet inddelt i 4 niveauer.

360360

Kulturelementer

Padder og Flagremus

Rumlighed og udsigter

Niveau 1: Intet kompromisDe kulturhistoriske spor/elementer bevaresDe eksisterende vandhuller/vd-omrder bevares

Niveau 2: Mindre kompromis tilla-desUdsigten mod skrning mod syd og dennes fremtrden skal helst bevares jf. LKM

Niveau 3: Her er der mulighed for at g p kompromis, hvis der laves erstatning, tages specielle forbe-hold osv.Beplantning omkring vdomrder bevares de kan evt. erstattes af tilsvarende beplantning andetsteds (f.eks. nye vandhuller)Flagermus jagtomrder og flyveru-ter samt padders levesteder mm kan der laves erstatninger for

Niveau 4: Her er der mulighed for at g p kompromis uden erstat-ning, men evt. med specielle for-behold

12

2618

2527

2530 1825272324292225

29

26 21

19

2820

24 181825 18

19

19 18

19

23 1922

2127 1927

20

30

26

18

18

29

1927

29

17 1829 27

31

2729

27 30 2120

2319

29 18 1919183130

18

29

30

28 27

28

26

1823

2728

18

29

24

29

22 1820

21

28

2622

18

23

1822 1818

18

23

1617

2318

27 15

24

26 202026

28

16

18

17

18

18

2025

27

1723 25 19

2719

2717

17

1826

18

24 19

20 1927 2526 1917

1829

1920

28

16

28

1718

23

1617

18

13 19

18

19

21

22

1929

181313

1313

28

13

27

13 13

22

13

132122

13 221313 2020

2113 15 20

2113

20

201718

20

191317 2413

21

18

20

212315

1913 1313

16 1313 1313

13

13 13

13 1313

14

1913 131317

1913

13 1313 2113

14

15

212113 13131313

1419 221313 2315

13171318 13

14

14

18 15

16

19

19

20

18

23

22

21

15

byotoperneBL

LAR

Nr det regner p degnen.....

Hvem vil ikke gerne bo ved vandet !

Terrnforhold og vand er tt knyttet i vores projektomrde. Istidslandskabet har efterladt et ddislandskab med mange ddishuller og omrdet fremstr i dag bldt bakket med mindre ser og vand-huller.

Jordbundsforhold:Omrdets undergrund bestr hovedsagelig af morneler med en central kile af smeltevandsgrus. Der er stor forskel p de to jordbundsgrundlag med hensyn til indsivning af vand. Morneleret vil have meget ringe indsivningsevner sammenlignet med smeltevandsgrus der vil vre optimalt til nedsivning af vand.

r.

Vand-opland:Omrdets typografi gr at vi fr mange sm lavninger hvor vand vil samle sig i mindre v-domrder, moser og se

Natur- og Kulturelementer

13

Mosehullet

Mange gamle trer med ttte kroner samt en mere eller mindre ben, blandet underskov af buske og urter.

De mange gamle trer er bl.a. levested og jagtomrde for skimmel-flagermus og brunflagermus, samt forskellige fugle og insekter.

Den uplejede lund fortller historien om den udskiftede grd Sk-ovgrd, som brndte i 1960erne.

Ligger som et markant, skarpt afgrnset rum i det bne land, et vsentligt pejlemrke.

En meget forskelligartet flora af forskellige vandplante, bl.a. dun-hamre og andre sivplanter samt diverse grsser.

Levested for padder, bl.a. den butsnudede fr og en lang rkke in-sekter. Endvidere springbrt, via forbindende korridorer til andre levesteder/mosehuller. Mosehullerne er fredet.

Oprindeligt ddishuller, som fortller om det gamle ddisland-skab.

En lukket oase omgivet af beplantning, som danner grundlag for samlingssted for dyr og mennesker

En vild natur med stor variation af buske og trer, nogle frugttrer danner en tt rkke af beplantning med et vld af urter som bund.

En meget stabil biotop med mange insekter, fugle, krybdyr og pattedyr. Flyverute for flagermus og spredningskorridor for svel dyr som planter.

Lskabende element fra det tidligere kulturlandskab, som endvi-dere skabte/skaber variation i det dyrkede landskab.

Skaber rum i landskabet, og er en visuel barriere.

Lunden Det Levende hegn

Beplantning

Historie

Rumlighed

Biodiversitet

De stedsspecifikke kvaliteter for de tre elementer:

Natur- og KulturelementerOmrdet har tre vsentlige natur- og kulturelementer med hj kvalitet og stort potentiale. Her er et antal mosehuller, en uplejet lund (tidligere grdhave til Skovgrd) samt et levende hegn.

Disse elementer iscenesttes, der skabes et omrde med stor unikness, mangfoldighed og hj kvalitet for dets kom-mende beboere og brugere. Dette bde i relation til biodi-versitet, milj, rekreation, stetik og aktiviteter.

14

Underskov af mindre trer og buske. Habitat for ere mindre dyr

Flagermus bor bag bark og i sprkker p gamle trer

Trkroner er bosted for ere af omrdets fugle. Udgr yveter-rn for agermus

Tidligere grd-have

Zone

1U

nder

skov

Zone

2M

elle

msk

ovZo

ne 3

Tr

kron

er

bent land EngFlagermushabitat

Sti til agermustrnetDen grnne sti

Flagermusdetektor Blplads Pavillion/ShelterFlagermustrnet

Naturstationen

Eng

Klik

Klikklik

Klikklik

Klikklikklik

Klik

Klik

Lunden FlagermusdetektorEngNaturstationFlagermushabitat

Mod beboelse

Mod beboelse

Udsigtstrn

bent land

LundenMellem hegn og bne marker, hvor den tidligere Skov-grd engang l, har vi i dag en frodig lund. Kultur- og naturelementet lunden nskes tilgngeliggjort, og omrdets potentialer synliggjort. Arealet bestr af en tt tilvokset sydlig del med en del gamle trer og en mere ben nordlig del med sm lysninger. P grn-sen mellem lunden og det omkringliggende bne land etableres et udkigstrn. Trnet kan fungere som ud-kigspost for omrdets rige fugleliv om dagen og om natten, nr flagermusene forlader deres bo under de gamle trers bark, kan disse observeres fra frste parket. Langs den centrale sti gennem lunden placeres fla-germusdetektorer, der uden at forstyrre flagermuse-ne, kan gengive sonarsignaler.I den nordlige del af lunden etableres en mindre `na-turstation, der skal formidle hele omrdets natur. Na-turstationen skal ligeledes fungere som formidlingspa-villon for lokalomrdet og vre tilgngelig for skoler, brneinstitutioner og de lokale spejdere.

15

Underskov af mindre trer og buske. Habitat for ere mindre dyr

Flagermus bor bag bark og i sprkker p gamle trer

Trkroner er bosted for ere af omrdets fugle. Udgr yveter-rn for agermus

Tidligere grd-have

Zone

1U

nder

skov

Zone

2M

elle

msk

ovZo

ne 3

Tr

kron

er

bent land EngFlagermushabitat

Sti til agermustrnetDen grnne sti

Flagermusdetektor Blplads Pavillion/ShelterFlagermustrnet

Naturstationen

Eng

Eng

Flyderne

Mose

Diget

Hegn

Spejder

Baunebjergskolen

Langebjergskolen

Steiner brnehave

NaturstationBrnehuset rklverne

Brnehuset frugthaven

Dagelkkeskov

Flagermusdetektor UdsigtstrnNaturstation

NBeskyttet Forstyrret

Kligt klima

Kligt vand

Lunt

Lunt vand

N

S

Det levende HegnEng

Eng

Hegnet udgr et linrt habitat og funger som grn korridor og flyvelinie for flagermus

Hegnet er et markant kultur- og naturelement med en rig biodiversitet. Som et linert beplantningsblte lig-ger det i landskabet som et strkt visuelt plejlemrke. Ved at fre stier gennem hegnet gres dette kultur- og naturelement tilgngeligt, og iscenesttes med belysning og legeelementer for brn og unge. Hegnet markerer grnsen mellem det bebyggede areal lngst mod st og det bne eng-areal. Ved at skre huller i beplantningsbltet indrammes det bne eng-areal, og der skabes kig mellem by og land. Det levende hegn skaber et lokalklima, der er tilholdssted for vildt og insekter. Hegnets rumligheder gr, at det ogs fungerer som flyvelinie for omrdets flagermus. Mindre bninger og stier komme ikke til at forstyrre disse flyvelinier, da de ikke ndrer den overordnede rumlighed.

Grnning

Grnning

Hegn

Hegn

Beboelse

Beboelse

17

Beskyttet Forstyrret

Kligt klima

Kligt vand

Lunt

Lunt vand

N

S

MosehulletMosenVi nsker at synliggre mosen samtidig med, at vi beskytter den unikke biotop som mosen udgr. Der-for skaber vi kun adgang til mosen p den ene side, og beskytter den anden, der forbeholdes dyrelivet.Etableres der flere mosehuller i omrdet, skal disse flge opbygningen af de eksisterende mosehuller med tr- og buskbeplantning mod nord og bent vdt grs areal mod syd. Dette skaber en variation af l-, varme- og solforhold, der forstrker dyreliv i omrdet. Denne minimale forstyrrelse, gr at men-neske og natur vil kunne sameksistere.

18

SEGMENT_HUMLEBK

VELHAVERE SENIORE EKSKLUSIV VILLA, BOLIG 200+ M2 VELETABLERET GIFT FAMILIE - 55 + R - TEENAGEBRN 1-2 MODERNE- FLLESSKABSORIENTEREDE/ MODERNE - HJERE UDDANNELSE - HJERE FUNKTIONRER + SELVSTNDIGE ERHVERVSFOLK TEATER, MALERI, MUSEUM, KLASSISK KONCERT, GOLF, GYMNASTIK LB - KBER MILJVENLIGT OG GODT DESIGN OG BETALER GERNE EKSTRA FOR KVALITET

STUDENERENE ETAGEEJENDOMME OG BOLIGBLOKKE, MINDRE LEJELEJLIGHEDERKBER SAMLEVENDE OG UGIFTE PAR UDEN BRN 18-24 STUDENTER ELL. ERHVERVSUDDANNELSE. MILJVENLIGT OG GODT DESIGN OG BETALER GERNE EKSTRA FOR KVALITET

PENSIONISTER LDRE HUSSTANDE, ETAGEEJENDOMME OG BOLIGBLOKKE, MINDRE LEJELEJLIGHEDER LDRE GTEPARMANGE SAMLEVENDE OG UGIFTE PAR UDEN BRN FLEST 75+ SEGMENTET ER TRADITIONELLE-INDIVIDORIENTEREDE/TRADITIONELLE UNDER LANDSGENNEMSNITTET FOR SAMTLIGE IDRTSGRENE

VELETABLEREDE FAMILIER LDRE HUSSTANDE EKSKLUSIVE VILLAER OG STORE EJERBOLIGER 1-2 STRRE BRN - 50-75+ R SEGMENTET ER MODERNE-FLLESSKABSORIENTEREDE, MODERNE, INDIVIDORIENTEREDE INTERESSERET I HAVEN, KUNST, MALERI, UDSTILLINGER, TEATER GOLF OG LB - KVALITETSORIEN-TERET - BETALER GERNE FOR KVALITET OG DESIGN

MIDDELKLASSE FAMILIEN RKKEHUSE OG LEJEBOLIGER GENNEMSNITL. REPRSENTATION AF ALDERSGRUPPER OG GNM.SN ANTAL BRN OVERREPRSENTATION SAMLEVENDE, SKILT OG UGIFT CIVILSTATUS SEGMENTET ER TRADITIONELLE-INDIVIDORIENTEREDE, TRADITIONELLE OG TRADITIONELLE FLLESSKABSORIENTEREDE UDDANNELSESNIVEAU MATCHER LANDSGENNEM-SNITTET - KULTURELT OG SPORTSLIGT - MARKANT MINDRE TILSLUTNING IFT. LANDSGENNEMSNITTET

BRNEFAMILIEN HUSSTANDSINDKOMST ER LANDSGENNEMSNITLIG - STORE EJERBOL-IGER, VILLAER 100-200 M2, MODERNISERET BOLIG 40+ R- MANGE DER HAR 3+ BRN - GIFT ELLER ENKE/ENKEMAND INDIVIDORIENTEREDE, TRADITIONELLE - INDIVIDORIENTEREDE, TRADITIONELLE - INTERESSERET I HAVEN OG GR-DET-SELV, CYKLEN SOM TRANSPORTMIDDEL - IKKE S MANGE INTERESSER "UDE AF HUSET", IKKE MANGE SPORTSINTER-ESSEREDE

MIDDELKLASSEN RKKEHUS, KLYNGE-KDEHUSKKEHUSE 60-100 M2, ANDEL-LEJEBOLIG 65+ R - SKILT, SEPERERET, ENKE/ENKEMANDUDE AF ERHVERV/PENSIONERET TRADITIONELLE-INDIVIDORIENTEREDE, TRADITIONELLE, TRADITIONELLE-FLLESSKABSORIENTEREDE PENSIONISTER HAVEN, CYKLING OG GYMNASTIK

40+VELSTENDE STRRE VILLAER P LANDET, MINDRE REPRSENTATION AF RKKEHUSE, EJERBLIGER, ENKELTHUSE 120-200 M2 3+ BRN I HUSSTANDEN, GIFT MODERNE-INDIVIDORIENTEREDE, INDIVIDORIENTEREDE HAVEINTERESSEREDE - MINDRE KULTURELLE END LANDSGENNEMSNITTET - GOLF OG BADMINTON

FAMILIER OG STUDERENDE LILLE BOLIG 60-80 M2 - RKKE-KLYNGE-KDEHUS, ETAGEEJENDOM, - ANDELSBOLIG, LEJERBOLIG MED BEGRNSEDE MIDLER FLEST18-35 R OG 75+ FLLESSKABSORIENTEREDE IKKE STOR INTERESSE FOR SPORT OG KULTUR

FORSTADS RKKE

ENLIG SENIORER TRADITIONELLE BOLIGBLOKKE

KERNEFAMILIEN

KARRIERE FAMILIEN

FAMILIE OG STUDERENDE

KULTUR FAMILIEN

Vi tager ind imellem venner med derover og kigger p arkitekturen. Det er ikke lige vores type huse, men spn-dende med fllesskabstanken og den grnne livstil. Den nye multibane er vi rigtig glade for. Min kone og jeg spiller bde badminton og squas, og brnene benytter bde de inden- og udendrs faciliteter.

Ideen med en skulpturpark er genial. Kombinationen af frisk luft og kunst tiltaler os meget. Vi lber derfor ogs ofter derovre.Boligerne passer ikke rigtig til vores behov idag, men nr Nicoline flytter en dag s kan det da vre spndende at bo lidt mere intimt og alternativt i en af naturvillaerne.

Ungerne bruger de nye udearealer i Byotoperne flere gange om ugen. Bde i skolen og med spejder. Vi hber at f en af de villaer hvor vi kan stte vores eget prg p huset. Det bliver isr dejligt at f egen have, hvor Ninna kan dyrke grnsager og jeg kan f mit eget vrkstedsskur.

Vi kan godt lide der er lys p stierne i Byotoperne, det er s dejlig trygt om aftenen nr vi gr tur. Byfesterne komme vi ikke til, men nr der er seniorcaf i beboerhuset s kommer vi.

Vi synes kollegiebol-igerne i det nye centrum ser super sprde ud. S lnge de ikke er vildt meget dyrere end det vi har nu, s er det lige os. Det er ogs vigtigt at vi gr noget for klimaet og der er Byotoperne et super godt alternativ.

Bibber er virkelig begejstret for det nye omrde. Vi gr tur der flere gange om ugen. Jeg kunne godt tnke mig sdan en underetage med niveaufri indgang og flleshave, hvor jeg kan snakke med naboerne og ikke skal holde haven. Jeg spiller kort i Humle-huset hver anden torsdag.

Byotoperne emmer af poesi. Pader, flagermus og en udbrndt grd, det er virkelig noget som giver karakter til bydelen. En af vores arkitektvenner er ved at kigge p tegninger til en svilla. Det vil ogs gre det nemmere for Sren at komme p arbejde nr han kan kre direkte ud til motorvejen.

Jeg kunne godt tnke mig at flytte i bofl-lesskab nr jeg engang stifter familie. Det der med at man kigger lidt efter hinandens unger og spiser sammen er den bedste ide jeg lnge har hrt om

Det er en spndende alternativ bydel, men ikke lige noget for os. Vi bruger mest omrdet i fritiden og brnene elsker at komme p tur derover. Flagermustrnet er altid det frste vi besger.

LIEBHAVERNE

HVEM BOR I BYOTOPERNE Humlebk segmenter opdelt efter boligtyper. Der er ca 4500 postadresser i Humlebk. Alle boligtyper der udgr over 3 % af boligerne er reprsenteret. Flere boligtyper huser ere forskellige segmenter af befolk-ningen. De udvalgte typer er de statistisk mest fremtrdende.For at fremtidssikre Humlebk tilbydes dels boligtyper og beliggenheder som kan huse nogle af de typer som i forvejen bor der, samt p sigt huse indbyggerne nr de skifter segment.For at skabe en strre diversitet skabes boligformer og typer som kan tiltrkke andre befolkningsgrupper.

Kollektiver og rkkehuse Det nye centrumEtageboliger

RkkehuseKde klyngehuse

Rkkehuseko huse

Moderne villako huse

LIVSNYDERNE

DE NYE BORGERE

DE VELKENDTE BORGERE

MODERNE KOFAMILIE

FIRSTMOVER SAMMENBRAGT FLLESSKAB

KERNE SUND FAMILIE

UTRADITIONEL PENSIONIST

IVRKSTTEREN

EKSKLUSIV RKKE

Milan har altid joket med at nr vi flytter herud s rykker New York med! Det super trendy med den Outstanding Architecture midt i naturen. Vores venner fra KBH elsker nr vi inviterer p en tur i det grnne eller en super fed udstilling p Lousianna. Og s er det jo super Convenient at bo s tt p KBH

Kbenhavn kan bare ikke tilbyde de sammen muligheder. Her kan vi rense vores spildevand i rodzoneanlg og genbruge regnvandet. Lars skal jo snart frdiggre sin Ph.d. om Urban Metabolism og s give det jo kun mening at vi flytter herud og begynder af separere vores fekalier.

Vi fik nok af 00rnes overforbrug s det var vigtigt for os at gentnke vores livstil. I Byotoperne kan vi leve et liv i balance med de nye kollektive boformer som gr p tvrs af generationer. Vi har ikke brug for nogen stor bolig og nr Victorias famillie kommer p besg bliver de bare indloggeret i delelejligheden.

Vi kommer begge to fra forhold hvor alt gik op i karriere. Nu bruger vi mere tid p familien og der er virkelig fart p nr brnene er her p n gang. S er det jo genialt at Magnus kan bruge Naturstationen, Louise hnger ofte ud i multihallen med veninderne og lille Niels elsker at lege med reserve bedste som vi kalder hende.

Da vi holdt brnefdselsdag for Victor serverede vi sund snack af gulerdde og selleri fra vores kologiske byhave. Vi tager heller ikke lngere p ferie til La Santa Sport nu nr vi kan lave motion 24-7 lige undenfor dren.

Jeg nyder virkelig at snakke mine unge naboer og omrdets mange nydelige brn giver mig s meget glde i livet. De oplyste stier og niveaufri adgang gr det nemt og sikkert at komme rundt. Og s elsker mine brnebrn at hrer eventyr om flagermus og pader

Jeg gav Jrn en kikkert i fdselsdagsgave sidste r og nu sidder han nsten hver sndag i fugletrnet. Han er ogs en ivrig lystfisker og den nye cykelrute til putntake sen gr det virkelig nemt. Jeg er nu mest interesseret i historiske haver s vi er ogs ofte p tur i Kongernes Nordsjlland.

Med s mange forskellige interessante mennekser samlet p et sted er der virkelig potentiale for at starte noget interessant op. 40 min. til Kbenhavn og Lousianna i baghaven. Hvad ellers kan man nske sig som kreativ ivrkstter.

20

Segment HumlebkFor at kunne etablere grundlaget for en god planlgning skal man vide hvem man planlgger for. Humlebk i dag har ca. 4500 postadresser og ca. 10 000 beboere. Det har vret meget vigtigt, at den nye bebyg-gelse, vand- og landskab integrerer og inviterer den eksis-terende bebyggelse og beboere fremfor at vende ryggen til. Planlgningen skal rumme en forskellighed af beboer-typer med forskellige krav og behov til bde boligen og det omgivende milj. Arbejdet med segmenterne i Humlebk giver en rkke beboerprofiler, der har vret anvendt i planlgningen af konkurrencematerialet. Der er opstillet 9 prototyper p nuvrende borgere og deres nsker, drmme og behov til planen.

Analyser af Humlebk giver et facetteret billede af forskel-lige bebyggelsestyper og hvilke personprofiler byen bestr af. Billedet af de reprsenterede husstande, giver et over-ordnet billede af, hvad beboere kan have af prferencer i forhold til natur, fritid, kultur mm. Profilerne kan give et billede af, hvor villig man er til at benytte faciliteter i den nye by, bo i hus uden parkeringsplads ved dren eller bruge en kunst-rute i landskabet. Den aktuelt registrerede beboersammenstning i Humle-bk viser, hvilke segmenter, der kan vre interessante at tiltrkke, for at opn en mangfoldig bysammenstning. I konkurrencebesvarelsen er der lagt vgt p at befolknings-sammenstningen skal udvikle sig socialt og konomisk bredygtigt og et varieret boligudbud tilpasset borgernes behov i alle livsfaser kan vre med til at styrke denne udvikling som beskrevet i Kommuneplan 2009. I Kommune-

plan 2009 nvnes det, at det er Byrdets ambition, at styrke det enkelte bysamfunds identitet, befolkningsms-sige mangfoldighed og sociale kontakt mellem beboerne i forbindelse med indpasning af nyt boligbyggeri.

I konkurrencebesvarelsen fokuseres der bl.a. p bredygtige principper i bred forstand, herunder miljmssig, kulturel/social og konomisk bredyg-tighed. Den kulturelle/sociale bredygtighed i samfundet baserer sig p, at planlgge for bde nuvrende og nye indbyggere. Det er essentielt, at planlgge for rum-ligheder og en naturkarakter, der opfordrer til interaktion, uformelle mder, friluftsliv, kunst i landskabet mm.

Bebyggelsesformer og naboskaber.I Strategi 2008 fastlagde Byrdet, at kommunen skal vre et godt bosted med et varieret boligudbud og en mangfoldig og balanceret befolkningssammenstning. Boliger og boligomrder skal vre bredygtige og skal bygge videre p de 4 bysamfunds kvaliteter og identitet. Det er mlstningen, at styrke den miljmssige og so-ciale bredygtighed i eksisterende og kommende boligo-mrder.Den nye bebyggelse skal spejle sig i denne ambition og samtidig forholde sig til, at familiemnstrene har ndret sig de seneste r. Der er behov for at gentnke den mod-erne bolig, der akkommoderer den moderne familie. Der er en tendens til, at vores boliger bliver strre og strre, hvilket ikke umiddelbart foreneligt med en bredygtig tankegang. Der skal bde tages hensyn til

Segment Humlebkbeboerne og til ambitionen om at bygge bredygtigt. De moderne fllesskaber kan vre lsningen p prob-lematikken. Her bygges den private bolig, en lille privat have/udeareal, et offentligt indendrs delerum samt en offentlig indkrsel/parkering. Som sammenligning vil et traditionelt parcelhus best af en privat stor bolig og en privat stor have og en privat indkrsel. Ved at knytte enkelte boligfunktioner til flere bebyggelser spares der etagekvadratmeter i den enkelte bolig og der skabes sam-tidig mulighed for fllesskab, sociale relationer p tvrs af forskellige boligenheder. Det er vigtigt at understrege, at i modstning til 1960ernes kollektiver hvor man kunne dele stort set alle rum i boli-gen, er det i dag vigtigt at vrne privatheden i den enkelte bolig. Fllesskabet skal vre et tilvalg og de flles rum-ligheder kan dkke over funktioner som fx kkkenhave og vaskehus. Et multirum kan fungere med flere funktioner som storkkken, hjemarbejdsplads, minibiograf, whist-klub, legestue for brnene, gildesal, gymnastiksal. Der bliver flere og flere enlige i vores samfund. Denne form for bebyggelse, vil give anledning til uformelle mder i fx et fllesvaskehus, eller en flles nyttehave og forestilles at kunne tiltrkke yngre fllesskabsorienterede ressources-trke familier. Planlgningen af konkurrenceomrdet vil ogs best af etagebyggeri og mere traditionelle en-familie huse s planen opnr den mangfoldige beboersammenstning der er ambitionen

De rige par m. teenagere

KrogerupHjskole

Brnehavebarnet+ pdagoen

Skoleeleven+ lren

SingleSports parret

Humlebk spejderne

Sportsudveren + trneren

Dyresten Rideklub

Det hippe parSammenbragt familie

Golf parret

Det kologiske par

Grdejerne

Politikerne

Bsseparret

De kunstinteresserede

Enlig +65

Velhaverne

Folkepensionist

Louisiana

Enlig mor

Hr. og Fru Danmark

Rig pensionist

Single studerendeStuderende

par

Eksempel p resultat fra en workshop - nogle temaer over middel, andre under. Temaer til afdkning af-hnger af fase/tidspunkt for afholdelse af workshops.

Nuvrende brugere af Humlebk og potentielle nye brugere til Humlebk Syd. Stor bredde i alder, indkomst, uddannelse, socialsta-tus osv. Workshop p stedet med facilitator

Bearbejdning af sprgeskemaer

En grundigt gennemarbejdet plan

Diskussion af resultat (edderkoppespindet)

Edderkoppespind med temaer

Processen er iterativ og vil gentages flere gange i udviklingsforlbet af Humlebk Syd

Brugerinddragelse Spaceshaper

Milj/Omgivelser

Boligtypologier Bredygtighed

Adgangsmuligheder

Anvendelses-muligheder

Design og fremtrden

Vedligehold

Lokalmiljet Andre mennesker

Dig selv

Space

shaper

Borgerinddragelse er en essentiel grundlggende proces for den endelige bebyggelses strategi og udvi-klingsplan for det 54 hektar store omrde mellem det bne land og det eksisterende HumlebkI forbindelse med hringen af Strategi 2008 indkom der bl.a. flgende bemrkninger til planlgningen af Hum-lebk Syd: Udbygningen skal ske p baggrund af en grundigt gennemarbejdet plan med omfattende borger-inddragelse i processen.

Den nye bydel grnser op til eksisterende bebyggelser, hvilket gr det ekstra vigtigt at have omgivelserne med, og derfor er det essentielt med dialog. De involverede kan vre fremtidige brugere som fx forskellige interes-segrupper fra det eksisterende boligomrde og by eller fremtidige borgere som nsker at indg i udviklingen af den nye bydel. Som mulig inddragelsesstrategi foresls en proces med debatoplg, workshops og hringer, som rdgiverne varetager i samarbejde med byens politikere og forvalt-ning. En proces, hvor der indgr aktive bidrag fra flere kanter, og dermed sikrer at mange bliver hrt. Herved skabes gode relationer, der opstr ejerskab og tilhrs-forhold til det nye omrde, om de er fremtidige beboere eller naboer.Det er af stor betydning, at der opns en bred vifte af opfattelser af det nye omrde, at der sker en identifi-kation af styrker og svagheder samt en forstelse for, hvordan omrdet fungerer for forskellige brugere. Det vil have en prventiv virkning i relation til konfliktlsning, at der opns flles forstelse for forskellige mder, hvorp et omrde vrdisttes..Borgerinddragelse sker frste gang i fase 0. Dette for at opn engagement, forankring og interesse tidligst muligt i forlbet. Endvidere for at f input til det fremtidige bolig-omrde vedrrende nsker og behov bde hvad angr bebyggelsen og den fremtidige anvendelse af landska-bet hvilke boligtypologier, hvilke aktiviteter, hvilke bre-dygtige tiltag osv. Dette vil danne grundlag for en vellyk-ket opstart og en grundigt gennemarbejdet strategi, der vil resultere i et, socialt mangfoldigt -, bredygtigt - og rekreativ attraktivt omrde til gavn for bde nye og gamle beboere, samt brugere.

22

N

S

Zone 1 Zone 2 Zone 3

Transpiration

Nedsivning

Hj grundvandsbevgelse

Hj grundvandsbevgelse

Overadeafstrmning

Evaporation

Fluktuerende vandstand

Kondensering

Zone 3Zone 2Zone 1

Fluktuerende vandstand

Transpiration

Kondensering

Evaporation

Transpiration

Overadeafstrmning

Nedsivning

Nye regnvandsbassinnerEksisterende vandNye kanaler og vandopsamlinger

Bl kile

Regnvand som stor ressource byotoperne i regnvejr

Med udgangspunkt i jordbundsforhold, terrn og boligtypologier har vi planlagt den lokale afledning af regnvand.

De stedsspecifikke potentialer er direkte afspejlet i hndteringen af regnvand og vi har derfor kun ned-sivning p arealer med smeltevandgrus, hvorimod vi fokuserer p tilbageholdning og fordampning p arealer med morneler.

Omrdets eksisterende mosehuller har bde en hj kulturel og naturmssig vrdi. De fortller historien om det tidligere ddislandskab, hvor de i dag frem-str som tilbagevrende ddishuller. Naturms-sigt har de en hj biodiversitet. Disse elementer er centrale i vores hndtering af regnvand, og vi nsker med vores LAR lsninger at forstrke denne vrdi ved at etablere yderligere mosehuller. Dette dels i form af naturlige mosehuller, der i trre perioder

vil st med et lille vandspejl, da vandet vil nedsive og fordampe, mens de i vde perioder vil have en fluktuerende vandstand, som godt, ved megen regn, kan forrsage periodevise, mindre oversvm-melser af de nre omgivelser. Endvidere i form af mere stramme mosehuller, gadekr, som vil skabe liv, oplevelser og variation i gaderummene. Disse vil ligeledes have en fluktuerende vandstand, men kun yderst sjldent, ved meget hj fordampning, trre helt ud, da her sker en tilbageholdelse af vandet og ingen nedsivning er, her vil endvidere vre en meget mere kontrolleret oversvmmelses effekt, da gadekret vil vre indrammet i strre eller mindre grad.Ved at etablere et antal nye mosehuller og gadekr skabes der mulighed for at forbinde disse og derved ge herlighedsvrdien i byrummene omkring vand elementerne.

Vi anvender ikke de eksisterende mosehuller til den daglige hndtering af regnvand, da disse er i god balance og srbare overfor kontinuerlig ny tilfrsel af nringsrigt vand. De indgr i stedet som oversvm-melsesarealer i tilflde af meget kraftig, intensitet af regnvand, plan B.

De to snit viser princippet for henholdsvis vandbal-ancen i en mose og i et gadekr

LAR snit

Snittene viser princippet for, hvorledes regnvandet hndteres omkring to forskellige boligty-pologier. Det ene med meget ringe nedsivningsevnen, det an-det med god. I den stlige del etableres et antal gadekr, som via kanaler fra boligerne fr tilfrt vand. Her er der grnne tage, hvor en del vand vil blive optag-et. I tilflde af meget kraftig vand vil oversvmmelsen ske til den nrliggende cykelsti (og he-refter videre til kloak). I det andet omrde sker opsamlingen dels i lokale regnbede samt i wadis. I tilflde med meget regn ledes regnvandet videre til det strre grsareal og de eksisterende mosehuller

Parkrum

Gadekr

Cykelsti

Cykelsti

Plan B

Plan B

Kloak

Grdrum

Hegn Grnning

Grdrum

kanal kanal

kanal

Central kanalGrnt tag

Grnt tag

Jordbund: Morne lerNedsivningsforhold: DrligOverordnet strategi: Opmagasinering, fordampning, forsinkelse

Snitlinje

LAR

25

Wadi

plan B

Wadi Chikane

P-pl

adse

r i te

rrn

og k

lder

Vej f

res u

nder

cyke

lsti

Nyt k

ultu

rhus

hen

ove

r cyk

elsti

Flade

n be

male

s til a

ktivi

tete

r

P-pl

adse

r i te

rrn

ETAP

E 4

P plad

ser i

terr

n

Dage

lkk

estie

n

Grd

have

n

Eng

og o

verd

rev

Eng

og o

verd

rev

P-pl

adse

r i te

rrn

Eks.

leven

de h

egn

P-pl

adse

r i te

rrn

og k

lder

Kupe

ret b

elagt

ade

til b

rug

nr d

er ik

ke er

par

kere

de b

iler

Kultu

r & n

atur

bn

d

ETAP

E 1

ETAP

E 2

ETAP

E 3

Mos

eland

skab

Idr

tshus

Ml 1:5000

HELHEDSPLAN_med etapedeling FASE 0 Anlgges kultur & natur bndet der kder byen sammen p tvrs af det nye byudviklingsomrde

Anlgsetaper ETAPE 1Den ttte og mest stationsnre bydel mod st etablleres. Bebyggelsen giver skala og bymssig karakter til omrdet. Bebyggelsens bypladser, flleshuse, butikke og enkelt arbejdspladser tilfre liv til omrdetETAPE 2Starter med udlgning af infrastruktur og bebyggelsen bygges fra eksisterende villakvarter og mod syd.ETAPE 3Der anlgges et multifunktionelt flleshus og p-pladser mod nord. Infrastrukturen udbygges og vejen fres under den st-vest gende stiforbindelse.ETAPE 4Infrastruktur anlggse med mindre stier til projekthuse og naturvillaer, som bliver anlagt tidlige i etape 4. Efterhnden som behovet opstr fortttes inde i midten af enklaven

28

De 4 byotoper.

De nye bydele kaldes Byotoperne, netop fordi de i deres placering form og opbygning tager srlige hensyn til omrdets unikke biotoper og de forskel-lige stedsspecifikke karakteristika.Byotoperne fastholdes i en ben og stabil struktur, med den robusthed det krves. De kan fortttes og voluminerne kan vokse uden at stederne mister karakter. Ved skolen mod vest foreslr vi en ny are-na, der giver omrdet en rkke fllesskabsgivende rumligheder der knytter institution og bolig i det of-fentlige rum. Mellem parcelbyen og de nye byotoper foresls et moderne medborger- og forsamlingshus, der bde inviterer den eksisterende by og den nye indenfor. Boligstruktur bestr primrt af enklave-bebyggelse, som dannes rundt om en flleshave, der danner ramme om aktiviteter, urtehaver, vksthuse, leg og fllesskab. Enklaverne er i varierede strrelser for at skabe en rumlig variation i flleshaverne. Disse er rumligt optimeret efter lokale vind, sol og udsigts forhold, sledes at de er anvendelige til ophold og aktiviteter.

Byotop1 mod st er forttning og kompakthed strk, fordi denne bydel vil forstrke Humlebks centrale omrder, og vil skabe flere klassiske byrum end de vrige.

Byotop2, er typologisk ordnet og defineret med strre orden end de vrige. Igen stablet kompak-thed, men her med forskelligartede rumforlb der hele tiden skifter karakter med grd og byrums-siden. En kombination af moderne karre struktur og fritliggende volumen.

Byotop3 er omrdet med den mest selvgroede og uensartede opbygning med mange forskellige volu-miner og enklaver.Som attraktion er her en boldbane der dels fungerer som overlbsbassin ved srligt voldsom regn, og dels binder de to bydele, parcelhusbyen og de fire byotoper sammen i det flles omdrejningspunkt i

sammenhng med det moderne medborgerhus.

Byotop4 er placeret i et srligt flsomt naturomrde, og danner i sin karakter og bebyggelsesform plan, der inkorporeres i et eksisterende byomrde og samtidig tager hensyn til biotoperne. Attraktionen her kunne vre et storkollektiv formet som en karr omkring et kmpe fllesgrdrum.

Det samlede forslag griber nnsomt fast i den eksister-ende struktur og viser, hvorledes man gennem tthed, som en af metoderne, kan opn overordnede bredygtige planlgning. De bredygtige grundprincipper virker her naturlige og i tt sammenspil med vores natur og landsk-absmssige principper, der er udgangspunkt og grundlag for placering af de fire byotoper.

Bredygtighedsprincipper, planlgning og landskab

Krydsninger mellem vandforlb og veje, bolig og institu-tioner sikres med det grnne parkblte der lber igennem omrdet. Parkforlbet sammenbinder eksisterende og nyetablerede biotoper sledes af korridorer, levesteder, flyveruter og jagtomrder udvides for omrdets dyreliv. Den landskabelige bearbejdning tager udgangspunkt i omrdets kologiske prmisser sledes at landskabet og naturen gres robust overfor fremtidige ndrede klima-tiske forhold.Som supplement til eksisterende vandhuller etableres en rkke nye moser og gadekr som udgr kernen i Byo-topernes hndtering af regnvandet. Vandhullerne udgr centrale elementer i omrdets gede biodiversitet og fungerer samtidig som sociale og kulturelle omdrejning-spunkter. Gennem et omfattende regnvandshndterings-system bliver Byotoperne en naturlig del af landskabets hydrologi til gavn for bde flora, fauna, drikkevandsres-sourcerne og de mikroklimatiske forhold. Byotopernes bredygtighedsprincipper indebrer et minimalt CO2 aftryk som bl.a. sikres gennem etablering af flere vand-huller ogvdomrder og omlggelse af landbrugsjorden til mere biodiverse naturtyper gennem en naturlig succes-sionsproces.P sigt er det visionen at bydelens stof- og energikredslb kan optimeres og udvikles indenfor en bynr kontekst. Allerede i dag gres bebyggelserne parate sledes at bydelen lbende kan udvikles nr viden, erfaringer og lovgivning muliggr det. Rrfringen sikrer omstilling til

byotoperneseparation af fkalier til fremtidig brug i landbrugsproduktionen og til biogasfremstilling og rensning af grt spildevand skal i lille omfang gres i rodzoneanlg og nr teknologien muliggre det udvides syste-met til andre bebyggelser.Arkitektonisk bredygtighed

Den planmssige bredygtighed afspejler sig i de integrerede ls-ninger og tthedsprincipper.I en fase to , vil der ligeledes blive arbejdet med en arkitektonisk bredygtighed der indarbejder viden om energi, drift, klimaskrme, lys forhold, varme og naturlig ventilation. Ogs lsninger med brugsvands virkulation, affaldshndtering, materialer cradle to cradle vil blive grun-dlaget for design og arkitektonisk prcisering.I konkurrencematerialet er der vist en rkke visualiseringer der viser en variation af boligtyper og typologier, med udgangspunkt i segmentanaly-serne samt egen arkitektonisk nerve og visioner.

byotopernes landart

Skulptur

Proformance

Installation

Biennale

Landart Kunst

Dans

Videokunst

Teater i det fri

byotopernes landart Eller hvordan man inviterer andre indenfor

Byggeriet, Byotoperne, starter i en fase uden bebyggelse. En fase der inviterer hele Humlebk indenfor. Fasen er en landskabsetape, hvor de grnne platforme og greb anlgges og bliver en attraktion der stter om-rdet i spil og skaber tilhrsforhold for bde eksisterende Humlebk beboere ssom nye. Et landskab-srum med kanaler, nye ser, et grnt sammenhngende blte der flger lavningerne i omrdet, og dermed bliver et naturligt sted for nye vand-huller og ser. Kommunen og de om-kringliggende kunstinstitutioner kan invitere lands-art kunstnere indenfor, og dermed skabe en oase for en rkke oplevelser der knytter til frit-idslivet. At g en tur mellem padder og kunstinstallationer, finde en plads i solen i en af lommeparkerne der knyt-ter sig til stisystemet, nyde lyden af vand der pibler i bkke, kanaler og klukker i ser.

30

Vandhndtering - Opdeles i fire kategorier

1. Sort vand (fra toiletskyl) Fkalier opsamles i kompostbeholdere og anvendes som brndsel

Fkalier opsamles i kompostbeholdere og anvendes som brndsel og/el gdskning

Dobbelt rrfring i alle eller udvalgte boligenklaver.

Opdelte toiletter

Traditionelt rensningsanlg

Rensning

Kloak

lb

Biogasanlg

Fcalier

Urin

Ikke-spiselige afgrder Spiselige afgrder

Biogasanlg

Urin anvendes, efter rensning, til gdskning.

Urin anvendes, efter rensning, til gdskning.

2014 2034 2054

lb (evt. grundvandet)

Filtrering fx. v.hj.a. kalkIndlb Udlb med kontrol af vandkvaliteten

3. Regnvand, forurenet (primrt fra asfalterede flader med megen/tung trafik)

Genbrug til toilet-skyl og tjvask

Genbrug somdrikkevand

Rensning v.hj.a. dobbeltporst filtrering

4. Regnvand, andet (hustage, mindre veje mm)


Opsamling

LAR lsninger med plads til by udviddelser Mere end bare Lokal Afledning af Regnvand

Regnbed

2. Grt vand (husholdnings spildevand (tjvask, personlig hygiejne, kkken mm.))

Dobbelt rrfring i alle eller udvalgte boligenklaver.


Traditionelt rensningsanlg Traditionelt rensningsanlg

Rensning Rensning

Kloak

Kloak

lb

Miljskadeligt

Andet

Sandfilter rensningsanlg

lb

lbRetur til bolig

Rodzoneanlgmed fx. tagrr

Rodzoneanlgmed fx. tagrr

31

Footprint & bydensitetsvurdering

De 5 modeller visualiserer en bydensitet/ bebyggelsesprocent p 25 % af grundens areal p ca. 590.000 m. Der anvendes her forskellige bytypologier som reprsentatnter for de fremtidige konkrete bebyggelser og enkelt bygninger der vil blive en del af urbani-seringen af arealet. Bytypologierne spnder fra den meget pladskrvende og energi-slugende boform som f.eks. villaen til den hjkompakte og energieffektive punkt- eller karrbebyggelse

Mlet med bydensitetsvurderingen er primrt at undersge og anskueligre forskellige bytypologiers pladskrav for at kunne pinpointe bredygtige og fornuftige urbaniserngs-arealer med maksimalt hensyn til de biotoper og naturkavaliteter som findes p arealet. Mlet er ogs at vurdere hvilke bymssige kampaktheder som kan forventes realistiske/konomisk bredygtige set i sammenhng med forhold til den eksisterende bys ska-laer og udviklingspotentiale.

Illustrationen viser omfanget af 150.000 m boligareal fordelt p t etagers villabebyggelser med en gennemsnitlig strrelse p 100 m.

Illustrationen viser omfanget af 150.000 m boligareal som et massivt volumen i 2 etager

Footprint 150.000 mFootprint ca. 15.000 m Footprint 16.500 m

Footprint 58.200

Mellem densitet

Mellem densitet

Mellem densitet

Meget hj densitet

Footprint 32.300 m

Hj densitet

lav densitet

lav densitet

Illustrationen viser omfanget af 150.000 m blandet etageareal fordelt p et mix af bebyggelsestyper, herunder karr-, stok- og punktbebyggelser i 2 - 15 etager.

Vores udgangsounkt for den videre proces (se illustrationsplan)

Illustrationen viser omfanget af 150.000 m blandet etageareal fordelt p et mix af bebyggelsestyper, herunder karr-, stok- og punktbebyggelser i 1 - 4 etager.

150.000 m blandet bolig, kontorerhverv og butikker samlet p det stlige areal. Bydelen indeholder karr- og punktbebyggelser i 6 - 15 etager med 10 m husdybde.

Med et minimalt fysisk fodaftryk p bare X m er modellen et... Her-udover er den ttte bystruktur et godt bud p fremtidens energiopti-merede by.


150.000 m

Grundareal 585.400 m

32

A

BC

D

A

BC

D

A

BC

D

Resterende areal efter Bio - analyse som kan bebygges (se fore-gende bio - analyse)

Udvalgte urbaniseringsarealer Etapeskema for udvalgte urbaniseringsarealer

Realisering af forttningspotentiale som etape 5

Etape 1

Etape 2

Etape 3

Etape 4

Illustrationen viser at det vurderes at min. 30 % af grundes areal br firholdes for byggeri af hensyn til biodiversiteten sledes at der samlet set kan udlgges bydannelser med et samlet grund-areal p ca. 415.000 m svarende til 70 % procent af grundens areal.

Bydensitetsstrategi for udvalgte urbaniseringsareler

1 - 3 etager

1 - 3 etager

2 - 4 etager

3 - 8 etager

Uberrt landskabLav bydensistetHj bydensistet

Footprint 63.000 m - svarende til 11 % af grundarealet

Illustrationen viser placering og footprint for udvalgte bytypologier.


A

BC

D

humlebæk syd

Documents