indholdsfortegnelse professionsnetværk region · pdf fileoptimering af postprocessing i...
TRANSCRIPT
1
Indholdsfortegnelse
Professionsnetværk Region Syddanmark (PRRS) ........................................................ 4
Aktiviteter i PRRS regi: ................................................................................................................................. 5
Mennesket i radiografien ............................................................................................... 7
Bariatriske patienter i billeddiagnostiske afdelinger. ................................................................................... 9
Kommunikation med børn ........................................................................................................................... 10
Radiografi og Refleksion ............................................................................................................................. 11
Kommunikation med kriseramte børn ......................................................................................................... 12
Kommunikation ved en klinisk mammografi ............................................................................................... 13
Defusing på røntgenafdelingen? ................................................................................................................. 14
Animationen HC And – information til børn ............................................................................................... 15
Kvalitetsudvikling af kommunikation til patienter med demens .................................................................. 16
Vejledning af radiografstuderende i den kliniske del af uddannelsen ......................................................... 17
Kvalitetsvurdering af skriftligt informationsmateriale til ambulante patienter, som skal til CT-
undersøgelse. ............................................................................................................................................... 18
Kvaliteten af proceduren ved røntgen af kvinder i den fertile alder ........................................................... 19
Kommunikation under en klinisk mammografi ............................................................................................ 20
Radiografens udfordringer ved gonadeafdækning af mænd under 50 år ved traumescanning .................. 21
Teknik i radiografien ................................................................................................... 22
Lean projekt i CT- afsnittet .......................................................................................................................... 26
En opgave om valg af undersøgelsesmodalitet, til en knoglestatus af myelomatosepatienten .................... 27
CT af Cerebrum – en opgave med fokus på dosis til Orbita og billedkvalitet ved benyttelse af kipninger og
Bismuthafdækning. ...................................................................................................................................... 28
Postmortel CT Koronarangiografi .............................................................................................................. 29
Kvalitetssikring og –udvikling af brugen af ovariebeskyttelse .................................................................... 30
Bedre forberedelse af patienter til MR ........................................................................................................ 31
Kvalitetssikring af voksne thorax på udefoto .............................................................................................. 32
2
Optimering af processeringen på pædiatriske thorax og bækken ved Canons DR system. ......................... 33
Scoliose – DR receptorens scintilatorer. ..................................................................................................... 34
Billedkvalitetsvurdering og w/l optimering. Hvordan adskiller professionelle faggrupper sig fra hinanden?
..................................................................................................................................................................... 35
Columna Lumbalis ....................................................................................................................................... 36
Optimering af en columna lumbalis optagelse ved ændring af positionering og FFA. ............................... 37
Akutte henvisninger fra skadestuen ............................................................................................................. 38
FFA, ved hvilken afstand? ........................................................................................................................... 39
Undersøgelse af CR-systemets Følsomhed for Fotonenergi ....................................................................... 40
Columna cervicalis – Den optimale positionering ...................................................................................... 41
Valg af undersøgelsesmodalitet ved mistanke om scaphoidfraktur. Almindelig røntgen versus MRI. ........ 42
Radiografers handlinger i forhold til deres viden om CARE Dose. ............................................................ 43
Film-fokus afstand - Effektiv dosis - Billedkvalitet ...................................................................................... 44
Billedkvalitet på børnethorax på Fuji ST-BD CR Kassette ......................................................................... 45
Legg Calve Perthe ....................................................................................................................................... 46
Flytningen af skolioseoptagelser fra Agfa CR til Siemens DR .................................................................... 47
MRscanning af brystet med difussionssekvens ............................................................................................ 48
Optimering af postprocessing i digital radiografi ....................................................................................... 49
Anvendelse af thyroideabeskyttelse ved en standard CT af cerebrum- ....................................................... 50
Anvendelsens påvirkning på dosis til gl. Thyroidea .................................................................................... 50
I.V. kontraststof ved CT – standardmængde vs. vægtbaseret mængde ........................................................ 51
Optimering af procedure ved MR af columna lumbalis obs. for discusprolaps .......................................... 52
Gonadebeskyttelse til kvinder i den fertile alder ......................................................................................... 53
Kvalitetssikring af mammografiscreening i region Syddanmark ................................................................ 54
Personale – og organisationsudvikling i radiografien ................................................. 55
Kompetenceudvikling for radiografer i Region Syddanmark ...................................................................... 57
Akkreditering i Sygehus Sønderjylland ........................................................................................................ 58
3
LEAN SPIL .................................................................................................................................................. 59
En papirløs afdeling .................................................................................................................................... 61
Defusing på røntgenafdelingen ................................................................................................................... 62
Radiografernes indflydelse ved indførelse af nye retningslinier. ................................................................ 63
4
Professionsnetværk Region Syddanmark (PRRS)
Gruppens sammensætning:
ledende radiografer fra radiologiske afdelinger, Region Syddanmark.
kvalitets- og udviklingskoordinerende radiografer fra radiologiske afdelinger, Region
Syddanmark
radiografer med interesse for udviklingsarbejde fra radiologiske afdelinger, Region Syddanmark
Uddannelses og -udviklingskoordinator for Radiografuddannelsen, University College Lillebælt
(formand)
Studierektor fra Radiografuddannelsen, University College Lillebælt
lærerrepræsentanter med interesse for udviklingsarbejde, University College Lillebælt
Netværksgruppen har formuleret følgende formål med samarbejdet:
at skabe et forum, hvor synergieffekten mellem praktikere og teoretikere, som er fælles om at
"brænde" for radiografien, kan være med til at skabe en solid tradition for at projektbeskrive og
dokumentere radiografien
at skabe et forum, hvor radiografifaglige udviklingsprojekter kan drøftes med henblik på
fremtidig etablering og gennemførelse til fremme af udvikling og dokumentation af
professionens best practice og implementering af ny viden i uddannelsen.
at skabe et forum for gensidig information og dialog omkring de sidste nye tendenser indenfor
professionen og uddannelsen såvel nationalt som internationalt.
at skabe et forum som giver muligheder for erfaringsudveksling på tvær af kliniske afdelinger
og uddannelsesinstitutionen
at skabe et netværk som samarbejder for udvikling af radiografi
at etablere og vedligeholde en projektdatabase
5
Mødeaktivitet:
Der afholdes 3 heldags møder årligt januar, maj og oktober i University College Lillebælts lokaler.
Derudover tilstræbes der afholdt projektkonference minimum hvert 3. år
Aktiviteter i PRRS regi:
Bariatriske patienter
Der blev nedsat en arbejdsgruppe, som startede projektet op, med projektbeskrivelse og
litteratursøgning. Pga. udskiftning i gruppen, er arbejdet midlertidigt sat i bero. Interesserede
deltagere i projektet kan henvende sig til Susanne Førgaard,
Kompetenceprofil
Udviklingskoordinator OUH Birthe Degn fremlagde januar 2007en kompetencemodel til brug ved
kompetenceudvikling af radiografer på OUH. Efter drøftelse i PRRS blev det besluttet at arbejde på
en fælles kompetencemodel for radiografer i region Syddanmark. Den fælles model er
færdigudviklet og afprøvet som et pilotprojekt på OUH. Modellen implementeres nu på alle
regionens afdelinger i løbet af 2008.
Interesserede kan kontakte:
Birthe Degn [email protected]
Publiceringsguide
Arbejdsgruppe under PRRS har udarbejdet en publiceringsguide. Guiden er tænkt som et
arbejdsredskab, der kan bruges af alle radiografer, som ønsker at udgive en artikel til formidling af
radiografifaglig viden nationalt og internationalt. Guiden publiceres på University College
Lillebælts hjemmeside og de radiologiske afdelingers interne kommunikationssystemer.
Interesserede kan kontakte:
Birthe Degn, Udviklingskoordinator [email protected]
Dorte Juhl, Afdelingsradiograf, Sygehus Sønderjylland [email protected]
Marianne Gellert, Uddannelses- og udviklingskoordinator, Radiografuddannelsen, University
College, Lillebælt (UCL) [email protected]
Erfaringsudveksling om akkrediteringsramme
Erfaringsudveksling i forhold til Akkrediteringsramme og – proces for den 2. akkrediteringsrunde i
Sygehus Sønderjylland. Akkreditering er et stort arbejde og resultatet ud over dokumentation af det
arbejde, som foregår indenfor de forskellige specialer, er, at man også får ryddet op i procedurer,
dokumenter mm.
Interesserede kan kontakte:
6
Dorte Juhl, Afdelingsradiograf, Sygehus Sønderjylland [email protected]
Inddragelse af studerende i kliniske projekter
PRRS har besluttet, at udarbejde en beskrivelse af, hvordan studerende kan inddrages i
udviklingsprojekter i klinisk praksis. Der er etableret en arbejdsgruppe, hvor studerende deltager i
forhold til at afdække, hvilke arbejdsopgaver i forbindelse udviklingsprojekter de studerende
generelt set kan deltage i fremover.
Interesserede kan kontakte:
Birthe Degn, udviklingskoordinator OUH [email protected]
Metodekurser til radiografer
Der er etableret en arbejdsgruppe, som skal planlægge metodekurser for radiografer, som har
interesse i at deltage i udviklingsprojekter, men som mangler kendskab til forskellige
forskningsmetoder. Målet er, at PRRS fremover udbyder moduler på forskellige niveauer.
Interesserede kan kontakte:
Birthe Degn, udviklingskoordinator OUH [email protected]
Marianne Gellert, uddannelses-. og udviklingskoordinator Radiografuddannelsen, University
College Lillebælt [email protected]
Projektkonferencen
Den første projektkonference blev afholdt i september 2006 og efterfølgende evalueret ved PRRS
møde.
Der deltog 85 radiografer repræsenterende alle radiologiske afdelinger i regionen. Desuden deltog
flere studerende fra 6. og 7. semester. Konferencen var en stor succes med mange spændende oplæg
om udviklingstiltag, som er i gang på de enkelte afdelinger.
Konferencen blev omtalt i en artikel i Radiografen, udarbejdet af medlemmer af gruppen.
Professionsnetværkets arbejde er fulgt med stor interesse i landets øvrige regioner.
Næste konference afholdes den 18. september 2008 kl. 9:30, University College Lillebælt
Blangstedgaardsvej 4.
Som PR for den kommende konference har medlemmer af PRRS gruppen igen indsendt en artikel
om gruppens arbejde og den kommende konference til Radiografen.
7
Mennesket i radiografien
8
Indhold
Mennesket i radiografien ............................................................................................... 7
Bariatriske patienter i billeddiagnostiske afdelinger. ................................................................................... 9
Kommunikation med børn ........................................................................................................................... 10
Radiografi og Refleksion ............................................................................................................................. 11
Kommunikation med kriseramte børn ......................................................................................................... 12
Kommunikation ved en klinisk mammografi ............................................................................................... 13
Defusing på røntgenafdelingen? ................................................................................................................. 14
Animationen HC And – information til børn ............................................................................................... 15
Kvalitetsudvikling af kommunikation til patienter med demens .................................................................. 16
Vejledning af radiografstuderende i den kliniske del af uddannelsen ......................................................... 17
Kvalitetsvurdering af skriftligt informationsmateriale til ambulante patienter, som skal til CT-
undersøgelse. ............................................................................................................................................... 18
Kvaliteten af proceduren ved røntgen af kvinder i den fertile alder ........................................................... 19
Kommunikation under en klinisk mammografi ............................................................................................ 20
Radiografens udfordringer ved gonadeafdækning af mænd under 50 år ved traumescanning .................. 21
9
Bariatriske patienter i billeddiagnostiske afdelinger.
Projektbeskrivelse
Projektet skal have fokus på kommunikation, etik og morali forhold til billedkvalitet og optimering
af denne, når man som radiograf møder denne patientkategori i forbindelse med
røntgenundersøgelser.
Metode:
Der er ikke fastlagt nogen metode
Konklusion:
Formodning; at kommunikationen har betydning for billedkvaliteten
Periode
Aftales med projektdeltagere.
Sted:
Radiologiske afdelinger i Region Syddanmark.
Projektdeltagere:
Deltagere søges.
Kontaktperson:
Radiograf, Susanne Førgaard, Nyborg sygehus [email protected]
10
Kommunikation med børn
Problemstillinger:
I forbindelse med vores praktikophold har vi erfaret, at der er forskel på, hvordan radiografer kommunikerer
med og informerer børn ved røntgenundersøgelser. Kan vi som radiografer bidrage til et trygt
undersøgelsesforløb for børn ved hjælp af kommunikation?
Problemformulering:
Hvordan kan vi som radiografer via kommunikation bidrage til et trygt undersøgelsesforløb ved
korterevarende røntgenundersøgelser af børn?
Formål:
Det overordnede formål med projektet er, at kvalitetssikre den kommunikation, der sker i forbindelse med et
undersøgelsesforløb, der involverer børn, som skal have foretaget en røntgenundersøgelse. Der tages
udgangspunkt i den kommunikation, der foregår fra radiograf til barn ved en røntgenundersøgelse. Målet er
at skabe mere opmærksomhed på den kommunikation, der foregår ved en røntgenundersøgelse med børn, for
at skabe tryghed i undersøgelsesforløbet, som eventuelt kan medføre, at barnet samarbejder med radiografen.
Metode:
Vi har benyttet observation og spørgeskema for at komme i dybden med vores projekt. Teoretisk har vi brugt
Eriksons og Piagets udviklingsteorier, Eide og Eides professionsorienteret kommunikationsteori og Tamms
teori om børn og angst, for at have en teoretisk indgang til vores observationer og spørgeskema.
Vi foretog 7 observationer af den kommunikation og information, der foregik fra radiografen til barnet ved
en røntgenundersøgelse. På baggrund af teori og observationer udarbejdede vi et spørgeskema, som vi
personligt afleverede på tre danske sygehuse.
Teorien og empirien bliver analyseret ved at de holdes op imod hinanden, diskuteret og til sidst konkluderes
der.
Konklusion:
Ud fra teorien og de empiriske studier kan vi konkludere, at radiograferne skal tage udgangspunkt i
situationen og det enkelte barn, når de skal informere og kommunikere med barnet i en røntgenundersøgelse,
for at forebygge at barnet skal blive angst for det ukendte, og for at barnet skal føle sig tryg i
undersøgelsesforløbet. For at et barn kan føle sig tryg, skal forældrene være til stede, og barnet skal være
velinformeret om, hvad der foregår.
Kontaktperson: Lisbeth K. Grøndal, Connie S. Uldall og Inge Hornstrup Hold R0A
11
Radiografi og Refleksion
Projektbeskrivelse
Projektet er en del af et større teoretisk-empirisk forskningsprojekt om refleksion i praksis. Projektet er
gennemført som et netværksprojekt med deltagelse af en lang række uddannelsesinstitutioner fra MVU-
området heriblandt Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Projektet har forskningstilknytning
til Research Unit for Multi-dimensional Learning (RUML), institut for Filosofi og Idéhistorie, Århus
Universitet under ledelse af professor Steen Wackerhausen.
Formålet
Formålet med delprojektet Radiografi og refleksion er, at skabe ny viden indenfor radiografien. En viden,
som kan bidrage til generering af operationelle og effektive refleksionsprocesser til fremme af
radiografstuderendes udvikling af handlekompetence.
Målet er at afdække en eksisterende model, Radiografiprocessens refleksionspotentiale og evt. videreudvikle
modellen, så den indfanger de refleksionsformer, som efterspørges i professionen.
Metode
Projektets studier omfatter følgende undersøgelseselementer;
anvendelse af radiografiprocessen
vurdering af modellens refleksionsudbytte
analyse af modellens refleksionspotentiale i lyset af refleksionsteorier
udvikling af modellen
Projektets empiriske studier består af:
Fokusgruppeinterview med studerende, kliniske og teoretiske lærere i forhold til anvendelse og
udbytte af eksisterende model, radiografiprocessen.
Dagbøger fra studerende, som beskriver modellens anvendelse og refleksionsudbytte.
Båndede voteringer af kliniske og teoretiske eksamener, for herigennem at afdække refleksionens
anatomi i den radiografiske kontekst. Voteringerne giver et praj om, hvilke krav der stilles til
studerendes refleksionskompetencer og behovet for udvikling af eksisterende model.
’Grounded theory’ anvendes til databearbejdning og den funderede teori udviklet gennem projektets studier
diskuteres i forhold til refleksionsteorier af bl.a. Donald Schön, Hubert og Stuart Dreyfus, Jack Mezirow,
Christopher Johns og Jacob Birkler.
Konklusionen på projektet:
Den eksisterende model kaldet Radiografiprocessen fremmer præ- og post radiografisk refleksion, men kun
til dels perradiografisk refleksion. Modellen initierer ikke etisk – eller kritisk refleksion trods kravet herom i
bekendtgørelse om uddannelse til radiograf (2001). Afslutningsvis udvikles en ny model kaldet
radiografimodellen med fokus på etisk og kritisk refleksion samt præ-, per-, og postradiografisk refleksion.
Periode
September 2004-2007
Kontaktperson
Uddannelses- og udviklingskoordinator Marianne Gellert [email protected]
12
Kommunikation med kriseramte børn
Kontaktperson: Lone S. Gade Hold Ro4B
13
Kommunikation ved en klinisk mammografi
Med udgangspunkt i vores kliniske del af radiografuddannelsen, har vi observeret at
kommunikationen mellem røntgenpersonalet og patienterne generelt er et område der vurderes lavt,
i forhold til de tekniske og diagnostiske områder. På den baggrund har vi fundet det interessant, at
undersøge hvordan kommunikationen egentligt forholder sig mellem røntgenpersonalet og patienten
til en klinisk mammografi.
Ud fra problemformuleringen: ”Hvordan forholder de mellemmenneskelige relationer sig mellem
røntgenpersonalet og patienten ved en klinisk mammografi på landets mammografi-centre, i
forhold til udvalgte anbefalinger der står skrevet i ”Patientens møde med Sundhedsvæsenet”
undersøges problematikken.
Teoretisk beskrives de udvalgte anbefalinger fra ”Patientens møde med Sundhedsvæsenet”, for at
give en forståelse af, hvilke mellemmenneskelige relationer der er vigtige imellem
røntgenpersonalet og patienten. Desuden inddrages forskellige kommunikationsteorier: nonverbal
og verbal kommunikation, den proffesionsorienterede kommunikationsmodel, samt kriseteorier.
Dernæst inddrages teori om kvantitative og kvalitative forskningsmetoder, til udarbejdelse af de
empiriske studier.
De empiriske studier er foretaget på fem forskellige mammograficentre i forskellige amter, med en
god geografisk spredning. Der er udleveret 42 eksemplarer af spørgeskemaet, og der er yderligere
foretaget 18 observationer på to af de fem sygehuse. Gennem disse undersøgelser viser det sig, at
hovedparten af røntgenpersonalet formår at kommunikere, medinddrage og skabe et kontinuerligt
undersøgelsesforløb for patienten.
Ud fra de empiriske undersøgelser og teoribearbejdningen, kan vi konkludere at man overordnet
tilvejebringer de mellemmenneskelige relationer i omgangen med patienter til en klinisk
mammografi. Der hvor røntgenpersonale kan højne indsatsen, er ved at være lyttende, for at
patienten får mulighed for at udtrykke sine følelser og derved blive respekteret. Desuden er det
vigtigt at informationsmængden tilpasses den enkelte patients situation, for derved at skabe et
gunstigt undersøgelsesforløb. Slutteligt er det vigtigt at informere om det forventede tidsforbrug, for
herved at skabe et sammenhængende forløb for patienten.
Kontaktperson: Maria Thoning, Marianne Bjørnholdt, Hold Ro3
14
Defusing på røntgenafdelingen?
Opgaven omhandler defusing på røntgen afdelingen. dette emne er valgt fordi vi selv har oplevet situationer
hvor vi ikke kunne mestre situationen, det er måske ikke så mærkeligt når man er studerende og alt er nyt
men vi oplevede, at også erfarne radiografer til tider havde svært ved at tackle svære situationer.
Formålet med opgaven er at få gang i en faglig diskussion omkring hvorvidt der bør være en fast politik på
røntgen afdelingerne omkring defusing. Vi vil i denne opgave prøve at afdække behovet for defusing samt se
på om faktorer såsom erfaring, alder og landsdel har nogen betydning for et eventuelt behov.
Problemformuleringen for opgaven er følgende.
Hvordan er behovet for defusing på røntgenafdelingerne og er der en sammenhæng mellem erhvervserfaring,
køn og landsdel i forhold til behovet for defusing på røntgenafdelingerne ?
Til at besvare spørgsmålene i problemformuleringen har vi valgt at anvende et kvantitativt spørgeskema.
Dette spørgeskema udgør vores empiriske data, og er udsendt til to røntgen afdelinger i Danmark. Det
endelige spørgeskema er blevet forbedret på baggrund af et pilot projekt hvor vi anvendte et lignende
spørgeskema, men på et andet Sygehus. Dette er gjort for at øge validiteten af de indsamlede data.
Der er en tendens der peger i retning af et behov for en politik omkring defusing. Denne tendens
underbygges ved, at 87 % af respondenterne mener, at der bør være en politik omkring defusing. Desuden
var der 53 % der mente, at de på et tidspunkt havde behøvet en defusing, men kun 20 % der rent faktisk selv
havde deltaget. Dette betyder, at 33 % har haft et behov som de ikke har fået dækket.
Omkring sammenhængen mellem erhvervserfaringen og behovet for defusing viser undersøgelsen, at
gruppen i intervallet 4-10 års erfaring har det største behov. Disse tendenser kan ikke generaliseres ud over
røntgenafdelingen på sygehus A.
Kønnenes rolle kan vi ikke udtale os om, da sammensætningen og størrelsen af den undersøgte population
ikke muliggør dette.
Da vi ikke som planlagt har modtaget data fra sygehus B. kan vi ikke udtale os om evt. forskelle i behovet
for defusing landsdelene imellem.
Kontaktpersoner
Mads Holm, Mostafa Eddin, Hold Ro3
15
Animationen HC And – information til børn
Med udgangspunkt i vores valgfag børneradiografi på 7 semester, blev vi opmærksomme på
manglen på informationsmateriale til en akut røntgenundersøgelse af børn. På nettet fandt vi
animationen HC And, som er udviklet som informationsmateriale til børn i alderen 4-7 år bl.a.
inden en røntgenundersøgelse. På den baggrund har vi fundet det interessant at undersøge, om
denne animation kan påvirke barnets samarbejdsevne til en røntgenundersøgelse.
Problemformuleringen lyder: ”Hvordan påvirkes samarbejdsevnen hos børn i 4-7 års alderen,
hvis de inden en akut knogleundersøgelse informeres om røntgenundersøgelsen gennem
animationsprogrammet HC And?”
Teoretisk beskrives idéen og opbygningen af animationen HC And ud fra en rapport udarbejdet af
skaberne af animationen. Desuden inddrages teorien om børns kognitive psykologiske udvikling,
samt kommunikationsmodeller, og hvordan man kommunikerer med børn.
De empiriske studier er foretaget på det respektive hospital, som HC And er udarbejdet til. Der
opstilles en computer på patientgangen, hvor animationen HC And var tilgængelig. Efter at
computeren havde stået 3 uger på patientgangen, blev der udleveret 20 spørgeskemaer til
radiograferne, samt interviewet 14 forældre/børn på det respektive hospitals patientgang.
Konklusion: Ud fra de empiriske studier gennemgået i denne opgave holdt op mod den
gennemgående teori kan det konkluderes at samarbejdsevnen hos børn i 4–7 års alderen ikke
påvirkes markant af animationsprogrammet HC And.
Kontaktpersoner
Tina V. Johansen, Puk D. Reuner og Lone S. Hansen, Hold R04 A
16
Kvalitetsudvikling af kommunikation til patienter med demens
Formålet med projektet er, at kvalitetsudvikle kommunikationen til demente patienter på en
billeddiagnostisk afdeling.
”Hvordan kan kommunikationen kvalitetsudvikles med det formål at respektere demente patienters
autonomi og undgå magtudøvelse ved en billeddiagnostisk undersøgelse eller behandling”
Der er lavet en kvalitativ interviewundersøgelse med det formål, at indsamle observationer og
oplevelser på en billeddiagnostisk afdeling. De interviewede er plejepersonale ansat på et
plejecenter med et demensafsnit. Interviewene er blevet transkriberet og analyseret. Der blev kun
lavet to interviews, så opgavens konklusion kan ikke generaliseres og kan dermed ikke danne
grundlag for en generalisering.
Kommunikation kan kvalitetsudvikles med socialpædagogikken, da de beskæftiger sig med
kommunikation til demente. I socialpædagogikken er kommunikationen et afgørende redskab, som
bruges ved socialpædagiske handlinger. ”Det ka’ nytte” princippet vil kunne bruges på
billeddiagnostiske afdeling, som et redskab til et bedre undersøgelse- eller behandlingsforløb for
demente. Kommunikationen skal tjene det formål at respektere, den dements autonomi og det skal
bruges til, at kommunikere de handlinger ud, som er nødvendige ved en undersøgelse – eller et
behandlingsforløb. Undersøgelsen i denne opgave tegner et billede af, at der ikke bliver
kommunikeret nok til de demente patienter i to tilfælde. Det bør undersøges nærmere, da denne
undersøgelse ikke kan danne baggrund for en generalisering.
Kontaktperson Marianne Madsen, Hold R05A
17
Vejledning af radiografstuderende i den kliniske del af uddannelsen
Formålet med projektet er at belyse forholdene for vejledningen af radiografstuderende i den
kliniske del af uddannelsen. Der er ud over den faglige vejledning i klinikken øget fokus på
fastholdelse af de studerende, pga. manglende søgning til uddannelsen. Derudover er der i de senere
år kommet mere fokus på etiske og eksistentielle perspektiver i radiografien
På baggrund af de kliniske vejlederes og de studerendes oplevelser af vejledningsprocessen, vil jeg
derfor undersøge, om sokratiske dialoggrupper og filosofisk vejledning kan supplere den faglige
vejledning i den kliniske del af uddannelsen, med det formål at få øget fokus på fastholdelse og
gennemførsel samt på etiske og eksistentielle problemstillinger.
Metode
Data er nedskrevne narrativer (23) fra kliniske vejledere i Region Syddanmark samt
radiografstuderende ved UCL/ Odense.
Der benyttes en kvalitativ undersøgelsesmetode, der tager udgangspunkt i den forstående
forskningstype.
Narrativerne vil blive analyseret ud fra en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang.
Periode
Marts-juni 2008
Projektet er afgangsprojekt i Master i Vejledning fra Danmarks Pædagogiske Universitet.
Kontaktperson: Lissi Askholm Larsen, underviser ved Radiografuddannelsen, UCL, Odense,
18
Kvalitetsvurdering af skriftligt informationsmateriale til ambulante patienter, som skal til
CT- undersøgelse.
Problemstilling
Erfaring viser, at undersøgelser blev forsinkede, flyttet eller aflyst. Der kan være mange årsager til ændringer
i et dagsprogram. Nogle patienter mødte ikke op, andre kom senere end planlagte og andre manglede at
foretage forberedelser. Hos nogle kunne opleves en usikkerhed på det forestående. Nogle kunne ikke forstå,
at der skulle gives kontrast. Det havde, de ikke forstået af materialet. Enkelte troede ikke, at blodprøven
skulle sættes i forbindelse med røntgenundersøgelsen. Informationsmaterialet der sendes ud til patienten kan
være årsag til den manglende forberedelse. Derfor vælges der at se på det materialet, som ambulante CT-
patienter modtager i forbindelse med en undersøgelse.
Problemformulering: Hvordan lever røntgenafdelingens indkaldelsesbreve til CT-undersøgelser, op til
ambulante patienters behov for information, så patienten kan møde forberedt op til undersøgelsen og dermed
bidrage til et optimalt undersøgelsesforløb?
Metode
Opgavens problemformulering vil blive besvaret via en teoretisk gennemgang af, hvordan skriftligt
informationsmateriale bør udformes. Der næst ses på, hvad afdelingen har af retningslinjer og mål for deres
skriftlige informationsmateriale. Sundhedsloven inddrages. Informationsmateriale, der sendes ud til
ambulante patienter, der skal til CT- undersøgelse, bliver gennemgået i forhold til afdelingens retningslinjer,
mål, lovgivningen og hvad teorien siger. Efterfølgende spørges patienterne via et spørgeskema om deres
opfattelse af informationsmaterialet. Resultatet analysers med den under teori på området. Til sidst kommer
diskussionen, konklusion og perspektivering.
Konklusion
Set med patientens øje lever røntgenafdelingens indkaldelsesbrev til CT-undersøgelser op til deres behov for
information. Patienterne finde materialet let at læse, dog ikke procentvis så højt som afdelingen selv ønsker.
Dog nævner nogle patienter et ønske mere detaljeret beskrivelse af undersøgelsen. Men føler sig dog
alligevel godt forberedt og kan, set med deres egne øjne, bidrage til et optimalt undersøgelsesforløb.
Men patienterne ved ikke hvad behovet er inden undersøgelsen.
Kontaktpersoner: Helle Madsen og Lene Simonsen, Hold R04B
19
Kvaliteten af proceduren ved røntgen af kvinder i den fertile alder
Formål
Formålet er at undersøge, hvorvidt radiografen følger Bekendtgørelsen 975 § 67 samt hvad
betydningen af forskelle i proceduren kan have på kvinden. Ud fra et klinisk perspektiv ønskes
en kvalitetssikring af proceduren ved røntgen af kvinder i den fertile alder samt en redegørelse
for, hvilken betydning forskelle i proceduren kan have på kvinden. Dette skal endvidere ses i
forhold til en kvalitetsudvikling. Hensigten med opgaven er desuden at vurderer om der ud fra
resultaterne på sigt kan være mulighed for at optimere proceduren således radiograferne
efterlever Bekendtgørelsen.
Metode
Problemstillingen belyses gennem en empirisk spørgeskemaundersøgelse udført på tre forskellige
sygehuse i to regioner, hvilket sammenholdes med den opgivende teori. Der medtages en artikel, en
Rapport, samt materiale fra Norge, som alle omhandler kvindernes utryghed og behov for
information. Ud fra resultaterne af den indsamlede empiri og gennem et litteraturstudie af den
valgte teori vil der blive diskuteret og perspektiveret i forhold til problemformuleringen.
Konklusion
På baggrund af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen kan det konkluderes, at tendensen viser
på sygehus A vil 53 % spørge ind til graviditet ved henholdsvis columna thoracalis og over- og
underekstremitet, mens radiografer på sygehus B i 43 % af tilfældene vil spørge ind til graviditet
ved thorax og columna thoracalis., hvor det ifølge Bekendtgørelsen ikke er påkrævet. Desuden viser
tendensen at procedurerne varierer fra sygehus til sygehus, idet kvalitetshåndbøgerne ikke er
ensrettet i forhold til Bekendtgørelsen. Disse forskelligheder i proceduren ved røntgen af kvinder i
den fertile alder kan være en medvirkende årsag til, at patienter føler en større grad af utryghed med
risiko for at kvinder i værste fald vælger at få foretaget en abort. Så for at bringe kvaliteten af
radiografernes handlemåde på niveau med
Bekendtgørelsen, er det nødvendigt at kvalitetshåndbøgerne ensrettes og afspejler Bekendtgørelsen.
Kontaktpersoner; Kirsten Illumsen, Mia Rasmussen og Kirsten Werlo, Hold R05A
20
Kommunikation under en klinisk mammografi
Formål: At belyse de kommunikative rammer, der kan påvirke kvindernes oplevelser af deres
kontakt med røntgenpersonalet under en klinisk mammografi.
Problemstilling: Med udgangspunkt i vores kliniske praktik ophold på et mammacenter, oplevede
vi at der ofte opstod kommunikative misforståelser og forvirringer fra patientens side. På baggrund
af dette, har vi fundet det interessant at undersøge hvordan de kommunikative rammer opleves i
forbindelse med en klinisk mammografi, fra patientens synsvinkel.
Metode: Undersøgelsen bygger på kvalitative interviews med fem kvinder, der har været til en
klinisk mammografiundersøgelse for første gang. Til vores interview har vi anvendt udvalgte
anbefalinger fra ”Patientens møde med sundhedsvæsnet” som udgangspunkt for at undersøge disse
kvinders oplevelser. Desuden inddrages forskellige kommunikationsteorier: den dynamiske
kommunikationsproces, verbal og nonverbal kommunikation samt kriseteorier.
Resultater:
Resultaterne viser at kvinderne har haft kræft som deres første tanke da de mærkede en forandring i
mammae.
Desuden viser det sig at kvindernes oplevelser har været varierende men størstedelen har været
tilfreds med deres kommunikation med røntgenpersonalet. Ud fra kvindernes oplevelser kan det
konkluderes at røntgenpersonalet ikke har efterlevet disse anbefalinger fuldt ud da resultaterne viser
at der er mangel på at røntgenpersonalet har sikret forståelse af de givne informationer. Endvidere
kan der også ses mangel på supplerende skriftligt materiale. Dette er vigtigt da patienter i krise kan
have svært ved at huske informationer. Resultaterne viser også at information om forsinkelser er
vigtigt, for at skabe et trygt og sammenhængende forløb for patienten. Slutteligt er det vigtigt at
tage hensyn til patienternes forudsætninger til dialog ved at informationsmængden tilpasses den
enkelte patient for at skabe en oplevelse af kontakt og respekt.
Kontaktpersoner;
Maria Ohlsen og Sohelia Hassan, Hold R05A
21
Radiografens udfordringer ved gonadeafdækning af mænd under 50 år ved
traumescanning
Formål: Formålet med dette projekt er at se på, hvilken betydning har de udfordringer der er
forbundet med anvendelse af testesbeskytter på mandlige patienter ved CT-traumescanninger for
radiografernes overholdelse af røntgenbekendtgørelsen 975 af 16. december 1998, kapitel 13 § 68
og § 69, for derved at skabe debat omkring denne patient gruppe.
Metode: På baggrund af en retrospektiv audit som gik tilbage over tre måneder, viste det sig, at der
ikke var blevet anvendt gonadeafdækning ved de 58 traumescanninger der blev gennemgået i et
kvartal, som blev udført på mænd under 50 år. Disse patienters røntgenbilleder blev gennemset for
at vurdere, hvorvidt testesbeskytter var blevet anvendt ved undersøgelserne. Mangelen på
anvendelse af gonadeafdækning resulterer i, at patienterne udsættes for ekstra ioniserende stråling
til et meget strålefølsomt organ. Da det er mænd under 50 år, antager vi at, de stadig er i den fertile
alder.
Tre radiografer blev interviewet i et fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet blev analyseret
ud fra metoden meningskondenserings, hvor centrale udsagn fra interviewet blev sammenlignet
med forskningslitteraturen og artikler omhandlende samme emne.
Konklusion:
Efter interviewet med de tre radiografer kan vi konkludere, at radiograferne ikke anvender
testesbeskytter. Dette skyldes Tidsaspektet – At radiograferne har mange opgaver under en
traumescanning, og ikke ved hvor alvorligt tilredt pt er. I § 68 tillades denne undtagelse af
gonadeafdækning. Artefakter – Radiograferne er klar over at artefakter forårsaget af
gonadebeskytter, vil gøre billederne ubrugelige til beskrivelse. I § 68 tillades denne undtagelse af
gonadeafdækning. Diagnosesikkerhed – Radiograferne ved hvilke konsekvenser det kan have for
pt, hvis den beskrivende radiolog overser patologi i bækkenregionen, der er dækket af artefakter.
På baggrund af den teoretiske del i opgaven sammenholdt med det empiriske studie, kan det
konkluderes at radiograferne overholder røntgenbekendtgørelsen. Det er vurderet ud fra de
udtalelser der er fremkommet i fokusgruppeinterviewet.
Kontaktpersoner; Susanne Lieberoth og Mette Aaberg, Hold R05A
22
Teknik i radiografien
23
Indhold Lean projekt i CT- afsnittet ......................................................................................................................... 26
En opgave om valg af undersøgelsesmodalitet, til en knoglestatus af myelomatosepatienten .................... 27
CT af Cerebrum – en opgave med fokus på dosis til Orbita og billedkvalitet ved benyttelse af kipninger og
Bismuthafdækning. ...................................................................................................................................... 28
Postmortel CT Koronarangiografi ............................................................................................................... 29
Kvalitetssikring og –udvikling af brugen af ovariebeskyttelse ................................................................... 30
Kvalitetssikring af voksne thorax på udefoto .............................................................................................. 32
Optimering af processeringen på pædiatriske thorax og bækken ved Canons DR system. ......................... 33
Scoliose – DR receptorens scintilatorer. ...................................................................................................... 34
Billedkvalitetsvurdering og w/l optimering. Hvordan adskiller professionelle faggrupper sig fra hinanden?
..................................................................................................................................................................... 35
Columna Lumbalis ...................................................................................................................................... 36
Optimering af en columna lumbalis optagelse ved ændring af positionering og FFA. ............................... 37
Akutte henvisninger fra skadestuen ............................................................................................................. 38
FFA, ved hvilken afstand? ........................................................................................................................... 39
Undersøgelse af CR-systemets Følsomhed for Fotonenergi ....................................................................... 40
Columna cervicalis – Den optimale positionering....................................................................................... 41
Valg af undersøgelsesmodalitet ved mistanke om scaphoidfraktur. Almindelig røntgen versus MRI. ...... 42
Radiografers handlinger i forhold til deres viden om CARE Dose. ............................................................ 43
Film-fokus afstand - Effektiv dosis - Billedkvalitet .................................................................................... 44
Billedkvalitet på børnethorax på Fuji ST-BD CR Kassette ......................................................................... 45
Legg Calve Perthe ....................................................................................................................................... 46
Flytningen af skolioseoptagelser fra Agfa CR til Siemens DR ................................................................... 47
MRscanning af brystet med difussionssekvens ........................................................................................... 48
Optimering af postprocessing i digital radiografi ........................................................................................ 49
24
Anvendelse af thyroideabeskyttelse ved en standard CT af cerebrum- ....................................................... 50
Anvendelsens påvirkning på dosis til gl. Thyroidea .................................................................................... 50
I.V. kontraststof ved CT – standardmængde vs. vægtbaseret mængde ....................................................... 51
Optimering af procedure ved MR af columna lumbalis obs. for discusprolaps .......................................... 52
Gonadebeskyttelse til kvinder i den fertile alder ......................................................................................... 53
Kvalitetssikring af mammografiscreening i region Syddanmark ................................................................ 54
25
Vand som peroral kontrast til CT abdomen undersøgelser med ambulant forberedelse.
Projektbeskrivelse:
At undersøge om billedkvaliteten med vand som peroral tarmkontrast lever op til diagnostisk brug
sammenlignet med undersøgelser med peroral barium tarmkontrast.
Dernæst at undersøge om det er muligt, at patienterne kan komme direkte hjemmefra ind til
undersøgelsen, hvor de drikker vand undervejs i transporten ind til sygehuset, så deres tid
nedbringes hos os.
Metode:
Udvælger 30 patienter med rectum cancer, som alle er scannet med barium og følges op med
kontrol scanning senere. Der er frit valg imellem 1 og 4 slice CT scanner. Til kontrolscanningen
udsendes indkaldelsesbrev med instruks om at drikke vand hjemmefra.
2 erfarne og 1 uerfaren radiologer skal vurdere scanningerne i forhold til en scoreskala omkring
diagnose sikkerhed udarbejdet af radiologen. Alle patienter bliver interviewet ved selve
undersøgelsen ud fra en interviewguide med hensyn på deres normale drikke mønstre og oplevelsen
af de to former for forberedelse med fokus på eventuelle praktiske problemstillinger.
Konklusion/resultat:
Er ved at opgøre resultater på nuværende tidspunkt. Patienterne foretrækker at drikke vand
hjemmefra og de har forskellige drikkemønstre i dagligdagen, men den diagnostiske vurdering er
ikke færdig.
Periode:
Forår 2007-2008
Sted
CT afsnittet kælder, OUH
Projektdeltager:
Radiograf Anette Hartvig Sode samt radiolog overlæge Birgitte Svovlgaard
Kontaktperson:
Anette Hartvig Sode: [email protected]
26
Lean projekt i CT- afsnittet
Projektbeskrivelse:
Formålet er en afdækning af aktuelle patientforløb og arbejdsgange ved CT- undersøgelser, mhp. at
planlægge et bedre og hurtigere forløb for patienterne så ventetiden på undersøgelse og svar kan
nedsættes. Ligeledes at optimere alle processerne ved CT- undersøgelser, så uhensigtsmæssige
arbejdsgange fjernes. Endvidere at forbedre arbejdsmiljøet for personalet og give plads til
udvikling/undervisning.
Metode:
Leanredskaber såsom værdistrømsanalyse, 5S, SMED og målstyring er anvendt.
Konklusion/resultat:
Reduceret ventetid gennemsnitligt for alle CT- undersøgelser til max. 3 uger
Bedre arbejdsgange
Indrettet mere effektive stuer
Indrettet forbedelsesrum til information og venflonanlæggelse
Kapaciteten øget med ca. 9 %
Frigivet ressourcer til at afvikle 1 temadag pr. måned for CT- personale
Periode:
Forår 2007- efterår 2007
Sted
CT- afsnittet på Røntgendiagnostisk afdeling, OUH
Projektdeltager:
udviklingskoordinator Birthe Degn (ansvarlig), specialeansvarlig radiograf Anette Sode, samt
tværfagligt personale med tilknytning til CT- afsnittet.
Kontaktperson:
Udviklingskoordinator Birthe Degn, OUH [email protected]
27
En opgave om valg af undersøgelsesmodalitet, til en knoglestatus af
myelomatosepatienten
Problemstilling
På det lokale sygehus anvendes CR kassetter til knoglestatusundersøgelser af myelomatose
patienter. En undersøgelse der ifølge RIS systemet Conrad er fastsat til 45 minutter. I praktik
perioder i løbet af vores uddannelse, oplevede vi at måtte afbryde undersøgelsen, da patienten ikke
kunne samarbejde pga. smerter. Det fik os til at undersøge om der fandtes en hurtigere og mere
skånsom undersøgelsesmodalitet til disse smerteplagede patienter.
Metode
Vi har valgt et teoretisk perspektiv der sætter os i stand til at vurdere billedkvalitet ved CR og
MSCT samt effektiv dosis til patienten. I vores empiriske afsnit har vi anvendt en forskningsartikel,
der beskæftiger sig med muligheden for at fremstille en lav-dos MSCT protokol til diagnosticering
og stadieinddeling af myelomatosepateinter. Denne artikel undersøger 100 patienter fortløbende
med forskellige mAs værdier( 40, 50, 60 og 70)
Derudover har vi undersøgt de nyeste Guidelines inden for behandling og diagnosticering af disse
patienter, samt hvad der ligger til grund for valg af anbefalinger til undersøgelsesmodaliteter.
Resultater
Alle patienter i den gennemgåede artikel blev diagnosticeret korrekt på trods af de lave mAs
værdier.
Således nåede effektive dosis til patienten ned på 4.1 mSv ved en MSCT scanning af patienten, fra
kraniet til og med knæene. Undersøgelsestiden blev reduceret til 10-12 minutter med en
middelscantid på 38 sekunder. Vores teoriafsnit peger i retning af at MSCT er i stand til at detektere
osteolytiske forandringer før billedpladeradiografi, herunder CR
Konklusion
Konklusionen af opgaven viser en tendens mod at lade en lav-dosis MSCT scanning overtage den
traditionelle røntgenundersøgelse af myelomatosepatienter, med opretholdelse af en høj
diagnosesikkerhed, og kort undersøgelsestid samt øget patientkomfort til følge.
Kontaktpersoner
Viktor Brezezniak og Jonas Rasmussen Hold R03
28
CT af Cerebrum – en opgave med fokus på dosis til Orbita og billedkvalitet ved benyttelse
af kipninger og Bismuthafdækning.
Problemstilling
Ud fra tre forskellige kipninger benyttet til rutine CT af Cerebrum på tre forskellige sygehuse, vil vi
finde den kipning, der er mest strålehygiejnisk med henblik på dosis til Orbita uden indvirkning på
billedkvaliteten. Vi vil finde dette ved at sammenligne de tre forskellige kipninger samt vurdere, om
man med fordel kan benytte sig af Bismuthafdækning. De tre kipninger er:
Orbita lateralis-Meatus Acusticus Externa linien (OM).
Supraorbito-Meatus Acusticus Externa linien (SM).
Supraorbito-Basis Cranii linien (SB).
Metode
Vi har lavet eksperimentelle forsøg, hvor vi scannede et hovedfantom 60 gange i alt delt op i i alt
seks forskellige grupper; to for hver af vores tre kipninger, én med og én uden Bismuth. Ved hver
scanning lagde vi en TLD-tablet på Orbita for at måle dosis til denne, og ved scanningerne med
Bismuthafdækning påførte vi Bismuth udenpå Orbita og TLD-tabletten. Vi analyserede resultaterne
statistisk for at bevise eller modbevise en eventuel signifikant forskel mellem brugen af de
forskellige kipninger samt ved brugen af Bismuth.
For at vurdere billedkvaliteten lavede vi støjmålinger på hver scanning ved at lave en ROI fem
forskellige steder i kraniet og notere disse værdier i et skema for at se om mængden af støj
forandres ved brug af Bismuthafdækning og ændring af kipningen.
Til sidst vurderede vi scanningerne for at se, om Bismuthafdækning var skyld i, at der opstod nye
artefakter.
Konklusion
På baggrund af vores resultater kan vi konkludere, at ved benyttelse af SB-linien frem for OM- og
SM-linien reduceres dosis til Orbita med op til 90 % uden, at dette har indflydelse på
billedkvaliteten. Gevinsten her ved at bruge Bismuth Eye Shields på SB-linien er så minimal (8 %),
at det ikke kan betale sig at benytte disse, eftersom dette er forbundet med en del omkostninger.
Hvis man derimod benytter sig af OM- eller SM-kipningen, kan man med fordel bruge Bismuth Eye
Shields som et strålehygiejnisk tiltag, da dosis her reduceres med ca. 42 % uden, at Bismuth har
indflydelse på billedkvaliteten i Cerebrum.
Kontaktpersoner
Claus D. Gade, Mark Jensen og Morten B. Krarup, Hold R03
29
Postmortel CT Koronarangiografi
Formål – at udvikle en metode til visualisering af koronararterierne hos afdøde mennesker der skal
obduceres.
Problemstilling – ved obduktion af hjertets koronararterier er der nogle mangler ved den
nuværende metode. Der kan opstå artefakter i forbindelsen med opklipningen, hvor vulnerable
plaques kan ødelægges, tromber kan flyttes og det er ikke muligt at opklippe sidegrenene eller hele
koronararterien. Derfor vil der udvikles en specialopsat CT-protokol til at fremstille
koronararterierne med en kontrastblanding således at det er muligt at sammenligne fundene ved CT-
billederne og obduktionen.
Problemformuleringen lyder som følgende: At udvikle en ny metode til at visualisere
koronararterierne ved CT-scanning i forbindelse med obduktion.
Materialer og metode – der er i alt blevet undersøgt 6 tilfældigt udvalgte humane hjerter. Disse
blev CT-scannet og efterfølgende obduceret på sædvanlig vis uden at CT-scanningen var til hinder
herfor.
For at kunne opsætte CT-protokollen, er CT-scanneren blevet testet for at undersøge at HU-
absorptionerne bliver lineært afbilledet og dermed er pålidelige, da kalibrerbare systemer med tiden
kan blive ustabile. For at finde den rette kontrastblanding bestående af vand, kontrast, gelatine og
kulør er der foretaget en række forsøg for at opnå en bestemt HU-absorption. Der blev udviklet et
spørgeskema for at undersøge billedkvaliteten, proceduren og den generelle anvendelighed af den
nye metode, som respondenten skulle besvare. Dette blev gjort som et blind-forsøg hvor
respondenten først skulle diagnosticere ud fra CT-billederne og derefter i et arkiv opslå hvad
obduktionen af koronararterierne vidste.
Konklusion – det er muligt at CT-scanne koronararterierne med godt resultat bortset fra at
lavkontrasten ikke var tilfredsstillende. CT-scanningen kan ikke erstatte obduktionen, men er et
godt supplement dertil.
Kontaktperson
Camilla Pøhlsgaard, Hold R03
30
Kvalitetssikring og –udvikling af brugen af ovariebeskyttelse
Vi har gennem vores kliniske del af uddannelsen observeret at brugen af ovariebeskyttelse er svingende.
Denne observation og vores viden om bekendtgørelsens regler for gonadeafdækning danner grundlag for
projektet.
Problemformulering
Hvordan er kvaliteten af ovariebeskyttelse ved gonadenære undersøgelser, og hvorledes kvalitetsudvikles
brugen af afdækningen, således at kravene i Bekendtgørelsen opfyldes?
Metode
Vi laver et case study på røntgenafdelingen Sygehus X. Vi undersøger først, om ovariebeskyttelse bliver
brugt, således at bekendtgørelsen og procedurerne for Sygehus X bliver overholdt vha. en retrospektiv audit.
Denne udføres på bækken, columna lumbalis og scoliose-optagelser, hvor 50 patienter i hver kategori
undersøges. Dernæst udføres en spørgeskemaundersøgelse, hvor vi vil forsøge at afdække årsager til
problemet, så kvaliteten kan optimeres. Sidst inddrages artikler med undersøgelser af både kvalitetssikring
og -udvikling.
Resultater
Auditresultaterne viser, at der er ovariebeskyttelse på 36% af bækken-billederne (20/56), 0,5% af columna
lumbalis-billederne (1/187), 78% af scoliose-optagelserne (39/50). Spørgeskemaresultaterne viser, at
ovariebeskyttelsen oftest bliver brugt af 58% af respondenterne og sjældent af 42%. 33% fravælger
beskyttelsen til stående optagelser pga. besværlighed. Halvdelen fravælger afdækning, da det er svært at
afdække ovarierne lateralt. 33% mener, at glemsomhed er en begrundelse for ikke at anvende
ovariebeskyttelse. Usikkerheden omkring placeringen af ovariebeskytteren viser sig størst ved columna
lumbalis optagelser og ved laterale scoliose-optagelser (42-50%). Forslag til forbedringer er ifølge artikler
og respondenter påmindelser, undervisning, flere liggende optagelser, mere tid pr. patient og en bedre
definition af, hvornår ovariebeskyttelsen skal bruges.
Konklusion
Der er et problem med afdækningen af ovarierne på Sygehus X i forhold til bekendtgørelsen og procedurerne
på afdelingen. De mest markante faktorer for problemets opståen er glemsomhed, usikkerhed omkring
placeringen ved columna lumbalis- og scoliose-optagelser, besværligheden af afdækningen ved stående
optagelser samt svært at afdække laterale optagelser. Forbedringer kan ifølge artikler og respondenter ske
ved ovennævnte løsninger (jf. resultater).
Kontaktpersoner
Ida Rasmussen, Aysegül Yenilmez, Susanne Hauge Hansen, Hold R 03
31
Bedre forberedelse af patienter til MR
Projektbeskrivelse:
Formålet er at udnytte scannertiden bedre ved MR- undersøgelser ved at optimere forberedelsen af
indlagte patienter, således at manglende forberedelse ikke forsinker/forlænger undersøgelsestiden.
Metode:
Observation og analyse af patientens gennemløbstid i MR- afsnittet i en tidsperiode. Videooptagelse
og analyse (SMED) af undersøgelsesforløb for at afdække de involverede faktorer.
Konklusion/resultat:
Udarbejdet checkliste til alle afdelinger der sender patienter til MR- scanning
Dette skal følges op af spørgeskemaundersøgelse til afdelingerne samt ny analyse af
gennemløbstiden i MR- afsnittet (foråret 2008) for at vurdere om den forventede effekt er opnået.
Periode:
Efterår 2007
Sted
MR- afsnittet på Røntgendiagnostisk afdeling, OUH
Projektdeltager:
Leanmedarbejder Kirsten Pehrson, radiograf Marianne Lindberg og specialeansvarlig radiograf Ulla
Jensen
Kontaktperson:
Afdelingsradiograf Kirsten Pehrson, OUH [email protected]
32
Kvalitetssikring af voksne thorax på udefoto
Projektbeskrivelse:
Formålet er at vurdere kvaliteten af henvisningen (kun mhp. klinisk problemstilling og
diagnosticering), samt vurdere billedkvaliteten af udefoto thorax i forhold til billedkriterierne på
røntgendiagnostisk afdeling.
Metode:
Der er i alt foretaget 5.284 thorax-optagelser på udefoto i 2007. Som en stikprøve mhp. vurdering af
kvaliteten er der foretaget audit på 50 tilfældigt udvalgte liggende thorax taget på udefoto- pt. over
15 år. Patienterne er repræsenteret ligeværdig med mænd og kvinder. Undersøgelserne er AP-
optagelser fra alle afdelinger. For hver pt. findes sidste undersøgelse frem i PACS og vurderes.
Der ses bort fra thorax-optagelser mhp. sondeplacering, idet billedet ofte centreres anderledes.
Der scores fra 1-3 (1=utilstrækkelig, 2=acceptabel, 3=god). Scoren indføres i et skema, hvor
audittyper og billedkriterier er angivet.
Resultaterne fremlægges på afdelingens personalemøde.
Konklusion/resultat:
Alle områder blev vurderet til at befinde sig i området mellem acceptabel og god. Det giver derfor
ikke anledning til at ændre på proceduren her og nu. Støj er dog ikke vurderet optimalt.
De områder hvor scoren er lavest er indenfor: sværtning, fysisk markering og eksterne forstyrrende
fremmedlegemer som kan fjernes.
Indsatsområder: Personalet kan gøres opmærksom på at eksterne forstyrrende fremmedlegemer som
kan fjernes på billederne skal fjernes. Overvejelser omkring sværtningen er på vej til at blive for lys
og om den skal justeres. Fokus på problemstillingen om fysisk markering generelt på afdelingen –
afventer handlingsplan i forhold til dette.
Periode:
December 2007
Sted:
Røntgenafdelingen, PACS arbejdsstation i demonstration 3, OUH
Projektdeltager:
Overlæge Per Justesen, Læge Nina T. Nguyen, Udviklingskoordinator Birthe Degn, Radiograf
Saima Farooq og Radiograf Aysegül Yenilmez.
Kontaktperson: Radiograf Aysegül Yenilmez Aysegü[email protected]
33
Optimering af processeringen på pædiatriske thorax og bækken ved Canons DR system.
Projektbeskrivelse
Formålet er at kvalitetsudvikle og sætte fokus på pædiatriske undersøgelser af thorax og bækken på
et gennemsnitligt barn (5 år) via et nyt processeringsværktøj, som er en del af Canons DR system.
Undersøgelsens fokus er at bevare samme billedkvalitet; men nu via softwarens muligheder at gå
ned i dosis, således at man alene ved hjælp af ny processering, måske kan give mindre i dosis.
Samtidig tages fat i forskellige patologier og her undersøge muligheden for at acceptere forskellige
støjniveauer alene ud fra indikationen på henvisningen.
Metode:
Første del af projektet udarbejdes via undersøgelse af tidligere projekter på området, hvor fokus er
optimering af pædiatriske thorax og pelvis undersøgelser. Heri ligger en afklaring af behovet for
optimering, på europæisk plan via applikations specialister der har anvendt Canons DR system
længst og dernæst på nationalt plan af kvalitetsradiografer, mhp. hvorvidt og hvordan der allerede
nu optimeres på landets hospitaler. Disse undersøgelser udføres som spørgeskema undersøgelser.
Anden del af projektet er et empirisk studie i form af forsøg på både humane og tekniske fantomer
på Canons CsI receptor og en ny software der gør støjfiltrering mulig via forskellige
komprimeringer i billedet. Forsøgene tager udgangspunkt i en gennemsnitlig værdi af Norges
reference doser på 5 årige (efter BMI) børns thorax og pelvis, hvorefter denne minimeres i 5 trin.
Efter hver eksponering optimeres billedet via den nye software. Radiografer aflæser billederne fra
det tekniske fantom, mens 3 radiologer med speciale i pædiatri aflæser billederne af det humane
fantom, som scores efter europæisk anerkendte kvalitetsmodeller.
Der laves metodetriangulering via dosisberegninger ved hjælp af monte carlo programmet.
Konklusion/resultat:
hypotese
Periode:
januar 2008 – juni 2009
Sted:
Universitetet i Bergen, Canon Amsterdam og billeddiagnostisk læringscenter University College
Lillebælt
Projektdeltager:
1 master studerende, 2 vejledere for universitetet i Bergen, 1 statistikker, 1 applikations specialist
DK, 1 applikations specialist NL, 1 kvalitetsradiograf, 3 radiologer med speciale i pædiatri samt
fysikere fra N eller DK.
Kontaktperson: Helle Precht, Radiografuddannelsen UC, [email protected]
34
Scoliose – DR receptorens scintilatorer.
Projektbeskrivelse:
Formålet er at optimere scoliose undersøgelser med fokus på anvendt receptor og kV niveauer.
Projektets fokus er kvalitetssikring og undersøgelse af forskellige scintillatores forstærkning af
signalet samt indvirkning på billedkvaliteten. Dette er en ny mulighed, idet Canon netop har
lanceret en ny receptor med CsI scintilator, og man derfor har 2 receptorer med hver sin scintilator
knyttet til samme software.
Motivationen lå i en undersøgelse fra alle landets sygehuse som viste at langt de fleste scoliose
undersøgelser i dag tages på CR, trods det faktum at de fleste afdelinger har DR til rådighed.
Metode:
Projektet beror på et empirisk kvantitativt studie, hvor teorien bruges som baggrund for
forsøgsopstilling og senere audit vurderingen. Der laves 2 forsøg på 2 forskellige hospitaler med
hver sin receptor som så senere sammenlignes. For at sikre forsøgene er sammenlignelige sikres
generatorerne vha. status kontrol og statistisk T-test ens. Til forsøget bruges en thoracal torso, et
airgab på 17 cm, total filtrering på 4 mmAl og FFA på 2 meter, hvor der tages 2 eksponeringer ved
en fast kV på 80 og mAs gående fra 0,5 til 25. Ved hver eksponering noteres DAP og REX værdier,
for senere at udelukke bias der kan indvirke på audit vurderingen. Forsøget valideres ud fra en
videnskabelig artikel og resultaterne diskuteres efterfølgende ud fra en teoretisk funderet artikel.
Konklusion/resultat:
Der fandtes bias i fantom størrelsen, idet torsoen er større end en gennemsnitlig scoliose patient,
derfor kan eksponeringsværdierne fra forsøget ikke indføres direkte i procedure på røntgen
afdelingen. Selv om generatorer var sikret ens fandtes udsving ved billederne på 6,3 og 10 mAs,
men kun på generatoren tilkoblet CsI receptoren. Audit gruppen burde være større og gerne flere,
alligevel ses en tydelig tendens, idet CsI receptoren ved 2 eller 2,5 mAs fremstiller et netop
acceptabelt billede til scoliose kontroller, hvor GOS scintillatoren til samme billedkvalitet skal have
4 eller 6,3 mAs.
Periode: januar 2007 – juni 2007
Sted: University College Lillebælt, Fredericia Kolding sygehuse og Holbæk sygehus
Projektdeltager: 1 diplom studerende, 1 vejledere fra UCL, 1 kvalitetsradiograf, 1 statistikker, 2
radiografer og 1 radiolog med speciale i scoliose til audit udførelsen.
Kontaktperson: Helle Precht, Radiografuddannelsen UCL, [email protected]
35
Billedkvalitetsvurdering og w/l optimering. Hvordan adskiller professionelle faggrupper
sig fra hinanden?
– En undersøgelse af inter- og intraobservatoriske forskelle mellem radiografer og radiologer, når digitale
thorax-billedkvalitet skal bedømmes og optimeres ud fra den Europæiske standard –CEC(1996) kriterier og
ved anvendelse af visual grading analysis (VGA)
Projektbeskrivelse. Baggrund/Fokus Digital radiografi har overtaget store dele af billeddiagnostiske
afdelinger i Danmark. Dette har betydet at forskellige kliniske standarder i forhold til post-processing, prints
og betragtningsforhold er blevet adapteret på forskellige afdelinger, og i forhold til forskellige faggruppers
muligheder for billedmanipulation.
Det faglige samarbejde mellem radiografer og radiologer er baseret på et fælles mål, nemlig så stor
diagnosesikkerhed som muligt. Hvordan de enkelte faggrupper vurderer billedkvaliteten og foretrækker w/l
optimering af billedet i forhold til at opfylde givne billedkvalitetskriterier vil have betydning for dette.
Samtidig vil vurderingerne give grundlag både for videreudvikling af fag i radiografuddannelsen og i
forbindelse med udvikling af Master i billeddiagnostik, SDU.
Formål At undersøge om der er forskel på vurdering og optimering af billedkvalitet på digital PA Thorax
billeder blandt grupperne; radiologer og radiografer.
Mål At verificere om der er statistisk forskel på hvorledes radiografer og radiologer vurderer og optimerer
billedmaterialet ud fra fastlagte standardiserede billedkriterier.
Metode: Et empirisk projekt, quasi-eksperimentalt forsøg i det kvantitative paradigme. 20 radiografer og 20
radiologer (randomiseret udvælgelse) deltager i vurdering og optimering af 15 forskellige PA thorax billeder.
Retrospektivt randomiseret udvalgt anonymiseret billedbank fra radiografuddannelsens PACS system
Easyviz anvendes. 3 billeder gentages i puljen for at kunne vurderer intra- observatorisk
varians.Billedmaterialet vurderes ved brug af diagnostiske skærme i diagnostiks beskriver-rum. Til
billedvurdering anvendes 6 adapterede CEC(1996) billedkriterier og relativ VGA. Eftermanipulering foregår
vha. w/l justering. Billederne rescores. Beskrivende statistik anvendes til opsummering og analyse af resultat.
Inferential statistik til varians analyse og hypotese testning.
Konklusion/resultat. Forløbig resultat: Der er ingen signifikant forskel på, hvordan radiografer eller
radiologer vurderer Digital PA thorax-billedkvalitet helhed når man anvender CEC kriterier som
målemetode. Enkelt kriterium vurdering viser signifikant p=0,01 forskel på kriteriet der drejer sig om
vurdering af perifere kar. Præferencen ved individuelt w/l optimering er generelt meget forskellig. Standard
afvigelser er større ved radiologer end radiografer. Den individuelle w/l optimering opleves af den enkelte
som en forbedring i billedkvaliteten.
Periode: 1. juni 2007- 1.juni 2008
Sted: undersøgelsen er foretaget på OUH
Sygehus/Institution: University College Lillebælt, Radiografuddannelsen, Odense
Projektdeltager: Helle Chilvers, observander er personale fra OUH
Kontaktperson: [email protected] 6318 3181
36
Columna Lumbalis
Dette bachelorprojekt omhandler problemstillinger omkring ovariedosis optimering i forbindelse
med røntgenundersøgelse af col. lumb. på kvinder. De kvindelige gonader er ikke mulige at
afdække ved denne undersøgelse, og grundet deres høje strålefølsomhed, er det vigtigt at minimere
dosis til ovarierne. Projektets fokus er, at nedsætte ovariedosis, ved at begrænse antallet af
projektioner til det nødvendige antal under hensyntagen til diagnosesikkerheden, for en standard
undersøgelse af columna lumbalis for degenerative lidelser ved at sætte teori op imod empiri.
Til udarbejdelse af projektet anvendes teori om col. lumb. undersøgelse, degenerative lidelser,
ovariernes placering og dosisbegrebet herunder stråleskader etc. til at belyse problemstillingerne i
projektet.
Som empirisk studie er der indhentet procedurebeskrivelser fra landets røntgenafdelinger, der
danner et billede af, hvilke projektioner proceduren for columna lumbalis indeholder på de enkelte
afdelinger.
Ud fra en stikprøve på fem tilfældigt udvalgte kvindelige patienter, er data indsamlet til hjælp for
Monte Carlo beregningsmetoden. Dette er for at undersøge, hvor dosisbelastende de enkelte
projektioner er til ovarierne og for at undersøge, hvor stor dosisbesparelsen vil være, ved at
nedsætte antallet af projektioner set ud for en ren strålehygiejnisk vinkel. Desuden er der afholdt tre
interviews med radiologer på forskellige røntgenafdelinger for at undersøge og underbygge behovet
for antallet af projektioner i proceduren for col. lumb. ved degenerative lidelser uden at gå på
kompromis med diagnosesikkerheden.
Resultatet er, at projektionerne AP/PA og LAT er nødvendige, for at fastholde den samme
diagnosesikkerhed ved degenerative lidelser og projektionerne AP/PA L5 og LAT L5 kan udelades
eller ligge som supplerende projektioner i en standard procedure for col. lumb. Ved udeladelse af
projektionerne AP/PA L5og LAT L5 vil der være en dosisbesparelse ifølge Monte Carlo
beregningen på hele 72 % af den samlede ovariedosis for alle 4 projektioner.
Hvorvidt om der er et reelt behov for en col. lumb. Optagelser ved degenerative må stå hen i det
uvisse og om behovet er patientrelateret.
Kontaktpersoner
Mona Bay og Hanne Schiøler, Hold R03
37
Optimering af en columna lumbalis optagelse ved ændring af positionering og FFA.
Problemstilling:
Ud fra en allerede eksisterende protokol for en col. lumbalis optagelse ønskes det at optimere
stråledosis til pt. vha. ændringer i positioneringen fra henholdsvis AP til PA og ændringer i FFA fra
100 cm til 140 cm uden forringelse af billedkvaliteten.
Metode:
Måden hvorpå dette er undersøgt på er gennem empiriske forsøg og litteraturstudie. Forsøgene er
fortaget på et DR system, Santax medico med et raster fokuseret til 110 cm og et skakforhold på
10:1, samt ved en fast kV på 83 og brug af automatik. Der er til forsøgene anvendt et
bækkenfantom. Der er i alt foretaget 100 eksponeringer, hvilket vil sige 10 eksponeringer for
henholdsvis en FFA på 100, 110, 120, 130 og 140 cm ved positionering AP og PA. På baggrund af
de målte data fra forsøgene er der udregnet effektive doser i to forskellige Monte Carlo
programmer, MCNP og PCXMC.
Billedkvaliteten er ligeledes blevet vurderet igennem en audit. Auditgruppen bestod af 1 radiolog og
2 radiografer som vurderede den generelle og den diagnostiske billedkvalitet. Auditskemaet blev
udarbejdet på baggrund af ”European guidelines on quality criteria for diagnostic radiographic
images” og auditskemaet fra det pågældende sygehus.
Konklusion:
Det empiriske studie sammenholdt med den i opgaven gennemgåede teori og anvendte artikler viser
en tendens til at dosis kan nedsættes med op til 33% ved at øge FFA. Yderligere ses en tendens til at
den effektive dosis kan nedsættes ved at ændre positioneringen fra AP til PA på op mod til 54 %.
Alle billeder blev accepteret til diagnostisk brug. Der ses dog en tendens til at billedkvaliteten
forbedres en smule ved at øge FFA og yderligere ved at ændre positioneringen fra AP til PA.
Kontaktpersoner
Mai-Britt Johansen og Jacob Gjerlevsen Hold R04A
38
Akutte henvisninger fra skadestuen
Da kvaliteten af henvisninger fra skadestuen ikke er oplevet fyldestgørende under tre praktikophold
samt at flere artikler belyser problemer med mangelfulde henvisninger, er der valgt at lave
kvalitetsudvikling på dette i bachelorprojektet. Problemformuleringen i projektet er: ”Hvordan
påvirker en røntgenhåndbog kvaliteten af akutte henvisninger fra skadestuen obs. fraktur i
håndleddet?”. Kvaliteten af henvisninger undersøges på to sygehuse, hvor det ene (sygehus X) har
udarbejdet en røntgenhåndbog til læger på skadestuen, mens det andet sygehus (sygehus Y), os
bekendt, ikke har udleveret noget skriftligt materiale. Formålet er at belyse kvaliteten af
henvisninger på begge sygehuse samt undersøge om røntgenhåndbogen påvirker kvaliteten.
Teoretisk gennemgås kriterier til henvisninger, hvilke anvendes under auditten. Derudover findes
teoretisk frem til, hvordan færdigheder læres fra nybegynder til ekspert for at finde ud af, hvilket
færdighedsniveau læger på skadestuen er på.
Projektet bevæger sig indenfor sundhedsvidenskaben med udgangspunkt i den nomotetiske
videnskab, hvor der udarbejdes kvantitativ empiri. Der laves audit på henvisninger på begge
sygehuse, hvor henvisningernes kvalitet vurderes. Der udleveres spørgeskemaer til radiografer på
begge billeddiagnostiske afdelinger for at finde ud af, hvilke oplysninger radiografer mener, de har
brug for i en akut henvisning obs. fraktur i håndleddet samt om og eventuelt hvilke mangler, de
oplever i disse henvisninger. Ligeledes udleveres spørgeskemaer til læger på begge skadestuer, hvor
deres erfaring og forudsætninger i udfyldning af henvisninger samt deres viden om projektioner til
en håndledsoptagelse undersøges.
Efter gennemgang af teori og vurdering af empiri viser projektet, at røntgenhåndbogen ikke har
nogen statistisk indflydelse på kvaliteten på sygehus X og deres henvisninger, da sygehus Y har lidt
bedre kvalitet på henvisninger end sygehus X. Der ses ikke nogen signifikant forskel mellem
undervisning i udfyldning af henvisninger og kvalitet af henvisninger på begge sygehuse.
Kontaktperson:
Anna Petersen og Majbrit Vands hold R03
39
FFA, ved hvilken afstand?
ICRP har varslet nye vævsvægtningsfaktorer, hvori følsomheden af brystvævet stiger fra 0,05 til 0,12,
hvilket vil medføre en øget effektiv dosis i forbindelse med brystnære røntgen undersøgelser. Brystvævet vil
være mere strålefølsomt end det væv, der nu regnes for det mest strålefølsomme og strålebeskyttes ved
mange røntgen undersøgelser, gonaderne. Der må følgelig overvejes hvilke dosisbesparende tiltag der kan
implementeres i forbindelse med undersøgelser som medfører dosis til brystvævet.
En øgning i FFA er en mulighed der forskes meget i for tiden, der hersker dog lidt uenighed om, hvor meget
dosis der reelt spares ved at øge FFA. Forsøgene i denne opgave er inspireret af 2 artikler, der når frem til
afvigende resultater, den ene artikel opnår store dosis besparelser og den anden opnår mere beskedne
besparelser.
I denne opgave undersøges via forsøg med et fantom, hvorledes en øgning i FFA fra 110 cm - 140 cm
influerer på den effektive dosis ved en columna thoracalis AP. Der anvendes 2 feltstørrelser i forsøget, et
hvor der blændes som normalt på patienten (fantomet) og et hvor der holdes fast feltstørrelse på lejet.
Grunden til de to blændefelter er, at der ved øget FFA anvendes mere parallelle stråler som de
billeddannende, og det kan ved fast felt på patientens overflade medføre, at relevant anatomi afskæres. Der
eksponeres, tages billeder og måles mAs samt DAP ved begge blændefelter ved alle FFA. Den effektive
dosis beregnes herefter i Monte Carlo og alle billederne bedømmes på billedkvaliteten af en ekstern
auditgruppe.
Resultatet af dette forsøg er, at effektiv dosis falder, jo mere FFA øges. Alle billederne bedømmes
diagnostisk brugbare af auditgruppen, dog er billedet ved FFA på 140 cm og fast felt på fantomet ikke med i
auditten, da der i dette billede er afskåret relevant anatomi.
Forsøgene i denne opgave sammenholdt med artikler og anden forskning tyder på, at øgning i FFA en et
dosisbesparende redskab der helt klart bør forskes mere indgående i, og ikke kun i forbindelse med brystnære
røntgen undersøgelser.
Kontaktpersoner
Pica Andersen, Janni Jensen, Hold Ro3
40
Undersøgelse af CR-systemets Følsomhed for Fotonenergi
Ansporet af en række videnskabelige artikler har vi i forbindelse med udarbejdelsen af dette projekt
undersøgt CR-systemets følsomhed ved forskellige fotonenergier. Vi har arbejdet ud fra en hypotese, som
siger, at CR-systemet har en højere følsomhed ved lavere kV sammenlignet med film/folie-systemet. Dette
skyldes blandt andet, at de to systemers receptorer adskiller sig grundlæggende i deres fysiske opbygning
med forskellige absorptionskarakteristika til følge. Imidlertid har man ved implementeringen af CR-
systemet, i vid udstrækning, adopteret de eksisterende parameter-indstillinger fra film/folie-systemet.
I bestræbelsen på at undersøge vores hypotese har vi udført et kvantitativt forsøg, og de tilhørende
målinger evalueres på baggrund af CDRAD-analyse og visual grading analysis (VGA). Ved CDRAD-analyse
eksponeres et hulfantom, hvorefter et udtryk for billedkvaliteten kan aflæses i form af en numerisk værdi.
Ved VGA benyttes et menneskelignende fantom, og de tilhørende eksponeringer evalueres efterfølgende af
tre radiologer i henhold til nogle foruddefinerede kriterier. Med udgangspunkt i rtg af pelvis har vi herved
undersøgt billedkvaliteten i spektret fra 50-90 kV. For at sikre, at kV-nedsættelsen ikke øger den
strålerelaterede risiko for patienten, har vi udført alle eksponeringer ved konstant effektiv dosis.
De to analyseredskaber viser ikke et samstemmende billede i forholdet mellem kV og billedkvalitet. VGA
viser statistik signifikant lineær korrelation imellem kV og billedkvalitet, hvor bedste billedkvalitet erhverves
ved 50 kV hvorefter 60, 70, 80 og 90 kV følger. CDRAD-analysen efterlader et mere diffust indtryk af
sammenhængen mellem kV og billedkvalitet, og vores statistiske analyse kan ikke påvise nogen form for
korrelation i resultaterne opnået ved CDRAD-analyse.
Med udgangspunkt i de statistiske kendsgerninger og potentielle fejlkilder, vælger vi at anskue VGA som
værende mest valid, og vi kan således konkludere, at billedkvaliteten, ved konstant effektiv dosis, kan
forbedres ved kV-nedsættelse på CR-systemet.
Kontaktpersoner:
Sanne Jakobsen og Anders Jørgensen, Hold R03
41
Columna cervicalis – Den optimale positionering
Gennem de praktikker vi har været i gennem uddannelsen har vi set forskelle i hvorledes
protokollen til en columna cervicalis optagelse. Ansporet af dette, vil vi i denne opgave se nærmere
på stråledosis til to strålefølsomme organer; glandula thyroidea og den røde knoglemarv, ved to
forskellige metoder. Vi vil desuden gennem interviews undersøge, om der er en forskel i
diagnosesikkerheden ved positioneringen AP eller PA. Vi vil forsøge, at kvalitetsudvikle en allerede
eksisterende protokol.
Vi har valgt, at lave kvantitative forsøg, hvor vi har anvendt et Alderson fantom og et statistisk
dosis program kaldet Monte Carlo. Til forsøget med Alderson har vi anvendt TLD-tabletter til at
måle den ækvivalente dosis. Vi har fokus på den ækvivalente dosis, da det kun er de to organer vi
har fokus på. Til bedømmelse, om hvorvidt der er en forskel i diagnosesikkerheden ved
positioneringen har vi gennem interviews, fået 5 radiologer til at evaluere 8 billeder af en columna
cervicalis, herunder fire AP og fire PA billeder.
Efter analyse af vores data fra de to metoder er vi kommet fra til, at den mest optimale positionering
er AP hvis man har fokus på den røde knoglemarv og PA hvis man har fokus på glandula thyroidea.
Da den røde knoglemarv er et mere strålefølsomt organ, kan man forledes til at vælge den
positionering der mindsker dosis hertil – nemlig AP. Dog viser resultaterne fra Monte Carlo, at
dosis til den røde knoglemarv ved en columna cervicalis optagelse er mindre ved de fleste
optagelser, hvad enten du positionere AP eller PA, i forhold til den dosis glandula thyroidea får.
Ved forsøget med Alderson fantomet er der desværre den bias, at vi kun har målt et punkt på
cervicalen til den røde knoglemarv, hvilket ikke stemmer overens med virkelighed. Der er rød
knoglemarv i alle corpora, hvilket ikke er medregnet i vores resultater. De interviewede radiologer
foretrak ikke en positionering frem for en anden og de syntes ikke, at kunne bedømme uskarpheder
hverken på AP eller PA billederne. Der formodes derfor ikke, at være nogen forskel i
diagnosesikkerheden hvad enten du positionere AP eller PA
Vi kan derfor konkludere, at den mest optimale positionering, til en columna cervicalis optagelse, er
PA.
Kontaktpersoner
Randi Steffensen og Anja Nielsen, Hold R04 A
42
Valg af undersøgelsesmodalitet ved mistanke om scaphoidfraktur. Almindelig røntgen
versus MRI.
Problemstilling
Der kan opstå mange komplikationer i forbindelse med scaphoid frakturer. Det er derfor yderst vigtigt at
skaderne identificeres og behandles. Desværre kan det være svært at identificere en scaphoid fraktur ved
almindelig røntgen umiddelbart efter skaden er sket. Nogle undersøgelser har vist at Magnetic Resonance
Imaging (MRI) er bedre til at identificere scaphoid frakturer tidligt i forløbet end almindelig røntgen. MRI er
imidlertid en dyr procedure og desuden er der begrænset kapacitet.
Formål
Formålet med opgaven er at undersøge hvorvidt initial MRI af en formodet scaphoid fraktur er forbundet
med bedre diagnosemuligheder og færre omkostninger end den nuværende anvendte undersøgelsesprocedure
med almindelige røntgenundersøgelser, set både fra patientens, sygehusets og samfundets perspektiv.
Metode
Til at belyse hvorvidt initial MRI af en formodet scaphoid fraktur er forbundet med bedre
diagnosemuligheder, er teori anvendt. Omkostningssiden er opdelt i to undersøgelser. Først er der udført en
audit på Odense Universitets Hospital, som belyser hvor mange patienter blev undersøgt for en os
scaphoideum fraktur i 2006 og hvilket undersøgelsesforløb de fulgte. Ved hjælp af DAGS-takster er de
samlede omkostninger regnet ud og sammenlignet med omkostningerne for hvad det ville have kostet, hvis
MRI havde været anvendt som primær modalitet. For at få et bredere perspektiv på omkostningerne end
sygehusets, er der desuden gennemført en systematisk litteraturgennemgang.
Konklusion
Der er flere muligheder for tidligt at diagnosticere en scaphoid fraktur med MRI end med almindelig
røntgen. Auditten viste at 863 patienter blev undersøgt for en scaphoid fraktur på OUH i 2006 hvilket
medførte samlede omkostninger på 1.572.129 kr. Hvis MRI var blevet anvendt ville omkostningerne have
været 1.891.909 kr. Ifølge litteratursøgningen kan man dog spare yderligere 925.052 kr., idet patienterne
ikke skal have håndledet unødigt i gips og må melde sig syge, hvilket vil sige at der samlet set kan spares
605.172 kroner ved at anvende MRI fra starten. Både fra et diagnostisk og et omkostningsmæssigt synspunkt
kan det derfor anbefales at anvende MRI som primær modalitet.
Kontaktperson
Dean O. Dweyer, Hold R04A
43
Radiografers handlinger i forhold til deres viden om CARE Dose.
Formål med opgaven er at øge både læserens og vores egen opmærksomhed indenfor radiografens
handlemønster i forbindelse med CT-scanninger, og hvilken indflydelse CT-scannerens software
har på dette emne.
Baggrund for projekt: Vi er 2 radiografstuderende, der i løbet af vores uddannelse inklusiv vores
klinik ophold, har stiftet godt bekendtskab med diverse CT-scannere og scannings protokoller. En
del af CT-scanneren er den software, som scanneren er udstyret med
Problemformulering: Hvordan påvirker Radiografens viden om CARE Dose radiografens eget
handlemønster i forhold til at udføre A.L.A.R.A. ved varierende patientstørrelse ved CT-scanning af
thorax/abdomen?
Metodevalg: I forbindelse med denne opgave vil vi gennem deltagerobservation samt uformelle
samtaler ved udvalgte CT-scannere, der er udstyret med CARE Dose eller et liggende
softwareprogram, undersøge, om radiograferne ændrer på mAs og kV i forhold til patientstørrelse.
Resultater: Analysen af data fra observationen viser, at der ud af de 34 scannede patienter var 17,
der ikke var middel; ud af disse 17 blev der udført korrekt regulering af mAs i 6 tilfælde dvs. 35 %
af tilfældene. Sammenholdes dette med data fra de uformelle samtaler ses, at anciennitet har en
indflydelse på, hvor ofte radiograferne udfører denne korrekte regulering. Desuden viser data også,
at der ikke er forskel på de 2 undersøgte sygehuse i forhold til korrekt regulering af mAs.
Radiografens funktion ved CT-scanneren spiller ingen rolle i forhold til korrekt regulering af mAs.
Data viser også at kun 4 ud af 10 observerede radiografer har en tilstrækkelig viden omkring CARE
Dose, i øvrigt havde kun 40 % af radiografer modtager undervisning i CARE Dose.
Konklusion: Vi konkluderer, at radiograferne ikke har en stor viden omkring CARE Dose 4 ud af
10 vidste præcis, hvad CARE Dose gør. Ligeledes er det kun 4 ud af 10, der ved hvilken version af
CARE Dose, der er på scannerne, herved kan vi konkludere, at radiografernes kendskab til CARE
Dose som helhed er minimal. Med hensyn til udførelsen af A.L.A.R.A. kan vi konkludere, at der i 6
ud af 17 tilfælde blev mAs korrekt reguleret i forhold til patientstørrelse svarende til 35 %.
Kontaktpersoner
Michael H. Hansen og Jesper S. Bruun R04A
44
Film-fokus afstand - Effektiv dosis - Billedkvalitet
Opgavens problemstilling:
at danne grundlag for optimering af procedurer for
røntgenundersøgelser af pelvis og målet er at undersøge om effektiv dosis kan nedsættes
ved en PA optagelse ved øgning i film-fokus afstanden(FFA), uden tab af billedkvaliteten.
Metode:
Opgaven er struktureret op omkring det naturvidenskabelige paradigme, der er
underlagt de positivistiske videnskabelighedskriterier. Ud fra en operationalisering er der
udformet nogle forskningsspørgsmål der ligger op til henholdsvist et litteraturstudie og et
empiri studie. Empiri studierne omfatter forsøg med et pelvis fantom samt et CDRAD
fantom på et Siemens DR system. Der er udført 10 målinger pr. FFA. Følgende FFA
anvendes 105-,115-,125- og 135cm.. Den effektive dosis bliver beregnet vha. Monte Carlo
programmet mens resultaterne af billedkvaliteten er opnået på baggrund af et CDRAD
analyse program og en VGA analyse. VGA analysen er udarbejdet af 5 radiologer på
baggrund af ”European guidelines on quality criteria for diagnostic radiographic images”
og nogle forskrevne eksplicitte kriterier.
Konklusion:
Ved en Èn-faktor ANOVA test (P_0.05) er det bevist at man ved øgning i
FFA kan reducerer den effektive dosis. Der kan med 95% sandsynlighed påvises en
reduktion i den effektive dosis på 2.44% ved at øge standard afstanden fra 115cm. til
125cm.. Der er ikke påvist nogle statistiske signifikante forskelle i billedkvaliteten, men
der ses en tendens til en øgning af kontrast-detaljeopløseligheden med 2.7% ved at øge
standard afstanden fra 115cm. til 125cm.
Kontaktperson: Hans Pedersen og Christina Lundberg, Hold R04B
45
Billedkvalitet på børnethorax på Fuji ST-BD CR Kassette
Kontaktpersoner: Semettin Eken og Uffe Juhl, R04B
46
Legg Calve Perthe
Kontaktpersoner Trine Povlsen og Marianne Møller, Hold R04B
47
Flytningen af skolioseoptagelser fra Agfa CR til Siemens DR
Problemstilling
Ud fra et klinisk perspektiv ønskes en kvalitetssikring af flytningen af skolioseoptagelser fra et Agfa CR- til et
Siemens DR-system på sygehus x. Formålet er at undersøge, om der er forskel i huddosis til patienten, samt
hvilken indflydelse flytningen har på billedkvaliteten. Hensigten med forsøget er desuden at undersøge, om
der ud fra forsøgsresultaterne på sigt kan være mulighed for at optimere skolioseprotokollen, således at
stråledosis til patienten kan reduceres så meget som muligt.
Metode
Måden hvorpå denne problemstilling undersøges, er gennem empiriske forsøg sammenholdt med teori og
kliniske studier. Forsøgene udføres på Agfa CR- og Siemens DR-system på det pågældende sygehus. Der
bruges de indstillinger, som der anvendes i praksis på de to systemer. Til måling af billedkvaliteten
anvendes et CDRAD fantom samt et plexiglasfantom. Billederne analyseres efterfølgende ved brug af
CDRAD Analyser, som udtrykker den samlede værdi af rumlig opløsning og lavkontrastopløselighed som en
talværdi (IQF). Huddosis måles ved at anvende et dosimeter indstillet i μGy. Der tages ti målinger til
henholdsvis billedkvalitet og huddosis på hvert system.
Resultater
Ud fra forsøgene beregnes middelværdien for huddosis til 72,7 µGy på DR-systemet sammenlignet med
77,5 µGy på CR-systemet.
Gennem billedkvalitetsmålinger findes frem til en IQF-værdi på 2,25 på DR-systemet, mens IQF-værdien er
1,18 på CR-systemet.
Ud fra statistiske tests er der fundet p-værdier for billedkvalitets- og huddosismålingerne, som er på
henholdsvis 7,58x10-6 og 6,36x10-6.
Konklusion
På baggrund af det empiriske forsøg kan det konkluderes, at der spares 6,19% i huddosis til patienten ved
at skifte fra Agfa CR- til Siemens DR-system, hvis der anvendes de indstillinger, som benyttes på de
pågældende systemer i praksis nu.
Herudover viser det sig, at billedkvaliteten på DR-systemet er 90,75% højere end på CR-systemet.
Sammenholdes disse resultater med den teoretiske viden og artiklernes kliniske studier kan det
konkluderes, at DR’s receptorplade er mere følsom overfor røntgenstråling end CR`s billedplader. Det bør
derfor være muligt, at sænke stråledosis på DR-systemet og samtidig bibeholde en billedkvalitet svarende
til den på CR-systemet ved skolioseoptagelser.
Kontaktpersoner
Maj Dan Nguyen og Louise Malchau, Hold R04B
48
MRscanning af brystet med difussionssekvens
Formål: Anvendelsen af DWI til mamma er meget nyt og det er derfor uklart hvilke
skanparametre der er mest hensigtsmæssige til diagnosticering af mammacancer.
Formålet med denne opgave er, at se signalintensiteten ved forskellige gradientstyrker i
forbindelse med den diffusionsvægtede sekvens, og hvordan denne påvirker ADC værdien
i kirtelvævet. Ved, at undersøge gradientstyrken, b-værdien, på DWI sekvensen forventes
det at sekvensen kan optimeres.
Metode: 10 kvindelige forsøgsdeltagere blev undersøgt med fire forskellige
diffusionssekvenser, med forskellige gradientstyrker på henholdsvis 100 s/mm2, 500
s/mm2, 750 s/mm2 og 1000 s/mm2.
På disse skanninger er signalintensiteten og ADC værdier for kirtelvæv målt ved hjælp af
region of interest (ROI).
Resultater: Signalintensiteten gav følgende resultater: b100 s/mm2 = 676,64±137,58
mm2/s, b500 s/mm2 = 325,19±56,76 mm2/s, b750 s/mm2 = 199,80±35,44 og b1000 s/mm2
= 138,54±26,47 mm2/s.
ADC værdierne for kirtelvæv gav følgende resultater: b100 s/mm2 = 0,96±0,63 mm2/s,
b500 s/mm2 = 1,62±0,64 mm2/s, b750 s/mm2 = 1,61±0,35 mm2/s og b1000 s/mm2 =
1,61±0,25 mm2/s.
Konklusion: Gradientstyrken, b1000, er den mest effektive til MR DWI af mammae. Den
giver, alle forhold taget i betragtning, den bedste signalintensitet. Gradientstyrken b1000
er samtidig den mest diffusionsvægtede af de fire forskellige sekvenser.
Det kan ikke entydigt konkluderes, at ADC værdierne for kirtelvæv i dette projekt ikke
påvirkes af b-værdierne, men da H0 forkastes kan det heller ikke konkluderes at de
påvirkes. Til trods for denne afvigelse nærmer ADC værdien for kirtelvæv i dette studie, sig
lignede studier.
Kontaktpersoner Anne Sofie Nielsen og Katrine Borg Hansen, Hold R04B
49
Optimering af postprocessing i digital radiografi
Problemstilling:
Indførelsen af den digitale radiografi har medført en ny måde at arbejde på. Der tales om et nyt
paradigme med muligheder og udfordringer. En af de nye muligheder er postprocessing. Det er
dermed blevet muligt at bearbejde et overeksponeret billede, så det bliver diagnostisk brugbart, hvor
det førhen havde været nødvendigt at tage om. De digitale systemer har potentialet til at nedsætte
dosis, men spørgsmålet er, om de udnyttes optimalt i forhold til dette potentiale, studier har vist det
modsatte. Erfaringer fra praktikperioder har vist, at radiografer anvender mulighederne for
postprocessing forskelligt. Ud fra dette er det valgt at undersøge, hvordan postprocessing anvendes
og hvordan der kan optimeres på området.
Metode:
Anvendelsen af postprocessing undersøges vha. et retrospektivt studie, hvor der inddrages tre
sygehuse. Fra Canon DR arbejdsstationer indsamles der data om postprocessing på ankel-, knæ-,
skulder- og lumbalundersøgelser. Der ses på indblænding, brightness, kontrast og ROI. I forhold til
optimeringen har det pga. konflikten på sundhedsområdet ikke være muligt at inddrage et empirisk
studie i form af en spørgeskemaundersøgelse, derfor inddrages en rapport fra ICRP samt en model
for kvalitetsudvikling. Resultatet af det retrospektive studie og teorien diskuteres i forhold til
anvendelsen og optimeringen af postprocessing.
Konklusion:
Ud fra det empiriske studie kan der konkluderes, at postprocessing anvendes forskelligt på de tre
sygehuse. Forskellene er både i omfanget og måden hvorpå postprocessing anvendes. Ses der
specifikt på anvendelsen af efterfølgende indblænding viser tendensen, at det anvendes på mellem
15 % og 41 % af billederne. Ses dette i forhold til Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse, kan der
konkluderes, at anvendelsen ikke er hensigtsmæssig. Med hensyn til optimering skal der fokus på
området i form af uddannelse og kvalitetskontrol. Yderligere kan der konkluderes, at optimeringen
skal ses som en proces, der inddrager alle involverede faggrupper.
Kontaktpersoner: Karin Kronborg Andersen, Hold R05A
50
Anvendelse af thyroideabeskyttelse ved en standard CT af cerebrum-
Anvendelsens påvirkning på dosis til gl. Thyroidea
Formål: At undersøge indflydelsen af dosis til gl.thyroidea ved anvendelsen af thyroideabeskyttelse, ved en
standard CT skanning af cerebrum, og se anvendelsens påvirkning på spredt stråling organet modtager.
Medoter og materialer: Til dosismålinger var der foretaget 20 skanninger på et Alderson fantom, 10 gange
uden thyroideabeskyttelse og 10 med beskyttelsen. Thyroideabeskyttelsen var i form af en halskrave, med en
wrap around funktion, med 0,35mmPb. Til hver skanning bliv der anvendt 2 TLD- tabletter
(Thermoluminerende Dosimetre). TLD - tabletterne bliv placeret på fantomet svarende til gl.thyroideas
venstre lap, en svarende til organets øvre lap og den anden til nedre lappen. Tabletterne bliv sæt på en 1,5-
2,0cm dybde.
Resultater: Den målte gennemsnit dosis uden thyroideabeskyttelsen var 1,23 mGy til gl.thyroideas øvre lap,
og 0,76 mGy til nedre lappen. Gennemsnit dosis til gl.thyroidea med thyroideabeskyttelsen var 0,92 mGy for
øvre lappen, og 0,45 til den nedre. Reduceringen blev 25 % for organets nedre lap, og 40,8 % for nedre
lappen. Der bliv fundet en signifikant nedsættelse af dosis mellem målingerne med et parret t-test (p=0,05)
Med sammenfatning af teorier og artikler bliv påvist at gl.thyroidea er et meget strålefølsomt organ der har
en risiko for at udvikle stokastiske stråleskader.
Konklusion: Den dosis der organet udsættes for er i form af de sekundære stråler der kommer fra CT’ens
rtg.rør, og fra pt. selv, under skanningen. Reducering af stråledosis til gl.thyroidea bliv påvist, hvor
bakcscatter ikke forøger dosis til organet, ved anvendelsen af thyroideabeskyttelse. Dosisbelastningen af
gl.thyroidea, afhænger af organets afstand fra det primære strålefelt, ved undersøgelsen.
Thyroideabeskyttelsen ligger ikke indenfor undersøgelsesområdet og påvirker derfor ikke billedkvaliteten.
Derfor anbefales anvendelsen af thyroidea beskyttelse ved CT undersøgelser af cerebrum, mht. organets
strålefølsomhed.
Kontaktperson: Katrin-Bjørg-Gudbjørnsdottir, Hold R05A
51
I.V. kontraststof ved CT – standardmængde vs. vægtbaseret mængde
Opgavens problemstilling:
At undersøge kontraststofmængdens betydning for kontraststofopladningen i leveren (hepar) ved
CT-scanning. Formålet er at sætte fokus på hvorvidt kontraststofmængden bør baseres på patientens
vægt, ved CT-scanninger. Håbet er at kunne optimere billedkvaliteten, for på den måde at højne
diagnosesikkerheden.
Metode:
For at undersøge kontraststofmængdens betydning for kontraststofopladningen, udføres der en
empirisk patientundersøgelse. Undersøgelsen omfatter 80 patienter (53 kvinder og 27 mænd,
gennemsnitsalder 63,2 år). 40 patienter får udført CT-scanning, hvor der anvendes en
standardmængde kontraststof på 97 ml. til hver patient. De resterende 40 patienter får udført CT-
scanning, hvor der anvendes en kontraststofmængde baseret på kropsvægt indenfor fire 10 kg.-
intervaller (10 patienter i hvert interval).
Efterfølgende måles der CT-værdier tre steder i hepar (og der beregnes en CT-gennemsnitsværdi)
for hver patient. Der udføres henholdsvis en One-way ANOVA-test på CT-gennemsnitsværdierne
hos den gruppe patienter som får en standardmængde kontraststof, samt hos den gruppe der får en
kontraststofmængde baseret på kropsvægt. Der findes signifikant forskel på CT-
gennemsnitsværdierne hos de 40 patienter som får en standardmængde kontraststof. Derimod findes
der ikke signifikant forskel hos de 40 patienter som får en kontraststofmængde baseret på
kropsvægt.
Konklusion:
Ud fra de empiriske patientundersøgelser og ved brug af statistisk One-way ANOVA-test på
undersøgelsesresultaterne, konkluderer vi at der er indikation for at kunne optimere
kontraststofopladningen i hepar. Dette ved at anvende en kontraststofmængde som reguleres efter
patientens kropsvægt indenfor 10 kg.-intervaller.
Kontaktpersoner: Martin Godballe & Kim Storm Rasmussen R05A
52
Optimering af procedure ved MR af columna lumbalis obs. for discusprolaps
Resumé af opgavens problemstilling: Lændesmerter er et udbredt fænomen i Danmark, men
desværre er diagnosesikkerheden lav på området. Ved patienter hvor en discusprolaps mistænkes
som årsag til smerterne, er MR den primære modalitet. En god lejring til denne undersøgelse er
vigtig for patientens komfort, da den kan mindske smerter og ubehag, men spørgsmålet er hvilken
betydning det har for diagnosesikkerheden.
Opgavens formål: At forklare radiografens fleksibilitet omkring lejring af patienter til MR af
columna lumbalis obs. for discusprolaps og hvilken indflydelse det har på diagnosesikkerheden.
Metode: Dels en teoretisk tilgang, som beskriver forhold om columna lumbalis, patienters smerte
og hvad der har indvirkning på disse, samt visualisering af discusprolaps ved MR. Dels en empirisk
tilgang med gennemgang af to videnskabelige artikler, som beskriver lejringens betydning og en
metode til gradinddeling af discusprolaps (grad 0-3). Gradinddelingen bruges i opgavens empiriske
forsøg hvor 57 forsøgspersoner inkluderes, disse scannes med en ekstra T2 trans. sekvens i forhold
til den ordinære scanning. De to T2 trans. sekvenser foregår med forskellig patientlejring, med og
uden pude under patientens knæ. De 57 patienterne er yderligere delt op i to grupper med
varierende pudestørrelse, 20 cm og 8 cm. Sekvenserne vurderes og sammenlignes af to erfarne
radiologer uafhængigt af hinanden, for patologi, niveau og grad af prolaps samt diagnosesikkerhed.
Konklusion: Der kan ikke bekræftes en forskel på diagnosesikkerheden ved en MR scanning af
columna lumbalis obs. for discusprolaps grundet forskellig lejring af patientens underekstremiteter
ved en T2 trans. sekvens. Resultaterne viser at radiologerne uafhængigt af stor, lille eller ingen
knæpude vurderer samme grad af discusprolaps. Opgaven finder derfor ikke noget belæg for at
radiografer ikke kan benytte knæpude en højde på op til 20cm ved den T2 trans. sekvens. Ud fra
opgavens teori kan radiografer benytte knæpuden, da patientkomforten øges og der sker en lindring
af lændesmerterne hos patienter med flekterede underekstremiteter.
Kontaktpersoner: Mette H. Pedersen & Tommy N. Sørensen, R05A
53
Gonadebeskyttelse til kvinder i den fertile alder
Problemstilling:
Ud fra en kendt protokol til en pelvisoptagelse AP stående ønskes det at kvalitetssikre denne, ved at
sætte fokus på betydningen af korrekt placering af gonadebeskyttelse i forhold til effektiv dosis til
ovarierne.
Metode:
Måden problemstillingen er undersøgt på er gennem et empirisk studie og et litteraturstudie.
Forsøgene er lavet på DR system, Santax Medico med et fokuseret raster på 140cm, samt en fast kV
85 og mA 630 og brug af automatik. REX-værdien holdes konstant i alle forsøg, ved ikke at ændre i
forsøgsopstilllingen, og der laves ingen billedbearbejdning efterfølgende. I forsøget er der anvendt
et Alderson-fantom, 80 TLD-tabletter samt en gonadebeskyttelse, MAVIG II.
Forsøget er delt op i fire. Ved hvert forsøg isættes der 2 TLD-tabletter i ovarierne, som er fundet
frem til gennem den topografiske anatomi. 1. forsøg er uden gonadebeskyttelse, 2. forsøg laves med
korrekt placeret gonadebeskyttelse, 3. forsøg laves hvor gonadebeskyttelsen bliver flyttet 1cm
inferior for den korrekt placering, og 4. forsøg laves hvor gonadebeskyttelse bliver flyttes 1cm
superior for den korrekt placering.
Konklusion:
Det empiriske studie viser at der er stor besvarelse på effektiv dosis til ovarierne ved at anvende
gonadebeskyttelsen korrekt. Fra ikke at anvende gonadebeskyttelse til at placere denne korrekt ses
det, at der er en besparelse på 74 %. Dog ses det, når gonadebeskyttelsen flyttes 1cm superior, vil
dosis til ovarierne falde yderligere, men her vil man dække for et evt. diagnostisk brugbart område.
Det ses ligeledes ud fra det litterære studie, at der er en stor besparelse i effektiv dosis til ovarierne
ved at anvende gonadebeskyttelsen korrekt. Sammenholdt giver dette, at korrekt placeret
gonadebeskyttelse giver mindre dosis til ovarierne.
Kontaktpersoner; Pia Christensen og Britt Walther, R05A
54
Kvalitetssikring af mammografiscreening i region Syddanmark
Projektbeskrivelse:
At sikre optimal billedkvalitet i henhold til de EUREF (europæiske) guidelines for mammografiscreening
Ved screeningsmammografi er det overordentligt væsentligt at billedkvaliteten er helt i top, idet lægerne der
vurderer billederne, i sagens natur ikke ser eller palperer den enkelte kvinde, ligesom der ikke foretages
ultralyd undersøgelse i forbindelse med den normale screening. Dårlig billedkvalitet kan i værste fald
medføre fejldiagnostik eller at kvinder indkaldes til unødig udredning.
Det stiller derfor store krav til personalet at sikre at billederne hver gang lever op til de relevante
diagnostiske krav, hvorfor der er udviklet et vurderingssystem til anvendelse og bedømmelse af billederne,
det såkaldte P-G-M-U system, der evaluerer positionering ved mammografi.
Metode:
Alle ansatte i regional screening skal foretage 200 godkendte mammografier før selvstændigt arbejde
Løbende evaluering ved stikprøvekontrol af billederne
Kvartalsvis gennemgang af resultater
Samlet vurdering kvartalsvis af screeningen
Konklusion/resultat:
Der vil kvartalsvis foretages vurdering af den enkeltes sgpl., radiograf og screeningsassistent, samt den
samlede screenings resultater for at sikre at screeningen lever op til EUREF guidelines
Periode:
Løbende evaluering
Sted
Region Syddanmark
Sygehus/Institution:
OUH samt de regionale mammografiscreenings busser
Projektdeltagere:
Radiografer, sygeplejersker og screeningsassistenter i regionens mammografiscreeningsenheder samt
afdelingsradiograf, OUH
Kontaktperson:
Afdelingsradiograf Ole Falberg, mammograficentret, OUH [email protected]
55
Personale – og organisationsudvikling i radiografien
56
Indhold Kompetenceudvikling for radiografer i Region Syddanmark ..................................................................... 57
Akkreditering i Sygehus Sønderjylland ....................................................................................................... 58
LEAN SPIL ................................................................................................................................................. 59
Læringsspil - et redskab til flerfaglig, patientcentreret kvalitetsudvikling .................................................. 59
En papirløs afdeling ..................................................................................................................................... 61
Defusing på røntgenafdelingen .................................................................................................................... 62
Radiografernes indflydelse ved indførelse af nye retningslinier. ................................................................ 63
57
Kompetenceudvikling for radiografer i Region Syddanmark
Projektbeskrivelse:
Formålet er at vi udnytter radiografers ressourcer optimalt og er på forkant med og matcher de
arbejdsmarkedspolitiske behov og interne udviklingsbehov, der stilles i regionen. Målet er at sikre høj
kvalitet i det daglige arbejde og sikre, at den enkelte afdeling til stadighed udvikler sig. Den eksplosive
teknologiske udvikling indenfor radiografien har bl.a. medført, at viden og færdigheder hurtigt forældes. Det
stiller store krav til fremtidens radiografer om omstillingsparathed og tilpasning til nye situationer.
At synliggøre, at kompetencer i de radiologiske afdelinger i Region Syddanmark er i en konstant udvikling,
og at de bevæger sig i den rigtige retning. Der vil endvidere åbnes for mulighed for at dele viden og
erfaringsudveksling i regionen indenfor de enkelte kompetenceniveauer, idet det er den samme
referenceramme og det samme sprog, der danner udgangspunktet for den enkelte medarbejder.
At styrke medarbejdernes fri bevægelighed indenfor regionen, idet medarbejderens kompetencer lettere kan
forstås og omsættes til anden organisation.
Metode:
Afdækning af afdelingens kompetencebehov
Beskrivelse af radiografens faglige kompetence
Udarbejdelse af skabelon for kompetenceprofiler for radiografer
Pilottest med tre radiografer med forskellig kompetenceprofil på OUH
Implementering hos alle radiografer i regionen
Evaluering
Konklusion/resultat:
Skabelonen forventes at være et godt redskab som udgangspunkt for en diskussion til MUS, til at vurdere
radiografens aktuelle kompetencer og udviklingsmuligheder
Periode:
Efterår 2007- forår 2009
Sted
Region Syddanmark
Sygehus/Institution:
OUH har kørt pilotprojekt inden det implementeres på alle radiologiske afdelinger i Region Syddanmark
Projektdeltager:
Overradiografer i Region Syddanmark og udviklingskoordinator Birthe Degn, OUH
Kontaktperson:
Udviklingskoordinator Birthe Degn, OUH [email protected]
58
Akkreditering i Sygehus Sønderjylland
Projektbeskrivelse
Formålet med Sygehus Sønderjyllands kvalitetsarbejde og akkrediteringen er at sikre en struktureret
kvalitetssikring og kvalitetsudvikling.
Målet er bl.a. at sikre, at:
patienterne oplever kvalitet og sammenhæng i behandling og pleje,
sygehuset overholder patienternes rettigheder,
personalet er informeret og oplært, så de kan varetage deres opgaver optimalt,
sygehuset har et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø,
fejl og nærfejl undgås såvel i forhold til patienter såvel som personale
Akkreditering af Health Quality Service (HQS)
Sygehuset har i mange år arbejdet målrettet med at sikre en høj kvalitet til fordel for patienterne. Som det
eneste sygehus udenfor hovedstadsområdet, har vi siden 2004 været kvalitetsakkrediteret af det engelske
Health Quality Service (HQS). Det betyder, at sygehuset er blevet bedømt på og lever op til en lang række
danske og internationale krav og kvalitetsstandarder om alt fra bygninger over kommunikation til
behandlinger.
Akkrediteringen har medvirket til en erkendelse af, at det er vigtigt at tænke i helheder frem for i
delelementer. Akkreditering kan måske opnås ved at arbejde med kriterierne enkeltvis, men idéen i
kvalitetssikring er at opbygge organisationer, udvikle redskaber og etablere systemer, der består efter et
akkrediteringsforløb, og som sikrer kvalitet og kvalitetsudvikling.
Metode:
Sønderjyllands Amt indledte et samarbejde med den britiske akkrediteringsorganisation Health Quality
Service om udvikling af deres standarder til at kunne anvendes i et dansk sundhedsvæsen og et efterfølgende
akkrediteringsforløb med forankring i disse.
Processen begyndte med en oversættelse af de engelske standarder og en efterfølgende tilpasning af disse til
organiseringen af det danske sundhedsvæsen, dansk lovgivning og kultur. Processen var langt mere
vanskelig end nogen havde forventet. HQS skulle undervejs opbygge et kendskab til de danske forhold og
projektets parter skulle forstå opbygningen i strukturen og formuleringen af standarder og kriterier.
Konklusion/resultat:
Sygehus Sønderjylland er kvalitetsakkrediteret to gange - første gang i 2004 og seneste i 2007.
Akkrediteringen i 2007 var desuden sygehusets første, som et samlet Sygehus Sønderjylland.
Akkrediteringen betyder, at Sygehus Sønderjylland lever op til en række godkendte standarder, omhandlende
patienter, personale og organisation.
Sygehus Sønderjylland er blevet vurderet på 55 standarder med ca. 25 kriterier hver
Sted: Røntgenafdelingen, Sygehus Sønderjylland
Kontaktperson: Dorte Juhl [email protected]
59
LEAN SPIL
Læringsspil - et redskab til flerfaglig, patientcentreret kvalitetsudvikling
Projektbeskrivelse
Formålet med projektet er, at ruste medarbejderne til fremtidens sundhedsvæsen. Et sundhedsvæsen
hvor diagnosticering og behandling ikke alene drejer sig om, at arbejde forløbsorienteret, men også
om at give patienten den bedst mulige oplevelse. Som led i denne strategi udvikles og
implementeres et læringsspil, hvor begreberne kvalitetsudvikling, brugerinvolvering, LEAN samt
leder- og medarbejderudvikling forsøges integreret. Spillet er konstrueret således at forholdene er så
tæt på dagligdagen på en røntgenafdeling som muligt. Hvert spil består af flere faser. Hver fase
bliver målt på hvordan planlægningen af undersøgelser fungerer, hvor lang tid forløbet tager,
”patientens” og medarbejdernes oplevelse af forløbet. Mellem hver fase afsættes tid til feedback,
forbedre og udvikle arbejdsgangene og processen. Mellem hver fase gives point, som giver adgang
til at indkøbe forbedringer.
Metode:
Projektets evalueres gennem to spørgeskemaundersøgelser og semistrukturerede interviews med
deltagerne i spilforløbene. Interviews udføres både før og efter gennemførslen af et spil forløb.
Spillets effekt på ovenstående områder måles ved observation og dokumentation af: Den mest
optimale patientlogistik - Hvilke forbedringer i spillets logistik under gennemførelsen af spillet kan
omsættes og bruges i dagligdagen. Den mest optimale kommunikationsform (medarbejdere imellem
og fra medarbejder til patient) før, under og efter gennemførelsen af en undersøgelse.
Konklusion/resultat: Spillet testes fortsat på røntgenafdelingen SHS
Periode:
Projektet nyder også stor bevågenhed i innovationskredse i og med, at det er blevet optaget som
case på en international innovationskonference, som fandt sted i København den 14-16. oktober i
2007 (se www.eccix.org).
Sted:
Røntgenafdelingen, Sygehus Sønderjylland
Projektdeltager:
Spillet er udviklet i samarbejde mellem røntgenafdelingen SHS og DTU's institut for Produktion og
Ledelse. To studerende fra instituttet har bidraget til, at udvikle spilplatformen.
Kontaktperson:
61
En papirløs afdeling
Baggrund
Efter at vi har fået EPJ, RIS, PACS osv. har vi fået en hel del mindre papir på afdelingen. Men en papirløs
afdeling er den jo ikke blevet. Der kan nævnes: Nyhedsbog, arbejds-, ferie-, undervisnings-planer, tlf tavler,
katastrofeplan og meget mere, som hænger mere eller mindre vilkårligt rundt på afdelingen. Hvem opdatere
disse planer, hvor tit og hvor hænger/ligger de?
Hvis man nu kunne lave alle disse planer m.m. elektronisk og gøre dem let tilgængeligt på alle computere i
afdeling, kunne alle se opdaterede planer hele tiden. Ved at sammenkøre flere af planerne kan man så
krydstjekke om der skulle være fejl i f.eks. arbejdsplaner og man kunne hurtigt se hvilket
plejepersonale/læge der var tilknyttet et rum og få oplyst tlf.nr. og om vedkommende har andre opgaver den
dag. Man vi i det hele taget meget nemt se hvor en person er (eller burde være), lokal nr., bærbar tlf.nr. og
andre opgaver.
Metode:
Jeg startede med at udvikle en elektronisk nyhedsbog og et bruger kartotek. Så kom der flere ideer til og
masser af inputs fra personalet. Der blev hele tiden justeret på programmet, så det var den største
brugervenlighed for den enkelte bruger.
Programmet er ikke færdig udviklet i den forstand, for der kommer hele tiden nye funktioner, som gør
tingene letter og nye områder bliver implementeret.
Konklusion/resultat:
Resultatet blev et elektronisk informationssystem, som er programmeret i ”.net” og en database som er styret
af MS SQL server.
Programmet er blevet uundværligt for afdelingen og man kan nu holde sig opdateret på få minutter og ved
hvad der er sket siden man sidst var på arbejde.
Sted
Vejle Sygehus, Røntgen afdelingen
Kontaktperson:
Radiograf Preben Iversen, Vejle Sygehus
62
Defusing på røntgenafdelingen
Opgaven omhandler defusing på røntgen afdelingen. dette emne er valgt fordi vi selv har oplevet
situationer hvor vi ikke kunne mestre situationen, det er måske ikke så mærkeligt når man er studerende
og alt er nyt men vi oplevede, at også erfarne radiografer til tider havde svært ved at tackle svære
situationer.
Formålet med opgaven er at få gang i en faglig diskussion omkring hvorvidt der bør være en fast politik på
røntgenafdelingerne omkring defusing. Vi vil i denne opgave prøve at afdække behovet for defusing samt
se på om faktorer såsom erfaring, alder og landsdel har nogen betydning for et eventuelt behov.
Problemformuleringen for opgaven er følgende.
Hvordan er behovet for defusing på røntgenafdelingerne og er der en sammenhæng mellem
erhvervserfaring, køn og landsdel i forhold til behovet for defusing på røntgenafdelingerne ?
Til at besvare spørgsmålene i problemformuleringen har vi valgt at anvende et kvantitativt spørgeskema.
Dette spørgeskema udgør vores empiriske data, og er udsendt til to røntgen afdelinger i Danmark. Det
endelige spørgeskema er blevet forbedret på baggrund af et pilot projekt hvor vi anvendte et lignende
spørgeskema, men på et andet Sygehus. Dette er gjort for at øge validiteten af de indsamlede data.
Der er en tendens der peger i retning af et behov for en politik omkring defusing. Denne tendens
underbygges ved, at 87 % af respondenterne mener, at der bør være en politik omkring defusing. Desuden
var der 53 % der mente, at de på et tidspunkt havde behøvet en defusing, men kun 20 % der rent faktisk
selv havde deltaget. Dette betyder, at 33 % har haft et behov som de ikke har fået dækket.
Omkring sammenhængen mellem erhvervserfaringen og behovet for defusing viser undersøgelsen, at
gruppen i intervallet 4-10 års erfaring har det største behov. Disse tendenser kan ikke generaliseres ud over
røntgenafdelingen på sygehus A.
Kontaktperson
Mads Holm, Mostafa Eddin, Hold R03
63
Radiografernes indflydelse ved indførelse af nye retningslinier.
Baggrund
Med udgangspunkt i indførelsen af akut kræftudredning, også kaldet 48-timers regelen, og
udarbejdelsen af 5. interne opgave, fandt jeg det interessant at undersøge hvorvidt radiograferne
havde indflydelse på hvordan disse retningslinier blev udformet og om de havde indflydelse på
tilrettelæggelse af patientforløbene.
Metode:
Empirisk interviewede jeg en overradiograf samt formanden for radiografernes fagforening, FRD.
Der gennemgås teori omhandlende grupper og disses ændringsprocesser samt teori omhandlende
modeller for sygehusorganisation og ledelse.
Konklusion:
For så vidt der er tale om retningslinier hvor der ikke er høringsret, har FRD intet at skulle have sagt
ved udarbejdelsen af selve reglerne. Radiograferne har dog mulighed for at være med i
planlægningen af de enkelte patientforløb på det enkelte sygehus.
Kontaktperson:
Sarah Nørris Christensen, R05A