lov- og cirkulæreprogram - toender.dk og... · lov - og ... man skal være opmærksom på at der...

Budgetvejledning 2016 Skrivelse G.3-2

Redaktionen sluttet den 10. august 2015 KL

Yderligere oplysninger tlf. 33 70 33 70

Marie Stub Bager, [email protected], tlf. 33 70 32 35

Rasmus Trudsø Telling (beskæftigelse), [email protected], tlf. 33 70 35 21

1

Lov- og cirkulæreprogram

Indholdsfortegnelse Side

Lov- og cirkulæreprogram .............................................................................. 1

1. Generelle bemærkninger til skrivelsen .................................................. 1

1.1 Endelig opgørelse af bloktilskuddet for 2015 ................................ 1

1.2 Bloktilskuddet for 2016 ................................................................. 2

1.3 Statstilskuddet for 2016 ................................................................. 2

2. Meropgaver fordelt på serviceopgaver og lovbundne opgaver ............. 2

3. Beskrivelse af de enkelte reguleringer af det generelle tilskud til primærkommunerne .................................................................................. 4

3.1 Bemærkninger til budgetgarantien ................................................. 9

3.2 Bemærkninger til beskæftigelsestilskuddet.................................. 15

3.3 Bemærkninger til lov- og cirkulæreprogrammet .......................... 18

3.4 Bemærkninger til andre reguleringer ........................................... 34

1. Generelle bemærkninger til skrivelsen I denne vejledning gives en nærmere beskrivelse af den endelige fastsættelse af bloktilskuddet for 2015. Ligeledes beskrives den foreløbige fastsættelse for 2016, samt efterfølgende år, jf. det aktstykke (Aktstykke 147 af 4. juli 2015) som Folketingets Finansudvalg har tiltrådt 10. juli 2015. Afsnit 1 indeholder generelle bemærkninger til skrivelsen. I afsnit 2 indgår en opgørelse af meropgaver på det kommunale område, og i afsnit 3 er de enkelte sager gengivet og kommenteret. Afsnit 3.1 vedrører budgetgarantien, afsnit 3.2 beskæftigelsestilskuddet, af-snit 3.3 gennemgår de enkelte punkter på lov- og cirkulæreprogrammet og afsnit 3.4 beskriver de øvrige reguleringer på aktstykket. En række af de reguleringer der indgår på årets lov- og cirkulæreprogram, har tidligere været omtalt i budgetvejledningen. For de reguleringer, der ikke tidligere har været omtalt, henvises der til Suppleringsskrivelserne for Bud-getvejledning 2016, der i mere detaljeret form redegør for de økonomiske konsekvenser af regelændringerne. Endvidere er reguleringer vedrørende budgetgarantien uddybet i budgetvejledningsskrivelse G.3-3 Budgetgaranti og øvrige overførsler.

1.1 Endelig opgørelse af bloktilskuddet for 2015 Bloktilskuddet for 2015 er endeligt opgjort til 65.088,3 mio. kr. Bloktilskud-det er 92 mio. kr. højere (i 15-pl) i forhold til sidste års foreløbige udmelding for 2015, som lød på 64.996,3 mio. kr. (i 15-pl)

Aktstykke nr. 147 til-trådt den 10. juli 2015

Skrivelsens indhold






2

1.2 Bloktilskuddet for 2016 Bloktilskuddet for 2016 er foreløbigt opgjort til 65.597,5 mio. kr. I tabel 1 ses hvordan reguleringen af bloktilskuddet for 2016 i forhold til sidste års aktstykke er sammensat. De 68.596,7 mio. kr. der er overført fra sidste års bloktilskud, og er basisblokken, før der er korrigeret for pris og løn, budget-garanti og lov- og cirkulæreprogrammet. Tabel 1: Opgørelse af bloktilskuddet for 2016

Mio. kr. (2015-pl) 2016

Overført bloktilskud fra sidste år 68.596,70

Pris- og lønregulering 1.097,50

Budgetgaranti 2.305,90

Lov- og cirkulæreprogram 1.295,10

Balancetilskud -7.659,20

Andre reguleringer -38,5

I alt foreløbigt bloktilskud 65.597,5

1.3 Statstilskuddet for 2016 Af den samlede bloktilskudspulje på 65.597,5 mio. kr. i 2016 anvendes 51.952,4 mio. kr. til finansiering af landsudligning, mens 5.808,4 mio. kr. fordeles til kommuner med højt strukturelt underskud. Herudover afsættes nettobeløb på -334,4 mio. kr., der vedrører andre tilskud, hvorved statstilskuddet i alt til fordeling efter indbyggertal udgør 7.502,3 mio. kr.

2. Meropgaver fordelt på serviceopgaver og lovbundne opgaver Alle meropgaver på lov- og cirkulæreprogrammet er opgjort i tabel 2. Man skal være opmærksom på at der ikke indgår opgaveændringer under budget-garantien, idet kun opgaveændringer på serviceområderne er skilt ud. For disse sager henvises til budgetvejledningsskrivelse G.3-3 Budgetgaranti og øvrige overførsler. Sager der er opført under ’andre reguleringer’ er indreg-net, såfremt deres karakter er tilsvarende serviceændringer på lov- og cirku-læreprogrammet. Serviceudgifterne er siden 2013 opgjort eksklusivt udgifter til aktivitetsbe-stemt medfinansiering. Meropgaver der indeholder aktivitetsbestemt medfi-nansiering indgår i stedet under ’øvrige reguleringer’ i tabel 2.

Bloktilskud for 2016 er foreløbigt opgjort til 65.597,5 mio. kr.






3

Tabel 2: Meropgaver på lov- og cirkulæreprogrammet juni 2015 fordelt efter ser-vice, lovbundne og øvrige reguleringer

Mio. kr.

2015 2016 2017 2018

(B15-R15) (B15-B16) Ændring

ifht. 2016

Ændring

ifht. 2017

2015-pl 2016-pl 2016-pl 2016-pl

.(1) .(2) .(3) .(4)

Meropgaver service 184,9 175,4 -51,1 -41,0

Meropgaver lovbundne 60,4 1.119,7 593,5 1.002,8

Meropgaver I alt 245,3 1.295,1 542,4 961,8

Øvrige regulering 1,2 0,0 0,0 -68,6

Heraf medfinansiering 1,2 0,0 0,0 23,8

Lov- og cirkulærepro-

grammet 246,5 1.295,1 542,4 893,2

Årets lov- og cirkulæreprogram kan opdeles i tre kategorier (søjle 2):

· Meropgaver vedrørende serviceområderne fra budget 2015 til bud-get 2016.

· Meropgaverne vedrørende de lovbundne områder fra budget 2015 til

budget 2016. · Øvrige reguleringer, der ikke medregnes som meropgaver

På serviceområderne er meropgaverne på aktstykket for juni 2015 vedrøren-de B2015-B2016 opgjort til 175,4 mio. kr.

På de lovbundne områder er meropgaverne opgjort til 1.119,7 mio. kr. I alt medfører årets lov og cirkulæreprogram meropgaver på aktstykket på –1.295,1 mio. kr. Den enkelte regulering fremgår af bilag 1. En række reguleringer medregnes ikke som mer- eller mindreopgaver. På årets lov og cirkulæreprogram indgår disse reguleringer ikke. Når det oprindelige budget 2015 skal korrigeres for meropgaver i forhold til budget 2016, skal der foruden meropgaverne fra årets aktstykke, medregnes eventuelle meropgaver fra de to tidligere års aktstykker.

Tabel 3: Meropgaver vedrørende B2015-B2016 fordelt på service og lovbundne

udgifter på aktstykkerne juni, 2013, 2014, 2015

Mio. kr. i 2016-pl Juni 2013 Juni 2014 Juni 2015 I alt

B15-B16 B15-B16 B15-B16 B15-B16

Meropgaver service -19,3 -77,2 175,4 78,9

Meropgaver lovbundne 98,1 22,4 1.119,7 1.240,2

Meropgaver I alt 78,8 -54,8 1.295,1 1.319,1

Øvrige reguleringer 0,0 61,7 0,0 61,7

Lov- og cirkulæreprogrammet 78,8 6,9 1.295,1 1.380,8






4

Ud over meropgaverne fra årets aktstykke skal tillægges samlede meropga-ver på -96,5 mio. kr. vedrørende tidligere år. Dette kommer af de -19,3 i skæv DUT fra aktstykket for 2013, og de -77,2 i skæv DUT fra aktstykket for 2014. Den samlede meropgavekorrektion af det oprindelige budget 2015 på serviceområderne bliver derfor 78,9 mio. kr. Meropgaverne i tabel 3 er opgjort efter samme principper som tabel 2. På de lovbundne områder forøges opgaverne samlet set med 1.240,2 mio. kr.

3. Beskrivelse af de enkelte reguleringer af det gene-relle tilskud til primærkommunerne I det følgende gengives aktstykket 2015 vedrørende 2016.

Mio. kr.

Korrigeret

pulje 2015

Foreløbig

pulje 2016 BO 2017 BO 2018

(15-pl) (16-pl) (16-pl) (16-pl)

I. Overført tilskudspulje

Kommuneaftalen 2014 vedr. 2015, overført

tilskudspulje, jf. akt 125 af 19. juni 2014 64.996,3 68.596,7 68.764,4 68.764,4

Pris og lønregulering 2015-2016 - 1.097,5 1.100,2 1.100,2

I alt 64.996,3 69.694,2 69.864,6 69.864,6

II. Budgetgaranti

1 Foreløbig regulering - 7.650,9

2 Efterregulering - -3.424,6

3 Permanent regulering - -1.920,3 -1.920,3 -1.920,3

I alt - 2.305,9 -1.920,3 -1.920,3

III. Lov- og cirkulæreprogram

Skatteministeriet

4 Praksisændring i administration af optje-

ningsprincippet for børne- og ungeydelsen

pba. henvendelse fra EU-kommissionen

mhp. at bringe administrationen i overens-

stemmelse med artikel 6 i forordning nr.

883/04

5,2 1,9 1,9 1,9

I alt 5,2 1,9 1,9 1,9

Økonomi- og Indenrigsministeriet

5 Ændring af lov om valg til Folketinget og

lov om valg af danske medlemmer til Euro-

pa-Parlamentet (Bemyndigelse til digitalise-

ring af proceduren for indsamling af væl-

gererklæringer m.v.)

-0,9 -0,9 -0,9 -0,9

I alt -0,9 -0,9 -0,9 -0,9

Justitsministeriet

6 Udslusningskoordinatorer i kommuner i

forbindelse med løsladelse fra kriminalfor-

sorgens institutioner. Initiativet er en del af

udmøntningen af aftalen om Kriminalfor-

sorgens økonomi i 2013-2016 (indgået af

regeringen, SF, EL, LA og K den 7. no-

vember 2012)

4,9 5,0 - -

I alt 4,9 5,0 0,0 0,0

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter






5

7 Lov nr. 439 af 6. maj 2014 om ændring af

lov om leje, lov om midlertidig regulering

af boligforholdene, lov om byfornyelse og

udvikling af byer og forskellige andre love.

(Energisparepakke omfattende totaløkono-

misk rentable energiforbedringer og aftalt

grøn byfornyelse) (K)

- - - 1,6

8 Lov nr. 310 af 30. marts 2015 om ændring

af lov om leje, lov om midlertidig boligre-

gulering, lov om tvungen administration af

udlejningsejendomme og lov om byfornyel-

se og udvikling af byer (Forenkling og

modernisering af lejelovgivningen)

-0,8 -0,8 -0,8 -0,8

I alt -0,8 -0,8 -0,8 0,8

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

9 Lov nr. 446 af 9. juni 2008 om ændring af

lov om social pension, lov om højeste, mel-

lemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v. og lov om social ser-

vice (Højere supplerende pensionsydelse,

udvidelse af personkredsen for invaliditets-

ydelse og afskaffelse af servicebetaling for

ophold i botilbud m.v.). 1)

- - - -4,7

10 Lov nr. 318 af 28. april 2009 Lov om æn-

dring af lov om social service (Kontinuitet i

anbringelsen m.v.). 1)

- - - 5,2

11 Lov nr. 1613 af 22. december 2010 om

ændring af lov om social service (Loft over

ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste). 1)

- - - -5,0


lov om social service, lov om retssikkerhed,

og administration på det sociale område og

forældreansvarsloven (Barnets Reform) 1)

- - - 2,6

13 Lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af

lov om social pension og andre love (Før-

tidspensionsreform). 1)

- - - -26,7


ændring af lov om social pension (Tilbage-

trækningsreforms indførelse af seniorfør-

tidspension, lempet indtægtsregulering for

arbejdsindkomster og lempet beskæftigel-

seskrav ved opsat pension). 1)

- - - 3,6

15 Lov nr. 286 af 28. marts 2012 om ændring

af lov om social service (Forhøjelse af ydel-

sesloftet for tabt arbejdsfortjeneste). 1)

- - - 3,5

16 Lov nr. 928 af 18. september 2012 om æn-

dring af lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om

social pension og andre love (Ændret regu-

lering af forskellige indkomstoverførsler i

årene 2016-2023 samt forhøjelse af den

supplerende pensionsydelse og pensionstil-

læg til folkepensionister). 1)

- - - 11,6


lov om social pension, lov om højeste, mel-

lemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v., lov om individuel bo-

ligstøtte og lov om børnetilskud og for-

skudsvis udbetaling af børnebidrag

(Anvendelse af indkomstregisteret ved

indtægtsregulering af social pension og

boligstøtte m.v.) 1)

- - - -5,0


ændring af lov om social service (Rehabili-

teringsforløb og hjemmehjælp m.v.)

-11,2 -11,4 -11,4 -11,4

19 Lov nr. 649 af 18. maj 2015 om ændring af

lov om social service og lov om socialtilsyn

(Tilbud om anonym, ambulant behandling

af stofmisbrugere m.v.)

7,3 12,9 12,9 12,9






6


ændring af dagtilbudsloven, lov om indivi-

duel boligstøtte, lov om social pension og

lov om højeste, mellemste, forhøjet almin-

delig og almindelig førtidspension m.v.

(Anvendelse af indkomstregisteret ved

indtægtsregulering af økonomisk friplads-

tilskud m.v.)

- -4,2 -4,2 -4,2

21 Bekendtgørelse nr. 1200 af 12. november

2014 om social pension (Førtidspension og

folkepension) samt Bekendtgørelse nr. 1199

af 12. november 2014 om højeste, mellem-

ste, forhøjet almindelig og almindelig før-

tidspension m.v. 1)

-0,7 -1,5 -2,0 -2,2


lov om social service og lov om retssikker-

hed og administration på det sociale område

(Faglig støtte til netværksplejefamilier

m.fl., ændring af afgørelseskompetence i

sager om ændring af anbringelsessted samt

nedsættelse af alder for samtykke i afgørel-

ser om ændring af anbringelsessted m.v.) 1)

3,6 14,8 15,1 15,4

23 Lov nr. 650 af 18. maj 2015 om social ser-

vice (Udvidet og styrket indsats for kvinder

på krisecentre og orienteringspligt for kvin-

dekrisecentre, forsorgshjem og herberger

m.v.)

1,7 4,6 5,6 5,6


social pension (Genindførelse af tidligere

gældende regler for optjening af ret til fol-

kepension for flygtninge)

-0,4 -0,5 -0,6 -0,7

I alt 0,3 14,7 15,4 0,5

Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse

25 Ændring af bekendtgørelse om driftsover-

enskomster mellem regionsråd og selvejen-

de hospicer 1)

12,0 - - -

26 Landsdækkende screening for tyk- og ende-

tarmskræft (Kræftplan III) 1) - - - 23,8


ændring af sundhedsloven og lov om auto-

risation af sundhedspersoner og om sund-

hedsfaglig virksomhed (Lægesamtaler,

lægelig stofmisbrugsbehandling, frit valg i

forbindelse med stofmisbrugsbehandling og

befordring af personer i lægelig stofmis-

brugsbehandling med heroin) *

6,0 6,1 6,1 6,1


sundhedsloven, lægemiddelloven og vævs-

loven (Automatisk kronikertilskud, læge-

middelovervågning mv.)

- -8,6 -8,6 -8,6

29 Retningslinjer for udarbejdelse af koordine-

rende indsatsplaner (dobbeltbelastede) 3,0 3,0 3,0 3,0

30 L179 Forslag til lov om ændring af sund-

hedsloven og lov om socialtilsyn (Øget

kvalitet i alkoholbehandlingen)

3,0 6,8 6,0 5,6

I alt 24,0 7,3 6,5 29,9

Beskæftigelsesministeriet


ændring af lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om

social pension og forskellige andre love.

(Reform af førtidspension og fleksjob, her-

under indførelse af ressourceforløb, rehabi-

literingsteam, fleksløntilskud m.v.) 1)

- - - -24,0


ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. og flere andre love (Forhøjelse af ef-

terlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.)1)

- - - 345,1






7

33 Lovforslag om kommunernes finansie-ring af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne og lov-forslag om ændring af lov om kommu-nal udligning og generelle tilskud til kommunerne (tilpasninger i udlig-ningssystemet som følge af omlæg-ning af refusionssystemet på beskæf-tigelsesområdet a) 1)

1.045,6 1.691,1 2.326,2

34 Lov nr. 166 af 26. februar 2014 om ændring

af lov om aktiv socialpolitik (Ændring af

timefradraget ved arbejdsindtægter)

-5,0 -1,0 -1,0 -


organisering og understøttelse af beskæfti-

gelsesindsatsen m.v.

-44,3 -45,0 -45,0 -45,0


ændring af lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats, lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. og forskellige andre love (Reform af

beskæftigelsesindsatsen, et fælles og inten-

siveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styr-

ket rådighed og målretning af virksomheds-

rettede tilbud m.v.)

281,1 322,7 285,5 262,6


ændring af lov om aktiv socialpolitik. lov

om individuel boligstøtte og kildeskattelo-

ven (Ophævelse af gensidig forsørgelses-

pligt for samlevende, afskaffelse af laveste

forsørgersats, højere boligsikring til unge

par med børn, særlig støtte for unge under

30 år, ingen fradrag for lejeindtægter fra

logerende i egen bolig m.v.)

-23,9 -47,9 -47,9 -27,1

38 Lov nr. 174 af 24. februar 2015 om kon-

tantydelse 1,4 20,9 7,3 -

39 Lov nr. 920 af 18. september 2012 om ændring af ligningsloven, lov om en børne- og ungeydelse og personskat-teloven (Skattereformen – forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og topskatte-grænsen, ekstra beskæftigelsesfra-drag for enlige forsørgere, aftrapning af børne- og ungeydelsen for familier med høje indkomster m.v.) 1)

-44,6 -78,5

40 Vandrende arbejdstagere (Bekendtgø-relse om forsøg på beskæftigelsesom-rådet nr. 1566 af 23. december 2014 og vejledning til kommunerne om EU-borgeres adgang til uddannelseshjælp, kontanthjælp eller anden hjælp efter lov om aktiv socialpolitik nr. 9468 af 30. juni 2014 mv.)

4,5 2,6

I alt 213,8 1.297,9 1.845,4 2.759,3

Undervisningsministeriet


lov om erhvervsuddannelser, lov om vej-

ledning om uddannelse og erhverv samt

pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov

om folkeskolen og forskellige andre love.

(Bedre og mere attraktive erhvervsuddan-

nelser m.v) 1)

- - - -1,5

42 Lov nr. 2 af 26. december 2013 om finans-

lov for finansåret 2014 (Ændringer af

kommunale bidrag for elever i frie grund-

skoler og frie grundskolers SFO som følge

af folkeskolereformens forlængede skole-

dag). 1)

- - - -26,8

43 Bekendtgørelse nr. 830 af 30. juni 2014 om

vejledning om valg af uddannelse og er-

hverv.

0,3 0,3 0,3 0,3

I alt 0,3 0,3 0,3 -28,0

Miljøministeriet






8

44 Gennemførelse af første generation vand-

planer samt regelforenkling 2013 – 2015, jf.

ØA13.

11,7 - - -

45 Vejledning til udarbejdelse af risikosty-

ringsplaner for oversvømmelse, 2014. 1,4 - - -

46 Kommunernes kvalitetssikring af kort-

grundlag til randzonelov pr. 1. august 2014 0,7 - - -


lov om vandforsyning m.v. og lov om afgift

af ledningsført vand (Regler for grund-

vandskortlægning efter 2015 mv.) *

- 2,5 2,5 -

I alt 13,8 2,5 2,5 0,0

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri

48 Bekendtgørelse nr. 100 af 30. januar 2015

om krydsoverensstemmelse -2,9 -2,9 -2,9 -2,9

49 Lov nr. 591 af 14. juni 2011 om randzoner,

som ændret ved lov nr. 563 af 18. juni 2012 3,7 - - -

I alt 0,8 -2,9 -2,9 -2,9

Transportministeriet


offentlige veje m.v. (vejloven) -14,5 -29,5 -29,5 -29,5

51 Bekendtgørelse nr. 1337 af 12. december

2014 om ændring af bekendtgørelse om

kvalifikationskrav til visse førere af køretø-

jer i vejtransport

-0,4 -0,4 -0,4 -0,4

I alt -14,9 -29,9 -29,9 -29,9

I alt, lov- og cirkulæreprogram 246,5 1.295,1 1.837,5 2.730,7

IV. Andre reguleringer

52 Balancetilskud - -7.659,2 - -

53 Kommunal medfinansiering af National

Serviceplatform og Fælles Medicinkort - -15,6 - -

54 VISO - 19,8 - -

55 Regulering af kommunal medfinansiering

vedr. sundhedsvæsenet 667,1 - - -

56 Midtvejsregulering af kommunal medfinan-

siering (DRG) -821,6 - - -

57 Forhøjelse af tilskud til særligt vanskeligt

stillede kommuner - -50,0 - -

58 Afregning vedrørende sygebesøg og samta-

leterapi i almen praksis - 11,3 11,3 11,3

59 Center for forebyggelse 1) - -4,0 -4,0 -4,0

I alt, andre reguleringer -154,5 -7.697,7 7,3 7,3

Total 65.088,3 65.597,5 69.789,1 70.682,3

*) Kompensationsbeløbet efterreguleres i henhold til parternes skriftlige aftale 1) Permanent udgiftsniveau nås efter BO-periodens udløb. Punktet medtages på følgende års aktstykker

Anm.: Sager optaget på dette års lov- og cirkulæreprogram er blevet forhandlet inden ressortdelingen af 28. juni 2015. De er derfor fordelt ud fra den forhenværende ressortdeling, således som de også er blevet for-handlet. Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen. a) Lovforslagene udmønter aftalen om reform af refusionssystemet og tilpasninger af udligningssystemet, som er indgået mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti den 2. februar 2015. Kompen-sationsbeløbet er betinget af Folketingets vedtagelse af disse lovforslag og vil bortfalde, hvis lovforslagene ikke vedtages.

Metodik vedrørende pris- og lønniveau i skrivelsen Det skal bemærkes, at bloktilskuddet for 2015 er opgjort i 2015-pl, mens 2016-2019 er opgjort i 2016-pl i aktstykket. Samme metodik er anvendt i de efterfølgende kommentarer til de enkelte reguleringer, med mindre andet er anført i bemærkningerne.






9

3.1 Bemærkninger til budgetgarantien

Ad 1. Foreløbig budgetgaranti for 2014-2016

Den fremadrettede budgetgaranti skønnes over en toårig periode med ud-gangspunkt i det senest kendte endelige regnskab, dvs. regnskab 2014. I bloktilskuddet bliver der hvert år indlagt et permanent udgiftsniveau for budgetgarantien svarende til det senest kendte regnskab (den permanente op-regulering). Den fremadrettede budgetgaranti skal derfor kun dække diffe-rencen mellem senest kendte regnskab og udgiftsskønnet i tilskudsåret. I bloktilskuddet for 2016 foretages en regulering på 7.651 mio. kr. af budget-garantien 2014-2016. Den markante regulering skyldes, at kommunerne som følge af reform af refusionssystemet får betydeligt højere nettoudgifter til forsørgelsesydelser. Endvidere forventes der betydelige merudgifter til inte-

grationsområdet som følge af den aktuelle flygtningesituation.

Følgende udgiftsområder indgår som grundlag for opgørelsen af budgetga-

rantien:

• Kontant- og uddannelseshjælp

• Kontantydelse

• Førtidspension

• Erhvervsgrunduddannelse

• Driftsudgifter til aktivering m.v.

• Løntilskud

• Revalideringsydelse (inkl. kontanthjælp under forrevalidering)

• Ledighedsydelse

• Kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet

• Særlig uddannelsesydelse

• Ressourceforløb- og Jobafklaringsydelse

Ad 2.Efterregulering af budgetgarantien for 2012-2014

Som følge af efterreguleringen af budgetgarantien for 2012-2014 reguleres bloktilskuddet med -3.425 mio. kr. i 2016 (2016-pl). Der blev oprindeligt udbetalt 3.459 mio. kr. (2014-pl) i den foreløbige budgetgaranti for den for-ventede udgiftsudvikling i 2012-2014. Udgifterne er dog kun vokset med 132 mio. kr. (2014-pl). I 2016-pl giver det ovennævnte efterregulering.

Ad 3. Permanent opregulering for udviklingen 2013-2014

Staten regulerer hvert år niveauet for budgetgarantien op eller ned til senest kendte regnskab. Dette sker ved, at der lægges et permanent justering ind i bloktilskuddet svarende til den vækst, der har været mellem de seneste to regnskaber. Dette sikrer, at udgangspunktet for den fremadrettede budgetga-ranti altid er senest kendte regnskab. I 2016 reguleres bloktilskuddet med -1.920 mio. kr., som er det beløb, de budgetgaranterede udgifter er faldet med fra 2013-2014 (2016-pl).






10

Oversigt over regelændringer, der indgår i den foreløbige bud-getgaranti for 2016

I skønnet over den foreløbige budgetgaranti for 2016 er der taget højde for

regelændringer i perioden 2014-2015. Regelændringerne i tabel 4 indgår

dermed i den foreløbige budgetgaranti på 7.651 mio. kr. Ændringerne er kort

beskrevet under tabellen.

Tabel 4: Lovændringer i Folketingsåret 2014/2015 med konsekvenser for bud-getgarantien

Mio. kr. 2015 2016 (1) Ændring

2015-2016

(15-pl) (16-pl) (16-pl)

a) Lov nr. 1527 af 27. december 2014 om Genindfø-relse af tidligere gældende regler for optjening af ret til folkepension for flygtninge

-20,2 -26,4 -5,9

b) Lovforslag om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne og lovforslag om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne (tilpasninger i udligningssyste-met som følge af omlægning af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet

- 3.595,8 3.595,8

c) Lov nr. 174 af 24. februar 2015 om kontantydelse 4,5 99,4 94,8

d) Lov nr. 1522 af 27. december 2014 om ændring af lov om aktiv socialpolitik. lov om individuel boligstøtte og kildeskatteloven (Ophævelse af gensidig forsørgel-sespligt for samlevende, afskaffelse af laveste forsør-gersats, højere boligsikring til unge par med børn, særlig støtte for unge under 30 år, ingen fradrag for lejeindtægter fra logerende i egen bolig m.v.)

383,9 644,8 254,7

e) Lov nr. 685 af 27.maj 2015 om udmøntning af afta-len om en bedre au pair-ordning m.v

-0,1 -0,2 -0,1

f) Lov nr. 166 af 26. februar 2014om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Ændring af timefradraget ved arbejdsindtægter) (jf. L116, FT 2013-2014)

132,2 39,0 -95,3

g) Lov nr. 1367 af 16. december 2014 om ændring af formue- og fradragsregler ved efterbetaling af offentli-ge forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser

9,0 5,7 -3,5

h) Lov nr. 1521 af 27. december 2014 om enlig-forsørgersats til unge med anbragte børn og mulighed for arbejdsindtægter på op til 24.000 kr. årligt uden fradrag for unge på særlig tilrettelagt ungdomsuddan-nelse

21,7 22,0 -

i) Lov nr. 1486 af 23. december 2014 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejds-løshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Re-form af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensi-veret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.)

342,5 354,9 6,9

j) Vandrende arbejdstagere (Bekendtgørelse om for-søg på beskæftigelsesområdet nr. 1566 af 23. decem-ber 2014 og vejledning til kommunerne om EU-borgeres adgang til uddannelseshjælp, kontanthjælp eller anden hjælp efter lov om aktiv socialpolitik nr. 9468 af 30. juni 2014 mv.)

-50,8 -24,7 26,9

I alt 822,7 4.710,3 3.874,4

(1) Til opregning til 2016-niveau anvendes aktuel PL inkl. overførsler på 1,6 pct.

Beløbene i 2015 er angivet i 2015-pl, mens beløbene i 2016 og frem er angi-vet i 2016-pl. Den anvendte pl-regulering for 2016 er 1,6 pct. For en uddy-bende beskrivelse af lovændringerne henvises til supplementsskrivelse 5-6 om beskæftigelse og integration.






11

Ad a) Lov nr. 1527 af 27. december 2014 om Genindførelse af tid-ligere gældende regler for optjening af ret til folkepension for flygtninge Som led i udmøntningen af aftalen om finansloven for 2015 er det aftalt at genindføre tidligere gældende regler (før den 1.1. 2011) for optjening af ret til folkepension for flygtninge. Ændringen vil medføre mindreudgifter til kontanthjælp (hjælp til personer uden ret til social pension). Ændringen vil endvidere medføre mindreudgifter til boligsikring, som beskrevet i afsnit 3.2.5. Tabel 5: Økonomiske konsekvenser for genindførelse af tidligere gældende regler

for optjening af ret til folkepension for flygtninge

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

Kontanthjælp -20,2 -26,4 -32,2 -38,1

I alt -20,2 -26,4 -32,2 -38,1

Ad b) Lovforslag om kommunernes finansiering af visse offent-lige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne og lovforslag om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne (til-pasninger i udligningssystemet som følge af omlægning af refu-sionssystemet på beskæftigelsesområdet Med reform af refusionssystemet ændres det gældende refusionssystem, så refusionssatserne udelukkende kommer til borgernes tid på offentlig forsør-gelse. Reformen betyder øgede udgifter til forsørgelsesydelser omfattet af budgetgarantien, jf. nedenstående tabel. Endvidere har reformen betydning for sygedagpenge og fleksjob, som er beskrevet i afsnit 3.3.7 samt udgifter der kompenseres via beskæftigelsestilskuddet, hvilket fremgår af supple-mentsskrivelse 5.6 vedr. beskæftigelse og integration. Tabel 6: Økonomiske konsekvenser for reform af refusionssystemet

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

Kontanthjælp og uddannelseshjælp - 1.621,6 1.570,0 1.516,2

Kontanthjælp ifm. integrationspro-

grammer

- 709,1 829,4 665,8

Kontanthjælp under forrevalidering - 18,9 19,3 19,5

Særlig støtte - 37,4 37,4 37,4

Kontantydelse - 59,2 29,4 -

Ledighedsydelelse - -8,8 -9,7 -13,6

Revalidering - 398,7 399,7 402,7

Ressourceforløb og jobafklarings-

forløb

- 182,4 264,7 322,2

Hjælp til personer uden ret til fuld

førtidspension

- 12 12 12

Førtidspension - 392,8 644,8 965,4

Løntilskud til kontanthjælp- og ud-

dannelseshjælp

- 134,2 123,4 113,7

Løntilskud til kontantydelse - 15,7 7,8 -

Løntilskud til revalidering, ressour-

ceforløb og sygedagpenge

22,7 24,7 26,1

I alt - 3.595,8 3.953,0 4.067,4






12

Ad c) Lov nr. 174 af 24. februar 2015 om kontantydelse Kontantydelse er en ny ydelse til personer, der opbruger retten til arbejdsløs-hedsdagpenge og perioder med ret til særlig uddannelsesydelse og midlerti-dig arbejdsmarkedsydelse. Ydelse, driftsudgifter og afledte udgifter til kon-tanthjælp reguleres i budgetgarantien. På lov og cirkulæreprogrammet regu-leres administrationen af ydelsen, jf. afsnit 3.3.7. Tabel 7: Økonomiske konsekvenser af kontantydelsen

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

Kontantydelse 6,6 137,8 68,3 -

Kontanthjælp -3,1 -59,2 -29,3 -

Aktivering (inkl. løntilskud

og befordring)

1,0 20,8 10,4 -

I alt 4,5 99,4 49,5 -

Ad d) Lov nr. 1522 af 27. december 2014 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og kildeskattelo-ven (Ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende, afskaffelse af laveste forsørgersats, højere boligsikring til unge par med børn, særlig støtte for unge under 30 år, ingen fradrag for lejeindtægter fra logerende i egen bolig m.v.) Lov nr. 1522 udmønter aftalen om Finansloven for 2015 på kontanthjælp-

som-rådet mellem regeringen, SF og Enhedslisten. Aftalen indebærer tilba-

gerulning af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende, afskaffelse af

laveste forsørgersats på uddannelseshjælp og kontanthjælp, højere boligsik-

ring til unge par med børn, adgang til særlig støtte for 25-29 årige og ophæ-

velse af midlertidig huslejehjælp samt ingen fradrag for lejeindtægter i ud-

dannelseshjælp og kontanthjælp. Den del af aftalen der reguleres via lov- og

cirkulæreprogrammet fremgår af afsnit. 3.3.7.

Tabel 8: Økonomiske konsekvenser af ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for

samlevende mv.

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

Kontanthjælp og uddannelses-

hjælp

326,2 578,3 578,3 579,5

Særlig støtte 26,2 26,6 26,6 26,6

Aktivering 22,1 25,3 25,3 25,3

Løntilskud 9,4 14,5 14,5 14,5

I alt 383,9 644,8 644,8 646,0

Ad e) Lov nr. 685 af 27.maj 2015 om udmøntning af aftalen om en bedre au pair-ordning m.v. Ændringer i Au pair-aftalen skønnes med en vis usikkerhed at medføre ca.

10 pct. færre au pair-tilladelser om året. Faldet i antallet af au pair-

opholdstilladelser forventes at medføre mindre udgifter til arbejdsmarkeds-

rettet danskundervisning.






13

Tabel 9: Økonomiske konsekvenser af udmøntning af aftalen om en bedre au

pair-ordning mv.

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

Arbejdsmarkedsrettet dansk-

undervisning

-0,1 -0,2 -0,2 -0,2

I alt -0,1 -0,2 -0,2 -0,2

Ad f) Lov nr. 166 af 26. februar 2014om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Ændring af timefradraget ved arbejdsindtægter) (jf. L116, FT 2013-2014) Det beløb fra arbejdsindtægter mv., som kommunerne kan se bort fra ved be-regningen af uddannelses- og kontanthjælp efter §§ 23 – 25, forhøjes fra 15,23 kr. (2013 sats) til 25 kr. (2014 sats) pr. udført arbejdstime for modtage-re af kontanthjælp og uddannelseshjælp. Ændringen medfører merudgifter som følge af, at flere personer fremover kan blive berettiget til kontanthjælp. Ændringen betyder endvidere mindreudgifter til boligstøtte, som reguleres via lov og cirkulæreprogrammet, jf. afsnit 3.2.7.

Tabel 10: Økonomiske konsekvenser af ændring af timefradraget ved arbejdsind-

tægter

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

Kontanthjælp 132,2 39,0 39,0 0,0

I alt 132,2 39,0 39,0 0,0

Ad g) Lov nr. 1367 af 16. december 2014 om ændring af formue- og fradragsregler ved efterbetaling af offentlige forsørgelses-ydelser og øvrige offentlige sociale ydelser Kommunen skal ved udbetalingen af uddannelses- eller kontanthjælp se bort fra formue og indtægter i form af efterbetaling af offentlige forsørgelsesydel-ser og øvrige offentlige sociale ydelser. Ændringen betyder merudgifter til kontanthjælp. Tabel 11: Økonomiske konsekvenser af ændring af formue- og fradragsregler

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

Kontanthjælp 9,0 5,7 5,7 5,7

I alt 9,0 5,7 5,7 5,7

Ad h) Lov nr. 1521 af 27. december 2014 om enlig-forsørgersats til unge med anbragte børn og mulighed for arbejdsindtægter på op til 24.000 kr. årligt uden fradrag for unge på særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse Unge enlige forsørgere, der har barnet anbragt uden for hjemmet, vil efter lovens ikrafttrædelse få ret til uddannelses- eller kontanthjælpssats som enlig forsørger. Unge, der deltager i en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), vil fra den 1. januar 2015 alene få fradrag for arbejdsindtægter, der overstiger 24.000 kr. om året før skat. Ændringen betyder merudgifter til kontant og uddannelseshjælp.






14

Tabel 12: Økonomiske konsekvenser vedr. enlig-forsørgersats til unge med an-

bragte børn mv.

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

Kontanthjælp og uddannel-

seshjælp

21,7 22,0 22,0 22,0

I alt 21,7 22,0 22,0 22,0

Ad i) Lov nr. 1486 af 23. december 2014 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsat-sen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.) Beskæftigelsesreformen har til formål at give ledige en individuel, menings-fuld og jobrettet indsats. De enkelte ændringer i den aktive indsats er uddy-bet i supplementsskrivelse 5-6. Reguleringer via lov- og cirkulæreprogram-met fremgår af afsnit 3.3.7 i denne skrivelse. Tabel 13: Økonomiske konsekvenser for reform af beskæftigelsesindsatsen

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

Kontanthjælp 5,1 3,8 0,5 -0,8

Løntilskud -61,3 -68,8 -64,0 -59,6

FVO 27,1 25,6 23,9 22,3

Realkompetencevurdering 5,4 10,2 9,4 8,8

Seksugers jobrettet uddannelse 58,8 55,4 51,3 47,7

Regional uddannelsespulje 20,3 20,6 20,6 20,6

Jobrotationsydelse 367,2 388,6 388,6 388,6

Aktivering (øvrig) -80,3 -80,6 -61,7 -42,6

I alt 342,5 354,9 368,8 385,1

Ad j) Vandrende arbejdstagere (Bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet nr. 1566 af 23. december 2014 og vejled-ning til kommunerne om EU-borgeres adgang til uddannelses-hjælp, kontanthjælp eller anden hjælp efter lov om aktiv social-politik nr. 9468 af 30. juni 2014 mv.) I 2014 blev fem forslag om skærpet kontrol med EU/EØS-borgere der mod-

tager ydelser, herunder øget kontrol af arbejdstagerstatus for kontanthjælps-modtagere og øget målrettet indsats for ansøgere og modtagere af kontant-hjælp lanceret. Forslaget har betydning for udgifter til kontanthjælp, ar-bejdsmarkedsrettet danskundervisning og aktivering. Forslaget omhandler endvidere hyppige samtaler til dagpengemodtagere med dårlige danskkund-skaber og kort tilknytning til det danske arbejdsmarked, som kompenseres

via lov- og cirkulæreprogrammet, jf. afsnit 3.2.7.






15

Tabel 14: Økonomiske konsekvenser af vandrende arbejdstagere

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

Arbejdsmarkedsrettet dansk-

undervisning

19,5 15,7 11,9 0,0

Kontanthjælp -64,6 -37,6 -29,6 -19,2

Aktivering -5,7 -2,7 -2,2 -2,2

I alt -50,8 -24,7 -19,9 -21,4

3.2 Bemærkninger til beskæftigelsestilskuddet Beskæftigelsestilskuddet kompenserer kommunerne for af udgifterne til for-sikrede ledige. Det gælder

· A-dagpenge · Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse (fra 1. januar 2014) · Løntilskud (dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse) · Dagpenge under 6 ugers selvvalgt uddannelse · Befordringsgodtgørelse · Hjælpemidler · Personlig assistance

Beskæftigelsestilskuddet for et givent år opgøres ad tre omgange. Der mel-des et foreløbigt tilskud ud primo juli i året før tilskudsåret, en midtvejsregu-lering meldes ud primo juli i tilskudsåret og en efterregulering meldes ud primo juli i året efter tilskudsåret. Den foreløbige opgørelse udgøres af et grundtilskud og et merudgiftsbehov. Grundtilskuddet opgøres på kommuneniveau som kommunens beskæftigel-sestilskud to år tidligere omregnet til regelgrundlaget i tilskudsåret. Grundtil-skuddet beregnes én gang for alle og reguleres ikke i hverken midtvejs- eller efterreguleringen. Merudgiftsbehovet beregnes som forskellen mellem det samlede udgiftsskøn i tilskudsåret og de akkumulerede grundtilskud. I det foreløbige tilskud for-deles merudgiftsbehovet på kommuneniveau på baggrund af kommunens andel af ledigheden to år tidligere. I midtvejsreguleringen foretages et nyt skøn for udgifterne på landsplan. På denne baggrund kan der beregnes et nyt merudgiftsbehov, som fordeles på kommuneniveau på samme måde, som det foreløbige tilskud. Grundtilskud-det fastholdes uændret. I efterreguleringen anvendes den særlige landsdelsmekanisme, som betyder, at landsdelene kompenseres 100 pct. for deres udgifter. Grundtilskuddet er uændret, men der beregnes et nyt merudgiftsbehov for landsdelen, som for-skellen mellem de faktiske udgifter og grundtilskuddene. Det nye merud-giftsbehov fordeles på kommuner inden for landsdelen på baggrund af brut-toledigheden to år tidligere. Se supplementsskrivelse 5-6 vedr. beskæftigelses og integration for en mere information om beskæftigelsestilskuddet.






16

Oversigt over regelændringer, der indgår i beskæftigelsestil-skuddet I skønnet over beskæftigelsestilskuddet for 2016 er der taget højde for re-gelændringer i perioden 2014-2015. Ændringerne er kort beskrevet under ta-bellen. Tabel 15: Lovændringer i Folketingsåret 2014/2015 med konsekvenser for be-skæftigelsestilskuddet

Mio. kr. 2015 2016 (1) Ændring

2015-2016

(15-pl) (16-pl) (16-pl)

k) Lovforslag om kommunernes finansiering af visse offentlige ydel-ser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløs-hedskasserne og lovforslag om ændring af lov om kommunal udlig-ning og generelle tilskud til kommunerne (tilpasninger i udlignings-systemet som følge af omlægning af refusionssystemet på beskæf-tigelsesområdet)

1.141,5 1.141,5

l) Lov nr. 1486 af 23. december 2014 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.)

-253,1 -290,9 -37,8

m) Vandrende arbejdstagere (Bekendtgørelse om forsøg på be-skæftigelsesområdet nr. 1566 af 23. december 2014 og vejledning til kommunerne om EU-borgeres adgang til uddannelseshjælp, kon-tanthjælp eller anden hjælp efter lov om aktiv socialpolitik nr. 9468 af 30. juni 2014 mv.)

-20,1 -15,7 4,4

n) Lov nr. 1488 af 23. december 2014 ændring af udlændingeloven, integrationsloven og lov om Det Centrale Personregister (Reform af international rekruttering m.v.)

-3,7 -6,3 -2,6

I alt -276,9 828,6 1.105,5

(1) Til opregning til 2016-niveau anvendes aktuel PL inkl. overførsler på 1,6 pct. Beløbene i 2015 er angivet i 2015-pl, mens beløbene i 2016 og frem er angi-vet i 2016-pl. Den anvendte pl-regulering for 2016 er 1,6 pct. For en uddy-bende beskrivelse af lovændringerne henvises til supplementsskrivelse 5-6 om beskæftigelse og integration. Ad. k. Lovforslag om kommunernes finansiering af visse offent-lige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne og lovforslag om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne (til-pasninger i udligningssystemet som følge af omlægning af refu-sionssystemet på beskæftigelsesområdet) Med reform af refusionssystemet ændres det gældende refusionssystem, så refusionssatserne udelukkende kommer til borgernes tid på offentlig forsør-gelse. Reformen betyder øgede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, midler-tidig arbejdsmarkedsydelse og løntilskud til forsikrede ledige. Endvidere har reformen betydning for udgifter til de budgetgaranterede områder, som er beskrevet i afsnit 3.1. samt udgifter, som kompenseres via lov- og cirkulære-programmet, jf. afsnit 3.3.7. Tabel 16. Økonomiske konsekvenser af refusionsomlægningen

2015 2016 2017 2018

Mio. kr. (15-pl) (16-pl) (16-pl) (16-pl)

A-dagpenge - 854,6 830,1 805,2

Midlertidig arbejdsmarkedsydelse - 41,6

Løntilskud til a-dagpenge - 229,6 223,2 212,5

Løntilskud til arbejdsmarkeds-

ydelse - 15,7

I alt i beskæftigelsestilskud - 1.141,5 1.053,3 1.017,7






17

Ad. l. Lov nr. 1486 af 23. december 2014 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsat-sen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.) Reform af beskæftigelsesindsatsen har til formål at give ledige en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats. De enkelte ændringer i den aktive indsats er uddybet i supplementsskrivelse 5-6. Reguleringer via lov- og cirkulære-programmet fremgår af afsnit 3.3.7 i denne skrivelse. Endvidere har refor-men betydning for udgifter til de budgetgaranterede områder, som er beskre-vet i afsnit 3.1. Tabel 17. Konsekvenser af beskæftigelsesreformen

2015 2016 2017 2018

Mio. kr. (15-pl) (16-pl) (16-pl) (16-pl)

A-dagpenge -185,3 -210,6 -210,6 -236,1

Løntilskud til forsikrede ledige -67,8 -80,3 -68,5 -63,5

I alt i beskæftigelsestilskud -253,1 -290,9 -279,1 -299,6

Ad. m. Vandrende arbejdstagere (Bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet nr. 1566 af 23. december 2014 og vejled-ning til kommunerne om EU-borgeres adgang til uddannelses-hjælp, kontanthjælp eller anden hjælp efter lov om aktiv social-politik nr. 9468 af 30. juni 2014 mv.) I 2014 lanceredes fem forslag om skærpet kontrol med EU/EØS-borgere der modtager ydelser. Forslaget har betydning for udgifter til arbejdsløshedsdag-penge. Forslaget omhandler endvidere hyppige samtaler til dagpengemodta-gere med dårlige danskkundskaber og kort tilknytning til det danske ar-bejdsmarked, som kompenseres via lov- og cirkulæreprogrammet, jf. afsnit

3.3.7. Endvidere har forslaget betydning for udgifter til de budgetgaranterede områder, som er beskrevet i afsnit 3.1. Tabel 18. Økonomiske konsekvenser af vandrende arbejdstagere

2015 2016 2017 2018

Mio. kr. (15-pl) (16-pl) (16-pl) (16-pl)

A-dagpenge -20,1 -15,7 -11,9 0,0

I alt i beskæftigelsestilskud -20,1 -15,7 -11,9 0,0

Ad. n. Lov nr. 1488 af 23. december 2014 ændring af udlændinge-loven, integrationsloven og lov om Det Centrale Personregister (Reform af international rekruttering m.v.) I 2014 kom et forslag om begrænsning af internationale dimittenders ret til dagpenge på dimittendvilkår. Forslaget betyder, at internationale dimitten-ders muligheder for Green Card eller etableringskort betinges af, at de ikke modtager dagpenge på dimittendvilkår. Tabel 19. Økonomiske konsekvenser af reform af international rekruttering

2015 2016 2017 2018

Mio. kr. (15-pl) (16-pl) (16-pl) (16-pl)

A-dagpenge -3,7 -6,3 -6,3 -5,1

I alt i beskæftigelsestilskud -3,7 -6,3 -6,3 -5,1






18

3.3 Bemærkninger til lov- og cirkulæreprogrammet

3.3.1 Skatteministeriet Ad 4. Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag Som følge af at den danske anvendelse af optjeningsprincippet til børne- og

ungeydelsen fra 1. januar 2012, var i strid med EU’s sammenlægningsprin-cip, blev det besluttet at ændre anvendelsen af optjeningsprincippet med til-bagevirkende kraft. Ændringen i anvendelsen af reglerne betyder, at Udbetaling Danmark har genoptaget sager fra 1. januar 2012 og indrettet den fremadrettede admini-

stration i henhold til princippet om sammenlægningsprincippet. Disse mer-udgifter finansieres af kommunerne over administrationsbidraget. Kommu-nerne kompenseres derfor for de øgede udgifter. Tabel 20: Økonomiske konsekvenser af ændrede optjeningsregler

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

I alt 5,2 1,9 1,9 1,9

3.3.2 Økonomi- og Indenrigsministeriet Ad 5. Ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Bemyndigelse til di-gitalisering af proceduren for indsamling af vælgererklæringer m.v.) Indførelsen af et digitalt system til indsamling af vælgererklæringer medfø-rer, at kommunerne ikke længere skal foretage kontrol og attestation af væl-gererklæringer. Kommunerne vil dermed få en administrativ lettelse. Tabel 21: Økonomiske konsekvenser af digitalisering af vælgererklæringer

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

I alt -0,9 -0,9 -0,9 -0,9

3.3.3 Justitsministeriet Ad 6. Udslusningskoordinatorer i kommuner i forbindelse med løsladelse fra kriminalforsorgens institutioner. Af aftalen om kriminalforsorgens økonomi i 2013-2016 fremgår det, at der skal ske en styrkelse af samarbejdet mellem kriminalforsorgen og kommu-nerne. Som led i et styrket samarbejde skal der udpeges udslusningskoordi-natorer i kommunerne med henblik på, at der skal gøres en indsats, så løslad-te ikke står på gaden uden bolig eller forsørgelsesgrundlag og uden mulighed for at kontakte offentlige myndigheder. Indsatsen ligger i forlængelse af projekt ”god løsladelse”. Kommunerne kan vælge, hvilken konkret organisatorisk model, man ønsker at anvende. Ud-slusningskoordinatoren behøver således ikke at være én person, men kan fx varetages af et team eller en enhed i kommunen.






19

Tabel 22: Økonomiske konsekvenser af udslusningskoordinatorer i kommu-nerne i forbindelse med løsladelse fra kriminalforsorgens institutioner

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

I alt 4,9 5,0 - -

3.3.4 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Ad. 7. Ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om byfornyelse og udvikling af byer, lov om leje af almene boliger og lov om leje af erhvervslokaler m.v. (Energisparepakke m.v.) 1) I forbindelse med lov- og cirkulæreprogrammet for 2013/2014 blev der op-nået enighed mellem KL og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om økonomisk kompensation vedrørende Energisparepakken, der trådte i kraft pr. 1. juli 2014. Denne enighed indebar, at de varige økonomiske konsekven-ser ville blive behandlet som en sag med skæv profil på lov- og cirkulære-programmet for 2014/2015, da det permanente udgiftsniveau først nås i 2018. Kompensationen for Energisparepakken når først sit permanente niveau i 2018. Kompensationen for 2017 blev ydet på sidste års aktstykke. Bloktil-skuddet skal derfor opjusteres i forhold til beløbet for 2017. Den samlede kompensation i 2018 er 1,1 mio. kr. (2016-pl). Forskellen til kompensationen for 2017 er således 1,6 mio. kr., hvorfor bloktilskuddet reguleres med dette beløb i 2018. Tabel 23: Økonomiske konsekvenser ved energisparepakke

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

I alt - - - 1,6

Ad. 8. Ændring af lov om leje og lov om midlertidig boligregule-ring (Forenkling og modernisering af lejelovgivningen, beskyt-telse mod urimeligt høje istandsættelseskrav ved fraflytning m.v.) Med lovændringen har man gennemført en forenkling og modernisering af lejeloven, der har til hensigt at give større tryghed for lejere og bedre vilkår for udlejere. Flere af ændringerne har konsekvenser for huslejenævnenes sagsbehandling og omkostninger. Det forventes, at det obligatoriske til- og fraflytningssyn vil nedbringe antal-let af sager i huslejenævnet med omkring 200 sager pr. år, svarende til kom-munale mindreudgifter på 0,8 mio. kr. årligt.

Ydermere skønnes det, at nedsættelsen af brugerbetaling for forhåndsgod-kendelse vil øge sagstilgangen af forhåndsgodkendelser med 2.000 sager pr. år, svarende til kommunale merudgifter på omkring 6 mio. kr. pr. år. Disse merudgifter forventes dog at blive udlignet ved, at gebyret for øvrige husle-jenævnssager forøges, samtidig med at der indføres medfinansiering af sags-behandling ved huslejenævnet for udlejere, der taber en sag.






20

Tabel 24: Økonomiske konsekvenser ved forenkling og modernisering af leje-lovgivningen

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

I alt -0,8 -0,8 -0,8 -0,8

3.3.5 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold. Ad. 9. Lov nr. 446 af 9. juni 2008 om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og al-mindelig førtidspension m.v. og lov om social service (Højere supplerende pensionsydelse, udvidelse af personkredsen for in-validitetsydelse og afskaffelse af servicebetaling for ophold i bo-tilbud m.v.) 1) Kompensationen for loven vedr. afskaffelse af servicebetalingen for ophold i botilbud mv. har en faldende profil. Det endelige udgiftsniveau nås først i 2050. Kompensationen for 2017 blev ydet på sidste års aktstykke. Bloktil-skuddet skal derfor nedjusteres i forhold til beløbet for 2017. Den samlede kompensation i 2018 er 58,2 mio. kr. (2016-pl). Forskellen til kompensatio-nen for 2017 er -4,7 mio. kr. Tabel 25: Økonomiske konsekvenser ved lov om ændring af lov om social ser-

vice (afskaffelse af servicebetaling m.v.)

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

I alt - - - -4,7

Ad. 10. Lov nr. 318 af 28. april 2009 Lov om ændring af lov om social service (Kontinuitet i anbringelsen m.v.). 1) Kompensationen for loven om kontinuitet i anbringelsen m.v. har en stigen-de profil. Det endelige udgiftsniveau nås først i 2028. Kompensationen for 2017 blev ydet på sidste års aktstykke. Bloktilskuddet skal derfor opjusteres i forhold til beløbet for 2017. Den samlede kompensation i 2018 er 95,3 mio. kr. (2016-pl). Forskellen til kompensationen for 2017 er 5,2 mio. kr. (2016-

pl)

Tabel 26: Økonomiske konsekvenser ved lov om kontinuitet i anbringelsen m.v.

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

I alt - - - 5,2

Ad. 11. Lov nr. 1613 af 22. december 2010 om ændring af lov om social service (Loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste). 1) Kompensationen for loven vedr. loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste har en faldende profil. Det endelige udgiftsniveau nås først i 2029. Kompen-sationen for 2017 blev ydet på sidste års aktstykke. Bloktilskuddet skal der-for nedjusteres i forhold til beløbet for 2017. Den samlede kompensation i 2018 er -117,5 mio. kr. (2016-pl). Forskellen til kompensationen for 2017 er -5,0 mio. kr. (2016-pl).






21

Tabel 27: Økonomiske konsekvenser ved lov vedr. loft over ydelsen for tabt ar-bejdsfortjeneste

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

Lovbundne - - - -6,4

Service - - - 1,4

I alt - - - -5,0

Ad. 12. Lov nr. 628 af 11. juni 2010 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed, og administration på det sociale område og forældreansvarsloven (Barnets Reform) 1) Kompensationen for loven om Barnets Reform har en stigende profil. Det endelige udgiftsniveau nås først i 2027. Kompensationen for 2017 blev ydet på sidste års aktstykke. Bloktilskuddet skal derfor opjusteres i forhold til be-løbet for 2017. Den samlede kompensation i 2018 er 217,2 mio. kr. (2016-pl). Forskellen til kompensationen for 2017 er 2,6 mio. kr. Tabel 28: Økonomiske konsekvenser ved lov om Barnets Reform

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

I alt - - - 2,6

Ad 13. Lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love (Førtidspensionsreform). 1) I 2001 blev der gennemført en ændring af førtidspensionen, som blandt an-det gjorde førtidspensionen skattepligtig, og som fjernede nogle af de tillæg, som man tidligere kunne få som førtidspensionist. Da ændringen kun gælder for førtidspensionister der tilkendes efter 2003 er der en relativt lang indfas-ning af reglerne.

Tabel 29: Økonomiske konsekvenser af førtidspensionsreformen

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

Lovbundne - - - 61,7

Fleksjob 83,9

Merudgiftsydelser -41,1

Boligstøtte 18,8

Service (administration) 4,0

Bruttoficeringseffekt på skat -92,4

I alt -26,7

Ad. 14. Lov nr. 1386 af 28. december 2011 om ændring af lov om social pension (Tilbagetrækningsreforms indførelse af seniorfør-tidspension, lempet indtægtsregulering for arbejdsindkomster og lempet beskæftigelseskrav ved opsat pension). 1) Tilbagetrækningsreformen betyder, at efterløns- og folkepensionsalderen sti-ger, hvilket betyder merudgifter til boligsikring. Da reformen har en skæv udgiftsprofil reguleres bloktilskuddet i 2018 med 3,6 mio. kr.

Tabel 30: Økonomiske konsekvenser af tilbagetrækningsreformen

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

Lovbunde - - - 3,6






22

Ad. 15. Lov nr. 286 af 28. marts 2012 om ændring af lov om soci-al service (Forhøjelse af ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste) 1) Kompensationen for loven vedr. forhøjelse af ydelsesloftet for tabt arbejds-fortjeneste har en stigende profil. Det endelige udgiftsniveau nås først i 2029. Kompensationen for 2017 blev ydet på sidste års aktstykke. Bloktil-skuddet skal derfor opjusteres i forhold til beløbet for 2017. Den samlede kompensation i 2018 er 82,4 mio. kr. (2016-pl). Forskellen til kompensatio-nen for 2017 er 3,5 mio. kr. Tabel 31: Økonomiske konsekvenser ved lov vedr. forhøjelse af ydelsesloftet for

tabt arbejdsfortjeneste

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

Lovbundne - - - 3,7

Service - - - -0,2

I alt - - - 3,5

Ad. 16. Lov nr. 928 af 18. september 2012 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og andre love (Ændret regulering af forskellige indkomstoverførsler i årene 2016-2023 samt forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensio-nister). 1) Som led aftale om skattereform fra 2012 blev der vedtaget en ændret regule-ring af indkomstoverførslerne i årene 2016 til 2023. Ændringen har afledt virkning på udgifterne til boligydelse og boligsikring. Da ændringen har en skæv profil reguleres bloktilskuddet i 2018 med 11,6 mio. kr. (16-pl). Regu-lering af indkomstoverførslerne er foretaget af Beskæftigelsesministeriet (Ad. 39).

Tabel 32: Økonomiske konsekvenser af ændring af indkomstoverførsler

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018


Boligsikring 9,4

Boligydelse 2,1

Ad. 17. Ændring af lov om social pension m.fl. love (Tilpasning af den sociale ydelseslovgivning til eIndkomst, regelforenkling mv.) 1) I 2014 blev det vedtaget, at anvendelse af eIndkomst skal benyttes ved ind-tægtsregulering af social pension og boligstøtte med henblik på at effektivi-sere og forenkle ydelsesadministrationen mv. Ændringen har administrative konsekvenser og vil påvirke kommunernes betalinger af administrationsbi-drag til Udbetaling Danmark (UDK). Da ændringen har en skæv udgiftspro-fil reguleres bloktilskuddet i 2018 med -5,0 mio. kr. (16-pl).

Tabel 33: Økonomiske konsekvenser af eIndkomst ved indtægtsregulering

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018







23

Ad. 18. Ændring af lov om social service (rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp) Med ændringen af lov om social service er der indført en paragraf 83a i lo-ven. Hermed forpligtes kommunerne til at tilbyde et tidsafgrænset og målret-tet rehabiliteringsforløb, hvis det vurderes at kunne forbedre personens funk-tionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter § 83. Kommunen skal vurdere, om et rehabiliteringsforløb efter § 83a vil kunne forbedre funktions-evnen, inden der tilbydes hjælp efter § 83. Med loven ophæves samtidig reglen om, at kommunerne skal udpege en fast kontaktperson for modtagere af hjælp efter § 83.

Ændringen ophæver desuden muligheden for at kunne opkræve betaling for midlertidig hjemmehjælp i § 161 stk. 3. Tabel 34: Økonomiske konsekvenser ved ændring af lov om social service (re-

habiliteringsforløb og hjemmehjælp)

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

I alt -11,2 -11,4 -11,4 -11,4

Ad. 19. Ændring af lov om social service (Tilbud om anonym be-handling af stofmisbrugere) Efter de gældende regler er kommunerne forpligtet til at tilbyde behandling af stofmisbrugere, jf. lov om social service § 101. Med lovforslaget foreslås indført en ny § 101 a, der forpligter kommunerne til at tilbyde stofmisbrugs-behandling til personer, der har et behandlingskrævende stofmisbrug, men ikke øvrige sociale problemer. Disse borgere kan vælge at være anonyme i forbindelse med deres behandling.

Tabel 35: Økonomiske konsekvenser af lov vedr. tilbud om anonym behandling af stofmisbrugere

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

I alt 7,3 12,9 12,9 12,9

Ad. 20. Ændring af dagtilbudsloven og lov om individuel bolig-støtte, lov om social pension og andre love (Anvendelse af eInd-komst ved indtægtsregulering af økonomisk friplads-tilskud m.v.) Med lovændringen har man vedtaget, at sagsbehandlingen for økonomisk fripladstilskud mv. fra 1. januar 2016 skal automatiseres ved hjælp af eInd-komst. Det er aftalt, at ændringen vil frigøre ressourcer for kommunerne på 4,2 mio. kr. (2016-pl) årligt fra 2016 og frem. Tabel 36: Økonomiske konsekvenser af anvendelse af eIndkomst ved indtægts-

regulering af økonomisk fripladstilskud

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

Administrative gevinster - -5,2 -5,2 -5,2

Administrative merudgifter - 0,6 0,6 0,6

Øgede driftsudgifter til it-

pasning

- 0,4 0,4 0,4

I alt - -4,2 -4,2 -4,2






24

Ad. 21. Ændring af bekendtgørelsen om social pension samt hø-jeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspensi-on m.v. vedr. husholdningsfradraget ved beregning af varmetil-læg. 1) Pr. 1. marts 2013 er administrationen af varmetillæg til pensionister overgået til Udbetaling Danmark (UDK). Der fastsættes ved ændringen en standard for husholdningsfradrag gældende for alle, da det ikke være hensigtsmæs-sigt, at UDK skal gennemføre individuelle konkrete vurderinger af hushold-ningsfradraget. Implementeringen af standardfradrag vil medføre en årlig be-sparelse for kommunerne til varmetillæg Tabel 37: Økonomiske konsekvenser af ændring vedr. husholdningsfradraget

ved beregningen af varmetillæg

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

Lovbundne -0,7 -1,5 -2,0 -2,2

Ad. 22. Lovforslag vedrørende faglig støtte til netværksplejefami-lier m.fl., ændring af afgørelseskompetence i sager om ændring af anbringelsessted samt nedsættelse af samtykkealder mv. 1) Lovforslaget indeholder tre dele, der alle medfører kommunale merudgifter. For det første indføres der ret til faglig støtte til netværksplejefamilier og plejefamilier, der har adopteret deres plejebarn. For det andet gives børn og unge-udvalget kompetence til at tage stilling til, hvorvidt en ændring af et anbringelsessted kan gennemføres. Endelig nedsættes samtykkealderen for det tredje fra 15 til 12 år i sager om ændring af anbringelsessted. Delen vedr. faglig støtte har en stigende profil, der først er fuldt indfaset i 2033. Det er imidlertid aftalt mellem KL og Ministeriet for Børn, Ligestil-ling, Integration og Sociale Forhold, at der på baggrund af beregninger i 1000-årsmodellen indføres en flad profil fra og med 2019. Det permanente niveau fra 2019 er 17,7 mio. kr. (2016-pl). For yderligere information om lo-vens indhold og kompensationen herfor se Budgetvejledning 2016, Supple-mentsskrivelse 5-8. Tabel 38: Økonomiske konsekvenser ved lov om faglig støtte til netværkspleje-

familier m.fl., ændring af afgørelseskompetence i sager om ændring af anbrin-

gelsessted samt nedsættelse af samtykkealderen mv.

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

I alt 3,6 14,8 15,1 15,4

Ad. 23. Lovforslag vedr. udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre og orienteringspligt for kvindekrisecentre og for-sorgshjem, herberger mv. Med loven indføres der en udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecen-tre. Dette indebærer for det første, at målgruppen for kommunernes tilbud om rådgivning fra en familierådgivning udvides til at omfatte alle kvinder på krisecentre. Hidtil har kun kvinder med børn, som tager ophold på et krise-center, været omfattet heraf. For det andet indebærer loven, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at iværksætte en indledende rådgivning så tidligt som muligt efter orientering om optagelse i boformen.






25

For det tredje indebærer loven, at der indføres en orienteringspligt, sådan at boformen senest tre hverdage efter hhv. optagelse og udskrivning fra bofor-men er forpligtet til at orientere handlekommunen herom. For personer der optages anonymt i boformen, opretholdes anonymiteten.

Tabel 39: Økonomiske konsekvenser ved udvidet og styrket indsats for kvinder

på krisecentre og orienteringspligt for kvindekrisecentre og forsorgshjem, her-

berger mv.

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

I alt 1,7 4,6 5,6 5,6

Ad. 24. Lov nr. 1527 af 27. december 2014 om genindførelse af tidligere regler for optjening af ret til folkepension for flygtninge Som led i udmøntningen af aftalen om finansloven for 2015 er det aftalt at genindføre tidligere gældende regler (før d. 1.1. 2011) for optjening af ret til folkepension for flygtninge. Ændringen vil medføre merudgifter til bolig-ydelse samt særlige tillægsydelser til pensionister for den gruppe af flygtnin-ge, der med lovforslaget bliver berettiget til folkepension. Omvendt medfø-rer forslaget besparelser til boligsikring. Netto er der tale om en marginal negativ regulering i årene 2015-2018. Ændringen betyder endvidere mindre-udgifter til hjælp til personer uden ret til social pension, som er omfattet af budgetgarantien. Denne ændring er beskrevet i afsnit. 3.1. Tabel 40: Økonomiske konsekvenser ved Genindførelse af tidligere regler for

optjening af ret til folkepension for flygtninge

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

Lovbunden -0,4 -0,5 -0,6 -0,7

3.3.6 Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse Ad. 25. Ændring af bekendtgørelse om regionsråd og selvejende hospice I forbindelse med kræftplan III blev der afsat midler til etablering af 42 nye hospicepladser i perioden 2011-2014. Efter planen skulle der etableres 12 pladser i 2011 og 10 pladser årligt i de tre følgende år. Etableringen er ikke sket i det forudsatte tempo. Kommunerne kompenseres 12 mio. kr. for udgif-ter til de etablerede pladser. Tabel 41: Økonomiske konsekvenser ved selvejende hospice

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

I alt 12,0 - - -

Ad. 26. Landsdækkende screening for tyk- og endetarmskræft (Kræftplan III) Som led i Kræftplan III blev der aftalt landdækkende screening for tyk- og endetarmskræft som et tilbud til personer i alderen 50-74 år hvert andet år. Screeningsaktiviteten er en sygehusopgave, der bliver pålagt kommunal medfinansiering. Den kommunale medfinansiering stiger i takt med den planlagte aktivitetsstigning. Kommunerne DUT-kompenseres under et yder-ligere 23,5 mio. kr. i 2018 og den samlede kompensation udgør således i alt 86,7 mio. kr. i 2018. Kompensationen modsvarer de forventede udgifter til medfinansiering.






26

Tabel 42: Økonomiske konsekvenser af landsdækkende screening for tyk-og endetarmskræft

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

I alt - - - 23,8

Ad. 27. Lovforslag nr. L34 af 9/10 2014 om ændring af sundheds-loven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sund-hedsfaglig virksomhed (Lægesamtaler, lægelig stofmisbrugsbe-handling, frit valg i forbindelse med stofmisbrugsbehandling og befordring af personer i lægelig stofmisbrugsbehandling med heroin) Kommunerne er forpligtet til at tilbyde alle, der ønsker at komme i stofmis-brugsbehandling en lægesamtale. Samtalen skal gennemføres senest inden iværksættelse af behandlingen. Den skal således være gennemført senest 14 dage efter indskrivning, som følge af behandlingsgarantien på 14 dage. Kommunerne er kompenseret 6 mio. kr. Beløbet er dels til dækning af læge-samtaler, sygeplejefaglig og administrativ medarbejdere samt dækning af evt. indkøb af udstyr

Tabel 43: Økonomiske konsekvenser af tilbud om lægesamtale til stofmisbru-

gere

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

I alt 6,0 6,1 6,1 6,1

Ad. 28. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven Ændring af sundhedsloven, lægemiddelloven og vævsloven (Automatisk kronikertilskud, lægemiddelovervågning mv.) Pr. 1 januar 2016 bliver der indført automatiseret kronikertilskud. Det bevir-ker, at borgerne ikke længere skal søge tilskud via egen læge. Kommunerne har hidtil dækket en del af de udgifter som borgere uden kronikertilskud selv har afholdt. Denne udgift bortfalder når der indføres automatiseret kroniker-tilskud. Tabel 44: Økonomiske konsekvenser ved automatiseret kronikertilskud

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

I alt 0,0 -8,6 -8,6 -8,6

Ad. 29. En koordineret indsats for dobbeltbelastede Der udmøntes som en del af SATS-puljeforliget 2014-17 i alt 6 mio. kr. årligt til regioner og kommuner til udarbejdelse af koordinerede indsatsplaner for dobbeltbelastede. Med planen skal parterne til at koordinere sociale- og sundhedsmæssige indsatser i et sammenhængende forløb for borgeren, og sikre et fælles og klart defineret ansvar for, at borgere med dobbelt belasting får den nødvendige behandling i et integreret og samtidigt forløb. Kommu-nerne kompenseres 3 mio. kr. til arbejdet. Tabel 45: Økonomiske konsekvenser ved plan for indsats for dobbeltbelastede

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

I alt 3,0 3,0 3,0 3,0

Ad. 30. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om socialtilsyn (Øget kvalitet i alkoholbehandlingen)






27

Socialtilsynene fremover godkende og føre driftsorienteret tilsyn med de 130 alkoholbehandlingssteder i Danmark. Alkoholbehandlingsstederne har ikke tidligere været underlagt tilsyn. De nye tilsynsregler medfører øgede kom-munale udgifter, da opgaverne finansieres via taksterne. Tabel 46: Økonomiske konsekvenser ved tilsyn med alkoholbehandlingen

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

I alt 3,0 6,8 6,0 5,6

3.3.7 Beskæftigelsesministeriet Ad. 31. Lov nr. 1380 af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og flere andre love 1) Idet reform af førtidspension og fleksjob har konsekvenser ud over 2017, re-guleres bloktilskuddet i 2018. Udgiften omhandler fleksjob, sygedagpenge, hjælpemidler, merudgiftsydelser samt administration på samlet -24 mio. kr. (16-pl)

Tabel 47: Økonomiske konsekvenser af reform af førtidspension og fleksjob

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018


Fleksjob -11,5

Sygedagpenge -17,3

Hjælpemidler 0,1

Merudgiftsydelse -0,7

Service - - - 5,4

I alt - - - -24,0

Ad. 32. Lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.) 1) Idet tilbagetrækningsreformen har konsekvenser ud over 2017, reguleres bloktilskuddet i 2018. Udgiften omhandler skånejob, fleksjob, sygedagpenge samt administration på samlet set 345,1 mio. kr. (16-pl).

Tabel 48: Økonomiske konsekvenser af tilbagetrækningsreformen

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018


Skånejob 0,1

Fleksjob 144,4

Sygedagpenge 197,8

Service - - - 2,8

I alt - - - 345,1

Ad. 33. Lovforslag om kommunernes finansiering af visse offent-lige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne og lovforslag om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne (til-






28

pasninger i udligningssystemet som følge af omlægning af refu-sionssystemet på beskæftigelsesområdet a) 1) Med reform af refusionssystemet ændres det gældende refusionssystem, så refusionssatserne udelukkende kommer til borgernes tid på offentlig forsør-gelse. Reformen betyder øgede udgifter til sygedagpenge og fleksjob. End-videre har reformen betydning for udgifter til de budgetgaranterede områder, som er beskrevet i afsnit 3.1. samt udgifter der kompenseres via beskæftigel-sestilskuddet.

Tabel 49: Økonomiske konsekvenser af reform af refusionssystemet

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

Fleksløntilskud - 646,2 1.302,8 1.956,4

Fleksbidrag - -24,4 -49,1 -73,8

Sygedagpenge - 423,8 437,4 443,6

Lovbundne i alt - 1.045,6 1.691,1 2.326,2

Ad. 34. Lov nr. 166 af 26. februar 2014om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Ændring af timefradraget ved arbejdsindtægter) (jf. L116, FT 2013-2014) Det beløb fra arbejdsindtægter mv., som kommunerne kan se bort fra ved be-regningen af uddannelses- og kontanthjælp efter §§ 23 – 25, forhøjes fra

15,23 kr. (2013 sats) til 25 kr. (2014 sats) pr. udført arbejdstime for modta-gere af kontanthjælp og uddannelseshjælp. Som følge af, at flere personer fremover kan blive berettiget til kontanthjælp medfører ændringen en min-dreudgift til boligstøtte. Ændringen vedr. budgetgarantien er beskrevet i af-snit 3.1.

Tabel 50: Økonomiske konsekvenser af ændring af timefradraget

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

Lovbundne -5,0 -1,0 -1,0 -

Ad. 35. Lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Med beskæftigelsesreformen følger en afbureaukratisering af beskæftigel-

sesplanen og resultatrevisionen og der sker en forenkling af den nuværende

partsstruktur. Reformvirkningerne er uddybet i supplementsskrivelse 5-6.

Tabel 51: Økonomiske konsekvenser af beskæftigelsesreformen – del 1

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

Service -44,3 -45,0 -45,0 -45,0

Ad. 36. Lov nr. 1486 af 23. december 2014 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsat-sen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.) Beskæftigelsesreformen har til formål at give ledige en individuel, menings-fuld og jobrettet indsats. De enkelte ændringer i den aktive indsats er beskre-vet i supplementsskrivelse 5-6. Reguleringer vedr. budgetgaranterede områ-der fremgår afsnit 3.1 i denne skrivelse.






29

Tabel 52: Økonomiske konsekvenser af beskæftigelsesreform – del 2

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

Lovbundne 84,4 99,8 93,0 86,6

Løn til kontanthjælpsmodtagere i

løntilskud

84,4 99,8 93,0 86,6

Service 196,7 222,9 192,5 176,0

Administration -27,9 -52,9 -52,7 -51,7

Samtaler 108,6 138,6 129,0 120,1

Løn til forsikrede ledige i løntil-

skud

76,0 96,7 75,6 67,1

Jobcenterbevilling 40,0 40,6 40,6 40,6

I alt 281,1 322,7 285,5 262,6

Ad. 37. Lov nr. 1522 af 27. december 2014 og lov nr. 53. af 27. ja-nuar 2015 om ændring af lov om aktiv socialpolitik. Lov om indi-viduel boligstøtte og kildeskatteloven (Ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende, afskaffelse af laveste forsør-gersats, højere boligsikring til unge par med børn, særlig støtte for unge under 30 år, ingen fradrag for lejeindtægter fra logeren-de i egen bolig m.v.) Lov nr. 1522 af 27. december 2014 udmønter aftalen om Finansloven for

2015 på kontanthjælpsområdet mellem regeringen, SF og Enhedslisten. Af-

talen indebærer tilbagerulning af den gensidige forsørgelsespligt for samle-

vende, afskaffelse af laveste forsørgersats på uddannelseshjælp og kontant-

hjælp, højere boligsikring til unge par med børn, adgang til særlig støtte for

25-29 årige og ophævelse af midlertidig huslejehjælp samt ingen fradrag for

lejeindtægter i uddannelseshjælp og kontanthjælp. Den del af aftalen der

vedr. regulering i budgetgarantien fremgår af afsnit. 3.1.

Tabel 53: Økonomiske konsekvenser af ophævelse af gensidig forsørgelsespligt

for samlevende mv.

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

Lovbundne -17,9 -22,7 -22,7 -2,5

Boligstøtte 0,4 -4,1 -4,1 -4,1

Midlertidig huslejehjælp -19,8 -20,1 -20,1 0,0

Tilskud til tandpleje 1,5 1,5 1,5 1,5

Service -6,0 -25,2 -25,2 -24,6

Administration 3,8 -9,4 -9,4 -8,8

Daginstitutionsbetaling -9,8 -15,7 -15,7 -15,7

I alt -23,9 -47,9 -47,9 -27,1

Ad. 38. Lov nr. 174 af 24. februar 2015 om kontantydelse Kontantydelse er en ny ydelse til personer, der opbruger retten til arbejdsløs-hedsdagpenge og perioder med ret til særlig uddannelsesydelse og midlerti-dig arbejdsmarkedsydelse. På lov og cirkulæreprogrammet reguleres admini-strationen, mens ydelse og driftsudgifter reguleres i budgetgarantien (afsnit 3.1). Tabel 54: Økonomiske konsekvenser af kontantydelse

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

Service 1,4 20,9 7,3 -

Ad. 39. Skattereformen 1)






30

Aften om skattereformen fra 2012 indebærer bl.a., at visse indkomstover-førsler fra 2016 reguleres med en lavere sats end satsreguleringsprocenten. Lovændringen har effekt indtil 2023, hvorfor bloktilskuddet skal reguleres med de marginale ændringer. Ved en fejl blev bloktilskuddet for 2017 ikke reguleret på aktstykket for 2015, hvor der både sker en regulering af bloktil-skuddet i 2017 og 2018. Ændringen har betydning for sygedagpenge og fleksjob. Endvidere har sagen afledt betydning på udgifter til boligstøtte, som er reguleret under Ministeriet for Børn, Lighed, Integration og Sociale forhold (ad. 16).

Tabel 55: Økonomiske konsekvenser af skattereformen

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

Lovbundne - - -44,6 -78,5

Sygedagpenge - - -36,1 -65,0

Fleksjob - - -8,5 -13,4






31

Ad. 40. Vandrende arbejdstagere (Bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet nr. 1566 af 23. december 2014 og vejled-ning til kommunerne om EU-borgeres adgang til uddannelses-hjælp, kontanthjælp eller anden hjælp efter lov om aktiv social-politik nr. 9468 af 30. juni 2014 mv.) I 2014 var fem forslag om skærpet kontrol med EU/EØS-borgere, der mod-tager ydelser. Bekendtgørelsen omhandler blandt andet hyppige samtaler til dagpengemodtagere med dårlige danskkundskaber og kort tilknytning til det danske arbejdsmarked. Bekendtgørelsens virkning på udgifter omfattet af budgetgarantien er beskrevet i afsnit 3.1. Tabel 56: Økonomiske konsekvenser af forslag vedr. vandrende arbejdstagere

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

Service (samtaler) 4,5 2,6 - -

3.3.8 Undervisningsministeriet Ad. 41. Lov nr. 634 af 16. juni 2014 om ændring af lov om er-hvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og er-hverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om fol-keskolen og forskellige andre love. (Bedre og mere attraktive er-hvervsuddannelser m.v). 1) Kompensation for EUD-reformen. Det endelige udgiftsniveau nås i 2018. Kompensationen for 2017 blev ydet på sidste års aktstykke. Bloktilskuddet skal derfor nedjusteres med -1,5 mio. kr. i forhold til beløbet for 2017 på 1,5 mio. kr. Den samlede kompensation i 2018 er 0 kr. (2016-pl). Tabel 57: Økonomiske konsekvenser af EUD-reformen:

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

I alt - - - -1,5

Ad. 42. Ændringer af kommunale bidrag for elever i frie grund-skoler og frie grundskolers SFO som følge af folkeskolerefor-mens forlængede skoledag. 1) Kompensation for forhøjet bidrag til de frie grundskoler. Det endelige ud-giftsniveau nås i 2018. Kompensationen for 2017 blev ydet på sidste års akt-stykke. Bloktilskuddet skal derfor nedjusteres med -26,8 i forhold til beløbet for 2017 på 13,5 mio. kr. (2015-pl). Den samlede kompensation i 2018 er -13,1 mio. kr. (2016-pl). Tabel 58: Økonomiske konsekvenser af forhøjet bidrag til frie grundskoler

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

I alt - - - -26,8

Ad. 43. Bekendtgørelse af 30. juni 2014 om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Hvis UU bliver bekendt med, at en ung har funktionsnedsættelse i form af specifikke læse- og skrivevanskeligheder, skal UU iværksætte screening af den unge for ordblindhed for at afdække eventuelt støttebehov ved gennem-førelse af en ungdomsuddannelse.






32

Tabel 59: Økonomiske konsekvenser af vejledning om valg ad uddannelse og erhverv

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

I alt 0,3 0,3 0,3 0,3

3.3.9 Miljøministeriet Ad. 44. Gennemførelse af første generation vandplaner Det formindskede omfang af de statslige vandplaner for 2013-2015 har med-ført mindre opgaver for kommunerne i 2015, men samtidig en række merop-gaver i forbindelse med gensagsbehandling og revision af de kommunale vandhandleplaner i 2015. Kommunerne kompenseres samlet med 11,7 mio. kr. i 2015, hvilket også dækker over den manglende finansiering af regelfor-enkling fra økonomiaftalen for 2013.

Tabel 60: Økonomiske konsekvenser af gennemførelse af første generation

vandplaner

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

Formindsket VP1-indsats i

2015

-30,8 - - -

Gensagsbehandling 1,6 - - -

Revision af vandhandleplaner 5,1 - - -

Manko på afbureaukratisering 35,8 - - -

I alt 11,7 - - -

Ad. 45. Vejledning om risikostyringsplaner I 2014-2015 skal 22 kommuner udarbejde risikostyringsplaner. I vejlednin-gen beskrives behov for udpegning og håndtering af risici, koordinering med interessenter og på tværs af kommunerne. Vejledningen indeholder dog ikke konkrete krav til hvordan risikostyringsplanerne skal opbygges. På denne baggrund er resultatet af DUT-forhandlingen en DUT-kompensation på 1,4 mio. kr. (0,1 årsværk i de 22 berørte kommuner) i 2015. Tabel 61: Økonomiske konsekvenser af vejledning om risikostyringsplaner

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

I alt 1,4 - - -

Ad. 46. Kommunernes kvalitetssikring af kortgrundlag til rand-zoner Ændringen af randzoneloven i foråret 2014 har ikke i sig selv givet væsent-ligt merarbejde i kommunerne. Kommunerne har dog medvirket til kvalitets-sikring af et statsligt vejledende kort over randzoner. Der er herfor aftalt DUT-kompensation på 0,7 mio. kr. Tabel 62: Økonomiske konsekvenser af kommunernes kvalitetssikring af kort-

grundlag til randzoner

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

I alt 0,7 - - -

Ad. 47. Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. og lov om afgift af ledningsført vand (Regler for grundvandskortlægning efter 2015 mv.) *






33

Ændringen medfører en omlægning af finansieringen af grundvandskortlæg-ningen, der dog kun har mindre konsekvenser for den kommunale indsats-planlægning. Denne sag skal således ses som et supplement til de to tidligere sager vedr. dette. Sagen er stjernemarkeret, idet den genforhandles senest 2018. Bemærk, at der er tale om supplerende DUT-kompensation for den opgave, der grundlæggende indgår i pkt. 131 på LCP 08/09. Tabel 63: Økonomiske konsekvenser af ændret finansiering af den kommunale

indsatsplanlægning

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

I alt - 2,5 2,5 -

3.3.10 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ad. 48. Bekendtgørelse nr. 107 af 29. januar 2014 om kryds-overensstemmelse Fra 1. januar 2015 er krydsoverensstemmelseskontrollen (KO-kontrollen) overgået til Natur-og Erhvervsstyrelsen som følge af den politiske aftale om vækstplan for fødevarer fra april 2014. Med centraliseringen af KO-kontrollen tilbageføres de DUT-midler, som kommunerne i 2006 fik til at varetage kontrollen. Beløbet er på 2,9 mio. kr. pr. år. Tabel 64: Økonomiske konsekvenser af bekendtgørelse om krydsoverensstem-

melse

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

I alt -2,9 -2,9 -2,9 -2,9

Ad. 49. Ændring af Randzonelov pr. 1. august 2014 Implementeringen af den oprindelige randzonelov i 2012 medførte betyde-ligt merarbejde i kommunerne. Forhandlingerne om kompensation er nu en-deligt afsluttet. Der er opnået enighed mellem KL og Fødevareministeriet om DUT-kompensation på 3,7 mio. kr. i 2015 for perioden 2012-2014, hvil-ket svarer til 8.148 timer for kommunerne under ét. Tabel 65: Økonomiske konsekvenser af ændring i Randzoneloven

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

I alt 3,7 - - -

3.3.11 Transportministeriet Ad. 50. Lov om offentlige veje Med den nye vejlov foretages der en lang række ændringer, der i vid ud-strækning har været efterspurgt af både KL og kommunerne. Sagen indehol-der knap 20 forskellige underpunkter, der imidlertid er forhandlet som en samlet pakke. Loven træder i kraft pr. 1. juli 2015, og derfor er der kun halv effekt i 2015

Tabel 66: Økonomiske konsekvenser af ny vejlov

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

I alt -14,5 -29,5 -29,5 -29,5






34

Ad. 51. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kvali-fikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport Med ændringen nedsættes gebyret for udstedelse, fornyelse, udskiftning og erstatning af et chaufføruddannelsesbevis fra 350 kr. til 250 kr. Gebyrnedsæt-telsen vil medføre en beskeden mindreudgift for kommunerne på 0,4 mio. kr. årligt som følge af, at kommunerne betaler for en stor del af disse beviser - dels for egne medarbejdere, men især for ledige. Tabel 67: Økonomiske konsekvenser af ændring af bekendtgørelse om kvalifi-

kationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport

Mio. kr. 2015 2016 2017 2018

I alt -0,4 -0,4 -0,4 -0,4

3.4 Bemærkninger til andre reguleringer Ad. 52. Balancetilskud Det indgår i forhandlingsresultatet for 2016, at bloktilskuddet nedreguleres med -7,7 mia. kr. i 2016 for at skabe balance mellem kommunernes udgifter og indtægter. Hertil kommer det ekstraordinære finansieringstilskud på 3,5 mia. kr., en lånepulje på 500 mio. kr. til kommuner med lav likviditet samt en ekstraordinær finansiering til at imødegå omstillinger i forbindelse med folkeskolereformen på 600 mio. kr. Et negativt balancetilskud betyder, at kommunerne skal aflevere pengene. Balancetilskuddet var også negativt sidste år. I tidligere år har balancetil-skuddet været positivt. Baggrunden for, at balancetilskuddet er gået fra at være et positivt tilskud til at være et negativt tilskud er overordnet, at kom-munernes serviceudgifter i en årrække har været stabile eller faldende, mens kommunernes skatteindtægter er steget år for år. Det negative balancetilskud er således et udtryk for, at kommunernes samlede indtægter i år overstiger kommunernes samlede udgifter. Ad. 53. Kommunal medfinansiering af National Serviceplatform og Fælles Medicinkort Kommunerne medfinansierer basisfinansieringen af hhv. National Service-platform (NSP) og Fælles Medicinkort (FMK). Basisfinansieringen dækker udgifter til drift og vedligeholdelse. Den kommunale andel udgør 30 pct. der udmøntes via en reduktion af bloktilskuddet på i alt 15,6 mio. kr. Regioner-nes andel udgør 50 pct. og statens andel 20 pct.

Ad. 54. VISO VISO (Den Nationale Videns- og Specialrådgivnings Organisation) blev op-rettet med opgave- og strukturreformen. Finansieringen af VISO indgik som en del af den økonomiske fordeling af amternes udgifter på socialområdet i forbindelse med denne reform. Det blev i den forbindelse aftalt, at eventuelt uforbrugte midler skal tilbageføres til kommunerne.

De tilbageførte midler vedrører forbruget to år tidligere. Midlerne, der tilba-geføres i 2016, vedrører derfor forbruget af VISO-ydelser i 2014. Kommu-nerne får i 2016 tilbageført 19,8 mio. kr. Bloktilskuddet for 2016 forhøjes derfor med dette beløb.






35

Ad. 55. Regulering af kommunal medfinansiering vedr. sund-hedsvæsenet Kommunerne har i 2014 afregnet 667,1 mio. kr. i kommunal medfinansie-ring vedr. sundhedsvæsenet ud over de regionale indtægtslofter for kommu-nal medfinansiering. Beløbet opsamles i staten og tilbageføres til kommu-nerne via efterregulering. Ad. 56. Midtvejsregulering af kommunal medfinansiering (DRG) Efter indgåelsen af økonomiaftalen for 2015, blev det konstateret, at DRG-

niveauet, der ligger til grund for beregning af niveauet for den kommunale medfinansiering af sundhedsområdet, var ca. 4 mia. kr. for højt. DRG-

niveauet blev korrigeret, med takstnedsættelse som følge. Dette har et gen-nemslag i den kommunale medfinansiering på -821,6 mio. kr. Ad. 57. Forhøjelse af tilskud til særligt vanskeligt stillede kom-muner

Puljen til vanskeligt stillede kommuner (jf. § 16 i lov om kommunal udlig-ning og generelle tilskud til kommuner) er forhøjet ekstraordinært med 112,8 mio. kr. til i alt 300 mio. kr. i 2016. Heraf fragår 50 mio. kr. af forhøjelsen fra bloktilskuddet til kommunerne. Beløbet reserveres til særligt vanskeligt stillede kommuner, hvor refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet efter overgangsordninger indebærer en belastning af disse kommuners øko-nomiske situation. Størstedelen af tilskuddet efter § 16 fordeles efter konkre-te ansøgning. Ad. 58. Afregning vedrørende sygebesøg og samtaleterapi i al-men praksis Overenskomsten mellem PLO og RLTN (regionernes løn- og takstnævn) gi-ver mulighed for at decentralisere hhv. samtaleterapi og sygebesøg, således tilrettelæggelsen af ydelserne besluttes decentralt i PPU (Praksisplanudval-gene), hvor kommunerne er repræsenteret. Sygebesøg har hidtil være under-lagt kommunal medfinansiering. Som en del af aftalen flyttes de kommunale udgifter til samtaleterapi fra medfinansiering til service. Den kommunale serviceramme øges således med 11,3 mio. kr., svarende til de hidtidige ud-gifter til medfinansiering. Ad. 59. Center for forebyggelse 1) Center for forebyggelse har til formål at understøtte kommunernes arbej-de med at implementere Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Centret er etableret på en midlertidig bevilling, der udløber i 2015. Centret er blevet forlænget og kommunernes finansiering udgør årligt 4 mio. kr. Bloktilskud-det reduceres derfor med 4 mio. kr.






36

Bilag 1: Meropgaver fordelt på enkeltregulering (aktstykke juni 2015)

Nr. 2015 2016 2017 2018 S/L/U*

4 -0,9 -0,9 -0,9 -0,9 S

5 5,2 1,9 1,9 1,9 S

6 4,9 5,0 0,0 0,0 S

7 0,0 0,0 0,0 1,6 S

8 -0,8 -0,8 -0,8 -0,8 S

9 0,0 0,0 0,0 -4,7 S

10 0,0 0,0 0,0 5,2 S

11 0,0 0,0 0,0 -5,0 S/L

12 0,0 0,0 0,0 2,6 S

13 0,0 0,0 0,0 -26,7 S/L

14 0,0 0,0 0,0 3,6 L

15 0,0 0,0 0,0 3,5 S/L

16 0,0 0,0 0,0 11,6 L

17 0,0 0,0 0,0 -5,0 S

18 -11,2 -11,4 -11,4 -11,4 S

19 7,3 12,9 12,9 12,9 S

20 0,0 -4,2 -4,2 -4,2 S

21 -0,7 -1,5 -2,0 -2,2 L

22 3,6 14,8 15,1 15,4 S

23 1,7 4,6 5,6 5,6 S

24 -0,4 -0,5 -0,6 -0,7 L

25 12,0 0,0 0,0 0,0 S/U

26 0,0 0,0 0,0 23,8 U

27 6,0 6,1 6,1 6,1 S

28 0,0 -8,6 -8,6 -8,6 S

29 3,0 3,0 3,0 3,0 S

30 3,0 6,8 6,0 5,6 S

31 0,0 0,0 0,0 -24,0 S/L

32 0,0 0,0 0,0 345,1 S/L

33 0,0 1.045,6 1.691,1 2.326,2 L

34 -5,0 -1,0 -1,0 0,0 L

35 -44,3 -45,0 -45,0 -45,0 S

36 281,1 322,7 285,5 262,6 S/L

37 -23,9 -47,9 -47,9 -27,1 S/L

38 1,4 20,9 7,3 0,0 S

39 0,0 0,0 -44,6 -78,5 L

40 4,5 2,6 0,0 0,0 S






37

41 0,0 0,0 0,0 -1,5 S

42 0,0 0,0 0,0 -26,8 S

43 0,3 0,3 0,3 0,3 S

44 11,7 0,0 0,0 0,0 S

45 1,4 0,0 0,0 0,0 S

46 0,7 0,0 0,0 0,0 S

47 0,0 2,5 2,5 0,0 S

48 -2,9 -2,9 -2,9 -2,9 S

49 3,7 0,0 0,0 0,0 S

50 -14,5 -29,5 -29,5 -29,5 S

51 -0,4 -0,4 -0,4 -0,4 S






38

Bilag 2: Nye sager på lov- og cirkulæreprogrammet med profil ud over budgetoverslagsårene Nedenstående sager har en profil ud over budgetoverslagsårene på aktstyk-ket. I sidste søjle i nedenstående tabel ses ændringen i kompensationen fra 2018-2019, hvilket er det beløb, der vil blive lagt ind på aktstykket i 2016. Det er altså den marginale ændring der fremgår af søjlen akt. juni 2016 (for 2019)

Akt. juni 2015 Akt. juni 2016

Nr. 2015 2016 2017 2018 2019

(15-pl) (16-pl) (16-pl) (16-pl) (16-pl)

21 -0,7 -1,5 -2,0 -2,2 -0,1

22 3,6 14,8 15,1 15,4 2,3

33 - 1.045,6 1.691,1 2.326,2 439,0

Ud over disse sager, er der sager fra tidligere års lov- og cirkulæreprogram-mer, der fortsat har konsekvenser ud over budgetoverslagsårene. Disse sager er ikke medtaget her.

lov- og cirkulæreprogram - toender.dk og... · lov - og ... man skal være opmærksom på at der...

Documents