misimi atorfillit 14-upput 14 ansatte i misi/media/nanoq/files/attached...

Kommuneqarfik Sermersooq

Misimi atorfillit 14-upput

14 ansatte i Misi

• Tarnip pissusaanik ilisimasallit/ (6, pisortaq ilanngullugu)

• meeqqanik inuusuttunillu siunnersortit (2, tullersorti ilanngullugu)

• oqallorissaasut (2)

• inunnik isumaginninnermi siunnersortit (3)

• Allaffimmioq/ (1)• Siunissami qaninnermi atorfiit nutaat

marluk inuttassarsiulissapput

• psykologer (6, inkl. fagchef)

• børne- og ungekonsulenter (2, inkl. Souschef)

• tale- og hørepædagoger (2)

• socialrådgivere (3)

• Kontorfuldmægtig (1)

• I nær fremtid 2 stillingsopslag, ny opnormering af en talepædagog og en vsp konsulent


Misi (PPR)Sara Abelsen, socialrådgiver 1985,

Diplom i sociale forhold, 2010

Pisussaaffigalugit suliat:

- Meeqqat inuusuttuaqqallu Misimut innersuutat pillugit suliani akuuneq, meeraq atugarisatigut ajornartorsiuteqartillugu

- Angajoqqaanik, isumassuisunillu siunnersuineq, ilitsersuinerlu

- Sullissisunut siunnersuineq, ilitsersuinerlu

- Innersuussinermi oqaloqatiginninneq, angajoqqaanut sullissisunullu

- Meeqqanik inuusuttuaqqanik angajoqqaanillu oqaloqatiginninnerit

Suliarisinnaasat:

• Atuartunik 6. kl.-niit 10. kl.-inut atugarisat pillugit ajornartorsiutilinnik oqaloqateqarnerit , ilinniartitsisunik angajoqqaanillu siunnersuinerit, atuarfimmi oqaloqatiginnittartututSupervision, saqqummiineq pikkorissaanerlu


Misi, (PPR)Sara Abelsen, socialrådgiver 1985

Diplom i sociale forhold, 2010

SKAL opgaver,

- Socialrådgiver i Misi er inddraget i sager, vedr. børn og unge, som er indstillet til Misi, hvor der er social dimension,

- Rådgivning og vejledning, forældre

- Rådgivning og vejledning, professionelle

- Indstillingssamtale med forældre og professionelle

- Samtale med børn og unge, kortere forløb

KAN opgaver.

- Samtalepartner på skolen: samtaleforløb med skoleelever fra 6. kl. op til 10. kl. med personlige vanskeligheder, samt rådgivning af lærere og forældre, og supervision af lærere. Afholde oplæg.


Misip sullitai Misis målgruppe

Meeqqat Inuusuttuaqqallu

(0-18)

Børn og unge (0-18)

angajoqqaat / forældre

sullissisut /professionelle

• Nuuk, Kapisillit, Qeqertarsuatsiaat

• Tasiilaq, Kulusuk, Isortoq, Sermiligaaq, Kuummiut, Tiniteqilaaq

• Paamiut, Arsuk, Kangilinnguit, Ivittuut

• Ittoqqortoormiut


Atuarfimmi inunnik isumaginninnermi siunnersorti

Socialrådgiver på skolen

Oqaluttuarsartaa naatsumik

Allaaserinera aallartippoq 2004-mi. Ukioq atuarfiusoq 2005/06 sullissineq aallartippoq

Ataavartumik neqeroorutaa-lerpoq ukioq atuarfiusoq 2007/2008. Ullumikkut atuarfinni tallimani pingasuulluta oqaloqati-ginnittartuuvugut: Nuuk, Nuussuaq, Qinngorput

Kort historik

Arbejdet med projektsbeskrivelse startedes i 2004, tilbuddet i skoleåret 2005/06

Som permanent tilbud i

skoleåret 2007/2008 indtil d.d. I dag er vi tre samtalepartnere på 5 skoler i Nuuk, Nuussuaq, Qinngorput


Socialrådgiver i MisiBeskrivelser vedr.

Erfaringer med Samtalepartner på skolen

Misimi inunnik isumaginninnermi siunnersorti

Atuarfimmi oqaloqatiginnittartut misilittagaasa allaaserineri


Meeqqanik oqaloqateqarnermi sullissisutut

piginnaasaqarneq

Fagligt kompetencer ved børnesamtaler

• Ilinniakkatigut piginnaasaqarneq

• Ataavartumik sulinermi periutsinik ineriartortitsineq

• supervision

• Fagkundskaber

• kontinuerligt fagligt udvikling af metoder og redskaber

• supervision


Suleriusissat modeller

• Neqeroorummi ukkallugu:

Meeqqanik inuusuttuaqqannillu oqaloqateqarneq

• Piumasaqaataassaaq

oqaloqatiginneriaatsinik piginnaasaqarnissamik, attavigiilluarnissamik, tusarnaarsinnaaneq, paasinninneq aammalu paasisat tigusinnaanissai

• Meeqqap tungaaniit isiginneriaaseqarluni oqaloqatigininneq ingerlallugu

• Fokus lå på samtaler: med børn og unge.

• Det kræver at man har noget viden om samtalemetoder og være i dialog, at kunne lytte, se og rumme

• At indtage et børneperspektiv** i samtalerne


Periutsit aallaaviulluartartut. De gode modeller.

• Taakku aamma atuartup toqqissisimalerneruneranut tunngaviliisuusarput

• Eqqartukkat takussaasunngorlugit/ilisarnar-tunngorlugit sammisat ingerlanneqartarmata

• Soorlu atuartup avatangiisai aammalu qanigisaminut attuumassuteqarnera

• Oqaloqatigiinneq atuartup eqqartorusutai aallaavigalugit ingerlassaaq

• Modellerne understøtter ved at der skabes tryghed i dialogen med barnet

• Emnerne visualiseres

• F.eks at få klarlagt elevens netværk, familiens interne relation

• Samtalen forløber sig med udgangspunkt i elevens emner


Oqaloqatigiinnerup iluani oqaloqatigiinneq Triangulerede samtaler

Ass. Atuartoq arnaalu imerajuttoq oqaloqatigisussaallugit

• Oqaloqatigiinneq pitinnagu, isumaqatigiissuteqarpugut su-mi issiarusunnersoq sunik oqa-loqatigiinnermi apuussissaner-sunga, sunillu nammineq apuussissanersoq

• Oqaloqatigeereernerup kingor-na naggasiinermi naapeqqin-nissamik sammisassanillu isumaqatigissuteqartarpugut,, amerlanertigut pingasuulluni naapeqqinnissaq pisarpoq

Eks. Jeg skulle have en samtale med eleven og hendes alkoholiserede mor

• Vi forberedte os før samtalen, hvor hun helst vi sidde under samtalen og hvilke emner jeg skulle sige til moderen og hvad hun selv vil sige til moderen

• Efter samtalen aftales ny tid og emner med eleven og ny tid med moderen, evt. ny tid med dem to (sker oftest)


Sammisartakkatemner

• Asannilersooqqanerit imaluunniit qimataaneq

• Qinngasaarunnerit

• Inersimasut piffissaqanngitsut meeqqaminnut samminnillutik ataatsimoornissamullu

• Ikinnguteqarpiannginneq

• Qanigisat napparsimasut/toqusimasut

• Kærestesorg eller forladt af kæreste

• Mobning

• De voksne, der ikke har tid til fælles aktivitet eller at have fælles kvalitetstid

• Ikke at have venner

• Nær pårørendes sygdom/dødsfald


misi

kursus12

M E E R A Q

• Akisussaaffilik• Sapiitsoq• Eqeersimaartoq• Alapernaatsoq• Paasinnittoq• Takorluuisinnaasoq• Misigittassusilik• Ikinnguteqartoq• Quujasaarsinnaasoq• Upperisaqartoq neriuutilillu• tatiginnittoq

• Akisussaaffeqanngitsoq• Nangaasoq • Uninngaannartoq• Misissuinngitsoq• Paatsuujasoq• Takorluuisinnaassuseqanngitsoq

• Misigitsaattoq• Ikinnguteqanngitsoq• Qiimanngitsoq/nikallungasoq• Upperinninnanilu

neriuuteqanngitsoq• tatiginninngitsoq


misi

kursus13

B A R N E T

• Ansvarsfuld• Modig• Aktiv• Opmærksom• Forstående• Visualisering• Medfølende/empati• Med venner/kammeratskab• Humoristisk• Tillidsfuld• Håbefuld• Tillid til andre

• ansvarsløs• Usikker• Passiv• Uopmærksom• Uforstående• Ude af stand til at visualisere• Ufølsom• Ingen venner• Ikke glad/ingen humor• Mistroisk• Pessimist• Manglende tiltro


Suliaq qanoq ittuua?

Suna aporfiua? (aporfiusumik paasininneq)

Meeqqap qanilaarfii attuumassuteqarfiilu:

MEERAQ

ilaquttat

ikiorsersuutit Qanigisat atuumassuteqarfiit ikinngutillu

Tungiuinermik Ingerlatsivik

allat

atuarfik, meeqqerivik sunngiffik, il. Il.

Sooruna oqaloqatiginnittoqassasoq?

Suna suliassaava? – oqaloqateqarnermi siunertaq.

Oqaloteqarnermi kina peqataatinneqassava?


Hvad er det for en sag?

Hvad er problemet? (problemforståelse)

Barnets tilknytning og relationer:

BARNET

Familien

foranstaltningerNære relationer herunder kammerater

forvaltning

andet

Skole, daginstitution fritid m.m

Hvorfor skal samtalen afholdes?

Hvad er opgaven? – formål med samtalen.

Hvem skal deltage i samtalen?


Lillian15/16 u./år

+ Ikinngutit

aneeqatigalugit

% aliasunneq maqaasinerlu

% atuarfimmut

kajumissuseqan-nginneq

+soqutigisat:

.qitinnermik sungiusarneq.erinarsorneq

% Toquk-kut qima-gaaneq


Immikkut maluginiarluartarpakka:Jeg er ekstra opmærksom på:

• Atuarfik

• Ikinngutit

• Sunngiffik

• Soqutigisat

• Nukittuffiit/pikkoriffiit

• Inuit isumalluutit

• Ilaquttallu peqatigiinnerit pitsaasut

• nalaataqarnerlunneq

• skolen

• Kammerater

• Fritid

• Interesser

• Styrke sider/dygtig til

• Ressource personer

• Kvalitets tid med familien

• Krise/traume

Jakob

ataata

Sofie

anaana

Qillaq 13/14

Avipput/skilt 06

aataaaanaa


Ullup ingerlarnga

angerlarsimaffik

sunngiffik

Iterneq makinneq

atuariartorneq

atuarfik

12/24

09/21

06/18

03/15

AtuanngitsuukulaneqSinnartoorlui inortuigajunneqKajumigisaqannginneq


Atuarfimmi//Sunngiffimmi sap. ak.ingerlarnga//pisassatSkolen/fritiden, ugens aktiviteter/gøremål

Nal./kl. At./man Marl/tir. Ping/on Sisa/tor Tall/fre Arf/lør Sap/sø


sga

Isumaginninneq/Isumassuineq

Nakkutilliineq/

Paarineqarneq, illersugaaneq

Attaveqarneq

Aalajaanneq, qanilaarneq, qaninneqarneq,

attuumassuteqarfigisat

Inerikkiartortitsineqsoorlu ass. pinnguarneq,

ilikkagaqariartorneq, oqaatsit, nukiit aqussinnaanerat, perorsagaaneq

PEQATAANEQ


Piumasaqaatit Forudsætninger

Neqeroorutip augustimi aallartinnginnerani atuarfiup ilinniartitsisut atuartut angajoqqaallu ilisimatissagai pisariaqarmat atuarfimmi aqutsisut qanimut isumaginninnermik siunnersortimik suleqateqartariaqarput.

Atuarfiup init suliffiusussat tulluuttut atortissagai kiisalu oqarasuaammik qarasaasiamillu atuisinnaatitsinissaa pisariaqarpoq.

Ikiunissami malittarisassat isumaqatigiissutigineqarneri qulakkeerneqartariaqarpoq kiisalu suleqatigiittussat ataqqeqatigiinnissaat pisariaqarluni.

Ukiup atuarfiusup naalernerani atuarfiit sulinermik naliliisarnissaat pisariaqarpoq.

At skolens ledelse i tæt samarbejde med socialrådgiveren forud for at tilbuddet påbegyndes, har informeret skolens lærere og elever og deres forældre.

At skolen stiller egnede fysiske rammer til rådighed samt skal have adgang til telefon og computer.

At sikre, at der er enighed om visitationsprocedure, samt respekt for indsatsområdet fra implicerede parter.

At skolerne også evaluerer arbejdet i skoleårets slutningsfase.


Nuuk, Nuussuaq, Qinngorput

• Misi socialrådgiverit neqeroorut pilersippaat

• Atuarfinnut ornigunnikkut atuartut, ilinniartitsisut sullissineq pisarpoq, angajoqqaat atuarfiliarlutik, imalt. Misimut aggersarneqartarput

• Aaliangersimasumik sap. ak. ataasiarluni nal. ak. –ni 4-ni amerlanerusuniluunniit sullissineq sivisussuseqarpoq

• Tilbuddet blev etableret af socialrådgiverne i Misi

• Arbejdet foregår ved at besøge skolen, hvor eleverne og lærerne er, forældre kommer til skolen eller inviteres til Misi

• Socialrådgiveren besøger skolen fast en gang om ugen i ca. 4 timer ad gangen (oftest mere)


Siunertaq - formål

• Atuartunut 6. klassiniit 10. klassinut atuarfimmi neqeroorutaavoq.

• Siusissukkut iliuuseqarnikkut atuartup nammineq inuttut atukkani pillugit ajornartorsiuteqaruni oqaloqatiginninnikkut, atuarfimmi oqaloqatiginnittartup oqaasertaler-suititsineratigut, tusarnaarneratigullu

• atuartumut oqilisaassineq tapersersuineq, siunnersuinerlu ingerlanneqartarpoq. Ajornartorsiutit annertusivallaartinnagit.

• Atuartup angajoqqaavinut ilinniartitsisuinullu siunnersuineq

• Det er et tilbud på skolen til elever fra 6. – 10. klasser.

• Som tidlige indsats kan eleven, på grund af personlige problemer komme i samtaleforløb hos samtalepartneren på skolen, som lytter, støtter og rådgiver –

• eleven støttes i at sætte ord på de svære, inden problemerne bliver for store

• Rådgivning og vejledning til elevens forældre og lærere


Innersuussinerup ingerlanissaaArbejdsgang ved en indstilling

• Ukiakkut piareersarneq

• Atuartunut ilisaritinneq

• Angerlarsimaffimmut allakkat

• Ilinniartitsisunut ilisaritinneq

• Innersuussinerit tigoqqarneri

• Oqaloqatiginninnerit aallartillugit il. Il.

• Forberedelser om efterårret

• Introduktion for eleverne

• Brev til forældre

• Introduktion til lærerne/skolens personale

• Indstillinger modtages

• Opstart med børnesamtaler mv


* Atuarfimmi ”Oqaloqatiginnittartoq” *Innersuussinerup ingerlariaasissaa:

* ”Samtalepartner” på USK*Arbejdsgang ved en indstilling:

1. Angajoqqaaq/Ilinniartitsisoqatigiit atuartoq pisariaqartitsisoq eqqartorlugu innersuussinis-samik angajoqqaanut siunnersuuteqassapput. Kina attaveqaataassanersoq isumaqatigiissutigine-qassaaq. Pingaartuuvoq atuartoq nammineq oqaloqateqartarnissamut kajumissuseqassasoq.

2. Atuartut 15-t inorlugit ukiullit angajoqqaavi attavigineqassapput akuersissutaannillu atsiortitsinikkut pissarsisoqassaaq.

3. Innersuussinermi immersugassaq atortariaqarpoq!

4. Immersugassaq angajoqqaamit/atuartumit (15-nik u.) ilinniartitsisumit sukumiisumik tamakkiisumillu immersorneqassaaq pisariaqanngitsumik kinguarsaasoqaqqunagu. Immersugaq dueslag-imut ilineqassaaq, ilinniartitsisut inaani. Immersuinissaq pillugu ilitsersuisoqarsinnaavoq ilinniartitsisumit imlt. oqaloqatiginnittartumit.

5. Dueslag rådgivningslærerip oqaloqatiginnittartu-millu imaarneqartassaaq. Sivisuumik ilitsivimmiit-tassanngilaq. Oqaloqatiginnittarfimmut mappemut ikineqartassaaq.

6. Rådgivningslærer oqaloqatiginnittartumillu innersuussat misissorneqartassapput, innersuussineq akueralugu imalt. itigartillugu/(peqquteliillutillu).

7. Paasissutissat atuartumut tunngasut annertunerusut pisariaqartinneqarpata oqaloqatiginnittartumit imlt. rådgivningslærerimit atuartut nakkutilliisuanut/angajoqqaanut attaveqqaataasumulluunniit saaffiginnissaaq

8. Atuartoq, ilinniartitsisoq angajoqqaaq oqaloqatigineqartussaq oqaloqatiginnittartumit nalunaarfigineqarlunilu piffissamik tunineqassaaq. Naapinneq siulleq atorneqartarpoq imminut ilisaritinnermut, ingerlanissamillu nassugiaanertaqarluni.

9. Klasselærereq paasitinneqartassaaq atuartoq qaqugu oqaloqatigineqassanersoq, oqaloqatiginnittartup/rådgivningslærerip nalunaarutigisassavaa attaveqaatip atuartoq piareersimatittassagaa oqaloqateqarnissaanut. Angajoqqaat pisariaqartitsineq aallaavigalugu oqaloqatiginnittartup allaffigissavai imlt. sianerfigalugit.

10. Ilinniartitsisut nammineq oqaloqatiginnittartumut rådgivningslærerikkoorluguluunniit saaffiginnissapput apeqqutissaqarunik.

11. Angajoqqaanik saaffiginnittoqarpat immersuiffissamillu apersuillutik tunniussisinnaavusi, dueslag-imiipput atuarfiullu allaffiani.

Saaffiginniinnassaasi –

Qujanaq

1. Forældre/Klassens lærere drøfter eleven, som har behov for visitering og indstiller til samtaleforløb hos Samtalepartneren. Der aftales indbyrdes om hvem af lærerne, der skal være kontaktperson på skolen. Det er vigtigt at eleven selv er motiveret for samtale.

2. For elever under 15 år skal forældrene kontaktes og der indhentes et skriftligt samtykke.

3. Indstillingsskemaet skal bruges!

4. Indstillingsskemaet udfyldes af forældre /eleven (15 år)/lærer fyldestgørende for at undgår unødige forsinkelser, puttes i kassen/dueslag i lærerværelset. Der kan gives vejledning i f m henvisning af klasselærer eller samtalepartneren.

5. Kassen tømmes af rådgivningslærer eller samtalepartner. Indstillingsskemaet skal ikke være i kassen/dueslag for længe. Skemaet puttes i samtalepartnerens mappe ind ved rådgivnings-lærerens kontor/samtalerum.

6. Både rådgivningslærer og samtalepartner gennemgår/drøfter modtaget indstillingsskemaer, og godkender/el. ikke godkender indstillingen (begrundes).

7. Såfremt der er behov for yderligere oplysninger i henhold til indstillingen, henvender samtalepartner eller rådgivningslærer sig til elevens forældre / klasselærer eller kontaktperson.

8. Eleven, læreren eller forældre som skal samtale med samtalepartneren kontaktes og meddeles af samtalepartneren vedr. tidspunktet for samtaleforløb/mødet, 1. møde er intro for forløbet og for at lære nærmere hinanden at kende.

9. Klasselæreren underrettes af rådgivningslærer eller samtalepartner hvornår eleven starter med samtalerne. Kontaktpersonen skal være behjælpelig med at gøre eleven klar til samtaleforløb, efter behov. Samtalepartner underretter selv forældrene pr. brev eller telefonisk dog kun efter behov.

10. Lærer, lærere kontakter selv samtalepartner eller via rådgivningslærer, efter behov hvis der er tvivls-spørgsmål.

11. Vær behjælpelig med at give forældrene indstillingsskema, hvis de henvender sig. Skemaet findes på lærerværelset.

I er meget velkommen til at rette henvendelse –

Tak


Innersuussineq / indstilling

• Amerlanertigut ilinniartitsisup

• angajoqqaat

• Atuartoq

Angajoqqaat peqataatinneri /akuersineri

Nammineq piumanissaq

• Typisk læreren /klasselæreren

• Angajoqqaat

• Eleven selv

At inddrage og får samtykke fra deres forældre

At eleven er motiveret for samtalen


Ilisaritinneq Intro

Oqaloqatiginninneq aallartinnginnerani isumagisassat:

• Immikkut atuartitsinermi siunnersorti peqatigalugu innersuutat misissorlugit/

• Aggersaaneq imlt.

• Klasserlæreria paasissutissanik piniarfigalugu/ imlt. meeqqamik oqaloqateqarneq aallartillugu

• Angajoqqaaq/-t attavigalugit

Inden samtalerne starter:

• Gennemgang/Sparring med rådgivningslærer om indstillinger

• Indkaldelse el.

• Indhente yderligere oplysninger fra lærer/ eller starte med børnesamtalen.

• Kontakte forældre


Pineqartartut kisitsillu Aktiviteter og nøgletal

Innersuussinermi peqqutaagajuttut:

• Ilaqutariinni ajornartorsiutit

• Angerlarsimaffimmi ajornartorsiorneq

• Kanngutsaatsuliorfigineqarneq

• Aliasunneq nalaataqarnerlunnerlu

• Namminermut tunngasunik ajornartorsiutit

Typiske årsager ved indstilling:

• Familieproblemer

• Hjemlige ustabilitet

• Oplevelse af krænkelse

• Sorg og krise

• Personlige problemer

KØN ALDER 11 - 13 ALDER 14 - 16

V. S. P. ELLER

SPECIALKL.

Pige

Antal: 2 11

Dreng

Antal: 3 1

I alt 5 12 Alt i alt: 17

Indstillet af: Klasselærer,

lærer,

afdelingsleder

Rådgivningslærer Skoleinspektør -

souchef

Forældre Andre faggrupper:*

Antal: 8 4 1 4

Problemstilling: Adfærd Sorg og Krise Problemer i hjemmet Misbrugsproblemer.

Antal: 2 8 5 2

Antal samtaler: 52

Videre henvisning til: Velfærdsforvaltning

f.eks.

underretning

PPR Nuuk (Misi) Priv. Psyk.

Antal: 2 1

Råd og vejledning, el.

supervision af lærer

Klasselærer eller lærer

(kont.pers.)

Sparring med

rådgivningslærer, vedr.

indstilling

Antal: 10 7

Antal samtaler: 10

Råd og vejledning,

samtaleforløb med forældre

Forældre henvendte

selv

Med samtykke fra elev

kontaktede S selv

Antal: 4 2

Antal samtaler: 6 4

Indstillede elever:

Ilinniartitsisut inaanni paasissutissat

Oplysninger i opslagstavlen i Lærerværelset.

Oqaloqatiginnittarfik samtalerum


Piffissat oqaloqatiginniffissatsamtaletider


”Ammarsaaneq”trygge metoder til samtalen


Meeqqanik oqaloqateqarnerup atuuffiatBørnesamtalens funktion

• Oqaloqatigiinneriaatsit assigiinngitsut:

(slides allat iserf. 2)• Misissuerpasittutut

• Qulaajaarpasittutut

• Paasissutisseerpasittutut

• Ikiorseerpasittutut

• Triangulerede oqaloqatiginninneq

____________________________

• Oqaloqatigiinnerit suliarinninnermik katsorsaanermillu siunertallit

• Nalaataqarnerlunnermi oqaloqatiginninneq /isumaqatigiisitsiniaalluni akuliunnikkut oqaloqatigiinneq

• Forskellige typer samtaler:

• (andre slides 2)• Undersøgende• Afdækkende• Informationsgivende• Støttende• Triangulerede samtaler_______________________________• Bearbejdende/terapeutiske samtaler• Krisesamtaler/intervenerende samtaler


eriaatsit assigiinngitsut

Meeqqanik oqaloqateqarneq SA 36

Oqaloqatigiinneriaatsit assigiinngitsut:

• Misissuinermut atatillugu

• Qulaajaanermut atatillugu

• Paasissutissiinermi

• Tapersersuinermut atatillugu

• Oqaloqatigiinnerit suliarinninnermik katsorsaanermillu siunertallit

• Nalaataqarnerlunnermi oqaloqatiginninneq /isumaqatigiisitsiniaalluni akuliunnikkut oqaloqatigiinneq




Haldor Øvreeide (1995) ”Meeqqat oqaluuttarnerat”

Karen-Asta Bo ”Meeqqanik oqaloqateqarneq ”

Meeqqanik oqaloqateqarnerup atuuffiat

Meeqqamut pilerisaarut: Inummik avataaniittumik oqaloqateqarnissaq pillugu periarfissaqarneq

Meeqqamut ajunnginnissaq pillugu ujartuinissamut periuseq




Misissuerpasittutut aamma qulaajaarpasittutut oqaloqatigiinnerit.

Siunertaq:Suliamik naliliinissamut aammalu sulissutiginnittoqassappat

tunngavissanik paasissutissanik pissarsiniarneq.

1. Tamakkiisumik meeqqap paaqqutarineqarnera pillugu misissuinermi oqaloqatiginninneq, tassa imatut paasillugu; meeqqap maannakkut siunissamilu paaqqutarineqarnerani pingaarutillit pillugit misissuineq.

2. Aalajangersimasumik sammisaqarnikkut ersarissaalluni oqaloqatigiinnerit. Pasitsaassisoqarluni ernumassummilluunniit pisoqaraangat, meeqqap ineriartorneranut ajoqutaasinnaasumik misigisaqarsimappat, assersuutigalugu naapertuilluanngitsuliorneq.




Qulaajaarpasittutut:

• Meeraq nalunngisaqarpoq uagut nalusatsinnik. Meeraq uatsinnut oqaluttuartikkusupparput.

• Uteqqiattumik pissuseqarpoq imaluunniit naapertuilluanngitsuliorneq meeqqamut innarliisimavoq, assersuutigalugu kinguaassiuutisigut atornerlunneqarneq, Qanoq qulaajaarpasittutut oqaloqatigiinneq ingerlannissaa pilersaarusioqqissaarnissaa pinngitsuugassaanngilaq, oqaloqatigiinnerup ingerlanissaa pisunillu malittarinninnissaq pillugit:

• Kiap oqaloqatigiinneq ingerlatissavaa? • Sumi pissava? Tullissaanut ernumanartumik

malunnartoqalernissaanut utaqqisoqassava? • Kina ilisimatinneqassava? Suliamik isumaginnittoq angajoqqaat

qanimut suleqatiginerisigut pisoq tunngavigalugu imaluunniit politiinik (nakorsaq) imaluunniit tungiuisoq qaniginerpaaq.




Paasissutisseerpasittumik aamma tapersersuerpalaartumik oqaloqatigiinnerit

Paasissutisseerpasittumik oqaloqatigiinnerit (isumaginninnermi siunnersorti)Siunertaq: Meeqqap pisariaqartitai aallaavigalugit naapitseriaarpaluttumik, inissisimaffini paasiniassammagu sapinnginniassammagulu.

Assersuutit: Meeqqap nammineq imaluunniit angajoqqaat nappaataatAjoquserneq/toqusoorneqNajugaq nutaaqMisissuineqNajorteqarsinnaaneq - imal. Angajoqqaatut oqartussaassusermik

aalajangiineqa. Inummut - imal. suliamut attuumassutilinnik oqaloqatiginninneq. Inuit pingaartut

meeqqamut ilisaritinnerat meeqqallu oqarfiginera suna suliassaralugu. b. Immikkut sammisaqarluni suliallit - aamma aalajangiisussat oqaloqatigineqarnerat.

Aalajangiinikkut atuuttut suuppat? Oqaloqatiginninnerit aaqqissisugaassapput




a ) Immikkut ilinniarsimasut suliamut attuumassutillit ukuusinnapput:

• Ilaqutariinnut attuumassutilinni isumaginninnermi siunnersorti

• Immikkut atuartitsinermi siunnersorti, ilinniartitsisut allat qanimut suleqatigalugit

• misi-mi tarnip pissusiinik ilisimasalik

• Oqallorissaasoq

• Meeqqanik inuusuttunillu siunnersorti (vsp, socialrådgiver)

• Meeqqerivimmi sulisut imaluunniit pædagogisk konsulenteq suliamut malinnaaviginninnermi attuumassutilik




b )Oqaloqatigiinnerit aaqqissugaassapput

Pisut qitiusut eqqartorniakkat maannak-korpiaq pisutut meeqqamut nassugiaatigineqassaapput:

• Meeqqap pisariaqartippaa misigisami paasissutissartai, oqaloqatigiinnerup aallaqqaataani ingerlaneranilu, oqaloqatiginnittup paasissutissiinerani meeqqap misigineratut ittut: assersuut nr. 1




Assersuut:

Arfineq pingasulimmut sullissisoq oqaloqateqartoq:• S: ”Tassa maanna Jens-imi Anemilu najugaqarputit. (pilertortumik inissittaq)

Nalunngilara anaanat ataatallu kammagiiteqqunerugaluaritit, ilissinnilu najugaqatigeqqinnerugaluaritit.”

• B: ”Aap, aamma siornatigut taamaalinikuupput.”• S: ”Ilisimavara, kisiannili maannakkut ataatat sivisuumik paarnaarussaassaaq,

dommerillu aalajangersimavaa anaanat najussanngikkit.”• B: ” Anaana oqarpoq, dommerinut allanut allagaqarniarluni.”• S: ”Aap taamaaliussaaq, kisianni angajoqqaarsiassannik Jensikkut ittunik

nassaassussavatsigit, sivisunerusumik najugaqarfissannik. Taamaaliorumaarpugullu anaanavit allaffigisai dommerit paasiniareerpassuk ilinnut suna ajunnginnerunersoq.” il.il.

Tunngavilersuusiornak nassuiaagit, nassuiaaneq tassa meeqqap paasisinnaassutaata piginnaaneranut tulluarsagaassaaq. Tunngavilersuineq tassa qularunnaarsitsiniaaneq.




Ikiorseerpasittutut oqaloqatigiinneq

• Oqaloqatigiinnerit annertusisatut ingerlatassaapput, paasissutisseerpalaartumik oqaloqatiginninnermut sanilliullugu. Oqaloqatiginninnerit ingerlaqqittussatut imaluunniit oqaloqatiginninneq meeqqap inissisimaneranik tunngaveqarsinnaavoq uppernarsititsisut, atuutitsilersitsisutut, nalinginnaalersitsisutut, soorlu meeqqap misigineratut qisuariarneratullu.

• Meeqqap misigisimasai qitiutinneqassapput, allanngortinneqariassanngillat, oqaloqatiginnissullu allamik ilaqqinniarsarissanngilaq.




Assersuut:

Qatanngutigiit marluk 8-nik 2-nillu ukiullit meeqqat illuanni najugaqatigeeriarlutik, immikkut angajoqqaarsialerneqarlutik nuutsitaalerput.(Meeqqat illuanni perorsaasumik oqaloqatigineqarneq)

P: ”Nalunngilara Morten aqagu angajoqqaarsiassaminut nuulerpat aliasuttussaasutit. Kissaatigigaluarpat nooqatigissagaatit. Aleqammi tamarmik taamannak eqqarsassagaluarput. Qatanngutitik nukarliit paarerusuttaramikkit.”

M: (qullinilluni)” Aappi. Utertissavara, tigunavianngilaat!”P:” Aap, aqagu Morten aallaqatigippassuk qiassaatit. Kisianni uagut

marluulluta sap. ak. tulliani pulaassavarput. Piffissami siullermi ilinnit pulaarneqarnissani pisariaqartissavaa. Taava ”tillissinnaavat” (Perorsaasoq illarpoq, meerarlu illaqataalluni).




Oqaloqatigiinnerit suliarinninnermik katsorsaanermillu siunertallit

• Anguniagaq:

Meeqqap paasinnittaasaa misigissutsikkullu qisuariaatai sunnerlugit, allanngorlugit, annertusillugit.

Meeqqap paasinnittariaasiminik allanngoriartuaartitsinissaanut tapersersorlugu. Taamaalilluni misilittakani inissisimaffimmiit allamiit isigalugit takulersinnaassavai.




Assersuut: Psykolog Anne 12 nik ukiulimmut:

P: ”Nalunngilara anaanat oqarnikuusoq, illit nammineq pisuusutit allanut angajoqqaarsianut nuuttariaqaravit, ilinniartitsisunnut oqaatigisimagakku Arnep (ataatarsiappit) qanoq iliortarsimaneraatit anaanat suligaangat”

A: ”Aap. Oqarpoq anaanamut oqarsimasussaagaluartunga, taava nammineq unitsissimassagaluarpaagooq.”

P: ”Aap, taamannak oqarpoq. Kisianni aamma oqarpoq, illit oqaatigisatit upperinagit.”

A: ”Iliuusaasa ajornerpaavi upperinngilai.”P: ”Taamaammat ilinniartitsisunnut oqarnerit ajunngilaq. Taamaaliornerpillu kingorna

aatsaat qulakkeersinnaavat ajornerpaamit pineqaqqinnginnissat. Aamma illit nukkappit taama Arnemit ilineqannginnissaa isumagivat.”

A: ”Aap, allippat qularnanngivippoq taamaaliussagaluarpaa. Anaanallu taama mikitigisoq upperinavianngikkaluarpaa.”

P: ”Inersimasut meeqqanut taama iliortussaanngillat. Arneuna pisuusoq allamut nuutariaqarassi.”

A: ”Aap, anaanap anisissimasussaagaluarpaa(….) il.il.




Nalaataqarnerlunnermi oqaloqatiginninneq/ akuliunnikkut isumaqatigiisitsiniaalluni

oqaloqatigiinneq

Siunertaq:

• Meeqqat paatsiveerusimaarnera ilusilersorlugu.

• Meeraq ilagalugu qanilaaqatigalugu.

• Meeraq iliuuseqarnikkut misigissusaatigut tapersersorlugu.

• Meeqqamut inuit pingaarutillit atassuteqarfigilerlugit.




Pingasuulluni (Triangulerede) oqaloqatigiinneq.

• Pingasuulluni oqaloqatigiinnermi pineqarpoq immikkut ittumik periuseqarluni ataatsimut oqaloqatigiinneq, aamma ineriartortitsisumik tapersersuerpalaartumik siunertaqarluni oqaloqatiginninneruvoq.

• Ataatsimut oqaloqatiginninneq, oqaloqatigiinnertut marluusutut isigineqarsinnaavoq. Imaluunniit oqaloqatigiinnermi ataatsimi, meeraq oqaloqatigiutigalugu angajaoqqaat oqaloqatigalugit.

• Pingasut pingaarnersatut siunertat pingasuulluni oqaloqatigiinnermi: 1. Paasissutisseeqatigiinneq2. Paaseqatigiinermik isumalersuinermillu ineriartortitsineq3. Angajoqqaat meeqqallu nukissanik, imminullu pingaassutsiminnik

toqqissimanermillu nassaareqatigiinnissaannut ikiuineq




Øvreeides periusai pitsaasut:

1. Meeqqamut takutiguk meeqqap angajoqqaavinut akuerinnillutit, taakkulu siulliullugit ilassikkit

2. Taama ilioreernerup kingorna, angajoqqaanut takutiguk meeraq akuersaarlugu.

3. Pisoq pillugu nassuiaassilluarit (sooq/suna)4. Angajoqqaat peqatigalugit oqaloqatigiinnissaq aaqqissuunneqassaaq.5. Oqaloqatigiinnissaq pilersaarusioruk, oqaloqatigiinnermi ataatsimi

marluk ingerlallugit.6. Inersimasunik oqaloqatiginninnerit meeqqanillu oqaloqatiginninnerit

qanoq paarlakaanneqassanersoq, apeqqutaatinneqassaaq inissisimaneq, sunalu sammineqarnersoq.




Øvreeides periusai pitsaasut:

7. Misigissutsikkut attortinnartut oqaloqatigiinnerup aallartinnerata nalaani eqqaakkit

8. Meeqqap pissuserisaanut akuerinnigit.

9. Erseqqaarissumik eqikkaagit inerniliillutillu.

10. Ingerlariaaseq oqaloqatigiinnerlu oqaaseqarfigikkit.

11. Oqaloqatigiinneq oqaloqatigiinnerup ingerlanerani aaqqissuuteqqiguk.

12. Eqikkaanermik naggasiigit naammassinermik ersersertitsisumik.


typer

samtale

r

Børnesamtalen SA 52

Forskellige typer samtaler:

• Undersøgende

• Afdækkende

• Informationsgivende

• Støttende

• Bearbejdende/terapeutiske samtaler

• Krisesamtaler/intervenerende samtaler


typer

samtale

r


Haldor Øvreeide (1995) ”At tale med børn”

Karen-Asta Bo ”Børnesamtalen”

Børnesamtalens funktion

Et tilbud til barnet: mulighed for at tale med en udenforstående om sagen

Metode til indkredsning af barnets bedste


typer

samtale

r


Undersøgende og afdækkende samtaler Formål:

At få informationer, som giver grundlag for en faglig vurdering og beslutning om eventuelle foranstaltninger.

1. Samtale i forbindelse med en undersøgelse af barnets samlede omsorgsbetingelser dvs. at undersøge væsentlige dele af barnets eksisterende og mulige fremtidige omsorgsbetingelser

2. Afklarende samtaler, med et bestemt fokus. Der foreligger en mistanke eller bekymring for, om barnet har været udsat for oplevelser som er skadeligt for dets udvikling. f.eks. overgreb


typer

samtale

r


2 Afdækkende:

• Barnet ved noget, som vi ikke ved. Vi vil gerne have, barnet fortæller os herom.

• Der er gentagelsesmønster eller at overgrebet er begået med skadelig virkning for barnet, f.eks. seksuelle overgreb,

• Det kræver en nøje planlægning om hvordan man skal tilrettelægge en afdækkende samtale, både gennemførelsen og opfølgning af samtalen:

• Hvem skal føre samtalen?

• Hvor skal den foregå? Skal man vente, til man registrerer det næste tegn, der giver bekymring?

• Hvem skal informeres? sagsbehandleren i tæt samarbejde med forældre efter situationen eller af politiet (lægen) eller den nærmeste omsorgsperson


typer

samtale

r


Informationsgivende og støttende samtaler

Informationsgivende samtaler (socialrådgiver)

Formål: at imødekomme barnets behov for at kunne forstå og mestre egen situation.

Eks.: barnets egen eller forældrenes sygdom

ulykke/dødsfald

nyt opholdssted

undersøgelsen

Samværs- eller forældremyndighedsafgørelse

a. Person- eller rollerepræsenterende samtaler. Vigtige personer præsenterer sig for barnet og fortæller, hvad de skal foretage sig.

b. Tema- og beslutningsrepræsenterende samtaler. Hvad er gældende beslutninger? Samtalerne skal give struktur


typer

samtale

r


a ) Det kan være følgende professionelle fagpersoner:

• Socialrådgiveren i familiesagen

• rådgivningslæreren, i tæt samarbejde med de øvrige lærere

• PPR psykolog

• tale- og hørepædagog

• konsulent for vidtgående specielundervisning

• institutionspersonale eller pædagogisk konsulenten, der har udredningsopgaver


typer

samtale

r


b )Samtalerne skal give struktur

• Man beskriver centrale elementer af her-og-nu-situationen. Barnet har brug for oplevelsen af den, der skal give information, både i begyndelsen og under samtalens forløb gyldiggør barnets oplevelse:


typer

samtale

r


Eksempel:

En sagsbehandler til en otteårig:• S: ”Nu bor du så her hos Jens og Ane. (akutanbringelse) Jeg er klar over, at du

allerhelst vil have, at din mor og far bliver gode venner, og at de skal bo sammen med dig derhjemme igen.”

• B: ”Ja, og det er de også blevet før.”• S: ”Det ved jeg godt, men denne gang skal din far sidde i fængsel længe, og

dommeren har bestemt, at du ikke må bo sammen med din mor.”• B: ” Mor har sagt, at hun vil skrive til nogle andre dommere.”• S: ”Ja, det kan hun gøre, men vi skal finde en plejefamilie til dig, sådan et sted som

Jens og Ane, men et sted, hvor du kan bo længe. Det skal vi gøre, mens de nye dommere, din mor har skrevet til, finder ud af, hvad de synes er det rigtige for dig.” osv.

Begrund frem for at argumentere, at begrunde vil sige at finde frem til en forklaringsmåde, som er tilpasset barnets evne til at forstå. At argumentere vil sige at prøve at overbevise.


typer

samtale

r


støttende samtaler

• Samtaler som skal ses som udvidet i forhold til den informationsgivende samtale. Det kan være opfølgningssamtaler eller samtaler, der er begrundet i barnets situation, som skal give et bekræftende, gyldiggørende og normaliserende svar på barnets oplevelse og reaktioner.

• Barnet oplevelse sættes i centrum, uden at man direkte forsøger på at ændre den eller føre noget væsentligt nyt ind i samtalen.


typer

samtale

r


Eksempel:

To søskende på henholdsvis 8 og 2 år skal efter at have opholdt sig sammen på et børnehjem flytte til hver sin plejefamilie (samtale med en pædagog på børnehjem)

P:” Jeg er godt klar over, at du vil blive ked af det i morgen, når Morten skal flytte til sin nye plejefamilie. Du vil gerne have, at han skulle flytte med dig. Sådan ville alle storesøstre tænke. De vil gerne passe på deres små søskende.”

B: (med tårer i øjnene)” Ja, jeg stjæler ham tilbage igen – de får ham ikke!”

P:” Ja, i morgen kommer du til at græde, når de rejser med Morten, men om en uge skal vi to hen og besøge ham. Han har brug for at få besøg af dig den første tid. Så kan du stjæle ham.” (pædagogen ler, og barnet ler med).


typer

samtale

r


Bearbejdende/terapeutiske samtaler

• Formål:

At ændre og udvide og påvirke barnets forståelse og emotionelle reaktioner.

At fremme en ændringsproces i barnets forståelse, sådan at barnet kan se sine erfaringer i et andet perspektiv.


typer

samtale

r


Eksempel: Psykolog til Anne 12 år

P: ”Jeg er klar over at din mor siger, det var din egen skyld, du skulle flytte til en plejefamilie, fordi du fortalte din lærer om, hvad Arne (stedfar) gjorde ved dig, når hun var på arbejde.”

A: ”Ja, hun siger, jeg kunne have fortalt det til hende, og så kunne hun have fået ham til at holde op.”

P: ”Ja, det siger hun, men hun siger også, at hun ikke tror, det er sandt, hvad du fortæller.”

A: ”Hun tror ikke på det værste, han gjorde.”P: ”Derfor var det rigtigt af dig at fortælle det til din lærer. Først derefter

kunne du være sikker på, at det værste aldrig ville ske igen. Nu har du sørget for, at din lillesøster heller ikke kommer ud for sådan noget med Arne.”

A: ”Ja, det ville han sikkert gøre, når hun blev større og mor ville i hvert fald ikke tro på hende, der er så lille.”

P: ”Voksne har ikke lov til at gøre sådan over for børn. Det er Arnes skyld, at I ikke kan bo hjemme.”9

A: ”Ja, mor skulle have jaget ham(….) osv


typer

samtale

r


Krisesamtaler/intervenerende samtaler

Formål:

• At strukturere barnets aktuelle kaos.

• At være sammen med barnet og give det omsorg.

• At gå aktivt ind i en praktisk og emotionel støtte til barnet.

• At etablere kontakt til andre vigtige personer for barnet.


typer

samtale

r


Triangulerede samtaler.

• Med triangulerede samtaler menes en speciel måde at udforme fællessamtaler på, og at den skal have et udviklingsstøttende formål ved samtalen.

• Fællessamtalen kan ses som to samtaler i én, eller en samtale med barnet og en med forældrene i samme samtaleproces.

• 3 hovedformål med triangulerede samtaler: - at dele information

- at udvikle mening og gensidig forståelse

- at bidrage til at forældre og børn ser ressourcer, gensidig betydning og tryghed hos hinanden


typer

samtale

r


Øvreeides opskrift orienteret

1. Først vis barnet, at du betragter forældrene på en anerkendende måde, hilser på dem først

2. Derefter, vis forældrene, at du betragter barnet på en anerkendende måde.

3. Beskriv situationen konkret (hvorfor, hvad)

4. Etabler en struktur for samtalen sammen med forældrene først.

5. Planlæg den videre samtale således, at der er to samtaler i en.

6. Hvordan du veksler mellem voksensamtale og børnesamtale vil variere i forhold til tema og situation


typer

samtale

r


Øvreeides opskrift orienteret

7. Benævn de temaer, som er emotionelt sårbare, tidligt i samtalen

8. Giv barnet anerkendelse for ønsket adfærd.

9. Lav tydelige opsummeringer og afslutninger.

10. Kommenter samtalen og processen.

11. Reorganiser samtalerne undervejs.

12. Afslut med opsummeringer, som markerer afslutningen.


Litteraturliste mv• Børnesamtalen:

• Af Haldor Øvreeide: ”At tale med børn” (samtalen som redskab i børnesager)

• Hans Reitzels Forlag 1995 (3. udgave udkommet i 2009)

• Af Hanne Warming: ”Det er lidt svært – men jeg må jo sige min mening”

• Frydenlund 2002

• Artikel: af Karen – Asta Bo og Ingrid Gehl: ”Børnesamtalen”.

• Et inspirationshæfte om børnesamtalen: ”Man skal nok lige lære os at kende først…” udgivet af Red Barnet, foreningen Familieplejen Danmark, Dansk Socialrådgiverforening, HK/kommunal

• Barndommen varer i generationer, af Kari Killen

• Inoorusunneq, Livsmod, af Conni Gregersen

• Udsatte børn, et helhedsperspektiv, af Karen-Asta Bo, Jens Guldager, Birgitte Zeeberg

• Forældrefokuseret arbejde med børn af Reidun Hafstad og Haldor Øvreeide

• Børn og Traumer, af Dyre Atlegrov

• Mentalisering i mødet med udsatte børn, af Janne Østergaard Hagelquist

• Pjecer om når de voksne går fra hinanden, for børn, for forældre, for de professionelle

• Links: Nanoq, Børns Vilkår, Kræftens bekæmpelse, Red barnet,

• Video :

• At tale med børn, af Karen-Asta Bo

• DVD: Jeg har bedt gud om at får en anden familie (Informatica Socialt udviklingscenter)

misimi atorfillit 14-upput 14 ansatte i misi/media/nanoq/files/attached...

Documents