Michelle Maria Christensen Hold sept. 11A

Eksamensopgave

Modul 6, 3. semesterJanuar 2013

Vejleder: Pernille Pedersen

Sygeplejeeksaminator:Susanne R. Jensen

Anslag: 8693

Vejledning af borgermed henblik p sundhedsfremme og optimeret srheling

Kopiering eller anden gengivelse af opgaven eller dele af denne er kun tilladt med forfatterens tilladelse, jvf. gldende dansk lov om ophavsret. Opgaven er ikke kommenteret af sygeplejeskolen. Hermed gives tilladelse til at opgaven m udlnes til studerende og lrere ved sygeplejeskolen samt til sygeplejersker ved samarbejdende institutioner.

Navn: Michelle Maria Christensen

Dato:______24/1-2013________

University College Sjlland Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Ingemannsvej 17 4200 Slagelse

Indholdsfortegnelse1. Prsentation........................................................................................................ 41.1. Refleksioner og problemstillinger...................................................................... 4 2. Vejledning..............................................................................................................52.1. Evaluering.......................................................................................................63. Litteraturliste.........................................................................................................74. Bilagsfortegnelse...................................................................................................8

1. PrsentationKJ er en 54rig kvinde. Hun har vret gift med sin mand gennem 35 r, de har to dtre sammen og deraf to brnebrn. KJ fr sygeplejebesg to gange ugentligt med henblik p observation, oprensning, revidering og forbinding af hendes sr p hjre UE/ved anklen. Sret blev opdaget engang i juni 2012, og startede som en gul knop, p strrelse med et knappenlshoved og har derefter udviklet sig til et sr p ca. 2 cm (bredde) X 3 cm (lngde) og en dybde p ca. 1 cm med blottelse af sene. Der er aldrig kommet 100% afklaring p hvordan sret er opstet, men bde KJ og hendes egen lge mener at det har skyldtes at hendes speciallavede sko (KJ er fdt med klumpfdder), har naget/trykket, efter at indlgget i skolen har vret ilagt forkert af bandagisten. Den efterflgende problematik bestr i, at srhelingen har vret strkt nedsat i sdan et omfang, at sret kun har trukket sig en anelse sammen i de syv mneder sret er blevet behandlet.

1.1 Refleksioner og problemstillingerTaget KJ's alder i betragtning burde srhelingen vre mere optimal. Jeg begynder at overveje hvilke ting der kan vre med til at pvirke srhelingen. I frste omgang tnker jeg p kredslbsforstyrrelser, som jo kan have mange rsager, og forhrer mig derfor hos hende om arvelige sygdomme i familien (Arteriosklerose, hjerteinsufficiens og lign.), fordi langt de fleste almindelige sygedomme (Bilag 1) har en genetisk komponent (Mikkelsen, TR 2010, side 66). Men hun nvner intet der burde have indvirkning p dette. Ydermere tnker jeg over livsstil og komplikationer ift. dette. De observationer jeg har kunne gre mig i hjemmet ift. dette, er at jeg som den eneste fdevarer har set smkager p spisebordet og at der ligger bde cigaretter og en E-cigaret2E-cigaretter er et alternativ til almindelige cigaretter, som fungerer ved at levere en lille mngde nikotin i form af damp ved hver inhalering.

. Derudover ved jeg at hun jo p nuvrende tidspunkt er meget immobil, grundet sret og instruktioner fra lgen om at holde sig i ro, og ydermere at hun inden skaden arbejdede som minibus-chauffr og ofte havde en arbejdsdag p 11 timer. Jeg forhrer mig hos hende ift. kost, rygning, alkohol og motion (KRAM) (Pedersen, BK 2012, side 6) og fr et indblik af at de spiser fornuftigt med et hjt indhold af grntsager, kd og fibre, og at indtagelse af alkohol begrnser sig til et glas vin eller to i weekenderne. Fr skaden gik KJ gerne ture 2-3 gange om ugen i ca. 30 min. og udover stillesiddende krsel, bestod hendes arbejde ogs i at hjlpe passagerer fra deres hjem og ud i bussen, hvilket jo indikerer at hun alligevel ofte har vret ude af bussen og i bevgelse. Ift. sundhedsstyrelsen er det dog anbefalet at man er fysisk aktiv mindst 30 min. hver dag, med moderat til hj intensitet. Det betyder alts aktivitet udover det daglige arbejde. Ydermere foreslr de fysisk aktivitet med hj intensitet mindst to gange i ugen, med en varighed p mindst 20 min. (Sundhedsstyrelsen).Da det p nuvrende tidspunkt ikke er muligt for KJ at efterleve disse anbefalinger, vil det vre mest ideelt at vente med at bringe dette p banen til hun kan handle aktivt p vejledningen. I hendes situation kan det ogs hurtigt blive frustrerende med for mange ml, da jeg ved at hun oveni frustrationen over det lange sygeforlb ogs bekymring sig over at hun ikke kan arbejde, og at hendes mand snart mister sine dagpenge. Derfor njes jeg med at have fokus p et enkelt punkt af de fire KRAM-punkter, nemlig rygningen.

2. VejledningEgentlig handler KJ's srheling og rygestop om n og samme ting nemlig sundhed. WHO skriver at sundhed ikke blot er fravr af sygdom og svagelighed, men ogs en tilstand med fuldstndig fysisk, social og psykisk well-being (Kamper-Jrgensen, F, Almind, G & Jensen, BB, 2009, side 34). Sundhed er et meget individuelt begreb, og KJ kan godt have flt sig sund fr skaden, trods rygningen, pga fravret af sygdom, og fordi hun selv havde flelse af en livsstil med sund kost og regelmssig aktivitet. Dog er hun nu i en situation, hvor sundheden er hende frarvet pga sygdom og hun derved ogs har mistet sundhed i form af fysisk aktivitet. S ved at hjlpe KJ med at finde motivation til et fuldstndig rygestop, nsker jeg at opn bedre forudstninger for hendes srheling, og derved at f hende ud af sygdom og ind i hendes gamle sundhed og med den bonus at hendes sundhed er get yderligere med rygestoppet. Jeg planlgger, at jeg ved nste besg, efter jeg har udfrt den planlagte srpleje, vil prve at vejlede hende lidt ift. rygestop. Jeg starter med at vre informativ, fordi det er vigtigt for borgeren at vide hvorfor det er vigtigt at stoppe. Det kan hurtigt danne baggrund for den frste motivation. Jeg vlger at holde mig til det mest vsentlige og fremviser et diagram der stter folkesygdomme overfor risikofaktorer (Bilag 1) og fortller ganske kort om de sygdomme rygning kan medfrer, som specielt har relevans for srheling, og uddyber efterflgende hvad det er rygningen pvirker ved srhelingen. Jeg vlger kun at fortlle hende det grundlggende, for at det ikke skal virke for overvldende eller som en skrmmekampagne, da det oftere medfrer at meget af informationen gr i glemsel igen (Rollnick, S, Miller, WR & Butler, CC 2009, side 115).Derudover har hun fortalt, at pres i sdanne situationer har den modsatte virkning p hende, og mit ml er som sagt motivation. Selvom det informative ikke skal virke som en skrmmekampagne, vlger jeg at slutte af med at fortlle om de positive effekter et rygestop kan medfrer, og vlger at holde mig til de effekter der optrder indenfor det frste r efter stoppet (Bilag 5), da mange mennesker lever meget i nuet og har svrt ved at forholde sig til langsigtede ml og derved ligeledes langsigtede belnninger (Borg, T 2009, side 212-122).Jeg vlger ikke at lade informationen vre undervisning som sdan, for p den mde lgges der op til at KJ integrerer sig selv i samtalen, og det giver mig et godt billede af om hun egentlig forstr det jeg prver at formidle og om hun i det hele taget virker interesseret i at modtage disse informationer. Jeg fornemmer hurtigt at vi i forhold til sundhed drejer meget ind over kosten og fr en flelse af at det er her hendes strste styrke ligger. Jeg fremviser nogle skemaer til hende, som jeg selv har udarbejdet. Det er henholdsvis et eksempel p planlgning af rygestop, ideer til kompensering for smgerne og 5 gode rd ved rygestop (Bilag 2, 3 & 4). Jeg har valgt at lave skemaerne selv, da jeg p den mde lettere kan indrette dem til at passe til hendes vaner og behov. Men i det store hele er de mest af alt ment som en idekilde til, hvordan hun selv p samme mde kan planlgge efter egne behov, alts i hvilket tempo fler hun selv at hun evner at nedtrappe cigaretterne, og hvilke ting kunne eventuelt fungere som kompensation for rygningen. Det handler om at have fokus p individualismen, bde i den forstand at KJ kan fornemme at vejledningen/sygeplejehandlingen er mntet p hende specifikt, men ogs i den forstand, at sundhed flger en hele livet, og det derfor er vigtigt at det enkelte individ i stor udstrkning kan planlgge og varetage egen sundhed. Dog er det ofte vigtigt at der ogs er nogle sociale forudstninger/opbakning ift. den livsstilsndring der skal foretages, da det kan vre svrt at st med selv (Kamper-Jrgensen, F, Almind, G & Jensen, BB 2009, side 226-228). I KJ's tilflde kan jeg godt frygte at manden ikke ville vre den store hjlp i forhold til rygestop, fordi han selv ryger endnu mere og ikke virker motiveret for at stoppe. Ydermere har KJ ytret sig om den bekymring mange str med i forbindelse med rygestop, nemlig vgtforgelse. Derfor er hendes nske at hun frst vil prve at stoppe helt, nr hun kan vre fysisk aktiv igen, og jeg fortller at 30 min. gtur om dagen, kan modvirke den ndring der sker med stofskiftet (Pedersen, BK 2010, side 80). Heller ikke her, kan manden fungerer som sttte, da ledegigt forhindrer ham i lange gture. Men mske ville KJ kunne trkke lidt p dtrene, nr hun en dag fler sig helt klar.

2.1. EvalueringJeg slutter af med at stille hende nogle bne sprgsml, for at f en fornemmelse af, hvordan hun egentlig fler omkring det at skulle stoppe med at ryge, og vlger at stille dem bne fordi det lige netop danner grundlag for at hun kan lgge de ord og flelser p, som fylder mest hos hende, og da hun virker meget optimistisk og med gpmod, vil det helt klart vre ideelt at snakke delml med hende ift. til hendes nedtrapningsml mens srhelingen stadig str p (Rollnick, S, Miller, WR & Butler, CC 2009, side 66). Men efter samtalen, er jeg meget overbevist om at hun bde kan og nsker at stoppe. Det er dog vigtigt at det er hende selv der har kontrol med det, s der ikke er tilbagefald.

4. Litteraturliste

Borg, T 2009. Mlet med rehabilitering. I: Nielsen, CV (red.). Rehabilitering for sundhedsprofessionelle. 1. udgave. Kbenhavn: Gyldendal. Side 121-122.

Gottrup, F 2008. Teoretisk srhelingsbaggrund. I: Gottrup, F & Karlsmark, T (red.). Sr Baggrund, diagnose og behandling. 2. udgave. Kbenhavn: Munksgaard. Side 41-42.

Kamper-Jrgensen, F, Almind, G & Jensen, BB 2009. Forebyggende sundhedsarbejde. 5. udgave. Kbenhavn: Munksgaard. Side 34, 226-228.

Mikkelsen, TR 2010. Menneskets genetik En grundbog for sygeplejestuderende. 1. udgave. rhus: Nucleus.

Pedersen, BK 2010. Sandheden om sundhed. 1. udgave. Kbenhavn: Politikens forlag.

Rollnick, S, Miller, WR & Butler, CC 2009. Motivationssamtalen i sundhedssektoren. 1. udgave. Kbenhavn: Hans Reitzels forlag.

Regeringen 2002. Sund hele livet - de nationale ml og strategier for folkesundhed 2002 2010. 1. udgave. Kbenhavn: Indenrigs- og sundhedsministeriet. Side 33 (PDF fundet p http://www.sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Publikationer/Sund_hele_livet.aspx 24/1-2013).

http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Fysisk%20aktivitet/Anbefalinger%20til%20voksne.aspx Sundhedsstyrelsen - Hentet d. 24/1-2013.

5. BilagsfortegnelseBilag 1: Folkesygdomme og risikofaktorer (Sund hele livet 2002, side 33) Side 9Bilag 2: Ml for fremtidenSide 10Bilag 3: Gode rd til dit rygestopSide 11Bilag 4: Kompensering for cigaretterneSide 12Bilag 5: Det rygning gr ved din krop/srhelingSide 13

Bilag 1

(Sund hele livet 2002, side 33)

Bilag 2Ml for fremtiden - Rygestop

Under srheling:

At komme ned p 2-3 cigaretter om dagen + 1/3 damppind med 0,6 mg nikotinEgne forslag:

Efter srheling:

1.-2. uge: Ned p 1-2 cigaretter om dagen + damppind med 0,6 mg nikotinEgne forslag:

3.-4. uge: Ned p 1 cigaret om dagen + damppind med 0,5 mg nikotinEgne forslag:

5.-6. uge: Ned p 1 cigaret hver anden dag + damppind med 0,4 mg nikotinEgne forslag:

7.-8. uge: Ned p 1 cigaret to gange om ugen + damppind med 0,4 mg nikotinEgne forslag:

9.-10. uge: Ned p 1 cigaret om ugen + 1/5 damppind med 0,4 mg nikotinEgne forslag:

11.-12. uge: Ned p 0 cigaretter + fortsat 1/5 damppind med 0,4 mg nikotinEgne forslag:

Bilag 3Gode rd til dit rygestop

Hvis der er dage, hvor trngen er for stor ift. de ml du har sat dig, s hellere ryge noget ekstra damppind end en ekstra cigaret.

Lav et krus jordbr-the hvis trangen melder sig. Her er det vigtigt at du sidder med kruset i hnderne, for at forebygge flelsen af manglen p at holde en cigaret.(Kan selvflgelig ogs gres med andre drikke/spisevarer)

G i krig med dine sysler Sy/strikke og klippe/klistre, for at holde fingre og tanker i andre retninger. Du kan eventuelt tygge noget tyggegummi imens eller lave et fad med frugt/grntsagsstnger til at have stende ved siden af.

Trnger du til mere sde sager, kan du have en ske Gajol/lkerol liggende. De fleste af skerne kan kbes uden tilsat sukker. Vr dog obs. p at de i store mngder kan virke affrende.(I vgtvogternes pointsystem, koster 1 hel ske Gajol 1 point om dagen, hvorimod 1 helt g koster 2).

Tag din mand i hnden og g en lang tur nr trngen melder sig. Beln eventuelt dig selv med at lade gturen ende ved en tank/shop, for at kbe en ske Gajol eller en pakke tyggegummi :)

Bilag 4Kompensering for cigaretterne:

Blbr: Man kan sidde med dem og triller dem lidt mellem fingrene, for at forebygge flelsen af mangel p cigaretten mellem fingrene. Desuden kan du spise dem uden drlig samvittighed :)

Mandler: Igen noget man kan fingererer med, og de betragtes som en sund snack. De er dog rige p vegetabilske olier s er trangen meget stor, kan man evt. supplere med noget andet.

Grntsagsstnger

Bilag 5Det gr rygning ved din krop/srhelingEn af de ting, der gr det svrt at stoppe med at ryge, er at de sygdomme man kan udvikle pga det, oftest frst opstr 20-30 r efter pbegyndt rygning. Mange mennesker lever forholdsvist i nuet og tnker derfor ikke meget over konsekvenser s langt ude i fremtiden. De konskvenser, der ved rygning viser sig forholdsvist hurtigt, er derimod konsekvenser, som mange vlger at lre at leve med: fx ldning af hud og rynker, ubehag og irritation i luftvejene, get slimproduktion og hoste. Derudover er der konsekvenser, s som get risisko for infektioner og nedsat srheling igen konsekvenser der frst overvejes og eventuelt danner grundlag for motivationen til at stoppe, den dag man mrker konsekvensen fysisk p sin krop.En af de sygdomme der optrder dobbelt s ofte hos rygere end ikke-rygere, er arterioklerose/rerforkalkning, som medfrer forsnvring af blodrerne og derved kan medvirke til udvikling af mange andre sygdomme: fx forhjet blodtryk, hjerteinsufficiens og udvikling af blodpropper. Det pvirker alts hele kredslbet og derved ogs sropheling.Derudover medfrer rygning, at der er nedsat gennembldning af vvet. rsagerne til dette er bl.a. nikotinen, som fr blodkarerne til at trkke sig sammen, og kultilten, som nemmere end ilt binder sig til hmoglobinen (forklaring forklaring om bussen), og derved medvirker at blodet ikke iltes lige s godt. Ydermere ved man at ikke-rygere har en strre kollagen-dannelse end rygere (Kollagen = protein opbygger nyt vv) og at rygeres hvide blodlegemer ikke bekmper infektioner nr s godt som ikke-rygeres, og derved ges risikoen for infektion, som ogs nedstter srheling.(Gottrup, F 2008, side 41-42)Som tidligere nvnt, er nogle af de ting der gr at rygestop er svrt, er at mange mennesker lever i nuet og derved ikke tnker over at man mske bliver syg 25 r lngere frem i tiden eller at man forkorter sin levetid vsentligt. Derfor er det vigtigt at man har nogle her og nu-faktorer at forholde sig til. For det frste kan der siges, at du med rygestop i din alder kan f omkring 5 rs lngere levetid. De ting du mrker forholdsvist hurtigt efter rygestop er:Allerede 24 timer efter stoppet er risikoen for blodpropper reduceret.

48 timer efter vil du opleve bedre lugte- og smagssans.

4 uger efter vil du opleve mindre ndend og hoste.

1 r efter er risikoen for udvikling af hjertesygdomme nsten halveret.