Bliv klogere på “fremtidens trusler”

oui mon Colonel

Young reserve offiCers Workshop

hprd sikkerhedspolitiske seminar

leder: valg – er frivillige kun Billige?

Boganmeldelse: hÆren

– 400 års danmarkshistorie

nYt fra

hprd kredse

hprd

midtvejsmøde

kort nYt fra

BestYrelsen

novembernr. 4/2014

Leder

va lg – er frivillige kun billige?Vi står overfor mange valg. Inden-

for et år har vi været til Folke-

tingsvalg og bevidstheden herom

præger politikernes udmeldinger i

forbindelse med Finanslov o.l.

Forsvarsudvalget skal den 21. no-

vember tage stilling til den længe

ventede rapport om Forsvarets

reserve og Hjemmeværnets frivil-

lige. Udvalget kan træffe tre valg.

det kan kassere rapporten og

udbede sig en ny, det kan sætte

et større eller mindre fingeraftryk

med ønsker om revision eller det

kan godkende rapporten og give

grønt lys for implementering.

I HPrd håber og tror vi på det sid-

ste. Vi er glade for den interesse

og det engagement, der blevet

udvist fra politisk hold i de sidste

to år. Vi håber, at politikerne vil

acceptere rapporten og opretholde

opmærksomheden i forbindelse

med den forestående implemen-

tering.

Særlig bør opmærksomheden

rettes mod tre forhold. For det

første, at anvendelsen af reserven

sker tæt integreret i kapacitetsop-

bygning og opgaveløsning. For

det andet, at der sker en effek-

tiv samling af ressourcer i den

Værnsfælles Forsvarskommandos

strategiske støttefunktion for

reserven, herunder at der sker en

løbende opfølgning på realisering

af de strategiske initiativer og især

en styrkelse af samarbejdet med

reservisternes civile arbejdsgivere.

endelig er det vigtigt at politikerne

vælger at styrke anvendelsen af

reserven af de rigtige årsager. Fri-

villighed forstås nemlig ikke fuldt

ud, hvis det kun betragtes som en

billig arbejdskraft i et regneark.

Når reservisten og den frivilli-

ge i Hjemmeværnet trækker i

uniformen er det ikke kun for at

give Forsvaret, Hjemmeværnet

og Beredskabet en billig måde at

købe civile kompetencer på. det

er heller ikke for at sælge militære

kompetencer billigere end de

fastansatte kolleger. de robuste,

fleksible og relevant militært

og civilt kompetente reservister

trækker i uniformen for at yde

en indsats for fred og sikkerhed,

nationalt og internationalt. Og for

at få et personligt fagligt udbytte

med hjem til det civile liv. Lønnen

er i sidste instans kun den del af

kontrakten, der forpligter reservi-

sten til at levere.

Vi glæder os til en politisk

godkendelse og det forestående

arbejde med at styrke og udbygge

en kompetent og relevant reserve

i samarbejde med Forsvaret, Hjem-

meværnet og Beredskabet til gavn

for det danske samfund.

Jan Hjortshøj

sekretariat

Hovedorganisationen for Personel

af reserven i danmark

rigensgade 9

1316 Købehavn K

Tlf. 3314 1601 – Fax 3314 3667

mail@hprd.dk

www.hprd.dk

sekretariatet har åbent dagligt

mandag til fredag

fra kl. 09.00 til 14.00.

sekretariatsChef

peter henrik lynard

e-mail phl@hprd.dk

forsidefoto

en af mange opgaver for jmto.

læs stillingsopslaget på bagsiden.

foto: jmto.

reserven

Ansvarshavende redaktør

oberstløjtnant-r Peter Henrik

Lynard

redAKTION

Kaptajnløjtnant-r Maria Vang

Knudsen

ArTIKLer

Forslag til artikler sendes til:

Hovedorganisationen for Personel

af reserven i danmark

rigensgade 9

1316 København K

e-mail mail@hprd.dk

Manuskripter sendes i Word eller et

kompatibelt format som vedhæftet

fil til en e-mail. Fotos sendes i et

af formaterne JPeG, ePS eller TIFF

som en selvstændig fil.

redaktionen forbeholder sig ret til

at korrekturlæse samt forkorte og

redigere manuskripter.

Layout og tryk

KLS Grafisk Hus A/S

oplag: 3.000

issn 1902-5750

ophavsret og presseansvar

Bladets artikler må kopieres og

eftertrykkes, når kilden angives.

Artikler med forfatterangivelse

udtrykker forfatterens mening,

som ikke nødvendigvis deles af

HPrd. rettigheder til fotos uden

credit tilhører forfatteren af

pågældende artikel eller HPrd.

abonnement

reserven tilsendes gratis

medlemmer af HPrd.

Institutioner og biblioteker kan

tegne abonnement til en pris af

kr. 410 årligt (momsfrit).

Adresseændring eller udeblevet

blad meddeles HPrd’s

sekretariat.

kommende udgivelser

Nr. 1 / 2015 den 22. januar

(stoffrist den 6. januar).

Nr. 2 / 2015 den 21. maj

(stoffrist den 5. maj).

Nr. 3 / 2015 den 17. september

(stoffrist den 1. september).

Nr. 4 / 2015 den 26. november

(stoffrist den 10. november).

INFORMATION

hovedorganisationen for personel af reserven i danmark

Protektor Hans Kongelige Højhed Prins Joachim

RESERVEN

2 reserven/4/2014

INDHOLD/ novemBer nr 4/20142 leder: valg – er frivillige kun Billige?

4 oui mon Colonel

6 Young reserve offiCers Workshop

7 hprd midtvejsmøde den 16. novemBer i odense

8 lÆserBrev

8 kort nYt fra BestYrelsen

8 nYt på joB i forsvaret

9 Bliv klogere på “fremtidens trusler”

10 hprd sikkerhedspolitiske seminar

14 Boganmeldelse

15 hprd midtvejsmøde

16 nYt fra hprd kredse

20 joint movement and transport organiZation

5: stemning fra kranselægningen ved den ukendte soldats grav under triumfbuen.

12: årets tema på hprd sikkerhedspolitiske seminar var rusland.

15: på billedet ses fra venstre mod højre: karsten heiselberg, jens sejer sørensen, sven a. Blomberg, ivan h. hermansen, henrik Wedell-Wedellsborg, Birger kjer hansen samt den nuværende formand jan hjortshøj. Bent Christensen var desværre forhindret.

reserven/4/2014 3

oui mon Colonel!

1. august 2014 stod jeg, som jeg havde gjort

præcis 30 år tidligere (på dagen!) foran et

militært skoleetablissement. dengang i 1984, i

Værløse, ved Flyvevåbnets Sergent- og reser-

veofficersskole med gigantiske sommerfugle

i maven. denne gang lå École Militaire i Paris

for mine fødder og sommerfuglene var knap så

store, om end de næste tre uger imødesås med

stor spænding.

Jeg var blevet optaget på hvad der svarer

til det franske (hær) VUT II for reserveofficerer,

eller nærmere: École supérieure des officiers de

réserve spécialistes d’état-major. et tre ugers

stabskursus for håbefulde kaptajner af reser-

ven, som alle have gennemført et års blandet

fjernundervisning og tilstedeværelsesdele

afsluttet med en eksamen, der når bestået, gav

adgang til kurset. Kurset afholdes i de meget

fornemme rammer af École Militaire i midten af

Paris (for enden af Champs de Mars, som er den

aflange park under eiffeltårnet). der er stadig

skudhuller i murene efter Paris’ befrielse, som

i øvrigt fejrede 60 års dag i august i år og man

fornemmer historiens vingesus. Når det er

sagt, så er undervisningsfaciliteterne ikke helt

i top, lad os bare sige, at der er en anelse slidt

i krogene. Indkvartering måtte man selv sørge

for og jeg havde fået lidt tips og valgt et lille,

typisk Paris hotel, tæt på skolen og med et

vaskeri om hjørnet; meget ’convenient’.

Således var vi 41 franskmænd og 7 udlændin-

ge, hvoraf kun de franske officerer havde været

gennem ovennævnte strabadser. Lidt statistik:

Udlændingene bestod af to hollændere, en

amerikaner, en brite, en canadier, en tysker og

undertegnede. To af officererne var kvinder og

gennemsnitsalderen var 45 (med 24 og 56 som

yderpunkter). På den civile front var spredningen

også stor, dog havde flere tilknytning til forsva-

ret ud over en egentlig reservekontrakt.

de første to dage var helliget udlændinge-

ne, de ’allierede officerer’ – ikke de fremmede!

Vi tilbragte en halv weekend i selskab med en

oberst af reserven som opdaterede os på det

franske forsvar, reserven, skolen, kursets ind-

hold samt det praktiske. Vi fik besøgt Napole-

ons sarkofag ved Invalides og blev behørigt sat

ind i det store historiske perspektiv, de store

sejre og de ærefulde nederlag. Vi blev også sat

ind i tiltaleformer og omgang i det hele taget og

her gik det for første gang op for mig/os at mon

Colonel ikke betyder min oberst, men at mon er

diminutiv af monsieur og at man egentlig bare

siger hr. oberst; gammeldags, men ikke særlig

intimt eller for den sags skyld eksotisk.

Mandag morgen ankom vore franske

kolleger og skolen livede op i en ellers meget

ferietung august. Faktisk benyttede mange

af de franske kolleger deres ferie for netop at

kunne komme ind og bruge tre uger i streg på

kurset. efter det praktiske blev kurset officielt

åbnet af skolechefen og vi blev inddelt i 4 hold

af 12 mand m/k med tilhørende to lærere hver

og undervisningen kunne begynde. Og dog.

der skulle vælges en sekretær og en præsident

for gruppen. Sekretæren blev yngste officer

(med overvældende, demokratisk flertal) og

præsidenten min engelske kollega, dog med

visse ceremonielle beføjelser overdraget til en

ekstraordinært udnævnt vicepræsident (i en

gruppe på 12 personer…).

Således organiseret kunne vi kaste os over

essensen. Vi blev straks sat ind i en konflikt

kontekst som i sin enkelthed bestod i, at vi (mo-

toriseret infanteribrigade plus = PUMA brigaden)

som allierede til gul stat skulle indsættes for at

støtte denne mod aggressionerne fra den lerfar-

vede fjende (ikke helt rød). Situationen spidsede

under kurset til og skulle ende ud i egentlig

indsættelse af PUMA brigaden under en to dages

øvelse ved den franske hærs simulator ’Janus’ i

Saumur, sydvest for Paris.

Kurset tog os igennem hele planlægnings- og

tankeprocessen med udgangspunkt i la MedO,

eller Méthode d’Élaboration d’une décission

Operationelle, svarende til estimatet i NATO’s

decission making progress. Franskmændene har

hang til de lange forklaringer og der elabore-

res - eller udvikles om man vil - i stort set alle

sammenhænge. Gennemgangene blev da også

meget slaviske, til tider ekstremt detaljeret paraden set fra flagkommandoen.

af major af reserven eric ahrenkiel

Chefen har altid ret. og generalen kan ganske enkelt ikke tage fejl. den franske militære logik kan til tider virke en anelse firkantet, men man er ikke i tvivl om hvor man er i hierarkiet og der holdes respektfuldt, men stramt på formerne.

4 reserven/4/2014

og altid vel elaboreret. Undervisningen var et

lødigt mix af forelæsninger, klasseundervisning,

gruppearbejde og enkeltpræsentationer. Selv var

jeg ’på’ for første gang med gennemgangen af et

opklaringskompagnis fortræffeligheder.

Som officer i flyvevåbnet var det naturlig-

vis en stor udfordring at skulle tage så meget

hærstof ind, men det er jo ikke for sjov, at vi

snakker om livslang læring. det franske gjorde

ikke udfordringen mindre, men for mit eget

vedkommende handlede det ikke så meget om

hvad jeg lærte fra dag til dag, men hvad jeg vil-

le rejse derfra med efter tre uger, når kurset var

slut. det skulle vise sig at være en god strategi.

Med udgangspunkt i divisionens operati-

onsbefaling blev alle facetter vendt, drejet, vur-

deret og vendt endnu en gang. Kort blev sat op

og troppetegn og signaturer kastet rundt. efter

14 dage var vi klar. Alt var blevet gennem-

øvet, snakket igennem og vurderet. Fredagen

inden øvelsen mandag-tirsdag blev alle klas-

selokaler pakket ned og mandag morgen drog

vi til Saumur. endnu et imponerende etablisse-

ment og en top moderne simulator som netop

var blevet udvidet og renoveret i 2013. Øvelsen

bestod af to ’omgange’. dag et hvor halvdelen

af deltagerne stod for at bemande brigadesta-

ben og den anden halvdel bataljonerne, dag to

byttede vi. Set-up‘et kan næsten sammenlig-

nes med et luksus cruise da der var indkaldt 40

mand til at bemande simulatoren, til at flytte

rundt på styrkerne og til at kæmpe på meget

realistisk vis. Al kommunikation mellem stab

og enheder og enhederne imellem foregik over

radio og via computere og virkede også meget

realistisk. de enkelte kursisters placering i

staben og i bataljonerne var ikke tilfældig og de

fleste fik virkelig vist hvad de duede til. det var

naturligvis med lidt bævrende stemme at jeg

selv gik på radioen første gang, men ’tænk-

tast-tal’ gælder også på fransk.

det faglige udbytte var stort. Jeg ved i sa-

gens natur en del mere om hær og stab nu end

før, men det kulturelle og sproglige udbytte

er enormt. Selv om al NATO kommunikation

foregår på engelsk, så skal man ikke undervur-

dere evnen til at tale med franskmændene på

deres eget sprog og det skader ej heller at ken-

de til deres arbejdsmetoder og små særheder.

det kan jo også ske at vi arbejder direkte med

franskmændene som f.eks. under operation

Serval (Senegal/Mali) og i sådanne tilfælde er

franskkendskab et must for enheden. Interna-

tionalt samarbejde og netværk kan man i det

hele taget ikke få nok af.

Såfremt man fra dansk side ønsker at fort-

sætte det tætte samarbejde med franskmæn-

dene eller ligefrem intensivere det, så kommer

vi ikke udenom at skærpe vore franskkund-

skaber. Selv om de bliver bedre og bedre til

engelsk var der forbavsende mange også unge

officerer, der virkelig kæmpede med det sprog.

Hver dag skulle af samme årsag indledes med

et kursistoplæg på engelsk.

Under kurset blev der også lejlighed til at

være sociale samt til at snakke om andet end

brigadestaben. F.eks. blev vi introduceret til le

petit dejeuner à la coloniale bestående af en rå

sardin og et kvart, ligeledes råt, løg skyllet ned

med et glas rødvin (kl. 7 om morgenen – bøvs!).

Jeg fik disket op med sild, snaps, danablu og

rugbrød til den ’internationale aften’ (det røg

meget hurtigt ned alt sammen). Vi var også

blevet bedt om at præsentere vores eget værn

og dets reserve hvilket jeg valgte at gøre i

et historisk perspektiv med udgangspunkt i

vikingerne (Tip: Sig noget mindre pænt om

englænderne og franskmændene vil elske dig).

Kurset afsluttedes med en kranselægning

ved den ukendte soldats grav under Triumfbu-

en samt en parade af en - for en helt almin-

delig reserveofficer i det danske flyvevåben

- uvant dimension. Kranselægningen var meget

bevægende og her i 100-året for 1. verdens-

krigs udbrud fik man tænkt en tanke eller to

under det minuts stilhed der blev afholdt. Vi

sang også Marseillaisen, om end jeg måtte ty

til play-back mundbevægelser af et par strofer

af andet vers. Paraden var med fuld musik,

fanekommando, adskillige generaler, æresgæ-

ster og der blev sat et rungende punktum ved

fælles afsyngning af den 2. pansrede divisions*

march i officersmessen på École Militaire efter

en fornem buffet og ditto taler.

*General Leclerc’s, division som deltog

i befrielsen af Paris og senere Alsace.

dyb koncentration og hektisk aktivitet omkring stabens rens sektion (det har ikke noget med vask og strygning at gøre, men er en forkortelse af renseignements = intel).

stemning fra kranselægningen ved den ukendte soldats grav under triumfbuen.

reserven/4/2014 5

Young reserve offiCers Workshop af løjtnant af reserven kåre t. paamand

På en af de utallige sommerdage i begyndelsen af

august stod en gruppe unge og håbefulde danske

reserveofficerer klar i Kastrup lufthavn - klar til at

drage mod sydligere himmelstrøg, nærmere be-

stemt Fulda i midten af Tyskland tæt på Frankfurt.

Målet var den årlige CIOr Summer Congress (In-

terallied Confederation of reserve Officers), hvor

den yngre del af den samlede danske CIOr-de-

legation skulle deltage i Young reserve Officers

Workshoppen (YrOW). den ugelange workshop

var designet til at være junior reserveofficerens

(til og med kaptajn) første møde med et multina-

tionalt miljø og til kolleger fra NATO-landene og

PfP-nationerne (Partnership for Peace).

Formålet med workshoppen var flerstrenget;

dels deltog kursisterne i en række på forhånd

planlagte undervisningsaktiviteter, men samtidig

var formålet ligeledes at øge deltagernes for-

ståelse for NATO-landenes og PfP-nationernes

militære tankegange, samt en militær kultur-

udveksling. Selve undervisningen var utrolig

spændende og professionel, med overvejende

fokus på elevaktivitet og gruppearbejde – sær-

ligt til amerikanernes store overraskelse, da de

i højere grad var vant til ”death by Powerpoint”,

som de så nydeligt udtrykte det. Stort set hver

gang vi havde færdigbehandlet et emne i grup-

perne skulle det munde ud i en præsentation for

de andre kursister, hvor oplæggene var gen-

stand for stor debat. Her var det utroligt tydeligt

hvor forskellig en kultur og soldateropdragelse

NATO- og PfP-landenes reserveofficerer kom-

mer fra, men samtidig meget udbytterigt set i

lyset af kommende internationale samarbejder i

forbindelse med øvelser og eventuelle missioner.

Med emner strækkende fra ledelse og kul-

turforståelse til Laws of Armed Conlict (LOAC)

og en større NATO simulationsøvelse, fandt vi

som danskere også hurtigt ud af, at der er stor

forskel på hvor grundigt man uddanner sine

reserveofficerer i de forskellige lande.

den ene eftermiddag fandt den danske

YrOW-delegation tilmed tid nok, til at forsøge

at jagte det tyske sportsmærke ’Das Deutsche

Sportabzeichen’. Mærket erhverves gennem

fire forskellige discipliner i fire forskellige kate-

gorier, afsluttet med et 3000 meters løb samt

en prøve i almene svømmefærdigheder. de fire

kategorier er udholdenhed, kraft, hastighed

og koordination. Hver disciplin kan potentielt

give en score fra 1 til 3, og gennemsnittet af

resultaterne sammenholdt med en godkendt

svømmeprøve munder ud i et bronze-, sølv-

eller guldmærke. Vi holdt den danske fane højt

og tog derfra med et sølv- og et guldmærke!

de fleste aftener var der planlagt diver-

se aktiviteter, som skulle føre de deltagende

reserveofficerer tættere sammen, herunder en

’German Evening’ afholdt på Vonderau Mu-

seum, der blev afsluttet med en Tattoo fra en

afdeling under den tyske reserve.

Alt i alt var det en uge med fuldt tryk på, som

blev rundet af med et brag af en gallafest. Vi

kunne derfor tage hjem fuld af ny viden, indtryk

og oplevelser – dog noget trætte – lørdag mor-

gen efter en begivenheds- og indholdsrig uge.

6 reserven/4/2014

Forsikringsklubben for Officerer i ForsvaretVestergade 20, 1. sal, sidebygningen4600 Køge . Tlf. 49 17 01 94

Hvert år gør Forsikringsklubben for Officerer i Forsvaret bilskaderegnskabet op og sender overskuddet retur til bilkunderne. Vil du også have et tilbud på en fleksibel bilforsikring med overskudsdeling – så kontakt os.

Hos GF er det kunderne,der deler årets overskud.

hprd midtvejsmøde den 16. novemBer i odenseaf major af reserven jeppe p. trautner

Midtvejsmødet, hvis navn skyldes at mødet

ligger midtvejs mellem de årlige generalforsam-

linger, indledtes med formandens opsummering

af foreningens stærkere sider samt udfordring-

erne.

Kredsene redegjorde derefter for deres

aktiviteter. Med nedlæggelsen af Sergentsko-

len i Sønderborg er Sønderjyske kreds virke

og rekrutteringsgrundlag svækket. Lukningen

af den primære skydebane på Als vanskelig-

gør feltsporten, men muligheder på fastlandet

afprøves. Midtjyske kreds holder status quo på

medlemstallet pga. tilflytning af reservepersonel

til regionen. dog er feltsporten også her under

pres pga. de velkendte administrative besvær-

ligheder, men løsninger afsøges. Nordjyske kreds

er aktiv, herunder feltsportsmæssigt, og støttes

prisværdigt af de lokale militære myndigheder.

København har et højt aktivitetsniveau og den

største andel af HPrd’s medlemmer er bosat i

kredsen. Med mange og varierede arrangemen-

ter, herunder inden for den veldrevne feltsport,

lykkes det at fastholde interesse og opbakning.

desværre var der ikke repræsentanter fra de

øvrige kredse pga. sygdom mm.

der er enighed om, at HPrd og kredsene har

en ’identitetsudfordring’. I forhold til Forsvarets

beskedne anvendelse af reserven går HPrd

ikke offentligt til stålet. Med den i skrivende

stund forventede politiske godkendelse af det

nye totalstyrkekoncept og Forsvarets begyn-

dende implementering, bliver en klarere profil

mulig. dette kan også slå igennem i kredsene,

foruden at en vækst i antallet af reservister vil

give et potentiale for rekruttering.

Kredsstrukturen blev drøftet. Selv om nogle

kredse er små, var der enighed om at fastholde

den nuværende struktur. de mulige fordele

ved sammenlægning vurderes at være markant

mindre end de mange fordele ved geografisk

nærhed. Store som små er kredsenes bidrag

til HPrd dybde og synlighed ekstremt vigtigt

for foreningens virke og gennemslagskraft.

Bestyrelsernes bidrag i denne for reserven

og Forsvaret vanskelige tid er central og højt

værdsat. Læserne opfordres til at støtte op om

deres kreds og kredsbestyrelse.

Forholdet mellem bestyrelsen og kredsbesty-

relserne ønskes styrket. Som supplement til de

to årlige møder, midtvejsmødet og generalfor-

samlingen, skal kredsene og bestyrelsen mødes

en eller to gange mere, gerne per videokonfe-

rence. Især implementeringen af den nye strategi

for reserven vil kræve tættere kommunikation.

Afslutningsvis blev en række tiltag og

policysager drøftet. der resterer, at finde på et

bedre navn til møderækken.

www.facebook.com/forsvaretsreserve ”synes godt om”

og herefter vil du løbende modtage relevante informa-

tioner fra hele forsvarets reserve.

hold dig informeret om for-svarets reserve via faCeBook

Spred budskabet om

siden – Vi vil op

på 500 ”Likes”

inden nytår,

så inviter

dine

venner.

HPrd vil opfordre alle

til at deltage aktivt på

siden via debat,

delinger, og aktive

bidrag til nyheds-

formidlingen.

reserven/4/2014 7

I 2010 besluttede en håndfuld tidligere

soldater at starte en MC klub. Udover en

baggrund i forsvaret, har de også missions

erfaring med tjeneste under både NATO og

UN flag. der skelnes ikke mellem de tre værn

og ej heller mellem våbenarter. I dag udgøres

klubben både af veteraner og af aktivt tjene-

stegørende.

Sons of Valhalla MC (SOV) er en meget ak-

tiv klub. der er liv i klubben hver weekend og

der køres ofte til træf rundt omkring. I vinter-

sæsonen bliver der af indlysende årsager ikke

kørt så meget på to hjul, men klubben kører

ufortrødent videre med det sociale samvær.

der findes rundt omkring i europa en

række klubber med vikingeklingende navne

og ofte inviteres SOV med til arrangementer.

det er op til hver enkelt hvor meget man vil

deltage i. den slags tager jo tid og koster

penge. derfor er prioriteringen også helt

klar i klubben, ”familie, job, klub”. Når det er

sagt, så er det en bikerklub og jo mere man

byder ind med, jo mere får man ud. Sådan er

det jo i alle livets henseender.

Broderskabet er i højsæde og det hviler på

en tillid til hinanden. derudover så har vi alle

en stor frihedstrang og en kærlighed til ”the

open road”. Op på cyklen og bare derudaf. Vi

er ikke en terapiklub, men vi støtter naturligvis

op når en bror har det svært som følge af de

ting han har oplevet i tjenesten. Vi har alle set

ting vi aldrig glemmer.

den opmærksomme læser har måske no-

teret sig at der hele tiden står ”han”, det har

den enkle årsag at vi er en klub for mænd,

hvor kvinder er velkomne, men kun mænd

kan blive medlem. Vi er også en 100 %

neutral klub som ikke tager parti eller gør

krav på områder. Vi respekterer alle andre

klubber og deres farver, ligesom vi forventer

at blive respekteret. Men respekt kommer

ikke af sig selv, derfor er det også et mantra

hos os at man opfører sig ordentligt, især når

man bærer klubbens farver.

Vi har en afdeling lige uden for Herning

og er ved at starte på Sjælland. Af nye tiltag,

udover den kommende afdeling på Sjælland,

kan nævnes veteranarbejde. SOV vil godt

være mere aktive i at støtte veteranarbejdet

i danmark, eksempelvis med et charity run

som man kender det fra USA. Hvis du er

interesseret i at høre mere eller besøge os,

så slå på tråden eller send en mail.

På den jyske side kan du tage fat i

Venø på mail: Bva060461@gmail.com - på

sjællandssiden er det Økse du kan kontakte

på mobil: 3152 2053. Kig gerne ind på vores

hjemmeside: www.sovmc.dk. Hvis du syntes

vores hjemmeside trænger til en opdatering,

så har du helt ret.

lÆserBrevaf ken kristensen

I ventetiden op til godkendelsen af

delstrategi 9 har bestyrelsen blandt andet

beskæftiget sig med forvaltningssager.

Forsvarets Personeltjeneste (FPT) er efter

et par hurtige rokader netop blevet til For-

svarsministeriets Personalestyrelse(FPS),

der igen har fundet fodfæste, så der er god

fremdrift.

Ved siden af de igangværende over-

enskomstforhandlinger overvejer vi nye

kontraktformer, som vil blive aktuelle når

dS9 skal implementeres. desuden har vi

fokus på sergent- og konstabelgruppernes

vilkår, som skal bedres, hvis dS9 skal få

effekt.

Megen indsats lægges i den løbende

rekruttering og kommunikation. Vi har

herunder forsøgt os med arrangementer i

kredsene for at trække især de yngre til,

men med magert udbytte. en facet af dette

er om kontingentet mon skal nedsættes

markant for visse kategorier for at vi kan

tiltrække flere reservister? Bestyrelsen

overvejer, og så er det op til generalfor-

samlingen at afgøre.

endelig er det tyndet lidt ud i besty-

relsens rækker, så vi har primo november

ladet os supplere med prøvemedlemmer,

der dels støtter med deres arbejdskraft,

dels overvejer om de vil stille op til næste

generalforsamling. Bestyrelsen har behov

for yderligere støtte, især inden for kom-

munikation. Velskrivende og/eller grafisk

kompetente kolleger er meget velkomne til

at give sig til kende over for et bestyrel-

sesmedlem.

kort nYt fra BestYrelsenaf major af reserven jeppe p. trautner

nYt på joB i forsvaretde nye bemandingsprincipper medfører at mange funktioner i reserven slås op på www.jobiforsvaret.dk. i skrivende stund

eftersøges en snes konstabler, sergenter og officerer til flyvevåbnet og jmto (udlandslogistikken) samt en ny chef for

livgardens reserveentitet.

Søg selv eller tip en kollega.

8 reserven/4/2014

Bliv klogere på det aktuelle trusselsBilledeaf kaptajn af reserven lars trier husted

”Kompetence til rådighed” er vores

motto og arbejdet med at sikre

et højt kvalifikationsniveau for

foreningens medlemmer gennem

relevant uddannelse er og bliver en

kerneopgave for HPrd. Vi søger

derfor løbende at give medlem-

mer adgang til spændende kurser

og arrangementer i både civilt

og militært regi. Foreningen var

derfor glad for at kunne tilbyde

medlemmerne en særlig rabataftale

på Folkeuniversitets aktuelle fore-

dragsrække ”Fremtidens trusler” i emdrup i efteråret. Hensigten har været at tilbyde medlemmerne

et supplement til det populære, årlige sikkerhedspolitiske seminar (SIKPOL SeM), og sikre at med-

lemskredsen generelt har mulighed for at orientere sig i den sikkerhedspolitiske debat. Foredrags-

rækken er ved at være til ende i København og har tidligere været annonceret på Facebook og vores

hjemmeside, men til januar der starter et identisk program i Aarhus, som man kan se herunder. Her er

der ligeledes rabat for HPrd-medlemmer, således at prisen er 200 kr. mod normalt 620 kr.

Med foredragsrækken ”Fremtidens trusler” får man lejlighed til at dykke ned i det komplek-

se trusselsbillede, der tegner vores verden i dag og hvor økonomi, teknologi, globalisering og

klimaforandringer er med til at åbne nye fronter nationalt og internationalt. Seks forskere belyser

trusselsbilledet fra forskellige vinkler og leverer den seneste tænkning indenfor deres felt. Jes-

per Gram-Andersen fra Københavnskredsen har deltaget i flere af foredragene i København og

har fundet udbyttet stort: ”det er et glimrende initiativ. emnerne er relevante og forelæserne er

meget kvalificerede, ” siger han og tilføjer: ”Og så er det jo i foreningens interesse, at medlem-

merne løbende holder sig opdateret på den sikkerhedspolitiske situation.” Med denne første-

håndsanbefaling håber foreningen, at mange medlemmer vil benytte sig at tilbuddet i Aarhus.

For at tilmelde sig via den særlige rabatordning skal man klikke ind på

www.fuau.dk > klikke på ”Specialaftaler” > taste aftalekoden ”reserven” >

Følge tilmeldingsproceduren. Spørgsmål kan rettes til KN-r Lars Trier Husted,

larshusted@hotmail.com.

program for ”fremtidens trusler” i aarhus

21/01: ny verdensorden – nye stormagter

Lektor i forsvars- og sikkerhedspolitik Peter Viggo Jakobsen, Forsvarsakademiet

28/01: den nukleare verdensorden – og uorden

Adjunkt i statskundskab Johanne Glavind, Aarhus Universitet

04/02: urbaniseringens århundrede: ny globale udfordringer?

Lektor i geografi Jytte Agergaard, Københavns Universitet

11/02: droner og fremtidig krig

Lektor i statskundskab Jens Ringmose, Syddansk Universitet

18/02: Cybertrusler

Fuldmægtig, cand.scient.pol Tobias Liebetrau, Center for Cybersikkerhed

25/02: sårbarhed og det komplekse trusselsbillede

Lektor i idéhistorie Mikkel Thorup, Aarhus Universitet

om folkeuniversitet

Folkeuniversitetet er en del af folkeop-

lysningsloven, og samarbejder tæt med

universiteterne og landets forskere om

at gøre forskningens teorier, metoder

og resultater tilgængelige for et bredt

publikum.

Folkeuniversitetet serverer den nyeste

viden fra forskningens verden i øjenhøjde

i form af forelæsninger, vidensarrange-

menter og festivaler om bl.a. samfund,

naturvidenskab, psykologi, filosofi, kunst

og kultur, organisation og ledelse i Køben-

havn, Aarhus og Herning. Man kan gå til

forelæsning en enkelt aften eller følge en

hel forelæsningsrække. der starter nye

hold hele tiden.

For de forsvarsinteresserede er vinte-

rens programmer i både emdrup, Aarhus

og Herning fyldt med spændende foredrag

og forelæsningsrækker, der sætter

sikkerhedspolitik i både et historisk og

aktuelt perspektiv. Bemærk dog, at HPrd

ikke har specialaftaler på disse arrange-

menter.

emdrup

•�”Indblik�i�Rusland”:�Bliv�klogere�på�russisk�

historie, kultur og politik.

•��Verdens�fremtid”:�Clement�Kjersgaard�

giver sit bud på de næste 25 års ver-

denshistorie.

aarhus

•��Syrien�–�fra�statsdannelse�til�borgerkrig”:�

Få overblik over Syriens historie fra sta-

ten blev dannet til borgerkrigen i dag.

•��”Danmarkshistorien�i�krig�og�fred”:�Hør�

hvordan krig har formet danmark i mere

end tusind år.

herning

•��Sønderjyllands�historie”:�Få�hele�optak-

ten til slaget ved dybbøl i 1864.

Læs mere på www.fuau.dk.

reserven/4/2014 9

af major af reserven jeppe p. trautner

Årets tema var ruslands stadig tydeligere

afsked med den verdensorden, hvor grænser

ændres med aftaler og ikke med militær magt.

Holdet bag seminaret, SSG-r Thomas Hvid An-

dersen, MJ-r Tomas Legarth, LT-r Oscar Brøn-

dum og LT-r Svend Holst (begge LT fra HPrd

bestyrelse) havde sammensat et tætpakket

program. Fremragende kapaciteter supplerede

hinandens indlæg, og gav et nuanceret, men

flertydigt billede af ruslands kultur, politik og

militære muligheder, og af Ukraines og Vestens

reaktioner og muligheder.

Over 80 deltagere var mødt op i Vording-

borg, omkring tre fjerdedele reservister resten

fast tjenstgørende, der alle har interesse i at

forstå den nye situation som KGB-oberst-

løjtnant Vladimir Putin har skabt i danmarks

nærområde. desværre betød de nye procedurer

for indkommandering, at et antal pladser stod

tomme, hvilket forhåbentlig undgås næste år.

oplÆggene

Overordnet set tegnede oplægsholderne et

bekymrende billede. de der ikke taler og læser

russisk, og kun lejlighedsvis beskæftiger sig

med rusland, opfatter ikke krigen i Ukraine og

de afledte kriser som særligt problematiske for

danmark. de oplægsholdere der taler sproget,

og har fulgt russisk politik og landets militæ-

re udvikling tæt de seneste år, ser derimod

situationen som særdeles alvorlig. de ser en

direkte trussel mod de tre baltiske stater og

mod NATOs sammenhængskraft, og dermed

mod centrale danske interesser (figur 1). de læ-

sere der ikke deltog i seminaret, får med dette

referat forhåbentlig grundlag for at danne sig

en underbygget holdning.

ruslandsekspert mette Bas ridsede elegant

landets nyere historie op, og pointerede at

russerne har lidt under stærke regimer, og

generelt undgår at udfordre statsmagten. Kun

få ønsker sig et nyt styre, for regimeskifte

forbindes med ustabilitet.

hprd sikkerhedspolitisk seminar – vordingBorg kaserne 26. og 27. septemBer 2014

FIGUr 1

10 reserven/4/2014

Lektor emeritus ved SdU søren riishøj præsenterede et billede af det

nutidige rusland som en svag stat, der er blevet trængt op i et hjørne

og ydmyget af et ekspansivt og aggressivt USA. russisk militær er en

demoraliseret ”vodka-hær”, som NATO på få dage ville kunne besejre. I

det lys beklagede riishøj at NATO for at gavne sig selv overdrev ruslands

militære formåen. Anerkendelse af ruslands politiske og strategiske

interesser i nærområdet ved ikke at udvide NATO og eU vil derimod være

en vestlig politik, der skaber fred og fordragelighed.

I en markant modsætning til det foregående indlæg behandlede

karel kaas, leder af den estiske tænketank International Centre for

Defence Analysis, de russiske militære styrker i østersøregionen ganske

konkret. Han gennemgik systematisk den russiske opbygning af regio-

nalt særdeles slagkraftige militære kapaciteter på et overraskende højt

beredskab, der er implementeret siden den russiske 2008 militærreform.

Kaarel Kaas fremhævede de nye russiske offensive og A-våbenbe-

redte militære doktriner og øvelser såsom Zapad 2009, Ladoga 2009

og Zapad 2013, der dels lægger grundlaget for og indøver angreb på

samt besættelse af de tre baltiske lande, dels øver afvisning af NATOs

muligheder for at forstærke eller befri balterne. Ikke mindst forklarede

Kaas, at NATOs mål siden 2014-topmødet i Wales om i løbet af 2015 at

opbygge en udrykningsstyrke på 4.000 soldater ikke afskrækkede Putin

og konsortier. de kunne i Ukraine på få måneder indsætte en styrke op

200 bataljoner, eller over 100.000 soldater. Tværtimod er den russiske

politiske og militære elite, ifølge Kaas, udmærket klar over europæisk

NATO ikke råder over relevante endsige trænede konventionelle kapaci-

teter. I sommer modtog eksempelvis en enkelt russisk luftmobile brigade

nær Petersborg flere helikoptere end hele Bundeswehr har.

Formanden for dansk-Ukrainsk Selskab ivan nester nielsen bidrog

med et rids af Ukraines og ruslands historie, og lagde vægt på at der er

tale om to søsterlande med egne identiteter og et meget langt modsæt-

ningsforhold. Ved friheden fra Sovjet i 1991 opstod et interessefællesskab

mellem de ukrainske nationalister, der fik en fri enhedsstat, og den eks-

kommunistiske elite, der så muligheden for at udnytte et selvstændigt

Ukraine til personlig berigelse. denne alliance gik i stykker på grund af

euromaidan-optøjerne i Kiev i 2014. den eks-kommunistiske kleptokra-

tiske elite mistede magten i Ukraine, og Putin iværksatte den russiske

militære intervention først på Krim og så i Øst.

dr-journalist tage Baumann så krisen i Ukraine som et paradig-

meskift i et historisk forløb. det europæiske fredsprojekt byggede på

forsoning af Tyskland og Frankrig gennem gensidig afhængighed, for jo

tættere økonomisk afhængighed jo mere sikker en fred. For Tyskland var

1990ernes energiaftaler med og afhængighed af rusland en investe-

ring i fred, der tilmed skulle forsikre Tyskland mod usikre mellemøstlige

energileverancer. Man opdager nu, at rusland ikke er den sikre havn for

industri og energi man troede, og at ruslands motivation og tænkning er

anderledes end forventet. dog er Tage Baumand optimistisk, for de fælles

interesser mellem Tyskland og rusland kan være så stærke, at en egent-

lig fred kan opstå mellem rusland og Ukraine. ruslands militære pres på

Baltikum og Polen skal ses som prestigepolitik, et ønske om, at gøre sig

sikkerhedspolitisk tung i overensstemmelse med russisk selvforståelse.

generalmajor agner rokos fortalte i sin egenskab af næstkomman-

derende for det Multinationale Korps i Stettin at ”markedet for Korpset er i

vækst”. der er dog en konfliktlinje mellem NATOs vestlande, der ser Out of

Area operationer i fjerne lande som det centrale, og på den anden side Polen

og de øvrige østlige NATO-stater, der ser kollektivt forsvar, dvs. evnen til at

gennemføre konventionel forsvarskrig, som det primære. den polske sikker-

hedspolitiske elite er ikke imponeret over NATOs konventionelle kapacitet, og

ser derfor Artikel 5 som af begrænset værdi: ”Polen skal forsvares af soldater,

ikke traktater” som en polsk minister udtrykte det. Korpset bliver som ramme

igen relevant pga. rusland, og reservens bidrag til korpsets virke er et cen-

tralt nødvendigt element i opbygningen af korpsets stabsvirke, der nu pågår.

lektor Claus mathiesen fra Forsvarsakademiet kompletterede det

billede Kaas og rokos tegnede af rusland ved at gennemgå landets

konsekvenser af den russiske 2008-reform:- Nedlæggelse af tomme stabe og enheder

- divisioner erstattet med brigader

- Integration af værnsstabe

- Afskedigelse af militært irrelevant personel

- Udnævnelse af militært dygtige og vellidte chefer

- Færre værnepligtige og flere kontraktansatte soldater

- Lønforhøjelse til det tilbageværende personel

- Investering i opgraderet og nyt personel

- Betydelig vækst i forsvarsbudgettet

- Vægt på feltøvelser og beredskabsøvelser

- regional tilgang af moderne anti-luft, anti-sø og højmobile

systemer, herunder kamp- og troppetransporthelikoptere i

særdeles betydeligt omfang

- regional overgang til en stadig mere øvet høj-beredskabs

kupangrebs-kapacitet.

generalmajor agner rokos

reserven/4/2014 11

strategisk-politiske økonomiske og militære

samspil med ”det nære udland”. den politiske

elite mener at rusland har både ret og pligt til

at sikre sig en grad af kontrol over de omlig-

gende stater. I sikkerhedsdoktrinen og det

afledte udenrigspolitiske koncept samt mili-

tærdoktrinen tiltager rusland sig derfor retten

til at reagere militært på hvad der foregår ”på

eget eller allieredes område eller tæt på alliere-

des område”. det rækker meget langt væk fra

selve rusland, der i de seneste år har grebet

militært ind i mindst fem nabolande. desuden

har rusland udviklet operationstyper og kon-

cepter som Mathiesen benævner ”antifarve-/

antiblomsterrevolutions-operationer”, der

skal sikre den regerende elites fortsatte magt.

Baltikum skal vi ifølge Mathiesen holde særligt

godt øje med, for russisk-kontrollerede organi-

sationer arbejder for at svække disse i forhold

til rusland. desuden forsøges eUs sammenhold

aktivt undergravet. de signaler den russiske

elite sender, viser at man opfatter Sovjetunio-

nens opløsning som et nederlag, der ikke alene

skal gøres godt igen, men vendes til en sejr. der

er åbenbart en i rusland udbredt opfattelse, at

de tidligere Warszawapagt- og Sovjetlande har

meget at takke rusland for, men er fornærme-

ligt og uopdragent utaknemmelige.

fhv. udenrigsminister niels helveg peter-

sen reflekterede over den proces, der førte til

udvidelserne af eU og NATO. Han mindede om,

at 1990ernes og de tidligere 2000-års tilnær-

melse mellem rusland og Vesten også var båret

af gensidig positiv interesse og hjertelighed, og

af vilje til at hele sårene efter den Kolde Krig.

Samtlige de østeuropæiske nye demokratier

havde fra højre til venstre i deres politiske

spektrum et til fælles, nemlig ønsket om at

blive medlem af eU og NATO, og danmark støt-

tede deres ønsker. Tyskerne var ikke interesse-

ret i at optage andre end Polen, Tjekkoslovakiet

og Ungarn i eU, og især britiske officerer var

meget skeptiske i forhold til at optage balterne

i NATO fordi deres grænser reelt ikke kunne

forsvares. Københavnskriterierne fra 1993 satte

rammen for eUs udvidelse, hvor alle der ville

være med måtte såfremt de var demokratier

med markedsøkonomi, og er økonomisk-juri-

disk klar til at indtræden. NATO er teknisk enk-

lere at indtræde i. I 1997 var det klart, at Polen,

Tjekkiet og Ungarn ville blive inviteret. Frankrig

og andre ønskede også at få rumænien med,

danmark m.fl. så gerne at balterne inviteredes.

Kompromiset åbnede for at alle der ønskede

dette, kunne ansøge, men rusland blev tabt i

Jeltsin-årenes interne rod. der opstod dog et

stedvis tæt samarbejde mellem NATO og rus-

land samt eU og rusland, foruden at OSCe blev

rammen om endnu et samarbejde. de baltiske

lande skulle dermed ikke møde rusland alene

i bilaterale aftaler, men skabe en ramme multi-

lateralt. Samarbejdet mellem rusland, europa

og USA faldt fra hinanden efter Obamas ”reset”

med Putin. den største konsekvens for rusland

af tabet af samarbejde og især af krisen i 2014,

er at de private investeringer i rusland falder

dramatisk. På lang sigt, er ruslands langsig-

tede strategiske udfordring at der kun bor 20

mio. russere øst for Ural, hvor der er mange

ressourcer, mens Kina har en befolkning og en

dynamik der kan gøre dette uholdbart. dertil

kommer at stan-landene frembyder andre

udfordringer. Men europa er ikke et reelt stra-

tegisk problem for rusland, mente Helveg, der

nok forudså en afkøling af forholdet, men ikke

yderligere militær konflikt.

de tidligere OSCe-observatører major kim

Willum og chefsergent john Christensen beret-

tede om deres oplevelser i Ukraine i foråret

2014. det blev hurtigt klart, at regulære russi-

ske styrker tog Krim. Begivenhederne i donbas

i marts var dog indledningsvis snarere politiske

optøjer, hvor hold af betalte aktivister på skift

slog til i Luhansk, donetsk og Kharkiv, efter-

hånden støttet af russere. CSG John Christen-

sen blev holdt fanget af oprørerne i otte dage,

og bemærkede forskellen mellem professionelle

soldater og de noget mindre forudsigelige

lokale håndlangere.

Forsvarsattaché brigadegeneral lennie

fredskov fløj ind fra Moskva for at fortælle om

det russiske forsvar, ”i modsætning til vores en

vækstvirksomhed”. det russiske politiske syn på

NATO er at Alliancen reelt er USA’s forlængede

arm, hvor de øvrige lande er USA’s lydstater (må-

ske et spejlbillede af hvordan Moskva ser dets

egne naboer). I den russiske militære selvforstå-

else er USA’s mål global dominans, herunder med

en global førsteslags-kapacitet der kan uska-

deliggøre ruslands atomskjold. rusland føler sig

derfor omringet af NATO, der sidder på landets

grænser i Sydvest, Vest, Nord og Øst. Alle tiltag

i NATO-landene opfattes som del af en samlet

aggressiv plan, hvis mål er at knække rusland.

Baltic Air Policing, småøvelser i Baltikum og

enkeltskibes korte togter i Sortehavet indskrives

i en fortælling om et aggressivt NATO; det russi-

ske militær har en markant anderledes opfattelse

end vi. rusland synes at have kapaciteten til at

deployere op til 150.000 soldater inden for kort

tid, men har derudover strategiske luftbårne

styrker der kan reagere meget hurtigt. I alt er

der formentlig omkring 225.000 kontraktansatte

soldater. I den nye russiske doktrin, der er ved at

udmøntes i trit med den militære genopbygning,

tænkes militære styrker anvendt fleksibelt i hele

spektret fra ”små grønne mænd” til konventionel

krig, strategisk bombning og nukleare midler.

Trods udbredt korruption og ineffektivitet er det

russiske forsvar i dag slagkraftigt, om end dets

operative fleksibilitet er begrænset. Skal dan-

mark være bekymret? det at rusland i stigende

grad har evnen til at bakke dets politik op med

militære midler, betyder ikke nødvendigvis man

vil bringe dem i fuld anvendelse. de baltiske

lande, Polen og andre Østeuropæiske lande er

fhv. udenrigsminister niels helveg petersen

12 reserven/4/2014

bekymrede. de ser en strategisk worst case, hvor

rusland forsøger at splitte NATO ved i en mudret

situation hurtigt tage en bid af f.eks. et baltisk

land hvorefter NATO undlader at reagere, og

Alliancen dermed viser sig uden substans.

ruslandsekspert tidl. journalist jens jørgen

nielsen fra Niels Brock gennemgik ruslands

nedtur efter Sovjets opløsning og optur efter

Putins konsolidering af landet og sin egen magt

samt, samt landets fælles historie med NATO.

Modsætningsforholdet er til en vis grad en

konsekvens af Vestens manglende forståelse for

ruslands situation og behov. I den nuværende

situation, er Vestens støtte til Ukraine misinfor-

meret, idet Ukraine er et splittet og ødelagt land,

som eU ikke har råd til at optage, men og som i

stedet bør genopbygges i samarbejde med rus-

land. Modsætningen er i et vist omfang forsmået

kærlighed, hvor vi svigtede rusland. Vestens

sanktionspolitik ikke alene skader de liberale

kræfter i rusland, men møder betydelig skepsis

i FN og især blandt de store nye økonomier. Vi

bør anerkende rusland som regional stormagt,

og forlade den destabiliserende universalistiske

opfattelse, at vores egne frihedsværdier skal

omfatte ruslands naboer. Gør vi dette, deeskale-

rer dette situationen, og giver os mulighed for at

påvirke ruslands fremtid positivt snarere end at

skabe en konflikt.

peter viggo jakobsen fra Forsvarsakade-

miet sammenfattede to vestlige holdninger til

rusland: den ene er at konflikten i dag skyldes

at vi svigtede rusland efter den Kolde Krig, den

anden at Putin er i gang med at genopbygge

det russiske imperium. et mellemstandpunkt

kan findes med en analyse af magt og res-

sourcer, men med den vanskelighed at Putins

handlinger er vanskelige at forudsige. Putins

synspunkter er dog ganske klare og konsisten-

te: Han ønsker et bælte af lydstater omkring

rusland, vil gerne begrænse USA’s magt, og

ser gerne en multipolær verden med BrIK-lan-

dene. disse synspunkter deles af befolkningen,

der ligesom det russisk militære og eliten ser

Sovjets sammenbrud som en ulykke og NATO

som en fjende. da Ukraine valgte at gå mod

Vest lykkedes det indledningsvis i 2013 Putin

at rette landet ind til en lydstat i kraft af hans

kontrol med den korrupte præsident. da det

alligevel mislykkedes i 2014, tog Putin Krim for

at demonstrere magt, og da det ikke virkede

destabiliserede han det østlige Ukraine. Konse-

kvenserne for rusland er negative, kapitalflugt,

sanktioner, nulvækst og et styrket NATO. Som

petro-stat er rusland økonomisk set svag.

NATOs lave beredskab giver dog rusland et

strategisk vindue, hvor de kan erobre f.eks.

Baltikum militært. det er, vurderer Peter Viggo,

en mulighed der vil blive meget dyr for rusland.

det er utænkeligt, at USA ville kunne ignorere

en russisk overtagelse af Baltikum, for det ville

være slut på såvel NATO som USA’s status som

global magt. Samlet set er rusland bagud på

alle parametre, militært, politisk, økonomisk

og geopolitisk. Alligevel kan rusland være be-

sværlig regionalt og i Arktis, med en urealistisk

selvforståelse og et fjendtligt mindset, der bl.a.

resulterer i chikanen af Baltikum. rusland har

ikke et ønske om at generobre noget, men blot

at standse tilbagegangen efter Sovjets fald. Så

uanset at efterretningerne klart fortæller at

rusland invaderede Ukraine har NATO-regerin-

gerne klogt undgået at udfordre rusland, men

støttet bl.a. balterne. Putin har nu opnået hvad

han har behov for, en konflikt og gevinster i

Ukraine der sikrer dette lands underdanig-

hed. de økonomiske interesser vil forventeligt

hurtigt få europæerne til igen at tilnærme sig

rusland, og stabilisere situationen.

Seniorforsker ved Forsvarsakademiet Bg

michael Clemmesen, der har 10 års tjeneste

i Baltikum bag sig, kritiserede dels NATOs og

dansk forsvars militære kompetence- og kapa-

citetstab, dels den herskende opfattelse at krig

i nærområdet er så indlysende tåbelig, at krig

er en umulighed vi ikke behøver at interessere

os for. Med afsæt i de yngre danske hærof-

ficerers kritik af forsvarsledelsen gennemgik

Clemmesen forsvarets udvikling, hvor bureau-

kratisering og udhuling af kapaciteterne med-

fører at Hærens mål i de seneste ti år blot blev

at bidrage til fjerne krige på symbolsk vis, og

at Hæren derfor ikke længere er effektivt over

laveste led (dvs. deling og til tider kompagni).

den samme udvikling er sket i det meste af

europæisk NATO, der lige som danmark ikke

kan bidrage med militært relevante bidrag til

et forsvar af Baltikum. det betyder, at hverken

danmark eller andre i regionen kan støtte

NATO’s overlevelse, skulle den blive udfordret.

da der ifølge Clemmesen ikke er en effektiv

dansk politisk-militær dialog, kan der ikke

dannes et effektivt grundlag for stillingtagen

til den aktuelle sikkerhedspolitiske og militære

situation i nærområdet. derfor glider fokus

til det fjerne udland, hvor forsvarets tilbage-

værende småkapaciteter indsættes symbolsk

under den amerikanske paraply. Clemmesen

udtrykte hverken beundring over eller opti-

misme i forhold til forsvarets, politikernes eller

NATO’s indsats.

samlet set anviste seminaret hverken

entydige fortolkninger eller klare handlemulig-

heder, men der var rigeligt stof til eftertanke.

det mest bekymrende er nok dels danmarks og

europæisk NATOs ekstreme militære svaghed i

regionen, dels at den politiske respons på det

russiske styres udfordring i Ukraine og Balti-

kum indtil videre har været splittet og usikker.

den nye situation vil formentlig præge forsva-

rets og reservens virke i de kommende år. Men

det eneste vi kan forudsige med sikkerhed om

fremtiden er, at den vil overraske os.

reserven/4/2014 13

”Hæren – 400 års danmarkshistorie” er af forlaget udgivet

i samarbejde med Tøjhusmuseet, hvor forfattererne er

museumsinspektører; de har begge aftjent deres værnepligt

ved kamptropperne (den Kongelige Livgarde og Jydske

dragonregiment) og er medlemmer af Hjemmeværnet.

Forsvarets moderne logo har følgende elementer: Kon-

gekrone (kongerige i over 1.000 år), dannebrog (kendt i ca.

800 år) og vikingeborg af Trelleborgtypen (også over 1.000

år). det virker derfor paradoksalt, at Forsvaret lod Flåden

definere sit 500 års jubilæum i 2010 og Hæren sit 400 års

jubilæum i 2014; at man fejrede 100 året for dansk militær flyvning i 2012

er til gengæld forståeligt. det må derfor pointeres, at der for Hærens

vedkommende er tale om 400-året for en af mange hærordninger i tidens

løb. Forfatterne kommer elegant uden om dette dilemma, dels ved at titlen

er ”HÆreN – 400 år danmarkshistorie” (og ikke f.eks. ”Hæren 400 år”),

dels ved i et indledende kapitel at fastslå, at stat og hær hænger historisk

nøje sammen; herefter omtales summarisk vikingetiden, ledingshæren,

ridderhærene, borgene, flåden og de efterfølgende våbenarter i form af

infanteri, kavaleri og artilleri; Hirden nævnes dog ikke direkte.

Værket er naturligt inddelt i fem hovedkapitler: Svenske- og eng-

landskrigenes århundreder 1614-1814, de Slesvigske Kriges århundrede

1814-1914, Verdenskrigene 1914-1945, den Kolde Krig 1945-1991 og de

fjerne krige 1991-2014. Tyngden i stoffet er fremadskridende, eksempel-

vis bruges der 85 sider på de første 200 år og 63 sider på de sidste 23 år.

der afsluttes med en summarisk tidslinie og en litteraturfortegnelse. der

er hverken noter eller kildehenvisninger i teksten.

Bogen er velillustreret – i sagens natur med kendte billeder, men det må

fremhæves, at der navnlig i de nyere kapitler bringes en stor mængde gode

fotografier m.v., der ikke er set publiceret før. dog forekommer det ikke sær-

ligt relevant at gengive et overflødighedshorn af rytterestandarder i første del

af værket. de kunne med fordel være reduceret til fordel for en konsekvent

gengivelse af Hærens nuværende regimenters faner og estandarder.

der er systematisk udmærkede oversigter dækkende Hærens or-

ganisation, styrke og fæstninger. For sammenligningens skyld ville det

have været en fordel, hvis man under regiments- og brigadebetegnel-

ser konsekvent havde anført antallet af bataljoner/afdelinger og deres

status eller ekvivalenter. endvidere er hvert kapitel forsynet med et

oversigtskort over Hærens garnisoner i perioden; her er farvegengivel-

sen dog ikke optimal. I lyset af at bogen med rette fremhæver Hærens

sammenhæng med samfundet, ville en fortegnelse over Hærens chefer i

de omtalte fire hundrede år være gavnlig.

det konstateres med glæde, at ældre internationale operationer om-

tales som en del af Hærens historie. danske korps i udenlandsk tjeneste

indgik i koalitioner, der søgte at svække Frankrigs position, idet Frankrig

og Sverige normalt var allierede. Samtidig med Store Nordiske Krig mod

Sverige havde det danske rige således 10.000 mand i engelsk-hollandsk

tjeneste og 6.000 mand i østrigsk tjeneste med delta-

gelse i omfattende felttog og slag.

der er ikke her plads til at gå i dybden mht. fremstil-

lingen af de enkelte historiske begivenheder. For ek-

sempel undrer det, at det under omtalen af Treårskrigen

fremhæves, at den danske hær ikke fik tilingetgjort den

Slesvig-Holstenske Hær, men ikke tilsvarende forklares, at

under Krigen 1864 nåede den tyske hær ikke målet at til-

ingetgøre den danske hær, der som bekendt med betrag-

telige tab dog ved fredslutningen stod på Fyn, Sjælland og

nord for Limfjorden med dansk overlegenhed til søs. en af Hærens historisk

sværeste, men med succes gennemførte operationer, tilbagetrækningen fra

dannevirke til dybbøl, får i øvrigt som den eneste i bogen prædikatet ”ret

kaotisk” (sic!).

det afsluttende kapitel beskæftiger sig med fremtidens krig og hær

og har nået at omtale situationen i Ukraine samt truslen mod de baltiske

stater. det konkluderes, at det man måske kan lære af historien er, at

man altid skal forberede sig på det uforudsigelige.

Under ”LITTerATUr” henvises der til de nyere værker om dansk uden-

rigspolitisk historie og danmarks krigshistorie; disse burde også identificeres

med biblioteksoplysninger i litteraturlisten, hvor man i øvrigt savner værket

dANMArK I KrIG (2005). Med relation til oversigtskortene over kaserner m.v.

burde man også i litteraturlisten have tilføjet Vestre og Østre Landsdelskom-

mandos udgivne bind om de landmilitære domiciler vest og øst for Storebælt

samt på Bornholm; et mangebindsværk (p.t. seks bind), som det burde være

oplagt for Hærens Operative Kommando at færdiggøre/opdatere. Når der

med rette lægges tyngde i beskrivelsen af Hærens nutidige internationale

operationer, ville det også have været relevant at nævne den nyere akade-

miske litteratur om danske styrker i internationale koalitioner i 16-1700-tallet

og i nutiden. Om Hærens afdelinger, garnisoner, mv. henvises til det Konge-

lige Garnisonsbiblioteks gode litteraturfortegnelser fra 1970’erne med senere

reviderede udgaver. det ville være oplagt og særdeles læservenligt blot at

nævne de nyeste udgivelser om de enkelte af Hærens nuværende regimen-

ters, institutioners og domicilers historie; det er som bekendt regimenterne

og deres afdelinger, der udgør Hæren. Udgivelser om Hærens historie under

tidligere vilkår omtales sporadisk. For den brede offentlighed kan her tilføjes,

at samtlige værnepligtige tidligere fik udleveret et uprætentiøst hæfte i form

af Grundbog for Menige, Hærens historie (f.eks. 2. udgave 1981), der på 62

sider giver en fin oversigt over Hærens historie fra omkring 800 til daværen-

de samtid med historiske oplysninger om Hærens enheder og skoler.

”HÆreN – 400 års danmarkshistorie” er et flot værk, der giver en

god oversigt over Hærens historie og en væsentlig del af det danske

riges historie i ”moderne” tid fra Christian 4.s periode til i dag. Bogen

henvender sig til Hærens personel samt alle med interesse for militærhi-

storie og danmarkshistorie, ikke mindst den nyere og nyeste.

Anmeldt af major af reserven Jesper Gram-Andersen

jens ole Christensen og rune holmeå iversen: hÆren – 400 års danmarkshistorieGads Forlag, København, 336 sider, forlagets pris: 349,95 kr. ISBN: 978-87-12-04946-3

14 reserven/4/2014

Boganmeldelse

Nærværende boganmeldelse af

”HÆreN – 400 års danmarkshi-

storie” bringer reSerVeN efter

aftale med Krigshistorisk Tidsskrift.

Novemberudgaven indeholder

udover et indeks over samtlige

artikler igennem 50 år (1965-2014),

en aktuel artikel om statsråd afholdt

af ministeriet Monrad under den

dansk-tyske krig i 1864.

kht abonnemnet:

Henvendelse til PL-r Ole Haaber:

ole@haaber.eu

Peder Skrams gade 3 . 1054 København KTel. & fax: 33 12 82 53

e-mail: mwm@mwmorch.dkwww.ordensbaand.dk

Danske og udenlandskeOrdensbaand

Kongelig hofleverendør

Miniatureordnermedaljer

sløjfer . rosetter

Oberst Peter Wass, oberstløjtnant Anders

Vagn Schmidt og kaptajnløjtnant Jan Berg-

kvist Sørensen fra den nu nedlagte For-

svarskommando modtog 5. og 7. november

2014 HPrd’s Mønt fra formanden, OL-r Jan

Hjortshøj for udvist engagement og samar-

bejdsvilje i forbindelse med udarbejdelsen

af Forsvarets delstrategi 9 om reserven

og Hjemmeværnets Frivilliges forhold og

muligheder i fremtiden.

I en vanskelig tid præget af voldsomme

samtidige og ofte svært overskuelige for-

andringer har de tre officerer demonstreret

ro og overblik, samt en prisværdig lydhør-

hed og har dermed bidraget afgørende til

at vi sammen har kunnet levere et solidt,

visionært og lovende produkt til Forsvarets

ledelse og det politiske niveau

Torsdag den 9. oktober afholdt formanden for HPrd den årligt tilbagevendende emeritus

sammenkomst. Her samles kredsen af samtlige nulevende tidligere formænd for Foreningen til

en uformel opdatering og drøftelse af reserven og HPrd’s status, muligheder og udfordringer.

der var en livlig og inspireret diskussion, hvor de mange års erfaring fra formandsposten og fra

det civile erhvervsliv kom aktivt i spil – og med stort udbytte for formandens overvejelser.

hprd mønt motivationer til det tidligere psa

erfaring og perspektiv

af redaktionen

af redaktionen

på billedet ses fra venstre mod højre: karsten heiselberg, jens sejer sørensen, sven a. Blomberg, ivan h. hermansen, henrik Wedell-Wedellsborg, Birger kjer hansen samt den nuværende formand jan hjortshøj. Bent Christensen var desværre forhindret.

fra venstre mod højre:oberst peter Wass, oberstløjtnant anders vagn schmidt og kaptajnløjtnant jan Bergkvist sørensen.

reserven/4/2014 15

københavnskredsen

formand:

oberstløjtnant-r peder jon andersen

gartnerhaven 8

2800 kongens lyngby

tlf.: 4585 7733/4074 5334 (m)

peajay@pc.dk

er du på kredsens e-mail-liste?

Flere end 700 af kredsens medlemmer er i dag

på kredsens e-mail-liste og modtager ”Nyt fra

Københavnskredsen”.

Har vi ikke din e-mail-adresse, så send den

til Peder Jon Andersen, Københavnskredsens

bestyrelse - peajay@pc.dk

Flere arrangementer når kun at blive annonce-

ret gennem ”Nyt fra Københavns-

kredsen”.

julearrangement - Besøg i de kgl.

stalde - tirsdag den 9. deCemBer

Staldmester Per Thuesen har inviteret Køben-

havnskredsen indenfor i de kongelige stalde på

Christiansborg Slot. Vi vil blive fortalt om livet

og historien i staldene, se heste, kareter og

vogne samt museet.

Besøget slutter på ”høloftet” - hvor nok man-

gen en nisse er kommet, men kun de færreste

mennesker har været.

På ”høloftet” byder Københavnskredsen på

glögg og æbleskiver.

tid: Tirsdag den 9. december 2014 kl. 18:00

(varighed; nogle hyggelige timer).

sted: de kongelige stalde, Christiansborg Slot.

Tilmelding senest søndag den 7. december til

Lars Bondo Svane på lbs@topkapning.dk

dansekursus i januar-marts 2015

Hvordan har du og din partner det med Les

Lancier samt de klassiske standard-

og latindanse?

Københavnskredsens traditionsrige

dansekursus gennemføres i månederne januar

og februar 2015.

der tilbydes to hold og undervises for hvert

hold syv gange.

•��onsdagsholdet - for de ikke øvede -

kl. 19.00-20.30.

Første gang onsdag den 7. januar 2015 og de

seks efterfølgende onsdage til og med den 18.

februar.

•� lørdagsholdet - for de øvede -

kl. 16.00-17.30.

Første gang lørdag 10. januar 2015 og seks

efterfølgende lørdage 21. februar.

er I i tvivl om hvilket hold, der passer bedst, så

prøv begge hold.

der opkræves 1.000 kr. i deltagergebyr pr.

par, som dækker betaling til de professionelle

instruktører, lokaleleje og sodavand i pauserne.

Tilmelding parvis til MJ-r Niels Kirkegaard på

niels@kirkegd.dk

kredsgeneralforsamling

- den 26. feBruar 2015

der indkaldes hermed til

kredsgeneralforsamling.

tid: Torsdag den 26. februar 2015 kl. 20.00.

sted: Søværnets Officersskole, H.C. Sneedorffs

Allé, Holmen, 1439 København K.

dagsorden:

1. Valg af dirigent.

2. Kredsbestyrelsens beretning for det

forløbne år.

3. regnskab for det forløbne år fremlægges til

godkendelse.

4. Valg af formand.

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer.

6. Valg af revisor.

7. eventuelt.

Kandidater samt eventuelle ændringer til

dagsorden ved opslag på Kredsens hjemmeside

under www.hprd.dk

forårsfest

- lørdag den 7. marts 2015

Københavnskredsen inviterer til Forårsfest

på Josty på Pile Allé, Frederiksberg.

tid: Lørdag den 7. marts 2015 kl. 18.30.

sted: Josty, Pile Allé 14, Frederiksberg.

Invitation udsendes senere i Nyt fra

Københavnskredsen.

feltsportskursus

Se også www.feltsport.dk

• Skydning

Vinterskydningen gennemfører træning på

skydebanen under Officersskolen på Holmen.

der skydes kl. 17.00-19.00 med sidste

fremmøde kl. 18.15.

der skydes følgende mandage 5. og 19. januar,

2. og 16. februar, 2. og 16. marts.

Pistol og ammunition er til rådighed på skyde-

banen.

Nærmere oplysninger hos retningsleder PL-r

erik Bruun Lorentzen, telefon 4086 5575 /

3251 5575.

• Fysisk Træning - hver mandag

kl. 16.00-17.00 på Center for Idræt, Svanemøllens

Kaserne, ryvangs Allé 1, København Ø

Gymnastik, atletik og volleyball

Kontakt MJ-r Peter Aa. Henriksen - telefon

3332 4247 / 2030 5977.

•�orienteringsløb holder pause frem til foråret.

nordvestjyske kreds

formand:

kaptajn-r ole overgaard olsen

Bøgens kvarter 99, gullestrup

7400 herning

tlf. 97 21 13 86

o.olsen@vip.cybercity.dk

16 reserven/4/2014

fynskredsen

formand:

major-r martin dam magnussen

gulløkken 20

5471 søndersø.

tlf.: 2566 5935 (m)

mm@kmd.dk

formand:

major-r hans henrik algreen-ussing

tirsbækvej 133

7120 vejle ø

tlf.: 7581 5105 (p) / 2033 1260

hhau@tirsbaekgods.dk lillebæltskredsen

I vinterhalvåret arrangeres skydning med 9 mm

pistol indendørs på Tirsbæk Gods. Første gang var

i forbindelse med feltsportsafslutningen den 20.

november, hvor den nye skydebane blev indviet.

de udvalgte skydedatoer annonceres herefter

på HPrd’s hjemmeside. der er til alle skydnin-

ger mulighed for at låne udstyr og pistol.

Tilmelding til feltsport generelt sker via www.

feltsport.dk og til de enkelte arrangementer via

mail fra feltsportsleder KN-r Henning Bossen via

e-mail h.bozzen@gmail.com eller retningslederen.

Generalforsamling med foredrag og aftens-

mad afholdes torsdag den 29. januar 2015, på

Tirsbæk Gods.

generalforsamling 2015

Kredsen afholder ordinær generalforsamling i

Søgårdlejren, Pionerstuen, bygning 3 nr. 191

Tirsdag den 27. januar 2015 kl. 18.30

dagsorden i henhold til vedtægterne.

Kredsens medlemmer modtager særskilt ind-

kaldelse.

sønderjyske kreds

formand:

major-r thorbjørn von alm philippsen

h.p. hansensvej 8

6400 sønderborg

tlf.: 3026 3603 (m)

tp@advokatcentret.dk

formand Martin dam Magnussen mm@kmd.dk tlf. 2566 5935

næstformand/leder terrænsport Per Søgaard per.sogaard@dadlnet.dk tlf. 2177 9334 / 6615 0207

feltsportskursusleder Martin Kaasgaard martin@fam-kaasgaard.dk tlf. 6612 6215 / 2231 7940

leder skydning Gert Schultz elgert@schultz.mail.dk tlf. 648 01161 / 4042 4479

aktivitet dato tid sted Bemærkninger ansvarlig

indendørs skydning (pistol) hver torsdag fra medio

oktober til 1. april 2015.

17.00-19.00 elmelundhaven 4, 5200

odense v

der skydes med indstikssæt til m 49

eller.22 pistol

gert schultz

julestue mandag den 8.

december

18.00 soldaterhjemmet

dannevirke.

sdr. Boulevard 15, odense

prisen per deltager er 120 kr. drikkevarer

er for egen regning og risiko.

martin dam magnussen eller

gert schultz

tilmelding senest

den 1. december

generalforsamling 2015 mandag 26. januar 1800 soldaterhjemmet

dannevirke.

sdr. Boulevard 15, odense

sammen med gf for hprd fyn,

holdes gf i skyttekreds hprd/fyn og

feltsportskursets forhold gennemgås

martin dam magnussen /

per søgaard

formand

major-r lars h. knudsen

morelvej 19

9000 aalborg

tlf.: 2010 3090

larshknudsen@hotmail.com nordjyske kreds

akos 2014/2015 (1. kvartal):

Indendørsskydning hver torsdag 17.15-18.30

frem til den 26. marts 2015 under officersmes-

sen på Nørre Uttrup Kaserne.

Gymnastik og boldspil hver torsdag 18.30-

20.00 frem til den 26. marts 2015 i gymnastik

salen på Nørre Uttrup Kaserne.

11. december:

Juleafslutning i rOId stuen 18.30 efter skydning.

Tilmelding til Jørgen rasmussen (4078 9816)

Traditionen tro med Glögg og æbleskiver, men

i anledning af at tre af kredsens yngre aktive

medlemmer har rundet 50 bliver der disket op

med særlige lækkerier.

4. januar:

Nytårsløb for medlemmer og familie. Tilmelding

til Poul Guldbæk poul@guldbaek.dk

19. januar:

Generalforsamling. rOId stuen, Nørre Uttrup Kaser-

ne, 20.00. Tilmelding til efterfølgende traktement til

Niels Peter (2015 2890) (egenbetaling kr. 75)

Se AKOS og O-løbs plan på www.feltsport.dk

reserven/4/2014 17

midtjyske kreds

formand:

major-r lars reuther

regnbuen 20

8400 ebeltoft

tlf.: 8635 05 58/mobil: 2040 0213

e-mail: lar@terma.com

indkaldelse til ordinÆr

generalforsamling

Kredsens medlemmer indkaldes hermed til or-

dinær generalforsamling. Vi søger nye medlem-

mer til bestyrelsen, så tag kontakt til Kredsfor-

mand MJ-r Lars reuther (lar@terma.com), hvis

du har interesse i bestyrelsesarbejdet.

tidspunkt: Tirsdag den 3. februar 2015

kl. 18.00.

dagsorden for generalforsamlingen:

1. Valg af dirigent.

2. Bestyrelsens beretning.

3. Aflæggelse af Kredsregnskab.

4. Kursuslederens beretning.

5. Behandling af indkomne forslag.

6. Valg af formand (MJ-r Lars reuther

genopstiller).

7. Valg af 2 medlemmer til bestyrelsen

(opstillet er OKS-r John Finmann og KN-r

Lars Husted).

8. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen.

9. Valg af revisor.

10. det kommende års arbejde og budget.

11. eventuelt.

sted: Grimhøjvej 1, Brabrand, Aarhus.

juleBanko

Midtjyske Kreds gennemfører i år det traditi-

onsrige JULeBANKO kombineret med årsaf-

slutningen, hvor der er mulighed for at hilse på

hinanden, inden vi går ind i det nye år: torsdag

den 4. december 2014, kl. 19.00.

Arrangementet afholdes hos: Hjemmeværnsdi-

strikt Østjylland, Grimhøjvej 1, 8220 Brabrand.

Fra kl. 18.45 kan der købes spilleplader og

drikkevarer, således at spillene kan begynde

ca. kl. 19.00.

efter afvikling af bankospillet vil der blive ser-

veret et lækkert ostebord med rødvin.

Plader til bankospillet koster kr. 20 /

stk.(3 for kr. 50).

Ostebord koster kr. 50, børn er i denne sam-

menhæng gratis.

Tilmelding med antal deltagere, samt alder på

børn, skal ske til: KN-r rune erichsen, r.erich-

sen@mail.dk eller 4084 7782 senest den 30.

november 2014.

husk: Alt personel af reserven, der tilmeldes,

bedes medbringe en beskeden pakke

med en sjov eller nyttig ting til sidege-

vinst (værdi 20-25 kr.).

feltsport

ny feltsportsleder søges

KN-r rune erichsen stopper som feltsports-

leder ved generalforsamlingen den 3. februar

2015. Kredsen søger således en reserveofficer,

som har interesse i at varetage ledelsen af

feltsporten i Midtjyske Kreds fremadrettet. Vi

ser naturligvis gerne, at du har erfaring med

feltsport, men det er ikke et krav. der er god

hjælp at hente fra kredsens erfarende felt-

sportsudøvere og fra kredsbestyrelsen.

Udover koordineringen af feltsporten i Midt-

jyske Kreds vil du som feltsportsleder indgå

i reservens Idrætsråd (rIr), som koordine-

rer feltsporten på landsplan. du vil ligeledes

deltage i Midtjyske Kreds’ bestyrelsesarbejde

og samarbejde med civile foreninger. Som felt-

sportsleder bliver du ansvarlig for den økonomi,

som Forsvaret stiller til rådighed for feltsporten.

Kontakt venligst afgående feltsportsleder

KN-r rune erichsen (r.erichsen@mail.dk, 40 84

77 82) eller kredsformand MJ-r Lars reuther,

hvis du har spørgsmål eller er interesseret i at

blive feltsportsleder.

retning a

Vi har desværre ikke fundet en ny retning A

leder i Midtjyske Kreds. Heldigvis har nogle af

kredsens rutinerede feltsportsudøvere planlagt

et program for hele 2015 med udpegning af

ansvarlige (se nedenstående AKOS). Skulle du

have interesse i at drive retning A fremadrettet,

bedes du kontakte feltsportsleder KN-r rune

erichsen (r.erichsen@mail.dk, 40 84 77 82).

nytårsløb 10. januar 2015

Lørdag den 10. januar 2015 afvikler vi nytårs-

løb. Løbet er et utraditionelt orienteringsløb,

men de nærmere detaljer afsløres først på selve

dagen. efter løbet er der spisning og pokalo-

verrækkelse. Yderligere oplysninger tilgår via

e-mail eller ved tage kontakt til feltsportsleder

KN-r rune erichsen. (r.erichsen@mail.dk).

e-mail liste for feltsport i midtjyske kreds

Alle feltsportsaktiviteter annonceres via e-mail

i Midtjyske Kreds. du kan komme på e-mail-li-

sten ved at tilmelde dig til feltsport i Midtjyske

Kreds på www.feltsport.dk samt skrive en

e-mail til feltsportsleder KN-r rune erichsen

(r.erichsen@mail.dk). Har du i øvrigt spørgsmål,

er du velkommen til at kontakte os.

skYdning i 2015

Vi regner med at starte skydning op igen på

Vestereng i Aarhus, når vi overgår til sommertid

(første skydeaften er tirsdag den 31. marts).

retningsleder for skydning er KN-r Peter Hald.

akos 2015, midtjYske kreds

•�Nytårsløb,�lørdag�den�10.�januar

•��Kredsgeneralforsamling,�tirsdag�den�3.�

februar

•��Månedens�O-løb,�lørdag�den�7.�februar

•��Månedens�O-løb,�lørdag.�den�14.�marts

•��Første�skydedag�på�Vestereng,�tirsdag�den�

31. marts

•�Månedens�O-løb,�torsdag�den�16.�april

•�Månedens�O-løb,�torsdag�den�7.�maj

•�Familieskydning,�tirsdag�den�12.�maj

•�Månedens�O-løb,�torsdag�den�11.�juni

•�Månedens�O-løb,�torsdag�den�9.�juli

•�Familie-o-løb,�torsdag�den�6.�august

•��Månedens�O-løb,�lørdag�den�12.�september

•�Kredsarrangement,�mandag�den�5.�oktober

•�Månedens�O-løb,�lørdag�den�10.�oktober�

•�Månedens�O-løb,�lørdag�den�7.�november

•�Månedens�O-løb,�lørdag�den�5.�december

•�Julebanko,�mandag�den�7.�december.

•��Skydning�på�Vestereng�fra�kl�17.00�hver�

tirsdag i sommerhalvåret

18 reserven/4/2014

I forbindelse med, at Hærens efterretnings-

center (HeC) er rykket ind på Varde Kaserne,

har formanden deltaget i et chefmøde i HeC

og orienteret om Sydvestjyske Kreds. Centret

er meget positiv med hensyn til et samarbejde

med kredsen og det vil udmøntes i en orien-

tering på Varde Kaserne om netop HeC, det vil

ske engang i begyndelsen af 2015.

Lørdag den 23. august var kredsen sammen

med Tordenjet klubben på ekskursion til den

lukkede Flyvestation Vandel (FSN VAN). Først

samledes vi til middag på Vandel Kro, derefter

en spændende foredrag understøttet af billeder

fra flyvestationens tyskertid. derefter forskød

vi til Bunkermuseet på FSN VAN fyldt med

materialer, våben, uniformer både fra den tyske

tid og nutiden. en tidligere seniorsergent fra

flyvestationen førte os rundt på det meget sto-

re areal og fortalte levende om stedet krydret

med egne oplevelser.

Kredsens generalforsamling forventes at finde

sted den 18. eller den 25. februar 2015 i Oksbøllej-

ren. der udsendes indbydelse primo februar 2015.

sydvestjyske kreds

formand:

major-r Carl Christian høy

Brokærvej 6

6771 gredstedbro

tlf.: 7643 1042 (p) / 6083 2278 (m)

cchoey@mail.dk

formand:

major-r tomas Bo legarth

Bækkeskov stræde 5, engelstrup

4733 tappernøje

tlf. 55 56 44 50

malecastre@gmail.com

storstrømskredsen

kredsgeneralforsamling 2015

Kredsgeneralforsamling 2015 afholdes torsdag den 26. februar på Vordingborg Kaserne. Nærmere information tilgår medlemmerne.

reserven/4/2014 19

formand:

Oberstløjtnant-r Jan Hjortshøj

Boesvej 16

8660 Skanderborg

Tlf.: 2011 2377 (M)

jh@hprd.dk

næstformand:

Major-r Jeppe Plenge Trautner

Østrevej 26

8210 Aarhus V

Tlf.: 8618 7067 (P)

jpt@hprd.dk

Bestyrelsesmedlem:

Major-r Klaus Munch Kjøller

Gersonsvej 27

2900 Hellerup

Tlf.: 3964 9394 (P)

kmk@hprd.dk

Bestyrelsesmedlem:

Kaptajnløjtnant-r Maria Vang

Knudsen

Tagensvej 116

2200 København N

Tlf.: 4071 0932 (M)

mvk@hprd.dk

Bestyrelsesmedlem:

Løjtnant-r Oscar

Cosmann Brøndum

Kjeld Langes Gade 8, 3. tv.

1367 København K

Tlf.: 3122 8802 (M)

ocb@hprd.dk

Bestyrelsesmedlem:

Løjtnant-r Svend Martin Holst

Åbenrå 35, 3. tv.

1124 København K

Tlf.: 6065 8533

smh@hprd.dk

Bestyrelsesmedlem:

Sektionsleder-r Peter Fristrup

Linkøbingvej 53

Himmelev

4000 roskilde

Tlf.: 3154 3641 (M)

pf@hprd.dk

Bestyrelsesmedlem:

Seniorsergent-r Bjarne Askholm

Wagnersvej 178

7500 Holstebro

Tlf.: 7258 2854 (M)

ba@hprd.dk

Bestyrelsesmedlem:

Korporal-r rené Søe Pedersen

Merianhaven 7

4330 Hvalsø

Tlf.: 4095 5132 (M)

rsp@hprd.dk

hprd

JMTO’s lidt over 100 fastansatte og snart

46 reservister gennemfører alle Forsvarets

transporter med fokus på internationale

operationer. Kampgrupper til Baltikum,

personel til Pakistan og materiel til Mali og

meget mere koordineres af JMTO i Karup,

og transporteres ad vej, bane, sø og luft.

reserven indsættes løbende og især i

spidsbelastningsperioder. Vi har nu brug

for flere reservister, især konstabler og

befalingsmænd – primært som termi-

nalhjælpere og terminalbefalingsmænd.

Træn-, logistik- og speditørerfaring og

stort kørekort er et plus.

du skal være til rådighed mindst 15 dage

om året, heraf mange hverdage, i perioder

med kort varsel. Tjenesten kan være fysisk

krævende, og kortvarig udlandstjeneste er

en mulighed. Gode kolleger, og spændende,

alsidig og udfordrende tjeneste må påregnes.

Få mere at vide på jobportalen

WWW.joBiforsvaret.dkeller kontakt næstkommanderende for

JMTO’s reserve major-r Steen C.

Madsen , scm@vestjyskit.dk.

TIP GERnE En KOLLEGA!

joint movement and transport organiZation SøGER PERSOnEL AF RESERVEn

AFSeNder: HOVedOrGANISATIONeN FOr PerSONeL AF reSerVeN I dANMArK, rIGeNSGAde 9 1316 KØBeHAVN K