Title Studyguide for bachelor i medicin Modulnavn B5 Kredsløb og Respiration

Author Stine Carstensen Version 16 Date 20.01.2018

Indhold:

1. Om studieguiden: Formål ................................................................................... 2

2. Om modulet ....................................................................................................... 2 Biomedicinspor .................................................................................................. 2 Skema ............................................................................................................... 3 Underviserne ..................................................................................................... 3 Undervisningssekretær ...................................................................................... 3 Modulbestyrer .................................................................................................... 3 Undervisningslokaler .......................................................................................... 3 Modulets varighed .............................................................................................. 3 Lærebøger ......................................................................................................... 3

3. Kompetencetermer ............................................................................................. 4 Beskrivelse af kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle kompetencer .... 4

4. Studieordningens målsætning for modulet ......................................................... 5

5. Evaluering af modulet......................................................................................... 6

6. Ugeplaner .......................................................................................................... 6 Moduluge 1 (uge 5) ............................................................................................ 6 Fys 1 Kredsløb: Principper og målinger .............................................................. 6 Fys 2 Hjertets pumpefunktion I: Ventilpumpe omgivet af elastiske kar ............... 7 Fys 3 Hjertets pumpefunktion II: Automati, ekg og regulering. ............................ 7 Ana 1 Mediastinum og hjerte .............................................................................. 7 Ana 2 Øvre luftveje og larynx ............................................................................. 8 Moduluge 2 (uge 6) ............................................................................................ 9 Fys 4 Respirationens mekanik ........................................................................... 9 Fys 5 Gasudveksling .......................................................................................... 9 Ana 3 Nedre luftveje, lunger og mekanisk respiration ....................................... 10 Moduluge 3 (uge 7) .......................................................................................... 11 Fys 6 Regulering af lungeventilation ................................................................. 11 Kredsløbsøvelse .............................................................................................. 12 Moduluge 4 (uge 8) .......................................................................................... 13 Fys 7 Mikrocirkulation og perifer flowregulering ................................................ 13 Respirationsøvelse ........................................................................................... 14 Moduluge 5 (uge 9) .......................................................................................... 14 Fys 8 Integreret kredsløbsregulering ................................................................ 14 Fys 9 Orthostase, specielle kredsløbsgebeter .................................................. 14 Moduluge 6 (uge 10) ........................................................................................ 15 Farm 1: Behandling af obstruktiv lungesygdom ................................................ 15 Hæmostase ...................................................................................................... 16 Moduluge 7 (uge 11) ........................................................................................ 17 Farm 2: Principper for antitrombosebehandling ................................................ 17 Fys 10 Arbejds- og træningsfysiologi ................................................................ 17

2

Moduluge 8 (uge 12) ....................................................................................... 18

7. Eksamen .......................................................................................................... 18 Generelt vedrørende eksamen ......................................................................... 20 Før og under eksamen: .................................................................................... 20 Om besvarelse af sættet ved skriftlig eksamen ................................................ 21 Efter aflevering - hvad sker der med besvarelsen? ........................................... 21

Appendiks 1 Særlige oplysninger om bogkøb......................................................... 22

1. Om studieguiden: Formål

Modul 5 er et krævende modul, der er kendetegnet ved en betydelig stofmængde

vedrørende kredsløb og respiration Formålet med denne studieguide er at skabe

overblik over modulet, så du lettere kan arbejde intensivt med indlæring og forståelse

af modulets faglige indhold.

2. Om modulet

Biomedicinspor

Forelæsninger, holdundervisning og gruppearbejde foregår som på tidligere moduler.

I holdundervisningen får du mulighed for at opøve praktiske færdigheder med hensyn

til beregning og estimering (’beregningsopgaver’). Der er lagt op til interaktiv under-

visning, så det er vigtigt, at du forbereder dig til timerne. Du kan ikke regne med, at

alle annoncerede opgaver vil blive gennemgået; hastigheden af opgavegennemgan-

gen afhænger bl.a. af jeres faglige standard og forberedelsesgrad. Det er med vilje,

at der ikke sammen med opgaverne fremlægges løsningsmodeller eller vink med

hensyn til løsning.

Andre vigtige elementer på biomedicinsporet er laboratorieøvelser og kliniske de-

monstrationer. Laboratorieøvelserne giver konkret indblik i koncepter og kvantiteter

ved simple målinger af kredsløbs- og respirationsvariable udført af deltagerne på del-

tagerne. Øvelserne er teknisk set en del af eksamen og derfor obligatoriske; det er

derfor vigtigt, at du møder op til de skemalagte timer. Du kan kun bestå modul 5, hvis

du har gennemført øvelserne, dvs. deltaget i de obligatoriske øvelser, herunder rap-

portskrivningen, samt fået godkendt rapporterne. Ved udeblivelse skal du tage øvel-

sen på et senere tidspunkt, når modulet udbydes igen.

3

Skema

Du finder dit eget skema via http://bbmobile.sdu.dk/. Ved at klikke på lokalet på dit personlige skema, kan du se, hvor lokalet er placeret. Du kan hente skemaet så snart du er blevet holdsat. Holdshopping er ikke tilladt. Kredsløbs- og respirationsøvelsen er obligatorisk og jeres deltagelse bliver registre-ret på en protokol. Hvis I møder op på et hold, I ikke er holdsat på, vil I blive afvist.

Underviserne

Biomedicin

• Lektor John Chemnitz, IMM, jchemnitz@health.sdu.dk , tlf. 6550 2302

• Videnskabelig assistent Kaspar Gothardt Rasmussen, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, kaspargr@sdu.dk, 6550 9398

• Lektor Johannes Sidelmann, IST, jjsidelmann@health.sdu.dk tlf. 7918 2415

• Professor MSO Ulrike Steckelings, IMM, usteckelings@health.sdu.dk, tlf. 6550 3718

• Lektor Stefan Mortensen, IMM, smortensen@health.sdu.dk, tlf. 6550 8324

• Lektor Per Svenningsen, IMM, psvenningsen@health.sdu.dk, tlf. 6550 7905

• Adjunkt Kirsten Madsen, IMM, kmadsen@health.sdu.dk, tlf 6550 3756

• Lektor Annette Møller Dall, IMM, amdall@health.sdu.dk, tlf 6550 2326

• Lektor Grith Sørensen, IMM, glsorensen@health.sdu.dk, tlf 6550 3932

Undervisningssekretær

Stine Sonne Carstensen, IMM, WP 21, stuen Telefon: 6550 3760; e-mail: ccarstensen@health.sdu.dk

Modulbestyrer

Lektor Stefan Mortensen, IMM, smortensen@health.sdu.dk, tlf. 6550 8324

Undervisningslokaler

Holdundervisning i anatomi og fysiologi foregår på Campus, mens fysiologiøvelser foregår i specielle øvelseslokaler i WP19, 1. sal.

Modulets varighed

Modulet begynder mandag i uge 5 og slutter i uge 12. Der er eksamen i uge 13. Se punktet ”Eksamen”.

Lærebøger

Fysiologi Koeppen & Stanton: Berne & Levy Physiology (B&L), Elsevier, (7. udg., 2017) W.F. Boron & E.L. Boulpaep (B&B): Medical Physiology. Updated version 2012; (3. udg. 2016). NB: I denne studyguide henvises til de bøger/kapitler, der bedst dækker læringsmål. Derfor nævnes ikke nødvendigvis alle bøger ved hver forelæsning. Anatomi

4

T. W. Sadler: Langmans Embryologi, 3. udgave, 2010, 4. Udg. 2016 (dansk udg.) Netter: Atlas der Anatomie des Menschen. 3. oplag, Thieme (den tyske udgave med normal latinsk nomenklatur anbefales) A. Bruel, E. I. Christensen, J. Tranum-Jensen, K. Qvortrup og F. Geneser Gene-sers Histologi, Munksgaard, 1. udgave 2012, *Drake et al.: Gray’s Anatomy for Students, Elsevier 2010; 3. Udg. 2015 J. Rostgaard, J Tranum-Jensen, K Qvortrup og PH Nielsen. Hovedets, halsens og de indre organers anatomi 464 sider, 2006, 10. Udgave J: Tranum-Jensen et al. Hovedets, halsens og de indre organers anatomi, 2017, 11. Udg. *valgfri Fysik Cornelius FL (red.): Medicinsk Biofysik I & II. 6. udg. 2008, Aarhus Universitetsfor-lag Farmakologi H.P. Rang, M.M. Dale, J.M. Ritter, P.K. Moore: Pharmacology. 8th ed. 2015, Else-vier Brøsen K et al: Basal og Klinisk Farmakologi. 5. udgave 2014. FADLs Forlag

lyd- og billedoptagelse af undervisning Det er ikke tilladt at lyd- eller billedoptage undervisningen med mindre at man før un-dervisningens påbegyndelse har fået underviserens tilladelse. Dette skyldes at der i enkelte forelæsninger fremkommer følsomt materiale samt af pædagogiske hensyn.

3. Kompetencetermer

I denne studieguide benyttes følgende kompetencetermer:

Kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle kompetencer

Niveau 1 Angive/definere/beskrive/identificere

Niveau 2 Forklare/anvende/redegøre for

Niveau 3 Analysere/diskutere/vurdere

Beskrivelse af kompetenceniveauer for faglige og intellektuel-le kompetencer

Niveau 1: Angive, definere etc.

På dette niveau skal du kunne reproducere erhvervet viden, kunne genkende det

lærte, beskrive hvad du ser/har læst, kunne identificere det sete/læste som hørende

til eller adskillende sig fra andet.

Niveau 2: Forklare/anvende/redegøre for

På dette niveau skal du kunne forklare (årsags)sammenhænge, kunne kombinere

viden fra forskellige områder, kunne anvende viden til at løse ukendte opgaver, kun-

ne forudse og beregne resultater af ændrede forudsætninger for processer etc.

Niveau 3: Analysere/diskutere/vurdere

5

På dette niveau skal du kunne forholde sig til og diskutere divergerende oplysnin-

ger/meninger, kunne vurdere disses væsentlighed, kunne analysere komplekse (bio-

logiske) sammenhænge, kunne begrunde valg af metode etc.

Såfremt andre termer end de nævnte anvendes i beskrivelsen, skal niveauet angi-

ves. Ex.: ”Orientere sig i kurser og content system på e-learn” (Niveau 1).

4. Studieordningens målsætning for modulet

Mål:

I dette modul lærer de studerende, at kemisk energi til opretholdelse af livsprocesser

samt til vækst og udvikling sker ved oxidation af næringsstoffer under forbrug af ilt og

dannelse af kuldioxid. De studerende får forståelse for brint- og bikarbonat-ionernes

særlige betydning i denne sammenhæng. De studerende lærer, at den nødvendige

gasudveksling mellem celler og omgivelser er en funktion såvel af gasudvekslingen

mellem luft og blod i lungerne, som af blodets transport mellem lunger og perifere

væv. De studerende får forståelse for mekanismerne bag påvirkning af og adaptation

til ekstreme omgivelser repræsenteret af højdeklima, dykning og vægtløshed. De læ-

rer konsekvenserne af mangelfuld cirkulation og respiration, samt betydningen af den

hæmostatiske balance.

Indhold:

Det biomedicinske spor

De studerende kan

• forklare hvorledes blodets gasser udveksles i lungerne, transporteres med

blodet og optages i væv og celler.

• redegøre for ilttransport og særlige forhold omkring erythrocyt og karvægs-

funktion.

• beskrive øvre og nedre luftvejes, brystkassens, hjertets, lungernes og kar-

systemets strukturer og udvikling.

• analysere funktion og regulering af kredsløb og respiration i hvile og under ud-

førelse af fysisk aktivitet

• redegøre for tilpasning af kredsløb og respiration før og efter fødslen.

• redegøre for tilpasning af respiration ved særlige fysiske forhold (hyperbare og

hypobare miljøer).

• Beskrive, hvorledes energiomsætning, kredsløb og respiration kan påvirkes af

ydre faktorer og sygdom.

• forklare symptomer og manifestationer ved utilstrækkelig funktion af kredsløb

og respiration.

• forklare blodets koagulationsmekanismer og hvorledes disse kan påvirkes.

• anvende og fortolke almindelige funktionstests af hjerter og lunger.¨

6

5. Evaluering af modulet

Alle moduler bliver løbende evalueret for at forbedre uddannelsens kvalitet. Modul 5

justeres løbende på baggrund af evalueringerne. Det er derfor vigtigt, at alle stude-

rende deltager i evalueringen. Skemaer udsendes via e-learn og er anonyme. Der

anmodes om konstruktiv kritik.

6. Ugeplaner

Moduluge 1 (uge 5)

Modul 5 er systemorienteret, dvs. respiration og kredsløb behandles som strukturelle

og funktionelle systemer, som tilsammen udviser en overordnet hensigtsmæssighed.

De læringsmål, der angives efter hver forelæsning, gælder for forelæsningen og den

tilhørende holdundervisning.

Første uges hovedemner er kredsløbets overordnede organisation samt struktur og

hjertets funktion.

Forelæsninger

Fys 1 Kredsløb: Principper og målinger

Stefan Mortensen

Overordnede principper vedrørende kredsløbets funktion og patologiske aspekter

Læsehenvisninger: B&L: 301-303, 345-359, 386-388 & 402-407; B&B: 410-428,

429-431 & 436-439.

Læringsmål:

1. Beskrive principperne for blodets funktion som transportør af ilt og kuldioxid.

2. Beskrive de forskellige hovedtyper af blodkar, herunder forklare hvordan op-

bygningen er tilpasset funktionen.

3. Redegøre for kredsløbets principielle opbygning, herunder betydningen af se-

rie og parallelt arrangement af kar.

4. Redegøre for principperne i Poiseuilles lov, herunder turbulent og laminært

flow.

5. Redegøre for blodtrykket som funktion af hjertets minutvolumen og den peri-

fere modstand.

6. Forklare principper for negativ feed-back regulering

7. Redegøre for komponenterne i blodtryksreflekser: sensor, afferente og effe-

rente nervebaner, centralt koordineringscenter, samt perifere effektorer.

8. Beskrive hovedtræk af det autonome nervesystem: sympatikus og parasym-

paticus, herunder neurotransmittorer, membranreceptorer, sekundære sig-

nalveje (2nd message).

9. Forklare principperne for blodtryksreflekser

7

Fys 2 Hjertets pumpefunktion I: Ventilpumpe omgivet af elastiske

kar

Kirsten Madsen

Detaljeret gennemgang af hjertes pumpefunktion

Læsehenvisninger: B&L: 330-344, 386-388, 392-400; B&B: Kap. 22 & Kap. 23, pp.

545-548.

Læringsmål:

1. Beskrive hjertet som to, parallelle ventilpumper med forskellig arbejdsydelse

2. Redegøre for hjertets pumpecyklus og for fremkomsten af hjertelyde

3. Redegøre for hjertets pumpefunktion herunder Starlings hjertelov, preload, af-

terload, kontraktilitet, slagvolumen og minutvolumen samt målinger af disse

volumina.

4. Forklare principperne for blodtryksreflekser, herunder for sympatisk og pa-

rasympatisk regulering af hjertes pumpefunktion.

Fys 3 Hjertets pumpefunktion II: Automati, ekg og regulering.

Per Svenningsen

Fortsat gennemgang af hjertets pumpefunktion med fokus på hjertets elektriske akti-

vitet.

Læsehenvisninger: B&L: 304-330, 397-400; B&B: Kap. 21, Kap. 23.

Læringsmål:

1. Beskrive aktionspotentialer i forskellige hjertemuskelceller

2. Beskrive vigtige, hjerterelevante ion-kanaler for natrium, kalium og calcium.

3. Forklare betydningen af ion-kanaler for opståelsen af aktionspotentialer.

4. Redegøre for pacemaker potentialer, impulsledningssystemet og koordineret

kontraktion.

5. Redegøre for elektrokardiogrammet og for beregning af hjertets elektriske ak-

se.

6. Beskrive simple prototyper på abnorme EKG’er

Ana 1 Mediastinum og hjerte

John Chemnitz

Opbygningen af mediastinum og hjertets strukturer.

Læsehenvisninger:

Gray 2010, p 176 - 232; conceptual overview kan med fordel læses igennem, p 124

- 136 samt functional subdivisions of the CNS, p 35 - 52.

Gray 2015, 180 – 251; conceptual overview kan med fordel læses igennem, p 123 -

138 samt functional subdivisions of the CNS, p 31 - 50.

Rostgaard, kap. 15 og 18 samt kap. 2 (overblik over det autonome nervesystem).

J. Tranum-Jensen et al. 2017, kap 15 og 18 samt kap. 2

Langman, 3. udg. kap 12; 4. udg. kap. 13

Læringsmål:

1. Redegøre for kredsløbets overordnede organisation

2. Redegøre for karrenes struktur og funktion

3. Beskrive hjertets hulrum, ostier og klapper

4. Redegøre for hjertets struktur og pumpefunktion

8

5. Beskrive hjertets kransårer og ledningssystem

6. Redegøre for hjertets udvikling og de væsentligste anomalier

Ana 2 Øvre luftveje og larynx

John Chemnitz

Introduktion til øvre luftveje og larynx, herunder kraniet, næsehulen, bihulerne, svæl-

get og struben.

Læsehenvisninger: Gray 2010, p 796-829, 851-854, 976-1030, 1047-1054.

Gray 2015, p 837 – 872, 898 – 903, 990 – 999, 1010 – 1015, 1030 – 1087, 1105 –

1113, 1125, 1128.

Rostgaard, kap. 3, 11 og 12.

J. Tranum-Jensen et al. 2017, kap. 3, 11 og 12.

Langman 3. Udg., kap. 13 og kap. 16 (p 347-357, 366-374), 4. Udg. kap. 14 og 17 (p

379 – 389, 399 – 409.

Læringsmål:

1. Beskrive de øvre luftvejes struktur, karforsyning og innervation

Holdundervisning Ana 1-kar

Histologi med mikroskopi af forskellige typer af kar. Der mikroskoperes individuelt,

men præparaterne vil blive gennemgået.

Læsehenvisninger: Genesers histologi, kap 15. E-learn: Materiale til undervisning

(Øvelseshæfte) medbringes til timerne

Ana 2-hjerte 1

Gennemgang af hjertet, herunder mediastinum, hjertets topografi og makroskopiske

strukturer, herunder form, hulrum, ostier, klapper og skeletrelationer.

Læsehenvisninger: Gray 2010, p.176 – 232; Gray 2015, p180 – 240.

Rostgaard, kap. 15 og kap. 18, p 241-250, 263-265.

J. Tranum-Jensen et al., kap 15 og kap. 18, p 247 – 255, 269 – 271.

Opgaver samt billedmateriale på e-learn. (Hæfte med opgaver og billedmateriale kan

købes i Campus-boghandel)

Fys 1-kreds 1

Opgaver vedr. perifer hæmodynamik.

Læsehenvisninger: Opgaver på e-learn.

Fysik 1

Gennemgang af fysiske forhold (hydrostatik, vægspænding) i relation til blodet som

strømmende transportmedium.

Læsehenvisninger: Medicinsk Biofysik I, Kap. 5.5-5.10

9

Moduluge 2 (uge 6)

Forelæsninger:

Fys 4 Respirationens mekanik

Grith Sørensen

Introduktion til respirationsfunktioner: Respirationsorganernes mekanik, herunder de-

finitioner af lungevolumina, og de til respirationsbevægelser hørende trykvariationer.

Endvidere omtales anvendelsen af begrebet eftergivelighed (compliance) i lunge-

funktionssammenhæng. Den spirometriske målemetode som redskab i analysen af

respirationsfunktioner gennemgås.

Læsehenvisninger: B&L: Section V; B&B: Kap 26 +27. Læringsmål:

1. Skelne mellem respiration og ventilation

2. Forklare, hvorledes respirationsmusklers aktivitet påvirker ændringer i pleu-

ratrykket

3. Forklare, hvorledes det transpulmonale tryk (åbningstrykket) opstår

4. Forklare, hvorledes alveolære trykændringer påvirker gasflow ind og ud af

lunger

5. Forklare effekten af damptryk på partialtryk af respirationsgasser

6. Forklare hvorfor nogle lungevolumina ikke kan måles direkte ved spirometri,

og angive hvorledes de så kan måles

7. Forklare forskellen på minut ventilation og alveolær ventilation

8. Forklare effekterne på lungevolumina ved af tab af elastisk recoil i lungerne

9. Forklare relationen mellem lunge kompliance og lunge elastisk recoil – her-

under angive forskellen på statisk og dynamisk kompliance

10. Forklare effekten af pulmonal surfaktant, herunder angive effekter ved surfak-

tant mangel ved infant respiratorisk distress syndrom

11. Forudsige hvorledes restriktive og obstruktive lungelidelser påvirker flow,

modstand, arbejde ved ventilation og lungevolumina – herunder angive æn-

dringer i FEV1, FVC og flow volumen loops

12. Kunne benytte formler for respirationsarbejde, kompliance, Laplace’s sæt-

ning, Ohms lov, Poiseuilles lov, relationer mellem flow, tryk og modtand

Fys 5 Gasudveksling

Grith Sørensen

Ventilation, dødrum og alveolær ventilation samt gasudveksling i lunger, lungediffu-

sion og gastransport med blodet.

Læsehenvisninger: B&L: Section V; B&B: Kap 28 -31: pp 628-683. (kapitel 28 læ-

ses ekstensivt) Se endvidere læsehenvisninger til fysik 3 (moduluge 3, ang. gaslove

mv.).

Læringsmål:

1. Definere syre, base, pKa, pH, buffer

2. Beskrive mekanismer der fastholder blodets normale pH

3. Beskrive det respiratoriske respons på øgning eller sænkning af blodets pH

eller PCO2

10

4. Opliste 4 simple syre-base forstyrrelser, og for hver beskrive den primære ef-fekt, ændringer i blod kemi (pH, PCO2, [HCO3-]), almindelige årsager, og an-gi-ve retninger af respiratoriske og renale kompenseringer

5. Angive den atmosfæriske lufts sammensætning i partialtryk og angive relatio-nen mellem partialtryk for atmosfæriske gassers og gasser opløst i væsker

6. Beskrive effekten af Ficks lov

7. Forklare perfusions og diffusions begrænsninger for gasudveksling i lunger-ne

8. Forklare relationen mellem P50 og hæmoglobins affinitet for ilt – herunder skitsere ilt-dissociationskurven

9. Forudsige hvorledes blodets pH, PCO2, DPG, temperatur og kulmonoxid vil påvirke ilt-dissociationskurvens forløb og forklare Bohr-effekten

10. Forklare og beregne effekten af hæmoglobinkoncentrationen på blodets ilt-indhold

11. Forklare hvorledes kuldioxid transporteres i blodet

12. Forudsige hvordan ilttensioner påvirker transport af kuldioxid og forklare Hal-dane effekten

13. Forklare og beregne størrelsen af det døde rum og angive hvorledes det kan måles

Ana 3 Nedre luftveje, lunger og mekanisk respiration

John Chemnitz

Strukturelle forhold i nedre luftveje. Ud over bronchietræets fine forgreninger omtales

lungevæv, lungehinder samt den embryologiske udvikling af øvre og nedre luftveje.

Brystkassens bevægelser og muskelvirksomheden ved åndedrættet gennemgås.

Læsehenvisninger: Gray 2010, p 124 – 136, 137 – 175, 211 – 232.

Gray 2015, p 123 – 179, 218 – 240.

Rostgaard, kap 12 (179-180), kap 17.

J. Tranum-Jensen et al. 2017, kap. 12 (181 – 182), kap. 17.

Langman 3. Udg., kap. 13 og 16 (347-357, 366-374).

Langman 4. Udg., kap. 14 og 17 (379 -389, 399 – 408).

Læringsmål:

1. Beskrive strukturen af nedre luftveje, lunger og lungehinder, samt lunger-

nes kar- og nerveforsyning.

2. Beskrive luftvejenes embryologiske udvikling

3. Redegøre for lungernes struktur og funktion med særligt henblik på gas-

udveksling med omgivelserne (alveolær ventilation)

4. Redegøre for respirationens mekanik

5. Beskrive den histologiske opbygning af luftveje og lunger

Holdundervisning: Ana 3-hjerte 2

Hjertespecifikke emner: hjertets egen karforsyning, impulsledningssystem og auto-

nom innervation, samt hjertets embryologiske udvikling og de mest almindelige ud-

viklingsanomalier.

11

Læsehenvisninger: Gray, p.35-52, 177-211.

Gray 2015, p 31 – 50, 180 – 231.

Rostgaard, kap 18, p 250-262, 265-267 samt kap. 2.

J. Tranum-Jensen et al. 2017, kap. 18, p 255 -269, 272 – 274 samt kap 2.

Langman 3. Udg., kap. 12.

Langman 4. Udg., kap. 13

Fys 2-kreds 2

Hjertets pumpefunktion og pumpesvigt.

Gennemgang af opgaver med fokus på, hvorledes hjertets pumpefunktion reguleres

samt patofysiologiske mekanismer ved pumpesvigt. Endvidere gennemgang af op-

gaver, hvor beregning af hjertets minutvolumen på baggrund af Ficks princip trænes.

Læsehenvisninger: opgaver på e-learn.

Fysik 2

Hydrodynamik, herunder strømningsmodstand og konduktans samt laminær strøm-

ning og turbulens.

Læsehenvisninger: Medicinsk Biofysik I, Kap. 6 og 7.

Moduluge 3 (uge 7)

Forelæsninger:

Fys 6 Regulering af lungeventilation

Grith Sørensen

Regulering af lungeventilationen, herunder receptorer og central styring af respirati-

onsmuskler, samt ventilations-perfusions-ratio. Endvidere gennemgås særlige for-

hold vedrørende højdeakklimatisation.

Læsehenvisninger: B&L: Section V; B&B: Kap 31+32: pp 683-720.

Læringsmål:

1. Beskrive de betydende grupper af celler der deltager i ventilations regule-

ring i medulla.

2. Beskrive hvorledes dybde og frekvens for ventilationen reguleres – nævn

herunder forskellige typer af sensoriske receptorer der påvirker regulerin-

gen

3. Beskrive hvordan alveolær ventilation matches til kroppens metaboliske

behov

4. Forudsig hvorledes ændringer i blodets pH, og arteriel PC02 og ilt kan på-

virke regulering af ventilation – herunder hvilke typer kemoreceptorer der

dominerer og hvilke stimuli de responderer på

5. Forklar sekvensen af begivenheder ved kompensering for metabolisk aci-

dose, generaliseret hypoventilation og ved blackout under fridykning

6. Forudsige hvordan ændringer i cardiac output påvirker pulmonær vasku-

lær modstand

12

7. Beskrive relationen mellem kapillær rekruttering og vaskulær modtand i

lungerne

8. Beskrive forskellen mellem regional og generaliseret hypoxi og effekter på

det pulmonale arterielle tryk

9. Forudsige hvorledes ændringer i overfladespænding vil påvirke det in-

terstitielle tryk i lungerne

10. Forudsige hvorledes tyngdekraften påvirker blodflow ved lungernes base

og ved apex

11. Beskrive relationen mellem venøs tilblanding og den alvelær-arterielle ilt

gradient

12. Beskrive hvordan en lav ventilations-perfusions ratio kan skelnes fra en

anatomisk shunt som årsag til hypoxæmi

13. Beskrive hvordan regional ventilation og perfusion er matchede i lungerne

14. Beskrive hvordan en anatomisk shunt eller ændret dødrumsvolumen vil

påvirke den regionale ventilations-perfusionsratio

15. Beskrive kompensatoriske ændringer ved hypoxi, som fx ved ophold ved

lave ilttensioner

Holdundervisning: Ana 4-kraniet

Gennemgang af kraniet med fokus på næsehulens ossøse strukturer og tilstødende

bihuler samt fossa pterygopalatina.

Læsehenvisninger: Gray 2010, p 796–829, 940 – 947, 1013-1026.

Gray 2015, p 837 – 871, 992 – 999, 1069 – 1082.

Rostgaard, kap 3 (omfang og detaljer fremgår af noter og opgaver til holdtimen).

J. Tranum-Jensen et al., kap 3 (omfang og detaljer fremgår af noter og opgaver til

holdtimen).

Langman 3. Udg., kap. 16, p 347 – 356, 366 – 375.

Langman 4. Udg., kap 17, p 379 – 389, 399 – 409.

Fys 3-resp 1

Symptomet kortåndethed (dyspnø) samt anvendelse af gaslovene til realistiske be-

regninger som træning forud for øvelsen i respirationsfysiologi.

Læsehenvisning: Opgaver på e-learn.

Fysik 3

Gennemgang af respirationsgasser (gaslove, respiration) samt opløsning af gasser i

væsker (blod).

Læsehenvisninger: Medicinsk Biofysik I, Kap 10.

Kredsløbsøvelse

3 timers obligatorisk øvelse efterfulgt af en skriftlig rapport om øvelsens forløb og re-

sultater.

13

Læsehenvisninger: De tre videoer samt øvelsesvejledningen SKAL ses/læses in-

den øvelsen. Manglende forberedelse vil gøre det meget vanskeligt at gennemføre

øvelsen inden for den fastsatte tidsramme!

Rapporten afleveres via e-learn 4 hverdage efter øvelsen og evalueres af instruktø-

rerne (se afleveringsfrister mv. i øvelsesvejledningen).

Moduluge 4 (uge 8)

Forelæsninger

Fys 7 Mikrocirkulation og perifer flowregulering

Stefan Mortensen

Mikrocirkulation, dvs. kapillærernes funktion som udvekslingskar.

Læsehenvisninger: B&L: 359-376, 400-407; B&B: Kap 20: Mikrocirkulation og kap.

19: Arterier og vener.

Læringsmål:

1. Beskrive opbygningen af mikrocirkulationen. 2. Beskrive vigtigheden af passive transportmekanismer i mikrocirkulationen. 3. Forklare betydningen af diffusion og filtration for kapillærers funktion. 4. Redegøre for de størrelser, som indgår i Starling-Landis ligningen og for lig-

ningens anvendelse til beregning af nettofiltration. 5. Beskrive lymfesystemet, herunder lymfeflow og lymfens sammensætning i

forskellige væv. 6. Forklare begreberne metabolsk, myogen og auto regulering samt reaktiv hy-

peræmi. 7. Beskrive lokale mekanismer til regulering af vævsgennemblødningen, herun-

der endothelets evne til at danne vasoaktive stoffer.

Holdundervisning Ana 5-resp 1

Næsehule, svælg og struben inkl. kar- og nerveforsyning, lymfedrænage samt em-

bryonale udvikling.

Læsehenvisninger: Gray 2010, p 796–811, 812–829, 848–855, 940–947, 976–

1031, 1047-1054.

Gray 2015, p 837 – 871, 894 – 903, 992 – 999, 1030 – 1087, 1104 – 1113.

Rostgaard, kap. 11, kap. 12 (161-165, 169-178) samt de relevante kranieknogler i

kap. 3.

J. Tranum-Jensen et al.2017, kap. 11, kap. 12 (163 – 166, 172 – 182) samt de rele-

vante kranieknogler i kap. 3.

Langman 3. Udg., kap. 13 og kap 16, p 366 – 374.

Langman 4. Udg., kap 14 og kap. 17, p 399 – 409.

Fys 4-resp 2

Korte, forsimplede sygehistorier om hypoxi.

Læsehenvisninger: Opgaver i lungemekanik på e-learn.

14

Fysik 4

Særlige kredsløbsfunktioner: fortolkning af hjertepumpens tryk-volumen diagram og

beregning af samlet modstand i serielt og parallelt koblede strømningsmodstande.

Læsehenvisninger: Medicinsk Biofysik I, Kap. 8.

Respirationsøvelse

3 timers obligatorisk øvelse efterfulgt af en skriftlig rapport om øvelsens forløb og re-

sultater.

Læsehenvisninger: Videoer og øvelsesvejledninger og SKAL ses/læses inden

øvelsen! Manglende forberedelse vil gøre det meget vanskeligt at gennemføre øvel-

sen inden for den fastsatte tidsramme!

Rapporten afleveres via e-learn 4 dage efter øvelsen og evalueres af instruktørerne

(se afleveringsfrister mv. i øvelsesvejledningen).

Moduluge 5 (uge 9)

Forelæsninger

Fys 8 Integreret kredsløbsregulering

Stefan Mortensen

Regulering af kredsløbsfunktioner som led i kroppens samlede homeostase. Dette

emne omfatter hovedsageligt akutte blodtryksreflekser. Andre mekanismer, f.eks.

endokrin og renal regulering, medtages for overblikkets skyld, men vil blive gennem-

gået i detaljer på senere moduler.

Læsehenvisninger: B&L: 410-432; B&B: Kap 23 (Kap. 19)

Læringsmål:

1. Forklare principper for reguleret organgennemblødning som et samspil mel-

lem central systemisk blodtrykskontrol og lokal kontrol af organgennemblød-

ning.

2. Redegøre for hovedtræk af regulering af blodvolumen via hormoner og nyre-

funktioner, herunder specielt hormonerne angiotensin II og vasopressin..

3. Redegøre for funktionen af højtryks- og lavtryks-reflekser som hhv. barorep-

torer og volumenreceptorer

4. Beskrive blodtryksregulering som et samspil af hurtige (slag-til-slag) og lang-

somme (dag-til-dag) mekanismer.

5. Angive eksempler på abnorm blodtryksregulering pga. nyresygdom, binyre-

sygdom og ”essentiel” hypertension

Fys 9 Orthostase, specielle kredsløbsgebeter

Kirsten Madsen

Regulering af kredsløbet under overgang fra liggende til stående stilling (orthostase)

samt områder/organer med specielle kredsløbskarakteristika, f.eks. hjerne, hjerte,

tarm og det føtale kredsløb.

15

Læsehenvisninger: B&L: 356-359, 367-385, 427-432; B&B: Kap. 17 pp. 418-419,

Kap. 24, Kap. 25 pp. 583-587.

Læringsmål:

1. Redegøre for særlige forhold ved gennemblødningen af hjertet (den coronare

cirkulation), hjernen (den cerebrale cirkulation) mave-tarm-kanalen (den

splankniske cirkulation) og det føtale kredsløb.

2. Beskrive samspillet mellem ekstremiteters muskelaktivitet og venefunktion

(muskelpumpen).

3. Redegøre for tyngdekraftens påvirkning af kredsløbet, herunder kredsløbs-

ændringer ved overgang fra liggende til stående stilling.

4. Redegøre for begrebet orthostatisk hypotension.

5. Redegøre for de kompensatoriske mekanismer, som aktiveres ved et pludse-

ligt større blodtab.

7. Definere tilstanden kredsløbsshock

Holdundervisning

Ana 6-resp 2

Trachea, bronchier, lunger, lungehinder, kar- og nerveforsyning samt den embryolo-

gisk udvikling.

Læsehenvisninger: Gray 2010, p 124–175, 211–232.

Gray 2015, p 123 – 179, 218 – 240.

Rostgaard, kap 12 (1178-180), kap 17.

J. Tranum – Jensen et al. 2017, kap. 12 (181 – 182), kap. 17.

Langman 3. Udg., kap 13.

Langman 4. Udg., kap. 14.

Fys 5-resp 3 Lungemekanik med udgangspunkt i eksamensopgaver.

Læsehenvisninger: Opgaver på e-learn

Fys 6-kreds 3

Opgaver vedr. mikrocirkulation.

Læsehenvisninger: Opgaver på e-learn

Moduluge 6 (uge 10)

Forelæsning

Farm 1: Behandling af obstruktiv lungesygdom

Ulrike Steckelings

Forelæsningen indledes med en kort introduktion til kliniske symptomer og patome-kanismer for bronkial astma og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Dernæst dis-kuteres basale farmakologiske strategier for behandling af astma og KOL, dvs. bron-kodilatation, anti-inflammation og hæmning af hyperreaktivitet. De respektive læge-

16

middelgrupper bliver introduceret med fokus på virkningsmekanismer. Endelig bely-ses inhalationslægemidlers applikation og specielle farmakokinetiske egenskaber. Læsehenvisninger: Rang & Dale, kap. 28: Respiratory system; Basal & Klinisk

Farmakologi (2010), kap. 26; Basal & Klinisk Farmakologi (2014), kap. 29

Læringsmål:

Redegøre for virkningsmekanisme og væsentlige bivirkninger ved bronkodilatorer

(beta2-sympatomimetika, parasympatolytika, teofyllin), anti-inflammatoriske læge-

midler, der anvendes mod astma (kortikosteroider), leukotrien-receptorantagonister

og anti-IgE-antistoffer

Hæmostase

Johannes Sidelmann

Temadag med to gruppearbejdstimer og to forelæsninger om blodets sammensæt-

ning og hæmostase. Første forelæsning omhandler blodets formede elementer,

blodplasma, eythrocytvolumen og erythrocytlevetid, samt blodets hæmostatiske sy-

stem (proenzymer, enzymer, substrater, inhibitorer, overfladebinding, vævsfaktor,

fosfolipider, calcium). I gruppetimerne diskuteres cases relateret til det hæmostatiske

system med udgangspunkt i forelæsningen samt lærebøger og noter. Den afslutten-

de forelæsning indeholder diskussion af holdøvelser samt arvelige defekter i hæ-

mostasen og basal patofysiologi på dette område.

Læsehenvisninger: B&B: kap. 18 eller R&B: Kapitel 9, R&B4: Kapitel 9 samt noter

‘Det hæmostatiske system’ + cases på e-learn.

Læringsmål:

Beskrive blodets sammensætning samt blodets hæmostatiske system og redegøre for det hæmostatiske systems medvirken til den normale sårhelingsproces herunder beskrive

1. Blodets formede elementer og blodplasma, samt angive eythrocytvolumen og erythrocytlevetid,

2. Interaktionen mellem væv, blodplader og koagulationsfaktorer 3. Reguleringen af det hæmostatiske system via overfladebinding, fosfolipidbin-

ding, ko-faktorer og inhibitorer. 4. Arvelige defekter i det hæmostatiske systems påvirkning af sårhelingsproces-

sen, 5. Basal patologi (aterosclerose, iskæmi, infarkt, trombose, emboli).

Holdundervisning

Ana 7-resp 3

Kropsvæggen. Brystkassens bevægelser. Respirationsmuskler. Muskelvirksomhe-

den ved åndedrættet.

Læsehenvisninger: Gray 2010, p 124–175, 211-232, 246–255, 259, 270–291, 348–

353.

Gray 2015, p 123-179, 218-240, 255-264, 268, 280-302, 366-372.

FB-M, kap 2 og 13

Ana 8-hist

17

Åndedrætsstrukturernes histologiske opbygning. Mikroskopi af luftveje og lunger fra

næsehule til alveole.

Læsehenvisninger: Genesers histologi, kap 19. E-learn: Materiale til undervisning

(Øvelseshæfte) medbringes til timerne

Fys 7-kreds 4

Specielle kredsløbsgebeter og kredsløbsshock

Opgaver med gennemgang af de forskellige typer af kredsløbsshock samt mulige

kompensatoriske mekanismer. Endvidere opgaver med fokus på kredsløbsgebeter

med specielle kredsløbskarakteristika.

Læsehenvisninger: Opgaver på e-learn.

Moduluge 7 (uge 11)

Forelæsning

Farm 2: Principper for antitrombosebehandling

Ulrike Steckelings

I denne forelæsning diskuteres farmakologiske principper for forebyggelse og be-handling af tromboser/embolier. Det vil skelnes mellem hæmmere af trombocytag-gregation og hæmmere af koagulation. Vigtigste lægemiddelklasser for begge grup-per vil blive drøftet med fokus på deres virkningsmekanisme. Læsehenvisninger: Rang & Dale, kap. 24: Haemostasis and Thrombosis; Basal &

Klinisk Farmakologi (2010), kap. 25, Basal & Klinisk Farmakologi (2014), kap. 27

Læringsmål:

1. Redegøre for virkningsmekanismen for trombocytaggregationshæmmere som

fx acetylsalicylsyre og clopidogrel

2. Redegøre for virkningsmekanismen for ikke orale (heparin) og orale (coumar-

iner) antikoagulanter

3. Redegøre for virkningsmekanismen for direkte trombinhæmmere som fx da-

bigatran

Fys 10 Arbejds- og træningsfysiologi

Stefan Mortensen

Gennemgang af kredsløbet under muskelarbejde og tilpasninger med træning, samt

kredsløbets rolle som begrænsende faktor for iltoptagelse. Evidensbaseret gennem-

gang af fysisk aktivitet som behandling af kroniske sygdomme med vægt på fysiolo-

giske og reguleringsmekanismer indenfor de enkelte sygdomme.

Læsehenvisninger: B&B: Kap. 60 (Exercise Physiology and Sports Science).

Sundhedsstyrelsens håndbog om forebyggelse og behandling s. 128-131, 330-343,

354-363, 378-385, 391-398 + Colberg et al. 2016

Læringsmål 1. Angiv begrebsafklaringer for: fysisk aktivitet, fysisk arbejde, træning

18

2. Redegør for musklers egenskaber mekanisk og metabolisk under aktivering.

3. Angiv definitionen af maksimal iltoptagelse og kondital, og forklar hvordan det

måles

4. Redegør for ændringer i iltoptagelsen med stigende arbejdsintensitet

5. Diskuter begrænsende faktorer for iltoptagelsen under dynamisk arbejde

6. Diskuter lokale og centrale kredsløbsændringer under arbejde

7. Redegør for konditionstræning (aerob træning) versus styrketræning (vægt

træning)

8. Angiv muskelfysiologiske ændringer med inaktivitet versus træning

9. Diskuter sammenhængen mellem træningstilstanden og risikoen for at udvik-

le kredsløbslidelser.

10. Forklare de centrale og perifære tilpasninger ved regelmæssig fysisk aktivitet

og hvordan disse kan være gavnlige for patienter med centrale kredsløbsli-

delser

11. Forklare de gavnlige effekter af regelmæssig fysisk aktivitet for personer med

type 2 diabetes og hvordan fysisk aktivitet kan påvirke sukkeroptagelsen.

Holdundervisning

Fys 8-kreds 5

Opgaver vedr. integreret kredsløbskontrol

Læsehenvisninger: Opgaver på e-learn.

Fys 9-resp 4

Opgaver i dødrum og gastransport.

Læsehenvisninger: opgaver på e-learn.

Moduluge 8 (uge 12)

Holdundervisning

Ana 9 – udvidet prøvespot Prøvespot i anatomi og fysiologi med ekstra spørgsmål i pensum, 20 stande à 3 min.

Fys 10-resp 5

Gennemgang af tidligere eksamensopgaver vedr. gastransport, lungekredsløb og

respirationsregulering.

Læsehenvisninger: Opgaver på e-learn

7. Eksamen

På nedenstående links findes information om eksamensdatoer mm.

19

http://www.sdu.dk/information_til/studerende_ved_sdu/din_uddannelse/bachelor/medicin_bachelor/undervisning+og+eksamen (medicin)

For at bestå modulet skal følgende opfyldes:

1. De to øvelsesrapporter (kredsløb og respiration) skal være godkendt, dvs. at

du skal have deltaget aktivt i de praktiske øvelser samt i udfærdigelse af de to

rapporter, som efterfølgende er blevet godkendt.

2. Bestået spot/stationseksamen og spørgsmålsprøve, der giver én samlet ka-

rakter. Spot indgår med 20% og spørgsmålsprøve med 80% i det samlede

eksamensresultat.

Ved bedømmelsen af eksamen anvendes eksterne censorer, som typisk er overlæ-

ger med indsigt i basale medicinske fag.

• Øvelsesrapporter

Godkendt øvelsesforløb er en del af eksamen.

• Spot/stationseksamen

Spot med makro- og mikroskopiske præparater, røntgenbilleder og scanninger samt

spotspørgsmål i fysiologi med anvendelse af kurver og forsøgsresultater.

20 stande á 2 min = 40 min.

• Spørgsmålsprøven, skriftlig eksamen, 4 timer.

Format: Opgavesæt med 12-16 korte spørgsmål til besvarelse på begrænset plads.

Under hvert spørgsmål angives et antal linjer, og besvarelsen er alene den del, som

er afleveret på de anførte linjer.

Følgende termer anvendes i opgaveformulering Angiv (eller anfør): En besvarelse i få, klare ord og med angivelse af enheder, hvor det er relevant. Beregn: En kvantitativ behandling af flere konkrete talstørrelser. Beskriv: En systematisk, sammenhængende meddelelse i ord. Beskriv kort: Detaljer udelades. Definer: En kort beskrivelse af begrebets eller strukturens væsentligste træk. Bør løses præcist med korrekt anvendelse af fagets termer. Gør rede for: En systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter struktur, funktionelle/strukturelle sammenhænge eller årsags-virkningsmekanismer og even-tuelle forløb i tid. Gør kort rede for: Detaljer udelades.

20

Karakteriser: En kort angivelse af de funktionelle/strukturelle hovedtræk, som ken-detegner strukturer eller organet, dvs. sætte i kategori på grundlag af angivne egen-skaber (morfologiske og/eller funktionelle). Klassificer: Gruppere anatomiske strukturer i kategorier eller klasser. Nævn (eller benævn, navngiv): En simpel opremsning fx af anatomiske navne. Opdel eller inddel: Afgrænse og benævne de dele af strukturer eller organer, der er anatomisk navngivne. Skitser: Anvendes, når man ønsker kendskab til kurvens forløb. Der angives, hvilke parametre der belyses, men uden kvantitative data. Tegn: Anvendes, når man ønsker tegnet et nøjagtigt kurveforløb med angivelse af enhedernes størrelse på x- og y-aksen.

Generelt vedrørende eksamen Før og under eksamen: - Eksamen varer 4 timer. - Du skal medbringe studiekort til eksamen. - Mobiltelefoner skal slukkes og afleveres inden eksamen. - Som hjælpemiddel til eksamen må anvendes:

Den lommeregner, der er indbygget i din computer fra fabriksindstillinger samt regneprogrammer som fx Maple, Mathematica, Mathcad og CAS TI-Nspire. NB: WordMat er IKKE tilladt. Du må under eksamen under ingen omstændigheder åbne filer eller benytte dig af data eller formler der er lagret på computeren ved eksamens begyndelse. Husk at alle mellemregninger skal med så bedømmerne kan se, hvordan du er kommet frem til resultatet.

- Moduldata udleveres. - Du skal være klar i eksamenslokalet 1 time før eksamensstart med mindre andet

er angivet. - Toiletbesøg under eksamen må kun foregå efter tilladelse fra eksamensvagt.

- Denne eksamen overvåges af programmet Exam Monitor, der er et lille program som logger, hvilke programmer du bruger på din computer under eksamen, sam-tidig med at din skærm optages. Formålet med Exam Monitor er at dokumentere, at du kun benytter lovlige hjælpemidler under eksamen.

Denne eksamen vil blive afviklet i en Word-skabelon. Det er derfor vigtigt, at du har Word på din private computer. Er det ikke tilfældet, bør du henvende dig til IT-service. Du skal kunne indsætte håndtegnede og / eller håndskrevne formler i din eksamensbesvarelse. Det er tilladt at gøre dette på en af følgende måder:

Ved hjælp af en digital håndscanner (kan købes i SDU’s boghandel), hvor du laver din tegning på papir og efterfølgende indscanner den og placere den på det rigtige sted i din eksamensbesvarelse. Til denne løsning skal du selv sør-ge for vejledninger og sikre, at du er fortrolig med løsningen inden eksamen. Ældre studerende anbefaler kraftigt denne metode. Scannerens hukommelse skal være tom, når du møder til eksamen.

21

Ved hjælp af en digital pen, hvor du anvender det software der følger med den digitale pen. Du skal derfor selv finde vejledninger og øve dig i brugen af den digitale pen og medfølgende software.

Gennem en digitizer eller funktion, hvor du kan tegne direkte på skærmen af din computer (hvis din computer har den slags udstyr).

Du må gerne benytte en kombination af metoderne til eksamen – blot dine digitalise-rede tegninger bliver indsat i din eksamensbesvarelse på en af ovenstående måder. Du må ikke anvende tablet eller digitalkamera til besvarelsen eller til at overføre teg-ninger til din besvarelse. Uanset hvad du vælger er det vigtigt, at du som studerende selv køber en digital håndscanner eller en digital pen. Sørg for at læse information i eksamensmappen på e-learn. Husk at medbringe ekstra batterier til scanner og pen.

Om besvarelse af sættet ved skriftlig eksamen

- Definér alle forkortelser første gang, de anvendes i besvarelsen af en opgave (dog ikke SI-enheder).

- I de opgaver, hvor teksten ikke angiver de nødvendige forudsætninger og anta-gelser, må du selv anføre dem - det gælder navnlig beregningsopgaver.

- Opgaverne kan indeholde information, der ikke er nødvendig for deres løsning. - For beregningsopgaver gælder desuden, at de enkelte trin i beregningerne skal

fremgå klart af besvarelsen. - Såfremt tidsnød gør, at detaljerede udregninger ikke kan nås, vil det være af

værdi, at den principielle fremgangsmåde skitseres. - Skulle der i en opgave være spørgsmål, som forekommer uklart eller tvetydigt

formulerede, bør du angive og begrunde dette og gøre rede for, hvorledes du vil forstå spørgsmålet. Dernæst besvares det i overensstemmelse med denne for-tolkning. En af modulets undervisere vil dog gå en runde til alle eksamenslokaler for at besvare/afhjælpe eventuelle uklarheder vedrørende opgaveformuleringer-ne. Denne runde finder sted 1 - 1½ time efter eksamens start. Du skal derfor ha-ve læst sættet grundigt igennem forinden. Der vil herefter kun undtagelsesvist (f.eks. ved pludseligt opstået sygdom eller mistanke om snyd) være mulighed for at tilkalde underviser.

- Kommer du i en opgave - selv efter omhyggelig revision af både opgaveteksten og udregningerne - fortsat til et resultat, som ser mindre sandsynligt ud, bør du anføre dette i en kort kommentar.

Efter aflevering - hvad sker der med besvarelsen?

Når du har afleveret din besvarelse, fordeles besvarelserne mellem underviserne, der retter alle deres ”egne” spørgsmål. Du vil få besked om resultatet af din eksamen senest 4 uger efter afholdelsen af eksamen. Karaktererne kan ses på selvbetjening.

22

Appendiks 1 Særlige oplysninger om bogkøb

Indkøb af lærebøger og supplerende faglig litteratur kan ske i Fadl Boghandel (klinikbygningen) Tlf: 66137406 Fax: 66114706 Adresse: Sdr. Boulevard 29 5000 Odense C Åbningstid: mandag - fredag kl. 9 – 17 samt i: Studenterboghandelen (Campus) Tlf: 6550 1700/1703/1702 Fax: 65501701 Email: studenter@boghandel.sdu.dk Hjemmeside: http://www.boghandel.sdu.dk Adresse: Studenterboghandelen, Campustorvet Åbningstider: mandag - torsdag 9.30 - 17.15; fredag 9.30 - 15.00 Et link til lærebøger, priser osv. finder du hos Academic Books - Panum: http://www.academicbooks.dk/ Panum Instituttet Blegdamsvej 3b, st. 2200 København N Tlf.: 3532 6809 E-mail: panum@academicbooks.dk Åbningstid: mandag-torsdag 9.00-17.30, fredag 9.00-16.00