DI BusinessDI1787 København VTelefon 3377 3377 redaktion@di.dk

Hip, hip, hurra! SKAGEN er Årets Investeringsforening 2009

Morgenavisen Jyllands-Posten og Dansk Aktie-analyse har igen kåret SKAGEN Fondene som Årets Investeringsforening i Danmark.

• Køb SKAGEN Fondene i dit pengeinstitut • Ring på 7010 4001 og hør mere• Eller se www.skagenfondene.dk

Invester med os og få afkast for alle pengene!

Kunsten at anvende sund fornuft

Tema: Oplevelser som vejen ud af krisen > side 6 – 7

Papirbøvl får høvlenRegeringen ser på 19 irriteren-de byrder, men flere konkrete forslag efterlyses. > side 3

Topchef om EU2020Fælles regulering og fokus på klimaområdet er ønsker til EU fra Tom Knutzen, Danisco.

> side 8

CSR i alle afskygninger De 1.100 største virksomheder skriver i årsrapporten om ar-bejdet med samfundsansvar.

> side 8

Nummer 3 | 25. januar 2010DI Business online: di.dk/dibusiness

Der er brug for bedre rammevilkår, hvis Dan-mark skal have flere vækst-iværksættere.

Få iværksættere forventer vækst

Jens Fuglsang Edelholtjefe@di.dk

Danske iværksættere har lavere ambitioner og forventninger til væksten end iværksættere i en række andre lande.

Det viser en rapport fra Glo-bal Entrepreneurship Moni-tor (GEM), der har taget iværk-sætter-temperaturen i flere end 50 lande. Rapporten placerer Danmark i midten af feltet, når det gælder vækst-ambitioner blandt danskere, der har planer om at starte en virksomhed, el-ler som har startet en inden for tre år. Og det er langt fra impo-nerende, mener professor Tor-ben Bager fra IDEA Entrepre-neurship Center ved Syddansk Universitet, der har stået for den danske del af undersøgel-sen.

– Danmarks placering er langt fra den top, som regerin-gen gerne vil have, vi skal ligge i. Der kan være flere forklarin-ger på de middelmådige ambi-tioner. En er rammevilkår – en anden er den danske mentali-tet, siger Torben Bager.

Ifølge Sune K. Jensen, DI, er den danske mentalitet præget af en lønmodtagerkultur, hvor en del danskere måske i for høj grad satser på det sikre og det kend-te. Og det er ærgerligt, da vækst-iværksættere er helt centrale for udviklingen i økonomien.

– Vi har behov for flere perso-ner – uanset om de er iværksæt-tere eller lønmodtagere – der si-ger og tror på, at de kan gøre det bedre, siger Sune K. Jensen.

Det kræver, at iværksætter-kulturen bliver styrket, og her starter indsatsen i uddannelses-systemet. Derudover er der sta-dig behov for at se på skatten, da iværksætterne ikke i tilstrække-lig grad bliver belønnet for den risiko, de løber, og så skal vi ha-ve skabt et mere overskueligt in-novationssystem, mener han.

Fantastiske vilkårDer er dog ingen grund til at æn-dre de rammevilkår, som dan-ske iværksættere er underlagt. De er ”fantastiske”, og med bankpakker og andre støtteord-ninger har den danske regering gjort, hvad den kunne i en krise-tid, mener Mike Legarth, der er konservativ erhvervsordfører.

Han tilskriver derimod de danske iværksætteres mang-lende vækst-ambitioner som et udtryk for en realisme om, at fi-nanskrisen og lavkonjunkturen har gjort det svært.

– Vi er fornuftige mennesker og slår ikke ud med armene. Når der er en reel trussel, så tænker vi os om to gange. Og i denne her sammenhæng er det fornuftigt, siger Mike Legarth.

GEM-rapporten præsente-res tirsdag på IværksætterDa-gen 2010.

Miljøeventyr i oliestat Danske virksomheder vil med.

> Læs side 4

2DI Business | 25. januar 2010

Muligheden for at få en lærling eller en elev har sjældent været større, end den er i dag. Der står over 7.000 unge klar til at få en praktikplads og få afsluttet deres uddannelse. For ikke længe siden var vi i den omvendte situation, hvor virksomhe-derne stod i kø for at få fat i de unge.

Den økonomiske situation i dag er meget spe-ciel, og den bør udnyttes til at tænke fremad. Det vil være godt købmandskab at gribe de aktuelle muligheder for at få lærlinge inden for døren og herigennem bidrage til at sikre den fremtidige ar-bejdskraft.

Pointen er jo, at vi snart igen vil opleve virk-somheder i åben dyst om at tiltrække de dygtig-ste hoveder og rappeste hænder.

Det er naturligvis ikke overraskende, at virk-somheder i kølvandet på den største økonomiske krise siden 1930’erne tøver med at ansætte nye elever og lærlinge. Virkelighedens verden er jo den, at mange virksomheder må reducere deres medarbejderstab for at komme bare nogenlunde helskindet gennem krisen.

Udfordringen er derfor stor. Ikke alene står vi midt i krisen. Den demografiske udvikling, hvor en stor gruppe ældre snart trækker sig ud af ar-bejdsstyrken og afløses af en forholdsvis mindre

gruppe unge, kommer også som en tackling på tværs.

Vi har således en fælles interesse i at byde de unge inden for på virksomhederne og udfordre dem til grænsen af deres faglige potentiale. Det er ganske simpelt nødvendigt med flere i uddan-nelse, og samtidig må vi gå efter at være dygtigere og flittigere end andre, hvis vi skal klare os i den globale konkurrence.

Det er baggrunden for, at vi i DI opfordrer med-lemmerne til at kigge indad og se, om der er mu-ligheder for at tage flere unge i praktikforløb. Det må lette beslutningen, at al erfaring siger, at det betaler sig – allerede på kort sigt.

Og skulle jeg lidt utraditionelt slutte med en lille serviceoplysning, så kan man på DI’s hjem-meside under ”Tid til lærlinge” finde inspiration og oplysninger om at tage lærlinge.

Direktør Lars Goldschmidt

Leder

Tag en lærling i tide

di DI BusinessPoul Scheuer, ansvarshavende | Rolf Ejlertsen, redaktør. I redaktionen: Finn Georg Bald, Jens Fuglsang Edelholt, Søren Falck, Kenneth Jørgensen, Gordon Trier Holm, René Madsen, Per Geckler Møller. Layout: Belle Djerberg Træholt.e-mail: redaktion@di.dk

42 numre årligt, bestilles hos DI, Michelle Puck Nielsen, mpu@di.dk, tlf.: 3377 3974DI-medlemmer gratis. Andre 600 kr. (ekskl. moms) Redaktionen slut 22. november 2009. Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Annoncer: DG Media A/S, tlf.: 3370 7675e-mail: lars.s@dgmedia.dk | Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Tilmeldt FMK, Fagpressens Medie Kontrol ISSN 1604-0708

Organisation for erhvervslivet

DI 1787 København V Tlf.: 3377 3377 e-mail: redaktion@di.dk di.dk

” Vi har således en fælles interesse i at byde de unge indenfor på virksomhederne.

”Klummen

Læs klummen hver uge i nyhedsbrevet Opinion.W di.dk/opinion/klummen

”… de skarpe knive er i blokken, og kogende vand er kun for voksne ...”

Anders Just Pedersen, Fagleder, DI

Ny forbedret lov om produktsikkerhedDen nye lov om produktsikkerhed er mere præcis end den foregående. Den omfatter kun produkter og ikke længere tjenesteydelser. Og reg-lerne beskytter kun forbrugere og ikke længere fast ejendom, løsøre og dyr. Med den nye lov bliver det også mere klart, hvordan man som producent overholder reglerne, og hvad man skal gøre, hvis der allige-vel kommer farlige produkter ud i handlen.

– Den nye lov stemmer bedre overens med den nye europæiske varepakke, som gælder for alle pro-dukter under europæisk lovgivning, konstaterer chefkonsulent Annette Dragsdahl, DI.

Unge satte fokus på plastindustrienScienceklassen fra 10. klassecen-teret på Højstrupskolen i Odense vandt for nylig en konkurrence om at lave og præsentere emner inden for plast. Plastindustrien i Danmark og Bayer A/S holdt skolekonkurrencen Explore the World of Plastics med 90 tilmeldte skoler. Eleverne skulle bl.a. fortælle, hvad plast er og hvad det kan bruges til. Plastindustrien havde arrangeret konkurrencen for at få flere unge gjort interesserede i plastindustrien. Førstepræmien er en tur til Tyskland.

‹ De fem hovedforhandlere tog hul på overenskomstfornyelsen den 19. januar. Fra venstre underdirektør Erik Kjærgaard, DI, forbundsformand Ole Wehlast, NNF, for-mand for Slagteriernes Arbejdsgiverforening Erik Bredholt, næstformand Jens Peter Bostrup, NNF, og viceadm. direktør Kim Graugaard, DI . //Thorkild Christensen

NNF og DI har indledt forhandlin-ger på fødevareområdet.

19. januar mødtes Fødevareforbundet NNF og DI for at tage hul på forhand-lingerne om at forny overenskom-sterne på hele fødevareområdet.

Parterne forhandler fornyelsen af to store normallønsoverenskomster på fødevareområdet, som i alt omfat-ter cirka 15.000 fuldtidsbeskæftigede

medarbejdere. Det gælder dels over-enskomsten for det fødevareindustri-elle område, dels overenskomsten for slagterierne.

På det første møde udvekslede par-terne deres overordnede temaer for forhandlingerne.

– Vores mål med forhandlingerne er at opnå en aftale, der gør det mu-ligt at sikre konkurrencekraft, pro-duktion og arbejdspladser i Dan-

mark – både for det fødevareindu-strielle område og for slagterier-ne, sagde viceadm. direktør Kim Graugaard, DI.

– Herunder skal vi se på de forskel-lige muligheder for, at slagterierne kan opnå omkostningsreduktioner og derved få genoprettet deres kon-kurrenceevne over for deres konkur-renter i nabolandene. Det gælder bå-de i forhold til lønnen og de mulighe-der, som følger af eksempelvis me-re fleksible arbejdstider, siger Kim Graugaard. /pgm

Fødevareområdet forhandler

325. januar 2010 | DI Business

Hurtige virksomheder

I 264 sager sidste år overhalede virksomhederne Arbejdstilsynet indenom og rettede problemer med arbejdsmiljøet, inden Arbejdstilsy-net nåede at sende et påbud med posten. De slap med en såkaldt af-gørelse uden påbud. En mulighed, som Arbejdstilsynet nu har haft et år. DI Business har spurgt kontor-chef i Arbejdstilsynet Charlotte Skjoldager om fornuften i afgørel-ser uden påbud.

Nu har I haft muligheden for at bru-ge ”afgørelser uden påbud” i et år. Det brugte I 264 gange sidste år. Har det haft den ønskede effekt?

– Ja. Det har det. Vi stod i den situ-ation, at hvis vi gav et påbud 1. janu-

”Man kan jo ikke lovliggøre noget, som er ordnet”ar, og først fik sendt vores påbud med posten 14. januar, og det så viste sig, at virksomheden havde rettet proble-met 10. januar, så mente Arbejdsmil-jøklagenævnet ikke, vi havde hjem-mel til at give et påbud. Fordi et på-bud betyder, at man skal lovliggøre et forhold, og det kan man jo ikke, når man har ordnet det.

Så problemet var, at virksomhederne var for hurtige til at leve op til jeres på-bud?

– Nej. Det er klart, at Arbejdstil-synet ønsker, at virksomheden retter op på problemet så hurtigt som mu-ligt. Klagenævnets afgørelse betød, at Arbejdstilsynet i den pågælden-de situation ikke kunne reagere på sædvanlig vis over for en konstateret lovovertrædelse, og at det var tilfæl-digheder, der afgjorde, hvordan Ar-bejdstilsynet reagerede over for virk-somheden. Nu har vi en afgørelses-

form, så vi kan reagere ens over for de overtrædelser, som vi konstaterer, og det afhænger ikke af, hvornår vi får sendt påbuddet med posten. Så-dan at overtrædelsen ikke bare for-svinder ud i den blå luft.

Men hvorfor bruge tid på at løse noget, som er løst?

– Vi bruger ikke tid på at få noget løst, som er løst.

Det gør man vel, hvis man laver afgø-relser for noget, som ikke er et problem længere?

– Vi træffer de her afgørelser, for-di de blandt andet har betydning for, om vi kan give virksomhederne et rådgivningspåbud, hvilken smi-ley virksomheden får, og om virk-somheden skal have en skærpet straf. Og dermed har det betydning for virksomhedernes forebyggende indsats.

Ude i virksomhederne er der måske nog-le, der sidder og ryster på hovedet over det her. Kan du forstå, hvis de gør det?

– I vores optik var det et problem, at vi faktisk kunne konstatere en overtrædelse, som vi så ikke kunne komme til at reagere overfor.

Men hvordan har det gjort arbejdsmil-jøet bedre?

– Det har det jo i og med, at afgørel-sen kan danne baggrund for, at vi kan give et rådgivningspåbud, en smiley eller en skærpet straf i givet fald.

Men gør det arbejdsmiljøet bedre, hvis den får en sur smiley for noget, som er ordnet?

– Folketinget har taget stilling til de reaktionsmuligheder, som Ar-bejdstilsynet har, og smileyordnin-gen skal motivere virksomhederne til at arbejde hen imod at opretholde et godt arbejdsmiljø. /rema

Bøvl

Regeringen påbegynder en ny indsats for at lette 19 af virksomhedernes mest ir-riterende byrder i 2010.

Per Geckler Møllerpgm@di.dk

19 administrative byrder, som gør pa-pirarbejdet til en ekstra irriterende byrde for virksomhederne skal skæ-res ned. Det er målet med en ny ind-sats, som regeringen lancerede 18. ja-nuar. DI støtter indsatsen med at ned-bringe byrderne, som supplerer rege-ringens eget mål om at reducere de administrative byrder med 25 pct. in-den udgangen af 2010.

– Vi har støttet målet om at redu-cere byrderne med 25 pct., hvor det har været gavnligt at få sat konkrete, kvantitative mål på byrderne. Men det er også vigtigt, at virksomheder-ne oplever, at deres hverdag bliver nemmere. Den nye indsats er et vig-tigt supplement, hvor man går mål-rettet efter byrder, som virksomhe-derne oplever som irriterende, siger chef for MMV og Entrepreneurship Thomas Møller Sørensen.

Han har dog ikke kun ros til overs for den nye indsats. Blandt andet er en del af de 19 initiativer gengangere.

Tiltrængt opgør med irriterende byrder– Og så er der flere af de 19 initiati-ver, som går ud på at undersøge, hvordan et regelsæt gøres nemme-re eller, hvordan reglerne forkla-res bedre. Det er jo ikke en forenk-

ling i sig selv at undersøge og forkla-re. Vi så gerne, at man kommer med helt konkrete forslag til at nedbringe byrderne, opfordrer Thomas Møller Sørensen.

Han fremhæver blandt andet et for-slag om en nemmere indberetning af oplysninger om udenrigshandel, som noget, der vil gøre livet lettere for mange virksomheder.

200 siders dokumenter med faxBlandt de 19 initiativer er et byrde-jægerprojekt, hvor Miljøministeriet spørger udvalgte virksomheder om irritationsbyrder i miljølovgivningen. Marius Pedersen A/S er én af de virk-somheder, der har talt med byrdejæ-gerne.

– Vi har fortalt om de små og sto-re byrder, vi oplever i vores dagligdag. Og om de administrative omkostnin-ger – og i værste fald forretningsmæs-sige tab, som vi oplever på grund af lange sagsbehandlingstider, uhen-sigtsmæssige arbejdsgange og lignen-de, fortæller salgs og marketingdirek-tør Jeanett Vikkelsøe.

Som et eksempel nævner hun, når virksomheden transporterer ”af-faldsressourcer” ud af landet til f.eks. en tysk fabrik. Her foregår udvekslin-gen af dokumenter – ofte op til 200 si-der – mellem virksomheden og de danske og tyske myndigheder stadig-væk via fax.

– Det har vi smilet lidt af, for det er jo helt utidssvarende. Det har været en positiv og konstruktiv oplevelse at væ-re en del af projektet og få mulighed for at komme med bud på, hvordan regler-ne kunne gøres nemmere og smartere. Men det forpligter også. Vi har brugt en del tid på det projekt, så nu har vi store forventninger til at se nogle re-sultater, siger Jeanett Vikkelsøe.

‹ Regeringen vil på 19 områder gøre en ekstra indsats for at nedbringe papir-bøvlet i virksomhederne. //Colourbox

” Vi har store forventninger til at se nogle resultater. Jeanett Vikkelsøe

4DI Business | 25. januar 2010

Stærk ledelse kræver stærke kompetencer. DI udvikler uddannelser, der klæder dig på til at håndtere ledelse i en turbulent tid og i en kompleks hverdag. Her er to af dem:

> Læs mere om DI’s kurser i vores webshop på di.dk/kurser

DI’s videregående lederuddannelse80 pct. af ledere ser forandringsledelse som deres største udfordring. Derfor tilbyder DI en lederuddannelse, der udfordrer dig fagligt og personligt, når du skal omsætte strategi til handling.Næste hold starter 24. marts

DI’s Lean FacilitatorLean skaber en mere produktiv og profitabel forretning, men det kræver ledere og spe-cialister, der kan omsætte filosofi og teori til praksis. Det gør uddannelsen Lean Facilita-tor dig i stand til.Næste hold starter 24. marts

> Kurser

Stærke uddannelser til stærke ledere!

Olieland bliver grønt

I den stenrige oliestat Abu Dhabi bygger man en helt ny by, Masdar City, hvor den nyeste teknologi inden for energi- og miljøtekno-logi skal afprøves. Flere danske virksomheder står på spring for at være med.

René Madsenrema@di.dk

Det er olie, der har gjort Abbu Dha-bi rig. Men olieeventyret lakker mod enden i den stenrige oliestat. Derfor satser man nu på at bygge verdens første CO2-neutrale by midt i det ara-biske ørkensand. Masdar City er nav-net på den planlagte by, og meningen er, at den skal være laboratorium for fremtidens energi- og miljøteknolo-gi. Det gør den interessant for danske virksomheder.

– Det er vigtigt at være med i Mas-dar City. Byen er udstillingsvindu-et mod fremtiden. Det er der, fremti-dens teknologier bliver testet. Vi reg-ner med, at det kan bruges, som en dokumentation for, at den teknolo-gi, vi leverer, fungerer i praksis, og at der er garantier for besparelser, som andre kunder kan drage nytte af, si-ger Flemming Bøgh Christensen,

Danske virksomheder satser på arabisk miljøby

smart grid product manager i Am-plex.

Han vurderer, at Amplex har go-de muligheder for at få et pilotprojekt i byen. Samme melding kommer fra rådgivningsvirksomheden Niras, der allerede har projekter om bl.a. vand-besparelser i Abu Dhabi.

Udvikler sig med byen– Masdar City bliver en form for Si-licon Valley, hvor man har mulighed

for at deltage i udvikling inden for de nyeste teknologier. Det giver mulig-hed for at følge med og være med til at præge udviklingen af de teknologier, vi interesserer os for, siger projektdi-rektør Carsten Fosvang, Niras.

Visionen bag Masdar City er at gøre Abu Dhabi til et førende center for ud-vikling af ny energi- og miljøteknolo-gi. Men på trods af, at Danmark er fø-rende på området, er det ikke en trus-sel mod den danske førerposition.

– Det er helt klart, at vi som virksom-hed udvikler os ved at være her. Vi udvikler os i form af de løsninger, vi skal levere, og det betyder, at de dan-ske virksomheder, som er med, og-så bliver utrolig konkurrencedygtige på teknologisiden, siger Carsten Fos-vang.

Både Niras og Amplex var repræ-senteret sammen med DI i sidste uge på den årlige World Future Energy Summit i Abu Dhabi.

‹ Masdar City. Byen kommer til at dække et område på 6 km2 og forventes at blive hjem for mellem 45 – 50.000 mennesker. Byen forventes komme til at koste 22 mia. dol-lar at bygge og målet er, at byen skal være CO2-neutral, kun bruge grøn energi og intet affald producere. //masdar.ae

” Det er helt klart, at vi som virksomhed udvikler os ved at være her. Carsten Fosvang, Niras

525. januar 2010 | DI Business

STILLs FM-X løfter og sænker hurtigere end nogen anden reach-truck!

STILL DANMARK A/SEssen 1DK-6000 KoldingTlf.: 76 31 98 00Fax: 76 31 98 20info@still.dkwww.still.dk

5_A

lle p

rise

r er

eks

kl. m

oms.

Lev

erin

g ab

lage

r Ko

ldin

g el

ler

Solr

ød. (

01/0

9 )

STILLs reach-truck FM-X håndterer væsentlig fl ere paller pr. time end alle øvrige konkurrenter.

Samtidig kan stol og gulv justeres elektrisk op og ned, i forhold til hinanden, således at enhver

person sikres optimal siddekomfort. En automatisk neutralstilling af masten sikres ved et enkelt

”tryk på knap funktion”, og dermed er trucken lynhurtigt klar til at skyde lasten på plads i reolen.

FM-X fi ndes i 6 modeller med kapacitet fra 1000 kg til 2500 kg. Få mere information på www.still.dk/fm-x

www.still.dk

FMX_233x310_040209.indd 1 09.02.2009 14:16:35

DI Business | 25. januar 2010

DI Videnrådgiverne vil have virksom-hederne til at tænke i oplevelser og samtidig gøre Danmark til foregangs-land i ”oplevelsesbaseret forretnings-udvikling”. Finn Georg Baldfgb@di.dk

Det tredje krydderi. Det har ingen smag i sig selv, men det virker smagsforstærkende.

Midt i en krisetid er mange virksomheder på jagt efter noget ekstra – noget, der kan få dem ud på den anden side af krisen som vindere. Det ”no-get” kan ifølge branchefællesskabet DI Videnrådgi-verne være oplevelser. Altså ikke – nødvendigvis – et nyt produkt, men det, at virksomheden tilbyder kunderne en ekstra oplevelse af produktet. En op-levelse, der stimulerer følelser og sanser. Noget, der giver produktet en værdi udover dets funktion og dets kvalitet – et tredje krydderi.

Det er, hvad ”oplevelsesbaseret forretningsud-vikling” handler om. Og i et nyt oplæg fra DI Vi-denrådgiverne, der vil inspirere virksomhederne til at give sig i kast med denne form for forretnings-udvikling, hedder det sig, at oplevelser er et ”vigtigt værktøj i bestræbelserne på at skabe vækst og ud-vikling på det globale marked.”

Dokumenteret effekt– Analyser viser, at hvis man arbejder med oplevel-ser, så kommer der en effekt på bundlinjen. Og jo flere steder i forretningen, man går ind og skaber oplevelser, jo kraftigere vil effekten være. Derfor vil vi gerne være med til at skabe vækst ved, at virk-somhederne tænker i oplevelser, siger konsulent

Oplevelser er vigtige for væksten

Hanne M. Sundin, DI. Hun henviser til analyser fra bl.a. Erhvervs- og Byggestyrelsen, der viser, at tre ud af fire virksomheder forventer, at oplevelser får betydning for deres fremtidige udvikling.

Når virksomheder i resten af verden kan levere de samme produkter, den samme teknologi og den samme kvalitet – og måske til en lavere pris – skal danske virksomheder gå andre veje. Ifølge Hanne M. Sundin kan virksomhederne bruge oplevelses-baseret forretningsudvikling til at skille sig ud fra mængden. Til at blive gode til at kombinere deres produkter og services med kundernes efterspørgsel efter oplevelser eller ved at udvikle nye produkter og services, der rummer ”særlige historier, æsteti-ske udtryk og identitet.”

Men hvordan kommer virksomhederne i gang? – F.eks. med en analyse af, hvad der egentlig er kun-dernes oplevelse af virksomhedens produkt og så tage udgangspunkt i det. Det vigtigste er, at man ik-ke forsøger at gøre sit produkt til noget andet end det, det er eller fortælle en anden historie om sit produkt, end hvad den er. En analyse af, hvem virk-somheden er, og hvem, der er kunderne, er derfor første skridt. Bagefter kan man så finde ud af, hvor-dan man tilbyder kunderne noget ekstra, foreslår Hanne M. Sundin og uddyber:

Hvis en transportvirksomhed beskæftiger sig med persontransport, så kan man måske se på, hvordan man f.eks. gør transportoplevelsen bedre.

Danmark som firstmoverVidenrådgiverne slår i oplægget desuden til lyd for, at Danmark skal være ”firstmover” på området. Et land, hvor oplevelser er en naturlig del af virk-somhedens værktøjskasse, når det handler om at udvikle forretningen. Oplevelser, som kilde vækst og innovation, skal derfor være en af de mulighe-der, som erhvervsfremmesystemet kan præsentere virksomhederne for. Og det skal ske på lige fod med andre typer af innovations- og vækstrådgivning.

Fem fokuspunkter for oplevelsesbaseret forretningsudvikling

— Tag udgangspunkt i virksomhedens ”DNA” (vær-dier, kompetencer, historie, kerneprodukter etc.).

— Kig på den emotionelle dimension af produktet/kerneydelsen: Værdier, identitet og fællesskab. Heroverfor står en materiel dimension: Pris, kva-litet og funktion.

— Arbejd med oplevelser i det flow, der hedder ”før-under-efter” forbrugsøjeblikket.

— Overrask kunderne positivt. Kortlæg, forstå og tolk kundernes behov. Lad evt. kunderne deltage aktivt i udviklingen af produktet eller serviceydel-sen.

— Arbejd med oplevelser i alle led af værdikæden. Fra produktudvikling over salg- og markedsføring til HR- og organisationsudvikling.

W Læs anbefalingerne på viden.di.dk

Kilde: DI Videnrådgiverne

– Det, de skal, er at skabe en kobling til rådgivere, kunstnere eller andre, man kunne få ud på sin virk-somhed. Det handler om at få åbnet virksomheder-nes øjne for, at der er andre måder at komme vide-re på, siger Hanne M. Sundin og tilføjer: – Det er ik-ke svaret for alle virksomheder. Men det kan være svaret for nogle, og her vil det være godt, hvis ek-sempelvis væksthusene kunne hjælpe virksomhe-derne med at få kompetent rådgivning – også på dette område.

Danfoss A/S bruger oplevelser i udviklin-gen af deres forretning. Virksomheden er gået i gang med at bygge et virtuelt hus, der skal stå færdigt i starten af 2011. Karoline Ulvig PedersenErhvervspraktikant

Danfoss går sammen med spilproducenten Apex Virtu-al Entertainment for at skabe et virtuelt hus på Danfoss’ hjemmeside. I de virtuelle rum vil professionelle hånd-værkere og forbrugere via 3D få en anden og måske knap så teknisk oplevelse af, hvordan termostater og andre pro-dukter, der frembringer og regulerer varme, fungerer.

Projektet skal skabe ekstra opmærksomhed om produk-ternes vigtighed og funktion i dagligdagen og måske oven i købet tilskynde forbrugere til at deltage i den videre ud-vikling af dem.

– Vi vil invitere kunderne indenfor og lade dem lege med produkterne. Vi kunne også tænke os at give dem chancen for at være med til at designe fremtidens produkter, for-tæller marketingmanager, Morten Skakke, Danfoss Heat-ing Solutions, der udover termostater også fremstiller bl.a. varmepumper, ventiler og energirigtig ventilation.

Ved at gå sammen med spilindustrien ønsker Danfoss at skille sig ud fra konkurrenterne.

– Vi vil være nyskabende og tage et langt skridt foran vo-res konkurrenter, siger Morten Skakke.

Projektet i Danfoss er ét ud af fire projekter om brug af oplevelser i private virksomheder, der har modtaget støtte fra CKO (Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi).

En oplevelse i 3D

Tema: Der skal oplevelser ind i forretningen

725. januar 2010 | DI Business

Center for Kultur- og Oplevelsesøko-nomi har siden efteråret uddelt støtte til virksomheder, der sammen med kreative kræfter vil vækste via ople-velser.

Finn Georg Baldfgb@di.dk

”Vi vil hjælpe de ikke-oplevelsesbaserede, eller me-re traditionelle erhverv med at udvikle oplevelser med inspiration fra kulturlivet, som de så kan tje-

ne penge på.” Sådan lød det i forsommeren 2009

fra direktøren for det nye Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi

(CKO), Rasmus Wiinstedt Tscher-ning. Centret har til selvsamme

formål – at hjælpe

virk-

”I nedgangstider er der brug for et

kreativt spark"somhederne med at udvikle oplevelser – fået en pulje på 25 mio. kr., som virksomhederne kan sø-ge frem til 2012.

Fire større projekter har indtil nu modtaget støt-te, og centret forventer flere ansøgere. På spørgs-målet om, hvad, der skal til for at få støtte, svarer Rasmus Wiinstedt Tscherning:

– Der skal være en sandsynlighed for, at projek-tet kan skabe vækst. Det er ikke CSR, hvor man f.eks. går ind og samarbejder med det lokale muse-um. Der skal være et vækstpotentiale for virksom-heden, påpeger han.

Et nyt vejledningskonceptMen på CKO nøjes man ikke med at sidde på konto-ret og vente på ansøgningerne.

– Vi har i dag et vejledningskoncept, der betyder, at vi kommer ud til virksomhederne – helt gratis – og i en time eller to fortæller dem om, hvad de stra-tegiske muligheder er, og hvem man kan samarbej-de med, siger Rasmus Wiinstedt Tscherning og til-føjer: – Så hvis der sidder en direktør eller innova-tionschef i en virksomhed og tænker på, om dette nu var noget for mig, så er vi klar til at rykke ud, lo-ver han.

Om CKOCenter for Kultur- og Oplevelsesøkonomi (CKO) er oprettet for bl.a. at styrke vilkårene for vækst gennem samspil mellem erhvervsliv og kulturliv. CKO er opret-tet af Økonomi- og Erhvervsministeriet og Kulturmini-steriet med adm. direktør Hans Skov Christensen, DI, som formand for bestyrelsen.

CKO skal i perioden 2009 – 2012 uddele ca. 25 mio. kr. i projektstøtte til virksomheder. Foreløbig fire pro-jekter, med deltagelse af flere medlemsvirksomheder i DI, har modtaget støtte. Bl.a. Danfoss og Apex Vir-tual Entertainment, der sammen med forskningsinsti-tuttet Alexandra vil udvikle computerspil i forsøget på at tiltrække nye kunder.

W cko.dk

Centret inspirerer virksomhederne til at arbejde sammen med kreative folk, så de med direktørens ord kan ”tænke ud af boksen og knytte oplevelser på f.eks. markedsføringen eller distributionen af deres produkter eller services.”

Inden det kommer til et møde med CKO, kan virksomheden, efter Rasmus Wiinstedt Tscher-nings mening, begynde med at stille sig selv spørgs-målene: Er vi tilstrækkeligt innovative? Kan vi fin-de på nye produkter, nye processer eller trænger vi til nye måder at formidle på? Og er der noget af det-te, som vi kunne gøre sammen med kulturlivet? For som Rasmus Wiinstedt Tscherning udtrykker det:

– Det er i nedgangstider, at man har brug for et kreativt spark.

Det er ikke CSR, hvor man f.eks. går ind og samarbejder med det lokale museum. Der skal være et vækstpotentiale.

8DI Business | 25. januar 2010

CSR i årsrapporten

De 1.100 største danske virksomheder skal i årsrap-porten skrive om deres arbejde med samfundsan-svar. For mange drejer det sig om at få overblik over aktiviteter, man allerede er i gang med.

Per Geckler Møllerpgm@di.dk

Den største udfordring er at danne sig et overblik over de mange aktiviteter i virksomheden, som allerede er i gang – men som virksomheden ikke tidli-gere har defineret som samfundsan-svar eller Corporate Social Respon-sibility (CSR). Det er erfaringen hos mange af de virksomheder, som ef-ter nye regler skal redegøre for deres CSR-aktiviteter i årsrapporten.

– Hele processen har betydet, at vi har opdaget ting, som allerede foregik rundt om i hjørnerne, og som vi ikke har tænkt på som CSR. Men nu har vi skabt et samlet overblik over aktivite-terne og fået sat lidt mere fart på, for-tæller adm. direktør Jan Gerber, Koh-berg Brød A/S, om virksomhedens indsats for at opfylde lovkravet.

Samfundsansvar er også en god forretning

Som eksempel på CSR har virksom-heden valgt udelukkende at anvende mel, der er produceret uden brug af stråforkortere. Ligesom man i distri-butionen prioriterer at køre med fær-re, men mere fyldte biler.

Ifølge Jan Gerber betragtede Koh-berg Brød først de nye regler som en ny byrde for virksomheden. Men i dag ser han det primært som et støt-teværktøj, der har skabt struktur på virksomhedens arbejde med CSR.

– Lovens krav går kun på, at man skal rapportere om, hvad man gør. Men vi har valgt at gå videre og sætte gang i CSR-aktiviteter, som vi selv ser som forretningsdrevne. Det vil sige om-råder, hvor vi ikke alene kan gøre en forskel, men som samtidig gavner vo-res forretning. Enten fordi det styr-ker vores image, eller fordi det gavner direkte på bundlinjen, siger Jan Ger-ber.

Noget, der bare giver god fornuftI DI kan konsulent Dorte Gram Ny-broe nikke genkendende til Kohberg Brøds erfaringer med den nye rap-porteringspligt.

– Jeg har været i dialog med mange virksomheder om de nye regler og op-lever, at alle har aktiviteter at beret-te om. Den primære udfordring for mange består i at få et overblik over aktiviteterne, da de ikke nødven-digvis har været eksplicit tænkt som CSR-aktiviteter – men mere som no-get, der bare gav god fornuft, og som man gjorde som en ”ordentlig virk-somhed”, siger Dorte Gram Nybroe.

Hun fortæller, at de nye regler ikke forpligter virksomhederne til at sætte gang i nye aktiviteter.

– Men lovkravet betyder, at virk-somheden skal rapportere om sine frivillige aktiviteter på CSR-området. Og herunder altså også rapportere, hvis man ikke har nogen CSR-poli-tik i virksomheden, siger Dorte Gram Nybroe.

Om CSR-rapportering

Virksomheder er omfattet af rapporte-ringspligten, hvis de overskrider mindst to af tre størrelsesgrænser:

> En balancesum på 143 mio. kr.

> En nettoomsætning på 286 mio. kr.

> Et antal heltidsbeskæftigede på 250.

‹ Man skal kun rapportere om, hvad man gør. Men hos Kohberg Brød har man valgt at gå videre, fortæller adm. direktør Jan Gerber.

EU2020-strategi

En ny europæisk vækst-strategi skal bl.a. fokusere på viden frem for land-brugsstøtte, mener Tom Knutzen, Danisco.

Målet for Lissabon-strategien i 2000 var, at EU i 2010 skulle være den mest konkurrencedygtige økonomi i ver-

den. Målet holdt ikke, så derfor lan-ceres EU2020-strategien. Målsætnin- gen er den samme, som for 10 år si-den, men hvor EU i 2000 oplevede vækst på alle fronter, står 2010 i ned-gangens tegn. Det må EU2020-strate-gien nødvendigvis forholde sig til.

– Først og fremmest skal EU spør-ge sig selv, hvorfor man ikke nåede i mål med Lissabon-strategien? Det er det væsentligste spørgsmål, for det gi-ver en stor del af svaret på, hvad der skal fokuseres på de næste 10 år, siger CEO Tom Knutzen, Danisco A/S, der er vært på seminaret ”EU2020 – Crea-ting Growth and Jobs in the EU” se-nere på ugen.

Han udpeger flere områder, som EU må forholde sig til, hvis erhvervskli-maet skal blive bedre og væksten skal sikres.

– Der er fortsat et stort potentiale i det indre marked, som EU skal ha-ve høstet. Der skal skabes mere fæl-les regulering og flere fælles standar-der. Alle former for handelstekniske barrierer landene i mellem skal fjer-nes, så EU får de samme fordele som lande som USA og Kina, siger Tom Knutzen og fortsætter:

– EU skal ændre sit fokus og tilret-te sit budget. I fremtiden er det vækst og viden, EU’s midler skal gå til – ik-ke landbrugsstøtte. Det er specielt

klimaområdet, hvor EU har en plat-form med potentiale for at skabe bå-de vækst og arbejdspladser. Men det kræver massive investeringer og in-tensiv forskning hvis nye grønne tek-nologier skal kommercialiseres, siger Tom Knutzen.

EU-seminar

Torsdag den 28. januar 2010 inviterer DI, Den Spanske Ambassade og EU- Kommissionen til seminar om vækst og arbejdspladser i EU.

> Seminaret finder sted hos Danisco, Langebrogade 1, København K.

> Tilmelding til cju@di.dk

W di.dk/butik/arrangementer

EU har potentiale til mere

925. januar 2010 | DI Business

NIRAS har udviklet et effektivt

værktøj, der hurtigt og præcist

viser dit Carbon Footprint.

Lige velegnet til et enkelt produkt

og en hel virksomhed.

KENDER DU DITKLIMA-AFTRYK?

VI I VESTEN SKAL SKÆRE 80 % AF VORES UDLEDNING AF DRIVHUSGASSER VÆK

Skal vi nå målet kræver det, at alle – individer, projekter, kommuner, institutioner og virksomheder – gør deres yderste og trækker i samme retning.

Start med Carbon Footprint-analyse som kortlægger kilderne til din virksomheds eller dit projekts klimabelastning.

Kontakt os og hør, hvordan vi sammen kan gå fra ord til handlinger, der faktisk gør en forskel.

www.niras.dk/klimaNIRAS A/S

233x310_01_2010_Klima_aftryk.indd 1 07-01-2010 12:47:27

10DI Business | 11. januar 2010

!Markedsbesøg, kurser, netværk, nyt om navne m.m.

Kalender

2. februar

Bedre og billigereDI ITEK- seminar om forskning og udvikling.

Sted: Data Respons A/S, HerlevKontakt: Christian Graversencgra@di.dk itek.di.dk

4. februar

Rene linjerGør rengøring prestigefyldt.

Sted: Herlev SygehusKontakt: Jan Stiiskjærjast@di.dkservice.di.dk

9. februar

IndkøbOm offentlige indkøb.

Sted: Sundkrogskaj 20, Kbh.Kontakt: Peder Søgaardpeso@di.dkhandel.di.dk

17. – 24. april

IT i Japan og Korea Mød markedsledere i fjernøsten.

Sted: Tokyo og SeoulKontakt: Jan Zneiderjzn@di.dk itek.di.dk

Har du en plan for dit ejer- og generationsskifte?Hvordan sikres et succesfuldt ejer- og generationsskifte for virksomheden, din familie og dig?

Kom og mød eksperterne...

invitation til konference program

På konferencen vil en række af de væsentligste forhold ved gennemførelse af et succesfuldt ejer- og generationsskifte blive belyst.

DI er ordstyrer ved konferencen. Emnerne bliver gennemgået af eksperter på området fra Deloitte og Elvang & Partnere.

Tid og stedKonferencen i Silkeborg afholdes onsdag d. 24. februar 2010 kl. 15.00 – 18.30 hos Deloitte, Papirfabrikken 26, 8600 Silkeborg

Konferencen i København afholdes tirsdag d. 2. marts 2010 kl. 9.00 – 12.30 hos Deloitte, Weidekampsgade 6, 2300 Kbh. S

Pris Kr. 1.250,- inkl. moms for op til tre personer pr. virksomhed, der påtænker ejer- eller generations-skifte.

BEMÆRK: Halv pris for DIs medlemmer, dvs. kr. 625,- inkl. moms.

Tilmelding kan ske til Rita Brandt hos Elvang & Partnere på e-mail RAB@elvang.dk eller på telefon 33 75 76 77. Oplys antal deltagere ved tilmeldingen.

Konferencen afholdes af Advokatfirmaet Elvang & Partnere i samarbejde med DI og Deloitte.

modtag aktuelle

publikationer

om ejer- og

generationsskifte

Når du har betalt for deltagelsen

i konferencen, vil du få tilsendt

Elvang & Partneres og Deloittes

publikationer om ejer- og

generationsskifte.

www.elvang.dk www.di.dk www.deloitte.dk

Lars Goldschmidt udnævnt

Direktør Lars Goldschmidt, DI, er udnævnt til ad-jungeret professor ved Danmarks Tekniske Univer-sitet, DTU.

På DTU Management skal Lars Goldschmidt blandt andet være med til at præge instituttets faglige og ledel-sesmæssige udvikling og undervise på udvalgte ph.d.-kurser.

Lars Goldschmidt er uddannet kemi-ingeniør fra DTU og har også taget en ph.d. på universitetet.

ningsulykker i byggebranchen med 20 pct. i 2010 i forhold til 2008.

DI forventer ikke, at der totalt set vil være flere tilsyn på byggepladserne end hidtil. Man ser nålestiks-aktionsdagene som en ny måde at organisere bygge-pladstilsynene på.

> Flere oplysninger hos chefkonsu-lent Peter Herskind, phe@di.dk eller tlf.: 3377 3081.

W di.dk/personale/arbejdsmiljoe W at.dk

Om overenskomst- stridige strejkerOverenskomststridige strejker kan være både korte og lange – vanskelige eller forholdsvis ukomplicerede. Bogen om dem – nu i 9. udgave - beskriver alle aspekter af behandlingen af overens-komststridige strejker i perioden fra strejken konstateres, til sagen afsluttes i Arbejdsretten eller ved et forlig.

Bogen er et praktisk redskab for alle, som har berøring med det arbejdsrets-lige system.

I denne 9. udgave er de seneste aftaler mellem LO og DA om effektivi-sering af konflikthåndteringssystemet indarbejdet. Bl.a. beskrives de særlige regler, der gælder i forbindelse med fællesmøder på virksomheder med holddrift.

W di.dk/butik/publikationer

Alvor i læring: Serious gamesSerious games er et forretningsområ-de, som henter inspiration fra compu-terspil. Men det er meget mere end det. Serious games kan handle om emner

som eksempelvis forsvaret, uddannel-se, forskning, sundhed, byplanlægning, ingeniørarbejde og meget mere.

Gennem projekt Innogate arbejdes der med at fremme udviklingen af se-rious games i Danmark. Et resultat af Innogate er bogen ”Serious Games – Et nyt forretningsområde”, der netop er udkommet. I den anledning arrangerer DI ITEK et seminar 11. februar 2010 i Kø-benhavn med en række danske aktører, der fortæller om deres virke på området.

> Flere oplysninger hos projektleder Birthe Ritter, bir@di.dk eller tlf.: 3377 3334.

W itek.di.dk/butik

Lær om nyt import og manifestsystemPå baggrund af en EU-forordning er det vedtaget at indføre elektronisk over-vågning og kontrol af varer, der indføres i-, transiterer eller udføres af EU. For at kunne imødekomme EU’s krav om sik-kerhed udvikler Skat to nye systemer; importkontrolsystemet (ICS-systemet) og manifestsystemet. Begge systemer vil få konsekvenser for transportbran-chen, især skibs- og flyoperatører, men også speditører, importører og ekspor-tører bliver berørt.

Skat holder informationsmøder 8. februar i Aalborg, 10. februar i Køben-havn og 11. februar i Middelfart.

Tilmelding hurtigst muligt til ics.aal-borg@skat.dk (med navn, virksomhed og sted).

> Flere oplysninger hos eksportkon-sulent Anette Suhr Rasmussen, ara@di.dk eller tlf.: 3377 3653.

W di.dk/marked/eksport W skat.dk

40 ekstra aktionsdage på byggepladserArbejdstilsynet gennemfører 40 nålestiks-aktionsdage på byggepladser rundt om i landet. De gennemføres frem til udgangen af 2010 og som sup-plement til de fire årlige dage. På selve aktionsdagen kommer 2 – 3 hold tilsyns-førende på uanmeldte tilsynsbesøg på byggepladser i det udvalgte område.

De tilsynsførende gennemgår byg-gepladserne med fokus på risikoen for at falde og styrte ned samt uddeler på-bud, strakspåbud eller forbud, hvor de finder grund til det.

Målet for nålestiks-aktionerne er at mindske antallet af fald- og nedstyrt-

1125. januar 2010 | DI Business

11

Indoor Climate ConferenceSome people call it lunch – we call it

Focus on your core business and let KLP provide the best framework for your future.Faultless architecture, high quality, optimum planning fl exibility and an inspiring working environment. Communal facilities to meet the modern employee’s requirements for work/life balance, e.g. healthy and inviting staff restaurant, fi tness centre, dry cleaning scheme, masseur and hair stylist as well as quick and easy transport to and from work. Leases from 744 to 26,000 m² – with skilful receptionists and ultra-modern meeting, training and con-ference facilities at attractive prices.

Find out more at www.klp.nu or call +45 70 26 26 61.

Restaurant Fitness and Hair Stylist Metro and Airport Visitor ExperienceConference

from DKK 1150/m2

All prices exclude operation and VAT.

DI1787 København Vdi.dk

ID nr. 46581

Returneres ved varig adresseændring Ændring vedr. abonnement Ring venligst 3377 3377

WorkPlus er værktøjet, der kan gøre dig til årets chef

WorkPlus er et nyt værktøj med fri adgang til kontante og praktiske fordele fra DSB til din virksomhed. Tilmeld din virksomhed på workplus.dk og få alle fordelene – eller ring til vores Erhvervskonsulenter på 24 68 00 50.

Skattefrie pendlerkort giver glade medarbejdere – og glade medarbejdere kan ses på bundlinjen. Kom med allerede i dag.

Lad dine medarbejdere prøvekøre

S-toget gratis i en måned.

Få fri adgang til en portal fuld af muligheder.

Tag en shuttlebus til og fra stationen.

Giv din virk-somhed en grønnere profi l.

Skattefrit pendlerkort til dine medarbejdere.

Giv en folde-cykel, som er nem og gratis at tage med toget.

Tilbyd dine medarbejdere fi rmacykler, som er gratis at tage med i S-toget.

Få personlig rådgivning af vores Erhvervs-konsulenter.

1794 WorkPlus 233x273-adm_dir.indd 1 15/01/10 15.39