tidsskrift for...

TIDSSKRIFT FOR LÆREMIDDELDIDAKTIK . NR. 5 NOVEMBER 2011

SIDE1

INDHOLD

Professionsuddannelse 2.0-nyevejetilprofessionsuddannelse

Af: Jens Jørgen Hansen.............................................................2

Teori-Praksisspørgsmålet og bloggen som læremiddel-Omanvendelighedenafblogiforbindelsemedpraktikken

Af: Sven Gerken & Dorthe Carlsen............................................12

Anvendelse af læremidler i professionsuddannelserne-Omudbredelse,begrundelseogvirkning,isærvedbrugafcases.

Af: Jens Aage Poulsen & Peter Brodersen................................25

Praktisk talt-Omlæremidlerogprofessionsdidaktikidanskilæreruddannel-sen

Af: Rikke Christoffersen............................................................40

TIDSSKRIFT FOR LÆREMIDDELDIDAKTIK

NR.5NOVEMBER2011

LæremiddeldidaktikNr.5november2011

RedaktionJensJørgenHansen(ansvarshavende).DitteBjerrisgaardBundesen

LæremiddeldidaktikudgivessomelektronisktidsskriftafLæremiddel.dk-NationaltVidencenterforLæremidler.

ISSN:1398-5388

Artiklerogillustrationermåikkeeftertryk-kesudentilladelsefraLæremiddel.dk

Læremiddel.dkAsylgade7-95000OdenseCTlf:30581523Email:[email protected]


Professionsuddannelserneeridisseårunderforandring.Forandrings-impulsernekommerfraforskelligesider:uddannelsespolitiskeforvent-ninger,regionaleudviklingsbehovogdenteknologiskeudvikling.Uddan-nelsespolitiskerderenforventningom,atprofessionsuddannelsernesvidensbaseringskalintegrereetsamspilmellempraksisogforsk-ning.Detindebærerudviklingafetnytvidensbegreb–udviklingsviden,somdelserforskningsbaseret,ogdelskanvejledeaktøreridefor-skelligeprofessionsinstitutionerspraksis.Organisatoriskharprofes-sionshøjskolernedenudfordringatorganiseredeenkelteprofes-sionsuddannelserunderenprofes-sionshøjskoleparaplyogsamtidigløftedenregionaleudfordringatfungeresomenregionsvidencenter.Denteknologiskeudviklingerengennemgribendeforandringsim-puls,derbådesætternyemålforkompetenceudviklingaffxeleveriskolen,øgerbehovforefteruddan-nelseaflærerneiskolenogskærperkravenetildekommendeprofes-sionsbachelorersprofessionskom-petencer.Denteknologiskeudviklingsætterogsånyevilkårogrammerfordestuderendesprofessionsud-dannelse.Læremidler–isæritogdigitalemedier–rammesætternyelæringskonteksteroglæringsmiljøerforprofessionslæring.Denneartikelpræsenterermuligheder,udfordrin-gerogvejeiforholdtilatudnyttededigitalelæremidleriprofessionsud-

dannelserne.Artiklenpegerpåtreveje,derercentraleiudviklingenafenprofessionsuddannelse2.0:innovativedidaktiskedesigns,professionsuddannernestilegnelseafenreflekteretlæremiddelfaglig-hedogprofessionsuddannelsernestrategiskeudviklingafenprofes-sionsdidaktik.Artiklenintroducererherlæremiddelkonceptetprofes-sionsportalen,someteksempelpåetinnovativtdidaktiskdesign.FørstbeskrivesbaggrundenforprojektetProfessionsuddannelseoglære-midler,someretprojektinitieretafLæremiddel.dk.

Professionsuddannelse og lære-midlerProjektetProfessionsuddannelseroglæremidlereretto-deltprojekt–etudviklingsprojektogetforsk-ningsprojekt.IudviklingsprojektetharundervisereogstuderendefraUCSjælland,UCLogUCSyddan-markprimærttilknyttetlærerud-dannelse,pædagoguddannelseogsygeplejerskeuddannelseeksperi-menteretmedatinddragenyelære-midleriundervisningenogpraktik-ken.Sigtetharværetatundersøge,hvordanbrugenaflæremidlerkan

udvikleundervisning,praktikogvejledning.Udviklingsprojekterneharbl.a.eksperimenteretmedvideo-undervisning,visuellecases,blogs,wikis,arbejdsportfolioer,secondlifeogdestuderendesomlæremid-delproducenter.Eksperimenterneerformidletpåetinterntseminarogertilgængeligeiprojektetswikihttp://laeremiddel-pol-194142409.wikispaces.com/

Forskningsprojektethartilhensigtatundersøgedegennemførteud-viklingsprojekterogudvikledidak-tiskteoriomlæremidlerogderesfunktionogpotentialeforudviklingafprofessionsuddannelserne.Didak-tiskteorikommertiludtryksombegreber,kriterierogprincippersombådeprofessionsuddannnereog-in-stitutionerkanbrugesomgrundlagforatudvikleprofessionsuddannelseogprofessionslæring.

Nårlæremidlererblevetinteres-santefaktoreriudviklingafprofes-sionsuddannelseskyldesdetatforskelligetyperlæremidlerharsærligebrugspotentialer,særligeaffordancesforlæringogundervis-ning.Herkanmangrundlæggendeskelnemellemtretyperlæremidler(Hansen2010):

Professionsuddannelse 2.0 – nye veje til professionslæring

AF:JENSJøRgENHANSEN,CHEFkONSULENTOgPH.D.,UCSyDDANMARk.

JensJørgenHansen:Professionsuddannelse2.0–nyevejetilprofessionslæring SIDE2

Figur 1: Tre grundlæggende typer læremidler


Læremidlerbeskrivesherbådesomtekster,artefakter,systemerogteknologier.Teknologispørgsmåleteretomdiskuteretbegrebiprofessi-onsdidaktikken(Hansen2007,234).Fremkomstenafteknologiskeun-dervisningsprogrammerfra60’erneogbegyndelsenaf70’erne,dervardesignettilatkunneprogrammereundervisningenfraetmakroniveautildenmindsteundervisningsse-kvens(jf.Eriksson1970,208),vargenstandforomfattendediskussion.Holdningenbevægendesigmellementeknologikritiskogenteknolo-gieuforiskholdning.kritikkengikbl.a.på,atundervisningsprogram-mernesvækkedeundervisnings-begrebet,fordiderikkevartaleomundervisningibetydningafensocialprocesmellemelevoglærer(Dale1998,57),menbyggedepåenmål-middel-didaktik.Mål-middel-didak-tikkenindebærerentropå,atdetermuligtatafledepraktiskhandlingafenteori.Etandetkritikpunktvar,atteknologienfremmedgørfag-udøve-renenfrahanspraksis.Wackerhau-sen(1993)talerom,atredskaberfungerersom””eksternaliseringer”afdenmenneskeligevirksomhed”ogudviderogændrermennesketskonkretehandlerumogpraksisfor-mer.DetkanifølgeWackerhausenresultereien”fagligfrisættelse”,derløsriver”fagudøverenfrahansfagtraditionstraditionellepraksisfor-merogkompetencekrav.”(Wacker-hausen1993,84-85).Iforlængelseafdettekritikpunkttalergrafom,ate-læringsplatformekanblivedenstyrendefaktoriundervisningen,menslærerenfungerersomguideidevirtuellelæringsomgivelser(graf2004,67).Euforisternetaltederimodom”lærersikker”undervis-ning,dvs.enundervisningsomvarsikretmoddårligelærereoggjordelærerenoverflødig(HiimogHippe1997,41).Denneartikelplacerersigienbalanceretpositionmellemteknologikritikogteknologioptimis-me.Medierogteknologiersessom

drivkræfter,mekanismer,refleksi-onspunkterogpotentielinnovativløftestangforudviklingafmetoderoglæringskonteksteriprofessions-læringen.Indfrielsenafdettekno-logiskepotentialeafhængeraffleretingbl.a.underviserensdidaktiskeberedskab,viljetilateksperimen-teremednyeundervisningsformerogprofessionsuddannelsernesorganisationoglæremiddelkultur.Atteknologierogmedierfungerersomcentralebyggesteniprofessi-onsudøverenprofessionshåndteringerklart,ogatdisseteknologierikkeskalresultereienfagligfrisættelsemodvirkesvedattematisere,bruge,eksperimenteremedogkvalificeredestuderendesbrugafteknologierideresprofessionslæring.

Professionsfaglighed og profes-sionsdannelseProfesionssuddannelserharendobbeltformidlingsopgave,japædagog-oglæreruddannelserharentredobbeltformidlingsopgave.Fordetførsteskaluddannelserneetablereenuddannelseskontekstforudviklingafprofessionslæring,hvordenstuderendekanudvikleprofes-sionsfaglighedogprofessionsdan-nelse.Uddannelseskontekstenetab-lerertid,rumogrammer,dergørdetmuligtforstuderendeatuddannesigtilprofessionsbachelor.

Fordetandetskaluddannelserneideresformidlingtematiseredekommendeprofessionsbachelo-rersopgaver,virkeogfunktionerideresfremtidigeprofessionspraksis.Professionsuddannelserskalderforogsåformidleindienprofessions-kontekst.Endeligharpædagog-oglæreruddannelseideresformidlingblikforentredjekontekst,børnogeleverslærings-ogdannelseskon-tekst.Somunderviserilærer-ogpædagoguddannelseruddannermanstuderendeienuddannelses-kontekstmedhenblikpåatkvali-ficerederesvirkeienprofessions-kontekst,derigenharsomformålatvirkeibørnogeleverslærings-ogdannelseskontekstogherbidragertilbørnogungestilegnelseafbl.a.dannelse,faglighedogkompeten-cer.Enprofessionsuddannerbørhaveblikforogtematiserealletrekontekster.Deterenkompleksformidlingsopgave!


Figur 2: Tredobbelt formidlingsopgave



Mankaneksemplificeredentredobbelteformidlingsopgavemedtemaetbørnsskriftligekompetence.Ienuddannelseskontekstvildestuderendetypiskundervisesibørnskriftsprog,skrivepædagogikoglærerensrollesomsprogligvejleder.Destuderendeskalhertilegnesigvidenomskriftsprogogkompeten-certilatplanlæggeundervisning,analysereelevteksterogvejledeele-verneiforholdtiludviklingafderesskriftligeudtryk.Undervisningenskalsættedenstuderendeistandtilienprofessionskontekstatvirkesomsprogligvejlederogsamtidigbibrin-geeleverneskriftsprogligekompe-tencer.Enprofessionsunderviserharderforbådeblikforhvordanmankanudvikledestuderendesegenskriftsprogligekompetenceogderesfagligeogpædagogiskekompeten-cer,oghvordandestuderendeienprofessionskontekstkanhåndtereundervisningiskrivepædagogik,styrkeelevernesskriftsprogligeudviklingogendelighaveblikforhvordanskriftsprogsaktiviteterogtilegnelseafskriftsprogligkompe-tencekanstyrkeelevernesfagligeogdannelsesmæssigeudvikling.

Ovenståendemodelviserdeforskelligeopgaverihenholdsvisenuddannelseskontekst,professions-kontekstoglærings-ogdannelses-kontekst.Professionskontekstenerkendetegnetved,atprofessionsba-chelorenpågrundlagafprofessions-dannelseogprofessionsfaglighedskalvirkeienprofessionspraksisogbidragetilatudviklesammepraksis.InspireretafgrønbækNielsenkanmanbeskriveprofessionskompeten-cenitreniveauer(grønbækNielsen2010,33):

• Professionsdannelse–for-valtepraksispåetetiskogfagligtgrundlag

• Praksishåndtering–virkeipraksis

• Praksisudvikling–undersøgeogudviklepraksis

Professionsdannelseerudtrykfor,atenprofessionsbachelorvirkerpåetsærligtværdimæssigtgrundlag.Medbegrebetprofessionsdannelsepointeres,atmedlemskabafogvir-keienprofessionforudsættermereendskolastiskvidenogteorier–detforudsætterenprofessionsidenti-tet.Wackerhausen(2004)definererprofessionsidentitetsom”deinterneforholdetc.hosdenenkelteprakti-ker,somaktivtermedtilat”drive”,strukturere,formgive,stabilisereosv.praktikerenspraksis.”(Wackerhau-sen2004:14).Professionsidentitetskalsesilysetafdenpraksis,hvoripraktikerenskalvirke.Praktikereagerer,handlerogfåridentitetgen-nemdenpraksis,devirkeri.Enlæreridentitetliggerihandlingenatundervise,enpædagogidentitetliggerihandlingenatsocialisereelleropdrage,ensygeplejerskeidentitetliggeriatlindreellerpleje.Profes-sionsidentiteterkarakteriseretvedatprofessionsudøverenkanudfyldeenfunktioniengivenpraksis,samtdriveengivenpraksispågrundlagafetsærligtprofessioneltblik,sær-ligehandlerepertoirerogetsærligtfagsprog.

Praksishåndteringerkendetegnetvedatenprofessionsudøvergårtilpraksismedetsærligtprofessioneltblik,handleberedskabogfagsprogDetprofessionelleblikvisersigvedatmanharetsærligtblikforprak-sisogdenprofessionellerelationtilelever,patienterogbørnidennepraksis:Sygeplejerskenharetblikforpatientersveogvel,lærerenforelevensfagligeudviklingogdan-nelseogpædagogenforbarnetssocialekompetencerogtrivsel.Detteprofessionelleblikfølgesafethandleberedskab–viden,døm-mekraftogmetoder–somsæt-terdenprofessionelleistandtilatplanlæggesinehandlingeripraksis,handleipraksis,undersøgepraksis,evaluerepraksisogkommunikereompraksis.Lærere,pædagogerogsygeplejerskerharforskelligeformer

forhandleberedskab.Lærerenvilkaldeetbarnelev,ogværeoptagetafhvad,hvorforoghvordanelevenvilkommetilattilegnesigenvidenogdannelse.Pædagogenvilkaldeetbarnforbarn,ogværeoptagetaf,hvordanmanvillekunneram-mesætteaktiviteter,hvoribarnetvillekunneudfoldesigogtilegnesigenrækkesocialekompetencer.Syge-plejerskenvilkaldebarnetpatientogvilværeoptagetafhvilkebehand-lings-ogomsorgsmetoder,somvillekunnegørebarnetrask.

Detprofessionellefagsprogvisersigved,atmanbenytterfagligebegrebernårpraksisskalbeskrives,nårproblemerskalidentificeres,nårpraksisskalformidlesogudvikles.Praksishåndteringenafspejlersigfxved,atendansklærervedhvadlæsninger,hvordanmankanplan-læggeundervisningilæsning,gen-nemføreetlæseforløb,hvordanmankanevaluereeleverslæseudvikling,vedhvilkematerialermanskalkunnevælgeilæseundervisningen,kanse/høre/fornemme/undersøge,hviseleverharlæseproblemer,vedhvilkemetoderoglæsetestmankanbrugeforatspottelæseproblemerogkansamarbejdemedlæsevejle-deromatstøttelæseudvikling.

Praksisudviklingbetegnerprofes-sionsbachelorensopgaveiforholdtilatudviklepraksis,fximplementerenyemetoder,nyearbejdsgange,nyeorganisationsformer,nyeteknologiersamtarbejdeudviklingsorienteretiforholdtilsærligeindsatsområderiprofessionensinstitutioner.Profes-sionsuddannelserharherenopgaveiforholdtilbringenyvidenproaktivtispiliprofessionsbachelorenskom-mendepraksis.Professionsuddan-nelsernesvidensbasering–samspil-letmellemforskning,uddannelseogpraksiseretcentraltbegreb(Rek-torforsamlingen2009).

Professionslæring Professionslæringerdemetoderoglæringskonteksterprofessionsud-



dannerebenyttertilatudvikledestuderendeprofessionsfaglighedogprofessionsdannelse.Profes-sionsuddannelseretablererherenkontekstforlæring,derinkludererovervejelseroverhvornår,hvoroghvordandenstuderendeskallæreforattilegnesigprofessionsfaglig-hedogprofessionsdannelse.Deterfordetførsteetlogistiskproblem,somhandlerom,underhvilkerammerogihvilkekontekstendenstuderendeskalstudere.kontek-sterforprofessionslæringkanværeforskelligetyperlæringskonteksterellerlæringsrum:

• Formidlingsrummet,hvorfor-midlingogdialogomnytstoferdetcentrale.

• øvelsesrummet,hvordestude-rendefundererogimplemente-rernyvidenognyefærdigheder,typiskgennembearbejdningprofessionsrelevanteøvelser.

• Projektrummet,hvordestude-rendeigrupperarbejdermedforskelligecasesellerprojekter,typisktværfagligtogtætpåpro-fessionsfeltetsudfordringer.

• Praktikrummet,hvordestude-rendeeripraktik.

• Vejledningsrummet,hvordestuderendevejledesiopgaver,praktikmv.

• Studerendesegetstudierum,hvordestuderendepåegenhåndog/elleristudiegrupperforberedersigtilstudiet,vejled-ningogpraktik.

Deforskelligerummuliggørfor-skelligelærings-ogdeltagelsesfor-mer,undersøgelserogtematiserin-gerafdenprofessionsfaglighed-ogdannelsesomdenstuderendeskaltilegnesig.Deternetopprofes-sionsuddannelsersstyrkeatdere-flekteretkaniscenesættealledisserum,somhverisærogisamspilmedhinandenudgørarenaerforprofessionslæring.

Fordetandeterprofessionslæ-

ringetdidaktiskoglæringsteoretiskproblem,somhandleromatvælgeoglegitimere,hvilkeundervisnings-genreroglæringsgenrer,dermesteffektivtoglærerigtbefordrerprofes-sionslæring.Centraleundervisnings-genrerer:

• Teoretiskformidling,hvorcentralebegreberogmetoderformidles.

• Diskussion,hvorderdebat-teresomkringprofessionsre-levantetemaer.

• øvelser,hvorbestemtefærdighederogprocedurertrænes,fxoplæsningilærer-uddannelsenogstuegangisygeplejerskeuddannelsen.

• Undersøgelser,hvorstu-derendegennemprojekter,praktikogfeltstudierselvskabernyviden.

• Artikulation,situationerogopgaver,hvorstuderendeopfordrertilatudtrykkederesviden,holdningogfærdighe-deromkringprofessionsrele-vantetemaer.

Nyteknologierenvitaldrivkraftiforholdtiludviklingafnyelærings-konteksterognyedidaktiskedesign–ogdermednyevejetilprofessi-onslæring.

Inedenståendemodel figur 3 præsenteres,hvordandertildefemundervisningsgenrererknyttetbe-stemtemetoderogteknologier,oghvordandefemundervisningsgenrerudmøntersigikorresponderendelæringsgenrer:

Herkanmanse,atdenteoreti-skeformidlingmetodiskmuliggøresgennemmetodersomselvstudier,forelæsningerogoplæg.Dissemetoderunderstøttesafforskelligeteknologierogmedier,derfaciliteterlæringogtilegnelseaffagligviden.Detraditionellemedierogteknolo-giererherfagbogenogdenfysiskeforelæsning/oplæg,mensdenyeerdigitaleprofessionsportalerogvideoforelæsninger.Undervisnings-genrensigtermodlæringsgenrenre-ception.Receptionskalikkeforståsibehavioristiskforstand,sådanatdenstuderendeukritiskblottileg-nersigdenformidlendeviden.Denstuderendesforståelsesigtermodatdenstuderendeisintilegnelseaffagligvidenogsåkananalysere,vurdere,kritisereogperspektiveredenformidledeviden.Menatdenstuderendeskaltilegnesigteoretiskviden,begreberogmetoderomfxlæseteorier,børnslæseudvik-ling,dysleksi,læsepædagogikerengrundlæggendelæringsform.øvrigelæringsgenrererkommunika-tion,hvordenstuderendedeltagerikommunikativesammenhængemeddebat,vejledning,responsmv.,applikation,hvordenstuderendetil-egnersigfremgangsmåderiforholdtilathåndtereprofessionsrelevantefærdigheder,konstruktion,hvordenstuderendeundersøgerrelevantefænomenergennemprojektarbejder,praktikogfeltstudiermedhenblikpåatudviklenyvidenogendeligproduktion¸hvordenstuderendesforståelse,kompetencer,holdnin-ger,evalueringer,observationermv.udtrykkesiforskelligegenrersomrapporter,opgaver,logbøger,

Figur 3: Undervisningsgenrer og læringsgenrer



praktikjournalerogmodelkonstruk-tioner.Disseforskelligetyperaflæringsgenrerharenlangtraditionialleprofessionsuddannelser,menkontekstenforhvordanlæringenkanforegåeriforandringidisseår.

Professsionslæring 2.0Traditionelprofessionslæringforegårgennemtraditionelleteknologierogmediersomfagbogen,forelæsnin-geriundervisningsrummet,biblio-teketslitteratur,skriftligerapporterogpraktikjournalerogmundtligdeltagelseiklasserummet.Profes-sionslæring2.0udnytterdedigitaleteknologierogmediertilatetablerevirtuellelæringsrum,digitaleprofes-sionsportaler,digitalenetressourcer,digitalesimuleringsprogrammer,visuellecaseogkommunikations-værktøjerogsocialemediersomblogs,wikis.Professionslæring2.0erikkeenerstatningforprofessi-onslæring1.0,menkansessometsupplementogettilbud,somkanudnyttesiprofessionsuddannelserogkvalificerenyevejeiprofessions-læring.

Delæringsmæssigemulighederiforholdtildefemundervisningsgen-rerkanskitseressomvistifigur4.

Etvæsentligtbrugspotentialeveddenyeteknologierer,atdekanetablerenyelæringsrumiundervis-ningen(Hansen2010,76).Under-visningenbehøverikkelængereatværesitueretfysiskmedstuderendeoglærerisammerumogpåsammetid.Undervisningenkanogsåforegågennemvirtuelleundervisningsrum,

gennemvirtuelledialogrumogper-sonligelæringsrum:

Denyemedierogteknologierskabersåledesnyemulighederforatrepræsentereogfåadgangtilviden,indgåilæringsaktiviteterogiscenesætteundervisningsaktiviteter.Indfrielsenafdisseløfterigemulig-hederfornyevejetilprofessionslæ-ringafhængergrundlæggendeaflærerensdidaktiskeberedskabogkompetencetilatudformedidakti-skedesign.

Didaktiske designDidaktiskdesignerunderviseresre-flekterederammesætningerforpro-fessionslæringogsombl.a.kommertiludtrykiundervisningsplanerogseneresommåderatiscenesætteundervisningpå.Designbegrebetunderstreger,atudarbejdelseafundervisningsplanerbådeindehol-derenproces–atplanlæggenoget–ogetprodukt–enformgivningogrammesætningafenfremtidigaktivitetsrækkeellerinteraktion.Hvordenførstedimension–plan-lægning–understregerdetdidak-tiskhåndværk–såunderstregerdensidstedimension–formgivnin-gen–eninnovativdimension,fordideridesignbegrebetogsåliggerenvisionomindfrielsenafbestemte

målgennemenbestemtpraksisoglæringsvej.Endeligunderstregerdesignbegrebetogsåatundervis-ningsplanlægningerenkoordina-tionsopgave,derinvolvererflerekompleksesammenhænge:fagligeoguddannelsespolitiskemål,tek-nologiskeogmetodiskeelementerogrammefaktorerogikkemindstdestuderendeslæringsforudsætninger.Didaktiskedesignkanbeskrivesitredimensioner(Hansen2010):

• Videndesign:hvadskaldenstu-derendelæreoghvordanskalvidenrepræsenteres?

• Læringsdesign:hvordanskaldenstuderendelæreoggen-nemhvilkeaktiviteterogforløb?

• Undervisningsdesign:hvordanskallærerenplanlægge,gen-nemføreogevaluereundervis-ningogihvilketidogrumskallæringenforegå?

Professionsuddannelserharidisseårdenmulighedogudfordringatintegrerenyeteknologierogme-dieriudformningenaftyperdidak-tiskedesignogdermednyeviden-,lærings-ogundervisningsdesign.EteksempelpådeterenunderviserfraUCSyddanmark,dergennemwebstedetgoogle.sitesetablererdet,jegharvalgtatkaldeenprofes-sionsportal(Figur5).

Professionsportaleneretdidak-tisklæremiddelproduceretienslagswiki,hvorbådeunderviserogstuderendekanbidragetilwebste-det.Portalenkansigesatværeeninnovativgrænsefladeellerinterfaceforprofessionslæring,somgiver’an-sigt’tilfaget,synliggør’stemmerne’iundervisningenogåbnerfordel-tagelseiprofessionsuddannelsensforskellige’rum’.Portalenomfatterbådeformidlingsrummet(bådedetfysiskeogvirtuelle),studierummet,projektrummetogpraktikrummet.Samtidigåbnerportalenfornyemetoderoginteraktionsmønstreiforholdtilstuderendesprofessions-Figur 4: De fem undervisningsgenrer og deres læringsmuligheder



læring.Detteperspektivudfoldesidetfølgende.

Portalenerudformetsometjournalistiskwebdesign,sommankenderdetfradestorewebaviser.Denersåledesetmultimodaltrum,deråbnerforforskelligebrugerrol-leroginteraktionsmønstre.Somstuderendekanmankangåpåop-dagelseitekst,billeder,lydeogfilmogladesiginspirereogorienteresigsomlæser.Somstuderendekanmandogogsåskiftelæseholdningoggåidybdenmedartiklerellergåiskrivemodeogindtagerollesomvidensproducentogselvprodu-cerematerialettilwebsteder.Denstuderendekanogsågåikommu-nikationsmodeogkommenteredefagligetemaerellerstudierelevantediskussioner.Webstedetåbnersåledesforflerfoldigeinteraktions-mønstreafhandlinger,somhverisærerrelevanteforprofessionslæ-ring.Portalenåbnerogsåinnovativeinteraktionsmønstre,somfxdenstuderendesrollesommedpro-ducentafundervisningensfagligetemaerogfagsprog:

Webstedetmuliggørforskellige

’studenterroller’–rollersomviden-deler,kommunikator,medlemafklassefællesskab,medlemaffagfæl-lesskabogdentraditionellerollesomstuderende,derskaldannesigoverblikoverogindsigtidetfag,somstuderes.Webstedetsinterak-tionsmønsterogiscenesættelseafstuderenderollereretinteressantgenstandforfremtidigestudierogundersøgelser.

Eksempletovenforerblotetlilleuddragafsiden.Tilvenstrepåsidenfindesenmenumedholdetsundervisningsforløboggenerelle

organisatoriskeinformationeromfxstudiegrupper.Menuenøverstpåsidenbestårafgenerellelæringsres-sourcertilstudiet,fxdemonstrati-onsvideoeraf,hvordanmanbrugerforskelligedigitaleværktøjer.De-monstrationsvideoerneharundervi-serenselvproduceret.

Endvidereerderidenøverstebjælkemenupunktet”Lærfagbegre-ber”,somunderstregerdetinterak-tiveogkollaborativepotentialepåwebstedet.Underdettemenupunktskaldestuderendeselvdefinerefagsprogifagetogselvuploadederesdefinitionerpåwebstedet.Webstedetkommerhertilatfungeresomenslagsfagligwikipedia(sefigur6).

Webstedeterendvidererammefordestudieprojekter,somdestuderendearbejdermed.Figur7ereteksempelpåstuderendesarbejdemedforskelligeaspekterafmiddelalderenistudiegrupperne.gruppernesopgaveeratudvikleundervisningsforløbiforholdtilem-netogherefterpræsenteredempåwebstedetoggøredemtilgængelig

Figur 5: Eksempel på en professionsportal

Figur 6: Screendump ”Lær fagbegreber”



forallepåholdet(menikkeandre–deteretlukketwebsted).

Endeligbrugeswebstedetogsåsomressourcebankogformidlings-kanalforlærerensnotertilunder-visningen(sefihur8).Dissenotersupplererundervisningensfagbøgeroggrundbøgerireligionsdidaktik.

genereltudgørprofessions-portalennyemåderatudformevidensdesign,læringsdesignogundervisningsdesignpå.Potentialetiportalenerflere.Denkankarakteri-seressom:

• etvirtueltundervisnings-oglæringrummedressourcerogredskaber,dermuliggørogunderstøtterteoretiskformid-

ling,diskussion,øvelserogartikulation.

• enundervisningsportfolio,hvorundervisningensfagligevidensuccessivtogkolla-borativtbyggesopogbliversynligogtilgængelig–ogsomsamtidigkanfungeresomstudiegruppernespræ-sentationsportfolio.

• undervisningenstavle,hvorportalenunderstøtterunder-visningensløbendekommu-nikation,fordiderkonkretkanrefereres,visesogudpegesbestemteemner.Samtidigfungererwebstedetsomtavle,hvorundervisningensløbendeemnerkansynlig-

gøresoguploades,fxnyedefinitioneraffagbegreber,mindmapsmv.

• enfagligwikpidia,hvordestuderendekanbidragetilatopbyggefagbegreber,under-visningsforløb,findefagligeressourcer–oghermedin-volveresdestuderendebådeidenfagligeproces–endeltagelsesform–ogsamtidigmuliggøresatdeltagelsenfåretkonkretudtryk–entings-liggørelse.

• etværktøjsreservoirafstudierelevanteværktøjer,hvorunderviserenløbendeintegrerernyegratisværk-tøjerogsocialemedier,somfxmind-map-programmer,produktionsværktøjer,refleksi-onsværktøjer,kommunika-tionsværktøjer,evaluerings-værktøjermv.–samtidigmedatunderviserenbrugerdesammeværktøjerisinformidling.

• envidendelingsplatform,hvorbådeunderviserogstude-rendebidragertilopbygningafdefagligeressourcer.Un-derviserenbliverogsåfagliginspireretafderessourcer,somdestuderendefinderoguploader,fxfilmogartikler–ogdestuderendekanogsågensidigtinspirerehinanden,fordidetersynligtforalle,hvordestuderendearbejdermedideresprojekteroghvordandeudviklersig.

• enfacilitatorafundervisnings-kultur,hvorundervisningens”stemmer”,aktiviteter,udtryk,processer,historier,værdier–sompåunikvisaltidbyggesopietuddannelsesforløbafunderviserogstuderende–kanudtrykkesogsynliggøres.Detundervisningskulturelleaspektersærligvitalt,fordiholdetbestårafbådenær-ognetstuderendeogflerestu-

Figur 7: Studerendes udvikling af undervisningsforløb forelår via websitet

Figur 8: Webstedet bruges som ressourcebank for lærerens undervisning



derendevilderforikkehavederesdagligegangidettradi-tionelleundervisningsrum.

Etyderligerepotentialeer,atprofes-sionsportalerkaninkluderede’digi-taltindfødte’studerendeogderesdigitalekompetencerogpræferen-cerforlæring,kommunikationoginformationgennemdigitalemedier.Ogforunderviserenkanwebste-detblivegenstandforkontinuerliggenbrug,udviklingogforfinelseogstøtteunderviserenløbendeudvik-lingafrepertoirertilhåndteringafprofessionsfagligelæreprocesser.

LæremiddelfaglighedProfessionsuddannereshåndte-ringafprofessionslæringgennemdidaktiskedesignkanbl.a.kvalifice-resvedøgetbevidsthedogpraktiskkendskabtillæremidler.Undervi-sereiprofessionsuddannelserståroverfordenopgaveogudfordringatintegrerenyelæremidler,dvs.medierogteknologieriundervisnin-gen.Detforudsætterenlæremid-delfaglighed,enreflekteretomgangmedlæremidler(CarlsenogHansen2009,ogHansen2010).Enlære-middelfaglighedkanbeskrivesifemlæremiddelkompetencer:

• Analytiskkompetence:ana-lysereogvurderelæremidlerspædagogiskemuligheder–deresaffordances.

• Planlægningskompetence:omsættelæremidlerspædago-giskemulighederiplanlægninggennemdidaktiseringellerredidaktisering.

• Praktiskkompetence:iscene-sættelæremidleriundervisning–vejledning–praktik.

• Evalueringskompetence:eva-luerelæremidletsværdiforun-dervisning/vejledning/praktikogværdiforstuderendeslæring.

• Udviklingskompetence:kritiskogkreativtdrøftelæremidlerietfagligtfællesskabmedhenblik

påudviklingaffag,kollegialtsamarbejde,praktik,undervis-ning,vejledningogprofessions-uddannelsegenerelt.

Mankansynliggøre,hvordanlæ-remidlerindgåriforskelligefaserafunderviserensplanlægning,gen-nemførselogevalueringafundervis-ninginedenståendelæremiddelpro-cesmodelfigur 9 (Hansen2010).

Modellensynliggør,atlæremidlerbådekvalificererogudfordrerlæ-rerensplanlægning,gennemførsel,evalueringogudviklingafundervis-ning.Iplanlægningskontekstenfun-gererlæremidlersominspirationtilatplanlæggeundervisningen,fordideiformaffagbøger,artikler,cases,opgaverosv.kanrepræsenterefag-ligviden.Mensamtidigskallærerenogsåudvikleanalytiskkompetencetilatvurderefxfagbøger,artiklerogcasesforderesrelevanstilatstøttedestuderendestilegnelseafteore-tiskforståelseellerderesfunktionsomomdrejningspunktforøvelserogprojekter.Iundervisningensprak-sisbidragerlæremidlertilatfacilitereundervisningoglæring.Endviderebidragerlæremidlertilatetablerevirtuellelæringsrum.Ogsåhererdetenudfordringforunderviseren,atudviklekompetencetilatpraktiskat

brugesamtundersøgespecifikkelæremidlersværdiforlæring,fxbloggensrolleipraktikkensomger-genogCarlsen(2011)undersøger.Endeligkanlæremidlerogsåindgåsomtemaifaggrupperogpædago-giskeråds-mødernårundervisning,læringsmiljø,fagskaldebatteresogudvikles.Dennekollegialesamtaleharfinepotentialertilatudviklenyevejetilprofessionslæring,menfordrerogsåatundervisereharetreflekteretfagsprogomlæremidler.

Læremiddelprocesmodellensynliggørbådehvordanlæremidlerindgårsomcentralebyggesteniprofessionsuddannerensundervis-ningogaltsåfungerersomdrivkræf-ter,mekanismer,refleksionspunkterogpotentielinnovativløftestangforudviklingafmetoderoglærings-konteksteriprofessionslæringen.Dermederlæremidlerogsåenvigtigdimensioniprofessionsdidaktikken.

Professionsdidaktik – veje til ud-vikling af professionslæringPågrundlagafprojektetviljegpegepåtredidaktiskeprincipper,somkanfungeresomrefleksions-ogud-viklingspunktertilenfortsatudviklingafprofessionsdidaktikkensfokuspåprofessionslæring.Principperneharsomgrundlagatteknologiog

Figur 9: Læremidler indgår i forskellige faser af underviserens arbejde



medier,dvs.læremidlerkanfungeresomencentralløftestangforudvik-lingafprofessionsuddannelser.

Den didaktiske tilgangHerpegespå,atundervisereopfor-drestilatnytænkederesdidaktiskedesignogovervejehvordanderkanudviklesnyetyperafvidendesign,læringsdesignogundervisningsde-signsomnyevejetilprofessionsfag-lighedogprofessionsdannelse.Detkanværenyeformerforrepræsen-tationafviden,fxbrugafvirtuellecases(BrodersenogPoulsen2011),brugafdestuderendesbrugafbloggenipraktikken(gergenogCarlsen2011),destuderendesomlæremiddelproducenter(Christof-fersen2011)ogintegrationaffxprofessionsportaler,somskitseretidenneartikel.

Den eksperimentelle tilgangDeneksperimentelletilgangpe-gerpåvigtighedenafatetablereudviklingsprojekter,hvorundervi-sere–gerneifag-ellerholdteams,eksperimenterermednyelære-midler,metoderogarbejdsformer.Forudsætningenfordepraktiskeeksperimenterer,atdeunderstøtterprofessionsfagligeformål,atdekanforegåidriftsikreomgivelserudenrisikofornedbrud,somfxsvigtafnetadgang,ogatderertilstræk-keligeit-ressourcertilatgennemføreeksperimentet.Deneksperimentelletilgangkanmedfordelinvolverestu-derendebådesommeddesignerneafdedidaktiskedesign(gynther2010)ogsomkonkreteressource-personeridenkonkretegennemfør-selafeksperimentet.

Den organisatoriske tilgangDenorganisatorisketilganghandleromatudvikleenlæremiddelkultur(gynther2010ogHansen2010),derfysisk,struktureltogkultureltun-derstøtterit-integrationogpraktiskeeksperimentermednyeundervis-nings-oglæringsformer.kendetegn

påenstærklæremiddelkulturer,atorganisationenharudformethand-leplaner,derfremhævervirtuellelæ-ringsmiljøerogkompetenceudviklingsomenstrategiskindsats.Endvi-dereatdereretableretdriftsikrefy-siskeogvirtuellelæringsmiljøermedenstilladserendesupportogvejled-ning,derunderstøtterogopmuntrertileksperimenter.Ogendeligatderudviklesenstrategiforudviklingafenvidendelingskultur,hvordegodeforløbogdengodepraksiskanfast-holdes,delesogdermedbidragetiludviklingafprofessionsuddannelser-nesnextpracticeihåndteringenafprofessionslæring.

Dissetretilgangekansigesatforud-sættehinandenogindgåiendyna-miskrelation.Detteersynliggjortinedenståendeprofessionsdidaktiskeudviklingsmodel:

Udviklingsmodellenunderstregeratudviklingafprofessionslæringmågåpåtrebenogintegreredidaktiskrefleksion,praktiskeeksperimenterogorganisatoriskudviklingsstrategi.Nærværendeprojektharbidragettilatkvalificeredeteneafbenene–di-daktiskrefleksioniforholdtilisce-nesættelseafveje,forståetsomlæ-ringskontekster,undervisningsgenreroglæringsgenreridestuderendestilegnelseafprofessionsfaglighedog–dannelse.Hvordanprofessionsud-dannelsertolkerogsættermålforprofessionsfaglighed-ogdannelseerenandendidaktiskopgave.Detoandreben–depraktiskeeks-perimenterogdenorganisatoriske

strategi–måprofessionsuddan-nelserneselviværksætte–oggådenæsteskridt.

LitteraturBækgaard,Henrik(2011).Professi-onsportalen:Kristendomskundskab/religion 2011-12,LæreruddannelsenUCSyddanmark.

Carlsen,DortheogJensJørgenHansen(2009).At vurdere læremid-ler i dansk,Dansklærerforeningen.

Christoffersen,Rikke(2011).Prak-tisktalt–omlæremidlerogprofes-sionsdidaktikidanski lærerud-dannelsen,Professionsuddannelseroglæremidler,JensJørgenHansen(red.),Læremiddeldidaktik.

Dale,ErlingLars(1998).Pædagogik og professionalitet,klim.

gerken,SvenogDortheCarlsen(2011).Teori–praksisspørgsmåletogbloggensomlæremiddel.Omanvendelighedafblogsiforbindelsemedpraktikken,Professionsuddan-nelser og læremidler,JensJørgenHansen(red.),Læremiddeldidaktik.

Eriksson,Bo(1970).Omuddan-nelsesplanlægning,in:Ålvik,Trond(red.). Undervisningslære. Aktuelle synspunkter og problemer,gylden-dalsPædagogiskeBibliotek.

graf,StefanTing(2004).Dendidak-tiskeanalyse.Ikritisk-konstruktivbetydning,in:graf,StefanTingogkeldSkovmand(red.).Fylde og form. Wolfgang Klafki i teori og prak-sis,Forlagetklim.

gynther,karsten(red.).Didaktik 2.0,Akademiskforlag2010.

Hansen,JensJørgen(2010).Lære-middellandskabet. Fra læremiddel til undervisning.AkademiskForlag.

Hansen,JensJørgenTorbenkureMarkerogFinnWiedemann(red.)(2004). IT og professionsuddan-nelse: erfaringer fra folkeskolen,



lærer- og pædagoguddannelsen,SyddanskUniversitetsforlag.

Hansen,JensJørgen(2007).Mel-lem design og didaktik. Om digitale læremidler i skolen,Ph.d.-afhand-ling,SyddanskUniversitet.

Hansen,NielsBuurogJørgengleerup(red.)(2004).Videnteori, professionsuddannelse og professionsforskning, SyddanskUniversitetsforlag.

Hiim,HildeogElseHippe(1997).Læring gennem oplevelse, forstå-else og handling. En studiebog i didaktik.gyldendal.

Nielsen,Bodil,NielsgrønbækNiel-senogNielsMølgaard(red.)(2010).Professionsbachelor. Uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis. UCC.

Poulsen,JensAageogPeterBrodersen(2011).Anvendelseaflæremidleriprofesionsuddannel-serne.Eksemplerpåudbredelse,begrundelserogvirkninger–isærvedinddragelseafcases,Professi-onsuddannelser og læremidler,JensJørgenHansen(red.),Læremiddel-didaktik.

Rektorforsamlingen(2009). Profes-sionshøjskolernes politik for viden-basering,københavn.

Wackerhausen,Steen(2004).Professionsidentitet,sædvaneogakademiskedyder,In:BuurHan-sen,NielsogJørgengleerup(red.)(2004).Videnteori, professionsud-dannelse og professionsforskning, SyddanskUniversitetsforlag.

Wackerhausen,BirgitteogSteen(1993).Tavs viden og pædagogik, Danskpædagogisktidsskriftnr.4.

Wiedemann,FinnogAlexandervonOettingen(red.).Mellem teori og praksis – aktuelle udfordringer for pædagogiske professioner og professionsuddannelser, Syddansk

Universitetsforlag2007.


IprojektetProfessionsuddannelseroglæremidler(POL)harlæreruddan-nereeksperimenteretmedforskel-ligetyperaflæremidler.Antagelsenharværet,atlæremidlerspillerenvæsentlig,menikkealtidsynligrolleiprofessionsuddannelserne–ogdetpåtrodsafatlæremidlerneindgårimangeforskelligesammenhængeeller”rum”iundervisningenogidensamledeuddannelse.

Læremidlererbrugsgenstande(Hansen2009:11),derhartilopgaveatfacilitereundervisningenogdelærendeslæring.Læremidlerkanbidragetilathåndtereforskelligeproblemer.Forlæreruddannelsenharkoblingenmellemteoriogprak-sisværetenakilleshælsidenaka-demiseringenaflæreruddannelsen.IPOL-projektetharvisetatunder-visernefrabådesygeplejeskeud-dannelsen,pædagoguddannelsenoglæreruddannelsenhareksperi-menteretmedforskelligelæremidlermeddetformålatbindepraktikogstudietætteresammen;detgælderfxbrugenafvirtuelleportfolioer(sy-geplejeskeuddannelsen)ogbrugenafvideodokumentationipraktikken(pædagoguddannelsen).Andreeksperimenterharpåandenvistematiseretforholdetmellemteoriogpraksisvedateksperimenteremedhvordanmankandragepraksisindiundervisningenpåuddannelsesinsti-tutionen,fxgennemvirtuelleuniver-serisecondlifeogbrugenafcases.Viharundersøgtdeeksperimenter,derergjortmedbrugenafblogs

somkoblingsmekanismemellempraktikogstudieilæreruddannelsenogstillerspørgsmålet:kan–ogevt.hvordankanbloggensomlæremid-delbidragetilkoblingenmellemstudieogpraktikmedhenblikpåatøgedenstuderendesprofessions-faglighed?

Bloggen – et funktionelt læremid-delDererforskelligetyperaflæremidler;viskelnermellemsemantiske,di-daktiskeogfunktionellelæremidler.Denneskelnengenfindesbl.a.hosJensJørgenHanseniLæremiddel-landskabet(Hansen2010:20).Enblogkanidennesammenhængfor-ståssometfunktioneltlæremiddel(1).JensJørgenHansenbeskriverdefunktionellelæremidlersåledes:Funktionelle læremidler indgår i pro-cesser eller aktiviteter. Det karakteri-stiske ved et funktionelt læremiddel er derfor tre ting: teknologien (hvad kan det), aktiviteten (hvad gør vi med teknologien) og hensigten (med hvilket formål gør vi noget).(Hansen2010:76).Dissetreaspekterskalsessomgensidigtafhængige,hviseksperimentermedweb2.0tekno-logierikkeskalværeeksperimentermedteknikforteknikkensskyld.Idetfølgendeharviladetdetreaspekterværestyrendeforundersø-gelsenafbloggensomlæremiddelienprofessionsuddannelse.Artiklenindledesmedenindkredsningafteori-praksis-problemet,derrela-terersigtil’medhvilketformålgør

vinoget’-aspektet.Artiklensandendelbeskriverkortbloggensmulighe-der(teknologi-aspektet)ogendeligundersøgesdet,hvadderfaktisksketeitrekonkreteeksperimenterilæreruddannelsen.Ialletreforløbbleveksperimenteretmedbrugenafblogsomkommunikationsplatformiforbindelsemedenpraktikperiode.Detoforløbknyttersigtilpraktikidansk,dettredjetilpraktikihisto-rie.Måleterpåbaggrundherafatskitserenoglebegreber,kriterierogprincipperforunderviserneshånd-teringafbloggensomfunktioneltlæremiddelilæreruddannelsen.Nårdetteermålet,liggerderenevalue-ring–enværdisætning–afdetseteiundersøgelsen.MedShadish’sfireelementerforgodevalueringsprak-sisinmente(krogstrup2006:41)kanmanpåkortformsige,atbloggensomfunktioneltlæremiddelilæreruddannelsenergenstandsfel-tet.Projekteterkendetegnetvedatderinterveneresipraksisgennemeksperimentermednyetyperaflæremidler,hvorforgenstandsfeltetsomudgangspunktmåkarakte-riseressomensituationsbestemtindsats.Dekriteriersomliggertilgrundforvurderingenuddragesiførsteomgangafdepræsenteredeteorieromteori-praksis-problemetilæreruddannelsen,ogindlejresietvidereperspektivirelationtilbegre-betprofessionslæring.Mankansigeatdetvideremålmedinddragelsenafbloggeneratøgedestuderendesprofessionslæring,mensdetopera-

SvengerkenogDortheCarlsen:Teori-praksisspørgsmåletogbloggensomlæremiddel SIDE12

Teori – praksisspørgsmålet og bloggen som læremiddelOm anvendelighed af blogs i forbindelse med praktikken

AF:SVENgERkEN,UCSJæLLANDOgDORTHECARLSEN,UCSyDDANMARk.



tionellemåleratkobleteoriogprak-sis.Undersøgelsenergennemførtsomtekstanalyserafdetreblogs;Svengerkenharanalyseretdansk-forløbene,mensDortheCarlsenharanalyseretbrugenafblog-geniforbindelsemedpraktikkenihistorie.Tekstanalyserneerprimærtkommunikationsanalytiskopbyg-get:Hvemsigerhvadtilhvem–oghvordan?Endeligsøgesanvendel-senafevalueringen/undersøgelsenfremmetvedatladeartiklenmundeudinoglespørgsmål,somlærer-uddannerekanstillesigselvhvisbloggeninddragessomfunktioneltlæremiddel.

Teori-praksis-problemetLigesidenlæreruddannelsenblevenakademiskuddannelse,harspørgsmåletomsammenhængenmellemdenteoretiskeogdenprak-tiskedelværetetproblemområde.Atdetteharståetcentralthængerbl.a.sammenmeddetsærligevedprofessionsuddannelser,atdepåmangemåderudfoldersigietandetmiljøellerfeltendder,hvordeopnåedekvalifikationerskalbruges.Alleredei1970’ernetaltemanderforom”praksischokket”nårstuderendeovergiktilprofessionen.Ognyereundersøgelserviser,atderstadigerenafstandmellemdet,derforegårpåuddannelsenogdet,denyelærereopleversomnødvendigekompetenceripraksis.

Mantraetdesenereårpålærer-uddannelsenharværettreklangenmellemlinjefag,pædagogiskefagogpraktikken.Sammenhængmel-lemlinjefagogpædagogiskefagerformentligendnuikkelandet,menerensammenhæng,derkanarbejdesmedinternt.Dennesammenhængvilviikkekommenærmereindpåher.Praktikkenderimodforegåretandetgeografiskstedogienheltandenkontekst,hvorforholdetmel-lempraksisvidenogteoretiskvideneretandetendpålæreruddannel-sen.

Hvad er problemet?Endiskussion,derharliggetbagproblematiseringenafforholdetmellemteoriogpraksisilærerjob-bet,harværetspørgsmåletompåhvilkenmådelærerjobbetståriforholdtilopfattelsenafbegrebet”profession”.

Man har igennem mange år dis-kuteret om disse faggrupper kunne kaldes professionelle fordi der har været usikkerhed om deres videns-grundlag: Hvilken videnskab danner grundlaget for lærerarbejdet, pæda-gogarbejdet osv.? Kan man pege på en enkelt videnskab eller en samling af flere videnskaber, eller er der ikke snarere tale om et praktisk erhverv, hvor de væsentlige kompetencer tilegnes gennem praktisk arbejde, enten det nu er i den almindelige socialisering i familien eller institu-tionerne eller igennem deltagelse i praksis; i praktik, i en mesterlære eller i begyndelsen af karrieren? Man kan se en sammenblanding af videnskab og hverdagsviden, der er stabiliseret i de samfundsmæssige institutioner og som de professio-nelle har inkorporeret samtidig med, at de udvikler den. (2)

Denviden,derkendetegnerprofessioneneraltså,iflg.Moosogandre,ensammenblandingafvidenskabeligfunderetvidenogenvidenudvundetafdagligpraksis,somtilligeoftevilhavekarakterafatværetavs.Detbetyderogså,atdenteoretiskeviden,deropsamlespåuddannelsen,ikkenødvendigvisogumiddelbartkanoverførestildenprofessionellepraksis.LaveogWenger,derbeskæftigersigmed’situeretlæring’sigersåledesomanvendtvidenipraksis,atdetihøjgradafhængerafderammer,dererudstukket,hvordanvidenomteorierneanvendesipraksis.Atdetnetopikkeerenlogiskfølgeatdenstuderende,derkanalleteorierneilæreruddannelsen,bliverdenbedstepraktiker.

Denviden,derarbejdesmediud-

dannelsesrummet,kansåledesikkeforventesatværedirekteoverførbariforholdtilpraksisfeltet,somenanvendtteorifordirektepraktiskeløsningerafetproblem.Denud-øvendeipraksisfeltetarbejderunderkomplekseforholdogmedpraktiskeløsningsmodeller.Enkompleksitet,detnæppeermuligtheltatindfangeiuddannelsesinstitutionernesteore-tiskeunivers,fordidetsituationelleaspektforhandlinginkluderervidenogkunnen,someretableretiensitueretpraksis,derofteertavsellerikkebegrebsliggjort.Netopdenneproblemstillingliggersomenudfor-dringtillæreruddannelsenstreklang:Selvom der har været en større opmærksomhed på de tavse, ikke formulerede aspekter ved de profes-sionelles viden igennem de seneste år, så er der en stigende interesse i at gøre den implicitte kundskab explicit, at få de professionelle til at forklare, hvad de faktisk gør. (3)

Derforeliggersåledesenpro-blemstilling,derindeholdereksi-stensenafforskelligevidenformerogforskelligepraksisformer,somikkeumiddelbartkorrespondereroginteragerermedhinanden.Detskerindenfordensammeuddannelse,dersomsådanopfattessometsamlethele,medkvalificeringtilenbestemtprofessionsomsigte.Derkanderforværegrundtilatselidtnærmerepå,nogleafdeområderkvalificeringenrettersigmod.Herskalderprimærtrefererestilenundersøgelseforetagetiforbindelsemedakkrediteringenaflæreruddan-nelsenvedUniversityCollegeSjæl-land2010-2011,hvordeterforsøgtatafdækkenogleafdeoplevelsernyelærerharhaftvedovergangfrastudietilarbejde.

Ny lærer i arbejdeUndersøgelsenerdesignetsomenkombinationafenkvantitativspørgeskemaundersøgelseognogleherafudsprungnekvalitativeinter-views.Ianalysenafforholdetmellem



fagligvidenogrelationellekompe-tencererdetiundersøgelsentyde-ligt,atdenyelærereovervejendeeroptagetafdenrelationelledel,mendetviherskalbeskæftigeosmederprimærtforholdetmellemteoretiskbegrebsligvidenogpraksisviden.

Iundersøgelsenangiverdestude-rende,atdeopleverteoretiskvidensomenballastdeharmedsig,ogatdehardenitilstrækkeliggrad.Detgælderbådesomfagligballastforgennemførelseafundervisnin-gen,vurderingafundervisnings-materiale,kollegialediskussioneretc.Ogdeopleverstorforskelpåatunderviseidereslinjefagogifagdemeretilfældigtbliversattilatundervisei.

Deterimidlertidogsåheltenty-digt,atdesomudgangspunkterusikrepå,hvorledesderesvidenskalgøresfolkeskolerelevant.Deefterspørgerfagdidaktik,udtryktsomredskabertilattransformereegenfagligvidentilundervisning.Deopleversåledes,atlæreruddan-nelsengiverdemfagligindsigt,menangiversamtidigatdeikkeved,hvorledesdeskalomsættedentildagligpraksis.

Iintervieweneerdetderudoverslående,ihvorhøjgraddenyelæreretalerihverdagssprog.Teoreti-skeanalyserogalmenebegrebsligeovervejelserernæstenfraværendeideresfremstillinger.

Detersåledesiundersøgelsentydeligt,atdetteoretiskesprog,derbrugespålæreruddannelsenogdetsprog,derbrugesidenpraktiskehverdag,faldervidtforskelligtud.Enoverføringogdermedmåskeogsåaktivbrugafdetbegrebs-ogteoriapparat,dehartilegnetsiggennemuddannelsen,syneskunibegrænsetomfangatfindested.Detertænkeligt,atdetliggersomtavsvidenhosdenyuddannedelæ-rere,menselvieninterviewsituationkommerdetikketilsyne.Årsagenermåske,atdetoarenaerermereforskelligeendvinormalttænker

dem.Iuddannelsenertidensataftilrefleksion,diskussionogfordybelse,menstideniskolenerafsattilun-dervisning,møder,problemløsning,undervisningsdifferentiering,uroligeelever,mødetider,gårdvagter,samtenmængdepraktiskeopgaver,derkræverløsningnuogherogdermedmåskeogsåetandetsprog.(4)

Deterimidlertidikkesåledes,atdeinterviewedeserderesuddan-nelsesomoverflødigellerirrelevant.Debetragterdensomenvæsentligballastforerhvervsudøvelsen,ogspørgsmåletbliverderfor,hvorledesteorierogbegreberetableretunderuddannelsenihøjeregradkanoverførespåenfrugtbarmådetilprofessionenogpådenandenside,hvorledeshverdagenspraktiskeproblemstillingerkaninddragesilæ-reruddannelsentilalmengørelseogteoretiskdiskussion?Enstuderendeefterlyserdirektemangelpåanvendtteoretisksprogiforholdtilatvurdereeleverne,sådetikkebegrænsersigtilat”….. eleven er dum eller eleven er urolig eller eleven har også dumme forældre. Der mangler et rum til den faglige diskussion”.(5)

To verdenerVihartidligereskrevet,atdenviden,derarbejdesmediuddannelses-rummetikkekanforventesatværedirekteoverførbariforholdtilprak-sisfeltet.Overførbarhedsproblema-tikkenkaldesogsåiandresammen-hængefortransfer-problematikken(sefxFratransfertiltransformativlæring).Transferproblematikkenhandlerom,hvordanlæringiuddan-nelsessammenhænge,denteore-tiskelæring,omsættessomnyekompetenceriarbejdslivet.Hervildetværesomundervisningspraksisiskolen.Detervigtigtatunderstrege,atderikkeblotertaleomtransfer(6)somendirekteoverføring,menomentransformationafdettilegne-de,derdermedikkeblotoverføres,mensnarereomformesiforholdtildenkonkretekontekst.Entransfor-

mationsomskerianvendelsenafdetlærte.Detinteressanteerheratundersøgehvordannyelæremid-lerkan–elleromdekan–skabenyeellerandre–vilkårfordennetransformationsproces.Specieltbloggensmulighedforsamtidighedforekommerherinteressant.Altsåaterfaringerfrapraksisfeltet,somdetoplevesipraktikken,umiddelbartkankommunikerestilmedstude-rendeoglærereogdermedumid-delbartkanblivegørestilgenstandforfællesrefleksion.

VibeAarkrogbeskæftigersigogsåmedtransferproblematik-ken,f.eks.iartiklen”Enmodelforsamspilletmellemskoleogpraktikivekseluddannelserne”(Aarkrog2004).Hunpegerpå,atderkanværeforskelligeindstillingertil,hvadskolens(heruddannelsens)opgaveer:mankansedetsomuddannel-sensopgaveatforberededeltagerepåarbejdslivetogderforgivedemredskaber,ellermankansøgeathjælpetilatbearbejdeoganalyserearbejdserfaringersomenlæring-ogudviklingsproces(gleerup2010).Netopdensidstetilgang,harværetudgangspunktetideforsøg,derse-nereskalrefereres,udfraenforestil-lingom,somAakrogogsåanbefaler,atundervisningeniuddannelsenogsåmåindeholdeenoplæringioverførsel–”teachingfortransfer”–hvordankanjeganvendedetlærteipraksis.Anvendelseafdetlærtemåisigselvansesforenlæreproces,såledesatmanikonkretesituationerkommer”itanke”omnogetafdetlærte(teori)ogseranvendelighedenheraf.

Detvilleimidlertidværeforenkletudelukkendeatsedettesometpro-blem,dererplaceretiuddannelsen.Ogsådenmådepraksisfungererpåerrelevantattagemediovervejel-serne.

TorbenNørregaardRasmussenhævdersåledesisinartikel”Eterteori–etandetpraksis”,atdetoforskelligestørrelser,praksisog



teoriaferfarnelærereofteforståssåledes,atdebedstbehandlesved,atman glemmer det, man har lært på seminariet – jo før jo bedre.(7)Lærernesopfattelseafhvadderergodogdårligviden,refererer,iflg.ham,såledesprimærttil,hvadderfungereripraksis–altsåatdenerfa-ringsbaseredevidenudkonkurrererdenteoretiske.Atagereuafhængigtafteori,serhanimidlertidikkesomenreelmulighed.Teorieraltidenindlejretdelafdenmådehvorpåvibetragtervirkeligheden.Spørgsmå-leterkunhvilkengradafbevidst-hed,dereromkringbrugen,ogdendialektik,deretableresmellemdetostørrelser.Underuddannelsenogherunderpraktikken,serhandetderforsomrelevant og væsentligt at beskæftige sig med dialektikken mellem udviklingen af de forskel-lige videnformer.(8)Oghererdetværdatværeopmærksompå,atbevægelsenilæreruddannelsenhovedsageliggårfrateorimodpraksis,mensbevægelseniskolenhovedsageliggårfrapraksismodteori.VonOettingenpåpegerligele-des,atløsningenikkeliggeriatmanophæver spændingen mellem teori og praksis, men gør den til selve grundlaget.(9)

Opfattelsenafatteoriernogetderhørertilpåseminarietogatvirkelighedenernogetganskeandetangivesogsåafflereafdeintervie-wedelærereiundersøgelsenNy lærer i uddannelse.Enangiverlige-frem,atdetvillebliveopfattetsomprovokerendeatindledeenteoretiskdiskussionpålærerværelset:...der sidder man jo aldrig og siger Vygot-sky på lærerværelset, aldrig nogen sinde .(…) Hvis man kommer der og siger, Ziehe mener også sådan og sådan…(…) jeg kunne godt forestille mig at det ville blive opfattet som stærkt provokerende.(Dimittend6).Dennedimittendytrerønskeomatføreenpædagogiskfagligdiskus-sion,menangiversamtidigatdetersværtatkommeigennemmed

sådanne:… jeg havde fundet uha, bøger og det hele ….de kiggede på mig som om jeg var faldet ned fra rummet, og så snakkede de ellers videre… det var en meget speciel oplevelse.(Dimittend6).Dimitten-denfortællervidereomforskelligemåderatundgåproblemet:Man behøver jo ikke sige Vygotsky. Man kan jo bare sige denne her elev…hvad er det næste han skal lære derfra og hvor han står i zonen for nærmeste udvikling. Man behøver jo ikke sidde slynge om sig med navne og begreber…(Dimittend6).

MedetsætBourdieuskebril-lerkanmantaleomtofelter,hvorengivenkapitalvægtesganskeforskelligt.Pålæreruddannelsenskalmantileksamenoggøreredeforsinepædagogiskeovervejelservedhjælpatteorierogbegreber.Deterdet,manbliverbedømtpåogbliverbelønnetformedenkarakter.Dettesesiuddannelsessammenhængsomrelevantkapitalatgåudiver-denmed,mennårfeltetskiftesud,serdettilsyneladendeheltanderle-desud.Etudvikletbegrebsbårette-oretiskberedskabbliverikkevægtetsærlighøjtsomendelaflærerfaglig-heden.Detersomomdenmådeatbehandleproblemstillingerpåkastestilsideforerfaringsmæssig,praksis-baseretviden,derforholdersigkon-krettilspecifikkesituationer.Somovenståendecitatantyder,kandetinogletilfældevendesheltpåho-vedet,såledesatdenpointgivendeteoripåseminariet,bliversetsomnegativkapital.(10)Pådenenesideerderaltsåenfareforatdenteore-tiskedelafuddannelsenisolerersigisinegenselvforståelseuafhængigtafdenfaktiskehverdagogpraksispåskolerne,ogpådenandensidekanderværeentendenstil,atogsåskolernelukkersigomsigselvienpraksisforståelse,derikkeåbneropforteoretiskrefleksionogudvikling.SteenWackerhausenharslagkraf-tigtkaldtdetforSkoleepidemier og praksisforkalkninghvorhansamti-

digtgøropmærksompåatlangt fra alle gamle rotter i en profession er mestre; nogle er kun gamle rotter. (11)

UndersøgelsenNy lærer i arbejdegiveranledningtilattro,atdenyelærerevedmødetmedskolengårindienartaflæringsproces,hvorteoretiskevinklerogbegreberomformestilpraktiskehandlingsan-visninger.Detteskerdelsvedmødetmedskolensomnylærer,menietvistomfangogsågennempraktik-ken,hvordefårskolenpræsenteretsomen”virkelighed”,deroperererpraktiskogikketeoretisk.Derkansåledesværebrugforatåbnemereopforforbindelsenmellemdetofelter,såledesatdeihøjeregradkanbefrugte,inspirereogkorrigerehinanden.

EtbudpåetableringenensådandialektikmellemdetostørrelserformuleresafBodilNielsen:

De studerende skal undervises i, hvordan konkrete træk fra praksis-situationer, de selv har været en del af, har observeret, læst om eller lignende, kan ses som eksempler på generelle forhold eller problemstillin-ger. De skal vejledes i at bevæge sig fra det konkrete plan til det generelle og fra det generelle til det konkrete talrige gange gennem uddannelsens fag og de fire år. (Nielsen2007:2).

Spørgsmåleternaturligvis,hvorle-desderkonkretetableresensådandialektikogdynamik.Lærerbesøg,trepartssamtalerogprofessionsop-gaverernogleafdeinstrumenter,derersativærkogsikkert–nårdeblivertilstrækkeligindarbejdet–kanværemedtilatbefordredennesammenhæng.

Viskalhervendeosmodspørgs-måletom,hvorvidtderinyereteknologierliggernoglemulighederforatunderstøtteensådandialektik.

Teknologi-aspektet Somviskrevindledningsvist,an-skuervibloggensometfunktioneltlæremiddel.Ordet”blog”kommeraf



detengelske”weblog”,hvilketnær-mesteratforståsomenwebbase-retdagbogellerlogbog.Blogtekno-logienskendetegnerdenomvendtekronologi;dvs.atdesidstenyheder–kommentarerellerindlægstårøverst/først.Bloggen’ejes’almin-deligvisafénejer,derpostersinekommentarersomienslagsvirtueldagbog.Menbloggenkanogsådrivesifællesskab,somviserdetieksemplernefradeherundersøgteeksperimenter.Etandetafbloggenskarakteristiskekendetegnermu-lighedenforatkommenterepådetpostede.Indholdetvarierertypiskfrapersonligeindlæg(dagbog)overpolitiskeindlægtiltematiskediskus-sionerometbestemtemne.Pådenmådekanmansigeatderervedatudviklesigenslagsblog-genrer:de-batbloggen(hvorfxaktuelleemnerdebatteres–fxblog.politiken.dk),rejsebloggen(enslagsrejsedag-bog,somoffentliggørespånettet),temabloggen(fxomaltfrae-læringtilkagerellermode).Ogderkansikkertidentificeresflere.Omblog-genskriverDohnogJohnson:en blog [er] en form for virtuel dagbog, der muliggør et personligt udtryk i forhold til holdninger og synspunk-ter, men som i stigende grad også anvendes af grupper til diskussion af bestemte emner. (DohnogJohn-son2009:59).Dettestemmergodtoverensmeddenmåde,somordetblogogsåharsnegetsigindivoreshverdagssprogpå;hertalerviombloggingsomenaktivitet,hvormanudtrykkersigpersonligtpånettet–ogdetteåbneropforenheltcentralproblematik,somviserianalysenafdeblogs,derereksperimenteretmedidetteprojekt:forholdetmel-lemholdningerogsynsningerpådenenesideogfagligediskussionerogfagdidaktiskeproblemstillingerpådenandenside.Dettevendervitilbagetil.

Bloggenerenafdeweb2.0-tek-nologier(12),sommangebådeundervisereogstuderendevilhave

kendskabtiliforvejen.Udfordringenvedbrugafhverdagsteknologiersomlæremidlerer,atfåekspliciteretdefor-dommeellerfor-ventninger,sommanalleredehartilteknolo-gien.Nårlæreruddannerenind-dragerbloggensomlæremiddelipraktikundervisningendrejerdetsigsåledespådenenesideomatfåekspliciteretsinefor-forståelserogpådenandensideomatenhver-dagsgenstandmedegnerutiner,transformeresindietlæringsregi.Hvilkeovervejelserdettekræver,vendervitilbagetilsidstiartiklen.

Hvad og hvorforAktivitetsaspektetvedrørerhvadderfaktiskgøresmeddetfunktionellelæremiddel.JensJørgenHansenpointerer,ataktivitetsaspektet–hvadvigørmedlæremidlet–ikkekanskillesfralæringssammenhæn-gen:

For at beskrive mobiltelefonen som et funktionelt læremiddel er det ikke nok at beskrive alle dens fortrinlige tekniske egenskaber. Det er heller ikke nok at beskrive alt det, vi kan gøre med den, såsom at kommunikere, tage billeder, høre musik, optage lyd, bruge den som GPS, spille spil, optage film, udreg-ne regnestykker osv. Det afgørende er, hvad vi gør med mobiltelefonen i en bestemt læringssammenhæng.(Hansen2010:67).

Skalviheltkortbeskrivehvadlæreruddannereogstuderendegøridisseeksperimenter,erdetkortesvar,atdeblogger.Menservidetienlæringssammenhæng,måviundersøgehvadlæreruddannerogstuderendegørmedhvilkenhensigt.

Idegennemførteeksperimenterbetyderdet,atviikkekansepåbloggenuafhængigtafdenellerdeintentionersomlæreruddannerenharmedbrugafbloggen,nemligatetablereellerfacilitereentætterekoblingmellemlæreruddannelseogpraktik.

Koblede konteksterkarstengyntheranvenderbegrebetkoblede konteksteromundervis-ningsdesigns, der synkront kobler den praksis, der er på uddannelses-stedet, med den praksis, som er i professionen.(gynther2010).(13)Nårvianvenderkobledekontekstersommetaforher,gørvidetienpåmangemåderlægmandsagtigogpragmatiskforståelse:Atkoblekontekster(seminarieundervisningenogpraktikken)erdenudfordring,somlæreruddannernesøgeratoverkommevedbrugenafbloggensomfunktioneltlæremiddel.Måletsynesatværeenhøjeregradafintegrationafteoriogpraksisogfor-ståelsensynesatliggeiforlængelseafgynthersbegreberomundervis-ningsdesigns,dersynkrontkoblerforskelligekontekster.(14)

Danskhold i praktikkenInedenståenderefereresdertiltoforsøg,hvorlinjefagsstuderendeidanskharværetipraktik.DeteneergennemførtiPOL-projetetafTomSteffensen(UCSjælland)ogbeskrevetienprojektrapport,derfindespåPOL-projektetswiki–sehenvisninginoten(15).Detandet,somikkeeretformaliseretprojekt,menmereudtrykforalmindeligeksperimenteren,ergennemførtafPernilleMadsenogenafdenneartikelsforfattere,Svengerken(UCSjælland).

UnderoverskriftenWeb2.0-me-dieridanskundervisningenangiverTomSteffensenforholdetmellemundervisningspraksisilærerud-dannelsenogpraktikkensomdendirekteanledningtilforsøgetmedweb2.0medieriundervisningen:Den professionsfaglige udfordring handler om at finde veje og metoder til at styrke sammenhængen mellem den faglige og fagdidaktiske teori, der læses på læreruddannnelsen, og den undervisningspraksis, de studerende oplever i deres praktik.(Steffensen2010:1).Ieksperimen-



tetindgårtredel-forløb:1)kanonipraksismedbrugafwiki,2)Bloggensomlæringsredskabog3)Videoogmultimedier.Vikoncentrererosheromforløbetmedbrugafblog.

TomSteffensensharfølgendeop-læg:For at de studerende løbende kunne reflektere over oplevelser i deres praktik med deres medstude-rende og på den måde også bevare kontakten til studiemiljøet, lagde jeg op til, at de studerende en gang om ugen skulle opdatere deres blogs med en kort praksisfortælling, som efterfølgende kunne læses og disku-teres af de medstuderende. Håbet var, at den enkelte studerende på den måde allerede i løbet af sin praktik ville kunne indkredse nogle interessante cases og problemstil-linger, som ville være velegnede til efterbehandling i professionsopga-ven. (16)Mendetvisersigikkeatværesåletatfådestuderendetilatbrugebloggen.TomSteffensenskri-ver:Af forskellige årsager viste det sig desværre kun at være ganske få grupper, der tog den mulighed til sig, og derfor opstod der aldrig et egentlig diskussionsforum. Det handler bl.a. om motivation, hol-dets størrelse (kun 13 studerende), og en vis mæthed i forhold til de mange forskellige opgaver og krav, de studerende bliver mødt med.”(17)Detergivetvisrigtigt,atderskaludvisesenvisforsigtighedmedblotatlæggeflereopgaverovenpådeafrapporteringsopgaver,deriforvejenliggeriforbindelsemeddestuderendespraktik,ogdeterderforvigtigtatfåetableretensolidsammenkædningaff.eks.professi-onsopgavenogdeløbendeskriftligeoplevelserogrefleksioneriblogs.

IMadsensoggerkensforsøgforsøgtemanatstyredebattenvedpåforhåndatfastlæggeafnogletemaer.Temaerneblevfastlagtisamarbejdemeddestuderendeogfikbl.a.derforenmerealmenenddanskfagligkarakter.Temaernevar:

• Atbliveaccepteretsomlære.• Elevforudsætninger.• Ledelseogudviklingafklassens

socialemiljø.• Lærerensopgaverogansvar.• Målsætningogevalueringaf

eleverneslæring.• Pædagogiskeudfordringer.• Samarbejdemedelever,foræl-

dre,kollegerogandreressour-cepersoner.

• Sjoveoplevelser.

Formålethermedvaratfastholdedestuderendepånoglefokuspunk-terogdermedgørekommunika-tionenmeresmidig.Spørgsmåleterimidlertid,ommanhervedogsåkomtilatøvevoldmodlæremidlet,idetdetdervedikkeadskillersigvæsentligtfraf.eks.enalmindeligkonference.

Detindhold,somblevresultatet,havdeividtomfangkarakteraffortællingeromspredteoplevelser,somformangesvedkommendefintkunnehaveværetplaceretunderoverskriften”sjoveoplevelser”

Idetheletagetvardetdemegetnære,menikkeirrelevanteproblem-stillinger,derblevtagetop,fx:

Møder i folkeskolenJeg har været til møde. Hold da

ferie, hvor er der mange grupper. År-gangsteam, primærteam, fagteam, faseteam, fagudvalg og LP-grupper, det er ikke mærkeligt, at der ikke er mere undervisningstid til eleverne. Og midt i alt denne forventningsaf-stemning til hinanden, sad jeg og tænkte, ”Hvis bare jeg kan få lov til at undervise, det er jo derfor jeg ville være lærer”

Klogere blev jeg da, der er kom-met en ny overenskomst, hvor der ændres på forberedelsesfaktoren, den hedder nu 2,18. Og i den er indeholdt, mødedeltagelse, forbe-redelse til lektionerne og div. Det er utroligt, hvor meget fnidder det kan give!

Eller:Hygiene - en lærers ansvar

og opgave? En elev i 8. B spørger pludselig

vores praktiklærer om de ikke snart kunne holde klassens time/klas-sesamtale. Jeg tænker - ”Fedt, at en elev tager initiativ til dette. Hun vil sikkert snakke om mobning, støj i klassen el. lign.” Men nej - hun vil høre om de ikke kunne snakke om hygiene, fordi der er nogle af de andre der lugter, og det er altså bare ikke særligt lækkert, når man sidder i samme lokale. Og når nogle af drengene løber på gangen, så sveder de jo og det lugter. Og hun mente jo at man sagens kan tage et bad og huske at bruge deo. Prak-tiklæreren havde meget svært ved at tage hende seriøs, men endte med at sige, at det kunne de da godt. Jeg havde også svært ved at tage forslaget seriøst, og havde nok valgt ikke at bruge tid på at snakke om det. Jeg mener ikke, det hører med til en lærers ansvar og opgave - det at skulle snakke og diskutere sved, lugt og hygiene med eleverne i klasserummet - men evt. give ordet til eleven inden start på undervis-ningen. Så kan eleven selv opfordre sine klassekammerater til at tage et bad og købe en deo. Men - er hygiene en lærers ansvar og opgave i en 8.klasse?

Hilsen Gxxxx

Ogsåledesfortsætterdiskus-sionenomhygiejne,småsucceseriundervisningen,efterspørgselefterideerogmaterialeoglignende.Altsåumiddelbartnogleretalmindeligeogjordnæreproblemstillinger,somogsådebatteresiethverdagssprogogikkeumiddelbartbliverløftetopsomenmeregenerelproblemstil-ling.Mensamtidigproblemstillinger,somhørermedtilovervejelseroverlærerensopgaverogansvar,ogsomnyelærereangiver,atdeførstskaltilatfindesvarpå,nårdebegynderijobbet.

Detematiseredeproblemstillingerkanderforindgåiefterbehandlingen



afpraktikkenpålæreruddannelsenogderigennemtilføresbegreberogteori.Mendermedmistesogsådensamtidighed,somellerskarakteri-serermediet-bloggensmulighedfordenumiddelbarereaktion,jf.gynthersindkredsningafkobledekontekstersomundervisningsde-signs,dersynkrontkobleruddan-nelsespraksisogpraksis-praksis.

Endeligerdetogsåtydeligt,atlærernehavdevanskeligtvedathåndtereogforholdesigtildenløseogassociativedebatform.Derkommerganskefåindlægherfraogefterfølgendeharlærernegivetudtrykfor,atdefandtdetvanskeligtatbringestruktur,begreberogteoriindidebatten.

HistoriebloggenPåUCSyddanmarkharenlærer-uddannerogetholdstuderendemedlinjefagihistorie,somskulleibedømmelsespraktik,valgtateksperimenteremedbloggensomenmulighedforatdestuderendekan,somunderviserenudtrykkerdetholde kontakten med seminariet ved lige.

Rammenomkringbloggenvar,atdestuderendeskulleprodu-cereetantalindlæg(ikkenærmeredefineret)iløbetafderespraktik(deltagelsespligtigopgave).Underoverskriften/titlenpåbloggen”Hi-storiepraktik2009Haderslev”stårfølgendeimanchetten:Her kan I/du komme med refleksioner over prak-tikken i historie. Samt komme med kommentarer, løsninger og input til din medstuderendes refleksioner over praktikken i historie. Og KUN det.Vivedikke,hvilkeovervejelser,derliggerbagunderviserensordvalg–ogderforberorfortolkningenalenepåanalysenafteksten,somdenfremstår.Mankanspørge:Hvaderdetoverordnedeformål?DohnogJohnsenskelnermellemfemhoved-typerafformål:

• Faglig(emne-/indholdsmæs-sig)forståelse–delærendesforståelseaffagligebegreberellerproblemstillinger.

• Opøvelseogudøvelseaffagligefærdighederoggenerellekom-petencer–fxsprogligformule-ringsevne,retoriskargumentati-onsteknikellerlign.

• koblingafuddannelsensfagligeemnerogerfaringer/videnfraandresammenhænge–fxinddragepraksiseksemplertilforståelseafteori,nuanceringaffagligtbehandledeemnerudfrakonkreteeksemplerfra’virkelig-heden’.

• Tværgående(proces)vejled-ningsfunktion–vejledningomstudie-ogerhvervsvalg(en”brevkasse”).

• Rumforpersonligtudtryk,ikkenødvendigvisfagligtrelateret–destuderendesfrirum.

UnderviserensunderstregningafatindlæggenekUNskalvedrøreprak-tikkenihistoriekunneindikere,atfaglig forståelseerformålet.Atdeterrefleksioneroverpraktikkenderericentrum,kandogogsåpegepåkobling af uddannelsens faglige emner og erfaringer/viden fra andre sammenhængesommålet–udenatdetdogeksplicitfremgåromdetdrejersigomatinddragepraksisek-semplermedhenblikpåforståelseafteori,diskussionafteoriernesudsigelseskraftirelationtilerfarin-gerneipraktikkenellerlignende.Samtidigopfordrerunderviserendestuderendetilatkommentereogtilatkommemedløsningeroginputtilmedstuderendesrefleksioner.Løs-ningeroginputkunnesignalere,atdestuderendeforventesatkommeudforenrækkesituationer,hvordeikkekanforventeat’løsningen’ergivetpåforhånd;medHannekatrinekrogsrupsord,kanmantaleom,atdenstuderendevilmødevilde problemer,dernetopkrævermereendtekniskeløsninger.

Underviserenerpådenenesidemoderatorafbloggenidenforstand,athaniførsteomgangvælger,atdeterham,dersorte-rerogkategorisereralleindlæg.Islutningenafoktober(småtomånederhenneiforløbet)vælgerunderviserenimidlertidatgørealletiladministratorerierkendelseafathanikkekannåatfølgemedogka-tegoriserealledeindlæg,dertikkerindpåbloggen.Somudgangspunktharunderviserenvalgtatbloggeneråben/offentligtilgængelig,menalleredemegetkortindeiforløbetvælgerunderviserenatgøreblog-gentiletlukketforum:Jeg har gjort, så det kun er os som kan læse vo-res blog. Håber det betyder at I nu for alvor, tør kunne ud af ”skabet”.. Oghvismanalenevurdererudframængdenafindlæg,mådetsigesatlykkes;efterbloggenlukkes,vok-serantalletafindlæg.

Nårvilæserdestuderendesindlæg,erdetheltoverordnedeindtryk,derstårtilbage,atmangeindlægerforankretidetkonkretehandlingspressomlærerenopleverihverdagen.Detgælderdenhandlet-vang,somenundervisningssituationudgør,menogsådetpres,dererforatforholdesigtilogkunneagereudfraenrækkealmenelærerkom-petencer(attackleuroligebørn,motivation,lærerrolle,klasseledelseosv.).Destuderendeefterlysertipsogtricks,godeideerogvilmegetgernetrækkepåandreserfaringer.

Dererikkeumiddelbartnogetdertyderpå,atunderviserenpåforhåndmerepræcisthargjortsigforestil-lingeromaktiviteternepåbloggen.Umiddelbartkanmansige,atop-dragetharværet,atdestuderendeskulleproducereenrækkeindlægompraktikken–menatdetikkenærmereerindkredsethvilkenformdisseaktiviteterskalhave;brugenafvendingersomatdestuderendekankommemedkommentarer, løsninger og input giverikkeegentligformellerretningforindlæggene.



Praksisfortællinger(18)kunneværeeteksempelpåenform;debatind-lægetandet.Derkunneogsåværelagtoptildiskussionafetbestemtfagligtellerfagdidaktiskemne.Detserikkeudtilatværetilfældet.

Somettypiskeksempelfrablog-genpåsådanenproblem-løsnings-dialogkannævnesfølgende:

Leneskriver:Jeg har fået lidt styr på de andre klassetrin, men mangler nogle ideer til min 7. klasse. I må meget gerne komme med forslag til emner. –ogseneresammeaftentikkerhjælpenindfraMetteline:Hi Lene - jeg sidder lige med emnet ”Den sorte død”, som jeg forbereder for en 7. klasse. hvis du er interes-seret, så sender jeg det jeg har lavet indtil nu.OgHPspørger:Jeg skal lave et oplæg til eleverne i historie om brug af internetsiden danskhi-storie.dk som skolen har købt sig til, samt til siden danmarkshistorien.dk som er et gratis site. Disse sider er god rent informationsmæssigt, men ikke så spændende interaktivt. Er der nogen af jer der har kendskab til cd-rom materiale der kan bruges i undervisningen som eleverne selv kan stå med?Deterfredagaften–ogalleredelørdagmorgenmelderLottasigpåbanenmedforslaginspireretafCooperativeLearning.Menunderviserenkommentererogså,bl.a.vedatstillefølgendespørgsmål/forslag:

Det vigtigste er vel hvilket sigte du har med din undervisning. Er det f.eks. færdigheder eller kundskaber du går efter? Eller skal de lære at forholde sig kildekritisk til den viden/information de møder på nettet?

Hvis det er det sidste, kunne du lave en slags skattejagt, hvor elever-ne skal finde f.eks. 5 informationer, som de så igen skal finde tre andre steder, der siger det samme.

Destuderendefortællermegetkonkretomhvaddevilgøre–medfokuspåhandlingerogaktivite-ter–ogsåanbefalerdematerialer,lærebøger,netsider,spørgsmåltyper

ogorganiseringsprincipper.Mendedelerogsåoplevelser–

bådegodeogdårlige.Dettefylderdogomfangsmæssigtlangtmindreendovenstående.Eteksempelpåetsådantfølelsesmæssigtengage-retindlæger:

Det skal til slut siges, at lærerin-den ikke har udtalt sig eller evalueret dagens undervisning, men vi var i gruppen enige om, at det var gået helt forrygende, så jeg kan kun sige, at dagen i dag markerede lærerjob-bet som verdens bedste job! Mankansigeatdenstuderendeherstil-lersigfrem–ogdervedogsåbrugerbloggentilatfremstillesigselvsomenprofessionel.Derer(igenerdetfå,mendeerder)ogsåeksemplerpåatdenstuderendepositionerersig–ogprovokererelleropfordrer/prøversigselvaf,fxvedislutningenafetindlægatskrive:bliv forarget, provokeret osv.- eller metakommu-nikerer ala: Det virker måske meget amerikansk, men… Dettekansessomenmådehvorpådenstude-rendeogsåbrugerbloggentilatfremstillesigselvsompraktikkerogprofessionel.

”Vi har sejret ad helvedes til”Sådanskriverlæreruddanneren(medensletskjultreference)påbloggenogmenerhermed,atderersåmangeblogindlæg,athanikkeselvkanoverkommeatværeene-administrator.Hvissucceskriterietsåledesermangeblogindlæg,måbloggensigesatværeensuccesidetteforløb.Idanskforløbenesåviimidlertid,atundervisernehavdesværtvedatfådestuderendetilatproducereretmangeindlæg.Nårdetgælderhistorie-bloggen,erdetværdatbemærke,atmangeindlægikkebloterenkeltståendeytringer,menatmangeindlægharmellemenogseks-syvkommentarer.Detbetyderatdestuderendefaktiskfor-holdersigtilderesmedstuderendeindlæg.Deterogsåherundervise-renoptræder(irollensomkommen-

tator).Ikkesystematisk,menhanmeldersigindimellem(somviharvistovenstående)påbloggenvedatkommentere–menaldrigvedatstilleopgaverelleropdrag.Udenatnaglekonklusionenaltforfast,kanmansige,atviidestuderen-desgensidigekommentarerfinderansatsertiletpraksisfællesskab.

Demangeblogindlægkansessomudtrykfor,atdestuderendefinderbloggenrelevantellerinteres-sant.Afdestuderendesevalueringafbloggenfremgårdet,atdetillæg-gerbloggenstorværdi;destude-rendeopleverdensommeningsfuld.Ogmåskeernetopdenmanglende(udenatdetteherskalsessomennegativkvalitet)formgivningafbloggenogindlæggenemedtilatskabeejerskabfordestuderende?Mankangodtantageatbloggenhervedbyggermeredirekteviderepånoglemuligeerfaringer,somdenstuderendekunnehavemedblogs(hverdagserfaringer).

Etsidsteperspektivsomviviltagefati,erspørgsmåletomhvor-danbloggentænkesintegreretmedandrelæringsaktiviteter.Idetandetblogindlæg(stadigunderintroduk-tiontilbloggen)skriverundervise-ren: I skal derfor være klar over, at de indlæg som I kommer med, IKKE er jeres, men VORES.Dettekunnelæggeoptilatbloggenvaratbetragtesomenstortekst,dervillekunneanalyseresogdiskuteresidenefterfølgendelinjefagsundervis-ning.Viharikkedata,derfortællernogetom,omdetfaktiskertilfældet–omunderviserogstuderendegørblog-tekstentilgenstandforanalyseogdiskussion.Entekst,derikkedokumentererhvaddererforegået,menhvaddenstuderendeharople-vet,tænktover,overvejetogværetoptagetafiforbindelsemedpraktik-ken.Ogherkanvivendetilbagetilbloggenspotentialesomfunktioneltlæremiddel,derbyggerpådenstu-derendeshverdagserfaringer,jfatvihertidligereharskrevet,atbloggeni



hverdagenbetragtessomenartvir-tueldagbog,atweb2.0-indholderkarakteriseretvedatværebruger-genereretogatvikenderbloggingsometfænomen,hvordethandleromatkunneudtrykkesigpersonligtpånettet.

Hverdagssprog – fagsprogNetopdetpersonligefremståridesprogligevalg,somdestuderendebevidstellerubevidsttræffer:fagligeogfagdidaktiskeproblemstillingerbehandlesisammesprogsomproblemermedpraktiklærerel-lerhygiejnei8.b.Hvordanskalvifortolkedette?Atdestuderendeersunketnedipraksisoghverdagenshandletvang?Atdestuderendeikkeopleveratkunneanvendederesteoretiskeviden?Atbloggenikkeerenmuligkoblingmellemkonteksterfordikoblingenbanaltsagtkunløberdenenevej?Omvendterder,ihvertfaldihistoriebloggen,megetenergiogmegetdiskussionslyst.Hvordankandetforklares?Oghvilketpo-tentialesomfunktioneltlæremiddelliggerheri?

Ievalueringenafdanskbloggenfremgikdet,atlærerne(seminarie-underviserne)havdehaftvanskeligtvedatfølgedenoftespringendeogassociativestilpåbloggen.DagrunkibsgaardSjøhelle(Sjøhelle2007)harisitprojekteksperimenteretmeddialogenogsprogetiensåkaldt’decentrallæreruddannelse’,enuddannelsesform,derminderomdeerfaringerderergjortbådeiUCSyddanmarkogiUCSjællandmedforskelligeformerfornetbaseretlæreruddannelse.Sjøhelleseksperi-menterbyggerikkepåweb2.0-tek-nologier,menundervisningie-base-redelæringsrum,LMS-systemer.Enførsteautomatreaktionpåbloggenshverdagssprogkanværeatdestuderendeikkeerfagligtogteore-tiskreflekteredeomderespraksis.Dennetypeautomatreaktionererimidlertidikkeinteressanteidennesammenhæng,hvordetdrejersig

ompotentialetilæremidlet.Sjøhelleargumentererfor,athunisineeks-perimenteribegyndelsen(!)bevidstkommunikererihverdagssprog.Måleterheratfådestuderendetilatfølesigtilpasidete-baseredeklasseværelse.Mendererogsåetvidereperspektiv;Sjøhelleskriver:

I egen skriving som norsklærer brukte jeg skriftspråklige virkemidler supplert med tegn og emoticons. Intensjonen var få fram en lærerper-sonlighet studentene kunne føle seg bekvemme med som nettstudenter. Det gjaldt å tilpasse diskursen til situasjoner som oppsto når studen-ter var i dialog med hverandre – å framstå med norskfaglig autoritet i det ene øyeblikket og være peda-gogisk pådriver, stillasbygger og konfliktløser i det andre. Gjennom nettdialogene framsto jeg som mo-dell for studentene: som norsklærer forankret i et læringssyn jeg forsøkte å praktisere i samhandling med stu-denter, og som skrivende fagperson og pedagog.(Sjøhelle2007).

Dethoveddilemmasomkommertilatstå,er,ombloggensnaturertildeumiddelbarehverdagssprogligedagbogsoptegnelsermedumid-delbarehverdagssvar–elleromdeneretmediumhvorigennempraksi-serfaringerkangørestilgenstandformeresammenhængendeogteoretiskebelysninger.Hvisdenmåde,sombloggenmuliggørdemeresammenhængendeogteoretiskebelysningerpå,ervedatdestuderendebloggeripraktikken,ogatdennetekstsåefterpraktik-kenbrugessomentekst,derkananalyseresogteoretiskbelyses,hvoriadskillerbloggenogdensmulighedersigsåfradepraktiklog-bøger,sommangestuderendegennemdesidstemangeårharførtipraktikken–altsåsatpåspidsen:kanweb2.0-bloggennoget,sompraktiklogbogenikkekan?Medudgangspunktivoresdata,vilmankunnesige,atenvæsentligforskel

mellempraktiklogbogenogblog-genmåværedendialog,deropstårmellemdestuderendemensdeeripraktik.Isærhistoriebloggenviser,atdestuderendeividudstrækningkommentererhinandensindlæg,kommermedløsningsforslagosv.Indlæggeneliggerikkeblotsomperlerpåensnor,menforholdersigtilhinandengennemkommentarer,ideeroghenvisninger.

Refleksion i, over, underIafsnittetomdetoverdner–ud-dannelsenogskolen–spurgtevi:kanogevt.hvordankannyelære-midlerskabevilkårfordentrans-formationsproces,derskaltil,foratteoretiskvidenkanomformesogvirkesomenkompetenceipraksis?Ogmedvalgetafmetaforenkobledekonteksterforestilledevios,ligesomlæreruddannerneieksperimen-ternehargivetudtrykforatforestillesig,atbloggenspotentialevar,atdestuderendeumiddelbartkunnekommunikeretilogmedstuderendeogundervisereomoplevelseroghændelseripraktikkenogatdettebetød,atdisseoplevelseroghæn-delserumiddelbartkunnegørestilgenstandforfællesrefleksion.Dererikkenogetivoresanalyse,dertyderpå,atdetumiddelbartsker.

Ogsetilysetafdegennemførteeksperimenter,erdetmåskehellerikkedet,dererbloggenspotentiale.Somviogsåharrefereret,talerBodilNielsenom,atdestuderendeskalundervisesiatbevægesigfradetkonkretetildetabstrakteplantalrigegangegennemderesuddannelse.BodilNielsenargumentererfor,atdestuderendeipraktikkenreflektereroverdennebevægelse.Emmerikkritisererdettemedudgangspunktiforestillingenompraktikkensomenmesterlærestituation:

Nielsens [Bodil] efterlysning af en gennemgående eksplicitering af den tavse viden er en misforståelse af pointen med at være i praktik. Uanset hvor reflekterende alle parter



i praktikken er, så er verbal reflek-sion en afstandtagen til selve den praksis, som praktikken søger at ef-terligne (Schön 1983:138). Dermed synes Nielsens ønske om refleksi-onsarbejde i praktikken at gøre faget mere kunstigt end nødvendigt er. Problemet for enhver der er i praktik er, at kunne håndtere unikke situati-oner, og problemet med at øge den akkomodative refleksion er at fjerne det unikke, fordi man på afstand mister gengivelsen af situationen.(Emmerik2007:11)

Satpåspidsen,kanmansige,atderheriliggerendiskussionafbanaltsagthvornårdenstuderendeskal(teoretisk)reflektereoversinpraksis.I,underellerefterpraktik-ken?

Bloggen som kobling mellem kontekster?

Detfunktionellelæremiddelska-rakteristikaernetop,atdetertomt–didaktiskmåunderviserengøreklartforsigselv:hvadviljegopnåmedbrugafdettelæremiddel(hvorfor)oghvordanskallæremidletssåero-bres,bebosogfyldesud(hvordan)foratnådette?Voresanalyserviser,atmankanforestillesigbloggenpåmindsttoforskelligedidaktiskesæt,deradskillersigfrahinandenmht.tid(hvadskerhvornår)ogroller(studerendesogundervisers)–senedenstående.Beggesættagerudgangspunktidet,derpåbag-grundafanalysernefremstårsombloggensumiddelbarepotentiale:sompersonligtrefleksionsmiddel.Ibloggingenskriverdenstuderendeomdeoplevelser,erfaringer,udfor-dringerosv.han/hunmøderipraktik–ogpådenmådekanlæremidletnetopværemedtilatmaterialiseredenstuderendeserfaringer.Materia-liseringenersamtidigeneksterna-lisering,dergørdetmuligt,atgøreerfaringer,oplevelser,spørgsmålosv.tilgenstandfordiskussionogundervisningogdermedfornyeerkendelser.gennembloggens

rutine(jfdetindledendebegrebomhåndteringenafhverdagsteknolo-giergennemhverdagsrutiner)fårdenstuderendeverbaliseretsineumiddelbareerfaringerogstillerdemtilrådighedforoffentligdebat(undervisning).Dermedkanbloggenpotentieltetableredetmedierenderum,hvordenstuderendeharmulighedforatfastholdepraksis,italesættepraksismedhenblikpåatkunneforstådenne.(19)

EnvejkunneværeatfølgeSjøhel-lesforståelseafunderviserensomrollemodelogstilladsbygger;Sjø-helletaleromatfremståsommodell for studentene: som norsklærer forankret i et læringssyn jeg forsøkte å praktisere i samhandling med studenter, og som skrivende fagper-son og pedagog.Dettekræver,atunderviserenaktivtdeltagerpåblog-gen,selvbloggeromsinetankeromdet,somdestuderendepo-ster.Dettekanfxværevedatstillespørgsmåltildestuderende,vedathenvisetilrelevantlitteraturellervedudfraegetståstedatsvarepådeproblemerogspørgsmålsomlæg-gesfrem.Dettevedrørerimereendenforstandtid:Delssamtidighedmeddestuderende:underviserenskalvisesigpåbloggenløbendeogdelstidforståetsomatdetfaktiskviltagetidatinvolveresigidennegradidestuderendesindlæg.Herunderviserunderviserensåatsigemensdestuderendeeripraktik.

Enandenvejkunneværeatladedestuderendebloggeløsipraktik-periodenogefterfølgende(ilinje-fagsundervisningogundervisningenidepædagogiskefag)atgøredenneteksttilgenstandforanalyseogrefleksion–athævedekonkreteerfaringertilgenerelleproblemstillin-ger,derkangørestilgenstandogsåforteoretiskdiskussion.Idettesætkanmansige,atdermåskeligefremerenpointeiatderskalværefor-skelpåkommunikationenibloggenogilinjefagsundervisningen.Blog-generkarakteriseretvedathave

fokuspåhandling–tipsogtricks,aktuellehandlingsudfordringer,mensdetermuligtatreflektereheroverilinjefagsundervisningen.Herkanmansigeatunderviserenundervi-serefterdestuderendeharværetipraktik–ogatpointenkunneliggeiusamtidigheden–afstandenmellemerfaringogrefleksion.

Problemer, potentialer og per-spektiver

Ogmankunnefortsætte:praksis,praktik,professionslæring,pro-fessionsdidaktik,professionalitet.ProjektetProfessionsdidaktikoglæremidlertogudgangspunktienantagelseom,atlæremidlerspillerenvæsentlig,menikkealtidsynligrolleiprofessionsuddannelserne.Hvadergodeprofessionslæremid-ler?Projektetsegetsvarmåvære:Deterlæremidler,derfacilitererprofessionsfaglighed.JensJørgenHansenskriveriprojektetsindleden-demetaartikel,atProfessionslæring er de metoder og læringskontekster professionsuddannere benytter til at udvikle de studerende profes-sionsfaglighed.(Hansen2011).Iblog-eksperimenterneerlærings-kontekstenpraktikrummet.Menenblogerikkeenmetode.Enblogeretfunktioneltlæremiddel,ogdenmådevikansamleanalysenogfortolkningenafeksperimenternemedbrugafblogsipraktikken,ervedatskitseredeansatsertilenmetode–enblog-i-praktik-metode,somandrelæreruddannerekanladesiginspirereaf.

Udgangspunktetvaretproblem:teori-praksis-problemet.Uddan-nelsensteoretiskevidenkanikkeumiddelbartoverførestildenprofessionellepraksisforståetsomkonkretesvarogredskaber.Teorienharderimodmulighedforatudgøreenreflektionsramme;dengiverdestuderendenogetatreflekteremediforholdtiloplevelserogerfaringeripraksis.

Nårvilæserbloggen,erdetsom



attrædeindpåetlærerværelseietalmindeligtti-frikvarter:læreretalersammenomsmåogstoreproblemer–detkanværeumotive-redeelever,efterlysningeraftipsogtricks,mendetkanogsåværestorespørgsmålsomhvad er historiefa-gets berettigelse–mansamlesietfagligtfællesskab,hvordeterselv-klartathistoriefaget(forlinjefags-studerende)harenstorberettigelse,menhvordeogsåmåforholdesigtilhvordanmankanbegrundefagetoverforeleverne.SomdetfremgårafundersøgelsenNy lærer i arbejde erdetikkepålærerværelsetiti-frikvarteretmaneksplicitdisku-tererteori–mendetbetyderikke,atmanikkehandlerpåbaggrundafenteori.Ogmåskeerpotentialethellerikke,atderskaldiskuteresteoriiti-frikvarteret,menatfrikvar-terssnakkenkanfastholdes,såmanpåetefterfølgendemøde,fornuatbliveiskoleanalogien,kananvendeteorienianalysenogdiskussionenafhverdagensoplevelser,hændel-seroghandlinger.Herlæggesaltsåoptilenvekselvirkningmellemdetkonkreteogdetabstrakte–ogatabstraktionengårgennemteoretise-ringenafdetkonkrete.

Viharikkedata,derfortællernogetomhvorvidtlæreruddan-nerneog/ellerdestuderendeindeneksperimenterneerfortroligemedblogs.Erbloggenfaktiskenhver-dagsteknologifordeuddannereogstuderendesomheranvenderblog-gen?Detvedvisomsagtikke.Nårvikarakterisererbloggensomenhverdagsteknologi,erdetaltsåudfraenmerealmenkarakteristik,ogsomsådanerbloggenkendetegnetvedatværeetstedforperson-ligeholdningerogoplevelser.Nårlæreruddannerenvælgeratanvendebloggensomkommunikationsplat-formkanmanaltsåforestillesigatdennebrugentenkanbyggemegetdirekteviderepåhverdagsbrugen–ogdermedværeetsted,hvormanposterdaglige(ellerihvertfald

hyppige)tankerogfølelseriforholdtilkonkreteoplevelser(småogstorespørgsmål).Dissekansåseneregørestilgenstandformeresyste-matiskogteoretiskrefleksion.Elleruddannerenkanvælgeateksplicite-reenandenbrugafbloggen,somvifxseransatsertilidanskbloggene,hvoruddannerne(isamarbejdemeddestuderende)havdevalgtenfaststruktureringafbloggen.Nårmanserpåeksperimentetpåanalytiskafstand,kanmansige,atuddan-nerneherlagdeoptilnoglefagligerutiner,sommåskeikkebyggerviderepåhverdagsrutinerne–ellerrettereatdetikkeerekspliciteretforblogbrugerne(hverkenlærerud-dannerenellerdestuderende)omogevt.hvordandefagligerutineradskillersigfrabloggenshverdagru-tiner(atdeterandrerutiner,derlæggesoptil,sesbl.a.afuddan-nernesformuleringafatdetoplevessomvanskeligtatfølgebloggensassociativekommunikationsform).Detsesogsåaflæreruddannerensoplæg;herlæggesoptilakademi-skesproghandlingersomreflektereoverogdiskutere,menresultatetbliver,atdestuderendenedskriveroplevelserogkommenterer.Dettevedrøreraltsammendetcentraleprofessionsdidaktiskespørgsmål:Hvadvilvimedbloggen–oghvor-dangørvisådet?

Atanvendekoblingsmetaforenerikkeudenulemper.Atkoblenogetkanienmerepragmatiskforståelsekommetilatsignalereathererenteknik,bloggen,nuhandlerdetblotomatfindeetkoblingspunktogpling,såsidderdender.Påbaggrundafdehergennemførteeksperimenter,kandetseudsomombloggenskoblingsmulighedførstogfremmesterdialogen,delsdenløbendekommunikationmellemdestuderende(ogunderviseren)mensdestuderendeeripraktikogdlesdialogenmedudgangspunktiblogtekstenefterdeharværetipraktik.Medenletomskrivningkan

mansige,atdetafgørendeerhvadvigørmedbloggenipraktikken.Virunderderforafmednoglebudpåspørgsmål,derforhåbentligudfor-drerdennebrug.(20)

Forslag til didaktiske overvejelser i forbindelse med brug af blogMål• Hvorforblog(ogikkeetandet

læremiddel)?• Hvaderformåletmedbloggen?

Ideherundersøgteeksperimentervarmåletialletilfældeatbringeteoriogpraksis–elleruddannelseogpraktikiettætteresamspil.Atdestuderendeskullereflektereoverde-respraktikmeddetformålatstyrkederesprofessionsfaglighedgennematbringepraksisinditeorienogteorienindipraksis.Bagvalgetlåenforestillingomatetableringafenkoblingogsamtidighedkunnestyrkedettesamspil,ogatblog-genkunneværeetvelegnetmiddelhertil.

Indhold • Hvadskalderbloggesom?

Somviharredegjortfor,kanmanlidtfirkantetspørge:erbloggenetsted,hvorpersonligeerfaringeromalthvadderiprincippetharmedpraktikkenatgøre,kanfortællesogkommenteres?Ellererbloggenentematiskblog,hvormanfxbloggeromlæremidler–igenudfraenper-sonligindfaldsvinkelogpersonligeerfaringer?

Analysenogfortolkningenafvoresdatatyderpå,atbloggentenderermodatfastholdesinoprin-deligestrukturogbliveretmediumforeksternaliseringafoplevelserogtankerudsprungetafdenaktuellepraktik.

De studerendes og lærernes for-udsætninger• Hvilkeforudsætningerharsåvel

læreresomstuderendeforat



benytteblogs?• Erdetenkendtteknologiog

kommunikationsformsomdeharerfaringermedogmåskeogsåenindlejretforståelseafkarakterenaf?

• Hvilkefremmendeogbloke-rendebetydningerharensådanevt.forhåndsopfattelsefordestuderendesbrugafblogssomfunktioneltlæremiddel?

Dereringenafdeherrefereredeforsøg,derbeskriverlæringsforud-sætningerne.

RammerneDetvilværefornuftigtatgøresigovervejelseroverdenkontekstlæ-remidletindgåri.Delsmåmansikresig,atallefaktiskharteknologiskmulighedforatdeltage–hvilketnuikkesynesatværeetproblem.

Etpunktsomserudtilathavebetydningforaktivitetenpåbloggen,ergradenafoffentlighed.Aktivitetenpåhistoriebloggenstegvæsentligt,dadenblevafgrænsettildeltager-gruppen.

Faktorentiderformentligheltaf-gørende.Detgælderiforholdtildestuderende:Skalbloggingenværeenekstraopgave–ellerskaldener-statteeneksisterendeopgave?Mendetgælderiligesåhøjgradiforholdtillærerne.Dagligtatfølgemediogkommentereendialog,derindimellemløberoverstokogsten,kanbliveentidsmæssigbelastning,såentydeligannonceringaflærerenstidsrammekanværenødvendig.

Fællesellerindividuel?Idisseeks-perimentervalgtelæreruddannerneatbloggenskulleværefælles,mendetudelukkerikkeenandenorgani-sering,hvordestuderendeharhverenblog–isærhvismanforestillersigatbloggingenompraktikkenerfortløbendehenoverdefireuddan-nelsesår.Hermederikkeudelukket,atdestuderendekankommenterepåhinandensblogge.

LæreprocessenDetheltcentralespørgsmålbliver,hvilkelæreprocesserderforventessatigangvedhjælpaflæremidlet.

Ideherrepræsenteredeforsøgvarintensionenrefleksionmeddirek-teudgangspunktioplevetpraksis.Mankanaltiddiskutere,hvadderskaltilforatnogetkankaldesreflek-sion,mender,hvordetgikbedst,varderfaktiskenprofessionsdialogmedbaggrundioplevelserogerfa-ringer,derumiddelbartblevekster-naliseret.Derudoveropsamledesenrækkeoplevelserogerfaringersomevt.senerekantematiseresogalmengøres.

Iforholdtilbrugenafblogsbliverdetderforcentraltatgøresigover-vejelserhvilkelæreprocesserdetkanfaciliteresipraktikkenoghvilkelæreprocesserdetkanlæggesoptilefterpraktikken.

EvalueringHvilkenstatustillæggesbloggen?Afhistoriebloggenfremgårdet,atdestuderendeskalbloggeipraktikkensomendelafendeltagelsespligtigopgave.

Entenbloggenindgårideltagel-sespligtigeprodukterellerharenmereuformelkarakter,erdetgivet-visvigtigtfordestuderendesmoti-vation,atprocessenbliverevalueretogdetblivertydeliggjort,hvorledesdeterendelafstudiet.

Detforekommerderforvigtigtathaveenplanforevalueringenalle-redeindenprojektetsættesisøen.

Læreruddannerens rolleLærerensrolleiforbindelsemedblogskrivningunderpraktikkenmådelsafstemmesefterdeaftalemæs-sigerammer,derliggerfordennesarbejde,menogsåiforholdtildelæreprocesser,derforventesigang-sat.

Skalogevt.ihvilkenudstrækningskallæreruddannerenværesynligpåbloggen?Oghvordan?Lyttendepåsidelinjen,kommenterende,

stilladserende?Rollemodelsomskrivendefagperson?Ellermåskehelttilbagetrukketmedgodpladstildestuderende?

Endeligkandetovervejesomogsåpraktiklærerenskalhavead-gangtilbloggen.

Noter1. Nårviskriver”idennesam-

menhæng”betyderdet,atenblogogsåkanoptrædesomenanden(ogmåskenetopisam-fundsfagsundervisningenikkeetheltuinteressantlæremiddel),nemligetsemantisklæremiddel.Dettevilledetværeitilfælde,hvorlærerogstuderendefulgtefxenpolitikersblog.

2. LejfMoosmfl.:Relationsprofes-sioner.ArtLejfMoos:Rela-tionsprofessioner–hvemerde?DanmarksPædagogiskeUniversitetsforlag2008.P.10

3. LejfMoosmfl.:Relationsprofes-sioner.ArtLejfMoos:Rela-tionsprofessioner–hvemerde?DanmarksPædagogiskeUniversitetsforlag2008.P.11

4. Viharikkeiundersøgelsendatatilatgålængereidenneana-lyse,menvilpegepåLiseTing-leffsundersøgelser.Enafdeforeløbigekonklusionerafph.d.-projektetTeamsamarbejdesomanledningtilskolensudviklingafenpædagogiskpraksis,somunderstøtterlæreresogeleverslæring-mulighederogproblemstillingerer,atfokuspålæringfortonersigofte,nårdenpraktiskedelafundervisningenskalgennemføres.(kLSkole-rigsdag,januar2011).

5. Nylæreriarbejde,ucsj2011,s.79

6. Transferbegrebeternetopblevetkritiseretforattrækkepåforældedelæringsopfattelseridet”transfer”kunneindicereatlæringernoget,derkanflyttespåsammemådesommanflyt-terpåmateriellegenstande.Her



læggervivægtpåbegrebetsmulighedforatsepålæringitoforskelligekontekster:uddan-nelseskontekstenpåseminarietogpraksiskontekstenpåprak-tikskolen.

7. Rasmussen(2004)8. Rasmussenop.cit.9. Oettingen(2007)10.Nylæreriarbejdes.8611.Wackerhausen,Steen:Sko-

leepidemier,praksisforkalkning,ikVANnr.702000,s.19.

12.Web2.0-teknologierforstårviioverensstemmelsemedgængseopfattelser,somdefxkommertiludtrykhosgynterogChristensenibogenDidaktik2.0oghosDohnogJohnsenibogenE-læringpåweb2.0–selitteraturlisten.Dohnskriver:WorldWideWeb(WWW)kankarakteriseressomensærliganvendelseafinternettet,dermuliggørkommunikationgen-nemwebsites.Betegnelsen”web2.0”anvendestypiskomwebsitesogwebmedieredeaktiviteter,dererkendetegnetvedenhøjgradafbruger-til-bruger-indholdsproduktionog–interaktion.(DohnogJohnson2009:13).Vihæfterosisærvedatbrugerneerdeindholdspro-ducerendeogatdererfokuspåinteraktion.

13.RenéB.Christiansenudfolderogdiskutererbegrebetnærme-reipaperet”Transfer,koblinger,teoriogpraksis”,2011.Renétagerisinforståelseafkob-lingsbegrebetudgangspunktiLuhmannstænkning.

14.Vieropmærksommepåatgyntherskriverdenneforståelsefremiensærligkontekst,nemligdiskussionenafUCSjællandsforsøgmeduddannelsepådistribueredelokaliteter.

15. ForsøgeterafrapporteretiSteffensen,Tom:Projektrap-port,http://laeremiddel-pol-194142409.wikispaces.

com/16.Steffensen,Tom:Projektrap-

port,http://laeremiddel-pol-194142409.wikispaces.com/

17.Steffensen,Tom,op.cit.18.Ompraksisfortællingersom

genre,sefxhttp://www.bufnet.kk.dk/Dagtilbud/Portalen/Me-todiske%20greb/Praksisfortael-linger.aspx

19.StaffCallewaerthævderatteo-retikkerenogpraktikkerennær-mersigfeltetmedtoforskelligeoptikkerellerorienteringer:teorihandleromatkunneforståogforklare,praksishandleromatkunnehandleogforandre.SeChristiansen2011:6.

20. Iformuleringenherafharvidel-vistladetosinspirereafDohnsogJohnsons(2009)systematik.

LitteraturBoelt,Vibeke,MartinJørgensenogTorbenNørregaardRasmussen(red.)(2004):Specialpædagogik – teori og praksis.kvaN

Bottrup,Pernille,ChristianHelmsJørgensen,LisbetRoepstorff(2008):Fra transfer til transformativ læring – dilemmer i praksisnær kompetence-udvikling. VIAUniversityCollage

Christiansen,RenéB.:”Transfer,koblinger,teoriogpraksis”.Paper2010

Dohn,NinaBonderup(2010):Web 2.0 som lærings- og arbejdsred-skab.Rapportoverudviklingspro-jektetWeb2.0somgrundlagforsamarbejde,kommunikation,læringogvidendeling,afvikletpåUndersityCollageLillebælt,Pædagoguddan-nelseniJelling(2007-2009)

Dohn,NinaBonderupogLarsJohn-sen(2009):E-læring på web 2.0. Samfundslitteratur

gleerup,Janne(2010) Barrierer for kompetenceudvikling i små og mel-lemstore virksomheder i yderkants-områder. ELyk.FOU1rapport

gynther,karsten(red.):Didaktik 2.0. Læremiddelkultur mellem tradition og fornyelse. AkademiskForlag

Hansen,JensJørgen(2009):”Læ-remiddelvurderingiskolen”,I:Unge Pædagoger3/2009

Hansen,JensJørgen(2010):Lære-middellandskabet. Fra læremiddel til undervisning.AkademiskForlag

knudsen,LarsEmmerikDamgaard(2007):”Praktikogdannelse:omselvoverskridelseripraktikken”,I:Unge pædagoger,nr.2,2007

Moos,Leifm.fl.(2008):Relations-professioner.DPU

Ny lærer i arbejde,undersøgelse.UCSjælland.2011

Sjøhelle,Dagrunkibsgaard(2007):Læringsfellesskap og profesjon-sutvikling. Språklig kommunikasjon på e-forum i desentralisert lærerut-danning.Trondheim

Steffensen,Tom(2010):”Web2.0medieridanskundervisningen”,setpåhttp://www.viden.mobi/index.php?title=Web_2.0_medier_i_danskundervisningen(august2011)

vonOettingen,Alexander:”Pæ-dagogiskehandlingsteorieridif-ferencenmellemteoriogpraksis”,I:vonOettingen,AlexanderogFinnWiedemann(red.): Mellem teori og praksis – aktuelle udfordringer for pædagogiske professioner og professionsuddannelser. SyddanskUniversitetsforlag2007

Wackerhausen,Steen(2000):”Sko-leepidemier,praksisforkalkning”,kvan70

Linktilbloggen:http://historieprak-tik2009.blogspot.com


JensAagePoulsenogPeterBrodersen:Anvendelseaflæremidleriprofessionsuddannelserne SIDE25

Professionsuddannelseroglære-midlereretudviklingsprojekt,derblevgennemført2009-2011isam-arbejdemellemUniversityCollegeLillebælt,UCSjællandogUCSyd.DenneartikeltagerprimærtafsætianalyserogtolkningerafdatafraUCLillbælt.Artiklenerdisponeretsådan:

Førstenkortbeskrivelseafpro-jektet,undersøgelsensbaggrundogdeanvendtemetoder.Dernæstdrøfterviudvalgteresultaterfraun-dersøgelsen,hvorefterdefølgendeafsnitdiskutererartiklenshoved-anliggende,nemliganvendelsenafcasesiforholdtilundervisnings-oglæringsmæssigepotentialer.

Undersøgelsens baggrundHovedformåletmedudviklingspro-jektetProfessionsuddannelseroglæremidlereratgiveetsignalementafhvilkelæremidler,derhyppigtan-vendesitremellemlangevideregå-endeuddannelser,nemliglærerud-dannelsen,pædagoguddannelsenogsygeplejerskeuddannelsensamtatbeskriveudvalgteeksemplerpå,hvordandisselæremidlersanvendel-sesværdivurderesafunderviserne.Etsådantsignalementkanværeomdrejningspunktforvidensdelingogkaninitierefagkritiskedrøftelseromundervisningensogvejlednin-genskvalitet,såvelpådenenkelteuddannelsesompåtværsafdetreuddannelser.

Professionsuddannelseroglære-

midlererogsåetmetaprojekt,somhenterdatafraenrækkeforskelligeudviklingsprojekterpådetreuddan-nelser:

• Læreruddannelse:6projekter• Sygeplejerskeuddannelsen:

7-11projekter• Pædagoguddannelsen:2pro-

jekter.

Ilæreruddannelsenerdetbl.a.projekterneVirkningsevalueringafcaseinddragelseilæreruddannel-sensundervisningogpraktikogDenvirtuellecasesomdigitaltprofes-sionslæremiddel.Eteksempelfrasygeplejerskeuddannelsenspro-jektererCaseogproblembaseretlæring,ogfrapædagoguddannelsenDigitallærings-ogformidlingsplat-formikoblingenmellempraksisfelt–studerende–seminarium.

Idesenereårharderværetenpolitiskbevågenhedomkringeffektivitetenibådeprofessions-højskolernesgrunduddannelserogderesefter-ogvidereuddannelser.IMVU-rådetsoplægomprofessionelvidenhedderdetbl.a.:

”Dokumentationsforpligtelsen indebærer et tilsvarende krav om, at professionsuddannelserne baseres på kritisk brug af aktuel viden fra forskning, udvikling og praksis samt, at man til stadighed påtager sig at dokumentere, evaluere og begrunde studerendes læring og læreproces-ser i forhold til fastsatte mål.” (1)

Etbasaltevalueringsspørgsmålforprofessionsuddannelsernebliverdermed,hvaddervirker,forhvemogunderhvilkeomstændigheder.Herkommerlæremidlerindibil-ledet.Begrebetlæremiddelforståshersometmateriale,deranvendesforatfremmelæringietforløb,derentenerundervisning,vejledningellerandrestudie–ogtræningsre-lateredeforløb.Ibredforstandtalervifxombøgerogartikler,skærm-præsentationer,virtuellelæringsrum(enpatientstueiSecondLife),caseso.a.

Ilitteraturomlæremidlerskelnesdermellemdidaktiske,semantiskeogfunktionellelæremidler.Didak-tiskelæremidlererofteforlags-produceretogprimærtfremstilletmedhenblikpåderesanvendelseiundervisningen.Deresformogindholdertilrettelagtmedhenblikpåatfaciliterelæreprocesseribestemtmålgruppe.Ettypiskeksempelerenlærebogtiletfagienbestemtsko-leform.DaantalletafstuderendepådeenkelteprofessionsuddannelseriDanmarkerbeskedentsammen-lignetmedeleverifxfolkeskolen,ermarkedetbegrænset,ogderforerdettypiskkuntilstørrefagogområder,derfindesoganvendesdidaktiskelæremidler.

Semantiskelæremidlereralt,derinddragesiundervisningen,mensomikkeisigselverdidaktiseret.Detkanfxværeenfilm,novelleellerenartefakt.Sombetegnelsenfortæller,erfunktionellelæremidler,

Anvendelse af læremidler i pro-fesionsuddannelserneOm udbredelse, begrundelse og virkning - især ved brug af cases

AF:JENSAAgEPOULSENOgPETERBRODERSEN,UNIVERSITyCOLLEgELILLEBæLT.



redskabersomanvendesforatundervisningenkangennemføresipraksis,dvs.grundlæggendeundervisningslokaletsomsådan,menvelisærfxtavler,smartboards,computere.

Vihåber,atdenneartikelkananvendestilvidensdelingogfag-kritiskedrøftelser.Mendeterogsåintentionen,atdenpålidtlængeresigtbrugestilatskærpederespek-tiveuddannelsersprofilogderesbrandingværdiioffentligheden.

Undersøgelsens metode Firesammenhængendespørgsmålvargennemgåendeogstyrendeforundersøgelsen.Fordetførsteerderspørgsmåletom,hvilkeopfattelserafundervisningoglæring,derharbetydningforundervisernesbe-grundelserforatanvendebestemtelæremidleriforskelligeundervis-ningsmønstre.Fordetandetsåvipå,hvordanbrugenaflæremidleriundervisningogvejledningigivnefagmedvirkertilatkvalificeredestuderendesprofessionsfagligedømmekraft.Fordettredjeforsøgteviatidentificere,hvilkeopfattelserafogforhåbningertilvidensdelingomlæremidleriorganisationenundervi-sernehar,ogendeligfordetfjerdespurgtevitil,hvilkevisionerforfrem-tideniforholdtilbrugaflæremidlerundervisernehar.

genstandsområdernekanunder-søgesbådevedatindkredseunder-visernesintentionerogerfaringer,vedatfokuserepådestuderendesoplevelsersamtvedatobser-vereudvalgteforløb,hvorkonkretelæremidlerinddrages.Aftidsmæs-sigegrundevardetikkemuligtatgennemføreobservationer.Dedata,vistårmednu,erfraunderviserne:Selvevalueringer,spørgeskema-undersøgelseroginterviewsmedunderviserefrasygeplejerskeuddan-nelsen.Datafrastuderendeerdelsselvevalueringersamtkvantitativeogkvalitativespørgeskemaundersøgel-ser.Medandreordkanmanudlede

resultaterneafsåvelunderviseresogstuderendesopfattelser.Oven-ståendefigur1viseretoverblikoverundersøgelsensmetode.

Denneartikelfokusererpåun-dersøgelsensførstespørgsmålom,hvilkeopfattelserafundervisningoglæring,dermedvirkeriunderviseresbegrundelserforatanvendekonkre-telæremidlerirelationtilforskelligeundervisningsmønstre.

Nogle resultater om udbredelse af læremidlerNedenståendehitliste(figur2)erensamletscoreforalletreuddannelser.Respondenterneharplukketblandtderesforetruknelæremidler,ogdeharikkeskelnetmellem,omdekankarakteriseressomdidaktiske,semantiskeellerfunktionelle.Deeraleneblevetspurgtomatnævnedetremestforetruknelæremidler.kon-kreterrespondentenblevetspurgt

omsineforetruknelæremidler,førstihenholdsvisformidlings-,erfarings-ogproblem-ogprojektorienteredeundervisningsmønstre.

Formidlingsorienteredeundervis-ningsmønstreerkarakteriseretved,atdestuderendeviaunderviserenspræsentationerføresindienfagligomverden.Ierfaringsorienteredeundervisningsmønstregøreleverneerfaringermedenfagligomverdenogbearbejderdengennemselv-stændigeøvelser.Projektorienteredeundervisningsmønstreerkendeteg-netved,atdestuderendeformulererspørgsmåltilenfagligomverdenogbearbejderdenproblem-ogprojekt-orienteret.

Nårmanunderetserpådefor-skelligeundervisningsmønstre,såer

• færdigproduceretmateriale,bøgerogartiklerdetmestud-bredtelæremiddel

Figur 1: Undersøgelsens metode

Figur 2: OVersigt over de tre mest foretrukne læremidler



• selvproduceredematerialererogsåhøjtplaceret

• casendettredjemestanvendtelæremiddel

• audiovisuellemidler,(film,PowerPointso.a.)foretrækkesogsåofte

• logbøgerogporteføljeo.a.udbredt,dogikkeiformidlings-orienteredemønstre

• anvendelsenafcomputerpro-grammer(meddirekterelationtilundervisningensindhold)ikkeersåudbredt.(2)

• atkonkretematerialer(artefak-ter,tingoggenstand,søpind-svin,skelet,maskeo.a)erlavtplaceretogkunkommerindpådennescoreiformidlingsorien-teredeundervisningsmønstre.

Afdeforskelligetyperlæremid-lererfærdigproduceredemate-rialer–hovedsageligtfagbøgerogartikler–dominerende.Lærernepåsygeplejerskeuddannelsenforklarerdetmed,atfagbøgersikreenvisfagliglødighed.Demener,atmangestuderendeerforukritiske,nårdesøgeroplysningerpånettet.Isærpåførstedelafuddannelsenvilbøgerværevigtigelæremidler.Deterdogetproblem,atendelbøgertilud-dannelsenhurtigtforældes.Derforarbejdermaniuddannelsenbevidstmedatstyrkedestuderendeskom-petencertilatfinderelevantesiderpånettet.Nettetbrugesdogsyste-matiskgennemheleuddannelsentilatfindebilleder(fotos)afdiverseulykkes-ogsygdomstilstande.

Foretagervipåudvalgteområderensammenligningmellemdetreud-dannelser,såserbilledetsådanud:

Vedrørendeanvendelseafcasessåangiver35%afrespondenternefralæreruddannelsen,atdenerblandtdetreforetruknelæremidler.Ipædagoguddannelsenertallet52%ogisygeplejerskeuddannelsenerderethoptil71%.Dereraltsåenmarkantforskelmellemlæreruddan-nelsenogdetoandreuddannelser

heriforholdtilatinddragecases.Iforholdtilanvendelseaflogbø-

ger,porteføljeogandreevaluerings-metoder,såpeger6%afrespon-denternefralæreruddannelsenpå,atdettelæremiddelliggerblandtdetreforetrukne.Ipædagoguddan-nelsenertallet45%ogisygeple-jerskeuddannelsen26%.Hererderpåpædagoguddannelsenenmar-kantkraftigeretendenstilatbringedisseevalueringsmetoderispilsomlæremiddel.

Servipåanvendelseafcompu-terprogrammeromundervisningensindholdsomværendeblandtdetreforetruknelæremidler,såsvarer12%pålæreruddannelsenpositivt,påpædagoguddannelsenertallet5%ogpåsygeplejerskeuddannelsenertallet3%afdeadspurgte.Scorenpådetteområdeiderespektiveud-dannelserergenereltlaviforholdtiludbuddet,mendogmarkanthøjerepålæreruddannelsen.

Spørgerviunderviserneomhvor-vidt”destuderendesevalueringafdevalgtelæremidlerharstorbetyd-ningforudviklingafundervisningen”,såerdermarkanttilslutningtil,atdenformforstudenterinddragelseharstorbetydning.Nårviisammeundersøgelsespørger:”Hvoroftegiverdestuderendemeldingerpåfordeleogulempervedbestemtelæremidler”,såerderkunmoderatmarkeringaf,atdennestuden-terinddragelsefaktiskgennemfø-res.Medandreorderderherentydeligforskelmellemundervisernesopfattelseafetideeltønskeomatvilleinddragedestuderendeogdetiltagpådetteområde,derfaktiskrealiseres.

Hvaddeovenforbeskrevneprioriteringerogforskellemellemuddannelserneindikerer,harvoresundersøgelseikketagetfatom,meninstitutionernekanovervejerelevan-seniatvendedissespørgsmåltilbrugbarehypoteser.

Vigårnutætterepåanvendelsenafcasensomlæremiddel.Fordet

førstepågrundafcasensudbre-delseogpopularitetidetreuddan-nelser(TOP3iundersøgelsen,),ogdernæstfordicasenoftetillæggesværdipågrundafdensumiddelbareanalogiertilprofessionsfeltet.Fordettredjefordicasenogsåfremhæ-vessometsærligtgodtredskabtilatudvikleetdynamiskteori-praksissamspiliundervisningen,ogendeligercaseanvendelseogsånogetafdetmestfyldigeempiriskematerialefraudviklingsprojekternesrapporte-ring.

Anvendelse af case som læremid-del Ietleksikonopslaghedderdetomcaseogcasestudiet:

”Case, (eng., af lat. casus fald, tilfælde, hændelse), typisk tilfælde; praktisk eksempel;”[…] casestudie, indgående undersøgelse af enkelt-tilfælde, fx et individ eller en gruppe, i en større forskningssammenhæng. Anvendes for at nuancere eller udvikle begreber, teorier og hypo-teser; især inden for samfunds- og sundhedsvidenskab. Casestudiet er en kvalitativ metode” (3)

Nårstuderendeogunderviserebeskriverogbegrunderdesærligegevinstervedcasearbejdet,erdetofteudfrasamspilletmellemteoriogpraksis.ForeksempelsigerenunderviserpåSygeplejerskolen:

”Problembaseret læring er en gennemgående didaktik på uddan-nelsen. […] Her er casen væsentlig. Der anvendes forskellige cases, fx en person der fortæller om erfa-ringer med sygdom, lidelse og sundhedsvæsenet, i video der er udarbejdet til alment oplysende formål. […] Problembaseret læring, der inkluderer cases og rollespil øger autenticiteten og derved mulig-gøres en dybere læring. Øger det professionsorienterede. Aktiverer og motiverer i forhold til en kommende



praksis.” (4)Engruppelærerstuderendepå

uddannelsensførsteårgangførstetrinfremhæver:

”De faglige termer bliver brugbare i forhold til en given situation. Vi læ-rer begreberne ved at se dem folde sig ud i praktisk forstand. Ved at dissekere en sådan case, kan man få lov at arbejde analytisk, hvilket er besværliggjort ved ren teoretisk undervisning.” (4)

Casenanvendesiflereforskelligeundervisningsmønstre-omendivarieretomfang.Idetreuddannel-sererderenmarkanttendenstil,atcasenanvendesoftereiøvelserogproblemorienteredeforløbendifor-midlingsorienteredeundervisnings-mønstre.Dererdogofteenind-holdsmæssigsammenhængmellemdeforskelligeundervisningsmønstre.Såledeseroplæg/forelæsninger,destuderendesselvstændigestudier,arbejdsspørgsmålfraunderviserneogvejledningintegreretietproblem-baseretlæringsforløb(PBL),hvoricasesercentralelæremidler,ogdetgruppeorganiseredeproblembase-redecasearbejdeharstorfylde.(5)

Casesanvendestilforskelligeformål,caseneharforskelligeka-rakteristika,ogundervisernelæggervægtpå,atcasesvælgesudfraderesfunktionalitetirelationtilsigtetmedundervisningen.SåledeskancasesiundervisningenpåSyge-plejerskolenværeenbredvifteafbl.a.korte,åbnecasesellerlæn-geremættedecases,detkanværecasesmedindbyggedescenarierfradetsammepatientforløb,detkanogsåværecasesbaseretpåpatientensegneberetningerellerpådenstuderendesoplevelser,detkanogsåværecasesmedfokuspåjuridiskeafgørelserietpatientforløb,ogdetkanværefilmedecasesafenudvalgtbestpractice.Caseskanfokuserepåklinisknaturvidenskabe-ligeproblemstillingerellerpåpa-

tientensfølelsesmæssigesituation,”evocativecases”:

”Der kan være nogle situatio-ner, hvor man gerne vil vække de studerendes følelser eller empati, eller hvad man nu vil kalde det, så er det den type case, man bruger, så kan det være et lille filmklip, der kan være provokerende eller som bringer tårerne frem i deres øjne el-ler fanger deres indignation, sociale indignation ikke? Altså: Her skal man altså gøre noget, ikke?” (6)

UndervisernepåSygeplejerskolen

understreger,atderikkeernoglecasetyper,derermereværdifuldeendandre.Detafgørendeer,hvadmanvilmeddemiundervisningen,ogdennevurderingdelesafflereundervisere.

Detspringerosiøjnene,atselveinddelingenafcasesikate-gorierellertyper,samtvurderingdissetypersstyrkerogsvaghederkanmedvirketilatskærpeblikketforcasenesdidaktiskemuligheder.Idetfølgendevilviderforafgrænse,hvilkefællestrækderervedencase.Dernæstservipådeforskelle,derermellemtyperafcases.Vipræsentererogsåcasearbejdetsværdiiforholdtilteori-praksissam-spillet,såledessomundervisereogstuderendefremstillerdet,ogsomteorieromcasestudierredegørfor,ogvidrøfter,hvordancasearbejdetkanfåtilstrækkeligprogression,oghertænkervibådepåvalgafcase-type,påopgavestillingeniforholdtilcasenogpåsamspilletmellemparterneiundervisningen.Sidstgivervinoglebudpådidaktiskefokuspunkterogproblemstillingeriforholdtildetviderearbejdemedcasesfremover.

Detempiriskematerialetilbelys-ningafcasematerialehentesstortsetkunfralæreruddannelsenogsygeplejerskeuddannelsenvedUCL,idetvoresmaterialefrapædagog-uddannelsenpådetteområdeer

megetspinkeltogkunomfatterenkvantitativscore(høj)påspørgs-måletomcasensudbredelsesomlæremiddel.Idetfølgendetrækkervikonkretpåmaterialefraseksforskelligeudviklingsprojekter:• Denvirtuellecasesomdigitalt

professionslæremiddelog• Virkningsevalueringafcaseind-

dragelseilæreruddannelsensundervisningogpraktikbeggefraLæreruddannelsenpåFyn.

• CaseudviklingfraSygeplejesko-leniSvendborgsamt

• AnvendelseafdendigitaleportfolioogUdviklingafcasestilproblembaseretundervisningfraSygeplejeskoleniVejle.

Retfærdigvisskalviunderstrege,atudviklingsprojektetCasecon-nexionfraSygeplejeskoleniOdenseogsåkunnehaveværetinddragetidenneartikel.ProblematikkerneomkringanvendelseafCasecon-nexionharimidlertidogsåensærligtekniskkarakter,somvivilundladeattrækkeindivoresundersøgelse.IstedetvilvihenvisetilLineZimmerRasmusssensrapporterfraCase-connexion.(7)

Træk ved casen gårmantilundervisernesegneteo-rieromogdefinitionerafcasesogtilvidenskabeligeteoriererengen-nemgåendefællesnævnerpraksis:Noglepersonerforetagersignogetmednogleandrepersonerienpraktiskvirkelighed,hvordetprofes-sionellehåndværkfindersted.Ladossepånoglebudfrarapporterne,hvorundervisernedefinererogbeskrivercasensometfænomenogpræcisereromstændighederomkringcasearbejdet.Eteksempelfrasygeplejerskeuddannelsen:

”( En case er) […] samlebeteg-nelse for forskellige eksemplariske situationer. Eksemplariske situatio-ner er situationer, der er centrale, væsentlige, repræsentative og som



kan eksemplificere fagområdet og sygeplejens praksis. De eksempla-riske situationer rummer en tilpas mængde viden, så det er muligt for de studerende at bearbejde det eksemplariske grundigt. Den ek-semplariske udvælgelse indebærer også, at det udvalgte har en generel værdi og åbner op for et fags cen-trale begreber og elementer. […]

Cases er praksisrelaterede, praksisnære og åbne opgaver med tema og indhold, som kan være fra konkrete, kliniske situationer eller kan være situationer i en teoretisk praksis. […]

Casens problem skal være i stand til at den studerende kan arbejde med selv at identificere og tilegne sig den viden og de færdig-heder som er nødvendige.” (8)

Etandeteksempelfrasygeplejer-

skeuddannelsen:

”Undervisningen tager udgangs-punkt i virkelighedsnære situationer, situationer, som de studerende kan komme til at møde og behøver at kunne håndtere i deres kommende sygeplejefaglige virke. Situationerne, der tages udgangspunkt i, kaldes cases. Udformningen af og indhol-det i casen kan variere alt afhængig af tema og hvilke læringsmål, der er aktuelle. (…) Hensigten er, at de studerende ved hjælp af casen konkret kan sætte sig ind i og op-leve, at det her har de brug for at se nærmere på og kunne forstå. Casen er udgangspunkt for de studerendes analyse og diskussion i basisgrup-pen.” (9)

gennemgåendetrækvedcasenersåledes,atdenharfortællingerogproblematikker,derereksem-plariske,realistiskeogsandsynligeipraksis.Udfraovenståendeerpatientfortællingeroplagtesomcasesisygeplejerskeuddannelsen.Enunderviserherfrapåpegerdog,atcasesogpatientfortællingerer

forskelligegenre.Hunbetragterenpatient-

fortællingsomen”ren”narrativfremstilling.Oghunsercasensomenkonstruktion,derganskevistskalværesåvirkelighedsnær/troværdigsommuligt,mendenskalsamtidigfokuserepåogtageafsætidet,dererrelevantformoduletsfagligeind-hold–eksempelvisblodprøvesvar,for”casenskalafspejledetpensum,deskaligennem”.Endvidereskaldengodecaseværesåkort,atdestuderendekanoverskueden.Denmåindeholdeetpassendeantalelementer,sågruppenblivemotive-retforatafdækkecasensproblem-stillingerogarbejdemeddem.Ercasenforkompleks–fxvedatdenrummerformangeaspekter–opgi-vesdenafdestuderende.

Fralæreruddannelsenudtrykkesdissetrækvedencase:

”En case er et læremiddel, det vil sige et materiale, et værktøj, der an-vendes for at fremme de studeren-des læring vedrørende teori-praksis analyse af undervisning, fremme deres lærerfaglige dømmekraft, når de står over for undervisningsmæs-sige problemstillinger.

Elliot Eisner siger: ”En case er en beskrivelse, hvor skribenten så nøjagtigt som muligt rekonstruerer et handlingsforløb i en begivenhed. Casen skal visualisere – være en øjenåbner, ”bør lade læserne få en følelse af stedet eller processen, og når det er muligt og opportunt, også en følelse af den erfaring, som de tilstedeværende personer i begiven-heden gør.”

En case kan indgå som et middel at belyse eller åbne for pædagogiske, psykologiske, almen- og fagdidaktiske temaer, valgt af underviseren. Casen kan indgå som en opgave, de studerende skal fremstille efter observation af under-visning i skolen, og casen kan indgå som en del af årsopgaven, hvor den er fixpunkt gennem de studerendes

bearbejdning af den selvvalgte pro-blemstilling”. (10)

Etandeteksempelfralærerud-

dannelsen:

” […] casebaseret undervisning kunne fungere som en brobygger både mellem undervisningen på læreruddannelsen og praktikken og mellem teori og praksis generelt. Cases kan måske give de stude-rende mulighed for at forholde sig til praksisrelaterede situationer på sikker grund og samtidig være et praksisnært indslag i et fagligt og reflekterende miljø, hvor undervise-ren kan rammesætte en kvalificering af caseanalysen i undervisningen på læreruddannelsen. De studerende kan arbejde med at vurdere praksis-situationer på basis af teori, foreslå alternative tiltag osv.”(11)

Venderviosmodmeredybtgåen-debehandlingerafcasestudiet,såtagerBentFlyvbjergfatpåcasestu-dietsafgørendebetydningiforholdtilsamfundsvidenskabernesarbejdemedatforståogforklaremenneske-ligadfærdisamfundet:

”Aristoteles fastslog, at man i stu-diet af menneskelig aktivitet ikke kan nøjes med at fokusere på universa-ler. Studiet af menneskelig aktivitet forudsætter ifølge Aristoteles, at man praktiserer phronesis, d.v.s. be-skæftiger sig med værdier, interes-ser og etik som udgangspunkt for praksis. Og Aristoteles så, at disse begreber og menneskelig adfærd må ses i relation til det partikulære. En passage fra Aristoteles, som vi allerede har set i kapitel 4, får ny betydning i denne sammenhæng. Aristoteles så i modsætning til So-krates og Platon således en afgø-rende rolle for cases og kontekst i forståelsen af menneskelig adfærd:

”Fronesis drejer sig ikke kun om universaler; den må også tage det partikulære i betragtning,



fordi det drejer sig om handling, og sfæren for handlinger er særlige omstændigheder. Det er derfor, at nogle mennesker, der ikke besidder en teoretisk viden, er mere effektive mens de handler (især hvis de er erfarne) end andre som har den (teoretiske viden) […] Fronesis er praktisk og derfor bør den trække på begge former for viden (teoretisk og praktisk), eller især den sidste. (12)

Medovenståenderapporterogteorierinmentekanviuddragees-sensenaftrækvedcaseogcasear-bejde:

Casenbeskriveretvirkeligheds-tro,etautentisktilfælde,etek-sempel,enellerfleresituationerogbegivenhederfrapraksis.Casebe-skrivelsernekanværeeksemplari-skeiforholdtildetemaerogpro-blemstillinger,derfindesindenforsygeplejerskensoglærerensarbejde(ellerandreprofessionsområder),ogsomstuderendekanindlevesigi,somdekananalysere,diskutereogudviklebegreberom.Casenkanidenforstandværeenbrobyggermellemteoriogpraksis.Caseskananvendeskontekst-uafhængigtellerkontekst-afhængigt.Nårstude-rendearbejdermedcases,hvordeikkeselvharværettilstedeunderbegivenhederne,ercasenkontekst-uafhængig,ognårdeharværettilstedeercasenkontekstafhængig.Casenlæggeroptil,atdenstude-rendeanvenderfronesis,detvilsigeanvenderdenpraktiskeklogskabsskønudfrasineegneforudsætnin-ger,ogudfrademuligheder,somundervisningengennemoplevelse,erfaring,begrebsudviklingogteore-tiskrefleksionlæggeroptil.

Typer af casesEnartikelomanvendelsecasesfokusererpåskrevneogfilmedecases,derharsærligrelevansfordanskundervisningen.(13)Forfatter-nekarakterisererbl.a.denskrevnecasevedat”[…]væreudformet

somenberetning,derharpersonersomsubjekt,personer,derudførernoglehandlinger.”Denfilmedecasebeskrivessomen”multimodaludtryksform(14),derbådeharord,lydogbilleder[…],(og)isigselvsåledes[…]kaotisk/kompleks.”Detsidstevildognæppekarakteriserecases,deranvendesisygeplejer-skeuddannelsen.SåledesanvendermanpåsygeplejeskoleniVejlebl.a.klipfradokumentarfilmsomcases(fxombørnm.sukkersygeogdeudfordringer,detgiverforfamilien).Mananvenderåbnearbejdsspørgs-mål,derskalstøttedestuderendeiatafdækkecasenssærligepro-blemfelter.Heranvendermanetdi-gitaltportfolio,deriflg.undervisernefacilitererPBL-gruppensrefleksionogfungerersomværktøjforviden-deling.Udoveratværetekst,lyd,billede,filmernoglecasesfremstilletafunderviseren.Andreafdestude-rendeunderellerefteretpraktikfor-løb.

Flyvbjergforeslårenindholds-mæssigtypologipåcases,somlæreruddannelsesprojekterneeksplicithartrukketpå.Ogsåisyge-plejerskeuddannelsensporesdennetypologi,selvomderanvendesheltandrebetegnelser.(15)

Den afvigende / ekstreme case fremhæverproblemfyldteaspekter(vanskeligheder)vedenbegivenhedellersærligevellykkedeforhold,fxencasehvordenintenderedeunder-visningienfolkeskoleklassekørerheltafsporet,ellerencasehvorenbestpracticeindsatsfrasygeplejer-skererforbilledlig.

Maksimum-variation-caseerenudafflereeksemplerindenfordetsammetemaogproblematik,menhvorudfaldetafhængerafnoglekonkretefaktorersomøkonomi,fy-siskerammer,kulturelleforhold,fag-ligtniveauo.a.Eteksempelfraen9.klasseifolkeskolenkunneværeencase,derviser,hvordanadgangentilinternettethæmmerellerfremmereleversdataindsamlingtilenprojekt-

opgave.Isygeplejeregikunnedetværeencase,derillustrerer,atetpatientforløbforsinkesafstrukturelleforholdpgalangsommeligkommu-nikationmellemafdelinger

Den paradigmatiske caseerdetgodeeksempelpå,hvordanenbestemtsocialsettingellerenbestemtkommunikationmellemfor-skelligeparterermønsterdannende.Fraskoleverdenenkandetfxværeommobning,hvorenpigegruppei5.klasseharmedløbere,dergårlederensærinderiforholdtilatholdehierarkietintakt.Påsygehusetkandentypecasedrejesigom,hvordanenkræftpatientændrerperceptionogforståelseunderensamtale,hvordetfralægenssidegøresklaratbe-handlingsmulighederneerudtømte.

Den kritiske caseerstrategiskvalgtiforholdtilatundersøgeenoverordnetproblemstilling.Flyvbjergnævnerselvsomeksempel,hvorvidtatarbejdeinærkontaktmedopløs-ningsmidlererskadeligt.Herkanmanvælgeenkritiskcaseistedetforatledeefternogetrepræsen-tativt.Denkritiskecaseeridettetilfælde,ifølgeFlyvbjerg,atsepåetcasestudiemedenarbejdsplads,hvorsikkerhedeneritop.Hvisogsåidettetilfældedervisersigskade-ligevirkningerpåarbejdspladsenspersonale,såvildetgældeialletilfælde.

Nugårmanjoikkegennemanvendelseafcasesiprofessions-uddannelserneefterdetrepræsen-tative,mensnarereefterdetypiskkvalitativetrækvedensituation,såspørgsmåleteromdennetypeca-seskanoverførespåpædagogiskesituationer,hvormangevariableogsituationsbestemtefaktorerspillerind.Ladosfølgeidéenogtageeteksempelfrafolkeskolen:Noglelæ-rereharfxudbredttiltrotilclassroommanagementiforholdtildæmpningafforstyrrendeadfærdiudvalgteklasser,ogmanvælgeratgennem-føreetcasestudieienklasse,derpåforhånderkendtforstoresociale



ogadfærdsmæssigeproblemer.Hvistiltagetgennemføresmedgoderesultater,viserdet,ifølgeFlyvbjergssamfundsvidenskabeligemetode,attiltagetunderalleomstændighedervilvirke.

Servipåpædagogiskefor-hold,erdetnæppesikkert,atmandirektekanbrugekausalitetenienklasseiforholdtilenandenklassemedandrevariable,menmankanundersøgedesærligetrækvedclassroommanagement,derserudtilatvirkeinogletilfældeogikkeiandre.Densåkaldtevirkningseva-lueringgårefteratbelysespørgs-måletom,hvaddervirkerforhvemunderhvilkeomstændighederogefteratudpegesærligetrækvedenindsats,determuligtatgeneraliserepå.

Casearbejdets værdi i forhold til teori-praksisSåvelprojekternepålæreruddan-nelsensompåsygeplejerskeud-dannelsenfremhæver,atetfrugt-bartteori-praksissamspil(casenseksemplariskeværdi)afhængeraffireforhold:

• Hvornåriuddannelsesforløbetanvendescasen?

• Hvemfremstillerden?• Hvadindeholderden?• Hvordanbearbejdescasen?

Disseforholdreflekteresidetofølgendeafsnit,hvorvifokusererpåhenholdsvislærer-ogsygeplejerske-uddannelsen.

LæreruddannelsenForsåvidtangårlæreruddannelsenforeliggerderempiripådenstude-rendesopfattelseafcasearbejdetsværdisomlæremiddel.Empirienbestårafkvantitativespørgeske-maermedetkvalitativttillæg,hvordenstuderendekanuddybesinscore,ogresultateterenmar-kanttilfredshedmedcasearbejdet

påuddannelsensførsteårgang.Empirienerindsamletpåtoholdfraårgang2009medsvarfraca.40studerende.Førstenpræsentationaframmerneomkringcasearbejdet,dergennemføresitrefaserilærer-uddannelsensførsteiåriperiodenfrasidstiaugusttilmidtimarts:

Fase1strækkersigfrastudie-åretsstartiaugustogfremtilenobservationspraktikmidtinovem-ber.Observationspraktikkenerénuge.Underviserenharvalgtcases,oghanstyreriformafholddialogoggruppeøvelserdenfagligebearbejd-ningafcasenesindhold.Caseneerherstedfortrædendevidnesbyrdforandrespraksis,destuderendesbearbejdningafcaseneerkontekst-uafhængig,dereringentilstede-værelseogdeltagelseipraksis,ogcasenebearbejdesgennemdencommonsenseteoriogdenforfor-ståelse,destuderendesomnovicertilenhvertidharmedibagagensamtdenfagteori,somundervise-renogfaglitteraturenløbendestillertilrådighedidennefase.

Fase2liggerefterobservations-praktikkeninovemberogsluttertougerefter,deerkommettilbagepåholdet.Destuderendeharværetforberedttilatobservereundervis-ning.Deskalselvipraktikforløbetudarbejde,analysereogvurderecasenspædagogiskeogfagdidakti-sketemaerogproblemstillinger.Destuderendefremlæggerpåholdet.Deanvendtecaseskanherkarak-teriseressomerfaredevidnesbyrdfraandrespraksis.Caseanalyserneerkontekst-afhængigeiogmeddestuderendesperiféredeltagelseipraksis,sompraktikanterogobser-vatører,ogcasenebearbejdesigengennemcommonsenseteori,plusennyenbegyndendepraksisteoriogsomhidtil,igengennemfagteo-retiskebegreber.

Fase3erskrivefasenunderogefterdenandenpraktik(februar),hvordestuderendetrækkercase-beskrivelserogcaseanalyserfra

egenpraktikindideresteoretiskbaseredeårsopgave,oghvorideløbendemodtagervejledningitil-knytningudformningafårsopgaven.Caseneerhererfaredevidnesbyrdfraegenpraksisogfremdelesenkontekst-afhængigbearbejdning.Destuderendeunderviserselv,ogdeharfuldgyldigdeltagelseiogindfly-delsepåpraksis.Casesbearbejdesnuprimærtgennempraksisteoriogfagteoriogcommonsenseteorienkanglidemereibaggrundentilfor-delformerefagteoretiskebegreber.

Somdetfremgår,erderitilrette-læggelsenidetrefaserenindbyg-getprogressionikravenetileksplicitanvendelseaffagbegreberpåpraksis,heromsenere.

Undersøgelsenblevgennemførttregange,nemligsidstihverfase.Destuderendeblevspurgtomhvor-vidtcasearbejdet

• ermotiverende,• stimulererlystentilfagligfordy-

belse,• øgermulighederneforfaglig

forståelse,• kvalificerertilkommendelærer-

arbejde,• støtterfagligedrøftelsepåhold/

praktikgruppepåenskalafra1til5,hvor5erihøjgrad.

Samletsetvarderpåbeggeholdenmarkantpositivtilkendegivelseafcasearbejdet.Studerendepådeteneholdscoredeprimærti4og5(højscore),ogstuderendepådetandetholdscoredeprimært3,4og5(middeloghøjscore).Sidst-nævnteholdvarmereskeptiske,hvilketfremgikenstørrespredningpåskalaen.Denneskepsiserfor-mentligbådekultureltbetingetmenogsåbetingetaf,atdererforskelpåoplevelsenafcasearbejdefraperiodetilperiodeogopgavetilopgave.Eksempelvisharnoglefåstuderendebeklagetsigover,atcasearbejdeigruppernoglegangefremkaldertomgang,hvordehellere



villehaveserveretteorienogtilegnesigdenidialogmedunderviseren:

”Vi mener ikke casene i sig selv hjælper os til at tilegne os de pæda-gogiske fagbegreber. Det gør man til gengæld ved at læse bøgerne og modtage undervisning i emnerne. Men ved casene alene føler vi, man har en tendens til at benytte sig af ’normalt’ sprog frem for at bruge fagbegreberne.” (16)

Andrelærerstuderendeciteresfordennevurderingafcasearbejdet(fil-medeundervisningssituationer):(17)

”Det er rart at have en konkret undervisningssekvens at tale ud fra. Det er lettere at tale om og vurdere, når man får en undervisningsse-kvens i ord og billeder. Så virker den mere konkret og virkelighedsnær.”

”[…] det giver mulighed for at analysere en autentisk undervis-ningssituation, som jo ofte kan være langt fra idealet, som man læser om i teorierne.”

Davidsenoggisselmener,atcaseinddragelseerrelevantsåvelsomstartpåetnytemneogunderforløbet.Istartenkandetskærpedestuderendesopmærksomhedpåenproblematikogaktiverederesforfor-ståelseafenproblematik,førteorieninddrages.Underforløbetkancasenletteadgangentil,atteoriernebru-gessomanalyseredskaber.

SygeplejerskeuddannelsenBekendtgørelsenfra2008væg-terpraksisdimensionerneogdetprofessionsrettedeisygeplejerske-uddannelsen.Dermedadskillerdensigvæsentligtfra2001-bekendtgø-relsen,derblevkritiseretforatværeforteoretisk.Enmådeatleveoptil2008-bekendtgørelsenharværetforsøgtgennemimplementeringenafPBL(ProblemBaseretLæring)ogcasearbejdeiuddannelsensfag.

PåsygeplejeskoleniVejleharmanivarieretomfangeksperimenteretmedogindhenteterfaringermedPBLogcasesomlæremiddel.Deforeløbigevurderingerer,atcase-baseringenstyrkerdestuderendesforståelseafsammenhængemellemteoriogpraksis,samtatcasearbej-detfacilitererenfunktionelintegra-tionmellemfageneeksempelvissygeplejefaget,anatomi/fysiologiogsygdomslære.

”Det som casen giver dem (de studerende) er forståelsen af at kun-ne trække tråde og pludselige kunne se fagene spille sammen.” (18)

Menmetodenoglæremidletharogsånoglebegrænsninger.Hvadangårtilegnelseaf,hvadderkanbeskrivessomfaktueltdokumente-retviden–fxomanatomiogfysio-logi-erdetikkesåligetilatudledevidenomanatomiogfysiologiudfraencase.Detsammegælderdecideretfærdighedstræning,dererkendetegnetvedatværeveldefine-redeogentydigefremgangsmådersomfxsengeredningellerhåndhy-giejne,såtilegnelseafdentypefær-dighedermesteffektivvedtræning.

Ogkvalificeretvidenskabelsemedbrugafencasesomlæremiddelkrævernogetafdestuderende.Fordetførsteforudsætterdet,atdestuderendeeristandtilathåndteredennemådeatorganiserestudietpå.Demåkunneudledeproblem-stillingerafcasen,reflektereoverdemogfindemuligeløsninger.Atundervisningenertilrettelagtpådennemåde,ernytfordeflestestu-derende.Ievalueringenafdeførstemodulerudtrykkermangestude-rendesigdaogsåstærktkritiskomdenmådeatarbejdepå.

HverPBL-gruppeerpåomkring10studerende,ognoglestude-rendeopfatterfejlagtigtformensom”traditioneltgruppearbejde”,somdeikkefindergivende.Deefterlyserderformereformidlingsorienterede

undervisningsmønstre.Destuderen-destilfredshedmedarbejdsformenstigerdog,efterhåndensomdeblivermerefortroligemedden.PBLogcasearbejdeermegetkrævende–”destuderendeskalheletidenværederesegendrivkraft,”somenafundervisernesiger.Ogsåstude-rende,dergenereltergladeforPBLudtrykkerindimellemønskeromformidlingsorienteredeundervis-ningsmønstrefårmerefylde.

Fordetandeterdetafgørende,atdestuderendeopfattervidenfraarbejdetmeddenkonkretecasesomeksemplarisk.Dvs.atcasenrummerenproblematik,derskalgeneraliseres–ogikkekunanven-dessomspecifik”fortælling”.Skalcasearbejdethaveværdi,erdetnødvendigt,atdestuderendekanafdækkeogreflektereoverdenskonkreteproblematik.Mendeterikketilstrækkeligt.Detblivercasear-bejdetførst,nårvæsentligeaspekterafdensproblematikløftesopogmetareflekterestilatnogetalment,dvs.videndereranvendeligiandresammenhænge.Detstillerkravtilsåvelcasensomdestuderende.Destuderendemåsåledesværeistandtilatvælgeoginddragerelevantteori.Atvælgeogbrugeteorifunk-tionelttilrefleksionoverenpraksiskrævervejledningogrådgivningfralærerne.Idetheletagetvisererfa-ringernefrasygeplejeskoleniVejle,atPBLogcasearbejdeersværtfornoglestuderende.Formenoglæ-remidletgør”destærkestuderendestærkere,ogdesvagerekanblivemarginaliseret”,somenunderviserudtrykkerdet.

Fordettredjeerdertidsfaktoreniproblem-ogprojektorienterede,ogtildelierfaringsbaseredeunder-visningsmønstere.Såledesanven-desendeltidtil,atvejlederenkankvalificerePBL-gruppensspørgsmålogreturneredemtilgruppen,sådeselvkanarbejdevideremeddem.

Etrelevantspørgsmåler,omPBLogcasearbejdemerekvalifi-



ceretrusterdenstuderendetildenfremtidigeprofessionendandrefxmereformidlingsorienteredeunder-visningsmønstre.Indtilnuharmanpåsygeplejeskolenkunevalueretundervisningsmønsteretogdestuderendesudbytteirelationtildetenkeltemodul.Menudfrasamtalermedfærdiguddannedesygeple-jerskerharlærerenedogetindtrykaf,atovergangenfrauddannelsetilprofessionikkeeret”praksischok”,dauddannelsenihøjgradbyg-gerpåpraksis,fxforegårendelafundervisningeni”demonstrations-stuer”.Udfordringenfordenfærdig-uddannedeermerehåndteringenafansvaret.Mensdetpåuddan-nelsener”somomsituationer”,ogdererenvejledertilstede,”stårdenfærdiguddannedesygeplejerskeselvmedansvaretforlivogdød,”somdetudtrykkes.

ProgressionSomandrelæremidlermåcase-arbejdeiindholdogformkunnestyrkeprogressioniundervisningoglæring.Denmårelaterestilbekendt-gørelsenogdemål,kundskabs-ogfærdighedsområder,derknyttersigtildetenkeltemodul.Ogdenskalimangetilfældebyggepåogudfor-dredekundskaberogfærdigheder,destuderendealleredehartilegnetsig.

Casenharpotentialertilatstyrkedestuderendesmulighederforattilegnesigteori–ogomvendt:Indsigtenipraksisbegivenhederkankvalificeresgennemanvendelseteo-retiskebegreber.Casenkanbådenuanceredenstuderendescommonsensebegreberoghansfagligebegreber.

Ivalgetafellerkonstruktionenafcasemåunderviserensigteefter,atdenlæggeroptilopøvelseprofes-sionsfagligrefleksionogprofessi-onsfagligdømmekraft.Detvilsige,atcasearbejdeistadighøjeregradiprogressionsøjemedmåknyttefagbegrebertilobservation,beskri-

velse,analyseogvurderingafprakti-skehandlesituationer.JohnBiggsforeslårisinstadigmereudbredtemodel,derskelnermellemtilegnelseoganvendelseafkundskaberogfærdigheder,entaksonomiskkate-goriseringpå,hvordanrefleksions-niveauetpåforskelligetrinkantagesigud.(19)

Modellenifigur3kanbådeanvendesibedømmelsesøjemed,menogså,ogdeterinteressanther,anvendestilatforberede,hvordanenopgavestillingietcasearbejdekanlæggeoptil,atstuderendeløseropgavervedatidentificere(1.trin),kategorisere(2.trin),sammenligne(3.trin),kritisere(4.trin).Påsygeple-jeskoleniVejlekonstruerermanca-sene,sådeblivermerekomplekseogudfordrendeframodultilmodul.Ietmodulpåsidstedelafuddan-nelsenskaldestuderendesomeksamensproduktfxselvudarbejdeencase,derrelaterersigtilcentraleaspekterafmodulet,oghvorisam-talenvedprøventagerafsæt.

Casen som brobygger mellem teori og praksis

Vekselvirkningenmellemteori-praksisercentralialleprofessions-uddannelser.Brugenaflæremidlerspillerherenstorrolle.Isygeplejer-skeuddannelseneranvendelseafcasessomnævntudbredt,ilærer-uddannelsenmindreudbredt,men

derertegnpåstørreinteresseforatinddragecasesiundervisningen.Af-sluttendediskutererviteori-praksisproblemstillinger,somdetouddan-nelserharståetoverfor,ogvisernærmerepåcasensomlæremiddelogdensmuligekvalitetersombro-byggermellemteoriogpraksis.

Iprofessionsuddannelsererdetvelkendt,atselvomintentioneneratfaciliteresamspilteoriogprak-sis,erdeto”felter”adskiltogfølgerhversinegenlogikogsitegetlivpåensådanmåde,atderstedviskanopståentenenslagsteorityrannielleretpraksistyranni.(20)Sermanpåsåvellæreruddannelsenssomsygeplejerskeuddannelsenshistorieharderpåforskelligetidspunkterværetbestræbelserpåat”trække”uddannelserneibeggeretninger.

Entinger,atteoriogpraksisveksleriprofessionsuddannel-serne,enandentinger,hvordandestuderendegennemdennevekslenfårmulighedforatstyrkederesprofessionsfagligedømmekraft.Deteneyderpunktkanvære,atteorierogderesbegreberogmodeller”iteorilokalet”tilegnesrelativtløsrevetfrapraksis.Etandetyderpunkter,atpraksispåsinsideernoget,denstuderendefårkendskabtilvedatfærdesblandtdepraktikere,derlo-kaltharudvikletrutinerom,hvordantingeneefterderesopfattelsebedstkanfungereblandteleverellerpa-

Figur 3: Taksonomisk kategorisering over refleksionsniveau



tienter.Enidealtypiskbeskrivelseafdisseyderpoler,ogikkemindstkon-sekvensernefordestuderende,kanillustreresvedhjælpafHansJørgenkristensenmodelifigur4(21):

• StoreT:Iundervisningenogistudietindgårstudierafforsk-ningsbaseredeteorier,derskønnesatværerelevanteforuddannelsensomhelhedellerfordespecifikkefagogfagom-råder.Detkanfxværeteorieromdannelse,ellerbørnsforstå-elseaftid,ellerdiagnosticeringafensygdom.

• Lillet:Denstuderendegørsigogsåteoretiskeovervejelserogdannersyntesermedafsætiegneellerandreserfaringermedpraksis.Mantalerogsåomlægmandsteori(commonsense),dergradvistudviklersigtilenpraksisteori.

• StoreP:Denerfarneprofessi-onsudøverharogsåenpraksis,dererblevettilgennemmangeerfaringer,ogsomgiverhametumiddelbarthandleberedskabiforholdtilpraktiskehandlesitua-tioner.

• Lilleperdenstuderendesgen-nemførelseafegenpraksisipraktikperioder.

Ienuddannelseslogik,dererinspi-

reretafklassiskmesterlæretænk-ning,erdetfunktionenmellemP=>p,dererispil.Detvilsige,atdenstuderendeobservererogkopiererdenerfarneprofessionsudøversmåderattilrettelæggearbejdetpå(undervisningen,behandlingen,omsorgenosv.).

Ienuddannelsesforståelse,derihøjeregradvægterenskola-stisktraditionerdetmereudprægetfunktionenT=>p,derharindfly-delse.Denstuderendetilegnersigteorier(eksempelvispædagogiske,psykologiske,didaktiske),somhan/hunoversætterogomsættertilbrugiegenpraksis.

Tilbagestårrelationenmellemt<=>p.Hererdertaleomerenlægmandsteoretisktilgang,encom-monsenseprægettilgang,hvordenstuderendegodtnokreflekterermedstadigmerepraksisnærebegreber–menudentilskudoginspirationfravidenskabeligeteoriersstringensoggeneraliseringstilbud.

Spørgsmåleter,hvorfrugtbardenovenforbeskrevnevekselvirk-ningmellemteoriogpraksiser,nårdetkommertilstykket.Nårteorienistudieforløbetgårsineegnevejeudøverdenetregime,hvordestuderendetilegnersignoget,derervanskeligtatanvendeipraksis.Nårpraksisgårsineegneveje,blivermereellermindreselvberoende,

tilegnerdestuderendesigenartselvbekræftendebestpractice,derikkehenterinspirationfrateorien,ogsomderforikkereflekteresogkanbegrundesmedandetend”plejer”,ellerhvadmanharlærtgennempraksiserfaringer.Eteksempelpåerfaringtyrannierdenlærer,dergentagersinundervisning–udenhverkenatreflektereellerladesigudfordreoginspirereafandrelæreresrefleksioneroverpraksis(P)ellersøgelegitimitetisinehandlingergennemforskningsbaseretteori(T).

Hvordankanmodellenbrugestilatsættehenholdsvissygeplejer-ske-oglæreruddannelsenspraksisirelief?Oghvadindebærerdenneoptikiforholdtilanvendelsenafcasesiuddannelserne?Ladossepåtrækfrauddannelsernes–ogprofessionernes-historie,kulturogtradition.

Sygeplejerskeuddannelsenblevførstenstatsanerkendtuddannelsei1930’erne.Denharsinerødderlængeretilbage,ogblevfraslut-ningenaf1800-talletenelev–ellermesterlæreuddannelse,hvorlægervaretogdenbegrænsedeteoretiskedel,oghvorerfarnesygeplejerskertogsigafdehåndværksmæssigeogpraktiskeaspekterafuddannel-sen.Deteoretiskedimensioneriud-dannelsensomfxanatomi,fysiologiosv.haraltidværetbegrundetidenkonkretepraksis,dvs.deopgaverdenfærdiguddannedesygeplejerskeforventedesatkunneløse.

Detblevderdogivistomfangændretpåmed2001-bekendtgø-relsen,hvoruddannelsenblevtilenbacheloruddannelsemedmulighedforatfortsættetiletkandidat-ogph.d.-nivaeu.Dermedfikogsåteoriafmerealmenkarakter,ogsomhavdeenmereindirektebetydningforpraksis,merefyldeiuddan-nelsen.Dennebekendtgørelseblev–somnævnt-daogsåkritiseretforatgøreuddannelsenforteore-tisk.Sigtetmeddennugældende2008-bekendtgørelseeratstyrke

Figur 4: vekselvirkning mellem teori og praksis.



denprofessionsrettededimensioniuddannelsen.PBLogbrugafcasessomlæremiddelerenkonkretud-møntningherafpåsygeplejerskeud-dannelseniVejle.

Irelationtilmodellenkansygeple-jerskeuddannelsenfør2001beskri-vesprimærtsommesterlære,hvordetvardenkonkretepraksis,derbestemteudvælgelseaffunktionelinddragelseogforskningsbaseretteori.Med2001-bekendtgørelsenfikvidenskabeligeogakademiskekravstørrevægt–udendogatpraktik-kenforsvandt.Dvs.atvidenomforskningsbaseretteori(storeT)ogimindregradandrespraksis(storeP)komifokus.Logikkener,atmerevi-denskabeligvidenogmindreafhæn-gighedaferfarnemestrekvalificererdenstuderendesprofessionsfagligedømmekraft.

2008-bekendtgørelsengårentredjevej.Herorganiseresunder-visningensomPBLogmedbrugafcases.ImodelsprogP+p+T=>t.Dvs.atlæringen-refleksioneroveregenpraksis–skalselvfølgeligopståpåbaggrundafetgennemførtpraksisforløb(praktik),medinspi-rationfraandrespraksisogmedfunktionelinddragelseafforsknings-baseretteori.

Læreruddannelsenshistorikerlængereendsygeplejerskeuddan-nelsen.Indtil1966-bekendtkørelsenvarmesterlæreprincippetetvæsent-ligtaspekt.Datidensseminarieeleverellerseminaristerblevundervistiho-vedpartenaffolkeskolensfagmedhenblikpå,atdekundskabs-ogfærdighedsmæssigtblevbedreru-stedeendeleverne.Uddannelsensfåpædagogiskefag-eksempelvismetodik-sigtededirektemodprak-sis.Undervisningenforegikiklasser,derstortsethavdedetsammeantaleleversomienfolkeskoleklasse.Hovedpartenafseminarielærernevarerfarnefolkeskolelæreremedetkortereefteruddannelseskursus–ogdetvarikkeualmindeligt,atlærerneogsåundervistepåseminariets

øvelsesskole.Endeligfyldtepraktik-kenvæsentligmereiuddannelsen.Måskeogsåforatafhjælpelærer-mangelen,deropstoddabesæt-telsestidens”storeårgange”komiskolei1950’erne.Seminarieele-verne,frauddannelsenssidstetrin,kompå”græs”itremånederellermere,hvordeselvstændigt–evt.medvejledningfraerfarnelærere-varetogetfuldtlærerjob.

Denvoksendesamfundsmæssigekompleksitet–ogdermedbehovetforatudvideundervisningspligtennødvendiggjorderadikaleændrin-geraflæreruddannelsen.Med1966-lovenblevenungdomsuddan-nelse(HF-ellerstudentereksamen)adgangskravtiluddannelsen,oguddannelsenblevetstudie,hvorindholdetblev”akademiseret”,dvs.mereteoretiskogmeregenereltogimindregradrettetmodprak-sis–ogsåomfangetafpraktikkenblevreduceret.Undervisningenpåuddannelsenblevistigendegradvaretagetafuniversitetsud-dannedekandidaterogietvistomfangafkandidaterforDanmarksLærerhøjskole.Medundtagelservarhovedvægtenisåvellinjefagsompædagogiskefagoftepådetfagfagligeogteoretiske.Detgjaldtogsåfagetundervisningslære,dernokhandledeomtilrettelæggelseafundervisningen,mensomsjældenthavdeumiddelbartilknytningtilellersamarbejdemeddenkonkreteprak-sis.Iforholdtilmodellenside22vartænkningenbagtilrettelæggelsenaflæreruddannelsen,atT–(videnska-belig)teoriskulleværedetcentrale.Denlærerstuderendesplanlægning,gennemførelseogevalueringafun-dervisningen,p(praksis)skullehan/hunudledeafsinerefleksioneroverteorierne,dvs.T=>p.Betoningenafdenafgørendebetydningafkritiskrefleksionhavdesinerødderikritiskteori,derhavdestorindflydelsepådanskuddannelsestænkningidesidsteårtierafdet20.århundrede.Ilæreruddannelsentaltemansåledes

omensærlig”seminariefaglighed”,derpositivt,mennogetupræcistblevbeskrevetsomtreklangenmel-lemlinjefag,pædagogiskefagogpraktik.Dennetreklangvardogikkeudtrykforetforsøgpåattilrette-læggeuddannelsen,såderblevenkonkretogsynligsynteseellersam-arbejdemellemdetreelementer.Forestillingenvar,attreklangensåatsigeopstodidestuderendesho-vedersomenkonsekvensafderesrefleksioner.Ellersomuddannelses-forskerenErlingLarsDaleformulererdet:”Lærerneerførstprofessionelle,hvisundervisningenblivergennem-ført(k1)udfradidaktiskteori(k3)”.(22)

AndreasRash-ChristensenkarakterisererDalesvidensbegrebogDalesbrugafvidensommereellermindreensidigforherligelseafpropositionelviden.Altsåatlæreresvigtigstevidenskulleværeden,derkanudtrykkesibegreber,sætningerogdiskurser.Dermedbliverteo-riendetcentrale,deterteoretiskerefleksioner,derstyrerlæreproces-sen,hævderDalesteori.(23)SådankanmanbegrundeenvægtningafstoreTsomensærligselvberoendekvalitet,ogkonsekvensenilærerud-dannelsenkanvære,atteorienikkeinævneværdigtomfangoperatio-naliseresiforholdtildefaktiskeogpraktiskeudfordringer,studerendemøder.

Rash-Christensendokumentererisinundersøgelse–hvisresultateriøvrigtunderbyggesafinternatio-naleundersøgelseraflæreruddan-nelse-atpropositionelvidenkanhavesinebegrænsninger,hvismanserpådestuderendesopfattelse.Propositionelvidenfungererimindregradfordelærerstuderendeendandreformerforviden.Ipraksistrækkerdelærerstuderendeogdennyuddannedehovedsageligtpåegneskoleerindringeroglæg-mandpædagogiskeovervejelserherover(lilletiovenståendemodel)samtpådenerfarnekollegasråd



ogvejledning(storePiovenståendemodel).Rash-Christensennårfremtildenkonklusion,atteorierneogrefleksionerneforselveuddannelsenkunibegrænsetomfanganvendesipraksisafdelærerstuderendeognyuddannede.

Rash-Christensensempirierhentetfralærerstuderende,derstuderedeunder1997-bekendtgø-relsen.Med2007-bekendtgørelsenfikdetprofessionsrettedestørrevægt.Detindebærerbl.a.,atafsæt-tetiundervisningenihøjeregradmåværep(praktik),dersåreflekteresudfraenfunktionelinddragelseafT(videnskabeligteori),menogsåegne(lægmands)overvejelser(t)ogdenerfarnepraktikkershandlinger(P).Mankanforestillesig,atenøgetbruglæremidleriformafcases-fxtekster,billeder,videooptagelserosv.fraundervisningenigrundsko-len–kangivepraksismerefyldeogbetydningilæreruddannelsenogdermedstyrkedestuderendesoplevelseafsammenhængemellemteoriogpraksis.

Deterjonetoptilfældetisyge-plejerskeuddannelsen,hvorcaseserdominerendelæremidler,derharfaciliteretsamspilletmellemteoriogpraksis.Spørgsmåleter,omcasensomlæremiddelvilværeligesåanvendeligilæreruddannelsensomisygeplejerskeuddannelsen.

Encaseilæreruddannelsenertypiskenredegørelseformidletsomtekst,billederogvideooptagelserafnogetfrapraksis,fxenundervis-ningssituation.Denrummernogleproblemerellerudfordringer,derikkekanløsesrutinemæssigt,mensomdestuderendemåanaly-seresigfremtilogfindeogbrugerelevantvidentilforatløse.Udfraarbejdetmeddenkonkretesitua-tionskulledenstuderendegernegenerereenviden,derkantilpassesogbrugesienandenoglignendesituation.

Oghererenvanskelighedicasesilæreruddannelseniforhold

tilsygeplejerskeuddannelsen.Videnfraencaseisygeplejerskeuddannel-senharumiddelbartransferværdi.Eksempelvisrummerarbejdetmedencaseompleje(diæt,medicine-ringm.m.)afenældremandmedsukkersygekundskaberogfærdig-heder,somkananvendesafandrepatientermeddensammesygdom.Encase,derfxsigterpå,atdestuderendeindkredserogformulererløsningsforslagpåmotivationspro-blemerihistorieundervisningeni7.klassekankunibegrænsetomfanggeneraliseres.konteksten,deen-kelteelever,samspilletmellemdemogenrækkeandrefaktorerbetyder,atenundervisningssituationaltidvilværeunik.Hermåcasenlæggeoptil–ogikkemindstdestuderendemåkunneafkode–problematik-kerpåetmetaniveau,fxom–ogigivetfaldhvordan-historielærerensøgeratknytteindholdettilelever-neslivsverden.Hvordanudfordrerhaneleverne,sådeblivervidens-skabende?

Afslutningsvisfremlæggervitremetateoretiskeperspektiverpåcaseinddragelseilæreruddannel-sen,encaseinddragelsederforsø-geratstyreudenomteorityrannietogerfaringstyranniet.Detførsteperspektiverforestillingenomdenreflekterendepraktikerstavseviden,detandetperspektivercasearbejdeienanvendt”pædagogik-kritik”,ogdettredjeperspektivercasestudiersbetydningforlæringogerkendelse.

Den reflekterende praktikers tavse videnIfølgeSchön,WacherhausenogVanManenhardenerfarne,fxenlærer,gennemviden-i-handlingogrefleksion-i-handlingetbredtregisterafgestaltedehandlemuligheder,derermuligeattrækkepå.Dissehandlemulighederfindesihans”perceptuellehorisont”(24)ogihanshorisontafbegreber,modellerogperspektiver,den”konceptuellehorisont”.Denerfarnepraktikers

vidensformererbådetavseellereksplicitte.(25)Denerfarneprakti-kersdømmekraftkanudviklesgen-nemtrekilder:a)viden-i-handling,b)refleksion-i-handlingogc)refleksionoverhandling(26).Foratkunnefåettætkendskabtilprofessionenskallærerstuderendeudfradetteperspektivgøreerfaringermedalletrekilder.

Casearbejde i anvendt pædago-gik-kritik Atbesiddepraksiskendskaberenformforpersonligintegreretvidenogenkenderafetområde,fxundervisningafelever,kan”fore-tagefinkornedesondringeroverforkomplekseogfinmaskedeomverdenstræk.”(27)Skalkend-skabetimidlertidhavebetydningforandre,såfordrerdetenoffentligogsprogligform,somkritikerenkangivedengenstand,dertalesom,idettetilfældeundervisning.Mankangodtværekenderudenatværekritiker,menmankanikkeværekritikerudenietvistomfangatværekender.Pådenbaggrundinddragesmodellenompædagogik-kritikilæ-reruddannelsen.Pædagogik-kritike-ren,ellerkritikerenisvøb,eristandtilatbeskriveogvurderedekvalite-ter,derindgåriundervisning.Eisnerfremhæverfirestrukturelementeripædagogik-kritik:a)beskrivelse,b)tolkning,c)evalueringogd)tematik.Disseenhederipædagogik-kritikkenkanskillesanalytisk–menvilipraksisoverlappehinanden.Hoved-synspunktetherer,atlærereninspeogdenrutineredelærerikkekannøjesmedpersonligtintegreredeogproduktiveerfaringer,menhanmåogsåværeistandtilatdelesineerfaringerpåetelaboreretteoretiskniveau.

Casestudiers betydning for læring og erkendelse Flyvbjerg(28)kæderDreyfuss&Dreyfuss’frem-trinslæringsteorisammenmedcasestudietsindfly-



delsepåprogressionilæreproces-sen.Defemtrinernybegynder,avanceretbegynder,kompetentudøver,kyndigudøverogekspert,ogFlyvbjergkonkluderer:”Ca-sestudietproducerernetopdentypekontektsafhængigviden,sommuliggørenbevægelsefradelaveretriniprocessentildehøjere.”(29)NedenståendeDreyfuss-inspireredemodel(30)ifigur5illustrerersam-spilletmellemlæringsarenaerogdenprogression,somcasearbejdetkanmedføreilæreruddannelsesregiogmåskeogsåiandrepædagogiskeuddannelser.

Flyvbjergsbegrundelserharsåvelontologisksomepistemologiskkarakter:Nuanceretvirkeligheds-opfattelsekanikkeopnåsgennemteorialene,idetreglerogmetoderoganalysebegreberikkeapriorikangennemlysedepraksisproblemer,somdenstuderendemøder.

Fornybegynderengælder,athanikkekenderkonteksten,ogathansvidenomkontekstenerkontekst-uafhængig–overvejendebeståendeafanalytiskefacts,trækogregler,derernødvendigeforatkommeigangmedatøvesigipraktiskesammenhænge,”udeivirkeligheden”.kontekst-uafhængigviden(teori)kanvedundervisningibegreber,regler,metoder,modellerellerlign.bringenybegynderenigen-nemtiltrin1og2,nybegynderogavanceretnybegynder.kontekstaf-hængigviden,iformafgodecase-studier,kanbringedenstuderendefremtiltrin3,kompetentudøver.kontekstnærhedogkontekstafhæn-gigeerfaringerogfeedbackmeka-nismerermedtilbringedenstude-rendeitætkontaktmedpraks.

Afsluttende hypoteser Casearbejdetgiverikkedetendeligesvarpåteoripraksisdynamikkenivekseluddannelser,mendeterfrugt-bartatarbejdevideremed,hvordancasearbejdevirkerforhvemunderhvilkeomstædigheder.

Derserimidlertidudtilatværemulighederiatskabeenveksel-virkningmellemdestuderendesperceptuellehorisontogdereskon-ceptuellehorisont,somcasearbejdekangennemføresiforskelligefaseriuddannelsen:

• Casensomenkontekst-uaf-hængigogstedfortrædendepraksis,hvordenstuderendekananvendebådecommonsensesamtetstadigmereud-byggetfagligtvokabulariumpåpraksisudenatværetilstedeipraksis.

• Casensomkontekst-afhængigpraksis,fremstilletpåbaggrundafdenstuderendesegneobser-vationerafpraksis/eventueltdenstuderendesperiféredeltagelse,oghvorsåvelcommonsense,praksisteoriogfagligtbegrebs-sproginddrages.

• Casensomenkontekst-afhængigpraksisfremstilletogbearbejdetgennemstudie–ogeksamensopgaver,hvorprak-sisteorienogfagteorienbringesdynamiskispil,oghvorcom-monsenseglideribaggrunden.

Progressionicasearbejdeeraf-hængigafflereforhold(somnævntpås.15),nemligtimingenafcase-arbejdet,denstuderendesaktivedeltagelseicasearbejdet,indholdeticaseneogendeligmådencasenebearbejdespå.

Forsåvidtangårdetsidste,såspringerdetiøjnene,attreforskel-ligeerkendelsesmåderiderespek-tivefasernævntovenforkangøresoperationelle,nemligdeduktion,induktionogabduktion.Deduktiondrejersigomatudledenogetompraksisudfrabegreberellermodel-ler.Iinduktionenermanigangatfindenogetifænomenverdenen,maoatundersøgehvadpraksisbeståraf?Iabduktionenfremsættermantentativeformodningerom,atdetogdetertilfældet,hvisdeogdebetingelserertilstede.Iabduktio-nenerderenvekselvirkningmellematudledenogetom,findenogetiogantagenogetompraksis.Såvelteorityrannietogerfaringstyrannietkanundgåsvedatladecasearbej-detpåforskelligefokuseredemåderværemødestedetmellemskolastisklæringogpraksislæring.

Figur 5: Samspil mellem læringsarenaer og progression.



Detervoreshåb,atdetforelø-bigegrundlag,etableretidenneartikel,kanværespringbrætfornyeundersøgelserafcasearbejdeiderespektiveprofessioner.

Noter1. http://www.uvm.dk/~/media/Fi-

les/Udd/Videre/PDF07/070307_MVU_Raadets_oplaeg_prof_vi-den.ashx

2. Herkanundersøgelsenværeprægetafenfejlkilde,idetre-spondentenikkeerblevetoplystomanvendelseafprogramind-holdhentetfranettet.

3. http://www.denstoredanske.dk4. Brodersen2010:285. Anvendelseafdendigitale

portfoliopåmodul7iSygeple-jerskeuddannelsen,p.4

6. FrainterviewmedunderviserepåSygeplejerskolen

7. Rasmussen,LineZimmer:Professionsuddannelseoglæremidler:Delprojekt:Udviklingafcasearbejdeidetvirtuellelæringsmiljø,CaseConnexion–SygeplejerskeuddannelsenOdense.UCLSygeplejerskeud-dannelseOdense,2010

8. Jensen,Inger:Casesogproblembaseretlæring,UCL,SygeplejerskeuddannelseniSvendborg,2010

9. Rasmussen,LineZimmer:Professionsuddannelseoglæremidler:Delprojekt:Udviklingafcasearbejdeidetvirtuellelæringsmiljø,CaseConnexion–SygeplejerskeuddannelsenOdense.UCLSygeplejerskeud-dannelseOdense,2010

10.Dale,ErlingLars(1999):Pæda-gogikogprofessionalitet,klim.

11.Davidsen(2010)12.10Flyvbjerg,Bent(1991):Ra-

tionalitetogmagt,AkademiskForlag,s.141.CitatetfraAristo-teleserfraTheNicomacheanEthics,citeretfraFlyvbjergogoversatafPeterBrodersen

13.HelleDavidsenogStiggissel

(Davidsen2010)arbejdervide-optagelserafundervisningssi-tuationeridanskundervisningenifolkeskolen.

14.Vedmultimodalitetforståsetsamspilmellemforskelligerepræsentationsformer(krop,billede,symboler),hvorderigenerflereforskelligemåderatforholdesigtiletindholdpå.

15.HererinspirationskildendogprimærtRoarC.Pettersen(2009)Problembaseretlæring.SeiøvrigtrapportenCasesogproblembaseretlæring,derkanrekvireresfraSygeplejerskoleniSvendborg

16. Frauddybningafspørgeskema17. (Davidsen2010)18. Interviewm.projektdeltagere

SygeplejeskolenVejle28.feb.2011.

19.ModellenerhergengivetfraBrodersen,Peteretal.(2009):Effektivundervisning,gyldendal,s.109

20.Medteorityrannimenerviopfat-telsenaf,atteorierneerdetgrundlæggende.Deterteori-ernedenstuderendemåtilegnesigiuddannelsen,dadeterteoriernealene,derernormgi-vendeoglegitimerendefordenretteprofessionsudøvelse,ogdeterpåbaggrundafteori-erne,athandlingsanvisningerudledes.Ipraksistyrannierdetomvendtalenepraksiserfaringer,dertælleriuddannelsen,somderformåtilrettelæggessomenslagsmesterlære(sekvern-bekk,1995)

21.kristensen,HansJørgen(1991)22.Dale1999:6623.Rash-Christensen2010:24924.Wacherhausen,(2004),Van

Manen(1999),Schutz(2005)25.Schön(1983,2001),gleerup

(2007),Flyvbjerg(1991)26.gleerup(2007)27.Eisner(1991)s.8528.Flyvbjerg(1991),kap.229. Flyvbjerg(1991),s.160

30.Model,insp.afAndreasenogThorslund:Lærereibevægelse,RoskildeUniversitetsForlag,2005

ReferencerBrodersen,Peter(2010).Caseind-dragelseiundervisningogpraktikpålæreruddannelsens1.årgang-envirkningsevaluering,UCL,lærer-uddannelsepåFyn

Brodersen,Peteretal.(2007).Effek-tivundervisning–didaktiskenærbil-lederfraklasserummet,gyldendal

Dale,ErlingLars(1999)Pædagogikogprofessionalitet,klim

Davidsen,HelleM.oggissel,Stig(2010).Teoriipraksis–omatarbej-demedcasesilæreruddannelsen,UCLLæreruddannelsenpåFyn

Eisner,Elliot(1991).Theenlightenedeye,PrenticeHall

Flyvbjerg,Bent(1991).Rationalitetogmagt,AkademiskForlag,kap.1,2,4,8

gleerup,Jørgen(2007).Behovetforennypraksisepistemologi–ikke-vidensomfeltforteori-ogpraksis-udvikling,inMellemteoriogpraksis,red.VonOettingen,AlexanderogFinnWiedemann,SyddanskUniver-sitetsforlag

kvernbekk,T.(1995):Omerfaring-styrraniogteorityranni.Etvitenskap-steoretiskperspektiv

påforholdetteori–praksis,NordiskPedagogikk,Vol15,nr.2

Pettersen,Roar.C(2009).Problem-baseretlæring–forelever,stude-rendeoglærere,Dafolo

Rasch-Christensen,Andreas(2010).Linjefagethistorie–mellemlæghi-storieogprofession,Systime

Schutz,Alfred(2005).Hverdagsli-vetssociologi,Reitzel,delII,III,IV

Schön,Donald(1983,2001).Denreflekterendepraktiker,klim



VanManen,M.(1999).ThePracticeofPractice.In:Lange,Manfred;Olson,John,Hansen,Henning&Bÿnder,Wolfgang(eds.):ChangingSchools/ChangingPractices:Per-spectivesonEducationalReformandTeacherProfessionalism.Lu-vain,Belgium:garant.

Wacherhausen,Steen(2004).Pro-fessionsidentitet,sædvaneogaka-demiskedyder,ingleerup,Jørgen(red.):Videnteori,professionsuddan-nelseogakademiskedyder,OdenseUniversitetsforlag

Somnævntharenrækkeudvik-lingsprojekterfralæreruddannelsenpåFyn,sygeplejerskeuddannel-serneiOdense,SvendborgogVejlebidragetmeddataogoplysninger.Interesseredekanfåoplysningeromdisseudviklingsprojektervedhenvendelsetiluddannelsesinstitu-tionerne.


RikkeChristoffersen:Praktisktalt SIDE40

”Hvad skal vi bruge det til?” Sådan spøger de studerende i linjefaget, når de synes, at den teoretiske tilgang overskygger praksisper-spektivet i undervisningen. For de teoretiske og praktiske dimensioner, som lærerprofessionalitet er kende-tegnet ved, fremstår af og til som så væsensforskellige, at det kan være svært at finde sammenkoblingen. Men med læremidler som centralt omdrejningspunkt i faget i lærerud-dannelsen er det muligt at bringe praksis i spil med teorien – at under-vise ud fra en ekspliciteret profes-sionsdidaktik.

Professionsdidaktik – hvad er det særlige ved det?Undervisningenvedprofessionsud-dannelserneerkarakteriseretvedetsamspilmellemteoriogpraksis,ogsigtetmeduddannelserneer,atteoridannelsebørknyttesantilpraksisnærundervisning.Menhvor-dangørmandetbedstmuligt,ellerhvordangørmanidetheletaget?Oghvaderprofessionsdidaktikegentligforenstørrelse?IfølgeBoSteffensenerendidaktisksynsvinkelaltidenprofessionssynsvinkel(1),ogdetkunnesynessomenpleonasmeattaleomprofessionsdidaktik,mendetdidaktiskeperspektivhandlerjf.Steffensenom,hvorvidtvianskuerfagsomfagellersomundervis-ningsfag.Danskanskuetsomfagkræveringendidaktik,ogdeterdetperspektiv,somelevenifolkeskolenharpåfagetdansk.Nårdetgælder

danskilæreruddannelsen,såerdertaleomdansksometundervis-ningsfag,ogudfradenoptikkunnedetfremståensmulemisvisendeatkaldelæreruddannelsensfagforfag.Fagetskontekstdefinererimidler-tidfagetsometundervisningsfag,mensdeteretfagblandtandrefagilæreruddannelsen.Danskilærerud-dannelsenskalopøvedenstude-rendeskompetencetilatunderviseifagetdanskifolkeskolen,ogprofes-sionsdidaktikkenhandlerdermedom,hvordanundervisningenilærer-uddannelsenkantilrettelægges,sådenstuderendekanopøvekompe-tencertilattilrettelæggeundervis-ningenifaget(2).DerernærmesttaleomenfordoblingforatbliveienSteffensen-terminologi,nårvitaleromprofessionsdidaktik.

Iprofessionsdidaktikkenerdendidaktisketrekantmødetmellemfag–sag–person,hvorfagetrepræ-sentererdenteoretiskedimension,sagendenpraktiskedimensionogpersonendenlærerstuderende,somgennemmødetmedfagogsagudviklersinprofessionalitet.Menhvordankanundervisningentilrette-lægges,sådidaktikkenshjørnestendanneretprofessioneltmønster?Udgangspunktetmåværeprofes-sionen–atvirkesomdansklærer,ogsagenerderforcentral.Menhvilkenrollespillerteorienså?Derfindesmangebudpåteoriensrolleiforholdtilpraksis(3),menidennesammenhænganskuesteorisomdet,derbidragermedbetingelserne

foratudviklehandlingsrefleksion.Teoriengiverosnogetatreflekteremed,ogsagenerdetvireflektererpå,ogteoritilegnelsenkommerdermedtilatvirkekvalificerendeiforholdtilprofessionsudøvelsen.Omvendtkanmansige,atdetersagenderlegitimererteorien,idetteorienkvalificeresvedatkunnesættesispilmedpraksis.Detsær-ligevedprofessionsdidaktikken,ogdetsærligtudfordrende,er,hvordanvifårsagensatispilmedfagetogdenstuderende.Ofteoptrædersamspilletsomenimplicitstørrelse,ogdetkanværevanskeligtfordenenkeltestuderendeatfåsamspillettilatlydeafnoget.Deternetopidissesituationer,atdenstuderendestillerspørgsmålethvorfor?(4)Nårdetikkeertydeligt,hvaddettillærteskalbrugestil,såvirkertilegnelsenafkundskaberogfærdighederogfagetsvidensomnogetselvbero-ende,derikkerelaterersigtildenpraksis,somdenstuderendeskalvirkei.Ognårdenstuderendeikkekansesammenhængen,såerdettegnpåatprofessionsdidaktikkenikkeerekspliciteretnok.Iprofes-sionsuddannelsernemåsagenværesynlig,ognetopblik-metaforenerrammendefor,hvoridetprofes-sionelleogprofessionsidentitetenbestår.NielsBuurHansenpåpegerdettekarakteristikaogunderstreger,at”dererforskelpåatseoghørenoget,atperciperenogetogathaveblikforellerørefornoget”(5).Viskalaltsåiuddannelsenhaveblikfor,

Praktisk talt – om læremidler og professionsdidaktik i dansk i læreruddannelsen

AF:RIkkECHRISTOFFERSEN,LEkTORIDANSkVEDUCSyDDANMARk



hvordanvigiverdestuderendeblikforfagetogprofessionen.Ogvimåeksplicitereprofessionsdidaktikken,sådestuderendekanhøresamspil-let.

Hvad har læremidler med det at gøre?Dererifagetdansktraditionforatanalysereogvurderelæremidlertilbrugifaget,ogdeterderforsåvidtikkenogetnyti.Nårdetgælderetprofessionsdidaktiskperspektiv,såvildetnyeværeatladeetlæremid-delfungeresomcentraltomdrej-ningspunktforundervisningen,somdetsted,hvorteorienkanforankres,konkretiseresellerproblematiseres.Idennetilgangvillæremidlet,sometkonkretfysiskudtrykforenmuligpraksis,bidragetilensynliggørelseafsagen.Læremidletbliverdermeddetsted,hvordenstuderendekanopøvesitblikpåfagetogprofes-sionen,ogisamspilletmellemfagogsagvildenstuderendeopleve,atteorienskaberbetingelserneforenrefleksivdistancetilsagenskonkretisering,oginetopdennedistanceredeanalytiskerefleksionbestår(blandtandet)professionalite-ten.Medetlæremiddelsomcentraltomdrejningspunktgennemarbejdetmedfagetvildetprofessionsret-tedeifagetekspliciteresfordenstuderendeogvedathaveudvalgtetsærligtlæremiddelsomgennem-gåendepraksis-referencekommerlæremidletogsåtilathaveensam-menbindendefunktioniforholdtilfagetsdelelementer.Determuligtatanvendelæremidletsomreferenceuansetomderarbejdesmedfiktion,fagliglæsningellercentralefær-digheder.Læremidletkananskuesudfraforskelligeoptikker,deralleerforankredeifagetogprofessio-nen.Optikkernegivesifaget,oglæremidletbringersagenispil.Idetfølgendevilderværeetparned-slagilinjefagsundervisningenforateksemplificere,hvordanlæremidletkananvendessomcentraltom-

drejningspunktiundervisningen,såfagetsteoriogmetoderkonkretise-resfordenstuderendeogrelaterestilpraksis,ogsådenstuderendefårmulighedforatanvendefagetsvidensområderogfærdighedsele-menterienprofessionsrefleksion.Deskitseredeundervisningsnedslagerfradanskfællesdelenpå1.årgang,oglæremidletsomholdetharanskaffetsigvedstudieåretsstart,erIngeliseMoosogkarenVil-helmsen(2007):Fraenandenklode.Læslitteraturi5.-6.klasse,Dans-klærerforeningen.Materialetbestårafenelevbogogenlærervejledning,ogmaterialetfindesdesudeniennetudgavepåforlagetshjemmeside.Dendigitaleudgavegørdetmuligtatvisedesiderderarbejdesmedpåsmartboardilokaletogdervedskabeenfællesreferencerammeiundervisningenoggørdesuden,atdestuderendealtidharmaterialet’vedhånden’,sålængedenbær-bareermed.Igennemgangenvilderførstværeenkortintroduktiontildeenkelteforløb,hvorefterderrettesfokuspåsagenisamspilmedfaget–ateksemplificerehvordanlæremidletkaneksplicitereprofes-sionen.

Et blik på læremidletDetførstenedslagvilværeietforløbomældretekster,læseforståelseoglitteraturpædagogik.Dertagesudgangspunktitekstteoriomgenrerogskønlitteratur,ogdestuderendearbejdermedforskelligedefinitio-ner,bådeandresogderesegne.Ogsåkommervitilsagen:Foratanvendeteorienogperspektiveredentilpraksiskiggerviilæremidlet.Elevbogenindledesmedetforord,hvoriskønlitteraturbliverdefineretsomgenre,ogdennedefinitiondrøftesiforholdtildestuderendesegnedefinitionerogiforholdtilteorien.Desudenkiggerviilærer-vejledningen,hvorderogsåudtryk-kesetsærligtsynpålitteraturen,oghvorderrefererestilPilDahlerups

definitionpålitteratur.Destude-rendefårblikfor,attekstteoriikkeerforbeholdtenvidenskabeligvideniuddannelsen,menattekstteorienogsåindlejresidenpædagogiskeprofessionsviden(6),somlæremidletereksponentfor.Dernæstarbejdesdermedkanonbegrebetudfraenhistoriskogteoretiskoptik,ogvifinderenvinderafquiz’en:kandukanon?Ogsåerdetigentidtilatgåtilsagen:Vikiggerimaterialetforatse,omlærebogsforfatterneharmedtagetforfatterefraskal-og/ellerbør-listen(hvilketdeheldigvishar).Ogvidrøfterpåholdet,hvilkeforfattereoghvilketekster,dererudvalgtiforholdtilklassetrin,læse-færdigheder,kognitivudviklingm.v..Desudenkiggerviilærervejled-ningenefterargumenterfornetopdisseforfattereogdissetekster,oglærervejledningensargumenterogbegrundelseranalyseresudfrabl.a.klassikerkriterier,kvalitetskriterierogvæsentlighedskriterier.Senereiforløbeterfokuspålæseforståelseiskønlitteræretekster,ogviinddragertekstteorioglæseprocesteori.Ogsåtilsagen:Viarbejdervideremedtoaflæremidletskanonforfatter-teksterogretterdennegangvoresblikmodlæseforståelsen.Påbaggrundafteorienopstillervienrækkeanaly-sepunkter,ogteksterneanvendesienlærerfagliganalyseirelationtilatlæsetekstenmedforståelse.Viinddragerogsåkanonpædagogikiforløbet.Førstudfraenteoretiskvinkelforderefteratgåtilsagenogvendetilbagetilvoreskanonforfat-tereogdevalgteteksterilæremid-let,hvorvidennegangretterblikketmod,hvordanlærebogsforfatterneharvalgt,atderskalarbejdesmedteksternelitteraturpædagogisk.Vilaverlærerfagligeanalyserafteksterneogkommermedandrebudpå,hvordanmankunnetilret-telæggearbejdetmedteksterne.gennemforløbeterdersåledesheletidenenvekslenmellemteoriogpraksis,mellemdetgenerelleogdet



konkrete,oglæremidletermedtilatfagetsviden,kundskabsområderogfærdighederoplevessommenings-givende,idetdenstuderendefårmulighedforatbenyttedettillærteietprofessionsperspektiv.

Et andet blik på læremidletDetnæstenedslagerietforløbomfagliglæsningoglæseforståelse.Somintroduktiontilforløbetdefine-rerdestuderendeparvis,hvadenfagboger.Dernæstbliverdebedtomatvurdere,omlæremidletFraenandenklodeerenfagbogogbe-grundederesvurderingudfraderesvidenomenfagbogskarakteristika.Læremidleter,udoveratværeentekstsamlingafskønlitteræretekster,ogsåenfagbog,ogderermasseraffagliglæsningilæremidlet.Ognuendnumeretilsagen:Vibrugerfagbogengennemforløbettilatkonkretiseredenteoretiskevidenomfagbøger,fagteksterogfag-sprog.Vianalysererpådenydreudformningafbogenogvurdererdenudfrakriterietomlæselighed.Dernæstkiggesdernærmerepåteksttyperneibogen,ogdestude-rendeanalyserersigfremtil,atderoptræderbådeberettende,instru-erende,beskrivende,forklarendeogargumenterendeteksterilæremid-let.Vigårtætpåbl.a.introduktionenaffortællerbegrebetoganalysererpåfagord,kohærensogkohæsionidetteafsnitifagbogen.Erdetmuligtatforståfagordeneudfrakonteksten?Hvilkeforkundskaberkrævesderaflæserenforatlæsetekstenmedforståelse?Hvordanskabesderkohæsioniteksten,ogertekstbåndenetydelige?Desudeninddragervilærervejledningenienvurderingaf,hvordanfagbegrebet’fortæller’ervalgtintroduceretidenpædagogisktilrettelagtetekst.Hvilkebegrundelsergiverlærervej-ledningenfordenmådetekstenertilrettelagtpå?Senereintroduceresforskelligelæseforståelsesstrate-gier,ogdestuderendeudarbejder

eteksempelpå,hvordanmankanundervisemedlæseforståelses-strategierneiforholdtiletudvalgtteksteksempelfralæremidlet.Påsammemådeintroduceresforskel-ligeundervisningsmetoder,nårdetgælderlæseforståelsesstrategier,reciprok,transaktionelogbegreb-sorienteretundervisning,ogderudarbejdesforslagtil,hvordandenbegrebsorienteredeundervisningkananvendesiarbejdetmedfagbo-gensafsnitomgenrer.Påbaggrundafdeudarbejdedeforslagdrøftesdet,hvilkelæringsprocesserdenneundervisningsmetodesætterigang,ogomdeterenhensigtsmæssigmådeatarbejdemednetopdettestofområdepå.Igennemforløbetanalyseresogvurderesderpåman-geniveauer–fagetbidragermedbl.a.analyseredskaber,vurderings-kriterierogmetoder,detderkiggesmed,menslæremidletfungerersomgenstandsområde,detderkiggespå.

Et helt andet blik på læremidletDetsidstenedslagvilværeietfor-løbmedpraktikogprofessionsomfokusområde.Iforbindelsemedpraktikforberedelsearbejdesdermedbegrebersomprofession,pro-fessionalitet,kvalifikationer,kompe-tencer,ckf’erogmålogevaluering.Ogsåtilsagen:Allebegrebernekananskueliggøresudfralæremidlet.Vistarteriomvendtrækkefølge:determuligatsepå,hvordanderarbej-desmedmålogevalueringbådeiforholdtilhelebogensomlæremid-delogiforholdtilarbejdetmedfxenenkelttekstimaterialet.Hvadeva-lueresoghvordan?Hvadstårderielevbogenogilærervejledningen?Nårdetgælderckf’ererdetpåsammemådemuligtatkonkretiseredeabstraktebegreberienkonkretsag.HoldethartidligerearbejdetmedLouisJensen:Detstjålnehjertefralæremidletiforbindelsemedenadaptationsanalyse,sådekendertekstengodt.Mennuvendervi

tilbagetildenmedennyoptik.Vikiggernupåhvilkekundskaberogfærdighederlæremidletlæggeroptil,atarbejdetmedtekstenskalføretil.Hvaderkundskabegentligforenstørrelse,oghvornårernogetenfærdighed?Ogkandeadskilles?Iforholdtilbegrebernekvalifikationogkompetence,såanvendervikompetenceniveauerneplanlægge,gennemføreogevaluereundervis-ningen.Ogsåtilsagen.Vikiggerilærervejledningen,somnetopskullevejlededenenkeltelæreriforholdtilundervisningen,ogundersøger,hvordanlærerenblivervejledt,nårdetgælderundervisningiogmedLouisJensenteksten.Destude-rendebliverbedtomatvurdere,hvadvejledningenkan,oghvaddenikkekanudfraderesvidenomlærerkompetencerogkvalifikationer.Ogdetbringerosfremtilenvurde-ringaf,hvadlærerenskalhaveafkvalifikationerogkompetencerforatkunnebrugevejledningen.Derfraerderikkelangttildecentralebegre-berprofessionogprofessionalitet,ogpåbaggrundafvoresarbejdemedatkonkretiseredeøvrigebegrebererdetnumuligtudfraetfællesafsætatsætteordpåogdrøfte,hvornårmanerprofessioneliprofessionen.

Idenskitseredetilgangerderhovedsageligttaleomendeduk-tivanvendelseaflæremidlet,hvorsageneksemplificererteorien;læremidletkansigesathaveencentripetalfunktion–deterpunk-tet,visøgermodforatforankredetgenerelleogabstrakte.Menmankansagtensforestillesigatanvendelæremidletinduktivt,hvorveddetvilfåenmodsatcentrifugalfunktion;deterherfravisøgerabstraktionerogteorier,såvikankategorisereogbegrebsliggøreprofessionensogfagetskompleksitet.

Hvorfor er det smart?Vedatinddragelæremidlersometcentraltomdrejningspunktiunder-



visningenerdetmuligtatforankredenteoretiskeabstrakteviden.Teoretiskindsigtkanværemedtilatgiveosetblikpåprofessionenogetblikforprofessionen,mendeterkunmuligthvisviharnogetatretteblikketmod.Læremidletkanikkeindfangedenkompleksitetsompraksiser,ogenlærevejledningersomgenrebetegnelsenselvpegerpå,netopvejledende.Dergivesikkenoglefasteforskrifterpå,hvordandenenkeltestuderendeskalagereiprofessionenvedatinddragelære-midler.Mendetlæremidletkan,eratbringesagenindiundervisningen,ogdervedskabesdersamspilmel-lemfag,sagogperson.gennemetkontinuerligtarbejdemedlæremid-ler,somdenenkeltestuderendeforblikforatforholdesigtilogsamtidigforholdersigtildeandresforholdensigtil,bliverdetmuligtatarbejdemedatudvikleenprofessionsepi-stemologi.Sådenenkeltekanfindesigselviprofessionen–ogifaget.Ogdeterærligtaltsmart!

Somunderviservedlæreruddan-neIseniUCSyddanmarkdeltogjegsammenmedetholdlærerstude-rendeiudviklingsprojektet”Profes-sionoglæremidler”2009-10.Fokusforprojektetvarateksperimenteremednyemåderatbrugelæremidlerpåiundervisningensamteksperi-menteremedlæremidler,somun-derstøtterkoblingenmellempraktikogundervisningenpåuddannel-sesstedet.Medudgangspunktietdidaktisklæremiddeludarbejdededestuderendeenweb-side,derdelsskulleunderstøtteogdelssup-plerelæremidlet.Disseegnedesig-nededidaktiskedigitalelæremidlerblevafprøvetipraktikken,hvorenredidaktiseringoftevarpåkrævet,idetvirkelighedenshandletvangsynliggjorde,hvornårdetudvikledelæremiddelhavdesinebegrænsnin-ger–ogsinestyrker.Produktionenafegnedigitaledidaktiskelæremid-leriundervisningen,somafprøvesipraktikken,kanværemedtilat

skabesammenhængemellemfagogpraktik–sagenbliverdetcen-traleomdrejningspunkt.

Læsmereirapportenpå:http://laeremiddel-pol-194142409.wikispaces.com/Projektrapporter.

Noter1. BoSteffenseniAsmussenm.fl.

(red.)(2007):1402. ”Tilrettelægge”dækkerherover

atkunneplanlægge,gennem-føreogevaluereundervisning

3. Sebl.a.Bjerresgård(red.)20084. IfølgeNielsBuurHansenså

ernetophvorforoghvemspørgsmåletrettetmodprofes-sionsdidaktikken,menshvadoghvordanspørgsmåleneerrettetmodfagdidaktikken.IOttingenm.fl.(red.)2007:58

5. Ottingenm.fl.(red.)2007:646. JensRasmussenskelnermel-

lemflerevidensformer,bl.a.denpædagogiskeforskningsviden,dervurderesudfrakriteriernesand/usand,ogdenpæda-gogiskeprofessionsviden,dervurderesudfrakriteriernevejledende/ikkevejledende.Igjallerhorn2009:12

Litteratur

Asmussen,Jørgenm.fl.(red.)(2007):Mosaikkertildanskstudiet,Acade-mica.

Bjerresgaard,Helle(red.)(2008):Tangoforto,Dafolo.

HenningsenCarstenm.fl.(2006):Teoriogpraksisilæreruddannel-sen,ForlagetCVUkøbenhavnogNordsjælland.

HiimogHippe(2005):Didaktikforfag-ogprofessionslæreregylden-dal.

Meyer,Hilbert(2005):Hvadergodundervisning,gyldendalslærerbib-liotek.

Moos,Leifm.fl.(2004):Relations-professioner,DPUForlag.

Ottingen,Alexandervonm.fl.(red.)(2007):Mellemteoriogpraksis.Ak-tuelleudfordringerforpædagogiskeprofessionerogprofessionsuddan-nelser,SyddanskUniversitetsforlag.

PedersenCarsten(2006)Vidensfor-mer,pædagogik,sundhed,gADSForlag.

Rasmussen,Jensm.fl.(2007):Videnomuddannelse.Uddannelsesforsk-ning,pædagogikogpædagogiskpraksis,HansReitzelsForlag.

JensRasmussen:”Nordiskelæ-reruddannelserienovergangspe-riode”.Igjallerhorn,nr.8,2009.

Wahlgren,Bjarnem.fl.(2008):Refleksionoglæring,Samfundslit-teratur.

tidsskrift for...

Documents